Norges Nuværende Statsforfatning, bind. 3

NORGES

NUVÆRENDE STATSFORFATNING.

AF

T. H. ASCHEHOUG.

ANDEN GJENNEMSEEDE OG FORØGEDE UDGAVE.

TREDJE BIND.

< CHKISTIANIA.r. T. MALLINGS BOGHANDELS FORLAG.

1893.

Indhold.

Sjette Afsnii" Indskrænknmger i StatsmagternesMyndighed.

Cap. 55. Oversigt.Side

§ 1. Læren om Statens absolute Souverænitet 1§ 2. Forholdet mellem Stat og Individ 2§ 3. Fremmede Grundloves Bestemmelser om de almindelige

Menneskerettigheder 3§ 4. Hvorvidt det er hensigtsmæssigt at træffe saadanne Bestem

melser 5§ 5. Muligheden af at opstille andre Indskrænkninger i den lov

givende Magt ' 8§ 6. Indskrænkninger i de norske Statsmagters Herredømme over

Individer og Institutioner 8

Cap. 56. Beskyttelse mod Misbrug i Retspleien.

§ 1. Beskyttelse mod ulovlig Fængsling. . 11§ 2. Om Huusinqvisitioner 12§ 3. Forbudet mod at dømme uden efter Lov 13§ 4. Forbudet mod at straffe uden efter Dom 16§ 5. Forbudet mod, at Jord og Boeslod forbrydes 18

Cap. 57. Trykkefriheden.

§ 1. Hvad der forstaaes ved Trykkefrihed 19§ 2. Om Betingelserne for, at Misbrug af Trykkefriheden kunne

belægges med Straf 21

Cap. 58. Gmndlovens Anvendelser af Lighedens Princip.

§ 1. Oversigt 24§ 2. Forbudet mod at meddele personlige eller blandede arvelige

Forrettigheder 25

IV

Side.§ 3. Forbudet mod at tilstede nogen nye og bestandige Ind

skrænkninger i Næringsfriheden . . 27§ 4. Forbudet mod at oprette Grevskaber, Baronier, Stamhuse

og Fideicommisser 28§ 5. Forbudet mod at ophæve Odels- og Aasædesretten 34

Cap. 59. Statens Expropriationsmyndighed.

§ 1. Historisk Indledning 36§ 2. Forholdet mellem Expropriation og Beskatning 40§ 3. Grl.s § 105 forbyder ci Expropriation til Fordeel for private

Personer 42§ 4. Den paabyder ikke, at Eiendom skal afstaaes i ethvert Til

fælde, hvor det Ofientlige behøver den 44§ 5. Hvorvidt Pl. af 31 Juli 1801 indeholder et saadant Paabud 44§ 6. Hvorvidt Erstatningen altid maa fastsættes ved retligt Skjøn 46§ 7. Hvorvidt det ved Lov kan foreskrives, efter hvilken Maale

stok Erstatningen skal fastsættes 48§ 8. Erstatningen maa i Almindelighed fastsættes i Penge og

mcd en Sum engang for alle 48§ 9. Hvorvidt Eieren kan kræve Erstatning for andet end den

afstaaede Eiendoms Værdi 50§ 10. Om Fastsættelse af Erstatningen, naar kun en Deel af en

Eiendom tages, og Resten taber eller vinder i Værdi ... 52§ 11. Fortsættelse ; naar Værdiforringelsen hi d rører fra en Rest

eiendommen paaført materiel Ulempe 53§ 12. Fortsættelse; naar Værdiforringelsen hidrører fra Eiendoms

byrder, opstaaede ved det nye Naboskab 53§ 13. Fortsættelse ; naar Værdiforringelsen hidrører fra andre Aar

sager, saasom Tab af Indtægter . 56§ 14. Fortsættelse ; hvorvidt Værdien af Fordele, det Anlæg, til

hvilket Grunden afstaaes, bringer Resteiendommen, overhovedet kan afkortes i Erstatningen 58

§ 15. Fortsætlelse; hvorvidt denne Værdi kan afkortes alene iUlempeerstatningen 62

§ 16. Fortsættelse; hvorvidt ethvert Slags Fordele kan begrundeAfkortning 64

§ 17. Fortsættelse ; om Erstatningen, naar Eieren beholder nogenRettighed over den afstaaede Deel af Grunden i Byguingslovenes Expropriationsregler 67

§18. Om Tiden for Erstatningens Fastsættelse og EiendommensAfstaaelse 68

§ 19. Hvorvidt Staten hefter for den Eieren tilkommende Erstatning for Grund, exproprieret af private Personer 69

vSide.

§ 20. Om Erstatning til dem, der have Brugsretttigheder over dentagne Eiendom 70

§ 21. Om Erstatningen, naar en særlig Rettighed over en legemligTing er Afstaaelsens eneste Gjenstand 73

§ 22. Om tvur.gen Afstaaelse af andre Formuesrettighedei .... 73§ 23. Hvorvidt Eieren har Krav paa Erstatning, fordi Staten ud

vider andres Adgang til at benytte hans Eiendom 73§ 24. Hvorvidt Eieren har Krav paa Erstatning, fordi hans Ting

bliver tilintetgjort ved lovmedholdig offentlig Foranstaltning 76

§ 25. Hvorvidt Eieren har Krav paa Erstatning for Tab, han liderderved, at Lovgivningen indskrænker hans Frihed til atbenytte sin- Ting 79

§ 26. Om Forholdet mellem Grl.s §§ 105 og 97 81

Gap. 60. Forbudet mod at give Love tilbagevirkende Kraft.

§ 1. Forbudet begrændser Lovenes Herredømme i Tiden .... 83§ 2. Den Grundsætning, at Love ci maa gives tilbagevirkende

Kraft, er anerkjendt i de fleste Lovgivninger 83§ 3. Om Betydningen af, at denne Sætning har faaet sin Plads i

Grundloven 86§ 4. Forbudet gjælder ikke blot Love, men ogsaa andre Rets

forskrifter 87§ 5. En udfærdiget Lov kan kun være bindende for dem, som

have havt Anledning til at blive bekjendte mcd den. ... 87§ 6. Men den bindende Kraft er ikke afhængig af, at Loven er

bleven formelig bekjendtgjort . 88§ 7. Forbudet beskytter kun allerede tilværende Personer ... 90§ 8. Forbudet hindrer kun Anvendelsen af nye Love, forsaavidt

de blive til Skade for nogen 91§ 9. Forbudet vedkommer Forholdet mellem en retsstiftende

Kjendsgjerning og dens retlige Virkninger 91§ 10. Forbudet hindrer ikke übetinget Lovgivningen fra at for

andre ældre Kjendsgjerningers Eetsvirkninger ....... 93§ 11. Det indskrænker imidlertid Lovgivningens Adgang hertil . 93§ 12. Lovgivningen kan ikke altid forandre ældre Kjendsgjernin

gers Retsvirkninger, fordi den nye Lov tilsigter det almeneVel eller tilhører den offentlige Ret 97

§ 13. Ei heller fordi Loven angaaer Rettigheders Tilværelse, ikkeblot deres Retsvirkninger; Savignys Lære 99

§ 14. Ei heller fordi Loven übetinget ophæver et vist Slags Rettigheder; Lassalles Lære 102

VI

Side.§ 15. Hvorvidt Forbudet falder nøiagtigt sammen mcd den Sæt

ning, at nye Love ikke maa gives Indflydelse paa alleredeerhvervede Rettigheder 105

§ 16. Uangribelige blive Rettigheder kun, naar de, saasom Formuesrettighederne, ere tillagte Individet for dets egen Skyld 107

§ 17. Forpligtelser, som efter sin Natur maa være selvpaatagne,kunne ci ved ny Lov paalægge nogen paa Grund af hanstidligere Handlinger 110

§ 18. Hvorvidt man kun kan erhverve uangribelige Rettighederved egne Handlinger eller tillige ved andre Begivenheder . 111

§ 19. Forbudet beskytter ikke Rettigheder, hvis Erhvervelse kuner forberedt, ikke fuldbragt 113

§ 20. Hvorvidt en Rettighed kan betragtes som betingelsesviis erhvervet allerede ved Indtrædelsen af den første af deKjendsgierninger, som danne dens Grundlag 113

§ 21. Forbudet beskytter en uangribelig Rettighed i hele densOmfang 116

§ 22. Dette gjælder, om end Rettighedens Indhold er omtvisteligtpaa Grund af Retsreglernes Utydelighed eller Ufuldstændighed 117

§ 23. Ligeledes hvis Indholdets Omtvistelighed hidrører fra lignende Mangler ved private Villieserklæringer 119

§ 24. Rettigheder, der ifølge sit Væsen i visse Henseender ere afübestemt Indhold 119

§ 25. Lovgivningens Adgang til at indskrænke den almindeligeHandlefrihed 120

§ 26. Denne Adgang formindskes ikke derved, at Handlefrihedeni nogen Retning er hjemlet ved udtrykkelig Lov 121

§ 27, Ei heller derved, at Handlefriheden i bestemt Anvendelseallerede er tågen under siadig Benyttelse 122

§ 28. Lovgivningen kan betingelsesviis tillægge ældre Handlingerforpligtende Virkninger 123

§ 29. Hvorvidt Lovgivningen kan opstille nye Præscriptionsbesteinmelser 123

§ 30. Fra hvilket Tidspunkt en ny Præscriptionstid kan regnes . 126§ 31. Om Virkningen af Love, som ophæve ældre Præscriptions

bestemmelser 127§ 32. Om Virkningen af nye Love angaaende Hævd 129§ 33. Hvorvidt Lovgivningen forøvrigt kan tillægge ældre Hand

linger en mcd dem tilsigtet retsstiftende Virkning, som deikke have erholdt 130

§ 34. Nye Loves Indflydelse paa ældre Contractsforhold ; Hovedregelen 133

§ 35. Hvorvidt de kunne tillægge en ugyldig Contract Gyldighed 134

VII

Side.§ 36. Hvorvidt gyldigen stiftede contractsmæssige Eettigheder

kunne ophæves eller omdannes 135§ 37. Fortsættelse; nye Eentelove 136§ 38. Fortsættelse; almindelige Moratorier 137§ 39. Fortsættelse; Lov om Skovvæsenet af 22 Juni 1863, §§ 6—ll 137§ 40. Fortsættelse ; hvorvidt Lovgivningen har større Herredømme

over Contracters fjernere end over deres nærmere Retsvirkninger 140

§ 41. Fortsættelse; nye Bestemmelser om Virkningen af Gontracters Misligholdelse 142

§ 42. Fortsættelse; nye Love angaaende Contracters Opfyldclse . 146§ 43. Fortsættelse; nye Loves Indflydeise paa ældre Contractsfor

hold, der kunne opsiges 146§ 44. Fortsættelse; nye Forbudslove mod Handlinger, der ikke ifølge

sin Natur maavære Opfyldelse af en Contract, blive anvendelige i Contractsforhold 147

§ 45. Nye Loves Indflydelse paa andre bestaaende obligatoriskeEetsforhold 148

§ 46. Nye Love angaaende tinglige Rettigheder ; saadannes Overførelse ved tosidige Handlinger , 149

§ 47. Nye Love angaaende Rettigheders Overførelse ved Handlinger, hvori den tidligere Besidder ikke har havt Deel . . . 152

§ 48. Nye Love angaaende Eiendomsretten ; hvorvidt Lovgivningenkan paalægge nogen at foretage Forandringer mcd hansEiendom 154

§ 49. Nye Love angaaende nye Forbud mod at sælge visse Gjenstande 156

§ 50. Nye Love angaaende Naboretsforhold 156§ 51. Nye Love anguaende Udskiftning og Sameie 157§ 52. Nye Love om Panteretten; deres Virkning mcd Hensyn til

Panterettens Gjenstand 158§ 53. Nye Love om den ved Pantsættelsen sikrede Fordring ... 160§ 54. Nye Love om Prioritetsordenen 162§ 55. Nye Arvelove kunne ikke anvendes til Skade for Arvelade

rens Creditorer 163§ 56. Nye Arvelove, angaaende Intestatarvefølgen og Arvs Er

hvervelse 163§ 57. Nye Arvelove, angaaende Pligtdeelsberettigedes Ret til at om

støde Arveladerens Livsgaver 167§ 58. Nye Arvelove, angaaende Gavers Afkortning i Modtagerens

Arvelod 168§ 59. Nye Arvelove, angaaende Formerne for Testamenters Op

rettelse 170

VIII

Side.§ 60. Nye Arvelove, angaaende Evnen til at oprette Testamenter 171§ 61. Nye Arvelove, angaaende Testamenters Indhold 174§ 62. Nye Arvelove, angaaende Arvepagter 176§ 63. Nye Arvelove, augaaende Afkald paa Arv 180§ 64. Nye Love om Fideicommisser 181§ 65. Nye Love om Odelsretten 184§ 66. Om den gamle Sætning, at nye Love angaaende Personernes

Stand strax kunne bringes i Anvendelse mod alle 186§ 67. Nye Love, der indskrænke den retlige Handledygtighed . . 187§ 68. Nye Love, der indskrænke visse Personers Evne til at be

sidde Eettigheder 190§ 69. Nye Love, der afskaffe ældre Indskrænkninger i visse Per

soners Evne til at handle eiler besidde Rettigheder .... 191§ 70. Nye Love om den borgerlige Agtelse 192§ 71. Nye Love om Familieretsforhold ; Hovedsynspuncterne . . . 193§ 72. Nye Love om Ægteskabsløfter 194§ 73. Nye Love om Ægteskabs Indgaaelse 195§ 74. Nye Love om det personlige Forhold mellem Ægtefæller. . 196§ 75. Nye Love om Ægteskabs Opløsning 196§ 76. Nye Love om Forældres og ægte Børns personlige Retsfor

hold til hinanden 199§ 77. Nye Love om Forholdet mellem Forældre og uægte Børn. . 202§ 78. Nye Love om Formuesforholdet mellem Ægtefæller. under

Ægteskabet 203§ 79. Nye Love om de, formuesretlige Virkninger af Ægteskabets

Opløsning 208§ 80. Nye Love om Forældres Brugsret over deres Børns Formue 21 '2§ 81. Nye Straffelove 213§ 82. Nye Love, der ophæve eller formindske den en Rettighed

tillagte Retsbeskytte)se 218§ 83. Nye Proceslove, Hovedreglerne 219§ 84. Nye Proceslove, deres Anvendelighed i allerede anlagte Sager 221§ 85. Nye Love om Domstolsorganisation og Procesformer. . . . 222§ 86. Nye Love om processuelle Frister 223§ 87. Nye Love om Beviis 224§ 88. Nye Love om Execation 226§ 89. Nye Love om Gjældsfængsel 228§ 90, Nye Love om Tvangssalg 22$§ 91. Nye Love om Concurs 230§ 92. Nye Love om Appel 233§ 93. Nye Love om Ophævelse af extraordinære Retsmidler . . . 235§ 94. Nye Love, der indskrænke Handlefriheden paa den offent

lige Rets Omraade 236§ 95. Nye Love, som indskrænke eller ophæve Stemmeret eller

offentlig Myndighed, der har været tillagt nogen Personeller Classe 236

IX

Side.§ 96. Nye Love om Penge- og Bankvæsenet ; om Mynt som tvun

get Betalingsmiddel 238§ 97. Nye Love om Værdiforlioldet mellem gammel og ny Mynt 239§ 98. Nye Love om Statens Erstatningspligt, naar den betager en

Mynt Egenskaben af tvunget Betalingsmiddel 244§ 99. Nye Love om Indførelsen at Papirpenge 244§ 100. Nye Love, som fritage en Bank for at indløse sine Sedler 245§ 101. Nye Love om Banksedlers Egenskab af tvunget Betalings

middel 248§102. Nye Paalæg af indirecte Skatter .... 251§ 103. Nye Paalæg af directe Skatter 252§ 104. Nye Paalæg af personlige Ydelser til det Offentlige .... 254§ 105, Nye Love om ældre Privilegier og Bevilgninger; historisk

Indledning 254§ 106. Fortsættelse, hvorvidt Privilegier før Grundloven betragtedeg

som gjenkaldelige . 257§ 107. Fortsættelse, særskilt om Bergværksprivilegierne .... 261§ 108. Fortsættelse, den ældre constitutionelle Retspraxis . . 262§ 109. Fortsættelse, Udvikling af den Regel, at Privilegier og Be

vilgninger ikke kunne tilbagekaldes uden Erstatning . . . 265§ 110. Fortsættelse, Regelen er nu practisk janerkjendt med Hensyn

til Bevilgninger » 267§ 111. Fortsættelse, ligeledes med Hensyn til Privilegier .... 269§ 112. Fortsættelse, nærmere Udvikling af de Betingelser, under

hvilke Privilegier og Bevilgninger blive uigjenkaldelige . 271§ 113. Fortsættelse, om Norges Banks Privilegier 272§ 114. Fortsættelse, om reelle Privilegier 278§ 115. Fortsættelse, om Apothekerprivilegierne ........ 278§ 116. Fortsættelse, om Eneberettigelser . . . 279§ 117. Fortsættelse, om Lovgivningens Adgang til at give nye

Forskrifter angaaende Privilegiers Udøvelse 280§ 118. Fortsættelse, Skattefritagelser, tilstaaede bestemte Personer 283§ 119. Fortsættelse, Skattefritagelser, tilstaaede visse Districter eller

Classer ....... 284§ 120. Fortsættelse, Fritagelser for Ombud eller Værnepligt . . . 286

Cap. 61. Statens Herredømme over juridiske Personer.

§ 1. Statens Herredømme over Rettigheder, tilkommende Com-muner . 288

§ 2. Statens Herredømme over andre af Staten oprettede offentlige Indretninger, som danne juridiske Personer 291

§ 3. Statens Herredømme over unavngivne private Selskaber . . 291§ 4. Statens Herredømme over Stiftelser, som ere oprettede af

Private 292

X

Syvende Afsnit Om den dømmende Magt.Cap. 62. Den dømmende Magts Ligesti Iling mcd Statsmagterne.

Side.§ 1. Hvorfor Grundloven ci har kunnet undgaa at træffe Bestem

melser om den dømmende Magt 300§ 2. Den dømmende Magts Begreb ...... 301§ 3. Hvorvidt det i sig selv er rigtigt at skjelne mellem den ud

øvende og den dømmende Magt 302§ 4. Efter Grundloven skal den dømmende Magt være skilt fra

den udøvende ..... 305§ 5. Dette er skeet gjennem den Rigsretten og Høiesteret til

lagte Jurisdiction 306§ 6. Grundloven har dog forbeholdt Storthinget Afgjørelsen af

visse Sager, som ellers vilde have hørt under Domstolene 310

Cap. 63. Den dømmende Myndigheds Grændser.

§ 1. Domstolene have at paakjende Retstvistigheder ..... 310§ 2. At Staten er Part, medfører ingen Undtagelse herfra . . . 311§ 3. Spørgsmaalet om Borgernes Lydighedspligt mod Staten falder

ikke sammen mcd Spørgsmaalet om deres Ret til at bringeStatsmagternes Beslutninger under Domstolenes Prøvelse . 312

§ 4. I hvilke forskjellige Skikkelser det sidste Spørgsmaal kanfremkomme 313

§ 5. Hvorledes Spørgsmaalet er løst i England 315§ 6. — — — i Nordamerika ..... 321§ 7. — — — i Frankrige 324§8. — — — i Belgien, Holland, Italien

og Schweitz 329§ 9. — — — i Tyskland og Østerrige . . 332§10. —' . — — i Sverige 339§11. — — — i det forrige dansk-norske

Monarki ....... 341§ 12. — — —i Danmark efter 1849 . . 347§ 13. Undersøgelse af den Sætning, at enhver Statsmagt har at

afgjøre sin egen Competence ........ .... 349§ 14. Om Sætningens Anvendelse paa den udøvende Magt . . . 352§ 15. Domstolene kunne prøve, hvorvidt den udøvende Magts Be

slutninger ere lovmæssige 354§ 16. Den, som troer sig forurettet ved nogen saadan Beslutning,

kan selv bringe Sagen for Domstolene 355

XI

Side.§ 17. Disse Sætninger ere anerkj endte i Retspraxis ....... 357§ 18. Den Fornærmedes Adgang til at sagsøge Embedsmænd til

Straf og Erstatning i Anledning af deres Embedshandlinger 361§ 19. Om Domstolenes Adgang til at prøve Loves og Storthings

beslutningers Grundlovsmæssighed .......... 362§ 20. Fortsættelse ; hvorvidt saadanne Bestemmelser alene kunne

tilsidesættes, naar de ere aabenbart grundlovstridige . . . 365§ 21. Fortsættelse; hvorledes Domstolene have løst disse Spørgs

maal 368§ 22. Hvorvidt Afvigelse fra de grundlovsbestemte Former for en

Beslutning gjør den ugyldig 372§ 23. Om det Tilfælde. at en Beslutning kun deelviis strider mod

Grundloven 375§ 24. Hvorvidt en Beslutning kan opretholdes, mod at den skade

lidende erholder Erstatning 376§ 25. Om Domstolenes Competence til at paakjende Spørgsmaal

om Anvendelse af Tractater 377§ 26.. Domstolene ere ikke satte til at afgjøre folkeretlige Tvistig

heder 377§ 27. Hvilke Retstvistigheder der af fremmede Magter eller deres

Undersaatter kunne bringes ind for Domstolene .... 378§ 28. Tvistigheder mcd Sverige høre ikke under Domstolene . . 379§ 29. Hvorvidt Domme afsagte mod Staten kunne exeqveres . . 380

Cap. 64. Domstolenes og Rettergangsmaadeiis Orgaiiisation.

§ 1. Domstolenes og Rettergangsmaadens Organisation hører underden lovgivende Magt . 382

§ 2. Kongens Adgang til at forflere Dommerembedernes Tal . . 384§ 3. Kongens Adgang til at anordne dømmende Commissioner . 385i? 4. Dommeres Uafsættelighed 385§ 5. Hvorvidt dømmende Myndighed kan overdrages andre end

Embedsmænd 386§ 6. Hvorvidt dømmende Myndighed kan henlægges til admini

strative Embedsmænd 388§ 7. Enhver Dom maa forberedes ved Rettergang ...... 389§ 8. Hvorvidt ældre Love, der tillagde administrative Embeds

mænd dømmende Myndighed, ere bortfaldne ved Grundloven 392§ 9. Hvorvidt Lovgivningan kan tillægge administrative Befalinger

Executionskraft lige mcd Domme .......... 393§ 10. Hvorvidt administrative Forretninger kunne henlægges til

Domstolene 395§ 11. Om Adgangen til at omgjøre Domstolenes Beslutninger i

saadanne Sager . .. 396

XII

Side.§ 12. Lovgivningen bestemmer, hvad der skal afgjøres ved Retter

gang, og hvad der skal overlades til fri Afgjørelse ved administrativt Skjøn . . 400

§ 13. Hvilke Sider af en Rettergangssag der kunne henlægges tilendelig Afgjørelse af Skjønsmsend 403

§ 14. Dømmende Myndighed kan ikke tillægges Storthinget . . 405

€ap. 65. Høiesteret.

§ 1. Høiesterets grundlovbestemte Sammensætning i almindeligeSager 406

§ 2. Dens Sammensætning og Jurisdiction i Krigsretssager . . 407§ 3. Dens Domme kunne ikke paaankes eller revideres . . . 409§ 4. Dens Pligt til at afgive Betænkninger . 410§ 5. Hvorvidt Kongen kan forlange Beretninger fra Høiesteret

om dens Virksomhed . . . . 411

Ottende Afsnit. Storthingets undersøgende ogcontrollerende Myndighed,

Cap. 66. Storthingets undersøgende 3lyndighed.

§ 1. Storthingets Ret til at fordre Oplysninger om Statsanliggender 413§ 2. Dets Ret til at fordre sig forelagt offentlige Protocoller og

Documenter 413§ 3. Hvorvidt det har Ret til at forlange skriftlige Betænkninger 417§ 4. Dets Ret til at indhente mundtlige Oplysninger 417§ 5. Hvorvidt disse Rettigheder kun tilkomme det samlede Stor

thing eller tillige dets Afdelinger 419

i'ap. 67. Constitutionel Ansvarlighed ; Personerne og Retsmidlet.

§ 1. Forholdet mellem constitutionel Control og constitutioneltAnsvar 420

§ 2. Storlhingets Controlmidler : Meningsytringer 420§ 3. Storthingets juridiske Control; Retsmidlernes Arter .... 426§ 4. Storthingets disciplinære Myndighed over dets Medlemmer

og andre, som deeltage i dets Forhandlinger 427§ 5. Nationalrepræsentationens Anklagemyndighed, dens Udstræk

ning i fremmede Lande 427§ 6. Hvilke Personer der kunne sættes under Anklage af Odels-

XIII

Side.thinget 433

§ 7. Anklage ved Rigsret kan ikke besluttes af andre énd Odelsthinget 436

§ 8. Forbrydelser, der henhøre under Rigsrettens Jurisdiction,kunne ikke paatales ved nogen anden Domstol 437

Cap. 68. Den constitutionelle Ansvarlighed ; StrafbarhedensBetingelser.

§ 1. Nødvendigheden af, at Grundlovens Bestemmelser udfyldesved en Ansvarlighedslov 439

§ 2. Ansvarlighedslovens retlige Natur 439§ 3. Dens forskjellige Afsnit 441§ 4. Ministeransvarligheden i fremmede Lande 442§ 5. Ministeransvarligheden i Sverige 445§ 6. Ministeransvarligheden i Norge; af hvilken Beskaffenhed Be

slutningen msa være for at begrunde Strafansvar .... 449§ 7. Statsraadernes Pligt til at protestere mod saadanneßeslutninger 451§ 8. Protest befrier Statsraaderne for Ansvar som Raadgivere . 451§ 9. Hvorvidt de kunne drages til Ansvar for Raad, Kongen har

forkastet 453§ 10. Statsraadernes Ansvar for deres egne Beslutninger .... 454§ 11. Deres Ansvar for Forsømmelser under Sagernes Forberedelse

eller Expedition 455§ 12. Hvorvidt Grundloven tillader at paalægge dem Ansvar for

Udførelsen af Kongens Beslutning; naar denne er lovmæssig,men skadelig for Riget 455

§ 13. Fortsættelse; naar Udførelsen vilde være en almindelig Forbrydelse ......... 456

§ 14. Fortsættelse; naar Udførelsen vel ikke er en almindelig Forbrydelse, men et Brud paa Grundlov eller Lov 457

§ 15. Fortsættelse; naar Statsraadens Medvirkning kun bestaaer ien Expedition af Beslutningen . . • 458

§ 16. Hvorvidt Ansvarlighedsloven sætter Straf for de ovenfor i§§13—16 nævnte Handlinger .*.......«. 460

§ 17, Om undskyldelig Vildfarelse som Frifcagelsesgrund for Straf 462§ 18. Hvorvidt en Departementschef svarer for sine Underordnedes

Feil 467§ 19. Om Høiesteretsmedlemmers Ansvarligheå 468§ 20. Om Storthingsmænds Ansvarlighed 470

Cap. 69. Constitutionel Ansvarlighed; Erstatningspligten.

§ 1. Ministrenes Erstatningspligt i fremmede Lande .... 492§ 2. Departementernes Revision og Decision af Regnskaberne for

specielle Casser ..... . ..... 482

XIV

Side.§ 3. Statsrevisionen ............. 483§ 4. Odelsthingets Decision af Statsregnskaberne • 487§ 5. Hvorvidt Kongen kan lade Statsraaderne sagsøge til at er

statte Tab, de ved Embedsfeil have paaført Statscassen . . 489§ 6. Saadan Erstatning kan af Rigsretten paalægges dem i For

bindelse med Strafansvar 491§ 7. Erstatning kan ikke indtales ved civilt Søgsmaal forßigsretten 493§ 8. Ei heller ved civilt Søgsmaal for de almindelige Domstole 494§ 9. Hvorvidt en Privatmand kan indtale Erstatning hos constitu

tionelt ansvarlige Personer : efter fremmed Ret 496§ 10. Fortsættelse; efter norsk Ret . 502§ 11. Om Indtale af Erstatningsansvar hos deres Arvinger . . • 504

Cap. 70. Odelsthingets Tiltalemyndighed.

§ 1. Protocolcomiteen; de stedfundne Rigsretsanklager .... 574§ 2. Odelsthinget kan paatale Regjeringshandlinger foretagne un

der dets Samvær .... 507§ 3. Ligeledes før Decisionen af vedkommende Statsregnskab . 507§ 4. Det er Pligt for Odelsthinget at decidere Statsregnskaberne

og granske Regjeringsprotocollerne ... ..... 509§ 5. Men Odelsthinget er ikke forpligtet til at paaklage enhver Feil 510§ 6. Odelsthinget pleier at undlade Tiltale, hvor den Fornær

mede kan erholde Opreisning ved de almindelige Domstole 511§ 7. Hvorvidt et Odelsthing med bindende Virkning for de følgende

kan frafalde Ansvar • • . 511§ 8. Fortsættelse ; ved udtrykkelig Beslutning 514§ 9. Fortsættelse; ved stiltiende Forbigaaelse ...... 516§ 10. Hvorvidt et Odelsthing kan udsætte Spørgsmaalet om Tiltale

til et følgende Odelsthing . 51&§ 11. Hvorvidt Frafaldelse af Tiltale til Straftilligeindeholdcr Fra

faldelse af Erstatningsansvar 520§ 12. Hvorvidt Efterbevilgning indeholder Eftergivelse af Ansvar 521§ 13. Besluttet Tiltale bortfalder ikke ved Valgperiodens Udløb 522

Cap 71. Riksretten.

§ 1. Hovedregelen om dens Samrnensætning 523§ 2. Dens Præsident 523§ 3. Hvilke Personer der skulle tilkaldes til at tåge Sæde i Retten 524§ 4. Inhabilitetsgrunde , 525§ 5. Hvorledes Inhabilitetsspørgsmaal skulle paakjendes . . . 530§ 6. Anklagedes Forskydelsesret 531

XV

Side.§ 7. Med hvilket Antal Medlemmer Eetten er domfør .... 533§ 8. I hvilke Tilfælde et Medlem maa udtræde, og i hvilke hele

Eetten maa opløses „.... 534

§ 9. Hvorvidt Rigsretten har at løse omtvistede Spørgsmaal omGrundlovens Fortolkning ............. 535

§ 10. Hvorvidt Bigsrettens Domme gjælde som Præjudicater . . 537

Niende Afenit- Om Grundlovsforandringer.Cap. 72. Grændsen mellem Lov og Grundlov.

§ 1. Enhver Forskrift, der kommer i Strid med Grundloven, maafor at blive gyldig, gives som Grundlovsbestemmelse . . - 540

§ 2. Ligeledes enhver ny Forskrift, der forkynder sig som Grundlov 542§ 3. Fremdeles enhver anden Forskrift, der efter sit Indhold er

et virkeligt Tillæg til Grundloven . «. . 542§ 4. Hvorvidt Lovgivningen kan ophæve eller forandre Institutioner,

til hvilke Grundloven var knyttet sine Forskrifter .... 545

Cap. 73. Betingelser og Former for Grundlovsforandringer.

§ 1. Fremmede Loves Forskrifter herom . 540§ 2. Grundlovens § 112 og dens Historie ......... 554§ 3. Grændserne for Statsmagternes Herredømme over Grundloven 557§ 4. Fortsættelse ; ingen Forandring maa foretages, medmindre

den paakræves af Erfaring 558§ 5. Fortsættelse ; Forandringen maa ikke stride mod Grundlovens

Principer 559§ 6. Fremsættelse af Forslag til Grundlovsforandringer .... 561§ 7. Paa hvilket Storthing Forslaget skal afgjøres ...... 562§ 8. Forslaget kan alene antages uforandret 563§ 9. Til Antagelsen udkræves to Trediedeles Stemmefieerhed . . 564§ 10. Forslaget fremsættes i og afgjøres af det samlede Storthing 564§ 11. Beslutningen tiltrænger kongelig Sanction ........ 565§ 12. Kongens Veto er her absolut 571§ 13. Striden herom 575

XVI

Side.

Tillæg og Rettelser til Væpkets anden Afdeling.

Til Bind I 583— n 588— m 589

Register 591

Sjette Afsnit.

Indskrænkninger i Statsmagternes Myndighed.

t

Oversigt.

§ 1. I Modsætning til Middelalderens Statsorden, deropløste Samfundet i Corporationer og Individer, udrustedemed Rettigheder, som ei kunde ophæves eller indskrænkesuden Besiddernes Samtykke, begyndte den nyere Tid atomdanne Statsforfatningen efter den Tanke, at Staten maavære souveræn. Er Statssamfundet tilstrækkelig organiseret,saaledes at det baade bliver sig sin virkelige Villie bevidstog har sat sig istand til at anvende hele sin Kraft, saa vilenhver Modstand, det kan møde inden sin egen Midte, væreforgjæves. Det har altsaa Magten til at sætte sin Villieigjennem. Det har, siger man, ogsaa Retten dertil. ThiRet kan kun existere i det som Stat organiserede Samfund, ogRet er kun, hvad der stemmer med Samfundets Retsbevidsthed. Derfra afvigende Meninger ere enten gamle Vildfarelser,Samfundet har overvundet, men hvis Levninger hænge igjeni Etternølernes Sind, eller Spirer til nye Sandheder, som velkunne skimtes af de mest skarpsynte Aander, men endnuikke ere brudte frem i sit fulde Lys og i saa bestemte Omrids,at de kunne gjennemføres i Livet. Statens Herredømme oversine Medlemmer er derfor uindskrænket. Den kan forandre

Norges offentlige Ret. 111. 1

Capitel 55,

2 Cap. 55. Indskrænkninger i Statsmagternes Myndighed. Oversigt.

enhver Retsregel og enhver Institution. Ingen kan eller borhave nogen af dens Forgodtbefindende uafhængig Rettighed.

Det var denne Lære om Statens übegrændsede Magt ogRet, der tjente til Grundlag og Forsvar for Enevældet medalle dets Misbrug. Thi da Samfundsvillien intet selvskrevetOrgan har, maa det ved Lov eller Hævd være afgjort, hvemder har at udtale den, men nåar dette er skeet, gjælder densaaledes udtalte Villie som Samfundets, ligegyldigt om deter en Fyrste, en enkelt Stand eller en folkevalgt Repræsentation, hvem Myndigheden er anbetroet. Læren har imidlertid ogsaa fundet Bifald fra den modsatte Side, kun med detForbehold, at denne uindskrænkede Souverænitet alene kantilkomme det hele Folk.

§ 2. Selv i denne Skikkelse er Læren ikke rigtig. Paaden ene Side maa det erkjendes, at Individet i en vis Forstand er ganske afhængigt af Samfundet. Intet Menneskekan engang bevare sin Tilværelse uden at leve i Samfundmed andre, ei heller udvikle sig efter sin Bestemmelse udeni en velordnet Stat. Af sine Borgere kan Staten derforkræve, at de for dens Skyld skulle ofre ethvert timeligtGode, endog selve Livet. Men saadanne Ofre kan Statendog kun fordre, forsaavidt det er nødvendigt og med lagttagelse af Retfærdighedens Hensyn, navnlig en vis Ligelighedi Bebyrdelsen. Intet Individ tør behandles blot som Middelfor Samfundets Interesser. Ethvert Menneske har sit selvstændige og virkelige Værd. De menneskelige Samfund erekun til for Individernes Skyld, vel at mærke, ikke blot folderes, som i det givne Øieblik tilhøre dem, men ogsaa forderes Etterkommeres. Statssamfundet har den Opgave atbetrygge alle dets nuværende og fremtidige Medlemmersmenneskeværdige Udvikling og derved fremme deres og denhele Menneskeheds Lykke. Enhver Undladelse af, hvad deri saa Henseende med Nytte kan gjøres, er en Peil og ethvertübefoiet Indgreb endog i et eneste Menneskes Handlefriheden Forurettelse. Efter den herved givne Maalestok vurderesenhver Statsform. Individet er altsaa ikke retløst ligeoverfor Staten. Det har et naturligt Frihedsomraade, hvoridenne ikke tør gjøre Indgreb, og af de Rettigheder, det lov

Gap. 55. Indskrænkninger i Statsmagternes Myndighed. Oversigt. 3

ligen har erhvervet, er der i alt Fald mange, som ikke vilkaarligen bør kunne fratages det.

§3. Erkjendelsen heraf brød især frem efter Reformationen, hos den angelsaehsiske Stamme, først i Statslivet,saa i Literaturen. Noget særskilt constitutionelt Værn modOvergreb fra den lovgivende Magts Side tik dog IndividetsRettigheder ikke i England. Vistnok udtalte dette LandsDomstole i det 17de Aarhundrede ved enkelte Leiligheder,at hvilkensomhelst Lov, der kom i Strid med den naturligeBillighed, var ugyldig 1 ). Men denne Sætning, der underenhver Omstændighed gik meget for vidt, er forlængst opgiven, og det engelske Parliament erkjendes nu, som ovenfor i Cap. 32, §1, omtalt, at være omnipotent. Til andetResultat kunde man i England følgerigtigen heller ikke komme.Thi skal den lovgivende Magt være undergiven Indskrænkninger, saa kunne disse ikke bero paa Domstolenes frieSkjøn om, hvad naturlig Billighed tilsiger. Deslige Indskrænkninger maa være fastsatte ved positiv Forskrift. Ogen Forskrift af denne Art maa ikke kunne forandres vedalmindelig Lov. Men nogen Myndighed til at give Forskrifter, som have saadan Hellighed, besidder England ikke.

Anderledes i Nordamerika. Man skjelner der mellemGrundlov og Lov. Den grimdlovgivende Myndighed, denegentlige Souverænitet, hviler hos Folket og udøves af dette,eller hvem det meddeler særlig Bemyndigelse dertil. Hverken Regjeringen eller den lovgivende Forsamling besidderanden Magt, end Grundloven har tillagt dem, og de erefølgelig forpligtede til at holde sig de dem ved Grundlovenpaalagte Indskrænkninger etterrettelige. Det nordamerikanske System gjør det altsaa muligt gjennem Grundlovsforskrifter at fastsætte Individets Rettigheder og forebygge, atStatsmagterne krænke dem. Er Grundloven ikke erklæretat skulle være uforanderlig, kan Folket vistnok ophæve disseog saaledes fratage Individet dets engang tilkjendte Rettigheder. Men dette vilde stride mod den anerkjendte Grundtanke i Samfundsforfatningen,

x) Dwarris on Statutes, Side 480—484.

Cap. 55. Indskrænkninger i Statsmagternes Myndighed. Oversigt.4

Allerede medens de nordamerikanske Stater horte underden britiske Krone, begyndte de efter Forbilledet af denIM of Rights, det engelske Parliament i 1689 vedtog, atgjøre sine Fordringer paa Selvstyrelse og individuel Frihedgjældende gjennem hoitidelige Erklæringer om de Rettigheder, der tilkom Amerikanerne som Mennesker eller somBorgere af det britiske Rige. Men ligesom den engelskeBill of Rights var rettet udelukkende mod Kronen, ikke modParliamentet, saaledes vare disse amerikanske Erklæringerrettede mere mod Overgreb fra Moderlandets Regjering ogParliament end mod Misbrug fra Coloniernes egne Styrereog lovgivende Forsamlinger. De indeholdt dog Spireme tilde constitutionelle Indskrænkninger, der senere ere blevnedisse paalagte. Efterat de nordamerikanske Stater havdeerklæret sig uafhængige, optoge nemlig strax de fleiste afdem i sine nye Forfatningslove en Række af Bestemmelser,som i større eller mindre Grad værnede om Individets Retligeover for Statsmagterne, og som i Almindelighed kaldesDeclaration of Rights. Selve Unionslovgivningen fulgte oprindelig ikke dette Exempel. Men allerede i 1791 vedtogesnogle Tillæg, der for en Deel bødede paa denne Mangel l).Lignende Declarations of Rights findes nu i alle nordamerikanske Fristaters Grundlove.

Exemplet fra Nordamerika er fulgt i stor Udstrækning.Saaledes vedtog Frankriges første constitutionelle Forsamlingsin berømte Erklæring om Menneskerettighederne, der indlemmedes i Constitutionen af 3die Septbr. 1791 som dennesforste Afsnit. Det sagdes udtrykkeligt, at de skulde værebindende for Statsmyndighederne 2). Herfra gik den over ide republikanske Forfatninger af 1793 og 1795, i den førstei stærk rethorisk, i den sidste i mere systematisk Affatning.Derimod bleve alle Bestemmelser om Individets Rettigheder

l) Kent, Cominentaries on American Law. I, lecture 24; Pomeroy,Constitutional Law, §§ 225—258.

2) See Første Titel: Le pouvoir Vgulatif ne pourra faire aucuneloi qui portc atteinte et mette obstacle å I'exercise des droits naturelaet c iciIs consignis dam le present lettre et garantis par la constitution.

Cap. 55. Indskrænkninger i Statsmagternes Myndighed. Oversigt. 5

*

udeladte af de franske Consular- og Keiserconstitutioner. EnDeel af dem optoges igjen i det constitutionelle Charte af1814 og det omarbeidede Charte af 1830, § I—ll. I dennæstsidste franske republikanske Forfatningslov, Constitutionenaf 4de Novbr. 1848, dannede de et heelt Capitel. Ligeledeser Exemplet fulgt i flere andre Lande, see de hollandskeGrundlove af 1815 og 1848, Art. B—lo, 145—155 og 164—167, den portugisiske af 1826, Art. 145, den belgiske af 1830,Art, 6—24, den spanske af 18de Juni 1837, Art. 2—lo, dendanske af 1849 og 1864, Art. 76—89, den italienske af 4 Marts1848, Art. 24—32, den preussiske af 31 Janr. 1850, §§ 3—42,den schweitzerske Forbundsgrundlov af 1848 og den revideredeGrundlov af 1874, Art. 4, S3No. 3, Art. 43—54 og 109,samt næsten alle de enkelte Cantoners særlige Grundlove.

Den Udstrækning, hvori disse Forfatningslove begrændseStatsmyndigheden ligeover for Individet, er meget forskjellig.Videst i saa Henseende gaa i det hele tåget de nordamerikanske Fristaters særlige Grundlove. De begynde gjernemed en udtrykkelig Erklæring om, at Menneskene have vissemedfødte Rettigheder, som de ikke kunne opgive ved at indtræde i Statssamfundet : Friheden, Sikkerheden paa Person,Evnen til at erhverve og besidde Eiendom. Særlig stadfestesdesuden i Almindelighed Religionsfriheden, Eiendomsretten,undertiden ligeledes Forsamlings- og Petitionsfriheden, Friheden til at bære Vaaben til Selvforsvar og til at udvandre.De fleste amerikanske Grundlove indeholde tillige Forbudmod Privilegier og Monopoler, enkelte tillige Forbud mod atgive Love tilbagevirkende Kraft. Endelig udtalte mange afdem, især de ældre, en Deel almindelige statsretlige Læresætninger, saasom at Staten er nødvendig for Beskyttelsen afMenneskets Rettigheder, at al Magt udspringer fra Folket,at al offentlig Myndighed meddeles dets Repræsentanter tilalles Gavn, ikke til deres egen Fordeel, at grusomme Straffeikke maa anvendes, og at Straffelovene overhovedet ikke maavære strengere end nødvendigt o. s. v.

§4. Deslige Alraeensætninger egne sig lidet til at optages i en Grundlov. Indeholde de blotte Meninger, ikkeForskrifter, saa kunne de overhovedet ikke blive Lovbud.

Cap. 55. Indskrænkninger i Statsmagternes Myndighed. Oversigt.6

•

Giver man dem Form af Forskrifter, lide de ofte af saa storÜbestemthed, at deres Gjennemførelse ei kan fremtvinges,men bliver beroende paa Statsmagternes og navnlig den lovgivende Magts gode Villie. De komme derfor undertidentil at staa som en død Bogstav.

Dette behøver vistnok ikke altid at være Tilfældet, Derfindes Friheder, som lade sig bestemme saa nøiagtigt, atForskrifterne derom kunne blive virkeligt bindende Retsregler og deres Tilsidesættelse af Statsmagterne uden Retsvirkning. Men selv i saa Fald har det sine Ulemper at indtage dem i Grundloven. Mange endog af dem, som erkjende,at Statens Herredømme over Individet har sine Grændser,ansee det derfor uhensigtsmæssigt at binde Statsmagternesog navnlig den lovgivende Magts Hænder ved udtrykkeligeForskrifter desangaaende *). Paa denne Maade at fastsætte,hvorlangt Individets Ret strækker sig, er, siger man, entenoverflødigt eller umuligt. De fleste af disse Grundsætningernyde hos ethvert frit Folk almindelig Anerkjendelse somsaadanne. De ville derfor altid blive opretholdte, saalangtIndividets sande Ret kræver det. Men enhver saadan Grundsætning maa for Samfundets Skyld i Anvendelsen taale nærmere Begrændsninger, som ere saa billige, at de i Virkeligheden ikke blive nogen Forurettelse mod Individet. Forbyder Grundloven dette, kan det let blive en überettigetBegunstigelse af Individet paa Samfundets Bekostning. Navnlig kan det i Krigstider eller under borgerlige Urolighedermedføre stor Skade at tilstede übegrændset Trykkefrihed,Forsamlingsfrihed eller Ret til at bære Vaaben. I de Stater,hvis Grundlove indeholde saadanne Bestemmelser, have derfor mange været tilbøielige til at ansee dem blot som Formaninger til den lovgivende Magt, ikke som constitutionelleRetsregler, der gjøre enhver mod samme stridende Lov

') Til denne Mening bekjendte Ørsted sig, see navnlig Forhandlin-gerne paa den grundlovgivende Rigsdag 1849, Spalte 2580 fl.Blandt de mange ældre Forfattere, som have erklæret sig for atoptage saadanne Bestemmelser i Grundlovene, maa først og fremstnævnes Benjamin Constant, Cours de Politique Constitutio-nelle, ed. Laboulaye, I, B—l7.8— 17.


ugyldig. Det eneste rette og tilstrækkelige Væra for Individets Frihed maa søges i en Organisation af den lovgivendeMagt, som sikrer alle berettigede Hensyn deres tilbørligeVægt i dens Forhandlinger og Beslutninger. At en saadanOrganisation er mulig, viser Englands Exempel. Dette erfulgt i det tydske Rige. Medens den tydske Rigsforfatningaf 28de Marts 1849, der som bekjendt aldrig traadte i Kraft,indeholdt udførlige systematisk affattede Bestemmelser omIndividets Rettigheder, see Art. 129— 188 ') har den nugjældende tydske Rigsforfatning af 16de April 1871 undladtat optage nogen Forskrift af dette Slags, og det uagtet Rigetslovgivende Magt omfatter mange Forhold, i hvilke der kundevære Spørgsmaal om saadan Beskyttelse. Ei heller findesdeslige Bestemmelser i de Love af 24de og 25de Februarsamt 16de Juli 1875, der tilsammentagne danne Frankrigesnuværende republikanske Forfatning 2). I Sveriges Grundloveer Trykkefriheden omgjærdet med en heel Række af Forskrifter. Forovrigt opstille de faa Bestemmelser med Hensyntil Individets Rettigheder.

Hvis man imidlertid erkjender, at Staten er überettigettil at gjøre hvilketsomhelst Indgreb i Individets Handlefrihedeller Rettigheder, saa bliver det unegteligt en Mangel vedStatsforfatningen, om den ikke i saa Henseende sætter Statsmagterne bestemte Grændser, men overlader det til dem atgaa Individet saa nær, de finde for godt. Den naturlige Rettiltrænger lige saa vel her som ellers at bestemmes og stadfæstes gjennem positiv Lov. De med denne Opgave forbundne Vanskeligheder ere ikke større paa dette end paamange andre Punkter. De afgive altsaa ingen Grund til atlade den ligge uløst, men vel til Forsigtighed i Bestemmelsernes Affatning. Naar man henviser til Englands Erfaringsom Bevis paa, at en übegrændset Statsmyndighed ikke behøver at misbruges, saa maa det erindres, at dette LandsHistorie frembyder ikke faa Exempler paa, at Statsmagterne

J ) Commenterede i Zopfl, Deutsches Staatsrecht, 11, 290—296.2) Jfr. Bard et Robiquet, la Constitution Francaise de 1875, 2den

Udgave, Side 8,


have gjort sig skyldige i svære Forurettelser mod Individet.Disse ere vistnok efterhaanden forsvundne, saaledes at Lovgivningens Omnipotens i England ikke længere medførernogen practisk Ulempe, men dette er dog kun Resultatet afen politisk Udvikling, der ikke alene bar krævet lang Tid,men ogsaa heldige Betingelser.

§5. Det er saaledes neppe uden Føie, at de flesteStaters Grundlove have opstillet Forskrifter, som begrændseStatsmyndighedernes Herredømme over Individet.

Adskillelsen mellem Grundlov og almindelig Lev medfører desuden, at den lovgivende Magts Herredømme kan begrændses i hvilkensomhelst anden Retning, navnlig derigjeirnem, at Grundloven ved Siden af Forskrifterne om Statsmagternes Organisation og Magtiordelingen og om IndividetsFrihed eller Rettigheder ligeover for Staten, opstilie flere ellerfærre Bestemmelser om andre Institutioner, altsaa saadanne, somi det hele tåget høre ind under den almindelige Lovgivning.

Af nyere europæiske Grundlove gaacr den hollandske isaa Henseende videst. Man finder der vidtløftige Bestemmelser om Forsvarsvæsenet, om Undervisningsvæsenet, omCommunerne, ja endog om Inddæmningsvæsenet, der vistnoker en Sag af høieste Betydning for Landet.

Erfaring viser, at Optagelsen af deslige Forskrifter iGrundloven er baade ufornøden og uhensigtsmæssig, saafremtden paa tilstrækkelig Maade værner om Individets Rettigheder samt om Domstolenes Uafhængighed. Under denneForudsætning løber man liden Fare for, at den lovgivendeMagt under Ordningen af saadanne Institutioner krænkerRetfærdigheden. Derimod viser det sig ofte, at de Baand,en Grundlov gjennem videregaaende Forskrifter paalæggerden. lovgivende Magt, let hindre denne i at ordne Institutionerne paa den. i alle Henseender gavnligste Maade. PaaForhaand lade nemlig Hensigtsmæssighedens Krav sig vanskeligere bestemme end Retfærdighedens.

§ 6. Det Adler-Falsenske Udkast indeholdt i sit førsteCapitel, der var overskrevet «Almindelige Grundsætningerfor Statsforfatningen» og affattet under øiensynlig Paavirkning af den franske Erklæring om Menneskerettighederne,


ligesaa mange Læresætninger og Formaninger som virkeligeForskrifter. Capitlerne 4—7 opstillede en Mængde Bestemmelser om forskjellige Institutioner, see ovenfor Cap. I, § 6.

Grundloven er ikke i nogen af disse Henseender gaaetpaa langt nær saa vidt.

Den har vistnok givet enkelte Bud, som indskrænkeStatsmagternes Herredømme over visse Institutioner. Hertilhøre dens Forskrifter om Statsembederne, Kirken, Forsvarsvæsenet og Domstolene samt de i §§ 106, 107 og 108 givneRegler om det beneficerede Gods, om Odels- og Aasædesretten, Grevskaber, Baronier, Stamhuse og Fideicommisser.Men den udelod de fleste Bestemmelser, det Adler-FalsenskeUdkast havde optaget angaaende Organisationen af forskjellige borgerlige Institutioner.

Ligeledes har Grundloven betydningsfulde Forskrifter,som sigte til at beskytte nogle af Individets Rettigheder modOvergreb fra Statsmagternes Side, og i een Retning paalæggerden disse et Baand ligeover for Individet, for hvilke de iandre Lande sædvanligviis ere frie. Den forbyder nemligübetinget at give Love tilbagevirkende Kraft. Men vorGrundlov har ikke søgt gjennem systematisk Opregning oghøitidelig Anerkjendelse at hævde alle Individets naturligeFriheder. Den har forbigaaet flere af disse med Taushed,f. Ex. Friheden til at afholde private og offentlige Forsamlinger, den mundtlige Ytringsfrihed, Friheden til at indgiveAndragender til Statsmagterne, Associations- og Udvandringsfriheden m. fl. Dette er sikkerlig ingen Forglemmelse fraForfatternes Side. De have ikke villet opstille andreForskrifter af det heromhandlede Slags end saadanne, somde fandt practisk fornødne. Deraf følger, at de Forskrifter,Grundloven har optaget, ikke ere at betragte som blotteFormaninger til Statsmagterne, men som virkelige, bindendeLovbud. Det samme flyder ogsaa ligefrem af deres Ord.

Af de Indskrænkninger, Grundloven saaledes har gjorti Statsmagternes Herredømme over enkelte Institutioner ellermed Hensyn til Individets retlige Stilling, ere nogle, nemligForskrifterne om Statstjenesten, om Kirken og om Forsvars-Væsenet, behandlede under Læren om Magtfordelingen, fordi


den herhen hørende Side af Gjenstanden er den i sig sel?vigtigste. Den forfatningsmæssige Side af Domstolenes Indretning og Stilling til Statsmagterne skal blive behandlet iet særeget Afsnit. Grunden hertil ligger i den eiendommelige Stilling, som, ifølge hvad der allerede er paapeget ovenfor i Cap. 6, § 3 h, tilkommer Domstolene.

I nærværende Afsnit skulle vi saaledes alene omhandlede øvrige Bestemmelser, gjennem hvilke Grundloven indskrænker Statsmyndigheden. Da Grundloven ved at optagedisse, kun har havt reent practiske Hensyn for Øie, er detvanskeligt at stille dem i nogen systematisk Orden. Dekunne grupperes saaledes:

a. Bestemmelser, der sigte til at forebygge Misbrug af Sik-kerhedspolitiet, af Statens Straffemyndighed eller overhovedet i Retspleien. Herhen høre Grl.s § 96, § 99,første og andet Punktum, samt §§ 102 og 104.

b. Trykkefrihedens Anerkjendelse i § 100.c. Forbudene mod at tilstaa nogen visse Forrettigheder,

som vilde komme i Strid med den statsborgerlige Lighed,§§ 23 og 108, eller med andres Ret, §§ 101 og 103.

d. Bestemmelser, der sikre Eiendommen og andre erhver-vede Rettigheder, Grl.s § 105 og § 97, hvilken sidstedog, som vi senere skulle see, indeholder noget mere.Til denne Classe kan man ogsaa regne Grl.s § 106, sidstePunktum.Grl.s § 107, som forbyder at ophæve Odels- og Aasædes

retten, tinder ikke Plads i nogen af disse Grupper. Detmærkeligste ved denne Bestemmelse ligger i dens Forholdtil § 108. De Forklaringer, den tiltrænger, ville derforblive indtagne i det Capitel, hvor sidstnævnte Grundlovsparagraph omhandles.

Cap. 56. Beskyttelse mod Misbrug i Retspleien. 11

Capitel 56.

Beskyttelse mod Misbrug i Retspleien.

§ 1. I Grl.s §99 siges det: «Ingen maa fængsliganholdes, uden i lovbestemt Tilfælde og paa denved Lovene foreskrevne Maade. For übeføietArrest eller ulovligt Ophold staa Vedkommendeden fængslede til Ansvar.»

Ved disse Bestemmelser, hvis nærmeste Kilder ere atsøge i den franske Erklæring om Menneskerettighederne, Art.7, og det Adler-Falsenske Udkast § 19, jvfr. §§ 178 og 179,har man sikkerlig tænkt sig, at der gjennem en ny Lov skuldegives nøiagtige Forskrifter baade om Vilkaarene for og Fremgangsmaaden ved ethvert Slags Fængsling. Efter Ordeneskulde Forskriften ogsaa have afskaffet den Anvendelse afVaretægtsfængsel, som Retsbrugen paa Grundlovens Tid forlængst havde indført, saaledes at man, indtil den nye Lovudkom, maatte have vendt tilbage til Reglerne i Lovbogens

I—l71 —17 og I—2l.1 —21. Dette vilde imidlertid have været særdelesurimeligt og blev i Praxis aldrig antaget 1 ). Den bestaaendeSædvanerets Regler antoges altsaa her at gjælde lige medden skrevne Lovs.

Grl.s § 99 danner intet Sidestykke til den bekjendteengelske «Habeas Corpus Act». Denne Act indeholder nemligikke selve Forbudet mod ulovlig Arrest, hvilket alleredefandtes i Magna Charta af 1215. Habeas Corpus Acten af1679 (31 Ch. 11, Cap. 2) indeholder derimod et virksomt Middel for den ulovligen fængslede til at gjenvinde sin Frihed.Den berettiger nemlig enhver, der er belagt med. Arrest, tilat udtage en Stævning, i Kraft af hvilken Arrestforvarerensenest inden 20 Dage maa fremstille den fængslede i egenPerson for Lord Cantsleren eller en af Englands Overdommere, som da har at paakjende Arrestgrundens Lovlighed.Nu har Straffeprocesloven af 1 Juli 1887 i Capitlerne 19 og35 opstillet en Række Forskrifter, som fyldestgjøre de anførteLed af Gris. § 99 og svare til Habeas corpus Acten.

x) Schweigaard Proces 11, 176, og Commissions-Betænkningen omForandringer i Straffeproceslovgivningen, 11, første Afdeling, Side 492.

12 Cap. 56. Beskyttelse mod Misbrug i Retspleien.

§2. Grl.s § 102 lyder: «H uu si nqvi sit ioner maaikke finde Sted uden i criminelle Sager».

Paragraphen havde i Constitutionscomiteens Udkasten temmelig forskjellig Affatning, der i flere Henseenderveileder til rigtig Forstaaelse af den nu gjældende Bestemmelse. Udkastets § 107 lød saaledes: «Hver Borgers Huuser helligt. Ingen maa betræde det mod hans Villie, udeni Kraft af skriftlig Ordre fra Øvrigheden». Forbudet varaltsaa efter Udkastet rettet mod enhver Indtrængen i enMands Huus, nåar den ei var autoriseret ved skriftlig Ordrefra selve den almindelige Øvrighed. Efter Grl.s § 102 erderimod Forbudet kun rettet mod Huusinqvisitioner, det vilsige Undersøgelser, som ere forbundne med krænkende Mistanke mod nogen. Grundloven lægger altsaa ingen Hindringi Veien for Undersøgelser, som anstilles ikke for at opsporenogen bestemt Forbrydelse, men for at eftersee, hvorvidtvisse Bestemmelser i Lovgivningen overholdes, f. Ex. Brandvisitation, Fr. 18de Aug. 1767, V., § 10, Undersøgelser afMaal- og Vægtredskaber, Lov 28de Juli 1824, § 20, og Creditoplagsettersyn, Toldlov 20de Sept. 1845, § 100. Heller ikkeforbyder Grundloven at trænge ind i Huse i den Hensigt atarrestere Personer, som lovligen kunne anholdes, H. R. D.13de Juni 1869 !), eller for at gjøre Execution eller beslag-lægge Gods. Den Omstændighed, at Grundlovens Forbudikke rammer saadanne Handlinger, medfører imidlertid endnuingen Hjemmel til at foretage dem, hvorimod det i saa Henseende maa komme an paa den almindelige LovgivningsBestemmelser. Medens saaledes Told væsenets Betjenteifølge Toldlov 20de Sept. 1845, § 15, ei kunne gaa ind i nogenMands Vaaningshus for at anholde toldforsvegne Varer, endogom de forfølge disse paa frisk Fod, er Grundloven ikke anseettil Hinder for, at det Offentlige, nåar det med Sikkerhedvides, at Varerne ere der, kan lade dem beslaglægge vedFogden, H. R. D. 23de April 1819.

For at Inqvisitionen skal komme ind under Grundlovens

x) Retstidende 1869, Side 164 ff.


Bud, maa den anstilles i Vaaningshuus. Dette var især tydeligt i Constitutionscomiteens Udkast, men ligger ogsaa nærmest i Grundlovens eget Udtryk. Til denne Fortolkningslutter Toldlovens § 15 sig, idet den tillader Huusinqvisitioni Pakhuusrum, Skure og Boder udenfor Kjøb- og Ladestæderne samt deres Forstæder og ligeledes i Pakboder og Pakhuusrum, beliggende paa de sidstnævnte Steder, nåar Losning eller Ladning foregaaer ved samme. Endnu mindrekan Skib sættes ved Siden af Vaaningshuus.

Hvad Grl. § 102 vilde -forbyde, var Undersøgelser imindre Strafsager 1). Nogen Anviisning til at finde Grændsen mellem dem og de større Strafsager gav den imidlertidikke. Før Straffeprocesloven af 1 Juli 1887 lærtes det iAlmindelighed, at Huusinqvisition ikke maatte anvendes i Sager,i hvilke der ei kunde skrides til personlig Arrest, og hvadherved udelukkedes, var paa det nærmeste Forbrydelser, forfor hvilke der er bestemt Bøder eller anden Straf paa Formuer 2). Høiesteret antog dog, at Grændsen mellem de tilladelige og utilladelige Anvendelser af Huusinqvisitioner ei varübetinget bunden til det ovenfor angivne Skjelnemærke. VedDom af 24de Februar 1871 3) erklærede nemlig Høiesteret,skjønt under stærk Dissents, Politiet berettiget til at anstilleHuusinqvisition for at etterspore ulovligt Brændevinssalg, ialt Fald nåar skjærpende Omstændigheder er tilstede, om endStraffen ei kan overstige Bøder og Confiscation. Til denneOpfatning har Loven af 1 Juli 1887, Cap. 18, sluttet sig.

§3. Grl.s §96 lyder: «Ingen kan dømmes udenefter Lov eller straffes uden efter Dom. PiinligtForhør maa ikke finde Sted.»

Det første af disse Forbud, at ingen maa dømmes udenefter Lov, sigter kun til Straffedomme. Dette fremgaaerallerede af Sammenhængén med Paragraphens øvrige Be

x) Storthingsefterretningerne 1814—1821, Side 76.2) Schweigaard Proces, 11, 191—192, og Commissionsbetænkningen

om Forandringer i Strafferetspieien, 11, første Afdeling, Side 545.3) Retstidénden 1871, Side 221.


stemmelser. Herved forbydes altsaa at bygge Straffedømmepaa andet end Lov. Den nærmestliggende Følgesætning er,at Kongen ikke ved almindelig Resolution (skjønt vel vedprovisorisk Anordning efter § 17) kan give noget Straffebud.Ei heller kan der gjennem privat eller communal Vedtægtfastsættes egentlige Straffe, hvorimod der selvfølgelig intet ertil Hinder for, at man i privat Aftale vedlager, at den af Parterne, som maatte foretage visse Handlinger, skal tabe et ellerandet Retsgode af det Slags, som er Gjenstand for fri Overeenskomst, f. Ex. erlægge en vis Pengebod. Thi denne Bodbliver, selv om den tilfalder en offentlig Casse, ikke Straf iGrundlovens Forstand. Hvad her er udviklet, følger imidlertid saa øiensynligt deels af Grundlovens Regler om Magtfordelingen, deels af Sagens Natur, at den i Begyndelsen af§ 96 udtalte Sætning vilde have været ganske overflødig,hvis den ei skulde havt mere at betyde. Det er, hvad densOrd ogsaa vise, utvivlsomt dens Hensigt at forbyde Idømmelsen af Straf efter blotte naturlige Retsgrundsætningereller herskende Retssædvaner.

Saalangt er alle enige. Det har imidlertid, især før,været en temmelig gjængs Mening 1 ), at det, Grundlovenhar forbudt, er Idømmelse af Straf for nogen Handling, somikke i et bestemt Lovbud udtrykkeligen og ligefrem er betegnet som strafbar. Det var paa den Tid, Grundloven blevgiven, en meget udbredt Anskuelse, at det skulde være uretfærdigt at belægge Handlinger med Straf, som ikke varesaaledes stemplede, at man i selve den skrevne Lov kundefinde ligefrem Advarsel. Om det end ei med fuld Sikkerhedkan paastaaes, at den franske Constitution af 1791, Art. 5og 8 2), ere byggede paa denne Anskuelse, saa er dette klarligen Tilfældet med det Adler-Falsenske Udkast § 191, efter

x) Stang, Side 541.2) Art. 5 lyder saaledes: «Alt det, som Loven ikl^ har forbudt, kan

ei forhindres, og ingen kan tvinges til at gjøre, hvad den ikkebefaler.» Art. 8 lyder : «Ingen kan straffes uden i Kraft af enLov, som er antagen og bekjendtgjort før Forbrydelsen, og somlovligen kan anvendes paa samme.»


hvilket enhver Straf i Dommen skulde paalægges med Lovensegne Ord. Men denne Forskrift er ikke optagen i Grundloven, hvis Afvigelse fra sin Kilde her er saa iøinefaldende,at den tyder paa en bestemt Modsætning i Tanke. At enhver Handling, der ei kan lades hengaa ustraffet uden almindelig Forargelse, Fare for Retssikkerheden eller andenSkade for Samfundet, i Straffeloven skal være tydeligen bestemt som strafbar, er en Fordring, menneskelig Omsigt og Udtryksevne ikke formaar at fyldestgjøre. Og i Almindelighed er det kun Juristerne, der hente sin Oplysningom, hvad man kan gjøre og lade, umiddelbart fra Straffelovens Text. Andres Forestillinger derom skabes nærmestaf den almindelige Retsbevidsthed, saaledes som den aabenbarer sig i hele Folkets Liv. Den her omhandlede Grundlovsbestemmelse kan under ingen Omstændighed opfattessom et Forbud mod at straffe en Handling, der vel ikkerammes af Lovens Ord, men efter dens Tanke maa antagesat være indbefattet under et af dens Straffebud. Thi i saaFald paalægges Straffen 'jo «efter Lov», nemlig i Henhold tildens specielle Lovbud. Man kan altsaa idømme Straf efteren udvidende Fortolkning i). Mere omtvisteligt er det derimod, hvorvidt Grundloven tillader at bygge Straffedømmepaa blotte Analogier af den gjældende Straffelov, altsaastraffe en Handling, der vel ikke kan henføres under nogetspecielt Straffebud, men dog har saa meget tilfælles medandre, ifølge udtrykkelig Lov strafbare Handlinger, at Lovgiverne utvivlsomt vilde have belagt den med Straf, hvisden var kommen dem i Tanke. I Praxis har man havt lidenBetænkelighed herved. Den indtil 1843 gjældende Straffelovgivning var saa ufuldstændig, at det ikke kunde undgaaesat benytte dens Analogier. Ved Criminallovgivningens Istandbringelse formindskedes denne Nødvendighed, og da denneLov aabenbart har lagt an paa at være udtømmende indensin Ramme, kan. det synes, som om man ved at straffe efterdens Analogi vilde sætte sig ud ogsaa over dens Villie.

x) Schweigaard, Commentar til Criminalloven, I, S9—90.

16 Cap. 56. Beskyttelse med Misbrug i Retspleien.

Høiesteret har ikke destomindre flere Gange, før Criminallovenaf 1842 blev revideret, fulgt den modsatte Mening x). Til Støttefor den Anskuelse, som saaledes er bleven den herskende, kander ogssa anføres Grunde af ikke liden Vægt. Det lader sigikke paastaa, at den er i bestemt Strid med Grundloven. Thi den,der dømmer efter Straffelovens Analogier, maa endnu, i alt Faldien vis Forstand, siges at dømme efter Loven. At knytteen saa vigtig Forskjel, som den her omhandlede, til Grændsenmellem udvidende Fortolkning og Anvendelsen af Analogier ogsaa lidet at anbefale, thi denne Grændse er i Virkeligheden næsten forsvindende, see som Beviser herpaa de i Retstidénden for 1845, 422 ff. og for 1846, 564 ff. forekommendeAnvendelser af 18—3 og 21—20. Gaacr man først ind paaTilladeligheden af at bygge Straffedomme paa udvidendeFortolkninger, er der liden indre Grund til at modsætte siglignende Anvendelse af Straffelovens Analogier. Thi denFordring, at Loven skal indeholde tilstrækkelig Advarsel,fyldestgjøres i begge Tilfælder ligemeget eller ligelidet.

§4. «Ingen maa straffes uden efter Dom».Dette Forbud findes ogsaa i § 96.

Det er ikke her som i Crl.s I—B1 —8 fastsat, at enhver Straffedom, der skal kunne iværksættes i Riget, maa være afsagtaf en norsk Domstol. Loven af 11 September 1818, §8,bestemmer, at enhver, som ved endelig Dom i Sverige harmistet sin Ære eller Fred eller er landsforviist, skal dervedogsaa i Norge, saalænge hiin Straf vedvarer, være æreløs,fredløs eller landsforviist. Og under Overlægningerne omden i 1857 paatænkte Lov om Executionen af svenske Domme

x) Lass on, Criminalret, I, 91 ff. og Supplementet dertil, Side 12.Den i vor Retspraxis fulgte Anskuelse hævdes af Binding,Handbuch des Staatsrechts, I, 17—28, men forkastes i de flestenyere Straffelovbøger og af de fleste Forfattere, der ligesom Goos,Indledning til den danske Strafferet, I, 174—188, antage, at derinden en systematisk Strafferets Omraade ikke ved Analogi kanfinde nogen Forøgelse Sted, hverken af strafbare Handlingers Ar-ter eller af Straffrihedsgrundene.


blev det ikke engang af Forslagets Modstandere paastaaet,at Grundloven skulde være til Hinder for, at Lovgivningenpaabød Execution af fremmede Domme l).

Dom er ved det her omhandlede Forbud kun gjort tilBetingelse for at underkaste nogen et Onde af det Slags,som kaldes Straf, altsaa et Onde, som paalægges Lovovertrædere i det Øiemed, hvortil den gjældende Straffelovgivning sigter, nemlig hos os at afskrække hank og andre fralignende Forseelse. Selv Tilføielse af saadanne Onder ophører at være Straf, nåar den blot bestaaer i en lempeligTugtelse af Underordnede, see som Exempler N. L.6—5—5, Haandværkslov 15 Juli 1839, § 76 2), Søfartslovens§ 13, Skolelov 17 Juni 1869, § 27, Militær Straffelov 23Marts 1866, § 172, Crl. 2—13, Bodsfængselslov 12 Juli1848, § 7, Fattigloven "af 6 Juni 1863, for Kjøbstæderne§ 66, for Landet §"80, jvfr. nu Lov 20 Juni 1891,No. 1. De betragtedes heller ikke før Grundlovensom Straf. Thi medens den ældre Lovgivning, Fr. 5Juli 1793 i Præmi^serne og Rs. 5 December 1794, udtalte, at Straf ei maatte paalægges uden Retsdom, tillodesdeslige Tugtelser uden Dom. Ligeledes maader skjelnes mellem Straf og Tvang. Tvivlsomt er det dog, om man hervedkan retfærdiggjøre Fattiglovene af 20de September 1845 forKjøbstæderne § 45, for Landet § 51, der bemyndigede Politiettil uden Dom at hensætte Personer, som vare hengivne tilØrkesløshed og Drukkenskab og ei lovlig kunde ernære sig,i Tvangsarbeidshus indtil 6 Maaneder. Tvangsarbeidshuseneskulde nemlig efter Lovens næstforegaaende Paragrapherogsaa benyttes som virkelige Strafanstalter for Betlere. Denlovgivende Magt har imidlertid ikke fundet overveiende Betænkelighed ved at optage disse Forskrifter og endog givedem udvidet Anvendelse i Fattiglovene af 6 Juni 1863,for Kjøbstæderne §§ 60, 61 og 62, for Landet §§ 75, 76 og77. Den i Rs. af 24 Novbr. 1764, § 3, omhandlede Indsæt

') Storthingsforh. 1857, IX, 540—542.2) Jvfr. Retst. 1869, 750, Noten.



telse i Tugthuset af Personer, der gjenstridigen forsømte aterhverve den til Confirmationen nødvendige Kundskab, antoges vel ikke at være Straf, Dept. Skr. 8 Juli 1836 *), mendette Tvangsmiddel blev nok i Praxis aldrig anvendt udenefter Dom 2) og bortfaldt ved Lovene om Almueskolevæsenetaf 12 Juli 1848, § 18, og 16 Mai 1860, § 51.

Endnu mindre forbyder Grundlovens § 96 uden Dom atpaalægge Mulcter i den Hensigt at fremtvinge Opfyldelsenaf offentlige Pligter, saasom Afgivelse af Embedserklæringer,Aflæggelse af Regnskab, Overtagelse af offentlige Ombud 3).

Virkelige Straffe kunne derimod alene paalægges vedDom. Som Følge deraf bortfaldt den revisio actorum af Krigsretsdomme enten ved Kongen eller den|høistcommanderende General, som den ældre Lovgivning paabød 4).

At Grundloven ikke har villet forbyde Anvendelse afFormuesstraffe blot efter den Skyldiges Vedtagelse, forstaaersig selv. Da Nødvendigheden af at stilles for Retten og lideDom kan blive en Byrde for den, der erkjender sig skyldig,bør det heller ikke ansees grundlovsstridigt at tillade Vedtagelse af de lettere Frihedsstraffe. Den militære Straffelovaf 23 Marts 1866 § 172 tilsteder saaledes Vedtagelse af simpelt Fængsel. Lovgivningen kunde maaskee gaae nogetvidere heri, nemlig til ethvert Slags Fængsel, der benyttestil Afsoning af Bøder.

§5. Grl.s § 104 siger: «Jord og Boeslod kani intet Tilfælde forbrydes». Bestemmelsen dannerkun en Indskrænkning i den offentlige Straffemyndighed, ei iden private Contractsfrihed. Ved Boeslod forstodes entenden skyldiges hele Formue efter Fradrag af hans Gjæld ellerhans beholdne Formue i Løsøre, 1—22—10 og 12.

Derimod er Grundloven ikke til Hinder for, at Lovgivningen fastsætter Bøder til en Brøkdeel af den skyldiges

x ) Dept.s-Tid. 1836, Side 812.2) Motzfeldt, Kirkeret, Side 252.3 ) Schweigaard, Proces, 11, 280.

4) Retstidénden 1836, Side 12.

Cap. 57. Trykkefriheden. 19

Formue. Den saakaldte Straf paa yderste Formue, som bestod i at miste Tiendedelen af sin løse Formue, ansaaessaaledes ikke bortfalden ved Grl.s § 104, see Lov 17 Mai1848, § l 1).

Capitel 57.

Trykkefriheden.

§1. Det Adler-Falsenske Udkast §26 lød: «Trykke«frihed er en væsentlig Betingelse for Borgerfrihed. Ved«samme forstaaes: i) Enhvers Ret til at udgive eller lade«udgive Skrifter uden nogen af den offentlige Magt i For«veien lagt Hindring; 2) kun for de ordentlige Domstole at«kunne tiltales for deres Indhold og ikke for samme at kunne«straffes, medmindre dette Indhold strider mod en bestemt«og tydelig Lov, given for at værne om den almindelige«Sikkerhed og hver Statsborgers Ære.» Constitutionscomiteen paa Eidsvold forlod dette Udkast og foreslog en Bestemmelse, der i det væsentlige er hentet fra den franskeConst. af 3die Septbr. 1791, Afdeling 111, Cap. V, Art. 17,første og andet Punktum, og med liden Forandring blev antagen af Rigsforsamlingen. Saaledes er Grundlovens § 100tilbleven. Den lyder:

«Trykke frihed bør finde Sted. Ingen kanstraffes for noget Skrift, afhvad Indhold detend maatte være, som han har ladet trykkeeller udgive, medmindre han forsætligen og

x ) Nørreg a a r d, Forelæsninger, § 1063; Stang. Side 611-612;L a s s o n, Criminalret, I, 294—295.

20 Cap. 57. Trykkefriheden.

aabenbare har enten selv viist, eller tilskyndetAndre til Ulydighed mod Lovene, Ringeagtmod Religionen, Sædelighed eller de constitutionelle Magter, Modstand mod disses Befalinger, eller fremført falske og ærek r senkendeBeskyldninger mod Nogen. Frimodige Ytringer om Statsstyrelsen og hvilkensomhelst andenGjenstand, ere enhver tilladte».

Friheden til at trykke vilde være betydningsløs udenFrihed til at udgive de trykte Skrifter. Den sidste er derfor indbefattet i den første. I Overensstemmelse hermed maadet antages, at Grl.s §100 ogsaa kommer til Anvendelse paaSkrifter, som indfores hid til Landet.

Friheden til at trykke og udgive Skrifter er efter Grundloven übetinget. Det kan altsaa ikke paalægges Forfatterenat navngive sig. Fr. 27 Sept. 1799, § 16, indeholdt et saadant Bud, men det har altid været anseet som ophævet vedGrundloven. Ei heller vilde det være foreneligt med denne,om vor Lovgivning i Lighed med, hvad derhar fundet Stedi fremmede Lande, foreskrev, at ingen maatte udgive Avisereller andre Tidsskrifter uden først at stille Caution for deBøder og Erstatningsansvar, han kunde komme til at paadrage sig som Udgiver.

Lovgivningen kan heller ikke bemyndige Regjeringeneller en anden offentlig xlutoritet til at hindre Trykningeneller Udgivelsen af noget Skrift. Grundloven gjør ingenUndtagelse herfra engang i Krigstilfælde med Hensyn tilUnderretninger, som kunde være til Skade for Krigsmagtenog dens Foretagender. Man skulde saaledes intet andet retligt Forebyggelsesmiddel have derimod end de i den militæreStraffelov af 23 Marts 1866, navnlig § 75, opstillede Straffebud, hvilke forovrigt under særegne Omstændigheder kunneskjærpes, se §§ 9, 59 og 60.

Det kan ikke engang paalægges Udgiveren før Udgivelsen at levere noget Exemplar af sit Skrift til det offentligefor derved at sætte det istand til at controllere Indholdet.En Forskrift af saadant Indhold fandtes i Fr. 27 Septbr.1799, § 26, men bortfaldt ved Grundloven, see Høiesterets


dom af 25 Juli 1837 1 ). Et Paalæg om af afgive Exemplarertil offentlige Bibliotheker danner derimod ingen Indskrænkning i Trykkefriheden, jvfr. Lov 20 Juni 1882, § 6.

Ei heller er Grundloven til Hinder for, at der ved Lovgives Bestemmelser om Adgangen til at drive Bogtrykkeri(Lov om Haandværksdriften af 15 Juli 1839, § 89) ellerRegler om, hvad der ved Trykningen og Udgivelsen skaliagttages, for at der altid kan findes nogen, som staaer tilAnsvar for de ved Skriftet begangne Lovovertrædelser.

Ligesaalidt kan det antages, at Grundloven forbyderenhver offentlig Foranstaltning for at hindre Udbredelsen afengang udgivne Skrifter. Er et Skrift eller et Billede afDomstolene blevet fundet usædeligt og Udgiveren af denGrund straffet, vilde det være altfor urimeligt, om Samfundetskulde være überettiget til at confiskere og tilintetgjøre deExemplarer, som endnu findes til Salgs. Grundloven antagessaaledes ikke at have ophævet Fr. 27 Septbr. 1799, § 21,forsaavidt den paalægger enhver, som har til ForhandlingExemplarer af noget Skrift, der efter offentlig Paatale vedendelig Dom er kjendt strafbart, paa Forlangende at afgivedem til Politiet for at opbrændes. Det ansees ikke engangsom grundlovstridigt, at det offentlige ved foreløbigt Beslagsikrer sig mod Udbredelsen af strafbare Skrifter, nåar kunPaatale iværksættes snarest muligt 2).

§2. Grundlovens Forskrifter angaaende de Betingelser,under jhvilke Lovgivningen kan sætte Straf for et tryktSkrifts Indhold, ere i den Grad dunkle, at de neppe ladesig forklare paa nogen tilfredsstillende Maade.

Allerede Udtrykket «Ringeagt mod Religionen, Sædelig«hed eller de constitutionelle Magter» giver Anledning tilTvivl. Den, der negter Sandheden af de Grundlærdomme,hvorpaa al Religion hviler, navnlig Guds Tilværelse, kansiges at vise Ringeagt mod Religionen. Thi denne bliver dafor ham en stor Vildfarelse, der' ingensomhelst Agtelse kan

x) Retstidénden 1837, Side 635—642.2) Schweigaard, Commentar til Criminalloven 11, 464—465.

Getz og Hagerup, Straffeprocesloven, Side 127.

22 Cap 57. Trykkefriheden.

fortjene. Men fremstilles en saadan Lære som Resultatet afen videnskabelig Granskning eller forovrigt paa en Maade,som vidner om, at han her kun vil udtale, hvad der efterhans Overbevisning er Sandhed, tillader Grundloven ikkeübetinget at straffe ham. Thi sidste Punctum i den her omhandlede Grundlovsparagraph maa übetinget forstaaes saaledes, at den berettiger enhver til at underkaste hvilkensomhelst Gjenstand den menneskelige Fornufts Critik -og ytresin Mening derom paa en passende Maade. Grundloven maaderfor ved Ordene «vise Ringeagt mod» kun have tænkt paahaanende Ytringer. Paa denne Opfatning synes ogsaa Criminallovens B—l8 —1 og 2 at være bygget, idet de kun sætteStraf for at «drive Spot med» Statens offentlige Religioneller andre Troesbekjendelser. Vel er denne Slutning ikkeganske uimodsigelig, da den lovgivende Magt ei er forpligtet til at sætte Straf i ethvert Tilfælde, hvqr Grl.s § 100tillader det. Man tager dog neppe feil ved at sige, at Criminalloven her har troet at ramme Grundlovsparagraphensegentlige Tanke.

Er den nu udviklede Betydning af Ordene «at viseRingeagt mod» den rette i een Anvendelse, maa den ogsaavære den rette i de øvrige.

Man kan altsaa ikke straffe den, der ved Grunde søgerat paavise, at enten Kongedømmet eller Nationalrepræsentationen ere Institutioner, som hvile paa falske Forudsætningereller ikke opfylde sit Øiemed, hvorimod saadanne Meninger,udtalte i trykt Skrift, først blive strafbare, nåar de ledsagesaf Haansord mod disse constitutionelle Magter. Spørgsmaaletkan her blive practisk, da Criminallovens 9—26 betjener sigaf samme Ord som. Grundloven.

For at angive, hvilke Ærekrænkelser mod Privatmand,der skulde kunne straffes, bruger Grundloven Udtrykket«falske og ærekrænkende Beskyldninger mod Nogen». Detteomfatter ikke alle Slags fornærmelige Ytringer, navnlig ikkeHaansord, der ei antyde nogen moralsk Brøst hos den Fornærmede. Ikke destomindre ansees Lovgivningen berettigettil at belægge ogsaa dette Slags Ytringer med Straf, ideten saadan Forseelse kan henføres under et andet i Grl.s § 100


forekommende Udtryk, nemlig at vise «Ulydighed mod Lovene». Har Lovgivningen engang opstillet et Bud som Crl.17—8, saa bliver Brug «af utilbørlige Ord eller forhaanendeYtringer mod Nogen» unegtelig en «Ulydighed mod Lovene». Saaledes forstodes Udtrykket af den Cømitee, somforetog den endelige Redaction af Grundloven. I sin oprindelige Skikkelse havde nemlig § 100 umiddelbart efter Ordene «eller Modstand mod disses Befalinger» et Led, saalydende : «eller til Handlinger, som stride mod Lovene». Detteudelod Redactionscomiteen, udentvivl fordi den ansaa detindbefattet under Ordene «Lydighed mod Lovene». Mentåges disse Ord i saadan Forstand, saa bliver Resultatettilsidst, at Lovgivningen uden Anstød [mod Grundloven kansætte Straf for enhver trykt Ytring, hvis Indhold i Lovener stemplet som strafbart, uagtet det just kunde synes athave været et af Øiemedene med Grundlovens § 100 at opstille Grændser for Lovgivningens Myndighed i saa Henseende. Et Spor af Begrændsning vilde der dog blive tilbage, hvis man turde antage, at Grundloven i alle Tilfælde,hvor nogen trykt Ytring skal kunne straffes blot som Ulydighed mod Lovene, krævede, at Ytringen ogsaa skulde værestrafbar, om den fremkom paa en anden Maade end gjennemTrykken (jvfr. den nugjældende Straffelovs Cap. 17, § 8).Men at tillægge Grundloven en saadan Tanke er lidet rime*ligt. At Lovgivningen har Adgang til at sætte Straf fortrykte Ytringer, som vise Ringeagt mod Religionen eller deconstitutionelle Magter, medens den lader mundtlige Ytringeraf lignende Indhold gaa straffrie, er klart, jfr. Crl. 9—26.

En Betingelse for, at en trykt Ytring overhovedet skalkunne straffes, er det, at den aabenbart har den Egenskab,der efter Grundloven tillader at belægge den med Straf.Endvidere, at denne Egenskab har ligget i Forfatterens Forsæt. Han skal altsaa have været sig den bevidst. I modsatFald handler han ikke forsætligt, men kun uagtsomt. Tilat sætte sig ud over sidstnævnte Betingelse er man saamegetmindre berettiget, som et paa Rigsforsamlingen fremsat Forslag om, at den skulde udgaa, blev forkastet. Men hvadden skal have at betyde, er ikke let at sige. Ved Uagtsom

24 Cap. 57. Trykkefriheden.

hed kan man nemlig ikke let komme til i trykt Skrift atvise Ringeagt mod Religion, Sædelighed eller de constitutionelle Magter, og forsaavidt staaer altsaa Betingelsen omtrent ørkesløs. Uagtsom Ulydighed mod Lovene befrier ligesaalidt her, som ellers, for Straf, nåar Uagtsomheden bestaaer i Übekjendtskab med de gjældende Love. Den Betingelse, at Ytringen skal være forsætlig, vilde altsaa kunfaa nogen klækkelig Betydning, hvis man kunde antage,at Grundloven befriede den, der i god Tro fremførte falskeog ærekrænkende Beskyldninger mod nogen, for Straf. Menherved vilde Menneskers gode Navn og Rygte i utilbørligGrad blive prisgiven andres Letsindighed. Den lovgivendeMagt har derfor ved Affattelsen af Crl. af 1842 17—7 ikke troetat kunne gaa ind paa en saadan Forstaaelse af Grundloven.Dennes her omhandlede Bestemmelse fik saaledes ikke mereat sige end, at ingen kunde straffes for noget, han velhavde skrevet, men som var trykt mod hans Villie, eller for Ord,som han af Mangel paa Kjendskab til Sproget havde brugt ien uskyldigere Mening, end de virkelig havde. Efter denForandring, Crl. 17—6 har faaet, er Straffeffrihed paa Grundaf god Tro nu udvidet.

Capitel 58.

Grundlovens Anvendelser af Lighedens Princip.

§ 1. Det Princip, at Statens Medlemmer skulle stillespaa lige Fod med Hensyn til borgerlige Rettigheder, harvor Grundlov vistnok ikke gjennemført saa langt, som detfor Tanken er en Mulighed eller som flere andre Staters

x) Jfr. Schweigaard, Commentar, 11, 232.

Cap. 58. Grundlovens Anvendelser af Lighedens Prineip. 25

Forfatninger have gjort. Dette viser sig især i dens Forskrifter om den constitutionelle Stemmeret. Den har imidlertid optaget Principet i flere vigtige Anvendelser, nemlig ved§ 23 sidste Punctum, 101, 108 og 109. Af disse er densidstnævnte allerede før omhandlet. /

§ 2. Af de øvrige har den i § 23 det største Omfang.Den lyder: «Ingen personlige eller blandedearvelige Fo r r rettig heder maa tilstaaes nogenfor Ef terti den.»

Bestemmelsen forbød kun fremtidige Tilstaaelser og fikingen Indflydelse paa de i 1814 gjældende Forrettigheder.Den norske Adel blev bestaaende. Dens Privilegier berørtesikke af nærværende Paragraph og formindskedes overhovedet ikke i synderlig Grad ved Grundloven, jvfr. dog dens§§ 21, 108 og 109. Men da Paragraphen forbød baadeKongen og endog den lovgivende Magt at ophøie nogen iarvelig Adelstand, og da Antallet af dennes Medlemmer ikkevar stort, maatte dette Slags Adel efter al Rimelighed engangi Fremtiden af sig selv forsvinde. Hermed har vor lovgivendeMagt dog ei ladet sig nøie. Allerede det første ordentligeStorthing antog en Beslutning ligelydende med den senereistandbragte Lov af 1 August 1821. Kongen, der næredeTvivl deels om, hvorvidt Beslutningen var forenelig medGrl.s § 97, deels om dens Gavnlighed for Riget, negtedeSanction, hvorpaa Beslutningen uforandret gjentoges af Storthinget i 1818. Sanction negtedes atter, og da Forslagetpaanyt blev fremsat for Storthinget i 1821, henstillede Kongen i Rescripter af 17 Februar og 30 Marts til Storthingetat give Adelen Erstatning for de Rettigheder, man vilde fratage den. Han advarede desuden Storthinget mod denneGang at tåge Forslaget under Behandling, idet han udtalteFrygt for, at Istandbringelsen af en saadan Lov i hiin Reactionens Tidsalder vilde foranledige fremmede Magter til atindblande sig i Sagen. Hvis Storthinget undlod at gjentageLovbeslutningen, og næete Storthing gjorde det, saa lovedehan da at meddele Sanction. Storthinget gjentog imidlertidstrax Beslutningen. Kongen henstillede da i Rescript af 2 Juni1821 til Storthinget for det første paa Nationens Vegne at

26 Cap. 58. Grundlovens Anvendelser af Lighedens Princip

anerkjende det Princip, at Adelen skulde have Erstatning fordet Tab, den maatte lide, og dernæst at autorisere Kongentil at oprette en ny Arveadel i Norge. Storthinget bifaldtdet første af Kongens Forslag, dog i noget forandrede Udtryk,saaledes at Erstatningen kun skulde tilstaaes for den Skade,Adelen beviislig maatte lide, og forsaavidt den efter Grl.s §105 havde Krav derpaa. Storthinget henstillede til Kongenat fremkomme med Forslag om Maaden, hvorpaa en saadanErstatning rigtigst skulde bestemmes. Paa denne Maade varden ene Fordring fra Kongens Side opfyldt. Hvad Oprettelsen af en ny Adel angik, bemærkede Storthinget, at en saadan Foranstaltning alene kunde træffes ved en Grundlovsforandring, og at intet Forslag om nogen saadan forelaa.Kongen sanctlonerede derpaa Beslutningen 1 ). Nogen kongelig Proposition om Erstatning for Adelen fremkom aldrig.Derimod fremsatte Kongen virkelig Forslag om Oprettelsenaf en ny Arveadel, hvilket imidlertid blev eenstemmig forkastet af Storthinget i 1824 a).

Loven af 1 August 1821, § 6, forbeholdt de ved LovensBekjendtgjørelse fødte Adelsmænd deres Adelskab, saafremtde for næste Storthing godtgjorde deres Adkomst dertil. Kunfra 16 Ætter indløb der Forlangender om at anerkjendes somadelige. For 14 Ætters Vedkommende 3) fandtes Forlangenderne tilstrækkelig legitimerede.

Grundlovens § 23 slutter sig i sin Udtryksmaade til denalmindelige systematiske Inddeling af Forrettigheder i de treClasser: personlige, reelle og blandede, hvis Betydning erforklaret ovenfor, i Cap. 39, § 7. Hvad der ligger udenforGrundlovens Forbud, er Meddelelsen af reelle Privilegier,samt personlige eller blandede Privilegier, nåar disse kuntilstaaes for eet Menneskes Levetid og altsaa ikke kunnekaldes arvelige. Naar dette iagttages, er der fra Grundlovens

1 Storth. Forh. 1821, April, Side 221 ff., Juli, Side 115, og August, Side 22) Storh. Forh. 1824, Mai, Side 123 ff.3) De grevelige Familier Wedel og Trampe, Friherrefamilieme Hoff-Rosen-

krone og Løvenskiold, de adelige Familier Anker, Griiner, Hauch, Kløcker,Knagenhjelm, Løvenskiold, Morgenstjerne, Roepstorph, Schouboe og Torden-skjold. Storth. Forh. 1324, IV, 480.

Cap. 58. Grundlovens Anvendelser af Lighedens Princip. 27

Side i Almindelighed intet til Hinder for, at der tilstaaes enfast Eiendom eller en enkelt Person Skattefrihed, Ret til atdrive Handel eller anden Næringsvei, eller hvilkensomhelst anden Frihed som særskilt Forrettighed, altsaa som noget, der skaltilkomme Besidderen som Ret samt fremfor andre, jvfr. Cap.35, §8. Statsmagternes Myndighed i denne Retning har dogved Grundlovens § 101 modtaget en væsentlig Begrændsning.

§ 3. Sidstnævnte Paragraph lyder: «Nye og bestandige Indskrænkninger i Næringsfriheden bør ikke«tilstedes Nogen for Fremtiden». Denne Bestemmelse rokker ikke nogen af de mangfoldige paa GrundlovensTid allerede stedfindende Indskrænkninger i Næringsfriheden.Den er endog meget langt fra at forbyde alle nye Indskrænkninger af dette Slags. Paragraphen angaaer for det førstealene de Indskrænkninger, som «tilstedes nogen» og altsaaopstaa derved, at der tillægges nogen en Forret, som hindrerandre fra at drive en vis Næring. Dernæst forbyder den kunbestandige Indskrænkninger. Dette sidste Udtryk omfatteralene Indskrænkninger, som aldrig ophøre, ikke saadanne,som bortfalde, nåar den Person døer, hvem Rettigheden ertillagt. Af denne Paragraph, sammenholdt med § 23, følgersaaledes, at det er grundlovmæssig utilladeligt at give nogenfast Eiendom en bestandig Forrettighed, hvis denne danneren Indskrænkning i andres Næringsfrihed, f. Ex. Eneret tilat male Korn i et vist Distrikt, men tilladeligt, nåar detteikke er Tilfældet, f. Ex. nåar Forrettigheden bestaar i Frihed for et vist Slags Skat. Fremdeles er det indlysende, atLovgivningen kan opstille hvilkensomhelst Indskrænkning iNæringsfriheden, der ikke bliver til Fordeel for nogen enkeltPerson eller Corporation, ligeledes at den kan gjøre Adgangen til at drive en vis Næringsvei afhængig af offentligAutorisation. Dette sidste er vistnok i sig selv temmeligbetænkeligt, hvis Autorisationen ikke kan forlanges af alleog enhver, som opfylder de lovbestemte Betingelser, men kunmeddeles et vist Antal Personer, eller hvis den af vedkommende offentlige Autoritet kan tilstaaes eller negtes, ettersomden finder det gavnligt. Vor Lovgivning har heller ikkebelagt Næringsfriheden med Baand af sidstnævnte Beskaffen

28 Cap. 58. Grundlovens Anvendelser af Lighedens Princip.

hed uden i Tilfælde, hvor Hensyn til Samfundets Moraliteteller den offentlige Orden have gjort det ønskeligt, see Lovom Brændeviins Udsalg af 6 Sept. 1845, §§ 2 og 7, Loveneom Politivæsenet i Kjøbstæderne af 26 Mai 1866, § 2, og 17Juni 1869, samt Lovene om Udskjænkning af 01 og Vim af12 Juni 1869, for Byerne §§ 1 og 2, for Landet §§ 5 og 7.Men selv om en saadan Indskrænkning jmalagdes af denreent øronomiske Grund, at Bedriften derved antoges atblive dreven paa en mere lønnende Maade, vilde den væreforenelig med Grundloven, thi nåar x Autorisationen kungaves Modtageren for hans (og hans Hustrus) Livstid, kundeden hverken siges at medføre en arvelig personlig Forret(§ 23) ei heller en bestandig Indskrænkning i Næringsfriheden (§ 101).

Ingen af disse Paragrapher er til Hinder for, at Lovgivningen tillægger Forfattere og deres_ Successorer i uendelige Led Eneberettigelse til at trykke og udgive deres Værker.En saadan Forskrift er i sit Væsen ikke en Indskrænkningi andres Næringsfrihed, men en Anerkjendelse af Forfatterensnaturlige Ret, der tillægges ham uden videre og altsaa ikkeer nogen Forrettighed. Efter en vis Consequentse kundeman synes at maatte gjøre samme Betragtning gjældende medHensyn til Opfindelser i Kunst, Haandværk og Fabrikdriftog altsaa erklære det grundlovmæssig tilladeligt at give evigtvarende Opfindelsespatenter. Dette vilde imidlertid stridemod den almindelige Opfatning og visselig ogsaa mod SagensNatur. Thi disse Opfindelsers Øiemed er i Almindelighed attjene Productionen, og de blive nyttige for Samfundet i sammeGrad, som de kunne benyttes af alle i saadant Øiemed. Eneretten tillægges her ikke Opfinderen uden videre, men kunsom en Begunstigelse, en Forrettighed.

§ 4. Grundlovens § 108 forbyder for Ettertiden at oprette Grevskaber, Baronier, Stamhuse eller Fideicommisser l ).

Ved de tre førstnævnte Udtryk betegnes Jordegods, dergjennem gyldig Bestemmelse af Eieren sikres Medlemmerne

x) Jvfr. Hallager, Arveret, Side 78 og Lov af 23 Juni 1888 omLeilændingsgods, tilhørende Stamhuse og visse Stiftelser.


af en vis Slægt til evindelige Tider, saaledes at det efter eni Erectionspatentet eller Loven fastsat særskilt Arvegangsorden tilfalder udelukkende det ene Medlem efter det andetfor hans Livstid, og saaledes at Besidderen sammeRaadighed over Godset som en Eier, dog uden at kunnesælge, afhænde eller pantsætte det for længere Tid. Adgangen til at oprette Len eller Stamhuse har i vor Lovgivningværet forbeholdt Adelen eller de lige med Adelen priviligerede og i alle Lande været et virksomt Middel til at vedligeholde denne Stands Rigdom. Den nærmeste Hensigt medForbudet i § 108 har ogsaa tydelig været at hindre alle Forsog paa at skabe en Stand af arvelige Rigmænd, hvis Formue sikres mod Tilintetgjørelse gjennem deres egne retligeForføininger.

Udtrykket Fideicommisser er af übestemtere Betydning.Vist er det, at Ordet her ikke er brugt i romerretlig Forstand, altsaa om sidste Villieserklæringer, hvorved nogenskjænker Formuesgjenstande til en anden med Paalæg omat udlevere den til en tredie. I denne Bemærkelse har vorLovgivning neppe nogensinde brugt Ordet. Hvad man hosos i Almindelighed har betegnet saaledes, er den tydske RetsFamiliefideicommisser, det vil sige Jordegods eller andenFormue, der udenfor Lovbogen 5 — 2 — 65, men medHjemmel af særlig kongelig Bevilgning er sikret en Slægtsaaledes, at den, der kaldes til Arv, vel bliver Eier, menmed den Indskrænkning, at han ikke kan afhænde Godseteller opbruge Capitalen.

Efter denne Forklaring er et Testament, ved hvilketArveladeren bestemmer, at Arven, nåar hans nærmeste Arvingdøer, skal tilfalde en anden Person, foren eligt med Grundloven. Og dette gjælder, som Forskriften om reciprokkeTestamenter i Arveloven af 31 Juli 1354, § 60, viser, hvadenten denne Person er betegnet ved Navn eller paa andentilstrækkelig Maade. Det gaacr altsaa an at testamentereen Eiendom til en navngiven Person med det Forbehold, athans Fader skal have livsvarig Besiddelse og Brugsret dertil.Dette maa da ogsaa kunne skee i den Form, at Eiendommenvel skal tilfalde Faderen, men ved hans Død udeelt og for

30 Cap, 58. Grundlovens Anvendelser af Lighedens Princip.

lods tilhøre hans ved Testamentets Oprettelse allerede fødteældste Søn.

Derimod er det ikke ganske klart, hvorvidt TestatorsFrihed tør trækkes videre, saaledes at han kan indsætteflere successive Arvinger. I Tydskland har det været paastaaet, at ingen Formue kan siges at være Gjenstand forFamiliefideicommis, medmindre den ifølge Stiftelsesbrevetskal opbevares for Slægten, saalænge der er nogen tilbageaf dens Navn. Men dette er nok ikke den almindelige Mening l).Baade den preussiske Landret, Theil 11, Titel 4, § 23, denøsterrigske Lovbog, § 618, og det bayerske Edict. af 26Mai 1816, § 1, erklære det tilstrækkeligt, at Godset skalvære uafhændeligt i flere Slægtfølger. Skal Forbudet i Gris.§ 108 kunne opretholdes, tør man heller ikke hos os til Begrebet Fideicommis kræve, at Formuen er gjort uafhændelig,saalænge Familien er til. Under Lovgivningens Taushed tørman paa den anden Side dog neppe -übetinget erklære ethvertTestament, hvorved en tredie eller fjerde Arving er indsat,for stridende mod Grundloven. Det synes ganske rimeligt,at Testator maa have Adgang til som successive Arvingerat indsætte Personer, der allerede ere fødte, inden han døer,og hvem han altsaa kjender. Om nogen f. Ex. testamenterersin Broderdatters Søn, som han maaskee selv har fostret,en Capital paa den Betingelse, at først hans Svigerinde,Arvingens Bedstemoder, og dernæst Arvingens Moder, hverfor sin Livstid, skal nyde Renterne, saa vil det vel neppeblive betvivlet, at dette Testament er foreneligt medGrundloven 2).

Betænkelighed opstaaer først, nåar den substitueredeArving er en ufødt Person. Men da Arveloven tillader atindsætte en saadan til directe Arving, kan det heller ikkeantages forbudt at indsætte ham i andet Rum. I Arvelovens

] ) Gerb e r, deutsches Privatrecht, § 84, Stob b e, deutsches Privat-recht, § 139, jvfr. 0. Gierke i Conrads Handworterbuch derStaatswissenschaften Art. Fideicommisse, hvor den vidtløftige nyereLitteratur er angiven.

2) Ytringerne i Hallager, Arveret, Side 79, bør ikke forstaaes somindeholdende en modsat Lære. Jvfr. Indstilling fra Leilændings-commissionen, Side 41, i Storth. Forh. 1888, Illa, 0. No. 10.


§ 60 er dette tydelig hjemlet ved Oprettelsen af reciprokkeTestamenter. Det kan nemlig ved et saadant bestemmes, atden førstafdødes Formue skal tilfalde den længstlevende ogderpaa en ved Testamentets Oprettelse ufødl( Person. ErIndsættelsen af en saadan gyldig, nåar kun en eneste levendePerson er sat foran ham, maa den vistnok ogsaa væregyldig, nåar han først kaldes til Arv efter flere levende Personers Død.

Grundloven er saaledes blot til Hinder for, at to ellerflere ufødte Personer indsættes til Arvinger, den ene efterden anden. En strengere Fortolkning vilde hindre rimeligeAnvendelser af Testationsretten og er upaakaldet af Forholdene i vort Land, hvor Forsøg paa at omgaa Gris. § 108hidtil have været næsten ukjendte, og hvor man, dersom deviiste sig, sikkerlig snart vilde afskjære dem gjennem almindelig Lov.

Ikke ethvert Testament, hvorved det fastsættes, at selveFormuen skal være uangribelig og Indtægterne tilfalde ufødteMedlemmer af en vis Slægt, den ene efter den anden, stifteret Fideicommis. Der er Forskjel mellem et Familiefideicommis og en Familiestiftelse.

I Tydskland skjelner man i den senere Tid saaledes^at Formuen er Fideicommis, hvis den, der kaldes til Arv,bliver Eier skjønt uden Afhændelsesret, Familiestiftelse derimod, hvis der er skabt en juridisk Person, hos hvem Eiendomsretten forbliver, medens Indtægterne tilfalde SlægtensMedlemmer 1). Det udvortes Kjendemærke maatte vel herefter være, hvorvidt Besiddelsen og Forvaltningen af Formuen er hos den, der nyder Indtægterne, eller hos en fraham forskjellig Bestyrelse. Hos os tør dette Skjelnemærkeikke udgives for afgjørende. Etter Hensigten med Grundlovens § 108 maa det være utvivlsomt, at en Formue, hvisBestyrelse er henlagt under en Direction, men hvis Indtægter ifølge en bestemt Successionsorden udeelte tilfalde etenkelt Medlem af Slægten, ikke er at betragte blot som enFamiliestiftelse, men som et Fideicommis.

x) Stob b e, paa anførte Sted,

32 Gap. 58. Grundlovens Anvendelser af Lighedens Princip.

Selv om Indtægterne af Formuen deles i flere Portioner,som samtidig oppebæres af forskjellige Medlemmer af Slægten, kan hiin danne et Fideicommis. Dette gjælder übestrideligt ethvert Tilfælde, hvor Portionerne gaa i Arv efter ensærskilt ved Stiftelsesbrevet fastsat Successionsorden. Derimod er det Gjenstand for Tvivl, om den uafhændelige ogudelelige Formuesmasse kan kaldes et Fideicommis, nåarIndtægten deles mellem Slægtens Medlemmer efter den almindelige Arvegangsorden. I Preussen er det antaget, atder kun foreligger et Fideicommis, hvor Indtægterne udeeltetilfalde en enkelt Person 1). Efter den almindelige tydskeDoctrin er en særegen Successionsorden vel sædvanlig, meningen nødvendig Betingelse 2). Dog synes man altid at anseede kvindelige Medlemmer af Slægten og deres Afkom udelukkede 3). At vor Gris. § 108 har tænkt paa Formuesmasser,hvis Indtægter deles imellein en Families Medlemmer efterden almindelige Arvegangsorden, er lidet sandsynligt. Thived den fortsatte Deling vil som oftest det Beløb, som tilfalder hver enkelt Arving, efterhaanden svinde ind til enÜbetydelighed og Stiftelsen saaledes blive et Middel ikke tilat skaffe Slægtens Medlemmer en fremragende øconomiskStilling, men blot til at forebygge eller lette Trang mellemdem. Saadanne Stiftelser faa altsaa ringe Lighed med Len,Stamhuse eller Familiefideicommisser med særegen Arvegangsorden. Høiesteret har imidlertid ved Dom af 1 Juni1872 4) antaget, at de ere Fideicommisser, og denne Dombør ikke ønskes fravegen. Thi om det end er tvivlsomt,hvorvidt en saadan Stiftelse stoder an mod Grundloven, laderdet sig ikke negte, at den stoder an mod sund Fornuft.

Hvis derimod Adgangen til at nyde godt af Renterne

x) Forster, Theorie und Praxis des heutigen preussischen Privat -rechts, tredie Udgave, 111, 709—711.

2) Mittermaier, deutsches Privatrecht, tyvende Udgave, 11, Side555; Gerber, §§ 84 og 275; Stobbe, § 139.

3) Brunner i Holtzendorffs Rechtslexicon, Art. Familienfideicommisz.4) Retstidénden 1872, Side 412—424.


ikke alene beroer paa Personernes Slægtskabsforhold, mentillige paa, at de ere trængende eller befinde sig i en Stilling,som vækker Formodning om, at de ere i smaa Kaar, saahar Stiftelsen aldrig været anseet som Fideicommis, men somFamiliestiftelse, jvfr. Høiesteretsdom af ste Marts 1862 1).Det samme maa antages i ethvert Tilfælde, hvor Familiémedlemmernes Berettigelse til Understøttelse er gjort afhængig af andre særlige Omstændigheder, noget, hvorpaa manforovrigt ikke saa let vil finde Exempel.

Det sædvanlige har været, at Fideicommisser oprettesved sidste Villieserklæringer. Men Oprettelsen kan ogsaaskee paa anden Maade, f. Ex. ved Overeenskomst, hvilketikke gjør Handlingen mere uangribelig. Hvis nogen i denHensigt at sikre sin Slægt en vis Eiendom har skjødet dentil en anden paa det Vilkaar, at den Person, som vilde haveværet nærmest odelsberettiget til Gaarden, om den var forbleven i Slægtens Eie, altid skal være berettiget til at besidde og bruge den mod en ringe aarlig Afgift, saa vilde ensaadan Overeenskomst klarlig være et Forsøg paa at omgaaGrundloven og derfor kunne omstyrtes.

Hvorvidt Grundlovens Forbud mod Stiftelsen af Fideicommisser skal blive opretholdt, beroer efter vor nuværendeLovgivning tildeels paa tilfældige Omstændigheder. Deoffentlige Autoriteter kunne nemlig i Almindelighed ikke afegen Drift gribe ind for at faa Stiftelsen kuldkastet. Erede ved denne forbigangne Aninger myndige og raadige oversit Gods, bliver den staaende, saalænge de ikke gjøre sinRet gjældende, men lade Fideicommissaren beholde, hvadder er tillagt ham. Hver Gang en Fideicommissær døer, vilder dog atter blive nogen, som kan angribe Dispositionen.Thi om end de ved tidligere Dødsfald forurettede Arvingerganske have opgivet sin Ret, saa ville sidste Besidders Arvinger kunne paastaa, at Fideicommisset skal behandles somhans Eiendom og deles mellem dem.

Er Fideicommisset stiftet ved Testament, og dette an

x ) Retstidénden 1862, Side 330—582.Norges offentlige Ret. 111.

34 Cap. 58. Grundlovens Anvendelser af Lighedens Princip.

gribes, vil man i Almindelighed anvende Grundsætningen iArvelovens § 49, at Testamentets ugyldige Bestemmelseransees som uskrevne, men ikke skulle være til Hinder for,at det forovrigt fuldbyrdes, jvfr. den ovennævnte Høiesteretsdom af 1 Juni 1872. Er Stiftelsen skeet ved en dispositiointer vivos f. Ex. et Salg, kan der ofte være større Grunatil at betragte det som et heelt igjennem ugyldigt Forsøgpaa at omgaa Grundloven.

§ 5. Medens Grundloven saaLedes har villet hindreethvert Forsøg paa at danne en Stand af Rigmænd medarvelig uangribelig Formue, har den havt til Hensigt atopretholde en selveiende og øconomisk uafhængig Bondestand. Gris. § 107 lyder: «Odels- og Aasædes-Retten«maa ikke ophæves. De nærmere Betingelser,«hvorunder den, til størst Nytte for Staten og«Gavn for Landalmuen, skal vedblive, fastsættes af det første eller andet følgende Storthing.»

Efter Paragraphens Udtryksmaade skulde man tro, atOdelsretten og Aasædesretten vare to Sider af een og sammeRettighed. Saaledes forholder det sig imidlertid ikke. Deere uafhængige af hinanden. Hvilkensomhelst af dem kanbeståa uden den anden.

Af størst øconomisk Betydning er Aasædesretten (den tydskeAnerberecht) eller den Ret, en enkelt Arving har til at erholdeArveladerens Jord udlagt paa sin Lod. Kjærnepunktet i denneRet er altsaa Arvingens Ret til at tåge Jorden efter Taxt, saaledesat han ikke behøver at kjøbe den. Efter Lovbogens 5—2—63havde den fortrinsberettigede Arving Ret til at tåge Arveladerens Hovedbøl (Aasædet) udeelt. Men denne Ret varallerede, da Grundloven udkom, forlængst indskrænket tilHalvdelen af Aasædet, forsaavidt Arveladeren havde bestemt,at dette skulde deles, Fr. 14de April 1769, § 1. Til atopretholde denne Indskrænkning i Aasædesretten har Lovgivningen anseet sig berettiget, see Odelslov 26de Juni 1821,§ 14. Og herimod er der efter Grundlovens § 107 neppenoget at indvende, uagtet det vistnok maa erkjendes, at


Lovgivningen ikke uden at gaa Grundlovens Tanke for nærkunde indføre lige Deling af Aasædet mellem alle Arvinger.Det vilde i Virkeligheden være at ophæve Aasædesretten.

Efter den paa Grundlovens Tid herskende, Sædvane blevden Taxt, hvorefter Arvingen skulde løse Aasædet, sat lavt.Hvis Arvingen ikke faaer noget Afslag i den Priis, hvormedEiendommen vilde blive betalt i frit Salg, bliver Aasædesretten af liden Betydning. Ikke destomindre forbød Odelslovens § 19 udtrykkelig at give Arvingen nogetsomhelstsaadant Afslag. Dette er imidlertid forandret ved Loven af9 Mai 1863, der efter sin Tanke vender tilbage til den ældresædvansmæssige Ret.

Odelsretten var oprindelig paa een Gang en personligStandsret og en tinglig Ret. I sidste Henseende var denmeget svagere end nu, idet den blot var en Forkjøbsret.Den udvikledes imidlertid allerede ved Magnus LagabøtersLov til en virkelig Løsningsret, og denne Egenskab har densenere beholdt. Den har havt sit Sidestykke i de flesteSamfund med germanisk Ret, men er nu afskaftet næstenoveralt l).

At Lovgivningen kan forlænge Odelshævdperioden ogforkorte den Tid, inden hvilken Odelsretten maa gjøres gjældende, er klart, jvfr. Lov 28 Sept. 1857. Ligeledes maatteden kunne indskrænke Odelsretten saaledes, at kun denærmeste Slægtninger bleve løsningsberettigede. Heelt ogholdent at omdanne den til en Forkjøbsret, saaledes at ingenaf Ætten fik nogen Løsningsret, maatte dog siges at stridemod Grundloven.

Derimod er det ikke anseet uforeneligt med Grundloven, at en Eier, hvis Odelshævdstid ei er udloben, kan

x) I Sverige kaldtes den bordsret, i Frankrige Retrait lignager. OmInstitutionen i dette Land haves en udførlig Afhandling af P o t h i e ri hans Oeuvres complétes, Udgaven af 1821, Bind IV. For Tydsk-lands Vedkommende see Mittermayer, Privatrecht, §§ 284—289,og Stobbe, Privatrecht, 111, 106—144, hvor der findes rig Litera-turanviisning.

3*

36 Cap. 59. Statens Expropriationsmyndighed.

bestemme, at Jorden skal være fri for Odel, see Lovenaf 28de Septbr. 1857, §2. Dette er ogsaa ganske rimeligt,thi Odelsretten bliver egentlig en Indskrænkning i hansEiendomsret.

Capitel 59.

Statens Expropriationsmyndighed»

§ 1. I Romerstaten forekom der vel i urolige TiderConfiskationer, men Afstaaelse af fast Eiendom mod Erstatning synes længe at have været ukjendt 1). Endog den tilVeie og Vandledninger fornødne Grund erhvervedes nok iAlmindelighed ved mindelige Overeenskomster. En nyligfunden Bylov for Golonia Jidia Genetiva (Ossuna i Spanien),der anlagdes af Cæsar i hans sidste Leveaar, indrømmer dogi Cap. 99 Byen Ret til at lægge Vandledning over privateMarker, men at Eieren skal have Erstatning derfor, sigesikke 2).

De første utvivlsomme Forskrifter om tvungen Afstaaelseaf Grund til offentligt Brug mod Erstatning 3) findes i Codex

x) Meyer, das Recht der Expropriation, Side 12—70; Griinhut, dasEnteignungsrecht, Side 13—33. Sidstnævnte Forfatter har i C o n-rads Handworterbuch der Staatswissenschaften, Bind 111, meddeelten Oversigt over Expropri6tionsrettens Historie og nuværendeSkikkelse i de forskjellige Lande.

2) Qvæ aqvæ publicæ in oppido coloniæ Qenetivæ adducentur, duum-viri, qvi turn erunt, ad decuriones, cum duæ partes aderunt, referto,per qvos agros aqvam ducere liceat. Qva pars major decurionum,qvi turn aderunt, decreverint, dum ne per id ædificium, qvod noneiuB causa factum sit, aqva ducatur, per eos agros aqvam ducerejus potestasque esto, neve qvis facito, qvo minus, ita aqva ducatur.

3) Fr. 14, § 1, Dig. B—6,8—6, fastsætter ikke udtrykkeligt, at der fikalgives Erstatning; fr. 12, Dig. 11—7, angaaer Afstaaelse til privatBrug,

Cap. 59. Statens Expropriationsmyndighed. 37

Theodosianus 15—1, jvfr. fr. 9, Cod. Just. B—l2og Nov. 7,Cap. 2, § 1, hvor Statens Pligt til at godtgjøre Eieren anerkjendtes. I hvilke Tilfælde Expropriation skulde finde Sted,bestemtes i Regelen af Keiseren. /

At Staten skulde have nogen Expropriationsret, var enfor vor ældste Ret fremmed Tanke. Samfundets Opgave varkun at beskytte Individets Rettigheder. Fratage nogenhans Eiendom kunde -det ikke, saalænge han ei forbrød sig.Staten havde jo hos os ikke engang nogen beskattendeMyndighed. I de ældre tydske Samfund skulde Sagen, efterden i lang Tid gjængse Fremstilling, have staaet paa sammeMaade. Men dette er ikke fuldstændig rigtigt. Man kjendteder for det første Expropriation til Fordeel for Privatmænd.Enhver, som ikke paa anden Viis kunde skaffe sig Vei frasin Eiendom, havde Ret til at forlange Grund afgiven dertilmod Erstatning. Ligeledes kunde Stadscommunerne expropriere de inden deres Grændser liggende Bygninger 1).

At ogsaa Staten havde Expropriationsret, var en Sætning, som først indkom under Paavirkning af Romerretten,saadan, som denne foredroges af Glossatorerne. Nogle afdisse lærte, at Monarken egentlig eiede alt, at Borgerne kunbesad sin Eiendom med samme Ret som en filius familiaseller servus sit perculium, og at Monarken altsaa kunde fratage enhver hans Eiendom uden Erstatning. Læren hentedeStyrke fra Tilstanden i flere Lande, der vare erobrede afgermaniske Stammer. Thi de Fyrster, der havde undertvunget et saadant Land, tilegnede sig gjerne en større ellermindre Deel af dets Grundeiendomme, eller efter Romerrettens Forbillede (Gaji Just. 11, 7) endog alle saadanne.Dette sidste var Tilfældet i England, hvor al Grund ligefraNormannernes Erobring til 1672 tilhørte Kronen. Saalangtkunde altsaa Erobreren strække sin Ret. Men almindeligIndgang fandt denne Lære dog intetsteds paa Fastlandet,end ikke i Frankrige 2). Det blev efterhaanden stedse mere

1) S tobbe, Handbuch des deutschen Privatrechts, 11, 155—156.2) Tocquevile, ancien regime, Bog 111, Cap. 6.


anerkjendt, at Monarken blot kunde fratage en Undersaathans Eiendom ex justa causa, navnlig paa Grund af publicautilitas, og mod Erstatning. Men nogen tilfredsstillendeLære om Statens Expropriationsret fik Middelalderens Jurister ikke istand. De bandt sig for ængsteligt til Romerrettens faa casuistiske Bestemmelser og vare for lidet opmærksomme paa, hvad Sagens Natur krævede. Dette hidrørtevistnok for en stor Deel derfra, at der i hiin Tid foretogesfaa offentlige Arbeider, som krævede Expropriation af Grundeiendomme.

Et nyt Udtryk fandt Læren gjennem Hugo Grotius.Han hævdede paa den ene Side Staten den øverste Retover alle Undersaatter, jus eminens, og som Følge derafogsaa over deres Formue, men paa den anden Side, at denikke maatte fratage nogen hans Eiendom uden mod Erstatning. Retten hertil kaldte han dominium supereminens 1).Herpaa byggede hans Etterfølgere en heel Doctrin. Statensagdes at have en Overeiendomsret, der opførtes som en afden 'private Formuesrets Kategorier. Det var ikke blot iExpropriationsretten, denne Overeiendomsret kom til Syne.Det var i Kraft af den, Staten forbød Borgerne at benyttederes Eiendomsgjenstande paa saadanne Maader, som denfandt stridende mod Samfundets Tarv. Det var ligeledes iKraft af den, Staten paalagde Skatter. Men denne Opfatninger øiensynlig skjæv. Statens Herredømme over BorgernesFormue er ikke Eiendomsret eller overhovedet af privatretlig Characteer. Det er en Deel af den lovgivende Magt,hvilket bedst viser sig deraf, at enhver Expropriation, saafremt intet modsat i Grundloven er sagt, maa være hjemleti Lov 2).

x) Hugo Grotius de jure belli et pacis, Lib. I, Cap. I, § VI, ogLib. 111, Cap. XIX, § VII. Benævnelsen dominium eminens hængersandsynligvis sammen med den Forestilling hos Grotius, at deroprindelig har hersket Formuesfællesskab mellem Menneskene, ogat privat Eiendomsret er indført ved udtrykkelig eller stiltiendeOvereenskomst.

2) Udtrykket Statens Overeiendomsret er derfor nu i de fleste Landegaaet ud af Brug, Meyer, Side 119—130; Stein, die Verwaltungs-


Egentlig strækker den lovgivende Magt sig videre. HarForfatningen, saaledes som Tilfældet er i England, ingensomhelst Skranke i saa Henseende sat Lovgivningen, kanen Lov, hvorefter en Gjenstand skal fratages nogen udenErstatning, ikke erklæres ugyldig. Endnu rum Tid efterHugo Grotius gaves der enkelte, som ikke übetinget vildepaalægge Staten Erstatningspligt, men troede, at den maattebortfalde, nåar Staten tog saa mange og værdifulde Eiendomme, at den ikke formaaede at betale dem 1). At fuldErstatning skal gives i ethvert Tilfælde af virkelig Eiendomsafstaaelse, er imidlertid et saa indlysende Retfærdighedskrav,at det er blevet almindelig anerkjendt fra Slutningen afforrige Aarhundrede. Denne Anerkjendelse fandt sit Udtryki den Erklæring om Menneskerettighederne, som indtoges iden franske Constitution af 3 Septbr. 1791, see dens § 17,samt i det den 15 Decbr. 1791 vedtagne Tillæg til dennordamerikanske Unionsgrundlov. Herfra er det gaaet overi de fleste nyere Forfatninger 2). Paa denne Grundsætninghave alle Lande bygget sine nugjældende Expropriationslove.Mellem disse hersker der stor Lighed, idet de have sit Forbillede i en fransk Lov af 8 Marts 1810.

lehre, VII. 164—178; Aubry et Rav, Cours de Droit Civil Fran-cais, 11, 172. I den nordamerikanske Ret bibeholdes det fremdeles,uagtet Urigtigheden af den Forestilling, det udtrykker, just derkommer skarpt til Syne. Thi den vækker det Spørgsmaal, hvor-vidt Overeiendomsretten tilkommer Unionen eller den særskilteStat, i hvilken Gjenstanden befinder sig. Men dette Spørgsmaaler uløseligt.

*) Jvfr. Meyer, Side 123.

2) I Frankrige, Const. 1793, Art. 19 ; 1795, Art. 358, Charte af 1814,Art. 9og 10; 1830, Art. Bog 9. Constitutionen af 4 Nov. 1848,§ 11; Bayerns Forfatning af 1818, IV, § 8; Badens 1818, § 14;Wiirtembergs 1819, § 30; Sachsens 1831, § 31; Preussens 1850, § 9;Østerriges 1867, § 5; Schweitz 1848, § 21; Italiens § 29; Belgiens1830, § 11 ; Hollands 1848, § 148; Danmarks 1864, §8. Den svenskeRegjeringsform tilsiger kun Eieren Erstatning i et enkelt Tilfælde,nemlig for Udskrivning af Levnetsmidler til Tropperne, men damed 50 pCt.s Tillæg af Værdien, § 74.


Det Adler-Falsenske Udkast til Grundlov for Norgeindeholdt til Værn om Eiendomsretten og andre alleredebestaaende Retsforhold følgende Bestemmelser:

§ 14. «Folket kan ikke forpligtes ved andre Love end«dem, som det ved sine frit valgte Repræsentanter har givet«sig selv. Som Følge heraf kan intet Individ berøves den«mindste Deel af sin Eiendom, uden sin egen eller den«repræsenterende Forsamlings Samtykke. Fordrer den offent«lige Nødvendighed paa en ved Loven bestemt Maade, ateet Individ maa afgive sin Eiendom til offentlig Brug, saa«maa han derfor have fyldestgjørende Erstatning.»

§ 19. «Ingen maa berøves sin Eiendom, sine«Rettigheder eller Friheder uden efter Landsloven og paa«den i samme foreskrevne Maade.

§ 24. «Ingen maa dømmes uden efter Lov, som var«publiceret, da Forbrydelsen blev begaaet. At give en Lov«tilbagevirkende Kraft (effectum retroactivum) er uretfærdigt.»

Paa Rigsforsamlingen vedtoges herom tyende Paragrapher, af hvilke den ene, nemlig den, vi nu skulle omhandle,Grl.s § 105 (Constitutionscomiteens Udkast § 114) er saalydende :

Fordrer State nsTa rv, at Nogen maa afgivesin rørlige eller urørlige Eiendom til offentligt Brug, saa bør han have fuld Erstatningaf Statscassen.

§ 2. Bestemmelsen er ligesom adskillige tilsvarende ifremmede Grundlove saa uheldig affattet, at den tågen efterOrdene forbyder at paalægge Skatter. Thi ved at udskriveSkat tvinger Staten unegtelig Skatteyderne til at afgivederes Eiendom til offentligt Brug. Og vel erholde Skatteyderne gjennem den Beskyttelse og de Tjenester, Statenskaffer sine Borgere, et Vederlag for den Skat, de betale.Men Erstatning i den Forstand, hvori Grl.s § 105 brugerOrdet, faa de ikke, thi derved menes et Vederlag, hvisVærdi er afpasset efter den afgivne Gjenstands. I alt Faldmange Slags Skatter maa imidlertid afpasses efter andreMaalestokke,


I Almindelighed opstaaer der ingen Tvivl om Grændsenmellem Beskatning og Expropriation. Skatterne erlægges ivor Tid som oftest med Penge. Hvad der ved Expropriationfratages Eieren, er i det virkelige Liv altid andre Formuesgjenstande. Nøiagtigt lader Grændsen sig imidlertid ikkebestemme herved.

Paa den ene Side vilde Staten ikke kunne forsvareenhver Udpresning, hvis Gjenstand var Penge, med den Paastand, at den, som Følge heraf kun var Udøvelse af denbeskattende Myndighed. Beskatningens Øiemed er at tilveiebringe de til offentlige Udgifter fornødne Midler ved Bidragenten af alle Samfundets Medlemmer, saalangt deres Evnestrækker sig, eller af enkelte Samfundsclasser, som nydesæregne Fordele af offentlige Indretninger. Disse Bidragmaa imidlertid bestemmes ved almindelige Regler. Paalæg,som rettes umiddelbart til een eller flere Personer eller sigtemod dem, blive Expropriationer, selv om de gaa ud paa atbetale Penge.

Paa den anden Side kan man ikke negte Staten Rettil at udskrive Skatter i andet end Penge. SkattevæsenetsHistorie hjemler den en saadan Ret. Paabud om at ydedet Offentlige andre Gjenstande end Penge bliver, selv omdet gives i Form af almindelig Regel, Expropriation, hvisdet alene rettes til dem, som tilfældigviis eie Gjenstande afdet omhandlede Slags, men Beskatning, hvis Ydelsespligtenbetinges af andre Omstændigheder. Bliver det i Krigstidpaalagt enhver, som eier nogen Hest af en vis Størrelse ogAlder, at levere den til Armeen, maa Staten erstatte densVærdi efter Taxt. Men der er intet til Hinder for, at Statennu som før udskriver Skat i Korn og fordeler den paa Gaardene efter deres Matriculskyld. Følgelig er der heller intettil Hinder for at paalægge Gaardene, hver for sig eller iForening, at levere Heste til det offentlige uden Erstatning.Foreskrives det, at Eierne af de Tomter, der stode til enGade, skulle udrede Udgifterne ved Erhvervelsen af den tilGaden fornødne Grund, saa bliver dette Beskatning, selvom Beløbet fordeles paa Eierne efter Længden af deres


Tomters Gadelinie 1 ). Men paalægges det enhver af dem atafgive den langs hans Tomt liggende Grund, forsaavidt haneier den, saa er Paalægget klarlig Expropriation. Den retteMening er udentvivl, at Paalæg om Afstaaelse altid bliverExpropriation, hvor Gjenstanden er fast Eiendom.

* Derimod bliver Paalægget aldrig Expropriation, nåarYdelsens Gjenstand er menneskeligt Arbeide.

§ 3. Med Bestemmelsen i § 105 har Grundloven ikkesagt og sikkerlig heller ikke villet sige mere end, at derskal betales fuld Erstatning, nåar tvungen Afstaaelse finderSted, selv om Afstaaelsen er paakaldt af Samfundets Tarvog skeer til offentligt Brug.

Navnlig er det klart, at den ikke har opstillet nogenudtømmende Regel om de Betingelser, under hvilke Afstaaelse kan fremtvinges. Antoges det modsatte, vilde Lovgivningen savne Adgang til at paabyde Expropriation tilFordeel for private. Grundloven vilde altsaa have hævetFr. 17 Octbr. 1794 og Fr. 7 Septbr. 1812, § 15. Men saaledes har Grundloven aldrig været forstaaet, og saaledes kanden fornuftigviis ikke forstaaes. Thi det kan være ligesaaberettiget at paabyde Eiendoms Afstaaelse til private som tilStaten. Jvfr. Cap. 38, §§ 4og 5.

Hvis Lovgivningen altsaa bemyndiger en privat Personeller Corporation til i visse Øiemed at tåge fremmed Eiendom efter Taxt, maa man derfor ikke, som enkelte havegjort 2), opfatte Sagen saaledes, at det egentlig er Staten,

x) Sedgwick, Statutory and Constitutional Law, Side 433, jvfr. Rtttti-man, das Nbrdamerikanische Bundesstaatsrecht verglichen mit denEinrichtungen der Schweitz, § 428, hvor han udtaler en modsatMening, men maaskee under en forskjellig factisk Forudsætning.

2) Thi el, das Expropriationsrecht, Side 17, og Griinhut, dasEnteignungsrecht, Side 78—82, hvilke Forfatteres Synspunkt dogikke falder ganske sammen. Griinhut troer, at den franskeExpropriationslov af 3 Mai 1841 § 63 er bygget paa den ovenforbestridte Anskuelse. Men denne Opfatning er neppe grundet.Paiagraphen siger kun, at de private, som have havt Bemyndi-gelse til at udføre et almeennyttigt Anlæg. have samme Expro-priationsret og samme Forpligtelser i den Anledning som denoffentlige Administration.


som tager Eiendommen, men derpaa overdrager den til detprivate Retssubject. Denne Opfatning vilde kun være berettiget, hvis man antog, at Statens Expropriationsret var ensæregen Myndighedsart, et Slags Overeiendom. Men detteer, som vi have seet, en urigtig Forestilling. Den lovgivendeMyndighed indeholder i sig selv tilstrækkelig Hjemmel forStaten til at paalægge den ene Borger at afgive sin Eiendomtil den anden, og nåar den sidste i Henhold hertil forlangerAfstaaelsen, udøver han sin egen Ret, ikke Statens. Dettestiller sig noget dunklere i de Lande, hvor Lovgivningenaltid gjør den privates Berettigelse til at expropriere afhængigaf speciel Bemyndigelse fra den udøvende Magts Side, noget,som ogsaa hos os er den almindelige Regel. Men det virkelige Forhold springer strax i Øinene, hvor Expropriationsbemyndigelsen beroer paa retligt Skjøn, saasom efter Fr.17 Oet. 1794, Lov om Vands Ledning 28 Juli 1824, Bergværkslov 14 Juli 1842, § 20, med Tillægslov af 17 Febr. 1866,samt Love af 17 Juni 1869, § 2, 18 Mai 1876 og 7 Juli 1890 omAfstaaelse af Grund til Gaardsveie paa Landet, eller blot paaBeslutning af en communal Autoritet, som efter Bygningsloven af 19 Mai 1860, § 3, eller Bygningsloven for Christianiaaf 5 Juni 1875, §§ 7 og 15.

Ei heller tør man sige, at Grundloven alene tilladerExpropriation, hvor Eiendomsafstaaelsen er nødvendig tilFremme af et almeennyttigt Foretagende. Expropriation kanogsaa berettiges af rene Retfærdighedshensyn. Exempel herpaa haves i de nysnævnte Love om Ret til at tåge privatVei over anden Mands Eiendom, en Ret, som i FastlandetsLovgivninger erkjendes i meget videre Udstrækning endhos os 1 ).

Allerede af den Grund kan der ikke hos os saaledes som

J) Code Nap. Art. 682—685; den italienske Lovbog, Art. 593—597;den hollandske Lovbog, Art. 715—718, Zuricherlovbogen Art.573—575; Preuss. Landrecht, 1—22,I —22, § 3 og 4; den sachsiske Lov-bog, Art. 345ff., jfr. S tobbe, Handbuch des deutschen Privatrechts,11, 89.


i Nordamerika x ) komme under Domstolenes Paakjendelse,hvorvidt en Expropriationsret, der ved Lov er tillagt enprivat Person, er saa begrundet i Samfundets Tarv, at denbliver forenelig med Constitutionen.

§4. Grl.s § 105 indeholder den Forudsætning, at Eiendomsafstaaelser til offentligt Brug kunne paabydes. Men selvopstiller den intet saadant Paabud. Hvad den befaler, erkun, at fuld Erstatning skal gives, nåar Afstaaelsen finderSted. Man har heller ingen Føie til at antage, at Paragraphen har villet udtale en Regel, hvorefter Borgerne skuldekunne tvinges til at afstaa sin Eiendom i ethvert Tilfælde,hvor det skjønnedes, at Statens Tarv krævede det. Skjønnethører ikke i nogen af sine Bestanddele naturligen hjemmeunder Domstolene 2). Endnu mindre kan det overlades opnævnte Skjønsmænd. Det maa tilhøre Regjeringen, og dennevilde altsaa faa det i sin Magt i ethvert Tilfælde, hvor denfandt, at Statens Tarv krævede Afstaaelse af en vis Gjenstand, uden anden Hjemmel end Grundloven at paalægge denprivate Eier at overlade den til Staten mod fuld Erstatning.Men dette strider mod Grundlovens Princip for Magtfordelingen og kunde derfor ikke antages, medmindre det var udtrykkelig sagt. Ethvert Paalæg om Afstaaelse af Eiendom,om end mod fuld Erstatning, griber ind i den privates Retsomraade. Derfor kan, udenfor de yderligst gaaende Nødstilfælde, saadant Paalæg kun gives ved Lov eller i Kraft afLov. At dette er den rette Opfatning af Grundloven, bestyrkes ved den ovenfor gjengivne § 14 i det Adler-FalsenskeUdkast.

§5. Et andet Spørgsmaal er det, om ikke Pl. 31 Juli1801 medfører en almindelig Bemyndigelse for Kongen til atpaabyde tvungen Afstaaelse af Grund eller Eiendom til offentligt Brug, jvfr. Cap. 35, § 11. Placaten foreskriver, at de i

x) Kent, Commentaries, 11, 340; Redfield the Law of Railways,§ 63, Note 2; Sedgwick, Side 446—450, Noten; Rrittimann,§ 530.

2) Jvfr, dog Brandt, Tingsret, anden Udgave, Bide 75.


Fr. om Veivæsenet i Danmark af 13 Dec. 1793 (§§ 14 og 16)om Lændsers Indretning i Fr. 17 Oet. 1794 og om Lodsmærkers Anlæg i Fr. 22 Nov. 1799 opstillede Regler skullekomme til Anvendelse i ethvert Tilfælde, hvor der til LandetsForsvar eller offentlige Foranstaltningers Fremme behøvesAfstaaelse af nogen Grund eller Eiendom, og den siger, atdette foreskrives for at afværge Tvistigheder og modvilligeNegtelser «i lignende. Tilfælde saasom ved Skandsers Anlæg«eller Udvidelse, Telegraphers Oprettelse og deslige.» De ihine Forordninger opstillede Regler gaa ud paa, at Eierneskulle være pligtige til at udlevere Grund mod at erholdebillig Erstatning. Placatens Hensigt var imidlertid egentligat udtale denne Erstatningspligt som ufravigeligt Princip, ikkeat bestemme, hvorledes Afstaaelsen skulde paabydes. Placatenvar vistnok bygget paa den Forudsætning, at Retten til atbestemme, i hvilke Tilfælde Expropriation skulde finde Sted,var hos Kongen; men denne Forudsætning bør rettest anseesbortfaldt med Enevældet. Herom har der dog været forskjellige Meninger. Da der skulde anlægges elektriske Telegrapherfor Statens Regning, ansaa Kongen det nødvendigt at faasærskilt Bemyndigelse af den lovgivende Magt til at tågeden fornødne Grund efter Taxt, see Lov 31 Juli 1854. Ligeledes antog den kongelige Commission, der udarbeidede Lovenaf 13 Oet. 1857 om Fængselsvæsenet, at Grund til Fængselsbygninger ei kunde exproprieres uden i Kraft af lignendesærskilt Bestemmelse 1 ). Paa den anden Side antog Indredepartementet i sit Foredrag angaaende Istandbringelsen afLov 31 Mai 1848, at den i Placaten af 31 Juli 1801 indeholdte almindelige Forskrift om Expropriation af Grund tiltil Fordeel for offentlige Foranstaltninger gik videre endGrl.s § 105 og indeholdt al fornøden Hjemmel til at iværksætte saadanne 2), og desuden har Loven af 10 Mai 1860, §5, første Led, bestemt forudsat, at Placaten hjemler KongenMyndighed til at paabyde Afstaaelse af Grund «til Skandser

0 Storth. Forh. 1857, IV, No. 11, Side 149.2) Storth, Forh. 1848, 111, No. 54, Side 9.


med videre». I Skrivelse af i Febr. 1858 har Justitsdepartementet anseet Bestemmelsen anvendelig paa Exerceerpladse.Saa langt maa man vel ogsaa paa Grund af sidstnævnte Lovkunne gaa 1). Derimod kan hverken Stat eller Commune tågeGrund til Tomt for ny Kirke, medmindre denne lægges paaGrund, som med Hjemmel af Lov 24 Sept. 1851, § 3, exproprieres til Anlæg af Kirkegaard, see Dept. Skr. 17 Febr. 1864og 9 Oet. 1865.

§ 6. Enhver, der maa afgive nogen Eiendomsgjenstandtil offentligt Brug, skal efter Grundlovens Ord have fuld Erstatning. At Lovgivningen kan give nærmere Regler herom,er ikke sagt i vor Grl.s § 105, saaledes som i den preussiske§9. Vi skulle nu undersøge, hvilken Begrændsning dettemedfører for den lovgivende Magt.

Af hvem og i hvilke Former Erstatningen skal fastsættes, maa nødvendigviis være bestemt ved Lov. Efter deni 1814 gjældende og endnu bestaaende Regel skeer det- vedSkjøn, afgivet efter særskilt Granskning af hvert enkelt Tilfælde i judicielle Former, altsaa under Domstolenes Controlog saaledes, at Parterne faa Anledning til at varetage sitTarv. At denne Fremgangsmaade i Almindelighed bør bruges, tør vel betragtes som Grundlovens Forudsætning. Lovgivningen vilde saaledes ikke kunne forbeholde Storthingetat bestemme Erstatningen ved særskilt Beslutning for hvertenkelt Tilfælde. Ei heller vil Lovgivningen for alle ellerendog de fleste Tilfælde, hvori Erstatning grundlovsmæssigskyldes den, hvem en Formuesgjenstand fratages, kunne fastsætte Erstatningen gjennem en almindelig Regel, hvis An

x ) Jvfr. Brandt, Tingsret, Side 74. I Danmark, hvis Grl.s § 82udtrykkelig siger, at Expropriation kan finde Sted ifølge Lov, erdet antaget, at Placaten af 1801 alene kan anvendes i de der sær-ligt nævnte eller dog virkeligt analoge Tilfælde, see Ministerial-skrivelser af 15 Juni 1852, 4 Sept. 1854, 15 Dec. 1855 og 23 Januar1858. I Østerrige synes man at have løst et lignende Spørgsmaalpaa samme Maade, Grtin h u t, das Enteignungsrecht, Side 96.Derimod antages det i Preussen, at dets Grl. § 9 ikke har berøvetKongen den almindelige Expropriationsbemyndigelse, som førtilkom ham, see Forster, Preussisches Privatrecht, 11, 143.


vendelse paa hvert enkelt Tilfælde bliver et simpelt Regnestykke. Et Vidnesbyrd herom har man i Lov 20 Sept. 1845angaaende Ophævelse af Fisketienden. Den bestemte vel i§ 2, at de da ansatte Præster i Erstatning for den Tiende,Loven fratog dem, skulde have to Trediedele af det Beløb,Indtægterne af Fisketienden havde udgjort i Gjennemsnit forde sidste 20 Aar Men Lovgivningen ansaa sig ikke berettiget til at opstille dette som andet end et Tilbud. I Lovens§ 5 forbeholdtes det udtrykkelig! de Præster, som ikke vil lemodtage det, at kræve Erstatning efter Skjøn 1).

Den Sætning, at Erstatningens Størrelse maa afgjøresved retligt Skjøn, bør dog ei opstilles som undtagelsesfri.Fuldt begrundet er den egentlig kun, hvor den Værdi, somskal erstattes, alene lader sig udfinde derved, at AfstaaelsensGjenstand i hvert enkelt Tilfælde undergives særskilt Granskning. Men dette er ikke altid Tilfældet, f. Ex. hvis Gjenstandens Værdi blot beror derpaa, at den afkaster en uforanderlig aarlig Indtægt. I saa Fald kan der ingen Indvending gjøres mod en Lov, som bestemmer Erstatning til etBeløb ligt Indtægten, capitaliseret efter den almindelige Erstatningsrentefod. Ere de Tilfælde, hvori Erstatning skalydes, saa eensartede, at særskilt Undersøgelse af hvert enkeltTilfælde er overflødig, saa er det endog overveiende Grundtil at fastsætte en almindelig Erstatningsregel. Thi uden attale om, at de retlige Skjøn ofte ere langt fra at træffe Sandheden, medfører denne Afgjørelsesmaade uundgaaeligen, atErstatningen bliver temmelig forskjellig tilmaalt, nåar Skjønnet afgives af forskjellige Mænd, hvilket just i Tilfælde afden omhandlede Beskaffenhed gjør et stødende Indtryk. SeeLoven om Postvæsenet af 3 Mai 1871, § 9, som bestemte, atden vedkommende Tjenestemand tilkommende Erstatning skuldeansættes efter Gjennemsnittet af hans Indtægter for de sidstetre Aar. Loven om Maal og Vægt af 22de Mai 1875, § 44>opstiller sidste 5 Aars Indtægt som Maalestok. Loven om

x) Storth. Forh, 1845, VIII, 134, sammenholdt med 11, No. 12, £ide35—36.


Indlosning af Brændevinsrettigheder 1 Mai 1880, § 3, bestemmer, at Erstatningen i Almindelighed skal fastsættes efterGjennemsnittet af den Indtægt, Rettigheden har kastet af sigi de tre sidste Aar, dog saaledes at Skjønsmændene kunnegjøre Forandring heri, dersom Indtægten af særegne Grundei disse Aar har været storre eller mindre, end den i Fremtiden antages at ville blive.

§ 7. Overlader Lovgivningen Erstatningens Afgjørelsetil retligt Skjøn, kan den ikke derved have tabt al Adgangtil at foreskrive Regler, efter hvilke de sagkyndige Mændskulle fastsætte Beløbet. Herom kan der ingen Tvivl opkastes, forsaavidt Reglerne gaa ud paa at forhøie Erstatningen,see f. Ex. Bygningsloven for Christiania af 5 Juni 1875, § 10,Vasdragslov 1 Juli 1887, § 66. Ved dette Slags Skjøn erder imidlertid Fare ikke blot for, at Erstatningen skal blivesat for lavt. Under Indflydelsen af det stærkt berettigedeKrav, Eieren har paa fuldkommen tilstrækkelig Godtgjørelse,fastsætte Skjønsmændene den ofte overdrevent høit. Menom end Samfundet skylder den enkelte Mand, som maa afgivesin Eiendom til et almennyttigt Foretagende, fuld Erstatning,saa skal han dog ikke beriges paa dets Bekostning. Bliver*ået Sædvane, at Erstatningsummerne fastsættes altfor høit,saa fordyres og hæmmes dette Slags Foretagender til storSkade for Samfundet. Ved Lov at forebygge, at Erstatningsummen sættes for høit, er vistnok i mange Tilfælde umuligtuden paa den anden Side at binde Skjønsmændene altforstærkt. Nogen Hindring kan dog Lovgivningen i alt Fald ivisse Retninger opstille, og til at gjøre det saa langt skeekan, maa den have Adgang. Men forsaavidt deslige Bestemmelser i enkelte Tilfælde klarligen lede til, at Eieren ikkefaaer fuld Erstatning, saa maa de staa tilbage for Grl.s §105 og følgelig negtes Anvendelse i det forekommende Tilfælde. Andet kan hverken grundlovmæssigen eller fornuftigviis have været den lovgivende Magts Hensigt med Bestemmelserne. Rigtigheden af denne Lære bestyrkes ved nysnævnte Lov af 1 Mai 1880

§ 8. Erstatningen maa i Almindelighed ydes i Penge.Dette nyder af Sagens Natur, thi ellers vilde det stille sig


altfor usikkert, om Eieren blev ligesaa vei tjent med denGjenstand, han modtog, som med den, han afstod. At denneRegel har foresvævet Grundlovens Forfattere, antydes derved,at § 105 tillægger Eierne Erstatning af Statscassen.

Ligeledes maa i Almindelighed Erstatningen bestemmestil en Pengesum, som skal erlægges en Gang for alle.

Ingen af disse Regler gjælder dog undtagelsesfrit. I visseTilfælde kan Eieren øiensynlig være lige saa godt tjent meden anden Gjenstand som med Penge. Dette er navnlig Tilfældet, nåar han i Stedet for et Grundstykke faaer et andettilstødende eller nærbeliggende, der, nåar Hensyn tåges baadetil dets Størrelse og Godhed, er ligesaa værdifuldt som detafstaaede eller, som Vasdragslov af 1 Juli 1887, § 26, siger,skjønnes for Eieren at være af lige Brugbarhed og Værdi.Antog man, at Grl.s § 105 forbød at paatvinge Eieren saadant Vederlag, saa kunde Lovgivningen ikke paabyde Udskiftning af Jord, som ligger i Teigebytte (Arrondissement),hvilket dog er skeet ikke alene hos os ved Lovene af 17Aug. 1821, § 6, 12 Oet. 1857, § 1 b, samt 13 Marts 1882,§2 b, men ogsaa i andre Lande. Ei heller kunde Lovgivningen paabyde Omregulering af Tomterne i afbrændte Qvartaler, see Bygningsloven for Bergen af 28 Sept. 1857, § 7 «,Christiania af 8 Juni 1858, § 17 (nu ophævet ved Lov 5 Juni1875), Bygningsloven for Throndhjem 12 Juni 1869, § 8, ogfor de øvrige Byer af 19 Mai 1860, § 1, jvfr. Veiloven af28 Juli 1824 og 15 Sept. 1851, begges § 26, som paalæggeEierne af den ved en Veiomlægning afgivne Grund at tåge dengamle Vei i Afdrag paa Erstatningen, samt Love om Afstaaelseaf Grund til Gaardsveie paa Landet 17 Juni 1869 og 7 Juli1890, §2. Udskiftningsloven 13 Marts 1882, §§ 44, 45, 53, samt89—93 aabne en udstrakt Adgang til at afløse stedsevarendeBrugsrettigheder over Jord mod Erstatning i Eiendomsgrund,og det ikke alene under, men ogsaa udenfor Udskiftning.

Ei heller kan det være Lovgivningen formeent at bestemme, at Erstatningen skal fastsættes til en aarlig Afgift,hvor Omstændighederne gjør dette hensigtsmæssigt, navnlignåar det er muligt, at Exproprianten igjen vil opgive Eiendommen, jvfr. Lov om Vands Ledning over fremmed Grund



af 28 Juli 1824, § 4, og Vasdragslov 1 Juli 1887, §§ 15, 33og 49. Bergværkslov 14 Juli 1842, §§ 18—20 forbeholderligesom Vasdragslovens § 33 Grundeieren Valget mellem aarlig Afgift og Erstatning engang for alle. Jvfr. Lov om Indlosning af Brændevinsret 1 Mai 1880, § 1.

§ 9. Eieren skal have fuld Erstatning.Hvad der skal godtgjøres ham, er altsaa for det første

den Værdi, selve Afstaaelsens Gjenstand har i Handel ogVandel. Den blotto Affectionsværdi, Gjenstanden maatte havefor den Person, hvem den paa Afstaaelsestiden tilhører, kanikke kræves erstattet.

Ved Afstaaelsen af sin Eiendom kan Eieren undertidenlide Tab, som han ikke faaer godtgjort blot ved at erholdedennes Værdi. Han kan f. Ex. blive nødt til at flytte ud afsit Huus i Utide eller til at træffe Forfoininger for at kunnefortsætte sin Bedrift. Det er overhovedet muligt, at dennesBeskaffenhed, den tagne Grunds Beliggenhed i Forhold tilEierens øvrige Eiendomme og hans personlige Egenskabertilsammentagne danne Betingelser for en Virksomhed, somhverken kan fortsættes andetsteds eller følge Eiendommen ien ny Besidders Haand og derfor ikke tåges i Betragtningved Fastsættelse af Eiendommens Salgsværdi.

I Tydskland antoges i Almindelighed, at ogsaa detteSlags Tab, eller hvad man der kaldte den subjective ellerpersonlige Skade, skulde erstattes, og det hvad enten denbestod i damnum emergens eller lucrum cessans *). Hertil synesflere fremmede Love at have sluttet sig, saaledes den preussiske Landret, I, 11, § 9, den badenske Expropriationslov af28 Aug. 1835, §§ 24 og 26, samt den schweitzerske af 1Mai 1850, § 3, som siger, at Eieren skal have Erstatningfor ethvert Tab, han uden egen Skyld lider ved Expropriationen. Den danske Jernbanelov af 5 Marts 1845, § 12,giver Eieren Erstatning for ethvert særligt Tab udenfor Grandens Værdi, han maatte lide ved dennes Afstaaelse. Sætningen er vistnok i sine practiske Følger meget betænkelig, idet

x) Grim h u t i Conrads Handworterbuch, 111, 260.


den let leder til, at Erstatningen forhoies ud over alle rimelige Grændser. Ved Istandbringelsen af den nye preussiskeExpropriationslov af 11 Juni 1874 negtede man derfor atgive den almindelige Lovhjemmel. Som Exempel paa denUrimelighed, hvortil den kunde lede, nævner man, at Staten,nåar den ved en skyndsom Mobilisering af Hæren nødes tilat expropriere de for Krigstjenesten brugbare Heste, ifølgedet opstillede Princip skulde erstatte Eieren ikke alene denVærdi, Dyrene have, da de bleve tagne, men ogsaa det Tab,Eieren vilde lide ved at maatte undvære dem i sin Næringsvei. Man vilde her, saavelsom i mange andre Anvendelseraf Principet, komme ind paa et aldeles übestemmeligt Erstatningskrav l)* Den svenske Expropriationslov af 14 April 1866,§ 13, omtaler heller ikke, at Eieren skal have anden Erstatning end for Jorden.

Imidlertid er det vel klart, at Lovgivningen ved i ethvertTilfælde at negte Erstatning for disse Slags Tab vilde gaafor vidt, især hos os, hvis Grundlov ikke som den preussiskeforbeholder den lovgivende Magt Adgang til at træffe hvilke-,somhelst Bestemmelser om Erstatningens Størrelse. For detførste er man nok overalt enig om, at Eieren maa have enSum, som er saameget større end den afstaaede EiendomsVærdi, at Udgifterne ved at erhverve en ny Eiendom afsamme Slags derved blive dækkede. Dette fastsættes udtrykkeligt i den preussiske Lov af 11 Juni 1874, § 10, samt denengelske Parliamentsact 7 & 8 Viet. Cap. 18, § 80, og antages i Frankrige uden udtrykkelig Lovhjemmel 2), thi, sigerman, ellers vilde Eieren, om man efter Taxt fratog ham ogsaa den Eiendom, han havde kjøbt for en tidligere erholdtExpropriationssum, lide Tab og ved en Række af successiveExpropriationer tilsidst ganske forarmes. Der kan ogsaatænkes andre Tilfælde, hvor Eierens Krav paa Erstatning udiover den afstaaede Eiendoms Værdi er ligesaa berettiget,,

*) Båhr und Langerhans, das Gesetz iiber die Enteignungmit Erlåuterungen, Side 29—40, meddeler udførlige Oplysningerom Forhandlingerne angaaende Lovbestemmelsen.

2) Dalloz. Répertoire, Artikelen Expropriation, No. 582.


f. Ex. hvis man fratager ham en Pakbod eller Tomt, hvorhan har oplagt en Mængde Varer, som ere kostbare at flytte.Hos os er i visse Anvendelser og med en vis Begrændsningdet Princip anerkjendt, at Eieren skal have Erstatning formere end den afstaaede Eiendoms Værdi, see Jernbanelov 12Aug. 1848, § 6, og Bygningsloven for Christiania af 5 Juni1875, § 10, som bestemme, at Erstatningsummen for Bygninger skal forøges med eet Aars Huusleie. Disse Forskriftermaa anvendes analogisk i andre Tilfælde, hvor det findes retfærdigt. Men Tabet maa være en sikker og nærliggendeFølge af den tvungne Afstaaelse.

§ 10. Hvis der af en Eiendom blot tåges et Stykke,saa kan det træffe, at dette faaer mindre Værdi som særskiltEiendom end som Deel af den hele. I saa Fald maa denstørre Væfdi erstattes.

Det kan fremdeles hænde, at det Stykke, der levnesEieren, ved Expropriationen bliver enten mindre eller mereværd. Herved opstaaer de to Spørgsmaal, hvorvidt i førsteFald ogsaa dette Tab skal erstattes Eieren, og hvorvidt isidste Fald den vundne Fordeel skal bringes til Afdrag iden ham forovrigt tilkommende Erstatning. Herom maa manopstille samme Regler, hvad enten der kun tåges en Deelaf et Matrikulnummer, eller der tåges et heelt Matrikulnummer, som staaer i saadan Forbindelse med andre Matrikulnummere tilhørende samme Eier, at de i Forening ere mereværd end hver for sig 1).

Begge ovenfor nævnte Spørgsmaal vilde være at besvarebekræftende, hvis man kunde antage, at den samlede Erstatning altid maatte sættes lige med Forskjellen mellem, hvadden hele Eiendom var værd før Afstaaelsen, og hvad Eierenefter denne Begivenhed kuiuh faa for den ham levnede Rest.Dette er foreskrevet i den italienske Expropriationslov af25 Juni 1865, § 40. Men ligesom denne Regel endog derkun gjælder med enkelte Afændringer, saaledes vilde den

') C. Hansteen har i en Høiesteretsvotering i Retstidénden for1891, Sida 573—574, udtalt en modsat Anskuelse.


strengt gjennemført lede til visse aldeles uantagelige Resultater.

Vi skulle først omhandle, hvorvidt Eieren kan kræveGodtgjørelse for den Værdiforringelse, som rammer den hamlevnede Deel af Eiendommen. Denne Godtgjørelse pleierman at kalde Ulempe erstatning.

§ 11. Klarest stiller Sagen sig, hvis den Ulempe, sombevirker Værdiforringelsen, er materiet. Tabet maa da altiderstattes. Dette gjælder øiensynligt, nåar Ulempen opkommer allerede ved Eiendommens Deling, altsaa ved selve Ex"propriationen, f. Ex. hvis den levnede Eiendom bliver mindrevel afrundet og derved mindre skikket for sin Bestemmelse,være sig som Byggetomt eller som Jordbrug. Men detsamme maa ogsaa gjælde, nåar der paa det exproprieredeStykke f. Ex. skal opføres en Jordbanke, som enten gjørAdkomsten til den tilbageblevne Eiendom besværligere ellerskjæmmer Udsigten fra Eierens Vaaningshuus, eller hvisdette ved Anlæggets Drift kommer til at lide af Rog, Rystelseeller Larm. Herom ere alle enige, hvis Ulempen er saastor, at efter gjældende Lov ingen behøver at taale den afsin Nabo.

§ 12. I modsat Fald er Spørgsmaalet omtvistet. Thiman kan da tænke sig, at andre tilstødende Eiendommekomme til at lide af samme Ulempe i lige eller endog i høiereGrad uden at kunne kræve Erstatning derfor, idet de ikkehave afgivet Grund til Anlægget. At nogle af dem, somkomme til at føle Ulempen, maa afstaa Grund til det Anlæg,hvorfra det hører, bør, er det sagt, ikke stille dem underbedre retlige Vilkaar. Thi denne Omstændighed er en blotog bar Tilfældighed. Expropriationen er her ikke UlempensAarsag, men blot dens Foranledning 1). Det samme maatteda ogsaa antages om andre legale Eiendomsbyrder, nemligom de Indskrænkninger, Lovgivningen gjør i Eierens Raadighed over hans faste Eiendom enten til Fordeel for Naboerneeller for et tilstødende offentligt Anlæg, f. Ex. Forbudenemod at opføre G-j ærde nærmere end 1 Alen, Bygning nær

x) Grunhut, das Enteignungsrecht, Side 105.


mere end 3 Alen eller Krudtmøller o. desl, nærmere end1000 Alen fra offentlig Landevei, see Veilovene af 15 Sept.1851, § 19, og 12 Oet. 1857, § 6, samt Loven om ildsfarligeIndretninger af 3 Mai 1871, § 1, endvidere de i Jernbaneloven af 7 Sept. 1854, §3, indeholdte Forbud. Er Jernbanenbygget udenfor, men langsmed den lidende Eiendom, kanEieren ikke kræve Erstatning, fordi han nu ikke maa foretage de der forbudte Udgravninger. Følgelig kan han, sigerman, ingen Erstatning faa, om Jernbanen er lagt tvertoverhans Denne Sætning er i det hele antagen i denfranske og belgiske Retspraxis 1) og udtrykkelig opstillet iden italienske Expropriationslov af 25 Juli 1865, § 46. Denmodsatte Regel er antagen i England og Nordamerika 2) ogi Danmark, Lov 5 Marts 1845, § 12. sfDen er sikkerlig denrette, selvfølgelig forudsat, at Eiendommens Salgsværdi virkelig er formindsket ved det nye Naboskab, den ved Expropriationen har faaet. Jo bedre en Eiendom er afrundet,desto friere er den under iøvrigt lige Omstændigheder forde af Naboforholdet frydende Ulemper, Kommer den Deelaf Eiendommen, som levnes Eieren, ved Expropriationentil at lide af dette Slags Ulemper i større Grad end før,saa kan hans Ret til Erstatning umulig bortfalde derved,at han tidligere har været og fremdeles i samme Udstrækning er udsat for lignende Ulemper fra sine .øvrige NaboersSide. Tåges en Grund, tilhørende Eieren af et Huus, somhan beholder, saa taber han ikke blot Grunden, men ogsaaSikkerheden for, at den mod hans Villie bebygges til Skadefor hans Udsigt. Saadan Sikkerhed har ikke den, der opforer sit Huus lige ind ved Naboens Grændse. Det er derfor fuldkommen retfærdigt, at den første faaer Erstatning

x) Defooz, droit administratif Belge, 11, 665, som dog viser, at Er-statning tilstaaes for visse sværere Eiendomsbyrder.

2) Re df i eld, the Law of Railways, § 74, Note 11. Den preussiske Lovhar ikke udtrykkelig afgjort Spørgsmaalet. Under Forhandlingerneom dens Istandbringelse forudsatte Regjeringens Commissær, atdisse saakaldte legale Servituter ikke skulde erstattes; Båhr undLang er hans, Side 29 øverst.


for den Udsigt, der gaacr til Spilde ved det Anlæg, for hvisSkyld Expropriationen skeer, medens den anden, nåar haningen Grund afgiver, selv bliver ved Skaden. Dette harnok altid været antaget i vor Retspraxis. Veiloven af 15 Sept.1851, § 26, og Loven om Afstaaelse af Grund til privateVeie paa Landet af 17 Juni 1869, § 2, medføre eller bestemme ligefrem, at der ved Fastsættelse af Erstatning forAfstaaelse af Grund til offentlig Vei skal tåges Hensyn til,hvorvidt den tilbagéblevne Eiendom derved bliver betyngetmed større Gjærdehold. Jvfr. Høiesteretsdom af 24 Febr.1855 x), hvorefter de, der maa afgive Grund til Vei, skullehave Erstatning for den Indskrænkning, de ved Veianlæggetlide i sin Raadighed over Grunden mellem Veigrøften ogGjærdet.

§ 13. Den tilbagéblevne Deel af Eiendommen kan veddet Foretagende, for hvis Skyld Expropriationen er skeet,lide Værdiforringelse af andre Grunde end de nys omhandlede. Dette finder Sted i ethvert Tilfælde, hvor Foretagendet bevirker, at en Eiendommen før tilfaldende Indtægt ophører.

Man maa her fastholde, at selve Expropriationen, detAnlæg, for hvis Skyld den skeer, og dette Anlægs Drift ereLed af et og samme Foretagende, en fortsat Handling. NaarLovgivningen tillader nogen at tåge fremmed Grund modErstatning, er det just af Hensyn til den særlige Brug, hanvil gjøre af samme. Det strider derfor ganske mod SagensNatur at fastsætte Erstatningen uden at tåge Hensyn til densnye Anvendelse og dennes Virkning paa Værdien af dentilbagéblevne Eiendom. Bevirker Foretagendet, at dennetaber en Indtægt, saa kan ikke Eieren med Sandhed sigesat faa fuld Erstatning, medmindre dette Tab godtgjøres ham.Følgerigtigst er det ogsaa her at ansee Erstatningspligtenbegrundet allerede ved den Kjendsgjerning, at Indtægtennødvendig vil gaa tabt ved Foretagendet, selv om der eren nærmere eller fjernere Mulighed for, at det samme kunde

l) Retstid, 1855, Side 263—272.

56 Cap. 59. Statens Eropriationsmyndighed.

bevirkes ogsaa paa andre JNider. Ganske ud af Betragtning tør saadanne Omstændieder vistnok ikke sættes, menderes Virkning kan strengt iget ikke blive mere, end atErstatningen formindskes i eGrad, der svarer til Indtægtens Usikkerhed. Den her forirede Sætning kan vistnok ikkestrækkes til det yderste. H nogen, der paa sin Eiendomholder Værtshuus eller Skyd&tion, maa afgive Grund til enJernbane, som med fuld Sikktied forudsees at ville odelæggehans Bedrift, ere vistnok a enige om, at han ei kan faaErstatning for dette Indtæ<tab. Hvis den, der har Huusog Udsalgssted til en Gade, a afgive Grund til en paralleltløbende ny Gade, der øienalig vil drage Færselen bortfra den ældre, kan han ikl faa Erstatning for det Tab iVærdi, hans Huus lider dæd, at det nu bliver mindreskikket til Handelsgaard. ii en Forandring i FærselensRetning og Styrke kan let virkes paa mange andre Maader end netop ved at lægge Ge over hans Grund. I Lighedhermed antages, at en Lanéndom, der maa afgive Grundtil en Vei, som skaffer den Diicurrenter i Melkesalg til enBy- eller Fabrikbefolkning, ke kan kræve Erstatning fordet Tab af Indtægt, den hæd maatte lide. Endog i England, hvor man dog ellers det hele tåget synes villig tilat indrømme Eieren Erstatig i det videste Omfang, erkjendes det, at et ved ABgget tilfældigviis foranledigetTab ei kan kræves erstattet

Løsningen af de ovenfoexempelviis nævnte Spørgsmaalvil som oftest være retfæn;gjort allerede derved, at saadanne Indtægtstab ikke mede nogen virkelig Formindskelse

x) Ho dg es, on the Law of Rways, Side 214—216 og 235, Note b.I Nordamerika læres det, arieren skal have Erstatning for detBeløb, hvormed den ham leede Eiendoms Værdi er formindsket,og ved at bestemme dette Bb skal der tåges Hensyn til enhverOmstændighed, som efter {ens Natur maa skade Eiendommen,saasom større Besvær i Adhst til Eiendommen, større Besvær iat drive Forretning paa dcc, forøget Fare for Ild, Forøgelse idens Udgifter og deslige, n at Eieren ingen Erstatning skalhave for blot mulige eller ær fjerne Tab, Sedgwick, Constitu-tional and Statutory Law, S 466, Noten.


af den tilbagéblevne Eiendoms Værdi. Men selv hvor detteundtagelsesviis skjønnes at være Tilfældet, er det vanskeligtat indrømme Erstatningspligt. Man tænke sig blot, hvorhendet vilde føre, om • Skjønsmændene erkjendtes berettigedetil at forhøie Erstatningen for Grund afgiven af Kjørselsbøndertil en Jernbane, fordi den vilde berøve dem Kjørselen og dendermed forbundne Indtægt.

I vor Retspraxis synes der at være liden Tilboielighedtil at indrømme Erstatning for det Tab af Indtægter, dentilbagéblevne Deel af Eiendommen lider paa anden Maadeend derved, at den paaføres udvortes Ulemper eller nyelegale Byrder. Denne Retsopfatning er især kommen tilsynei en Høiesteretsdom af 1 Mai 1857 x). I den Borregaard tilhørende Deel af Glommens Elveleie nedenfor Sarpfossenfandtes en Klippe (Helgebystenen), paa hvilken meget af deti Elven slupne Tømmer led Skade. Paa begge de tilstødendeEiendomme, Hafslund og Borregaard, havde Eierne udennogen Overeenskomst med Trælasteierne bygget Render, ihvilke Trælast mod Afgift blev flødet ned forbi Helgebystenen. Af disse Render var Borregaards den korteste, billigste og mest benyttede. Afgiften faldt temmelig trykkendefor Trælasteierne. De erhvervede derfor Bemyndigelse tilat expropriere og bortminere Helgebystenen, men mødtes afBorregaards Eier med den Paastand, at der ved Fastsættelsen af den ham tilkommende Erstatning skulde tågesHensyn til det betydelige Tab af Indtægt, han kom til atlide derved, at Bortmineringen vilde gjøre hans Rende overflødig. Denne Paastand blev af Høiesteret forkastet, dogunder stærk Dissents. Den Omstændighed, at Ulempenrammede ikke blot Borregaard, men ogsaa Hafslund, kundeikke mere, end hvor legale Eiendomsbyrder opstaa vedForetagendet, tilintetgjøre Erstatningspligten. Hoiesteretsdommen er neppe heller bygget paa den modsatte Anskuelse. Allerede efter den stadfæstede Overretsdom og endmere efter de under Voteringen i Høiesteret faldne Ytringer

x) Retstidénden 1857, Side 342—352.


lader det til, at Erstatningen vilde være bleven negtet, selvom Hafslund og Borregaard havde havt samme Eier ogHelgebystenen altsaa nødvendigen maatte have tilhørt deneneste, som kunde anlægge Tommerrende. Det paaberaabtesnemlig vel, at «Trælasteierne kunde lade sit Tømmer gaagjennem Hafslunds Rende, men tillige, at de kunde lade detskjære ved de ovenfor Sarpfossen liggende Brug, og at deoverhovedet ikke vare pligtige til at benytte BorregaardsRende. Om Sagen vilde have faaet samme Udfald, hvisTømmerrenden havde været en gammel Indretning og Afgiften af samme Borregaards væsentligste Indtægt, saaledes atdenne gjennem længere Tid havde bestemt EiendommensSalgsværdi, turde være tvivlsomt.

Vasdragsloven af 1 Juli 1887, § 25, der nu afgiver Regelen om, hvad der i saadant Tilfælde skal erstattes, brugerUdtryk, som nærmest lede Tanken hen paa en videregaaendeErstatningspligt. At de ere valgte i denne Hensigt, sigesdog ikke i Lovens Forarbeider.

Vil man opretholde den ved hiin Høiesteretsdom antagneRegel, saa kan en Eier, der maa afgive Grund til ny offentlig Vei ikke forlange Erstatning, fordi denne Vei gjør enham tilhørende privat Vei eller Bro overflødig og berøverham den Indtægt, han har havt ved at tåge Afgift for densBenyttelse. Under Behandlingen af Sporgsmaalene om Indkjob af Nitsund og Lersund Broer synes man dog at væregaaet ud fra den modsatte Mening l). Denne har ogsaavundet Indgang i den danske Retspraxis, see dansk Høiesteretsdom af 9 Febr. 1859. Taper det Offentlige netop elleri det væsentlige den Strækning, som før er bleven benyttettil privat Vei, saa vilde Eierens Ret til at kræve Erstatningfor Indtægtstabet heller ikke blive betvivlet hos os.

§ 14. Vi skulle nu vende os til det andet af de ovenfor omtalte Tilfælde, nemlig at den Eieren levnede Deel afEiendommen faaer forøget Værdi ved det Anlæg, hvortilhan maa afgive Grund.

') Storth. Forh. 1873, VI, 0. No. 23, Side 34.


Hvorvidt en saadan Værdiforøgelse kan bringes i Afdragpaa den Erstatningssum, Eieren skal have for Afstaaelsen,er et meget omtvistet Spørgsmaal ). Den franske Lov af12 Sept. 1807, som har dannet Forbilledet for de fleste Landesnugjældende Expropriationslove, bestemte i § 54, at saadanAfkortning kunde finde Sted, og baade i Frankrige og Belgien har det altid været antaget, at denne Bestemmelse ikkeblev ophævet ved det franske Charte af 1814, § 10, ellerden belgiske Grundlovs § 11, der begge opstille sammePrincip, som vor Grundlovs § 105. Den nugjældende franskeExpropriationslov af 3 Mai 1841, § 51, og den italienske af2x Juni 1865, § 41, foreskrive, at saadant Afdrag skal findeSted for enhver umiddelbar og særlig Fordeel, som vedAnlægget tilflyder den tilbagéblevne Deel af Eiendommen.I Almindelighed antages det ogsaa i Nordamerika, at Afdragkan tinde Sted. Ligeledes ,<skal dette være Tilfældet i dendanske Retsbrug. I Tydskland er den modsatte Anskuelsebleven herskende, thi saavel den nugjældende preussiskeLov af 11 Juli 1874 som de øvrige tydske Expropriationslove tillægge paa et Par Undtagelser nær Eieren Erstatninguden saadan- Afkortning. Schweitzerforbundets Expropriationslov af 1 Mai 1850 tillader kun Afkortning, hvor Afstaaelse af en Deel af Eiendommen foranlediger, at denøvrigt Deel bliver fri for en Byrde. I tre af de nordamerikanske Fristater forbyde Grundlovene übetinget ethvert Afdrag 2). Hverken i den engelske Lovgivning eller Literaturfindes der, saavidt vides, Spor til, at saadant gjøres elleransees tilladeligt.

Til Støtte for at negte Afdrag 3) paaberaaber man sig

x) Dette Spørgsmaal er nærmere behandlet i en Afhandling «Om«Erstatning for tvungne Grundafstaaelser til Gader og offentligecPladse samt for den ved Reguleringen fremkomne Indskrænkning*i Eierens Ret til at bebygge sin Grund», Retstidénden for 1879,Side 717 —754, til hvilken Afhandling der i det hele henvises.

2) Grl. for Alabama, XIII, § 5; Jowa, I, § 18; Ohio, I, § 19.3) Bahr und Langerhans, Side 44—48, og Rohland, zur Theorie

und Praxis des Enteignungsrechts, Side 81 ff., samt den der nævnteLiteratur.

Cap. 59. Statens Expropriationsmyndighed.60

for det første, at Erstatningen altid maa gives i Penge.Men denne Regel gjælder, som ovenfor viist, ikke übetinget,og i det her omhandlede Tilfælde bortfalder dens Grundaldeles. Det er nemlig klart, at Eieren er lige tjent medden formindskede som med den oprindelige Eiendom, nåarFormindskelsen ikke medfører nogen Værdiforringelse.

Dernest negtes det, at de naturlige Betingelser for enCompensation af Tab og Fordeel her er tilstede. Hiintrammer Eieren strax, nemlig ved selve Afstaaelsen, Fordelenkommer ham først til Gode ved Anlæggets Istandbringelseeller endog først ved dets Drift, altsaa i Fremtiden og efterhaanden. Havde Eieren overhovedet nogen naturlig Forpligtelse til at betale for disse fremtidige og ofte usikre Fordele, saa kunde dog Pligten dertil først opstaa, nåar ogforsaavidt han virkelig høstede dem. Men nogen saadanForpligtelse existerer ikke. Eieren kan være forpligtet tilat betale Omkostninger, anvendte paa en Gjenstand, somtilhører ham og forbliver hans Eiendom, men ikke nåar deanvendes paa Gjenstande, som ere ham fratagne. Her mangler enhver Skyldgrund. Der findes følgelig ingen Fordring,som kan bruges til Compensation.

Men heller ikke disse Indvendinger mod LovgivningensAdgang til at paabyde Afkortning taale nærmere Prøvelse.

For det første er det en feilagtig Forudsætning, at Ulemperne altid fremkomme ved Afstaaelsen, Fordelene først vedAnlægget eller Driften. Det omvendte kan være Tilfældetendog med Fordelen. Det hænder f. Ex., at den Eierenlevnede Eiendom ved Expropriationen bliver *xri for en besværlig Veiservitut. Endnu oftere opstaa Ulemperne førstved Anlægget eller Driften. En Udminering kan f. Ex. paaeen Gang berøve den tilbagéblevne Eiendom et Vandfald ogbefri dens Agerland for skadeligt Vand. Eller AnlæggetsDrift kan for den tilbagéblevne Eiendom medføre Rystelse,Besvær af Stank og Rog eller Fare for Udglidning.

Men selv om Ulemperne hidrøre fra Afstaaelsen, Fordelene fra Anlægget eller Driften, atgiver dette ingen tilstrækkelig Grund til at negte Compensation. Ogsaa her maadisse Handlinger betragtes som Led af et og samme Fore


tagende. I Retsforhold, hvor samme Person ved en Handlinghar skaffet nogen en Fordeel og ved en anden retsstridigHandling paaført ham Skade, antages det, at Fordeelen kanbringes i Afdrag paa den Erstatning, der skyldes for Skaden,saafremt disse to Handlinger staa i saadant Sammenhæng,at de maa ansees som Led af et og samme Foretagende.At opstille strengere Betingelser for den, som tager en Eiendom i Kraft af Lovens Bemyndigelse, end for den, som gjørSkade ved en retsstridig Handling, gaacr ikke an.

Det er vistnok sandt, at den, der ved Anlægget ellerdets Drift skaffer den tilbagéblevne Eiendom en Fordeel,ikke derved erhverver nogen Fordring, som er Gjenstandfor selvstændig Indtale. Deraf følger i det høieste kun, aten saadan Fordeel heller ikke kan benyttes til Afkortning iErstatningen, nåar Lovgivningen ei har tilladt det. Menderaf følger ingenlunde, at Lovgivningen skulde være aldelesüberettiget til at paabyde Afkortning. Dette vilde ikkekomme i Strid med Ordene i Gris. § 105, thi den siger vel,at Eieren skal have fuld Erstatning, men ikke, om det skalvære fuld Erstatning for den afstaaede Eiendoms Værdi ellerfor den Skade, han overhovedet lider, og kun for denne.Nogen materiel Uretfærdighed behøver en saadan Afkortningikke at medføre. Et meget oplysende Exempel herpaa havevi i Loven af 31 Mai 1848, § 6, gjentagen i Vasdragslov1 Juli 1887, § 26, der omhandler det Tilfælde, at en Sø ellerMyr er sænket, uden at alle Grundeiere, hvis Jord derveder forbedret, have deeltaget deri. Naar Arbeidet er udfort,og det ved lovligt Skjøn godtgjøres, at Eiendomme, hvisEiere ikke have villet deeltage, have vundet Fordeel derved,ere de ifølge den nævnte Paragraph pligtige til at udredeVærdien af denne Fordeel, dog saaledes, at de kunne vælgei Stedet derfor at erstatte en forholdsviis Deel af Omkostningerne eller at afstaa de for deres Eiendomme indvundneeller forbedrede Strækninger mod Erstatning for disses tidligere Værdi. Retfærdigheden af denne Bestemmelse, derhar Sidestykker i mange andre Lande, kan ikke drages iTvivl. Jvfr. Høiesteretsdom af 18 Octbr. 1876 ')•

») Retstid. 1876, Side 697 ff.


§ 15. Lovgivningen kan saaledes ikke savne al Adgangtil at paabyde Afkortning. Vi skulle nu undersøge, om denneAdgang er übegrændset.

Efter manges Mening maa Værdien af den tagne Deelaltid betales fuldt ud, og Afkortning for de Fordele, den Eierenlevnede Deel maatte vinde, kun skee i Erstatningen for dennepaaforte Ulemper. Denne Sætning er een Gang antagen afden franske Cassationsret og af adskillige, maaskee de flesteamerikanske Domstole 1 ). Den franske Lovgivning har imidsertid ikke villet gaa ind paa en saadan Begrændsning afAfdragsretten, see Lov 16 Juli 1851, § 20.

Til Støtte for Cassationsrettens Opfatning paaberaaberman sig i Almindelighed, at den, som maa afstaa hele sinEiendom, altid skal have fuld Erstatning i Penge. Følgeligmaa den, som blot afstaaer en Deel af sin Grund, faa denneerstattet paa samme Maade. Den ham levnede Deel afEiendommen tilhørte ham ogsaa før Expropriationen. Gavman ham intet mere, saa fik han ingen Erstatning.

Denne Beviisførelse er imidlertid ikke tilfredsstillende.Grunden til, at den, hvis hele Eiendom tåges, i Almindelighederholder Penge, ligger simpelthen deri, at man som oftestintet andet Middel har til at skaffe ham Erstatning. Mennoget übetinget Krav paa at erholde Erstatningen just idenne Form tilkommer ham ei. Lovgivningen kan, som vinys have forklaret, tillade, at Erstatningen ydes ham i andreGjenstande, hvormed han er lige saa godt tjent. Og den,som beholder en Deel af sin Eiendom, faaer virkelig Erstatning, forsaavidt det Foretagende, hvoraf Expropriationendanner det første Led, skaffer Resteiendommen særegne Fordele, som bringer den til at stige i Værdi. Det er overhovedet uden Hjemmel i Sagens Natur at opstille forskjelligeRegler om Erstatning for Grund og Ulemper. De sidstekunne være saa betydelige, at idetmindste en Deel af den

x) Dalloz, Répertoire, Expropriation, No. 598; Sedgwick, Constitu-tional and Statutory Law. Side 466—467, Noten. I den tydskeLiteiatur forsvares Sætningen af Gr tin hut, Side 121 ff.


Eieren levnede Eiendom bliver næsten unyttig for ham,f. Ex. hvis den ved Anlægget sættes under Vand. Og selvfor ringere Ulemper har Eieren et Erstatningskrav, som,baade hvad Styrke og Beskaffenhed angaaer, er jævngodtmed hans Ret til Erstatning for den tagne Grund. Antagesdet, at denne Erstatning maa udbetales ham übeskaaren, saabliver det en Vilkaarlighed at tillade Afkortning i Ulempeerstatningen.

Hos os har Veiloven af 15 Sept. 1851, § 26, foreskevet,at der ved Taxten over Skaden paa Jord skal tåges billig-tHensyn til, hvorvidt Grundeieren for sit særskilte Vedkommende erholder større eller mindre Nytte af den Vei, somanlægges, hvilken Bestemmelse ved Lov af 7 Sept. 1 854, § 2,og Lov 17 Juni 1869, § 3, er gjort gjældende ved Afstaaelseaf Grund til Jernbaner og private Gaardsveie paa Landet.Hvorvidt det med disse Ord virkelig har været Meningenkun at tillade Afkortning i Ulempeerstatningen, er neppeganske klart 1), men forudsattes fra Jernbanestyrelsens Sidei den af Høiesteret under 20 Juni 1874 paadømte Sag 2).Derimod forudsatte Loven af 28 Juli 1824, § 3, Mulighedenaf, at den, gjennem hvis Grund der graves Grøfter til Afledning af Vand, som skader en Naboeiendom, ingen Erstatningfaaer, nemlig fordi Grøften er ham selv til Fordeel 3). DenneParagraph er nu aflost af Vasdragslov 1 Juli 1887, §§ 32og 33, af hvilken den første siger, at der ved Ansættelsen afden forvoldte Skade skal tåges Hensyn til den Nytte, somden Anden vil have af Anlægget. Som §33 viser, er dogMeningen hermed, at al Erstatning saavel for Grunden somfor Ulempen kan bortfalde. Paa samme Maade maa da ogsaaLovens § 14, jvfr. § 16, forstaaes. Ligeledes bestemmerBygningsloven for Christiania af ste Juni 1875, § 9, atErstatning for Afstaaelse af Grund til Anlæg eller Udvidelse

') Storth. Forh. 1848, VI, 222, hvor Bestemmelsen begrundes, maavel snarest siges at udtale den modsatte Tanke.

2) Retst. 1874, Side 563—567.

*) Storth, Forh. 1824, Mai, Side 734.


af Gade, Kjøbstadvei eller offentlig Plads ganske kan bortfalde, nåar den Nytte, som ogsaa Grundeieren vil have afAnlægget eller Udvidelsen, skjønnes at opveie det afstaaedesVærdi, hvilken Bestemmelse ved Loven af 26 Mai 1877, § 4,er gjentagen, forsaavidt angaaer Gader og Pladse i de Byer,der lyde under den almindelige Bygningslov.

§ 16. Medens Afkortning altsaa kan skee ligesaavel iGrund- som i Ulempeerstatningen, tør Afkortning ikke findeSted for enhver Fordeel.

For det første kan dette ikke skee, medmindre Fordelene ere sikre og knyttede saaledes til Eiendommen, at defølge samme, i hvis Hænder den end kommer, forudsat atden bliver dreven med saamegen Omhu og Indsigt, som mankan vente hos forstandige Besiddere af deslige Eiendomme.

Men Afkortning tør ei finde Sted engang for enhversaavidt sikker Fordeel. Det maa endvidere komme an paadennes Art og Grad.

Som oftest bringer Anlægget ikke den tilbagéblevneDeel af Eiendommen andre Fordele end dem, som det eftersin Bestemmelse skal yde Almeenheden, enten hele Samfundet eller dog den Egn, hvor det finder Sted. En Mængdeandre have altsaa samme Nytte af Anlægget som de faaPersoner, der have maattet afgive Grund til dette. Enkeltenordamerikanske Domstole have antaget, at disse Eiere ikkedestomindre ere übetinget pligtige til at taale Afkortning fordeslige Fordele. Den Eier, der maa afstaa en Deel af sinGrund, har, sige de, intet at beklage sig over, nåar han iden ene eller anden Form faaer fuld Erstatning for det Tab,han virkelig lider, selv om hans Naboer ere heldige nok tiluden Opofrelse at erholde samme Nytte af Anlægget somhan. Men denne Sætning leder til aabenbar Uretfærdighed.Dette falder især i Øine, hvis Anlægget skeer for Statenseller Communens Regning. Thi den Eier, for hvem Erstatningen nedsættes, maa da i Egenskab af Skatteyder bæresin Andeel af Udgifterne ved Foretagendet eller af den øconomiske Risiko, det medfører. Herfor skal han have Vederlag i de Fordele, det bringer ham og andre i Fællesskab,og forsaavidt disse Fordele ikke tilfalde ham i større Mon


end andre, kunne de ikke begrunde noget Afdrag i denErstatning, der tilkommer ham for det særskilte Tab, Expropriationen paafører ham. Men selv om Anlægget skeerfor privat Regning, bliver Afkortning for Værdien af saadanneFordele ikke mindre uretfærdig. Finder Staten det hensigtsmæssigt at lette den, der iværksatte det, Udgifterne ved Expropriationen, saa maa Understøttelsen udredes af en offentlig Casse eller fordeles paa alle, hvem Fordelene tilfalde,ikke væltes over paa dem, som tilfældigviis maa afgive dentil Foretagendet fornødne Grund. Indrømmer Lovgivningendem, der sætte det i Værk, den store Begunstigelse at tågefremmed Eiendom efter Taxt, saa er det just af Hensyn tilde Fordele, det ventes at ville bringe Almeenheden. At detvirkelig skaffer disse Fordele, kan derfor paa en vis Maadesiges at være Vederlag for Expropriationsretten, ikke for dentagne Eiendom eller engang for de Ulemper, som Foretagendetpaafører den tilbagéblevne Deel af Eiendommen, H. R. D 25Marts 1889.

