NÅR MUSIKKEN GØR NYTTE

EN BRO TIL SPROGET

11. årgang, nr. 42, april 2016

MUSIKMAGASINET

WILHELM HANSEN MUSIKFORLAGSe mere på webshop.ewh.dk

Merete WendlerSATSER PÅ 3-4 STEMMERVejl. pris kr. 199,00

Satser på 3-4 stemmer er en samling af 31 korarran-gementer til SAB-kor, som gerne vil synge et dansk repertoire af viser og nyere sange fra højskoletradi-tionen.Satser på 3-4 stemmer er desuden tænkt som eksempelsamling til lære-bogen Satser på sange.

Merete Wendler og Niels Bundgaard

SATSER PÅ SANGEVokalarrangementVejl. pris kr. 199,00

Traditionen for pige- og dame-kor er i stor opblomstring, og behovet for originale og velfun-gerede satser er stort. Vi kan nu for første gang præ-sentere et bredt udvalg af de sange, som DR PigeKoret syn-ger og har sunget gennem tiden i et format, som er opdateret og let tilgængeligt.

DR PigeKoret har siden etableringen i 1938 været formidler af den danske sangskat og har med bestillinger af både orignalværker og arrangementer været med til at forny den ligestemmige sang. DRs nodearkiv bugner af værker og arrangementer for pigekor, og hvert år kommer der endnu flere til. I denne serie ønsker vi at præsentere de mest populære og aktuelle satser krydret med perler fra DR PigeKorets arkiv i håbet om, at de kan være til glæde for ligestemmige kor i hele landet.

SANGE FOR PIGEKORBind 1 og 2 er på gaden!

Vejl. pris kr. 89,00 pr. stk.

NY NODESERIE

WH32777ISMN 979-0-66134-125-3ISBN 978-87-598-3747-4

WILHELM HANSEN MUSIKFORLAG

Lyset er vendt (Michael Bojesen) xx

Solen er så rød, mor – SSAA (Carl Nielsen) xx

Solen er så rød, mor – SSA (Carl Nielsen) xx

Riverside (Agnes Obel) xx

Landet (Marie Key) xx

Nu er dagen fuld af sang (Carl Nielsen) xx

Der er et yndigt land (H.E. Krøyer) xx

Den sorte fugl (Phillip Faber) xx

Jens Vejmand (Carl Nielsen) xx

Sange for pigekor 2

WH 32777 omslag.indd 1 26-02-2016 12:28:24

WH32776ISMN 979-0-66134-124-6ISBN 978-87-598-3746-7

WILHELM HANSEN MUSIKFORLAG

I Danmark er jeg født (Poul Schierbeck) 4

Den danske sang (Carl Nielsen) 6

Så tag mit hjerte (Michael Bojesen) 9

Bær mig, stjerne (Phillip Faber) 14

Jeg vil tælle stjernerne (Tage Mortensen) 19

Lyse nætter (Alberte Winding) 22

Jeg plukker fløjlsgræs (Knud Vad Thomsen) 25

Et hav, der vugger sig til ro (Matti Borg) 32

Sange for pigekor 1

WH 32776 omslag.indd 1 26-02-2016 10:08:04

Sangbogen greateSt

Glæd dig til

SANGBOGEN GREATEST

Vejl. pris kr. 449,00 (inkl. moms)

UDKOMMER ULTIMO APRIL 2016

– og indeholder de 250 bedste sange fra

SANGBOGEN 1-4inden for emnerne

DANSK POP·ROCK·BEATDANSKE EVERGREENS

UDENLANDSK POP·ROCK·BEATUDENLANDSKE EVERGREENS

Becifret melodilinje med underlagt tekst

SANGBOGEN 5 udkommer november 2017

NYHED på vej

NYT TIL KORET– og arrangørerne

2

Som amatør dyrker man sin musik, for-di man holder af det – fordi det at syn-ge eller spille giver mening og glæde for den, der gør det. Kærligheden til musikken er det, der binder amatør-musikere sammen, og uanset hvor man befinder sig i det musikalske spektrum, er musikken for den enkelte en kilde til livsindhold og personlig identitet.

I historiens løb er der skrevet masser af musik, som har skullet tjene specifikke for-mål.

Fyrster har bestilt værker til særlige lejlighe-der eller fejringer, kirken har løbende haft behov for forkyndende værker, og musik har været brugt som signalgivning eller sågar skræmmeforanstaltning under krig.

I dag anvendes musik blandt andet i kom-mercielle sammenhænge eller som stem-ningsbefordrende underlægning. Hvis man har behov for musik til særligt brug, kan det købes – indspillet af dygtige professio-nelle musikere.

Lige så megen musik er imidlertid blevet skrevet og fremført uden økonomisk sik-kerhedsnet, uden på forhånd at skulle tjene et fastlagt nytteformål, men ”blot” baseret på kærlighed til musikken. Af lyst til at mærke de følelser musikken frembrin-ger, eller af nysgerrighed for at afprøve det ukendtes muligheder og grænser.

Er der mening i at bruge offentlige midler på at lade kunstnere – amatører eller pro-fessionelle - eksperimentere og lave kultur-projekter, der på forhånd anses som nyt-teløse?

Svaret er naturligvis JA - også selvom vi i denne tid er tilbøjelige til at mene, at alt skal kunne måles og vejes for at have værdi.

Udfordringen er, at kulturens værdier skal måles med helt andre metoder, end når det drejer sig om salg af smør og bacon, udled-ning af kvælstof eller beregninger af trafik-udvikling.

Antoine de Saint-Exupéry har i klassike-ren ”Den lille Prins” en tankevækkende betragtning: ”De voksne elsker tal. Når man kommer og fortæller dem om en ny ven, spørger de aldrig om noget væsentligt. De siger aldrig: ”Hvordan lyder hans stemme? Hvad vil han helst lege? Samler han på sommer-fugle?” – Nej, de spørger: ”Hvor gammel er han? Hvor mange søskende har han? Hvor meget vejer han? Hvor mange pen-ge tjener hans far?” Først da tror de, at de kender ham. Og hvis man siger til de voks-ne: ”Jeg har set et smukt hus af røde sten med geranier i vinduet og duer på taget…” så er de slet ikke i stand til at forestille sig huset. Man skal sige: ”Jeg har set et hus til hundrede tusinde francs.” Så vil de straks udbryde. ”Hvor er det dog smukt!”

Samfundets gevinst ved ”formålsløs” kultur er svær at måle eksakt. Måle-metoderne er ikke tilstrækkeligt udvik-lede, og måske bli-ver de det aldrig. Derfor kommer de let til kort overfor eksakte optællin-ger, der kan laves statistik på.

”Sammenhængs-kraft” er et meget benyttet udtryk i dag. I virkeligheden er det kultur, man taler om, når man taler om sammenhængskraft, for sammenhængs-kraft kan også tolkes som ”fælles identi-tet”.

Hverken din personlige identitet eller vores indbyrdes sammenhængskraft kan beskri-ves ved optælling af tilfældige mængder. Det drejer sig om noget mere uhåndgribe-ligt - fælles oplevelser og tankegang.

Og på den måde kan der pludselig opstå en helt uventet nytteværdi, som ingen kan betvivle – også selvom den ikke uden vide-re lader sig måle op. Det har vi nogle fine eksempler på i bladet denne gang.

HWA NØTT ER ET TE?Af Erik Kamp Hansen

Erik Kamp Hansen

Lederen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 03En bro til sproget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 04Musik til gavn og glæde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 08Sang af lungernes fulde kraft . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12DSF . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16DAFO . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

DAO . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25

DAOS . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33DSO . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37KOR 72 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38DKL . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46DKF · DHL . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47Kontaktinfo . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48

INDHOLD:

I LEDER

Forsidefoto: Sund & Bælt Holding A/S

3

44

EN BRO T IL SPROGE T I

Tekst: Christina Blangstrup Dahl

Billeder: Christina Blangstrup Dahl/ Bakhtyar Shwan/Bo Lehm, Morsø Folkeblad

Drømmen om violinenJeg møder Lara i et lyst undervisningslo-kale i Musikværket i Nykøbing Mors. Hun er en pige med langt hår og et venligt smil, og hun ligner enhver anden dansk teen-ager med sine skinny jeans og T-shirt. Når hun åbner munden kan man dog høre en svag accent, for Lara er nemlig først kom-met til Danmark for fire år siden. Og noget af det første, hun gjorde, da hun kom til landet, var at begynde at spille violin.

”Jeg havde set violinen på TV og hørt den til koncerter. Det var sådan en dejlig lyd, syntes jeg, så jeg ville rigtig gerne lære at

spille på den. Det var for øvrigt også min fars drøm, at et af hans børn skulle spille violin – så nu har jeg opfyldt hans drøm. Og jeg elsker at spille,” fortæller hun mig som noget af det første.

Lara var 12 år, da hun startede med at spil-le – og hun havde kun været i Danmark i 3 måneder på det tidspunkt. ”Det var godt nok svært i starten,” griner hun. ”Vi kunne ikke engang snakke sammen i begyndel-sen. De første to eller tre gange havde jeg min storebror med, for han kunne engelsk – men efter de første par gange tog jeg til undervisning alene.”

Det varede dog ikke længe, før Lara beher-skede både sproget og undervisningen. ”Man skal faktisk ikke bruge så meget sprog for at kunne spille, så det gik fint helt fra starten. Og jeg gik i en modtage-klasse de første seks måneder, og derefter talte jeg jo dansk.”

Nå ja, længere behøver man åbenbart ikke bruge til at lære dansk – i hvert fald ikke, hvis ”man” er en flittig 12-årig, som fra starten bliver kastet ud i situationer, hvor hun bliver nødt til at begå sig på sit nye sprog. Det gjaldt også på musikskolen, hvor Lara helt fra starten spillede sammen med de andre elever.

”Eleverne oplever, at her er kompetente voksne, som tager deres indlæring meget seriøst. Det skaber en stor gensidig

accept og respekt.”

Musikken skærper ørerneBaggrunden for, at Lara fik muligheden for at ”gå til” noget skyldes Morsø Kommu-nes daværende ordning med et fritidspas. Ordningen gav børn med behov for det mulighed for at vælge en fritidsaktivitet. Lara valgte violinen, mens hendes store-bror begyndte at gå til fodbold og hendes lillesøster til gymnastik. Og det hjalp hur-tigt på sproget: ”Lige i starten turde jeg

Musik og sprog

Musik: En bro til sprogetMusik er ligesom sprog. Som spæde gentager vi det, som vi hører vores omgivelser sige – og vi bliver hurtigt bedre og bedre til det. Det er i hvert fald filosofien bag Suzuki-metoden, som rigtig mange strygerelever bliver undervist efter over hele verden.Men hvad sker der, hvis man går skridtet længere og bruger undervisningen aktivt i sprogindlæring af fremmedsprogede børn? Det er man i fuld gang med at finde ud af på Morsø Suzuki Musikskole.

Leder af Morsø Suzuki Musikskole Hanne Skou er også Laras lærer.

55

I EN BRO T IL SPROGE T

ikke rigtig snakke med de andre til sam-menspil, fordi jeg var bange for at sige noget forkert. Men efter det første halve år kunne jeg jo dansk, og så begyndte jeg at snakke med de andre.”

Der har været talt meget om Mozart-effekt og musiks næsten automatisk posi-tive indflydelse på indlæring af sprog. Ikke mindst blandt musikere. Det er dog teo-rier, som i vid udstrækning er blevet tilba-gevist, i hvert fald hvis vi taler om en effekt på hjerneniveau (blandt andet af hjerne-forskeren Peter Vuust, hvilket du kan læse mere om i Musikmagasinet nr. 40).

Også Hanne Skou – leder af Morsø Suzu-ki Musikskole og Laras lærer – mener, at sagen er mere kompliceret end som så. Til gengæld er hun ikke i tvivl om, at musik-undervisningen har en positiv effekt – men af lidt andre og mere sammensatte grunde end de rent neurologiske: ”Violinen er jo et instrument, hvor vi selv skaber tone og klang ud af fire strenge. Alene det at spille rent kan vi kun gøre, hvis vi skærper øret – og det skærper alt andet lige også vores evne til at lytte intensivt.”

Hanne Skou har været Laras lærer helt fra starten: ”Vi har jo allerede skabt en tradi-

tion for at spille violin her på Mors, men Lara var den første elev med indvandrer-baggrund, som jeg havde. Hendes sprog var selvfølgelig begrænset i starten, men hun var utrolig god til at efterligne mine eksempler. Det gav hende positive ople-velser helt fra begyndelsen. Med Suzuki-metoden kan man nemlig skabe lyd fra allerførste lektion, fordi man efterligner – til undervisningen er det lærerens eksem-pel, og når de skal øve sig derhjemme får de en cd med hjem.”

Undervisningen er et frirumJeg overværer lidt af en undervisnings-

Lara spiller ikke kun klassisk, men også kurdisk folkemusik, som hun selv aflytter: ”Kurdisk folkemusik handler meget om melodien. Faktisk er klassisk musik me-get sværere, fordi man skal have bedre styr på fingrene!” synes Lara.

6

EN BRO T IL SPROGE T I

time. Hanne Skou har en rolig og venlig fremtoning, og tilgangen til undervisnin-gen er meget anerkendende: De gode resultater bliver fremhævet, og korrektio-nerne er mere en vejledning end en irette-sættelse. Ros og opmuntring er nemlig en del af Suzuki-pædagogikken. Det giver en afdæmpet og behagelig stemning i under-visningslokalet, og læringssituationen er da også noget, som Hanne Skou fremhæ-ver positivt flere gange:

”Eleverne oplever, at her er kompeten-te voksne, som tager deres indlæring meget seriøst. Det skaber en stor gensidig accept og respekt.” Det gælder selvfølge-lig for alle elever – men for elever med en omtumlet baggrund har musikundervis-ningen endnu flere fordele: ”For nogle af eleverne, som måske kommer traumatise-rede til Danmark, er undervisningen helt klart et frirum, hvor de kan få ro efter at have gennemlevet en turbulent og stres-sende periode. Det er da også en del af mine bestræbelser at opbygge et meget

OM MORSØ SUZUKI MUSIKSKOLEMorsø Suzuki Musikskole har 56 strygerelever i alderen 4-20 år (det er vel at mærke ved siden af den ”almindelige” musikskole i Nykø-bing Mors). For at sætte dette tal lidt i perspektiv er det vigtigt at nævne, at der bor 9014 sjæle i Nykøbing Mors. Suzuki Musikskolen har fripladser til et antal elever, som netop er kom-met til landet. Der er venteliste til disse fripladser.

Skolen er en selvejende institution, som får kommunalt tilskud fra Morsø Kommune samt tilskud fra Kultursty-relsen.

6

”For nogle af eleverne, som måske kommer

traumatiserede til Danmark, er undervisningen helt klart

et frirum.”

77

I EN BRO T IL SPROGE T

SUZUKI-METODEN

Suzuki-metoden bliver også kaldt for modersmålsmetoden, fordi børnene lærer musik på samme måde, som de lærer deres modersmål: Ved at afprø-ve sproget/musikken.Der er fire principper i Suzuki-meto-den: Daglig lytten, efterfuldt af efter-ligning, stadige gentagelser samt ros og opmuntring.Undervisningen handler om at udvikle gehøret, skabe intim kontakt mellem øre og instrument samt gøre krop og instrument til en velfungerende hel-hed.Først når eleverne allerede har et stort repertoire introduceres de for noder, akkurat som man først lærer at læse efter man har lært at tale.

roligt og koncentreret rum, når vi skal ind-lære – og det er fantastisk givende at se, hvad roen og musikken gør for den enkel-te elev.”

Hanne Skou underviser alle sine elever efter Suzuki-metoden. Men hun er eks-tra opmærksom på sit eget sprog, når hun har indvandrerbørn i undervisningslokalet: ”Jeg prøver altid at sætte ord på alle de musikalske processer, når jeg underviser børn, der er ved at lære dansk. Det tænder glæden ved at lære de nye ord, som auto-matisk bliver flettet ind i undervisningen.”

Netværk virkerDet er imidlertid ikke kun det rent pæda-gogiske, som virker i forhold til sprogind-læring – musikundervisning (ikke mindst i Suzuki-sammenhæng) har også en social dimension: ”Eleverne får et netværk til hinanden, når de deltager i sammenspil. De taler med hinanden – også gennem musikken – og det gør, at de oplever nog-le meget positive indlæringssituationer,” siger Hanne Skou.

Det er Lara enig i: ”Jeg har fået nye ven-ner gennem musikskolen, fordi jeg spiller sammen med dem. Da jeg var til sammen-spil allerførste gang fandt jeg for eksempel ud af, at nogle af de andre fra skolen også spillede, og så begyndte jeg jo at snakke med dem.”

I det hele taget kan det være svært at skille effekten af de enkelte elementer i musik-undervisningen ud fra hinanden, mener Hanne Skou. Til gengæld er hun ikke i tvivl om, at der ER en effekt: ”Selv om det er svært at sige præcis hvor meget eleverne

flytter sig på grund af spillet – så er der slet ingen tvivl om, at det har en gavnlig virkning for fremmedsprogede børn. Det gælder både på elevernes koncentration, koordination og motorik.”

Er musikken et mirakelmiddel?På dette tidspunkt i interviewet må jeg indrømme, at jeg er ved at blive revet lidt med af den solstrålehistorie, som Lara og Hanne fortæller. I mit stille sind sidder jeg og fantaserer om, hvor fantastisk det ville være, hvis alle nytilkomne kunne begynde at spille et instrument (ja, både for dem selv og for amatørmusikken – tænk, hvor mange nye strygere vi kunne få i orkestre-ne rundt omkring).

Men så er det, at Lara ser venligt, men bestemt på mig og siger: ”Man bliver alt-så kun god til at spille violin, hvis man kan lide det – og så lærer man også sprog. Lige meget hvor meget, man øver sig, så bli-ver man aldrig god til noget, hvis man ikke kan lide det. Jeg kan ikke lide fodbold, så det bliver jeg aldrig god til. Men har man en ting, som man kan lide, så kommer sproget også.”

Det er jo faktisk noget af det klogeste, som er sagt i den debat: Man skal gøre det, som man er god til, og som man brænder for (og som giver en et godt netværk). Det er vejen til en god sprogindlæring – og til en hobby, som varer ved.

Musik er mit livOg det er faktisk ikke kun Lara selv, som har haft glæde af musikken. Hendes ven-ner og familie kommer til alle koncerterne på Suzuki Musikskolen og er dermed en

del af det organisationsliv, som er så vig-tigt for rigtigt at komme ind i det danske samfund.

Desuden spiller hun tit folkemusik ved kurdiske arrangementer. Det gjorde hun blandt andet ved en fest, som de kurdiske tilflyttere på Mors afholdt for deres danske naboer. Der kom 150 mennesker til festen i Sejerslev (indbyggertal: 331 personer). Og hvis det står til Lara, så stopper det ikke her: ”Musik er mit liv. Det betyder rigtig meget for mig. Så mine planer fremover er at spille alt det, jeg overhovedet kan – både klassisk og folkemusik.”

En stor del af Suzuki-undervisningen handler om at spille sammen - her er det skolens julekoncert.

Lara, 12 år

Tekst: Christina Blangstrup Dahl Billeder: Christina Blangstrup Dahl

Det er en af de der helt tidlige forårsdage, hvor solen for første gang er brudt igennem. Den kaster optimistiske stråler ind ad vin-duerne på Plejeboligerne Husumvej, hvor jeg er på vej til koncert. Jeg er ikke den eneste. Egentlig er jeg i god tid, men allerede her over en halv time før koncertstart er de ældre på vej ned mod stuen, hvor koncerten skal holdes. Tempoet er adstadigt, men kursen er målrettet; det er ikke første gang, der er koncert her på stedet.

De optrædende er børn fra Aarhus Musikskole, som bruger deres fritid på at spille for ældre mennesker på kommunens plejehjem og ældreboliger. Ordningen hedder 1000Fryd, og den har været i gang i snart 1 år – til stor glæde for både børn og beboere.

