National auditrapport 2010 Apopleksi - sundhed.dk · National auditrapport 2010 Apopleksi Endelig...

National auditrapport 2010

Apopleksi

Endelig version

Version 3

24. marts 2011, rev. 27. april 2011

2

Det Nationale Indikatorprojekt til måling og forbedring af de sundhedsfaglige kerneydelser er et samarbejdsprojekt mellem regionerne i Danmark, Danske Regioner, Dansk Medicinsk Selskab, De faglige sammenslutninger på sygeplejeområdet, Danske Fysioterapeuter, Ergoterapeutforeningen samt Sundhedsstyrelsen. Postadresse:

NIP-sekretariatet

Det nationale Indikatorprojekt

c/o Regionshuset Århus, Olof Palmes Allé 15, DK-8200 Århus N

Telefon: (+45) 8728 4981

E-mail: [email protected]

Web-adresse: www.nip.dk

NIP-apopleksi, National auditrapport 2010. Version 3. 24.03.2011 Det Nationale Indikatorprojekt · www.nip.dk

mailto:[email protected]

3

Revisionspåtegnelse Årsopgørelsen er udarbejdet af Kompetencecenter Nord og klinisk auditeret i samarbejde med indikatorgruppen for NIP-sygdomsområdet apopleksi. Rapporten lever samlet set op til basiskravene vedrørende rapportering fra kliniske kvalitetsdatabaser. Der henvises til de epidemiologiske og sundhedsfaglige kommentarer, konklusioner og anbefalinger i selve rapporten. Desuden henvises til de regionale delrapporter for konkrete konklusioner og handleplaner vedr. de regionale/lokale resultater. Klinisk epidemiolog, forskningsoverlæge, ph.d. Søren Paaske Johnsen Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Kompetencecenter Nord Indikatorgruppen for Apopleksi Formandskab Klinikchef, overlæge, dr.med. Palle Petersen, H:S Rigshospitalet Klinisk oversygeplejerske Susanne Zielke, Bispebjerg Hospital Øvrige indikatormedlemmer Specialeansvarlig fysioterapeut Anne Junker Alsted, Århus Sygehus Klinisk sygeplejespecialist, ph.d.- studerende Birgitte Blicher Pedersen, Århus Sygehus Ledende overlæge, dr. med. Steen Husted, Århus Sygehus Overlæge Karsten Vestergaard, Aalborg Sygehus Overlæge, dr.med. Grethe Andersen, Århus Sygehus Ledende ergoterapeut Therese Vitthøfft Dahl, Glostrup Hospital Specialeansvarlig overlæge, Karsten Ellemann, Roskilde Sygehus Udviklingsterapeut, MI Tony Jæger Pedersen, Odense Universitetshospital, Svendborg Overlæge Niels Henrik Hansen, Sygehus Syd, Næstved og Nykøbing Overlæge, ph.d. Søren Bak, Neurologisk afd. N, Odense Universitetshospital Dokumentalist & klinisk epidemiolog Forskningsoverlæge, ph.d. Søren Paaske Johnsen Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital NIP-Sekretariatet Cheflæge, leder af Det Nationale Indikatorprojekt, Paul Bartels Projektleder, MPH Birgitte Randrup Krog Sundhedsfaglig proceskonsulent, cand. scient. san. ph.d. Annette Ingeman


4

Indholdsfortegnelse

REVISIONSPÅTEGNELSE .......................................................................................................... 3

INDIKATORGRUPPEN FOR APOPLEKSI.................................................................................... 3

FORORD .................................................................................................................................... 5

INDLEDNING ............................................................................................................................ 6

1. DATAGRUNDLAG................................................................................................................... 7

1.1 KOMPLETHED AF PATIENTREGISTRERING ..................................................................................................7 1.2 KOMPLETHED AF VARIABLE ................................................................................................................... 14

2. INDIKATORVÆRDIER......................................................................................................... 18

INDIKATOR I: ANDEL AF PATIENTER DER INDLÆGGES I EN APOPLEKSIENHED...................................................... 18 INDIKATOR II: ANDEL AF PATIENTER MED AKUT ISKÆMISK APOPLEKSI UDEN ATRIEFLIMREN DER SÆTTES I

TROMBOCYTHÆMMENDE BEHANDLING .......................................................................................................... 20 INDIKATOR III: ANDEL AF PATIENTER MED AKUT ISKÆMISK APOPLEKSI OG ATRIEFLIMREN DER SÆTTES I

ANTIKOAGULANSBEHANDLING ..................................................................................................................... 22 INDIKATOR IV: ANDEL AF PATIENTER DER FÅR UDFØRT CT/MR SCANNING ....................................................... 25 INDIKATOR V: ANDEL AF PATIENTER DER VURDERES AF FYSIOTERAPEUT............................................................ 27 INDIKATOR VI: ANDEL AF PATIENTER DER VURDERES AF ERGOTERAPEUT ........................................................... 29 INDIKATOR VII: ANDEL AF PATIENTER DER FÅR FORETAGET VURDERING AF ERNÆRINGSRISIKO ........................... 31 INDIKATOR VIII: ANDEL AF PATIENTER DER FÅR FORETAGET VANDTEST ............................................................ 33 INDIKATOR IX: ANDEL AF PATIENTER DER FÅR FORETAGET ULTRALYDSSCANNING/CT-ANGIOGRAFI AF HALSKAR..... 35 INDIKATOR X: ANDEL AF PATIENTER DER DØR INDENFOR 30 DAGE EFTER INDLÆGGELSE ..................................... 38 ANDELEN AF PATIENTER SOM FÅR OPFYLDT ALLE RELEVANTE PROCESINDIKATORER.............................................. 49

BILAG 1................................................................................................................................... 51

VEJLEDNING I FORTOLKNING AF RESULTATER FRA NIP – APOPLEKSI................................................................. 51

BILAG 2................................................................................................................................... 55

INDIKATORBEREGNING FOR NIP- APOPLEKSI................................................................................................ 55


5

Forord På baggrund af 9 procesindikatorer og 1 resultatindikator skal denne rapport søge at belyse om:

• Kvaliteten af den danske behandling af patienter med apopleksi opfylder de fastlagte standarder • Der er klinisk betydningsfuld regional variation i behandlingen mellem regioner og sygehuse i

Danmark. NIP-apopleksi blev sat i landsdækkende drift i 2003. Der er siden registreret mere end 90.000 patientforløb i databasen, hvilket udgør en værdifuld datakilde til at belyse og udvikle kvaliteten af den tidlige diagnostik, behandling, pleje og rehabilitering af patienter med akut apopleksi i Danmark. I 2010 er der registreret over 11.000 patientforløb. Kompletheden af patientregistreringen har været tilfredsstillende. Kompletheden af variabelregistreringen på den enkelte patient er yderligere blevet forbedret i 2010, men er et område som vedvarende kræver stor opmærksomhed med henblik på at sikre valide data. Indikatorgruppen vurderer på denne baggrund, at NIP-apopleksi giver et retvisende billede af kvaliteten af sundhedsvæsenets indsats på en række væsentlige områder hos patienter med apopleksi. Rapportens væsentligste resultater og anbefalinger omfatter følgende punkter:

• Det er fortsat vigtigt at få registreret patienter, som ikke i løbet af indlæggelsesforløbet bliver indlagt på et apopleksiafsnit.

• Der er for alle procesindikatorer sket en væsentlig fremgang i den tid NIP-apopleksi. Denne udvikling er forsat for alle procesindikatorer i 2010.

• For en række procesindikatorer, herunder tidlig indlæggelse på et apopleksiafsnit, trombocythæmmende behandling til patienter med iskæmisk apopleksi uden atrieflimren samt tidlig CT/MR scanning er standarden opfyldt eller tæt ved at være opfyldt på både nationalt plan og én eller flere regioner.

• For andre procesindikatorer er land- såvel som det store flertal af regionsresultaterne endnu under de opsatte standarder. Dette gælder oral AK-behandling, tidlig vurdering ved fysio- og ergoterapeut, ernæringsrisikovurdering, vurdering ved vandtest og ultralydsscanning af halskar. For de fleste af disse indikatorer er der sket mærkbare fremskridt i alle eller i det mindste nogle regioner, men der er også en række tilfælde med stagnation. Sidstnævnte er selvsagt utilfredsstillende, dels i lyset af at en række af indikatorerne nu har været monitoreret i 8 år og dels fordi der er tale om basale diagnostiske og rehabiliteringsmæssige tiltag, som bør være en naturlig del af den indsats som et moderne sundhedsvæsen tilbyder patienter med akut apopleksi. Der bør i forbindelse med den lokale audit være stærk fokus på disse områder og hurtigst muligt iværksættes lokale tiltag til at forbedre indsatsen. Det kan stærkt anbefales, at der i den forbindelse trækkes på erfaringer fra dataindberettende enheder, hvor det har været muligt at leve op til de opsatte standarder.

• Korttids-mortaliteten blandt patienter registreret i NIP-apopleksi befinder sig i lighed med tidligere opgørelsesperioder fortsat på et tilfredsstillende niveau på nationalt plan. Der er dog tegn på regional/lokal variation, og årsagerne her til bør afdækkes.

24. marts 2011 Palle Petersen Susanne Zielke Klinikchef, overlæge, dr.med. Klinisk oversygeplejerske Formandskab for indikatorgruppen for NIP-apopleksi


6

Indledning Hermed foreligger årsrapport fra NIP – apopleksi. Rapporten dækker perioden: 1. januar 2010 – 31. december 2010 Der er i perioden i alt indberettet 11.362 patientforløb. Bemærk venligst at rapporten dækker patienter udskrevet i perioden, samt at patienterne skal være indberettet til databasen inden den 24. januar 2011. Rapporten søger på basis af de opstillede indikatorer at belyse følgende: - Lever dansk behandling og pleje op til de fastlagte standarder? - Er der klinisk betydningsfuld variation i behandling og pleje mellem forskellige regioner i Danmark? I NIP – apopleksi anvendes følgende indikatorer, standarder og tidsrammer:

I. Patienter med apopleksi bør hurtigst muligt (senest 2. indlæggelsesdøgn) indlægges på en apopleksienhed. Standard er 90% af patienterne.

II. Patienter med akut iskæmisk apopleksi og uden atrieflimren bør hurtigst muligt (senest 2. indlæggelsesdøgn) sættes i trombocythæmmende behandling. Standard er 95% af patienterne.

III. Patienter med akut iskæmisk apopleksi og atrieflimren bør sættes i oral antikoagulansbehandling senest 14 dage efter indlæggelse såfremt der ikke foreligger kontraindikationer. Standard er 95% af patienterne.

IV. Patienter med symptomer på apopleksi bør hurtigst muligt (på indlæggelsesdagen) udredes med CT eller MR-scanning. Standard er 80% af patienterne.

V. Patienter med apopleksi bør hurtigst muligt (senest 2. indlæggelsesdøgn) vurderes af fysioterapeut med henblik på omfang og type af rehabilitering samt tidspunkt for påbegyndelse af fysioterapi. Standard er 90% af patienterne.

VI. Patienter med apopleksi bør hurtigst muligt (senest 2. indlæggelsesdøgn) vurderes af ergoterapeut med henblik på omfang og type af rehabilitering samt tidspunkt for påbegyndelse af ergoterapi. Standard er 90% af patienterne.

VII. Patienter med apopleksi bør hurtigst muligt (senest 2. indlæggelsesdøgn) vurderes med henblik på ernæringsrisiko. Standard er 90% af patienterne.

VIII. Patienter med apopleksi bør hurtigst muligt (på indlæggelsesdagen) og inden indtagelse af oral føde eller væske vurderes med vandtest henblik på synkefunktion og aspirationsrisiko. Standard er 90% af patienterne.

IX. Patienter med apopleksi bør hurtigst muligt (senest 4. indlæggelsesdøgn) udredes med ultralydsscanning/CT-angiografi af halskar. Standard er 90% af patienterne.

X. Andelen af patienter med apopleksi som dør indenfor en måned efter indlæggelse må ikke være over 15%.

Rapporten indeholder indikatorværdier for de enkelte regioner og for hele landet for perioden. Endvidere er angivet indikatorværdier for 2008 og 2009 samt en oversigt over datakompletheden. Endelig er andelen af patienter som får opfyldet alle relevante procesindikatorer præsenteret. Se venligst Bilag 1 for en nærmere vejledning i fortolkning af resultaterne samt Bilag 2 for en detaljeret beskrivelse af reglerne vedrørende beregningen af de enkelte indikatorer i NIP-apopleksi.


