GUIDEN DET GODE MØDE /GODE RÅD OM KOMMUNIKATIONMED MENNESKER MED FUNKTIONSNEDSÆTTELSEVÆRKTØJET TIL DET GODE MØDE

CENTER FOR LIGEBEHANDLING AF HANDICAPPEDE

INDHOLD /MAINSTREAMING AF HANDICAPOMRÅDET

FORORD

GENERELLE RÅD OM GOD KOMMUNIKATION

BEVÆGELSESHANDICAP

HØREHANDICAP

SYNSHANDICAP

TALEHANDICAP

KOGNITIVT HANDICAP - INTRODUKTION

KOGNITIVT HANDICAP – HJERNESKADE OG DEMENS

KOGNITIVT HANDICAP – UDVIKLINGSHÆMNING

KOGNITIVT HANDICAP - ADHD

LÆSE- OG SKRIVEHANDICAP

PSYKISK SYGDOM

03

04

09

12

16

20

23

24

30

33

36

40

2 3

FORORD

Denne folder er til dig, der gerne vil vide mere om, hvordan du kommunikerer med mennesker, der har et handicap.

Center for Ligebehandling af Handicappede udgiver denne folder, fordi mange mennesker bliver usikre på, hvordan de skal kommunikere med mennesker, som ser anderledes ud eller opfører sig anderledes end flertallet. Langt hovedparten af mennesker med et handicap følger dog de samme konventioner for god kommunikation som andre.

I nogle tilfælde kan en specifik funktionsnedsættelse påvirke et men-neskes adfærd og opfattelses evne, hvilket kan medføre, at personen opfører sig anderledes, end andre forventer. Det kan for eksempel være tilfældet i forbindelse med kognitive handicap eller psy kiske sygdomme.

Folderen præsenterer kort forskellige former for funktionsnedsæt-telser, der kan påvirke en kommunika tionssituation og giver dig gode råd til, hvordan du kan imødegå eventuelle kommunikationsvanskelig-heder. Det er f.eks. gode råd om, hvordan man hilser på en person, der er blind, hvordan du sikrer dig, at en person, der er døv, forstår, hvad du siger. Eller hvordan du håndterer mødet med en person, der har en kognitiv funktionsnedsættelse eller en psykisk sygdom.

4 5

Overhold samtalekonventionerne

• Overhold de samme samtalekonventioner, som du overholder i forbindelse med samtale med alle andre mennesker uden handi-cap, f.eks. stå eller sid med front mod den anden, med den samme afstand til og i niveau med den anden, som du vil gøre i samtale med alle andre.

• Tal på samme måde og med samme stemmeføring, som du ville gøre i enhver anden samtalesituation – med mindre den specifikke funktionsnedsættelse kræver noget andet.

• Vær naturlig og imødekommende. Det er også vigtigt at se den anden i øjnene, som du normalt vil gøre med alle andre.

• Udvis almindelig høflighed og sig hej eller goddag, når I mødes. Det er vigtigt at hilse, da en manglende hilsen af nogle tolkes som en afvisning.

Vis respekt over for den anden

• Signaler med din holdning, at du respekterer den anden som person.

• Giv personen din fulde opmærksomhed. Lyt, til personen har talt færdigt, og hold øjenkontakt, mens samtalen foregår.

• Vis interesse for den anden.

• Mød andre med tillid og åbenhed.

GENERELLE RÅD OM GOD KOMMUNIKATION

Vær over for andre, som du ønsker, de skal være over for dig

• Grundlæggende kan du tage udgangspunkt i den gamle sandhed om, at du skal være mod andre, som du ønsker, de skal være mod dig. Det vil et langt stykke ad vejen sikre dig mod misforståelser. Og husk, at hvis du er i tvivl om, hvordan du bedst kommunikerer med den anden, så spørg personen. Du kan f.eks. altid spørge personen: Hvad betyder din funktionsnedsættelse for …? Skal jeg tage særlige hen syn …? Hvad har du brug for ...?

6 7

Vær rummelig

• At rumme et andet menneske betyder, at du kan rumme de tanker og følelser, den anden fortæller dig om, uden at blive bragt ud af balance.

• Accepter andres anderledes adfærd.

• Respekter den andens opfattelse af verden, og at den anden kan have normer, der er forskellige fra dine egne.