Musikken gør en forskel”Jeg kan se på vores ældre beboere, at de – ligesom alle andre – nyder et godt stykke musik,” siger Tina Serup. Hun er social- og sundhedshjælper i plejeboligerne, og hun er ansat til at aktivere beboerne. Det er musikken ideel til, fortæller hun: ”Det skaber stor glæde, når der kommer sådan en lille pige ind og spiller fløjte. Vi ser personer i kørestol, som er langt henne i demensen, plud-selig rokke med en fod eller åbne øjnene, når de hører tonerne. Musikken gør en forskel.”

”Det skaber stor glæde, når der kommer sådan en lille pige ind og spiller fløjte.

Musikken gør en forskel.”

Musikken er et af de gode redskaber til at åbne op for kontakt til demente, fordi det er sansestimulering. Ved at stimulere sanserne kan man omgå sproget og åndsevnerne, som ofte aftager, efter-hånden som demensen tager til. Kendte sange bringer for eksem-pel gode minder frem om dengang, de ældre hørte musikken for første gang.

Men det er ikke kun selve musikken, som betyder noget. ”Den sociale situation omkring koncerten er også vigtig,” siger Tina Serup. ”Det skaber en samhørighed at sidde sammen og lytte – også selvom man er stille. Nogle beboere sidder med lukkede øjne, men de nyder det i fulde drag alligevel. Det er nuet, der tæl-ler.”

Fra Shu-bi-dua til SolitudevejDet er ellers ikke nødvendigvis nogen let opgave. I Plejeboliger-ne Husumvej er den yngste beboer 66, mens den ældste er 102 år. ”Der er et stort spænd – også i vores beboeres musiksmag,” fortæller Tina Serup. ”Der er nogen, der er til Shu-bi-dua, mens andre er til Solitudevej. Men der er også noget musik, som ram-

1000Fryd: Musik til gavn og glæde

MUSIK T IL GAVN OG GLÆDE I

88

mer alle. Sidste gang hørte vi ”Imagine”, og der var en af de meget demente beboere, som pludselig sad og vippede med foden, åbnede øjnene og fik smil på læben. Det var helt klart en god stimulering for ham.”

”Den sociale situation omkring koncerten er også vigtig. Det skaber en samhørighed

at sidde sammen og lytte - også selvom man er stille.”

En ældre herre kommer hen og slår sig ned i stolen ved siden af mig. Det er Verner, som lige er flyttet ind i plejeboligerne. ”Ja, jeg fik at vide, at der var koncert, og så hoppede jeg da med,” siger han med et smil. Når det kommer til musik har Verner nemlig en bred smag – han kan både lide rytmisk og klassisk musik. ”Jeg kommer fra Aalborg, og min kone og jeg gik tit til koncert i Aal-borghallen med Aalborg Symfoniorkester – eller byorkester, som det hed dengang. Og jeg tager da stadig til koncert af og til, og jeg kan også godt lide at se en koncert i fjernsynet.”

Verner er frisk, selvom hørelsen måske ikke er helt i top. Da den første musiker går i gang er hans blik stift rettet mod musikeren. ”Nu kommer orkestret,” siger han med strålende øjne.

Det er Henrik Christiansen, som går på scenen. Eller rettere sagt,

et enkelt skridt frem. Koncerten i dag er nemlig i den lille daglig-stue, og her er fyldt godt op af beboere, pårørende og børn fra musikskolen. Normalt foregår koncerterne i et større lokale, men i dag trækker vi sammen her. Og der skal rykkes godt sammen, for næsten alle beboerne er mødt op.

Henrik, som er lærer på musikskolen og kontaktperson for 1000Fryd spiller for til den første fællessang, ”Solen er så rød, mor.” Her er meget stille i begyndelsen; nogle af de lidt livligere ældre sidder og sludrer lidt, mens andre blunder i deres kørestol i den hyggelige dagligstue.

10-årig erfaren musikerMen efter den første fællessang går fløjtenisten Silje på. Hun er 10 år gammel, og det er tydeligt, at de ældre synes om hende. Lige så tydeligt er det, at det er gengældt. Hun er afslappet på scenen, og efter hvert nummer holder hun ”musikquiz” for at se, om der er nogen, der genkender numrene. ”Er der nogen, der kan gætte, hvad den hedder?” spørger hun efter at have spillet temaet fra Flintstones. Det er måske mest de besøgende, der gætter med, men de ældre følger alligevel med i legen.

Næste nummer er ”Isn’t she lovely”. Den vækker tydeligvis gen-klang i lokalet – eller også er det bare den fængende rytme, som med det samme griber de ældre. Ved siden af mig bliver Verners stok diskret tappet i jorden. Han holder takten.

IMUSIK T IL GAVN OG GLÆDE

99

”Jeg synes faktisk, at det er ret fedt at spille på plejehjem,” for-tæller Silje, da jeg snakker med hende. Hvorfor det, vil jeg gerne høre. ”Fordi det er så hyggeligt at spille for de gamle.” Hun gør det også en del; 4-6 koncerter om året alene på plejehjem bliver det til for hende. Og det for en fløjtenist, hvis arme stadig ikke er lange nok til at skifte det buede hovedstykke ud med et lige. ”Nej, for jeg får altså ondt i skulderen, hvis jeg prøver at spille med det lange hovedstykke,” som Silje så fornuftigt siger, da jeg spørger til det. Men hun har også en del erfaring som musiker; hun har spil-let fløjte siden hun var 6 år gammel.

Musik med omsorgI løbet af koncerten bliver det tydeligt, at personalet ikke bare pas-sivt lader beboerne underholde af musikken. Tina Serup går rundt blandt beboerne og snakker med dem, mens hun holder en hånd her og klapper en skulder der. Der er omsorg og omhu i hendes bevægelser og i hendes naturlige måde at komme rundt til alle beboerne på.

Og hun får en reaktion, lige meget hvor hun kommer hen. Det er tydeligt, at blandingen af den fysiske stimulering og den levende musik giver noget, som en CD ikke ville have kunnet give. Der er levende øjne og smil, også fra de ældre, som ellers har siddet helt stille.

Efter mere fløjtemusik er der en march for to trommer, og så slut-ter koncerten af med et band. De spiller to popsange, ”Stitches” og til sidst ”Million” af Joey Moe. Den sidste sang er måske lige moderne nok for et publikum, hvor alderspræsidenten er født i 1914, tænker jeg. Og har måske også lidt ondt af ungerne, som skal forsøge at synge den propfyldte dagligstue op uden for-stærkning.

Men så kommer jeg til at se over på Ole, der sidder langs den ene væg. Han sidder i kørestol, og han har ikke bevæget sig siden

koncertens start. Men pludselig kan jeg se, at rytmen i ”Million” gør noget ved ham. Han begynder at bevæge hænderne i takt til musikken og løfter dem op, og det er tydeligt at se, at han er til stede og reagerer. Pludselig er han et menneske, der er til koncert i stedet for bare at være en dement.

Det sætter børnenes indsats i dag i et helt nyt lys. De optrædende er ikke bare unger, som får lidt koncerterfaring. Gennem musik-ken giver de andre mennesker en oplevelse, der virkelig betyder noget.

Musikskolernes nye rolleProjektet 1000Fryd blev til efter opfordring fra Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune – men faktisk viser projektet også noget om musikskolens selvbillede.

De tider er nemlig ovre, hvor læreren sad og ventede i et lokale på at de supermotiverede elever opsøgte ham, fortæller Henrik Chri-stiansen. ”Det er jo nye tider; folk lærer at spille efter YouTube-videoer, så musikskolerne har ikke den overflod af elever, som vi havde engang – slet ikke efter skolereformen.”

Til gengæld har musikskolerne en større social bevidsthed. Der bliver rakt ud mod skoler i problemområder, mod unge med for-skellige problemer – og så altså mod de ældre medborgere. Hen-rik Christiansen fortæller: ”Vi prøver at gøre op med opfattelsen af en traditionel musikskole. I stedet for opsøger vi børnene der, hvor de er – og det samme gælder for de ældre. Aarhus Musik-skole skal være et kulturelt kraftcenter, siger musikskolens leder.”

Det er til stor glæde for de ældre, har Tina Serup allerede slået fast. Men hun har også en anden pointe: ”Det er også dejligt at se, at nogen gider at gøre noget for andre! De her koncerter er rigtig gode for vores beboere, men koncerterne lærer jo også de unge, at man kan gøre noget værdifuldt for de ældre.”

Det er ikke det eneste, som børnene lærer af koncerterne: ”Fak-tisk kan nogen af dem godt blive lidt forskrækkede første gang,” fortæller Henrik Christiansen. ”For nogle børn er det måske første gang, de i det hele taget er på et plejehjem, og publikum er over-vejende demente ældre. Men så snakker vi med dem og fortæl-ler dem, hvor meget det betyder, at de kommer og giver noget af deres tid til at spille for de ældre. For de demente kan godt være en svær gruppe at nå, men det er jo det, som musikken kan,” siger Henrik Christiansen. Det er dagens koncert et levende eksempel på.

Og faktisk skal jeg heller ikke have ondt af ungerne, selv når det ser lidt svært ud, fortæller Henrik Christiansen bagefter. ”At arbejde

MUSIK T IL GAVN OG GL ÆDE I

”Eleverne kommer herud og finder ud af, at de med deres evner og på deres niveau

kan glæde andre mennesker. Det er jo en gave for børnene at opleve det.”

1010

OM 1000FRYD

1000Fryd er positive musikalske møder mellem unge og gamle, et samarbejde mellem Aarhus Musikskole og Sund-hed og Omsorg i Aarhus Kommune.

1000Fryd bringer musikbørn og -unge ud til plejecentre og ældreboliger, bygger bro, skaber stemninger og spreder glæ-de.

Aarhus Musikskole arrangerer små koncerter, hvor eleverne præsenterer og spiller i en koncertform. Indholdet ramme-sættes, så der er genkendelighed og fællessang indlagt i pro-grammet af og til også musikquiz.

For at skabe genkendelighed er besøgene ikke spredt ud over så mange plejehjem som muligt, men holder sig til 5-6 forskellige områdecentre, som så får besøg flere gange om året. På den måde skabes der relationer mellem beboerne og musikerne, og det er en fordel, at alle kender rutinen og har noget at se frem til og måske en lejlighed til at invitere familie og børnebørn på besøg. Der afholdes 15 1000Fryd-koncerter om året.

Ud over koncerterne på plejehjemmene inviterer Aarhus Musikskole også mobile ældre, klubber, beskyttede boliger osv. til relevante koncerter på musikskolen.

IMUSIK T IL GAVN OG GL ÆDE

med musik er jo en proces. Vi venter ikke på det perfekte resultat, før vi optræder. Hver gang får man en erfaring. Måske skal de her piger stå 3-4-5 gange og være lidt tilbageholdende, før de lukker op. Det positive er, når processen går fremad og man kan se en udvikling. Faktisk plejer den her gruppe at lave et vildt show med mimik, dans og fagter – det kommer måske med 6. gang!”

Musikken bevægerDet er også sundt og lærerigt for børnene at komme “på udeba-ne” i stedet for kun at spille skolekoncerter, hvor mor og far altid sidder blandt publikum. ”For eksempel er pigerne i bandet slet ikke vant til at synge; de er faktisk alle tre trommeslagere. Så det er en god erfaring for dem at få lov til at være så tæt på publikum, som de er en dag som i dag,” siger Henrik Christiansen. ”Des-uden kan mange musikskoleelever godt blive lidt beklemte ved for eksempel at stå i Lille Sal i Musikhuset. Der er det mere uformelt at give koncert her.”

Og faktisk betragter Henrik Christiansen koncerterne som en meget positiv opgave for børnene: ”I stedet for at gå rundt på musikskolen og måle sig selv på, om man nu er bedre eller dår-ligere end de andre, så kommer de herud og finder ud af, at de med deres evner og på deres niveau kan glæde andre mennesker. Det er jo en gave for børnene at opleve det.”

Koncerten er slut, men det er effekten af den ikke. Musik og sang kan bringe hidtil forsvundne minder og stemninger frem, som ikke meget andet kan – og de ansatte vil bruge dagens kon-cert i deres daglige samtaler med beboerne. Det virker nemlig: ”De smiler, når man snakker om ”Solitudevej”,” slutter Tina Serup.

1111

Musik der heler

SANG AF LUNGERNES FULDE KRAFT

Billedtekst

ART IKEL I

12

AARHUS LUNGEKOR I

Tekst: Christina Blangstrup Dahl Billeder: Christina Blangstrup Dahl

”Ja, de syntes jo, at vi var lidt dyre i drift.” Bente Langballe Griffith, deltager i Aarhus Lungekor, er i gang med at fortælle mig, hvordan Aarhus Lungekor blev startet. Vi sidder i cafeen på Aarhus Musikskole, som lægger både lokaler og dirigent til lunge-koret. ”Kronikere, heriblandt folk med lun-gesygdomme, er for dyre på hospitalerne, og det ville man gerne gøre noget ved.”

Derfor blev der i 2015 øremærket 1,5 mil-liarder kroner til patienter med diabetes og andre kroniske sygdomme - herunder altså lungesygdomme som blandt andet KOL. Pengene bliver udbetalt over en periode på tre år.

Og der er en god grund til indsatsen. KOL er nemlig en af de ”ulige” sygdomme. Den rammer skævt, sådan rent socialt, og den rammer mange: 430.000 danskere skøn-nes at være ramt af sygdommen. Desuden

arbejdede vi allerede med at gøre os nyt-tige. Vi havde et projekt i samarbejde med Jobcentret, og vi har også et andet kor for unge med angst. Derfor var henvendelsen fra Aarhus Lungeforening noget, som vi i høj grad kunne se os selv i.”

”Vi går herfra med store smil på læberne. Korsangen giver glæde – og den giver luft.”

Og skal man tro Bente Langballe Griffith – og det kan man sagtens, for hun har nem-lig sunget med i koret fra starten – så er lungekoret en rungende succes: ”Vi kom-mer uden lyde og med hæse stemmer – ja, nogen af os bliver fragtet op på 3. sal i elevator, fordi vi har så lidt luft. Men vi går herfra med store smil på læberne. Korsan-

har Danmark en trist Europa-rekord i KOL-dødsfald med 16 om dagen, og 325.000 voksne danskere har desuden astma. Så der er absolut et ”kundegrundlag” for et kor, som henvender sig til mennesker med lungesygdomme.

Kor giver luft – og godt humørDet er således et område, hvor der er god grund til at gøre noget - men hvordan i alverden fik nogen dog ideen med at sæt-te lungesyge mennesker til at synge? Man-gel på luft og kriller i halsen er jo enhver korsangers værste fjende.

Det var Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune, Aarhus Musikskole og Lunge-foreningen, som i fællesskab fik lungeko-ret op at stå.

Camilla Dayyani, korleder i Aarhus Lun-gekor, forklarer: ”På Aarhus Musikskole

Korleder Camilla Dayyani

IART IKEL

13

IAARHUS LUNGEKOR

Der er højt humør under prøverne i Aarhus Lungekor.

LUNGEKOR

Skal du selv til at synge i lungekor – eller kender du en, som har vejrtrækningspro-blemer og kunne have gavn af at synge i kor? Så er der flere og flere muligheder.

Lungekor er et koncept, som spreder sig over hele landet for øjeblikket. Lungefor-eningen har en del kor spredt over hele landet (se nærmere på deres hjemmeside https://www.lunge.dk/lungekor) Deltagelse i Lungeforeningens kor er gratis, og man behøver ikke at have sunget før. Andre steder har man oprettet KOL-kor. De kan både være finansieret af det offent-lige (i så fald er de som regel ligeledes er gratis at deltage i) eller sat i værk af lokale aftenskoler som almindelige betalingshold.

gen giver glæde – og den giver luft. Ånde-drætsøvelserne er fantastiske; man kan virkelig mærke forskellen på før og efter. En korprøve åbner op for luften – og for det gode humør.”

Camilla Dayyani supplerer: ”Når man ikke har så meget lungekapacitet, så handler det meget om at bruge det, man har, på den bedst mulige måde. De fleste af os – lungesygdom eller ej – bruger jo faktisk ikke vejrtrækningen særlig godt i forve-jen.”

Inden første korprøve var Camilla Dayyani faktisk en lille smule forbeholden: ”Jeg var ret spændt, for jeg vidste ikke ret meget

om lungesygdomme. Men rent faktisk gør jeg ikke noget anderledes, end jeg gør ved andre kor. Jeg gør bare lidt ekstra.”

Sangen åbner opDet er tydeligt til opvarmningen på kor-prøven. Vi bevæger os op i korlokalet på 3. sal, og jeg følges med Bente og et par af de andre korsangere. Her bliver holdt et par ”pustepauser” undervejs op ad den stejle trappe. Men som en af kormedlem-merne siger, mens hun skæver lidt misun-deligt over til elevatoren, så handler det jo om at udfordre sig selv lidt og få noget motion. Og har man en lungesygdom som emfysem eller KOL, så kan en trappe til 3. sal godt være lidt af en mundfuld.

Men alle kommer op i god behold og kaster sig over opvarmningen. Den inde-holder velkendte øvelser for krop, vejr-trækning og stemmelæber – men der er rigeligt af dem, så kormedlemmerne kan få føling med deres åndedræt. Og det er vigtigt, at kvaliteten af opvarmningen er i orden, siger Camilla Dayyani: ”Når jeg dirigerer lungekoret, så er jeg endnu mere opmærksom på at gøre det nemmere at synge. Der skal løsnes lidt ekstra op; det giver så til gengæld en tydelig forskel på både den lyd, der kommer ud – og på humøret.”

Den store overraskelse for en første-gangstilhører kommer, da koret sætter lyd på og begynder at synge. Man kan nem-lig ikke høre, at dette er et kor for folk med vejrtrækningsproblemer. Man kan godt høre et host hist og her – men fak-tisk mindre end ved så mange andre kor-prøver i Danmark i februar måned. Det er ikke mindst imponerende, fordi det faktisk er første gang, at mange af lungekorets medlemmer synger i kor.

Det har Bente Langballe Griffith en forkla-ring på: ”Fordi Camillas øvelser er så gode, så kan hun få os til at gøre hvad som helst!” Og kormedlemmerne kaster sig da også uden tøven ud i både danske sange og flerstem-

1414

AARHUS LUNGEKOR I

mige poparrangementer. Hvis der er pro-blemer, så er det af den klassiske kor-slags – en andenstemme, som pludselig er svær at finde, eller en rytme, som ikke lyder helt som i noderne. Lungeproblemer er det sid-ste, man snakker om.

Social, ikke sygDet gælder også i pauserne. ”Her samles man om musikken og ikke om sygdom-men,” fortæller Bente Langballe Griffith, ”og faktisk ved jeg ikke, hvilke lungesyg-domme, som de andre medlemmer i koret har. Man kan godt få vendt en masse ting i pausen og skabe et netværk, men det er ikke med sygdommen i fokus.”

Der er også en anden grund til, at kor er gavnligt for sangere med lungesygdom-me: ”Folk med kroniske sygdomme kan godt blive lidt isolerede – og det er ikke sundt,” siger Bente Langballe Griffith. ”Det gælder om at komme op og holde sig i gang.”

Det er Camilla Dayyani enig i: ”Den største overraskelse for mig er de til-bagemeldinger, som jeg har fået fra kor-sangerne; de er så glade for at komme her. Det skyldes ikke mindst blandingen af det sociale og det musiske; det er væsentligt, at det ikke er sygdommen, som er i cen-trum her.”

Og Bente Langballe Griffith siger det måske allerbedst, da jeg spørger hende

”Her samles man om musikken og ikke om

sygdommen.”

om, hvad den største forskel er på før og efter en korprøve: ”Glæden!”

