Nr. 15-4 December 2015
Transcript of Nr. 15-4 December 2015
GIFFEN
foreningen af matematik-økonomer
matematisk institut aarhus universitet
Nr. 15-4 December 2015
2
GIFFEN December 2015, nr. 15-4
Leder
All I want for christmas - er selvfølgelig det nye nummer af Giffen!
Til lyden af bjældeklang og duften af julebag, takker dette års redaktion af med et brag af et
nummer. Det har været en fornøjelse at arbejde sammen med en så dedikeret redaktion, med
så højt et niveau af journalistik og øje for hvad der virkelig er relevant for mat-øk’ere.
Vi kan denne gang bl.a. byde på tema om fordomme mellem handelshøjskolen og matema-
tisk institut, som både kan opleves via interview og gennem vores dybdegående og veludfør-
te undersøgelse med et præcist og veldokumenteret pointsystem. Mangler du derimod inspi-
ration til overspringshandlinger, så står vi klar med julepringshandlinger og en ny spænden-
de app til dig, og har du bare brug for at mindes julefrokosten, så genopfrisker vi den for dig.
God læselyst og glædelig jul
Ansvarshavende Chefredaktør
\Dea Dybboe (12)
3
GIFFEN December 2015, nr. 15-4
Indhold i dette nummer
Forside 1
Leder 2
Indhold 3
Giffens redaktion 4
Generalforsamlingen 5
Word search 9
Julefrokosten 10
Giffen løser flygtningekrisen 12
Handelshøjskolen vs. Matematisk 14
Quiz 17
Portræt af en matematik-økonomi-studerende 18
Bulking season 20
Giffens protip of the day: Dyrk sport gennem Aarhus Universitetssport! 22
Nøgenlivets glæder 24
Julespringshandlinger 26
Til middag hos: Giffen 29
Månedens app 30
Sudoku 32
Kakuro 34
Paint by numbers 36
Brevkassen 37
Kalender 40
Op
lag
: 100
Foreningen af matematik-økonomers (MØF) formål er: at udbrede kendskabet til matematik-økonomi studiet. at knytte faglige og sociale kontakter mellem matematik-økonomer.
Dette formål søges blandt andet opnået ved: afholdelse af faglige arrangementer. udgivelse af foreningsbladet Giffen. at arrangere studieture. afholdelse af sociale sammenkomster.
http://home.imf.au.dk/moef
4
GIFFEN December 2015, nr. 15-4
Giffens redaktion 2015
Forreste række, fra venstre mod højre:
Finansanalytiker, Lasse Linnet (13)
Livsstil & underholdning, Michela Bondo (13)
Ansvarshavende chefredaktør, Dea Dybboe (12)
Politisk kommentator, Jens Hansen (14)
Praktiserende chefredaktør, Jonathan Kofod (10)
Bagerste række, fra venstre mod højre:
Friluftsekspert, Asbjørn Snitkjær Meinhardt (14)
Sportsredaktion, Theis Balsby Graversen (11)
Kulturansvarlig, Morten Nielsen (11)
Den udsendte medarbejder:
Udenlandskorrespondent, Morten Biede (11)
5
GIFFEN December 2015, nr. 15-4
Generalforsamlingen
- den 4. december 2015
Bestyrelsen stod for pebernødder og øl til alle
Dirigent: Jesper(10), som er tidligere bestyrelsesformand
Referat ansvarlig: Michela (13)
Beretning fra året der gik:
Bowlingarrangement i foråret
Karnevalsfest sammen med andre festforeninger. Herunder bl.a. TÅGEKAMMERET
Kroket turnering med efterfølgende fest
Sportsdag med kongespil
Studietur til Bruxelles
Oktoberfest
Billeder og kort gennemgang af ovenstående arrangementer
Gennemgang af regnskabet:
Mads (13), der i 2015 har været sekretær for MØF startede med at præsentere regnska-
bet for året 2015
Underskud især pga. julefrokosten sidste år, hvilket genereelt er kendetegnende
for julefrokosterne hvert år (håb/ønske om mindre underskud, efter dette års jule-
frokost)
Lille underskud på resten af festerne
Giffen-middag, hvor de fik tildelt 1000 kr. (juhuu) og studietursmiddag, hvor de
fik tildelt 1500 kr.
Næsten overskud på 2000 kr. efter årets karnevalsfest
Mads (12) og Steffen (13), der i året 2015 har været revisorer (Mads (12) for andet år i
træk) om regnskabet:
Generelt pænt regnskab, men dog nogle småting/små bemærkninger såsom
Manglende bilag
Manglende datoer og forkerte datoer
Mere detaljerede bilag i fremtiden
Lageret nedskrevet til 0 sidste år
Problem: købt mange Hoptimister for 3 år siden, men fremgår nu som ind-
tægt da en del af dem er blevet solgt til studietursgruppen
Meget pant på lageret, men er bogført – bør fremgå som kontantbeholdning
6
GIFFEN December 2015, nr. 15-4
Træstamme optager det meste af pladsen i MØF rummet
Mads (13) skal lære at hæfte boner fast til papir
Hæftet 8 gange på midten
MØF har haft råd til at købe en tiger til 70 kr.
Udlæg fra MØF: gem bonen for at få pengene udbetalt
Bon udstedt 12/12 2014 og fået pengene tilbage 25/09-2015 (Stallone (12))
Anbefalinger til næste år:
Den nye bestyrelse bør tale om, hvad man skal gøre med lageret
Mere oprydning i bl.a. pant, alkohol og træstammer
Mindre GD (gammel dansk) - underskud på denne post
Bestyrelsen og revisorerne underskriver
Fastsættelse af kontingent:
50 kr. pt, selvom der hvert om er tale om, at det skal sættes op
Nye forslag:
50 kr., 75 kr. og 60 kr.
Afstemning om pris på kontingent:
Selvom bestyrelsen anbefaler en øgning, fortsætter det med at være 50 kr.
