New 2015 | Elevtrivselsundersøgelsen · 2016. 2. 2. · Velkommen til Elevtrivselsundersøgelsen...

2015 | Elevtrivselsundersøgelsen December 2015

For erhvervsuddannelserne

Områderapport

Randers Social- og Sundhedsskole

Randers SOSU (GF2)Svarprocent: 68% (76 besvarelser ud af 112 mulige)

®

Velkommen til Elevtrivselsundersøgelsen

Indhold Del I Overordnede resultater og anbefalinger

Del II Baggrundsanalyser, overblik over organisationen og resultater påuddannelserne

Del III: Tilvalgsmoduler

Del IV: Sammenligning med andre ESB-skoler

Appendiks: Handlingsplan, generel information om undersøgelsen og læsevejledning

Baggrund Mange institutioner har allerede målt deres trivsel i en årrække og har det som en fast proces i kvalitetsarbejdet. Den nye erhvervsuddannelsesreform indebærer, at elevernes trivsel kommer under lup fra centralt hold i endnu højere grad end tidligere. Dette har bl.a. resulteret i, at der er fastlagt en helt ny spørgeramme.

Ennova har med den nye spørgeramme i hånden forsøgt fortsat at forene de eksterne krav med institutionernes ønske om at have et meningsfyldt og retningsgivende værktøj til forbedringer. Det nytter ikke blindt at forbedre de områder, der scores lavest, hvis det ikke har en effekt på trivslen.

Analyser og flotte grafer må dog ikke tage fokus fra det egentlige mål med arbejdet:

Viden og uddannelse er en forudsætning for, at vores samfund kan blive ved med at være konkurrencedygtigt. Set i et bredere perspektiv er det en forudsætning for landets udvikling.

En forudsætning for at der skabes reel læring er, at elever, kursister og studerende er tilstrækkeligt motiverede og har rammerne for at modtage læring.

En væsentlig med- og modspiller for denne forudsætning er skolen, dens rammer, dens undervisere og principper for skoleledelse. Derfor er det vigtigt at kende "sundhedstilstanden" og have et redskab, der kan give retning i kvalitetsarbejdet.

Det har I med denne rapport.

Men husk det gamle ordsprog om, at grisen ikke bliver federe, hvis man vejer den. Måling skal følges op af handlingsplaner og handlinger, der vedligeholder eller forbedrer det bestående.

God fornøjelse!

Med venlig hilsen

Elevtrivselsholdet, Ennova

Rapporten er udarbejdet af: Ennova A/S© Ennova A/S. Alle rettigheder til metoder, tal og grafisk formidling

forbeholdes.

[2]

Datagrundlag

61%349575Århus Social- og Sundhedsskole

87%586677SOSU Sjælland

89%220246SOSU Nykøbing F.

83%717868SOSU Nord

79%366463SOSU C

50%6461288SOPU

82%478584Social og SundhedsSkolen, Herning

93%261281Social- og Sundhedsskolen Syd

86%361422Social- og Sundhedsskolen STV

71%6997Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg

84%9131082Social- og Sundhedsskolen Fyn

44%2864Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens

88%435497Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

96%108113Diakonissestiftelsens Social- og Sundhedsskole

Social- og sundhedsassistentuddannelsen på andre skoler

95%3638Sundhed, omsorg og pædagogik

50%2142Social- og sundhedsuddannelsen-GVU

76%436574Social- og sundhedsassistentuddannelsen

52%1325Pædagogisk assistent-GVU

79%220277Pædagogisk Assistent

76%5268Omsorg, Sundhed og pædagogik

Øvrige uddannelser på skolen

68%76112Randers SOSU (GF2)

76%7781024Randers Social- og Sundhedsskole

SvarprocentAntal svarAntal mulige svar

[3]

Sammenfatning af undersøgelsens resultater

85 86 8790

0

20

40

60

80

100

Elevtrivsel

Vurd

erin

gBedste resultat for Social- og sundhedsassistentuddannelsen (på skoleniveau)

Landsgennemsnit - Social- og sundhedsassistentuddannelsenRanders Social- og Sundhedsskole

Randers SOSU (GF2)

Svarprocent på Randers SOSU (GF2)

Svarprocenten på Randers SOSU (GF2) er på 68%.

Svarprocenten er på et middelhøjt niveau til sammenligning med lignende undersøgelser. Det kan derfor være en god idé indledningsvist at drøfte, hvorfor der ikke har været fuld tilslutning til undersøgelsen. Den middelhøje svarprocent betyder dog stadigvæk, at resultaterne i rapporten er et godt fundament for det videre arbejde.

Hvor høj er den overordnede trivsel?

I figuren ser I hovedresultatet af Elevtrivselsundersøgelsen 2015 på Randers SOSU (GF2). Her kan I desuden se hvordan I ligger i forhold til relevante benchmarks.

Her ses vurderingen af de enkelte indsatsområder, der er med i modellen til forklaring af elevtrivslen på Randers SOSU (GF2). 79

747276

7974

8181

7076

8078

71

8383

66

778280

73

8791

77

86868482

0

20

40

60

80

100

Undervisere -Mål og feedback

Undervisere -Pædagogik og

didaktik

Undervisere -Respekt og an-

svar

Undervisere -Forberedelse

Fysiske rammer Praktik Elevens egenindsats

Vurd

erin

g

Bedste resultat for Social- og sundhedsassistentuddannelsen (på skoleniveau)Landsgennemsnit - Social- og sundhedsassistentuddannelsen

Randers Social- og SundhedsskoleRanders SOSU (GF2)

For

få b

esva

rels

er

72Lærerne giver mig ansvar

71Hvordan vurderer du forholdene på skolen som helhed?

69Lærerne er godt forberedte

64Hvordan vurderer du dine undervisningsforhold på skolen (fx borde, stole, klasselokaler, laboratorier, værksteder)?

55let bliver distraheret og har svært ved at høre efter (* se nederst på siden "Tema: Elevens egen indsats")

Laveste 5 resultater

85Du er glad for din skole

85Hvordan vurderer du skolens vedligeholdelse og rengøring?

