Nalunaarut/bkg. nr. 16-2003 1 · Trinformålene angi-ver, på hvilket niveau eleverne forventes at...

Nalunaarut/bkg. nr. 16-2003 1

Atuarfimmi atuartitsissutini atuartitsissutinilu qanitariissuni alloriarfiit siunertaat kiisalu atuarti-

tsissutit siunertaat ilikkagassatullu anguniagassat pillugit Namminersornerullutik Oqartussat

nalunaarutaat nr. 16, 24. juuni 2003-meersoq.

Atuarfik pillugu Inatsisartut peqqussutaanni nr. 8-mi, 21. maj 2002-meersumi § 13 naapertorlugu aala-

jangersarneqarput:

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 16 af 24. juni 2003 om trinformål samt fagfor-

mål og læringsmål for folkeskolens fag og fagområder.

I medfør af § 13 i Landstingsforordning nr. 8. af 21. maj 2002 om folkeskolen fastsæt-

tes:

Kapitali 1 Nassuiaatit

Alloriarfiit siunertaat, atuartitsissutit siunertaat ilikkagassatullu anguniagassat

Kapitel 1

Definitioner

Trinformål, fagformål og læringsmål

§ 1. Nalunaarummi matumani alloriarfinni anguniagassat paasineqassapput tassaasut alloriarfinni ataa-

siakkaani atuartitsinermi siunertat pingaarnerit. Atuarfiup siunertaa tunngavigalugu alloriarfiit siu-

nertaanni itisilerneqarput atuarfimmilu alloriarfinni pingasuni tamaginni ilikkartitsiniarnermut periaatsit

taaneqarlutik. Alloriarfiit siunertaasa nalunaarpaat ilisimasassat aamma atuartitsissutit atuartitsissutillu

qanitariit akimorlugit tunngaviusumik piginnaasassat qaqugukkut atuartut piginnaasaqarfigissagaat

naatsorsuutigineqarnersoq. Alloriarfiit siunertaat tallimanut naligiissunut agguagaapput, ukuusunut:

1) ilisimasassat piginnaasassallu,

2) inuttut pisinnaasaqarfigisassat,

3) inooqatigiinnermik inuiaqatigiinnermillu pisinnaasaqarfigisassat,

4) ilikkagassanik suliassanillu pisinnaasaqarfigisassat aamma

5) atuartup siunissami ilinniagariligassaminik inuussutissarsiutigiligassaminillu toqqaanera.

§ 1. Ved trinformål forstås i denne bekendtgørelse de overordnede formål for undervis-

ningen på de enkelte trin. Trinformålene uddyber folkeskolens formål og grundlag og

angiver den pædagogiske profil for hvert af folkeskolens tre trin. Trinformålene angi-

ver, på hvilket niveau eleverne forventes at have opnået viden og at beherske grundlæg-

gende færdigheder på tværs af fag og fagområder. Trinformålene er opdelt i fem side-

ordnede kategorier, der omhandler

1) viden og færdigheder,

2) personlige kompetencer,

3) sociale og samfundsmæssige kompetencer,

4) lærings- og arbejdskompetencer og

5) elevens fremtidige uddannelses- og erhvervsvalg.

Imm. 2. Nalunaarummi matumani atuartitsissutit siunertaat tassaapput atuarnerup ingerlanneqarnera

tamaat atuartitsissutini ataasiakkaani atuartitsissutillu susassaqarfiini atuartitsinermi siunertarineqartus-

sat. Atuartitsissutit siunertaat immikkoortunut sisamanut naligiissillugit agguagaapput atuartitsissutini

ataasiakkaani aamma atuartitsissutit susassaqarfiini isiginnittaatsinik assigiinngitsunik sisamanik erser-

sitsisuullutik, ukuusunik:

1) ilisimasassat piginnaasassallu,

2) inummut imminermut tunngasut,

3) inunnik peqateqartarnermut tunngasut aamma

4) kulturilerinermut inuiaqatigiilerinermullu tunngasut.

Stk. 2. Ved fagformål forstås i denne bekendtgørelse formålet med undervisningen in-

den for de enkelte fag og fagområder omfattende hele skoleforløbet. Fagformålene er

opdelt i fire sideordnede kategorier, som er et udtryk for fire forskellige synsvinkler in-

den for de enkelte fag og fagområder, og som omhandler

1) viden og færdigheder,

2) den personlige dimension,

3) den sociale dimension og

4) den kulturelle og samfundsmæssige dimension.

Imm. 3. Nalunaarummi matumani ilikkagassatut anguniagassat paasineqassapput tassaasut alloriarfiit

pingasut naammassinerini atuartitsissutini ataasiakkaani atuartitsissutillu susassaqarfiini ilisimaligassatut

piginnaasaqarfigiligassatullu anguniagassat atuartut piginnaasaqarfigisassaattut naatsorsuutigineqartut.

Ilikkagassatut anguniagassat ilinniagassatut naligiissillugit aggugaapput ingerlaavartumillu nalilersui-

nermut kiisalu alloriarfiit pingasuusut tulleriiaarlugit naammassinerini qitiusumit aalajangersakkanik na-

Stk. 3. Ved læringsmål forstås i denne bekendtgørelse målspecifikationer for de enkelte

fag og fagområder, som angiver den viden og de færdigheder, eleverne forventes at ha-

ve tilegnet sig ved afslutningen af hvert af de tre trin. Læringsmålene er opdelt i side-

ordnede faglige kategorier og danner grundlag for den løbende evaluering samt den cen-


liliisarnermut tunngaviliisuullutik.

tralt fastsatte evaluering ved afslutningen af hvert af de tre trin.

Kapitali 2

Alloriarfiit siunertaat

Nukarliit atuarfiat

§ 2. Nukarliit atuarfianni atuartitsinerup siunertaraa atuartut mernguernartunik sammisaqarnerminni,

misigisaqaqatigiinnerminni nammineerlutillu sulinerminni oqaatsinik malussarissusertik, paasinnissin-

naassusertik oqaatiginneriaasertillu ineriartortissagaat kiisalu atuarnermi, allannermi kisitsinermilu

tunngaviusumik piginnaasassatik pigiliutissagaat.

Kapitel 2

Trinformål

Yngstetrinnet

§ 2. Formålet med undervisningen på yngstetrinnet er, at eleverne gennem kreative ak-

tiviteter, fælles oplevelser og selvstændigt arbejde udvikler deres sproglige opmærk-

somhed, forståelse og udtryksfærdighed samt tilegner sig grundlæggende færdigheder i

at læse, skrive og regne.

Imm. 2. Atuartitsineq atuartut piginnaasaannik assigiinngitsunik inuttullu imminnut naleqartinnerannik

ineriartortitseqataassaaq. Atuartitsinerup atuartut ilisimasaqartilissavai isumatusaarnikkut, pilersitsinik-

kut, timersornikkut peqqinnartumillu inooriaaseqarnikkut namminneq ineriartornertik qanoq akisus-

saaqataaffigisinnaaneraat.

Stk. 2. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler deres forskellige evner og

deres selvværd. Undervisningen skal give eleverne viden om, hvordan de kan være med

til at tage vare på egen udvikling gennem omtanke, kreativ udfoldelse, fysisk aktivitet

og sund levevis.

Imm. 3. Atuartitsinerup atuartut paasisaqartissavai ilaqutariinni, atuarfimmi aamma ikinngutit akornanni

assigiinngitsutigut inissisimaffiinik aamma akisussaaffiinik. Atuartut atuarfimmi ikinngutillu akornanni

attaveqaqatigiissinnaanerup aamma aaqqiagiinngissutit annikinnerusut aaqqinniarsinnaanerisa pingaaru-

taat paasisaqarfigissavaat.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne indsigt i deres forskellige roller samt deres

ansvar i familien, i skolen og blandt kammeraterne. Eleverne skal opnå indsigt i vigtig-

heden af at kunne kommunikere og løse mindre konflikter i skolen og blandt kammera-

terne.

Imm. 4. Atuartitsineq atuartut suleriaatsinik suleqatiginneriaatsinillu naleqquttunik ineriartortitsineranni

kiisalu atuarnermik siunertaanik paasinninnissaanni peqataassaaq.

Stk. 4. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler hensigtsmæssige arbejds-

og samarbejdsformer samt forståelse for formålet med deres skolegang.

Imm. 5. Atuartitsinerup atuartut angerlarsimaffimmi angerlarsimaffiullu avataani suliassanik sammisan-

illu assigiinngitsunik paasisaqartissavai.

Stk. 5. Undervisningen skal give eleverne indsigt i forskellige former for arbejde og be-

skæftigelse i og uden for hjemmet.

Akulliit atuarfiat

§ 3. Akulliit atuarfianni atuartitsinerup siunertaraa atuarfimmi atuartitsissutini atuartitsissutinilu qanita-

riissuni tunngaviusumik piginnaasassanik atuartut pigiliussaqassasut. Atuartut oqaatsitigut piginnaasatik

ilinniakkaminni inooqatigiinnilu atortussatut ineriartorteqqissavaat.

Mellemtrinnet

§ 3. Formålet med undervisningen på mellemtrinnet er, at eleverne tilegner sig grund-

læggende færdigheder i skolens fag og fagområder. Eleverne skal videreudvikle deres

sproglige færdigheder til brug i både faglige og sociale sammenhænge.

Imm. 2. Atuartitsinerup atuartut periarfississavai piginnaasaminnik soqutigisaminnillu tamatigoortumik

ineriartortitsinissaannut. Atuartitsineq atuartut inuttut naleqassutsiminnik imminullu tatiginerannik nu-

kittorsaaqataassaaq kiisalu namminneq atukkaminnut attuumassuteqarfigisaminnullu akisussaaqataatitsi-

lerluni. Atuartut ineriartornerminnut akisussaaqataanertik tamatumunngalu sunneeqataasinnaasutut paa-

sinninnertik annertusiartortissavaat.

Stk. 2. Undervisningen skal give eleverne mulighed for en alsidig udvikling af deres ev-

ner og interesser. Den skal medvirke til at styrke elevernes selvværd og selvtillid samt

give dem forudsætninger for at tage medansvar for egne forhold og relationer. Eleverne

skal udbygge deres forståelse for, at de har et medansvar for egen udvikling, og for

hvad der kan påvirke denne.

Imm. 3. Atuartitsinerup atuartup ilaqutariinni, atuarfimmi inuiaqatigiinnilu aamma allat pissusi-

lersuutaannut akisussaaffiinullu assigiinngitsunut paasinninnera ineriartorteqqissavaa. Atuartut naleqqut-

tumik attaveqaqatigiissinnaanertik aaqqiagiinngissutsinillu aaqqiiniarsinnaanertik ineriartortissavaat.

Stk. 3. Undervisningen skal videreudvikle elevernes forståelse for egne og andres for-

skellige roller og ansvar i familie, skole og samfund. Eleverne skal udvikle færdigheder

i hensigtsmæssig kommunikation og konfliktløsning.


Imm. 4. Atuartitsinerup atuartut sungiussitissavai ilinniartitsisutik suleqatigalugit pilersaarusiornermik,

naliliinermik aamma ilinniarnermik ingerlanneranik iluarsartuusseqqinnermik. Atuartut kisimiillutik

aamma suleqateqarlutik assigiinngitsunik suleriaaseqarsinnaassapput.

Stk. 4. Undervisningen skal give eleverne øvelse i at planlægge, evaluere og revidere

egne læringsforløb i samarbejde med deres lærere. Eleverne skal beherske forskellige

individuelle og fælles arbejdsformer.

Imm. 5. Atuartitsinerup atuartut ilisimasaqalersissavai ilinniarfiit inuussutissarsiutillu assigiinngitsut

tunngaviinik.

Stk. 5. Undervisningen skal give eleverne kendskab til forskellige uddannelses- og er-

hvervsretninger.

Angajulliit atuarfiat

§ 4. Angajulliit atuarfianni atuartitsinerup siunertaraa atuartut atuartitsissutit qanitariissut, atuartitsissutit

atuartitsissutillu immikkoortortaasa immikkuullaarissutaat, atuuffii ataqatigiinnerilu atuartut paasisi-

masaqarfigilissagaat. Atuartut ilisimalikkatik piginnaalikkatillu atuartitsissutini atuartitsissutinilu aki-

muilluni atuartitsinerni assigiinngitsuni naapertuuttumik eqaatsumillu atorsinnaassavaat. Atuartut paa-

sissutissanik suliareqqiisinnaassapput ingerlatitseqqissinnaassallutillu oqaatsit arlariit atorlugit.

Ældstetrinnet

§ 4. Formålet med undervisningen på ældstetrinnet er, at eleverne opnår forståelse af

fagområders, fags og deldiscipliners særlige kendetegn, anvendelsesområder og indbyr-

des sammenhæng. Eleverne skal kunne bruge deres opnåede viden og færdigheder hen-

sigtsmæssigt og fleksibelt i forskellige faglige og tværfaglige sammenhænge. Eleverne

skal kunne tilegne sig, bearbejde og videreformidle informationer på flere sprog.

Imm. 2. Atuartitsinerup kingunerisa ilagissavaat atuartut inuttut ilikkakkatigullu piginnaanitik ilisimaa-

ralugit ineriartortissagaat kiisalu periarfissatik piviusorsiortumik paasissagaat. Atuartut nammineq inuu-

nerminnut akisussaassuseqarsinnaasunngussapput allallu inuunerannut akisussaaqataasinnaanngussallu-

tik.

Stk. 2. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler og erkender deres person-

lige og faglige ressourcer samt opnår en realistisk opfattelse af egne muligheder. Ele-

verne skal blive i stand til at tage ansvar for eget liv og medansvar for andres.

Imm.3. Atuartitsinerup kingunerisa ilagissavaat atuartut namminneq allallu pissusilersuutaannik akisus-

saaffiinillu assigiinngitsunik paasinninnissaat. Atuartut inunnik kikkunnilluunniit oqaloqatiginnissinna-

assapput akulerusimasinnaallutillu aamma atuarfimmi atuarfiullu avaatani aaqqiagiinngissutinik

aaqqiisinnaassuseqassallutik. Atuartut inuiaqatigiinni oqartussaaqataaffiusuni akisussaaffitik, pisinnaati-

taaffitik pisussaatitaaffitillu ilisimaarillualissavaat.

Stk.3. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne erkender egne og andres forskellige

roller og ansvar. Eleverne skal kunne indgå i dialog og fællesskaber med mennesker

med forskellig baggrund og være rustet til at løse konflikter i og uden for skolen. Ele-

verne skal opnå bevidsthed om eget ansvar, egne rettigheder og egne pligter i et demo-

kratisk samfund.

Imm. 4. Atuartitsinerup atuartut ilinniarnissaminnut inuussutissarsiutigiumaakkaminnullu pilersaaru-

taannik naliliisinnaanngortissavai ingerlaavartumillu tulluarsaasinnaasunngortissallugit, ilikkariartor-

nerminnut akisussaaqataasunngortissavai siunniussamillu angunissaannut suliniuteqarsinnaasunngortis-

sallugit.

Stk. 4. Undervisningen skal gøre eleverne i stand til at kunne evaluere og løbende revi-

dere egne uddannelses- og erhvervsmæssige handleplaner, tage medansvar for egen læ-

ring og kunne handle for at opnå egne mål.

Imm. 5. Atuartitsinerup atuartut tunngavississavai ilinniarnissaminnik inuussutissarsiutissaminnillu pivi-

usorsiortumik toqqaasinnaanissaannut.

Stk. 5. Undervisningen skal give eleverne forudsætninger for at vælge et realistisk ud-

dannelses- og erhvervsforløb.

Kapitali 3

Kalaallisut atuartitsinerup siunertaa ilikkagassatullu anguniagassat

Atuartitsissutip siunertaa

§ 5. Atuartitsinerup siunertaraa atuartut kalaallisut oqaatsinik allatanillu qularnaatsumik allanngo-

rartumillu paasisinnaanngorlutik aamma erseqqissumik allanngorartumillu oqalussinnaanngorlutik allas-

sinnaanngorlutillu ilisimasaqalissasut piginnaasaqalissasullu. Atuartitsinerup qulakkiissavaa atuartut

Kapitel 3

Fagformål og læringsmål for grønlandsk

Fagformål

§ 5. Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden og færdigheder, så

de kan forstå talt og skrevet grønlandsk sikkert og nuanceret samt udtrykke sig klart og

varieret på sproget både mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal sikre, at eleverne


sutigut tamatigut ilikkagassatigut tamatigoortumillu ilikkarniarnerminni qularnaatsumik oqaatsitigut

oqariartaatsitigullu toqqammavissaminnik pigiliussaqassasut. Atuartitsinerup aammattaaq peqataaffigis-

savaa atuartut maluginiakkatik aallaavigalugit oqalunnikkut oqaasertaqanngitsunillu attaveqaqatigiittar-

nernut malussarissusertik ineriartortissagaat. Atuartut kalaallit oqaasiisa ilusii aamma atuuffii ilisi-

masaqarfigilissavaat ilisimaarinninnertillu ineriartortissallugu.

tilegner sig et sikkert sprogligt og begrebsmæssigt fundament som grundlag for deres

øvrige faglige og almene læring. Undervisningen skal endvidere medvirke til, at elever-

ne ud fra egne iagttagelser udvikler deres opmærksomhed omkring sproglige og ikke-

sproglige kommunikationsformer. Eleverne skal tilegne sig viden om og udvikle be-

vidsthed om såvel form som funktion i det grønlandske sprog.

Imm. 2. Atuartitsinerup nukittorsaaqataaffigissavaa atuartut kinaassusiat inuttullu imminnut naleqartin-

nerat. Atuartitsinerup atuartut siuarsassavai misigisaqarnermut, naliliinermut, isumaliuteqarnermut

isummerfiginninnermullu kiisalu misigissutsiminnik, misilittakkaminnik, ilisimasaminnik isummamin-

nillu oqaatiginninnermut piumassusiat piginnaasaallu. Atuartut ineriartortissavaat oqaatsitigut ineriartor-

nerminnik ilisimaarinninnertik aamma atuartitsinerup atuartut piginnaasaqalersissavai namminneq ilik-

kariartornerminnut akissussaaqataasinnaanermut.

Stk. 2. Undervisningen skal medvirke til at styrke elevernes personlige identitet og selv-

værd. Undervisningen skal fremme elevernes lyst og evne til at opleve, vurdere, reflek-

tere og tage stilling samt til at give udtryk for følelser, erfaringer, viden og holdninger.

Eleverne skal udvikle bevidsthed om egen sproglig udvikling, og undervisningen skal

gøre dem i stand til at tage et medansvar for egen læring.

Imm. 3. Atuartitsinerup kingunerisa ilagissavaat atuartut ilisimasanik misilittakkanillu ingerlatitseqqin-

nerni, suleqatigiinnerni inuillu akornanni iliuuseqaqatigiinnerni oqaatsit sakkutut atornerisa pingaassusi-

annik misigisaqarnissaat. Atuartitsinerup atuartut kaammattussavai oqaatsit sakkutut atoqqullugit nam-

minneq inuillu allat atugaannik ilisimannilernissamut.

Stk. 3. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne oplever sprog som et vigtigt red-

skab i formidling af viden og erfaring, i samarbejde og i al menneskelig interaktion i øv-

rigt. Undervisningen skal tilskynde eleverne til at bruge sproget som et middel til er-

kendelse af egen og andre menneskers situation.

Imm. 4. Atuartut oqaatsit kulturillu ataqatigiinnerisa pingaarutaat ilisimasaqarfigilissavaat oqaatsit allak-

kiallu misiginerisigut paasinerisigullu. Atuartut atuartinneqarnerisigut kalaallit kulturiannik kulturinillu

allanik ataqateqarnerannik paasinninnerat ineriartortinneqassaaq. Atuartitsinerup atuartut tapersersussa-

vai inuiaqatigiinni oqartussaaffeqaqatigiiffiusumi eqiingasutut soqutiginnittutullu inooqataanissamut

ineriartornerini.

Stk. 4. Eleverne skal gennem oplevelse med og viden om sprog og litteratur blive fortro-

lige med et sprogligt og kulturelt fællesskabs betydning. Gennem undervisningen skal

eleverne udvikle forståelse af grønlandsk kultur og dennes samspil med andre kulturer.

Undervisningen skal støtte eleverne i deres udvikling til aktive og engagerede sam-

fundsborgere i et demokratisk samfund.

Ilikkagassatut anguniagassat

§ 6. Nukarliit atuarfianni atuartitaareernerminni Attaveqaqatigiittarnermi naatsorsuutigineqarpoq atu-

artut

1) oqaloqatigiinnermi, suleqatigiinnermi saqqummiussisarnernilu oqaatiginiakkaminnik oqaatiginnissin-

naassasut oqaatsinillu atuisinnaassasut,

2) oqaluttuarlutik, pisuusaartitsillutik, taalliorlutik, isiginnaagassiorlutik, erinarsorlutik nipilersuutillu

atorlugit akuttoqatigiissaarillutik oqaatiginiakkaminnik saqqummiussisinnaassasut,

3) oqaluttuarnerminni isiginnaartitsinerminnilu atortunik iluaqutissanik atortulersorsinnaassasut,

4) oqaatsit ajornartorsiutinik qaangiiniarnerni, aliikkusersoqatigiinnerni ilisimasanillu saqqummiussinia-

rnerni atorsinnaassagaat,

5) tusarnaarluarsinnaassasut malitsigisaanillu apersuillutik paasiniaasinnaassasut, allat allataannik

tusarnaarsinnaassasut oqaloqatigiissuteqarsinnaassasullu,

6) allakkianik oqinnerusunik atuarsinnaassasut suleqatigiinnilu minnerusuni namminneq allataminnik

atuffassisinnaallutik,

7) atuakkamik tusakkamillu imaasa pingaarnersaanik oqaluttuareqqiisinnaassasut, allatallu tunngavi-

galugit isiginnaartitsisinnaassasut,

8) allakkiat nalunaariartaatsillu allat, soorlu assilissat, titartakkat, videut malittariinnillu titartakkiat pil-

Læringsmål

§ 6. Det forventes, at eleverne ved afslutningen af yngstetrinnet inden for Kommunika-

tion

1) kan udtrykke sig mundtligt og bruge sproget i samtale, samarbejde og fremførelse,

2) kan udtrykke sig gennem fortælling, rollespil, digtning, dramatisering, sang og ryt-

mik,

3) kan bruge hjælpemidler, når de fortæller og dramatiserer,

4) kan bruge sproget som middel til konfliktløsning, underholdning og formidling af vi-

den,

5) kan lytte aktivt og følge op med spørgsmål, lytte til andres tekster og samtale om tek-

ster, de hører,

6) kan læse lette tekster og læse egne tekster op i mindre grupper,

7) kan genfortælle det væsentlige i noget, de har læst eller hørt, og gengive tekster i

dramatisk form,

8) kan give udtryk for, hvad de synes om tekster og andre udtryksformer, såsom bille-

der, tegninger, video og tegneserier,

9) kan skrive enkle tekster om egne oplevelser samt skrive ud fra fantasi, billeder og læ-


lugit isummaminnik oqaatiginnissinnaassasut,

9) misigisatik annikitsunik allaatigisinnaassagaat kiisalu takorluukkat, assilissanik allaatigisanillu atu-

arsimasaminnik, tusarsimasaminnik takusimasaminnillu tunngaveqarlutik allaatiginnissinnaassasut,

10) piffissami tulleriinnilersukkanik oqaluttuarpalaartunillu kiisalu pisuusaartitanik, soorlu oqaluttualia-

nik oqalualaanillu, allaatiginnissinnaassasut,

11) titartaanertigut, pisunik allattuinertigut allallutillu nalunaaruteqarnertigut ilisimatitsisinnaassasut

aamma

12) qarasaasiaq atorlugu allassinnaassasut, titartaasinnaassasut nassitsisinnaassallutillu.

ste, hørte og sete tekster,

10) kan skrive kronologisk og fortællende samt skrive enkle fiktive genrer som f.eks.

eventyr og sagn,

11) kan forholde sig skriftligt ved at tegne og skrive logbog og beskeder og

12) kan skrive og tegne på computer og sende e-mails.

Imm. 2. Paasissutissarsiornermi naatsorsuutigineqarpoq atuartut

1) atuakkanik atorniartarfimmik atuisinnaassasut atuakkanillu ujarlernerminni ikiortissarsiorsinnaassa-

sut,

2) paasissutissanik inuit allat ilisimasaannik, misilittagaannik oqaluttuaannillu atuarfimmi atuarfiullu

avataani katersuisinnaassasut,

3) atuartitsissutinut tunngasunik qarasaasiakkut programminik atuisinnaassasut aamma

4) Internetimi pisariunngitsunik ujarlersinnaassasut.

Stk. 2. Inden for Indhentning af information forventes det, at eleverne

1) kan bruge biblioteket og få hjælp til at finde bøger,

2) kan indsamle oplysninger fra andre mennesker om deres viden, erfaringer og historie,

i og uden for skolen,

3) kan anvende fagspecifikke computerprogrammer og

4) kan lave simple søgninger på Internettet.

Imm. 3. Kulturip aamma inuuniarnikkut atugassarititaasut samminerini naatsorsuutigineqarpoq atuartut

1) allakkiat qangarnisat ullumikkut allakkianit allaanerussuteqarneri ilisimasaqarfigissagaat,

2) kalaallit oqalualaavinik ilisimasaqassasut,

3) kalaallit oqalualaavisa nunanilu allamiut oqaluttualiaasa assigiinngissutaat assigiiffiilu ilisimasaqarfi-

gissagaat,

4) allakkiat allatullu oqaatiginneriaatsit pillugit misigisatik paasisatillu tunngavigalugit oqaloqatiginnis-

sinnaassasut aamma

5) Kalaallit Nunaanni assigiinngitsunik sumiorpaluuteqartoq taakkualu oqaluttuarisaanikkut tunuli-

aqutaat ilisimassagaat.

Stk. 3. Inden for Kultur og levevilkår forventes det, at eleverne

1) har kendskab til, at tekster fra gamle dage er forskellige fra vores tids tekster,

2) har kendskab til grønlandske sagn,

3) har kendskab til forskelle og ligheder mellem grønlandske sagn og andre landes

eventyr,

4) kan samtale om tekster og andre udtryksformer ud fra deres umiddelbare oplevelse

og forståelse og

5) er bekendt med, at der tales forskellige dialekter i Grønland og den historiske bag-

grund herfor.

Imm. 4. Iluarsartuussamik oqaatsinik suliaqarnermi oqaatsinillu pigiliussiniarnermi naatsorsuutigi-

neqarpoq atuartut

1) allataminni oqaatsitik, oqaatsinik atuinertik oqaatsillu eqqortuunerat malugisinnaassagaat,

2) atuarnermi tunngaviusumik periaatsit assigiinngitsut atorsinnaassagaat,

3) allakkiat oqaatiginninniutillu allat, soorlu assilissat, videut malittariinnillu titartakkiat imaanni

pingaarnersat, piffissat, piffiit pisullu, pillugit oqaloqataasinnaassasut,

4) oqaatsit atorneqartarnerat tunngaviusumik ilisimasaqarfigissagaat atorsinnaassagaallu,

5) oqalunnermi allannermilu oqaatsit atorneqartarnerisa assigiinngissusiannik ilisimasaqassasut, aamma

namminneq sumiorpaluutimik allattaatsimilu oqaatsit assigiinngissutaat malugisinnaassagaat,

6) oqalunnermi nipit atuuffii, soorlu naggateqatigiiaat taalluartaagassiallu kiisalu oqaatsinik pinnguaatit

paasisimassagaat,

7) nipinik misississuineq katiterinerlu sungiussimassagaat,

8) naqinnerit nipaat, ilusii atii atuuffiilu paasisimassagaat,

9) oqaatsit avittarnerini periaatsit sungiussimassagaat,

10) allataminni oqaatsit atorneqakulanerit oqaatigineqarnerattut allassinnaassagaat,

11) naqinnerit mikisut aamma angisuut taakkualu atuuffii paasisimassagaat aamma

Stk. 4. Inden for Systematisk sprogarbejde og sprogtilegnelse forventes det, at eleverne

1) er opmærksomme på sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i deres egne tekster,

2) kan bruge forskellige elementære læsestrategier,

3) kan tale med om hovedindhold, tid, sted og handling i tekster og andre udtryksfor-

mer, såsom billeder, video og tegneserier,

4) har elementært kendskab til og kan bruge sproglige virkemidler,

5) kender til, at der er forskel på det talte og det skrevne sprog, samt er opmærksomme

på forskelle mellem egen dialekt og skriftsproget,

6) er opmærksomme på sprogets fonetiske funktion, f.eks. rim og remser samt ordspil,

7) er fortrolige med lydanalyse og lydsyntese,

8) kender til bogstavernes lyd, form, navn og funktion,

9) er fortrolige med orddelingsprincipperne,

10) kan stave til og bruge lydrette og hyppige ord i egne tekster,

11) kender til de små og store bogstaver og deres brug og

12) har kendskab til, at sprog er opbygget af ord og sætninger, og kender til forskellige


12) oqaatsit oqaatsinik ataasiakkaanik aamma oqaaseqatigiinnik ilusilerneqarnerat ilisimasaqarfigissa-

gaat, oqaatsillu suuneri ilisimassagaat.

ordklasser.

§ 7. Akulliit atuarfianni atuartitaareernerminni Attaveqaqatigiittarnermi naatsorsuutigineqarpoq atuartut

1) oqaloqatigiinnerni, suleqatigiinnerni, oqallinnerni, saqqummiussinerni oqaatiginninniarnernilu

oqaatsiminnik paasinartumik erseqqissumillu atuisinnaassasut,

2) oqaluttuartutut, paasissutissiisutut, oqaluttuareqqiisutut, oqaaseqaateqartutut isummanillu saqqummi-

ussisutut oqaatiginnissinnaassasut,

3) takorluukkatik, misigissutsitik, eqqarsaatitik, misilittakkatik ilisimasatillu ataqatigiissumik oqaluin-

narlutik saqqummiussinnaassagaat,

4) aalajangersimasumik sammisaqarnerni naammassiniagaqarnermilu suliat saqqummiussinnaassagaat,

5) attaveqarnermut/saqqummiinermut iluaqutaasinnaasut, soorlu oqaatsinik ataasiakkaanik allattuineq

nivinngagassaliornerlu, atorsinnaassagaat,

6) oqaatsit ajornartorsiutinik qaangiiniarnermi, kimingiisernermi, aliikkusersuinermi, isummanik tunng-

avilersuinermi, ilisimasanik ingerlatitseqqinnermi sunniiniarnermilu atorsinnaassagaat kiisalu oqaatsit

taalliortorpalaartumik atorneqartarnerat ilisimasaqarfigissagaat,

7) tusarnaarluarsinnaassasut taamaaliornermikkullu paasiniaaqqissaarlutik nalilersuillutillu

apeqquteqarsinnaassasut,

8) atuakkianik aliikkutassianik imalinnik aamma piviusunik nalorninatik naammaginartumillu sukkassu-

silimmik atuarsinnaassasut,

9) atuffassisinnaassasut aamma namminneq allataminnik allallu allagaannik misigissuseqarpalaartumik

saqqummiussisinnaassasut,

10) oqaluttuareqqiisumik, nassuiaatiginnittumik, oqaluttuussisumik, oqaaseqarfiginnittumik tunngaviler-

sukkamillu isummanik paasisitsiniaasumik allassinnaassasut,

11) ataqatigiissumik piffissamillu tulleriiaarinnittumik misigisaminnik, misilittakkaminnik, takorluuk-

kaminnik, ilisimasaminnik misigissutsiminnillu allaatiginnissinnaassasut,

12) pisuusaartitanik aamma piviusunik, soorlu naalisakkanik, taallianik, isiginnaagassianik, allakkanik,

naliliilluni saqqummiussanik, ullorsiutinik, nalunaarusianik atuagassianullu ilanngutassianik, allassinna-

assasut,

13) allanut atatillugu allanneq sakkutut, soorlu pisunik allattuisarnermi, allapallannerni nalunaarsuil-

lunilu allattuinerni, ilisimallugu atorsinnaassagaat aamma

14) allat allataat pillugit siunnersuisinnaassasut namminerlu allatatik pillugit siunnersortissinnaassasut.

§ 7. Det forventes, at eleverne ved afslutningen af mellemtrinnet inden for Kommunika-

tion

1) kan bruge sproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse

og fremførelse,

2) kan udtrykke sig mundtligt i fortællende, informerende, refererende, kommenterende

og argumenterende form,

3) kan udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i sammenhængende mundt-

lig form,

4) kan præsentere tema- og projektarbejder,

5) kan bruge hjælpemidler, der støtter kommunikationen, f.eks. stikord og plancher,

6) kan bruge sproget som middel til konfliktløsning, overtalelse, underholdning, argu-

mentation, formidling af viden og manipulation samt har viden om sprogets poetiske

funktion,

7) kan lytte aktivt og følge op med analytiske og vurderende spørgsmål,

8) kan læse sikkert og med passende hastighed i både skønlitteratur og sagprosa,

9) kan læse op og gengive egne og andres tekster i dramatisk form,

10) kan udarbejde refererende, beskrivende, berettende, kommenterende og argumente-

rende tekster,

11) kan skrive sammenhængende om oplevelser, erfaring, fantasi, viden og følelser i en

kronologisk form,

12) kan skrive i fiktive og ikke-fiktive genrer, såsom referat, digte, drama, breve, an-

meldelser, dagbøger, rapporter og avisartikler,

13) kan bruge skrivning bevidst som hjælpemiddel i andre sammenhænge som logbog,

hurtigskrivning og notater og

14) kan give respons på andres tekster og modtage respons på egne tekster.


1) atuakkanik atorniartarfik namminersorlutik atorsinnaassagaat paasissutissanillu katersisinnaassallutik,

2) qulequtaq aalajangersimasoq pillugu paasissutissanik tulluartunik, soorlu atuakkanit, Internetimit, al-

lani tusagassiuutinit aamma inunnit allanit katersisinnaassasut, immikkoortiterisinnaassasut atuisinnaas-

sasullu,

3) suliassanut aalajangersimasunut tunngasunik qarasaasiakkut programminik atuisinnaassasut aamma

4) ordboginik, ujarlerfissanik paasissutissanillu naleqquttunik allanik atuisinnaassasut.


1) kan bruge biblioteket selvstændigt og søge information,

2) kan indhente, udvælge og anvende relevante oplysninger om et bestemt emne, f.eks.

fra bøger, Internettet, andre medier og fra andre mennesker,

3) kan bruge fagspecifikke programmer og

4) kan benytte ordbøger, opslagsbøger og andre relevante informationer.



1) atuakkiat piffissap ingerlanerani allanngoriartortarnerat kiisalu atuakkiap allanneqarnerata nalaani pif-

fissami pisunik takutitsisarnera ilisimasaqarfigissagaat,

2) oqaluinnarluni aamma allalluni oqaluttuarnerup immikkoorutaat, soorlu kalaallit aamma nunat allat

oqaluttualiaataat, oqaluttuaat oqaluttuatoqaataallu, ilisimasaqarfigissagaat,

3) tussiutit, erinarsuutit taalliallu nutaanerit ilisimasaqarfigissagaat aamma

4) sumiorpaluutit allat ilisarnaataat ilisimasaqarfigissagaat.


1) har kendskab til litteraturens foranderlighed gennem tiderne og til, at litteraturen af-

spejler den tid, hvor den er blevet til,

2) har kendskab til hvordan mundtlige fortællinger skiller sig fra skriftlige fortællinger

såsom grønlandske og andre landes eventyr og sagn,

3) har kendskab til salmer, sange og nyere digte og

4) har kendskab til nogle særtræk ved andre dialekter.