Meningen med medlemskab:
Arrangementer i form af fester, sportsdag, kroket, studietur, virksomhedsbesøg
Programudvalget:
Mathias (12) og Nicolai (13) forbliver i udvalget
Er med til at udvælge kurser
Studievejlederen også en del af udvalget
Mangler folk til at repræsentere OR og nationaløkonomi (specielt Natøk mangler)
Beskeden arbejdsbyrde, meget få møder (1 dette år)
Steffen (13) melder sig til OR
Vedtaget
Sidder sammen med forelæsere, Jan Pedersen, Klose, Elisa
Taler bl.a. om at det også kan påvirke, hvilke forelæsere, der underviser
Der er set eksempler på, at undervisere bliver valgt fra
Uddannelsesudvalget:
Christian (12)
Ser på kursusevalueringer
7
GIFFEN December 2015, nr. 15-4
Mangler ny i stedet for Christian (12)
Planen er 4 møder årligt med mødevarighed på 1-1,5 time
Adnan (14) og Steffen (13) valgt ind
Indkomne forslag:
Dea (12) om studieturen:
Studietursgruppen foreslår, at man skifter mellem 2 (max 3) lande til udlandstu-
ren hvert andet år, hvor man kender virksomheder og kontakter
London og Frankfurt foreslås af studietursgruppen 2015
Ved forslag til nye byer:
Kræver at man har undersøgt landet og har ordentlig argumentation, der
kan fremlægges til generalforsamling
Man kan fremlægge undersøgte lande til bestyrelsen, i løbet af året
Stadig hvert andet år i København
Forslag om et register over tidligere kontakter i de forskellige virksomheder
Problemer med, at folk ikke altid længere arbejder i virksomhederne
Et sådan register er taget til efterretning
Register vedrørende legater findes
Afstemning:
Stor opbakning til dette forslag, så det er vedtaget
Bestyrelsen repræsenteret af Mette (13):
Forslag vedrørende et ekstra medlem til bestyrelsen, idet studiet er vokset
Forslaget lyder på et 6. medlem
I tilfælde af stemmelighed vil 1. suppleanten være den afgørende stemme
Afstemning omkring et 6. medlem:
Vedtaget med stor opbakning
Menig 2 vedtaget som ny titel til det 6. medlem, og skrives i vedtægterne
Valg:
6 nye bestyrelsesmedlemmer:
Katrine (15), Steffen (13), Jeppe (15), Benjamin (13), Katrine (14) , Laurids (14)
2 suppleanter
Ragnhild (15) bliver 1. suppleant, Adnan (14) melder sig som 2. suppleant
2 revisorer
Lasse (13) , Michela (13)
8
GIFFEN December 2015, nr. 15-4
1 revisorsuppleant
Mads (12)
Studietursudvalg
Nuværende, der stiller op igen:
Dea (12), Katrine (12), Nanna (12), Alexander (14), Christian (12)
Nye, der melder sig:
Mette (12), Mads (13), Pernille (15) , Katrine (15) , Vibeke (13),
Sofie (13), Andreas (14), Jeppe (14), Oliver (13)
Giffen-redaktionen
Dea (12) melder sig (selvfølgelig) fortsat som redaktør
Gengangere fra den nuværende redaktion:
Dea (12), Michela (13), Lasse (13), Jens (14), Asbjørn (14)
Nye i redaktionen:
Katrine (14), Jeppe (14), Andreas (15), Oliver (14), Oliver (13),
Steffen (13), Anders (15), Cebrina (15), Rikke (15), Peter Emil (14),
Christian (12)
(Velkommen til jer)
Facca repræsentant
Der er ingen Facca repræsentant lige nu
Asbjørn (14) melder sig
Regnskab studieturen fremlagt af Maija (14):
Alle medvirkende har betalt 3300kr til turen
126 kroner i overskud efter turen
I legater er der hentet 30.000kr
Alle berettigede får 752 kr. tildelt i overskud og legatpenge
Kalkulerbar beretter:
Steffen (13) formand fortæller, at der mangler folk til at køre Kalkulerbar videre
Mangler folk til bestyrelsen. Man kan kontakte Steffen (13), hvis dette har inte-
resse
Den nye studievejleder præsenterer sig selv:
Mads T. Rødgaard (12)
Vejleder fra december 2015 og frem
\Michela (13) og Dea (12)
9
GIFFEN December 2015, nr. 15-4
Wordsearch
Bibliotek Matlab SAS Stata Kridt
Uniparken Kage
MatKant Kollokvium Auditorium Udveksling Eksamen
Afleveringer Bachelorprojekt
Speciale Operationsanalyse
Fredagsbar Kalkulerbar
Giffen Studietur
Transitionssemigruppe Foldningssemigruppe
Transitionsmatrix Transitionskerne
Tilstand Stokastisk
Deterministisk Proces
Definition Matrix Kerne
Differentiere Integrere Lagrange Lebesgue
Sandsynlighedsfunktion
10
GIFFEN December 2015, nr. 15-4
Julefrokosten
Efter generalforsamlingen, havde den gamle og den nye bestyrelse gjort klar til fest. Bordene
var dækket fornemt op og udstyret med en enkelt appetitvækker, i form af en lille skarp
snaps til hver. Dette var dog ikke de eneste snaps, der blev nydt den aften. Derudover var
der, i bedste julestemning, også pebernødder at finde rundt på bordene.
Omkring 115 sultne mat-øk’ere sad klar på deres pladser, da maden blev serveret. Det var en
3-retters menu, med de klassiske sild og fiskefileter, samt en god salat til forretten. Hoved-
retten var hamburgryg og brune kartofler med grønlangkål, suppleret med frikadeller. Til
dessert var der selvfølgelig ris-a-la-mande. Maden kunne skylles ned med både snaps, vin og
juleøl.
Den gamle bestyrelse havde forberedt en (fremragende) julequiz med julespørgsmål. Vinder-
ne blev ”Nisserne på loftet”, med Christian Bomholt (12) som Team Captain. I forbindelse
med julequizzen så vi formanden, næstformanden og sekretæren fra den nye bestyrelse, fin-
de en mandel i en lækker melblanding. Vi så den afgående bestyrelse udfordre skæbnen,
med vand eller snaps. Derudover kom der mange bud på hvordan et flot snefnug ser ud…
Vinderne fik præmier i form af juleslik, hvilket blev modtaget med blandede følelser. Dette
rettede den nye formand hurtigt op på, og tilbød en ”selfie med formanden”. Dette gjorde
underværker og alle var derefter tilfredse. Ud over underholdningen blev der traditionen tro
også sunget Wild Rover.
11
GIFFEN December 2015, nr. 15-4
Folk var glade og mætte, da julemusikken blev skiftet ud til fordel for Cava, Sandstorm
”flute-edition” og Emil Stabils ”Allerede Is”. Dette nød dansegulvet godt af og ingen kunne
stå stille, af frygt for at fryse til is. Senere på aftenen var der dog ingen fare for at fryse til, da
varmen fra dansegulvet bredte sig til resten af lokalet og lokkede folk op i baren for ikke at
dehydrere. Rygtet går på, at graderne steg efter en meget kontroversiel dance-off mellem As-
bjørn (14) og vores allesammens Cava! Efter sigende blev der brugt dance-moves inspireret
af alt, lige fra standard latin, som set i Vild Med Dans, til Club Zenzyg og moderne dans!
Generelt var der rigtig godt gang i den, hele aftenen igennem. Hvis ikke man dansede, var
man oppe og prøve shotshjulet. Hvis køen var for lang, gik man i gang med et spil søm eller
en omgang beer-pong. Alt i alt en ganske udmærket fest!
Dette var desværre den sidste fest, fra den forhenværende bestyrelses side, men heldigvis
står en ny veloplagt bestyrelse klar til, at tage over og bære faklen videre. Vi håber de tager
ansvaret til sig og ønsker dem al held og lykke i deres betydningsfulde periode i embedet.
