Nathan Levin Frænkel - jewmus.dk

Nathan Levin Frænkel

HIS 53 Område 2. De rige og de fine. Sociale eliter i Danmark 1700-2000

Historie BA, Saxo-Instituttet, Københavns Universitet

Sommereksamen 2017

HIS 53 Område 2. Arkiv og Museum med håndskriftslæsning

Vejleder: Professor Gunner Lind

02. maj - 29. maj 2017

Kaj Elgaard - Fkp932

Line Hartvig Rasch – Sxd439

Pernille Olsen – Pmh568

51.184 tegn

Historie BA 02. maj - 29. maj 2017 Kaj Elgaard

Line Hartvig

Pernille Olsen

Indholdsfortegnelse

______________________________________

Indledning S. 1

Familien S. 3 ❖ Familien fra Europa

❖ Familiebåndet

❖ Religionen

❖ Tidstypisk kernefamilie

Forretningen S. 11 ❖ Staten og demografien ❖ Fra kræmmere til konfektionshandlere ❖ Fra hosekræmmer til grosserer ❖ Butik engros og finans ❖ Grossist i mode ❖ Børsspekulanten ❖ Den økonomiske elite

Filantropien S. 19 ❖ Sociale forhold for økonomisk trængte ❖ N. L. Frænkels økonomiske hjælp til værdig trængende

❖ Var N. L. Frænkels filantropiske virke tidstypisk?

Frænkel og det dannede borgerskab S. 26

Diskussion & konklusion S. 28

Litteraturliste S. 31

Arkivliste S. 33

______________________________________


Line Hartvig

Pernille Olsen

Sommereksamen 2017

Område 2 - De rige og de fine. Sociale Eliter i Danmark 1700-2000 1/34

Indledning

Pernille Olsen, Kaj Elgaard og Line Hartvig Rasch

I 1823 blev en dreng født ind i en jødisk borgerlig

hosekræmmer-familie i København. De sociale og politiske

forhold for danske jøder var på denne tid præget af

antisemitisme, uro, vold og ustabilitet, men de daværende

magthavere havde en erklæret intention om at integrere

medlemmerne af det mosaiske samfund i det danske. Nathan

Levin Frænkel er således fra den første generation af jøder i

Danmark, som i løbet af sit liv har fået rettigheder og

muligheder, som tidligere generationer af jøder ikke havde

haft.1

Frænkel er ikke beskrevet i historiebøgerne eller i anden

historielitteratur, men gennem sønnen Louis’ privatarkiv på

Rigsarkivet har vi fået et indblik i hans liv via personlige breve

samt forretnings- og officielle dokumenter fra hans voksne liv.

På baggrund af denne pakke vil vi i denne opgave påvise,

hvordan Frænkel kommer til at tilhøre den økonomiske elite og

det pænere borgerskab i København.

Ved gennemgang af materialet finder vi tre oplagte temaer,

som vi forbinder med Frænkel og hans position i samfundet.

For det første som familiemenneske, for det andet som

forretningsmand og for det tredje hans virke inden for social

filantropi og velgørenhed. Derudover springer det i øjnene, at

hans religion samt hans internationale forbindelser har haft

betydning for hans opstigning i samfundet. Med denne tematik

som rettesnor vil vi undersøge hvilke forhold, der er med til at

understøtte Frænkels position i 1800-tallets elite.

Vi vil undersøge, på hvilke punkter Frænkel var

karakteristisk for sin samtid, klasse og øvrige tilhørsforhold, og

på hvilke punkter han skilte sig ud. Da der som nævnt ikke

er skrevet om Frænkel i bøger eller andre akademiske skrifter,

har vi inddraget litteratur, der beskriver det samfund, han

levede i, for bedre at kunne beskrive personen Nathan Levin

Frænkel.

1 Lausten, Martin Schwarz. Oplysning i kirke og Synagoge (1760-1814). 2002.

København: Forlaget ANIS. s. 22-25


Line Hartvig

Pernille Olsen

Sommereksamen 2017


Denne undersøgelse vil vi gøre til genstand for Bourdieus

teori om, hvordan kulturelle vaner adskiller klasserne. Fra dette

udgangspunkt vil vi diskutere, hvordan Frænkel veksler mellem

de kulturelle, økonomiske og sociale kapitaler, og hvordan

familien gennem kulturelle vaner skaber en sammenhæng i sin

familierelation.

Med ”Sociale eliter i Danmark 1700-2000” som overskrift har

vi ud fra en arkivpakke med 33 udvalgte arkivalier fra Louis

Frænkels familiearkiv på Rigsarkivet fået til opgave at beskrive

Nathan Levin Frænkel. På grundlag af arkivpakken har vi søgt

efter yderligere arkivalier, der beskriver de tre områder – samt

to sidetemaer, der beskriver Frænkels liv. Disse temaer snor sig

ind mellem hinanden og danner på den måde billedet af

Nathan Levin Frænkel og hans liv, som det blev levet mellem

1823 og 1882.

Der er ganske mange breve i familiearkivet – og et rigt

materiale specielt i korrespondancen mellem Nathan og hans

lillebror Benny. De to brødre skriver til hinanden – ofte flere

gange om dagen. Til gengæld har de, hvad man kunne kalde en

ret indforstået håndskrift, når de skriver til hinanden. Når de

skriver til andre, er det anderledes læseligt.

Ud over det fulde familiearkiv på Rigsarkivet har vi kigget i

Benny Frænkels familiearkiv på Dansk Jødisk Museum i håb

om, at Benny havde været lige så omhyggelig med at gemme

breve som broderen. Men her viste den driftige lillebror at

mangle sans for arkivering. Så der lå kun et enkelt brev fra

Nathan.

Vi har derfor valgt at beskrive Nathan Levin Frænkel via de

oplysninger, vi kunne hente i Louis Frænkels familiearkiv og via

historiske kilder, der beskriver udviklinger og tendenser i

samtiden.


Line Hartvig

Pernille Olsen

Sommereksamen 2017


Familien Pernille Olsen

Som det fremgår af indledningen, handler denne opgave om

den jødiske grosserer Nathan Levin Frænkel. Men for at kunne

undersøge, hvem Nathan var som person, må vi begynde med,

hvor han og hans familie kommer fra.

Familien fra Europa

Nathans søn Louis og barnebarn Henry beskriver i en

slægtshistorie Frænkel-familiens aner tilbage til det 17.

århundrede2. Her ses det, at forfædrene immigrerede fra

Tyskland til områder omkring Wien i Østrig efter tredive års

krigen. Det er her, forfaderen Seckel Baiersdorf slår sig ned og

via sit første ægteskab får sønnen Koppel Frænkel. Her

optræder for første gang navnet Frænkel.3

I 1651 nævnes Koppel som ejendomsbesidder, hvor

ejendommen var sat til en værdi af 9200 floriner. Han bliver

flere steder nævnt som den rigeste jøde i Wien4. Familien var

dedikeret til en livsstil med værdier som læren, fromhed,

velstand og godt omdømme som grundsten.5 Allerede her ses

det altså, at familien evner at hæve sig i det samfundsmæssige

hierarki og derigennem opnå økonomisk gevinst. Udover det

økonomiske aspekt ses der også en tæt tilknytning til

religionen. Det beskrives, at Koppel ofte underholdt de lærde

jøder i sit hjem, og hvordan Koppel og hans søn viede deres tid

til læren i Tora’en6.

Stamtavlerne i Forgotten fragments forfattet af Nathan

Frænkels barnebarn Henry Frænkel viser, at Nathans moders

familie kom til Altona under Frederik III, mens Nathans faders

familie kom til Danmark fra Fürth til København to

generationer tilbage7.

2 Frænkel, Henry & Louis. Forgotten Fragments of the History of an old

Jewis Familiy. 1975. Oversat af Malene Woodman. København: Forlaget Henry Frænkel

3 Stavemåden Frænkel er en af flere, vi er stødt på. Navnet staves også Frenckel, Frenkel, Fränkel, Fränckel o.a. 4 Frænkel. Forgotten Fragments: 9

5 Frænkel. Forgotten Fragments: 10 6 Frænkel. Forgotten Fragments: 9 7 Frænkel. Forgotten Fragments. Vol 2. Appendix.


Line Hartvig

Pernille Olsen

Sommereksamen 2017


Familiebåndet

Som beskrevet foroven, kommer Nathan Levin Frænkel fra en

familie, der sætter en ære i lærdom, både hvad angår læren om

tro og læren om velstand. Med en hosekræmmer som far var

det naturligt, at Nathan også begyndte sin profession i

klædeindustrien8. Dog har Nathan tydeligvis haft en fantastisk

evne til at skabe et større udbytte gennem professionen end

hans fader. Nathans familie har sandsynligvis ikke været så rig,

som Nathan efterfølgende formår at blive. Men som det senere

beskrives, viser det sig også, at Nathan formår at blive rigere,

ligesom sin forfader Koppel Frænkel gjorde i 1651. Med sig har

Nathan sin broder Benjamin Frænkel, kaldet Benny, som - vi

ser via breve i familiearkivet - hjælper Nathan med både

forretningsmæssige overvejelser og beslutninger samt

familierelaterede samtaler.