Lyt og vær tålmodig

• Det er vigtigt at være aktivt lyttende og også høre det, som ikke bliver sagt.

• Vær tålmodig, og vis ikke irritation over at skulle gentage ord og sætninger - eller at skulle bruge mere tid på at servicere personen.

• Accepter tavshed, og giv personen tid til at svare.

Vær nærværende Du viser nærvær ved at vise din interesse for den anden, ved at lægge mærke til den andens kropssprog, lytte til de talte ord og respondere på de informa tioner, som den anden giver dig – både mht. kropssprog og det talte ord. Det er særligt vigtigt, at du er nærværende i samvæ-ret med en person med en psy kisk sygdom, fordi det kræver nærvær at høre, hvad der bliver sagt mellem linjerne. Nærvær kan være med til at skabe ro og tillid hos personen med psykisk sygdom.

Inddrag personen i beslutninger under hensyntagen til hans/hendes ressourcer

• Mennesker med handicap vil som alle andre gerne inddrages i beslutninger og have indflydelse på deres eget liv. Forsøg at danne dig et indtryk af personens ressourcer og inddrag ham/hende i forhold til ressourcerne.

• Pas på med at overbeskytte mennesker med handicap mod en for stor informationsmængde. Det er vigtigt, at de informeres om forhold, der vedrører deres liv. Informer i passende omfang fra situation til situation.

• Det kan være nødvendigt at hjælpe personen med komplicerede problemstillinger, som for eksempel klageprocesser. Mange vil ikke selv kunne overskue og organisere sådanne komplicerede problem-stillinger.

• Videregiv information både skriftligt og mundtligt.

8 9

BEVÆGELSESHANDICAP

Personer med bevægelseshandicap har nedsat kraft eller funktions-evne i muskler og led i arme, ben og krop. Man kan dog også have et bevægelseshandicap som konsekvens af nedsat lungefunktion. Et bevægelseshandicap kan være medfødt, opstå som følge af sygdom, alder eller en ulykke.

Nogle mennesker med bevægelseshandicap bruger kørestol hele tiden, mens andre klarer sig ved at bruge kørestol efter behov, ved hjælp af en rollator eller stok. Personer med nedsat funktionsevne i arme og hænder kan have svært ved at åbne tunge døre, trykke på kontakter eller nå ting. Vær desuden opmærksom på, at mennesker med bevægelseshandicap ofte har en lav træthedstærskel.

I en kommunikationssituation kan der opstå misforståelser, fordi personen i kørestol befinder sig en lavere øjenhøjde end en stående person. Eller fordi personen ikke har samme bevægelighed som an-dre uden funktionsnedsættelse og måske derfor ikke kan opfylde de almindelige konven tioner for god kommunikation. Som samtalepartner er det derfor vigtigt, at du tager højde for disse forhold.

10 11

Gode råd om, hvordan du kommunikerer med kørestolsbrugere

Hils, som du plejer

• Giv hånd, ligesom du vil gøre til andre. Hvis personen ikke kan give et håndtryk, kan du lægge din hånd på vedkommendes hånd som en hilsen eller give et let tryk på personens arm/skulder.

• Hvis du hilser mundtligt, så vær sikker på, at personen i kørestol har set dig, dvs. du skal stille dig foran personen.

Tal direkte til den anden

• Hvis du vil i kontakt med en kørestolsbruger, der har en hjælper med (eller andre personer), er det vigtigt, at du taler direkte til kørestolsbrugeren og ikke henvender dig gennem hjælperen. Hvis kørestolsbrugeren har en personlig hjælper, har hjælperen en særlig rolle som ”usynlig” og deltager ikke i samtalen.

• Hvis personen i kørestolen har talebesvær og ikke kan gøre sig forståelig over for fremmede, vil personen, der følger kørestols-brugeren, ofte kunne støtte en samtale. Du kan læse mere om at kommunikere med mennesker, der har et talehandicap under afsnittet på s. 20.

Tal med den anden i øjenhøjde

• For at tale med personen i øjenhøjde kan du for eksempel sætte dig på en stol eller noget andet.

Tag hensyn til den andens bevægehandicap

• Vær opmærksom på personens mobilitet og hvilken form for hjælp han/hun har brug for. Hvis personen for eksempel har svært ved at bevæge hovedet, bør du sætte dig, således at personen ikke skal anstrenge sig for at se på dig. Hjælp kan bestå i at hente ting, drik-kevarer, mad m.v.