\Jens (14)
12
GIFFEN December 2015, nr. 15-4
Giffen løser flygtningekrisen
Giffen er som bekendt ikke kun sat i verden, for at mat-øk'ere i ny og næ kan få sig et billigt
grin. Af og til må Giffen træde til, når vores politiske ledere ikke formår at leve op til deres
ansvar og løfte kollektivt for at løse et problem, der tydeligvis ikke kan løses på nationalt
niveau. Giffen har derfor i dette nummer tænkt sig at lægge den plan på bordet, som vores
politikere endnu ikke har offentliggjort. I stedet for ihærdigt at satse på et europæisk samar-
bejde, som effektivt ville kunne registrere bådflygtninge og få dem hurtigst muligt fordelt på
en forsvarlig facon blandt medlemslandene, har landene iblandt kørt solo og hver især prøvet
at afhjælpe problemet ved asylstramninger og sågar ved at bygge mure, hvilket jo tydeligvis
har vist sig som en fejlslået strategi. Europas politikere er med andre ord i vildrede og må
derfor antages at vente på Giffens reaktion på problemet.
Umiddelbart kan dette jo virke som en stor opgave - hvordan løser man et problem, som Eu-
ropa tilsyneladende ikke selv kan løse?
Som altid når man har et problem og skal lede efter et udgangspunkt for en løsning, må man
kigge på hvad South Park anbefaler. Her ledes tankerne naturligvis hurtigt hen på sæson elle-
ves afsnit syv "Night of the Living Homeless". For at citere beskrivelsen af afsnittet fra
SouthParkStudios:
"The number of homeless people in South Park increases day after day. While some see their
presence as an opportunity, others see a societal inequity that needs fixing. Most people are
content to simply ignore the indigent. However, ignoring the homeless becomes impossible
when their numbers become overwhelming and their lust for spare change becomes impos-
sible to control."
Analogen til vores problem er oplagt (læs: Syriske flygtninge kan sammenlignes med de
hjemløse i South Park afsnittet). Ligeledes ses det i South Park, hvordan nogen ser de nyes
tilstedeværelse som en mulighed, hvorimod andre simpelthen foretrækker bare at ignorere de
hjemløse (læs: vores politikere). I South Park afsnittet eskalerer problemet, idet nogle ind-
byggere, heriblandt Kyle, vælger at give de hjemløse småpenge, hvilket gør, at de hjemløse
ser en mulighed for at få flere småpenge, og således tiltrækker byen bare flere hjemløse med
tiden. South Park har som altid en løsning, hvilket er at lave en slagsang, som fortæller de
hjemløse, at de rent faktisk ville være bedre stillet, hvis de blot befandt sig et andet sted.
Løsningen er altså blot at sende Sorteper videre. Men det er jo netop det, som vores politike-
13
GIFFEN December 2015, nr. 15-4
re i disse dage har forsøgt sig med, hvorfor man må antage, at politikerne også har forsøgt at
finde løsningen gennem South Park.
Så her står vi altså. De kan ikke tage hjem, de kan ikke alle sendes videre, og de kan ikke
alle blive her. Sikke noget rod. Heldigvis er udviklingen indenfor rumfart jo i hastig udvik-
ling, og snart kan vi sikkert alle bo på Mars, hvilket virker lovende. Så må vi bare håbe, at
Assad ikke også vælger at flytte med.
\Morten B. (11)
14
GIFFEN December 2015, nr. 15-4
Handelshøjskolen vs. Matematisk
– den store test
Vi bliver smidt frem og tilbage mellem Handelshøjskolen og Matematisk Institut og vi ved
knap, hvor vi hører til længere. I starten var vi så sikre på, at vores hjem var på Matematisk
Institut, men hvad med nu?
Hvis I også er forvirrede og føler, at I mangler fodfæste, så læs med her, hvor vi giver vores
bud på, hvor vi hører til. Det skal bemærkes, at alle undersøgelser i testen selvfølgelig er helt
objektive og afspejler på ingen måde vores egne holdninger.
Vi har samlet en række vigtigt punkter, der er altafgørende for at få hverdagen til at fungere
optimalt. For hvem gider gå op ad flere trappetrin end højest nødvendigt? Ud fra disse punk-
ter kårer vi i hver runde en vinder, og tæller sammen til sidst.
Kantinen:
Matematisk kantine bliver gang på gang kåret, som den bedste kantine på Aarhus Universi-
tet, og dette er ikke uden grund! Kagestykkerne er jo enorme, hvorimod en automatkaffe på
Handelshøjskolen er nok til at ødelægge hele månedens madbudget, er det overskueligt at
købe sig en kop god kaffe i Matematisk kantine uden at blive ruineret. Desuden har Handels-
højskolen ikke Kantine-Jørgen til at give en et smil på læben, men vi har hørt, at deres da-
gens ret skulle være ret så lækker. Derfor kan der kun være en klar vinder her: Matematisk.
Trapper:
Med fare for at sidde fast i elevatorerne (vi taler af stor erfaring), må man på Matematisk
Institut se sig nødslået til, at vandre op og ned ad 10 km lange trapper dagligt. Dette både når
der skal hentes kaffe, som til vores store skuffelse er flyttet til 4. sal midlertidigt, og når op-
gaverne driller og instruktorkortet trækkes. Desuden er trapperne meget smalle, så man kan
hverken gå to personer ved siden af hinanden, og ofte opstår der kø når folk skal op og ned
på samme tid. Handelshøjskolen er fladere opbygget, og de fleste trappeture er overkomme-
lige, da de sjældent er længere end til 2. etage. Desuden er trapperne her så brede, at selv din
mor kan gå op og ned ad disse. Den klare vinder her bliver derfor: Handelshøjskolen.
Tavler:
Hvor er tavlerne på Handelshøjskolen? Jo, vi har da spottet en enkelt eller to i nogle af un-
dervisningslokalerne, men Lineær Algebra vil være 100 gange værre uden tavler til at øve
15
GIFFEN December 2015, nr. 15-4
sig på. I eksamensperioderne er der tavlemangel på Matematisk, men det er intet i forhold til
den mangel, der er på Handelshøjskolen. Her bliver vinderen: Matematisk.
Arbejdspladser:
Vi (igen helt objektivt) har aldrig oplevet mangel på arbejdspladser på Handelshøjskolen,
men til gengæld skal man møde imens det stadig er mørkt for at få en plads enten i Matlab
eller Vandrehallen. (Vi giver skylden til alle dem, der læser jura og medicin, der åbenbart
synes Matematisk er ”the shit”). Om dette skyldes økonomerne arbejder mere hjemmefra
ved vi ikke, men løbet er i denne kategori tæt, da Handelshøjskolen som testen ovenfor fast-
lagte, har mangel på tavler. Vi vurderer her, at denne bullet ender uafgjort, men det er værd
at bemærke, at man på Handelshøjskolen kan sidde nær et vindue, uden at opleve træk med
forkølelse som følge.