Var den sidste Forestilling fuldstændig rigtig, saa vildeVærdien af det Slags Fordele, der efter Anlæggets Bestemmelse skulde komme Almeenheden til Gode, aldrig kunnetjene til Afkortning, selv om den tilbagéblevne Deel af Eiendommen i Forhold til sin Størrelse høstede den i høiere Gradend andre Eiendomme. Dette er antaget hos os ved denfor nævnte Høiesteretsdom af 20 Juni 1874, som afgjorde,at en Person, der ved Anlægget af en Jernbane maatte afgive en Deel af sin Eiendom til Station, ikke ifølge Veilovenaf 15 Septbr. 1851, § 20, sammenholdt med Jernbaneloven af7 Septbr. 1854, § 2, pligtede at taale Afkortning for denFordeel, som det medførte (for Samfærselen med andre), atEiendommen fik Station i sin Nærhed eller stødte umiddelbart•op til denne, men blot for saadanne Fordele som, at hankunde holde Jernbanehotel eller sælge Tomter til de vedJernbanestationen fremkaldte Bygninger. Den samme Sætning synes at være antagen i den franske Retspraxis x).Denne gaacr dog vistnok for vidt. Naar den ved Expropria

x) Dalloz, No. 599.Norges offentlige Ret. 111.


tionen formindskede Eiendom uden Afkortning faaer beholdesamme Maal af Fordele som andre, saa er Retfærdighedenfyldestgjort. Paa det Overskud af Nytte, Anlægget bringerhim Eiendom i Sammenligning med disse, har Eieren ikkeengang noget Billighedskrav. Dette Overskud skyldes ikkeham, men Samfundet eller den, der iværksætter Anlægget,og Lovgivningen maa derfor, uden Anstød mod Gris. § 105kunne paalægge ham inden denne Grændse at taale Afkortning. Denne Mening synes at have gjort sig gjældende iden belgiske og amerikanske Retspraxis ').

Er Expropriationsbemyndigelsen meddeelt en enkelt Eiendom eller en Kreds af saadanne væsentlig for deres egen,ikke for den almindelige Nyttes Skyld, og nogen udenfordenne Kreds staaende Eiendom maa afgive Grund til Anlægget og af dette høster samme Slags Fordele som dem, detefter sin Bestemmelse bringer hine Eiendomme, maa hanvistnok taale Afkortning, f. Ex. nåar en eller flere Eiendommei Fællesskab med Hjemmel af Lovene af 17 Juni 1869eller 7 Juli 1891 tåge Grund til Vei eller Vandledningover nogen Eiendom, hvis Eier ikke vil deeltage, uagtethan selv har Gavn af Foretagendet.

Saafremt det Foretagende, til hvilket der tåges Grund,udenfor sin Bestemmelse, altsaa ganske tilfældigen, skafferden Eiendom, hvem Grunden har tilhørt, en Fordeel, saamaa den herved fremkomne Værdiforøgelse kunne afkortes,selv om andre Eiendomme, der ere überørte af Expropriationen, høste samme Slags Fordele af Foretagendet i høiereGrad. Som Exempler kan nævnes, at Expropriationen tilintetgjør en Veiservitut, at et Jernbaneanlæg kræver enMinering, som skaffer Afløb for det skadelige Vand, hvorunder den tilbagéblevne Deel af Eiendommen før har lidt,eller at der tåges Grund til en Bro, som foruden at letteEiendommens Samfærsel med andre, sætter dens forskjellige

x ) Defooz, 11, 659; Cooley, Constitutional Limitations, Side 569;Redfield, Law of Railways, I, § 71, No. 2—7.


Marker i bedre Forbindelse med hinanden og saaledes formindsker Udgifterne ved Gaardsdriften.

§ 17. Selv om man antog, at Grl.s § 105 altid vartil Hinder for en Afkortning, grundet paa de Fordele, Anlægget skaffer den tilbagéblevne Eiendom, er det klart, atAfslag i Erstatningssummen for den afstaaede Deel af Grunden kan og fornuftigviis maa finde Sted, hvis der forbeholdes den Deel, som levnes Eieren, en virkelig Rettighed overhiin. Selvfølgelig skal der ikke betales samme Erstatningfor beheftet som for fri Eiendom. Denne Sætning faaer hosos en særdeles vigtig Anvendelse ved Afstaaelse af Grundtil Gader.

Bygningslovene for Trondhjem af 12 Juni 1869, § 6, forBergen af 5 Mai 1875, § 3, for Christiania af 5 Juni 1875,§ 8, samt for de ovrige Byer af 26 Mai 1877, § 3, bestemme,at nåar en ny Gade anlægges, skal Eieren af enhver tilstødende bebygget Tomt, hvis han eier den til Gaden fornødneGrund, uden Erstatning udlægge denne til heel Gadebredde,saafremt han eier Tomterne paa begge Sider, eller til halvGadebredde, saafremt han kun eier Tomt paa den ene Side.Mod denne Forskrifts Retfærdighed er der i Almindelighedingen Indvending at gjøre. Ved at tåge Grunden til offentlig Gade erhverver nemlig ikke uindskrænketEiendomsret over den. Eieren er berettiget ikke alene til athave Vei over den fra ham tagne Grund, men efter Høiesteretsdom af 24 Septbr. 1857 x) endog til Erstatning, saafremtCommunen foretager nogen Forandring med Gaden, der ivæsentlig Grad gjør Adkomsten til hans Huus besværligere.Da nu umiddelbar Adkomst til en offentlig Gade i Almindelighed er en Nødvendighed for enhver Bygaard, og Beliggenhed ved en godt oparbeidet og vedligeholdt Gade endog enstor Fordeel, hvis Værdi oftest staaer i Forhold til Længdenaf Tomtens Gadelinie, saa vil den Brugsret, Eieren beholderover den ham fratagne Grund, sædvanligviis være ham ligesaameget værd som Eiendomsretten. Bestemmelsen kanderfor vel forsvares som almindelig Regel. Men det maa



erkjendes, at Adkomsten til den nye Gade i enkelte Tilfældeer af mindre Værdi for Eieren. Kan han oplyse- dette, harhan efter Grl.s § 105 en Ret til Erstatning, som ikke vedalmindelig Lov kan fratages ham, og som Communen derforpligter at udrede. Anderledes ere Bygningslovene ikke atforståa. Dette fremgaaer baade af Veilov 15 Septbr. 1851,§ 22, sidste Punctum, og Bygningsloven for Bergen, 5 Mai1875, § 2, sidste Punctum, samt de tilsvarende Bestemmelseri Bygningsloven for Christiania 5 Juni 1875, § 8, og for deøvrige Kjøbstæder (Throndhjem undtagen) af 26 Mai 1877,§ 2, som tillægge Grundeieren Ret til at fordre Expropriation og Erstatning i Tilfælde af, at den ham ved Reguleringen paalagte Indskrænkning i Friheden til at -bebygge dentil Gade bestemte Grund skjønnes i væsentlig Grad at forringe Værdien af hans Eiendom. Den her forsvarede Meninger antagen ved Høiesteretsdom af 7 Febr. 1880.

§ 18. Erstatningen bør, saavidt muligt, fastsættes efterden Værdi, Gjenstanden har i frit Salg paa den Tid, da denafstaaes. Heraf følger, at dersom en fast Eiendom exproprieres til et fremtidigt Anlæg, som vil forøge dens Værdi,maa Erstatningen ikke af saadan Aarsag sættes høiere.

Den Fordring, at Erstatningen skal bestemmes efterGjenstandens Værdi, saaledes som denne stiller sig paaAfstaaelsestiden, kan vistnok i Almindelighed fyldestgjøresved en Lovforskrift, hvorefter Eiendomsretten skal gaa overallerede i det Øieblik, Erstatningen er endelig bestemt, menExproprianten først tiltræde Eiendommen, nåar Beløbet betales, hvilket er den franske Lovgivnings System. Men detteSystem kan ikke være nogen nødvendig Følge af en Grundlovbestemmelse, som forbyder Expropriation uden mod fuldErstatning. Lovgivningen maa ikke alene kunne bestemme,a,t Eiendomsretten først skal gaa over ved en Handling, somforetages, efter at Erstatningen er fastsat, f. Ex. ved Betalingens Erlæggelse, eller ved en ifølge Expropriantens Forlangende af vedkommende Myndighed afgiven Beslutning,men i fornødent Fald endog, at Eiendomsretten skal gaa overog Tingen kunne tåges, før Erstatningen er bestemt og betalt.I denne Henseende gjor nemlig ikke vor Grl.s § 105, saaledes


som mange andre Landes Forfatningslove, nogen Indskrænkning i den lovgivende Magt. Aarsagen hertil er udentvivlden, at Grundloven under sin Regel, at Erstatning skal erlægges, har villet indbefatte Anvendelsen af, hvad man kalder Statens Nødret, dens Beføielse til i Nødsfald ufortøvetat bemægtige sig enhver Gjenstand, den behøver.

Har Lovgivningen paabudt, at Eiendomsretten skal gaaover ved en Handling, som først foretages, efter at den endelige Expropriationstaxt er afholdt, saaledes at der kan henlobe nogen Tid mellem denne og Eiendomsovergangen,hvilket er Tilfældet efter vor Lov af 10 Mai 1860, § 1,jvfr. § 3, saa maa enhver Forandring, Eiendommens Værdii Mellemtiden undergaaer paa Grund af en Forandring i dealmindelige Eiendomspriser, blive uden Indflydelse paa Erstatningen. Derimod maa ny Taxt kunne forlanges afholdt,hvis selve den taxerede Eiendom i Mellemtiden undergaaernogen Forandring, f. Ex. hvis et den tilhørende uforsikretHuus brænder op 1).

De fleste fremmede Expropriationslove fra den nyereTid fastsætte, at Erstatning ikke skal gives for nye Bygninger eller Anlæg, som ere opførte paa den taxerede Grund,selv om dette er skeet for Taxationen, nåar det af Omstændighederne fremgaaer, at Hensigten dermed kun har væretat faa Taxationssummen forhøiet, see f. Ex. den franske Lovs§ 52, den preussiske Lovs § 13, den svenske, § 15. Sætningen er saa naturlig, at den ikke behøver at være indtagen i skreven Lov for at gjælde. Jfr. Bygningslovene forBergen af 28 Sept. 1857, § 8, for Christiania af 5 Juni 1875,§ 9, samt for de øvrige Byer (Throndhjem undtagen) af26 Mai 1877, § 4.

§ 19. Paabydes tvungen Afstaaelse paa saadan Maade,at den tidligere Rettighed gaacr tabt, før Erstatningen bliverbetalt, og Afstaaelsen er skeet til en Person, som viser sigat være uvederhæftig, saa kan det spørges, om Staten eransvarlig for Betalingen.

x ) Jvfr. Brandts Tingsret, 2den Udgave, Side 302, hvor denne Sæt-ning vistnok med fuld Føie opstilles for Odelsløsninger.


Dette vilde være utvivlsomt, hvis det forholdt sig saa,at Staten altid er den, som egentlig tager Eiendommen.Men, som ovenfor i § 3 paavist, er denne Lære urigtig. Eiheller kan det Bud i Grl.s § 105, at den, som maa afgivesin Eiendom, skal have Erstatning af Statscassen, være übetinget afgjørende. Thi det er kun skrevet for det Tilfælde,at Eiendommen afgives til offentligt Brug. Vil Lovgivningenbemyndige en privat Person til at tåge fremmed Eiendom,maa det vistnok være dens grundlovmæssige Pligt at dragefornøden Omsorg for, at Eieren faaer Erstatning, og undlodden dette, f. Ex. hvis Lovgivningen havde forsømt at krævePanthaverens Samtykke til Erstatningens Udbetaling, seeLov 10 Mai 1860, § 1, saa kunde den ikke undgaa Ansvar.Derimod maa Staten være fri, hvis Lovgivningen har truffetde Bestemmelser, som med Rimelighed kunne fordres til Øiemedets Opnaaelse, men Tab ikke destomindre i enkelte Tilfælde opstaaer, f. Ex. hvis Erstatningssummen i Medhold afLoven maatte være indsat i en autorisere! Sparebank, ogdenne bliver uvederhæftig, eller hvis der for Erstatningen erstillet en Caution, som, nåar det kommer til Stykket, visersig utilstrækkelig.

§ 20v Den i Grl.s § 105 opstillede Forskrift angaaerefter sine Ord kun det Tilfælde, at Afstaaelsens Gjenstander rørlig eller urørlig Eiendom. Dette Udtryk betegner egentlig kun legemlige Ting. Forskriften giver hellerikke udtrykkeligt nogen anden end Eieren af den afstaaedeTing Krav paa Erstatning.

Herved vækkes det Spørgsmaal, hvad der skal gjælde,hvis Afstaaelsens Gjenstand vel er en legemlig Ting, menundergiven andre Rettigheder end Eiendomsretten, eller hvisdet, der afstaaes, overhovedet ikke er en legemlig Ting,men en Rettighed.

At Erstatning i første Tilfælde maa gives for de særligeRettigheder, der hvile paa Gjenstanden, har aldrig væretomtvistet. Derimod er der i visse Tilfælde Tvist om, hvorledes Erstatningen skal fastsættes.

En Servi tut, f. Ex. en Veiret eller en Lysningsret, kanhave meget større Værdi som Herlighed end som Byrde*


De Summer, den herskende og den tjenende Eiendom hverfor sig maa erholde, for at deres Eiere skulle blive skadesløse, kunne derfor tilsammentagne blive større end den, dervilde tilkomme Eieren af den tjenende Eiendom, hvis denhavde været fri for Servituten. At den, der tager Eiendommen, i saa Fald ikke slipper med at betale sidstnævnte Sum,er imidlertid uomtvisteligt. Servituthaveren maa derfor kunnekræve, at det ved særskilt Taxt fastsættes, hvad der tilkommer ham, jvfr. den franske Lov af 3 Mai 1841, § 39, og denpreussiske af 11 Juni 1874, § 11.

Uklarere er det, efter hvilke Hensyn og paa hvilkenMaade man skal fastsætte Godtgjørelsen for en Usufructuareller Leietager. Sædvanlig læres det, at den samlede Erstatning til Leier og Bruger her ikke kan blive større endden, der vilde tilkomme Eieren, om han selv brugte Eiendommen '). Denne Sætning slaaer vel ogsaa i Almindelighedtil. Men undertiden leder den til aldeles uantagelige Resultater, f. Ex. hvis det er som Besidder af en Naboeiendom,Brugeren har skaffet sig sin Ret, og Brugen af den tagneEiendom paa Grund af dette Forhold har været fordeelagtigere for ham, end den vilde være for Eieren. Dersom mani saa Fald~ ikke tillagde ham Godtgjørelse for den størreVærdi, Brugsretten har for ham, vilde man tilfoie ham etpositivt Formaestab. Erkjendes det, at den, der har enevigtvarende Ret til at kjøre Is fra sit Tjern over NaboensEiendom, ved Expropriation af denne tilkommer Erstatningfor Servitutens Værdi som Herlighed, vilde det være inconseqvent og urimeligt at negte den, der mod en ringe aarligAfgift har leiet saadan Kjørselsret for et ringe Antal Aar,Erstatning efter samme Regel. Den preussiske Lov af 11 Juni1874, § 11, forudsætter ogsaa, at Leietageren eller Usufructuaren kan have Krav paa Godtgjørelse, som ikké er indbefattet i Erstatningen for den afstaaede Eiendom, og i Frankrige synes det samme undtagelsesviis at erkjendes 2). Det

J ) Bahr und Langerhans, Side 48—54.2) Dalloz, No. 611 og 612, nævner som Exempel Flytningsomkostninger

og de med Leiecontractens Afsluttelse forbundne Sportler og andrelegale Udgifter, nedsatte i Forhold til den forløbne Deel af Leietiden


maa imidlertid fastholdes, at en brugsberettiget ligesaalidtsom en Eier kan kræve Erstatning for Tab af en Vinding,der beroer paa hans personlige Egenskaber.

Hvor Loven tier, maa Leietageren kunne kræve, at denham tilkommende Erstatning ved Expropriationen bestemmessærskilt, jvfr. den franske Lovs § 22, den preussiske, § 29 ').

Vor Lovgivning har i enkelte Tilfælde foreskrevet, atden brugsberettigede som Erstatning skal have Renterne afden Sum, Eieren erholder for den afstaaede Grund, der erBrugsrettens Gjenstand, see Bergværksloven af 14 Juli 1842,§ 20, Veiloven af 15 Septbr. 1851, § 27, jvfr. Jernbanelov12 August 1848, § 6, Loven af 17 Juni 1869, § 6, om Afstaaelse af Grund til Gaardsveie, Vasdragslov 1 Juli 1887,§ 67. Enkelte fremmede Lovgivninger opstille dette somalmindelig Forskrift. Herimod er der intet at indvende, hvisman kun fastholder den ovenfor i § 7 udviklede Regel, hvorefter saavel Eieren som den brugsberettigede, nåar han kanpaavise, at den efter Loven beregnede Erstatning bliver forliden, kan kræve den fastsat ved Skjøn.

Derimod maa endogsaa første Prioritets Panthaver ladesig nøie med den Sum, hvortil Eiendommen værdsættes efterde for Tiden gjældende Priser, thi vistnok er det muligt, atdenne ikke dækker hans Krav, medens det vilde skee, hvisTvangssalg først fandt Sted om nogen Tid. Men da Eierenikke kan forlange Expropriationen udsat i Paavente af bedreConjuncturer eller Værdien fastsat efter disse, kan hellerikke Panthaveren have saadan Ret. Ere Eiendomsprisernepaa Grund af slette Tider usædvanlig lave, maa dog Skjønsmændene ved Ansættelse af Erstatningssummen tåge Hensyn

x) Jvfr. Retstidénden for 1891, Side 569—577 og 825-829, om hvor-vidt Exproprianten træder i directe Forpligtelsesforhold til andreRettighedshavere end Grundeieren. Dette er almindelig europæiskog nordamerikansk Ret, ogsaa i de Lande, hvor man maa taaleAfkortning*paa de Fordele, Expropriationsforetagendet medfører foren Eiendom, han beholder, see Griinhut, Enteignung, i ConradsHandworterbuch, 111, 263.


til, at disse rimeligviis ville stige. Dette vil nemlig enhverEier, der ikke er nødt til at sælge, fornuftigviis gjøre.

Odelsret og andre Løsningsrettigheder bortfalde altiduden Erstatning. Er nogen berettiget til at løse Eiendommen for en bestemt Sum, saa er denne ingen bindendeNorm for Expropriationstaxten. Sætter denne Erstatningenhøiere end Løsningssummen, bliver Forskjellen at udbetaleLøsningsmanden, hvis han strax kunde indløse Eiendommen.

§ 21. Forudsætningen har ovenfor været, at Afstaaelsens Gjenstand er én legemlig Ting, men at der paa dennehviler nogen særlig Rettighed, som ved Expropriationen bortfalder. Erstatning maa naturligviis ogsaa gives, hvor denegentlige og eneste Gjenstand for Afstaaelsen er en særligRettighed over en legemlig Gjenstand, f. Ex. en Brugsretover fremmed Skov, see Lov 22 Juni 1863, §§ 1 og 2, Vasdragslov 1 Juli 1887, §§ 14 og 25.

§ 22. Besidderen af en Formuesrettighed, hvis Gjenstand ikke er en legemlig Ting, men en vis Art af Handlinger, f. Ex. at trykke et Skrift, drive en Næring, oppebære en Afgift, kan ogsaa ved Lov paalægges at afstaadenne Rettighed enten til Staten eller nogen anden. Grundloven har nemlig i saa Henseende ikke paalagt den lovgivende Magt nogen Indskrænkning. At Besidderen af saadanne Rettigheder i Tilfælde af tvungen Afstaaelse skal haveErstatning, kan ikke være Gjenstand for Tvivl.

§ 23. At Erstatning skal ydes, er i Grl.s § 105 kunsagt for det Tilfælde, at en Gjenstand afgives til Brug fordet offentlige. Dette finder Sted, ikke blot nåar Eiendomsretten overfores fra den tidligere Eier til Stat eller Commune, saaledes at denne tager Gjenstanden i Brug som privatEiendom, men utvivlsomt ogsaa, nåar Gjenstanden udlæggestil Brug for alle og enhver, f. Ex. til Gade eller offenlig Plads.

Følgerigtigen, kan man sige, maa Staten ogsaa betaleErstatning, nåar den tillægger Almeenheden ny Adgang tilat benytte privat Eiendom i en særlig bestemt Retning.Hvis en saadan Byrde blot paalægges enkelte, i Loven nævnteeller i Henhold til den ved offentlig Foranstaltning udtagne


Eiendomme, have Eierne vistnok uangribeligt Krav paa Erstatning for den Skade, de virkelig lide. Denne Regel maakomme til Anvendelse paa Veiloven af 15 Septbr. 1851, § 35,som tillader det offentlige Veivæsen at oparbeide midlertidigeVinterveie over privat Eiendom.

Hvis Forskriften derimod er almindelig og altsaa hjemlerethvert Menneske en Brugs- og Nyttesret over en fremmedEiendom, staaer Sagen i en anden Stilling. I mange Tilfældekan der her ikke være Tale om nogen Erstatningspligt. Dettegjælder navnlig, hvor Lovgivningen først har udvidet EierensEneraadighed og derpaa vender tilbage til den ældre Retsregel, f. Ex. først forbudt nogen at betræde anden MandsIndmark (jvfr. Gjærdeloven af 16 Mai 1860, § 39) og derpaaigjen tillader det. Endog om Lovgivningen indførte en forhen ganske ukjendt Nyttesret over fremmed Eiendom, kandette undertiden skee, uden at Eieren faaer noget Krav paaErstatning, selv hvor han godtgjør at have lidt Skade derved, f. Ex. om Lovgivningen tillod enhver at tåge Vinterveiover anden Mands snebedækkede og uindhegnede Udmark.Men denne Sætning tør ikke strækkes vidt. Som almindeligRegel maa det fastholdes, at Eieren har et uangribeligt Kravpaa Erstatning, hvis den nye Benyttelse af hans Eiendomikke blot tilfældigviis, men nødvendigen angriber Eiendommens Substants, ligeledes hvis den tilladte Tilegnelse afEiendommens Produkter gaacr videre end til rene Übetycleligheder, jvfr. Crl. 22—16 og 26—6.

Der gives imidlertid visse Sider af Eiendomsretten, hvorIndskrænkningerne ifølge Sagens Natur og den historiskeUdvikling kunne gaa noget længere end ellers, nemlig hvadangaaer Raadigheden over Vand, Strand og de i JordensSkjød forbundne Mineralier ').

At Lovgivningen i Almeenhedens Interesse endog i betydelig Grad kan udvide dennes Adgang til at benytte Eiendomsretten undergivne Elve og Vande, Sø- og Havgrund,ja endog Strandbredden, er ikke tvivlsomt. Saaledes ind

x) Jvfr. Storth. Efterretn. 1842, Side 149—151.


førte § 6 i Loven af 28 Juli 1824 om Vands Ledning overanden Mands Grund en ganske ny Indskrænkning af detteSlags i Eiendomsretten. Hvorlangt Lovgivningen i saa Henseende ansees berettiget til at gaa, viser de nyeste Loveom Landslodden. Grundeierne synes oprindelig at haveværet anseede som eneberettigede til at drive Havfisken paasine egne Strande, og Landslodden maa saaledes egentlighave været et contractsmæssigt Vederlag til Grundeieren,nåar han tillod andre at fiske der 1 ). I Tidens Lob er enhver bleven anseet berettiget til at drive saadant Fiske udenTilladelse af Grundeieren, men mod at erlægge den sædvansmæssige Landslod. I Slutningen af forrige og Begyndelsen af dette Aarhundrede blev dennes Størrelse bestemtved forskjellige Love og i nogle Tilfælde sat saa hoit somtil 10, ja endog til 12V2 pOt. af Fangsten. Ved Loven af24 Sept. 1851, § 36, nedsattes den for Vaarsildfisket til 3 pCt.og ved Lov af 23 Mai 1863 for andre Fiskerier til sammeBelob undtagen i Søndre og Nordre Bergenhuus Amter, hvorden fastsættes til 6 pCt. Det Herredømme, der tilkommerLovgivningen over selve Strandbredden, Sø- og Havgrund,maa dog, forsaavidt disse ere i privat Eie, have sine Grændser. Væsentlige Indgreb i deres Substants kan der kungjøres mod Erstatning 2).

Hvad angaaer Eiendomsrettens Udstrækning til de iJordens Skjød liggende Ertser og Mineralier,. er det klart,at Lovgivningen igjen kunde indfore den Ret til at skjærpei fremmed Indmark, som Fr. 7 Sept. 1812, §§ 2 og 3 og deældre Bergværkslove hjemlede enhver, der havde faaetSkjærpeseddel, men som blev ophævet ved Bergværkslovenaf 14 Juli 1842, §3. I Henhold til, hvad der ovenfor erudviklet, maa det endog antages, at Lovgivningen, om denførst ophævede Adgangen til at erholde Muthing paa Metal

') Ugeblad for Lovk., 111, 217; Storth. Forh. 1863. X, 90. Den mod-satte Mening hævdes af Helland i Retstid. 1891, Side 74—80.

2) Jvfr. Ugeblad for Lovkyndighed, X, 387, Høiesteretsdom 19 Novbr.1887, Retstid. 1887, Side 673—679, jvfr. Retstid. 1891, 455—435.


anviisninger i fremmed Grund, og saaledes gjorde disse tilGrundeierens Eiendom, atter kunde vende tilbage til vornuværende Bergværkslovs Princip og gjenindføre fri Skjærpning og Muthing. Efter den almindelige Lære i andre Lande,kan Lovgivningen indfore Muthingsret, endog om denne førhar været ukjendt. Dette skal være skeet i Italien ved enLov af 20 Novbr. 1859 l). Men Eiendomsretten til de Gruber,Grundeieren allerede har tåget og holder i Drift, maa i saaFald forbeholdes ham. Under denne Betingelse er der altsaa intet i Veien for atter at hæve Loven af 17 Juni 1869,der forbeholder Grundeieren Retten til at vaske eller paaanden Maade udvinde alluvialt forekommende Guld. Ligeledes er Lovgivningen berettiget til at undergive Stenkuleller andre Mineralier end Ertser fri Muthing 2).

Det eiendommelige ved disse Forhold er ikke blot, atAdgangen til at udvinde Ertser og Mineralier af JordensSkjød eller at drive Fiskeri fra Stranden vanskeligere vilblive fuldt udnyttet, om den udelukkende forbeholdes Grundeieren, end om den aabnes for alle. Aarsagen, til at dettekan skee, ligger egentlig i, at Lovgivningen ikke dervedberøver Eieren nogen Deel af selve Grundoverfladen. Atdette kun kan skee mod Erstatning, er Forudsætningen iBergværkslovens § 16, og ved denne Forudsætning maa deri alle Retninger holdes strengt fast. Ellers vilde man kunnefaa ud, at Lovgivningen uden Erstatning til Eieren kundefratage ham übevoxet Skovgrund og overdrage den til andre,som vilde forpligte sig til at opelske Skov paa den. Nogetsaadant kan hos os ikke fastsættes engang som Straf forMishandling af Skov. Thi en saadan Bestemmelse vilde ialt Fald komme i Strid med Grl.s § 103.

§ 24. Grl.s § 105 er efter sine Ord kun anvendelig,nåar nogen maa afgive sin Eiendom til offentligt Brug*ikke nåar offentlige Autoriteter til Iværksættelse af et Lovbud tilintetgjøre en i privat Eie værende legemlig Ting.

*) Gabba, Teoria detta retroattivita deile leggi, 111, 40.2) Storth. Forh. 1873, O. No. 26.


Mellem disse to Tilfælde er dog en væsentlig Lighed, nemligat det offentlige tager Tingen fra Eieren. I hvilket ØiemedStaten gjør dette, enten for at bruge eller for at ødelæggeden, er en i Forhold til ham ligegyldig Sag. Det kan derfor opstilles som Hovedregel, at Staten ogsaa i sidste Tilfælde ordentligviis maa betale Erstatning.

Dette gjælder dog ikke übetinget. Staten maa nemligvære fri for Erstatningspligt, nåar Tingen er forfærdiget iStrid med et Lovbud, der fastsætter, at den i saa Fald skaltilintetgjøres, hvilket gjælder f. Ex. om falsk Maal og Vægt.Fremdeles nåar Tingen ved eller uden menneskelig Handlinger bragt i en Tilstand, der gjør den farlig for Almeenheden,see Pølitiforord. 22 Oet. 1701, Cap. IX, §§ 2 og 5, og tilsvarende Steder i de specielle Politiforordninger, som forbyde Udsalg af bedærvede Fødevarer og paalægge Politietat tilintetgjøre dem; Qvarantænelov af 12 Juli 1848, § 18,hvorefter Erstatning ikke kan fordres af Statscassen for Fartoier eller Ladninger, der som Følge af nogen af Øvrighedeneller Qvarantænecommissionen truffen lovmedholdelig Foranstaltning maatte tilintetgjøres eller forringes i Værdi; denalmindelige Bygningslov af 6 Sept. 1845, § 21, og Bygningslovene for Bergen af 12 Aug. 1848, § 39, for Throndhjem12 Juni 1859, § 38, og for Christiania af 5 Juni 1875, § 24,hvorefter Bygningscommissionen, nåar et Huus truer medat styrte ned, kan forlange det istandsat eller nedrevet paaEierens Bekostning; Lovene om smitsomme Sygdomme mellemHuusdyrene af 27 Februar 1866, § 6, 26 Mai 1877 og 20 Mai1882, §§ 7 og 8, om hvorvidt Erstatning skal betales forHeste og Hunde, der dræbes, fordi de ere angrebne af visseder nævnte Sygdomme. Som flere af de anførte Løvstedervise, er Statens Erstatningspligt ikke übetinget afhængig af,at der kan lægges Eieren en Forsømmelse til Last. Efteralmindelige Retsgrundsætninger har han selv at bære detTab, sOm opstaaer derved, at hans Ting gjennem ulykkeligHændelse er bleven saa fordærvet, at den medfører Fare forSamfundet og desaarsag maa ødelægges ').

') Jvfr. Christiania Byretsdom i Retst, 1891, Side 565—568.


Men er en Ting forarbeidet eller anbragt paa lovligMaade og ikke undergaaet nogen Forandring, som gjor denmere farlig for Almeenheden, end den oprindelig var, saakræver Principet i Grl.s § 105, at Staten maa yde EierenErstatning, hvis Tingen ifølge lovmedholdelig offentlig Foranstaltning ødelægges, see Lov om Brandforsikringsindretriingen af 19 Aug. 1845, § 21, og nysnævnte Lov af 27 Febr.1866, §6, som vise, at den, hvis Huus nedrives l), eller hvisSkib sænkes af Brandvæsenet for at hindre Skadeilds Udbredelse, samt den, hvis friske Qvæg dræbes for at standseSmitte, skal have Erstatning. See ligeledes Love om Jernbanerne 7 Septbr. 1854, § 4, om Veivæsenet af 12 Octbr.1857, § 6, og om ildsfarlige Gjenstande af 3 Mai 1871, § 22,jvfr. Vasdragslov 1 Juli 1887, § 22, andet Punctum. Paabødes det at nedrive Bygninger og Mure eller hugge nedTræer i en vis Afstand fra enhver Fæstning, saa maatteStaten betale Erstatning 2).

Hvis Landets egen Krigsmagt under Kamp med enFiende tilfældigviis tilføier dets Indvaanere Skade paa deresEiendele, saa er det klart, at de intet Retskrav have paaErstatning. Er Ødelæggelsen foretagen med Hensigt, f. Ex.hvis en Bygning opbrændes, for at den ei skal yde FiendenDækkelse, saa er der mere for at anvende Grl.s § 105. FuldBerettigelse dertil har man dog ei. Thi medens Expropriation er en frivillig Sag, til hvilken Staten ei behøver atskride, hvis den finder Udgifterne for store, er det en Nødvendighed for den at forsvare sig mod fiendtlige Angreb 3).At den Fare for deslige Beskadigelser, som opstaaer derved,at Staten anlægger en Fæstning i Nærheden af en privatEiendom, ikke medfører nogen Erstatningspligt, er ligeledesindlysende og afgjort ved Høiesteretsdom af 19 Marts 1858 4).

1) Jfr. Høiesteretsdom af 24 Juni 1888, Retstid. Side 712—718.2) Dette antages endog i Frankrige, Lov 22 Juni 1854, §3.3) Erstatning negtes i saadanne Tilfælde ogsaa i andre Lande, see

dansk Høiesteretsdom af 18 Oet 1861; Ducrocq, droit administra-tif, §§ 381—384; Pomeroy, Constitutional Law, Side 161—164.

4) Retstidénden 1858, Side 332—334.


For Beskadiælser, som tilføies Landets Indvaanere af Fienden, have (fe selvfølgelig endnu mindre noget Erstatningskrav paa Staen, see Lovbogens 5—3—47 og 49

§ 25. lorbyder Lovgivningen at benytte en Gjenstandefter dens aieste eller endog efter dens nærmeste Bestemmelse, saa birøves Gjenstanden undertiden al Værdi. Eierenkommer da kke i stort bedre Stilling, end om Staten havdebemægtiget sg Tingen. Det kunde derfor synes, som omdet i Grl.s § 105 udtalte Princip maatte medføre, at Statenogsaa i dette Fald pligtede at betale Eieren Erstatning 2).En saadan Lære, der, saavidt vides, ikke er antagen i nogetandet Land, maa dog erkjendes at være uholdbar. Eiendomsret er ntet andet end den naturlige Frihed, der erhjemlet enkdt Person til at raade over de ham tilhørendelegemlige Gjsnstande. Ligesom enhver maa finde sig i, atLovgivninger, forsaavidt ikke Grundloven har bestemt nogetmodsat, indscrænker hans naturlige Frihed til at raade oversin Person <g sine Kræfter, saaledes maa han ogsaa taale,at Lovgivningen forbyder ham at benytte sine Eiendele paahvilkensomhdst Maade, den finder skadelig eller farlig forSamfundet. Sætningen har positiv Hjemmel i alle de Lande,de lyde unckr Code Napoleon i oprindelig eller revideretSkikkelse, s»e dens Art. 544, den hollandske Lovbog, Art.625, den itaienske, Art. 425, ligeledes i den nye sachsiskeLovbog, Art 222 3). Paa egen Haand kan Retsvidenskabenikke opstille nogen Begrændsning i denne LovgivningensMagtfuldkomnenhed. Analogien af Grl.s § 105 afgiver ikketilstrækkelig Hjemmel dertil. Der bliver altid en væsentligForskjel melem det Slags Foranstaltninger, hvorved Statentager en Thg fra Eieren enten for at beholde eller tilintetgjøre den, of blotte Forbud mod at benytte den paa en eller

x) Jvfr. Storh. Forh. 1827, IV, 524 ff.2) For denne Mening har Forfatteren tidligere, skjønt med nogen

Tvivl, udtlt sig, nemlig i en Afhandling i Ugeblad for Lovkyndig-hed, X, 3S7 .

3) Hermed semmer den amerikanske Doctrin, Sedgwick, Side 438 ff.

80 Cap. 59. Statens Expropriationsmyndighed

flere bestemte Maader. Eieren beholder i sidste Fald Tingen.Ganske værdiløs vil denne sjelden blive, og som oftest erder desuden nogen Mulighed for, at den kan gjenvinde mereeller mindre af sin tabte Værdi. Hertil kommer, at en analogisk Anvendelse af Grl.s § 105 her vilde føre meget forlangt. Hvis det Forbud, Lovgivningen opstillede med Hensyntil visse Tings Benyttelsesmaade, ifølge Analogien af Grl.s§ 105 gjorde Staten erstatningspligtig, saafremt disse Tingved Forbudet var blevne ganske eller næsten værdiløse,maatte dette have samme Følge ogsaa, nåar Forbudet i ringere Grad formindskede deres Værdi. Men dette vilde værealdeles urimeligt. Det er sandt, at Forbud af det her omhandlede Slags kunne ramme Eieren saa haardt, at de billigviis bør have Erstatning. Men dette gjælder ikke altid ellerengang i Regelen. Og hvorvidt Erstatning bør gives, beroerikke blot paa, hvor stor Deel af deres Værdi, Forbudetberøver de Ting, det rammer, men paa Forbudets Beskaffenhed, hvormange det rammer osv. Hvis en Lov forbød atbebygge Grund, beliggende inden en vis Afstand fra enFæstning, eller deri at foretage Udgravninger osv. 1), vildeman langt lettere tilstaa Erstatning end for Tab, bevirketved Forbud mod et lignende Foretagende i Nærheden af enalmindelig Landevei. Thi i første Tilfælde rammer Forbudetlangt færre Eiendomme end i sidste, hvorhos dets Formaaler mere specielt. Der vil saaledes aldrig blive Tale om atgive Erstatning for Tab, som paaføres nogen Eier derved,at hans Grund indlemmes i en By, hvor intet Huus maabygges af Træ, eller opføres med mere end een Etage, ei

x) Paalægger Lovgivningen de i Nærheden af en Fæstning liggendeEiendomme nye Indskrænkninger af dette Slags, eller der byggesen ny Fæstning, hvis Nærhed underkaster forhen frie Eiendommesaadanne Indskrænkninger, saa have de franske Domstole antaget,at de skadelidende Eiere under Lovens Taushed ingen Erstatningkunne kræve, Ducrocq, droit administratif, §371. Men af Billig-hedshensyn have de franske Love i mange saadanne Tilfælde til-staaet de skadelidende Erstatning, § 372 ff. Efter den tydskeRigslov af 21 Decbr. 1871, § 34 og 35. skal Erstatning ydes i alleikke særlig undtagne Tilfælde.


heller for Tab, nogen maatte lide derved, at der udkommeren Lov, som forbyder ham at udføre et Slags Varer, hvorafhan har samlet Beholdninger, Tab, der kunne blive ruinerendefor ham, især hvis han har forpligtet sig til at levere storeMængder deraf i Udlandet. Alt dette viser, at Eieren velundertiden kan have meget stærkt Billighedskrav paa Erstatning, men aldrig nogen Ret dertil 1 ). Lovgivningen maa ifølgeSagens Natur have større Myndighed til at begrændseEierens egen Raadighed over Tingen end til at indrømmeandre Adgang til at benytte den. Thi det er i Eiendommens sidstnævnte Side, dens Characteer af Rettighed egentligaabenbarer sig.

Exempler paa, at vor Lovgivning af Billighedshensynhar tillagt Eierne af visse Gjenstande Erstatning for de Tab,de lide ved Love, som indskrænke Friheden til at benyttedem, findes i Loven om Brændeviinsbrænding af 17 August1848, § 5, Lovene om ildsfarlige Indretninger af 28 Septbr,1857 og 3 Mai 1871, § 22, samt i Bygningslovene for Bergenaf 5 Mai 1875, § 2, for Christiania af 5 Juni 1875, § 5, og forde Byer, som lyde under den almindelige Bygningslov, iLoven af 26 Mai 1877, § 2 Exemplerne paa, at Lovgivningen uden at tilsige Erstatning forbyder visse Benyttelser,som før have været tilladte, eller opstiller nye og byrdefuldere Regler desangaaende, ere saa mangfoldige, at ingen behøver at nævnes 2).

§ 26. Lovgivningen kan tænkes at gribe ind i Individets Formuesrettigheder paa flere andre Maader end denu omhandlede ; f. Ex. hvor den ganske afskaffer en vis Artaf tinglige Rettigheder over fremmed Eiendom, forbyder Opfyldelsen af visse formuesretlige Overeenskomster, ophæver

l) Denne Lære blev længe dragen i Tvivl, see Retstid. 1855, 263—272,1880, Side 257—269, 1882, Side 229—234, men er nu slaaet fast vedHøiesteretsdom af 18 Marts 1889, Retstidénden, Side 601—608, dernegtede Eierne af en til Parafinolielager bestemt Bygning Erstat-ning, fordi en senere Lov hindrede dem fra at anvende Bygningentil saadant Brug.

? Jvfr. Høiesteretsdom 17 Juli 1877, Retstidénden, Side 672.Norges offentlige Ret. HL 6


visse Næringsrettigheder, eller hvor Loven indskrænker visseArter af Formuesrettigheder, som den dog i det hele tågetlader forblive hos deres tidligere Besiddere.

Ved Afgjørelsen af Spørgsmaalet om vor lovgivendeMagts Beføielse hertil har vistnok Grl.s § 105 sin store Betydning. Det heri tilsynekommende Princip medfører nemlig,at saadanne Bestemmelser, selv om den lovgivende Magtderigjennem gaacr Individets grundlovbestemte Rettighederfor nær, altid kunne træffes med fuld Erstatning til de skadelidende. Har Staten under denne Betingelse Ret til at fratage Individet dets legemlige Eiendele, maa den under sammeBetingelse have Ret til at ophæve eller beklippe hvilkensomhelst Formuesrettighed.

Derimod afgiver Paragraphen liden eller ingen Veiledning til Besvarelse af det Spørgsmaal, hvorvidt Lovgivningenuden Erstatning kan tilintetgjøre engang lovligt stiftede Formuesrettigheder. I Lande, hvis Grundlove ikke indeholdeanden Beskyttelse for saadanne Rettigheder end det hos osi him Paragraph opstillede Princip, har man vistnok søgt atstrække dettes Anvendelse temmelig vidt i den omhandledeRetning1). Hos os ligger Beskyttelsen derimod i Grl.s § 97,som tillige angaaer andre Slags Rettigheder.

*) See navnlig for Belgiens Vedkommende Laurent, droit civil, I,Side 220 og 233, for Schweitz Ruttimann, NordamerikanischesStaatsrecht verglichen mit den Einrichtungen der Schweitz, § 542,for Nordamerika Cooley Consttiutional Limitations 356 — 358. Og-saa i Tydskland er Spørgsmaalet omtvistet, see H, Goepperti Iherings Jahrbucher fur die Dogmatik, Bind 22, Side 54—59,og 0. Gierke, die Genossenschaftstheorie und die deutsche Rechs-sprechung, Side 801. I Dom af 13 Januar 1883 har ' den tydskeReichsgericht antaget, at en Lov, som ophæver en selverhvervetRettighed, begrunder en privatretlig Skadeserstatsningspligt forStaten, medmindre Loven udtrykkelig siger det modsatte.

83Cap. 60. Forbudet mod at give Love tilbagevirkende Kraft.

Capitel 60.

Forbudet mod at give Love tilbagevirkende Kraft.

Grl.s § 7 lyder :§1. Ingen Lov maa gives tilbagevirkende

Kraft.Forbudet begrændser Lovenes Herredømme i Tiden. Det

gjør nemlig Adgangen til at anvende et Lovbud afhængigt afForholdet mellem det Tidspunct, da Lovbudet blev til, ellerfra hvilket det er sat i Kraft, paa den anden Side det Tidspunct, da den Begivenhed foregik, paa hvilken man vil anvende Lovbudet.

§ 2. At Love ei maa gives tilbagevirkende Kraft, eralmindelig anerkjendt Retsgrundsætning. Den opstilledes

som almindelig Regel allerede i den romerske Ret (1. 1,Cod. 1—17), der dog oftere gjorde Brud paa den. Navnligtillagde Justitian sine Institutioner og Pandecter Anvendelsepaa enhver Sag, som ikke ved deres Bekjendtgjørelse alleredevar paadømt eller forligt, 1. 23, Cod. I—l7.1 —17. Grundsætningen blev optagen i den canoniske Ret, Cap. 13, X, de constitut. (I— 2) 1). Ligeledes blev den tidlig iagttagen i denengelske Retspraxis, hvor ikke Loven havde bestemt nogetandet, dog saaledes, at enhver Lov ansaaes udkommen førsteDag i den Parliamentssession, hvori den vedtoges. Dette forandredes først ved en Parliamentsact af 1793 (33, Geo, 111,

x) Hvorvidt Magnus Lagabøters Lovbog ved Indledningens næstsidstePunctum vilde have upaadømte Sager afgjorte efter den Lov, somgjaldt paa den Tid, Rettergangen begyndte, eller paa den Tid, detomtvistede Retsforhold opstod, er ikke klart, jvfr. Frostath. L.,Fart. XII, Cap. 1, og Part. XIV, Cap 6. I den utrykte Dombogfor 1613, fol. 157 *>_, skal man ifølge en af Professor Brandt vel-villigen given Meddelelse have Exempel paa, at en norsk Herre-dag i en civil Sag gav en Lov tilbagevirkende Kraft. I Dan-mark erkjendtes det ved en Herredagsdom af 1552 (KolderupRosenvinges Samling af danske Domme, I, 184), at en nyLov ikke kunde gives Anvendelse paa et allerede forhen omtvistetRetsforhold.

Cap. 60. Forbudet mod at give Love tilbagevirkende Kraft.84

Cap. 13, der fastsætter, at enhver Parliamentsact, som ikkeselv bestemmer andet, skal træde i Kraft fra den Dag, denmodtager Kongens Sanction 1).

I det europæiske Fastlands nyere Lovboger opstillesogsaa Sætningen, men i Affatninger, der afvige adskilligt frahinanden. Code Napoleon Art. 2 og den Lov, som indførteden nye italienske Lovbog, lyde: «Loven giver kun Be«stemmelser for Fremtiden, den har ikke tilbagevirkende«Kraft», jvfr. Code pénal, Art. 4. Den Lov, hvorved dennugjældende hollandske Lovbog indfores, siger i § 1: «De«Forandringer, som ved den nye Lovbog ere istandbragte«i den borgerlige Lovgivning, have ingen Indflydelse paa«Rettigheder, som ere erhvervede under tidligere Lovgiv«ninger.» Indledningen til den almindelige preussiske Landret siger i § 14: «Nye Love kunne ikke anvendes paa«allerede tidligere stedfundne Handlinger og Begivenheder.»Østerriges Lovbog udtaler Sætningen i følgende Ord: «Love«virke ikke tilbage. De have derfor ingen Indflydelse paa«forbigangne Handlinger eller paa tidligere erhvervede Ret«tigheder.» Paa samme Maade udtrykkes Sætningen i densachsiske Lovbog af 1863, §2. Hvorledes den skal anvendes, er i mange Enkeltheder blevet nærmere bestemt ved enRække fremmede Love, givne hovedsagelig i Anledning afde nævnte Lovbøgers Indforelse eller i Anledning af CodeNapoleons Afskaffelse i enkelte tydske Stater 2).

*) Bracton. de legibus Angliæ, I—4,1 —4, fol., 228; Dwarris on Statutesanden Udgave, 540 ff

2) I Frankrige gaves ved Indførelsen af Code Napoleon ingen almin-delig transitorisk Lov. De under Revolutionen udgivne Love ogCode Napoleon fremkaldte derfor en Mængde Tvistigheder om denrette Forstaaelse af Sætningen, og de franske Domstoles Afgjørelseaf disse Sager danne Grundlaget for den nyere Tids Lære herom.De vigtigste videnskabelige TJdviklinger af denne findes i Frank-rige i Merl ins Répertoire, under Ordet Effét Rétroactif og flereSteder; Chabot de l'Allier, Questions transitoires sur le Code,Civil, Paris 1809 (i nærværende Værk citeres Udgaven af 1829);Mailher de Chassat, de la rétroactivité des lois, Paris 1845;Aubry et Rav, Cours de droit civil, I, § 30; i Holland, Meyer,

Cap. 60. Forbudet mod at give Love tilbagevirkende Kraft. 85

De nordamerikanske Fristaters Constitution, Art. I, Seet. 9,forbyder saavel Unionens Congres som de enkelte FristatersRepræsentationer at give acts of attainder og ex post facto laws,det vil efter den engelske og amerikanske Rets Sprogbrugkun sige tilbagevirkende Straffelove. Ligeledes forbydes detde enkelte Repræsentationer, men ikke Congressenat give Love, som svække Forpligtelser, stiftede ved Contract. Noget almindeligt Forbud mod at give tilbagevirkendeLove findes ikke i Unionens Grundlov. Derimod er det indtaget i flere af de forenede Fristaters særlige Grundlove l).Og over hele Unionen ere Domstolene ikke lidet tilbøieligetil at sætte sig ud over Love, som gjøre et grovt Brud paa

principes sur les questions transitoires, udgivet med Tillæg afPinto 1858; i Belgien, Laurent, principes de droit civil, I, 213 ff.;i Tydskland, Weber, iiber die Riickanwendung positiver Gesetze;1812; Bergmann, das Verbot riickwirkender Kraft never Gesetze,1818; fremfor alle Savigny, System des heutigen romischen Rechts,.VIII, 368. Af senere Værker fortjener at nævnes Las alle, Systemder erworbenen Rechte, 1861; C. G. Wåchter, Pandekten, I,155— 167. Det udførligste af de herhenhørende nyere Værkerer Gabba, Teoria deila retroattivita deile leggi, Pisa 1868, hvorder findes en rig Literaturangivelse, og i I, 51 —120, en Oversigtover de transitoriske Love i de forskjellige Lande. Efterat nær-værende Capitel var trykt i første Udgave, er der i IheringsJahrbucher fiir die Dogmatik trykt en Afhandling om Emnet afH. Goeppert. Hans Bedømmelse af de ældre Doctriner faldevæsentligst sammen med vor. Hans egen Udvikling af Principetom Loves Tilbagevirkning er derimod meget forskjellig. For detførste opfatter han (Side 114 og 117) Begrebet Retsvirkning paaen anden Maade end nedenfor i§ 9 udviklet. Dernæst slutterhan sig til den Lære, som indskrænker Begrebet Lov til abstracte-Retssætninger, og af denne Lære gjør han her en Anvendelse^som er vanskelig at forståa og neppe bifaldsværdig. I den dansk-norske Literatur er Gjenstanden behandlet af Ørsted i juridiskArkiv, Bind 27 og 28, og i Haandbog over den dansk-n orske-Lovkyndighed, I, 165—259, 111, 518—530, samt i Scheel, Privat-rettens almindelige Deel, I, 283—366.

l) Dette er Tilfældet med Constitutionerne i New-Hampshire, I, Art23; Missouri, I, § 28; Louisiana, VI, § 110; Ohio, 11, § 28; Ten-nessee, I, § 26 ; Texas, I, § 14.

86 Cap. 60. Forbudet mod at give Love tilbagevirkende Kraft.

en velerhvervet Rettighed, medens det dog erkjendes, at deikke übetinget kunne negte enhver tilbagevirkende Lov Gyldighedl).

Ogsaa den portugisiske Grundlov af 19 April 1826, § 145,No. 2, samt den brasilianske af 25 Marts 1824, § 179, udtale, at «en Lovbestemmelse ikke kan have tilbagevirkendeKraft.»

§ 3. I Stater, hvis Grundlove intet saadant Forbudindeholde, gjælder det kun som en naturlig Retssætning.Hvis den almindelige Lovbog har optaget det, gjælder dentillige som positiv Lovfortolkningsregel og bliver altsaa enRettesnor for Domstolene ved Anvendelsen af de Lovbestemmelser, som ikke selv udtale sig om sin Anvendelighed paaældre Retsforhold. Men hvis en Lov ien saadan Stat udtrykkelig tillægger sig tilbagevirkende Kraft, saa maa Domstolene heri saavelsom i hvilketsomhelst andet Punct følgeLovgiverens Villie, hvor denne ikke kommer i Strid medGrundloven. Som en historisk Kjendsgjerning tør det dognok ansees, at Domstolene ere lidet tilbøielige til at antage,a,t det virkelig har været Lovgiverens Villie at give sinForskrift tilbagevirkende Kraft 2).

I de Stater, hvis Grundlove have optaget Forbudet,bliver dette tillige en Indskrænkning i den lovgivende Magt.En saadan Grundlovsbestemmelse maa være bygget paa denAnskuelse, at der til enhver Tid ifølge Kjendsgjerninger,som da allerede have fundet Sted, kan tilkomme IndividetRettigheder og Friheder, som Staten ikke uden Forurettelsekunde berøve det. Mod saadanne Forurettelser har Grundloven selv villet sikre Individet.

l) Læren findes behandlet blandt andet i Kent, Commentaries onAmerican Law, I, 413—425 og 455—459; Story, Commentaries onthe Constitution of the United States, Cap. 34; Cooley, Constitu-tional Limitations, 369—389 og fl. Steder; Se dg w i ek, Statutoryand Constitutional Law passim (see Index under Ordene Retro-active Statutes og Vested Rights); udførligst hos Pomeroy,Constitutional Law, Side 319 —413; Rtittimann, das Nordameri-kanische Bundesstaatsrecht, 11, §§ 593—525.

*) Jvfr. Ørsted, Haandbog, I, 170—172 og 187.


§4. I de allerfleste Tilfælde kunne saadanne Indgreb iIndividets Retssphære fra Statens Side alene skee ved Love.Derfor har Grl.s § 97 anseet det tilstrækkeligt at nævnedisse. Men det er tænkeligt, at de kunne tilføies ved Udøvelsen af en eller anden Myndighed, som er tillagt Kongenenten ved Grundloven eller ved almindelig Lov, navnlig hvordenne har bemyndiget ham til at give Forskrifter med bindende Virkning for private Personer. Ligeledes ved Skattepaalæg. I hvilke Former Staten udøver den Myndighed,gjennem hvilke de uretfærdige Indgreb skee, er imidlertiden ligegyldig Sag. Det er derfor klart, at heller ikke Bestemmelser af det nævnte Slags kunne gives tilbagevirkendeKraft. Dette gjælder endog om nye Grundlovsbestemmelser.Thi Forbudet i Grl.s § 97 hører udentvivl til dens Principer.

For Kortheds Skyld skulle vi dog følge GrundlovensExempel. Ved Love mene vi altsaa i nærværende Capitelenhver Individets Retssphære paavirkende Forskrift.

§ 5. Det kan altsaa ikke grundlovmæssigen bestemmes,at en Lov eller anden fra Statsmagterne udgaaet Beslutningskal træde i Kraft fra et Tidspunct, som falder før dens Udfærdigelse.

Hermed er det imidlertid ikke givet, at Befalingen übetinget kan tillægges Anvendelse paa alle Handlinger, foretagne efter Udfærdigelsen. Den kan dog blive bindendefor dem, som have kjendt eller dog havt Tid til at lære atkjende den. Dette er übestrideligt med Hensyn til provisoriske Anordninger og overhovedet enhver af Kongen elleret Regjeringsdepartement uden andres Medvirkning givenForskrift, hvad enten den skal blive bindende for privatePersoner eller kun for Statens Tjenestemænd. Noget tvivlsommere stiller Sagen sig med Hensyn til Beslutninger, somfattes af Stortninget og derpaa med eller uden Sanction udfærdiges af Kongen. Det lader sig f. Ex. tænke, at en nyLov i Krigstid eller andet Nødstilfælde med særdeles kortFrist sætter Straf for en før tilladt Handling. Til Forsvarfor i saa Fald at anvende Straffebudet mod enhver, somhavde foretaget Handlingen, efter at Loven var udfærdiget,


men før den var kommen til hans egen eller AlmeenhedensKundskab, kan man anføre, at Storthingets Forhandlingerifølge Grl.s § 84 ere offentlige, og at han altsaa har ellerskulde have vidst, at en saadan Lovbeslutning var fattet ogforelagt Kongen til Sanction. Han maa følgelig være forberedt paa, at den kan være bleven Lov, og vil han ikkedestomindre foretage den deri forbudte Handling, gjør handet paa eget Eventyr. Nærmere beseet viser dette Forsvarsig dog utilstrækkeligt. Udfærdigelsen skal efter Grl.s §81skee for at gjøre Bestemmelsen vitterlig. Før denneHensigt er naaet i alt Fald i Forhold til den, mod hvemBestemmelsen forsøges anvendt, kan den ikke træde i Kraft.Det modsatte vilde støde mod Grl.s § 97, efter hvis Tankedet er uretfærdigt og skal være forbudt at gjøre Love gjældende mod nogen, som ikke har vidst eller kunnet vide, athan skulde indrette sine Handlinger efter dem.

§6. Derimod kan man ikke gjøre Lovens Virksomhedafhængig af, at den er formelig bekjendtgjort, endnu mindreaf, at den er bekjendtgjort paa sædvanlig Maade. Som foroplyst, blev den Bestemmelse herom, Grl.s § 97 oprindeligindeholdt, udeladt ved den endelige Redaction. Denne Udeladelse medfører, ligesom Udeladelsen af det Tillæg, Gris. § 2oprindelig havde, at Bestemmelsen maa sættes ganske ud afBetragtning. Om Udeladelsen er skeet af Vanvare, af Misforstaaelse eller i den Tanke, at Bestemmelsen ei varfuldt hensigtsmæssig, vides ikke og bliver i ethvert Faldligegyldigt. Grundloven er altsaa ikke til Hinder for, at enLov tillægger sine Bestemmelser bindende Kraft for enhver,som efter Udfærdigelsen, men før Bekjendtgjørelsen kommertil Kundskab om dem, jvfr. Lov om Statsborgerret af 21April 1888, § 18. Ei heller for, at de efter en Frist, somer saavidt lang, at enhver bør kunne blive bekjendt meddem, sættes i Kraft mod alle.

Den nu udviklede Lære tør ikke med fuld Sikkerhedpaastaaes at være stadfæstet ved Loven af 1 April 1876.Denne Lov opstiller som almindelig Regel, at enhver ny Loveller Skattebeslutning skal træde i Kraft 4 Uger efter denDag, da det Nummer af Lovtidenden, hvori den bekjendt


gjøres, er udgivet. Regelen skal dog alene gjælde, forsaavidt ikke Loven eller Skattebeslutningen bestemmer nogetandet. Denne Undtagelse er imidlertid kun et Forbeholdaf den Frihed til at træffe anden Bestemmelse, som Grundloven hjemler den lovgivende Magt, og som denne ikke vedalmindelig Lov kan fraskrive sig. Hvorlangt denne Frihedstrækker sig, navnlig hvorvidt Lovgivningen übetinget kansætte sine Bud i Kraft ligefra Udfærdigelsen eller kun forkorte Bekjendtgjørelsesfristen eller forandre Bekjendtgjørelsesmaaden, ere Spørgsmaal, paa hvilke Loven ikke engangantydningsviis har givet noget Svar.

Derimod er den Sætning, at Statsmagterne kunne tillægge sine Skattepaalæg en af disses formelige Bekjendtgjørelse uafhængig Gyldighed, antagen af Høiesteret i en Domaf 23 Marts 1854 '), hvorved en Brændeviinsbrænder i Throndhjem blev kjendt pligtig at betale forhoiet Brændeviinsafgift,der var ham afkrævet, strax Brændingen var paabegyndt,og i Henhold til en Skattebeslutning, som vel dengang afKongen var befalet tågen til Følge, men endda ikke thinglyst og saaledes ikke kundgjort paa den i Lovbogens 1—2— 10foreskrevne Maade. Efter Voteringen i denne Sag tør detvel antages, at Høiesteret vilde have besvaret Spørgsmaaletpaa samme Maade, hvis det havde angaaet Virksomhedenaf en Lov, som selv bestemte, at den skulde træde i Kraftfra et tidligere Tidspunkt end Bekjendtgjørelsen.

Navnlig med Hensyn til Skattepaalæg er det, hvad entende skee ved Lov eller almindelig Storthingsbeslutning, i sigselv lidet rimeligt at kræve en formelig Bekjendtgjørelse.Der bør være Adgang til at sætte dem i Kraft efter en Frist,som er tilstrækkelig til at indhente Kongens Stadfæstelse ogbringe dem til Oppebørselsbetjentenes Kundskab. Gives deren længere Frist, ville enkelte Personer benytte sig deraftil at speculere paa Statscassens Bekostning, nemlig ved førFristens Udløb at foretage de Skattepligten begrundende



Handlinger i større Udstrækning, end Forholdene ellers vildehave krævet 1 ).

Hændte det imidlertid, at der ikke blev Tid for Regjeringen til at meddele samtlige Oppebørselsbetjente Underretning om den kongelige Resolution, hvorved Skattebeslutningen var tågen til Følge, saa vilde de Betjente, som ikkehavde faaet saadan Underretning, hverken være forpligtedeeller mod Protest fra Yderen berettigede til at oppebæreSkatten. Saalænge det ei er dem særlig meddeelt og ei helleralmeenbekjendt, at Resolutionen er falden, kunne de nemligikke see bort fra den Mulighed, at dette ei er skeet. Havede under denne Uvished opkrævet mindre Skat end paalagt,saa kan følgelig det forlidet beregnede Beløb ikke senereindkræves. Høiesteretsdommen af 25 Januar 1855 og Overretsdommen af 2 Marts 1863 2) tillode vistnok et Etterkrav,men kun af hvad Oppebørselsbetjenten efter allerede gjældende Regel skulde have affordret Skatteyderen.

§ 7. Forbudet beskytter blot de Individer, som leve, daden nye Lov udkom.

En Lov kan vistnok blive uretfærdig mod Mennesker,som først senere komme til Live, men dens Anvendelse moddem bliver ingen Tilbagevirkning. De kunne nemlig ikkehave nogen retlig Stilling, før de ere blevne til. «Ethvert«Menneske maa anerkjende den Retstilstand, han forefinder«ved sin Fødsel. Har en tidligere Lov ophævet eller om«dannet en retlig Institution, saa kan idetmindste han ikke«have nogen erhvervet Ret, som derved bliver krænket» 3).

x) I Storthingsbesl. af 2J Febr. 1888 hed det, at Tobakstolden cher-efter» skulde erlægges mod et vist høiere Beløb end i Aarets Tarifbestemt. Forudsætningen var, at Kongen allerede samme Dagvilde tåge Beslutningen til Følge, og at denne traadte i Kraft paaethvert Toldsted, strax Meddelelsen herom ankom did, Storth. Tid.1888, Side 55 ff, jvfr. Morgenbladet for samme Aar No. 192, 230,258 og 297. Beslutningen af 12 April 1888 om Forhøielsen afBrændeviinstolden toges til Følge ved høieste Resolution af sammeDag og sattes i Kraft fra og med 13de April.

2) Retstidénden 1855, Side 213—221, og Ugeblad for Lovkyndighed,11, 398-400.

3 ) Savigny, VIII, 537; Merlin, Rep. Effet rétroactif, Seet. 111,§ 5, No. 6.


Hvor den bestaaende Lovgivning tillægger den undfangnesamme Ret som den fødte (Arvelov 31 Juli 1854, § 68), beskytter dog Grl.s § 97 ligesaavel den første som den sidste.

I næste Capitel skulle vi omhandle, hvorvidt Grl.s § 97beskytter juridiske Personer og de Bestemmelser, afdøde Personer gyldigen have truffet, forsaavidt disse Bestemmelser ikkehave medført Rettigheder for Personer, som allerede ere fødteog endnu leve paa det Tidspunct, da den nye Lov træderi Kraft,

§ 8. Forbudet har kun til Hensigt at forebygge Forurettelser. Det er saaledes ikke til Hinder for, at Love givesAnvendelse paa ældre Retsforhold, nåar dette ikke bliver tilSkade for nogen af de deri deeltagende Personer eller dog eikan siges at være rettet mod dem. Har Regelen været, atEiendomsretten til fast Gods ikke ophører umiddelbart vedEierens Dereliction af Gjenstanden, men først en vis Tidderefter, eller nåar en anden Mand occuperer den, og der'udkommer en ny Lov, som lader den blotte Dereliction væretilstrækkelig, saa kan denne Lov anvendes paa allerede stedlundne Direlictioner i alle Henseender, hvor dette blot blevtil Fordeel for den tidligere Eier, f. Ex. hvis den fritog hamfor personligt Ansvar for Grundskatterne.

Man har endog sagt, at formildende Love altid maagives tilbagevirkende Kraft 1). Til at paalægge den lovgivende Magt en saadan Indskrænkning, savner man imidlertid al Hjemmel.

En Følge af den i nærværende Paragraph opstilledeHovedsætning er det, at Lovgivningen kan ophæve eller indskrænke hvilkensomhelst allerede stiftet Formuesret, nåarden tillægger Besidderen fuld Erstatning for det Tab, handerved lider. Thi i saa Fald bortfalder Forurettelsen, jvfr.Cap. 59, § 26.

§ 9. Vi have ovenfor sagt, at Forbudet i Grundlovens§ 97 gjør Adgangen til at anvende et Lovbud afhængig afForholdet mellem det Tidspunct, da Budet traadte i Kraft,og det Tidspunct, da den Begivenhed foregik, paa hvilken

1 Las a 1 1 e, I, 352 ff.


der er Tale om at anvende Budet. Hvad hermed er sagt,indeholder dog hverken fuldstændig eller nøiagtig Veiledningtil at forstaae Forbudets Indhold.

En Persons retlige Stilling har i enhver af sine Bestanddele — altsaa hvad enten der sporges om hans Retsforhold tilen anden bestemt Person eller om hans Rettigheder og Forpligtelser ligeoverfor hvemsomhelst eller ligeoverfor den Stat,under hvis Herredømme han lever — altid et dobbelt Grundlag, nemlig:

for det første en eller flere allerede stedfundne Kjendsgjerninger: en udtrykkelig Villieserklæring, en anden Handling eller Undladelse, af ham selv eller andre, en naturligBegivenhed, f. Ex. hans egen Fødsel eller en andens Død;

for det andet en Lov eller en sædvansmæssig Retsregel,som bestemmer hiin Kjendsgjernings retlige Betydning, medandre Ord, hvilke Personer den vedkommer, hvorvidt denblot paavirker dens Evne til at foretage retlige Handlinger,til at have Rettigheder og Forpligtelser, eller hvorvidt denfor dem medfører eller ophæver saadanne, samt endelig hvilket Indhold disse Rettigheder og Forpligtelser skulle have.

At en Kjendsgjerning har retlig Betydning, vil følgeligsige, at det for nogen Deel beroer paa den, hvad der senereretligen kan eller skal foretages eller undlades af de Personer, hvem den vedkommer. Dens retlige Betydning virkeliggjøres saaledes gjennem Tilblivelsen eller Udeblivelsen afnye Kjendsgjerninger, ofte udstrakte over en lang eller endogübegrændset Fremtid. Disse nye Kjendsgjerninger ere nærmere eller fjernere retlige Virkninger af den første. Afsluttetvende myndige Personer en Overeenskomst, hvorved denene leier den anden en Gjenstand mod en bestemt Godtgjørelse, saa er denne Kjendsgjernings retlige Betydning, atenhver af Parterne forpligtes til at yde, hvad han har paataget sig. Virkning faaer Overeenskomsten først, nåar Ydelsetinder Sted. Undertiden siges det vistnok, at Overeenskomsten har den Virkning, at saadanne Forpligtelser opstaa.Men denne Udtryksmaade er vildledende og ikke uden Skyldi nogle af de Misforstaaelser og Modsigelser, paa hvilkeLæren om Loves tilbagevirkende Kraft kun er altfor rig.


Ved Løsningen af Spørgsmaalet om, hvorvidt et Lovbudgives tilbagevirkende Kraft, kan der altsaa blive Tale omtyende forskjellige Tidsforhold: mellem Lovbudet og denretstiftende Kjendsgjerning og mellem Lovbudet og de Begivenheder, der danne dennes retlige Virkninger. Übetingetafgjørende Indflydelse kan der dog ikke tillægges nogen afdem.

Dette skulle vi nu nærmere paavise.

§ 10. Forbudet i Grl.s § 97 kan umulig forstaaes saaledes, at det afskjærer Lovgivningen al Adgang til at forandre en allerede stedfunden Kjendsgjernings retlige Betydning. Var Lovgivningen ganske überettiget hertil, saa vildeden ikke med bindende Virkning for allerede stiftede Ægteskaber kunne forandre Skilsmissereglerne, ikke forandreForældres Rettigheder og Forpligtelser lige over for deresallerede fødte Børn, ikke indfore nogen Præscription af allerede bestaaende Rettigheder, ikke forbyde Eierne af alleredetilværende Ting at benytte disse paa nogen Maade, som vartilladt, da de erhvervede dem. Gjennemførtes Sætningenstrengt, vilde Lovgivningen endog være hindret fra at forbyde én indvandret Udlænding nogen Handling, han vedErhvervelsen af sin norske Borgerret havde vundet Adgangtil at foretage. Og den indfodte Borgers Ret kunde ikkevære mindre end den indvandredes. Saaledes opfattet vildeForbudet mod at give Love tilbagevirkende Kraft berøveden lovgivende Magt næsten al Evne til at omdanne Retstilstanden, ettersom Retfærdigheden eller Samfundets Tarvkræver det.

§ 11. Dette have alle erkjendt. Derimod gives derdem, som paa en anden Maade ville lægge übetinget Vægtpaa Tidsforholdet mellem Loven og de Kjendsgjerninger,hvis retlige Virkninger den omhandler. De mene, at Lovenkun virker tilbage, hvis den omgjør ældre Kjendsgjerningersallerede indtraadte retlige Virkninger, men ikke • hvis denbetager hine Kjendsgjerninger nogen Virkning, som de velifølge den ældre Ret skulde eller kunde faa, men endnu


ikke have faaet 1). Thi, siges der, nåar Lovgivningen indskrænker sig til at ophæve eller forandre disse, saa bestemmer den kun, hvad der i Fremtiden skal skee, og den kanda ikke siges at give sit Bud tilbagevirkende Kraft. DenneLære har endog fundet Stadfæstelse i tydske Staters Lovgivninger, navnlig i det Edict af 3 Februar 1809, Art. IV,hvorved Code Napoleon indfortes i Storhertugdømmet Baden 2).

Læren har ved første Øiekast et vist Skin af strengvidenskabelig Holdning. Den taaler imidlertid ikke nærmerePrøvelse. Det er en feilagtig Forudsætning, at en Lov ikkekan have tilbagevirkende Kraft, nåar den indskrænker sigtil at bestemme, hvad der skal skee i Fremtiden. IngenLov kan andet. At foreskrive, hvad der skal skee i Fortiden, er en Umulighed. Begrundelsen beviser altsaa formeget, nemlig, at ingen Lov kan faa tilbagevirkende Kraftrog at Forbudet derimod er meningsløst. Læren fører derforogsaa til aldeles uantagelige Resultater. I Henhold til dener det saaledes endog blevet paastaaet 3), at en ny Lov,som forbød Domstolene at modtage Klager, hvorved Rettigheder af et vist Slags indtaltes, maatte komme til Anvendelse, ogsaa om Rettigheden var af ældre Oprindelse. Thien saadan Lov fratager kun den ældre retstiftende Kjendsgjerning en fremtidig Virkning. Herved vilde man imidlertid faa ud, at Lovgivningen uden at komme i Strid medForbudet mod at give Love tilbagevirkende Kraft skuldekunne berøve enhver ældre Rettighed al virkelig Betydning.De, der negte, at Lovgivningen ved at betage ældre Kjendsgjerninger deres endnu ikke indtraadte Retsvirkninger tillægger sit Bud tilbagevirkende Kraft, indrømme ogsaa i Almindelighed, at dette vilde blive Tilfældet, hvis disse Virk

') Weber, Side 44; Bøcking, Pandecten, I, 318; Schmid, dieHerrschaft der Gesetze nach ihren råumlichen und zeitlichenGrenzen, Side 113—115, 134-135 og fl. Steder.

-) At Edictet dog ikke vilde indgaa paa alle de Sætninger, der egent-lig skulde have fulgt af dets Hovedregel, fretngaaer af flere afdets særskilte Forskrifter, navnlig Art. VIII, No. 1.

3 ) Weber, Side 143—144.


ninger rettelig burde have været indtraadte, da den nyeLov udfærdigedes. Nedsætter en Lov Rentefoden, erkjendede, at Creditorerne have en uangribelig Ret til at oppebærede da forfaldne, men endnu ikke betalte Renter med detved den ældre Lov tilladte Beløb 1). Indrømmelsen staaer iaabenbar Strid med Hovedregelens Begrundelse og afhjælperikke i nogen væsentlig Grad dens Urimeligheder. Den vildesaaledes levne Lovgivningen frie Hænder til at ophæve alleved Contract stiftede accessorrske Forpligtelser, der vare knyttede til en endnu ikke indtraadt Betingelse, ja endog tilmed et Slag at udslette al uforfalden Gjæld.

Ikke destomindre har denne Lære altid beholdt enkelteTilhængere. Saaledes har § 41 i den Forordning af 2 Januar1863, som satte Kongeriget Sachsens nye Lovbog i Kraftudtalt, at de Bestemmelser, hvorved denne Lovbog indførtenye Ophævelsesgrunde af Fordringer, skulde anvendes ogsaapaa ældre Fordringer, forsaavidt den Kjendsgjerning, derdannede Ophævelsesgrunden, fandt Sted, efterat Lovbogenvar traadt i Kraft. Og i et nyere tydsk Værk om Lovestilbagevirkende Kraft læres det, at ældre Rettigheder afethvert Slags ophæves eller omdannes ved Indtrædelsen afKjendsgjerninger, hvem den Lov, under hvis Herredømmede tinde Sted, tillægger saadan Virkning 2). Denne Sætningskal komme til Anvendelse, endog hvor den nye Kjendsgjerning bestaaer i en frivillig Handling, foretagen af nogenaf Parterne i det Retsforhold, den omdanner eller opløser.Ombyttes den Regel, at Leie gaar for Eie til Faredag erude, med den modsatte, skal saaledes den, som har leiet

l ) Dette antages endog af Web e r, Side 46.-) Rintelen tiber den Einfluss never Gesetze, Side 7—9, 22 og .38..

Paa sidste Sted tilføier dog Forfatteren : «Er ved Stiftelsen af«relative Rettigheder (o: mellem bestemte Personer) den ophævende«eller modiflcerende Virkning af saadanne Begivenheder udtryk-«kelig udelukket gjennem lovlig Villieserklæring, saa har det sit«Forblivende herved». Dette Tillæg røber en übestemt Fornem-melse af Hovedsætningens TJrigtighed, men afhjælper den ikke oghviler paa en uholdbar Forudsætning, see nedenfor §§ 21 og 34.


Huus under den ældre Lovs Herredømme, kunne fordrivesaf den Kjøler, til hvem den forrige Eier frivillig har solgtHuset, efterat den nye Lov er traadt i Kraft 1 ). Sætningenbliver imidlertid ikke meget rimeligere, om man kun vildegjøre den gjældende i Tilfælde af, at den omdannende elleropløsende Kjendsgjerning var en i Forhold til Parterne tilfældig Begivenhed. Thi selv med denne Indskrænkning vildeden lede f. Ex. til, at en ny Lov, som overførte større Ansvar for ulykkelig Hændelse paa Leietager eller Skipper,skulde blive anvendelig i ældre Contractsforhold. Efter Lovenaf 24 Sept. 1851, § 8, kan en Huusmand, som har fæsteten Plads under denne Lovs Herredømme, nåar han er bleven60 Aar gammel, indtage Inderst for at udføre det ham paahvilende Pligtarbeide. Har han været forsigtig nok til iContracten at forbeholde sig saadan Rettighed, bliver denneogsaa efter sidstnævnte Forfatters Lære uangribelig. I modsat Fald skulde en ny Lov, som hævede Huusmandslovens§ 8, kunne anvendes mod ham, nåar han senere blev 60 Aar.Thi fremtidig Opnaaelse af . en Aldersgrænse skal være enBegivenhed, hvis Retsvirkninger Lovgivningen frit kan fastsætte 2). Hensigten med Grundlovens §97 er imidlertid øiensynlig at beskytte Individet mod Forurettelser af de nævnteSlags og at gjøre ethvert udtrykkeligt Forbehold derimodoverflødigt fra Parternes Side.

Den Lære, at Loven altid kan betage en ældre Kjendsgjerning dens endnu ikke indtraadte Retsvirkninger, er sikkerlig kun bleven mulig derved, at man, som ovenfor i § 9omtalt, til disse har henregnet ikke blot virkeligt stedfundneBegivenheder eller Undladelser, men undertiden ogsaa deved Kjendsgjerningen stiftede Rettigheder og Forpligtelser 3).Derved har man banet sig en bekvem, men rigtignok ogsaa

') Sammesteds, Side 52.2) Sammesteds, Side 57.

3 ) Jvfr. Weber, Side 108, og Rinte len, Side 32—33, hvor Sammen-blandingen af disse forskjellige Begreber fremtrædei aabenlyst.Skjult er den tilstede i mange af disse Forfatteres Udviklinger.


ganske vilkaarlig Adgang til, saalangt man tinder for godt,at redde disse fra Paavirkning af yngre Love. Paa andenMaade lader det sig neppe forklare, at Forsvarerne af denher omhandlede Lære ikke ere blevne opmærksomme paade store Urimeligheder, hvortil den maatte lede, hvis dengjennemførtes conseqvent.

Nogen Støtte har den vistnok fundet i tyende andre Omstændigheder. For det første have dens Forsvarere ikkevidst anderledes at hævde Lovgivningens Beføielse til at indfore ny Præscription af allerede bestaaende Rettigheder 1 ).Men dette er ufornødent. Som vi senere skulle see, hvilerdenne Beføielse paa anden og stærkere Hjemmel.

Dernæst har fr. 27, Cod. 4—32, hvorved Justinian bestemte, at en ny Lov, der havde nedsat Rentefoden, skuldekomme til Anvendelse paa alle senere paaløbende Renter afældre Gjæld, vistnok her havt sin Indflydelse. Man har troetat maatte tillægge den Grundsætning, at Love ei skulle givestilbagevirkende Kraft, en saa indskrænket Betydning, at hiinKeiserconstitution ikke kommer i Strid med den. Men detteer, som vi senere skulle udvikle, ganske forgjæves.

§ 12. Da Loven saaledes ikke übetinget kan frakjendes,men heller ikke übetinget tilkjendes Herredømme over ældreKjendsgjerningers retlige Virkninger,! opstaaer det Spørgsmaal,hvorlangt den, uden at give sin Forskrift tilbagevirkendeKraft, kan gaa i at omdanne disse.

Mange have da villet lægge afgjørende Vægt paa Forskriftens Hensigt og Væsen. Navnlig har det ofte, især iældre Tider, været sagt, at Grundsætningen ei er til Hinderfor, at Staten giver Love, der sigte til det offentlige Vel(qvæ ad rem publicam spectant), Anvendelse paa ældre Retsforhold. Herved er imidlertid hele Forbudet gjort betydningsløst som Grændse for Vilkaarligheder fra Statens Side. Ingenlovgivende Magt og mindst en Nationalrepræsentation vil

x ) Heri ligger formodentlig Grunden til, at den sachsiske Lovgivninghar optaget Læren, see Siebenhaar, Sachsisches Privatrecht,Side 14.



erkjende, at den istandbringer nogen Lov i andet Øiemedend det almene Vel. Sætningen er ogsaa forovrigt ganskeholdningsløs. Mellem det almene Vel og Individets Rettigheder er der lykkeligviis ingen almindelig og nødvendig Modsætning. Hiint kan vistnok kræve, at ældre Retsforhold omdannes, men omvendt fordrer det i de fleste Tilfælde, at allerede stiftede Retsforhold undtages fra Paavirkning af nyeLovbud. Noget Skjelnemærke mellem Tilfælde af det førsteog sidste Slags opstiller ikke den her omhandlede Lære.Tvertimod leder den nærmest paa Vildspor. Dens virkeligeTanke er at hævde Statsmagterne Frihed til at tilsidesætteIndividets Ret, hvor de antage det nødvendigt af Hensyn tilSamfundets Interesser. Men herved stiller den sig netop paadet modsatte Standpunct af det, vor Grundlov har valgt.Denne levner vistnok Statsmagterne übundne Hænder, saalænge det kun gjælder Individets Interesser. Men inteter klarere, end at Grl.s § 97 har til Hensigt at værne Individet mod Indgreb i dets virkelige Ret, selv hvor dennemaatte staa Samfundets Interesser i Veien. At disse, i altFald tilsyneladende, kunne komme til at lide herunder, erintet andet, end hvad man ved Grundlovens § 97 maa havetænkt sig. Ellers vilde den ikke være bleven til.

Hos os maa altsaa hiin Lære forkastes. Den er ikkeengang rigtig i de Lande, hvis Forfatninger ikke have nogetSidestykke til hiin Paragraph. I Frankrige maa den velsiges at være bleven den herskende. At en Lov angaaerVordre public, ansees nemlig af de franske Domstole i Almindelighed som fyldestgjørende Grund til at anvende den paaældre Retsforhold. Men de franske Jurister ere ingenlundeblinde for, at der gives Love vedkommende den offentligeOrden og Sædelighed, som ikke retfærdigen kunne tillæggessaadan Anvendelse x).

Det gaacr ei heller an at indskrænke Forbudets Virkekreds til den private Ret i Modsætning til den offentlige.

x) Dalloz, Rép. V. lois, No. 192; Demolombe, Cours de Codecivil, I, 50.


Uden at tale om, at denne Modsætning ikke er tilstrækkeligklar, lader det sig ikke bestride, at adskillige Love, som eitilhøre Privatretten alene, kunne komme til Anvendelse paasenere Handlinger eller Begivenheder. Dette gjælder f. Ex.om skjærpende Straffelove og Paalæg af indirecte Skatter.Omvendt kan der angaaende privatretlige Forhold gives Love,som uden Anstød mod Grl.s § 97 lade sig anvende selv paaForhold af ældre Oprindelse, f. Ex. nye Præscriptionslove,Love om Retsforholdet mellem Forældre og Born m. fl.

§ 13. Blandt dem, som negte Forbudet mod at giveLove tilbagevirkende Kraft fornuftmæssig Almeengyldighed,hører Savigny l). Han skjelner i saa Henseende mellemtyende Classer af Retsregler.

Den ene Classe dannes af de Love, som angaa Rettigheders Erhvervelse og Tab. Sædvanlig nævner han kunden ene. og førstnævnte Side af Sagen. Men dette skeerefter hahs eget Udsagn kun for Kortheds Skyld 2). De tildenne Classe henhørende Retsregler, siger han, kunne aldriggives tilbagevirkende Kraft. Hvis f. Ex. Eiendomsretten tilLøsøre efter den bestaaende Lovgivning erhverves ved denblotte Overeenskomst, og en ny Lov bestemmer, at denneRet først erhverves ved Gjenstandens Overleverelse, saa angaaer denne Regel blot, hvorledes en Person kan gjøre Eiendomsretten til sin. Den kan ikke bevirke, at nogen, somefter den ældre Lov er bleven Eier af Tingen, ophører atvære det.

Den anden Classe af Retsregler indbefatter dem, somangaa Rettigheders Tilværelse, som altsaa indfore et nyt Retsinstitut, et nyt Slags Rettigheder, eller ganske afskaffe ellervæsentlig omdanne de allerede bestaaende. Hertil regnerhan Love om Slaver Livegenskab, Hoveri, Tiende, Skattefritagelser, Familiefideicommisser, Ægteskabsskilsmisse, Gavermellem Ægtefæller, Børns og Forældres indbyrdes Retsforhold, Naboretsforholdene og mange andre reent privatretlige In

Til hans Lære har Scheel i det væsentlige sluttet, sig. Ligeledes i Frankrige Aubry et Rav, I, 59.

-) Savigny, VIII, 378.7*


stitutioner, f. Ex. Pantevæsenet. Dette Slags Retsregler maaefter hans Mening altid gives tilbagevirkende Kraft.

Hvilke Retsregler der skulle henregnes til denne Classe,er, siger Savigny, aldeles klart, forsaavidt de indfore en nyInstitution eller afskaffe en gammel. Derimod erkjenderhan, at Spørgsmaalet kan være tvivlsomt, nåar Loven blotomdanner en tilværende Institution. I saa Fald vil han, atdet skal tåges i Betragtning, om Loven er af strengt positiv,tvingende Natur. Hermed mener han ikke enhver ufravigelig (obligatorisk) Lov i Modsætning til de blot declaratoriske,men Love, «som have sine Rødder udenfor det rene Rets«gebeet og staa i Sammerrhæng med moralske, politiske eller« øconomiske Betragtninger l). »

Savignys Tanke er ikke blot, at saadanne Love maabringes til Anvendelse paa ældre Retsforhold, nåar Lovgiveren har foreskrevet dette og har grundlovmæssig Adgangdertil, men at det er fuldkommen retfærdigt at give demtilbagevirkende Kraft. Dog udtaler han, at der ved Ophævelsen eller Omdannelsen af Grundbyrder eller Brugsrettigheder over fremmed Eiendom skyldes Erstatning for detøconomiske Tab, man derved tilføier Rettighedernes Besiddere. Det samme synes at være hans Mening med Hensyntil Slaveri og andre lignende Forhold, selv om de ere stedsevarende 2).

Da denne Lære gaacr ud paa, at visse Love skulle givestilbagevirkende Kraft, medens Grl.s § 97 übetinget forbyderdette, kan den i alt Fald ikke uden væsentlig Omdannelse«overføres til os.

Endog bortseet herfra er der vægtige Indvendinger atgjøre mod den. Nogen virkelig Modsætning er der ikkemellem Love, som angaa Rettigheders Erhvervelse eller Tab,og Love, som angaa Rettigheders Tilværelse eller Omdannelse. Enhver Lov, hvorved en Rettighed ophæves, gaacrind under begge Classer. Den er paa een Gang en Regel

*) Savigny, VIII, 517 og 522, jvfr. 34-37.2) Sammesteds, Side 538—539.


om Rettighedens Tilværelse og om dens Tab. Under hvilkenaf de tvende Classer en ny Retsregel skal henføres, bliverderfor i mange Tilfælde ganske vilkaarligt. Dette viser sigf. Ex. deri, at Savigny henregner Love, som indfore nyeOpløsningsgrunde af almindelige Contracter, til dem, derangaa Rettigheders Tab, derimod Love, som indfore nyeSkilsmissegrunde, til dem, der angaa Rettigheders Tilværelse.Det er sandt, at hine Love ikke uden videre kunne bringestil Anvendelse paa nye Contractsforhold, medens nye Skilsmisselove uden Krænkelse af Forbudet mod at give Lovetilbagevirkende Kraft betingelsesviis kunne anvendes ogsaapaa ældre Ægteskaber. Dette beroer imidlertid ikke paaden af Savigny forsogte Inddeling, men, som vi senereskulle see, derpaa, at Ægteskabet i sit Væsen er forskjelligtfra andre ved Contract stiftede Retsforhold. Og hvorfor skalen Lov, som indfører den Regel, at Eiendomsret ikke kanoverføres ved Overeenskomst, men først ved Tradition, væreen Lov angaaende Rettigheders Erhvervelse, medens en Lov,som paabyder, at Panterettigheder for at gjælde skulle indfores i offentlige Protocoller, af Savigny henregnes til Loveom Rettigheders Tilværelse?

Naar han om visse Slags Love siger, at de maa givestilbagevirkende Kraft, dog saaledes, at der tillægges deSkadelidende Erstatning, saa er dette vildledende '). Thiunder saadan Betingelse kan enhver Lov, som blot ophævereller formindsker Formuesrettigheder, anvendes paa ældreRetsforhold, og det selv om Loven hører til den Classe, hvemSavigny negter tilbagevirkende Kraft. Siger man om en Lov,at den kun kan anvendes paa ældre formuesretlige Forholdunder Betingelse af, at den Skadelidende faaer Erstatning,saa har man dermed sagt, at Anvendelsen under anden Betingelse vilde være at give Loven tilbagevirkende Kraft.

') Den samme Misforstaaelse kommer tilsyne hos Gabba, hvilketaltid maa haves for Øie ved Gjennemlæsningen af hans Værk.Ellers faaer man ud, at han tilsteder en meget videregaaende An-vendelse af nye Love paa ældre Retsforhold, end han virkeligmener, see navnlig I, 264, og 111, 41 og 44—45.


Medens de fleste Resultater, Savigny udleder af sin førsteHovedregel, ere Mesterstykker af juridisk Indsigt og havevundet Bifald i den tydske Retspraxis x ), anerkjendes detnu af de mest anseede nyere tydske Forfattere, at selveGrundlaget for hans Lære ikke lader sig opretholde 2).Den Grundsætning, at Love ikke til Skade for nogen kunnegives tilbagevirkende Kraft, gjælder ikke blot efter vor Forfatning, men ifølge Sagens Natur uden nogen virkelig Undtagelse,

§ 14. Et Forsøg paa at omdanne Savignys Lære i Overeensstemmelse hermed er gjort af Las sal le. Denne Forfattererkjender i Modsætning til Savigny, at Lovgivningen altidkrænker Retfærdigheden, hvor den tillægger sine Bud enAnvendelse, som indeholder en sand Tilbagevirkning paaældre Retsforhold. Men paa den anden Side indskrænkerhan dette Begreb saa stærkt, at Staten faaer Adgang tiluden Erstatning at ophæve ethvert Slags Rettigheder, somden ikke længere vil taale. Efter Lass alles Paastand kaningen Rettighed være erhvervet for længere Tid, end Lovgivningen overhovedet tillader den Slags Rettigheder at beståa. Ingen Retsregel kan, siger han, have anden Hjemmelend den almindelige Retsbevidsthed og maa derfor ophøre,nåar denne undergaaer en Forandring, som kommer tilsyneien ny Lov. At ville erhverve en Rettighed udover detTidspunct, da dette skeer, strider mod selve Retsideen.Enhver Rettighed maa altsaa ansees erhvervet under detstiltiende Forbehold, at den bortfalder, nåar Lovgivningenikke længere tillader, at den overhovedet existerer 3). Han

l) Rintelen, Side 16.

2) Unger, I, 125; Windscheids Pandekten, I, § 82, Note 6;Forster, I, § 10, Note 6; Stobbe, I, § 27, Note 21; Goeppert,Side 90—93.

*) Lassalle, System der erworbenen Rechte, I. 193 — 198. Hans Op-fatning af dette Spørgsmaal deles ganske almindelig af Socialis-mens videnskabelige Talsmænd, see f. Ex. Bernard Shaw i theFabian Essays, Side 193, men undertiden ogsaa af disses Mod-


indrømmer, at ikke enhver Lov af strengt positiv eller tvingende Natur uden videre maa anvendes paa ældre Retsforhold. Dette gjælder kun om Love, som absolut ophæve etvist Slags Rettigheder, det vil sige übetinget forbyde detSlags Handlinger, paa hvis Foretagelse disse Rettighedergaa ud. Hvis derimod Lovgivningen i noget Tilfælde laderdet omhandlede Slags Rettigheder vedblive at beståa, altsaatillader, at de derunder indbefattede Handlinger under nogenBetingelse foretages, saa skal den ikke kunne gjøre Forskrifter, som blot angaa Formen og Vilkaarene for, at denomhandlede Ret tilkommer en Person, anvendelige paa ældreRetsforhold 1 ). Lovgivningen kan uden Erstatning ophæveHoveri, hvis den übetinget forbyder at yde Vederlag for Besiddelse af Jord ved Pligtarbeide. Men tillader den, at nyeLeiere paatage sig saadan Forpligtelse, eller lader denHoveri grundet paa Contract blive staaende, kan den alenemod Erstatning ophæve Hoveri, som er grundet paa umindelig Tids Brug. Forbudet mod at give Love tilbagevirkende Kraft omdanner sig saaledes for Lassa 11 es Øie tilen Anvendelse af den Grundsætning, at alle skulle være ligefor Loven.

Forbudet har imidlertid utvivlsomt noget mere at betyde. Lass alles Lære er svag endog i det Punct, hvori dentilsyneladende skulde have sin Styrke, nemlig i sin philosophiske Begrundelse. Det kan være sandt nok, at enhverRetsregel maa have Hjemmel i den almindelige Retsbevidsthed, saaledes som denne aabenbarer sig gjennem Lov ellerSædvane. Men det samme kan ingenlunde siges om de iHenhold til gjældende Retsregler stiftede Rettigheder. Dissehave sit nærmeste Udspring i de Kjendsgjerninger, som havefrembragt dem. Disse Kjendsgjerninger have faaet sit juridiske Præg af den Retsregel, under hvis Herredømme de

standere, see f. Ex. Nacquet, Collectivisme et Socialisme deI'école liberal, Side 97—98. Den er udførligen critiseret afGoeppert, Side 93—109.

x) Sammesteds, Side 252 ff.


bleve til. Om de have faaet dette Præg for bestandigt, ellerblot indtil hiin Retsregel afløses af en ny, er et Spørgsmaal,hvis Besvarelse ingenlunde er given med Erkj endelsen af,at den nye Retsregel maa være udsprungen af en Forandring i Retsbevidstheden. Men besvaredes det paa sidstnævnte Maade, saa vilde dette følgerigtigen lede til, at enhverny Lov übetinget kunde foreskrive, at den skulde anvendespaa ældre Retsforhold, hvad enten den ganske ophævedeældre Rettigheder eller kun forbød dem betingelsesviis.Dersom enhver bestaaende Rettighed tabte alt Krav paafortsat Beskyttelse, forsaavidt den kom i Strid med denalmindelige Retsbevidsthed, og enhver Lov ansaaes som etsandt Udtryk for denne, saa kunde ingen Tilbagevirkningblive uretfærdig, nåar Lovgivningen vilde den.

I sin Anvendelse leder Lass al l e s Lære deels til mangeTvivl, deels til aabenbare Uretfærdigheder. Hvorvidt en Rettighed, Lovgiveren lader beståa, maa siges at være forskjelligfra den, Lovgiveren ophæver, eller den samme, men erhvervet og udovet under forskjellige Vilkaar, kan ofte væreuklart. Las salle lærer, at et absolut Forbud mod at tågehøiere Renter af Laan, end Loven fastsætter, f. Ex. 5 pCt. omAaret, kan gjøres anvendeligt paa uforfaldne Renter af ældreGjæld 1). Her opstaaer da det Spørgsmaal, om Lovgivningens Adgang dertil bortfalder, hvis den fremdeles tillader,at der oppebæres hoiere Renter af Laan paa kortsigtigeGjældsbreve* Paa samme Tid som Las salle anseer enabsolut og übetinget Nedsættelse af Rentefoden anvendeligpaa ældre Gjæld, negter han, at en ny Lov om læsio enormis,som altsaa tillader Sælgeren at træde tilbage fra Kjøbecontracten, hvis Salgssummen viser sig jat være mindre endHalvdelen af Tingens Værdi, kan anvendes paa ældre Kjøbecontracter. Thi en Lov om læsio enormis ophæver ikke,siger han, Retten til uigjenkaldelig Afhændelse og Erhvervelse af Kjøbesummen. Men det samme kan ligesaa godtsiges om de Penge, der erlægges som Renter efter den

x) Sammesteds, Side 267—268.


høiere Rentefod. Indrømmer man Lovgivningen Magt til atforbyde Creditorer at tåge den Rente, de lovligen have betinget sig, maa den følgerigtigen ogsaa kunne tilintetgjøreRetsvirkningen af ethvert Slags ældre Overeenskomster,hvorved den ene Contrahent har benyttet sig«af den andensNod til at skaffe sig übillig Fordeel. Allerede dette turdevel for de fleste fremstille sig som en Tilbagevirkning. MenLassalles Lære levner Lovgivningen Magt til at gjøre endnumeget uforsvarligere Indgreb i bestaaende Rettigheder. Denskulde saaledes udeii Erstatning kunne ophæve alle Beit.esrettigheder i fremmed Skov. Afskaffede den Underpant iLøsøre, saa skulde den kunne bestemme, at alle ældreRettigheder af dette Slags bortfaldt. At dette vilde væreTilsidesættelser af Forbudet mod at give Love tilbagevirkendeKraft, kan imidlertid ikke betvivles. Thi dettes Hensigt ernetop at beskytte Individet mod saadanne Indgreb i detsRettigheder, og Individet rammes lige haardt, hvad entendet rammes alene eller i Fællesskab med andre, der besiddeRettigheder af samme eller lignende Slags.

Ved at bestemme Begrebet om Loves tilbagevirkendeKraft kommer det overhovedet ikke an paa de nye Retsreglers Art, men, ved Siden af Tidsforholdet mellem disseog de retstiftende Kjendsgjerninger, paa Beskaflenheden afde stiftede Retsforhold.

§ 15. I Arierkjendelsen heraf er det, den Sætning, atLove ikke maa gives tilbagevirkende Kraft, hyppigen erbleven omskreven med en anden, nemlig, at nye Love ikkemaa gives Indflydelse paa allerede erhvervede Rettigheder.Omskrivningen indeholder en Forklaring, der har saamegetstørre Krav paa Opmærksomhed, som den er indtagen i flereLandes Lovbøger og saaledes er et authentisk Vidnesbyrd om,hvad Lovgiverne have meent.

Omskrivningen maa imidlertid indrommes at være temmelig unøiagtig. Paa den ene Side siger den forlidet. EnKjendsgjerning kan for Individet afføde ikke blot Rettigheder,men ogsaa Forpligtelser. At Loven paalægger nogen enForpligtelse paa Grund af en Handling, der var ansvarsfri,da den foretoges, kan være idetmindste ligesaa uretfærdigt,


som at den berøver ham en ved tidligere Handling erhvervetRettighed. Nu er det vel blevet sagt, at den, som har foretaget en Handling, derved har erhvervet Rettighed til atvære fri for andre Forpligtelser end dem, der i HandlingensØieblik klæbede ved den. Men denne Forestilling er kunstletog usand. Ansvarsløsheden er i dette Tilfælde ikke erhvervet, men tilkommer den handlende Person umiddelbart, idetethvert Grundlag for Forpligtelse mangler. At Omskrivningen ikke omtaler Frihed for Forpligtelser, har virkelig ogsaagivet Anledning til Misforstaaelser. Saaledes har det væretsagt, at Forbudet mod at give Love tilbagevirkende Kraftkun beskytter Rettigheder, som endnu ikke ere fuldtud benyttede. Er det modsatte Tilfældet, saa er Rettigheden consumeret og altsaa ikke længere til. Den kan følgelig, harman paastaaet, ikke længere beskyttes af Forbudet mod atgive Love tilbagevirkende Kratt. Hvis den Person, som harbesiddet Rettigheden, fremdeles er Eier af dens Gjenstand,saa kan denne ikke læugere skjelnes fra hans øvrige Formue og er ligesom denne underkastet Lovgivningens Herredømme, forsaavidt dette ikke begrændses ved andre Bestemmelser end det her omhandlede Forbud l). Denne Tankeganger imidlertid skjæv. En Lov, der erklærede Spillegjældugyldig og tillod den tabende at tilbagesøge, hvad han havdeerlagt, kunde ikke uden Uretfærdighed anvendes mod den,som allerede for Loven udkom havde modtaget saadan Betaling. Og Uretfærdigheden stikker netop i, at man ved ensaadan Anvendelse af den nye Lov vilde give denne tilbagevirkende Kraft, nemlig ved at tillægge den Handling at modtage Betaling af Spillegjæld en forpligtende Kraft, som denei havde, da den fandt Sted.

Paa den anden Side siger den Sætning, at nye Loveikke maa gives Indflydelse paa erhvervede Rettigheder, altfor meget.

x) Gabba, I, 28, 186 og især 260—261. Det er med Urette, dennævnte 'Forfatter har villet finde denne Mening hos Savigny,som siger lige det modsatte, VIII, 383.


For det første gives der Rettigheder, f. Ex. en til Formue knyttet Stemmeret, der nøiagtig talt maa siges at væreerhvervede, men dog uden videre kunne ophæves uden Anstød mod Grl.s § 97. Udtrykket «erhvervede Rettigheder»(jura qvæsita) er derfor ikke tilstrækkeligt betegnende forde Rettigheder, som beskyttes mod Forbudet i Grl.s § 97.Det er bedre at kalde dem ukrænkelige eller uangribelige,en Egenskab, der ogsaa ganske godt betegnes ved detengelsk-amerikanske Fagudtryk vested rights.

Dernæst kunne selv de Rettigheder, der ere beskyttedeved Paragraphen, uden Hinder af denne paavirkes og endogbetingelsesviis ophæves gjennem flere Slags Love, f. Ex.om Benyttelse af visse Eiendomsgjenstande eller om Indførelsen af nye Præscriptioner. Denne Indvending mod Sætningen bortfalder imidlertid, nåar den udtrykkes saaledes,at nye Love ikke maa krænke erhvervede Rettigheder.Thi ikke enhver Rettighed krænkes ved at ophæves elleromdannes. Det kommer an paa dens Natur, Maaderr,hvorpaa den opstaaer, og Maaden, hvorpaa den ophæveseller paavirkes. I denne Affatning yder Omskrivningen envirkelig, skjønt ikke tilstrækkelig Veiledning til den retteForstaaelse af Forbudet mod at give Love tilbagevirkendeKraft.

§ 16. For at tinde Forbudets sande Betydning maaman lægge tilstrækkelig Vægt paa dets Hensigt, nemlig atbeskytte Individets retlige Stilling, forsaavidt denne afhængeraf stedfundne Kjendsgjerninger, ikke mod enhver Paavirkning, men vel mod ethvert Indgreb fra Lovgivningens Side.Grændsen mellem tilladelig Paavirkning og utilladeligt Indgreb kan da kun bero paa det Maal af Retssikkerhed, enciviliseret Stat skylder Individet.

Hvorvidt dette Hensyn tillader at give nye RetsreglerAnvendelse paa ældre Kjendsgjerninger, er et Sporgsmaal,som vistnok ikke kan besvares ved en almindelig Sætning,men heller ikke beroer paa et vilkaarligt Skjøn.

Det maa først og fremst komme an paa hvert enkeltSlags Retsforholds eiendommelige Natur, nemlig hvorvidt dedertil hørende Rettigheder ere tillagte Individet væsentlig for


dets egen Skyld. I saa Fald vilde det blive en Tilbagevirkning, om en ny Lov fratog Individet hele Rettighedeneller nogen Bestanddeel deraf. Denne Tanke er undertidenbleven udtrykt saaledes, at man til erhvervede Rettighederkun kan henregne dem, som ere i Besidderens patrimoniumeller dominium'1 ). Men Udtrykket er ikke heldigt. Thi detpasser kun paa Formuesrettigheder, medens der dog givesandre Rettigheder, der ere ligesaa uangribelige som disse,f. Ex. visse Familierettigheder. Endog en saa reent politiskRettighed som Indfødtsretten maa være uangribelig. Thi dener aabenbart tillagt Individet for dets egen Skyld.

Hvis derimod de bestaaende Rettigheder, hvorom derhandles, ere tillagte Udoverne væsentlig for andre Personerseller for hele Samfundets Skyld, maa de naarsomhelst kunneforandres eller endog ganske ophæves, ettersom disse Personers eller Samfundets Interesser tilsiger. Dette er nogetganske andet, end at enhver Lov, som fremkaldes vedmoralske, politiske eller statsøconomiske Hensyn uden videreskal kunne anvendes paa bestaaende Retsforhold. Var densidste Sætning sand, maaatte den ogsaa gjælde om reentformuesretlige Regler, hvilket baade vilde være urimeligt ogberøve Forbudet mod at give Love tilbagevirkende Kraftden største Deel af sin Betydning som Skranke for Statsmyndigheten.

Forbudet maa altsaa ansees som übetinget Hindringmod, at nogen allerede stiftet Formuesrettiglred uden videreophæves eller indskrænkes. Disse Rettigheder høre nemligikke alene til dem, Individet oftest og mest skylder sig selveller sine Fædre, men ogsaa til dem, der nærmest^indrommesdet for dets egen Skyld. Det væsentlige ved enhver Formuesret er, at den har Bytteværdi, repræsenterer en Pengesum eller dog, hvis Besidderen er hindret fra at afhændeden, giver en Afkastning, som har hiin Egenskab. For enPersons øconomiske Stilling er det forholdsviis ligegyldigt, i

') Merlin, Répertoire, Effet rétroactif, Seet. 111, § 1, No. 3;Gabba, I, 191.


hvilke Gjenstande eller Rettigheder hans Formue bestaaer.Hvad der for ham har størst Vigtighed, er, hvor stor Værdiden har, og at denne Værdi er sikker. Værdien kan lideunder Usikkerhed af dobbelt Slags, idet den kan formindskesved Forandringer, enten i de factiske Forhold, som betingeden, eller i Lovgivningen. Begge Dele ere^ Onder, somSamfundet saavidt muligt bør forebygge eller undgaa. Hvorvidt et bestemt Slags Formuesgjenstande paa Grund af sinegen Beskaffenhed eller Conjuncturernes Omskiftelighed ereudsatte for at synke i Værdi, derom maa enhver, som tænkerpaa at anskaffe sig dem, danne sig et Begreb, og dereftermaa han indrette sin Handlemaade. Derimod kan det ikkeforlanges, at den enkelte Mand skal have nogen begrundetMening om, hvilke Formuesrettigheder Lovgiveren i Fremtiden kan ville afskaffe eller indskrænke. Skeer dette, villeBesidderne altid med fuld Føie kunne paaberaabe sig, atde ikke havde ventet det, og at de i modsat Fald vildehave anvendt sine Penge eller sine Kræfter paa Erhvervelsenaf andre Gjenstande. At de ikke have gjort dette, er ingenFeil fra deres Side. Hvilke Individer Tabet rammer, bliveraltsaa en reen Tilfældighecl. Kræver en forandret Retsbevidsthed eller Samfundets øconomiske Tarv, at en alleredestiftet Formuesrettiglred ophæves eller indskrænkes, saa erdet intet andet end simpel Retfærdighed, at det Tab, somderved opstaaer for Besidderne, godtgjøres dem af Stateneller dem, som høste Fordeel af Forandringen.

Det samme gjælder om Rettigheder, som have et politiskeller moralsk Grundlag, men som kunne sælges eller kasteIndtægter af sig, hvorover Besidderen kan raade med fuldFrihed. Hvad der ved Erstatningssummens Fastsættelsebliver at tåge i Betragtning, er selvfølgelig krin det øconomiske Tab, Besidderen lider ved Rettighedens Ophævelse.

Den her udviklede Sætning har længe stødt paa uovervindelig Modstand, hidrørende derfra, at der i mange Landehar bestaaet Institutioner saasom Slaveri, Livegenskab,Hoveri og forskjellige feudale Retsforhold, der paa den eneSide var saa skadelige og forhadte, at de maatte afskaffes,men paa den anden Side medførte Formuesrettigheder af

110 60. Forbudet mod at give Love tilbagevirkende Kraft.

saa stor øconomisk Værdi, at en Aflosning mod fuld Godtgjørelse vilde have forvoldt Staten større Udgifter, end denkunde eller vilde paatage sig. Heraf tør man imidlertid i dethøieste kun slutte, at en Stat undertiden kan være stedt iden haarde Nødvendighed at maatte vælge den mindste fremfor den største af to Uretfærdigheder, og at altsaa et Samfund, der lider under saa store Brøst som dem, hine Institutioner medføre, og ei har øconomiske Kræfter nok til atfjerne dem paa den eneste Maade, der fyldestgjør Retfærdighedens Krav, endnu ikke er kommet paa et saadant Udviklingstrin, at det kan optage i sin Grundlov et Forbud mod at give Love tilbagevirkende Kraft. Ganskevildledende er det derimod at tillægge dette Forbud en saasnæver Betydning, at det tillader1 , at saadanne Institutionerophæves, eller at de deraf Hydende Formuesrettigheder indskrænkes uden Erstatning. Den practiske Følge deraf bliver,at Staten negter Erstatning ogsaa i Tilfælde, hvor dennevel er af saa ringe Beløb, at den uden Vanskelighed kundeerlægges, men hvor den vilde tilfalde Stænder eller Individer, som ere Gjenstand for Lovgiverens Uvillie. Det har ifremmede Stater ogsaa undertiden viist sig, at Lovgivningenved at give Erstatning vilde have forebygget Ulykker forSamfundet, meget tungere end den Byrde, en retfærdig Aflosning kunde have medført.

§ 17. Hvad angaaer nye Forpligtelser, er der at skjelnemellem dem, som ifølge sin Natur maa være selvpaatagne,og dem, hvormed dette ikke er Tilfældet.

Selvpaatagen maa enhver Forpligtelse være, som harCharacteren af Ansvar og altsaa gaacr ud paa Straf, Forbrydelse af Rettigheder eller Ydeise af Erstatning. Tfindvidere enhver Forpligtelse til at yde Vederlag lor, nvadman frivillig har modtaget, Ligeledes den Foxpligtdse; t\\at erlægge Skat, som knyttes umiddelbart ti\ ForetageVsenaf en bestemt Handling. Ingen Forpligtelse. ai disse Slagskan paalægges nogen paa Grund af en allerede stediundenKjendsgjerning.

Forsaavidt denne Grundsætning ikke er til Hinder, maaderimod Lovgivningen have frie Hænder til at paalægge

Cap. 60, Forbudet mod at give Love tilbagevirkende Kraft. 111

hvemsomhelst, der hører under Statens Høihed, ved Bidragaf Penge eller Penges Værd ligesaavel som ved personligtArbeide at yde, hvad den finder rimeligt, til Staten ellerCommunen eller til Fyldestgjørelse af Pligter, der grundesig paa Slægtskab eller et andet Forhold af moralsk Natur,og det selv om hans egne ældre Handlinger derved kommetil at medføre Retsvirkninger, harr ikke havde kunnet forudsee, da han foretog dem. Hvor Staten ikke udtrykkelig harfraskrevet sig Magten hertil, maa den ifølge Sagens Naturhave sig samme forbeholdt. Dens Benyttelse karr derfor ikkeblive noget Brud paa Retssikkerheden.

§ 18. Efter lignende Hensyn bliver det ogsaa at afgjøre,hvorvidt den Maade, paa hvilken en Rettighed opstaaer,faaer Indflydelse paa Lovgivningens Herredømme over samme.Spørgsmaalet kan selvfølgelig kurr opkomme, saafremt Rettigheden ifølge sit Indhold egner sig til Beskyttelse af Grl.s§ 97, altsaa er f. Ex. en Formuesret.

Hvis den Kjendsgjerning, der danner en saadan Rettigheds Grundlag, er en Handling af Besidderen, saa er detklart, at Rettigheden bliver uangribelig, og det hvad entendet er ham alene, som har foretaget Handlingen, f. Ex. omhan har tiltraadt en Intestatarv, eller om andre tillige haveDeel i den, saasom nåar den er en Overeenskomst. Heromere alle enige.

Derimod har der været Meningsforskjel om, hvad dergjælder, nåar den Kjendsgjerning, som har affødt Rettigheden, er en i Forhold til Besidderen tilfældig Begivenhed,saasom en Fødsel, et Dødsfald eller en anden Persons Forseelse, eensidige Villieserklæring eller overhovedet hvilkensomhelst Handling, hvori Rettighedens Besidder ikke hartåget virksom Deel. Nogle have meent, at Lovgivningenkan fratage ham enhver ved en saadan Begivenhed stiftetRettighed uden derved at tillægge sin Forskrift tilbagevirkende Kraft. Forbudet herimod sigter ifølge deres Meningkun til at sikre Individef m en Forvanskning af, hvaddet selv har villet. En tixjidling kan kun belægges medStraf, nåar Gjerningsmanden har vidst eller dog burdet vide,at den var strafbar,- merr ikke destomindre frivillig foretaget


den. Heri ligger Grunden til, at en Lov, som sætter Straffor Handlinger, der før vare straffrie, ikke bliver anvendeligpaa dem, nåar de ere foretagne, før den traadte i Kraft. EnContract kan kun komme istand, nåar Parterne samtykke iden og derved frivilligen underkaste sig de Virkninger, Lovgivningen da tillægger dem. Det vilde følgelig være selvmodsigende og ufornuftigt, om Lovgivningen senere forandrede disse. Anderledes forholder det sig, har man sagt,med Rettigheder, Loven tilstaaer nogen blot paa Grund afen. tilfældig Begivenhed. Da de ere opstaaede uden hansVillie, maa de ogsaa kunne ophæves uafhængigt af den. Dogerkjender man, at Formuesrettigheder, der ere opstaaedepaa saadan Maade, blive uangribelige, nåar Besidderen hartilegnet sig Gjenstanden og saaledes ved sin Handling skaffetRettigheden et forstærket Grundlag').

Fastholdtes denne Lære strengt, maatte den lede til Resultater, ingen antager. Det er sandt, at en Rettighed lettere kan ansees som uangribelig, nåar Besidderen skyldersig selv, at han har den. Det er ligeledes sandt, at ikkeenhver Tilladelse eller Fritagelse, nogen ifolge Lovgivningenopnaaer ved en Begivenhed, hvori han ingen virksom Deelhar tåget, er at betragte som en uangribelig Rettighed, ogi mange Tilfælde kan det være ganske klart, at den ikkeer det. Paa den anden Side er det ligesaa klart, at dergives Rettigheder, som, endskjønt udsprungne af en i Forholdtil Besidderen tilfældig Begivenhed, dog ere af saadan Betydning for hans retlige Personlighed, atgLovgivningen ikkekunde ophæve dem uden at krænke denne paa den grovesteMaade. Er en Person ifølge den ved hans Fødsel gjældendeLovgivning ægtefødt og indfødt, saa skulde han efter det heromhandlede Skjelnemærke mellem angribelige og uangribeligeRettigheder ved senere Lov kunne gjøres til uægte Barn

x) Las sa lic, I, 55 ff. og 85 ff. Spiren til denne Lære er megetældre og findes allerede hos Bart ol us, Com. in dig. I, No. 28.Den er nævnt, men forkastet af Ørsted i hans Haandbog, I172—173.


eller Udlænding. For at undgaa denne urimelige Følgesætning har man sagt, at Ægtefødsels- og Indfødsret erhvervesaf Forældrene paa Barnets Vegne. Men dette er ingen rigtig Forklaring. Barnet erhverver disse Rettigheder udenHensyn til, om Forældrene have villet det eller ikke. VarForklaringen rigtig, maatte det med ligesaa megen Føie kunnepaastaaes, at Børns Arveret til Forældrenes Formue er uangribelig, ligesaavel før som efter disses Død, noget ingen vilindgaa paa. Blandt de Resultater, hvortil denne Lære fører,og som dens Forsvarere vedkjende sig, er der ogsaa nogle,som ere meget stødende, f. Ex. at den, der udenfor contractsmæssige eller contractslignende Forhold lider Skade vedanden Mands Handling, gjennem senere Lov übetingetskulde kunne berøves ethvert Krav paa Erstatning, han ikkeallerede har anhængiggjort. At en saadan Lov vilde væretilbagevirkende, fremstiller sig dog for de fleste som enutvivlsom Sag.

§ 19. Forbudet mod at give Love tilbagevirkende Kraftbeskytter kun de ifølge sin Natur uangribelige Rettigheder,forsaavidt de allerede ere fuldstændigt erhvervede, før Loventræder i Kraft, ikke dem, hvis Erhvervelse da blot er forberedt, om end gjennem Handlinger af den, som agter aterhverve Rettigheden. Endnu mindre hindrer Forbudet Lovgivningen fra at tilintetgjøre Forhaabninger, som ere byggede paa retlige Kjendsgjerninger af anden Art, men henstaauopfyldte, idet den Begivenhed, ved hvilken den forventedeRettighed først bliver stiftet, endnu ikke er indtraadt.

§ 20. Hvorvidt en Rettighed, som beroer paa en Fleerhed af Kjendsgjerninger, skal ansees erhvervet allerede vedden første af disse, eller først nåar de samtlige har fundetSted, er et Spørgsmaal, hvorpaa der ikke kan gives nogetalmindeligt Svar.

Er den første Kjendsgjerning en fuldt istandbragt Overeenskomst, ifølge hvilken en af Parterne har erhvervet enRettighed i Forhold til den anden Part, saafremt nogen afdem senere foretager en vis Handling, eller saafremt en visBegivenhed indtræder, saa er det i Almindelighed klart, at

Norges offentlige Ret. rit. 8


Rettigheden maa ansees erhvervet, Qm end kun betingelsesviis 1 ). Men en ny Lov kan, som senere skal vises, gjøreden Handling, ved hvilken Betingelsen opfyldes, til en retligUmulighed. Dét samme gjælder om andre gjensidige Retshandler.

Derimod maa det modsatte antages, hvis den første afde to Kjendsgjerninger, der tilsammen betinge Rettighedeneller dens Udøvelse, er en eensidig Handling af den, dervil erhverve Rettigheden, eller en i Forhold til ham tilfældig Begivenhed. Her at ansee Rettigheden erhvervetallerede ved den første Kjendsgjerning vilde indeholde ensom oftest meget paatagelig Urimelighed. Hvis nogen i Brevgjør en anden et contractsmæssigt Tilbud, erhverver ingenaf dem derved nogen af Tilbudets Antagelse betinget Ret.Udkommer der, inden Tilbudet antages, en Lov, som forbyder det Slags Contracter, saa bliver den til Hinder forContractens Afslutning og dermed for de tilsigtede Rettigheders Stiftelse. Dette maa gjælde, endog om Tilbudet ikkekunde tilbagekaldes af den, som havde fremsat det. Hvis manurigtigen antog, at Loven af 29 Juni 1888, § 14, kan anvendes mod Mand, som var gift, før den traadte i Kraft, ogman da tænker sig det Tilfælde, at han paa bindendeMaade før dette Tidspunct havde tilbudt en anden Mandi Forpagtning Eiendom, hans Hustru havde arvet, saa maatteLoven medføre, at dette Tilbud senere ikke gyldigen kundevedtages uden Samtykke fra Hustruens Side. Tilsiger Lovgivningen enhver, som har bosat sig i Riget og er blevenEier af der beliggende fast Gods, Statsborgerret, men ensenere Lov desuden forlanger f. Ex. 10 Aars Ophold ellerNaturalisation, saa bliver den sidste Lov virksom mod deUdlændinger, som, inden den traadte i Kraft, vel havde nedsat sig i Riget, men endnu ikke erhvervet fast Eiendom der.Uangribelig Ret erhverves ikke til Slægtsarv allerede ved

x) Savigny, VIII, 387 ; Wåch t e r, Pandekten, Side 156—157. Ivor Litteratur er Spørgsmaalet nylig behandlet af J. Lassen,Haandbog i Obligationsretten, alm. Deel, Side 9—lo og TorpHovedpuncter i Formuerettens almindelige Deel, Side 100—104.


Fødselen eller til testamentarisk Arv allerede ved Testamentets Oprettelse, men først ved Arvefaldet, En ny Lov, somfratager nogen Classe af Personer den dem før tilkommendeArveret eller formindsker deres Lod, bliver altsaa gjældendemod dem med Hensyn til en endnu ikke falden Arv. Rigtigheden heraf er indlysende, nåar Talen er om testamentariskArv. Ligeledes hvad angaaer den Intestatarveret, der bortfalder, forsaavidt Arveladeren har gjort Testament. Handlesderimod om Livsarvingers eller andre Personers Pligtdele,kunde Tingen synes at stille sig tvivlsommere. Arvingenkan i saa Fald synes at have ei blot en Forventning om, menen virkelig Ret til at erholde det hele eller en Deel af, hvadArveladeren ved sin Død eier. Og denne Arveret kan oftehave udøvet afgjørende Indflydelse paa Arvingens Opdragelseog Livsplan. Alligevel har man altid været enig om,at Lovgivningen har fuldt Herredømme over Livsarvingernes Pligtdele. Rimeligviis har den Omstændighed, atRomerretten (1. 12, Cod. 6—55) løste Spørgsmaalet paadenne Maade, medvirket stærkt til at fremkalde og opretholde denne Anskuelse. Det maa ogsaa erkjendes, at denmodsatte Lære kan lede til Urimeligheder. Uangribelig Retkunde dog blot tilkomme de Arvinger, som allerede varefødte, da den nye Lov traadte Kraft. Men at disses yngreSødskende skulde stilles ufordelagtigere, vilde være megetstedende.

Antages det nu, at Lovgivningen har fuldstændigt Herredømme over de pligtdeelsberettigedes Arveret, er der ingenGrund til at tillægge andre paa Fødsel og lignende Tildragelser byggede, men af fremtidige Kjendsgjerninger afhængige Rettigheder større Uangribelighed

Af den her udviklede Sætning vil der i det følgendeoftere blive gjort Anvendelse. Det er dog et Sporgsmaal,hvorvidt den kan opstilles som undtagelsesfri.

At. den ikke gjælder i contractslignende Forhold, erutvivlsomt. Har nogen uanmodet og frivilligen besørgetanden Mands Forretninger, maa den Lovgivning, der vargjældende, da Forretningen udfortes, blive bestemmende forhans Rettigheder og Forpligtelser, selv om de maatte være?


betingede af en Begivenhed, der først indtræder, efterat enny Lov udkommer. Men dette er, har man sagt, ingensand Undtagelse, netop fordi Forholdet her er contractslignende, idet den Person, for hvem Forretningerne udføres, fornuftigviis maa forudsættes at have villet give sit Samtykkedertil. Begrundelsen er vistnok ikke fuldt tilstrækkelig, menSætningen dog sikker.

Derimod er det uklart, hvorledes det forholder sig medlegale Panterettigheder. Romerretten opstiller som ganskealmindelig Regel, at rsaadanne Rettigheder stiftes betingelsesviis samtidigt med det Forhold, der begrunder dem, ikkeførst ved den Kjendsgjerning, der afføder den ved Panteretretten sikrede Fordring '). Denne Regel er vistnok rigtig,hvis Forholdet er af contractsmæssig Natur, f. Ex. frivilligModtagelse af offentlig Tjeneste. Men om den er vel begrundet ogsaa under den modsatte Forudsætning, f. Ex. hvorder er tillagt Myndlingen Panteret i Værgens 80, er høisttvivlsomt. Hæver en ny Lov denne Panteret, saa synesdet lidet rimeligt, at den umyndige ikke desto mindre skalhave Panteret hos sine Værger for Arvemidler, der senerekomme under deres Bestyrelse.

Hvorvidt Arveret, betinget af en Begivenhed, der indtræder efter Arvefaldet, kan ophæves ved en ny Lov, somudkommer efter dette, men før Betingelsen opfyldes, skalomhandles nedenfor i § 56.

§ 21. Har en eller flere Kjendsgjerninger affødt enRettighed, som efter det ovenfor udviklede er uangribeligog saaledes beskyttet af Grl.s § 97, saa strækker Beskyttelsen sig til Rettigheden i hele dens Omfang og Indhold. Sætningen taaler dog, som nedenfor skal vises, ikke at gjennemføres til det Yderste.

Dette Indhold kan være bestemt deels ved den Lov,under hvis Herredømme den retstiftende Kjendsgjerning harfundet Sted, deels, saafremt denne er en Villiestilkjendegivelse,ved samme, naturligviis forudsat, at den ikke gaacr ud paa

') L. 6§ 4, Cod. 6—61 ; 1. 6§ 2, Cod. 5—9, jvfr. Code Napoleon,Art. 2135.


andet, end hvad der da ved deslige Villiestilkjendegivelserlovlig kunde fastsættes.

Ligesaalidt som en allerede bestaaende Rettighed af detomhandlede Slags uden videre kan ophæves, ligesaalidt kanen ny Lov uden Erstatning formindske den ved at berøveden nogen af sine egentlige Bestanddele.

Enten de Lovbud, som udfylde og begrændse Villiestilkjendegivelsen, ere obligatoriske eller declaratoriske, gjøri denne Henseende intet til Sagen. Hvad enten man henregner Fr. 18 Juni 1723 til det første eller sidste Slags,er det lige vist, at en ny Lov ikke kunde betage Leilændingerne Forkjøbsretten til de Gaarde, hvorpaa de nuhave Livsfæste. Ei heller kan den Mand, hvis Hustrus Arvifølge et med Hjemmel af Lov 30 Juli 1854, § 37, oprettetTestament nu behandles som umyndiges Midler, ved ny Lovbetages Retten til at erholde sin Andeel deraf udbetalt, nåarhun døer. De Personer, der ved sine Villiestilkjendegivelserhave stiftet saadanne Retsforhold, ville eller kunne havetåget Hensyn til alle derom givne Lovforskrifter, obligatoriskesaavelsom declaratoriske. Det er altsaa muligt, at de aldrighavde afgivet Villieserklæringerne, om disse Fordringer havdeværet af andet Indhold.

§ 22. Rettighedens Indhold kan lide af en Übestemthedhidrørende fra forskjellige Aarsager.

Übestemtheden kan for det første være grundet deri, atde Retsregler, der skulle tjene til at bestemme Indholdet, eresaa ufuldstændige eller utydelige, at de ei give tilstrækkeligVeiledning. Spørgsmaalet bliver da, hvorvidt nye Love, derskulle tjene i saadanne Retsreglers Sted, kunne anvendespaa Rettigheder af ældre Oprindelse. Dette er flere Gangeantaget af de franske Domstole. Det gaacr, har man sagt,vistnok ikke an at anvende nye Love paa ældre Retsforhold,,nåar den tidligere Lovgivning eller Retspraxis opstiller klareRegler om dem. Men nåar den ældre Lovgivning var saadunkel, at enhver af Parterne deri kunde finde, hvad hanønskede, eller Domstolene havde afgjort Tilfælde af den omspurgte Beskaffenhed paa modsigende Maade, saa existerededer i Virkeligheden ingen Retsregel om disse Forhold, og


det bliver da ingen Krænkelse af Retssikkerheden, om manafgjør dem efter den nye Lov. Denne Lære er imidlertidforkastelig. Overalt, hvor der findes et Retsforhold, maa derogsaa findes en Retsregel, som behersker det, og som Parterne maa følge, enten frivilligen eller efter Paalæg af Domstolene. Disse kunne aldrig vise en Sag fra sig, fordi deikke vide at udfinde nogen Retsregel, hvorefter den kanafgjøres. Ethvert ældre Retsforhold vilde tilsidst være blevet ordnet, om den nye Lov aldrig var kommen ud, og denaf Parterne, som bedst har forstaaet at indrette sin Handlemaade efter de ældre Retsregler, har, hvor uklare ellerufuldstændige disse end maatte være, lige retfærdigt Kravpaa at beskyttes af dem, hvad enten de forblive gjældendeeller ombyttes med nye. Dette er antaget af vor Hoiesteretved Afgjørelsen af Spørgsmaalet om, hvorvidt Eier ellerLeietager, nåar Leiecontracten tier, er berettiget til Landslod af det paa Eiendommen faldende Fiske. Klar Regelherom fik man først ved. Loven af 23 Mai 1863, § 2, mendenne Lov ansees ikke bindende,, nåar Leieforholdet er afældre Oprindelse 1).

Er den nye Lov, hvad man kalder en authentisk Fortolkning, hvis den altsaa ligefrem foreskriver, hvorledes enældre Lovparagraph skal forstaaes, saa er det den almindelige europæiske Lære, at Loven er bindende for Domstolene.Denne Lære er imidlertid utvivlsomt urigtig i Lande, hvisGrundlove forbyde at give Love tilbagevirkende Kraft, ogfortjener neppe engang Bifald i Lande, hvor dette ikke erTilfældet, men hvor Grundloven dog udtrykkelig har forbeholdt Domstolene den dømmende Myndighed.

En anden Sag er det, at en Lov, som i den ene elleranden Form afgjør et forhen omtvistet Retsspørgsmaal, kanafgive et vægtigt Vidnesbyrd om, hvorledes dette efterSagens Natur maatte løses 2), Jvfr. ogsaa nærværendeCap. § 35.

J) Høiesteretsdom 15 Marts 1879, Retstid., Side 309—3173) Jvfr. Retstid. 1855, Side 819; 1857, Side 199—200; 1861, Side 13-14.


§ 23. Paa samme Maade forholder det sig med Rettigheder, hvis Indhold lider under en Übestemthed, hidrørendederfra, at de retstiftende Personer ei have formaaet at udtrykke sin Villie med fuld Tydelighed. Hvis Lovgivningentog sig fore at afgjøre, hvad der i saadanne Tilfælde havdeværet Parternes Mening, vilde den, selv om det skeede gjennem en almindelig Regel, foregribe Domstolene. Bestemteden uden Hensyn til Parternes Villie, hvad der skulde væreRet mellem dem, saa gav den ligefrem sin Forskrift tilbagevirkende Kraft.

§ 24. Ide foregaaende Paragrapher er det udviklet, atenhver Rettighed, som tilkommer nogen, maa være af etligeoverlor alle andre i Retsforholdet deelagtige Personerfuldt bestemt Indhold eller dog kunne erholde et saadantuden Lovgivningens Mellemkomst, og at dette i Almindelighed ei kan forandres ved en senere Lov.

Der gives imidlertid erhvervede Rettigheder, hvis Indhold enten i det hele eller deelviis kunne omdannes ved nyLov, uden at denne kommer i Strid med Grl.s § 79.

For det første kan Staten udtrykkelig have forbeholdtsig Ret til enten ved Dispensationer eller nye almindeligeForskrifter at gribe ind i fremtidige Forhold, der ellers,efterhaanden som de opstode, vilde nyde godt af Grl.s § 97.At Statsmagterne ere berettigede til at tåge saadant Forbehold endog med Hensyn til contractsmæssigen stiftede Rettigheder, har vistnok været omtvistet i Nordamerika, men erdog der blevet antaget '). Hos os kan det efter den practiskgjældende Fortolkning af Grl.s § 95 i Almindelighed ikkevære Gjenstand for Tvivl. Undtagelse kan alene gjøres medHensyn til Retsforhold, som efter Grundloven skulle havestørre Urokkelighed, see navnlig dens § 22 og 75 i, (ovenforCap. 46, § 8, og Cap. 51, §§ 6 og 11).

Dernæst kan en lignende Übestemthed uden udtrykkeligtForbehold fra Lovgivningens Side klæbe ved Rettighedenpaa Grund af dens Væsen.

x) Kent, I, 420—421; Pomeroy, Side 390.


Exempler paa saadanne Rettigheder ere Retten somægtefødt Barn og Indfødsretten. De ere uangribelige Rettigheder, thi de kunne ikke uden videre betages nogen, somved sin Fødsel, ved Kuldlysning, Naturalisation eller Adoption har erhvervet dem. Men disse Rettigheder beståa ikkei andet end at nyde de retlige Goder, Lovgivningen til enhver Tid tillægger ægte Børn eller indfodte. Antages Fuldmyndigheden for at være en uangribelig Ret, hvorom nærmere i en følgende Paragraph, saa gjælder det samme omden. Enhver fuldmyndig Person kan nu efter vor Lovgivning trække, endossere og acceptere Vexler. Men Lovgivningen kunde utvivlsomt med bindende Virkning for dem,som nu allerede ere fuldmyndige, indskrænke den omhandledeRet saaledes, at den for Ettertiden alene forbeholdtes Handelsborgere og andre i lignende Stilling.

At selve Statsborgerretten er en uangribelig Rettighed,lader sig ikke bestride. Den kan altsaa ei ved ny Lov vilkaarlig berøves nogen, som fuldstændigen har erhvervet den,være sig ved Fødsel, Indvandring og Bosættelse i Riget,eller ved Bevilgning. Denne Rettigheds Indhold har imidlertid den mindst mulige Bestemthed. Den bestaaer nemligkun i Ret til at opholde sig i Riget og at nyde godt af denBeskyttelse, Staten til enhver Tid yder sine Medlemmer.Selv den, som er indvandret efter Regjeringens Opfordring,og hvis Borgerret derved har faaet en vis Lighed med contractsmæssig Rettighed, maa, forsaavidt intet ham særskiltmeddeelt Privilegium sikrer ham derimod, finde sig i enhverny Lov, som blot indskrænker den almindelige Handlefrihed.

§ 25. Paa den ene Side er Lovgivningen altsaa vedGris. § 97 hindret fra uden videre at forbyde nogen Handling, som ikke kan være andet end Udøvelse af en alleredeerhvervet uangribelig Rettighed, eller fra at belægge en ældreHandling med en Forpligtelse, som efter sin Natur maa væreselvpaatagen.

Paa den anden Side kan Lovgivningen, nåar den kunholder sig denne Grændse etterrettelig, uden Hinder af hiinGrundlovsparagraph, med oieblikkelig Virkning for hvem

Cap. 60. Forbudet mod at give Love tilbagevirkende Kraft. 12 1

somhelst indskrænke den Handlefrihed, som før har væretlevnet de under dens Herredømme staaende Personer somsaadanne eller været forbeholdt visse Classer, uden dog athave været dem tillagt som en særegen Rettighed.

En saadan Indskrænkning i Handlefriheden kan findeSted ikke blot ved Forbud, men ogsaa ved Paalæg om atforetage eller taale visse Handlinger.

At den i Grl.s § 97 liggende Begrændsning af den lovgivende Magt ei strækker sig længere, synes fra Begyndelsenat have staaet uklart for Storthinget. Lovene af 25 Octbr.1815 og 11 Septbr. 1818, § 1, ere maaskee hyggede paa enhalvbevidst Forudsætning om, at en Lov, som paalæggernorske Autoriteter at udlevere fremmede Rømningsmænd,ei kan anvendes mod dem, som ere ankomne til Landet,før Loven traadte i Kraft. Denne Forudsætning er kunrigtig, hvis den fremmede før dette Tidspunct var blevennorsk Borger og havde opholdt sig her saalænge, at hanikke kunde udvises, see ovenfor Cap. 8, § 3.

§ 26. Om Friheden til at foretage visse Handlinger ergrundet alene deri, at Lovgivningen ikke har forbudt dem,eller om Lovgivningen udtrykkelig har erklæret dem tilladelige for alle eller dog for enhver norsk Borger, gjør ingenForskjel i Lovgivningens Ret til at sætte nye indskrænkendeBestemmelser i Virksomhed mod hvemsomhelst. DenneSætning er bragt i Anvendelse ved Høiesteretsdom af 2 Juni1849 x). Haandværksloven af 15 Juni 1839 foreskrev, atHaandværk i Kjøbstæderne alene maa drives af dem, somhave Borgerskab, medens den i § 79 udtrykkelig tillod hvemsomhelst at ernære sig ved Haandværk udenfor Kjobstædernes Grund, altsaa ogsaa i Ladestederne. Da nu LadestedetDrøbak blev gjort til Kjobstad ved Lov af 20 August 1842,hvis § 2 sagde, at «Enhver, som var bosat der, under lagt«tagelse af den gjældende Lovgivnings Bestemmelser, skulde«være berettiget til at drive al Slags borgerlig Næring», op

') Retstidenden 1849, Side 558 ff. Ligesaa H. R. D. 17 Febr. 1891,Retstid., Side 213—215, og de der nævnte ældre Domme.


stod Sporgsmaal om, hvorvidt de Personer, som før medHjemmel af Haandværkslovens § 79 havde drevet Haandværk sammesteds, nu vare berøvede Retten til at fortsættehermed, saafremt de ikke vilde eller ikke kunde tåge Borgerskab. Dette Sporgsmaal besvaredes bekræftende af Hoiesteret, og herimod er fra Grundlovens Standpunct intet atindvende.

§ 27. Ligegyldigt er det ogsaa, om den Handlefrihed,som ved en ny Lov indskrænkes, allerede er bleven benyttet.Den, som har gjort dette, kan ikke derved have erhvervetnogen Ret til at fortsætte dermed, og det selv om han isaadant Øiemed har truffet kostbare Foranstaltninger, anskaffet Maskiner, bygget Hus osv. Det var saaledes ingenOverskridelse af Grl.s § 97, at Lovene om Almueskolevæsenet for Kjøbstæderne af 12 Juli 1848, § 28, og for Landetaf 16 Mai 1860, § 76, jvfr. de nu gjældende Love af 26Juni 1889, henholdsviis § 63 og § 56, forbød enhver at oprette eller fortsætte nogen Skole, hvori der undervises i deunder Almueskolen hørende Fag, medmindre han for Skolecommissionen har afgivet paalideligt Vidnésbyrd om sædeligVandel, jvfr. Lov om Sindssyge af 17 Aug. 1848, § 8.

Denne Sætning er ikke anerkjendt af alle fremmede Forfattere og er undertiden bleven betviviet ogsaa hos os '). Dener imidlertid antagen ikke blot ved de nysnævnte Love, menogsaa ved den ovenfor paaberaabte Høiesteretsdom af 2 Juni1849. Naar den senere Lovgivning undertiden udtrj^kkeligforbeholder dem, som have drevet en fri Næring, Rettendertil, ogsaa efter at Næringen er bleven bunden, see f. Ex.Lov om Lillehammer af 8 Septbr. 1842, § 4, om Honefos3 Septbr. 1851, §2, om Kongsvinger 15 Apiil 1854, § 2, omSkien 26 August 1854, § 3, Lov om Brændeviinsbrænden af17 Aug. 1848, § 1, om Politivæsenet i Christiania af 26 Mai1866, § 3, om Dampskibsmaskinister af 26 Juni 1888, § 9,

l) Lov 25 Octbr. 1815 om Udleverelse af svenske Undersaatter;Sth. Forh. 1845, VIII, Side 363, 2den Spalte; jvfr. H. R. D. 24Octbr. 1844, nærværende Cap. § 117.


saa er det blot Billighedens, ikke Grundlovens Fordringer,der have fremkaldt disse Bestemmelser.

Derimod forstaaer det sig selv, at de Handlinger, nogeni Kraft af den ophævede Bandlefrihed allerede har foretaget,beholde sine Retsvirkninger i det Omfang, hvori disse overhovedet beskyttes af Grl.s § 97.

§ 28. Medens Lovgivningen ikke uden videre kan forbyde nogen Handling, som ifølge sin Natur nødvendig maavære Udøvelse af en allerede erhvervet og uangribelig Ret,eller paa Grund af en ældre Handling paalægge nogen etAnsvar eller en Forpligtelse, som ifølge sin Natur maavære selvpaatagen, saa kan deu betingelsesviis gjøre beggeDele.

Man kan saaledes ikke negte Lovgivningen al Adgangtil at bestemme, at allerede stedfundne Kjendsgjerningerskulle medføre nye Forpligtelser eller andre for den handlende Person skadelige Følger, saafremt han foretager enHandling, han uden Opofrelse eller Skade for sig kan undlade. Derved tilføier Lovgivningen ham nemlig ingen Forurettelse. Navnligen indrømmes det, at Forbrydelser, somikke stode paa stigende Straf, da de bleve begaaede, vedny Lov kunne tillægges saadan Virkning, hvis de i Fremtiden blive gjentagne, see Crl.s 28—7 l) Ligeledes maadet kunne fastsættes, at Fornyelsen af ældre skadegjørendeHandlinger udenfor Contractsforhold skulle have strengerecivilretlige Virkninger, end den efter tidligere Love vildehave faaet.

Hvorvidt Lovgivningen har saadan Adgang, hvis denældre Kjendsgjerning er en Contract, er omtvistet og skalblive omhandlet nedenfor i § 41.

§ 29. Endvidere kan Lovgivningen bestemme, at ældreRettigheder skulle ophore, saafremt Besidderen ikke indenfastsat Tid foretager en vis Handling. Der kan altsaa indfores Præscription (Præclusion eller Mortification) af ældre

*) Schweigaards Commentar, I, 85.


Rettigheder, som ikke før vare underkastede disse SlagsTilintetgjørelser.

Sætningen opstilles ofte ganske nogen. Det er imidlertid meget langt fra, at der uden Brud paa Grl.s § 97 kangives Præscriptionslove af hvilketsomhelst Indhold. Besidderen maa bringes i den Stilling, at han uden Opofrelsekan bevare sin Rettighed, saa at det altsaa alene kommertil at skyldes hans egen Villie eller Forsømmelighed, omRettigheden gaacr tabt eller formindskes. Under dette Vilkaar bliver Præscriptionsbestemmelsen ingen Forurettelsemod ham, men alene en rimelig Anvendelse af Lovgivningens Herredømme over hans Handlefrihed 1 ).

Betingelserne for, at en ny Præseriptionslov kan givesAnvendelse paa ældre Betingelser, ere :

a) At den Handling, der er nødvendig for at standsePræscriptionen, kan foretages af Rettighedens Besidder iegen Person eller ved Fuldmægtig eller ved Medvirkning afen dertil forpligtet offentlig Autoritet. Medvirkning af private Personer kan altsaa ikke kræves.

b) At Handlingen ei medfører nogen Udgift eller Opofrelse fra Besidderens Side.

c) At der til at foretage den levnes ham tilstrækkelig'Tid, efterat Loven er traadt i Kraft.

Kan Lovgivningen indfore ny Præscription af alleredebestaaende Rettigheder, maa den saameget mere, dog indenrimelig Grændse, kunne forkorte førgjældende Præscriptionsfrister 2) eller ved forandrede Regler iøvrigt lette Præcriptionen eller udvide dens Virkning.

Med Hensyn til Beskaffenheden af den Præscriptionenafbrydende Handling fører, hvad ovenfor er sagt, til detklare Resultat, at ingen, der har eontractsmæssig Ret til atgjenløse en Eiendomsgjenstand, ved senere Lov kan tvinges

!) Merlin, Effet rétroactif, Seet. 111, § 3, Art. 3, No. 11. Begrænds-ningen anerkjendes i Nordamerika, Poraeroy, Side 404, og iTydskland af Lasalle, I, 166 ff.

2) Der gives dog endnu enkelte, som ere af modsat Mening, seeG a b b a, I, 287.


til at skride til Indløsningen inden kortere Frist, end Contracten hjemler ham. Thi det beroer ikke altid paa hansVillie, om han kan skaffe Løsningssummen inden den kortereFrist, Loven maatte ville unde ham.

Paa den anden Side er Lovgivningens Berettigelse tilat anvende en ny Præscription paa ældre Forhold utvivlsom,nåar dennes Løb kan standses blot ved en vidnefast Paamindelse (Lovbogens 5 —13—2) eller en Benyttelse af Rettigheden, som ikke medfører dens Ophor, f. Ex. Brugen af enVei, eller dog ikke bringer Besidderen i slettere Stilling,jvfr. Lov om fraværende Arvingers Midler af 24 Juli 1827,§2. Heller ikke er det tvivlsomt, at Love om nye Præscriptioner kunne tillægges Virkning paa ældre Rettigheder,nåar Præscriptionen standses ved en Formalitet, som kanforlanges opfyldt af en offentlig Autoritet, f. Ex. Thinglysning. Exempler herpaa ere Lovene om Panteheftelsers Udslettelse af 19 Aug. 1845, 9 Mai 1863, 6 Marts 1869 og 16Juni 1881, samtliges § 1.

Endvidere maa nye Præscriptionsregler i Almindelighedkunne gives Anvendelse paa ældre Rettigheder, selv omPræscriptionen blot kan standses ved Sags Anlæg, see somEx. Fr. 12 Marts 1790. Dette kan dog ikke gjælde, hvisBesidderen derved tvinges til at lade sig nøie med nogetmindre, end han efter den ældre Lov vilde blive berettigettil, om han udsatte Paatalen.

Den lovgivende Magts Adgang til at anvende nye Præscriptionsregler paa bestaaende Rettigheder er af den størsteVigtighed. Heri har Staten et Middel til hurtigen og doguden Uret mod nogen at gjennemfore mange Forbedringer iRetsordenen. Saaledes har man i Lande, hvor den romerskeRets Regel har gjældt, at Underpant kan stiftes ved den blotteOvereenskomst, med Lethed omdannet denne Institution vedat anordne Panteprotocoller og paabyde, at alle bestaaendePanterettigheder af det nævnte Slags inden en vis Fristskulle indføres i dem. Den vidtgaaende Lære, at Lovgivningenübetinget kan tillægge senere Begivenheder ophævende elleromdannende Virkninger paa. ældre Rettigheder, er derfor


ligesaa ufornøden for det practiske Livs Behov som i sigselv urigtig.

§ 30. Hvis en ny Præscription indfores eller en ældrePræscriptionsfrist forkortes ved en Lov, som gives Anvendelsepaa ældre Rettigheder, opstaaer det Sporgsmaal, fra hvilketTidspunct Præscriptionsfristen kan regnes. I andre Landebesvares det gjerne derhen, at Fristen først løber fra detØieblik, Loven træder i Kraft 1). Dette er forsaavidt rigtigt,som Loven umulig kan regnes fra et saa meget tidligereTidspunct; at Rettigheden vilde være tabt allerede i sammeØieblik, Loven træder i Kraft 2). Som før sagt, maa deraltid levnes Besidderen tilstrækkelig Tid til at holde Rettigheden i Live. Men nåar den nye Lov opstiller fornødneForskrifter herom, kan Grl.s § 97 ikke være til Hinder for,at Præscriptionen bestemmes at skulle løbe fra et tidligereTidspunct. Thi under den nævnte Betingelse kan Lovensætte enhver Præscriptionsfrist saa kort den vil. Rigtignoklader det sig indvende, at Loven herved vilde stille dem,hvis Rettigheder vare stiftede, før den udkom, under slettereVilkaar end dem, hvis Rettigheder vare af yngre Oprindelse. Men selv, hvor dette virkelig maatte indeholde enUretfærdighed, vilde denne dog ei beståa i et Brud paaGrl.s § 97. Og nogen Uretfærdighed behøver der hellerikke at opkomme af en saadan Forskrift, hvis der levnesBesidderne af ældre Rettigheder rummelig Tid til at standsePræscriptionen.

Den her opstillede Lære er antagen hos os. Da Lovenom Odelsretten af 28 Septbr. 1857, § 3, forkortede Præscriptionstiden fra 5 til 3 Aar, blev det med Hensyn til Odelsjord, som ved Lovens Kundgjørelse var i fremmede Hænder, vistnok foreskrevet, at de tre Aar først skulde regnes

') Mailher de Chassat, 11, 289—291; Weber, Side 149; SavignyVIII, 431-432; Unger, I, 147: Meyer, Side 173; Scheel, I, 324.

2) Rintel en, Side 37—48, antager dog, at dette kan skee, uden atLoven herved gives tilbagevirkende Kraft. Dette er et nyt Exem-pel paa, hvor urimelig hans Lære er.


fra Kundgjørelsen, dog saaledes, at Retten til Paatale ikkederved forlængedes ud over 5 Aar fra Thinglysningen afBesidderens Hjemmelsdocument, jvfr. Lov om forsvundne ogfraværende Personer 12 Oet. 1857, §29 '). Men Lov 6 Marts1869 om Heftelsers Udslettelse af Pantebøgerne viser, at vorlovgivende Magt anseer sig berettiget til at gaa strengeretilværks. Efterat Loven i § 1 havde fastsat blandt andet,at Thinglysning af Skadeslosbreve og Retshandlinger, hvorved Udlæg er givet for Gjæld, maa fornyes inden 10 Aar,og at de i modsat Fald tabe sin Gyldighed for Heftelser ogudslettes af Pantebogen, bestemtes i § 14, at Loven skuldetræde i Kraft fra 1 Januar 1870, dog saaledes, at ingenHeftelse i Medhold af § 1 kunde udslettes forend 1 Januar 1872.

Hvis den nye Lov ikke har truffet nogen saadan Bestemmelse, maa det vistnok i Almindelighed antages som densHensigt, at Præ^criptionsfristen først løber fra det Øieblik,Loven træder i Kraft. Herfra maa der dog, i Lighed med,hvad Loven af 28 Septbr. 1857, § 3, udtrykkelig bestemte,gjøres en Undtagelse for de Tilfælde, i hvilken Præscriptionen ved en saadan Beregningsmaade! i Virkeligheden vildeblive forlænget, thi dette kan ikke have været en saadanLovs Villie. Hvis Fristen for den i 5—13—2 bestemteGjældspræscription ved en Lov, som traadte i Kraft 1 Januar1895, blev forkortet til 10 Aar, maatte Gjæld, stiftet 1 April1876, være præscriberet 1 April 1896, ikke først 1 Januar 1905 2).

§ 31. Omvendt kunne Love, som have bestemt, atvisse Slags Rettigheder skulle præscriberes, ophæves medden Virkning, at de allerede paabegyndte, men endnu ikkefuldendte Præscriptioner afbrydes strax og for bestandigt.Den, til hvis Fordeel Præscriptionen løber, har nemlig kunen Udsigt til en Gang i Fremtiden at blive fri for sin Forpligtelse, men intet virkeligt Retskrav derpaa.

*) Storth. Forh. 1854, IV, 0. No. 5, Side 24, og 1857, IX, 386.2) Wachter, Pandecten, I, 165—167, jvfr. Forster. I, 44.

128 28 Cap. 60. Forbudet mod at give Love tilbagevirkende Kraft.

I Overeensstemmelse hermed maa det antages, at Love,som forlænge de tidligere fastsatteiPræscriptionsfrister, iøvrigtgjøre Præscriptionen vanskeligere eller formindske dens Virkninger, kunne gives Anvendelse i alle Tilfælde, hvor Præscriptionen var paabegyndt under de ældre Loves Herredømme, men ikke fuldendt, før den nye Lov traadte i Kraft.

Disse Sætninger maa nu siges at være almindeligt antagnel), skjønt enkelte fremmede Love fremdeles af Billighedsgrunde tildeels opstille afvigende Regler, see Code Nap.,Art. 2281, og den nysnævnte italienske Lov af 30 Novbr.1865, § 47.

De gjælde imidlertid ikke übetinget, navnlig ikke, hvoren contractsmæssig Forpligtelse er undergiven en særegenArt af Præscription med megen kort Frist. Der kan i saaFald være overveiende Grund til at ansee den engang fastsatte Præscriptibilitet som en Bestanddeel af selve Retsforholdet. Forlænges de Frister, inden hvilke Ihændehaveren afen protesteret Vexel ifølge den ældre Lov maa give Endossenterne Underretning, eller hvis selve Underretningspligten ophæves, kan den nye Lov ikke anvendes mod ældre Endossenter.De vilde nemlig med Foie kunne sige, at de blot havde paataget sig det med Endossementet følgende Vexelansvar underForudsætning af, at de, saa hurtigt som iden ældre Lovfastsætter, fik Varsel om, at saadant Ansvar vilde blive gjortgjældende mod dem, og derved bleve satte istand til at sikresig Erstatning eller forberede sig paa at fyldestgjøre Forpligtelsen. Denne Synsmaade er fulgt i Vexellov 7 Mai 1880,§ 96, og Vexelproceslov 17 Juni 1880, § 11. Der givesogsaa andre Tilfælde, i hvilke Varigheden af en Rettighedeller af det Tidsrum, i hvilket den kan angribes, er en saavæsentlig Bestanddeel af selve Rettigheden, at den maaansees beskyttet ved Grl.s § 97. Om Lovgivningen forkortededet i Lov 8 Juni 1876, § 7, fastsatte Tidsrum, i hvilket en

x) Savigny, VIII, 429—431; Unger, I, 146-147; Mailher deChassat, IT, 186; Laurent, I, 300—301; Au bry et Rau, Coursde droit civil, § 30, No. 2d ; Scheel, I, 325.


Forfatter er eneberettiget til at trykke sit Skrift, vilde ensaadan Lov ikke kunne tillægges Virkning med Hensyn tilældre Skrifter. Fristen til at indløse Odelsgods kundeaabenbart ikke forlænges med Virkning mod de ældre Eiere;thi de maatte med fuld Føie kunne paaberaabe sig, at devilde have betalt mindre for disse Eiendomme, hvis Løsningsfristen havde været længere.

§ 32. Naar Lovgivningen bestemmer, at en Rettighedskal ophøre, medmindre Besidderen foretager en vis Handling, som ikke forvolder ham nogen Opofrelse, saa gjørden det Gyldige betingelsesvis ugyldigt. Den kan omvendtunder tilsvarende Betingelser gjore det Ugyldige eller Utilstrækkelige gyldigt eller tilstrækkeligt.

Dette skeer, nåar Hævd indføres og gjøres gjældende iForhold, hvor den Besiddelse, som skal begrunde Hævden,er stiftet, før den nye Lov udkom.

Herom saavelsom om Virkningen af nye Love, der forlænge eller forkorte Hævdsperioden eller iovrigt forandreHævdsbetingelserne, gjælder, hvad ovenfor i §§ 29—31 erudviklet om nye Præscriptionslove. Samme Usikkerhed omden Grændse, Grl.s § 97 sætter den lovgivende Magt, er herkommen tilsyne. Ved Istandbringelsen af Lov om Odelsretten af 28 Sept. 1857, § 1, der forlængede Odelshævdstiden fra 10 til 20 Aar, ansaa nemlig Constitutionscomiteendet uforeneligt med Grundloven at tillægge denne Bestemmelse Virkning paa Odelshævd, der allerede var begyndt atløbe. Men denne Mening maa igjen ansees forladt ved Lovenaf 23 Mai 1874, § 1, hvorved det fastsættes, at usynbareServituter for Ettertiden ikke skulde kunne erhverves vedHævd. Hensigten med denne Forskrift var nemlig, somOrdene vise, at den skulde anvendes paa alle Servituter,som ikke allerede vare hævdede, da Loven traadte i Kraft.Ansees dette foreneiigt med Grundloven, hvilket ikke kanvære tvivlsomt, vil det være selvmodsigende at negte Lov



givningen Beføielse til at forlænge Hævdsfristen for de selvsamme Servituter f. Ex. til 30 Aar 1).

§ 33. Spørgsmaalet om Lovgivningens Adgang til atgjøre det Ugyldige gyldigt kan ogsaa fremkomme i en andenSkikkelse. En Retshandling kan lide af en Ufuldkommenhedeller Feil, som berøver den alle eller nogen af de Virkninger, den efter sin Natur egentlig skulde have. Kan en senereTJov bestemme, at den ikkedestomindre, strax og umiddelbart, skal faa disse Virkninger (convalescere)? I Staten OhiosConstitution, 11, § 28, ledsages Forbudet mod at give Lovetilbagevirkende Kraft af det Forbehold, at «den lovgivende«Magt gjennem almindelige Love kan bemyndige Domstolene«til at give de handlende Personers tydelige Villie Virkning«i saadanne Tilfælde, hvor denne er forspildt ved Udeladel«ser, Mangler eller Vildfarelser i Documenter eller Rets«handlinger paa Grund af deres Uovereensstemmelse med«Statens Love». Og i Almindelighed synes man i Nordamerika at antage, at dette Forbehold ikke udtaler mere, endhvad der ligger i Sagens Natur, og at det altsaa egentliger ufornødent 2). Dette er vistnok ogsaa rigtigt. Spørgsmaalet bliver kun, nåar det kan antages, at Lovgivningenved at erklære ugyldige Retshandlinger gyldige, ikke kommer til at gjøre andet end at tillægge de handlende Personers virkelige Villie bindende Kraft.

Under een Forudsætning er Sagen klar, nemlig at disse,da de foretoge Retshandlingen, indrettede sig i fuld Overeenstemmelse med, hvad der efter gjængs Opfatning var gjældende Ret. Forkaste Domstolene senere i noget Tilfældedenne Opfatning, saa kan Lovgivningen vistnok ikke berøve Dommen dens Virkning mellem Parterne. Men Retfærdigheden kræver med bydende Magt, at Lovgivningenmaa kunne tillægge lignende allerede oprettede Contracter

l) Jfr. den sachsiske Lov af 2 Januar 1863, § 16, som udtrykelig ud-taler, at Love, der forlænge Hævdstiden, ere anvendelige paa Hævdrsom er begyndt at løbe.

a) Cooley, S. 370—383.


den dem tilkommende Gyldighed. Et særdeles oplysendeExempel herpaa er forekommet i Holland. Dette Riges Handelslovbog Art. 302 foreskriver, at ved Livsforsikring skalden Tid, for hvilken Forsikringen tegnes, være bestemt iContracten og denne i modsat Fald være ugyldig. DenneArtikel forstodes i Praxis længe saaledes, at Forsikringenkunde tegnes for den Forsikredes Levetid. Nogle Forfatterefandt imidlertid ud, at Forsikringen maatte lyde paa et ligefrem bestemt Antal Aar, Maaneder eller Dage, og denneTolkning af Artikelen vandt omsider Bifald hos Domstolene.Herved vilde et betydeligt Antal Policer, lydende tilsammenpaa et overordentlig stort Beløb, være blevne ugyldige.Derfor bestemtes det ved en Lov af 1 Juni 1875, at en Persons Liv kunde forsikres enten for hans hele Livstid eller foret ved Contracten bestemt Tidsrum, samt at de med denneLov stemmende Forsikringer, der vare tegnede, før dennetraadte i Kraft, skulde være gyldige. Derved skeede intetBrud paa den ovenfor i§ 22 udviklede Sætning. Thi hervar det klart, at begge Parter maatte være gaaede ud fraden Forudsætning, at Loven var at forståa overeensstemmendemed Retsbrugen.

Betænkeligere stiller Sagen sig i saadanne Forhold, hvorParterne kunne have handlet med fuld Bevidsthed om sineHandlingers Ugyldighed, eller hvor endog denne Bevidsthedi Regelen maa antages at have været tilstede hos dem. Deter da muligt, at Parterne eller nogen af dem kun har indladt sig paa Handlingen, fordi han forstod, at han ikke blevbunden derved. Er han i Gjerning udtraadt af Forholdet,har han paaklaget Feilen eller paa anden Maade søgt atomgjøre sin Handling, saa kan ingen senere Lov tillæggeden Gyldighed mod ham. Hvis derimod Retsforholdet i Gjerningen bestaaer, nåar den nye Lov træder i Kraft, saa kandenne vistnok, som i forrige Paragraph omhandlet, gjøresgjældende mod ham under Betingelse af, at der gives hamen passende Frist til at opløse Forholdet. Hvorvidt Lovgivningen strax kan binde ham, har derimod været Gjenstand


for Meningsforskjel '). Nogle have forsøgt at skjelne efterBeskaffenheden af den Feil, som har berøvet Handlingendens Gyldighed. Denne Feil kan stikke i:

a) at en Form er forsømt, f. Ex. at man har undladt atudstede skriftligt Document, hvor saadant er paabudt;

b) at nogen af Retsforholdets Parter er udygtig til atforetage Handlingen, f. Ex. om en Umyndig udsteder Gjældsbrev, — eller,

c) hvis den ugyldige Handling er en Viljeserklæring, atdens Indhold strider mod Loven.

Hidrører Ugyldigheden fra Forsømmelse af en lovbefaletForm, have de Fleste været tilbøielige til at negte, at ensenere Lov kan tillægge Handlingen Gyldighed 2). Thi denLovgivning, som gjaldt, da Handlingen foretoges, aabnededen handlende Person Adgang til at binde sig, men denneAdgang havde han ikke brugt. Det maa da nærmest antages, at han ikke har villet være bunden. Var den, om hvisForpligtelse der sporges, udygtig til at foretage den forpligtende Handling, saa har han ikke kunnet ville binde sig.Der foreligger altsaa ingen virkelig Villieserklæring, som afLovgivningen kan stadfestes. Er derimod VillieserklæringensIndhold lovstridigt, saaledes at det ikke gjennem lagttagelsenaf nogensomhelst Form kunde skaffes Gyldighed, saa har detværet sagt, at den handlende Person maa antages at havevillet binde sig. Bortrydder en ny Lov Hindringen for hansVillies Gyldighed, maa den altsaa gjælde.

Disse Sætninger kunne dog ei gives übetinget Medhold.At de handlende Personer tilsidesætte en lovbestemt Form,kan i visse Classer af Tilfælde øiensynlig have ganske andreAarsager end Ønsket om at forblive übunden, og under

x) Savigny, VIII, 407—413; Meyer 43—46 og 127-130; Unger,I, 145-146; Las salle, I, 310—348; Gabba, I, 232—248.

a) Den preussiske Landret, Indledningen, § 17, der udtaler den mod-satte Regel, ansees i Almindelighed som anomal, saa meget meresom Paragraphen i alt Fald tilsyneladende kommer i Strid medtndre Bestemmelser i Lovbogen (§§ 42 og 43, I—3).

Cap. 60. Forbudet mod at give Lov tilbagevirkende Kraft. 133

denne Forudsætning maa en ny Lov kunne erklære dembundne. Fuldkommen undtagelsesfri er ikke engang denRegel, at Forpligtelsen maa vedblive at være ugyldig i Forhold til dem, som have overtaget den paa en Tid, da de ifølgeLovgivningen manglede Evne dertil. Forholdet kan nemligvære af saadan Beskaffenhed, at Parterne virkeligen havevillet binde sig. Exempel herpaa vil blive anført i § 73nedenfor. End mindre Krav paa übetinget Anerkjendelsehar den Sætning, at Villieserklæringer af lovstridigt Indholdkunne gjøres gyldige ved senere Lov. Den holder Stik vedTestamenter, men med Hensyn til Contracter gjælder den?som vi skulle see, kun undtagelsesviis.

Det viser sig her som i mange andre Retninger, at detsande Indhold af Forbudet mod at give Love tilbagevirkendeKraft ikke kan udvikles gjennem saa abstracte Sætninger,men først ved at betragte dette Forbud i Anvendelse paade forskjellige Slags Retsforhold.

Hertil skulle vi nu gaa over.§ 34. Vi skulle begynde med nye Love angaaende

obligatoriske Retsforhold, navnlig saadanne, som ere stiftedeved Contract.

Disse Retsforhold hore til dem, der mindst taale Paavirkning af senere Love. De maa i det hele tåget bedømmes efter den paa deres Stiftelsestid gjældende Lovgivning.

Dette gjælder først og fremst, hvor der spørges om Parternes Evne til at indgaa de Contracter, paa hvilke de bestaaende Rettigheder hvile, eller om Formerne for Indgaaelsen, overhovedet om Betingelserne for disse ContractersGyldighed.

Det gjælder ligeledes, hvor der handles om Contracternes Indhold. De Bestemmelser, Parterne i Overeenstemmelssmed den daværende Lovgivning eller sædvansmæssige Rethave truffet, udtrykkeligt eller stiltiende, ere afgjorende forderes indbyrdes Rettigheder og Forpligtelser, og disse kunnederfor i Almindelighed ikke ved senere Lov ligefrem ogumiddelbart forandres til Skade for nogen af Parterne.

Grundsætningen blev i fuld Udstrækning anerkjendt vedIstandbringelsen af Loven om Huusmandsvæsenet af 24 Sept.


1851. I Odelsthinget fremsattes Forslag til udtrykkelig Bestemmelse, hvorefter §§ 6 og 7 om Huusmandens Ret til enFridag om Ugen og til at udfore sit Pligtarbeide ved enStedfortræder ikke skulde komme til Anvendelse paa Huusmænd, der havde faaet Livsfæste, før Loven traadte i Kraft.Forslaget toges tilbage efter Foranledning af Professor S chweigaard, som erklærede det overflødigt ved Siden af Grl.s § 97:«En Domstol vilde aldrig kunne paaberaabe sig denne Lov«som Afgjørelsesgrund i en Strid mellem Huusmand og Jord«drot, forsaavidt Contracten er sluttet tidligere, end Loven«emanerede» å). Men Grundsætningen tiltrænger i mangeRetninger nærmere Udvikling og Begrændsning.

§ 35. Var Contracten ugyldig efter den paa Indgaaelsestiden bestaaende Ret, kan den ved senere Lov erklæresgyldig, hvis Overeenskomsten efter den paa Indgaaelsestidenherskende, men feilagtige Mening var gyldig, eller, i modsatFald, hvis der gives enhver af Parterne passende Frist tilat sige sig løs fra den, see ovenfor §§ 29 og 33.

Have Parterne derimod handlet med Bevidsthed om, atde ingen gyldig Overeenskomst istandbragte, maa det vistnok i Almindelighed antages, at denne ikke ved senere Lovuden videre kan tillægges Gyldighed. Er der f. Ex. sat enG-rændse for den Rente, som lovlig kan betinges eller tåges,saa kunne de Overeenskomster om at betale høiere Renter,som da maatte være indgangne, ikke blive gyldige ved ensenere Lov, som giver Rentefoden fri. Den, der nu harfaaet Fæste paa en Huusmandsplads til Rydning og forpligtetsig [til at vige efter Opsigelse, maatte kunne fragaa denneForpligtelse, selv om der udkom en ny Lov, som tillod Nedsættelse af Rydningsmænd paa saadant Vilkaar. Da Lovenaf 16 Juli 1845 hævede Fr. 26 Octbr. 1804, kunde den ikkehave paalagt de Umyndige, som dengång med Tilsidesættelseaf Forordningens Forskrifter havde laant Penge, at betaledenne Gjæld.

*) Storth. Efterr. 1851, Side 1039, jvfr. Retstidenden 1857, Side 199—200og 1864, Side 518, jvfr. ogsaa Side 118 ovenfor, Anm- 2.


Den ovenfor udviklede Regel udgives undertiden for atvære undtagelsesfri. Herved gaacr man imidlertid for vidt.Har den Lovgivning, under hvis Herredømme Contracten erafsluttet, negtet denne Gyldighed af en Grund, som i sigselv er Retsforholdet mellem Parterne uvedkommende, ogdenne Ugyldighedsgrund ophæves ved senere Lov, saa maade allerede afsluttede Contracter af denne Art blive gyldige 1 ).Har Lovgivningen foreskrevet, at et vist Slags Documenterf. Ex. Vexler skulle være ugyldige, hvis de ikke ere skrevnepaa behørigt stemplet Papir, vil en ny Lov, som ophæverdenne Bestemmelse, medføre, at ældre paa ustemplet Papirskrevne Vexler blive gyldige 2). I en nordamerikansk Statbestemte Lovgivningen, at Sedler, udstedte af andre endautoriserede Banker, skulde være (ikke som hos os confiscable,men) ugyldige mod Udstederen. Dette Forbud overtraadtesi stor Udstrækning. Det antoges da vistnok med godGrund, at Lovgivningen maatte kunne tillægge de saaledesudstedte Sedler Gyldighed 3). Ifølge samme Synsmaade maavor Lov af 23 Juli 1836 have gjort alle ældre Udhugstcontracter gyldige Den her udviklede Regel kommer overhovedet til Anvendelse, hver Gang man hæver et af de mangei Nærings- og Politilovgivningen opstillede Forbud, som sigte,ikke til at betrygge den ene Part mod den anden, men til atfremme en eller anden Statsinteresse, som ikke vedkommerdem mere end alle andre, men hvis Overtrædelse dog medfører, at de derom afsluttede Contracter ei kunne krævesopfyldte.

§ 36. En gyldig Contract kan ikke ved senere Lovuden videre ophæves eller omdannes. Med bindende Virkningfor bestaaende Retsforhold kan saaledes Lovgivningen hverkenskjærpe eller svække Sælgerens Ansvar for den solgte Ting,hverken udvide eller formindske Assurandørens Forpligtelse.Ingen ny Lov kunde fritage dem, som nu have indgaaet

») Ørsted, I, 190.2 ) Dette indrømmes endog af Savigny, VIII, 410.3) Cooley, Side 374—375.

136 Cap, 60. Forbudet mod at give Leve tilbagevirkende Kraft.

Forløfte for samme Gjæld, for solidarisk Ansvar, hvor etsaadant paahviler dem, eller omvendt paalægge dem solidarisk Ansvar, hvis de kun have forpligtet sig hver for sinDeel. Anvendt paa Leilændingsforholdet leder Grundsætningen til, at en ny Lov ligesaalidt kan forøge LeilændingensRettigheder ligeover for Jorddrotten, f. Ex. ved at tillægge hamRet til ved en vis Alder at opgive Gaarden mod Føderaad,som omvendt udvide Jorddrottens Rettigheder til Skade forLeilændingen. Dette blev anerkjendt ved Istandbringelsenaf Udskiftningslov 17 Aug. 1821, §1. Ifølge OdelsthingetsBeslutning skulde Leilændingen kunne fordre Udskiftning.Denne Bestemmelse blev imidlertid som stridende mod EierensRettigheder strøgen af Lagthinget, og dettes Mening blev denseirende i Storthinget l ).

§ 37. Forsaavidt Parternes Rettigheder og Forpligtelserere bestemte ved udtrykkelig Aftale mellem dem, har denneLære i Almindelighed heller ikke været bestridt. I een Anvendelse har man dog især i ældre Tider villet fravige den.Som før omtalt har det nemlig været paastaaet, at en Lov,der forbød at tåge saa høie Renter, som før tilladt, ikkegaves tilbagevirkende Kraft ved at anvendes paa fremtidigeRenter af ældre Gjæld. Var denne Lære rigtig, maatte Lovgiveren have ligesaa frie Hænder i alle de i forrige Paragraph nævnte Tilfælde. Ogsaa iog for sig betragtet lederden til Forviklinger og Uretfærdigheder. Tænker man sigsaaledes, at Gjælden hidrører fra et Salg paa lange Afbetalingsterminer, saa vilde Creditor, hvis han ei havde kunnetbetinge sig de høiere Renter, den ældre Lovgivning tillod,regelmæssigen enten have faaet høiere Kjøbesum eller hurtigere Betaling. At nedsætte Renterne uden at tillade hamstrax at opsige Gjælden vilde være at gjøre en Deel af dengyldige Contract ugyldig til hans Skade. Forurettelsen modham vilde vistnok formindskes, hvis det tillodes ham straxat opsige Gjælden. Men dette vilde igjen blive en grov og

J) Stortb. Forh 1821, Juni, Side 436 og 462, Juli, 782, og August,Side 2.


maaske ødelæggende Forurettelse mod Skyldneren. Anvendtpaa Obligationer, der lyde paa Ihændehaveren, og andreGjældsbreve, der sælges efter Cours, vilde Sætningen bliveligesaa iøinefaldende urimelig. Det antages derfor af næstenalle nyere Forfattere med nogen Anseelse, at Rentenedsættelser ei maa gives Anvendelse paa ældre Gjæld 1 ).

§ 38. Den i § 34 opstillede Hovedsætning leder til enFølge, som under særegne Omstændigheder maaskee turdeblive temmelig haard, nemlig at Lovgivningen aldrig kantilstaa Skyldnere længere Henstand med Gjældens Betaling, end de ved sine Contracter have betinget sig. Moddenne Anvendelse af Sætningen er hos os enhver Indvendingaf en dobbelt Grund unyttig, thi hvorledes man end forstodGrl.s § 97, saa er i ethvert Fald Grl.s § 95 til Hinder for,at der ved Lov gives Henstand med ældre Gjæld, ja strengttåget endog for, at der ved Lov forbeholdes nogen offentligMyndighed Adgang til at give Moratorier for Gjæld af senereOprindelse end Loven, see nærværende Værks Cap.39,§§ 12 og 15.Hjemsogtes Landet med Krig, vilde Lovgivningen selvfølgeligikke kunne bevilge alle Vexeldebitorer Henstand med Betalingen af deres ældre Gjæld, saaledes som det skeede iFrankrige ved Loven af 13 Aug. 1870 og flere senere Decreter. En saadan Forholdsregel pleier imidlertid ikke atansees nødvendig i andre Lande, der komme i lignende Omstændigheder, og Faren ved at undlade den er neppe stor.

§ 39. I en af vore senere Love forekommer der enDeel Bestemmelser, som, tagne paa Ordet, ikke lade sig

') Savigny, VIII, 328 ff.; Wtachter, Wurtembergiscb.es Privatrecht,11, 173; Puchta, Pandekten, § 111, Note e; Unger, Østerr. Pri-vatrecht, I, 137; Merlin, Répertoire, under Ordet «Effet rétro-actif>, Seet. 111, § 3, Art 3, No. 7; Chabot de I'Allier, underOrdet cContract»; Mailher de Chassat, I, 276; Laurent, I.260; Gabba, I, 262, jvfi. Story, 11, § 1385, samt Norsk Retst.1855, Side 182. Ved Indførelsen af den sachsiske Lovbog fulgtesden modsatte Synsmaade, see Patentet af 2 Januar 1863, § 4.Ligeledes i flere ældre tydske Love, jvfr. S tobbe, I, 167, Anm. 19.Jvfr. Ørsted, I, 176—177.


bringe i fuld Samklang med den ovenfor fremstillede Sætning, at Lovgivningen ei kan forandre de af en alleredestiftet Contract udspringende Rettigheder og Forpligtelser.Skovloven af 22 Juni 1863, §6, siger: «Skoveier kan kræve,«at Rettighed til i Skoven at tåge Trævirke af hvilketsom«helst Slags til Gaardsfornødenhed kun udøves efter Udviis«ning, forsaavidt ikke Frihed for Udviisning særskilt har«været forbeholdt ved Rettighedens Stiftelse. Ligeledes kan«han kræve, at Udviisningen foregaaer til forud bestemte,«for begge Parter beleilige Tider, samt at Hugsten af det«Udviste indskrænkes til bestemte Tider af Aaret. Udviis«ning eller Hugst til andre Tider kan han dog ei modsætte«sig i Tilfælde af, at Behovet paa Grund af ulykkelig Hæn«deise er opstaaet senere end den forrige Udviisning». —§ 7. «Ved Udviisningen bør der tåges ethvert billigt Hensyn«til, at Rettighedshaveren faaer sit Virke nær og bekvemt.«Dog kan han ikke af Hensyn hertil fordre Udviisning i den«unge og tilvoxende Skov eller i saadanne Træer, som egne«sig til en værdifuldere Anvendelse end den tilsigtede, med«mindre intet andet Virke haves eller uden forholdsmæssig«forøget Besvær kan tåges.» Lovens § 11 udvider disse Bestemmelser til at gjælde ogsaa om andre Rettigheder i Skov,saafremt intet modsat har været særskilt betinget ved deresStiftelse. Derhos sætter §20 Straf for enhver Brugsberettiget,som øver uforsvarlig Hugst i Skoven, saasom nåar Tømmertræer eller sammenhængende Strækninger af Ungskov nedfældes til Brænde, skjønt andet tjenligt Virke haves, deruden forholdsmæssig forøget Besvær kunde være at erholde,medens paa den anden Side § 22 paalægger Skoveieren atbetale Erstatning, hvis han ved at borthugge den for deBrugsberettigede nærmest og beqyemmest beliggende Deel afSkoven i uforholdsmæssig Grad besværliggjor disses Adgangtil Trævirke.

At disse Bestemmelser skulle komme til Anvendelseogsaa paa Rettigheder af ældre Oprindelse, har utvivlsomtværet Tanken hos Indredepartementet, da det bragte dem i


Forslag 1 ). Det synes nærmest at have villet støtte Bestemmelsernes Grundlovmæssighed paa den Interesse, Samfundethar i at hindre Skovenes Ødelæggelse. Det udtalte, at deforeslaaede Regler maatte kunne have været gjorte anvendelige endog paa Forhold, hvori den Brugsberettigede udtrykkelig have forbeholdt sig Frihed for Udviisning. DenneMening vilde, som i nærværende Capitels § 25 udviklet, haveværet rigtig, hvis Loven havde forbudt, ikke blot den Brugsberettigede, men ogsaa selve Eieren at foretage den forSkoven skadelige Hugst. Men Loven levner i saa HenseendeEieren fuld Frihed. Et noget bedre Forsvar finder Bestemmelsen i den af Departementet ogsaa anførte Grund, atlagttagelsen af deslige Regler i Almindelighed ikke vil væretil Skade for den Brugsberettigede. Misbruger han sinHugstret, vil nemlig dette .som oftest i Fremtiden medføreforøget Besvær for ham. Dertil kommer, at de nærmereForskrifter om Brugsrettighedens Udøvelse, som Loven opstiller, neppe kunne siges at hvile paa noget nyt Princip.Den, der havde Ret til at hugge i en Skov uden Udviisning,kunde heller ikke før Loven af" 1863 ansees übetinget berettiget til at hugge paa hvilkensomhelst Maade. LigesomEieren af den tjenende Eiendom ikke kan benytte denne paasaadan Maade, at Brugsretten hindres eller besværliggjøres,jvfr. Høiesteretsdom af 20de April 1860 2), ligesaa velmaa det ogsaa hos os ansees som en naturlig, allerede førSkovloven gjældende Regel, at Servituthaveren skal udovesin Ret paa en billig Maade, saaledes, at han ikke tilføierden tjenende Eiendom en Skade, der er ufornøden elleruforholdsmæssi0, i Sammenligning med det Besvær, han vildefaa ved en skaansommere Benyttelse af sin Ret 3). Mindst

J) Storth. Forh. 1863, V, O. No. 1, Side B—9.2) Retstidenden 1860, Side 403.

3) See fr. 9, Dig. 8—1; fr. 20, § 1, Dig. 8-2; fr. 13, § 1 og 3, Dig.B—3; fr. 3. § 5, Dig. 43—20. Code Nap., Art. 634, 701, 702;Preussisches Landrecht, I, Titel 22 § 29; Førster, PreussischesPrivatrecht, 111, 335; Gale on Easements, Side 449 og 463—465.


kan dette betvivles med Hensyn til de véd Contract stiftedeHugstrettigheder, thi det kan ikke fornuftigviis have væretEierens Mening at tilstaa Medcontrahenter Ret til en aldeleshensynsløs Hugst. I alle Tilfælde, hvor ældre Rettighederbleve brugte paa en Maade, der ogsaa før Skovloven udkom,maatte betragtes som uforsvarlig, kunne dennes Straffebudbringes til Anvendelse. Men hvor Pligten til at taale Udviisning vilde formindske Brugsrettens Peugeværdi, maa detbestemt fastholdes, at Lovens §§ 7 eller 11 blive uden Anvendelse, i alt Fald medmindre Skoveieren vil betale Erstatning. Lovgivningen kan ligesaalidt her som ellers forandreafsluttede Contracters Indhold til Skade for nogen af Parterne. Dette er især iøinefaldende, hvis man tænker sig, atdet oprindeligt har været den Brugsberettigede forbudt athugge uden efter Udviisning, men at han senere har kjøbtsig fri for dette Baand. Men hans grundlovmæssige Ret tilat holdes fri for dette kan ikke være mindre, fordi den kuner ham hjemlet derved, at Contracten ei udtrykkelig paalægger hans Hugstret nogen saadan Indskrænkning. At Lovenknytter sine Regler til en saa fuldkommen betydningsløsOmstændighed, kan kun opfattes som Udtryk for den Tanke,at man vel har villet anvende dem, saalangt Grl.s § 97maatte findes at tillade, men heller ikke længere. Heromvidner ogsaa Lovens § 62, som udtrykkelig forbeholdt de daansatte Embedsmænd og Brugere af civile og militære Embedsgaarde den dem forbeholdte Ret til at tåge Træmaterialier til Huusbrug i Embedsgaardenes Skov uden Udviisning.Thi disse Embedsmænd vare ikke som Præsterne, Lovbogens10—12—1, pligtige til at taale Udviisning. Tvertimod vardet i Loven af 25 August 1848, § 20, sagt, at de ei vareunderkastede denne Indskrænkning.

Den her udviklede Mening har vundet en stærk Støttei den ovenfor (Cap. 59, § 17) paaberaabte Høiesteretsdomaf 7 Febr. 1880.

§ 40. Den Forestilling, at Lovgivningens Herredømmeover et bestaaende Retsforholds forskjellige Sider kan væreforskjellig!, eftersom disse ere bestemte ved Parternes Af


tale eller paa anden Maade, har forresten ogsaa undertidengjort sig gjældende i fremmede Lande. Den har der dogantaget ganske andre Former end i vor Skovlov.

Forsaavidt Contractens Indhold ikke er bestemt vedParternes Aftale,. men ved de Retsregler. der udtylde ellerbegrændse denne, have adskillige Forfattere skjelnet mellemContractens (nærmere) Virkninger og (fjernere) Følger,(éffets et suites). De sidste men ikke de første skulde Lovgivningen kunne forandre uden at tillægge sine Bud tilbagevirkende Kraft 1 ). Skjelnemærket mellem Contractens Virkninger og dens blotte Følger har man da villet sætte deri,at disse ere betingede af en Begivenhed, som ikke alene eryngre end Contracten, men ogsaa saadan, at Parterne ikkehave kunnet tænke paa den, da de traf sin Aftale. DetteSkjelnemærke er imidlertid neppe brugbart. Der kan ikkepaavises nogen Classe af Begivenheder, som vel efter dengjældende Ret have Indflydelse paa et vist Slags Contractsforhold, men paa hvilke Parterne dog ikke skulde havekunnet tænke ved Contractens Afslutning. Den her omhandlede Lære forkastes derfor af flere nyere Lovboger ogde mest anseede Forfattere 2).

*) Mer lin, Rép., Effet rétroactif, Seet. 111, § 3, Art. 4; Meyer, Side36—40; Mailher de Chassat, I, 328—336; Weber, Side 109-117.

a ) Den preussiske Landret, Indledningsn, Art. 11 ; den hollandske Lovaf 1 Oet. 1839, § 3; den sachsiske Lov af 2 Januar 1863, § 18;Savigny, VIII, 438—445; Unger, I, 137; Demolombe, I, 68—69 ;L aur ent, 1, 273. Gabba har gjenoptaget Læren i en noget for-andret Skikkelse. Han mener, at senere Begivenheder, som efterden paa Contractstiden gjældende Ret ingen Indflydelse vilde havefaaet paa Forholdet, og paa hvilke Parterne ikke kunne antagesat have tænkt, ved ny Lov kunne tillægges Retsvirkning til Skade«nten for den ene eller anden Part, (I, 347—372, jvfr. 200—201 og111, 199 —200). Læren er, som man seer, ikke bedre begrundet idenne end i dens ældre Skikkelse. Den har ledet Forfatteren tilsaa urimelige Resultater, som f. Ex. at en Lov, hvorefter Pant-haveren; skal have Ret til at forlange Betaling eller yderligereSikkerhed, hvis hans Pant er blevet forringet, kan anvendes moddem, der have stillet Pant under en Lovgivning, som ingen saadanRegel indeholdt.


Til det yderste kan man dog ei fastholde den Sætning,at ingen ny Lov maa forandre Følgerne af ældre Contracter.Saa fjerne og afledede kunne disse Følger være, at de maavære undergivne Lovgivningens Herredømme.

Saaledes kan et Contractsforhold have. en moralsk Side,der er af saa liden Betydning i øconomisk Henseende, atnye Bestemmelser derom maa kunne gives Anvendelse paadem. Dette gjælder navnlig om Huustugten over Tjenere.Huusmænd med uindskrænket Arbeidspligt vare før maaskeeat betragte som saaadanne, Fr. 29 April 1752, § 3, og altsaaundergivne Huustugt efter Lovbogens 6—5—5. Derfra fritoges de ved Lov 24 Sept. 1851, § 15, som maatte kommetil Anvendelse paa ældre Huusmandsforhold.

Dernæst kan Parterne have knyttet sin Overeenskomsttil en eller anden bestaaende retlig Institution paa saadanMaade, at de øiensynlig have villet underkaste sig enhverForandring, Lovgivningen maatte foretage med den. DenJorddrot, som, medens Capitelstaxten sattes af Embedsmænd,havde betinget sig Landskyld efter samme, kunde ikke vægresig ved at modtage Afgift etter Capiteltaxt, sat under Medvirkning af Formandskaberne ifølge Lov 17 Aug. 1848. Den,der før Delingen af Christiania Stilt havde kjøbt en Gaardi Christians Amt med Paahefte af Kornrente, maa nu erlæggeBetaling efter Capitelstaxten for Hamar Stift, uagtet den iGjennemsnit er høiere end for Christiania Stift.