1515

IAARHUS LUNGEKOR

a

Derfor synger jeg med: MARIE LETHHvorfor synger du i Aarhus Lungekor?”Det gør jeg, fordi jeg blev inviteret af en, som jeg kender. Jeg havde fak-tisk hørt om det før, men hun sagde: ’Du har jo nedsat lungekapacitet – har du ikke lyst til at tage med?’ Og det havde jeg!”

Kan du mærke en effekt af at synge i kor?”Jeg har det så meget bedre, når jeg går herfra! Jeg kan lettere cykle hjem – og faktisk laver jeg alle opvarm-ningsøvelserne hver dag derhjemme. De er kanongode for min lungekapa-citet; de gør virkelig en stor forskel.”

Har du sunget i kor før?”Aldrig! Men jeg har altid godt kun-net tænke mig at prøve.”

Hvad er det bedste ved at synge i lungekor?”Jeg har det 100% bedre, når jeg tager afsted fra korprøven – og jeg får mere ud af at gå til kor end jeg gør af sport. Jeg spiller golf og bad-minton, og det kan godt være hårdt at gå op ad bakkerne til golf. Men kor gør mig fysisk bedre – og men-talt kan jeg bedre overskue dagen. På vej hjem på cyklen tænker jeg tit ved mig selv: ’Hvor er jeg heldig at kunne synge her!’”

Derfor synger jeg med: ELISABETH WEGGERHvorfor synger du i Aarhus Lungekor?”Det er faktisk lidt tilfældigt – jeg så et opslag om koret, og jeg kunne godt tænke mig at komme i gang med at synge igen. Og så var det jo et kor, der henvendte sig til mennesker med lungelidelser.”

Har du sunget i kor før?”Ja, rigtig meget, faktisk. Jeg har sun-get i mange år og beskæftiget mig med intuitiv sang og overtonesang. Men jeg stoppede, da et røntgenbil-lede viste emfysem, og jeg samtidig havde en periode, hvor jeg let blev forpustet.”

Hvad er det bedste ved at synge i lungekor?”Her skal jeg ikke præstere; der er plads til alle. Og alle gør deres bed-ste. Det giver en følelse af frihed at synge her – og så sidder jeg ved siden af nogle rigtig søde piger til korprø-ven. Vi har desuden en rigtig dygtig, inspirerende og engageret korleder. Hun stiller krav og byder på et vari-eret repertoire og har en god humor og et godt humør! Jeg går hver ene-ste gang glad og syngende fra korti-men.”

Tekst: Lau Michelsen

På min reol står der stadig nogle gamle eksemplarer af ”Det Bed-ste”, som min far i 50’erne og 60’erne hver måned købte.

Vi børn kæmpede om at læse bladet først, for det var både over-kommelig og nyttig læsning, sammenstillet af uddrag fra tidsskrif-ter, aviser og bøger. Med overskrifter som ”Den jødisk-arabiske hårdknude”, ”Vore mænd er ikke maskuline nok!”, ”Mareridt på cykel” om Tour de France, ”Udvid Deres ordforråd!”, ”Hvad spiser De om morgenen?” etc.

Overskrifter, man meget vel kunne genfinde i dag.

Én artikel har dog bidt sig fast: ”Er vi bange for stilheden?”. Her forholder journalist James Thurber sig til den stigende mængde af muzak, flimmer og forstyrrelse i form af radio, tv, reklamer, altså generel mediestøj, der trænger sig på overalt. Han fremhæver, at disse auditive og visuelle forstyrrelser berøver os muligheden for at være i kontakt med egen bevidsthed, og at man risikerer at bli-ve afhængig af hele tiden at skulle have noget ”fyldt på”.

Det er tankevækkende, at artiklen er skrevet for mere end 50 år siden.

Sæsonens weekendkursus samlede igen fuldt hus, og Jon Hol-lesen leverede igen varen - trods beskadigede stemmebånd gen-nemførte han kurset, dog ved hjælp af mikrofon. Med 4 klaverer og 4 pianister gik det hurtigt med at lære nyt, og det var forbav-sende, så hurtigt klangen kom på plads.

Alle deltagere oplevede særdeles udbytterige dage, og der ikke blev givet ved dørene…I pauserne var der tid til hygge og udveks-ling af erfaringer.

På billedet ses Christian fra Ribe og Holger fra Horsens i hyggelig samtale om deres fælles interesse. En interesse, der naturligvis kan deles trods en aldersforskel på 70 år!

Foruden weekenden har der været afviklet kurser i Skive og i Hor-ne, men der er plads til flere endnu. Forslag til aftener og lørdage

DET BEDSTE

Christian fra Ribe og Holger fra Horsens i hyggelig samtaleom deres fælles interesse.

Jon Hollesen leverede igen varen

modtages med tak - vi har plads i budgettet, og kurserne er vig-tige for udvikling af sangteknik og dynamik - vi skal ud over sce-nekanten!

Det er også det bedste.

En af DAMs vigtigste opgaver er at lave kurser for amatørmusiklivets kor- og orkesterdirigenter.

Hold øje med tilbuddene på www.damdk.dk/kurser og tag en snak med konsulenterne om dine muligheder

Hold lige nu især øje med de nye initiativer indenfor børnekor, hvor DAM er gået i samarbejde med en række dygtige aktører på dette område. Det er der kommet nogle meget spændende kurser ud af.

God fornøjelse!

www.damdk.dk/kurser

1616

DSF I

Helmut Stark, formand for Det Grafiske Kor

Ved spisningen efter generalforsamlingen den 26. februar 2016 blev vores trofaste og velsyngende 1. bas Palle Sørensen fej-ret for sit 25 års sangerjubilæum i vores gamle kor. Efter spisningen gik man traditionen tro i kælderen for at spille kegler, og her blev Palle keglekonge for tredje år i træk, så der blev råbt og sunget hurra for ham flere gange denne aften.

25 ÅRS SANGERJUBILÆUM I DET GRAFISKE KOR

På billedet ses Palle med sit diplom for 25 års trofast medlemskab af DGK, og for-uden dette fik han også en god flaske whi-sky, så det er ikke underligt, at han ser glad ud.

Fredag den 26. februar blev dirigenten for Horne Mandskor, Jørgen Rasmussen, i for-bindelse med Faaborg Midtfyn Kommu-nes uddeling af priser og hæder til årets sportsnavne, kåret til Årets Ildsjæl 2016 i kommunen.

I kulturudvalgets begrundelse står blandt andet:“De mange optrædener koret har, vidner om korets evner og Jørgens evne til at få sangerne til at yde det ypperste, men sam-tidig finde grænsen for hvad amatører for-mår”.

ÅRETS ILDSJÆL har hjemsted i Horne

Da Jørgen tilbage i 1973 fik overdraget dirigentstokken, “var det bare lige midler-tidigt!” Større forudsætninger havde han ikke, men interessen for korsangen og den “Gamle Forening” gjorde det muligt, sup-pleret med selvstudium og forskellige kur-ser. Opgaven må nok siges at være lykke-des til fulde.

Det var et helt igennem fortjent valg. Den ildhu, hvormed Jørgen går til sagen, er noget for sig. Den entusiasme, der bliver lagt for dagen, hvad enten det gælder til-rettelæggelse af en udflugt - hvor alting bare fungerer -, at være idémand og tov-

holder for en korfestival i Faaborg by for omegnens kor, eller at arrangere en melo-di så den passer til korets evner, ja, så er det bare Jørgens værk. Horne er virkelig blevet sat på landkortet. Og så må vi hel-ler ikke glemme, at det faglige stort set er selvlært.

Samtidig er Jørgen i besiddelse af et humør, som i den grad smitter af på os sangere, så vi ved, at hans hjælp kan spre-de glæde, når vi er på.

Sangere i Horne Mandskor ønsker et stort tillykke med prisen.

17

IDSF

Tekst: Hans Lindberg. Foto: Jan Friberg Knudsen.

Kære blandede kor, damekor, herrekor, kammerkor, større kor, ja alle vokal-ensembler - I indbydes alle.

Igennem nogle år fra slutningen af 1980erne og ind i 1990erne lagde Bethesda hvert år hus til en række dejlige koraftener arran-geret af Kordirigentforeningen. Mange husker årene, hvor en bred vifte af danske amatørkor var samlet i Bethesdas flotte kon-certsal i Rømersgade 17 i København. De enkelte års kortræf strakte sig over tre aftener. Glostrup Sangforening var med fra 1992, og vi husker, hvordan ideen fængede - det var muntert og bestemt også lærerigt at møde så mange med samme forkærlig-hed for korsang.

Glostrup Sangforening tog derfor ideen op igen i 2014, hvor 6 kor deltog, og i 2015 gentog vi korfestivalen med deltagelse af 16 kor.

Hundigekoret (dir. Tina Lohmann Larsen), Kuhlau Koret (dir. Iben Vestergaard), Glostrup Musikor (dir. Signe Galting), Det grafiske Kor (dir. Bente Hanke) , Telekoret (dir. Maria Krawiec) - desværre afbud fra Risbjerg Sangerne fra Hvidovre

Vox Hospitalis (dir. Bodil Wellendorf), Vallensbæk Koret (Bodil Wellendorf), Københavns Politi Sangkor (dir.Lars Jørgensen), Akandita (dir. Ole Jørgensen), Dansk Vandrelaug - Sangkredsen (dir. Poul Emil Nielsen) og Brøndbykoret (dir. Preben Renstrøm).

Hyltekoret (dir. Ole Jørgensen), Copenhagen Hot Notes ( dir. Marianne Brøndum), Doo Wop (dir. Kirstine Dahlberg) og Glo-strup Sangforenings Mandskor (dir. Ole Jørgensen).

KORTRÆF I KØBENHAVN 10., 12. og 13. oktober 2016

Bethesda blev bygget 1881 som missionshus og boghandel. Festsa-len på 1 sal er stor - 400 m2 med galleri på tre sider, båret af søjler.Der er en scene på 25 m2, og der forefindes et flygelSalen kan rumme ca. 150 personer.

Festsalen er nu reserveret - Glostrup Sangforening har sikret sig en lejeaftale med Bethesda for tre aftener, den 10., 12. og 13. oktober 2016 til korfestival som i de gode gamle dage. Vi stræber efter 6 kor pr. aften, og salen er til korenes rådighed fra kl. 18.00 og fire timer frem. Repertoirevalget er frit. Det vil være en god ide, hvis jeres kor derudover vil kunne underholde fra jeres pladser på gulvet med et par numre, mens de andre kor laver et sceneskift.

Der er som nævnt plads til 150 personer, der er flygel, og mikro-fon til tale, og der serveres kaffe og småkager - både for sangere og tilhørere. Da aftenerne ligger på henholdsvis en mandag, en onsdag og en torsdag i uge 41, vil mange af deltager-korenes øve-aften kunne henlægges til Bethesda.

Se på det - skriv det i jeres kors aktivitetskalender - lad os mødes til uforglemmelige aftener i oktober.Se flere detaljer på www.gskorfestival.dk

Lad os høre fra jer, gerne meget snart.

Hans Lindberg.Formand for Glostrup Sangforening: telf. 6150 8041DSL122444@gmail.com

Det rytmiske kor Doo Wop havde også rytmen i kroppen ved sidste års Bethesda-festival.

1818

DSF I

Endnu en gang har Dansk Sanger-Forbund afholdt kursus på Vandel Efterskole, 13. - 14. februar, og det blev en både lærerig og fornøjelig weekend, med Jon Hollesen som instruktør.

I 2016 kan DSF’s formand Lau Michel-sen fejre 25 år på posten, og det havde den øvrige bestyrelse valgt at marke-re på weekendkurset. Her var samlet ca. 110 sangere, hvilket gav en god og festlig anledning til at hædre formanden.

Under samværet lørdag aften talte kasse-rer Erik Hansen for formanden:

Det er nu 25 år siden, du tiltrådte som for-mand for Dansk Sanger Forbund, så hjer-telig tillykke med jubilæet, Lau. 25 år på den post er virkelig en præstation, og det synes jeg nok er værd at fejre.

Jeg har lavet lidt research og ringet til for-skellige gode folk for at finde ud af, hvor-dan det begyndte. Jeg kan godt afsløre, at det ikke var nogen nem opgave. Jeg talte med en del, som også har brugt mange år af deres liv på mandskor, men de adspurg-te kom med forskellige og ikke helt ens-

DSF’S FORMAND LAU MICHELSEN KUNNE FEJRE

25 ÅRS JUBILÆUMlydende fortællinger om, hvordan dit for-mandskab blev til, ja for det kan vel ikke være fordi de ikke rigtig kan huske det?

Men Lau, du indledte med at dirigere Ribe Mandskor i 1977. Du var lige blevet uddannet fra seminariet, så det var ikke noget, du havde prøvet før - og jeg har endda ladet mig fortælle, at du først efter en del år deltog i et dirigentkursus. Det må siges, at du er vokset med opgaven, og Ribe Mandskor er i dag et både dygtigt og meget aktivt kor.

I 1984 kom du i Dansk Sanger-Forbunds musikudvalg og var med til at udvælge og producere satser. som DSF fik rettighed til at trykke og sende til medlemskorene.

I 1991 kom DSF i den situation, at deres daværende formand, Lau Launkær Laur-sen, som arbejdede i byggeindustrien, fik job i udlandet og derfor ikke kunne være formand længere. Denne opgave påtog du dig altså, og dette på trods af, at du ikke er sanger, men dirigent.

Stor respekt for, at du nu i 25 år har været vores formand. Det er meget din fortjene-

ste, at Dansk Sanger-Forbund står så godt i dag, og det er til glæde for korsangen over hele Danmark.

Så mange års virke for DSF har også kræ-vet et godt bagland, så når du i fremtiden sidder og nyder din morgenkaffe med fru Bente, er her en lille ting, I kan bruge.

Lau fik overrakt en ”købmandskurv” og til Bente 2 kaffekrus med påskrevet årstal-let 2016. Efter et velfortjent sanger-hurra fortsattes det fornøjelige samvær, der ken-detegner kurserne.

Lau Michelsen

19

IDSF

20

DAFO I

Kommende arrangementer – Se nærmere på korenes hjemmesider

AMATØRAf Birgit Overgaard, Landsformand

Dansk Sprognævn udgiver hvert år en liste med det foregående års nye ord. Nogle ord er døgnfluer - andre er kommet for at blive.

Nogle ord undergår en forvandling på den måde, at de skifter betydning, når nye generationer tager dem i brug. F.eks. er en “Bjørnetjeneste” ikke mere en tvivlsom tjeneste, der gør mere skade end gavn. Utrykket stammer fra La Fontaines fabel om bjørnen, der ville jage en flue bort fra sin herres hoved, men i stedet knuste hans pande. Nu udtrykker derimod “bjørnetje-neste” en meget stor og værdifuld tjene-ste! Således kan der findes talrige eksem-pler på, at ordenes/udtrykkenes oprinde-lige betydning er gået i glemmebogen og der opstår en ny betydning, som kan være ganske anderledes.

Således gælder det også for ordet “ama-tør”, som i den oprindelige betydning beskriver en person, der giver sig af med en virksomhed uden at have den som erhverv. Ordet kommer af det latinske amator, afledt af amare, elske, egentlig “elsker af kunst eller videnskab”. Det er jo

ret beset et ganske smukt ord. Desværre har det givet nye associationer - ikke til det modsatte ord - professionel - men til uprofessionel eller “dilettant”, som iføl-ge Nudansk Ordbog beskriver en person, der dyrker en kunst eller et fag som hob-by uden kunstnerisk præg, hvor ordet har fået en nedsættende klang. Det støder naturligvis den “ægte” amatør, som elsker sin metier og plages af abstinenser, hvis den skal lægges på hylden for en tid.

Én ting er i hvert fald sikkert: Afvikles alle arrangementer og stævner ikke på nød-vendig fuld professionel manér efter en fast drejebog, er det ikke i amatørernes ånd.

Der er heldigvis kommuner, som er meget bevidste om, at amatørernes virke er nyt-tig for kommunens borgere og for det kulturelle miljø, som er medvirkende til at sikre nye tilflyttere til kommunen. Se pres-semeddelelsen her på siderne om Årets AmatørKulturKommune og indstil eventu-elt din egen kommune og få del i præmie-summen.

Foran os venter alle forårskoncerterne og de arrangementer, der følger med påske, Pinse og Sankt Hans. Jeg ønsker jer alle og jeres tilhørere en rigtig god fornøjelse samt en rigtig god sommer. Vi ses til en ny , spændende sæson i Danske Folkekor.

Tisvilde Højskole

14.-19. august

Arr. Danske FolkekorSted Tisvilde HøjskoleInstruktør Erling Kullberg

Kortræfdag

29. oktober 2015 kl. 09.30-16.30

Arr. Vestjyske FolkekorSted Vildbjerg Sports- og KulturcenterInstruktør Flemming Skov

“Landsby” lyriske sange

29. oktober 2016 kl. 09.30-16.30

Arr. Nordjyske FolkekorSted Sognegården i SkørpingInstruktør Per Drud Nielsen

Inspiration til julemusik

12. november 2016

Arr. GrænsekoreneSted Ballum MultihusInstruktør Christine Toft Kristensen

Forårsstævne

25. februar 2017

Arr. Vestjyske FolkekorInstruktør Erling Lindgren

Med støtte af

Danske FolkekorLandsstævne 2017i Kr. Himmelfartsferien 25., 26. og 27. maj 2017i Herning

Læs mere om de enkelte stævnerpå

www.folkekor.dk

Januar 2016

Arrangementer i

Danske Folkekor 2016

Vestjyske FolkekorKortræfdagStævnedag: 29. oktober 2016 kl. 9.30 - 16.30Instruktør: Flemming SkovSted: Vildbjerg Sports- og Kulturcenter

Flemming Skov

2017

Nordjyske FolkekorForny dit julerepertoireStævnedag: ultimo oktober 2016 kl. 9.30 - 16.30Dirigent: ikke afgjortSted: Kulturstationen Skørping

GrænsekoreneJulemusikStævnedag: primo november 2016 kl. 9.30 - 16.00Dirigent: ikke afgjortSted: ikke afgjort

20

2121

”Landsby” er hovedværket ved et kor-stævne, som Nordjyske Folkekor afholder lørdag den 29. oktober kl. 09.30 – 16.30 i Sognegården i Skørping. ”Landsby” er baseret på et prosadigt af somme navn af Mette Moestrup, som er én af landets fremmeste yngre lyrikere.

Mette Moestrups digt er en drømmeagtig, næsten surrealistisk erindring om hendes barndoms- og ungdomsby Sdr. Harritslev i det vestlige Vendsyssel. Landsbysamfun-dets grundpiller - kirken og missionshuset, mejeriet og købmandsbutikken – er alle til stede i det sprogligt sprudlende digt. Og det samme er – som det fremgår af dig-tet – en allestedsnærværende, pippende musvit!

Per Drud Nielsens musik til Mette Moe-strups digt falder i tre satser og er lige så legende og sprudlende, som digtet er

det. Musikken blev i første omgang kom-poneret for pigekor/damekor og indsendt til en komponistkonkurrence, som Nord-jysk Pigekor havde udskrevet i anledning af korets 50 år jubilæum i 2014. ”Lands-by” vandt denne komponistkonkurrence

MØD HAMErling Kullberg har i 4-5 årtier skrevet kormusikhistorie i Danmark

Initiativet sidste år med samarbejdet mel-lem Danske Folkekor og Tisvilde Højskole, hvor deltagerne kom for at søge inspira-tion og dygtiggøre sig under ledelse af en fremragende dirigent, blev en meget stor succes med udsolgte huse og venteliste.

Derfor gentages succesen i år med en sprudlende uge med alsidig korsang og andre anderledes aktiviteter.

Det er os en meget stor glæde, at vi i år har truffet aftale med Erling Kullberg om instruktørjobbet. Han er kendt for kvalitet i arbejdet, hvad enten det drejer sig om klassisk musik eller rytmiske genrer.