Level of coolness:
Handelshøjskolen kræver en hvis standard. Der er en uskreven regel om, at alle går i skjorte
og bruger mindst 30 minutter hver morgen på håret. På matematisk kan man stå op 30 minut-
ter før timerne begynder, og så længe man har husket at vende trøjen rigtigt og at bukserne
skal på underkroppen, gør det ingen forskel om ens strømper nu lige er ens eller ej. Tutor t-
shirten fra forrige år går også stadig rent hjem hos mange matematikere. Vi følger os altid
underdressed på Handelshøjskolen, uanset hvor meget tid vi bruger. Selv når det regner, tør
man knap ankomme i regnbukser, da dette er ”so last year” (børnehave year). De høje stan-
darder gør dog også, at der er massere af flotte piger på gangene. Dog står Matematisk som
vinder, da Matøk’ere på matematisk næsten er overdressed i forhold til mange andre på insti-
tuttet – og det kan vi lide! Desuden er det næsten ulovligt, at medbringe en Star Wars kop på
Handelshøjskolen…
Placering:
Dette er en af de sværeste punkter. Matematisk ligger tæt på Unipizza, hvilket vi har haft
stor glæde af mange sene aftener, men eftersom de bringer ud, er vi ikke sikre på, at dette er
argument nok til at vinde. Handelshøjskolen ligger tæt på Botanisk have om sommeren, og
der er gode boldbaner til fodbold. Desuden ligger det tæt på Michelas lejlighed (som sagt
helt objektiv artikel), og de 5 minutter længere om morgenen slash 5 minutter kortere om
eftermiddagen gør underværker. Dog må Matematisk med sin placering centralt i uniparken
vinde, da det gør det nemt at komme rundt til alle fredagsbarerne. Vinderen bliver derfor:
Matematisk.
16
GIFFEN December 2015, nr. 15-4
Hygge:
På handelshøjskolen er alting så nyt. Rummene er store og der er glasfacader alle vegne,
hvilket er flot! Ingen tvivl om dette. Men matematisk har dog sin charme, med de gamle gule
murstensvægge og de smukke, store i træer i uniparken ude foran vinduerne. Især på mørke
vintermorgener, er der nu bare utrolig hyggeligt på matematisk. Og hvis man mangler endnu
mere hygge, anbefaler vi sofaerne rundt omkring på instituttet. Vinderen bliver derfor: Mate-
matisk. Dog har vi en lille bøn om, at de små forelæsningslokaler på D gangen engang bliver
renoveret.
Piger:
Mat-Øk studiet givet et godt bidrag til piger på Matematisk, men det er bare ikke helt nok, da
der på Handelshøjskolen vrimler med piger. Et godt råd til drengene lyder derfor på: Tag fag
på Handelshøjskolen, hvis I er til den slags. Og vinderen bliver derfor her: Handelshøjsko-
len.
Sandaler:
Der er vist ikke så meget at sige… Handelshøjskolen vinder. Det er bare ikke i orden at have
strømper på i sandaler, uanset hvor mange matematikere, der prøver at gøre det til højeste
mode.
\Lasse (13) og Michela (13)
Matematisk Institut Handelshøjskolen
Kantinen X
Trapper X
Arbejdspladser X X
Level of coolness X
Placering X
Hygge X
Piger X
Sandaler X
17
GIFFEN December 2015, nr. 15-4
Quiz – hvor godt kender du matematik?
Kan du gætte, hvor billederne er taget på matematik.
Hvis ikke det kan lade sig gøre ud fra det første billede, så kan du søge hjælp på side 39,
hvor det samme motiv er fanget på billedet, dog med en længere distance mellem linse og
motiv.
1: 2:
3: 4:
5: 6:
7: 8:
\Theis (11)
18
GIFFEN December 2015, nr. 15-4
I nyhedsbrevet til studerende ved ST, bragte universitetet den 9. november et (fremragende)
lokalt interview, med vores egen Jonathan Kofod (10). Hvis du endnu ikke har fået det læst,
giver vi dig her muligheden:
Portræt af en matematik-økonomi-
studerende
I denne måned har Jonathan Kofod, der skriver speciale, givet os svar på fordomme og myter
om matematik-økonomerne, og Bo Thomas Michelsen har visualiseret fordommene for os.
Er det rigtigt, at I er nogle business-typer, der i virkeligheden gerne ville have gået på
BSS?
Det er bestemt ikke sandt. De fleste matematik-økonomer syntes faktisk ikke rigtig om at tage
den lange tur ned på BSS. Til dels fordi vi ikke gider transportere os så langt, og til dels for-
di kurserne på BSS ikke er så (matematisk) teoretiske, som de kurser vi er vant til på Mate-
matisk Institut. Der er for meget snak til forelæsningerne og knap så meget matematisk guf.
Der er selvfølgelig dem, som starter på matematik-økonomi-uddannelsen med troen på, at
det er ligesom økonomi-uddannelsen. De vil tage fejl og ende nede på BSS.
Er det rigtigt, at alle pigerne på studiet går i stilletter, og alle drengene går i spidse
sko?
Det er måske en lidt overdreven påstand, men der er en vis grad af sandhed i den. Man kan
godt finde drenge på matematik-økonomi, som nærmest kun går i skjorte til hverdag, men
19
GIFFEN December 2015, nr. 15-4
spidse sko er måske så meget sagt. Generelt set gælder der nok, at den gennemsnitlige mat-
øk’er går noget pænere klædt end den gennemsnitlige studerende på Matematisk Institut.
Er det rigtigt, at I er skabsrevisorer, der har pensionsopsparinger, selv om I er på SU?
For en mat-øk’er er driftsøkonomi (altså regnskabsregning) lidt ligesom vand er for en kat.
Vi kan ikke lide det! Vi prøver at undgå det i allerhøjeste grad, og kæmper os igennem de 10
ECTS, vi bliver udsat for på vores første semester. Så skabsrevisorer – nej!
Er det rigtigt, at I i virkeligheden er matematikere, men I bare ikke vil være gymnasie-
lærere?
Her kunne der muligvis også godt være en vis grad af sandhed. Hvis man spørger en nystar-
tet mat-øk’er, hvorfor han/hun er startet på matematik-økonomi, vil mange sige, at de var
vilde med matematik i gymnasiet, men ikke gad læse ren matematik, da det alligevel var for
nørdet.
Når vi snakker med en økonom, gør vi meget ud af at fortælle, at det altså er matematik-
økonomi, vi læser på Matematisk Institut, da vi er meget stolte af det høje matematiske ni-
veau. Omvendt gælder der nok desværre også, at når vi er i byen og skal score damer, så
læser vi bare ren økonomi, da det er noget mindre nørdet.
Er det rigtigt, at I alle sammen er målrettede talnørder, der går rundt med lommereg-
nere i baglommen?
