NYHEDSBREV NR. 25

NYHEDS– OG INFORMATIONSMAIL NR. 25 Jenle, den 13. aug. 2013

Aakjærselskabet

Fra Formanden s. 2

Jenlefesten s. 4

Jenlefesten—folkefest s. 5

2013 har allerede været en succes s. 10

Aakjæra en s. 11

Po fir glowend pæl s. 13

Til læseren s. 16

Daugbjerg Daas på Jenle s. 18

Fra en bogsamlers hylder s. 21

Fakta om Aakjærselskabet s. 24

DANMARKS STØRSTE LITTERATURSELSKAB ‐ BLIV MEDLEM ‐ TRYK www.jenle.dk

2

”Som dybest brønd”

120,‐ kr.

pr. CD.

I Kanten Af Den Gule Lupin

NYHEDSMAILEN (NI) NYHEDSMAILEN (NI) NYHEDSMAILEN (NI) ———

EN KÆMPESUCCES.EN KÆMPESUCCES.EN KÆMPESUCCES.

DU LÆSER NU 25. NYHEDU LÆSER NU 25. NYHEDU LÆSER NU 25. NYHEDSMAIL DSMAIL DSMAIL FRA AAKJÆRSELSKABET.FRA AAKJÆRSELSKABET.FRA AAKJÆRSELSKABET. DEN UDEN UDEN UD‐D‐D‐VIKLING, DER ER SKETVIKLING, DER ER SKETVIKLING, DER ER SKET IGENNEM IGENNEM IGENNEM DE 4DE 4DE 4 ÅR, HVOR VI HAR UDSENDT ÅR, HVOR VI HAR UDSENDT ÅR, HVOR VI HAR UDSENDT NYHEDSMAILEN, HAVDE VI IKKE NYHEDSMAILEN, HAVDE VI IKKE NYHEDSMAILEN, HAVDE VI IKKE KUNNET FORUDSE. KUNNET FORUDSE. KUNNET FORUDSE.

DET ER GÅET MEGET STDET ER GÅET MEGET STDET ER GÅET MEGET STÆRK.ÆRK.ÆRK.

I 2009 lagde vi meget forsig gt ud med NI, men e erhånden er hele selskabet på alle fronter bare vokset og vokset. På nogle områ‐der er det sket eksplosivt ‐ også så meget, at vi ikke for godt har kunnet følge med. Herved kan der opstå fejl. Det er bl.a. sket for nyheds‐mailen. Antallet af abonnenter voksede på et år l over 1000. I dag er vi på omkring 2‐3000. Vi tæller ikke længere abonnenter, da hele kartoteket kører på et forældet system på

Outlook, hvor det er helt umulig at få pro‐grammet l selv at lave optælling.

I starten havde vi alle abonnenter i én ”Kontaktgruppe”, men i dag er de opdelt i 20 kontaktgrupper, hvor vi sorterer e er første bogstav i e‐mailadressen. Vi må højest have 200 i hver kontaktgruppe. Overs ger vi de 200 pr. forsendelse bliver vi anklaget for at udsende spam og systemet lukker for denne gruppe. Det er sket et par gange. Det er en uholdbar situa on, hvorfor vi må arbejde på et andet system og gerne et system, der kan arbejde sammen med medlemskartoteket.

Vi håber meget på, at vi kan få programmeret et system her i vinteren 2013—14. Det er et af de helt store ønsker, der gerne skal løses snarest muligt, så teknologien står klar l frem dige forøgelser af abonnenter.

For at kunne lave et mere ra onelt system er det også nødvendig, at vi henter økonomiske ressourcer, hvilket vi bl.a. vil gøre gennem an‐noncer i Nyhedsmailen.

Vi er rig g glade for, at annoncørerne har vil‐let være med!

UDSOLGT! Bille er l Thomas Kjellerup koncerten d. 22. aug. er solgt!

Bille er l Aakjærselskabets Li eraturdag sælger godt!

4

Et mere præcist antal kan være Et mere præcist antal kan være Et mere præcist antal kan være svært at ramme. Siden vi har købt svært at ramme. Siden vi har købt svært at ramme. Siden vi har købt scannersystemet taler vi om scannersystemet taler vi om scannersystemet taler vi om meget små fejl i optællingen, hvis meget små fejl i optællingen, hvis meget små fejl i optællingen, hvis vi har fodret maskinen korrekt. vi har fodret maskinen korrekt. vi har fodret maskinen korrekt. Det er ganske enkelt prag uld, at vi forholds‐vis præcist kender antallet af personer.

Salgssystemet gør også, at vi kender antallet af deltagere før arrangementet. Vi sælger næsten det samme antal på ne et, som ved døren. Tendensen vil vi gerne ændre. Vi ønsker at sælge de fleste på ne et, da vi så har et håb om at kunne lre elægge indkøb af varer mere præcist!

Vi må dog konstatere, at vejret har stor indflydelse på de produkter, vi kan sælge. Regnen sa e en stopper på købelysten generelt, men specielt meget på øl‐salget, og kaffe med boller.

I år prøvede vi at differen ere billetpriserne, så man fik billigere priser, hvis man købte før 26/7. Desværre opstod der en fejl netop denne dag, der ikke kan llægges systemet, men var en menneskelig fejl. Vi beklager meget de gener, der her opstod. Kendskabet l systemet er ikke helt godt nok endnu.