Hans virke som komponist og arrangør omfatter bl.a. nordiske viser både i traditi-onel stil og i jazz-stil. Uden at skulle nævne lange rækker må man fremhæve ”Eversmi-ling Liberty”, et rytmisk oratorium baseret på historien om Judas Maccabæus. Dette værk er opstået i samarbejde med Jens Johansen. Erling har også i sit arbejde på Århus Universitet skrevet en række musik-

faglige artikler, og her har især komponi-sten Per Nørgård fået en fremtrædende plads. Denne interesse har også slået igen-nem i hans musikalske virke.

På dette kursus vil der være fokus på to af Erling Kullbergs værker. Vi erindrer sta-dig det flotte værk, “I det Fri”, som Erling komponerede til Danske Folkekors Lands-stævne i Tønder 2007. På samme måde har mange glade erindringer om Vade-havssangene. Begge værker vil i uddrag være en del af kursets repertoire under det fælles tema, NATUR. Der vil også ind-gå værker fra romantikken. Det endeli-ge repertoire vil blive valgt, når vi kender korets sammensætning. Der vil i pauserne også være tid til at nyde og udforske omegnen og deltage i mor-genbadningen sammen med de andre entusiaster.Højskolesangbogen vil blive grundigt slidt ved morgen- og aftensangen.

Landsformand Birgit Overgaard

OM AT LADE SIG INSPIRERE AF NATUREN siger Erling Kullberg:

Jeg har altid, når jeg skulle skrive sange, med forkærlighed søgt at hente inspira-tion i naturen og hvad man finder i den. Fugle, dyr og årstidernes skiften. Her har man kunnet øse af den righoldige skat af naturskildringer hos digtere som Aakjær, Johs. V. Jensen og Thøger Larsen.

Naturen er helt nærværende i Kaj Munks levende naturbeskrivelser i korværket I det Fri, I Jens Rosendals underfundige digte om livet i og omkring Vadehavet og i for-årssuiten Alting er nyt.

Naturen er også med i mere satiriske san-ge som Biogas og Gift med min mad.

”LANDSBY” – ET ORIGINALT OG SPRUDLENDE KORVÆRK AF PER DRUD NIELSEN

og blev uropført af Nordjysk Pigekor ved der jubilæumskoncert i oktober 2014. I 2015 kom så versionen for blandet kor til, og begge de to versioner er ved starten af 2016 blevet udgivet hos Edition Wilhelm Hansen.

Per Drud Nielsen Mette Moestrup

Til en uges korsang med Danske Folkekor på Tisvilde Højskole i uge 33

IDAFO

Danske Folkekors FestivalkorI sidste weekend i oktober, den 28.-30., samler vi igen Festivalkoret, denne gang under ledelse af Jesper Grove Jørgensen, som vil arbejde med den engelske kompo-nist John Stainers oratorium ”The Crucifi-xion”.

Værket er originalt med solister, blandet kor, menighed og orgel. For at tilpasse det til danske forhold vil der blive tale om dels oversættelser, dels originale danske salmer ved den del, hvor menigheden medvirker.

Festivalkoret har som forudsætning, at man har mulighed for at forberede sig for-ud for stævnet, så samarbejdet bliver så effektivt som muligt.

Stævnet vil foregå på Vestsjælland nær motorvej og jernbane, så det bliver nemt at komme til fra alle retninger. Mere om arrangementet følger både i næste num-mer af bladet og ved direkte udsendelse.

Danske Folkekors Landsstævne 2017Mange gode kræfter har allerede arbejdet længe med forberedelser til landsstævnet, som foregår i Herning den 25.-27. maj.

Traditionen tro vil en af oplevelserne være bestillingsværket. Denne gang er denne opgave lagt i hænderne på Jakob Høgs-bro, som nogen husker fra landsstævnet i Næstved. Han arbejder på en suite på omkring 12-15 minutter for blandet kor og med akkompagnement af en strygekvar-tet.

Der vil naturligvis blive holdt regionale for-prøver på dette værk, som også vil blive tilgængeligt via øvefiler.

Den danske sang, vores vigtige arv, skal også have plads ved landsstævnet. En af vores bedste fortolkere af sangskatten er Jesper Grove Jørgensen. Han får denne opgave. Så paraplyen ”Gammelt og nyt dansk” vil passe godt på dette stævne.

Indbydelse til stævnet vil være udsendt omkring 1. november, og der vil være til-meldingsfrist 1. februar. Men kryds lige datoerne af nu.

Læs om arrangementer i Danske Folkekor på www.folkekor.dk

Bent Påske

SPÆNDENDE KORSTÆVNER UNDER FORBEREDELSE

Jakob Høgsbro Jesper Grove Jørgensen

S T O R S T R Ø M S K A M M E R E N S E M B L E P R Æ S E N T E R E R :

ENSEMBLE25år

STORSTRØM

SOMMERMUSIK PÅ FUGLSANG17.-21. AUGUST 2016

5 INTENSIVE DAGE: Kammermusik, foredrag, kultur, fordybelse m.m.

HERREGÅRDSOPHOLD: kr. 1.400,- pr overnatning • kr. 4.600,- for hele perioden. Dagskort kr. 425,- • enkeltkoncerter kr. 90,- • åbningskoncert kr. 100,- • Se flere informationer på www.chamberplayers.dk

eller kontakt os: Nystedvej 73 • Fuglsang • 4891 Toreby L • Tlf.: 5487 4448 • Mail: info@chamberplayers.dk

22

DAFO I

Prisen for Årets AmatørKulturKommune gives til den kommune, der via en ekstra-ordinær indsats arbejder for at forbedre og forny amatørkulturens udfoldelsesmu-ligheder og levevilkår lokalt. En kommu-ne kan f.eks. indstilles for at skabe gode rammer for amatørmusikken eller -teatret, for at have en nytænkende politik på ama-tørkulturområdet, eller for at have lavet et nyt banebrydende projekt. Det kan også være for noget helt fjerde, som kan ska-be inspiration andre steder – alle forslag er velkomne. Som en særlig bonus udlodder DATS og AKKS en præmie på 8000 kroner til de personer eller foreninger, som har indstillet den endelige vinderkommune. ”Med 130.000 foreningsorganiserede ama- tører spiller amatørkulturen en væsentlig faktor i forhold til at skabe fællesskab, kul-tur og identitet lokalt. For at det kan lade sig gøre, er samarbejdet med den lokale kom-mune essentielt, og det vil vi gerne sætte fokus på,” forklarer Susan Fazakerley, Sekre-tariatetsleder ved AKKS, om projektet.

For andet år i træk uddeles prisen i et samarbejde med Kulturmødet Mors: ”Vi er rigtig glade og stolte over, at også det frivillige kulturliv bliver repræsenteret, når det danske kulturliv samles på Mors denne sommer. Det er vigtigt for en hel-hedsforståelse af det danske kulturelle landskab, at vi både ser på egendeltagelse i kulturen samt på det spirende vækstlag, som vores organisationer repræsenterer,” understreger formand i DATS, Pia Bredow. Både enkeltpersoner og foreninger kan indstille en kommune til og med d. 23. maj 2016. Du indstiller ved at sende en mail til lene@dats.dk med min. 10 linjer og max. 1 sides tekst (+ evt. bilag og billedmateri-

ale), hvor du beskriver, hvorfor du/din for-ening indstiller den pågældende kommu-ne. Derudover kan du også indstille ved at skrive en kommentar på enten DATS’ eller AKKS’ Facebook side. Alle indstillinger vil blive behandlet ens.

I maj udvælges tre kommuner af en kom-petent jury, og den endelige vinder bliver afsløret i forbindelse med Kulturmødet Mors i august til et festligt og farverigt awardshow.

Pressekontakt:Har du yderligere spørgsmål til projektet så kontakt: Lene Grønborg Poulsen, kommunikationsmedarbejder, tlf.: 30244925, mail: lene@dats.dk

Fakta om AKKS:• Amatørernes Kunst & Kultur Samråd (AKKS) består af 22 organisationer, der på

amatørniveau arbejder inden for musik, sang, foto og dans.• De har alle som mål at fremme den aktive deltagelse i den udøvende kunst og er

baseret på det frivillige engagement og foreningsformen.• Tilsammen repræsenterer de mange tusinde aktive amatører, hvoraf halvdelen er

børn og unge.

Fakta om DATS:• DATS er en landsdækkende teaterorganisation, der arbejder lokalt, regionalt og på

landsplan for at styrke og udvikle teater i Danmark.• DATS fremmer og støtter teater-virksomhed, herunder projekter der bidrager til

samfundsdebatten, styrker ytringsfriheden og skaber dialog på tværs af sociale, etniske, religiøse og kulturelle skel.

• DATS varetager enkeltmedlemmers, sceners, gruppers og institutioners teater- interesser. I alt er der ca. 50.000 aktive amatørteaterfolk i alle aldre landet over.

• DATS yder tilskud til kurser og opførelser, arrangerer festivaler, konferencer og uddannelsesforløb samt formidler teaterkontakt nationalt og internationalt.

• www.dats.dk

ÅRETS AMATØRKULTURKOMMUNE 2016 SKAL KÅRESFor at sætte positivt fokus på de kommuner der skaber de bedste vilkår for amatørkulturen, uddeler DATS – landsforeningen for dramatisk virksomhed og AKKS – Amatørernes Kunst & Kultur Samråd igen prisen ”Årets AmatørKulturKommune.” Prisen uddeles til et stort awardshow i forbindelse med Kulturmødet på Mors 2016.

Tidligere vindere af Årets AmatørKulturKommune 2015: Sønderborg kommune (uddelt på Kulturmødet, Mors)2014: Frederiksberg kommune (uddelt på Folkemødet, Bornholm)

23

IDAFO

Sønderborg vinderne 2015

Alkoret takker

24

DAFO I

Lørdag den 12. november 2016i Ballum Multihus, Vestervej 10 B, Ballum, 6261 Bredebro

Instruktør: Christine Toft Kristensen, pianist: Charlotte Støjberg.

Kom og få ny inspiration til årets julekoncerter. Christine vil præsentere en række satser, som sangerne hurtigt kan få lært, og som efterfølgende kan bruges i korene som et nyt frisk pust i julerepertoiret.

Christine er uddannet organist og korleder fra konservatorierne i Århus og Esbjerg. Hun er organist ved Grene Kirke (Billund).

Vil du og dit kor gerne have ny inspiration til julerepertoiret? Grænsekorene inviterer til

INSPIRATION TIL JULEMUSIK - men også andet

Den 31. oktober 1517 opslog Martin Luther 95 teser på kirkedøren i Wittenberg og dermed var reformationen for alvor i gang. Det bevirkede store ændringer indenfor kirke- og trosliv også i Danmark, og det satte sit præg på hverdagslivet.

Hvad har det med korsang at gøre?En af virkningerne var, at gudstjenesten efter reformationen foregik på modersmå-let og ligeså salmesangen. Der udkom et væld af salmer også på dansk, folk kunne nu synge sammen på deres eget sprog; slut med udelukkende latinske messer, som ingen almindelige mennesker forstod alli-gevel. Præsidiet for reformationsfejringen 2017 står i spidsen for de begivenheder, der løber af stabelen i 2017. Sangens Hus står for den del af projektet, der handler om fællessang og kor. Det sker i samarbej-de med landets største kororganisationer, herunder Danske Folkekor, som har været med i den indledende tilrettelæggelse.

Grundtanken er at skabe bred, folkelig opmærksomhed om vores fællessangshi-storie og fællessangen som samlende ele-

FEJRING AF REFORMATIONEN I 2017ment i vores kultur, samtidig med at korli-vet kan profilere sig lokalt overalt i landet.

Lørdag i Spil Dansk-ugen 2017 (28. oktober) markeres jubilæet i 30 byer med koncerter på centrale, offentlige steder i byen, enten på et lokalt torv, et center, et kulturhus, en kirke eller lignende.Sangens Hus har valgt 10 velkendte og elskede sange, som arrangeres for SA, SAB eller SATB. Korene kan også vælge at syn-ge egne arrangementer.Herudover kommer der en sang nr. 11 som resultat af en sangskriverkonkurrence.

De ti udvalgte sange er:1500-tallet – Martin Luther: Nu fryde sig hver kristen mand1600-tallet – Thomas Kingo: Tiden skrider, dagen rinder1700-tallet – H.A. Brorson: Op al den ting, som Gud har gjort1800-tallet – Grundtvig: Hil dig, Frelser og Forsoner1900-tallet – Johs. Johansen: Du som har tændt millioner af stjernerH.C. Andersen – I Danmark er jeg fødtHolger Drachmann: Vi elsker vort landJeppe Aakjær: Nu er dagen fuld af sangJ. Ottosen: Det haver så nyligen regnetAdolf Recke: Marken er mejetHerudover tilføjes en 11. sang, som udvæl-ges gennem sangskrivningskonkurrence.

Alle vores kor inviteres i efteråret 2016, gerne i samarbejde med andre kor i nær-heden. Man melder sig til i foråret 2017. Når et kor er tilmeldt, kan det frit benyt-te noder, plakater, flyers mm. fra projek-

tets hjemmeside, som ikke er klar endnu. Koret/ korene træffer selv aftaler med koncertarrangør i forhold til tid, sted og koncertens afholdelse. Økonomien står korene selv for. Det kunne være festligt, om der overalt i Danmark lørdag den 28. oktober 2017 lyder korsang, sikke en opmærksomhed på både Luthers betyd-ning, sangens gave og korsangens glæder og muligheder det kunne give!

Ellinor Jensen, Musikudvalget i Danske Folkekor

Dansk Oplysnings Forbund Tlf. 70 20 60 20 www.danskoplysning.dk

Vidste du …… at kor og orkestre kan få tilskud fra kommunen, hvis undervisningen foregår i en aftenskole?… at DOF kan hjælpe jer med enten at danne jeres egen aftenskole – eller at finde sammen med en af DOF’s eksisterende aftenskoler?

DOF er et af landets største oplysningsforbund med omkring 240 aftenskoler i hele landet. Vi gør en særlig indsats for musikundervisning, blandt andet vi har en fagkonsulent for dette område.

Til vores medlemsskoler tilbyder vi:• gratis dækning af lovpligtig forsikring• tilskud til koncerter og arrangementer• efteruddannelse og anden faglig inspiration for dirigenter• tryk og layout af koncertprogrammer mv.• mulighed for gratis lønadministration og bogføring• et meget lavt kontingent!

Spørg bareFå uforpligtende råd og vejledning og hør mere om, hvad vi kan gøre for jer. Ring eller skriv til musikkonsulent Pernille Marstrand på telefon: 65 48 32 48 eller mail: pm@danskoplysning.dk

Tilskud til kor og orkestre

Vi har alle set skriften på væggen: Hvis den nuværende udvikling i antallet af musikere ikke ændrer sig, vil amatørmusikken lige så stille dø ud. Heldigvis bliver der gjort rigtig mange tiltag for, at dette ikke skal ske, men tendensen er klar. Vi skal have tilført nye og flere kræfter.

Men hvad er det vi er oppe imod, og hvorfor er det så svært at stoppe denne udvikling?

For det første er vi jo oppe i mod en kultur, hvor musikken bliver mere og mere snæver omkring den populære musik. Vi er samti-dig oppe imod en generation af børn, der oplever hurtige resulta-ter på computere uden al for stor indsats. Disse faktorer fordrer jo ikke ligefrem til sammenspil på besværlige instrumenter inden for den klassiske genre.

Udviklingen kan være lidt svær at stoppe, for det kræver for det første et helt andet positivt syn på både musikgenren og det her med at dygtiggøre sig på sit instrument.

Hvad kan vi gøre ved det? Og hvad kan DAO gøre ved det?

På det personlige plan må vi hver især sørge for at præsentere børn og unge for orkestermusikken. Vi må sørge for, at vores børn, børnebørn, niecer, nevøer osv. kommer til at opleve orke-stermusikken - og gerne på en måde der gør dem nysgerrige efter mere. Vi må også præsentere dem for rollemodeller, der kan inspi-

rere til, at børnene får lyst til at dygtiggøre sig på enkelte ting og specialisere sig.

Går vi et trin op, så kan det enkelte orkester også gøre en forskel. Nogle koncerter kan måske målrettes børn og unge. Måske kunne enkelte musikere ligefrem besøge en skole og præsentere noget musik live. Vi vil også stærkt opfordre til, at orkestrene tager kon-takt til musikskolerne og garderne rundt om i landet, for I kan helt sikkert hjælpe dem, især med henblik på overgangen til det fort-satte amatørmusikliv. Bare pas på, at I hjælper dem og ikke tøm-mer deres orkestre.

Endnu et trin op har vi DAO. Vi vil rigtig gerne hjælpe, men det er ikke os, der har de lokale kontakter. Derimod kan vi hjælpe med at facilitere et samarbejde mellem musikskolerne og orkestrene. Det er et projekt, hvortil vi er ved at sondere terrænet.

Allerede nu er vi klar til at samle de gode historier og erfaringer. Vi ved, at der foregår en masse fantastiske projekter rundt om i landet, som vi gerne vil udbrede viden om. Allerede i dette blad kan I læse lidt om et projekt i Jylland. Vi kan ikke garantere, at alle projekter kommer i DAM-bladet, men hvis I gider skrive lidt om det, så vil vi meget gerne samle det på vores hjemmeside til god inspiration for alle.

Det er fedt at spille i orkester. Det skal børnene også opdage.

LEDER: DER SKAL FANGES BØRN

2525

IDAO

Af Ulrik Spinkel Thomsen, formand for DAO

Det årlige repræsentantskabsmøde for DAO blev afholdt d. 6. marts på Odense Musikskole. Vi er glade for det store fremmøde, som lignede en lokal rekord. Det endelige referat fra mødet kan naturligvis findes på hjemmesiden, men her hiver vi lige et par af de højdepunkter frem, som vi snakkede om.

Først den dårlige nyhed: DAO havde endnu en gang underskud i regnskabet, men ikke så alarmerende som i det foregående regn-skabsår. Vi er opmærksomme på det og er allerede i gang med at stramme op. Ydermere vil bestyrelsen arbejde på at frigøre res-sourcer, så der kan søges fonde, så vi derved kan få lidt mere luft i budgettet.

Arbejdet i bestyrelsen har været mærket af udskiftning af en af hovedkræfterne i bestyrelsen og indkøring af ny generalsekre-tær. Fokus har et stort stykke af vejen derfor været at få afviklet novembers to store stævner, DM Brass og HarmoniFestival & DM.De tilstedeværende repræsentanter ved mødet gav udtryk for, at der skal arbejdes meget mere for at få flere nye unge til at spille i harmoniorkestre og brassbands. Det er et tema, som I vil høre mere om fremover. Ydermere var der enighed om at prioritere de ”cafémøder”, som vi har afviklet i to omgange, men som ikke blev til noget i 2015.

Inden frokosten var der valg til bestyrelsen, der nu ser således ud: Ulrik Spinkel Thomsen blev genvalgt som formand, Henrik Lützen valgte ikke at genopstille, så i stedet indtrådte Anne Mette Han-sen. Resten af bestyrelsen ser ud som det foregående år; Tove Leininger, Martin Holst Christensen og Lars Husted. Suppleanter; Lone Sole Snitkjær Damm og Cecilie Madsen Lund. Intern revisor; Carsten ”Frøns” Højen og som revisorsuppleant Henrik Lützen.

Efter en flot og lækker frokost blev det tid til at høre om DAO’s visioner og lidt om det nye pilotprojekt, der gerne skal få unge i gang med at spille musik.

DAO’s visioner fokuserer i udgangspunktet på det nære, så vi kan tilrettelægge arbejdet i bestyrelsen på en så hensigtsmæs-sig måde, at vi kan frigøre interne ressourcer, der i stedet for at rydde op kan arbejde mere visionært og fremadrettet med det, vi brænder for, nemlig at få etableret ungdomsarbejde forankret ude i regionerne ved hjælp af vidensdeling mellem lokale ildsjæle. Måden at nå dertil er blandt andet ved at udarbejde drejebøger for alle vores større aktiviteter. Herefter kan DAO have et større fokus på børn og unge. Det er også vores erklærede mål at sæt-te øget fokus på de medlemsorkestre, som vi sjældent hører fra. Hvad er det, de gerne ser, at DAO sætter i værk, som de kunne have lyst at være en del af. Blandt andet vil vi som sagt genindføre cafémøderne, hvor regionernes orkestre kan komme til orde face-to-face med bestyrelsen.