I familiearkivet finder vi for eksempel et brev fra Benny til

Nathan dateret København 16. marts 1873. Her erfarer vi, at

Nathan er udenlands, og at Benny tager sig af både Nathans

familie og forretning, indtil Nathan vender hjem til København

igen:

”Herhjemme gaar det sin jævne Gang, Familien og Butikken

ved det gamle. Vejret i de sidste Dage tørt, med lidt Frost om

Natten.”9

Her udveksles nogle helt basale informationer, og herefter

beskriver Benny en masse forretningsmæssige tiltag og

overvejelser, som tydeligt viser, at forholdet ikke kun er bundet

af de familiære bånd, men også af forretningsmæssige bånd.

Herunder muligheder inden for nye konsortier og provisions

muligheder.10 Håndskriften gør det besværligt at læse flere af

linjerne i brevene fra Benny til Nathan, men de overordnede

emner er gennemgående familiens liv og forretningens drift.

Underskriften fra Bennys brev til Nathan 17. marts 1874 kan

også være med til at danne et indtryk af de to brødres forhold:

”(…)Og sender dig hjertelige Hilsner fra hele Familien og fra

Din Benny”11

8 Dansk-Jødisk Genealogisk Database:

http://tom.brondsted.dk/mosaiskebegravelser/?details&id=1092&kgrd=1 / (08.05.2017)

9 RA, BF-NF 1873 s.1 l.4 10 RA, BF-NF 1873 s. 1, l. 10 11 RA, BF-NF 1874 s. 2, l. 8-9

http://tom.brondsted.dk/mosaiskebegravelser/?details&id=1092&kgrd=1


Line Hartvig

Pernille Olsen

Sommereksamen 2017


Denne underskrift viser et kærligt forhold imellem to brødre,

der stoler på hinanden i både familiære og økonomiske forhold.

Forholdet synes at være baseret på troværdighed og

omsorgsfuldhed. Arkivets indhold viser, at Nathan ofte har rejst

til enten Berlin eller Hamborg, og her træder Benny altid til og

rapporterer via disse breve om diverse forhold hjemme i

København.

En værdi som omsorgsfuldhed går igen i breve mellem

Nathan og hans tre børn Louis, Numa og Sofie. I et brev fra

Nathan i Hamborg til Louis fra 17. marts 1875 skriver Nathan:

”Min egen kiære Louis!

Tak for Dit Brev, der har glædet mig meget. (…) Er det ikke yndigt

saadan uden Mellemmand at kunde sige til den der er længe borte

hvad man har på sinde (…). Vær nu en rigtig sød Dreng og hjælp

Moder med at underholde de smaa.

Din hengivne Fader

N. L. Frænkel”12

Brevets omsorgsfulde tone viser en familiefar, der er stolt

over at kunne kommunikere med sin dreng, når han så ofte er

borte fra hjemmet. Det er her tydeligt, at Nathan opfordrer sin

søn til at være flittig i skolen og lære at skrive personligt, så de

kan holde kontakt, når faderen er i udlandet. Familiearkivet

indeholder flere breve mellem Nathan og Louis op igennem

Louis’ barndom. I et brev fra Nathan til børnene skrevet fra

Berlin 1878 skriver han:

”I kan takke Moder for dette Brev, det var ikke bleven

skreven hvis Moder ikke havde været saa sød at forsyne mig med

Lys saa at jeg kunde sætte friske på (…) Jeg haaber at I alle har

det rigtig godt og alle er ærlige og opmærksomme mod vores

kjære Moder, der skriver rigtig pænt om jer alle.”13

Her ses igen værdierne om omsorgsfuldhed og

taknemmelighed for, at moderen har gjort det muligt for

Nathan at skrive ved at sende lys. Brevet viser også, at Nathan

skriver separate breve til moderen og børnene. Det viser, at han

sætter pris på og gerne bruger ekstra tid og papir på at skrive til

hver af dem.

Nathan skriver igen og igen om, hvordan børnene skal være

taknemmelige for moderen og hjælpe hende, når han ikke er

hjemme. Disse værdier er altså ikke bare en grundsten i

12 RA, NF-LF 1875 s. 1, l. 2 13 RA, NF-B 1878 s. 1, l. 3


Line Hartvig

Pernille Olsen

Sommereksamen 2017


forholdet mellem Nathan og broderen Benny, men også

imellem Nathan, hustruen Bellamine og børnene. I et brev

skrevet 19. marts 1875 fra Louis til Nathan ses en tabel, som

indeholder diverse skolefag og karakterer for hver14. Dette er

med til at vise, hvor meget familien går op i dannelse og

uddannelse, og at børnene holder faderen opdateret, selv når

han er bortrejst.

Louis’ karakterbrev á 19. marts 1875

Omsorgsfuldheden ses også tydeligt i et brev fra Nathans

svigerfar, Bellamines fader juveler Joseph Lachmann, som er

fyldt med kærlige hilsner og omsorgsfyldte ord:

” Min gode Nathan, og Kjære (?) Svigersøn.

(…) Uagtet du længes vist og af Mangel paa Kjærlighed-Føde 100

Kys daglig. Men nu kan du trøste og glæde dig med, at du med

Guds Bistand, snart kan være her igen, hvor du vist ikke vil

mangle Paa gensidig Romange (…)”15

Brevet udtrykker både en kærlig tone men også en frihed,

hvor komiske og let drillende henvisninger er velkommende16.

14 RA, LF-NF 1873 s. 1 15 RA, JL-NF 1865 s. 1, l. 2. 16 Á linje 13 ”Spøg tilside…”


Line Hartvig

Pernille Olsen

Sommereksamen 2017


Udover Nathans brevudveksling med den nærmeste familie

viser arkivet også et væld af gemt korrespondance med både

forretningsforbindelser og yderligere familie og bekendte.

Brevet fra M. Trier dateret 1874 viser, hvordan

forretningsforbindelser også kunne være en del af

Frænkelfamiliens tættere vennekreds:

” Jeg haaber at da vi vil formaa at modtage disse 2 Flasker

Clicquot Champagne og beder jeg Dem tillige at frembringe for

deres Frue min bedste Lykønskning i anledning af Hendes

Fødselsdag med ønsket at Vinen smagte hende rigtig godt.”17

Ud fra optegnelsen Danmarks ældste forretninger (1910) ser

man, at Triers virksomhed Triers Bogtrykkeri i 1896 blev

overtaget af Numa Frænkel og G. L. Lind. Trier har altså været

en nær ven af familien, hvor Frænkelfamilien, selv flere år efter

Triers død i 1875, påtager sig ansvaret for at videreføre

virksomheden.18

Det er altså tydeligt, at familien Frænkel er en familie, der

gerne blander både forretning og familiemæssige

bekendtskaber.

Religionen

Udover disse tydelige familiebånd, der observeres i

familiearkivets breve, ses også en tæt tilknytning til det

mosaiske samfund. Familiens jødiske tro virker til altid at have

været en stor del af slægtens liv. Arkivet indeholder også et

nytårskort fra Nathan på tysk og med jødiske skrifttegn19.

Herudover ses også et dokument omhandlende obligationer og

renter hos det Mosaiske trossamfund20. Her ses det igen, at to

aspekter af Nathans liv blandes, nemlig hans religion og

forretning.

Religionens vigtighed for familien ses også i dokumentet fra

den jødiske religionsskole fra 1874. Heri ses det, at

svigerfaderen Lachmann er død, og at Nathan herefter

indbetaler, efter ønske af Lachmann, et beløb som del af et legat

i Lachmann og hustru Sophie’s navn21. Altså opfylder Nathan

17 RA, MT-NF 1874 s. 1, l. 4. 18 Kraks ældste forretninger 1950 – Forretninger der er startet mellem 1100

og 1911: http://www.rosekamp.dk/Krak_forretn/text_OK.pdf Side 605 /

(08.05.2017) 19 RA, NH 1880. 20 RA, IB-NF 1874. 21 RA, JR-NF 1874.

http://www.rosekamp.dk/Krak_forretn/text_OK.pdf%20Side%20605%20/


Line Hartvig

Pernille Olsen

Sommereksamen 2017


svigerfaderens ønske om en forøgelse af legatets størrelse

uddelt af den jødiske religionskole og støtter hermed også

trossamfundets medlemmer.