Endelig er det klart og af alle anerkjendt, at nye Loveom den Maade, hvorpaa contractsmæssige Rettigheder bliveat indtale, i Almindelighed komme til Anvendelse, selv omdisse ere af ældre Oprindelse. Denne Regel har imidlertidsin Begrændsning, see nedenfor §§ 83—93.

Det Herredømme, Lovgivningen saaledes har over Contractsforhold, maa den saameget mere have over andre Retsforhold.

§ 41. Vi skulle nu vende os til det før, i Slutningenaf § 28, nævnte Sporgsmaal. Forudsætningen er, at denene eller anden af Parterne i et allerede bestaaende Contractsforhold efter den Lovgivning, under hvilken dette stiftedes, kan foretage eller undlade en vis Handling, uden at


han derved paatager sig Ansvar, forøger dette eller formindsker sine Rettigheder ligeoverfor sin Medcontrahent.Der spørges da, hvorvidt saadan Virkning ved ny Lov kantillægges dette Slags Handlinger, forsaavidt Foretagelseneller Undladelsen finder Sted, efterat den nye Lov er traadti Kraft. Hvis Handlingen allerede ifølge Contracten ellerden ved sammes Stiftelse gjældende Lovgivning danner et Brudpaa nogen af de derved overtagne Forpligtelser, har detværet en temmelig almindelig Lære, at den nye Lov ved atskjærpe det med Handlingen forbundne Ansvar ikke gav sigtilbagevirkende Kraft. Denne Synsmaade har fundet stærkStøtte i Justinians Nov. 120, Cap. 8, som bestemte, at Kirkenkunde udkaste sine Leilændinger, hvis de i to Aar udeblevemed sine Afgifter, og at dette skulde gjælde i allerede afsluttede Leieforhold. Ved Indførelsen af den tydske Handelslovbog antoges det, at Erstatningsrenter af ældre Krav kundeforhøies. Bestemmer en Lov, at Erstatningsrenter skulle begynde at løbe fra et tidligere Tidspunkt end før, gives den itydsk Retspraxis Anvendelse paa ældre Retsforhold, naturligviis med den Indskrænkning, at Renten kun regnes fra denDag, da Loven træder i Kraft. Ligeledes have de franskeDomstole i den senere Tid stadigen antaget, at Code Nap.Art. 1912, hvorefter enhver, der i to Aar udebliver med enstedsevarende Afgift, kan tvinges til at hæve Forholdet vedat indbetale hele Afgiftens Capitalværdi, er anvendelig ogsaahvor Afgiften er overtagen ved ældre Contracter og undermildere Vilkaar 1). Enhver, der paatager sig en Forpligtelse,har derved, siges det, erkjendt, at det staaer eller bør staai hans Magt at sørge for dens Opfyldelse til rette Tid. Undlader han det, saa bliver dette at betragte som en frivilligSag fra hans Side, og han faaer tåge de Følger deraf, Lovgivningen til enhver Tid foreskriver.

*) Goldschmidts Handelsrecht, I, 285, Anm. 9; Stobbe, I 167;Me r lin, Répertoire, Rente constituée, § 12, No. 3; Meyer, Side101—102 og 171—172.


Fortsættende denne Tankegang har man gaaet et Skridtvidere og sagt, at Lovgivningen med bindende Virkning forældre Contractsforhold til Fordeel for den ene af Parternemaa kunne forbyde den anden enhver Handling, som hanuden Opofrelse eller Skade for sig kan undlade. Deraf maattefølge, at Lovgivningen kunde fastsætte, at Overtrædelse af etsaadant Forbud skal give Medcontrahenten Ret til at forlange Contracten omgjort. Foreskrev saaledes vor Lovgivning, at Giveren kan tilbagebetale sin Gave, hvis Modtageren gjør sig skyldig i Utaknemlighed mod ham, saa skuldedenne nu hos os ganske ukjendte Regel bringes til Anvendelse ogsaa paa ældre Gaver, forsaavidt Utaknemlighedenviistes eller fortsattes, efterat den nye Lov var traadt i Kraft.Ingen kan have erhvervet Ret til at være utaknemlig 1 ).

Med Udgangspunct i Fr. 3, Cod. 8—35, see nedenfor§ 54, har man endog været paa Veie til at opstille somalmindelig Sætning, at hvilkensomhelst ny Regel angaaendeContracters Misligholdelse kunne gjøres anvendelig paa ældreRetsforhold, selv om den gik ud paa at formindske Ansvaretfor Handlinger, nogen af Parterne senere foretog. Hvorurimelig end denne Mening er, har den dog et Par Gange iBegyndelsen af dette Aarhundrede fundet Medhold af Frankriges øverste Domstol. Nu forkastes den selv af dem, somfremdeles hylde den Sætning, at Lovgivningen kan skjærpeVirkningen af, at ældre Contracter misligholdes 2).

Mod sidstnævnte Sætning frembyder der sig den Indvending, at det ikke altid er Mangel paa god Villie ellerForsigtighed, som er Aarsag i, at en Part ikke opfylder sinForpligtelse til rette Tid og Sted. Hvad der mangler ham,kan ofte være Evnen. Og hertil kan der ved ContractensAfsluttelse være tåget Hensyn. De gjensidige Forpligtelserog det vedtagne Ansvar for at overtræde dem kunne ikkeskilles ad. I mange Tilfælde er det øiensynligt, at Størrelsen

J ) Lassalle. I, 180—193; Schmid, Side 133—134; Gabba, I, 361—371; Forster, Preussisches Privatrecht, I, 41.

a) Mailher de Chassat, 11, 228—230.


af det Ansvar, [Contracten i een Retning paabinder nogenaf Parterne, kan have havt afgjørende Indflydelse paa Omfanget enten af hans øvrige Forpligtelser eller af Medcontrahentens. Saaledes vil i Almindelighed Leilændingen, Forpagteren og Huusmanden lettere gaa ind paa at give høiBygselsum eller høi aarlig Afgift eller overhovedet paatagesig større Ydelser, saafremt Udeblivelsen med disse medførerlempeligere Virkninger for ham, end om Jorddrotten fastholder den Fordring, at Brugsretten skal forbrydes, hvisBrugenen udebliver en eneste Gang med den aarlige Afgifteller fra tilsagt Arbeide. Hvorvidt Ansvarets Mildhed ertågen i Betragtning ved Indgaaelsen af ældre Overeenskomster, er imidlertid et Sporgsmaal, paa hvilket Lovgivningenvanskelig kan indlade sig. De tfleste Forfattere af fremragende Anseelse antage derfor, at ingen ny Lov med bindende Virkning for ældre Contractsforhold kan tillægge nogenHandling mere forpligtende Kraft, end den havde efter denpaa Stiftelsestiden gjældende Lovgivning l). Men heller ikkedenne Sætning taaler at gjennemføres til det Yderste. Dettehar viist sig i vor Ret.

Spørgsmaalet om, hvorvidt nye Love angaaende Retsvirkningerne af Contractens Misligholdelse kunne anvendesi ældre Contractsforhold, fremkaldtes hos os ved de tyendei modsat Retning gaaende Bestemmelser i Lovene af 12 Oet.1857 og 29 Juni 1888, begges § 3, af hvilke den første forhøiede, den sidste nedsatte «Renter, som ikke beroede paaOvereenskomst». Storthingsforhandlingerne for sidstnævnteAar vise, at hermed ogsaa meentes Renter, som paadragesved Udeblivelse med contractsmæssig, men urentebærendeGjæld. Hoiesteret anvendte enhver af disse Love paa Erstatningsrenter, som lob efter den Dag, da den traadte iKraft. Saavel Forpligtelsens som Rettighedens Omfang antoges her at være af übestemt Indhold (jvfr. § 24), saaledes,

l) Chabot de I'Allier, 111, 143—148; Demolombe, I, 63, 67;Laurent, I, 293—296; Aubry et Rav, I, 72—73; Savigny,VIII, 435; Unger, I, 134.

Xorges offentlige Ret. HI. "


at Erstatningsrentens Størrelse maatte afhænge af den Rentefod, Lovgivningen til enhver Tid havde fastsat. DenneLøsning af Spørgsmaalet stemmer udentvivl bedst med SagensNatur. Thi det Tab, Fordringshaveren virkelig lider vedikke at faa sine Penge, beroer jo paa Omstændigheder afvexlende Natur.

§ 42. Hvad der skal betragtes som tilstrækkelig Opfyldelse af en contractsmæssig Forpligtelse, maa efter denfør opstillede Hovedregel afgjores efter den Lov, som gjaldt,da Forpligtelsen stiftedes. Skyldneren maa yde den Gjenstand, hvorpaa Forpligtelsen gaacr ud. Noget andet er Fordringshaveren ikke forpligtet til at modtage. Hertil kanhan følgelig heller ikke ved ny Lov forpligtes, medmindredenne i Overeensstemmelse med Grl.s § 105 tillægger hamfuld Erstatning. Hvorledes dette er at forståa med Hensyntil Forandringer i Penge- og Bankvæsenet, skal omhandlesnedenfor i §§ 96—101.

Paa hvilken Maade Beviis skal tilveiebringes for, at Opfyldelsen har fundet Sted, maa derimod bedømmes efter denLov, som gjaldt, da den dertil sigtende Handling fandt Sted.Foreskriver Lovgivningen strengere Former for denne, bliverdet ligesaalidt Forurettelse mod ældre Skyldnere at paalæggedem at iagttage disse, som omvendt en Fritagelse for atbruge en besværligere Beviisform er nogen Forurettelse modFordringshaverne.

Ligesaa klart er det, at nye Love om Compensationblive gjældende for ældre Forpligtelser, forsaavidt denHandling, hvem saadan Virkning tillægges, forelages, efterat den nye Lov er traadt i Kraft, og af den Part, for hvemHandlingen bliver til Skade.

§ 43. Er en Contract afsluttet for et bestemt Tidsrum,og den ved dettes Udløb fornyes, kan Opfyldelsen ligesaalidt,hvis den skeer stiltiende, som hvis den skeer ved udtrykkelig Aftale, foregaa paa andre Vilkaar end dem, Loven datillader. Hvorvidt de i Mellemtiden udkomne declaratoriskeLove blive anvendelige ved Fortolkningen af den fornyede


Contract, er tvivlsommere og maa vist afhænge af Omstænclighederne').

Er Contracten indgaaet paa übestemt Tid, men opsigelig, saa kunne nye Regler om deslige Contractsforhold ikkekomme til Anvendelse paa den, førend den efter Opsigelsefornyes, og til at paalægge nogen at opsige Contracten kanLovgivningen ikke ansees berettiget, hvor dette vilde bliveham til Skade. Jvfr. H. R. Dom 24 Sept. 1870, Retst. Side 652.

§ 44. Lovgivningen kan, efter hvad der er udviklet,ikke med bindende Virkning i ældre Forhold forbyde nogenHandling, som efter sin Natur maa være Opfyldelse af encontractsmæssig Forpligtelse eller Udøvelse af en contractsmæssig Rettighed, f. Ex. at give eller tåge mere end 4 pCt.af Capitaler, der ere udlaante for saadan Rente. Ligesaalidtkan den paabyde nogen Handling, som nødvendig bliver enOpgivelse af en saadan Rettighed.

Forbyder derimod en Lov nogen Handling, som vistnokkan, men dog ikke nødvendigen maa være enten det eneeller andet, saa faaer Forbudet utvivlsomt den Virkning, atde allerede forhen stiftede Rettigheder ikke længere kunneudøves, de stiftede Forpligtelser ikke opfyldes, see som Exempel Lov om Forkjøbsret til Fiskevarer 6 Juli 1892, (No. 7),§1. Udkommer der Forbud mod at indføre et vist SlagsVarer, f. Ex. Brændeviin, eller at bygge Træhuse i en By,saa gjælder en saadan Lov ligesaavel mod dem, der vedtidligere Overeenskomster have forpligtet sig til at foretagedeslige Handlinger, som mod andre, der i saa Henseende ereübundne, jvfr. Søfartslov 24 Marts 1860, § 51. Et Forbudaf dette Slags giver ikke ligefrem nogen Regel om Contractsforhold. Om det faaer Indflydelse paa saadanne, vil væreen reen Tilfældighed. Kommer det til at gribe ind i alleredetilværende Contractsforhold, gjør det ikke Contracterne ugyldige, men kun umulige at opfylde. Har den Part, hvem denforbudne Ydelse skyldtes, allerede erlagt Vederlag for samme,kan han kræve dette tilbage eller Erstatning derfor. Udkom

*) Ørsted, I, 182, besvarer Spørgsmaalet bekræftende.


der et Forbud mod, at Kvinder eller Børn arbeidede i etvist Slags Fabriker eller holdtes tii Arbeide i saadanne udover et vist Antal Timer i Døgnet, saa ere alle enige om,at det vilde gjælde selv i Tilfælde, hvor Fabrikherren allerede tidligere havde afsluttet Contracter, ifølge hvilke Kvinder og Bøni skulde forrette mere Arbeide, end Loven tillod.Som Grund derfor angives ofte, at en saadan Lov er byggetpaa moralske Hensyn. Men dette er feilagtigt. Den sandeGrund ligger deri, at Arbeide i Fabriker, om det end somoftest er Opfyldelse af en contractsmæssig Forpligtelse, ikkeefter sin Natur behøver at være det. Forbudet rammerf. Ex. Fabrikeierens egne Hustruer og Børn. Om Rigtigheden heraf overtydes man let ved at opkaste sig det Sporgsmaal, hvorvidt Loven af 24 Sept. 1851 kunde have forbudtHuusbonden at afkræve Huusmandens Hustru det Arbeidepaa Gaarden, hun efter ældre Contract var pligtig til at yde.Dette lod sig aabenbart ikke gjøre, saalænge Loven overhovedet tillod hende at udføre Gaardsarbeide hos sig selveller hos andre end Huusbonden.

§ 45. Obligatoriske Rettigheder og Forpligtelser, somudspringe af andre Handlinger end Contracter, kunne hellerikke ligefrem og übetinget forandres ved nye Love. DeresTilværelse og Indhold maa, forsaavidt de ikke senere ereblevne underkastede Præscription, ligesaavel som contractsmæssige Forpligtelser bero paa de Love, som vare gjældende,da de retsstiftende Handlinger fandt Sted.

Dette gjælder for det første om de contractslignendeForhold, uanmodet Forretningsførere og Forpligtelsen til attilbagebetale, hvad man urettelig maatte have modtaget').Naar Fattigloven af 6 Juni 1863, § 8, tillagde Fattigvæsenet Ret til at kræve Erstatning af dem, som eftersit 15de Aar havde modtaget dets Understøttelse, kan denneBestemmelse kun anvendes paa senere ydet Fattighjælp.

Ligeledes gjælder hiin Regel om Forpligtelsen til at oprette Skade, tilføiet udenfor Contractsforhold f. Ex. efter

*) Jvfr. Lasalle, I, 119—127.


Crl.s 26—4 1). Om Renter, som bero paa anden Forpligtelsesgrund end Overeenskomst, see nærværende Capitels § 41,sidste Led.

§ 46. Af nye Love angaaende tinglige RettighedersStiftelse og Ophor er eet Slags, nemlig om Hævd og Præscription, allerede behandlet.

Vi skulle nu undersøge, i hvilke Tilfælde Love angaaende saadanne Rettigheders Overførelse fra een Person til enanden kunne anvendes paa en ældre Begivenhed. DetteSporgsmaal antager noget forskjelligt Udseende deels efterdet Forhold, hvori Rettighedens tidligere Besidder og nyeErhverver staa til Begivenheden, deels ettersom den nye Lovtillægger denne større eller mindre Virkning, end den førhavde.

Vi vende os forst til det Tilfælde, at begge Parter havehavt Deel i den Begivenhed, om hvis Virkning der spørges,saasom nåar den bestaaer i en Overeenskomst, i Gjenstandens Overleverelse, eller i en med begge Parters udtrykkelige eller stiltiende Samtykke stedfunden Antegnelse i enoffentlig Protocol.

Dersom en saadan Kjendsgjerning ifølge den Lov, underhvis Herredømme den forefaldt, medførte en Overgang afden tinglige Ret, medens den nye Lov negter den en saadanVirkning, f. Ex. dersom Eiendomsretten efter den ældre Lovgaacr over fra Sælger til Kjøber, allerede nåar de ere blevneenige om Salgsgjenstanden og Kjøbesummen, selv om denneei er bleven betalt (Code Nap., Art. 1583), medens den nyeLov kræver Overleverelse af Tingen eller Publication afSalget, saa kan den nye Lov ikke uden videre tilintetgjøreden ved en tidligere Overeenskomst stiftede tinglige Ret.

Er Forholdet det omvendte, hvis altsaa Handlingen efterden ældre Lov ikke stiftede tinglig Ret, men efter den nyeLov skal have saadan Virkning, kan Sagen undertiden stille

J) Merlin, Répert. Effet rétroactif, Seet. 111, § IX. No. 3; Demo-lombel, 69; Savigny, VIII, 445; Un ger, I, 138; Forst er, I, 43 ;Stobbe, I, 168, Waehter, Pandekten, I, 158.


sig ligesaa klar. Et anskueligt Exempel herpaa har manhavt i de Lande, hvor den romerske Rets Regel, at Traditioner nødvendig til Stiftelse af Eiendomsret, er bleven ombyttetmed den nysnævnte Bestemmelse i Code Napoleon, Art. 1583.Hvis nogen Eier før en saadan Lovforandring har solgtsamme Ting til tvende og udleveret den til sidste Kjøber,saa bevirker den nye Lov ikke, at Eiendomsretten gaacr overtil første Kjøber, hvorimod sidste Kjøber fremdeles bliverEier. Det modsatte kunde ikke antages uden at tillæggeden nye Lov umiddelbar tilintetgjørende Virkning paa allerede stiftede Rettigheder.

I Almindelighed læres det desuden, at nye Love omtinglige Rettigheders Overgang altid maa lade saadanneRettigheder forblive hos dem, hvem de før tilkom. Hvorden romerske Regel, at Eiendomsretten først gaaer over fraKjøber til Sælger ved Tradition, er bleven afløst af CodeNapoleon, har man saaledes antaget, at denne Lovbog ikkekom til Anvendelse paa ældre Salg, der ei vare fuldbyrdedeved Overleverelse, og at Eiendomsretten altsaa forblev hosSælgeren, indtil han enten satte Kjøberen i Besiddelse afTingen eller ved ny Overeenskomst med ham erklærede, atden nu skulde være hans Eiendom '.). Deraf folger, at omnogen Eier under Romerrettens Herredømme havde solgtsin Ting uden at levere Kjøberen den og derpaa under CodeNapoleon sælger den til Trediemand, - saa gaaer den sidsteforan den første. Herimod kan der gjøres en Indvending,som ikke er uden Vægt. Eieren har eiter den ældre Lovgivning ingen Ret til atter at sælge den Ting, han enganghar solgt, men ei leveret Kjøberen. Han gjør sig ved detnye Salg skyldig i Contractsbrud, hvorfor han maa betaleErstatning, efter vor Ret endog i et Bedrageri, for hvilkethan kan straffes. Ved at afskjære ham Adgang til at foretage et saadant Salg med bindende Virkning gjør Lovgiv

') Weber, Side 108-109; Savigny, VIII, 420; Unger, I, 135;Sc hm id, Side 122; Gabba, 111, 19. Til dem slutter sig ogsaaScheel, I, 310.


ningen ham ingen Uret. Denne Betragtning er dog ikkeafgjørende. Den lægger for megen Vægt paa Forholdetsobligatoriske Side. Den passer nemlig ogsaa i det Tilfælde,at Overeenskomsten gaaer ud paa et betinget Salg, eller atGjenstanden først skal overdrages efter en vis Tids Forløb.Eieren bliver ogsaa i disse Tilfælde at straffe, hvis han sælger Tingen til Trediemand, inden Betingelsen opfyldes ellerOverdragelsestiden kommer, og det uagtet hans Eiendomsretindtil da ikke kan berøves ham ved nogen ny Lov. Herafsees, at det afgjørende ligger i Forholdets tingsretlige Side.Den Kjobecontract, Eieren har afsluttet under den gamleLovs Herredømme, kan fra hans Side blot indeholde et Løfteom ved senere Handling at overdrage Kjøberen Eiendomsretten til Tingen. Mere har han paa den Tid ikke villet;ellers maatte han strax have fuldbyrdet Salget. Til at undlade dette kan han have havt fuldgyldige Grunde, navnlighvis Kjøbesummen ei er betalt. Derimod er en Kjobecontract afsluttet under den nye Lovs Herredømme et fuldfærdigtSalg. Sagen kommer til at staa aldeles klar, nåar man tænker sig, at Overeenskomsterne angaa en Gjenstand, hvis Salgved en endnu senere Lov bliver forbudt eller endog belagtmed Straf (f. Ex. forarbeidet Guld af mindre Gehalt endlovbestemt). Opfyldelsen af den første Overeenskomst bliverda umulig (see ovenfor § 44), og dersom den ikke destomindrelinder Sted, strafbar. Paa den anden Overeenskomst kanderimod en saadan ny Forbudslov ingen Virkning faa, thiSalget er fuldbyrdet.

Ligesaa sikker maa Sætningen være i en anden Anvendelse, nemlig hvor Romerrettens Regel, at Kjøb bryderLeie, ombyttes med den modsatte, at Leie gaacr for Eie, tilFaredag er ude. Den, som under hiin Retsregel har bortleiet sit Gods, kan ikke have tænkt sig, at hans Handlingskulde blive Grundlag for en tinglig Ret. Derfor kan dennye Lov, som negter Kjøberen Ret til at fordrive Leietageren,ligesaalidt anvendes paa ældre Leieforhold som paa senere,ved hvis Stiftelse Udleieren udtrykkelig har forbeholdt sig,


at Leietageren mod passende Erstatning for Leiemaalets Afbrydelse skal vige for en ny Eier ').

Med alt dette holder dog hiin Sætning, at nye Love omtinglige Rettigheders Overgang maa lade saadanne Rettigheder forblive hos dem, hvem de før tilkom, ikke übetingetStik. Hvis en ny Lov hævede vor Forordning af 4 Dec.1795 og bestemte, at ingen Kjøber kan fordrive Leietagerenfra en Eiendom, i hvis Brug en tidligere Eier har indsatham, saa maatte denne Lov uden Anstød mod Grl.s § 97kunne tillægge sig Anvendelse paa ældre Leieforhold, nåarder var oprettet skriftlig Leiecontract, som det ei var forbudtLeieren at thinglæse. Han var da sat istand til at skaffesig tinglig Ret ved en Handling, til hvilken Eieren havdeydet al fornøden Medvirkning. Ved at fritage Leieren foren saadan Handling tilføier Lovgivningen Eieren ingen Uret.Dette gjælder selvfølgelig ogsaa om andre Rettigheder endLeie. Den franske Lovgivning tillagde før Code NapoleonHustruen og Myndlingen Panteret i Mandens og VærgensFormuer, men kun under Betingelse af, at Panteretten varinscriberet i vedkommende offentlige Protocol. Da denneBetingelse blev eftergiven ved Code Napoleon, antog denfranske Cassationsret, at Panteretten herved var erhverveti Ægteskaber og Værgemaal, som vare stiftede, før CodeNapoleon udkom, men ei indforte i Panteprotocollen. Ognogen Grund, hvorfor andet skulde gjælde om conventionellePanterettigheder, kan neppe paavises 2).

§ 47. Det har hidtil været Forudsætningen, at den tinglige Rets tidligere Besidder har havt Deel i den Kjendsgjerning, som efter den senere Lov skal overføre Rettigheden tilen anden Person. Vi skulle nu undersøge Spørgsmnalet

') Dette er ogsaa den almindelige Lære, see Merlin, Seet. 111, § 3,Art. 3, Note 6; Savigny, VIII, 424—425 og 441—442; til demslutte sig Mailher de Chassat, I, 275; Laurent, I, 288; Schmid,Side 136; Gabba, 111, 15. Af modsat Mening er Weber, Side119—121, ligeledes Ørsted, 1, 183—184, og Rintelen, Side 51—52,dog kun, nåar Salget er yngre end den nye Lov.

2) Gabba, 111, 77—78 og 133-135.


under den modsatte Forudsætning. Herunder gaa flere forøvrigt meget forskjelligartede Tilfælde, idet Kjendsgjerningenenten kan være en eensidig privat Handling af den, somvil erhverve Rettigheden, saasom at han sætter sig i Besiddelse af en Ting, ved hvilken der er paaført ham Tab, enprocessuel Handling, f. Ex. en Stævning, Arrest eller Execution 1), eller en Overeenskomst mellem ham og Trediemand.Det maa imidlertid i ethvert af disse Tilfælde antages, at dennye Lov ikke uden. videre kan gives Virkning, hverken modham selv eller den tinglige Røttigheds tidligere Besidder.

Dette er dog langtfra uimodsagt, navnlig med Hensyntil L©ve, som forandre Vindicationsretten, f. Ex. om manhos os indførte den i Code Nap., Art. 2279, jvfr. 2280, opstillede Regel, at enhver, som i god Tro kjøber Løsøre,uden Hensyn til Sælgerens Mangel paa Adkomst, erhververEiendomsret til Tingen, medmindre denne er kommen ud afrette Eiers Besiddelse mod hans Villie, eller omvendt hvisman i et Land, hvor denne Lov var gjældende, indførte vorRets Grundsætning, at Eieren kan soge sin Ting tilbage frahvemsomhelst, der ikke har hævdet den.

At enhver saadan Lov maa anvendes paa de Eiendomsgjenstande, som vare til, da Loven traadte i Kraft, menførst senere komme ud af Eierens Besiddelse, er klart 2).Adskillige antage desuden, at Loven ogsaa maa gjælde selvom de Ting, som have skiftet Besiddere, før den udkom 3).Denne Lære er aldeles urigtig. Tillægger den Lov, underhvis Herredømme Kjøb er skeet i god Tro, Handlingen denVirkning at skaffe Kjøberen Eiendomsret, saa vilde en nyLov, der tillod den forrige Eier at søge Tingen tilbage,uimodsigeligen være tilbagevirkende 4). Mere har det ved

») Chabot de I'Allier, 11, 310-312.2 ) Om Savigny, VIII, 530—531, har villet sige mere, er vel usikkert.3) Unger, 1, 136; Gabba, 111, 51. Ifølge Stobbe, 1, 164, skal dette

ogsaa være Meningen med den sachsiske Forordning af 2 Januar1863, § 7.

*) Scheel, I, 314.


forste Øiekast for sig at negte dette, hvis den nye Lov indskrænker Tilbagesogningsretten '). Efter den rette Opfatningmaa dog ogsaa dette Slags Love erklæres stridende modGrl.s § 97. Om en ny Lov hos os fastsatte, at Løsøre solgtved offentlig Auction ikke kunde vindiceres fra Kjøberen,og denne Lov gaves Anvendelse paa ældre Salg, vilde manuden videre tillægge disse en tilintetgjørende Virkning paaden tidligere Eiers Ret, hvilken de ikke havde, da de fandtSted. Dette vilde være et Brud paa den Sikkerhed, en lovlig stiftet Eiendomsret kræver. Og dette Brud vilde væresaameget mere uforsvarligt, som det lod sig undgaa, udenat den nye Lov derved kom til i nogen væsentlig Grad atforfeile sit Øiemed. Man har nemlig den i alle Henseenderiyldestgjørende Udvei at sætte en passende kort Frist, indenhvilken den tidligere Eier maa have gjort sin Tilbagesøgningsret gjældende.

§ 48. Hvis ikke Eieren har foretaget en Handling,hvorved han, om end uden fuld Virkning, har tilkjendegivetat ville overdrage nogen sin Eiendomsret eller andentinglig Ret, maa altsaa Lovgivningen lade den forblive hosham, indtil han selv lader den gaa tabt ved Præscription.Ophæver det offentlige paa anden Maade hans Eiendomsret,bliver det en tvungen Afstaaelse, der maa erstattes efterGrl.s § 105.

Men nåar dette iagttages, kan Lovgivningen efter Forgodtbefindende indskrænke hans Raadighed over Gjenstanden, see ovenfor Cap. 59, § 25. Saadanne Forbud kunneuden Hinder af Grl.s § 97 strax gjøres gjældende mod enhver,der eier de i den nye Forbudslov omhandlede Gjenstande.Selv om det fastsattes, at den kun skulde virke mod fremtidige Eiere, vilde den strax formindske Gjenstandenes Salgsværdi og altsaa ramme de daværende Eiere. Udkommer deraltsaa en ny Lov, som forbyder at bebygge en vis Strækning med Træhuse, er der ingen anden Udvei end enten at

x) Ørsted, I, 198—199. Han bygger dog sin Mening kun paa Hen-si gtsmæssighedshensyn .


erklære den forbindende strax og for alle dem, som da eieTomter, eller først forbindende for dem, som senere arvedem. Den første Opfatning har selvfølgelig altid været denherskende hos os som i ethvert andet Land. Lidt mereusikker synes man at have været, om det kan paalæggesnogen uden Erstatning at foretage Forandringer med sinEiendom 1 ). Naar vor Lovgivning giver nye Forskrifter omIndretningen af Huse eller andre Anlæg, pleier den kun atgjøre dem anvendelige paa Bygninger, som opføres fra nytaf eller undergives en Hovedreparation, see f. Ex. den almindelige Bygningslov for Kjøbstæderne af 6 Sept. 1845,§ 38, og Loven om Bortskaffelse af Sagfliis, 12 Aug. 1848,§1, Vasdragslov 1 Juli 1887, §§ 20 og 22. I Overeenstemmelse hermed anvendes, saavidt vides, altid lignendeBud, selv om deres Udtryk tillade en strengere Forstaaelse,nåar de kun ikke ligefrem sige, at Bygningen skal eller kankræves forandret 2). Men herpaa har man Exempler, seeBygningslovene af 13 Sept. 1830, §§ 12 og 15, 6 Sept. 1845,§§ 16 og 45, 20 Sept. 1845, §§ 25 og 53, 12 Aug. 1848,§§ 26 og 52, 28 Sept. 1857, § 20, 8 Juni 1858, § 8, 12 Juni1869, §§ 33, 43 f, 5 Juni 1875, §§ 15, 19, 55 og 81, Fabriktilsynslov 27 Juni 1892, §§ 4—B. Den Mening, at saadanneBestemmelser skulde staa i Strid med Grl.s § 97, er vistnokikke ganske uhørt, men en reen Misforstaaelse. Det maaderfor ogsaa antages, at de Bestemmelser, Communalbestyrelserne i Henhold til Lovene af 16 Mai 1860, § 4, og 19 Mai1860, § 5, give med kongelig Approbation angaaende Sundheds- eller Bygningsvæsenet, kunne bestemme, at tilværendeBygninger skulle forandres, jvfr. Høiesteretsdom af 15 Janr.1877 3). Bestaaer Forandringen i Borttagelse af en Bygning,

) Den franske Cassationsret har besvaret Spørgsmaalet først beneg-tende, men senere gjentagne Gange bekræftende, see en Afhand-ling af Jousselin i Revue critique, IV, 180—189.

2 ; Høiesteretsdom 31 Mai 1888, Retstid. Side 513—520.3) Retstid. 1877, Side 177. Spørgsmaalet var paa Bane i den af

Høiesteret under 6 Sept. s. A. (Retst. Side 760) paadømte Sag,men blev ikke da af Høiesteret afgjort.


Indretning eller nogen væsentlig Deel af en saadan, saa kanPaabudet dog i mange Tilfælde kun fordres iværksat modErstatning, see Cap. 59, § 24.

§ 49. Love, som forbyde Salg af visse Gjenstande, derfor vare i Handel og Vandel, blive strax virksomme moddem, som allerede før ere blevne Eiere af dem. Det gjælder dog ikke, forsaavidt nogen maatte have Privilegium ellersærlig Bevilgning paa Salget, see nedenfor §§ 105— 120.

Undertiden har det været sagt, at nye Love, som sættevisse Gjenstande extra commercium, ogsaa virke mod de daværende Eiere 1 ). Forsaavidt man herved har meent mereend ovenfor sagt, er det urigtigt, see Cap. 59, § 23.

§ 50. Fremdeles maa nye Forskrifter om Naboeiendommes gjensidige Rettigheder og Pligter strax komme tilAnvendelse paa alle Eiendomme, forsaavidt som deres tidligereindbyrdes Forhold har beroet paa den ældre Rets Reglerdesangaaende. Exempler findes i Veiloven af 15 Sept. 1851,§ 83, Bygningslovene for Throndhjem af 12 Juli 1869, § 15,og Christiania af 5 Juni 1875, §§ 4 og 21, Lov om ildsfarligeGjenstande af 3 Mai 1871, §§ 1, 14 og 21, Lov om Eiendomsrettens Begrændsning i Naboforhold af 27 Mai 1887.

Hvor dette Slags Retsforhold er ordnet ved Overeenskomst, Testament eller Hævd, kunne nye Love, som tillæggeden ene Eiendom større eller mindre Rettigheder ligeoverforden anden, ikke komme til Anvendelse, see Veilovens § 83,Naboretslovens §§ 11 og 12. Vil Lovgivningen have omordnet saadanne Forhold, kan det kun skee mod Erstatningtil den skadelidende. Dette er især iøinefaldende, hvor denbetingede Forret er bleven betalt. Derimod er der intet tilHinder for, at de nye Forskrifter gjøres gjældende paa Forhold, som ere afgjorte ved Domme, saafremt disse kun erebyggede paa [den tidligere Lovgivnings Bestemmelser, ikképaa Overeenskomster eller andet Grundlag af privatretligNatur. Thi Lovens Bud kunne ikke være mere uforanderlige i Tilfælde, hvor deres Etterlevelse er bleven fremtvun

') Unger, I, 134.


gen ved Domstolenes Hjælp, end hvor den har været frivillig *). Dette kunde ved forste Øipkast synes overseet i Lovenom Jords Fredning af 16 Mai 1860, § 7, som übetinget siger,at hvor Gjærdebyrden er ordnet paa anden Maade end isamme og foregaaende Paragraph bestemt, være sig vedUdskiftning, Dom eller paa andet retsgyldigt Grundlag, skaldet dermed have sit Forblivende. Men Granden hertil er,som Debatterne ved Lovens Istandbringelse vise, at manikke vilde rokke nogensomhelst paa særlig Maade anerkjendtOrdning af denne Byrde 2).

Her er talt om Love, som uden at komme i Strid medGrl.s §97 kunne anvendes paa bestaaende Retsforhold. Enheelt anden Sag er det, at den lovgivende Magt i Lande,hvor den kan tillægge sine Bud virkelig tilbagevirkende Kraft,og gjør dette, pleier fra deres Virkekreds at undtage de allerede ved Dom eller Forlig afgjorte Forhold, og at man paaGrund deraf opstiller som almindelig Fortolkningsregel, atLove, som give sig selv tilbagevirkende Kraft, bør forstaaesmed dette Forbehold, selv om de ikke udtrykkelig havetåget det 3).

§ 51, At Love, der paabyde Udskiftning af faste Eiendomme, som ligge i Fællesskab eller beståa af om hverandreliggende Smaateige, maa anvendes strax, forstaaes af sigselv. Endog om en Person har kjøbt en bestemt Deel af enEiendom, eller ved Salg af denne udtrykkelig forbeholdt siget vist Stykke, kan hans Medcontrahent, hvis der kommeren ny Lov, som hjemler ham Ret til at forlange.Eiendommen tidskiftet anderledes, gjøre Brug af denne Ret. Der erikke engang noget til Hinder for, at Lovgivningen paabyderny Udskiftning af Eiendomme, som allerede efter en tidligereLov ere blevne udskiftede, men paa en ufuldkommen Maade.

l) Au bry et R au, I, 64, 65—66 og 69, Bogstav e.•) Od elsthingstidenden 1860, Side 636—640 og 689—694.3) Jvfr. 1. 2, § 23, Cod. I — 17; 1. 17, Cod. IV — 21; Nov. 115, pr

Cap. 1 med flere Keiserconstitutioner; Savigny, VIII, 510—511Unger, I, 128; Gabba, I, 28—30; Scheel, I, 291 og 295.


Disse Sætninger ere saameget sikrere, som det ved Udskiftninger altid er Forudsætningen, at enhver Lodeier, i hvadhan modtager, faaer fuld Erstatning for, hvad han afgiver,og altsaa ikke lider nogen Skade eller Uret — noget, somisær viser sig ligeoverfor ældre Panthavere. Ifølge en lignende Betragtning har Lovgivningen det i sin Magt at omdanne Brugsrettigheder paa den Maade, den anseer det retfærdigst og tjenligst, nåar det kun iagttages, at deres Besiddere faa fuldt Vederlag, see den ældre Udskiftningslov af12 Oet. 1857, §§ 2 og 3, Skovloven af 22 Juni 1863, §§ 8,9 og 10, Lov om Hævd paa visse Brugsrettigheder af 23Mai 1874, § 3, og den nugjældende Udskiftningslov af 13Marts 1882, § 4, §§ 7—lo samt 89—98.

Ligeledes kan Lovgivningen ordne Forholdet mellemSameiere gjennem Regler, som vel formindske disses Raadighed over Gjenstanden, men blive lige for alle, eller, hvisderes Rettigheder ere forskjelligartede, ei til Skade for nogenClasse af Rettighedshavere, see Almenningsloven af 12 Oet.1857, § 6, Skovloven Cap. II—V og den nugjældende Udskiftningslov Cap. XIII. Dette gjælder endog, hvor Sameieter af contractsmæssig Oprindelse. Saaledes vil vel ingenbetvivle, at Søfartslov 24 Marts 1860, § 7 og 8, maattegjælde i Sameie af Skib, stiftet før Loven traadte i Kraft,jvfr. N. L. 4—1—35 og 4— 1 —14, medens det er ligesaaklart, at den Skipper, som for det Tidspunct havde kjøbtPart i Skibet, ikke ved Loven blev berøvet sin Ret ifølge4—1 —34 til at fordre Udløsning efter Taxt, hvis Rederneafskedigede ham.

§ 52. Hvad særligt angaaer Panterettigheder, maa vifor det første henvise til dette Capitels § 44. Har nogen,der var myndig til at pantsætte sit Gods, foretaget alt, hvadder fra hans Side var fornødent til at stifte Panteret for enanden Person, men Handlingen efter dagjældende Lov varutilstrækkelig dertil, saa kan Handlingen, som paa det anførte Sted godtgjort, faa denne Virkning, hvis en ny Lovtillægger den en saadan, men selvfølgelig ansees Panterettenførst stiftet fra det Øieblik, Loven træder i Kraft.

Derimod kan en allerede stiftet Panteret ikke ved senere


Lov uden videre ophæves. Dette gjælder, efter hvad næstenalle Lovgivninger og Forfattere have antaget, ligesaavel omlegale Panterettigheder, som om Contracts- og Retspant 1).

En Gjenstand, som ifølge gjældende Lovgivning omfattes af Pantsættelsen, kan ikke ved senere Lov undtagesfra samme. Sætningen har i een Anvendelse været betvivlet. I Almindelighed læres det, at nye Love angaaendeen vis Art Gjenstandes retlige Egenskaber strax blive gjældende med Hensyn til alle tilværende Gjenstande af denneArt. Heraf har man sluttet, at Lovgivningen, hvis den harforbudt Pantsættelse af Løsøre og senere udvider detteBegreb, tilintetgjør ældre Panterettigheder i det Slags Gjenstande, der før regnedos til urørligt, men efter den nye Lovtil rørligt Gods. Dette er feilagtigt. Hiin Sætning er rigtigsom Regel for fremtidige Retshandler, men ikke nåar derspørges om allerede stiftede Rettigheder over dette SlagsGjenstande 2).

Har Lovgivningen tilladt at tåge Pant i alt, hvad Pantsætteren eier og eiendes vorder, eller i en uspecificeret Fleerhed af faste Eiendomme, men senere forbyder dette, saaledessom Loven af 12 Ort. 1857, § 4, gjorde hos os, kan ikkeLoven uden videre gives Anvendelse paa ældre Panterettigheder af dette Slags. Fordringshaveren maa i saa Falderhverve Pant i de Gjenstande eller faste Eiendomme, Pantsætteren senere erhverver, og som gaa ind under Pantsættelsen.

Omvendt kan i alt Fald den contractsmæssige Panteretikke udstrækkes over flere Gjenstande. Dette vilde nemligvære til Skade for Skylderen, hvis Raadighed over de Eiendele, som ligge udenfor den oprindelige Pantsættelse, dervedvilde formindskes. Antages det, at Pantsættelse ikke omfatter Gjenstandens Forsikringssum, medmindre dette udtrykkelig er betinget, kan en ny Lov, som opstiller en modsat

') Udførlige Oplysninger herom findes hos Gabba, 111, 72—77.2) Demolombe, I, 51—53; Laurent I, 277-279; Gabba, I, 374—

376; Unger, I, 135, Note 23.


Forskrift, ikke anvendes paa ældre Pantsættelser. Heromere næsten alle enige.

Derimod har det været meget omtvistet, hvorledes detforholder sig med nye Love, som indfore eller udvide legalePanterettigheder. Tillægger en ny Lov Myndlingen Panteret i hans Værges Eiendomme for den Skade, han lider vedVærgens Svig eller Forsømmelighed, eller en Hustru Panteret i Mandens Eiendomme for Ansvar i Anledning af hendesSæiformues Bestyrelse, saa har der om Lovens Virkning paaældre Forhold været tre forskjellige Meninger. Nogle haveantaget, at den nye Lov gjælder, selv om ikke blot Værgemaalet og Ægteskabet, men ogsaa den Handling, hvorvedVærgen eller Manden paadrog sig Ansvaret, er ældre endLoven, tidligere Panterettigheder dog uforkrænkede. Andrehave meent, at den nye Lov kun gjælder, nåar saadanHandling er yngre end Loven, medens atter andre fordre,at dette tillige skal være Tilfældet med selve RetsforholdetsOprindelse. Den første af disse Meninger er antagen af defranske Domstole 1 ). Men dette er maaskee mere grundet iden positive Forskrift, Code Nap., Art. 2135 opstiller, endi Sagens Natur. Den retteste Mening er vistnok den sidste 2).Dog taler adskilligt for at antage den anden, saafremt detRetsforhold, der begrunder Heftelsen, er et Værgemaal elleren anden Stilling, der er eller kunde have været paatvungenden Person, hvis Eiendom bliver Gjenstand for Beheftelsen,jvfr. dette Capitels § 20.

§ 53. Ligesom den engang stiftede Panteret, der tilkommer en vis Fordring, ikke kan indskrænkes til færreeller udvides til flere Gjenstande, end den oprindeligt omfattede, saaledes kan Lovgivningen heller ikke uden viderefratage ældre Panthavere Sikkerheden for nogen Deel af deresFordringer eller til Skade for Pantsætteren eller for etterfølgende Prioritetshavere udstrække en bestaaende Panteret

*) Chabot de I'Allier, 11, 312-321.

3 ) Denne Mening antages, som det synes, af Savigny, VIII, 421—422,samt af Gabba, 111, 102-104, jvfr. dog 101.


til Fordringer, hvilke den ikke ved sin Stiftelse var bestemttil at omfatte. Hvis vor Lovgivning ligesom Code Nap.,Art. 2082, og den italienske Lovbog, Art. 1888, for nogenDeel optog den romerske Rets Regel (Cod. 8—27), at enFordringshaver kan tilbageholde sit Haandpant, indtil hanfaaer betalt ikke blot den Gjæld, for hvilken det erstillet til Sikkerhed, men ogsaa hvad Pantsætteren ellersmaatte skylde ham, saa vilde denne nye Forskrift ikkekunne gives Anvendelse mod ældre Pantsættere. Da detved Fr. 12 Marts 1790 blev fastsat, at Panteretten for Rentertabtes, saafremt Creditor lod dem henstaa übetalte over eetAar, kunde denne Forordning ikke strax have været anvendtpaa allerede forfaldne Renter af ældre Gjæld, hvorimodPanthaveren, som ovenfor i § 29 forklaret, havde Krav paarimelig Frist til at inddrive dem, hvilken Frist, da Forordningen intet modsat bestemte, maatte blive eet Aar. Hvisen ny Lov ophævede Forordningen eller forlængede Fristen,kunde denne Lov ikke i Forhold til etterfølgende Prioritetshavere tillægge fremtidige Renter af ældre Gjæld Panteretudover det i Forordningen bestemte Aar. Mere omtvistet erdet, hvorvidt en saadan Lov kunde gives Virksomhed tilFordeel for ældre Panthavere, nåar ingen anden havde Pantefter dem. Denne Anskuelse er gjort gjældende af denfranske Cassationsret, men fortjener neppe Bifald. Pantsætterens Vilkaar vilde nemlig derved dog altid i nogen Gradforværres, idet han vanskelig vilde kunne faa laant ligesaameget som før paa secundær Prioritet, nåar denne skuldekomme til at staa tilbage for et større Rentebelob.

Ligesaalidt som Forbudet i Lov 12 Oet. 1857, § 4,mod at pantsætte samtlige faste Eiendomme, Skyldnerenmaatte eie eller komme til at eie i et vist District, hindrer,at et tidligere Pantebrev af saadant Indhold giver Fordringshaveren Panteret i de Eiendomme, Pantsætterensenere erhverver, ligesaalidt kan Paragraphen hindre, atet Skadeslosbrev for übegrændset Beløb, som var udstedt,før Loven traadte i Kraft, kommer til at beskytte Fordringer, som Panthaveren senere faaer paa Udstederen.Det modsatte er hos os rigtignok antaget ved et Par Domme

Norges offentlige Bet, 111. 11


fra Underinstantserne, men uden tilstrækkelig Prøvelse afSporgsmaalet. 1).

§ 54. Tillægges der en Panteret underordnet Plads iPrioritetsordenen, er det blevet lært^ at den nye Lov kommer til Anvendelse paa allerede stiftede Panterettigheder afdette Slags endog i Collision med andre ældre Pantecreditorer. Man har nemlig sagt, at disse kunne træffe de fornødne Skridt til at sikre sine Fordringer. Men dertil maader i alt Fald gives dem nogen Frist, og denne kan førstregnes fra det Tidspunct, da de uden Forurettelse mod Pantets Eier kunne gjøre sin Panteret gjældende mod ham. Denomhandlede Lære bør derfor forkastes 2).

Dog maa Lovgivningen være berettiget til at tillæggeoffentlige Skatter Prioritet foran bestaaende Panterettigheder.Thi da Eiendomsretten maa vige for Beskatningsmyndigheden, kan Panterettigheder ikke have større Styrke. Dettegjælder imidlertid ei med Hensyn til Panterettigheder, omhvilke Lovgivningen udtrykkelig maatte have sagt, at deskulle gaa foran Skatter, hvilket var Tilfældet med Bankheftelsen efter Fr. 5 Januar 1813, § 7.

Af hvad allerede før er udviklet om Contracter i Almindelighed, følger, at Virkningerne af contractsmæssig Pantsættelse maa bedømmes efter den paa Pantsættelsestiden gjældende Lovgivning. Bliver det saaledes ved Lov, jvfr. Lovom Politivæsenet i Christiania af 26 Mai 1866, § 2 3), forbudtUdlaaneren at betinge sig Eiendomsret til den pantsatteGjenstand, hvis Pantegjælden ved Forfaldstiden ei betales,kan Loven ikke gives Anvendelse paa tidligere Pantelaan.En saadan Virkning tillagde vistnok 1. 3, Cod. 8—35, sig.Men at dette var en Uregelmæssighed, kan ikke betvivles 4).

*) Ugeblad 111, 198, og VI, 111. For den i Texten opstillede LæreHagerup, Panteret, Side 82, Note 4; mod den Hallager-Aubert,Obligationsret, 11, 399.

2) Den har forøvrigt Savigny (VIII, 422) for sig. Ørsted, I, 244til 246, Scheel, I, 314-316, og Gabba, 111, 105—108, for-kaste den.

3) Hallage r- Auberts Obligationsret, 11, 310.*) Savigny, VIII, 423-.


Hvorvidt nye Love om Fremgangsmaaden ved PantetsRealisation komme til Anvendelse paa ældre Fordringer,skal omhandles nedenfor i §§ 88, 90 og 93.

§ 55. En Persons Eiendomsret og øvrige Formuesrettigheder ophore ved hans Død. Desuagtet kan det ikke opstilles som undtagelsesfri Sætning, at det staaer Samfundetfrit for ved ny Lov at hestemme, hvorledes der ved endnulevende Personers Dødsfald skal forholdes med deresFormue.

Først og fremst maa det her erindres, at en Personsformuesretlige Forpligtelser ikke übetinget eller engang i Almindelighed bortfalde ved hans Død. Forsaavidt dette ikkeer Tilfældet, tilkommer der Fordringshaverne en uangribeligRet til at søge Fyldestgjørelse i hans Bo eller hos de Arvinger, som overtage dette. Som senere skal paavises, maavistnok Lovgivningen til enhver Tid kunne bestemme, paahvilken Måade Fyldestgjørelsen skal soges, men nogen egentlig Bestanddeel af selve Retten dertil kan en ny Lov ikkeuden videre berøve ældre Fordringshavere. En Lov, derlod Arvinger, som senere maatte overtage et 80, slippemed at tilsvare hver sin Brøkdeel af Gjælden, vilde altsaaikke kunne anvendes mod Creditorer, hvis Fordringer varestiftede under en Lov, som forpligtede Arvingerne til atsvare een for alle. Enten denne Pligt er paalagt dem vedArveladerens Gjældsbrev eller ved den Lov, under hvisHerredømme dette er udstedt, maa nemlig være ligegyldigt.

§ 56. Ved en Persons Dødsfald opstaaer der Sporgsmaal ikke blot om hans Creditorers Fyldestgjørelse, menogsaa om, hvilke Personer der have Ret til at overtage hansBo og beholde Overskuddet. Hvorvidt disses Ret kan forandres ved senere Lov, er et Sporgsmaal, som i mange Henseender er særdeles dunkelt.

Det er før (§ 20) forklaret, at Arvingernes Ret, nåarden grunder sig paa Lov eller Arveladerens eensidige Villieserklæring, først kan erhverves ved dennes Dødsfald. Detbliver altsaa* intet Brud paa Grl.s 97, om Lovgivningen, førdette indtræffer, ophæver eller formindsker den. Paa denneSynsmaade er ogsaa vor Arvelov af 31 Juli 1854 bygget.


I § 8 ophævedes nemlig den Ret til dobbelt Lod, Lovbogens5—2—29 tillagde Mænd, som arvede sammen med Qvinder.Vistnok tillod den nye Arvelovs § 80 Arveladeren at afændre denne Regel til Fordeel for de pligtdeelsberettigede Agnater, der vare fødte, før Loven traadte i Kraft, Men selvedenne Paragraph vidner om, at vor Lovgivning ikke antog,at disse havde noget uangribeligt Retskrav paa dobbelt Lod.

Hvad her er forklaret om Intestatarveret, gjælder naturligviis ogsaa om Aasædesret.

Hvorvidt bliver nu Arvingens Ret i ethvert Tilfældeukrænkelig allerede ved Arveladerens Dødsfald?

Efter vor ligesom efter andre nyere Lovgivninger medfører denne Begivenhed i Almindelighed, at Arvingerneerhverve selve Arven, dog saaledes, at de kunne blive frifor de dermed følgende Forpligtelser. Overalt, hvor denneRegel kommer til Anvendelse, er Sagen klar. Arvingerneere da blevne Eiere af den afdodes Efterladenskaber, ogdenne Eiendomsret kan ikke igjen uden videre fratages dem.

Er selve Arven erhvervet, saa er Retten til samme uangribelig, endog om Skifte ei har fundet Sted og ei straxkan kræves. De Sønner, hvis Fader, da Arveloven af 1854traadte i Kratt, sad i uskiftet Bo efter deres Moder, kundesaaledes ved dettes Skifte fremdeles forlange dobbelt saastor Lod som Døtrene 1).

Efter den romerske Ret erhvervedes Arv, som bekjendt,i Almindelighed ikke ved Arveladerens Dødsfald, men førstderved, at Arvingen tiltraadte den. Herved opstod detSporgsmaal, hvorvidt en Lov, som udkom efter Dodsfaldet,men før Tiltrædelsen, kunde berøve ham Arveretten. Spørgsmaalet er ved 1. 12, Cod. 6—55, saaledes som denneKeiserforordning sædvanlig forstaaes, besvaret negtende, ogdenne Afgjørelse ansee de fleste Forfattere stemmende medSagens Natur 2).

T) Hallagers Arveret, Side 128.3) Savig*ny VIII, 490; Gabba, 111, 225, opregner de øvrige. Las--

salle, I, 506 ff. forsvarer den modsatte Mening.


Der indvendes vistnok, at, hvis Arvingen døde efterArveladeren, uden at have tiltraadt Arven, saa tilfaldtdenne ikke hans egne Arvinger, men hans Medarvinger.Heraf fremlyser, siger man, at Arveladerens Dødsfald kunbragte Arvingen en retlig Beføielse, ingen erhvervet Ret.Thi hvis Beføielsen til at tiltræde Arven var en virkelig Ret,maatte den være en Formuesret og følgelig gaa over paahans Arvinger. Slutningen holder imidlertid ikke Stik.Arveretten grunder sig paa det personlige Forhold mellemArvelader og Arving, hvilket kan være hoist forskjelligt fradet personlige Forhold mellem Arveladeren og hans ArvingsArvinger. Nogen Modsigelse er der saaledes ikke mellemat tillægge Arvingens Ret fuld Beskyttelse, saalænge hanlever, og at ansee den bortfaldt ved hans Dod.

Der lader sig imidlertid ogsaa gjøre en anden Indvending mod den almindelige Lære. Det kan nemlig siges, atArvingens Ret til at tiltræde Arven ei kan være mere uangribelig end den, han vilde have til at modtage et Gavetilbud, en levende Mand havde gjort ham. Deri vilde han,som i § 20 forklaret, kunne hindres ved ny Lov, endog omden anden Part havde erklæret at ville være bunden vedsit Tilsagn. Mellem disse to Tilfælde er der dog en væsentlig Forskjel. Hindrer en ny Lov den, til hvem et saadantTilbud er rettet, fra at modtage dette, bliver Tilbudets Gjenstand forovrigt undergiven Eierens frie Raadighed. Menhvis en ny Lov efter Arveladerens Død kunde betage enArving hans Ret til at tiltræde Arven, vilde denne tilfaldePersoner, hvem Arveladeren aldeles ikke havde tiltænkt den,og hvem han vilde have udelukket enten gjennem sidste Villieserklæring eller i fornødent Fald gjennem dispositionesinter vivos.

Er Arvingens Ret til at tiltræde og erhverve Arven afhængig af en Betingelse, som endnu ikke er indtraadt vedArveladerens Dødsfald, saa er det baade efter den romerskeRet og efter de fleste nyere Lovgivninger Hovedregelen, atArvingen ei overfører sin Ret paa sine egne Arvinger, hvis.

*

Cap, 60. Forbudet mod at give Love tilbagevirkende Kraft.166

han døer, før Betingelsen er indtraadt 1). Vor Arvelovs § 40sammenholdt med § 76 og dens nærmeste Kilder, Bestemmelserne i den østerrigske Lovbog, kan vel heller ikke forstaaes anderledes 2).

Hvor dette er Regelen, læres det undertiden, at en nyLov, som udkommer, efterat Arveladeren er død, men førBetingelsen er opfyldt, kan betage Arvingen hans Ret. Thida denne, om han døer, ikke overføres paa hans egneArvinger, er den, har man sagt, ikke erhvervet 3). Dettebliver imidlertid en Inconseqventse, hvis man følger denalmindelige Anskuelse, at en Arvings Ret til at tiltrædeArven er uangribelig, uagtet den ikke transmitteres. ErArvingen indsat ved Testament under en suspensiv Betingelse, bør det derfor antages, at hans Ret er uangribelig.Er der Tale om den Ret, Intestatarvingerne have til Arv,som den indsatte Arving frasiger sig, eller som gaacr tabtfor denne, fordi den suspensive Betingelse, af hvilken hansRet er gjort afhængig, ikke opfyldes, saa maa ogsaa denvære uangribelig, hvis Lovgivningen, saaledes som vor Arvelovs § 48, jvfr. 76, kalder de Personer til Arv, der ereArveladerens Intestatarvinger i det Øieblik, han døde. Hvorderimod Lovgivningen efter Romerrettens Forbillede (§ 6,Inst. 3—2) kalder de Personer til Arv, der ere den Afdødesnærmeste Intestatarvinger paa den Tid, da det bliver vist,at Betingelsen ei opfyldes, kan Arveretten ikke ansees erhvervet af dem, for dette skeer. Den maa følgelig kunne

JJ Fr. 42. Dig. 44—7 ; fr. 5, §2, Dig. 36—2 ; den østerrigske Lovbog,Art. 703—705 og 809; Code Nap., Art. 1040 og 1041; den italienskeLovbog, Att. 853 og 854, den hollandske, Art. 1044 og 1045; densachsiske, Art. 2144; jvfr. Mommsen, Entwurf eines deutscbenReichsgesetz ttber das Brbrecht, § 109. Ogsaa i Danmark er mantilbøielig til at antage det samme, skjønt ikke ganske übetinget,see Scheel, Privatrettens almindelige Deel, 11, 37, og DeuntzersArveret, Side 40—41.

2 ) Jvfr. Storth. Forh. 1851, V. U, Side 17. *) Gabba, 222—225. Af modsat Mening er Demolombe, 1,56—57,

og Scheel, I, 338.


berøves dem ved en tidligere udkommen Lov. Rigtighedenaf disse Sætninger bliver maaskee især indlysende, nåar mantænker paa det Tilfælde, at Testator selv paa en eller anden Maade har betegnet, hvem Arven in subsidium skaltilfalde.

Paa hvilken Maade Arvingen, hvis han endnu ikke hartiltraadt Arven, skal gjøre dette, kan selvfølgelig fastsættesved ny Lov. Ligeledes kan under samme Betingelse detmed Tiltrædelsen følgende Ansvar skjærpes i Forhold tilArveladerens Cr editorer og forandres i hvilkensomhelst Retning i Forhold til Medarvingerne.

§ 57. Det er saaledes langtfra nøiagtigt, uaar manundertiden har sagt, at en Arvings Ret beroer paa den Lovgivning, som er i Kraft paa det Tidspunct, da han kan tiltræde Arven. Mest iøinefaldende bliver Sætningens Urigtighed, nåar man i Henhold til den paastaaer, at en Lov, somtillægger pligtdeelsberettigede Arvinger Ret til at tilbagesøgede Gaver, Arveladeren i levende Live har gjort, og vedhvilke han har formindsket deres Pligtdeel (Code Nap., Art.913—915), kan anvendes paa ældre, gyldigen gjorte Gaver 1).Denne Paastand er altid forkastet af de franske Domstole,ligeledes af de fleste Forfattere, og det med fuld Føie. Attvinge Gavemodtageren til en Tilbagebetaling, der ikke paalaa ham efter den Lovgivning, som bestod, da han erholdtGaven, vilde være at forandre den mellem Parterne sluttedeOvereenskomst endog i et meget væsentligt Punct.

Større Meningsforskjel har der været om, hvorvidtGaver, der efter den paa Opfyldelsestiden bestaaende Lovgivning stred mod de pligtdeelsberettigede Arvingers Ret,blive gyldige ved en ny Lov, som, inden Arven falder, ophæver disses Ret. Dette maa antages, hvis Adgangen til atfordre Gaven omgjort kun tilkommer Arvingerne. Tilkom

l) Chabot d'Allier, 111, 71—89 og 131—133; Mailher de Ghas-sat, I, 348—368; Gabba, 111, 424—440. Laurent I, 314-321,antager, at hvis Arvingen allerede efter den ældre Lov kundeangribe Gaven, saa kan han gjøre dette i større Udstrækninghvis den nye Lov forøger hans Pligtdeel.


mer den ogsaa Giveren, kan den ikke ved ny Lov uden viderebetages ham ').

§ 58. Blive Reglerne om Arvingers Pligt til at tilbagebetale de af Arveladeren for Loven modtagne Gaver forandrede, kunde det synes, som om ældre Handlinger hervedbleve tillagte nye Retsvirkninger. Nogle Forfattere og deriblandt en af de mest udmærkede 2) have derfor lært, atdette vilde være at give Loven tilbagevirkeude Kraft ogaltsaa utilladeligt.

Denne^ Lære er, som nys viist, forsaavidt rigtig, at Lovenaldrig übetinget kan paalægge Modtageren engang deelvisat tilbagebetale ældre gyldigen gjorte Gaver, hvad enten detskal skee til Jævnet med andre ligeberettigede Arvinger, tilFyldestgjørelse af bedre berettigede Arvinger eller endog tilDækkelse af Giverens Gjæld.

Anderledes, hvis den nye Lov gjør Tilbagebetalingspligten afhængig af, at Modtageren vil tiltræde en endnuikke falden Arv. Umiddelbart forfoier en saadan Lov ikkeover Gaven, kun over Arven, og Retten til denne er underden angivne Forudsætning endnu ikke stiftet. Loven kanaltsaa ikke siges at have tilbagevirkende Kraft 3). Dette erklart, hvis den ældre Lov übetinget fritager en Intestatarvingfor Afkortning, medens den nye Lov paalægger ham ensaadan enten übetinget eller under Vilkaar af, at Arveladeren foreskriver den. Ligeledes nåar den ældre Lov kunpaabyder Afkortning, forsaavidt Arveladeren ved udtrykkelig Erklæring eller paa anden Maade har tilkjendegivetsom sin Villie, at en saadan skal finde Sted, og den nyeLov übetinget paabyder Afkortning. Om Arveladeren, førLoven udkom, udtrykkelig eller stiltiende maatte have til

*) Jvfr. Merlin, Répertoire, Effet rétroactif, Seet. 111, § 3, Art. 5,No. 5; Lassa Ile, I, 326—328.

*) Chabot de I'Allier, 111, 29; see ogsaa Mailher de Chassat,I, 333—348; La ur ent, I, 310—312.

3) Merlin, Effet rétroactif, Seet, 111, § 3, Art. 6; Meyer, Side 82;Scheel, 11, 339.


kjendegivet, at Intestatarvingen skal være fri, kan dette eihindre Loven i dens Virksomhed.

Uklarere stiller derimod Sagen sig, saafremt begge Lovekun ere declaratoriske og gaa i modsat Retning, f. Ex. hvisden ældre Lov kun tillader Afkortning, forsaavidt Arveladeren udtrykkelig har paabudt en saadan, medens den nyeLov omvendt bestemmer, at Afkortning skal finde Sted,medmindre Arveladeren udtrykkelig har fritaget Intestatarvingen derfor. Begge Love lade altsaa Afkortningen beropaa Arveladerens Villie, og opstille kun en Regel om, hvadhan skal formodes at have villet, hvis han har tiet. Arveladeren maa, siger man, antages at have indrettet sig efterden Lov, under hvis Herredømme han har gjort Gaven, ogom en ny Lov bestemte, at hans Taushed skulde have enmodsat Betydning, vilde den komme i Strid med sit egetPrincip eller endog maatte siges at tillægge sig tilbagevirkende Kraft x).

Denne Lære er vistnok i Hovedsagen rigtig, noget, dertræder skarpt i Lyset, hvis man tænker sig, at Arveladeren,da den nye Lov udkom, var og til sin Død vedbliver atvære sindsvag eller af hvilkensomhelst anden Grund udygtigtil at forandre sin forhen udtrykkelig eller stiltiende tilkjendegivne Villie. At hans tidligere Erklæring eller Taushed under disse Omstændigheder maatte beholde samme Betydning, som den ældre Lov tillagde den, er ikke tvivlsomt.En anden Sag er det, at den nye Lov kan paal ægge enhverArvelader, som er i Besiddelse af retlig Handledygtighed,inden passende Frist, efterat Loven er traadt i Kraft, at afgive udtrykkelig Erklæring om, hvorledes han nu vil havesin tidligere Vil liestilkjendegivelse forstaaet. Forsømmer handette, er der intet at sige paa, at den tillægges Betydning iOvereensstemmelse med den nye Lov.

Forudsætningen har hidtil været, at den nye Lov paabød Afkortning i Tilfælde, hvor Arvingen etter den ældreRet vilde have været fri. De udviklede Sætninger gjælde

') Demolombe, I, 53—55; Aubry et Rav, I, 75—76; Gabba111, 417—419.


imidlertid ogsaa i det omvendte Tilfælde. Den, der havdemodtaget et Forskud paa Arv, som efter Chr. Vs Lovbog,5—2—61 og 62 samt 5—4—5, 11 og 12, übetinget skuldeafkortes ham, blev fri derfor, hvis Arveladeren døde efterUdgangen af Aaret 1854 uden at efterlade sig saadan Optegnelse. som i Arvelovens § 14 omhandlet.

§ 59. I Henhold til den Sætning, at en gyldigen istandbragt Retshandling ikke uden videre ved ny Lov kan betagessin Retsvirkning, have mange ældre Forfattere lært, at detteogsaa gjælder om Testamenter. Denne Lære er dog urigtigog nu almindelig forladt.

Et Testament er en sidste Villieserklæring. Det kanaltsaa kun være bestemt til at træde i Virksomhed fra detØieblik, Testator afgaaer ved Døden, og det kan af hamnaarsomhelst forandres eller gjenkaldes, medmindre hancontractsmæssigen har fraskrevet sig Retten dertil, i hvilketFald det bliver en Arvepagt. Da den indsatte Arvingsaaledes ingen Ret erhverver før Testators Dod, og detstaaer i dennes Magt at forandre Testamentet overeensstemmende med de Love, som træde i Kraft inden dette Tidspunkt, saa maa disse, uden at gaa Grl.s § 97 for nær, ialt Fald i de allerfleste Tilfælde kunne tillægge sig Virksomhed med Hensyn til ældre Testamenter. Dette er imidlertidi adskillige Retninger omtvistet.

Foreskrives en ny Form for Oprettelsen af Testamenter,f. Ex. om det bestemmes, at intet Testament skal være gyldigt, medmindre Testator selv nedlægger det i Retten (Preuss.Landrecht, I, Titel 12, § 66) eller lader det bekræfte af enoffentlig Notar, og den nye Lov ikke udtrykkelig tillæggersig Virkning paa ældre Testamenter, saa faaer den ingenIndflydelse paa disses Gyldighed. Den nye Lov kan hellerikke uden videre foreskrive, at ældre Testamenter, sommangle de Former, den indfører, strax skulde være ugyldige. Derimod er Grl.s § 97 ikke til Hinder for, at Lovenpaalægger enhver, som allerede har oprettet Testament,inden en rimelig Frist at iagttage den nye Form (see ovenfor § 29). Opfyldelsen af den nye Forskrift maa imidlertidstaa i Testators Magt. I modsat Fald, f. Ex. hvis han er


sindsvag eller fraværende, maa hans før, i Overensstemmelsemed de dengang fastsatte Former oprettede Testament vedblive at være gyldig Villieserklæring.

Paa lignende Maade bliver det omvendte Sporgsmaalat løse. Herom er der dog ikke fuld Samstemmighed. Ifølgeenkeltes Mening blive ældre Testamenter, ved hvis Oprettelse en Form er forsømt, strax og umiddelbart gyldige,nåar denne Form afskaffes 1). Denne Mening er dog ganskeurigtig. Testator kan nemlig meget vel have vidst, at hanikke iagttog Lovens Former, og undladt dette, just fordi detikke var hans Hensigt ved denne Leilighed at gjøre et fuldfærdigt Testament. Ved ny Lov übetinget at tillægge ensaadan Handling Retsgyldighed vilde være et Brud paa Grl.s§ 97. Vil den lovgivende Magt skaffe formløse Testamenterden manglende Retsgyldighed, kan det alene skee underBetingelse af, at Testatorerne have ladet en vis Frist hengaauden at tilbagekalde dem 2).

Lige med Loven om Formerne for Testamenters Oprettelse staa i den heromhandlede Retning Love om Formernefor Testamenters Tilbagekaldelse.

§ 60. Hvad angaaer en Persons Evne til at opretteTestament, gives der vistnok endnu enkelte, som antage, atden maa bedømmes udelukkende efter de Love, der varei Kraft, da Testamentet istandbragtes 3). Den almindeligeLære er dog bleven, at Testator maa have havt saadan Evnesaavel ved det nævnte Tidspunct som i det Øieblik, da hanafgik ved Døden, og at hans Testament i modsat Fald erugyldigt 4).

Heri ligger følgende to Sætninger:a) Hvis nogen Classe af Personer, som kunne gjøre

x) Meyer, Side 62, Lassalle, 1,480. Denne Mening er antagen i denpreussiske Landret, Indledningen, § 17, jvfr. I Deel. 3 Titel, § 43,saaledes som disse Lovsteder forstaaes i Praxis, Forster, I, 41 —43.

-) Savigny, VIII, 410-413; Gabba, 111, 295—305;i ) Scheel, I, 336; Schmid, Side 124—143, Tydske Love have pleiet

at løse Spørgsmaalet paa denne Maade, Stobbe, I, 168> Note 29.*) Merlin, Effet rétroactif, Seet. 111, § 5, Art. III; Chabot de

lAllier, 111, 348—350; Mailher de Chasat, 11, 70; Forster,I, 47, Anm. 39; Gabba, 111, 256—283.

172 Cap. 60. Forbudet mod at give Love iilbagevirkende Kraft.

Testament, f. Ex. Strafarbeidsfanger, ved ny Lov berøvesEvnen dertil, saa blive deres ældre Testamenter ugyldige.Paalægger Loven dem til deres Testamenter at indhenteSamtykke hos nogen anden, maa saadant skee, hvis de villeholde sine ældre Testamenter i Live 1).

Denne Sætning er kun en Lovfortolkningsregel. Derer naturligvis intet til Hinder for, at Lovgivningen opretholder alle gyldigen istandbragte Testamenter. Saa har vorArvelov af 31 Juli 1854, § 78, gjort.

b) Hvis en Classe af Personer, der før ei kunde gjoreTestament eller behøvede andres Samtykke dertil, ved nyLov erholder fuld Frihed i saa Henseende, kan denne ikkeikke uden videre gjøre deres ældre Testamenter gyldige. Lovenaf 29 Juni 1888, § 41, som hæver den Bestemmelse i Arvelovens § 34, at Hustru ikke uden Mandens Samtykke maa gjoreFordring i den Arveret, som efter Loven tilkommer deresBørn, gjør ikke hendes ældre paa egen Haand istandbragteDispositioner af saadant Indhold gyldige. For at faa sinVillie frem maa hun gjore nyt formeligt Testament.

Under Paavirkning af den romerske Ret vil Savignydog indskrænke disse Regler til Tilfælde, hvori Forbudet mod,at visse Personer gjør Testament, er bygget paa Egenskaberhos dem af reent retlig Natur, saasom deres Nationalitet,Religion, ægteskabelige Stilling, Domfældelse til Strafarbeideog deslige. Er derimod Forbudet grundet i deres naturligeEgenskaber, saasom deres Kjøn, Alder, Mangel paa Forstand, Feil paa Sandser osv., saa antager han, at Testamentets Gyldighed skal bedømmes efter Lovgivningen paa detTidspunct, da det oprettedes, og altsaa bliver upaavirket afsenere Love 2). Hvis en Lov, der lod Evnen til at opretteTestament indtræde ved 16 Aars Alderen, afløstes af en Lov,der satte Grændsen ved 18 Aars Alderen, skulde altsaa dennenye Lov ikke kunne rokke de Testamenter, som før gyldigenvare oprettede af yngre Personer.

Endvidere have enkelte Forfattere saavel før som etter

x) I det sidste Punct er Gabba (111, 2vB) uenig.*) Savigny, VIII, 461—463.


Savigny antaget, at Arveladerens Evne til at testere altidmaa bedømmes efter den Lov, som var gjældende, da handøde 1),

Disses Lære stemmer med den almindelige i det enePunct; nemlig at Lovgiveren ved at betage visse Personerderes Evne til at testere rokker de Testamenter, de alleredehave bragt i Stand. Denne Sætning er upaatvivlelig rigtig,hvad enten den opstilles til Rettesnor for Lovgiveren ellerblot for Domstolene. At gjore Testament er kun Udøvelseaf den almindelige Handlefrihed, der tilkommer enhver, hvemden ei er negtet. Det er slet ikke sagt, at de Personer,som i et givet Øieblik endnu ikke have oprettet noget Testament, sætte mindre Priis paa Adgangen dertil end de, somallerede have bragt saadant istand. Det lader sig hellerikke med nogensomhelst Føie sige, at disse ved sin Handlinghave erhvervet. Ret til at efterlade sin Formue til dem,de have indsat som Arvinger. Antog man, at en Lov, somberøver en vis Classe Personer Retten til at testere, ikkerokkede de Testamenter, nogle af dem allerede havde istandbragt, maatte man dog indrømme, at Loven hindrer demligesaavel som andre Personer af samme Classe fra at oprette nye Testamenter. Ikke engang Ret til at tilbagekaldederes ældre gyldigen oprettede Testamenter kunde en saadan Lov folgerigtigen forbeholde dem. Thi dens Forudsætning maa ordentligviis være, at de mangle Forstand til atafgive nogen Erklæring om, hvorledes der skal forholdesmed den Formue, de komme til at efterlade sig. Lovenvilde altsaa gjøre deres ældre Testamenter, i alt Fald midlertidigen, uforanderlige og uigjenkaldelige, Men netop ensaadan Lov vilde tillægge sig tilbagevirkende Kraft.

Hvis Personer, som før manglede Evne til at opretteTestament, ved ny Lov tillægges saadan Evne, kan den nyeLov af de i forrige Paragraph anførte Grunde ikke udenvidere erklære deres ældre Testamenter gyldige, men velbestemme, at de skulle blive det, medmindre Testatorerneinden bestemt Frist tilbagekalde dem. Indeholder den nye

*) Meyer, Side 58—92; Lasssalle, I, 482—500.

174 Cap. 60. 'Forbudet mod at give Love tilbagevirkende Kraft.

Lov ingen udtrykkelig Bestemmelse herom, ere disse Testamenter altsaa at ansee som ugyldige, Følgelig er den almindelige Lære ogsaa i dette Punct den rette

Vor Arvelov af 31 Juli 1854, § 78, tillægger uden videreældre Testamenter Gyldighed uden Confirmation, saafremtde vilde være gyldige, om de vare oprettede, efterat Lovenvar traadt i Kraft, og deres Gyldighed ikke er betinget af,at de af Kongen confirmeres. Dette staaer ikke i Strid meddet ovenfor Udviklede. Thi Confirmationen var efter Fr.23 Mai 1800, § 17, en tom Formalitet, der ingen andenvirkelig Betydning havde end at skaffe Statscassen Gebyhret.

§ 61. Med Hensyn til Testamenters Indhold ere nunæsten alle enige om, at det maa bedømmes efter den Lov,som var i Kraft, da Testator døde 1).

Nye Love om, hvor stor Deel af sin Formue man vedTestament man kan bortgive (jfr. dette Capitels § 20), ellerhvorvidt visse Gjenstande f. Ex. arvet Jordegods skulle tilfalde Intestatarvingerne eller en enkelt af dem, kunnealtsaa tillægges Anvendelse ved ethvert senere Dødsfaldfremfor det Testament, den afdøde efterlader sig, om enddette er oprettet, for den nye Lov traadte i Kraft, og skjænkerden indsatte Arving mere eller andet, end den nye Lovtillader.

Har omvendt nogen ved Testament bortskjænket enstørre Deel af sin Formue, end han efter den dagjældendeLovgivning har Ret til, saa kan Gaven ved senere Lov blivegyldig for det hele eller for en Deel. Vor Arvelovs § 78kunde synes at være bygget paa den modsatte Synsmaade.Den siger nemlig, at Testamenter, som ere ældre end Arveloven, bedømmes ifølge de forhen gjældende Forskrifter.Men Lovens Forarbeider vise, at dette ikke var dens Mening.I Motiverne til den nævnte Lovparagraph siges det udtrykkelig, at Dødsgaver, der før 1855 var gjorte af en Person,som efterlod sig Livsarvinger, ved Arvelovens § 33 bleve

>) Chabat de l'Allier,ll, 306—308, 348—387 ; Mailher de Chasat11, 67—69; Savigny, VIII, 403-464, jfr. 454—457; Førster, I„47; S tobbe, I, 168: Gabba, 111, 310—314; Scheel, I, 337.


gyldige, forsaavidt de ikke oversteg en Fjerdedeel af hansFormue, og saaledes har en af vore Overretter senere afgjortSpørgsmaalet ').

Til Forskrifter om Testamenters Indhold høre selvfølgeligLove om, hvem der kan arve efter Testamentet.

At Testamenters Indhold skal bedømmes efter den Lov,som var i Kraft, da Testator døde, gjælder dog neppe omnye Forskrifter, der bestemme, hvorledes Testamenter skullefortolkes. I Henhold til, hvad der ovenfor i§ 58 er udvikletom Love angaaende Forskud paa Arv, maa det vistnok antages, at en ny Lov, ogsaa nåar den opstiller declaratoriskeForskrifter af det heromhandlede Slags, kan bestemme, atdisse skulle komme til Anvendelse paa Testamenter, oprettede under en ældre Lov med afvigende Bestemmelser,men kun forsaavidt der indrømmes Testatorerne passendeFrist til at forandre deres Testamenter i Overensstemmelsemed den nye Lov.

Undertiden giver Loven ufravigelige Regler om Affattelsen af et Testament. Herhen høre Romerrettens bekjendteForskrifter om Nødvendigheden af, at der i et Testamentindsættes en eller flere Universalarvinger, og at en suus, hvemTestator vil forbigaa, udtrykkelig maatte exherederes. Herhen horer ogsaa vor Arvelovs § 70, hvorefter enhver, dervil gjøre sin Livsarving arveløs, i sit Testament maa angiveGrundene dertil. Forskrifter af dette Slags sagdes før atangaa Testamentets «indre Form». Til denne Classe henregnede man endvidere saadanne Forbud som det, vor Arvelovs § 59 opstiller mod, at andre end Ægtefæller oprettereciproct Testament, saavelsom det, Code Nap., Art. 968,indeholder mod, at to Personer i samme Document tilkjendegive sin sidste Villie. Dette Slags Forskrifter siges nu undertiden at angaa Testamentets Indhold, og i Overeensstemmelsemed den almindelige Regel læres det da, at de kunne gjøresanvendelige paa ældre Testamenter 2). Denne Lære fortjener

J) Storth. Forh. 1851, V„ D.. Side 140; Overretsdom i Ugebl., 11,63—64.

2) Sch m id, Side 143—144, jfr. Gabba. 111, 305—309.


neppe Bifald. Kjendemærket ved de Bestemmelser, om hvilkeman for sagde, at de angik Testamentets indre Form, er,at Lovgivningen gjennem dem enten anviser en Maade. hvorpaa den sidste Villieserklæring gyldigen kan afgives, medensden samme Villieserklæring afgiven paa anden Maade skalvære ugyldig, eller omvendt negter en sidste VillieserklæringGyldighed, hvis den afgives paa en i Loven forbudt Maade.Lovgivningen har altsaa under en vis Betingelse aabnet Testator Adgang til at udtale en virksom Villie. Men deraffølger, at en senere Lov ei uden videre kan fråkjende denneUdtalelsesform Gyldighed ogsaa for ældre Testamenters Vedkommende, nåar den dog tillader en Forfoining af sammeIndhold i anden Form. Vil Lovgivningen træffe en saadanBestemmelfe, maa der gives Testatorerne rimelig Frist tilat omskrive deres i Henhold til den ældre Lovgivning gyldigen affattede Testamenter. Dette er især indlysende, hvisman tænker sig, at Loven i et Land, hvor flere Personerfør have kunnet give sin sidste Villie tilkjende i sammeDocument, erklærer saadanne Testamenter ugyldige. At anvende denne Bestemmelse paa sidste Villiestilkjendegivelseraf dem, der, dengang Loven traadte i Kraft, vare og lige tilsin Død vedblive at være ude af Stand til at omgjøre sineTestamenter, kan neppe negtes at være et Brud paa den Grundsætning, at Loven ei maa gives tilbagevirkende Kraft. Nogetmere har det for sig i det omvendte Tilfælde at ansee Lovgivningen berettiget til i saadant Fald at tillægge ældre Testamenter den Gyldighed, de efter tidligere Lovgivning manglede.

§ 62. Vi komme eudelig til Sporgsmaalet om nye LovesIndflydelse paa allerede oprettede Arvepagter. Da disse ereOvereenskomster, kunne de ikke som Testamenter vilkaarligentilbagekaldes, og nye Love faa derfor ikke større Indflydelsepaa dem end paa andre Overeenskomster.

Heraf følger, at ikke alene nye Love om Formen forsidste Villiestilkjendegivelser, men ogsaa nye Love om Evnentil at afgive saadanne eller til at erhverve ved dem, ingenIndflydelse kunne faa paa før oprettede Arvepagter. Dadisse ere tosidige Handlinger, kan Lovgivningen ikke medHensyn til dem som med Hensyn til Testamenter paabyde,


at de inden en vis Frist skulle omgjøres i Overeensstemmelsemed de nyopstillede Forskrifter.

Omtvistet er her kun een af Gjenstandens Sider, nemlighvorvidt en ny Lov, der tillægger nogen Intestatarving enstørre Pligtdeel, end der før tilkom ham, kan gives Anvendelse mod nogen ved allerede oprettet Arvepagt indsat Arving, hvem Arven endnu ei er tilfalden. Dette Sporgsmaaler besvaret negtende ikke alene af den franske Cassationsret,men ogsaa af næsten alle Forfattere. Arvepagtens Egenskabaf Contract medfører, har man sagt, at Arvingens Ret herer erhvervet ikke først ved Arvefaldet, men allerede vedPagtens Indgaaelse, om end denne Ret er betinget af, at hanoverlever Arveladeren. Den kan derfor ligesaalidt udenvidere betages ham ved ny Lov, som en saadan kan rokkegyldigen stiftede Livsgaver.

Den modsatte Mening turde dog være den rette 1).Sammenligningen med contractsmæssige Livsgaver er

<øiensynlig haltende. Den, der har erholdt den bortgivneGjenstand eller Krav paa at faa den udleveret i GiverensLive, maa efter Sagens Natur have en langt stærkere Retend den, der kun har Krav paa at erholde Gjenstanden vedEierens Død. Ved en Arvepagt indsætter Arveladeren Medkontrahenten til sin Arving og fraskriver sig Adgangen tilat tilbagekalde denne Forføining. Medcontrahentens Ret eraltsaa ikke alene betinget af, at han overlever Arveladeren,men ogsaa af, at denne ingen pligtdeelsberettiget Intestatarving efterlader sig 2). Denne Ret maa vistnok være lige

') Den er fremsat, men svagt forsvaret i et fransk Tidsskrift, Jour-nal de Jurisprudence de Code civil, VIII, 115, hvis Udtalelser fin-des gjengivne og imødegaaede hos Chabot de I'Allier, 111,106 ff. Den er antagen i den sachsiske Forordning af 2 Januar1863, § 4, af Stobbe, I, 166, Note 16, og i Bornemanns danskeArveret, Side 252—253.

a) Dette er almindelig anerkjendt, Code Nap., Art. 1090, jvfr. for denældre franske Ret Pothier, XVIII, 100, for den almindelige tydskeRet, Ge rbe r, deutsches Privatrecht, § 260, den preussiske Land-

Norges offentlige Ret. m. 12


saa uangribelig som enhver anden Ret, der udspringer afen Overeenskomst, men mere uangribelig kan den hellerikke være. Vi have ovenfor (§ 44) seet, at enhver Handling,som ikke i sig selv maa være Opfyldelse af en contractsmæssig Forpligtelse eller Udøvelse af en contractsmæssigRet, kan forbydes med den Virkning, at Forbudet blivervirksomt mod dem, der ved tidligere Contract have betingetsig Ret til at forlange eller foretage en saadan Handling.Denne Grundsætning kommer ligefrem til Anvendelse her.Ret til at tåge den Formue, nogen efterlader, i Besiddelsesom sin Eiendom, kan grundes ikke blot paa Contract,men ogsaa paa Testament eller paa Fødsel. Naar Lovgivningen tillægger visse Personer Pligtdeel efter andre, træfferden en Bestemmelse, som vistnok tilfældigviis kan gjørenogle Arvepagter umulige at opfylde, men i det store tågetrammer ganske andre Tilfælde. At tillægge enhver gyldigenoprettet Arvepagt bindende Virkning med Hensyn til senereLovbestemmelser om Arvingers Pligtdeel, vilde ogsaa ledetil synderlige Resultater. En Arvepagt, hvorved nogen forpligter sig til at efterlade en af sine Sønner den Pligtdeel,der tilkommer ham ifølge den ved Arvepagtens Oprettelsegjældende Lovgivning, er unegtelig en gyldig Overeenskomst.Formindsker en senere Lov Sønnernes Pligtdele uden at forøge Døtrenes, vilde den Søn, med hvem en saadan Arvepagt var oprettet, utvivlsomt kunne kræve den ham vedsamme tillagte Lod. Men det kan ogsaa tænkes, at den nyeLov, saaledes som vor Arvelovs § 8 sammenholdt med § 33,forøger Døtrenes Pligtdele. Og denne Forogelse kan væresaa stor, at disse ikke kunne udredes i Overeensstemmelsemed den nye Lov, hvis Sønnen skal erholde den Lod, somer ham tilsagt i Arvepagten, I saadant Tilfælde at anseeden nye Lovs Anvendelighed afhængig af, hvorvidt det erved Arvepagt eller ved Testament, Faderen har tilsagt Sønnen den Lod, som tilkom ham efter den ældre Lovgivning,

ret, Tb. I, Titel 12, § 647. Den af Borne mann derom paa detanførte Sted ytrede Tvivl er derfor neppe berettiget.


vilde være urimeiigt. De, som indgaa en Arvepagt, benyttesig kun af den almindeligo Handlefrihed, der tilkommerenhver, hvem den ei er negtet. Men derved kunne de ikkebetage Lovgivningen Adgang til at bestemme, hvem der skalvære arveberettiget efter den ene eller den anden af Contrahenterne. Ugyldig bliver en saadan Pagt imidlertid ikkegjennem en Lov, der gjør det umuligt i det hele eller for enDeel at opfylde den. Hvad den indsatte Arving maatte haveerlagt som Vederlag for den ham tilsagte Arveret, maa hankunne kræve godtgjort af Boet.

Derimod vilde en ny Lov, som gav Bestemmelser udelukkende om Arveret efter Overeenskomst, alene kunne anvendes paa senere Arvepagter.

Vor nye Arvelov kan med en vis Føie paastaaes at værebygget paa den Anskuelse, at Arveret, som nogen ved Contract har erhvervet, kan betages ham ved senere Lov. Hospitaler havde pølge Lovbogens 2—l9—13 og Fr. 5 Dec.1749 übetinget Arveret til, hvad deres Lemmer ved sin Dødefterlode sig, ja endog til, hvad der tilfaldt dem som Arv,selv om Summen var saa stor, at de vilde træde ud af Hospitalet og forsørge sig selv. Denne Arveret blev, saavidtvides, aldrig ved kongelig Bevilgning berøvet Hospitaletnoget der undertiden fandt Sted med Hospitalernes Ret ifølge2—l9— 1 til at tåge Arv efter deres Forstandere 1 ). Ikkedestomindre blev denne Arveret hævet ved den nye Arvelovs §§ 29 og 81 paa saadan Maade, at det uomtvistelig harværet Meningen, at den skulde bortfalde ogsaa for de dalevende Hospitalslemmers Vedkommende 2). Da Indtrædelseni de Hospitaler, som omhandles i Lovbogens 2—19, var enfrivillig Sag, maatte vistnok den dem tillagte Arveret anseessom contractsmæssig, og det kan altsaa siges, at vor lovgivende Magt har anseet sig übunden af tidligere Arvepagter.Det lader sig imidlertid betvivle, at man ved Arvelovens

*) Ørsteds Haandbog, I, 572 viser, at saadan Bevilgning meddeltesendog efter Hospitalsforstanderens Død.

a) Storth. Forh. 1851, V, U, Side 142.

180 Cap. 60. Forbudet mod at give Love tilbagevirkende Rv<*a.

Affattelse var tilstrækkeiig opmærksom paa, at HospitalernesArveret var at betragte som contractsmæssig. Havde manværet sig dette f«id f, bevidst, vilde man vel have sagt, atHospitalet beholdt Arveretten efter de dalevende Lemmer,forsaavidt disse ikke havde pligtdeelsberettigede Arvinger.

§ 63. Hvad der ovenfor er udviklet om Arvepagter,maa ogsaa gjælde om Afkald paa Arv, som efter den bestaaende Lovgivning vilde tilkomme den, der meddeler det.Saadanne Afkald forbydes i Code Nap., Art. 791, og veddenne Lovbogs Indforelse i Lande, hvor de før vare tilladte,opstod da Spørgsmasl, om de tidligere meddelte Afkald nuvare blevne ugyldige. Baade Forfatterne og Domstolenevare i temmelig lang Tid enige om at besvare Sporgsmaaletneglende *), men ved Indførelsen af den italienske Lovbog,der i Art. 954 optog det samme Forbud, blev det bestemt,at de ældre Afkald skulde være ugyldige, dog saaledes, atde Gaver, Arvinger have modtaget af Arveladeren, skuldeføres tilbage til dennes 80, Lov 30 Nov. 1865, § 22. DenneLøsning af Sporgsmaalet er vistnok ganske rigtig. Arvingenhar vel frasagt sig den Arv, der skulde være tilfaldt hamifølge den ældre Lov. Men det maa her som ellers staaLovgivningen frit for at tillægge ham en ny af ældre Retsforhold aldeles uafhængig Arveret.

Det her drøftede Sporgsmaal er ikke opstaaet hos os.Thi Afkald paa Arv ere ligesaa tilladelige efter vor nye Arvelov, som de vare efter den ældre Ret.

Afkald paa Arv have imidlertid nu en anden og størreVirkning end efter vor ældre Ret. De ansaaes nemlig ifølgedenne kun forbindende for Udstederne, ikke for hans Livsarvinger 2). Den nye Arvelov, § 73, siger derimod, at Afkald,forsaavidt deri ikke er gjort Indskrænkning, bliver forbindende ikke alene for Udstederen, men ogsaa for hans Arvinger. I § 79 siger Loven endvidere, at alle for udstedte Afkald skulle bedømmes efter den hidtil gjældende Ref. Sidst

x) Gabba, 111, 455—471.2) Storth. Forh. 1851, V., U., Side 140.


nævnte Regel strider ikke mod, hvad ovenfor er udviklet.Her er blot Sporgsmaal om en Fortolkning af UdstederensVillie. Den Betydning, at han ved sin Taushed skal antagesat have fraskrevet ogsaa sine Livsarvinger Arven, kundeikke uden videre anvendes paa en Erklæring, udstedt underen Lov, som forbød ham dette.

§ 64. At den, der ifølge Testament eller anden Forføining allerede har tiltraadt et Fideicommis eller har übetingetRet dertil, ikke ved Lov kan berøves samme, forstaaersig selv.

Paa den anden Side er det ligesaa klart, at endnu ikketilværende Personers Adgang til at erholde Fideicommissetved Lov kan afskjæres dem, see nærværende Capitels § 7,jvfr. næste Capitels § 4.

Derimod er det omtvistet, hvorvidt en Lov vilde faatilbagevirkende Kraft ved at betage allerede tilværende Personer en dem tilsagt Ret til et Fideicommis, nåar den erafhængig af en endnu ikke indtraadt Begivenhed. Dette harværet paastaaet af mange, ikke blot nåar der handles om etFideicommis i romersk Forstand, men ogsaa nåar Sporgsmaalet angaaer et Familiefideicommis ] ) i alt Fald nåar dette ikkeer evigtvarende 2).

For os har Sporgsmaalet væsentligst Betydning medHensyn til fideicommissariske Substitutioner i romersk Forstand. Af disse have vi et Slags, der er temmelig hyppigt,nemlig hvor det i et gjensidigt Testament er bestemt, atBoet skal tilfalde den længstlevende Ægtefælle, samt tilligehvem der efter dennes Død skal erholde førstafdødes Boeslod.Den dertil indsatte erhverver ikke Arveretten før ved denlængstlevendes Død. Hvis nogen, som vilde være arveberettiget ved først afdøde JBgtefælles Bortgang, døer før denlængstlevende, indtræder altsaa ikke hans Arvinger i hansSted, hvorimod Arven tilfalder dem, som paa den Tid. da

*) Merlin, Effet rétroactif, Seet. 11, § 2, Seet. 111, § 1. No 4; MeyerSide 65—66, jvfr. 156—161; Mailher de Chassat, 11, 161—166.

*) Gabba, 111, 336—357.


længstlevende Ægtefælle døer, var den førstafdødes nærmesteArvinger, og deles mellem dem efter den da gjældende Lovgivning ').

Maa det saaledes antages, at en ny Lov kan afskjæreden, der endnu ikke har erhvervet et almindeligt Fideicommis, Adgangen til at komme i Besiddelse af samme, gjælderdette saameget mere om Familiefldeicommisser 2). Dette erogsaa antaget af den franske Oassationsret i en Doni af21 Marts 1826 og af Lovgivningen ikke blot i Frankrige,men ogsaa i Holland og Italien. Den hollandske Lov af 1Oet. 1833, § 50, forbeholdt i Lighed med et ældre Decretfra det første franske Keiserdømmes Tid blot den nærmestefideicommissariske Arving hans Ret, men har derved fratagetde etterfølgende dalevende Arvinger deres Udsigt til aterholde Fideicommisset. Den italienske Lov af 30 Nov. 1865,§ 24, som ophævede alle da bestaaende Fideicommisser, Majorater og andre fideicommissariske Substituter, tillagde dendaværende Besidder Md Eiendomsret til Halvdelen af Fideicommisformuen. Eiendomsretten til den anden Halvdeel tillagdes den nærmeste Arving, dog med Forbehold af livsvarigBrugsret for Besidderen.

Afskjærer en ny Lov nogen, der er indsat til fideicommissarisk Arving, Adgangen til at erholde Arven, uden atLoven omtaler, hvem der skal indtræde i hans Sted, saamaa Spørgsmaalet herom afgjores efter det Document, hvorved Fideicommisset oprettedes, eller, hvis ogsaa dette tier,efter den Lov, under hvis Herredømme Oprettelsen foregik.Dette gjælder naturligviis ogsaa, hvis den nye Lov ophæverhele den fideicommissariske Substitution, saaledes at Spørgsmaalet bliver, hvem der skal erholde Fideicommisformuentil fuld Eiendom. Efter Romerretten var dette den medFideicommisset belastede, fr. 17, Dig. 31— 1 ; 1. 1 §7, C. 6—51.

l) Hallagers Arveret, Side 127; Høiesteretsdomme af 25 Febr. 1865og 19 Dec. 1868, i Retstid. 1865, 257, og 1869, 139, samt i Ugebl.,IV, 219, og IX, 65.

s) Jvfr. Savigny, VIII, 537, 539; Lasalle, I, 217, 219, 521 og399-427.


Efter vor Arvelovs § 48 falder derimod Formuen til TestatorsIntestatarvinger. Kan nu den nye Lov, som afskaffer Substitutionen, uden Brud paa Grl.s § 97 fratage dem denne?Hvis man betragter den dem forhen tilkommende Ret blotsom en Arveret, maa Svaret, i Henhold til hvad der er udviklet ovenfor i § 56, aabenbart blive bekræftende.

Hvad Familiefideicommisser angaaer, ere imidlertid enkelte nyere Forfattere komne til det modsatte Resultat. Deholde sig nemlig til den forhen gjængse, af den preussiskeLandret, Th. 11, Titel 4, §§ 72 og 73, samt den østerrigskeLovbog § 629, støttede Lære, at Eiendomsretten til et saadant Fideicommis er hos Familien. De mene derfor, at Lovgivningen, nåar den ophæver dette, ikke kan overdrage dendaværende Besidder fuld Eiendomsret til hele Formuen 1 ).Hvilke Medlemmer af Familien der i saa Fald have uangribelig Ret til Dele af Formuen, har imidlertid stillet sig uklartfor Forsvarerne af denne Lære. Dens Forudsætning bør nuansees som opgiven, idet de fleste nyere Forfattere vistnokmed Foie antage, at Besidderen af et Fideicommis, hvad

det er romerretligt eller moderne, er Eier af samme,skjønt hans Eiendomsret er indskrænket 2).

Disse Sporgsmaal angaaende Virkningerne af nye Loveom Familiefideicommisser have vistnok liden umiddelbarInteresse her i Landet. Imidlertid har Gjenstanden dog væretpaa Bane ogsaa hos os. Det blev nemlig Gjenstand forTvivl, hvorvidt Jarlsbergs Grevskab efter Erectionspatentetkunde tilfalde nogen uadelig, og hvis dette Spørgsmaal besvaredes negtende, vilde Adelsloven af 1 Aug. 1821, § 6,som fratog alle efter dens Bekjendtgjørelse fødte PersonerAdelskab, meget let have kunnet bevirke, at en senere født

') Lassaile, I, 499-427; Gabba, Ul, 354—357.2) Mittermaier, deutsches Privatrecht, § 158, No. V; Gerb e r,

System des deutschen Privatrechts, § 84; Forster, 111,- 710;Roth, Bayrisches Civilrecht, § 227, No. 2; Stobbe, deutschesPrivatrecht 11. 510; Levis, das Recht des Familienfideicommisses,Side 186 ff.; Dernburg, preuss. Privatrecht, §354. Til den nyereLære har vor Høiesteret i Resultatet, om end ikke i Begrundel-.seu sluttet sig ved en Dom af 22 Oet. 1892.


nærmere Arving var bleven trængt tilside af en fjernereArving, som var født, før Loven af 1821 traadte i Kraft, og^altsaa adelig. For at forebygge dette udkom Loven af 8 Aug.1842, der bestemte, at Grevskabet skulde gaa i Arv efterErectionspatentet uden Hensyn til Arvingernes Stand. En afde fjernere adelige Arvinger ansaa denne Lov stridende modGrl.s § 97, i hvilken Anledning han anlagde Sag mod Statenog Grevskabets daværende Besidder. Disse bleve imidlertidfrifundne ved H. R. D. af 7 Mai 1850 l).

§ 65. At Odelsret ikke ved ny Lov uden videre kanberøves dem, som engang ere blevne odelsberettigede, syneshidtil at være anseet som sikker Sag. Naar Lov om Udvidelse af Tønsberg 22 Juli 1833, § 3, og alle senere Loveaf samme Slags saavelsom Loven af 5 Juni 1875 om Ladestedsgrundes Udslettelse af Landets Matricul foreskrive, atden derved paabudne Overgang af Eiendomme fra Land tilBy skal forblive uden Indflydelse paa den til disse Eiendomme erhvervede Odel, saa viser dette strengt tåget rigtignok ikke mere, end at Lovgivningen ikke har villet tilintetgjøre bestaaende Rettigheder af dette Slags. Sandsynligviishvile dog disse Bestemmelser paa den Forudsætning, at Lovgivningen ifølge Grl.s § 97 dertil vilde være überettiget, hvilken Tanke træder tydelig frem i Constitutionscomiteens Indstilling om Loven af 28 Sept. 1857 2).

Denne Anskuelse er maaskee grundet paa, at Loven af26 Juni 1821, § 2, jvfr. Fr. 5 April 1811, § 1, og Lov 14 Juni1816, kalder den, som hævder Odel paa en Eiendom, Odelserhverver, ligesom den i § 1 siger, at Jorden forbliver hamog hans Afkom til Odel uigjenkaldelig. Disse Udtryk vækkelet den Tanke, at Odel maa ansees som, hvad man harkaldt en «erhvervet Ret», og altsaa beskyttet af Grl.s § 97.

*) Retst. 1850, Side 454 476. Under Lovens Behandling L Odels-thinget var der Forslag om, at Grevskabet skulde overgaa til friEiendom, og Discussion om Virkningen af en saadan Bestemmelse,Storth. Efterr. 1 42, Side 211-213.

2) Storth. Forh. 1833, 111, 351-352; 1857, IX, 386-387; Motzfeldt,Odelsret, Side 17; Brandt, Tingsret, Side 256—257.


Herved vilde man dog lægge for stor Vægt paa Udtryksmaaden. Naar § 1 læses i sin Heelhed og i Sammenhængmed ældre Lovbestemmelser, navnlig Fr. 14 Januar 1771, § 1,sees det let, at den slet ikke har til Hensigt at tilsige Odelsmanden en af senere Love uafhængig Ret, men kun Frihedfor at udloses af andre. Ligesaalidt er den Omstændighedafgjørende, at Odelsretten siges at være «erhvervet». DetteUdtryk bruges saaledes i Fattigloven af 6 Juni 1863, §§ 15og 17 om Hjemstavnsretten, der dog naarsomhelst af Lovgivningen kan ophæves eller forandres. Hvorvidt det sammeskal antages om Odelsretten, maa bero paa dennes Væsen.

Odelsret vindes af enhver, som har havt Godset medfuld Eiendomsret i 20 Aar, for ham selv og for hans Afkom.Den er imidlertid kun en Losningsret og kan altsaa ifølge sinNatur ikke udøves strax, men først paa Skifte etter sidsteBesidder af Odelsgodset, eller nåar dette er solgt til enfremmed eller fjernere i Ætten.

Selv første Odelserhverver kan, nåar man vil holde sigtil de almindelige Kjendemærker paa uangribelige Rettigheder, ikke siges at besidde nogen saadan. Den, mod hvemhans Ret senere skulde gjøres gjældende, har enten slet ikkeeller kun tilfældigviis (hvis han har solgt ham Eiendommen)nogen Andeel i dens Tilblivelse. Denne skyldes Odelserhververen selv. Ifølge hvad der ovenfor i§ 20 er udviklet,bliver en betinget Rettighed af saadan Oprindelse først uangribelig, nåar Betingelsen indtræder. At det samme gjælderom hans Livsarvingers Odelsret til en Gaard, som endnuikke er gaaet ud af hans eller deres Besiddelse, er endnuklarere. Ligheden mellem deres Ret paa den ene Side, denalmindelige Intestatarveret og Aasædesretten paa den andenSide, er iøinefaldende. Disse Rettigheder hvile alle paasamme Slags naturlige Tildragelser, nemlig Fødsler. De erebetingede af senere Begivenheder, der ere uafhængige afden berettigede Persou, nemlig af Dødsfald eller af, at Eiendommen mod hans Villie kommer i fremmede Hænder. Afdisse Rettigheder har Arveretten, navnlig til Pligtdeel efterSlægtninger, den største Be.ydning. Kan Lovgivningen betage hvemsomhelst hans Arveret, maa den saa meget mere


have saadant Herredømme over Odelsretten. At negte dettevilde især vise sig urimeligt, hvis man bifalder den i forrigeParagraph udviklede Lære, at nærmeste Arving til et Familiefideicommis, som endnu ikke er blevet ledigt, maa taale,at dette ved ny Lov gjøres til fri Eiendom for daværendeBesidder.

Derimod er der vel overveiende Grund til at antage,at Retten til at indløse det allerede solgte Odelsgods ei kanfratages nogen. Thi her have samtlige de Begivenheder,der udfordres til at stifte Retten, fundet Sted, før den nyeLov udkom. I andre Lande har man dog ei havt denneOpfatning. Den svenske Fr. af 22 Dec. 1863, som ophævededen tilsvarende Losningsret, «Bordsråtten», gjorde intet Forbehold for allerede solgt Gods. Den franske Lov af 19 Juli1791, som ophævede le rétrait lignager, bestemte udtrykkelig,at den skulde gjælde mod alle, som endnu ikke havde løstGodset. Dette foreskreves endog, om Losningsmanden allerede havde anlagt Sag mod Eieren, noget, som aabenbartvar at give Loven tilbagevirkende Kraft.

§ 66. Fra gammel Tid har det været lært, at Lovehvad man har kaldt Personernes Stand (status

personarum, etat des personnes), gjælde strax mod enhver,uanseet hvorledes hans retlige Stilling derved maatte blivepaavirket. Til dette Slags pleie Forfattere i Lande, somstaa under Code Napoleon i oprindelig eller omarbeidet Skikkelse, ogsaa at regne Love om Familieretsforholdene 1 ). Atenhver saadan Lov skulde kunne anvendes paa bestaaendeForhold, er imidlertid en Sætning, som gaacr videre, endnogen i Virkeligheden har meent. Den vilde lede f. Ex. til,at et nyt Forbud mod Ægteskab mellem visse Personerskulle ophæve Ægteskaber, de allerede paa lovlig Maadehavde indgaaet med hinanden, samt at Lovgivningen skuldekunne betage et allerede fodt Barn Egenskaben af at væreægte. Nyere Forfattere i hine Lande tillægge derfor kun

Jj Chabot de l'Allier, under Ordet Autorisatim maritale, isæi I,40—41; Meyer, Side 20, 21, 30, No. 2, samt Side 40 og 46.


Love om Personernes Stand Virkning paa ældre Forhold,forsaavidt erhvervede Rettigheder ikke derved blive krænkede').

Efter den i Tydskland almindelige Inddeling af Retsreglerne skjelner man mellem dem, som angaa Familieretsforholdene, og dem, som vedkomme Personernes retligeStilling i og for sig, det vil sige deres Evne til at have Rettigheder og Forpligtelser (Rechtsfåhigkeit) og deres Evne tilat foretage retlige Handlinger (Handlungsfahigkeit). Somalmindelig Regel opstilles det da, at Love om Personernesretlige Stilling, tågen i denne Forstand, strax blive übetingetanvendelige 2). Som Grund anføres, at Retsevnen og Handlingsevnen ikke danne erhvervede Rettigheder, men kunForudsætninger for at kunne have eller selv erhverve dem,Denne Sætning maa dog taale mange Begrændsninger, noget,der i Almindelighed ogsaa erkjendes af dem, som opstille den.

§ 67. Vi vende her tilbage til den før udviklede Hovedsætning, at ethvert Forbud mod en Handling, som ikke eftersin Natur maa være Udøvelse af en ukrænkelig Ret, menkun er en Benyttelse af den almindelige Handlefrihed, Lovgivningen har levnet enten alle og enhver eller Personer af

vis ved naturlige eller tilfældige Egenskaber bestemtClasse, strax bliver virksomt mod dem. Heraf følger ligefrem, at dette gjælder om enhver ny Lov, som übetingetindskrænker den retlige Handledygtighed, der før tilkomnogen, eller kun tillægger hans Handling bindende Virkningfor ham, forsaavidt han dertil erhverver Samtykke fra nogenanden.

Opstiller saaledes Lovgivningen en høiere Alder endfør som Betingelse f. Ex. for Adgangen til at indtræde iÆgteskab eller oprette Testament, saa er det klart, at de

') Pinto i Supplement til Meyer, Side 137; Gabba, 11, 11 ff.;Aubry et Kav, I, 67.

2) Savigny, VIII, 414; Unger, I, 130; Forster, I, 40; Roth, bay-risches Civilreeht. I, 130; S tobbe, I, 162—163.


Personer, som efter den ældre Lov vare gamle nok til atgifte sig eller testere, nu have tabt Evnen dertil. Ligeledes vilde en ny Lov, som paalagde Børn at indhente Forældres Samtykke til deres Ægteskaber eller andre Retshandlinger, blive gjældende for enhver, som endnu haveForældre i Live.

Indskrænkedes Fruentimmers Handleevne i nogen enkeltRetning, f. Ex. hvis det blev dem forbudt at indgaa Forløftefor Gjæld, saa maatte den nye Lov komme til Anvendelsemod ethvert dalevende Fruentimmer.

I Overeensstemmelse hermed antage alle Forfattere, aten ny Lov, som bestemte, at enhver Qvinde skulde væreumyndig, blev gjældende ogsaa med Hensyn til dem, dervare myndige, da Loven traadte i Kraft.

Følgerigtigen maa man ogsaa antage, at Lovgivningen,hvis den forhoiede den almindelige Myndighedsalder, kundebestemme, at de Personer, som allerede vare blevne myndige, men ikke havde opnaaet den ved Loven opstilledehøiere Aldersgrændjse, nu igjen skulde blive umyndige. Saaledes er ogsaa Sporgsmaalet lost af franske Domstole og defleste nyere Forfattere 1). Der er imidlertid andre Forfattere,hvoriblandt enkelte af hoi Autoritet, som forsvare den modsatte Mening 2). Man paaberaaber sig, at Lovgivningen umulig kan fratage nogen Fuldmyndigheden, nåar den er hamindrømmet ved særlig Bevilgning. Dette viser, siger man,at Myndigheden i sit Væsen er en ukrænkelig Rettighed ogaltsaa heller ikke kan berøves nogen, som har erhvervetden ved Opnaaelsen af den lovbestemte Alder. Var denneBevisførelse rigtig, saa kunde heller ikke en Lov, som er

') Meyer, 3ide 46—47; Merlin, Répertoire, Effet rétroactif, Seet. 111,§ 2, Art. IX; Mailher de Chassat, I, 48; Laurent, I, 249;Aubry et Rav, I, 63; Weber, Side Bs; Unger, 1, 131; Lassalle,63 og 391-392; Windscheids Pandecten, I, 74, Note 7 ; Ørsted,I, 193—195.

2) Savigny, VIII, 415; Vangerow, Pandekten, I, 69; Stobbe, I,162—163; Forster, I, 40—41; Pintos Supplement til Meyer,Side 145: Gabba, 11, 69—89; Scheel, I, 303.


klærede Qvinder umyndige paa Grund af deres Kjøn, kommetil Anvendelse paa dem, som allerede før havde opnaaetMyndighed. Thi ogsaa i dette Tilfælde kan Myndighedenvære meddeelt dem ved Bevilgning (venta sexus). Men Beviset holder ikke Stik. Der er i Sagens Natur intet til Hinder for, at Staten ved særskilt Bevilgning tillægger et Retsforhold en Uangribelighed, som det i og for sig ikke har.Snarere kan det siges, at den, hvem det Offentlige har overleveret hans arvede Formue, tilladt at anvende denne ihvilkensomhelst Næringsvei, myndig Mand kan drive, oghvem det har bemyndiget til at indtræde i mange SlagsContractsforhold, i hvilke hans Interesser vanskelig kunnevaretages paa fuldt tilfredsstillende Maade af andre end hamselv, bør kunne gjøre Regning paa, at Lovgivningen ikkeigjen uden Nødvendighed berøver ham Myndigheden. Menheller ikke deiine Betragtning rammer Spørgsmaalets Kjerne.En Lov som den omhandlede kan kun have til Hensigt atbeskytte den Classe af Personer, hvem den umyndiggjør.Den gives til Fordeel for dem, ikke for andre. Den kanalene 'tænkes istandbragt, hvis Erfaring tilstrækkelig harviist, at de fleste Personer i yngre Alder, end den nye Lovbestemmer, ere uskikkede til at styre sine Anliggender. Vedat raade Bod herpaa bryder Lovgivningen ikke Grl.s § 97.At Loven kommer til at ramme det Mindretal af Personer,som have viist sig i Besiddelse af tilstrækkelig Modenhed,kan forebygges ved at aabne dem Adgang til Myndighedsbevilgning. Videre kan deres Krav ikke strække sig. Thidet maa vel erindres, at Fuldmyndighed dog i sit Væsenklin er den almindelige retlige Handlefrihed.

De Forpligtelser eller Rettigheder, nogen allerede førden nye Lov har stiftet ved Udøvelse af den ham gjennemLoven betagne Handledygtighed, forblive selvfølgelig i Kraft.

Under enhver Omstændighed vilde den Lære, at Myndighedsalderen ei ved almindelig Lov kan forhøies med Virkning for dem, som allerede ere blevne myndige, nødvendigenlede til, at en ny Lov, som satte Qvinder under Værgemaalblot paa Grund af deres Kjøn, ei kunde bringes i Anven


deise paa de Qvinder, som efter den nuværende Lovgivningallerede ere blevne myndige.

§ 68. Indskrænker den nye Lov visse Personers Evnetil at besidde Rettigheder, saa er det klart, at den hindrerde da levende Personer fra fremtidigen at erhverve Rettigheder af det omhandlede Slags. Det maa endog indrømmes,at der paa Person- og Familierettens Omraader gives vissevirkelige Rettigheder, som ved Love af det heromhandledeSlags gaa tabte for dem, som allerede ere komne i Besiddelse af dem. Dette gjælder f. Ex. om Fædrenemagt ogfødt Værgemaal. Paa den anden Side kan dette ikke gjældeom alle Rettigheder, der ledsage en vis personlig Stilling,hvorimod det maa komme an paa hele Forholdets Natur.De Omstændigheder, som her fornemmelig maa tåges i Betragtning, ere deels, paa hvilken Maade den Stilling, hvortilRettigheden knytter sig, er stiftet, enten ved en tilfældig Begivenhed eller gjennem vedkommende Personers egne Handlinger eller endog gjennem heelt eller halvt contractsmæssigeTilsagn eller Bemyndigelser fra offentlige Autoriteter, deelsRettighedens Forhold til Stillingen, nemlig hvorvidt den eren væsentlig eller kun tilfældig Bestanddeel af denne, deelsRettighedens Beskaffenhed i og for sig, navnlig om den eraf politisk, moralsk eller øconomisk Natue, deels endeligden Grad, i hvilken den nye Bestemmelse vilde gribe ind iden tidligere Tilstand. Udkom der et Forbud mod, atEmbedsmænd eiede fast Gods i det Landdistrict, hvor devare ansatte, saa vilde en saadan Lov ganske vist hindrealle i Strid dermed kommende fremtidige Erhvervelser. Menden kunde ikke uden videre berøve en Embedsmand nogenEiendom, han allerede havde erhvervet. Lov om Statsborgeriet af 21 April 1888, §§ 9 og 16 forbyde ikke Udlændigerat eie, men kun at erhverve faste Eiendomme her i Landet og ere følgelig ikke engang efter sine Ord anvendeligemod Udlændinger, som allerede da havde erhvervet saadanne l).

*) Afhandling om den retlige Stilling, Udlændinger indtage her iLandet, hvis de var indflyttede før Loven af 21 April 1888 traadtei Kraft, Retstid. 1888, 561—568.


Sporgsmaalet er kun, hvorvidt de ved Lov kunde forpligtestil inden vis Frist at sælge Eiendommen. Dette har væretantaget i Østerrige, men maa negtes hos os. I ethvert Faldvilde Grl.s § 105 hjemle dem Erstatning efter Skjøn, hvisSalget blev fremtvunget under uheldige Omstændigheder,eller det forovrigt paaforte dem øconomisk Tab *).

Som for bemærket kan Statsborgerret ikke uden viderefratages nogen, der allerede har erhvervet den, være sig vedFødsel, Indflytning eller Bevilgning. Derimod kan Lovgivningen som Betingelse for, at nogen Classe af dem, f. Ex.de indflyttede, skal beholde sin Statsborgerret, paabyde deminden vis Tid at iagttage hvilkensomhelst til dem særlig rettet Forskrift, som de kunne opfylde uden egentlig Opofrelse,f. Ex. Aflæggelse af Troskabseed. Derhos forstaaer det sig,at Staten som Betingelse for Bevarelse af Borgerretten kankræve hvilkensomhelst Opofrelse, der ikke betinges af Rettighedens Erhvervelsesmaade

Omtvistet er det baade i Theori og Praxis, hvorvidt enny Lov kan faa den Virkning, at en Mand mod sin Villiebliver Undersaat og Borger af et Land paa Grund af enHandling eller Begivenhed, der er ældre end Loven 2). Sporgsmaalet maa utvivlsomt besvares negtende, hvis den fremmede, om hvis Stilling der handles, før Loven udkom, harforladt Landet og tåget Bopæl andetsteds. I modsat Faldpligter han at lyde dets Love og maa, hvis han vil vedbliveat bo der, overtage de Forpligtelser, Staten paalægger sineUndersaatter. Men der maa levnes ham Adgang til at undgaa det undersaatlige Baand ved at forlade Landet.

§ 69. Afskaffer en ny Lov tidligere Indskrænkningeri visse Personers Handledygtighed eller Evne til at besiddeRettigheder, saa tør det vistnok opstilles som almindelig

2 ) Jfr. paa den ene Side W ach te r, Wurtembergisches Privatrecht11. 176, paa den anden Side Unger, I, 134. Hvorledes Sagenvilde stille sig, hvis de fremmede Eiere vare Undersaatter af enMagt, med hvem Riget befandt sig i Krig, er et andet Spørgs-maal, jvfr. Mailher de Chassat, I, 209—211.

*) Lassalle, I, 80—83; Gabba, 11, 44—52


Regel, at Loven kan gives Anvendelse paa Personer, somallerede beflnde sig i saadan Stilling. Dette gjælder dogikke, forsaavidt nogen anden Persons allerede erhvervedeRettighed derved vilde blive krænket, hvilket langtfra erutænkeligt. Exempel herpaa haves i den franske Lovgivning. Blev nogen dømt til borgerlig Død, gik hans Formueetter Code Nap., Art. 26, over paa hans Arvinger, hvorhoshans Ægteskab opløstes, Art. 227. Da denne Straf afskaffedes ved Loven af 31 Mai 1854, kunde man ikke uden atgive dens Forskrifter tilbagevirkende Kraft have bestemt,at de til borgerlig Død dømte Personer skulde indtræde isine ægteskabelige Rettigheder eller kunne søge sine forrigeEiendele tilbage fra sine Arvinger. Lovens §5, der gjengavde borgerlig døde, som endnu vare i Live, deres borgerligeRettigheder, traf derfor udtrykkeligt Forbehold om, at detteikke skulde være til Skade for andres Ret.

§ 70. Love om den borgerlige Agtelse angaa Handleeller Retsevnen. Sporgsmaalet om deres Anvendelighed paabestaaende Forhold hører altsaa hid og fortjener særlig Drøftelse, fordi denne vil vise, baade hvor umuligt det er at løsedet ved en almindelig Regel, og at Løsningen i ethvert Tilfælde maa rette sig efter dets Eiendommeligheder. Forbyderen Lov Personer, der have begaaet et vist Slags mislige Handlinger eller ere dømte til Straf af en vis Art, at foretagenoget, som for har været dem og fremdeles forbliver alleandre tilladt, f. Ex. at drive en fri Næringsvei, saa rammerBestemmelsen tillige dem, der tidligere have begaaet desligeHandlinger eller ere dømte til Straf af den omhandlede Art,jvfr. Lovene om Almueskolevæsenet af 12 Juli 1848, § 28,16 Mai 1860, § 76, og de nugjældende af 26 Juni 1889,resp. §630g§ 56. Men Loven kunde ei paa Grund afen saadan Omstændighed betage dem Ret til at drive enbunden Næring, hvorpaa de havde erholdt offentlig Autorisation. Negter Loven dem, som falde ind under . dens Bestemmelser, en retlig Evne af offentlig Natur, f. Ex. Adgangtil at blive Embeds- eller Bestillingsmand eller Ret til at afgive Stemme ved offentlige Valg, saa kan den anvendes paaældre Handlinger. Men Loven kan ikke paa Grund af saa


danne betage nogen hans Embede eller hans Egenskab afnorsk Statsborger. Den kunde ikke engang bestemme, atfremtidige Handlinger af det omhandlede Slags skulde beføienogen til at fratage Gjerningsmanden en Ret, hvorpaa hanhar uangribelig Adkomst af privatretlig Natur. Loven kundesaaledes ei bestemme, at den Huusmand, som for ulovligtBrændeviinssalg dømtes til Straffarbeide, af Huusbonden skuldekunne drives fra Pladsen.

§ 71. Bliver det auerkjendt, at et vist Slags oconomiskeRetsforhold strider mod Sædelighedens Fordringer eller modSamfundets Tarv, kan Lovgivningen altid omdanne dem modErstatning til de Personer, hvis Stilling derved forværres.Denne Udvei er uanvendelig med Hensyn til de reent familieretlige Forhold, thi de deraf udspringende Rettigheder ogForpligtelser kunne ikke anslaaes i Penge. Spørges der,hvorvidt Lovgivningen uafhængig af Parternes Forgodtbefindende kan forandre nogen af disse, maa Svaret blive entenreent bekræftende eller reent benegtende. Heraf følger, atLovgivningens übetingede Evne til at forandre bestaaendefamilieretl ige Forhold maa strækkes noget videre end densübetingede Raadighed over oconomiske Rettigheder. AtStaten skulde have villet fraskrive sig al Adgang til selvstændig at omdanne de bestaaende Forhold af nævnte Art,er nemlig i mange Tilfælde reent umuligt. Paa den andenSide vil det ved nærmere Betragtning vise sig ligesaa klart,at man ikke uden øiensynligt Brud paa Forbudet mod atgive Love tilbagevirkende Kraft kan opstille den Sætning,at eDhver ny Lov kan opstilles paa allerede bestaaendetamilieretlige Forhold. Hvorvidt dette kan skee, have noglevillet afgjore, ettersom den nye Lov er fremkaldt af reentsædelige Hensyn, eller, som man har udtrykt sig, hvorvidtLoven «søger at bringe en religiøs eller ethisk Fordring tilretlig Gyldighed«. Sin Ret og Pligt hertil kan Lovgivningen.siges det, ikke opgive eller dog ei formodes at have opgivet.Nogen Vægt fortjener vistnok denne Betragtning, men afgjørende er den ikke altid. Den almindelige Retsbevidsthedkan vende sig derhen, at visse tamilieretlige Forhold bliveanseede som uchi istelige eller usædelige, uden at Lovgivnin-

Norges offentlige Ret. ni. 13

194 Cap. 60. Forbudet mod at give Love iilbagevirkende Kraft.

gen dog kan rokke dem. Som bekjendt fortolke mange denhellige Skrift saaledes, at den übetinget forbyder Skilsmisse,undtagen hvor den ene af Ægtefællerne har gjort sig skyldig i Hor. Blev vor Ægteskabslovgivning omdannet i Overeensstemmelse hermed, saa kunde den dog ikke ophæve nubestaaende Ægteskaber, indgaaede af dem, der ved Bevilgning ere skilte paa Grund af Uforligelighed. Og dette gjælder uden Hensyn til, hvor utvivlsom de engang stiftedeÆgteskabers Immoralitet maatte være. En christen Stat,der har muhamedanske Undersaatter og har anerkjendt polygamiske Ægteskaber mellem dem, eller som erobrede [enProvinds med muhamedansk Befolkning og Lovgivning, vildeved at erklære deslige Ægteskaber for at være ugyldige oganvende dette Bud paa bestaaende Forbindelser, unegteligtilsidesætte den Grundsætning, at Love ikke maa gives tilbagevirkende Kraft.

Som almindelig Regel kan opstilles, at Sporgsmaalet om,hvorvidt et Retsforhold overhovedet er stiftet, selv nåar detteer reent familieretligt, maa bedømmes efter de Love, underhvis Herredømme den retstiftende Handling forefaldt.

Derimod vilde nye Love om familieretligt ForholdsVirkning med Hensyn til Parternes personlige Rettighederog Forpligtelser inden visse Grændser kunne gives Anvendelse ogsaa paa de ældre Forhold.

Med Hensyn til disse Retsforholds Ophævelse gjennemnye Love stiller Sagen sig forskjellig efter de forskjelligeMaader, paa hvilke de stiftes.

Disse Sætninger tiltrænge imidlertid nærmere Udviklingog Begrændsning.

§ 72. Vi skulle her først vende os til Ægteskabslovgivningen.

Har den bestaaende Lovgivning tillagt et privat elleroffentligt Løfte om Ægteskab forpligtende Virkning, saaledesat dets Opfyldelse kan fremtvinges, eller at den, der bryderdet, bliver pligtig til at yde den anden Part en Pengeopreisning, og en ny Lov erklærer deslige Løfter uforbindende,saa kan denne Lov efter nogles Mening gives Anvendelsepaa Løfter, som have fundet Sted, før den kom ud. Thi


Sædeligheden fordrer fuld Frihed ved Indgaaelsen af Ægteskab '). Denne Almeensætning har imidlertid liden bevisendeKraft. Den modsatte Mening er vistnok den rette 2). Isærer dette klart, hvis Forpligtelsen bestaaer i et med Besvangrelse forbundet Ægteskabsløfte, jvfr. Fr. 5 Marts 1734*At berøve en under saadanne Omstændigheder forført Kvindeden hende tilsagte Opreisning vilde ligesaavel være et Brudpaa Grl.s § 97, som at en ny Lov gjorde deslige Ægteskabsløfter, der før vare afgivne af mindreaarige Mandspersonerbindende for dem.

§ 73. Love, som forbyde visse Personer at gifte sig,opstille strengere Betingelser eller kræve andre Former derfor, kunne selvfølgelig ikke gives Anvendelse paa alleredegyldigen stiftede Ægteskaber.

Derimod maa det erkjendes, at Lovgivningen under visseBetingelser kan tillægge bestaaende ægteskabelige Forbindelser Gyldighed, uagtet de ere ugyldige efter den Lov, somgjaldt, da de bleve indgangne. Efter den tidligere engelskeRetsregel var et Ægteskab mellem en Mand og hans aldødeHustrues Søster voidahle, det vil sige, saadanne Ægteskabervare forbudte, men bestode dog, indtil de ved Dom erklæredes ugyldige. Ved en ny Lov (5 &6, Will. IV, cap. 54)fastsattes det imidlertid samtidigt, at alle ældre Forbindelseraf dette Slags skulde være gyldige, men alle fremtidigeabsolut ugyldige 3). Et andet Exempel er den preussiskeForordning af 27 Febr. 1816. Medens Rhinprovindsernevare underlagte fransk Herredømme, kunde gyldigt Ægteskabder alene stiftes ved borgerlig Handling. Adskillige Personertilsidesatte af religiøse Hensyn denne Forskrift og lode sigblot vie af Præsterne. Da disse Provindser igjen kom underPreussen, blev det ved den nævnte Forordning bestemt, atsaadanne Ægteskaber skulde være gyldige og de i demavlede Børn ansees som ægte. Tillægge ugyldige Ægte

>) Unger. I, 140; Laesalle, 1, 30^; Gabba, 11, 139.2) Scheel, 11, 328.

*) Roper and Bright on the Law of husband and wife, L 6-O713*


skaber Gyldighed kan imidlertid Lovgivningen kun, hvor deter klart, at den derved ikke krænker Parternes Villie. Forbindelsen maa altsaa være fortsat, indtil den nye Lov træderi Kraft, jvfr. Just. Nov. 117, Cap. 6 og Epilogen.

§ 74. Ved gyldig Stiftelse af Ægteskab erhverve Parterne uangribeligt Krav paa at beholde de personlige Rettigheder, der danne en saadan Forbindelses væsentlige Indholdog altsaa indbefattes i det ægteskabelige Samliv, den gjensidige Bistand og Fordringen paa, at Forbindelsen ikke vilkaarlig ophæves. Forovrigt er Ægtefællernes personligeStilling til hinanden ligesom Eiendomsretten i den Forstanden Institution af saa übestemt Indhold, at den maa rette sigefter de Regler, Lovgivningen til enhver Tid opstiller derom.Hvis der hos os udkom en Lov, som indførte den i andreLande gjældende Regel, at Hustruen pligter at følge Manden,nåar han flytter til Udlandet, saa vilde denne Lov blivevirksom mod de allerede før gifte Kvinder. Omvendt vildedisse kunne paaberaabe sig nye Love, som gav dem Stemmeved Valget af Bopæl inden Riget, ved Fæste eller Opsigelseaf Tyende, ved Beslutninger angaaende Børnenes Opdragelseosv. Naar en ny Lov saaledes som hos os Loven af 29 Juni1888, § 11, tillægger gifte Kvinder Myndighed, kunne deallerede i Ægteskab indtraadte Mænd ikke paastaa at haveen uangribelig Ret til at holde sine Hustruer under Værgemaal. Hvis Lovgivningen senere vendte tilbage til dentigligere Regel, vilde alle Kvinder, som da levede i Ægteskab, blive umyndige.

§ 75. Skjønt stiftet ved Contract er Ægteskabet altsaai langt større Udstrækning end de paa samme Maade opkomne oconomiske Retsforhold undergivet nye Loves Herredømme. Dette viser sig ogsaa i andre Henseender end dennys paapegede. Medens Lovgivningen ikke uden videre kangive sine nye Regler angaaende Opløsning af sidstnævnteSlags Retsforhold Anvendelse paa de allerede bestaaende,har den en vid Adgang hertil, nåar den opstiller nye Forskrifter om Skilsmisse og Separation.

Hvis saaledes en ny Lov ganske afskaffede Skilsmisseeller ophævede en tidligere gjældende Skilsmissegrund, maatte


den komme til Anvendelse paa alle endnu ikke opløste Ægteskaber, og det selv om den Kjendsgjerning, paa Grund afhvilken den fornærmede Ægtefælle før havde Ret til at kræveSkilsmisse, allerede var indtruffen, inden Loven udkom. VarSkilsmissesag dengang anlagt, vilde man maaskee anseeSporgsmaalet tvivlsommere. I Tilfælde, hvor Klagerens Rettighed er af den Beskaffenhed, at Sagvolderen paa egenHaand kan etterkomme hans Paastand, bør vistnok Anhængiggjørelsen antages at have gjort Rettigheden ligesaa uangribelig. som den vilde være bleven gjennem Stadfæstelseved Dom. Men da den klagende Ægtefælle ikke kan faaprivat Skilsmissebrev af den indstævnte, maa hans Adgangtil at fordre Ægteskabet ophævet vistnok gaa tabt, saafremtSagen ei er endelig paadømt eller i alt Fald optagen tilDoms, før den nye Lov træder i Kraft 1).

Ophæves cii Lov, som tillægger Trediemand Ret til atforlange Ægteskabet erklæret ugyldigt, saa er det den almindelige Lære, at denne Ret nu er berøvet dem, som paaGrund af ældre Begivenheder havde den 2). Denne Lære ervistnok rigtig, forsaavidt Retten var tillagt Forældre ellerForesatte, hvis Samtykke skulde have været, men ikke varblevet indhentet til Ægteskabet. Er derimod TrediemandsRet efter den ældre Lovgivning bygget paa et brudt Ægteskabsløfte, maatte Sagen, ifølge hvad ovenfor er forklaret,staa anderledes.

Erklærer en ny Lov visse Forseelser for Skilsmissegrunde, maa enhver, som senere gjør sig skyldig i nogensaadan, selv om hans Ægteskab er ældre end Loven, taale,at denne anvendes mod ham. Herom hersker der fuld Enighed. Den franske Lovgivning og Retspraxis have endvidereantaget, at det samme maa gjælde, ogsaa om Handlingenhar fundet Sted, før den nye Lov traadte i Kraft 3), i alt

*) Scheel, I, 332; Rintelen, Side 53—54. Det hollandske Indfør-selspatent af 1 Oet. 1833, § 43, løste Sporgsmaalet i modsat Ret-ning. Savigny, VIII, 495, syneå at være af sidstnwvnte Mening

2) Gabba, 11, 152—153.3) Merlin, Répertoire, Effet rétroactif, seet. 111, §2, Art. VI; Mai 1 her


Fald forsaavidt den har frembragt en Tilstand, der strækkersig ind under den nye Lovs Herredømme, f. Ex. hvis nogenfør er dømt til vanærende Straf eller til Strafarbeide i et saastort Antal Aar, at det efter den nye Lov bliver Skilsmissegrund, og Straffen endnu ikke er udstaaet, nåar denne Lovudkommer 1 ). Preussens og Hollands Lovgivninger haveimidlertid übetinget krævet, at den Handling, der skal kunnepaaberaabes som Skilsmissegrund, maa være yngre end Loven,og til denne Synsmaade have mange nyere Forfattere vistnok med fuld Føie sluttet sig 2). Tillægger en Lov vis Tidsfrivillig Fraværelse, begyndt før, men fortsat efter at Lovener traadt i Kraft, den Virkning, at den forladte Ægtefællekan kræve Skilsmisse, gjælder imidlertid, hvad der for erudviklet angaaende Virkningen af nye Præscriptionslove.

Hvad angaaer Virkninger, en allerede erhvervet Skilsmisse har paa Ægtefællernes personlige Stilling, siges detundertiden, at de kunne forandres ved senere Lov, hvorvedman da nærmest har tænkt at hævde Staten Adgang til atforbyde de skilte Ægtefæller at indgaa nye Ægteskaber 3).Sporgsmaalet herom fremkom ved Code Nap., Art. 295, derforbød Ægtefæller, som engang vare skilte, igjen at indtrædei Ægteskab med hinanden, Der tvistedes da, om denneRegel var anvendelig ogsaa paa dem, som havde ladet sigskille, før Loven udkom. Ligeledes har der været Sporgsmaal, om ikke den franske Lov af 8 Mai 1816, som erklærede Skilsmisse afskaffet, blev til Hinder for, at Personer,hvis Ægteskab tidligere paa saadan Maade var opløst, senerekunde indgaa nyt Ægteskab, eller om ikke Loven, dog kunde

de Chassat, I, 233; Schmid, Side 138; ogsaa Savigny, VIII,495, maa siges at have erklæret sig for denne Mening, skjønt hanerkjender; at Billighed taler for den modsatte, see VIII, 526.

J) Laurent, I, 247; Gabba, 11, 173—184; Scheel, I, 332.2) Ørsted, 1,205; preussisk Lov af 3 Sept, 1814, § 10; hollandsk Lov

af 1 Oet. 1833, § 41; Pint os Suppl. til Meyer, Side 142—144;Unger, I, 140; Lassalle, l* 20 og 78; Forster, I, 45; Stobbe,I, 169.

3) Gabba, 11, 187—191, jvfr. Mailher de Chassat, I, 235 ff.


have opttillet et saadant Forbud. I alt Fald det sidsteSporgsmaal maa besvares negtende. En saadan Lov vildeligefrem have berøvet ældre Skilsmisser en væsentlig Bestanddeel af deres Retsvirkning. Herimod kan det ikke indvendes, at nye Ægteskabsforbud ifølge den almindelige Regelstrax blive virksomme mod enhver, som gaacr ind under deresBestemmelser. Thi denne Regel kan kun opstilles, fordidisse Forbud i Almindelighed ikke ved den faa tilbagevirkende Kraft. Hvor dette undtagelsesviis bliver Tilfældet,maa den blive uden Anvendelse.

• § 76. At den, der ved Undfangelse, Adoption ellerLegitimation er bleven ægte Barn, ikke kan berøves denneEgenskab, er allerede før oftere nævnt.

Nye Love om Forældres og Børns personlige Rettighederog Forpligtelser mod hinanden, kunne derimod gives Anvendelse paa allerede opkomne Forhold. Har det været Lov,at Fædrenemagten varer til Faderens Død, eller indtil hanfrivillig emanciperer Barnnt, og det saa bestemmes, at Fædrenemagten ophører, nåar Barnet opnaaer Myndighedsaldereneller gifter sig (Code Nap., Art. 446), saa betager denne Lovstrax Fædrene den Magt, de havde over sine ældre eller gifteBørn. Thi denne Magt er ikke tillagt Fædrene til deres egenFordeel, men for Bomenes eller Samfundets Skyld. Hvis deri et Land, hvor Enker ikke have Fædrenemagt over sineBørn, ved ny Lov indrømmes dem saadan Ret, erholde deden over alle sine Børn, selv om deres afdøde Fader harindsat anden Værge for dem. Derimod er det omtvistet,hvorvidt Fædrenemagten ved ny Lov kan udstrækkes tildem, som allerede ere blevne emanciperede ved Opnaaelse afden almindelige Myndighedsalder 1 ). Dette Sporgsmaal maabesvares bekræftende, hvis man med os antager, at en Lov,som forhøier Myndighedsalderen, kan gives Anvendelse paaPersoner, der allerede have opnaaet den før fastsatte Aldersgrændse. Tvivlsommere er det, hvorvidt de Personer,der allerede ere blevne emanciperede ved Faderens Er

l ) Gabba, 11, 203—212,


klæring eller ved sin egen Handling, f. Ex. Indtrædelse iÆgteskab, ved ny Lov atter kunne sættes under Fædrenemagten ').

Fremdeles kan Forældrenes Pligt til at forsørge sineBørn eller omvendt disses Pligt til at forsørge sine Forældreindskrænkes eller udvides med Virkning for eller imod allerede fødte Born. Da Fattigloven af 6 Juni 1863 istandbragtes, blev det foreslaaet at udstrække Forsorgelsespligtenogsaa til Bedsteforældre. Var dette Forslag blevet bifaldt,maatte Forskriften utvivlsomt kunne have været tillagt forbindende Virkning ogsaa mod dem, som da havde trængendeBørnebørn. Den Indvending fra Bedsteforældrenes Side, atde ved at sætte disse trængende Personers Forældre ind iVerden, aldrig havde tænkt paa eller villet paatage sig ensaa vidtstrakt Forsørgelsespligt, vilde være absurd. Dettegjælder, selv om Barnet eller Barnebarnet er uægte, menlegitimeret.

Noget anderledes stiller Sporgsmaalet sig med Hensyntil Retsforholdet mellem Adoptivforældre og Adoptivborn.Thi den egentlige Adoption er en Overeenskomst, og denalmindelige Grundsætning er, at senere Love ikke udenvidere kunne forandre de paa saadan Maade stiftede Retsforhold. Hvorvidt og hvorledes Grundsætningen i denneAnvendelse skal gjennemføres, har været Gjenstand for adskillige Undersøgelser, der dog neppe have bragt Sporgsmaalet paa det Rene 2). Hos os har det vistnok for Tideningen practisk Betydning. Men for en rigtig Opfatning afLæren om Loves tilbagevirkende Kraft er det af megen Interesse.

Her maa skjelnes, ettersom den bestaaende Lovgivninghar tillagt Adoptivforaddrene eller Adoptivbørnene sammeRettigheder og Forpligtelser som virkelige Forældre og

') Det benegtes af Lassalle, I, 74— 76, saavelsom af Gabba.

*) Chabot de I'Allier, I, 1—28; Mailher de Chassat, I, 251—253;Savigny, VIII, 500; Unger, I, 141; Gabba, I, 331—332, og 11,229U-233, jvfr. Scheel, I, 334.


Børn, hvilket regelmæssigen maa antages, eller ved særskiltBestemmelse stillet dem i et andet Retsforhold.

I første Tilfælde maa enhver ny Lov, som forandrervirkelige Børns Rettigheder og Pligter, f. Ex. udvider Fædrenemagten eller Forældrenes Brugsret i Børnenes Formue,indskrænker disses Pligtdeel o. s. v., blive ligesaa anvendelig*mod eller til Fordeel for Adoptivborn, som ligeoverfor virkelige Børn. Ved Adoptionen have hine ikke blot erhverveten uangribelig Ret til at behandles lige med disse, menogsaa indgaaet paa at lade sig behandle som saadanne.Heraf følger omvendt, at enhver ny Lov, som alene givesom Adoptivforholdet, og altsaa bliver uanvendelig i Forholdtil virkelige Børn, heller ikke taaler Anvendelse paa ældreAdoptionsforhold, og det hvad enten det er Adoptivfaderenseller Barnets Rettigheder, den indskrænker. Saaledes vildeingen Lov kunne fratage Adoptivsonnen en ham ifølge tidligere Lov tilkommende Ret til at erholde samme Arvelodsom ægte Barn eller at fore Adoptivfaderens Navn.

Vi vende os nu til det Tilfælde, at den Lovgivning,under hvis Herredømme Adoptionen fandt Sted, i noget Puncttillagde den anden Virkning end ægte Fødsel. Nogen ganskealmindelig Regel om, hvorvidt denne Retsvirkning ved senereLov kan forandres, lader sig ikke opstille. Paa den eneSide er det klart, at den, der har adopteret nogen under enLovgivning, som tillod ham eensidig at hæve det ved Adoptionen stiftede Baand, ikke ved senere Lov kan betagesRetten dertil. Paa den anden Side er det den almindelige,af den franske Lovgivning fulgte Lære, at AdoptivbarnetsArveret, hvis den er forskjellig fra det kjødelige Barns, kanomordnes ved ny Lov. Dette antages endog af dem, somansee Ret ifolge Arvepagt uangribelig. Thi en Adoption er,sige de vistrok med Foie, ingen Arvepagt. Hvorvidt Lovgivningen har det samme Herredømme over den Fædrenemagt, Forsorgelsesret eller Forsørgelsespligt, som ved særegen Lov er tillagt Adoptivfaderen, maa bero paa Onistændighederne. Man kan neppe übetinget forpligte Adoptivbarnettil at underkaste sig enhver Udvidelse af AdoptivfaderensRaadighed over dets Person eller Formue, men heller ikke

Gap. 60. Forbudet mod at give Love tilbagevirkende Kraft.202

übetinget negte Lovgivningen enhver Adgang til at give forandrede Retsregler herom Anvendelse paa ældre Forhold.

Fra den Grundsætning, at Staten med øieblikkelig Virkning kan tillægge familieretlige Forhold den Egenskab atbegrunde en før ukjendt Forsørgelsespligt, har man villetgjøre en Undtagelse i Forholdet mellem Stedforældre og Stedbørn. De før den nye Lov stiftede Ægteskaber kunne ikke,siger man, tillægges en saadan Folge 1 ), Denne Anskuelseer dog neppe velgrundet.

§ 77. At der ikke kan paalægges et uægte Barns Faderat yde dets Moder større Opreisning, end han pligtede efterden paa Undfangelsestiden gjældende Lovgivning, er indlysende. I Lighed dermed har det ogsaa været paastaaet,at en senere Lov ei kan paalægge ham udvidet Forpligtelsetil forsørge Barnet, og paa denne Anskuelse synes vorLov af 1 Aug. 1821, § 12, at være bygget 2). Men den eraabenbart urigtig 3 ). Det uægte Barns Forældre have ennaturlig Forpligtelse til at forsørge det, og denne Forpligtelses Omfang og Opfyldelsesmaade maa Lovgivningen til enhverTid kunne fastsætte. At Moderen maa underkaste sig Lovgivningens nye Forskrifter herom, har neppe nogensindeværet omtvistet, og at Faderen skulde indtage en anden afLovgivningen uafhængigere Stilling, vilde være en Urimeiighed. Den Øvrigheden ved Fattigloven af 6 Juni 1863, §4,tillagte Adgang til at forøge Faderens Bidrag, nåar Moderenikke længere formaaede at udrede sit, maatte derfor i sin Tidkunne have været anvendt mod de Fædre, hvis Bidrag allerede vare fastsatte efter Loven af 1 Aug. 1821, § 2. Detsamme gjælder om Loven af 6 Juli 1892 (No. 4), §§ 2,3 og 4.

At det personlige Retsforhold mellem Forældre og uægteBørn forovrigt er at bedømme etter den til enhver Tid gjæl

}) Scheel, I, 334.2) Ligeledes Lov eller Praxis i et Par tydske Smaastater, nævnte

hos Stobbe, I, 172.

») Ørsted, I, 207; Scheel, I, 333-334; Forster, I, 46; Unger, 1, 142.


dende Lovgivning, er ikke tvivlsomt. Hvis ældre Lov negterFaderen Adgang til at lyse sit uægte Barn i Kuld og Kjøneller gjor hans Adgang dertil afhængig af Barnets Samtykke,og en ny Lov giver ham übetinget Ret dertil, saa kan denneudoves mod de Børn, som allerede vare fødte, før dennye Lov udkom. Forbød en ny Lov i Lighed med CodeNapoleon, Art. 340, at etterforske, hvem der er det uægteBarns Fader, saa er det den rette Mening, at denneLov maatte komme til Anvendelse med Hensyn til de allerede fødte uægte Børn, hvis Fædre ikke havde vedkjendt sigdem. Dog kunde en saadan Lov ikke anvendes mod Barnets Moder, nåar hun hos ham vilde indtale de allerede vedtagne eller skyldige Bidrag til Barnets Underholdning, ellerden Opreisning, hun for sit eget personlige Vedkommendeifølge den ældre Lovgivning var berettiget til at kræve afham ').

Selv om Faderens Forpligtelser mod det uægte Barn erordnede ved Overeenskomst mellem ham og Moderen, ja omhan allerede har erlagt, hvad han ved saadan Overeenskomsthar paataget sig, maatte en ny Lov kunne udvide hans Forpligtelser. Thi Grl.s § 97 er, som nys sagt, ikke til Hinderfor, at Loven paalægger en Fader større Opfostringsbidragtil et Barn, end den paa Besvangringstideii gjældende Retmedfører, og Moderen kan ikke ved sine Overeenskomstermed ham formindske Statens Myndighed dertil. Det sammegjælder, hvis Faderens Erklæring, hvori han kuldlyser situægte Barn, har bestemt dets Arv eller øvrige Rettigheder 2) ?

§ 78. Forsaavidt Formuesforholdet mellem Ægtefællerer ordnet ved lovlig Ægtepagt, folger det af de før udvikledeGrundsætninger, at det ikke kan forandres ved senere Lov.

*) Spørgsmaalet hører til de mest omtvistede, see Merlin, Reper-toire Effet rétroactif. seet. 111, § 2, Art 7; Chabot de I'Allier,11, 111—223, især 133—139: Demolombe, I, 45; Meyer, Side100—101; Aubry et Rav, I, 68; Savigny, VIII, 529-530;Lasssalle, I, 437—441; Unger, I, 141; Gabba, 11, 236-245.

!) Saaledes ere disse Spørgsmaal afgjorte i Frankrige ved en Lov af14 Floréal, Aar 11, jvfr. Chabot de I'Allier, 11, 212—217.

204 Cap, 60. Forbudet mod at give Love tilbagevirkende Kraft.

Hvad der skal antages, hvis Ægtefællerne ingen saadanudtrykkelig Overeenskomst have sluttet, var i forrige Aarhundrede Gjenstand for megen Meningsforskjel. Romerretten(Cod. V. 13, Nov. 22, Cap. I) antog, at Formuesforholdetmellem dem i saa Fald endelig hestemtes ved den paa Ægteskabets Stiftelsestid gjældende Lovgivning, og denne Anskuelse maa nu siges at være bleven den almindelige. Enny Lov bliver saaledes ikke gjældende engang med Hensyntil den Formue, Ægtefællerne senere erhverve 1).

En saadan Begrændsning af Lovgivningens Herredømmeover de allerede bestaaende Formuesforhold har vistnok overveiende Grunde for sig. Denne Side af Ægteskabet er nemlig mere af retlig end af moralsk Natur og kan derfor udenForvanskning af Ægteskabet ordnes paa meget forskjelligMaade. Det tillades derfor overalt Ægtefællerne at træffeOvereenskomster herom. Ogsaa hos os have de Adganghertil, i alt Fald med Forbehold af kongelig Oonfirmation.Have Ægtefællerne undladt at benytte sig heraf, saa maadet være, fordi de finde sig tilfredsstillede ved de gjældendeForskrifter. Enten man vil kalde disse stiltiende vedtagneeller ikke, kan være ligegyldigt, thi det er under enhverOmstændighed klart, at Lovgivningen ved at ophæve ellerformindske nogen Formuesret, som efter de tidligere Retsregler tilkom den ene af Ægtefællerne, vilde gjøre Indgrebi et Retsomraade, der er undergivet Parternes contractsmæssige Raadighed.

Den Sætning, at Lovgivningen ikke kan forandre debestaaende Formuesforhold mellem Ægtefæller, tiltrængerdog nærmere Undersøgelse, ja endog nogen Begrændsning.

Det kan spørges, om man ei maa gjøre en Undtagelsemed Hensyn til Gods, den ene af Ægtefællerne senere

x) Chabot de I 'Allier, I, 105—108; Merlin, Repert., Effet rétro-actif, seet. 111, § 3, Art. 3, No. 1; Meyer, Side 81 og 163—166;Aubry et Rav, I, 70; Savigny, VIII, 495—496; Unger, I, 141;Forster, I, 45; Gabba, 11, 159; Scheel, I, 329. Af modsatMening er Schmid, Side 138. Enkelte tydske Love ere afvegnefra Grundsætningen, S tobbe, I, 170—171.


erhverver. Dette er antaget i den engelske Ret. Medensnemlig 33 & 34 Viet. Cap. 93, §§ 7 og 8, forbeholdt de dengang gifte Mænd deres tidligere Rettigheder med Hensyn tilden Formue, deres Hustruer senere arvede, bestemte § 1,at, hvad disse senere erhvervede ved personlig Virksomhed,skulde blive deres Særeie.

Man maa være gaaet ud fra, at Hustruen uden at forsømme sine Pligter ganske kan lade være at drive nogenproductiv Virksomhed. Thi det kan da siges, at det ei blivernogen Forurettelse mod Manden, at en ny Lov tillægger hendeudelukkende Eiendomsret til, hvad hun paa saadan Maade erhverver. Denne Beviisførelse kunde til Nød lade sig høre iEngland, hvor baade Mandens og Hustruens Arbeidsfortjenesteefter den tidligere Lovgivning blev hans udelukkende Eiendom.Som fuldt tilfredsstillende burde den neppe engang der haveværet anseet. Hos os vilde det være indlysende uretfærdigtmod Manden at opretholde den bestaaende Regel, hvorefterhans Arbeidsfortjeneste bliver fælles Eiendom, men at tillæggeHustruen udelukkende Eiendomsret til, hvad hun erhvervedepaa saadan Maade, Og udkom der en ny Lov, hvorefterArbeidsfortjenesten skulde blive Særeie for den af Ægtefællerne, hvem den skyldtes, vilde man ikke kunne anvendeden paa ældre Ægteskaber uden Forurettelse af Hustruerne.Thi hvad de erhverve ved personlig Virksomhed, er i Gjennemsnit meget mindre end Udbyttet af Mændenes Arbeide.

Hvorvidt en ny Lov kan forandre Mandens eller Hustruens Ret til at raade over Fællesboet eller visse af dets Midler,er derimod mere omtvisteligt. Det har været sagt, at Mandens Ret til at raade over det hele fælles Bo uden HustruensSamtykke er en enkelt i Husbondsretten indeholdt Beføielseog derfor undergivet omdannende Love, der udkomme underÆgteskabet, samt at saadanne følgelig kunne forandre Hustruens Ret efter Lovbogens 5 — 1 — 13 til at behefte Boet 1).Rigtigheden af denne Lære er imidlertid yderst tvivlsom.Mandens Forhold til Hustruens oconomiske Anliggender havde

*) Scheel, I, 330.


før Loven af 29 Juni 1888 tyende Sider. Han var fordet første hendes Værge og havde i denne Egenskab atvaretage hendes Tarv. Hans Myndighed dertil kundenaarsomhelst ligesaavel indskrænkes som udvides. En nyLov, der gav Hustruen Stemme med i de oconomiskeAnliggender, som alene vedkom hende, og berettigedehende til at paaklage de Beslutninger, Manden fattedeudelukkende om dem, for Overformynderiet eller Øvrigheden, vilde være anvendelig paa allerede bestaaende Ægteskaber. Lovgivningen kunde endog gaa et Skridt videre og;strax gjøre alle Hustruer myndige, hvilket hos os er skeetved Lov af 29 Juni 1888, § 11, der kom til Anvendelse paade dengang i Ægteskab levende Qvinder. De erholdt straxEvne til paa egen Haand at forpligte sig personligt og fuldRaadighed over sine Særeier, medens disses Afkastning fremdeles, hvor intet andet ved Ægtepagt var bestemt, tilfaldtFællesboet. Nu tor det vel forholde sig saa, at Mandensudelukkende Raadighed over dette oprindelig er udsprungenaf hans Værgemaal for Hustruen. Men dette kan hos os,navnlig efter Loven af 30 Juli 1851, § 1, neppe længeresiges at være Rettighedens eneste Grundlag. Mandens Raadighed over Hustruens Halvdeel maa ansees at være hamtillagt ogsaa for hans egen Skyld, og en Lov, som gavHustruen fuld Myndighed, kunde sikkerlig ikke uden videreantages at overføre Raadigheden over hendes Boeslod fraManden til hende eller engang at giøre hendes Samtykkenødvendigt til Mandens Dispositioner over Fællesboet. Bifaldes denne Opfatning, saa maa det ogsaa indrømmes, atden Raadighed over Fællesboet, Manden har faaet ved denpaa Vielsestiden gjældende Ret, i Almindelighed ikke kanindskrænkes ved senere Lov 1). Dette maa ogsaa antagesmed Hensyn til §14 i Loven af 29 Juni 1888. Justisdepartementet har vistnok i Circ. af 7 Nov. 1888 antaget denmodsatte Mening endog med Hensyn til Forbudet mod, at

*) Dette er ogsaa den franske og belgiske Rets Opfatning, jvfr. Mer-lin, Répertoire, Effet rétroactif, seet. 111, § 3, Art. 3, No. 3jLau r ent, I, 279—282.


Manden uden Hustruens Samtykke pantsætter en af hende indbragt Landeiendom. Men denne Mening er urigtig, hvilket isærviser sig klart, hvis der enten paa Hustruens indbragte Eiendom hvilede Pantegjæld, som Manden, for Loven traadte iKraft, har taaet udslettet ved Hjælp af Midler, han selv— maaskee endog ved Salg af egen Jordeiendom — har erhvervet, eller at Hustruen ved Ægteskabets Indgaaelse velmedbragte en übeheftet Gaard, men tillige betydelig løsGjæld. Hvis den nye Lov i saadanne Tilfælde udtrykkeligbetog Manden hans Ret til paa egen Haancl at pantsættehendes Eiendom, vilde den øiensynligen tillægge sig tilbagevirkende Kraft. Det maa erindres, at Hustruen ved at negtesit Samtykke kan handle endog meget uforstandigen, udenat Manden derfor kan faa hende umyndiggjort, og andetRetsmiddel har han ikke mod Vrangvillighed fra hendesSide. Hvad der gjælder om Pantsættelse, maa ogsaa gjældeom de andre Forføininger over Fællesboets Midler.

Hvis denne Raadighed havde været ham forbeholdt alenefor hans egen Skyld, maatte Regelen være bleven undtagelsesfri. Men Raadigheden er ham tillagt ogsaa i HustruensInteresse. Dette giver Forholdet saa meget moralsk Præg,at hvis den nye Lov gjør sin Indskrænkning i hans Retafhængig af, at han misbruger den til hendes Skade, saa maaLoven kunne anvendes imod ham, dog alene paa Grund afHandlinger eller Forsømmelser, som have fundet Sted, efterat den er traadt i Kraft. Loven af 29 Juni 1888, §§ 33—34og 38, maa under denne Forudsætning komme til Anvendelsepaa ældre Ægteskaber.

Hvad her er sagt om Indskrænkninger i Mandens, gjælder selvfølgelig ogsaa om Udvidelser af Hustruens Raadighedover Fællesboet. Loven af 29 Juni 1888, § 31, er altsaauforbindende mod Manden i Ægteskab, indgaaet før Loventraadte i Kraft. Da Lovgivningen, som ovenfor viist, ikkekan fratage ham Medeiendomsretten i de Gjenstande, Hustruen erhverver ved sin personlige Virksomhed, kan denheller ikke fratage ham Raadigheden over dem, og det saameget mindre som Hustruen i § 34 har faaet et virksomtRetsmiddel mod hans Uforstand eller Letsindighed i Besty


reisen af Fællesboet. Strengt tåget skulde da Mandens Oreditorer kunne tåge Udlæg i saadanne Gjenstande, selv omderes Fordringer vare yngre end Loven. Dette vilde dogblive et uforstandigt Principrytteri.

Den, som skjænker nogen af Ægtefællerne eller dembegge en Gave, kan, forsaavidt ikke den da gjældende Lovgivning er til Hinder derfor, fastsætte Ægtefællernes indbyrdes Rettigheder og Forpligtelser med Hensyn til deskjænkede Gjenstande. Deraf følger, at Lovgivningen udenAnstød mod Grl.s § 97 kan gjøre sine Bud om Formuesforholdet mellem Ægtefæller anvendelige paa alt, hvad dersenere skjænkes dem.

Gjenstande, der ifølge den nugjældende Lovgivning ereeller skulle blive en Ægtefælles Særeie, kunne vistnok ikkemed bindende Virkning for bestaaende Ægteskaber ved nyLov bestemmes at skulle tilhøre Fællesboet. Men Lovgivningen kan dog paalægge den Ægtefælle, som har eller faaeret saadant Særeier inden rimelig Frist at iagttage visseFormaliteter, saasom Registrering af Løsøre, Paategning paaGjældsbreve eller Thinglysning o. s. v., med den Virkning,at Forsømmelsen heraf berettiger Fællesboets Creditorer ellerden anden Ægtefælles Arvinger til at angribe Særeiet.Loven af 29 Juni 1888 indeholder i første og tredie Capiteladskillige Forskrifter af denne Art, men udtaler sig ikkeom, hvorvidt de skulle komme til Anvendelse paa ældreÆgtepagter og Særeier. Synderlig Vanskelighed vil neppeopstaa heraf, thi de fleste af disse Forskrifter stemme væsentlig overeens med den ældre Ret.

Gyldigheden af Livsgaver og andre Contracter, somÆgtefællerne indgaa med hinanden under Ægteskabet, maaderimod afhænge af de Love, som vare gjældende, da Gaveneller Contracten fandt Sted 1).

§ 79. Vi have hidtil undersøgt, hvilken Indflydelse enny Lov om Ægtefællernes Formuesforhold under selve Ægte

x) Chabot de F Allier, I, 55, 88, 197 og fl. Steder; Meyer, Side72 og 146; Savigny, VIII, 526-527; Scheel, I, 330.


skabet kan faa, hvis Ægteskabet er stiftet før Loven. Detskal nu omhandles, hvilken Indflydelse en ny Lov kan faapaa den ene Ægtefælles Rettigheder over den andens Formue, efterat Ægteskabet er hævet.

Skeer dette ved Skilsmisse, maa dens Virkninger i saaHenseende bedømmes efter den Lovgivning, som var gjældende, da Skilsmissegrunden fandt Sted.

Mere indviklet stiller Tingen sig, hvis Ægteskabet hævesved Dødsfald. Her maa da først erindres, at den Intestatarveret, som Lovgivningen paa den Tid, et Ægteskab stiftes,tillægger den ene Ægtefælle efter den anden, ved ny Lovkan ophæves eller forandres, see nærværende Capitels § 56.

Paa den anden Side er man enig om, at enhver vedÆgtepagt den længstlevende Ægtefælle lovligen tilsagt Rettighed over den førstafdødes Formue staaer uangribelig.

Hvorvidt det samme skal antages, hvis Rettigheden ikkeer hjemlet den længstlevende ved Overeenskomst, men kunved den paa Ægteskabets Stiftelsestid gjældende Lovgivning,har før været meget omtvistet. De franske Domstole besvarede i ældre Tider Sporgsmaalet benegtende. I dette Aarhundrede have de imidlertid stadigen afgjort det i modsatRetning. Ifølge den ældre franske Sædvaneret kunde denlængstlevende Ægtefælle tåge visse Dele af den førstafdødesFormue enten som Eiendom eller til livsvarig Brug, og dethvad enten den førstafdøde efterlod sig Born eller kun Udarvinger [douaive coutumiere). Denne Rettighed ophævedesved forskjellige Love og tilsidst ved Code Napoleon, menden franske Cassationsret har gjentagende udtalt, at denlængstlevende, som er indtraadt i Ægteskabet under denældre Sædvanerets Herredømme, beholdt den omhandledeRettighed over sin Ægtefælles 80, selv om Dødsfaldet indtraf, efterat de nye Love vare traadte i Kraft. Og denneAnskuelse maa nu siges at være bleven den almindeligtgjældende paa Europas Fastland. Den bør udentvivl fastholdes, selv om man bifalder den før udviklede Lære,at en ny Lovs Bestemmelser angaaende Intestatarveretten



gjælde endog i Sammenstød med ældre gyldigen afsluttedeArvepagter. Thi hvorvidt en Lov af sidstnævnte Slags kommer til at faa Indflydelse paa contractsmæssig stiftede Forhold, bliver, som før forklaret, en Tilfældighed, medens enny Lov, der gav sig af med at omordne Ægtefællers gjensidige Rettigheder og Forpligtelser, altid og nødvendigenmaatte gaa ud just paa at gribe ind i Forhold, stiftede entenved Overeenskomst mellem selve Ægtefællerne eller vedTrediemands ligesaa ukrænkelige Villieserklæring.

Sporgsmaalet bliver kun, i hvilke Tilfælde den Rettighed, som ved den ældre Lov har været tillagt den længstlevende over den førstafdødes Formue, skal anses som enArveret, og nåar som en Ægteskabsret. Det maa, somSavigny siger, her komme an paa, om Rettigheden kanbetragtes som en Udvikling eller Eftervirkning af det mellemÆgtefællerne i deres Livstid bestaaende Formuesforhold,navnlig af et Formuesfællesskab dem imellem. Man tør eibestemt negte, at Rettigheden kan være uangribelig, selv omGjenstanden udelukkende har tilhørt den førstafdøde, ellerom den længstlevende ved Dødsfaldet faaer en større Retover samme, end han før havde, f. Ex. om Gjenstanden førvar Fælleseiendom og nu heelt bliver hans. Endnu mindrebliver Rettigheden angribelig derved, at den kun kan gjøresgjældende mod den længstlevendes Livsarvinger, ikke modden førstafdødes Særkuldsbørn eller Udarvinger.

At disse Sætninger ogsaa maa gjælde i vor Ret, er imange Anvendelser utvivlsomt. Forpligtelse til at erstatteMandens Bo den Capital, han allerede nu har anvendt tilat sikre sin Hustru en Enkepension, kunde ikke paalæggeshende ved ny Lov, ligesaalidt som en saadan vilde kunneberøve nogen Mand hans Ret efter Fr. 7 Nov. 1788 til forlods af Fællesboet at udtage den allerede nu i saadant Øie

) Chabot de 1 Allier, 11, 19—65; Meyer, Side 164—167; Lav-rent, I, 276—277; Aubry et Eau, I, 71; Savigny, VIII, 497—498; Unger, I, 441; den hollandske Lov af 1 Oet. 1833, § 38. Afen noget afvigende Mening er Gabba, I, 334—340.


med anvendte Capital. Hvis Bevilgning til at sidde i uskiftetBo efter Lov 30 Juli 1851, §§ 2 og 4 er meddeelt en gjenlevende Ægtefælle, saa maa Rettigheden, uanseet enhver nyLov, vare saalangt, som hiin Lov har bestemt Og at denRet til at beholde Boet uskiftet, som uden Bevilgning ifølgenysnævnte Lovs § 1 tilkommer en Mand, der sidder igjenalene med Fællesbørn, skulde være mere angribelig, kanfornuftigviis aldrig have været Meningen. Efter samme Synsmaade kan Ret efter Lov 26 Juni 1821, § 16, til at beholdeBrugen af den førstafdøde Ægtefælles Odelsjord eller i sinTid at faa Føderaad af samme heller ikke ved senere Lovfratages nogen, som allerede har overlevet sin odelsberettigede Ægtefælle. Herom vil der vel hos os være lidenMeningsforskjel. Men den før udviklede i fremmede Landeantagne Doctrin fører videre. Den leder til, at disse Rettigheder ikke vilkaarlig ved Lov kunne betages nogen allerede i Ægteskab indtraadt Person, selv om hans Ægtefælledøer, efterat den nye Lov er traadt i Kraft. At dette vilblive antaget ogsaa hos os, kan vistnok ikke udgives forsikkert. Men det retteste turde dog være at ansee en Lov,der forsøgte derpaa, som tilbagevirkende.

Hos os, hvor Ægtepagter ere meget sjeldne i Forhold tildet hele Antal indgangne Ægteskaber, vilde vistnok denÆgtemand, hvem en saadan Lov rammede, ikke altid kunnepaaberaabe sig, at han vilde have søgt at sikre sig vedOvereenskomst, hvis han ikke havde stolet paa de Rettigheder, vor nuværende Lovgivning tillagde ham over hansÆgtefælles Formue ogsaa efter hendes Død. Men det erunder enhver Omstændighed klart, at Bevidstheden om dissei mange Tilfælde kan have bragt ham til at indrette siganderledes, end han vilde have gjort, hvis de havde væretham negtede. Han kan f. Ex. i Tillid til Loven af 30 Juli1851, § 1, have indladt sig i adskillige industrielle Foretagender eller af Hensyn til Odelslovens § 16 have anvendtbetydelige Omkostninger paa at opdyrke sin Hustrues Odelsgaard. Dette gjælder vistnok kun om Manden. Men nåarLovgivningen har tillagt begge Ægtefæller en Formuesret af


samme Indhold, maa den være lige uangribelig, hvad entenden tilkommer Manden eller Hustruen.

Adgang til i Fremtiden at erholde Bevilgning til at siddei uskiftet 80, er derimod blot en Forventning, ingen allerede ved Giftermaalet erhvervet Ret. Det maa utvivlsomtved ny Lov kunne forbydes Øvrigheden at meddele detteSlags Bevilgninger til dem, som allerede nu ere indtraadte iÆgteskab.

§ 80. Ovenfor er talt om de Rettigheder, Lovgivningenfillægger den længstlevende Ægtefælle over den førstafdødesFormue just paa Grund af det Formuesforhold, som har bestaaet mellem dem. Er Eiendomsretten til denne Formuetilfalden den førstafdødes Børn eller andre Arvinger, menBrugsretten den længstlevende, opstaaer der et Retsforholdmellem ham og dem, hvis Uangribelighed imidlertid, somnys udviklet, beroer paa Forholdet mellem Ægtefællerne.

Ganske forskjellig herfra er den Brugsret, Lovgivningeni mange fremmede Lande tillægger Fader eller Moder overderes Børns Formue uden Hensyn til, hvorfra denne hidrører. Saadan Brugsret kan f. Ex. tilkomme Forældreneover, hvad andre have skjænket Bomene, eller endog over,hvad disse selv have erhvervet. Den kan altsaa tilkommeForældrene, endog medens deres Ægteskab bestaaer. Somoftest bortfalder den, nåar Børnene blive myndige, eller nåarde emanciperes. I vor Lovgivning maa den egentlig sigesat være ukjendt. Bortseet fra de i forrige Paragraph omtalte Rettigheder over den førstafdødes Formue, jvfr. Rs.7 Febr. 1794, § 2, have Forældrene her ingen anden Retover Børnenes Formue end til af Renten at erholde Erstatning for den med disses Opfostring og Opdragelse forbundneUdgift.

Den omhandlede Brugsret, som i fremmede Lande tilkommer Forældrene over Børnenes Formue, er enten enligefrem Affødning af Fædrenemagten eller dog tillagt Forældrene hovedsagelig for Børnenes egen. Skyld. Det erderfor almindeligt antaget, at nye Love, som angaa den, faaen ganske anden Virksomhed paa bestaaende Tilstande end


nye Love, som omhandle længstlevende Ægtefællers Brugsretover førstafdødes Formue 1).

Tillægger Lovgivningen saaledes Forældrene eller nogenaf dem en ny Brugsret over Børnenes Formue, saa antagesdet med Føie, at Bestemmelsen bliver anvendelig paa deBøraene allerede dengang tilhørende Midler. Da saaledesden franske Lovgivning indrømmede Enker Fædrenemagtover deres Børn, erklærede Praxis sig ikke alene for, atEnkernes allerede fødte Børn kom under deres Formynderskab, men ogsaa for, at de erholdt den dermed følgende itsusfructus over disses Formue. Det samme gjælder om nyeLove, som forlænge eller udvide Forældrenes Brugsret.

Hvis omvendt en ny Lov ophæver eller indskrænker enForældrene tillagt Brugsret over deres Børns Formue, saamaa ogsaa denne Lov, hvis Brugsretten er af det her omhandlede Slags, strax eller ved Udgangen af den begyndteFrugtperiode blive anvendelig endog med Hensyn til denFormue, som allerede er kommen i Forældrenes Besiddelse 2).

§ 81. Hvis en Lov belægger nogen forhen straffri Handling med Straf eller skjærper Straffen for nogen Forbrydelse,kan den ikke mod Forbudet i Grl.s § 97 anvendes paaHandlinger, foretagne før Loven traadte i Kraft 3).

*) Merlin, Répertoire, Effet rétroactif, seet. 111, § 2, Art. 9, ogTJsufruit paternel, § 5, No. 7; Mailher de Chassat, 1,245—249;Lanrent, I, 252—253; Aubry et Rav, I, 69; Savigny, VIII,501—504; Unger, I, 141—142; Gabba, 11, 214—222. Af andenMening er Rintelen, Side 55— 57. Men han har sammenblandetde tvende forskjellige Slags Brugsrettigheder, som kunne tilkommeForældre over Børnenes Formue, og vil altid tillægge en ny Lov,som bestemmer, at en saadan Brugsiet skal bortfalde, nåar Barnethar naaet en vis Aldersgrændse, Virkning paa existerende Rettig.heder.

') Herfra afvige dog det oftere omtalte badenske Indførselspatent,nogle østerrigske Love og Forfattere, samt S tobbe, I, 171.

') Schweigaard, Commentar, I, 64—86; Ørsted, I, 216-222; Juri-disk Tidskrift, 111, Iste Hefte, Side 33—81; Bornemann, dendanske Strafferets almindelige Deel, Side 77—88; Scheel, I, 343 —347; Goos, den danske Strafferet, I, 336—439. Af den nyer»

214 Gap. 60. Forbudet mod at give Love tilbagevirkende Kraft

Hvis derimod Loven formilder eller ganske ophæver denStraf, hvormed Handlingen før har været belagt, saa kommerdet ikke i Strid med hiint Forbud, om Lovgivningen bestemmer, at den nye Forskrift skai anvendes paa ældreHandlinger. Thi Forbudet har, som før forklaret, kun tilHensigt at beskytte Individet mod Forurettelser fra Sanifundets Side.

Midt imellem de nye Love, som skjærpe, og dem, somformilde Straffen, ligge de, som forandre denne, blot for atgjøre den hensigtsmæssigere, hvilket navnlig er Tilfældet,nåar Loven sætter en Strafart istedetfor en anden, f. Ex.Strafarbeide for Landsforvisning.

Den almindelige Lære i andre Lande er, at saadanneLove kunne anvendes paa ældre Forbrydelser, og denneSynsmaade er hos os fulgt ved Loven af 25 Oet. 1815, derafskaffede Lemlæstelsesstraffene og i deres Sted satte Strafarbeide enten paa Livstid eller paa vist Antal Aar 1), samt,som det synes, ved Istandbringelsen af Lov 17 Mai 1848,der ombyttede Ærestab og Gabestok med Bøder 2).

Mod denne Lære er der hos os en Indvending at hentefra Grl.s § 20, som ikke tillader Kongen gjennem Benaadning at paalægge Forbryderen Straf af anden, skjønt utvivlsomt mildere Art, end den idømte. Det kan siges, at Forbryderen bør have samme Betryggelse mod Vilkaarlighedfra den lovgivende som fra den udøvende Magts Side ogderfor ei heller kunne idømmes anden Straf end den, hvormed Loven truede ham, da han forgik sig. Slutningen erdog neppe saa bindende, at den kan tvinge Domstolene til ialle Tilfælde at anvende den ældre Lovs Strafart. Hvordenne er saa forkastelig som Lemlæstelse, Gabestok og deslige og derfor ganske afskaffes, bør Lovgivningen ansees

fremmede Litteratur: Binding, Handbuch des Strafrechts, I,230—268; Meynne, essai sur la rétroactivité des lois répressives,Bruxelles 1868; Gabba, 11, 261 ff.

v) Høiesteretsdom af 13 Januar 1816 i Brandts Repertorium, I, 8.2) Storth. Forh. 1848, 111, No. 34, Side 4, første Spalte.


berettiget til at sætte en anden i Stedet. I modsat Faldmaa Ombyttingen hos os ansees utilstedelig. Saaledesforeskrev Loven af 12 Juli 1848 kun Bodsfængselsstraf forForbrydelser, begaaede efterat Loven var traadt i Kraft.Hvor snævre Skranker vor Lovgivning her sætter sig, viserLoven af 4 Mai 1872, der forbød at belægge Fanger i Fæstningernes Strafarbeidsanstalter med Jern undtagen i enkelteTilfælde, hvor dette var nødvendigt for Sikkerheds Skyld.Den udslettede herved næsten al virkelig Forskjel mellemSlaveri- og Tugthuusstraffene. Desuagtet ansaa den sig überettiget til at anvende førstnævnte i Stedet for sidstnævnteArt Strafarbeide paa allerede begangne Forbrydelser l). Hvorvidt de Paragrapher i Loven af 3 Juni 1874, som satteStrafarbeide i Stedet for Livsstraf eller Boder for Fængsel,kunde anvendes paa ældre Forbrydelser, blev ikke drøftet vedLovens Tilblivelse. Ei heller har, saavidt vides, Høiesteretsenere faaet Anledning til at afgjore Sporgsmaalet.

Derimod forstaaer det sig selv, at Bestemmelser, somuden at forandre Straffens Art eller Grad kun foreskrive,hvorledes den skal udstaaes, maa anvendes, ogsaa hvor denSkyldige dømmes for ældre Forbrydelser eller endog alleredeer dømt. Dette er udtrykkelig foreskrevet i Crls 28—11.

Hvad vi hidtil have paaviist, er Grændserne for Lovgivningens Evne til at give sine Straffebud Anvendelse paaældre Handlinger. Vi skulle nu omhandle det Sporgsmaal,hvorvidt Domstolene kunne give formildende Straffelove saadan x^nvendelse, hvor disse ikke selv udtrykkeligen paabydedet. Dette Sporgsmaal besvares overalt i andre Lande nubekræftende. Thi Granden til, at Straffen er bleven ophæveteller nedsat, maa regelmæssig være, at Lovgiveren har lundetden überettiget eller for haard. At vedblive med at anvendeden vilde da baade være uretfærdigt og stridende mod, hvadLovgiveren fornuftigviis maa have villet.

*) Jfr. Storth. Forh. 1872. 111, No. 2, hvorved dog bemærkes, at denKgl. Proposition vilde give Fængselsbestyrelsen en langt ridere-gaaende Bemyndigelse til at belægge Strafarbeidsfanger i Fæst-aingerne med Jern.

216 Oap. 60. Forbudet mod at give Love tilbagevirkende Kraft.

Undtagelser herfra vil man blot gjøre i de Tilfælde,hvor en af andre Grunde end den nysnævnte foretagen Forandring i Lovgivningen har medført, at Handlinger, som førvare strafbare, ere ophørte at være det, saasom nåar Handlingen har været forbudt paa Grund af forbigaaende Omstændigheder, Krig, Epidemier eller deslige, og Forbudetved disses Ophør igjen er hævet. Ligeledes nåar den Lov,som fastsætter Straffen, med Hensyn til Forbrydelsens Begreb henholder sig til Forbudslove, der ere beregnede paa atforandres efter Tidens Medfør, og saadan Forandring skeer,efter at Overtrædelsen er begaaet, f. Ex. hvis nogen har indsmuglet Varer, og Forseelsen først opdages, efterat Indførelsenaf dette Slags Varer ved en ny Toldtarif er erklæret toldfri.Eller hvis en Embedsmand har gjort sig skyldig i ulovligSportulering, men først kommer under Tiltale, efterat Spørtlerne ere forhøiede saameget, at han vilde have havt Ret tilat beregne sig, hvad han har tåget. Ligeledes hvis nogen,efterat Rentefoden er bleven forhøiet, opdages at have tågeten Rentegodtgjorelse, som var tilladelig efters. den nye Lov,men forbudt efter den ældre. Thi hvorvidt Modtagelsen afdenne Rentegodtgjorelse var Aager eller ei, er et Sporgsmaal,som, saalænge Aagerstraffen overhovedet bibeholdes, maa bedømmes efter den Lov, under hvilken Handlingen fandt Sted.Men bliver Rentefoden heelt og holdent frigiven, saa at selveAagerforbrydelsen bortfalder, antages det, at ingen længerekan straffes for Overtrædelse af den ældre Aagerlovgivning.Adskillige Forfattere ville dog anvende det ophævede Straffebud paa alle under dets Herredømme forefaldne Forseelsermod Skatte-, Nærings- eller Politilovgivningen. Thi det strafbare i Handlingen ligger her, siges det, ikke saameget idens eget Væsen som i Ulydigheden mod Lovens Forbudeller Paalæg ').

Den Sætning, at formildende Straffelove i Almindelighed

') H. R, D. 30 Mai 1820 (i Brandt, Repertoriuin, 1, 62), ilagde Straf forulovlig Brændevinsbrænding, efterat Handlingen ved Lov af 1 Juli1816 var bleven lovlig.


bor anvendes paa ældre Forbrydelser, har imidlertid ikkevundet Indgang i vor Retspraxis. Hertil har det vistnokbidraget, at Lovgivningen hos os ei kan antages at haveübetinget Adgang til at belægge allerede begaaede Forbrydelser med Straf af anden Art end den, der var fastsat, dade bleve begaaede. Denne Omstændighed var nemlig vistnok en Hovedaarsag til, at Storthinget ikke, som foreslaaet,i Criminalloven af 1842 optog nogen Bestemmelse om, atdens Straffe skulde komme til Anvendelse, hvor de varemildere end den tidligere Lovgivnings, samt til at Høiesteretnegtede den saadan Virkning. Og herved befæstedes denAnskuelse, som allerede forhen ved enkelt Leilighed havdegjort sig gjældende, at intet nyt Straffebud, selv om detsStraf er utvivlsomt mildere end den ældre, kan gives Anvendelse paa før begangne Forbrydelser, medmindre det selvudtrykkelig foreskriver det '). Dette er skeet i tyende af devigtigste nyere Straffelove, nemlig Loven af 5 Juni 1866, § 5,og Loven af 3 Juni 1874, første Afsnits Slutningsbestemmelse. En lignende Bestemmelse var af Kongen foreslaaetved den nyeste Ændring af Straffeloven, nemlig Loven af 29Juni 1889, men blev udeladt af Storthingscomiteen, fordiBestemmelsen vilde have medført altfor store practiske Vanskeligheder2).

At Lovgivningen uden Brud paa Grl.s § 97 kan ophæveStrafpræscription med Virkning mod dem, som allerede havebegaaet præscriptible, men endnu ikke præscriberede Forbrydelser, er ikke tvivlsomt. Ukrænkelig Ret til at fritagesfor Straf erhverver Forbryderen først, nåar Præscriptionstiden er udløben. Indfører Lovgivningen ny Præscription,antages det ogsaa hos os, at den kommer dem tilgode, hvisForbrydelser vare forøvede, før Loven traadte i Kraft.

En ny Lov, hvorefter et Slags Forbrydelser, hvis Paatate før beroede paa den Fornærmedes Forgodtbefindende,

') H. R. ]). 1 Mai 1847 (Retst., Side 117); 8 Febr. 1870 (Retst., Side207). Jvfr. Las son, Haandbog i Criminalretten, I, 48 ff.

2) Storthingsforhandl. 1889, V, Doc. No. 87; VI, O. No. 6, Side38—39.


for Ettertiden übetinget skal paatales af det Offentlige, kanei anvendes mod nogen, som har gjort sig skyldig i saadanForbrydelse, før den nye Lov traadte i Kraft. Thi hansForpligtelse til at lide Straf opstaaer først, nåar den Fornærmede forlanger ham dømt. Under vor ældre Strafferetspleie antoges det endog, at en Lov, hvorefter Forfølgningenforandredes fra privat |til privat-publik, ikke kunde kommetil Anvendelse paa ældre Handlinger. Thi Justitsforfølgningen var saameget strengere mod den Anklagede, at hanei burde undergives samme i Anledning af Handlinger, derkun stod under privat Paatale, da de foretoges l).

§ 82. En ukrænkelig Rettighed kan ikke berøves alRetsbeskyttelse ; ellers vilde det blive overladt til den Forpligtede, hvorvidt han vilde fyldestgjøre den Berettigede, ogherved vilde Rettigheden blive nedsat til en blot naturligForbindtlighed. Lovgivningen maa derfor lade enhver allerede bestaaende Rettighed beholde selve Klageretten.

Sporgsmaalet er imidlertid, hvorvidt den Retsbeskyttelse,Rettigheden oprindelig havde, for nogen Deel kan betagesden ved senere Lov.

I een Retning er dette uomtvisteligt. Ligesom Lovgivningen kan sætte offentlig Straf for en tidligere straffesHandling, som efter sin Natur maa krænke en anden Mandsaf et vist Forhold udsprungne Rettigheder, f. Ex. Overskridelse af Brugsret i fremmed Skov, med den Virkning, atLoven bliver anvendelig i allerede bestaaende Forhold, saaledes kan den omvendt med samme Virkning ophæve ellernedsætte disse Straffe, uagtet dette bliver et Afslag i denBeskyttelse, Lovgivningen før har ydet den for Krænkelsenudsatte Part.

Endvidere maa det antages, at Lovgivningen med Virkning mod tidligere Fordringshavere kan hæve en dem forved Lov tillagt Adgang til gjennem særskilt Forføining atskaffe sig forøget Sikkerhed ligeoverfor Skyldneren, dog kunforsaavidt denne Adgang ikke allerede er benyttet. Som

*) Hagerup, den norske Straffeproees, Side 102.


Exempel herpaa har man nævnt den østerrigske Lovbogs§ 453, ifølge hvilken den, der har en Fordring, som paaGrund af en formel Mangel ei giver Panteret, dog kan ladeden anmærke i Grundbogen med den Virkning, at Fordringen,hvis Mangelen senere afhjælpes, faaer Panteret, regnet fradet Tidspunct, da Anmærkningen fandt Sted. Da den italienske Lovbog, som ikke kjender denne Anmærkningsret,indfortes i Lombardiet og Venetien, antoges den at væregaaet tabt for de ældre Fordringshavere, som ei havde benyttet den 1). Vor egen Ret frembyder et Exempel i Lovom Pantevæsenet af 12 Oet. 1857, § 11, der ophævede denAdgang, 5—3—33 og Pl. 18 Jan. 1788 med flere Lovbudgav Fordringshavere til at skaffe sig Sikkerhed ved Thinglysning af Domme, Forlig og Hoiesteretsstævninger.

§ 83. Derimod er der en mere eller mindre vidtgaaendeMeningsforskjel om, hvorvidt den Beskyttelse, Rettergangslovene yde, kan forandres med Virkning for Retsforhold afældre Oprindelse 2). Hvis den nye Procesregel ikke bringernogen af Parterne i en ugunstigere Stilling, end han vildehave indtaget efter den ældre Lov, er der selvfølgelig ingenBetænkelighed ved at indrømme den Anvendelse i Sagerangaaende saadanne Retsforhold. Under en modsat Forudsætning kunde Anvendelsen synes altid at maatte blive Tilbagevirkning. Det kan nemlig siges, at ikke alene Adgangentil at indtale selve Rettigheden ved Domstolene, men ogsaaethvert i den Anledning nogen af Parterne indrømmet Retsmiddel er en Bestanddeel af selve Rettigheden, og at altsaaintet saadant Retsmiddel igjen kan fratages ham, ligesaalidtsom omvendt noget nyt Retsmiddel maa tillægges ham tilden anden Parts Skade. Denne Anskuelse er ikke ukjendt.