Mit indtryk af mat-øk’ere er, at vi er rigtig glade for vores lommeregner, i hvert fald på de
første år af studiet, hvilket ikke er tilfældet ved matematik-studerende, som oftest er rimelig
skarpe til at lave hovedregning såsom: reducere udtryk, integrere, differentiere osv. Vi mat-
øk’ere er nok noget hurtigere til at gribe lommeregneren – hvilket i den grad bider os i må-
sen senere på studiet.
Så for at summere op:
En Mat-øk’er er måske lidt mere klassens frække dreng, som hverken er helt matematiker
eller helt økonom, men som kan tilnærme sig den ene eller den anden uddannelse, alt efter
interesse. På kandidaten kan vi enten vælge en noget mere matematisk retning, en noget me-
re økonomisk retning, eller blive i den gyldne mellemvej (hvor vi har det bedst). Derfor er
det nok muligt for hvert udsagn ovenfor at finde en mat-øk’er, som føler at udsagnet passer
på dem, fordi vi kan spænde over så bredt et felt. DOG på nær den med skabsrevisorer, det
er ikke noget for os.
\Giffen
20
GIFFEN December 2015, nr. 15-4
Bulking season (Supplement til Fitness Hold Part 1 & 2)
Nu har den dynamiske duo, i form af Jens og Asbjørn (14), efterhånden været igennem di-
verse hold Fitness World har at byde på. Men som mange nok ved, er det ikke kun træning
der har betydning for ens resultater. Kosten har nemlig også stor relevans, for om man når
”the next level” som den dynamiske duo arbejder benhårdt efter! Efter lang tids research på
det store internet, og specielt på diverse helse- og bodybuilder-fora, er vi kommet frem til, at
der er et meget populært koncept, kaldet ”bulking”. Dette anvendes især her i vinterperioden,
hvor der alligevel er lange udsigter til sommer, sol og strand. Konceptet er i sig selv enkelt,
spis, spis og spis. Nogen insisterer på at man spiser bestemte ting, andre insisterer bare på at
man spiser nok. Vi har tilegnet os gruppen af sidstnævnte, og går efter at få rigeligt med ka-
lorier, og også gerne godt med proteiner, om end det er i form af kød eller bønner er irrele-
vant.
Så vores mission denne gang, er at finde ud af hvor de bedste muligheder for at bulke er, her
på Aarhus Universitet, og i vores stræben på at få svar på dette, har vi selv afprøvet 3 for-
skellige kantiner, udover matematisk, som ligger inden for rimelig afstand.
Indtil videre har favoritten været en selvdøbt ”MØK-burger” nede fra matematisk kantine,
der består af en bolle (valgfri variant), lun leverpostej med rødkål ovenpå, og til sidst en fri-
kadelle. Denne vidunderlige kaloriebombe fås til en overkommelig pris, der afhænger af
kantinedamens humør, samt om man formår at
skjule leverpostejen under rødkålen. Efter at have
spist en sådan godte vil man muligvis opleve, at
man får en let trykken i brystet, dette er en del af
oplevelsen, og vil gå over kort efter. Hvis ikke, så
henvend dig på skadestuen, da du muligvis har fået
en blodprop. Vi beklager at den ikke er særlig ven-
lig overfor folk der ikke spiser svinekød, til dem
kan en bolle med tunmousse anbefales.
Den første kantine, uden for de vante rammer i ma-
tematisk kantine, var fysisk kantine. Og så var det
alligevel ikke helt uvante rammer, da fysisk kanti-
ne er en del af matematisk kantine og derfor har
21
GIFFEN December 2015, nr. 15-4
præcis samme mad. Til gengæld er det Aarhus’ bedste udsigt (på en delt førsteplads med
ARoS), og det er derfor et oplagt sted, at invitere en date på spisen, hvis man er til sådan no-
get. Dog skal man tage sig i agt, da priserne godt kan overraske, og desværre ikke på den
gode måde. Her blev det til en pastaret med et flot lille stykke laks, til den nette sum af 54 kr.
Dette var velsmagende, men kunne fås i matematisk kantine til omkring 35 kr. Men man be-
taler selvfølgelig også for den eksklusive beliggenhed.
Dernæst bevægede vi os lidt videre mod kemisk kantine. Dejligt sted. Turen derhen kan kla-
res på cirka 5 minutter fra matematisk. Her var der en anden eksotisk menu, og vi fik mulig-
hed for at føle os rigtig sunde, da man kunne få et vitaminshot med gurkemeje og ingefær, en
lettere stærk herlighed, der holder sygdom væk i en måneds tid. Derudover var der en række
herlige salater, blandt andet en grønkålssalat, og coleslaw. Generelt set var der mange for-
skellige retter. Men vær agtsom, jo flere forskellige ting man tager, desto mere betaler man,
som vi kender det fra matematisk. Igen en pricy, men god kulinarisk oplevelse.
Til sidst tog vi lidt længere væk, og bevægede os over
i studenterhuset, hvor man fik god mulighed for at føle
sig ung, da det var et undertal af studerende der be-
fandt sig der. Men maden var ganske fornuftig, og
man kunne få en fin rustik ret til cirka 35 kroner. De er
dog snu, og har væsentligt mindre tallerkener derover,
så man ikke kan fylde så meget på.
Efter at have spist i studenterhuset, har man den fanta-
stiske mulighed for at gå ned i deres kælder, og nyde
en kold pils, og spille et brætspil (lige inden man skal
over at træne selvfølgelig). Her kan man vælge imel-
lem et utal af øl (dog stadig en endelig mængde). En
kold Tuborg koster en 20’er og så er betingelserne for
en god fordøjelse på sit absolut højeste.
\Jens(14) og Asbjørn (14)
22
GIFFEN December 2015, nr. 15-4
Giffens protip of the day: Dyrk sport gennem
Aarhus Universitetssport!
Torsdage fra 3 til 4. For mange betyder dette tidspunkt nok ikke meget. "Der har jeg jo fore-
læsning", eller "der bager jeg normalt kage", vil mange nok tænke. Men for nogle mat-øk'ere
med venner, er dette tidspunkt faktisk nærmest helligt. Det er nemlig her vi mødes efter en
lang og strabadserende uge, for at få svedt i gennem og udfoldet vores inde Michael Laudrup
i venners lag, med efterfølgende bad, hvilket jo er en rigtig "bonding experience". Nærmere
bestemt spiller vi her indendørs fodbold i en times tid, i en lille hal på Nørre Boulevard. Det
optimale antal er 8, men lidt fra eller til gør ikke det store. Der er ikke mange regler, men de
få der er, skal følges. Èn mand over midten i klassisk indendørs forstand, og naturligvis
dømmes frispark hvis bolden rører loftet eller væggen, i en given højde. Dog har vi normal-
vis ingen overtrækstrøjer til at definere de to hold, hvilket jo godt kan besværliggøre tingene
lidt. Dette er dog ikke det helt store problem - tænk blot på folkeskolens gennemførte kaos af
børn, der alligevel altid var udemærket klar over, hvem der var på hvilket hold. Der er for-
skellige løsninger, eksempelvis kan der tit findes 4 med blå Adidas Spezial på (den eneste
rigtige indendørs sko, red.). Således er man i gang, og som i folkeskolen er opvarmning ikke
en del af ritualet (man spiller sig varm, hvilket jo er den bedste opvarmning). Der er plads til
alle, men hallens størrelse inviterer så absolut til kælen og nænsom behandling af bolden.