Udover denne tilknytning til det Mosaiske samfund kan man

også se på ægteskabet mellem Nathan og Bellamine. Forøgelsen

af legatet som nævnt ovenfor, og profession som juveler, viser

Lachmanns plads i det mosaiske samfunds elite. Bellamine

kommer altså ud af en velhavende familie i elitesamfundet, og

det må have været stort for Nathan, at kunne gifte sig ind i

denne elitære familie. Men det siger også noget om, at Nathan

højst sandsynligt også har haft en snert af økonomiske

muligheder, for at gennemføre dette ægteskab til trods for sin

faders beskedne profession som hosekræmmer.

Man må altså kunne konkludere, at han ikke har været langt

nede i det hierarkiske samfund før sit ægteskab med Bellamine.

Herunder kunne det også tænkes, om ægteskabet måske kunne

have været en form for strategisk valg, for at kunne nå op i de

højere lag af samfundet. Man kan på den anden side også

tænke, at Nathan må have kunnet tilbyde noget specielt, såsom

sine evner indenfor forretningsverdenen, i bytte for et ægteskab

med den fine juvelerdatter. Altså kan det tænkes, at ægteskabet

kunne ligne en kontrakt, hvori man hver især tilbyder sit til

fordel for en alliance imellem to elitefamilier.

Men man må også sige, at Nathan giftede sig med en

velbegavet kvinde, da vi igennem brevene får en fornemmelse

af, at Bellamine havde styr på børnenes velopdragne opførsel,

men også, at hun efter Nathans død skriver en yderst

velformuleret anbefaling på tysk til en af grossererens

medarbejdere.22 Dette kan måske vise, at Bellamine ikke kun

var en ”brik i spillet” i Københavns sociale jødiske elite, men at

hun også selv havde evner inden for de familiære og det lærde

aspekter.

Til trods for religionens tydelige værdi for familien Frænkel,

har de alligevel været en del integreret i det danske kristne

samfund. Dette ses i folketællingen fra 1880, hvor det fremgår,

at den jødiske familie på fem har to lutheranske tjenestefolk

ansat. De to kvinder, der bor hos familien, er altså ikke af jødisk

overbevisning. Det kan dog være med til at vise et hjem med

åbenhed over for andre religiøse trosretninger, og samtidig var

det praktisk, at de kunne arbejde under jødiske helligdage. Man

22 RA, BF-VB 1884


Line Hartvig

Pernille Olsen

Sommereksamen 2017


kan hermed sige, at familien rummer en vis fordomsfrihed til

trods for dens jødiske overbevisning og engagement.23

Folketælling 1880 - FT-KØ 1880

Udover dette kan man via børnenes navne også detektere en

vis integration, da Numa til mellemnavn hedder det danske

kongenavn Valdemar. Heri kan man altså se, at familien selv i

det ypperste personlige - som et navn til sit barn - vælger at

inddrage en henvisning til en stor dansk konge som for

eksempel Valdemar Atterdag.

Tidstypisk kernefamilie

I 1800-tallet blev ideen om kernefamilien udbredt. Byen blev

større, og mange søgte tryghed i hjemmet, som dannede

fundamentet for familien i byen. Kernefamilien bestod oftest af

den aktive, arbejdsomme mand og den hjemmegående

moder24. Vores familie Frænkel passer godt ind i denne

beskrivelse, da vi igennem privatarkivets breve kan se, at

Bellamine oftest er hjemme hos børnene, imens Nathan er

meget aktiv og udenlandsrejsende inden for sit erhverv.

Igennem brevene imellem Louis og Nathan er det også tydeligt,

at det er Bellamine, der tager sig af børnene, da Nathan ofte

nævner, at børnene skal være taknemmelige og hjælpe deres

moder, imens han er borte25. Men Nathan er ikke så optaget af

forretningen, at han er lader al dannelse og læren ligge på

moderens skuldre. Igennem brevene mellem børnene og ham

udviser Nathan en tydelig interesse i at skubbe børnene hen

imod den lærde og dannede verden. Han vil altså gerne være en

del af børnenes opdragelse og vise, at det er vigtigt til trods for,

23RA, FT-KØ 1880. 24

Lützen, Karin. Byen tæmmes. Kernefamilie, sociale reformer og velgørenhed i 1800-tallets København. 1998. København: Hans Rietzels forlag. S.72

25 RA, NF-B 1878 s. 1, l. 3


Line Hartvig

Pernille Olsen

Sommereksamen 2017


at han ofte er bortrejst. Igennem de udvalgte arkivalier er der

ikke tegn på, at Bellamine håndterer nogle af de

forretningsmæssige anliggender. Dette medvirker dermed til

vores indtryk af 1800-tallets kernefamilie med kvinden som den

hjemlige figur26.

I kernefamilien var der også fokus på dannelse og læring.

Dette er også, som tidligere nævnt, en tydelig værdi i familien

Frænkel, hvor der bliver prioriteret skolekarakterer og dannelse

i form af værdier som behjælpelighed og respekt over for deres

moder27. Familien er altså et godt billede på storbyens

borgerskab med en arbejdende fader, den hjemmegående

moder, dannede lærde børn og et par tjenestefolk til at hjælpe

med det praktiske arbejde i husholdningen.

26 Saxos ny Danmarkshistorie. Kapitel 4. 1848-1960. Den industrielle

tidsalder, klassesamfundet og den ekspansive stat. 2016. Fortryk S.30 27 RA, NF-B 1878 s. 1, l. 3


Line Hartvig

Pernille Olsen

Sommereksamen 2017


Frænkel som forretningsmand

Kaj Elgaard

Nathan Levin Frænkel bliver født ind i et samfund i

økonomisk medgang og med store politiske omvæltninger

forude. Hans egne talenter ufortalt, ligger der flere faktorer i

tiden, der medvirker til at skubbe Nathan fremad og opad

mod den borgerelite, han tilhører, da han forlader denne jord

i december 1882.

Fire væsentlige samfundsskabte faktorer er med til at

hjælpe den driftige manufakturhandler på vej mod rigdom og

anseelse: Et øget befolkningstal, tilflytningen til byerne,

liberaliseringen af handlen og strukturændringer inden for

manufakturhandlen.

Staten og demografien

I Danmark – defineret som stort set den nationalstat, vi kender

i dag – levede der i 1840 knap 1,3 millioner mennesker. I de

følgende årtier stiger befolkningstallet markant. Og den store

udvikling i befolkningstallet sker i byerne og primært

København.28

• I 1840 boede der 123.100 mennesker i København,

svarende til at 9,5 procent af landets befolkning boede

her.

• 1870 var tallet vokset til 198.000 svarende til 11,1

procent, og i 1890 boede der her 359.800 mennesker i

Hovedstaden. Befolkningstallet er tæt på at være

fordoblet på de 20 år, og hele 16,3 procent af landets

befolkning havde valgt at bosætte sig i hovedstaden.

Denne massive vækst i befolkningstallet smitter også af på

erhvervsstrukturen.

• Handel og omsætning beskæftiger i 1840 4,3 procent af

befolkningen, mens der 1890 er beskæftiget hele 9,9

procent. Altså mere end en fordobling. 29

Ud over en generelt stigende velstand er liberaliseringen af

handlen – først ved Grundloven i 1849 og siden ved

28 Strange Petersen, Erik m.fl, Danmarks Historie i grundtræk. Aarhus

Universitetsforlag. 2002. 2. Udgave. 4. oplag 201. s. 267 29 Strange Petersen, Danmarkshistorien, s. 267


Line Hartvig

Pernille Olsen

Sommereksamen 2017


næringsloven i 1857 - en væsentlig årsag til den stigende

handel og beskæftigelse inden for faget. Og de stigende

muligheder for et godt udbytte. 30

Under enevælden var handel i købstæderne reguleret af et

utal af forskellige privilegier og meget detaljerede regler. Alle

kendte regler og lavsvæsenet blev ophævet og erstattet af

næringsloven af 1857. De sidste reguleringer skulle være på

plads senest ved udgangen af 1862 – samme år som

Manufakturhandler Foreningen i Kjøbenhavn blev dannet. 31

Fra kræmmere til konfektionshandlere

I tøj- og klædebranchen er der også gang i tingene. Ved at

følge udviklingen i antallet af medlemmer i

Manufakturhandler-Foreningen i Kjøbenhavn fra stiftelsen i

1862 og frem til 1882, ser vi er markant stigning.