7

1. Datagrundlag I forbindelse med gennemlæsning af rapporten og tolkningen af resultaterne er det af afgørende betydning at være opmærksom på en række begrænsninger vedr. de foreliggende data. Disse begrænsninger betyder, at der for nogle indikatorer bør udvises varsomhed ved tolkningen af resultaterne. 1.1 Komplethed af patientregistrering Komplethedsgraden patientregistreringen i NIP-apopleksi defineres som: antal patienter med apopleksi i databasen total antal patienter med apopleksi med sygehuskontakt og besvarer således spørgsmålet: Hvor stor en andel af alle patienter med apopleksi med sygehuskontakt findes reelt i databasen? Målet for NIP-apopleksi er, at alle patienter med apopleksi (i henhold til de opstillede in- og eksklusionskriterier) inkluderes med henblik på at sikre, at databasen giver et retvisende billede af kvaliteten af behandling og pleje til apopleksipatienter i Danmark. Såfremt det er tilfældigt hvilke patienter, der ikke registreres, vil selv en relativ lav komplethedsgrad ikke nødvendigvis være en hindring for at databasen kan afspejle kvaliteten. Hvis der derimod er tale om, at særlige grupper af patienter, f.eks. patienter med en særlig god eller dårlig prognose, er mindre tilbøjelige til at blive registreret i databasen, vil der være introduceret en systematisk fejlkilde i registreringen (selektions bias), og tolkning af resultater fra databasen vanskeliggøres. Ofte er det i praksis svært at afgøre, i hvilket omfang manglende komplethed kan henføres til tilfældigheder eller selektions bias. Denne usikkerhed har i tolkningen af resultater fra NIP-apopleksi primært betydning for indikatorerne vedr. henholdsvis andel af patienter, som indlægges i en apopleksienhed, og andel der dør. Disse indikatorer er særdeles følsomme for mulige selektionsbias og særlig varsomhed må påregnes ved tolkningen af disse indikatorer. De resterende indikatorer er mindre følsomme for selektionsbias, idet indikatorerne og de dertil hørende standarder bør være opfyldt uanset om særlige grupper af patienter ikke skulle være repræsenteret. I Tabel 1 er angivet komplethedsgrad for NIP-apopleksi databasen fordelt på de enkelte dataindberettende afdelinger og regioner. Som reference er anvendt de regionale patientadministrative systemer (PAS). Tabellen er baseret på selvrapporterede tal fra de involverede enheder. Som supplement til den selvrapporterede komplethed, er incidensraten af apopleksi baseret på de indberettede apopleksitilfælde opgjort i Tabel 2. Befolkningstallet er hentet fra Danmarks Statistik (www.statistikbanken). Følgende kan bemærkes vedr. kompletheden af patientregistreringen:

• Kompletheden af patientregistrering varierer forsat mellem de forskellige regioner og dataindberettende enheder.

• Det er tilsyneladende muligt at have en høj komplethed af patientregistreringen, idet flere regioner

angiver en komplethed på afdelingsniveau ≥90%. En komplethed af patientregistreringen <90% må generelt anses som utilfredsstillende og bør medføre, at der tages konkrete initiativer til at forbedre registreringspraksis.

• Det er vigtigt der lokalt laves aftaler om praksis vedrørende indberetning af data for patienter med

forløb som indebærer indlæggelse på flere afdelinger (sygehuse). Aftalerne skal klarlægge, hvem der har ansvaret for at foretage selve indberetningen til NIP uanset at dataregistreringen har fundet på flere afdelinger. Sådanne aftaler er afgørende for at sikre, at patienter med én apopleksi kun indberettes én gang til databasen uanset om flere afdelinger er involveret i behandlingen – UDEN at informationer fra nogle af afdelingerne går tabt.


8

• Opgørelserne af komplethed er lavet på både afdelings- og sygehusniveau. Opgørelse på afdelingsniveau medtager ikke patienter, som i perioden var indlagt på samme sygehus med apopleksi, men ikke nødvendigvis indlagt på den dataindberettende enhed. Denne begrænsning medfører en risiko for at overvurdere den samlede komplethed af patientregistreringen idet en høj komplethed af patientregistrering på de specialiserede afdelinger, som primært udgør de dataindberettende enheder i NIP-apopleksi, ikke nødvendigvis er ensbetydende med, at den samlede komplethedsgrad i NIP-apopleksi er høj. Det er således positivt, at der for de fleste afdelinger og regioner kun er beskeden forskel mellem kompletheden af patientregistreringen på afdelings- og sygehusniveau, idet dette er udtryk for at de dataindberettende afdelinger vitterligt håndterer det store flertal af patienterne, og at det således er de korrekte afdelinger, som er blevet identificeret som dataindberettende enheder. En række regioner ser ud til at have forbedret kompletheden sammenlignet med 2009, mens det er skuffende at Region Sjælland vedvarende har en lav komplethed, som endda har udviklet sig negativt sammenlignet med 2009.

o På baggrund af en intern udgivelse af indeværende rapport, har Region Sjælland fulgt op på databasekompletheden og konstateret, at regionen havde leveret forkerte oplysninger til nedenstående opgørelse. Den reelle databasekomplethed er således markant højere. Der henvises til Region Sjællands regionale rapport for yderligere oplysninger: https://www.sundhed.dk/Profil.aspx?id=28735.1

• Trods en vedvarende indsats, herunder en detaljeret skriftlig vejledning, for at sikre at der anvendes

ens opgørelsesmetoder lokalt, kan forskelle i lokal kodepraksis samt patientflow, inkl. overflytninger i forbindelse med trombolysebehandling og/eller efterfølgende rehabilitering medføre at komplethedsgraden af patientregistreringen ikke er opgjort helt ens og derfor ikke nødvendigvis er fuldstændig sammenlignelig på tværs af afdelinger og regioner.

• PAS er endvidere ikke en perfekte reference for kompletheden af patientregistreringen, bl.a. på

grund af fejlkodninger og varierende kodepraksis. Der er derfor nogen usikkerhed om det reelle antal af patienter, som indlægges med apopleksi i Danmark per år, og derfor også en vis usikkerhed omkring den præcise komplethed af patientregistreringen i NIP-apopleksi. Der er dog faglig konsensus om at tallet formentlig ligger omkring 12-14.000 (inklusiv patienter med recidiv apopleksier). Dette understreger, at kompletheden af patientregistreringen i NIP-apopleksi også i 2010 synes at være høj, d.v.s. mindst 80%.

• Baseret på de indberettede tilfælde varierer incidensraten af apopleksi tilsyneladende kun beskedent

regionerne imellem. Dette underbygger indtrykket af at kompletheden af indberetningen synes at være på et højt og homogent niveau.

Anbefaling • I lighed med tidligere år, anbefales det at det fortsat som led i den lokale regionale audit nøje

drøftes, hvorvidt den rapporterede komplethed afspejler den reelle komplethed. Der bør tages konkrete tiltag til at få rettet op på kompletheden for de dataindberettende enheder, som har en utilfredsstillende lav komplethed af patientregistreringen. Det er i den sammenhæng vigtigt lokalt at få etableret en registreringspraksis som er tilpasset de samlede patientforløb og ikke blot enkelt kontakter på forskellige afdelinger. Det kan stærkt anbefales, at der trækkes på praktiske erfaringer vedr. hensigtsmæssig registreringspraksis fra enheder, som vedvarende har formået at have en høj registreringskomplethed. NIP-sekretariatet udarbejder løbende centraliseret opgørelser af databasekomplethed baseret på Landspatientregisteret. Disse opgørelser udsendes hver måned og muliggør således at der løbende kan følges op på indberetningerne til NIP.


https://www.sundhed.dk/Profil.aspx?id=28735.1

9

Tabel 1. Komplethed af patientregistrering i NIP-apopleksi for perioden 1. januar – 31. december 2010

Region Hovedstaden Antal indberettede patienter til NIP-databasen

Antal NIP-patienter ifl.

Databasekomplethed (%)

LPR/PAS Bornholms Hospital Medicinsk Afdeling 89 89 100

Amager Hospital Klinik for rehabilitering 183 193 98

Bispebjerg Hospital Neurologisk afdeling 435 437 99.5

Frederiksberg Hospital Rehabiliteringsklinik H Neurologisk afdeling

175 186 94*

Rigshospitalet Neurologisk afdeling 118 123 96

Glostrup Hospital Apopleksienheden /neurologisk afdeling (1 og 2)

877 891 98

Herlev Hospital 664

670

99 Afdeling N

Hillerød Hospital Neurologi – og rehabiliteringsenheden 753 796 95

Region Hovedstaden samlet opgjort på afdelingsniveau (ekskl. de ikke data-indberettende enheder)

3294 3385 97

Ikke NIP-dataindberettende enheder 32 97 33 Region Hovedstaden samlet opgjort på sygehusniveau (inkl. de ikke data-indberettende enheder)

3326 3482 96

*På baggrund af en intern udgivelse af indeværende rapport, har Frederiksberg Hospital fulgt op på databasekompletheden og konstateret, at der var leveret forkerte oplysninger til nedenstående opgørelse. Den reelle databasekomplethed for Frederiksberg Hospital er 100 %. Der henvises til Region Hovedstadens regionale rapport for yderligere oplysninger (https://www.sundhed.dk/Profil.aspx?id=28735.1


https://www.sundhed.dk/Profil.aspx?id=28735.1

10

Region Midtjylland Antal indberettede patienter

til NIP-databasen Antal NIP-patienter ifl.


LPR/PAS Regionshospitalet Holstebro, Neurologisk afdeling 613 619 99

Horsens sygehus Medicinsk afdeling 228 228 100

Regionshospitalet Viborg Neurologisk afdeling N 269 272 99

Regionshospitalet Randers Medicinsk afdeling M2 353 353 100

Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk afdeling 94 166 57

Århus Sygehus, Nørrebrogade Neurologisk afdeling F 639 642 100

Århus Sygehus, Nørrebrogade Neurokirurgisk afdeling 26 45 58

Århus Sygehus, Nørrebrogade Medicinsk Endokrin. afdeling M 28 45 62

Region Midtjylland samlet opgjort på afdelingsniveau (ekskl. de ikke data-indberettende enheder)

2250 2370 95

Ikke NIP-dataindberettende enheder 0 142 0 Region Midtjylland samlet opgjort på sygehusniveau (inkl. de ikke data-indberettende enheder)

2250 2512 90


11

Region Nordjylland Antal indberettede patienter Antal NIP-patienter ifl. til NIP-databasen LPR/PAS


Aalborg Sygehus Medicinsk Afdeling Dronninglund 126 130 97

Aalborg Sygehus Neurologisk afdeling 346 356 97

Aalborg Sygehus Neurokirurgisk afdeling 31 37 84

Aalborg Sygehus Hæmatologisk afdeling 4 4 100

Aalborg Sygehus 0 1 0 Lungemedicinsk afdeling Aalborg Sygehus Nyremedicinsk afdeling 14 14 100

Aalborg Sygehus Gastroentererologisk afdeling 7 7 100

Aalborg Sygehus Infektionsmedicinsk afdeling 6 7 86

Aalborg Sygehus Geriatrisk afdeling 0 3 0

Aalborg Sygehus Endokrinologisk afdeling 11 11 100

Himmerland Sygehus Medicinsk afdeling, Farsø 28 28 100

Himmerland Sygehus Medicinsk afdeling, Hobro 138 139 99

Sygehus Vendsyssel Medicinsk afd. Frederikshavn 94 94 100

Sygehus Vendsyssel Medicinsk afd. Hjørring 263 284 93

Sygehus Thy Mors Medicinsk afdeling Thisted 175 175 100

Region Nordjylland samlet opgjort på afdelingsniveau(ekskl. de ikke data-indberettende enheder)

- - -

Region Nordjylland samlet opgjort på sygehusniveau 1243 1290 (inkl. de ikke dataindberettende enheder)

96


12

Region Sjælland Antal indberettede patienter til NIP-databasen

Antal NIP-patienter ifl. LPR/PAS


Sygehus Nord Roskilde Sygehus Neurologisk sengeafsnit 528 682 77

Sygehus Nord Holbæk Sygehus Medicinsk sengeafsnit 746 837 89

Sygehus Syd, Næstved Sygehus Neurologisk Afdeling 319 374 85

Sygehus Syd, Nykøbing F. Sygehus Apopleksiafsnit, Geriatrisk Afdeling 205 212 97

Sygehus Syd, Nykøbing F. Sygehus Akutafdeling 111 111 100

Region Sjælland samlet opgjort på afdelingsniveau 1909 2216 86 (ekskl. de ikke data-indberettende enheder) Ikke NIP-dataindberettende enheder 3 305 1 Region Sjælland samlet opgjort på sygehusniveau (inkl. de ikke dataindberettende enheder)

1912 2521 76


13

Region Syddanmark Antal indberettede patienter

til NIP-databasen Antal NIP-patienter ifl. LPR/PAS


Odense Universitetshospital Neurologisk afdeling N 689 706 98

Odense Universitetshospital Medicinsk afd., Svendborg 413 517 80

Sygehus Sønderjylland Geriatrisk afsnit, Haderslev 1 1 100

Sygehus Sønderjylland Neurologisk afdeling N, Sønderborg 471 486 97

Åbenrå Sygehus, Medicinsk afdeling (nedlagt som dataindberet) 1 10 10

Sygehus Lillebælt Neurologisk afdeling, Vejle 483 483 100

Sygehus Lillebælt Medicinsk afdeling, Kolding 79 82 96

Sydvestjysk Sygehus, Apopleksi Esbjerg 509 509 100

Region Syddanmark opgjort på afdelingsniveau (ekskl. de ikke data-indberettende enheder)

2646 2794 95

Ikke NIP-dataindberettende enheder 0 161 0 Region Syddanmark samlet opgjort på sygehusniveau (inkl. de ikke dataindberettende enheder)

2646 2955 90

Tabel 2. Incidens af apopleksi baseret på indberettede patienter til NIP-Apopleksi. Region Antal indberettede patienter Befolkning (≥18 år) Incidens (antal

tilfælde/1000 risikoår)

til NIP-databasen

Region Hovedstaden 3329 1333015 2,5

Region Sjælland 1999 638604 3,1

Region Syddanmark 2604 933782 2,8

Region Midtjylland 2224 970675 2,3

Region Nordjylland 454966 2,7 1206 Landsresultat 4331042 2,6 11362


14

1.2 Komplethed af variable Udover kompletheden af patientregistreringen er kompletheden af de registrerede data på den enkelte patient også af stor betydning for validiteten af resultater fra databasen. Tabel 3 og 4 angiver fordelingen af data blandt patientforløbene i NIP-apopleksi for henholdsvis indikatorer samt prognostiske faktorer. Fordelingen af data for indikatorerne (Tabel 3) er kun angivet for de patientforløb, hvor den pågældende intervention kan komme på tale. Således omfatter fordelingen af data vedr. f.eks. indikator III kun patienter med atrieflimren og iskæmisk apopleksi eller apopleksi uden specifikation. Figur 1 angiver fordelingen af tid fra symptomdebut til indlæggelse. Denne figur er medtaget skønt det er en parameter, som afdelingerne kun har begrænset indflydelse på. Tidsrummet er dog af stor klinisk betydning, ikke mindst i relation til trombolyseberedskabet. Følgende kan bemærkes:

• For de fleste indikatorer og prognostiske faktorer er andelen af patienter, hvor der er svaret ”Uoplyst” eller slet ikke svaret, moderat til lav, d.v.s. ≤10%.