På trods af fejlen opnåede vi næsten det ønskede resultat. Ca. 60% af bille erne var solgt inden 26/7. Det er vi rig g godt lfreds med, men håber på, at vi kan øge det frem‐over.

Når vi kommer op på 1000 deltagere, så skal det gå stærkt ved bille eltene, og det kan det kun, hvis deltagerne blot skal have scannet bille en og ikke skal købe først!

Vi håber selvfølgelig på, at Jenlefesterne kan komme noget længere op end de 1000 fremover. Men vi er ovenud lfrdse og mindre end 1000 kan også gøre det!

5

”byger, som går og kommer, ”byger, som går og kommer, ”byger, som går og kommer, ‐‐‐ det det det er den danske sommer”. Sådan er den danske sommer”. Sådan er den danske sommer”. Sådan sang Jenlefestens 1000 gæster tra‐sang Jenlefestens 1000 gæster tra‐sang Jenlefestens 1000 gæster tra‐di onen tro i sidste fællessang. Ci‐di onen tro i sidste fællessang. Ci‐di onen tro i sidste fællessang. Ci‐tat er fra Thøger Larsens smukke tat er fra Thøger Larsens smukke tat er fra Thøger Larsens smukke digt, ”Danmark, nu blunder den ly‐digt, ”Danmark, nu blunder den ly‐digt, ”Danmark, nu blunder den ly‐se nat” og skrevet specielt l Jenle‐se nat” og skrevet specielt l Jenle‐se nat” og skrevet specielt l Jenle‐festen i 1914. festen i 1914. festen i 1914. Det blev så sandt som det var sunget. Hele sommersæsonen på Jenle har været solrigt og poe sk og så kom regnen netop på Jenlefe‐sten og ville være med l at byde velkommen. Men som det også fremgår af ovenstående billede, så var gæsterne klar l at modtage en byge. Paraplyerne og regnslag blev fundet frem. Og fællesskabet bestod sin prøve—under en fælles paraply.

Formanden bød velkommen talerne og un‐derholdningen samt l medlemmer fra Norge, Sverige og hele Danmark samt gæster fra Ca‐nada og Australien

Hele temaet for de e år i Aakjærselskabet og på Jenle ”Aakjærs li eratur dengang og nu” blev indledt med formanden, Henning Lin‐deroths velkoms ale, hvor han pointerede den danske befolknings store kærlighed l hi‐storieforfalskning gennem Lise Nørgaards TV‐serie Matador, hvor landbrugets betydning i 1929 er reduceret l stort set intet. Men vir‐keligheden så helt anderledes ud, som hele Aakjærs forfa erskab viser.

I Lise Nørgaards TV‐serie over 25 afsnit, der har været vist 7 gange fremstår landbruget som nærmest ikke‐eksisterende.

Indirekte fortælles der om ”Omegnsbanken”, der får sin fremgang gennem kunder udenfor Korsbæk, altså fra landbruget må vi formode.

Foto: Svenning Fu rup

6

Det samme må gælde for Mads Skjerns Maga‐sin.

Direkte nævnt fra landet er Grisehandler Oluf Larsen og konen Katrine, der udover grisehan‐del også driver et lille husmandssted. Katrine er Larsens kone og Ingeborg Skjerns mor. Hun er lidt berygtet i omgangskredsen for al d at have penge på kistebunden – og for ikke at ville af med dem.

Grisehandler, gi med Katrine og far l Inge‐borg. Beboerne i Korsbæk ser sjældent – hvis nogensinde – Larsen i dårligt humør og uden sin trofaste hund, Kvik. Han er en munter mand, der dog ikke har meget l overs for ty‐skerne. Han er glad for sjov, som han bl.a. har

1000 gæster fylder godt på Jenles plæne.

Peter Abrahamsen afslu er på fantas sk vis Jenlefesten 2013.


7

ved at lære sin hund tysker‐tricket og ved at hænge billeder op af forhadte ledere (f.eks Adolf Hitler, Josef Stalin osv.) på gårdens gam‐le lokum. Hver dag kører han i sin ladvogn ind l Korsbæks Jernbanehotel. Her mødes han

med arbejderklassen for at slukke tørsten og få en hyggelig snak med ”Fede” og en poli sk med ”Røde”.

Den anden person, der har direkte forbindel‐se med landbruget er Fru murermester Sofie

Jessen. Hun er gi med murermester Jacob Jessen. Sofie er af bondeslægt og opvokset på Havgaarden uden for Korsbæk. Hun har gået i skole med Laura, der ikke har meget l overs for hende, da hun vigtede sig over at komme fra en gård med tre skorstene. Bliver i 1945 snydt for dele af sin arv, da Mads Skjern og hendes bror Anthonsen med Jørgen Varnæs som mellemmand laver en studehandel om familiegården Havgaarden. Kommer i kra af sin mands indtræden som formand for Kors‐bæk Bank bestyrelsen i 1945 ind i den varnæ‐ske kreds. En bondefin, impulsiv, frodig og madglad dame.

Det landbrug, der i slutningen af 1920’erne og begyndelsen af 1930’erne var bærende for hele den danske økonomi bliver i denne serie omtalt som sjov og madglad.

En sådan beskrivelse er selvfølgelig med l at beskrive UdkantsDanmark og fastholde en ne‐ga v mental opfa else. Det er en fantas sk serie, som bør have posi v modspil, som net‐op Aakjærs forfa erskab kan give serien.