Imm. 4. Aaqqissuussamik oqaatsinik suliaqarnermi oqaatsinillu pigiliussiniarnermi naatsorsuutigineqar-

poq atuartut

1) namminneq allataminni allallu allataanni oqaatsinik, oqaatsinik atuinermik oqaatsillu eqqortuunerinik

paasisimasaqassasut,

2) atuarnermi periaatsit assigiinngitsut, tassaasut pingaarnersiuineq, immikkoortukkaarineq, atuapal-

lanneq atuaqqissaarnerlu, ilisimallugillu atorsinnaassagaat,

3) allatap pingaarnersaanik oqaasertaasa ataasigut titartuilluni nalunaarsuinikkut, imaqarnersiuinikkut

naalisaanikkullu attassisinnaassasut,

4) imassanik katersisinnaassasut allaaserisassallu imassaanik najoqqutassiorsinnaassasut kiisalu isumas-

sarsiamiit naammassisaqarluni allaaserinnissinnaassasut,

5) oqaatsit sakkutut pingaarutaat ilisimassagaat atorsinnaassagaallu,

6) oqaatsit oqaluinnarluni allallunilu atorneqartut assigiinngissusaat assigiissusaallu paasisimasaqarfigis-

sagaat,

7) allat suleqatigalugit allatanik allatigullu oqaatiginneriaatsinik misissueqqissaarsinnaassasut, imaanik

paasiniaasinnaassasut, sammivissiuisinnaassasut, nassuiaasinaassasut, naliliisinnaassasut aamma tunng-

avilerlutik sanilliussisinnaassasut,

8) allat suleqatigalugit allatat oqaatiginneriaatsillu suunerinik, pingaarnertut imaannik, attaveqaqatigiin-

nernik, ilusiinik, oqaluttuartup inissisimaneranik, saqqummiunnerinik, inuttanik ilisarititsinerinik, misis-

soqqissaarnerinik, nassuiarnerinik aamma avatangiisinik saqqummiinerinik kiisalu sammisaannik nas-

suiaasinnaassasut,

9) piviusuusaartitat aamma piviusut suunerinik, soorlu atuakkiat qanganisaanerusut nutaaliaanerusullu,

oqalualaat oqaluttuatoqqallu, taalliat, piviusut, allakkat ilusii, ussassaarutit takoqqusaarutillu, ilisi-

masaqarfigissagaat kiisalu oqaatsit, allatat suunerisa, imaasa pissusiisalu qanoq issusiisa ataqatigiissin-

naanerinik ilisimasaqarnerminnik oqaatiginnissinnaassasut,

10) oqaatsit avinneqartarnerinut malittarisassat ilisimallugillu atorsinnaassagaat,

11) killiffilersuinermut malittarisassat ilisimallugillu atorsinnaassagaat,

12) taggisit oqaluutillu ilisarnaataat, tassaasut nagguiit, uiggiutit oqaatsillu naggataat, oqaaseqatigiillu

ilusii, ilisimasaqarfigissagaat aamma

13) kingulleqqiutit, kinaassusersiutit, uparuartorniutit kisitsisillu ilisimasaqarfigissagaat.


1) har indsigt i sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i deres egne og andres tekster,

2) kender og kan bruge forskellige læsestrategier: oversigtlæse, punktlæse, skimlæse og

nærlæse,

3) kan fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af understregning, resume og refe-

rat,

4) kan indsamle stof og disponere et indhold samt skrive fra ide til færdig tekst,

5) har viden om betydningen af og kan bruge sproglige virkemidler,

6) har indsigt i forskelle og ligheder mellem det talte og det skrevne sprog,

7) kan analysere, indholdslæse, tematisere, fortolke, vurdere og perspektivere tekster og

andre udtryksformer i samspil med andre,

8) kan gøre rede for genre, hovedindhold, kommunikation, komposition, fortællefor-

hold, fremstillingsform, personkarakteristik, analyse, fortolkning og miljøskildring og

temaer i tekster og andre udtryksformer i samspil med andre,

9) har viden om forskellige genrer inden for fiktion og ikke-fiktion og kan udtrykke vi-

den om samspillet mellem sprog, genre, indhold og situation, eksempelvis ældre og ny-

ere litteratur, myter og sagn, digte, sagprosatekster, brevformer, reklamer og annoncer,

10) kender og kan bruge reglerne for orddeling,

11) kender og kan bruge grundregler for tegnsætning,

12) har viden om navneordenes og verbernes struktur, dvs. stamord, tilhæng og endel-

ser, og sætningsopbygningen og

13) har viden om forholdsendelserne, stedordene, pegeordene og talordene.

§ 8. Angajulliit atuarfianni atuartitaareernerminni Attaveqaqatigiittarnermi naatsorsuutigineqarpoq atu-

artut

§ 8. Det forventes, at eleverne ved afslutningen af ældstetrinnet inden for Kommunikati-

on


1) oqaloqatigiinnerni, suleqatigiinnerni oqallinnernilu oqaatsinik patajaatsumik, allanngorarluartumik

isummanillu tunngavilersuisumik oqalussinnaassasut,

2) suliat ilusii pissutsit suunerinut tulluartut ilisimaraalugit saqqummiussinnaassagaat ingerlateqqissin-

naagaallu aamma qularnaatsumik namminersortumillu oqaatiginnissinnaassasut,

3) takorluukkaminnik, misigissutsiminnik, eqqarsaatiminnik misilittakkaminnik ilisimasaminnillu ata-

qatigiissumik tunaartalerluakkamillu oqaatiginnissinnaassasut,

4) oqaloqatigiinnerni oqaluunnernilu allat oqaluinnarlutik saqqummiussinerini tusarnaarluarsinnaassasut

ammasuullutik, paasiniaasuullutik nalilersuisuullutillu,

5) allakkianik aliikkutassianik imalinnik aamma piviusunik nalorninatik naammaginartumillu sukkassu-

silimmik atuarsinnaassasut,

6) allakkiat atorlugit eqqarsarnerminnut siunertaminnullu atuarneq atorsinnaassagaat,

7) atuffassisinnaassasut aamma nammineq allallu allagaannik nassuiaarpalaartumik misigissuseqarpa-

laartumillu oqaluttuareqqiisinnaassasut,

8) oqaluttuareqqiinertut, nassuiaanertut, oqaluttuarnertut, oqaaseqarfiginninnertut, isummanik saqqum-

miussinertut isumaliornertullu allaatiginnissinnaassasut,

9) takorluukkat, misigissutsit, eqqarsaatit, misilittakkat ilisimasallu pillugit pisunut naleqqussakkanik

ataqatigiissumik, nalunaatsumik allanngorarluartumillu allaatiginnissinnaassasut,

10) tigusisussamut aalajangersimasumut toqqaannartumik allagaqarsinnaassasut,

11) allannissap siunertaanut tulluarnerpaamik allatap suunissaanik, piviusuusaartitamik imaluunniit

piviusumik, siunniussisinnaassasut,

12) allanneq iluaqutitut ilisimaarisamik isumaliornartumillu allanut atatillugu, soorlu pisunik allattui-

nermi sukkasuumillu allattuinermi aamma pingaarnersiuilluni allattuinermut tun-ngatillugu atorsinnaas-

sagat,

13) allat allataannut qisuariarlutik siunnersuisinnaassasut namminerlu allatatik pillugit siunnersuutinik

tigooraasinnaassasut tassanngalu ilikkakkatik misilittakkatillu namminersorlutik sulinerminni atorlu-

arsinnaassagaat aamma

14) nunarsuaq tamakkerlugu e-mailinik atuisinnaassasut aamma elektroniskiusunik saqqummiussassa-

liorsinnaassallutik, soorlu internetikkut nittartakkanik.

1) kan bruge talesproget sikkert, varieret og argumenterende i samtale, samarbejde og

diskussion,

2) kan fremlægge og formidle stof med bevidsthed om, hvilken form der passer til situa-

tionen, og udtrykke sig med personlig sikkerhed og selvstændighed,

3) kan udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en sammenhængende og

veldisponeret form,

4) kan lytte aktivt og forholde sig åbent, analytisk og vurderende til andres mundtlige

fremstilling i samtale og dialog,

5) kan læse sikkert og med passende hastighed i både skønlitteratur og sagprosa,

6) kan udnytte læsning til egen tænkning og egne formål med brug af tekster,

7) kan læse op og gengive egne og andres tekster i fortolkende og dramatisk form,

8) kan skrive refererende, beskrivende, berettende, kommenterende, argumenterende og

reflekterende,

9) kan skrive sammenhængende, sikkert og varieret om fantasi, følelser, tanker, erfarin-

ger og viden i en form der passer til situationen,

10) kan skrive bevidst rettet til en defineret modtager,

11) kan vælge den fiktive eller ikke-fiktive genre, der passer bedst til skriveformålet,

målrettet,

12) kan bruge skrivning bevidst og reflekterende som hjælpemiddel i andre sammen-

hænge som logbog og hurtigskrivning og i forbindelse med notatteknik,

13) kan give respons på andres tekster, modtage respons på egne tekster, og bruge fær-

digheder og erfaringer herfra bevidst ved individuelt arbejde og

14) kan benytte e-mails i internationale sammenhænge og fremstille elektroniske præ-

sentationer, f.eks. hjemmesider.


1) paasissutissiiffinnit paasissutissanik, soorlu atuakkanik atorniartarfinni, toqqorsivinni internetimilu ki-

isalu inunni allani, ujarlersinnaassasut kiisalu paasisat apeqquserlugit namminersuutigalugillu suliaqar-

nerminni atorsinnaassagaat aamma

2) ordbogit ujarlerfii imaalu atorsinnaassagaat.


1) kan søge information ved hjælp af forskellige informationskilder, såsom bibliotek,

arkiv og Internettet samt andre mennesker og kan bruge kilderne kritisk og selvstændigt

i deres eget arbejde og

2) kan bruge ordbogens opslagsdel og indholdsdel.


1) atuakkiat piffissani assigiinngitsuni allanngorartarnerat kiisalu allakkiat allanneqarfimminni piffissaq

imarisamikkut ersersittaraat ilisimassagaat,

2) kalaallit oqaasiisa atuakkiaasalu oqaluttuarisaanerisa taasassartaasa pingaarnersaat ilisimasaqarfigis-

sagaat kiisalu oqaatsit allakkiallu kulturimi inuiaqatigiinnilu pingaaruteqassusiannik paasisimasaqassa-

sut,

3) oqaluttariarsornerit allattariarsornerillu suuneri ilisimasaqarfigissagaat,


1) har viden om litteraturens foranderlighed gennem tiderne og om, at litteraturen af-

spejler den tid, hvori den er blevet til,

2) har kendskab til hovedtræk i den grønlandske sproghistorie og litteraturhistorie og

har indsigt i den rolle, sprog og tekst spiller i kultur og samfund,

3) har kendskab til mundtlige og skriftlige genrer,

4) har kendskab til mundtlige former herunder indhold, form og essensen i grønlandske,


4) kalaallit, Inuit aamma allamiut oqalualaavini, oqaluttualiaanni oqaluttuaataannilu oqaluttuariaatsit as-

sigiinngitsut taakkununnga ilaatillugit imarisaat, ilusii pingaarnersaallu ilisimasaqarfigissagaat aamma

5) kalaallit sumiorpaluutaat aamma Inuit oqaasii toqqakkat assigiinngitsut ilisimasaqarfigissagaat.

inuitiske og udenlandske sagn, eventyr og fortællinger og

5) har kendskab til de forskellige grønlandske dialekter og udvalgte inuitsprog.


neqarpoq atuartut

1) nammineq allallu allataanni oqalunnerup eqqorluartuutitsinissaanut oqaatsinillu atuilluarnermut qu-

larnaatsumik isummerfiginnissinnaassasut,

2) atuariaatsit assigiinngiiaartut, tassaasut pingaarnersiuineq, immikkoortukkaarineq atuaqqissaarnerlu,

siunertaq naapertorlugu atorsinnaassagaat,

3) allatap pingaarnersaanik iluseq naleqqunnerusoq naapertorlugu oqaasertanik ataasigut titartuinikkut

nalunaarsuillutik, oqaatsinik atuagassanik allattuillutik, imaqarnersiuillutik, oqaluttuareqqiillutik allat-

tuillutillu attassisinnaassasut,

4) attaveqaqatigiinnerup siunertaanik siuarsaaniarnermut paasissutissanik katersisinnaassasut, ataatsimut

isiginnissinnaassasut imarisassamullu najoqqutassiorsinnaassasut,

5) isumassarsiornermiit naammassinermut namminersorlutik allassinnaassasut,

6) namminersorlutik aamma allanik peqateqarlutik paasiniaaqqissaarnerit tunuliaqutaralugit allatanik

nalunaariaatsinillu nassuiaasersuisinnaassasut, naliliisinnaassasut sanilliussisinnaassasullu,

7) namminersorlutik aamma suleqateqarlutik allatat nalunaariaatsillu allat suunerinik, attaveqarnerinik,

ilusilernerinik, oqaluttuartuisa inissisimanerinik, saqqummeriaasiinik, sammisaannik tunngaviinillu,

oqaasiinik periaasiinillu kiisalu isumaannik nassuiaatiginnissinnaassasut,

8) kalaallit oqaasiisa ilusilersugaanerisa pingaarnersai, taggisit, oqaluutit, kinaassusersiutit, kin-

gulleqqiutit, uparuartorniutit, oqaaseeqqat, oqaqqaarniutit aamma taggisit oqaluutillu uiggiutaat kiisalu

oqaaseqatigiit ilusilerneri ilisamasaqarfigissagaat aamma

9) allattaasitoqaq atorlugu allatat atuarsinnaassagaat aamma allaattaasitoqqap aaqqissuussaanera ilisi-

massagaat.


1) kan forholde sig med sikkerhed til formel sproglig korrekthed og sprogbrug i egne og

andres tekster,

2) kan bruge varierede læsestrategier: oversigtslæse, punktlæse og nærlæse efter formå-

let,

3) kan fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af understregning, mindmap, resu-

mé, referat og notater efter overvejelse om, hvilken form der er bedst egnet,

4) kan indsamle stof, skabe sig overblik og disponere et indhold på en måde, der frem-

mer hensigten med kommunikationen,

5) kan styre skriveprocessen selvstændigt fra ide til færdig tekst,

6) kan fortolke, vurdere og perspektivere tekster og andre udtryksformer selvstændigt

og sammen med andre på baggrund af analytiske iagttagelser,

7) kan gøre rede for genre, kommunikation, komposition, fortælleforhold, fremstillings-

form, tema og motiv, sprog og stil samt meningen i tekster og andre udtryksformer selv-

stændigt og i samspil med andre,

8) har kendskab til hovedtrækkene i det grønlandske sprogs struktur, navneordene og

verberne, stedordene, forholdsendelserne, pegeordene, adverbierne, partiklerne, tilhæn-

gene til navneord og verber samt sætningens og sætningsleddenes opbygning, og

9) kan læse tekster skrevet i den gamle grønlandske retstavning og kender dens syste-

matik.

Kapitali 4

Danskit oqaasiinik atuartitsinerup siunertaa ilikkagassatullu anguniagassat


§ 9. Atuartitsinerup siunertaraa atuartut atuarfimmi atuarfiullu avataani suni tamani attuumassuteqarfi-

usuni danskit oqaasiinik ilisimasaqalissasut piginnaasaqalissasullu oqaluttunik allatanillu paasisin-

naanngorlutik taamatullu nammineq oqalussinnaanngorlutik allassinnaanngorlutillu. Atuartitsinerup

qulakkiissavaa atuartut oqaatsinik allanik ilinniaqqinnissaannut kiisalu atuarfimmi atuartitsissutit allat

ilikkarniarnerinut ilinniaqqinnissamullu oqaatsinik sakkussissallugit tunngavississallugillu. Atuartut

danskit oqaasiisa ilusii atuuffiilu ilisimasaqarfigilissavaat qallunaallu oqaasiinut malussarinnertik ineri-

artortissallugu.

Kapitel 4

Fagformål og læringsmål for dansk

Fagformål


de kan forstå talt og skrevet dansk samt udtrykke sig mundtligt og skriftligt på sproget i

alle relevante sammenhænge i og uden for skolen. Undervisningen skal sikre eleverne et

grundlag for og sproglige redskaber til videre læring af andre sprog samt til læring i

skolens øvrige fag og i deres videre uddannelse. Eleverne skal tilegne sig viden om og

udvikle deres opmærksomhed på såvel form som funktion i det danske sprog.


Imm. 2. Atuartitaaneq aqqutigalugu oqaatsit arlallit iluaqutigalugit ilisimasanik paasisanillu pigiliussi-

sinnaaneq ilikkarniarnermikkut namminnerlu ineriartornerminnut pingaaruteqartoq atorfissaqartorlu atu-

artut misigissavaat. Atuartitsinerup atuartut kajumissuseqalersissavai ilisimasassanik paasissutissanillu

katersinissamut, aamma nalilersuinissamut isummernissamullu kajumissuseqarnerat piginnaassuseqarne-

rallu kiisalu misigisaminnik, ilisimasaminnik, isummaminnik misigissutsiminnillu ersersitsisinnaanerat

siuarsassallugit. Atuartut misilittakkatik aallaavigalugit ilisimasaqarfigiartussavaat oqaatsinik pigiliussi-

nissaminnut periarfissatik aamma atuartitsinerup atuartut piginnaasaqalersissavai ilikkariartornerminnut

akissussaqataanermut.

Stk. 2. Gennem undervisningen skal eleverne opleve, at det er værdifuldt og nyttigt for

deres faglige og personlige udvikling at kunne tilegne sig viden og indsigt gennem flere

sprog. Undervisningen skal give eleverne lyst til at indsamle viden og informationer og

fremme deres lyst og evne til at vurdere og tage stilling samt til at udtrykke sig om egne

oplevelser, viden, holdninger og følelser. Eleverne skal ud fra egne erfaringer udvikle

bevidsthed om deres muligheder i sprogtilegnelsen, og undervisningen skal gøre dem i

stand til at tage et medansvar for egen læring.



annik misigisaqarnissaat. Atuartitsinerup atuartut kajumissaassavai namminneq inuillu allat atugaannik

ilisimannilernissamut oqaatsit iluaqutiginissaannut.





Imm. 4. Atuartitsinerup kingunerisa ilagissavaat atuartut misigissagaat kulturini arlalinni

oqaaseqaqatigiiffiusuni misilittakkat ilisimasallu inooqatigiinnermut kulturikkullu ineriartornermut

naleqarluartut iluaqutaasullu aamma atuartut paasisimaqarfigilissagaat kalaallit danskillu oqaasiisa kul-

turiisalu attuumassuteqaqatigiinneri. Atuartitsinerup atuartut paasiniaarusulersissavai Danmarkimi nuna-

rsuullu sinnerani kulturit inuuniarnikkullu atugarisat pillugit, taamalu annertusassallugu nunat tamalaat

akornanni pissutsinik kiisalu kulturiminnik atuartut paasinninnerat.

Stk. 4. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne oplever, at erfaringer og viden fra

flere kulturer og sprogsamfund er værdifulde og nyttige for social og kulturel udvikling,

og til at eleverne opnår forståelse af samspillet mellem grønlandsk og dansk sprog og

kultur. Undervisningen skal give eleverne interesse for at orientere sig om kultur og le-

vevilkår i Danmark og i den øvrige verden for dermed at øge deres indsigt i og forståel-

se af internationale forhold samt deres forståelse af egen kultur.


§ 10. Nukarliit atuarfianni atuartitaareernerminni Attaveqaqatigiittarnerup samminerani naatsorsuutigi-

neqarpoq atuartut

1) atuartitsinerni danskit oqaasii atorneqartillugit peqataasinnaassasut,

2) atuartitsinermi ilinniartitsisup innersuutai paasiuminartumillu nassuiaatai malinnaaffigisinnaassagaat,

3) nuannarisaminnik nuanniigisaminnillu aamma soqutigisaminnik oqaatiginnissinnaassasut,

4) danskisut oqalulluni saqqummiussat allaatigisallu annikitsut oqaatsit atornagit oqaatiginneriaatsinut,

soorlu assitalersuinernut aamma ussersornernut, nuutsissinnaassagaat,

5) oqaluttuarnerit atuffassinerillu oqaaseqatigiit naatsut atorlugit assitalersuinikkut allatullu oqaaserta-

qanngitsunik takussutissartallit malinnaaffigisinnaassagaat,

6) paasissutissat nalunaarutillu annikitsut paasiuminartullu ingerlateqqissinnaassagaat,

7) atuartitsinermi, atuarfimmi aamma ulluinnarni pissutsit aalajangersimasut pillugit apeqqusiisinnaassa-

sut apeqqutinillu akisinnaassallutik,

8) inuit, uumasut, atortut, pisimasut sumiiffiillu ilisimaarisatik assitalersuinerit allallu oqaasertaqanngit-

sumik saqqummiinerit iluaqutigalugit taaguusersorsinnaassagaat oqaluttuarisinnaassagaallu aamma

9) oqaatsit ataasiakkaat oqaaseqatigiillu naatsut allassinnaallugillu atuarsinnaassagaat.

Læringsmål

§ 10. Det forventes, at eleverne ved afslutningen af yngstetrinnet inden for Kommunika-

tion

1) kan fungere i en undervisningssituation, hvor der tales dansk,

2) kan følge lærerens anvisninger og enkelt formulerede forklaringer i undervisningen,

3) kan give udtryk for, hvad de kan lide og ikke lide, og hvad der interesserer dem,

4) kan omsætte mundtlige oplæg og enkle tekster på dansk til ikke-sproglige udtryk så-

som illustrationer og mime,

5) kan følge enkelt formulerede mundtlige fortællinger og oplæsninger med støtte i illu-

strationer og andre ikke-sproglige udtryksformer,

6) kan videregive enkelt formulerede konkrete oplysninger og beskeder,

7) kan stille og besvare spørgsmål om konkrete forhold i undervisningen, i skolen og i

dagligdagen i øvrigt,

8) med støtte i illustrationer og anden ikke-sproglig fremstilling kan benævne og fortæl-

le om mennesker, dyr, ting, begivenheder og steder, de er fortrolige med, og

9) kan skrive og læse enkeltord og korte, enkle sætninger.


1) allatani suuneri ilisimariikkaminni assigiinngitsuni paasissutissanik nassaarsinnaassasut aamma

2) paasissutissanik katersineq tunngavigalugu apersuisinnaassasut.


1) kan finde frem til oplysninger i forskellige kendte teksttyper og

2) kan stille spørgsmål med henblik på indsamling af information.



1) kalaallit danskillu oqaasiisa ulluinnarni inuunerminni atugaaneri malugissagaat,

2) kalaallit danskillu ulluinnarni nalliuttunilu ileqqui maluginiassagaat nassuiarsinnaallugillu,

3) danskit meerartaasa allatat suuneri aalajangersimasut ulluinarni atortagaasa ilaat ilisimassagaat,

4) allatat saqqummersitallu danskit tusagassiuutaanneersut ukiuminnut naleqquttut isiginnaarlugit,

tusarnaarlugit ilaatigullu atuarlugit sammisassagaat aamma

5) danskit meeqqanut erinarsuusiaat, naggateqatigiiaat taalluartaagassiaallu nutaanerusut qanganisaane-

rusullu ilikkarsimassagaat.


1) er opmærksomme på tilstedeværelsen af grønlandsk og dansk sprog i deres daglig-

dag,

2) er opmærksomme på og kan gøre rede for grønlandsk og dansk skik og brug i hver-

dagen og ved højtider,

3) kender nogle af de teksttyper, danske børn bruger i deres hverdag,

4) beskæftiger sig med alderssvarende tekster og produktioner fra dansksprogede medi-

er ved at se, lytte og eventuelt læse og

5) har lært nyere og ældre danske børnesange, rim og remser.


neqarpoq atuartut

1) danskisut atuartitsinermi atuartitsinernilu allani suliassani sammisassanilu oqaasertusarneq oqari-

artaaseqarnerlu inerisarsimassagaat,

2) danskisut taaseriaatsit ilisarnaartaasa pingaarnersaat ilisimaarissagaat aamma danskisut kalaallisullu

nipinik atuinerup allaatsillu assigiinngissusiisa assigiiffiisalu pingaarnersaat malussariffigissagaat,

3) oqaatsit oqaaseqatigiinni inissisimanerinut piffissamillu oqaatiginnittarnerit assigiinngitsuusut

malugissagaat aamma

4) allamiut oqaasiinik ilinniarnermut attaveqaqatigiinnermullu periaatsit naleqquttumik atussagaat aam-

ma danskisut atuartitsinermi sammisani atuaqatit suleqatigissagaat.


1) har opbygget et aktivt forråd af ord og udtryk inden for de aktiviteter og emner, der

indgår i undervisningen i dansk og den øvrige undervisning,

2) er bevidste om de væsentligste træk i dansk udtale og er opmærksomme på de vigtig-

ste forskelle og ligheder mellem lydsystem og retstavning i dansk og grønlandsk,

3) er opmærksomme på, at udsagn er forskellige med hensyn til ledstilling og tempus-

brug og

4) bruger hensigtsmæssige indlærings- og kommunikationsstrategier i fremmedsprogs-

tilegnelsen og samarbejder med andre elever i de aktiviteter, der indgår i danskunder-

visningen.

§ 11. Akulliit atuarfianni atuartitaareernerminni Attaveqaqatigiittarnermi naatsorsuutigineqarpoq atu-

artut

1) atuartitsinerit danskit oqaasii kisiisa atorneqartillugit peqataaffigisinnaassagaat,

2) oqaloqatigiinnerup ingerlaneranik aamma qulequttap ilisimariikkap oqaluinnarluni saqqummiunnera-

ni sammineqartup imarisamigut pingaarnersaa paasisinnaassagaat, aamma paasinninnertik itisilerniar-

lugu ersarissarniarlugulu sammineqartumut attuumassuteqartunik apersorsinnaassasut,

3) atuartitsinermi atuaqatinik suleqateqarnermi oqalorusaarnernilu oqaloqataassassut,

4) allaaserisat, atuakkat atuagassiallu ukiuminnut naleqquttut atuarsinnaassagaat, imarisaasa pingaarner-

saat paasisinnaassagaat nassuiarsinnaassagaallu,

5) qulequtaq isumaqatigiissutigeriigaq pillugu takussutissanik oqaatsit atornagit allatullu saqqummiinerit

tapertaralugit paasissutissanik saqqummiisinnaallutillu ingerlatitseqqissinnaassasut,

6) misigissutsiminnik, qimerluukkaminnik, nalilersuutiminnik isummaminnillu oqaatiginnissinnaassasut

kiisalu isummaminnik, soqutigisaminnik nalinginnaasumillu oqaloqatigiinnerni naatsunillu nalingin-

naasumik allatanik assigiinngitsunik tunngavilersuisinnaassasut aamma,

7) allaaserisanut assigiinngitsunut tunngatillugu, soorlu takorluuilluni, assitalersuilluni, isiginnaartitsil-

luni il.il., namminneq pilersitsisumillu ersersitsisinnaassasut.

§ 11. Det forventes at eleverne ved afslutningen af mellemtrinnet inden for Kommunika-

tion

1) kan fungere i en undervisningssituation, hvor der kun undervises på dansk,

2) kan forstå hovedindholdet og forløbet i en samtale og i en mundtlig fremstilling, hvor

emnet er kendt, og spørge aktivt og relevant for at uddybe og præcisere forståelsen,

3) er sprogligt aktive i samarbejdet med de øvrige elever i undervisningen og i uformel

samtale,

4) kan læse, forstå og gøre rede for det vigtigste indhold i alderssvarende tekster,

5) kan videregive og fremlægge information om et aftalt emne støttet af illustrationer og

anden ikke-sproglig fremstilling,

6) kan udtrykke sig om egne følelser, iagttagelser, vurderinger og holdninger samt be-

grunde egne synspunkter, interesser og valg i uformel samtale og i forskellige korte,

uformelt formulerede skrevne tekster og

7) kan udtrykke sig personligt og kreativt i forhold til forskellige teksttyper, f.eks. fabu-

lere, lave illustrationer, dramatisere etc.


1) ujarlerfiit danskisut oqaasertallit, soorlu allaaserisat naqitat, tusagassiuutit elektroniskiusut il.il., paa-

sissutissanik ujarlerfigisinnaagaat,


1) kan skaffe sig informationer fra dansksprogede kilder såsom trykte tekster, elektroni-

ske medier mv.,


2) paasissutissat sammisamut isumaqatigiissutigisamut ersarissaataasinnaasut nassaarisinnaassagaat,

immikkoortitersinnaassaagaat ataqatigiissaarsinnaassagaallu aamma

3) apeqqarissaarluni allatullu apersuilluni misissuinermut pilersaarusiorsinaassasut paasisatillu qulequt-

tani isumaqatigiissutaareersuni suliaqarnerminni atorsinnaassagaat.

2) kan finde, udvælge og sammenstille informationer, der kan belyse aftalte emner og

3) kan planlægge interviews og andre spørgeundersøgelser og anvende information fra

disse i arbejdet med aftalte emner.


1) allatat saqqummersitallu danskit oqaasii atorlugit tusagassiuutineersut ukiuminnut naleqquttut isigin-

naarlugit, tusarnaarlugit atuarlugillu sammisinnaassagaat,

2) Danmarkimi nunanilu allani meeqqat ukioqatigisamik inuuniarnermikkut atugarisaat soqutigisaallu

pillugit sammisaqarsimassasut aamma

3) danskisut oqaasilinnut inuusuttunut, filminut nipilersornernullu kulturinut timersornernullu imaluun-

niit inunnut allanut tusaamasanut saqqummiisut ilisimasaqarfigalugillu sammisimassagaat.


1) beskæftiger sig med alderssvarende tekster og produktioner fra dansksprogede medi-

er ved at se, lytte og læse,

2) har arbejdet med jævnaldrende børns levevilkår og interesser i Danmark og andre

lande og

3) har kendskab til og har arbejdet med repræsentanter for dansksproget ungdomskultur,

film-, musik- og sportsliv eller andre kendte personer.


neqarpoq atuartut

1) allatat assigiinngitsunik suussusillit ilusaasa oqaatsinillu atuinerisa qimerloornerini paasissutissat

maluginiassagaat aamma allatap sammisaa pingaarneq siunertaalu paasisinnaassagaat,

2) ordbogit allallu paasissutissanik ujarlerfiit ukiuminnut naleqqutut atorsinnaassagaat aamma,

3) oqaaseqqortussusertik malinnaalluartumik aaqqissuussaasumillu annertusassagaat,

4) oqaaseqatigiit ilusilernerini oqaatsillu immikkoortuini malitarisassat pingaarnerit atuuffii oqaatsillu

naanerisa allanngortittarneri ilisimallugillu atorsinnaassagaat,

5) kukkuneqanngitsumik allannermi killiffilersuinermilu malittarisassat pingaarnerit ilisimallugillu ator-

sinnaassagaat,

6) oqaatsinik atuinertik tunngavilersorsinnaassagaat allanullu siunnersuuteqarsinnaassallutik, soorlu ine-

riartortitsilluni allannermi,

7) ilinniariaatsit attaveqaqatigeeriaatsillu assigiinngitsut atorsinnaassagaat aamma

8) oqaloqatigisap inuttut tunuliaqutai apeqqutaatillugit naleqquttumik oqaatsinik atuillutik oqaloqatigin-

nissinnaassasut.

Stk. 4. Inden for systematisk sprogarbejde og sprogtilegnelse forventes det, at eleverne

1) er opmærksomme på den information, der findes ved at se på forskellige teksttypers

opbygning og sprogbrug, og kan identificere hovedtanken og hensigten med en tekst,

2) bruger alderssvarende ordbøger og andet referencemateriale,

3) arbejder bevidst og systematisk med at udbygge deres aktive ordforråd,

4) kender og bruger overordnede regler for sætningers opbygning og de vigtigste ord-

klassers anvendelse og bøjning,

5) kender og bruger overordnede regler for tegnsætning og stavning,

6) kan begrunde egne sproglige valg og stille forslag til andre, f.eks. i arbejdet med pro-

cesskrivning,

7) kan bruge indlærings- og kommunikationsstrategier og

8) kan bruge strategier for anvendelse af passende sproglige konventioner i forskellige

sociale sammenhænge.


artut

1) soqutigisat aallaavigalugit isumassarsianik eqqarsaatinillu saqqummiussillutik immersoqatigiissinna-

assasut aamma pisuni sammisat pillugit oqalliseqataasinnaassasut,

2) nammineq isummersuutit tunuliaquttaannik saqqummiinerni tunngavinnik ilisimasanillu oqalullutik

allallutillu, soorlu oqallissaarusiani atuartartullu allagaanni, ersersitsisinnaassasut,

3) allatat assigiinngitsut isiginnaarsinnaassagaat, tusarnaarsinnaassagaat atuarsinnaassagaallu namminer-

sorlutillu oqalullutik, allallutik assilianngortitsillutillu saqqummiussinerminni, soorlu naalisaallutik,

nalunaarusiorlutik, qarasaasiakkut nittartagaliorlutik videuliorlutillu, aallaavittut atorsinnaassagaat,

4) pisartuni nalinginnaasuni danskit oqaasiinik nattaqqallissaaratik atuisinnaassasut.

§ 12. Det forventes, at eleverne ved afslutningen af ældstetrinnet inden for Kommunika-

tion

1) kan udveksle ideer og tanker inden for områder af personlig interesse og deltage i

diskussioner om aktuelle emner,

2) kan udtrykke begrundelser og baggrundsviden til støtte for personlige synspunkter i

både mundtlig og skriftlig form, f.eks. diskussionsoplæg og læserbreve,

3) kan se, lytte til og læse forskellige teksttyper og bruge dem som udgangspunkt for

selvstændige mundtlige, skriftlige og billedlige fremstillinger, f.eks. referater, rapporter,

hjemmesider og videoproduktioner, og

4) kan bruge dansk ubesværet i almindelige dagligdags situationer.

Imm. 2. Paasissutissarsiornermi naatsorsuutigineqarpoq atuartut najoqqutani assigiinngitsuni piviusuni,

soorlu atuakkani, atuagassiani internetimilu, sammisaq aalajangersimasoq pillugu paasissutissat tullu-

Stk. 2. Inden for Indhentning af information forventes det, at eleverne kan opsøge, ud-

vælge og anvende relevante informationer om et bestemt emne i forskellige autentiske


artut danskisut atuartitsinermi atuartitsissutinilu allani atugassatik ujartorsinnaassagaat, immikkoortiter-

sinnaassagaat atorsinnaassagaallu.

kilder, såsom bøger, aviser og Internettet, til selvstændig brug i dansk og i andre fag.


Kalaallit Nunaanni, Danmarkimi nunanilu allani pissutsit pillugit danskit oqaasii atorlugit tusagassiuutit

saqqummersitaat allatallu piviusut isiginnaassagaat, tusarnaassagaat atuassagaallu.

Stk. 3. Inden for kultur og levevilkår forventes det, at eleverne ser, lytter til og læser au-

tentiske tekster og produktioner fra dansksprogede medier for at orientere sig om for-

hold i Grønland, Danmark og andre lande.


neqarpoq atuartut

1) oqaaseqatigiit katiterneqarnerisa inississorneri kiisalu killiffilersuutit kukkunaveersaarnerlu ilisimaa-

ralugit suliarisinnaassagaat,

2) oqaaseqatigiit ilusilernerini oqaatsit immikkoortut atuuffii suliarisinnaassagaat,

3) pisuni assigiinngitsuni, soorlu oqaluinnarluni allannermilu, oqaloqatigiinnerni oqallorissaar-

tut/oqalorusaartut, tulluartumik ilisimaarinnittumillu oqaatsinik atuisinnaassasut,

4) allatat assigiinngitsut ilutsimikkut imarisamikkullu assigiinngissusiat pingaarnertigut immikkoortis-

sinnaassagaat aamma allatani eqqarsaat pingaarneq siunertarlu paasisinnaassagaat aamma

5) atuarnermi periaatsit assigiinngitsut, soorlu qimerluuineq, atuapallanneq, atuaqqissaarneq misi-

gisaqarniarnerlu, atorsinnaassagaat.

