Noter i statistik - net. ‚ Beskrivende statistik (deskriptiv statistik) Konkluderende...

download Noter i statistik - net. ‚ Beskrivende statistik (deskriptiv statistik) Konkluderende statistik (eller induktiv statistik, eller statistisk inferens) Beskrivende statistik

of 117

  • date post

    03-Feb-2018
  • Category

    Documents

  • view

    334
  • download

    11

Embed Size (px)

Transcript of Noter i statistik - net. ‚ Beskrivende statistik (deskriptiv statistik) Konkluderende...

  • Noter i statistik Thomas Bendsen 2008 VIA University College Bioanalytikeruddannelsen

    Indholsfortegnelse

    1 - Introduktion1.1 - Introduktion

    1.2 - Brug af disse sider

    1.3 - Analysenavne

    1.4 - DANAK

    1.5 - Betydende cifre

    1.6 - Excel

    1.7 - Copyright

    1.8 - Referencer

    2 - Beskrivende statistik2.1 - Introduktion

    2.2 - Grafer

    2.3 - xy-plot

    2.4 - Differensplot

    2.5 - Histogram

    2.6 - Tabeller

    2.7 - Beregninger

    2.8 - Excel

    2.9 - Liner regression

    2.10 - Mere om regression

    2.11 - Talskalaer

    3 - Fordelinger3.1 - Introduktion

    3.2 - Population og stikprve

    3.3 - Sandsynlighed og fraktiler - lidt notation

    3.4 - Normalfordelingen

    3.5 - Normalfordeling - grafisk reprsentation

    3.6 - Normalfordeling - beregning

    3.7 - Normalfordeling - test

    3.8 - Beregning - non-paramtrisk

    3.9 - Probit-diagram

    4 - Variation4.1 - Introduktion

    4.2 - Mleusikkerhed

    4.3 - Analytisk variation - prcision

    Noter i statistik http://statnoter.biolyt.dk/print.php

    1 of 117 05/02/10 13.49

  • 4.4 - Analytisk variation - eksempel

    4.5 - Systematisk variation - korrekthed

    4.6 - Oversigt

    4.7 - Biologisk variation

    4.8 - Biologisk variation - eksempel

    4.9 - Krav til analytisk variation

    4.10 - Dobbeltbestemmelser

    4.11 - Frihedsgrader

    4.12 - Usikkerhedsbudget

    4.13 - Referenceintervaller

    4.14 - Referenceintervaller - eksempel 1

    4.15 - Referenceintervaller - eksempel 2

    5 - Konfidensintervaller5.1 - Introduktion

    5.2 - Beregning

    5.3 - Eksempel 1

    5.4 - Eksempel 1 - detaljer

    5.5 - Eksempel 2

    5.6 - Kvalitetskontrol

    5.7 - Introduktion

    6 - Hypotesetest6.1 - Introduktion

    6.2 - Hypotesetest - et eksempel

    6.3 - Princip

    6.4 - Signifikansniveau og fejltyper

    6.5 - Eksempel fortsat

    6.6 - t-test

    6.7 - t-test, 1 stikprve

    6.8 - t-test, 1 stikprve - eksempel

    6.9 - t-test, 2 uparrede stikprver

    6.10 - Uparret t-test - eksempel

    6.11 - t-test, 2 parrede stikprver

    6.12 - Parret eller uparret?