Den berømte færøske komponist Sunleif Rasmussen var l stede på Jenle og

blev sammen med Michala Petri og Lars Hannibal hyldet på scenen.


8

Den poli ske tale var lagt i hænderne på Georg Metz. Han tog på samme måde som formanden fat på lyrikken. Titlen på Georg Metz’s tale var: ”Den danske sang er en langt fra enkelt sag”. Med sin helt egen humori‐s ske s l forsa e han med ”om nogen gav Jeppe Aakjær mæle l hverdagens Danmark i en ny realis sk tone med vægt på folkets sprog og folkets vilkår”. En stærk poli sk og poe sk tale.

Michala Petri og Lars Hannibal stod for første del af underholdningen. De har for kort d si‐den udgivet en CD med danske sange, hvorfra de bl.a. spillede.

Til Jenlefesten havde de desuden medbragt en uropførelse over temaet af Jens Vejmand. Den færøske komponist Sunleif Rasmussen, der hører l blandt nu dens største nordiske komponister, havde komponeret værket.

Sunleif Rasmussen var l stede på Jenle og blev sammen med Michala Petri og Lars Han‐nibal hyldet på scenen.

E er kaffepausen talte Nis Boesdal på sin egen underfundige og humoris ske måde, og fremhævede den kompleksitet, som det nu‐værende samfund er indhyllet i. Og derfor har vi brug for forfa ere som Jeppe Aakjær, der kan sæ e billeder ind i vores lværelse, som

Medlem nr. 1700 får her overrakt et gra s medlemskab og Aakjærs ”Livserindringer I & II”



9

vi kan holde fast i. Hvem kender ikke billedet af ørntvistens fald. Et fantas sk kendt billede på et insekt, der måske kun tangeres i berøm‐melse af ”Cykelmyggen Egon” skrevet af Flemming Quist Møller.

Dagen blev tradi onen tro afslu et med fol‐kemusik. Peter Abrahamsen, der er en kendt gæst på Jenle og i år har udgivet cd’en ”Jeg er født på Jyllands sle er”, havde medbragt Ole

Bendix, Bo Liengaard og Kris an Lassen. Det blev en forrygende musikalsk afslutning på fe‐sten.

Under selve festen passerede Aakjærselska‐bet medlem nummer 1700 og er godt på vej l de 1800.

Vejret slu ede i højt solskin – en flot af‐slutning på årets Jenlefest.

Aakjærselskabet glæder sig l at se alle gæsterne l Jenlefesten den 3. august 2014.



10

BLIV MEDLEM AF AAKJÆRSELSKABET

2013 HAR ALLEREDE VÆRET ET FANTASTISK ÅR.

Da vi tog fat på 2013 var medlemsDa vi tog fat på 2013 var medlemsDa vi tog fat på 2013 var medlems‐‐‐tallet 1432. Inden vi når 31.12, tallet 1432. Inden vi når 31.12, tallet 1432. Inden vi når 31.12, hvor vi laver årsopgørelse, vil vi hvor vi laver årsopgørelse, vil vi hvor vi laver årsopgørelse, vil vi sandsynligvis være meget tæt på sandsynligvis være meget tæt på sandsynligvis være meget tæt på 1800 medlemmer og måske også 1800 medlemmer og måske også 1800 medlemmer og måske også over.over.over. Selv for os, der hver dag arbejder med Aakjærselskabet er det fantas sk. Nedenstående graf viser antallet af medlemmer (rød) og differensen år l år (Blåt). Aakjærselskabet er steget hvert år siden 2002. I 2002 var medlemstallet 283.

Da jeg blev formand i 2004 talte vi om i bestyrelsen, der dengang bestod af 3 personer, at vi ville forsøge at få flere medlemmer. Vi var enige om, at vi skulle prøve at nærme os de 500. Mange mente at det var utopisk. Men i løbet af to år var målsætningen nået. I kriseåret 2008 steg vi med ikke mindre end 333.

I 2009 nåede vi over de 1000 medlemmer. I dag taler vi alvorligt om, hvornår vi passerer de 2000 medlemmer. 9 bestyrelsesmedlem‐mer og 2 suppleanter, arbejder målre et på udbredelsen af Aakjærs forfa erskab og dermed også øget medlemstal.

Det er i år 10. gang Aakjærselska‐Det er i år 10. gang Aakjærselska‐Det er i år 10. gang Aakjærselska‐bet a older Aakjæra en. Det sker bet a older Aakjæra en. Det sker bet a older Aakjæra en. Det sker torsdag d. 15. august i Forsam‐torsdag d. 15. august i Forsam‐torsdag d. 15. august i Forsam‐lingshuset på Jenle. Det er et af de lingshuset på Jenle. Det er et af de lingshuset på Jenle. Det er et af de arrangementer, som vi i selskabet arrangementer, som vi i selskabet arrangementer, som vi i selskabet a older med megen stor glæde. a older med megen stor glæde. a older med megen stor glæde. På sådan en a en har vi mulighed for at præ‐sentere den alsidighed, som Aakjærs for‐fa erskab indeholder. I den store danske en‐cyklopædi skriver man om Aakjær:

”I dag lever han især i en snes af Højskole‐sangbogens kernetekster, fx "Jeg er Hav‐ren" (1916)”.

Det er da korrekt, at Aakjær i Højskolesangbo‐gen lever godt med næs lest sange, i alt 18. Kun Grundtvig har flere.