• Andelen af patienter med manglende oplysninger vedrørende de prognostiske faktorer har siden etableringen af NIP-apopleksi været faldende og har også udviklet sig i positiv retning i 2010. Der noteres fortsat et mønster med betydelige regional variation i andelen af patienter med manglende data for visse prognostiske faktorer. Det gælder f.eks. fortsat for Scandinavian Stroke Scale, hvor der for 19% af patienterne i Region Hovedstaden ikke er registeret en værdi, mens det kun er for 1% af patienterne i Region Syddanmark. Den høje andel af patienterne i Region Hovedstaden med manglende oplysninger om denne meget centrale prognostiske faktor er skuffende. Der bør via de regionale audits aftales arbejdsgange lokalt som sikrer en løbende prospektiv registrering af denne vigtige prognostiske faktor.

• Andelen af patienter, hvor det ikke er muligt at bestemme tidsrummet fra debut til indlæggelse er fortsat utilfredsstillende høj (55%) på landplan. Dette skyldes manglende angivelse af klokkeslæt for symptomdebut. Blandt de patienter, hvor de nødvendige oplysninger forligger, blev 26% indlagt indenfor 4,5 time efter symptomdebut. Dette er en stigning på 3 procentpoint i forhold til 2009, men eftersom trombolysebehandling kun kan tilbydes patienter, som er blevet indlagt indenfor 4,5 time efter symptomdebut, gør det sig altså fortsat gældende, at sen ankomst til sygehus er en meget vigtig begrænsende faktor i forhold til at kunne tilbyde trombolysebehandling til et større antal patienter.

• Det anbefales, at der som led i lokal audit tages konkrete initiativer til at få forbedret registreringspraksis vedrørende tidspunkt for symptomdebut, idet informationen er meget vigtig i forhold til at kunne monitorere implementeringen af trombolysebehandling. Vigtigheden af denne information understreges af, at der nu eksisterer et landsdækkende tilbud om trombolyse og at monitoreringen af kvaliteten af dette tilbud fremover vil blive foretaget med udgangspunkt i NIP-apopleksi. Det skal understreges, at såfremt det præcise tidspunkt for symptomdebut ikke kendes, kan der anvendes et skøn. I tilfælde, hvor apopleksien er opstået om natten, men først erkendt om morgenen, anvendes sidste tidspunkt, hvor patienten med sikkerhed ikke havde udviklet apopleksi.

Tabel 3. Fordeling af data vedr. indikatorer i NIP - apopleksi for perioden 1. januar 2010 – 31. december 2010.

Oplyst Ikke fagligt relevant/

kontraindiceret Uoplyst I alt Indikator Antal % Antal % Antal % Antal

I. Apopleksienhed 11231 99 118 1 13 0 11362 II. Trombocythæmmende behandling 7491 94 432 5 83 1 8006 III. Antikoagulans behandling 870 46 900 48 101 5 1871 IV. CT/MR scanning 11274 99 39 0 49 0 11362 V. Fysioterapeut 8958 79 2262 20 142 1 11362 VI. Ergoterapeut 9112 80 2103 19 147 1 11362 VII. Ernæringsrisiko 9485 83 1237 11 640 6 11362 VIII. Dysfagiscreening 9138 80 1760 15 464 4 11362 IX. Ultralydsscanning 6808 60 4340 38 214 2 11362


15

Ikke valide cprnr. / udenlandske / emigrerede

patienter Alle oplysninger I alt Indikator

Antal % Antal % Antal X. Mortalitet 90 1 11272 99 11362

Tabel 4. Fordeling af data vedr. prognostiske faktorer i NIP - apopleksi for perioden 1. januar 2010 – 31. december 2010.

Prognostisk faktor - Alder (år) Gennemsnit Spredning Median Minimum Maksimum uoplyst Antal Region Hovedstaden 72 14 73 19 102 0 3329 Region Midtjylland 72 13 73 18 102 0 2224 Region Nordjylland 71 13 73 20 102 0 1206 Region Sjælland 71 13 73 20 100 0 1999 Region Syddanmark 72 14 73 18 101 0 2604 Landsresultat 72 13 73 18 102 0 11362

Kvinde Mand I alt Prognostisk faktor - Køn Antal % Antal % Antal Region Hovedstaden 1632 49 1697 51 3329 Region Midtjylland 1030 46 1194 54 2224 Region Nordjylland 550 46 656 54 1206 Region Sjælland 939 47 1060 53 1999 Region Syddanmark 1195 46 1409 54 2604 Landsresultat 5346 47 6016 53 11362

Færre end 14/21 genstande pr. uge

Over 14/21 genstande pr. uge Uoplyst I alt Prognostisk faktor - Alkohol

Antal % Antal % Antal % Antal Region Hovedstaden 2510 75 287 9 532 16 3329 Region Midtjylland 1787 80 164 7 273 12 2224 Region Nordjylland 923 77 78 6 205 17 1206 Region Sjælland 1610 81 149 7 240 12 1999 Region Syddanmark 2041 78 209 8 354 14 2604 Landsresultat 8871 78 887 8 1604 14 11362

Ja Nej Uoplyst I alt Prognostisk faktor Antal % Antal % Antal % Antal Region Hovedstaden 661 20 2571 77 97 3 3329 Region Midtjylland 426 19 1737 78 61 3 2224 Region Nordjylland 204 17 972 81 30 2 1206 Region Sjælland 362 18 1606 80 31 2 1999 Region Syddanmark 420 16 2146 82 38 1 2604

Atrieflimren

Landsresultat 2073 18 9032 79 257 2 11362 Region Hovedstaden 80 2 2858 86 391 12 3329 Region Midtjylland 107 5 1828 82 289 13 2224 Region Nordjylland 44 4 1034 86 128 11 1206 Region Sjælland 43 2 1834 92 122 6 1999 Region Syddanmark 58 2 2430 93 116 4 2604

Claudicatio Intermittens


Diabetes


Hypertension

Landsresultat 6307 56 4679 41 376 3 11362


16

Region Hovedstaden 280 8 2906 87 143 4 3329 Region Midtjylland 265 12 1888 85 71 3 2224 Region Nordjylland 124 10 1045 87 37 3 1206 Region Sjælland 154 8 1779 89 66 3 1999 Region Syddanmark 218 8 2316 89 70 3 2604

Tidligere AMI


Tidligere Apopleksi

Landsresultat 2957 26 8066 71 339 3 11362

Uoplyst Oplyst Prognostisk faktor - Scandinavian Stroke Scale score Median Minimum Maksimum Antal % Antal % Region Hovedstaden 51 0 58 649 19 2680 81 Region Midtjylland 46 0 58 257 12 1967 88 Region Nordjylland 49 0 58 31 3 1175 97 Region Sjælland 49 0 58 265 13 1734 87 Region Syddanmark 49 0 58 39 1 2565 99 Landsresultat 49 0 58 1241 11 10121 89

Samboende Bor alene Andet Uoplyst I alt Prognostisk faktor –

Civilstand Antal % Antal % Antal % Antal % Antal Region Hovedstaden 1562 47 1541 46 127 4 99 3 3329 Region Midtjylland 1253 56 879 40 43 2 49 2 2224 Region Nordjylland 678 56 426 35 44 4 58 5 1206 Region Sjælland 1114 56 792 40 55 3 38 2 1999 Region Syddanmark 1455 56 1012 39 105 4 32 1 2604 Landsresultat 6062 53 4650 41 374 3 276 2 11362

Ryger Eks-ryger Aldrig ryger Uoplyst I alt Prognostisk faktor –

Rygerstatus Antal % Antal % Antal % Antal % Antal Region Hovedstaden 980 29 783 24 893 27 673 20 3329 Region Midtjylland 717 32 602 27 610 27 295 13 2224 Region Nordjylland 368 31 310 26 284 24 244 20 1206 Region Sjælland 617 31 463 23 638 32 281 14 1999 Region Syddanmark 728 28 549 21 878 34 449 17 2604 Landsresultat 3410 30 2707 24 3303 29 1942 17 11362

Egen bolig Plejebolig Andet Uoplyst I alt Prognostisk faktor –

Boligform Antal % Antal % Antal % Antal % Antal Region Hovedstaden 2892 87 246 7 52 2 139 4 3329 Region Midtjylland 1941 87 180 8 28 1 75 3 2224 Region Nordjylland 1007 83 98 8 24 2 77 6 1206 Region Sjælland 1707 85 140 7 89 4 63 3 1999 Region Syddanmark 2296 88 206 8 43 2 59 2 2604 Landsresultat 9843 87 870 8 236 2 413 4 11362

Hæmorrhagisk Iskæmisk Uspecifik I alt Udskrivningsdiagnose Antal % Antal % Antal % Antal

Region Hovedstaden 355 11 2525 76 449 13 3329 Region Midtjylland 271 12 1893 85 60 3 2224 Region Nordjylland 152 13 875 73 179 15 1206 Region Sjælland 190 10 1225 61 584 29 1999 Region Syddanmark 338 13 2192 84 74 3 2604 Landsresultat 1306 11 8710 77 1346 12 11362


17

Ja Ikke indiceret Nej/anden årsag Uoplyst I alt Prognostisk faktor –

Trombolyse Antal % Antal % Antal % Antal % Antal Region Hovedstaden 249 7 2938 88 117 4 25 1 3329 Region Midtjylland 254 11 1847 83 111 5 12 1 2224 Region Nordjylland 77 6 997 83 110 9 22 2 1206 Region Sjælland 141 7 1506 75 331 17 21 1 1999 Region Syddanmark 127 5 1772 68 679 26 26 1 2604 Landsresultat 848 7 9060 80 1348 12 106 1 11362

Figur 1. Tid fra symptomdebut til indlæggelse i NIP - apopleksi for perioden 1. januar 2010 – 31. december 2010.


18

2. Indikatorværdier Indikator I: Andel af patienter der indlægges i en apopleksienhed På landsplan blev i alt 93% af patienterne indlagt i en apopleksienhed senest 2. indlæggelsesdøgn, hvilket var en stigning på 2% procentpoint i forhold til 2009. I løbet af hele indlæggelsesforløbet blev 97% af patienterne indlagt i en apopleksienhed. Der var fortsat nogen variation mellem de enkelte regioner, idet indikatorværdierne varierede fra 85-99%. Samtlige regioner gik enten frem eller lå uændret i forhold til 2009. Der var endvidere fortsat betydelig variation mellem de enkelte kliniske enheder. Resultaterne skal som i tidligere opgørelsesperioder tages med et forbehold, idet størstedelen af de dataindberettende afdelinger er apopleksienheder. Patienter, der ikke på noget tidspunkt i deres indlæggelsesforløb blev indlagt i en apopleksienhed, var derfor mindre tilbøjelige til at blive registreret. Løbende opgørelse af kompletheden på sygehusniveau er et effektivt redskab til at sikre at også patienter, som indlægges uden for de dataindberettende enheder, bliver indberettet og som det fremgår af de indberettede data vedr. kompletheden af patientregistreringen (Tabel 1) er det på landsplan formentlig også kun et mindre antal patienter som ikke er blevet registreret i NIP-apopleksi. Et apopleksiafsnit er i Referenceprogram for behandling af patienter med apopleksi defineret som en sygehusafdeling, der udelukkende eller næsten udelukkende beskæftiger sig med udredning og behandling af patienter med apopleksi, og som er karakteriseret ved tværfaglige team, et personale med særlig interesse og kompetence for apopleksi, medinddragelse af pårørende og stadig kompetenceudvikling af personalet. Det er afgørende for relevansen af indikatoren, at betegnelsen apopleksiafsnit kun anvendes til afsnit som reelt opfylder disse krav. Betegnelsen bør således ikke anvendes af f.eks. uspecifikke akutte modtage- eller visitationsafsnit. Det kan konkluderes, at udviklingen vedrørende denne indikator har udviklet sig positivt. Standarden er opfyldt på landsplan, men det bemærkes at den fortsat ikke er opfyldt i Region Midtjylland og Nordjylland om end afstanden til standardopfyldelse vedvarende er blevet mindsket sig etableringen af NIP-apopleksi i 2003. Det bemærkes endvidere at strukturen i Region Nordjylland synes at være kendetegnet ved at patienterne indlægges på et stort antal afdelinger, som hver har et relativt lille volumen, hvilket forekommer uhensigtsmæssigt. Det besluttes at fastholde indikatoren og standarden. Anbefaling. Det anbefales, at alle regioner sikrer, at patienter med formodet apopleksi indlægges direkte på et reelt apopleksiafsnit. Endvidere er der behov for en vedvarende indsats for at få inkluderet patienter i NIP-apopleksi, som ikke på noget tidspunkt i deres sygeforløb indlægges i en apopleksienhed, således at indikatoren giver et retvisende billede af patienternes adgang til specialiseret diagnostik, behandling, pleje og rehabilitering i den akutte fase.