    6.13 - Enkelt- og dobbelt-sidet test

    6.14 - F-test

    6.15 - F-test - eksempel

    6.16 - Variansanalyse - generelt

    6.17 - Variansanalyse - teknikken

    6.18 - Excel - variansanalyse

    6.19 - Excel - F- og t-test

    6.20 - Metodesammenligning

    7 - Hypotesetest - ikke parametrisk

    Noter i statistik http://statnoter.biolyt.dk/print.php

    2 of 117 05/02/10 13.49

  • 7.1 - Introduktion

    7.2 - Mann-Whitney

    7.3 - Wilcoxon

    7.4 - 2

    7.5 - 2 - resum

    7.6 - Normalfordelings- approximation

    7.7 - Flere tests

    8 - Metodevurdering8.1 - Introduktion

    8.2 - Begreber

    8.3 - Eksempler

    8.4 - Sensititvitet og specificitet

    8.5 - Prdiktive vrdier

    8.6 - ROC-kurver

    8.7 - ROC-kurver - eksempel

    10 - Statistisk kvalitetskontrol10.1 - Introduktion

    10.2 - Kontrolkort

    10.3 - Kontrolmateriale

    10.4 - Kontrolgrnser

    10.5 - Westgard-regler

    10.6 - Pfr og P

    ed

    10.7 - Ekstern kvalitetskontrol

    11 - Tabeller11.1 - Tabeller

    11.2 - Mann-Whitney

    11.3 - Wilcoxon

    11.4 - 2

    11.5 - t

    11.6 - Normalfordeling

    11.7 - F

    13 - Lidt matematik13.1 - Liner interpolation

    13.2 - Logaritmisk transformation

    13.3 - Notation

    14 - ndringer14.1 - ndringer

    1.1 Indledning

    Hvad er statistik?

    Noter i statistik http://statnoter.biolyt.dk/print.php

    3 of 117 05/02/10 13.49

  • Statistik handler groft sagt om talbehandling. Mange beslutninger i dagens samfund erbaseret p tal. Politiske beslutninger er bl.a. baseret p tal om den konomiske udvikling,mens medicinske beslutninger bl.a. er baseret p tal om patienter. Dels tal som beskriver denenkelte patient, dels tal som beskriver hele befolkningen, for at have etsammenligningsgrundlag.

    Det er klart at hvis man nsker at sammenligne en konkret patientshmoglobinkoncentration med den raske del af befolkningen, s bliver man ikke specielt klogaf at se hmoglobinkoncentrationerne fra f.eks. 3000 raske personer. Man bliver ndt til atkunne danne sig et overblik over disse tal, og det er bl.a. her statistikken kommer ind ibilledet.

    Statistik kan overordnet opdeles i to omrder:

    Beskrivende statistik (deskriptiv statistik)Konkluderende statistik (eller induktiv statistik, eller statistisk inferens)

    Beskrivende statistik

    Den beskrivende statistik handler om at skabe overblik over en masse tal. I stedet for atopskrive 3000 hmoglobinkoncentrationer kan man mske njes med at angive enmiddelvrdi og en spredning, eller man kan mske lave et histogram som illustrerer tallenegrafisk. Hvis man er omhyggelig med at vlge den rigtige metode, s kan der vre samme(relevante) information i en sdan graf, eller i en middelvrdi og spredning, som der var i deoprindelige 3000 tal. Og det er vel at mrke blevet vsentlig lettere at overskue og vurderedenne information.

    Statistisk inferens

    Mens den beskrivende statistik handler om at udtrkke den vsentlige information fra enmasse tal, s handler statistisk inferens om at trffe beslutninger p grundlag af denneinformation. Det kan f.eks. vre at afgre om to forskellige analysemaskiner levererforskellige svar, eller om en patients koncentration af et eller andet stof har ndret sig pga.en behandling.

    Kapitel 2 uddyber den beskrivende statistik, alts hvilke former for tabeller, grafer ogberegninger man kan anvende til at opsummere data, mens de efterflgende kapitler tagerfat p den induktive statistik.

    1.2 Om disse noter

    Disse sider er primrt skrevet som undervisningsmateriale i statistik tilbioanalytikeruddannelsen ved VIA University College. Det er indtil videre vigtigt at bemrkeat siderne langt fra er frdige. Indtil videre vil der derfor mangle adskillige emner, ligesomnogle emner kun vil vre meget kort beskrevet. Jeg vil selvflgelig vre taknemmelig for atblive gjort opmrksom p fejl og mangler (klik p copyright-linien nederst).