Stk. 4. Inden for systematisk sprogarbejde og sprogtilegnelse forventes det, at eleverne

1) kan arbejde bevidst med sætningens led samt tegnsætning og retstavning,

2) kan arbejde med ordklassernes funktion i sprogopbygningen,

3) kender og kan bruge rigtig sprogbrug i forskellige situationer, bl.a. tale- og skrift-

sprog og formel/uformel samtale,

4) i hovedtræk kan skelne mellem forskellige teksttypers opbygning og indhold og iden-

tificere hovedtanken og hensigten med en tekst og

5) kan arbejde med forskellige læsestrategier, dvs. skimning, skanning, intensiv læsning

og oplevelseslæsning.

Kapitali 5

Tuluit oqaasiinik atuartitsinerup siunertaa ilikkagassatullu anguniagassat


§ 13. Atuartitsinerup siunertaraa atuartut tuluttut oqaatsinik allatanillu paasisinnaanngorlutik, oqalussin-

naasunngorlutik allassinnaanngorlutillu ilisimasaqalissasut piginnaasaqalissasullu. Atuartitsinerup atu-

artut periarfississavai atuarfimmi atuartitsissutini allani misigisanik, ilisimasanik paasissutissanillu ka-

tersinermut paarlaasseqatigiinnermullu kiisalu ilikkariartoqqinnerminni atugassatut oqaatsit atornissaan-

nik. Atuartut tuluit oqaasiisa ilusii atuuffiilu ilisimasaqarfigilissavaat tassungalu malussarinnertik ineri-

artortissallugu.

Kapitel 5

Fagformål og læringsmål for engelsk

Fagformål


de kan forstå talt og skrevet engelsk og udtrykke sig mundtligt og skriftligt på sproget.

Undervisningen skal give eleverne mulighed for at anvende sproget til oplevelse, til

indsamling og udveksling af viden og informationer i skolens andre fag samt til brug for

videre læring. Eleverne skal tilegne sig viden om og udvikle deres opmærksomhed på

såvel form som funktion i det engelske sprog.

Imm. 2. Atuartut atuartitaanermikkut oqaatsit arlallit iluaqutigalugit ilisimasanik paasisanillu pigiliussi-

neq ilikkarniarnermikkut ineriartornerminnullu pingaaruteqarluartoq iluaqutaasorlu misigissavaat. Atu-

artut misilittakkatik aallaavigalugit ilisimaarinerulissavaat oqaatsinik pigiliussinissaminnut periarfissatik

aamma atuartitsinerup atuartut piginnaasaqalersissavai ilikkariartornerminnut akissussaaqataasunngor-

lugit.

Stk. 2. Gennem undervisningen skal eleverne opleve, at det er værdifuldt og nyttigt for

deres faglige og personlige udvikling at tilegne sig viden og indsigt gennem flere sprog.

Eleverne skal ud fra egne erfaringer udvikle bevidsthed om deres muligheder i sprogtil-

egnelsen, og undervisningen skal gøre dem i stand til at tage et medansvar for egen læ-

ring.



anik misigisaqarnissaat. Atuartitsinerup atuartut kajumissaassavai namminneq inuillu allat atugaannik

ilisimannilernissaannut oqaatsillu iluaqutitut atornissaannut.





Imm. 4. Atuartitsinerup atuartut paasiniaarusussuseqalersissavai nunani tuluttut oqaluffiusuni nuna- Stk. 4. Undervisningen skal give eleverne interesse for at orientere sig om kultur og le-


rsuullu sinnerani kulturit inuuniarnikkullu atugarisat pillugit, taamalu atuartut paasinninnerulersissallugit

nunat tamalaat akornanni pissutsinut, kulturiminnut allanullu kulturinut attuumassuteqarneranut.

vevilkår i engelsktalende lande og i den øvrige verden for dermed at øge deres indsigt i

og forståelse for internationale forhold samt deres forståelse af egen kultur og dennes

samspil med andre kulturer.


§ 14. Akulliit atuarfianni atuartitaareernerminni Attaveqaqatigiittarnermi naatsorsuutigineqarpoq atu-

artut

1) atuartitsinermi tuluit oqaasii atorneqartillugit peqataasinnaassasut,

2) sammisani ilisimariikkat pillugit oqaloqatigiinnerup oqaluttariarsornikkullu saqqummiussinerup imai

pingaarnerit paasisinnaassagaat aamma paasinninnermut itisiliisitsiniarlutik erseqqissaatitsiniarlutillu

tulluartumik apersuisinnaassasut,

3) atuartitsinermi atuartut suleqateqarnerminni, soorlu attaveqaqatigiinnermi pinnguaatinik pissusiler-

sortuusaarnermilu, oqaloqataasinnaassasut,

4) ukiuminnut naleqquttuni naqitani, filmini videunilu imarisaasut pingaarnersaannik paasisinnaassasut

nassuiaasinnaassasullu,

5) qulequttamut isumaqatigiissutigeriikkamut assitalersuinerit allatullu oqaatsit atornagit saqqummiinerit

tapertaralugit paasissutissanik saqqummiisinnaallutillu ingerlatitseqqissinnaassasut,

6) misigissutsiminnik, qimerluukkaminnik, nalilersuutiminnik isummaminnillu oqaatiginnissinnaassasut

kiisalu isummaminnik, soqutigisaminnik oqalorusaarnernilu assigiinngitsunillu naatsunik nalingin-

naasumik allatanik tunngavilersuisinnaassasut aamma

7) allaaserisanut assigiinngitsunut tunngatillugu, soorlu takorluuerpalaartumik oqaluttuarluni, assita-

lersuilluni, isiginnaartitsilluni il.il., namminneq pilersitsisumillu ersersitsisinnaassasut.

Læringsmål

§ 14. Det forventes, at eleverne ved afslutningen af mellemtrinnet inden for Kommuni-

kation

1) kan fungere i en undervisningssituation, hvor der bruges engelsk,

2) kan forstå hovedindholdet og forløbet i en samtale og i en mundtlig fremstilling, hvor

emnet er kendt, og spørge aktivt og relevant for at uddybe og præcisere forståelsen,

3) er sprogligt aktive i samarbejdet med de øvrige elever i undervisningen, f.eks. i

kommunikationslege og rollespil,

4) kan forstå og gøre rede for det vigtigste indhold i aldersrelevante trykte tekster, film

og video,

5) kan videregive og fremlægge informationer om et aftalt emne støttet af illustrationer

og anden ikke-sproglig fremstilling,

6) kan udtrykke sig om egne følelser, iagttagelser, vurderinger og holdninger samt be-

grunde egne synspunkter, interesser og valg i uformel samtale og i forskellige korte,

uformelt formulerede skrevne tekster og

7) kan udtrykke sig personligt og kreativt i forhold til forskellige teksttyper, f.eks. fabu-

lere, lave illustrationer, dramatisere etc.


1) ujarlerfiit tuluttut oqaasertallit, soorlu allatat naqitat, tusagassiuutit elektroniskiusut il.il., paasissutis-

sanik pissarsiorfigisinnaagaat,

2) paasissutissat sammisamut isumaqatigiissutigisamut ersarissaataasinnaasut nassaarisinnaassagaat,

immikkoortitersinnaassaagaat ataqatigiissaarsinnaassagaallu aamma

3) apeqqarissaarnermut allatullu apersuinikkut misissuinermut pilersaarusiorsinnaassasut taakkunanilu

paasisatik qulequttani isumaqatigiissutaareersuni suliaqarnerminni atorsinnaassagaat.


1) kan skaffe sig informationer fra engelsksprogede kilder såsom trykte tekster, elektro-

niske medier mv.,

2) kan finde, udvælge og sammenstille informationer, der kan belyse aftalte emner og

3) kan planlægge interviews og andre spørgeundersøgelser og anvende information fra

disse i arbejdet med aftalte emner.


1) ulluinnarni tuluit oqaasiisa avatangiisiminni atorneqarnerat maluginiassagaat,

2) tuluit oqaasii atorlugit allaaserisat tusagassiuutinilu saqqummersitat ukiuminnut naleqqut-tut isigin-

naarlugit, tusarnaarlugit atuarlugillu sammissagaat,

3) nunani tuluttut oqaaseqarfiusuni meeqqat ukioqatigisamik inuuniarnermikkut atugarisaat soqutigisaal-

lu pillugit suliaqarsimassasut aamma

4) tuluttut oqaaseqarfiusuni meeqqat inuusuttullu kulturiini, soorlu filminut, nipilersornermut timersor-

nermullu imaluunniit inunnut allanut tusaamasanut saqqummiisut ilisimasaqarfigalugillu sammisimassa-

gaat.


1) er opmærksomme på tilstedeværelsen af engelsk sprog i deres dagligdag,

2) beskæftiger sig med alderssvarende tekster og produktioner fra engelsksprogede me-

dier ved at se, lytte og læse,

3) har arbejdet med jævnaldrende børns levevilkår og interesser i et eller flere engelsk-

sprogede lande og

4) har beskæftiget sig med og har kendskab til engelsksproget børne- og ungdomskul-

tur, f.eks. repræsentanter for film-, musik- og sportsliv eller andre kendte personer.



neqarpoq atuartut

1) oqaaseqqortussusertik annertusarniarlugu ilisimaarinnittumik aaqqissuussaasumillu suliaqassasut,

2) ordbogit allatullu paasissutissarsiorfissatut atortussiat ukiuminnut naleqquttut atorsinnaassagaat,

3) oqaaseqatigiit sannaanni oqaatsillu immikkoortuini inatsisit pingaarnerit atuuffii naa-nerisalu al-

lanngortinneqartarneri ilisimallugillu atorsinnaassagaat,

4) kukkuneqanngitsumik allannermi killiffilersuinermilu malittarisassat pingaarnerit ilisimallugillu ator-

sinnaassagaat,

5) oqaatsit atukkatik nassuiaasersorsinnaassagaat allanullu siunnersuuteqarsinnaassallutik, soorlu allan-

nerup ineriartortinnerani, aamma

6) ilinniariaatsit attaveqaqatigeeriaatsillu assigiinngitsut atorsinnaassagaat aamma oqaloqatigisap inuttut

tunuliaqutai apeqqutaatillugit naleqquttumik oqaatsinik atuillutik oqaloqatiginnissinnaassasut.







5) kan forklare egne sproglige valg og stille forslag til andre, f.eks. i arbejdet med pro-

cesskrivning og

6) kan bruge indlærings- og kommunikationsstrategier for anvendelse af passende

sproglige konventioner i forskellige sociale sammenhænge.


artut

1) atuartitsinermi tuluit oqaasii kisiisa atorneqartillugit peqataasinnaassasut,

2) soqutigisatik tunngavigalugit isumassarsianik eqqarsaatinillu saqqummiussillutik immersoqatigiissin-

naassasut aamma pisuni sammisat pillugit oqallinnermut peqataasinnaassasut,

3) isummersuutimik tunuliaquttaannik saqqummiinerni tunngavinnik ilisimasanillu ersersitsisinnaassa-

sut,

4) allatat assigiinngitsut isiginnaarsinnaassagaat, tusarnaarsinnaassagaat aamma atuarsinnaassagaat

namminersorlutillu saqqummiussinerminnut, soorlu oqaluttariarsornermi, allattariarsornermi, isiginnaar-

titsinermi, assiliarpalaartuni, aallaavittut atorsinnaassagaat aamma

5) pisartuni nalinginnaasuni tuluit oqaasiinik nattaqqallisaaratik atuisinnaassasut.


tion

1) kan fungere i en undervisningssituation, hvor der kun bruges engelsk,

2) kan udveksle ideer og tanker inden for områder af personlig interesse og deltage i

diskussioner om aktuelle emner,

3) kan udtrykke begrundelser og baggrundsviden til støtte for personlige synspunkter,


selvstændige fremstillinger: mundtlige, skriftlige, dramatiske og billedlige og

5) kan bruge engelsk ubesværet i almindelige dagligdags situationer.



artut namminneq allanilu atuartitsissutini atugassatik ujartorsinnaassagaat, immikkoortitersinnaassagaat

atorsinnaassagaallu.


vælge og anvende relevante oplysninger om et bestemt emne i forskellige autentiske

kilder, bl.a. bøger, aviser og Internettet, til selvstændig brug, herunder til arbejdet i an-

dre fag.


1) nunat tamalaat akornanni oqaatsitut ataatsimoorussatut tuluit oqaasiisa immikkut ittumik inissisimal-

lutik atugaanerat malugalugulu sammisimassagaat aamma

2) nunarsuarmi pisut paasisaqarfiginiarlugit tuluit oqaasii atorlugit tusagassiuutini allaaserisat saqqum-

miussallu isiginnaassagaat, tusarnaassagaat atuassagaallu.


1) er opmærksomme på og har arbejdet med det engelske sprogs særlige stilling som in-

ternationalt fællessprog og

2) ser, lytter til og læser tekster og produktioner fra engelsksprogede medier for at ori-

entere sig om verden.


neqarpoq atuartut

1) tuluttut oqaaseqarfiusuni nunani assigiinngitsuni oqaatsinik taaseriaatsit oqaaseqqortussutsillu assigi-

inngissusii maluginiassagaat,

2) oqaaseqatigiit katiterneqarnerisa inississorneri kiisalu killiffilersuutit kukkunaveersaarnerlu ilisimaa-

ralugit sulisinnaassasut,


1) er opmærksomme på forskelle i udtale og ordforråd i forskellige engelsktalende lan-

de,

2) kan arbejde bevidst med sætningens led samt tegnsætning og retstavning,

3) kan arbejde med ordklassernes funktion i sprogopbygningen,

4) i hovedtræk kan skelne mellem forskellige teksttypers opbygning og indhold og iden-


3) oqaaseqatigiit ilusilernerini oqaatsit immikkoortut atuuffii sammisinnaassagaat,

4) allatat assigiinngitsut ilutsimikkut imarisamikkullu assigiinngissusii pingaarnertigut immikkoortissin-

naassagaat aamma allatani eqqarsaat pingaarneq siunertarlu paasisinnaassagaat aamma

5) atuarnermi periaatsit assigiinngitsut, soorlu qimerluuineq, atuapallanneq, atuaqqissaarneq misi-

gisaqarniarnerlu, atorsinnaassagaat.

tificere hovedtanken og hensigten med en tekst og

5) kan arbejde med forskellige læsestrategier, dvs. skimning, skanning, intensiv læsning

og oplevelseslæsning.

Kapitali 6

Allamiut oqaasiinik atuartitsissutip siunertaa ilikkagassatullu anguniagassat


§ 16. Atuartitsinerup siunertaraa atuartut allamiutut oqaatsinik allatanillu paasisinnaanngorlutik, oqalus-

sinnaasunngorlutik allassinnaanngorlutillu ilisimasaqalissasut piginnaasaqalissasullu. Atuartitsinerup

atuartut periarfississavai atuarfimmi atuarfiullu avataani misigisanut kiisalu ilisimasanik paasissutissa-

nillu katersinermut paarlaasseqatigiinnermullu oqaatsit atornissaannut. Atuartut oqaatsit pineqartut ilusii

atuuffiilu ilisimasaqarfigilissavaat tassungalu malussarinnertik ineriartortissallugu.

Kapitel 6

Fagformål og læringsmål for 3. fremmedsprog

Fagformål


de kan forstå både det talte og det skrevne sprog og udtrykke sig mundtligt og skriftligt

på sproget. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at anvende sproget til ople-

velse samt til indsamling og udveksling af viden og informationer både i og uden for

skolen. Eleverne skal tilegne sig viden om og udvikle deres opmærksomhed på såvel

form som funktion i sproget.

Imm. 2. Atuartut ineriartortissavaat atuartinneqarnerminni oqaatsit arlallit atorlugit sulinermi misilittak-

katik kiisalu ineriartortissallugu oqaatsinik ilinniartuarsinnaanermut periarfissat pillugit ilisimaarinnin-

neq.

Stk. 2. Gennem undervisningen skal eleverne have udbygget deres erfaringer med at ar-

bejde med flere sprog samt udvikle deres bevidsthed om mulighederne for livslang

sprogindlæring.

Imm. 3. Atuartitsinerup kingunerisa ilagissavaat ilisimasanik misilittakkanillu ingerlatitseqqinnerni, su-

leqatigiinnerni inuillu akornanni iliuuseqaqatigiinnerni oqaatsit sakkutut atornerisa pingaassusianik atu-

artut misigisaqarnissaat. Atuartitsinerup atuartut kajumissaassavai namminneq inuillu allat atugaannik

ilisimannilernissamut oqaatsit sakkutut atussagaat.





Imm. 4. Atuartitsinerup atuartut paasiniaarusussuseqalersissavai nunani oqaatsinik pineqartunik oqaluf-

fiusuni nunarsuullu sinnerani kulturit inuuniarnikkullu atugarisat pillugit, taamalu atuartut paasinninne-

rulersissallugit nunat tamalaat akornanni pissutsinut, kulturiminnut allanullu kulturinut attuumassuteqar-

neranut.

Stk. 4. Undervisningen skal give eleverne interesse for at orientere sig om kultur og le-

vevilkår i lande, hvor sproget tales, og i den øvrige verden for dermed at øge deres ind-

sigt i og forståelse for internationale forhold, samt deres forståelse af egen kultur og

dennes samspil med andre kulturer.



artut

1) atuartitsinermi oqaatsit pineqartut atuutsillugit peqataasinnaassasut,

2) ulluinnarni pisartut pillugit aperisinnaallutillu akisinnaassasut aamma katerisimaarnermi oqariartaatsit

nalinginnaasut atorsinnaassagaat,

3) isummiussanik tunngavilersuisinnaallutillu oqaatiginnissinnaassasut,

Læringsmål


tion

1) kan fungere i en undervisningssituation, hvor sproget bruges,

2) kan stille og svare på spørgsmål om dagligdags ting og bruge almindeligt forekom-

mende vendinger til socialt samvær,

3) kan udtrykke og begrunde personlige synspunkter,


4) pisimasut misigisallu pillugit oqaluttuarsinnaassasut nassuiaasinnaassasullu aamma

5) allatat assigiinngitsut isiginnaarsinnaassagaat, tusarnaarsinnaassagaat aamma atuarsinnaassagaat

namminersorlutillu saqqummiussinerminnut, soorlu oqaluttariarsornermi, allattariarsornermi, isiginnaar-

titsinermi, assiliarpalaartuni, aallaavittut atorsinnaassagaat.

4) kan beskrive og fortælle om begivenheder og oplevelser og


selvstændige fremstillinger: mundtlige, skriftlige, dramatiske og billedlige.



artut namminneq allanilu atuartitsissutini allani atugassatik ujartorsinnaassagaat, immikkoortitersinnaas-

sagaat atorsinnaassagaallu.


vælge og anvende relevante oplysninger om et bestemt emne i forskellige kilder, bl.a.

bøger, aviser og Internettet, til selvstændigt brug, herunder til arbejdet i andre fag.


oqaatsit pineqartut atuuffiini ukioqatigisamik inuuniarnermikkut atugarisaat soqutigisaallu pillugit sam-

misaqarsimassasut.

Stk. 3. Inden for Kultur og levevilkår forventes det, at eleverne har arbejdet med jævn-

aldrendes levevilkår og interesser i det pågældende sprogområde.


neqarpoq atuartut

1) oqaaseqqortussusertik annertusarniarlugu malinnaalluartumik aaqqissuussaasumillu suliaqassasut,

2) ordbogit allatullu paasissutissarsiorfissatut atortussiat ukiuminnut naleqquttut atussagaat,

3) oqaaseqatigiiliortarnermi inatsisit pingaarnerit aamma oqaaseqatigiit immikkoortuisa ilaanni oqaaser-

tat pingaarnerit atorneqartarneri naanerisalu allanngorartarneri ilisimallugillu atussagaat,

4) killiffilersuutini kukkunaveersaarlunilu allannermi malittarisassat pingaarnerit ilisimallugillu atussa-

gaat,

5) oqaatsit atukkatik tunngavilersorsinnaassagaat allanullu siunnersuuteqarsinnaassallutik, soorlu allan-

nerup ineriartortinnerani, aamma

6) ilinniariaatsit attaveqaqatigeeriatsillu atorsinnaassagaat aamma oqaloqatigisap inuttut tunuliaqutai

apeqqutaatillugit naleqquttumik oqaatsinik atuillutik oqaloqatiginneriaaseqarsinnaassasut.







5) kan begrunde egne sproglige valg og stille forslag til andre, f.eks. i arbejdet med pro-

cesskrivning og

6) kan bruge indlærings- og kommunikationsstrategier og strategier for anvendelse af

passende sproglige konventioner i forskellige sociale sammenhænge.

Kapitali 7

Inuiaqatigiilerinermi atuartitsissutip siunertaa ilikkagassatullu anguniagassat


§ 18. Atuartitsinerup siunertaraa atuartut oqaluttuarisaanikkut, kulturgeografiilerinikkut allatigullu inui-

aqatigiilerinikkut tunngaviusumik nassuiaasioriaatsinik aamma paasisitsiniutit ilusiinik atuineq pigin-

naasaqarfigilissagaat. Atuartut pigiliutissavaat sumiiffinni ataasiakkaani, nunani ataasiakkaani nunarsu-

arlu tamakkerlugu qanga ullumikkullu inuuniarnikkut atugassarititaasut, eqqarsartaatsit inuiaqatigiinnil-

lu ilusilersueriaatsit pillugit ilisimasassat. Atuartut paasinninnertik ineriartortissavaat inuit inuuniarner-

mikkut atugarisaasa aamma pinngortitap inuillu pilersitaasa pissutaasa akornanni ataqatigiissutsit aamma

inuuniarnermut inuiaqatigiinnilu inuunermut allannguutit qanoq sunniuteqarneri pillugit.

Kapitel 7

Fagformål og læringsmål for samfundsfag

Fagformål

§ 18. Formålet med undervisningen er, at eleverne opnår færdigheder i at anvende

grundlæggende historiske, kulturgeografiske og andre samfundsfaglige beskrivelsesme-

toder og forklaringsmodeller. Eleverne skal tilegne sig viden om levevilkår, tankesæt og

samfundsformer lokalt, nationalt og globalt i fortid og nutid. Eleverne skal udvikle for-

ståelse af sammenhængen mellem menneskers levevilkår og de naturgivne og menne-

skeskabte forhold og af, hvilken betydning ændringer har for levevilkårene og sam-

fundslivet.

Imm. 2. Atuartitsinerup kingunerisa ilagissavaat atuartut kulturiminnut inuiaqatigiinnullu attuumas-

suteqarnertik paasissagaat. Atuartitsinerup aamma kingunerisa ilagissavaat atuartut najukkani ataasiak-

kaani, nunagisaq tamakkerlugu taamatuttaaq nunarsuarmi tamarmi naleqqersuisinnaassusertik ineriartor-

Stk. 2. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne opnår erkendelse af deres eget kul-

turelle og samfundsmæssige tilhørsforhold. Undervisningen skal tillige medvirke til, at

eleverne udvikler deres kritiske sans og bliver i stand til selvstændigt at analysere, vur-


tissagaat namminersuutigalugu misissueqqissaarsinnaalissallutik, nalilersuisinnaalissallutik aamma poli-

tikkikkut, aningaasaqarnikkut tunngaviusumillu eqqarsartaatsinik oqaatiginnittarnerit pissutsillu aaqqit-

tariaqartut isummersorfigisinnaalissallugit. Atuartut ilisimasaqarfigiartussavaat atuartitsissutip imamigut

periarfissarititai aamma atuartitsinerup atuartut piginnaasaqalersissavai namminneq ilikkariartornermin-

nut akisussaaqataasinnaanermut.

dere og tage stilling til politiske, økonomiske og ideologiske udsagn og problemstillin-

ger lokalt, nationalt og globalt. Eleverne skal udvikle bevidsthed om de muligheder, fa-

get rummer, og undervisningen skal gøre dem i stand til at tage medansvar for egen læ-

ring.

Imm. 3. Atuartitsinerup kingunerisa ilagissavaat atuartut naalakkersuinermut inuiaqatigiinnullu tunnga-

sut apeqqutit eqqarsaatersuutillu pillugit soqutiginnilernissaat aamma paasissagaat nammineq allallu

isummersornerinut iliuusiinullu naleqassutsimullu isiginnittaatsit tunuliaqutaat oqaluttuarisaanermit aal-

laaveqartut.

Stk. 3. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler interesse for politiske og

samfundsmæssige spørgsmål og problematikker, og at de erkender, at der ligger histori-

ske forudsætninger og forskellige værdisyn bag egne og andres holdninger og handlin-

ger.

Imm. 4. Atuartitsinerup atuartut ilisimasaqalersissavai kulturit inuiaqatigiinnilu pissutsit allat pillugit.

Atuartut paasisimasaqarfigilissavaat ullutsinni inuiaqatigiinni pissutsit ajornartorsiutillu tunuliaqutaasa

ilaat taakkulu qanoq iluarsiniarneqartarnersut. Atuartut paasisimasaqarfigilissavaat inuiaqatigiinni oqar-

tussaaqataaffiusuni aalajangiussanut kisimiilluni suleqateqarlunilu sunneeqataasinnaaneq.

Stk. 4. Undervisningen skal give eleverne indsigt i andre kulturer og samfundsformer.

Eleverne skal erhverve sig kendskab til nogle af de faktorer, der danner baggrund for

det nutidige samfunds problemer og konflikter og til, hvordan de søges løst. Eleverne

skal opnå indsigt i, hvorledes det enkelte menneske alene og i samarbejde med andre

kan øve indflydelse på beslutninger i et demokratisk samfund.


§ 19. Nukarliit atuarfianni atuartitaareernerminni Inuiaqatigiilerinerup atuuffiata samminerani naatsor-

suutigineqarpoq atuartut

1) inuiaqatigiinnikkut kultureqarnikkullu pissutsit maluginiarsinnaallugillu apeqqusiiffigisinnaassagaat,

2) kulturini inuiaqatigiinnilu assigiinngitsuni inuuniarnikkut atugassarititaasut ulluinnarsiutaasullu pil-

lugit piffissani assigiinngitsuni atortunik tigussaasunik, assilissanik, naqitanik aallaaserisanik naanne-

rusunik, qarasaasiakkut attaveqaatini tusagassiivinnik assigisaannillu suliaqarnermikkut eqqarsaa-

tersuuteqarsinnaassasut,

3) saqqummersitat piviusut piviusuusaartitallu assigiinngissutaat eqqumaffigissagaat,

4) kulturit inuiaqatigiillu pillugit ilisimalikkatik misigisatillu oqaluttariarsornikkut pilersitsinikkullu,

soorlu assitalersuinikkut, assilialiornikkut, ilusiliinikkut, pisuusaartitsinikkut allatigullu oqaatigisinnaas-

sagaat,

5) silarsuarmi avatangiisitsinni ullutsinnilu pisartuni pisunilu nalinginnaanngitsuni misigisimasaminnik

oqaatiginnissinnaassasut aamma

6) atuaqatigiinni atuarfimmilu ataatsimoorussamik ajornartorsiutit pillugit oqallissinnaassasut, aaqqiissu-

tissanik siunnersuuteqarsinnaassasut aaqqiiniarsinnaassasullu,

Læringsmål

§ 19. Det forventes, at eleverne ved afslutningen af yngstetrinnet inden for Samfundsfag

i anvendelse

1) er opmærksomme på og stiller spørgsmål til samfundsmæssige og kulturelle forhold,

2) kan gøre sig overvejelser om levevilkår og dagligdag i forskellige kulturer og sam-

fund til forskellige tider ved at arbejde med genstande, billeder, kortere trykte tekster,

elektroniske medier mv.,

3) er opmærksomme på, at der er forskelle mellem fiktive og ikke fiktive fremstillinger,

4) kan udtrykke deres oplevelse af og viden om kulturer og samfund gennem mundtlig

fremlæggelse og kreativt udtryk, så som illustrationer, collager, modeller, rollespil mv.,

5) kan udtrykke deres oplevelse af hændelser og begivenheder fra dagligdagen og fra

verden omkring os og

6) kan diskutere, foreslå og afprøve løsninger på forskellige problemer i klasse- og sko-

lefællesskabet.

Imm. 2. Qanga ullumikkullu kulturip inuiaqatigiillu samminerini naatsorsuutigineqarpoq atuartut

1) inuiaqatigiit pisariaqaqatigiinnerat ataatsimullu pisariaqartitat naammassiniarlugit tapertareqatigiinne-

rat maluginiassagaat,

2) Kalaallit Nunaanni najukkanilu ataasiakkaani inuiaqatigiit akornanni kultureqarnikkut assigiinngii-

aarnerit maluginiassagaat,

3) nunani allani meeqqat inuunerat inuuniarnermikkullu atugarisaat ilisimasaqarfigissagaat,

4) kinguaariinni pinngorfimmik allattorsimaffii sammisimasassagaat,

Stk. 2. Inden for Kultur og samfund før og nu forventes det, at eleverne

1) er opmærksomme på, hvordan samfundets medlemmer er afhængige af hinanden og

bidrager til at opfylde fælles behov,

2) er opmærksomme på kulturel variation inden for lokalsamfundet og i Grønland,

3) har kendskab til børns levevilkår og dagligdag i andre lande,

4) har arbejdet med deres eget stamtræ,

5) har kendskab til sider af levevilkårene i lokalsamfundet i gamle dage, f.eks. gennem


5) najugarisami qanga inuuniarnikkut atugassarititaasut, soorlu utoqqaat oqaluttuaasigut, ilisimasaqarfi-

gissagaat,

6) najugarisap oqaluttuarisaanera, soorlu najukkami eqqaamasalikkersaarutit iluaqutigalugit, ilisimassa-

gaat,

7) kalaallit oqaluttuatoqaataasa qanga inuuneq pillugu oqaluttuussisinnaaneri eqqarsaatersorfigissagaat

aamma

8) nunani allani qanga inuuneq inuuniarnikkullu atugassarititaasut sammisaqarfigisimassagaat,

ældre menneskers fortælling,

6) kender til eget lokalsamfunds historie, bl.a. gennem kendskab til lokale fortidsmin-

der,

7) har overvejet, hvad grønlandske sagn og myter kan fortælle om livet i gamle dage, og

8) har beskæftiget sig med dagligdag og levevilkår i gamle dage i andre lande.

Imm. 3. Naalakkersuinikkut, inatsiseqarnikkut eqqartuussiveqarnikkullu aaqqissuussaanerit sammineri-

ni naatsorsuutigineqarpoq atuartut

1) najukkami atuarfimmilu piginnaatitaaffitik pisussaaffitillu ilisimassagaat,

2) najugarisami inuiaqatigiinnut suliffeqarfiit, atuarfiit siulersuisui, nunaqarfiit aqutsisui, kommunalbe-

styrelsit peqatigiiffiillu kiisalu atuartut ataatsimiitsitaliaat, suliassaat pisinnaatitaaffiilu ilisimasaqarfigis-

sagaat aamma

3) Kalaallit Nunaata immikkut politikkeqarfiunera maluginiassagaat.

Stk.3. Inden for Politisk organisation, lov og ret forventes det, at eleverne

1) kender deres rettigheder og pligter i skolen og i lokalsamfundet,

2) kender til lokale samfundsinstitutioner, skolebestyrelse, bygdebestyrelse, kommunal-

bestyrelse og foreninger, og kender til elevrådet og dets opgaver og beføjelser og

3) er opmærksomme på Grønland som en politisk enhed.

Imm. 4. Aningaasaqarnerup, inuussutissarsiornerup teknologiillu samminerini naatsorsuutigineqarpoq

atuartut

1) Kalaallit Nunaanni najukkamilu inuiaqatigiinni ingerlaatsit inuussutissarsiutillu assigiinngitsut ilisi-

masaqarfigissagaat,

2) najukkami teknologiip tusagassiuutillu inuuniarnermi pingaarutaat maluginiassagaat,

3) najugarisami, nunagisami nunarsuarmilu inuiaqatigiit atortutigut pissaqarniarnikkut ani-

ngaasaqarnikkullu atassuteqaqatigiinnerat maluginiassagaat aamma

4) qanga ullumilu inuussutissarsioriaatsit teknologiillu akornanni assigiinngissutsit ilisimasaqarfigissa-

gaat.

Stk. 4. Inden for Økonomi, erhverv og teknologi forventes det, at eleverne

1) har kendskab til forskellige erhverv og funktioner i lokalsamfundet og i Grønland,

2) er opmærksomme på teknologiens og mediernes betydning i deres hverdag,

3) er opmærksomme på, at samfund lokalt, nationalt og globalt er materielt og økono-

misk afhængige af hinanden, og

4) har kendskab til forskelle mellem erhvervsformer og teknologi før og nu.

Imm. 5. Silarsuup avatangiisitta samminerani naatsorsuutigineqarpoq atuartut

1) najugarisami avatangiisimilu qaninnermi sumiiffissiorsinnaassasut,

2) najugarisaq atuarfillu pisariitsumik nunap assingatut titartarsinnaassagaat,

3) najugarisap kommuneqarfigisap Kalaallit Nunaata assingani sumiinnera aamma Kalaallit Nunaata nu-

narsuup assingani/globusimi sumiinnera takutissinnaassagaat aamma

4) najukkami avatangiisini inuup pilersitaasa pinngortitallu assigiinngissuteqarnerat maluginiassagaat.

Stk. 5. Inden for Verden omkring forventes det, at eleverne

1) kan orientere sig i lokalsamfundet og de nærmeste omgivelser,

2) kan udarbejde simple kortskitser over skolen og lokalsamfundet,

3) kan vise deres egen bygd/bys og kommunes beliggenhed på Grønlandskortet og

Grønlands beliggenhed på verdenskortet/globussen og

4) er opmærksomme på, at der er forskelle mellem menneskeskabte og naturgivne mil-

jøer i lokalområdet.

§ 20. Akulliit atuarfianni atuartitaareernerminni Inuiaqatigiilerinerup atuuffiata samminerani naatsor-


1) kulturimi inuiaqatigiinnilu pissutsini apeqqutit eqqarsaatersuutillu ataatsimoortissinnaassagaat kil-

lilersorsinnaallugillu,

2) paasissutissiiviit assigiinngitsut apeqqummut imaluunniit eqqarsaatersuummut tulluartunik imallit

paasissutissanik ujarlerfigisinnaassagaat katersiffigisinnaassagaallu,

3) paasissutissiiviit assigiinngitsut tutsuiginassusiat atortussaassusaallu isumaliutersuutigisinnaassagaat,

4) apeqqutinut eqqarsaatersuutinullu annikitsunut nassuiaatit isiginnittaatsillu assigiinngitsut isu-

§ 20. Det forventes, at eleverne ved afslutningen af mellemtrinnet inden for Samfunds-

fag i anvendelse

1) kan indkredse og afgrænse spørgsmål og problemstillinger vedrørende kultur- og

samfundsforhold,

2) kan opsøge og indsamle informationer i forskellige kilder, der belyser et spørgsmål

eller en problemstilling,

3) kan gøre sig overvejelser om forskellige kilders troværdighed og gyldighed,

4) kan overveje og diskutere forskellige forklaringer og synsvinkler på enkle spørgsmål


maliutigisinnaassagaat oqallisigisinnaassagaallu,

5) paasissutissarsianik tusagassiuutit oqaatiginneriaatsillu pilersitsiffiusut assigiinngitsut ilanngunneri-

sigut iluarsartuussisinnaassasut saqqummiisinnaassasullu aamma

6) najukkami nunagisamilu eqqarsaatersuutinik ataatsimoorussamik misissuisinnaassasut isummerfigin-

nissinnaassasullu aamma ajornartorsiutip aaqqiissuteqarfiginissaanut oqallinnermut akulerunnissaminnut

pilersaarusiorsinnaassasut piviusunngortitsisinnaassasullu.

og problemstillinger,

5) kan ordne og fremlægge indhentede informationer med inddragelse af forskellige

medier og kreativt udtryk og

6) i fællesskab kan undersøge og tage stilling til aktuelle lokale og nationale problem-

stillinger og lægge og gennemføre en plan med henblik på at give deres bidrag til dis-

kussionen om problemernes løsning.