• I 1865 er der 342 medlemmer af foreningen.

• I 1871 er der 430.

• I 1882 er 512 manufakturhandlere medlemmer af

foreningen.32

Vi har ikke objektivt kunnet konstatere, at Frænkel var

medlem af hverken Manufakturhandler-Foreningen i

Kjøbenhavn eller af Grosserersocietetet. Men den store

stigning i medlemstallet indikerer, at netop

manufakturhandlerfaget i disse år giver store muligheder for

gode forretninger, og de store købmænd etablerer sig som en

stærk borgerstand:

”De store købmænd var ikke en socialt, skarpt afskåret gruppe.

Mange blev født ind i kredsen, og der var en tendens til indgifte; men

det var også muligt at arbejde sig op i den. Hvor grænsen lå var

efterhånden ikke ganske tydeligt. Tidligere var det klart, at

handlende, der kun havde butik, ikke hørte til den. Nu var der

imidlertid adskillige detailhandlende, navnlig i

manufakturbranchen, som virkelig havde position. De fleste havde

30 Strange Petersen, Danmarkshistorien, s. 275 31 Johan P. Andersen (red) Festskrift i anledningen af Manufakturhandler-

Foreningen i Kjøbenhavn’s 100 års jubilæum. 1962. København 32 Meddelelser om Silke, Ulden- og Lærredskræmmerlavet. 1651-1861 samt

Manufakturhandlerforeningen 1862-1886. Tallene stammer fra oplysninger i generalsforsamlingsberetningen for de enkelte år.


Line Hartvig

Pernille Olsen

Sommereksamen 2017


dog sikkert borgerskab som ”købmænd”, et borgerskab som gav ret

til handel både en gros og en detail”.33

Endvidere sker der et skifte i branchen. Fra småhandel til

stormagasiner og fra håndarbejde til konfektionsindustri.

Kildematerialet fortæller intet om Nathan Levin Frænkels

politiske anskuelser. Hvis danske samfundsforhold

overhovedet bliver diskuteret, er det i form af beretninger fra

Børsen og det etablerede ejendomsmarked. Hvis vi holder os

til makroplanet, ser vi at de etablerede handlende og

købmænd i det københavnske borgerskab i udpræget grad

satte deres kryds mod højre.34 Det er sandsynligt, at den

velbeslåede grosserer Frænkel har gjort det samme.

Fra hosekræmmer til grosserer

Frænkels far, Levin Abraham Frænkel, kaldte sig

hosekræmmer.35 Han har næppe været det i Blichersk

forstand. Hosekræmmerne var på Frænkel seniors tid også

handlende med fast adresse i form af en bod eller en butik, så

Abraham Frænkel har sandsynligvis været etableret med egen

forretning, som han ved sin død i 1856 kunne give videre til

sønnen.

Nathan Frænkel bruger livet igennem tre titler. Vi træffer

ham først som klæde-, lærreds- og silkehandler. Titlen lyder

lang og mærkværdig, men er på linje med den officielle

betegnelse for branchen, der i 1862 skifter navn til

Manufakturhandler-Foreningen. Navneændringen følger den

fulde ikrafttræden af den nye næringslov, der rydder op i de

gamle begrænsninger i handlen og lavenes styring

Klæde, lærred og silke lyder som – og er – ubearbejdede

metervarer, som flittige hænder skal sy til kjoler, habitter,

dynebetræk, bukser og skørter. Manufaktur er i sin egentlige

sproglige betydning noget, der er lavet i hånden. I en

manufakturhandel kunne man også få hjælp med syningen –

33

Dybdahl, Vagn. De borgerlige lag; Sociale tendenser i det politiske system. Det nye samfund. 1982. Gyldendal.

34 Dybdal, De borgerlige lag. s. 59. 35 Ordbog over det danske sprog, Bind 8, 1926.


Line Hartvig

Pernille Olsen

Sommereksamen 2017


for eksempel, hvis man skulle købe en dyne.36 Frænkel er

manufakturhandler, men nok mere til mode end metervarer.

Til gengæld følger Frænkels titel ikke udviklingen i

branchen, da konfektion begynder at optræde i butikkerne.

Konfektion betyder frit oversat færdiglavet. Altså færdigsyet

tøj med faste mål, hvor kunderne kan komme og beundre de

færdigsyede kjoler og stanghabitter i butiksvinduerne og købe

tøjet i faste størrelser.

I 1862 får København sit første stormagasin grundlagt på

konfektionshandel. Der er M.E. Grøn & Søn, der er først.

Senere følger Magasin du Nord (1871 i Århus og 1876 i

København), Messen 1881 og Illum 1891. Stormagasinerne er

karakteriseret af et stort vareudvalg, egne fabrikker og systuer

samt egen import af både færdigvarer og råstoffer.37

Grossereren

Endelig er Frænkel grosserer. Denne titel begyndte flere

storkøbmænd at benytte sig af sidst i 1800-tallet, men af

brevvekslingen fra Frænkels familiearkiv ser vi, at netop

grosserervirksomhed og import fra primært Berlin og

Hamburg har været en væsentlig del af Frænkels forretning. I

arkivmaterialet fra Frænkels familiearkiv er der en

korrespondance med Aron Goldschmidt, der enten er en

kompagnon eller en meget betroet medarbejder. Navnet Aron

Goldschmidt indikerer den jødiske baggrund. I brevet fra

1865 bliver der talt om både lavvande i kassen og mønstret

stof i metermål. 38

I Benny Frænkels arkiv hos Dansk Jødisk Museum er der et

brev dateret 1859, hvor Nathan skriver til Benny under sit

ophold i Hamburg. Dette brev er den første indikator på

handlen med Hamburg, men da Nathan Frænkels forretning

tilsyneladende er bygget i vid udstrækning på et jødisk-

europæisk netværk, vil det være rimeligt at antage, at handlen

36 Andersen. Manufakturhandlerforeningens Jubilæumsskrift 1962, s. 33 37 Dybdahl. De borgerlige lag. s. 61 38 RA, AG-NF 1865.


Line Hartvig

Pernille Olsen

Sommereksamen 2017


med Hamburg er startet tidligere. Muligvis har Nathans far

også været en del af denne handel.39

Butik, engros og finans

På samme måde som Nathan Levin Frænkel har tre titler at

smykke sig med, har han også tre ben i sin forretning. Han har

for det første sin ”boutique” – en klassisk manufakturhandel

med folk bag disken til at ekspedere strøgkunder, som måtte

have lyst til at handle hos ”B. M. Goldschmidts Efterfølger”,

som Frænkel – tro mod sin selvudslettende natur - kalder sin

forretning.40

Dette fortæller os, at Frænkel på et tidspunkt har købt

Goldschmidts forretning – og at han altså ikke har arbejdet

denne forretning op fra bunden.

En annonce indrykket i Fyens Stiftstidende oktober 1878

fortæller, at den lokale forretning har fået en aftale med B. M.

Goldschmidts Efterfølgere – altså i flertal. Ligesom annoncen

taler om ”de herrer fra Goldschmidt”. Dette kunne antyde, at

Frænkel har en forretningspartner, som er medejer af B.M.

Goldschmidts Efterfølger. Denne partner kunne være Aaron

Goldschmidt, der er omtalt i brevet fra 1865, hvor

Goldschmidt skriver til Frænkel fra Hamburg. 41

Imod taler, at Benny i ingen af sine breve nævner nogen

partner, ligesom det er Bellamine, der skriver anbefaling af

Jacob Hartvig efter Frænkels død. Denne opgave ville jo være

nærliggende at lade den anden partner i forretningen tage sig

af.

Grossist i mode

Det andet ben i Frænkels forretning er

grosserervirksomheden.

Han bruger en del af sin tid på at rejse til primært Hamburg

og Berlin for at købe ind.

Annoncen i Fyens Stiftstidende fra 14. oktober 1878

fortæller, at indehaveren af den lokale ”Dameekviperings

39 DJM, NF-BF 1859. 40 RA, BF-VB 1884 41 RA, AG-NF 1865


Line Hartvig

Pernille Olsen

Sommereksamen 2017


Forretning”, Paulli Harder, ”brancherer” sin forretning, så

han fremover vil føre varerne fra B. M. Goldschmidts

Efterfølgere i København. I samme anledning sælger han ud

af sit tidligere varelager med fire procent i kontantrabat, hvis

man handler for over 30 kr. Dette fortæller, at B.M.