86Jeg er god til at arbejde sammen med andre

86Jeg kommer godt ud af det med mine holdkammerater

89godt kan lide at kende til og lære nye ting

Højeste 5 resultater

Randers SOSU(GF2)

[4]

Model til forklaring af Elevtrivsel

Mål og feedback•Lærerne er gode til at give tilbagemelding på min indsats•Lærerne opstiller klare mål for. hvad jeg skal lære

Pædagogik og didaktik •Lærerne giver mig faglig hjælp, når jeg har brug for det •Lærerne er gode til at forklare tingene så jeg forstår dem

Respekt og ansvar•Lærerne giver mig ansvar•Lærerne respekterer mig

Forberedelse•Lærerne er godt forberedte•Lærerne overholder aftaler

• Dine undervisningsforhold på skolen• Skolens vedligeholdelse og rengøring?• Skolens indretning og udseende?• Forholdene på skolen som helhed?

Drivkræfter bag elevtrivsel

• Min arbejdsgiver/læreplads har forberedt mig på skoleperioden

• Jeg var godt forberedt til at komme i praktik

• Jeg lærer noget i praktikken• Jeg er glad for at være i praktik

• Jeg trives på skolen• Jeg kommer godt ud af det

med mine holdkammerater• Du er glad for din skole

Undervisere

Resultat

Elevtrivsel

Fysiske rammer

Praktik

Ovenfor er Ennovas bud på en model til forklaring af Elevtrivsel. Modellen er udelukkende baseret på spørgsmålene i EUD-grundspørgerammen. Som det fremgår er det ikke alle spørgsmålene, der indgår i modellen, men det er dem, der bedst forklarer Elevtrivslen. Modellen består af 6 indsatsområder, der påvirker elevernes trivsel på skolen. Elevtrivslen er resultatet, mens indsatsområderne er de værktøjer, som skolen kan bruge til at fastholde eller højne trivslen. Indsatsområderne Mål og feedback, Pædagogik og didaktik, Respekt og ansvar samt Forberedelse er alle 4 områder, der referer til Undervisere – derfor er disse samlet under denne overskrift. Procentsatserne ud for de enkelte indsatsområder angiver, hvor stor en betydning det enkelte indsatsområde har i forklaringen af Elevtrivslen.

På de følgende sider bliver de enkelte indsatområder behandlet individuelt. I denne afrapportering af indsatsområderne vil de spørgsmål, der ikke er en del af modellen, blive inddraget. Området omkring elevens egen indsat får også sin egen temaside. I denne videre behandling vil vi anvende prioriteringskort, så man kan få en idé om, hvor man med fordel kan lægge sin indsats inden for det enkelt indsatsområde.

Sammenfatning af undersøgelsens resultater

29%

29%

30%

0%

13%

0%

87%

[5]

Undervisere

Her ses vurderingen af de specifikke spørgsmål under Forberedelse samt Respekt og ansvar påRanders SOSU (GF2).

746972

767576 787777

868686

0

20

40

60

80

100

Undervisere - For-beredelse

Lærerne er godtforberedte

Lærerne overholderaftaler

Vurd

erin

g



79

7276

827880

847982

888586

0

20

40

60

80

100

Undervisere - Re-spekt og ansvar

Lærerne giver migansvar

Lærerne respekte-rer mig

Vurd

erin

g



75

8379

7581

7876

8480 81

8884

0

20

40

60

80

100

Undervisere - Pæ-dagogik og didaktik

Lærerne giver faglighjælp, når jeg har

brug for det

Lærerne er gode tilat forklare tingene,så jeg forstår dem

Vurd

erin

g



767274

77

6571

78

6873

848182

0

20

40

60

80

100

Undervisere - Målog feedback

Lærerne er gode tilat give tilbagemel-dinger på min ind-

sats

Lærerne opstillerklare mål for, hvad

jeg skal lære

Vurd

erin

g



Her ses vurderingen af de specifikke spørgsmål under Pædagogik og didaktik samt Mål og feedback på Randers SOSU (GF2).

Prioriteringskort for Undervisere

Prioriteringskortet viser vurderingen af de specifikke forhold under Undervisere, og den effekt en forbedring vil have på den samlede vurdering af Elevtrivslen påRanders SOSU (GF2). 8

7

6

5

4

3

2

1

65

70

75

80

85TILPAS VEDLIGEHOLD

OBSERVER PRIORITER

Lav HøjEFFEKT AF EN FORBEDRING

VUR

DER

ING

PRIORITER6. Lærerne er gode til at give tilbagemeldinger på min indsats

VEDLIGEHOLD

4. Lærerne respekterer mig5. Lærerne giver faglig hjælp, når jeg har brug for det7. Lærerne opstiller klare mål for, hvad jeg skal lære

TILPAS

[Ingen punkter]

OBSERVER

1. Lærerne er godt forberedte2. Lærerne overholder aftaler3. Lærerne giver mig ansvar8. Lærerne er gode til at forklare tingene, så jeg forstår dem

[6]

Læringsmiljøsegmentering

Læringsmiljøsegmentering

Figuren viser, hvordan læringsmiljøet kan inddeles i typer ud fra samspillet mellem Mål og feedback og Pædagogik og didaktik.

Lav

PÆ

DA

GO

GIK

OG

D

IDA

KTI

KH

øj

Lav MÅL OG FEEDBACK Høj

GODT LÆRINGSMIL

JØ

BALANCER

ET

LÆRIN

GSMILJØ

LÆRINGSMILJØKENDETEGNET VED PÆDAGOGIK OG DIDAKTIK

LÆRINGSMILJØKENDETEGNET VED MÅL OG FEEDBACK

RINGE LÆRINGSMILJØ

26%

22%

28%

40%

44%

36%

16%

16%

12%

14%

14%

19%

4%

4%

5%Randers SOSU (GF2)


Landsgennemsnit - Social- og sundheds-assistentuddannelsen

Ringe læringsmiljøLæringsmiljø kendetegnet ved mål og feedback

Balanceret læringsmiljøLæringsmiljø kendetegnet ved pædagogik og didaktik

Godt læringsmiljø

Opfattelsen af læringsmiljøblandt eleverne på Randers SOSU (GF2).