Standard 90%

Antal patientforløb

Antal indlagt i apopleksi-

enhed (senest 2. indlæggelses-

døgn)

Andel 2010 (95% CI) (senest

2. indlæggelses- døgn)

Andel 2010 (95% CI) (under

indlæggelse)

Andel 2009 (95% CI)

Andel 2008 (95% CI)

Region Hovedstaden 3295 3068 93 ( 92; 94) 98 ( 97; 98) 90 ( 88; 91) 89 ( 88; 90)

Region Sjælland 1993 1970 99 ( 98; 99) 99 ( 99;100) 99 ( 98; 99) 93 ( 92; 94)

Region Syddanmark 2575 2435 95 ( 94; 95) 99 ( 98; 99) 94 ( 93; 95) 93 ( 91; 94)

Region Midtjylland 2185 1918 88 ( 86; 89) 95 ( 94; 96) 85 ( 83; 86) 90 ( 89; 92)

Region Nordjylland 1183 1011 85 ( 83; 87) 91 ( 89; 92) 83 ( 81; 86) 90 ( 88; 92)

Landsresultat 11231 10402 93 ( 92; 93) 97 ( 97; 97) 91 ( 90; 91) 91 ( 90; 91)


19


20

Indikator II: Andel af patienter med akut iskæmisk apopleksi uden atrieflimren der sættes i trombocythæmmende behandling I alt var 91% af patienterne med akut iskæmisk apopleksi uden atrieflimren i trombocythæmmende behandling senest 2. indlæggelsesdøgn, hvilket var 3 procentpoint højere end i 2009. I løbet af hele indlæggelsesforløbet blev 99% af patienterne sat i behandling. Alle regioner var forsat under den fastlagte standard på 95% af patienterne, men Region Hovedstaden og Sjælland var som følge af en fremgang på 5 procentpoint i forhold til 2009 ganske tæt på at opfylde standarden, idet begge havde en indikatorværdi på 93%. Der er i lighed med tidligere opgørelsesperioder eksempler på, at indikatoren er opfyldt på afdelingsniveau, hvilket understreger, at opfyldelse af standarden er praktisk mulig. Trombocythæmmende behandling er en simpel og effektiv behandling og den positive udvikling i denne indikator på landsplan og for en række regioner er derfor glædelig. Det må dog bemærkes, at implementeringen af behandlingen har været monitoreret siden 2003 og i det lys er tempoet i udviklingen af denne indikator utilfredsstillende, særligt for de regioner, hvor udviklingen lader til at være stagneret. Med henblik på en nærmere analyse af de patientforløb, hvor der tilsyneladende sker behandlingssvigt blev der i 2010 gennemført en journalaudit blandt patienter, som ikke havde fået trombocytbehandling, selvom der tilsyneladende var indikation herfor. Auditten viste, at fejlregistreringer samt manglende afklaring omkring diagnosen tidligt i indlæggelsesforløbet var de vigtigste årsager til den tilsyneladende sene iværksættelse af trombocythæmmende behandling. Det besluttes at fastholde indikatoren og standarden. Anbefaling. Det anbefales, at der lokalt overvejes instrukser, som i højere grad sikrer at håndteringen af antitrombotisk behandling hos patienter med akut apopleksi standardiseres, d.v.s. at alle patienter som udgangspunkt udredes billeddiagnostisk umiddelbart efter indlæggelse og at alle patienter med iskæmisk apopleksi herefter påbegynder trombocythæmmende behandling med mindre der foreligger oplagte kontraindikationer. En standardisering vil medføre at behandlingen får karakter af en pakkeforløbsordination frem for en individuel ordination. Sådanne pakkeforløbsordinationer kan med fordel også omfatte andre processer som monitoreres i NIP, f.eks. CT/MR scanning, vurdering ved fysio- og ergoterapeut, ernæringsrisikovurdering, screening for dysfagi og ultralydsundersøgelse af halskar. Endvidere er forsat opmærksomhed på at sikre korrekte registreringer til NIP-apopleksidatabasen nødvendig bl.a. via behørig instruktion af relevant personale.

Standard 95%


Antal i behandling (senest 2.

indlæggelses- døgn)

Andel 2010 (95% CI) (senest 2. indlæggel- sesdøgn)


indlæggelse)

Andel 2009 (95% CI)

Andel 2008 (95% CI)

Region Hovedstaden 2098 1948 93 ( 92; 94) 99 ( 99;100) 88 ( 86; 89) 86 ( 84; 87)

Region Sjælland 1377 1277 93 ( 91; 94) 99 ( 98; 99) 88 ( 86; 90) 89 ( 87; 90)




Landsresultat 7491 6797 91 ( 90; 91) 99 ( 98; 99) 88 ( 87; 89) 87 ( 86; 88)


21


22

Indikator III: Andel af patienter med akut iskæmisk apopleksi og atrieflimren der sættes i antikoagulansbehandling I alt blev 81% af patienterne med akut iskæmisk apopleksi og atrieflimren uden kontraindikationer sat i antikoagulansbehandling indenfor 14 dage. Dette er en markant forbedring i forhold til 2009, hvor den tilsvarende andel var 73%. Variationen mellem de enkelte regioner voksede yderligere i 2010, idet indikatorværdierne varierede mellem 69-91%. Der har særlig i Region Hovedstaden og Region Sjælland været en meget positiv udvikling, mens de øvrige regioner kun har flyttet sig i et mere beskedent omfang. Det kan konkluderes, at udviklingen i denne indikator på landsplan har været positiv om end standarden endnu ikke er opfyldt på hverken lands- eller regionsplan. Standarden var dog opfyldt for en række dataindberettende enheder, hvilket indikerer, at det også på regionalt og landsplan bør være muligt at opfylde standarden. En betydelig andel af patienter med akut iskæmisk apopleksi og atrieflimren vil have kontraindikationer mod antikoagulansbehandling, f.eks. i form af demens eller faldtendens. Den regionale variation i andelen af patienter, hvor behandlingen klassificeres som ”Kontraindiceret” har tidligere været betydelig, men var i 2010 begrænset (42%-53%). For langt de fleste patienter, hvor oral AK-behandling blev vurderet til at være kontraindiceret, var der i 2010 specificeret én eller flere specifikke kontraindikationer. Andelen af patienter med manglende oplysninger om antikoagulansbehandling faldt endvidere til kun 5% i 2010. Samlet tegner dette et billede af en forbedret registreringspraksis og dermed også en højere validitet af de registrerede data. I lighed med indikator III medførte de vedvarende problemer med at få iværksat oral AK-behandling at der i 2010 blev gennemført en journalaudit med henblik på at forstå baggrunden for den manglende behandling hos patienter, som tilsyneladende var uden kontraindikationer. Auditten viste, at ca. halvdelen af de patientforløb, hvor der var registreret et behandlingssvigt, reelt var tale om registreringsfejl, d.v.s. at behandlingen typisk havde været kontraindiceret, men at dette blot ikke var blevet registreret. I de øvrige tilfælde var der ikke nogen reel begrundelse i journalerne for den manglende eller sene påbegyndelse af AK-behandlingen. Det besluttes at fastholde indikatoren og standarden. Anbefaling. Det anbefales, at regionerne, som led i den lokale audit, overvejer tiltag som i højere grad sikrer at håndteringen af antitrombotisk behandling, herunder oral AK-behandling, hos patienter med akut apopleksi standardiseres således at det sikres at relevante patienter sættes i behandling uden unødig forsinkelse. Det er endvidere særligt vigtigt, at der løbende på afdelingerne er opmærksomhed på korrekt dataregistrering vedrørende denne indikator.

Standard 95%


Antal i behandling

(senest 14 dage efter

indlæggelse)

Andel 2010 (95% CI)

(senest 14 dage efter

indlæggelse)


indlæggelse)

Andel 2009 (95% CI)

Andel 2008 (95% CI)


Region Sjælland 148 134 91 ( 85; 95) 94 ( 89; 97) 76 ( 69; 83) 79 ( 70; 86)




81 ( 78; 83) 86 ( 83; 88) 73 ( 70; 76) 73 ( 70; 76) Landsresultat 870 704


23

Nylig kirugi/blødning Ukontrolleret hypertension Demens/alkoholisme

Manglende patientaccept Kontraindikation for AK-

behandling Antal % Antal % Antal % Antal % Region Hovedstaden 20 6 8 2 17 5 13 4 Region Sjælland 17 9 3 2 24 12 11 6 Region Syddanmark 21 13 4 2 26 16 6 4 Region Midtjylland 25 13 7 4 23 12 8 4 Region Nordjylland 16 20 2 2 10 12 3 4 Landsresultat 99 10 24 2 100 10 41 4

Andet Aspirinbehandling Ingen oplysninger I alt* Kontraindikation for AK-behandling Antal % Antal % Antal % Antal Region Hovedstaden 125 38 83 25 61 19 327 Region Sjælland 58 29 47 24 37 19 197 Region Syddanmark 80 48 3 2 27 16 167 Region Midtjylland 99 52 10 5 17 9 189 Region Nordjylland 32 39 7 9 12 15 82 Landsresultat 394 41 150 16 154 16 962 * Total antal kontraindikationer hos patienter med atrieflimren, hvor der er svaret "Nej", kontraindiceret” til oral AK-behandling. Patienterne kan have mere end én kontraindikation.


24


25

Indikator IV: Andel af patienter der får udført CT/MR scanning I alt blev 79% af alle patienter undersøgt med CT/MR scanning på indlæggelsesdagen, hvilket svarer til en fremgang på henholdsvis 9 procentpoint i forhold til 2009. I løbet af hele indlæggelsesforløbet blev praktisk taget alle relevante patienter undersøgt. På landsplan var standarden nu næsten opfyldt for denne indikator, hvilket er meget tilfredsstillende. Udviklingen har været positiv i alle fem regioner og 3 regioner opfylder nu standarden, mod kun én i 2009. Der har siden påbegyndelsen af monitoreringen af denne indikator i 2003 været en meget markant positiv udvikling i andelen af patienter, som tilbydes en scanning tidligt i indlæggelsesforløbet. Det besluttes at fastholde indikatoren, idet det efter indikatorgruppens opfattelse er rimeligt at forvente, at der som led i en moderne diagnostisk udredning hos patienter med formodet apopleksi gennemføres en hurtig CT/MR scanning. De logistiske muligheder for at leve op til standarden er givetvis også blevet forbedrede betydeligt i de seneste år i forbindelsen med den landsdækkende implementering af et trombolyseberedskab. Anbefaling. Det anbefales, at regionerne som led i den lokale audit fortsat er opmærksomme på at få implementeret tiltag, der sikrer at patienter med apopleksi tilbydes scanning umiddelbart efter indlæggelse.