Men så hører encyklopædiens viden om Aak‐jær også op. Aakjærs romaner og skildringer lever utrolig godt.

Det samme gør Aakjærs dialek ekster des‐værre ikke.

Det kan der være en ganske særlig grund l. Da Aakjær blev 60 år blev han fejret på Kø‐benhavns Rådhus. De danske aviser bragte i flere dage ar kler om fejring af Aakjær. Det blev for meget for nogle forfa ere, der be‐gyndte at la erliggøre Aakjærs dialek ekster blandt andet ved at påstå, at Aakjærs selv op‐fandt dialektordene. Påstanden blev fremsat i 1926, men lever fortsat i bedste velgående. I 2007 undersøgte dialek orskeren Torben Ar‐

boe, Aarhus Universitet påstanden og må e konstatere, at den sejlivede myte intet havde på sig, hvilket man kan læse i ”Ord & Sag” nr. 27. fra 2007. Aakjær var i stedet en eminent kender af det midt‐ og nordvestjyske sprog. Han har også igennem sine tekster været med l at bevare dialekten som skri sprog.

Mærkelig nok er midt‐ og nordvestjyderne ik‐ke nær så stolte af dialekten, som nordjyder‐ne, sønderjyderne og bornholmerne er for de‐res dialekter. Måske fordi nogle sprogfolk og li erater ansat på det gamle monopoluniver‐sitet, har set en fordel i at fastholde la erlig‐gørelsen af netop Aakjærs dialekt siden 1926. Herved har man kunnet bevare magten over det såkaldte korrekte sprog, der er adgangsgi‐vende l højere samfundss llinger osv.

Nyere forskning har påvist, at dialekterne i Danmark forsvinder langt hur gere end i an‐dre europæiske lande. Sam dig har forsknin‐gen konkluderet, at vi er blevet langt mere in‐tolerante overfor nuancer i det danske sprog, der gør det sværere for fremmede eller dia‐lek alende at blive ’korrekt sprogligt’ integre‐ret.

”Dialekterne er da meget sjove”,

som respondenterne udtaler. Respondenter‐ne udtrykker en skjult llært la erliggørende magt, der er med l at fastholde det intole‐rante og det mindreværdige!

Aakjærselskabet arbejder på at sikre Aakjærs skrevne og talte dialekt og respekten for den og andre dialekter. Derfor har vi på Jenle hele sommeren Lim ords‐ og fredagsfortællinger

PRESSEMEDDELELSE.PRESSEMEDDELELSE.PRESSEMEDDELELSE.

12

samt hvert år en Aakjæra en, hvor vi oplæser eller fortæller nogle af Aakjærs dialek ekster. I år tages der fat på nogle af fortællingerne fra ”Po fir Glowend Pæl”, hvor fortællerne ligger på Daubjerg Dås og fortæller sagn osv. Aakjær indsamlede disse folkeminder i 1883 l folke‐mindesamleren Evald Tang Kristensen, men udgav dem først i 1923.

Det er vig gt for respekten for hinanden, at vi fastholder kendskab l dialekterne, der sam ‐

dig er med l at præcisere, berige og nuance‐re det danske sprog.

Kom l Jenle og bliv ’medviden’ og stolt af dit sproglige fællesskab og lidt klogere på spro‐gets betydning for et demokra sk fællesskab.

Formand for Aakjærselskabet

Henning Linderoth

Fortællegruppen er i gang med at arbejde med Jeppe Aakjærs tekster på Jenles Fællesrum. På Jenle findes desuden digitale indspilningsmulig‐heder.

Ruth Dein fortæller på YouTube.com Jeppe Aakjærs novelle ”Ene” fra novellesamlingen ”Vadmelsfolk. Søg ”Ruth Dein” på YouTube.


13

I sine erindringer fortæller Jeppe I sine erindringer fortæller Jeppe I sine erindringer fortæller Jeppe Aakjær, at han i sin dligste barn‐Aakjær, at han i sin dligste barn‐Aakjær, at han i sin dligste barn‐dom fandt en virkelig god ven i fa‐dom fandt en virkelig god ven i fa‐dom fandt en virkelig god ven i fa‐miliens nærmeste nabo Gammel miliens nærmeste nabo Gammel miliens nærmeste nabo Gammel Johannes (Johannes Villadsen), der Johannes (Johannes Villadsen), der Johannes (Johannes Villadsen), der i sin alderdom boede i et lille usselt i sin alderdom boede i et lille usselt i sin alderdom boede i et lille usselt gult hus med blåmalede vinduer. gult hus med blåmalede vinduer. gult hus med blåmalede vinduer. Han var en mærkelig sammensat alkoholise‐ret person, der havde sviret sig fra en stor gård, som han i sine velmagtsdage havde gi et sig l. Den lille Jeppe elskede at besøge den spændende gamle mand, der al d var klar l at trøste den lille Jeppe, hvis verdenen var gået ham imod derhjemme. En tør næse og et stort stykke kandissukker kunne hjælpe

på humøret. Af Gammel Johannes lærte Jeppe Aakjær for øvrigt at mede i Karup å.

Moderen var ikke al d så glad for, at drengen så gerne sad ovre hos Johannes, fordi han ret så o e sad og svirede med nogle ikke helt rare sviregaster; men den lille Jeppe el‐skede at opholde sig der for for‐uden med en finger at slikke den sidste rest puddersukker op fra bunden af punchekopperne, hørte han også historier.