Imm. 2. Qanga maannalu kulturip inuiaqatigiillu samminerini naatsorsuutigineqarpoq atuartut

1) ullutsinni allanit kulturinit pissarsiat kalaallillu kulturiannut sunniutaat ilisimasaqarfigissagaat,

2) inuiaqatigiit kulturimik pigiinnarnissaannut ineriartortinnissaannullu qanoq iliuusiat ilisimasaqarfigis-

sagaat,

3) ataasiakkaat ataatsimoorussamillu pisariaqartitat naammassiniarlugit inuiaqatigiinni namminersortut

pisortallu suliffiutaat, suliniaqatigiiffiit sullissiviillu qanoq tapertaaqataanerat ilisimasaqarfigissagaat,

4) nunarsuarmi piffinni assigiinngitsuni ilaatillugit inuiaqatigiinni Inunni nunallu allat inoqqaavini inu-

uneq, inuuniarnermut atugarititaasut inuiaqatigiinnilu pissutsit sanilliussinnaassagaat,

5) oqaluttuarisaanerup ineriartornerani tulleriiaarnerit ataatsimut isigisinnaassagaat piffissallu ingerla-

neranik takutitsisunik sammisaqarsinnaassasut,

6) Kalaallit Nunaata inuisa oqaluttuarisaaneranni pingaarnerit kulturitoqqanit siullerpaaniit thulekulturi-

mut qallunaatsianullu ilisimasaqarfigissagaat,

7) allanik attaveqateqartarnerit siusinnerusut, arfanniaqarnerup nalaani, kulturimut inuiaqatigiinnermullu

pingaarutaat ilisimassagaat,

8) Kalaallit Nunaata 1721-miit nunasiatut oqaluttuarisaanerani pingaarnerit nunasiaataanerullu kulturim-

ut inuiaqatigiinnullu pingaarutaat ilisimassagaat,

9) Kalaallit Nunaata inuiaqatigiinni attaveqaqatigisarsimasaannut vikingeqarnerup nalaaniit ullumimut

inuiannut, kulturimut inuuniarnermullu atugarititaasut ilisimassagaat aamma,

10) nunarsuarmi sumiiffinni assigiinngitsuni kulturitoqqat assigiingitsut, soorlu kulturitoqarsuit Akul-

lersuup eqqaani, Asiami, Afrikami imaluunniit Amerika Qiterlermi Kujallermilu, ineriartorsimanerannik

ilisimasaqassasut.


1) har kendskab til andre nutidige kulturers bidrag til og påvirkning af grønlandsk kul-

tur,

2) har kendskab til, hvad samfund gør for at bevare og udvikle deres kultur,

3) er bevidste om, hvordan samfundets private og offentlige institutioner, organisationer

og virksomheder bidrager til opfyldelse af den enkeltes og fællesskabets behov,

4) kan sammenligne dagligdag, levevilkår og samfundsforhold forskellige steder i ver-

den, herunder i andre inuitsamfund og blandt andre oprindelige befolkninger,

5) kan arbejde med tidslinier og skabe sig overblik over kronologien i historiske udvik-

lingsforløb,

6) kender hovedtrækkene i Grønlands befolkningshistorie fra de tidligste kulturer til

thulekulturen og nordboerne,

7) kender betydningen af den tidlige kontakttid, hvalfangertiden, for kultur og samfund,

8) kender hovedtrækkene i grønlandsk koloniseringshistorie fra 1721 og betydningen af

koloniseringen for kultur og samfund,

9) har kendskab til samfund, kultur og levevilkår i de samfund, som Grønland har haft

kontakt med fra vikingetiden frem til i dag, og

10) har kendskab til udviklingen af nogle forskellige fortidige kulturer og samfundsty-

per forskellige steder i verden, så som højkulturer i Middelhavsområdet, Asien, Afrika

eller Syd- og Mellemamerika.

Imm.3. Naalakkersuinikkut, inatsiseqarnikkut eqqartuussiveqarnikkullu aaqqissuussaanerup sammi-

nerani naatsorsuutigineqarpoq atuartut

1) kommunalbestyrelsit, naalakkersuisut inatsisartullu pisinnaatitaaffii suliassaallu ilisimassagaat,

2) Kalaallit Nunaata naalagaaffeqatigiinnermut inatsisitigut inissisimanera paasisimasaqarfigissagaat,

3) meeqqat inuuniarnermikkut atugarisaat pisinnaatitaaffiillu pillugit nunani tamaginni suleqatigiinneq

ilisimasaqarfigissagaat,

4) inuiaqatigiittut aaqqissuussaanermi ilaqutariinnerup atuuffia ilisimasaqarfigissagaat,

5) peqqaataasumik Inuit inuiaqatigiivini ilaqutariit inuiaqatigiillu aaqqissuussaanerat ilisimasaqarfigis-

sagaat,

6) qanga ullutsinnilu inuiaqatigiinnik aaqqissuusseriaatsit assigiinngitsut misissorsinnaallugillu sanillius-

sinnaassagaat aamma

7) europamiut ilisimasassarsiorlutik angalasarnerini pisimasut pingaarutillit nunarsuullu immikkoortuini

allani, Amerika Avannarleq ilanngullugu, europamiut nunasiaateqalersimanerat ilisimasaqarfigissagaat.


1) kender til kommunalbestyrelsernes, landsstyrets og landstingets beføjelser og opga-

ver,

2) har forståelse af Grønlands juridiske stilling som en del af rigsfællesskabet,

3) har kendskab til internationalt samarbejde om børns levevilkår og rettigheder,

4) har viden om familiens funktion som samfundsinstitution,

5) har kendskab til familie- og samfundsstrukturer i de oprindelige inuitsamfund,

6) kan undersøge og sammenligne forskellige samfundssystemer før og nu og

7) har kendskab til vigtige begivenheder i de europæiske opdagelsesrejser og den euro-

pæiske kolonisering af andre verdensdele, herunder koloniseringen af det øvrige Nord-

amerika.


Imm. 4. Aningaasaqarnerup, inuussutissarsiornerup teknologiillu samminerani naatsorsuutigineqarpoq

atuartut

1) Kalaallit Nunaanni tunisassiorneq inuussutissarsiornerlu tamatumunngalu pinngortitap tunniussinnaa-

sai inuillu pilersitaat tunngaviusut ilisimasaqarfigissagaat,

2) ullutsinni teknologiip aningaasaqarnermi pingaarutaa, tamatumunnga angalatitsinermi atta-

veqaqatiginnermilu aaqqissuussaanerit ilanngullugit, paasisimasaqarfigitsiassagaat,

3) tusagassiuutit inuunermut sunniuteqarnerat inuillu tusagassiuutinut qanoq sunniisarnerat paasi-

simaqarfigitsiassagaat,

4) Kalaallit Nunaanni nunasiaanerup nalaaniit ullutsinnut inuussutissarsiutitigut teknologiillu tungaatigut

ineriartorsimaneq ilisimasaqarfigissagaat, aamma

5) nunarsuarmi sumiiffinni assigiinngitsuni piffissanilu assigiinngitsuni inuussutissarsioriaatsit tunisas-

sioriaatsillu ataqatigiinneri tamatumunngalu pinngortitap tunniussinnaasai inuillu pilersitaat tunngavi-

usut ilisimasaqarfigissagaat.


1) har kendskab til produktion og erhverv og de naturgivne og menneskeskabte forud-

sætninger herfor i Grønland,

2) har indblik i den økonomiske betydning af nutidens teknologi, herunder transport- og

kommunikationssystemer,

3) har indblik i massemediernes indflydelse på menneskers hverdag, og hvordan men-

nesker har indflydelse på massemedierne,

4) har kendskab til erhvervs- og teknologiudviklingen i Grønland fra kolonitiden til i

dag og

5) har kendskab til sammenhængen mellem erhvervs- og produktionsformer og de na-

turgivne og menneskeskabte forudsætninger herfor forskellige steder i verden til for-

skellige tider.


1) Kalaallit Nunaata nunarsuullu nunap-assingi assigiinngitsut ilisimallugillu atorsinnaassagaat,

2) Kalaallit Nunaanni kommuneqarfiit, illoqarfiit nunaqarfiillu annerit sumiinneri ilisimassagaat,

3) Nunarsuup assingani sumiiffissiorsinnaassasut aamma nunarsuup immikkoortui, imarpissuit,

qaqqaqarfissuit kuussuaqarfiillu, nunani immikkoortut annerit nunallu sumiissusiat ilisimassagaat,

4) Kalaallit Nunaanni nunarsuarmilu sumiiffinni allani inuiaqatigiinni assigiinngitsuni nunassiortoriaat-

sit aamma pinngortitap tunniussinnaasaasa inuillu pilersitaasa tunngaviisa ataqatigiinnerat paasisaqarfi-

gissagaat aamma

5) inuiaqatigiit qanoq avatangiisiminnut sunniuteqarnersut qanorlu avatangiisiminnit sunnertittarnersut

paasisimasaqarfigissagaat.


1) kender og kan bruge forskellige typer grønlandskort og verdenskort,

2) kender placeringen af de grønlandske kommuner og deres byer og største bygder,

3) kan orientere sig på verdenskortet og kender verdensdelene, verdenshavene, de stør-

ste bjergformationer og flodsystemer og de største regioners og landes placering,

4) har forståelse af sammenhængen mellem bosætningsmønstre og de naturgivne og

menneskeskabte forudsætninger i Grønland og i forskellige samfundstyper andre steder

i verden og

5) har forståelse af, hvordan samfund påvirkes af og selv påvirker deres miljø.

§ 21. Angajulliit atuarfianni atuartitaareernerminni Inuiaqatigiilerinermi naatsorsuutigineqarpoq atuartut

1) inuiaqatigiinni kulturikkullu pissutsinut tunngatillugu apeqqutit eqqarsaatersuutillu aalajangersimasut

nalinginnaasullu namminersuutigalugit oqaasissiorfigisinnaassagaat, immikkoortitersinnaassagaat kil-

lilersorsinnaassagaallu,

2) apeqqummut eqqarsaatersuummulluunniit isiginnittaatsinut assigiinngitsunut erseqqissaataasin-

naasunik namminersuutigalugu paasissutissanik katersisinnaassasut najoqqutassanullu pingaarnernut

pingaannginnerusunullu immikkoortiterisinnaassasut,

3) apeqqummut eqqarsaatersuummulluunniit tunngatillugu najoqqutat pingaarnerit pingaan-nginnerillu

tutsuiginassusiat atuutsinneqarnerilu sanilliullugillu nalilersinnaassagaat,

4) paasissutissanik katersanik misissueqqissinnaassasut aamma apeqqummut eqqarsaatersuummulluun-

niit tunngatillugu isumasiuinissamut nassuiaataasinnaasunullu periarfissanik assigiinngitsunik oqaasissi-

orsinnaassasut oqallissinnaassasullu,

5) apeqqummut eqqarsaatersuummulluunniit suliamik inerneri saqqummiussinnaassagaat tusagassiuutil-

lu assiigiinngitsut atorlugit isumasiuinitik nassuiaatitillu tunngavilersorsinnaassagaat aamma

6) nunagisami nunarsuarmilu eqqarsaatersuutinik ataatsimoorussamik misissuisinnaassasut isummerfi-

§ 21. Det forventes, at eleverne ved afslutningen af ældstetrinnet inden for samfundsfag

i anvendelse

1) selvstændigt kan udvælge, afgrænse og formulere spørgsmål og generelle og konkre-

te problemstillinger vedrørende kultur- og samfundsforhold,

2) selvstændigt kan udvælge, indsamle og ordne data, der belyser forskellige synsvink-

ler på et spørgsmål eller en problemstilling, i primære og sekundære kilder,

3) kan vurdere og sammenligne forskellige primære og sekundære kilders troværdighed

og gyldighed i forhold til et spørgsmål eller en problemstilling,

4) kan analysere indsamlede data og formulere og diskutere forskellige tolknings- og

forklaringsmuligheder i forbindelse med et spørgsmål eller en problemstilling,

5) kan fremlægge resultaterne af deres arbejde med et spørgsmål eller en problemstil-

ling og argumentere for deres tolkninger og forklaringer med inddragelse af forskellige

medier og

6) i fællesskab kan gennemføre en undersøgelse af og tage stilling til aktuelle nationale

og globale problemstillinger og lægge og gennemføre en plan med henblik på at give


ginnissinnaassasullu aamma ajornartorsiutip aaqqiissuteqarfiginissaanut oqallinnermut akulerunnissa-

minnut pilersaarusiorsinnaassasut piviusunngortitsisinnaassasullu.

deres bidrag til diskussionen om problemernes løsning.

Imm. 2. Qanga ullumilu kulturip inuiaqatigiillu samminerini naatsorsuutigineqarpoq atuartut

1) kalaallisut kinaassuseqarnermut kultureqarnermullu paasinnittaatsit assigiinngitsut mississoq-

qissaarsinnaassagaat nalilersorsinnaassagaallu,

2) inuiaqatigiit kalaallit kalaallillu kulturiata nunarsuup sinnerani inuiaqatigiinni inissisimanera paasis-

aqarfigissagaat,

3) inuiaqatigiit assigiinngitsut kulturiminnik qanoq attassinersut ingerlatitseqqinnersullu aamma al-

lannguutinut qanoq naleqqussarnersut ilisimaarissagaat,

4) eqqumiitsuliornikkut oqariartuutit kulturimik qanoq ersersitsisarnersut paasisimasaqarfigitsiassagaat,

5) inuit ataasiakkaat ataatsimullu pisariaqartitaat qanoq inuiaqatigiinni assigiinngitsuni naammassi-

neqartarnersut paasisimasaqarfigitsiassagaat,

6) inuiaqatigiit akornanni pisartut pingaarutillit qaqugukkulluunniit ineriartornermut ilaaneri paasisimas-

sagaat aamma

7) Kalaallit Nunaanni Qallunaallu Nunaanni 1850–imiit ullumimut kulturikkut inuiaqatigiissutsikkullu

ineriartorneq ilisimasaqarfigissagaat,


1) kan analysere og vurdere forskellige opfattelser af grønlandsk identitet og kultur,

2) har forståelse af det grønlandske samfunds og den grønlandske kulturs stilling i det

internationale samfund,

3) er bevidste om, hvordan forskellige samfund bevarer og viderefører deres kultur og

tilpasser sig ændringer,

4) har indblik i, hvordan kunstnerisk udtryk afspejler kultur,

5) har indblik i, hvordan forskellige samfund dækker den enkeltes og fællesskabets be-

hov,

6) har forståelse af samfundsmæssige begivenheder som dele af udviklingsforløb i tid

og rum og

7) har kendskab til kultur- og samfundsudviklingen i Grønland og i Danmark i perioden

fra 1850 til i dag.

Imm. 3. Naalakkersuinikkut, inatsiseqarnikkut eqqartuussiveqarnikkullu aaqqissuussaanerup sammi-


1) Namminersornerulluni Oqartussat inatsisitigut tunngavii, matumani Namminersornerullutik Oqartus-

sat eqqartuussiveqarnermut nunanullu allanut politikkeqarnermut pisinnaatitaaffii ilanngullugit, ilisi-

masaqarfigissagaat,

2) Kalaallit Nunaanni inatsisartut oqartussaaqataanerata qanoq ingerlanneqarnera paasisimasaqarfigissa-

gaat, aamma politikkikkut partiit soqutigisaqaqatigiiffiillu Kalaallit Nunaanni isummersornermut aala-

jangiisarnernullu pingaarutaat ilisimasaqarfigissagaat,

3) nunat tamalaat akornanni suleqatigiinnermi Kalaallit Nunaata inissisimanera, tassunga ICC, Nunat

Avannarliit Suleqatigiiffiat aamma FN ilanngullugit, ilisimasaqarfigissagaat,

4) nunat tamalaat akornanni naalakkersuinikkut suleqatigiinneq, tassunga FN, Nato, EU, Europarådi

aamma Nunat Avannarliit Suleqatigiiffiat ilanngullugit, ilisimasaqarfigissagaat,

5) nunat tamalaat akornanni inuit pisinnaatitaaffii, avatangiisit il.il. pillugit soqutigisaqaqatigiiffiit

naalagaaffittut pituttorsimanngitsut ilisimasaqarfigissagaat,

6) naalakkersuinikkut aaqqissuussaanerup Paarsisutoqqaniit Namminersornerulluni Oqartussaalernermut

ineriartornerata pingaarnersaat ilisimassagaat,

7) silarsuup oqaluttuarisaaneranni 1900-kkut aallartilaarneranniit pisimasut pingaarnerit, tassunga sor-

sunnersuit nunallu tamalaat akornanni naalakkersuinikkut akerleriissutsit pi-ngaarnerit ilanngullugit,

ilisimassagaat aamma

8) nunarsuaq tamakkerlugu naalakkersuinikkut aningaasaqarnikkullu aaqqissuussaanerit assigiinngitsut

eqqarsartaatsillu ineriartorneranni pingaarnersiorlugit aamma ineriartornermi tassani oqaluttuarisaanermi

qitiusumik pisut ilisimassagaat.


1) har kendskab til lovgrundlaget for hjemmestyret, herunder hjemmestyrets kompeten-

ce i forhold til retsvæsen og udenrigspolitik,

2) har forståelse af, hvorledes det grønlandske parlamentariske demokrati fungerer og

har kendskab til politiske partier og interesseorganisationer og deres betydning for me-

ningsdannelse og beslutningstagning i Grønland,

3) har kendskab til Grønlands rolle i internationalt samarbejde, herunder i ICC, i Nor-

disk Råd og i FN,

4) har kendskab til internationalt samarbejde på regeringsplan, herunder FN, Nato, EU,

Europarådet og Nordisk Råd,

5) har kendskab til internationale, statsligt uafhængige, interesseorganisationer omkring

menneskerettigheder, miljø mv.,

6) kender hovedtrækkene i udviklingen af den politiske organisering fra forstanderska-

berne frem til Hjemmestyret,

7) kender til de vigtigste verdenshistoriske begivenheder fra begyndelsen af 1900-tallet

til i dag, herunder krige og internationale politiske konflikter, og

8) kender hovedtrækkene i udviklingen af forskellige politiske og økonomiske organisa-

tionsformer og ideologier på verdensplan og centrale historiske begivenheder i denne

udvikling.

Imm. 4. Aningaasaqarnerup, inuussutissarsiornerup teknologiillu samminerani naatsorsuutigineqarpoq

atuartut


1) har indblik i vigtige faktorer i Grønlands økonomi, herunder Grønlands eksport og


1) Kalaallit Nunaanni aningaasaqarnermi pissutsit pingaarutillit, tassunga Kalaallit Nunaanni tunisassia-

rineqartut nunallu niueqatigineqartut pingaarnerit ilanngullugit, paasisimasaqarfigitsiassagaat

2) teknologiip ineriartortinnerata naalakkersuinermut, inuttut atugassaritaasunut aningaasaqarnerullu

aaqqissuussaneranut sunniuteqarnera paasisimasaqarfigitsiassagaat,

3) ullutsinni pissaqarniarnermi aningaasaqarnermilu aaqqissueriaatsit assigiinngitsut nunarsu-

armioqatigiillu pissaqarniarnerat aningaasaqarnerallu, tassunga ilanngullugit nunanut pisuunut pi-

itsunullu agguataarnera, ilisimasaqarfigissagaat aamma

4) nunarsuarmi inuiaqatigiit siullerniit massakkumut tunisassioriaatsit inuussutissarsioriaatsillu ineri-

artornermi killiffii pingaarnerit ilisimasaqarfigissagaat.

landets vigtigste handelspartnere,

2) har indblik i teknologiudviklingens indvirkning på politiske, sociale og økonomiske

strukturer,

3) har kendskab til forskellige nutidige økonomiske systemer og verdensøkonomien,

herunder fordelingen mellem rige og fattige lande og

4) har kendskab til vigtige stadier i udviklingen af produktions- og erhvervsformer på

verdensplan fra de tidligste samfund til i dag.


1) nunarsuup assinga ilisimallugulu qularnaatsumik sumiiffissiorfigisinnaassagaat,

2) aningaasaqarnerup inuussutissarsiornerullu ineriartornerisa Kalaallit Nunaanni 1900-kkunni aamma

2000-kkunni nunassiortornermut sunniuteqarnerat paasisimasaqarfigissagaat,

3) nunassiortoriaatsit ineriartorneri taakkulu 1900-kkunni aamma 2000-kkunni nunarsuarmi sumiiffinni

assigiinngitsuni inuiaqatigiinnilu assigiinngitsuni tunngavii, tamatumunnga illoqarfissuaqalernerit ilann-

gullugit, ilisimasaqarfigissagaat aamma

4) inuussutissarsioriaatsit tunisassioriaatsillu, kulturit inooriaatsillu assigiinngitsut nunagisani nunarsu-

armilu tamarmi pinngortitami avatangiisinut assigiinngitsutigut sunniuteqartarneri paasisimasaqarfigitsi-

assagaat.


1) kender og kan orientere sig med sikkerhed på verdenskortet,

2) har forståelse af økonomi- og erhvervsudviklingens indflydelse på bosætningen i det

20.-21. årh. i Grønland,

3) har kendskab til udviklingen i bosætningsmønstre og forudsætninger herfor i forskel-

lige typer samfund forskellige steder i verden i det 20. – 21. århundrede, herunder frem-

komsten af de store bysamfund, og

4) har indblik i, hvordan forskellige erhvervs- og produktionsformer, kulturer og livs-

former påvirker naturmiljøet forskelligt både nationalt og globalt.

Kapitali 8

Upperisalerinermi isumalioqqissaarnermilu atuartitsissutip siunertaa ilikkagassatullu anguniagassat


§ 22. Atuartitsinerup siunertaraa atuartut kristumiussusermik Inuillu upperisatoqaannik ilisimasaqalissa-

sut paasisimasaqalissasullu. Atuartut ilisimasaqarfigitsiassavaat silarsuarmi upperisat assigiinngitsut ki-

isalu upperisarsiornikkut inuunermik isiginnittaatsit allat isumalioqqissaarnermilu tunngaviit assigiinn-

gitsut. Atuartut ilisimasaqarfigilissavaat isiginnittaatsinut assigiinngitsunut ileqqorissaarnermut

eqqarsartaatsit tunngavii. Atuartut ilisimasaqarfigilissavaattaaq kalaallit inuiattut ajoqersugaanikkut ila-

geeqarnikkullu oqaluttuarisaanerat.

Kapitel 8

Fagformål og læringsmål for religion og filosofi

Fagformål

§ 22. Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse af

kristendommen og den inuitiske religion. Eleverne skal have kendskab til de forskellige

verdensreligioner samt andre religiøse livsanskuelser og filosofiske retninger. Eleverne

skal opnå indblik i det etiske grundlag for forskellige menneskesyn. Desuden skal ele-

verne tilegne sig viden om den grønlandske missions- og kirkehistorie.

Imm. 2. Atuartitsineq tunngavissiissaaq atuartut inoqatinut namminermullu attuumassuteqartunut tunng-

aviusumik upperisalerinermi ileqqorissaarnermullu eqqarsartaatsimi inuunermut isiginnittaatsinik paa-

sinninnerisa ineriartortinnissaannut. Atuartut paasisimasaqarfigilissavaat inunnut, inuunermut, pinngorti-

tamut kulturimullu isiginnittaatsit kiisalu silarsuarmik paasinnittaatsip kinaassutsiminnut inuunermilu

toqqaanerminnut sunniineri ineriartortitsinerilu.

Stk. 2. Undervisningen skal give forudsætninger for, at eleverne kan udvikle forståelse

for grundlæggende religiøse og etiske livsspørgsmål, der omhandler forholdet til andre

mennesker og til dem selv. Eleverne skal opnå indsigt i, hvordan menneskesyn, livssyn,

natur- og kultursyn samt verdensforståelse påvirker og udvikler deres personlighed og

valg i tilværelsen.

Imm. 3. Atuartitsinerup qaammarsaatigissavaa upperisap annertussusiata inuit ataasiakkaat inuunermut

isiginnittaasiannut aamma inoqatinut pissuseqarnermut sunniuteqarnera. Atuartitsinerup peqataaffigissa-

Stk. 3. Undervisningen skal belyse, hvorledes den religiøse dimension har betydning for

livsopfattelsen hos det enkelte menneske og for forholdet til andre mennesker. Under-


vaa ineriartortissallugulu atuartut inunnik allatut upperisalinnik imaluunniit allatut inuunermut isiginnit-

taasilinnik oqaloqatiginnissinnaanerat.

visningen skal medvirke til at støtte og udvikle elevernes evne til dialog med menne-

sker, der har en anden tro eller et andet livssyn.

Imm. 4. Atuartitsinerup kingunerisa ilagissavaat atuartut kristumiussutsip kalaallit kulturiannut immikkut

pingaarutaa paasisimasaqarfigilissagaat. Atuartitsinerup peqataaffigissavaattaaq atuartut upperisat inuu-

nermillu paasinittaatsit allat kulturitut kingornussatut pingaassusiat aamma upperisamut, ileqqorissaar-

nermut, inuiaqatigiinnik isiginnittaatsimut inuunermullu paasinninnermut tunngaviliineri paasisaqarfigi-

lissagaat. Atuartut paasisimasaqarfigilissavaat upperisani inuunermillu paasinninnermi paasinnittaatsit

naleqassutsillu inuaqatigiinnut kulturinullu assigiinngitsunut qanoq tunngaviliisarneri.

Stk. 4. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne opnår forståelse af kristendom-

mens særlige betydning for den grønlandske kultur. Undervisningen skal endvidere

medvirke til, at eleverne udvikler forståelse for andre religioners og livsanskuelsers be-

tydning som kulturarv og som en vigtig forudsætning for tro, moral, samfundssyn og

livstolkning. Eleverne skal opnå indsigt i, hvordan forskellige samfund og kulturer byg-

ger på religiøse eller filosofiske opfattelser og værdier.


§ 23. Nukarliit atuarfianni atuartitaareernerminni Kristumiussutsimik ilinniarnermi naatsorsuutigineqar-

poq atuartut

1) Biibilimik ilinniarnermi

a) Biibilip imarisai pingaarnerit Biibilimilu oqaluttuarineqartuni pingaarnerni inuttaasut pingaartumik

Testamentitoqqamiit ilisimasaqarfigissaagaat aamma

b) biibilimi assiliartat ilisarnaataatillu tunngaviusut ilaat ilisimassagaat aamma

2) Ullutsinni kristumiutut inuunermut paasinnittaatsit oqaluttuarisaaneralu-mi

a) oqaluffiit iluisa inissitsiterneqarneri atuuffiilu tussiutillu pingaarnerit ilaat ilisimassagaat,

b) Ilagiinni nalliuttut, ileqqut, malittarisassat, ilisarnaatit aamma nipilersornerit pingaarnerit oqaluffinni

atorneqartartut ilisimassagaat,

c) Ilagiit kristumiut allat ileqqui ilisarnaataallu paasisimasaqarfigitsiassagaat aamma

d) kristumiussutsip inummut inuunermullu isiginnittaasia paasisaqarfigiartulissagaat.

Læringsmål

§ 23. Det forventes, at eleverne ved afslutningen af yngstetrinnet inden for Kristen-

domskundskab

1) i Bibelkundskab

a) kender til hovedindholdet og personerne i de vigtigste fortællinger i Bibelen, for-

trinsvis Det Gamle Testamente og

b) kender nogle grundlæggende bibelske billeder og symboler og

2) i Nutidig kristen livstolkning og historie

a) kender til kirkers indretning og funktion og kender nogle vigtige salmer.

b) kender de vigtigste kirkelige højtider, skikke, ritualer, symboler og musik, som an-

vendes i den grønlandske kirke,

c) har indblik i andre kristne samfunds traditioner og karakteristika og

d) har fået et begyndende indblik i kristendommens menneske- og livssyn,

Imm. 2. Inuit upperisatoqaannik sammisaqarnermi naatsorsuutigineqarpoq atuartut

1) kalaallit oqaluttuatoqaataat taakkununngalu titartakkat tunngasut ilisimassagaat aamma

2) kalaallit oqaluttuatoqaataanni inummut inuunermullu isiginnittaatsit paasisaqarfigiartulissagaat.

Stk. 2. Inden for Inuitisk religion forventes det, at eleverne

1) kender grønlandske myter og sagn samt illustrationer i tilknytning hertil og

2) har fået et begyndende indblik i grønlandske myter og sagns menneske- og livssyn.

Imm. 3. Allanik upperisanik inuunermullu paasinnitaatsip samminerani naatsorsuutigineqarpoq atuartut

1) upperisani allani pinngortitsineq pillugu oqaluttuaat ilisarnaataallu ilisimasaqarfigissagaat aamma

2) upperisani allani inummut inuunermullu isiginnittaatsit kiisalu inuunermik paasinnittaatsit allat paa-

sisaqarfigiartulissagaat.

Stk. 3. Inden for Andre religioner og livsanskuelser forventes det, at eleverne

1) kender til andre religioners skabelsesberetninger og symboler og

2) har et begyndende indblik i andre religioners menneske- og livssyn samt andre livs-

anskuelser.

Imm. 4. Isumalioqqissaarnerup ileqqorissaarnerullu samminerini naatsorsuutigineqarpoq atuartut

1) ulluinnarni inuunermut apeqqutit oqaloqatigiissutiginerini isumalioqqissaarnermi eqqarsaatersorner-

mik ilisimasaqalissasut,

2) inuunerup ataqatigiinnera pillugu inuit qaqutigulluunniit paasiniaajuarnerat nassuiaatissarsiortuarne-

rallu ilisimasaqarfigilaassagaat,

3) ajunngitsut ajortullu immikkoortissinnaanerat ineriartorteqqissimassagaat,

4) "uanga" aamma "illit", immineq allallu kissaataasa pisariaqartitaasalu assigiinnerinut ilisimaarinnin-

nertik ineriartortissimassagaat,

5) "pinngortitat" pillugit paasinninneq ataqqinninnerlu ineriartorteqqissimassagaat,

Stk. 4. Inden for Filosofi og etik forventes det, at eleverne

1) har kendskab til filosofisk tænkning i form af samtale om livsspørgsmål hentet fra

hverdagen,

2) har nogen kendskab til, at mennesker til alle tider har søgt at forstå og forklare tilvæ-

relsens sammenhænge,

3) har videreudviklet evnen til at skelne mellem godt og ondt,

4) har udviklet en bevidsthed om forskellen mellem "mit" og "dit" og mellem egne og

andres ønsker og behov,

5) har videreudviklet en forståelse og respekt for det "skabte" og


6) asanninnermik, toqqissisimanermik tatiginninnermillu tunniussisinnaaneq tigusisinnaanerlu ineri-

artorteqqissimassagaat.

6) har videreudviklet evnen til at give og modtage kærlighed, tryghed og tillid.

Imm. 5. Eqqumiitsuliornerup iluani kusanartulerinerup samminerani naatsorsuutigineqarpoq atuartut

inuunermi upperisaqarnerup annertussusia assilialianik, takorluukkanik, nipilersornernik, isiginnaagassi-

anik, pinnguaatinik allatullu kusanartulianik pilersitsiffiusumik sammisimassagaat paasisimasaqatsiarfi-

galugulu.

Stk. 5. Inden for æstetik forventes det, at eleverne har indblik i og kreativt arbejdet med

tilværelsens religiøse dimension i billeder, i drømme, i musikken, i dramatisk form, i

leg og anden kunstnerisk udfoldelse.

§ 24. Akulliit atuarfianni atuartitaareernerminni Kristumiussutsimik ilinniarnermi naatsorsuutigineqar-

poq atuartut

1) Biibilimik ilinniarnermi

a) Testamentitaami biibilimilu oqaluttuat allat ilisimasaqarfiginerussagaat,

b) Biibilip ullumimut inunnut inuiaqatigiinnullu pingaarutaa sunniutaalu ilisimasaqarfigissagaat aamma

c) kristumiut ilisarnaataat assiliaataallu ilisimasaqarfigissagaat.

2) Kristumiussutsip oqaluttuarisaanerani sunniuteqarneranilu

a) kristumiussutsip oqaluttuarisaanera 1721 tikillugu, tassunga ilanngullugu Kalaallit Nunaannut eqquk-

kiartorneqarnera, ilisimasaqarfigissagaat aamma

b) naaggaartuussutsip katuulliussutsillu assigiinngissusiat paasisaqarfigiartulissagaat aamma

3) Ullutsinni kristumiutut inuunermut paasinnittaatsit oqaluttuarisaaneratalu samminerani kristumiutut

upperisamut inuunermullu isiginnittaatsit pingaarnersiorlugit, pingaartumik immikkut lutherikkuussutsip

tunngavimmigut isiginnittaasia, ilisimasaqarfigissagaat.

§ 24. Det forventes, at eleverne ved afslutningen af mellemtrinnet inden for Kristen-

domskundskab

1) i Bibelkundskab

a) har et bredere kendskab til Det Ny Testamente og andet bibelsk fortællestof,

b) har kendskab til Bibelens betydning for og indflydelse på mennesker og samfund

frem til nutiden og

c) har viden om kristne symboler og billeder,

2) i Kristendommens historie og indflydelse

a) har kendskab til kristendommens historie frem til 1721, herunder dens vej til Grøn-

land og

b) har en begyndende indsigt i forskellene mellem protestantisme og katolicisme og

3) i Nutidig kristen livstolkning og historie har kendskab til hovedtrækkene i kristen-

dommens tros- og livssyn med særlig vægt på det lutherske grundsyn.

Imm. 2. Inuit upperisatoqaannik sammisaqarnermi naatsorsuutigineqarpoq atuartut

1) Inuit oqaluttuatoqaataat inummut inuunermullu isiginnittaasiannut kiisalu silarsuarmut paasinnittaasi-

annut ilisimasanik paasititsiniutaasut paasisimasaqarfigitsiarnerussagaat aamma

2) Inuit malittarisassaat, allerutaat ilisarnaataallu ilisimasaqarfigissagaat.

Stk. 2. Inden for Inuitisk religion forventes det, at elevern

1) har et dybere indblik i inuitiske myter og sagn, som formidler viden om det inuitiske

menneske- og livssyn samt verdensforståelse, og

2) har kendskab til de inuitiske ritualer, tabuer og symboler.

Imm. 3. Allanik upperisanik inuunermullu paasinnitaatsip samminerani naatsorsuutigineqarpoq atuartut

1) pinngortitamut upperisaqarnernut assigiinngitsunut oqaluttuatoqqat, oqalualaat, ileqqut kiisalu inum-

mut inuunermullu isiginnittaatsit ilisimasaqarfigissagaat,

2) juutiussutsip islamiussutsillu inummut inuunermullu isiginnittaasiat upperisamik nassuerutiginninner-

tigut ilinniarnertigullu, upperisarsiornermi nalliuttorsiornertigut, ileqqutigut oqaatsinik ilisarnaatitigut

ersersinneqarneri ilisimasaqarfigissagaat.


1) har kendskab til forskellige naturreligioners myter, sagn, ritualer samt menneske- og

livssyn og

2) har kendskab til jødedommens og islams menneske- og livssyn, som det udfoldes i

trosbekendelser og troslære, religiøse fester, ritualer og symbolsprog.