• Giv dig tid til at lytte, når personen i kørestol eventuelt forklarer, hvad han/hun gerne vil have hjælp til.

• Det er vigtigt, at du ikke overskrider den andens intimsfære ved for eksempel at komme for tæt på. Det er samtidig vigtigt, at du ikke udviser overdreven omsorg, er overdrevent jovial eller ændrer stemmeføring. Vær desuden opmærksom på, at kørestolen er en del af brugeren. Sæt derfor ikke fødderne op på stolen.

12 13

HØREHANDICAP

Gruppen af mennesker med hørehandicap dækker både gruppen af døve, døvblevne og hørehæmmede. Dertil kommer gruppen af døvblinde, som har et dobbelthandi cap, i og med, at de både har et syns- og et hørehandicap.

Et hørehandicap kan skyldes arvelighed, fødselsskader, ulykker, sygdom eller alderdom.

Mennesker med hørehæmning har et lille, et moderat eller et svært høretab. Denne gruppe vil ofte anvende et høreapparat. Et høreap-parat giver ikke normal hørelse, men kan for mange forbedre hørelsen. Man skal dog være opmærksom på, at udbyttet af høreapparatet i visse situationer kan være begrænset. Det gæl der for eksempel, hvor lytteafstanden er stor og i situationer med selskabsstøj, bag-grundsmusik eller støjende maskiner. Hørehæmmede er den største og bredeste gruppe af hørehandicappede.

En del mennesker med hørehandicap kan få indopereret et såkaldt cochlear implant (CI). Det er et avanceret høreapperat, som giver hørehæmmede, døvblevne og døve mulighed for at opfatte lyd gennem indopererede elektroder.

Som hørende skal man ikke være nervøs for at kontakte en person, der er døv. Man kan kommunikere på andre måder end gennem talen, f.eks. ved at bruge krops sprog og mimik eller skrive budskabet på papir. Det kan være meget frustrerende for en døv person, at folk henvender sig for at kommunikere, men opgiver, når de finder ud af, at man ikke kan høre.

Mange personer, som er døve, taler kun sjældent. Det skyldes ikke, at de er stum me, men at de ikke kan høre, om noget lyder forkert eller uklart.

Der findes forskellige tolkeformer, som mennesker med nedsat eller manglende hørelse bruger efter behov, f.eks. tegnsprogstolkning, mundaflæsning, skrivetolkning, tegnstøttet kommunikation (TSK), mund-håndsystem (MHS), håndalfabetet (HA), teksttelefon, taktiltolk-ning, LORM.

Tegnsprogstolkning kan bestilles via Center for Døve: www.cfd.dk.

Gode råd om, hvordan du kommunikerer medpersoner med hørehandicap

Skab kontakt til den anden

• Få øjenkontakt, og tal direkte til personen.

• Hvis du ikke kan få en døv persons opmærksomhed via synet, kan du røre personens arm let. I mere akutte situationer kan du skabe vibrationer i omgivelserne ved at blinke med lyset, slå i bordet eller trampe i gulvet.

• Hvis personen også har et synshandicap, kan du gøre opmærksom på din tilstedeværelse ved at give personens arm eller skulder et let klem. Fortæl hvem du er gennem de kommunikationshjælpe-midler, personen medbringer. Giv altid besked, når du går.

14 15

Vælg det rigtige sted for samtalen

• Sørg for gode lysforhold, så mundbevægelserne kan ses.

• Vælg et sted med god akustik og undgå baggrundsstøj. Sluk radio, tv og støvsuger og undgå håndværkerlarm.

Tag hensyn til den andens hørehandicap

• Tal klart og tydeligt – og ikke for hurtigt. Hørehæmmede har svært ved at skelne detaljer i lydene. Undgå at skjule munden, når du taler med en hørehæmmet, for hørehæmmede kigger også på dine mundbevægelser. Undgå der for også tyggegummi, da det forringer muligheden for at mundaflæse.

• Tal i almindeligt stemmeleje.

• Tal kun én ad gangen.

• Brug almindeligt brugte ord. Det giver en større sandsynlighed for, at perso nen kan mundaflæse ordet uden problemer. Det kan også være nødvendigt at gentage ord, hvis personen ikke har nået at opfatte alt, hvad du har sagt.