I grafen til højre ses spørgsmålet "Jeg er motiveret for undervisningen" splittet påelevgrupperne fra ovenstående segmentering.

84

75

83

92

83

0

20

40

60

80

100

Randers SOSU(GF2)

Godt læringsmiljø Læringsmiljø ken-detegnet ved pæ-

dagogik og didaktik

Balanceret læ-ringsmiljø

Læringsmiljø ken-detegnet ved mål

og feedback

Ringe læringsmiljø

Vurd

erin

g

For

få b

esva

rels

er

[7]

Fysiske rammer

Fysiske rammer

Her ses vurderingen af de specifikke spørgsmål under Fysiske rammer påRanders SOSU (GF2).

7176

85

64

7469

7379

61

70686867

59

66

798583

70

77

0

20

40

60

80

100

Fysiske rammer Hvordan vurderer dudine undervisningsfor-hold på skolen (fx bor-de, stole, klasselokaler,laboratorier, værkste-

der)?

Hvordan vurderer duskolens vedligeholdelse

og rengøring?

Hvordan vurderer duskolens indretning og

udseende?

Hvordan vurderer duforholdene på skolen

som helhed?

Vurd

erin

g



64 62

69

80

0

20

40

60

80

100

Jeg har adgang til de nødvendige lokaler, værktøjer og udstyr, når jeg har brug for det i undervisningen

Vurd

erin

g



Spørgsmålet til højre er uddybende i forhold til at forstå opfattelsen af Fysiske rammer påRanders SOSU (GF2).

19

18

17

16

15

60

65

70

75

80

85


OBSERVER PRIORITER


VUR

DER

ING

PRIORITER15. Hvordan vurderer du dine undervisningsforhold på skolen (fx borde, stole, klasselokaler, laboratorier, værksteder)?18. Hvordan vurderer du forholdene på skolen som helhed?19. Jeg har adgang til de nødvendige lokaler, værktøjer og udstyr, når jeg har brug for det i undervisningen

VEDLIGEHOLD

[Ingen punkter]

TILPAS16. Hvordan vurderer du skolens vedligeholdelse og rengøring?17. Hvordan vurderer du skolens indretning og udseende?

OBSERVER

[Ingen punkter]

Prioriteringskort for Fysiske rammer

Prioriteringskortet viser vurderingen af de specifikke forhold under Fysiske rammer, og den effekt en forbedring vil have på den samlede vurdering af Elevtrivslen på Randers SOSU (GF2).

[8]

Tema: Elevens egen indsats

Elevens egen indsats

Her ses vurderingen af de specifikke spørgsmål under Elevens egen indsats på Randers SOSU (GF2). 83

79808279 82838281818483838283

8886868687

0

20

40

60

80

100

Elevens egen indsats Jeg klarer mig godt iskolen

Jeg er en person, somtit kan klare det, jeg

sætter mig for

Jeg er forberedt til ti-merne

Jeg deltager aktivt i ti-merne

Vurd

erin

g



8082

89

55

828286

83

90

53

8486 8885

92

54

878893

9095

59

9293

0

20

40

60

80

100

er pålidelig når detkommer til skole-

arbejde

bliver ved med atarbejde indtil tin-

gene er klaret

let bliver distrahe-ret og har sværtved at høre efter(* se nederst påsiden "Tema: Ele-

vens egen ind-sats")

godt kan lide atkende til og lære

nye ting

er koncentreret omskolearbejdet i ti-

merne

kan lide at have al-le mine skoleting i

god orden

Vurd

erin

g



Jeg er en person som ...

28

27

26

2524

23

2221

20

75

80

85

90


OBSERVER PRIORITER


VUR

DER

ING

PRIORITER

22. Jeg er forberedt til timerne25. bliver ved med at arbejde indtil tingene er klaret27. er koncentreret om skolearbejdet i timerne

VEDLIGEHOLD24. er pålidelig når det kommer til skolearbejde

TILPAS

23. Jeg deltager aktivt i timerne26. godt kan lide at kende til og lære nye ting

OBSERVER

20. Jeg klarer mig godt i skolen21. Jeg er en person, som tit kan klare det, jeg sætter mig for28. kan lide at have alle mine skoleting i god orden

Prioriteringskort for Elevens egen indsats

Prioriteringskortet viser vurderingen af de specifikke forhold under Elevens egen indsats, og den effekt en forbedring vil have på den samlede vurdering af Elevens egen indsats på Randers SOSU (GF2).

*) Resultatet på spørgsmålet er i dataanalysen blevet vendt om, så et højt resultat er positivt og betyder, at man ikke så let lader sig distrahere og har problemer med at høre efter. Dermed kan spørgsmålet lettere sammenlignes med de øvrige spørgsmål. Spørgsmålet er ikke med i prioriteringskortet. [9]

Uddybende datagrundlag - Spredningsmål

448880kan lide at have alle mine skoleting i god orden

298582er koncentreret om skolearbejdet i timerne

319289godt kan lide at kende til og lære nye ting685455let bliver distraheret og har svært ved at høre efter (* se nederst på siden "Tema: Elevens egen indsats")

448782bliver ved med at arbejde indtil tingene er klaret

388882er pålidelig når det kommer til skolearbejde

338483Jeg deltager aktivt i timerne418379Jeg er forberedt til timerne

378380Jeg er en person, som tit kan klare det, jeg sætter mig for

418282Jeg klarer mig godt i skolen

8379Elevens egen indsats

M426871Hvordan vurderer du forholdene på skolen som helhed?

656964Jeg har adgang til de nødvendige lokaler, værktøjer og udstyr, når jeg har brug for det i undervisningenM426876Hvordan vurderer du skolens indretning og udseende?

M336785Hvordan vurderer du skolens vedligeholdelse og rengøring?

M495964Hvordan vurderer du dine undervisningsforhold på skolen (fx borde, stole, klasselokaler, laboratorier, værksteder)?