Altid tæt på foden, altid klar over hvor ens modstandere og medspillere befinder sig. Nogle
foretrækker intense driblinger, mens andre er mere til den klassiske "tæmning og aflevering"
approach. Begge dele er meget effektive, hvis udført rigtigt. Mål bliver der scoret masser af,
og tilmed af og til nogle ret lækre af slagsen. Mange forsøger sig med loppet, mens erfarne
indendørs spillere jo nok vil medgive, at håndbold metoden med spil frem og tilbage i kæden
indtil en oplagt mulighed viser sig, oftest er den mest effektive.
Alt dette vækker jo nok en vis interesse. Og det er der heldigvis råd for! Lejen af hallen fore-
går nemlig gennem Aarhus Universitetssport og er til en særdeles favorabel pris, som alle
studerende kan benytte sig af. Vi har således betalt rundt regnet 1400 kroner for at spille
hver uge fra november og helt frem til sommer. Eneste ulempe er at Aarhus Universitets-
sport (AUS) ofte kan være lidt tunge at danse med, hvad angår respons tider. Her gælder det
bare om at være vedholdende, for at få sin sag igennem. Og dette begrænser sig jo ikke bare
til fodbold. Alt sport man kan tænke på i en hal er således muligt, og AUS råder tilmed over
et væld af forskellige haller, som man har mulighed for at booke.
23
GIFFEN December 2015, nr. 15-4
Hermed er opfordringen til selv at tage initiativ og få sved på panden givet videre! Man kan
se de forskellige haller og finde ledige tider ved at besøge følgende link:
http://foreningsportalen.aarhus.dk/netinterbook/
\Morten B. (11)
24
GIFFEN December 2015, nr. 15-4
Nøgenlivets glæder
- Scener fra et moderne vikingeliv
”Må jeg godt hælde vand på?” spørger en ældre dame kækt, hvorefter der svares samtykken-
de i den store tårnsauna. Det til trods for at de fleste er velvidende om, at temperaturen der-
med vil stige til snart ulidelige højder. Scenen er Jomsborg - den gamle vinterbadeklub
smukt beliggende for foden af Riis Skov med en fornem udsigt til Djursland, Samsø og det
vel nok mest hippe kvarter i Aarhus, nemlig ”Aarhus Ø”, der lyser så smukt op i månens
skær ved aftentid.
Medens de fleste akklimatiserer sig til den øgede luftfugtighed, falder snakken på de flotte
skonnerter1 der befinder sig umiddelbart ud for træbådehavnen. En bemærkning om Slaget
På Reden fører til en længere forelæsning af en persona, der virker kyndig ud i dansk uden-
rigspolitik gennem både det 18. og 19. århundrede.
“Har du nogensinde tænkt over, at Orions højre skulder er rød, mens den venstre lyser blåt?”
lyder spørgsmålet i de iskolde bølger, mens to raske drenge kæmper sig prustende på tværs
af bassinet mellem den Permanentes badebroer. Vi befinder os til fuldmåneaften en onsdag i
november. Inden svømmeturen har de i fællesskab nydt varm suppe i messen2, mens en pen-
sioneret overlæge berettede om sit ophold i Diskobugten i det vestlige Grønland. En storslået
beretning om et liv på komfortabel afstand af luftige begreber som Sigma-algebraer, Epsilon
-delta-argumenter og matkant-åbningstider. Derudover er der i dagens anledning tændt for
projektørerne i vandet, hvilket nærmest skaber en lagune-agtig mytisk atmosfære, der leder
tankerne hen på 00’er klassikeren ”The Beach”3 med Leo DiCap i hovedrollen.
25
GIFFEN December 2015, nr. 15-4
”Er det ikke, der hvor alle bader nøgne?” er et spørgsmål som man ofte bliver konfronteret
med, når man spiller ”jeg er vinterbader”-kortet i sociale sammenhænge. Det korte svar er jo.
En tilføjelse hertil kunne være, at det måske lidt overraskende føles meget naturligt. Det er
sågar en dejlig fornemmelse, at sidde 25+ nøgne mennesker i alle aldre tætpakket i en sauna,
kæmpende mod de ekstreme temperatursving kroppen udsættes for over kort tid. Her er alle
lige, og i en tid med stadig stigende opmærksomhed omkring smarte bukser, lyseblå skjorter
og LinkedIn-profiler er det bare forfriskende at kunne smide alt (så at sige).
Hvis noget af det ovenstående på nogen vis virker tiltalende, har vi i Giffen-regi valgt at sø-
sætte et start-up projekt ved navn ”Først sø, så hav”, hvor vi hver anden fredag fra 15-16 vil
gå i vandet i Unisøen, som Gud har skabt os. Under parolen ”man skal kravle før man gå” er
dette den optimale forberedelse til en karriere som Jomsborg-viking, og vi håber at se mange
til første træning efterfulgt af Kantine-Jørgens kartoffelsuppe fredag d. 1/1 – 16. Vi vil heref-
ter fortsætte traditionen året ud. Ved opmøde første gang er tilmelding til de kommende træ-
ninger bindende. Sign-up foregår på Giffens Facebook-væg.
\Carsten (11) og Morten (11) ————————————————-
1. En betegnelse for et skib rigget med to eller flere skonnertriggede master
2. Klubhuset
3. Ej at forveksle med The Island, der som bekendt er med halvdanskeren Scarlett Johansson
26
GIFFEN December 2015, nr. 15-4
Julespringshandlinger
”Det’ sørme – det’ sandt – december. Den dejligste måned i nissernes land!” – Men så san-
delig også i vores land! Det er snart jul. Vi skal snart have gaver. Hygge med familien. Se
julekalender. Spise pebernødder. Vi har allerede fået et ordentligt lag sne én gang, og med
nutidens globale opvarmning og dermed vildere vejr, ja så varer vinteren nok til ultimo april.
Om ikke andet så varer julen helt til påske. Siger de. Men uanset nok så mange fine ord, så
kommer vi ikke uden om sandheden. Sandheden at dette er en kold tid, med en stalker-
mørke forfølgende over os, fra vi møder ind på uni til vi tager derfra igen, og folket, naboen,
rumboen, ja selv den almindelige danske borger, bliver besat af en overdrevent manisk hung-
ren efter risengrød, så dét pludselig bliver vanlig spise, og tilmed en typisk anvendt ingredi-
ens i noget så forfærdelig som en risalamande, hvor folk leder efter mandlen udelukkende
fordi det er den eneste ingrediens, der smager godt i den ret! Men så er der jo mandelgave…
Og kirsebærsovsen tog alligevel det værste af smagen. Og hvem kan ikke lide smør? Risen-
grøden bliver jo blot en undskyldning for, at indtage det vi alle virkelig vil have. Smør. Lige-
som pommes frites er det for ketchup, og chips er det for dip, alle de andre måneder af året.