*) Gabba, I, 258—259.2) Weber, Side 128—149; Mittermaier i Archiv fiir die civili-

stische Praxis. Bind 10; Menger, System des OesterreichschenOivilproceszrechts, I, 188-202; Meyer, Side 13—15, 147-150, ogde der nævnte franske Forfattere; Lauren t I, 296—300; GabbaI, 316—323; Ørsted, 228—243: Scheel, I, 348-357.


Den forsvares af en af Nordamerikas største Jurister 1), ogStaten New Jerseys Grundlov af 1844, Art. 4, Seet. 7, forbyder Lovgivningen at berøve nogen et Retsmiddel til atfremtvinge Opfyldelsen af en Contract, nåar dette Retsmiddelvar ham hjemlet ved den Lov, under hvis HerredømmeContracten var afsluttet. Men denne Lære er ikke blevenden almindeligt herskende i Nordamerika og indeholderganske vist nogen Overdrivelse. Der maa skjelnes mellemselve Rettigheden og de Rettergangsmidler, gjennem hvilkeden gjøres gjældende. At Lovgivningen skulde være afskaaren al Adgang til at forandre disse, blot fordi Forandringen i en eller anden Henseende stiller den ene Partunder ugunstigere Vilkaar end før, vilde stride mod SagensNatur. Hensigten med enhver ny Rettergangsregel, der faaerIndflydelse paa Parternes Stilling, er selvfølgelig at hævdeden omtvistede Rettighed saaledes, som denne virkelig erstiftet, og det maa have Formodningen for sig, at den nyeRegel egner sig bedre dertil end den ældre. Det er vistnokmuligt, at denne, just derved, at den var mindre skikket tilat skaffe Sandheden sin Ret, gav nogen af Parterne Udsigttil at slippe fra den ham virkelig paahvilende Forpligtelseeller at erholde sig tilkjendt mere, end der virkelig tilkom ham. Men til at forblive staaende under et saadantprocessuelt Vilkaar har han ingen Ret, ikke engang om hanhar regnet derpaa, da han traadte ind i det Retsforhold, derhar affødt Tvisten. Han vilde nemlig da have handlet isvigefuld Hensigt.

Det udtales derfor ofte som almindelig Regel, at nyeProeeslove komme til Anvendelse i enhver Sag, sona anlægges, efterat de ere traadte i Kraft. Denne Sætuing maa dogefter de flestes Erkjendelse taale stærk Begrændsning. Imange Tilfælde er det klart, at Anvendelsen af en ny Procesregel i Sager om ældre Rettigheder kan lede til, at dissefaa Anerkjendelse i større eller mindre Omfang, end dervirkelig tilkommer dem. Man pleier derfor sige, at Re

') Ken f, I, 419, Note a.


gelen blot gjælder om wdinatoria litis, ikke om decisoria litts,om de Love, der angaa Processens Former, ikke om dem,som gribe ind i Parternes materielle Ret.

§ 84. Hvorvidt ny Procesloves Anvendelighed i nogetTilfælde kan udstrækkes til allerede anlagte Sager, har væretomtvistet '). Vor Lovgivning synes at have forudsat, at dettekan skee. Loven af 8 Mai 1869, § 16, har nemlig fundetdet fornødent at bestemme, at Reglerne i Lovens §§ I—l21 —12kun skulle anvendes paa de Sager, som ind klages til Forligelsescommissionen, efterat Loven er traadt i Kraft. DenneLære er i Almindelighed rigtig. Kun maa den holdes indenrette Grændser. Det er nemlig klart, at ingen allerede foretagen Proceshandling til Skade for nogen af Parterne udenvidere kan berøves en retlig Virkning, sym tilkommer denefter de Love, der vare gjældende, da den fandt Sted. Saaledes kan den, der nu har udtaget Klage til Forligelsescommissionen, ikke ved ny Lov belages den ham ved Forligelseslovens § 49 tillagte Ret til at faa Renter fra denDag, da Indkaldelsen udfærdigedes. Hvis nogen af Parterneved Udeblivelse eller feilagtig Procedure har forspildt sinSag, saa kan ingen senere Lov gjenoprette denne for hami videre Udstrækning, end det efter vore nuværende Rettergangsregler kunde skee gjennem særskilt Bevilgning. Ensaadan Gjenoprettelse vilde være en Krænkelse af Modpartens Rettighed. Thi da enhver af Parterne er forpligtet tilat erklære sig over Modpartens Anbringender, faaer saavelhans Taushed som hans Erklæringer en contractslignendeVirkning mod ham 2). En anden Anvendelse af Sætningener, at Sporgsmaalet om, hvad der ved en Dom er blevet

l) I Frankrige antages det, at saadan Anvendelse, nåar selve Loventier, kan finde Sted i criminel, men ikke i civil Rettergang,Au bry et R au, I, 62—63. Dette er dog kun en Lovfortolk-ningsregel.

2) Scheel, I, 348. Hermed stemmer den europæiske Doctrin, somhar stt Udgangspunct i Sætningen: Ut in stipulatione contrahitur,ita judieio contrahi, 1. 3, § 11, Dig. 15—1.


res judicata, maa bedømmes efter de Love, som vare i Kraft,da den afsagdes.

I hvilke Tilfælde en ny Procesregel griber saaledes indi det omtvistede Retsforhold, at den ei kan bringes til Anvendelse paa dette, hvis det er af ældre Oprindelse ellerallerede blevet Gjenstand for Rettergang, lader sig følgeligkun afgjøre ved en Undersøgelse af Regelens Indhold og denpaavirkede Rettigheds eller Forpligtelses Natur.

§ 85. Oprettes nye Domstole, eller bestemmes det, aten vis Art af Sager for Ettertiden skal henhøre under enanden Domstol, end den tidligere har gjort, maa Regelenkomme til Anvendelse paa nye Sager af denne Art, selv omde reise sig af ældre Forhold 1 ).

Det samme gjælder endog, om Lovgivningen indfører enny Procesform. Forandredes Rettergangsmaaden ved Underretterne saaledes, at den blev offentlig og -mundtlig, saakunde det bestemmes, at enhver under dem henhørende Sagsenere maatte procederes i de nye Former. Derved vildeingen af Parterne forurettes. Saameget klarere er dette,hvis Forandringen i Former er af mindre gjennemgribendeBetydning. Exempler herpaa frembyde Lov 24 April 1869.§ 1, om Vidneførsel i Dødsboer og Lov af 8 Mai 1869, §§ 19og 14, om summarisk Proces i smaa Gjældssager.

Lovgivningen har endog grundlovmæssig Adgang til atoverføre allerede anlagte Sager til nye Domstole eller atbestemme, at de skulle fortsættes i nye Former. Kun maade allerede stedfundne Rettergangshandlinger, som før sagt,beholde sine Virkninger. Og i mange Tilfælde vilde Lovgivningen ved at benytte den her omhandlede Adgang kunneafstedkomme saa megen Forvirring, at den finder det hensigtsmæssigst at lade de allerede anlagte Sager forblive ved:de Domstole, for hvilke de ere indbragte, og fortsættes i

l ) Jvfr. H. R. Dom 1 Mai 1862, Retst, Side 295, der afgjorde, at Røm-ningen, hvori Matroser havde gjort sig skyldige, før Søfartslovenudkom. henhørte under Søret, Hagerup, den norske Straffe-proces, § 14.


den Rettergangsform, hvori de ere paabegyndte. Exempelherpaa gav vor nye Straffeproceslov af 1 Juli 1887, § 492.

Som almindelig Fortolkningsregel gjælder det derfor,at de allerede anlagte Sager skulle blive ved den Domstol,hvor de ere anhængiggjorte, 1. 30, Dig. 3—l.

§ 86. Om nye Love, som forlænge processuelle Frister, læres det sædvanligt, at de maa komme til Anvendelse overalt, hvor ikke den omhandlede Frist allerede erudløben, inden den nye Lov traadte i Kraft. Som almindelig Regel er denne Sætning vistnok rigtig, see som Exempel hos os Loven af 22 Juni 1863, der forlængede den Tid,hvori Namsdomme kunne fuldbyrdes, til tre Aar og udtrykkelig tillagde sig Anvendelse paa allerede afsagte Domme,der ei havde tabt Executionskraften. NordamerikanskeJurister have imidlertid begrændset Sætningen derhen, atBestemmelser om nye eller forlængede opsættende Frister,saasom for Stævnemaalet, for Afgivelsen af Svar fra Indstævntes Side, for Domsafsigelsen, for Afholdelsen af Execution eller Tvangsalg, ikke komme til Anvendelse paa ældreRetsforhold, forsaavidt de virkelig ere givne for at hindreSagsogeren fra at komme til sin Ret. Denne Lære kanmaaskee siges at være antagen af Unionens Domstole. Menaf enkelte Staters Domstole er den forkastet. Da saaledesPennsylvania og Jowa under Borgerkrigen havde faaet Love,hvorved enhver civil Sag mod Soldater, som vare i Feldt,bestemtes at skulle udstaa, indtil deres Tjenestetid var udløben, kjendte hine Staters Høiesteretter disse Love gyldige1 ).

Forkorter den nye Lov nogen processuel Frist, maa detantages, at Frister, som ere paabegyndte under den ældreLovs Herredømme, vedblive at lobe i Overeensstemmelsemed denne Regel, medmindre den nye Lov udtrykkelig foreskriver noget andet, hvilket den uden Anstød mod Grl.s § 97kan gjøre, nåar den kun giver enhver Part tilstrækkelig Tidtil at varetage sit Tarv. Denne Sætning er en Følge afdet i nærværende Capitels § 28 udviklede Princip, og paa

) Po me rov, Side 398—401 og 408—409.


den er Loven af 4 Juni 1892 (No. 1), § 43, No. 1 og 3,bygget.

§ 87. Hvorvidt nye Love angaaende Beviis kunne anvendes i Sager om ældre Retsforhold, er Gjenstand for treforskjellige Meninger. Nogle antage, at de maa anvendespaa enhver Beviislighed, som ikke allerede er forelagt Domstolene l), andre, at de aldeles ikke kunne anvendes i allerede anhængiggjorte Sager 2), atter andre, at dette dog kanskee, hvis den nye Lov lader sig noie med et Beviis, somfør var utilstrækkeligt 3).

Det er nu klart, at nye Beviislove kunne have saadantIndhold, at deres Anvendelse i Sager om ældre Retsforholdvilde blive endog et meget grovt Brud paa Grl.s § 97,f. Ex. hvis en Lov ophævede s—l —6. Den, der numodtager et Gjældsbrev uden at sikre sig Beviis for Underskriftens Ægthed, gjør det sædvanligviis i Tillid til, atSkyldneren, hvis han fragaaer sit Navn, ifølge den nævnteLovartikel maa aflægge Benegtelseseed. Retten til at forlange saadan Eed aflagt kan derfor ikke berøves ældre Creditorer. Det samme bør antages overalt, hvor den nye Lovafskaffer et Beviismiddel, paa hvilket den Part, der behøverdet, maa formodes at have stolet, da han indlod sig i detomtvistede Retsforhold, foretog eller undlod nogen i Sammenhæng dermed staaende Handling. At den nye Lov maatteblive uden Anvendelse paa ældre Retsforhold, hvis den inogetsomhelst Tilfælde afskaffede Partseed 4), er imidlertiden Sætning, som maaskee gaacr for vidt. Har den, der efter

') Weber, Side 160.2) jj^ette er antaget i den hollandske Lov af 1 Oet. 1833, § 45, samt

i Almindelighed i Frankrige, jvfr. La ur ent, I, 297—298, samt dehos Aubry et Rav, I, 77—78, nævnte Forfattere. Ligeledesaf Mittermayer, Side 132, forsaavidt angaaer Love om BevisersTilstrækkelighed.

3) Aubry et Rav paa det sidstanførte Sted, de hos Meyer, SideSide 134, Note 30, citerede Forfattere, og Scheel, I, 150—151.

4) Ørsted, I, 234.


vor nuværende Lovgivning kan tvinge sin Modpart til ataflægge Benegtelseseed, ikke været nærværende ved denHandling eller deeltaget i det Forhold, som skal bevises,saa skjønnes det ikke, hvorpaa han skulde kunne bygge denPaastand, at han har erhvervet ukrænkelig Ret til at forlange Eeden aflagt. Man tænke sig f. Ex. det Tilfælde, atnogen, efterat have laant Penge, gjør sin Ægtefælle ellerArving saa stor Gave, at hans Bo bliver fallit, og at derpaaCreditorernes Adgang til at kræve Eed efter s—l3—14,andet Led, blev ophævet.

Tillægger Lovgivningen et forhen utilstrækkeligt Beviisfuld Gyldighed, saa kan dette vistnok være af den Beskaffenhed, at den nye Lov naturligen maa komme til Anvendelse ogsaa i Sager om ældre Retsforhold, f. Ex. om enLovgivning, som opstillede et System af formelle Beviisregler,afløstes af en ny, som erklærede ethvert Beviis tilstrækkeligt, nåar Domstolene fandt det overbevisende, eller om dethos os bestemtes, at een fuldt troværdig Persons Prov skuldevære nok. Dette folger af, hvad der ovenfor, i§B3 er udviklet. Man har indvendt, at Lovgivningen ved at tillæggeen saadan ny Regel Anvendelse i Sager angaaende ældreRetsforhold kunde forurette den, mod hvem det nye Beviisbenyttes. Det er nemlig tænkeligt, at han har vidst, at derikke kunde tilveiebringes to, men kun eet Vidne mod ham,og at han i Tillid til, at dette var utilstrækkeligt, har undladt i Tide at forsyne sig med Modbeviis. Indvendingen erimidlertid ikke afgjørende. Kan den, mod hvem Vidnetføres, gjore det nogenlunde sandsynligt, at et saadant Modbeviis har været at faa, men er gaaet tabt, bør det vistnokkomme ham tilgode. Men om han kun paaberaaber sig enübestemt Mulighed deraf, saa vil den i Almindelighed liggefor fjernt til, at han kan høres med sin Paastand. Anderledes stiller Sagen sig vistnok, saafremt den nye Lov tillægger et kunstigt Indiciebeviis en afgjørende Kraft, som det.ikke før havde, f. Ex. bestemmer, at Ihændehavelsen af

Norges offentlige Ret. IH.


stjaalne Koster skal ansees som Beviis for Tyveri ellerDeelagtighed deri 1 ).

Den undertiden opstillede Lære, at Love, som forandreBeviisbyrden, skulle komme til Anvendelse i Sager angaaendeældre Retsforhold 2), kan heller ikke gjælde som almindeligRegel. Beviisbyrdens Ordning tåges nemlig ofte i Betragtning ved Retsforholdets Stiftelse fra begge Sider, saaledesat den maa siges at danne en Bestanddeel af dette. Om enLov indskrænkede Leietagerens Forpligtelse til at bevise, atden Skade, Tingene havde lidt i hans Værge, hidrørte fraulykkeligt Tilfælde, ikke fra hans Forsømmelighed, vildedet blive en Forurettelse mod Eierne at anvende denne Lovi Sager, udspringende af ældre Leieforhold. Derimod vildevel en ny Lov om Beviisbyrden i rene Vindicationssagerkunne tillægges Anvendelse ved Tilbagesøgning af Gjenstande, som tidligere vare komne ud af sin Eiers Besiddelse.

§ 88. Retten til at faa en Dom fuldbyrdet er et ordinært Retsmiddel og kan ligesaalidt uden videre betages Fordringshaveren *som selve Klageretten.

En Lov, der saaledes som Fr. 13 Januar 1792 letterBetingelserne for at kunne erholde en Dom exeqveret,kan anvendes til Fordeel for ældre Fordringer. Hvorvidten Lov, som opstiller strengere Betingelser for Exigibiliteten,kan gives lignende Anvendelse, er mere tvivlsomt. Imidlertider det dog med Føie, at dette opstilles som almindeligRegel 3). Den maa saaledes gjælde, nåar en Lov afskafferLettelser, som undtagelsesviis ere tillagte visse Fordringer,men lader dem beholde den almindelige Adgang til Execution. Blev f. Ex. Fr. 13 Januar 1792 hævet, saa kundeFordringshavere efter ældre Gjældsbreve sikkerlig ikke for

J) Ørsted i juridisk Tidsskrift, 111, 1 Hefte, Side 72—77, jvfr.Hagerup, den norske Straffeproces, Side 101.

2) Weber, Side 160; Mittermayer, Side 140. Herimod har alle-rede Ørsted erklæret sig, Haandbog, I, 234, ligeledes Rint ele n 5Side 82.

») Scheel, I, 353.


lange Udlæg eller Afsætning efter Forordningen, og det eiengang om de allerede havde erholdt en til Høiesteret umiddelbart paaankelig Dom. Og ligesom en Lov kan tillæggeet vist Slags Fordringer Udpaiitningsret med den Virkning,at denne Bestemmelse kommer Fordringer af ældre Oprindelse tilgode, see f. Ex. Lov 8 Sept. 1842, § 5, om Inddrivelseaf smaa Gjældsfordringer, saaledes maatte en ny Lov kunnefratage dem Udpantningsretten. Hvis derimod en Classe afFordringer, der før havde været undergivne de almindeligeVilkaar for Execution, ved ny Lov underkastes strengereBetingelser, vilde Sporgsmaalet unegtelig stille sig tvivlsommere. Under enhver Omstændighed maa det fastholdes, aten ny Lov, som gjør Execution af visse Slags Domme saabesværlig, at den virkelig formindsker selve Retssikkerheden,ei kan anvendes mod ældre Fordringer.

Rigtigheden af denne Synsmaade springer især i Øine,hvis der handles om nye Love, som give den DomfældteRet til at undtage visse Eiendele fra Udlæg. Dersom enLov, der i saa Henseende gik meget vidt, blev anvendt modældre Fordringshavere, vilde deres Rettigheder blive tilintetgjorte i saa mange Tilfælde, at Bruddet paa § 97 blevübestrideligt. Sporgsmaalet har især været drøftet i Nordamerika. Leilighedsviis har vistnok Unionens Høiesteretudtalt, at en Lov, som fritog nødvendige Gaards- eller Haandværksredskaber, det uundværligste Bohave eller Gangklæderfra Execution, maatte kunne anvendes mod ældre Fordringshavere, og flere af de særskilte Staters Domstole have bygget sine Afgjørelser paa denne Mening. Flere anseede Forfattere forkaste den dog 1), sikkerlig med fuld Føie, thi denkan lede til, at en Creditor slet ingen Fyldestgjørelse faaerfor sin Fordring, uagtet Debitor besad netop den samme Formue, da han stiftede Gjælden, som nåar han hjemsøges medExecutionen. De trend e Love, som hos os have undtagetvisse Gjenstande fra Udlæg, nemlig af 28 Aug. 1851, 8 Mai

») Kent, I, 419, Note 1; Pomeroy, Side 409—410.


1869 og 29 Marts 1890, tillægge sig ogsaa blot Anvendelsepaa Gjæld, paadragen, efterat de traadte i Kraft.

§ 89. At Lovgivningen kan paalægge ældre Fordringshavere at udrede høiere Underholdningspenge for dem, dehave ladet sætte i Gjældsarrest eller Gjældsfængsel, har nokaldrig været betvivlet og antoges af Storthinget i 185.1.Derimod betragtede Storthinget dengang Grundlovens § 97som en Hindring mod, at Lovgivningen uden videre betogdem Adgangen til at benytte disse Retsmidler. Den af Storthinget fattede, men ikke sanctionerede Lovbeslutning indskrænkede sig derfor til at paalægge ældre Fordringshavereinden en vis Tid at afgive Erklæring om, hvorvidt de vildeforbeholde sig at benytte dem. Derimod blev Loven af17 Juli 1857, som indskrænkede Gjældsfængslets Varighedtil tre Aar, given Anvendelse ikke alene paa ældre Fordringer, men ogsaa paa de Tilfælde, hvori Skyldneren alleredesad i Fængsel, da Loven udkom. Regjeringen udtalte dogdengang Tvivl om, hvorvidt dette stemte med Grl.s § 97.Men denne Tvivl havde den overvundet, da Institutionenomsider ved Loven af 3 Juni 1874 blev ganske afskaffet,Denne Lov bestemte udtrykkelig, at de Personer, som dahensad i Gjældsfængsel eller Gjældsarrest, skulde frigives,saasnart den traadte i Kraft, og det var efter RegjeringensForslag, denne Bestemmelse vedtoges 2). Paa samme Maadeer Sagen ogsaa, skjønt under adskillig Modstand, afgjort iandre Lande 3). Afgjorelsen er undertiden bleven støttetderpaa, at Friheden er et Gode, som ikke kan være Gjenstand for private Rettigheder, men altid . maa være underkastet Lovgivningens Herredømme. Mod denne Begrundelsekan der dog gjøres Indvendinger. Den leder saaledes tildet Resultat, at en Lov, som indfører Gjældsfængsel, skuldekunne anvendes mod Personer, som undlod at fyldestgjøre

*) Storth. Forh. 1851, VIII, 168—171, 198, 212, 255; 1857, IV, 0.N0. 8,Side 13; 1873, 111, 0. No. 13.

2) Mailher de Chassat, I, 316-324; Meyer, Side 98 og 150;Laurent, I, 297; Pomeroy, Side 404.


Tidligere stiftet Gjæld, en Mening, der virkelig har fundetBifald hos den franske Cassationsret '), men som unegteliger temmelig stødende for Retsfølelsen. Den øieblikkeligeLøsladelse af Gjældsfangerne lader sig imidlertid forsvarepaa anden Maade. Erfaring havde viist, at Gjældsfængselvar ufornødent som Middel til at fremtvinge Betaling afSkyldnere, der selv havde noget at betale med. Dets practiske Betydning var, at Fordringshaveren ved at anvendedet eller true dermed undertiden formaaede andre til at betale for Skyldneren, uagtet de ikke vare iorpligtede dertil.Men at berøve Fordringshaveren Midlet til saadanne Udpresninger var ingen Forurettelse mod ham.

§ 90. De for udviklede Synspuncter, hvorefter man harat bedømme nye Executionsreglers Virkning paa ældreRetsforhold, komme ogsaa i Betragtning ved nye Love omTvangssalg. Gaacr Loven kun ud paa at bestemme nyeFormer for disses Iværksættelse, kan den anvendes paaTvangssalg til Dækkelse af ældre Fordringer 2). Selv Bekjendtgjørelser og Betalingsfrister maa med saadan Virkningkunne fastsættes inden rimelige Grændser, forkortes ellerforlænges, jvfr. Lov 30 Aug. 1842, §§ 1 og 6, som først gavbestemte Regler herom hos os. At der tillægges SkyldnerenRet til inden en kort Frist at gjenløse det hos ham udlagteGods, og at det forbydes Domshaveren inden dens Udløb atsætte Godset til Auction, kan heller ikke ansees som nogetegentiigt Indgreb i hans Rettighed. Loven af 14 Juli 1827indførte for Huse og Kjøbstadsjords Vedkommende ensaadan Løsningsfrist af 4 Maaneder uden at træffe Forbeholdom, at den kun skulde gjælde mod yngre Fordringer. Omvendt maa en saadan Løsningsret igjen kunne ophæves medVirkning mod ældre Skyldnere, medmindre Executionen allerede var afholdt hos dem, før den nye Lov traadte i Kraft.

1 ) Aubry et Rav, I, 65.

*) Vei H. R. Dom 23 Mai 1838 antoges det, at Loven af 20 Juli 1824,§ 2. der tillod Norges Bank at sætte sine Panter til Aurtion udenLovmaal og Dom, kunde anvendes mod dem, som før denne Lovhavde erholdt Laan af Banken.


At Løsningsretten under sidstnævnte Forudsætning ei kanfratages dem, følger af, hvad ovenfor (§ 84) er udviklet, og erantaget af de franske Domstole 1 ). Men Løsningsfristen kanforkortes paa den i Lov 4 Juni 1892, § 43, No. 3, bestemteMaade.

Hvis Loven for Tvangssalget opstiller nye Betingelser,der virkelig gjøre Indgreb i Creditors Ret til at erholdeFyldestgjørelse, saa maa den forblive uanvendelig mod ældreFordringshavere. Dette er i Nordamerika antaget saavel afUnionens Høiesteret som af flere andre Domstole med Hensyn til en Lov, som forbød Tvangssalg for mindre Priis endto Trediedele af Taxtværdien 2).

§ 91. Concursens Hensigt er at skaffe samtlige anmeldte Fordringer af de forskjellige Classer lige Dækkelseefter disses lovbestemte Rang. Det ligger i denne Institutions Væsen, at de derhen hørende nye Lovregler maa kunnegives temmelig udstrakt Anvendelse i enhver endnu ikke tilendebragt Concurs.

Saaledes er der ingen Tvivl om, at Lovgivningen harRet til at opstille nye Betingelser for Concurs med denVirkning, at ældre Fordringshavere kunne forlange SkyldnerensBo tåget under Concursbehandling, saafremt han senerekommer eller, da Loven traadte i Kraft, var kommen ogsenere forbliver i den Stilling, der ved samme Lov betegnessom Concursgrund, saavelsom omvendt med den Virkning, atældre Fordringshavere tabe en af dem endnu ikke benyttetAdgang til at forlange Concurs i Tilfælde, hvor den før tilkom dem.

Ligeledes maa nye Bestemmelser om, hvilke GjenstandeSkyldneren skal kunne undtage fra Boets Masse, blive anvendelige mod ældre Fordringshavere, dog at disse, forsaavidt de ikke melde sig i Boet, beholde Retten til i sammeUdstrækning som før at søge Udlæg i de fra Concursmassen

*) Merlin, Eftet rétroactif, Seet. 111, §3, Art. 3, No 11, jvfr. Las salle,I, 180.

2) Pome r o y, Side 405 ff.


undtagne Gjenstande. At dette er vor Lovgivnings Opfatning, viser sig, nåar man undersøger Forholdet mellemLovene af 28 August 1851 og 8 Mai 1869 om Indskrænkningi Adgangen til at tåge Udlæg for Gjæld og den mellem demudkomne Concurslov af 6 Juni 1863, § 37.

Bestemmer den nye Lov saaledes som Concurslovens§§ 42—46, at visse Retshandler, der efter den tidligere Lovgivning vare uangribelige, skulle kunne omstyrtes af Concursboet, saa blive disse Bestemmelser uanvendelige paaenhver Retshandel, foretagen, før de traadte i Kraft. Hvisdenne Adgang til at omstyrte Retshandler igjen indskrænkeseller ophæves, kan det nye Lovbud tillægges Gyldighed modConcursboer, som endnu ei have benyttet den, jvfr. § 9 i denLov, som satte den tydske Concursordning i Kraft.

Concursloven af 1863 indførte tvungen Accord hos os.Man skulde have ventet, at dette havde foranlediget Tvistom, hvorvidt Lovens Forskrifter desangaaende kunde bringesi Anvendelse mod ældre Fordringshavere. Saavidt vides, erdette dog aldrig skeet. Spørgsmaalet burde utvivlsomt haveværet besvaret negtende. Tvungen Accord medfører, at engyldig Fordring, mod Creditors Villie og, uagtet han maaskeehar gjort alt for at bevare den, bliver erklæret ugyldig, forsaavidt ikke Skyldneren paa nyt overtager den. Ved at giveen Forskrift, hvorved tvungen Accord indfores, Anvendelsepaa ældre Fordringer, vilde man øiensynlig gaa Grl.s § 97for nær. Dette folger af, hvad der er udviklet ovenfor i§ 36. Antog man det modsatte, maatte man følgerigtigenindrømme, at Lovgivningen med bindende Virkning for ældreCreditorer kunde tillade enhver Skyldner at frigjøre sig forsin Gjæld ved at ovcrgive sit Bo til Concursbehandling. Atden lovgiveude Magt ved at tillægge saadanne Love Virksomhed mod bestaaende Fordringer, overskrider sin Beføielse, er anerkjendt af den nordamerikanske Unions Høiesteret 1).Udkom der hos os en Lov af sidstnævnte Indhold, vildeden ikke kunne anvendes mod ældre Fordringer, endog om

x) Kent, I, 420; Poineroy, Side 392—393.


disse vare stiftede, efterat Concursloven af 1863 er traadt iKraft. Thi dennes Bestemmelser om Accord ere dog betydeligt strengere mod Skyldneren. Hvorvidt Fordringer;stiftede efter det nævnte Tidspunct, vilde forblive überørteaf en ny Lov, som tillod Concursretten at stadfæste Accord,vedtagne med færre eller mindre vægtige Stemmer, end Concurslovens § 65 nu kræver, maa derimod ansees som ettvivlsommere Sporgsmaal.

Forandrer en ny Lov Prioritetsordenen for Gjældsfordringer, saa har det, saavidt vides, altid været antaget, at denkommer til Anvendelse ogsaa paa ældre Fordringer, forsaavidt Dækkelsen soges i Boets Masse 1). Da Lovgivningenustridig kan foreskrive, i hvilken Orden Udlæg skal gives,hvis flere ældre Fordringshavere samtidig, men uafhængigtaf hinanden, lade afholde Execution hos een og sammeSkyldner, maa den have samme Herredømme over Udlægsordenen under Concurs. Thi denne er i sit Væsen kun Gjældsinddrivelse for Creditorernes fælles Regning. Nogen Ret tilat erholde Udlæg i bestemt Orden erhverve Creditorernealtsaa først ved Concursens Aabning.

Denne Sætning er ogsaa antagen hos os. I Loven af20 August 1842, der hævede den Ret til fortrinligt Udlæg iConcursboer, som ved Lovbogens s—l5—13—36 var tillagt Gjældstøttet paa Haandskrift, bestemtes det, at dens Regel skuldeanvendes i alle Boer, der kom under Skifterettens Behandling efter 30 Juni 1843 2).

Derimod kan en Lov, som forandrer PantefordringersPrioritetsorden, som før (§ 54) forklaret, ikke gives Anvendelse mod ældre Pantefordringer, uden i alt Fald i Forbindelse med Indførelsen af en ny Præscription, hvis Lob Pant

!) Savigny, VIII, Side 446; Unger, I, 139; Goldschmidt, I, 285;Scheel, I, 355—356. I Frankrige synes Spørgsmaalet ikke atvære opkommet, Weber, Side 173—178.

*) Jvfr. Ørsted, I, 242—244. Han synes dog at mene, at den For-trinsret, Lovgivningen har tillagt en vis Classe af Fordringer, ikkeganske kan berøves disse, saafremt de allerede ere stiftede, daLoven udkom, see I, 144.


haveren har det i sin Magt at standse, uden at det kosterham nogen Opofrelse.

Concursloven af 6 Juni 1863 bestemte i § 127, at Reglerne i Loven om Pantevæsenet af 19 Aug. 1845, § 2, skullegjælde, nåar fast Eiendom tilhørende et Concursbo efterdettes Foranstaltning er solgt ved offentlig Auction, hvoraffølger, at de Pantefordringer, som ikke dækkes ved Salgssummen, kunne udslettes. Hvorvidt denne Bestemmelse kananvendes mod nogen Panthaver, som ikke har meldt sig iBoet og heller ikke har Prioritet efter nogen anden, somhar meldt sig, er efter § 116 særdeles tvivlsomt og burderettest negtes. Men antages dette, hvilket synes at være denalmindelige Mening l), maa Bestemmelsen dog blive virkningsløs mod Pantefordringer, stiftede før Concursloven traadte iKraft. Thi efter den tidligere Lovgivning kunde førstePrioritets Panthaver forholde sig rolig uden Fare for, atsenere Panthavere eller Skyldneres Concursbo havde det isin Magt at lade Pantet sælge for nogen Sum, der ei dækkede hans Fordring 2). Og denne Ret kan ei fratages hampaa anden Maade end ved Indførelsen af en saadan Præscription, som nys er omtalt. Herimod kan indvendes, atden Forurettelse, ældre Pantecreditorer vilde lide derved, atConcurslovens § 127 anvendtes mod dem, vilde være meretilsyneladende end virkelig. Boets Bestyrelse vil nemlig vedat undiade at betale de Pantet paahvilende Skatter altidkunne fremtvinge en Auction, der faaer udslettende Virkning mod alle contractsmæssige Pantefordringer. DenneIndvending kan dog af flere Grande ikke ansees for tilstrækkelig.

§ 92. Er en Dom eller anden judiciel Kjendelse ifølgeden Lovgivning, under hvis Herredømme den er afsagt,urokkelig og upaaankelig, saa kan den ikke ved nogen nyLov betages disse Egenskaber, see ovenfor § 84 og Lov 4Juni 1892, § 43, No. 5, sidste Sætning. Folgerigtigen bliver

*) Hagerup, Panteret, Side 342.2 ) Historisk Oplysning herom i Retstklenden for 1892, Side 753.


den nye Lov ogsaa uanvendelig paa ældre Domme, om dentillader i Appelinstantsen at fremkomme med Paastande,Indsigelser eller Beviisligheder, som efter den tidligere Lovgivning vare übetinget udelukkede eller alene kunde fremføres med Modpartens Samtykke.

Mere omtvisteligt er det Sporgsmaal, hvorvidt en Dom,som ifølge Afsigelsestidens Love kunde angribes enten vedPaaanke. ved ny Indbringelse for samme Domstol eller paaanden Maade, ved ny Lov kan erklæres urokkelig.

Hvis Adgangen til at faa Dommen omgjort tidligere harværet betinget af særskilt Bevilgning, maa Sporgsmaalet besvares bekræftende, selv om Bevilgningen har været courant.

Er Adgangen ikke knyttet til saadan Betingelse, saakan Sporgsmaalet neppe i alle Tilfælde løses eens, hvorimodder maa skjelnes efter Angrebsgrundens Beskaffenhed.

Hvis den tidligere Lovgivning aabnede en Sagvolder,som er udebleven og derfor domfældt. Adgang til at gjenoptage Sagen enten i samme Instahts eller ved Paaanke, saaer det klart, at ingen ny Lov uden videre kan forbyde hamdette. Herved vilde den nemlig tillægge hans Udeblivelseen helt anden Betydning, end den havde under den Lovgivning, da den fandt Sted.

Den Adgang, som den tidligere Lovgivning aabnedenogen til at angribe en Dom, ikke for at rette paa egenFeil, men for at faa prøvet, hvorvidt Dommen er rigtig,synes derimod at maatte kunne lukkes ved ny Lov. Ingenaf Parterne har Ret til at kræve deres Tvist afgjort af denAutoritet, han Ander mest skikket dertil. Han maa lade signoie med den Domstol og de Afgjorelsesforraer, Lovgivningen finder tilstrækkelig, og derom maa den til enhver Tidkunne give de Regler, den finder for godt.

Bifaldes denne Anskuelse, maa altsaa en ny Lov, somforhøier summa appellabilis, kunne anvendes paa ældre, endnuikke paaankede Domme 1). Dette skeede ved Lov 21 Juni1886, § 1, jvfr. § 4.

') Dette antages af Scheel, I, 354, ligeledes, skjønt under Tvivl, afØrsted, I, 236, men negtedes af Mittermaier, Side 141—142.


Ligeledes en ny Lov, som forkorter Appelfristen l) ellerforlænger den'2), forsaavidt den ikke allerede er udloben.

§ 93. Har Lovgivningen tilladt en Part at betinge sig etRetsmiddel eller en processuel Begunstigelse, som ellers ikketilkommer nogen, f. Ex. Ret til at stille sit Pant til Auctionuden Dom og Udlæg, saa kan den i Henhold hertil betingedeRet ikke ved ny Lov betages ham. Saaledes er Sporgsmaalet afgjort i den franske Retspraxis 3).

Heraf kunde det synes at følge, at det samme hellerikke kan skee, hvis Lovgivningen umiddelbart tillægger nogenet saadant Retsmiddel iet særligt Forhold. Thi det kan dasiges, at dette Retsmiddel, just fordi det er extraordinært,danner en Bestanddeel af det stiftede Retsforhold. HvorBegunstigelsen ikke er betinget af særskilt Bevilgning, seef. Ex. Lov om Hypothekbankforeninger af 15 Septbr. 1851,§ 1 b, følger man dog nok i Almindelighed den modsatteMening, noget, der i de foregaaende Paragrapher flere Gangeer paaviist. Da Sporgsmaalet om Ophævelse af Gjældsarrestsidste Gang var under Forhandling hos os, blev det saaledesantaget, at Grl.s § 97 ikke var til Hinder for at betageVexelcreditor hans Adgang til at anvende dette Retsmiddelmod den uetterrettelige Debitor. Det kan dog spørges, omLoven samtidig kunde have frataget allerede udstedteVexler alle de øvrige processuelle Forrettigheder, der nutilkomme dem, og navnlig Adgangen til at benytte den summariske Gjældsproces. Dette vilde unegtelig have tåget sigsaa besynderligt ud, at man kunde fristes til at erklære det

x ) Scheel, I, 326. Herimod kan man ikke paaberaabe Ørsted, I,215—216. Han mener neppe mere, end at en Lov, som forkorterAppelfristen, ei maa anvendes paa ældre Domme, medmindre denselv bestemmer det. Den i Texten opstillede Sætning er antagenved Loven af 4 Juni 1892, § 43, No. 5.

2) Begge Sætninger forkastes i den franske Retspraxis, som gaacrud fra, at Appelfristerne ere Bestanddele af de ved Dommen fast-satte Rettigheder og Forpligtelser, Aubry et Rav, I, 63. Til denneLære slutter sig ogsaa Mittermaier, Side 141.

s) Gabba, 11, 97—98.


uforeneligt med Grl.s § 97. Paa den anden Side er denMiddelvei at ansee den lovgivende Magt berettiget til atberøve Creditor enkelte af disse Forrettigheder, men ikkedem alle tilsammen, unegtelig noget holdningsløs.

§ 94. Love, der indrømme enten hvemsomhelst ellervisse Classer af Personer en vis Handlefrihed paa den offentlige Rets Omraade, f. Ex. Forsamlingsfrihed, Frihed til attåge Opholdssted hvorsomhelst i Landet osv., kunne i Almindelighed hæves eller indskrænkes med den Virkning, at dennye Lov bliver gjældende mod enhver, see ovenfor § 25.Dette maatte ogsaa gjælde Trykkefriheden, hvis nogen LkUskrænkning i denne havde været tilladt efter vor Grundlov.

Denne opstiller, som vi have seet, ingen Beskyttelse forReligionsfriheden. Hvis vor Lovgivning nogensinde indskrænkede den Adgang til fri Religionsovelse, som er indfortved Loven af 16 Juli 1845 og 24 Septbr. 1851, saa vildedens Bud blive bindende for de Dissenter og Jøder, somopholdt sig i Riget, og det selv om de dannede Menigheder,der havde modtaget den i førstnævnte Lovs § 2 omhandledeoffentlige Anerkjendelse.

§ 95. Endvidere kan Lovgivningen fratage enhver denpolitiske eller offentlige Myndighed, den har tillagt ham.Thi dette kan ikke antages at være skeet for hans egen,men for Samfundets Skyld. I Lande, hvis Forfatningerhjemle Hovederne for visse Ætter Sæde i de lovgivende Forsamlinger, kan denne Forret naarsomhelst betages dem, udenat dette bliver noget Anstød mod den Grundsætning, at Loveei maa gives tilbagevirkende Kraft. Ei heller er denne tilHiuder for, at nye Bestemmelser, som indskrænke constitutionel eller communal Stemmeret, komme til Anvendelsemod dem, som allerede ere i Besiddelse af saadan Ret 1 ),ligemeget hvad enten denne grunder sig paa en tilfældigBegivenhed, saasom Opnaaelsen af en vis Aldersgrændse, ellerpaa en vis Handling, saasom Kjob af fast Eiendom, Grund

*) Lassalle, I, 81—83; Gabba, 11, 124—126; Laurent, 1,226-227;Aubry et Rav, I, 61.


lovsbestemmelsen af 6 Juni 1877, der foreskriver, at Stemmeret tabes ved at være dømt til Afsættelse eller Fængselfor Meneed, Tyveri, Røveri eller Bedrageri, kunde derforuden Anstød mod Grl.s § 97 have været anvendt mod alle,over hvem saadan Dom tidligere er gangen, hvad enten deallerede vare indførte i Mandtallet eller først senere forlangeat blive det 1). Henlægges nogen Deel af en Kjøbstads Territorium til Landet eller omvendt, saa tabe Eierne af de derbeliggende faste Eiendomme sin Stemmerett hvis disse ikkefyldestgjøre Betingelserne i den af Forskrifterne i Grl.s § 50,under hvis Herredømme de nu komme. See Betænkning afgiven af det juridiske Facultet og meddeelt i Depts. Skr. af14 Juni 1879.

Er Myndighed til at udføre offentlige Forretninger tillagtnogen paa Grund af hans Stand eller som Eier af fast Eiendom, kan den naarsomhelst betages ham, Adelslov- 1 Aug.1821, §§ 1 og 4. Dette gjælder endog, om Staten har solgtham Eiendommen og meddeelt ham Myndigheden i selveSkjødet, hvilket var Tilfældet mei den Lyseklosters Eiertillagte Fogedjurisdiction. Men den Lov, der fratager Eierenhans Myndighed, maa da forbeholde ham Erstatning efterGrl.s § 105, see Lov af 3 Septbr. 1851, der ophævede denneJurisdiction 2).

Hvorvidt en ny Lov eller Storthingsbeslutning kan fratage en allerede ansat offentlig Tjenestemand hans Forretninger, hans Lon eller øvrige Godtgjørelse for disse, eller

') Storthinget har dog antaget, at den nævnte Grlsbest. ikke paaGrund af ældre Straffedomme kunde bringes til Anvendelse modPersoner, som, da Bestemmelsen istandbragtes. allerede havdeerhvervet Stemmeret, see Storth. Forh. 1881, VI, S. No. X, Side19—25 og 26—28, samt 1882, VII, 39, jvfr. Dept. Skr. 22 Aug. 1882.Derimod antager ogsaa Storthinget, at Grundlovsforandringenhindrer dem, som vare dømte, men ikke havde erhvervet Stemme-Tet før 6 Juni 1877, f?a at blive stemmeberettigede, Storth. Forh.1891, VI, Indst. S. No. XXI, Post 28, og VII, Side 78.Lovens Grundlovmæssighed blev angreben af Eieren, men aner-kjendt af Høiesteret ved Dom af 1 Marts 1856, Retst. for sammeAar, Side 353 ff. Erstatningen blev i 1878 fastsat ved Skjøn.


paalægge ham nye Forretninger, er allerede omhandlet, nemlig i Cap. 51, §§ 10—16. Her er kun at tilføie, at det selvfølgelig er Grl.s § 97, paa hvilken de der udviklede Indskrænkninger i den lovgivende Magt tilsidst bero.

§ 96. Er en Forpligtelses Gjenstand Ydelsen af Penge,saa kan Skyldneren i Almindelighed ikke opfylde sin Forpligtelse uden ved at erlægge Betaling i det Slags Penge,hvori Gjælden er stiftet.

Det offentlige kan imidlertid naarsomhelst inddrage detteSlags Mynt, saa at den ikke længere bliver at erholde. Harden været tvunget Betalingsmiddel, eller, som man ogsaaudtrykker det, havt Tvangscours, det vil sige, hvis enhverhar været pligtig til at modtage den i Betaling, hvor intetandet udtrykkelig har været aftalt, saa kan Lovgivningenigjen betage Mynten denne Egenskab. Hvad enten detteskeer eller ei, kan Staten udgive nye Slags Mynter, der tillægges Tvangscours.

Saadant er ogsaa hos os skeet mange Gange og i storMaalestok. Loven om Pengevæsenet af 4 Juni 1873, § 16,bestemte, at al ældre Sølvgrovcourant fra 1 Januar 1874skulde nedsættes til Skillemynt og ei gjælde som tvungetBetalingsmiddel for Gjæld af større Belob end 5 Spd. Samtidig paabød den Udmyntning af Guldspeciedalere, der franysnævnte Dag skulde være almindeligt tvunget Betalingsmiddel, dog saaledes, at Norges Bank midlertidigen kundeindløse sine Sedler med engelsk Guldmynt efter en Coursaf 4 Spd. 65 Skill, for hvert Pund Sterling. Guldspeciemynten ombyttedes imidlertid allerede ved Loven af 17 April187&, § 16, med Guldkronemynt.

Indfores et nyt tvunget Betalingsmiddel, maa det skeepaa saadan Maade, at Grl.s § 97 ikke derved overtrædes.For at finde den lovgivende Magts Grændse i denne Retning,maa det først være bragt paa det rene, hvad der udgjør enGjældsforpligtelses egentlige Gjenstand ').

') Savigny, Obligationsrecht,!, 403—508; Goldschmidt, Handels-recht, Bindi, Afd. 11, Side 1141— 1177; Windscheid, Pandekten,11, § 256; Gruchot, Zahlung der Geldschuld, Side 82—105.


Have Parterne bestemt denne blot ved at nævne en visSum Penge af den Sort, som da var tvunget Betalingsmiddel(f. Ex. forhen hos os 100 Speciesdaler), saa er det antageligt,at de ikke have meent Myntstykker just af samme Sort,men samme Værdi erlagt i Myntstykker af ethvert Slags,som paa Betalingstiden maatte være tvunget Betalingsmiddel forhvilketsomhelst Beløb, altsaa Grovcourant, ikke blot Skillemynt. Følgelig kan en ny Lov forpligte Fordringshaverentil at modtage Betaling i en ny Myntsort, forsaavidt denneer saadant almindeligt tvunget Betalingsmiddel, men ogsaakun da. Og den kan ikke forpligte ham til at modtageBetaling i den Myntsort, hvori Gjælden er stiftet, efterat dener ophørt at være almindeligt tvunget Betalingsmiddel. ThiParternes Forudsætning maa være, at den Mynt, hvormedder betales, paa Betalingstiden skal kunne bruges til Opfyldelsen af andre Gjældsforpligtelser. Ellers vilde Skyldnerenhave ondt for at skaffe og Fordringshaveren ikke være fuldttjent med at erholde den.

Om Documentet udtrykkelig bestemmer, i hvilken Myntsort Gjælden skal erlægges (f. Ex. 100 Speciedaler i Sølv),saa medfører dette i den her omhandlede Retning ikke storForskjel. Loven af 4 Juni 1873 kunde ikke have bestemt,at de, der havde saadanne Fordringer, fremdeles skuldevære forpligtede til at modtage Betaling i Sølvspecies efter1 Januar 1874, da denne Myntsort ophørte at være Grovcourant. Men dersom den Myntsort, paa hvilken Gjældsbrevet lyder, beholder sin Egenskab af almindeligt tvungetBetalingsmiddel ved Siden af den nye Mynt, saa kan denneikke paatvinges en Creditor, som udtrykkelig har betinget sigBetaling i den ældre.

§ 97. Vi skulle nu omhandle, hvorledes det Coursforhold skal fastsættes, efter hvilket den nye Mynt kan anvendes til Betaling af Gjæld, stiftet i den gamle Myntsort.

Efter en i fremmede Lande temmelig udbredt Meninger en Gjældsforpligtelses Størrelse bestemt ved, hvad manhar kaldt Myntens Navneværdi, nominelle eller ydre Værdi.Denne Benævnelse er meget uheldig. Tidligere forstod manderved i Almindelighed den Værdi, Staten paa een eller


anden Maade havde tillagt Mynten, navnlig ved udtrykkeligLovforskrift om, hvormeget den skulde gjælde i Forhold tilandre Mynter i). Tåges Ordet Navneværdi i denne Forstand, saa leder Sætningen til, at Creditor maa modtage ogDebitor være forpligtet til at erlægge det Belob, Lovgivningen erklærer at skulle gjælde lige med den Sum gammelMynt, hvorpaa Forpligtelsen oprindelig gik ud. ParternesRettigheder skulde altsaa i dette Stykke være priisgivneLovgivningens Vilkaarlighed. At denne Lære strider modvor Grundlov, forstaaer sig selv 2).

Tales der om Grovcourant, altsaa om Mynt, der ertvunget Betalingsmiddel af Gjæld til hviiketsomhelst Beløb,saa tager man i den senere Tid Udtrykket Navneværdi i enmere indskrænket Betydning, nemlig om Værdien af det ædleMetal, Mynten efter Lovgivningen skal indeholde, altsaa omdens normale Værdi 3). At denne Værdi danner Bestemmelsesgrunden for de bestaaende GjældsforpligteLsers Størrelse,er udtrykkelig fastsat i flere nyere Lovboger, saaledes denhollandske, Art. 1793, den sachsiske, Art. 666.

Vor Lovgivning indeholder imidlertid ingen saadan Forskrift. Den stemmer heller ikke übetinget med Sagens Natur.Eu Gjældsforpligtelses sande Størrelse er nemlig bestemtved den Bytteværdi, de Myntstykker, paa hvilke den lyder,i Virkeligheden have, eller hvad man kalder disse MyntersCoursværdi 4). Denne kommer tilsyne, nåar man for demkjøber umyntet Metal af samme Slags som det, de indeholde,eller fremmede Mynter af saadant Metal.

*) Savigny, Obligationsrecht, I, 423—426. I anden Betydning kaaOrdet ikke anvendes paa Skillemynt.

2) Den er antagen i Frankrige. Saaledes bliver nok nemlig CodeNap., Art. 1895 i Almindelighed forstaaet, see Mare ad é, Explica-tion du Code, Art. 1902— 19u5, No. 203—213, jvfr. dog Gold-schmidts Handelsrecbt, Side 1167—1169, Note 61.

3) Goldschmidt, Handelsrecht, Side 1096.

4) Dette er antaget af Savigny, Obl. Recht, I, 443, og som detsynes i Almindelighed i Preussen, see Forster, I, 569—570, lige-ledes af Troplong, Traité du Prét, No. 230—240.


Regelmæssig vil Grovcourantens Coursværdi bero paaMængden og Fiinheden af det Metal, den indeholder, altsaapaa dens Metalværdi. Mindre end denne kan ikke densvirkelige Værdi være. Derimod er det tænkeligt og er vedErfaring godtgjort, at dens Coursværdi kan være høiere enddens virkelige Metalværdi, nemlig enten paa Grund afSlagskatten eller paa Grund af, at der er udmyntet enmindre Mængde, end Omsætningen kunde bære. Har man,•da Myntforandringen foretoges, i længere Tid for indenlandskMynt jævnlig kunnet faa mere umyntet Metal, end den indeholdt, saa kan denne Omstændighed ikke sættes ud af Betragtning ved Bestemmelsen af det Coursforhold, hvorefterden nye Mynt skal modtages ved Betaling af ældre Gjæld.

Den nye Mynt kan selvfølgelig ikke have nogen Coursværdi, før den kommer i Omløb. For dens Vedkommendemaa Lovgivningen altsaa gaa ud fra, at dens virkelige Værdibliver lig Værdien af det Metal, den skal indeholde. ThiSlagskatten vil ikke komme i Betragtning, nåar der er slaaetsaamegen Mynt, at nogen Deel af den jævnlig bliver udførtfor at anvendes til udenlandske Betalinger. Og dette vilblive Tilfældet i ethvert Land, hvor Myntvæsenet er godtog Udmyntningen tilstrækkelig for det indenlandske Behov•ogsaa i gode Tider. Ei heller tør Slagskatten medregnes iden nye Mynts Værdi, hvis Banken kan udstede Sedler paaumyntet Metal og disse Sedler ere tvunget Betalingsmiddel.

Vil Lovgivningen altsaa foreskrive, at ældre Gjæld skalbetales med ny Mynt, maa Forholdet bestemmes efter dennye Mynts normale Metalværdi og den gamle Mynts Coursværdi, der som oftest vil falde sammen med dens Metalværdi.

Fastsattes Forholdet anderledes, saa blev det en Forurettelse enten mod Creditor, nemlig hvis Loven forpligtedeham til at modtage en mindre Værdi, eller mod Debitor,hvis Loven paalagde ham at betale en større Værdi, endden bestaaende Gjældsforpligtelse havde før Myntforandringen. Og Forurettelsen vilde i begge Tilfælde være et vilkaarligt Indgreb i Virkningerne af ældre Retshandler, følgelig•et Brud paa Grl.s § 97.



At bestemme den rette Cours mellem den gamle og dennye Mynt er i Almindelighed let, nåar de beståa af sammeSlags Metal. Deres indbyrdes Værdiforhold beroer nemligda, som nys forklaret, regelmæssig paa Mængden af detMetal, de indeholde. Da Guldspeciemynten ved Loven 8 f17 April 1875 ombyttedes med Kronemynt, maatte 4 Kronersættes lige med een Guldspeciedaler, see Lovens § 21. Thisom Lovens § 1, sammenholdt med Loven af 4 Juni 1873,§ 1, viser, indeholdt Guldspeciedaleren paa en umærkeligBrøk nær fire Gange saameget Guld, som Kronen skulde faa.

Hvis derimod Guld- istedetfor Sølvmynt indfores som tvungetBetalingsmiddel, og hvis saaledes de ældre Pengeforpligtelseromdannes (converteres) fra Gjæld i Sølvmynt til Gjæld iGuldmynt, hvilket hos os var Tilfældet ved Loven af 4 Juni1873, bliver Sagen vanskeligere. Thi Værdiforholdet mellemGuld og Sølv er foranderligt og kan altsaa være forskjelligti ethvert af de Øieblik, som her kunne komme i Betraktning, nemlig det:

da Gjælden er stiftet,da Loven vedlages af Storthinget,da den sanctioneres af Kongen,da den træder i Kraft,da Gjælden forfalder, — ellerda Gjælden virkelig betales.

Hvilket af disse Tidspuncter der skal lægges til Grund vedBestemmelsen af Coursforholdet mellem den gamle og dennye Mynt, har været Gjenstand for megen Tvist 1). At vælgedet Tidspunct, da Gjælden stiftedes, savner al paaviisligGrund. Snarere maatte man vælge Gjældens Forfaldsdag,eller, forsaavidt dette bliver fordeelagtigere for Creditor, detTidspunct, da Betaling skeer. Thi bliver en paa Sølv lydende

) Storth. Forh. 1873, 111, 0. No. 1, Side 41—43 og 94-98; Betan-kande angående Sveriges Myntsystem, afgivet af en kongeligCommission, Stockholm 1870, Side 160—204, samt Skog mans ogBergstroms Vota, Side 235 —251. I Bilag A til denne Betænk-ning findes en udførlig Angivelse af fremmede Skrifter om de vedOvergang fra Sølv- til Guldmyntfod opkommende Retsspørgsmaal.


Forpligtelse før Forfaldsdag converteret til Gjæld i Guld, ogSølvet i Mellemtiden falder i Værdi, saa paafører Loven,har man sagt, Debitor et uforskyldt Tab. Stiger derimodSølvet i Værdi, saa gaacr Tabet ud over Creditor. Derforbør Gjældens endelige Omskrivning opsættes, indtil Forfaldsdagen kommer, eller Betaling skeer, og Omskrivningen gjøresafhængig af det da stedflndende Værdiforhold. Denne Anskuelse har dog ikke fundet Bifald af nogen Lovgivning.Det vilde være særdeles misligt, om alle bestaaende Gjældsforpligtelsers Værdi skulde forblive usikker, lige til de betales.Myntvæsenets Hensigt er at tilveiebringe en Værdimaalestokog et Byttemiddel, hvis Værdi er saa uforanderlig sommuligt. Da det viste sig, at Guld i saa Henseende er mereskikket til Mynt end Sølv, og man af den Grund forandredeMyntfod, tilsagde Gjældsforholdenes Natur og MyntvæsenetsFormaal, at de ældre Gjældsforpligtelser strax bleve converterede. Derved betog Lovgivningen ingen af Parterne enpaaregnet Fordeel, men forebyggede blot et upaaregnet Tabfor den ene. Fra et theoretisk Standpunct vilde det maaskeevære rigtigst at bestemme Coursen mellem den gamle ognye Mynt efter det Værdiforhold, som finder Sted, da Loventræder i Kraft og Conversionen skeer, altsaa hos os den1 Januar 1874. Men denne Fremgangsmaade er forbundenmed saa store practiske Hindringer og Betænkeligheder, atden egentlig maa siges at være uiværksættelig. Den er, saavidt vides, heller ikke valgt i noget andet Land. Lovgivningen maa derfor ansees berettiget til at bestemme Coursenefter et Skjon, bygget hovedsageligt paa Værdiforholdet mellem Guld og Sølv i den nærmest foregaaende Tid. Dette erden almindelige Fremgangsmaade, hvilken ogsaa blev fulgthos os 1).

') Enhver Tvivl om Grundlovmæssigheden af denne Conversion maattebortfalde derved, at den lovbestemte Cours mellem Sølvspeciesog det nye tvungne Betalingsmiddel paa det allernærmeste faldtsammen med den, som i Virkeligheden fandt Sted mellem demden 1 Januar 1874. Thi da Guldspeciedalere dengang endnu ikkevare udmyntede (Storth. Forh. 1874, I, 4), vare Bankens Sedler i


§ 98. Har Staten udstedt Mynt, som den har tillagtTvangscours for høiere Værdi end det Metal, Mynten indeholder, saa kan Lovgivningen ikke betage den Egenskabenaf tvunget Betalingsmiddel uden at give Ihændehaverne Erstatning. Thi Staten har, da den udgav saadan Mynt, væresig som Betaling, ved Udlaan eller ved Udvexling, faaet denslovbestemte Værdi af de første Modtagere, og for denneVærdi har i Almindelighed enhver senere Ihændehaver maattettåge den. Dertil have de i alt Fald været pligtige. DenneBetragtning leder til, at Staten heller ikke uden Erstatningkan nedsætte Tvangscoursen paa saadan Mynt. Begge disseSætninger bleve imidlertid tilsidesatte ved Loven om Pengevæsenet af 14 Juni 1816, §3. De senere Love, som havepaabudt Inddragning af Skillemynt, have derimod tilstaaetIhændehaverne Erstatning, see Lovene af 9 August 1839,25 Januar 1866, § 3, og 17 April 1875, § 11.

§ 99. Staterne udstede undertiden Gjældsbreve til Ihændehaveren, lydende paa runde Summer og bestemte til at gaafra Haand til Haand ligesom Penge. Undertiden forpligterStaten sig i Documentet ikke ligefrem til at betale Summen,men kun til selv at modtage det som Betaling. I saa Falder Documentet ei engang et Gjældsbrev, men kun en Compensationsforpligtelse. Ikke destomindre kan ogsaa detteSlags Documenter finde Modtagere og holde sig i Omløb ikortere eller længere Tid.

Disse Slags Documenter kaldes ofte Papirpenge. MenBenævnelsen er uegentlig. De ere Pengerepræsentativer,ikke Penge. Dette viser sig allerede deraf, at Staten ikkekan udtrykke den Værdi, den tillægger dem, paa andenMaade end ved at nævne en vis Sum Penge. De indeholde

Virkeligheden det eneste tvungne Betalingsmiddel, som kundetilveiebringes, og disse indløstes ifølge Loven af 4 Juni 1873, § 17>med Sterling efter den da fastsatte Cours, 4 Spd. 65 Skill. Chri-stiania Børscours var i den sidste Deel af December 1873 ogendnu den 1 Januar 1874 4 Spd. 62 Skill, for 3 Dages Sigtvexlerpaa London. Forskjellen var altsaa blot lidt over en halv pCt.og i Favør af Debitorerne.


altsaa kun Løfter om Betaling af Penge eller Afregning afPengegjæld, og disse Løfters Opfyldelse er, som Erfaringhar viist, ofte usikker nok. De kunne derfor have megetliden Værdi. Lovgivningen kan vistnok tillægge dem Egenskab at tvunget Betalingsmiddel, og saadanne Bud ere imange Lande givne Anvendelse ogsaa paa allerede bestaaendeFordringer l). Men dette er at give Loven tilbagevirkendeKraft. Thi hvad Skyldnerne have forpligtet sig til at erlægge,nåar Forfaldsdagen kommer, er Penge, ikke blotte Løfterom senere at faa Penge efter Afregning Her kan det ikkekomme i Betragtning, om Creditor udtrykkelig har betingetsig Betaling i rede Mynt eller undladt dette. Naar Lovgivningen før ei har kjendt andet Betalingsmiddel end redeMynt, har Creditor ingen Opfordring havt til at opstille ensaadan Betingelse, og at han har undladt dette, kan altsaaikke blive ham til Skade.

§ 100. Banksedler ere Gjældsbreve, udstedte af en Bank,bestemte, til at gaa fra Haand til Haand som Penge og derfor i Almindelighd lydende paa Ihændehaveren, urentebærende og betalbare paa Anfordring med rede Mynt ellerandre tvungne Betalingsmidler, saasom med de af Statenudstedte saakaldte Papirpenge eller en anden Banks Sedler,der ere tvunget Betalingsmiddel. Exempel herpaa havdeman før i Sverige, hvor Privatbankerne kunde indløse sineegne Sedler ikke blot med Mynf, men ogsaa med den svenskeRigsbanks Sedler.

l ) Dette skeede i Nordamerika ved en Congresact af 25 Februar 1862,den saakaldte Legal tender Act. Hvorvidt denne Lov skulde ansessom constitutionelt gyldig eller ei, var længe Gjenstand for Tvist.Unionens Høiesteret besvarede først Sporgsmaalet negtende (Hep-burn v. Griswold, Wallace Reports, VIII, 603—639), men dernæsti April 1871 bekræftende. Ret til at udstede Papirpenge medTvangscours ansaaes som en nødvendig Bestanddeel af den øversteStatsmyndighed og maatte antages at tilkomme Congressen, lige-saavel som Retten til at slaa Mynt, og Unionsgrundlovens Forbudmod at svække Contracters forbindende Kraft er kun rettet tilde enkelte Staters lovgivende Forsamlinger, ikke til UnionensCongres.


Ligesaalidt som Lovgivningen kan fritage andre Skyldnere for at betale deres Gjæld fuldt ud og til rette Tid,ligesaalidt kan den frigjøre nogen blot og bart privat Bankfor den ved Sedlernes Udstedelse overtagne Pligt til at indlose disse. Bliver en saadan Bank ude af Stand hertil, haveIhændehaverne af dens ældre Sedler uangribelig Ret til atanvende de almindelige Tvangsmidler mod den: Søgsmaal,Execution i Bankens Eiendele og Tvangssalg af disse.

Tvivlsommere stiller Sagen sig, saafremt Banken er enved Lov organiseret Statsindretning, hvis Sedler ere tvungetBetalingsmiddel og altsaa Samfundets almindelige Byttemiddel. At en saadan Bank ophorer med at indløse sine Sedler,bliver vistnok regelmæssig til Skade for dem, der da siddeinde med disse. Deels kan man i saa Fald ikke længerevære sikker paa for disse Sedler at faa den Mynt, mantiltrænger til udenlandske Betalinger, deels bliver Mængdenaf uindløselige Sedler gjerne forøget saameget, at de tabenoget af sin Værdi ogsaa i den indenlandske Omsætning.Men desuagtet kan det paastaaes, at Ihændehaverne af Bankens ældre Sedler ikke kunne kræve Erstatning af den fordenne Skade eller anvende de sædvanlige Tvangsmidler modden for at faa dens Sedler betalte med det Myntbelob, hvorpaa de lyde. Banken er under den angivne Forudsætningen Statsindretning, som under alle Omstændigheder maavedblive at staa under Bestyrelse af den dertil i Lovgivningenanordnede Autoritet, Om den standser sine Betalinger, kunnedens Creditorer følgelig ikke forlange den tågen under Behandling af Concursretten. Den er oprettet for at tjene etStatsøiemed og maa fortsætte med sin lovbestemte Virksomhed, indtil anderledes ved Lov bestemmes. Om den blivernødt til at standse sine Betalinger, kan dens Bestyrelsealtsaa ikke ansees hverken forpligtet eller berettiget til atafvikle dens Forretninger, sælge dens Eiendomme, inddrivedens Tilgodehavende og dele det Indkomne mellem densCreditorer. De, som have indsat Midler hos den eller frivilligen eller nødtvunget tåget dens Sedler, kunne fornuftigviis aldrig have tænkt herved at erhverve Ret til at forlangeBankens Virksomhed standset, om den maatte blive ude af


Stand til at opfylde sine Forpligtelser nøiagtigt. Det er hellerikke sagt, at en Afvikling af Bankens Forretninger i saaFald vil være til Fordeel for dens Creditorer. En Statsbankeller anden under Statens Overbestyrelse staaende Bank vilselvfølgelig ikke standse sin Virksomhed svigagtigen, menblot nåar den paa Grund af uforudseede Omstændighedervirkelig har tabt Evnen til strax at fyldestgjøre sine Forpligtelser, eller antages at være i truende Fare derfor. Hvadder under deslige Omstændigheder kan kræves, er, har mansagt, ikke mere, end at Staten sørger for snarest muligt atskaffe Banken Midler til at gjenoptage Indlosningen af sineSedler. Men nåar og hvorledes dette skal skee, er en Skjønssag, intet Retsspørgsmaal. Ligger det altsaa i en StatsbanksVæsen, at den ei kan blive Gjenstand for almindelig Concursbehandling eller dens Forretning for paatvungen Afvikling, saa er det en nærliggende, skjønt vistnok ikke ganskenødvendig Slutning, at Lovgivningen, nåar den ei har sagtdet modsatte, ikke har villet tillade, at Bankens Midlerudtømmes ved successive Executioner til Dækkelse af Seddelgjæld eller andre Forpligtelser, hvis Gyldighed den erkjender,men som den erklærer sig ude af Stand til for Tiden atfyldestgjøre.

Den her udviklede Synsmaade er tidligere bragt i Anvendelse paa Norges Bank, hvilken Indretning vel ikke tilhører Staten, men hvis Organisation og Virksomhed er lovbestemt og staaer under Storthingets Control, og hvis Sedlerlige fra dens Grundlæggelse (Lov om Pengevæsenet 14 Juni1816, § 19, Bankfundats af samme Dag, § 7) vare tvungneBetalingsmidler. Ifølge Fundatsens § 6 var Banken fra IsteJanuar 1819 pligtig til at indlose sine Sedler med deres paalydende Beløb. Men da de to Millioner Species, der paaen Gang skulde danne Bankens Actiecapital og Metalbeholdning, paa Grund af Landets Armod ei bleve indbetalte irette Tid, og Storthinget i 1818 saa sig nødt til at tilstaade Indskudspligtige nogen Henstand med Betalingen, ansaadet sig, skjønt vistnok uden Føie, tvunget til at udsætte Terminen for Bankens Pligt til at indlose sine Sedler. Detteskeede ved Loven af 13 Aug. 1818, §4. Følgen af denne


og flere andre uheldige Foranstaltninger vedkommende Banken var, at dens Sedler faldt til mindre end Halvdelen afderes paalydende Værdi, og at man først ved Loven af 2&April 1842 kunde paalægge Banken at indløse dem med fuldVærdi. At det Moratorium, Loven af 1818 gav Banken, varet Retsbrud, blev vistnok under Forhandlingerne paaberaabtaf enkelte og egentlig ikke modsagt 1), men at der gavesnoget Retsmiddel herimod, tænkte man sig neppe. IngenIhændehaver af Bankens ældre Sedler sagsøgte den til atindfri disse overensstemmende med deres eget Indhold og denLov, under hvis Herredømme de vare udstedte.

Ved den senere Lovgivning er Banken imidlertid kommen i en ganske anden retlig Stilling til sine Seddelcreditorer.Loven om Bankvæsenet af 28 Sept. 1857, § 7, fik nemligunder sin Behandling i Odelsthinget et Tillæg, hvori detuden nogetsomhelst Forbehold heder, at den skal staa isamme Forhold til disse Fordringshavere «som enhveran den Sky ldn er». Bestemmelsen er gjentagen i dennugjældende Banklov af 23 April 1892, § 7, andet Led. Herudtales ligefrem, at Ihændehaverne af Bankens Sedler, omden ophører at indløse dem, ikke alene kunne hænde Domover den til at betale disses paalydende Beløb i klingendeMynt med Renter og Omkostninger, men ogsaa forlange saadanne Domme fuldbyrdede ved Udlæg i Tvangsalgaf BankensEiendele. Og til at fravige, hvad Lovstedet saaledes eftersit Bogstav udtaler, er man saameget mindre berettiget, somForslaget blev fremsat, angrebet og forsvaret i begge Storthingets Afdelinger under den uimodsagte Forudsætning, atdet skulde have saadan Betydning 2). Den samme Ret maanaturligviis Bankens øvrige Creditorer have, og den kan iføgeGrl.s § 97 ikke ved ny Lov uden videre betages Fordringer,som ere ældre end denne.

§ 101. Vi have ovenfor omhandlet nye Bankloves Indflydelse paa Forholdet mellem Bankerne og deres ældreCreditorer.

*) Storth. Efterr. 1818, Side 503 og Side 509, Noten.2 ) See Vals t a d s Tale i Stortingstidenden for 1857, 11, 433—434,.

Schweigaard?, Side 435, Motzfeldts. Side 839—840.


Forsaavidt Bankens Sedler ere eller bliver gjorte til tvunget Betalingsmiddel, foranlediger en saadan Lov ogsaa Spørgsmaal om, hvilken Indflydelse den kan faa paa andre Gjældsforhold.

Har en Creditor ved lovlig Overeenskomst udtrykkeligbetinget sig Betaling i rede Mynt, saa er Grl.s § 97 selvfølgelig til Hinder for, at en ny Lov paatvinger ham Betalingi Banksedler, see Loven om Pengevæsenet af 14 Juni 1816 f§ 20, og Banklov 23 April 1892, § 7 1).

Har Creditor vel ikke udtrykkelig betinget sig Betalingi rede Mynt, men Gjælden er stiftet under en Lovgivning,som ikke forpligtede ham til at modtage Betaling i Banksedler, kan en ny Lov ligesaalidt paalægge ham saadan Forpligtelse, som den kan paatvinge ham Betaling i Papirpenge,udstedte umiddelbart af Staten. Dette maa gjælde, endogom Banksedlerne paa den Tid, Betaling anbydes, virkeligindloses af Banken. Thi skeer Betalingen paa et Sted, hvorBanken intet Vexlingscontor har, kan Mynt dog for Creditorvære mere værd end Sedler.

Er Gjælden stiftet under en Lovgivning, som giverBankens Sedler Tvangscours, og Creditor ei udtrykkelig harbetinget sig Betaling i rede Mynt, saa er Gjælden stiftet rSedler. Hvis Bankens Sedler den Gang vare uindløseligeeller kun indløstes med en Brøkdeel af deres paalydende Værdiog senere stige i Værdi, saa fgaaer |Tabet ud over Debitor.Han maa nemlig, nåar Forfaldstiden kommer, betale den fastsatte Sum Sedler uden Afkortning. Hvis omvendt de uindløselige Sedler efter Gjældens Stiftelse ere sunkne i Værdi,bliver Skaden Creditors. Han maa da lade sig noie med den

*) I Frankrige antager Cassationsretten, at en Lov, der, saaledes somLoven af 12 Aug. 1870, tillægger Banksedler Tvangscours, blivergjældende ved Betaling af ældre Gjæld. selv om den efter Aftalen.skal erlægges i Mynt. Dette støtter man deels derpaa, at en saa-dan Lov angaaer Vordre public, deels paa Code Nap., Art. 1895, seeRevue critique de législation, XXIII, 401—416; Aubry et Rav,IV, 158—159.


fastsatte Sum. Begge Sætninger hjemledes ligefrem af Bankfundatsens § 7.

Denne medførte ogsaa, at en Creditor, som havde undladtat betinge sig Betaling i rede Mynt, skulde være absolut forpligtet til at tåge Betaling i uindløselige Sedler, ogsaa nåarGjælden var stiftet i et Tidsrum, da Banksedlerne indlostesmed sin fulde paalydende Værdi. Men heri er der med Etterligning af den engelske Bankact gjort Forandring. Loven af28 Sept. 1857, § 7, gjentagen i den nugjældende Banklov 23April 1892, § 7 første Led, har nemlig for det Tilfælde, atNorges Bank nogensinde igjen maatte standse med Indfrielsen af sine Sedler efter fuld Værdi, truffet den Bestemmelse,at disse da ophøre at være tvungne Betalingsmidler i alleTilfælde og uden Hensyn til Forskrivelsens Lydelse, undtagenligeoverfor selve Banken, der naturligvis ogsaa under disseOmstændigheder maa tåge sine Sedler som god Betaling.

Denne Bestemmelse kan ikke anvendes paa Gjæld, stiftetfor Loven af 1857 traadte i Kraft. Saadan Gjæld kan altsaa fremdeles übetinget betales med Sedler. Men hvis Banken nogensindeophorer at indløse disse med deres fulde paalydende Beløb,saa vilde en ny Lov, der ophævede Loven af 23 April 1892,§ 7, ikke kunne paalægge nogen at modtage uindløseligeSedler i Betaling for Gjæld, stiftet medens sidstnævnteLov var i Kraft. Begge disse Sætninger flyde med Nødvendighed af Grl s § 97, hvilket blev paaviist ved Istandbringelsen af Lov 28 Sept. 1857, § 7 *).

Efter det Princip, hvorpaa denne er bygget, maa detligeledes antages uforenelig! med Grl.s § 97, om en ny Lov,hvorved Papirpenge, udstedte af Statscassen, tillagdes Tvangscours, blev given Anvendelse paa ældre Fordringer, betalbaremed Banksedler.

Banklovens § 7 opstiller saaledes det stærkest muligelovmæssige Værn mod, at uindløselige Banksedler eller Papirpenge skulle blive tvungne Betalingsmidler her i Landet.

») Storth. Forh. 1857, IV, 0. No. 5, Side 10, og IX, Side 331.


§ 102. Statsmagterne kunne, som ovenfor i Cap. 41,§§ 19—21, udviklet, i Almindelighed bestemme, at hvilketsomhelst Forhold, eller hvilkensomhelst Handling, som lyderunder norsk Lov, skal medføre Pligt til at erlægge Skat af fastsatStørrelse, være sig til Stat eller Commune. Men det Forhold, som skal beskattes, maa ikke være ophørt, Handlingenikke allerede have fundet Sted, før Skattepaalægget er besluttet og sat i Kraft. Ellers strider det mod Grl.s § 97,ligemeget hvad enten det er udgaaet i Form af Lov, i Formaf Storthingsbeslutning eller i Henhold til en Bemyndigelse,Loven har meddeelt en communal Autoritet.

Denne Sætnings Rigtighed er især indlysende, hvisSkattepligten betinges af et vist Slags Handlinger, og Afgiften altsaa horer til de saakaldte indirecte Skatter. LagdesSkatten paa dette Slags Handlinger, ogsaa nåar de alleredehavde fundet Sted, kunde de, der havde foretaget dem, 'medFøie indvende, at de vilde have undladt dette, hvis de havdetænkt sig Muligheden af, at Handlingerne skulde have paadraget dem Skattepligt, eller at de i alt Fald vilde havesørget for at faa Skatten erstattet af nogen anden. DenKjøbmand, der har betalt Indførselstold, vil saaledes, nåarhan sælger Varerne, regelmæssig sætte Prisen saamegethøiere, at han faaer Tolden erstattet af Kjøberne. Dertilvilde han imidlertid være ude af Stand, nåar Tolden førstpaalagdes, efterat han havde solgt Varerne. Ere Salg affaste Eiendomme ikke belagte med Stempelafgift, ville Kjøbesummerne regelmæssig blive høiere, end om Hjemmelsbrevenemaatte udfærdiges paa stemplet Papir, i alt Fald hvis dettesTaxt ikke er en reen Übetydelighed. Hvis et Skjøde erudstedt paa ustemplet Papir i et Tidsrum, hvori ingen Skattebeslutning paabandt Parterne Forpligtelse til at bruge stemplet Papir, kan det altsaa ikke ved senere Beslutning paalægges dem at lade Documentet stemple eller i nogensomhelst Form at erlægge Stempelskat af dette. Hertil ansaaStorthinget sig dog længe berettiget. Skattelovene af 12 Sept.1818, 20 Aug. 1821, 6 Aug. 1824, 7 Aug. 1827 og 13 Sept.1830 paalagde Stempelafgift, Vandsaugskat og Bergværksafgift for hele Budgetterminen, uagtet denne var begyndt


i Juli næstforud. Det samme var Tilfældet med Skattebeslutningen af 1833, uagtet denne forst var fattet af Storthinget den 17 og kundgjort af Kongen den 26 August.Da Storthinget i 1836 opløstes, var det ikke naaet saalangtsom til at paalægge andre Skatter end Toldafgifterne. VedBeslutning af 23 Januar 1837 paalagde omsider det overordentlige Storthing de sædvanlige Skatter og bestemte, atPaalægget skulde gjælde fra 1 Juli 1836. I Henhold hertilkrævede Finantsdepartementet Stempelafgift af dem, somimidlertid havde udstedt og modtaget Skjoder. Men nogleaf dem negtede at betale og bleve, da Finantsdepartementeti den Anledning sagsøgte dem, frifundne ved Høiesteretsdomaf 27 April 1841

Hvorvidt et Paalæg af indirecte Skat rammer eller ikkerammer, kommer altsaa til at bero paa, hvorvidt den bestemteHandling, ved hvilken Skattepligten opstaaer, har fundetSted, efterat eller for Skattebeslutningen er traadt i Kraft.Er denne foretagen senere, saa bortfalder Skattepligten iAlmindelighed ei, fordi den er forberedt ved tidligere Handlinger 2), At Kjøbecontract er afsluttet og Kjøbesummen bestemt, før Stempelafgift er paabudt, fritager altsaa ikkeParterne for Brugen af stemplet Papir, nåar de ei haveskrevet Skjødet, før Paabudet udkom. At Skjødet ei erthinglyst, medfører derimod ikke, at de blive pligtige til atomskrive det paa stemplet Papir.

§ 103. Af mindre Betydenhed er den Indskrænkning,Grl.s § 97 medfører i Adgangen til at paalægge directeSkatter3). Pligten til at erlægge saadanne betinges nemlig ikkeaf at foretage en Handling af bestemt Slags, men af at indtage en vis Stilling eller staa i et vist Forhold, f. Ex. ateie eller bruge matriculeret Jord, eie Grund eller Bygning ien Kjøbstad, besidde Formue eller Indtægt af en vis Størrelse.Er der paalagt Classeskat, saa betinges Pligten til at erlægge

J) Retst. 1841, Side 274—315.8) Ørsted I, 200—201.3) Jvfr. Retstidenden for 1879, Side 755 -756.


denne af at tilhørt; nogen af de Samfundsclasser, hvem Skat erpaalagt, f. Ex. at være Mægler, Haandværksmester, Tjenestetyende osv. Pligten til at erlægge den mest omfattende af alledirecte Afgifter, Kopskatten, betinges kun af Undersaatsforholdet eller Ophold i Landet. I den Stilling, der afføder Forpligtelsen til at erlægge Skat, kan den Skattepligtige vistnok i Almindelighed kun være kommen ved egen Virksomhed, saasomved at have kjobt den skatlagte Jordeiendom, giftet sig meddens Eierske, modtaget den som Arv osv. Men paa hvilkenMaade dette er skeet, bliver her ligegyldigt. Han beskattesnemlig ikke, fordi han har foretaget nogensomhelst Handling,men paa Grund af sin Stilling uden Hensyn til dennes Oprindelse. Dette gjælder, endog om den kun kan skrive sigfra et eneste Slags Handlinger. Ingen kan blive Tyendeuden gjennem Overeenskomst med Huusbonden. Nu er detpaa den ene Side klart, at Lovgivningen ikke kan bestemme,at allerede nedskrevne Tyendecontracter skulle omskrivespaa stemplet Papir, paa den anden Side ligesaa sikkert, aten Skattebeslutning, som paalægger ethvert Tyende en aarligSkat, ikke blot rammer dem, der senere tåge Tjeneste hosandre, men ogsaa dem, som allerede ere indtraadte i saadantForhold.

Imidlertid sætter Grl.s § 97 ogsaa Statsmagternes Rettil at paalægge directe Skat en vis Grændse. Det Forhold,hvoraf Skattepligten gjøres afhængig, maa vedvare, nåarSkattebeslutningen træder i Kraft. Lagdes der Classeskatpaa Tyende, kunde det ikke bestemmes, at den skulde erlægges ogsaa af dem, som allerede var udtraadte af saadanStilling. Sætningen faaer snarest practisk Betydning medHensyn til Skatter paa faste Eiendomme. Man har Exempelpaa, at saadanne Skatter ere blevne paalagte for et Tidsrum,som er begyndt længe, før Skattebeslutningen traadte i Kraft.Saaledes paalagde Skatteloven af 1 Juli 1816, § 15, Landskatligefra 1 Juli 1815. Saadan Skat kunde dog ei have væretaffordret dem, som havde afhændet sine Eiendomme før1 Juli 1816. Staten maatte holde sig til den, der eiedeJorden, da Skatten forfaldt til Betaling, og til ham alene.


Indkomstskat kan paalægges enhver, som er norsk Undersaat eller af anden Grund lyder under norsk Lov paa detTidspunct, da Skattebeslutningen træder i Kraft. Og i denneSkats Natur ligger det, at Statsmagterne kunne fastsætte,efter hvilken Maalestok Skatten for hver enkelt Yder skalberegnes, og følgelig bestemme, at den skal svares af sidstforløbne Aars Indtægt.

§ 104. Forudsat, at Staten ikke er hindret ved tidligereTilsagn, maa Lovgivningen have den størst mulige Frihedtil at fastsætte, hvilke Personer der skulle være forpligtedetil at overtage offentlige Ombud, gjøre Militærtjeneste ogdeslige. Navnlig kan der ifølge Sagens Natur intet være tilHinder for, at saadanne Ombud eller Forretninger paalæggesPersoner just paa Grund af, at de tidligere have staaet i enStilling, der har givet dem særegen Anledning til at erhverveden Indsigt eller de Færdighedeer, hvorpaa det kommer an.Værnepligtsloven af 3 Juni 1876, § 4, som bestemmer, atVærnepligtige, der besidde særlig Fagdannelse, kunne anvendes ved den væbnede Magt paa saadan Maade og i saadanStilling, som er stemmende med deres særlige Uddannelse,er følgelig ogsaa forpligtende for dem, som have erhvervet ensaadan Fagdannelse, før Loven traadte i Kraft.

§ 105. Forrettighed, tilstaaet nogen ved Lov, gyldig'Autorisation eller Bevilgning, er, som allerede i Cap. 39,§ 6, paapeget, en erhvervet Ret og som saadan beskyttet afGrl.s §§ 97 og 105. Herom har der dog været Meningsforskjel. Efter en meget udbredt Forestilling maa ethvertPrivilegium igjen kunne hæves ved Lov. Dette, siges der,er kun en Anvendelse af den almindelige Sætning, at enhverLov kan ophæves ved en ny Lov. Man taler altsaa om Privilegier som Love og glemmer, at Ordet tillige betegner deRettigheder, der ere stiftede ved Handlinger, f. Ex. medHensyn til de i saadanne Love opstillede Tilsagn.

Den omhandlede Lære fandt Støtte i den canoniske Ret.Man har vistnok forsøgt at tolke denne Bestemmelse derhen,at de af Kirken meddelte Privilegier ikke kunne kaldes tilbage uden skjellig Aarsag (nisi ex justa causa), men Fortolkningen har ikke tilstrækkelig Hjemmel, hverken i Kil


derne eller Praxis, og er nu forladt. Endog kirkelige Dispensationer synes at være tilbagekaldelige1).

Med Tilstaaelsen af Privilegier dreves der igjennem langeTider baade i Kirke og Stat store Misbrug, mindre dog hosos end ide fleste andre Lande. Privilegier stiftedes ofte afüberettigede Hensyn og i saa vid Udstrækning, at det blevtil übodelig Skade for Samfundet. Dette gav Aarsag til, atder fra forskjellige Hold rettedes Angreb paa dem. Fyrster,som fandt sig besværede af Privilegier, deres Formænd havdegivet, paastode sig mangengang berettigede til at ophævedem. Der forekommer heller ikke faa Exempler paa, at detilbagekaldte Privilegier, de selv havde givet. Navnlig vardette Tilfældet med de franske Konger. Under Statscassensstigende Nød solgte de alle Slags Privilegier i stor Mængdeog tog dem hyppigen tilbage for atter at sælge dem, ligesomEnevældet overhovedet ved sin Vilkaarlighed nedbrod Agtelsenfor velerhvervede Rettigheder 2). Den franske Revolutionvar rettet fortrinsviis mod den Mangfoldighed af Privilegier,Feudalforfatningen og Enevældet havde affødt. Den constituerende Forsamling tilstod vel i mange Tilfælde Erstatningfor den Skade, Privilegiernes Ophævelse medførte, men langtfra i den Udstrækning, Retfærdighed egentlig krævede, noget,hvorover man ikke kan undres, nåar man betænker, hvorlidet Kongerne havde anseet sig bundne af de ved Privilegierne givne Løfter. Det blev en udbredt Mening, at Folket,nåar det gjenvandt sit naturlige Herredømme over de offentlige Anliggender, ikke var forpligtet til at taale nogen enkelteIndivider tillagt Forrettighed, der stod i Strid med det almeneVel, en Tanke, Jurister have udtrykt saaledes, at ethvertPrivilegium kun er meddeelt under det stiltiende Forbehold,at det skal kunne tilbagekaldes, nåar Statens Tarv kræverdet. Denne Anskuelse synes at være forbleven den herskende

') Hinschius, Kirchenrecht, 111, 798 og 818—819.2) Tocque ville, ancien regime, Bog 11, Cap. 10. «Des privileges

accordés å perpetuité sont perpetuellement repris», jvfr. Bog 111,Cap. 6.


i Frankrige og Belgien. Det sees nemlig, at man i det sidstnævnte Land antager, at Skattefritagelser, endog i Tilfælde,hvor de ere tilsagte dem, der bygge nye Huse i en By, foret bestemt Tidsrum, kunne hæves ved senere Lov 1). Ønsketom at levne Lovgivningen frie Hænder ligeoverfor ældrePrivilegier er sandsynligviis ogsaa en af de stærkeste Grunde,hvorfor de nyere Forfatningslove i Almindelighed ikke opstille noget Forbud mod at give Love tilbagevirkende Kraft.Det er imidlertid langt fra, at den kanoniske og franske RetsOpfatning af Lovgiverens übetingede Herredømme over Privilegier er bleven almengjældende. Den preussiske Lovbog,Indledningen, § 70, siger, at Staten vel kan ophæve Privilegier, selv om de ere erhvervede ved en bebyrdende Overenskomst, men kun hvor overveiende Hensyn til det almindeligeBedste kræver det, og mod tilstrækkelig Skadeserstatning tilden Priviligerede. Og i Overensstemmelse hermed antagetydske Jurister i Almindelighed, at Privilegier maa betragtessom erhvervede Rettigheder, skjønt disse ved Ophævelsenlangtfra altid i Virkeligheden ere blevne erstattede 2). I Nordamerika, hvis Unionsgrundlov beskytter Forpligtelser, stiftedeved Contract, mod Krænkelse fra de enkelte Staters Lovgivning, have Domstolene i en Mangfoldighed af Tilfælde afgjort,at Beskyttelsen ogsaa strækker sig til Rettigheder, overdragneaf Staten, public grants. Dertil hører f. Ex. Skattefritagelser,Enerettigheder til at have Færge eller Bro over en Elv ellerJernbane mellem» to Steder 3). Den fælles engelsk-amerikanske

') Lau rent, I, 228—230, jvfr. Gabba, 111, 167.) G lii ek, Pandecten, 11, Side 32—38, hvor den ældre Literatur

angives, Af nyere Forfattere kan nævnes W ach ter, Wurtemberg.Privatrecht, H, 17, og 832—833; Unger, I, 149; Forster, 1,69—70;Dernburg preuss, pr. R., 1. 46; Zachariæ deutsches Staats-recht, 11, 136—137; Zopfl, deutsches Staatsrecht. § 390, No. 6,§ 433, No. 11, og §§ 434 og 452; Holtzendorfs Rechtslexicon,Ordet Privilegium. Særskilt om' Privilegiers Fornyelse af enhvertiltrædende Regent, S tobbe, Privatrecht, I, 327.

5) Kent, I, 413—418, og fornemmelig 111, 458; Cooley, Side 278—281; Pomeroy, Side 352—382; Sedgwick, Sides9o—6oo; Story,§ 1385. Denne Beskyttelse omfatter dog ei de Bevilgninger, hvis


Doctrin fremstilles saaledes af Kent: «En Classe af ulegem«lige Eiendomsgjenstande ere de saakaldte franchises, som ere«visse Privilegier, tilstaaede af Statsstyrelsen og tilhørende«Individer. De indeholde en underforstaaet Overenskomst,«hvorefter Statsstyrelsen ikke skal gjøre Indgreb i Rettig«heden og Besidderen opfylde de til denne knyttede Be«tingelser og Forpligtelser. Statsstyrelsen |kan ikke uden«Contractsbrud tåge den tilbage eller foretage nogen Handling, som gjør Indgreb i Rettigheden».

Hvad angaaer Benaadninger for Straf, har det vistnok ialle Lande været anerkjendt, at de ikke vilkaarligen kunne tilbagekaldes.

§ 106. I det dansk-norske Monarki var det for Enevældets Tid uden Tvivl Forudsætningen, at en Konge eikunde tilbagekalde noget Privilegium, han selv havde givet.Thi Kongerne fandt det undertiden nødvendigt eller dog raadeligst at forbeholde sig Adgangen dertil, og det endog, hvorde gave Forskrifter, som kun i Navnet vare Privilegier, meni Virkeligheden specielle Love, see saaledes Privilegierne forOdense af 1 Oet. 1537, for flere andre Kjøbstæder x), forFrederikstad af 29 Sept. 1579 og 12 Febr. 1627, for Kongelfaf 7 Dec. 1627 og for Christiansand af 30 April 1643. Detkan heller ikke antages, at en Konge var berettiget til attilbagekalde de Privilegier, hans Formand havde meddeelt.Kongen erklærede i Privilegierne ofte, at han meddeeltedem af kongelig Magt, Gunst og Naade for sig og sine Efterkommere, Kongerne i Danmark og Norge, see f. Ex. Jern

legale Benævnelse ikke er grants, men licenses, saasom Bevilg-ninger til at sælge Brændeviin, give dramatiske Forestillinger ellerdrive anden bunden Næring. I Benævnelsen license ligger nemligefter den vedtagne Terminologi Tilbagekaldeligheden tilstrækkeligudtrykt. Saadanne Tilladelser kunne derfor tilbagekaldes, selvom de ere blevne betalte, eller om de ere blevne meddeelte for etbestemt Tidsrum. Heri ligger kun, at de ved dettes Udløb bort-falde af sig selv.

*) Nærværende Værks Afdeling I, Side 458. Ved Forbeholdet mentessandsynligviis baade, at de kunde tilbagekaldes, og at dette kundeskee uden Rigsraadets Samtykke.Norges offentlige Ret. 111. 17


værksprivilegierne for Johan Post og Herman Krefting af26 Oet. 1624 og 17 Oet. 1627 og for Ytterøens Kobberværkaf 2 Marts 1736 1 ). Frederik LTs, Christian IVs og Frederiklll's Haandfæstninger paalagde i § 39 Kongerne at holdederes Formænds Breve, hvilket Udtryk ogsaa omfatter Privilegier. Ikke destomindre var det nok temmelig almindeligt, at de, som besad Privilegier, søgte om at faa dem stadfæstede, nåar en ny Konge kom paa Thronen.

Under Enevældet kunde Kongen selvfølgelig, naarsomhelst han fandt for godt, tilbagekalde Privilegier, ligemegethvad enten det var ham selv eller nogen af hans Formænd,der havde meddeelt dem, og ligemeget, hvad enten de varetilstaaede for bestemt Tid eller for bestandigt, som reenNaadesag eller mod Betaling. Udtrykkeligt Forbehold heromtog de første Enevoldskonger undertiden i de Privilegier,de meddeelte. Indledningen til Adelens Privilegier af 24Juni 1661 siger, at disse skulle være «Kongens Arverettighed«saavelsom det gemene Bedste upræjudicerlige i alle Maader».Ved Stadfestelse i utrykt Brev af 20 Septbr. 1671 (i detdanske Rigsarkiv) af disse Privilegier omtaltes KongensAdgang tii at «fuldbyrde, forbedre og fornedre dem», og atdenne Adgang vilde blive benyttet, forudsættes som selvfølgeligt i det aabne Brev af 12 Marts 1673 (Wessel Bergs Rescripter), hvorved den norske Adel erholdt samme Privilegiersom den danske samt Confirmation paa sine ældre Forrettigheder. Det blev ogsaa fast Regel, at Privilegier, som vareudstedte af tidligere Konger, ved Thronskifte skulde indsendes til Stadfæstelse af den nye Konge. I de Placater af 12August 1746 og 7 Febr. 1766 2), hvorved Fredrik Vog Christian VII paabød saadan Indsendelse, siges det, at den skuldeskee, «for at Kongen efter Sagens Omstændighed og egent«lige Beskaffenhed, saavidt billigt er», kunde fornye Privilegiet. Men denne Regel, som ogsaa udstrakte sig til alle Embedsbestallinger, opretholdtes vistnok mest, fordi de med

x) De første i Norske Rigsregistranter, det sidste i Budstikkrn, IV, 508.2) Begge findes i Qvartudgaven af Forordningerne.


Stadfæstelsen forbundne Sportler gave en betydelig Indtægt *),og betragtedes forovrigt nærmest som en Formsag. ThiStadfæstelse søgtes og meddeeltes endog paa solgte Privilegier, f. Ex. paa den Nedre Fos tillagte Eneret til at haveMøllebrug i en Fjerdings Omkreds rundt Agershuus og Christiania, Rs. 4 Juni 1672 2), og det uagtet Enevoldskongerneselv erkjendte, at de vare bundne til at lade Besidderne afsolgte Privilegier beholde sine Rettigheder 3). Ved FredrikYl's Thronbestigelse blev det vel atter paalagt Besidderne afalle Privilegier, saafremt de vilde nyde godt af disse, at indsende dem til Confirmation, see Placaterne af 13 April 1808og 30 Octbr. 1810. Men nogen Antydning til, at Kongenforbeholdt sig at negte Stadfæstelsen, gjordes der ikke i dissesom ide ældre Placater. Tvertimod siges det i Indledningentil Placaten af 13 April 1808, at det var «Kongens Villie at«haaandhæve enhver af hans Undersaatter i de ham tilkom«mende Rettigheder, og at han derfor finder det passende, at«alle Benaadningsbreve indstilles til ham for at vorde bekræf«tede». Vel forekom der Exempler paa vilkaarlig Anvendelse af denne Magt til at ophæve Privilegier, i Norge dogneppe efter Fr. 12 Septbr. 1753, Cap. 11, § 7, som hævedealle Privilegier, ved hvilke Eneret til Opkjøb af Sild i vistDistrict var tillagt- noget Kræmmerleie eller Fiskevær. Menligesom det i sidste Halvdeel af forrige Aarhundrede blevmere og mere sikker Sag, at Expropriation til Fordeel forStaten kun maatte skee mod Erstatning, (Canc. Skr. 3 Sept.1768, Instr. 15 April 1791, § 2, Pl. 31 Juli 1801), saaledesblev det ogsaa mere og mere erkjendt, at de ved Privilegier

*) Confirmationen indbragte ved Frederik Vs Thronbestigelse 164,596Rd. (over 500,000 Kr.) og ved Christian Vll's Thronbestigelse345,822 Rd. (over 1,100,000 Kr), see Nathanson, Danmarks National-og Statshuusholdning, Side 298 og 361.

*) Budstikken, V, 75-80.s) Samlinger til Norske Folks Sprog og Historie, VI, 184, vise, at

Kongen ved Salget af Kirkerne fandt det fornødent at forbeholdesig Ret til at forandre Tienden fra en Naturalydelse til en Afgifti Penge.


stiftede Rettigheder vare saa uangribelige, som de efterStatsforfatningen overhovedet kunde blive. Et iøinefaldendeExempel afgive de ved Octroien af 29 Octbr. 1736 Courantbanken tillagte Forrettigheder. Da Octroien ikke sattenogen Tidsindskrænkning for disse, antog Regjeringen, at devare meddeelte for bestandigt, og da Kongen i 1773 besluttede at overtage denne Bank for Statscassens Regning, afkjobte han det Interessentskab, hvem Banken tilhørte, Actierne for en Priis, svarende omtrent til den Cours, i hvilkende stod. Samme Aar blev det Privilegium paa at holdeTallotteri, der var tilstaaet et andet Interessentskab, indløstfor Finantsernes Regning. Og i Octroien for Speciesbankenaf 16 Febr. 1791, § 1, forpligtede Kongen sig i de stærkesteUdtryk til übrødelig at holde de denne Bank tilsagte Privilegier (cfr. Fr. om consignable Bankfonds af 23 Juni 1809, §§ 25 og 27). Det var derfor med fuld Grund, man i Danmark under Fred. Yl's Regjering lærte, at Privilegier kunburde hæves, hvor Statens Vel krævede det, og at Skadesløsholdelse da burde tilstaaes Besidderen, forsaavidt de dervedled øconomisk Tab 2). Senere er denne Lære med Forglemmelse af den historiske Udvikling dragen i Tvivl 3). Forsaavidt man her har paaberaabt sig, at den danske Grl. af 5Juni 1849, § 97, hævede den danske Adels Rettigheder udenErstatning, er det at mærke, at der gives visse Slags Privilegier, om hvilke det var en historisk given Sag, at de vilkaarligen kunde tilbagekaldes, og dette lader sig med adskilligFøie paastaa om Adelens Privilegier, deels paa Grund afde ved deres Stadfæstelse af Chr. V tagne Forbehold, deelsfordi enkelte af de dertil hørende Forrettigheder vare indskrænkede ved senere Love, see Fr. 6 Decbr. 1743, § 11,Pl. 21 Januar 1778, Fr. 25 Januar 1805 og 3 Juni 1809.

x) Nathanson, Danmarks National- og Statshuusholdning, Side 71og 401—411.

*) Ørsted, Haandbog, I, 143—144; Larsen, Samlede Skrifter, 11,Bind I, 22.

a) Scheel, 1, 241—243.


Efter Adskillelsen fra Danmark opstod hos os Sporgsmaalet om, hvorvidt de da bestaaende Privilegier og Bevilgninger skulde indkaldes til Fornyelse. Dette blev bestemtved Rsl. 12 Decbr. 1815, men under den tydelige Forudsætning, at Fornyelse ikke skulde negtes. Foranstaltningen varsaaledes kun en Sportelsag. Ved senere Thronskifter kaningen Indkaldelse af Privilegier til Fornyelse sees at havefundet Sted.

§ 107. Til det Slags Privilegier, hvis historisk givneForudsætning det var, at de vilkaarlig kunde tilbagekaldes,hørte Bergværksprivilegierne. I flere af de Bergværksprivilegier, Fredrik 111 meddeelte (Priv. for Lesje Jernværk af19 Novbr. 1660, for Lykkens Kobberværk af 14 Juni 1662og for Næs Jernværk af 9 Decbr. 1665) forbandt han vistnok saavel sig som sine Efterkommere tii übrødeligt at holdedem. Men allerede ved den Conflrmation, Christian V under12 Septbr. 1670 meddeelte paa Bærums Privilegier, og somhan erklærede at ville udstrække til de øvrige norske Jernværker, heder det: «hvilke givne Privilegier Kongen sig og«Efterkommere fast og uryggelig i alle sine Ord og Punkter«ville holdte have, dog sig forbeholdet have, om i Fremtiden«Værkets Bedste videre kunne eragtes, herudinden at ændre«eller forbedre», og i de nye Privilegier, han gav, undlod hanethvert Løfte om, atde skulde være uigjenkaldelige. Dennye Bergordinants af 23 Juni 1683 gjordes anvendelig paaalle, ogsaa de med ældre Privilegier forsynede Værker.Heraf fulgte, at deres tidligere Eneret til at skjærpe indenden dem tillagte Circumference (en Cirkel med 4 Miles Radius))og Fortrinsret til at muthe de der fundne Anviisninger bortfaldt, see Ordinantsens §§ Bog 9. Ved Rs. 22 Decbr. 1683,gik Kongen et Skridt længere, idet han uden videre erklærede alle ældre Bergværksprivilegier ophævede, jvfr. Rs. 26Septbr. 1685. De nye almindelige Bergværksprivilegier af25 August 1687 udfærdigedes kun <ad interim», hvori liggeren Advarsel om, at de naarsomhelst igjen kunde ophæves.Flere af de ældre specielle Privilegier bleve vistnok senereconfirmerede, men adskillige i dem tilsagte Friheder og Rettigheder bleve dog ved senere Lovbud betydeligt indskræn


kede; saaledes blev Rettigheden til at tåge Træfang i Skove,tilhørende Staten og det beneficerede Gods forandret derhen,at den gjordes afhængig af ansøgt speciel Bevilgning, og atder i Regelen skulde erlægges billig Betaling derfor, Berganord. 7 Septbr. 1812, § 82. Værksarbeidernes Frihed forUdskrivning til Militærtjeneste blev indskrænket til et forhvert Værk bestemt Antal, samme Anordnings § 96. Værkernes Toldfrihed, der efter Priv. af 1687, § 9, omfattedebaade Materialier og Proviant, indskrænkedes til det sidsteSlags, see Anord. 1812, § 98. Den Rettighed, Værkernehavde til at forlange Skovmaterialier og Kul leverede fra dei deres Circumference beliggende private Skove efter de afOverbergamtet bestemte Priser, indskrænkedes noget vedFr. 27 Decbr. 1792.

§ A 08. Under Rigsforsamlingens 'Forhandling om dennuværende Grl.s § 101 blev det foreslaaet at give denne etTillæg, hvorefter alle Privilegier, som indskrænkede Næringsfriheden, samt al Tiende og Skattefrihed skulde ophævesefter 7 Aars Forløb. Dette Forslag blev dog ei antaget.Rigsforsamlingen besluttede, at Sporgsmaalet om saadannePrivilegiers Ophævelse skulde opsættes til næste Storthing l).Det blev altsaa betragtet som et almindeligt Lovgivningsspørgsmaal, og ved dets Afgjørelse maa den lovgivendeMagt holde sig de Grændser etterrettelige, Grundloven harsat den.

Paa første ordentlige Storthing fremkom der en Lov afIste Juli 1816, som uden Erstatning ophævede Bergværkernes Ret til at forlange Tømmer og Kul af Skoveierne ogKjørsel af Bønderne efter Taxt. Den Værkerne tillagte Rettil at kræve Baghun og Affald fra Sagbrugene, som fremdeles antoges bestaaende 2), hævedes ved Bergværksloven af14 Juli 1842. Denne Lovs §76 opretholdt kun de ældrespecielle Privilegier, forsaavidt de ikke stred mod Lovens

l ) Rigsforsamlingens Forhandlinger, andet Hefte, Side 106.a) H. R. Dom af 7 Aug. 1832, Brandt, Rep., 450-453.


Bestemmelser 1 ). I de nye Privilegier for Røros Kobberværkaf 12 Septbr. 1818, § 33, forbeholdtes det Lovgivningen atgjøre de Forandringer deri, «der efter Omstændighederne«kunne være tjenlige til Værkets Opkomst og dets Interes< senters Nytte og Fordeel». Og ved Lov af 20 Aug. 1824 ophævedes den Værket ved Privilegiernes § 32 og § 24 d tilstaaedeToldfrihed for Proviant 'til Arbeiderne og Tiendefrihed fordet af visse Slags Malm tilvirkede Kobber, medens der dogsamtidig tilstodes Værket omtrent tilsvarende Lettelse i Productionsafgiften til Statscassen.

Naar der ingen Indvending kan gjøres mod Grundlovmæssigheden af disse Love, saa ligger det alene i den nyspaapegede Kjendsgjerning, at det siden 1683 ikke var Hensigten med Bergværksprivilegierne at indromme uangribeligeRettigheder. Dette var imidlertid ikke det Standpunct, hvorfra Statsmagterne ved disse Loves Istandbringelse anskuedeSagen. Paa Storthinget 1816 paaberaabte man sig, at Bergværkernes Rettighed til at kræve Kjørsel og Trælast efterTaxt var et Indgreb i Eiendomsretten og stridende modGrundlovens Aand, samt at den i sig selv var saa urimelig,at Bergværkseierne i lang Tid ikke havde kunnet bruge den.En Comitee, der havde at behandle et Forslag om Ophævelse af visse andre Privilegier, ytrede, at der maatte gjøresForskjel, ettersom Rettigheden grundede sig paa Skjøder,Contracter, Hævd eller andre lovlige Adkomster, i hvilketFald den maatte være uangribelig, eller om den grundedesig paa Privilegium eller Benaadning, i hvilket TilfældeComiteen ansaa det utvivlsomt, at den kunde hæves. Densamme Tanke kom tilsyne under Forhandlingerne om Aaeis

x) Den Storthingscomitee, som bragte Paragraphen i Forslag, meentedog ikke dermed at ophæve de specielle Privilegier, som stredmod Loven. Den vilde kun ikke indtage noget Forbehold af deresGyldighed, <da det formentlig er mindre passende i en Lov at<forbeholde privat Mands Ret efter særskilt Privilegium, da dettecci kan svækkes ved hiin, og det ved Domstolene vil blive afgjort,«hvorvidt en saadan Ret existerer.> Storth. Forh. 1830, VII, 824.ivfr. 753, 787—789 og 862—863.

Cap. 60, Forbudet mod at give Love tilbagevirkende Kraft.264

loven af 1 August 1821 J). Denne opstillede vistnok somRegel, at de dalevende Adelsmænd skulde beholde sine Rettigheder, men den betog i § 4 de daværende Eiere af priviligeret Jordegods Sagefaldsretten og bestemte i § 5, at ikkealene Skatte-, men ogsaa Tiendefriheden skulde ophøre, nåarGodset gik over til en [ny Lensbesidder eller Eier. Fremdeles er Haandværksloven af 15 Juli 1839 bygget paa densamme Anskuelse. Den foreskrev vistnok i § 94 som almindelig Regel, at alle ældre Bevilgninger og Privilegier, dermed Hensyn til Haandværksdrift maatte være udfærdigedefor bestemte Personer eller Anlæg, skulde forblive überørteaf den nye Lov. Men i § 47 gjorde den en Undtagelseherfra for de Tilfælde, hvori Ret til Haandværksdrift varknyttet til en vis Eiendom. Det fastsættes her, at ethvertsaadant Privilegium skulde ophøre 10 Aar, efterat densidste af de Mestre, som da besad saadanne Privilegier, elleraf deres Enker var død* Denne Bestemmelse har kun Anvendelse pau Bagerne i Bergen, hvor ingen andre maa driveegentlig Bagernæring end Eierne af de 24 dertil bestemteBagergaarde, se Rescript 23 April 1744 2). At Privilegietdanner en Bestanddeel af Eiendomsretten til disse Gaarde,afgjordes senere ved Høiesterets Dom af 6 Mai 1843. Menpaa Storthinget antog flere, at det selv under denne Forudsætning kunde hæves ved Lov uden Erstatning, og heri fikde Medhold i et Responsum fra |det juridiske Facultet af 18Januar 18413).

] ) Storth. Forh. 1815—1816, Novemberheftet, Side 210—211 og 294—309 samt Martsheltet, Side 215—222.

2) Et lignende Rescript af 28 April 1739 om Bagergaarde i Kjøben-havn hævedes uden Erstatning til Eierne ved den danske Lov af12 Febr. 1852. Men ved Forhandlingerne om dette Rescript vardet udtrykkelig forudsat, at Bagergaardene intet exclusivt Privi-legium skulde have, og dette var ligefrem udtalt i Rs. 10 April1761. Intet saadant var Tilfældet med Hensyn til de bergenskeBagergaarde, cfr. dansk Departementstidende for 1850, Side 413—362, og for 1851, Side 832—835.

) Storth. Forh. 1839, 111, 762 og 819 ff., navnlig Side 839 og 849.I Retstidenden for 1843, Side 521 ff. findes Høiesteretsdommen ogFacultetets Responsum

Cap. 60, Forbudet mod at give Love tilbagevirkende Kraft. 265

Storthinget var imidlertid langtfra at hævde dette Lovgivningens Herredømme over Privilegier som nogen sikkerRetssætning. Storthinget i 1821 erkjendte udtrykkelig, atAdelsloven ikke afgjorde Sporgsmaalet om, hvorvidt Privilegiernes Ophævelse medførte Erstatningspligt for Statscassen 1), og noget lignende blev for Bagerprivilegiernes Vedkommende udtalt under Debatterne om Haandværksloven 2).Desuagtet synes Sætningen i nogen Tid at have vundetstigende Indgang. Under Forhandlingerne om Loven af 20August 1842 om Røros Værks Toldfrihed sees endog Regjeringen at have tilegnet sig den. I Departementets Foredrag udtaltes nemlig, at denne Frihed, da den var givenumiddelbart ved Lov, igjen maatte kunne hæves ved Lov 3).

§ 109. Læren fortjener imidlertid ikke Bifald. HarStaten gjennem en Beslutning, som angaaer bestemte Individer og paa særlig Maade er meddeelt dem, middelbart ellerumiddelbart tillagt dem en Rettighed, saa medfører Handlingens Egenskab af en til dem rettet Villiestilkjendegivelse,at Rettigheden maa ansees som uigjenkaldelig, medmindre detmodsatte er udtrykkelig sagt eller selvforstaaeligt, f. Ex.nåar Rettigheden bestaaer i offentlig Myndighed og ikke haroconomisk Værdi. Er dette ikke Tilfældet, bliver det enreen Vilkaarlighed at ansee Rettigheden meddeelt under detstiltiende Forbehold, at den naarsomhelst skal kunne tilbagekaldes uden Erstatning.

Dette gjælder ikke blot, nåar Staten har faaet Vederlagfor Rettigheden eller gjort Adgangen til at erholde denneafhængig af Vilkaar, hvis Opfyldelse har kostet Erhververenet Offer af noget Slags. Dette gjælder ogsaa, om end Stateningen saadan Betingelse har stillet. En Gave er ligesaaforbindende for Staten som et Salg. Hvis Staten ophæveret solgt Privilegium, slipper den ikke med at tilbagebetaleKjobesummen, men maa betale, hvad Privilegiet virkelig erværd paa det Tidspunct, da det ophæves.

') «torth. Forh. 1821, IV, 136—137.

2) Storth. Efterr. 1839, Side 143—144.

3) Storth. Forh. 1842, VII, 370.


Denne Sætning har man været mere tilbøielig til at indrømme,hvis Rettigheden er tilstaaet ved Bevilgning eller Autorisation, udfærdiget i Henhold til en almindelig Lov. Thi herer det iøinefaldende, at Rettigheden grunder sig paa en særskilt retstiftende Kjendsgjerning. Men en saadan mangler,siger man, hvis Rettigheden er tilstaaet umiddelbart ved Loveller anden Beslutning, fattet af en Statsmagt i Henhold tilselve Grundloven. Men denne Tankegang er, som ovenfori Cap. 39, § 8, paaviist, urigtig, idet ogsaa her en retstiftendeKjendsgjerning maa være tilstede, for at Rettigheden skalvære erhvervet.

Om Rettigheden er meddeelt paa Ansøgning eller uopfordret som Belønning for udmærkede Fortjenester for atfremme en vis offentlig Interesse eller af hvilkensomhelstanden Aarsag, kan her ikke komme i Betragtning. Ei heller, hvorvidt den er indrømmet for et bestemt Antal Aar,for en Persons Livstid eller ham og hans Successorer for bestandig!. Staten maa i ethvert Tilfælde betale Erstatning,hvis den vil ophæve Rettigheden, medens denne endnu bestaaer. At negte dette for det Tilfælde, at Rettigheden varindrømmet uden Indskrænkning i Tid, kunde alene være foranlediget ved det Hensyn, at Erstatningen da vilde medførestørre Byrde for Staten, et Hensyn, der er Forholdets retligeSide aldeles uvedkommende. At fritage Staten for Erstatningspligt i det Tilfælde, at Privilegiet udtrykkelig erklærerRettigheden meddeelt for evindelige Tider, vilde være at erklære Staten übunden af Tro og Love. Men Sagen kan eistille sig anderledes, nåar Rettighedens Varighed kun ertilkjendegivet derved, at der ingen Tidsgrændse er satfor den.

Ei heller kan det gjøre nogen Forskjel, om Rettighedener meddeelt ved Lov, ved almindelig Storthingsbeslutning, afKongen, et Regjeringsdepartement eller en underordnet Autoritet. Sand Grund til at soge et Skjelnemærke heri vildeder blot være, hvis det maatte erkjendes, at Statsmagternebrugte den dem ved Grundloven tillagte Myndighed medmindre Omhu for Samfundets Vel, end de underordnede Autoriteter anvende ved Afgjørelsen af de Anliggender, Lov


givningen henlægger under dem. Den Sætning, at Statenuden Erstatning skal kunne tilbagekalde Privilegier, denuden Forbehold meddeler, tilhører en Tidsalder, hvori manhverken har Tillid til Statsmagternes Klogskab og godeVillie eller Evne til at godtgjøre de Forurettelser, der forSamfundets Skyld tilføies Individet. Hvis Konge og Storthing nu umiddelbart ved Lov meddelte nogen et Privilegiumuden Forbehold om, at det skulde kunne gjenkaldes, saavilde det vel ikke lettelig blive betvivlet, at den derved tilstaaede Rettighed var uangribelig. Loven kunde vistnokformelt ophæves; men den ved Loven tilbudne og af Privilegiehaveren modtagne Rettighed vilde ligefuldt beståa, indtilder udkom en ny Lov, som exproprierede Privilegiehaverenmod Erstatning efter Grundlovens § 105. Men er dette rigtigt, saa maa alle ældre Privilegier ansees uangribelige, forsaavidt de, dengang vor nuværende Forfatning blev istandbragt, antoges at begrunde en Rettighed, Enevoldskongenikke kunde ophæve uden Brud paa Eiendomsretten, og somaltsaa havde den Grad af Ukrænkelighed, nogen Rettighedunder et Enevælde overhovedet kan besidde.

§ 110. Disse Sætninger ere i den senere Tid blevnefuldt anerkjendte i vor constitutionelle Praxis, første Gangved H. R. D. 14 Oet. 1844, senest ved H. R. D. 3 Juni 1890,der begge skulle nærmere omhandles nedenfor i § 117.

Hvad angaaer Rettigheder, meddeelte i Henhold tilLov ved Bevilgninger eller Autorisationer af underordnedeAutoriteter, fremgaaer dette at mange Lovbestemmelser, somforbeholde ældre Bevilgningshavere "deres Rettigheder, seef. Ex. Lovene om Brændeviinsalg af 19 Januar 1837, § 3,og 6 Septbr. 1845, § 5 (ældre Gjæstgivere og Kroholderepaa Landet), Haandværkslov 15 Juli 1839, § 43, No. 6 (Frimestre), og § 94 (andre, der have Bevilgning paa Haandværksdrift), Handelslov 8 Aug. 1842, § 8 (Grosserere), § 10(Apothekere), jvfr. Lov 19 Aug. 1845, § 13 (Udliggerborgere), Lov om Haandværksdriften af 19 Aug. 1845, § 3(Provisorer). Ligeledes af Loven om Brændeviinsalg af 6Septbr. 1845, § 2, som har anseet det nødvendigt at paalægge Magistraten i de Borgerbreve, der meddeles paa Ud


skjænkningsret, udtrykkelig! at anføre, at Rettigheden kunvarer saalænge, indtil anderledes ved Lov vorder bestemt,see nu Lov af 9 Juni 1866 § 2, hvorefter Rettigheden skalmeddeles ved Bevilgning paa bestemt Tid, høist 5 Aar, jvfr.Lovene om Udskjænkning af 01 og Vim af 12 Juni 1869, forByerne § 4, for Landet § 7, og af 18 Juni 1884, for Byerne§6, for Landet §3. Endelig ide nyere Love, der havetilladt Communerne at expropriere saadanne Rettigheder, seeLovene af 1 Mai 1880, 23 April 1881 og nysnævnte Lov af4 Juni 1884, § 15.

Herfra har man dog ved en enkelt Leilighed villet gjøreUndtagelse. Paa Storthinget i 1845 indstillede Næringscomiteen No. 2 til Odelsthinget at fatte en Lovbeslutning,som forbød alt andet Salg af Brændeviin end gjennem Apothekerne til medicinsk, videnskabeligt eller teknisk Brug,hvilken Indstilling dog ei blev bifaldt. Et saadant Forbudkunde efter Comiteens Mening gjøres gjældende ogsaa moddem, som enten ved almindeligt Handelsborgerskab ellersærlig Bevilgning allerede havde erhvervet Ret til at sadgeBrændeviin'). Denne Mening byggedes ikke paa Handelsloven af 8 Aug. 1842, § 7 b, hvilket ogsaa vilde have væreturigtigt, thi denne Lovbestemmelse har ganske vist ikketænkt sig, ai Kongen skulde kunne forbyde andre end Apothekere at sælge Brændeviin, og kan følgelig heller ikke havemeent at forbeholde Lovgivningen Adgang dertil. ComiteensTankegang var derimod følgende. Ved at gjøre Handelenmed en Vare til Gjenstand *for særlig Bevilgning forbinderLovgivningen sig vistnok til at lade dem, hvem saadan Be-Bevilgning tildeles, beholde Rettigheden, saalænge det overhovedet tillades nogen at sælge Varen som almindelig Forbrugsgjenstand. Men det vilde være urimeligt at antage, atLovgivningen i noget Tilfælde har villet fraskrive sig Adgang til ganske at forbyde Salg af saadanne Varer eller atforbyde dem [solgte til almindeligt Brug. Bevilgningerne

j*.

') Storth. Forh. 1845, tVII, 393—417, og VIII, 363—364. ComiteensFormand var Profeseor Schweigaard.


maa følgelig forstaaes med det Forbehold, at de, ifald Lovgivningen skrider til saadant Forbud, træde ud af Kraft.Men denne Lære bliver dog neppe andet end Vilkaarlighed. At den er forkastelig, saafremt Besidderen af Privilegiet eller Bevilgningen har kjobt sin Rettighed af Staten,vil her sikkerlig ikke blive omtvistet. Men det samme maada efter hele vor Retsudvikling gjælde endog under denmodsatte Forudsætning. Vil Lovgivningen hævde StatenAdgang til at tilbagekalde de Rettigheder, der tilstaaesNogen ved offentlig Bevilgning, kræver den Retssikkerhed,Grl.s §§ 97 og 105 har tilsagt Individet, at udtrykkeligtForbehold derom tåges, og dette gjælder ligemeget, hvadenten Tilbagekaldelsen skal kunne skee gjennem den Autoritet, som har udfærdiget Bevilgningen (see ovenfor Cap. 2L,§ 2), eller den skal kunne skee ved Lov. Thi Tilbagekaldelsen kan i begge Tilfælde komme Individet lige uventetog ramme det lige haardt. Det er heller ikke vanskeligt atpaavise Exempler, i hvilke Uretfærdigheden heraf vilde væreindlysende. Man tænke sig, at Lovgivningen vilde tillæggeStaten Eneret til at indfore, fabrikere og udsælge Tobak ogtil den Ende uden Erstatning tilbagekaldte de Bevilgninger,der før vare meddeelte bestemte Personer til at drive desligNæring. Indforelse af Statsmonopol paa Tobak kan kunhave til Øiemed at skaffe Statscassen Indtægter. Men saadant kan ikke skee ved Krænkelse af enkelte IndividersRettigheder. Se nærværende Capitels § 14.

§ 111. At Forrettigheden, nåar den er tilstaaet vedLov eller af Enevoldskongen, maa have samme Beskyttelseaf Grl.s §§ 97 og 105 som, nåar den er stiftet ved lovmedholdelig Bevilgning, vil vistnok ikke blive omtvistet, nåarRettigheden kun er tilstaaet med en vis Tidsbegrændsning.Saaledes vilde vor Lovgivning sikkerligen ikke ansee sigberettiget til nu ved ny Lov at ophæve de bergenske Bagergaardes Privilegium før Udløbet af den i Loven af 15 Juli1839, §47 b, fastsatte Frist. Fuldt anerkjendt er det nuogsaa, at solgte Privilegier ei uden Erstatning kunne ophæves eller formindskes i noget væsentligt Stykke, selv om deree meddeelte uden Tidsindskrænkning. En paa Storthinget


i 1842 fattet Lovbeslutning vilde ophæve de private Kirkeeieres Ret til at lade Tavler bære om i Kirkerne til Indsamling af Bidrag fra Menigheden. Regjeringen udtalteTvivl, om denne Bestemmelse ikke krænkede KirkeeiernesRettigheder ifølge Kirkeskjøderne og Fr. af 13 Aug. 1734,§ 6, og af den Grund negtedes Beslutningen Sanction. Storthinget i 1845 erkjendte Rigtigheden heraf og forbeholdtKirkeeierne deres Ret, see Loven af 7 Mai 1845 *). Detsamme Storthing fattede en Lovbeslutning om Kirkers ogKirkegaardes Udvidelse, hvormed noget lignende gjentog sig,idet Beslutningen først erholdt Sanction efterat være undergaaet saadan Forandring, at Kirkeeiernes Rettigheder bleveukrænkede, see Loven af 24 Sept. 1851 2). See endvidereLoven om Ophævelse af Dommer- og Fogedjurisdictionen paaLysekloster Gods af 3 Sept. 1851 og om Indlosning af Bergens Adressecontors Privilegier af 22 Juni 1863. Endeliger Sætningen ogsaa gjort gjældende med Hensyn til Privilegier, som ere meddeelte uden Vederlag og Tidsindskrænkning. Som ovenfor i Cap. 39, § 21, omtalt, gav Kgl. Resolution af 13 Oet. 1817 Sukkerrafflnaderierne i Christiania,Throndhjem og Fredrikshald det Privilegium at faa tilbagebetalt Indførselstolden af det Raasukker, de forædlede. I1850 viste dette sig at være saa skadeligt for Statscassen,at Regjeringen under Forbehold af Storthingets Samtykkeafkjøbte Eierne Privilegiet. Paa Storthinget reistes derTvivl om, hvorvidt Privilegiet var gyldigen meddeelt ogreelt, men negtedes ikke, at det under disse Forudsætningerblot kunde hæves mod Erstatning. Storthinget samtykkedei Overeenskomsten 3). I 1871 forkastede Odelsthinget etForslag til Lov, hvorved Throndhjems Adressecontors Privi

*) Storth. Forh. 1845, 11, No. 18, og VII, 117—118.2) Se Departements-Tidenden for 1845, Side 689—696, og Storthings-

forhandlingerne for 1848, VI. 20.s) Storth. Forh. 1851, 111, No. 26, og VE, No. 38, samt Storth. Efterr.

1851, Side 298 ff.


legium skulde ophæves uden Erstatning. Dette Privilegiumvar meddeelt uden Vederlag 1).

§ 112. Sporgsmaalet bliver altsaa nu kun, om ikke Forrettigheden enten hører til en Classe, med Hensyn til hvilkenTilbagekaldeligheden er en given historisk Forudsætning,eller i andet Fald, om ikke de Udtryk, hvori, eller deOmstændigheder, hvorunder Rettigheden er meddeelt, gjøredet klart ogsaa for dem, hvem den meddeeles, at det ei harværet Meningen, at den skulde være uigjenkaldelig.

Har Rettigheden tilligget en vis Classe ved abstracteKjendemærker betegnede Personer uden i Forbindelse dermed at være knyttet til bestemte faste Eiendomme, saa erdet klart, at Bestemmelsen ikke er noget contractmæssigtbindende Tilsagn, men en Retsregel, der naarsomhelst kanforandres med Virkning mod enhver. Et Exempel herpaaer Lov af 4 August 1827, § 18, som hævede den Tilladelse,Fr. 3 Juni 1803, § 14, havde givet Søindrullerede og deresHustruer til at udskjænke 01 og Brændeviin. Hvis derimodde Personer, hvem Rettigheden tillægges, ikke alene maahave disse abstracte Kjendemærker, men desuden en særligBevilgning, maa Rettigheden i Almindelighed blive uangribelig. Saaledes er det uomtvisteligt, at de Rettigheder,Kongen med Hjemmel af Lov om Jernbaner 12 August 1848,§ 1, maatte have tillagt nogen Eier af en saadan Indretning,ikke kunne tilbagekaldes under andre Vilkaar end de iLovens § 2 bestemte. Ganske undtagelsesfrit kan man dogei sige, at Rettigheder, der ved særlig Bevilgning eller vedLov ere tillagte bestemte private Indretninger af et vistSlags, blive uangribelige. At de Forrettigheder, som ifølgeLoven af 20 Juli 1824, 9 August 1839 og 15 Septbr. 1851tilkomme Sparebanker, Assurance- eller Hypothekforeninger,hvis Planer ere bifaldte af Kongen, kunne ophæves medVirkning mod de allerede autoriserede Banker, er klart nok,see Lov 19 August 1845, der hæver § 9 i den førstnævnte

*) Sth. Forh. 1871, VI, 0. No. 62 og Storth.-Tidenden for 1872, Odels-thingsforhandlingerne, Side 7—32.


af hine Love. Thi Kongens Beslutning gaacr her ikke udpaa at meddele Rettighederne, men at bifalde Planen.Stærkere Ret kunne heller ikke de fire i Loven særlignævnte Sparebanker i Christiania, Throndhjem, Bergen ogDrammen antages at have. Sandsynligviis have de ikkeengang faaet nogen særlig kongelig Meddelelse om Loven.Paa Grund af, at disse Forrettigheder altsaa kunne ophævesved Lov, maa vistnok det samme gjælde om de Forrettigheder, der tilstaaes gjensidige Brandforsikringsselskaber efterLoven af 16 Juni 1869, uagtet den Kgl. Resolution, hvorved dette skeer, gaacr umiddelbart ud paa at meddele Rettigheden, ikke blot paa at bifalde Indretningens Plan.Utvivlsomt er det i alt Fald, at Lovgivningen kan tilbagekalde den Frihed til at tåge en vis af Kongen fastsat hoiereRente, som ved Lovene af 15 Septbr. 1851 og 4 Mai 1878tilstaaes Pantelaansindretninger, hvis Planer ere approberedeaf Kongen.

§ 113. Herhen hører ogsaa det Sporgsmaal, hvorvidtLovgivningen kan fratage Actieeierne i Norges Bank de demved Fundatsen af 14 Juni 1816 tillagte Rettigheder. Dissebestod for det første i- at udstede Sedler til Beløb 4 Millioner Spd. paa et Grundfond af 2 Millioner Spd., see Fundatsens §§ 2 og 4, hvilke Sedler skulle være tvunget Betalingsmiddel, §7. Banken skulde dernæst være eneste autoriseredeSted, i hvilket lovbefalet Deposition af Penge kunde skee, § 8.De, der havde gjort Indskud, skulde være Bankens Interessenter, mellem hvilke dens rene Udbytte skulde fordeles, § 9.

For denne Bank gaves der samtidigt en Octroi og enFundats, af hvilke den første skulde træde i Kraft, saafremtBankens Grundfond tilveiebragtes ved frivillige Bidrag, Fundatsen derimod, saafremt det viste sig nødvendigt at udligneGrundfondet som tvunget Indskud, hvilket blev Tilfældet.Denne Omstændighed hindrer ikke, at de Banken tilsagteBegunstigelser blev virkelige Rettigheder, see Cap. 39, § 8.

Octroiens § 78 bestemte sin Varighed til 30 Aar. Efterdette Tidsrums Udløb kunde Lovgivningen have negtetat fornye Octroien, altsaa frataget Bankens InteressenterRetten til at udstede Sedler, og oprettet en anden Bank for


Statens Regning. Dette fremgaaer klart deraf, at Storthingetforkastede en foreslaaet Bestemmelse, som gav Interessenterne et Slags Tilsagn om, at Privilegiet kunde ventesfornyet x).

Fundatsens § 73 bestemmer derimod, at det skulde «ankomme paa første ordentlige Storthing», som holdtes, efteratGjælden for Rigsbanksedlernes Indlosning var afgjort, hvorvidt Banken skulde overgaa til en privat Bank med saadanOctroi, som man da vilde give den («som derpaa er anvendelig»). «Imidlertid», heder det, «forbliver denne Fundationuforandret.» Det maatte følgelig være det saaledes betegnede Storthing forbeholdt enten at lade Banken fortsættesin Virksomhed paa den i Fundatsen bestemte Maade ellerat lade den overgaa til en privat Indretning med en tidsbegrændset-Octroi. Derimod laa det efter Fundatsens Ordudenfor Lovgivningens Competence at bestemme, at Bankprivilegiet ved det angivne Tidspunct strax skulde ophøre,ncget, der ogsaa vilde have været meget uretfærdigt, daBanken ingen Renter havde faaet af det Forskud, den havdemaattet give Staten til Indlosning af Rigsbanksedlerne.Vilde Staten, strax denne Gjæld var bleven betalt, havefrataget Banken dens Privilegium til at udgive Sedler, maatteden følgelig have givet Actieeierne Erstatning 2). Og saaledes maatte Sagen fremdeles staa, efterat den nævnte Gjæld(i 1836) var betalt, og det ved Lov af 6 April 1839 var bestemt, at det skulde bero indtil videre med at afgive den iFundatsens § 73 omhandlede Bestemmelse angaaende Bankens Overgang til Actionærerne som privat Indretning.

Hvorlangt man ved Fundatsens Istandbringelse vildegaa med at tillægge den Uforanderlighed, er ikke klart.Meningen kan have været, at Fundatsen ei skulde kunne

l ) Stortb. Forh. 1816, Aprilheftet, Side 369.2) Jvfr. en Afhandling i den ConstitutioUelle for 1836, No. 248, 249,

250 og 251, bvori Forfatteren (Professor Schweigaard) gjennemen noget forskjellig Begrundelse kommer til lignende Resultat.



forandres, for den omhandlede Gjæld var betalt. Men Tanken kan ogsaa have været, at Lovgivningen aldrig fik andetValg end enten at lade Fundatsen beståa uforandret ellerat overdrage Banken til Interessenterne. Dette Sporgsmaaler imidlertid nu temmelig ligegyldigt. Lovgivningen blevnemlig ved Uheld og Misforstaaelser ledet til at gribe ind iFundatsen langt længere, end man ved dennes Istandbringelse kan have tænkt sig.

Allerede i 1818, længe før Staten havde tilbagebetaltBankens Udlæg til Indlosning af Rigsbanksedlerne, forandredes Fundatsen, navnlig i eet, meget væsentligt Punct.Ifølge Fundatsens § 6 var Banken pligtig til at indløse sineSedler med Sølv fra 1 Januar 1819. Af Frygt for Bankens Evne til at opfylde sin Forpligtelse forlængede Statsmagterne ved Loven af 13 August 1818, § 4, denne Fristpaa übestemt Tid. Dette var vistnok kun en Uret modSeddelihændehavere og dem, som havde Fordringer betalbare i Sedler, ikke egentlig mod Bankens Actieeiere. Menogsaa disses Ret blev mindre sikker derved, at Lovgivningenbegyndte at foretage vilkaarlige Forandringer i Fundatsen.Loven af 24 Juli 1827, §§ 2 og 3, gik dem et Skridt nærmere paa Livet, idet den fastsatte, at Bankens Actiecapitaiskulde kunne foroges ved frivillige Indskud med en Sum,som dog, indtil anderledes ved Lov bestemtes, ikke maatteoverstige 500,000 Spd. De ældre Actieeiere erholdt ingenForret til at tåge disse nye Actier. En saadan Forret vildedengang ogsaa have været værdilos, da de oprindelige Actierkun betaltes med 80 pCt. Det kunde saaledes med et Skinaf Foie paastaaes, at Loven af 1827 ikke tilfoiede disse Eierenogen materiel Uret. Men under enhver Omstændighed hardenne Lov afgivet Udgangspunct for en Udvidelse af Actiecapitalen, efterat Actierne vare stegne til meget over Pari.Ved Loven af 8 August 1842, § 1, blev det nemlig tilladtBanken at udstede Sedler paa sit Grundfond i Forhold som5 til 2, i Stedet for som tidligere i Forhold som 4 til 2, ogi Forbindelse hermed bestemte § 2, at tre Fjerdedeele af detUdbytte, som indvandtes ved denne Forøgelse af Bankens


Sedler, skulde anvendes til Indkjob af 625,000 Spd. i Sølv,og nåar dette var skeet, Beløbet tillægges Bankens Grundfond og Staten derfor erholde Actier i Banken. Hervedhar Staten som Eier af de nye Actier faaet Andeel idet Reservefond, Banken havde oplagt, i dens faste Eiendomme og i Udbyttet at dens Foliovirksomhed. Om ikkeLovgivningen herved er gaaet de ældre Actieeieres Rettigheder for nær, har gjentagende været undergivet Prøvelseaf Storthinget '). Dette har imidlertid ikke villet forandreLoven af 1842, Actionærerne have heller ikke paakaldtDomstolenes Mellemkomst for at faa Erstatning. Loven af1842 opstillede nemlig tillige andre nye Bestemmelser omBankvæsenet, som skaffede Actionærerne Fordele, der vistnok fuldkommen opveiede det Tab, de led ved Actiecapitalens Forogelse. Men derfor kan denne Lov heller ikkepaaberaabes som Hjemmel for den Lære, at Lovgivningenatter skulde kunne forøge Actiecapitalen uden i Forbindelsemed Foranstaltninger, som gav de ældre Actionærer enmodsvarende Vinding.

Ogsaa i en anden Henseende ere Actionærernes Rettigheder ved den senere Lovgivning væsentligt forandrede. Fundatsens § 9 bestemte, at Bankens Nettoindtægt skulde delesmellem dens Actionærer i Forhold til deres Indskud. Mendette antages blot at kunne gjælde om de Indtægter, Bankenerholdt ved den Virksomhed, Banken kunde drive ifølgeFundatsen, altsaa ved Hjælp af de Sedler, denne eller Lovenaf 24 Juli 1827 tillod den at udstede. Naar Lovgivningentillod Banken at udstede flere Sedler eller at benytte disseFonds paa anden Maade, som gav forøget Indtægt eller overhovedet tillagde Banken ny Indtægtskilde, saa ansaaes detikke som nogen retlig Nødvendighed, at Nettogevinsten heraftillægges Banken, hvorimod den antoges at kunne forbeholdesStaten. Paa denne Anskuelse bleve ikke alene Loven af 8

l) Storth. Forh. 1857, IV, O. No. 5, og X1,304-312;, 304-312 ; 1863, VI, O.No. 23og X, Side 247—249 samt Storth.-Tidenden for samme Aar, Side 640 ff.


August 1842, § 2, men ogsaa Lovene af 28 Septbr. 1857,§§ I—3, og af 6 Juni 1863, byggede. Om Lovgivningenhavde tillagt Banken en Andeel af en saaledes opkommenNettogevinst, saa ansaaes dette ikke som nogen Hindringmod, at Lovgivningen senere forandrede sine Bestemmelserom Seddelutstedelsen saaledes, at denne Gevinst og dermedBankens Andeel i samme bortfaldt, see Loven om Pengevæsenet af 4 Juni 1873, § 19, sidste Led.

Lovgivningen gjorde saaledes efterhaanden store Forandringer i Bankens Organisation og Øconomi. Tilsidst harden ganske hævet Bankfundatsen af 1816 med dens Tillægslove og i Loven af 23 April 1892 opstillet en Række udtømmende Bestemmelser om Indretningen. Banken har herved tabt det ydre Præg af priviligeret Institut. Den nyeLov kalder sig Lov om, ikke Fundats for Norges Bank.Fundatsen havde et Capitel (VI), som bar Overskriften : «Om«de særskilte Banken forundte Anordninger, Friheder og Fordele.» Af de deri indeholdte Bestemmelser ere nogle i mereeller mindre ændret Skikkelse optagne i den nye Lovs Cap VI,som overskrives: «Almindelige Bestemmelser», deels i § 5,som lyder: «Bankens Grundfond kan hverken med eller mod«Actieeiernes Villie benyttes uden i Bankens egen Interesse«og til at indfri dens Sedler og øvrige Forpligtelser. Banken«kan ikke betynges med nogen Afgift.» Det sidste Tilsagnhjemler Banken samme Frihed for Skatter til Stat og Commune, som den før besad, men har i Virkeligheden ikke længere nogen Betydning som Garanti mod Overgreb fra StatensSide. Thi medens Lovgivningen før 1892, nåar den tillagdeBanken et nyt Slags Indtægt, indskrænkede sig til at paalægge Banken at afgive saadan Indtægt heelt eller deelviistil Staten eller til Bankens eget Reservefond, har den nyeLov anseet sig berettiget til i § 40 at opstille temmelig vilkaarlige Regler om, hvorledes Bankens hele Aarsindtægtskal fordeles mellem Actionærerne, Bankens Reservefond ogStaten. Dersom Staten virkelig er berettiget hertil, behøverden jo ikke at ty til sin beskattende Myndighed for gradviisat tilegne sig saameget af Bankens Nettoindtægt, den finder


forgodt, og det er altsaa forsaavidt uden Betydning, at denhar tilsagt Banken Afgiftsfrihed. Det kunde da synes, somom Bankloven af 1892 maatte være bygget paa den Mening,at Lovgivningen har fuldt Herredømme over Banken ogaltsaa med bindende Virkning for Actieeierne kan træffehvilkesomhelst Bestemmelser, den finder tjenligst for Samfundet. Dette er imidlertid ikke Tilfældet. I den kgl. Proposition sagde Regjeringen, at Staten antoges at være kommeni saadant Forhold til Banklovgivningen, at den har fuldRaadighed over samme, nåar den kun ikke indskrænker, hvadder ansees for at være Bankens fundamentale Rettigheder,nemlig Bestemmelserne om Ret til Udstedelse af Sedlerfor et Belob af 20 (16?) Millioner Kroner (Fundatsens§§ 2 og 4 samt Lov 24 Juli 1827) om Sedlernes Egenskab af tvunget Betalingsmiddel (Fundatsens § 7), om Anvendelse af Bankens Fond kun til Indlosning af densSedler samt om Skattefrihed, Fundatsens § 64. Regjeringen erkjendte, at Staten maatte yde Actieeierne Erstatning, hvis den vilde fratage Banken dens Privilegier heelteller deelviis eller lade Staten tilegne sig Banken. MenRegjeringen antog, at Lovgivningen maatte kunne bestemme, hvilket Vederlag Banken skulde yde Staten for deRettigheder, som (senere end Fundatsen?) ere eller blive tillagte Banken 1).

Denne Tankegang lider af en ioinefaldende Uklarhed,hidrørende fra, at Bankens væsentligste Forrettighed, somikke uden Erstatning kan fratages den, er betegnet som «Rettil at udstede det i Fundatsen bestemte Seddelbeløb». Atudstede Sedler er i og for sig ingen Indtægtskilde, nemligikke, hvis Udstederne udlaaner dem rentefrit. Udstedelsen ersaaledes iog for sig ingen Udøvelse af en Rettighed Forrettighedens egentlige Gjenstand er at kunne drive bankmæssig Virksomhed ved Hjælp af Sedlerne, nemlig at udlaanedem mod Rente, discontere Vexler mod dem osv., samt atbeholde den herved erhvervede Indtægt uden Afgift til Sta

Storth. Forh. 1888, O. No. 8, Side 6—7.

278 Cap. 60. Forbudet mod at give Love tilbagevirkende Kraft

ten, være sig i Form af Skat eller i Form af Vederlag forPrivilegiets Benyttelse ').

§ 114. Er en Bevilgning eller et Privilegium meddeeltnogen «som Eier» af en navngiven Eiendom, saa anseesRettigheden, hvis intet Forbehold er tåget, som reel oggaaer altsaa over paa enhver følgende Eier, Høiesteretsdomaf 12 Novbr. 1851 2). Er den betinget af, af enhver ny Eiersøger Bevilgning, kan den, selv om en ny Eier forsømmerat ansøge herom, i alt Fald under visse Omstændighederblive at betragte som gjældende, saalænge vedkommendeoffentlige Autoritet ikke har tilbagekaldt den, Høiesteretsdomaf 22 Mai 1862 3). Er Privilegiet meddeelt under Betingelse af, at enhver ny Eier erholder en Autorisation, somei kan negtes ham, hvis han opfylder de lovbestemte Betingelser, maa Rettigheden ansees uangribelig. Kan derimodden offentlige Myndighed, som har at meddele Autorisationen, negte denne, saafremt det findes hensigtsmæssigst, saaantages Lovgivningen at kunne ophæve Privilegiet. Det varmed Hjemmel af denne Sætning, Loven af 27 Juli 1830bestemte, at den Handelsret, som ifølge Throndhjems Privilegier af 5 Febr. 1732, Post 2, § 1, tilkom de gamle Borgerleier i Nordland, skulde ophøre, nåar disse Eiendomme gikover til nye Eiere, og at Handelsloven af 8 August 1842,§ 13, traf lignende Bestemmelse med Hensyn til de bergenske Kræmmerleier 4).

§ 115. Hvad Apothekerprivilegierne angaaer, saa sigesdet undertiden, at de ere reelle. Dette er ingen rigtig Udtryksmaade, thi de kunne ikke siges at være knyttede til

l) Sporgsmaalet om Bankens Rettigheder ligeover for Staten er udfør-ligen drøftet i en Afhandling af forhenværende Statsraad og Chef forFinantsdepartementet, H. Helliesen, i en Afhandling i Statsøco-nomisk Tidsskrift 1888, Side 1-59.

2) Retstidénden 1851, Side 802—808.3) Retstidénden 1862, Side 547—554.4) Storth. Forh. 1830, Maiheftet, Side 203-204; den kongelige Com-

missions Betænkning og Udkast til Lov om Handelen, Christiania1841, Side 49—53.


nogen bestemt Ting. Hvad der i Udtrykket tilsigtes betegnet, er, at de ere arvelige. Fr. 4 Decbr. 1672, § 12, syneskun at have tænkt sig, at Privilegiet skulde følge den Apotheker, som først fik det, samt hans Enke og Børn, saaledesat det altsaa bortfaldt, nåar det sidste af disse døde. Menifølge en Praxis, der i Hovedsagen er ligesaa gammel somselve den nævnte Forordning, ere de før Rs. 10 December1850 givne Apothekerprivilegier, ligesaavelsom ApotheketsBygninger, Inventarium og Varebeholdning anseede somGjenstand for Arv ei blot af Apothekerens Børn, men ogsaaaf hans fjernere Slægtninger. Endvidere antages det, atdisse Apothekerprivilegier kunne sælges, dog kun til Personer, som have de fornødne Egenskaber til at erholde kongelig Bevilgning som Apothekere, jvfr. Cancellicirculære af11 Febr. 1792 og Rs. (for Danmark) af 5 Juli 1799 x). Apothekerprivilegierne maa altsaa ifølge den sædvansmæssigeRet ansees som evigtvarende, arvelige og afhændelige. Forsaavidt de ere meddelte før 1814, kunne de altsaa ikkeophæves uden Erstatning. Anseer man Apothekerprivilegiernesom personlige arvelige Forrettigheder, saa skulde deresMeddelelse egentlig stride mod Grl.s § 23. Men saaledeshar Tingen aldrig været opfattet, og det er vel ogsaa i sigselv tvivlsomt, om den nævnte Paragraph har tænkt paadeslige Rettigheder.

§ 116. At et eller andet Slags Rettighed ved Autorisation, Bevilgning eller Privilegium er tillagt bestemte Personer, bliver, medmindre det modsatte udtrykkelig er sagt,ikke til Hinder for, at Lovgivningen giver andre bestemtePersoner eller en heel Classe af Personer samme Slags Rettighed eller endog tillader alle og enhver at foretage detSlags Handlinger, som har dannet Rettighedens Gjenstand.Herom har der dog før været megen Tvivl. Loven af 8Septbr. 1818, § 16, udtalte udtrykkelig, at de beskikkedeoffentlige Mæglere skulde være eneberettigede til at besørge

') Yngvar Nielsen, i Norsk Magazin for Lægevidenskaben, Bind V,2det Hefte; Storth. Forh. 1860, IV, O. No. 29, Side 11—12.


Ind- og Udklarering af udenlandske Skibe, hvilket længeansaaes til Hinder for, at Lovgivningen tillod udenlandskeSkippere selv at besørge dette l ). Saadan Ret tillagdes demdog omsider ved Lov 14 Januar 1837. Den rette Lærefik Stadfæstelse i en særdeles vigtig Anvendelse ved Lovenom Sagbrugsvæsenet af 26 August 1854. Adgangen til atopskjære kjobt Trælast til Salg var før betinget af, at Sagbruget havde Privilegium dertil. Forbyde de dertil priviligerede Sagbrug at skjære Planker og Bord vilde Lovgivningen ikke have kunnet uden Erstatning. Men da Regjeringen var berettiget til at priviligere nye Sagbrug, saakunde Lovgivningen, uden Erstatning til Eierne af de priviligerede Sagbrug, tillægge alle og enhver Frihed til atskjære Trælast til Salg og Udskibning. Dette skeede vedLoven af 1854. See ogsaa Loven om Sagførere af 12August 1848.

§ 117. Tvivlsomt er det ofte, i hvilken Udstrækningen ved Privilegium eller Bevilgning tilstaaet Rettighed skalansees Besidderne hjemlet, hvorvidt den altsaa tilkommerham i selvsamme Omfang, den havde ved Meddelelsen, ellerhvorvidt Lovgivningen senere kan begrændse den. Herpaalader der sig ikke give noget almindeligt Svar. Det maakomme an paa Rettighedens eiendommelige Natur, de tidligere Loves Udtryk samt Privilegiets eller Bevilgningensnærmere Bestemmelser. Derhos maa der tåges Hensyn til,hvorvidt den lovgivende Magt før i mere eller mindre lignende Tilfælde har anseet sig bunden.

Er Forholdet privatretligt og reent oconomisk, vil Formodningen snarest være for, at Rettigheden er uangribelig ihele sit Omfang.

Oftest vil Tvist opstaa, hvor Privilegiets eller Bevilgningens Gjenstand er Ret til at drive en bunden Næring.Hos os er det blevet den herskende Anskuelse, at ingenyæsentlig Bestanddeel af Rettigheden i saa Fald kan berøves

») Storth. Forh. 1827, Maiheftet, Side 143, jvfr. 513 og 126; 1830,Martsheftet, Side 232, 251, 300, 433—446, jvfr. 210—211.


Besidderen, medens han derimod kan bindes ved nye Forskrifter om, hvorledes Næringen skal drives, selv om depaalægge ham Indskrænkninger, som forvolde ham Omkostninger eller formindske hans Vinding.

Den første af disse Sætninger er i Hovedsagen slaaetfast allerede ved Høiesteretsdom af 24 Octbr. 1844 1 ). Rs. 10April 1761 forstodes i Praxis saaledes, at Kjobmænd i Kraftaf sit Handelsborgerskab tillige kunde drive Bageri. Derimodforbød Haandværksloven af 15 Juli 1839, §§ 24 og 36, atforene Haandværksnæring med Kjøbmandshandel. Ved denanførte Dom afgjorde Høiesteret, at sidstnævnte Bestemmelser ikke kunde anvendes mod Kjøbmænd, som baade havdetåget Borgerskab og begyndt at drive Bageri, før Haandværksloven var traadt i Kraft.

Derimod anvendtes disse Bestemmelser mod Kjøbmænd,som vel havde tåget Borgerskab, men ei begyndt at driveBageri for dette Tidspunkt. De bleve nemlig saavel vednysnævnte Dom, som ved en anden Høiesteretsdom af 24 Oet.1844 af den antydede Grund fældte for ulovlig Haandværksdrift 2). Heri har Høiesteret vistnok grebet feil. Efter denalmindelige Lære er nemlig en ifølge sit Væsen eller sinOprindelse uangribelig Rettighed lige stærk, hvad enten dener benyttet eller übenyttet. I private Retsforhold er Sætningen soleklar. Men den maa gjælde ligesaa fuldt i offentlige Retsforhold. Denne Synsmaade har ogsaa vor senereLovgivning fulgt i et Tilfælde, hvor Statsmagterne udentvivlhave villet strække sit Herredømme saalangt, som Grl.s § 97tillod, nemlig ved Bestemmelse af Retten til at drive Brændeviinshandel. Oprindelig havde alle Kjøbmænd i Byerne Rettil at sælge Brændeviin i smaat. Ligeledes havde de Ret tilat udskjænke Brændeviin, det vil sige til at sælge det tilFortæring paa Stedet, undtagen i de Byer, hvor denne Rettighed var Gjenstand for særskilt Marketenterskab. Lovenaf 4 August 1827, § 17, bestemte derimod som almindelig

n Retst. 1845, Side 513—519.s) Retst. 1845, Side 380—387.


Regel, at Udskjænkningsret alene skulde tilkomme dem, derhavde særskilt Bevilgning dertil eller Marketenterborgerskab.Den fratog saaledes Kjøbmændene Udskjænkningsretten, ogdenne Bestemmelse ansaaes bindende for ældre Kjøbmænd,see Lov 19 Januar 1837, §2. I 1845 foreslog Regjeringenat fratage dem ogsaa Retten til at sælge Brændeviin i smaattil Fortæring andetsteds end i Kramboden. Men hvor onskeligt end Storthingscomiteen fandt det at adskille Brændeviinshandelen fra Varehandelen, erklærede den dog, somovenfor (i § 110) omtalt, at man ved at berøve de ældreKjøbmænd Udsalgsretten i smaat vilde gaa videre, {end Grl.s§97 kunde antages at tilstede. Storthinget gav ComiteenMedhold heri og forbeholdt i Loven af 6 Septbr. 1845, § 3,de daværende Handelsborgere deres Ret til Brændeviinssalg i smaat, uden at skjelne, ettersom de benyttede denneeller ikke.

Som Grund til at ansee denne Ret uangribelig paaberaabte Comiteen sig, at de Personer, der havde faaet den,ifølge Loven af 19 Januar 1837, § 5, opførtes paa Listen overBrændeviinshandlere og betalte særskilt Skat deraf. Havede autoriserede Handelsmænd ingen saadan særlig Hjemmelpaa Retten til at sælge en vis Vare, er der efter SagensNatur maaskee mest for at antage dem bundne ved en nyLov, som forbyder, at Varen sælges af andre end dem, somhave speciel Bevilgning dertil. Paa Grund af Handelslov 8Aug. 1842, §§ 6 og 7, der udtrykke sig, som om det vardens Hensigt at give Handelsborgere uangribelig Ret til atbeholde Handelen med alle ikke undtagne Varer, har dogHøiesteret ved Dom af 3 Juni 1890 (Retstid. Side 455 ff.)antaget den modsatte Mening.

Utvivlsomt er det, at Lovgivningen med bindende Virkning for dem, der allerede have faaet Bevilgning eller Autorisation paa en vis Næringsdrift, kan foreskrive, hvorledesNæringen skal drives, hvilke Redskaber dertil skal bruges.Lov om Brændeviinsbrændingen af 17 Aug. 1848, §§ 3 og 4,hvilken Tid Fabriken maa holdes i Drift eller Udsalgetaabent, samme Lovs § 2, samt Lovene om Brændeviinssalgaf 26 Aug. 1854, §4, og 28 Sept, 1857. I Handelsloven af


8 Aug. 1842, § 8, paalagdes det de ældre Grosserere afiagttage Forskrifterne i Lovens § 21 angaaende de mindsteVaremængder, de maatte sælge, uagtet disse Mængder i flereTilfælde vare satte høiere end i Fr. 4 Aug. 1742, § 11. Afdenne Lære har Høiesteret gjort Anvendelse i Domme af 28Juni og 18 Nov. 1890 »).

§ 118. Er der ved Bevilgning eller Privilegium tilstaaeten bestemt Person eller Eiendom Frihed for en vis offentligByrde, f. Ex. Tiende eller en anden bestemt Afgift eller Skat.saa kan Staten ikke uden Erstatning tåge Friheden tilbage 2).En Følge af denne Grundsætning er, at Tienden ikke kanomreguleres, thi ved Fr. 31 Juli 1801, § 6, er det bestemt,at denne Afgift udenfor det der nævnte Tilfælde skal væreuforanderlig. Paa Grund heraf henlagdes paa Storthingeti 1830 et Lovforslag om, at Tienden skulde erlægges efterMatrikulskylden 3).

Heraf skulde ligefrem fryde, at den Skattefrihed, der paasaadan Maade er tillagt nogen Eiendom, maatte være ligesaaukrænkelig, nåar den gaacr ud paa Fritagelse for ethvertSlags Skat. Men denne Folgesætning vedkj endte Enevoldskongen sig ikke. Ved Fr. 1 Okt. 1802, § 1, befalede hanunder Trykket af den da herskende Finantsnød, at den ved

*j Retstid. 1890, Side 533-538 og 1891, Side 22-24.2) Se f. Ex. Comiteeindstillingen over Lov angaaende Eiendomskatten

i Trondhjem. Storth. Forh. 1869, IX, 94. Herimod kan man ikkeanføre Skattelov af 1 Juli 1816, § 18 b, som siger, at Kjøbstads-skatten skal udredes ikke alene af Kjøb- og Ladestedernes Indvaanere, men af Enhver, som boer andetsteds, men driver borgerligNæring eller TJdskibning gjennem Byen, og det uden Hensyn paaforegaaende Privilegier. Herved sigtes til ældre Bestemmelser,der fritog udenbyes boende, som drev TJdskibning gjennem en By,fra at deeltage i Communeskatterne til Byen. Men den i Lovenaf 1 Juli 1816, § 30 b, omhandlede Kjøbstadskat var en ny Skattil Statskassen. Bestemmelsen gik ikke ud paa at tilsidesættenoget ældre Privilegium, men paa at underkaste udenbyesboendeBorgere og Exportører samme Skattepligt til Statskassen, som vildehave paahvilet dem, hvis de havde boet i Byen.

s) Storth. Forh. 1830, Aprilheftet Side 128—132.


Forordningen paalagte Skat skulde udredes af alle Jordbruguden Hensyn til den Frihed, et eller andet af dem ellerskunde have for alle eller en Deel af andre kongelige Skatter.Herved antoges al ældre Frihed for Skatter til Statskassenat Jord paa Landet at være overgaaet til en Fritagelse blotfor de for Forordningen af 1802 paalagte Skatter, see Skattelov 1 Juli 1816, § 20. De priviligerede Eiendomme pligtealtsaa at betale alle nye Skatter til Statscassen alene medAfkortning af det Belob, hine ældre Skatter udgjorde, Skattelov 26 Aug. 1833, § 11, og dette gjælder endog for de Eiendommes Vedkommende, som Staten havde solgt paa det udtrykkelige Vilkaar, at de skulde være frie for «al Afgift,som paakomme kan i nogen Maade», see Høiesteretsdom af9 Juni 1826 J) og 2 November 1836 2 ). Tankegangen i disseDomme er sandsynligviis, at den fulde Skattefrihed, deregentlig tilkom i saadanne Eiendomme, allerede var dem betagen ved Forordningen af 1802, og at Storthinget i 1816,nåar det beskattede dem, altsaa kun sluttede sig til en allerede bestaaende Retsregel, der vel var tilbleven ved et Retsbrud, men dog var gjældende, fordi den hidrørte fra denenevældige Konge. Selv om man bifalder denne Tankegang,er det et Spørgsmaal, om den fuldt ud begrunder Resultatet.Strengt tåget synes den ikke at kunne lede til mere, end atStaten nu har Ret til at beskatte disse Eiendomme meddet ifølge Forordningen af 1802 bestemte Beløb, men forovrigt maa lade dem være skattefrie. Klart er det underenhver Omstændighed, at vore nuværende Statsmagter ikkehave arvet Adgangen til at fragaa det heromhandlede SlagsForpligtelser, hvilke Enevoldskongen har overholdt eller deselv stiftet.

§ 119. Har Lovgivningen fritaget et vist District elleren ved abstracte Kjendemærker bestemt Classe af Personereller Eiendomme for en vis Skat eller offentlig Byrde, saafølger det af, hvad allerede før er udviklet, at de ikke

') Brandts Repertorium I. 219v) Retstidénden 1836, Side 293.


naarsomhelst kunne paalægges saadan Byrde, jvfr. Skattelov1 Juli 1816, § 20.

Denne Sætning kan egentlig ikke bringes i Anvendelsemod offentlige Tjenestemænd, thi ved sin Bestalling eller Beskikkelse er enhver saadan bleven et individuelt bestemtRetssubject, jvfr. Cap. 39, §8. Ikkedestomindre har det,hvor Fritagelsen ved almindelig Bestemmelse er tillagt alleEmbedsmænd eller offentlige Bestillingsmænd eller visse Glasser af dem, altid været antaget, at den kunde tilbagekaldes.Dette fremgaaer især af de ældre Bestemmelser om Frihedfor Indqvarteringer in natura eller for at deeltage i Udgifterne ved samme og for de øvrige Communeudgifter i Kjøbstæderne. Saaledes blev den Geistligheden ved Privilegierneaf 24 Juni 1661, § 12, tilstaaede Indqvarteringsfrilied førstophævet ved Rs. 18 Nov. 1684 og Lovbogens 3—6—2, jvfr.Rss. 27 Juni 1734, § 4, og 22 Oet. 1745, men saa atter indrømmet saavel Præster som andre Embeds- og Bestillingsmænd i stor Udstrækning, Fr. 25 Dec. 1767, § 16, samt Rs.23 Juni 1768 og 10 Marts 1769. Derpaa blev det bestemt,at Friheden kun skulde gjælde Indqvartering in natura, ikkeIndqvarteringsskatten, see Rss. 22 Juli 1774, 11 Sept. 1776,og 11 Febr. 1785, jvfr. Canc. Pr. 15 Juli 1787 og 26 April1800. Endelig bestemte Fr. 9 Mai 1806, § 7, at intet Privilegium, der maatte være meddeelt til Fritagelse for Indqvartering eller tvungen Kjørsel, skulde ansees gjældende iTilfælde af overordentlig Forsamling af Tropper paa Marscheller i Kantonering. I Lighed hermed blev det ved Lov af3 Aug. 1824, der udvidede den Bemyndigelse, Rs. 19 Aug.17351 ) før indeholdt til at anvise Officierer Qvarteer i Landdistricterne, bestemt, at intet Privilegium, som var meddeelttil Fritagelse for Indqvartering, skulde gjælde mod denneLov 2). I Kraft af samme Grundsætning var det, Lovene af

') Jvfr. Berg, Underretning om Landværnet, Side 109 og 283—290.2) Bestemmelsen rammede vel i det væsentlige kun de anførte Pri-

vilegier for Geistligheden samt den Cavalleri- og Artilleriudrederne


24 Aug. 1833, § 2, og 9 Aug. 1839 uden Forbehold ophævede den Frihed, der før tilkom Embedsmænd for at svareNæringskat og Militære for at erlægge Fattigskat til de Bycommuner, hvori de boede. Hvorvidt Loven af 24 Sept.1851, § 1, der ophæver den Frihed for at præstere Skyds,som ved Lov af 6 Juni 1816, § 8 a, b, c, d og e var tilstaaetEmbedsmænd, Lensmænd, Veiinspektører og Kirkesangere,havde til Hensigt at ramme de dengang i saadanne Stillingeransatte Tjenestemænd, er et Sporgsmaal, som kan væreunderkastet Tvivl, jvfr. Skattelov 1 Juli 1816, § 20 a, mensom dog i Praxis i alt Fald i fleie Districter besvaredes bekræftende. Forelagt Domstolene blev det, saavidt vides, ikke.

§ 120. Den Frihed for at overtage offentlige Ombud,Lovgivningen tillægger nogen, vilde være at betragte somen ukrænkelig Ret, forsaavidt den enten ved særlig Bevilgning maatte være tilsagt en bestemt Person, noget hvorpaaman nu neppe har Exempel, eller tilsagt enhver, som opfylder visse i Loven fastsatte Betingelser, nåar dertil udkrævesfrivillig Handling fra vedkommendes Side. I Henhold til,hvad der er forklaret i forrige Paragraph, maa man dog antage, at dette ikke gjælder om den enkelte Embedsmænd tillagte Frihed for visse offentlige Ombud.

Formandskabsloven for Byerne af 14 Januar 1837, § 33,er maaskee bygget paa den Anskuelse, at det samme skuldegjælde, selv om Friheden er erhvervet ved en af den fritagnes Forgodtbefindende uafhængig Begivenhed. Men den fortjener neppe Bifald. Navnlig er det vel ikke tvivlsomt, aten ny Lov, som ophævede den Ret, Formandskabslovens §6 hjemler enhver, der har fyldt 60 Aars Alderen, til at undslaa sig for at være Formand, kunde bringes til Anvendelsemod dem, som allerede før havde opnaaet den nævnte Aldersgrændse.

ifølge Fr. 30 April 1692, § 12, tilkommende Indqvarteringsfrilied,jvfr. Rss. 23 Sept. 1674 og 4 Dec. 1686. Storthingets Redactions-comite udtiykte sig imidlertid, som om den ansaa vor lovgivendeMagt berettiget til at kuldkaste ethvert Privilegium, Storth. Forh.1824, V, 1393.

Cap. 60. Forbudet mod at give Lore tilbagevirkende Kraft. 287

I sig selv er det meget rimeligere at ansee Frihedeniikrænkelig, nåar den er erhvervet ved Udførelsen af et tvungent Ombud. Dette synes hos os at være Tanken, hvadVærnepligten angaaer. I alt Fald har Storthingets Militærcomitee l ) engang udtalt, at Mandskaber, der allerede havefaaet Afsked fra Liniearmeen og ere overgaaede til Landeværnet, neppe ved ny Lov kunne tvinges til igjen at indtræde i Linien. Comiteen antog, at man herved vilde kommei Strid med Grl.s § 97, men denne Anskuelse kan efter detovenfor udviklede ikke gives Medhold. Forsvaret for hiinSætning maatte vel snarest soges i Grl.s § 109, der forudsætter, at Værnepligten skal ophøre ved en vis Aldersgrændse,som i Lovgivningen skal bestemmes Sidstnævnte Paragraphgjor det dog kun grundlovmæssig nødvendigt at sætte enendelig Aldersgrændse for selve Værnepligten, ikke for Tjenestetiden i Linien for dem, som endnu ikke ere slupne fri foral Værnepligt. Endnu maa mærkes Værnepligtsloven af 12Oet. 1857, §§ 49 og 50, der kunde synes at være bygget paaden Anskuelse, at Værnepligt ei ved ny Lov kan paalæggesnogen, som allerede har opnaaet den da bestemte Udskrivningsalder uden at være udskreven. Ved Istandbringelsenaf hine Paragrapher paaberaabtes dog kun Billighed, hverkenGrl.s §97 eller § 109. Klart er det i ethvert Fald, atVærnepligtsloven maa kunne bestemme, at Statsmagterne iKrigstid kunne tilbageføre til Linien saamange af Landeværnets Aarsclasser, som det for Landets Forsvar findes fornødent, see nærværende Capitels § 23. Den Fritagelse forVærnepligt, der efter Fr. 1 Nov. 1709, § 2, og 3 Juni 1803,§ 2 a tilkom Embedsmænds Sønner, stred mod det Princip,paa hvilket den nye Værnepligtslovgivning ifølge Grl.s § 109skulde bygges, og ophævedes derfor ved Loven af 26 Aug.1854, § 12.

I enkelte fremmede Lande har man ikke engang villeterkjende, at de, der i Medhold af Lovgivningen have løskjøbt

') Storth. Forh. 1863, X, 28.2) Storth. Forh. 1857, V, No. 27, Side 42—43.

Cap. 61. Statens Herredømme over juridiske Personer.288

sig fra Værnepligt, ere befriede for Udskrivning l). Mendette er Udtryk for en heelt anden Retsopfatning end den,der har bragt § 97 ind i vor Grundlov.

Capitel 61.

Statens Herredømme over juridiske Personer.

Lovgivningens Herredømme over juridiske Personers Tilværelse og retlige Stilling er meget forskjelligt efter deres Art.

Communer ere særskilte Retsubjecter, hver med Rettigheder og Forpligtelser, som ere dens egne og ingen andens.Men en Commune er dog kun en offentlig Institution. Dener knyttet til et Landomraade, der tilhører Staten, og kanaltsaa ikke som en physisk Person træde ud af alt Forholdtil denne. Communens Øiemed er kun at varelage offentligeInteresser. Communer kunne derfor ikke have den sammeSelvstændighed ligeoverfor Staten som Individerne. Det ervistnok ikke utænkeligt, at Statsmagterne kunne misbrugesit Herredømme ogsaa over hine. Har en Commune medstore Opofrelser istandbragt Indretninger, som alene komme densegne Medlemmer tilgode, saa kan det være hoist übilligt athenlægge nogen Deel af denne Commune til en anden, hvisIndretninger er i slettere Skik. Overhovedet bliver det mereog mere misligt at omregulere Communer, jo længere de havehavt Styrelsen af sine egne Anliggender, og jo rigere Virksomhed de have udfoldet. Thi det igjennem lang Tid fortsatte og frugtbare Samarbeide binder en Communes Indvaanere nærmere sammen baade med oconomiske og moralskeBaand, som det kan blive haardt, ja endog ligefrem uret

x) Gabba, 11, 58, jvfr. I, 215.

Cap. 61. Statens Herredømme over juridiske Personer. 289

færdigt at sønderrive. Følelsen heraf er kommen stærkttilsyne ide nordamerikanske Fristater. Thi medens dissesældre Grundlove næsten aldrig opstillede nogen Indskrænkning i Statsmagternes Herredømme over Communerne, erdette blevet temmelig hyppigt i deres nyere Grundlove, omtrent fra Aaret 1850 '). Men da vor Grundlov ingen saadanForskrift indeholder, maa den lovgivende Magt kunne ordneCommunernes Forhold, ettersom den finder det tjenligt. Denraader saaledes for det første over deres Tilværelse, kan deleeller sammenføie dem efter Forgodtbefindende 2). Den kandernæst uden Hinder af Grl.s § 97 fastsætte CommunernesRettigheder og Forhold til hinanden eller til Staten ellerendog i Forhold til private Personer, forsaavidt den nye Lovikke derved gjør Indgreb i ukrænkelige Rettigheder, der tilkomme disse. Herom har der i en enkelt Retning eenGang viist sig nogen Uvished. Ved Istandbringelsen afLoven om Lillesand af 26 Mai 1830, § 5, som paalagde detteLadested en vis Andel af den aarlige Afgift, Grimstad Commune efter Lov 6 Juni 1816 skulde udrede til Christjansand,ansaa vedkommende Storthingscomitee det ønskeligt, at Lovgivningen beholdt fri Adgang til at forøge eller formindskedenne Andeel, og derfor nødvendigt at tåge udtrykkeligt

l ) Flere Grundlove lade vel Lovgivningen beholde fri Adgang til atordne Communernes Anliggender ved almindelige Love, men for-byde at give speciel Lov for nogen enkelt Commune, see Grund-loven for Arkansas, Art. V, § 49; Florida, Art. IV, § 17; Illinois,Art. IV, § 22; Indiana, Art. IV, § 22; Jowa, Art. 111, § 30; Kansas,Art. XII, §§ 1 og 5; Pennsylvania, Art. 111, § 7; Tennesee, Art.XI, § 8. Andre Grundlove kræve Indvaanernes Samtykke tilDeling af de høiere Communer, Georgia, Art. 111, § 5 No. 2; Ohio,Art. 11, § 30; Wisconsin, Art. XIII, §§ 7 og 8, eller af de lavereCommuner, Massachusetts, Amendement, II; Missouri, Art. VIII§ 5; Minnesota, Art. XI, § 3; Virginia, Art. VII, § 8; Vest-Virgi-nia, Art. VII, § 1, eller opstille andre for Lovgivningen bindendeForskrifter om den communale Inddeling, Missouri, Art. IV, §§ 30og 31; Texas, Art. XII, § 24; Vest-Virginia, Art. VII, § 12.

*) Afhandling i Retstidénden 1890, Side 769—790.


290 Cap. 61. Statens Herredømme over juridiske Personer.

Forbehold herom. Odelsthinget antog imidlertid med Rette,at den lovgivende Magt vilde have den tilsigtede Frihedogsaa uden saadant Forbehold, og udelod det derfor l). Byggedepaa denne Anskuelse ere ogsaa Lovene af 24 Mai 1839, 11April og 30 Aug. 1842 samt 28 Mai 1845, hvorved forskjellige Afgifter, som Kjøb- og Ladestederne i ChristiansandsStift ifølge Christiansands og Skiens Privilegier havde aterlægge til disse Communer, bleve ophævede uden Erstatning 2). I en anden Retning er Lovgivningens Herredømmeover Communernes allerede bestaaende Retsforhold anerkjendtved en Høiesteretsdom af 6 Mai 1853. Ifølge den ældreLovgivning kunde Born under 15 Aar ved Ophold i andenCommune end den, hvor Forældrene boede, erhverve selvstændig Hjemstavn sret. Ved Loven af 20 Septbr. 1845, § 11,jvfr. § 9, blev det derimod bestemt, at saadanne Børn skuldehave Forældrenes Hjemstavnsret, og denne Regel blev vedden nævnte Høiesteretsdom givet Anvendelse paa et Barn,som allerede forsørgedes af Fattigvæsenet i den Commune,hvor det efter den ældre Lovgivning havde Hjemstavnsret 3).Det er nemlig et uegentligt Udtryk, nåar Lovgivningen i deTilfælde, hvor den forpligter en Commune til at yde vissePersoner Fattigunderstøttelse, siger, at disse have erhvervetHjemstavnsret der. Disse Personer have aldeles ingen uangribelig Ret til at erholde Understøttelse. Lovgivningen kannaarsomhelst fritage Communen for Forpligtelsen dertil.Ligeledes kan Lovgivningen paalægge en Commune at forsørge Personer, som før ingen Fattigunderstøttelse kundefaa. Her er Tale om en offentlig Byrde, som jLovgivningentil enhver Tid kan paalægge, ophæve eller^omdanne, ettersom den finder tjenligt.

J) Storth. Forh. 1830. Marts, Side 336, April, Side 135, 177 og 181,Storth. Efterr. for samme Aar, Side 143.

2) Storth. Forh. 1839, April, Side 518; 1842, Marts, Side 150.3) Retstid. 1853, Side 552—556. I Danmark er Spørgsmaalet løst paa

den modsatte Maade, Scheel, Privatret, I, 307—308.


At paavise nogen Grændse for det Herredømme, denlovgivende Magt kan udøve over Communerne, er vanskeligt. Ikke engang Grl.s § 105 kommer dem altid til Beskyttelse. Overtog Staten den hele Omsorg for et Øiemed,som nu deelviis ligger under Communen, f. Ex. Fængsels- ellerAlmueskolevæsenet, maatte det ved Lov kunne bestemmes,at de Eiendomme, Communen i saadant Øiemed havde anskaffet, uden Erstatning skulde overgaa til Staten. Men modaldeles vilkaarlige Eiendomsberøvelser maa dog Communernehave et Forsvar i den nævnte Grundlovsparagraph.

§ 2. Hvad! der ovenfor er sagt om Communernes Afhængighed af Statsmagterne, gjælder saameget mere omandre juridiske Personer, der ere oprettede og underholdesaf det Offentlige uden privat Medvirkning, f. Ex. Hypothekbanken. Dennes Creditorer have Rettigheder, som ere beskyttede ved Grl.s § 97, men forovrigt raader Staten medfuld Frihed over dens Formue. Medens altsaa Staten ikkekan paalægge Hypothekbanken at tilbagebetale nogen Deelaf Grundfondet, førend hele dens Obligationsgjæld er indfriet, see Lovene af 18 Sept. 1851, § 2, og 28 Juni 1887, § 3,maatte Lovgivningen Ikunne bestemme, at det aarlige Overskud skal udbetales Statscassen.

§3. Over unavngivne Selskaber, stiftede og styrede afPrivate til Fremme af private Interesser, have Statsmagterne ingen anden eller større Myndighed end over physiskePersoner. De Grundlovsbestemmelser, som beskytte dissesFormuesrettigheder, komme derfor ogsaa hine til Gode. Dettegjælder følgelig om Grl.s § 97. Heri ligger ingen Betænkelighed. De Baand, som Paragraphen paalægger Lovgivningen,levne nemlig denne tilstrækkeligt Herredømme over deallerede bestaaende Selskaber. Den kan foreskrive dem ikkeblot nye Former, men ogsaa nye Betingelser for deres Virksomhed, eller forsaavidt ikke særskilt Privilegium ellerBevilgning er dem meddeelt, ganske forbyde dem at driveForretninger endog af det Slags, for hvilket de ere istandbragte. Paabyder Lovgivningen saaledes, at enhver Forandring i Actieselskabers Statuter skal anmeldes for en offentlig

Cap. 61. Statens Herredømme over juridiske Personer.292

Autoritet, eller forbyder den at foretage nogen Forandring idisse uden med lagttagelse af visse Betingelser, eller paalægges det Selskaberne at fremlægge sine Regnskaber tilEttersyn af en offentlig Revisor, saa kan en saadan Bestemmelse gives Anvendelse paa allerede stiftede Actieselskaber 1).Det samme gjælder om nye Love, som opstille Forbud modat uddele større aarligt Udbytte til Actionærerne, end Actieselskabets virkelige Aarsindtægt tillader. Fandt Lovgivningen et vist Slags Sprængstof saa farligt, at det burde forbydes at tilvirke og indføre det, saa vilde Forbudet blivevirksomt, ikke blot mod de Individer, men ogsaa mod deActieselskaber, der forhen havde sysselsat sig med saadanBedrift, see ovenfor Cap. 60, §§ 25—27.

Paa samme Maade forholder det sig med Foreninger,som ere stiftede til Fremme af en offentlig Interesse, menheelt og holdent undergivne levende Personers Raadighed,Sparebanklov 6 Juli 1888, §§ 3, 8, 15 m. fl.

§ 4. Dette er ikke Tilfældet med de saakaldte Stiftelser 2). Disse skulle styres overensstemmende med de afStifterne gyldigen trufne Anordninger. Vil Staten efterStifternes Død forandre en saadan Anordning, foreligger deti Cap. 60, § 4, nævnte Sporgsmaal, hvorvidt Grundloven ertil Hinder derfor.

l ) Hvis den i Tidsskr. for Retsvidenskaben 1891, Side 213—215 om-handlede strengere Fortolkning af Lov om Handelsregistre 17 Mai1890, § 37, No. 2, overhovedet var antagelig, vilde den ikke kommei Strid med Grl.s § 97. Derimod kunde der maaskee blive Spørgs-maal, om ikke enhver Actionær, som fandt den nye Regel omSignaturen übetryggende, vilde have Ret til af den Grund at kræveActieselskabet opløst eller sig udløst.

a ) Jvfr. Ørsted i Eunomia I, 1 —38; Hallager, Arveret, Side74—78; Scheel, Personret, Side 651, samt Departementstidendenfor 1877, Side 405, 421 og 437, angaaende Mogens ThorsensStiftelse ; Storth. Forh. 1889, V, Doc. No. 78, som indeholder enProtest fra Bestyrelsen for Fondet for de i Krigen Blesserede ogFaldnes Efterladte mod, at dette Fonds Midler anvendtes til Pen-sionering af TJnderofficiersenker. I denne Anledning indhentedesBetænkning fra det juridiske Facultet, hvilken findes i Retstidén-den for 1893, Side I—lo.


Herhen hører Grl.s § 106, sidste Led, saalydende:«Milde Stiftelsers Eiendomme skulle blot an

vendes til disses Gavn.»Ved milde Stiftelser menes egentlig kun de, der virke i

gudeligt eller velgjørende Øiemed. Udenfor Ordene liggealtsaa Stiftelser, beregnede paa at fremme andre almennyttige eller endog reent private Interesser. Men at Forskriften ogsaa maa komme til Anvendelse paa dem, er ikketvivlsomt.

Forskriften berettiger neppe heller til den Slutning, atStatsmagterne iøvrigt have uindskrænket Herredømme overStiftelserne. Hvorvidt dette kan antages, maa bero paaGrl.s § 97.

Lever Stifteren, saa kan Staten ikke uden hans Samtykke ligefrem forandre den Fundats, han har givet Stiftelsen.Giveren kan altid fordre, at de Betingelser, under hvilkehan har skjænket Gaven, blive iagttagne. Udkommer deren ny Lov, som hindrer dette, maa han kunne tilbagekaldeGaven.

Efter Stifterens Død stiller Sagen sig anderledes. Menneskets Retsevne begynder med dets Fødsel og ender meddets Død. Den døde kan derfor, siger man, ikke haveRettigheder og følgelig ikke forurettes. Ligesom Grl.s §97ikke beskytter dem, som endnu ikke ere fødte, saaledes kanden heller ikke tjene til Beskyttelse for dem, som have ophørt at være til. Følgelig maa Lovgivningen uden Hensyntil, hvad en død Person har bestemt, kunne betage enhveraf hans Handlinger dens Retsvirkninger, forsaavidt den eihar affodt Rettigheder for nogen allerede tilbleven og endnulevende Person. Dette er en practisk Nødvendighed. DeRetsvirkninger, en vis Handling medfører, kunne i TidensLøb forandre Characteer. De kunne komme i feilagtigtForhold til Handlingens eget Formaal, blive utilstrækkeligeeller endog virke mod dette. De kunne komme i feilagtigtForhold til andre berettigede menneskelige Øiemed, bliveskadelige for Samfundet. Muligheden heraf voxer, jo længere Handlingen ligger tilbage i Tiden. Om der giveslevende Personer, som have Adgang til at modsætte sig, at


Lovgivningen retter paa de Ulemper, som opstaa paa denneMaade, saa er dette mindre farligt. Det er ikke sagt, at debenytte sig af sin Adgang dertil. Hvor deres egen Fordeelleder dem hertil, kan Lovgivningen dog aldrig træffe den forSamfundets Tarv fornødne Ordning, hvor den enten indrømmer dem Erstatning eller kun tillægger sine ForskrifterVirksomhed mod senere tilblevne Personer. Hvis derimoden Afdøds Villie sætter Lovgivningen Skranker, saa kunnedisse ikke fjernes eller omgaaes paa nogen af de nævnteMaader.

Rigtigheden af denne Tankegang er til et vist Punktübestridelig. Statsmagterne kunne ikke være saa stærktbundne ved en afdød Persons Villie som ved en levendePersons Ret. Lovgivningen maa have Magt til at forandrede Bestemmelser, Afdøde gyldigen have truffet, nåar de blivetil Skade for Samfundet. Paa den anden Side gaacr manaabenbart for vidt ved at tillægge Lovgivningen en ganskevilkaarlig Adgang til at sætte sig ud over en Afdøds gyldigen trufne Anordninger. Mennesket kan og skal virke udover sin egen Levetid. Herefter maa det i mange Tilfældeindrette sin Handlemaade, *og derfor maa det kunne stolepaa, at de Bestemmelser, det træffer overensstemmende medgjældende Ret, blive iagttagne ogsaa efter dets Død, medmindre tvingende Omstændigheder virkelig forbyde det.Sporgsmaalet er alene, hvorvidt Forpligtelsen til at opretholde den Afdødes Villie inden denne Grændse har en retligCharacteer. Sandheden er dog vist den, at dette er noget,Samfundet ikke alene skylder sig selv, men ogsaa den Afdøde. Herom overbevises man lettest ved at betragte deTilfælde, i hvilke den Afdøde gjennem sin Bestemmelse harvillet fremme en ham personligt vedkommende Interesse,f. Ex. om en Forfatter har testamenteret sin Formue til etVidenskabsselskab mod, at det skal udgive hans Værker.Fritog Staten her Selskabet for denne Forpligtelse, saa kaningen fornuftigviis negte, at det vilde være et Retsbrud.Staten vilde derved betage en gyldig Handling de Virkninger, der efter de i Handlingens Øieblik bestaaende Retsregler tilkom den. Dette maa være en Overtrædelse af Grl.s


§ 97. Testators Slægtsarvinger maatte i et saadant Tilfælde,hvor man dog ikke med noget Skin af Føie kunde paaberaabe sig, at Almeenheden derved vilde lide Skade, kunnetvinge Selskabet til at etterkomme hans Villie.

Vi skulle nu nærmere udvikle, hvorledes StatsmagternesHerredømme over de af private Personer oprettede Stiftelserstiller sig.

Udkommer der en ny almindelig Lovforskrift, f. Ex' enny Bygningslov, en ny Huusmandslov, en ny Skovlov, bliverden selvfølgelig forbindende for de allerede oprettede Stiftelser, uanseet om disses Fundatser opstille ganske modsatteRegler om Driften af deres Eiendomme,

Men der kan desuden, ifølge hvad vi nys have udviklet,med samme Virkning gives særskilte Forskrifter enten foralle Stiftelser eller visse Classer af dem, eller endog for enenkelt Stiftelse.

Dette kan skee, nåar Stiftelsens fortsatte Virksomhedoverensstemmende med Stifterens Anordning er bleven umulig,f. Ex. hvis Stiftelsen er et Fattighuus for et Bergværk, somer blevet nedlagt uden nogensomhelst rimelig Udsigt til, atdet kan blive gjenoptaget. Staten maa da kunne bestemme,hvorledes Stiftelsens Midler skulle anvendes, jvfr. Lov 28Mai 1881 om Ophævelse af Borgervæbningen.

Fremdeles maa Staten kunne gribe ind og endog ganskeophæve en Stiftelse eller en vis Classe Stiftelser, nåarderes Øiemed er blevet skadeligt for Samfundets Tarv. Ensaadan Magt har Staten til at gribe ind i physiske PersonersHandlefrihed, og nogen Indskrænkning heri kan denne Magtikke have lidt derved, at Staten har taalt, at en Virksomhedfor et vist Øiemed, medens dette endnu var tilladt, erbleven organiseret og sikret gjennem Oprettelse af en Stiftelse med fornødne Midler. Antog man ikke dette, maatteman erklære, at de Stater, som engang havde taalt, at derinden deres Grændser oprettedes Klostre, vare überettigedetil igjen at ophæve dem.

Staten kan følgelig endnu mindre savne Adgang til iTilfælde af denne Art at ændre Stiftelsens Øiemed. Saadant


maa desuden kunne skee, nåar der mellem dette og Stiftelsens Formue er indtraadt et Misforhold. Er denne saa betydelig formindsket, at Stiftelsen ikke længere kan fortsættesin Virksomhed for alle de Øiemed, den ifølge StifterensVillie har at fremme, saa maa Staten kunne bestemme,hvilke af disse der skulle opgives. Ere Stiftelsens Indtægtervoxede saaledes, at de fornuftigviis ikke kunne anvendesfuldt ud i Stiftelsens oprindelige Øiemed, saa maa Statenforeskrive, til hvilket andet Formaal de skulle benyttes. Herved maa det selvfølgelig haves for Øie, at den nye Foranstaltning bliver til særligt Gavn for det Samfund eller denInteresse, hvem Stifteren har villet tjene. Medens det saaledes i Fundatsen for de Angellske Stiftelser i Throndhjem af28 Septbr. 1762, § 8, var bestemt, at to Sjettedele af Stiftelsens aarlige Indtægter skulde tillægges Capitalfondet, somderved tredobledes omtrent hvert 25de Aar, foreskreves detved Kgl. Resol. af 7 Octbr. 1854, § 1, at kun en Sjettedeelskulde henlægges til dette Øiemed, hvorimod den andenSjettedeel skulde anvendes til saadanne med Stiftelsens Ønsker og Hensigter stemmende Formaal, som ved kgl. Resolution maatte blive fastsatte, jvfr. Res. 25 Juli 1860 x). HaveStifterne bestemt, at de af dem skjænkede Midler skulle anvendes til Indretninger af et vist Slags, og Erfaring senereviser, at dette Slags Indretninger ikke længere svare til sitØiemed, saa kan Staten foreskrive, at Midlerne skulle anvendes paa anden for dette Øiemed tjenligere Maade, seeRes. 26 Novbr. 1850, hvorefter et Legat, som var skjænkettil at indkjobe Racefaar og uddele dem mellem Almuen iStrinden, skulde anvendes til Oprettelse af et Stamschæferi,samt Res. 3 Januar 1870, hvorefter Indtægterne af denOsterhausske Stiftelse, der af Giveren var bestemt til Oprettelse af Bygdemagaziner, i Stedet herfor skulde udlaanestil korntrængende Communer"2).