1) isumalioqqissaarnermi isummat ilisimatuussutsikkullu inummik inuunermullu isiginnittaatsit assigi-

inngitsut, soorlu inuunermi ersertartut, ilisimasaqarfigissagaat,

2) silaqassutsimi oqaluttuatoqqanilu oqaatsit atorneri misilittagarfigalugillu paasisimasaqarfigitsiassa-

gaat,

3) ajunngitsut ajortullu immikkoortissinnaanerat ineriartorteqqissimassagaat,

4) ileqqorissaarnermut paasinnittaatsimik ataatsimullu ileqqorissaarnerup immikkortissinnaanissaat ine-

riartortissimassagaat,

5) najugarisaq, nunagisaq nunarsuarlu tamaat isigalugu akisussaassutsip ilisimaarinissaa ineriartorteqqis-


1) har kendskab til forskellige filosofiske ideer og videnskabelige menneske- og livssyn,

som de bl.a. kommer til udtryk i hverdagen,

2) har indblik i og erfaring med at anvende sproget som forstands- og mytesprog,

3) har videreudviklet evnen til at skelne mellem godt og ondt,

4) har udviklet evne til at skelne mellem personlig moral og fælles etik,

5) har videreudviklet en ansvarsbevidsthed med et lokalt, nationalt og globalt udsyn og

6) har videreudviklet evnen til en selvstændig stillingtagen.


simassagaat aamma

6) namminersuutigalugu isummersorsinnaassusertik ineriartorteqqissimassagaat.


1) upperisat inuunermullu isiginnittaatsit kusanartuliornermut pilersiffiusunullu pingaarutaat paasisi-

masaqarfigitsiassagaat aamma

2) upperisaqarnerup annertussusia assilialianik, nipilersornernik, erinarsuutinik, isiginnaagassianik ta-

korluukkanillu pilersitsiffiusumik sammisimassagaat.

Stk. 5. Inden for Æstetik forventes det, at eleverne

1) har indblik i religioners og andre livsanskuelsers betydning for kunstnerisk og kreativ

udfoldelse og

2) har arbejdet kreativt med den religiøse dimension i billeder, musik, sang, drama og

drømme.

§ 25. Angajulliit atuarfianni atuartitaareernerminni Kristumiussutsimik ilinniarnermi naatsorsuutigi-

neqarpoq atuartut

1) Biibilimik ilinniarnermi Biibilimi allaaserineqartut sammivii assigiinngitsut allaaserineqartullu qiteri-

saat taakkulu nassuiaatiginiagaat ilisimasaqarfigissagaat,

2) Kristumiussutsip oqaluttuarisaanerani

a) ullutsinnut kristumiussutsip oqaluttuarisaanerani pisimasut pingaarnerit ilisimassagaat aamma

b) ilageeqaqqaalernermiit ullutsinnut kristumiussuseq pillugu akerleriissutaasartut ilisimasaqarfigissa-

gaat aamma

3) Ullutsinni kristumiut inuunermik paasinnittaatsit oqaluttuarisaaneratalu samminerani biibilimi isi-

ginnittaaseq, ileqqunik paasinnittaaseq aamma oqaluffitsigut aaqqissuussineq kiisalu inummut inuuner-

mullu isiginnittaatsit sorliit assigiinngissutsimut tunuliaqutaasut aallaavigalugit kristumiusut upperisami

sammiviit assigiinngitsut paasisimasaqarfigissagaat.

§ 25. Det forventes, at eleverne ved afslutningen af ældstetrinnet inden for Kristen-

domskundskab

1) i Bibelkundskab kender Bibelens forskellige genrer, dens kernetekster og mulige

tolkninger heraf,

2) i Kristendommens historie

a) kender hovedlinierne i kristendommens historie frem til i dag og

b) har nogen kendskab til konflikter omkring kristendom fra de første menigheder frem

til nutiden og

3) i Nutidig kristen livstolkning og historie har indsigt i forskellige kristne trosretninger

ud fra bibelsyn, ritualforståelse og kirkelig organisering, samt hvilke menneske- og livs-

syn, der danner basis for deres forskellighed.

Imm. 2. Inuit upperisatoqaannik sammisaqarnermi naatsorsuutigineqarpoq atuartut kinaassutsiminnut,

imminut naleqassutsiminnut anersaakkullu ineriartornerminnut Inuit upperisatoqaat kulturiallu ilann-

gullugit nalilersinnaassagaat atorsinnaassagaallu.

Stk. 2. Inden for inuitisk religion forventes det, at eleverne kan vurdere og anvende den

inuitiske religion og kultur som et element for personlig identitet, selvværd og åndelig

vækst.

Imm. 3. Allanik upperisanik inuunermullu paasinnittaatsip samminerani naatsorsuutigineqarpoq atuartut

1) hinduiussutsip, buddhasiornerup islamiunerullu pingaartumik inummut inuunermullu isiginnittaasiat

kristumiuunermut sanilliullugu ataatsimut isigalugit paasisimasaqarfigitsiassagaat,

2) upperisat inuunermullu isiginittaatsit immikkuullaarissusiat misissuinerit sanilliussisut atorlugit

naammaginartumik paasisimasaqalaatsiassasut,

3) upperisarsiornerit nutaat takkussuuttut taakkulu ullutsinni inuunermi paasinnittaatsimut pingaarutaat

ilisimasaqarfigitsiassagaat.


1) har et overordnet indblik i hinduisme, buddhisme og islam, især med henblik på

menneske- og livssynet, set i relation til kristendommen,

2) har et vist indblik i religioners og livsanskuelsers særegenhed gennem sammenlig-

nende analyser og

3) har nogen kendskab til nyreligiøse strømninger og deres betydning for nutidens for-

ståelse af tilværelsen.


1) isumalioqqissaarnermik, tarnip pissusiinik ilisimasalittut pinngortitamullu ilisimatusarnermik isu-

maliutersuutit inuunermut tunngasut inuunermillu paasinnittaatsit nutaasut pi-ngaarnerusullu ilisimassa-

gaat,

2) isummaminnik allallu isumaannik illersuilluni assortuilluniluunniit tunngaveqarluartunik tunngavi-

lersuisinnaassasut,

3) pinngortitamut ilisimatusarnerup ineriartorneranut ileqqorissaartumik isumaliutersorsinnaassasut,

4) inuit pisinnaatitaaffii taakkununngalu tunuliaquttat ilisimasaqarfigissagaat,

5) inuunermut apeqqutinut pingaarutilinnut allat isiginnittaasaat isumaallu assortorlugit illersorlugillu-


1) kender de vigtigste moderne filosofiske, psykologiske og naturvidenskabelige teorier

om og tolkninger af tilværelsen,

2) kan anvende logiske argumenter for og imod egne og andres synspunkter,

3) kan gøre sig etiske overvejelser om den naturvidenskabelige udvikling,

4) kender til menneskerettighederne og baggrunden herfor og

5) kan anvende etiske argumenter for og imod andres synspunkter og holdninger om-

kring tilværelsens vigtigste spørgsmål.


unniit ileqqorissaartunik tunngavilersuisinnaassasut.


upperisarsiornermi eqqumiitsuliornikkut oqaatiginneriaatsit saqqummiunnertigut kusanassutsimut isi-

ginneriaasertik sammisimassagaat ineriartorteqqillugulu.

Stk. 5. Inden for Æstetik forventes det, at eleverne har videreudviklet og arbejdet med

deres æstetiske syn gennem præsentation af religiøse kunstneriske udtryk.

Kapitali 9

Matematikkimi atuartitsissutip siunertaa ilikkagassatullu anguniagassat


§ 26. Atuartitsissutip siunertaraa atuartut matematikkimi tunngaviusunik paasisaqarlutillu sule-

riaaseqalissasut. Atuartut atuartitsissutip ilikkagassartaasa annertusiartortinneqarneri ilisimaarillualissa-

vaat. Atuartut ulluinnarni, inuaqatigiinni inuunermut pinngortitamilu pissutsinut tunngasunik matema-

tikkimi eqqarsartaaseq najoqqutaralugu ilisimasassanik pissarsiorsinnaanermut, paasinnilluarsinnaaner-

mut, oqaatiginnissinnaanermut naammassinnissinnaanermullu sungiussissasut. Misissueqqissaarneq

tunngavilersuinerlu sammisani sulianilu ilaassapput. Atuartitsinerup qulakkiissavaa atuartut atuartitsis-

sutini allani ilinniaqqinnissaminnut matematikkimi ilisimasassanik piginnaasassanillu pigiliussinissaat.

Kapitel 9

Fagformål og læringsmål for matematik

Fagformål

§ 26. Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig grundlæggende matema-

tiske begreber og arbejdsmetoder. Eleverne skal opnå fortrolighed med, hvordan fagets

begrebsområder opbygges. Eleverne skal opnå øvelse i at skaffe sig viden og i at erken-

de, formulere og løse matematiske problemer, der vedrører dagligliv, samfundsliv og

naturforhold. Analyse og argumentation skal indgå i arbejdet med emner og problem-

stillinger. Undervisningen skal sikre, at eleverne tilegner sig den matematiske viden og

de færdigheder, som er nødvendige for deres videre læring i andre fag.

Imm. 2. Atuartitsineq aaqqissuunneqassaaq atuartunut misigitissallugu sulianik naammassiniaanerminni

matematikki aaqqiissutitut atortuusoq pilersitsiffiusorlu. Atuartitsinerup peqataaffigissavaa atuartut ta-

korluuisinnaassutsiminnik alapernaassutsiminillu ineriartortitsinissaat. Atuartut atuartitsissutip imaani

periarfissat pillugit ilisimasatik ineriartortissavaat. Atuartitsinerup atuartut piginnaasaqalersissavai ilik-

kariartornerminnut akissussaqataasinnaasunngorlugit.

Stk. 2. Undervisningen tilrettelægges, så eleverne erfarer, at matematik både er et red-

skab til problemløsning og til kreativ virksomhed. Undervisningen skal medvirke til, at

eleverne udvikler deres fantasi og nysgerrighed. Eleverne skal udvikle deres bevidsthed

om de muligheder, som faget rummer. Undervisningen skal gøre eleverne i stand til at

tage et medansvar for egen læring.

Imm. 3. Atuartitsineq aaqqissuussaassaaq atuartunut ulluinnarni tunngassutilinni matematikki paasi-

neqarsinnaasunngorlugu atorneqarsinnaasunngorlugulu. Atuartitsinerup peqataaffigissavaa atuartut

namminersorlutik suleqateqarlutillu misissuinermikkut naammasiniaallutillu suliaqarnermikkut inernile-

eriaatsiminnik nassaarniarsinnaanissaminnut sungiussissasut.

Stk. 3. Undervisningen skal tilrettelægges, så eleverne bliver i stand til at forstå og an-

vende matematik i dagligdags sammenhænge. Undervisningen skal medvirke til, at ele-

verne opnår øvelse i, selvstændigt og i fællesskab, at finde egne løsningsmetoder gen-

nem undersøgende og problemløsende aktiviteter.

Imm. 4. Atuartitsinerup kingunerisa ilagissavaat atuartut kulturimut inuiaqatigiinnullu atatillugu mate-

matikkip pingaarutaa misilittagaqarfigissagaat paasissagaallu. Atuartitsinerup peqataaffigissavaattaaq

atuartut inuiaqatigiinni oqartussaaqataaffiusuni akisussaaqataaniarnerminnut sunneeqataaniarnermin-

nullu matematikkip atuuffii nalilersuisumik isummersorfigisinnaanngussagaat.

Stk. 4. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne oplever og erkender matematik-

kens rolle i en kulturel og samfundsmæssig sammenhæng. Undervisningen skal endvi-

dere medvirke til, at eleverne bliver i stand til at forholde sig vurderende til matematik-

kens anvendelse med henblik på at tage ansvar og øve indflydelse i et demokratisk sam-

fund.


§ 27. Nukarliit atuarfianni atuartitaareernerminni Kisitsisilerinermi algebramilu naatsorsuutigineqarpoq

atuartut

Læringsmål

§ 27. Det forventes, at eleverne ved afslutningen af yngstetrinnet inden for Arbejde med

tal og algebra


1) kisitsisit nalinginnaasut qulinngortitseriaaserlu ilisimasaqarfigissagaat,

2) paasinnittaatsit, soorlu affaq sisamararterullu, ilisimasaqarfigissagaat,

3) pisariinnerusunik katiterisinnaassasut,

4) pisariinnerusunik ilanngaasinnaassasut,

5) piareersaataasumik amerlisaaneq ilisimasaqarfigissagaat,

6) kisitsisinik taalluartaagassiat kisitsisillu tulleriinneri ilisimassagaat,

7) piffissamik paasinnittaaseq, soorlu nalunaaquttap-akunneri ilivitsut affallu, ilisimasaqarfigissagaat,

8) kisitsisit ilaannakortallit, soorlu aningaasanut tunngatillugit, atorneqartarnerat ilisimasaqarfigissagaat,

9) niaqqumoorlugit kisipallagassat pisariinnerit, allattariarsugassanik allattuineq atortussianillu tigus-

saasunik atuisinnaassasut,

10) kisitsissuteeraq atorsinnaassagaat aamma

11) qarasaasiami kisitsisilerinermi atortussiat pisariinnerit ilisimasaqarfigilersimassagaat.

1) kender til de naturlige tal og titalssystemet,

2) kender til begreber som en halv og en kvart,

3) kan simpel addition,

4) kan simpel subtraktion,

5) kender til forberedende multiplikation,

6) kan tælleremser og talrækkefølger,

7) kender til tidsbegrebet, f.eks. hele og halve timer,

8) kender til brug af decimaltal, f.eks. i forbindelse med penge

9) kan anvende simpel hovedregning, skriftlige notater og konkrete materialer,

10) kan anvende lommeregner og

11) har stiftet bekendtskab med enkle regneark.

Imm. 2. Geometriilerinermi naatsorsuutigineqarpoq atuartut

1) geometriimi oqariartaatsit ulluinnarsiutaasunik atortunik nassuiaanernut atorneqartut, soorlu ilutsit,

sumiiffiit angissutsillu, ilisimasaqarfigissagaat,

2) takissutsinik initussutsinillu pisariinnerusunik uuttortaasinnaassasut,

3) piviusunik sapernaatsunik assiliillutik titartaasinnaassasut,

4) ilutsinik, soorlu illugiiffaarinnik, misissuisinnaallutillu nassuiaasinnaassasut aamma

5) geometriimi misissuinerit misileraanerillu, soorlu qarasaasiamik atuinikkut, ilisimasaqarfigissagaat.

Stk. 2. Inden for Arbejde med geometri forventes det, at eleverne

1) kender til geometrisk sprogbrug til beskrivelse af dagligdags ting, f.eks. om former,

beliggenhed og størrelser,

2) kan udføre enkel måling af afstand og rum,

3) kan udføre tegning af enkle, konkrete modeller fra virkeligheden,

4) kan foretage undersøgelser og beskrivelser af mønstre, f.eks. ved symmetri og

5) kender til undersøgelser og eksperimenter inden for geometri, f.eks. ved anvendelse

af computer.

Imm. 3. Matematikkip atuuffiisa samminerini naatsorsuutigineqarpoq atuartut

1) suliaqarnernut assigiinngitsunut tunngatillugu kisitseriaatsit toqqarsinnaassagaat atorsinnaassagaallu,

2) kisitsisit ulluinnarni pisartunut qanoq tunngassuteqartinneqarsinnaaneri ilisimasaqarfigissagaat,

3) amerlassutsit, ilutsit, angissutsit pissutsillu allat najoqqutaralugit atortunik katersisinnaallutillu ilu-

arsartuussisinnaassasut,

4) paasissutissanik suliaqarneq, soorlu kisitsissuteeqqamik qarasaasiamillu iluaquteqarluni, ilisimasaqar-

figissagaat aamma

5) pinnguarnerit misileraanerillu aqqutigalugit "nalaatsorneq" ilisimasaqarfigissagaat.

Stk. 3. Inden for Anvendt matematik forventes det, at eleverne

1) kan vælge og bruge regningsarter i forskellige praktiske sammenhænge,

2) har viden om, hvordan tal kan forbindes med begivenheder i dagligdagen,

3) kan indsamle og ordne ting efter antal, form, størrelse og andre egenskaber,

4) kender til behandling af data, f.eks. ved hjælp af lommeregner og computer og

5) kender til "tilfældighed" gennem spil og eksperimenter.

Imm. 4. Eqqarsaatigisarialinnik naammassiiniarmi attaveqaqatigiinnermilu naatsorsuutigineqarpoq atu-

artut

1) matematikkimi oqariartaatsit ulluinnarni atugaasut ilisimasaqarfigissagaat,

2) eqqarsaatigisarialinnik naammassiiniarneq matematikkimi suliaqarnermut ilaasoq ilisimasaqarfigissa-

gaat,

3) matematikkip atorneqarfiini eqqarsaatigisarialinnik naammassiiniarnerni allanik suleqateqarsinnaas-

sasut,

4) inernileeriaatsit pisariinnerit, soorlu titartakkanik atortulerlutik, nassuiaatigisinnaassagaat,

5) matematikkimi eqqarsaatersuutigeqqissaarlugit inerniliiniarnermi periaatsit, suleriaatsit atortullu assi-

giinngitsut ilisimassagaat aamma

6) ilutsinik nassaarsiornissaq siunertaralugu misissuisinnaassasut misileraasinnaassasullu.

Stk. 4. Inden for Problemløsning og kommunikation forventes det, at eleverne

1) kender til matematikfaglige udtryk fra dagligdagen,

2) kender til problemløsning som et element i arbejdet med matematik,

3) kan samarbejde med andre om at løse problemer, hvor matematik benyttes,

4) kan beskrive enkle løsningsmetoder, f.eks. med tegning,

5) kender forskellige metoder, arbejdsformer og redskaber til løsning af matematiske

problemer og

6) kan gennemføre eksperimenter og undersøgelser med sigte på at finde mønstre.


§ 28. Akulliit atuarfianni atuartitaareernerminni Kisitsisilerinermi algebramilu naatsorsuutigineqarpoq

atuartut

1) kisitsisit ilivitsut, ilaannakortat aamma avitat ilisimasaqarfigissagaat,

2) kisitsisinik paasinninnertik, tassunga ilaatillugu kisitseriaatsit sisamat atornissaat, ulluinnarni misilit-

takkaminnut ataqatigiississinnaassagaat,

3) kisitsisit tulleriinneri, kisitsisit kanaartaat, kisitsisinik inissititereriaaseq kisitseriaatsillu sisamat ilik-

karsimassagaat,

4) "allanngorarnerit" aaqqissugaanerillu, soorlu kisitsisit tulleriinneri, ilutsit tulleriiaarneri allalersukkal-

lu, ilisimasaqarfigissagaat,

5) piffissamik naatsorsuisinnaassasut,

6) uuttortaanermi naatsorsuinermilu angissutsinik aalajangiussisinnaaneq ilisimasaqarfigissagaat,

7) kisitsisinik ilaannakortalinnik kisitsisinnaassasut,

8) ulluinnarni misilittakkanut atatillugu procentinik kisitsisinnaassasut,

9) procentit, kisitsisit ilaannakortallit aamma avitat ataqatigiinnerat ilisimassagaat,

10) kisitseriaatsit sisamat malittarisassaanni ataqatigiissusiinilu assersuutit ilisimasaqarfigissagaat,

11) naatsorsuinermut periaatsinik atortussanillu naleqquttunik toqqaaneq atuinerlu ilisimasaqarfigissa-

gaat,

12) kisitsinermut malittarisassanik atuineq ineriartortitsinerlu ilisimasaqarfigissagaat,

13) niaqqumoorlugit kisipallagassat pisariinnerit, allattariarsugassanik allattuineq atortussianillu tigus-

saasunik atuisinnaassasut,

14) naatsorsuinerni kisitsissuteeraq qarasaasiarlu, soorlu kisitsisileriffik regnearki, atorsinnaassagaat,

15) periaatsit pisariinnerit ilisimasaqarfigissagaat,

16) assigiissitat pisariinnerit ilisimasaqarfigissagaat,

17) naleqqiiffik, tassunga ilanngullugit assigiissitat kisitsisillu ataqatigiinnerat, ilisimasaqarfigissagaat

aamma

18) allanngorartortat atornissaannut assersuusiat, soorlu kisitseriaatsit malittarisassaat assigiissitallu

pisariinnerit, ilisimasaqarfigissagaat.

§ 28. Det forventes, at eleverne ved afslutningen af mellemtrinnet inden for Arbejde

med tal og algebra

1) kender til de hele tal, decimaltal og brøker,

2) kan knytte talforståelse sammen med hverdagserfaringer, herunder brug af de fire

regningsarter,

3) kan tallenes ordning, tallinien, positionssystemet og de fire regningsarter,

4) kender til "forandringer" og strukturer i f.eks. talfølger, figurrækker og mønstre,

5) kan regne med tid,

6) kender til at kunne bestemme størrelser ved måling og beregning,

7) kan regne med decimaltal,

8) kan anvende procentbegrebet i forbindelse med hverdagserfaringer,

9) kender til sammenhængen mellem procent, decimaltal og brøker,

10) kender til eksempler på sammenhænge og regler inden for de fire regningsarter,

11) kender til valg og brug af hensigtsmæssige metoder og hjælpemidler til beregning,

12) kender til udvikling og benyttelse af regneregler,

13) kan anvende simpel hovedregning, skriftlige notater og konkrete materialer,

14) kan anvende lommeregner og computer ved gennemførelse af beregninger, f.eks.

regneark,

15) kender til enkle funktioner,

16) kender til enkle ligninger,

17) kender koordinatsystemet og herunder sammenhængen mellem tal og ligninger og

18) har viden om eksempler på brug af variable, f.eks. formler og enkle ligninger.


1) geometriimi tunngaviusumik paasinnittaatsit, soorlu qivernerit titarnerillu paralleliusut, ilikkarsimas-

sagaat,

2) suliani aalajangersimasuni kaajallannerit, annertussutsit initussutsillu uuttortarsinnaallugillu naatso-

rsorsinnaassagaat,

3) ilutsinik pisariinnernik toqqissumut titartakkanik misissuisinnaassasut nassuiaasinnaassasullu,

4) ilutsit tigussaasut taakkulu titartarneri pisariinnerit, soorlu sulinermi najoqqutassatut imaluunniit iso-

metriskiusumik titartaaneq, ilisimasaqarfigissagaat,

5) geometriimi periaatsit paasinnittaatsillu inuunermi tigussaasunut, soorlu ilutsinut allanullu katitikka-

nut annoraaminernullu, nassuiaataasut ilisimassagaat aamma

6) ilutsinik geometriskiusunik titartakkat, misissuinerit misileraanerillu, soorlu computeri atorlugu,

ilisimasaqarfigissagaat.


1) kan grundlæggende geometriske begreber, f.eks. vinkler og parallelitet,

2) kan måling og beregning af omkreds, areal og rumfang i konkrete situationer,

3) kan lave undersøgelser og beskrivelser af enkle figurer tegnet i planen,

4) kender til fysiske modeller og enkle tegninger af dem, f.eks. som arbejdstegning eller

isometrisk tegning,

5) kender til geometriske metoder og begreber til beskrivelse af fysiske objekter fra

dagligdagen, f.eks. figurer og mønstre i mosaikker og tekstiler og

6) kender til tegning, undersøgelser og eksperimenter med geometriske figurer, f.eks.

ved benyttelse af computer.


Imm. 3. Matematikkip atuuffiisa samminerini naatsorsuutigineqarpoq atuartut

1) pissutsinut assigiinngitsunut atatillugu kisitseriaatsinik assigiinngitsunik toqqaasinnaassasut atuisin-

naassasullu,

2) paasissutissanik pisariinnernik matematikkimi paasinnittaatsinik imalinnik paasinnissinnaallutillu atu-

isinnaassasut,

3) eqqarsaatersuutissat peqqinnermut, sunngiffimmut pinngortitamullu tunngasut ilisimasaqarfigissa-

gaat,

4) procentinik pisariinnerusunik, soorlu pisiassanik akikilliinermi, naatsorsuisinnaassasut,

5) paasissutissanik tabeliniittunik diagramminiittunillu isumasiuisinnaaneq nassuiaasinnaanerlu ilisi-

masaqarfigissagaat,

6) paasissutissanik, soorlu qarasaasiaq atorlugu, katersisinnaassasut, suliareqqiisinnaasut piviusuusaarti-

tsisinnaassasullu,

7) ulluinnarni, ilaqutariinni inuiaqatigiinnilu najukkani inuunermi matematikkimi eqqarsaatigisarialinni

naammassiiniarnermi ilinniakkami pissarsianik, soorlu kisitsisinik, naleqqiiffimmut nalunaarsuinernik

naatsorsoqqissaakkanillu, atuisinnaanermut ilisimasaqassasut aamma

8) nalaatsuinertalinnik periarfissartalinnillu misileraasinnaassasut.

Stk. 3. Inden for Anvendt matematik forventes det, at eleverne

1) kan vælge og bruge regningsarter i forskellige sammenhænge,

2) kan anvende og har forståelse af enkle informationer, som indeholder matematikfag-

lige udtryk,

3) har viden om problemstillinger, der er knyttet til sundhed, fritid og natur,

4) kan udføre enkle procentberegninger, f.eks. ved rabatkøb,

5) kender til beskrivelse og fortolkning af data og informationer i tabeller og diagram-

mer,

6) kan foretage indsamling og behandling af data samt udføre simuleringer, f.eks. ved

hjælp af en computer,

7) har viden om anvendelse af faglige redskaber, f.eks. tal, grafisk afbildning og stati-

stik, til løsning af matematiske problemstillinger fra dagligliv, familieliv og det nære

samfund og

8) kan eksperimentere i situationer, hvori tilfældighed og chance indgår.

Imm. 4. Eqqarsaatigisarialinnik naammassiiniarmi attaveqaqatigiinnermilu naatsorsuutigineqarpoq atu-

artut

1) misileraalluni misissuillunilu suleriaatsit, soorlu sammisaqarnermi apeqqutit imaattut: "Qanoq

pisoqassava imaappat ...?" aamma "Imaannersoruna pissutigalugu ...?", ilisimasaqarfigissagaat,

2) taamaassorisanik inissitsiterineq malitsigisaanillu "eqqoriaaneq misileraanerlu" ilinniakkatigut paa-

sinnittaatsinut aallarniutaasumillu ataatsimut taamaanneraanernut ineriartortitseqataasut ilisimasaqarfi-

gissagaat,

3) suleqateqarluni eqqarsaatigisarialinnik naammassiiniarnermi matematikki atorsinnaassagaat,

4) inernileeriaatsit oqaloqatigiinnikkut allattukkatigullu nassuiaataat atorsinnaassagaat,

5) eqqarsaatersuutinut oqaasertalersuineq, inerniliineq nassuiaanerlu ilisimasaqarfigissagaat tassungalu

atatillugu periaatsit, suleriaatsit sakkussallu assigiinngitsut atorsinnaassagaat aamma

6) tigussaasunik atortoqarluni suliaqarneq aallaavigalugu matematikkimut tunngasunik misissuisinnaas-

sasut, aaqqissuusseqqissinnaassasut tunngavissarsiorsinnaassallutillu.


1) kender eksperimenterende og undersøgende arbejdsformer, f.eks. i behandling af

spørgsmål som: "Hvordan går det hvis...?" og "Mon det er sådan fordi...?",

2) kender til opstilling af hypoteser og efterfølgende ved "gætte og prøve efter" medvir-

ker til at opbygge faglige begreber og indledende generaliseringer,

3) kan anvende matematik ved problemløsning i samarbejde med andre,

4) kan anvende beskrivelser af løsningsmetoder gennem samtale og skriftlige noter,

5) kender til formulering, løsning og beskrivelse af problemer og i forbindelse hermed

kan anvende forskellige metoder, arbejdsformer og redskaber og

6) kan undersøge, systematisere og finde matematiske begrundelser ud fra arbejdet med

konkrete materialer.

§ 29. Angajulliit atuarfianni atuartitaareernerminni Kisitsisilerinermi algebramilu naatsorsuutigineqar-

poq atuartut

1) kisitsisit agguaruminartut taakkulu kisitsisit kanaartaannut annertusinerat ilisimasaqarfigissagaat,

2) kisitsisit nassuiaatitut ineriartornerata kulturikkut oqaluttuarisaanermut pingaarutaa ilisimasaqarfigis-

sagaat,

3) soorlu aaqqissuussamik naatsorsuinermik kisitsisinillu angissusilersuinerit iluaqutigalugit nalingin-

naasumik kisitsisinik paasinnittaatsip annertusiartorneranik misissuillutik sulisinnaassasut,

4) "allanngorarnerit" aaqqissuussallu, soorlu kisitsisit tulleriinneri, ilutsit tulleriaarneri allalersuutillu,

misissorlugillu nassuiarsinnaassagaat,

§ 29. Det forventes, at eleverne ved afslutningen af ældstetrinnet inden for Arbejde med

tal og algebra

1) kender til de rationale tal samt udvidelsen til reelle tal,

2) kender til den kulturhistoriske betydning af udviklingen af tallene som beskrivelses-

middel,

3) kan arbejde undersøgende, f.eks. med systematiske optællinger og tallenes indbyrdes

størrelser som led i opbygningen af en generel talforståelse,

4) kan undersøge og beskrive "forandringer" og strukturer i f.eks. talfølger, figurrækker

og mønstre,


5) uuttortaanikkut naatsorsuinikkullu angissutsit aalajangersinnaassagaat,

6) procentinik paasinnittaaseq atorsinnaassagaat,

7) assigiissitat algebrallu eqqarsaatigisariagartaasa inernilerniarnerinut tunngatillugu avitat atorsinnaas-

sagaat,

8) kisitsisinik allattueriaatsit assigiinngitsut ilikkarsimassagaat,

9) kisitsinermi najoqqutassat ilisimasat nalusallu, soorlu ernianik initussutsinillu naatsorsuinermi, ator-

sinnaassagaat,

10) naatsorsuinermut periaatsinik iluaqutissatullu atortussianik naleqquttunik toqqaasinnaallutillu atu-

isinnaassasut,

11) kisitsinermi malittarisassat atorsinnaassagaat ineriartortillugillu,

12) niaqqumoorlutik kisitsigasuarsinnaassasut, allattuisinnaallutik atortussianillu tigussaasunik atuisin-

naassasut,

13) naatsorsuinermi eqqarsaatigisarialinnillu inerniliiniarnermi kisitsissuteeqqamik qarasaasiamillu atu-

isinnaassasut,

14) funktioninik paasinnittaatsinik, soorlu procentinik aalajangersimasumik annertusiartortitsinernik,

atuisinnaassasut,

15) assigiissitat pisariinnerit misissuataarinikkullu assigiinngisitat pisariinnerit kisissinnaassagaat,

16) assigiissitat aamma assigiissitatut aaqqissuussat inerneri grafiskinik titartaaneq periaaseralugu aala-

jangiussinnaasagaat,

17) kisitassat allanngorartortalinnik imallit paasisinnaallugillu atorsinnaassagaat.

5) kan bestemme størrelser ved måling og beregning,

6) kan anvende procentbegrebet,

7) kan anvende brøker i forbindelse med løsning af ligninger og algebraiske problemer,

8) kender forskellige skrivemåder for tal,

9) kan anvende formler, kendte såvel som ikke kendte, f.eks. i forbindelse med bereg-

ning af rente og rumfang,

10) kan vælge og bruge hensigtsmæssige metoder og hjælpemidler til beregning,

11) kan udvikle og benytte regneregler,

12) kan anvende hovedregning, skriftlige notater og konkrete materialer,

13) kan anvende lommeregner og computer ved gennemførelse af beregninger og pro-

blemløsninger,

14) kan anvende funktionsbegrebet, f.eks. procentuel vækst,

15) kan løse enkle ligninger og ved inspektion løse enkle uligheder,

16) kan bestemme løsninger til ligninger og ligningssystemer med grafiske metoder og

17) kan forstå og anvende udtryk, hvori der indgår variable.


1) geometriimi ilutsit pissusii assigiinngitsut atorsinnaassagaat,

2) geometriimi tunngaviusumik paasinnittaatsit, soorlu angissutsinut naleqqiussissutit titarnerillu akun-

nerini inissitsiternerat, atorsinnaassagaat,

3) uuttortaanermi paasinnittaatsit, soorlu kaajallannernut, annertussutsinut initussutsinillu naatsorsuinerit

uuttortaanerillu, atorsinnaassagaat,

4) angissutsinut naleqqiusissutit, iluseqatigiissutsit assigiilluinnassutsillu atorsinnaassagaat,

5) tunngaviliussat aallaavigalugit titartaasinnaassasut,

6) assilillugu titartakkap titartarneqarneratalu ataqatigiissusiannik misissuisinnaassasut, nassuiaasinnaas-

sasut nalilersuisinnaassasullu,

7) avatangiisimik nassuiarniarneranut atortuttassamik titartaasinnaassasut, isometriskiusunik imaluunniit

isigisat ungavariartornerat malillugit titartaasinnaassasut,

8) inuunerminnit tigussaasunik, soorlu geometrii iluaqutigalugu katitikkani annoraaminernilu ilutsinik

allanillu, nassuiaasinnaassasut,

9) ilutsinik geometriskiusunik titartaanermi, misissuinermi naatsorsuinermilu qarasaasiaq atorsinnaassa-

gaat,

10) geometriskiusut pisariinnerit uppernarsaasiorsinnaassagaat,

11) geometriimi naatsorsuinerit pisariinnerit, ilaatigut Pythagorasip malittarisaliaa iluaqutsiullugu, inger-

lassinnaassagaat.


1) kan anvende forskellige geometriske figurers egenskaber,

2) kan benytte grundlæggende geometriske begreber, f.eks. størrelsesforhold og liniers

indbyrdes beliggenhed,

3) kan anvende målingsbegrebet, f.eks. måling og beregning af omkreds, areal og rum,

4) kan anvende målestoksforhold, ligedannethed og kongruens,

5) kan fremstille tegninger efter givne forudsætninger,

6) kan foretage undersøgelser, beskrivelser og vurdering af sammenhæng mellem teg-

ning og tegnet objekt,

7) kan fremstille arbejdstegning, isometrisk tegning eller perspektivtegning ved beskri-

velse af den omgivende verden,

8) kan foretage beskrivelse af fysiske objekter fra dagligdagen, f.eks. figurer og mønstre

i mosaikker og tekstiler ved hjælp af geometri,

9) kan anvende computer til tegning, undersøgelser og beregninger vedrørende geome-

triske figurer,

10) kan udføre enkle geometriske beviser og

11) kan udføre enkle geometriske beregninger bl.a. ved hjælp af Pythagoras´ sætning.

Imm. 3. Matematikkip atuuffiisa samminerini naatsorsuutigineqarpoq atuartut Stk. 3. Inden for Anvendt matematik forventes det, at eleverne


1) assigiinngitsunut tunngatillugu kisitseriaatsit arlaannik toqqaasinnaassasut, procentinik paasinnittaat-

sit atorsinnaassagaat naleqqiussillunilu kisitseriaatsit atorsinnaassagaat,

2) inuiaqatigiinni ineriartornermut, soorlu aningaasaqarnermut, teknologiimut, pinngortitamut, avatan-

giisinut, kulturimut, sunngiffimmut peqqinnissamullu, isummersuutinut attuumassuteqartut assersuutit


3) ernianik ernianillu naatsorsuutinik, ilaatigut ileqqaakkani, aningaasanik atornerni akilersugassarsiner-

nilu pisariinnerni, kisitsisinnaassasut,

4) matematikkimi assilisassanik, soorlu najoqqutassianik funktioninillu, misissuisinnaassasut,

5) periaatsit nassuiaatillu pingaartinnerullugit paasissutissanik katersanik statistiskimik nassuiaasiorsin-

naassasut,

6) soorlu qarasaasiaq iluaqutigalugu piviusuusaartitaliorsinnaassasut,

7) ulluinnarni pisiassanut, angallannermut, ineqarnermut, aningaasarsianik naatsorsuutinut akileraarutin-

illu naatsorsuutinut tunngatillugu pissaqarniarneq aningaasaqarnerlu eqqarsaatersorfigisinnaassagaat,

8) ilimanassutsimik statistikiusumik paasinnittaaseq atorsinnaassagaat,

9) qarasaasiaq nassuiaasiornermut, misissuinermut, piviusuusaartitsinermut naatsorsuinermullu, soorlu

inuiaqatigiinni pissutsinut tunngatillugu, atorsinnaassagaat,

10) assassornermi eqqarsaatersornernilu naammassiiniarnernut matematikki iluaqutitut tamatigoortutut

atorsinnaassagaat.