Gammel Johannes kunne fortælle, og drengen Jeppe kunne ly e og lade fantasien løbe. Den gamle kunne fortælle de særeste historier om fordums nisser og trolde osv. Det er for øvrigt fra Gammel Johannes, Jeppe Aakjær har fået

Af P.K. NielsenAf P.K. NielsenAf P.K. Nielsen

Vi har desværre ikke et billede af Gammel Jehannes hy e, men den skulle ligne ovenstående, men være halvt så stor. Billedet her er fra Husby skole.

Jenles fotoarkiv.

14

inspira onen l den lille skønne bog skrevet på jysk: ”AF GAMMEL JOHAN‐NES HANS BIVELSKISTAARRI – En be e Bog om stur Folk.”

Jeppe Aakjær mødte også andre store sagnfortællere fra sin hjemegn. Ikke blot kom de vel hos Gammel Johan‐nes, men også i Jeppes hjem, hvor de kunne sidde og fortælle den ene histo‐rie e er den anden, mens den store bibel og brændevinsflasken – begge åbnet ‐ var anbragt side om side på stuens langbord. Det var Ywer – Ivar Larsen, sognets vejmand og tække‐mande ‐ Jens Daalum, Jens Jensen fra Dalum i Fly. Han var en fa g hus‐mand, der blandt andet må e gge hø

Daugbjerg Daas, som den ser ud i dag.

Foto P.K. Nielsen

15

l sin ko. Den sidste store fortæller var foræl‐drenes nabo, gårdejer Troels Jensen.

Disse gamle fortællere vakte Aakjærs interes‐se så meget, at han i sin pure ungdom vandre‐de rundt i Fjends Herred for at indsamle folke‐sagn om nisser, trolde og elverfolk mm hos egnens ældste, som han så nedskrev og send‐te l folkemindesamleren Evald Tang Kristen‐sen.

Interessen for folkesagnene og andre folkelige fortællinger slap aldrig Aakjær. Således for‐tæller han i sine erindringer, at han sammen med sin gode ven Achton Friis besøgte Fjends i 1901, hvor Achton Friis drog rundt med teg‐neblokken for at tegne forskellige folketyper

fra egnen, som blandt andet skulle bruges l at illustrere en bog med jyske fortællinger: ”Jysk Stævne”, som Aakjær redigerede og bi‐drog med novellen ”Julebagning”. Besøget brugte Jeppe Aakjær blandt andet l at sidde på Hagebro kro, hvor ”hedens gamle degn”, lærer Chris an Michelsen fortalte Aakjær hi‐storier i lange baner.

Mange år e er i 1923 bruger Jeppe Aakjær de foranstående begivenheder og oplevelser og indsamlede sagn og historier l at skrive og udgive bogen ”Po fir Glowend Pæl”. Herom si‐ger forfa eren selv i forordet l bogen. (Citat):

Evald Tang Kristensen i 1920. Jenles fotoarkiv.

16

”Længe før jeg udgav nogen bog, ja helt op mod konfirma onsalderen, havde jeg givet mig af med at indsamle min hjemegns sagn. Især tog det fart i vinteren 1883, e er jeg var kommet i forbindelse med den landskendte folkemindesamler Evald Tang Kristensen. I hans kyndige hænder nedlagde jeg alle mine ska e. Senere indgik de så i rigt mål – i alt ca. 300 bidrag – i hans forskellige arbejder, hvor de ikke al d er nemme at skelne fra hans eg-ne.

I arkivet for Danmarks folkeminder (på det Kongelige Bibliotek i København) ligger der et 300 sider stort manuskript fra min dengang såre uøvede hånd, stammende fra årene 1883-1884.

Det år var jeg enekarl hjemme på fødegården i Aakjær; men alle mine søndage og alle mine vintera ener var helliget sagnindsamlingen.

Så snart mørket begyndte at vælde ind ad lu-gerne i den lille spindelvævsbeklædte tær-skelo, hvor jeg dagligt svingede hjemmets tro-faste plejl over de stride rugtvillinger, blev

slaglen hængt på knage, - en mundfuld mad i skru en, skoene på af sted!

Der er ikke mange hjem i miles omkreds, hvor ikke de har ha mig siddende under et spru ende tællelys l sent på a enen, mens jeg med blyant i hånd forhørte a ægtsman-den om nisse og trold og alt, der skræmmer og pusler i lade og på lo .

Det var længe før cyklen var nået frem l he-deegnene.

Jeg gik, nat og dag, i al slags vejr.

Hvad brød en rask dreng sig om at løbe en mil ud og en mil hjem under vinterhimlen, bare han havde rigt by e i lommebogen!

Alle disse glade e erforskninger blev a rudt i e eråret 1884, da jeg kom ind på Blågård.

De blev aldrig siden genoptaget.

Med bogen her har jeg nu a er forsøgt at be-træde de gamle s er.

Det har for mig personligt været en nydelse endnu en gang at føle mig ind l de gamles tankegang og mærke deres ru og knudrede ord dunke i mit øre.

Daugbjerg Daas på Aakjærs d.

Jenles fotoarkiv 1909.

17

Jeg håber, at de hos adskillige vil vække gen-kendelsens glæde.