*) Departem. Tid. 1855, Side, 1, 17, 33 og 53.s ) Departem. Tid. 1851, Side 22, og 1870, Side 139,. jvfr. Storth.

Forh. 1854, 111, No* 28, og VII, Side 56, Andre Exempler paa


Har Staten saadan Myndighed til at forandre StifterensVillie med Hensyn til Stiftelsens Øiemed eller dets Opnaaelse,maa den saameget mere kunne foreskrive, at StiftelsensFormue skal opbevares og frugtbargjøres paa anden Maadeend af Stifteren bestemt, nåar denne er bleven enten skadelig for Samfundet eller mindre tjenlig for Stiftelsen. Der ersaaledes intet til Hinder for at forbyde Stiftelser at kjøbeJordegods uden særlig Tilladelse af Regjeringen, et Forbud,som ikke er usædvanligt i andre Lande. Det vilde utvivlsomt gjælde ogsaa mod de Stiftelser, hvis Grundlæggerehavde foreskrevet, at en vis Brøkdeel af deres Indtægterskulle oplægges og anvendes til Indkjob af Jord. Statenmaa endvidere med lige Virkning kunne paalægge offentligeStiftelser at sælge det Jordegods, hvoraf de allerede erekomne i Besiddelse. Men Salg kan kun paabydes undersaadanne Vilkaar, at Stiftelsen faaer fuld Værdi, og Salgssummen maa alene frugtbargjøres og Renterne anvendes tilStiftelsens Gavn. Lovene af 20 August 1821, §1, og 29Marts 1854, § 1, tog det Forbehold, at deres Bestemmelserom Salg af Jordegods og Indlosning af Kornrente, tilhørendeoffentlige Stiftelser, ikke skulde komme til Anvendelse, hvorde vilde stride mod udtrykkelige Bestemmelser i testamentariske Dispositioner eller lovlige Gavebreve og Contracter.Loven af 20 Septbr. 1845 om Ophævelse af Fisketiendenbestemte uden noget saadant Forbehold, at Fisketiende, somtilhørte egentlige Stiftelser, skulde indløses, mod at der forErstatningssummen udstedtes Statsobligation, see Lovens§ 8, og som Resol. af 17 August 1848 viser, ansees denneForskrift ogsaa anvendelig paa Fisketiende, der tilhørtede Angellske Stiftelser, uagtet Stifteren havde forbudt atsælge denne '). Ved Loven af 23 Juni 1888, § 12, blev

Forandringer i Fundatser for offentlige Stiftelser ere Rsl. 15 Dec.1877 (for Leegaards Legat), 2 Septbr. 1878 (for Legatum Buske-rudenhe) og 25 Juli 1891 (for Laurvigs Hospital), jvfr. Dept. Tid.1891, Side 513—519.

J) Dept. Tid. 1855, Side 3.


det foreskrevet, at Reglerae i Loven af 20 August 1821med Tillæg skulde komme til Anvendelse ogsaa paa altJordegods tilhørende offentlige Stiftelser, selv om dette førvar forbudt.

Mindst betænkeligt er det i Enkelthederne at forandrede Regler, Stifterne have opstillet om Bestyrelsens Sammensætning og Forretningsorden, Stiftelsens Regnskabsvæsenosv. Stifteren kan fornuftigviis ikke have villet, at Regleraf denne Beskaffenhed skulle forblive gjældende, nåar Erfaring har godtgjort, at de ikke længere ere hensigtsmæssige.

Har Stifteren sat sin Stiftelse i saa nær Forbindelsemed visse Statsindretninger eller anerkjendte Statsformaal, atStiftelsens Virksomhed maa lempes efter de Foranstaltninger,Statsstyrelsen træffer med Hensyn til dem, er Statens Adgang til at forandre hans Bestemmelser vistnok noget friere,end nåar Stiftelsen har et fra Statens Virksomhed forskjelligtFelt. Har en privat Person skjænket en StatsindretningEiendomme eller Capitaler, kan dette ikke være til Hinderfor, at Staten omdanner eller endog nedlægger den. AfStaten modtager deslige Gaver, kan umulig tillægges denBetydning, at den derved opgiver noget af Raadighedenover sin egen Institution. Dette bliver ena ikke Tilfældet,om der til en saadan Indretning efterhaanden skjænkes saameget, at den kan beståa ved disse Midler, altsaa uden Tilskud fra Statens Side.

I ethvert Tilfælde, hvori der hos os hidtil har væretTale om at foretage en ligefrem Forandring i en fra Stifterne hidrørende Fundats, er det uden Modsigelse fra Storthingets Side antaget, at Myndigheden dertil er hos Kongen 1). Dette er vistnok ogsaa rigtigt, nåar Forandringen eigaacr videre end til Fuldstændiggjørelser eller Rettelser, der

l) Jvfr. sammesteds, Side 33. Den nysnævnte Lov afj29 Mai 1881har kun anseet det nødvendigt at tillægge Kongen saadan Myn-dighed, forsaavidt angaaer de ved tvungne Bidrag indkomneMidler.


udelukkende have Stiftelsens Tarv til Hensigt og altsaa fraStifterens eget Standpunct maatte fremstille sig som ønskelige. Men den lovgivende Magt har ogsaa Adgang til attræffe saadanne Foranstaltninger, see Cap. 33, § 8. Og skalder gives nogen ny Regel, hvorved Staten af Hensyn tilSamfundets Tarv umiskjendeligen bryder paa Stifterens Villie,f. Ex. om Staten vil ophæve en vis Art af Stiftelser, fordiden betragter dem som skadelige, saa maa dertil en Lov.

Syvende Afsnit.

Den dømmende Magt,

Capitel 62.

Denrmmende Magts Ligestilling med Statsmagterne.

§ I de foregaaende Afsnit er udviklet, hvorledesGrundm til harmonisk Fremme af Samfundets forskjelligartede teresser har deelt den høieste Myndighed mellemde to .tsmagter. Det er endvidere viist, hvorledes dissesMyndid er bleven indskrænket deels ligeoverfor Individetved Fudj mod Indgreb i adskillige af dets vigtigste Rettighed deels ved enkelte andre Bestemmelser.

Hied er det constitutionelle System imidlertid ikkefærdig Samfundet maa skaffe de ved Grundloven ellerandre )ve indsatte Myndigheder og de gyldigen stiftedeRettigier tilstrækkelig Beskyttelse og overhovedet sørgefor, at gjældende Retsregler blive hævdede.

TDpnaaelsen af dette Øiemed kræves, at de, der ereintererede i et Retsforhold, men blive uenige om Retsregler Anvendelse paa dette, kunne faa Forholdet undersøgt (Tvisten afgjort af en udenfor denne staaende offentligMynded, og at de Slags Straffe, som efter sin Natur eikunneere Gjenstand for Vedtagelse, alene paalægges etteren ligide Afgjørelse af Sporgsmaalet, om de lovbestemteBetinger for Strafbarheden er tilstede. Statens hertil sigtende »ranstaJtninger samle sig i og om Domstolene somsit Miunct. Disses Anordning er en Opgave, Grundloven

Cap. 62. Den dømmende Magts Ligestilling med Statsmagterne. 301

ikke kan vise ganske fra sig. Navnlig kan den ikke undgaaat træffe Bestemmelse om, hvorledes Sager angaaende Misbrug af den høieste Statsmyndighed skulle paakjendes.Saadan Forskrift findes endog i de nugjældende Grundlovefor den franske Republik, hvilke forovrigt ikke nævne dendømmende Magt, see Lovene af 28 Februar 1875, § 9, og16 Juli 1875, § 12. Sædvanligviis gaa den nyere Tids øvrigeGrundlove noget. længere, idet de af Hensyn, som vi alleredei Cap. 6, § 3 h. have paapeget, optage visse Hovedsætningerangaaende Domstolenes Organisation og Myndighed.

§ 2. Det særegne ved den dømmende Myndighed liggeri dens Gjenstand, i den Maade, hvorpaa de Domstolene forelagte Sager kræves oplyste, i det Grundlag, hvorpaa Afgjørelsen skal bygges, og i dennes Virkning.

Gjenstand for Afgjorelse ved Dom er kun en Retssag,altsaa et allerede opstaaet Tilfælde, hvori der spørges omjhvorledes en Tvist angaaende et tilværende Retsforhold skallæses, eller hvorvidt og hvorledes en Person skal straffes foren af ham foretagen Handling.

Dom forudsætter Rettergang. I ethvert Samfund, somvil yde sand Retsbeskyttelse, kan altsaa Afgjørelsen kunblive Dom, saafremt der er givet Parterne tilstrækkelig Anledning til at fremkomme med og forsvare deres Paastande.Den ene maa have Adgang til at blive bekjendt med ogimodegaa, hvad den anden har anført. At denne saakaldteeontradictoriske Fremgangsmaade bliver brugt, maa betryggesved hensigtsmæssige Former.

I sine Afgjørelser ere Domstolene bundne ved de forden paaklagede Handling eller det omtvistede Forhold gjældende Retsregler. Forefinde de med Hensyn til et ellerandet Punct ingen færdig eller sikker Retsregel, saa kunnede ikke vilkaarligen opstille en saadan. De have at udvikleden fornødne Regel af den gjældende Rets Grundsætningerog Analogier. Heri ligger Domstolenes ufravigelige Rettesnor.Derfor kan ingen anden foreskrives dem.

Endelig maa Domstolenes Afgjorelse blive bindende forParterne. Heri indeholdes for det første, at ingen DomstolsKjendelse kan omgjøres af andre Autoriteter end en dertil

302 Cap. 62. Den dømmende Magts Ligestilling med Statsmagterne.

anordnet høiere Domstol eller undtagelsesviis af selve denDomstol, som har afsagt Kjendelsen. Dernæst, at Etterlevelsen af ethvert i en Dom indeholdt Paalæg til nogen af Parterne maa kunne fremtvinges gjennem Foranstaltninger af enoffentlig Myndighed, hvis Beslutningers Lovlighed kan prøvesaf Domstolene.

§ 3. At skaffe Undersaatterne Ret og straffe Forbrydelser betragtedes i Middelalderen som Kongens Sag. Denhøieste Domsmyndighed udøvedes derfor af Kongen med Bistand af hans Raad, senere af dette eller en Afdeling deraf,men i hans Navn. Historisk faget ligger det altsaa nærmestat betragte den dømmende Myndighed som en Deel af denudøvende. Denne Forestilling er fremdeles herskende imange af de europæiske Statssamfund. Stærkest træderdette frem i Sverige. Ifølge Reg. Formens § 17 er detKongens Domsret, som udoves af den der anordnede Høiesteret (Hogsta Domstolen). Han har endog Adgang til at deeltage i dennes Afgjorelse af Rettergangssager, skjønt kun medto Stemmer. Efter den engelske Statsret er Kongen nu somfør «Retspleiens Kilde» (the fountain of justice). Til denneForestilling slutte ogsaa mange af de nyere Grundlove sig,saaledes det franske Charte af 1814, § 57, Chartet af 1830,§ 48, og Grundloven i Preussen, § 86, Italien, § 88, Baiern,Titel VIII, § 1, Wiirtemberg, § 92, samt den østerrigskeGrundlov om den dømmende Myndighed af 21 Dec. 1867, §1, hvilke alle udtale, at Retspleien skeer i Kongens Navn.Ogsaa mange af de mest bekjendte nyere Forfattere antage,at den dømmende Magt efter sit Væsen er en Deel af denudøvende 1). Thi al Iværksættelse af Lovene tilhører, forsaavidt den skeer ved offentlig Foranstaltning, den udøvendeMagt. Og offentlig Afgjorelse af Retstrætter er, sige de, justen saadan Foranstaltning.

Denne Begrebsbestemmelse er imidlertid neppe den rig

*) Saaledes i Frankrige Ducrocq, Droit administratif, No. 34—35;i Tydskland Stein, Verwaltungslehre, I, 10—18 ; i SchweitzE s c h e r, Handbuch der praktischen Politik, 11. 114 ff.


tige. At udnævne Dommere og at give de reglementariskeForskrifter, som ere fornødne til Iværksættelsen af de omDomstolenes Organisation givne Love, er i sit Væsen administrative Forretninger, som altsaa henhøre under den udøvende Magt. Ganske forskjellig fra dennes Functioner erderimod den Virksomhed, hvorved Samfundet gjennem dertilanordnet Organ i omtvistede Tilfælde med bindende Virkning for Parterne afgjør, hvorledes en uklar eller ufuldstændig Lov skal forstaaes og anvendes, eller overhovedet udfinder og fastsætter, hvad der i saadanne Tilfælde er gjældendeRet. At denne Virksomhed er en anden end selve Lovforskriftens Iværksættelse, viser sig deri, at de kunne og iRegelen ville være adskilte fra hinanden i Tid. Er den allerede stedfundne Handling, der paaklages for en Domstol, fuldkommen lovhjemlet, saa er den omtvistede Lovforskrift iværksat, allerede før der falder en Dom, som frifinder Indstævnte.Under den modsatte Forudsætning kan det ikke altid siges,at Lovforskriften bliver iværksat allerede ved Afsigelsen afden Dom, som afgjør, at Handlingen var lovstridig. Thi ensaadan Dom vil som oftest tiltrænge Fuldbyrdelse ved senereprivat eller offentlig Handling. Det er derfor rigtigst, atFuldbyrdelsen af Domme ved offentlig Tvangsforanstaltninger henlagt til den udøvende Magt, om end under det særegne Vilkaar, at vedkommende Tjenestemands Beslutning,hvad dens Lovmæssighed angaaer, ikke kan paaankes tilhøiere Øvrighed, men kun til Domstolene.

I Overeensstemmelse med den her forsvarede Opfatninghar man i Theorien allerede fra Aristoteles's Tid i Almindelighed skjelnet mellem den udøvende og dømmende Magt.Nødvendigheden heraf gjør sig practisk følt i ethvert civiliseret Samfund, endog om det staaer under en enevældigMonark. Afgjøres Retssagen ved Regjerings- eller Øvrighedsbeslutninger i Stedet for af Domstole, eller hvis disse forpligtes til at fravige sin Overbeviisning om, hvad der er Lovog Ret, og i Stedet derfor at følge de Anviisninger, nogenanden for Tilfældet meddeler dem, saa faaer man ingen virkelig Retspleie, men kun et Vrængebillede deraf.

304 Cap. 62. Den dømmende Magts Ligestilhng med Statsmagterne.

Stærkest kommer Nødvendigheden af at skjelne mellemden udøvende og den dømmende Magt tilsyne i Samfund,hvis Grundlove skjelner mellem den udøvende og lovgivende.Er Kongen negtet Ret til at give Love uden med Samtykkeaf en Nationalrepræsentation, saa kan den ikke godt overlade nogen, som handler paa hans Vegne og efter hansVillie, at bestemme med bindende Virkning for andre, hvorledes Lovene i omtvistede Tilfælde skulle forstaaes og anvendes. Overbevisningen om Folkets Ret til at tåge Deeli den lovgivende Myndighed er følgelig bleven en Støtte forden gamle Lære om Statsmyndighedens Tredeling. «Derfindes ingen Frihed, medmindre den dømmende Magt eradskilt fra den lovgivende og den udøvende» l).

Denne Anskuelse danner Grundlaget for de nordamerikanske Forfatninger, see Unionsgrundloven af 1787, Art. 111.Grundloven for Massachusetts af 1780, I, § 30, siger: «Idenne Stat skal den udøvende Magt aldrig udøve executiveller dømmende Myndighed; den executive Magt skal aldrigudøve lovgivende eller dømmende Myndighed; den dømmendeMagt skal aldrig udøve lovgivende eller executiv Myndighed,paa det at det kan blive Lovene, ikke Menneskene, somstyre «. Den samme Grundsætning opstilles i Vermonts Grl.af 1793, 11, §6. Hertil have de nugjældende Forfatningeri de fleste andre af de forenede Stater sluttet sig, idet de isine Grundlove udtrykkelig have udtalt, at disse tre Magterskulle være adskilte fra hinanden. I Ny York havde Lovgivningen oprindelig stor Frihed til at ordne den dømmendeMyndigheds Udøvelse, og endnu synes Grundloven at opstille liden Garanti mod dens Sammenblanding med andreMyndighedsarter. Dette gjælder ligeledes om alle Pennsylvanias Grundlove, saavel de ældre som den nu bestaaende.Men Domstolene negte baade i Ny York og Pennsylvania,at den lovgivende Forsamling kan have dømmende Myndighed 2).

*) Montesquieu, Esprit des lois, L. XI, Ch. VI.2 ) Cooley, Constitutional Limitations, Side 87—89; Wallace and

Sanders, Constitution of Pennsylvania, Side 26.


Den franske Constitution af 3 Septbr. 1791, Titel 111,Cap. V, Art. 1 og 3, støttede sig i en vis Grad til den nordamerikanske Opfatning, men bestemte dog kun, at dømmendeMyndighed ei maa udøves af den lovgivende Forsamling elleraf Kongen, og at Domstolene ei maa blande sig i den lovgivende Magt eller Administrationens Forretninger. I ennoget fyldigere Skikkelse kom Principet til Orde i de spanskeForfatninger af 1812, §§ 242—245, og 1837, § 63, samt denportugisiske af 1826, §§ 10—12. Paa samme Princip ere denbelgiske Grl.s §§ 25—30 og den danske Grl.s § 2, jvfr. § 71,aabenbart byggede.

Selv de, som endnu forsvare den Lære, at den udøvendeMyndighed indbefatter den dømmende, in drømme ogsaa iAlmindelighed, at denne, idetmindste paa den criminelle ogalmindelige civile Rets Omraade, maa adskilles fra den udøvende Magts ovrige Functioner og anbetroes Tjenestemænd,som handle uafhængigt ligesaavel af Kongen selv som afde ham underordnede administrative Autoriteter.

Herved taber hiin Lære i større eller mindre Grad sinpractiske Betydning.'

§4. Vor Grundlov har utvivlsomt ligesom de nordamerikanske sluttet sig til den Anskuelse, at den dømmendeMagt er forskjellig fra den udøvende.

Dette fremgaaer for det første af Grundlovens Tilblivelseshistorie. I det Adler-Falsenske Udkast §32 sagdes det:«Den lovgivende Magt maa aldrig anmasse sig den udøvendes«eller den dømmendes Rettigheder; ligesaalidt maa den ud«øvende bemægtige sig den lovgivendes eller den dømmendes,«eller denne nogen af de øvriges Rettigheder. Lovene, ikke«Menneskene, skulle regjere», — Udtryk, der næsten faldesammen med dem, hvoraf Grundloven for Massachusettshavde benyttet sig.

I den sjette af de paa Rigsforsamlingen vedtagne Grundsætninger udtaltes det, at «den dømmende Magt børvære særskilt fra den lovgivende og udøvende.»

Dernæst kommer Tanken tilsyne i Grundlovens Inddeling.Flere af de Forfatningslove, som ere byggede paa en modsatAnskuelse, behandle - vel den dømmende Magt i et særskilt



Afsnit, men have ved Siden deraf særskilte Afsnit ikke blotfor den udøvende Magt, men ogsaa for Krigsmagten, Finantserne, undertiden tillige for Statskirken, Underviisningsvæseneteller Communernes Organisation. Domstolene sættes her indi Rækken af disse Institutioner, ikke ved Siden af Statsmagterne. Vor Grundlov har derimod ved Siden af sit førsteAfsnit: «Om Statsformen ogßeligionen» og sit sidsteAfsnit: Almindelige Bestemmelser, kun tre Afsnit,henholdsviis : Om den udøvende Magt, Kongen ogden kongelige Familie, Om Borgerret og denlovgivende Magt og endelig Om den dømmendeMagt.

§ 5. Det saaledes tilsynekommende Princip, at dendømmende Magt skal være adskilt fra den lovgivende ogudøvende, har Grundloven givet Skikkelse af Bud ved atanordne tyende Domstole: Rigs retten til at dømme iførste og sidste Instants i de Sager, som efter § 86 anlæggesaf Odelsthinget for de der nævnte Forbrydelser, Høiesteret til at dømme i sidste Instants i andre Sager, Grl.s §88.

Hvorledes denne Paragraph er at forståa, har dog væretGjenstand for Meningsforskjel, navnlig under Forhandlingerneom Istandbringelsen af det Tillæg, den fik ved Grundlovsbestemmelsen af 29 Novbr. 1862, som siger, at Paragraphenei skal være til Hinder for, at Strafsager, overeensstemmendemed Lov, bringes til endelig Afgjorelse uden Medvirkningaf Høiesteret.

I sin oprindelige Affattelse synes Grl.s § 20 at haveforudsat, at idetmindste enhver Straffedom maatte kunnepaaankes til Høiesteret, see ovenfor Cap. 40, § 2. Densamme Forudsætning ligger sandsynligvis ogsaa paa Bundenaf Grl.s § 89. Det lod sig derfor med stor Styrke paastaa,at Grl.s § 88 ved sine Ord : «Høiesteret dømmer i sidste Instants», havde i Sinde at udtale, at enhver Dom,som ikke var undtagen ved §§ 86 og 89, skulde kunne indbringes for Høiesteret, og at Lovgivningen altsaa ikke kundeunddrage Sager af mindre Betydning fra Paaanke til denne


Domstol 1). At Landets øverste Domstol har en saa vidJurisdiction, er ikke uden Exempel i andre Stater. Navnliger dette Tilfældet i Sverige. En saadan Ordning passedeimidlertid lidet med vore øvrige Rettergangsregler. Var detblevet tilladt at indbringe alskens Smaasager for Høiesteret,maatte Lovgivningen enten ad Omvei, saasom ved Paalægaf Gebyrer, have hindret Benyttelsen af denne Frihed, ellerogsaa vilde Høiesteret have faaet et Arbeide, som undervore Procesformer vilde være blevet uoverkommeligt. IPraxis blev man derfor strax enig om, at Lovgivningenkunde undtage mindre Sager, criminelle saavelsom civile,fra Paaanke til Høiesteret, see Prov. Anordn, af 9 Juni1815, § 6, og denne Grundlovsfortolkning blev under Nødvendighedens Tryk godkjendt ved Hoiesteretsloven af 12Septbr. 1818, § 6.

Da man nu engang havde seet sig nødt til at fravigeden Fortolkning af Grl.s § 88, der stemte bedst saavel meddennes Ord som med Grundlovens øvrige Bestemmelser,vilde mange gaa et Skridt videre. Man paastod, at de omhandlede Ord i denne Paragraph kun havde til Hensigt atudtale, at Høiesteret i de Sager, der overhovedet kom underdens Paakjendelse, dømte i sidste Instants. Denne Synsmaade vandt til en vis Grad Bifald hos Fleertallet af denkongelige Commissioii, som forberedte Grundlovsbestemmelsenaf 29 Novbr. 1862 2). Dette Fleertal indrømmede vistnok, atGrundloven ved Indstiftelsen af en Høiesteret var gaaet udfra, at Proceslovgivningen ikke vilkaarligen bør sætte denneoverste Domstol til Side. Men det antog ikke, at §88 i saaHenseende opstillede noget virkeligt Forbud. Ligesom practiske Hensyn fordrede, at übetydelige Sager maatte kunneundtages fra Paaanke til Høiesteret, saaledes maatte § 88levne den lovgivende Magt Frihed til at ordne Rettergangenpaa den til enhver Tid hensigtsmæssigste Maade, selv omdet derved blev nødvendigt at udelukke visse Arter af Sager

l ) Stang, Side 275—279.2) Storth. Forh. 1860, 111, No. 59.


fra Appel til Høiesteret. Ellers vilde Følgen blive, at hverken den criminelle eller den civile Proces kunde ordnes paa denMaade, Forholdenes Udvikling turde kræve, idet f. Ex. hverkenSkyldsporgsmaalet i Strafsager vilde kunne henlægges tilAfgjorelse af Eedsvorne eller mundtlig Forhandling af civileSager kunne indfores med endelig Afgjorelse ved Underretterne af Beviissporgsmaalet. Til denne Mening sluttedeeet af Høiesterets Medlemmer sig. Derimod vare Høiesteretsøvrige Medlemmer og hele Regjeringen enige med Commissionens Mindretal i, at Grl.s § 88 ikke har overladt den lovgivende Magt saa frie Hænder.

Denne Mening er den rigtige og kan gives en stærkereBegrundelse, end den da erholdt. Bestemmelsen maa have villetsige noget mere, end sagt i § 90: «Høiesterets Domme kunne iintet Tilfælde paaankes eller underkastes Revision». Efter denpaa Grundlovens Tid gjældende Lovgivning var det den almindelige Regel, at alle Sager kunde bringes ind for Høiesteret,Dette Princip havde altid været gjældende i vor ældre Rettergangsorden og tillagdes den største Vigtighed 1). Undtagnevare alene Sager under en vis Størrelse, deriblandt Tugthusretsssager. Paa Grund af sin Art vare ingen andre Sagerundtagne end Krigsretsager. Endog de af geistlige Domstole, Overbergamtsretten, Brandretterne, Politiretterne ogkongelige Commissioner afsagte Domme stode under Paaanketil Høiesteret. Principet var herved gjennemført netop medHensyn til de Slags Sager, som henhørte under særegne Forvaltningsdomstole, og som det snarest kunde blive Sporgsmaalom at undtage. Den dømmende Magt var altsaa, da Grundloven blev given, i Gjerningen udsondret som en egen Myndighedsart, og dette var skeet ved dens Samling paa Høiesterets Haand i sidste Instants. Som nys anført blev detved Grundlovens Istandbringelse forelobigen vedtaget, at «dendømmende Magt skal være særskilt fra den lovgivende ogden udøvende.» Intet er rimeligere, end at Grundloven har

') Stampe, Erklæringer, 11, 15, jvfr. J. H. Deuntzer, Meddelelseom Henrik Stampes Liv og Virksomhed, Side 117.


tænkt sig dette Princip gjennemført ved at sikre Høiesteretsamme Stilling, som den allerede havde, og at det er just dette,Grundloven har villet sige i § 88. Hermed passer det dafuldkomment, at Grundloven i § 89 har udvidet HøiesteretsJurisdiction til de vigtigere Krigsretsager. Negter man §88den her udviklede Betydning, saa leder man forgjæves efternogen Bestemmelse, hvorved den tilsigtede Sondring mellemden dømmende, .lovgivende og udøvende Magt har faaet tilstrækkelig Hjemmel, og hvis Lovgivningen tillagde et Regjeringsdepartement eller en Storthingscomitee dømmende Myndighed i sidste Instants, saa vilde man blot kunne sige, atdet stred mod Grundlovens Aand, ikke mod dens Bud.

Det maa altsaa antages, at ingen Art af Sager paaGrund af sin Vigtighed eller eiendommelige Beskaffenhed tørundtages fra Appel til Høiesteret og henlægges til endeligPaadømmelse af nogen anden Domstol. Omtrent samtidigistandbragtes dog en Lov, hvis Bestemmelser vanskelig ladesig forene hermed. Concursloven af 6 Juni 1863, § 131,undtager nemlig fra Appel ikke blot de Beslutninger, vedhvilke Concursretten udøver en reent skjønsmæssig Myndighed, men ogsaa Beslutninger, ved hvilke denne Domstol stadfester en tvungen Accord. Efter Ordene skulde en saadanBeslutning være upaaankelig, selv om den var fattet medTilsidesættelse af de lovlige Former, eller endog om denikke var antagen med lovbestemt Pluralitet, hvilket ogsaasees at være tilsigtet af den Commission, som udarbeidedeLoven l). Sporgsmaalet om Bestemmelsens Grundlovmæssighedblev imidlertid ikke drøftet, hverken af Oommissionen ellerJustitsdepartementet.

*) Storth. Forh. 1863, V, O. No. 9, Side 38—39. Commissionen ytrede,at man ikke kunde tillade, at Accordens Gyldighed suspenderedesved Appel, hvilken Bemærkning vistnok er rigtig, men utilstræk-kelig, idet Appel kunde have været tilladt uden suspensiv Virk-ning. Commissionen forudsætter, at nåar en Skifteret af Ufor-stand, som forpligter til Erstatning, har stadfæstet en ulovligAccord, kan den drages til Ansvar af enhver Forurettet. Dette kanefter vor Ret kun skee gjennem Appel, see Crim. L., 24—9.


§ 6. Grundloven har i visse Sager forbeholdt Storthingeten Afgjørelsesret, som efter sit Væsen er dømmende.

Domstolene have nemlig i Almindelighed at afgjøreTvistigheder om Lovligheden af offentlige Valg, om Rettentil at deeltage i saadanne (f. Ex. efter Skoleloven af 26 Juni1889, § 54), om Pligten til at overtage det ved Valget paalagte Hverv, eller om hvad der som lovligt Forfald fritagerfor Udførelsen af nogen hermed forbunden Forretning, seeForligelsesloven af 20 Juli 1824, § 7, og Formandskabslovenaf 14 Januar 1837, for Byerne §§ 15 og 43, for Landet§§ 18 og 58. Men ifølge Grl.s §§ 55, 63 og 64 har Storthinget i sidste Instants at paakjende Tvistigheder omStemmeret og at prøve Lovligheden af RepræsentanternesFuldmagter og Forfald og selvfølgelig saameget mere afethvert Valg, det selv foretager.

Denne Myndighed udøver Storthinget dog ikke i processuelle, men i administrative Former, jvfr. Cap. 31, § 6.

Capitel 63.

Den dømmende Myndigheds Grændser.

§ 1. Medens det tilkommer den lovgivende Magt medlagttagelse af dens grundlovmæssige Grændser at fastsætte,hvad der i Fremtiden skal være Ret, samt at give den udøvende Magt de fornødne Paalæg angaaende Styrelsen afoffentlige Anliggender, og medens det tilkommer den udøvendeMagt ikke alene at iværksætte disse Paalæg, men ogsaainden de ved Grundlov eller Lov optrukne Grændser at træffeendelig Afgjorelse af det Slags foreliggende Tilfælde, hvoriUdslaget bygges paa, hvad der efter Omstændighederne findeshensigtsmæssigst, er det Domstolenes Sag at afgjøre, hvadder i ethvert indtruffet fog dem forelagt Tilfælde allerede ergjældende Ret mellem Parterne.

Cap. 63. Den dømmende Myndigheds Grændser. 311

§ 2. Da Domstolene i sine Afgjørelser ere bundne af degjældende Lovbestemmelser, maa de ogsaa rette sig efter deBeslutninger, der med tilstrækkelig Hjemmel i Grundlov ellerLov ere fattede af hvilkensomhelst offentlig Autoritet.

Hvis nogen, imod hvem en Lov eller en anden af offentligAutoritet afgiven Bestemmelse bringes i Anvendelse, paastaaer, at den er ugyldig, saa fremkommer det Sporgsmaal,hvorvidt Domstolene kunne tåge Paastanden under Prøvelse,og, om de finde den grundet, sætte Loven eller Bestemmelsentil Side.

Herom er der ingen Tvivl, hvis nogen klager over atvære forurettet ved en administrativ Beslutning angaaendeet privatretligt Forhold, hvori det offentlige er Part, f. Ex.hvis Tvisten er opstaaet mellem Staten og nogen, som ifølgeOvereenskomst har leveret den Varer. Dette gjælder endog,om Tvistens Afgjorelse tilsidst beroer paa en Side af Sagen,som ikke er reent privatretlig. Hvorvidt en Eiendom skalbehandles som Leilændingsgods efter Loven af 20 Aug. 1821eller overlades en Embedsmand, er saaledes i og for sig etSporgsmaal tilhørende den offentlige Ret. Men har Statenbygslet nogen Eiendom til en Præst, og han i Henhold tilnysnævnte Lovs §§ 26 og 27 forlanger sig den solgt, saaafgjøre Domstolene, hvorvidt den er at betragte som Præstegaard eller Leilændingsgods, jvfr. Høiesteretsdom af 29 Mai1849 *) Naar i saadan Sag vedkommende Autoritet bestemmer, hvorvidt det offentlige skal gjøre en Rettighedgjældende eller negte at etterkomme et Forlangende, saakan den herved udtalte Villieserklæring ikke blive merebindende for Modparten, end om den var afgiven af enprivat Mand. I deslige Forhold er det klart, at den offentlige Autoritet kun har at beslutte, hvad den selv vilforetage, ikke at meddele andre nogen Forskrift eller atfastsætte, hvorledes de af den tidligere afgivne Beslutningerere at forståa.

1 Retstidénden 1849, Side 433—442.

Cap. 63. Den dømmende Myndigheds Grændser.312

§3. Omtvistet bliver Sporgsmaalet angaaende Domstolenes Competence først, nåar den Bestemmelse, om hvisGyldighed der spørges, enten er en Lov eller henhører tilden offentlige Ret.

Foreløbigen skulle vi bemærke, at der har hersket nogenMeningsforskjel om, hvorledes Spørgsmaalet rettelig bør stilles.Vistnok maa enhver Domstol, nåar den opfordres til at anvende en Lov eller anden Bestemmelse mod nogen, undersøge, hvorvidt Bestemmelsen er retlig tilværende. Men dettemaa ogsaa enhver offentlig Autoritet, ja enhver privat Borger,som vil foretage nogen Handling, for hvilken Bestemmelsen,om den gjælder, skal tjene til Rettesnor. Dette flyder afRegelen : ignorantia juris semper nocet. Derfor dreier Spørgsmaalet sig, har man sagt, egentlig om, hvorlangt Borgernesog Autoriteternes Pligt til at lyde Loven og andre fra Statsmagterne udgangne Forskrifter overhovedet strækker sig.

At stille Spørgsmaalet saaledes er imidlertid ikkeübetinget heldigt. Den, der troer sine private Rettighedereller sin offentlige Myndighed krænket ved nogen Lov elleranden Forskrift, har intet retligt Middel til at beskytte sig,hvis Domstolene ikke kunne prøve dens Gyldighed, hindredens Iværksættelse, ophæve dens Virkninger og fritage enhver,som negter den Lydighed, for Ansvar. Ved at undersoge,om der gives andre Grændser for Lydighedspligten end denherved betingede, glider man ind paa det gamle Tvisteemne,hvorvidt private Borgere og underordnede offentlige Autoriteter for at beskytte sig mod Forurettelser fra Statens Sidenogensinde tør bruge Midler, som ikke ere retlige, altsaaulovhjemlet passiv Modstand eller endog Vold. SaadanneForurettelser kunne imidlertid tænkes at linde Sted ikkeblot ved Love, Konge- og Øvrighedsbud, men ogsaa vedDomme. Spørgsmaalet om den dømmende Magts Adgangtil at prøve Gyldigheden af Statsmagternes Beslutninger erderfor heelt forskjelligt fra Spørgsmaalet om Borgernes ogAutoriteternes Lydighedspligt mod Staten, hvilket sidstenærmest hører hjemme i Ethiken. For Statsretten er deti Hovedsagen nok at udrede det første. Thi nåar det erbragt paa det Rene, i hvilke Tilfælde en Lov eller Beslutning*


af den udøvende Magt maa tåges for gyldig af Domstolene,er det ogsaa givet, at de underordnede Autoriteter og Statsborgerne er retlig forpligtede til at lyde dem. Deres Lydighedspligt kan strække sig noget videre. Lovgivningen maanemlig kunne foreskrive, at Regjeringens eller ØvrighedensBefalinger foreløbigen skulle etterkommes selv af Privatmand,som negter deres Gyldighed og undergiver dem DomstolenesPrøvelse. Dette har vistnok sine Betænkeligheder, hvor Befalingens Opfyldelse medfører Opofrelsen af et uerstatteligtRetsgode, men ugyldigt tør Lovbudet endog i saa Fald ikkeübetinget erklæres.

§ 4. Ved at betegne Domstolenes Competence somSpørgsmaalets Gjenstand, løber man forovrigt nogen Farefor at fremkalde den Tanke, at Hensynet til Domstoleneselv, deres Magt og Anseelse her skulde have nogen Betydning. Dette vilde være en Misforstaaelse. Hvad der handles om, er Forholdet mellem Samfundsvilliens retlige Organerpaa den ene Side, Individets Frihed og Rettigheder. paa denanden. Drages der for meget ind under Domstolene, blivehine Organer hemmede i deres Virksomhed. IndskrænkesDomstolenes Competence utilbørligt, kommer Individet til atmangle tilstrækkelig Beskyttelse. Spørgsmaalets Gjenstander derfor egentlig, hvorvidt Individet er berettiget til at forlange Gyldigheden af Statsmagternes Beslutninger prøvet afDomstolene.

Spørgsmaalet frembyder forskjellige Sider, ettersom deter det ene eller andet Slags Autoritet, der har afgivet Beslutningen, efter Indholdet af de Retsregler, mod hvilke dennepaastaaes at have stodt an, og efter den Maade, hvorpaadens Gyldighed angribes.

A. Den Bestemmelse, hvis Gyldighed negtes, kan væreen Lov, en anden fra nogen af Statsmagterne udgaaet Beslutning, eller hvad man kalder en Øvrighedshandling, detvil her sige en Handling af hvilkensomhelst underordnetAutoritet, hvem besluttende Myndighed er tillagt i Stat ellerCommune.

Da enhver Lov kan hæves eller forandres ved ny Lov,saa er den lovgivende Magt ikke ligefrem bunden ved nogen

314 Cap. 63. Den dømmende Myndigheds Grændser.

allerede bestaaende Lov eller af Konge eller Storthing fattetBeslutning, der kunde have været given som Lov. En andenSag er det, at den lovgivende Magt kan være nødt til atagte de i Henhold til saadanne Bestemmelser allerede stiftedeRettigheder. Disse kunne være uangribelige, enten ifølgeKongens Myndighed til at slutte Tractater eller ifølge Forbudet mod at give Love tilbagevirkende Kraft. Begge deheraf frydende Baand paa den lovgivende Magt ere denimidlertid paalagte ved Grundloven. Der kan saaledes ikkevære Sporgsmaal om at fråkjende nogen almindelig Lov Gyldighed, medmindre den strider mod Grundloven.

Det samme gjælder om andre af Konge og Storthingeller nogen af dem trufne Bestemmelser, forsaavidt de ereUdøvelser af en Myndighed, som ei kan begrændses ellerbindes ved Lov. I modsat Fald kan Spørgsmaalet om deresGyldighed vækkes, hvis de paastaaes at støde an mod nogensaadan. Som Exempel herpaa kan nævnes provisoriske Anordninger. Hvis et Kongebud af dette Slags angaaer andetend Handel, Næringsveie, Told eller Politi, stoder «det umiddelbart an mod Grundloven. Men selv om det angaaer nogenaf disse Gjenstande, kan det støde middelbart an mod Grundloven, nemlig hvis det staaer i Srid med en af Storthingetgiven Lov.

Øvrighedens Beslutninger kunne vistnok undertiden væreOvertrædelser af Grundloven, f. Ex. af dens §§ 96, 97 eller99. I Almindelighed vil dog Spørgsmaalet dreie sig omderes Lovmæssighed eller Overeensstemmelse med de af Kongen eller Regjeringen givne Forskrifter, som Øvrighedenpligter at følge.

Spørgsmaalet forbliver dog væsentlig det samme, hvemder end har givet den paaklagede Bestemmelse. Hvad derhandles om, er altid, hvorvidt en Retsregel, der ved dentrufne Bestemmelse skulde have været iagttagen, er bleventilsidesat, og hvorvidt denne Feil medfører, at Bestemmelsenmaa ansees ugyldig.

B. I sidstnævnte Henseende har man villet tillægge detIndflydelse, enten Feilen bestaar deri:


a) at Bestemmelsen er truffen af en anden Autoritet endden, som dertil har Myndigheden,

b) at den ikke er afgiven og meddeelt i de foreskrevneFormer, eller

c) at dens Indhold er uforeneligt med de Retsregler, derved dettes Fastsættelse skulde have været iagttagne.

Det sidste af disse Tilfælde gaacr paa en vis Maade indunder det første. Bortseet fra den særegne Forskrift i Grl.s§ 112, som forbyder at forandre Statsforfatningens Principer,findes der nemlig altid en eller anden Autoritet, udrustet medMyndighed til at give den Bestemmelse, der angribes somugyldig paa Grund af sit Indhold.

C. Spørgsmaalet kan tænkes bragt for Domstolene paaforskjellige Maader, nemlig

enten derved at det offentlige eller et privat Retsubjectsøger Dom over nogen til at etterkomme en Forpligtelse, derer ham paalagt ved en Bestemmelse, ban paastaaer at væreugyldig,

eller derved at nogen, hvem man i Henhold til ensaadan Bestemmelse har negtet, hvad han har forlangt somsin Ret, eller mod hvem man med Støtte i en saadan Bestemmelse endog har anvendt Tvang, anlægger Sag for atfaa Opreisning eller benytter den af Retskrænkelsen udspringende Fordring som Contrakrav.

Hvis den Fornærmede optræder som Sagsøger, kan hantænkes at anlægge Sagen enten mod det Offentlige (vedkommende Autoritet) eller mod den Privatmand, somhar bragt Bestemmelsen til Anvendelse mod ham, med Paastand om, at den mod ham uretlig trufne Foranstaltning skalophæves, eller at Domstolen skal paalægge Indstævnte at opfylde det uretlig afslaaede Forlangende. Eller den Fornærmede kan tænkes at rette et personligt Søgsmaal mod denTjenestemand, som har afgivet ßestemmelsen, til Straf ellertil Erstatning.

§ 5. Spørgsmaalet om Domstolenes Betoielse til atprøve Gyldigheden af andre Autoriteters Beslutninger har iUdlandet været Gjenstand for vidtløftige Undersøgelser og er

Cap. 63. Den dømmende Myndigheds Grændse.316

der løst paa meget forskjellige Maader 1). I det hele tågetgaacr dog Udviklingen i Retning af at udvide DomstolenesMyndighed.

I England har Spørgsmaalet ikke kunnet opkommemed Hensyn til de egentlige Love, Parliamentsacterne, thiParliamentets Myndighed er, som oftere paapeget, aldelesuindskrænket og følgelig enhver Beslutning, fattet af det heleParliament, det vil sige Kongen, Over- og Underhuset,übetinget gyldig, saavel i Forhold til enhver enkelt af Parliamentets Bestanddele („estatesu) og enhver anden offentligautoritet, som i Forhold til private Individer. Spørgsmaaletforeligger derimod ogsaa i England med Hensyn til Beslutninger fattede af Kongen, noget af Parliamentets Huse elleren underordnet Autoritet.

Mest Tvivl har der hersket angaaende DomstolenesStilling ligeoverfor Underhuset. Dette har i Kraft af sinePrivilegier ved enkelte Leiligheder anseet sig berettiget tilat træffe Forfoininger mod private Personer, som have negtetdets Beslutninger Gyldighed og i den Anledning søgt Beskyttelse hos Domstolene. Efter nogen Vaklen ere Overdomstolene i Principet komne til den Anskuelse, at de kunnepaakjende, hvorvidt Underhuset ved sine Bestemmelser, harholdt sig inden Grændsen af sine Privilegier. Da den lovgivende Myndighed alene tilkommer det hele Parliament, saakan Underhuset ikke ved eensidig Beslutning forandre Loveneller undtage nogen fra dens Bud, og nåar en engelsk Borgerhenvender sig til de almindelige Domstole for at erholdeBeskyttelse derimod, saa kunne disse ikke negte ham den 2).

*) Det første Forsøg paa en sammenlignende Fremstilling af de herhenhørende Retsregler i de store europæiske Culturlande er gjort iStein Verwaltungslehre, 1., 128—148. En saadan Fremstilling afPrivatmænds Ret til at paaklage Embedshandlinger for Domstolenefindes hos Sarwey, das offentliche Recht und die Verwaltungs-rechtspflege, Side 178—295.

2) Seeßroom, Constitutional Law, navnlig en Dom afsagt af LordDen mann i 1844, sammesteds Side 870—974. jvfr. May, on theLaw, Privileges and Procedings of Parliament, Cap. VI, og MunchRæder, Juryinstitutionen i England, Canada og de forenede Sta-ter, I, 48—55-


Practisk tåget lider Sætningen dog et stort Skaar derved, atDomstolene ansee Underhuset eneberettiget til at afgjøre,hvorvidt nogen har gjort sig skyldig i saadan Ringeagt forHuset, at det kan beordre ham holdt i Arrest 1).

Endog hvor en Sags Udfald beroer paa et Sporgsmaal,Overhuset allerede harafgjort paa anden Maade end ved Dom,ansee de almindelige Overretter sig competente til at tåge detunder Prøvelse, uagtet deres Domme staa under Paaanke tilOverhuset. De have saaledes negtet en Mand den med Peersværdigheden forbundne Arrestfrihed, uagtet han af Overhusetvar anerkjendt som Peer.

At Domstolene kunne tilsidesætte lovstridige kongeligeBefalinger, var Grundtanken allerede i Magna Charta og eri alt Fald efter 1689 fuldstændig anerkjendt 2).

Finder nogen sig krænket i sine Rettigheder ved enadministrativ Embedsbeslutning, saa har han regelmæssig eneller anden Adgang til at bringe Sagen under Paakjendelseaf Domstolene. Den almindelige locale og navnlig den communale Administration er anbetroet Fredsdommerne, ulønnede,af Kronen ansatte Embedsmænd, der have dømmende Myndighed i Politisager og de fleste administrative Retstvistigheder. Det væsentlige i Fredsdommernes Stilling var oprindeligt deres dømmende Myndighed. Derfor skjelnes der ikkeskarpt mellem deres administrative og deres dømmende Myndighed. I mange Tilfælde aabner Lovgivningen den, der anseer sig forurettet ved en Fredsdommers Beslutning, Adgang

*) Ans on har i det nys udkomne andet Bind af Law and Customof the Constitution, Seet. IV, § 4, givet en meget belærende Frem-stilling af hele Emnet.

2) Hjemmelen for de ovenanførte Sætninger findes hos Bro om, Side234—241, 911-912 og 960-964. Den engelske Statsrets Principfor Ordningen af Forholdet mellem Administration og Domstolesamt den Forskjel, der i saa Henseende raader mellem Englandog Nordamerika (samt Norge) paa den ene Side og Frankrige samtde fleste øvrige Fastlandsstater paa den anden Side, er meget klartfremstillet af A. V. Dieey i hans Værk, Introduction to the Lawof the Constitution, Part 11. Principet er selvfølgeligt ikke fritfor Skyggesider. Dette erkjender ogsaa sidstnævnte Forfatter.


til at indanke den for the Quarter Session, som bestaaer af heleGrevskabets Fredsdommere, og som paa een Gang er detshøieste administrative Myndighed og dets øverste Politidomstol 1). Den gamle Regel har været, at enhver Beslutningenten af en Fredsdommer, en Quarter Session eller en andenunderordnet Ret eller af en blot og bar administrativ Myndighed, kan paaklages for en af Rigets almindelige Overretter,nemlig Queens Bench, af hvemsomhelst, der anseer Beslutningen som et Indgreb i sine lovlige Rettigheder. Fra denneRegel har den senere Lovgivning vistnok gjort Undtagelser.Men nåar den tillægger en administrativ Autoritet Myndighed til endelig at afgjore nogen Retstvist, er det altid bestemteller forudsat, at der gives vedkommende Privatmand Anledning til at begrunde sin Paastand og imødegaa Indvendingernemod den. Afgjørelsen maa derhos skee ved begrundet Kjendelse. Herved faaer den Autoritet, som afgjør Sagen, Characteer af administrativ Domstol. Det særegne ved denneOrdning bliver altsaa ikke, at Sagen undtages fra judicielBehandling, men at den drages bort fra de almindeligeDomstole. Og selv om den Lov, der giver en Quarter Sessioneller anden administrativ Autoritet Jurisdiction i et vist SlagsSager, siger, at dens Afgjorelser skulle være endelige, kunnedisse betingelsesvis drages ind under Queens Bench gjennemet writ of certiorari eller som en special case.

Har en Fredsdommer negtet at foretage en ham paahvilende Embedshandling, saa kan den Fornærmede med Forbigaaelse af the Quarter Session under visse Betingelser sagsøge ham ved Queens Bench til at foretage denne Embedshandling, 11 & 12, Viet. Cap. 44, Seet. 5. Et lignende Procesmiddel har den Fornærmede i det saakaldte writ of mandamus mod enhver anden Embedsmand, som negter at gjøresin Skyldighed 2). Det bruges dog kun, hvor Retskrænkelsen

*) Stephen, Commentaries, Bog IV, Parti, Cap. VI, Munch Ræder,Juryinstitutionen, I, 259—268.

2j Ogsaa mod Bestyrelsen af den almindelige Præstegjældscommune(the vestry). Ved Dom af 31 Marts 1892 opretholdtes et writ oimandamus mod et Fleertal af Medlemmerne i en saadan Besty-


er grov, og kan i Almindelighed ei anvendes mod Kroneneller dens Ministre. Thi Stevningen udstedes af Queens Benchi Kongens Navn, og han kan ikke meddele sig selv nogenBefaling.

Privatmand, som er fornærmet ved en Fredsdommerseller administrativ Tjenestemands Embedshandling, kan nu,siden Adgangen til den saakaldte prosecution by appeal blevafskaffet i 1819, aldrig uden videre tiltale den Skyldige tilStraf. Den almindelige Criminalklage (indictment) er nemligbetinget af, at Grandjuryen tillader den anvendt, og vistnokkan den Fornærmede faa Tjenestemanden tiltalt til Stiaf gjennem den saakaldte criminal information 1), men dertil maa hanhave Samtykke af Queens Bench, hvilket ikke meddeles, medmindre Handlingen antages grundet i ond Villie og ledsagesaf særegne Omstændigheder 2).

Derimod behøver den ved en Embedshandling fornærmedePrivatmand ikke at indhente Samtykke fra nogensomhelstfor at anlægge civil Sag mod Embedsmanden til Erstatningfor den Skade, han ved Handlingen har lidt, og hvis hanvinder Sagen, bliver Erstatningen ham ofte tilmaalt saarundelig, at den faaer et Præg af Bod, noget der undertidenendog er lovbestemt (see f. Ex. 7 & 8, Will. 111, Cap. 7,Seet. 2). Men Betingelsen for, at en Fredsdommer anseeserstatningspligtig, er, at han har handlet af slette Bevæggrunde (malice or corrupt motives) eller vidende overskredetGrændserne for sin Jurisdiction 3). Det samme gjælder omflere andre Slags, endog lønnede Tjenestemænd 4), medensandre er undergivne strengere Ansvar 5).

reise, fordi de havde stemt mod og derved hindret Udligning afSognepræstens lovligt tilkommende Løn. Tvangsmidlet mod denSkyldige er personlig Arrest.

*) Munch Ræder, I, 554—555, anfører Exempel herpaa.2) Bro om, Side 899.") Bro om, Side 785—786.4) Sammesteds, Side 787.8) Sammesteds, Side 589—594, Stephen, Commentaries, 111, Side 26,

om the Sherif og hans Betjente.


Staten staaer ikke til Ansvar for det Tab, der paaføresnogen ved uagtsomme eller forsætligt retsstridige Embedshandlinger, men ansees moralsk forpligtet til at holde dendømte Embedsmand skadesløs, saafremt Handlingen er udførtefter Regjeringens Befaling 1).

Efter den gamle engelske Ret kunde Staten overhovedetikke stevnes, thi det var Kongen, som gjennem Domstoleneskiftede Ret, og disse kunde altsaa ikke give ham nogetPaalæg. Det blev imidlertid allerede meget tidligt Brug, atKongen paa Ansøgning tillod dem, der troede sig forurettetumiddelbart ved nogen Regjeringshandling, at anlægge Sagmod Kronen ved de almindelige Domstole i en egen Klageform, og dette Retsmiddel (petition of right) fik snart Lovhjemmel, saaledes at det ikke længere blev Naadesag. Detanvendtes oprindelig kun, nåar nogen paastod, at Kronenforholdt ham hans faste eller løse Eiendele. Derimod ansaaesdet længe tvivlsomt, om dette Retsmiddel ogsaa tilkom den,der kun havde et contractmæssig Krav paa Kronen. Detteer imidlertid antaget ved en Række af Domme og endeligslaaet fast ved en i 1874 afsagt Dom ai Queens Bench 2). ForIndtale af Erstatning for delictsmæssige Handlinger (torts)kan det ikke anvendes i Storbritannien.

Et andet Sporgsmaal er det, hvorvidt en Dom modKronen kan exeqveres. Forsaavidt Dommen tilkjender denprivate Sagsøger Eiendomsret til bestemte Gjenstande, antagesdet, at Besiddelsen af disse ved selve Dommen gaaer overpaa Sagsøgeren. Herved bliver Execution overflødig 3). Athan ogsaa i andre Tilfælde har et Slags Retsmiddel, erantaget i den bekjendte «Bankers Cases. Regjeringen havdeallerede i Carl ll's Tid standset Betalingerne til Statens

x) Bro om, Side 243—245 og 619—621.

2 ) Thomas versus Queen, see Mills and Holroyd, Queens BenchRaports, X, 31—44. Jvfr. Anson, Law and Custom of the Consti-tution, 11, 452.

3) Stephen, Commentaries, IV, 39.


Creditorer. Da Gjælden var anerkjendt paa den mest bindende Maade nemlig ved kongeligt aabent Brev under Statens.Segl, og dens Gyldighed overhovedet ikke negtedes af Regjeringen, kunde Creditorerne intet opnaa ved en Petition ofright. De henvendte sig da til the Court of Exchequer (Skatkammerretten), som i Lighed med, hvad den havde gjort iet tidligere Tilfælde, ved Dom paalagde the Lords of the Exchequer (Finantsministeriet) at betale. Dommen blev vel underkjendt af Lordcantsleren, men endelig stadfæstet af Overhuset 1). Den betragtedes som en Executionsbeslutning, menhjalp under Statscassens daværende Omstændigheder ikkeCreditorerne til fuld Betaling. De maatte lade sig nøie med50 %. Negter Finantsministeriet at udbetale en Sum, paahvilket nogen Person har bestemt Retskrav, f. Ex. en Pension, kan det tiltrods for den almindelige Regel, at et writof niandamus ei er anvendeligt mod Kronens Ministre, veddette Retsmiddel tvinges dertil. Det samme gjælder i alleTilfælde, hvor nogen har personligt Retskrav paa at faa enStatshandling udfort 2).

§ 6. I Nordamerika ansees Domstolene berettigede tilat prøve ikke alene Lovmæssigheden af den udøvende MagtsHandlinger 3), men ogsaa Lovenes Grundlovmæssighed. Adskillige blandt denne Retsregels Modstandere her i Europahave paastaaet, at den hidrører alene fra Nordamerikas Egenskab af Forbundsstat. Thi da Forbundsgrundloven kun tillægger Unionscongressen lovgivende Myndighed i visse SlagsAnliggender og forbeholder de enkelte Fristater al øvrigLovgivningsmyndighed, maatte man være forberedt paa, atder kunde opstaa Tvistigheder om, hvorvidt Unionscongressen

') Dommene findes i Howard, State Trials, XIV Side 1 ff. og hosBroom, Side 228—246. Jvfr. Mac Le od, Theory of Credit, 11,Afd. 2, Side 525.

2) Srnyths Case i Neville and Mannings Kings Bench ReportsV, 189, og VI, 508, citerede i Northamerican Court of Claims Re-ports, VI, 187, An son, 11, 455—456.Kent, Commentaries, I, 312 og 357; Pomeroy, ConstitutionalLaw, §§ 633—640.



gjennem sine Love havde gjort Indgreb i de enkelte Fristaters Ret eller omvendt disses Legislaturer i Congressens Lovgivningsmyndighed. For at faa afgjort saadanne Tvistigheder maatte der anordnes Unionsdomstole, og nåar dettevar skeet, blev det, siger man, en Selvfølge, at de tilligemaatte faa Ret til at afgjore Tvistigheder om, hvorvidt nogenLov i anden Henseende kom i Strid enten med Unionens ellervedkommende Fristats særlige Grundlov. Hele denne Fremstilling hviler imidlertid paa Übekjendtskab med det virkeligeForhold. Domstolenes Myndighed til at prøve Lovenes Grundlovmæssighed flyder efter nordamerikansk Opfatning af Sagens Natur. Den var anerkjendt i Theorien og hævdet afenkelte Staters Domstole, allerede før Unionsgrundloven traadtei Kraft. Ved dennes Istandbringelse forudsattes det, at ensaadan Myndighed uden positiv Forskrift tilkom Domstolene.Paa denne Synsmaade er Unionsgrl.s Art. 111, Seet. 2, ogArt. VI byggede. Myndigheden tilkommer ikke blot Unionens, men ogsaa hver enkelt Fristats særlige Domstole,Denne Grundsætning gjælder undtagelsesfrit i samtlige nordamerikanske Fristater 1).

Selvfølgelig kunne da Domstolene ogsaa prøve Gyldigheden af den udøvende Magts Beslutninger.

Disse Sætningers practiske Betydning er bleven nogetformindsket derved, at man i Nordamerika optog den gamleengelske Rets Regel, hvorefter ingen Stat pligter at lade sigstevne til sine egne Domstole. Man fandt nemlig det modsatte stridende mod Statens Souverænitet. Domstolene havedog havt rigelig Anledning til at prøve Lovenes Grundlovmæssighed, da Spørgsmaalet, som vi i nærværende Capitels§ 14 have viist, kan forekomme i mange andre Retssagerend saadanne, som anlægges umiddelbart mod Staten. Desuden er man i senere Tid paa Veie til at opgive eller ind

4) See navnlig the Federalist, No« 48; den udmærkede Fremstilling iStory, Commentaries of the Constitution, I, § 1576; Kent, Com-mentaries, I, 503; Cooley, Constitutional limitations, Side 246 —247, samt Cap. VII.


skrænke den Sætning, at Staten ikke kan stevnes. Der ernemlig oprettet en Domstol (the Court of Claims), hvor Fordringer paa de forenede Stater kunne anhængiggjøres og paadømmes under Appel til Unionens Høiesteret. Efter deni Praxis antagne Anskuelse har vel en saaledes afsagt Domikke tvingende Virkning mod Congressen, idet denne kannegte at bevilge de til dens Fyldestgjørelse fornødne Midler x).Men Congressen- bevilger aarlig en rund Sum til Dækkelseaf de ved saadanne Domme godkjendte Fordringer paaUnionen, og det er nu ved Dom afgjort, at Regjeringen erüberettiget til at negte Udbetalingen af disse, saalangt debevilgede Midler strække til 2). Hvad angaaer de enkelteFristater, saa indeholde Grundlovene i nogle af dem Bestemmelser, der udtrykkelig forbyde alle Sagsanlæg mod Staten 3).Men Regelens Übillighed og Uhensigtsmæssighed gjør sigstedse mere følt 4). De fleste nordamerikanske Grundlovebestemme derfor, enten at Staten skal kunne stevnes til atlide Dom 5), eller at Adgang dertil skal kunne gives ved Lov 6).

Unionens Høiesteret kan ikke ved et writ of mandamuspaalægge en af Unionens Embedsmænd at foretage en Embeds

x) Kent, Commentaries, I, 327—328, Noterne; Ruttimann, Nord-amerikanisches Bundesstaatsrecht, I, 402—404.

2) Brown v. United States, Court of Claims Reports, VI, 171—204,O. Grådy v. United States, sammesteds X, 135. Den, som har enretmæssig Fordring paa Unionen, kan altsaa være bedre stillet,hvis den bestrides, end hvis den godkjendes af Regjeringen. Hardenne ingen Bevilgning, hvoraf den anerkjendte Fordring kan ud-redes, saa maa Bevilgning søges bos Congressen. At faa en saa-dan er imidlertid en vanskelig Sag, see American Law Review,X, 100—101. Den lader sig nemlig ikke drive gjennem Con-gressen uden Udgifter, som kunne gaa op til 50 % af FordringensBeløb.

3) Illinois IV, 26; West-Virginia, VI, 35.4) Sedgwick, Constitutional and Statutory Law, Side 537, siger, at

den er en af de rigeste Kilder til den stedfindende Corruption.5) Alabama, I, 16; Arkansas I—l7, jvfr. V —4s; California XI—11;

Delaware, I—9 ; Mississippi, IV—2l ; Missouri, IV—33 ; Pennsylvania,I—9; Tennesee, IV—33; Wisconsin, IV—27.

6) Florida, IV—9; Kentucky, VIII—6; Indiana, IV—24; Nevada, IV—22; Oregon, IV—24; Sydcarolina, XIV—4.


handling. Derimod er det omtvistet, hvorvidt Domstolene iDistrictet Columbia kunne gjøre det. IDer gives et Exempelpaa, at de have tillagt sig en saadan Myndighed og derifaaet Medhold af Unionens Høiesteret. Men senere harman viist stor Utilbøielighed til at gaa ind derpaa. Det erved mange Domme afgjort, at dette Retsmiddel ikke kanbruges, saafremt det paa nogen Maade er overladt til Embedsmandens Discretion at foretage eller undlade Handlingen.Og lige hermed har man sat det Tilfælde, at SpørgsmaaletsAfgjorelse beroer paa Fortolkningen af en Lovbestemmelse.Retsmidlet skulde altsaa alene kunne benyttes, hvor Handlingen er ligefrem Opfyldelse af en übestridelig Embedspligt,men selv i saadant Tilfælde betragte Retterne dets Anvendelighed nu som tvivlsom 1).

Derimod har den, der er forurettet ved en EmbedsmandsHandling eller Undladelse af at handle, fri Adgang til atsagsøge ham ved de almindelige Domstole til Erstatningeller endog til Straf. For Erstatningen staaer Staten ikketil Ansvar 2). Om Betingelserne for, at Embedsmanden skalpligte Erstatning, gjælde omtrent de samme Regler som iEngland 3).

§ 7. Paa Europas Fastland er man i det Hele faget gaaeten modsat Vei. I de Fastlandsstater, som dannedes af germaniske Stammer, var det oprindelig ligesom i EnglandRegel, at enhver, der havde at klage over lidt Uret, kundegaa til de almindelige Domstole og i alt Fald tilsidst tilKongen som høieste Dommer. Men denne Regel udhuledesi Tidens Løb. Vel blev den fra Romerretten arvede, i England en Gang forsvundne Sætning, at der kunde hævdesDom over Fiscus 4), ikke overalt opgiven. Men Sager an

l) See den nysnævnte Dom i Sagen Brown v. United States, Side185—190, jvfr. Ruttiniann, I, 363—367, og Pomeroy, § 639.

2) Ruttimann, I, 262 —266. Ved hans Fremstilling er at mærke, at„ministerial officers" ikke betyder administrative Embedsmænd, mennærmest kun de, der iværksætte Domstolenes Kjendelser.

3) Hilliard on Torts, Cap. XIX, XX og XXIII.4) Walter, Geschichte des ßomischen ßechts, 11, § 740. Klagen an-


gaaende Misbrug af offentlig Myndighed undtoges under Enevældets Udvikling mere og mere enten fra de almindeligeDomstole eller endog heelt og holdent fra Afgjorelse ved Dom.

Saaledes gik det i Frankrige 1). Efterhaanden somKongedømmet vandt Styrke, blev der først oprettet særegneDomstole, deels for Sager, hvori Fiscus var Part, deels forandre administrative Anliggender. Senere bleve flere ogflere Sager undtagne saavel fra disse særlige Retter som frade almindelige Domstole og henlagte under det saakaldteStatsraad (conseil cVEtat), som bestod af Kongens Raadgivereog som heller ikke i disse Sager havde nogen afgjørendeMyndighed, men kun at give Raad. Det var Kongen, derfattede Beslutningen, som oftest|rigtignok i Overensstemmelsemed Statsraadets Betænkning. Denne forberedtes dog vedformelig Procedure. Fra Midten af det 18de Aarhundredebleve administrative Tvistigheder i Almindelighed i førsteInstants paakjendte af de locale Øvrigheder, Intendanterne.Af dømmende Forretninger var det saaledes i Virkelighedenkun Paakjendelsen af civile Retstrætter og almindelige Strafsager, de ordinære Domstole beholdt tilbage. Men disseindtoge dog en i et absolut Monarki temmelig eiendommeligStilling.. Skjønt Domme afsagte af de høieste locale Domstole, de saakaldte Parlamenter, kunde casseres af Kongeni Statsraadet, vare disse Domstole temmelig uafhængige afham. Deres Medlemmer kunde ikke atsættes og i mangeTilfælde ikke engang befordres. De udfærdfgede paa egenHaand Reglementer vedkommende Retspleien, og de forsogteendog, tildeels med Held, at gribe ind i Lovgivningen. Depaastode nemlig, at ingen Lov var gyldig, medmindre denvar indregistreret hos dem, og at de kunde negte Indregistrering af enhver Lov, de fandt stridende mod RigetsForfatning eller Provindsens Rettigheder, indtil Kongen personlig indfandt sig og ved en saakaldt lit de justice paabød

bragtes oprindelig for de almindelige Domstole; men fra KeiserClaudius's Tid for Procuratores Cæsaris.

l) Tocq-uevil le, Ancien Regime, 11. Cap. 2—4; Dar es te, la Justiceadministrative en France, Side I—ll9.1 — 119.


Indregistreringen. Denne Myndighed, Parliamenterne saaledesforsøgte at hævde sig, var ikke dømmende og blev undertiden misbrugt. Ved den franske Constitution af 3 Sept.1791, der principielt skjelnede mellem |den lovgivende, udøvende og dømmende Magt, blev denne Myndighed derforDomstolene fratagen.

Den constituerende Forsamling forblev imidlertid hængende fast i den nedarvede Forestilling, at den dømmendeMagt kun strakte sig til Afgjørelsen af almindelige civile ogcriminelle Sager. En Lov af 24 Aug. 1790, § 13, og Constitutionen af 1791, Afd; 111, Cap. V, Art. 3, forbød Domstoleneikke blot at blande sig i Udøvelsen af den lovgivende Magt,standse Lovens Iværksættelse eller gribe ind i administrativeForretninger, men endog at stevne for sig administrativeTjenestemænd i Anledning af deres Tjenesteforretninger.Følgen deraf blev, at de samme administrative Autoriteter,over hvis Handlingers Lovstridighed der klagedes, fik atpaakjende Klagen, og at deres Afgjørelser alene kunde paaankes til højere administrative Autoriteter, samt at alle disseSager i hvilkensomhelst Instants afgjordes uden lagttagelseaf bestemte Former.

Denne Ordning var aldeles utilfredsstillende. Den blevtildeels rettet ved Constitutionen af 13 Dec. 1799, § 52, samtRegl. 16 Dec. 1799 og 17 Februar 1800, som skabte Frankriges nye Administrativjustits x).

Der oprettedes nu tyende, fremdeles bestaaende Autoriteter, som bemyndigedes til at paakjende Klager over Forurettelser fra Administrationens Side, nemlig for hvertDepartement et Præfecturraad og for det hele Rige et Statsraad, jvfr. nærværende Værks Cap. 14, § 2.

Ikke alle Klager af den omhandlede Art behandles paasamme Maade. Visse Slags paakjendes i første Instants afPræfecturraadet, i anden og sidste Instants af Statsraadet,andre Slags baade i første og sidste Instants af dette, atter

l) Lebon, Frankriges Statsret i Marquardsen, Handbuch, Side 122—124; Ducrocq, droit administratif, især No. 59, No. 244—312og No. 648—696.


andre i førtste Instants af vedkommende Minister, i anden ogsidste Instants af Statsraadet. Den sidste Fremgangsmaadedanner Regelen overalt, hvor intet modsat udtrykkelig er bestemt. Ved Siden af disse almindelige administrative Domstole gives der enkelte specielle.

Det er ikke enhver fra Regjeringen eller en underordnetadministrativ Autoritet udgaaet Beslutning, der kan undergives Prøvelse af en administrativ Domstol. Saadant kanikke finde Sted med Hensyn til de egentlige Regjeringshandlinger (actes gouvernementaux). Herved menes just ikkeenhver fra Regjeringen udgaaet Befaling, men kun de, derere af politisk Natur. Skjelnemærket er, som man let seer,meget usikkert og har ofte givet Anledning til Tvist 1).

Fremdeles kan man heller ikke ad denne Vei faa paakjendt Lovligheden af de almindelige Reglementer, der ereudfærdigede af den dertil competente Autoritet. Dette betragtes nemlig som Udovelse af delegeret Lovgivningsmyndighed2).

Det er saaledes alene administrative Afgjørelse af individuelle Tilfælde, som kunne paaankes til de administrativeDomstole, og det blot, nåar nogen paastaaer, at en ham tilkommende Rettighed derved er krænket, ikke nåar han kunklager over, at hans Interesse er tilsidesat.

Selv i sidste Tilfælde kan dog den af en administrativAutoritet afgivne Beslutning paaankes for administrativeDomstole, nemlig saafremt denne Autoritet enten har væretincompetent til at fatte saadan Beslutning eller overskredetsin Myndighed. Det første Udtryk antages at betegne, atBeslutningen burde have været fattet af en anden Autoritetaf samme Slags, det sidste Udtryk, at Afgjørelsesretten tilkomen Autoritet af et andet Slags 3).

x) Ducrocq No. 32 og 248; Dalloz Répertoire, A rtikelen Competenceadministrative, No. 28—41 og Artikelen Conseil å!Etat, No. 71 og72, samt nærvæiende Værks 11, 137—138.

2) Ducrocq, No. 247, I.*) Jvfr. Dalloz, Répertoire, Artikelen Competence administrative, No.

38, hvoraf sees, at Udtrykkenes Retydning er omtvistet.


Saavel ved Præfecturraadet som ved Statsraadet behandles Sagerne i processuelle Former og tildeels med Bistand afAdvocater. Kjendelseme ere exigible. Statsraadets Kjendelser behøvede i lang Tid Statschefens Stadfestelse, men factisk negtedes denne næsten aldrig. Efter Loven af 24 Mai1872 ere Kjendelserne gyldige uden nogen saadan Stadfæstelse.De ere altsaa nu virkelige Domme.

Hvilke Retstvistigheder, der skulle ansees som administrative og altsaa paakjendes af de administrative Domstole, erafgjort gjennem en stor Mængde lidet overskuelige Regler.Hovedsætningerne eie, at Tvistigheder mellem Privatmandog det Offentlige om faste Eiendomme høre under de almindelige Domstole, men Sager angaaende det Offentliges Gjældsforpligtelser eller Gjældsfordringer under de administrativeDomstole 1). Men herfra er der gjort mange Undtagelser.

De almindelige Domstole ere ikke afskaarne al Adgangtil at paakjende Gyldigheden af administrative Handlinger.Sættes nogen under Tiltale for Ulydighed mod et administrativt Reglement, maa det skee ved de almindelige Domstole,og disse have da at paakjende, hvorvidt dette er lovmæssigt,Code pénal, Art. 471, No. 15. Har nogen anden Tjenestemand end en Minister i saadan Egenskab foretaget en Handling, der medfører Straf eller Skadeserstatning, hører SagensPaakjendelse ligeledes ind under de [almindelige Domstole.Men for at kunne anlægge Sag mod ham maatte den fornærmede Privatmand før have Samtykke af Statsraadet, seeGrundloven af 1799, § 75. Denne Bestemmelse er omsiderhævet ved et Decret af 19 Sept. 1870. I Virkeligheden hardette ikke givet den Fornærmede friere Adgang end før til atpaatale saadanne Retskrænkelser 2).

I Retsvidenskaben opstilles det undertiden som gjældende Doctrin, at de almindelige Domstole «ere Eiendommens, den individuelle Friheds og Familierettighedernes Værn»,

J) Ducrocq, §§ 1045, 1056-1060 samt 1102 ff., jvfr; Sarwey, Ver-waltungsrechtspflege, Side 189—200.

2) Lebon, Frankriges Statsret i Marqvardsens Handbuch, Side 21—22.


og at de derfor ere bettigede til at tilsidesætte enhver Regjeringshandling, som angriber disse Goder, selv om den er afpolitisk Natur 1). Dette er mere et Ønske end en Kjendsgjerning.

At paakjende Grundlovmæssigheden af de Love, som Nationalrepræsentationen i Forening med Statschefen eller nu iKraft af egen Magtfuldkommenhed har givet, antages at liggeudenfor Domstolenes Myndighed.

Da administrative Retstvistigheder og andre Rettergangsager paakjendes i sidste Instants af forskjellige Domstole,nemlig de første af Conseil d'Etat, de sidste af Cour de Cossation, bliver det muligt, at begge tillægge sig Jurisdiction isamme Sag (den positive Competenceconflict) eller at beggeafvise den som sig uvedkommende (den negative Competenceconflict). Før afgjordes Competencespørgsmaalet af Conseild'Etat, nu skal det ifølge Loven af 24 Mai 1872, § 25, afgjøres af en dertil indrettet særskilt Domstol (Tribunal desconflits), som bestaar af Justisministeren, tre Medlemmer afStatsraadet, tre Medlemmer af Cassationsretten og to af Tribunalet selv valgte Personer.

§8. IBelgien har man i Principet fraveget Frankriges Forbillede 2). Grundlovens §§ 92 og 93 sige, at Sagerangaaende private Rettigheder høre udelukkende under Paakjendelse af Domstolene, ligeledes Sager angaaende statsborgerlige Rettigheder og Forpligtelser, undtagen i de Tilfælde,hvor Lovgivningen bestemmer det modsatte. Dette er dogskeet i en ikke ganske ringe Udstrækning. Tvistigheder angaaende Stemmeret, offentlige Valg, Værnepligt, Skattepligt,offentligt Regnskabsansvar eller Fattiges Hjemstavnsret, samtSager, som reise sig af Deling af Communer m. fl. afgjores

') Ducrocq, No. 288. Han paaberaaber sig et Præcedents derfor,Ifølge den af Le bon paa nysanførte Sted givne Forklaring, harDoctrinen neppe stor practisk Betydning. Jvfr. nærværende VærksBind 11, Side 138.

2) Defooz, droit administratif Belge, I, Side 225—352; Th on issen,la Constitution Belge, No. 380—404 og 510. Den nyeste Behand-ling findes hos^Vauthier, Belgiens Siatsret i MarqvardsenaHandbuch, Side 65—72.


deels af Administrationen, deels af administrative Domstole.Men alle Sager, som anlægges af eller mod Fiscus, horeunder de almindelige Domstole, og alene disse kunne idømmeStraffe. Med Undtagelse af Ministrene kan enhver offentligTjenestemand drages til Ansvar af den ved hans Embedshandling forurettede Privatmand, uden at denne dertil behøverat indhente Tilladelse, Grl.s § 24. Har nogen lidt Skade veden Ministers Embedshandling, kan han ikke drage Ministerentil personligt Ansvar, men vel rette et Erstatningssøgsmaalmod Staten, som maa svare for sin Repræsentant x). De forhele Riget, en Provinds eller et mindre District givneadministrative Bestemmelser maa ifølge Grl.s § 107 kun bringes i Anvendelse af Domstolene, forsaavidt de ere overensstemmende med Lovene. Derimod antages, at Domstoleneikke kunne prøve Lovenes Grundlovmæssighed. Spørgsmaalethar været omtvistet, men saaledes er det afgjort af selveDomstolene 2).

Hollands Grundlov af 1848, § 148, indeholder sammeBestemmelse som den belgiske §§ 92 og 93. I § 150 sigerden, at Lovgivningen skal bestemme, hvorledes Stridighederom Grændsen mellem den udøvende og dømmende Magt skulleløses. Nogen saadan Lov har man imidlertid ikke faaet, ogSpørgsmaalet foranlediger derfor mange practiske Vanskeligheder. Grl.s § 115 siger, at alle af Kongen og Generalstaterne givne Love ere übrødelige. Hensigten hermed varat negte Domstolene Adgang til at prøve saadanne LovesGrundlovmæssighed. Derimod antages, at Domstolene havePrøvelsesret med Hensyn til Kongelige Resolutioners Lovmæssighed 3).

Italiens Grundlov udtaler sig ikke om Forholdet mellem den udøvende og dømmende Magt. En Lov af 20 Marts1865 henlagde vel til de almindelige Domstole alle Sager,

y ) Thonissen, No. 278; Vauthier, Side 54.2) Thonissen, No. 511.3) De Hartog, Nederlandenes Statsret i Marqvardsens Handbuch,

Side 51—52 og 81 —82 samt Heemskerk, de Praktijk onzer Grond-wet, I, 188-190, og 11, 34—44.


hvori der tvistes om en borgerlig eller politisk Rettighed,selv om det Offentlige er interesseret deri eller en administrativ Autoritet desangaaende har truffet nogen Forføining,men en anden Lov af samme Dag forbeholdt Administrationenen temmelig vidtgaaende Uafhængighed af Domstolene. Forholdet mellem dem er ordnet ved en Række senere Love efterdet Princip, at Klager over administrative Handlingers Ulovmæssighed afgjøres af de almindelige Domstole eller i visseSager af Regnskapsretten, hvorhos Klager over übillig Tilsidesættelse af private Interesser i nogle Tilfælde kunne indbringes for en dertil organiseret Afdeling af Statsraadet. Opstaaer der en Competenceconflict, altsaa en Tvist om, hvorvidt en Sag hører under Domstolene eller Administrationen,kan den indbringes for Cassationsretten x).

I Schweitz har Forholdet været og er tildeels endnuordnet paa en eiendommelig Maade, idet al Myndighed derhar været tillagt den lovgivende Forsamling. I de enkelteCantoner afgjør denne i Almindelighed enhver Strid mellemden udøvende og den dømmende Magt, ligesom den har udelukkende Ret til at bedømme sin egen Competence 2). Hvisdens Beslutning staaer i Strid enten med Cantonens særligeeller med Forbundets Grundlov, gives der dog Retsmidlerherimod. Ifølge Grundloven af 12 August 1848, § 74, No. 17,og § 90, No. 2, kunde Beslutningen paaankes først for Forbundsraadet (o: Forbundsregjeringen) og dernæst for Forbundsforsamlingen (Forbundets lovgivende Myndighed), |derefter § 105 kunde, men ikke behovede at henvise Sagen tilForbundsdomstolen 3), en Adgang, der næsten aldrig benyttedes. Denne Ordning af Sagen viste sig imidlertid meget

*) Brusa, [Italiens Statsret, i Marqvardsens Handbuch, Side212—224 og 246—251.

) Grundloven for Canton Uri af 1850, § 37, har dog tillagt Dom-stolene Myndighed til at prøve, hvorvidt Loven gjør Indgreb iprivate Rettigheder.

3) Jvfr. Rtittimann. nordamerikanisches Bundesstaatsrecht , I,268-269.


mislig 1 ), og ved Grundloven af 29 Mai 1874 blev Forbundsdomstolens Competence i det hele udvidet. Navnlig blev detved § 113 c bestemt, at den skal afgjøre Klager over Krænkelser af Borgernes forfatningsmæssige Rettigheder saavelsom Klager fra private Personer over Brud paa Concordaterog Statsovereenskomster. Men Paragraphen paalægger udtrykkelig Domstolen herunder at iagttage de af Forbundsforsamlingen givne Love og almindelige Bestemmelser. Deter altsaa kun Cantonernes Love, hvis Grundlovmæssighedden kan prøve 2). Desuden forbeholder Paragraphen Forbundsforsamlingen Adgang til ved Lov at bestemme, hvilke Retstvistigheder der som administrative skulle være undtagnefra Domstolenes Jurisdiction, hvilket er skeet ved Lov 27Juni 1874. Om samme Gjenstande gives der ide forskjellige Cantoner meget forskjellige Bestemmelser 3).

§9. I det gamle tyske Rige 4) var det ligesom i Englandden herskende Anskuelse, at enhver, der ved nogen Øvrighedshandling havde lidt en virkelig Retskrænkelse, kunde paakalde Domstolenes Beskyttelse. Mod en fra Keiseren ogRigsdagen udgaaet Befaling gaves der vel intet Retsmiddel,men skrev Befalingen sig fra Regjeringen i noget af de særskilte Rigslande, saa kunde den Forurettede klage hos en af

') Dub s, das offentliche Recht der Schweizerischen Eidgenossenschaft,11, 79—88; Bl urner, Handbuch des Schweizerischen Bundes-staatsrechtes, 111, 131—140.

2) Dub s, der har været Præsident i Forbundsraadet og er Medlemaf Forbundsdomstolen, erklærer det nordamerikanske System rig-tigere i Principet. «Men vi kunne blot langsomt modnes fordenne Theorie», see det anførte Værk, I, Side 118.

8 ) Sammesteds, I, 120.

4) Zachariæ, deutsches Staats- und Bundesrecht, 11, §§ 144 — 146og 154, hvor der findes en udførlig Redegjørelse for den ældreLitteratur; Zøpfl, deutsches Staatsrecht, §§ 453—454; 0. Båhr,der Rechtsstaat, Side 111— 135; Sarwey, Side 164— 171; G.Meyer, deutsches Staatsrecht, §§ 180—182; Prazåk, die prin-cipielle Abgrenzung der Competenz der Gerichte und Verwaltungs-behorden, i Archiv fur offentliches Recht, IV, 241—313, giver baadeLitteraturanviisning og Dogmehistorie.

Cap, 63. Den dømmende Myndigheds Grændser. 333

Rigets Domstole, Rigshofretten eller Rigskammerretten, ellerendog hos Landets særskilte Domstole. Det heri liggendeVærn mod "Forurettelser fra Regjeringens og ØvrighedensSide var dog af liden og stedse aftagende Styrke. Rettergangen ved Rigsdomstolene var overordentlig tungvindt. DeresKjendelser kunde paaankes til Rigsdagen. Disse Domstolestode i Virkeligheden magtesløse ligeoverfor de større Rigslandes Fyrster, og disse frigjorde sig mere og mere fraControl af sit eget Lands Domstole. Navnlig var dette Tilfældet i Preussen x), hvor det blev Regel, at alle administrative Retstvistigheder afgjordes af vedkommende administrative Autoriteter og det i administrative, ikke i processuelleFormer. Øvrighedshandlinger kunde altsaa ikke prøves afDomstolene. Disses Virksomhed indskrænkedes til Privatretstvistigheder og criminielle Sager. Den preussiske Lovbogopretholdt vel den Sætning, at Staten i privatretlige Forholdmaatte svare for de almindelige Domstole, men Fordringerpaa Stat eller Commune, hidrørende fra offentlige Laan,kunde ikke indtales ved Rettergang. En lignende Vei gikUdviklingen i de fleste andre tydske Stater. 1 enkelte,navnlig i Hessen Cassel, beholdt Domstolene indtil LandetsIndlemmelse i Preussen sin Ret til at prøve Gyldigheden afAdministrationens Beslutninger. Men ide større Stater vardenne Competence dem betagen længe før 2).

Denne Tilstand manglede ikke Forsvar i Videnskaben.Det paastodes at stride mod selve Statsmyndighedens Væsen,at en Undersaat skulde kunne tviste med Regjeringen ellerdens Organer om Udøvelsen af Statens Høihedsrettigheder.Staten sank derved ned fra Undersaatternes Herre til deresLigemand 3). Det er dog blevet mere og mere anerkjendt,

*) Rønne, Staatsrecht der Preussischen Monarchie, §56; Schultz e,Preussisches Staatsrecht, 11, 847—850.

2) Schultz e, 11, 844—845; Sarw e y, 3ide 172—175 ; Meyer, Side539—540: Ba hr, der Rechtsstaat, Side 135—160, jvfr. navnlig Side152, som viser, at Execution kunde finde Sted i den hessiskeStats Casser.

3) Navnlig hos Stahl, Rechts- und Staatslehre, 11, 607.


at Lovene bør være bindende ogsaa for Administrationen,og at derfor enhver, hvis Rettigheder krænkes af denne,bør kunne søge Beskyttelse eller Opreisning hos en Domstol.Meningsforskjellen dreier sig nu hovedsagelig kun om, hvorvidt disse Sager skulle henvises til de almindelige Domstoleeller særegne Forvaltningsdomstole. Stemningen gik længe iførstnævnte Retning. Den dødfødte Grl. for det tydske Rigeaf 1849, § 181, sagde: «Al Forvaltningsretspleie ophorer;alle Retskrænkelser paakjendes af Domstolene.» I Statslivetvandt Principet kun liden Indgang. Navnlig fandt man, atden almindelige Civilproces's Former ikke passe for disseSager. Mange mene, at de almindelige Domstoles Medlemmer ofte savne det fornødne Kjendskab til de administrativeForhold og Love. Enkelte antage desuden, at de herafopkommende Retsspørgsmaal maa afgjøres med større Frihedend de, der tilhøre Privatretten eller Strafferetten. Dissemaa nemlig løses efter den strenge Retfærdigheds Fordringer,hine, siger man, tillige efter et rimeligt Hensyn til detOffentliges Tarv. Derfor maa der haves egne Forvaltningsdomstole for Sager, som skulle afgjøres efter den administrative Lovgivning. Denne Ordning er for Tiden bleven denherskende i Tydskland 1). Bayern, Wiirtemberg, Baden ogHessen have Forvaltningsdomstole. Ogsaa i Preussen erdenne Reform nu indført, idet Kredsordningsloven af 13deDecember 1872, og tyende Love af 3 Juli 1875 og 3 Juli1876 have indrettet Forvaltningsdomstole til Afgjorelse af dei den preussiske Stats- eller Communalforvaltning opstaaedeRetstvistigheder. For det tydske Riges Administration havesder imidlertid ingen almindelig, men vel enkelte specielleForvaltningsdomstole. Det nye Princip finder heller ikkeudeelt Bifald. Der gives fremdeles adskillige, som antage,at ogsaa de administrative Retstvistigheder hensigtsmæssigstafgjøres af de almindelige Domstole, og at Forvaltningsdomstolene ville vise sig at være en blot Overgangsform.Antager man først, at Klager over Forurettelser ved Admi

*) Stengel, Worterbuch des deutschen Verwaltungsrecht, 11, 710 fi.


nistrationens Beslutninger kun høre under de almindeligeDomstole, nåar de angaa reent privatretlige Forhold, menat de i modsat Fald bør afgjøres af Administrationen selveller af administrative Domstole, saa opstaaer det Spørgsmaal, hvorledes Grændsen bør drages mellem de Retstvistigheder, der skulle endelig afgjøre af den ene eller anden afdisse Autoriteter, et Sporgsmaal, der har forvoldt saavel detydske Lovgivere -som de tydske Jurister store Vanskeligheder 1 ) og neppe lader sig løse uden gjennem temmeliguklare og vilkaarlige Bestemmelser. Men selv om man maattefinde en sikker Grændse mellem de administrative Retstvistigheder, der henlægges under administrative Domstole,og dem, der forblive under de almindelige Retter, fjernesikke alle Ulemper af Retspleiens Tvespaltning, saafremtdenne gjennemføres fuldstændigt, saaledes at man faaer tyendeforskjellige Høiesteretter, een for administrative og en andenfor ikke administrative Retssager. Om man opretter etTribunal, der med bindende Virkning for begge paakjenderTvistigheder øm deres Competence, bliver det dog uundgaaeligt, at man af og til faaer Domme, gjennem hvilke disseHøiesteretter løse samme Retsspørgsmaal paa forskjelligMaade. Herpaa frembyder den franske Retspraxis mangeExempler. Competencen maa nemlig i mange Tilfælde beropaa Beskaffenheden af den Paastand, Klageren gjør. Forlanger han den administrative Beslutning omgjort, pleierSagen at henhøre under administrativ Domstol. Paastaaerhan Embedsmanden idømt Erstatning eller endog Straf, maaSagen anlægges ved de almindelige Domstole. Men beggeSagers Udfald beroer tilsidst paa Løsningen af samme Retsspørgsmaal, nemlig hvorvidt Embedsmandens Beslutning erretsstridig.

Den Lov af 19 Februar 1877, som satte den nye Civilproceslov i Kraft for det tydske Rige, bestemmer i § 4, at

*) Sarwey, Side 92—112 og 287 ff. Spørgsmaalet er drøftet i denovennævnte Afhandling af Prazåk samt af W ach i hans Hand-buch des deutschen Civilprocesrechts, I, 77—113.


privatretlige Tvistigheder, som ifølge sin Gjenstand ellerPaastandens Art høre under de almindelige Domstole, ikkemaa udelukkes fra disse, fordi Fiscus, en Commune elleranden offentlig Corporation er Part i Sagen. Hvorvidt detteBud har aabnet Ihændehaverne af Statsobligationer Adgangtil at indtale deres Fordringer ved de almindelige Domstoleogsaa i de tydske Stater, hvis tidligere Lovgivning udtrykkelig negter dem en saadan Ret, ansees tvivlsomt 1).

Ovennævnte Bestemmelse i Loven af 19 Febr. 1877 hartil Hensigt at tillade Execution hos Staten efter Dommeafsagte ved de almindelige Domstole. Samme Lovs § 15,No. 4, erklærer imidlertid (med Forbehold af Creditors Adgang til at gjøre sine tinglige Rettigheder gjældende), atdenne Forskrift ikke berører de Love, hvorved noget Rigsland har undtaget Gjældsfordringer paa Fiscus, Communereller andre Corporationer, hvis Formue forvaltes af Staten,fra Inddrivelse ved Execution. Dette er skeet f Bayern og iPreussen, medens "VViirtemberg tillader Execution saavel hosStat som hos Commune 2).

Hvis nogen offentlig Tjenestemand ved en i saadanEgenskab foretagen Handling havde krænket anden MandsRettigheder, saa skulde den Fornærmede ifølge den gamlealmindelige tydske Rets Regel kunne tiltale ham til Straf ogErstatning 3). I Preussen blev Retten til at anlægge Strafsagmod Tjenestemanden dog allerede i 1808 forbeholdt de høiereoffentlige Autoriteter. Derimod levnedes der i lang Tid denFornærmede fri Adgang til at sagsøge andre Tjenestemændend Politiets til Erstatning 4). Den preussiske Grl.s § 97bestemte, at det ved Lov skulde fastsættes, under hvilkeBetingelser Tjenestemænd skulde kunne drages til Ansvarved Domstolene for de ved Overskridelse af deres Myndighed

1) Sarwey, Side 298— 300.

2) Sammesteds, Side 300—301.

3) Zachariæ, § 119, V; Zø p fl, § 519.4) Rønne, § 303, No. 3, jvfr. som Exempel Allgemeine Gerichts

ordnung, I, Titel 35, § 33.


forøvede Retskrænkelser. Nogen forudgaaende Tilladelseaf deres Foresatte skulde dog ikke udfordres hertil. VedLov af 13 Febr. 1854 blev dette Grundlovsforbud imidlertid•omgaaet, idet den bemyndigede den sagsøgte TjenestemandsForesatte til at bringe Sagen ind for et Competencetribunal,som havde at afgjøre, hvorvidt den paatalte Tjenesteforseelseegnede sig til retlig Forfølgning. Ogsaa i de fleste andrestørre, endnu bestaaende Stater var Adgangen til at anlæggeErstatningssøgsmaal mod Tjenestemændene bunden til visseBetingelser eller undergiven visse Indskrænkninger x).

Herpaa har man søgt at rette ved den Lov af 7 Febr.1877, som sætter Loven af samme Dato om Organisationenaf det tydske Riges Domstole i Kraft. Førstnævnte Lovs§ 11 ophæver nemlig de Lovforskrifter i enkelte Stater, hvorefter Sagsanlæg mod offentlige Tjenestemænd til Straf ellerErstatning i Anledning af Handlinger, de have foretaget iUdøvelsen eller i Anledning af Udøvelsen af sin Tjeneste,ere bundne til særegne Forudsætninger. Dog skal dette ikkegjælde om de Forskrifter, hvorved Sagsanlægget er betingetaf en foreløbig Afgjorelse af en særskilt Autoritet. Mendenne foreløbige Afgjorelse kan alene angaa, hvorvidtTjenestemanden har gjort sig skyldig i en Overskridelse afsin offentlige Myndighed eller Undladelsen af en ham paahvilende Embedshandling -), og den foreløbige Afgjorelse skali de Stater, hvor der findes en øverste Forvaltningsdomstol,tilkomme denne, men i andre Stater det tydske Riges Domstol. Om denne nye Lovbestemmelses rette Forstaaelse ogpractiske Værd synes der imidlertid at herske Tvivl 3).

Ved den nysnævnte Lov angaaende Domstolsorganisatiouen, § 17, er det opstillet som Regel, at de almindelige

') Sar w ey, Side 302—308.2) §"Efter Lovens Ord skulde altsaa Adgangen til privat Sagsanlæg

mod Tjenestemanden være übetinget fri, hvis der klagedes over,at han havde forurettet Sagsøgeren ved Uforstand i Embedsførsel,altsaa netop i det Tilfælde, hvor det er betænkeligt at indrømmeden fornærmede Privatmand übetinget Søgsmaalsret.Jvfr. Schultz e, 11, 956. og Sarwey. Side 308—316.Xorges offentlige Ret. 111. 22


Domstole skulle afgjøre, hvorvidt de dem forelagte Sagerhenhøre under dem selv, under Forvaltningsdomstolene ellerunder Administrationen. Dog kan hvert Lands særskilteLovgivning henlægge denne Myndighed under den høiesteForvaltningsdomstol, saafremt dennes Medlemmer ere uafsættelige og for en Halvdeel ere tagne af Rigsdomstolen elleraf Overlandsretten.

Hvorvidt Domstolene kunne tilsidesætte kongelige Forordninger, som de finde stridende mod Grundloven ellerLovene, har i Tydskland været en meget omtvistet Sag.Adskillige endog af de nyere Forfattere have antaget, atDomstolene maa følge enhver kongelig Forordning, selv oraden staaer i aabenbar Strid med Grundloven, nåar den kuner udfærdiget paa grundlovmæssig Maade, altsaa contrasigneret af -en Minister. Denne Anskuelse blev hævdet afden tydske Forbundsdag og har faaet Hjemmel i den preussiske Grundlovs § 106. Men den er forkastet af Domstolenei Bayern, Sachsen samt Wiirtemberg og har de fleste og mestanseede Retslærde mod sig 1).

Tvivlsommere er det nok, hvorledes Anskuelserne staamed Hensyn til Spørgsmaalet om Domstolenes Ret til atprøve de af Monark og Nationalrepræsentation i forfatningsmæssig Form givne Love. Spørgsmaalet har faaet nyBetydning i Tydskland ved Indførelsen af Rigsforfatningen.Denne forbeholder nemlig de enkelte Rigslande visse Rettigheder. Det er altsaa tænkeligt, at der kan udkomme enRigslov, som krænker disse. Hvorvidt Domstolene kunnesætte en saadan Lov tilside, er Gjenstand for Meningsforskjel 2). Derimod synes alle at være enige om, at Domstolenekunne tilsidesætte de af et Rigslands Statsmagter for dettegivne Love og Forordninger, nåar de stride mod RigetsLove eller Forordninger 3).

*) Meyer, Staatsrecht, Side 517—519, og de der citerede Forfattere.2) Sammesteds, Side 519, hvoraf sees, at den tydske Reichsgericht

har negtet Domstolene saadan Competence.*) Sammesteds, Side 521.


1 Østerrige 1 ) læres det vel, at Domstolene kunne prøveGyldigheden af Keiserens Forordninger samt i visse Henseender endog af de Nødlove, han i Henhold til Hovedgrundloven (No. 141) af 21 December 1867, § 14, maatteudstede paa egen Haand. Derimod kunne de ikke tilsidesætte nogen Lov, der af Keiseren er udfærdiget under Paaberaabelse af Rigsdagens Samtykke. For at skaffe Retsbeskyttelse mod O-vergreb af den lovgivende Magt er derved en anden Grundlov af samme Dato (No. 143) anordneten Rigsret, hvorom nærmere Bestemmelser ere givne ved enLov af 18 April 1869. Ifølge sidstnævnte Grundlovs §3 bkan enhver Statsborger, der finder nogen ham ved Grundloven hjemlet politisk Rettighed krænket og forgjæves paaden i Lovene foreskrevne Maade har søgt Opreisning hos deadministrative Autoriteter, anbringe sin Klage derover forRigsretten, som danner en permanent Domstol, hvis Medlemmer udnævnes af Keiseren iblandt det af Rigsdagen foreslaaede tredobbelte Antal Mænd. Rigsretten kan kun afgjøre,hvorvidt den paaklagede Retskrænkelse har fundet Sted, ikkehvorledes denne skal afhjælpes. Ifølge § 15 i Grundlovenaf 21 Decbr. 1867 (No. 144) om den dømmende Magt, kanden, som klager over, at nogen anden ham tilkommendeRettighed er krænket ved en administrativ Beslutning, anlægge Sag enten ved de almindelige Domstole, eller efterOmstændighederne ved en Forvaltningsdomstol. DennesOrganisation og Competence er bestemt ved en Lov af 22Octbr. 1875.

§10. I Sverige kan den, der anseer sin Ret krænketved en administrativ Handling og derfor vil have denneophævet eller forandret, i Regelen ikke gaa til Domstolene.Han maa med sit «Besvær» henvende sig til høiere administrativ Autoritet og i sidste Instants til Kongen 2). NogenUndtagelse herfra er det egentlig ikke, at den Tjenestemand,der troer at have Retskrav paa høiere Løn eller større

l) Menger, Østerreichisches Civilprocesrecht, I, 231—247; Ulbrich,Lehrbuch des Østerreichischen Staatsrechts §§ 78, 167' 168, 301 og 302.

2) Udførligere Fremstilling af dette Emne findes i Nordisk Rets-encyclopædi. I, Statsretten, Side 430 — 432.


Erstatning for Udgifter, end Regjeringen erkjender, kanindtale sin Fordring gjennem Rettergang.

Den, som finder sig fornærmet ved en Embedshandling,kan ikke selv tiltale den skyldige Tjenestemand til Strafeller Erstatning. Myndigheden til saadant Sagsanlæg erforbeholdt Advocatfiscalerne, vedkommende høiere administrative Autoriteter, navnlig Collegierne og Censtralstyrelserne x),endelig Kongens Justitiekantsler samt den af Rigsdagen valgteJustitieombudsmand 2).

Hvor Domstolenes Medvirkning paakaldes enten af detOffentlige eller Privatmand for at fremtvinge Etterlevelsenaf en administrativ Beslutning, ansees Domstolene i Regelenberettigede til at tilsidesætte denne, saafremt de finde denstridende mod Grundlovene, den almindelige civile ellercriminelle Lov, eller de antage, at den administrative Autoritet, som har afgivet Beslutningen, derved har overskredetsin Myndighed. Dog har det været omtvistet, hvorvidt Domstolene kunne negte at anvende en kongelig Forordning, somvel ikke udtrykkelig strider mod Grundlovens eller denalmindelige civile eller criminelle Lovgivnings Bud, men sommaa antages at indeholde en Overskridelse af den Kongenved Reg. Formens § 49 tillagte Myndighed til at give Loveom Rigets almindelige Huusholdning og Almeenindretningeraf alle Slags, eller hvad man pleier at kalde Kongens økonomiske Lovgivningsmyndighed. Noget Exempel paa, atDomstolene have tilsidesat en saadan Forordning, kjendesikke, uagtet flere Tilfælde skulde være forekomne, hvoriSporgsmaal derom kunde have været vakt. Endnu længereborte staaer man i Sverige fra den Tanke, at Domstoleneskulde kunne prøve, hvorvidt en af Kongen og Rigsdagengiven Lov er stridende mod Grundloven. Justitieombuds

x) See f Ex. Instrux for Generalpoststyrelsen af 5 Decbr, 1873, § 41,for Fængselsstyrelsen af 23 Novbr. 1877. §§ 43 ff., for Kammerret-ten af 14 Novbr. 1879, §§ 22—29. for Kammercollegiet af sammeDato, §§ 20—33.

2) Instrux for Justitieombudsmanden af 1 Marts 1830, §§ 9—lo, jvfr.Rabenius, Forvaltningsratt, 2den Udgave, I, 323—325.


manden har dog i en af sine Embedsberetninger til Rigsdagen udtalt den Mening, at en saadan Myndighed tilkommer dem 1).

§ 11. I Danmark og Norge var der under Enevældetselvfølgelig ikke Tale om, at Domstolene skulde negte defra Kongen udgangne Love og Befalinger Gyldighed. Deteneste Spor henimod en Tilegnelse af Romerrettens Regeli fr. 7, Cod. I—l9 2) findes i Fr. 13 Febr. 1772, hvorefteringen, der udenfor Statsraadet havde erhvervet en kongeligResolution, maatte betjene sig af samme, førend han havdemeldt sig hos vedkommende Regjeringscollegium, for at dettekunde gjøre Forestilling derom til Erholdelse af formeligExpedition.

Derimod var det et uklart Sporgsmaal, hvorvidt Domstolene kunde prøve Lovmæssigheden af Øvrighedens ogRegjeringscollegiernes Befalinger eller Handlinger. FuldRede herpaa kan der neppe skaffes, førend forrige Aarhundredes Retspraxis bliver oplyst gjennem Trykningen afdets vigtigste Domme, og maaske ikke engang da.

Norske Lovs I—2—61 —2—6 sagde, at Kongens Betjente svarefor det Steds Dommere, hvor de bo, undtagen Sagen deresBestillinger angaaer. Heri vilde man i den senere Tid findeen Tilkjendegivelse af, at de i saadanne Sager aldeles ikkekunde drages til Ansvar for Domstolene, og at den, somvilde klage over en Embedshandling, ikke havde anden Veiat gaa end efter I—21 —24— 1 at indgive Andragende til Øvrigheden eller Kongen om Opreisning, jvfr. Fr. 18 Nov. 1623, § 4,Chr. IV store Reces 2—3—14, som kun forpligter de kongelige Betjente, der bo i Kjøbstæderne, til at svare for Byfoged,Borgermester og Raad i private Sager. Denne Fortolkningaf 1 —2—6 er imidlertid vistnok høist tvivlsom. Lovbogens

I—21 —2 er ikke skreven for at afgjøre, hvilke Sager der over

l) J. P. Theorell. Justitieombudsmans beråttelser for 1849: Nau-mann, Sveriges Statsforfatningsratt, 111, 120—130, jvfr. dog IV, 250.

2) Rescripta contra jus elicita ab omnibus judicibus refutari præci-pimus: nisi forte sit aliqvid, qvod non lædat alium et prosit petentivel crimen supplicantibus indulgeat.


hovedet henhøre under Domstolene, men for at fastsætteGrændsen mellem de forskjellige Domstoles Jurisdiction.Artikel 6 danner aabenbart kun et Tillæg til Art. 4. Dennesiger, at alle, som ikke have noget Embede, der henhørertil noget sær Retterthing, skulle svare til det Bygde- ellerBything, hvor de bo. Dette gjælder altsaa übetinget om deTjenestemænd, hvis Embede ikke hører under en særligDomstol. Artikel 6 vil derfor sikkerlig ikke sige andet, endat de Embedsmænd, som staa under en saadan, hvad deresBestillinger angaaer, i andre Sager skulle svare for denalmindelige Underret. Dette bliver end klarere efter danskeLovs I—-1—-2—6, 7 og 8, som svare til norske Lovs 1 —2—6.De tyende første af disse Artikler handle om de kongeligeBetjente, som bo i Kjobenhavn. Havde de Rang, skulde desvare for Kongens Hofret, medmindre de havde «Særprivi«legier eller nogen anden Bestilling, som staaer under anden«Ret, og de til den ville eller skulle svare», Art. 6. Havdede ikke Rang, skulde de svare for Borgretten. DisseArtikler indeholde saaledes intet Vink om, at de i nogetTilfælde skulde kunne skyde sig fra Domstolene, fordi Sagenangik deres Bestillinger, Art. 8 handler alene om de kongelige Betjente, som bo udenfor Kjobenhavn. At den skuldeville give dem en Uafhængighed af Domstolene, hvilken dekjøbenhavnske Embedsmænd ikke havde, er uantageligt.Danske Lovs 1—26—2, norske Lovs I—21 —24—2, viser ogsaa,at der gives Tilfælde, hvori Overøvrighederne, nåar der tildem klages over en Embedsmand, skulle henvise Sagen «tilRetten og lovlig Proces». Paa denne Maade maatte dernødvendig gaaes frem, nåar Embedsmanden hørte under ensærlig Domstol, hvis Medlemmer skulde beskikkes for hverenkelt Sag, hvilket navnlig gjaldt om de militære Domstoleog tildeels om de geistlige Underretter. Havde nogen atklage over en Præst eller Officier, saa maatte han vistnokhenvende sig til Jurisdictionschefen om at faa Provsteret ellerKrigsret nedsat, men dette Forlangende var Jurisdictionschefen pligtig til at etterkomme, see Lovbogens 1 —2—7.For Landmilitæretatens Vedkommende fremgaaer dette af


Fr. 28 Febr. 1705, §§ 22 og 38—39 '). At den, som klagerover en præstelig Embedshandling, f. Ex. over at være negtetVielse, kan faae sin Sag prøvet af Domstolene, viser 1—2—12og 13, og at Biskoppen paa hans Forlangende har at nedsætte Provsteret, er heller ikke tvivlsomt. Var nogen sat iKirkens Band, kunde han anlægge Sag i den Anledning vedProvsteretten inden Udløbet af den Frist, da Sagen ifølge2—9—15 skulde ind for Consistorialretten 2). Maatte saaledesgeistlige og militære taale Sagsanlæg af dem, der vare forurettede ved deres Embedshandliuger, er der ingen Grundtil at antage, at Lovbogen skulde have villet udelukke den,der var fornærmet ved en civil Embedshandling, fra Adgang tilat paakalde Domstolenes Bistand. Dette er saameget mindrerimeligt, som 3—l9—32 udtrykkelig hjemler den Umyndige,hvis Midler ere forødte, Ret til at indtale Erstatning hosOverformynderne og Øvrigheden. Erindres maa det ogsaa,at Fr. om ulovlige Paalægs Afskaffelse af 5 Febr. 1685, §9,ligefrem forudsætter, at den Foged, der forbryder sig modForbudet i § 8, af Bonden kan tiltales derfor ved det almindelige Bygdething. Denne Forordning er vistnok ældre endnorske Lovbog, men yngre end danske, og kan saaledes ikkeantages at staa i Strid med noget for begge Love fælles Princip 3).

Det synes imidlertid at være blevet sædvanligt, at den,der fandt sig fornærmet ved nogen Handling af en civilEmbedsmand, henvendte sig til Kongen med Bønskrift omat blive hjulpet til sin Ret, hvilket da ofte skeede paa denMaade, at der nedsattes en Commission til at dømme iSagen. Herved er det formodentlig gaaet i Glemme, atden Fornærmede egentlig selv kunde skaffe sig Ret, nemligved at stevne Embedsmanden til den almindelige Underret.

*) Jvfr. Rosenstand Gois k e, Krigsret, 11, 318, ff. Sessions-deputationens Jurisdiction indskrænkedes ved Retsbrugen, seeSchweigaard, Proces, 3die Udgave, I, 64.

*) Ørsted, Haandbog, 11, 34—35.8) Jvfr. ogsaa Fr. 5 Mai 1663, 111, §6, som siger, at Kjøbmanden

kunde sagsøge Vrageren til Erstatning og Straf, om han ikkehavde vraget «oprigtig».


Paa dette Standpunct synes Sagen at være kommenallerede tidligt. Anordningen om de kgl. Betjente af 31Juli 1739 antyder nemlig ikke med et Ord, at der gavesnoget andet Middel mod Tjenestemanden, end offentlig Tiltale ved de Fiscaler, som nu dertil beskikkedes. Til atfremkalde denne Opfatning har det formodentlig bidraget,at privat Sag mod hvilkensomhelst civil Embedsmand, endogde høieste, maatte have været anlagt for de almindeligeUnderretter, som i lang Tid hverken nød eller fortjente denAnseelse, Paakjendelsen af saadanne Sager udfordrede. Atdrage Magistraterne til Ansvar for Bythinget i Anledning afderes administrative Handlinger passede heller ikke godt.Thi Bythingets Domme kunde paaankes til Raadstueretten,der bestod af Magistraten. Et positivt Beviis paa, at Veientil de almindelige Domstole ansaaes lukket for den, der vildedrage en Øvrighed til personligt Ansvar for hans Embedshandling, fik man i Res. 17 Mai og 20 Decbr. 1780.

Men hermed var det langtfra givet, at Domstolene skuldevære überettigede til at prøve Lovmæssigheden af administrative Embedshandlinger. Var der ved en saadan gjort Indgreb i nogen Mands Eiendom eller andre private Rettigheder,saa antoges det endnu langt ind i det attende Aarhundredesanden Halvdeel, at han kunde søge sit Gods eller sin Rettilbage ved de almindelige Domstole. Man seer vel, atde for særlige Styrelsesgrene anordnede Autoriter, saasomGeneralforstamtet, Overbergamtet, og adskillige Regjeringscollegier, saasom Rentekammeret samt Generalitets- ogCommissoriatscollegiet, søgte at gjøre en modsat Anskuelsegjældende. Men den Privates Adgang til at søge Lands Lovog Ret mod disse Autoriteter hævdedes med stor Styrke afdet dansk-norske Cancelli i Egenskab af Justitsministerium x).Og selv hvor de almindelige Domstole ansaaes incompetente,

x) Stampes Erklæringer, 111, 4—5, 459—503 (hvor Overbergamtetstevntes til Erstatning i Anledning af en Embedshandling). IV19—35, 192—206 (jvfr: V, 150), 279—280, 670-671, V, 48—49.I. H. Deunt z e r, Meddelelser |om Henrik Stampes Liv og Virk-somhed, Side 118—128.


antoges det dog, at den Fornærmede i alt Fald, hvor Spørgsmaalet var om Anvendelse af en reen Retsregel, havdeXi av paa at faa Commissarier opnævnte til at paadømmeSagen. Disses Domme stod, som før sagt, under Appel iNorge til Overhofretten, i Danmark umiddelbart til Høiesteret.Det kan saaledes slet ikke siges, at Øvrighedshandlingerifølge sin Natur betragtedes som udelukkede fra Paakjendelseaf Domstolene, og altsaa alene kunde ophæves eller forandresaf høiere administrativ Myndighed x).

I een vigtig Green af Administrationen, nemlig Politiet,blev den Fornærmedes Adgang til uden Bevilgning at gaa tilDomstolene nogenlunde opretholdt. Vel paabød Fr. af 19Januar 1692, at enhver, som havde noget at klage overPolitimesteren, skulde andrage det for Kongen, men vedPolitianordn. af 22 Oet. 1701, 24 Januar 1710, 12 Februar1745 og Instrux 5 Juni 1776, samtlige Post I, § 8, Res. 9Decbr. 1746, § 9, og 23 Septbr. 1763, § 7, blev det, om endmed nogen Vaklen (see Res. 22 Decbr. 1747) slaaet fast, atden, der i Byer, som havde egen Politimester, troede sigforurettet af ham, kunde reise Sag mod ham ved Politiretten.Herfra blev der alene gjort en Undtagelse for Politimestereni Kjobenhavn, see Pl. 4 April 1809, §6. Det samme gjaldttildeels om Toldadministrationen. I det syttende Aarhundredehørte alle Toldconfiscationssager under de almindelige Domstole 2). Fr. 30 Decbr. 1660 undtog alle Sager angaaendeKongens Indtægter og Oppebørsler fra de ordinære Domstoleog henlagde dem under Kammercollegiet, men som Forvaltningsdomstol. Sagerne behandledes altsaa i processuelle Former,see Lovbogens I —2—5 og K. R. O. 17 Mars 1720. Stiftsdirectionernes Decisioner af milde Stiftelsers Regnskaberkunde ifølge Fr. 23 Febr. 1748, § 4, indstævnes for Overhofretten. Ved Fr. 7 Mai 1701, Fr. 23 Juni 1721 samtPl. 12 Mai 1730 undtoges Toldconfiscationssager vel fraalmindelig Rettergang og henlagdes til Afgjorelse i admini

T) Stampes Erklæringer, IV, 216—217.

2) Sammesteds, 11, 742—743.

346 Cap, 63. Den dømmende Myndigheds Grændser.

strative Former af Toldinspectørerne og Rentekammeret.Men ved Fr. af 15 Juni 1771, § 11 og Fr. 17 Februar 1774henlagdes alle Regnskabssager til almindelige Domstole ').

Henimod Aarhundredets Slutning undergik imidlertid denhele Sags Stilling en væsentlig Forandring. Ved Instruxernefor Kjobenhavns Magistrat af 28 August 1795, § 29, og forChristiania Magistrat af 14 Sept, 1798, § 26, blev det udtalt,at disfe Autoriteter ifølge danske Lovs 1 —2—8, norske Lovs1—2—6, ikke staa under den almindelige Ret, forsaavidtbetræffer deres Øvrighedsembeders Førelse, og at enhverAnke over samme skulde indgives til Overøvrigheden forgjennem Cancelliet at foredrages for Kongen, der entenumiddelbart vilde forhjælpe Klageren til hans Ret eller, omOmptændighederne maatte fordre, det, forordne en Commissiontil at paakjende Sagen. Dette Lovbud er tilblevet underPaavirkning af «deh almindelige Statsret», det vil sige affremmed Lovgivning. Men man gav det Formen af et SlagsFortolkning af Lovbogen, for derved at undgaa det Udseende,at den Borgerne tilkommende Adgang til Domstolenes Hjælpvar bleven formindsket 2). Dette var dog Tilfældet. Detblev nu opstillet som almindelig Grundsætning, «at Øvrighedshandlinger ikke uden særskilt kongelig Bemyndigelsekunde tåges under Paakjendelse af Domstolene». Grundsætningen blev vistnok ikke gjennemført med den ydersteStrenghed. Toldforordningen af 1 Febr. 1797, §§ 88, 116—121bestemte saaledes paa den ene Side, at Toldvæsenets Betjente for deres Forhold i Tjenesten kun skulde staa tilAnsvar for Generaltoldkammeret, paa den anden Side atdet beroede paa Eieren af anholdte Varer, om han vildepaatale Anholdelsen for Retten eller paaanke den for Generaltoldkammeret. Man vilde desuden mod Ordene i 1—2—6.der taler om alle kongelige Betjente, indskrænke den nyeGrundsætning til Handlinger af den egentlige Øvrighed ogandre Embedsmænd, som havde at paasee Lovens Over

') Afhandling i Retstidénden 1884, Side 94—96.

2) Jvfr. Ørsted. Haandbog. 11, 34—35, 111, 15—26, VI, 532—543.


holdelse. Selv med disse Begrændsninger kom Grundsætningen dog til at berøve Damstolene meget af den demnaturligen tilkommende Myndighed. Det blev saaledes antaget, at Domstolene ikke kunde tilsidesætte et Borgerskabsbrev, som en Magistrat mod Lovens Forskrifter havde meddeelt,fremdeles at en Bestillingsmand ikke ved Sagsanlæg modvedkommende Øvrighed kunde indtale den Løn, som efterLovgivningen tilkom ham, ja endog at Domstolene ikkekunde paakjende Gyldigheden af nogen efter ØvrighedensOrdre afholdt Udpantningsforretning. Den sidste Sætningblev dog senere saaledes ændret, at Domstolene kunde paakjende alle Indsigeiser mod Rigtigheden af den Fordring,for hvilken Udpantning var holdt ').

Troede nogen sig at have et Retskrav paa selve Staten,saa kunde han selvfølgelig ikke mod Kongens Villie gjøredette gjældende ved Rettergang. Han maatte altsaa søgeom Tilladelse dertil. Men denne negtedes i Regelen ikke.

§ 12. Den under Enevældet udviklede Grundsætning,at Domstolene ikke kunde paakjende ØvrighedshandlingersGyldighed, er i Danmark bleven opgiven ved Grl.s § 72, somsiger: «Domstolene ere berettigede til at paakjende ethvert«Sporgsmaal om Øvrighedsmyndighedens Grændser. Den,«som vil reise et saadant Sporgsmaal, kan dog ikke ved at«bringe Sagen for Domstolene unddrage sig fra foreløbig at«etterkomme Øvrighedens Befaling». Denne Bestemmelseforstaaes vistnok saaledes 2), at Domstolene kunne sætte enadministrativ Beslutning til Side ikke alene, hvor den erafgiven enten af en anden Autoritet end den, som dertil er

J) Juridisk Tidsskrift, Bind XI, Hefte 1, Side 163, samt Bind XVII,Side 129; Bang og Larsen, Proces, 111, 564 og de dei citeredeHøiesteretsdomme.

2) Scheel, Privatrettens almindelige Deel, §§ 46 og 149: Nei le-in ann, Civilprocessens aimindeiige Deel, §§ 11 —13; Holck, dendanske Statsforfatning, 11. 215—248; Matzen, den danske Stats-forfatningsret, anden Udgave, 111, 205—266; Nordisk Eetsencyclo-pædi, I Bind, Statsretten, Side 424—430; Goos og Hansen,Danmarks Statsret i Marqvardsens Handbuch, Side 37, 88 og 128.


bemyndiget eller uden lagttagelse af en nødvendig Form,men ogsaa hvor dens Indhold strider mod en Lovforskrift.Det sidste dog med en væsentlig Indskrænkning. Det læresnemlig og er i mange Tilfælde antaget af Domstolene, atLovgivningen kan tillægge Øvrigheden Ret til endeligen atafgjøre, hvorledes et Lovbud skal anvendes, uagtet det selvnøiagtigen og udtømmende bestemmer, under hvilke Betingelser og paa hvilken Maade dette skal skee, og følgeligikke overlader noget i saa Henseende til Øvrighedens frieSkjøn. Dette antages af Nogle kun, nåar det er udtrykkeligforeskrevet. Andre mene, at det maa komme an paa denhele ifølge Ret og Praxis bestaaende Ordning af paagjældendeInstitutioner, saaledes som disse historisk have udviklet sig.Til denne Anskuelse slutter, som det synes, stedse Flere sig,men med det Tillæg, at Domstolene maa formodes at værebeføiede til at tåge Sagen under Paakjendelse overalt, hvorder gaaes ud paa Afgjorelse af en Retstvist. Til noget fastPrincip er man endnu ikke kommet. Paa den ene Side antages det, at de administrative Autoriteters Beslutninger omidømte Straffes Executionsmaade, saasom om Beregningen afStraffetiden samt om Fangens Behandling indenfor DommensBestemmelser, om den lovbestemte Adgang til at underkastesig Examina og erholde Embeder eller Legater, om Forpligtelse til at udføre borgerlige Ombud, eller om at en Vareskal fortoldes efter en vis Tarifbestemmelse, ikke kunnebringes under Domstolenes Paakjendelse. Tjenestemænd, derlønnes efter Lov, maa lade sig noie med FinantsministerensAfgjorelse af Spørgsmaalet om, hvormeget der tilkommer demi Løn, og kunne ei bringe det for Domstolene, see Lov 26Marts 1870, § 12, og endelig antages det fremdeles, at denved en Øvrighedshandling Fornærmede ikke kan tiltale Embedsmanden til Straf, ei heller til Erstatning, medmindreEmbedsmanden har overskredet sin Competence eller hansForhold ved høiere Øvrigheds Resolution eller Dom ererklæret at være retsstridigt eller urigtigt.

Med de angivne Begrændsninger kunne de danske Domstole nu prøve Gyldigheden ikke alene af Øvrighedens, men


ogsaa af Ministrenes eller Kongens administrative Beslutninger. Ligeledes læres det, at saadan Myndighed tilkommerdem med Hensyn til Grundlovmæssigheden af de foreløbigeLove, Kongen udfærdiger. Hvorvidt denne Prøvelsesretstrækker sig ogsaa til de almindelige, af Kongen og Rigsdagen givne Love, er ikke afgjort af den danske Høiesteretog paa forskjellig Maade af de forskjellige Overrette]'. Hvadden constituerende Rigsdags Hensigt var, lader sig ei medBestemthed sige 1).

Paa den anden Side drages efterhaanden flere andreSager ind under Domstolenes Prøvelse, saaledes f. Ex. Øvrighedens Negtelser af at meddele Borgerskab eller Næringsbeviis.

§ 13. De fremmede Forfattere, som fråkjende DomstoleneAdgang til at prøve, hvorvidt den udøvende og lovgivende MagtsBeslutninger ere retlig gyldige, paaberaabe sig i Almindelighed,at enhver af disse Statsmagter og overhovedet alle, hvemoflentlig Myndighed er betroet, enhver for sit Vedkommende,maa danne sig en selvstændig Overbeviisning om Forstaaelsenaf de Retsregler, de skulle følge under Udøvelsen af sinMyndighed. Selv om de iet eller andet Punct nære Tvivldesangaaende, ere de ikke alene berettigede, men endogforpligtede til at handle uden paa Forhaand at kunne faasine Tvivl løste af Domstolene. Det kan saaledes ikke medSandhed siges, at disse ere eneberettigede til at fortolke oganvende de gjældende Retsregler paa det Offentliges Vegne.Statsmagterne, den udøvende Magts underordnede Organer,Øvrighederne, andre administrative Embedsmænd og Com

J) Eigsdagen forkastede en i Udkastet indtagen Paragraph, som ud-trykkelig hjemlede Domstolene den omhandlede Myndighed. Menflere Medlemmer, hvoriblandt Grundlovscomiteens Ordfører, ud-talte, at Domstolene vilde faa den i Kraft af Grundlovens øvrigeBestemmelser, see Tidsskrift for Retsvæsen 1866, Side 60—64. ILitteraturen er Spørgsmaalet omtvistet. Erklæret sig mod Dom-stolenes Adgang til at prøve Loves Grundlovmæssighed have:Holck, 11, 230; Ne 11 em ann, § 14, for: Scheel, § 10;Matzen, I, 283—300.


munalbestyrelserne have forsaavidt det samme Kald. Statsforfatningen og Lovgivningen maa derfor organisere enhveraf disse Autoriteter paa en Maade, der lover rimelig Sikkerhed for, at de ville udøve sin Myndighed med fuld Bevidsthed om og Agtelse for dens retlige Grændser. Deres Opfatning af disse bør formodes at være ligesaa rigtig som den,hvortil Domstolene maatte komme. Ligesom en Dom kunkan forandres ved Paaanke til høiere Domstol, saaledesligger det i Sagens Natur, at enhver administrativ Tjenestemands Beslutninger alene kunne forandres af en høiereadministrativ Autoritet. Ligesaalidt som den lovgivende ellerudøvende Magt kan negte at efterkomme en Dom, der efterderes Mening er ulovskikket, ligesaalidt kunne Domstolenehave Ret til at tilsidesætte en Lov, en Storthingsbeslutning,en kongelig Resolution eller engang en af underordnet administrativ Autoritet udfærdiget Befaling. Hvad der efter sinBestemmelse skal tjene til Rettesnor for menneskelige Handlinger, maa staa fast, saaledes at enhver med Tryghed kanindrette sig derefter. Kunde Domstolene tilsidesætte Love,Regjerings- og Øvrighedshandlinger, som de fandt stridendemod Grundloven eller andre Retsregler, der burde have væretiagttagne ved deres Afgivelse, saa vilde deraf opstaa almindeligUsikkerhed og Forvirring.

Den her udviklede Tankegang udtrykkes i den Sætning,at enhver Green af den offentlige Myndighed har med endeligVirkning at afgjøre sin egen Competence.

Sætningen er imidlertid ikke rigtig. Det er ganskesandt, at Domstolene ikke ere de eneste Autoriteter, somhave paa det Offentliges Vegne at fortolke og anvende dengjældende Rets Regler. Men deraf følger ikke, at denanvendende Myndighed, som tilkommer Statsmagterne, ereensartet med den, som tilkommer Domstolene. Hine maavistnok fortolke Retsreglerne, men, ligesom private Personer,kun for sit eget Vedkommende, for at finde ud, hvorledesde skulle indrette sin egen eller sine Medhjælperes Handlemaade overeensstemmende med Loven. En herfra ganskeforskjellig Opgave er det, nåar Handlingen har fundet Sted,


og nogen saa paaklager den som en Forurettelse, da medbindende Virkning for alle Vedkommende at afgjøre, hvorvidt Klagen er beføiet, og i saa Fald, hvorledes Forurettelsen skulde hæves. Der gives ingen Forklaring af Begrebetdømmende Myndighed, som ikke udelukker den første ogindbefatter den sidste Virksomhed. Det er derfor unaturligtog vilkaarligt at ansee Domstolene tvungne til at tåge enhverlegislativ eller administrativ Beslutning for god, uagtet Betingelserne for dens retlige Gyldighed i Virkeligheden mangle,og denne Mangel er tilstrækkelig oplyst.

Ligesom en rigtig Begrebsopfatning leder til at anviseDomstolene den her omhandlede Prøvelsesret, saaledes anbefales dette af practiske Hensyn. Domstolene, og da navnligde høieste, ere efter sin Natur mere skikkede end andreAutoriteter til at løse rene Retspørgsmaal. Det er dereseiendommelige Kald, og deri have de den største Øvelse.Ingen anden Samfundsinteresse end selve Retsikkerheden eroverdraget deres Omsorg. Deres Stilling og Virksomhedgjøre dem til de mest upartiske Autoriteter, som Samfundeteier. Desuden er selve den processuelle (contradictoriske)Fremgangsmaade, der kræver, at enhver af de stridendeAnskuelser fremstilles og begrundes af. sin særskilte Talsmand, mere end nogen anden skikket til at fremkalde denalsidige Drøftelse, som kræves til Udredning af et omtvistetRetsforhold.

Det er en ganske feilagtig Anskuelse, at Domstoleneherved skulde blive Statsmagterne overordnede. Der tilkjendes dem ikke Myndighed til at prøve, hvorvidt Loveeller administrative Beslutninger ere hensigtsmæssige, billigeeller retfærdige, men kun, hvorvidt de ere retmæssige. Ogselv dette Spørgsmaal kunne de ikke tåge under Paakjendelseaf egen Drift, men alene, forsaavidt Udfaldet af nogen fordem indstevnt Sag maatte bero derpaa, og kun med bindendeVirkning for denne. Er den Lov eller administrative Beslutning, hvis retlige Gyldighed negles, anvendelig paa andreTilfælde end det foreliggende, kan Spørgsmaalet altsaa fordisses Vedkommende atter bringes for Domstolene, som da

352 Gap. 63. Den dømmende Myndigheds Grændser.

ved en fornyet Prøvelse maaske kunne forandre sin Anskuelse. Og det bliver kun i Domspræmisserne, ikke i Conclusionen, Domstolene komme til at udtale sin Anskuelse omLovens eller Beslutningens Gyldighed.

§ 14. Vi skulle nu nærmere betragte den omhandledeSætning, at enhver Myndighed har at afgjøre sin egen Competence, i Anvendelse paa den udøvende Magt, altsaa med Hensyn til Beslutninger udgaaede fra Kongen, Regjeringen, enØvrighed eller en endnu lavere administrativ Autoritet.

Man har, som før paaviist, baade her og i flereandre Lande, længe paastaaet, at det er ufornødent ogskadeligt at indrømme Domstolene Ret til at tilsidesætteeller omstøde saadanne Beslutninger, fordi de fandt demstridende mod Grundloven eller Lovgivningen. Enhver, somtroer sin Ret krænket ved en administrativ Autoritets Foranstaltning, maa altid kunne paaanke denne til høiereadministrative Autoriteter og i sidste Instants til Kongen.Den, som finder sig krænket ved en af Kongen stadfæsteteller oprindelig fattet Beslutning, kan henvende sig til Nationalrepræsentationen med Klage over hans constitutionelle Raadgivere. Nationalrepræsentationen vil da drage disse til Ansvar,medmindre den finder Beslutningen lovlig eller saa gavnligfor Samfundet. at den, skjønt ulovlig, burde tåges, i hvilketsidste Tilfælde Nationalrepræsentationen vil søge at holdeden Forurettede skadesløs. En videregaaende og mere übetinget Retsbeskyttelse kan, har man sagt, Individet ikkekræve. Thi Samfundets Tarv maa være Samfundsordenenshøieste Formaal. Indrømmer man Domstolene Ret til attilsidesætte den udøvende Magts Beslutninger, saa bliveDomstolene i ethvert dem forelagt Tilfælde nødte dertilnåar de ansee Beslutningen lovstridig, selv om de maaerkjende, at den er gavnlig eller endog nødvendig for Samfundet. Domstolene komme da til at paatvinge Administrationen sine Lovfortolkninger og denne følgelig til at manglefornøden Frihed til i daglige Forretninger at afpasse sinHandlemaade efter Omstændighedernes Medfør og Evnen tili usædvanlige Nødstilfælde at træffe Foranstaltninger, der vel


ere udenfor eller mod Loven, men dog nødvendige til StatensRedning.

Hele denne Betragtningsmaade er imidlertid nu gjendreven af Historien og derfor opgiven saagodt som overalt.Lang Tids Erfaring har godtgjort, at der er mindre Ulempeved at indrømme end ved at negte Domstolene den her omhandlede Myndighed. Denne kommer ikke til at lægge størreBaand paa Administrationen, end Forfatningen og Lovgivningen tilsigter. Ansees det ønskeligt i nogen Retning atgive Administrationen en vis Handlefrihed, saa kan det skeeved Grundlov eller Lov. At disse opstille faste Regler,hvorefter den udøvende Magt übetinget skal rette sig, laaerikke fuld Betydning, nåar den erholder uhindret Adgang tilat anvende dem efter sin egen Opfatning. At forbeholdeAdministrationen en saadan Adgang indeholder egentlig enSelvmodsigelse. Meningen med et saadant Forbehold maanemlig være i Gjerningen at sikre den en Frihed til atlempe Loven efter Omstændighederne, om Lovens Ord negteden. Men dette leder, som Erfaring har viist, lettelig til envis Vilkaarlighed i Administrationen, Denne maa nødvendigenoptræde som Part mod den Private, hvis Rettigheder stillesig hindrende i Veien for Udførelsen af gavnlige offentligeForanstaltninger. En nidkjær Administration kommer let tilat gaa disse for nær. Dette kan ikke ganske forebyggesblot gjennem den constitutionelle Control. Nationalrepræsentationen formaaer ei at føre fuldstændigt Tilsyn med, atRegjeringen ikke alene selv anvender Lovene overeensstemmende med deres sande Mening, men ogsaa paaseer, atdens Underordnede gjøre det. Det bliver altid til en vis Graden Tilfældighed, om Administrationens Overtrædelser ellerfeilagtige Anvendelser af Loven komme paa Bane i Nationalrepræsentationen. Og selv om dette skeer, kunne reent politiske Hensyn let hindre, at Misligheden bliver paatalt medsaameget Eftertryk, at den rettes. For at opnaa streng Lovmæssighed i Administrationen udfordres der, at enhver Retstvist mellem denne og Individet kan afgjøres i processuelleFormer og af en fuldkommen upartisk Autoritet. Hermed erden udøvende Magt selv i Virkeligheden bedst tjent.



§ 15. Dette er uden Tvivl vor Grundlovs Tanke. Herimod kan man ingen Indvending hente fra det Adler-Falsen ske Udkasts § 148, som sagde: «Domstolene kunneikke hverken opholde eller forhindre Executionen af nogen,hvilkensomhelst Lov; de kunne ikke fordre nogen executivRetsbetjent for deres Domstol.» Bestemmelsen var laant fraden franske Constitution af 1791, Titel 111, Cap. V, Art. 3,og om den var bleven antagen, vilde den have befriet denudøvende Magt fra al Control af Domstolene. Dette varimidlertid neppe Udkastets Hensigt. I § 22 sagde det nemlig: «Alle de, som anholde om, udfærdige, undertegne, exequere eller lade exequere vilkaarlige Ordrer, hvorved en Undersaat fornærmes paa Person, Ære eller Eiendom, kunne afham, een for alle og alle for een, søges til Skadeserstatningog Opreisning.» Ogsaa denne Bestemmelse er paa en visMaade hentet fra den nævnte franske Forfatning, see dennesIndledning Art. 7, men med en Forandring, som viser, atForfatterne i Virkeligheden hyldede det engelsk-amerikanskePrincip for Ordningen af Forholdet mellem den udøvende ogden dømmende Magt.

Sidstn ævnte Paragraph i detAdler-Falsenske Udkaster i en enkelt vigtig Anvendelse optagen i Grl.s § 99, sombestemmer, at for übeføiet Arrest og ulovligt Ophold skalVedkommende staa den Fængslede til Ansvar. Herved ereEmbedshandlinger af dette Slags stillede under den videstmulige Control af Domstolene, idet den Fængslede maa kunnefaa enhver Indehaver af offentlig Myndighed, som i ond Trøeller af tilregnelig Uforstand har sat eller holdt ham iulovlig Arrest, dømt i ethvert Slags Ansvar, der efter Lovgivningen flyder af en saadan Handling. Jvfr. hvad ovenfori Bind 11, 321—322 og 408—410 er udviklet. Straf og Erstatningsansvar paadrager den Tjenestemand, der handler efterhøiere Paalæg, sig altid først, hvis han forstaaer eller burdeforståa, at Arresten ikke kan være lovlig.

At Grundloven ei har optaget det Adler-FalsenskeUdkast § 22 i dens Heelhed, kan imidlertid ei anføres somBeviis for, at andre administrative Embedshandlingers Lovlighed skulde være eller ved Lov kunne blive unddragne


fra de almindelige Domstoles Control. Under en saadanControl ere de komne derved, at Grundloven har tillagtHøiesteret dømmende Magt uden nogen saadan Indskrænkning, som det Adler-Fal[senske Udkast opstillede i § 148.

§ 16. Grl.s § 99 leder os ind paa tyende Sporgsmaal, for det første hvorvidt den, som troer sig forurettetved en offentlig Beslutning, kun kan faa prøvet dens Retsgyldighed, nåar han er stevnet til at etterkomme den, ellerom han tillige har grundlovsmæssig Ret til selv at paakalde Domstolenes Beskyttelse, hvis en Beslutning allerede er iværksat til hans Skade. Dernæst spørges, medhvilken Virkning og mod hvem han i saa Fald kan anlægge Sag.

I flere Lande har man, som før forklaret, i alt Fald tildeels negtet Individet Adgang til selv at bringe saadanneSager for Domstolene ved at stevne Staten eller dens Tjenestemænd. Staten er souveræn. Den kan derfor, har mansagt, ikke staa sine Undersaatter til Regnskah for Udøvelsenaf sit Herredømme over dem og altsaa ikke lade sig sagsøge af dem. Heraf vilde imidlertid dog blot følge, at ingenkan stevne selve Staten, det vil sige dens eneste virkeligeRepræsentant, Kongen. Statens Souverænitet er derimodikke til Hinder for, at en Undersaat stevner dens Tjenestemænd til at følge dens grundlovsmæssigt givne Love eller tilat omgjøre Handlinger, som stride mod disse. Herved fremtvinges kun Etterlevelsen af den sande Statsvillie. NegtedeLovgivningen dem, der vare forurettede ved Handlinger, udforte paa det Offentliges Vegne, Adgang til at drage dem indunder Domstolenes Prøvelse, vilde disse yde Individet mindreRetsbeskyttelse, end deres Øiemed kræver.

Har en administrativ Autoritet, være sig af egen Drifteller i Henhold til en fra høiere Autoritet udgaaet retsstridigBefaling, negtet at foretage en Handling, f. Ex. at ryddiggjøre en fast Eiendom, foretage en Vielse, meddele etßorgerskabs- eller Qvitteringsbrev, toldklarere et Fartøi, udbetaleen Sum Penge, saa ere Domstolene, nåar den Forurettedebringer Sagen ind for dem, ikke indskrænkede til at erklæreNegtelsesgrunden überettiget. For at Retsbeskyttelsen skal


blive fuldstændig, maa de ogsaa kunne paalægge vedkommende Autoritet at foretage Handlingen, nåar dennes samtlige Betingelser ere saa nøiagtigt lovbestemte, at ingen afdem er overladte til Autoriteternes Skjøn om, hvad der erhensigtsmæssigt. Dette antages, forsaavidt Gjenstandenoverhovedet hører under Domstolenes Paakjendelse, endog iDanmark.

Som i Cap. 45 § 11 forklaret, hefter Staten for denSkade, nogen har lidt ved en uretmæssig Regjeringshandling.Antages det, at Domstolene kunne tilsidesætte en Lov, somde finde grundlovstridig, maa Staten ogsaa hefte for Skade,som er paaført nogen derved, at Staten har bragt en saadanLov i Anvendelse mod ham. Ligeledes maa det Offentligesvare Erstatning for enhver retstridig Embedshandling, forsaavidt det derved er blevet beriget. Forovrigt maa detstaa Lovgivningen frit for at bestemme, hvorvidt det Offentlige skal hefte for underordnede Autoriteters Handlingereller Undladelser.

Men hvor Lovgivningen har fritaget det Offentlige forAnsvar i Anledning af Tjenestemændenes Handlinger, maaden i Almindelighed tillade de Forurettede for den dem tilkommende Erstatning at holde sig til de skyldige Tjenestemænd personligt. Herved maa dog erindres, at ikke ethvertFeilgreb i Udførelsen af administrative Forretninger efterSagens Natur übetinget kan forpligte til at erstatte den deraffrydende Skade. Under hvilke Betingelser Uagtsomhed ellerUforstand medfører saadant Ansvar, maa kunne fastsættesved Lov. Og er Feilen begaaet ved Udøvelsen af en discretionær Myndighed, saa maa Retten til at paatale den efterSagens Natur ansees de høiere Autoriteter forbeholdt. Omen Amtmand ved Besættelsen af en Bestilling af Uforstandeller endog af slet Bevæggrund tilsidesætter en Ansoger, erdette kun en Forseelse mod det Offentlige, ikke en Krænkelse af nogen Ansøgeren tilkommende Rettighed. Feilenkan derfor kun paatales af Regjeringen, ikke af ham. Detsamme gjælder, hvor en Amtmand uden tilstrækkelig Føieafskediger en afsættelig Bestillingsmand. Denne har ved sin


Ansættelse underkastet sig et saadant Vilkaar 1). Hvorvidt envis Myndighed skal knyttes til fuldstændig lovbestemte Betingelser eller for nogen Deel anbetroes en Embedsmand tilUdøvelse efter bedste Skjøn, er i Almindelighed Lovgivningenforbeholdt. Ved Grl.s § 99 er det dog afgjort, at ingensomhelst Autoritet kan have vilkaarlig Myndighed til fængsligenat anholde nogen.

§ 17. At vor nuværende Forfatning ved sin Organisationaf den dømmende Magt hjemler enhver, der er forurettetved nogen paa det Offentliges Vegne stedfunden Handlingeller Negtelse, Adgang til at anlægge Sag mod vedkommendeAutoritet for at faa Forurettelsen afhjulpen eller erstattet af

*) I sin Afhandling om Erstatningspligt for Andres Handlinger, Side167 og 179 skjelner B. Morgenstierne mellem uretfærdig Tilside-sættelse af den bedste Ansøger og uretfærdig Afskedigelse af enansat Tjenestemand, idet han mener, at den sidste Handling, ogsaa nåar den indeholder et strafbart Misbrug af lovhjemlet Embeds-myndighed, kan være et Brud paa den afsatte Tjenestemands E etog at den i saa Fald forpligter den Skyldige til SkadeserstatningVar denne Lære rigtig, maatte den afsatte Tjenestemand kunne paatale Handlingen til Straf saavelsom til Erstatning. Men at hanskulde have Adgang hertil, synes os at stride mod Forholdets Na-tur. De afsættelige Tjenestemænds Garanti mod, at deres Fore-satte misbruge sin discretionære Myndighed til at fjerne dem,ligger naturligvis i deres Adgang til at indbringe Sagen for højerestyrende eller controllerende Instants, Eegjering og Odelsthingderunder indbefattet. Det er jo muligt, at disse bifalde Handlin-gen, og det gaacr derfor slet ikke an at tillade den afsatte Tjeneste-mand med Forbigaaelse af dem at indbringe Sagen for Domstolene.Men selv om Misbrugen af discretionær Embedsmyndighed i detgivne Tilfælde efter Paatale af det Offentlige er bleven belagt medStraf, kan Handlingen hermed ikke komme til at afføde nogenErstatningspligt ligeoverfor den Afsatte. Det Offentlige har ikkefaa Tjenestemænd, hvis Stillinger ere af privatretlig Natur, ligesomom de havde været ansatte i Privatmands Brød. De kunne aaben-bart aldrig kræve Erstatning, hvor übillig og haard deres Afske-digelse i det foreliggende Tilfælde harværet. Thi de have under-kastet sig saadant Vilkaar. Men det samme gjælder om Tjeneste-mænd, som have overtaget en offentligretlig Stilling paa den Be-tingelse, at de skulle kunne opsiges eller, hvis deres Foresatte fin-der det fornødent, fjernes strax.


det Offentlige, stod ikke strax klart for nogen af Statsmagterne. Protocolcomiteen i 1818 dristede sig ikke til at negte,at den Regel, Instruxen af 14 Sept. 1798, § 26, havde lagtind i Lovbogens 1—2—6, fremdeles var gjældende, skjøntComiteen indsaa, at Regelen ikke stod i god Samklang medGrundloven. Comiteen udtalte, at det, nåar nogen klagedeover at være forurettet ved en Øvrighedshandling, maattevære Regjeringens Pligt at nedsætte en Commission til Paadømmelse af Sagen, medmindre den var aabenbar anlagt paaChicanel1). Opstod der nogen Tvist af den omhandlede Artog Regjeringen fandt, at den burde afgjøres af Domstolene,brugte den at meddele Tilladelse dertil 2). Domstolene komimidlertid snart paa det Rene med, at ingen saadan Tilladelsevar nødvendig, see Høiesteretsdomme af 11 Oet. 1819 ogisær den af 28de Oet. 1824, som for altid afgjorde Sagen 3).

Heller ikke have vore Retter været i Tvivl om, at demaa tilsidesætte enhver af Kongen eller Regjeringen afgivenResolution, som strider mod Grundloven eller Lovgivningen,eller hvorved de overhovedet have overskredet den udøvendeMagts Grændser, see de før nævnte Høiesteretsdomme af 24Sept. 1823 og 13 Juli 1844 4). Fremdeles Høiesteretsdom af15 Mai 1857 5), som frifandt en Skipper for at betale Afgifttil en Moringsindretning, han ei havde benyttet, uagtet hanefter en kgl. Res. af 20 Nov. 1815 skulde være forpligtetdertil; Høiesteretsdomme af 13 Dec. 1864 og 20 Nov. 1879 6),hvorved et Par af Regjeringen meddeelte Patenter tilsidesattes som stridende mod Haandværkslovens § 82; Høiesteretsdom af 4 Juli 1868, som fritog Fredrikshalds Sagbrugsforening for at betale en ved kgl. Resol. af 6 Marts 1863paalagt Afgift, fordi denne ikke antoges at have tilstrækkelig

l) Storth. Forh. 1818, V, 477—492.«) See Brandt, Eepert. I, 127—128; Retstid. 1854, Side 94.a) Brandt, Repert. I, 40—48 og 193—197.*) See ovenfor 11, 211 og 466.s) Retstid. 1857, Side 357—365.*) Retstid. 1865, Side 59, og 1880, Side 161, jvfr. Dep. Tid. 1844, Side

497 ff.


Hjemmel i Loven af 26 Aug. 1854, § 6 *). Er Formuestabved en saadan Bestemmelse tilføiet nogen, saa kan han indtale Erstatning, see f. Ex. Dom 18 Juni 1840 2), hvorvedHøiesteret tilkjendte en Toldembedsmand Erstatning for,hvad der tilkom ham som Anholder af et Parti Varer, dervare toldforsvegne, men før Anordn, af 7 Dec. 1818, § 247(nuværende Toldlovs § 183), ifolge kgl. Resolution tilbageleverede Eieren. Saavel den sidste Dom som de ovenanførteaf 13 Juli 1844 og 4 Juli 1868 vise, at Høiesteret tilsidesætter de kongelige Resolutioner, nåar den anseer dem byggede paa en feilagtig Retsanskuelse, og det selv om dennekan forsvares med ganske vægtige Grunde. Den Sætning, atRegjeringen bedømmer sin egen Competence, er altsaa heeltud forkastet af vore Domstole.

Have Domstolene en saadan Myndighed med Hensyn tilKongens og Regjeringens Resolutioner, maa de saameget merekunne tilsidesætte Øvrighedens og andre underordnede Autoriteters ulovskikkede Beslutninger. Om den ved en saadanBeslutning Forurettede kan paaanke den til Kongen, behøverhan ikke dette 3). Saaledes har det hos os siden 1814 væretantaget, at Domstolene kunne kjende en efter ØvrighedensOrdre afholdt Udpantning uetterrettelig, nåar de ansaa denneInddrivelsesmaade ulovlig 4). Ligeledes hvorvidt nogen erpligtig til at overtage et ham af Øvrigheden paalagt Ombud,Høiesteretsdomme af 9 Januar 1838 og 19 Oet. 1851 5).Fremdeles hvorvidt Stiftsdirectionens Omregulering af Stole.staderne i en Kirke har krænket Privatmands Ret, Høiesteretsdomme af 30 Mai 1837 og 22 Oet. 1855 6); hvorvidt Toldvæsenet har fortoldet en Vare overeensstemmende med Tariffen,

a) Retstid. 1868, Side 608—627.2) Retstid. 1840, Side 505-532.8) Jvfr. Schweigaards Proces, § 230, om hvorvidt administrative

Beslutningers Udførelse kan standses ved Forbud.4) Anerkjendt allerede ved Høiesteretsdom 28 Oet. 1818.s) Retstid. 1838, Side 81—89, og 1851, 126—128, De Tiltalte blev i

begge Tilfælde dømte, fordi Paalægget ansaaes lovligt. Jvfr. nær-værende Værks Bind 11, Side 410, Note 2.

«) Betstid. 1837, Side 667—682, og 1856, Side 785—797.

360 Cap. 63. Den dømmende Myndigheds Grændser

Høiesteretsdomme af 26 Oet. 1836, 15 Oet. 1842, 8 Marts1845, 24 April 1857 m. fl.. 1); hvorvidt Amtmandens Anvendelse af Veiloven er medholdelig, Høiesteretsdom af 25 Sept.1869 2). I Dom af 2 Mai 1857 tilsidesatte Høiesteret en Resolution, hvorved en Amtmand gjentagende havde forlængetden engang bestemte Frist, inden hvilken en som Fader tilet uægte Barn udlagt Person skulde afiæggeßenegtelsesed 3).Hvor übetinget det gjælder, at Domstolene kunne paakjendeKlage over administrative Beslutningers Ulovlighed, viser denaf Høiesteret under 28 Oet. 1876 paadømte Sag. Sporgsmaalet var her, hvorvidt en Matriculeringscommission havdeanvendt Loven af 6 Juni 1863 § 1 rigtigt, nåar den havderegnet Indtægt afLændse til de Herligheder, der skulle tågesi Betragtning ved Ansættelse af Eiendommens Skatteskyld,hvilket Spørgsmaal bragtes under Paakjendelse derved, atEieren paaankede en Skatteligning, som var bygget paa densaaledes bestemte Matriculskyld. Overretten stadfæstede Ligningen, idet den antog, at alle Spørgsmaal om Matriculeringens Lovlighed endelig afgjordes af de ved Loven af 6 Juni1863, jvfr. Lov 17 Mai 1872, anordnede Autoriteter og følgelig ikke kunde bringes ind for Domstolene. Høiesteret varaf modsat. Mening og stadfæstede derfor ikke Overretsdommen,skjønt den ligesom Overretten kjendte Ligningen ved Magtat stande, idet den med Matriculeringscommissionen fandt, atIndtægt af Lændser skulde medtages ved Skatteskyldens Bestemmelse 3).

I de mange Tilfælde, hvor Lovgivningen har tillagt enadministrativ Autoritet Ret til at afgjøre et Anliggende efterbedste Skjøn, kunne Domstolene tilsidesætte Beslutningen,hvis den er afgiven f. Ex. af en anden Amtmand end denunder hvem Sagen hører. Men er den afgiven af rette Ved

*) Retstid. 1836. Side 891—905; 1842, Side 673 ff.; 1845, Side 558—560; 1857, Side 340—342.

2) Ugeblad IX, 418 ; Retstid. 1869, Side 729.s) Retstid. 1857, Side 383—393.4) Retstid. 1876, Side 785—789, jvfr. H. R. D. 25 Nov. 1883, Retstid.

1884, Side 104—108.


kommende, kunne Domstolene ikke erklære den uforbindende,fordi de finde, at den er uhensigtsmæssig eller übillig, seeHøiesteretsdomme af 13 April 1867, 25 Mai 1870, 15 Januarog 15 Juli 1877 samt 21 Sept. 1889. En LigningscommissionsUdligninger kunne ikke omgjøres af Domstolene, hvor übilligede end maatte være, jvfr, H. R. D. 20 Novbr. 1890, menførst hvis Domstolene finde dem lovstridige 1). Jvfr. Loven af15 April 1882, for Landet § 38, for Byerne § 29, Lov omSundhedsvæsenet af 16 Mai 1860 § 7 og Lov (No. 1) af 27Juni 1892 § 38.

§ 18. Det blev altsaa hurtigt og fuldstændigt erkjendt,ikke alene at Domstolene under en af det Offentlige anlagtSag kunne prøve Gyldigheden af de Regjerings- eller Øvrighedsbeslutninger, paa hvilket Søgsmaalet hyggedes, menogsaa at den Privatmand, som var forurettet ved en saadanBeslutning, kan anlægge Sag for at faa den omgjort ellerErstatning af det Offentlige, forsaavidt dette hefter for Skaden.Derimod blev man længe hængende fast i den Forestilling,at den Fornærmede i de Tilfælde, hvor det Offentlige ikkehefter, paa Grund af I—2—6 og Instrux 14 Sept. 1798, §28, skulde være udelukket fra at indtale Erstatning hos vedkommende Embedsmand, medmindre Kongen bevilgede enCommission til Sagens Paakjendelse 2). Ved Dom af 28Nov. 1834 3) blev nemlig et Erstatningsogsmaal, anlagt af enLensmand mod Amtmanden, fordi denne uden skjellig Grundhavde suspenderet ham, af Høiesteret afviist, fordi Sagen angik Indstævntes Embedshandling og saaledes ikke kunde anhængiggjøres ved hans personlige Værnething. Denne Domvilde have været rigtig, hvis den havde lydt paa Frifindelse,bygget derpaa, at Lensmanden ingen Ret havde til Erstat

') Retstid. for 1867, Side 404—412, for 1870, Side 456—461 og Ugebl.X, 323—326 samt Retstid. for 1877, Side 177—192 og 673—677, for1889, Side 707—710, for 1891, Side 94—96.

2) Jvfr. Collett, Personret, 1, 217—220, hvor det antages, atlnstruxeni det her omhandlede Stykke fremdeles maa gjælde med Hensyntil Christiania Magistrat.

') Brandt, Repert. I, 558-560.


ning. Thi Suspensionen var kun Udøvelse af en Amtmandenforbeholdt discretionær Myndighed, see nærværende Capitels§ 16. Afviisningen var derimod et Feilgreb. At den kom iStrid med Forudsætningen i Forligelseslov 20 Juli 1824, §29, kan vel ikke bestemt paastaaes. Men den staaer aabenbart i Strid med Sagens Natur. Thi Domstolenes Competencetil at paakjende Øvrighedshandlingers Lovlighed maa nødvendigvis strække sig lige saa langt, nåar den Fornærmede søgerErstatning hos Embedsmanden, som nåar han forlanger dennesBeslutning tilsidesat eller omgjort.

At den Skadelidende kan sagsøge den feilende Embedsmand til Erstatning, har aldrig været betvivlet, nåar den skadegjørende Embedshandling ikke indeholder Udøvelse af StatensHerredømme over dens Undersaatter, og altsaa ikke paanogen Maade kan kaldes en Øvrighedshandling, f. Ex. hvornogen har lidt Skade ved en urigtig Pantebogførsel eller enurigtig Panteattfist eller ved Skjødesløshed fra en Toldembedsmands Side med Hensyn til Varer, som han i saadanEgenskab har i sit Værge.

§ 1 9. Da den Sætning, at enhver Statsmagt med endeligog bindende Virkning for alle bedømmer sin egen Competence, hverken er tilstrækkelig begrundet i Sagens Natureller gjældende hos os, kan den ikke tjene til Hjemmel forden Lære, at Domstolene er bundne ved den lovgivendeMagts Beslutninger, hvor grundlovsstridige disse end maattevære.

Sidstnævnte Sætning fastholdes imidlertid af mange, derdog indrømme Domstolene Myndighed til at tilsidesættekongelige Befalinger, som stride mod Grundloven eller Lovgivningen. Thi er Beslutningen fattet ikke alene af Kongen,men ogsaa af Storthinget, hvis altsaa begge Statsmagter ere enigeom samme, saa er den, siger man, et Udtryk for hele Samfundets Retsopfatning og derpaa byggede Vilje. For denmaa ogsaa Domstolene bøie sig. Ellers vilde Statsmagterneblive Domstolene underordnede, uagtet hine jo dog kun eredisses Skabninger. Dette vilde Være i sig selv urimeligt,medføre en farlig Usikkerhed i Retstilstanden og lammeStatsmagternes Evne til at fremme Samfundets Tarv.

Cap. 63^ Den dømmende Myndigheds Grændser. 363

Denne Anskuelse gaacr, som man seer, egentlig ud paa,at Stats magterne, nåar de ere enige, uhindrede skulle kunnebryde Grundloven. Men dette er en vilkaarlig Negte!se afde givne Forudsætningers nødvendige Følge. Naar denGrundlov, Samfundet har vedtaget som sin høieste Retsnorm,sætter den lovgivende Magt visse Grændser, saa er det ikkealene fordi de, der gave Grundloven, have anseet disse Begrændsninger retfærdige og hensigtsmæssige, men ogsaafordi de have forudsat Muligheden af, at Retfærdighedenseller Hensigtsmæssighedens Fordringer netop i disse Stykkerellers kunde blive krænkede. Hvor de i Grundloven optagneForskrifter af dette Slags ikke tydeligen kunne skjønnes atvære blotte Formaninger, kan deres Hensigt ikke være nogenanden, end at de skulle danne retlige Skranker for den lovgivende Magt. Erfaring viser, at Lovgivningen undertidenkommer i Strid med Grundloven. Hyppigst hidrorer dettefra en reen Uopmærksomhed eller en Misforstaaelse, sombliver iøinefaldende, nåar Sagen udredes for Domstolene.Ingen Nationalrepræsentation har Stunder eller tilstrækkelige Hjælpemidler til at give Lovforslag en saa alsidig ogindtrængende Behandling, at den altid kan undgaa desligeFeilgreb. Et Exempel herpaa har man hos os i Bygningsloven for Christiania af 5 Juni 1875, § 8, sjette Punctum').I Nordamerika siges saadanne übevidste Anstød mod Grundloven at forekomme temmelig ofte 2). At Domstolene i saaFald skulde følge den grundlovstridige Lov, vilde væreligefrem urimeligt. Det kan imidlertid træffe, at den lovgivende Magt med klarere Bevidsthed sætter sig ud overGrundlovens Bud. At indrømme den uhindret Adgang hertilvilde være at gjøre den souveræn. Men det er just dette,den under en Forfatning, som indskrænker dens Myndighedinden visse Grændser, ikke er. Under denne Forudsætninger den lovgivende Magt, selv hvor dens Beslutninger blot

1) Jvfr. Høiesteretsdom af 9 Febr. 1880 i Retst. for s. A., Side 278—283.2) Cooley, Constitutional Limitations, Side 45, Note 1.


kunne istandbringes Jved Samstemmighed mellem Monarkenog Nationalrepræsentationen, ikke Samfundets uindskrænkedeHerre, men dets Fuldmægtig og Grundloven dens Fuldmagt.Overtrædes denne, maa Følgen i alt Fald i mange Tilfældeblive, at den Beslutning, hvorved saadant er skeet, ikke kantillægges fuld Retsvirkning eller efter Omstændighederne endogmaa sættes ganske ud af Betragtning. Grundloven skal væremere forbindende end andre Love, og den Omstændighed,at den sættes tilside af Statsmagterne, kan ikke fritage Domstolene for deres Pligt til at følge den. Dette gjælder endog,om det maatte være klart, at den givne Lov er et Udtrykfor den hos Folkets Fleerhed herskende Retsanskuelse. Thiunder en Grundlov, som ikke kan forandres uden med lagttagelse af visse Former og efter LTdlobet af visse Frister, erheller ikke det øieblikkelige Fleertal souverænt. SaalængeGrundloven bestaaer uden at være forandret paa den Maade,den selv har bestemt, strækker ikke alene dens Beskyttelse,men ogsaa dens forbindende Kraft sig til Folket i dets Heelhed, ligesaavel som til hver enkelt Person.

Domstolenes Pligt til at gjøre Grundloven gjældendeligeoverfor enhver Lov, yngre ligesaavel som ældre, flydermed saadan Nødvendighed af Grundlovens Egenskab somLandets høieste Lov, at den neppe vilde blive negtet, hvisman ikke frygtede for Sætningens practiske Følger. Mantør, siges der, ikke udsætte sig for, at Domstolene læggeen vrang Mening ind i Grundloven. At de gjøre dette, blivervistnok altid en Mulighed. Men der er ingen større Føietil at antage, at de skulle misforstaa eller forvrænge Grundloven end andre Love. Finde Statsmagterne, at den Fortolkning af Grundloven, Domstolene gjøre gjældende, i nogetvæsentligt Punct er urigtig, saa kunne de give Grundlovenen Affatning, der gjør Fortolkningen umulig. Og for virkelige Fordreielser af Grundloven kunne Domstolenes Medlemmdr drages til Ansvar. Men just fordi disse Midler havesmod Domstolenes Misbrug af deres Myndighed, ville saadanne Misbrug ikke lettelig forekomme. Her er Nordamerikas Vidnesbyrd afgjørende. Den Regel, at Domstolenekunne sætte grundlovstridige Love tilside, har dersteds været


gjældende i omtrent hundrede Aar og er i den lange Tidkommen til Anvendelse i en stor Mængde Tilfælde. Hermedsynes man i det store tåget at være vel tilfreds. Der omtalesintet Exempel paa, at en Grundlov er bleven forandret forat fremtvinge en anden Forstaaelse end den, Domstolenehave gjort gjældende, og kun to Exempler paa, at Dommereere blevne satte under Tiltale for at have erklæret Lovegrundlovstridige. I begge Tilfælde bleve de frifundne 1).Erfaringen fra Nordamerika godtgjør, at Domstolenes Myndighed til at prøve Lovenes Grundlovmæssighed saalangtfra at medføre ,den Forvirring og Ulempe, mange europæiskeJurister have frygtet, tvertimod er en af de bedste Garantier for Retsordenen, skjønt vistnok ikke altid fuldt tilstrækkelig. Uvillien mod at indrømme Domstolene Retten tilat gjøre Grundloven gjældende mod den lovgivende Magt ersaaledes neppe bedre beføiet end den nu næsten overaltovervundne Frygt for at tillægge dem Ret til at tilsidesætteden udøvende Magts mod Grundlov eller Lov stridende Beslutninger.

Som det fra Capitlerne 30 og 47 vil erindres, tilladerGrundloven, at visse Slags Bestemmelser istandbringes entenved Lov eller ved en af Kongen stadfæstet Storthingsbeslutning. Hvilken af disse Fremgangsmaader der er valgt, maamed Hensyn til disse Slags Bestemmelsers forbindende Kraftfor Domstolene være ligegyldigt. Negter eller indrømmerman dem Beføielsen til at prøve Loves Grundlovmæssighed,maa man ogsaa negte eller indrømme dem samme Beføielsemed Hensyn til Skattebeslutninger, Gage- og Pensionsregulativer og omvendt.

§ 20. Saalangt som til at erklære enhver Lov ellerStorthingsbeslutning af de omhandlede Slags übetinget bindende for Domstolene, har ingen villet gaa høs os. Manhar erkjendt det som deres Pligt at tilsidesætte Beslutningen,selv om den fremtræder i Lovs Form, nåar den indeholderet saa aabenbart Retsbrud, at den er uforenelig med enhver

a) Cooley, Constitutional Limitations, Side 160, Note 3.


tænkelig Fortolkning af Grundloven og altsaa maa betragtessom en forsætlig Krænkelse af denne 1 ), eller som det afandre har været sagt, nåar den ligefrem krænker et udtrykkeligt Bud i Grundloven. 1 modsat Tilfælde maa den, harman meent, respecteres af Domstolene, selv om disse finde,at den støder an mod en Grundsætning, som udledes ved enSlutning fra, hvad denne udtrykkelig har sagt 2).

Denne Lære, som ogsaa har været opstillet andetsteds 3),er imidlertid ikke holdbar, mindst efter vor Forfatning, derkun tillægger Kongen suspensivt Veto til Lovbeslutningerog har foranlediget Meningsforskjel mellem Statsmagterneom, hvorvidt almindelige Storthingsbeslutninger tiltrængekongelig Sanction. Herved bliver det tænkeligt, at der forde almindelige Domstole kan blive indbragt Sager, hvisAfgjorelse beroer paa en Lovbeslutning, som Kongen ikkealene har negtet at sanctionere, men ogsaa erklæret stridendemod Grundloven, eller paa en anden Storthingsbeslutning,som Kongen har befalet ikke at skulle tåges til Følge. Mantænke sig f. Ex., at Storthinget i de ved Grl.s § 79 bestemteFormer havde istandbragt en Lovbeslutning, som nedsattePantelaansrenten til 4 pCt. og gav denne Regel Anvendelsepaa allerede stiftede Laan, medens Kongen ansaa dettestridende mod Grl.s § 97 og derfor negtede den Sanction.Saasnart nogen ældre Skyldner negtede at betale høiereRente, og Fordringshaveren forsøgte at indtale denne, vildeSpørgsmaalet, om denne Beslutning virkelig var gjældendeLov, være bragt for Domstolene, som ikke kunde skyde detfra sig, men maatte løse det efter sin egen Opfatning af Grl.s§ 97, hvor store Tvivl de end nærede om denne Paragraphsrette Forstaaelse. Ligeledes hvis Lovbeslntningen gik ud

7) Stang, Side 546—549.2) munker i Ugeblad for Lovkyndighed, VIII, 397—400. Herimod

har Las s o n tåget til Gjenmæle i Straffeproces, Supplement 11,og Appel i civile Sager, Side 362 ff.

3) Saaledes allerede hos Moser, Landesfreiheit der TJntherthanen,Side 71.


paa at overdrage Communalbestyrelsen Ret til at besætteMagistrats- eller Lensmandsposter, og der til samme Postvar beskikket tyende Personer, en af Kongen eller Amtmanden, en anden af Communalbestyrelsen. Spørgsmaaletmaatte her paamange Maader strax komme for de almindelige Domstole, f. Ex. ved Paaanke af en Udpantmngsforretning, afholdt af hvilkensomhelst af disse Lensmænd. Fremdeles, hvis Storthinget havde bevilget en Pension, men Kongen negtet at stadfeste Beslutningen, og den Person, hvemPensionen var tiltænkt, anlagde Sag for at faa den udbetaltaf StatsCassen.

Ligeledes vilde det være iøinefaldende urigtigt at antage,at Domstolene skulde være forpligtede til at respectere enhverprovisorisk Anordning, som de ansaa stridende mod Grundloven eller nogen af Storthinget given Lov, nåar de dogmaatte erkjende, at dette kunde være Gjenstand for Tvivl 1).Og dog ere disse Anordninger virkelige Love.

Mere har Læren for sig, nåar begge Statsmagter haveværet enige i den Lov eller Beslutning, om hvis Gyldighedder tvistes, Den fortjener dog ikke engang under denneForudsætning Bifald 2). Vistnok maa Domstolene ikke tilsidesætte en Lov, fordi de finde den stridende mod GrundlovensAand eller mod de Grundsætninger, der vel kunne skjønnesat have foresvævet Grundlovens Forfattere, men dog eikunne siges at være blevne bindende constitutionelle Retsregler. Paa den anden Side er det klart, at man ikke hermere end ellers kan binde sig til Grundlovens Bogstav.Ligesom Domstolene maa opretholde Love, der vel stridemod Grundlovens Ord, men ikke mod dens sande Mening,saaledes maa de omvendt kunne tilsidesætte Love, som ikkestøde an mod hine, men vel mod denne. Slutningen fra,hvad Grundloven udtrykkelig har paabudt, til hvad den harforudsat som nødvendig Betingelse for eller Følge af, hvad

») Storth. Forh. J869, IX, B, Side 5.2) Jvfr. Mohl, Wtirtembergisches Staatsrecht, I, 332, og Nellemann,

Civilprocessens almindelige Deel, Side 110, ''Noten,;


den har sagt, kan nemlig i mange Tilfælde være saa utvivlsom, at den bliver bindende. At der med noget Skin afFøie lader sig opstille flere Fortolkninger af et Grundlovsbudeller drage forskjellige Slutninger af et saadant, kan ikkefritage Domstolene fra at fravige den af disse; som den lovgivende Magt har fulgt, saafremt Domstolene finde, at enanden er den rette. Thi Statsmagternes Misforstaaelserkunne ikke binde Domstolene i Udøvelsen af deres grundlovmæssige Kald. Det sande i den omhandlede Lære er kun,at det, hvor Spørgsmaalet om den givne Lovs Grundlovmæssighed har været Gjenstand for en indtrængende Drøftelse af Statsmagterne, maa tillægges stor Vægt, at de ereblevne enige om den bekræftende Besvarelse. Domstolenebør derfor i saa Fald ikke sætte Lovene tilside, hvor de selvfinde Spørgsmaalet tvivlsomt, ligesom de overhovedet altidmaa være forsigtige dermed 1). Navnlig kan der ikke letteligblive Spørgsmaal om at negte en af Kongen sanctioneretLov Gyldighed, fordi den skulde krænke de Kongen ellerStorthinget ved Grundloven hjemlede Rettigheder. HvorSpørgsmaalet ikke er aldeles klart, maa den Beslutning afbegge Statsmagter, bygget paa en Opfatning af Magtfordelingen, som kan forsvares, være gyldig og bindende, hvadenten det er Kongen eller Storthinget, som for Tilfældetkan siges i en vis Forstand at have gjort en Indrømmelse.See som Exempler Veiloven af 28 Juli 1824, § 2, og Hypothekbankloven af 18 Septbr. 1851, § 15.

§ 21. At Domstolene med de angivne Begrændsningerkunne prøve Grundlovmæssigheden af Love og Storthingsbeslutninger, er blevet gjældende Ret hos os. Allerede

*) Det her Udviklede stemmer væsentlig overeens med, hvad der læresog ved flere Leiligheder er udtalt af Domstolene i Nordamerika,see Cooley, Constitutional Limitations, Side 164— 176. Til retForstaaelse af disses Praxis maa det imidlertid bemærkes, at deikke saa ganske sjeldent tilsidesætte Love, om hvis Forenelighedmed Grundloven der endog er Meningsforskjel inden selve Dom-stolen. w


Gage- og Pensionscomiteen i 1821 erkjendte dette med Hensyn til Beslutninger, hvorved en Gage er nedsat. I enAdresse af 24 Juli 1821 til Kougen angaaende Adelslovenudtalte Storthinget, at det ansaa det ufornødent at fremkommemed noget Forslag angaaende Erstatning for de Personer,som maatte lide Tab ved Adelsloven, ettersom Storthingetvar af den Formening, at det ligefuldt maatte være enhverVedkommende uformeent af egen Drift at fremkomme medBeviis for det lidte Tab og i Overeensstemmelse med Grl.s§ 105 at gjøre sin Paastand om Erstatning gjældende 1).Som Adressens øvrige Indhold viser, tænkte Storthinget sigvistnok, at de først vilde henvende sig til Statsmagterne derom,men Henviisningen til § 105 er en tydelig Tilkjendegivelseaf, at Adgangen til Domstolene antoges at staa dem aaben.Denne Opfatning af Forholdet mellem den lovgivende ogdømmende Magt blev stadfæstet ved Høiesteretsdom af 10Decbr. 1822, hvorved de dengang i Trondhjem ansatte Magistratspersoner tilkjendtes Erstatning af Statscassen for detAuctionssalarium, som efter den tidligere Lovgivning tilkomdem af det i Throndhjem forauctionerede Kobber fra RørosKobberværk, men som var tåget fra dem ved Loven af 12Septbr. 1818, IV, §1. Herved blev det altsaa afgjort, atDomstolene kunde tilkjende Erstatning for Krænkelse afRettigheder, der skeer ved en Lov, som ikke selv træffernoget Forbehold desangaaende, og denne Anskuelse er under senere Storthingsforhandlinger flere Gange kommen tilOrde 2).

Læren om Domstolenes Ret og Pligt til at prøve Grundlovmæssigheden af Statsmagternes Beslutninger fik ny Stadfæstelse ved den ovenfor, Cap. 60, § 102, omtalte Høiesteretsdom af 27 April 1841. Denne Dom, der vel er den vig

*) Storth. Forh. 1821, Marts, Side 80, og Juli Side 135—136.2) Saaledes i. Ex. ved Istandbringelsen af Haandværksloven af 15 Juli

1839, § 47, see Storthingsefterretningerne for dette Aar. Side 144,afßergværkslov 14 Juli 1892, § 76, see foran, Cap.6o, § 108, Note 3,og af Loven om Ophævelsen af Lyseklosters Fogedmyndighed 3Septbr. 1851, see Storth. Forh. for samme*Aar, VIII. Side 415.



tigste, Norges Høiesteret nogensinde har afsagt, afgjordenemlig, at en Beslutning af 23 Januar 1837, tågen til Følgeved Kgl. Res. 14 Februar samme Aar, hvorved Stempelskattenvar fornyet for Tidsrammet fra 1 Juli 1836 til 1 Juli 1839,ikke kunde anvendes paa allerede oprettede Documenter.At Statsmagterne ved denne Beslutning ikke forsætligenhavde villet overtræde Grundloven, var klart nok. De havdekun fulgt en ligefra 1818 benyttet og aldrig paatalt Fremgangsmaade, som ikke kunde siges at være uforenelig medenhver tænkelig Fortolkning af Grundloven. Dette viste sigbedst deraf, at Stiftsoverretten vilde have Storthingsbeslutningens Gyldighed opretholdt, idet den ikke ansaa Grl.s § 97anvendelig paa andre Forskrifter end Love. Mod at Høiesteret havde tåget dette Spørgsmaal under Afgjørelse, gjordeOdelsthinget ingen Indvending. Budgetcomiteen i 1842 sagde,at man i Dommen havde faaet et Præjudicat, og foreslogStorthinget at indrette den nye Skattebeslutning derefter,hvilket skeede '). Dommens Indflydelse indskrænkede sigimidlertid ikke hertil. Statsmagterne have senere ved adskillige Leiligheder forudsat, at Lovbud, om hvis Grundlovmæssighed der kunde være Tvivl, muligens vilde blive tilsidesatteaf Domstolene. Dette har efter Omstændighederne ledet tilforskjellige Resultater. Undertiden har Storthinget af detteHensyn undladt at træffe Bestemmelser, som det ansaa ønskelige. Et mærkeligt Exempel herpaa frembyde Forhandlingerneom Loven angaaende Brændeviinssalg af 6 Sept. 1845. Denkongelige Proposition havde foreslaaet, at den Ret til atsælge Brændeviin i smaat, som Handelsborgerskab efter denældre Lovgivning medførte, skulde fratages de daværendeHandelsborgere, medmindre de vilde give Slip paa sin Rettil at handle med andre Varer. Derom erklærede Storthingscomiteen, at den vistnok ansaa Bestemmelsen særdeles hensigtsmæssig, men frygtede, at en saadan Lov ved Domstolenevilde findes ikke at kunne beståa med Grl.s § 97. Comiteenforeslog derfor at forbeholde hine Handelsborgere deres Ret,

») Storth. Forh. 1842, 111, 140—143.


hvilket bifaldtes af Storthinget l). Ved andre Leiligheder,nåar den lovgivende Magt har næret Tvivl om Forstaaelsenaf Grl.s § 97, har den vel fulgt en modsat Fremgangsmaade, idet den har givet sit nye Bud en Affatning, somgjorde det anvendeligt paa ældre Retsforhold. Men detteskeer regelmæssigt under den Forudsætning, at Domstoleneville have at. afgjøre, hvorlangt Anvendelsen kan strækkesuden at komme hiin Grundlovsparagraph for nær. Exemplerpaa, at denne Forudsætning ?r udtrykkelig udtalt, forekommeved Istandbringelsen af Loven om Bergværker af 14 Juli1842, § 76, Loven af 17 Juli 1857 om Indskrænkning af Gjældsfængslets Varighed og Lov om Eiendomsskat i Throndhjemaf 6 Marts 1869, § 1 2). Under Forhandlingerne angaaendeLoven af 30 Juli 1851, der fratog de da ansatte Skifteforvaltere den saakaldte Skifterecognition, udtalte Storthingscomiteens Mindretal, at deres Ret til at indtale Erstatninggjennem Domstolene maatte være dem forbeholdt. OgsaaFlertallet erkjende, at Spørgsmaalet burde staa aabent, mensynes at være gaaet ud fra, at et senere Storthing skuldeafgjøre, hvorvidt de skulde have Erstatning 3). Ved Dommeaf 1 Febr. 1854 og 23 Octbr. 1855 tillagde Høiesteret demErstatning efter legitimerede Regninger. For denne Afgjorelsehave Statsmagterne bøiet sig, hvilket navnlig har faaet sitUdtryk i Loven om Auctionsvæsenet af 17 Juni 1869, § 10,og Loven om sportellønnede Embeder af 14 Mai 1872, § 17.Ved Høiesteretsdom af 1 Novbr. 1866 4) blev Erstatningefter uvillige Mænds Skjøn tilkjendt en før Værnepligtslovenaf 12 Octbr. 1857 ansatfSøofficier for de ham i Henhold tilLovens § 11 paalagte nye og byrdefulde Embedsforretninger,uagtet der ved Lovens Istandbringelse ikke var Tale om

*) Storh. Forh. 1845, VIII, 363.2 J Sammesteds 1830, VII, 824, jvfr. 753, 787—789 og 862—863; 1857,

. IV, 0. No. 8, Side 13—14 og IX, 104, samt 1869. IX, Side 94.3 ) Sammesteds 1851, VIII, 154—157 og Storth. Efterr. for samme Aar,

Side 380 og 386—390.*) Retst. 1854, Side 94—107;; 1856, Side 31—32; 1866, Side 823—829;

Ugeblad f. Lovk., VI, 165—173.


saadan Erstatning, medens selve Lovens Forskrifter, efterhvad Høiesterets Fleertal antog, endog viste, at den ansaaSøofficiererne forpligtede til at overtage disse Forretningeruden særskilt Godtgjørelse. Ved en senere Leilighed har doget Fleertal af Høiesteret reserveret sig mod, at den sidsteDom skulde være bygget paa den Betragtning, at der underSagen forelaa en Strid mellem Loven og Grundloven, og atdenne Strid ved Dommen blev løst saaledes, at Loven skuldevære ugyldig 1). —

§ 22. Det tør imidlertid ikke opstilles som übetingetRegel, at enhver Overtrædelse af Grundloven, hvori den eneeller begge Statsmagter have gjort sig skyldige, gjør Beslutningen ugyldig.

Navnlig kan ikke enhver Afvigelse fra de foreskrevneFormer for Beslutningens Istandbringelse medføre en saadanVirkning.

Herom er der vistnok forskjellige Meninger i de forskjellige Lande. I Nordamerika synes man at ansee enhverTilsidesættelse af nogen i selve Grundloveu fastsat Formsom dræbende for Beslutningens Gyldighed 2). 1 Englandbetragtes enhver Tilsidesættelse af Formerne, der maattevære indløben under en Sags Behandling i et af Parliamentets Huse, som tilstrækkelig rettet, nåar Huset under sidsteGangs Behandling har fattet en gyldig Beslutning. Dette eren ligefrem Følge af, at disse Former ikke ere lovbestemte,men kunne forandres af Huset selv. Men er der ved enUopmærksomhed indløben nogen endog noksaa übetydeligForskjel i de Ord, hvormed ethvert af Husene har vedtagetBeslutningen, ansees denne ugyldig, selv om den er sanctioneret af Kongen 3). I Tydskland antage derimod nu de Fleste,at Domstolene kun have at undersøge, hvorvidt Loven ersanctioneret af Monarken, contrasigneret af en Minister og

l) Ugebl. f. Lovk., VIII, 396—397.*) Cooley, Constitutional Limitations, 177, jvfr. Cap. VI, hvor Ex-

empler anføres paa Domme, som have antaget dette.3) May, Parliamentary Law and Practice, Side 498—502.


promulgeret i de grundlovbestemte Udtryk, men ikke hvorvidt den er tilbleven med lagttagelse af de grundlovbestemteFormer eller engang under Medvirkning af Nationalrepræsentationen, hvor denne er nødvendig 1 ). Men ogsaa de, der antage, at Domstolene, hvis Grundloven ingen modsat Bestemmelse indeholder, kunne undersøge, hvorvidt Nationalrepræsentationens Samtykke til Beslutningen er meddeelt, indrømme,at der ei kan lægges afgjørende Vægt paa, hvorvidt detteer skeet nøiagtigen i de Former, Grundloven har foreskrevet.Hvorledes dennes herhenhørende Forskrifter skulle forstaaes,maa nemlig, har man sagt, være et indre Anliggende, Repræsentationen selv har at afgjøre 2).

Hos os var man i Forfatningens første Tid altfor lidetnøieregnende med Formernes lagttagelse. Som ovenfor iCap. 31, § 32 oplyst, blev flere af de vigtigste Lovbeslutninger i 1816 fattede i det samlede Storthing uden foregaaende Behandling i Odelsthing og Lagthing, og uden at derfra nogen Kant blev reist Indsigelse mod de saaledes istandbragte Loves Gyldighed. Ligesaa utvivlsomt Brud paaGrundloven var det, nåar Kongen udenfor Statsraadet beskikkede en Overcommandant paa Fredriksteen Fæstning ogforbød Udlændinger at opholde sig i Christiania, medens detførste ordentlige Storthing var samlet 3). Med den langeØvelse i at indrette sig efter en skreven Grundlov ere imidlertid Fordringerne blevne strengere, og den almindeligeRetsbevidsthed vilde ikke længere taale deslige Uformeligheder.

Er det tilstrækkelig oplyst, at en Kongen fra Storthingetseller Afdelingernes Præsidenter tilstillet og af ham sanctioneret Beslutning afviger fra den af Storthnget vedtagne 4),

l) Meyer, Staatsrecht, Side 520.2) Gneist i Verhandlungen des vierten deutschen Juristentages, 1, 232.*) Storth. Forh. 1815, V, 167 og 170.4 ) Tilfældet er indtruffet med en Lovbeslutning om Brændeviinssalg'

der sanctioneredes under 6 August 1824 og tilbagekaldtes vedprovisorisk Anordning af 1 Novbr. samme Aar.


maa Domstolene selvfølgelig sætte den ud af Betragtning.Endvidere maa Loven være ugyldig, hvis Storthingets Lovtext er istandbragt med Tilsidesættelsen af en væsentlig Form.Dette er aldeles klart, hvis det er overveiende sandsynligt,at Feilen har havt Indflydelse paa Beslutningens Indhold.Er det derimod vist eller sandsynligt, at Indholdet vilde væreblevet det samme, saafremt de grundlovmæssige Formerhavde været iagttagne, saa maa Feilen efter de i vor Retherskende Anskuelser vistnok i mange Tilfælde kunne oversees. En lignende Regel følges ved Bedømmelsen af, hvorvidt Storthingsrepræsentanternes Fuldmagter og Communestyrelsens Beslutninger (Retstid. 1874, 707) ere gyldige. Grl.s§ 64 henlægger Bedømmelsen af StorthingsrepræsentanternesFuldmagter til Storthinget. Griber dette feil i Afgjørelsenaf et herhenhøreiide Spørgsmaal, faaer følgelig denne Omstændighed ingen Indflydelse paa Gyldigheden af en Lov, som erkommen istand derved, at en Repræsentant, hvem Storthingetrettelig burde have afvist, har stemt for den. Hændte det,at en Beslutning fattedes i et Møde, hvor det i Grl.s § 68bestemte Antal Medlemmer ikke var tilstede, maatte vel Beslutningen være ugyldig. Dette er sikkert, hvis den varfattet med en saa liden Overvægt af Stemmer, at Sagenkunde have faaet andet Udfald i et Møde af det grundlovmæssige Antal Medlemmer. Feilen maa dog ansees rettet,hvis Beslutningen kan betegnes som ratihaberet ved nogensenere i fuldtalligt Møde fattet Beslutning, f. Ex. om Oversendelse af Sagen til Regjeringen.

Hvor Grundloven har foreskrevet en bestemt Form forUdfærdigelsen af visse Beslutninger, maa lagttagelsen afdenne Form vistnok ansees som Betingelse for, at Handlingen skal faa grundlovmæssig Virksomhed. Saaledes kan enkongelig Befaling, der angaaer andet end en militær Commandosag, ikke gjælde som saadan, medmindre den er«ontrasigneret af en Statsminister. Herimod kan det ikkeindvendes, at Grl.s § 31 efter Constitutionscomiteens Udkastudtrykkelig sagde, at disse Befalinger skulde contrasigneres,«for at være gjældende», og at disse sidste Ord afRigsforsamlingen udelodes. Udeladelsen havde nemlig, som


vi senere skulle see, en ganske anden Hensigt end at tilkjendegive, at Contrasignatur var en ligegyldig Form. Ligeledes maa det i Lighed med, hvad der gjælder i andre Lande,antages, at ingen ved Kongens Sanction istandbragt Lovbliver virksom, medmindre den er udfærdiget i de af Grundloven (§ 81) paabudne Udtryk. I Overeensstemmelse hermedmaa det endvidere antages, at iugen Storthingsbeslutningkan blive Lov uden kongelig Sanction, hvis den er blevenoversendt Kongen uden saadan Anmodning som i Grl.s § 79foreskreven. Er det i noget Stykke usikkert, hvorledesGrundlovens Forskrifter om Formerne for StatsmyndighedensUdøvelse ere at forståa, bør vedkommende Statsmagt anseesberettiget til endelig at afgjøre Spørgsmaalet 1). Saaledeskunde en Lov aldrig have været angreben som ugyldig,fordi den var istandbragt ved Beslutning af det samledeStorthing efter det før 1839 gjældende Reglement, uagtetdette, som nu af Storthinget selv erkjendt, ikke stemmermed Grl.s § 76. Og hvor grov end Formfeilen efter vorTids Begreber maatte være, kan den ikke tjene til Angrebsmiddel mod Gyldigheden af en Lov, som i længere Tid harværet uanfægtet, og hvis Tilblivelse, da den fandt Sted,altsaa har svaret til den almindelige Retsbevidsthed.