Standard 80%


Antal med CT/MR

scanning (senest 1. indlæggel- sesdøgn)

Andel 2010 (95% CI) (senest 1.



indlæggelse)

Andel 2009 (95% CI)

Andel 2008 (95% CI)

Region Hovedstaden 3291 2515 76 ( 75; 78) 100 (100;100) 64 ( 63; 66) 65 ( 63; 66)

Region Sjælland 1980 1495 76 ( 74; 77) 100 (100;100) 69 ( 67; 71) 60 ( 58; 63)

Region Syddanmark 2600 2108 81 ( 80; 83) 100 (100;100) 68 ( 66; 70) 63 ( 61; 65)

Region Midtjylland 2205 1851 84 ( 82; 85) 100 (100;100) 82 ( 80; 83) 79 ( 77; 81)

Region Nordjylland 1198 953 80 ( 77; 82) 100 (100;100) 74 ( 72; 77) 66 ( 63; 68)

Landsresultat 11274 8922 79 ( 78; 80) 100 (100;100) 70 ( 70; 71) 67 ( 66; 68)


26


27

Indikator V: Andel af patienter der vurderes af fysioterapeut I alt blev 81% af alle patienter vurderet af en fysioterapeut indenfor de første 2 indlæggelsesdøgn. Dette var en stigning på 7 procentpoint i forhold til 2009, men fortsat under den fastlagte standard på 90%. Også for denne indikator var der tale om en fortsættelse af en positiv udvikling, som har strakt sig over flere opgørelsesperioder i NIP-apopleksi. Region Sjælland opfyldte som den første region standarden. Indikatoren udviklede sig positivt for fire af regionerne, mens der i Region Nordjylland var en skuffende udvikling. Under hele indlæggelsesforløbet blev 99% af patienterne vurderet. Det kan konkluderes, at indikatoren udviser fremgang om end den manglende opfyldelse af den fastlagte standard i fire ud af fem regioner efter 8 års monitorering er utilfredsstillende. Som demonstreret af Region Sjælland og en række dataindberettende enheder i de øvrige regioner er opfyldelse af standarden muligt i den kliniske hverdag. Det bør på lokalt ledelsesniveau fortsat overvejes, hvorledes arbejdstilrettelæggelse kan ændres, således at en højere andel af patienterne kan tilbydes en vurdering tidligt i indlæggelsesforløbet. Aktuelt er standarden på landsplan opfyldt på 3. indlæggelsesdøgn. Der er f.eks. en række enheder som har haft gode erfaringer med anvendelse af rammeordinationer og andre lokale tiltag som kan smidiggøre arbejdsgangen og sikre patienterne en hurtig fysioterapeutisk vurdering. Der er videnskabelig evidens for, at patienter med apopleksi bør påbegynde rehabilitering/genoptræning hurtigst muligt efter symptomdebut. Det er indikatorgruppens vurdering, at det er en forudsætning for tidlig rehabilitering og træning at patienterne forinden er blevet fagligt vurderet med henblik på at afklare omfanget og typen af rehabilitering, samt tidspunkt for påbegyndelse af rehabilitering. Det besluttes at fastholde indikatoren og standarden. Anbefaling. Den fortsat manglende opfyldelse af standarden for denne indikator er utilfredsstillende, og det anbefales derfor, at der lokalt nøje arbejdes med at få optimeret interne arbejdsgange især med et særligt fokus på weekendbemanding, idet den høje andel af patienter, som bliver vurderet i løbet af hele indlæggelsesforløbet viser, at grundlaget for en bedre opfyldelse af den fastlagte standard er til stede. Opfyldelse af standarden er mulig, og det kan stærkt anbefales at trække på erfaringer fra de enheder som har demonstreret dette. Det må understreges, at den fysioterapeutiske vurdering også skal omfatte en plan for den efterfølgende fysioterapeutiske indsats, herunder omfang, type og tidspunkt for påbegyndelse af rehabilitering.

Standard 90%


Antal vurderet af fysioterapeut

(senest 2. indlæggel- sesdøgn)




indlæggelse)

Andel 2009 (95% CI)

Andel 2008 (95% CI)


Region Sjælland 1515 1363 90 ( 88; 91) 99 ( 99;100) 83 ( 82; 85) 81 ( 79; 83)


Region Midtjylland 1965 1621 82 ( 81; 84) 99 ( 99;100) 77 ( 76; 79) 75 ( 73; 76)


Landsresultat 8958 7212 81 ( 80; 81) 99 ( 99; 99) 74 ( 74; 75) 72 ( 71; 73)


28


29

Indikator VI: Andel af patienter der vurderes af ergoterapeut I alt blev 78 % af alle patienter vurderet af en ergoterapeut indenfor de første 2 indlæggelsesdøgn. Dette var en stigning på 6 procentpoint i forhold til 2009 og dermed en fortsættelse af den positive, men også meget langsomme, udvikling som er observeret siden 2003. Resultatet var dog stadig under den fastlagte standard på 90%. Under hele indlæggelsesforløbet blev 99% af de relevante patienter vurderet. Det kan konkluderes, at indikatoren i lighed med indikator V kun opfyldes i begrænset omfang, hvilket er utilfredsstillende. Der er dog også her en række eksempler på dataindberettende enheder, som enten opfylder eller er meget tæt på at opfylde standarden. Opfyldelse af standarden er således mulig. Det bør på lokalt ledelsesniveau fortsat overvejes, hvorledes arbejdstilrettelæggelse kan ændres, således at en højere andel af patienterne kan tilbydes en vurdering tidligt i indlæggelsesforløbet. Aktuelt er standarden på landsplan også her opfyldt på 3. indlæggelsesdøgn. Der er f.eks. en række enheder som har haft gode erfaringer med anvendelse af rammeordinationer og andre lokale tiltag som kan smidiggøre arbejdsgangen og sikre patienterne en hurtig ergoterapeutisk vurdering. Der er videnskabelig evidens for, at patienter med apopleksi bør påbegynde rehabilitering/genoptræning hurtigst muligt efter symptomdebut. Det er indikatorgruppens vurdering, at det er en forudsætning for tidlig rehabilitering og træning at patienterne forinden er blevet fagligt vurderet med henblik på at afklare omfanget og typen af rehabilitering, samt tidspunkt for påbegyndelse af rehabilitering. Det besluttes at fastholde indikatoren og standarden. Anbefaling. Den fortsat manglende opfyldelse af standarden for denne indikator er utilfredsstillende og det anbefales derfor at der lokalt nøje arbejdes med at få optimeret interne arbejdsgange især med et særligt fokus på weekendbemanding, idet den høje andel af patienter, som bliver vurderet i løbet af hele indlæggelsesforløbet viser, at grundlaget for en bedre opfyldelse af den fastlagte standard er til stede. Opfyldelse af standarden er mulig, og det kan stærkt anbefales at trække på erfaringer fra de enheder som har demonstreret dette eller er tæt på målopfyldelse. Det må understreges, at den ergoterapeutiske vurdering også skal omfatte en plan for den efterfølgende ergoterapeutiske indsats, herunder omfang, type og tidspunkt for påbegyndelse af rehabilitering.

Standard 90%


Antal vurderet af ergoterapeut

(senest 2. indlæggel- sesdøgn)




indlæggelse)

Andel 2009 (95% CI)

Andel 2008 (95% CI)


Region Sjælland 1533 1202 78 ( 76; 80) 98 ( 98; 99) 76 ( 74; 78) 70 ( 68; 73)


Region Midtjylland 1974 1630 83 ( 81; 84) 99 ( 99;100) 73 ( 71; 75) 73 ( 71; 75)


Landsresultat 9112 7115 78 ( 77; 79) 99 ( 99; 99) 72 ( 71; 73) 69 ( 69; 70)


30


31

Indikator VII: Andel af patienter der får foretaget vurdering af ernæringsrisiko I alt fik 79% af patienterne foretaget vurdering af deres ernæringsrisiko indenfor de første 2 indlæggelsesdøgn, hvilket var en markant fremgang på 10 procentpoint i forhold til 2009. Alle 5 regioner havde fremgang i 2010 i forhold til 2009, men det skal dog også påtænkes at resultaterne i 2009 var særligt problematiske, idet der det år skete en decideret tilbagegang i indikatorværdien i flere regioner. Andelen var fortsat under den fastlagte standard på både lands- og regionalt plan, dog bemærkes det at standarden var tæt på at være opfyldt i Region Sjælland. I løbet af hele indlæggelsesforløbet fik 95% af patienterne foretaget vurderingen. Det kan konkluderes, at vurdering af ernæringsrisiko fortsat ikke gennemføres i et fuldt tilfredsstillende omfang hos patienter med apopleksi til trods for at indikatoren har været monitoreret siden etableringen af NIP-apopleksi i 2003. Der har dog overordnet set været en betydelig fremgang vedr. denne indikator i hele den periode, hvor NIP-apopleksi har opgjort indikatoren. Dette kan tages som udtryk for, at det via en målrettet indsats faktisk er muligt at gennemføre en vurdering tidligt i forløbet på en stor del af patienterne. Der er endvidere en række eksempler på dataindberettende enheder, som enten opfylder eller er meget tæt på at opfylde standarden. Opfyldelse af standarden er således mulig og nærværende tal synes da også at afspejle at der var større fokus på den ernæringsmæssige indsats i 2010. Det bør i regionerne på lokalt ledelsesniveau overvejes, hvorledes holdninger og arbejdstilrettelæggelse kan ændres således, at en højere andel af patienterne vurderes tidligt i indlæggelsesforløbet. Der foreligger omfattende evidens for, at underernæring er hyppig blandt patienter med apopleksi. Endvidere synes underernæring at være associeret med en dårligere prognose. Det er derfor væsentligt, at patienter i risiko for underernæring identificeres hurtigst muligt, og at der lægges en individuel ernæringsplan. Vurdering af ernæringsrisiko indgår også som element i Den Danske Kvalitetsmodel, hvilket afspejler at vurderingen generelt er af stor vigtighed uanset diagnose og indlæggelsessted, og det bør sikres, at den gennemføres tidligt i forløbet hos alle relevante patienter. Det besluttes at fastholde indikatoren og standarden. Anbefaling. En vedvarende manglende opfyldelse af indikatoren er uacceptabel, idet afklaringen af patienternes ernæringsmæssige behov er en essentiel kliniske kerneydelse. Det anbefales, at alle regioner som led i den lokale audit er opmærksom på årsagerne samt iværksætter konkrete tiltag, der kan ændre praksis og fastholde effektive arbejdsgange. Det er afgørende, at der trækkes på erfaringer fra enheder som opfylder eller er tæt på at opfylde standarden.

Standard 90%


Antal med vurderet

ernæringsrisiko (senest 2. indlæggel- sesdøgn)




indlæggelse)

Andel 2009 (95% CI)

Andel 2008 (95% CI)


Region Sjælland 1754 1541 88 ( 86; 89) 99 ( 98; 99) 78 ( 75; 79) 71 ( 69; 74)




Landsresultat 9485 7524 79 ( 78; 80) 95 ( 95; 96) 69 ( 68; 70) 68 ( 67; 69)


32


33

Indikator VIII: Andel af patienter der får foretaget vandtest I alt fik 73% af patienterne foretaget vandtest på indlæggelsesdagen, hvilket er en fremgang på 12 procentpoint i forhold til 2009 og 18% i forhold til 2008. Indikatoropfyldelsen var dog fortsat klart under den fastlagte standard på landsplan. Der var stadig betydelig regional variation. Region Hovedstaden har tidligere skilt sig markant negativt ud i forhold til de øvrige regioner, men har siden 2008 forbedret sig fra 33% til 62%. Ingen af regionerne opfyldte i 2010 den fastlagte standard, men Region Sjælland var ganske tæt på. I løbet af hele indlæggelsesforløbet fik 96% af patienterne foretaget vurderingen. Det kan konkluderes, at anvendelse af vandtest endnu ikke anvendes i tilfredsstillende omfang, hverken på landsplan eller regionalt plan. Der er dog eksempler på dataindberettende enheder og en enkelt region, som er meget tæt på at opfylde standarden. Opfyldelse af standarden er således mulig. Afdækning af patienternes eventuelle problemer med at synke væske og mad er afgørende i forhold til at sikre patienterne en tilstrækkelig ernæring og undgå alvorlige komplikationer i forbindelse med fejlsynkning herunder pneumoni. Gennemførelse af en vandtest hurtigst muligt i forbindelse med indlæggelse bør derfor prioriteres meget højt lokalt. Det bør i forbindelse med lokal audit overvejes, hvorledes det kan sikres, at der er til stadighed er personale tilstede som er uddannet i at foretage testen. Med henblik på, at belyse, hvorvidt den manglende indikatoropfyldelse skyldes mangelfuld anvendelse af vandtest i den akutte fase blandt patienter, som ikke initialt indlægges på et apopleksiafsnit, er der udarbejdet en supplerende analyse. Analysen viser, at der blandt patienter som blev direkte på et apopleksiafsnit på landplan blev anvendt vandtest på indlæggelsesdagen hos 80% af patienterne, hvilket er signifikant højere end i den samlede patientpopulation. Dette illustrerer, at manglende anvendelse af vandtest i den akutte fase er et særligt stort problem blandt patienter som ikke direkte indlægges på et apopleksiafsnit. Det bemærkes dog, at der også blandt de patienter som bliver indlagt direkte på et apopleksiafsnit er betydelig regional variation, idet andelen af patienter, som modtager hurtig vandtest på apopleksiafsnittene varierer fra 69-90%. Det besluttes at indikatoren fastholdes. Standarden vil fremadrettet blive ændret til 80% i anerkendelse af at en del patienter indlægges sent på dagen og der derfor kun er kort tid til at gennemføre testen såfremt det skal ske på indlæggelsesdagen. Standarden kommer dermed til at flugte med standarden for CT/MR scanning. Anbefaling. Det anbefales, at regionerne som led i den lokale audit iværksætter konkrete tiltag, der kan ændre praksis, herunder sikrer, at patienterne indlægges direkte på et apopleksiafsnit samt at personalet er uddannet til at gennemføre testen, da identifikation og håndtering af dysfagiproblemer er en kerneydelse i håndteringen af patienter med apopleksi. Dette kan med fordel ske ved hjælp af erfaringer fra enheder, som har dokumenteret at være i stand til at gennemføre en hurtig vurdering hos en høj andel af patienterne.

Standard 90%


Antal vurderet med vandtest

Andel 2010 (95% CI) (på indlæggelses

dagen)


indlæggelse)

Andel 2009 (95% CI)

Andel 2008 (95% CI)


Region Sjælland 1776 1549 87 ( 86; 89) 99 ( 98; 99) 75 ( 73; 77) 71 ( 68; 73)




Landsresultat 9138 6666 73 ( 72; 74) 96 ( 95; 96) 61 ( 60; 62) 55 ( 54; 57)


34


35

SUPPLERENDE ANALYSE: ANDEL AF PATIENTER DER FÅR FORETAGET VANDTEST BLANDT PATIENTER SOM INDLÆGGES DIREKTE PÅ APOPLEKSIAFSNIT.