Henrik Lützen fremlagde nogle tanker og ideer til, hvordan man kan få flere børn og unge til at spille musik. Det ledte til en interes-sant debat omkring bordet, hvor vi hørte om flere projekter, som sagtens kunne tåle mere bevågenhed og udbredelse. Et af projek-terne kan I læse om her i Musikmagasinet. DAO skal have kontakt til landets musikskoler og til Landsgarderforeningen for at få skabt et bredere samarbejde, og I og vi skal have samlet erfaringer fra hele landet på vores hjemmeside for på den måde at kunne høste af hinandens erfaringer.

Tak for et godt møde!

REPRÆSENTANTSKABSMØDET DEN 6. MARTS 2016

26. JUNI - 2. JULI 2016

UROPFØRELSE AF ET NYSKREVET KORVÆRK MED TITLEN “SOLSKIN OG SORTEN MULD” SKREVET AF JOHN HØYBYE OG GEORG METZ. EN SOMMERUGE FYLDT MED MASSER AF SANG OG GOD STEMNING.

SOMMERK U R S E R

KORKURSUS VED JOHN HØYBYE

GRUNDT VIGS .DK • FREDERIKSVÆRKSGADE 147 • 3400 HILLERØD • T: 48268700 • M : INFO@GRUNDT VIGS .DK

Grundtvigs Højskole

2626

DAO I

Debat:

STJÆLER DIT ORKESTER MEDLEMMER?Af Henrik Lützen

Mange orkestre ”stjæler” medlemmer fra hinanden, mener flere af de orkestre, der mister medlemmer til fordel for et andet orke-ster. Selvfølgelig skal man ikke tage sine musikere som gidsler, og det er vigtigt, at de kommer videre i deres musikalske udvikling; hvad enten det er det samme orkester eller et andet. Men i stedet for at et medlem stopper helt med at spille, fortsætter i orkestret med manglende motivation eller begynder i et andet orkester, var det så ikke bedre med en ”win-win situation”?

Alle orkestre har nogle uudnyttede ressourcer enten i form af tid eller kompetencer. Nogle kan undervise, motivere, organisere, bage kage, eller hvad man nu skal for at få børn i gang med at spille og bevare deres gejst i mange år fremover. Alle de ubrugte ressourcer skal vi have frem og give hinanden noget i stedet for at holde det tilbage.

I ungdomsorkestrene døjer medlemmerne ofte med at kunne bevare deres medlemmers motivation i forskellige livsfaser: Den første er nok mellem 8.-10. klasse, og den næste lige efter de eventuelt har afsluttet en ungdomsuddannelse og måske flytter til storbyen for at studere. Senere i livet kommer der børn i bille-det, som gør, at man må omprioritere sin fritid, så også her kan der sættes ind.

Der er ingen, der har interesse i, at de elever, man i tidernes mor-gen i sit ansigts sved har startet op, mister interessen og stopper. Det kan være svært at sige farvel til nogle gode musikere, der vil prøve kræfter i et bedre orkester og måske kapper forbindelse helt til sit første orkester. Derfor er det godt at få et formaliseret samarbejde op at stå med de lokale orkestre: Lave nogle simple retningslinjer med fx en aspiranttid, hvor man spiller i to orkestre samtidig, og hvor det er altid ens første orkester, man prioriterer højest. Det orkester, der ”får” medlemmet, stiller med instruk-tører til øveweekends, man laver fælleskoncerter, enkeltundervis-ning, masterclasses eller sociale arrangementer sammen.

Hvis vi skal have vendt kurven med faldende medlemstal i orke-strene, er vi nødt til at hjælpe hinanden og give uden at få igen lige med det samme. Husk på, at det kan tage 5-10 år eller de berømte 10.000 timer at ”lave” en god musiker.

”Gør det selv”Ofte agerer FDF og garderne ”fødeorkestre” for alle andre orke-stre, men hvorfor har alle andre orkestre ikke elevarbejde? Jeg kommer selv fra et FDF-orkester, hvor der både var elevorkester, juniorkester og ”det store” orkester. Her underviste de store de små – måske var undervisningen ikke den mest kvalificerede, men børnene kom i gang med at spille og fik senere undervisning på musikskole eller privatundervisning hos professionelle musikere. Her kan det igen gå galt, da fx FDF og garderne allerede er i gang med elevarbejdet, hvorfor det vil være en god idé at dele de lokale skoler mellem sig. Man kunne også gå sammen om rekruttering og skiftes til at lave skolekoncerter eller lave deciderede skoleor-kestre.

Det er vigtigt, at vi alle tager ansvar for vores fælles hobby og at alle – gammel som ung – hjælper til med at få den til overleve. Seniororkestrene skal nok overleve mange år ud i fremtiden, men disse orkestre har også et ansvar sammen med især eliteorkestre-ne og alle andre om at få børn i gang med at spille og få dem til at hænge i. Her kan de to orkestergrupper hjælpe hinanden: Senio-rer har potentielt masser af tid og måske nogle børnebørn, som skal indvies i blæsermusikken - og her kunne man trække på elite-orkestrene, som kunne undervise børnene. Tænk, hvis man bare kunne starte med en lille kvartet/kvartet i hvert orkester.

DAO vil i den kommende tid med en artikelrække sætte fokus på, hvordan forskellige orkestre rundt i landet, arbej-der med at få flere unge til at spille blæsermusik. Håbet er, at det vil kunne bringe inspiration til de orkestre, der har svært ved finde nye medlemmer – og at vi i fællesskab vil kunne få vendt den nedadgående kurve, når det gælder medlemmer i harmoniorkestre og brass bands i Danmark. Har I gode erfaringer i dit orkester eller har du lyst til at del-tage i debatten, så send blot en mail til musikmagasinet@daonet.dk.

www.jaruplund.de • 0049 4630-969 140 • kontoret@jaruplund.de

JARUPLUND HØJSKOLE DEN DANSKE HØJSKOLE SYD FOR GRÆNSEN

INTENSIV KORUGERytmiske og klassiske korværker 11.–17. juli 2016

Bl.a. Peter Heises ”Forår og Sommer”

Der arbejdes med stemmedannelse, intonation, præcision og musikalsk udtryk. Et vist nodekendskab er en forudsætning.

Afsluttende koncerter på Dansk Central- bibliotek i Flensborg og på Lyksborg Slot

Korledere: Birgit Nielsen og Erik Bjørn LundPianist: Allan Dahl Hansen

Tur til Frederiksstad og Ejdersted

2727

IDAO

Vi er to studerende fra Det Jyske Musik-konservatorium i Aarhus. Michelle Søn-dergaard Knudsen, som spiller trompet, og Anna Hjerrild Andersen, som spiller trombone. I forbindelse med vores bache-lorprojekt lavede vi i samarbejde med Prin-sens Musikkorps en række workshops på tre skoler i Vestjylland, som havde til hen-sigt at introducere børn i 3.-4.-klasse for messinginstrumenterne. Det var en stor succes, og vi fik gjort børnene opmærk-somme på nogle af de instrumenter, som de ikke kendte i forvejen.

Vi mener, at en af de store årsager til, at der er så få børn, der vælger at begynde at spille på messinginstrument, er fordi de simpelthen ikke kender til instrumenterne. Messinginstrumenterne er ikke særlig godt eksponeret i de danske medier, i forhold til fx sang, trommer og lignende. Børnene møder ikke instrumenterne i deres dag-ligdag, oftest kun hvis de har familie eller venner, der spiller, og dem er der efterhån-den ikke mange tilbage af. En anden årsag kan også være, at det bare tager en del længere tid at blive god til at spille og få det til at lyde godt. Mange børn giver hur-tigt op, fordi tålmodigheden slipper op, og de ikke ser resultater nu og her. De bliver målt og vejet og skal præstere hele tiden. Ting tager tid, og især i forbindelse med at lære at spille messing, hvor man skal lære at bruge musklerne i læberne på en måde, man aldrig har prøvet før.

Det var som sagt en stor succes at intro-ducere børnene til messing gennem work-shops, hvor de skulle lytte, bygge, klappe, puste og spille. I forbindelse med vores kandidatprojekt besluttede vi, at vi gerne ville bygge videre på idéen, men samtidig også prøve at skabe noget mere vedvaren-de. Derfor har vi nu startet et skoleorkester på Præstemarkskolen i Søften for børn i 4. klasse. Prøverne ligger i skoletiden i UUV-undervisningen og er et tilbud, børne-ne kan vælge. Vi holder prøver 2 gange i ugen af 45 min. Vi startede i januar op med 16 børn i første omgang. Orkesteret har fået navnet De Prikkede Messingblæ-

sere fra Søften efter børnenes ønske. Vi har i første omgang lånt instrumenter af Hinnerup Garden og Favrskov Musikskole. 8 trompeter, 2 althorn, 3 bariton/eupho-nium og 3 tromboner.

Vi startede undervisningsforløbet med at lære dem lidt teori og hørelære ved hjælp af Music Mind Games. Desuden fik de kun lov at spille på mundstykker de før-ste ugers tid. Derefter fik de lov at ønske hvilke instrumenter, de kunne tænke sig at spille på, og dette fordelte vi dem efter. Slut januar fik de udleveret instrumenter og en måned efter kunne de spille deres første nummer bestående af tre forskelli-ge toner. Planen er, at vi engang i foråret skal afholde en stor koncert på skolen, hvor Prinsens Musikkorps kommer og spil-ler med og for børnene. Hele skolen samt forældre er inviteret, og vi håber, at andre interesserede også vil komme. Det første forløb slutter samtidig med, at skolen går

på sommerferie i slutningen af juni. Der-efter håber vi på at kunne fortsætte med det nuværende hold samt starte et nyt. Vi arbejder på at etablere et samarbejde med Favrskov Musikskole og Hinnerup Garden, og vi søger støtte til at indkøbe instrumen-ter, nodematerialer, med mere.

Skoleorkesteret har indtil videre været en stor succes, men har krævet meget planlæg-ning. Heldigvis har vi været utrolig heldige med den opbakning og interesse omkring projektet, vi har fået fra Præstemarkskolen, Favrskov Musikskole og Hinnerup Garden. Det har desuden været en stor udfordring for os som konservatoriestuderende at komme ud i folkeskolen og undervise en klasse på 16 elever. På konservatoriet har vi kun prøvet at undervise én til én og er ikke vant til den klassedynamik, der er i fol-keskolen. Vi har begge prøvet at undervise på større hold i fx musikskoler og garder, men har erfaret, at det på en række områ-der bare er anderledes. Når undervisnin-gen er en del af skoletiden, og alle bør-nene kender hinanden i forvejen, har man en anden rolle som underviser. Vi har dog alligevel valgt, at orkesteret skulle være en del af skolen og ligge i skoletiden. På den måde møder vi børnene hvor de er, i stedet for at håbe på at de opsøger os. Vi tror på, at vi får fat i flere børn på denne måde. Det vil også have en positiv effekt ude på skolen, eftersom det at spille sam-men i et orkester skaber et helt unikt sam-arbejde mellem børnene og lærer dem om disciplin, ansvar og at lytte til hinanden. De vil opleve, hvordan hver medspiller har en særlig rolle i fællesskabet, og alle er vigtige for at nå det fælles mål. Det vil desuden skabe et bedre sammenhold på skolen, bedre musikkendskab og fungere som et samlingspunkt.

Vi håber på, at dette projekt vil kunne styr-ke messingkulturen i Danmark ved at få en masse børn i gang med at spille og samti-dig skabe stor interesse omkring dette. Hvis I vil følge med i udviklingen i vores projekt, så følg os på messingivest.dk og vores facebookside Messing i Øst og i Vest.

MESSING I ØST & I VESTMessingmiljøet har i de seneste mange år ikke haft den store vækst, og vi oplever, at der bliver færre og færre, som spiller blæsermusik. Der kommer ikke særlig mange nye til, og mange falder hurtigt fra igen. Der er især ikke særlig mange børn, som spiller på eller interesserer sig for messing. Vi har derfor besluttet os for at prøve at starte et skoleorkester på Præstemarkskolen i Søften, for at se om vi kan vende denne udvikling.

28

DAO I

Af Henrik Lützen

I dagene 1. og 2. marts afholdt Sejs Blæ-serne, Balle Brass Band, Skægkær Blæser-ne og FDF Silkeborg Brass Band blæser-stævne på Sejs Skole ved Silkeborg med i alt 138 musikere fordelt på tre niveauer. Nogle havde lige fået instrumentet i hæn-derne, mens andre var lidt mere erfarne. Hver dag startede med sammenspil kl. 9 med små pauser til kl. 14, hvor børnene blev hentet i busser og kørt tilbage til deres respektive skoler. Stævnet afsluttedes med

SKOLE-ORKESTRE I DAO

en koncert i Jysk Musikteater, hvor foræl-dre og bedsteforældre var mødt talstærkt op for at heppe på de små poder.

Silkeborg er det område i Danmark, hvor der er flest skoleorkestre. De blev alle star-tet for mange år tilbage af nogle entu-siastiske folkeskolelærere, som ville give deres elever noget ekstra med samværet omkring musikken.

Den nye folkeskolereform åbner op for samarbejde mellem folkeskolen og for-eninger - og det er på denne måde FDF Sil-keborg Brass Band rekrutterer nye elever. I stedet for det traditionelle tilbud om blok-fløjteundervisning tilbyder FDF Silkeborg Brass Band begynderhold på blæs i skoleti-den, og sidenhen bliver eleverne tilbudt at spille i orkestret uden om skolen.

Fællesfoto af alle de 138 medvirkende på scenen i store sal i Jysk Musikteater.

Det yngste hold med dirigenter fra Skægkær Blæserne. 2. års eleverne med Jan Nørgaard og Esben Morsing styrer slagets gang.

”De ældste” spiller Uptown Funk under ledelse af Henrik Lützen fra Silkeborg Blæserne.

29

IDAO

Lørdag d. 4. juni fejrer Dansk Amatør-Orkesterforbund for tredje år i træk Blæ-seorkestrenes Dag i hele Danmark. Det er en landsdækkende festdag for blæsermu-sikken, hvor der kommer til at være tryk på i flere danske byer bl.a. Aarhus, Odense, København og Aalborg. I både forlystel-sesparker og på torve og pladser i de stør-re byer vil det summe af musik.

Invitationerne er sendt ud, og forhåbent-lig vil blæseorkestre af vidt forskellig her-komst melde sig til. Her betyder det ikke noget, om orkestret er ungt eller gammelt, stort eller småt, for det er en dag, hvor der skal hygges med musikken, og det sociale er i centrum. Dette er en god dag at rekla-mere for det, blæsermusikken kan.

I Region Hovedstaden er det Dyrehavs-bakken, der hilser orkestrene velkommen. Her spiller orkestrene på den store scene og rundt i forlystelsesparken. Tre svenske orkestre har allerede meldt deres ankomst, og bliver pladsen for trang, har vi allieret os

BLÆSEORKESTRENES DAG - allerede nu en tradition, der er kommet for at blive

med Københavns Kommune og booket os ind på et københavnsk torv.

I Region Midtjylland danner Silkeborg og Aarhus ramme om dagen. I Silkeborg spil-ler orkestrene sammen foran Silkeborg Museum og slutter af med Tchaikovskys 1812-Ouverture, hvor Silkeborg Kirkes klokker og Himmerlands Saluteringslaug akkompagnerer med store og små kano-ner. Venue i Aarhus bliver Mølleparken, og her har et norsk orkester tillige ønsket at deltage i begivenheden.

I Region Nordjylland er det Gl. Torv foran Folkekirkens Hus i Aalborg, der har lagt plads til. De nordjyske har en stærk traditi-on for at arbejde sammen, så her bliver der helt sikkert gang i festlighederne.

Odense vil også danne ramme om festlig blæsermusik denne dag for orkestre på Fyn og i Region Syddanmark. Det endelige koncertsted er ved bladets deadline endnu ikke fastlagt. Der arbejdes dog på, det bli-

ver centralt i byen. Det store landsdækken-de event vil løbe af stablen i tidsrummet 11.00 – 17.00, men tidspunkterne kan vari-ere lidt fra region til region. Hvert orkester spiller en koncert á 30-45 minutter afhæn-gigt af antal deltagende orkestre. Vi vil rigtig gerne have, at dagen også bli-ver en regional festdag DAO-orkestrene imellem. Derfor opfordrer vi til, at orke-strene finder sammen og afslutter dagen i festligt lag enten ved koncertområdet eller et andet sted tæt på. Vi ønsker alle pub-likummer, forbipasserende og orkestre en festlig dag med masser af musik og hygge. Vi håber således, at dagen bliver en sam-lende begivenhed for regionernes orkestre på kryds og tværs, og at der bliver knyttet nogle nye bånd.

Gratis entré og gratis tilmelding til Blæ-seorkestrenes Dag på info@daonet.dk senest 1. maj 2016.

Af Marie Nørskov Bærentsen, generalsekretær og Tove Leininger, næstformand i DAO

30

DAO I

Af Mogens Tschuriloff

Foto: Lone Ernst

Influenzaen havde krævet sit offer af Søn-derjysk Concert Bands traditionelle semi-nar, så man måtte døje med nogle afbud i sidste øjeblik. Men med et fremmøde på 75 m/k fra Danmark og Tyskland blev det alligevel til et slagkraftigt orkester, fint besat på alle pladser, der efter de mange timers musikalske indsats havde godt ondt i kyssetøjet af mundstykkerne og i bagde-lene af de hårde træstole.

Dybbøl Skole gav husly til seminaret, som forløb i al fredsommelighed, selv om man befandt sig på historisk grund kun få meter fra skanserne, hvor dansken og tysken tør-nede sammen i 1864. Der var god plads i multihallen såvel til orkester som til de cir-ka 100 tilhørere, der dukkede op til den afsluttende koncert søndag eftermiddag, da resultatet af weekendens intense arbej-de blev præsenteret.

Skolen stillede også lokaler til gruppeprø-ver og lærerværelset med køkken til rådig-hed for kaffepauser og spisning, så tak for lån til skolen og til Sønderborg Kommune.

Den musikalske leder af seminaret, Flem-ming Rasmussen, havde lagt et spænden-de og varieret program, der rakte lige fra Gustav Holsts Jupiter-suite fra Planeterne over et medley af musicalen Les Misérables til en polka af Lumbye og en march af Sou-sa.

Det var en blanding af vanskelige og lidt nemmere musikstykker, som gjorde det

GLÆDELIG ELENDIGHEDSønderjysk Concert Bands seminar blev atter en musikalsk oplevelse

sjovt for alle at være med. Jupiter fik ved den første gennemspilning nok lidt flere måner omkring sig end i virkeligheden, men det rettede sig efterhånden, ligesom Les Misérables endte med ikke at blive så miserabel endda.

Når man sidder på podiet til den afslutten-de koncert, ved man jo ikke på forhånd, om publikum består af umusikalske høre-hæmmede, forudindtagede pårørende eller rigtige musikinteresserede. Det sid-ste viste sig heldigvis at være tilfældet. Der

blev lyttet intenst og givet masser af sag-kyndig applaus, så koncerten blev en god oplevelse både for publikum og musiker-ne.

Der blev også smidt lidt håndører i den opstillede papkasse ved udgangen. Nu er der til en ekstra kage til kaffen til semina-ret i 2017. Det er den 25.-26. februar, så ved I det. Det er i øvrigt fastelavn om søn-dagen - hvad kan det ikke blive til?

Tak for denne gang - vi ses.