6674Fysiske rammerM477876Lærerne opstiller klare mål for, hvad jeg skal lære

M536872Lærerne er gode til at give tilbagemeldinger på min indsats

7374Undervisere - Mål og feedback

M467675Lærerne er gode til at forklare tingene, så jeg forstår dem

M448483Lærerne giver faglig hjælp, når jeg har brug for det

8079Undervisere - Pædagogik og didaktik

M478479Lærerne respekterer mig

M467972Lærerne giver mig ansvar

8276Undervisere - Respekt og ansvarM407874Lærerne overholder aftaler

M387769Lærerne er godt forberedte

7772Undervisere - Forberedelse

368786Jeg er god til at arbejde sammen med andreM488785Du er glad for din skoleM458886Jeg kommer godt ud af det med mine holdkammerater

M478784Jeg trives på skolen

428783Jeg er motiveret for undervisningen

8785Elevtrivsel

Model*Spredningstal**LandsgennemsnitVurdering

● >80: Særdeles god vurdering

● 70-79: God vurdering

● 60-69: Middel til god vurdering

● 50-59: Dårlig til middel vurdering

● 40-49: Dårlig vurdering

● <40: Meget dårlig vurdering

* Model: Hvis spørgsmålet er markeret med ”model” så indgår det i analysemodellen (se nærmere i appendiks)** Spredningstal: For en uddybning af spredningstallene, se appendiks

[10]

Del II

Baggrundsanalyser

Overblik over organisationen

Resultater på uddannelserne

[11]

Baggrundsanalyse - Køn

82% Kvinde

18% Mand

Fordeling af undersøgelsens deltagere efter Køn

85 85

0

20

40

60

80

100

Elevtrivsel

Vurd

erin

g

MandKvinde

Vurdering fordelt på Køn

81

747275

7873 7375

71

7981

76

0

20

40

60

80

100



didaktik


svar



Vurd

erin

g

MandKvinde

For

få b

esva

rels

er

For

få b

esva

rels

er

[12]

Baggrundsanalyse - Alder

14% 18 år eller yngre

21% 19-20 år

39% 21-25 år

25% 26 år eller ældre

Fordeling af undersøgelsens deltagere efter Alder

77

85 87 89

0

20

40

60

80

100

Elevtrivsel

Vurd

erin

g

26 år eller ældre21-25 år19-20 år

18 år eller yngreVurdering fordelt påAlder

71

5760

686663

787671

757572

8075

6973

80

69

838381818486

0

20

40

60

80

100



didaktik


svar



Vurd

erin

g

26 år eller ældre21-25 år19-20 år

18 år eller yngre

For

få b

esva

rels

er

For

få b

esva

rels

er

For

få b

esva

rels

er

For

få b

esva

rels

er

[13]

Baggrundsanalyse - Eget faglige niveau

9% Jeg er en af de bedste

71% Jeg er lidt over middel

19% Jeg er lidt under middel

1% Jeg er en af de dårligste

Fordeling af undersøgelsens deltagere efter Eget faglige niveau

83

91

76

0

20

40

60

80

100

Elevtrivsel

Vurd

erin

g

Jeg er en af de dårligsteJeg er lidt under middelJeg er lidt over middelJeg er en af de bedste

For

få b

esva

rels

er

Vurdering fordelt på Eget faglige niveau

87

74

64

56

7269

827774

808177

707168

7276

68

0

20

40

60

80

100



didaktik


svar



Vurd

erin

g

Jeg er en af de dårligsteJeg er lidt under middelJeg er lidt over middelJeg er en af de bedste

For

få b

esva

rels

er

For

få b

esva

rels

er

For

få b

esva

rels

er

For

få b

esva

rels

er

For

få b

esva

rels

er

For

få b

esva

rels

er

For

få b

esva

rels

er

For

få b

esva

rels

er

For

få b

esva

rels

er

For

få b

esva

rels

er

[14]

Baggrundsanalyse – Grundforløb og hovedforløb

100% Grundforløb

0% Hovedforløb

Fordeling af undersøgelsens deltagere efter grundforløb og hovedforløb

85

0

20

40

60

80

100

Elevtrivsel

Vurd

erin

g

HovedforløbGrundforløb

For

få b

esva

rels

er

1% Grundforløb 1

99% Grundforløb 2

Fordeling af undersøgelsens deltagere efter, hvor langt de er påuddannelsen

Trivsel hos undersøgelsens deltagere fordelt efter, hvor langt de er på uddannelsen

84

0

20

40

60

80

100

Elevtrivsel

Vurd

erin

g

Grundforløb 2Grundforløb 1

For

få b

esva

rels

er

[15]

Vurdering af overordnede indsatsområder

82757477827387Sosu GF2 15113b

85807183887698Sosu GF2 15083g7

81767772797788Sosu GF2 15083g5

79777382767983Sosu GF2 15083g3

69626162676067Sosu GF2 15083g1

79747276797485Randers SOSU (GF2)

8181707680787186Randers Social- og Sundhedsskole

Elevens egenindsatsPraktikFysiske

rammerUndervisere -Forberedelse


svar


didaktik

Undervisere -Mål og feed-

backElevtrivsel

Tabellen viser resultaterne for de overordnede indsatsområder på Randers SOSU (GF2) samt for underliggende enheder.

● >80: Særdeles god vurdering

● 70-79: God vurdering

● 60-69: Middel til god vurdering

● 50-59: Dårlig til middel vurdering

● 40-49: Dårlig vurdering

● <40: Meget dårlig vurdering

[16]

Del III:

Tilvalgsmoduler

Tallet i [ ] viser udviklingen siden sidste måling. Er den mindre end +/- 1 %-point angives det som [0].

[17]

Tema: Organisering

54

6470

63

53[-12]

63[-13]

71[-2]

62[-9]

60[-9]

68[-10]

67[-6]

65[-8]

72

7983

78

0

20

40

60

80

100

Organisering Hvordan vurderer du denhjælp, du får fra skolens kon-

tor/elevadministration?

Jeg kan finde de informatio-ner, jeg har brug for på sko-

len

Jeg får god information omaflysninger og ændringer af

undervisningen

Vurd

erin

g


Randers Social- og SundhedsskoleRanders SOSU (GF2)Organisering

Her ses vurderingen af de specifikke spørgsmål under Organisering påRanders SOSU (GF2).Spørgsmålene i den øverste graf danner det samlede resultat for området organisering.