Goldschmidts Efterfølger(e) har været mere end en

strøgforretning. Den har netop været en vigtig brik i

grosserervirksomheden. Frænkel har haft blik for tidens

europæiske strømninger inden for mode. Tilsyneladende ikke

ved at tage til Paris, men ved at have fingeren på pulsen i de

store tyske byer. Fra Frænkel i København gik varerne ud til

forretninger i provinsen. Blandt andet til Paulli Harders

Odense Dameekviperings Forretning på Vestergade, hvor der

reklameres med ”et komplet lager … fremkommen til

Saisonen af Kjoletøjer, Kaaber- og waterproofstoffer,

Silketøjer, Fløjler m.m.”.

Annonce i Fyens Stiftstidende.

Underskrevet København 6. oktober

1878, men først indrykket 14. oktober


Line Hartvig

Pernille Olsen

Sommereksamen 2017


Børsspekulanten

Som det tredje ben i Frænkel-forretningen står handlen med

værdipapirer. Her træder Benny, Nathans tre år yngre bror,

for alvor ind på scenen.

Fra dokumenter i arkivet hos Dansk Jødisk Museum ved vi,

at Benjamin Levin Frænkel allerede som 31-årig var etableret

som vekselerer. 42

Han handlede med penge, mens Nathan handlede med

mode. Tiden er tydeligt med de driftige brødre, og Nathan

mangedobler på få år sin indkomst fra aktier og obligationer.

Tydeligvis inspireret af Benny, der til stadighed

bombarderer/inspirerer Nathan med nye muligheder for

investeringer, orienterer ham om, hvad der sker på Børsen,

fortæller om diverse ejendomshandler mv.

På toppen af sin velstand tjener grosserer Frænkel 27.000

kr. på et år – alene på sine værdipapirer. Der er ikke tale

aggressive investeringer, men om et bredt sæt af forskellige

værdipapirer. Hvad man i investeringssproget kalder

risikospredning. Blandt papirerne er der en del af de nye

aktieselskaber som for eksempel C.F. Tietgens Privatbanken.

For indkomståret 1877 har vi en komplet opstilling over,

hvilke papirer Frænkel har haft, og hvad han har tabt og tjent

på hele porteføljen.43 Der er tabt et par tusinde, men der er

tjent mere end 20.000 kr.

Den økonomiske elite

Nathan Frænkels formue og indtægt vokser støt op gennem

1870’erne. Hans rigdom er nem at følge, da han næsten årligt

har brevveksling med Ligningskommissionen i København,

hvor Nathan med en vis forudsigelighed mener, at han

kommer til at tjene mindre, end Ligningskommissionen

forventer.

• I 1867 blev parterne enige om, at Frænkel kom til at tjene

kr. 4000

• I 1877 kr. 20.800

• I 1879 kr. 27.000

42 DJM, HA 1857. 43 RA, NF-BF 1877


Line Hartvig

Pernille Olsen

Sommereksamen 2017


• I 1880 kr. 27.000.44

Desværre viser disse breve kun, hvad Frænkel tjener på

sine værdipapirer. Hvad udbyttet er af manufakturbutikken

og grossist/importvirksomheden er ikke umiddelbart

tilgængeligt inden for denne opgaves rammer. Det sætter så

bare Frænkels rigdom yderligere i relief, da han jo næppe har

sat penge til på de mere fysiske forretninger.

Årsindtægten på de 27.000 kroner sættes i perspektiv, når

vi kigger på Frænkels socialfilantropiske virksomhed.

Kusinen Rose Kayser får fem kr. om måneden.45 Den fallerede

købmand, Carl Schmidt, har startet sin købmandsforretning

for 400 kr., som han brugte flere år til at spare op.46 27.000

kroner er mange penge – og vel at mærke penge, der

udelukkende er fremkommet som afkast af en formue, der må

formodes at vokse år efter år.

Da Nathan er på toppen af sin erhvervskarriere, med en

etableret familie, et nært forhold til den kærlige og kløgtige

lillebror, dør han. I arkiverne er der intet, der tyder på, at der

er gået et sygdomsforløb forud. Frænkel går bort 21. december

1882 lige inden sin 60 års fødselsdag.

Ingen af børnene fører forretningen videre. Bellamine

driver muligvis forretningen videre de første par år efter

Frænkels død. Hun skriver i 1884 – godt et år efter mandens

død – en anbefaling af den tidligere lærling og kommis Jacob

Hartvig, hvilket er det eneste dokument i familiearkivet, der

indikerer nogen tilknytning til driften af forretningen. 47

44

RA, NF-KL 1867, 1877, 1879, 1880 45 RA, NF-RK 1881 46 RA, CS-NF 1881 47 RA, BF-VB 1884


Line Hartvig

Pernille Olsen

Sommereksamen 2017


Filantropi – af et godt hjerte? Line Hartvig Rasch

N. L. Frænkel var ikke en offentlig person, som havde behov

for at få sit navn på mindetavler, statuer eller på bygninger.

Han var alligevel en betydelig person, ikke kun for sin familie,

men også for jævne middelklasseborgere i sit netværk.

Hans betydelige formue gjorde ham i stand til at forstrække

økonomisk trængte i omgangskredsen. Talrige breve fra nær

og fjern vidner om, at N. L. Frænkels rygte som en

godgørende person var alment kendt. På denne diskrete måde

kunne han opretholde sin tilbagetrukkede livsstil som en ikke

offentlig person, og samtidig opnå anerkendelse som en del af

den jødiske menigheds elitære kreds.

Gennem adskillige breve fremgår det, hvordan N.

L. Frænkel i praksis virkede i sin godhed over for mindre

heldigt stillede personer. Set med nutidens øjne kan det

undre, at de mennesker, som Frænkel hjælper, er

middelklasse borgere, der har brug for midler til at dække helt

almindelige udgifter af både privat og erhvervsmæssig

karakter.

Så for at forstå brevene må vi have viden om det samfund,

N. L. Frænkel levede i, og få indblik i mulige motiver for hans

velgørende handlinger. Derfor vil vi først se nærmere på de

sociale forhold i København på Frænkels tid, og dernæst se på,

hvordan han udlever sin filantropiske side igennem de breve,

vi har til rådighed. Til sidst i dette afsnit vil vi diskutere, om

hans filantropiske virke er tidstypisk, og på hvilke måder han

skiller sig ud fra andre i en lignende position som en del af

den borgerlige og jødiske elite.

Sociale forhold for økonomisk trængte

Fattighjælpen ændrede karakter fra slutningen af det 18.

århundrede og op gennem 1800-tallet. Hjælpen gik fra at være

drevet af kirken, frivillige bidrag og forordninger om tiggerret

til tvungen skat administreret af det offentlige med dalende

frivillige bidrag. I kølvandet på Københavns bombardement

(1807) voksede den økonomiske krise i Danmark, så antallet


Line Hartvig

Pernille Olsen

Sommereksamen 2017


af modtagere af fattighjælp voksede kraftigt og meget

hurtigere, end man havde forudset. Fattigskatten var i 1819

således blevet den største enkeltskat, der udgjorde 27,5

procent af samtlige skatter inddrevet i København48.

Den offentligt finansierede fattighjælp, der var i kraftig

vækst, skabte modstand mod fattighjælpen hos over- og

middelklassen i København. Udover at være utilfredse med

stigende skatter, så mente de, at denne form for understøttelse

af selv de mest uansvarlige individer kun førte dårligdomme

med sig og tydeligvis fastholdt eller ligefrem inspirerede folk

til at lade sig forsørge. Samtidig herskede en opfattelse af, at

man som en ellers kvalificeret borger kunne blive ramt af så

uheldige omstændigheder, at man uforskyldt kom i

økonomiske vanskeligheder. Med en passende hjælp kunne

man hurtigt komme på fode og undgå social deroute til skade

for både samfundet og individet.

Som konsekvens af denne logik og under indflydelse fra

liberale tænkere fulgte krav om, at registrerede modtagere af

hjælp fra fattigvæsenet blev umyndiggjorte. De mistede

basale borgerrettigheder som for eksempel retten til at indgå

ægteskab uden særlig tilladelse.49

Følgevirkningerne juridisk og socialt ved at modtage

fattighjælp var derfor så omfattende, at den lavere

middelklasse ikke kunne få hjælp af det offentlige uden at

ryge ned på samfundets bund. Middel- og overklassen havde

på flere planer en interesse i, at medlemmer fra borgerstanden

ikke kom ud i en social deroute. Det oplagte er naturligvis de

kristne værdier om at hjælpe sin næste. Men med socialismens

indflydelse og magt havde overklassen fordel af at skabe

sammenhæng og sympati mellem de laveste og de højeste.