Nej selvom vinterdepressionen banker på, med sine humørsvingninger og spiseforstyrrelser,
så er dette en glædens tid. Som Bernhard Severin Ingemann beskrev det i 1839: ”Julen har
bragt velsignet bud. Nu glædes gamle og unge”. Såvel gamle som unge glædes og dette er
der en grund til. Der åbner sig nemlig vitterlig mange nye muligheder op i december. Førhen
brugte vi overspringshandlinger til at få ordnet ting som vasketøjet, opvasken, rengøringen,
den aflevering man burde kigge på, selvom man har godkendte nok, ringe til søskendeflok-
ken og blive opdateret på de gamle, ringe til de gamle, løbe en tur, cykle en tur, løbe en lang
tur så den tæller for to, skrive et brev til bedstefor-
ældrene, verificere noget af alt det Klaus Thomsen
opfordrer til, løse en sudoku, tjekke om denne inte-
ressante talfølge konvergerer, gøre lidt ekstra ud af
aftensmaden, bage en kage, stå tidligt op for at se
solopgangen. Ja mulighederne var mange allerede
inden vi ramte december, men nu… nu er det jo en
helt ny verden!
Det er noget der går generationer tilbage. Som vi kunne se havde Ingemann allerede fanget
den tilbage i 1839. Dengang var det nok mere væltepeteren frem for bilen der trængte et skift
Overspringshandling: substantiv, fælleskøn.
Betydning
mindre væsentlig handling som man udfører for at ud-sætte eller undgå det man egentlig burde eller har sat sig for Kilde: http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=overspringshandling
27
GIFFEN December 2015, nr. 15-4
til vinterdæk, men som vi alle ved er overspringshandlinger ikke bundet på nogen tidsalder.
De forholder sig moderne, og følger med tiden. Det har de altid gjort og det vil de blive ved
med. Dette vidste B. S. Ingemann så udmærket godt.
”Det velsignede bud” Ingemann snakker om er selvfølgelig julespringshandlingerne. Her i
december-tiden er de sædvanlige overspringshandlinger ofte krydret med så meget jul, at en
ny definition har været nødvendig. Deraf: julespringshandlinger.
En af mine favoritter i flokken er, at se julekalender. Vi ved det er til en yngre målgruppe
end os, men alligevel. Det giver tivertifald en god julestemning når Bamse drager ud på sin
julerejse. Hvorfor DR1 vælger at deviate fra en succes kan nærmest kun skyldes, at licensen
får dem til at hvile på laurbæerne. Det virker i hvert fald ikke særlig seertalsoptimerende at
sende ”Absalons Hemmelighed”. Igen.
En anden mulighed som er meget udbredt er at bage pebernødder, vaniljekranse, klejner,
brunkager eller andre bagesager. Især hvis bagværket medbringes til forelæsningerne! Dette
spreder en ualmindeligt god julestemning og kan kun anbefales.
En tredje julespringshandling er, at
tage en julelur.
En fjerde mulighed er at lave jule-
slik. Mange steder hygges der med
julekonfekt og marcipan i valgfrie
farver.
En femte at spise al den hjemmela-
vede juleslik. Især mors altid tilba-
gevendende, appetitvækkende, juleessentielle udgave af en marcipan-nougat roulade, fletter
mit julehjerte lige som det skal flettes. Arrgmen den smager så godt! (True story).
Her er blot forklaret et par af alle de julespringshandlinger der bliver brugt i dagligdagens
decemberdage. Du kender sikkert selv til mange af de resterende, men hvis ikke så er det
bare at komme i gang med at vaske juletøjet, tage juleopvasken, ordne julerengøringen, købe
julegaverne, pakke julegaverne ind, lave et juleopkald til familie og venner, lege drillenisse,
løbe en juletur, lave julemaden, fælde juletræet, pynte op til jul i lejligheden eller se en jule-
film.
28
GIFFEN December 2015, nr. 15-4
Det er vigtigt at pointere at overspringshandlinger ikke er farlige. Mange af tingene er jo
ting, der skal ordnes alligevel. Bare man når de ting man har sat sig for, så kan og bør over-
springshandlinger bruges i et så vidt omfang som muligt! Man er dog mest udsat i december-
tiden. Med eksamen hængende over hovedet og alle de nyligt opdukkede julespringshandlin-
ger, så er man i fare for at spørge sig selv: ”Er mit liv bare en stor julespringshandling? Hvad
skal jeg dog gøre?”
Så husk blot Ingemanns læresætning ”Du fattige spurv! Flyv ned fra tag med duen til julegil-
de!”. Det er ikke for sjov december er fyldt med julegodter. Det er simpelthen bragt til ver-
den for at tackle det høje stressniveau forårsaget af alle julespringshandlingerne. Vær den
fattige spurv! Flyv ned fra det tag! Gør nu noget crazy! Og spis det juleslik! – Det er det ene-
ste rigtige.
\Jens (14)
29
GIFFEN December 2015, nr. 15-4
Til middag hos: Giffen
Årets Giffen højdepunkt fandt sted torsdag d. 19. november med – når vi nu selv skal sige
det – verdens bedste middag! Der var hverken mangel på mad eller underholdning, hvor 14’-
erne løb af med sejren i den spændende Jeopardy finale, dog skarpt efterfuldt af 13’erne
(hæhæ). Aftenen startede med kolde øl og Mario kart. Nedenfor har vi skitseret aftenens for-
løb i detaljer til jer læsere.
Placering:
Hos Dea, der var sød at lægge lejlighed til festlighederne.
Middag:
Forretten bestod af lakseroulade med en rouladebund la-
vet på spinat. Hertil en let salat og ciabattabrød. Selvføl-
gelig serveret med forhandlerens absolut bedste hvidvin.
Hovedretten bestod af flødekartofler og 3 kg oksecuvette serveret med en broccolisalat
og forhandlerens bedste rødvin.
Desserten bestod af hjemmelavet cheesecake.
Al maden var selvfølgelig hjemmelavet, og dette af Dea (12) og Michela (13). Det er
lige før, at de selv havde slagtet koen og fanget laksen.
Underholdning:
Jeopardy med Jonathan (10) som vært. Kategorierne bestod af: Vigtig viden ligegyldig
info; Jul, jul, jul; Kend din krop; Julekalender; Året der gik; Mig det er bare mig, hvor
sidstnævnte kategori fx omhandlede svar som: Jonathans fødselsvægt (med spørgsmå-
let: hvad er 4 oksecuvetter – altså 6kg. Vi gentager: 6kg!!!). Holdnavnene var efter år-
gang, dog med Dea(12) på hold 11. Hver hold skulle sige hhv. 14, 13 eller 11 når de
ville svare, hvilket resulterede i, at Biede(11) præsterede at råbe både ”HVAD ER 11”
og ”JUL” i stedet og han resulterede desuden i store pointtab for 11’erne. Højdepunk-
tet var dog, at Jonathan måtte bruge lommeregner for at tælle pointene sammen.