De resterende spørgsmål er uddybende i forhold til at forstå opfattelsen af organisering på Randers SOSU (GF2).

59

50[-12]

52[-6]

62

0

20

40

60

80

100

Skolen reagerer hurtigt overfor elever, der ikke følger reglerne

Vurd

erin

g



[18]

Trivsel og risiko for frafald

Segmentering

Figuren viser, hvordan eleverne kan inddeles i typer ud fra samspillet mellem deres trivsel og overvejelser om at droppe ud.

I kan læse mere om de fire typers karakteristika under figuren.

Lav

ELEV

TRIV

SEL

Høj

Ja HAR DU INDEN FOR DE SENESTE 3 MÅNEDER SERIØST OVERVEJET AT STOPPE PÅ

UDDANNELSEN?

Nej

AMBASSADØRAmbassadører kendetegnes ved høj tilfredshed og høj loyalitet. Deres yderst positive holdning bevirker, at de bidrager positivt til skolens virke, og at de anbefaler skolen og uddannelsen til venner og bekendte.

PÅ-VEJ-VÆKPå-vej-væk-elever er generelt kendetegnet ved at være utilfredse, og i tvivl om deres valg af uddannelse og uddannelsessted.

TROFASTDe trofaste udtrykker lav til mellem trivsel, men høj loyalitet. Når de - trods den lavere trivsel - ikke ønsker eller overvejer at forlade uddannelsen/skolen, kan det være begrundet i de betragtelige personlige omkostninger, der kan være ved at skifte uddannelse og/eller skole.

TROLØSDe troløse er meget kritiske og ikke afskrækkede ved tanken om at skifte uddannelse/skole, såfremt et markant bedre alternativ tilbyder sig.

80%

80%

77%

3%

3%

5%

10%

7%

8%

7%

9%

9%Randers SOSU (GF2)


Landsgennemsnit - Social- og sundheds-assistentuddannelsen

På-vej-vækTroløs

TrofastAmbassadør

Elevtyper på Randers SOSU (GF2)

77%

5%9%

8%

[19]

Tema: Frafald

38% Nej, slet ikke

24% Ja, nogle få timer

29% Ja, 1-3 dage

9% Ja, 4 dage eller mere

Er du inden for de sidste 30 dage blevet væk fra undervisningen?

17% Ja

83% Nej

Har du inden for de seneste 3 måneder seriøst overvejet at stoppe på uddannelsen?

31% Forhold som skyldes uddannelsen

0% Forhold som skyldes opholdet i praktikken

23% Forhold som skyldes skolen

46% Personlige årsager

Hvis der er svaret "Ja" til ovenstående spørgsmål: Hvad var den vigtigste årsag til, at du overvejede at stoppe påuddannelsen?

[20]

Tema: Undervisningsmiljøvurdering (1/4)

76787576 76

[-8]75

[+2]73[-2]

75[-2]

77[-6]74

[+3]

76[+3]

76[0]

84

788281

0

20

40

60

80

100

Socialt miljø Hvordan vurderer du stem-ningen på skolen?

Hvordan vurderer du sam-menholdet mellem eleverne i

klassen?

Jeg kan få hjælp og støtte framine kammerater på skolen

Vurd

erin

g


Randers Social- og SundhedsskoleRanders SOSU (GF2)Socialt miljø

Her ses vurderingen af de specifikke spørgsmål under Socialt miljø påRanders SOSU (GF2).

Spørgsmålene i den øverste graf danner det samlede resultat for området Socialt miljø.

De resterende spørgsmål er uddybende i forhold til at forstå opfattelsen af Socialt miljø på Randers SOSU (GF2). 76

71 73[-11]70

[-22]

77[-5]

75

8482

0

20

40

60

80

100

Skolen gjorde meget for at vi skulle føle os godt tilpas, da vistartede på uddannelsen

Skolen er et rart sted at være

Vurd

erin

g



[21]


Mobning

Vurdering af spørgsmål vedrørende mobning.

96%

97%

96%

90%

4%

3%

5%

3%

3%Er du blevet mobbet af en eller flere elever på sko-len?

Har du været med til at mobbe andre elever?

Er du blevet mobbet af en eller flere af dine lære-re?

Har du været med til at mobbe en eller flere af di-ne lærere?

Ja, flere gange om ugenJa, 1 gang om ugen

Ja, 2 eller 3 gange om månedenJa, 1 eller 2 gange

Nej, aldrig

[22]


Screening af skolens fysiske miljø

Vurdering af spørgsmål vedrørende fysiske miljø.

30%

8%

4%

6%

3%

32%

2%

8%

14%

8%

6%

17%

7%

31%

23%

6%

19%

11%

30%

14%

33%

35%

21%

20%

24%

13%

39%

69%

90%

76%

85%

38%

84%

58%

52%

70%

75%

59%

80%Pladsforhold (er der god nok plads i klasselokaler-ne, passer det til antallet af elever)

Stole og borde (er der nok i klasselokalerne, kan deindstilles, sidder man godt)

Udstyr (tavle, projekter, m.m. er de til rådighed,virker de)

Lysforhold (dagslys, kunstig belysning, bliver dublændet af solen)

Indeklima generelt (udluftning, luftgener, trækge-ner)

Støj (i lokalerne, på skolen generelt, udefra)

Værksteder og faglokaler (indretning, sikkerhedm.m.)

Områder til gruppearbejde (er der gode steder, erder tilstrækkeligt)

Bibliotek/studiecenter (lokaler, arbejdspladsindret-ning m.m.)

Oprydning (tasker, ledninger, madaffald m.m.)

Rengøring (i klasselokalerne, gangene, toiletternem.m.)

Skolens printere

Skolens netværk

I ordenMindre problemer

Burde ændres

[23]


6866

51

60[-4]

59[-3]54

[-1]

63[+10]

62[+9]

52[+8]

7975

57

0

20

40

60

80

100

Undervisningslokalerne er indrettet, såde virker inspirerende

Fællesarealerne er spændende at ophol-de sig i

Der er mange hyggekroge på skolen

Vurd

erin

g


Randers Social- og SundhedsskoleRanders SOSU (GF2)Screening af

skolens æstetiske miljø

Vurdering af spørgsmål vedrørende æstetisk miljø.