Dette resulterede i, at velstillede borgere begyndte at hjælpe

den gruppe, som blev refereret til som værdig trængende

borgere, altså borgere som var kommet i nød til trods for deres

ellers gode evne og vilje.

48 Nørgård, Inger Lyngdrup. Beskyt de værdige fattige! 2017. Odense: Syddansk Universitetforlag. s. 131-142 49 Nørgaard. De værdige fattige. s. 131-139, 189-227


Line Hartvig

Pernille Olsen

Sommereksamen 2017


N. L. Frænkels økonomiske hjælp til værdig trængende

Netop denne form for filantropisk virksomhed ser man i

brevsamlingen50. Med viden om samtidens blik på fattige og

borgere i økonomiske vanskeligheder giver det mening, at

Frænkel så ofte og i visse tilfælde med hyppig gentagelse

hjælper denne gruppe af middelklasseborgere.

Brevene kommer fra mange forskellige kanter. Der er den

konkursramte tobakshandler Carl Schmidt, som beder

Frænkel hjælpe. Han specificerer ikke, hvordan han gerne vil

hjælpes, men forklarer sin situation og beder Frænkel om at

interessere sig for ham. Der er et brev fra England, hvor en

engelsktalende mand beder om hjælp. Brevet suppleres af et

brev på dansk afsendt fra London et par måneder efter,

underskrevet af Meyer, hvor han fremhæver denne unge

herre, som en værdig trængende person. Vi ved ikke, om

Frænkel hjalp dem, men alene det, at brevene er bevaret, tyder

på, at han i det mindste har overvejet at hjælpe.

I samlingen af tiggerbreve fylder særlig brevene fra

familien Lorentzen fra Lyngby godt op. Både husbond og

husfrue skriver ofte til Frænkel om bidrag. Det være sig til

husholdningen, kautionering eller som lån til forretnings-

projekter. Husbonden ernærer sig som bogbinder og besidder

tydeligvis ikke samme forretningstalent som Frænkel.

Et af de første breve er skrevet i 1876 af Carl Valdemar

Lorentzen, hvor han beder Frænkel om at kautionere for en

passende lejlighed, der koster 120 kr. om året samt at låne dem

15 kr., som de vil betale tilbage i nærmeste fremtid.51 Brevene

kommer herefter i en lind strøm, og i flere af brevene kan man

ane en familiær tilknytning, hvor Mary Lorentzen henviser til

både sin mor og far.

Her i et brev fra den 26. marts 1879:

”(...)Men jeg beder Dem tillige, at De godhedsfuld ikke vil omtale

det til min Moder og Søskende”52

I et andet fra den 23. maj 1879:

50

RA, Privatarkiv, Louis Frænkel Slægtsarkiv ”Gamle familiebreve I-IV” (1858-1900) hos N. L. Frænkel

51 RA, CL-NF 1876 52 RA, ML-NF 1879-03


Line Hartvig

Pernille Olsen

Sommereksamen 2017


”(...) De kan skaffe mig 16 kr. til imorgen af Faders Penge.”53

I et tredje fra den 25. august 1879:

”(...) om De Godhedsfuldt vil give mig 8 kr. af min Faders Penge

til et læs Tørv.”54

Man kan forestille sig, at Marys far enten har oprettet en

fond til sin familie eller har investeringer sammen med

Nathan Levin Frænkel, som Mary regner med, at han har

adgang til.

Forud for ovenstående uddrag, findes der et brev til

Frænkel fra den 4. januar 1879. I brevet takker kvinden for at

have modtaget seks kr. og ønsker ham og familien et godt og

glædeligt nytår og underskriver sig Mary Lorentzen.55 Den 26.

februar henvender hun sig igen til Frænkel om økonomisk

hjælp på otte kr. til brænde og i få høflige vendinger beskriver

hun kort situationen.

”[…] da Vinteren er så grulig streng iaar, og jeg har fået en lille

Datter, kan vi ikke skaffe tiltrækkelig Varme.”56

Den 26. marts er den så helt gal. I brevet, hvor Mary beder

Nathan Levin Frænkel om ikke at omtale det for hendes

familie, beskriver Mary, hvordan de ikke kan betale huslejen

og mangler 20 kr., som de ellers kun kan skaffe, hvis de

pantsætter deres bo.57

Hvad er Frænkels forbindelse til denne familie, og hvorfor

hjælper han dem igen og igen? En søgning i Dansk

Demografisk Database på Mary Lorentzen afslører, at hun er

født Frenckel og kommer fra en by der hedder Fernanbues. I

samme artikel fremgår det, at familien er lutheraner og

bekræfter Marys påstande i flere breve, at familien brødføder

ganske mange børn.58

Endnu en søgning viser, at Mary i 1880 har tre søskende og

en mor, der bor på Frederiksberg. Hendes søskende er født i

Brasilien og moderen i England. Marys far er Philip Frænkel,

der er fætter til Nathan Levin Frænkel.59 Philip er altså flyttet

til Brasilien og har fået fire børn med en engelsk hustru. Dette

bekræfter billedet af, at familien er meget international.

53 RA, ML-NF 1879-05 54 RA, ML-NF 1879-08 55 RA, ML-NF 1879-01 56

RA, ML-NF 1879-02 57 RA, ML-NF 1879-03 58 FT-DDD 1880-01 59 Frænkel. Forgotten Fragments. Vol 2. Appendix.


Line Hartvig

Pernille Olsen

Sommereksamen 2017


Samtidig er det interessant, at Mary, der er den ældste af de

fire søskende født i Brasilien - den sidste i 185460 - er i stand til

at skrive korrekt og flydende dansk, selv om hun må have

været mindst 13 år, da hun kom til Danmark. Det viser os, at

også denne gren af familien besidder en solid kulturel kapital,

hvor faderen lægger vægt på, at børnene har sprog og

uddannelse med sig i deres opvækst.

Der er altså en familieforbindelse, men ellers vidner

ordvalget ikke om noget tæt bånd, og det fremgår tydeligt af

brevene, at Nathan Levin Frænkel har en højere status end

familien Lorentzen. Se blot på denne indledning fra brevet af

den 26. marts 1879:

”De bedes ret inderligt undskylde og ikke vredes, at jeg atter vover

at henvende mig (…)”61

Nathan Levin Frænkel hjalp sammen med sin bror et andet

familiemedlem, nemlig deres kusine Rose Kayser, som var

indlagt på Skt. Hans. Hun fik et fast beløb på fem kr. om

ugen62. Så vi ved med sikkerhed, at han hjalp

familiemedlemmer, der havde brug for hjælp. I hvor høj grad

han hjalp andre mennesker i nød, ved vi ikke lige så meget

om, da vi ikke har Nathan Levin Frænkels svar på alle de

tiggerbreve, han modtog. Men brevene giver udtryk for, at

han har et ry for at hjælpe folk i nød. Så han blev i hvert fald

opfattet som en, man kunne henvende sig til for at få hjælp.

Det ses af flere kilder i arkivet63, at Frænkel bidrog til

forskellige foreninger og institutioner i det mosaiske miljø,

men han lagde ikke selv navn til fonde eller legater. Det er

bemærkelsesværdigt i forhold til den trend, der hersker hos

hans kollegaer og ligestillede, der gør meget ud af at få deres

navne på bygninger, fonde og kunstværker.64 Så Nathan Levin

Frænkel har tilsyneladende ikke haft behov for at være en

offentlig kendt person.

60 Ifølge FT-DDD 1880-02 er Marys yngste søster født i 1854 i Brasilien 61 RA, ML-NF 1879-03 62 RA, NF-RK 1881 63 RA, Privatarkiv, Louis Frænkel Slægtsarkiv ”Gamle familiebreve I-IV”

(1858-1900) hos N. L. Frænkel 64 Dybdahl, Vagn: De borgerlige lag; Sociale tendenser i det politiske system. Det nye samfund. Gyldendal 1982 s. 31-40


Line Hartvig

Pernille Olsen

Sommereksamen 2017


Var N. L. Frænkels filantropiske virke tidstypisk?

Som det ses hos Frænkel, var det en tidskrævende

bibeskæftigelse at skulle læse tiggerbreve, besvare dem og

sende penge af sted. Københavnske butikker og kendte

forretningsfolk blev i udpræget grad kontaktet af fattige, der

ønskede hjælp. Samfundet var blevet rigere, men det var ikke

kommet alle til gode, så en stor del af befolkningen levede

under kummerlige vilkår. Da det som beskrevet havde

juridiske konsekvenser og var stigmatiserende at få hjælp af

fattigforsorgen, forsøgte mange desperate borgere at søge

økonomisk hjælp hos den velstillede borgerstand, der så

behovet og ønskede at hjælpe.