1) kan foretage valg af regningsarter, benytte procentbegrebet og anvende forholdsreg-

ning i forskellige sammenhænge,

2) kender til eksempler på problemstillinger knyttet til samfundsmæssig udvikling,

f.eks. økonomi, teknologi, natur, miljø, kultur, fritid og sundhed,

3) kan regne med rente og renteberegninger, bl.a. i tilknytning til opsparing, simpel lån-

tagning og kreditkøb,

4) kan foretage undersøgelser af matematiske modeller, f.eks. formler og funktioner,

5) kan foretage statistiske beskrivelser af indsamlede data, hvor der lægges vægt på me-

tode og fortolkning,

6) kan udføre simuleringer, f.eks. ved hjælp af en computer,

7) kan foretage økonomiske overvejelser vedrørende dagligdagens indkøb, transport,

boligforhold, lønopgørelse og skatteberegninger,

8) kan anvende det statistiske sandsynlighedsbegreb,

9) kan anvende computeren til beregning, simuleringer, undersøgelser, og beskrivelser,

f.eks. om samfundsmæssige forhold og

10) kan anvende matematik som et alsidigt værktøj til løsning af praktiske og teoretiske

problemer.

Imm. 4. Eqqarsaatigisarialinnik naammassiiniarnermi attaveqaqatigiinnermilu naatsorsuutigineqarpoq

atuartut

1) paasissutissat matematikkimi taaguutinik imallit paasisinnaallugillu isummerfigisinnaassagaat,

2) misileraallutik misissuillutillu suleriaaseqarsinnaassasut ilikkagassatigullu paasisat inernerinik

oqaatiginnissinnaassasut,

3) suleqateqarluni matematikki iluaqutigalugu eqqarsaatigisarialinnik naammassiiniarsinnaassasut,

4) allattariarsornikkut oqaluttariarsornikkullu paasinarluartumik suliassatik ersarissarsinnaassagaat, suli-

at ingerlaneri nassuiaatigisinnaassagaat aamma inerneri nalunaarutigisinnaassagaat,

5) suliassanik kattutaakkanik naammassinninniarnermi periaasissanik, suleriaatsinik atortussanillu

naleqquttunik toqqaasinnaassasut,

6) tulleriiaarisumik aaqqissuusseriaatsit matematikkimilu tunngavilimmik eqqarsartaatsit atorsinnaassa-

gaat,

7) malittarisassat ataqatigiinnerillu uppernarsarniarnerini allanngorarnerit ilisarnaatillu atorsinnaassa-

gaat,

8) taamaassorisat oqaatiginiarnerinut tunngavilimmillu eqqarsartaatsit ingerlanniarnerinut titartakkanik

geometriskiusunik atuisinnaassasut,

9) matematiskimi ilutsimik assersuusiamik toqqaanerup naleqassuseq aalajangersimasoq ersersittaraa

paasisinnaassagaat aamma

10) matematikkimi naammassiiniarnermi suliaqarnerup eqqarsaatersornerullu akornanni isummersuuti-

nik paarlakaatsitsisinnaassasut.


1) kan forstå og forholde sig til informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk,

2) kan benytte eksperimenterende og undersøgende arbejdsformer og formulere resulta-

ter af den faglige indsigt, der er opnået,

3) kan løse problemer ved hjælp af matematik i samarbejde med andre,

4) kan problemformulere skriftligt og mundtligt, beskrive fremgangsmåder og angive

løsninger på forståelig vis,

5) kan vælge hensigtsmæssige faglige metoder, arbejdsformer og redskaber ved løsning

af problemstillinger af tværgående art,

6) kan anvende systematiseringer og matematiske ræsonnementer,

7) kan benytte variable og symboler, når regler og sammenhænge skal bevises,

8) kan benytte geometrisk tegning til at formulere hypoteser og gennemføre ræsonne-

menter,

9) kan forstå, at valget af en matematisk model afspejler en bestemt værdinorm og

10) kan veksle mellem praktiske og teoretiske overvejelser ved løsning af matematiske

problemstillinger.


Kapitali 10

Pinngortitalerinermi atuartitsissutip siunertaa ilikkagassatullu anguniagassat


§ 30. Atuartitsinerup siunertaraa atuartut pinngortitalerinermi paasinnittaatsinik suleriaatsinillu tunng-

aviusunik piginnaasaqalissasut aamma pinngortitalerinermut attuumassutilinnik paasisimasaqalissasut.

Atuartut piginnaasaqarfigilissavaat paasissutissanik katersisinnaaneq naliliisinnaanerlu aamma atortut

assigiinngitsut, misileraanermut atortut elektroniskiusullu atorlugit nassuiaruminaatsutut pisartut nas-

suiaatissaannik misissuisinnaaneq, nassuiaasinnaaneq nassuiaatissarsisinnaanerlu. Atuartut ilisimasas-

sarsissapput namminneq allallu isumannaatsuunissaannik peqqissuunissaannillu akisussaaqataasin-

naanngornissaminnut aamma sumiiffimminni nunarsuarmilu tamarmi avatangiisinik isiginnittaatsit

tunngavigalugit akisussaaffiginnittumik iliuuseqarnissamut toqqammavissaminnik.

Kapitel 10

Fagformål og læringsmål for naturfag

Fagformål

§ 30. Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig grundlæggende naturfag-

lige begreber og arbejdsmetoder og opnår forståelse af naturfaglige sammenhænge.

Eleverne skal opnå færdighed i at indsamle og vurdere data og i at iagttage, beskrive og

finde mulige forklaringer på fænomener gennem brug af forskellige former for redska-

ber, eksperimentelt udstyr og elektroniske hjælpemidler. Eleverne skal erhverve sig vi-

den, som gør dem i stand til at tage ansvar for egen og andres sikkerhed og helbred, og

som giver dem baggrund for at handle ansvarligt i forhold til lokale og globale miljø-

spørgsmål.

Imm. 2. Atuartitsinerup nukittorsassavaa atuartut avatangiisiminnik misissuinissamut soqutiginninnerat

aamma kaammattuutigissavaa misissuinernut, misileraanernut aaqqiiniutaasunillu sulianut takorluuisin-

naassusertik, poqissusertik pilersitseriallaqqissusertillu atussagaat kiisalu tunuliaqutsissavaa sakkussanik

periaatsinillu eqqarsaatigilluakkamik toqqaasinnaalernissaat. Atuartut misigisimassavaat atuartitsinerup

ulluinnarni suliassat suliarisinnaanissaannut sakkussikkaatik aamma atuisartuunermut avatangiisinullu

tunngasunik inuttut isummersorfiginnissinnaanerminnut toqqammavissikkaatik. Atuartitsinerup atuartut

toqqammavississavai atuartitsissutip imamigut periarfissarititaanik ilisimasaqarfiginnikkiartuaarnissaa-

nut aamma atuartut piginnaasaqalersissavai ilikkariartornerinut akissussaaqataasinnaanermut.

Stk. 2. Undervisningen skal styrke elevernes interesse for at udforske deres omgivelser

og tilskynde dem til at bruge deres fantasi, intellekt og kreativitet til undersøgende, ek-

sperimenterende og problemløsende aktiviteter samt give dem baggrund for at foretage

et bevidst valg af værktøjer og metoder. Eleverne skal opleve, at undervisningen giver

dem redskaber til at udføre praktiske gøremål i dagligdagen og grundlag for at tage per-

sonlig stilling til forbrugs- og miljøspørgsmål. Undervisningen skal give eleverne

grundlag for at udvikle deres bevidsthed om de muligheder, faget indeholder, og gøre

dem i stand til at tage medansvar for egen læring.

Imm. 3. Atuartitsinerup atuartut tunngavississavai inunnik allanik attaveqaqateqarnermut pinngortitaleri-

nermi paasinnittaatsinik nassuiaasersueriaatsinillu pissusissamisoortumik atuisinnaanissaannik.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne grundlag for at anvende naturfaglige begreber

og beskrivelsesformer som et naturligt udtryksmiddel i kommunikationen med andre

mennesker.

Imm. 4. Atuartut ilisimasaqarfigilissavaat pinngortitalerinerup teknologiillu oqaluttuassartaat kiisalu ine-

rikkiartortissallugu ullutsinni siunissamilu inuiaqatigiinni taakku pingaarutaannik paasinninneq. Atuarti-

tsinerup peqataaffigissavaa atuartut pinngortitamik pissarititaanillu atuinermut tamassumalu avatangiisi-

nut inuuniarnermullu kingunerinut soqutiginninnissaat, isummersornissaat akisussaaffeqartutullu misigi-

nissaat.

Stk. 4. Eleverne skal opnå kendskab til naturfagenes og teknologiernes historie samt ud-

vikle forståelse af disse områders betydning for både nutidige og fremtidige samfund.

Undervisningen skal medvirke til, at eleverne engagerer sig i, tager stilling til og føler

ansvar for spørgsmål, der vedrører udnyttelsen af natur og ressourcer samt de deraf føl-

gende konsekvenser for miljø og levevilkår.

§ 31. Nukarliit atuarfianni atuartitaareernerminni Pinngortitalerinermi suleriaatsit samminerini naatsor-


1) Paasissutissanik katersinermi

a) misissuinermut atortunik uuttortaanermilu atortunik pisariitsunik atuinissartik sungiussimassagaat,

b) misissuinerit pisariinnerit ingerlannissaat sungiussimassagaat angusamillu inerneri pisariitsunik titar-

taganngorlugit saqqummiussinnaassagaat aamma

c) tunngaviusumik oqaluttariarsornikkut nassuiaasiorsinnaassasut.

2) Paasissutissanik suliaqarnermi sammisanik assigiinngitsunik nalilersuinermi tunngavissat aalajanger-

soriikkat malillugit paasissutissat imminnut ataqatigiissut immikkoortunut agguataarsinnaassagaat.

§ 31. Det forventes, at eleverne ved afslutningen af yngstetrinnet inden for Naturfaglige

arbejdsmetoder

1) i Indsamle data

a) er fortrolige med at anvende enkelt udstyr og simple måleapparater til undersøgelser,

b) er fortrolige med at foretage simple undersøgelser og fremlægge resultaterne i form

af enkle tegninger og

c) kan anvende grundlæggende sproglige beskrivelser,

2) i Bearbejde data kan inddele forskellige objekter i kategorier efter fastlagte kriterier,

3) i Vurdere data kan gætte rimeligt om forskellige sammenhænge og begrunde deres


3) Paasissutissanik nalilersuinermi ataqatigiissutsit assigiinngitsut pillugit naammaginartumik eqqoriaa-

sinnaassasut eqqoriaanertillu tunngavilersorsinnaassagaat.

4) Misileraanermi

a) misissorneqarsinnaasunut apeqqusiorsinnaassasut aamma

b) taamaassorisanik pisariinnerusunik eqqoriaasinnaassasut misileraasinnaassasullu aamma

5) Paasissutissanik ilisimasanillu atuinermi

a) pinngortitalerinermut tunngatillugu suliatik pillugit ikinngutitik, ilinniartitsisutik ilaquttatillu oqalut-

tuussinnaassagaat,

b) pinngortitalerinermut tunngatillugu suleqateqarlutik misissuisinnaassasut,

c) ilitsersuutit periaatsillu pisariinnerit ingerlassinnaassagaat aamma

d) atortut assigiinngitsut sianigalugit isumannaatsumillu passussinnaassagaat.

gæt,

4) i Eksperimentere

a) kan komme med ideer til spørgsmål, der kan undersøges, og

b) har arbejdet med at opstille og afprøve enkle hypoteser og

5) i Anvende data og viden

a) kan fortælle kammerater, lærere og familie om deres naturfaglige arbejde,

b) kan arbejde sammen med andre om naturfaglige undersøgelser,

c) kan udføre simple instruktioner og procedurer og

d) behandle forskellige slags udstyr på en fornuftig og sikker måde.

Imm. 2. Nunarsuup samminerani naatsorsuutigineqarpoq atuartut

1) nunap qanoq issusianik isikkuanillu taaguutit tunngaviusut, imeq, imeq tarajulik, taseq, kuuk, kanger-

luk, ikerasak, sissaq, imaq, qeqertaq, qeqertaasaq, qaarsoq, issoq, ujarak, sioqqat, marraq, sermersuaq,

eqqortumik ilisimassagaat atorsinnaassagaallu.

2) qaammatit taaguutaat ilisimassagaat,

3) silap pissusiisa taaguutaat assigiinngitsut ilisimassagaat nassuiarsinnaassagaallu aamma

4) ukiup qanoq ilineranut taaguutit ilisimassagaat.

Stk. 2. Inden for Jorden forventes det, at eleverne

1) kender og kan anvende de korrekte betegnelser for de topografiske grundbegreber

ferskvand, saltvand, sø, elv, fjord, sund, strand, hav, ø, halvø, klippe, jord, sten, sand,

ler, indlandsis,

2) kender månedernes navne,

3) kender og kan beskrive forskellig slags vejr og

4) kender betegnelser for årstiderne.

Imm. 3. Nukiit atortussiallu sammineranni naatsorsuutigineqarpoq atuartut

1) Atortut atortullu pissusiini

a) atortussat piusut nalinginnaasut taakkulu taaguutaat ilisimassagaat,

b) atortussat piusut nalinginnaasut atorneqarneri taakkulu pissusiat nassuiarsinnaassagaat,

c) akuutissiat allallu navianartuunerisa ilisarnaataat nunat tamalaat akornanni atorneqartut nalinginnaa-

nerpaat ilisimassagaat,

d) angerlarsimaffimmi eqqiaanermi atortut nalinginnaasut kiisalu taakku taaguutaat ilisimassagaat,

e) atortussiat ikuallajasut nalinginnaasut taakkulu taaguutaat ilisimassagaat aamma

f) atisassianut tunngasunik sammisaqarsimassasut paasinnittaatsillu anorimut illersuutitalik, masammut

illersuutitalik aamma oqorsaatitalik ilisimassagaat.

2) Nukissani nukinnilu

a) nukimmik nunarsuup nutsuineranit pinngortumik suliaqarsimassasut aamma

b) kissassaaneq nillusaasarnerlu pillugit suliaqarsimassasut aamma paasinnittaatsit mattusooq/issortoq,

imerpalasoq, qalattoq aalanngortarnerlu ilisimassagaat aamma

3) Innaallagissap saviullu kajungerisaata samminerini

a) kajungerisartaq pillugu suliaqarsimassasut,

b) batteriit qaammartartullu qullia pillugit suliaqarsimassasut,

c) sananeqaatit sorliit innaallagissap aqqusaarlugit ingerlavigisinnaanerai misissorsimassagaat aamma

d) innaallagissap sarfaata uninngasup, elektrostatiskiusup, pilersittagai pisariitsut suliarisimassagaat.

Stk. 3. Inden for Kræfter og stoffer forventes det, at eleverne

1) i Materialer og materialeegenskaber

a) kender almindeligt forekommende materialer og deres navne,

b) kan beskrive almindeligt forekommende materialers anvendelse og deres egenskaber,

c) kender de almindeligste, internationale faresymboler på kemikalier mm.,

d) kender almindelige rengøringsmidler i husholdningen samt deres navne,

e) kender almindelige brandfarlige stoffer og deres navne og

f) har arbejdet med beklædning og har kendskab til begreberne vindtæt, vandtæt og iso-

lerende,

2) i Energi og kræfter

a) har arbejdet med tyngdekraft og

b) har arbejdet med opvarmning og afkøling, og kender begreberne fast, flydende, ko-

gende og dampformet og

3) i Elektricitet og magnetisme

a) har arbejdet med magneter,

b) har arbejdet med batterier og lommelampepærer,

c) har undersøgt, hvilke stoffer der kan lede elektricitet, og

d) har arbejdet med simple elektrostatiske fænomener

Imm. 4. Inuuneq pillugu inuusaatsillu samminerini naatsorsuutigineqarpoq atuartut

1) Inuup timaata pisataasa samminerini inuup timaata qallikkut immikkoortortaasa taaguutaat eqqortut

tamaasa ilisimassagaat taagorsinnaassagaallu.

Stk. 4. Inden for Liv og livsformer forventes det, at eleverne

1) i Menneskets anatomi kender og kan anvende de korrekte benævnelser for alle men-

neskets synlige legemsdele.


2) Inuup maluginiutaasa samminerini

a) inuup maluginiutaanik suliaqarsimassasut,

b) maluginiutitigut misigisanut oqaatsit nassuiaataasut ineriartortissimassagaat,

c) maluginiutini ataasiakkaani maluginiutitigut misigissutsit immikkoortitersinnaassagaat,

d) malussaatit maluginiutinut ataasiakkaanut attuumassuteqartut ilisimasaqarfigissagaat,

e) pissutsit malugisaatinut ajoqusiisinnaasut ilisimasaqarfigissagaat,

f) teknologii malugisaatit ataasiakkaat atuuffiini amigaataasunut iluaqutaasinnaasoq imaluunniit atuuffi-

inik annertusaasinnaasoq ilisimasaqarfigissagaat,

g) maluginiutit ilaanneeriarluni tatigineqarsinnaanngittuaannarnerannut pissutsit misilittagaqarfigissa-

gaat aamma

3) Naasuni uumasunilu

a) atuaqatigiit inaanni naasunik immaqalu uumasunik naatitanillu paarsineq naatitanillu naatitsineq misi-

littagaqarfigissagaat,

b) uumassusillit ilisarnaataannik ikinnerpaamik pingasunik taasisinnaassasut,

c) najukkaminni naasut pupiillu ilaat taakkulu ukiumik kaajallaasarnerat ilisimassagaat,

d) naasut immikkoortortaasa pingaarnersaat taakkulu taaguutaat ilisimassagaat,

e) najukkami uumasut ilaat taakkulu ukiumik kaajallaasarnerat ilisimassagaat,

f) uumasut timaasa immikkoortortaasa taaguutaat pingaarnerit eqqortut atorsinnaassagaat,

g) uumasut miluumasunut, timmissanut, paarmortunut, aalisakkanut, sullinernut imaluunniit uumasunut

allanut immikkoortitersinnaassagaat,

h) inuit uumasullu allat akornanni assigiissutsit assigiinngissutsillu nassuiarsinnaassagaat,

i) paarnat imaluunniit naatitat nunanit allanit tikisitat ilaat ilisimassagaat,

j) uumasut inunnut nerisassiat nunanit allanit tikisitat ilaat ilisimassagaat.

2) i Menneskets sanser

a) har arbejdet med menneskets sanser,

b) har udviklet et sprog, som kan beskrive sanseindtryk,

c) kan kategorisere sanseindtryk inden for de enkelte sanseområder,

d) har viden om de sanseorganer, der knytter sig til hver enkelt sans,

e) har viden om forhold, der kan skade sanseorganerne,

f) har kendskab til den teknologi, der kan afhjælpe mangler ved eller udvide de enkelte

sanseorganers anvendelsesområder, og

g) har erfaring med forhold, der bevirker, at man undertiden ikke kan stole på sine san-

seindtryk, og

3) i Planter og dyr

a) har erfaringer med at passe planter og evt. dyr og med at dyrke spirende grønsager i

klassen,

b) kan angive mindst 3 karakteristika for levende organismer,

c) kender nogle lokale planter og svampe og deres årscyklus,

d) kender planternes vigtigste dele og deres navne,

e) kender nogle lokale dyr og deres årscyklus,

f) kan anvende de korrekte betegnelser for dyrenes vigtigste legemsdele,

g) kan kategorisere dyr som: pattedyr, fugle, krybdyr, fisk, insekter eller andre dyr,

h) kan beskrive ligheder og forskelle mellem mennesket og andre dyrearter,

i) kender nogle importerede frugter eller grøntsager og

j) kender nogle importerede dyrearter, som anvendes til menneskeføde.

Imm. 5. Teknologiip samminerani naatsorsuutigineqarpoq atuartut

1) umiatsiaasanik assigiinngitsunik atortussiat imermik oqinnerusut imaluunniit oqimaannerusut atorto-

ralugit sanasimassasut,

2) atortorissaarutit, makku: nillataartitsivik qerititsivillu, pujoralannik milluaat, uunnaavik, kissarsuut

innaallagissamoortoq, errorsivik, atuuffii pillugit suliaqarsimassasut,

3) innaallagissap aqqutaanik ikkussukkat eqqortumik atornissaat aamma innaallagissap ulorianartortai

ilisimasaqarfigissagaat aamma

4) teknologii angerlarsimafimmi ullutsinni atorneqartoq qangaanerusoq atortunut sanilliussimassagaat

aamma nukissiap atorneqartup pinngorfia, makkunani: inuup nukinga, innaallagiaq, aamarsuit, petruuliu,

batterii allallu, suussusersisinnaassagaat,

Stk. 5. Inden for Teknologi forventes det, at eleverne

1) har fremstillet forskellige legetøjsbåde af materialer, som er lettere end vand eller

tungere end vand,

2) har arbejdet med følgende apparaters funktioner: køleskab og fryser, støvsuger,

vandkedel, elkomfur og vaskemaskine,

3) kender til korrekt brug af elektriske installationer og faremomenter ved elektricitet og

4) har arbejdet med sammenligning af nutidig husholdningsteknologi med gamle dages,

og kan fastlægge de anvendte energikilder: håndkraft, elektricitet, kul, petroleum, batte-

ri osv.

Imm. 6. Silarsuup samminerani naatsorsuutigineqarpoq atuartut

1) Seqineqarfimmi

a) nunarsuup assinga globusi ilisimaarissagaat aamma Kalaallit Nunaat Danmarkilu aamma nunavissuit

arfineq-marluk sumiiffii tikkuarsinnaassagaat,

b) seqernup qutsissusia ullullu takissusia, seqernup kaaviinnalertarfia kaperlallu, qaammatip allanngo-

rarnermigut pissusii aamma tinittarneq ulittarnerlu misissorsimassagaat,

c) qaammat qinngummik qinnguartarlugu misissugarisimassagaat aamma

Stk. 6. Inden for Universet forventes det, at eleverne

1) i Solsystemet

a) er fortrolige med en globus og kan udpege Grønland og Danmark og de 7 verdensde-

le,

b) har undersøgt solhøjde og dagens længde, midnatssol og mørketid, månens faser og

tidevand,

c) har foretaget observation af månen med kikkert og


d) ullorissat ilisimaneqarnerpaat ilaat tikkuarsinnaassagaat aamma

2) Piffissami

a) nalunaaquttat tikkuutitallit digitaliusullu suliarisimassagaat aamma

b) nalunaaquttamik naleqquttumik atortulerlutik sekundinik sivisussusilersuisinnaassasut.

d) kan udpege nogle af de mest kendte stjernebilleder og

2) i Tid

a) har arbejdet med ure med visere og ure med digital aflæsning og

b) kan angive varighed i sekunder ved hjælp af et egnet ur.

§ 32. Akulliit atuarfianni atuartitaareernerminni Pinngortitalerinermi suleriaatsit samminerini naatsor-



a) atortorissaarutinik sakkunillu assigiinngitsunik atuilluarsinnaassasut,

b) misissuilluarsinnaassasut allattuillutillu nalunaarsuisinnaassasut sukkasuumik titartaasinnaassallutik

aamma

c) nassuiaariaatsit assigiinngitsut sungiusimalluassagaat.

2) Paasissutissanik suliaqarnermi

a) nammineq toqqakkat iluaqutigalugit sammisassanik imaluunniit misissorlugit alapernaarsugassanik

immikkoortiterinermut tunngavissanik siunnersuuteqarsinnaassasut,

b) pinngortitalerinerup ilisimatusarfigineqarnerani ileqquusumik aaqqissuussaasumik immikkoortitere-

riaatsit ilisimasaqarfigissagaat,

c) sammisat assigiinngitsut qanoq suussusersinerlugit nassuiarsinnaassagaat aamma

d) paasissutissat naleqquttut naleqqutinngitsullu immikkoortissinnaassagaat.

3) Paasissutissanik nalilersuinermi

a) naammaginartumik qularnaatsumik pisussanik siumut eqqoriaasinnaassasut aamma eqqoriaanermut

tunuliaqutaasut misilittakkat eqqarsaatersuutillu nassuiarsinnaassagaat,

b) namminneq misissuinermik uuttortaanermillu inerneri tunngavigalugit naammaginartumik inerni-

liisinnaassasut aamma

c) atuarfimmi atortut periaatsillu ilisimatuut misissuiviini laboratoriani atortunit tatiginannginneruneri

paasissagaat.

4) Misileraanermi

a) taamaassorisat ilumoornersut misilerarnissaat siunertaralugu misiliinissanik pisariinnerusunik aaqqis-

suisinnaassasut,

b) allanngorarnerit soqutiginaatillit suussusersisinnaassagaat,

c) misileraanermi imaluunniit periaatsinik ingerlatsinermi ilitsersuutinik tulleriinnilersukkanik pisari-

itsunik suliaqarsinnaassasut malinnaasinnaasullu aamma

d) ingerlaatsit toqqaannartumik alaatsinaanneqarsinnaanngitsut assilisassat atorlugit takorluuisinnaaneq

aqqutigalugu misilittagaqarfigissagaat aamma


a) oqaatsitik imatut ineriartortissimatigissagaat ikinngutitik, ilinniartitsisutik ilaquttatillu peqatigalugit

pinngortitalerinermut tunngatillugu suliatik oqallisigisinnaassallugit,

b) eqqarsaatersuutimik inerniliussamillu nassuiarnissaannut tusagassiuutit assigiinngitsut atorsinnaassa-

gaat,

§ 32. Det forventes, at eleverne ved afslutningen af mellemtrinnet inden for Naturfagli-

ge arbejdsmetoder

1) i Indsamle data

a) er fortrolige med at anvende forskellige slags udstyr og instrumenter,

b) er fortrolige med at foretage undersøgelser og anvende notatteknik og skitsetegninger

og

c) er fortrolige med at anvende forskellige beskrivelsesformer,

2) i Bearbejde data

a) kan give forslag til klassificering af objekter eller observationer ved hjælp af selv-

valgte kriterier,

b) har kendskab til traditionelle naturvidenskabelige klassifikationssystemer,

c) kan gøre rede for, hvordan de identificerer forskellige objekter, og

d) kan skelne mellem relevant og irrelevant information,

3) i Vurdere data

a) kan forudsige en fremtidig hændelse med rimelig sikkerhed og gøre rede for de erfa-

ringer og overvejelser, der ligger bag forudsigelsen,

b) kan drage rimelige slutninger på baggrund af egne undersøgelser og måleresultater

og

c) forstår, at skolens udstyr og fremgangsmåder ofte vil være behæftet med større usik-

kerheder, end man finder i egentlige forskningslaboratorier,

4) i Eksperimentere

a) kan tilrettelægge enkle forsøg med henblik på at afprøve hypoteser,

b) kan identificere relevante variable,

c) kan følge og udarbejde enkle trin for trin vejledninger for at gennemføre et forsøg el-

ler en procedure og

d) har erfaringer med at bruge modeller til at forestille sig processer, som ikke kan iagt-

tages direkte, og


a) har udviklet et sprog, sådan at de kan tale om deres naturfaglige arbejde med kamme-

rater, lærere og familie,

b) kan anvende forskellige medier til at redegøre for deres overvejelser og resultater,

c) er fortrolige med at anvende forskellige opslagsmaterialer, bøger, tabeller, Internettet

mm.,

d) behandler skolens udstyr på en fornuftig og sikker måde,


c) ujarlerfiit assigiinngitsut, atuakkat, tabelit, interneti allallu atornissaat sungiulluarsimassagaat,

d) atuarfiup atortorissaarutai isumatuumik isumannaatsumillu atussagaat,

e) pinngortitalerinermut atatillugu suliaqartilluni uumasunik, naasunik allanillu ajoqusiinaveersaarluni

pinngortitami angalaarsinnaassasut aamma

f) ajutoornissaq pinngitsoortinniarlugu allanut ikiuerusussuseqassasut sissuerusussuseqassasullu.

e) kan færdes i naturen og være opmærksom på ikke at volde unødig skade på dyr, plan-

ter eller andet i forbindelse med feltarbejde og

f) udviser opmærksomhed og hjælpsomhed over for andre, sådan at uheld kan undgås.

Imm. 2. Nunarsuup samminerani naatsorsuutigineqarpoq atuartut

1) nunarsuup sananeqaataa ataatsimut isigalugu, tassunga ilaatillugit innermik anitsisarnerit, nunap sajut-

tarneri, nunarsuup qalipaasa eqiteruttarneri nunallu pissutsimigut kaaviiaarnerat, ilisimasaqarfigissagaat,

2) najugarisamik eqqaani sermersuup nunamik sunniisimaneranut, nunat isikkuisa allanngoriartornera-

nut, sisoornernut qaleriiaannernullu takussutissanik annikitsunik tikkuussisinnaassasut,

3) nunarsuup oqaluttuarisaanera, tamatumani ilaatillugit nunap allanngoriartorfiisa piffissatigut nalai,

ujaranngornerit uumasullu assigiinngitsut ineriartorneri, sammisimassagaat,

4) Kalaallit Nunaanni aatsitassat piiarneqarlutillu atorneqartut ilisimasaqarfigissagaat,

5) radari, itissusersiut aamma GPS ilisimasaqarfigissagaat,

6) Qalasersuup Avannarliup saviullu kajungerisaqarfia avannarleq immikkoortissinnaassagaat aamma

pujorsiut atorlugu taakku marluk sumiissusersisinnaassagaat,

7) pujorsiut ungasissutsinillu uuttortaat iluaqutigalugit annikitsunik nunap-assinginik titartaasinnaassa-

sut,

8) silasiornermi tunngaviusumik paasinnittaatsit, kissassuseq/ississuseq, anori, isugutassuseq, sial-

uk/nittaalaq, silaannap naqitsinera, nuissat, erseqqarissuseq, ilisimassagaat atorsinnaassagaallu,

9) Kalaallit Nunaanni silap allanngornissaanik ilimasaarinermi nunap/imartallu immikkoortoqarfii ilisi-

massagaat,

10) silassamik ilimasaarinermi taaguutit taakkulu sumiiffinni ataasiakkaani atuunneri paasillugillu ilisi-

massagaat,

11) Kalaallit Nunaanni silap qanoq inneranik nalunaarutit silallu allanngornissaanut ilimasaarutit atuuttut

paasiniarsinnaassagaat,

12) silasiorfeeraliorsimassasut kiisalu silamik misissuinitik nalunaarusiaralugillu saqqummiussimassa-

gaat aamma

13) pisortatigoortumik silamik ilimasaarutit namminneq silap pissusianik misissukkaminnut sanilliussi-

massagaat.

Stk. 2. Inden for Jorden forventes det, at eleverne

1) har viden om jordens opbygning i store træk, herunder vulkanisme, jordskælv, fold-

ninger og geologiske kredsløb,

2) i lokalområdet kan udpege enkle eksempler på spor efter glaciologisk aktivitet, land-

skabers ændringer, erosion og aflejring,

3) har beskæftiget sig med jordens historie, herunder geologiske perioder, forsteninger

og dyrearternes udvikling,

4) har kendskab til udnyttede mineralforekomster i Grønland,

5) har kendskab til radar, ekkolod og GPS,

6) kan skelne mellem magnetisk nord og geografisk nord, og kan udpege begge retnin-

ger ved hjælp af et kompas,

7) kan tegne enkle kort ved hjælp af kompas og målebånd,

8) kender og kan anvende de meteorologiske grundbegreber: temperatur, vind, fugtig-

hed, nedbør, lufttryk, skyer og sigtbarhed,

9) kender de grønlandske vejrvarslingsdistrikter,

10) kender og forstår vejrmeldingernes terminologi og deres gyldighed for lokalområ-

derne,

11) kan indhente aktuelle vejrmeldinger og vejrudsigter for Grønland,

12) har etableret en vejrstation samt registreret og publiceret egne vejrobservationer og

13) har sammenlignet officielle vejrudsigter med egne observationer af det faktiske vejr.

Imm. 3. Nukiit atortussiallu sammineranni naatsorsuutigineqarpoq atuartut

1) Atortut atortullu pissusiini

a) aatsitassanik: aamarsuarnik, saviminermik, aqerlumik, zinkimik, kanngussammik uuliamillu, piiaa-

nermi teknikikkut periaatsit tunngaviusut ilisimasaqarfigissagaat,

b) aatsitassat taakku nunarsuarmi Kalaallillu Nunaannilu sumi nassaassaaneri kiisalu aatsitassanik piiaa-

nerup inuiaqatigiinnut pinngortitamilu avatangiisinut sunniutigisartagaat pingaarnerit ilisimasaqarfigis-

sagaat,

c) pinngoqqaatit akuutissiallu kemiskiusut ataqatigiittut makkuusut klori, hydrogeni, aamarsuit, nitroge-

ni, oxygeni, aluminiu, aqerloq, kuulti, savimineq, kanngussak, kviksølvi, sølvi, zinki, kuldioxid, imeq ta-

ratsullu taaguutaat, pissusii, kemiskiusutut ilisarnaataat formiliilu ilisimassagaat,

Stk. 3. Inden for Kræfter og stoffer forventes det, at eleverne

1) i Materialer og materialeegenskaber

a) har viden om de grundlæggende teknikker i forbindelse med udvinding af råstofferne:

kul, jern, bly, zink, kobber og olie,

b) har viden om disse råstoffers forekomster i verden og i Grønland samt de vigtigste

samfundsmæssige og miljømæssige konsekvenser af udvinding,

c) kender navne, egenskaber samt kemiske symboler og formler for følgende grundstof-

fer og kemiske forbindelser: klor, hydrogen, kul, nitrogen, oxygen, aluminium, bly,

guld, jern, kobber, kviksølv, sølv, zink, kuldioxid, vand og køkkensalt,

d) kender navne, sammensætning og anvendelse for flg. legeringer: bronze, messing og


d) makku savimerngit akusat: bronzep, kanngussap, sisaap manngertorniuitsup, taaguutaat, akugiinneri

atuuffiilu ilisimassagaat,

e) atortussiat qulaani taaneqartut nalinginnaasumik ulluinnarni atuuffii nassaassaaffiilu immikkoortiter-

sinnaassagaat nassuiarsinnaassagaallu,

f) atortussiat sanaat atortussallu pinngortitap pilersitai allat nalinginnaasut suliarisimassagaat,

g) atortussat tamakku pinngortitap kaaviiaartuarneranut akulerussinnaaneri ilisimasaqarfigissagaat,

h) eqqakkat immikkoortitigaasarnerat, isumannaatsumik toqqorterneqartarnerat aserorterneqartarnerallu


i) ermup silaannaallu nunarsuarmi uumassuseqarnermut pingaarutaat nassuiarsinnaassagaat,

j) savimernup nungujartornera manngertornerneralu ikuallaanerlu suliarisimassagaat taakkulu ingerlane-

ri uumasut nerisaminnik arrortitsisarnerinut sanilliussimassagaat,

k) seernartut seernaatsullu pillugit paasinnittaatsit ilisimasaqarfigissagaat,

l) eqqiaanermut atortut, pinnersaatit nerisassallu aalajangersimasut seernaqassusiinik uuttortaanernik su-

liaqarsimassasut.