73

65

55[+1]

62[-1]

50[+9]

63[+12]

61

79

0

20

40

60

80

100

Skolen er flot udsmykket Elever har indflydelse på skolens indretning og udseende

Vurd

erin

g



[24]

Tema: Anvendelse af PC og IT i undervisningen

807882

7671[-5]

73[-2]69

[0]

76[0]

76[0]

75[-4]

76[+8]

74[-2]

86868479

0

20

40

60

80

100

Brug af computere og inter-nettet i undervisningen for-

bedrer mig fagligt

Skolens IT-medarbejdere ergode til at hjælpe mig med

mine IT-problemer

Jeg har adgang til det nød-vendige IT-udstyr, når jeg harbrug for det i undervisningen

Jeg kan få hjælp, når der erproblemer med skolens IT-

udstyr

Vurd

erin

g


Randers Social- og SundhedsskoleRanders SOSU (GF2)Udvidet IT

Hvor tit bruger du computeren til…

757379

38

55

78[+5]

79[+8]

78[+5]

32[+2]

62[+9]

76[+1]73

[0]

75[+3]

26[+6]

54[+11]

828181

32

63

0

20

40

60

80

100

At tage noter i under-visningen?

Underholdning i timer-ne, fx chat, Facebook,

film, mv.?

Informationssøgning? Individuelt arbejde? Gruppearbejde?

Vurd

erin

g



[25]

Tema: Tilbagemelding på indsats

7166

6056

67[+3]62

[+5]61

[+3]60

[+4]

68[-2]

59[0]

61[+1]57

[+1]

75

68

7575

0

20

40

60

80

100

Lærerne/underviserne har in-den for de seneste 2 månedergivet mig en tydelig vurdering

af min indsats

Lærerne/underviserne givermig tilbagemeldinger somhjælper mig til at gøre mit

skolearbejde bedre fremover

Lærerne/underviserne og jeghar aftalt klare personlige målfor, hvad jeg skal kunne i sko-

len

Når vi laver gruppearbejde ervi gode til at give hinandentilbagemeldinger på hinan-

dens indsats

Vurd

erin

g


Randers Social- og SundhedsskoleRanders SOSU (GF2)Lærernes/undervis

ernes tilbagemelding påindsats

Tilbagemelding påindsats i forbindelse med gruppearbejde og opgaver

6661

8078

72[-1]

59[0]

73[+3]

74[+2]

73[-1]

60[-5]

72[+3]

75[+2]

83

66

7781

0

20

40

60

80

100

Når vi laver gruppearbejdehjælper vi hinanden med at

blive bedre

Når vi laver gruppearbejdefungerer samarbejdet godt

Lærerne/underviserne sætterind overfor klassen, når grup-

pearbejdet ikke fungerer(f.eks. larm, manglende fokus

på opgaverne m.m.)

Jeg kan se meningen med deopgaver, jeg skal lave i skolen

Vurd

erin

g



[26]

Del IV:Sammenligning med andre ESB-skoler

[27]

Overordnede resultater

Tabellen viser resultaterne for de overordnede resultater på andre ESB-skoler med Social- og sundhedsassistentuddannelsen.

8385627781807484Århus Social- og Sundhedsskole

8279617480766884SOSU Sjælland

8586768084837890SOSU Nykøbing F.

8385647985817590*SOSU Nord

8482667880807588SOSU C

8482517079766784SOPU

8182677579776786Social og SundhedsSkolen, Herning

7983647580787285Social- og Sundhedsskolen Syd

8285748285847790Social- og Sundhedsskolen STV

8491*7486*828482*88Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg

8283678083807688Social- og Sundhedsskolen Fyn

8280518085828086Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens

838477*8386*84*7990Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

87*87678283827689Diakonissestiftelsens Social- og Sundhedsskole

Social- og sundhedsassistentuddannelsen på andre ESB skoler



Elevens egen ind-satsPraktikFysiske rammerUndervisere - For-

beredelseUndervisere - Re-spekt og ansvar

Undervisere - Pæ-dagogik og

didaktik

Undervisere - Målog feedbackElevtrivsel

● >80: Særdeles god vurdering● 70-79: God vurdering● 60-69: Middel til god vurdering● 50-59: Dårlig til middel vurdering● 40-49: Dårlig vurdering● <40: Meget dårlig vurdering

* Best Practice (denne skole/uddannelse/klasse/hold har opnået det bedste resultat indenfor de viste resultater)

[28]

Elevtrivsel

Tabellen viser resultaterne for Elevtrivsel påandre ESB-skoler med Social- og sundhedsassistentuddannelsen.




899091*909090*SOSU Nord

888986888988SOSU C

898089838484SOPU




878987888988Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg


92*8788838986Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens

8792*8890*8990Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

9091888992*89Diakonissestiftelsens Social- og Sundhedsskole




Jeg er god til at ar-

bejde sammen medandre

Du er glad for dinskole

Jeg kommer godtud af det med

mineholdkammerater

Jeg trives påskolen

Jeg er motiveret for

undervisningenElevtrivsel



[29]

Undervisere - Mål og feedback

Tabellen viser resultaterne for Undervisere - Mål og feedback på andre ESB-skoler med Social- og sundhedsassistentuddannelsen.



84*7278SOSU Nykøbing F.

787275SOSU Nord

816975SOSU C

716367SOPU




848082*Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg



837579Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

807276Diakonissestiftelsens Social- og Sundhedsskole




Lærerne opstillerklare mål for, hvad

jeg skal lære

Lærerne er gode tilat give tilbagemel-dinger på min ind-

sats

Undervisere - Målog feedback



[30]

Undervisere - Pædagogik og didaktik

Tabellen viser resultaterne for Undervisere -Pædagogik og didaktik på andre ESB-skoler med Social- og sundhedsassistentuddannelsen.