Det kunne dog være vanskeligt at gennemskue det reelle

behov for hjælp. Derfor var der behov for en mere organiseret

form for hjælp. Dannelsen af frivillige filantropiske foreninger

tog for alvor fart op gennem 1860’erne, og de blev både mere

specialiserede og professionaliserede.65

Brev fra Kjøbenhavns Understøttelsesforening sendt til Nathan Levin Frænkel i januar 1880

Kjøbenhavns understøttelsesforening stiftet i 1876, var den

største frivillige filantropiske virksomhed mod slutningen af

65 Nørgaard. De værdige fattige. s. 240-262


Line Hartvig

Pernille Olsen

Sommereksamen 2017


1800-tallet. Den havde til formål at indsamle bidrag fra alle

velstillede borgere, så pengene kunne bruges, der hvor

foreningen med dens ekspertise kunne vurdere, de gjorde

bedst gavn. Fra arkivet har vi et brev fra foreningen, dateret

1880.66 I brevet fremgår det, at Frænkel ikke er registreret som

bidragsyder, hvilket bekræfter billedet af, at hans

filantropiske virke er meget personligt og direkte. Vi ved ikke,

om Frænkel har fulgt opfordringen til at bidrage, men der er

umiddelbart intet, der tyder på, at han gjorde.

Det tyder på en bevidst strategi, at han ikke stiller sig frem

i offentligheden. Som beskrevet i afsnittet om hans

forretninger, så fungerer de ganske fortrinligt, uden at hans

gøren og laden står i dagspressen. Som familiefar er han en

kærlig og opmærksom far, der på sine rejser interesserer sig

for dine børns velbefindende og opdragelse. Måske ligger det

i hans personlighed, og måske ligger der et bevidst valg i ikke

at stille sig i skudlinjen og tiltrække opmærksomhed og

misundelse.

Der hersker på denne tid en udpræget antisemitisme, så

han foretrækker måske at beskytte sin familie frem for at pleje

sit navn og ego i offentligheden. Et eksempel på denne adfærd

er, at han lægger penge i en fond, der bærer en anden persons

navn, og det er først efter hans død, at der blev oprettet et

mindelegat i hans navn.

Så i den forbindelse skiller Frænkel sig ud fra gruppen af

andre velhavende forretningsdrivende. Hans engagement i at

hjælpe andre har således ikke været båret af et ønske om at

pleje sit eftermæle, men i højere grad at være der for sine

nærmeste.

66 RA, KU-NF 1880


Line Hartvig

Pernille Olsen

Sommereksamen 2017


Frænkel og det dannede borgerskab


Frænkel-familien er en del af borgerskabet i København. Ikke

bare på grund af dens mange penge, men også på grund af den

kulturelle position, familien indtager.

Vi har set tre breve, der viser, at familien er aktive forbrugere

af kulturelle aktiviteter som foredrag og billedkunst.

• Brevet fra Ez Chapin, der byder Nathan Frænkel

velkommen som medlem af foredragsforeningen. 67

• Brevet fra Benny fortæller om familiens tur til kirken i

Gothersgade, hvor Leo fra Berlin holdt et spændende

foredrag med sin behagelige stemme.68 Og brevet fra

Goldschmidt, der opfordrer Frænkel til at komme til

rabbiner Simonsens foredrag.69

• Endvidere skriver Benny i et af sine breve om et maleri,

han har beset, og beskriver motivet med udsigt over

Lyngby Sø og den generelle landskabsidyl med køer og

kvier på billedet. Han fortæller også, at billedet er af

Skovgaard. Ikke at det har flotte farver og en stor ramme

af guld, men at det er malet af netop (P.C.) Skovgaard, -

en af tidens fremtrædende malere.70

Familiens interesse for foredrag og kunst giver den ikke en

placering som en del af kulturavantgarden, men som en del af

det dannede borgerskab, der vokser sig større og større i

perioden frem mod slutningen af 1800-tallet.

Frænkels rejser til udlandet er ikke dannelsesrejser. Der

nævnes ikke noget i brevene om kulturelle oplevelser.

Udelukkende ”hvordan går det” og noget forretningsmæssigt.

I en Bourdieusk terminologi opbygger Frænkel-familien en

kulturel habitus, der er adgangsbillet til det dannede

borgerskab, hvor stil og klasse spiller en rolle - næsten på lige

fod med penge. Intet tyder dog på, at Nathan har en

forretningsmæssig, kalkulerende tilgang til kulturlivet. Når

brevene omtaler andre personer, er det – som altid – familie

67 RA, EC-NF 1881 68 RA, BF-NF 1881 69

RA, BMG-NF 1879 70 Henrik Bramsen: P.C. Skovgaard i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84: http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=297535 / (05/05 2017)

http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=297535


Line Hartvig

Pernille Olsen

Sommereksamen 2017


eller forretning. Ikke spekulationer om interessante

mennesker, man kunne træffe ved en kunstudstilling for senere

at gøre forretning med dem. Både hans familiemæssige og

forretningsmæssige relationer ligger primært i det jødiske

miljø. Nationalt som internationalt.


Line Hartvig

Pernille Olsen

Sommereksamen 2017


Diskussion & Konklusion


Med sin omfattende manufakturvirksomhed, sine vellykkede

investeringer og sin solide familiebaggrund har Nathan Levin

Frænkel gennem sit korte voksenliv skabt sig selv og familien

en position som en del af den økonomiske elite i København.

Han tilhører den mere entreprenante del af borgerskabet – altså

den del, der ikke udgøres af akademikere, militærpersoner,

gejstlige eller højere embedsmænd. Frænkel er en ”self made

man”, der har skabt både forretning og familie. Man kan

diskutere, om det er på trods af hans jødiske baggrund – eller

det netop er på grund af den.

Ved at trække tråde langt tilbage i Frænkel-familien ser vi, at

viljen og evnen til at komme frem i samfundet i høj grad ligger

i familiens DNA. Der har været tilbageslag undervejs. Nathan

Frænkel bliver ikke født med den berømte sølvske i munden,

men skaber ved egen indsats og tidens gunst sit lille

tekstilimperium.

Et værdisæt med flid, ordentlighed og redelighed har fulgt

Frænkel, og han giver det videre til sine børn. Frænkel

fortsætter sandsynligvis en lang jødisk tradition for, at denne

opførsel er den rette, når man som minoritet kommer under

pres. Så er det bare med at arbejde sig ud, frem og op igen.

Frænkel bruger jødiske forretningsforbindelser, hvilket er

meget naturligt, da der er rigtig mange jøder inden for

manufakturbranchen. Forbindelserne ser ud til at være nyttige,

ligesom hans kontakter i familien er med til at sikre hans

fundament. Ikke bare menneskeligt, men i høj grad også

økonomisk. Da vi absolut intet ved om Bellamine Lachmanns

øvrige, mulige fortrin, er det i hvert fald ud fra en social- og

økonomisk betragtning et ganske godt parti, hosekræmmerens

søn indgår, da han gifter sig med juvelerens datter. Denne

etablering gennem familien forstærkes gennem samarbejdet

med Benny.

Mens Nathan driver sin trebenede forretning med succes,

satser Benny på den finansielle virksomhed og bliver en

uvurderlig støtte for Nathan. Korrespondancen mellem de to

brødre viser, hvor elegant de balancerer deres familieliv og

deres forretning. Den dynamiske duo skovler penge ind, og ved


Line Hartvig

Pernille Olsen

Sommereksamen 2017


siden af at tjene penge bidrager Benny også til

familiesammenholdet ved at tage sig godt af Bellamine og

børnene, når Nathan er på en af sine mange rejser. Ægteskabet,

forholdet mellem de to brødre og de jødiske

forretningsforbindelser er alle eksempler på, hvordan Nathan

Levin Frænkel udnytter sin massive sociale kapital og veksler

den til økonomisk kapital.

Familien og forretningskontakterne fra det jødiske miljø

kunne indikere en forsigtighed over for det øvrige samfund –

altså en slags ”Indenfor Murene” situation, hvor Frænkel har

svært ved at åbne sig mod den øvrige verden.71 Muligvis ligger

der noget i mandens sky natur, hvor han jo ikke er meget for at

træde frem på scenen og lægge navn til noget som helst.

Muligvis er han mest tryg, hvor han er. Muligvis ønsker han

ikke at åbne sig mod det danske, lutherske samfund.