Sagnene, som her er genfortalt, er alle fra Fjends Herred. Jeg har ud af bunken – min egen a legede manuskriptbunke fra ung-domsårene – valgt dem, som stod tydeligst i mit minde og som jeg fandt mest typiske; og jeg har forsøgt at gi dem det liv og den sprog-farve, som jeg ikke var i stand l at meddele dem i de purunge år. Derimod har jeg gjort li-det for at karakterisere de enkelte fortællere.

Disse sagn er jo bondens, det vil a er sige: så-re manges. Jeg har derfor med vilje holdt de talende nede i den sommernatsvaghed, den måneskinsdunkelhed, hvori det hele tænkes fortalt i et par klokke mer på de lyngklædte sider af Daugbjerg Dås.”

Jenle, 17. januar 1923 / Jeppe Aakjær

Øverst: Nanna og Jeppe Aakjær sammen med Gustavson og hustru samt deres fæstemø.

Til højre: De gamle kalkgrave sydøst for Daugbjergs kirke. Billederne er dateret l 1909.

Jenles fotoarkiv.

18

Torsdag den 15. august Torsdag den 15. august klokken 19.00 klokken 19.00 –– 21.00 vil 21.00 vil Aakjærselskabets fortælleAakjærselskabets fortælle

‐‐ og dialektgruppe og dialektgruppe opføre/læse nogle af opføre/læse nogle af bogens folkesagn på jysk i bogens folkesagn på jysk i Jenles samlingshus.Jenles samlingshus. Denne Aakjæra en vil forløbe på følgende måde: E er velkomst og

fællessang vil en af gruppens medlemmer kommer med et kort oplæg om lblivelsen af og indholdet i bogen: ”Po fir glowend Pæl”, hvore er fem andre af gruppens medlemmer vil opføre/læse 10 små folkesagn fra bogen. De optrædende lægger op l at fores lle de i bogen nævnte gamle mænd, der sidder på Daabjerg Dojs (Daugbjerg Dås) og underholder hinanden ved at fortælle de sælsomste historier, mens de lader sig brændevinsdunkens indhold smage.

Nu må publikum ikke lade sig forskrække af, at teksterne læses på jysk. For ved indgangen vil hver, der ønsker det, få udlevet en hjælpende tekst på rigsdansk, som kan hjælpe med l at forstå Jeppe Aakjærs jyske sprog, hvormed fortællingerne fremføres af de optrædende.

Dialektgruppens medlemmer glæder sig l at indføre publikum i de e specielle, men humoris ske værk.

Daugbjerg Daas fly et l Jenles Forsamlingshus.

Foto: (H.L.)

19

Som en lille forsmag er her i sin fulde længde gengivet en af fortællingerne i ”Po fir glowend Pæl”.

Syv stakke.Syv stakke.

Se, hwormanne Nisser der end war, skuld en iløwle aalle find mir end jen po æ Stej.

Det war saa lig møj, om æ Gord war stur hæ be e; søen war det no bløwen skjewt 1), og det kund e vær annerledes; for haaj der wort flir, hwordan skuld æ vær kommen tere 2) med hinaant?

For saa møj nø be e ildworre 3) Kram war æ jo.

Søen lo der en Stej alîsid 4) en Prejstgord og en Herregord.

Og de haaj hwer si Gordbo, som Taalen er.

No kund æ Præjst jo e hiel klaar sæ i Awl med æ Herremand, hwad der er jo e war aa und`res øwer; men det kund æ Præjst hans Nis no ikki fordrag.

Søen stor der jen A eror 5) syw skjønne Stak på æ Herremand hans Towt men baare fa e 6) fem po wor Præjstes.

Aa, som den Nis han ærret sæ! Han kund i Maanskjen sejj aa kig’ a er de her Stakk, som æ Herremand haaj, te hans Øwn rend i Wand ved æ.

Ja, som det be e Morris 7) da war misûenle!

Saa en mørk Næt – saa kund han sgi e hold sæ i æ skind længer.

Men kjek 8)! Saa war han krawlt aander den villest 9) aa æ Herremands‐stakk; han reser en i æ Vejr pod æ her be e krumm Bjenn og begynder aa hæfler 10) aa me’en; det war jo æ Mjenning aa æ, te den skuld herrøwer po æ Præjst hans, inden æ End to.

Kund han fo det rig g bostavired, saa haaj de hwer sæjs; det tøt æ be e Løjnør 11), te søen war ret skjewt 12). Men Skam kam a er æ!

Lissem han er aalbejst i Gaang mej aa faa æ Stak hæffelt 13) te sæ, saa kommer jo æ Herregordsnis – de haa æ Øwn med sæ, de Kaal’, sjel om Næ e ’er! – og han war saa gal te han s ed 14)!

Om han e lig vild drej hans grim Nies den naaen Vej og bær dje Stak tebaag, hwor han haaj knævven’en 15)!

Nej aalle Taal om den Ting! Søen vild den Be e e slipp, hwad han haaj faat Hæws 16 po.

No, det kam da te aa slaaes saamøj værles 17)!

Den jenn brujt en Harre og den naaen en Plow; saa der wnanked helsen jawnhen gued’ Singelduser! En mo jo undres øwer, te de e fæk hinaan rejn baar masekerired 18).

Tesidst war de da osse saa udgjord som en Par Kokkywlinger, nær de for Aller haar wot opp aa toppes.

Det war knap de kund kryw tebaag hwer te sin’.

Da æ Folk i de to Gord kam op om æ Maaen ku de da i al Verden e forsto, hwad der war gawn a’ dje Stak te æ Herremands, te den sto henn mødt 19) mell æ Gord’ og kund hwerken komm teframm 20) hæ tebaag.