§ 23. Undertiden kan den ved Beslutningens Istandbringelse fulgte Fremgangsmaade efter Grundloven være tilstrækkelig til at frembringe visse Retsvirkninger, men utilstrækkelig til at frembringe andre. Beslutningens Indholdkan for en Deel være grundlovmæssigt, for en Deel grundlovstridigt. Beslutningen maa da opretholdes ide Retningereller Dele, som ikke berøres af Feilen 2). Hvis saaledesKongen i et Anliggende, der kan ordnes ved særskilt Beslutning for begge de forenede Riger, giver en fællesForskrift for begge, men i udelukkende norsk Statsraad,bliver den, skjønt ugyldig for Sveriges Vedkommende, gyldig

0 Storth. Forh. 1851, VIII, 88, Side 107—108.2) Sætningen bliver i begge Anvendelser anerkjendt i Nordamerika,

Cooley, Constitutional Limitations, Side 177—181.


for Norges. Tillægger en Lov sine Bestemmelser tilbagevirkende Kraft, maa Domstolene dog anvende dem paasenere stiftede Retsforhold. I de her exempelviis nævnteTilfælde er Sagen klar. I andre Tilfælde kan det have sineBetænkeligheder at tillægge nogle af de i en Lov indeholdteForskrifter Gyldighed, nåar andre af dem maa sættes tilsidesom ugyldige. Det er nemlig muligt, at den lovgivendeMagt ikke havde villet vedtage hine uden i Forbindelse meddisse. Er dette vist eller overveiende sandsynligt, maa denhele Række af Forskrifter, der staa i saadant indre Sa mmen -hæng med den i sig selv ugyldige, negtes Anvendelse.Spørgsmaalet kan imidlertid, som den nordamerikanske Retspraxis viser, undertiden stille sig særdeles dunkelt.

§ 24. I Overensstemmelse med den i foregaaendeParagraph udviklede Tanke kan en i sig selv ugyldig Bestemmelse blive at opretholde mod, at der udenfor dens Ordtillægges den skadelidende Klager Erstatning i Penge. Heromkan der navnlig blive Spørgsmaal, hvis den grundlovstridigeForskrift er en Lov og den kun gjør Indgreb i Individetsøkonomiske Rettigheder. Hertil har nemlig Lovgivningenfri Adgang, nåar den kun sørger for, at Skaden erstattes,see Cap. 59, § 20—25 Har Lovgivningen undladt at træffeudtrykkelig Bestemmelse herom, maa det i alt Fald undertiden antages, at den hellere vil have sit Bud bragt i Anvendelse mod, at Erstatning tillægges dem, hvis Rettighederkrænkes, end at Budet ganske tilsidesættes. Udredelse afErstatningen maa paalægges den, paa hvis Ansvar Loven erbragt i Anvendelse, eller af hvem Sag i saadant Øiemeder anlagt. Hvis dette er Regjeringen eller nogen af densunderordnede Organer, maa altsaa Erstatningen paalæggesStaten. Er det en communal Autoritet, maa Ansvaret faldepaa Communen. Den Udvei at opretholde Loven mod attillægge den skadelidende Part Erstatning for fremtidigt Tabafskjæres imidlertid Domstolene, hvis den, som staaer forSagen, protesterer derimod. I saa Fald maa de sætte Loventilside, saafremt de finde den grundlovstridig. Dette er iøinefaldende klart, hvis det er en Privatmand, som forsøger vedDomstolenes Hjælp at fremtvinge Anvendelsen af en grund


lovstridig Lov, jvfr. Cap. 60, § 37. I andre Tilfælde ereDomstolene tilbøielige til at bringe den nye Lov i Anvendelse mod dem, som paastaa sig brøstholdne derved, overladende til dem selv under særskilt Sag at indtale denErstatning, der af saadan Grand maatte tilkomme dem 1).

§ 25. Er en Tractat, uden at ledsages af nærmereForskrifter om dens Anvendelse, af Kongen bekjendtgjorttil Rettesnor for norske Autoriteter og Undersaatter, og enSag, som forovrigt henhører under Domstolene, og hvis Udfald beroer paa Tractatens Fortolkning, forelægges dem, havede efter eget, Skjøn at afgjøre, hvorledes den skal anvendespaa Tilfældet. Samme Myndighed have de, hvis SagensUdfald beroer paa den almindelige Folkerets Grundsætninger. Dette er en nødvendig Følge af, at Lovgivningenikke hos os, som Tilfældet før var i Preussen, paalæggerDomstolene i saadanne Tilfælde at indhente RegjeringensBestemmelse 2).

§ 26. Domstolene ere imidlertid ikke satte til at afgjørefolkeretlige Tvistigheder med bindende Virkning imellemStaterne eller uafhængigt af vore Statsmagters Forskrifter.

Hvorvidt en indgaaet Tractat skal ophæves eller anerkjendes forbindende for Riget, er et Spørgsmaal, som vedGrl.s §26 er henlagt under Kongens Afgjørelse. Han maafølgelig, i fornødent Fald under Medvirkning af Storthinget,kunne bestemme, hvorledes Tractaten her i Norge skal forstaaes og iværksættes, see ovenfor Cap. 51, § 5. Hvis derved en Toldtarif, Kongen har befalet tågen til Følge, paalægges en Told, som strider mod en endnu bestaaende Handelstractat, saa kunne Domstolene ikke af denne Grund

*) Spørgsmaalet har været paa Bane under Voteringerne om H. R.Domme af 15 Januar 1860, 15 Januar 1880, 25 Januar 1882, 18 Maiog 4 Novbr. 1887 samt 28 Juni 1890, see Retstid. 1860, Side 148—151; 1880, Side 257—269; 1882, Side 229—234; 1887, Side 793-798;1888. Side 200—204 og 1890, Side 533—538.

s) Schultz e, Preussisches Staatsrecht, 11, 362; see for FrankrigesVedkommende Dalloz, Répertoire, Art. Competence administra-tive, §§ 33—36, jvfr. nærværende Værks Cap. 7, § 1.


frifinde nogen for at betale Tolden. Har Kongen afgivetForskrift om, hvorledes en folkeretlig Regel skal anvendes,see f. Ex. Rsl. 16 Octbr. 1869, maa Domstolene ligeledesfølge denne Forskrift x).

Anseer en fremmed Magt sine Rettigheder krænkede veden Handling af Norges Regjering, Tjenestemænd eller Undersaatter, har den at anvende Folkerettens Midler: diplomatiske Forestillinger, Repressalier eller Krig. En fremmedMagt eller dens underordnede Autoriteter kunne i saadanEgenskab ikke anlægge Sag ved norske Domstole mod norskeAutoriteter, og det ei engang om Paastanden blot gaacr udpaa Penge. Hvis f. Ex. det danske Postvæsen troede athave en Fordring paa det norske Postvæsen, som dette negtede at etterkomme, saa vilde dette ikke have Ret til atindtale Fordringen ved norsk Domstol, og om det faldt paaat anlægge en saadan Sag, kunde det norske Postvæsen forlange den afviist. Ved Overeenskomst mellem begge Regjeringer kunde selvfølgelig Sagen uudergives en Domstol ihvilketsomhelst af Rigerne, men denne kom da til at optrædesom international Voldgiftsret.

§ 27. Et andet Spørgsmaal er det, hvorvidt en fremmed Stats Undersaat kan søge norske Domstoles Beskyttelse,

') Dette anerkjendes ogsaa i Nordamerika. De amerikanske Dom-stole have sagt, at nåar Nationen gjennem sine constitutionelleOrganer har fastsat, hvorledes en Tractat skal fortolkes, saa bliverFortolkningen bindende for Domstolene. Har Unionens Myndig-heder ikke afgivet saadan Forskrift, saa gjøre Domstolene sin For-tolkning af Tractaterne gjældende mod de enkelte Fristaters Loveeller Grundlove, see Sedgwick, Statutory and Constitutional Law,Side 384—387, og Rfittimann, Nordamerikanisches Staats- undBundesrecht, §§ 253 og 254. Men da Unionsgrundloven er bin-dende for Unionens lovgivende Magt, ansee Domstolene sig beret-tigede til at tilsidesætte en Lov. hvorved Congressen har gjortIndgreb i den ved Unionsgrundloven de enkelte Stater forbeholdtelovgivende Myndighed, selv om Loven er nødvendig til Opfyldel-sen af en Tractat, Unionen har afsluttet. Dette er skeet i 1879med en Lov, som satte Straf for Eftergjørelsen af Fabrikmærker,tilhørende fremmede Landes Undersaatter.


nåar han troer sine Rettigheder krænkede ved nogen Handling af den norske Stat eller dens underordnede Autoriteter.

Dertil har han ingen Adgang, saafremt Handlingen ertruffen efter kongelig Befaling og som Middel til at hævdeNorges eller de forenede Rigers Interesse ligeoverfor denfremmede Magt, til hvis Undersaatter Klageren hører, f. Ex.om der er udstedt Befaling til at beslaglægge deres Godsvisitere deres Fartoier osv., eller at hævde Norges Statshøihed mod ham, f. Ex. at udvise ham af Landet. Detsamme gjælder, hvor en saadan Handling er foretagen afen underordnet Autoritet paa egen Haand, men godkjendt afKongen, f. Ex. hvor et norsk Krigsfartøi har skudt etfremmed Fartøi isænk, fordi det søgte at unddrage sigVisitation.

Den fremmede Stats Undersaat, som troer sig forurettetved en saadan Handling, maa henvende sig til sin egenRegjering for at faa den til at anvende de sædvanlige internationale Retsmidler.

I andre Tilfælde have Udlændinger samme Adgang somnorske Borgere til at paatale sine Rettigheder ved norskeDomstole, ligesaavel gjennem Sagsanlæg mod offentlige Autoriteter som mod private Personer. Dette gjælder ikkeblot om Rettigheder udsprungne af en Overeenskomst medStaten, men ogsaa om Fordringer, som grunde sig i nogenForseelse fra en offentlig Tjenestemands Side, f. Ex. om etnorsk Krigsfartøi ved uforsigtig Styring seiler paa et Fartøi,tilhørende en fremmed Magts Undersaat.

Aldeles utænkeligt er det ei engang, at en fremmedSouveræn eller endog en fremmed Stat kan være berettigettil her i Landet at sagsøge norske Autoriteter, nemlig forsaavidt de ere komne i et privatretligt Forhold, som skalafgjøres efter norsk Lov.

§ 28. Vore Domstole ere ligesaa incompetente til atafgjøre folkeretlige Tvistigheder mellem Norge og Sverige,som mellem Norge og fremmede Magter. Dette følger afbegge Rigers Souverænitet. Opstod der f. Ex. Meningsforskjel mellem Rigernes Postvæsen eller Telegraphbestyrelserom deres Tilgodehavende hos hinanden, saa vilde x\fgjørelsen


ikke høre under Domstolene i noget af Rigerne, men underKongen i sammensat Statsraad, see Cap. 19, § 7 b.

Om Anvendelsen og Fortolkningen af de Love, hvisVirksomhed her i Riget er betinget af, at tilsvarende Forskrifter gjælde i Sverige, see Cap. 10, § 26.

§ 29. Naar det under Enevældet tillodes nogen at faaet Retskrav paa Staten prøvet af Domstolene, og disse fandtdet grundet, tilpligtede de aldrig Staten under Executionstvang at fyldestgjøre det. Dette vilde have været uforeneligtmed Domstolenes Stilling til den enevældige Monark. SammePraxis fortsatte sig i Danmark i lang Tid efter EnevældetsAfskaffelse. Dette misbilliges imidlertid af en høit anseetnyere dansk Forfatter '), og er nu forandret, see danskH. R. D. 30 Januar 1889.

Rettest er det vistnok ogsaa at ansee denne Indskrænkning i Domstolenes Myndighed bortfalden. Er det intet Indgreb i Statens Souverænitet, at dens Domstole paalæggedens administrative Autoriteter at omgjøre en Beslutning,som krænker Klagerens Ret, saa kan det i Almindelighedheller ikke blive et saadant Indgreb, at Dommens Opfyldelsefremtvinges ved de ' sædvanlige retlige Midler. Der foreliggerikke længere nogensomhelst Grund til at negte Dommenmod Staten den samme Virkning, som Domme have og nødvendigen maa have mod enhver anden.

I mange Anvendelser er Sagen uomtvistelig, nemlig nåarDommen lyder paa, at den indstevnte Autoritet skal løsladeKlageren af det Fængsel, hvori han ulovligen holdes indespærret, fravige en ham tilhørende fast Eiendom eller udlevere Løsøre, den urettelig har beslaglagt eller tilbageholdt.

Nogen modsat Regel kan heller ikke opstilles om Domme,som paalægge en offentlig Autoritet paa Statens Vegne atudbetale Penge. Ellers vilde man levne Statsmagterne Adgang til at undlade at fyldestgjøre Fordringer, hvis Rigtighed de have bestridt og ansee med Ugunst.

*) Nellemann. Civilprocessens almindelige Deel, Side 106—107.


Herom synes man hos os ikke at have næret nogensynderlig Tvivl l ). Vistnok undlade Underretterne ofte atforsyne Domme, hvorved de paalægge Staten Udbetaling afPenge, med den sædvanlige Executionsclausul. Men dettekan ikke betragtes som andet end en hensynsfuld Form.Man har nemlig ogsaa Exempler paa, at Underretsdomme,som have været forsynede med saadan Clausul, ere stadfæstede af Høiesteret, ja endog paa, at saadan Stadfæstelseer bleven meddelt paa Udpantningsforretninger i StatensEiendomme for Communeskatter, saavelsom paa, at Høiesteret har tillagt en saadan Udpantning Fremme, hvor den afLensmanden har været negtet 2). Regjeringen har helleraldrig paastaaet, at de sædvanlige Tvangsmidler skulde væreuanvendelige mod Staten 3).

Det maa derfor antages, at Under- og Overretsdommeder paalægge nogen af Statens Autoriteter at betale Penge,kunne søges fyldestgjorte ved Udlæg, selv om de ikke ereforsynede med Tvangsclausul. Den kan nemlig ikke væremere fornøden for at skaffe disse Instantsers Domme Executionskraft end ved Høiesteretsdomme eller Forlig 4).

Statens Creditorer kunne dog ei have übetinget Ret tilat søge Tvangsudlæg for sine Fordringer. I Krigstid ellerunder anden Nødstilstand, da Staten filtrænger alle Hjælpekilder for at opretholde sin Selvstændighed eller den borgerlige Orden, kan den umulig være forpligtet til at taale, at

*) Nærværende Værks Forfatter har før havt en modsat Mening, seeForhandlingar vid Andra Nordiska Juristmotet, Side 156.

2) Høiesteretsdomme af 24 Sept. 1868, Retstid., Side* 739—743, og af21 Januar 1875, Retstid., Side 145—148.

s) En Byretsdom af 22 Juni 1876 paalagde FinantsdepartementetsChef under Tvangsmulct at udlevere Sagsøgeren en Deel Jernbane-actier. Ved den i Sagen faldne Høiesteretsdom af 18 Nov. 1876.(Retstid. 1877, Side 17—24) blev vel Tvangsmulcten strøgen, menden var ogsaa ufornøden, da Departementet havde erklæret sigvilligt til at udlevere Actierne og kun bestred Sagsøgerens Ret tilat kræve Udbytte af dem, før de vare fuldt indbetalte.

4) Schweigaard, Proces, 11, 41.


dens Creditorer tømme dens Casser og Forraad. Statsmagterne maa derfor under saadanne Omstændigheder ved etalmindeligt Forbud kunne standse alle Tvangsforanstaltningertil Inddrivelse af Statens Gjæld.

Endelig |maa det bemærkes, at Udlæg ikke kan tåges iethvert Slags Gjenstande, som tilhører Staten, nemlig ikkei dem, som egne sig for eller ere bestemte til offentlige Øiemed. Den nærmere Paavisning af Grændsen mellem deStaten tilhørende Gjenstande, der ere unddragne eller undergivne den almindelige Omsætning, hører imidlertid ikke hid 1).

Capitel 64.

Domstolenes og Rettergangmaadens Organisation.

§ 1. At fastsætte, hvilke Domstole, der skulle haves,hvorledes de skulle sammensættes, hvilke Slags Sager enhveraf dem skal paakjende, og hvorledes Sagerne skulle behandles, kort sagt den hele Organisation saavel af Domstolene som af Rettergangsmaaden hører efter Sagens Naturunder den lovgivende, ikke under den udøvende Magt, Deneneste Undtagelse herfra er Grl.s § 37.

Medens Kongen ellers kan oprette nye Arter af Embederog under dem henlægge saadanne Forretninger, som ikkeefter gjældende 'Lov hører under et andet, kan han ikkeoprette nye Domstole. Dette bliver en Umulighed alleredeaf den Grund, at Lovgivningens Bestemmelser om Domstolenes Competence maa være udtømraende, idet enhverSag, som ikke ved Lov er henlagt under en speciel Domstol, gaacr ind under den almindelige Underret. Ved at

') Jvfr. Brandt, Tingsret, § 9.

Cap. 64. Domstolenes og Rettergangsmaadens Organisation. 383

oprette specielle Domstole for visse Sager vilde Kongen gjøreet Brud enten paa denne Retsregel eller paa et Lovbud,ifølge hvilket de skulle henhøre under en anden specie!Domstol. Ligeledes maa der til hvilkensomhelst Tid forefindes tilstrækkelige Retsregler om, hvorledes enhver bestaaende Domstol skal være sammensat. At give Lov og atbestemme, hvem der i Tilfælde af Tvist om dens rette Anvendelse skal afgjøre Spørgsmaalet, er overhovedet Myndigheder, , der staa i saadant Sammenhæng, at de maa væresamlede paa een og samme Haand. Dette anerkjendes i denengelske Statsret 1) og er udtrykkelig udtalt ide flesteGrundlove, saaledes i den franske Constitution af 3 Sept.1791, Afdeling 111, Cap. 5, Art. 4 og 8; det franske Charteaf 1814, § 59, og af 1830, § 50; Grundlovene for Danmark,§ 70, Bayern, Titel VIII, § 1, Wiirtemberg § 92, Preussen,§ 89, Belgien, § 94, Holland, § 149, Italien, § 70, Portugal,§ 118, Rumænien, § 104 og i den østerrigske Grundlov omDomstolenes Organisation af 21 Dec. 1867, §§ 2—4.

Hos os er denne Grundsætning fordunklet ved den Nødstilstand, som Adskillelsen fra Danmark medførte i Forsvarsvæsenets Organisation og Retspleie. Tvungen heraf anordnede Kongen ved Rsl. 7 August 1817, § 7, permanente Overkrigscommissioner i de Fæstninger, hvor Garnisonen ei varstærk nok til at besætte en fuldtallig Krigsret, og ved Rsh21 Decbr. 1818 en sømilitær Ret i Fredriksværn. Da Storthinget ingen Indvending gjorde herimod og Høiesteret eikjendte disse Domstoles Domme uetterrettelige, uddannededer sig en Forestilling om, at Kongen havde en vis Adgangtil at oprette nye Domstole og forandre de bestaaende Domstoles lovbestemte Sammensætning. Saaledes oprettede hanved forskjellige Resolutioner særskilte Krigsretter for Borgervæbningen, see Regl. 26 Juni , 1820, § 30, 14 Oet. 1822,§ 29, og 2 Juni 1823, § 29, hvilke synes at være godkjendteved Lov 3 Aug. 1824, § 2 2). Ved Rsl. 24 Juni 1828 be

*) Stephen, Commentaries on the Laws of England, 11, 1891—1892.2) Jvfr. Schweigaard Proces, IV Udgave, Bind I, Side 78.

384 Cap. 64. Domstolenes og Rettergangsmaadens Organisation.

stemte han, at Borgermesteren i Bergen, der ifølge Rsl. 9Oet. 1811 var Præses i Politiretten, skulde udtræde og Stiftsoverrettens Justitiarius indtræde i hans Sted. En Rsl. af7 Januar 1829 ophævede den særskilte Domstol, som vedRsl. 12 Marts 1783 var anordnet under Sildefiskeriet iSkudesnæs, hvilket ogsaa hengik upaatait af Storthinget i1830. Ved Rsl. 10 Septbr. 1850 flyttede Kongen den sømilitære Ret fra Frederiksværn til Horten, og ved Rsl. af 5Juni 1848, 15 Aug. 1849 samt 22 Juni 1857 anordnede hanOverkrigscommissioner deels for den norske Garde i Stockholm deels for andre udenfor Riget værende Troppecorpser.Ligeledes passerede det upaatait, at Kongen ved Rsl. af 16October 1857 midlertidigen omorganiserede den almindeligeUnderret i Christiania.

Protocolcomiteerne i 1830 og 1851 have dog hævdet,at Organisationen af Domstolene som Regel hører under denlovgivende Magt. Sidsnævnte Comitee erkjendte imidlertid,at Kongen efter Omstændighederne var berettiget til at flytteden sømilitære Ret 1 ).

Den Sætning, at nye Domstole alene kunne oprettes vedLov, danner selvfølgelig ingen Hindring mod, at Lovgivningen overlader enkelte Sider af Organisationen til Kongeneller endog til Øvrigheden, f. Ex. at bestemme Tiden ogStedet for filingenes Afholdelse, jvfr. Skattelov 1 Juli 1816.§ 24, og tilsvarende Bestemmelser i de senere Skattelove.Forsaavidt de ved Lov givne Bestemmelser ikke indeholdede fornødne Regler om Retspleiens Administration, maaMyndigheden ansees ham stiltiende indrømmet.

§ 2. Med Hjemmel af sidstnævnte Sætning er det, Kongen opretter nye Dommerembeder af de lovbestemte Slags,hvor disses Antal ikke ved Lovgivningen er fastsat. At hanhar saadan Ret endog ved Høiesteretsassessorembederne,fremgaaer af Lov 12 Sept. 1818, § 1, der ved Udtrykket<mindst sex Assessorer» maa være gaaet ud fra, at deres

*) Storth. Forh. 1830, VI, 356 ff, og 1851, VIII, 88, Side 147.


Antal kan forøges uden ny Lov. Saaledes er Bestemmelsenogsaa altid bleven forstaaet. Ligeledes har Kongen oprettetnye Overretsassessorembeder, see Rsl. 5 Marts 1834 og 10Novbr. 1842. Da Agershuus Stiftsoverret skulde deles, skeededette ifølge kongelig Proposition ved Lov af 16 Juli 1845.At foretage Delingen ved Resolution ansaaes formodentligstridende mod Fr. 11 August 1797, §2. Derimod har detaltid været antaget, at Kongen kan dele Sorenskriverierne.Lov findes der nemlig hverken om disse Embeders Antaleller om Grændserne mellem deres Districter. Efterat Loven.af 14 Mai 1872 har sat Sorenskriverne paa faste Gager,vil Kongen dog være afskaaren fra virkelig Adgang til atforetage endelig Deling af noget Sorenskriveri, medmindreStorthinget bevilger en ny Gage dertil.

§3. De fleste fremmede Grundlove forbyde at dragenogen fra sit lovlige Værnething. Uagtet Rigsforsamlingenpaa Eidsvold fandt et saadant Forbud baade i den franskeConst. af 3 Septbr. 1791, Afdeling 111, Cap. V, § 4, i densvenske Regjeringsforms § 16 og i det Adler-Falsenske Udkast § 151, optog den det dog ikke i Grundloven. Følgenderaf var, at Kongen beholdt Ret til at anordne en dømmende Commission til Paakjendelse af hver enkelt Sag, somikke beqyemmelig kan paadømmes af den Domstol, underhvilken den efter Lovgivningen hører 1). At han havde«aadan Myndighed endog i criminelle Sager, forudsattes iLoven om den militære Jurisdiction af 3 Aug. 1824, § 10 c.Ved Lov 1 Juli 1887, § 18, er den hævet for næsten alleunder denne Lovs Ramme faldende Strafsager.

§4. I mange andre Landes Forfatninger udtales det,at Dommere skulle være uafsættelige, see den svenske Regjeringsform, § 36; den danske Grl., § 73; den belgiske, § 100;den hollandske, § 163; den østerrigske Grundlov om dendømmende Myndighed af 21 Decbr. 1867, §§ 5 og 6. Nogensaadan Regel findes ikke i vor Grundlov. Det er imidlertidsikkerlig dens Tanke, at Dommernes Uafhængighed er til

*) Jvfr. Schweigaard, Proces, I, 112 ff.Norges offentlige Ret. m.


strækkelig betrygget ved Forbudet i § 22 mod, at andreEmbedsmænd end de der nævnte afsættes uden Dom. Denheri liggende Garanti vilde forsvin de i samme Grad som dettillodes, at Domstolene beklædtes af constituerede. Detteburde derfor kun skee under særegne Omstændigheder 1).

Den Grundsætning, at en Dommer ikke maa afsættesuden ifølge Dom, skal tjene til Værn ikke blot for ham, menogsaa for Retspleiens Uafhængighed. Denne kræver egentlignoget mere, nemlig at Domstolene organiseres saaledes, atdet saa lidet som muligt kommer til at bero paa den udøvende Magts eller engang paa nogen andens Forgodtbefindende, hvilken Dommer der skal paakjende en bestemt Sag.Det er derfor ønskeligt, at en Domstols Forretninger fordelesmellem dens Medlemmer ved faste Regler, hvilke da børgives ved Lov eller kongelig Resolution 2). Er det nødvendigt at gjøre Forretningernes Fordeling mere bevægelig, borden overlades Retten selv eller i alt Fald dens Justitiarius,Lov om Høiesteret af 15 Juni 1839, § 18, om ChristianiaByret af 17 Marts 1866, § 6, om Straffeprocessen 1 Juli1887, § 7.

§ 5. De tyende Grundsætninger, at den dømmende Magtskal være adskilt fra den udøvende, og at Dommere skullevære uafsættelige, vilde blive bedst gjennemførte, hvis dømmende Myndighed aldrig overdroges andre Personer endEmbedsmænd, som kun vare Dommere.

At nu Dommerne i alt Fald i Regelen skulle være Embedsmænd, er tydeligt Forudsætningen i Grl.s § 92. Detvilde være lige forfatningsstridigt, hvad enten Lovgivningengjorde Dommerposterne til Bestillinger eller tii Ombud.

Dette tør dog ikke opstilles som nogen übetinget ogundtagelsesfri Regel. Paa den Tid, Grundloven blev given,havdes der specielle Domstole, som for nogen Deel eller

•) Storth. Forh. 1860, VIII, 392.2) Tilsidesættelsen heraf siges i den senere Tid at have svækket den

preussiske Retspleie, see Gneist, freie Advokatur, Side 29 —49 ogder Rechtstaat, Side 125—26.


endog i det hele (Skipperlaugsretten i Bergen) beklædtes afPersoner, der ikke vare Embedsmænd. I de almindeligeUnderretter vare dengang som nu Lagrettesmændene Meddomsmænd i de vigtigste civile og criminelle Sager. Grundloven kan selvfølgelig ikke have havt til Hensigt at fjernedisse Bestanddele af Domstolene. Men kan man uden Brudpaa Grundloven beholde dem, er det umuligt at negte Lovgivningen al Adgang til at oprette nye Domstole med lignende Organisation. Hvor der er Tale om Domstole, somkun skulle beklædes med midlertidig Jurisdiction, f. Ex. dei Lovene om Vaarsildefisket af 24 Septbr. 1851, § 23, ogLofotfisket af 23 Mai 1857, § 27, omhandlede, vilde det væreligefrem urimeligt at give dem, hvem den betroes, fast Ansættelse som Embedsmænd. Ved Oprettelsen af nye fasteUnderretter eller Omorganisationen af de nuværende almindelige Underretter kan der heller ikke være noget mod atgive dem Bisiddere, der ei ere Embedsmænd.

Hvorvidt Lovgivningen kan tillægge CommunebestyrelsenRet til at vælge saadanne Bisiddere, eller at bringe i Forslaget Antal Mænd, blandt hvilke de skulle vælges, har engangværet Gjenstand for Tvist mellem Statsmagterne, nemlig vedSøfartslovens Istandbringelse. Ifølge den af Odelsthinget i1851 antagne Beslutning skulde de søkyndige Medlemmeraf den faste Søret vælges af Communebestyrelsen. DenneBestemmelse forandredes efter Anmærkning fra Lagthingetderhen, at de skulde vælges af Amtmanden blandt det dobbelte Antal af Communebestyrelsen foreslaaede. Men selvi denne Form blev Bestemmelsen af Regjeringen erklæretgrundlovstridig. Spørgsmaalet drøftedes paa Storthinget i1854 *), der ei fik nogen Beslutning til Søfartslov istand, ogpaa de tyende følgende Storthing, som i det væsentlige fastholdt Lovbeslutningen fra 1851. Med Hensyn til denne Lovgav Regjeringen først efter i Aaret 1860. Sit Standpunkthavde den forøvrigt egentlig forladt, allerede da den frem

a) Departementstidende for 1851, Side 701; Protocolcomiteens Indstilling i Storth. Forh. 1854, VIII, 28.

O&V- 64. Domstolenes og Rettergangsmaadens Organisation.388

satte Forslag til Loven af 28 August 1854, § 18, som indrømmer Formandskabet den væsentligste Indflydelse paaUdvalget af de Lagrettespligtige, der skulle gjøre Tjenestesom Meddomsmænd. Senere har Lovgivningens Adgang til atoverdrage dømmende Myndighed til communevalgte Autoriteter faaet en ny Anerkjendelse i Lovene om Forligelsesvæsenet af 8 Mai 1869, § 1, og 17 Juni 1880, samt Straffeprocesloven af 1 Juli 1887, § 15. En Grændse maa denneAdgang dog have. Ifølge Grl.s §92 i Forbindelse med dethistorisk givne Grundlag for vor Retsorganisation maa denneGrændse sættes saaledes, at ikke alene Høiesteret, men ogsaade øvrige Overretter maa beståa udelukkende af Embedsmænd, at Formanden i den almindelige Underret maa væreEmbedsmand, og at der fra enhver speciel Ret, som bestaaeraf andre end Embedsmænd, maa kunne appelleres til dealmindelige Domstole, og i alt Fald i de vigtigere Sager tilHøiesteret.

§ 6. Ei heller kan vor Grundlov antages i Almindelighed at være til Hinder for, at der til samme Embedehenlægges administrative og dømmende Forretninger. Ensaadan Forening af forskjelligartede Forretninger paa sammeHaand fandt i stor Udstrækning Sted, da Grundloven blevgiven. Man havde Exempler paa, at administrative Embedsmænd vare tilforordnede som Medlemmer af en Specialret.Dette var Tilfældet med de geistlige Underretter, og at detikke er stridende mod Forfatningen, viser Grl.s § 89, sombestemmer, at tyende høiere Officierer af Kongen skulle tilforordnes Høiesteret i Krigsretssager. Ikke engang at sammensætte Specialdomstole udelukkende af administrativeTjenestemænd, afsættelige saavelsom uafsættelige, tør erklæresgrundlovstridigt. Paa denne Maade vare Consistorialretterneog de fleste militære Retter organiserede, da Grundloven blevgiven. Det maa endog gaa an at tillægge en enkelt administrativ Tjenestemand dømmende Myndighed. Men i alleTilfælde maa Kjendelsen forberedes ved Rettergang, seeCap. 62, § 2, og hvis Sagen er af nogen Betydning, kunneappelleres til Høiesteret. Med lagttagelse heraf kan manaltsaa hos os oprette Forvaltningsdomstole.


At overdrage Kongen, et Regjeringsdepartement ellernogen af dets Afdelinger egentlig dømmende Myndighed erimidlertid mere, end vor Grundlovs System taaler.

§ 7. Medens altsaa Afgjorelse af Retstrætter i processuelle Former, det vil sige virkelig Dommermyndighed, medden nysnævnte Undtagelse kan henlægges til Embeder, hvisForretninger, væsentlig ere administrative, kan Afgjørelsenaf saadanne Sager i administrative Former ikke übetingetoverdrages disse Autoriteter. Dette er en ligefrem Følge afdet i Cap. 62, §§ 4 og 5, udviklede Princip.

Sætningen har ikke altid staaet klar for Statsmagterne.I Loven om Indqvartering i Kjøbstæderne af 28 Juli 1824, § 3,optoges fra den ældre Ret en Bestemmelse, hvorefter alleKlager over Indqyarteringen skulde afgjøres af Regjeringen,jvfr. Lov om Officie.rers Indqvartering af 3 August 1824, § 6.Men ligesom det samme Storthing under Behandlingen afForligelseslovens § 7 erkjendte, at Spørgsmaal om lovligtForfald ikke, som af Regjeringen foreslaaet, übetinget kanhenvises til Afgjorelse af Administrationen 1), saaledes havesenere Storthing ofte løst lignende Spørgsmaal paa sammeMaade, see navnlig Formandskabslovene af 14 Januar 1837,for Byerne §§ 7, 15, 27, 38 og 43, for Landet §§ 7, 8, 31og 58, Loven om Almueskolevæsenet af 16 Mai 1860, §§ 87og 88, Matr. Lov af 6 Juni 1863, §§ 7 og 41, Fattiglovenaf 6 Juni 1863, for Byerne §§ 37 og 73, for Landet §§ 38og 89 samt tilsvarende Paragrapher i de ældre Fattiglove af20 Septbr. 1845. Lovgivningen kan vistnok overdrage en administrativ Autoritet endelig Afgjorelse af Spørgsmaalet om,hvorvidt Nogen, hvem et Ombud er paalagt, og som ikkehar lovlig Fritagelsesgrund, af Billighedshensyn bør slippe.Men troer han sig at have lovlig Fritagelsesgrund, eller undlader han at udføre en Ombudsforretning under Paaberaabelseaf lovligt Forfald, kan han altid forlange Domstolenes Afgjorelse. Paa denne Synsmaade ere hine Love byggede, og iOvereensstemmelse hermed maa man forståa andre Love, som

») Storth. Forh. 1824, Mai, Side 484 og 524.


ikke udtrykkelig forbeholde Ombudsmændene saadan Adgangtil Domstolene, see som Exempler Lov om Brandforsikringsindretningen af 19de August 1845, § 6, og Lov om Eiendomsskat i Throndhjem af 6 Marts 1869, § 3._ Det sammesynes at maatte gjælde ogsaa om de i StraffeproCeslov 1 Juli1887, §§ 37 og 38 nævnte Fritagelsesgrunde for at tjene somLagrettesmand eller Domsmand, see navnlig § 38, No. 4,sammenholdt med § 63, tredie Led l).

Principet har i vor constitutionelle Praxis faaet mangeandre Anvendelser. Da Regjeringen i en for Storthinget1827 fremsat Proposition til Lov om Embedsgaarde havdeoptaget en Bestemmelse, hentet fra Rs. 2 Septbr. 1791, § 10,hvorefter Tvistigheder mellem den tiltrædende og den fratrædende Embedsmand skulde afgjøres af Kongen, erklæredevedkommende Comitee, at Bestemmelsen, som formeentligstridende mod Grundloven, allerede maatte ansees bortfalden.Comiteen foreslog den derfor udeladt af Lovbeslutningen,hvilket Forslag bifaldtes af Odelsthinget 2). Paa Storthinget1830 fremkom en ny Proposition til Lov om Indqvarteringeni Kjøbstæderne, der i § 1 indeholdt samme Forskrift somLoven, af 20 Juli 1824, §3. Comiteen antog denne Gang, atForskriften stred mod Grundlovens Aand, og foreslog denudeladt, hvilket Forslag bifaldes 3). Nyere Exempler findes iLov om Beskyttelse for Varemærker af 26 Mai 1884, § 10,og Lov om Handelsregistra af 17 Mai 1890, §§ 3 og 6. IOvereensstemmelse hermed maa det antages, at en Lov,som bemyndiger Kongen til at afgive Bestemmelse om, hvorvidt og i saa Fald hvor stor Erstatning der skal gives offentlige Tjenestemænd for et dem ved Loven paaført Indtægtstab,kun har til Hensigt at binde den bevilgende Myndighed, ikke

l) Jvfr. Getz og Hagerup, Straffeproceslov, Side 32, samt Hagerup,Strafieproces, Side 137 og 145—146, hvor den modsatte Meningopstilles.

2) Storth. Forh. 1827, Juli, Side 34—37.3) Storth. Forh. 1830, Juni, Side 517—518, 545 og 573.


at afskjære Tjenestemanden hans Adgang til at gjøre sinRet gjældende ved Domstolene, hvis han finder sig brøstholden ved Kongens Bestemmelser. Rigtigheden heraf visersig, nåar man sammenholder Lov om smaa GjældsfordringersInddrivelse af 8 Mai 1869, § 7, med den strax efter givneLov af 17 Mai 1869 om Forfattelse af Skjøder og Contracter.Den sidste Lov er nemlig ganske uimodtagelig for andenForstaaelse. Jfr. Cap. 59, § 6.

Noget Brud paa den her udviklede constitutionelle Grundsætning er heller ikke tilsigtet ved Lov om Sparebanker af6 Juli 1887, nåar den i § 13 paalægger Finantsdepartementet at afsige Decision i de en Sparebank vedkommendeSpørgsmaal, som af dennes Decisionsmyndighed forelæggesdet, samt i § 17 fastsætter Straf af Bøder for en SparebanksBestyrere og Revisorer, som undlade at etterkomme Decisionens Kjendelser. Loven tillægger alle disse Kjendelser,hvad enten de afsiges af Sparebankens egne Decisorer elleraf Finantsdepartementet, bindende Virkning for SparebankensBestyrere og Revisorer, men ikke for dens Casserer. Dentænker følgeligt kun paa Decisioner angaaende Forretningsordenen, ikke angaaende Regnskabsansvar. Hvis en Bestyrereller Casserer negter at betale et ham til Ansvar decideretBeløb, maa dette indtales hos ham ved Domstolene, som dahave at prøve Decisionens Rigtighed.

At dømmende Myndighed skal være forbeholdt Domstolene, er en Grundsætning, der nærmest tjener til Beskyttelse for Privates Rettigheder. Den hindrer ikke, at Statenkan bindes ligeoverfor Private ved feilagtige Afgjøreiser,Administrationen træffer af Retssporgsmaal, hvilket kan væreTilfældet enten ifølge Forholdets Natur, see ovenfor Cap. 45,§ 10, eller ifølge positiv Bestemmelse, see Cap. 8, § 7, No. 111,hvor det er paaviist, at et Statsborgerbrev, meddeelt i Henhold til Lov 21 April 1888, § 5, bliver gyldigt, selv omOverøvrigheden efter en rigtig Lovanvendelse burde havenegtet det.

Da Lovgivningen kan tillægge Regjering eller Øvrighedsaa stor Andeel i Communernes Bestyrelse, som det findeshensigtsmæssigt, see ovenfor Cap. 50, §§ 6 og 7, er der


..

strengt tåget ingen grundlovmæssig Hindring mod, at Lovgivningen bemyndiger administrative Autoriteter til medbindende Virkning for Communen at afgjøre dens Retstvistigheder med Staten, med en anden Commune eller endog meden privat Person. Denne Synsmaade laa til Grund for Formandskabsloven for Landet 14 Januar 1837, § 43. Mendenne Paragraph er forandret ved Loven af 11 Februar1860. Principet om Communernes Ret til at styre sig selvmedfører, at de bør have lige Adgang med private Personertil at paakalde Domstolenes Beskyttelse. Den senere Lovgivning er i det Hele tåget bygget paa en saadan Forudsætning, see Fattiglovene af 1845, for Byerne § 58, for Landet§ 66, de nugjældende Fattiglove af 6 Juni 1863, for Byerne§ 71, for Landet § 87, Lov om Byskatten af 22 Juni 1863,§ 7, Lovene om Communeskattevæsenet af 15 April 1882, forLandet § 38, for Byerne § 29.

Dømmende Myndighed i civile Sager omfatter kun Afgjørelser af allerede tilværende Retstvistigheder, ikke Ordningen af nye Retsforhold. Noget Brud paa Grundsætningenom, at dømmende Myndighed skal være forbeholdt Domstolene, er derfor ikke at finde i Bergværkslov 14 Juli 1842,§ 16, eller Lov om Artilleri- og Cavalleriudredere af 14 Mai1872, § 17, nu afløst af Lov (No. 6) af 6 Juni 1891, § 16.Ei heller i Lov om Sportler af 14 Mai 1872, § 22, ellerLov af 15 Juni 1878, §3. Ret til Tiende af de der omhandlede Frigaarde fik Tiendetagerne først tilbage ved disseLove, og Tiendens Fordeling mellem dem var derfor i Virkeligheden en Ordning af nye Retsforhold.

§8. I den ovenfor udviklede Sætning ligger Afgjørelsenaf det Spørgsmaal, hvorvidt Grundloven har afskaffet de ældreBestemmelser, hvorefter visse Underretsdomme kunde paaklages til Amtmanden. Exempler herpaa havdes saavel iStrafsager, see Fr. 9 Aug. 1754, § 14, Anord. 29 Aug. 1755,IV, §§ 2 og 3, Anord. 5 Mai 1786, IV, § 5, Rs. 3 April1789, § 13, Fr. 18 Aug. 1767, Cap. VIII, § 5, og Rs. 16Sept. 1755, § 27, som i civile Sager, Rsl. 30 Aug. 1743,§2, 23 Febr. 1773, §3, og 13 Nov. 1776, §3. De flesteaf disse Bud ere ophævede ved nyere Love, men dette er


ikke Tilfældet med dem alle, og Spørgsmaalet er altsaa ikkeganske upractisk. Ved Høiesteretsdomme af 15 Februar1816 og 3 Dec. 1835 x) er det for nogle af disse Bestemmelsers Vedkommende antaget, at de ikke rokkedes ved Grundloven. Amtmændene bringe dem imidlertid neppe længere iAnvendelse. Til at undlade dette have de vistnok ogsaaden bedste Føie. Thi da den Myndighed, som hine Lovbudtillægge Amtmændene, i sit Væsen er dømmende, kunnedisse efter Grundloven ikke udøve den uden i processuelleFormer. Men saadanne findes ikke foreskrevne i de heromhandlede Lovbud, som aabenbart have tænkt sig en ganskeformløs Afgjorelse. Den rette Mening er derfor, at de stridemod Grundloven.

§9. Skal Rettergangen ved de almindelige Domstoleblive tilstrækkelig betryggende for vigtigere Sagers Vedkommende, maa den gjøres omstændeligere og derved tilligelangvarigere end fornødent og hensigtsmæssigt for en storMængde administrative Sager. Dette er den stærkeste Grund,der kan anføres for at unddrage saadanne fra Paakjendelseved de almindelige Domstole. Lovgivningen har imidlertidflere Udveie til at afhjælpe Ulempen, deels særlige Lettelseraf Procesformerne for saadanne Sager, deels Mulctforelæggelsessystemet (see ovenfor Cap. 56, § 4). Stor Betydning iheromhandlede Henseende har det, at Lovgivningen kantillade at indlede Retssager med tvungen Iværksættelse afadministrative Beslutninger saasom ved Udpantning, Udkastelse uden Lovmaal og Dom, Besiddelsestagelse af Grund(Lov 10 Mai 1860, § 5, sidste Led) eller Borttagelse afulovligen anbragte Indretninger (Lov om Jernbaner af 7Septbr. 1854, § 5). Men saadant kan kun skee under detVilkaar, at den, mod hvem Tvangsforanstaltningen er truffen,levnes Adgang til at indbringe Sagen for Domstolene, for atfaa dens Lovmæssighed prøvet af dem.

Heri ligger Forsvaret for de Lovbestemmelser, som tillade administrative Autoriteter i virkelige Rettergangsager

l) Retstid., 1836. Side 11—12 og 14—15; Lasson, Proces, 11, 388.


uden Rettergang at afsige Kjendelser, der kunne fuldbyrdessom Domme, see Toldlovene af 28 Juli 1824, § 245 og 20Septbr. 1845, §§ 169—171 ; Formandskabslovene af 14 Januar1837, for Byerne § 43, for Landet § 58; Værnepligtslovenaf 12 Mai 1866, § 67 ; Lov om ildsfarlige Gjenstande af 3Mai 1871, § 25. Disse Love forbeholde nemlig den, modhvem offentlig Tvangsmyndighed ifølge Kjendelsen tilsigtesanvendt, Adgang til at forlange Sagen afgjort af Domstolene.Fremsættes saadant Forlangende, bliver det altsaa det Offentlige, som maa skride til Sagsanlæg. Byskattelovene af 22Juni 1863, § 7, og 15de April 1882, § 29, tillægge vedkommende Regjeringsdepartement Ret til at omgjøre de afCommunalbestyrelsen vedtagne Ligningsregler for at bringedisse i Overeensstemmelse med Lovgivningen, men tilladerCommunalbestyrelsen at faa Spørgsmaalet herom afgjort vedDomstolene. Her finder ingen Tvangsforanstaltning Sted modCommunen, men dens Bestyrelse maa, hvis den vil have Departementets Afgjorelse omgjort, anlægge Sag.

Tanken i disse Love er aabenbart, at enhver, som undlader at forlange Sagen afgjort af Domstolene, derigjennemstiltiende har vedtaget den mod ham rettede administrativeAfgjorelse eller stedfundne Tvangsforanstaltning.

Heraf følger imidlertid, at denne Afgjorelsesmaade afvirkelige Retsspørgsmaal alene kan benyttes i Tvistigheder,som efter sin Natur lade sig lose gjennem Vedtagelse. Lovgivningen kan saaledes ikke bemyndige Administrationen tilved Kjendelse at paalægge hvilketsomhelst Straffeonde, seeovenfor Cap. 56, § 4, og Cap. 63, § 3.

Lovgivningens Adgang til at sætte Vedtagelse af administrativ Afgjorelse i Stedet for Dom maa tillige have enanden Grændse. Om en Lov forpligtede enhver, som frivilligen indtraadte i en vis Art Retsforhold, til at taale administrativ Afgjorelse af de Retstridigheder, som senere opkom i dette Forhold, saa kunde det jo siges, at den frivilligeIndtrædelse var forhaands Vedtagelse af Afgjørelsesmaaden.Gjennem deslige Forskrifter at udvide Administrationens Myndighed paa den dømmende Magts Bekostning maa dog iAlmindelighed betragtes som uforenelig med Statsforfatningen.


Ellers fik man ud, at Paakjendelsen af Retstvistighederudsprlngende af hvilkesomhelst contractmæssige Forhold vedLov kunde henlægges under Statens eller Communens administrative Autoriteter. Det maa opstilles som Regel, atingen Erklæring, Handling eller Undladelse ved Lov kanfastsættes at skulle gjælde som Bemyndigelse for Administrationen til at afgjøre en senere Retstvist. Vedtagelsenkan altsaa ikke være foregaaende, kun etterfølgende.

Paa den ovenfor udviklede Regel kunde der synes atvære gjort Brud ved Lov om Befordring af Udvandrere 22Mai 1869, § 7, ifølge hvilken Klager, som nogen her fraRiget udvandret Person fører over Misligholdelse af denmellem ham og Udvandringsagenten oprettede Contract, skulleafgjøres af vedkommende Regjeringsdepartement med bindende Virkning for Agenten, dog kun indtil den Sum, Agenten efter Lovens § 2 har deponeret hos Politiet for at faadets Tilladelse til at drive sin Næring. Hans forudgaaendeVedtagelse af Departementets Kjendelse har imidlertid gjennem den herved stillede Sikkerhed faaet ikke alene et forstærket Udtryk, men ogsaa en bestemt Begrændsning, saaledes at der intet Spørgsmaal bliver om at exeqvere Departementets Kjendelse. Loven kan derfor ikke med Sikkerhedpaastaaes at gaa Grundloven for nær. Der er dog adskilligtfor at antage, at Staten maatte staa Agenten til Ansvar vedDomstolene, hvis han førte utvivlsømt Bevis for, at han varbleven forurettet ved Departementets Kjendelse. Og hvisdet i en Contract mellem det Offentlige og en Leverandørbestemtes, at alle deraf opkomne Retstvistigheder skulle afgjøres af Kongen, vilde der være meget for at ansee detteVilkaar som stridende mod Grundlovens Sondring mellemden udøvende og dømmende Magt. Saaledes har den belgiskeCassationsret afgjort Spørgsmaalet 1).

§ 10. Kan dømmende Myndighed henlægges under Embeder, hvis Forretninger væsentligt ere administrative, saamaa omvendt Forretninger af sidstnævnte Art kunne hen

J) Defooz, Droit administratif, I, 279.


lægges under en Domstol til Afgjorelse med samme Virkning, som andre administrative Beslutninger have, nemligat de under de ovenfor i Cap. 50, §§ 17 og 18 udviklede Betingelser kunne omgjøres saavel af den Autoritet, der harfattet dem, som af dens Overordnede og i sidste Instans afKongen.

Herfra er der dog een Undtagelse at gjøre, nemlig medHensyn til Høiesteret, hvis Forretningskreds maa antages idet Væsentlige at være bestemt ved Grundloven 1). Administrative Forretninger kunne derfor ikke engang ved Lov paalægges denne Domstol eller dens enkelte Medlemmer somsaadanne, medmindre de vedkomme Høiesteret selv og saaledes danne et naturlig! Tillæg til dens grundlovbestemteForretninger, see Lovene af 12 Septbr. 1818, §§ 16 og 34,og 15 Juli 1839, § 22.

§ 11. Som før sagt, tilhører det den dømmende Magtmed bindende Virkning for Parterne i den foreliggende Sagat afgjøre, hvad der i Forholdet mellem dem er gjældendeRet. Domstolenes Virksomhed bestaaer i at udfinde Sagensfactiske Sammenhæng, gjøre sig Rede for den Regel, underhvilken Sagen rettelig er at henføre, samt at bestemme, atog hvorledes Regelen skal bringes i Anvendelse paa Tilfældet. Domstolene ere vistnok bundne af de bestaaende Retsregler, men dette Baand er sjeldent saa stramt som denreent logiske Nødvendighed, der fremtvinger Resultatet af etsimpelt Regnestykke. Selve Retsregelen kan være mereeller mindre uklar. Det samme kan være Tilfældet med Sagssammenhængen, nemlig hvis der er Tvivl om, hvorvidt denHandling eller Tilstand, paa hvilken Tvistens Udfald beroer,har fundet Sted, eller hvorvidt den beviisligt stedfundneHandling eller Tilstand har de Egenskaber, af hvilke Lovengjør sine Forskrifter afhængige. Domstolene regne ikkeblot med Visheder, men ofte med Sandsynligheder ellerMuligheder. De regne tillige med Gradforskjelligheder, thi de

») Storth. Forh. 1818, V, 111—113 og 877—878, jvr. Storth. Efterr.,I, 403.


Beskaffenheder ved Sagen, som Loven har tillagt den afgjørende Vægt, kunne være tilstede i høist forskjellig, muligens endog i forsvindende Grad, og denne Forskjel kanifølge Lovens Regel medføre en Forskjel i RetsvirkningensArt eller Grad. Dens Anvendelse kommer saaledes altid til inogen, ofte i meget væsentlig Grad til at bero paa et fornuftigtSkjøn. Herved opstaaer Spørgsmaal om Forskjellen mellemde Skjøn, som efter sin Natur maa forbeholdes Retterne,Skjøn, som derfor kaldes retlige, processuelle eller judicielle,og dem, som maa eller kunne henlægges under Administrationen. At der er en saadan Forskjel, kan i visse Tilfældevære ganske klart og har altid været en af Forudsætningernei vor Statsret. Men hvorledes den skal bestemmes, er i sigselv meget dunkelt, og hvor den ikke kan bringes til Klarhed, maa det staa til Lovgivningen, hvilken Afgjørelsesmaadeden vil vælge.

Forskjellen mellem de retlige og de administrative Skjønafhænger da væsentlig af, hvorvidt Skjønnet skal bygges blotpaa Egenskaber, der tilhøre Rettighedens eller ForpligtelsensGjenstand, eller paa dennes Betydning enten umiddelbart fornogen af de i Forholdet interesserede Parter eller deres særlige Formaal. I første Tilfælde gaacr Skjønnet ud paa atudfinde noget allerede tilværende. I andet Tilfælde gaacrSkjønnet ud paa at finde, hvorledes Sagen bør ordnes medHensyn til, hvad Billighed eller Hensigtsmæssighed kræver.

Hvorvidt Bestemmelsesgrunden skal sættes i det eneeller andet Slags Hensyn, staaer helt og holdent til Lovgivningen. Den har frit Valg mellem at foreskrive, atAfgjørelsen skal være bunden til strenge retlige Kategorier, eller atden skal lempes efter Billighed og Hensigtsmæssighed.

Under sidste Forudsætning er den Norm, hvorefter der i Tilfælde skai handles, egentlig ikke færdig, før Skjønnet er afgivet,og nogen grundlovmæssig Hindring kan der selvfølgelig aldrigvære imod, at Skjønsmyndigheden da unddrages Domstolene oghenlægges til en administrativ Autoritet. Tilladeligt bliverdette endog, hvor det gjælder Opløsning af et allerede tilværende formuesretligt Forhold mellem private Personer, seef. Ex. Lov om Formuesforholdet mellem Ægtefæller af 29


Juni 1888, § 33. Nødvendigt bliver det at lade Afgjørelsenbero hos Administrationen, hvor der er Tale om Foranstaltninger, som skulle træffes udelukkende i det Offentliges Interesse. Den modsatte Anskuelse vilde gaa ud paa, at Lovgivningen kunde overføre saameget af Statsstyrelsen, den fandtfor godt, fra Kongen til Domstolene. Sæt f. Ex. at der handlesom, hvem der har at afgive Beslutning angaaende Afstaaelse af Grund til et offentligt Øiemed, f. Ex. til Statsjernbaner og deslige. Som for forklaret, kan saadan Afstaaelsealdrig kræves uden med Hjemmel af Lov. Lovgivningenkan altsaa begrændse Afstaaelsespligten paa den Maade, denfinder tjenligt, f. Ex. sige, at der kun kan tåges Grund tilJernbanelinier og Stationsbygninger med Gaardsplads, menikke til Oplagstomter og Haver. Har Lovgivningen opstilleten saadan Begrændsning, og det Offentlige forlanger ellerhar tåget Grund til Anvendelse, som paastaaes at ligge udenfor Lovens Bemyndigelse, saa hører Spørgsmaalet heromunder Domstolens Prøvelse. Derimod hører det, nåar Lovgivningen først tillader Expropriation til bestemt offentligtØiemed, übestrideligt under den udøvende Magt at afgjøre,hvilken og hvormegen Grund der er fornøden til dette Øiemed, og det gaacr derfor ikke an ved Lov at overlade dendømmende Magt fra først af at fastsætte dette eller bagetterat omgjøre Administrationens derom afgivne Beslutning.

Saa klar som Sætningen synes at være, har den dogværet Gjenstand for Meningsforskjel inden Storthinget. Deter imidlertid let at paavise Tilfælde, i hvilke dens Gyldighedvil være iøinefaldende übestridelig. Har Kongen bestemt, atder skal afgives Grund til Anlæg af en Fæstning, kan detumuligt tillades Domstolene at prøve, hvorvidt Anlægget ernødvendigt eller det forlangte Areal større end forØiemedetfornødent. Spørgsmaal om, hvorvidt Personer, der ere iværnepligtig Alder, skulle ansees tjenstdygtige, ere og maaefter Sagens Natur være henlagte til Afgjorelse af administrative Autoriteter, efter Værnepligtslov 3 Juni 1876, § 20,en Commission af Militærlæger, medens Klager over Sessionsbestyrelsernes Anvendelse af Værnepligtlovgivningens Retsregler kunne anbringes for Generalkrigscommissæren, hvis


Afgjørelser kunne indankes enten for Kongen eller for Høiesteret, Lov 12 Mai 1866, §§ 66 og 67. Skjøn om Tjenestehestes Antagelse og Cassation er ogsaa overladt administrative Autoriteter, Lov (No. 6) af 6 Juni 1891, §§ 3 og 6. Ialle lignende Tilfælde, hvor det Offentliges Interesser utvivlsom skal være det bestemmende for Skjønnet, maa det antages, at dette er forbeholdt Administrationen, saaledes atdens Afgjorelse ikke kan inddrages under Domstolenes Prøvelse. I Overensstemmelse hermed maa f. Ex. Udskibningsloven af 15 Juni 1882, § 5, forstaaes.

Men hvor offentlige og private Interesser collidere, kanLovgivningen, hvis den finder for godt, betinge Afgjørelsenaf, at den ikke bliver for byrdefuld for nogen privat Person,og i saa Fald vilde Lovgivningen have Valget mellem athenlægge Afgjørelsen til administrative Autoriteter eller tilDomstolene, jvfr. Straffeproceslov 1 Juli 1887, § 63, tredie Led.

Ligeledes, hvor private Interesseforhold skulle ordnes,efter hvad der i Tilfældet findes hensigtsmæssigt eller billigt.Exempler paa, at saadanne Ordninger ere overladte administrative Autoriteter, findes i Øvrighedens suprema tutela overforsvarsløse Personer, i den Myndighed, Bergværkslovgivningen tillægger Bergmesteren, eller som Lovene om de storeFiskerier tillægge Politiopsynet, og i mangfoldige andre Tilfælde. Exempler paa, at Skjonsmyndigheden tillagdes Retterne, frembød allerede Fr. 17 October 1794 om Grundafstaaelse til Lændseanlæg. Senere har man faaét mangelignende Love, see Bergværkslovene af 14 Juli 1842, §§18—30, og 17 Febr. 1866, Lovene om Afstaaelse af Grundtil private Veie af 17 Juni 1869, 18 Mai 1876 og 7 Juli1890, Lov 16 Mai 1860 om Jords Fredning, Cap. 1, Vasdragslov1 Juli 1887, dens § 68. Saadanne Sager afgjøres i fremmedeLande gjerne af særskilt dertil anordnede Forvaltningsdomstoleaf lignende Art, som den gamle Overbergamtsret og vore nuværende Udskiftningsretter. Sidstnævnte Lovs §62 tilladerFogden stadigen at opnævne samme Mænd til Medlemmeraf de i Loven omhandlede Skjøn og indeholder derved Spiretil en ny Institution af samme Slags.


Udskiftninger, offentligt Skifte af Arv og Concursbehandling ere efter den hos os herskende Opfatning processuelleInstitutioner. De derunder forekommende Retstvistighederkunne i et Samfund, hvis Grundlov skjelner mellem den udøvende og dømmende Magt, ikke unddrages denne. Mendisse Institutioner indeholde tillige skjønsmæssig Afgjorelsesamt offentlig Administration af private Anliggender, og atdenne übetinget skal være forbeholdt Domstolene, eller atdisses Beslutninger i ethvert Tilfælde, hvor saadant er skeet,skulle have Doms Virkninger, lader sig ikke paastaa. Derved vilde man komme altfor meget i Strid med Sagens Natur og det practiske Livs Behov *). Lovgivningen maa derforhave en vis Frihed til ordne dette paa den hensigtsmæssigsteMaade. Men at denne Frihed dog ikke kan være übegrændset, indsees, strax man opkaster sig det Spørgsmaal, om detgik an at henlægge Udskiftningskjøn heelt og holdent underAdministrationen, altsaa i sidste Instans under Regjeringen,og uden lagttagelse af Rettergangsformer. Udskiftningermaa foregaa med lagttagelse ikke blot af Hensigtsmæssighedshensyn men ogsaa af fuldt bindende Retsregler.

§ 12. Hvor Lovgivningen gjør Tilværelsen af en Rettighed eller Forpligtelse afhængig af en ved dens Gjenstandklæbende Egenskab, som ikke vedkommer dens Betydningfor Retsforholdets Personer eller for de Øiemed, i hvilkedisse handle, saa er det dermed i Almindelighed givet,' atMyndigheden til at paakjende, hvorvidt Egenskaben i detforeliggende Tilfælde er eller har været tilstede, maa forbeholdes Retterne. Naar Lovgivningen bestemt har tilkjendegivet sin Villie i saa Henseende, maa denne altsaa følges,uanseet hvor meget mere skikket Administrationen vilde væretil at løse Spørgsmaalet. Som Exempel herpaa kan nævnesLoven om Kirker og Kirkegaardes Udvidelse af 24 Septbr.1851, § 1, der fritager Menigheden fra Pligten til at udvidesin Kirke, nåar det oply se s, at den ved sædvanlige Leiligheder afgiver Plads for Menighedens Kirkesogende, lige

*) Getz, Om Paaanke til høiere Ret, Side 39.


ledes Lovene om Folkeskolen af 26 Juni 1889, paa Landet72, og for Byerne § 63, som vise, at det er Domstolene,

ikke Overtilsynet, der have den endelige Afgjorelse af Spørgsmaalet om, hvorvidt en i Skolen indført Lærebog indeholdernoget, «som nedbryder Agtelsen for Statens Love eller Kirkens Bekjendelse.» Til Belysning af den Synsmaade, Lovgivningen i Almindelighed følger, nåar den skal drageGrændsen meliem Domstolenes og Administrationens Omraader, kan nævnes Lov om den almindelige Brandforsikringsindretning af 19 August 1845. De forsikrede Bygningerhenføres efter sin Beliggenhed og Beskaffenhed til forskjellige Afdelinger og inden hver Afdeling igjen til forskjelligeClasser. Paa denne Classification beroer det heelt, hvorvidtBygningen skal forsikres fuldt ud eller kun for en Deel afsin Taxtværdi, samt hvor stor Contingent den skal betale.Classificationen var efter den nysnævnte Lov knyttet tilsaavidt muligt bestemt betegnede Kjendemærker. Ikkedestomindre foreskrev Lovens § 29, at Kongen i Tvisttil.fælde skulde afgjøre, til hvilken Classe en Bygning skuldehenføres. Ved Lovens første Behandling paa Storthingetforsvårede Comiteen denne Bestemmelse dermed, at det forEttertiden skulde være en frivillig Sag at forsikre sine Bygninger i denne Indretning. Anderledes vilde det, sagdeComiteen, forholde sig, hvis Eieren skulde være tvungen tilat forsikre, thi da maatte denne Forpligtelse ogsaa medføreen Ret til ved Dom at see afgjort, om de Betingelser, underhvilke man paastaaer, han skal indtræde, ere lovmæssige x).De senere Bestemmelser om dette Forhold, Lovene af 26Mai 1866, § 8, m. fl., give Regjeringens Skjønsmyndighed etlangt friere Spillerum. Endvidere Lov om Beskyttelse forVaremærker, 26 Mai 1884, § 10, der tillægger vedkommendeRegjeringsdepartement Myndighed til at paabyde Ophævelseaf en Registrering, nåar det finder, at det registrerede Mærkeindeholder offentlige Vaaben eller Mærker, eller at det indehol

a) Storth. Forh. 1842, VIII, Side 406. Professor Schweigaard varMedlem af Comiteen.



der Fremstillinger, som kunne vække Forargelse. Uagtetdisse Kjendemærker ere objectivt bestemte, kan Departementets Afgjorelse ikke bringes under Prøvelse af Domstolene.I Overereensstemmelse med det nys anførte, maa Loven antages bygget paa, at Registreringen ikke er nogen tvungenSag 1). Blandt Bestemmelser, der unddrage Retterne og forbeholde Administrationen den endelige Afgjørelsesmyndighed,maa særligen nævnes Loven om Brændeviinstilvirkning af17 August 1848, § 26, gjentagen i den nugjældende Lov af28 Juni 1887, § 16. Det siges her, at hvis der opstaaerTvist om det skattepligtige Brændeviins Styrke, saa skal forseglet Prøve af samme indsendes til vedkommende Regjeringsdepartement, ved hvis Afgjorelse det skal have- sit Forblivende. I den kongelige Proposition til Loven af 1848 vardet foreslaaet, at Brænderieieren foreløbigt skulde betaleefter Departementets Bestemmelse, men have Ret til at tilbagesøge, hvad han meente at have betalt formeget. Sin nuværende Skikkelse fik Paragraphen i Storthingets Comitee.Den er udentvivl begrundet i, at Prøvelser af BrændeviinetsStyrke forudsætter særegne Fagkundskaber. Det har nemligaltid været anerkjendt, at Lovgivningen i saadant Tilfældekan henvise Afgjørelsen til administrativt Skjøn.

En Tings eller Tjenestes Bytteværdi er ikke Gjenstand'for frit Skjøn, men afhænger af den gjængse Opfatning, somkommer tilsyne i den almindelige Omsætning (Handel ogVandel). Værdsættelser, der skulle Itjene til Bestemmelseaf en Gjenstands Bytteværdi, ere saaledes ved sin Naturbetegnede som retlige Skjøn. Efter hvad der ovenfor iCap. 59, § 6, er bemærket, kan man dog ikke opstille dettesom ganske ufravigelig Regel, engang i Expropriationstilfælde, Endmindre kan Lovgivningen være strengt bunden tiien saadan Regel i Tilfælde, hvor Erstatningspligten hvilerpaa Retsbrud, eller hvor det, der skal erstattes, er ydede

J) Storth. Forh. 1884, 111, O. No. 21, [Commissionsindstillingen, Side38, opkaster ikke Spørgsmaalet om Berettigelsen til her at spærreAdgangen til Domstolene.


Tjenester, jvfr. Søfartslov 24 Marts 1860, §§ 87 og 91—93,hvor forskjellige Slags Billighedshensyn maa tåges i Betragtning. Ganske frie Hænder maa Lovgivningen have, hvorVærdsættelsen anordnes i den Hensigt at skaffe Grundlag:for Fordelingen af offentlige Byrder eller Afgifter, saasomved Matriculeringer, Skylddelinger, Brandtaxationer.

§ 13. De under den dømmende Magt hørende skjønsmæssige Afgjørelser kunne af Lovgivningen henlægges ententil selve Dommerne eller til Skjønsmænd, som opnævnesfor Tilfældet eller for en vis Classe af Sager, og som handleunder en Dommers Veiledning. Den dømmende Myndighedkan altsaa udoves i to Former, enten ved egentlig Dom ellerved processuelt (ikke administrativt) Skjøn. I sidste Faldkan det bestemmes, at Skjønnet ikke skal kunne forandresuden ved Overskjøn af andre dertil opnævnte Mænd, ogaltsaa være bindende for Domstolene. Saadanne Sider afSagen kunne følgelig unddrages endog Høiesterets Paakjendelse. Hos os er dette en historisk given Sag, idet Praxisallerede før Grundloven erkjendte, at retlige Skjøn kundevære bindende for Dommerne.

Lovgivningen kan imidlertid ikke efter Godtykke henlægge hvilkensomhelst Anvendelse af dømmende Myndighedfra Dommerne til retligt Skjøn.

Hvorvidt den lovgivende Magts Frihed i saa Henseendestrakte sig, har, hvad angaaer Bedømmelsen af Beviset iStrafsager og Tiltaltes Skyld, engang været Gjenstand forMeningsulighed. Storthinget i 1857 antog nemlig en Beslutning til Lov om Rettergang i Strafsager, efter hvilkenSpørgsmaalet om den Tiltalte var skyldig, skulde afgjøres afen Jury. Regjeringen ansaa dette uforeneligt ikke blot medGrl.s § 20, men ogsaa med dens § 88, saaledes som disseParagrapher dengang lød. Denne Mening deeltes af etMindretal i den føromtalte kongelige Commisston, som udarbeidede Udkastet til Grundlovsbestemmelsen af 29 Novbr.1862, samt af Høiesteret paa eet Medlem nær 1). For at af

») Storth. Forh. 1860, 111, Nr. 59. See nærværende Skrifts Cap. 62, §5.


gjøre Striden, istandbragtes sidstnævnte Bestemmelse, hvorvedGrl.s § 88 erklæredes ikke at skulle være til Hinder for, atStrafsager, overeensstemmende med Lov, bringes til endeligAfgjørelse uden Høiesterets Medvirkning. Bestemmelsen tillader ikke blot at unddrage Skyldsspørgsmaalet, men heleStrafsagen eller hvilkesomhelst Dele deraf fra HøiesteretsJurisdiction. Men da Forbudet i Grl.s § 96 mod at straffeuden Dom er uforandret, og da Forudsætningen i Grl.s §92,at Underdommere skulle være Embedsmænd, er bibeholdt,maa formelig Rettergang altid finde Sted i Strafsager, ogStraffedomstolen ledes af en dertil ansat Dommer, som i altFald ikke kan udelukkes fra Paakjendelsen af de i Sagenforekommende Retsspørgsmaal. Uden lignende Grundlovsforandring vilde den endelige Afgjørelse af Spørgsmaal omBevisets Tilstrækkelighed i civile Sager hverken kunne overføres til Nævninger eller engang forbeholdes Underretterne.

Ligeledes maa Afgjørelsen af Lovfortolkningsspørgsmaalene, overhovedet de rene Retsspørgsmaal, forbeholdesDommerne. Derimod kunne Spørgsmaal om, hvorvidt denforeliggende Gjenstand har de Egenskaber, som bringe denind under Lovens Bud, henlægges til Afgjørelse af Skjønsmænd. Denne Afgjørelsesmaade bør vistnok kun vælges fordet Slags Tilfælde, hvis Undersøgelse kræver Fagkundskabereller practisk Erfaring af særegen Art, eller ikke beqvemmeligen kan foregaa inden Retten. Men Lovgivningen har fuldValgfrihed i heromhandlede Henseende. Om et Slags Afgjørelser, der i sig selv burde ansees som ligefremme Subsumtioner af Tilfældene under den opstillede Retsregel, vedLov maatte blive henlagte under Skjønsmænd, kan Lovenaldrig af den Grund negtes Gyldighed.

Lovgivningen har altsaa en meget stor Frihed saaveli Valget mellem Afgjørelse ved administrativt Skjøn eller vedDom som i Valget mellem Afgjørelse af Dommeren ellerved retligt Skjøn. I mange Tilfælde har Lovgivningen undladt at tilkjendegive, hvilken af disse Afgjørelsesmaaderden vil have anvendt. Dreier den herved fremkomne Tvivlsig om, hvorvidt Sagen hører under Dommerne eller underretligt Skjøn, er det Procesvidenskaben, som har at løse


Spørgsmaalet. Derimod tilfalder dette Statsforvaltningsretten, saafremt det uklare Punct er, hvorvidt den bindendeAfgjørelsesmyndighed er tiltænkt de administrative Autoriteter eller Retterne.

§ 14. Ligesom dømmende Myndighed ikke kan tillæggesKongen, saaledes kan saadan Myndighed heller ikke tillæggesStorthinget, nogen af dets Afdelinger eller Comiteer. Herved vilde man støde an ikke alene mod det ovenfor udviklede Princip om den dømmende Magts Adskillelse fra Statsmagterne, men ogsaa mod Grundlovens Plan, ifølge hvilkendens Opregning af Storthingets Functioner i det Store tågetmaa betragtes som udtømmende, see Cap. 6, § 3, Bogstav gvDet vilde ligeledes stride mod Sagens Natur. Åt afgjøre,hvad der i et allerede indtruffet og omtvistet Tilfælde harværet eller er Ret, er en Myndighed, som i selve sit Væsenskjelner sig fra den at bestemme, hvad der i Fremtiden skalvære Ret. Det sidste er en lovgivende Forsamlings eiendommelige Kald, og med dette for Øie sammensættes den.Paa Grund heraf vilde dens Anskuelser om, hvad der burdevære Ret, let komme til at gjøre sig for stærkt gjældendeunder Udøvelsen af dens dømmende Myndighed, om en saadan blev den tillagt. Disse Anskuelser undergaa hyppigForandringer i en repræsentativ Forsamling, hvis Medlemmerskifte med korte Mellemrum. Dens Retsanvendelse bliverderfor mere vaklende end Domstolenes. En dømmendeNationalrepræsentation vilde derfor være lidet skikket til atudvikle tilstrækkelig sikre Retsregler. Skulde Storthingeteller nogen af dets Afdelinger have Myndighed til at paadømme visse Slags Sager, vilde det være ganske upassendeat sætte disse Domme under Appel. Men at gjøre demupaaankelige kunde, som vi have seet, ikke skee uden Anstød mod Grl.s § 88.

Den her udviklede Sætning kan ikke siges at værekrænket ved Adelsloven af 1 August 1821, §§ 6 og 7. DisseParagrapher bestemme, at enhyer, som vilde beholde sitAdelskab, skulde bevise dette for næste Storthing ved lovlige Dokumenter. Men at Storthingets Godkjendelse ellerForkastelse af hans Paastand skulde være bindende for ham


•eller andre, hvis Rettigheder bleve paavirkede, er ikke sagti Loven. Hvis Storthinget i 1824 urettelig havde negtet atanerkjende nogen Person som Adelsmand, maatte han havekunnet faa sin Adelsret prøvet ved Domstolene. Den Comitee,Storthinget nedsatte til Gjennemgaaelse af de indkomne Adelsibreve, synes at have været af modsat Anskuelse x), men Storthinget var saa mildt i Bedømmelsen af deres Gyldighed, atingen fik rimelig Anledning til Klage.

€apitel 65.

Høiesteret.

§ 1. Høiesteret skal ifølge Gris § 88 andet Punctumbeståa af Justitiarius og mindst sex Tilforordnede, hvilket•er at forståa saaledes, at ingen Sag maa paadømmes af etmindre Antal.

Ingen kan beskikkes til Medlem af Høiesteret, førendlian er 30 Aar gammel, Gris § 91.

At Høiesterets Medlemmer ere Embedsmænd, fremgaaeraf § 86. Følgelig maa de udnævnes af Kongen. Hvis nogetaf Rettens faste Medlemmer har Forfald eller er ugild, maaen anden Person kunne constitueres eller tilkaldes for atgjøre Tjeneste i hans Sted. Dette er nødvendig Følge af§ 88 andet Punctum, jvfr. Loven om Høiesteret af 12 Sept.1818, § 1, og 8 Sept. 1842, § 4, samt Ansvarlighedsloven af7 Juli 1828, § 21. Høiesteret kan saaledes i en enkelt Sagkomme til at beståa af lutter extraordinære Medlemmer,nemlig hvis samtlige ordinære Medlemmer ere hindrede fra

) Storth. Forh. 1824, IV, 481-482.

Cap. 65. Høiesteret. 407

at deeltage i dens Paadømmelse. Herpaa har man havtExempler *).

Den dansk-norske Høiesteret var en Eenhed. EfterGrundlovens Udtryksmaade maa man antage, at den norskeHøiesteret ogsaa skal være det. Saalænge ForretningernesMængde ikke hindre en saadan Ordning, er den udentvivlden hensigtsmæssigste, idet den bedst betrygger, at Retsreglerne i alle ligeartede Tilfælde blive forstaaede og anvendte paa samme Maade.

Høiesteret kan altsaa ikke deles i flere Afdelinger, hvorafenhver faaer forskjellige Sager til Paadømmelse. Saaledesforstod man i Sverige Regjeringsformens § 17, hvorfor manved det i 1860 tillagte sidste Punctum aabnede LovgivningenAdgang til at dele Høiesteret.

Med det hos os valgte Organisationsprincip er det derimod foreneligt, at Medlemmerne skifteviis blive frie for atdeeltage i visse Forretninger, jvfr. Lov 15 Juli 1839, § 18.

Det Prineip, at Høiesteret skal udgjøre en Eenhed, medfører, at der ikke kan tilforordnes den Medlemmer, somskulle deeltage i Paakjendelsen af visse Slags Sager, f. Ex.Handels- og Søretssager eller saadanne, som reise sig af denadministrative Lovgivning.

§ 2. Fra sidstnævnte Regel har Grundloven selv gjorten Undtagelse med Hensyn til Krigsretsager, Efter Grl.s§ 89 er nemlig Høiesteret tilligemed tyende hoie Officierer,som Kongen tilforordner, i Fredstid anden og sidste Instantsi alle de Krigsretsager, som enten angaa Liv eller Ære ellerFrihedstab for længere Tid end tre Maaneder. Hensigtenmed denne Forskrift er at skaffe Retten Veiledning medHensyn til Sagens militære Side. Det er derfor rigtigst (Lov1 Juli 1816, § 4, Lov 15 Juli 1839, § 21), skjønt maaskeeikke grundlovmæssig nødvendigt, at de tåges af den Militæretat, hvem Krigsretsagen vedkommer. De skulle beskikkes,ikke for hver enkelt Sag, men for alle de Krigsretsager, derkomme fra den Militæretat, til hvilken de høre, men kunne

*) Storth. Forh. 1851, VIII, 88, Side 123-124; Retstid. 1889, Side 561 ff.

Cap. 65. Høiesteret.408

naarsomhelst entlediges af Kongen, see de nysanforte Lovsteder. Under Ordene «høie Officierer» kunne alene Stabsofficierer indbefattes. Efter Loven af 12 Septbr. 1818, § %skulde General auditøren altid være den ene af disse tilforordnede militære Medlemmer, men da han ikke kan kaldesOfficier, var dette en Afvigelse fra Grundloven, som rettedesved Loven af 15 Juli 1839 § 21. Man ansaa det den Gangønskeligt, at Generalauditøren tilforordnedes som tredie militært Medlem, men erkjendte, at dette blot kunde skee vedGrundlovsforandring *).

Om en Krigsretsdom skal kunne indankes for Høiesteret,beroer ikke paa, hvorvidt den paakjendte Handling er foretagen, men paa hvorvidt Indankningen har fundet Sted iFreds- eller Krigstid, see Høiesteretsdom 17 Decbr. 1816, iBrandts Repertorium, hvor den af Høiesteret antagne Sagdog først var anlagt, efter at Freden var sluttet.

Til Æresstraffe henregner Krigsretsinstructionen af 9Marts 1683, § 52, Afsættelse eller Degradation, hvis denSkyldige er Officier. Dette bør dog ansees forandret vedden militære Straffelov af 23 Marts 1866, § 32, som vedsin Henviisning til Crls 3—34 fastsætter AfsættelsesstraffensIndhold paa en Maade, som er udtømmende og udelukkerÆrens Tab.

Hvorvidt Sagen kan siges at angaa Liv, Ære ellerFrihedstab for længere Tid end tre Maaneder, stiller sig eftervore Rettergangsregler noget forskjelligt, eftersom Krigsrettens Dom paaankes alene ifølge den Tiltaltes Begjæringeller af det Offentlige uden Hensyn til denne. For at Sagenskal gaa ind under Grl.s § 89, maa i første Tilfælde Angjældende være dømt til saadan Straf, som der er nævnt. I detandet Tilfælde er det nok, at den Handling, for hvilken Angjældende er tiltalt, henhører under et Lovbud, som blandtsine Straffe nævner nogen af de i Gris § 89 opregnede.I Praxis ansees Sagen appellabel, selv om den længste

*) Storth. Forh. 1839, 111, Side 580.


Frihedsstraf, som efter Loven kunde idømmes, er 90Dage i).

At Grundloven skulde gjøre iVppel til Høiesteret ikkeblot tilladelig, men nødvendig i ethvert Tilfælde, hvor Krigsretten har idømt nogen af de i § 89 nævnte Straffe, er enAnskuelse, som synes at ligge til Grund for Loven om militære Sagers Paaankning af 1 Juli 1816, § 2, og Høiesteretsloven af 12 Septbr. 1818, § 2, men hvis Urigtighed nu tørvære almindelig erkjendt.

Det er naturligviis intet til Hinder for, at Lovgivningentillader, at andre Krigsretsager end de i § 89 nævnte bringesind for Høiesteret. Dette er skeet ved Loven af 3 August1824, § 10 a.

§ 3. Grundlovens § 90 lyder:«Høiesterets Domme kunne i intet Tilfælde

paaankes eller underkastes Revision.»At de ikke kunne paaankes, vil sige, at de ikke kunne

bringes ind for nogen høiere Domstol. End ikke Rigsrettenkan ophæve eller forandre dem. Herom er alle enige.

Derimod har der været nogen Meningsforskjel om, hvorvidt Paragraphen er til Hinder for, at en Sag, som er paadømt af Høiesteret, kan bringes ind for denne Domstol tilny Prøvelse. Det har været paastaaet, at Grl.s § 90 ikkeer til Hinder herfor, ja at Lovgivningen endog kan tillade,at Sagen indbringes for den almindelige Underret, nåar derikke klages over, at Høiesteret har tåget feil i sin Afgjørelseaf Sagen, som den forelaa. men at dens factiske Omstændigheder forholdt sig anderledes, end dengang oplyst 2). Thidette er, siger man, hverken Paaanke eller Revision. Veddet sidste Udtryk menes nemlig kun en Omgjørelse eller

*) H. R. Domme af 21 Novbr. 1874, 1 Juli 1886, 26 Novbr. 1887 og 6Juni 1888, Retstid. 1888, Side 248 og 632.

2) C. W. Hjelm, Udkast til almindelig Rettergangslov for Konge-riget Norge, Side 449—450; for den modsatte Mening Proceslov-commissionens Betænkning om Forandringer i Straffeproceslovgiv-ningen II Bind, Iste Deel, Side 253—254.

410 Cap. 65. Høiesteret.

Forandring ad anden Vei end Rettergang, saasom ved kongelig Resolution. I denne Betydning er Ordet brugt i Krigsartikelsbrevet for Landtj enesten ved Soetaten af 29 Juli1756, § 77. < \ O

Denne Lære fortjener imidlertid neppe Bifald. At enDom ei kan ophæves eller forandres uden gjennem Rettergang, er en Sætning, som ikke behøvede at udtales i Grl.s§ 90. Den nyder nemlig af den selvstændige Stilling, Grundloven har anviist den dømmende Magt, og gjælder ikke blotom Høiesterets, men om alle Domme. Og Ordet Revisionbetyder i Anvendelse paa Domme efter den almindelige juridiske Sprogbrug netop fornyet Prøvelse af den Ret, som harafsagt den 1).

At Gris § 90 har villet forbyde dette Retsmiddel, bliversaameget sandsynligere, som Høiesteretsdomme heller ikkefør Grundloven kunde forandres ved ny Indbringelse forHøiesteret. Jvfr. Straffeproceslov 1 Juli 1887, § 413.

§ 4. Gris § 83 lyder:«Storthinget kan indhente Høiesterets Be

tænkning over juridiske Gjenstande.»Af denne Ret har Storthinget kun yderst sjeldent gjort

Brug.Hvorvidt en lignende Ret tilkommer Kongen, har været

anseet tvivlsomt. Høiesterets Medlemmer ere Embedsmænd,have svoret Kongen Lydighed og Troskab (Gris § 21) og erealtsaa stillede i Underordningsforhold til ham. Det syneslidet rimeligt, at Kongen, der skal drage Omsorg for deønskelige Forbedringer i Lovgivningen og i sin Optrædenpaa Statens Vegne i mange Tilfælde kan behøve Veiledningom, hvad der er gjældende Ret, skulde være afskaaren alAdgang til at forlange Betænkning fra den Statsmyndighed,som kan udtale sig med størst Sikkerhed om derved opkommende Spørgsmaal. En saadan Adgang kan vistnok tænkes

*) See f. Ex. Hinschius i Holtzend or ffs Rechtslexikon, Art.Revision. I den franske Lovgivning heder Retsmiddelet nu Re-quéte civile. men i videnskabelige Værker fremdeles ofte Revision.


misbrugt, nemlig hvis Kongen forlangte Betænkning i Sager,som kunde komme under Høiesterets Paakjendelse. Mennogen Føie til Frygt for, at saadant Misbrug snarere skuldetinde Sted fra Kongen end fra Storthingets Side, er der ikke.I den provisoriske Anordning om Høiesteret af 9 Juni 1815,§ 27, fandtes en Bestemmelse, der udtrykkelig paalagdeHøiesteret at «afgive de Betænkninger, som den Norske Regjering» forlangte angaaende juridiske Gjenstande. DenneBestemmelse optoges i den af Storthinget i 1816 fattede,ei sanctionerede Beslutning til Lov "om Høiesteret, menblev af Storthinget i 1818 udeladt af Loven. VedkommendeComitee ansaa Bestemmelsen betænkelig og ufornøden, idetden forudsatte, at Høiesteret aldrig vilde negte at afgive deBetænkninger, som Regjeringen forlangte «nåar Retten troer,«at dette kan skee uden at afgive saa at sige et Præjudicat» x).Ved Istandbringelsen af Grlsbest. af 29 Novbr. 1862 blev detogsaa udtrykkelig udtalt af Justitsdepartementet, at Kongen,uanseet den paatænkte Forandring i § 20, i Kraft af sinStilling maatte beholde Adgang til at affordre Høiesteret Betænkning angaaende Benaadningsspørgsmaal, og herimodtdev der ikke fra nogen Kant gjort Indvending 2).

§ 5. Forskjellige Meninger har der ogsaa været om etandet beslægtet Spørgsmaal, nemlig hvorvidt Kongen kanforlange Oplysninger eller regelmæssige Indberetninger fraHøiesteret, sigtende til at føre Opsyn med Udøvelsen af densdømmende Myndighed. Høiesteret staaer under Control afOdelsthinget, dens Medlemmer kunne, som vi senere* skullesee, ikke for Embedsforbrydelser sættes under Tiltale af Kongen. Han har saaledes intet andet Retsmiddel til at fremtvinge Afgivelsen af saadanne Indberetninger, end at suspendere de Medlemmer, som negtede at afgive disse, men omAnvendelsen af et saadant Tvangsmiddel vilde der i Virkeligheden neppe kunne blive Tale. Mange have derfor meent,at Controllen med Høiesteret er Kongen ganske unddragen.

*) Storth. Forh. 1816, Mai, Side 361, 374 og 414; 1818, .V, 876-877.2) Storth. Forh. 1860, 111, S, No. 59, Side 20.

412 Cap. 65. Høiesteret.

Herimod er der vistnok adskilligt at indvende. Ingen Deelaf Rigets Tilstand, ingen af dets Institutioner er Kongen uvedkommende. Fandtes der Unøiagtigheder ved HøiesteretsEmbedsførsel eller Udøvelse af dens dømmende Myndighed,og Kongen undlod at gjøre Storthinget opmærksomt derpaa,saa vilde han forsømme sin Pligt, Gris § 74. Derfor burdehan have Ret til at affordre Høiesteret de Oplysninger, somere nødvendige, for at han skal kunne opfylde saadan Pligt.Storthinget synes dog i 1839 at have været af den modsatteMening. I den kongelige Proposition, som foranledigedeLoven af 15 Juli 1839, fandtes nemlig en § 18, som bemyndigede Kongen til at forlange de for Controllen nødvendigeIndberetninger fra Høiesteret, men denne Paragraph blevefter vedkommende Comitees Forslag udeladt af Loven 1).

Af Høiesterets Erklæring angaaende Udkastet til Ansvarlighedsloven sees, at Rettens Flertal vilde have Lovens § 8affattet paa en Maade, som tydelig tilkjendegav, at Høiesteretikke pligtede at afgive enten andre Indberetninger eller andreBetænkninger, end Grundloven og Lovgivningen paabød.Den af Høiesteret foreslaaede Redaction blev imidlertid ikkebifaldt, og Ansvarlighedsloven lader saaledes disse Spørgsmaal henstaa uafgjorte 2).

x) Storth. Forh. 1839, 111, Side 450, 497 og 571—575.e) Storth. Forh. 1828, Side 307, jvfr. 377, Bogstav D.

Ottende Afsnit.

Storthingets. undersøgende og controllerende Myndighed.

Capitel 66.

Storthingets undersøgende Myndighed.

§1. Skal en Nationalrepræsentation være istand til atløse sin Opgave, maa den have Ret til at skaffe sig Oplysninger *om alle de Sider af Statslivet, til hvilke dens Virksomhed udstrækker sig. Vor Grundlov har derfor udrustetStorthinget med Midler til at anstille en næsten übegiændsetUndersøgelse af offentlige Anliggender.

Strax ved Storthingets Aabning skal Kongen meddeledet en Beretning om Rigets Tilstand, § 74. Det er naturligviis kun en kortfattet Oversigt, Storthinget ved denne Leilighed kan erholde, men ingen væsentlig Side af StatensAnliggender tør her forbigaaes, og de videre Oplysninger omEnkelthederne, som Storthinget tiltrænger eller maatte ønske,kan det skaffe sig i Kraft af § 75, Bogstav f, g, h og k.

§ 2. Af de tre førstnævnte Bestemmelser er den i§ 75 f, i alt Fald efter vor hidtil fulgte constitutionelle Praxis,den vigtigste. Den lyder:

«Det tilkommerStorthinget at lade sig fore«lægge den i Norge værende Regjerings Proto«col og alle offentlige Indberetninger og Papirer, (egentlige militære Commmando-Sager

Cap. 66. Storthingets undersøgende Myndighed.414

«undtagne) samt verificerede Afskrift er eller«Extracter af de hos Kongen ved den Norske«Statsminister og de i Sverige værende tyende«Norske Statsraader førte Pro to coiler, eller de«sammesteds fremlagte offentlige Papirer» 1 ).

Den almindelige Regel er altsaa, at Storthinget kan forlange alle Protocoller og Documenter, som rettelig ere atbenævne offentlige. Herved udelukkede ere selvfølgeligalle de, som tilhøre Privatmænd eller af dem anbetroede detOffentlige med det Vilkaar, at de skulle holdes hemmelige.

Undtagne fra Regelen ere:a) Egentlige militære Commandosager. Betydningen af

dette Udtryk er forklaret ovenfor i Cap. 15, §§ 3 og 4.Lader Kongen nogen saadan Sag foredrage i Statsraad, synesUndtagelsen at maatte bortfalde.

b) Visse diplomatiske Anliggender. Grl.s §75 g siger :«Det tilkommer Storthinget at lade Fig med

dele de Forbund ogTractater, Kongen, paa«Statens Vegne, har indgaaet med fremmede«Magter, med Undtagelse af hemmelige Artikler,«som dog ei maa stride imod de offentlige».

Hemmelige blive Artiklerne alene ved Aftale derommellem Contrahenterne.

At de hemmelige Artikler ere blevne behandlede afStatsraadsafdelingen i Stockholm eller endog af den norskeRegjering, giver ikke Storthinget nogen Ret til at forlangedem fremlagte. Ligesaa selvforstaaeligt er det, at de diplomatiske Papirer, som vedkomme de hemmelige Artikler, ikkebehøve at forelægges Storthinget.

Officielle Documenter, som vedkomme andre diplomatiskeSager, og som ere i norske Autoriteters Værge, maa derimod kunne forlanges fremlagte. At dette var Hensigten

*) Grl.s § 75 f, gog h have sin nærmeste Kilde i det Adler-FalsenskeUdkast § 78 e, der lød: «Rigsforsamlingen kan forlange sig RigetsProtocol og alle offentlige Indberetninger og Papirer, diplomatiskeundtagne, forelagte, og fordre enhver til at møde for sig i Stats-anliggender, undtagen Kongen».

Cap. 66. Storthingets undersøgende Myndighed. 415

med Bestemmelserne i Grl. af 17 Mai 1814, §§ 33 og 75 f og g,bliver uomtvisteligt, nåar man sammenligner dem med detAdler-Falsenske Udkast 78 e. Og denne Tanke skjønnesikke at være fravegen i vor nugjældende Grundlov. Deneneste Indvending, som skulde kunne gjøres herimod, maattevære, at Grl.s § 75 f ved sine Udtryk tilkjendegiver, at Storthinget ikke altid kan forlange Afskrifter, men undertidenkun Extracter af de i det sammensatte Statsraad førte Protocoller ogde der fremlagte offentlige Papirer. Men dennetemmelig uklare Begrændsning kan ikké antages at udelukkeandet, end hvad der angaaer de i Bogstav g omhandledehemmelige Artikler. Er et andet diplomatisk Anliggendebehandlet ikke alene i sammensat Statsraad, men Betænkningdesuden i Overeensstemmelse med Grl.s § 38 og Rigsactens§ 5 indhentet fra den Norske Regjering, saa er det klart,at denne Betænkning kan forlanges fremlagt for Storthinget.

Dette er ogsaa den practisk antagne Mening. DaKongen i 1864 under Danmarks Krig med Tydskland begjærede Storthingets Samtykke til at bistaa det førstnævnteRige med Norges Linietropper og Roflotille, blev Udenrigsministerens Fremstilling af Sagen tilligemed Afskrifter af denNorske Regjerings Betænkninger desangaaende oversendteStorthinget, idet Kongen udtalte, at disse Dokumenter dogpaa Grund af deres Indhold for Tiden ikke burde kommeudenfor Storthingsrepræsentanternes Kundskab. De Sagenvedkommende diplomatiske Actstykker, hvis Natur gjordeen endnu strengere Hemmelighedsholdelse fornøden,* bleveikke strax oversendte Storthinget, hvorimod Kongen indbøddette til at udvælge en Comitee for at gjennemgaa dem.Storthinget i 1864 var imidlertid uvilligt hertil og henstilledetil Regjeringen at fremlægge disse Actstykker for det heleStorthing, hvilken Anmodning ved Kgl. Resolution blev bestemt at skulle efterkommes l).

*) Storth. Forh. 1854, No. 52, Side 17 og IIX, Side 19—20 ; 1864,.S. No. 10 og Forhandlingsprotocollen, Side 7.

416 Cap. 66. Storthingets undersøgende Myndighed.

Hvis en diplomatisk Sag, som vedkommer Norge, ikkebliver behandlet i Statsraad, men foredragen for Kongen afden svenske Udenrigsminister alene i Overvær af et andetsvensk Statsraadsmedlem og den norske Statsminister, saaholdes, der ingen norsk Protocol, og der gives heller ingenBestemmelse, som hjemler Storthinget Ret til at kræve Forelæggelse enten af den svenske Protocol eller af SagensDocumenter, medmindre disse ere udfærdigede af eller tilhørernogen norsk Autoritet. Først nåar det under en saaledesbehandlet Sag kommer til Afsluttelse af en Tractat, indtræderForelæggelsespligten, nemlig efter § 75 g.

Forlanger Storthinget Oversendelse af Protocoiler ellerDocumenter, som ere beroende enten hos Statsraadsafdelingeni Stockholm eller hos den Norske Regjering, saa er ingenaf disse Statsraadsafdelinger berettiget til, Kongen uadspurgt,at etterkomme Forlangendet. Saadant skeede dog i 1836.I Statsraad, afholdt i Stockholm den 2 Juli, havde Kongenbefalet, at Storthinget skulde opløses den 8 Juli, hvilket komtil Storthingets Kundskab den 7 Juli. Det besluttede da atanmode Regjeringen om at meddele det Protocollerne over,hvad der var passeret i den Norske Regjering og Statsraadsafdelingen i Stockholm angaaende denne Sag, og det saabetimelig, at Storthinget inden sin Opløsning kunde fatteBeslutning om Sagen. Denne Anmodning etterkom Regjeringen, uagtet den dertil neppe havde Hjemmel i den enesteBestemmelse, hvor en saadan kunde være at søge, nemligRegj. Instr. af 11 Octbr. 1825, § 7 No. 22. Da det overordentlige Storthing i 1864 forlangte Fremlæggelse af de nysømhandlede Documenter angaaende den dansk-tydske Krig,fulgte derimod Statsraadet den rigtige Fremgangsmaade atindhente Kongens Bestemmelse.

Hvis noget Statsraadsmedlem ved Foredrag, Raad ellerBeslutning maatte foranledige eller medvirke til, at nogenProtocol, Document etler Oplysning tilbageholdes, som Storthinget er berettiget til at forlange sig meddeelt, straffes hanefter Ansvarlighedsloven § lg.

Hvorvidt Storthinget er berettiget til at kræve sig Høie

Cap. 66. Storthingets undersøgende Myndighed. 417

sterets Voteringsprotocoller forelagte, skal blive omhandletnedenfor i Cap. 68, § 19.

§ 3. Grl.s § 75 f og g angaa kun Documenter, somallerede ere blevne til. De hjemle altsaa Storthinget ingenRet til at paalægge nogen at afgive nye skriftlige Oplysningereller Betænkninger. Den eneste Autoritet, som pligter atadlyde et saadant Paalæg, er Høiesteret, der ifølge Grl.s § 83paa Storthingets Forlangende har at meddele det Betænkninger angaaende juridiske Gjenstande.

§4. Derimod har Storthinget en " vidtgaaende Adgangtil at affordre ikke blot offentlige Tjenesjemænd, men ogsaaprivate Personer mundtlige Oplysninger. Grl.s §75 h sigernemlig :

«Det tilkommer Storthinget at kunne fordre«Enhver til at møde for sig i Statssager, Kongen«og den Kongelige Familie undtagne; dog gjælder«denne Undtagelse ikke for de Kongelige Prindser,«for saavidt de maatte beklæde Embeder».

Herved er der ei aabnet Storthinget Adgang til at paalægge nogen, engang for enkelt Sags Vedkommende, at tågeDeel i Storthingets Forhandlinger, see ovenfor Cap. 33, § 5.Storthinget maa altsaa indskrænke sig til at forelægge denindkaldte bestemte Spørgsmaal til Besvarelse.

Med Hensyn til Spørgsmaalenes Gjenstand opstiller Grundloven ingen anden Begrændsning, end at de skulle angaaStatssager. Storthingets Ret maa dog være undergiven denBegrændsning, at det ikke gjennem Anvendelse af §- 75 hkan skaffe sig Oplysning om de Sager, hvis Documenter detikke kan kræve sig forelagte 1 ). Har Kongen afsluttet enTractat efter Foredrag af Udenrigsministeren i Overvær afden norske Statsminister, kan Storthinget altsaa ikke afæske

J) Naar Armeedepartementets Chef ikke vægrede sig ved at besvarede ham af Odelsthinget i 1884 forelagte Spørgsmaal, siges detteat have været, fordi de angik Armeens Materiel, hvorfor Regjerin-gen ikke ansaa dem som angaaende militære KommandosagerDette skal være forklaret i en Indberetning til Kongen, jvfr.Storth. Forh. 1884, VII, 100—101 og Odelsth. Tid. Side 325—335.



denne mundtlige Oplysninger angaaende Tractatens hemmelige Artikler. Derimod kan det forlange Forklaringer afham om hvilkesomhelst andre Norge vedkommende Sideraf Sagen, selvfølgelig forsaavidt det ikke er folkeretlig utilladeligt at meddele dem.

Indkalder det engelske Overhus nogen for sig eller foren af det nedsat Comitee, kan det paalægges den Indkaldteat bekræfte sine Forklaringer med Eed. En lignende Forpligtelse har den Indkaldte ikke efter vor Grundlov, menden kunde selvfølgelig paalægges ham ved Lov.

Vor nuværende Lovgivning indeholder ingen almindeligHjemmel til at straffe eller anvende Tvang mod den, somundlader at møde eller negter at svare paa et ham forelagtSpørgsmaal. Hvis den Indkaldte er Embedsmand, og deter i saadan Egenskab, han kan afgive den af Storthingetforlangte Oplysning, har man dog et Straffebud, som kananvendes mod ham, nemlig Crl.s 25—30, der sætter Straffor den Embedsmand, som ei vil opfylde, hvad der lovligener ham befalet. Pligten til at møde for Storthinget paaligger ham nemlig da ikke blot som Statsborger, men tillige som Embedsmand; Er han Medlem af Statsraadet, kandet spørges, om han ikke rammes af den nysnævnte Bestemmelse i Ansvarlighedslovens § 1 g, der sætter Straf foret Statsraadsmedlem, som tilbageholder nogen Oplysning,Storthinget er berettiget til at forlange. Dette er ikke ganskeklart. Ordene passe lidet paa det her omhandlede Tilfælde,navnlig ikke, hvor den indkaldte Statsraad negter at indfindesig, men sender skriftlig Oplysning. Besvaredes Spørgsmaaletneglende, maatte Straffen ogsaa for hans Vedkommendesøges i Crl.s 24—30, for hvis Anvendelse Hjemmel haves iAnsvarlighedslovens § 23.

Naar Lovgivningen ikke har truffet alle fornødne Bestemmelser til at fremtvinge Etterlevelsen af GrundlovensBud i § 75 h, er Forklaringsgrunden den, at der meget sjeldent har været Tale om at bringe det i Anvendelse.

Hvis den Indkaldte afgiver Forklaring, der indeholderLøgn, eller ved hvilken der svigagtig er lagt Skjul paaSandheden, maa han kunne straffes efter Crl.s 21 —34, saa

Cap. 65 Storthingets undersøgende Myndighed. 419

fremt det Anliggende, hvorom han har forklaret sig, ikkeer ham selv umiddelbart vedkommende.

§ 5. Hvorvidt de i § 75 f, g og h Storthinget tillagteRettigheder kunne udøves alene af det samlede Storthingeller tillige af nogen af dets Afdelinger, har været Gjenstandfor Tvist. Da Odelsthinget i 1816 indkaldte nogle af Statsraadets Medlemmer for at afgive Forklaringer, erklæredeKongen ved Resi. af 6 Juni samme Aar, at Odelsthingetdertil var überettiget, og at de ei skulde mode 1). DenneFortolkning af Grundloven var vistnok urigtig. Efter SagensNatur bør disse Rettigheder tilkomme ikke blot det samledeStorthing, men ogsaa enhver af dets grundlovbestemte Afdelinger, Hvorvidt nogen af dem til Opfyldelse af sinePligter tiltrænger en Oplysning, er et Sporgsmaal, den selvbedst kan bedømme. Ifølge Constitutionscomiteens Udkasttil Grundlov maatte enhver af Afdelingerne nødvendigviishave disse Rettigheder. De manglede nemlig al Hjemmeltil at træde sammen for at ndøve dem. Ved Rigsforsamlingens Beslutning af 11 Mai 1814 (se ovenfor Cap. 40, § 5)blev dette vel forandret, men dog kun derhen, at Storthingetved Reglement kan bestemme, hvorvidt disse Rettighederskulle kunne udøves af det samlede Storthing, af Odelsthinget eller af Lagthinget.

Derimod gaacr Storthingets Herredømme over Forholdetikke saavidt, at det kan overdrage disse Rettigheder til nogenaf sine Comiteer.

Det nugjældende Storthingsreglement hjemler SaavelStorthinget som Odelsthinget, men ikke Lagthinget Ret tilat forlange offentlige Protocoller og Papirer samt til at anvende GrLs § 75 b, see Regl. §§ 39—41.

Hvorvidt nogen af Afdelingerne skal kunne indhenteHøiesterets Betænkning. er ikke omtalt i Reglementet. DetsForudsætning er formodentlig, at Retten alene tilkommerdet samlede Storthing.

*) Storth. Forh. for Juni Maaned 1816, Side 484.


Om Revisionen og Decisionen af Statens Regnskaber,see nedenfor Capitel 69, §§ 3 og 4.

Om Storthingets Opsyn med Banken er handlet ovenfori Cap. 49, § 2.

Capitel 67.

Den constitutionelle Ansvarlighed ; Personerne ogRetsmidlet.

§ 1. Det Opsyn, en Nationalrepræsentation fører medandres Udøvelse af deres offentlige Myudighed, kaldes i Almindelighed constitutionel Control. Udtrykket erikke ganske træffende, thi Kongens Ret til at føre Opsynmed Statens Embedsmænd tilkommer ham ifølge hans forfatningsmæssige Stilling og kan ikke fratages ham. Derfor maaogsaa dette Opsyn egentlig siges at være af constitutionelNatur.

Mellem Control og Ansvar er der en nødvendig Sammenhæng. Control faaer nemlig noget at betyde, forsaavidtden Controllerende kan drage den Controllerede til Ansvar.De, der staa under saadan Control af Nationalrepræsentationen,siges at handle under constitutionel Ansvarlighed.

Den constitutionelle Ansvarlighed bliver først juridisk,hvis den kan gjøres gjældende ved retligt tvingende Midler.Hvor saadanne Midler mangle, behøver vistnok hverkenControllen eller Ansvarligheden at bortfalde, men Forholdetbliver da udelukkende moralsk, og det selv hvor det danneren udtrykkelig udtalt Forudsætning for den constitutionelleRets skrevne Regler.

§ 2. I Lande, hvis Ministre deeltage i Nationalrepræsentationens Forhandlinger, fører denne sin Control med demhovedsageligt gjennem Forespørgsler, som derunder stillestil dem, og den Critik over deres Foranstaltninger, som rettes

Cap. 67. Constitutionel Ansvarlighed ; Personerne og Retsmidlet. 421

mod dem i deres Paahør, og som de derfor ikke kunneundgaa at besvare. Herved bliver deres Politik bragt underPrøvelse gjennem en aldrig hvilende Discussion, og Muligheden af, at de kunne beholde Styrelsen af Statens Anliggender, beroer da paa det Bifald og den Understøttelse, definde i Nationalrepræsentationen og den offentlige Mening.

I Norge, hvor Kongens Raadgivere ikke førend i 1884erholdt Adgang til Storthingets Forhandlinger, har den Control, dette har ført med Regjeringen blot gjennem Meningsytringer, vistnok ikke havt den samme Betydning, men ingenlunde været uvirksom. De Anskuelser, som have gjortsig gjældende hos en Nationalrepræsentation, der er udrustetmed saadanne Magtmidler som dem, Gris §§ 75 og 79 tillægge Storthinget, maa med Nødvendighed faa stor moralskVirkning paa Regjeringens Handlemaade. Derimod forsøgteStorthinget i lang Tid ikke at øve nogensomhelst Indflydelsepaa Statsraadets Sammenssetning,

Oprindelig havde Storthinget aabenbart mindre Tillidtil sin moralske Indflydelse paa Regjeringen end til de reentretlige Controlmidler, Grundloven tillægger den. I den førsteTid efter Grundlovens Istandbringelse vare Protocolcomiteernemeget tilbøielige til at foreslaa Tiltale ved Rigsret mod Statsraadets Medlemmer, og allerede inden 1828, det Aar, da Ansvarlighedsloven istandbragtes, havde man havt fire Anklagerfor Rigsretten, hvoraf dog rigtignok ingen ledede til Domfældelse.

Fra 1830 af slog Odelsthinget ind paa en ny Vei.For det første indsaa Protocolcomiteerne, hvor stærkt

et Tryk de kunde udøve paa Regjeringen gjennem en indtrængende, men rolig og lidenskabsfri Critik af dens Handlemaade. De begyndte derfor i sin Granskning af Styrelsenat gaa dybere ind i Enkelthederne og at drøfte Hensigtsmæssigheden af Regjeringens Foranstaltninger ogsaa i Tilfælde, hvor der ikke kunde være fornuftigt Spørgsmaal omRigsretspaatale. Protocolcomiteernes Indstillinger bleve megetvidtløftige Actsstykker, og ved den omhyggelige Control, somførtes deels gjennem disse, deels gjennem Statsrevisionen,

422 Cap. 67. Constitutionel Ansvarlighed ; Personerne og Retsmidlet,

rettedes mangt og meget i forskjellige Grene af Administrationen.

For det andet har Odelsthinget efter 1827, nåar det harfundet ikke at kunne lade en Regjeringshandling hengaauændset, i Almindelighed nøiet sig med at fatte en Beslutning, hvorigjennem det har udtalt sin Misbilligelse af Handlingen. Dette skeede allerede i 1824 og vakte dengang ingen Indsigelse, men da Odelsthinget i 1830 atter fattede ensaadan Beslutning, forelagde Regjeringen Sagen for Kongen,som ved Rsl. af 4 Octbr. 1830 erklærede, at Odelsthinget derved havde overskredet sin Myndighed. Kongen har derhosved Rsl. af 13 Septbr. 1839 paalagt Regjeringen at indkommemed Beretning om enhver saadan Beslutning af Odelsthinget.Paa den anden Side har dette i 1863 efter Forslag fra Protocolcomiteen ved formelig Beslutning hævdet sin Ret til atmisbillige Regjeringens Handlemaade. Regjeringen har vistnok indrømmet, at Odelsthinget, nåar det undlader at beslutte Tiltale i Anledning af en Regjeringshandling, ei behøver at tie, men maa kunne udtale, at det ikke vil erkjendeHandlingens Retmæssighed eller Uskadelighed. Hvad Regjeringen og Kongen bestred, var, at Odelsthinget, nåar detikke vil paatale en Handling for Rigsretten og saaledes aabnede anklagede Statsraader Adgang til at forsvare sig, skuldehave grundlovmæssig Ret til ligefrem at erklære nogen Handling ulovmæssig eller i anden Henseende pligtstridig l).

Denne Anskuelse er neppe velgrundet. Odelsthingetmaa have den samme Ret, der efter Gris § 100 tilkommer

*) Storth. Forh. 1824, V, 1374; 1830, IV, 432-434 og VII, 1033—1034samt 1075—1076; Depts Tid. 1830, Side 753—761; Storth. Forh. for1833, VII, Side 22, 96, 141—145, 151, 187—188 og 210; 1842, IX,618—619, 774 og 775. 840—841; 1845 IX, 502; 1860, IX, 153; Dept.Tid. 1860, Side 577—583 og 593—602 ; Storth. Forh. 1863, VIII. Dok.No. 8, Bind X, 0. No. 11, Side 115 og Bind XI, 153; Dept. Tid. 1865,Side 46-48; Storth. Forh. 1866, IX, 0. No. 1, Side 21—29 og X,131; 1869, IX, B, Side 58-61; 1871, VI, 0, Side 214—215; 1877,VI, 0. No. 1, Side 7—11 ; 1878, VI, 0. No. IV, Side I—l6.

423Cap. 67. Constitutionel Ansvarlighed; Personerne og Retsmidlet.

enhver, nemlig med Frimodighed at kunne ytre sig om Statsstyrelsen. Men en saadan Udtalelse har ingen retlig Betydning. Hvorvidt den skal faa nogen politisk Virkning, beroerderfor alene paa dens moralske Vægt, der naturligviis kanvære høist forskjellig.

Dens Vægt formindskes unegteligt derved, at det ikkeer den hele Nationalrepræsentation, men kun en Afdelingderaf, som udtaler Dadelen. Thi det er jo altid en Mulighed, at Sagen vilde faa et andet Udfald, hvis LagthingetsMedlemmer havde deeltaget i dens Afgjørelse.

Denne Indvending kan ikke gjøres mod Beslutninger,ved hvilke det samlede Storthing anker over StatsraadersEmbedsfærd. At det dertil er berettiget, har neppe væretGjenstand for Tvivl. Men ogsaa om en saadan Beslutningaf det samlede Storthing gjælder det, at den ikke har nogenretlig Virkning, og at det staaer til Kongen, hvad Betydninghan vil tillægge den.

Allerede i 1818 indgav Storthinget en Adresse, hvoridet ankede over, at Regjeringen ikke efter Kongens Paalæghavde sørget for, at de kongelige Propositioner til Storthinget bleve færdige til Storthingets Sammenkomst 1). Ligeledes besluttedes i 1836 en Adresse, der indeholdt en skarpAnke over Storthingets Opløsning.

Det var imidlertid i disse Tilfælde neppe Hensigten vedAdresserne at bevirke nogen af de kongelige Raadgiverefjernet fra hans Stilling. I 1836 fremgik dette deraf, atOdelsthinget samtidigt anklagede vedkommende .Raadgiverfor Rigsretten. Den Tanke, at en Uoverensstemmelse mellemNationalrepræsentationen og Ministeriet eller endog en afStorthinget offlcielt udtalt Dadel rettelig burde medføre, atMinisteriets Medlemmer toge eller gaves Afsked, laa overhovedet i hiin Tidsalder udenfor Storthingets Opfatning.Det uforkasteligste Vidnesbyrd herom er egentlig selve Ansvarlighedsloven. Den sætter i §§ 2 og 6 Bøder som ordinær

2) Storth. Forh. 1818, VI, 86—93

424 Cap. 67. Constitutionel Ansvarlighed; Personerne og Retsmidlet

Straf for Statsraadsmedlemmer, der gjøre sig skyldige i saagrove politiske Forseelser som f. Ex. utilbørlig Anvendelse afStatens Midler, Angreb paa Trykkefriheden, übeføiet Anklagetil Thinge for at hindre nogen i at møde paa Storthinget ellerudøve sin Stemmeret, eller for at undlade den ved Grundlovens § 30 paabudne Protest mod kongelige Beslutninger,der ere øiensynlig skadelige for Riget. At en Statsraad, derefter Odelsthingets Foranstaltning blev domfældt for en saadan Forseelse, kunde beholde sit Embede, var altsaa, daAnsvarlighedsloven blev given, ikke stridende mod den lovgivende Magts Synsmaade. Endnu i 1845 udtalte Oppositionens Høvdinger i Anledning af Spørgsmaalet, om Throntalen burde besvares med en Adresse, at Indgivelsen af ensaadan ikke vilde være nogen Opfordring til Forandring iKongens raadgivende Personale. Den hidtil erhvervede Erfaring, sagde de i Comiteeindstillingen *), taler ikke for nogenstor Bevægelighed i denne Henseende hos os. Og i alt Faldved denne Leilighed vilde de ikke i Adressen have nogenYtring, der skulde paalægge de kongelige Raadgivere denmoralske Pligt at aftræde. Først i 1848 fremkom et aabenlyst Forsøg herpaa.

Paa dette Aars Storthing fremsatte fem RepræsentanterForslag om, at Storthinget i en Adresse skulde udtale, atdet daværende Statsraad ikke havde Nationens Tillid, samtat man ikke alene ønskede en Person-, men tillige en Systemforandring. Forslaget blev sendt til en Comitee, hvis Betænkning, skjønt den paa en vis Maade istemte Ankernemod Regjeringen, dog fraraadede Indgivelsen af en Adresse.Betænkningen fremkom først Dagen, før Storthinget opløstes,og dette besluttede derfor, at Sagen ikke skulde tåges underBehandling 2).

Paa Storthinget i 1851 nedsattes en Comitee for at overveie, hvorvidt Throntalen burde besvares ved en Adresse.

*) Storth. Forh. 1845, VII, 87.2) Storth Forh. 1848, VI, 937 og 972, 39—40, 83; Storthingsefterret-

ningerne 1848, 650—662.

Cap, 67 Constitutionel Ansvarlighed; Personerne og Retsmidlet. 425

Comiteen, der holdt sig til Spørgsmaalet i dets Almindelighedfraraadede dette, fordi en saadan Skik let vilde lede til Stridi personlige Øiemed istedetfor om Sag. Under Debatterneblev det foreslaaet i Form af en motiveret Dagsorden at udtale Dadel over Regjeringens Styrelse, men dette Forslagblev forkastet x). Paa samme Maade gik det paa Storthingeti 1860 med et Forslag, hvorefter der i en Adresse til Kongenangaaende den svenske Rigsdags og det svenske StatsraadsOptræden i- Spørgsmaalet om Statholderpostens Ophævelseskulde indflettes en Ytring af Dadel over Medlem merne afden norske Statsraadsafdeling i Stockholm.

Derimod vedtog Storthinget i 1869 en Udtalelse af Misnøie med den daværende Chef for Marinedepartementet. Statsraadet fandt sig derved foranlediget til at søge Afsked, derogsaa tilstodes ham, idet Kongen dog samtidig ved Dictamentil Statsraadets Protocol erklærede, at han ikke kunde tillægge Udtalelser af Storthinget som den, der havde foranlediget Afskedsansogningen, nogen Indflydelse paa KongensRet til selv at raade over Sammensætningen af sit Statsraad 2). •

I Adresse af 15 Mai 1872 udtalte Storthinget, at det ikkefandt den Anerkjendelse af Storthingets forfatningsmæssigeStilling og ikke den Imødekommen overfor Storthingets Bestræbelser for at tilveiebringe virksomt og levende Samarbeidemellem Statsmyndighederne, der ene kan sætte en Regjeringistand til at opfylde sit Hverv 3). Idet Statsraadet forelagdedenne Adresse for Kongen, stillede det sine Embeder til hansForføining. Kongen tilkjendegav imidlertid i Dictamen af28 Mai 1872, at oprigtig Agtelse for Storthingets forfatningsmæssige Stilling og levende Ønske om frugtbar Samvirkenmellem Statsmagterne altid maatte være ledende Hensyn,som ikke ved nogen Regjeringshandling kunde sættes ud afBetragtning, men at disse Hensyn maatte være gjensidige,

*) Storthingsefterretningerne 1851, Side 146 ff.2) Storth. Forh. 1871, VI; Indstillingerne til Odelsthinget, Side 214.s) Storth. Forh. 1872, VII, Side 45—46.

426 Cap. 67. Constitutionel Ansvarlighed; Personerne og Retsmidlet.

og at übetinget Opgiven fra den ene Side af 'egen Overbevisning i vigtige Spørgsmaal ikke vilde lede til selvstændig og gavnlig Samvirken, men til den enkelte Statsmagts Eneraadighed. Han kunde derfor ikke ansee det berettiget i en Meningsforskjel mellem Statsmagterne at findeen Tilsidesættelse af disse Hensyn og erklærede derfor ikkeat ville ombytte sine daværende Raadgivere, som besad hansTillid, med andre 1).

I 1884 lykkedes det omsider Storthinget at skaffe sig denafgjørende Indflydelse paa Statsraadets Sammenssetning.Efterat Rigsretten havde dømt Statsraadets fleste Medlemmertil at have sine Embeder forbrudte, udnævnte Kongeu vistnok i deres Sted nye Ministre, som i det væsentlige deeltede dømtes politiske Opfatning. Men Storthingets Fleertal indtog strax en fiendtlig Holdning mod disse nye Ministre, og dadet viste sig, at de kun havde at vælge mellem enten at giveefter i alle de Tvistepuncter, som havde foranlediget Rigsretsanklagen af 1883, eller at blive tiltalte forßigsret, blevede efter et Par Maaneders Forløb nødte til at tåge Afsked.Krisen endte tilsidst med, at Kongen overdrog Lederen afStorthingets Fleertal at danne et Ministerium.

Denne Seir vandt Storthinget ved Rigsrettens Hjælp.Den constitutionelle Ansvarlighed af reent juridisk Art er saaledes hos os kommen til at spille en Rolle som intetstedsellers.

§ 3. Denne constitutionelle Ansvarligheds Beskaffenhedog Udstrækning beroer paa. tyende Ting, nemlig, først hvilkeRetsmidler Forfatningen stiller til NationalrepræsentationensRaadighed mod Personer, som have forgaaet sig under Udøvelsen af offentlig Myndighed, dernæst mod hvilke Personerdisse Retsmidler kunne anvendes. Begge disse Spørgsmaalstaa, som man strax seer, i en uopløselig Forbindelse.

De Retsmidler, hvorom der ved Gjennemførelsen af denconstitutionelle Control kan blive Tale, ere enten af disciplinær, criminel eller civil Natur, nemlig:

') Storth. Forh. 1873, Dok. No. 9 og 10, jvfr. Bind VII, Side 11.


a) Reglementære Tvangsmidler til Opretholdelse af Ordenen inden selve Nationalrepræsentationen eller af dennesVærdighed. Saadanne Tvangsmidler ere Berøvelse af Diæt,Udelukkelse fra Forsamlingen for en kort Tid eller for heleValgperioden, Boder eller endog Arrest.

Forsaavidt saadanne Tvangsmidler overhovedet bliveanvendte, pleier det at være Nationalrepræsentationen selveller vedkommende Kammer overdraget at beslutte dem.

Til egentlige Retsmidler kunne de blotte Irettesættelserikke henregnes. De virke nemlig kun ved sin moralskeVægt. Det samme kan strengt tåget ikke siges om Beslutninger, hvorved en Repræsentant fratages Ordet.

b) Tiltale til egentlig Straf. Hvad der her kan forbeholdes Nationalrepræsentationen, er blot Anklagemyndighedén. Egentlig Straf kan kun paalægges ved Dom, altsaaaf en Domstol.

c) Tiltale til Skadeserstatning. Den Myndighed, somher kan tillægges Nationalrepræsentationen, er ogsaa kunSagsanlægget. Paalægges kan Ansvaret kun ved Dom.

§ 4. Den førstnævnte Art af Retsmidler kan efter SagensNatur kun tillægges Nationalrepræsentationen mod densegne Medlemmer eller andre, som deeltage i dens Forhandlinger.

Videst i saa Henseende gaacr England. Ethvert af Parliamentets Huse ansees berettiget til at udstøde eller ladefængsle et Medlem, som har forgaaet sig mod, hvad mankalder Husets Privilegier, eller krænket dets Værdighed,navnlig ved Misbrug af Ytringsfriheden eller uordentlig Opforsel i eller udenfor Huset l). I den nordamerikanske Unionsgrundlov, Art. I, § 5, andet Led, er dette endog udtrykkeligbestemt 2).

l) Det kan desuden lade arrestere hvemsomhelst, der krænker detsPrivilegier, see ovonfor Side 308, Note 1.

2) Jvfr. Munch Ræder, Juryinstitutionen i England, Canada og deforenede Stater, I, 47—61.

428 Cap. 67. Constitutionel Ansvarlighed ; Personeme og Retsmidlet.

Den franske Const. af 3 Sept. 1791, Afdeling 111, Cap.111, Seet. Art. 4, som tillagde Nationalrepræsentationen disciplinær Myndighed over dens Medlemmer, forbød den at anvendestrengere Straf end Censur, Arrest i otte eller Fængsel itre Dage. De nuværende franske Grundlove tillægge ikkeKammerne nogen saadan Myndighed. At den tilkommerdem, ansaaes imidlertid som en selvforstaaelig Sag. SomStraffe anvendes ikke blot Irettesættelser og Negtelse afOrdet, men ogsaa Udelukkelse, begge Dele i Forbindelse medTab af Diæt, og i Tilfælde af Gjenstridighed Arrest. Varigheden af Udelukkelsen og Diættabet er efter Deputeretkammerets nuværende Reglement kun en Maaned og af Arresten kun tre Dage 1).

Ogsaa i visse tydske Statei kan Nationalrepræsentationenudelukke Medlemmer, som forgaa sig. I Bayern har andetKammer ved Reglementet af 1825, §§ 57 og 58 uden udtrykkelig Hjemmel i dagjældende Grundlov tillagt sig saadan Ret 2).

Hos os har man aldrig antaget, at Storthingets og detsAfdelingers disciplinære Myndighed over deres Medlemmerstrækker sig saalangt. Storthingets Reglementer tillæggehverken Præsidenten eller Forsamlingen andet Tugtemiddelmod en Repræsentant, som forgaaer sig, end Advarsel, Negtelse af Ordet eller Udviisning fra Dagsmødet. Herved haveReglementerne maaske ogsaa bedst rammet GrundlovensTanke. Thi ved at tillade Odelsthinget at sætte StorthingetsMedlemmer under Tiltale for Rigsret i Anledning af Forbrydelser, de som saadanne maatte begaa, har Grundlovenbaade gjort det overflødigt at strække Disciplinærmyndighedenmeget vidt og tilkjendegivet, at dette ei bør skee. Vistnoktør man ikke negte, at Storthinget ved Reglement kundeudvide vedkommende Things eller endog Præsidentens disciplinære Myndighed ud over den nu opstukne Grændse, men

J) Bard et Robiquet, la Constitution Francaise, Side 435—437.2) Jvfr. Zopfl, 11, § 386, No. VIII—XII; G. Meyer, Staatsrecht,

Side 277.

Cap. 67. Constitutionel Ansvarlighed; Personerne og Retsmidlet. 429

tillægge sig Ret til at udelukke nogen Repræsentant forbestandigt eller for længere Tid kan det sikkerligen ikke.

§ 5. Anklage for Domstol til Straf er det almindeligeRetsmiddel, der stilles til Nationalrepræsentationens Raadighedunder Udøvelsen af dens controllerende Myndighed. SagensNatur tillader dog ikke, at Nationalrepræsentationen anvenderdette Retsmiddel mod enhver, hvem den anseer skyldig iMisbrug af sin offentlige Myndighed.

For det første gives der Misbrug, som aldeles ikkekunne være Gjenstand for Paatale.

Monarken er og maa i Nutidens Statssamfund ifølge sinStilling være ansvarsfri, jvfr. Cap. 11, § 2.

Heller ikke de Borgere, der udvælge Folkets Repræsentanter, skylde nogen anden denne sin offentlige Myndighed.De have ligesom Kongen sin Magt af sig selv. At paalæggedem Ansvar for Uforstand i Brugen af deres Stemmeret vildevære baade urimeligt og umuligt. Hvor Repræsentanterneudkaares af Valgmænd, maa den samme Ansvarsløshed tilkomme disse. Hverken Vælgere eller Valgmænd kunne dogvære ganske ansvarsfrie for dens Udøvelse, f. Ex. hvis desælge sine Stemmer, jvfr. Grl.s § 53 d og Crl.s 10—25.

Det kan saaledes ikke med fuld Nøiagtighed siges, atenhver, der udøver offentlig Myndighed, altid er ansvarsfri,hvis den tilkommer ham i Kraft af hans egen Ret, men altidansvarlig, hvis den er ham overdragen af andre. I detstore tåget holder Sætningen imidlertid Stik. Kongens Raadgivere, de administrative Autoriteter i Stat og Commune,Dommerne, ja endog selve Folkets Repræsentanter maa staaunder Opsyn og inden visse, efter deres forskjellige Stillingerafpassede Grændser kunne drages til Ansvar for Misbrug afderes Myndighed.

I Sagens Natur er der intet til Hinder for, at Ret til atanklage alle Personer i saadanne Stillinger tillægges Nationalrepræsentationen. Det engelske Underhuus kan ikke alenetiltale enhver Person, hvem offentlig Myndighed er betroet,for Overtrædelse af de ham derved paalagte' Pligter, menendog anklage hvemsomhelst for hvilkensomhelst Forbrydelse.Det har altsaa ikke blot umiddelbar Control med hele Stats


styrelsen, men almindelig Anklagemyndighed. I Almindelighed benytter det dog kun dette mod Personer i anseeligStilling, som have gjort sig skyldige i farlige Statsforbrydelser x).

Englands Exempel er neppe fulgt heelt ud i nogen andensouveræn Stat. Efter den nordamerikanske Unions Grundlov kan Congressens Repræsentanthuus anklage saavel Præsidenten og hans Ministre som enhver civil Embedsmandfor Senatet, men kun i Anledning Handlinger, som vedkommer hans Embede. Ret til at anklage militære Embedsmændog Congresmedlemmer har Repræsentanthuset ikke. Senatetkan ikke dømme den Anklagede til anden Straf end Afsættelse. Indbefatter hans Handling tillige en almindelig Forbrydelse, saa ligger denne Side af Sagen udenfor Repræsentanthusets anklagende Myndighed, hvorimod den ad sædvanligVei kan paatales for de almindelige Domstole. CongressensJurisdiction er altsaa blot politisk, eller hvad man i Tydskland kalder disciplinær, derimod ikke i egentlig Forstandcriminel. Det samme System følges i alle de særskilte Fristater undtagen i Delaware, der har optaget det engelskeSystem uden Indskrænkning 2^

I Frankrige optog man ogsaa tildeels den engelske RetsRegel, men med en anden Begrændsning end i Amerika.Constitutionen af 3 Septbr. 1791, Titel 111, Cap. 111, Seet. I,Art. 1, No. 10, tillagde den lovgivende Forsamling Ret, tilat anklage Ministrene og den udøvende Magts øvrige høiesteEmbedsmænd for Embedsforseelser. Ved Siden deraf tillodden at anklage hvemsomhelst for Attentat eller Sammensværgelse mod Statens Sikkerhed eller Constitutionen. EndogKeiserforfatningen af 18 Mai 1804, §§ 110 og 111, tillod den

*) May, on the Law of Parliament, Side 499. Den mærkeligste Und-tagelse er Anklagen mod Dr. Sacheverell i Aaret 1709 i Anledningaf Prædikener, hvori han havde erklæret, at al Modstand modSouverænen var Synd, see the State Trials XV, 1 ff.

2) Rut ti mann, I, 219—229; Munch Ræder, Juryinstitutionen iEngland, Canada og de forenede Stater, 11, 34—46; Holst, iMarqvardsens Handbuch, Side 86—89.

Cap. 67. Constitutionel Ansvarlighed; Personerne og Retsmidlet. 431

lovgivende Forsamling at beslutte Anklage ikke alene modMinistrene, men ogsaa mod visse andre hoie civile og militære Embedsmænd. Ligeledes kan det hollandske andetKammer tiltale Nationalrepræsentationens egne Medlemmer,Ministrene og visse andre høie Embedsmænd for Embedsforbrydelser, hvilken Anklagemyndighed ved Lov kan udvides til andre Embedsmænd, see Grl. af 1848, §§ 159 og 160.Den svenske Rigsdag udøver ikke selv umiddelbart nogenAnklagemyndigled, men middelbart strækker dens Anklagemyndighed sig til alle Emhedsmænd, idet Statsraadets Medlemmer kunne anklages af Rigsdagens Constitutionsutskottfor Rigsretten og alle øvrige Embedsmænd for de almindelige Domstole af Rigsdagens Justitieombudsmand, Regj. Form.§§ 96, 101 og 106.

Til Opretholdelse af en Forfatning, der organiserer enNational repræsentation med lovgivende og finantsiel Myndighed, saavelsom til Forebyggelse af, at den udøvende Magtforetager Handlinger, som vel ikke ere retstridige, men dogøiensynlig skadelige for Samfundet, har man fundet det nødvendigt eller hensigtsmæssigt, at Kongens Raadgivere stillesunder retlig Control af Nationalrepræsentationen, saaledes atde af den selv, nogen af dens Afdelinger eller Organerkunne sættes under Anklage, i alt Fald til Embedsfortabelse. At kunne drage Ministrene til saadant Ansvar erderfor altid Kjernen i Nationalrepræsentationens controllerendeMyndighed 1).

Derimod er det hverken nødvendigt eller gavnligtat tildele Nationalrepræsentationen en almindelig Anklagemyndighed eller engang en almindelig umiddelbar Control med heleEmbedsværket. Dette staaer under Control af Kongen.

x) Benjamin Constant, de la responsabilité des ministres, Paris1812, ogsaa trykt i hans Cours de Politique constitutionelle, ed.Laboulaye, I, Side 381—429. Endvidere kunne nævnes ; R. vonMo hl, die Veiantwortlichkeit der Minister, Tubingen 1837 ; Sve-delius om Statsrådets Ansvarighet, Upsala 1856; Kerchove v anDenterghem, de la responsabilité des ministres, Bruxelles 1867;Samuely, das Princip der Verantwortlichkeit. Berlin 1869.


Det er følgelig Regjeringens Pligt at føre Opsyn med, at alleoffentlige Tjenestemænd gjøre sin Skyldighed og sørge for,at deres Embedsforseelser blive rettede eller paatalte. Ogdet bliver da Nationalrepræsentationens Ret at undersøge,hvorvidt Regjeringen har opfyldt denne ligesom enhver andenaf sine Pligter. Den umiddelbare Control med' Regjeringenindbefatter altsaa en middelbar Control af Embedsværket,ja endog med de communale Tjenestemænd, nemlig forsaavidtderes Forseelser maatte være Gjenstand for übetinget Paatalefra Regjeringen eller dens Underordnede.

Derfor have de fleste nyere Grundlove ikke tillagt Nationalrepræsentationen Ret til at sætte andre end Ministreneunder Tiltale for Misbrug af offentlig Myndighed. Dette varTilfældet med det franske Charte af 1814, §§ 55 og 56, ogChartet af 1830, § 47, hvis Exempel er fulgt i Grundlovenefor Belgien, § 90; for Italien, § 46; for Danmark, §§ 14 og69; for Preussen, § 61 og for de fleste andre tydske Stater 1).Den nuværende franske Forfatningslov af 18 Juli 1875, § 12,indrømmer heller ikke Deputeretkammeret Adgang til at anklage andre end Præsidenten og hans Ministre.

En saadan Indskrænkning af NationalrepræsentationensAnklagemyndighed medfører dog ingen ganske fyldestgjørendeOrdning af Sagen. Controllen med Høiesterets Medlemmerbliver derved utilstrækkelig, navnlig hvor Domstolene ereberettigede til at prøve Lovenes Grundlovmæssighed. I Ndrdamerika kunne alle Dommere, i Sverige (Regj. Formens §101), i Portugal (Grl af 29 April 1826 §§ 37 og 130) og iSchweiz (Lov 7—9 December 1850) Høiesterets Medlemmer afNationalrepræsentationen eller dens Stedfortræder anklagesfor Embedsforbrydelser.

Ligeledes tør der være overveiende Grunde til at indrømme Nationalrepræsentationen Ret til at sætte dens egneMedlemmer under Tiltale for Forbrydelser, de maatte begaai saadan Egenskab. Ellers bliver man nødt til at udvide

l) De tydske Grundloves Bestemmelser herom findes i Zopfl, deut-sches Staatsrecht, 11, 416—417.


Nationalrepræsentationens disciplinære Myndighed ud overdennes rette Grændser. Saavidt vides, har dog intet fremmed Land undtagen Holland (Gris § 159) fulgt denne Synsmaade.

§ 6. Den Nationalrepræsentationen tilkommende Anklagemyiidighed udøves hos os af Odelsthinget og kun vedTiltale for Rigsretten, Gris § 86.

Undergivne denne Control ere:a) Statsraadets Medlemmer. Hertil henregnes

ikke blot de fast udnævnte, men ogsaa de, der ere constituerede efter Gris § 29 eller særskilt tilforordnede efterRigsactens § 7 eller tilkaldte for en enkelt Sag efterGris § 12.

Udenrigsministeren er, som ovenfor i Cap. 10 § 15 forklaret, ikke fælles norsk-svensk, men udelukkende svenskEmbedsmand. Han kan saaledes ikke af det norske Odelsthing drages til Ansvar for sin Behandling af norske diplomatiske Anliggender.

Den svenske Rigsdags Constitutionsutskott har ifølgeRegjeringsformens § 105 Ret til at fordre sig forelagt Protocollerne angaaende diplomatiske Sager, nåar disse angaaalmindelig kjendte Begivenheder, som af Utskottet opgives.Findes da nogen kongelig Raadgiver at have forgaaet sig,kan han drages til Ansvar efter Regj.formens § 106 eller§ 107. Disse Forskrifter komme til Anvendelse, hvis Udenrigsministeren i et diplomatisk Fællesanliggende har tilsidesat begge Rigers Interesser. De tjene saaledes middelbarttil Garanti ogsaa for Norge. Men er det ved Foredrag ellerExpedition af en Norge alene vedkommende diplomatisk Sag,Udenrigsministeren har forgaaet sig, synes man i Sverige athave anseet Constitutionsutskottet überettiget til at forlangesig Protocollen forelagt, altsaa endmere til at drage ham tilAnsvar 1), en Opfatning, mod hvilken der fra norsk Sideikke bør gjøres nogen Indvending.

x) Rigsdagsforhandlingerne for 1288—1830, ConstitutionsutskottetsBetænkninger, No. 15.Xorges offentlige Ret. HI. 28

Cap. 67. Constitutionel Ansvarlighed; Personerne ogßetsmidlet.434

Hvorvidt Medlemmerne af et Regentskab kunne tiltalesved Rigsret, er omhandlet i Cap. 20, § 8.

b) Høiesterets Medlemmer, derunder ogsaa indbefattet de to Officierer, som efter Gris § 89 ere tilforordnedei Krigsretsager, samt de overordentlige Assessorer, , der ifølgeLoven af 12 Sept. 1818, § 1, udnævnes af Kongen, see Ansvarlighedslov 7 Juli 1828, § 20.

e) Storthingets egne Medlemmer. Denne Forskrift fandtes ikke i Gris § 86 % saadan som denne oprindeligvar antagen af Rigsforsamlingen, men indsattes af Redactionscomiteen.

Disse Personer kunne af Odelsthinget sættes under Tiltale for Forbrydelser, de maatte begaa i de nævnte offentligeStillinger, Statsraadets Medlemmer saaledes ikke blot for sitForhold som Kongens Raadgivere (Gris § 30), men ogsaafor sine Handlinger som Medlemmer af Interimsregjeringen,eller af den norske Regjering eller som Departementschefer.

Til de Forbrydelser, Høiesterets og Storthingets Medlemmer som saadanne begaa, ere ogsaa de strafbare Lovovertrædelser at henføre, hvori de gjøre sig skyldige somMedlemmer af Rigsretten. Thi nåar de indtræde i denne,saa er det i Egenskab af Medlemmer af Høiesteret ellerStorthinget. Det er derfor med fuld Føie, Ansvarlighedsloven af 7 Juli 1828, udenfor hvad Regjeringen foreslog 1),udstrækker sine Straffebestemmelser ogsaa til RigsrettensMedlemmer.

For Forbrydelser, hvori de i Gris § 86 nævnte Personergjøre sig skyldige i Egenskab af Privatmænd, kunne de aleneanklages for almindelige Domstole og ikke af Odelsthinget,ei engang om det er Forræderi eller anden Forbrydelse modStaten. Det modsatte kan ikke bestemt skjønnes at væreforudsat ved Istandbringelsen af Ansvarlighedsloven af 7Juli 1828, § 17, og ligger, som Lovens Overskrift viser,heller ikke i dens Ord.

») Storth. Forh. 1828, Side 314.

Cap. 67. Constitntionel Ansvarlighed ; Personerne og Retsmidlet. 435

Ærekrænkende Ytringer, hvori nogen Person i saadanStilling gjør sig skyldig under Udførelsen af de den tilliggende Forretninger, ere ikke at betragte som Forbrydelser iEmbede eller Ombud. Under en modsat Opiatning vildeForbudet i Gris § 66 mod at drage en Repræsentant til Ansvar udenfor Storthinget for hans der ytrede Meninger haveværet overflødigt ved Siden af Gris § 86.

Beklæder et Medlem af Statsraadet, Storthinget ellerHøiesteret en anden offentlig Stilling, vil han for Forbrydelseri denne heller ikke kunne tiltales for Rigsret.

Dette gjælder ogsaa, hvis Forbrydelsen er begaaet af enChef for Armee eller Marinedepartementet i hans Egenskabsom Hoistbefalende for vedkommende Militæretat. Det ernemlig en klar Sag, at vor Grundlov ikke har villet haveKongens Raadgivere i militære Commandosager undergivneControl af Storthinget og constitutionelt Ansvar, medmindredisse blive behandlede i Statsraad. Dette fremgaaer ved enSammenligning mellem vor Grundlov og den svenske Regjeringsforms §§ 7, 15, 105—107. Den førstnævnte af disseParagraphor undtager vel, ligesom vor Grundslovs § 28, militære Commandosager fra Behandling i Statsraadet. Men §15foreskriver, at de dog skulle foredrages for Kongen afChefenfor vedkommende militære Departement, og at der ved saadan Leilighed skal holdes Protocol. Derhos bestemmer § 105,at Constitutionsuskottet kan kræve sig denne Protocol forelagt, nåar Sagen angaaer almindelig kjendte Begivenheder,som af Utskottet opgives, § 106, at Kongens Raadgivere iCommandosager kunne tiltales for Rigsretten, og § 107, atRigsdagen kan andrage paa, at Kongen vil fjerne dem fraderes Stillinger. Ved Affattelsen af vor Grundlov har manderimod ikke alene undladt at optage Bestemmelser svarendetil Regj.f. §§ 15 og 105, men übetinget negtet StorthingetRet til at forlange sig forelagt de Commandosager vedkommende Papirer.

Den militære Departementschef, hvem Kongen tilligeanbetroer høieste Commando over vedkommende Militæretat,bliver altsaa derved ikke constitutionelt ansvarlig for Beskaffenheden af de Raad, han i sidstnævnte Egenskab med

436 Cap. 67. Constitutionel Ansvarlighed ; Personerne og Retsmidlet.

deler Kongen, eller for de Beslutninger, han som saadanselv fatter. Den omhandlede Forening af Forretninger vildog i nogen Grad være til Betryggelse for den rette Behandling af militære Anliggender. Thi hvis en Statsraad,der staaer i saadan Stilling, foredrager et Anliggende somegentlig Commandosag, uagtet det efter sin Natur er Regjeringsærinde, saa er dette en Forsømmelse af hans Pligtsom Statsraad. Ligeledes hvis han under Udførelsen af enham som Commandochef tilstillet kongelig Befaling foretagernoget, som det havde været hans Pligt i Egenskab af Statsraad at forebygge, om det foretoges af nogen anden *).

Har et Medlem af Statsraadet, Høiesteret eller Storthingetforgaaet sig i saadan Egenskab, kan han tiltales for Rigsret,selv om han er udtraadt af denne sin Stilling. Dette flyderaf Sagens Natur, antages i andre Lande og har positiv Støttei Gris § 45 samt Ansvarlighedsloven af 7 Juli 1828, § 20.

Hvis den for Rigsretten Tiltalte har Medskyldige, derikke beklæde nogen i Gris § 86 nævnt Stilling, svare dealene for de almindelige Domstole og kunne altsaa ikke tiltales af Odelsthinget. I Frankrige og Belgien besvarer mandet tilsvarende Spørgsmaal paa modsat Maade, men detteskeer i Henhold til en i disse Lande gjældende almindeligprocessuel Grundsætning, som intet Sidestykke har i vorRet 2).

§ 7. Rigsretssag kan ikke besluttes anlagt af andre endOdelsthinget.

Altsaa ikke af Kongen 3). Dette gjælder om Forbrydelser

*) Jvfr. Protocolcomiteens 1 ndstillinger i Storth. Forh. for 1842, IX,721—722 og 1854, VIII 88, Side 20.

2) Kerchove van Denterghem, Side 65.3) Hvorvidt dette kan ansees som nogen Feil, er drøftet af en ved

kgl. Resi. af 31 Juli 1839 nedsat Commission, bestaaende af Advo-katerne Petersen, Sørenssen og Stang, som alle senere bleveMedlemmer af Statsraadet, og hvem det var paalagt at afgive Be-tænkning om, hvorvidt Grundlovens og Lovgivningens Bestemmelseover den constitutionelle Ansvarlighed burde undergaa Forandrin-ger. Betænkningen, som gik ud paa at fraraade dette, er førsttrykt i 1883.


begaaede ei blot af Storthingsrepræsentanter, men ogsaa afHøiesteretsmedlemmer som saadanne. I sidste Henseende ervor Grundlov, saavidt vides, uden Sidestykke. I Sverigekan ikke alene Rigsdagens Justitieombudsmand, men ogsaaKongens Justitiekansler ifølge Regj-formens § 101 tiltaleHøiesteretsmedlemmer for Rigsret. Andre Landes Grundlove indeholde ingen særskilt Bestemmelse om Paatale afHøiesteretsmedlemmers Embedsforbrydelser, hvoraf synes atmaatte følge, at de ere undergivne eller kunne undergivesLovgivningens almindelige Bestemmelser om Paatale af Dommerforbrydelser.

Som imidlertid ovenfor i Cap. 51, § 18, paapeget kanKongen efter vor Gris § 22 suspendere dem og derved tvingeOdelsthinget til at sætte dem under Tiltale.

Den danske Gris § 69 og den hollandske Gris § 159 tillægge Kongen Ret til at lade en Minister tiltale ved Rigsret.Den svenske Ansvarlighedslov af 10 Febr. 1810 synes baadei Indledningen og i § 8 at forudsætte, at Kongen ogsaa iSverige har en saadan Ret, men denne Forudsætning manglerHjemmel i Regjeringsformen. Hos os er det klart, at haningen saadan Ret har. Hvad der kan være Gjenstand forTvist, er alene, om han ikke kan suspendere Statsraadernemed den Virkning, at Odelsthinget bliver nødt til at sættedem under Tiltale. Det maa indrømmes, at dette liggerudenfor Ordene i Gris § 22. Men dette er maaskee ikkeafgjørende. Thi det er utvivlsomt, baade at Kongen kansuspendere de øvrige Embedsmænd, han har Ret til at afskedige uden Dom, og at disse i saa Fald strax skulle sættesunder Tiltale. Hvorfor noget andet skulle gjælde om Statsraader, indsees ikke.

Ligesaalidt som Kongen kan tiltale de i Gris § 86 nævntePersoner ved Rigsret, ligesaalidt kan dette skee af nogenved deres Handlinger fornærmet Person.

§ 8. I England er Ministrenes retlige Stilling ikke væsentlig forskjellig fra andre Embedsmænds. Det er derforingen Umulighed at tiltale dem ved de almindelige Domstole

438 Cap. 67. Constitutionel Ansvarlighed; Personerne og Retsraidlet.

til Straf for deres Embedsforbrydelser 1 ). Men i andre Lande,hvor man har oprettet en særskilt constitutionel Domstol ogtillagt den Myndighed til at idømme Straf af hvilkensomhelstArt, er det almindelig antaget, at andre Retter ikke haveconcurrerende Jurisdiction med den constitutionelle Domstoli de under den henlagte Strafsager. Dette var utvivlsomtMeningen i den franske Const. af 3 Septbr. 1791, Titel 111,Cap. 11, Seet. IV, Art. 8, sammenholdt med Cap. V, § 23,og er udtalt eller forudsat i det franske Charte af 1814, § 55,den belgiske Grl. §90, den hollandske § 159, den preussiske§§ 49 og 61 samt den danske § 69, første Led, den græskeAnsvarlighedslov af 22 Dec. 1876, § 1, den østerrigske af 25Juli 1867. Derimod er den nugjældende franske Forfatningslov om Forholdet mellem Statsmagterne af 18 Juli 1875, § 12,af enkelte bleven forstaaet saaledes, at Ministrene for Embedsforbrydelser kunne sættes under offentlig Anklage ogsaafor de almindelige Domstole 1).

Hos os er det utvivlsomt, at de Forbrydelser, som afOdelsthinget kunne paatales ved Rigsret, hverken af Kongeneller Odelsthinget eller de fornærmede Personer kunne paatales ved de almindelige Domstole for at faa den Skyldigeidømt Straf. Grl.s §99 indeholder ikke tilstrækkelig Hjemmeltil at gjøre Undtagelse fra denne Regel for det Tilfælde, aten Statsraad bærer Ansvar for, at nogen er bleven belagtmed ulovlig Arrest. Den Fornærmede maa her holde sig - tilde Underordnede, som have berøvet ham hans Frihed, forsaavidt de kunne straffes, hvilket ofte ikke vil være Tilfældet,jvfr. Cap. 45, § 11, og Cap. 63, § 15.

*) En saadan Tiltale besluttedes i 1805 mod Lord Melville, menforandredes til Anklage for Overhuset.

2) Ducrocq, droit administratif, § 747.

Cap. 68. Constitutionel Ansvarlighed ; Strafbarhedens Betingelser. 439

Capitel 68.

Den constitutionelle Ansvarlighed; StrafbarhedensBetingelser.

§ 1. Ifølge Grl.s § 86 kunne de her omhandlede Personer alene tiltales af Odelsthinget og dømmes af Rigsrettenfor Forbrydelser, de have begaaet i sine Embeder ellerOmbud.

Her bliver det at undersøge, under hvilke Betingelserderes i saadan Egenskab foretagne Handlinger ere at anseesom Forbrydelser. Derom indeholder Grundloven vel nogleBestemmelser, men disse ere paa langt nær udtømmende.

Af denne Omstændighed kan man ikke slutte, at Rigsretten i hvert enkelt af Grundloven uomtalt Tilfælde kan afgjøre Sagen efter sit frie Skjøn. Grundlovens § 96, som forbyder at dømme nogen uden efter Lov, tjener til Beskyttelselige saavel for Statsraadets, Storthingets og Høiesterets Medlemmer som for andre. Det vil med andre Ord sige, at denalmindelige Lovgivning har at fastsætte, baade hvilke Handlinger, der skulle være strafbare, nåar de forøves af Mændi hine Stillinger, og hvorledes de skulle straffes. ForsaavidtHandlingen ikke ligefrem eller dog analogisk (see ovenforCap. 56, § 4) lader sig henføre under noget af de saaledesopstillede Straffebud, er den ingen Forbrydelse og altsaastraffri. I den første Tid efter Grundlovens Istandbringelsehavde Rigsretten intet andet at holde sig til end den ældreLovgivnings fjerntliggende og lidet bindende Analogier. Mendette erkjendtes af begge Statsmagter for en Mangel, som iMedfør af Grundloven maatte afhjælpes x).

§ 2. Ansvarlighedslove har man i Sverige (af 10 Febr.1810), Schweiz (at 9 Decbr. 1850 og 4 Febr. 1853), i Holland(af 22 April 1855), i Østerrige (af 27 Juli 1867), i Græken

*) Storth, Forh. 1828, Side 342, 358 og 373—374.

440 Cap. 68. Constitutionel Ansvarlighed ; Strafbarhedens Betingelser.

land (af 22 Decbr. 1876), i Bayern, Baden og flere af demindre tydske Stater 1).

I Lande, hvor Rigsretten har fuld Jurisdiction over Forbrydelser, Tiltalte har begaaet i den offentlige Stilling, somgjør ham constitutionelt ansvarlig, bliver Ansvarlighedslovenen virkelig Straffelov. Efter de Fordringer, man stiller tilen saadan, maa altsaa Ansvarlighedsloven udtømmende opregne og nøiagtigen bestemme alle Pligtovertrædelser, forhvilke constitutionelt ansvarlige Personer skulle kunne straffes.Paa denne Synsmaade er vor Ansvarlighedslov af 7 Juli1828 bygget.

At give Bestemmelser, som ramme og nøiagtigen begrændse alle de Pligtovertrædelser, hvori saadanne Personerkunne gjøre sig skyldige, er imidlertid en saare vanskelig,for ikke at sige umulig Sag. Deels af denne, deels af flereandre Grunde har man i mange Lande ikke villet give Ansvarlighedslove. I Frankrige strandede alle de Forsøg, mani Aarene 1830—1840 gjorde derpaa. Belgiens Grundlov foreskriver i § 90, at en saadan Lov skal gives. Ikke destomindre har man ogsaa i dette Land undladt det og fundetsig bedst tjent med at lade det forblive ved den midlertidigeForskrift i Grl.s § 134, hvorefter Rigsretten, indtil en Ansvarlighedslov udkommer, har at dømme efter bedste Skjøn 2).Den preussiske Grl.s § 61 og det tydske Riges Grl.s § 17 opstille kun det Princip, at Ministrene og Rigskantsleren skullevære ansvarlige, og forbeholde at træffe nærmere Bestemmelser derom, men ingen saadanne ere hidtil udkomne.Heller ikke i Danmark har man givet nogen Ansvarlighedslov, men vel de fornødne Bestemmelser om Rettergangsmaaden ved Rigsretten, see Lov af 3 Marts 1852.

De paapegede Omstændigheder have bragt mange paaden Tanke, at Rigsrettens Competence, ligesom iNordamerika

*) Nærmere Underretning herom findes hos Pistorius, die Staats-gerichthofe nnd die Ministerverantwortlichkeit nach heutigemdeutschen Staatsrecht, 1891.

2) Vauthier, Belgiens Statsret, i Marqvardsens Handbuch,Side 53.

Cap. 68. Constitutionel Ansvarlighed; Strafbarhedens Betingelser. 441

bør indskrænkes til at dømme Tiltalte til Embedsfortabelseeller Afsættelse, og at det, nåar Tiltalte af Rigsretten saaledes er funden skyldig, bør være overladt de almindeligeDomstole at afgjøre, hvorvidt hans Handling tillige efter denalmindelige Straffelovgivning skal belægges med høiere Straf.Herved bliver Rigsretten blot disciplinær Domstol, og Ansvarlighedsloven behøver da i Hovedsagen kun at fastsætte,at den Tiltalte skal dømmes til Embedsfortabelse eller Afsættelse, hvis han har tilsidesat nogen med hans Embedefølgende Pligt paa saadan Maade, at han derved har viistsig uskikket til sin Ministerpost eller endog uværdig til hvilkensomhelst andet Embede 1). Mod denne Tanke er der dogadskilligt at indvende. Hvis Retfærdigheden overhovedet tillader, at en Trudsel af saa omfattende og übestemt Indholdoptages i en Ansvarlighedslov, saa maa det kunne skeeligegodt, hvad enten Rigsretten blot er en disciplinær Domstol eller har fuldstændig criminel Jurisdiction. Denne Domstol bør under enhver Forudsætning organiseres saaledes»at den faaer tilstrækkelig juridisk Indsigt og Erfaring indensin Midte. Skeer dette, saa maa man uden Fare kunne giveRigsretten Competence til at idømme strengere Straffe endEmbedstab eller Uværdighed til at beklæde Embede, hvorhverken den almindelige Lovgivning eller Ansvarlighedslovenssærlige Forskifter sætte saadanne Straffe for den paaklagedeHandling.

§ 3. De tre Classer af Personer, der af Grundloven erestillede under constitutionelt Ansvar, Statsraadets, Storthingets og Høiesterets Medlemmer, have saa forskjelligartedeKald og Pligter, at de Egenskaber, ved hvilke deres Handlinger blive Forbrydelser, nødvendigen maa fastsættes vedsærskilte Bestemmelser for hver af dem. Vor Ansvarlighedslov indeholder vel et Capitel, det fjerde, der giveralmindelige Bestemmelser for alle tre Classer, eller dog fortyende af dem. Men disse Forskrifter høre, med Undtagelse

') Dette er Grundtankeu i Samulys ovenanførte Skrift. Den bi-faldes af Schulz e i hans Preussisches Staatsrecht, § 279.

Cap. 68. Constitutionel Ansvarlighed ; Strafbarhedens Betingelser.442

af den i § 23, til de mindst vigtige i Loven. Dens væsentligste Bestemmelser findes i de tre foregaaende Capitler, afhvilke det første opstiller Straffebud for Statsraadets, detandet for Høiesterets og Rigsrettens, det tredie for Storthingets Medlemmer. Vi skulle folge den samme Orden.

§ 4. I ethvert af Nutidens Samfund med indskrænketmonarkisk Forfatning gjælder den Grundsætning, at Kongenskal være uansvarlig, men Udøvelsen af hans Myndighedbunden til Vilkaar, der forebygge dens Misbrug. Til enfuldstændig Gjennemførelse af Grundsætningen kræves, atKongen sættes ganske ud af Stand til at handle uden athave hørt sine constitutionelle Raadgivere, og at nogen afdem bliver übetinget ansvarlig for hans Handlinger. Saalangter man imidlertid ikke gaaet i alle Lande. Ulighederne visesig i tre Puncter, nemlig nåar der spørges om :A. hvilke Egenskaber en Handling maa have for at kunne

paadrage den ansvarlige Minister Straf;B. i hvilket Forhold Ministeren maa scaa til en af andre,

navnlig af Kongen foretagen Handling, for at han skalblive ansvarlig; endelig

C. hvorvidt hans Strafbarhed betinges af, at han har handleti ond Tro.

A. Nogle Grundlove give udtrykkelig Regel om detforstnævnte af disse Puncter, andre ikke. Det franske Charteaf 1814, § 56, gjorde alene Ministrene ansvarlige for Forræderiog Udpresning. Chartet af 1830, §§ 28 og 47 tillod Deputeretkammeret at paatale Forræderi og Angreb paa Statens Sikkerhed, saaledes som nærmere ved Lov bestemtes. Mangetydske Grundlove indskrænke sig til at fastsætte, at enMinister kan anklages, nåar den ' Beslutning, for hvilken hanbærer Ansvaret, indeholder et Grundlovsbrud x).

De fleste Grundlove gaa imidlertid noget videre, idet deved Siden af Grundlovsbrud sætte Brud paa Lovene, eller dogvisse særegne Forbrydelser. Dette gjælder om de franske

Disse Grundlove ere opregnede hos Samuel y, Side 38, Note 1jvfr. Side 80—81.


Forfatninger af 3 Sept. 1791, Titel 111, Cap. 11, Seet. IV, § 5,5 Fructidor Aar 111, §§ 115 og 158, 22 Frimaire Aar VIII, § 72,Spaniens Grl. af 19 Marts 1812, § 226, Portugals Grl. af 29April 1826, § 103, den bayerske Lov af 4 Juni 1848, § 9,den schweizerske Ansvarlighedslov af 9 Decbr. 1850, § 4, denpreussiske Grl. § 68, den østerrigske Lov om MinisternesAnsvarlighed af 25 Juli 1867, § 2.

At en Regjeringshandling ikke indeholder noget Brudpaa Grundloven eller Lovgivningen, bør imidlertid ikkeübetinget befri den ansvarlige Minister for Straf. Retfærdighed kræver, at han ogsaa maa kunne drages til Ansvar, hvorhan forsætlig og aabenbart har tilsidesat Samfundets Tarv.I Overeensstemmelse hermed er det i England forlængstantaget, at enhver Forseelse (misconduct) i Embede kan væreGjenstand for impeachment 1). Derimod har neppe nogen afFastlandets Grundlove udtrykkelig udtalt, at Regjeringsbeslutninger, som ikke indeholde Lovbrud, kunne paadrageden ansvarlige Minister Straf. Tanken er imidlertid ikke demalle fremmed. Mange af de nyere Grundlove have deelsundladt at fastsætte, for hvilke Handlinger Ministrene kunnedrages til Ansvar, deels udtrykkelig sagt, at dette overladesden almindelige Lovgivning, see den belgiske Grundlov § 90,den hollandske § 73, den italienske §§ 47 og 67, den franskeaf 4 Novbr. 1848, § 68, og den nugjældende af 18 Juli 1875,§12, den danske §§ 14 og 69. I begge Tilfælde kan Lovgivningen altsaa fastsætte Straf for Deelagtighed i Handlingerder ere skadelige, skjønt ikke lovstridige.

B. Constitutionelt Ansvar paatager den kongelige Raadgiver sig efter andre Landes Forfatninger i Almindelighedübetinget ved at medunderskrive en Beslutning, der efterGrundloven eller Ansvarlighedsloven kan paadrage Straf.At han har fraraadet Beslutningen, fritager ham ikke, hvishan alligevel underskriver den. Omvendt antages det ikke,

*) Russell, Essay on the English Government. Side 163; Stephens,Commentaries, Bog IV, Part I, Cap. VI, No. 2; Story, Constitution,§§ 796-800.


at han er ansvarsfri, blot fordi ikke han, men en andenMinister har contrasigneret. Han bliver nemlig ligefuldt ansvarlig, hvis han har bidraget til Beslutningen eller densIværksættelse x). Af hvad Beskaffenhed hans Medvirkningmaa have været, er et lidet undersøgt Spørgsmaal, og manfinder afvigende Forskrifter derom. Den hollandske Ansvarlighedslov af 22 April 1855, § 3, D, erklærer en Ministerstrafskyldig, hvis han træffer Fortørninger, giver Befalingereller opretholder allerede existerende Forføininger og Befalinger, ved hvilke Grundlovens Forskrifter, Lovene eller dealmindelige Reglementer for Statens eller Coloniernes indreAdministration krænkes. Derimod synes det blotte Raadikke at medføre Ansvar. Efter den østerrigske Lov af 25Juli 1867, § 3, bære Ministrene Ansvar for alle i deres Embedstid forefaldne Handlinger af den øverste Regjeringsmyndighed og da fortrinsvis de efter deres Forslag trufneeller af dem undertegnede eller uden en Ministers Contrasignatur af dem fuldbyrdede keiserlige Anordninger, fremdeles for de af dem selv udfærdigede Instructioner eller Befalinger, og endelig for forsætlig Understøttelse af en grovPligtovertrædelse fra nogen anden Ministers Side.

C. Hvad angaaer Tilregnelsens Betingelser, har det iEngland altid været antaget, at en Minister ikke paadragersig Straf,, medmindre han har handlet af forbryderske Bevæggrunde (criminal motives), altsaa med Vidende om", atHandlingen var lovstridig eller øiensynlig skadelig (wellhnoiving the most apparent evil conseguences of the ad) ellerfor Forsømmelse af Embedspligt, f. Ex. at lade Statens Regnskaber revidere 2)* Den blotte Uforstand kan ikke medføreStraf, men kun et Mistillidsvotum fra Underhusets Side,hvilket nøder Ministeren til at gaa af, eller Kongen til atopløse Underhuset og paabyde nye Valg. Af det europæiske

J) Mohl, Side 113—114; Samuely, Side 58—65; Kerchove, Side100—108.

2 ) Stephens Commentaries paa sidstanførte Sted, jvfr. Rigsrels-tidenden 1883-84, 111, Side 691—696.


Fastlands Grundlove have nogle faa (de franske Constitutioneraf 1793, 1795 og 1814 samt Grundloven for Hannover af 1833,§§ 151 og 152 og Grundlovene for et Par mindre tydske Stater)udtrykkelig krævet, at Handlingen skulde være forsætlig.Ligeledes den bayerske Grl af 1818, X, 36, hvilken Bestemmelse imidlertid blev forandret af Grl af 4 Juni 1848, § 9.De allerfleste af Fastlandets Grundlove have imidlertid ikkefastsat Betingelserne for Ministrenes Tilregnelighed, hvoraffølger, at den lovgivende Magt gjennem særskilt Ansvarlighedslov kan opstille de Regler herom, den finder for godt.I Holland, Østerrige og Baden have Ansvarlighedslovene belagt Krænkelser eller Tilsidesættelser af Grundloven ellerLovgivningen med Straf, ikke blot nåar Ministeren har handlet i ond Tro, men ogsaa nåar det er af grov Uagtsomhedeller Skjodesløshed, han har gjort sig skyldig deri. HvorledesSagen staaer, saafremt ingen særskilt Lovbestemmelse findesom Ministrenes Tilregnelighed, er Gjenstand for Tvist. Noglemene, at Ministrene under denne Forudsætning, ifølge SagensNatur, maa kunne straffes ogsaa for uagtsomme Forseelser.Andre antage derimod, at Spørgsmaalet da maa løses efterden i Landets Lovgivning opstillede almindelige Regel, hvilketefter tydsk Ret leder til Fritagelse for Straf 1).

§ 5. Temmelig afvigende fra det almindelige System ereden svenske Regjeringsforms Bestemmelser om Ministeransvarligheden, hvilke for en ganske væsentlig Deel havetjent vor Grundlov til Forbillede 2).

Den mellem de forenede Rigers Grundlove og de øvrigeeuropæiske Forfatninger raadende Forskjel i dette Punkthænger sammen med hine Grundloves før paapegede eiendommelige Regel, hvorefter Kongen ordentligviis skal høreikke blot een af sine Raadgivere, men det hele Statsraad.Herved fremkom der nemlig en særegen Opfordring til at

x) Jvfr. Rigsretstidenden for 1884, 11, 484—496, 111, 361, 368—377 og687—691.

2) Nau mann, IV, 229—260; Ry din, Svenska Riksdagen, II Afd. 2,Side 46 ff.


fastsætte Ansvarlighedens Betingelser ikke blot for det Statsraadsmedlem, der skal contrasignere Beslutningen, men ogsaa for de øvriges Vedkommende.

Regjeringsformens § 9 paalægger Statsraadets tilstedeværende Medlemmer under Ansvar for sine Raad, saaledessom §§ 106 og 107 bestemmer, at udtale og forklare sineMeninger til Protocols, dog med Forbehold for Kongen aleneat beslutte. Skulde Kongens Beslutning aabenbart stridemod Rigets Grundlov eller almindelig Lov, saa paaligger detStatsraadets Medlemmer at gjøre kraftige Forestillinger derimod, jvfr. § 65. Den, som ikke har anført afvigende Mening til Protocols, er ansvarlig for Beslutningen, som omhan havde raadet Kongen til at fatte samme. Efter §38skulle alle fra Kongen udgaaede Expeditioner, undtagen iCommandosager, for at gjælde være forsynede foruden medKongens Underskrift tillige med Contrasignatur af den foredragende Statsraad, hvorved denne bliver ansvarlig for Expeditionens Overeensstemmelse med Protocollen. Finder denForedragende, at Kongens Beslutning strider mod Regjeringsformen, saa skal han derom i Statsraadet gjøre Forestilling.Hvis Kongen ikke destomindre forlanger, at saadan Beslutning skal udfærdiges, saa er det den Foredragendes Ret ogPligt at negte Contrasignation, og til Følge deraf skal hannedlægge sit Embede, som han ikke igjen maa overtage.førend Rigsdagen har prøvet og billiget hans Forhold. Imidlertid nyder han sin fulde Embedsindtægt.

Granskningen af Regjeringsprotocollerne skeer ikke afselve Rigsdagen, men af hver ordentlig Rigsdags Constitutionsutskott.

Finder dette, at noget Medlem af Statsraadet aabenbarhar handlet mod Rigets Grundlov eller almindelige Lov ellertilraadet nogen Overtrædelse af samme, eller undladt at gjøreForestillinger mod saadan Overtrædelse eller fremmet dengjennem forsætlig at have lagt Dølgsmaal paa Oplysningereller undladt at negte Contrasignation i det i § 38 bestemteTilfælde, skal Constitutionsuskottet, uden at indhente Rigsdagens Afgjørelse, af egen Magtfuldkommenhed sætte hamunder Rigsret, see Regj. F. § 106.


Den foredragende Statsraad pligter kun at negte Contrasignatur, nåar Kongens Beslutning strider mod selve Regjeringsformen, altsaa ikke nåar den strider mod den almindelige Lovgivning eller engang mod andre Grundlovef. Ex. Trykkefrihedsloven x). For en saadan Beslutningbliver altsaa ingen af Statsraaderne ansvarlig, nåar de allehave fraraadet den. Man maa altsaa spørge, hvorvidt nogenbliver ansvarlig for dens Iværksættelse. Efter Regjeringsformens oprin delige Affattelse havde Statsraadets Medlemmeraldeles intet at skaffe med Iværksættelsen af de kongeligeBeslutninger, og kunde følgelig heller intet Ansvar faa fordem. Iværksættelsen paalaa vedkommende administrativeCollegium eller Embedsmænd.. Disse ere efter Ordene i Regjeringsformens § 87, jvfr. R. 0., § 39, Morn. 2, sidstePunctum, pligtige til at lyde Kongens Bud, medmindre Handlingen i sig selv er strafbar, og under modsat Forudsætningvilde det saaledes være uden Nytte, om Rigsdagens Justltieombudsmand tiltalte dem. Det ved Rgf. § 38 levnede Huli den constitutionelle Ansvarlighed er dog ikke af stor practisk Betydning. Thi næsten enhver Rigsdagen tilkommendeRettighed har Hjemmel i selve Regjeringsformen, og desudenopstiller denne i § 16 Forbud, som give næsten alle Individetsnaturlige Rettigheder tilstrækkeligt Værn mod Krænkelse fraKongens Side. Contrasignerer en kongelig Raadgiver nogenBeslutning, som kommer i Strid med denne Bestemmelse,bliver han altsaa ansvarlig.

Den svenske Regj. Form sætter ganske lemfældige Betingelser for, at Ministernes Overtrædelser skulle tilregnes demsom strafbare. Fordølgelse af Oplysninger straffes kun, nåarden er forsætlig. Efter Regj. Formens § 38 er en Statsraadikke pligtig til at negte Contrasignatur og nedlægge sit Embede, medmindre han selv finder, at Kongens Beslutningstrider mod Regjeringsformens bogstavelige Forskrift, detvil sige, hvis han af saadan Grund først har protesteret modden, see Ansvarlighedsloven af 10 Februar 1810, § 8. Over

l) Jvfr. Naumann, IV, 262.


trædelser af Grundloven eller Loven eller Undladelse af atprotestere mod saadanne Overtrædelser kunne vistnok ifølgeRegj. F. § 106 belægges med Straf, selv om Ministeren harhandlet i god Tro, men de maa da være aabenbare, ikkeomtvistelige.

Tiltale til Straf kan i Sverige ikke finde Sted mod enStatsraad, fordi han har tilraadet eller endog contrasignereten Beslutning, der ikke er lovstridig, men skadelig for Riget.Hvad Rigsdagen i saa Fald kan gjøre, er alene at henvendesig til Kongen med Anmodning om at afskedige Statsraaden,see Regj. F. § 107, hvilken Fremgangsmaade ogsaa kanbruges, hvis Rigsdagen forøvrigt finder, at noget af Statsraadets Medlemmer ikke har røgtet sit Embede med Upartiskhed, Iver, Dygtighed og Fremfærd. Men RigsdagensAdgang til at beslutte saadan Anmærkning er betinget af,at den først er bifaldt af Constitutionsutskottet, og det beroer paa Kongen, hvorvidt han vil afskedige eller beholdeden Statsraad, mod hvem Anmærkning er besluttet. Paaanden Maade end i §§ 106 og 107 bestemt maa Rigsdagenegentlig ikke udtale Dadel over Kongens Raadgivere, jvfr.Regj. Form.s § 90. Dertil finder den dog Udveie 1).

Den svenske Forfatning har saaledes langtfra gjennemført det Princip, at ingen kongelig Beslutning kan kommeistand, uden at nogen af Statsraadets Medlemmer paatagersig retligt Ansvar for samme. Regjeringsformen gjør detmuligt for Kongen at tåge og lade udfore Beslutninger, somsamtlige hans Raadgivere finde lovstridige eller skadelige forRiget, og mod hvilke de derfor have protesteret. Grundentil, at man ved Regj eringsformenes Istandbringelse lod signøie hermed, laa udentvivl i den store moralske Styrke, Forfatningen giver Statsraadet gjennem den før omtalte Regel,at Kongen i enhver vigtigere Sag i Almindelighed maa høredet hele Statsraad, og at dets Forhandlinger skulle protocolleres.Den har stolet paa, at Kongen ikke vil kunne fastholde nogenBeslutning, mod hvilken samtlige hans Raadgivere protestere.

x) Svedelius, Side 397—413, 416 og 481 med flere Steder.

Cap. 68. Constitutionel Ansvarlighed: Strafbarhedens Betingelser. 449

Kun for det Tilfælde, at en Beslutning maatte stride modselve Regjeringsformen, har den opstillet en yderligere Garanti og paalagt den foredragende Statsraad at negte Contrasignatur.

§ 6. Fra den svenske Regjeringsform § 9 har vorGrundlov hentet den Regel, at Kongens Raadgivere i Statsraadsprotocollen skulle gjøre Forestillinger mod de kongeligeBeslutninger, for hvilke de ikke ville paatage sig Ansvaret.Grl.s § 30 siger nemlig:

I Statsraadet føres Protokol over alle de Sa«ger, som der forhandles. Enhver, som har Sæde«i Statsraadet, er pligtig til med Frimodighed at«sige sin Mening, hvilken Kongen er forbunden«at høre. Men det er Denne forbeholdet, at«fatte Beslutning efter sit eget Omdømme. Fin«der noget Medlem af Statsraadet, at Kongens Be«slutning er stridende mod Statsformen eller Ri«gets Love, eller øiensynligen er skadelig for«Riget, er det Pligt at gjøre kraftige Forestillinger«derimod, samt at tilføie sin Mening i Protocollen.«Den, der ikke saaledes har protesteret, ansees«at have været enig med Kongen, og er ansvarlig«derfor, saaledes som siden bestemmes, og kan«af Odelsthinget sættes under Tiltale for Rigsretten.»

Vor Grundlov har altsaa her givet en Forskrift omBetingelserne for, at Statsraaderne skulle blive ansvarlige.Den er i een Retning strengere end den svenske Regj. Forms§ 106, idet den har berettiget Odelsthinget til at sætte Kongens Raadgivere under Tiltale, ikke blot nåar den Beslutning,for hvilke de paatage sig Ansvaret, strider mod Grundloveneller Lovene, men ogsaa i Tilfælde af, at den er øiensynligskadelig for Riget. Herved bliver Hensyn at tåge til deFølger, den med ioinefaldende Sandsynlighed kan ventesat ville faa, og til disse tilsammentagne. Har Beslutningenmedført Fordele, som overveie dens Ulemper, paadragerden intet Ansvar. Men et Brud paa Grundloven eller Lovene rettferdiggjøres ikke derved, at Beslutningen, bortseet

Morses offentlige Ret. 111. 29


herfra har været gavnlig. Maa Beslutningen siges at haveværet uundgaaelig, navnlig hvis den fremtvinges af en seirende Fiende, stiller Sagen sig efter alle Landes Statsretanderledes.

At den, der er sat under Control, selv skal controllereUdøvelsen af denne Control, er lidet rimeligt. Det har derfor været paastaaet, at Statsraaderne ikke kunne drages tilAnsvar for Undladelse af at protestere mod Beslutninger,gjennem hvilke Kongen udøver en Myndighed, der er tillagtham for at forebygge Misgreb fra Storthingets Side. Dettemaatte da gjælde om Kongens Negtelse af at sanctionereStorthingets Beslutninger samt Benyttelsen af hans Ret til atopløse Storthinget, nåar dette har været samlet den grundlovbestemte Tid. Lagthingets Medlemmer, der danne Rigsrettens Fleertal, ville vistnok ofte være hildede i sin Domom, hvorvidt saadanne kongelige Beslutninger ere til Gavneller Skade, og hvad særligt angaar Negtelse af Sanction,anviser Grl.s § 79 Midlet derimod. Dette Middel slaaer dogkun til, hvor Kongens Veto er suspensivt, og ikke engangaltid i saadant Tilfælde, thi ogsaa Misbrugen af et suspensivtVeto kan forvolde uoprettelig Skade. Da nu Grundlovenikke udtrykkelig har undtaget Udøvelsen af disse Myndigheder fra den almindelige constitutionelle Control, tør manikke paa egen Haand gjøre nogen Indskrænkning i § 30.Thi det er dog altid en Mulighed, at Grundloven kan havevillet sikre sig mod Misbrug ogsaa af disse kongelige Prærogativer, og have forudsat, at Rigsretten under Paakjendelsenaf Sager desangaaende vil formåa at stille sig paa det retteconstitutionelle Standpunct, saaledes at den hverken bliveruretfærdig mod de Tiltalte eller undergraver den Kongen vedGrundloven tiltænkte Magt. At kongelige Beslutninger af deomhandlede Slags ikke ere undtagne fra Paatale af Odelsthinget og Prøvelse af Rigsretten, er antaget af Rigsretten i1884 og muligens allerede i 1836 *), Det tør heller ikke opstilles som übetinget Regel, at Statsraader, der bære An

») Rigsretstidenden 1884, 11, 920—935; 111, 380-387.


svaret for, at Kongen har sanctioneret en Storthingsbeslutning, ere übetinget frie for Straf i den Anledning. En andenSag er det, at der i Virkeligheden neppe nogensinde kanblive fornuftig Tale om at gjøre saadant Ansvar gjældende.

§ 7. Har Kongen fattet en mod Grundloven, Loveneeller Rigets Tarv stridende Beslutning, blive de tilstedeværende Statsraader ikke ansvarsløse, fordi de have tilraadetKongen at afgive en anden Beslutning i Sagen. De maahave rettet' kraftige Forestillinger mod selve den Beslutning,Kongen har fattet, og ladet disse Forestillinger føre til Protocols. Heri ligger det eneste sikre Vidnesbyrd om, at delige til det sidste have fastholdt sin afvigende Mening. Hvisnogen af de tilstedeværende Statsraader har undladt at protestere, men før Kongen underskriver Protocollen, atter bringer Sagen paa Bane i Statsraadet og da protesterer, er hanfri for Ansvar, see ovenfor Cap. 17, § 8.

Grl.s § 30 tænker aabenbart kun paa de Statsraader,som ere nærværende i det Møde, hvor Kongen fatter sinBeslutning. Hvis noget Medlem af Statsraadsafdelingen vedForfald har været hindret fra at deeltage i Mødet, saa harhan hverken Pligt eller Adgang til senere at protestere.Det samme gjælder ogsaa om Medlemmerne af den NorskeRegjering, hvis Kongen har fattet sin Beslutning udenforChristiania.

§ 8. Grl.s §30 gjør det Pligt for den lovgivende Magtat affatte Ansvarlighedsloven saaledes, at et eller andet afdens Straffebrud rammer den Statsraad, der i de ovenfor angivne Tilfælde undlader at protestere.

Paragraphen binder imidlertid ogsaa i modsat Retning.Lovgivningen kan ikke skjærpe de der opstillede Betingelserfor Statsraadernes Ansvar, f. Ex. sætte Straf for dem, derundlade at protestere mod en Beslutning, som er skadeligfor Riget, skjønt Skaden ikke kan siges at være øiensynlig 1).Idet Paragraphen bestemmer, at de tilstedeværende Statsraader i Egenskab af Kongens Raadgivere skulle svare for

*) Jvfr. Rigsretstidenden 1883—84, 111, 24.

452 Cap. 68. Constitutionel Ansvarlighed; Strafbarhedens Betingelser.

hans Beslutning, medmindre de protestere mod den, tilkjendegiver Paragraphen tillige, at de skulle være ansvarsfrie,hvis de have opfyldt den eneste Pligt, Grundloven her paalægger dem, nemlig at protestere. For at undgaa Ansvarsom Raadgiver behøver altsaa ingen Statsraad efter vorForfatning at negte Contrasignatur eller nedlægge sitEmbede.

Mod denne Lære har Indvending været reist. Den medfører, har man sagt, at hele Statsraadet kan blive staaende,uagtet alle dens Medlemmer have protesteret mod KongensBeslutning og derved frigjort sig for Ansvaret. At Kongenskulde kunne fatte nogen Beslutning, for hvilken ingen harxlnsvaret, vilde imidlertid være et Brud paaPrincipet i Grl.s§ 5. Det har derfor været paastaaet, at den Statsraad, somcontrasignerer en Beslutning, mod hvilken han har protesteret,dog bliver ansvarlig, hvis Beslutningen er stridende modGrundloven eller Loven, eller nåar alle andre tilstedeværendeStatsraadsmedlemmer have protesteret.

Denne Paastand strider imidlertid mod Grl.s § 30 ogsavner tilstrækkelig Støtte i§ 5. Sidstnævnte Paragraphsiger vistnok, at Kongen er hellig, og at Ansvarlighedenpaaligger hans Raad. Men i hvilken Udstrækning den skalkunne gjøres gjældende, derpaa indlader ikke denne Paragraph sig. Denne Ansvarlighed, hvorom her tales, er den,som er nærmere bestemt andetsteds i Grundloven eller deni Overeensstemmelse med samme givne Ansvarlighedslov.Grundloven paalægger i § 31 Statsministeren som übetingetPligt at contrasignere den Beslutning, Kongen fatter, og vedat opfylde denne Pligt kan han ikke paadrage sig et Ansvarsom ikke før paalaa ham. At dette er Grundlovens Tanke,bestyrkes for det første ved at hensee til den svenske Regjeringsforms § 38, som Constitutionscomiteen paa Eidsvoldaabenbart har havt for sig, da den nedskrev vor Grl.s § 30.Dernæst ved Forhandlingerne paa Rigsforsamlingen om Grl.s§ 31, der i Comiteens Udkast var § 50, og som der lød:«Alle af Kongen udfærdigede Befalinger og officielle Breve,«militære Commandosager undtagne, skulle for at være«gjældende, contrasigneres af den, som ifølge sin Embeds


«pligt har foredraget Sagen. Han er ansvarlig for Expe«ditionens Overeensstemmelse med den Protocol, hvori Re«solutionen er indført.» I Rigsforsamlingen foreslog GrevWedel-Jarlsberg, at denne Paragraph skulde erholde etTillæg, hvorefter den Minister, som ei vilde contrasignere,skulde nedlægge sit Embede, men imidlertid beholde sinfulde Gage i Pension, indtil næste Storthing havde afgjort,om han havde handlet ret eller ikke. Dette Forslag forkastedes, idet man indvendte, at Ministeren herved vilde blivesat over Kongen. For at fjerne enhver Antydning hertilforesloges det, at Ordene «for at være gjældende»skulde udgaa, hvilket Forslag blev bifaldt 1).

Den her forsvarede Mening er antagen af Constitutionscomiteerne paa Storthinget i 1824 og 1839 2).

Spørgsmaalet har siden den ovenfor i Cap. 40 § 3 omhandlede Rsl. af 5 Mai 1815, ikke have nogen practisk Betydning, da Kongen, saavidt vides, senere ikke har fattetnogen Beslutning, mod hvilken samtlige hans tilstedeværendeRaadgivere have protesteret.

§9. Hvad Grl.s §30 fastsætter, er alene de Betingelser,under hvilke de tilstedeværende Statsraader skulle være ansvarlige eller ansvarsløse for de Beslutninger, Kongen virkelig fatter.

Udenfor Paragraphen ligger det Tilfælde, at en Statsraad fremsætter eller tiltræder et Forslag, som vel stridermod Grundloven, Lovene eller Rigets Tarv, men som Kongenforkaster. At en saadan Handling skulde paadrage Straf,er en Tanke, der synes at ligge fremmede Forfattere temmelig fjernt 3), muligens fordi Ministrene i andre Lande i Almindelighed ikke behøve eller pleie at holde Protocol oversine Forhandlinger med Kongen. Den svenske Regjerings

*) Storthingsefterretninger 1814—1818, Side 57—58.2) StoTth. Forh. 1824, 11, 291—295 og 1839, 111, 65—76 og 314—327.*) Jvfr. Mohl, Side 158, som neppe tænker paa andre Raad end dem,

der tåges til Følge, samt Kerchove van Denterghem, Side100—105, paa den anden Side Sa mue ly, Side 43 og 88—89.


forms § 106 aabner imidlertid ustridigt Lovgivningen Adgangtil at straffe forkastede Raad, som staa i aabenbar Stridmed Grundloven eller Lovene, jvfr. Ansvarlighedsloven af10 Febr. 1810, § 5. Hvor Protocol skal holdes og Ministernes Raad altsaa skulle fremkomme i skriftlig, veloverveietForm, er der heller ingen Urimelighed i at fastsætte, atMinistrene skulle staa til Ansvar for dem, selv om de forkastes. Det modsatte vilde være at give den almindeligeStrafferets Grundsætninger om Raadgiveres Ansvar en i detteForhold aldeles upassende Anvendelse. Den Paastand, atenten Grl.s § 30 eller dog Sagens Natur skulde være til Hinder for, at Lovgivningen hos os sætter Straf for den Statsraad, som forgjæves tilraadede Kongen en retstridig ellerlandsfarlig Handling, vilde derfor være for dristig.

Vor Ansvarlighedslov er dog muligens bygget paa enmodsat Anskuelse. Thi medens dens § 9 sætter Straf afEmbedsfortabelse for det Medlem af Høiesteret, der i Betænkning eller Indstilling tilraader noget, som strider modGrundloven, har den ingen tilsvarende Bestemmelse om Statsraader, hvis grundlovstridige Raad ikke blive fulgte. Spørgsmaalet bliver da, om man her kan finde Anvendelse forAnsvarlighedslovens § 23, som siger, at Paagjseidende, hvishans Forbrydelse ikke kan henføres under nogen af sammeLovs Straffebestemmelser, bliver at dømme efter de iøvrigtgjældende Love, forsaavidt de indeholde paa Tilfældet "anvendelige Bestemmelser. Af disse kan her alene blive Taleom Criminallovens 24—28. Ligefrem passer denne Artikeldog kun, hvor det forkastede Raad skriver sig fra Uforstandeller Skjødesløshed, ikke nåar det udspringer af en retstridigVillie.

§ 10. Grl.s §30 handler kun om Statsraadernes Ansvarfor de af Kongen selv fattede Beslutninger. Det er imidlertid en selvforstaaelig Sag, at de Statsraader, der have deeltaget i en Beslutning, som fattes af den norske Regjering,Statsraadsafdelingen eller Interimsregjeringen, eller der vedsaadan Leilighed have været tilstede uden at protestere, ereansvarlige, hvis Beslutningen lider af nogen i Grl.s § 30nævnt Feil. Samme Ansvar paahviler en Departementschef


for Beslutninger, han fatter i Sager, hvis Afgjørelse efterGrl.s § 28 er henlagt under ham. Ansvarlighedslovens treførste Paragrapher have ogsaa betegnet Statsraadernes Handlemaade som strafbar, nåar de ved Efterladelse af Embedspligt-Foredrag, Raad eller Beslutning have foranlediget ellermedvirket til nogen af de der opregnede Handlinger. I Udøvelsen af den dem tillagte besluttende Myndighed maa saa-Tel den Norske Regjering som Cheferne for dens enkelteDepartementer etterleve de Forskrifter, Kongen overeensstemmende med Grundloven har givet, Grl.s § 13. Overtrædelse heraf straffes efter Ansvarlighedslovens §6. Menhvis en Departementschefs Beslutning hverken strider modGrundloven, Lovgivningen eller nogen kongelig Resolution,tdiver den ikke strafbar, medmindre den er øiensynlig skadelig for Riget. I dette Punkt maa Strafbarhedens BetingelserTære de samme, hvad enten det er som Raadgiver eller Regjeringsmedlem, Statsraaden har handlet.