778581SOSU Nord

768580SOSU C

737976SOPU




8088*84Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg



81*8884*Social- og Sundhedsskolen Esbjerg





Lærerne er gode til

at forklare tingene,

så jeg forstår dem

Lærerne giver faglig

hjælp, når jeg har

brug for det

Undervisere -Pæ-

dagogik og didaktik



[31]

Undervisere - Respekt og ansvar

Tabellen viser resultaterne for Undervisere -Respekt og ansvar på andre ESB-skoler med Social- og sundhedsassistentuddannelsen.




868385SOSU Nord

837680SOSU C

837579SOPU







88*8386*Social- og Sundhedsskolen Esbjerg





Lærerne respekte-rer mig

Lærerne giver mig

ansvar

Undervisere -Re-

spekt og ansvar



[32]

Undervisere - Forberedelse

Tabellen viser resultaterne for Undervisere -Forberedelse på andre ESB-skoler med Social-og sundhedsassistentuddannelsen.




797879SOSU Nord

787878SOSU C

716970SOPU




86*86*86*Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg








Lærerne overholder

aftaler

Lærerne er godtforberedte

Undervisere - For-beredelse



[33]

Fysiske rammer

Tabellen viser resultaterne for Fysiske rammer på andre ESB-skoler med Social- og sundhedsassistentuddannelsen.



80*7878836576SOSU Nykøbing F.

676771596064SOSU Nord

776868646466SOSU C

585252574451SOPU




7475777570*74Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg



7779*85*746877*Social- og Sundhedsskolen Esbjerg



64717685*6474Randers SOSU (GF2)


Jeg har adgang tilde nødvendige lo-kaler, værktøjer

ogudstyr, når jeg harbrug for det i un-

dervisningen

Hvordan vurdererdu forholdene på

skolen som helhed?

Hvordan vurdererdu skolens indret-ning og udseende?

Hvordan vurdererdu skolens vedlige-

holdelse og rengø-ring?

Hvordan vurdererdu dine undervis-ningsforhold påskolen (fx borde,

stole, klasselokaler,

laboratorier, værk-steder)?

Fysiske rammer



[34]

Elevens egen indsats

Tabellen viser resultaterne for Elevens egen indsats på andre ESB-skoler med Social- og sundhedsassistentuddannelsen.


8985915388888383828082SOSU Sjælland

9089935587918786*858485SOSU Nykøbing F.

8985925388908586838283SOSU Nord

9186935788888685848384SOSU C

878693558890868486*8584SOPU








93*90*95*59*92*9188*868686*87*Diakonissestiftelsens Social- og Sundhedsskole


8082895582828379808279Randers SOSU (GF2)


kan lide athave alle

mine skole-ting i god

orden

er koncen-treret om

skolearbej-det i timer-

ne

godt kan li-de at kende

til og lærenye ting

let bliver di-

straheret og

har sværtved at høreefter (* senederst påsiden "Te-

ma: Elevens

egen ind-sats")

bliver vedmed at ar-bejde indtiltingene er

klaret

er pålidelignår det

kommer tilskolearbej-

de

Jeg deltageraktivt i ti-

merne

Jeg er for-beredt tiltimerne

Jeg er enperson,

som tit kanklare det,jeg sætter

mig for

Jeg klarermig godt i

skolen

Elevensegen ind-

sats



[35]

- Appendiks -Handlingsplan, generel information om

undersøgelsen og læsevejledning

[36]

Handlingsplan - Skabelon

Nedenfor kan I anføre, hvad I vil gøre på baggrund af målingens resultater.

Hvad vil vi prioritere i min afdeling/på vores institution?

Hvad vil vi opnå med den prioritering?

Hvordan vil vi opnåforbedringen?- På kort sigt- På lang sigt

Hvem skal gøre hvad?

[37]

Uddybende datagrundlag - Spredningsmål

Spredningsmål Spredningsmålet – en reskalering af den bagvedliggende statistiske standardafvigelse -er et udtryk for i hvor høj grad, der er svaret ens på spørgsmålene.

Hvis spredningsmålet er 100, betyder det, at der er svaret så forskelligt på et spørgsmål som overhovedet muligt.

Hvis spredningsmålet er 0, betyder det, at der er svaret det samme på spørgsmålet.

Eksempel på spredningsmål på hhv. 0, middel og 100:

I den midterste figur fordeler svarene sig jævnt hen over skalaen, hvilket er det mest almindelige billede. I denne situation vil spredningsmålet typisk ligge mellem 40 og 45.

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

MINDST MULIG SPREDNING

100%

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

MIDDEL

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

STØRST MULIG SPREDNING

50% 50%

[38]

19

18

17

16

64

66

68

70

72


OBSERVER PRIORITER


VURD

ERIN

G

PRIORITER

16. Hvordan vurderer du dine undervisningsforhold på skolen

VEDLIGEHOLD

18. Hvordan vurderer du forholdene på skolen som helhed?

TILPAS

19. Hvordan vurderer du skolens indretning og udseende?

OBSERVER

17. Hvordan vurderer du skolens vedligeholdelse og rengøring?

Appendiks - prioriteringskortene

Prioriteringskortene viser vejen

Prioriteringskortet viser vurderingen af spørgsmålene i kombination med den effekt, en forbedring vil have på trivslen.

Når I skal udvælge indsatsområder, kan prioriteringskortene inspirere jer i debatten om, hvor der skal ske forbedringer hos jer. Prioriteringskortet er med andre ord et hjælperedskab og ikke en facitliste over, hvor der skal sættes ind.

Sådan tolkes prioriteringskortet

Vurderingen af de enkelte spørgsmål i rapporten viser niveauerne. Prioriteringskortene kan hjælpe med at udpege de spørgsmål, hvor en forbedring vil have den største EFFEKT på trivslen. Det er nemlig ikke nok kun at kigge på vurderingen af spørgsmålene. Det er også nødvendigt, at sammenholde vurderingen med, hvor stor en betydning indsatsområderne har for trivslen.

PRIORITER Prioriteringsområder

Høj betydning + Lav vurdering:

De områder, hvor vurderingen er relativ lav, samtidig med at området er af stor betydning for trivslen, bør prioriteres i det omfang, det er muligt. Ethvert forbedringsarbejde bør tage afsæt i prioriteringsområderne, da en indsats her vil give det største afkast og dermed stø rre trivsel.