Der war jo nok en Par be e Kanniser 21), der kund ha gin Beskejn, men hwor de war henn den Tiddaws, det war e godt aa sej; for de haaj jo hwer for sæ faat mir end nok aa blæs po.

‐ ‐ ‐ 1)Lavet 2) ud af det 3) galsindet 4) side om side 5) efterår 6) fattige 7) pusling 8) en, to tre! 9) største

10) sæbe 11) gavtyv 12) gjort 13) gramset 14) sprudede 15) kne-bet den 16) fat i 17) læstelig 18) mase kreret 19) midt 20) frem-ad 21) fyrer.

20

Salget er i gang!

21

I ét af mine bøger, hvor Jeppe Aak‐I ét af mine bøger, hvor Jeppe Aak‐I ét af mine bøger, hvor Jeppe Aak‐jær har skrevet en dedika on, her jær har skrevet en dedika on, her jær har skrevet en dedika on, her jeg et eksemplar af ”Po fir Glo‐jeg et eksemplar af ”Po fir Glo‐jeg et eksemplar af ”Po fir Glo‐wend Pæl”, som Jeppe Aakjær ud‐wend Pæl”, som Jeppe Aakjær ud‐wend Pæl”, som Jeppe Aakjær ud‐gav i 1923 på Gyldendalske Bog‐gav i 1923 på Gyldendalske Bog‐gav i 1923 på Gyldendalske Bog‐handel, Nordisk Forlag, Kjøben‐handel, Nordisk Forlag, Kjøben‐handel, Nordisk Forlag, Kjøben‐havn og Kris ania, hvori der på ‐havn og Kris ania, hvori der på ‐havn og Kris ania, hvori der på ‐telbladet er skrevet følgende dedi‐telbladet er skrevet følgende dedi‐telbladet er skrevet følgende dedi‐ka on:ka on:ka on:

”Kjære Henrik Ussing!

Jeg ved, at denne Bog i Dem vil finde maa‐ske sin bedste Læser.

Med venlig Hilsen!

Deres hengivne Jeppe Aakjær, Jenle”

Om forhistorien til bogen ”Po fir Glowend Pæl” fortæller Jeppe Aakjær i sine erindrin-ger i bindet ”Drengeaar og Knøsekaar”, der var 2. bind af Jeppe Aakjærs erindringer udgivet i 1929 af Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag. På siderne 53ff skriver Jeppe Aakjær bl.a.: ”Vist er det, at da vor gamle gjæve Saga-mand Evald Tang Kristensen i Sommeren 1883 lod udgaa et Opraab til det ganske Land om at hjælpe ham med at faa ind-samlet alt, hvad der maatte være tilbage

af gammel Folketro i Sagn og Sang og Æventyr, kunde jeg med min unge barkede Haand, der til Stadighed havde Vabler efter Skovl og Fork, gribe tilbage til min Sagnskat, der laa paa mit

Kammerbord med en tung Flintesten som Brevpresser, og være iblandt de første til at byde denne Bestræbelse for Sagnenes Optegnelse velkommen….. Ja, for Pennen var virkelig ogsaa kommet i gang hos mig 16-aarige Gut……Det var hverken Romaner eller Vers, nej det var Egnens endnu leven-de Æmter og Sagn, Gaader og Æventyr, somme Tider ogsaa en humpende forkrøl-let Folkevise, som de gamle ikke havde faaet med sig i Graven….. Jeg mindes endnu den næsten hellige Gy-sen, der greb én om Hjærterødderne, da jeg en Vinterdag modtog ”Skattegraverens” første Nummer (15/1 1884) og deri fandt tre Smaastykker, hvor-under der stod: ”Meddelte af Ungkarl Jep-pe Jensen i Fly” – Ja, det var en stolt Dag! Jeg var 17 år og allerede blandt dem, der prentede Sort paa Hvidt.” I et efterskrift i Bogen ”Po fir Glowend Pæl” fortæller Jeppe Aakjær om, hvordan det af ham i 1883-1884 indsamlede materiale, nu er blevet gennemgået og gendigtet ud fra en erfaren digters fortælling, således at bogen er en genudgivelse af det indsamle-de materiale fra ungdomsårene, der nu 40 år senere udgives i bogform. Den Henrik Ussing, som Jeppe sender bo-gen til med dedikationen var nemlig en dansk sprog- og folkemindeforsker, der i 1905 var blevet tilknyttet som lærer til So-rø Akademi, og i sin forskning havde arbej-det med sagnformen og dens tilpasnings-evne. Henrik Ussing havde i 1910 skrevet doktordispitats ”Om det indbyrdes Forhold mellem Heltekvadene i ældre Edda”, lige-som han i årene 1918 – 1935 var formand for Foreningen Danmarks Folkeminder. Så det var ikke en ”hr-hvem-som-helst” at Jeppe Aakjær dedikerede sin bog ”Po fir Glowend Pæl” i 1923!

22

BEST WESTERN HOTEL GL. SKIVEHUS

Sdr. Boulevard 1, 7800 Skive

Tlf. 97 52 11 44

[email protected]

www.skivehus.dk

AFTALE MED BEST WESTERN I SKIVEAFTALE MED BEST WESTERN I SKIVEAFTALE MED BEST WESTERN I SKIVE Aakjærselskabet har indgået a ale med Best Western i Skive om over‐Aakjærselskabet har indgået a ale med Best Western i Skive om over‐Aakjærselskabet har indgået a ale med Best Western i Skive om over‐natning og besøg på Jenle. Kontakt hotellet i Skive for flere oplysninger.natning og besøg på Jenle. Kontakt hotellet i Skive for flere oplysninger.natning og besøg på Jenle. Kontakt hotellet i Skive for flere oplysninger.