    Siderne indeholder desuden diverse tests som kan anvendes som en delvis kontrol af ommaterialet er forstet korrekt. Ofte vil eksemplerne ikke vre gennemgregnede, men i stedet

    Noter i statistik http://statnoter.biolyt.dk/print.php

    4 of 117 05/02/10 13.49

  • vre baseret p at man selv udfrer beregningerne, som s kan kontrolleres vha."Kontroller"-knappen nederst p siden. I de opgaver hvor man skal indtaste et tal er detvigtigt at man indtaster det korrekte antal betydende cifre. Hvis man svarer forkert vil manofte f forslag til hvad man har gjort forkert eller hvor man kan lse mere om teorien. Dettekrver at ens browser er sat til at tillade "popup"-vinduer.

    Til studerende ved VIA Bioanalyitkeruddannelsen: Hvis man ikke kan f det rigtige svar kanman sge hjlp hos undervisere og medstuderende i den tilhrende konference i Fronter ellerp Studienettet. Brug denne mulighed i stedet for at sidde og blive frustreret.

    Sgefunktion/indholdsfortegnelse

    Nederst i menuen til venstre findes en sgefunktion, som erstatter den traditionelleindholdsfortegnelse. Funktionen er indtil videre ikke specielt avanceret, idet man kun kansge p et enkelt ord ad gangen, og de sider der indeholder dette ord vises i numeriskrkkeflge. Man kan uden videre sge p dele af et ord. Bemrk at hvis man har svrt vedat finde ordet p de angivne sider, kan man bruge browserens indbyggede sgefunktion nrman har valgt siden (typisk CTRL-f eller CTRL-b).

    P den side hvor sgeresultaterne angives, er der desuden en "Google"-sgeboks, somtillader mere avancerede sgninger.

    Udskrift

    P denne side er der mulighed for at f vist en udskriftsvenlig version af et udvalgt kapitel,eller af alle siderne p en gang. Bemrk at udskriften endnu ikke bliver srlig elegant, menden er brugbar, hvis man ikke bryder sig om at lse p skrmen.

    1.3 Analysenavne

    I de kliniske laboratorier anvendes internationale betegnelser for de analyser der foretages.Disse navne er opbygget p flgende mde:

    System-Komponent, Egenskabsart.

    Et eksempel p et sdant navn er "P-haptoglobin, stofk.". Dette navn giver 3 forskelligeinformationer om analysen, som forklaret nedenfor:

    System

    I eksemplet er dette "P", som angiver at der mles p plasma. Nogle ofte anvendte systemerer:

    Forkortelse Navn

    P Plasma

    U Urin

    B Blod

    Noter i statistik http://statnoter.biolyt.dk/print.php

    5 of 117 05/02/10 13.49

  • S Serum (ofte anvendes kun P)

    Komponent

    I eksemplet er dette "haptoglobin". Dette angiver hvilket "stof" der mles p, f.eks.hmoglobin eller folat.

    Egenskabsart

    I eksemplet er dette "stofk.". Dette angiver hvorledes svaret skal angives. Fglende angivernogle ofte anvendte egenskabsarter:

    Forkortelse Betydning Enhed

    stofk.stofkoncentration (dvs. antal molekyler pr volumen;angives ofte i mol/L)

    mol/L

    antalk. antalkoncentration, (dvs. antal celler pr volumen) L-1

    enz.k. Enzymkoncentration U/L

    antalfr.Antalfraktion (f.eks. andelen af celler af en bestemttype)

    Dimensionsls

    kat.k. Katalytisk koncentration U/L

    1.4 DANAK

    DANAK er Danmarks nationale akkrediteringsorgan, og spiller sledes en srdeles stor rolleindenfor bioanalysen i dag. Disse noter tilstrber, s vidt muligt, at tage udgangspunkt iDANAKS terminologi og begreber (omend der sikkert kan findes adskillige steder hvor detikke lykkes).

    Primrt tages der udgangspunkt i DANAKs retningslinier i forbindelse med akkreditering

    indenfor medicinsk undersgelse, RL11 og RL62. Pr. 1/10-2009 er disse retningslinier aflst af

    et nyt regelst3. De nye regler er imidlertid ikke helt s let tilgngelige, hvorfor d