• Hvis du ikke har forstået, hvad personen siger, er det i orden at bede ham/hende om at gentage sætningen.

• Brug eventuelt skriftsproget som støtte i kommunikationen, enten i form af pen og papir eller via computer.

• Når du skal kommunikere med en person, som er døvblind, kan du skrive med din pegefinger i hans/hendes håndflade. Det er en lang-som kommunikation og anvendes kun, hvis I ikke kan tale sammen på andre måder. Hvis personen har en synsrest, kan du eventuelt vise tegn og bogstaver i luften eller skrive på papir med en tyk pen eller på computer.

• Brug dit kropssprog: mimik, fagter, peg, ryst på hovedet osv.

Videregiv information både mundtligt og skriftligtHvis du videregiver vigtig information mundtligt, er det vigtigt, at den samme information tilbydes via et skriftligt materiale eller på anden måde formidles visuelt.

Sørg for tolkHvis du skal føre en længere samtale eller afholde et møde, en kon-ference m.m., hvor der er en person til stede, som er døv eller svært hørehæmmet, er det vigtigt at bestille en tolk, f.eks. tegnsprogstolk, skrivetolk m.v.

16 17

SYNSHANDICAP

Gruppen af mennesker med synshandicap består af både svagsynede og blinde. Personer, som er svagsynede, kan bruge restsynet til at læse ved hjælp af forskellige hjælpemidler. Blindhed dækker over forskellige grader af synsnedsættelse. Nogle personer kan intet se, mens de fleste har en synsrest og er i stand til at skelne mellem lys og mørke. Andre kan kun bruge en del af synsfeltet.

Svagsynethed eller blindhed kan enten være medfødt eller opstå senere i livet. Langt de fleste blinde eller svagsynede har erhvervet deres synsnedsættelse som unge eller voksne.

Personer, som er blinde og svagsynede, kan have problemer i for-hold til at færdes og orientere sig, især i ukendte omgivelser. Mange synshandicappede benytter hjælpe midler, når de færdes, i form af en førerhund eller en mobilitystok til at orientere sig med. Øget trafik er årsag til, at personer, som er blinde og svagsynede, i stigende grad oplever en større utryghed ved at færdes i trafikken, bl.a. fordi der mangler ledelinier, og mange fodgængerfelter ikke har lydsignaler.

Vores samfund er generelt indrettet efter, at de fleste mennesker kan se og dermed orientere sig i omgivelserne og læse skriftlige informa-tioner. Derfor er alle former for information, undervisningsmateriale, aviser, tv, fjernsyn, film osv. også skabt til seende mennesker. Nye tek nologier er dog med til at udvikle nye former for hjælpemidler og forbedre tilgængeligheden til eksisterende medier.

Mennesker med synshandicap kan kompensere for deres handicap via hjælpemidler som computer (herunder skærmlæser), lydmedier, punktskrift, førerhunde, mobilitystok m.v.

I en kommunikationssituation er det vigtigt at være opmærksom på, at mennesker med synshandicap kan have vanskeligheder i ansigt-til-ansigt kom munikationen med andre mennesker, fordi de ikke kan se den andens ansigtsud tryk, gestik og mimik – men alene må forlade sig på det talte sprog, stemmens udtryk, berøring, lugt m.v.

18 19

Gode råd om, hvordan du kommunikerer med personermed synshandicap

Skab kontakt til den anden • Præsenter dig, og tal til personen, som er blind, inden du giver

hånd. Tag selv den fremstrakte hånd, når du hilser. Et nik eller et smil er ikke nok.

• Hvis du ønsker, at personen skal vide, at du er til stede i et lokale, så gør opmærksom på din tilstedeværelse, når du kommer ind i rummet. Og gør opmærksom på, når du går.

Når du skal tale med en person, som er blind eller svagsynet • Tal direkte til den blinde og ikke gennem andre personer.

• Det er ok at bruge ordene ”se” og ”blind” – det gør den blinde selv.

• Ønsker du at henvende dig til personen under en samtale mellem flere, bør du nævne personens navn eller markere med en let berøring.

Sådan ledsager du bedst en person, som er blind • Du ledsager bedst en blind person ved at lade ham eller hende tage

dig under armen og ikke omvendt.