§ 11. Om Strafbarheden af de Feil, en Departementschef maatte begaa under Sagernes Forberedelse, saasom vedForsømmelse i at fremme dem, forsætlig Forvanskning afderes factiske Sammenhæng, Skjødesløshed eller Egenraadighed i Udførelsen af Kongens Befalinger, indeholder Grundloven ingen Forskrift. Det er altsaa overladt Lovgivningena,t sætte Straf for dette Slags Forseelser, eftersom den finderretfærdigst og tjenligst. Dette er skeet ved Ansvarlighedslovens § 5, som omhandler forsætlig Fordølgelse af Documenter, og dens § 32, der hjemler en Anvendelse af Criminallovens 24—27, som her ikke stoder paa nogensomhelst Befænkelighed.

§ 12. Vi komme nu til et vanskeligere Spørgsmaal,nemlig hvorvidt Ansvarlighedsloven kan sætte Straf for denStatsraad, der udforer en kongelig Befaling.

Hvis Befalingen vel er øiensynlig skadelig for Riget,men hverken strider mod Grundloven eller nogen af Lovgivningens Forskrifter, er det klart, at Regjeringens Medlemmer ansvarsløst kunne sætte den iværk. At dette erGrundlovens Hensigt, fremgaaer deels af dens § 13, der paalægger den Norske Regjerings Medlemmer übrødelig at efter


leve saavel Grundlovens egne Bestemmelser som de særskiltedermed overensstemmende Forskrifter, Kongen i Instructionmeddeler dem, deels af § 26, der indskjærper Regelen netopi den allervigtigste Anvendelse, nemlig hvor Spørgsmaaleter om at erklære Krig. Det siges her udtrykkeligt, at nåarStatsraaderne under den Ansvarlighed, Grundloven bestemmer, hver for sig have afgivet sin Betænkning, saahar Kongen Ret til at tåge og udføre den Beslutning, hananseer gavnligst for Staten. Det er heraf klart, at Lovgivningen ikke kan sætte andre og strengere Betingelser -forAnsvarligheden, end Grl.s §30 har gjort. I Ansvarlighedsloven finder man heller intet Straffebud, som kunde anvendespaa en Statsraad, der i saa Fald efterkom Kongens Beslutning. .Tvertimod vilde den, der undlod dette, ligefrem rammes af Ansvarlighedslovens § 6, som sætter Straf for denStatsraad, der efterlader en ham ved Grundloven foreskrevenEmbedspligt.

§ 13. Et andet Udseende antager Spørgsmaalet, hvisKongens Beslutning strider mod Grundloven. Lige hermedstaaer det, at den strider mod noget af den almindelige Lovgivnings Bud, thi Kongen er efter Grl. § 9 forpligtet til atregjere efter Lovene.

At den Statsraad, som enten har protesteret mod Beslutningen eller ikke været tilstede, da den blev fattet, skalvære ansvarlig, hvis han enten selv udfører den eller medvirker dertil, følger af Grl.s § 85, for det Tilfælde, at Befalingen gaacr ud paa at forstyrre Storthingets Fred og Sikkerhed. At han i andre Tilfælde maa være fri, har været enganske sædvanlig Forestilling. Thi da Grundloven utvivlsomthar villet, at det Statsraadsmedlem, som contrasignerer denfattede Beslutning, er ansvarsfri, hvis han protesterer, kundedet synes, som om Grundloven maatte være bygget paa denForudsætning, at Regjeringen uden Ansvar kan og skal udføre den fattede Beslutning. Under Rigsforsamlingens Forhandlinger angaaende Grl.s §§ 30—32 blev det ogsaa ytret,at en Ministers Ansvarlighed, nåar han havde modsat sig;

') Dunker om den norske Constitution, Side 37—38.


Kongens Beslutning kun maatte beståa i, at Expeditionenvar overeensstemmende med den fattede Beslutning 1),

Dette er imidlertid ikke blevet sagt i Grundloven ogkan heller ikke antages virkelig at være tilsigtet. Ellersmaatte man gaa ud fra, at Grundlovens Forskrifter om Betinge! serne for Statsraadernes Ansvarlighed vare udtømmende,og at Statsraaderne saaledes slet ikke skulde kunne straffesfor Lovovertrædelser eller andre Forseelser, de maatte begaaved Sagernes Forberedelse, før disse kom i Statsraadet ellerved Udførelsen af de der tagne Beslutninger. Disse Sætningers Urimelighed er indlysende. Ikke engang om Statsraadernes Ausvarlighed som blotte Raadgivere kunne Grundlovens Bestemmelser ansees som i enhver Retning udtommende, see nærværende Capitels § 9.

Lovgivningen maa altsaa med den i forrige Paragraphudviklede Indskrænkning kunne fastsætte, under hvilke Betingelser Statsraaderne paadrage sig Strafansvar ved at udfore eller medvirke til Udførelsen af de kongelige Befalinger.Rigtigheden af denne Sætning er i een Anvendelse uomtvistelig.

Er det, der befales, en Handling, som ogsaa kan begaaes af private Personer og er strafbar efter den almindelige Lovgivning, saa maa dennes Straffebud kunne givesAnvendelse mod de Statsraader, der under Udøvelsen af sitEmbede udføre den eller medvirke dertil. At Statsraadenved en saadan Handling kun udfører en kongelig Befaling,kan ikke tjene ham mere end andre til Fritagelse, og dettegjælder naturligvis, om han end i det Statsraadsmøde, hvorBefalingen gaves, har protesteret mod denne og altsaa eransvarsløs i Egenskab af Raadgiver.

§ 14. Det næste Spørgsmaal bliver, hvorvidt Ansvarlighedsloven kan sætte Straf for Udførelsen af kongelige Befalinger, som stride mod Grundloken eller Lovgivningen,selv om Handlingen ikke er eller kan være en almindeligeForbrydelse, idet den alene kan foretages af Statstjeneste

J ) Storthingsefterretningerne for 1814—1821, Side 57—58.


mænd, altsaa af Regjeringens Medlemmer, ved deres Foranstaltning eller under deres Tilsyn. Som Exempler kannævnes den Handling at anvise Penge til Udbetaling afStatscassen uden tilstrækkelig Hjemmel, anvende en Statseiendom anderledes end af Storthinget bestemt, opkræve Skattil Statscassen, uden at Storthinget har paalagt den eller fornyet Paalægget, bistaa ved Udførelsen af nogen i Grl.s § 25forbudt Handling, f. Ex. at forøge eller formindske Krigsmagten uden Storthingets Samtykke.

Er det først bragt paa det Rene, at Grundloven ikkegiver eller har til Hensigt at give udtømmende Bestemmelserom Statsraadernes Ansvarlighed for Udførelsen af kongeligeBefalinger, saa skjønnes det ikke, hvorfra man skulde henteHjemmel til den Lære, at Ansvarlighedsloven ikke maa sætteStraf for Handlinger som de ovenfor nævnte. At de skullevære straffrie, er hverken sagt eller antydet i Grundloven.Tvertimod knytter denne i § 13 sit Paalæg til den norskeRegjerings Medlemmer om übrødeligt at etterleve de Forskrifter, Kongen i Instruction meddeler dem, til den Betingelse, at disse stemme med Grundloven. Statens Vel kanvistnok undertiden paakræve Foranstaltninger fra den udøvende Magts Side, som savne tilstrækkelig Hjemmel i Forfatning eller Lov, eller endog komme i ligefrem Strid meddisse. Men Sagens Natur tilsiger dog snarest, at Kongenalene bør kunne træffe saadanne Foranstaltninger, hvis vedkommende Minister, som lader dem iværksætte, derved paatager sig Ansvaret for det Retsbrud, de medføre. At Lovgivningen sætter Straf for den Statsraad, som besørger engrundlovstridig Foranstaltning iværksat, kan ligesaalidt efterSagens Natur, som efter vor Grundlov blive noget Brudpaa denne.

§ 15. Efter det ovenfor Udviklede ansees det sikkert,at Lovgivningen har Adgang til at sætte Straf for den Statsraad, som efter kongeligt Paalæg enten selv udfører engrundlovstridig eller lovstridig Handling eller medvirker paaselvstændig Maade til dens Iværksættelse navnlig ved at giresine Underordnede nærmere Forskrifter om, hvorledes denskal udføres.


Tvivlsommere stiller Spørgsmaalet sig, nåar den kongelige Raadgiver ikke har havt andet med Iværksættelsen atgjøre, end at meddele den underordnede Embedsmand, hvemdet paaligger at udføre Kongens Beslutning, Underretning om,at den er fattet. Blot for at have contrasigneret en modGrundloven eller Lovgivningen stridende kongelig Beslutningkan vedkommende Statsminister, som vi have seet, ikkedrages til Ansvar, og da Grl.s § 28 paalægger den Statsraad,der har foredraget Sagen, og under hvis Departement denaltsaa hører, at expedere samme overeensstemmende medden i Statsraadet fattede Beslutning, saa kan det siges, atogsaa denne Expedition er en grundlovmæssig Pligt, hvisOpfyldelsé ei medfører Ansvar.

En saadan Betydning kunde man dog alene tillæggeGrl.s § 28, dersom Befalingens Expedition til de underordnedeTjenestemænd, som skulde iværksætte den, skeede paa denMaade, Grundloven maaskee oprindelig tilsigtede, nemligved en af Kongen selv undertegnet Skrivelse, parapheretefter Grl. af 17 Mai § 35 af den foredragende Statsraad, efterGrl. af 4 Novbr. §31 af Statsministeren. Thi Contrasignationog Expedition vilde da have været tyende Bestanddele afeen og samme Handling, og den sidste kunde da maaskeesiges at være ligesaa ansvarsfri som den første. Men da nuContrasignationen ifølge stadig og ved Grundlovsbestemmelseaf 5 Juni 1873 godkjendt Fremgangsmaade kun er et Vidnesbyrd til Protocols om Beslutningens Tilblivelse, og Expeditionen til de Underordnede skeer ved en Skrivelse, somikke undertegnes af Kongen, kun af vedkommende Departementschef, saa bliver Expeditionen en ganske selvstændig,fra Contrasignationen løsreven Handling. Herved bortfalderal Hjemmel til at tillægge Grl.s § 28 mere Betydning forAnsvarspligten, end den nødvendigen maa have, nemlig atder skal sættes Straf for den Statsraad, som ved Expeditionen fraviger Beslutningen. Til en saadan Sætning som den,at Lovgivningen skulde være überettiget til at sætte Straffor den Departementschef, som expederede en grundlovstridigeller lovstridig Befaling, maatte man imidlertid have en übestridelig Hjemmel, thi den vilde gjælde, selv om Befalingens

460 Cap. 68. Constiiutionel Ansvarlighed; Strafbarhedens Betingelser.

Iværksættelse var en anden almindelig Forbrydelse end atforstyrre Storthingets Fred og Sikkerhed.

§ 16. Vi have altsaa fundet, at Ansvarlighedslovenbaade kan sætte Straf for den Statsraad, som udfører ellermedvirker til Udførelsen af kongelige Beslutninger, der stridemoe Grundloven eller Lovgivningen, og ligeledes kan udstrække Strafbarheden til en Medvirkning, som blot bestaaeri, at han ad embedsmæssig Vei bringer Beslutninger til deresKundskab, som have at udfore dem. Men vi have ogsaapaaviist, at disse Sætninger hvile paa den Omstændighed,at Grundloven ikke giver udtømmende Forskrifter om Statsraadernes Ansvar som Departementschefer. Heraf flyder,at Statsraaderne i alt Fald nu, efterat vi have faaet en Ansvarlighedslov, bortseet fra det i Grl.s § 85 omtalte Tilfælde,ikke kunne straffes for saadanne Handlinger, hvis Ansvarlighedsloven ei har belagt dem med Straf.

Er den Handling, Departementschefen efter kongelige Befaling har udført eller ladet udføre, en almindelig Forbrydelse,saa følger det af Ansvarlighedslovens § 23, at han maadømmes ef er den almindelige Straffelov. Hvis han har øvetutilbørlig Indflydelse paa offentligt Velg, ulovlig ladet sættenogen i Fængsei, eller krænket Brevhemmelighedeu, bliverhan altsaa at dømme efter Crl.s 10—25, 16—6, 21—31. Athan ei har gjort mere end embedsmæssigen at meddele denkongelige Befaling til den Tjenestemand, der fuldbyrder Forbrydelsen eller forsøger derpaa, redder ham ei. Crl.s 5—4bliver i saa Fald ifølge Ansvarlighedslovens § 23 ikke mindreanvendelig paa ham, end om det var ad privat Vei, hanhavde oversendt Befalingen til sin Underordnede. Hvis derimod denne negter at adlyde og Forbrydelsen af den Grundikke engang kommer til Forsog, bliver Departementschefenstraffri.

Ansvarlighedslovens § 23 afgiver ogsaa Hjemmel til atstraffe en Statsraad, som ved Udførelsen af en kongelig Befaling gjør sig skyldig i nogen Handling, som kan forøvesaf andre Embedsmænd, og paadrager dem Straf, f. Ex. efterCrl.s 24—10.

Cap. 6B. Constitutionel Ansvarlighed; Strafbarhedens Betingelser. 461

Er den Handling, gjennem hvilken en kongelig Resolutionbringes til Udforelse, ikke strafbar efter den almindelige Lovgivning, saa kan den, som Sagen staaer, efter vor nugjældende Ansvarligkedslov, aldeles ikke straffes, om den endstrider mod Grundloven eller Lovgivningen. Ansvarlighedslovens tre første Paragrapher opregne vistnok en RækkeHandlinger, som stride mod Grundloven eller Lovgivningen,og af hvilke de fleste ikke ere strafbare efter de almindeligeStraffelove" Særligen maa mærkes, at den i § 1 b nævner:«at uden Storthingets Samtykke Handlinger foretages, hvortil«Beslutning at Storthinget udfordres,> hvilke Udtryk omfatte f. Ex. at paalægge Skat uden Storthingets Samtykkeeller at anvende Statskassens Midler uden fornøden Bevilgning af Storthinget. Under § 1 e nævnes: «at Storthingets«Beslutninger ikke tillægges den samme ved Grundloven«hjemlede Gyldighed,» hvilke Udtryk ramme Negtelse afSanction, hvor Sanction virkelig er unødvendig. Men Straffor disse og de øvrige i hine Paragrapher opregnede retsstridige Handlinger bliver efter Lovens Ord ikke at anvendepaa et Statsraadsmedlem i ethvert Tilfælde, hvori han efterCriminalrettens almindelige Regler er at betrage som deelagtig deri, men kun paa den, som «ved Efterladelse af«Embedspligt, ved Foredrag, Raad eller Beslut«ning maatte foranledige eller medvirke til»nogen af dem. Paa disse Udtryk, som gjenlages i enhveraf de tre Paragrapher, vil Loven aabenbart have lagt Vægt.En Medvirkning, som ikke gaacr ind under disse Udtryk,kan derfor ikke paadrage Ansvar. Men de passe øiensynligikke paa den Departementschef, som kun udfører en af Kongen eller Regjeringen fattet Beslutning, maaskee mange Aar,efter at denne er kommen istand. Havde det været Ansvarlighedslovens Hensigt at paalægge en Departementschef Ansvar for Udførelsen af en Befaling, ogsaa nåar denne Handling ikke er strafbar efter den almindelige Lovgivning, saamaatte vor Ansvarlighedslov ligesom den hollandske udtrykkelig have sagt det, og det saameget mere som Spørgsmaalethavde været paa Bane kort Tid i Forveien. Ifølge Convenfionen med Danmark af 1 Septbr. 1819, § 5, skulde Norges


Andeel af det forrige dansk-norske Monarkis Statsgjæld afbetales i ni aarlige Terminer fra 1 Juli 1820, og dermedstemmende Obligationer i 1821 overleveres den danske Regjering. Ved Rsl. 15 Juni 1821 befalede Kongen Finantsdepartementet at udfærdige disse Obligationer, men da Storthinget paa dette Tidspunkt havde gjort sit Samtykke tilConventionen afhængigt af, at Danmark indrømmede en Betalingsfrist af 29 istedetfor 9 Aar, negtede Finansdepartementets daværende Chef, Grev Wedel-Jarlsberg, at udfærdigeObligationerne og søgte Afsked, idet han antog sig überettigettil at etterkomme den kongelige Befaling. Den Norske Regjering var af modsat Mening og constituerede et andet afsine Medlemmer til Chef før Finantsdepartementet, hvorpaaObligationerne bleve udfærdigede. Regjeringen henstillededog til Kongen at udsætte med Obligationernes Udleverelse,indtil Storthingets Samtykke var indhentet. Protocolcomiteeni 1824 ytrede, at den ikke deelte den Norske Regjerings Anskuelse, men paa Grund af de vanskelige Omstændigheder,under hvilke Regjeringen havde befundet sig, lod Odelsthinget Sagen hengaa upaatait, endog mod de hos Kongentilstedeværende Statsraadsmedlemmer, som ikke havde protesteret mod hans Beslutning l).

§ 17. Forsaavidt den Embedshandling, for hvilken enStatsraad drages til Ansvar, indbefatter en almindelig Forbrydelse, er det klart, at de almindelige Regler om .dencriminelle Tilregnelighed komme til Anvendelse, og at altsaahan ikke mere end alle andre, der have forgaaet sig paalignende Maade, kan søge nogen Befrielsesgrund i den Omstændighed, at han har forstaaet Loven anderledes end Odelsthinget og Rigsretten,

') Storth. Forh. 1824, V, 1312— 1?19 og 1374, jvfr. Storth. Forh. 1830,IV, 429, hvor Protocolcomiteen synes at have forudsat, at Ansvar foren kongelig Beslutning, der paabyder en uhjemlet Udbetaling afStatscassen, kun paahviler de hos Kongen tilstedeværende Med-lemmer, som have undladt at protestere mod den, ikke den De-partementschef, som senere iværksætter Kongens Beslutning.


Har en offentlig Tjenestemand i saadan Egenskab, altsaatil Opfyldelse af sin Tjenestepligt, foretaget eller medvirkettil en Handling, som ikke indeholder nogen almindelig Forbrydelse, men dog en feilagtig Lovanvendelse eller medførerskadelige Følger for det Offentlige eller dem, hvis TarvTjenestemanden har at varelage, saa bliver han ikke dervedübetinget strafskyldig. Efter den almindelige Regel i Crl.s24—28, bliver Uforstand i Embedsførsel kun strafbar, nåarden er grov eller hyppig. Strengere er Lovgivningen ikkeengang mod Dommere, uagtet det er hos dem, Staten først ogfremst maa kræve Retskyndighed 1 ). Spørgsmaalet bliver da,hvorvidt disse Regler ogsaa gjælder om Statsraaderne. Gris § 30paalægger Statsraadets Medlemmer med Frimodighed at sigesin Mening og Kongen at høre denne. Paragraphen fortsætter derpaa : Finder noget Medlem af Statsraadet,at Kongens Beslutning er stridende mod Statsformen ellerRigets Love, eller er øiensynlig skadelig for Biget, er detPligt osv. Hvorvidt Grundloven ved de første Ord i denneSætning har villet opstille nogen Betingelsr for StatsraadernesTilregnelighed, er omtvistet 2). I saa Fald vilde den udsige,at Undladelse af at protestere, ikke kunde paadrage nogenStatsraad Strafansvar, medmindre han selv havde indseet,at Beslutningen led af de nævnte Mangler, men dog af retsstridig Villie eller Svaghed undlod at protestere. Hans blottePaastand om at have fundet Beslutningen lovlig og gavnlig,vilde selvfølgelig ikke kunne hjælpe ham, hvis dens Manglervare saa tydelige, at hiin Paastand blot viste sig som et Paaskud. Men hvor det var klart, at han havde handlet efterbedste Overbevisning, maatte han være ansvarsfri. DenneForstaaelse af Grundloven har dog ikke kunnet vinde Indgang. Vor Lovgivning har altid opstillet strengere Betingelser for Embedsmænds Straffeskyld, og det har da For

*) Vor ældre Rets Regel var ikke væsentlig forskjellig herfra, seeØrsted i Nyt juridisk Akiv, Bind XIII, 120—172 og i JuridiskTidsskrift, Bind IV, 37—40.

') Rigsretstidenden 1884, 11, 440—481 ; 111, 352—360.


modningen mod sig, at Grundloven skulde have villet væremindre nøieregnende med Statsraaderne. Det er ogsaa etSpørgsmaal, om § 30 virkelig har havt til Hensigt at fastsætte Betingelserne for Statsraadernes Tilregnelighed. IntetStatsraadsmedlem kan tænkes at ville protestere mod en Beslutning, medmindre han selv har skjønnet, at den er retsstridig eller skadelig. Det lader sig derfor til Nød paastaa,at Grl.s § 30 fjerde Led kun hår villet fremhæve denne factlsk nødvendige Forudsætning for, at Protest overhovedetskal kunne finde Sted, samt at Paragraphens femte Led maaopfattes saaledes, at den Statsraad, som har undladt at protestere, er ansvarlig ikke just herfor, men for at have væretenig med Kongen. Hvorom alting er, saa har endog Regjeringen ved Istandbringelsen af Ansvarlighedsloven af7 Juli 1828 indrømmet, at Statsraaderne kunne paadrage sigStraf ved Raad, som ere grundede i Uforstand. Den kongelige Proposition til Ansvarlighedsloven lød § 1: «Saafremt«uden Storthingets Mellemkomst Skatter paalægges, Laan paa«Rigets Credit optages eller andre Handlinger foretages,«hvortil ifølge Grundlovens udtrykkelige og tyde«lige Forskrifter Beslutning af Storthinget ud«f ordres, bør det Medlem af Statsraadet, som ved Foredrag,«Raad eller Beslutning har medvirket dertil, have sit Embede«forbrudt». Allerede dette fra Sveriges Regj.-Forms §§ 9og106 samt den svenske Ansvarlighedslovs §§ 3, 5 og 6 hentede Forbehold, at Handlingen blot skulde paadrage Straf,nåar den kom i Strid med Grundlovens udtrykkelige og tydelige Forskrifter, vilde have medført Strafansvar for Raad,givne i god Tro, men af grov Uforstand. Forbeholdet blevimidlertid af Odelsthinget udeladt saavel her som i de flesteandre af Propositionens Paragrapher, hvor det forekom.Lagthinget søgte i Stedet at faa indsat en Paragraph, hvorefter de Lovbestemmelser, hvis Overtrædelser skulde kunnepaadrage Straf, maatte være i sig selv tydelige eller dogsaadanne, at man af dem med fornøden Sikkerhed kundeudfinde Lovgiverens Villie. Men denne Anmærkning forkastedes af Odelsthinget, hvorpaa Lagthinget gav efter.Sanction blev derpaa meddeelt efter et Foredrag, hvori


Regjeringen ytrede, at Lovbeslutningen antoges bygget paaden Forudsætning, at de constitutionelt ansvarlige Embedsmænd med Hensyn til deres Embedshandlinger, forsaavidt dekomme under Rigsrettens Bedømmelse, skulde bedømmes efterde samme Principer, som administrative Embedsmænd i Almindelighed samt Dommere, og at den paatænkte nye Criminallov vilde træffe udtrykkelig Bestemmelse derom x). I saaFald vilde Regelen for Statsraadernes Vedkommende nu væreat søge i Crls 24—28. Men Regjeringen passede ikke paaat faa denne Bestemmelse erklæret anvendelig paa Statsraader.Tvertimod negter Criminalloven sig i 28—1 Anvendelighedjaa Forbrydelser, som ere Gjenstand for Paatale ved Rigsret,uden forsaavidt Ansvarlighedsloven henholder sig til dei Almindelighed gjældende Love. Nu siger vistnok sidstnævnte Lovs § 23, at den Anklagede, saafremt hans Forbrydelse ikke kan henføres under nogen af Lovens egneStraffebestemmelser, skal dømmes efter øvrige gjældende Love,forsaavidt de indeholde paa Tilfældet anvendelige Bestemmelser. Men denne Paragraph synes kun at tænke paa deKjendemærker, Handlingen maa have for at være Forbrydelse,ikke paa hvorvidt Handlingen skal tilregnes den Anklagede.Det er saaledes tvivlsomt, hvorvidt Ansvarlighedslovens § 23kan siges at «henholde sig til» den almindelige StraffelovsBestemmelser om, hvorvidt uagtsomme Forseelser ere strafbare. Naar det overordentlige Storthing i 1828 foretog denomhandlede Forandring med den kongelige Proposition, hardet efter al Sandsynlighed meent, at Statsraaderne skullekunne drages til Ansvar, ikke blot hvor deres Handlemaadevar grundet i grov Uagtsomhed, men overalt, hvor det virkelig kunde tilregnes dem som Feil, at de ikke havde skjønnet,at Beslutningen var retsstridig eller øiensynlig skadelig forRiget. Dette fremgaaer baade af, hvad der ovenfor er oplyst, samt deraf, at Storthinget i Lovenes §§2 og 6 ind»

*) Defensorernes Documentation i Rigsretssagen mod StatsministerSelmer, XIII, (andet Hefte, 1815—1883) Side 35-38.

.Norges offentlige Ret. 111.

Cap. 68. Constitutionel Ansvarlighed; Strafbarhedens Betingelser^466

satte Boder som ordinær Straf, medens den kongelige Proposition übetinget fastsatte Embedsfortabelse x ).

Ogsaa under denne Opfatning af Ansvarlighedsloven maadet imidlertid fastholdes, at Uagtsomhed eller Uforstand, endikke hos de kongelige Raadgivere, bliver strafbar, medmindreden har ledet dem til at begaa [en tilregnelig Feil 2). ThiStraf forudsætter altid Skyld. Til at fælde en tiltalt Statsraad er det altsaa ikke nok, at Rigsretten finder hans Haiidlemaade urigtig, men dog maa erkjende, at den er undskyldelig,,eller at Rigsretten vel finder at maatte forkaste den tiltalteStatsraads Anskuelse, nåar ' denne dog er bygget paa saavægtige Grunde, at den deles af mange andre kyndige ogsamvittighedsfulde Mænd. Den her fremstillene Løsning afSkyldspørgsmaalet er, allerede å før Ansvarlighedsloven udkom,antagen ved Rigsretsdommene af 1815 og 1827, samt, efterden nævnte Lovs Istandbringelse, ved Rigsretsdommen af 1845;Derimod blev ved Rigsretsdommene af 1884 de tiltalte Medlemmer af Statsraadet dømte til Straf for at have gjort gjældende en Opfatning af Grundloven, hvis Rigtighed tyendetidligere Storthing i Adresser til Kongen uopfordret og utvetydigt havde anerkjendt, for hvilken hele det juridiske Facultet havde erklæret sig, og som, efter hvad der almindeligantoges, hyldedes af hele Høiesteret, samt utvivlsomt bifaldtesaf en stor Deel af Folket.

Nogen Forskjel i de Betingelser, under hvilke en 'Regjeringshandling bliver strafbar, kan det ei medføre, at densLovstridighed hidrører ikke fra en Misforstaaelse af den anvendtetLovregel, men fra en feilagtig Opfatning af de factiskeForhold, paa hvilke den er anvendt. Det maa overalt kommean paa, hvorvidt de Statsraader, som staa for Ansvaret, haveladet det skorte paa den Indsigt og Omhu, der med Føiekan kræves af dem.

l) Jvfr. Lasson, Criminalret, 11, 148.2) Ministeransvarligheden forudsætter efter sin Natur dolus eller

culpa, Jellinek, Gesetz und Verordnung, Side 396.

Cap. 68. Constitutionel Ansvarlighed; Strafbarhedens.Betingelser. 467

Ved Bedømmelsen heraf maa man tåge Hensyn paa denene Side til Stillingens høie Vigtighed, som fordrer et mereend almindeligt Maal af Dygtighed, paa den anden Side til detstore Omraade, over hvilket en Ministers Virksomhed nødvendigen spreder sig, og som ikke taaler, at han fortaber sigi Enkelthederne.

§ 18. Nødvendigheden af, at ogsaa det sidste Hensyntåges i Betragtning, viser sig tydeligt, nåar der spørges omStatsraadernes Ansvar for deres Undergivnes Embedsfærd.

En Minister maa ifølge sin Stilling afgjøre eller deeltagei Afgjørelsen af en saa stor Mængde Ærinder, at han umuligselv altid kan undersøge hver enkelt Sags factiske Sammenhæng, men i saa Henseende maa stole paa sine Underordnede.Ikke heller kan han personlig forvisse sig om, at hans Underordnede i alle Tilfælde etterkomme hans Paalæg og opfyldesine øvrige Tjenestepligter. Gjøre de sig skyldige i Forsømmelser, Uforstand eller forsætlige Feil, saa kan den Statsraad, som har skjænket deres Fremstillinger af et factiskForhold større Tillid, end de fortjene, eller som iøvrigt harforudsatj at de have opfyldt sine Pligter, ikke übetinget ansees ansvarlig, men kun, hvis han har ladet det mangle paatilbørlig Agtpaagivenhed med den Skyldige 1). Dette gjælder,hvad enten Feilene ere begaaede af Tjenestemænd i ellerudenfor Statsraadets Contorer. Vistnok maa det fordres, aten Statsraad fører indgaaende Control med sit Departementspersonale, men Fordringen kan ikke strækkes ud over Rimelighedens Grændser. Umuligheden af, at en Departementschef forebygger eller opdager enhver Forsømmelse, hvoriDepartementets Tjenestemænd maatte gjøre sig skyldige, eraf Storthingets Comiteer flere Gange udhævet som Rets- ellerBillighedsgrund til at undlade at gjøre Ansvar gjældendemod ham 2). Omvendt haves der Exempel paa, at en Stats

*) Jvfr. Mohl, Ministerverantwortlichkeit, Side 136—139; Kerchovevan Dent erg hem, Side 104—110.

2) Storth. Forh. 1845, 11, No. 11 og IX, Side 70; IV, No. 49 og VII.Side 78; 1854, 11, No. 7, VII, No. 4, og IX, Side 13; 1857, 11, IJSo.27 og 27, VIII, No. 3.


raad har erklæret sig pligtig til at erstatte Statscassen detTab, den havde lidt ved en saadan Forsømmelse under Omstændigheder, hvor Storthinget fandt det billigt at eftergiveham Ansvaret 1).

§ 19. Hvilke Embedshandlinger der skulle betragtessom Forbrydelser, nåar de foretages af noget Høiesteretsmedlem, er et Spørgsmaal, paa hvilket Grundloven ikke ligefrem har indladt sig, og som altsaa Lovgivningen i det heletåget kan afgjøre efter bedste Skjøn.

Det har imidlertid været paastaaet, at Grundloven indeholder en Bestemmelse, som gjør Høiesterets Medlemmeransvarsløse for Indholdet af deres Domme. Det af Lovcommissionen udarbeidede Udkast til Ansvarlighedsloven af7 Juli 1828 sagde i § 24: «Uagtet Høiesterets Domme efter«Gris § 90 i intet Tilfælde kunne paaankes eller underkastes«Revision, bør dette dog, saafremt Retten ved nogen Dom«aabenbar tilsidesætter de gjældende Loves udtrykkelige og«tydelige Forskrifter, ikke fritage den Tilforordnede, som i«saadan Dom har været enig, fra at have sit Fmbede for«brudt, foruden iøvrigt at ansees efter Landslovens 1 —5—3,«jævnført med Lov 25 Oet. 1815.» Denne Paragraph erklærede Høiesteret i sin Betænkning over Lovudkastet stridende mod Gris § 90, saavel som mod Sagens Natur. Denblev derfor udeladt af den kongelige Proposition og ikkeigjen optagen af Storthinget 2).

Man har til Forsvar for denne Mening paaberaabt sig,at Høiesteret er organisere! ved selve Grundloven, altsaa paaen Maade, som maa ansees fuldt betryggende. Den kan ikkebeståa af færre end syv Medlemmer, som maa forudsættes atvære tagne blandt Landets bedste Jurister. Enhver Dom,afsagt af et saadant Collegium, maa ansees som et Udtrykfor den virkeligt gjældende Ret eller dog ikke at kunne lide

*) Storth. Forh. 1860, 11, No. 25 og VII, No. 24.2) Storth. Forh. for Juni 1828, Side 296, 308—310, 331 og 371. Til

denne Mening har Schweigaard, skjønt i noget tviviende Ud-tryk, sluttet sig, see hans Proces, I, § 28 (fjerde Udgave I, 98).Jvfr. Rigsretstidenden 1884, 11, 450-452 og 499—500.


af en saadan Feil, at den egner sig til at paatales som Forbrydelse. Rigsrettens Sammenssetning afgiver ingen Borgenfor, at den besidder samme Grad af juridisk Indsigt, isærhvis Fleertallet af Høiesterets Medlemmer ere satte underAnklage og saalede udelukkede fra Sæde i Rigsretten.Det vilde være meget stedende, om nogen Dom paa een Gangskulde være übetinget bindende for Parterne og dog kunneerklæres saa urigtig, at Dommerne skulde straffes for at haveafsagt den. I alle menneskelige Anliggender maa der væreet Punct, hvor man slaaer sig til Taals med de fuldbragteKjendsgjeininger .

Disse Betragtninger gjøre det vistnok indlysende, at derkun saare sjeldent kan blive Tale om at drage Medlemmerneaf et Lands høieste Domstol til Ansvar for deres Domme,men godtgjøre ikke, at det vilde være fornuftstridigt, om Statsmagterne havde Adgang dertil. Et saadant Retsmiddel havesi England og Nordamerika i det føromtalte impeachmenfDen svenske Regjeringsforms § 101 paalægger Justitieombudsmanden og berettiger Justitiecantsleren til at tiltale endogsamtlige Høiesterets Medlemmer, hvis de af Egennytte, Vrangviished eller Forsømmelighed have dømt saa uret, at nogenderved kunde miste Liv, Frihed, Ære eller Eiendom. Overhovedet gives der neppe nogen Grundlov, som hjemler Rigetshøieste Dommere Ansvarsfrihed for deres Domme. Da detsaaledes vanskelig kan ansees stridende mod Sagens Natur,at Lovgivningen sætter Straf for de Høiesteretsdommere, somdeeltage i en aabenbart ulovskikket Dom, saa maatte manfor at negte vor Lovgivning Adgang dertil have sikker Støttei Grundloven. Men en saadan findes ikke. Vistnok forbyder§90 at underkaste Høiesterets Domme Revision. Men OrdetRevision betyder kun en Omgjørelse af selve Dommen, seeovenfor Cap. 65, § 3. At man af Ansvarlighedsloven udelodden Paragraph, som satte Straf for Høidsteretsmedlemmer,der havde deeltaget i aabenbart ulovskikkede Domme, kanikke med Sikkerhed paaberaabes som Beviis for, at Lovgivningen ei har villet belægge saadan Handling med Straf.Thi Storthingets Comitee forklarede i sin Indstilling, at den

Cap. 67. Constitutionel Ansvarlighed; Strafbarhedens Betingelser.470

ikke vilde optage nogen Bestemmelse, som maatte støttes paaen tvivlsom Grundlovsfortolkning, og i Henhold hertil vardet, den udelod Paragraphen 1).

Bifaldes den ovenfor fremstillede Lære, at Grundlovenei er til Hinder for at drage Høiesteretsmedlemmer til Ansvarfor deres Domme, saa afgiver Ansvarlighedslovens § 23Hjemmel til at fælde dem efter Crl.s 24—8, hvis de medVillie dømme uret. Derimod kan Crl.s 24—9, der handlerom Dommeres Uagtsomhed, Uforstand eller Uvidenhed iLoven, ikke anvendes paa Høiesterets Medlemmer, thi Paragraphen gjør sin Straffebestemmelse afhængig af, at selveDommen kommer under høiere Rets Prøvelse og at den befindes at være aabenbart ulovskikket eller ugrundet.

Under enhver Omstændighed indeholder Grundloven ingenHindring mod at straffe et Høiesteretsmedlem for at haveafgivet et ulovskikket Votum, som ikke bliver Dom. Straffenmaatte være at søge i 24—28.

Da Høiesterets Medlemmer saaledes kunne drages tilAnsvar for Indholdet af sine Vota, saa maa Storthinget kunnefordre sig forelagt Høiesterets Voteringsprotocoller. Sin Rethertil udtalte Storthinget i 1824 gjennem formelig Beslutning 2). Spørgsmaalet er nu bortfaldt ved Loven af 11 April1863, § 4. n

Det Medlem af Høiesteret, som i Betænkning eller Indstilling tilraader noget, der strider mod Grundloven, skalefter Ansvarlighedslovens § 9 have sit Embede forbrudt.Men det forstaaer sig selv, at den Strid, hvori hans Raadkommer med Grundloven, maa have været ham indlysendeeller i alt Fald saa klar, at hans Feiltagelse kan tilregnesham som Brøde.

§ 20. Grundloven omhandler heller ikke, hvilke Handlinger der skulle straffes, nåar de forøves af en Storthingsrepræsentant i saadan Egenskab.

x) Storth. Forh, 1828, Juni, Side 366 og 371.2) Storth. Forh. 1824, Mai, Side 310—327.

Cap. 68. Constitutionel Ansvarlighed ; Strafbarhedens Betingelser» 471

Flere andre Landes Forfatningslove fritage udtrykkeligNationalrepræsentationens Medlemmer fra al Tiltale for deresStemmegivninger (den preussiske Grl.s § 84), eller tillige forderes inden Repræsentationen udtalte Meninger eller Ytringer(den belgiske Grl.s § 44, den hollandske Grl.s § 92, det tydskeRiges Grl.s § 30, den franske Grl. af 16 Juli 1875, § 13).Vor Grl.s § 66 forbyder kun for deres Ytringer at drage demtil Ansvar «udenfor Storthingets Forsamlinger», see ovenforCap, 28, §"8. Herved menes ei, at de alene kunne tildelessaadan Irettesættelse som i Storthingets Reglement fastsat.Ved Ansvarlighedslovens Istandbringelse ansaaes det somutvivlsomt, at der kunde sættes Straf for deres Misbrug afYtringsfriheden og altsaa, at en saadan Forseelse af Odelsthinget kunde paatales ved Rigsret 1). Særskilte herhenhørende Straffebestemmelser opstiller Ansvarlighedsloven dogkun for det Tilfælde, at nogen Repræsentant tilsidesætterden Ærbødighed, der skyldes Kongen, det kongelige Huus,eller den Agtelse, som skyldes fremmede Magter (§ 12),eller ikke vil rette sig efter Reglementet (§ 13), eller forsætlig fremfører urigtige Data (§ 16). Derimod opstiller Ansvarlighedsloven ingen Straf for den Repræsentant, som fremsætter et grundlovstridigt Forslag, hvoraf følger, at han ikkekan drages til Ansvar derfor, medmindre Handlingen gaacrind under Ansvarlighedslovens § 17 eller Crl.s 9—l. Fremsættelsen af Forslag til Grundlovsforandringer bliver dog ikkestrafbar, selv om disse Forandringer stride mod GrundlovensPrinciper 2).

Ansvarlighedslovens § 23 gjælder ogsaa om StorthingetsMedlemmer. Det lader sig derfor ikke negte, at Crl.s 24—28til 30 kan komme til Anvendelse ogsaa paa dem, f. Ex. omde forsømme at afgive Møde i Storthing eller Comitee, ellerøm en Præsident eller Secretær forsømmer de ham ved

l) I Tydskland har man forstaaet den tilsvarende Forskrift i Rigs-straffeloven af 15 Mai 1871, § 11, anderledes, see Beschorner,Ministerverantwortlichkeit und Staatsgerichthof in Sachsen, Side 6.

*)' Schweigaard, Commentar over Criminalloven 11, 12—13.

472 Cap. 69. Constitutionel Ansvarlighed; Erstatningspligten.

Reglementet paalagte Pligter. Derimod forstaar det sig selv,at Uforstand i Udtalelse af Meninger eller i Stemmegivningikke kan gjøres til Gjenstand for retlig Paatale eller Straf.Garantien for Repræsentanternes Dygtighed kan alene søgeshos Vælgerne l).

Capitel 69.

Den constitutionelle Ansvarlighed; Erstatningspligten.

§ 1. Det skal nu undersøges, hvorvidt, af hvem og forhvilken Domstol constitutionelt ansvarlige Personer kunnetiltales til at erstatte den Skade, de ved nogen i saadanEgenskab foretagen Handling have paaført det Offentlige ellerprivate Personer.

Disse Spørgsmaal have hidtil. ikke alene hos os, menogsaa i fremmede Lande været lidet granskede 2).

* At den engelske Regjering gjennem the treasury (Finantsstyrelsen) kan beordre saadan Erstatning indtalt ligesaavelhos en Minister som hos enhver anden Embedsmand, videsikke at være sagt nogetsteds, men er vel ikke tvivlsomt.Et andet Spørgsmaal er, hvorvidt Underhuset har en saadanRet. Forsaavidt den skadegjørende Handling er strafbar,

*) Jvfr. Rigsretstidenden 1883—84, I, Afsnit VIII.2) Saavidt vides er den eneste nogenlunde udførlige Behandling af

Spørgsmaalet at finde i en Afhandling af Gneist: Gesetz undBudget, Berlin 1879, Side 91—190. I Retstidénden for 1884 harnærværende Skrifts Forfatter offentliggjort en Afhandling «Omden constitutionelle Regnskabscontrol». Den er efter Foranstalt-ning af Constitutionscomiteen indtagen i Storth. Forh. 1885, V,Dok. No. 105. I samme Bind findes som Dok. No. 64 et Mod-skrift, forfattet af Statsrevisionen.

Cap. 69. Constitutionel Ansvarlighed ; Erstatningspligten. 473

siger det sig selv, at den ogsaa forpligter til SkadeserstatningDa nu Lovgivningen udtrykkelig har erklæret det for enstrafbar Handling at anvende de af Parliamentet bevilgedeMidler til andre Udgifter end de ved Bevilgningen bestemte 1 ),maa Underhusets Retsmiddel regelmæssig blive en Klage,der gaacr ud baade paa Straf og Erstatning. I Almindelighed anbringes denne for Overhuset, men der haves Exempelpaa, at Underhuset har anmodet Kronen om at lade Generaladvocaten" anlægge Strafsag (criminal information) mod Ministre ved de almindelige Domstole, endog om den Skyldigeer Peer 2). Da det i 1805 oplystes, at Marineministerenhavde ladet Penge, som var bevilgede til Marinen, indsættehos en privat Bankør, og det antoges, at Ministeren havdeerholdt Renter deraf, beordrede Underhuset, efterat Ministerenhavde tåget Afsked, Generaladvocaten til at anlægge civil Sagmod ham, til Erstatning. Exempel paa, at saadant var skeetforhen, paaberaabtes ikke, Nogen Indsigelse mod Underhusets Adgang til at vælge denne Fremgangsmaade gjordesdog heller ikke, idet Ministerens Venner aabenbart haabede,at Søgsmaalet skulde vise sig frugtesløst Det blev imidlertid ikke fremmet. Underhuset paalagde nemlig strax efterGeneraladvokaten at tiltale Ministeren til Straf ved de almindelige Domstole. Endelig frafaldt det begge Beslutninger ogsatte selv den aftraadte Minister under Anklage for Overhuset (impeachmenty). Senere har Underhuset aldrig gjortnoget Ansvar gjældende i Anledning af Finantsernes Bestyrelse.The Excheguer and Audit Department, som beskikkes af Regjeringen, anstiller vel en Revision af Regnskaberne, hvoridet gjør opmærksom paa enhver Overskridelse af Parliamentets Bevilgninger og enhver anden Uregelmæssighed iAnvendelsen af de bevilgede Midler. Disse Revisionsbemærk

') Tod d, Parliamentary Government, I, 427. 2) Saaledes i 1702 mod en Minister, som havde forsømt at lade nogle

Regnskaber revidere, see Cobbett, Parliamentary Debates 1805,V, 362.

") Cobbett, Parliamentary Debates 1805. IV, 498-506; V, 306—373485—490 og 569 ff. Jvfr. State Trials, Bind XXIX.


ninger forelægges Underhuset og granskes af en fast Comitee.Men Underhuset har altid ladet de saaledes paapegede Uregelmæssigheder passere mod, at der søges Efterbevilgning 1),Derfor har Forholdet i. Almindelighed været opfattet saaledes,art the Impeachment er det eneste Retsmiddel, Underhuset har 2),og at Ministeransvarligheden altsaa i sit Væsen er criminel.

§ 2. Dette har havt megen Indflydelse paa Spørgsmaalets Stilling i mange continentale Stater.

I Frankrige 3) tænkte man ved Istandbringelsen afConst. 3 Sept. 1791 vistnok nærmest paa Ministrenes criminelleAnsvarlighed. Men Const. Afd. 111, Cap. 111, Seet. 111, Art. 7,sidste Led bestemte, at Kongens Sanction er unødvendig tilden lovgivende Magts Beslutninger angaaende MinistrenesAnsvarlighed eller Decreter om, at de skulde sættes underAnklage. Her forudsattes altsaa, at den lovgivende Magtkunde fatte andre Beslutninger angaaende Ministrenes Ansvarend at sætte dem under Tiltale for Forbrydelser, og medHjemmel [heraf bestemte den omtrent samtidige Lov omRegnskabsrevisionen 17 Sept. 1791 i § 1, at den lovgivendeForsamling skulde decidere Statsregnskaberne (men ikke Særregnskaberne), og i § 11, at det af Kongen udnævnte Regnskabsbureau, nåar det fandt, at der var Grund til at gjøreAnsvar gjældende mod nogle af Ministrene eller Regjeringens andre Embedsmænd, (hvis Regnskaber det reviderede),skulde gjøre Indberetning derom til den lovgivende Forsamling, som havde at afgjøre, hvorvidt Sagsanlæg skulde findeSted. Besluttedes Sag, saa skulde den anlægges af Skatkammerets Befuldmægtigede og for den almindelige Domstoli det District, hvor den Sagsøgte boede. At saadan Sag

') Todd, Parliamentary Government, I, 587—588. Jvfr. Retstid. 1884,Side 106—111, Ans on, Law andCustomoftheConstl.il, 326—328.

2) Andet Retsmiddel omtales ikke engang af de mest anseede engelskestatsretlige Forfattere. Gneist siger i det nys anførte Skrift, atder ingen Civilklage gives for Overskridelse af Bevilgninger, seeSide 91—118 og navnlig Side 102—104, 106 Noten, 110 og 115.

3) Jvfr. Retstid. 1884, Side 117—127, og en ny udmærket Afhandlingaf Marcé: Compte rendu de I'Academie du sciences morales etpolitiques, Bind 139, Side 710—754.

Cap. 69. Constitutionel Ansvarlighed; Erstatningspligten. 475

skulde kunne anlægges efter kongelig Befaling, synes denneLov ikke at have tænkt sig, da den ikke paalægger Bureauetførst at afgive Indberetning til ham. Efter Const. af 22Aug. 1795 skulde de egentlige Statsregnskaber ikke decideresaf det lovgivende Corps, men af en Regnskabscommission,som det udnævnte, og som altsaa kunde drage Ministrene tilErstatningsansvar. Men disses Stilling var efter denne Forfatning ganske forskjellig fra den, Ministrene indtage i detconstitutionelle Kongedømme. De vare nemlig ikke con.stitutionelt ansvarlige, saaledes at de kunde tiltales af denlovgivende Forsamling og dømmes af Rigsretten. Dette varderimod Tilfældet med Regjeringens (Directoriets) Medlemmer,men om noget særskilt Erstatningsansvar for dem er derikke Tale, see Grl 1795 §§ 265—273. Efter Grl. af 13Decbr. 1799, § 69, vare Regjeringens Medlemmer (Consulerne) uansvarlige, Ministrene derimod ansvarlige, idet dekunde sættes under Tiltale af det lovgivende Corps for enRigsret, see §§ 72 og 73, hvis Udtryk ere vide nok til atomfatte saavel civilt som criminelt Ansvar. Om SagsAnlægmod dem ved almindelige Domstole tales der ikke.

Chartet af 1814, som i § 13 med almindelige Ord sagde,at Ministrene vare ansvarlige, bestemte i §§ 55 og 56, atDeputeretkammeret kunde anklage Ministrene for Pairskammeret for Forræderi eller for Udpresning (concussion),altsaa ikke engang for ethvert Slags Embedsforbrydelser.Endmindre tillagde det Kammeret nogen Ret til at anlæggeErstatningssøgsmaal mod Ministrene. Tanken herpaa synesdengang at være ganske forsvunden i Frankrige 1). Lov omFinantsvæsenet af 25 Marts 1817, §§ 151 og 151 udtalte vel,at Ministrene skulde være ansvarlige for Bevilgningsoverskridelser, men bestemte ikke, hvorledes Ansvaret skuldekunne gjøres gjældende. Spørgsmaalet herom opstod i 1829,men blev ikke løst. Dette skeede heller ikke ved den i det

x) Spørgsmaalet om et saadant Retsmiddel bør tilkomme National-repræsentationen, bliver ikke engang nævnt i Benjamin Con-st ants Afhandling, som var den Tids bekjendteste Værk omMinisteran svarligheden.

Cap. 69. Constitutionel Ansvarlighed ; Erstatningspligten.476

paafolgende Aar stedfundne Grundlovsrevision, hvilket er saameget mærkeligere, som man dengang foretog Forandringeri Grundlovens Bestemmelser angaaende Ministeransvarligheden. Chartet af 1830 udelod nemlig den Begrændsning afMinistrenes criminelle Ansvarlighed, at de alene kunde anklages for Forræderi eller Udpresning. I det Forslag tilAnsvarlighedslov, Regjeringen fremsatte i 1834, var der velfastsat udelukkende civilt Ansvar for visse Misbrug iFinantsstyrelsen, navnlig for uhjemlet og unødvendig Anvendelse afStatsmidler, men nogen saadan Lov kom ei i Stand, og i etsenere Forslag udelodes den dertil sigtende Bestemmelse x).Derimod hjemlede den republikanske Grundlov af 4 Novbr.1848, § 89, udtrykkelig en Erstatningsklage mod Ministrene.Den sagde, at i alle Tilfælde af ministeriel Ansvarlighedkunde Nationalforsamlingen efter Omstændighederne ladeSogsmaalet mod den tilfalte Minister, forsaavidt Skadeserstatningsspørgsmaalet betraf, anlægges enten ved Rigsretten ellerved de almindelige Domstole 2), jvfr. §§ 68 og 91, som muligens aabnede Lovgivningen Adgang til at gjøre det civileAnsvar uafhængigt af det criminelle, noget der dog ikkeskeede. De nugjældende franske Grundlove tillægge Deputeretkammeret Ret til at anklage Ministrene for Forbrydelser begaaede under Udøvelsen af deres Functioner(Loven af 18 Juli 1875, § 12, jvfr. Loven om Statsmagt srnesOrganisation af 28 Febr. 1875, § 6, og Lov om Senatet afsamme Dato, § 9). Ingen af dem omhandler en særskilt Erstatningsklage. Kammeret har vistnok gjentagne Gange anmodet Regjeringen om at anlægge Erstatningssøgsmaal mod

x) Moh 1, Side 33—34, Noten ; Berriat de St. Prix, Commen-taire sur la Charte constitutionelle, Paris 1836, Side 333—334.

2) Den Comitee, der udarbeidede Udkast til Grundloven, havde fore-slaaet, at Ministrene skulde drages til Ansvar for det saakaldteStatsraad (see ovenfor Cap. 63, § 7) i Anledning af Handlinger,som hverken vare Forbrydelser eller politiske Forseelser ogikke gave Krav paa Skadeserstatning, f. Ex. grove Feil ellerForsømmelser i Administrationen. Men dette Forslag blev ikkeantaget.

Cap. 69, Constitutionel Ansvarlighed; Erstatningspligten. 477

en afgaaet Minister, men denne Anmodning er ikke etterfulgt, idet Regjeringen antager, at der ikke gives nogenDomstol, som er competent til at paakjende Spørgsmaalet 1).

Regnskabsretten (la cour des Comptes) kan ikke ilæggeMinistrene Regnskabsansvar. Den har kun Jurisdictionover Regnskabsbetjentene, ikke over de anvisende Myndigheder 2).

Dette gjælder ogsaa i Bel gi en. Ved selve Statsregnskabef har Regnskabsretten kun at gjøre sine Anmærkninger og at forelægge disse for Kammerne. Dechargen fordette Regnskab gives i Form af en Lov, som tiltrænger Sanction af Kongen 3). Garantien mod, at Statscassens Midleranvendes til andre Øiemed end ved Bevilgningerne tilladt,søges i den før (Cap. 45, § 1) omtalte Regel, at ingen Udgift maa finde Sted, medmindre Regnskabsretten har godkjendt dens grundlovmæssige Hjemmel eller hele Ministerietovertager Ansvaret for samme. Spørgsmaal om Erstatningsansvar for Ministrene kan saaledes opstaa i dette og desudeni mange andre Tilfælde. Deputeretkammeret har ifølge Gris§ 90 Ret til at anklage (accuser) Ministrene og stævne demfor Cassationsretten, som alene kan dømme i forenede Afdelinger, forsaavidt ikke Lovgivningen anderledes maatte bestemme med Hensyn til civil Klage fra den Fornærmede, ogmed Hensyn til Forbrydelser og Forseelser, som en Minister har begaaet udenfor sit Embede. Paragraphen sigerendvidere, at en Lov skal bestemme de Tilfælde, i hvilkeAnsvarlighed skal finde Sted, de Straffe, som Ministrenekunne ilægges, og Rettergangsmaaden mod dem i Tilfælde afAnklage af Kammeret eller Sagsanlæg af de Fornærmede.

J) En klar Redegjørelse af Sagens Stilling findes hos Leb o n,Frankriges Statsret ; Marqvardsens Handbuch, Side 58—59.

2) Ducrocq, droit administratif, § 454.3) Udførlige Oplysninger om dette Lands Retsregler angaaende Stats-

regnskabernes Aflæggelse og Revision samt Ministrenes Ansvarfor Finantsstyrelsen findes meddeelte i Storth. Forh. 1875, V, Dok.No. 8, Side 54—102, og 1876, V. Dok. No. 92 samt VI, S No. VE.Jvfr. Retstidénden 1884, Side 132—135.


Som allerede oplyst er imidlertid ingen saadan Lov istandbragt. Hvorvidt en Minister nu kan paadrage sig Erstatningved en Embedshandling, som ikke er strafbar, har væretGjenstand for Meningsforskjel. Spørgsmaalet er besvaret neglende af flere fremragende belgiske Statsmænd 1 ). Den gjældende Lære siges at være, at dersom en Minister ved Cassationsretten (altsaa efter Anklage af Deputeretkammeret) erbleven fældt til Straf for en Embedsforbrydelse, saa kanenhver Fornærmet, være sig Staten eller en privat Person,anlægge civil Sag, bevirket ved den Handling, for hvilken Ministeren er domfældt 2). En Minister pligter altsaa ikke at erstatteSkade, han har paaført Staten ved en Handling, som ikke erstrafbar, og desuden er Erstatningspligten betinget af, athan virkelig er bleven dømt til Straf.

I Tydskland er det omtvistet, hvorvidt en uhjemletUdbetaling af Statscassens Midler altid paadrager den ansvarlige Minister Erstatningspligt. Dette var den ældre Lære 3).Men den bestrides nu af høit anseede Forfattere, som for detførste ville lade det komme an paa, hvorvidt Udgiften, uagtetuhjemlet i den aarlige Einantslov, dog maatte have retligHjemmel i nogen anden Lov, og selv om dette ikke er Tilfældet, negte Erstatningsansvaret, saafremt Udgiften er nødvendig eller har bragt Statscassen tilsvarende økonomiskFordeel 4). Man seer imidlertid let, at der bliver tilbage enheel Mængde Tilfælde, hvori en Ministers überettigede Dispositioner kunne paadrage ham klar Erstatningspligt.

Ingen tydsk Grundlov tillægger imidlertid udtrykkeligtNationalrepræsentationen andet selvstændigt Retsmiddel moden Minister end Anklage til Straf. Den sædvanlige Lære

J) See Kerchove van Denterghem, Side 249, Note 3 og 4.2) Thonissen, la Constitution Belge, § 278; Vauthier, Belgiens

Statsret i Marqvardsens Handbuch, Side 54.8) Mohl, Wurtemberg, Staatsrecht, I, 631; Zøpfl, Deutsches Staats-

recht § 398, No. VI. Den antages endnu af von Rønne, Preus-sisches Staatsrecht, 3 Udgave, I, Bind I, Side 414.

4) See navnlig Laba n d, Budgetrecht, Side 73—75.


synes derfor i alt Fald tidligere at have været, at en Ministers Embedshandlinger kun paaføre ham Erstatningsansvar,nåar de ere strafbare 1). I den senere Tid have mange fundetdenne Lære utilfredsstillende og paastaaet, at Nationalrepræsentationen ifølge Sagens Natur maa have en Civilklage modMinistrene. Men denne Anskuelse har endnu de største Autoriteter mod sig 2). For Preussens Vedkommende er det klart,at Landdagen hverken kan anlægge selvstændigt Erstatningssag mod en Minister eller paalægge Regjeringen at gjøre det 3).I Bayern viser Grundloven om Ministrenes Ansvarlighed af4 Juni 1848, § 13, at der haves en af Straffeklagen uafhængig Erstatningsklage mod Ministrene, men hvem der kananlægge saadant Søgsmaal, er ikke sagt. Er en Minister satunder Tiltale til Straf, kan Erstatningsansvaret kun i et Parmindre tydske Stater paakjendes af Rigsretten. Ide øvrigemaa denne Side af Sagen henvises til de almindelige Domstole 4). I Bayern er Rigsrettens Afgjørelse af Skyldspørgsmaalet ikke bindende for disse under Paakjendelsen af Erstatningskravet 5).

I Holland bestemmer Ansvarlighedsloven af 22 April1855, § 36, at Krav paa Erstatning for Skade, der er lidtved en i denne Lov for strafbar erklæret Handling, kun kangrandes paa Domfældelse af de hooge Raad (der fungerer somRigsret). Kravet gjøres gjældende ved. den almindelige civileDomstol. Desuden siges det i § 37, at Ministrenes Ansvar

a) Mo hl, Verantwortlichkeit der Minister, Side 33—36. Det sammesynes at være Zøpfls Mening, see § 398, Jvfr. G. Meyer,deutscher Staatsrechts § 184, i. f.

2) See Gneist, Gesetz und Budget, Side 166—167 og 171—172hvoraf sees, at han tidligere har troet, at der gaves et sær-skilt Erstatningsansvar for Ministrene, men nu er af modsat Me-ning.

3) Laba n d, Budgetrecht, Side 74, jvfr. de i Storth. Forh. 1875, V,.Dok. No, 8, Side 38 citerede Ytringer af en preussisk Commissions-betænkning.

*) Zøpfl, § 410, No. X, og XI.*) Polz, Bayerisches Verfassungsrecht, Side 601, Noten


lighed i Pengesager skal fastsættes ved samme Lov. Mennogen saadan Lov er endnu ikke udkommen.

Den italienske Grl.s § 47 tillægger DeputeretkammeretRet til at anklage Ministerne for den høie Straffedomstol(Senatet). Hverken Grundloven eller Loven af 7 Mai 1870om denne Straffedomstol omtaler noget civilt Retsmiddel modMinisterne 1 ).

I Østerrige kan ifølge Ansvarlighedslov af 25 Juli 1867,§ 6, enhver Minister sagsøges ved de almindelige Domstoletil Erstatning for den Skade, han har tilføiet Staten ellernogen privat Person ved en Embedshandling, der af Statsdomstolen er erkjendt for lovstridig. Dog kan ifølge sammeLovs § 24 Statsdomstolen idømme den Domfældte Erstatning,hvis saavel Beløbet af denne, som den Person, hvem dentilkommer, kan bestemmes paa en paalidelig Maade. I modsat Fald kan Statsdomstolen udtale Forpligtelsen til Erstatning og forbeholde Beløbets Fastsættelse ad den ordentligeRetsvei. Erstatningspligten er ikke indskrænket til det Tilfælde, at Ministerens Handling er strafbar, men indtræderogsaa, nåar den er lovstridig. Dette maa imidlertid væreanerkjendt af Statsdomstolen. 2).

I Sverige vilde Udtrykkene i Regj. Formens § 106maaskee ikke være til Hinder for, at Constitutionsutskottet

x) Ei heller omtales denne Side af Ministeransvarligheden hos Bruse,Italiens Statsret, i Marqvardsens Handbuch.

2) Den nævnte østerrigske Lov giver Anledning til mange vanskeligeFortolkningsspørgsmaal, hvilket hidrører derfra, at TJdkastet tiiLoven oprindelig var bygget paa den Grundsætning, at enhverMinister uden videre skulde kunne sagsøges ved de almindeligeDomstole til Erstatning for den Skade, han ved lovstridig Embeds-førsel havde paaført Staten eller Privatmand. Under Forhandlin-gerne blev imidlertid denne Grundsætning undergiven denvæsentlige Indskrænkning, at Handlingens Egenskab af lovstridigmaatte være erkjendt af Rigsretten. Man forsømte imidlertid atforetage alle herved paakaldte Forandringer i TJdkastet, t. Ex. atomforme Slutniningen af § 6 osv. See Stenograph. Protocolle desHauses der Abgeordneten, IV Session, Bind I, Side 323—325 og528—529.


beordrede Justitieombudsmanden til at sagsøge en Statsraadblot til Erstatning. Som retlig Følge af uhjemlet Anvendelseaf Statens Midler fastsætter imidlertid Ansvarlighedslovens § 5kun Straf, og det antages derfor, at der ikke kan paalæggesiiam Erstatningsansvar for den Skade, han maatte have forvoldt Staten, men vel ifølge Paragraphens sidste Led for denSkade, han har paafort en privat Person 1).

I Danmark tillagde Grundloven af 1849 kun Folkethinget, ikke Kongen Ret til at tiltale Ministrene. Den nuværende danske Grundlovs §§ 12—14, 50 og 69 ere derimodaffattede saaledes, at de efter sine Ord aabne saavel Kongensom Folkethinget Adgang til at anlægge et blot og bart Erstatningssøgsmaal mod en Minister. Om dette er Bestemmelsernes virkelige Mening, skal dog være anseet tvivlsomt.Og da sidstnævnte Paragraph siger, at de af Kongen ellerFolkethinget mod Ministrene anlagte Sager paakjendes afRigsretten, er det under enhver Omstændighed sikkert, atingen af dem kan anlægge Erstatningssøgssøgsmaal mod Ministrene ved de almindelige Domstole 2).

I Schwelz kan ifølge Ansvarlighedsloven for Eedsforbundets Embedsmænd af 9 Decbr. 1850, § 4, enhver af disse,altsaa ogsaa Regjeringens Medlemmer, drages til Ansvar foiForbrydelser og Forseelser forøvede i hans Embede saavelsom for Overtrædelse af Forbundets Grundlov, Love ellerReglementer. Erstatningsansvaret kan gjøres gjældende vedsærskilt Civilklage, see §§ 5, 7og 10. Myndigheden til atbeslutte Anlæg af saadant Erstatningssøgsmaal tilkommerForbundsdagen, §§ 32 og 33.

I Nordamerika meddeler Finantsministeren vistnokCongressen Beretninger om Unionens Indtægter og Udgifter,hvilke efter Grundlovens Forskrift skulle offentliggjøres. Atprøve, godkjende eller sørge for Berigtigelsen af Statsregnskaberne tilkommer imidlertid ikke Congressen, men sær

*) Ryd in, Svenska Riksdagen, II Afd., Bind 1, Side 303 og 304 ogNordisk Retsencyclopædi, I, Statsretten, Side 465—466.

2) Nordisk Retsencyclopædi, I, Statsretten, Side 469.Norges offentlige Ret. HI. 31


egne Revisorer (auditors). Hvorledes det forholder sig medBetingelserne for Érstatningsklagen mod Ministrene, er vanskeligt at sige 1).

Af hvad der nu er oplyst, fremgaaer, at fremmede LandesGrundlove og Ansvarlighedslove ere meget fattige paa Forskrifter om, hvorvidt Ministerne ved deres Embedshandlingerkunne paadrage sig Erstatningsansvar saavel som om Maadenhvorpaa, samt af hvem det skal kunne gjøres gjældende.Granden hertil er aabenbart, at man maa søge den væsentlige retlige Garanti mod en slet eller vilkaarlig Finantsstyrelse iMinistrenes criminelle Ansvar, ikke i Adgangen til at afkræve dem Erstatning, som de mangen Gang ikke vildekunne udrede, og som i Virkeligheden ikke lettelig vil bliveinddreven hos dem. Dette viser alle Landes Erfaring. Derforeligger, saavidt vides, næsten intet Exempel paa, at enMinister har maattet erstatte Staten det øconomiske Tab, hanhar paaført den. Nationalrepræsentationen fører vistnok ialle constitutionelle Lande en stedse nøiagtigere Control medFinantsstyrelsen, men hvor den opdager nogen uhjemlet Udgift,lader den sig gjerne nøie med, at Regjeringen erkjenderFeilen og anholder om Efterbevilgning af Summen 2).

§ 2. Vi skulle nu omhandle Érstatningsklagen mod constitutionelt ansvarlige Personer efter vor Grundlov 2).

Af de Tab, Staten lider ved offentlige MyndighedersForanstaltninger eller Forsømmelser, er der vistnok nogle,som ikke behøve at komme umiddelbart tilsyne i noget afderes Regnskaber, f. Ex. hvis dens faste Eiendomme vanskjøttes, et Krigsskib forliser osv. Regelmæssigen vil Tabetdog vise sig i Regnskabet for vedkommende Del af Styrelsen enten som Udgift eller som manglende Indtægt. For athindre deslige Tab og paasee, at de saavidt muligt bliveerstattede, har Regjeringen at granske Regnskaberne for alleStaten tilhørende eller under dens Bestyrelse staaende Casser

l) Jvfr. Retstidénden 1884, Side 111—117.s) Retstidénden 1884, Side 186—188.a) Retstidénden for 1884, Side 189—265.


og at decidere disse samt derunder at bestemme, hvorvidtder skal meddeles den regnskabspligtige Tjenestemand Erkjendelse for rigtigt Regnskab (Decharge), eller hvorvidt derhos den, som har aflagt Regnskabet eller beordret de deriopførte Indtægter og Udgifter ind- eller udbetalte, skal søges-Erstatning for de ved hans Feil forvoldte Tab 1).

Meddeler Regjeringen en underordnet Tjenestemand Decharge, saa har han dermed i Almindelighed vundet Frihedfor Tiltale i Anledning af dette Regnskab. Hvis der senereopdages nogen Feil i Regnskabet, vil han altsaa ikke værepligtig til at erstatte det ved denne Feil forvoldte Tab, medmindre han er skyldig i Svig eller det er hans Skyld, atFeilen ikke før er opdaget 2).

§ 3. Paa Grundlag af de særskilte Cassers Regnskaberudarbeides der for hvert Aar et samlet Indtægts- og Udgiftsregnskab for den egentlige Statscasse, ligeledes for ethvertaf de under Statens Bestyrelse staaende særegne Fonds.Særskilte Regnskaber aflægges dog siden 1881 ikke for Oplysningsvæsenets Fond, Tiendefondet, Embedsgaardsfondet ogChefsgaardsfondet, idet disse Fonds Indtægter og Udgifterere inddragne under Statsbudgettet.

Disse Regnskaber skulle efter vor Grundlov ved Storthingets Foranstaltning aarlig undergives Granskning. TilHjælp herved har Storthinget ifølge Grl.s § 75 k de saakaldteStatsrevisorer.

Efter Grundlovsbestemmelsen af 22 Juni 1880 lyder denneForskrift saaledes:

«Det tilkommer Storthinget at udnævne fem«Revisorer, der aarligen skulle gjennemsee Sta«tens Regnskaber og bekjendtgjøre Extracter af«samme ved Trykken, hvilke Regnskaber derfor«skulle tilstilles disse Revisorer inden sex Maa

x) Retstidénden 1884, Side 192—193.2) Retstidénden 1884, Side 90 og den der citerede H. R. D. af 10 Dec

1870, som findes i Retst. 1871, Side 33 ff.


«neder efter Udgangen af det å.ar, for hvilket«Storthingets Bevilgninger ere givnne».

Den her omhandlede Statsrevision er en Indretning laantfra den svenske Rigsdagsordning af 10 Februar 1810, §§ 68,69, 70 og 76. Den er optagen i Danmark, see Grl. af 28Juli 1866, § 50, men har intet fuldstændigt Sidestykke iandre Landes Forfatningslove.

Statsrevisorerne vælges efter Indførelsen af aarlige Storthing for eet Aar ad Gangen. Det antages dog, at der fraGrundlovens Side Intet er til Hinder mod at vælge dem forsaa lang Tid, som Storthinget selv er valgt.

Indtil Aaret 1875 havde Statsrevisionen i Udførelsen afsine Forretninger ingen anden Bistand end almindelig Afskriverhjælp. I det nævnte Aar fik den bevilget Gager tilContorpersonale, bestaaende af en Secretær og tre Copister,hvilket Personale ifølge Beslutning af Storthinget i 1879 forlogedes med tre nye Copister 1 ).

Før Grundlovsbestemmelsen af 22 Juni 1880 var det iGrl.s § 75 k foreskrevet, at Statens Regnskaber skulde tilstilles Revisorerne hvert Aar inden 1 Juli. Bestemmelsen varknyttet til den Forudsætning, at Statens Regnskaber aflagdesfor hvert Calenderaar. Hensigten var nemlig, at RegjeringensBogholderi skulde have sex Maaneder til Istandbringelsen afStatsregnskaberne, noget, der er nødvendigt, fordi disse maabygges paa en Mængde specielle Regnskaber, der aflæggesaf forskjellige Embedsmænd og Autoriteter, som ere spredteøver det hele Land, og som ikke kunne blive færdige førendnogen Tid efter Regnskabsaarets Udløb. Da nu Statens Indtægter og Udgifter fastsættes for et Aar, som gaacr fra 1 Julitil 30 Juni næste Aar, kom Budgetaaret til at blive forskjelligt fra Regnskabsaaret, idet hvert Regnskabsaar kom til atomfatte sidste Halvdeel af et Budgetaar og første Halvdeelaf det næste. Dette gjorde det vanskeligt for Regjeringen ogdens Underordnede at holde Udgifterne inden Grændserne af,

*) Storth. Forh. 1875, VI, S., Side 510—512, og VII, 60, samt 1879,VI, S, Side 411 og VII, 48.

Cap, 60. Constitutionel Ansvarlighed; Erstatningspligten. 485

hvad Storthinget havde bevilget, og for Statsrevisionen senereat udfinde, hvorvidt Overskridelser havde fundet Sted. VedGrundlovsbestemmelsen af 22 Juni 1880 har man aabnetRegjeringen Adgang til at fjerne disse Ulemper. Den aflægger nu Statsregnskaberne for Tidsrammet fra 1 Juli til30 Juni næste Aar, saaledes at Regnskabsaaret og Budgetaaret falde sammen 1).

Om .Statsrevisorernes Forretninger siger Grundloven ikkemere, end at de skulle gjennemsee Statens Regnskaber ogbekjendtgjore Extracter af samme ved Trykken. Udtrykkeligpaalægger den dem altsaa ikke engang at anmærke og meddele Storthinget de Feil, de maatte forefinde i Regnskaberne.At en saadan Pligt paahviler dem, ligger imidlertid i deresStilling som «Revisorer». Hvorledes de skulle udføredenne Revision, maa fastsættes af Storthinget. Den førsteInstrux meddeeltes Statsrevisorerne af Storthinget i 1821 2)..Den nugjældende er af 12 Septbr. 1845 3).

Ifolge denne Instrux §§ 1 og 2 har Statsrevisionen atundersøge :

a) om noget, som bør komme Statscassen til Indtægt, erudeladt eller formindsket;

b) om nogen Indtægt, som strider mod Grundloven ellerandre Bestemmelser, har fundet Sted;

c) om nogen Udgift imod eller udenfor Storthingets gjorteBestemmelser og Grundloven ved Regjeringens eller noget afdens Medlemmers Foranstaltning, udtrykkelige eller stiltiendeSamtykke er skeet;

d) i Tvivlstilfælde, hvorvidt Udgiften har været fornødeneller hensigtsmæssig ;

e) om Statscassens Fordringer som Forskud, Udlaan,Renter, Restantser, Ansvarsummer, Beholdninger m. v. over

x) Storth. Forh. 1872, VI, 264 og 1880, VI, 331—333.2) Storth. Forh. 1821, Juli, Side 147—158. Ogsaa trykt i Slutningen

af den Vogt-Arntzenske Lovsamling for 1821.3) Jvfr. Storth. Forh. 1845, IX. 280—286, Den findes trykt baade i

den nysnævnte og i Schmidts Lovsamling.


føres fra et Regnskab til et andet, samt om de i rette Tidinddrives.

Statsrevisionens Granskning tjener altsaa til Forberedelsea,f en Control, som ikke alene gaacr ud paa, at selve Regnskaberne ere feilfrie og forsynede med de fornødne Legitimationer, samt at Regjeringen i Styrelsen af Finantserne harholdt sig inden Grændserne af sin Myndighed, men ogsaapaa, at Statens Midler ere anvendte hensigtsmæssig og øconomisk, see den ovenfor under Bogstav d anførte Bestemmelse.Regjeringen har i sin Tid antaget, at Storthinget herved hartillagt Statsrevisionen en Function, der laa udenfor densgrundlovmæssige Virkekreds. Regjeringen har endog et ParG-ange negtet at udlevere Statsrevisionen de Documenter,den i saadant Øiemed forlangte 1). Storthingets Decisionscomitee bifaldt i 1845 Negtelsen, forsaavidt Statsrevisionenhavde æsket Oplysning om, hvem af de kongelige Raadgivere der var ansvarlig, men bestred forøvrigt RegjeringensSynsmaade, hvilken denne selv senere synes at have opgivet.Da det ifølge Grl.s § 30 tilkommer Storthinget at controllere,hvorvidt Regjeringen har anvendt de bevilgede Midler paahensigtsmæssig Maade, kan der ikke negtes det Adgang tilat paalægge Statsrevisionen hos Regjeringen foreløbig at indhente de i saa Henseende fornødne Oplysninger, ihvorvel etsaadant Paalæg selvfølgelig let kan lede til Spilde af Tid ogKræfter.

Til Veiledning ved Gjennemgaaelsen af Statsregnskabernekan Revisionen forlange sig meddeelt de specielle Regnskaber,paa hvilke hine ere byggede 2).

Efter Gjennemgaaelsen af Regnskaberne skal Statsrevisionen udfærdige Antegnelser, hvori de foiefundne Mangleranmærkes. Disse Antegnelser skulle ifølge Instruxens § 4inden 8 Maaneder tilstilles Regjeringen. Naar denne harafgivet sine Besvarelser, skal Statsrevisionen, om denfinder Sagen tilstrækkelig oplyst, betimelig inden Storthingets

l ) Storth. Forh. 1845, IX, 630—632; 1848, VI, 104 ff. og VII, 29—30.*) Jvfr. Storth. Forh. 1875, V, Dok. No. 8, Side 17—19.


Sammentræde som endeligt Resultat af Revisionen udfærdigeVed tegninger til sine Antegnelser. I disse Vedtegningerangiver da Statsrevisionen ved hver enkelt Post i Antegnelserne, om den befinder sig beføiet til at frafalde Anken(<Udsættelsen>) eller om denne fremdeles antages at giveAnledning til Decision. I sidste Tilfælde afgiver Statsrevisionen Forslag om, hvorledes Decisionen bør lyde.

§4. Efter tilendebragt Revision oversendes Statsregnskaberne med Antegnelser, Besvarelser og Vedtegninger tilStorthinget. At dette skal decidere disse Regnskaber, er ikkesom i den danske Grl.s §50 udtrykkelig sagt. Sveriges Regjeringsform viser, at en Granskning af Statsregnskabernekan finde Sted ved Revisorer udnævnte af Nationalrepræsentationen, uden at denne derfor maa eller engang kan decideredisse Regnskaber. Men norsk Retsopfatning og Forretningsorden kræve, at enhver Regnskabsrevision skal etterfølges afen Decision. At Statsregnskaberne, efterat være revideredea,f Statsrevisorerne, skulle decideres af Nationalrepræsentationens finantcielle Myndighed. Storthinget i 1830 antogimidlertid efter at have ladet Spørgsmaalet granske af enComitee, at det efter Grundloven tilkom Odelsthinget at decidere Statsregnskaberne. Comiteen paaberaabte sig som afgjørende Grund, at Lagthingets Medlemmer ved at deeltagei Decisionerne maatte komme til at tåge Parti for eller imodden, som stod for Sagen, og følgelig maatte blive inhabiletil at sidde i Rigsretten, hvis Udgiften decideredes ham tilAnsvar og Odelsthinget derpaa satte ham under Tiltale 1).Hertil kommer desuden, at Decisionsmyndigheden naturligster at betragte som et Accessorium til den Anklagemyndighed,Grl.s §§ 30, 82 cog 86 tillægge Odelsthieget. At decidere etRegnskab er at berigtige dets Feil og følgelig en Deel af dencontrollerende Myndighed 2). At det tilkom Odelsthinget atgranske Statsregnskaberne, var ogsaa udtrykkelig sagt i detAdler-Falsenske Udkast § 209.

x) Storth. 1830, Febr., Side 188—190.2) Retstidénden 1884, Side 178—192.

\


Hvis Odelsthinget under Behandlingen af en Udgiftspostkommer til det Resultat, at Erstatning ikke kan eller børkræves, lyder Decisionen paa, at Udgiften passerer, itvivlsommere Tilfælde paa, at den efter Omstændighederne kan passere. Skal det tilkjendegives, at Udgiften misbilliges, og at lignende Udgifter i Fremtiden villekunne paadrage Ansvar, heder det : Passerer, doguden Følge for Fremtiden. Vil Odelsthinget, atTabet skal kræves erstattet, lyder Decisionen paa, at Udgiften tilsvares.

I Decisionerne udtaler Odelsthinget sig i Almindelighedikke om, hvem der har at tilsvare det til Ansvar decideredeBeløb. Herved er undertiden den Forestilling fremkaldt, atDecisionen i Tilfælde, hvor Tabet er forvoldt ved en underordnet Embedsmands Feil, er rettet mod ham, ikke mod denStatsraad, som havde at paatale Feilen. Men denne Forestilling er urigtig. Har den skyldige Tjenestemand erholdtDecharge for det Regnskab, hvori Tabet er kommet tilsyne,saa er han, som før forklaret, ansvarsfri, og det nytter altsaaikke Odelsthinget bagefter at decidere ham Belobet til Ansvar.Saaledes er Spørgsmaalet afgjort ved en Høiesteretsdom af22 Juni 1852 x). Hvis den underordnede Embedsmand, somstaaer for Ansvaret, endnu ikke-) har faaet Decharge, ellerhvis Erstatning .for Statens Tab er at søge hos en privatPerson, saa er det Regjeringens Sag at afgjøre, hvorvidtSøgsmaal med Nytte kan anlægges mod ham. Den er altsaaikke bunden ved Decisionen. Statsrevisorernes Instrux § lehar med Hensyn til uhjemlede Udgifter ogsaa kun paalagtdem at undersøge, hvorvidt saadanne ere skeede ved Regjeringens eller noget af dens Medlemmers Foranstaltning, udtrykkelige eller stiltiende Samtykke. Decisionerne er følgeligaltid at betragte som rettede til Regjeringen. Denne har,ogsaa hvad Finantsstyrelsen angaaer, at controllere, hvorvidtStatens underordnede Tjenestemænd opfylde sine Pligter samt

x) Indtagen i Retstidénden for 1884, Side 263—265, jvfr. Side197—200.


at sørge for, at indløbne Feil saavidt muligt rettes. Odelsthingets Sag er det da igjen at controllere, hvorvidt Regjeringen har etterkommet denne sin Skyldighed.

Odelsthingets Decisioner sendes til den Norske Regjeringog Statsrevisionen. Ved Odelsthingsbeslutning af 28 Mai1845 anmodedes Regjeringen om at meddele de afsagte Decisioner til de kongelige Raadgivere, som have foranledigeteller bevirket de formentlig uhjemlede Udtællinger eller Tabfor Statscassen, med Opfordring til snarest muligt at afgiveErklæring, om og hvorvidt de maatte være villige til at berigtige de afsagte Decisioner, og med Tilkjendegivende, atforsaavidt saadan Vedtagelse ikke afgaves, forbeholdtes detOdelsthinget at træffe de fornødne Foranstaltninger til atdrage vedkommende Raadgivere til Ansvar paa lovlig Maade 1).Det bliver altsaa Regjeringens Pligt at undersøge, hvilke afdent Medlemmer Decisionerne ramme, og at affordre demden forlangte Erklæring.

Beslutter Odelsthinget, at nogen Statsraad eller andenconstitutionelt ansvarlig Person skal erstatte Staten et vistBeløb, saa indeholder Beslutningen ingen bindende Afgjørelse,kun en Paastand. Dette gjælder, hvad enten Beslutningenfattes som Decision til et Statsregnskab eller i anden Form.Negter den, som staaer for Ansvaret, at betale, saa kan hankun ved Dom tvinges dertil, og under Søgsmaalet har hanalle sine Indsigelser mod Paastandens Retsgyldighed i Behold. Domstolen kan vistnok ikke af blotte Billighedsgrundefrifinde den Tiltalte for Ansvaret, see Cap. 45, §4. Menhvorvidt Kravet hviler paa tilstrækkelig Retsgrund, er etSpørgsmaal, Domstolen afgjør alene efter sin egen Overbevisning.

§ 5. Grundloven har ikke udtrykkelig og særskilt bestemt, under hvilke Betingelser constitutionelt ansvarlige Personer ere pligtige til at erstatte Tab, de ved en Embedseller Ombudsfærd maatte have paadraget Staten, ei heller afhvem og ved hvilke Domstole saadan Erstatning skal indtales.

x) Storth. Forh. 1845, VII, 391 og 393.

490 Cap. 69. Constitutionel Ansvarlighed ; Erstatningspligten.

Spørgsmaalet er da, om denne Grundlovens Tanshed kanforklares som en Forudsætning om, at Lovgivningens almindelige Regler angaaende offentlige Tjenestemænds Erstatningspligt skulle komme til Anvendelse ogsaa paa de constitutionelt ansvarlige.

I saa Fald vilde disse være pligtige til at erstatte Tab,de havde paaført Staten ved nogen dem tilregnelig i Embedeeller Ombud begangen Feil, selv om denne ikke i Ansvarlighedsloven var belagt med Straf. Saadan Erstatning vildekunne indtales ved de almindelige Domstole og alene vedForanstaltning af Kongen. Undtagelse heraf vilde efter vornugjældende Lovgivning alene være at gjøre med Hensyntil Skade, Høiesterets eller Rigsrettens Medlemmer maattehave paaført Staten ved ulovskikkede Domme. Thi Erstatning for saadan Skade kan kun paalægges andre Dommereunder Paaanke af den ulovskikkede Dom eller under særskiltStraffesag.

Kongen er Statens Repræsentant og har som saadan athævde Statscassens Interesser og at lade dens Fordringerindtale. Det kunde derfor synes høist urimeligt, om hanskulde mangle Adgang til at lade anlægge saadant Søgsmaalmod constitutionelt ansvarlige Personer, navnlig mod Statsraader, som egenmægtigen og moet hans Villie havde forføietover Statscassens Midler x). Ikke destomindre er der vistnokstørst Føie til at negte ham et saadant Retsmiddel. Detteer især klart, hvor det skulde bringes til Anvendelse modStorthingets eller Høiesterets Medlemmer, f. Ex. mod Høiesterets Justitiarius i Anledning af, at han uden Fornødenhedhavde tilkaldt extraordinære Assessorer, eller om en Storthingspræsident havde anviist til Udbetaling paa ContorcassenUdgifter, som vare denne uvedkommende, eller i sin Ledelseaf Storthingets oconomiske Anliggender ødslet med StatensPenge. Det er udentvivl Grundlovens Mening, at Storthin

l) At Kongen havde en saadan Ret, var sandsynligvis baade CarlJohans og Grev Wed e 1 s Tanke, see Vogts Optegnelser,Side 67—70 og Storth. Efterretn. 1821—1827, Side 156-157, Noten.


gets og Høiesterets Medlemmer alene skulle kunne drages tilAnsvar af Odelsthinget. Og maa man negte Kongen enhverErstatningsklage mod disse Classer af constitutionelt ansvarlige Personer, er det under Grundlovens Taushed vanskelig!at indrømme ham en saadan mod Statsraaderne. Vistnokstaaer han i et heelt andet Forhold til dem. Men han harogsaa ifølge Gris § 22 Myndighed til at afskedige dem udenDom, maaskee ogsaa til at suspendere dem, og GrundlovensForudsætning er sikkerlig den, at han heri besidder tilstrækkelig! Middel til at føre virksom Control med dem 1).Det vilde unegteligt have sine Betænkeligheder at indrømmeham Ret til at anlægge Erstatningssøgsmaal mod dem vedalmindelige Domstole i Anledning af Handlinger, som kunnepaatales af Odelsthinget ved Rigsret. Havde Kongen ensaadan Ret, maatte han selvfølgelig beholde den, selv omOdelsthinget frafaldt Paatale. Paa den anden Side vilde ensaadan Ret kunne tænkes misbrugt til at foregribe Odelsthingets Udøvelse af Anklagemyndigheden,

Hvad der her er udviklet, gjælder dog kun om de egentlige Skadeserstatningssøgsmaal, ikke om Tilbagesøgninger,forsaavidt disse efter vor Ret kunne finde Sted. Det kannemlig ei være Gjenstand for Tvivl, at Kongen har Ret tilat beordre constitutionelt ansvarlige Personer, endog Høiesterets og Storthingets Medlemmer, sagsøgte til at tilbagebetale,hvad de i saadan Egenskab have oppebaaret af Statscassen,f. Ex. som Forskud paa Gage, Diæt eller Skydsgodtgjørelsetil større Beløb, end deres Tilkommende udgjør.

§ 6. Har den Statsraad, hvem noget Beløb er deciderettil Ansvar, paa Opfordring negtet at betale dette, og denHandling, hvorved han har paadraget s g Erstatningspligten,er strafbar, saa kan Odelsthinget ifølge Gris § 86 sætte hamunder Anklage for Rigsretten. I Lande, hvor denne Domstol blot kan dømme den tiltalte Minister til Embedsforbrydelse, forstaaer det sig selv, at den ikke kan tilpligte hamat betale Erstatning, men maa henvise Spørgsmaalet derom

x) Jvfr. Stang, Side 496-498.


til de almindelige Domstole 1). Det samme gjælder i Lande,hvor Rigsretten vel har fuld criminel Jurisdiction og altsaakan ilægge den tiltalte enhver Straf, hans Forbrydelse medfører, men efter hvis Lovgivning de criminelle Domstole ikkekunne paakjende Skadeserstatningsspørgsmaalet 2).

I Lande, hvor Rigsretten har fuld criminel Jurisdictionog det er Lovgivningens! almindelige Regel, at den Domstol, som paakjender en Strafsag, tillige kan paalægge denSkyldige at erstatte den ved Forbrydelsen bevirkede Skade,har man derimod tilstrækkelig Grund til at udstrække denneRegel ogsaa til Rigsretten 3). Herom kan der hos os ikkeengang være Tvivl. Naar Gris § 86 siger, at Rigsrettendømmer i de Sager, Odelsthinget anlægger mod StatsraadetsMedlemmer for Embedsforbrydelser, afgive disse Ord fuldHjemmel for Rigsretten til at paalægge den Skyldige alle deaf Forbrydelsen Hydende retlige Følger, som overhovedetmaa fastsættes ved Dom. Blandt disse hører Skadeserstatning til den Fornærmede, være sig Staten eller Privatmand.I Henhold hertil siger Ansvarlighedslovens § 23, at den øvrige Lovgivnings Bestemmelser blive at anvende under Rigsretssager, forsaavidt Skadeserstatning betræffer. Heri liggerda, at Fastsættelsen af Erstatningsbeløbets Størrelse af Rigsretten maa henvises til Skjøn af dertil opnævnte Mændoveralt, hvor de almindelige Domstole vilde savne Myndighedtil at afgive et saadant. Beløbet maa i ethvert Tilfælde fastsættes i Overeensstemmelse med vor Refs almindelige Grundsætninger.

De her udviklede Sætninger gjælder ogsaa, hvor Tiltaleer reist mod noget Medlem af Storthinget eller Høiesteretfor en Handling, som har paadraget Statscassen Tab.

x) Samu e 1 y, Side 115—119 ; Schu 1 z e, Preussiches Staatsrecht,.11, 899.

2) Exempel herpaa har man fra Frankrige i Processen mod Carl X.sMinistre, jvfr. M o h 1, Side 713, og Kerchove van Denter g-hem, Side 377, Anm.

3) Mo hl, Side 581—586.

Cap 69. Constitutionel Ansvarlighed ; Erstatningspligten. 493

§ 7. Er den Handling, hvorved en constitutionelt ansvarlig Person i saadan Egenskab har paadraget StatscassenTab, ikke strafbar, opstaaer det Spørgsmaal, hvorvidt Odelsthinget kan beslutte, at Erstatning kan indtales hos ham vedcivil Sag, og om saadan Sag kan anlægges mod ham vedRigsret.

Dette er blevet lært af en høit anseet Forfatter ').Men Læren er uden Hjemmel i Grundloven, hvis § 86 ikketillægger Odelsthinget anden Ret til Sagsanlæg mod de dernævnte Personer end at sætte dem under Tiltale for Forbrydelser, det vil sige for strafbare Handlinger, og hvis§ 86 kalder den tiltalte anklaget, hvilket Udtryk umuligtkan anvendes paa den, der under civilt Sogsmaal er tiltaltalene til Erstatning. Dette er ogsaa Lovgivningens Opfatning af Grundloven. Rigsretsreglementet af 18 Septbr. 1815og Ansvarlighedslovens § 23 hvile paa den Forudsætning, atTiltalte er anklaget til Straf. Lidet rimeligt vilde det ogsaavære at bringe blotte Erstatningsspørgsmaal ind for en Domstol som Rigsretten, hvis Sammenkaldelse let kan gribe forstyrrende ind baade i Høiesterets og Storthingets regelmæssige Virksomhed, og der paabyrder Staten større Udgifter,end den i Almindelighed kan vente erstattet, selv om denSagsøgte dømmes.

Selv om Odelsthinget erklærer Handlingen strafbar, menfrafalder Paastand paa Straf, mod at den Skyldige erstatterden forvoldte Skade, faaer det ingen Adgang til at bringeErstatningskravet ind for Rigsretten.

Af den ovenudviklede Sætning følger, at Rigsretten, selvom man antog, at en constitutionelt ansvarlig Person kanpaadrage sig Erstatning ved en ikke strafbar Handling, eikan dømme Tiltalte til at betale Erstatning, nåar den frifinder ham for Straf. Ellers vilde Odelsthinget faa det i sinMagt ved übeføiede Straffepaastande at udvide RigsrettensJurisdiction udover dens grundlovbestemte Grændse. Her

x) Stang, Side 305—308, jvfr. Decisionscomiteens Indstilling i Storth.Forh. 1830, April, Side 114—115.


imod kan man ikke paaberaabe sig Rigsretsdommene af 23Marts 1816 og 13 Oet. 1821, ved hvilke Rigsretten paalagdede tiltalte Statsraader Sagsomkostningerne, uagtet de frifandtdem for Straf. Dette var nemlig, som Rigsretsreglementets§ 18 viser, kun en Anvendelse af den Adgang, Straffedomstolene før Loven af 17 Marts 1866 havde til at frifinde denAnklagede for videre Tiltale. Snarere kunde man mod denovenudviklede Sætning paaberaabe sig en anden Deel afsidstnævnte Dom. Den Tiltalte var (see ovenfor Cap. 13, §2)anklaget for at have beholdt sit Commandørembede og vedblevet at oppebære dets Gage efterat være udnævnt til Statsraad. Rigsretten frifandt ham for Straf, men tilpligtede hamat tilbagebetale Commandørgagen, indtil den Dag, da det vedkgl. Resolution var blevet ham tilladt at beholde denDommen er imidlertid lidet egnet til i nogen Retning at paaberaabes som Præjudicat. Den afgiver kun et Vidnesbyrdom, at man dengang aldeles ikke fandt Rede i de foreliggende Retsspørgsmaal. Hvad der paalagdes den tiltalte Statsraad, var ikke Udredelse af Skadeserstatning, men Tilbagebetaling af oppebaaren Gage. Søgsmaalet hørte altsaa, efterhvad ovenfor (Side 466) er bemærket klarligen under dealmindelige Domstole. Det var ikke i Egenskab af Statsraad,Tiltalte havde oppebaaret Commandørgagen. Det constitutionelle Ansvar paalaa ikke ham, men den Statsraad, somhavde anviist ham Gagen.

§ 8. At Odelsthinget ikke kan sagsøge en Statsraad vedRigsret blot til Skadeserstatning, antoges af den Comitee,hvem Storthinget i 1830 havde paalagt at afgive Betænkningom, hvorvidt det samlede Storthing eller Odelsthinget havdeat decidere Statsregnskaberne l). Comiteen udtalte, at Feihsom kunde lede til Pengeansvar for Statsraaderne, baadeefter Grundloven og Ansvarlighedsloven tillige som oftestmaatte medføre Straf. Men forsaavidt dette ikke er Tilfældet,maatte Erstatningen efter Comiteens Mening kunne indtalesved de almindelige Domstole.

x) Storth. Forh. 1830, Febr., Side 88—90,


Denne Lære stoder imidlertid paa uovervindelige Vanskeligheder. For det første har Grundloven ikke tillagt Odelsthinget Ret til at beslutte særskilt civilt Erstatningssøgsmaalved de almindelige Domstole. Tvertimod synes Udtrykkenei Gris § 30 bestemt at vise, at Tiltale ved Rigsret er deteneste Retsmiddel, den vil stille til Odelsthingets Raadighed.Dernæst er det umuligt med nogen Sikkerhed at paavise,hvem der skulde iværksætte Beslutningen. Da det jo i Almindelighed er Regjeringens Pligt at udføre enhver af Storthinget eller nogen af dets Afdelinger grundlovmæssig fattetBeslutning, gjælder dette vistnok ogsaa om Odelsthingets Decisioner. Men nåar Regjeringen har undersøgt, hvem Deci.sionen rammer, indhentet hans Erklæring og bragt denne tilOdelsthingets Kundskab, har den gjort alt, hvad der paaligger den. Negter den Paagjældende at betale, maa Sagennødvendigen igjen forelægges Odelsthinget, der i saa Faldjo muligens kan ville tiltale ham for Rigsret til Straf. Hvisnu Odelsthinget undlader dette, kau Kongen, efter hvad derfør er paaviist, ikke af egen Magtfuldkommenhed sagsøgeham til Erstatning, og i Grundloven leder man forgjævesefter Hjemmel for den Mening, at Odelsthinget nu skuldekunne give Paalæg om eller Bemyndigelse til at foretageen saadan uden for hans grundlovmæssige Competence liggende Handling. At Kongen gjennem Regjeringen skuldehave at anlægge og lede deslige Søgsmaal mod Statsraaderne,vilde ogsaa være særdeles urimeligt. Det Regjeringsdepartement, som vilde have at anlægge Sagen, maatte blive det,som forestod den Administrationsgreen, hvem Sagen vedkom.Men Chefen for dette Departement vilde efter vor tidligereStatsskik meget ofte være just den Statsraad, hos hvem Erstatningen skulde søges. Da han ikke kunde sagsøge sigselv, maatte Kongen fratage ham Bestyrelsen af Departementet i denne Sag og constituere en anden til at lede denAllerede dette viser Umuligheden af, at Regjeringen skuldeoptræde som Sagsøger for at sætte igjennem en fra Odelsthingets Side fremsat og fastholdt Erstatningspaastand. Endnumere iøinefaldende vilde Urimeligheden blive i de ingenlundesjeldne Tilfælde, i hvilke Erstatningsansvaret paahviler samt

Cap. 69. Constitutionel Ansvarlighed; Erstatningspligten.496

lige Statsraadets Medlemmer. Overhovedet vilde man velikke lettelig kunne finde nogen mindre skikket til at lededet Slags Sager end netop et Regjeringsdepartement x). HvisGrundloven virkelig havde villet, at constitutionelt ansvarligePersoner skulde kunne sagsøges ved de almindelige Domstoletil Erstatning for deres Embedshandlinger, saa maatte denfornuftigviis have bemyndiget Odelsthinget til selv at anlæggedette Slags Sager ligesaavel som Strafsager og at lade demudføre ved en for Tilfældet valgt Fuldmægtig. Men dettehar Grundloven undladt, og det meget muligt med velberaadHu. Det har unegtelig sine Betænkeligheder at overladePaakjendelsen af deslige Sager til almindelige Domstole, hvordisse ikke med Hensyn til Skyldspørgsmaalet ere bundneved en forudgaaet Rigsretsdorø. Disse Betænkeligheder havegjort sig gjældende ikke blot i fremmede Lande, f. Ex. iFrankrige, men ogsaa hos os 2).

Da Grundloven saaledes ikke kan antages at hjemleenten Kongen eller Odelsthinget Ret til at anlægge et blotog bart Erstatningssøgsmaal og det ligesaalidt ved de almindelige Domstole som ved Rigsretten, maa GrundlovensTaushed om constitutionelt ansvarlige Personers Erstatningspligt forklares som et Vidnesbyrd om, at den kun har villethave Erstatning paalagt dem i Forbindelse med Straf. Hosos, hvor Betingelserne for Statsraadernes Strafbarhed bedømmes saa strengt, som i forrige Capitel forklaret, indeholder dette ingen Urimelighed.

At Odelsthinget ikke har nogen af Straffesagen uafhængig Erstatningsklage, synes at være antaget ved Rigsretsdommen af 29 Octbr. 1827, see nedenfor Cap. 70, § 3.

§ 9. En Minister eller anden constitutionelt ansvarligPerson kan ved Handlinger, han foretager i saadan Egenskab,paaføre en privat Person øconomisk Skade. Hvorvidt denSkadelidende i saa Fald har Adgang til at anlægge Erstat

4) Jvfr. Betænkning fra Regjeringsadvocat Dunker i Storth. Forh1865, IV, S. No. 18, Side I—l2.

2 ) Storth. Forh. 1845, VII, 392—383, jvfr. Retst. 1884, Side 233—234.


ningssøgsmaal mod ham ved de almindelige Domstole, er etSpørgsmaal, ved hvis Løsning der maa tåges Hensyn tilReglerne om den constitutionelle Ansvarlighed, og som derforskal behandles her.

I England har den Skadelidende en saadan Ret modMinistrene. Dette anerkjendtes allerede i 1769, da Statssecretæren Lord Halifax blev sagsøgt af den bekjendtepolitiske Urostifter "W i 1 k e s, hvem Statssecretæren i ulovligForm (by general ivarrant) havde ladet arrestere som formodetForfatter af et Smædeskrift mod Regjeringen l). Sætningener anerkjendt i tvende Domme af 1862 og 1863, hvori vedkommende Minister vistnok frifandtes, men kun fordi Domstolene ikke ansaa deres Handlemaade retsstridig 2). Da denengelske Lovgivning egentlig ikke skjelner mellem Ministreneog andre Embedsmænd, kunde den heller ikke godt negteden fornærmede Privatmand samme Retsmiddel mod hinesom mod disse. Der gives imidlertid en nyere Dom, hvoriman har villet finde en særegen Regel for Ministrene 3). Af

') May, Constitutional History of England, 11, 259 —259, ivfr. Sayrev. the Earl of Rochford, B r oo m, Const. Law, Side 614.

2) Lieut. Colonel Dickson versus the Secretary of War, Foster andFinlasons Nisi Prius Reports, 111, 527. Klageren sagsøgteStatssecretæren for ved løgnagtige Beskyldninger at have bevirketham afskediget. Den anden Sag var Irwin v. Grey, samme Re-ports, Side 635. Klageren sagsøgte her Statssecretæren for at haveundladt at forelægge Dronningen en Ansøgning, hvilket imidlertidoplystes at være skeet, jvfr. Reports from the American Court ofClaims. VI, 182—183. Forudsætningen er i begge Domme, at Mi-nistrene ikke kunne sagsøges af private Personer for Raad, somde have givet i god Tro.

s) Gidley v. Lord Palmerston i Broderips and Binghams Re-ports of Common Pleas, 111, 275, uddragsviis gjengiven i BroomsConstitutional Law, Side 617—619. Gneist har under Paa-beraabelse af denne Dom gjentagende (see Verwaltung, Justitzund Rechtsweg, Side 157—159, Gesetz und Budget, Side 99 samtEnglisches Verwaltungsrecht I, 383—384) udtalt, at de engelske Mi-nistre ikke staa Domstolene, men kun Parliamentet til Ansvar forVilkaarlighed og Illegalitet i Embedshandlinger, og at den Privat-mand efter engelsk Ret ellers tilkommende Adgang til SagsanlægNorges offentlige Ret. 111. 32

Cap. 69. Constitutionel Ansvarlighed ; Erstatningspligten.498

denne Dom kan imidlertid ikke sluttes mere, end at de ikkepersonlig forpligtes ved Overeenskomster, de i sit Embedeindgaa, udtrykkeligt eller stiltiende, og at de ikke kunne drages til Ansvar for en vildfarende (uskjønsom) Anvendelse afen discretionær Myndighed 2). Under enhver Omstændighedskjelnes der i Dommen ikke mellem Ministrenes og andreEmbedsmænds Frihed for Ansvar.

Paa Europas Fastland er det derimod i Almindelighedblevet antaget, at den fornærmede Privatmand ikke kan søgeErstatning hos Ministrene for den Skade, de ved sine Embedshandlinger have tilføiet ham. Man har nemlig frygtet for,at en übegrændset Frihed til at sagsøge dem kunde misbruges til retlige Forfølgelser og lede til, at en Minister blevdreven bort fra sin Stilling, uagtet Nationen ønskede at beholde ham i Styrelsen. Skal en Minister kunne sagsøges afPrivatmand, saa har man antaget, at dette alene bør kunneskee med Samtykke af det Kammer, som kan sætte ham

for Embedsmisbrug negtes dem mod Kronens høieste Tjenere.Med Vægten af Gneists store Autoritet holder denne Mening paaat vinde almindeligt Indpas paa Europas Fastland. Men den be-roer paa en Misforstaaelse. Under den nævnte Sag blev Mini-steren af en afdød Departementsembedsmands Bo ved privatKlage, grundet paa en formentlig stiltiende Overeenskomst, (as-sumpsit), stævnt til personlig at udrede, hvad der meentes at burdevære tilstaaet den afdøde som Pension af de Midler, Parliamentethavde bevilget til det Slags Udgifter. I Dommen sagdes, at derikke paahvilede Ministeren nogen retlig Forpligtelse i Forhold tilden Afdøde, samt at Hensynet til det Offentliges Tarv ikke tillod,at der anlagdes Sag mod Mænd, som handlede paa det OffentligesVegne og i offentlig Stilling, der vilde udsætte dem for en saadanUendelighed af Søgsmaal, at ingen forstandig Mand vilde over-tage en Stilling, som paalagde dem en saadan Forpligtelse. DeOvereenskomster, som de indgik, forpligtede derfor ikke dem per-sonlig, men Staten.

2) Saaledes forstaaes Dommen af den nordamerikanske Court ofClaims, see dens Reports, VI, Side 184—185. Ligeledes af Ans on,Law and Custom of the Constitution, 11, 454—435, jvfr. 262—263,hvor det vises, at en saadan Ansvarsfrihed kun tilkommer Vice-kongen af Irland.


under Tiltale for Rigsret, eller i Anledning af Handlinger,for hvilke denne har fældt ham til Straf 1). At de almindelige Domstole mangle Beføielse til at tåge Erstatningssøgsmaal mod Ministrene under Paakjendelse, ansees da tilstrækkeligen udtrykt derved, at Grundloven organiserer en Rigsretsærligen til at dømme Ministrene i Sager angaaende deresEmbedsførsel samt alene tillægger Nationalrepræsentationeneller Kongen Adgang til at tiltale dem for denne Domstol.

I Frankrige sagde Constitutionen af 3 Septbr. 1791,Afdeling 111, Cap. 11, Seet. IV, § 8, vistnok blot, at Ministrene i Anledning af deres Embedshandlinger ikke kunneundergives criminel Forfølgning uden et Decret af den lovgivende Forsamling, og det kunde saaledes synes, som omden Fornærmede maatte have Ret til at sagsøge dem ved dealmindelige Domstole til Skadeserstatning. . Men herimod ansaaes Ministeren beskyttet ved det i Loven af 24 Aug. 1790,og i Grl. af 1791, Afdeling 111, Cap. V, § 3 opstillede Forbud mod, at Domstolene blande sig ind i Administrationen, ogmod at administrative Embedsmænd indstævnes for Domstolene i Anledning af deres Embedshandlinger. Constitutionen af 1799, som i §§ 73 og 74 havde bestemt, i hvilkeTilfælde Ministrene vare ansvarlige, og at de alene kundesagsøges af den lovgivende Forsamling og dømmes af Rigsretten, sagde derpaa i § 75, at Regjeringens Tjenestemændmed Undtagelse afMinistrene ikke kunde sagsøges for sine Embedshandlinger uden med Samtykke af

3 ) Kerchove van Denterghem, Side 265. Dette hænger for-modentlig sammen med de i fransk Ret gjældende Regler,at nåar en Handling afføder baade civil og criminel Tiltale, saaer Strafdomstolenes Afgjørelse af Sagen bindende for den civileDomstol, samt at denne maa udsætte den civile Sag, indtil Domer gangen i Strafsagen, see Berriat de St. Prix, Cours deProcedure Civile, I, 31—32, Sætninger, der have vundet en visIndgang ogsaa i den tydske Ret, dog mindre i den seneste Tid,see Entwurf einer Proceszordn. in burgerlichen Rechtstreit fur d.Preussischen Staat, Berlin, 1864, Motiverne, Side 58—59, denpreussiske Straffeproceslov af 25 Juni 1867, § 10, og den tydskeCivilproceslov af 19 Februar 1877, §§ 139 og 140.


Statsraadet. Hvorvidt denne Bestemmelse forblev i Kraft,efter at Constitutionen af 1799 var ophævet, omtvistedes.Da saavel Chartet af 1814, § 55, som Chartet af 1830, § 47,kun tillagde Deputeretkammeret Ret til at anklage Ministrene,altsaa at sætte dem under Tiltale til Straf, gaves der Forfattere, som antog, at Ministrene kunde sagsøges ved de almindelige Domstole til Erstatning 1). Men denne Mening forkastedes af Domstolene, der antog, at Ministrene fremdelesvare beskyttede ved Loven af 24 Aug. 1790 og Grl. af 1799,§ 75 2). I Overeensstemmelse hermed forstodes nok i Almindelighed Constitutionen af 1852, § 13, som tillagde Senatet udelukkende Ret til at anklage dem 3). Denne Fortolkning blev imidlertid bestridt, og efterat Grl. af 1799, § 75,er ophævet ved Decretet af 19 Septbr. 1870 (ovenfor Side328), er det blevet paastaaet, at enhver nu kan sagsøgeMinistrene til Erstatning ved de almindelige Domstole. Andreere af modsat Mening 4), og efter Domme, afsagt den 5 Nov.og 22 Decbr. 1880 af Tribunal des Conflits, i Sager, Jesuiterne havde anlagt mod de Embedsmænd, som efter Regjeringens Befaling havde uddrevet dem af deres Bygninger,tager man neppe feil ved at ansee denne Mening som dengjældende.

I Belg ie n siger Grl.s § 24, at ingen foreløbig Tilladelse er nødvendig til at sagsøge offentlige Tjenestemænd iAnledning af deres Embedshandlinger, dog med Forbehold af,hvad der er bestemt om Ministrene. Disse kunde ifølge §90 alene anklages af Deputeretkammeret og dømmes af Cassationsretten, medmindre Lovgivningen maatte foreskrive andetmed Hensyn til den fornærmedes civile Klage. Da Lovgivningen ingen saadan Forskrift har istandbragt, ansee de al

x) BerriatdeSt. Prix, Commentaire sur la Charte constitutionelle.Side 333.

2) Sammesteds, Side 336—337.s) Batbie, Droit public, I, 738—739.4) See paa den ene Side Ducrocq, § 693, og paa den anden Side

Faustin Hélie, Constitutions delaFrance, Paris 1880, Side 1424.


mindelige belgiske Domstole sig incompetente til at tågenoget Erstatningskrav mod en Minister under Paakjendelse l).

I Tydskland har man tidligere i Theorien ikke skjelnet mellem Ministrenes og andre Embedsmænds Ansvar ligeover for den ved deres Embedshandlinger fornærmede Privatmand. Følgelig skulde han have samme Adgang til at anlægge Erstatningssøgsmaal ved de almindelige Domstole modhine som mod disse. Denne Lære synes at have vundetStadfæstelse ved den bayerske Lov af 4 Juni 1848, § 13 2).Der gives imidlertid neppe noget Exempel paa et saadantSøgsmaal mod en tydsk Minister 3). Ved Istandbringelsen afden før omtalte Rigslov af 7 Febr. 1877, § 11, som omhandler Adgangen til at sagsøge Embedsmænd i Anledningaf deres Embedshandlinger, synes man aldeles ikke at havehavt under Overveielse, hvorvidt den skulde komme til Anvendelse paa Ministre.

I Øste r rige kan den fornærmede Privatmand, somfor oplyst, ifølge Loven af 25 Juli 1867, § 6, hænde Domover en Minister til Skadeserstatning i Anledning af hansEmbedshandling, men kun nåar Rigsretten har fundet dennelovstridig.

I Danmark skal ifølge Grl.s § 14 Rigsretten paakjende alle mod Ministrene for deres Embedsførsel anlagteSager. Da det blot er Kongen og Folkethinget, som kunneanlægge Sag ved Rigsretten, skulde efter Bestemmelsens Ordlyd den ved en Ministerhandling fornærmede Privatmandvære ganske udelukket fra at indtale Erstatning hos Ministeren. Übetinget bliver dette dog ikke erkjendt 4).

I Sverige gjælder en saadan Regel ganske undtagelsesvis. Da den ved underordnede Embedsmænds Handlinger

') Kerchove van Denterghem, Side 267 —269; Vauthier,Belgiens Statsret i Marqvardsens Handbuch, Side 54.

2J R onne. Preussisches Staatsrecht, § 188. B; Pozl, Bairisches Ver-fassungsrecht, Side 601.

3) Ifølge velvillige Meddelelser fra anseede tydske Jurister.4) Nordisk Retsencyklopædi, I, Statsretten, Side 470.

502 Cap 69. Constitutionel Ansvarlighed; Erstatningspligten.

fornærmede Privatmand i dette Land ikke paa egen Haandkan sagsøge den Ansvarlige, har han endnu mindre Adgangdertil, hvis Ansvaret paahviler en Statsraad. Ei heller kanden Fornærmede under sidstnævnte Forudsætning erholde Bistand hos Justitieombudsmanden. Thi Statsraadets Medlemmerkan denne øverste offentlige Anklager kun tiltale efter Paalæg af Constitutionsutskottet, Regj. F. § 106 og Instrux forJustitieombudsmanden af 1 Marts 1830, §§ sog 6. Menunder en Rigsretssag kan den fornærmede Privatmand krævesig Erstatning tilkjendt af den Skyldige, see Ansvarlighedsloven af 10 Februar 1810, § 5 sidste Led, og Rigsretsdommen af 1818 *).

I Sch wei z er et saadant Sagsanlæg betinget af, atForbundsdagen i hvert enkelt Tilfælde meddeler Tilladelsedertil, Lov 9 Decbr. 1850, §§ 32 og 33.

I Nordamerika har den ved en Embedshandlingfornærmede Privatmand samme Adgang til at søge Erstatning hos Præsidenten og hans Ministre som hos andre Embedsmænd, hvorom see ovenfor Cap. 63, §6. I Virkeligheden er det dog nok vanskeligt at faa nogen Dom overdem 2).

§ 10. Efter vor Forfatning kan man neppe komme tilandet Resultat, end at den Privatmand, som er fornærmetved en Regjeringshandling, mangler Adgang til selv at indtale Erstatning hos den eller de for Handlingen ansvarligeStatsraader.

Selvfølgelig maa Betingelsen for, at disse paadrage sigErstatningspligt, være den samme, hvad enten Skaden rammer Staten eller Individet, nemlig at Handlingen er strafbar.Ilægge Statsraaderne Straf kan imidlertid alene Rigsretten.Denne Omstændighed gjør det vistnok ikke fuldkommenumuligt at tillægge de almindelige Domstole Competence tilat idømme Statsraaderne Erstatning i Anledning af Handlinger, for hvilke de ei ere fældte til Straf af Rigsretten.

a ) Naumann, Statsforlatningsratt, IV, 266.*) Ruttiman, I, § 226; Court of Claims Reports, VI, 179—180.


Men en saadan Regel vilde være saa lidet rimelig, at manmaatte have udtrykkelig Hjemmel i Grundloven for at opstille den.

Det maa saaledes antages, at Grundlovens Bestemmelsei § 86 om Retsmidlet mod de constitutionelt ansvarlige Personer er udtømmende, og at Erstatningspaastand kun kangjøres gjældende mod dem under Rigsretsanklagen og i Forbindelse med en Straffedom.

Denne Sætning vilde blive meget übillig, hvis man negtede, at Staten hefter for den Skade, nogen maatte lide vedeu retstridig Regjeringshandling. Men al Haardhed mod Individet bortfalder, nåar man, som hos os, erkjender, at detfor saadan Skade kan holde sig til Statscassen 1 ). DenneUdgift i saadan Anledning kan Odelsthinget gjennem Rigsretsag indtale hos vedkommende Statsraad, saafremt han isin embedsmæssige Behandling af Anliggendet har gjort sigskyldig i nogen strafbar Feil.

Den nu udviklede Løsning af Spørgsmaalene om detved Regjeringshandlinger forurettede Individs Adgang til aterholde Erstatning giver sikkerlig baade de hensigtsmæssigsteog retfærdigste Resultater. Den private Mand bør selvfølgelig have fuld Erstatning i ethvert Tilfælde, hvor en retstridigRegjeringshandling paafører ham øconomisk Tab. Statenkan ikke retfærdigen henvise ham til at søge Opreisning hosden eller de Personer, hvem den i det omhandlede Anliggende har anbetroet Regjeringsmyndighed og altsaa udrustetmed alle sine Magtmidler. Det kan hænde, at disse Personerer uformuende til at udrede Erstatningsbelobet, og det kandesuden meget ofte træffe, at det vilde blive en Uretfærdig

x) See ovenfor Cap. 45, § 11. Den samme Sætning gjælder i Belgien,see Kerchove von Denterghem, Side 280—286, Britz, laConst. Belge, Side 139 Ligeledes efter Canton Berns Grundlov,§ 17. Efter den schweizerske Lov om ForbundsembedsmændenesAnsvarlighed af 9 Decbr. 1850, §§ 32 og 33, er Staten ansvarligfor den Erstatning, disse paadrage sig ved nogen Embedshandling,medmindre Forbundsforsamlingen tillader den Fornærmede at an-lægge Sag mod den Skyldige.


hed at paalægge dem Pligten dertil, nemlig hvis de havehandlet i god Tro og med tilbørlig Omhu, men dog grebetfeil, f. Ex. i Løsningen af et tvivlsomt Retspørgsmaal. Paabandt Staten Regjeringens Medlemmer umiddelbart Ansvarligeoverfor den Private, med hvis Rettigheder de under Udøvelsen af sin Myndighed muligens kunde komme i Collision,saa vilde den svække Regjeringens Evne til at varetageStatens Interesser i tvivlsomme Retsforhold.

Fra den udviklede Sætning kan der heller ikke gjøresnogen Undtagelse med Hensyn til Skadeserstatning for ulovlig Arrest, see Cap. 45, § 11.

§ 11. Er den constitutionelt Ansvarlige død, hviler Erstatningsansvaret paa hans Bo og gaacr altsaa over paa hansArvinger, hvis disse overtage det. Da de ikke kunne tiltales ved Rigsret, maa det Offentlige kunne anlægge Sagenmod dem ved de almindelige Domstole. Men det forstaaersig selv, at Erstatningsansvarets Betingelser ikke hervedforandres.

Capitel 70.

Odelsthingets Tiltalemyndighed.

§ 1. Da Myndigheden til at beslutte Sagsanlæg modconstitutionelt ansvarlige Personer udelukkende er hos Odelsthinget, bliver det dettes Sag at anstille den dertil fornødneGranskning af offentlige Protokoller og Papirer.

Saadan Granskning finder regelmæssig Sted paa hvertordentligt Storthing i det Øiemed at undersøge, hvorvidtStatsraadets Medlemmer have opfyldt sine Pligter i Egenskabaf Kongens Raadgivere eller Medlemmer af den Norske Regjering. Til den Ende vælger Odelsthinget en saakaldt

Cap. 70. Odelsthingets Tiltalemyndighed. 505

Protocolcomitee, der gjennemgaaer ikke blot de i Statsraadet førte og Odelsthinget af Regjeringen oversendte Protocoller, men nu tillige Statsrevisionens Antegnelser til StatensRegnskaber, see Storthingsreglementets §9. Statsraadsprotocollernes Granskning af en Comitee er en Fremgangsmaade, laant fra Sverige, hvor den har udtrykkelig Hjemmeli Grundloven, idet Regjeringsformens § 105, Rigsdagsordningen af 1810, § 29, No. 2, og Rigsdagsordningen af 1866,§ 38, No. 2, paalægge hver ordentlig Rigsdags Constitutionsutskott at æske og gjennemgaa Statsraadets Protocoller.

Saadan Granskning af Protocollerne pleier ikke at anstilles paa de overordentlige Storthing. Men vor Grundlover ikke til Hinder for, at dette skeer. Paa det overordentlige Storthing i 1814 besluttede Odelsthinget Rigsretstiltale,og under det overordentlige Storthing i 1836—37 tilendebragte Protocolcomiteen sit ved det ordentlige Storthings Opløsning afbrudte Arbeide, hvorpaa dens Indstilling afgjordesaf Odelsthinget.

Statsraadernes Udøvelse af den dem som Departementschefer tillagte besluttende Myndighed gjøres i Almindelighedkun til Gjenstand for Granskning af Odelsthinget, forsaavidtderes Feil komme tilsyne i Statsregnskaberne, eller paaklagesaf et Odelsthingsmedlem eller nogen, som anseer sig forurettet ved et Departements Handlemaade.

Mod Statsraadets Medlemmer har der i det hele væretanlagt sytten Rigsretssager, nemlig mod:

a) Statsraad Haxthausen, paadømt 23 Marts 1816;b) Statsraad Fasting, paadømt 13 Oet. 1821;c) Statsraad Grev Wedel-Jarlsberg, paadømt 18

Juni 1822;d) Statsraad Collett, paadømt 29 Oet. 1827;e) Statsminister Løvenskiold, paadømt 8 Septbr.

1836; — ogf) Statsraad J. H. Vogt, paadømt 8 Novbr. 1845 1)

') Findes alle i TJddrag i Brandts Repertorium. Proceduren ogDommene i de fire sidste Sager ere særskilt udgivne i Trykken.

506 Cap. 70. Odelsthingets Tiltalemyndighed.

g) i 1883 mod Statsministrene Selmer og Kierulf,Statsraaderne Helliesen, N. P. Vogt, Holmboe,Munthe, Johansen, Jensen, Bachke, Schweigaardog N. Hertzberg. Der anlagdes særskilt Sag mod enhveraf disse kongelige Raadgivere. Dommene afsagdes den 27Februar, 17, 20, 21, 22, 24—27, 29, 31 Marts og 1April 1884 4).

Odelsthingets Control med Høiesteret føres ogsaa gjennem Protocolcomiteen. Denne Control har hidtil indskrænketsig til at paasee, at de for Retten indkomne Sager fremmesmed tilbørlig Hurtighed, og i sin Undersøgelse heraf laderProtocolcomiteen sig i Almindelighed noie med de Oplysninger, som indeholdes i Høiesterets til Regjeringen ifølgeLov af 12 Septbr. 1818, § 32, halvaarligen afgivne Indberetninger. I 1 839 og 1857 har imidlertid Odelsthinget æsket ogerholdt udleveret Rettens Justits- og Circulationsprotocollersamt andre Protocoller, der indeholdt Vidnesbyrdene omForretningernes Gang 2).

Tiltale mod Storthingets egne Præsidenter og Secretærereller øvrige Medlemmer forberedes ogsaa gjennem Protocolcomiteen. Om saadan Tiltale har der været Spørgsmaal i1827 i Anledning af en i 1824 stedfunden urigtig Expeditionaf en Lovbeslutning og i 1830 i Anledning af en Feil begaaet saalangt tilbage som ved Expeditionen af det i 1821besluttede Gageregulativ samt i 1836 i Anledning af en Mistanke mod en Repræsentant om at have søgt Pengelaan afKongens private Gasse 3).

Hverken mod Høiesterets eller Storthingets Medlemmerhar dog nogen Rigsretstiltale fundet Sted.

x ) Stenographisk Gjengivelse af Proceduren og Dommene er udgivetunder Titel: Rigsretstidende, Christiania 1884, I—IV. Særskilt ud-given er <Dokumentation i Rigsretssagen mod StatsministerSelmer, Christiania 1884.»

2) Storh. Forh. 1839, August, No. 2, Side 98—117. og 1857, IV, 0No. 11, 128—132.

3) Storth. Forh. 1827, 11, 441 og 463; 1830, IV, 519—524 og VII, 11241132; 1836—1837, 11, 475—489.


§ 2. Den regelmæssige Oversendelse af StatsraadetsProtocoller, der foregaaer, hvergang et ordentligt Storthing eraabnet, omfatter kun dem, der ere. førte, efterat lignende Oversendelse til det foregaaende ordentlige Storthing fandt Sted x).Protocollene for de Statsraadsmøder, som holdes under etordentligt Storthings Samvær, pleie ikke at forlanges. Adskillige have meent, at Odelsthinget er überettiget til atkræve disse og overhovedet til at gjøre Ansvar gjældendei Anledning af Regjeringshandlinger, som foregaa, medensdet er samlet, hvilket altsaa maatte overlades næste Odelsthing 2). Men i 1836 skred Odelsthinget, efterat have begjæret og erholdt vedkommende Protocoller, til at beslutte Rigsretstiltale i Anledning af Kongens strax i Forveien fattedeBeslutning om Storthingets Opløsning. Tiltaltes Forsvarerpaastod, at Beslutningen ikke henhørte under det da forsamlede Odelsthings Control. Paastanden blev imidlertid vedRigsrettens foreløbige Kjendelse af 29 August 1836 forkastet,og det med fuld Føie, da den hverken har Hjemmel iGrundloven eller Sagens Natur. Samme Synsmaade fulgtesi 1884.

§3. Hvis Kongen eller Regjeringen har fattet en Beslutning, som paafører Statscassen Tab, kommer denne Beslutning under Granskning af Odelsthinget ad en dobbelt Vei,først under Gjennemgaaelsen af Statsraadsprotocollerne fordet Aar, i hvilket Beslutningen er fattet, dernæst under Decisionen af det Regnskab, i hvilket Tabet viser sig. DaDecision først kan finde Sted, efter at Regnskaberne erereviderede, Besvarelser modtagne og Statsrevisionens Vedtegnelser afgivne, saa afsiges Decisionen altid flere Aar bagetter den Beslutning, der har foraarsaget Tabet. Herved opstaaer det Spørgsmaal, hvorvidt Odelsthinget kan beslutteTiltale ved Rigsretten, forinden Decisionen har fundet Sted.

x) Jvfr. Storth. Forh. 1815—1816, Januar, Side 29, og det overordent-lige Storthings Forhandlinger 1836—1837, I, 221—222.

2) Storth. Forh. 1830, IV, 35—50; J. H. Vogts Optegnelser, Side160—161.


Det blev i Sagen mod Grev Wedel ved Rigsrettens Kjendelseaf 3 Octbr. 1821 besvaret bekræftende, men ved Rigsretsdommen af 29 Octbr. 1827 benegtende. Actor havde i sidstnævnte Sags Post 3 paastaaet Straf for Tiltalte og, da vedkommende Statsregnskab ei var decideret, forbeholdt Statscassen Ret til Erstatning hos ham. Forsaavidt denne Postangik, afviiste imidlertid Rigsretten Sagen som for tidliganlagt. Denne Dom maa, saavidt skjønnes, være støttet paatyende af Defensor anførte Grunde. For det første maa Rigsretten overeensstemmende med, hvad der ovenfor i Cap. 69,§§ 6—B, er udviklet, have anseet det utilladeligt at skilleStraffe- og Erstatningspaastanden ad 1). Thi hvis Erstatningskravet senere hen, nåar Statsregnskabet var decideret, havdeladet sig indtale gjennem særskilt Søgsmaal, være sig vedRigsretten eller ved de almindelige Domstole, saa vilde intethave hindret Rigsretten fra at tåge Straffepaastanden underPaakjendelse. Dernæst mau Rigsretten have anseet Odelsthinget überettiget til at frafalde Erstatningskravet. Thiellers maatte Rigsretten ifølge de almindelige Procesreglerhave tåget Straffepaastanden under Paakjendelse og anseetErstatningskravet forspildt derved, at det ikke var gjortgjældende paa behørig Maade. Granden til, at Rigsrettenogsaa heri gav Defensor Medhold, er let at indsee. Efterden dagjældende Forretningsorden var det nemlig det samlede Storthing, som havde at decidere Statsregnskaberne.Ved at frafalde Erstatningskravet gjorde Odelsthinget, sagdeman, et Indgreb i det samlede Storthings Myndighed.

Efter at det nu siden 1830 har været erkjendt, at Decisionsmyndigheden tilkommer Odelsthinget, stiller Sagen isidste Henseende sig anderledes. Der kan nu intet være tilHinder for, at Odelsthinget gjennem Rigsretsanklage paataleren Handling til Straf, før det har decideret noget Statsregnskab, hvori det ved Handlingen forvoldte Tab kommer tilsyne.

') Saaledes er Rigsretsdommen forstaaet af Protocolcomiteen i 1830,hvis Forruaud var Medlem af Rigsretten, Storth. Forh. 1830, IV,322—323.


I mange Tilfælde lader dettes Størrelse sig med Lethedudfinde, før det hele Regnskab decideres, og da maa Odelsthinget strax kunne paatale Handlingen ikke alene til Straf,men ogsaa til Erstatning. Men kan Erstatningsansvarets Omfang ikke udfindes eller engang bestemmes ved Skjøn, saamaa Odelsthinget nu være berettiget til at frafalde det ogindskrænke sig til at forlange Straf. Dette kan være enbydende politisk Nødvendighed, nemlig hvis den Skyldige harforgaaet sig paa saadan Maade, at han strax bør fjernes frasit Embede eller endog belægges med haardere Straf. I dettePunkt kan altsaa Rigsretsdommen af 1827 ikke længere gjældesom Præjudicat. 'Derimod er der ingen ydre Grund til forovrigt at negte den saadan Egenskab.

§ 4. Vor Grundlov siger ligesaalidt som den svenskeR. F. § 105 udtrykkelig, at Nationalrepræsentationen skalgranske Statsraadets Protocoller. Men ligesom R. 0. af10 Febr. 1810, § 29, N,-. 2, og R. O. af 21 Juni 1866, § 38,No. 2, bestemt vise, at dette skal være en Pligt for densvenske Rigsdags Constitutionsutskott, saaledes maa vort Odelsthing antages forpligtet at lade anstille en lignende Granskning.Paa den ene Side paabyder Grundloven i § 30, at der skalholdes Protocol i Statsraadet, hvorhos den i § 75 f særligenudhæver disse Protocoller som Gjenstand for den der omhandlede Fremlæggelse, Storthinget kan kræve. Paa denanden Side udelukkede Grundloven Statsraaderne fra denDeeltagelse i Storthingets Forhandlinger, som i andre Landegjør en regelmæssig Granskning af Ministeriets Forhandlingeroverflødig eller dog mindre nødvendig. Derfor var Storthingetligefra første Færd paa det Rene med, at en saadan Granskning hos os var en constitutionel Pligt x). Hvorlidet man herkan lægge Vægt paa Mangelen af udtrykkelig Forskrift i saaHensende, viser Grl s§7s i. At den Storthinget der tillagteRet til at revidere midlertidige Gage- og Pensionslister tilligemedfører en Pligt for det til at anstille saadan Revision, erklart nok.

x) Storth. Efterr. 1814—1833, I, 228, og Storth. Forh. for 1818, Febr.Side 303.


§ 5. At Odelsthinget skulde være übetinget forpligtet tilat beslutte Tiltale mod en constitutionel ansvarlig Person iethvert Tilfælde, hvor han har gjort sig skyldig i en Forseelse, og hvor Domfældelse altsaa maa blive en nødvendigFølge af Paatalen, eller endog hvor der er overveiende Grundtil at antage dette, er en Anskuelse, som ikke var ganskeukjendt i Forfatningens første Tider. Den blev temmeliguforbeholdent udtalt af Protocolcomiteen i 1818 x) og fremkaldtep vistnok nærmest derved, at de administrative Autoriteter, hvem Lovgivningen havde tillagt Myndigheden til atpaatale almindelige Forbrydelser, dengang ans; aes überettigede til efter Billighedshensyn at undlade Tiltale.

Resultaterne af denne Sætning vilde blive meget haardemod de constitutionelt ansvarlige Personer og derved tilligeskadelige for Samfundet. Den har derfor aldrig været fulgtaf noget Lands Statsliv og er heller ikke bleven godkjendt afvort Odelsthing. Saavel under Udøvelsen af Anklage- som afDecisionsmyndigheden har dette stadigen anseet sig berettigettil at undlade at gjøre constitutionelt Ansvar gjældende iTilfælde, hvor det antog, at Paatale nødvendig maatle ledetil Domfældelse.

En Anvendelse heraf er det, at Odelsthinget, nåar dethar villet gjøre Ansvar gjældende i Anledning af en kongelig Beslutning, i hvilken flere Statsraader have været enige,lige til 1883 har ladet sig noie med at tiltale vedkommendeDepartementschef og altsaa fritage de øvrige. Ihvorvel Ansvaret ifølge Grl.s § 30 egentlig rammer dem alle lige meget,antager man dog, at den, der som Departementschef har tilraadet Beslutningen, mere end nogen anden har virket til,at den kom istand 2). At denne Betragtning fra et reentcriminalistisk Standpunkt er uholdbar, sees let. I Virkeligheden kan det være Tilfældet, at Departementschefen kunmodstræbende have føiet sig efter Fleertallets Villie.

x) Storth. Forh. 1818, April, Side 411-442.2) Storth. Forh. 1833, IV, 422.


§ 6. Endvidere maa mærkes, at Odelsthinget er utilbøieligt til at beslutte Tiltale i Anledning af Regjeringshandlinger,hvorover Klage føres af nogen, som ved samme anseer sigforurettet, men som kan skaffe sig fuld Opreisning gjennemSøgsmaal, anlagt ved de almindelige Domstole 1), At anviseprivate Klagere denne Udvei er i mange Tilfælde hensigtsmæssigst, deels fordi den altid er lempeligst, deels fordi detofte kan være tvivlsomt, om de virkelig have lidt nogenUret, og selv i saa Fald mindre magtpaaliggende at faa densvarlige Statsraad straffet end at skaffe Klagerne Opreisning.Dette vil i de allerfleste Tilfælde alene kunne skee ved dealmindelige Domstoles Hjælp, navnlig hvis der er Spørgsmaal om at paalægge vedkommende Departement at foretageen vis Handling, f. Ex. tilbagegive en Eiendom, udstedeNationalitetsbeviis for et Skib eller anvise Penge til Udbetaling af Statscassen.

Nogen retlig Hindring findes der dog ikke mod, at vedkommende Statsraad i Anledning af saadanne Beslutningersættes under Tiltale ved Rigsret, og af den Beskaffenhed kanBeslutningen forovrigt være, at den fuldkommen egner sigdertil, navnlig hvis Statsraadens Skyld er klar og Retfærdighed kræver, at han bliver straffet.

§ 7. Har et Odelsthing modtaget alle fornødne Documenter og Oplysninger vedkommende en Sag, hvoraf derkan fryde Tiltale for Rigsret, og Odelsthinget har undladt atbeslutte saadan Foranstaltning, saa opstaaer det Spørgsmaal,om Sagen dermed er endelig afgjort, eller om det sammeeller et følgende Odelsthing kan optage den til Prøvelse ogsætte Angjældende under Tiltale.

Mange nyere Lovgivninger have anseet det fornødent atsætte Grændse for Nationalrepræsentationens Ret til at tiltaleMinistrene, deels gjennem Præscriptionsbestemmelser, deelsgjennem Regler om, hvorvidt Tiltalen skal ansees frafaldt.

*) Det var under megen Tvivl, Odelsthinget først antog denne Grund-sætning, see Storth. Forh. 1818, V, 372—386 og 529. Senere er denstadig fulgt, see f. Ex. Storth. Forh. 1821, V, 547—558 og 583 ;,1830, HI, 655-661 ; 1872, VI, 0. No. 49 og VII, 72.

512 Cap. 70 Odelsthingets Tiltalemyndighed.

Tiltalen præscriberes ifølge den hollandske Ansvarlighedslov af 22 April 1855, § 33, efter fem, ifølge den badenskeLov at 26 Februar 1868, § 67, efter tre Aars Forløb. I noglemindre tydske Stater er Præscriptionsfristen sat fra to til sexAar. Efter den schweitzerske Ansvarlighedslov af 9 Dec. 1850,§ 9, gjælde den almindelige Straffelovs Præscriptionsfristerogsaa for de almindelige Forbrydelser, som paatales af Forbundsforsamlingen. Efter den græske Ansvarlighedslov af22 Decbr. 1876, §§ 8, 14 og 21, forspildes Nationalrepræsentationens Ret til at paatale en Regjeringshandling, hvis denhenga aer upaatait i tre hele Kammersessioner, efterat den erforefalden.

Hertil kommer en Række Bestemmelser om Frafaldelseaf Tiltale. Den nysnævnte badenske Lov bestemmer saaledes,at en Handling, som er blevet billiget af Kammeret, ikkemere kan paatales. Den hollandske Ansvarlighedslov gaacrendnu videre. Andet Kammer kan ikke beslutte nogen Tiltale, medmindre det skeer inden tre Maaneder efter ForslagetsIndbringelse, og hvis Kammeret efter anstillet Undersogelseog Raadslagning har forkastet et saadant Forslag om Anklage, saa kan ingen saadan i Anledning af samme Sag besluttes enten af Kongen eller Kammeret, see Lovens §§ 7,15, 16 og 17. Den schweizerske Ansvarlighedslov §21 bestemmer, at Sagen er endelig afgjort, hvis noget af Forbundsdagens Kammere forkaster et Forslag om Anklage og. ikkeigjen frafalder sin Beslutning, hvilket kun kan skee, hvis detandet Kammer bifalder Forslaget. Den østerrigske Ansvarlighedslovs § 27 lader Anklageretten bortfalde, nåar den ikkeer bleven benyttet enten i den Rigsraadssession, som følgerumiddelbart efter den lovstridige Handling, eller hvor denneførst bliver bekjendt gjennem Statsregnskabet, i den Rigsraadssession, i hvilken Regnskabet fremlægges til Decision.Efter den græske Ansvarlighedslov af 22 Decbr. 1876 kanForslag om Anklage ikke gjentages, nåar Kammeret har forkastet det eller under dets Behandling besluttet at gaa overtil Dagsordenen.

Stærkest Beskyttelse i den heromhandlede Retning haveMinistrene efter den svenske Forfatning. Den forrige Rigs


dagsordning § 76 sagde nemlig, at alt hvad Rigsdagen efterGransning har godkjendt eller ladet uanmærket, skal anseesat have vundet Decharge med Hensyn til det granskede ogingen ny til Ansyar forbindende Granskning af ny Rigsdagi samme Sag være tilladt. Denne Bestemmelse er nu overflyttet til Regjeringsformens § 107. Derhos bestemmer densvenske Ansvarlighedslov af 10 Febr. 1810, at hvad der ien Statsraadsprotocol, holdt før Rigsdagens Begyndelse,ikke bliver gjort til Gjenstand for Anmærkning af sammeRigsdag, derom maa Paatale ved senere Rigsdag ikke findeSted.

En lignende Bestemmelse indtoges i det af Lovcommissionen udarbeidede Udkast til vor Ansvarlighedslov af 7Juli 1828. Storthingets Comitee fandt ved en saadan Forskrift ei alene billig, men endog «retfærdig». Støttende sigtil, hvad der i Høiesterets Betænkning om Lovudkastet varudtalt af et Mindretal, antog imidlertid Comiteen, at denvilde medføre en Indskrænkning i Odelsthingets grundlovbestemte Anklagemyndighed, og at den følgelig alene kundegives paa den i Grl.s § 112 foreskrevne Maade. Den blevderfor udeladt af Loven 1). Kongen sanctionerede vel ikkedestomindre denne, men afgav tillige en Erklæring, hvis Mening var, at den foreslaaede Paragraph kun indeholdt, hvadder flød af Grundloven, samt at han ventede, at denne Fortolkning vilde blive fulgt af Storthinget.

Storthingets Opfatning var vistnok i een Henseenderigtig. Det er nemlig antageligst, at egentlig Præscriptionaf Forbrydelser, som skulle paatales ved Rigsret, hos os ikkekan indfores uden ved Grundlovsbestemmelse 2). Hvis der,efterat et Odelsthing har gransket de for det fremlagte Statsraadsprotocoller og Statsregnskaber, angaaende nogen i disseomhandlet Sag fremkommer nye Oplysninger, som vise, atden Statsraad, der staaer for Ansvaret, bærer større Skyld,

x) Storth. Forh. 1828, Juni, Side 297. 310, 333, 331 og 455.2) Den ovenfor Side 413, Note 3, omhandlede kongelige Commission

sees at have været af anden Mening, see dens Betænkning, Side 9,Norges offentlige Ret. 111. 33


end Odelsthinget maatte tro, dengang det undlod at tiltaleham, saa maa det have grundlovmæssig Ret til at gjenoptageSagen, og om det finder for godt, anklage den Skyldige forRigsretten.

Men et heelt andet Spørgsmaal er det, om ikke Odelsthinget ogsaa efter vor nugjældende Grundlov, udtrykkeligeller stiltiende kan frafalde Tiltale mod constitutionelt ansvarlige Personer.

Fremmede Statsretslærere have i Almindelighed benegtetdette. De sige, at Nationalrepræsentationen, hvor Grundloven intet modsat bestemmer, kan beslutte Tiltale, selv omden i tidligere Decisioner har undladt dette eller endog udtrykkelig besluttet, at Paatale ikke skal finde Sted. Nationalrepræsentationen kan, mene de, ikke binde sig paa andenMaade end ved Lov 1).

Den sidste Sætning er imidlertid langtfra undtagelsesfri.Der gives som ovenfor i Capitel 32 forklaret mange Tilfælde,i hvilke Storthinget ei kan omgjøre sine Beslutninger. Oghos os, hvor det er anerkjendt grundlovmæssig Pligt forOdelsthinget at granske Regjeringens Protocoller og StatensRegnskaber, og hvor denne Opgave forberedes gjennem særlige, derpaa beregnede Institutioner, Statsrevisionen og Protocolcomiteen, maa Spørgsmaalet om, hvorvidt Odelsthingetkan rippe op Spørgsmaal, som allerede have været underdets Granskning, øiensynlig stille sig anderledes end i Lande,hvor Nationalrepræsentationens controllerende Myndighedøves i mindre regelbunden Skikkelse.

§ 8. Har nu Odelsthinget under Decisionen af Statsregnskaberne besluttet, at et Beløb skal passere til Udgift,saa er Sagen dermed endelig afgjort, saafremt ikke nye Oplysninger fremkomme, som betage det i Beslutningen liggendeTilsagn sin forbindende Kraft. Har Odelsthinget uden For

x) Mohl, Verantwortlichkeit der Minister, Side 260—264; Ker-chove van Denterghem de la réponsabilité des ministres.Side 143—145; Samuely, das Princip der Ministerverantwort-lichkeit, Side 112—113.


behold besluttet, at Udtælling af en vis Art, f. Ex. en Gageeller Pension, passerer til Udgift i det Aarsregnskab, hvorden først forekommer, kan Ansvaret ikke gjøres gjældendefor fortsat Udbetaling af samme Gage eller samme Pension.

Hvis det under Statsraadsprotocollernes Granskning besluttes, at en Handling ikke skal gjøres til Gjenstand forPaatale ved Rigsret, er det vistnok ogsaa sikkert, at Strafansvar derved er eftergivet. Herimod kan det tænkes indvendt, at Øvrigheden efter den af Grundlovens Istandbringelse herskende Anskuelse var berettiget til at omgjøre enBeslutning, hvorved den negtede at paatale en Handling somoffentlig Forbrydelse. Men denne Sætning, som neppe erbillig, afgiver ingen bindende Analogi med Hensyn til Udøvelsen af Odelsthingets Anklagemyndighed. Thi medensØvrighedens Beslutning om, at offentlig Tiltale ikke kanfinde Sted, kan omgjøres af Kongen, raader Odelsthingetmed fuldt Herredømme over Sagen. Af Strafansvaret erendelig opgivet, nåar Odelsthinget har besluttet ikke at sætteden Skyldige under Tiltale, har nok hos os altid været anseet som utvivlsomt.

Lige med det Tilfælde, at Odelsthinget ved udtrykkeligBeslutning har frafaldt Tiltale, maa sættes, at det forkasteret Forslag om Tiltale, eller at Protocolcomiteen har omtaltog drøftet en Regjeringshandling, uden at Forslag om Tiltale i den Anledning bliver fremsat enten af Comiteen ellernogen anden.

Det her omhandlede Spørgsmaal fremkom første Gang iAnledning af en Beslutning af 7 August 1818, hvorved Odelsthinget forkastede et Forslag om at sætte en Statsraad under Rigsret, fordi han havde formaaet Kongen til at oprettedet somilitære Corps uden dertil at indhente StorthingetsSamtykke efter Grl.s § 25. At denne Beslutning var tilHinder for senere at drage ham til Ansvar, udtaltes af denpaa Storthinget i 1821 nedsatte Comitee angaaende MarinensAnliggender x).

x ) Storth. Forh. 1818, August, Side 450 og 534—535, samt 1821. Au-gust, Side 164. Lignende Exempler findes i Storth. Forh. for


§ 9., Hvad der i foregaaende Paragraph er udviklet,maa ogsaa gjælde, hvis Protocolcomiteen og Odelsthinget stiltiende gaacr forbi nogen i Statsraadsprotocollerne indtagen Beslutning eller nogen i Statsregnskaberne tilsynekommende Feil.

Navnlig er dette indlysende med Hensyn til forbigaaedeRegnskabsposter. Spørgsmaalet vilde ikke opkomme, hvisOdelsthinget brugte ved formelig Beslutning at meddeleRegjeringen Decharge for hvert Regnskab, der kom underdets Decision, og ved hvilket det intet fandt at anmærke.Saadant skeer imidlertid ikke hos os. Odelsthingets Beslutning lyder da: «Giver ikke Anledning til Decision.» Mendette er kun en Form, hvorpaa der ei kan lægges afgjørendeVægt. Naar et Regnskab undergives formelig Revision, maaHensigten være, at den deciderende Myndighed skal afgiveen fuldstændig og for den bindende Beslutning x).

I vor Statsskik er det ligeledes en utvivlsom Forudsætning, at Odelsthingets Granskning af Regjeringsprotocollerneskal være udtømmende. Dette flyder af, at Granskningenpaaligger Odelsthinget som en constitutionel Pligt, og lederfølgerigtigen til, at en stiltiende Forbigaaelse ogsaa bør ansees som en Fritagelse for Ansvar. At et saadant skuldekunne gjøres gjældende, saafremt hverken Protocolcomiteeneller noget enkelt Medlem at Odelsthinget under Granskningenaf vedkommende Aars Regjeringsprotocoller havde fundetdet Umagen værd at bringe den paa Bane, medens Ansvarskulde være bortfaldt, hvis dette var skeet, vilde være enlidet rimelig Regel hos os, hvor der ingensomhelst Fare erfor, at en Beslutning, der er indført i Regjeringsprotocollerne,og mod hvilken der er en alvorlig Anke at føre, undgaaerOmtale i Protocolcomiteens Indstilling eller i Odelsthinget 2).

1839, IV, 940 og 1848, VI, 746. Denne Mening er ogsaa af denovenfor Side 413, Noten, omhandlede kongelige Commission op-stillet som utvivlsomt, see dens Betænkning, Side B—lo.

') Dette antages ogsaa i den tydske Statsret, Zøpfl, 11, § 398, No. VI.2) Den sidstnævnte kongelige Commission har i sin Betænkning paa

anførte Sted, saavidt skjønnes, erklæret sig for den modsatte Me-ning, jvfr. Rigsretstidenden, 1884, 11, 851 og 111, 131—132.

Cap. 70. Odelsthingets Tiltalemyndighed . 517

Det i nærværende Paragraph omhandlede constitutionelleSpørgsmaal erklæredes af Protocolcomiteen i 1818 for tvivlsomt. Derimod udtalte Protocolcomiteen i 1821, at Ansvarei længere kunde gjøres gjældende i Anledning af en kongelig Resolution af 3 Juni 1815, fordi denne Resolution varpasseret Odelsthinget 1818 uden Paastand eller Anke. AfConstitutionscomiteen i 1833 blev Sætningen baade opstilletog begrændset. Endelig har hvert Odelsthing nu i lang Tidved Tilendebringelsen af Statsraadsprotocollernes Revisiontåget en Beslutning, der i de sidste Aar har været affattet ifølgende Udtryk; «Forsaavidt nogen Resolution eller nogen«af de kongelige Raadgivere foretagen Embedshandling i det«Tidsrum, som de Odelsthinget forelagte Regjeringsprotocoller«omfatte, og hvorom ikke af Odelsthinget er fattet Beslut«ning, angaaer Udtælling af offentlige Midler eller maatte«staa i Forbindelse med uafgjorte Regnskaber, saa reserveres«i Henhold til Grl.s § 86 alt fornødent mod vedkommende.»Hensigten med denne Reservation er just, at Odelsthinget,nåar det kommer til at decidere et Statsregnskab, skal kunnegjøre Ansvar gjældende i Anledning af Regjeringshandlinger,som have foranlediget de i Regnskabet tilsynekommende Tabfor Statscassen, uagtet Odelsthinget under Granskningen afRegjeringsprotocollerne for det Aar, i hvilket Regjeringshandlingerne fandt Sted, ingen Beslutning har fattet om atpaatale dem 1). Denne Reservation maa vistnok umuliggjøreethvert Forsøg paa at drage noget Statsraadsmedlem til Ansvar for en forbigaaet Regjeringshandling, der ikke angaaerUdtællinger af offentlige Midler eller staaer i Forbindelse meduafgjorte Regnskaber, og som ikke ved nye Oplysninger harviist sig at være mere brødefuld end før antaget. HvorvidtRigsretsdommene af 1884 ere byggede paa en modsat Anskuelse, kan ikke med Vished siges 2).

x) Storth. Forh. 1818, August, Side 436—439; 1821, August, Side 541;1833, Marts, Side 188; 1842, IX, 708—709; 1845, VII, 372 og IX,615 (om Crøgers Sag, jvfr. Indstillingspost 4); 188', VI, O No.VII, Side 20, samt Retstid. 1884, Side 227—229.

2) Efterat StoJthinget under 17 Marts 1880 havde besluttet en Grund-lovsforandring, der gav Statsraaderne Adgang til at deeltage i dets


Men Sætningen taaler ikke at strækkes længere, end densGrund tilsiger. Hvis en Statsraads Embedsforseelse ikkekommer tilsyne i de Odelsthinget forelagte Protocoller ogRegnskaber, men kun i hvert enkelt Departements Protocoller,kan den paatales, naarsomhelst den bliver bragt til Odelsthingets Kundskab. At Odelsthinget har undladt at paataleeller gjøre Indvending mod en Regjeringsbeslutning, dannerheller ingen Hindring mod, at det anlægger Sag i Anledningaf nye Regjeringshandlinger af samme Slags, medmindre disseere en fortsat Fuldbyrdelse af den ældre Beslutning. Menden Tiltalte vil, selv hvor det sidste ikke er Tilfælde, letblive at frifinde, fordi han har handlet i god Tro x).

Forhandlinger og Kongen ved Rsl. af 29 Mai s. A. havde negtetat sanctionere denne Beslutning, „erklærede og bestemte" Stor-thinget den 9 Juni, at Beslutningen ikke destomindre var gjældendeGrundlov, og anmodede Kongen om at lade den bekjendtgjøre somsaadan. Dette negtede Kongen ved Rsl. af 15de samme Maaned.Næste Odelsthing paatalte ikke denne Sag, men forbeholdt vedBeslutning af 15 Juni 1881 et kommende Odelsthing at «træffe de«Forføininger, hvortil Regjeringens Forhold til Sanctionsnegtelsen«af 29 Mai 1880 maatte befindes at give Anledning.» Baade Be-slutningens Ordlyd og den Maade, hvorpaa Forslagsstilleren be-grundede den, gav Anledning til at tro, at Odelsthinget i 1880ikke vilde forbeholde et følgende Odelsthing Adgang til at paa-tale Resolutionen af 15 Juni 1880 og altsaa indskrænke det .til atpaatale Sanctionsnegtelsen som øiensynlig skadelig for Riget.Odelthinget i 1884 paatalte imidlertid begge Resolutioner, og Rigs-retten fældte Statsraadets Medlemmer «for at have tilraadet Kon-gen ikke at sanctionere og lade træde i Kraft Beslutningen af 17Marts 1880», til Straf efter Ansvarlighedsloven § 1 c, hvori ligger,at Rigsretten ansaa Rsl. af 15 Juni 1880 for grundlovstridig og sigberettiget til at tåge Spørgsmaalet under Paakjendelse. Men un-der Proceduren paastod Actor, at Odelsthinget ved Beslutningenaf 15 Juni 1881 havde havt til Hensigt at forbeholde sig Adgang tilPaatale af Vetospørgsmaalet i dets Heelhed, og at dette var udtrykti Ordene: Reg jer ingens Forhold til Sanctionsnegtel-sen. Det er muligt, at Rigsretten har givet denne Paastand Med-hold, see ßigsretstidenden 1884, 11, 858—859, 111, 129-130 og 663 ff.

l) Et mærkeligt Exempel paa, at denne Betragtning har gjort siggjældende hos Odelsthinget findes i Storth. Forh. 1848, VI, 97, 98og 107, samt VIII, 104.


§ 10. Det næste Spørgsmaal bliver da, hvorvidt Odelsthinget under Gjennemgaaelsen af Regjeringsprotocollerneeller Statsregnskaberne efter Forgodtbefindende kan udsætteden endelige Afgjørelse af nogen enkelt Sag og ved udtrykkeligt Forbehold henskyde den til et følgende Odelsthing.

Adgang hertil maa Odelsthinget selvfølgelig have, hvisSagen ikke er tilstrækkelig oplyst. Dette skeer idelig underDecisionen af Statsregnskaberne samt af og til ogsaa underGranskningen af Regjeringsprotocollerne 1).

Foreligge derimod alle fornødne Oplysninger, saaledes atSagen er moden til Afgjørelse, bør det antages, at denikke kan udsættes. Udsættelsen kan nemlig da ikke skeeuden Brud paa Odelsthingets constitutionelle Pligt at granskeStatsregnskaberne og Statsraadets Protocoller. Thi denneGransknings Øiemed fyldestgjøres ikke, hvis Odelsthingetundlader at afgjøre de ved Granskningen fremkaldte Spørgsmaal om Ansvar. Og hvis det første Odelsthing, hvor Sagenforeligger til moden Afgjørelse, vilkaarligen kunde udsætteSagen til et følgende Odelsthing, saa maatte dette havesamme Ret og Sagen saaledes kunne udsættes i det uendelige.Er Sagen fuldt oplyst, saa savnes al retmæssig Grund til atudsætte Afgjørelsen. Udsættelsen bliver nemlig lige forkastelig, hvad enten den hidrorér fra, at Odelsthinget savner Modtil at følge sin Overbeviisning, eller fra at det mistvivler omat finde Medhold for Rigsretten, saaledes som denne i detgivne Øieblik maatte være sammensat. Tillod man Odelsthinget vilkaarligen at udsætte Afgjørelsen af Spørgsmaal omAnklage for Rigsretten, saa vilde man berøve de Anklagededen Beskyttelse, Grl.s § 87 har tiltænkt dem ved at tillæggedem Adgang til at forskyde indtil en Trediedeel af RigsrettensMedlemmer.

Den her forsvarede Anskuelse er altid bleven hævdet afRegjeringen. Men Odelsthinget har oftere handlet i Stridmed den. Og ved Rigsretsdommene i 1884 er det antaget,

J) See f. Ex. Storth. Forh. 1816, Mai, Side 176—179 og 235; Juni,Side 482—484; 1818, Sept., Side 447—473; 1824, Juli, Side 1345—1350 og 1374; 1857, IX, 0. No. 11, Side 132—149 og X, 175.


at Odelsthinget kan udsætte Afgjørelsen af saadanne Spørgsmaal, indtil nye Storthingsvalg ere afholdte og Lagthingetbesat med lutter politiske Modstandere af de Anklagede. Herved bliver Spørgsmaalet om de Anklagedes Skyld henskudttil Vælgerne, og den senere Rettergang kan da let synkened til et blot og bart Skin l).

§ 11. Hai- Odelsthinget under Granskningen af Regjeringsprotocollerne udtrykkelig eller stiltiende frafaldt Tiltaletil Straf, opstaaer det Spørgsmaal, hvorvidt det herved tilligehar frafaldt Erstatningsansvar. Herom har der før væretMeningsforskjel '2).

Spørgsmaalet bortfalder ikke ved den i forrige Capiteludviklede Lære, at Erstatningsansvar hos en constitutioneltansvarlig Person kun kan indtales under en Straffesag modden Skyldige. Thi denne Lære er ikke til Hinder for, atOdelsthinget under Gjennemgaaelsen af Regjeringsprotocollerne frafalder Straffepaastand mod den Skyldige paa detVilkaar, at han erstatter Staten den ved hans Handling forvoldte Udgift, som Odelsthinget senere maatte decidere hamtil Ansvar. Men vedtager den Skyldige ikke dette Vilkaar,kan Erstatningen, som ovenfor i Cap. 60, § 7 forklaret, ikkemere end før blive Gjenstand for særskilt Sogsmaal. Følgenkan kun blive, at Odelsthinget nu atter uden Hensyn til, atdet tidligere har villet lade Straffeansvaret falde, kan paataleHandlinger til Straf og Erstatning undereet.

Under Regjeringsprotocollernes Granskning kan Odelsthinget undertiden have god Grund til at forbeholde sig atgjenoptage Ansvarsspørgsmaalet, nåar Statsregnskabet frem

*) Storth. Forh. 1818, Septbr. 187—193; 1821, August, Side 526—524;1827, Juli, Side 816, og August, Side 58, jvfr. Storth. Efterr. 1821—1827, Side 790—792; btorth. Forh. 1839, Juni Side 972-976 og 1043;Juli, No. 2, Side 440; 1842, IX, 704—707, 774—775 og 784—785, samtStorth. Efterr. for sidstnævnte Aar, Side 330 ; 1860, VIII, O. No. 1,22—28, IX, 153; 1863, O. No. 11, 109—114 og XI, 153; Departements-tidenden 1882, 809—826; Rigsretst. 1884, 11, 840—861, 111, 129—134og 655—663.

2) Storth. Forh. 1830, 111, 781—783, jvfr., 786 samt VII, 936—937,952—953 og 995 ; 1833, 111, 468, 471 og 522.


kommer til Decision. Navnlig gjælder dette, hvis Protocolcomiteen ei kan oplyse, hvor store Udgifter en uretmæssigRegjeringshandling har paadraget Statscassen, eller Odelsthinget svæver i Uvished, om den ikke turde vise sig saanyttig for det Offentlige, at Erstatningskravet vilde blive übilligt.Men Odelsthinget maa allerede under Granskningen af Regjeringsprotocollerne af hvilkensomhelst Grund, f. Ex. fordiHandlingen ansees undskyldelig, eller fordi den Skyldige eren iøvrigt høit fortjent Mand, kunne frafalde ikke blot Straf,men ogsaa Erstatning. Og dette vil vistnok i Almindelighedantages athave været Odelsthingets Mening, hvis det ei udtrykkeligt reserverer Erstatningskravet, navnlig hvis det underRegjeringsprotocollernes Gjennemgaaelse giver sin Beslutningden Form, at det ikke vil træffe nogen Foranstaltning i Anledning af den foreliggende Regjeringshandling. Herom kander nu, efterat Odelsthinget har begyndt at tåge det i nærværende Capitels § 9 omhandlede Forbehold, neppe reisesTvivl x).

§ 12. Har Regjeringen brugt offentlige Midler, uagtetden erkjender, at den dertil mangler Hjemmel i Lov elleranden Storthingsbeslutning, saa pleier den hos det samledeStorthing at anholde om Samtykke til, at Beløbet passerertil endelig Udgift for Statscassen. Meddeles nu saadant Samtykke, saa opstaaer det Spørgsmaal, hvorvidt Odelsthingetbagetter kan drage vedkommende Statsraad til Ansvar forBeløbets Anvendelse. Dette er ingen Umulighed. Det etterfølgende Samtykke, som det samlede Storthing har meddeelt,er en Udøvelse af dets finantsielle Myndighed og bringerderfor Sagen i samme Stilling, hvori den vilde have staaet,hvis Udgiften var hjemlet ved en forudgaaende Bevilgning.Storthingets Samtykke er altsaa en Efterbevilgning, derkun befrier Statsraaden for Tiltale i Anledning af, at hanforetog Udgiften uden Hjemmel. Men hvis han i Anvendelsenaf Pengene er gaaet tilværks paa en ødsel eller iøvrigt ufor

x) Herimod kan man ei paaberaabe sig Storth. Forh. 1845, VII, 382—383, thi den der omhandlede Sag var fra en Tid, da Odelsthingetintet saadant Forbehold tog.


standig Maade, kan han af Odelsthinget drages til "Ansvarderfor. Saadant Ansvar paahviler ham nemlig ogsaa medHensyn til Anvendelsen af forudbevilgede Summer 1). Anderledes staaer selvfølgelig Sagen, hvis Odelsthinget har decideret et Beløb til Ansvar og Storthinget saa eftergiver Beløbet, hvilket oftere er skeet 2). Hermed er Sagen endeligafgjort.

§ 13. I fremmede Stater har der været megen Tvist om,hvorvidt en besluttet constitutionel Anklage bortfalder, nåarden Nationalrepræsentation, som har besluttet Anklagen, tilendebringer sin Session, eller i alt Fald, nåar dens Medlemmers Fuldmagter ophøre. For det bekræftende Svar harman paaberaabt sig den gamle Sætning, at hvor der ikkelængere findes nogen Klager, findes der heller ingen Sag.I England blev allerede i Slutningen af forrige Aarhundredeantaget, at en af Underhuset reist Anklage kunde fortsættesefter dets Opløsning 3). Denne Afgjørelse betragtes nok nuoveralt som den rette.

Hos os har man practisk Beviis herpaa. Den paa det førsteoverordentlige Storthing besluttede Tiltale mod StatsraadHaxthausen lod sig ikke strax sætte i Værk, idet Rigsrettenaf forskjellige Grunde ei kunde organiseres. Sagen hviledederfor, indtil det første ordentlige Storthing var kommetsammen, altsaa udover deres Functionstid, der havde besluttet Tiltalen. Det første ordentlige Stortbings Odelsthingansaa det imidlertid ikke fornødent at fornye Beslutningenom Tiltale. Det indskrænkede sig til at meddele LagthingetUnderretning om forrige Odelsthings Beslutning samt atvælge Actor 4).

l) See f. Ex. Oth. Tid. 1860, Side 180—182, og Storth. Tid. 1880,Side 42-58.

2) Exempel findes paa, at en Statsraad, hvem et Beløb har væretdecideret til Ansvar, ikke har begjæret Eftergivelse, men indbetaltdet, see Antegnelserne til Oplysningsvæsenets Fonds Regnskab for1859, Post 7, No. 2, Storth. Forh. 1863, X, 134—135.

3 ) May, Law of Parliament, Side 648—649.4) Storth. Forh. 1815, October, Side 127, jvfr. Rigsrettens Kjendelse af

29 Aug. 1836, Retst. 1836, Side 691—692 og 734.

Cap. 71. Rigsretten. 523

Capitel 71.

Rigsretten.

§1. Rigsrettens Navn er hentet fra den svenske Regjeringsform. Ved dens Sammensætning har Grundloven ikkefulgt noget bestemt Forbillede. De af Underhuset anlagteSager paadømmes som bekjendt i England af Overhuset.I Nordamerika er tilsvarende Dommermyndighed tillagtSenatet. Efter den franske Const. af 1791, Titel 111, Cap. V,§ 23 var den anbetroet Frankriges øverste almindelige Domstol, Cassationsretten, i Forening med en Jury, efter denspanske Forfatning af 1812, §§ 259—261, det øverste Justitstribunal. Den svenske Rigsret bestaaer af forskjellige høiedømmende, administrative og militære Embedsmænd.

Vor Grundlovs Forskrifter om Rigsrettens Sammensætning findes i §§ 86 og 87. Førstnævnte Paragraph siger, atRigsretten bestaaer af Lagthingets Medlemmer og Høiesteret,sidstnævnte tillægger den Anklagede Ret til at forskyde enTrediedel af dem, som herefter skulde indtræde i Retten l).

§2. «I Rigsretten har Præsidenten i Lag«thinget Fors æ d e t», Grl.s § 86. Dette medfører dogikke alle de Functioner, der i en anden Domstol tilkommerdens Formand. Høiesterets Justitiarius skal nemlig efterRigsretsreglementets §§ 12 og 17 forhøre den Anklagede,samle Stemmerne, forfatte og dictere Dommen.

Bliver Lagthingets Præsident ikke Medlem af Rigsretten,saa skulle de Lagthingsmedlemmer, som der have Sæde, sigimellem vælge en Præsident. Denne Regel opstilles i Rigsretsreglementets § 7 for det Tilfælde, at Anklagede har forskudtLagthingspræsidenten, men den maa sikkerlig komme til

x) Jvfr. Storth. Efterr. 1814—1818, Side 74, hvor det sees, at henimodHalvdelen af Rigsforsamlingens Medlemmer stemte for, at kunet lige Antal af Lagthingets som af Høiesterets Medlemmer skuldeerholde Sæde i Rigsretten, men at man foretrak at give den An-klagede Forskydelsesretten.

Cap. 71. Rigsretten.524

Anvendelse i ethvert Tilfælde, hvor han af hvilkensomhelstanden Grund bliver udenfor Rigsretten. Er Lagthingets Vicepræsident Medlem af Rigsretten, synes han dog i Kraft afdenne sin Stilling at maatte optræde som Præsident x).

§ 3. Antallet af Lagthingets Medlemmer var indtil 1862foranderligt og udgjorde mindst 19, høist 29. Ved Grundlovsbestemmelsen af 26 Novbr. 1859, sammenholdt med Grl.s § 74,blev Antallet slaaet fast, saaledes at det hverken kan forøgeseller formindskes uden ved Grundlovsforandring. IfølgeGrundlovsbestemmelsen af 6 Juni 1878 udgjør det nu 29.Antallet af Høiesterets ordentlige Medlemmer maa ifølgeGrl.s § 88 være mindst 7, men kan ved Lov eller ved kongelig Resolution forøges. Det var engang 11, blev i 1881nedsat til 9, men er nu ifølge Rsl. 6 Juli 1891 forøget til 10.Da alle Høiesterets ordentlige Assessorer skulle kaldes til attåge Sæde i Rigsretten, kan denne saaledes nu komme til atbeståa af 39 Medlemmer 2).

At sammenkalde dem paaligger Rigsrettens Præsident.Det skal ifølge Rigsretsreglement af 13 Septbr. 1815, § 1,skee, saa snart Odelsthingets Beslutning om Rigsrettens Nedsættelse er ham kundgjort. Rettens Sammentræde skal altsaaikke udstaa, indtil Stævnemaalet udløber og Sagen kan anhængiggjøres. Saaledes forholdes ogsaa i Praxis 3).

Hvis et af Lagthingets Medlemmer er afgaaet ved Dødeneller har Forfald, kan ingen indkaldes i hans Sted.

Hvis noget af Høiesterets ordentlige Medlemmer harForfald og nogen i hans Sted er constitueret som ordentlig

*) I den Betænkning, Høiesterets Advocater afgive om Foislaget tilRigsretsreglementet, forstode de dog dets § 7 saaledes, at denmaaskee hindrer dette.

2) Jvfr, Storth. Forh. 1881, S. No. 63, Side 9—lo.3) Anklage besluttedes i 1836 den 8 Juli, og Rigsretten holdt sit første

Møde den Ilte, Retst. 1836, Side 692. I 1845 besluttedts Anklagenden 15de September, og Rigsretten traadte sammen den 22de, seeRigsretesagen mod Statsraad J.H. Vo g t, Christiania 1846, Side I—3.Anklage besluttedes i 1883 den 9de Mai, og Rigsretten sammen-traadte den 18de.

Cap. 71 Rigsretten. 525

Assessor, saa skal han tilkaldes. Dette blev uden Indsigelsefra nogen Kant antaget i Rigsretten 1883. Er ingen constitueret i Stedet for den, der har Forfald, saa opstaaer derSpørgsmaal om, hvorvidt nogen extraordinær Assessor skaltilkaldes. Dette er en ligefrem Nødvendighed, hvis saamangeaf Høiesterets ordinære Medlemmer have Forhindring, atderes Antal bliver mindre end det i Grl.s § 88 foreskrevne.Derimod forbyde Rigsretsreglementets §§ 2 og 9 Tilkaldelseaf overordentlige Assessorer i andet Tilfælde. Det er ingenlunde uomtvisteligt, at denne Bestemmelse fyldestgjør Ordenei Grl.s § 86. Det heder nemlig her, at Rigsretten bestaaer af«Høiesteret og Lagthingets Medlemmer», og det kan siges,at Høiesteret bestaaer af Justitiarius og de til enhver Tid tilforordnede ordinære Assessorer eller, hvis nogle af dem haveForfald, de i disses Sl ed indkaldte extraordinære x). Lovgivningen maa dog kunne foreskrive, i hvilke Tilfælde extraordinære Assessorer skulle tilkaldes, nåar dette kun paabydesi ethvert Tilfælde, hvor Retten ikke ellers vilde faa detgrundlovbestemte Antal Medlemmer. Rigsretsreglementetsher omhandlede Forskrift opretholdtes derfor i 1845, da ingenextraordinær Assessor tilkaldtes i Stedet for de to ordinære,som dengang vare inhabile 2).

§ 4. I Rigsrettens første Møde skal Præsidenten undersoge, hvorvidt noget af Rigsrettens Medlemmer er inhabilt,see Rigsretsreglementets §9. UdtryKkene i dette Lovstedkunne ikke forstaaes saaledes, at alene Præsidenten kanvække Spørgsmaal om noget Medlems Habilitet. Dertil harethvert af Rettens øvrige Medlemmer Adgang. BestemmerRetten, at noget Medlem skal udtræde som inhabilt, er Sagendermed endelig afgjort. Dette gjælder derimod ikke angaaende de Beslutninger, hvorved Retten forkaster et Forslagom, at et Medlem af en angiven Grund skal udtræde. Saavel Actor som Defensor kan senere, nåar Rettergangen erbegyndt, fremsætte den forkastede Inhabilitetsindsigelse, og

x ) Stang, Side 286.2) Rigsretssagen mod Statsraad Vogt, Side 2—3.

526 Cap. 71. Rigsretten.

Rigsretten har da at afgjøre denne übunden af sin foreløbigeBeslutning x).

Vil Defensor fremsætte nogen saadan Indsigelse, antagesdet at maatte skee, før Actor begynder sin Deduction afSagens Realitet 2).

Som Inhabilitetsgrunde nævner Rigsretsreglementets § 9udtrykkelig kun Slægtskab til den Anklagede, saa nært somSødskendebørn, samt ligesaa nært Svogerskab. Den udtalerdog tillige, at alle andre lovlige Inhabilitetsgrunde ere virksomme ogsaa her. Udelukket fra Sæde i Rigsretten er altsaaenhver, hvem «Sagen gjælder paa», 1 —5—6, eller som paaumiddelbar eller middelbar Maade kan have Fordeel ellerSkade af Sagen, Hoiesteretslov 12 Septbr. 1818, § 24. Dennærmere Udvikling af vor Rets Regler herom hører hjemmei den almindelige Proceslære 3). Særligen bemærkes her, atingen, der i Egenskab af Odelsthingsmedlem har deeltageti Afgjørelsen af Anklagespørgsmaalet, om han maatte væreMedlem af Høiesteret eller senere blive valgt til Medlem afLagthmget 4), er habil Rigsretsdommer. Ei heller den, der iEgenskab af Statsrevisor har udfærdiget Antegnelser, somhave givet Anledning til, at Odelsthinget har decideret tilAnsvar Summer, der staa i Forbindelse med Rigsretsactionen 5).

*) Storth. Forh. 1883, V, Dok. No. 80, Side 65, og Rigsretstidenden for1883-84, I, 4—40.

2) Kjendelse af 9 August 1883, Rigsretstidenden, I, Side 114—128.3) Schweigaard, Proces, § 32, jvfr. en Afhandling af en unavngiven

Forfatter (Stang) i Retstidénden for 1836, Side 546—586, ogRigsretstidenden for 1883—84, I, Side 132—142, 315—324, 485—500611-622.

4) I 1815 negtede Rigsretten at opnævne til Udtrædelse tre Lagthings-medlemmer, som havde havt Sæde i det Odelsthing, der Aaret ifor.veien havde besluttet Anklagen, og blandt disse tre var endog denMand, som havde foreslaaet Anklagen. Rigsrettens Mening synesdog kun at have været, at de ei skulde udstødes uden Indsigelsefra Tiltaltes Side, og nogen saadan fremkom ei. I 1845 blev detMedlem af Høiesteret, som havde Sæde i Odelsthinget, ikke engangtilkaldt til Rigsretten.

6) Rigsretssagen mod Statsraad J. H. Vogt, Side 3, Storth. Forh. lBB3, VDok. No. 80, Side 85.


Derimod er man ikke berettiget til at erklære nogen inhabilblot af den Grund, at han tidligere har ytret sin Anskuelseom Sagen, ligesaalidt " som hans blotte Interesse for denGrundsætning eller det Princip, der under den foreliggendeSag kommer under Paakjendelse, kan have denne Virkning.Befinder han sig i en ligeartet Stilling med den Anklagede,saa antog imidlertid Rigsretten i 1827, at han kunde bliveinhabil. Den negtede nemlig Grev Wedel Sæde, fordi hani Egenskab af Statsraad havde handlet paa samme Maadesom den tiltalte Statsraad Collett, og Spørgsmaalet om hansRegnskabsansvar i den Anledning stod uafgjort, idet vedkommende Statsregnskaber ikke vare deciderede ').

Da Rigsretten bestaaer af to Collegier, hvis Medlemmersom saadanne før kunne have havt det Rigsretten forelagteSpørgsmaal til Behandling, maa det undersøges, hvorvidt dederved kunne blive inhabile som Medlemmer af Rigsretten.

Klart er det, at Høiesterets Medlemmer ikke blive inhabile derved, at de have været med at afgive en af Storthinget eller Kongen æsket Betænkning. Det samme maagjælde om dem, som have deeltaget i Paadømmelsen af nogetSpørgsmaal, der senere kommer for Rigsretten, f. Ex. omnogen ved Høiesteretsdom har faaet sig tilkjendt Erstatningaf Statscassen for en skadegjørende Handling, for hvilkenStatsraadet bærer Ansvaret, og Odelsthinget i den Anledningsætter dettes Medlemmer under Anklage. Tvivl om Høiesterets Medlemmers Habilitet vilde vel først vise sig, saafremtSagen angik dem mere personlig! og antog Præget af enStrid mellem Høiesteret og Regjeringen. Dette kan vistnokikke lettelig blive Tilfældet, men er dog ei aldeles utænkeligt,f. Ex. hvis Kongen suspenderede nogen af Høiesterets Tilforordnede, men Retten antog dette stridende mod Grundloven og lod ham beholde sit Sæde. Dersom Odelsthingetdeelte denne Mening og satte de Medlemmer af Statsraadet,hvem Ansvaret for Suspensionen paahvilede, under Tiltale,vilde Inhabilitetsspørgsmaalet for Hoiesteretsmedlemmernes

x) Storth. Forh. 1883, V, Dok. No. 80, Side 45—49.


Vedkommende træde frem i meget skarp Form. Meget lettere vil dette kunne træffe med Lagthingets • Medlemmer.De fleste Rigsretssager maa efter Forholdets Natur angaaSpørgsmaal, som have været omtvistede mellem Regjeringenog Storthinget, og i hvilke det saaledes i en vis Forstandkan siges at have tåget Parti. Naar Grundloven ikke destomindre har sammensat Rigsretten saaledes, at en Afdelingnt Storthinget, nemlig Lagthinget, danner dens Hovedbestanddeel, saa synes det at maatte være Forudsætningen, at Lagthingets Medlemmer ved sin Deeltagelse i Storthingets Forhandlinger ikke skulle blive inhabile, og det selv ikke omde under disse Forhandlinger maatte have udtalt en bestemtMening angaaende den Sag, der er Gjenstand for RigsrettensAfgjørelse, eller den Fortolkning af Grundloven, hvorom derunder denne maatte blive Spørgsmaal. Navnlig synes detteklart, hvis det er i selve Lagthinget, Udtalelserne ere faldne,f. Ex. om Grundlovmæssigheden af en Lov, saasom Lovenaf 30 Juni 1884 angaaende Lensmænds Ansættelse. Men erkjendes først dette, kunne Betingelserne for Habiliteten sikkerlig ikke stilles strengere med Hensyn til Lagthingsmedlemmernes Optræden i det samlede Storthing, uagtet Stridsspørgsmaal mellem Regjering og Nationalrepræsentationhyppigere ville komme frem der end i Lagthinget. Regelener vistnok lidet betryggende for Retfærdigheden, men Feilenligger i selve Grundloven og vilde maaskee været mindre,om Forfatterens oprindelige Tanke, at Odelsthing og Lagthing aldrig skulde træde sammen, var bleven fastholdt. Oghvis Paatale i rette Tid kunde blive frugtesløs, fordi Lagthingets Medlemmer vare inhabile, blev det vel umuligt atnegte Odelsthinget Ret til at udsætte Anklagen, uagtet Sagenvar moden til Afgjørelse. Men en saadan Frihed medførersikkerlig endnu større Fare for Uretfærdighed end den ovenfor udviklede Lære om Rigsretsmedlemmernes Habilitet.

Spørgsmaalet hører til de mest omtvistede i vor Statsforfatning. Det kom fore under Rigsretssagen i 1836. Storthinget havde eenstemmig besluttet en Adresse til Kongen,hvori det temmelig uforbeholdent udtalte, at StatsministerLøvenskiold ved at undlade at protestere mod Storthingets


>

pludselige Oplosning og mod, at Kongen fattede Beslutningherom uden at indhente Betænkning fra den Norske Regjering, havde forsømt sin Pligt 1 ). Tiltalt herfor paastod han,at Lagthingets Medlemmer ved sin Deeltagelse i Adressenhavde gjort sig inhabile og derfor skulde vige sit Sæde.Denne Paastand blev imidlertid forkastet ved RigsrettensKjendelse af 29 August 1836, og det uagtet man her mednogen Føie kunde sige, at Storthinget ved at beslutte ensaadan Adresse havde valgt en i Grundloven uomtalt Fremgangsmaade, og at det derfor ikke var Grundlovens, menLagthingsmedlemmernes egen Skyld, at de havde ytret sigpaa en Maade, som gjorde det vanskeligt for dem med fuldUpartiskhed senere at dømme i Sagen 2). Det maa imidlertidbemærkes, at fire af Høiesterets Medlemmer stemte for attåge Inhabilitetsindsigelsen til Følge, og at førstvoterendeMedlem af Høiesteret, som stemte for at forkaste denne Indsigelse, udtalte sig med store Tvivl og desuden meente, atden omhandlede Adresse var affattet i aldeles übestemteYtringer 3).

En klarere Afgjørelse erholdt Spørgsmaalet under Rigsretssagerne af 1883 — 84. Tiltaltes Sagfører gjorde her gjældende, at de Lagthingsmedlemmer, som den 9 Juni 1880havde deeltaget i at erklære Storthingets Beslutning omStatsraadernes Adgang til dets Forhandlinger for at væreGrundlov, umulig kunde være habile Dommere i en Sag,hvis Hovedspørgsmaal netop var, hvorvidt Kongens Negtelseaf at respectere denne Beslutning var grundlovmæssig eller ei.Allerede under den foreløbige Prøvelse af Lagthingsmedlemmernes Habilitet havde alle Høiesterets Medlemmer paa eetnær stemt for, at disse Lagthingsmedlemmer skulde udtrædesom inhabile, men Indsigelsen blev saavel dengang som vedden under Rettergangen afsagte Kjendelse forkastet. MenRigsretten gik denne Gang endnu langt videre. Defensor

*) Storth. Forh. 1836, V, 113—121.2) Retstidénden 1836, Side 691—734.s) Storth. Forh. 1883, V, Dok. No. 80, Side 64-81

Norges offentlige Ret. HI. 34


havde for fire Lagthingsmedlemmers Vedkommende gjort opmærksom paa, at de som Medlemmer af Odelsthinget i 1881havde stemt for, at Spørgsmaalet om Tiltale skulde henvisestil et følgende Odelsthing. Defensor, som i Overensstemmelse med den i forrige Capitel § 10 udviklede Lære antog,at Odelsthinget herved havde forspildt Tiltalen, paastod, atdisse Medlemmer i alt Fald ikke kunde deeltage i at bedømme Retsgyldigheden af denne Handling, hvori de havdedeeltaget som Medlemmer af Odelsthinget, altsaa under Udøvelsen af en med Sæde i Lagthinget aldeles uforeneligFunction. Men ogsaa denne Indsigelse, hvis Retmæssighedsynes at være übestridelig, blev forkastet. Samme Skjæbnefik den i Sagen mod Statsminister Kierulf fremsatte og paaLagthingsmedlemmernes Deeltagelse i Storthingets Venstreforening byggede Inhabilitetsindsigelse 1).

§ 5. Rigsretsreglementets § 9 er ordentligviis blevenanvendt i Samklang med Lov om Høiesteret af 12 Septbr.1818, § 24, nemlig saaledes at den, om hvis Habilitet der eropkastet Spørgsmaal, ikke har deeltaget i Afgjørelsen derafMen da der i 1836 gjordes Indsigelse mod samtlige Lagthingsmedlemmers Habilitet, blev det af Rigsretten ved eenstémmigKjendelse antaget, at disse skulde være med at afgjøre Indsigelsen. Herom var der dengang ingen Meningsforskjelinden Rigsretten, men vel udenfor samme ')• Da der underden foreløbige Renselse af Rigsretten i 1883 var fremsat Forslag om, at 24 Lagthingsmedlemmer skulde opnævnes til Udtrædelse som inhabile af den Grund, at de paa Storthinget i

x) Formalitetsproceduren i denne Sag optager hele første Bind afRigsretstidenden og Bind IV, 7—74. Mange vare af den Mening,at den rettstridige Afgjørelse af Inhabilitetsspørgemaalet burdehave medført, at Høiesterets Medlemmer negtede at deeltage iRetten, Urigtigheden af denne Mening er paaviist i en Afhand-ling: Om Høiesteretsmedlemmernes Stilling i Rigsretten, Chr.1889.

2) Storth. Forh. 1883. V, Dok. No. 80, Side 64, jvfr. den før nævnteAfhandling i Rigsretstidenden for 1836, Side 546—586, hvor denmodsatte Mening forsvares.

531Cap. 71. Rigsretten.

1880 havde stemt for den Beslutning, Tiltalte havde fraraadet at tåge til Følge, opstod det Spørgsmaal, hvorvidt deskulde deeltage i Voteringen over dette Forslag, altsaa i denforeløbige Afgjørelse af deres egen Habilitet. Rigsretten antog dette, men under Dissents af Høiesterets Fleertal. Underden paafolgende Rettergang blev denne Inhabilitetsindsigelseikke gjentagen mod samtlige, men kun mod saamange, atRetten beholdt 15 Medlemmer tilbage. Rigsretten eragtededog uden Hensyn hertil, at de Medlemmer, mod hvem Indsigelsen var fremsat, skulde deeltage i dens Paakjendelse.I Afgivelsen af denne Eragtning, saavelsom den lignende iStatsminister Kierulfs Sag, maa samtlige Medlemmer af Retten have deeltaget, uagtet Defensor havde nedlagt Indsigelseogsaa herimod. Sidstnævnte Indsigelse blev, saavidt sees,ikke gjort til Gjenstand for formelig Eragtning l).

Naar der kun var Spørgsmaal om et enkelt MedlemsHabilitet, fratraadte dette Medlem ogsaa under denne Rigsret.

§ 6. Den Fare for Partiskhed mod den anklagede,Rigsrettens oprindelige Sammensætning kan medføre, harGrundloven søgt fjernet ved at tillade ham uden Angivelseaf nogen Aarsag at forskyde indtil en Trediedeel af Domstolens Medlemmer.

Grundloven opstiller ingen udtrykkelig Indskrænkning iden anklagedes Ret til at forskyde, hvem han vil. En Indskrænkning i saa Henseende har man dog villet udlede afde Ord i Grl.s § 86, at Rigsretten bestaaer af LagthingetsMedlemmer tilligemed Høiesteret. Deri ligger, har mansagt 2), at ikke hele Høiesteret kan forskydes, og i Henholdhertil har Rigsretsreglementets § 8 forbudt den Anklagede atforskyde flere af Høiesterets Medlemmer, end at fire blivetilbage. Det er udentvivl en Mistorstaaelse. Hvis Grl.s §88 overhovedet hjemlede nogen Indskrænkning i Forskydelsesretten, maatte den gaa videre. Thi foråt «Høiesteret» skalkunne siges at faa Plads i Rigsretten, maa ifølge Grl.s § 88

*) Rigsretstidenden 1883, I. 284—290, 463—466, 588—591, 710—715.2) Storth. Forh. 1815. Side 494.


mindst syv af dens Medlemmer beholde Sæde der. MenGrl.s § 86 har aabenbart kun til Hensigt at bestemme, hvemder skulde tilkaldes til Rigsretten og beholde Sæde der, hvisde ikke er inhabile, faa Forfald eller blive forskudte.