Standard 90%


Antal vurderet med vandtest

Andel 2010 (95% CI) (på

indlæggelsesdagen)


indlæggelse)

Andel 2009 (95% CI)

Andel 2008 (95% CI)


Region Sjælland 1698 1493 88 ( 86; 89) 99 ( 98; 99) 76 ( 74; 78) 75 ( 72; 77)




Landsresultat 7313 5850 80 ( 79; 81) 98 ( 97; 98) 69 ( 68; 70) 63 ( 62; 65)


36

Indikator IX: Andel af patienter der får foretaget ultralydsscanning/CT-angiografi af halskar I alt fik 72% af patienterne foretaget ultralydsundersøgelse/CT-angiografi indenfor de første 4 indlæggelsesdøgn, hvilket er en fremgang på 20 procentpoint i forhold til i forhold til 2009 og 31 procentpoint i forhold til 2008. Der var fortsat betydelig regional variation (48-82%). Der bemærkes en positiv udvikling i denne indikator i alle regioner, men særlig markant i Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Syddanmark. Alle regioner var dog fortsat under det fastsatte standard. I løbet af hele indlæggelsesforløbet fik 93% af alle relevante patienter foretaget vurderingen. Det kan konkluderes, at ultralydsscanning/CT-angiografi endnu ikke, hverken på landsplan eller regionalt opfylder standarden. Det bør i regionerne overvejes, hvorledes den positive udvikling yderligere kan styrkes således, at en højere andel af patienterne kan tilbydes ultralydsscanning/CT-angiografi tidligt i indlæggelsesforløbet. Der bør særligt arbejdes med at få afdækket og optimeret interne arbejdsgange, herunder henvisningsveje og mulighed for at få undersøgelsen gennemført. Der eksisterer solid videnskabelig evidens for, at patienter med apopleksi forårsaget af udtalt stenose i halskarene er i stor risiko for at blive ramt af en ny apopleksi samt at denne risiko kan reduceres betydeligt ved rettidig operation. For at opnå gevinsten ved en operation er det dog en forudsætning, at patienterne meget hurtigt identificeres og opereres, idet risikoen for ny apopleksi er særlig stor i perioden umiddelbart efter den primære apopleksi. Det besluttes at fastholde indikatoren og standarden. Anbefaling. Det anbefales, at regionerne som led i den lokale audit diskuterer årsagerne til den manglende standardopfyldelse samt iværksætter tiltag, der kan sikre at patienterne hurtigere tilbydes undersøgelse.

Standard 90%


Antal med ultralydsunder

søgelse (senest 4. indlæg-

gelsesdøgn)




indlæggelse)

Andel 2009 (95% CI)

Andel 2008 (95% CI)


Region Sjælland 1237 802 65 ( 62; 67) 86 ( 84; 88) 25 ( 23; 28) 14 ( 12; 17)




Landsresultat 6808 4907 72 ( 71; 73) 93 ( 92; 93) 52 ( 51; 53) 41 ( 40; 42)


37


38

Indikator X: Andel af patienter der dør indenfor 30 dage efter indlæggelse I alt døde 12% af patienterne indenfor 30 dage efter indlæggelse, hvilket er sammenligneligt med tidligere år. Både på lands- og regionalt plan var standarden tilsyneladende opfyldt. I den efterfølgende tabel er den enkelte region sammenlignet med landsresultatet for at give et indtryk af de relative forskelle i mortalitet. Sammenligningerne er præsenteret som odds ratioer (OR). En OR på f.eks. 2,00 angiver således, at mortaliteten i det pågældende region tilsyneladende var dobbelt så høj som i resten af landet. I tabellen er både angivet rå OR, d.v.s. sammenligningen er foretaget uden, at der er taget højde for forskelle i patientsammensætningen, og justeret OR, d.v.s., at der ved sammenligningen er taget højde for en række forskelle i patientsammensætningen, hvorved det sikres, at patientgrundlaget til en vis udstrækning er sammenligneligt mellem de forskellige regioner. Se endvidere Bilag 1 for vejledning i tolkning af resultaterne. Ud fra tabellen ses, at der tilsyneladende var nogen regional forskel i mortaliteten. De justerede OR værdier varierer mellem 0,71 og 1,22. Variationens størrelse var uændret fra tidligere opgørelsesperioder. Mortaliteten syntes at være statistisk signifikant forhøjet blandt patienter fra Region Sjælland. Omvendt var mortaliteten tilsyneladende lavere blandt patienter i Region Midtjylland. Der var tilsyneladende også lokal variation mellem de dataindberettende enheder. Der er også gennemført en supplerende analyser stratificeret på type af apopleksi, d.v.s. hæmorrhagisk/non-hæmorrhagisk. Baggrunden er at patologien og prognosen er markant forskellig i de to grupper. Analysen viser som ventet en langt højere mortalitet blandt patienter med hæmorrhagi sammenlignet med patienter med iskæmisk eller uspecifik apopleksi (33% versus 9%). Analyserne viser endvidere, at den forøgede mortalitet i Region Sjælland var afgrænset til patienter med iskæmisk apopleksi. I årets rapport er endvidere inkluderet kontrolkort af CUSUM typen. Disse kort beskriver, hvorledes mortaliteten har udviklet sig i løbet af 2010 i de enkelte regioner. CUSUM kort er særlig velegnet til at monitorere 30 dages mortalitet, idet metoden er tilstrækkelig sensitiv til at fange selv en lille, men vedvarende ændring i dødeligheden i en region eller på en afdeling. Metoden kan endvidere tage højde for forskelle i patientsammensætningen, svarende til de samme prognostiske faktorer som der er kontrolleret for i de multivariable analyser. Kurverne skal derfor ses som et supplement og en mere sensitiv måde at identificere udsving i 30 dages mortaliteten på. Se venligst bilag 1 for en nærmere vejledning i tolkningen af kontrolkort. Nedenfor er optegnet CUSUM kort for 2010 for hver af de fem regioner. Den horisontale linje angiver en 30 dages mortalitet som er 1,5 gange højere end det samlede landsresultat. Hvis kurven krydser denne linje er det altså sandsynligt, at mortaliteten i den pågældende region er mere end 50% forøget i forhold til hele landet, selv efter at der er kontrolleret for forskelle i patientsammensætningen. Et sådant fund bør udløse en journalaudit. Ingen af regionerne har i 2010 krydset grænsen, omend det bemærkes, at Region Hovedstadens kurve har været støt stigende i efteråret 2010. Oplysningerne vedrørende vitalstatus (død/levende) er indhentet via kobling med CPR-registeret og har derfor stor validitet for de patienter, som er registreret i NIP-apopleksi. Mortaliteten fremstår som i tidligere opgørelser fra NIP-apopleksi relativ lav, når der sammenlignes med historiske internationale og danske opgørelser. Dette kan indikere, at overlevelse for patienter med apopleksi reelt er bedre i dag end i de ældre undersøgelser. Det kan dog også i et vist omfang være udtryk for, at en del patienter med svær apopleksi forsat ikke bliver registreret i NIP- apopleksi. Dette vil betyde, at mortaliteten blandt patienter med apopleksi undervurderes. Hvis der er regionale forskelle i andelen af patienter med dårlig prognose, som ikke er blevet registreret til NIP-apopleksi vil mulighederne for at lave sammenligninger mellem de enkelte regioner også være berørt. Det er dog bemærkelsesværdigt, at mortaliteten stabilt har ligget på det aktuelle niveau i hele den periode NIP-apopleksi har eksisteret. Det besluttes at fastholde indikatoren og standarden. Der vil fremadrettet blive inkluderet yderligere to indikatorer vedr. 30 dages mortalitet, svarende til separat opgørelse blandt patienter med henholdsvis intracerebral hæmorrhagi og iskæmisk/uspecifik apopleksi. Anbefaling. Det bør i forbindelse med den lokale audit overvejes, hvorledes det kan sikres, at alle patienter med apopleksi, herunder også patienter med en særlig dårlig prognose registreres i NIP - apopleksi. Der bør endvidere i forbindelse med audit foretages en nærmere vurdering af omfanget og årsagerne til regional og lokal variation i mortaliteten.


39

Standard <= 15%


Antal døde indenfor 30 dage

Andel døde indenfor 30 dage, 2010 (95% CI)

Andel 2009 (95% CI)

Andel 2008 (95% CI)

Region Hovedstaden 3301 403 12 ( 11; 13) 10 ( 9; 12) 11 ( 10; 12)

Region Sjælland 1987 232 12 ( 10; 13) 10 ( 9; 12) 11 ( 9; 12)

Region Syddanmark 2585 303 12 ( 11; 13) 13 ( 12; 14) 10 ( 9; 11)

Region Midtjylland 2208 240 11 ( 10; 12) 12 ( 10; 13) 10 ( 9; 11)

Region Nordjylland 1191 129 11 ( 9; 13) 10 ( 8; 12) 12 ( 10; 14)

Landsresultat 11272 1307 12 ( 11; 12) 11 ( 11; 12) 10 ( 10; 11)


40

Justeret analyse af 30 dages mortalitet

Antal patientforløb Rå OR (95% CI) Justeret OR (95% CI) * 30 dages mortalitet

Varierende 1.0 1.0 Landsresultat

3301 1.08 ( 1.02; 1.14) 1.13 ( 0.96; 1.31) Region Hovedstaden

1987 1.00 ( 0.94; 1.08) 1.22 ( 1.01; 1.47) Region Sjælland

2585 1.01 ( 0.95; 1.08) 1.09 ( 0.92; 1.29) Region Syddanmark

Region Midtjylland 2208 0.91 ( 0.85; 0.97) 0.71 ( 0.59; 0.85)

Region Nordjylland 1191 0.91 ( 0.84; 1.00) 0.83 ( 0.66; 1.05)

*I analyserne er der kontrolleret for alder, køn, civilstand, tidligere apopleksi, hypertension, diabetes, atrieflimren, rygning, alkoholindtag, Scandinavian Stroke Scale score og type af apopleksi. Indikator X: Andel af patienter der dør indenfor 30 dage efter indlæggelse - Hæmorrhagisk.




Andel 2009 (95% CI)

Andel 2008 (95% CI)


Region Sjælland 195 62 32 ( 25; 39) 33 ( 26; 40) 30 ( 24; 38)




Landsresultat 1322 437 33 ( 31; 36) 33 ( 30; 35) 31 ( 29; 34)

Indikator X: Andel af patienter der dør indenfor 30 dage efter indlæggelse - Iskæmisk + Uspecifik.




Andel 2009 (95% CI)

Andel 2008 (95% CI)


Region Sjælland 1797 171 10 ( 8; 11) 8 ( 7; 9) 9 ( 7; 10)




Landsresultat 9977 876 9 ( 8; 9) 8 ( 8; 9) 8 ( 7; 8)


41



42


43 Justeret analyse af 30 dages mortalitet - Hæmorrhagisk.

30 dages mortalitet Antal patientforløb Rå OR (95% CI) Justeret OR (95% CI) *

Landsresultat varierende 1.0 1.0

Region Hovedstaden 360 1.31 ( 1.17; 1.46) 1.41 ( 1.01; 1.96)

Region Sjælland 195 0.93 ( 0.80; 1.08) 0.97 ( 0.63; 1.48)

Region Syddanmark 337 0.94 ( 0.83; 1.05) 0.94 ( 0.67; 1.32)



* I analyserne er der kontrolleret for alder, køn, civilstand, tidligere apopleksi, diabetes, atrieflimren, rygning, alkoholindtag,

Scandinavian Stroke Scale score og hypertension. Justeret analyse af 30 dages mortalitet - Iskæmisk + Uspecifik.

30 dages mortalitet Antal patientforløb Rå OR (95% CI) Justeret OR (95% CI) *

Landsresultat varierende 1.0 1.0

Region Hovedstaden 2951 1.07 ( 1.00; 1.14) 1.06 ( 0.89; 1.27)

Region Sjælland 1797 1.11 ( 1.03; 1.20) 1.30 ( 1.05; 1.61)

Region Syddanmark 2250 0.98 ( 0.91; 1.05) 1.12 ( 0.92; 1.36)



* I analyserne er der kontrolleret for alder, køn, civilstand, tidligere apopleksi, diabetes, atrieflimren, rygning, alkoholindtag,

Scandinavian Stroke Scale score og hypertension.