31

IDAO

Musisk

AskovCenter

K O N TA K T

Tlf. 4271 4381mail@musiskcenter.dkwww.musiskcenter.dk M A lT v e j 1 · 6 6 0 0 v e j e N

Mangler du ideer til din julekoncert?Så bestil suiten over de kendte melodier

fra den populære julekalender.

Harmoniorkester · Brass Band · Salonorkester/Skoleorkester Symfoniorkester · Musik Bodil Heister · Arr. Mogens Andresen

Bestil brochure hos Bodil Heister tlf. 3538 4758 · bodil@bodilheister.dk · www.bodilheister.dk

BODIL HEISTER

Mangler du ideer til din julekoncert?Så bestil suiten over de kendte melodier

fra den populære julekalender.

Harmoniorkester · Brass Band · Salonorkester/SkoleorkesterSymfoniorkester · Musik Bodil Heister · Arr. Mogens Andresen

Mangler du ideer til din julekoncert?Så bestil suiten over de kendte melodier

fra den populære julekalender.

Harmoniorkester · Brass Band · Salonorkester/Skoleorkester Symfoniorkester · Musik Bodil Heister · Arr. Mogens Andresen

Bestil brochure hos Bodil Heister tlf. 3538 4758 · bodil@bodilheister.dk · www.bodilheister.dk

Mangler du ideer til din julekoncert?Så bestil suiten over de kendte melodier

fra den populære julekalender.

Harmoniorkester · Brass Band · Salonorkester/Skoleorkester Symfoniorkester · Musik Bodil Heister · Arr. Mogens Andresen

Bestil brochure hos Bodil Heister tlf. 3538 4758 · bodil@bodilheister.dk · www.bodilheister.dk

BESTIL BROCHURE HOS BODIL HEISTERTLF. 3538 4758 · BODIL@BODILHEISTER.DK · WWW.BODILHEISTER.DK

32

DAO I

Af Ulrik Spinkel Thomsen, formand for DAO

Vi har længe arbejdet på, at DAO fik ny hjemmeside og ny smart medlemsdata-base. Henrik Lützen har lavet en rigtig fin hjemmeside, da det firma, vi havde en aftale med, ikke kunne levere, hvad vi var blevet lovet. Det har givet os en mas-se bøvl med blandt andet opkrævning af kontingent. Vi håber, I har været forbi og set den nye side, ellers gør det straks: www.daonet.dk

En medlemsdatabase er vi også kom-met meget nærmere nu. Den kommer desværre ikke til fra vores side at dække alle enkeltmedlemmerne i orkestrene, for hvert orkester bliver oprettet i databasen med fire personer. Vi forestiller os, at det er formand, kasserer, kontaktperson og dirigent. De fire personer er gratis for vores medlemsorkestre. En af disse personer bli-ver foreningsadministrator, der kan redige-re oplysningerne om orkesteret.

De informationer, der skrives i databasen, vil blive brugt til at aktivere et interaktivt kort over de forskellige orkestres øveste-der. Det indtastede medlemstal vil have to

formål: Antallet af medlemmer i orkeste-ret bruger DAO til at sende kontingentop-krævning ud fra, og DAM bruger det til at vide, hvilket antal af Musikmagasinet, der skal sendes ud. (Lad os hér opfordre til, at man beder om et reduceret antal blade, hvis ikke de læses, da der bruges unødig porto på udsendelse. Denne ændring laves særskilt). Databasen er lavet i et samarbej-de med DAM og vil blive tilbudt alle orga-nisationer under DAM.

Skulle et orkester beslutte sig for at udnyt-te databasen fuldt ud med alle de features, der er fx ved at få registreret alle medlem-mer i orkesteret, kan det gøres for 6 kr. per person per år. Fordelene ved at bruge medlemsdatabasen for hele orkesteret er, at de enkelte medlemmer kan blive fundet direkte fra DAM eller DAO, hvis der en dag f.eks. bliver arrangeret noget for specifik-ke instrumenter. Ydermere kan DAM og DAO bedre repræsentere medlemmerne, da hver person tæller med som individuel-le mennesker og ikke som et medlemsan-tal. Og sidst, men ikke mindst, så har det enkelte orkester her en nem oversigt over

DAO FÅR NY MEDLEMSDATABASE OG KONCERTKALENDER

deres medlemmer, som de nemt kan søge i. Desuden er der mulighed for, at bestyrel-sen kan sende mails og sms’er ud til deres medlemmer via databasen. Det enkelte medlem sørger selv for, at oplysningerne er korrekte, og ellers kan foreningsadmini-stratoren rette dem.

DAO er også gået med til at implementere en ny koncertkalender, som DAOS har ind-ført hos DAM. Når linket til koncertkalen-deren er kommet op på vores egen hjem-meside, kan man nemt oprette en kon-cert hér. Herefter vil koncerten automa-tisk fremgå ikke kun på vores hjemmeside, men også på både DAM’s og på Kultu-Nauts hjemmeside. Sikken reklameeffekt.Der arbejdes endvidere på, at denne kon-certkalender med tiden kan give besked direkte til KODA på en nem måde.

Vi håber, I vil tage godt imod den nye hjemmeside og databasen; en database, der i årevis er blevet brugt af musikskoler og drives af SpeedAdmin.

Tekst og foto: Sven-Erik Jacobsen,

Der er swing i bratschen, når en ekspert tager fat på instrumentet. Det fik vi til fulde demonstreret, da Claus Myrup var musikeren. Han er professionel, men har alligevel forståelse for amatørernes sto-re spilleglæde og entusiasme, på trods af deres eventuelle tekniske mangler i forhold til en professionel musiker.

Claus Myrup har i 32 år siddet som kon-certmester for bratschgruppen i Radiosym-foniorkestret, men en lørdag sidst i januar rejste han sig og tog til Holbæk, en af den klassiske musiks højborge i Vestsjælland. Der ventede ham mere end 30 strygere, nemlig usædvanligt mange bratschister samt violiner, celli og bas. Claus har under-vist på konservatoriet i lige så mange år, og underviser jævnligt på internationale kurser. Han spiller kammermusik med de bedste danske og internationale musikere.

Strygerkurset i Holbæk var det fjerde i en række, med ét pr. år. En tilbagevendende begivenhed, næsten en tradition. Vi spil-lede 1. sats af Asger Hameriks 6. symfoni,

Symphonie Spirituelle, og Carl Nielsens Lil-le Suite for Strygere. Carls 150 års fødsels-dag var ellers overstået i 2015, men vi syn-tes lige at han skulle have en salut til. Den anden dansker er betydeligt mere ukendt. Asger Hamerik (1843-1923) skrev 7 sym-fonier, alle med franske titler. Stilen er sen-romantisk, inspireret af hans læremester i Paris, Hector Berlioz. I 27 år levede han i USA, hvorfor han aldrig blev kendt og elsket i Danmark. Måske var hans musik nærmest udansk. I hvert fald var han mere kendt uden- end indenfor Danmarks grænser. Da vi øvede noderne hjemme, var der vist flere der syntes at det var noget mærkeligt noget, men Hamerik viste sig at være spændende, velklingende musik, hvor vi fik øvet især bueteknik, fx pianissi-mo med brug af hele buen. Det hele ligger i den højre arm, der skal være afslappet og i den rette lave højde over strengene, for-klarede Claus.

Efter en afslutning med koncert af de to stykker var der enighed om følgende: Asger Hamerik er en uretfærdigt overset

komponist, buen er en vigtig del af violi-nen, og bratschen er et vigtigt instrument med en stor rolle i orkestret. Ti bratscher fyldte dejligt og godt, ikke på stolene men i Musikskolen Holbæks højloftede rum. Tak for denne gang og på gensyn til nyt kursus i januar 2017. Med hvem? Det vides ikke endnu, men der arbejdes på flere fronter, så det bliver lige så godt, endnu engang. Og der bliver nok også hjemme-bagte kager til kaffen næste gang.

SIKKE NOGET BRATSCH!Holbæk Symfoniorkester har afholdt strygerkursus med bratschisten Claus Myrup, og Sven-Erik Jacobsen beretter:

www.holbaeksymfoni.dk

33

IDAOS

FÆRRE OPGAVER OG STØRRE ENGAGEMENT

Tekst: Hanne Smith Pedersen

I Lyngby-Taarbæk Symfoniorkester er ambitionerne meget høje. Repertoire-mæssigt spænder vi vidt, fra det store symfoniske repertoire over korværker og filmmusik til underholdende nytårskon-certer. Orkestret udfordrer kontinuerligt sig selv og sit publikum ved at prøve kræf-ter med svære stykker og nye genrer med vekslende repertoirer, dirigenter og solister til oftest velbesøgte koncerter.

En sæson i orkesteret byder typisk på fire projekter af 2-3 måneders varighed, alle med en ugentlig prøve og afsluttet med to eller tre koncerter, altid med en koncert i Lyngby Kulturhus, som i dag er orkestrets faste base. Ofte afsluttes sæsonen med en koncert i Tivolis koncertsal i juni. Siden starten af 1990’erne har koncertrejser i udlandet også været en fast del af orke-strets aktiviteter.

I sidste nummer af Musikmagasinet bragte vi en artikel om bestyrelsesarbejde. Hvordan foregår det? Hvilke opgaver er der? Hvor langt skal man planlægge frem? I dette nummer fortæller Hanne Smith Pedersen, hvordan det frivillige arbejde er organiseret i Lyngby-Taarbæk Symfoniorkester.

Mange af orkesterets medlemmer har en dagligdag med krævende jobs, familie og små børn, men alle har valgt at prioritere orkesteret højt, netop fordi ambitionerne er høje. Det kræver en hårfin balance at holde fast i et højt kunstnerisk niveau og samtidig tage hensyn til medlemmernes daglige liv. Vi har derfor organiseret os sådan, at mange forskellige orkestermed-lemmer har en post, hvor de hjælper med at få orkesterets aktiviteter til at lykkes. Ud over repræsentantskabet på fem medlem-mer har vi en række udvalg som tager sig af at planlægge rejser, sørge for PR, arran-gere fester, sende fondsansøgninger og skaffe nodemateriale.

Der er flere fordele ved at være så mange om opgaverne. Dels er det ikke et uover-kommeligt stykke arbejde for den enkelte at håndtere den aktuelle opgave, og dels

skaber det et fantastisk engagement at så mange løfter sammen for at få det bedste frem i orkesteret.

Tour de LollandEt konkret eksempel på arbejdet kan være planlægningen af det kommende projekt, hvor vi spiller Khachaturians ”Masque-rade Suite”, Glazunovs ”March on a Rus-sian Theme” og Rachmaninovs 2. symfo-ni med Kaisa Roose på podiet. I starten af juni tager vi på øveweekend i Sakskøbing og har derefter koncerter i Maribohallen, Lyngby Kulturhus og Tivolis koncertsal. For at dette skal blive en musikalsk oplevelse for os selv og publikum, må der et stort maskineri i gang.

I efteråret 2014 diskuterede vi bl.a. orke-sterets rejseaktivitet på den årlige general-forsamling. Vi var blevet inviteret til Kina

Lyn

gb

y-Ta

arb

æk

Sym

foni

ork

este

r i T

ivo

lis k

on

cert

sal

www.ltso.dk

34

DAOS I

Hallo, MESSINGBLÆSERHar du lyst til en symfonisk sommerferie?

Vil du være med til at spille i symfoniorkester hver dag i en hel uge, morgen, middag og aften? Og være sammen med næsten 300 andre, der ikke kan lade være med at spille? Har du prøvet DAOS’ sommerstævne på Askov Højskole? Vi har ledige pladser på trompet, basun og horn, og i 2016 er der en særlig introduktionspris for nye deltagere i alderen 16-24 år på disse instrumenter. Deltagere over 25 år er selvfølgelig også meget velkomne. Der spilles musik af bl.a. Sibelius, Shostakovitj, Mendelssohn, Vaughan Williams, Dvorak og Copland.

Du kan læse alt om stævnet på www.daos.dk under ”sommerstævnet”. Send en mail til: daos@daos.dk, hvis du vil vide noget om introduktionsprisen.

Vi ses på ASKOV!

med alt betalt, men var det nu også det vi skulle? Det ville kræve 1½ eller 2 uger væk fra familie og arbejde, og det ville være en hård tur med koncerter i flere forskellige byer, hvilket vil sige skiftende hotelværel-ser, bus og tog fra en by til den næste hver anden dag, transport af pauker, kontra-basser og meget andet. Vi ville egentlig helst bare være sammen og arbejde i dyb-den med musikken, og det behøver man vel ikke tage til Kina for.

I foråret 15 gik rejseudvalget i gang med at se på, hvilke muligheder der kunne være i stedet, og i samråd med repræsentant-skabet valgte vi at lægge turen til Sakskø-bing i en weekend som ikke går ud over feriedagene og med en transporttid der er overkommelig.

Repræsentantskabet havde fået en hen-vendelse fra Kaisa Roose, som gerne ville spille Rachmaninov med os, og jeg tog som formand kontakt til hende og aftalte derefter honorar, repertoire og datoer. I dette forår er rejseudvalget i gang med tilmeldinger og værelsesfordeling. De to nodearkivarer arbejder på at skaffe node-materialet hjem og scanne alle stemmer ind. Fundraiserudvalget er i fuld sving med at skaffe fondsmidler til turen. PR-udvalget er i gang med at forfatte tekster til lokala-viserne, trykke flyers og varme op under de sociale medier. Festudvalget planlæg-ger festen lørdag aften.

Til næste år tager vi afsted i Kristi Him-melfartsdagene – ikke til Singapore, men til Silkeborg i selskab med den hollandske dirigent Jules van Hessen.

Kommunikation er et mustNår så mange mennesker er i gang med så mange forskellige opgaver, er det alt-

afgørende at kommunikationen mellem os fungerer så godt som muligt. Hvert med-lem af repræsentantskabet står derfor for kontakten med et udvalg, så fx kassereren arbejder sammen med fundraiserne om økonomien, mens formanden har kontak-ten til rejseudvalget for at få de langsig-tede planer til at passe.

Hvert år holder vi et stormøde hvor alle udvalg samles til en snak om visioner for orkesteret, hvad der kan optimeres i vores samarbejde, idéer til repertoire, solister og dirigenter og meget andet. På sidste møde var et af punkterne en diskussion af orke-sterets ambitionsniveau. Det er jo et tem-melig bredt emne, men vi fik en rigtig god snak om, hvad der gjorde en almindelig mandagsprøve til en musikalsk oplevelse,

og hvad der får et projekt til at være så spændende, at man vælger at ændre sine vagtplaner på arbejdet og få en god aftale i stand med babysitteren.

Der er ikke noget bedre for en amatørmu-siker end at mærke glæden ved at spille, kærligheden til musikken og venskaberne i orkesteret. En kold og grå mandag aften, hvor man kommer til prøve dødtræt efter en lang arbejdsdag, kan forvandles til en tidslomme, hvor man glemmer deadlines, opgaver og telefonmøder. Efter en halv time med sprudlende musikglæde er ver-den udenfor sat på pause – og det er vel i bund og grund det, vi er amatørmusikere for. Og det kan bedst lade sig gøre, hvis der er styr på de organisatoriske og prak-tiske rammer.

Foto

: Kas

par

Lyt

than

s.

35

IDAOS

STOR SAMLING AF NODER FORSALONORKESTERTekst: Jens Due

Næstved Musik- og Kulturskole har en stor samling af noder for salonorkester samt for diverse andre orkestertyper og enkeltinstrumenter. Der er mere end 3000 titler alene for salonorkester. Det er en enestående samling, som davæ-rende Holmegaard Musikskole har fået forærende over en længere årrække fra pensionerede musikere eller afdøde musikeres familie.

Vi havde i flere år langtidsledige ansat til at ordne og regi-strere disse mange noder, der tilsammen fylder mere end 40 reolmeter. Noderne er registreret i en Access database, så der kan søges på f.eks. titel, komponist, tekstforfatter eller besætning. Vi er naturligvis interesserede i at samlingen bruges mest muligt, hvorfor vi herved tilbyder at man mod en yderst rimelig betaling kan få tilsendt pdf’er eller fotoko-pier af enkelte titler. Det vil ligeledes være muligt at få til-sendt en nærmere bestemt udskrift af databasen, f.eks. titler for salonorkester, en liste over værker af Beethoven, eller…

Henvendelse om lån eller forespørgsel kan ske til:

Jens Due, Villavej 8, Fensmark, 4684 Holmegaard, jens@duetmusik.dk, tlf. 23636787.

NYT FRA STYRELSENNyt styrelsesmedlem i DAOS.Lone Ebbesen, Nykøbing F., blev valgt ved repræsentant-skabsmødet d. 12. marts. Styrelsen udgøres herefter af Dina Gelfer-Jørgensen, Knud Ebbesen, Louise Broch, Susan-ne Østergaard, Pia Sverdrup. Peter Schultz, Jytte Steffensen, Louise Ømann og Lone Ebbesen.

Referat af repræsentantskabsmødet, regnskab, budget samt årsberetning for 2015 kan ses på www.daos.dk

Kursus for bassister.DAOS og Amatørsymfonikerne afholder et kontrabas-kur-sus d, 24.-25. september 2016 på Dronninggårdskolen i Holte. Instruktør er Joel Gonzales, solobassist i DR-Symfoni-orkestret. Kurset er åbent for bassister fra alle DAOS’ med-lemsorkestre. Nærmere information og tilmelding på www.daos.dk.

Strygerstævnet 2016. Weekenden fra fredag d. 11. november til søndag d. 13. november i Helsingør Vandrerhjem.Dirigent er italienske Vincenzo Milletari, som p.t. studerer ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium hos Giordano Bellincampi og Michael Schønwandt. Vincenzo har dirigeret bl.a. Aarhus og Ålborg symfoniorkestre, Copenhagen Phil samt Amatørsymfonikerne.

Program og tilmelding kommer på www.daos.dk.

Tekst: Jytte Steffensen, DAOS’ styrelse

Esbjerg Amatørorkester havde i samarbejde med DAOS inviteret til et weekend-træf for træblæsere i midten af januar i år.

Instruktør var Radi Radev, solooboist i Danmarks Underholdnings-orkester og Den Kgl. Livgarde.

”Vi havde bestemt os for at spille Richard Strauss’ Serenade opus 7 for 13 blæsere”, fortæller Elisabeth Broch fra Esbjerg Amatøror-kester, ”men da gruppen ikke kunne dække den originale besæt-ning, - der var kun 9 deltagere mødt op - fik vi skrevet 1. klari-netten om til en obo og 1. hornet om til et engelskhorn, og på den måde kunne vi spille serenaden, så vi fik en fornemmelse af musikken”.

Deltagerne, der kom fra Esbjerg, Aarhus, København, Køge og Herning, var meget begejstrede for deres instruktør, og to af dem deltog i en mini-masterclass.

”Radis store talent udfoldede sig over weekenden. Han er en fan-tastisk musiker og han spiller obo helt vidunderligt og er en meget dygtig og tålmodig instruktør. Det var virkelig en fornøjelse”, siger

SERENADEN FOR 13 BLEV GENNEMFØRT AF 9

Elisabeth og tilføjer, at den valgte weekend måske har kollideret med flere orkestres nytårskoncerter:

”Vi kunne have været flere, hvis tidspunktet havde været et andet, og vi håber en dag at kunne spille serenaden med den rigtige besætning med Radi som instruktør. Det ville være rigtig sjovt!”.

DAOS hører gerne fra andre orkestre, der har lyst at være vært for et lokalt instrumentalkursus med en professionel instruktør.

3636

DAOS I

Foto

: Jø

rgen

Bro

ch

Michael Bojesen

Af Per Graversgaard

Som omtalt i forrige nummer af Musikma-gasinet, var vi nogle spillere fra Danmark, der i december 2015 – sammen med vore norske venner – besøgte Edinburgh og spillede koncert med det lokale mandolin-orkester der. Denne kontakt foranledigede at denne klummes forfatter fik mulighed for endnu engang at besøge dette dejlige land. Jeg blev nemlig inviteret til – med en tjans som basspiller i Edinburgh Mandolin and Guitar Orchestra – at deltage i BMG festival i Glasgow 11.-13. marts 2016. Og hvad er så BMG? Jo, det er såmænd det britiske modstykke til Danske Strenge Orkestre, kaldet BMG Federation (BMG står for banjo, mandolin og guitar).