AFTALE MED DANHOSTEL SKIVEAFTALE MED DANHOSTEL SKIVEAFTALE MED DANHOSTEL SKIVE Aakjærselskabet har indgået a ale med Danhostel Skive om overnat‐Aakjærselskabet har indgået a ale med Danhostel Skive om overnat‐Aakjærselskabet har indgået a ale med Danhostel Skive om overnat‐ning og besøg på Jenle. Kontakt Danhostel i Skive for flere oplysninger.ning og besøg på Jenle. Kontakt Danhostel i Skive for flere oplysninger.ning og besøg på Jenle. Kontakt Danhostel i Skive for flere oplysninger.

I forbindelse med arrangementer på Jenle overna er flere af vore gæster i Skive kommune. Nedenstående 3 overnatningssteder samarbejder med Aakjærselskabet.

DANHOSTEL SKIVE Sky evej 13 C, 7800 Skive

Tlf.:+ 45 9752 5444 [email protected] WWW.DANHOSTEL‐SKIVE.DK

23

Nyt badeværelse med bruseniche, bordplads med pusleplads og puslepude, vaske‐maskine. Køkken med spiseplads l 6‐8 personer samt service l 18 pers., kaffe‐maskine, el‐kogekande, stor ovn, 4 kogeplader, emhæ e, microbølgeovn, opvaske‐maskine, køleskab med fryser, æggekoger, brødrister. Strygebræt (ingen strygejern endnu) Soverum 1, med dobbelt seng. Her er også plads l 1 gæsteseng og junior‐seng. Soverúm 2, med 2 dobbelte sovebrikser (kan ændres l 4 enkelte senge) Stuen, dobbelt sovesofa (kan afskærmes med forhæng) Dejlig stor stue med spisebord (10‐12 pers.), sofagruppe, TV, DVD, parabol (med de fleste af 136 tyske kanaler). Her kan bag forhæng indre es soverum 3, med soveplads l 2 personer. Udestue, med bord og 6 stole, 2 personer sofa. Gardiner kan trækkes for hele vejen rundt. Terrasse (ca. 10 m2) mod syd, med havebord og 6 stole samt parasol. Baby/børne ng: weekendseng, højstol, badekar, pusleplads m/puslepude, spil, sandkasse, gynge.

www.kirkeby‐feriehus.dk

Kontaktoplysninger [email protected] Telefon: +4597571600 Telefon: +4521979757 / +4561289757 (på hverdage bedst efter kl. 17.00 eller sms)

Karla Rusbjerg Pedersen Rybjergvej 76, Kirkeby, 7870 Roslev

24

FAKTASIDE OM AAKJÆRSELSKABET

“Aakjærselskabet” er en folkelig og kulturel sammenslutning for alle, der interesserer sig for mennesket Jeppe Aakjær, hans for‐fa erskab, hans omfa ende folkeoplysende indsats i sam den og hans kulturelle e ermæle. Selskabet blev s et den 21. januar 1980, i halvtredsåret for Jeppe Aakjærs død.

ØNSKER IKKE NI‐MAILEN

TRYK HER

[email protected]?subject=Ophør

ØNSKER NI‐MAILEN

TRYK HER

[email protected]?subject=Nyhed

OPLYSNINGER OM

NI‐MAILEN NI‐mailen er en automail, der kun læses teknologisk. Man kan derfor ikke anvende mail‐adressen l kon‐takt med Aakjærselskabet.

Adressen er kun beregnet l lmel‐ding og afmelding af ni‐mailen.

Kopiering Uddrag af indholdet i nyheds‐mailen må gengives i overens‐stemmelse med god citatskik og tydelig kildeangivelse.

Hele ar kler må kun gengives e er a ale med Aakjærsel‐skabet.

Ansvarshavende: Formand: Henning Linderoth (H.L.) Næs ormand: Peder Kris an Niel‐sen (P.K.) Koordinator: Vinnie Linderoth (V.L.) Sekretær: Annalise Jensen (A.J) Foto: Hans Frederiksen og Sven‐ning Fu rup Per Mouritsen (P.M.)

Selskabets formål: Selskabets formål er at bidrage l og koordinere forskningen og at fremme undervisningen i Jeppe Aakjærs forfa erskab, at forestå og medvirke ved udgivelsen af forfa erskabet, og at bidrage l vare‐tagelsen og formidlingen af de l forfa erskabet og Jenles kny ede kulturværdier (Se § 8,2).

Selskabet bemyndiges l at uddele en årlig Aakjær‐pris.

Formålet vedtaget på generalforsamling på Jenle d. 22. april 2010. Hent vedtægter:

h p://Jenle.dk/PDF/Tekster/Vedtaegter.pdf

Bliv medlem af Aakjærselskabet

TRYK h p://www.jenle.dk/Mail/ComposeEmail.asp

Næste Nyhedsmail Næste Nyhedsmail kommer lige e er Thomas Kjellerup koncerten.

NYHEDSBREV NR. 25

Documents

Transcript of NYHEDSBREV NR. 25