2) Nukissani nukinnilu

a) nukiit pillugit nukimmik uuttuineq ilanngullugu suliaqarsimassasut,

b) nukissap nukissamut allamut nuunneqarsinnaanera suliarisimassagaat,

c) nukissap attassiinnartarnera pillugu inatsisaasa pingaarnersai ilisimasaqarfigissagaat aamma

d) uumaatsulerinerup oqaluttuarisaanera, fysikerit tusaamasat taakkulu misileraasarsimaneri sam-

misaqarfigisimassagaat aamma

3) Innaallagissap saviullu kajungerisaani

a) pujorsiummik pisariitsumik sanasinnaassasut,

b) elektromagnetiliorsinnaassasut,

c) innaallagissap sarfaata assigiiginnarmik nikerartumillu sakkortussusillit assigiinngissusiat immik-

koortissinnaassagaat aamma

d) innaallagissap sarfaani akimmisaartunik, tulleriiaartunik illugiinnillu attaveqartunik suliaqarsimassa-

sut.

rustfrit stål,

e) kan udpege og gøre rede for almindelig, daglig anvendelse og forekomst af oven-

nævnte stoffer,

f) har arbejdet med andre almindeligt forekommende syntetiske og naturlige materialer,

g) har viden om disse materialers mulighed for at indgå i naturens kredsløb,

h) har viden om affaldssortering, sikker deponering og destruktion,

i) kan gøre rede for vands og lufts betydning for livet på jorden,

j) har arbejdet med korrosion og forbrænding og sammenlignet disse processer med for-

brænding af føde i levende dyr,

k) har viden om syre- og basebegrebet og

l) har arbejdet med måling af pH-værdier for udvalgte husholdningsartikler, kosmetik

og madvarer,

2) i Energi og kræfter

a) har arbejdet med kræfter herunder måling af kræfter,

b) har arbejdet med at omsætte energiformer til andre energiformer,

c) har kendskab til hovedtrækkene i loven om energiens konstans og

d) har beskæftiget sig med fysikkens historie, de klassiske fysikere og deres eksperi-

menter og


a) kan fremstille et simpelt kompas,

b) kan fremstille en elektromagnet,

c) kan skelne mellem jævnstrøm og vekselstrøm og

d) har arbejdet med elektrisk modstand, serieforbindelse og parallelforbindelse.

Imm. 4. Inuuneq inuusaatsillu samminerini naatsorsuutigineqarpoq atuartut

1) Inuup timaani sananeqaataanilu

a) timip pisatai taakkulu pinnguutaat: maluginiutit, sianiutit, aalanermut atortut, nerisat aqqutaasa, kin-

guaassiuutit, anersaartuutit kaaviiaarnerullu, taaguutaat, sumiiffii, atuuffii kiisalu katitigaaneri pingaar-

nersiorlugit ilisimassagaat,

b) timip atuuffiisa sulinermi uninnganermilu assigiinngissutaat suliaqarfigisimassagaat,

c) angutit arnallu inuunermi timaasa allanngoriartorneri pingaarnersiorlugit nassuiarsinnaassagaat,

d) nerisat timip sanaartoqqittuarneranut nukissamullu pingaarutaat ilisimasaqarfigissagaat,

e) nappaatit nalinginnaanerpaat ilaat aamma akiuussutissalerneqarnerup, bakteerianik toqoraatit, timip il-

lersuutaasa nerisaqarnerullu peqqinnisamut pingaarutaat ilisimassagaat,

f) tappiorannartut assigiinngitsut: nappaateqalersitsisartut, nerisassaniittut, nungusaasartut, bakterianillu

toqoraasartut, ilisimasaqarfigissagaat,

g) inuup, qimerlullit allat, sullerngit uumasuaqqallu sananeqaatimikkut timimikkullu assingussusiat assi-

Stk. 4. Inden for Liv og livsformer forventes det, at eleverne

1) i Menneskets anatomi og fysiologi

a) kender følgende organer og organsystemers navne, placering, funktion samt opbyg-

ning i hovedtræk: sanseorganer, nervesystem, bevægeapparat, fordøjelsessystem, for-

plantningsorganer åndedræt og kredsløb,

b) har arbejdet med forskelle i kroppens funktioner under arbejde og hvile,

c) kan beskrive mænds og kvinders livscyklus i hovedtræk,

d) har viden om mad som byggemateriale og mad som energi,

e) kender nogle af de mest almindelige sygdomme og den sundhedsmæssige betydning

af vaccinationer, antibiotika, immunforsvar og ernæring,

f) har kendskab til forskellige typer af mikroorganismer: sygdomsfremkaldende mikro-

organismer, mikroorganismer i fødevarer, nedbrydende mikroorganismer og antibioti-

ske mikroorganismer,


giinngissusiilu pingaarnerit nassuiarsinnaassagaat aamma

h) ikiueqqaarnermi tunngaviusut pikkorissarfigisimassagaat aamma

2) Uumassusillinni pinngortitamillu atueqatigiinnermi

a) najugarisami uumassusillit ilisarnartut misissorsimassagaat,

b) Kalaallit Nunaanni uummassusillit nunamiittut assigiinngitsut sammisimassagaat,

c) Kalaallit Nunaanni sumiiffinni assigiinngitsuni imermi taratsumilu uumassusillit sammisimassagaat,

d) nunami, imermi imaanilu nerisareqatigiiaat nassuiarsinnaassagaat,

e) nerisareqatigiiaat nukissatut atortussiallu kaaviiaarnerattut nassuiarsinnaassagaat,

f) Kalaallit Nunaanni uumasut nunguttut nungutaanissamullu ulorianartorsiortitat ilisimasaqarfigissa-

gaat,

g) qangarsuaq uumasut ujaranngornerit ilisimasaqarfigissagaat,

h) Kalaallit Nunaanni uumassusillit taakkulu atorneqarsinnaanerinut periarfissat kiisalu taamatut atuine-

rup kingunerisinnaasai nassuiarsinnaassagaat,

i) kialaartup issittullu ilaat toqqakkat, pinngortitami atueqatigiinnerit pingaarnerit, naasut miluumasullu

nalinginnaasut, silap pissusii nalinginnaanerit kiisalu inuit atisaat sammisimassagaat aamma

j) uumasut naasullu uumaffigisanut assigiinngitsunut naleqqussartarnerat assersuusiorfigisinnaassagaat.

g) kan gøre rede for de vigtigste ligheder og forskelle på anatomi og fysiologi hos men-

nesket, andre hvirveldyr, insekter og lavere dyr og

h) har gennemgået et elementært kursus i førstehjælp og

2) i Biotoper og økosystemer

a) har undersøgt karakteristiske biotoper i lokalområdet,

b) har beskæftiget sig med forskellige landbiotoper i Grønland,

c) har beskæftiget sig med ferskvandsbiotoper og saltvandsbiotoper forskellige steder i

Grønland,

d) kan gøre rede for fødekæder på land, i ferskvand og i saltvand,

e) kan gøre rede for fødekæder som energi- og stofkredsløb,

f) har viden om udryddede og udryddelsestruede dyrearter i Grønland,

g) har viden om forsteninger af fortidige dyr,

h) kan beskrive Grønlands levende ressourcer, eventuelle muligheder for udnyttelse

samt de mulige konsekvenser af en sådan udnyttelse,

i) har beskæftiget sig med et udvalgt tempereret og et udvalgt tropisk område, det do-

minerende økosystem, typiske planter og pattedyr, typiske klimaforhold samt menne-

skers beklædning og

j) kan give eksempler på dyrs og planters tilpasning til forskellige levesteder.

Imm. 5. Teknologiip samminerani naatsorsuutigineqarpoq atuartut

1) imarsiorneq, tassunga ilaatillugit nunani allani piffissanilu allani umiatsiat umiarsuillu pissusii, sana-

neqarneri ingerlassutaallu, sammisimassagaat,

2) timmineq, tassunga ilaatillugu timminerup oqaluttuassartaa, sammisimassagaat,

3) tingisartulianik assigiinngitsunik, soorlu qullartaasianik, gassimik silaannarmillu kissartumik qul-

lartaasianik, pappialamik timmisartulianik qummoroortaatinillu, sanasimassasut, misileraasimassasut na-

lilersuisimassasullu,

4) timmisartup suluusaata, timmissap suluata sullernillu suluata atuuffii sannaallu sanilliussimassagaat

aamma

5) inuit ineqarfimminni teknologii kiassarnermut, qaammaqquteqarnermut, imermik pilersorneqarnermut

erngullu atoriikkap eqqakkallu qanoq suliarisarnerannut atugaat kiisalu teknologiit taakku avatangiisinut

sunniutaat sammisimassagaat.

Stk. 5. Inden for Teknologi forventes det, at eleverne

1) har beskæftiget sig med søfart, herunder båd- og skibstyper fra andre lande og andre

tider, deres fremstilling og fremdrivningsteknologi,

2) har beskæftiget sig med flyvning, herunder flyvningens historie,

3) har fremstillet, afprøvet og evalueret forskellige typer flyvende konstruktioner, såsom

drager, gas- og varmluftsballoner, papirflyvere og raketter,

4) har sammenlignet funktion og opbygningen af en flyvemaskinevinge, en fuglevinge

og en insektvinge og

5) har beskæftiget sig med den teknologi, som mennesker har anvendt og anvender i de-

res boliger til opvarmning, belysning, vandforsyning og håndtering af spildevand og af-

fald, samt de miljømæssige konsekvenser af disse teknologier.

Imm. 6. Silarsuup samminerani naatsorsuutigineqarpoq atuartut

1) ulloriarsiornermi tunngaviusumik paasinnittaatsit: ulloriaq, nunarsuit, seqineqarfik, ulloriaqarfissuit

ataqatigiissut kiisalu qaamarnup ukiumut ingerlarngata nalinga, ilisimassagaat,

2) ullorissat: Nunarsuup nunarsuillu allat, Seqernup, Qaammatip, Qilaap Silliata ilisarnaataat taaguutaal-

lu ilisimassagaat,

3) ullorissat ullorissallu ataatsimut ateqartitat: Qiluttuusat, Dragen, Cepheus, Perseus, Lyren kiisalu

Qilaap Sillia, akunnerminnilu inissisimaneri immikkoortitersinnaassagaat,

4) ullorissat ataatsimut ateqartitat allat aqqinik paasiniaanerminni ullorissat assingannik atuisinnaassasut

aamma

Stk. 6. Inden for Universet forventes det, at eleverne

1) kender de astronomiske grundbegreber: stjerne, planet, solsystem, galakse samt må-

leenheden lysår,

2) kender navne og karakteristika ved himmellegemerne: Jorden og de øvrige planeter,

Solen, Månen og Mælkevejen,

3) kan udpege flg. stjerner og stjernebilleder, konstellationer, på himlen: Lille Bjørn,

Dragen, Cepheus, Perseus, Lyren samt Mælkevejen,

4) kan bruge et stjernekort til at søge oplysninger om andre stjernebilleders navne og

5) har kendskab til rumfartens historie.


5) avataarsuliartarnerup oqaluttuassartaanik ilisimasaqassasut.

§ 33. Angajulliit atuarfianni atuartitaareernerminni Pinngortitalerinermi suleriaatsinik sammisaqarnermi

naatsorsuutigineqarpoq atuartut


a) atortunik uuttortaanermilu atortunik naleqquttunik nammineerluni toqqaanissaq atuinissarlu ilisimaa-

rissagaat,

b) pinngortitami illumilu sulinermi sukkasuumik allattuisinnaaneq, uuttortaaneq, sukkasuumik titartaa-

sinnaaneq paasisanillu nalunaarsuineq atorlugit pilersaarusiorneq ingerlatsisinnaanerlu sungiulluarsimas-

sagaat aamma

c) oqariartaatsit nassuiaariaatsillu naleqquttut toqqarsinnaassagaat.

2) Paasissutissanik suliaqarnermi

a) pinngortitamik ilisimatusarnermi immikkoortiterisaatsit nalinginnaasumik atorneqartut atorsinnaassa-

gaat,

b) misissukkat assigiinngitsut suussusii ilisarnaaserniarnerannut pisariitsunik nalilersuusiorsinnaassasut,

c) paasissutissat tulluartuunerinut tulluanngitsuunerinullu tunngavilersuutinik nalilersuusiorsinnaassasut.

3) Paasissutissanik nalilersuinermi

a) siunissami pisussat qularnaatsumik eqqoriarsinnaassagaat aamma misilittakkat misissuinerillu eqqor-

iaanermut tunuliaqutaasut nassuiarsinnaassagaat,

b) namminneq allallu misissuinerisa uuttortaanerisalu inernerinik tunngaveqarlutik qularnaatsumik iner-

niliisinnaassasut,

c) namminneq misissukkaminnut inerniliussatik nalinginnaasumik nalilersuutinut sanilliunnissaat sungi-

ulluarsimassagaat aamma

d) matematikkimi assilisassanik pisariinnernik suliaqarsimassasut.

4) Misileraanermi

a) taamaassorisaminnik oqaatiginnissinnaassasut taamaassorisaminnillu misileraaniarlutik pilersaarusi-

orsinnaassasut ingerlassinnaassagaallu,

b) nikerartartut naleqquttut immikkoortitersinnaassagaat,

c) inerniliussat tatiginassusiinik naliliisinnaassasut,

d) misileraanerit imaluunniit periaasissat ingerlannissaannut erseqqissumik tulleriiaartumik ilitsersuutit

suliarisinnaassagaat malissinnaassagaallu aamma

e) allanngoriartornerit toqqaanartumik alaatsinaanneqarsinnaanngitsut takorloorumallugit assersuusiorfi-

gisinnaaneri misilittagaqarfigissagaat aamma


a) pinngortitalerinermi sammineqartut pillugit oqallinnermi oqaatsinik allanngorartunik atuisinnaassasut

tunngavilersuisinnaassasullu,

b) eqqarsaatersuutimik naammassisamillu nassuiaatiginninnermut tusagassiuutit assigiinngitsut atornis-

saat sungiulluarsimassagaat,

c) paasissutissiiviit, atuakkat, tabellit, nunap assingi, interneti kiisalu paasissutissiinermi atortorissaarutit

§ 33. Det forventes, at eleverne ved afslutningen af ældstetrinnet inden for Naturfaglige

arbejdsmetoder

1) i Indsamle data

a) er fortrolige med at anvende og selv foretage kvalificerede valg af passende udstyr og

måleinstrumenter,

b) er fortrolige med at planlægge og gennemføre feltarbejde og laboratoriearbejde med

anvendelse af notatteknik, opmåling, skitsetegning og registrering af de foretagne ob-

servationer og

c) kan foretage kvalificerede valg af passende udtryk og beskrivelsesformer,

2) i Bearbejde data

a) kan anvende almindeligt brugte naturvidenskabelige klassifikationssystemer,

b) kan angive enkle kriterier for identifikation af forskellige objekter og

c) kan angive kriterier for relevant og irrelevant information,

3) i Vurdere data

a) kan forudsige en fremtidig hændelse med rimelig sikkerhed og gøre rede for de erfa-

ringer og analyser, der ligger bag forudsigelsen,

b) kan drage rimelige slutninger på baggrund af egne og andres undersøgelser og måle-

resultater,

c) er fortrolige med at sammenligne egne undersøgelsesresultater med standardværdier

og

d) har arbejdet med at opstille simple matematiske modeller,

4) i Eksperimentere

a) kan formulere hypoteser og tilrettelægge og gennemføre forsøg med henblik på at af-

prøve disse hypoteser,

b) kan specificere relevante variable,

c) kan vurdere pålideligheden af de fundne resultater,

d) kan følge og udarbejde klare trin for trin vejledninger for at gennemføre et forsøg el-

ler en procedure og

e) har erfaringer med at opstille modeller til at forestille sig processer, som ikke kan

iagttages direkte, og


a) kan argumentere og anvende et nuanceret sprog i diskussioner om naturfaglige em-

ner,

b) er fortrolige med at anvende et bredt udvalg af medier til at redegøre for deres over-

vejelser og deres resultater,

c) er fortrolige med at anvende og forholde sig kritisk til et bredt udvalg af opslagsmate-

rialer, bøger, tabeller, kort, Internettet samt andre informationstekniske hjælpemidler og


allat atornissaat isorinnittumillu isummersorfigisinnaanissaat sungiulluarsimassagaat aamma

d) pinngortitamik pisuussutaanillu atuinermut tunngasut apeqqutit kiisalu atuinerup avatangiisinut inu-

uniarnermullu kingunerisinnaasai paasisimasaqarfigissagaat.

d) har indsigt i spørgsmål, der vedrører udnyttelsen af natur og ressourcer samt de deraf

følgende konsekvenser for miljø og levevilkår.

Imm. 2. Pinngortitamik nunalerinerup samminerani naatsorsuutigineqarpoq atuartut

1) nunarsuup ineriartornerata oqaluttuassartaani pingaarnerit, tassunga ilanngullugit nunarsuup qali-

paanik ilisimasaqarneq, nunap pissutsimigut ingerlaarnera nunallu pissutsimigut kaaviiaarnera, nas-

suiarsinnaassagaat,

2) Kalaallit Nunaata sananeqaatai ilusialu ilisimasaqarfigissagaat,

3) Kalaallit Nunaanni aatsitassat nalinginnaanerusut ilisarnaataat taaguutaallu ilisimassagaat,

4) nunarsuarmi sumiiffinni assigiinngitsuni aatsitassat aatsitassarsiornerillu ilisimasaqarfigissagaat,

5) tinittarneq ulittarnerlu ilisimasaqarfigissagaat aamma taakku nikerarnerannut takussutissiaq atorsinna-

assagaat,

6) immap sarfai taakkulu ukiup kaajallakkiartornerani allanngorartarneri kiisalu silamut klimamullu

pingaarutaat ilisimasaqarfigissagaat,

7) nunarsuarmi silaannaap pissusia naasoqarfiillu killeqarfii, anorlertarnermut siallertarner-

mut/nittaattarnermut pissutsit kiisalu nunarsuarmi sumiiffinni assigiinngitsuni inuussutissarsiornermut

inuuniarnikkullu atugassarititaasunut pingaarutaat ataatsimut isigalugu nassuiarsinnaassagaat,

8) nunap qaavani issut assigiinngitsut naasoqassuserlu sammisimassagaat taakkulu nunarsuup ilaani as-

sigiinngitsuni naasorissaasutut ingerlatsinissamut orpippassuarnillu atuinissamut periarfissat tunniussin-

naasai pingaarutillit ilisimasaqarfigissagaat.

Stk. 2. Inden for Naturgeografi forventes det, at eleverne

1) kan gøre rede for hovedtrækkene i jordens udviklingshistorie, herunder pladetekto-

nik, geologiske processer og geologiske kredsløb,

2) har viden om Grønlands opbygning og form,

3) kender betegnelser og karakteristika for almindeligt forekommende mineraler i Grøn-

land,

4) har kendskab til råstoffer og råstofudvinding forskellige steder i verden,

5) har viden om tidevand og kan anvende en tidevandstabel,

6) har viden om havstrømme, deres årstidsvariationer og betydning for vejr og klima,

7) i store træk kan redegøre for jordens klima og plantebælter, vind- og nedbørsforhold

samt betydningen for erhvervsmuligheder og levevilkår forskellige steder på jorden og

8) har beskæftiget sig med jordbundstyper og vegetation og har kendskab til disse for-

holds betydning for mulighederne for at drive landbrug og skovbrug i forskellige dele af

verden.

Imm. 3. Fysik-kemiip samminerani naatsorsuutigineqarpoq atuartut

1) Atortussiani, piginnaanerni pinngoqqaatillu piginnaasaat aallaavigalugit tulleriiaarinermi

a) sananeqaateeqqat immikkuualuttut atorneqarnerini atortussiat pissusilersuutaat nassuiarsinnaassagaat,

b) atortut nalingiinnaanerusut nassaassaasut arlallit, soorlu pinngoqqaatit, kemiimi attuumassutit akoori-

nerillu, immikkoortitersinnaassagaat,

c) pinngoqqaatit sammineqartut tunngavigalugit kemiimi attuumassutit taaguusersornerinut malittarisas-

sat nassuiaasersorsinnaassagaat,

d) pinngoqqaatit piginnaasaat aallaavigalugit tulleriiaarinermi paasissutissat pingaarnerit pingaarutaat ki-

isalu pinngoqqaatit tassani inissisimaneri piginnaasaallu pinngoqqaatillu sannai nassuiaasersorsinnaasa-

gaat,

e) atomit, molekylit, ionit aamma isotopit immikkoortissinnaassagaat,

f) sananeqaatit allanngujuissusiannut inatsit taassungalu uppernarsaasinnaanermut misi-leraanerit ilisi-

masaqarfigisagaat aamma

g) pissutsit assigiinngitsut kemiikkut allaanngoriartornerup sukkassusianut sunniutaasinnaasut suliarisi-

massagaat.

2) Qinngornerit ulorianartullit

a) elektromagnetiskiusup spektrumiata pingaarnersai, radioaktivitetip nungujartornermini perlukui, alfa-

partikelit aamma betapartikelit, qinngornerit gammastrålit kiisalu qin-ngornerit uumassusilinnut sunni-

isarnerat ilisimasaqarfigissagaat aamma

b) nukerujussuarmik pilersitseriaaseq, fusion, aamma atomit iluliinik qulloortitseriaaseq, fission, taakku-

Stk. 3. Inden for Fysik-kemi forventes det, at eleverne

1) i Stoffer, egenskaber og det periodiske system

a) kan beskrive stoffers tilstandsformer under anvendelse af en kinetisk partikelmodel,

b) kan kategorisere en række almindeligt forekommende materialer som henholdsvis

grundstoffer, kemiske forbindelser og blandinger,

c) kan gøre rede for reglerne for navngivning af kemiske forbindelser på grundlag af de

indgående grundstoffer,

d) kan gøre rede for betydningen af de vigtigste oplysninger i grundstoffernes periodi-

ske system samt for overensstemmelsen mellem grundstoffernes placering i det periodi-

ske system og deres egenskaber samt modellerne af stoffernes opbygning,

e) kan skelne mellem atomer, molekyler, ioner og isotoper,

f) har kendskab til loven om massens konstans og til eksperimenter, der kan dokumente-

re den, og

g) har arbejdet med forskellige faktorer, der kan påvirke en kemisk reaktions hastighed,

2) i Radioaktivitet

a) har viden om det elektromagnetiske spektrums hovedområder, radioaktive henfalds-

produkter, alfa- og betapartikler, gammastråler samt strålingseffekt på levende organis-

mer og

b) har kendskab til fusion og fission og disse processers betydning for verdens energi-

produktion,


lu allanngoriartornerisa nunarsuup nukissiorneranut pingaarutai ilisimasaqarfigissagaat.

3) Nukissani

a) kissartumi nukissap, kissassutsip kissartullu initussusiata akunneranni pissutsit nassuiarsinnaassagaat,

b) nukissamik atuinermik uuttortaaneq sammisimassagaat,

c) inuiaqatigiit nukissioriaasitoqqamik, ikummatissanik nunap iluaneersunik, taaguutilimmik fossil

energimik, nukissiutimillu nutartertuartumik, fornyelig energimik, atuinerinik ilisimasaqassasut,

d) innaallagissioriaatsit siammartitereriaatsillu assigiingitsut nassuiarsinnaassagaat,

e) najukkami inuiaqatigiit nukissamik atuinerat sumiiffinni piffissanilu allani atuisimanernut sanilliussi-

massagaat,

f) innaallagissamit nukissaq nukissanut allanut nuutsillugu suliaqarsimassasut,

g) nukissamik pioreersumik, indre energimik, innaallagissallu nukissiaanik pisariinnerusumik naatsor-

suisinnaassasut,

h) nukissap allanngujuissusianut inatsit aamma nukissamiit nukissamut allamut nuussinermi nukissamik

atorfissaqaraluartumik maangaannartitsilluni annaasaqarnermut assersuutinik ilisimasaqassasut aamma

i) nukissamik maangaannartitsinissaq pinaveersaarniarlugu innersuusiornermut ilisimasat paasissutissal-

lu atorlugit suliaqarsimassasut.

4) Innaallagissap saviullu kajungerisaani

a) innaallagissap saviullu kajungerisaata akornanni ataqatigiinneq taakkulu pissusilersuutaannit teknolo-

giimik atorluaaneq suliarisimassallugulu nassuiarsinnaassagaat aamma

b) innaallagissap nukingata, sarfap nukingata akimmisaartitsinerullu akornanni ataqatigiissuseq paasinia-

rlugu, Ohmip inatsisaa, innaallagissap sarfaanik uuttuinermi atortunik atuisinnaassasut.

3) i Energi

a) kan redegøre for forholdet mellem varmeenergi, temperatur og varmefylde,

b) har beskæftiget sig med måling af energiforbrug,

c) har viden om samfundets brug af lagerenergi, også kaldet fossil energi, og fornyelig

energi, også kaldet vedvarende energi,

d) kan redegøre for forskellige metoder til elektricitetsfremstilling og distribution,

e) har sammenlignet lokalsamfundets energiforbrug med andre steders og andre tiders

energiforbrug,

f) har arbejdet med at omsætte elektrisk energi til andre former for energi,

g) kan foretage simple beregninger af indre energi og elektrisk energi,

h) har viden om loven om energiens konstans og eksempler på tab af nyttig energi ved

overgang fra en energiform til en anden og

i) har arbejdet med at anvende viden og data til at opstille anbefalinger til at undgå

energispild og


a) har arbejdet med og kan gøre rede for samspillet mellem elektricitet og magnetisme,

og den teknologiske udnyttelse af disse forhold og

b) kan anvende elektriske måleapparater til at fastslå sammenhæng mellem spænding,

strømstyrke og modstand, Ohms lov.

Imm. 4. Uumassusilerinermi naatsorsuutigineqarpoq atuartut

1) Inuup timaata sananeqaataasa atuunnerini

a) inuuniarnermi atugassarititaasut, inooriaatsip timillu atuuffiata akornanni ataqatigiissutsit ilisi-

masaqarfigissagaat,

b) hormonit, alliartorneq inerikkiartornerlu ilisimasaqarfigissagaat,

c) kinguaassisarneq, aaqartarneq, naartunaveersaarneq naartuersittarnerlu pillugit ilisimasassat pingaar-

nerit nassuiarsinnaassagaat aamma

d) timip tappiorannartunik, bakterianik virusinillu, nappaatinik tuniluuttartunik, timip illersuutaanik,

akiuussutissaliisarnernik nappaatinillu kinguaasiuutitigut tuniluuttartunik suleqateqarnera nassuiarsinna-

assagaat.

2) Uumasuni naasunilu

a) uumassuseqarnerup tunngaviusumik ersiutai sammisimassagaat,

b) nukissap atortussiallu kaaviiaarnerat, fotosyntese nerisareqatigiiaarnerlu nassuiarsinnaassagaat,

c) sananeqaatit sannaat atuuffiilu ilisimassagaat,

d) uumasunik naasunillu aaqqissuussamik immikkoortiteriaatsit akuerisat atorsinnaassagaat,

e) kinguaassisarneq, sananeqaatitigut kingornuttakkat nalunannginnerit, suiaassutsit suiaassuseqanngin-

nerlu aqqutigalugit kinguaassiorsinnaaneq, pissuseqatigiit pinngortarnerat, uumassuseqartut amerlassu-

siat taaguutilik biodiversitetimik aamma nappaatit kingornuttakkat ilisimasaqarfigissagaat suliarisimas-

sagaallu,

Stk. 4. Inden for Biologi forventes det, at eleverne

1) i Menneskets fysiologi

a) har viden om sammenhæng mellem levevilkår, livsstil og kroppens funktioner,

b) har viden om hormoner, vækst og udvikling,

c) kan gøre rede for hovedtrækkene i forplantning, menstruation, prævention og abort

og

d) kan gøre rede for kroppens samspil med mikroorganismer, bakterier og virus, smit-

somme sygdomme, immunforsvar, vaccinationer og seksuelt overførte sygdomme,

2) i Dyr og planter

a) har beskæftiget sig med de grundlæggende livsytringer,

b) kan gøre rede for energi- og stofkredsløb, fotosyntese og fødekæder,

c) har viden om cellers bygning og funktion,

d) kan anvende anerkendte systematiske inddelinger af dyr og planter,

e) har arbejdet med og har kendskab til formering, simple arveregler, kønnet og ukønnet

formering, artsdannelse, biologisk mangfoldighed, kaldet biodiversitet, og arvelige syg-

domme,

f) har kendskab til organismers tilpasning til forskellige levevilkår med hensyn til byg-

ning og adfærd,

g) har kendskab til Mendels og Darwins teorier og teoriernes betydning for videnskaben


f) uumassusillit sananeqaatimikkut pissusilersortarnermikkullu avatangiisiminni atugassarititaasunut as-

sigiinngitsunut naleqqussartarnerat ilisimasaqarfigissagaat,

g) Mendelip Darwinillu eqqarsaatersuutaasa taassumalu ilisimatusarnermut pingaarutaat ilisimasaqarfi-

gissagaat aamma

h) uumasut naasullu ujaranngornerit ineriartornermut nassuiaatitut ilisimasaqarfigissagaat.

3) Uumasulerinermi teknologiimilu

a) tappiorannartut suliffissuaqarnermut pinngortitamullu pingaarutaat nassuiarsinnaassagaat,

b) pinngortitami atueqatigiinnermut inuup akuliussimanerata sunniutai pillugit ilisimasaqassasut,

c) naasunik uumasunillu ileqquujuartoq malillugu pitsanngorsaanerit tunisassiornermilu sananeqaatinik

akuukkanik atuinerit assigiinngissusiat assigiissusiilu nassuiarsinnaassagaat aamma

d) DNA atorlugu misissueqqissaariaatsit inuullu sananeqaataanik kinguaariinni kingornuttakkanik

erseqqissaanerit ilisimasaqarfigissagaat.

og

h) har kendskab til fossiler som forklaring på udvikling og

3) i Biologi og teknologi

a) kan gøre rede for mikroorganismers betydning for industri og natur,

b) har viden om betydningen af menneskers indgreb i økosystemer,

c) kan gøre rede for forskelle og ligheder mellem traditionelt forædlingsarbejde med

planter og dyr og anvendelse af gensplejsede organismer i produktionen og

d) har kendskab til brugen af DNA-analyser og kortlægning af menneskers arveanlæg.

Imm. 5. Ulloriarsiornermi naatsorsuutigineqarpoq atuartut

1) ullorissap piunermini ingerlanerata pingaarnerusortai nassuiarsinnaassagaat,

2) arsarnerit pinngorartarnerinut patsisit pingaarnerit nassuiarsinnaassagaat,

3) ulloriarsiuutoqqat: Kopernikus, Tycho Brahe, Galilei, Johan Kepler, Newton, Ole Rømer, ilaat ata-

aseq arlallilluunniit sammisaqarfigisimassagaat

4) nunarsuatta avataani pissutsinut misissueriaatsit assigiinngitsut ilisimasaqarfigissagaat aamma

5) qaammataasat assigiinngitsut atuuffii: alapernaarsuineq, oqarasuaatitigut allakkasuaatitigullu atta-

veqaatit, GPS atorlugu sumiissusersiorneq allanillu siunertallit, ilisimasaqarfigissagaat.

Stk. 5. Inden for Astronomi forventes det, at eleverne

1) kan beskrive hovedtrækkene i en stjernes livscyklus,

2) i hovedtræk kan gøre rede for årsagerne til nordlys,

3) har beskæftiget sig med en eller flere af de klassiske astronomer: Kopernikus, Tycho

Brahe, Galilei, Johan Kepler, Newton og Ole Rømer,

4) har viden om forskellige metoder til at undersøge forhold uden for jorden og

5) har kendskab til kunstige satellitters forskellige funktioner: overvågning, telekom-

munikation, GPS stedbestemmelse og andre formål.

Kapitali 11

Inuttut inerikkiartorneq pillugu atuartitsissutip siunertaa ilikkagassatullu anguniagassat


§ 34. Atuartitsinerup siunertaraa atuartut atuarnerminnut ilinniaqqinnissaminnullu atatillugu periarfissa-

minnik nalilersuineq, anguniagalersorneq, pilersaarusiorneq piukkunnaatilimmillu toqqaaneq ilinniassa-

gaat. Atuartut ilisimasaqarfigilissavaattaaq tarnikkut timikkullu peqqissumik inooriaatsimut tunngaviit,

tassunga ilaatillugit ajornartorsiutit inuulluarniutinik ikiaroornartunillu atornerluinerup malittai. Atuartut

tunngaviusumik ilisimasaqarfigilissavaat atuarfimmi, angerlarsimaffimmi, inuiaqatigiinni avatangiiseri-

sani pinngortitamilu isumannaassuseq. Atuartut paasisaqarfigilissavaat ilaqutariinnertigut, ineqarner-

tigut, avatangiisitigut aningaasaqarnertigullu inuunermi inuiaqatigiit inunnut periarfissarititaat aamma

naleqassutsit pisussaaffiillu ilaqutariinnermi, suliffimmi inuiaqatigiinnilu peqatigiinnermi najortigiin-

nermut tunngasut.

Kapitel 11

Fagformål og læringsmål for personlig udvikling

Fagformål

§ 34. Formålet med undervisningen er, at eleverne lærer at vurdere egne muligheder,

sætte mål, planlægge og tage kvalificerede valg i forbindelse med deres skolegang og

videre uddannelse. Eleverne skal endvidere tilegne sig viden om forudsætningerne for

en psykisk og fysisk sund livsførelse, herunder om de problemer, der knytter sig til mis-

brug af nydelses- og rusmidler. Eleverne skal opnå et grundlæggende kendskab til sik-

kerhed i skole, hjem, det omgivende samfund og naturen. Eleverne skal opnå indsigt i

de familie-, bolig-, miljømæssige og økonomiske rammer, som samfundet sætter for

menneskers dagligliv, og i de værdier og forpligtelser, der knytter sig til samværet i et

familie-, arbejds- og samfundsfællesskab.

Imm. 2. Atuartitsinerup kingunerisa ilagissavaat atuartut inooqataanikkut misigissutsitigullu pisinnaati-

taaffitik soorlu poqissutsimikkut timimikkullu piginnaassutsitik ineriartortissagaat. Atuartitsinerup nu-

kittorsassavaa atuartut imminnut paasinerat, imminnut naleqartinnerat pilersitsisinnaanerallu aamma ta-

persersussasavai eqqarsaqqisaartutut isumaginnittutullu ineriartornissaannut inuttut isumaliutiginnittutut

Stk. 2. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler såvel deres sociale og fø-

lelsesmæssige kompetencer som deres intellektuelle og fysiske færdigheder. Undervis-

ningen skal styrke elevernes selvindsigt, selvværd og kreativitet og støtte dem i at ud-

vikle sig til tænksomme og omsorgsfulde mennesker, der reflekterer og planlægger, ta-


pilersaarusiortutullu, imminnut allanillu isumaginnittutut siunissaminnillu aaqqissuussinissamut akisus-

saasutut.

ger vare på sig selv og andre og tager ansvar for at forme deres egen fremtid.

Imm. 3. Atuartitsinerup nukittorsassavaa atuartut inunnik assigiinngitsorpassuarnik suleqateqarsinnaane-

rat aamma peqataaffigissavaa allanik soqutiginnissasut peqatigiillunilu aaqqiinissamut oqaloqatigiinne-

rup pingaarutaa paasissallugu. Atuartut paasinnissapput inuit allat naleqartitaannik, isummaannik

iliuusaannillu.

Stk. 3. Undervisningen skal styrke elevernes evner til at samarbejde med mange forskel-

lige mennesker og medvirke til, at de tager hensyn til andre og forstår betydningen af

samtalen som et middel til at finde fælles løsninger. Eleverne skal opnå forståelse af an-

dre menneskers værdier, holdninger og handlinger.

Imm. 4. Atuartut paasissavaat ilinniarnermut, inuussutissarsiornermut inooriaatsimullu tun-ngatillugu

namminneq qinikkamik allallu qinigaat imminerminnut inuiaqatigiinnullu ataatsimut isigalugu pingaaru-

taat. Atuartitsinerup kingunerisa ilagissavaattaaq atuartut inunnut allanut akaarinninnertik ineriartortis-

sagaat aamma inuit allat inuiaqatigiinni oqartussaaqataaffiusumi inissisimaffii pilersueqataanerilu ata-

qqissagaat.