VEDLIGEHOLD Styrker

Høj betydning + Høj vurdering:

Dette område kan betragtes som en styrke. Det har stor betydning for trivslen, samtidig med at vurderingen på området er relativ høj. Hvis den høje vurdering fastholdes eller forbedres, vil man vedligeholde, eller endda forbedre, den nuværende trivsel. Området bør - trods den gode vurdering - derfor ikke nedprioriteres, da dette vil få stor negativ effekt på trivslen. Find de ting I gør rigtigt og gør mere af det.

TILPAS Muligheder

Lav betydning + Høj vurdering:

I dette område er vurderingen relativ høj, og en yderligere forbedring vil ikke have den store effekt på den overordnede trivsel. Her kan det være relevant enten at nedjustere ressourceforbruget eller i højere grad kommunikere den høje vurdering, så området får større betydning og dermed i højere grad vil påvirke deres opfattelsen af den overordnede trivsel.

OBSERVER Svagheder

Lav betydning + Lav vurdering:

Indsatsområder med begrænset betydning for trivslen og lav vurdering skal kun prioriteres, hvis der er en forventning om, at indsatsområdet i fremtiden vil få større betydning for trivslen, eller at det er et strategisk vigtigt område. Følg udviklingen på indsatsområdet.

Bemærk farveskalaen i højre side af prioriteringskortene

I højre side af prioriteringskortene ses et udsnit af en farveskala. I sin fulde udstrækning spænder farveskalaen fra rød (index 0, dvs. lavest mulige vurdering) til grøn (index 100, dvs. højest mulige vurdering). Udsnittet af farveskalaen for det enkelte prioriteringskort indikerer, hvor på 0-100 skalaen vi befinder os i det givne tilfælde. I fortolkningen af hvert enkelt prioriteringskort bør man således tage højde for, om skalaen er overvejende rød (dvs. lave resultater), orange (dvs. middel resultater), eller grøn (dvs. høje resultater).

Ekse

mpel

[39]

Metode og tolkning af resultater

Fra input til output – om resultaterne i rapporten

Spørgeskemaet, som er brugt i undersøgelsen, indeholder flere forskellige skalaer, fx både 10-punkts- og 4-punktsskalaer.

For at kunne sammenligne vurderingerne af de forskellige forhold er størstedelen af resultaterne omregnet til en 0-100 skala. Dette gør det muligt for dig:

● at sammenligne spørgsmål, der i spørgerammen blev stillet på forskellige skalaer

● at få et entydigt mål for, hvordan vurderingen af et spørgsmål er sammenlignet med vurderingen af et andet spørgsmål

● at bruge én skala i dialogen om, hvorvidt et givent niveau er godt eller blot godt nok.

Hvis I har brug for data afrapporteret efter de skalaer, der blev brugt i spørgerammen, er disse vedlagt i appendiks.

Som en tommelfingerregel er et resultat over 80 særdeles godt, et resultat mellem 60 og 70 gennemsnitligt, mens et resultat under 50 er meget dårligt. Man bør dog være opmærksom på, at nogle spørgsmål traditionelt set er sværere/nemmere at score højt påend andre, og man bør derfor altid skele til det eksterne sammenligningsgrundlag, som præsenteres i stolpediagrammerne.

Middel t ilgodt GodtMeget dårligt Særdeles godtDårligt t il

middel

50 60 70 80

Anonymitetsregler beskytter den enkelte

Anonymiteten er sikret ved, at der på intet tidspunkt bliver udleveret enkeltpersoners besvarelser. Der rapporteres kun resultater på baggrund af minimum 5 besvarelser.

Databearbejdning – et input til arbejdet med resultaterne på skolen

Elevtrivselsundersøgelsen 2015 måler som tidligere nævnt ikke blot trivslen, men ogsåhvor vigtige de enkelte områder er i forhold til deres trivsel.Ennova har vha. statistiske beregninger undersøgt sammenhængen mellem de 6 indsatsområder og den overordnede trivsel. Hvis der er tydelig sammenhæng mellem et indsatsområde og trivslen, kan man udlede, at indsatsområdet er af stor betydning for trivslen.

Graden af sammenhæng afgør, hvilke områder man mest effektivt kan arbejde med for at forbedre trivslen: Hvis der er stor sammenhæng mellem et indsatsområde og trivslen, vil en forbedring af indsatsområdet også medføre øget trivsel. Og omvendt: Er der lav grad af sammenhæng, vil en forbedring af indsatsområdet ikke have særlig stor betydning for den overordnede trivsel.Rapporten viser hvilke områder som er vigtigst for trivslen. Det vil typisk være på disse områder, at forbedringsarbejdet sættes ind.

Analysen er et input til dialogFor at gøre ovenstående analytiske databearbejdning så pædagogisk som muligt benyttes der igennem rapporten de såkaldte prioriteringskort. Kortene viser, hvordan indsatsområderne og spørgsmålene fra spørgerammen kan bestemmes som hhv. Prioritetsområder, Styrker, Muligheder eller Svagheder i forhold til at forbedre den overordnede trivsel på Randers SOSU (GF2).

Når I skal udvælge indsatsområder, kan undersøgelsen og prioriteringskortene inspirere jer i debatten om, hvor der skal ske forbedringer hos jer. Der er sjældent tid og ressourcer til at prioritere alt.

Prioriteringskortene er med andre ord et dialogredskab og ikke en facitliste over, hvor der skal sættes ind. Målet med den analytiske databearbejdning er således at stille de sammenhænge, der kan findes i data til rådighed for den efterfølgende lokale dialog om, hvor indsatsen fremadrettet skal lægges.

[40]

®

Ennova A/S Daugbjergvej 26 DK-8000 Århus C T +45 8620 2120 W www.ennova.dk

New 2015 | Elevtrivselsundersøgelsen · 2016. 2. 2. · Velkommen til Elevtrivselsundersøgelsen...

Documents

Transcript of New 2015 | Elevtrivselsundersøgelsen · 2016. 2. 2. · Velkommen til Elevtrivselsundersøgelsen...