Møde med Dyreetisk Råd den 18. december 2012

9
Lystfiskeri og dyreetik Møde med Dyreetisk Råd 18. december 2012

Transcript of Møde med Dyreetisk Råd den 18. december 2012

Page 1: Møde med Dyreetisk Råd den 18. december 2012

Lystfiskeri og dyreetik

Møde med Dyreetisk Råd

18. december 2012

Page 2: Møde med Dyreetisk Råd den 18. december 2012

Kort om Danmarks Sportsfiskerforbund

Grøn interesseorganisation – paraplyorganisation for

lokale lyst- og sportsfiskerforeninger

170 foreninger

Knap 25.000 medlemmer

Repræsenterer stort set alle former for lystfiskeri

Værdigrundlag

Vi er et forbund af foreninger, der fisker af lyst og efter gode

oplevelser

Vi arbejder for et rent vandmiljø med vilde fisk i en

mangfoldig natur

Vi fisker med respekt for balance mellem benyttelse og

beskyttelse af naturens ressourcer

Page 3: Møde med Dyreetisk Råd den 18. december 2012

Benyttelse og beskyttelse

Bæredygtig forvaltning af natur og miljø samt

fiskebestande i vandløb, søer og marine områder er selve

fundamentet for lystfiskeriet – helt centralt for forbundets

og foreningernes virke

Lystfiskere er en helt afgørende drivkraft bag beskyttelse

og ophjælpning af truede fiskebestande samt

naturgenopretning i vandløb, søer og marine områder

Bidrager årligt via lystfiskertegnet med ca. 35 mio. til

udsætninger, naturgenopretning, forskning samt biologisk

rådgivning

Bidrager lokalt med et kæmpestort frivilligt arbejde i forhold til

bestandsophjælpning og naturgenopretning

Udsætninger hviler på biologisk faglige vurderinger af

udsætningsbehov – udsætningsfisk baseret på vilde bestande

Page 4: Møde med Dyreetisk Råd den 18. december 2012

Lystfiskeriets samfundsmæssige værdi

Over 600.000 danskere mellem 18 og 65 år har inden

for et år været på fisketur med stang og snøre

Lystfiskeriet omsætter for knap 2,8 milliarder kroner

om året og genererer 2,1 milliarder kroner til forbrug,

der skaber 2.500 arbejdspladser og omsætning i

danske virksomheder

Det samlede provenu til statskassen er over en halv

milliard kroner

Kilde: ”Samfundsøkonomisk betydning af lystfiskeriet i Danmark”, Fødevareministeriet 2010

Page 5: Møde med Dyreetisk Råd den 18. december 2012

Lystfiskeri – begreber

Fiskerilovens § 26: Enhver kan udøve lystfiskeri med

stang, pilk eller lignende lette håndredskaber, når reglerne

i § 54 om lystfiskertegn er overholdt

Fælles for alle former for lystfiskeri er altså, at det som

hovedregel foregår med stang, snøre, et agn og en krog

Naturlig agn – orm, majs, agnfisk mv.

Kunstig agn – flue, spinner, blink, pirk mv.

Inden for disse fællesnævnere er der stor mangfoldighed i

forhold til, hvor man fisker, hvad man fisker efter og hvilke

fiskemetoder man anvender

Page 6: Møde med Dyreetisk Råd den 18. december 2012

Lystfiskeri – fiskemetoder og fiskeformer

Page 7: Møde med Dyreetisk Råd den 18. december 2012

Lystfiskeri eller sportsfiskeri?

Lystfiskeri eller sportsfiskeri – to sider af samme sag

Lystfiskerbegrebet hænger tæt sammen med, at

lystfiskeri er mere end en fritidsaktivitet – det er en

passion! Spænding, afstresning og naturoplevelser

Sportsfiskerbegrebet hænger tæt sammen med den

etiske dimension – udspringer af det engelske

sportsmanship, der bl.a. handler om fairness, respekt

og etik

Smerte eller ikke smerte – fisk er levende væsener,

der skal have fair muligheder og skal behandles med

respekt – skal ikke udsættes for unødige lidelser og

skader – eksempelvis hurtig og effektiv aflivning eller

skånsom genudsætning.

Page 8: Møde med Dyreetisk Råd den 18. december 2012

Nogle dyreetiske udfordringer

Catch & release

Som led i forvaltning af fiskebestande

Som rendyrket fiskeriform

Rykfiskeri – hugredskaber uden lokkevirkning

Fiskeri med levende agn – specielt levende agnfisk

Fejlkrogninger – eksempelvis ved vinterfiskeri efter

torsk i Øresund

Manglende aflivning

Spredning af invasive arter – eks. fra Put&Take-søer

Page 9: Møde med Dyreetisk Råd den 18. december 2012

”Selv den dårligste fiskedag er bedre

end den bedste arbejdsdag”

Tak for opmærksomheden