Noget tyder på, at den jødiske identitet har været stærk i

hjemmet – uden det har været ortodoks. Sønnen Louis – som

Nathan havde et meget tæt forhold til – fortsætter det jødiske

spor ved at stifte og være bannerfører for Dansk Zionistisk

Forening. Så det vil være rimeligt at antage, at han har haft

noget med i bagagen.72

I sit filantropiske virke har Frænkel også en tendens til at

støtte dem, han kender i forvejen – altså i høj grad personer

med tilknytning til det jødiske samfund. Den fallerede

købmand, Poul Schmidt, har næppe hørt til den mosaiske

menighed, og derfor er det ærgerligt, at vi ikke ved, hvilket svar

Nathan har givet ham. Men brevet er dog blevet arkiveret i

familiearkivet, så et eller andet har Frænkel antagelig foretaget

sig. Måske formidlet et lån, som der er flere eksempler på i

familiearkivet.

Med hensyn til godgørenhed har vi ikke at gøre med en

mand, der understøtter pjalteproletariatet. Folk fra samfundets

absolutte bund finder ikke vej til klædehandlerens bugnende

kasse. I stedet står den i nogen grad åben for det fattige

borgerskab: Den beslægtede bogbinderfrue fra Lyngby, hvis

mand har så uendelig meget lettere ved at sætte børn i verden

end ved at få forretningen til at løbe rundt, får efterhånden

regelmæssige beløb, kusine Rose Kayser kommer også på fast

71

Adam Drejer: Indenfor Murene i Den Store Danske, Gyldendal: http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=319391 / (17.05 2017)

72 John Frænkel. Min far: Louis Frænkel, En dynamisk Idealist, Foregangsmand og Forkæmper. 1948. Kbh: Eget forlag



Line Hartvig

Pernille Olsen

Sommereksamen 2017


ydelse. Frænkel vil undgå, at ”hans egne” ryger helt igennem

samfundets stormaskede sociale sikkerhedsnet og helt ned til

pøbel og fattiggård.

Dette understøtter også forestillingen om en mand, der ikke

er til samfundsforandringer, men trives godt i et stille og roligt

miljø, hvor der kan tjenes penge. Men også med en social

forståelse for at tage sig af den klasse, han kommer fra, når

nøden banker på.


Line Hartvig

Pernille Olsen

Sommereksamen 2017


Litteraturliste

_____________________________ Andersen, Johan P. (red) Festskrift i anledningen af Manufakturhandler-Foreningen i Kjøbenhavn’s 100 års jubilæum. Udgivet af Manufakturhandler-Foreningen i Kjøbenhavn. 1962. Eget forlag. Anonym, Meddelelser om Silke, Ulden- og Lærredskræmmerlavet 1651-1861 samt Manufakturhandlerforeningen 1862-1886, Udgivet af Manufakturhandlerforeningen i Anledning af Foreningens 25-aarige Jubilæum den 6. februar 1887. 1887. Kjøbenhavn: J. Jørgensen & Co. Bramsen, Henrik: P.C. Skovgaard i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 5. maj 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=297535 Dybdahl, Vagn: De borgerlige lag; Sociale tendenser i det politiske system. Det nye samfund. Gyldendal 1982 Dansk-Jødisk Genealogisk Database. Den Jødiske Kirkegård i Møllegade Kbh. Gravsten nr. 1092-1. Hentet 8. Maj 2017 fra: http://tom.brondsted.dk/mosaiskebegravelser/?details&id=1092&kg

rd=1 Kraks ældste forretninger 1950 – Forretninger der er startet mellem

1100 og 1911. 2008. LFL’s Bladfond. S. 605. Hentet 8. Maj 2017 fra: http://www.rosekamp.dk/Krak_forretn/text_OK.pdf Frænkel, Henry & Louis. Forgotten Fragments of the History of an old Jewish Familiy. 1975. (Oversat af Malene Woodman) Vol 1 & 2.

København: Forlaget Henry Frænkel

Jensen, Henrik Gade. Menneskekærlighedens værk, det danske

civilsamfund før velfærdsstaten. 2011. København: Cepos

Lausten, Martin Schwarz. Oplysning i kirke og Synagoge (1760-1814).

2002. København: Forlaget ANIS

Loretzen, Vilh., (red) Grosserer-Societetet 1742-1942. 1942. København: Grosserer-Societetets komite ved Dr. Vilh. Lorentzen - I kommission hos Gyldendal. Lützen, Karin. Byen tæmmes. Kernefamilie, sociale reformer og velgørenhed i 1800-tallets København. 1998. København: Hans Rietzels Forlag.




http://www.rosekamp.dk/Krak_forretn/text_OK.pdf


Line Hartvig

Pernille Olsen

Sommereksamen 2017


Nørgård, Inger Lyngdrup. Beskyt de værdige fattige!. 2017Odense: Syddansk Universitetforlag,. Saxos ny Danmarkshistorie. Kapitel 4. 1848-1960. Den industrielle

tidsalder, klassesamfundet og den ekspansive stat. 2016. Fortryk

Strange Petersen, Erik m.fl. Danmarks Historie i grundtræk. 2002.

Aarhus: Aarhus Universitetsforlag. 2. Udgave. 4. oplag 201. side 267


Line Hartvig

Pernille Olsen

Sommereksamen 2017


Arkivliste

_____________________________ Dansk Jødisk Museum (DJM)

Privat arkiv,

Benjamin Frænkels familie arkiv, JDK256A8/4 ”Breve stilet til

B.L. Frænckel under dennes ophold i Hamborg”

Brev Nathan Levin Frænkel 1859. NF-BF 1859

Helbredsattest for Benjamin Frænkel. HA 1857

_____________________________

Rigsarkivet (RA)

Privatarkiv,

Louis Frænkel Slægtsarkiv Gamle familiebreve I-IV” (1858- 1900)

Brev Aaron Goldschmidt til Nathan Frænkel 1865. AG-NF 1865

Brev Benjamin Frænkel til Nathan Frænkel 1873. BF-NF 1873

Brev Benjamin Frænkel til Nathan Frænkel 1874. BF-NF 1874

Brev Bellamine Frænkel til vidnesbyrd 1884 BF-VB 1884 Brev BM Goldschmidt til Nathan Frænkel 1879 BMG-NF 1879

Brev Carl Schmidt til Nathan Frænkel 1881 C S-NF 1881 Brev Carl V. Lorentzen til Nathan Frænkel fra 1876 CL-NF 1876

Brev Det forenede israelitiske begravelsesselskab IB-NF 1874 til Nathan Frænkel 1874 Brev Den jødiske religionskoles bestyrelse JR-NF 1874 til Nathan Frænkel 1874

Brev Ez Chapin til Nathan Frænkel 1881 EC-NF 1881

Brev Joseph Lachmann til Nathan Frænkel 1865 JL-NF 1865

Brev Louis Frænkel til Nathan Frænkel 1873. LF-NF 1873

Brev M. Trier til Nathan Frænkel 1874. MT-NF 1874 Brev Mary Lorentzen til Nathan Frænkel fra januar 1879 ML-NF 1879-01


Line Hartvig

Pernille Olsen

Sommereksamen 2017


Brev Mary Lorentzen til Nathan Frænkel fra februar 1879 ML-NF 1879-02 Brev Mary Lorentzen til Nathan Frænkel fra marts 1879 ML-NF 1879-03 Brev Mary Lorentzen til Nathan Frænkel fra maj 1879 ML-NF 1879-05 Brev Mary Lorentzen til Nathan Frænkel fra august 1879 ML-NF1879-08

Brev Nathan Frænkel til Louis Frænkel 1875. NF-LF 1875

Brev Nathan Frænkel til Benny Frænkel 1877 NF-BF 1877

Brev Nathan Frænkel til Louis, Sofie & NF-B 1878

Numa Frænkel 1878.

Brev Nathan Frænkel til Rose Kayser 1881 NF-RK 1881

Brev Nathan Frænkel til Kjøbenhavns Ligningskommission NF-KL 1867

1867


1877


1879


1880 Nytårshilsen fra Nathan Frænkel 1880 NH 1880

Folketællinger

Folketælling 1880, København, Købmagergade, Side 8 FT-KØ 1880

Folketælling 1880, København, Dansk Demografisk FT-DDD 1880-01

Database, KIPnr: C1033,

Folketælling 1880, København, Dansk Demografisk FT-DDD 1880-02

Database, KIPnr: C5128,

Nathan Levin Frænkel - jewmus.dk

Documents

Transcript of Nathan Levin Frænkel - jewmus.dk