44CUSUM kurver


45

46


47


48


49

Supplerende analyse: Andelen af patienter som får opfyldt alle relevante procesindikatorer I opgørelsen af All or none indikatoren er der fokus på den samlede behandlingspakke som den enkelte patient modtager. Indikatoren beregnes på følgende vis: Først opgøres procentdelen af relevante NIP indikatorer, som opfyldes for den enkelte patient. Hvis der i et patientforløb f.eks. er givet følgende behandlingspakke: • Indlagt på apopleksiafsnit indenfor tidsramme • Ikke modtaget trombocythæmmende behandling indenfor tidsramme • Antikoagulansbehandling vurderet kontraindiceret. • CT/MR scanning gennemført indenfor tidsramme • Vurdering ved fysioterapeut gennemført indenfor tidsramme • Vurdering ved ergoterapeut gennemført indenfor tidsramme • Vurdering af ernæringsrisiko gennemført indenfor tidsramme • Vandtest gennemført indenfor tidsramme • Ultralydsscanning/CT-angiografi vurderet ikke relevant vil den opgjorte andel af relevante indikatorer opfyldt for dette patientforløb være 86% (6 ud af 7 relevante indikatorer er blevet opfyldt). Herefter beregnes indikatoren som procentdel af patientforløb, der får den komplette behandlingspakke, d.v.s. den procentdel af patientforløbene, som får opfyldt alle relevante procesindikatorer. I forlængelse heraf følger, at patienten i ovenstående eksempel ikke vil have opfyldt indikatoren. I beregningerne inkluderes kun patienter, hvor den relevante behandlingspakke består af mindst 3 indikatorer. En mere omfattende beskrivelse af baggrunden for anvendelsen samt beregningen af All or none indikatoren kan findes på følgende adresse: http://www.nip.dk/forside/manualer


Antal alle relevante

indikatorer opfyldt indenfor

tidsrammen

Andel 2010 (95% CI)

Andel 2009 (95% CI)

Andel 2008 (95% CI)


Region Sjælland 1945 802 41 ( 39; 43) 18 ( 16; 20) 14 ( 13; 16)




Landsresultat 10872 4499 41 ( 40; 42) 25 ( 24; 26) 21 ( 21; 22)

'All or none' beregning

0% 25% 50% 75% 100%

Mindre end tre indikatorer relevante

% Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal Antal i alt

Region Hovedstaden 3 102 7 221 19 649 30 991 35 1178 6 188 3329

Region Midtjylland 6 124 5 116 13 284 27 597 46 1031 3 72 2224

Region Nordjylland 7 87 11 128 25 299 27 327 26 311 4 54 1206

Region Sjælland 1 21 3 50 16 318 38 754 40 802 3 54 1999

Region Syddanmark 4 105 5 133 14 368 27 699 45 1177 5 122 2604

Land 4 439 6 648 17 1918 30 3368 40 4499 4 490 11362

NIP-apopleksi, National auditrapport 2010. Version 3. 24.03.2011

Det Nationale Indikatorprojekt · www.nip.dk

http://www.nip.dk/forside/manualer

50


51

Bilag 1 Vejledning i fortolkning af resultater fra NIP – apopleksi Nedenstående vejledning giver en beskrivelse af, hvorledes resultaterne i årsrapporten fra NIP- apopleksi kan læses. For de enkelte indikatorer er data opgjort på både afdelings-, regions- og landsniveau. Data præsenteres som eksemplificeret herunder med indikatoren vedr. mortalitet: Standard < 15%



Andel døde indenfor 30 dage (95% CI)

Andel 2009 (95% CI)

Andel 2008 (95% CI)

Afdeling A 446 49 11 ( 8; 14) 16 (13; 20) 15 (12; 19) Afdeling B 82 4 5 ( 1; 12) 8 ( 3; 17) 4 ( 1; 11) Afdeling C 811 66 8 ( 6; 10) 10 ( 8; 13) 11 ( 9; 13) Afdeling X 30 11 37 (20; 56) 71 (42; 92) 34 (18; 54) Afdeling Y 143 35 24 (18; 32) 22 (17; 28) 14 ( 8; 20) Afdeling Z 394 42 11 ( 8; 14) 9 ( 7; 13) 10 ( 7; 14) Region X samlet 1906 207 11 ( 9; 12) 13 (12; 15) 12 (10; 14) Landsresultat 11912 1294 11 (10; 11) 11 (11; 12) 11 (10; 12) Antal patientforløb: Angiver det samlede antal patientforløb som indgår i beregningen af den pågældende indikatorværdi. For alle indikatorer gælder det, at patienterne ikke indgår i beregningen af indikatoren såfremt der for den relevante variabel i registreringsskemaet er angivet ”uoplyst” eller at data helt mangler. Ligeledes ekskluderes patienter, hvor den pågældende intervention er bedømt ”ikke relevant” eller at patienterne på anden vis ikke opfylder kriterierne for den pågældende indikator, f.eks. indgår patienter uden atrieflimren ikke i beregningen af indikatorværdien for antikoagulansbehandling (Indikator III). Der vil derfor være forskel i antallet af patientforløb, som indgår i beregningen af de enkelte indikatorer. I ovenviste eksempel vedr. mortalitet indgår f.eks. kun patientforløb med et cpr-nummer (hvilket muliggør opfølgning i CPR-registeret) samt oplysninger om dato for indlæggelse. Antal døde indenfor 30 dage: Angiver antal patienter, som er døde indenfor 30 dage efter datoen for indlæggelse. For de øvrige indikatorer er i stedet anført antal patienter, som opfylder den specifikke standard f.eks. antal indlagt i apopleksienhed senest 2. indlæggelsesdøgn, antal vurderet af fysioterapeut senest 2. indlæggelsesdøgn etc. Andel (95% CI): Angiver indikatorværdi inkl. 95% sikkerhedsintervaller (95% CI) for henholdsvis afdelingen, regionen og hele landet. For indikatoren vedr. mortalitet angives andelen af patienter, som er døde indenfor 30 dage efter datoen for indlæggelsen. For de øvrige indikatorer angives andelen af patienter, som opfylder den specifikke standard f.eks. andel patienter indlagt i apopleksienhed senest 2. indlæggelsesdøgn, andel patienter vurderet af fysioterapeut senest 2. indlæggelsesdøgn etc. For de øvrige indikatorer er der endvidere også i en ekstra søjle angivet andelen af patienter som blot opfylder indikatoren i løbet indlæggelsen (altså ikke nødvendigvis indenfor den opstillede tidsgrænse f.eks. senest 2. indlæggelsesdøgn). For at få et indtryk af den statistiske sikkerhed (præcision) af indikatorværdien er der anført et 95% sikkerhedsinterval. Dette interval angiver i hvilket omfang tilfældig variation kan forklare den målte indikatorværdi og hænger nøje sammen med antallet af patienter fra den pågældende afdeling som er registreret i databasen. Et bredt sikkerhedsinterval indikerer, at der er betydelig usikkerhed omkring den reelle indikatorværdi, mens et smalt interval omvendt indikerer, at indikatorværdien ikke kan udlægges som et resultat af tilfældig variation. Såfremt de anførte 95% CI for indikatorværdien ikke omfatter standardgrænseværdien, kan det konkluderes, at afdelingen ligger enten over eller under den opstillede standard, og at forskellen i forhold til standarden ikke kan forklares ved tilfældig variation. Der foreligger med andre ord en statistisk signifikant forskel. Omfatter 95% CI derimod standardgrænseværdien, er det ikke muligt at afgøre om indikatorværdien med sikkerhed adskiller sig fra den opstillede standard. Andel (95% CI) 2009 og 2008: Angiver indikatorværdi i forrige opgørelsesperioder, d.v.s. 2009 og 2008.


52

Andel af patienter med manglende data: Andelen af patienter med manglende data en vigtig parameter at inddrage i fortolkningen af resultaterne. En høj andel af patienter med manglende data vil således altid medføre, at der skal udvises varsomhed ved fortolkningen af indikatorværdierne, og at efterfølgende konklusioner skal drages med stor forsigtighed. Dette aspekt er understreget ved at markere resultaterne fra de regioner/afdelingerne, hvor datakompletheden er under 80 %, med normal skrift (modsætning til fed skrift som er anvendt til afdelinger med datakomplethed over 80%). Grænsen på 80% er en internationalt gældende konvention til bedømmelse af validiteten af videnskabelige studier, som anvendes af bl.a. British Medical Journal og ACP Journal Club. Figur: Resultaterne i tabellerne er også præsenteret grafisk. Figurerne angiver andelen af patienter i de enkelte regioner samt landet som helhed, som opfylder den pågældende indikator. Med henblik på at give et enkelt visuelt indtryk af, hvorledes indikatorværdien har udviklet sig over tid i de enkelte regioner/enheder, er der angivet indikatorværdi for 2010, 2009 samt 2008. Vedr. justerede analyser for mortalitet Bagest i rapporten er inkluderet en analyse af risikoen for død på den enkelte afdeling/region sammenlignet med landets øvrige afdelinger. Disse analyser skal ses som et supplement til præsentationen af den absolutte mortalitet på afdelings-, regions- og landsplan. Resultaterne af denne analyse er præsenteret på flg. vis: 30 dages mortalitet Antal patientforløb Rå OR (95% CI) Justeret OR* (95% CI)Landsresultat Varierende 1.0 1.0 Region X samlet 1165 1.04 ( 0.85; 1.28) 0.74 ( 0.50; 0.95) Afdeling A 175 1.14 ( 0.71; 1.82) 0.86 ( 0.29; 2.54) Afdeling B 70 1.13 ( 0.54; 2.38) 0.36 ( 0.10; 1.30) Afdeling C 227 0.70 ( 0.43; 1.16) 0.93 ( 0.41; 2.08) Afdeling D 364 1.12 ( 0.80; 1.57) 1..51 ( 1.06; 1.85) Afdeling E 329 1.12 ( 0.79; 1.59) 0.88 ( 0.46; 1.65) * I analyserne er der kontrolleret for alder, køn, civilstand, tidligere apopleksi, diabetes, atrieflimren, hypertension, rygning, alkoholindtag, Scandinavian Stroke Scale score og type af apopleksi. Antal patientforløb: Se ovenfor. Rå OR (95% CI): Angiver den ujusterede Odds Ratio (OR) for 30 dages mortalitet, idet resten af landet anvendes som reference. En OR på 1.14 som i ovennævnte eksempel indikerer således, at mortaliteten på den pågældende afdeling relativt set er 14% højere end på landets øvrige afdelinger, når der ikke er taget højde for forskellig patientsammensætning mellem afdelingerne. Det relativt brede 95% CI angiver, at analysen er præget af statistisk usikkerhed. Justeret OR (95% CI): Angiver den justerede OR for 30 dages mortaliteten, idet landets øvrige afdelinger anvendes som reference. Analysen er foretaget v.h.a. multivariabel logistisk regression som muliggør, at der kan tages højde for en række forskelle i patientsammensætningen mellem forskellige afdelinger. I den aktuelle analyse er der justeret for alder, køn, civilstatus, tidligere apopleksi, diabetes, atrieflimren, hypertension, rygning, alkoholindtag, Scandinavian Stroke Scale score og type af apopleksi. Der er i NIP – apopleksi registreret en række andre faktorer, som også er relateret til risikoen for død hos patienter med apopleksi, men som ikke er medtaget i den aktuelle analyse bl.a. tidl. akut myokardieinfarkt, claudicatio intermittens og alkoholindtag. Den prognostiske betydning af ovennævnte faktorer er ikke ensbetydende med, at de nødvendigvis bør inddrages i de multivariate analyser. For at dette er relevant skal følgende krav være opfyldt:

• Faktoren skal være skævt fordelt mellem afdelingerne. • Faktorens betydning for analysen må afvejes i forhold til de øvrige faktorer, idet der findes en øvre

grænse for antallet af faktorer der kan håndteres i den multivariate analyse, når en del afdelinger har et forholdsvis begrænset antal registrerede patientforløb.


53

Herudover vil patienter, hvor der mangler oplysninger om en eller flere prognostiske faktorer udgøre et potentielt problem. Denne problemstilling kan dog i mange sammenhænge håndteres i de statistiske analyser ved hjælp af imputation. Med denne fremgangsmåde kan den mest sandsynlige værdi for en given prognostisk faktor beregnes baseret på viden fra de data som er til rådighed i datasættet som helhed og for den enkelte patient. Fremgangsmåden er også anvendt i den aktuelle rapport, hvor den har særlig værdi i forhold til de prognostiske faktorer, hvor der mangler oplysninger fra en substantiel del af patienterne (d.v.s. rygning, alkoholindtag og Scandinavian Stroke Scale score). En justeret OR på 0,86 som i ovennævnte eksempel indikerer således at mortaliteten på den pågældende afdeling relativt set er 14% lavere end på landets øvrige afdelinger, når der er taget højde for en række væsentlige forskelligheder i patientsammensætningen mellem afdelingerne. Det bemærkes endvidere at 95% CI inkluderer 1,0, hvilket indikerer, at der ikke er statistisk signifikant forskel på mortaliteten på den pågældende afdeling sammenlignet med landets øvrige afdelinger. Der er med andre ord ingen stærk grund til at antage, at mortaliteten på den pågældende afdeling adskiller sig markant fra mortaliteten i resten af landet. Afdelinger/regioner som har en justeret OR der ligger statistisk signifikant over landsresultatet er markeret med grå baggrund, mens afdelinger/regioner med en justeret OR under landsresultatet er markeret med sort. Statistisk proces styring (CUSUM kort) Baggrund Når man gentagne gange måler den samme parameter som fx 30 dages mortalitet, vil man ofte få lidt forskellige resultater, også selv om der ikke er sket nogen fundamental ændring. Denne naturlige variabilitet skyldes faktorer som tilfældig variation i de biologiske processer samt mindre forskelle i sundhedsvæsenets indsats. Det er dog væsentligt at kunne skelne udsving i mortaliteten, som skyldes tilfældigheder, fra udsving som skyldes en reelle ændringer. En metode til at håndtere dette er at anvende en kontrolkortsmetode. Kontrolkort Allerede i 1920'erne konstruerede Walter A. Shewhart de første kontrolkort som et grafisk redskab til at overvåge og forbedre processer. Kontrolkort er grafer, som afbilder data over tid, hvor én eller flere kontrolgrænser er indtegnet. Hvis en kontrolgrænse krydses rejses en alarm, og det er sandsynligt, at den proces, som monitoreres, er ude af kontrol. Der er udviklet mange forskellige typer, som dog stort set fortolkes efter samme principper. Valget af typen af kontrolkort afhænger af den indikator, der skal analyseres. Af forskellige årsager er et kumuleret sumkort (CUSUM kort) velegnet til at monitorere 30 dages mortalitet: 1) ved monitorering af 30-dages mortalitet er målet at være i stand til at fange selv en lille, men vedvarende ændring i dødeligheden i en region eller på en afdeling. Her er CUSUM kortet stærkt. 2) I sammenligningerne af mortalitet mellem regioner, enheder og over tid justeres der for forskelle i patientsammensætningen (fx køn, alder, komorbiditet osv.) – dette kan håndteres i et CUSUM kort. Metode Princippet i et CUSUM kort er, at man for hver enhed (Region eller dataindberettende enhed) har to hypotetiske situationer: 1) enheden har en dødelighed, der svarer til landsgennemsnittet og 2) enheden har en dødelighed, der er 50% højere end landsgennemsnittets. For hver uge måler man enhedens observerede og forventede 30-dages mortalitet. På den måde indsamles ugentlig viden om enhedens mortalitet, og det beregnes, om situation 2) er mere sandsynlig end situation 1) eller omvendt. Hvis det er mere sandsynligt, at enhedens mortalitet er 50% højere end landsgennemsnittets mortalitet, bevæger enhedens CUSUM kort sig opad. Hvis det derimod er mere sandsynligt, at enhedens mortalitet svarer til landsgennemsnittets, bevæger kortet sig nedad. Når man har samlet tilstrækkelig evidens for, at enhedens mortalitet dødelighed er 50% højere end landsgennemsnittets, vil kortets kontrolgrænse krydses. Dvs. at kortet alarmerer, og en yderligere undersøgelse af kvaliteten kan gå i gang. Der bliver ikke slået alarm, hvis der er evidens for, at enhedens mortalitet svarer til landsgennemsnittets. Kortet kan aldrig bevæge sig under værdien 0. På den måde kan man ikke på en enhed opbygge en kredit, som gør, at man senere kan få en dårlig kvalitet uden, at dette vil give udslag på kortet. Nedenfor ses et eksempel på CUSUM kort fra et hospital.