Lynet(14) havde medbragt spillet Avalon, der løftede stemningen til nye højder, når
Merlin (Murlock jvf. Jonathan, der nok har spillet for meget HearthStone på det sidste)
skulle afsløres.
Vi giver aftenen:
5/5 stjerner for værtsskab 5/5 stjerner for maden 5/5 stjerner for underholdningen
\Lasse(13) og Michela(13)
30
GIFFEN December 2015, nr. 15-4
Månedens app
Navn: Jodel.
Pris: Gratis.
I denne måned vil Giffen gerne anbefale appen
Jodel. Jodel går i sin enkelthed ud på, at man
som bruger lægger statusopdateringer op, og så
kan andre brugere så upvote eller downvote
statusopdateringen, hvorefter man får karma alt
efter hvor mange votes man får. Der er dog en
twist ved det, og det er at alt der bliver lagt op
derinde er fuldstændig anonymt! Det betyder
altså at indholdet der bliver lagt op er mere ær-
ligt, skørt, sjovt og/eller klamt end det, som
bliver lagt på inde på f.eks Facebook. Et ek-
sempel, som undertegnede læste og fandt særdeles sjovt for nogle uger siden kommer her:
”Fik et match på tinder i eftermiddags, og aftalte med hende at hun skulle komme over til
Netflix & Chill. Da min dørklokke ringer er det Jabba the Hutt som står uden foran døren...
Bollede hende alligevel! #TykkeMisserSkalOgsåHaTisser”.
Sådan et opslag vil man ikke finde andre steder, og det er det smukke ved Jodel. Man kan
hurtigt komme til at bruge mange minutter derinde på at læse alle de skøre opslag, og selv
komme med skæve tanker, som man ellers ikke kan dele med nogen. Jodel søger også efter
hvor i landet du befinder dig, så du kun ser opslag fra andre som også er i fx Aarhus. Her på
Giffen redaktionen vil vi anbefale alle, at hente denne sjove app ned og begynde og poste løs
derinde. Det er i hvert fald en god overspringshandling til forelæsningen eller til eksamens-
læsningen.
\Jonathan (10)
32
GIFFEN December 2015, nr. 15-4
Spilleregler: Sudoku
Standardspillet
Et standard sudoku-spil består af 9x9 felter, som er grupperet i ni blokke som hver indehol-
der 3x3 felter. En sudoku kan også deles ind i 9 rækker og 9 kolonner der også hver indehol-
der 9 felter. I hver række, kolonne og 3x3 blok må hvert af tallene 1-9 være til stede én gang.
Nogle felter indeholder allerede tal, ledetråde, andre er tomme.
Målet med spillet er at fylde de tomme felter ud, således at hver kolonne, række og 3x3 inde-
holder hvert af tallene 1-9 nøjagtig én gang.
1. En sudoku må have en unik løsning
2. Man må kunne nå løsningen ved hjælp af logik og uden at gætte.
34
GIFFEN December 2015, nr. 15-4
Kakuro: Spillets gang
Kakuro er en tal-krydsogtværs, som må indeholde tallene 1-9. Hvert tal må højest forekom-
me én gang, i hver række og hver søjle, dvs. 4=1+3, men ikke 2+2. Tallene i kakuroen mar-
kerer summen af hver række og søjle.
Let
37
GIFFEN December 2015, nr. 15-4
Brevkassen
Giffens brevkasse er stedet hvor forundrede møk’er får svar, på alle hverdagens uforklarlig-
heder. Der er intet spørgsmål for stort, for småt, for komplekst eller underligt. Vi står klar til
at grave så dybt det kræves og vi går hele vejen for, at I kan få tilfredsstillende svar. Send
jeres spørgsmål til [email protected].
Da vi i denne udgave ikke har modtaget et eneste spørgsmål, har vi valgt at bringe et af de
gode gamle breve, som i sin udgave af Giffen, blev valgt til månedens spørgsmål.
Kære Giffens brevkasse
Kan I redegøre for kausaliteten vedrørende (nogle) datalogers spisevaner under forelæsnin-
ger?
Bliver man datalog, forbi man godt kan lide at spise en othellolagkage kun tre personer eller
alene kværner to poser nachos med salsa, dip og to dåser Pepsi Max under én forelæsning,
eller får man disse forelæsningsspisevaner af at være datalog?
En undrende mat-øk'er
Et særdeles interessant spørgsmål, som jo når næsten filosofiske dybder. Man kunne stille
spørgsmålet op som følger: Dårlige spisevaner => datalogistudiet?, dårlige spisevaner <=
datalogistudiet? eller måske endda dårlige spisevaner <=> datalogistudiet? Første påstand
kan afkræftes idet negationen ikke er sand (ikke datalogistuderende => ikke dårlige spiseva-
ner) idet flere med dårlige spisevaner er observeret udenfor dette studium. Dermed er bi-
implikationen også afskrevet som et sandt udsagn. Vi har nu tilbage at undersøge om datalo-
gistudiet => dårlige spisevaner. Og her mener Giffen-redaktionen at kunne bekræfte teorien,
idet der ikke findes én eneste datalog med gode spisevaner (vi har skam belæg for denne på-
stand og data kan findes et sted i et skab, et sted på B4-gangen)... Kausaliteten er som følger:
en relativt stor del af de studerende på datalogi bliver optaget direkte fra LAN-parties hvor,
som alle bekendt, den eneste kilde til næring er citron-halvmåner og cola. Denne energirige
kost kommer til at stå som "the cool guy's way of life" og bliver derfor et ideal. Der er sim-
pelthen tale om en kultur, hvor de få bliver trukket ned i othello-sumpen af de mange. På
samme måde ses det for eksempel også på jura, hvor stiletter også bliver en del af uniformen
i løbet af kort tid. Redaktionen håber at dette forklarer sammenhængen, og at den undrende
mat-øk'er ikke længere undres (over dette).
Hilsen Giffen
Kalender
Som en service giver Giffen dig et overblik over, hvad der sker. Her er en kalender med mange af de begivenheder, der er relevante for dig som MØK’er. Der tages forbehold for fejl og manglende begivenheder.
MØF= MØF, TK= TÅGEKAMMERET, S= Studiet, F=FACCA, K=Kalkulerbar
Se mere på http://home.imf.au.dk/moef , http://www.facca.dk , http://www.TAAGEKAMMERET.dk ,
Januar
25. 3. kvarter starter S
Februar
5. Kyndelmissefest TK
17. VKF TK
Marts
2. Foredrag TK
11. 3. kvarter slutter S