Forskydelsen kan efter Rigsretsreglementets § 9 førstfinde Sted, nåar Retten er renset for inhabile Medlemmer,og det Antal, som kan forskydes, er altsaa «indtil en Trediedeel» af de da tilbageblevne. Hvis Trediedeelen af dissesAntal er en Brøk, opstaaer det Spørgsmaal, om Tiltalte kanforskyde det nærmeste over eller kun det nærmeste underBrøken liggende hele Tal. Dette Spørgsmaal forelaa i 1883,da Rigsretten talte 38 Medlemmer, og Trediedelen altsaavar 12 2/3 . Da Grl.s § 87 kun tillader at forskyde indtilen Trediedeel, kunde det synes, at Tiltalte alene havde Rettil at forskyde 12. Ordet indtil kan imidlertid være brugtkun for at betegne, at Tiltalte kan lade sig nøie med at forskyde færre end en Trediedeel. Den i Praxis fulgte Forstaaelse af Ordet Fjerdedeel i Grl.s § 74, see ovenforCap. 29, § 8, skulde lede til, at 13 kunde forskydes. Rigsretten i 1883 erklærede dog Forskydelsesretten indskrænkettil 12 l).

Den Deel af Retten, Tiltalte har Adgang til at forskyde,kan formindskes, hvis nogen af dem, der skulde kaldes til attåge Sæde i Retten, har Forfald eller er inhabil. For atRetten ikke skal blive for faatallig, forbyder Grl.s § 88 denAnklagede at forskyde saa mange, at Retten derved kommertil at udgjøre mindre end femten Personer. Herom kan dernu efter den antagne Maalestok for Habiliteten vanskeligblive Tale, thi for at en Forskydelse af en Trediedeel skuldelevne færre end 15 tilbage, maatte 18 af dem, som skullekaldes til at tåge Sæde i Rigsretten, være udelukkede vedForfald eller Inhabilitet.

Ere flere Personer satte under Tiltale i samme Sag, harman i lang Tid uden videre Prøvelse lært, at Forskydelsesretten maa udøves af dem i Fællesskab, altsaa efter Stemme

l) Rigsretstidenden, I, 82—114.


givning. Under sidste Rigsret opstod der stærk Tvivl om,hvorvidt denne Lære var forenelig med Grundlovens Ord«I sig selv er den neppe heller ganske rimelig, da det er muligt, at de Flere, som ere Anklagede under een og sammeSag, kunne have indbyrdes stridende Interesser i denne.Men ved at tillade enhver af de anklagede at forskyde sinTrediedeel, dog saaledes at der maatte blive mindst 15 tilbage, vil Retten lettelig blive bragt ned til dette mindsteAntal. Odelsthinget undgik disse Vanskeligheder ved at anlægge særskilt Sag mod enhver af de Anklagede 1).

§ 7. Den Forskrift i Grl.s § 87, at ved Forskydelsenmindst 15 Medlemmer maa levnes Rigsretten, har lige til denseneste Tid i Almindelighed været forstaaet saaledes, at Rigsretten ophører at være domfør i ethvert Tilfælde, hvor Antallet af dens Medlemmer bliver mindre. Paa denne Opfatning af Grundloven er Rigsretsreglementet bygget. Det sigeri § 2, at nåar Rigsretten engang er sat, saa skal tilfældigAfgang af dens Medlemmer ikke erstattes, medmindre Afgangen skulde være saa stor, at Rettens tilbageværende Medlemmer ei udgjorde det Antal, Grl.s § 87 foreskriver. HvisRigsretten, efterat den Anklagede har gjort Brug af sin Forskydelsesret, bestaaer af det mindste Antal, denne Paragraphtillader, eller nær derved; da paalægger Rigsretsreglementets§ 9 Rettens Præsident strax at anmelde saadant for Storthinget, paa det samme kan være betænkt paa at udnævneenten blandt nærmeste Stiftsoverrets Tilforordnede eller andrelovkyndige Mænd udenfor Storthinget til at indtræde i Retten, hvis denne senere ved tilfældig Afgang skulde vordemindre, end Grundloven byder 2). Denne Paragraph udtrykker sig, som en saadan Adgang til at supplere Rigsrettentilkom Storthinget allerede ifølge Grundloven. Men detteer en Tilsnigelse. Baade Høiesteret og Høiesterets Advocater udtalte i de Betænkninger, de afgav om Odelsthingets

x ) Storth. Forh. 1883, VI, 0. No. 111.2) Storth. Forh. 1821, Aug., Side 344, viser, at Storthinget i det nævnte

Aar virkelig foretog en saadan Udnævnelse.


Beslutning til Rigsretsreglement, at denne Paragraph kom iStrid med Grl.s § 86, hvorefter Rigsretten skal beståa afLagthingets Medlemmer og Høiesteret 1).

Hvis Rigsretsmedlemmernes Antal nogensinde blev mindre end 15, og man sætter Rigsretsreglementets Forskrift udaf Betragtning, vilde der ikke kunne blive Spørgsmaal om attilkalde saaamange af de Forskudte, at Retten blev fuldtallig.Dette vilde navnlig være baade grundlovstridigt og i sig selven saa slet Udvei som muligt til at faa Retten besat medupartiske Dommere. Den sidste Betragtning taler ogsaa afgjørende mod at erstatte Afgangen med extraordinære, afKongen udnævnte Høiesteretsassessorer. Den retteste Udveisynes at maatte være, at Sagen paakjendes af det tilbageværende Antal Medlemmer. At Grundloven forbyder denAnklagede at forskyde saamange, at Medlemmerne blive færreend 15, beviser kun, at den har anseet et saa stort Tal ønskeligt, men ikke at det skal være übetinget nødvendigt.Under anden Forudsætning maatte Grundloven have anviisten Udvei til fylde det 2). Først hvis Antallet sank undersyv, jvfr. Grl.s § 88, turde der være fuld Føi^ til at erklæreRetten incompetent.

§ 8. Det kan tænkes, at et Medlem af Rigsretten, indenSagen tilendebringes, taber den Egenskab, som har skaffetham Plads i Retten, f. Ex. at en Høiesteretsassessor erholderAfsked, eller at et Lagthingsmedlems Fuldmagt som Storthingsrepræsentant træder ud af Virksomhed, f. Ex. fordi hansBo tåges under Concursbehandling. At han i saa Fald ophører at være Medlem af Rigsretten, er klart.

Hvis det nogensinde hændte, at en Rigsret ikke blevfærdig med Sagens Paakjendelse inden Udløbet af de tre Aar,for hvilke de i Retten siddende Lagthingsmedlemmer varevalgte til Storthingsmænd, saa maatte de følgelig alle udtræde af Retten. Tilfældet er imidlertid ikke stort mere endtænkeligt, thi Varselstiden er efter Reglementets § 10 ganske

*) Storth. Forh. 1815, August, Side 479 og 495.2) Rigsretstidenden 1883—84, Side 234-237


kort, og Procesmaaden skal efter §§ 5 og 13—16 være summarisk.

§9. Da enhver Retstvist kræver retlig Løsning, forestiller man sig ofte, at en Rigsret egentlig maa have denOpgave med bindende Virkning for Statsmagterne at afgjøre deSpørgsmaal, hvorom disse er komne i Strid navnlig angaaende Grundlovens rette Forstaaelse. Dette har dog neppeværet vor Grundlovs Hensigt. Ellers maatte Rigsretten haveværet anderledes sammensat, og navnlig vilde det da haveværet aldeles urimeligt at tilstaa den Anklagede nogen Forskydelsesret. Ligeledes maatte Grundloven have tilladt ligesaavel Kongen som Odelsthinget at bringe Tvistsporgsmaalind for Rigsretten. Endelig vilde det være unødvendigt oguretfærdigt at lade Muligheden af at faa saadanne Spørgsmaal afgjorte bero paa, at nogen sættes under Tiltale til Straf.Erkjendes maa det ogsaa, at Tvistigheder mellem Statsmagterne i Virkeligheden egne sig lidet til Afgjørelse igjennem Domme. Disse afskjære nemlig sjeldent Muligheden af,at Parterne her fortsætte Striden for at opnaa en anden Løsning end den ved Dommen givne ').

Vor Rigsret er efter Grl.s § 86 kun en criminel Domstol, der har at prøve, hvorvidt den Tiltalte er strafskyldig,og hvad dermed ifølge vor Procesret staaer i Forbindelse.Hermed følger naturligviis Adgang til at fortolke den Bestemmelse i Grundloven eller Lovgivningen, om hvis Overtrædelse eller Anvendelse der handles. Saafremt den Anklagede er sat under Tiltale for en Overtrædelse af Grundloven, kan Rigsretten ikke fælde ham til Straf uden dervedat tilkjendegive som sin Mening, at Handlingen er grundlovstridig. Men det er ikke altid Tilfældet, at Rigsretten forat paakjende Skyldspørgsmaalet behøver at danne sig en bestemt Mening om Forstaaelsen af den Retsregel, tiltalte paastaaes at have overtraadt. Thi selv om han har handlet anderledes, end Loven rettelig forstaaet tillader, er han straffri,saafremt Misforstaaelsen er undskyldelig, see ovenfor Cap. 68,

x) Rigsretstidenden 1883—84, 11, 332—449 ; 111, 2—22 og 482—508.


§ 17. Antager Rigsretten, at dette er Tilfælde, maa den frifinde ham og behøver ikke at indlade sig paa det Spørgsmaal»hvilken Fortolkning af Grundloven der er den rette. Dettevil med andre Ord sige, at Rigsrettens Pligt til at afgjøre,hvorledes Grundloven rettelig er at forståa, utvivlsomt bortfalder netop i de Tilfælde, hvor Tvist herom lettest kan opstaa.

Paa denne Opfatning af Rigsrettens Kald er Rigsretsreglementet bygget. Skulde Rigsretten have den Opgaveikke blot at afgjøre Spørgsmaalet om Tiltaltes Skyld, menogsaa at give en Fortolkning af den omtvistede Grundlovsbestemmelse, maatte den ledsage sine Domme med Præmissereller dog votere offentligt. Reglementet bestemmer imidlertidi § 17, at Rigsrettens Dom kun skal beståa i en Domslutning,hvori dog Factum og de anvendte Lovsteder kortelig skullenævnes, og Ansvarlighedslovens § 8 sætter Straf for det Medlem af Rigsretten, som aabenbarer, af hvilken Mening hanselv eller noget andet Medlem under Voteringen har været.

Odelsthinget har imidlertid flere Gange besluttet Anklagefor Rigsret i Tilfælde, hvor det sandsynligviis ikke saamegethar ønsket at faa Tiltalte dømt til Straf som at hævde Storthingets Magt. Navnlig blev det i de Indstillinger fra Protocolcomiteerne, der foranledigede Rigsretssagerne i 1827 og1845, udtrykkelig erklæret som Hensigten med samme atfaa afgjort Grundlovens rette Forstaaelse i de omtvistedePuncter x).

Rigsretten har heller ikke anseet sig til det yderste bunden ved nysnævnte Forskrift i Rigsretsreglementets § 17,der forbyder den at give Præmisser. Den har brugt treFormer for sine Frifindelser.

For det første har den undertiden, saasom i Dommenaf 18 Juni 1822 og af Bde Novbr. 1845, Post 2, frifundetTiltalte uden at angive nogen Grund. Den maa da antagesat have betragtet de paaklagede Handlinger som grundlovmæssige.

Den har ved Paakjendelsen af anden Anklagepost i 1827ledsaget Frifindelsen med det Tillæg, at Handlingen ikke

a) Storth. Forh. 1827, V, 790, og 1845, IX, 544.


skjønnes at staa i [aabenbar Strid med Hermed er tilkjendegivet, at Rigsretten ikke vilde udtale nogenbestemt Mening om, hvorvidt den paaklagede Handling vargrundlovstridig eller ei, men lod sig nøie med at afgjøre, atTiltalte, hvorledes end hiint Spørgsmaal lostes, ei kunde fældestil Straf. Dette bliver klart ved en Sammenligning mellemdenne og den tredie Frifindelsesform, Rigsretten har brugt.

Den har nemlig, idet den frifandt de i 1827 og 1845anklagede Statsraader i Anledning af Tiltalebeslutningernesførste Post, betegnet de der paaklagede Handlinger «som«grundede i en efter Omstændighederne undskyldelig Mis«forstaaelse af Grundloven.» Hensigten med dette Tillæghar uimodsigelig ikke været blot at tilkjendegive, at detomtvistede Fortolkningsspørgsmaal var saa tvivlsomt, atTiltalte ei kunde fældes for at have løst det urigtigt. Rigsretten har nemlig her ligefrem sagt, at de paaklagede Regjeringshandlinger virkelig stode i Strid med Grundloven, saaledes som denne efter Rigsrettens Mening burde forstaaes.Og dette er sagt, uden at Paakjendelsen af Skyldspørgsmaaletfremtvang nogen saadan Udtalelse. Rigsretten kan synesherved at have tillagt sig en videregaaende Competence tilat fortolke Grundloven, end dens Kald som criminel Domstolegentlig medfører.

Mod Rigsrettens Competence hertil har Kongen ved alledisse Leiligheder protesteret, nemlig i Rss. af 17 Nov. 1827,29 Nov. 1845 og 11 Marts 1884, i hvilke han forbeholdt sig,uanseet Rigsretsdommene, at gjøre Brug af den Myndighed,Rigsretsdommene havde villet fråkjende ham. Protocolcomiteerne i 1848 og 1884 nedlagde Indsigelse mod de tosidstnævnte Resolutioner x).

§ 10. Spørgsmaalet om, hvorvidt Rigsretten har at løseconstitutionelle Retstvistigheder mellem Statsmagterne falderikke sammen med det Spørgsmaal, hvorvidt RigsrettensDomme i saadanne Spørgsmaal danne Præjudicater ligesomandre i sidste Instants afsagte Domme. Thi en saadan af

*) Storth. Forh. 1848, VII. 92—98 og 1884, V, Dok. No. 69, samt VI,Indstilling 0. No. I.


gjør kun med urokkelig Virkning det Domstolen til Afgjørelseforelagte særlige Tilfælde, men kan ikke gjælde som authentisk Fortolkning af den Lovregel, hvorpaa Afgjørelsen beroer.Den ved Dommen godkjendte Lovfortolkning bør vistnok iAlmindelighed ansees som rigtig, og endnu større Vægt faaerden, fordi den sædvanligviis maa forudsættes at blive opretholdt af Domstolen i fremtidigt indtrædende Tilfælde af; lignende Art. Men ufravigelig er den ikke i sig selv. SaadanEgenskab vinder den først ved længere Tids fortsat Befølgelse,saaledes at den gaacr ind i den almindelige Retsbevidsthed.

Da nu Rigsretten dømmer i sidste Instants, og Samfundsordenen bedst betrygges ved regelmæssigt at fastholde de idet practiske Liv engang godkjendte Retssætninger, er detklart, at Rigsrettens Domme inden sit Omraade burde gjældesom Præjudicater paa samme Maade som Høiesterets Dommeinden deres. Har en Rigsret engang uden Forbehold givetFrifindelsesdom, bliver det en skrigende Uretfærdighed, omen senere Rigsret belægger samme Slags Handlinger med Strafeller iøvrigt til den Anklagedes Skade fraviger nogen ved dentidligere Rigsret godkjendt Retsopfatning, efter hvilken denAnklagede kan antages at have indrettet sin Handlemaade.Har en Rigsret vel frifundet Tiltalte, men betegnet hans Handling som udsprungen af en undskyldelig Retsvildfarelse, maatteen Gjentagelse af saadanne Handlinger blive strafbar, saafremt det var Rigsrettens Opgave at løse omtvistede constitutionelle Retsspørgsmaal. Hvis derimod Rigsretten, saaledessom hos, kun er en criminel Domstol, kan en saadan Udtalelse af Rigsretten ikke faa lignende Virkning. En Domstols Udtalelse om Sider af Sagen, som ligge udenfor, hvadden nødvendig skal afgjøre, tillægges intetsteds Betydning afPræjudicat. Spørges der om en saadan Doms Betydning somPræjudicat, maa Dommen tåges i sin Heelhed og fastholdesi sit Resultat, nemlig at den Misforstaaelse af Grundloven,hvorfra Handlingen hidrører, er saa undskyldelig, at denikke kan straffes. Den samme Frifindelsesgrund maa vedbliveat gjælde ogsaa i Fremtiden.

Disse Sætninger maa antages, selv i Tilfælde, hvor densenere Rigsret maatte finde, at den tidligere Rigsrets Mildhed


har været til Skade for Storthingets Myndighed. Men omvendt maa da ogsaa Rigsrettens Domme gjælde som Præjudicater, hvor de gaa i modsat Retning og blive til Skadefor Kongemagten.

De lange Mellemrum, som pleie at finde Sted mellemRigsretternes Afholdelse, disse Domstoles stærkt vexlendeSammensætning og den lidenskabelige Ophidselse, der gjerneledsager Anlæg af Rigsretssager, give imidlertid kun ringeUdsigt til, at de selv ville fole sig bundne af sine tidligereDomme paa samme Maade som Høiesteret. Dette har viistsig ogsaa hos os, allerede ved Rigsretten i 1827, som i Stridmed Rigsretskjendelsen af 3 Oet. 1821 afviste Sagens tredieKlagepost som for tidlig anlagt, og navnlig ved Rigsretten i1883—84, hvis Afgjørelse af Spørgsmaalet om, hvorvidt defire Lagthingsmedlemmer, der havde havt Sæde i Odelsthinget1881, vare habile Dommere, saavelsom af Spørgsmaalet omde Anklagedes Skyld var ganske forskjellig fra Afgjørelsernei 1827 og 1845.

Niende Afsnit.

Om Grundlovsforandringer.

Capitel 72.

Grændsen mellem Lov og Grundlov.

§ 1. Den Forskrift, at Grundlovene alene kunne forandres under de i § 112 fastsatte Betingelser og Former,gjør det nødvendigt at undersøge, hvorledes Grændsen maadrages mellem de Bestemmelser, paa hvilke denne Forskrifter anvendelig, og dem, der kunne forandres ved Beslutninger,istandbragte paa den i §§ 76—79 foreskrevne Maade.

Til Grundlovsbestemmelser maa da henregnes enhver nyForskrift, der allerede i sin Form forkynder sig som saadan.

Dette gjælder for det første om dem, der udtrykkeligophæve noget i Grundloven indtaget Bud, eller ændre densOrd. Saadanne Forskrifter ere baade i Form og IndholdGrundlovsforandringer.

Ligeledes Bestemmelser, der vel ikke selv angive sigsom Grundlovsforandringer, men i Virkeligheden maa væredet, fordi de komme i Strid med, hvad Grundloven foreskriver eller paa bindende Maade forudsætter. Ved almindelig Lov kan man derfor ikke paalægge nogen af Statsmagterne Indskrænkninger i Udøvelsen af Functioner, hvoriGrundloven har villet give dem frie Hænder. Dette er enSætning, af hvilken der i foregaaende Undersøgelse hyppighar været gjort Anvendelse, see f. Ex. Cap. 35, § sb;

Cap. 73. Grændsen mellem Lov og Grundlov. 541

Cap. 41, §§ 4—13 og § 21; Cap. 70, § 7. Saaledes kanStorthingets Myndighed til at naturalisere Fremmede ikkeindskrænkes ved Lov.

Særligt fortjener det at fremhæves, at ligesaalidt somman ved Lov kan gjøre Undtagelser fra Grundlovens Forskrifter, ligesaalidt kan man i Almindelighed ved Lov forflereeller udvide de Undtagelser, Grundloven selv har gjort frasine Regler. Ligesom enhver vil indrømme, at det ei gik anved Lov- at gjøre nogen Indskrænkning i den Ret, Storthingetefter Grl.s § 75 f har til at kræve sig forelagt alle offentligeIndberetninger og Papirer med Undtagelse af egentlige militære Commandosager, eller at undtage flere eller andre fraValgbarhed end de i § 62 nævnte Personer, saaledes er detklart, at man ikke ved Lov kan udvide Rigsrettens Competence til andre Sager eller Personer end de i § 86 nævnte l).Dette vilde nemlig være en Indskrænkning i den Regel, § 88opstiller, at Høiesteret dømmer i sidste Instants.

Den Sætning, at enhver ny Bestemmelse, som kommeri Strid med nogen bestaaende Grundlovsregel, alene kanistandbringes paa den i Grl.s § 112 foreskrevne Maade, gjælder, hvad enten denne Regel i Grundloven er udtalt ligefrem eller forudsætningsviis, men dog paa bindende Maade.Uagtet Grundloven intetsteds udtrykkeligt siger, at simpeltFleertal skal være tilstrækkeligt til Afgjørelse af enhver underStorthinget eller dets Afdelinger henlagt Sag, antoges detdog under Istandbringelsen af Ansvarlighedsloven, at denneikke kunde kræve qyalificeret Pluralitet i Odelsthinget til atsætte nogen under Tiltale for Rigsret.

Det lader sig neppe heller gjøre ved almindelig Lov atsuspendere nogen Bestemmelse i Grundloven eugang for envis kort Tid. Blev det nogensinde, f. Ex. under Krigstid,nødvendigt at træffe nogen mod Grundloven stridende Foranstaltning, fik Regjeringen træffe den paa eget Ansvar, ogdet vilde da altid bero paa næste Odelsthing, hvorvidt detvilde eftergive dette eller gjøre det gjældende. Adgangenhertil kunde ikke betages Odelsthinget ved foregaaende Lov.

x) Storth. Forh. 1818, April, Side 413 ff.

542 Cap. 72. Grændsen mellem Lov og Grundlov.

§ 2. Istandbringes paa den i Grl.s § 112 fastsatte Maademaa fremdeles de Bestemmelser, der vel hverken forandreeller stride mod nogen Deel af Grundloven, men som selverklære, at de skulle gjælde som Grundlov. Om man vedUdarbeideisen af Dissenterloven 16 Juli 1845 havde villetfastsætte, at dens § 1, der tilsagde alle udenfor Statskirkenstaaende Bekjendere af Christendommen fri Religionsøvelseinden Lovs og Ærbarheds Grændser, skulde gjælde somGrundlov, eller, hvad der løber ud paa det samme, ikkekunne ophæves uden i Overeens.stemmeise med Grl.s § 112,saa kunde Forskriften ei have været indtagen i hiin Lov,men maatte være given paa den i Grl.s § 112 bestemteMaade.

Dette er vel ikke sagt i sidstnævnte Grundlovsparagraph,men flyder af Sagens Natur, som kræver, at det samme maagjælde om Grundlovstillæg som om Grundlovsforandringer.I alt Fald følger det af den i nærværende Capitel under § 1fremstillede Lære. Grl.s §75 a, som tillægger Storthinget Rettil at give og ophæve Love, i Forbindelse med §§ 76—79,medfører nemlig, at enhver i Overeensstemmelse med disseParagrapher istandbragt Lov igjen af Storthinget kan hævespaa samme Maade. Og herfra kan ingen Lov for sit Vedkommende gjøre nogen Undtagelse, uden forsaavidt dencontractmæssigen binder Staten i Forhold til noget andetRetssubject. Og selv i dette Tilfælde bliver det, der ei kanophæves, egentlig ikke Loven, men de ved samme stiftedeRetsforhold.

At enhver ny Bestemmelse, der forkynder sig som enauthentisk Fortolkning af Grundloven, er et formeligt Tillægtil denne, forstaaes af sig selv.

§ 3. Endvidere maa Gris. § 112 anvendes ved Istandbringelsen af Forskrifter, der vel ikke selv erklære, at deskulle gjælde som Grundlov, men ifølge sit Indhold dog erevirkelige Tillæg til denne.

Dette er Tilfældet med enhver ny Bestemmelse, somangaaer nogen Gjenstand, om hvilken Grundloven maa antages at have villet opstille udtømmende Regler, see ovenfor


Cap. 6, § 3. Denne Grundsætning har man fastholdt strengtog strakt temmelig vidt. Saaledes var der neppe nogensindeTale om at skaffe Statsraaderne Adgang til Storthinget gjennem almindelig Lov '). Alle forudsatte, at dette enten maattekunne skee ved Bestemmelse i Storthingets Reglement, elleralene gjennem Grundlovstillæg. Forholdet mellem Statsmagterne er, som alle Landes Forfatninger vise, Stof forGrundlov, ikke for Lov. Det vides ikke, at noget Land hargivet sine Ministre Adgang til Repræsentationen paa andenMaade end ved Grundlov.

Spørgsmaalet om, hvorvidt Grundlovens Bestemmelserangaaende en vis Gjenstand ere at betragte som udtømmende,har kun sjeldent givet Anledning til Tvist. Dette var dogTilfældet med de Capitler i Loven af 24 Juni 1828, som omhandlede Valg- og Districtsforsamlingerne. Det paastodes,at Storthinget ved at give disse Forskrifter gjorde Indgreb idet Grundloven forbeholdte Omraade. Man sagde, at Grundloven ifølge sin Natur maatte give tilstrækkelige Bestemmelser om Maaden, hvorpaa Statsmagterne skulde fremstaa.Men heraf følger dog ei, at Grundloven nødvendig maa havetænkt sig disse Bestemmelser som udtømmende. Denanden Indvending var, at Valgloven bandt Valgbestyrelserneog Storthinget, saa at deres Kjendelser om Stemmerets- ellerValgspørgsmaal i mange Tilfælde maatte falde anderledes ud,end de behøvede at gjøre, hvis denne Lov ei udkom. I saaFald vilde Valgbestyrelsen have kunnet anstille tre eller flereOpraab, medens den efter Valglovens § 14 skal standse vedandet Opraab. Ligeledes vilde Storthinget have kunnet antage en Stemmeseddel ved Repræsentantvalg gyldig, uagtetden indeholdt for faa Navne, noget Valglovens § 32 nu forbyder. Men heller ikke denne ludvending fandtes afgjørende.I sit Indhold stride disse Forskrifter ikke mod Grundloven,og det lader sig umuligt antage, at denne har villet for

x) Muligheden heraf er antaget af den høit anseede tydske Jurist,Professor Dr. K. Maur e r, i hans Afhandling, Der Verfassungs-kampf in Norwegen, Side 44—45.


beholde Storthinget Ret til snart at godkjende, snart at forkaste Stemmesedler, som lide af den ovenomhandlede Feil,eller Valgbestyrelserne Adgang til at standse ved første Opraab eller anstille saamange, de maatte finde for godt. BeggeGjenstande egne sig til at ordnes ved ufravigelige Regler.Da Grundloven ei har givet saadanne, maa den almindeligeLovgivning kunne gjøre det. Paa denne Forudsætning hentyder Udtryksmaaden i Grl.s §§ 63 og 64, som vel umuligkunne forstaaes anderledes, end at der ved almindelig Lovkan gives nærmere Regler om Repræsentanternes Forfald ogFuldmagter x).

Gaacr man overhovedet ind paa, at Grundlovens Forskrifter om Mandtalsforelsen og Valgvæsenet kunne udfyldesved almindelig Lov, saa vilde det være hensigtsmæssigst, atman paa saadan Maade om de nævnte Gjenstande kundegive hvilkensomhelst Regel, de underordnede Autoritetermaatte tiltrænge ikke blot ved Løsningen af Spørgsmaal,Grundloven har ladet uomtalte, men ogsaa ved Anvendelsenaf utydelige Grundlovsbestemmelser. Saavidt vilde dog denlovgivende Magt i 1828 ikke strække sin Myndighed. Denansaa sig vel berettiget til at tillade Afholdelsen af særskiltSuppleantvalg, Valglovens § 33, men ikke til at foreskrive,at en Kjøbstad, der har færre end 50 Stemmeberettigede,skulde stemme sammen med det Præstegjæld paa Landet,til hvilken den hørte. Thi vel var dette, som før oplyst,- fastPraxis, men en Bestemmelse herom antoges at blive enauthentisk Fortolkning, ikkefblot en Udfylding af Grundloven 2).De nævnte Exempler vise, hvor tvivlsom Grændsen mellemdisse Begreber kan være.

Ogsaa ved Istandbringelsen af Ansvarlighedsloven opkastedes Spørgsmaal, om den kunde gives paa anden Maadeend ved Grundlov. Høiesteret og et af Regjeringens Med.lemmer udtalte Tvivl herom. Dertil var der imidlertid ikketilstrækkelig Føie. Grl.s § 96, der forbyder at straffe nogen

1) Storth. Forh. 1828, Juni, Side 254 ff.2) Storth. Forh. 1828, Juni, Side 236.


uden efter Lov, maatte som ovenfor i Cap. 68, § 1, forklaretgjøre det til ligefrem Pligt for den lovgivende Magt at istandbringe de fornødne Bestemmelser om Strafbarheden af Handlinger, der ifølge Grundloven staa under constitutionelt Ansvar.

Med Hensyn til Spørgsmaalet om, hvilke Overeenskomster med Sverige alene kunne istandbringes ved Tillægtil Rigsacten henvises til nærværende Værks Cap. 10, § 19,Hertil skal dog føies, at en Overeenskomst, hvorefter Udenrigsministeren skulde blive en fælles Embedsmand, for NorgesVedkommende ikke nødvendigen behøvede at istandbringes paaden i Grl.s § 112 foreskrevne Maade. Thi den vilde ikkeindskrænke, men udvide Norges Raadighed over sine diplomatiske Anliggender, og den vilde hverken komme i Stridmed Grundloven eller Rigsacten. Derimod vilde en saadan Overeenskomst paakalde en Forandring i den svenskeRegjeringsform.

§ 4. Grundloven maatte paa mange Maader knyttesine Forskrifter til Institutioner og retlige Begreber af ældreOprindelse, som paa Grundlovens Tid havde sit lovbestemteeller historisk givne Indhold. Exempler herpaa ere «denevangelisk lutherske Religion», §§ 2, 4 og 92, «norske Borgere», § 50, «Kjøbstæder», §§ 50, 51, 55—59, «Ladesteder»,§ 50, «Opbud eller Fallit», § 52, «Tugthuus, Slaveri og vanærende Straffe», § 53 d, «Rigets Hovedstad», § 68, «Odelsog Aasædesretten», § 107. Navnlig slutter Grundloven sig imange Retninger til Rigets da bestaaende administrativeInddeling og Organisation af Embeder eller administrativeInddelinger, f. Ex. Præstegjæld, §§ 51 og 55, Amter, § 58,Stifter, § 69, Øvrighed og Overøvrighed, §§ 22, 57, 58, 64og 92, Magistrat, §§ 51, 55, 56, 64 og 92, Foged, §§ 51 og92, Formænd i Kjobstæderne og Præstens Medhjælpere, § 55.

Det kan i Almindelighed ikke antages, at Grundloven,ved at bygge sine Bestemmelser paa visse Dele af den ældreRetstilstand, har gjort det umuligt at omdanne eller endogophæve dennes Regler uden gjennem Grundlovsforandring.Formodningen maa være for, at saadanne Institutioner ligesom alle andre, der bestode ved Grundlovens Tilblivelse,ere undergivne Statsmagternes Herredømme og altsaa kunnelempes efter Tidernes Trang eller afskaffes, nåar de ikke



længere behøves. Saaledes er den ene af de i Grl.s §55 aomtalte Straffe, nemlig de vanærende, senere efterhaandenganske ophævede. Ligeledes er den i Grl.s §22 omtalteInddeling af Armeen i Regimenter ophævet ved Armeeplanenaf 3 Juli 1817. At Grl.s § 52 c nævner Opbud, kunde aabenbarlig ei være til Hinder for, at Lovgivningen ophævede denAdgang, Lovbogens s—l3—38 gav Skyldneren til at forlangesit Bo tåget under Concursbehandling. Ligesaalidt vilde detvære en grundlovmæssig Umulighed at gjøre alle Ladestedertil Kjøbstæder.

En saadan Frihed tilkommer dog ikke Statsmagternemed Hensyn til enhver i Grundloven omtalt ældre Institution.Danner dennes Bibeholdelse et Vilkaar for Opfyldelsen afGrundlovsbudet eller Opnaaelsen af dets Øiemed, kan denikke hæves uden med Hjemmel af en Grundlovsforandring.Saaledes kan den almindelige Lovgivning ikke ophæve Præstegjældsinddelingen, thi hvis dette skeede, vilde GrundlovensForskrifter om Mandtalsførelsen og Valgforsamlingerne paaLandet bliver umulige at iværksætte. Den samme grundlovmæssige Urokkelighed maa Kjøbstadborgerskabet antages athave, thi det er uimodsigelig Grundlovens Villie, at de vigtigsteClasser af Driftsherrer i Byerne skulle være stemmeberettigedei saadan Egenskab. Loven om Kjøbstadsaniægget paa Oplandeneaf 7 August 1827, § 2, hævet ved Lov 8 Sept. 1842, var derforen Uregelmæssighed. Det i Grl.s § 55 omtalte Medhjælperombud kan vistnok heller ikke uden videre ophæves, mendet er med Føie ansees foreneligt med Grundloven i Stedetfor de præstevalgte Medlemmer at sætte folkevalgte Medlemmer af et Menighedsraad 1 ).

Undertiden maa det siges, at den blotte Omdannelse afen ældre Institution kunde blive' grundlovstridig. Angaaerden Regel, Grundloven har bygget paa et ældre Retsbegreb,Statsmagternes indbyrdes Forhold, kan Lovgivningen ikkeegentlig omdanne dette Begreb. Vilkaarligen indskrænkeBegrebet militære Commandosager kan den saaledes ikke.

x ) Odelsthingsbeslutning til Lov om Menighedsraad §20 (21), Storth.Forh. 1857, IX, 189 og X, 128; 1860. VIII, 346, IX, 139 samt Storth.Tid. 1857, Side 1100.

Cap* 72. Grændsen mellem Lov og Grundlov. 547

Anliggender, som efter ældre Love eller Praxis afgjøres adCommandovei, maa dog kunne overføres til Regjeringen,saafremt den ældre Behandlingsmaade efter AnliggendetsNatur maa erkjendes at være en Anomali.

Af alle herhen hørende Spørgsmaal gives der neppenoget vigtigere eller vanskeligere end det, hvilken Raadighedden almindelige Lovgivning har over Modsætningen mellemLand og Kjøbstad. Som Udgangspunct for Undersøgelsenmaa fastholdes, at denne Modsætning er Grundlag for helevort Valgvæsen, og at Lovgivningen derfor ikke ganske kanhæve den. Ligesaa sikkert som dette er, ligesaa tvivlsomter det imidlertid, hvorvidt Lovgivningen kan gaa at i at forandre de derhen hørende Forhold eller udjævne de deraf udspringende Forskjelligheder.

Spørgsmaalet har to Sider, nemlig hvilke Forandringerder kan gjøres enten med Hensyn til Kjøbstadsterritorierneeller med Hensyn til deres Indvaaneres Rettigheder.

I første Henseende er Sagen ved Grundlovsbestemmelsenaf 26 Novbr. 1859 kommen i en noget forandret Stilling.Gaacr en By saaledes tilbage, at den ikke længere formaaerat danne en egen Commune, og at der heller ikke er Udsigttil, at den igjen skal komme paa Fode, saa er det en naturlig Fremgangsmaade at nedlægge den som Kjøbstad, og Adgangen dertil kan ikke uden afgjørende Grunde negtes denlovgivende Magt. Før Grundlovsbestemmelsen af 1859maatte derfor Lovgivningen ikke blot kunne oprette nyeKjøbstæder eller indskrænke de tilværende Kjøbstadsterritorier, men ogsaa ophæve en Kjøbstad og henlægge densTerritorium under Landdistrictet. Ved den nævnte Grundlovsbestemmelse er denne Ret imidlertid klarligen betagenLovgivningen med Hensyn til de udtrykkelig nævnte Kjøbstæder. Dette lader sig ikke modsige med Hensyn til deKjøbstæder, der hver for sig danne et heelt Repræsentantvalgdistrict, og noget andet kan da fornuftigviis ikke antagesom de udtrykkelig nævnte Kjøbstæder, der ifølge Grundlovsbestemmelsen kun danne en Deel af et saadant Valgdistrict.Hvad der skal antages med Hensyn til de unævnte Kjøbstæder, er derimod mere tvivlsomt. Indre Grunde tale paa

548 Cap. 72. Grændser mellem Lov og Grundlov.

det stærkeste for at stille alle Kjøbstæder under lige Vilkaaruden Hensyn til den tilfældige Omstændighed, enten de ereudtrykkelig nævnte i hiin Grundlovbestemmelse eller ikke.Hertil kommer, at alle Kjøbstæder, unævnte ligesaavel somnævnte, omfattes af den sammesteds givne Regel, ifølge hvilken Kjøbstæder, hvis stemmeberettigede Indvaanere eresunkne til et Antal af under 50, dog skulle vælge een Valgmand. Og denne Regel sigter netop til Kjøbstæder, derkunde være rimeligt Spørgsmaal om at nedlægge. Paa denanden Side staaer den Sætning, at man ikke uden sikkerHjemmel i Grundloven kan negte den lovgivende Magt Rettil at ophæve de Bestemmelser, den selv har givet, følgeligheller ikke de Love, hvorved den har oprettet nye Kjøbstæder. At Lovgivningen nu, ligesaavel som før 1859 kanindskrænke det til en Kjøbstad henlagte Territorium, er under enhver Omstændighed klart.

Mellem Kjøbstædernes Retsstilling og Landdistricternesvar der, da Grundloven blev given, en overordentlig Forskjel.Kjøbstæderne vare Territorier med særegne Privilegier ogdannede særegne Underretskredse og Communer. En Kjøbstads Borgere dannede desuden en særegen Corporation, hvisMedlemmer vare skattepligtige til Kjøbstadscommunen, hvorsomhelst de boede. Til Kjøbstædernes Privilegier hørte det,at de havde en udelukkende eller dog en fortrinlig Ret tilat drive visse Næringsveie, navnlig Handel og Haandværk.Særskilt fortjener det at udhæves, at al Udforsel til og lndførsel fra Udlandet i Regelen maatte foregaa gjennem disseog ved deres Borgere. Disse øconomiske Forrettigheder vareaf saa stor Betydning, at de paa Grundlovens Tid utvivlsomtmaatte ansees som den vigtigste Bestanddeel afßetsforskjellenmellem' By og Land. Heraf kunde man naturligviis ikkeslutte, at Lovgivningen skulde savne grundlovmæssig Adgangtil at indrømme Landdistricternes Indvaanere Ret til at drivenogen Næring, som paa Grundlovens Tid var Kjøbstæderneforbeholden. Følgen deraf er bleven, at Lovgivningen haranseet sig berettiget til efterhaanden, navnlig ved Haandværksloven af 1839, Handelsloven af 1842 og tilsidst vedLoven af 15 Juni 1882 at hæve alle Byernes øconomiske For


rettigheder. Den sidste Ret af den Grundsætning, at enKjøbstads Borgere danne en Corporation, er bortfalden vedCommunalskatteloven af 15 April 1882. Forskjellen mellemKjøbstædernes og Landdistricternes Retsstilling bestaaer nuvæsentlig deri, at hine er særskilte, fra Amterne udsondredeCommuner, med særegen Communal- og Politilovgivning ogsæregne Domstole i første Instants. Og saalænge som RigetsInddeling i constitutionelle Valgkredse er knyttet til Modsætningeri mellem Kjøbstæder og Landdistricter, maa hinevistnok nødvendigen vedblive at være egne Communer.

Capitel 73.

Betingelser og Former for Grundlovsforandringer.

§ 1. Love angaaende Statsforfatningen bleve i ældreTider sædvanligviis givne, forandrede og ophævede paasamme Maade, som andre Love. Dette er fremdeles Tilfældet i England. Almindelig Stemmeret vilde kunne indfores,Overhuset afskaffes, Foreningen mellem de tre Kongerigerophæves ved almindelig Parliamentsact, altsaa ved samstemmig Beslutning af Over- og Underhuset, sanctioneret af Kongen. Paa lignende Maade forholder det sig i Ungarn.

I Modsætning hertil opkom den Tanke, at Love, somgrundlagde Statsforfatningen, kunde og burde være uforanderlige. Dette var udtrykkelig bestemt baade i det dansknorske Monarkies Kongelov af 14 Novbr. 1665 og i densvenske Sikkerhedsact af 3 April 1789. Og hvor en Grundlov, som opstiller Indskrænkninger i den lovgivende Magt,ikke selv foreskriver, hvorledes den skal kunne forandres,maa man følgerigtigen antage, at den lovgivende Magt ikkekan forandre Grundloven, thi ellers vilde hine Indskrænkninger mangle retlig Betydning. Naar saadan Myndighedikke udtrykkelig er tillagt nogen anden, bliver der ingen,som har Ret til at forandre en saadan Grundlov, og den er

550 Cap. 73. Betingelser og Former for Grundlovsforandringer.

altsaa uforanderlig. Dette var paa den Tid, da vor Grundlov blev given og længe derefter, den almindelige Forudsætning, og i Overeensstemmelse hermed antoges det i Frankrige, at der ingen retlig Form gaves, i hvilken dets Grundlove af 1814 og 1830 kunde forandres 1).

Den Regel, at en Grundlov slet ikke skal kunne forandres i retlige Former, er imidlertid høist urimelig. EnGrundlov er som enhver anden Lov et ufuldkomment Arbeide, der trænger til Rettelser. Desuden bliver endog denfor sin Tid bedste Grundlov efterhaanden forældet, saa atden maa omdannes efter senere opkomne Samfundsforhold.Ethvert übetinget Forbud mod at forandre en Grundlov bliver derfor, endog om det er udtrykkelig udtalt, tilsidesatenten aabenlyst eller ved Bortfortolkning. Dette er alleredei mange Tilfælde skeet med den italienske Grundlov af 4Marts 1848, uagtet den i sin Indledning erklærer sig for atvære stedsevarende og uigjenkaldelig 2).

De fleste Landes Forfatninger have fulgt en Middelvei.De tillade, at Grundloven forandres, men ikke paa sammeMaade som andre Love. De nærmere Bestemmelser heromer imidlertid høist forskjellige.

I Monarkierne har det været og er fremdeles sædvanligt,at den lovgivende Magt, altsaa Nationalrepræsentationen medMonarkens Sanction kan foi andre Grundlovene, men kununder Betingelse af, at Nationalrepræsentationens Beslutninger desangaaende ere fattede med qvalificeret Fleertal.Dette er Regelen i de mindre tydske Kongeriger, (see Grl.for Bayern af 26 Mai 1818, Titel X, § 7, for Wiirtemberg25 Septbr. 1819, § 176, for Kongeriget Sachsen 24 Septbr.1831, § 152, for Storhertugdømmet Baden 24 Aug. 1818, §64) ißelgien, Grl. af 7 Februar 1831, § 131, i Holland, Grl. 14Oet. 1848, § 197, i Rumænien, Grl. 30 Juli 1866, § 129 ogØsterrige, Grl. 21 Dec. 1867, § 15, gjentagen i Grl. 2 April 1873,

x) Toqueville de la Democratie en Amerique (13 ed.) I, 150 og11. 398; Mo hl, das Staatsrecht Wiirtembergs I, 96, Note 5;Stang, Side 642.

2) Brusa, Italiens Statsret, i Marqvardsens Handbuch, Side 12—16.

Cap. 73. Betingelser og Former for Grundlovsforandringer. 551

§ 15. I alle disse Stater udkræves, at Forslaget i ethvertaf Kammerne skal være vedtaget med to Trediedele af Stemmerne. Ifølge den tydske Rigsgrundlov af 16 April 1871, §78, jvfr. § 6, kan Rigsdagens Beslutning til Forandringer iStatsforfatningen fattes med simpelt Fleertal, men Beslutningen ansees som forkastet af Forbundsraadet, hvis 14 af dets58 Medlemmer stemme derimod. Her kræves altsaa mereend tre Fjerdedele af Stemmerne. Efter den preussiske Grl.af 31 Januar 1850, § 107, er simpelt Fleertal i ethvert afLanddagens Huse nok, men Beslutningen maa i hvert Huusfattes ved to Afstemninger, mellem hvilke der skal ligge etTidsrum af mindst 21 Dage. I Preussen har man altsaaikke synderlig større Sikkerhed mod Letsind i Grundlovsforandringer end i almindelige Lovgivningssager.

I mange Lande lader man sig i saa Henseende ikkenøie med at forlange qvalificeret Fleertal, men kræver, atNationalrepræsentationens engang fattede Beslutning til Grundlovsforandring maa bifaldes af en følgende Rigsdag. Detteer Tilfældet i Kongeriget Sachsen. En særegen Betydningfaaer denne Forskrift, nåar det desuden paabydes, at densidste Rigsdag eller noget af dens Kammere maa være udgaaet af nye Valg. En saadan Regel har man saavel i Belglen, Holland og Rumænien som i Sverige (Regj. F. § 81,Rigsdagsord. § 64) og Danmark, Grl.s § 95. Regelen stammer oprindelig fra en svensk Lov af 12 Novbr. 1766. Efterden svenske Rigsdags daværende Sammensætning er det lidetrimeligt, at Hensigten hermed just var at give Vælgernes Mening nogen Indflydelse paa Forslagets Skjæbne x). SaadanVirkning kan Regelen vistnok faa, men dette bliver neppesaa hyppigt Tilfældet, at man i dens Optagelse kan see noget Udtryk for den Tanke, at Vælgerne gjennem de nye Valgskulde give sit Samtykke til Forslaget. En saadan Tanketræder først klart frem, hvor Vælgerne maa meddele Repræsentanterne særlig Fuldmagt til at vedtage Forslaget, saaledes som ifølge den spanske Forfatning af 18 Marts 1812,

x) Ei heller synes nogen saadan Grund at have været nævnt under For-handlingerne, see Malm st røm, Sveriges politiska historia, V, 446.

Cap. 73. Betingelser og Former for Grundlovsforandringer.552

§§ 375—384, den brasilianske af 25 Marts 1824, §§ 174—177 og den portugisiske af 23 April 1826, § 142.

Sidstnævnte Grundlove have dog i Formen forbeholdtden almindelige Nationalrepræsentation Myndighed til at forandre Statsforfatningen. Andre Grundlove have dertil anordnet særegne repræsentative Forsamlinger (Conventioner),som enten slet ikke eller kun i Nødsfald kunne udøve andenMyndighed, see de franske Constitutioner af 3 Septbr. 1791,Titel VII, 24 Juni 1793, §§ 115—117 og 4 Novbr. 1848, §§22 og 111, den nederlandske Grundlov af 24 Aug. 1815, §230, og den græske af 28 Novbr. 1864, § 107.

Endnu stærkere kommer Folkesouverænitetetens Principtilsyne, hvor Myndigheden til endelig at vedtage Grundlovsforandringer er forbeholdt selve de stemmeberettigede Borgere,saaledes at disse stemme umiddelbart over selve Forslaget.Dette var foreskrevet i den franske Grl. af 22 Aug. 1795, §343, jvfr. Grl. af 13 Dec. 1799, § 95, samt den nederlandskeGrundlov af 23 April 1798, Regl. E, §§ 21—22, og er nublevet almindelig Regel i Schweiz. Ikke alene maa enhverForandring i Edsforbundets Grundlov vedtages ved Plebiscit,see Grl. af 12 Sept, 1848, §§ 111—114, gjentaget i Grl. af29 Mai 1874, §§ 118—121, men desuden maa enhver Kantons Grundlov være antagen af Kantonens Stemmeberettigede,see begge ovennævnte Grundloves § 6. Den samme Grundsætning er omsider i en eller anden Form trængt igjennemogsaa i alle nordamerikanske Fristaters særlige Grundlove,men gjælder ikke i Unionsforfatningen. Til endelig Vedtagelse af Forslag om Forandring i denne er det nok, at debifaldes af tre Fjerdedele af Fristaterne, hvilket Bifald meddeles enten gjennem disses almindelige lovgivende Forsamlinger eller gjennem dertil særlig valgte Conventer, alt ettersom Unionscongressen anordner den ene eller anden Fremgangsmaade, see Unionsgrundloven af 17 Septbr. 1787, Art. V.

Ifølge Frankriges nu bestaaende republikanske Forfatning kunne Grundlovene forandres af den lovgivende Magt.Naar begge Kammere efter Forslag enten af noget Medlemeller af Præsidenten have erklæret, at der er Føie til at forandre Forfatningen, skulle ifølge Loven af 25 Febr. 1875, § 8,


begge Kammere træde sammen for at fatte Beslutning omForandringen. Et Fleertal i hvilketsomhelst af Kammernekan altsaa hindre denne.

Efter alle Grundlove, som have forbeholdt de stemmeberettigede Borgere endelig Vedtagelse af Grundlovsforslag»er det tilstrækkeligt, at Fleertallet af de afgivne Stemmerbifalde Forslaget. Nogle af disse Grundlove have dog opstillet Forskrifter, som sætte endog et temmelig svagt Mindretal istand" til at hindre en paatænkt Grundlovsforandring.Dette lader sig navnlig gjøre gjennem Forskrifter om Forslagsretten. Saaledes bestemte den franske Const. af 22 Aug.1795, §§ 336—338, at Grundlovsforandringer alene kundeforeslaaes af den lovgivende Magt. De nordamerikanske Fristaters særlige Grundlove pleie ogsaa at forbeholde de lovgivende Forsamlinger udelukkende Ret enten til at foreslaaGrundlovsforandringer eller til at paabyde eller foreslaa Valgaf Conventioner, hvem det overdrages at udarbeide saadanneForslag. Det sidste er brugeligst, nvor der er Spørgsmaalom at give en heel ny Grundlov. Erfaring siges nemlig atvise, at Statens bedste Mænd ere villigere til at iudtræde isaadanne for Tilfældet valgte Conventioner end i de almindelige lovgivende Forsamlinger. Hvor disse have udelukkendeRet til at fremsætte eller lade fremsætte Grundlovsforslag,kan altsaa et Fleertal af Repræsentanthuset eller af Senatethindre Fremsættelsen. Om Folket uden grundlovbestemtMedvirkning af den lovgivende Forsamling vælger en Convention og vedtager en af den foreslaaet Grundlov, erklæreDomstolene denne ugyldig. I enkelte af Fristaterne harFolket dog et af den lovgivende Magt uafhængigt Initiativ.Deres Grundlove bestemme nemlig, at Folket med visse,f. Ex. 16 eller 20, Aars Mellemrum skal adspørges, om detvil nedsætte en Convention til at revidere Grundloven, seeGrundlOvene for New Hampshire, § 99; New York, XIII,§ 2; Maryland XIV, § 2; Michigan XX, § 2; Ohio, XVI,§ 3, og Virginia, XII, § 2. Ifølge Grl. for Delaware erder hvert Aar paa en bestemt Dag almindelig Afstemning ihele Staten om, hvorvidt der skal vælges en Convention til


at revidere Grundloven 1 ). Efter den schweizerske Forbundsforfatnings § 120 kan et Antal af 50 000 Borgere altid forlange en saadan Afstemning. Tanken er laant fra den franskeConstitution af 1793, § 115. Et nogenlunde tilsvarendeInitiativ til Grundlovsforandringer er tilstaaet Borgerne vedSchweizerkantonernes særlige Forfatninger og garantere! demved Forbundsgrundlovens § 6 c 2),

Ogsaa i de Lande, hvor den endelige Afgjørelse af Grundlovsforslag er overdragen en Convention eller en med særligtMandat udrustet Nationalrepræsentation, er Forslagsrettenregelmæssig tillagt enten den almindelige Nationalrepræsentation, saasom efter den franske Const. af 3 Septbr. 1791,Titel 7, den spanske af 19 Marts 1812, §§ 375—384, og dengræske af 28 Novbr. 1864, § 107, eller den lovgivende Magt,altsaa i Monarkierne Fyrsten og Nationalrepræsentationen iFællesskab, see den nederlandske Grl. af 24 Aug. 1815, § 229,den brasilianske af 25 Marts 1824, § 176, og den portugisiskeaf 29 April 1826, § 142.

Hvor Forslagsretten er forbeholdt Nationalrepræsentationen eller den lovgivende Magt, kan man forstærke Garantierne mod skadelige Grundlovsforandringer ved at kræveBeslutningen gjentagen i flere Valgperioder eller fattet medqvalificeret Fleertal. Exempler haves i begge Retninger.

§ 2. Det Adler-Falsenske Udkast vilde tåge Myndigheden til at forandre Grundloven ganske ud af StatsmagternesHænder. Efter 5 Aars Forløb og senere hvert 25de Aarskulde Vælgerne paa sædvanlig Maade udnævne Deputeredetil en Congres, som skulde gjennemgaa Constitutionen ogforeslaa Forbedringer i samme, men disse maatte ikke tilintetgjøre dens Grundvæsen eller de Love, som ved Constitutionen erklæredes for uforanderlige Grundlove. Congressen maatte ikke vare længere end en Maaned. De fore

*) Hovedværket om Grundlovsforandringer er Jameson, on theConstitutional Convention.

z) Ore 1 1 i, Schweitz's Statsret i Marqvardsens Handbuch, Side103—108.


slaaede Forandringer tillige med Grandene for samme skuldeforelægges Valgforsamlingerne, som havde at stemme derovermed Ja eller Nei. Stemmerne skulde lægges sammen fra alleValgforsamlinger, men den foreslaaede Forandring skuldeførst ansees antagen, hvis den havde erholdt to Trediedeleaf Stemmerne. Paa anden Maade skulde Constitutionen ikkekunne forandres.

Constitutionscomiteen paa Eidsvold fraveg imidlertid idette Stykke det Adler-Falsenske Udkast 1) og foreslog i§ 115 en Bestemmelse, saalydende:

Naar Rigsforsamlingen har antaget denneConstitution, vorder den Rigets Grundlov. ViserErfaring, at nogen Deel af den bør forandres,skal Forslaget derom fremsættes paa et ordentligtStorthing og kundgjøres ved Trykken; men dettilkommer først næste ordentlige Storthing atbestemme, om den for eslagne Forandring børfinde Sted eller ei.

Den 4 Mai, efterat Comiteens Udkast var indleveret.fremsatte et af dens Medlemmer, Hege r mann, et Forslagom Tillæg til § 115 saalydende:

Dog maa saadan Forandring aldrig mod sigedenne Grundlovs Principer, men alene angaaModi fi kationer, der ikke rokke eller forandredenne Grundlovs Aand, og bør endvidere 3 / 4 afStorthinget være enig med, inden saadan Forandring kan skee; eller rettere: Forandringenkan ikke vinde Lovskraft, uden efter de i §§ 83,84 og 85 indbefattede Bestemmelser.

De nævnte Paragrapher svare til den nuværende Grl.s§§ 77, 78 og 79. Forslagsstilleren nævnte altsaa ikke § 76.

Under Paragraphens Behandling i Rigsforsamlingen fremkom Hegermann imidlertid med en ny Redaction af detteTillæg, saalydende:

*) I Storth. Forh. 1881, S. No. 20, Side 51—57. har det juridiske Fa-kultet givet en udførlig Fremstilling af Paragraphens Historie.


Dog maa saadan Forandring aldrig modsigedenne Grundlovs Principer, men alene angaaModificationer i enkelte Bestemmelser, der ikkerokke eller forandre denne Constitutions Aand;og bør endvidere to Trediedele af Storthinget væreenig med, inden saadan Forandring kan skee 1).

Constitutionscomiteens Indstilling bifaldes eenstemmigt,med det af Heg er mann sidst foreslaaede Tillæg. Sit tidligere i tyende Alternativer fremsatte Forslag maa hanaltsaa have tilbagekaldt.

Efter Redactionscomiteens Forslag fik Paragraphen tilsidst saadan Lydelse:

Naar Rigsforsamlingen har antaget denne Constitution, vorder den Rigets Grundlov. Viser Erfaring, at nogen Deel af den bør forandres, skalForslaget derom fremsættes paa et ordentligtStorthing og kundgjøres ved Trykken. Men dettilkommer først det næste ordentlige Storthing atbestemme, om den foreslaaede Forandring børfinde Sted eller ei. Dog maa saadan Forandringaldrig modsige denne Grundlovs Principer, menalene angaa Modificationer i enkelte Bestemmelser,der ikke forandre denne Constitutions Aand, ogbør to Trediedele af Storthinget være enig i saadan Forandring.

I sin nærværende Skikkelse, som Paragraphen har faaetved Grundlovsforandringen af 24 April 1869, lyder den:

Viser Erfaring, at nogen Deel af denne Kongeriget Norges Grundlov bør forandres, skal Forslaget derom fremsættes paa første ordentligeStorthing efter et nyt Valg og kundgjøres ved Trykken. Men det tilkommer først et af de ordentligeStorthing efter næste Valg at bestemme, om den foreslaaede Forandring bør finde Sted eller ei. Dog maa

x) Rigsforsamlingens Forhandlinger, Hefte 11, Side B—9, og Hefte IV,Side 107.

Cap.- 73. Betingelser og Former for Grundlovsforandringer. 557

saadan Forandring aldrig modsige denne GrundlovsPrinciper, men alene angaa Modificationer ienkelte Bestemmelser, der ikke forandre denneConstitutions Aand, og bør to Trediedele af Storthinget være enige i saadan Forandring.

§ 3. Statsmagterne have altsaa ikke Ret til at forandreForfatningen af hvilkesomhelst Grunde. Erfaring maa haveviist, at Forandring bør skee. Ei heller maa de foretageForandringer af hvilkensomhelst Beskaffenhed, nemlig ikkesaadanne, som stride mod Constitutionens Principer. DisseBestemmeller, som ikke ere ganske uden Sidestykker i andreLande (see saaledes den nederlandske Grundlov af 24 Aug.1815, § 229, og den græske af 28 Nov. 1864, § 107) savneikke Forklaringsgrund. Vor Statsforfatning brød Samfundetspolitiske Udvikling en ganske ny Bane og istandbragtessaa hurtigt, at den ikke kunde blive Gjenstand engang forsaamegen Forberedelse og Overveielse, som man senere harpleiet skjænke almindelige Love af fremtrædende Betydning.Det var derfor venteligt, at den hos Adskillige vilde vækkeMisnøie og hos Mange den Tro, at de kunde gjøre den bedre.Men det var tillige klart, at det først og fremst gjaldt atskaffe den ny Forfatning Fasthed og derfor bedst, at denisær i Begyndelsen undergik saa faa og saa lidet indgribendeForandringer som muligt.

Allerede paa første ordentlige Storthing fremkom der enheel Deel Forslag til Forandringer i Grundloven, de fleste fraStorthingets Medlemmer. De bleve allerede paa dette Storthing undergivne Behandling af en Comitee, som efter entemmelig løs Prøvelse anbefalede de fleste af dem til Antagelse 1). Constitutionscomiteen i 1818 indstillede derimodunder Paaberaabelse af Grl.s § 112 de allerfleste paa forrigeStorthing fremsatte Forslag til at forkastes. Storthinget varendnu forsigtigere og antog blot et af dem, hvilket dog eiblev Grundlov, da Kongen negtede det sin Sanction2 ).

x) Storth. Forh. 1816, Juni, Side 290—332.2) Storth. Forh. 1818, V, 18—118.

558 Gap, 73. Betingelser og Former for Grundlovsforandringer.

Endnu stærkere kom Forfatningens Fasthed tilsyne i dennærmest paafolgende Tid. Kongen fremsatte i 1821 enRække af Forslag til indgribende Forandringer i Grundloven.Efter disse Forslag skulde Grl.s § 79 ophæves og Kongensaaledes erholde et absolut Veto til Storthingets Lovbeslutninger, fremdeles skulde han erholde Ret til, nåar Storthinget havde været samlet i tre Maaneder, at opløse det ogpaabyde nye Valg, ligeledes Ret til at afsætte alle Embedsmænd undtagen Dommere og til at oprette en Arveadel.Det foresloges endvidere i Grundloven at paalægge Storthinget fortrinsviis at behandle de kongelige Propositioner.Rigsrettens Organisation skulde forandres saaledes, at denkom til at beståa af ligemange høiere Embedsmænd og Lagthingsmedlemmer. Kongen skulde have Ret til at anklageStatsraadets og Høiesterets Medlemmer for Rigsretten.Disse Forslag bleve efter Indstilling fra Constitutionscomiteen eenstemmig forkastede af Storthinget i 1824. Detteindgik derpaa under 29 Mai med en Adresse til Kongen, ihvilken det udtalte, at en vis Uforanderlighed i et FolksInstitutioner er vigtig Støtte for Fastheden i dets moralskeBegreber, og at det er en nødvendig Betingelse for FolketsTroskab og Hengivenhed for Constitutionen, at Grundlovensaa lidet og saa sjeldent som muligt forandres 1). KongCarl Johan gjentog dog næsten gjennem hele sin Regjeringstid Forslaget om Ophævelse af Grl.s § 79, men som detsynes, mere til Vidnesbyrd om, hvad han ansaa stemmendemed Rigets Tarv, end i Haab om, at det vilde bliveantaget 2).

§ 4. Forandringen behøver ikke at have viist sig atvære en Nødvendighed. Det er nok, at den er gavnlig.Men dette maa være godtgjort ved Erfaring. Denne Fordring kan ikke strækkes saavidt, at der skal kunne paavisesen Række af Kjendsgjerninger, som Vidnesbyrd for, at denBestemmelse, der foreslaaes forandret, har medført skadelige

') Storth. Forh. 1824, Mai, Side 32—152 og 428—471. ) Storth. Forh. 1839, August, 520—525.


Følger. Det maa være nok, at Samfundet er kommet tillevende Erkjendelse af, at den er uretfærdig eller uhensigtsmæssig, thi en saadan Erkjendelse kan ikke danne sig udenStøtte af lagttagelser hentede fra det practiske Liv. Efterdenne Forstaaelse af Grundloven have Statsmagterne flereGange handlet, navnlig da de ophævede Forbudet i Grundlovens § 2 mod, at Jøder indfandt sig her i Landet, og i § 92mod at udnævne andre end Statskirkens Medlemmer til Embedsmænd."

§ 5. Naar Grl.s § 112 übetinget forbyder Forandringer,som stride mod dens Principer, saa ligger det nær at sporge,om den herved har sigtet til de af Rigsforsamlingen foreløbigt antagne ti Grundsætninger, som ere opregnede ovenfori Capitel 2, § 4. Disse Grundsætninger opstilledes imidlertidkun for at tjene Rigsforsamlingens Constitutionscomitee tilVeiledning, ingenlunde for at paalægge de fremtidige Statsmagter noget Baand.

Den her forsvårede Mening er bleven godkjendt afHøiesteret og Statsmagterne. Det Forbud, Grl.s § 2 oprindelig indeholdt mod, at Jøder indfandt sig her i Riget, varallerede opstillet i den ottende af de nysnævnte Grundsætninger. I en efter Storthingets Opfordring derom afgivenBetænkning erklærede Høiesterets Fleertal, at denne Omstændighed ikke kunde hindre Statsmagterne i at hæveForbudet x).

Naar man saaledes maa slippe det positive Holdepunct,som hine Grundsætninger kunde synes at tilbyde, saa bliverdet overmaade vanskeligt at drage nogen Grændse mellemde Forandringer, Grundloven tillader, og dem, den forbyder.Efter den strengeste Fortolkning kan man om enhver Forskrift i Grundloven, der i væsentlig Grad bestemmer densCharacteer, tjener til Værn for nogen af Statsmagterne ellerfor Individet, sige, at den indeholder et Princip og stemmermed Grundlovens Aand. Og heri kan man gaa meget vidt.Saaledes erklærede Constitutionscomiteen i 1824, at endog

») Storth. *orh. 1842, I, 113 og IX, 267.


Forslaget om. at Kongen skulde udnævne Storthingets ogdets Afdelingers Præsidenter, stred mod Constitutionens Aandog Principer. Ligeledes har saavel denne Comitee som Justisdepartementet udtalt, at Embedsmændenes Uafsættelighedmaatte ansees som et af Grundlovens Principer. I vor constitutionelle Praxis har man imidlertid ikke været tilbøieligtil at strække dette Begreb meget vidt. Saaledes er det afHøiesterets Fleertal og Statsmagterne antaget, at det Tillæg,G-rl.s § 88 fik ved Bestemmelsen af 29 Novbr. 1862, ikkerammedes af Forbudet i Grl.s § 112 x). Ligeledes er det afHøiesteret erklæret, at dette ikke var til Hinder for at giveStatsraaderne Adgang til at deeltage i Storthingets Forhandlinger 2), og denne Anskuelses Rigtighed blev almindeliganerkjendt endog af dem, som have tillagt StatsraadernesUdelukkelse fra Storthinget den største Betydning med Hensyn til Magtfordelingen. Det er nemlig overhovedet etSpørgsmaal, hvorvidt nogen Slægt har Ret til at forbyde sineEfterkommere at foretage hvilkesomhelst Forandringer i deresInstitutioner, de finde hensigtsmæssige for sig. Übetinget tørdette vistnok ikke negtes, thi et saadant Forbud kan væreet tjenligt Middel til at bevare Forfatningen uskadt i densBarndom. Hvis et saadant Forbud engang er opstillet, maadet derfor overholdes, saalænge det ikke paa grundlovmæssigMaade er blevet ophævet. Under Forudsætning af, at beggeStatsmagters Samtykke udkræves til Grundlovsforandringer,er der imidlertid fuld Grund til at give Forbudet det mindstmulige Omfang, som dets Ord tillade. Enhver Forandring iGrundloven bør derfor ansees tilladelig, nåar den kun laderRigets Selvstændighed, de allervigtigste i Forfatningen hjemlede Institutioner og borgerlige Rettigheder, saasom Kongedømmet, Nationalrepræsentationen, Domstolenes Uafhængighed, Borgernes personlige Ukrænkelighed, Trykkefriheden ogEiendomsretten, staa urokkede.

x) Storth. Forh. 1860, 111, No. 59, Side 2, og 22—23.2) Storth. Forh. 1845, VII, 200—201.


Tillagde man den Indskrænkning, Grl.s § 112 gjør iStatsmagternes Adgang til at forandre Grundloven, et størreOmfang, saa maatte det fornuftigviis forlanges, at man kundepaavise retlige Former, hvorunder videregaaende Forandringer kunde istandbringes. Dette lader sig imidlertid ikkegjøre. De Udveie, hvorom der her nærmest kunde bliveSpørgsmaal, ere enten at sammenkalde en constituerendeForsamling, eller at paalægge de Repræsentanter, somvalgtes til "det Storthing, der havde at afgjøre Forslaget, aterhverve særlig Fuldmagt fra Vælgerne til at vedtage dette,eller ligefrem at forelægge Forslaget for disse til Antagelseeller Forkastelse. Enhver af disse Udveie ligger imidlertidganske udenfor Grundloven. Denne har ikke sagt, hvilkenaf dem, der skulde komme til Anvendelse, end mindre givetde nødvendige Forskrifter om Fremgangsmaaden. DensTaushed i saa Henseende vidner om, at den aldeles ikke harvillet tillade Forandringer i Forfatningen, som stride moddens Principer. Dette Baand ophører først, nåar PrincipetsOpretholdelse er bleven factisk umulig.

§ 6. Hvem der har Ret til at fremsætte Forslag tilForandringer i Grundloven, er ikke sagt i denne. Rettenantages at tilkomme saavel Kongen som ethvert af Storthingets Medlemmer, ikke derimod selve Storthinget som saadant.Finder et Storthing det ønskeligt, at der udarbeides Forslagtil Forandring i nogen af Grundlovens Bestemmelser, erder intet til Hinder for, at det i saadant Øiemed nedsætteren Comitee, men det maa overlades Medlemmernes ellerandre Repræsentanters Forgodtbefindende, hvorvidt nogetaf de derunder udarbeidede Udkast skal fremsættes somForslag eller ikke x).

Forslag kan alene fremsættes paa første ordentlige Storthing efter nyt Valg. Hensigten med dette Bud er at giveen Tid af henved tre Aar til Overveielse af Forslaget. DetStorthing, paa hvilket Forslaget fremsættes, kan nemlig

x) Storth. Forh. 1857, VIII, 593—594; 1869, VII, Dok. No. 105, Side 18;1877, VI, S. No. VIII.



ligesaalidt forkaste som antage Forslaget. Dette erkjendtesallerede af første ordentlige Storthing •) og flyder af Grundlovens Ord, ifølge hvilke det først tilkommer et af de ordentlige Storthing efter næste Valg at bestemme, om den foreslaaede Forandring bør finde Sted eller ei.

For at Forslaget imidlertid skal blive Gjenstand forOverveielse, foreskriver Grl.s § 112, at det skal bekjendtgjøres ved Trykken. Derom pleier Storthinget at fatte udtrykkelig Beslutning, hvorved det paalægges Præsidenten atbesørge Offentliggjørelsen. Da et Medlem af Storthinget i1880 fremsatte nyt Forslag til den Gruiidlovsforandring,angaaende Statsraadernes Deeltagelse i Storthingets Forhandlinger, som samme Storthing allerede havde vedtaget, ogsom efter dets Paastand allerede var Grundlov, negtedeStorthinget at paalægge Præsidenten at lade Forslagettrykke. Dette var urigtigt, thi det tilkom aabenbart ikkeStorthinget i 1880, men først Storthinget i 1883 at afgjøre,hvorvidt Forslaget skulde antages eller ikke. Forslagsstilleren bekjendtgjorde selv Forslaget. Men den Meddelelseherom, som oversendtes Storthinget i 1883, blev af dettevedlagt Protocollen, og Forslaget altsaa ikke tåget underBehandling 2).

§ 7. Det første og andet ordentlige Storthing i denValgperiode, da et Grundlovsforslag foreligger til Afgjørelse,kan udsætte dettes Behandling til et følgende ordentligt Storthing, noget, der ofte skeer. Valgperiodens sidste ordentligeStorthing har derimod ikke en saadan Ret. Det maa fatteendelig Beslutning i Sagen. Storthinget i 1827 antog dog,efter Indstilling fra Constitutionscomiteen, at en af Kongenfremsat Grundlovsforslag ikke behøvede at sættes under Afstemning, nåar han tog det tilbage. At tillægge Forslagsstilleren en saadan Ret lader sig ikke forsvare som almindelig Regel, da det jo er muligt, at en anden vilde have

x) Storth. Forh. 1816, Juni, Side 338.*) Storth. Forh. 1880, Vn, 54; Storth. Tid. 1880, Side 905—917, og

1883, Side 75.


fremsat Forslaget, om det ei var fremkommet fra ham. Detnuværende Reglements § 25 forbyder derfor at tåge et Grundlovsforslag tilbage, efterat Storthinget har bestemt, at detskal kundgjøres ved Trykken.

§ 8. Hvorvidt det Storthing, som tager Forslaget underendelig Behandling, kan gjøre Ændringer deri, har væretGjenstand for afvigende Meninger. Nogle have troet, at etForslag kan siges at være antaget, selv om det bifaldes medForandringer, nåar disse ikke fravige dets Hensigt, og atOrdene i Grl.s § 112 saaledes ikke ere imod, at Stoithingetved Afgjørelsen strækker sin Myndighed saavidt. Hertil kander være fuld Grund. Thi ellers vilde Storthinget, nåar detfandt Forslagets Tanke bifaldsværdig, men dets Form ellerBestemmelser feilagtige, kun have Valget mellem at antageForslaget tiltrods for disse Mangler eller at henskyde enønskelig Udbedring af Grundloven til en übestemt Fremtid x).I 1814 tillod ogsaa Sveriges Regjeringsform den Rigsdag,som havde at afgjøre et af forrige Rigsdags Constitutionsutskott fremsat Grundlovsforslag, at foretage Forandringeri dette 2).

Vor constitutionelle Praxis har dog altid og uden Vaklenbekjendt sig til den Anskuelse, at et Grundlovsforslag maaantages uden nogensomhelst Forandring 3). Denne Meningstemmer i ethvert Fald bedst med Grundlovens Ord og erden eneste, som fyldestgjør Hensigten med den Bestemmelse,at Forslaget først kan afgjøres i næste Valgperiode efter detsFremsættelse. Hermed vilde det være ganske uforeneligt,

] ) Stang, Side 633—639.2) Eydin, Svenska Riksdagen, 2 Deel, andet Bind, Side 317—319,

Noten.

3) Constitutionscomiteen i 1818 udtalte sig ikke med fuld Bestemthedom Spørgsmaalet, see Storth. Forh. for August, Side 19. Constitu-tionscomiteen i 1824 erklærede sig (Storth. Forh., Mai, Side 35—36)utvetydigt mod Storthingets Adgang til at foretage nogen Forandring.Det eneste Storthing, hvor den modsatte Anskuelse har søgt at gjøresig gjældende, var det i 1839, see Storth. Forh., 111, 40, og Storth.Efterr., Side 110.


at det skulde kunne forandres ved Bænkeforslag, fremkomnei den tolvte Time, thi et saadant Ændringsforslag kan megetlet vise sig at have en ganske anden og større Betydning,end man forstod, da det antoges. Derfor har man i Sverigeallerede 1815 givet Regjeringsformen et Tillæg, der alenelevner Rigsdagen ådgang til at antage et hvilende Grundlovsforslag uden Forandring eller at forkaste det, see Rigsdagsordningens § 64. Lignende Forskrifter findes i Grundloven for Danmark, § 95, og for Holland, §§ 196—197.

§9. Til Forslagets Antagelse udfordres, at «to Trediedele af Storthinget» stemme derfor, hvorved ifølge, hvad derer sagt ovenfor i Cap. 31, § 18, maa være meent to Trediedele af de afgivne Stemmer, ikke to Trediedele af det heleAntal Storthingsrepræsentanter, de fraværende deri medregnede.

§ 10. I vor constitutionelle Retsbrug har det altid væretantaget, at Forslag til Forandringer i Grundloven alene kunnefremsættes, behandles og afgjøres i det samlede Storthing,hvilken Fremgangsmaade sikkerlig ogsaa er den ene rette 1).Det er nemlig umuligt at bringe Grl.s § 76 til ligefrem Anvendelse paa dem. Sidstnævnte Paragraphs Bestemmelserere heelt igjennem knyttede til den Forudsætning, at Forslaget kan antages med Forandringer, hvilke ei kunne findeSted med Grundlovsforslag. Nogen Betydning vilde densærskilte Behandling i Afdelingerne faa, hvis Grundlovenkunde forstaaes saaledes, at Forslaget først skulde anseesbifaldt, hvis det fik to Trediedele af Stemmerne i enhver Afdeling. Men herved vilde man kræve mere, end GrundlovensOrd i § 112, sammenholdt med § 76, næstsidste Punktum,

J) See det juridiske Facultets Betænkning, Storth. Forh. 1881, S. No. 20,Side 17; Maurer, der Verfassungskampf in Norwegen, Side 32 —35,Heinrich Martens i Tidskriftet Uns ere Zeit., og Ryd in,Unionen och Konungens Sanctionsrått, Side 32—34. Derimod harØrsted i Tidsskrift for Literatur og Critik, VI, 332, erklæret sigfor Behandling i Afdelingerne, ligeledes Dr. Hojer, Norges Stor-thing, Side 139—146, jvfr. Rigsretstidenden 1883—84, 11, 116—119,652 ff.; 111. 78—80, 599-605.


hjemle. Skulde Forslaget behandles i Odelsthing og Lagthing, maatte dets Skjæbne, selv om det erholdt Fleertal ibegge Afdelinger, bero paa, hvorvidt begge Fleertal tilsammentagne udgjorde to Trediedele af samtlige de i begge Afdelinger afgivne Stemmer. Men i saa Fald vilde den særskilteDrøftelse og Afstemning i Afdelingerne mangle al fornuftigGrand og endog kunne vise sig uskikket til at skaffe Discussionen, navnlig i Lagthinget, dens berettigede Indflydelsepaa Udfaldet. Skulde en saadan Behandlingsmaade anseestilladt eller nødvendig, maatte Grundloven ingen andenkjende. Mærkes maa ogsaa, at den samme Repræsentant,Heger mann, efter hvis Forslag sidste Punktum blev føiettil Grl.s § 112, tidligere havde fremsat et andet Forslag,efter hvis principale Alternativ Grundlovsforandringer skuldebehandles i Afdelingerne, men at dette Forslag, som førpaaviist, efter al Sandsynlighed er tilbagekaldt af Forslagsstilleren selv, uden at blive optaget af nogen anden.

§ 11. Ved Afgjørelsen af Sporgsmaalet, om StorthingetsBeslutninger til Forandringer i Grundloven tiltrænge kongelig Sanction 1), maa det erindres, at Grundlovens egne Ordmedføre, at Kongen har et Veto til alle Storthingsbeslutninger, som ikke ved sidstnævnte Paragraph eller Beslutningens Natur ere undtagne derfra, see ovenfor Cap. 47,§§ 2-6.

Herimod er der gjort den Indvending, at Grl.s § 112ikke behøvede at nævnes i § 82, fordi hiin Paragraph bragerUdtryk, der tilkjendegive, at Storthinget er eneraadigt overethvert fremsat Forslag til Forandring i Grundloven, somikke strider mod dennes Principer. Paragraphen sig nemlig,at det tilkommer Storthinget at bestemme, om denforeslaaede Forandring bør finde Sted ellerei, og Ordet «bestemme» bruges overalt ellers i Grundloven

x) Spørgsmaalet er udførligen drøftet først i nysnævnte Betænk-ning fra det juridiske Facultet, til hvilken her i et og alt hen-vises, dernæst i de førnævnte Afhandlinger af Maurer, Ry dinog Høj er, endelig under Rigsretssagen i 1883—84, Rigsretstiden-dens Bind II og 111.


om en Afgjørelse, som ikke trænger til Stadfæstelse af nogenanden for at blive gyldig, see §§ 6, 7, 8, 14, 19, 47, 57, 58,68, 69, 75 e, 80, 82 b, 99 og 110.

Denne Indvending hviler paa et Skin. Hvor Grundlovenomtaler Storthinget, Kongen eller Regjeringen som udøvendeMyndighed, bruger den forskjellige Udtryk, idet den snartsiger, at de «bestemme», snart at de «fastsætte», see§§ 7, 8, 10, 75 e og 107, snart at de «afgjøre», see§§ 13.15, 22, 27. 29, 38 og 109. Det er en i Sprogbrugen uhjemletPaastand, at der mellem disse Udtryk skulde være nogenForskjel med Hensyn til Beslutningens Gyldighed, saaledesat man om den, der fatter en Beslutning, som tiltrængerStadfæstelse af nogen anden, vel kan sige, at han fastsæt te r eller afgjør, men ikke at han bestemmer.Disse Udtryk sige i saa Henseende lige meget eller lige lidetog kunne i mange Forbindelser bruges i Flæng, jvfr. Grl.s§§ 8 og 75 c. At nu Grundlovene bruger Udtrykkene fas t.sætte og afgjøre om Storthinget ogsaa, nåar det fatterBeslutninger, som ere Gjenstand for Sanction, fremgaaer af§§ 7, 8, 107 og 109. De Grundlovsparagrapher, som hjemleStorthinget de i § 82 opregnede Myndighedsarter, ere affattede i Udtryk, der synes utvetydigen at tilkjendegive, atdisse Beslutninger ere gyldige i sig selv. De ere desudenalle med Undtagelse af den i § 82 c nævnte, af saadan Beskaffenhed, at det vilde stride mod deres Natur, om de skuldehave tiltrængt kongelig Sanction. Som Exempel maa førstog fremst nævnes Grl.s § 30, hvorefter den Statsraad, derikke hai' protesteret mod Kongens Beslutning «kan af Odelsthinget sættes under Tiltale for Rigsret». Naar GrundlovensForfattere have fundet det fornødent udtrykkelig at undtagedisse Tiltalebeslutninger fra Nødvendigheden af kongeligSanction, kunne de umulig have meent, at Udtrykkene i Grl.s§ 112 skulde tilkjendegive, at Kongens Sanction var unødvendig til Grundlovsforandringer. Det staaer derfor urokkelig fast, at Grundlovens Ord hjemle Kongen Sanctionsrettil Grundlovsforandringer. Herfra kan man blot kommebort ved at behandle § 112, som om den var en selvstændigForskrift, given samtidig med Grundloven, men uden anden


Forbindelse med denne. At man dertil savner al Føie, behøver ikke at forklares. Paragraphen er en Deel af Grundloven og maa læses i Sammenhæng med dens øvrige Bestemmelser.

Spørgsmaalet er alene, om man paa Grund af SagensNatur har Ret til at fravige det Resultat, hvortil Grundlovens egne Ord lede. Det siges da, at enhver Grundlovsforandring er en særskilt constituerende Act, en Handling,som skeer i Kraft af Folkets Souverænitet og derfor ikketaaler nogen Indblanding af den executive Magt. Ved sitValg af Repræsentanter til det Storthing, som skal behandledet fremsatte og i to Aar kundgjorte Forslag til en Grundlovsforandring, siges Folket at give Storthinget særlig Fuldmagt til at træffe endelig Bestemmelse derom.

Paa denne Tanke have visse fremmede Grundlove byggetsine Bestemmelser om Forfatningsforandringer. Dette ernetop Tilfældet med to Constitutioner, som Forfatterne af vorGrundlov havde kjendt, nemlig den franske af 1791 og denspanske af 1812. Begge have givet Tanken et utvivlsomtUdtryk. Den franske overdrog Afgjørelsen af Grundlovsforslag til en folkevalgt Forsamling, som ingen anden Myndighed fik, og hvis Medlemmer valgtes udelukkende medHensyn hertil. Den spanske forbeholdt vistnok den almindelige lovgivende Forsamling Retten til at vedtage Grundlovsforandringer, men forlangte, at Vælgerne skulde meddele demsærskilt og udtrykkelig Fuldmagt dertil, hvilken Forskriftvel maa have været saaledes at forståa, at Vælgerne, om demisbilligede Grundlovsforslaget, kunde negte dem saadanFuldmagt. Under en modsat Fortolkning vilde en Grundlovsforandring kunne have været istandbragt mod Folkets Villie.og Forskriften altsaa kommen i Strid med Folkesouverænitetens Princip.

Vor Grundlov har imidlertid i det her omhandlede Punctikke fulgt, men fraveget disse Constitutioner. Myndighedentil at beslutte Grundlovsforandringer er ikke tillagt en dertilsærskilt valgt Forsamling, men Storthinget, og Grundlovenhar ikke foreskrevet, at Repræsentanterne skulle have nogensærskilt Fuldmagt dertil. At ingen Beslutning til Forandring


i Grundloven maa fattes, førend efter nyt Valg, er en Bestemmelse, der findes i mange andre Landes Grundlove, somkræve kongelig Sanction til saadan Beslutning. Dette erTilfældet ikke blot, hvor Grundlovene ere komne istand under Medvirkning af en Konge, saasom i Danmark, Holland,men ogsaa i Belgien, hvis Folk ligesom vort gav sig sinGrundlov, førend det valgte nogen Konge. Det er altsaa historisk urigtigt at ansee en saadan Bestemmelse som et" nød"vendigt Udtryk for den Tanke, at NationalrepræsentationensBeslutninger om Grundlovsforandringer ere Udøvelser af Folkets Souverænitet, som ikke taale Indblanding af den executive Magt. En saadan Bestemmelse har vistnok til Hensigtikke blot at faa Grundlovsforslagene drøftede, men ogsaa atgive de Stemmeberettigedes Mening om disse Indflydelse paaValgene. Afgjørende for disse kan dog Hensynet til det enkelte Forslag i Almindelighed ikke blive, thi ethvert Storthing har gjerne flere og forskjelligartede Grundlovsforslagtil Afgjørelse, ikke at tale om andre vigtige Sager, der oftekunne interessere Vælgerne mere end disse.

Ligesaalidt indeholder Grundlovens TilblivelseshistorieHjemmel for den Mening, at Kongen intet Veto har til Grundlovsforandringer.

Hvad man har paaberaabt sig, er først og fremst, atGrundloven oprindelig blev given af Rigsforsamlingen paaEidsvold uden kongelig Sanction. Men dette var en nødvendig Følge af de historiske Omstændigheder. Riget havdedengang ingen Statsforfatning. Det var for at istandbringeen saadan, Rigsforsamlingen sammenkaldtes og fik fornøden retlig Hjemmel, nemlig Fuldmagt af Folket. Det varførst, efterat Grundloven var istandbragt og i Kraft af denne,en Konge blev valgt. At denne Grundlov ikke modtog nogen kongelig Sanction, beviser følgelig intet, nåar der spørges om, hvorvidt Storthingets Beslutninger til Forandringeri denne Grundlov tiltrænge kongelig Sanction. Riget har nuen Konge, og Storthinget er ikke, hvad Rigsforsamlingen var,en constituerende Forsamling.

Som et andet historisk Moment, der skulde tale afgjørende mod Kongens Veto til Grundlovsbeslutninger, har man


paaberaabt sig det før omtalte af Hegermann den 3 Mai1814 fremsatte Forslag. Sidste Alternativ i dette Forslagtillagde ved sin Henviisning til Grl.s § 79 Kongen et Veto.Følgelig, siger man, kan Forslagsstilleren ikke have meent,at Grundlovens øvrige Bestemmelser hjemlede Kongen etsaadant. Da nu Forslagsstilleren kun vilde indrømme Kongen et suspensivt Veto, saafremt Grundlovsforslag skulde behandles i Odelsthing og Lagthing og altsaa kunde vedlagesmed simpelt Fleertal, er det, mener man, umuligt, at Forslagstilleren kan have villet gjøre Vetoet absolut, saafremtForslaget efter det andet Alternativ skulde behandles i detsamlede Storthing, men alene kunne antages med tre Fjerdedele af dettes Stemmer.

Ingen af disse Slutninger holder StikDet er slet ikke sagt, at Hegermann ved sit For

slag har tænkt netop paa Sanctionsspørgsmaalet. Det ermeget muligt, at han nærmest har tilsigtet at faa en betryggende Behandlingsmaade fra Storthingets Side. Man seer,at han fra først af, nemlig førend Rigsforsamlingen havdegivet Grl.s § 76 det Tillæg, hvorefter Odelsthinget og Lagthinget, nåar de ei blev enige om et Lovforslag, skulde trædesammen til fælles Afgjørelse, har foretrukket at lade Grundlovsforslag behandle i Afdelingerne, og det var da ikkeurimeligt, at han vilde have en udtrykkelig Regel justherom. Thi vel maatte det, saafremt Grl.s §§76 og 112vare blevne antagne efter Constitutionscomiteens Udkastuden Tillæg eller Forandring, være blevet nødvendigt atbehandle Grundlovsforslag i Afdelingerne 1). Men det erikke sagt, at dette stod klart for Hegermann selv. Ogendog om saa var, kunde han ikke stole paa, at det skuldestaa klart for Rigsforsamlingen eller kommende Storthing.

Dernæst er det slet ikke sagt, at Hegermann betragtede det som vanskeligere at vinde Storthingets Bifaldtil et Grundlovsforslag, nåar dette skulde behandles efterhans første end efter hans andet Alternativ. Thi efter det førstefik Mindretallet det kun i sin Magt at hindre en Grandlovs

x) See foran Cap. 30, §4.

570 Cap. 73. Betingelser og Former f«r Grundlovsforandringer.

forandring, nåar det udgjorde mere end en Fjerdepart afStorthingets Medlemmer. Efter det andet strandede Forslaget, nåar Lagthingets Fleertal stemte derimod.

Det var heller ikke Hegermanns første Alternativ,som blev optaget i Grundloven, men et nyt Forslag, dertil Grundlovsforandringer kun krævede to Trediedele afStorthingets Stemmer. At han fremsatte dette nye Forslagunder Forudsætning af, at Kongen intet Veto skulde have,er en Paastand, der er blottet for ethvert Beviis. Underenhver Omstændighed kan man ikke fra, hvad Forslagsstilleren muligens har meent, drage nogen Slutning til,hvad Rigsforsamlingen meente. En Lovfortolkning kan ikkebygge paa Formodninger om den Forudsætning, under hvilkeet andet Forslag end det antagne er blevet til.

Hvad der synes at maatte gjøre det umuligt for nogenat negte Kongen ethvert Veto til Grundlovsbeslutninger, erden aabenbare Modsigelse, hvori Grundloven derved vildekomme med sig selv. Et Forslag vilde da allerede i næsteValgperiode, efterat det er fremsat, kunne blive ophøiet tilGrundlov, ikke alene mod Kongens Villie, men uden atNationen og Storthinget engang fik vide, hvad Regjeringenmaatte have at indvende mod eller bemærke ved Forslaget.Gaacr derimod et Forslag blot ud paa at forandre en almindelig Lovbestemmelse, saa skal Beslutningen ikke alene forelægges Kongen til Sanction, saaledes at han kan komme, tilat ytre sig om Sagen, men han kan ved sin Sanctionsneg.telse tyende Gange hindre Beslutningen fra at blive Lov,selv om den er gjentagen af et nyvalgt Storthing med toTrediedele af dets Stemmer. En Storthingsbeslutning vildealtsaa efter denne Lære kunne blive Grundlov i Tilfælde,hvor den ikke kunde blive almindelig Lov. Men dette eren Selvmodsigelse. Thi Grundloven staaer over Loven, ogmange af Grundlovens Bestemmelser have netop til Hensigtat paalægge den lovgivende Magt visse Baand. Deraffølger, at de Former, hvori Grundlovsforandringer skullefinde Sted, maa afgive ikke alene samme, men ogsaa størreBetryggelse mod overilede og uheldige Beslutninger end deFormer, hvori almindelige Love kunne forandres.


§ 12. Naar det saaledes er givet, at Kongen har et Vetotil Storthingsbeslutninger om Forandringer i Grundloven, opstaaer det Spørgsmaal, hvorvidt dette Veto er absolut ellerkun suspensivt ').

Grundloven skjelner mellem Grundlov (Statsform) ogalmindelig Lov, og hvor den har til Hensigt at gjøre nogenBestemmelse anvendelig paa dem begge, pleier den at nævnedem ved Siden af hinanden, see §§ 9, 17, 30 og 44. DenneTanke, der oprindelig neppe har staaet klar for Constitutionscomiteen paa Eidsvold, traadte under Grundlovens Tilblivelse stedse klarere frem og fik sin endelige Stadfæstelseved Grl.s § 112, der, som nys paaviist, er bygget paa denForudsætning, at Grundlovsforslag skulle fremsættes ogafgjøres i det samlede Storthing. Herved bliver det umuligtat anvende § 79 paa en Beslutning, hvorved Storthinget harantaget et Grundlovsforslag. Paragraphen slutter sig til deforegaaende tre Paragrapher og omhandler kun de Beslutninger, som ere tilblevne paa den der foreskrevne Maade. Dettefremgik aldeles utvivlsomt af Paragraphens Ord, saaledessom de lød før Grundlovsforandringen af 24 April 1869, ogfremgaaer endnu altid af Paragraphens Plads. Den sigerogsaa kun, at Storthingets Beslutning ved den der beskrevneGjentagelse bliver Lov, hvorved kun kan være meentalmindelig Lov, ikke Grundlov, hvilket er noget mere endalmindelig Lov, Grl.s §79 indbefatter altsaa ikke efter sineOrd Beslutninger til Grundlovsforandringer, gjentagne af detsamlede Storthing.

Til at anvende Forskrifterne i § 79 analogisk paa Storthingets Beslutninger om Grundlovsforandringer har manikke tilstrækkelig Hjemmel. Grundlovsbestemmelser og almindelige Love forholde sig nemlig regelmæssigen til hinanden som det mere til det mindre vigtige. Hine angaa Statsmagternes Organisation, Magtfordelingen mellem dem, deallervigtigste andre Samfundsinstitutioner, Individets uantastelige Rettigheder. De ordne Samfundets retlige Grundlag.Derfor er det, at saavel vor som de fleste andre Landes

0 See ovenfor Cap. 47, § 13.


Forfatninger tillægger Grundlovsbestemmelser større Hellighed, idet saadanne ikke kunne istandbringes, ophæves ellerforandres saa let som almindelige Love. Men heraf flyder.at man er überettiget til at erklære Forskrifter, som eftersine Ord kun angaa Istandbringelsen af Love, analogiskanvendelige paa Istandbringelsen ogsaa af Grundlovsbestemmelser, og det saameget mindre som baade det Princip,hvorpaa vor Grundlov er bygget, og Sagens Natur tilsige,at Kongens Veto til Beslutninger om Forandringer i Grundloven maa være absolut.

Som allerede før i Capitel 34 paaviist er Statsmyndigheden deelt mellem Kongen og Storthinget saaledes, atingen af dem kan siges at være den anden overordnet. AtGrundlovens Forfattere gjorde dette med fuld Bevidsthed,fremgaaer af Rigsforsamlingens Adresse af 17 Mai til dennyvalgte Konge, hvilken Adresse tillige var en offentligKundgjørelse. I denne siges det udtrykkeligt, at Rigsforsamlingen ved Grundloven har søgt at fordele den souveræne Magt. Dette Grundlovens Forhold til Souverænitetsprincipet medfører, at der 1 1 den Handling, somfremfor nogen anden er Udøvelse af Souveræniteten, nemligForandringer i Grundloven, maa kræves samstemmig Beslutning af begge Statsmagter. Grundloven indeholder ikke blotden lovgivende Magts Hjemmelsbrev, men ogsaa dens Begrændsning, blandt andet derved, at den tillægger Kongenvisse Rettigheder. Over de Grændser, Grundloven saaledesselv sætter Storthinget, kan den ikke uden Selvmodsigelseantages at have villet indrømme det Eneraadighed. KundeStorthinget, om end først ved trende Gange gjentagen Beslutning, mod Kongens Villie f. Ex. bestemme, hvor ofte detselv skulde komme sammen, hvor længe det skulde have Rettil at forblive samlet, eller indskrænke Kongens Benaadningsmyndighed, hans Raadighed over Krigsmagten, eller hvisdet endog kunde forandre § 79, saaledes at Kongens suspensive Veto blev mindre virksomt, saa vilde det staa i Storthingets Magt efterhaanden ganske at forandre sit Forholdtil den anden Statsmagt paa dennes Bekostning. Storthingetvilde i Virkeligheden være souverænt.


Faren for, at Storthinget skulde misbruge sin Myndighedpaa saadan Maade, er ingenlunde fjernet ved Forbudetmod Forandringer i Grundloven, som stride mod dens Principer. Dette Udtryk er saa übestemt, at Grændsen mellemtilladte og utilladte Grundlovsforandringer bliver i høiesteGrad uomtvistelige, see nærværende Capitels §5. Ulempenherved bliver ikke stor, nåar det forudsættes, at ingenGrundlovsforandring kan komme istand uden begge Statsmagters Samtykke. Thi nåar baade Konge og Storthingere enige om, at Forandringen er forenelig med GrundlovensPrinciper, er det utænkeligt, at Domstolene skulde gjøreen modsat Opfatning gjældende. Derimod er det ganskeusandsynligt, at Grundloven, idet den übetinget forbyder Forandringer, som stride mod Grundloven, skulde ville tilladeStorthinget mod Kongens Villie at foretage Forandringer,som ligge paa den anden Side af en saa usikker og omtvistelig Grændse. Som man med Rette har sagt : ), maattederaf opkomme «de uopløseligste og vanskeligste Collisioner». Thi fornuftigviis kunde det ikke være overladtStorthinget med bindende Virkning for Kongen at afgjøre^hvorvidt Forandringen stred mod Grundlovens Principer.I Afgjørelsen af dette Spørgsmaal maa Kongen have sinStemme. Ellers vilde Forbudet i Grl.s § 112 blive udenpractisk Betydning.

Efter det ovenfor Udviklede kunde det, selv om Grundloven af 17 Mai 1814 var forbleven gjældende, ikke antages,at Storthinget havde Ret til eensidigen at forandre den.Endnu mindre kan det hævde sig en saadan Ret medHensyn til Grundloven af 4 November 21). Denne er, ifølgehvad den selv erklærer, bleven til ved Forhandlinger mellemdet overordentlige Storthing i 1814 og Kongen, Forhand

') Hjelms Ord i Storth. Efterr. for 1842, Side 98, anden Spalte.2) See Facultetets ovenfor paaberaabte Betænkning, Side 25—29 og

61—72; Rigsretstidenden 1883—84, 11, 127—163, 686—737, 111,82—105 og 606—621.


linger, som havde til Hensigt at tilveiebringe Enighed mellem dem om Grundlovens Indhold, Paragraph for Paragraph.Den blev derpaa, og det i Overeensstemmelse med detoverordentlige Storthings Ønske, antagen først af de kongelige Commissærer og dernæst af Kronprindsen paa KongensVegne. Denne Antagelse var vistnok ingen Sanction i almindelig Forstand. Da Antagelsen fandt Sted, var den nyeKongemagt endnu ikke traadt i Virksomhed. Først vedAntagelsen var Viikaaret for, at dette kunde skee, opfyldt.Den hoitidelige Antagelse fandt derfor ikke Sted i Statsraad, men i Storthinget. Den har desuagtet sin Betydning.Derom overbeviser man sig bedst ved en Sammenligningmed, hvad der foregik ved Istandbringelsen af Grundlovenaf 17 Mai. Den blev given af Rigsforsamlingen udenForhandling med Christian Frederik. Hvad han antog var«Norges Krone» 1), ikke Grundloven. Denne vilde havebestaaet, om Christian Frederik havde afslaaet Kronen.Derimod var det ikke blot Norges Krone, men ogsaaNorges Grundlov, som Carl XIII antog, og denne Antagelsevar absolut nødvendig. Uden den kunde Grundloven af 4November aldrig være kommen istand. Denne er altsaableven til ved en Overeenskomst. Men Forudsætningen kanda umulig have været, at den ene af Parterne skulde kunneforandre den saaledes istandbragte Grundlov. Urimeligheden heraf bliver især indlysende, hvor Spørgsmaalet- erom Forandringer i de Grundlovsparagrapher, som i nogenMaade vedrøre Forholdet til Sverige eller ere af Interessefor det uden at være optagne i Rigsacten, saasom Grl.s§§11, 14, 25 og 111. At Storthinget skulde have Ret tileensidigen at bestemme, f. Ex. hvor lang Tid Kongen hvertAar skal opholde sig her i Riget, er en Sætning, saa stridende mod Forholdets Natur, at den maatte være udtrykkelig udtalt for at kunne antages. Det var overhovedettydeligt nok baade Kongens og Storthingets Forudsæt

Rigsforsamlingens Forhandlinger, Hefte VI, Side 53 og 69.


ning, at Grundloven ikke skulde kunne forandres udenhans Samtykke.

§ 13. At Kongen har Sanctionsret til Storthingets Beslutninger om Forandringer i Grundloven «blev sædvansmæssig erkjendt 1), Alle hidtil fattede Beslutninger af denneArt ere af Kongen enten sanctionerede eller negtede Sanction, Nogen Undtagelse herfra er det ikke, at Regelen iGrl.s § 58 om Antallet af Repræsentanter fra Landdistricterne, der havde været suspenderet ved Loven af 8 Februar1816, igjen sattes i Kraft ved en Storthingsbeslutning jaf 4August 1830, som af Kongen ansaaes gyldig uden hansSanction. Thi denne Beslutning fattedes med Hjemmelaf sidstnævnte Lov, var ingen Grundlovsforandring ogistandbragtes derfor heller ikke i de i Grl.s § 112 foreskrevne Former.

De Tilfælde, i hvilke Kongen har negtet Beslutningertil Grundlovsforandringer Sanction, ere ikke faa, og adskilligeaf dem af stor Vigtighed. Saadan Negtelse havde indtil 1880fundet Sted i følgende ni Tilfælde:

Beslutning af 3 August 1818, hvorved Ordene 18 Aar iGrl.s § 35 forandredes til 16 Aar;

Beslutning af 6 Mai 1851, hvorefter Statsraaderne vedReglement skulde kunne gives Adgang til Storthingets Forhandlinger ;

Beslutning af 18 Juli 1854 om Statholderpostens Ophævelse;

Beslutning af 9 Decbr. 1859 om Statholderpostens Ophævelse;

Beslutning af 10 Decbr. 1859 om Forandring i Grl.s§ 41 og Rigsactens § 7;

Beslutning af 18 Marts 1863 om Indforelse af aarligeStorthing;

Beslutning af 9 Marts 1872 om Statsraadernes Adgangtil Storthingets Forhandlinger;

x) See Facultetets Betænkning, Side 29—30 og 73—80.


Beslutninger af 27 Marts 1874 og 10 April 1877 omsamme Gjenstand.

Af og til hævede der sig vel enkelte Røster i Storthinget mod, at Kongen havde noget saadant Veto. Protocolcomiteen i 1848 antydede saaledes, at Vetoet i altFald kun maattevære suspensivt 1). Men fra Storthinget selv fremkom ingensaadan Indsigelse. Tvertimod har det paa flere Maader iGjerning anerkjendt Kongens Sanctionsret. De tyendeførste Grundlovsbeslutninger, som Storthinget fattede, nemligRigsacten og Beslutningen af 3 August 1818 oversendtesaf Storthinget med udtrykkelig Begjæring om Sanction. Detsamme er sandsynligviis Tilfældet med Grundlovsbestemmelsen af 2 Juni 1821. Efter 1824 er saadan Oversendelsesform ikke benyttet, vistnok fordi den i Grundloven aleneer foreskreven med Hensyn til Lovbeslutninger, see § 77.Storthinget har nemlig fremdeles i Gjerningen erkjendt, atKongen har Veto til Grundlovsbeslutninger, nemlig veduforandret Gjentagelse af en Beslutning, Kongen har negtetSanction.

Desuden har Storthinget senere gjentagne Gange udtrykkeligen og høitideligen erkjendt, at Kongens Veto herer absolut. Dette skeede første Gang ved en Adresse tilKongen af 29 Mai 1824. Storthinget forklarede deri Granden, hvorfor det havde forkastet de af ham fremsatte Forslag til Forandringer i Grundloven og navnlig til Ophævelseaf Grl.s § 79, og ytrede i Forbindelse dermed: «National«repræsentationen erkjender, at Deres Majestæt ifølge Sagens«Natur allerede er i Besiddelse af et absolut Veto, forsaa«vidt Forandringer i Grundloven angaaer». Den sammeAnskuelse udtaltes atter i Constitutionscomiteernes Indstillinger angaaende Forslagene om Statholderpostens Ophævelse,ag kom til Orde i Storthingets Adresse til Kongen af 23April 1860, hvori Storthinget ikke blot sagde, at «Afgjørelsen af dets Beslutning laa i Kongens Haand», altsaa at hanhavde et Veto, men ogsaa, «at det var Kongens og et

x ) Storth. Forh. 1848, VII, Side 94, jvfr. Rigsretstidenden 1884, 11, 783.


«kommende Storthings Opgave at bringe den Deel«af Forfatningen, der angaaer Ordningen af Rigets Raad,«sin Fuldendelse imøde», en Udtryksmaade, som er ganskeuforenelig med den Paastand, at Storthinget kunde driveSagen igjennem ved tre Ganges uforandret Beslutning udenKongens Samtykke.

Det første Tegn til en modsat Opfatning fra StorthingetsSide fremkom, da det i 1877 uden Forandring havde gjentaget den i' 1874 fattede Beslutning om Statsraadernes Deeltagelse i Storthingets Forhandlinger, og Kongen havde negtetdenne Beslutning Sanction. Der blev da strax fremsat Forslag om, at Storthinget skulde promulgere Beslutningen somGrundlov. Forslaget blev imidlertid dengang forkastet *).Protocolcomiteen i iB7B gjenoptog Paastanden om, at Kongenaldeles intet Veto havde til Grundlovsbeslutninger, og atdette i alt Fald blot kunde være suspensivt, da det absoluteVeto paastodes at være ukjendt for Grundloven 2) I Odelsthinget blev Spørgsmaalet kortelig drøftet, men ingen Beslutning fattet.

Efterat derimod Storthinget under 17 Marts 1880 atteruden Forandring havde gjentaget Beslutningen om Statsraadernes Deeltagelse i Storthingets Forhandlinger ogKongen atter ved Rsl. af 29 Mai havde negtet Sanction,fattede Storthinget under 9 Juni 1880 følgende Beslutning:

«1) Storthinget erklærer og bestemmer, som folger:«Storthinget har under Tilslutning til gjentagne Beslut

«ninger af Folkets Repræsentanter og i Overeensstemmelse«med Grundlovens § 112 vedtaget en Grundlovsbestemmelse«angaaende Statsraadernes Deeltagelse i Storthingets For«handlinger, saalydende: (Her indtoges Beslutningen af17 Marts).

x) Storth. Forh. 1877, Side 920—929.*) Storth. Forh. 1878, VI, Indstilling O, No. IV, Side 16—23.

Norges offentlige Eet. 111.


«Thi er denne Bestemmelse Grundlov for Kongeriget«Norge».

«2) Den fattede Beslutning oversendes Regjeringen«med Anmodning om at lade den bekjendtgjøre paa den«for Kundgjorelse. af Grundlovsbestemmelser foreskrevne«Maade».

Herpaa svarede Kongen med en Resolution af 15 Junisaalydende :

«Da Storthingets Beslutning af 17 Marts d. A. til«Grundlovsbestemmelse angaaende Statsraadernes Deelta«geise i Storthingets Forhandlinger ikke er naadigst sanc«tioneret og saaledes ikke er gjældende Grundlov, bliver«den med Hensyn til samme af Storthinget under 9 Juni«sidstleden fattede Beslutning ikke at kundgjøre> x).

Den Repræsentant, som stillede hiint Forslag, grundededet paa den Anskuelse, at Kongen slet intet Veto havdetil Grundlovsbeslutninger. Men det var affattet saaledes,at det kunde vinde Stemmer ogsaa blandt dem, som tillagde Kongen et suspensivt Veto. Vistnok stemte flereRepræsentanter, som hyldede denne Mening, mod Forslaget.Der vare nemlig dem, som meente, at Grundlovsforslagburde behandles efter §§ 76—79, og ansaa dette som enBetingelse for, at Beslutningen kunde komme istand modKongens Villie. Andre erklærede derimod, at Grundlovenvistnok egentlig var saaledes at forståa, at Kongen intetVeto havde, men at han havde faaet et suspensivt Veto vedden constitutionelle Retsbrug.

') Regjeringens Foredrag og den kgl. Rsl. af 29 Mai findes iStorth. Forh. 1880, II b No. 61 og Storthingets Beslutning af9 Juni om samme i Storth. Forh. VII, Side 53, jvfr. Storth. Tid»1880, Side 762—903, Regjeringens Foredrag og den kgl. Rsl. af15 Juni i Storth- Forh. 1880, V, Dok No. 88. Et senere Forslagtil en Grundlovsbestemmelse, som udtrykkeligt hjemlede Kon-gen suspensivt Veto, forkastedes af Storthinget i 1885, see Forh.Bind VI, 143, og VII, 28.


At Kongen i alt Fald har et suspensivt Veto, anerkjendes fremdeles af Storthinget. Thi da det i 1881 havdebesluttet en Forandring i Grl.s § 50, hvorved Stemmeretsreglerne undergik en meget væsentlig Forandring,og Kongen negtede denne Beslutning Sanction, undlodStorthinget at fatte nogen Beslutning om, at den desuagtet skulde være Grundlov. Det blev "tvertimod underDebatterne om den besluttede Forandring sagt, at detei var Hensigten at fremkomme med nogen saadanPaastand.

Efter de Ord, hvori Beslutningen af 9 Juni 1880 ereaffattede, skulde man vistnok tro, at Storthinget havdetil Hensigt at promulgere Beslutningen af 17 Marts 1880,saaledes at den blev Grundlov, hvad enten den blev bekjendtgjort af Regjeringen eller ikke. Under Debatterneom Istandbringelsen af førstnævnte Beslutning erklæredeimidlertid flere Repræsentanter, at de kun stemte forsamme i den Forudsætning, at Beslutningen ikke varnogen Promulgation, men alene en Henvendelse fra denene Statsmagt til den anden, og paa Forepørgsel afgavForslagsstillerne Erklæringer, som hine fandt fyldestgjørende for sig 1). Spørgsmaalet kunde synes løst ved enat Storthinget i 1881 fattet Beslutning om at indskyde en§ 30 i Storthingsreglementet, hvorefter Statsraaderne, nåarde deeltage i Storthingets Forhandlinger, have Ret til atforlange Ordet i Lighed med Forsamlingens egne Medlemmer og forovrigt at iagttage Forretningsordenens Forskrifter. Thi denne Bestemmelse maa jo hvile paa Forudsætningen om, at Beslutningen af 17 Marts 1880 erGrundlov og traadt i Virksomhed. Herved maa imidlertid

x) See navnlig Storthingstidenden for 1880, Side 898—901. Manvilde ikke. at Borgerne skulde blive ansvarlige, om de ikkeefterlevede en saadan Grundlovsbeslutning, f. Ex. om den ikkeblev medtagen ved Oplæsningen af Constitutionen i Valg-forsamlingerne,


bemærkes, at det under Forhandlingerne om dette Tillæg tilReglementet af dets Forsvarere blev gjort opmærksom paa,at det kun angik Forholdet mellem Statsmagterne og ikkekrævede Etterlevelse af andre end Statsraadets og Storthingets egne Medlemmer 1).

Klart er det i ethvert Fald, at Storthinget i 1880 ikkeved sin Beslutning af 9 Juni har kunne binde følgendeStorthing. Saalænge det ikke er blevet anerkjendt -oghævdet Retsregel, at Grundlovsforandringer ikke tiltrængekongelig Sanction, kan Storthinget atter vende tilbage tilden modsatte, af Storthinget i 1824 og 1860 udtalte Anskuelse og gjøre den practisk gjældende, uanseet Storthingsbeslutningen af 9 Juni 1880.

I anden Stilling er Sagen heller ikke bragt ved Rigsretsdommene af 1884. Thi vistnok ere disse byggede paaden Anskuelse, at Storthingets Beslutninger til Forandringeri Grundloven kunne blive gjældende uden kongelig Sanction. Men da Rigsretten ikke selv agter sine Domme somPræjudicater, kunne de umuligt gjælde som saadanne forStatsmagterne. Det var derfor med fuld Føie, Kongen isit Dictamen af 11 Marts 1884 fastholdt, at deslige Beslutninger altid tiltrænge Sanction. Oa da det kom til Stykket,er Storthinget veget tilbage for at sætte Sagen yderligerepaa Spidsen. Istedet for at gjentage sit Forlangende om,at dets Beslutning af 17 Marts 1880 angaaende Statsraadernes Adgang til Deeltagelse i Storthingets Forhandlinger skulde bekjendtgjøres i Lovtidenden, antog det ethvilende Forslag til en Grundlovsforandring, der indeholdtikke blot den samme Bestemmelse som hiin Beslutning, hvilken nu indsattes i Grl.s § 74, men ogsaa tyende andre nyeForskrifter, af hvilke den ene tillader, at enhver, som harværet Stats minister eller Statsraad, kan vælges tii Storthingsrepræsentant ogsaa i Valgdistrict, hvor han ikke erstemmeberettiget, den anden berettiger ham til at negte at

l) Storth. Tid. 1881, Side 111—135.


modtage Valget. Denne Grundlovsbestemmelse blev forelagtKongen til Sanction og af ham sanctioneret.

Stridsspørgsmaalets Stilling er altsaa for Tiden den, atStorthinget anerkjender Kongens Veto til Grundlovsforandringer og har fundet sig i, at Kongen, uanseet Rigsretsdommen af 1884, fastholder, at dette Veto er absolut. Spørgsmaalets politiske Betydning er imidlertid formindsket, skjøntlangtfra ganske forsvunden ved Statsraadernes Deeltagelse iStorthingets Forhandlinger.

Rettelser og Tillæg til Bind I.Side

12, Linie 9, Politi, læs Politik.

13, Note 2, Linie 2, Rigsfor samling læs Rig 8 forfatning.24, I Slutningen af sidste Linie tilføies: tilside og.46, i Linie 28 tilføies efter 19 Oktober Notetegnet 2).67, i — 19 skal Tallet 4 rettes til 12.74, Note 1, Linie 11. Be sl. læs Resi79, — 1, Linie 4—5, Christiania, læs Kjøbenhavn88, — 1, — 8 rettes 2659 til 2650.

I Aftenposten for 1892, andet Halvaar, findes en Række Artiklerom Grændseforholdene til Rusland.

91, Spørgsmaalet om Søterritoriets Udstrækning har været behandlet afLTnstitut de droit international, see Institutets Annuaire, Bind XI ogog XII, jvfr. Kleen i Tidskrift for Retsvæsen 1893.

92, Linie 2, 7529 rettes til 7420.— — 6, 6547 — 5555.— — 7, 1882 — 1881.

100, i Slutningen af § 4, første Stykke, tilføies: I samme Betydning brugerogsaa den senere Lovgivning Ordet, see Fr. 23 Juni 1809, § 27.

101. Linie 1, §, læs Bogs ta v.105, i næstnederste Linie rettes 29 til 92.106, Linie 9, Bestilling, læs Bestalling.107, — 19, v læs y.147, — 2, Tallet 2 rettes til 22.

Angaaende Udslettelsen af§33 henvises til en Afhandling af Auberti Morgenbladet for Marts 1892 om det sammensatte Statsraad, hvor denhistoriske Sammcnhæng er udførlig forklaret.

148, Fortegnelse over alle af de forenede Riger siden 1814 sluttede Traetaterfindes i Udenrigsministeriets trykte Kalender.

161, Note 1, bør læs kan. i «.-ni164, Linie 9, Sveriges eller Norges, Be^e Feil mdrøre fra Storth- Forh

læs Sveriges og Norges ' 1886> S ' No* 62> Side 24 <* 26«

584 Rettelser og Tillæg til Bind I.

Side164,

167,

169,

183,183,187,

191,

tredie Stykke skal lyde saaledes:Den nugjældende Regel er efter det Udviklede, at diplomatiske An

liggender skulle foredrages af Udenrigsministeren, men at der altid skalvære nogen anden kongelig Baadgiver tilstede, nemlig :

a) hvis Sagen middelbart eller umiddelbart angaaer begge Riger, detvende i Sv. Begj. F. § 11 nævnte andre Medlemmer af det svenskeStatsraad samt den norske Statsminister ;

b) hvis Sagen angaaer Norge alene, den norske Statsminister;c) hvis den angaaer Sverige alene, de tvende i Regj. F. § 11 nævnte

andre Medlemmer af det svenske Statsraad.

Jvfr. en Afhandling af L. M. B. Aubert i Morgenbladet 1893, MartsMaaned, om den folkeretlige Side af Spørgsmaalet angaaende egne Gesandter og eget Udenrigsministerium.Linie 15, Aarstallet 1873 skal være 1837.

I Slutningen af § 17 tilføies: Efter Anmodning af Storthinget i1891 nedsatte Indredepartementet en departemental Comitee for at undersøge, hvorvidt Ansættelse af egne norske Consuler eller Oprettelse afeget Consulatvæsen for Norge kunde ansees paakrævet. Comiteen erklærede sig for Ophævelsen af det heri bestaaende Fællesskab med Sverigeog udarbeidede Plan til et eget norsk Consulatvæsen. For Planen udtalte ogsaa Regjeringen sig, uden dog i den Anledning at fremsætte andetForslag for Kongen, end at Comiteens Indstilling skulde oversendesStorthinget, hvilket Forslag bifaldtes ved Resi. af 14 Marts 1892. IBeslutning af 10 Juni 1892 udtalte Storthinget, at det i det Væsentligesluttede sig til Planen, hvorhos det bevilgede 50 000 Kr. til de for densGjennemførelse nødvendige forberedende Foranstaltninger og anmodedeRegjeringen at indlede Forhandlinger med Sverige om Afviklingen af detconsulære Fællesskab med Sverige. Da Ministeriet erfarede, at Kongenvar uvillig til at tåge denne Beslutning til Følge, forlangte samtlige detsMedlemmer Afsked. Efter længere Forhandlinger standsedes Ministerkrisen dermed, at Kongen under 27 Juli besluttede, at Sagen skulde udsættes indtil videre, og at Ministeriet blev staaende (Storth. Forh. 1891,Indst. S. XVIII, Side 8—12 ; 1892, Prop. S. No. 49, Indst. S. No. XX,samt Storth. Tidenden 1892, Side 1489 og 1527). I April 1893 vildeStatsraadet atter bringe Sagen frem, men da det erWede, at Kongenagtede at fastholde sin Beslutning, tog det Afsked uden officielt at foredrage Sagen, see Storthingsdocument No. 80 for 1893.

Her mærkes Tillægsafhandling af Aubert, Morgenbladet for Mai 1893.Linie 31, 10 April, læs 7 Marts.

— 1. Efter Notetegnet l) indtages: I 1893 antog Storthinget enny Lovbeslutning om Handelsflaget, hvilken Beslutning ikke blev sanctioneret.

Linie 13, forelægge læs forebygge.

Rettelser og Tillæg til Bind I. 585

I Slutningen af § 9 tilføies Følgende : Ved Esl. af 28 Juli 1893 erbestemt, at de Commandosager, som blive at afgjøre af Kongen selv, iFredstid skulle foredrages for ham af et Medlem af Statsraadet. Foredraget skeer dog ikke i Statsraad, medmindre Kongen for Tilfældetanderledes bestemmer. De Commandosager, Kongen ikke har forbeholdtsig selv til Afgjørelse, blive som før at afgjøre af den eommanderendeGeneral eller Admiral.

246. Slutningen af § 14 skal lyde: «Ellers kunde jo Kongen ikke ved een ogsamme Beslutning afskedige alle sine Statsraader, selv om Storthingetved en Mistillidsadresse havde opfordret ham dertil.

255. I Linie 3 udgaaer § 32.Linie 13, 33 læs 30.257,

258, Linie 6, tilføies: Paa lignende Maade forholdt man sig ved MinisterietsOmbytninger den 6 Marts 1891 og den 2 Mai 1893. jvfr. Protocolcomiteens Indstilling i Storth. Forh. 1892.

271, i Textens sidste Linie efter Ordet lovstridig tilføies: Derfor maa denOrdning af Forholdet mellem Eierne af de forskjellige, eet og sammeUdvandrerqvarteer tilhørende Brug, Departementet har truffet medHjemmel af Lov (No. 6) b' Juni 1891, § 16 være endelig, hvad Lovenselv udtrykkelig siger.

273. I Slutningen af Cap. 18 tilføies. see nedenfor Bind 11, Cap. 50, § 25.i nederste Linie tilføies: Mærk dog Nav mann 11, 78. Tilkal deise af 4svenske Statsraader skal ikke have fundet Sted i de sidste tyendeDecennier.

279,

282. Til andet Stykke føies: At Kongen har saadan Valgfrihed, bliver i Sverige siden 1885 stærkt betvivlet, see navnlig Kgl. Maj. Naad. Prop. No. 13i Riksdagsforh. 1891, Side 2 og 4.

286. Her bør erindres, at enhver svensk Rigsdagsbeslutning, ved hvilkenen kongelig Proposition er antagen uden Forandring, er gyldig udenSanction.

I Morgenbladet for 1892, No. 147, gives nye historiske Oplysningerom Tilfælde, i hvilke gjensidige Love ere ophævede uden Benyttelse afsammensat Statsraad.

287. I Slutningen af Note 1 tilføies: Spørgsmaalet om, hvilke Gjenstandeder skulle behandles i sammensat Statsraad, kom atter paa Bane, da

Side198, — 22, § 43 læs § 39, jvfr. V are ni us: Ora Riksforståndareskap,

Side 11.208. Vieekongedønirnet blev ophævet ved GrLsbest. 30 Juni 1891.212. I Noten tilføies: See ogsaa Indstilling 0. No. VIII for 1889, Side 12.215. I Noten tilføies, see ogsaa Indstilling 0. No. VIII for 1889.228, Linie 12, efter Ordet Gesandter tilføies: nden Ansøgning.229. I Noten. Linie 6, er Sidetallet 64 udeglemt.231, Linie 25, Mai læs Marts.238. I Slutningen af 8 9 tilføies Følgende : Ved Esi. af 28 Juli 1893 er

586 Rettelser og Tillæg til Bind I.

Side

Regjeringen i 1892 skulde foredrage den nys nævnte Comiteeindstillingangaaende Ophævelsen af Fællesskabet med Sverige i Consulatvæsen.men blev ikke da afgjort af Kongen. Storthinget vedtog den 1 Marts(Storth. Tid. 1892, Side 35 ff.) en Adresse, hvori Fleertallet udtalte, atSpørgsmaalet om, hvorvidt Norge skal oprette eget Consulatvæsen, er etudelukkende norsk Spørgsmaal, der maa blive at behandle og afgjørealene af norske Statsmyndigheder. medens den derpaa følgende Afviklingaf det sidst bestaaende Forhold i Tilfælde maa blive Gjenstand for Forhandlinger mellem norske og svenske Myndigheder.

Ogsaa i Litteraturen optoges Spørgsmaalet til ny Behandling, afB. Getz i en Afhandling, som først tryktes i Morgenbladet 1892, No.128 og 130, og som slutter sig til den Anskuelse, at Rigsactens § 5alene kan komme til Anvendelse paa Sager, i hvilke Kongen fatter Beslutning for begge Riger under eet, samt af L. M. B. Aubert i enAfhandling. der først tryktes i Morgenbladet for Marts Maaned. Haner her kommen frem med en ny Synsmaade, nemlig at Grl.s § 38 ogRigsactens § 5 ikke ere skrevne for saadanne Sager, men netop for Behandlingen af Gjenstande, hvori Beslutning kun fattes for det ene Rigemedens de tillige angaa det andet. At begge Rigers Statsraad ikke alenekan deeltage i Behandlingen af Sager, i hvilke Kongen skal fatte Beslutningunder eet for dem begge, men ogsaa maa være nærværende ved Afgivelsen af enhver saadan Beslutning, følger nemlig med Nødvendighed afbegge Rigers Grundlove (N. G. §§ 28 og 30, Sv. Regj. F. § 7), ogmaatte have været antaget, selv om N. G. § 38 og Rigsactens § 5 aldrighavde været skrevne. Denne Opfatning tør være den rigtigste, idet denudentvivl stemmer bedst med begge Grundloves System. Den medfører,at samtlige Statsraader for hvert Rige kunne deeltage i Afgjørelsen afSager, hvori Kongen skal fatte Beslutning under eet for begge Riger, omde da ere tilstede hos ham. Jvfr. en Afhandling afß. Morgenstiernetrykt i Aftenposten for Marts 1892.

Da Vicekongedømmet ophævedes, blev der ikke fra nogen Side vakt,Spørgsmaal om, hvorvidt Sanction kunde meddeles, uden at sammensatStatsraad var hørt.

305 I Slutningen af § 4 tilføies: Jvfr. Vasdragslov 1 Juli 1886, §§ 13 og 20.i Linie 3 nedenfra indskydes i Almindelighed foran Ordet for.I Slutningen af første Stykke tilføies : I Frankrige kan Præsidenten medSenatets Samtykke opløse Deputeretkammeret.

Linie 4, § 22 læs § 12.378 Noten, Linie 1, 6 Juni, læs 1 Juni.379 Linie 13, 19 Juni 1880, læs 29 Juni 1892.381 sidste Linie efter § 12 indtages: og de senere Skattekundgjø

relser.

354.

328315

288,

Rettelser og Tillæg til Bind I. 587

Side382, Linie 18, 860 læs 800.384. I Notens Slutning tilføies: See ogsaa Indstill. S. XXI for 1891, Side

2 og 11.386. I Slutningen af Linie 12 tilføies: Jfr. Fr. 13 Dec. 1746, Post VI, §4, No. 2.387. I Citatet af Grl.s § 53. Linie 29—30, staaer feilagtigt: Denne Virk-

ning af Forbrydelsen, skal være Denne Virkning af Dommen.

392, Linie 2, Tilladelsen læs Tiltalen.396, Liuie 1, foran denne indskydes efter.411, Linie 12-, I—l — 23 læs 1— 2 — 23. jvfr. Communeskatteloven af 15 April

1882, for Landet § 21, for Byerne § 13.423, Linie 20, uenige læs enige.431, — 18, § 3 læs §2.444, — 7—B, Districtsfor samling læs Valgforsamling.453, — 11, §33 læs § 38.459, - 17, § 3 læs § 63.462, — 14; i Liniens Ende tilføies Und-487, Linie 7, Storthinget læs Lagthinget.489, — 2, fa læs af.

Til Bind 11.

4, Linie 12, Udgifter læs Afgifter.78, — 8 fra neden, Fer bry dere læs Forbrydere.83, i Noten: Cap. 5 læs Cap. 6.

102, Linie 12, Beslutningen læs Beslutninger.114, — 6, om læs dernæst ved.118, — 1, der ved Grundloven, læs der ikke ved Grundloven.129, — 21, Her tilføies: Jævnfør Høiesteretsdomme af 25 Marts 1889,

Retstid. 585—590, og af 17 Febr. 1891, Retstid. 213-215.

- — 22, §20 læs § 19.156, — 5. melsem eller og det indskydes af.189, -- 2, § 102 læs 101.214, — 6 nedenfra tilføies Lov 21 Juni 1886, §1.216. Om Adgangen til at meddele Opreisning paa Oversiddelse af proces

suelle Ankefrister ere nye udtømmende Bestemmelser givne i Lov (No. 1)af 4 Juni 1892, § 40.

218, Linie 2. Ordet almindelige udgaaer.226, see en Kgl. Proposition (0. No. 31 for 1893) om betingede Straffe

domme.

588 Rettelser og Tillæg til Bind 11.

Side241.

255305,342,

343

368.386.

408,

428,

431

452,

509,

Bestemmelsen om det Sted, paa hvilket den, der pligter at erlæggeIndtægtsskat til Statscassen, skal skatskrives, er nu optagen, ikke iLoven af 29 Juni 1892, men i Skattebeslutningen. see Kundgjørelse af6 August 1892.Linie 3 nedenfra, Cap. 44, § 6, læs § 9.ved andet Stykke mærkes nu Banklov af 23 April 1892, § 19.Linie 15, Grandloven har skjelnet mellem den i § 75 d omhandledeFunction, at bevilge de til Statens Udgifter førnødne Summer, og deni § 75 e omhandlede, at bestemme og fastsætte Appanagerne.De tvende sidstnævnte Udtryk betegne varige og for fremtidige Storthingbindende Beslutninger. Kunde ethvert følgende Storthing formindskeAppanagen, vilde det jo have været ganske overflødigt at den kongeligeFamilies Appanage skulde beståa i faste Eiendomme.I Linie 5 tilføies: Storthinget i 1893 nedsatte dog ved Beslutning af20 Jnli baade Kongens og Kronprindsens Appanager for den alleredepaabegyndte Budgettermin.tredie Stykke betegnes med Bogstav e i Stedet for Bogstav c.ved andet Stykke mærkes, at Bankloven af 24 April 1862, §§ 22 og 24.jvfr. § 27 c tillægger Storthinget Myndighed til at bestemme Lønningerne fer Bankens Directører, Bestyrere og Formanden i dens Repræsentantskab, hvorimod Lønninger og Pensioner for Bankens Betjentebestemmes af dette, § 27 d.Det kan her erindres, at Bankloven af 23 April 1892, § 35, übetingetpaalægger Norges Banks Betjente at etterkomme de den af Directioneneller • vedkommende Bestyrelse givne almindelige eller særlige Paalæg»jvfr. Bankfund. 14 Juni 1816, § 53.

Sætningen er bleven aldeles übestridelig ved den nye almindelige Skydslov af 12 Juli 1893, § 23. Paragraphen lød i den kongelige Propositionog Odelsthingets Beslutning: «Klages der over den af Amtmanden med«Hensyn til Skydsanstalternes Beliggenhed trufne Ordning, afgjøres«Sagen af vedkommende Regjeringsdepartement» Denne Regel blev iLagthinget givet en noget forandret Redaction og Anvendelse paa Klagerover hvilkesomhelst af Amtmanden om Skydsvæsenet fattede Beslutninger.Lagthinget sluttede sig, som Debatterne vise, ganske til den i nærværendeVærk udviklede Lære om Kongens Adgang til at omgjøre Overøvrighedens Beslutninger, see Lagthingstidenden 1893, Side 48- -50.I Slutningen af § 3 tilføies: See endvidere Lov (No. 2) om SindssygesBehandling af 27 Juni 1891, § 3.I Slutningen af § 3 tilføies: Enker efter afskedigede geistlige Embedsmænd have ikke Ret til Pension ifølge Lov 17 Mai 1890, § 2, medmindre deres Mænd havde erholdt Afsked i Naade.

I Note 1 tilføies: See nu Lovene om Armeens og Marinens Sanitetsvæsenaf 19 Mai 1888 og 28 Mai 1891 (No. 1).

Rettelser og Tillæg til Bind 111. 589

Side

Til Bind 111.

1$4-,

Linie 6, tilføies: see nu Lov (No. 3) af 6 Juli 1892.I Slutningen af § 6 tilføies: See ogsaa Lov (No. 6) af 6 Juli 1891,

§ 13, der medfører, at en Udreder, som, nåar Armeen sættes paa Feldtfod, til Statscassen maa afstaa Eiendomsretten over en allerede før indsat Tjenestenest, kan faa meget mindre Erstatning for Hesten, end omdenne da skulde taxeres. Mod Bestemmelsens Grundlovmæssighed kaningen Indvending gjøres, da en saadan Tjenestehest ikke er fri Eiendomsgjenstand for Udrederen.

401 Linie 6. Som et andet Exempel kan nævnes Lov (No 4) af 6 Jul^1892. § 12.Om Tilblivelsen af Grl.s § 75 h, see en Afhandling i Morgenbladet1893, No. 295.

«452. Ved Udgangen af andet Stykke tilføies: Til denne Opfatning af Grund

loven sluttede Ministeriet Steen sig i den som Storthingsdocument No. 80for 1893 trykte Protocol af 22 April 1893, og Storthinget sig ved Beslutning af 6 Mai 1893, see Storthingstidenden, Side 849.

Alphabetisk Registertil

nærværende Værks anden Udgave.

Side

Aasædes-Retten maa ikke ophæves 111. 34Adelen, dens Ophævelse 111. 25—27

Forslag om Oprettelse af ny Adel 111. 26hvorvidt Adelens Privilegier kunde indskrænkes ved nye

Love 111. 258Adeler-Falsenske Udkast I. 13—14Administrative Beslutninger, hvorvidt de kunne omgjøres af

høiere Autoriteter 11. 413—414Administrative Forretninger, hvorledes de skjelne sig fra

dømmende 111. 301hvorvidt de kunne henlægges under Domstolene . 111. 395

Afstaaelse, tvungen, af andre Rettigheder end Eiendomsret 111. 70—73Afstemning i Storthinget, Ordenen, hvori de forskjellige

Forslag skulle sættes under Votering 11. 38Fremgangsmaaden 11. 40Pligten til at deeltage 11. 40hvorvidt en Repræsentant kan forandre sin Stemme

givning 11. 41feilagtig Optælling af Stemmer 11. 41simpelt Fleertal i Almindelighed tilstrækkeligt ... 11. 41Præsidentens Stemme gjør Udslag ved Stemmelighed . 11. 43det nødvendige Stemme-Antal ved Valg paa Personer 11. 43

Afsættelse, dens Virkning paa Stemmeretten . I. 387hvorvidt den er Gjenstand for Benaadning 11. 223om Virkningen af en grundlovstridig eller ulovlig Af

sættelse ......' 11.473—474

592 Alphabetisk Register til anden Afdelings Bind I—III

SideAkkord med Statens Creditorer, hvorvidt Storthingets Sam

tykke er nødvendigt dertil 11. 315Amendementsforslag 11. 38Amnesti kan kun gives ved Lov 11. 219Angrebskrig 11. 510Anklagemyndighed, at den skal udøves med Skjønsomhed 11. 219, 111. 510Ansvarlighedsloven, dens constitutionelle Nødvendighed . . 111. 439

dens retlige Natur 111. 440Appanager I. 188-200, 11. 368, 341Apothekerprivilegier, hvorvidt de kunne ophæves uden

Erstatning 111. 278-279Arvelove, nye, hvorvidt deres Anvendelse hindres af

Grundlovens §97 . 111. 114 og 163—181Arveret til Thronen, nåar den fortabes 1. 202AssociationsMlied I. 96Autorisationer 11. 191

Bank, den forrige norske Rigsbank 11. 384, 111. 267Bank, Norges, hvorvidt dens Privilegier kunne forandres

til Skade for Aktieeierne 111. 272—278Fastsættelse af Gager og Pensioner for dens Betjente 11. 386Storthingets Andeel i dens Overbestyrelse ifølge Lovgiv

ningen 11.385,111.587Bank, Hypothekbanken . . 11. 387Befaling, høieste, over Krigsmagten, 11. 500Benaadning, Dom eller gyldig Vedtagelse maa gaa forud 11. 218—219

Gjenstand for Benaadning er alene Straf 11. 223Lovgivningen kan dog tillægge Benaadning større

Virkning . . 11. 224Bøder eller Confiscation til Fordeel for Private kan

være Gjenstand for Benaadning 11. 224betingede Benaadninger . 11. 220—222Forbryderens Valg mellem Tilbudet om Benaadning og

Straffen 11. 222Beskatningsmyndigheden, er alene hos Storthinget : . 11. 227

Skattepaalægs Indskrænkning i Tid 11. 230Grændsen mellem de staaende og de blot for Budget

terminen gjældende Skatteregler 11. 232vor ældre statsretslige Praxis i dette Stykke . . 11. 237—241kan ikke gjøres ganske uafhængig af den lovgivende

Myndighed 11. 246Skattefritagelser kunne i Almindelighed ikke strækkes

udover Budgetterminen ... 11. 247, jvfr. 537 og 111. 283

Alphabetisk Register til anden Afdelings Bind I—H. 593

SideHvorvidt Storthinget contractsmæssigen kan binde sig

med Hensyn til Beskatningen 11. 247om Adgang til ved almindelig Storthingsbeslutning at

ophæve Skatteregler, som ved Lov ere givne for længere Tid end Budgetterminen H. 251

hvorvidt Skat kan paalægges for et kortere Tidsrumend det i Grundlovens § 75 a nævnte H. 252

hvorvidt Renter af Statsobligationer, Gager og Pensionerkunne ilægges særskilt Skat H. 253

Ligelighed i Fordelingen af offentlige Byrder .... 11. 255Betingelser ved Skattepaalæg 11. 255hvad der kan henføres under Beskatning . . . H. 256—259Kongens Pligt til at opkræve de af Storthinget paa

lagte Skatter 11. 260Bestillingsmænd, om deres Afsættelse . • . . I. 302—303, 11. 453Bevilgninger (Meddelelser af Forrettigheder) H. 190—191, 111. 266—267Bevilgningsmyndigkeden, dens historiske Udspring . . - . H. 274

bestaaer i at samtykke i Midlers Anvendelse i bestemtØiemed 11. 277

Storthinget kan ikke bevilge Penge med den Virkning,at nogen derved faaer et af Kongens Forgodtbefindende uafhængigt Retskrav n. 278

fra hvilket Tidspunkt Staten ved Bevilgningen bliverbunden lige overfor Private ........ 11. 279

Kongen kan ikke anvende det Bevilgede anderledes.end af Storthinget bestemt . IL 281

hvorvidt Regjeringen er bunden ved de til Grund forBevilgningen beliggende Beregninger ..... 11. 282

Specification af Bevilgninger ........ 11. 283hvorvidt Betingelser kunne knyttes til Bevilgningen IL. 284hvorvidt Bevilgningsmyndigheden kan udøves gjennem

Lovbeslutninger 11. 285bindes ved Love, som paabyde visse Foretagender for

offentlig Regning 11. 286ligeledes ved Love. som foreskrive, hvorledes visse Slags

Indtægter skulle anvendes . 11. 294Grundloven ophævede ikke ældre Love, som paabandt

Statscassen visse Udgifter H. 294Bevilgningernes Tidsgrsendse n. 294Storthinget kan selv sætte Tidsgrændse for sine Bevilg

ninger, men brugte ikke tidligere at gjøre det . . 11. 296nu pleier det inddrage enhver ved Budgetterminens

Udløb übenyttet Bevilgning ....... 11. 297det ene Storthing kan ikke ved Bevilgning raade over

JNorges offentlige Ret. 38

594 Alphabetisk Register til anden Afdelings Bind I—HI.

Side

Midler, som det overlader følgende Storthing at til-veiebringe • • • . • • • .11. 299

Delegation af 11. 300Overslagssummer . . . H. 311

Bodøsagen I. 150, H. 540Boeslod kan ei forbrydes 111. 18Bostedsbaand I. 334Budget og Badgettermin H. 226-227Bygningslovene, deres Regler om Erstatning for Grundaf

staaelser . 111. 67

Cocarde, den norske I. 187Comiteer, Storthingets H. 25

hvorvidt deres Virksomhed kan fortsættes udover Storthingets Samlingstid .......... 11. 149

Commandosager, militære I. 228 fgg. IH. 585specielt i Marinen I. 233vedkommende Rigets Forhold udadtil ...... I. 234deres Forberedelse og Expedition I. 235Storthinget kan ikke forlange sig de dem vedkommende

Protocoller og Papirer IH. 413hvorvidt det kan fordre mundtlige Oplysninger angaa

ende saadanne Sager 111. 417Commissioner, hvorvidt Storthinget kan nedsætte saadanne

til at udarbeide Lovforslag 11. 149—153dømmende, kunne nedsættes af Kongen ..... 111. 385

Communalstyrelserne, hvilke Anliggender kunne henlæggesunder dem 11. 392

Communer, hvorvidt Lovgivningen kan berøve dem deres lovligen erhvervede Rettigheder 111. 280

Competence. Prøvelse af den Sætning, at hver Statsmagt harat afgjøre sin Competence . . . . . . . . 111. 349

Constitutionel Ansvarlighed.Statsraadernes Ansvar som Kongens Raadgivere . . HI. 449for deres egne Beslutninger ......... 111. 454for Udførelse af Kongens Befalinger ...... IH. 455Betingelserne for Tilregnelighed ....... HI. 462Departementschefernes Ansvar for deres Underordnede HI. 467for Anvendelse af Statskassens Midler ..... 11. 308Høiesteretsmedlemmers Ansvar ......... IH. 468Storthingsmedlemmers — ..... 111. 427, 470—472Erstatningspligten . . - HL 489 ff.

Alphabetisk Register til anden Afdelings Bind I—HI 595

SideConsulatvæsenet I. 168, 111. 584Contractshabilitet, Statens I. 133

specielt angaaende Expropriationsretten ..... I. 134hvorvidt Staten kan binde sig i Udøvelsen af sin be

skattende Myndighed ....... ... 11. 247Contractshabilitet. Kongens,

hvorvidt han kan afhænde Statseiendomme uden Storthingets Samtykke H. 273

hvorvidt han kan indkjøbe Eiendomme H. 319Contrasignatur I. 257, IH. 452Conventionen til Moss I. 17

Dagsorden, Storthingets 11. 33Dansk-norske Monarkis Statsgjæld, Convention derom af 1819 11.262,540Debatter, Storthingets H. 35Delegation af constitutionelle Forretninger 11. 80

af Bevilgningsmyndigheden H. 300Departementer 1. 260 ff.

deres besluttende Myndighed ........ 1. 265 ff.hvorvidt deres Beslutninger kunne forlanges under

givne høiere Prøvelse I. 271Deposita, ved Lov kan bestemmes, at saadanne skulle mod

tages i Statskassen .......... 11. 265Diplomatiske Anliggender I. 146 og 227

Udgifterne derved I. 168Forberedelse og Expedition ... I. 157

samt Berigtigelsen 111. 584hvorvidt de ere at behandle i sammensat Statsraad. . I. 280

Dispensation, Ordets Betydning . 11. 193Forholdet mellem Begreberne Privilegium og Dispen

sation . 11. 197Fortolkning af Grundlovens Forbud mod at give Dis

pensationer II 199vor lovgivende Magt anseer sig berettiget til at tillade,

at der dispenseres fra dens Bud ...... 11. 204Kongens Ret til at dispensere fra Love, der ere ældre

end Grundloven H. 206i hvilke Tilfælde der uden Storthingets Bemyndigelse

kan dispenseres fra en af Storthinget given Lov . 11. 214til hvilke Autoriteter Dispensationsmyndighed kan over

drages . 11. 216Dissenter, deres Stilling i Staten . .H. 489—491

Forældres Pligt til at opdrage sine Børn i den evangeliske Religion 11. 483

596 Alphabetisk Register til anden Afdelings Bind I—III,

Side

Districtsforsamlinger, deres Berammelse I, 425deres Bestyrelse og dennes Competence . . . . . I. 434Stemmegivningen I. 443ugyldige Stemmesedler I. 443—445Stemmelighed 1. 435, 446, 449hvorvidt ny Repræsentant kan vælges, nåar den valgte

strax frasiger sig Valget elier opgiver lovligt Forfald I. 450

maa ei paa egen Haand omgjøre et ugyldigt Valg . I. 451hvorvidt en opløst Districtsforsamling kan holde nyt

Møde til Paakjendelse af et af Repræsentanten opgivet Forfald I. 452

Afholdelse af ny Districtsforsamling efter Paalæg fraStorthinget .1. 475—481

Dom maa forberedes ved ....... 111. 301, 388Dommere , deres Uafsættelighed 111 385Dommerembeder. Kongens Adgang til at forflere dem • . . 111. 384Domstolene, deres Organisation er Lovgivningssag .... 111. 332

Spørgsmaalet om deres Adgang til at prøve Gyldigheden af den udøvende og lovgivende Magts Beslutninger er forskjelligt fra Spørgsmaalet om Borgernes Lydighedspligt 111. 312

hvorvidt de kunne paalægge en administrativ Autoritetat foretage .en Embedshandling ...... 111. 355—356

kunne prøve Lovmæssigheden af den udøvende MagtsBeslutninger 111. 352, 358, 359

Grændserne for deres Myndighed til at prøve Øvrigbedshandlinger .in. 360—361

deres Adgang til at prøve Loves og Storthingsbeslutningers Grundlovmæssighed 111. 362

kunne ikke paakjende, hvorvidt Lovgivningen har havtFøie til at tillade Privatmand at expropriere . . HI. —43—44

deres Stilling til folkeretlige Spørgsmaal .... 111. 377deres Stilling til Tvistigheder mellem den norske og

den svenske Stat • IH. 379Dømmende Myndighed, Begreb in. 300-305, 396

skal være adskilt fra den udøvende og lovgivende . . 111. 306hvorvidt den kan være hos Storthinget . . . 111. 310 og 405hvorvidt den kan overdrages administrative Em-

bedsmænd 111. 388—392hvorvidt den kan overdrages Personer, som ikke

ere Embedsmænd 111. 386—388

Forholdet mellem Dom og processuelt Skjøn • . • 111. 400

Alphabetisk Register til angen Afdelings Bind I—ni.

597Eed til Constitutionen I. 349 og 415Eedsvorneretter, den grundlovmæssige Adgang til at

indføre dem ffl. 307 og 403Efterbevilgning, hvorvidt Ansvar derved er eftergivet . . ni. 521Ettergivelse af Statscassens Fordringer H. 310Eiendomsafstaaelse, tvungen, se Expropriation.Eiendomsret som Stemmeretsbetingelse I. 354Embeders Oprettelse • 11. 439

Deling 11. 443Embedshandlinger, Privates Paatale af . . . . IH. 355, 361 og 502Embedsmænd, hvad der skiller dem fra andre Statstjenere I. 351

de grundlovbestemte Indskrænkninger i KongensValgfrihed 11. 449

hvorvidt denne Frihed yderiigere kan indskrænkes vedLov 11. 450

deres Afskedigelse efter Ansøgning 11. 452hvorvidt de kunne fradømme sine Embeder, nåar deikke længere besidde de for disse fornødne Egenskaber n. 453

hvilke der efter Grundloven ere afsættelige uden Dom 11. 453hvorvidt Grundlovens Bestemmelser herom ere udtøm

mende .... n. 456Virkningerne af en grundlovstridig Afsættelse . . .11. 473Embeder bør ikke stadig bestyres af constituerede . . 11. 458Retsforholdet mellem Stat og Embedsmæud . . 11. 459 ff.

(see forøvrigt Indholds-Registeret til Cap. 51)Kongens Ret til at suspendere dem ...... 11. 474

Embeds-Titel og Rang 11. 447Endelighed, see Omgjørelse.Erstatning for tvungen Afstaaelse af Eiendom.

See Expropriation.hvorvidt Eier kan kræve saadan, fordi Staten udvider

andres Ret til at benytte hans Eiendom • . . . 111. 73—76lader hans Eiendom tilintetgjøre ...... HI 76—78forbyder ham at benytte hans Eiendom paa før til

ladt Maade 111 79—81Erstatningssøgsmaal mod constitutionelt ansvarlige Personer ffl. 502

mod deres Arvinger , HL 504i

Execution af Domme, hvorvidt den henhører under den udøvende Magt IH. 303

Executionskraft, Dommes mod Staten . 111. 380administrative Befalingers ffl. 393

Expedition af Regjeringsbeslutninger ........ L 256Expropriationsretten, dens Historie 111. 36—40

598 Alphabetisk Register til anden Afdelings Bind I—III.

Side

Expropriation, forskjellig fra Beskatning ffl 41, 42Retten dertil kan ogsaa tillægges Privatmand . ffl. 43 ©g 69

kan kun meddeles ved Lov eller i Kraftaf Lov 111. 44

hvorvidt Pl. 31 Juli 1801 indeholder en almindelig Bemyndigelse til at expropriere, hvad det Offentlige tiltrænger 111. 45

Erstatningen, hvorvidt den altid maa fastsættes vedretsligt Skjøn 111. 46—48

hvorvidt Erstatningens Maalestok kan fastsættes ved Lov 111. 48hvorvidt den kan fastsættes i andet end Penge . • . 111. 49eller i aarlig Ydelse ........... 111. 49hvilke Tab der skulle erstattes Eieren .... 111. 50—52partiel, Erstatningens Fastsættelse . . ' . . . . ffl. 52—68Erstatningen maa i Almindelighed bestemmes efter Eien"

dommens Værdi paa Afstaaelsestiden ..... 111. 68hvorvidt Staten ved Expropriation til Private hefter for

Beløbet ffl. 69Erstatning til andre end Gjenstandens Eier . . . ffl. 70—73

Fideicommis maa ikke oprettes .ffl. 28—34Ret til, hvorvidt den ved ny Lov kan betages nogen 111. 181

Fideicommisbesidder, er Eier I. 354—365, ffl. 183Finantslove, fremmede Grundloves Forskrifter derom . . 11. 286Flaget, Orlogs-, Handels I. 183 ff.Flytlapper I. 85—88Foreningen mellem Norge og Sverige er en Realunion. . . I. 144

er bygget paa Jævnlighedens Princip I. 143Fællesskab i Krig, Fred og andre politiske Forhold til

fremmede Magter . I. 147Traktater og Retsbrud mod fremmed Magt ... I. 149Traktater mellem Norge og Sverige ældre end 1814 • I. 155det constitutionelle Fællesskab kan i Almindelighed kun

udvides gjennem Grundlovsbestemmelse . . I. 170, 111. 545hvorledes Overeenskomster mellem Rigerne kunne af

sluttes I. 172—181Forfald, i administrative Forretninger, Spørgsmaal om Gyl.

digheden heraf kunne altid bringes under Domstolenes Afgjørelse ........... 111. 389

Statsraaders I. 213Stemmeberettigedes ........... I. 431Valgmænds I. 436Storthingsmænds 1.448,450,451,454

Alphabetisk Register til anden Afdelings Bind I—ffl. 599

Forholdstals-Valgmethoden I. 208,299, ffl. 563Former, Virkningen a, grundlovsbestemte Formers Tilsidesæt

telse 111. 372Formynderregjering I. 297Forpligtelse, hvorvidt en Lov uden Brud paa Grundlovens

§ 97 kan tillægge en allerede stedfunden Handlingny forpligtende Virkning . 111. 110

til at overtage offentlige Ombud og gjøre Militærtjeneste kan i Almindelighed paalægges dem, som derforfør ere fritagne ffl. 254 og 278

Forretningsorden, Storthingets 11. 16Forrettigheder, see Privilegier.Forslag, hvorvidt fornyet Fremsættelse er nødvendig, nåar

deres Behandling er udsat paa et Storthing ... 11. 24hvorvidt de kunne tilbagekaldes H. 25

Forslagsret, hvem den tilkommer H. 20dens Betydning IL 22

Forslagstiden 11. 23Fortolkning, Grundlovens I. 77Fredslutninger I 147, 281 og H 543Fritagelse for Værnepligt eller offentlig Tjeneste, hvorvidt den

kan berøves nogen 111. 254, 278Fuldmagter for Valgmænd I. 437

deres Prøvelse . 1. 438for Repræsentanter, deres Prøvelse I. 469 ffdenne kan i Tvivlstilfælde udsættes, indtil Storthinget

er aabnet I. 485Fælles Forskrifter for de forenede Riger I. 174. 284

Gager og Pensioner. See Indholdshsten til Cap. 46.Garantier, constitutionelle I. 76—77Gesandter I. 166. 228Gjensidige Love I. 175—181Grundloven af 17 Mai 1814, den Forhold til fremmede Kilder 1.10-13Grundloven af 4 November 1814, dens Istandbringelse ... I. 18—28

dens officielle Text - T. 28dens retlige Gyldighed ......... . I. 29dens Forhold til Grundloven af 17 Mai I. 31hvorvidt den er en Overeenskomst mellem Konge og

Folk I. 33—35er ikke for nogen Del unionel Overenskomst .... I. 35—38hvorvidt Spørgsmaalet om Forandringer i Grundloven

skulle behandles i sammensat Statsraad. ... I. 287 —288


Side-

Grundlovsforandringer 111. 549 ff.Forslag derom . 111. 561Kongens Samtykke dertil 111. 565

Grnndlovstridige Beslutninger, deres Ugyldighed .... 111. 352 ff.Beslutninger, som kun for nogen Del lide af saadan

Mangel 111. 375hvorvidt de kunne opretholdes mod, at den Skade

lidende faaer Erstatning 111.820g376Grundsætninger, de paa Eidsvold foreløbig antagne .... I. 8Grændser, Rigets, mod Sverige I, 80i

mod Rusland I. 83

Handles- og Søfartstraktater, hvorvidt de kunne og bør værefælles for de forenede Riger I. 156

Hofbetjente I. 188 og 441Huusinqvisition, Grundlovens § 102 111. 12Høiesteret, dømmer i sidste Instants 111, 300

dens Jurisdiction i Almindelighed 111. 308i Krigsretssager 111, 407

dens Sammenssetning 111. 406i Krigsretssager 111. 407

dens Dommes Uforanderlighed 111. 409dens Pligt til at afgive Betænkninger og Beretninger

om sin Virksomhed 111 410administrative Forretninger kunne i Almindelighed ikke

paalægges Høiesteret 111. 896hvorvidt dens Medlemmer kunne drages til Ansvar for

Indholdet af sine Domme eller Stemmegivning. . . 111. 468

Imperativt Mandat I. 345Indfødtsret I. 100

dens Erhvervelse ved Fødsel .1. 102Naturalisation ...... I. 104

Indfødtes retlige Stilling I. 117Individet, dets Rettigheder lige overfor Statsmagterne • • 111. 2

hvorvidt saadanne Rettigheder ere særskilt anerkjendte iforskjellige fremmede Staters Grundlove .... 111. 3—5

Indvaanere af Landet, som ikke ere norske Statsborgere, deres retlige Stilling I. 118

Inhabilitet, Statsraadsmedlemmernes I. 213, 246, 257Storthingsmedlemmers 11. 34Rigsretsmedlemmers 111. 525

Interimsregjering I. 290—299

Alphabelisk Register til anden Afdeling Bind I—III. 601

Jesuiter l n. 490Jury, see Eedsvorneretter.

Kielerfreden I. I—4Kirken, Statens Høihed over Kirken . -11. 476

hvorledes Myndigheden over Kirkens Anliggenger erdeelt mellem Konge og Storthing . . , . . . .11. 484

Kongens Myndighed over Gudstjenestens Anordning . 11. 484angaaende Oversættelse af Bibelen og Bekjendelses

skrifterne 11. 486angaaende Anordning af kirkelige Møder .... 11. 486Kongens almindelige udøvende Myndighed i Anvendelse

paa Kirkens Anliggender ......... 11. 488Udøvelsen af den Kongen i Grundlovens § 16 tillagte

Myndighed staaer under Storthingets Control . • 11. 487dets Andeel i den kirkelige Lovgivningsmyndighed . 11. 487Grundloven er ikke til Hinder for, at andre Kirkesam

fund end Statskirken nyde fri Religionsøvelse . . 11. 489Statens Stilling til Dissenterkirker 11. 491

Kjøbstæderne. Stemmeretsqvalificationer, grundede paa fastEiendom i Kjøbstæder I. 359

deres Andeel i Nationalrepræsentationen ... I. 395, 111. 547deres Retsstilling. i Sammenligning med Landdistricter

nes i 1814 . 111. 548Kongen forudsættes at have sin sædvanlige Bopæl i Sverige I. 60

hans Person er hellig .1. 189Loven om hans Myndighedsalder er ikke Grundlov • I. 63bliver myndig ved atten Aars Alder I. 193hans private Retsforhold bedømmes efter den alminde

lige Lovgivning I. 191hvoividt han svarer for de almindelige Domstole i For

muesanliggender .1. 192hans Titel og Navneciffer .1. 192aflægger Eed ved Regjeringens Tiltrædelse .... I. 194i hvilke Tilfælde han midlertidig fratræder Regjerin

gen I. 194hvorvidt han i visse Tilfælde kan afsættes .... I. 196hvorvidt han kan modtage fremmed Krone .... I. 197er Statens Repræsentant lige overfor fremmede Magter 11. 516har Ret til at indgaa og ophæve Forbund .... 11. 518kan ikke tiltale Statsraadets eller Høiesterets Medlem

mer til Straf ............ 11. 436hvorvidt han kan suspendere dem og derved fremtvinge

Tiltale IL 475


SideKongen kan ikke lade anlægge Søgsmaal mod Statsraader til

Erstatning af Tab, de ved Embedsfeil have paaførtStaten 111. 490

Det Kongelige Huus I. 199Krig, Kongens Ret til at begynde saadan 11. 516

Rigsaktens Bestemmelse derom I. 279Krigsmagten, hvorvidt nye Indskrænkninger i Kongene Raa

dighed over samme kunne gjøres uden Hinder afRigsakten I. 58

hvorvidt der ved almindelig Lov kan overtages Forpligtelse mod Sverige angaaende Krigsmagtens Størrelse m. v. I. 181

hvorvidt Afdelinger af den norske Krigsmagt kunne forenes med svenske I. 181

See forøvrigt lndholdsregistret til Cap. 53.Kroning I. 192

Ladesteder 1. 362 og 402Lagthinget, dets Valg .1. 486

dets Anmærkninger til Odelsthingets Lovbeslutninger 11. 47—51Landeværn 11. 511, 111 287Lensmandsloven 11. 394Love, hvad derved forstaaes 11. 99 ff.

deres Istandbringelse 11. 155fra hvilket Tidspunkt de kunne sættes i Kraft 11. 160, 111. 87—89maa ikke gives tilbagevirkende Kraft ..... 111. 83—88Forbudet gjælder *>gsaa andre Retsregler .... 111. 87det beskytter ikke ufødte Personer 111. 90det hindrer ikke Anvendelsen af nye Retsregler, som

ei blive til Skade for nogen ........ 111. 91nye Love kunne hverken übetinget tilkjendes eller übe

tinget frakjendes Herredømme over ældre Kjendsgjerningers retslige Virkninger 111. 93—105

Forbudet beskytter kun erhvervede Rettigheder, ikkeblotte Forventninger .......... 111. 113

Forbudet er ikke til Hinder for, at Lovgivningen betager nogen den Handlefrihed, der ikke har været hamtillagt som særegen Rettighed 111. 120, 154. 155, 187—190, 236

hvorvidt Forbudet er til Hinder for, at Lovgivningenerklærer en ugyldig Retshandling gyldig . . .111 129—132

hvorvidt nye Love kunne bringes i Anvendelse paa ældre;obligatoriske Retsforhold ....... 111. 133—158tinglige Rettigheder 111. 149—162Arveretsforhold 111. 163—183

Alphabetisk Register til anden Afdelings Bind I—III. 603

SideLove, hvorvidt nye Love kunne bringes i Anvendelse paa

ældre Odelsrettigheder 111. 184—186personlige og familieretlige Forholde .... 111. 186—213Anvendeligheden af nye Straffelove 111. 213 - 218Anvendeligheden af nye Proceslove 111. 218—235Forbudets Anvendelse paa nye Stemmeretsregler . 111. 236Anvendeligheden af nye Love om Pengevæsenet 111 235—250Skattepaalæg paa ældre Handlinger og Tilstande 111. 251—254

Lovgivningen maa ikke opstille Bestemmelser, som komme iStrid med Grundloven . ffl. 540—544

hvorvidt den kan ophæve eller forandre Institutioner,til hvilke Grundloven har knyttet sine Retsregler 111. 545—548

Lovgivende Magt indbefatter Ret til at give særlige saavelsomalmindelige Forskrifter 11. 103

hvorvidt en Lovs Gyldighed kan gjøres afhængig af,at den er vedtagen af de stemmeberettigede BorgeresFleertal ... 11. 119

kan bemyndige Kongen til at give Forskrifter, somgribe ind i Borgernes Handlefrihed, nåar disse Forskrifter skulle tjene til Gjennemførelse af Lovens Bud 11. 120

saadan Bemyndigelse tillagt Kommunebestyrelsen medForbehold af Kongelig Approbation ...... 11. 124

Delegation foregik ogsaa under Enevældet .... 11. 121kan ei overdrage sin Ret til at give Straffebud ... 11. 126hvorvidt den kan overdrage nogen anden at give privat

retlige Regler 11. 127omfatter Ret saavel til at ophæve som til at give Love 11. 128

Lovforslag, deres Behandlingsmaade 11. 44 ff.see forøvrigt Indholdsregistret til Cap. 31, §§ 21—35.

Lovsager, alle ikke udtrykkelig undtagne Sager kunne i Almindelighed behandles som Lovsager ..... 11. 2—13

ved at behandle finantsielle Sager som Lovsager kanStorthinget i Regelen sætte sin Villie igjennem ligeoverfor Kongen 11. 377

Magtfordeling. Grundlovens Hovedregler herom .... 11. 72—95Functioner tillagte Kongen .11. 77—78

Storthinget n. 79—80Parliamentarisme 11. 83—98

Mandtallet I. 307hvorvidt Indforelse deri eller Udslettelse deraf afhæn

ger af den Stemmeberettigede ........ I. 412Storthingets Adgang til at prøve Mandtallernes Rig

tighed I. 469—471


SideMandtalsførernes Pligter og Competence 1.415—417

hvem der ere I. 417Meningsforskjel mellem dem I. 419

Matrikuleret Jord I. 354Militærvæsen, see Krigsmagten.Militære Domstole ffl. 383Militær Magt, dens Anvendelse mod Statens Borgere ... 11. 5133lindretalsrepræsentation • I. 341Moratorier 11. 193—208, 247Munke-Ordenér 11. 490Myndighedsalderen, nye Love derom, hvorvidt de kunne an

vendes paa Personer, som allerede ere blevne myndige UL 188—190

Myntvæsenet, Convention derom I. 142

Naboretsforhold, nye Loves Virkning paa dem ...... 111. 156Naturalisation I. 101 og 104Nordlandske Kirke- og Skolefond, Storthingets Myndighed

derover I. 383Norsk Borger, see Statsborgerskab.Norske Regjering I. 209

af hvem den bestaaer I. 248Udstrækningen af dens besluttende Myndighed . .I. 249 ff.Instruxer for den I. 210, 265, 267

Næringsveie, nye og bestandige Indskrænkninger i sammemaa ikke meddeles 111. 27

Odelsretten maa ikke ophæves . 111. .34nye Love om samme, deres Virkning paa allerede

erhvervet Odelsret 111. 184Odelsthinget, dets Behandling af Lovforslag 11. 44 og 51

mod hvilke Personer dets Anklagemyndighed kan bringes i Anvendalse 111. 433

er forpligtet til at granske Regjeringsprotocollerne ogdecidere Statsregnskaberne ....... 111. 487 og 509

kan undlade Paatale 111. 510pleier at undlade Paatale, hvor den Fornærmede kan

faa tilstrækkelig Hjælp hos de almindelige Domstole 111. 511hvorvidt det kan eftergive Ansvar 111. 511—518hvorvidt det kan udsætte Spørgsmaal om Tiltale til et

følgende Odelsthing 111. 519hvorvidt det ved at frafalde Tiltale til Straf tillige fra

falder Erstatning 111. 433


SideOffentlige Fonds, Lovgivningens Adgang til oprette særskilte

Fonds, som danne Retssubjecter forskjellige fra denøvrige Statsformue 11. 157

Storthingets Myndighed med Hensyn til deres Anvendelse og Bestyrelse 11. 378

hvorvidt Storthinget kan revidere Gager og Pensioner,som skulle udredes af saadanne Fonds 11. 380

hvorvidt Lovgivningen kan tillægge Storthinget sammeRaadighed over saadanne som over Statscassen . . 11. 382

Olafsordenen . . . I. 241Omgjørelse. Hvorvidt Kongen kan omgjøre underordnede

Embedsmænds Beslutninger . 11. 413—434Hvorvidt Kongen kan omgjøre sine egne Beslut-

ninger I. 300-311Hvorvidt Storthinget kan omgjøre sine Beslutninger I. 64—71

Oplysningsvæsenets Fond, Storthingets Raadighed derover . 11. 382Kirkens Ret dertil 11. 483

Opreisninger 11. 194, 204, 215Ordensudnævnelse . . . . • I. 241Orlogsflaget I. 59 og 183Overeiendomsret, Statens saakaldte '. 111. 38Overslagssummer . , .11. 311

Paaanke, hvorvidt nogen Art af Domme kan unddrages fraPaaanke til Høiesteret . 111. 306—309

til Valgbestyrelsen, dennes Stilling til Mandtalførerne I. 420hvem der kan paaanke Mandtalsførernes Beslutninger I. 421til Storthinget af Stemmeretstvistigheder .... I. 422—423

Panterettigheder, allerede stiftede, hvorvidt nye Love kunneanvendes paa dem ..... . ffl. 158—163 og 233

Parlamentarisme - 11. 83—98Pengelove, nye, hvorvidt de kunne bringes i Anvendelse paa

Betaling af ældre Gjæld 111. 235—250Pengevæsen, Rigets, dets Ordning maa ske ved Lov ... 11. 383

Storthingets Ret til at føre Opsyn dermed . . ... 11. 384Pensioner, se Gager.Pensionslove, deres Grundlovmæssighed .11. 336Privilegier 11. 179—191 og 111. 251—286

hvorvidt Grundloven er til Hinder for, at saadannemeddeles 111. 25-28

hvorvidt de kunne meddeles af Kongen IL 211hvorvidt de under Enevældet ansaaes tilbagekaldelige 111. 257—262hvorvidt de nu kunne ophæves uden Erstatning . 111. 262 ff.hvorvidt de med et Privilegium følgende Retiigheder

kunne formindskes eller omdannes .... 111. 280—288

606 Alphabetisk Begister til anden Afdelings Bind I—III.

SideProtectorier 11. 193Protocolcomiteen • 11. 31 og 111. 505Protollation af Beslutninger i Statsraadet . • • • . • I. 255Provisoriske Anordninger, hvorvidt en af Storthinget forkastet

provisorisk Anordning kan gjentages . . 11. 67, 68, 111. 590hvorvidt de kunne gaa ud paa at paalægge Told . . 11. 227de kunne gaa ud paa at nedsætte Toldafgifter ... 11. 260see forøvrigt Indholdsregistret til Cap. 38.

Præscriptionslove, nye, hvorvidt de uden Hinder af Grundlovens § 97 kunne gives Anvendelse paa bestaaendeRetsforhold 111. 123-128

Regalier 11. 273Regjeringsinstrux 1.225,246—247,250-267Regjeringsprotocoller. Odelsthinget kan forlange sig dem til

stillet naarsomhelst 111. 507Beslutning om Forlangendets Efterkommende maa fat

tes af Kongen 111. 41,6Reglement, Storthingets 11. 16

hvem der bestemmer Reglementet 11. 17hvorvidt det kan vedtages for længere Tid end Ses

sionen 11. 17—20Regnskabsbetjente, som erholde Decharge af vedkommende

Departement, fritages derved for Ansvar . . . 111. 483, 488Repressalier og Retorsioner 11. 517Repræsentanter, Storthings-, deres Antal indtil 1860 ... I. 396

— efter - ... I. 397hvorvidt Valg maa modtages I. 453Forfald I. 454Ombudets Varighed I. 455deres Arrestfrihed .1. 463deres Ansvarsfrihed for Ytringer I. 463deres Godtgjørelse for Udgifter ........ I. 465deres Pligt til at indfinde sig i Storthingets Møder . . 11. 33deres constitutionelle Ansvarlighed ..... 111. 434,471

Retstvistigheder, høre under Domstolenes Afgjørelse . . . 111. 310Rettergangslove, nye, hvorvidt de kunne anvendes i Sager

om ældre Retsforhold . 111. 218—235Rettigheder, hvorvidt allerede erhvervede Rettigheder kunne

angribes uden Brud paa Grundlovens §91 . . 111. 105—111uangribelige, hvorvidt de alene kunne erhverves ved

Erhververens egen Handling eller tillige ved andreBegivenheder 111. 111


SideRettigheder, hvorvidt Rettigheder, som bero paa en Fleerhed

af Kjendsgjerninger, først skulle ansees erhvervede,nåar alle disse ere indtraadte 111. 113—116

uangribelige Rettigheder ere ved Grundlovens § 97beskyttede i hele deres Omfang 111. 116—120, jvfr. 134, 143 og

280uangribelige, kunne ikke ved ny Lov berøves al Rets

beskyttelse 111. 218meddelte ved Bevilgninger eller Autor isation af offentlig

Myndighed, kunne alene ophæves mod Erstatning 111. 262 ff.Rettighedsmænd I. 385Rigsacten 1. 43—54

Forslag til ny Rigsact ... I. 64Rigsforsamlingen paa Eidsvold I. 7Rigsretsanklage, i hvilke Tilfælde den har fundet Sted . . 111. 505

kan finde Sted, førend vedkommende Statsregnskab errevideret 111. 507—509

bortfalder ikke ved Valgperiodens Ophør . . . . 111. 522Rigsretten, dens Jurisdiction 111. 433—436, 494

dens Sammenssetning 111. 523—535dens Dommes Betydning 111. 535—539andre Domstole have ikke concurrende Jurisdiction

med den 111. 438, 495, 503Roflotille 11. 510Russernes Fiskeri i Finmarken I. 89

Sanction, af Lovbeslutninger, maa æskes, ogsaa om disse ereforeslaaede af Kongen 11. 155

dens Meddelelse 11. 156dens Negtelse . 11. 157af almindelige Storthingsbeslutninger : . 11. 343 fl.af Skattepaalæg 11. 361af Storthingets Beslutninger om Statsformuen .... 11. 364

Sanctionsnegtelse, partiel 111. 375Selskaber, unavngivne, deres Rettigheder ere ligesaa uangri

belige som private Personers 111. 291Selvstændighed, Rigets I. 139Skattefritagelser, hvorvidt de kunne ophæves ... 11. 247, 283—286

forøvrigt see Beskatningsmyndighed.Skattepaalæg, hvorvidt de kunne træde i Kraft før sin Be

kjendtgjørelse 111. 89indirecte, hvorvidt de kunne gives Anvendelse paa

ældre Handlinger. . . 111. 245—247


SideSkattepaalæg, hvorvidt Grundlovens § 97 medfører nogen Ind

skrænkning i Adgangen til at paalægge directeSkatter Ili. 247—248

see forovrigt Beskatningsmyndigheden.Skjøn, administrative 111. 396—403

processuelle \ . . 111. 403—405Staten, dens Forhold til Individet 111. 2

hvorvidt den hefter for sine Organers skadegjørendeHandlinger 11. 316, 111. 356

Statens Regnskaber, Tiden for deres Aflæggelse 111. 484decideres af Odelsthinget . 111. 487Decisionernes Betydning 111. 488, 514

Statholder-Embedet I. 207Statsborgerne, deres Lydighedspligt 111. 312Statsborgerskab; dets Erhvervelse . I. 104, 111. 191

dets Fortabelse I. 109norske Statsborgeres retlige Stilling I. 127, 111, 120norske Statsborgere, bosatte i Udlandet, deres retlige

Stilling I. 128—132Statscassen, Kongens Ret lii at forvalte den, see lndholds

registeret til Cap. 45.Statseiendomme, hvorvidt Storthingnt kan udøve sin Raadig

hed over dem ved Plenarbeslutninger 11. 168Plenarbeslutninger om Statens Eiendomme gjælde uden

Indskrænkning i Tid 11. 270ligeledes Beslutninger om Anvendelsen af deres Afkast-

ning 11. 271hvorvidt Kongen har nogen af Storthinget uafhængig

Raadighed over Statens Eiendomme ...... 11. 272hvorvidt han kan afhænde dem uden Storthingets Sam

tykke 11. 273Statsformuen] dens Bestanddele 11. 266

hvorledes Raadigheden over den er deelt mellem Statsmagterne 11. 267

denne Raadighed er næsten uindskrænket 11. 267hvorvidt Staten forbindes ved formuesretlige Overeens

komster, afsluttede af den udøvende Magt uden behørig Hjemmel 11. 319

Statslaan, Storthingets Ret til at aabne Laan paa RigetsCredit 11. 261

Storthinget kan ikke directe optage Laan 11. 264Storhinget kan bestemme Statslaanets Betingelser . . 11. 265

Statsmyndigheden, Indskrænkninger i denne efter den norskeGrundlov I. 75—76, 111. 8, 9, 560

Alphabetisk Register til anden Aidelings Bind I—III. 609

SideStatsmyndigheden, Grundlovens Indskrænkninger i denne ere

at betragte som Retsregler - . 111. 6—7dens Deling i den udøvende, lovgivende og dømmende 111. 305

Statsraad, Ordets Betydning i Grundloven I. 216dets Sammensætning . . I. 206Kongen vælger selv sit Raad I. 242dets Stilling som raadgivende I. 221 ff.Kongens Beslutninger maa afgives i Statsraadet ... I. 223dets Stilling som besluttende I 247 ff.sammensat Statsraad I. 273 ff.Om Statsraadets Adgang til Storthingets Forhandlinger

før 11. 95dets Medlemmer:

hvorvidt de kunne indehave andet Embede ... I. 207overorordentlige I. 209forhenværende I 440Forfald og Inhabilitet I. 213

Constitution af Statsraader I. 214Statsraadets Afdelinger I. 209—213hvilke Sager der ere undtagne fra Foredrag der, see

Indholdsregistret til Cap. 15.Statsreligion, er den evangelisk-lutherske 11. 477

Betydningen heraf II 482dens Bekjendelsesskrifter . .11. 477disse kunne ikke forandres ... IL 479den Rettesnor, de opstille for Kirkens Lære, maa ikke

fastholdes smaaligt efter Bogstaven 11. 481Pligten for dens Bekjendere til at opdrage sine Børn

i denne Religion . 11. 483Statsrevisiouen 111. 483—487Statstjenerne 11. 449 fl.

deres Pligt til at lyde sine Foresatte 11. 407—410Statstjenesten, Grundloven forudsætter et Embedsværk med

fast Organisation II 388dens Ordning 11. 388det tilkommer i Almindelighed den lovgivende Magt at

organisere den 11. 388dens faste Forretninger bør i Almindelighed henlægges

under Embedsmænd 11. 389denne Regel taaler dog Undtagelser ...... 11. 391hvorvidt der kan oprettes Poster, der besættes af Kon

gen, men ikke som Embeder 11. 391Communernes Anliggender «kunne henlægges under

folkevalgte Repræsentanter ........ 11. 392

Norges offentlige Ret. 39


Sidehvorvidt Beskikkelse af Bestillingsmænd i Statens Tje

neste kan henlægges til Communalrepræsentationen II 394hvorvidt Forretninger vedkommende Statstjenesten kunne

henlægges under Ombudsmænd, i-om vælges af Communalrepræsentanterne 11. 396

Statens Tjenestemænd maa altid underordnes Kongen 11. 249, 399ona administrative Statstjeneres selvstændig besluttende

Myndighed . II 399Kongens Ret til at meddele dem Instructioner . . 11. 403—413hvorvidt Kongen har Ret til at omgjøre Statens Tje-

nestemænds Beslutninger 11, 413—435Anliggender fælles for hele Riget, hvorvidt de kunne

henlægges under anden Autoritet end et Regjerings-Departement 11. 435

visse Embeder kunne alene oprettes og organiseres afKongen ...... 11. 439

Kongen kan organisere Embeder, forsaavidt det ikkeer skeet af Lovgivningen 11. 440

hvorvidt Forretninger, der ere paalagte Embudsmænd,af Kongen kunue henlægges til Embedsmænd . . 11. 442

hvorvidt Kongen kan forandre Embedsdistricterne . . 11. 443hvorvidt Kongen kan omregulere de et Embede tillagte

Indtægter 11. 446Stemmeberettiget, ingen kan deeltage i Valgene for flere Di

stricter I. 403Stemmeret udøves paa Vælgernes Hjemsted I. 404i hvilket Mandtal han skal indføres I. 406

Stemmeret, dens Betingelser I. 347see Indholdsregistret til Cap. 26.dens Ophør . . . I. 386hvorvidt den ved ny Lov eller Grundlov kan berøves

nogen 111. 237dens Tab I. 387dens Suspension I. 390

Stennnerets-Tvist, hvem der afgjør i første Instants . . I. 416—420— i anden — I. 420— i tredie — . ... I. 422

hvem der kan paaanke I. 423hvorvidt Mandtalsførernes, Valgbestyrelsens og Stor

thingets Afgjørelser ere bindende for andre Autori-teter I. 423

Stiftelser, som skylde andre end Staten sin Tilblivelse, ereikke efter Grundloven underlagte Storthingets finant-sielle Myndighed 11. 378—379


SideStiftelser, milde, hvorvidt og af hvem deres Fundatser kunne

forandres HL 293—299Storthinget, dets Organisation 1. 311—347

Valgene ere middelbare I. 328Bostedsbaandet I. 334 og 440Medlemsantal I. 335

Landets Inddeling i Valgkredse I. 337 og 395imperativt Mandat er forfatningsstridigt ..... I. 345ordentligt og overordentligt L 466dets Samlingssted I. 468dets Constituering I. 468dets Aabning og dennes Betydning I. 488Sessionens Varighed I. 489nåar dets Beslutninger skulle anpees endeligen istand

bragte 11. 64afgjorte Sager maa ikke oprippes . ' 11. 65hvorvidt et Storthing kan binde et etterfølgende . . 11. 69hvorvidt dets Forretningskreds kan udvides ved Lov I. 73, 74,

11. 383 og 387, 397, 111. 405hvilke Gjenstande der kunne behandles i samlet Stor

thing .11. I—l4hvilke der ifølge selve Grundloven skulle behandles

sammesteds 11. 14Reglementets Bestemmelser herom 11. 15Storthingets Adgang til at skaffe sig Oplysninger . . I 32dets Ret til at forlange sig forelagt alle offentlige Pro

tokoller og Papirer . . ........ 111. 413ligasaa Actstykker vedkommende diplomatiske Sager 111. 414dets Ret til at indkalde Enhver for sig i Statssager 111. 417dets constitutionelle Control gjennem Meningsudtalelser 111. 420gjennem Retsmidler .... 111. 426dets Contor .... 11. 63dets Oeconomi 11. 63

Storthingsvalg, deres Bekjendtgjørelse I. 453hvorvidt Storthinget kan paabyde nyt Valg i noget

District I. 473-481

Straf maa kun paalægges ved Dom • 111. 16Straffelove, hvorvidt de kunne fortolkes udvidende eller

anvendes analogisk ffl. 13—16nye, hvorvidt de kunne anvendes paa ældre Handlinger

111. 213-218Souverænitet, Statens ffl. 1

hos hvem den er efter vor Grundlov ..... H. 72Successionsordningen L 62, 201

612 Alphabetisk Register til anden Afdeling Bind I—III.

SideSuppleanter til Storthingsmænd, hvorledes de vælges ... I. 447

nåar de indtræde I. 457hvorvidt Storthinget kan undlade at indkalde Supple

anten I. 409hvorlænge den indkaldte Suppleant beholder Sæde . I 459til Valgmænd, hvorledes de vælges I. 434nåar de indtræde I. 436—437

Svenske Statsborgere, deres retlige Stilling i Norge ... I. 127Søterritorium I. 90

Thinglysning, Grundlovsbestemmelsers I. 77Thronfølgen I. 201Tractater, forskjellige Benævnelser deraf 11. 518

see forøvrigt Indholdsregistret til Cap. 54.Trykkefrihed 111. 19—24

Udenrigs-Departcment, efter Grundloven af 17 Mai 1814 . . I. 146det svenske .1. 166

Udlevering, Lov om Forbrydere af 11 September 1818 . I. 173—174Udlændinger, deres Stilling i Riget I. 116, 127

deres Adgang til at stevne den norske Stat for norskDomstol 111 378

Udskiftuingslove, nye, kunne uden Hinder af Grundlovens § 97gives Anvendelse paa Eiendomme, som allerede ereudskiftede overeenstemmende med den ældre Lovgivning 111. 154

Udøvende Magt, Udtrykkets Betydning 11. 36dens Eneret til at optræde handlende paa Statens Vegne 11. 36dens almindelige Overtilsyn med Samfundsordningen . 11. 37dens Anklagemyndighed 11. 37, 38den maa handle overeensstemmende med Grundloven 11. 38har Ret til at give de til Loves Iværksættelse fornødne

Bestemmelser 11. 39—40dens almindelige Myndighed til at give visse af Sam

fundets Tarv paakaldte Bestemmelser .... 11. 40—42de nærmere Begrændsninger i saa Henseende • • 11. 42—46hvorvidt den kan hæve eller forandre Forordninger

ældre end 1814 11. 46Ulempe-Erstatning 111. 52 fgg.Undersaat, norsk I. 94 og 128

see videre Statsborgere og Statsborgerskab.Unionscomitéer, nedsatte i 1839 og 1865 I. 64


Vaaben, Rigs-, Unions I. 182—183Valg paa Konge eller Thronfølger I. 204Valgbarhed til Storthingsmand I. 440Valgbestyrelsen, hvorvidt dens Kjendelser kan æskes udenfor

Valgforsamlingen I. 420Valgdistricter -. I. 395

Uovereensstemmelser mellem Rigets geistlige og verdslige Inddeling I. 400

hvorvidt Ladesteder høre til Kjøbstad eller Land . . I. 402Valgforsamlinger, deres Berammelse I. 426

hvorvidt Storthinget kan paabyde Afholdelse af nyValgforsamling I. 481—485

Valgmænd, Fastsættelse af deres Antal . . I. 399, 428, jvfr. 482deres Pligt til at møde ved Districtsforsamlingen . . I. 436

Veiloven, dens Regler om Erstatning for Grundafstaaelser . 111. 63Veto, absolut, ved almindelige Storthingsbeslutninger . . 11. 375

see Grundlovsforandringer.suspensivt, om den Udstrækning, hvori Kongen hidtil

har benyttet det 11. 164Vicekonge I. 208 og 111. 585Værnepligt 11. 256, 492—495, 111. 287

Ærkrænkelser , de grundlovmæssige Betingelser for deresStrafbarhed 111. 24

Øresundstolden, Tractat derom af 23 April 1857 . . . . I. 151

Af P, T. Mallings Boghandels Forlag.

Diplomatarium Norvegicum. Oldbreve til Kundskab om Norges indreog ydre Forhold, Sprog. Slægter, Sæder, Lovgivning og Rettergangi Middelalderen. Pris I—XII. Modereret Pris Kr. '7^,oo. XIII —XIV, Iste Halvdel Kr. 18,00. Fortsætteisen udkommer i Heftereller Halvbind å 6 Kr.

Flateyjarbok. En Samling af norske Konge-Sagaer med indskudtemindre Fortællinger om Begivenheder i og udenfor Norge samtAnnaler. Udgiven efter offentlig Foranstaltning ved CR. Unger.I—III. Pris Kr. 12,00.

Codex Frisianus. En Samling af norske Konge-Sagaer. Udgiven efteroffentlig Foranstaltning ved C. R. Unger. Pris Kr. 5,00.

Norræn Fornkvædi. Islandsk Samling af folkelige Oltidsdigte omNordens Guder og Heroer, almindelig kaldet Sæmundar Edda hinsfroda. Udgiven af Sophus Bugge. Pris Kr. 8,00.

Efterladte Skrifter af R. Keyser. Udgivne ved O. Rygh. FørsteBind: Nordmændenes Videnskabelighed og Litteratur i Middelalderen. Pris Kr. 4,00. Andet Bind : Norges Stats- og Retsforfatning i Middelalderen. Pris Kr. 3,00. Andet Binds andenAfdeling: Nordmændenes private Liv i Oldtiden. Pris Kr. 1,00.

Norges Statsforandring i Aaret 1814. Historisk beskreven. Med Bilag.Af G. P. Blom. Pris Kr. 2,00.

De norske Retskilders Historie og deres Anvendelse. Ved L. M. B.Aubert. I. Heftet Kr. 6,50; indb. Kr. 7,70.

Christian den Femtes norske Lov af 15de April 1687. Udgivet af OttoMejlænder. 4 Kr.; indb. i Papbind Kr. 4,50; indb. i VelskbindKr. 4,80; indb. i helt Skindbind Kr. 6,00.

Love, Anordninger, Resolutioner m. m. for Kongeriget Norge i Tidsrammet fra 1814—1886 inkl. Udgivne af J. A. Schmidt, H.Munk og O. Mejlænder. 11 Bind med Registre. I—XI Bind.Kr. 156,70; i brune Velskbind Kr. 172,30; i bedre Bind Kr. 176,70.

Hovedregister fil Love, Anordninger m. m. for Kongeriget Norge iTidsrammet fra 1814—1886. Udgivet af Otto Mejlænder. 14 Kr.I Velskb. Kr. 15,60, I bedre Bind 16 Kr.

Den norske Obligationsrets almindelige Del, Af Fr. Hallager. Omarbeidet og forøget Udgave ved L. M. B. Aubert. Heltet Kr.6,00; indb. Kr. 7,00 og Kr. 7,25.

Den norske Obligationsrets specielle Del. Af L. M. B. Aubert. IBind. Kr. 10,80; indb. Kr. 12,00 og Kr. 12,40. (Fortsættes.)

Den norske Søret. Af Fr. Hallager. Tredje gjennemseede Udgave,besørget ved Francis Hagerup. Heftet Kr. 5,00; indbunden iPapbind Kr. 5,40; indb. i Velskbind Kr. 5,80.

Haandbog i norsk Haandværksret. Af P. Hansen. Kr. 1.00; i Papbind Kr. 1,30; i Velskbind Kr. 1,60.

iI^MIU II I

SI

»%&* JeW^F1

lf%i s\

I {fl <s|

v y

fj rnA

Norges Nuværende Statsforfatning, bind. 3

Documents

Transcript of Norges Nuværende Statsforfatning, bind. 3