n 3. 24.03.2011 Det Nationale Indikatorprojekt · www.nip.dk

NIP-apopleksi, National auditrapport 2010. Versio

54

Med denne form for løbende monitorering vil det før eller siden ske, at kontrolgrænsen krydses uden, at der reelt har været et skred i kvalitet – en falsk alarm. Den gennemsnitlige tid der går, før dette sker betegnes som den gennemsnitlige serielængde ved kontrol. Denne ønskes at være lang, så der ikke kommer hyppige falske alarmer. Omvendt er det ønskværdigt, at kontrolgrænsen hurtigt krydses, når der virkelig er sket et skred i kvalitet. Den gennemsnitlige tid der går, fra der sker et skred i kvaliteten til kortet alarmerer betegnes som den gennemsnitlige serielængde ved manglende kontrol. Det ideelle kort har en lang gennemsnitlig serielængde ved kontrol samt en kort gennemsnitlig serielængde ved manglende kontrol. Der vil dog altid være en afvejning imellem disse to størrelser, idet forøgelse af den ene også vil føre til forøgelse af den anden og visa versa. I NIP-apopleksi er vægtningen og grænserne valgt, således at gennemsnitlig serielængde ved kontrol er omkring 25 år, mens den gennemsnitlige serielængde ved manglende kontrol er ca. 3 uger. De aktuelle kontrolgrænser fundet ved simulationer ud fra alle registrerede patientforløb til NIP-apopleksi i 2010.

55

Bilag 2 Indikatorberegning for NIP- apopleksi INDIKATOR ANTAL PATIENTFORLØB

(NÆVNER) TÆLLER EKSKLUDEREDE

PATIENTER DATAKOMPLETHED VURDERES PÅ

I: Andel patienter, der indlægges i en apopleksienhed (senest 2. indlæggelsesdøgn) (Standard ≥ 90%)

Patientforløb, hvor der er en registrering af indlæggelsesdato og type af afdeling (”Apopleksiafsnit”: ”Ja” eller ”Nej”).

Patientforløb der indgår i nævner, hvor der er sket indlæggelse på apopleksiafsnit senest 2. indlæggelsesdøgn.

Patientforløb med manglende dato for indlæggelse eller data for type af afdeling (”Apopleksiafsnit”: missing eller ”Uoplyst”). Patientforløb som afsluttes senest 2. indlæggelsesdøgn p.g.a. udskrivelse eller død uden indlæggelse på apopleksiafsnit.

Antal patientforløb med manglende data vedr. type af afdeling (”Apopleksiafsnit: missing eller ”Uoplyst”) / Alle patientforløb med indlæggelsesdato.

II: Andel patienter med akut iskæmisk apopleksi uden atrieflimren, der sættes i trombocythæmmerbehandling (senest 2. indlæggelsesdøgn) (Standard ≥ 95%)

Patientforløb med akut iskæmisk apopleksi (”Udskrivelsesdiagnose”: “Hjerneinfarkt (I63)” eller “Slagtilfælde uden oplysning om blødning eller infarkt (I64)”) uden atrieflimren (”Atrieflimren”: ”Nej”) og med oplysninger vedr. start af trombocythæmmer-behandling (”Trombocythæmmende behandling”: ”Ja” eller ”Nej”) samt behandlingsdato.

Patientforløb der indgår i nævner, hvor trombocythæmmerbe-handling er iværksat (”Trombocythæmmende behandling”: ”Ja”) senest 2. indlæggelsesdøgn.

Patientforløb med manglende angivelse af trombocyt-hæmmerbehandling. Patientforløb, hvor trombocythæmmerbehandling er kontraindiceret.

Antal patientforløb med manglende data vedr. trombocythæmmerbehandling (”Trombocyt-hæmmende behandling”: missing, ”Uoplyst” eller manglende dato) / Alle patientforløb med iskæmisk apopleksi uden atrieflimren.


56

III: Andel patienter med akut iskæmisk apopleksi og atrieflimren, der sættes i antikoagulansbehandling (senest 14 dage efter indlæggelse) (Standard ≥ 95%)

Patientforløb med akut iskæmisk apopleksi (”Udskrivelsesdiagnose”: “Hjerneinfarkt (I63)” eller “Slagtilfælde uden oplysning om blødning eller infarkt (I64)”) og atrieflimren (”Atrieflimren”: ”Ja”) og med oplysninger vedr. start af oral antikoagulansbehandling (”Oral antikoagulandsbehandling”: ”Ja” eller ”Nej”) samt behandlingsdato.

Patientforløb der indgår i nævner, hvor oral antikoagulansbehandling er iværksat (”Oral antikoagulansbehandling”: ”Ja”) senest 14 dage efter indlæggelse.

Patientforløb med manglende angivelse af oral antikoagulansbehandling. Patientforløb, hvor oral antikoagulansbehandling er kontraindiceret.

Antal patientforløb med manglende data vedr. oral antikoagulansbehandling (”Oral antikoagulans-behandling”: missing, ”Uoplyst” eller manglende dato) / Alle patientforløb med iskæmisk apopleksi og atrieflimren.

IV: Andel patienter, der får udført CT / MR scanning (på indlæggelsesdagen) (Standard ≥ 80%)

Patientforløb med oplysninger vedr. CT/MR scanning (”Undersøgt med CT/MR scanning”: ”Ja” eller “Nej”) samt undersøgelsesdato.

Patientforløb der indgår i nævner, hvor der er udført CT/MR scanning (”Undersøgt med CT/MR scanning”: ”Ja”) på indlæggelsesdagen.

Patientforløb med manglende angivelse af CT/MR scanning. Patientforløb, hvor CT/MR scanning ikke er faglig relevant.

Antal patientforløb med manglende data vedr. CT/MR scanning (”Undersøgt med CT/MR scanning”: missing, ”Uoplyst” eller manglende dato) / Alle patientforløb

V: Andel patienter, der af fysioterapeut vurderes med henblik på rehabilitering (senest 2. indlæggelsesdøgn) (Standard ≥ 90%)

Patientforløb med oplysninger vedr. vurdering af fysioterapeut (”Vurdering ved en fysioterapeut”: ”Ja” eller “Nej”) samt vurderingsdato.

Patientforløb der indgår i nævner, hvor der er udført vurdering af en fysioterapeut (”Vurdering ved en fysioterapeut”: ”Ja”) senest 2. indlæggelsesdøgn.

Patientforløb med manglende angivelse af vurdering af fysioterapeut. Patientforløb, hvor vurdering af fysioterapeut ikke er faglig relevant.

Antal patientforløb med manglende data vedr. vurdering af fysioterapeut (”Vurdering ved en fysioterapeut”: missing, ”Uoplyst” eller manglende dato) / Alle patientforløb

VI: Andel patienter, der af ergoterapeut vurderes med henblik på rehabilitering (senest 2. indlæggelsesdøgn) (Standard ≥ 90%)

Patientforløb med oplysninger vedr. vurdering af ergoterapeut (”Vurdering ved en ergoterapeut”: ”Ja” eller “Nej”) samt vurderingsdato.

Patientforløb der indgår i nævner, hvor der er udført vurdering af en ergoterapeut (”Vurdering ved en ergoterapeut”: ”Ja”) senest 2. indlæggelsesdøgn.

Patientforløb med manglende angivelse af vurdering af ergoterapeut. Patientforløb, hvor vurdering af ergoterapeut ikke er faglig relevant.

Antal patientforløb med manglende data vedr. vurdering af ergoterapeut (”Vurdering ved en ergoterapeut”: missing, ”Uoplyst” eller manglende dato) / Alle patientforløb


57

VII: Andel patienter, der får vurderet ernæringsrisiko (senest 2. indlæggelsesdøgn (Standard ≥ 90%)

Patientforløb med oplysninger vedr. vurdering af ernæringsrisiko (”Vurdering af ernæringsrisiko”: ”Ja” eller “Nej”) samt vurderingsdato.

Patientforløb der indgår i nævner, hvor der er udført vurdering af ernæringsrisiko (”Vurdering af ernæringsrisiko”: ”Ja”) senest 2. indlæggelsesdøgn.

Patientforløb med manglende angivelse af vurdering af ernæringsrisiko. Patientforløb, hvor vurdering af ernæringsrisiko ikke er faglig relevant.

Antal patientforløb med manglende data vedr. vurdering af ernæringsrisiko (”Vurdering af ernæringsrisiko”: missing, ”Uoplyst” eller manglende dato ) / Alle patientforløb

VIII: Andel patienter, der vurderes med vandtest inden indtagelse af oral føde eller væske med henblik på synkefunktion og aspirationsrisiko (på indlæggelsesdagen) (Standard ≥ 90%)

Patientforløb med oplysninger vedr. vurdering med vandtest (”Screening for dysfagi”: ”Ja” eller “Nej”) samt vurderingsdato.

Patientforløb der indgår i nævner, hvor der er udført vurdering med vandtest (”Screening for dysfagi”: ”Ja”) på indlæggelsesdagen.

Patientforløb med manglende angivelse af vurdering med vandtest. Patientforløb, hvor vurdering med vandtest ikke er faglig relevant.

Antal patientforløb med manglende data vedr. vurdering med vandtest (”Screening for dysfagi”: missing, ”Uoplyst” eller manglende dato ) / Alle patientforløb

IX: Andel patienter, der får foretaget ultralyd/CT-angiografi af halskar (senest 4. indlæggelsesdøgn (Standard ≥ 90%)

Patientforløb med oplysninger vedr. undersøgelse med ultralyd/CT-angiografi af halskar (”Undersøgt med ultralyd CT-angiografi af halskar”: ”Ja” eller “Nej”) samt undersøgelsesdato.

Patientforløb der indgår i nævner, hvor der er udført undersøgelse med ultralyd CT-angiografi af halskar (”Undersøgt med ultralyd CT-angiografi af halskar”: ”Ja”) senest 4. indlæggelsesdøgn.

Patientforløb med manglende angivelse af undersøgelse med ultralyd CT-angiografi af halskar. Patientforløb, hvor undersøgelse med ultralyd CT-angiografi af halskar ikke er faglig relevant.

Antal patientforløb med manglende data vedr. undersøgelse med ultralyd CT-angiografi af halskar (”Undersøgt med ultralyd CT-angiografi af halskar”: missing, ”Uoplyst” eller manglende dato) / Alle patientforløb

X: Andel patienter, der dør indenfor 30 dage efter indlæggelse med apopleksi

Patientforløb med oplysninger om indlæggelsesdato og vitalstatus efter 30 dage.

Patientforløb der indgår i nævner, hvor patienten er død indenfor 30 dage efter indlæggelse.

Patientforløb med manglende angivelse af indlæggelsesdato eller manglende vitalstatus efter 30 dage.

Antal patientforløb med manglende data vedr. indlæggelsesdato/ Alle patientforløb. (Standard ≤ 15%)


National auditrapport 2010 Apopleksi - sundhed.dk · National auditrapport 2010 Apopleksi Endelig...

Documents

Transcript of National auditrapport 2010 Apopleksi - sundhed.dk · National auditrapport 2010 Apopleksi Endelig...