Festivalen foregik fredag, lørdag og søn-dag. Programmet var ligeledes inddelt i 3 dele med forskellige aktiviteter. Fredag blev jeg hentet af min ven Andrew i lufthav-nen i Edinburgh. Vi kørte derefter direkte til Glasgow, hvor der også blev lejlighed til lidt sightseeing, inden indlogering på hotel. Om aftenen var der indskrivning og kon-cert med en tysk trio, ”Heavy Classic”, der bestod af mandolin, guitar og cello.

DSO KONCERT- OG BEGIVENHEDSKALENDER17. april 2016 kl. 15Tove Flensborgs Mandolinorkester Kildevældskirken v. Kildevældskirken, 2100 Kbh. ØGratis adgangse www.mandolinorkester.dk

12. maj 2016 kl. 19Tove Flensborgs MandolinorkesterAnsgar kirkeHovedgaden 369, 2640 HedehuseneGratis adgangse www.mandolinorkester.dk

Lørdag bød på små workshops af ca. 1 times varighed, bl.a. de 2 jeg selv deltog i ”conducting ensembles” og ”enhancing your ensemble playing”. I alt var der 19 forskellige workshops formiddag og efter-middag. Efter disse var der så endnu en koncert, første del med mandolinorkestret ”Moonlight mandolins” fra Cambridge, der fremførte ”Suite Amorique” med temaer fra Bretagne. Anden del var med Glasgow Guitar Quartet, der bl.a. spillede Mahler lieder og en Carmen suite. Lørdag aften afsluttedes så med festmiddag (over 100 deltagere) og Ceilidh, der er en blan-ding af folkedans og musikalske indslag.

Søndag var konkurrence dag, dvs. 25 for-skellige kategorier med solo og ensem-blespil for alle slags strenge instrumenter (mandolin, guitar, banjo). I hver af disse konkurencer var der udsat en pokal, hvori vinderens navn bliver indgraveret. Selv del-tog jeg kun sammen med Edinburgh Man-dolin and Guitar Orchestra i kategorien for senior orkestre. Vi vandt desværre ingen pokal, men fik en ærefuld 2. plads i musi-kerskab samt en 3. plads for underhold-

ning. Vi spillede en græsk suite af Dimitris Lagios. Så alt i alt var det en koncentreret weekend i strengemusikkens tegn.

Forårskoncerter og velkommen til nyt orkester i DSOJeg vil lige minde om forårskoncerten med Tove Flensborgs Mandolinorkester, der fin-der sted den 17 april i Kildevældskirken på Østerbro. Her har vi engageret sopra-nen Lonni Thostrup, der også tidligere har optrådt med orkestret. Hun vil fremføre sange fra operette og operarepertoiret af Victor Herbert og Camille Saint-Saens. Dele af denne koncert gentages i øvrigt den 12. maj i Ansgar kirke i Hedehusene.Og så er det mig en glæde at kunne præ-sentere et nyt medlemsorkester i Danske Strenge Orkestre: det er Pavlovskis Bala-lajka Orkester, der dog ikke er noget sær-lig nyt orkester, idet de i år kan fejre 80 års jubilæum. Men i DSO sammenhæng er de nye. Så i et af de kommende numre af Musikmagasinet vil vi præsentere orke-stret. Velkommen til!

TIL FESTIVAL I SKOTLANDog velkommen til nyt medlemsorkester i DSO

37

IDSO

KOR 72 I sammenslutning af amatørkor

21. + evt. 22. maj: Kordage i Tivoli i København

20. – 22. maj + 27. – 28. maj: Carmina Burana i AarhusDirigent: Michael Bojesen. I samarbejde m. Aarhus symfoniorkester.

11. juni: Sommerkoncert m. kor og symfoniorkester i Tivoli/København m. Michael Bojesen

3. – 7. august: Nordklang 16 i Finland

24. september: Unge dirigerer klassisk i Aarhusm. Jonas Rasmussen

9. oktober: Kvindekorstævne i Odense.Michael Deltchev.

28. – 30. oktober: Fauré og Elgar i SorøKlassisk m. Kasper Bech Hemmingsen

4. – 6. november: ”Syng med de store” i AarhusSko/Torp og Jens Johansen

27. november: Hele Danmark synger julen indi samarbejde med DR (evt. også d. 26. november)

11. december: Julesang og messingklang i Aalborgm. Søren Birch

10./ 11. + 17. december: Messias i AarhusMed Aarhus symfoniorkester. Indstudering: Alice Granum. Dirigent: Ruben Dubrovsky

Læs mere på hjemmesiden på www.kor72.dk

Kor72’ stævner er støttet af :

Michael Bojesen

Michael Deltchev

Kasper Hemmingsen

Søren Birch

Jonas Rasmussen

KOR 72 I

Foto

: Per

Ras

mu

ssen

Foto

: Sø

ren

Solk

ær

Jens Johansen

38

Lisbeth Gråkjær, formand for Kor72

En amatør (af lat. amare, elske) betegner et menneske med lidenskabelig eller kærlighedsfuld tilgang til et område i livet ...

“En amatør er et menneske, der uden kommercielle hen-sigter bevidst stræber efter at være skabende eller genska-bende på et af kunstens områder…”

Dansk korliv bæres hovedsageligt af amatører, idet der ikke er ret mange professionelle korensembler i Danmark. Kororganisatio-nerne for amatørkor (både børn og voksne) og alle amatørkor i hele landet er af stor betydning for både danske komponister og dirigenter. Vi medvirker til, at nye dygtige dirigenter kommer på den nationale ”korscene”, da mange af dem får mulighed for at være instruktører på de forskellige stævner. Vi får skrevet ny kor-musik og udgiver korbøger med forskelligartet kormusik til brug i korene. Ligeledes er der til ethvert korstævne inspirerende kor-repertoire, og kendskabet til mange komponisters musik udbre-des således til rigtig mange.

Ethvert kor, der tager på korrejse til udlandet, er ambassadør for dansk kormusik, og mange kor indspiller CD’er med dansk kor-musik. Den rytmiske korscene er i Danmark unik og banebryden-de og en inspiration for hele Europas rytmiske kormiljø. Vi sætter gang i samarbejder mellem professionelle og amatører og er vigti-ge medspillere for den professionelle musik, både som udøvende samarbejdspartnere og som koncertgængere.

I Kor72 har vi netop haft et fantastisk korstævne i samarbejde med Michala Petri og en professionel strygekvartet. Musikken var en

Nordisk Suite arrangeret til netop denne besætning af Søren Birch som også var instruktør og dirigent på projektet. (Læs mere om Søren Birchs virke som komponist i ”Mød komponisten” på side 44.)

Som ved så mange andre korstævner var også denne weekend en bekræftelse på, at det vækstlag, amatører gøder, er frugtbart, og Kor72 ser det som en vigtig opgave at være med til at varetage, at dansk amatørmusik gødes og får de bedste betingelser for grøde og vækst.

I dette nummer af bladet præsenterer vi endnu en række spæn-dende stævneoplevelser og glæder os til at møde jer alle ude i ”korlandskabet”.

AMARE

39

IART IKEL

39

IKOR 72

KVINDEKORSTÆVNE I ODENSETid: Søndag 9. oktober, kl. 10. – 17.30 Sted: Odense (sted følger)Instruktør: Michael Deltchev

Kor72 gentager succesen med kvindekorstæv-ne. Nu med nye og spændende udfordringer og rytmer.

Sangene på dagen stammer fra den bulgarske musiktradition, der benytter sig af skalaer og intonationer, der kan virke eksotiske og udfor-drende for mange danskere. Men Michael Delt- chev vil på bedste vis føre korsangerne ind i denne fascinerende stilart.

Michael er selv født og opvokset i Bulgarien og uddannet i både Bulgarien og Danmark.

Som et ekstra krydderi på dagen og til inspiration for kormusikken medvirker Koret Sedjanka om eftermiddagen.

Dagen afsluttes med koncert med Kvindekoret Sedjanka, og stævnedeltagerne inviteres til at synge med på et par af de num-re, der er indstuderet på dagen.

Glæd jer til en ”ligestemmig” dag med et skønt program i inspire-rende instruktion. Det Aarhusianske kvindekor Sedjanka har spe-cialiseret sig i at synge bulgarske folkesange i moderne flerstem-mige arrangementer. Koret dirigeres af Michael Deltchev.

Læs mere vedr. bl.a. tilmelding og praktiske oplysninger på: www.kor72.dk

Tid: Lørdag d. 24. september kl. 10 – 17 Sted: AarhusDirigent: Jonas Rasmussen Kor72 startede i efteråret 2015 præsentationen af de tre talentful-de vindere af Syng Sydfyns konkurrence for Unge Klassiske Kordi-rigenter i Norden 2014. Vi er nu nået til Jonas Rasmussen, som vandt førstepladsen i konkurrencen.

Jonas Rasmussen: Er ”opvokset” i Sct. Clemens drengekor v. Aarhus domkirke. Han har taget PO og studerer nu korledelse på Musikhögskolan i Stockholm. Jonas er meget aktiv som diri-gent, især i det Aarhusianske kormiljø for sine ad hoc korstævner. Jonas dirigerer Värmlands Nations Kor og Stockholms Drengekors diskantkor, og I får nu chancen for at opleve ham til dette sensom-merkorstævne.

Repertoiret er hovedsagelig taget fra den svenske kormusik, da Jonas studerer i Sverige og dermed er helt tæt på den sven-ske musik og det svenske sprog. Bla.: ”Musik “, Hedar, “Som-merafton”, Adolf Fredrik Lindblad, “God Høst”, Christian Dyrst, “Kom!”, Monica Åslund

Aarhus Studiekor er stamkor på dagens korstævne. Vi håber, at rigtigt mange vil være nysgerrige efter at møde en af de nye, unge dirigenter og vil lade sig inspirere af Jonas’ energi og nye ideer.

Praktiske oplysninger: på www.kor72.dk

“UNGE DIRIGERER KLASSISK”

Foto: Stine Vejen

40

KOR 72 I

CONCERTO COPENHAGENS 25 ÅRS JUBILÆUMSFESTIVAL10. juni 2016 kl. 19.30 Garnisons Kirke, KøbenhavnDenne koncert er en gentagelse af Concerto Copenhagens første koncerter i januar 1991.

Lars Ulrik Mortensen – musikalsk ledelse– – –11. juni 2016 kl. 19.30 Tivolis Koncertsal, KøbenhavnSolister:Julia Doyle – sopranJacob Bloch Jespersen – bas

Alfredo Bernardini – musikalsk ledelse– – –12. juni 2016 kl. 15.00 Tivolis Koncertsal, KøbenhavnSolister:Fredrik From, Peter Spissky – violinAlfredo Bernardini, Antoine Torunczyk – obo

Lars Ulrik Mortensen – musikalsk ledelse– – –12. juni 2016 kl. 19.30 Tivolis Koncertsal, KøbenhavnPoul Høxbro – musikalsk ledelse

Billetter à 50 kr. til koncerten d. 10. juni via politikenbillet.dkBilletter til koncerterne d. 11.-12. juni er gratis med Tivoli Årskort / 50 kr. ved indgangen til Tivolis Koncertsalwww.coco.dk/anniversary

- echo of the ages

FAURÉ & ELGARTid: 28. – 30. oktoberSted: Sorø Akademi og Sorø KlosterkirkeDirigent: Kasper Bech Hemmingsen

Repertoiret til dette korstævne byder på skøn klassisk musik og Sorø Akademis smukke festsal danner ramme om stævnet, som afsluttes i Sorø Klosterkirke.

På programmet er: Fauré: Messe Basse og Edward Elgar (opus 2) 1. Ave Verum Corpus, 2. Ave Maria, 3. Ave Maris Stel-la. Værkerne akkompagneres af orgel.

Musikken er komponeret i henholdsvis 1881 og 1887, og den franske og engelske tone i disse små værker står rigtig godt sammen.

Kasper Bech Hemmingsen er uddannet kor- og ensembleleder fra Nordjysk Musikkonservatorium og er fast dirigent for både UAK og kammerkoret Carmina. Han underviser i korledelse på Sjællands Kirkemusikskole, og er desuden lektor i korledelse ved Københavns universitet.

Glæd dig til et vaskeægte traditionelt klassisk korstæv-ne, og læs mere på www.kor72.dk

2. bis 7. JuliAugsburg, Germany

Email:info@conductorscompetition-augsburg.dew

ww

.con

duct

orsc

ompe

titio

n-au

gsbu

rg.d

e

41

IKOR 72

”SYNG MED DE STORE” 2016SKO/TORP OG JENS JOHANSEN

SÆT X I KALENDEREN NU

I rækken af koncerter i projektet ”Syng med de store” er turen – efter Steffen Brandt, Lis Sørensen og Anne Linnet - nu kommet til: Sko/Torp

Singlen “On A Long Lonely Night” erobrede totalt Danmark i 1990 og har i 2016 stadig X-factor. Søren Skos melodifornem-melse og knivskarpe vokal samt Palle Torps sans for afbalancerede arrangementer har ført dem rundt på en on-going tour i hele lan-det. Deres nyeste CD udkom I 2015.

Ved korstævnet og koncerten får korsangerne mulighed for at synge sammen med Sko og Torp, der ved denne lejlighed for før-ste gang optræder sammen med et gigantisk Kor72-kor.

På programmet står bl.a. de største hits: “On A Long Lonely Night”, “Glorious Days” og “Loser’s Game” (og flere kommer til - følg med på hjemmesiden).

Jens Johansen, der både arrangerer sangene, samt indstuderer og dirigerer dem til koncerten, vil med sine iørefaldende arran-gementer i løbet af fredag aften og lørdagens øvning indføre os i det Sko/Torpske musikunivers, så vi søndag morgen er klar til at

4. - 6. november i symfonisk sal i Aarhus Musikhus

arbejde sammen med dem og afslutte stævnet med en storstilet offentlig koncert i Musikhuset søndag d. 6. november kl. 16.

Vi er glade for at kunne give plads til 250 korsangere. Da der er tale om en offentlig koncert, forbeholder Kor72 sig ret til at sam-mensætte koret, så det fungerer bedst muligt under hensyntagen til stemmefordeling og plads.

Tilmelding og praktiske oplysninger: www.kor72.dk

ART IKEL I

4242

KOR 72 I

RYTMISK KORSTÆVNE I KØBENHAVN Lørdag 12. novemberInstruktør: Astrid Vang - Pedersen”Road to the South” afrikansk med percussion

1. søndag i advent 27. nov. kan vi igen glæde os til at synge julen ind i samarbejde med DR. For flere oplysninger om projektet: Hold øje med hjemmesiden og næste DAM-magasin.

JULESTÆVNE I AALBORG ”Julesang og messingklang” i Musikkens Hus. Søndag 11. dec. kl. 10. – ca. 16.15 med koncert kl. 15 Instruktør: Søren Birch

Følg med på hjemmesiden vedr. flere oplysninger om appe-titvækkerens stævner og læs mere i næste blad: www. Kor72.dk

MESSSIAS I AARHUSmed Aarhus Symfoniorkester og solister

Øveweekend 10. – 11. dec. og generalprøve og koncert lørdag 17. dec.

”Halleluja” - Kor72 samarbejder igen med Aarhus symfoniorkester om Syng med Messias.

Med Ruben Dubrovsky, dirigent, Yeree Suh, sopran, Martina Mikelic, alt, Paul Schweinester, tenor, Markus Butter, baryton.

APPETITVÆKKEREN TIL EFTERÅRET 2016 - SÆT X I KALENDEREN NU

www. Kor72.dk

HUSK OGSÅ NORDKLANG 16: TILMELDING NU PÅ: www.nordklang.fi

43

IART IKEL

43

IKOR 72

Af Dorthe Klyvø

Hvordan kom du i gang med at komponere?Jeg har altid haft en trang til at kompo-nere - til at frembringe musik, og interes-sen for kormusik stammer helt tilbage fra min gymnasietid, hvor en dygtig musiklæ-rer satte mig i gang. Jeg sang med i gym-nasiekoret, og mit første ”rigtige” korværk var et korarrangement netop til gymnasie-koret, hvor jeg arrangerede Benny Ander-sens ”Svantes Lykkelige Dag”. Det viste sig heldigvis, at mange kor også efterfølgen-de gerne har villet synge det arrangement.Men egentlig husker jeg, at jeg altid har forsøgt at frembringe musik - også helt til-bage til tiden, før jeg rigtigt lærte noder. Jeg har en gammel nodebog med nogle små klaverstykker, som jeg skrev allerede før gymnasietiden - i 13-14 års alderen, og de er de allerførste spor af, at jeg kunne tænke mig noget mere seriøst inden for dette arbejdsfelt.Efterhånden fik jeg dog en stærkere lyst

til at komponere og arrangere for kor - for begge dele har min store interesse. Jeg holder meget af at forsøge at skabe vellyd, men også at skabe spændende og ander-ledes lyd, noget, man kan nyde at synge som korsanger, og noget, som man kan lide at høre på. Naturligvis har jeg kompo-neret forskellige små sange op igennem tiden, men et af mine første ”rigtige” kor-værker, som, jeg også selv synes, holder i dag, er korsuiterne ”Løvspring” og ”Løv-fald” til tekst af Aage Berntsen. Jeg skrev Løvspring til Jysk Akademisk Kors 50 års jubilæum.

Hvordan bliver du inspireret?Jeg føler helt oprigtigt, at jeg står på ryg-gen af hele den danske - ja, den nordi-ske - kortradition. I hvert fald inden for de verdslige, lyriske ting, jeg skriver, hvor jeg forsøger at ramme en dansk tone inspire-ret af f.eks. folk som Lewkovitch, Schultz og Oluf Ring - jeg får tit at vide, at folk

synes, de kan høre spor af den ene eller den anden komponist i min musik, men det er jo ikke bevidst fra min side. Det siger nok i virkeligheden mest om, hvor jeg har mine rødder.

Er du altid opmærksom på tekst/lyrik, der kunne sættes i musik? Eller hvordan finder du ordene?Ja, jeg er altid på jagt efter egnede tek-

Mød komponisten - Søren BirchKor72 præsenterer endnu en af de dygtige korkomponister, der skaber værk efter værk til de mange ”sultne” korsangere. Nedenfor kan du møde Søren Birch ...

Jeg stiler efter at skabe dybde ...

44

KOR 72 I

ster. Jeg læser og prøver at finde tekster, som jeg siger mig noget. Teksten skal ram-me noget i mig selv, og jeg bliver inspire-ret af, rytmen, stemningen og karakteren i et digt. Jeg tiltales særligt af lyriske tek-ster, der omhandler noget eksistentielt, overvejelser over livet og døden, grubleri-er over vores liv og eksistens, kan man vel sige. Det er i hvert fald den type tekster, jeg føler, jeg bedst kan skrive med. Jeg har brug for en dybde og et indhold, for at en tekst kan inspirere mig til at skrive musik til den. For mig er det er altid teksten, der bestemmer kompositionens karakter.

Kan du sige lidt om din arbejdsproces?Det afhænger i høj grad af, om det er tale om et bestillingsværk eller et projekt, jeg selv udvikler.