Stk. 4. Eleverne skal opnå forståelse af, at de valg, de selv og andre træffer i forbindelse

med uddannelse og erhverv og deres livsførelse i øvrigt, har betydning for dem selv og

for samfundet som helhed. Undervisningen skal endvidere medvirke til, at eleverne ud-

vikler deres tolerance over for andre mennesker, og at de værdsætter andre menneskers

rolle i og bidrag til et demokratisk samfund.


§ 35. Nukarliit atuarfianni atuartitaareernerminni Nammineq anguniagassat pilersaarusiornerullu sam-

minerani naatsorsuutigineqarpoq atuartut

1) kissaatitik takorluukkatillu ersersissinnaassagaat,

2) pissutsitik, soqutigisatik piginnaasatillu nassuiaatigisinnaassagaat,

3) pissutsit pilersaarusiornerminnut sunniuteqarsinnaasut maluginiassagaat,

4) nammineq aalajangiiffigisinnaasatik aalajangigassallu allanit akisussaaffigineqartut immikkoortissin-

naassagaat,

5) anguniagalersornerup pingaarutaa paasisimassagaat,

6) anguniagalersornermi killiffiit assigiinngitsut ilisimasaqarfigissagaat,

7) nalinginnaasumik atuarnerminnut anguniagalersorsinnaassasut iliuusissaminnillu pilersaarusiorsinna-

assasut aamma

8) anguniakkatik iliuusissaminnillu pilersaarutitik allanut oqaluttuarisinnaallugillu oqallisigisinnaassa-

gaat allallu anguniagaat iliuusissatullu pilersaarutaat isummerfigisinnaassagaat.

Læringsmål

§ 35. Det forventes, at eleverne ved afslutningen af yngstetrinnet inden for Personlig

målsætning og planlægning

1) kan give udtryk for egne ønsker og drømme,

2) kan beskrive egne personlige egenskaber, interesser og evner,

3) er opmærksomme på forhold, der kan få indflydelse på deres personlige planlægning,

4) kan skelne mellem beslutninger, de selv kan tage, og beslutninger, som andre har an-

svaret for,

5) har forståelse af vigtigheden i at opsætte mål,

6) har kendskab til de forskellige faser i en målsætningsproces,

7) kan opstille mål og handleplaner for deres daglige skolegang og

8) kan fortælle om og diskutere deres egne mål og handleplaner med andre og kan for-

holde sig til andres mål og handleplaner.

Imm. 2. Inuttut ineriartornerup samminerani naatsorsuutigineqarpoq atuartut

1) Inuttut naleqassutsimi

a) imminnut ajunngitsumik oqaluttuarisinnaassasut aamma

b) ikinngutigiinnerup naleqassusia paasissagaat.

2) Peqqissutsimi

a) nerisat peqqinnartut inuup peqqissusianut pingaarutaat ilisimassagaat peqqinnartunillu atuarfimmi

ulloqeqqanut nerisassiorsinnaassasut imaluunniit taqualiorsinnaassasut,

b) peqqissumik inooriaaseqarneq pillugu isummernerminnut ilaquttamik, ikinngutimik tusagassiuutillu

sunniinerat assersuusiorfigisinnaassagaat aamma

c) timimikkut eqqiluisaarnerup pingaarutaa ilisimassagaat.

3) Ilaqutariinni

a) ilaqutariinni pisussaaffiit akisussaaffiillu agguataarneri assigiinngitsut nassuiarsinaassagaat aamma

Stk. 2. Inden for Personlig udvikling forventes det, at eleverne

1) i Selvværd

a) kan fortælle om sig selv i positive vendinger og

b) har forståelse af værdien af et venskab,

2) i Sundhed

a) har viden om, hvad sund kost betyder for et menneskes velvære og kan tilberede en

sund skolefrokost eller madpakke,

b) kan give eksempler på, hvilken indflydelse deres familie, kammerater og medierne

har på deres egen holdning til, hvad der er sund levevis, og

c) har viden om betydningen af personlig hygiejne,

3) i Familie

a) kan beskrive nogle forskellige roller og ansvarsfordelinger i en familie og


b) ilaqutariinneq assigiinngitsorpassuartut aaqqissugaasinnaasoq tamannalu kulturit assigiinngitsut

akornanni kulturillu ataatsip iluani allanngorartuusoq ilisimassagaat.

4) Asanninnermi, isumaginninnermi kajungernermilu

a) meeqqat asaneqarnissaminnik asanninnissaminnillu aamma isumagineqarnermik isumassuinissamillu

pisariaqartitsinerat ilisimasaqarfigissagaat,

b) inersimasut meeqqallu annerit tiinganermikkut meeqqanut tunngatillugu imminnut killilersinnaann-

gitsunik naapitassaqartoq ilisimasaqarfigissagaat,

c) misigisat nuanniitsut pisullu ulorianartut ingalassimaniassagaat aamma

d) kinguaassiuutitigut atornerlugaanermikkut imaluunniit pasitsaassaqarnermikkut sumut saaffiginnin-

nissartik, ikiortissarsiornissartik tapersersorneqarnissartillu ujartussallugu ilisimassagaat.

5) Aanngajaarniutini inuulluarniutinilu

a) angerlarsimaffimmi atuarfimmilu aanngajaarniutit inuulluarniutillu nassaassaasut assigiinngitsut pil-

lugit ilisimasaqassasut aamma

b) aanngajaarniutinik inuulluarniutinillu atornerluineq qanoq ililluni ingalassimaniarneqarsinnaanersut

assersuusiorfigisinnaassagaat.

6) Isumannaallisaanermi

a) imminnut allanullu angerlarsimaffimmi, atuarfimmi atuarfiullu avataani, angallannermi pinngortita-

milu ilaatillugit, isumannaallisaanermut malittarisassat atorsinnaassagaat aamma

b) angerlarsimaffimmi atuarfimmilu ikiueqqaarnermi periaasissat tunngaviusut ilisimassagaat aamma

7) Inuunermi pisartuni inuunermi pisut pingaarutillit pillugit eqqarsaatiminnik ersersitsisinnaassasut.

b) har viden om, at der er mange forskellige måder at organisere en familie på, og at

dette varierer både mellem forskellige kulturer og inden for den samme kultur,

4) i Kærlighed, omsorg og seksualitet

a) har viden om børns behov for at give og modtage kærlighed og omsorg,

b) har viden om, at der findes både voksne mennesker og større børn, som ikke kan sæt-

te grænser i forhold til børn i seksuel henseende,

c) er opmærksomme på at undgå ubehagelige og farlige situationer og

d) ved, hvor de kan henvende sig og få hjælp og støtte i tilfælde af mistanke om eller

oplevet seksuelt misbrug,

5) i Rus- og nydelsesmidler

a) har kendskab til de forskellige rus- og nydelsesmidler, der forefindes både i hjemmet

og på skolen, og

b) kan give eksempler på, hvordan man kan undgå misbrug af rus- og nydelsesmidler,

6) i Sikkerhed

a) kan anvende sikkerhedsregler i forhold til sig selv og andre i hjemmet og i og uden

for skolen, herunder ved færdsel i trafikken og i naturen og

b) kender til elementære nødhjælpsprocedurer i hjemmet og på skolen og

7) i Livsepisoder kan give udtryk for tanker om betydningsfulde hændelser i menne-

skers liv.

Imm. 3. Suleqatigiissinnaanerup attaveqaqatigiinnerullu samminerini naatsorsuutigineqarpoq atuartut

1) misigissutsit ajunngitsut ajortullu ilisarisinnaassagaat, oqaluttuarisinnaassagaat inuttullu akueriumi-

nartumik qisuariarfigisinnaassagaat,

2) akornusiinatik tusarnaarluarsinnaassasut,

3) allat oqaasii qisuariarfigisinnaassagaat,

4) allat misigissusii iliuusiilu isummerfigisinnaassagaat kiisalu pisunut assigiinngitsunut inuit assigiinn-

gitsumik misigisarnerannut paasinninnertik takutissinnaassagaat,

5) allanut ajornartoornermi pakatsissutitik imaluunniit kamaatigisatik misigissutsitik aallaavigalugit er-

sersissinnaassagaat,

6) assigiinngitsutigut qisuariarsinnaallutillu ajornartorsiutinik aaqqiiniarsinnaassasut,

7) eqimattani minnerusuni suleqatigiissinnaassasut sulinermilu peqataanertik ilisimaarissagaat allallu pe-

riarfississinnaassallugit aamma

8) atuaqatit ilinniartitsisorlu suleqatigalugit pissusilersoqatigiinnissamut, tassunga ilaatillugit qinngasaa-

rineq malersuinerlu pinaveersaarniarlugit kiisalu klassimi suleqatigiinnermi ataqatigiinnermilu ajornar-

torsiortoqalersillugu qanoq ataatsimut periaasissanik, isumaqatigiissutiliussasut.

Stk. 3. Inden for Samarbejde og kommunikation forventes det, at eleverne

1) kan identificere både positive og negative følelser, fortælle om dem og reagere på

dem på en socialt acceptabel måde,

2) kan lytte aktivt uden at afbryde,

3) kan give respons på andres udsagn,

4) kan forholde sig til andres følelser og handlinger, og vise forståelse for, at mennesker

oplever situationer forskelligt,

5) kan give udtryk for egne frustrationer eller vrede i forhold til andre ved at tage ud-

gangspunkt i egne følelser,

6) kan bruge forskellige måder at respondere og løse problemer på,

7) kan arbejde sammen i mindre grupper og være bevidst om egen deltagelse i arbejdet

og samtidig give plads til de andre og

8) i samarbejde med klassekammeraterne og læreren har udarbejdet en aftale om, hvor-

dan man gerne vil behandle hinanden, herunder regler for drillerier og mobning, og

hvordan man i fællesskab skal handle, såfremt der opstår samarbejds- eller samværs-

problemer i klassen.

Imm. 4. Ilinniartitaanerup inuussutissarsiuteqarnerullu samminerini naatsorsuutigineqarpoq atuartut

1) sumiiffinni ataasiakkaani suliffeqarfiit assigiinngitsut arlallit ilisimasaqarfigissagaat,

2) inuussutissarsiutit assigiinngitsut arlallit, tassunga ilanngullugit akissarsiaqarluni namminerlu piumas-

sutsimik sulineq, ilisimasaqarfigissagaat aamma

Stk. 4. Inden for Uddannelse og erhverv forventes det, at eleverne

1) har kendskab til flere forskellige lokale arbejdspladser,

2) har kendskab til flere forskellige former for erhverv, herunder lønnet og frivilligt ar-

bejde, og


3) inuit piginnaassutsitik sapinngisatillu ilaqutariinni, atuarfimmi inuiaqatigiinnilu qanoq atorneraat

ilisimasaqarfigissagaat.

3) har viden om, hvordan mennesker bruger deres færdigheder og evner inden for fami-

lien, i skolen og i samfundslivet.

§ 36. Akulliit atuarfianni atuartitaareernerminni Nammineq anguniagassat pilersaarusiornerullu sammi-


1) periarfissatik killitillu kissaatiminnut takorluukkaminnullu tunngatillugit ilisimaarissagaat,

2) pissutsimik, soqutigisamik piginnaasamillu allannguutaat ilisimaarissagaat,

3) ilinniarnissaminnut, inuussutissarsiummik toqqaanissaminnut imminnullu pilersaarusiuunnerminnut

naleqquttumik aalajangiussinissamut pissutsit nalilersinnaassagaat,

4) atuarnermik ingerlateqqinnissaanut imminullu pilersaarusiuunnermut anguniagassaliorsinnaassasut

immikkoortunillu aggulukkanik anguniagassaliorsinnaassasut,

5) anguniakkaminnik immikkoortunillu aggulukkanik anguniakkaminnik ingerlaavartumik nalilersuissa-

sut iluarsartuussissasullu taakkuninngalu piviusunngortitsissasut,

6) siunertamik angunissaannut iluaqutaasinnaasut ilisimasat inuiaqatigiillu tunniussinaasaat ujartussa-

gaat atussagaallu aamma

7) suleqateqarlutik anguniakkanik immikkoortunik aggulukkanik assigiinngitsunik piviusunngortitsini-

assasut, allat pilersaarusiaannut qisuariarfiginnissasut kiisalu nammineq pilersaarumminnut qisuariaatit

isummerfigissagaat iliuuseqarfigalugillu.

§ 36. Det forventes, at eleverne ved afslutningen af mellemtrinnet inden for Personlig


1) er bevidste om muligheder og begrænsninger i forhold til egne ønsker og drømme,

2) er bevidste om ændringer i egne personlige egenskaber, interesser og evner,

3) kan vurdere faktorer, der kan have indflydelse på deres uddannelse, erhvervsvalg og

personlige planlægning, med henblik på at foretage hensigtsmæssige valg,

4) opstiller mål og delmål for deres videre skolegang og personlige planlægning,

5) løbende evaluerer og reviderer både mål og delmål og tager de nødvendige skridt til

at disse realiseres,

6) opsøger viden og bruger de ressourcer, der er i samfundet, som kan hjælpe dem til at

nå deres mål og

7) søger at nå forskellige delmål i samarbejde med andre, giver respons på andres hand-

leplaner samt modtager respons på egne handleplaner og forholder sig aktivt hertil.


1) Nammineq naleqassutsimi

a) pissutsit nammineq paasinninnerminnut sunniuteqartut eqqumaffigissagaat,

b) nammineq ineriartornertik naleqassusertillu qanoq nukittorsassallugit eqqumaffigissagaat aamma

c) ikinngutitaarnissartik ikinnguteqartuarnissartillu namminneq suleqataaffigissagaat.

2) Peqqissutsimi

a) peqqinnartunik nerisaqarnerup inooriaaseqarnerullu siuarsarnissaanut qanoq iliuuseqarnissartik

eqqumaffigissagaat,

b) nerisassat imigassallu peqqinnartut peqinnaannerusullu ilisimasaqarfigissagaat, nerisassanillu

pingaarnernik, ukiup qanoq ilinerani nutaartugassat ilanngullugit, nerisassiorsinnaassasut aamma

c) peqqissumik inooriaatsimut nalilersuutiminnut qanoq ilaquttat, peqatit inuiaqatigiillu sunniuteqarnerat

isummerfigissagaat.

3) Ilaqutariinni

a) ilaquttat ataasiakkaat pissusilersuutaat ilaqutariinnermut qanoq sunniuteqartarneri ilisimaarissagaat,

b) angutaanermut arnaanermullu akisussaanermullu agguataarinninnermut ilaquttani isummat ilaqutari-

inni inuunermut sunniutaat ilisimaarissagaat aamma

4) Asanninnermi, isumaginninnermi kajungernermilu

a) nammineq allallu asaneqarnissamik asanninnissamillu aamma isumagineqarnermik isumassuinissa-

millu pisariaqartitsinerat ilisimaarissagaat,

b) peqqissumik inooqataanerminni pissutsit aamma namminneq killissamik qaangerneqarnerini misigisat

immikkoortissagaat,


1) i Selvværd

a) er opmærksomme på forhold, som påvirker deres selvopfattelse,

b) er opmærksomme på, hvordan de selv kan styrke deres personlige vækst og selv-

værd, og

c) er aktive i forhold til at knytte og bevare venskaber,

2) i Sundhed

a) er bevidste om, hvad de selv gør for at fremme sunde spisevaner og en sund levevis,

b) har viden om, hvad det er sundt og mindre sundt at spise og drikke og kan tilberede

et hovedmåltid, hvori årstidens friske råvarer indgår, og

c) tager stilling til, hvilken indflydelse familie, jævnaldrende og det omgivende sam-

fund har på deres værdisæt i forhold til sund levevis,

3) i Familie

a) er bevidste om, hvordan hvert enkelt familiemedlems sociale adfærd har indflydelse

på familien som helhed,

b) er bevidste om, hvilken indflydelse familiemedlemmernes holdninger til kønsroller

og ansvarsfordeling har på familiens dagligdag, og


a) er bevidste om egne og andre menneskers behov for at give og modtage kærlighed og

omsorg,

b) skelner mellem egne sunde mellemmenneskelige forhold, og forhold, hvor de oplever


c) sumiginnaanerit assigiinngitsut, tassunga ilanngullu meeqqanik kinguaassiuutitigut atornerluineq,

ilisimasaqarfigissagaat aamma

d) nalinginnaasumik inuttut atoqatigiittarneq, nappaatipalaanillu tunillaassuineq illersuutillu ilisi-

masaqarfigissagaat.

5) Aanngajaarniutini inuulluarniutinilu

a) aanngajaarniutinik atornerluinerup, tassunga naamaarneq, pujortarneq imerajuttuunerlu ilanngullugit,

imminermut, ilaquttanut, qanigisanut inuiaqatigiinnullu sivikitsumik sivisuumillu timikkut, tarnikkut

inooqatigiinnermullu kinguneri ilisimasaqarfigissagaat aamma

b) peqatit, ilaqquttat, tusagassiuutillu aanngajaarniutinik inuulluarniutinillu atornerluinermut tunngatil-

lugu sunniinerat ilisimassagaat.

6) Tarnikkut timikkullu innarluutini tarnikkut timikkullu innarluutit sumiiffinnilu timikkut tarnimikkullu

innarluutillit naapittakkat qanoq pissusilersorfiginissaat tamatigoortumik ilisimasaqarfigissagaat aamma

7) Inuunermi pisartuni inuuneq toqulu, annaasaqarnissamut ernumaneq, inuunermik nuannaarutiginnin-

neq toqumillu ernummateqarneq oqaluuserisinnaassagaat.

deres egne grænser som overskredet,

c) har viden om forskellige former for omsorgssvigt, herunder seksuelt misbrug af børn,

og

d) har viden om almindelig menneskelig seksuel adfærd, om seksuelt overførte syg-

domme og prævention,

5) i Rus- og nydelsesmidler

a) har viden om de kortsigtede og langsigtede fysiske, psykiske og sociale konsekvenser

som stofmisbrug, herunder snifning, rygning og alkoholisme, har for dem selv, deres

familie, deres nære omgivelser og samfundet og

b) er bevidste om jævnaldrende, familien og mediernes indflydelse i forhold til brug og

misbrug af rus- og nydelsesmidler,

6) i Psykisk og fysisk handicap har en generel viden om psykiske og fysiske handicap

og om, hvordan de forholder sig til de psykisk eller fysisk handicappede, de møder i lo-

kalsamfundet, og

7) i Livsepisoder kan tale om livet og døden, om angsten for at miste, og om glæden

over livet og angsten for døden.

Imm. 3. Suleqatigiinnermi attaveqaqatigiinnermilu naatsorsuutigineqarpoq atuartut

1) tusarnaarluarneq nalinginnaasuutissagaat,

2) allat oqaasiinut, iliuusiinut suliaannullu nersualaarinnissasut tunngavilersukkamillu isornartorsiuissa-

sut,

3) oqaatsitik, iliuutsitik suliatillu pillugit nersualaartissasut tunngavilersukkamillu isornartorsiortissasut,

taakkulu ammasumik isummerfigissagaat siuariarfiusumillu atorluassagaat,

4) inoqatit aamma nammineq allallu akornanni ajornartorsiortoqartillugu aaqqiiniutaasinnaasut, tassunga

ilaatillugu allanik ajuallatsitsinani nammineq pisinnaatitaaffinnik noqitsineq, atussagaat aamma

5) eqimattani mikisuni angisuunilu suleqataasinnaassasut imminerlu allallu isumaat pingaartitaallu peri-

arfissaqartissagaat.


1) bruger aktiv lytning naturligt,

2) giver ros og konstruktiv kritik på andres udsagn, handlinger og arbejder,

3) modtager ros og konstruktiv kritik for egne udsagn, handlinger og arbejder, forholder

sig åbent hertil og bruger det konstruktivt og fremadrettet,

4) bruger problemløsningsmodeller, herunder assertiv adfærd, i forbindelse med kon-

flikter opstået mellem andre og mellem andre og dem selv og

5) kan samarbejde i små og store grupper og give plads til både egne og andres holdnin-

ger og værdier.

Imm. 4. Ilinniartitaanerup inuussutissarsiuteqarnerullu samminerani naatsorsuutigineqarpoq atuartut

1) atorfeqarnermi iluatsittumik siuariarfissat najukkami, nuna tamakkerlugu nunanilu allani ilisimasaqar-

figissagaat,

2) najukkami nunarsuarmilu tamarmi ilinniarsimasut sulisut sorliit atorfissaqartinneqarnerpaanersut

aamma ilinniakkat inuussutissarsiutillu sorliit pisariaqartinneqannginnerusut ilisimasaqarfigissagaat

aamma

3) inuussutissarsiut toqqagartik misilissimassagaat, tassannga pissarsiartik tassungalu soqutiginninnertik

nalilersimassagaat.


1) har viden om de forskellige karrieremuligheder, der eksisterer inden for lokalsam-

fundet, i landet som helhed og i andre lande,

2) har viden om, på hvilke områder der er mest brug for uddannet arbejdskraft lokalt og

globalt, og hvilke uddannelser og erhverv der er mindre udbud efter, og

3) har stiftet bekendtskab med et erhverv efter eget valg og har evalueret deres udbytte

heraf og deres fortsatte interesse herfor.

§ 37. Angajulliit atuarfianni atuartitaareernerminni Nammineq anguniagassat pilersaarusiornerullu

samminerani naatsorsuutigineqarpoq atuartut

1) pissutsiminnik piginnaassutsiminnillu piviusorsiortumik isiginnittaaseqassasut,

2) ilinniaqqinnissaminnut, atorfeqarnerminni siuariarnissaminnut imminnullu pilersaarusiuunnerminnut

§ 37. Det forventes, at eleverne ved afslutningen af ældstetrinnet inden for Personlig


1) har et realistisk syn på egne personlige egenskaber og evner,

2) har opstillet realistiske mål og delmål for deres videre uddannelse, arbejdsmæssige


piviusorsiortumik anguniagassalissasut immikkuuluttunillu anguniagassalersussasut, taakkulu pivi-

usunngortinnissaannut pisariaqartumik ingerlaqqeriarsimassasut,

3) inuiaqatigiit ineriartornerat pisariaqartitaallu, nammineq piginnaasat soqutigisallu ilutigalugit ilinnia-

gaqarnermut atorfeqarnermilu siuariaqqinnermut tunngatillugu ingerlaavartumik nalilersuineq,

naleqqussarneq anguniakkanillu allannguineq piareersimaffigissagaat aamma

4) ilinniarnermi atorfimmilu siuariaqqinnermi ingerlaavartuusuni ilisimasat piginnaasallu ineriartortittu-

arnissaasa pingaarutaat ilisimassagaat.

karriere og personlige planlægning og har taget de nødvendige skridt, for at disse kan

realiseres,

3) er indstillede på løbende at evaluere, omstille sig og ændre mål i forhold til uddan-

nelse og arbejdsmæssig karriere i trit med samfundets udvikling og behov og egne ev-

ner og interesser og

4) er bevidste om, at uddannelse og karriere er en vedvarende proces, hvor kontinuerlig

udvikling af egen viden og kunnen er en nødvendighed.


1) Nammineq naleqassutsimi

a) anguniagaliussanut sulianullu tunngatillugu inuttut naleqassuseq tatiginerlu ersersissagaat aamma

b) inooqatigiinnermi pissutsinik assigiinngitsunik ineriartortitsinermut ataavartumillu peqateqarsinnaa-

nermut pingaarutilinnik inuttut piginnaasaqassasut.

2) Peqqissutsimi

a) timimik kalerrisaarutaat eqqumaffigissagaat peqqissuunertillu akisussaaffigissagaat aamma

b) tusagassiuutit peqqinneq peqqinnerullu imminerminnut sunniutai pillugit tusarliussaannut nassuiaa-

taannullu isorinnittumik isummerfiginnissasut.

3) Ilaqutariinni

a) ineqarnerup inigisallu qanoq issusiata ilaqutariinnut pingaarutaat ilisimasaqarfigissagaat,

b) pissaqarniarnerup, aningaasaqarnerup suliffeqarnerullu ilaqutariit inuunerannut qanoq sunniuteqarne-

ra, tamatumunnga ilanngullugit ilaqutariit meerartallit immikkut ittumik inissisimanerat, paasisimasaqar-

figissagaat,

c) ilaqutariinnermi ingerlanerliornerit assigiingitsut ilisimasaqarfigissagaat,

d) inuiaqatigiit avatangiisiusut tusagassiuutillu ilaqutariinnermut isiginnittaasitsinnut ilaqutariinnillu pi-

lersitseriaatsitsinnut qanoq sunniuteqarneri ilisimasaqarfigissagaat aamma

e) erninermut, katinnermut, avinnermut toqumullu tunngatillugu pisinnaatitaaffitik inuiaqatigiillu innut-

taasunut malittarisassaat piumasaqaataallu ilisimasaqarfigissagaat.

4) Asanninnermi, tungiuinermi kajungernermilu

a) sumiginnaaneq, tassunga ilanngullugu kinguaassiutitigut atornerlugaaneq, meeqqanut qanoq sunni-

uteqarnersoq paasisimasaqarfigissagaat taamatumunngalu ersiutit assigiinngitsut ilisimasaqarfigalugillu

malugissagaat aamma

b) kajungereqatigiinnermi ileqqut assiginngitsut, soorlu taamaaqatiminnut tiinganeq, arnanut angutinullu

tamaginnut tiinganeq tiingassuseerunnerlu ilisimasaqarfigissagaat.

5) Aanngajaarniutini inuulluarniutinilu katsorsaariaatsit assigiinngitsut, tamatumunnga ilanngullugit

tupamik, imigassamik, aalakoornartumik, ikiaroornartumik assigisaannillu atornerluineq, ilisimasaqarfi-

gissagaat aamma katsorsaaviit peqatigiiffiillu nunatsinniittut ilisimassagaat.

6) Tarnikkut timikkullu innarluutini timikkut tarnimikkullu innarluutit qanoq ilaqutariinnut sunniuteqar-

neri inuiaqatigiinnilu tamakku qanoq suliuniuteqarfigineqarnersut tamatigoortumik ilisimasaqarfigissa-

gaat aamma

7) Inuunermi pisartuni suut imminornermut peqqutaasinnaasut imminornaveersaartitsiniarnermullu peri-

aasiusinnaasut ilisimasaqarfigissagaat.


1) i Selvværd

a) udviser selvværd og selvtillid i forhold til egne målsætninger og præstationer og

b) har de menneskelige færdigheder, som er nødvendige for at udvikle og opretholde

forskellige mellemmenneskelige forhold,

2) i Sundhed

a) er opmærksomme på egne kropslige signaler og tager hånd om deres egen

sundhedsmæssige tilstand og

b) forholder sig kritisk til mediernes udmeldinger og fortolkninger i forbindelse med

sundhed og den påvirkning, det udsætter dem for,

3) i Familie

a) har viden om, hvilken betydning boligen og de fysiske omgivelser har for familien,

b) har indsigt i, hvordan økonomi og erhvervsarbejde påvirker familiens dagligdag, her-

under særlige problemstillinger for børnefamilier,

c) har viden om forskellige former for dysfunktion i familien,

d) har viden om, hvordan det omgivende samfund og medierne har indflydelse på vores

syn på familien og på vores måde selv at danne familie på, og

e) har kendskab til egne rettigheder og samfundets regler og krav til borgerne i forbin-

delse med blandt andet fødsel, bryllup, skilsmisse og død,


a) har forståelse for, hvordan omsorgssvigt, herunder seksuelt misbrug, indvirker på

børn, og er vidende om og opmærksomme på forskellige symptomer herpå, og

b) har viden om forskellige former for seksuel adfærd så som homoseksualitet, biseksu-

alitet og aseksualitet,

5) i Rus- og nydelsesmidler har viden om forskellige former for afvænningsmetoder,

herunder for misbrug af tobak, alkohol, narkotika mv., og er bekendte med de afvæn-

ningsinstitutioner og -organisationer, der er i landet,

6) i Psykisk og fysisk handicap har en generel viden om, hvordan psykisk og fysisk han-

dicap indvirker på familien, og hvad man i samfundet gør for at afhjælpe psykisk og fy-

sisk handicap, og

7) i Livsepisoder har viden om, hvad der kan få mennesker til at tage deres eget liv, og

om hvad man kan gøre for at hjælpe mennesker til ikke at vælge denne udvej.


Imm. 3. Suleqatigiinnermi attaveqaqatigiinnermilu naatsorsuutigineqarpoq atuartut

1) attaveqaqatigiinnermut piginnaasatik, ajornartorsiutinik qaangiiniarnermut periaatsitik su-

leqateqarsinnaanermullu piginnaasatik ineriartortittuassallugit ilisimassagaat aamma

2) eqimattat peqataaffigisamik toqqissisimanissaannut akisussaaqataassasut.


1) er bevidste om og til stadighed udvikler deres kommunikative færdigheder, konflikt-

løsningsmetoder og samarbejdsevner og

2) tager medansvar for trivslen i de grupper de medvirker i.

Imm. 4. Ilinniartitaanerup inuussutissarsiuteqarnerullu samminerini naatsorsuutigineqarpoq atuartut

1) ilinniagaqarnissamik inuussutissarsiutitullu kissaatiminnut, tassungalu ilaanngullu suliffeqarfimmik

namminersortumik pilersitsinissamut, periarfissatik killissatillu ilisimassagaat,

2) inuussutissarsiut alla ataaseq toqqagartik imaluunniit amerlanerit misilissimassagaat, tassannga pis-

sarsiartik tassungalu soqutiginninnertik nalilersimassagaat aamma

3) ilinniagaqarnissaminnik inuussutissarsiutissaminnillu toqqaasimassasut taakkulu aallarnisarnissaannut

pisariaqartumik ingerlaqqeriarsimassasut.


1) er bevidste om muligheder og begrænsninger i forhold til egne uddannelses- og er-

hvervsønsker, herunder etablering af selvstændig virksomhed,

2) har stiftet bekendtskab med mindst endnu et erhverv efter eget valg og har evalueret

deres udbytte heraf og deres fortsatte interesse herfor og

3) har foretaget deres uddannelses- og erhvervsvalg, og har taget de nødvendige skridt

til, at dette kan iværksættes.

Kapitali 12

Atuartitsissutit sumiiffinni qinigassiissutit siunertaat

§ 38. Atuartitsinerup siunertaraa atuartut atuartitsissutit susassaqarfii sisamat, makku: assassorneq ilusi-

lersuinerlu, eqqumiitsuliorneq illussanillu titartaaneq, timersorneq silamiinnerlu kiisalu nipilersorneq,

erinarsorneq, timip aalatinnera isiginnaartitsinerlu, paasisaqarfigissagaat tamatigoortumillu pigin-

naasaqarfigilissaagaat. Sumiiffinni ataasiakkaani ilinniartitsissutissatut toqqakkani ilaatinneqassapput

sumiiffinni ileqqut kulturikkullu aaqqissuussinerit siunertaralugu kulturip pilersitsiffiusullu ataqatigiin-

nerannik paasisitsineq. Atuartitsinerup peqataaffigissavaattaaq atuartut kulturikkut oqaluttuarisaanerup

nalinginik oqaatiginneriaatsinillu nutaalianik pisoqaasunillu paasisaqarfiginnillutillu paasinnissasut.

Kapitel 12

Fagformål for lokale valg

§ 38. Formålet med undervisningen er, at eleverne opnår indsigt og alsidige færdigheder

inden for fire fagområder: håndværk og design, kunst og arkitektur, idræt og udeliv

samt musik, sang, bevægelse og drama. Lokale traditioner og kulturelle arrangementer

inddrages i de lokale valg med henblik på at skabe forståelse af sammenhænge mellem

den kulturelle og den praktiske og musiske dimension. Undervisningen skal desuden

medvirke til, at eleverne får indblik i og forståelse for moderne såvel som ældre kultur-

historiske værdier og udtryk.

Imm. 2. Atuartitsinerup atuartut pitsaasunik misigisaqartissavai suliaqarnikkut, pilersitsinikkut timersor-

nikkullu sammisaqarnerni. Atuartitsinerup annertusassavaa atuartut eqqarsartaatsimikkut peqqissuunerat,

misigisaqarusussusiat, isumassarsiullaqqissusiat pilersitserusussusiallu kiisalu tatigitilissavai pilersita-

qarluni sammisaqarnerni aamma oqalunnani oqaatiginneriaatsini pilersitsisinnaanerinut.

Stk. 2. Undervisningen skal give eleverne positive oplevelser med praktisk, musisk og

fysisk aktivitet. Undervisningen skal fremme elevernes psykiske velvære, oplevelses-

trang, kreativitet og skaberglæde samt give dem tillid til egne praktiske evner og for-

måen inden for skabende aktivitet og ikke-sproglige udtryksformer.

Imm. 3. Atuartitsinerup kingunerisa ilagissavaat atuartut allat peqatigalugit suliaqarluni, pilersitsiffi-

usunik timersorlunilu sammisaqarnerit naleqassusiannik nuannissusiannillu misigisaqassasut. Atuartitsi-

nerup nukittorsassavaa annertusarlugulu atuartut sumiiffimminni kulturikkut, inooqatigiinnikkut inuus-

sutissarsiornermullu tunngasunik sammisanut peqataarusunnerat pisinnaasaallu.

Stk. 3. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne oplever værdien og glæden ved at

udføre praktiske, musiske og fysiske aktiviteter i fællesskab med andre. Undervisningen

skal styrke elevernes lyst til og øge deres forudsætninger for at deltage i lokale kulturel-

le, sociale og erhvervsrettede aktiviteter.

Imm. 4. Atuartitsinerup atuartut paasisaqartissavai paasinnitsillugillu nammineq allallu inuiaqatigiit kul-

turiannik inooriaasiannillu. Atuartut pisinnaasaqarfigilissavaat atortut, ileqqut kulturillu ataqatigiissil-

lugit sulinerminni kulturikkut oqariartaatsit aamma ataatsimooqatigeeriaatsit nalilersinnaallugillu ineri-

artortissinnaanissaat.

Stk. 4. Undervisningen skal give eleverne indblik i og forståelse af eget og andres sam-

funds kulturliv og levevis. Eleverne skal gennem arbejde med sammenhænge mellem

materialer, tradition og kultur opnå kompetence til at vurdere og udvikle kulturelle ud-

tryk og omgangsformer.


Kapitali 13

Atuutitsilerneq, ikaarsaariarneq atorunnaarsitsinerlu pillugit aalajangersakkat

§ 39. Nalunaarut 1. august 2003-mi atuutilerpoq.

§ 40. Atuarfimmi atuartitsissutit siunertaat pillugit Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaat nr.

22, 28. juni 1991-imeersoq 1. august 2003-mi atorunnaarsinneqarpoq, taamaattorli takuuk imm. 2.

Imm. 2. Atuartunut ukiumi atuarfiusumi 2003/2004-mi 7. klassimi klassinilu annerni atualersut atuar-

nerminnik naammassinninnissaminnut nalunaarummi imm. 1-imi taaneqartut naapertorlugit atuarnertik

ingerlatissavaat.

Naamminersornerullutik Oqartussat ulloq 24. juuni 2003

Arkalo Abelsen

/

Lise Lennert Olsen

Kapitel 13

Ikraftrædelses-, overgangs- og ophævelsesbestemmelser

§ 39. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2003.

§ 40. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 22. af 28. juni 1991 om formålet med folkesko-

lens fag ophæves den 1. august 2003, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. For elever, der begynder på 7. eller højere klassetrin i skoleåret 2003/2004 for-

bliver den i stk. 1 nævnte bekendtgørelse i kraft, indtil de har afsluttet deres skolegang.

Grønlands Hjemmestyre, d. 24. juni 2003

Arkalo Abelsen

/

Lise Lennert Olsen

Nalunaarut/bkg. nr. 16-2003 1 · Trinformålene angi-ver, på hvilket niveau eleverne forventes at...

Documents

Transcript of Nalunaarut/bkg. nr. 16-2003 1 · Trinformålene angi-ver, på hvilket niveau eleverne forventes at...