Hvis det er min egne projekter, så sker det ofte på baggrund af noget, jeg har haft liggende eller er faldet over. Jeg kan få lyst til at arbejde ud fra et tema for eksempel. I 2014 skrev jeg fire kirkemotetter over temaet ”lys”, fordi det tema talte til noget i mig. Jeg fandt bibeltekster, der omhand-ler temaet lys. Det var så mit mål at skabe et værk, der ikke var for langt - så satserne kunne bruges som motet i gudstjenesten - og det skulle være højst firestemmigt. På den måde sætter jeg nogle benspænd for mig selv og arbejder inden for den ramme.Hvis det er bestillingsopgaver, er det ofte vanskeligere, fordi det er relativt sjældent, at bestilleren har haft en fast mening om teksten. Men det er som oftest kirkemu-sik, der bestilles, og dermed kan jeg gå på jagt i bibelens tekster. Da jeg skrev musik til bispevielsen i Viborg i 2014, fandt jeg ud af, at kirkeministeriet har nogle foreslåede tekster, som man kan benytte til musikal-ske indslag i ceremonien. Udover en af de foreslåede tekster fandt jeg selv en tekst til at Ester Bock, som passede godt ind i sammenhængen. Jeg har desuden netop færdiggjort musik til en festivalgudstjene-ste i forbindelse med en kirkemusikfestival i Viborg i april i år.

Hovedparten af mine kompositioner er værker for kor eller solostemmer. Desuden skriver jeg også for instrumenter, ofte i sammenhæng med stemmer, men også værker for instrumentalensemble uden sangstemmer.

Hvad synes du selv er karakteristisk ved din musik?Først og fremmest er det vigtigt for mig, at det er sangbar musik - også selvom det er svært - og der skal være god melodik. Jeg har skrevet værker i mange forskellige

sværhedsgrader, men den gode stemme-føring og sangbarhed er central for mig. Som dirigent har jeg også en erfaring med korsangere, jeg ved, hvad kor kan og ken-der udfordringerne ved f.eks. at synge vanskelige satser. Men jeg har jo det pri-vilegium, at jeg med mit Coro Misto kan komponere til dem og få hørt tingene.

Jeg forsøger at arbejde ”klassisk” og altid have fokus på det gode håndværk. Jeg komponerer naturligvis musikken, som jeg vil have den, men jeg har altid det gode håndværk i højsædet og laver ikke lette løsninger. Jeg styrer mod god stemmefø-ring og god satsteknik. Det skal være vær-ker, som ligger godt og er til at synge for korene, for jeg synes, det er vigtigt at give sangerne mulighed for at udtrykke tek-sten. Derfor forsøger jeg at skrive på en måde, der er sangbar og naturlig - så san-gerne kan bære teksten frem. Det er især vigtigt i de enklere, strofiske sange.

Kan du sætte ord på, hvad du ønsker at udtrykke med din musik?Det er svært, men jeg ved bare, at jeg har en iboende trang til at udtrykke mig via komposition. Jeg har ikke altid været lige produktiv som komponist, men det har som regel været, fordi jeg har haft for travlt med andre ting. Men når jeg så ikke har komponeret et stykke tid, melder tran-gen sig til sidst, og jeg kan ikke lade være med at gå i gang med noget.

Jeg kan ikke rigtigt forklare, hvor denne trang kommer fra ... Men jeg har et behov for at skabe noget, at frembringe noget, som på en eller anden måde har noget blivende over sig. Selvom der jo ikke er garanti for opførelse eller videreførelse, giver mig en god fornemmelse.

Først og fremmest vil jeg gerne udtrykke nogle gode tekster i musik, så jeg skriver noget, andre mennesker får en oplevelse ud af at høre på - og korsangerne en ople-velse ud af at synge.

Mit hovedvirke har tidligere primært været som dirigent og underviser - nu fylder komponistdelen mere og mere. Det er jeg kun tilfreds med. Der er en stor tilfredsstil-lelse ved at se sine værker blive brugt og høre, at folk synes, musikken siger dem noget meningsfuldt.

Jeg vil helst tro om min musik, at der er flere lag - en form for dybde, for det er det, jeg arbejder efter ... at skabe dybde.

Søren Birch er født i 1955 og uddan-net som kor- og orkesterdirigent ved Det Jyske Musikkonservatorium i Aar-hus. Han har efterfølgende studeret korledelse i Sverige og orkesterdirek-tion i Tjekkiet.

I dag er han ansat som docent i kor- og ensembleledelse ved Det Jyske Musikkonservatorium og underviser også ved Syddansk Musikkonservato-rium.

I 1991 dannede Søren Birch kammer-koret Coro Misto, fordi han ønskede at skabe et forum for opførelse af både traditionel og nyere klassisk a cappella musik. Han er endvidere diri-gent for Midtjysk Kammerkor, som han også har været med til at stifte og for vokalensemblet Mundus Voca-lis, som består af professionelle san-gere, hvoraf de fleste er uddannet på Det Jyske Musikkonservatorium, Aal-borg, tidligere Nordjysk Musikkonser-vatorium.

Søren Birch er kendt i danske korkred-se for sine smukke korarrangemen-ter, men ikke mindst for sine egne korkompositioner. De fleste korsan-gere vil nikke genkendende til vær-ker som Løvspring og Løvfald, men Søren Birch har udgivet mange andre fine værker både for blandet kor, lige-stemmigt kor - og både med og uden musikledsagelse, som f.eks. Årstider – fire årstidssange for blandet kor til forskellige forfattere, Kantate til Jul – findes i to versioner for hhv. ligestem-mer og blandet kor og orgel, Lys – fire motetter for blandet kor, Seks Kor-salmer til tekster af Ester Bock, Missa Brevis for lige stemmer og orgel, Syv danske sange til tekster af Beatrice Vibe og Fire samlinger for lige stem-mer og klaver – en til hver årstid.

45

IKOR 72

Vi er igang! Med at samle brikkerne til et spændende og givende korlederseminar 30. september - 2. oktober. Temaet er “Teksten i musikken - Musikken på scenen”. Hvordan håndterer vi mødet mellem tekst og musik i vort korarbejde? Bliver det til tvekamp eller øm omfavnelse? Og hvad sker der med musikken og teksten, når vi lader dem udfolde sig fysisk på en scene?

Tekst: Catarina Bosæus

Bo Gunge har skrevet et bestillingsværk til vort jubilæum, med venlig støtte fra Sta-tens Kunstfond. Opgaven lå i forlængelse af seminarets tema: At lade tekst og musik mødes på lige fod, og at skrive med hen-blik på scenisk gestaltning. Værket er nu færdigt, og hedder “Tung av jord”, skrevet over et digt af den lidet kendte, men fine svenske digter Anna Rydstedt. Det er et meget fysisk digt, om længsel efter både jord og himmel. Bo har over dette skre-vet et både melodisk og kraftfuldt stykke musik, som I kan glæde jer til at synge til seminaret.

Vi indleder med at lære værket musikalsk, og derefter holder vi en scenisk workshop med Line Ursula Wyller og Boreas Kortea-ter, hvor vi viser og afprøver hvordan man kan arbejde scenisk med musikken.

Line Ursula Wyller er en erfaren skuespil-ler og dramaturg, som gennem ti år har arbejdet scenisk med kor i både Danmark og Norge. Boreas Korteater blev stiftet af Catarina Bosæus i 2005, og har gennem seks forestillinger udviklet en form for kor-teater, som arbejder ligestillet med tekst, musik og bevægelse.

Fredag aften vil I kunne opleve Boreas Kor-teater i deres seneste forestilling “Good Company”.“Et hus i morgengryet. I huset en flok mennesker med hver sin kuffert, fyldt af hemmeligheder. Scenen er sat til et spil om de livsafgørende bånd, vi mennesker formår eller ikke formår at knytte til hin-anden. Med humor, fysisk og musikalsk overskud udspiller sig såvel den naive kær-lighedslykke som den fordrukne despera-tion ved den elskedes grav. Der vil være nogle, som aldrig møder den rigtige, og andre, som er vrede over at han er skre-det. Solen går ned over stor fest og dyb ensomhed. Koret synger “We will walk in good company”. Nogle gange lykkes det. Nogle gange ikke.”

masterclass for dirigenter. Det arbejder vi igen på kan blive til virkelighed i samarbej-de med Carsten Seyer-Hansen og Concert Clemens. Enkelte detaljer omkring finan-siering mangler endnu at komme på plads, men hvis alt lykkes vil det blive et fantastisk supplement til seminaret.

Carsten Seyer-Hansen er siden 2003 kan-tor ved Aarhus Domkirke med ansvar for kirkens rige korliv og tillige lektor i klassisk korledelse ved Det Jyske Musikkonservato-rium i Aarhus. Carsten er en flittig koncert-dirigent, dels med egne ensembler: Vokal-gruppen Concert Clemens, Aarhus Dom-kirkes Kantori og Skt. Clemens Drengekor, dels som gæst for en lang række vokale og instrumentale ensembler, fx. Aarhus Bachorkester, Ensemble MidtVest, Esbjerg Ensemble, Aarhus Jazz Orchestra og Aar-hus Sinfonietta. Ved siden af dette giver han ofte kurser og masterclasses i korle-delse i ind- og udland.

Concert Clemens er et professionelt arbej-dende kammerkor, bestående af 16 ruti-nerede korsangere fra det aarhusianske kormiljø. De har festivalpriser og prisbeløn-nede CD’er på cv-et, samt en omfattende koncertvirksomhed i ind- og udland.

Masterclassen har plads til 6 aktive og 10 passive deltagere, med et repertoire, som spænder fra Palestrina til Pärt. Fre-dag aften går med værkgennemgang og metodik, lørdag og søndag medvirker Concert Clemens som ensemble, og kur-set afsluttes med en koncert søndag for hele seminaret.

Der er flere koncerter og foredrag på teg-nebrættet, det vil I løbende kunne læse mere om på vor hjemmeside www.dan-skekorledere.dk og på vor Facebookside. Husk nu at sætte kryds i kalenderen fre-dag 30. september til søndag 2. oktober. Tilmelding, priser og program følger sene-re på foråret.

Jubilæumsseminar:

WORK IN PROGRESS

Forestillingen sætter tekster af Jon Fosse og Inger Christensen i forbindelse med musik af Helle Hansen, Billie Holiday, Suzanne Vega, Benjamin Britten og Ste-vie Wonder (på swahili med ukulele) og nordisk folkemusik, i et bevægelsessprog i slægt med Pina Bausch.

Til seminaret vil vi gerne lade jer møde alle dem, der er med til at skabe mødet mel-lem tekst og musik: • Digteren. • Taleren. • Komponisten. • Fortolkeren. • Iscenesætteren.

Digteren er nu faldet på plads, og det kun-ne ikke være bedre: Søren Ulrik Thomsen, en af Danmarks største nulevende digtere. Han har et livslangt mellemværende med musikken: Lars H.U.G. satte firser-artpop-toner til digtsamlingen City Slang, og siden har musikere og komponister som Jørgen Ingmann, Finn Savery og Svend Nielsen brugt hans tekster. I øjeblikket har han et “spoken word” (også kendt som Jazz & Poetry) samarbejde med Det Glemte Kvar-ter. Søren Ulrik Thomsen vil læse op, og tale om digtet som musikalsk størrelse i sig selv. Han er en af landets mest efterspurg-te foredragsholdere på sit felt, og det er ikke uden grund.

En af vore fortolkere er ingen mindre end Helle Høyer Vedel, hvis arbejde med Århus Pigekor har revet internationelle priser af sig gennem de seneste år, senest kåringen som bedste kor ved Let the Peoples Sing, et slags europamesterskab. Vi er nysger-rige efter at høre, hvad man gør for at nå så langt, og hvordan Helle arbejder med tekst og musik. Helle vil fortælle og arbej-de med et ligestemmigt kor.

Nogle af jer var måske med til Nordklang i Aarhus i 2010? Et sandt overflødigheds-horn, hvor vort seminar blev beriget af en

46

DKL I

DANSK KAMMERMUSIK FORBUND

Danske Orkesterdirigenter (DO) er stiftet i august 2000. Foreningen er en landsforening for orkesterdirigenter .

Som medlemmer optages dirigenter og instruktører, der beskæf-tiger sig med eller har interesse for den instrumentale amatørmusik. Det kan f.eks. være arbejde med brass bands, big bands, harmoni-orkestre, symfoniorkestre og andre besætninger, og som foregår i musikforeninger, aftenskoler og musikskoler etc.Du har som medlem en række medlemsfordele, f.eks. en forening: • der jævnligt udsender nyhedsbreve, der fortæller om

musiklivet set fra dirigentens side• der afholder seminarer, kurser og work-shops med

professionelle dirigenter• der afholder kurser med orkester eller ensemble• der har en hjemmeside med masser af informationer og

hjælpeværktøjer

• der afholder møder, hvor rollen som dirigent kan debatteres• der følger udviklingen tæt på vort område f.eks.

lovgivningsinitiativer• der koordinerer aktiviteter og samarbejde med beslægtede

organisationer• der via sine medlemskaber af andre organisationer kan hente

inspiration til vort område• der bevidstgør orkesterdirigenter om deres betydning for

amatørmusiklivet• der virker for en højnelse af den kunstneriske kvalitet i

amatørmusikken• der styrker dialogen mellem amatører og professionelle

Formand Steen Finsen

www.danskeorkesterdirigenter.dk

Danske Orkesterdirigenter

Danske Harmonikaspilleres LandsforbundDanske Harmonikaspilleres Landsforbund, DHL, arbejder for høj-nelse af det kunstneriske niveau for alle DHLs udøvende medlem-mer, såvel personlige medlemmer som grupper og orkestre.

Vi arrangerer stævner, kurser, konkurrencer, festivaler og kon-certer. Desuden tilbyder vi rådgivning i musikalske og organisato-riske spørgsmål, og er behjælpelige med musiklitteratur og uden-landske kontakter.

Medlem af DHLSom medlem af DHL får du:• Medlemsbladet Harmonikaspilleren med info fra ind- og udland.

• Prisrabat ved deltagelse i DHLs mange arrangementer

og meget mere!

Det årlige kontingent er 270 kr. for personligt medlemskab, dog 180 kr. for børn og unge under 15 år, samt folkepensionister.

Grupper kan opnå samlet medlemskab til reduceret kontingent, nemlig ét ordinært medlemskab til 270 kr. + 120 kr. for hvert af de øvrige medlemmer.

Bliv medlem – bemærk ny kontaktadresseKontakt DHLs medlemskonsulent på angrjens@gmail.com for mere info. Vi glæder os til at høre fra dig.

Besøg vores hjemmeside www.dhl-online.dk

Dansk Kammermusik Forbund er en sammenslutning af amatør-musikere – strygere, blæsere og pianister – som spiller kammer-musik.

Forbundets formål er at skabe kontakt mellem amatører og give dem lejlighed til at lære at spille kammermusik under kyn-dig vejledning. Som medlem af Dansk Kammermusik Forbund får man:• adgang med login til forbundets hjemmeside, der bl.a. omfatter

medlemsliste, hvor man ved hjælp af specielle søgeteknikker kan

finde frem til medspillere, stævnedeltagelse m.m.

• lejlighed til at deltage i stævner, hvor man får professionel

instruktion i et bestemt værk, og hvor man kan få spillet

kammermusik i alle mulige kombina tioner.

• indbydelse til særlige arrangementer som kvartet’iader, hvor

deltagerne flere gange i løbet af en dag trækker lod om, hvad de

skal spille og hvem de skal spille med.

Indmeldelse kan ske via internet på adressenwww.danskkammermusikforbund.dk eller ved henvendelse til: Birgitte JacobsenUlstrupparken 17, 3000 HelsingørTlf. 5133 7775email: birgittejacobsen.mail@gmail.com.

Brug uddannede fagfolkDu og dit instrument fortjener den bedste behandling!

D

ANSK PIANOSTEMMER &

INS

TRUMENTMAGERFOREN

ING

Find din pianostemmer og pianotekniker på www.dpif.org

ØNSKEREJSER TIL ITALIEN

Se alle rejser på: www.pustrejser.dk

info@pustrejser.dk tlf. +45 31264100

For individuelle sanginteresserede, begyndere eller øvede – og kor.

SANGREJSER TIL ITALIEN9.-15.MAJ & 15.-22.MAJ 2016

IART IKEL

4747

IDKF · DHL

AfsenderDansk AmatørmusikRyesgade 10,1.8000 Aarhus C

ORGANISATIONER

SYNGFormand Lise Grankvist Larsen

Redaktør: PR-udvalg syng@syng.dkwww.syng.dk

DASOMDansk Arbejder Sanger- og Musikerforbund

Formand Yrsa Mortensen yrsa.mortensen@stofanet.dk

www.dasom.dk

FUKFolkekirkens Ungdomskor

Formand Marianne Christiansenfuk@fuk.dk

www.fuk.dk

DKLDanske Korledere

Formand Niels Græsholmwww.danskekorledere.dk

DKFDansk Kammermusik Forbund

Birgitte Jacobsenemail: birgittejacobsen.mail@gmail.com.

www.danskkammermusikforbund.dk

DHLDanske Harmonikaspilleres Landsforbund

Formand Kaj Bertelsensejekaj@mail.dk

www.dhl-online.dk

DAODansk Amatør Okesterforbund

Redaktion: musikmagasinet@daonet.dkwww.daonet.dk

Kor72Redaktør Dorthe Klyvø

redaktion@kor72.dkwww.kor72.dk

DSODanske StrengeOrkestre

Redaktør Per Graversgaardper.graversgaard@teliamail.dk

DAOSDansk Amatørorkester Samvirke Formand Dina Gelfer-Jørgensen

Redaktør Jytte Steffensen je@steffensen.mail.dk

www.daos.dk

DAFODanske Folkekor

Redaktion: redaktor@folkekor.dkwww.folkekor.dk

DSFDansk Sanger-Forbund

Redaktør Lau Michelsenlau@spectromania.dk

ORGANISATIONERNES DEADLINE MATERIALE TIL NR 42:

DSF: 1. august 2016DAFO, DSO og Kor72: 7. august 2016

DAO: 8. august 2016DAOS: 9. august 2016

DANSK AMATØRMUSIK – DAMSekretariatet, Ryesgade 10,1. 8000 Aarhus C, tlf. 8619 8099

Udgiver: Dansk AmatørmusikAnsvarshavende red.: Erik Kamp HansenRedaktion: Christina Blangstrup Dahl

Layout og Tryk: RosendahlsAnnoncer: Rosendahls, Jette Sterndorff-Jessen, tlf. 7610 1147, jsj@rosendahls.dk

DAMs bestyrelse: Formand: Ulrik Hedegaard, tlf. 42 71 43 81, ulhedk@gmail.comNæstformand: Uffe Most, tlf. 20 40 56 35, umo@odense.dk Tove Leininger, tlf. 25 78 02 15 Erik Hildebrandt-Nielsen, tlf. 40 82 62 76, erikhn@adr.dk Lau Michelsen, tlf. 20 56 52 01, lau@spectromania.dk

Alt materiele til bladet skal sendes til musikmagasinet@damdk.dk , senest den 12.08 2016. Materiale der ønskes indsendt med post, skal tilgå kontoret, Ryesgade 10, 1. 8000 Aarhus C.

Abonnement:Abonnement tegnes for et kalenderår af gangen. Henvendelse om abonnement på DAM bladet kan ske til Susanne Skødt, sekretariatet, Dansk Amatørmusik, tlf. 8619 8099, sus@damdk.dk, pris: 25 kr. pr. blad inkl. lev. i DK.

Henvendelse vedrørende leveringen af DAM bladet (skift af kontaktperson , adresseændring) til sekretariatet, Dansk Amatørmusik tlf. 8619 8099, www.damdk.dk Redaktionen påtager sig intet ansvar for manuskripter og materiale, der indsendes uopfordret. Artikler eller dele deraf, må kun offentliggøres med redaktionens skriftlige samtykke.

Oplag: 17.000 · ISSN: 1902-5742

En af DAMs vigtigste opgaver er at lave kurser for amatørmusiklivets kor- og orkesterdirigenter.

Hold øje med tilbuddene på www.damdk.dk/kurser og tag en snak med konsulenterne om dine muligheder

Hold lige nu især øje med de nye initiativer indenfor børnekor, hvor DAM er gået i samarbejde med en række dygtige aktører på dette område. Det er der kommet nogle meget spændende kurser ud af.

God fornøjelse!

www.damdk.dk/kurser