• Når du ledsager personen, bør du fortælle om omgivelserne og eventuelt forklare uventede lyde.

• Lad den blinde mærke ryg- eller armlænet, når du anviser en siddeplads.

• Hjælp med at finde håndtag i tog eller bus. Anden hjælp er ofte unødvendig.

Tilbyd din assistance • Når du er i et rum med en person, der er blind, så lad døre stå helt

åbne eller være helt lukkede. Halvåbne døre er farlige, fordi personen kan gå direkte ind i dem.

• Tilbyd hjælp, når du deltager i et måltid sammen med en person, som er blind. Fortæl, hvad der serveres, og beskriv for eksempel tal-lerkenen som et ur: kartoflerne ligger kl. 10, kødet kl. 02 og så videre.

Videregiv skriftlig information i en elektronisk version

• Hvis du udleverer eller præsenterer skriftligt materiale, bør det være tilgængeligt i elektronisk form og eventuelt også som lydfiler eller punktskrift. Hvis det er muligt, er det optimalt at sende materialet i elektronisk form til personen inden et møde eller en konference.

20 21

TALEHANDICAP

Et talehandicap kan være resultat af medfødt eller tidlig døvhed. Det betyder, at man aldrig har lært at tale, fordi man via hørelsen ikke lærer at genkende og gengive sprogets lyde. Et talehandicap kan også opstå som resultat af en ulykke eller sygdom, der har nedsat kæbens, strubens og/eller stemmelæbernes funktionalitet. Selv om man har mistet sin normale stemme, kan man dog lære at kommunikere på andre måder.

Et talehandicap kan også skyldes en hjerneblødning eller en blodprop i hjernen. Det kan indebære, at personen har svært ved at udtrykke sig eller vælger de forkerte ord, hvilket kan skabe misforståelser.

Stammen er et andet talehandicap. Stammen er kendetegnet ved, at personen gentager begyndelsen af et ord eller har svært ved at få ordene frem.

Et talehandicap vil først og fremmest påvirke kommunikationssitua-tionen i forhold til forståelsen af det sagte. Samtalens forløb og flow vil derfor være påvirket af omfanget af talehandicappet. Problemet vil være særligt udtalt ved det første møde. Allerede ved det næste møde vil du ofte være bedre til at forstå personen og hans/hendes måde at tale på.

Gode råd om, hvordan du kommunikerer med personermed talehandicap

Signaler, at du har tid til samtalen • Lad være med at afbryde den anden eller at forsøge at færdiggøre

hans/hendes sætninger.

Bed den anden gentage sætningen, hvis du ikke forstår, hvad der bliver sagt

• Det er i orden at bede personen gentage en sætning, hvis du ikke forstår, hvad der bliver sagt.

• Du bør ikke forsøge at gætte dig til, hvad den anden vil sige. Men det er selvfølgelig situationsbestemt, hvornår man beder om en gentagelse eller gætter et enkelt ord, for at forstå helheden.

22 23

KOGNITIVT HANDICAP

IntroduktionEt kognitivt handicap kan skyldes en lang række tilstande eller ulyk-keshændelser. Graden af funktionsnedsættelse kan variere meget, således at nogle personer har behov for meget personlig assistance, mens andre har et meget lille støttebehov. Et kognitivt handicap kan vise sig på mange måder, men vil typisk indebære problemer med hukommelse, koncentration, forståelse og indlæring.

Eksempler på tilstande, der kan medføre et kognitiv handicap er de mens, medfødt eller erhvervet hjerneskade (blodprop, hjerneblød-ning, hjernesvulst, meningitis), epilepsi, udviklingshæmning (f.eks. Downs syndrom), ADHD, autisme, Aspergers syndrom, Tourettes syndrom m.m.

Da et kognitivt handicap kan have mange forskellige årsager, vil funk-tionsnedsæt telsen også komme til udtryk på mange forskellige måder. Nogle vil have intakt intellekt og intakte sociale kompetencer, mens det for andre vil være nedsat. For eksempel kan en person med ADHD fuldføre en uddannelse med flotte eksamensresultater, men per sonen kan have svært ved at fungere i sociale sammenhænge. En person med en hjerneskade kan have svært ved at varetage et lønarbejde på grund af en nedsat hukommelse eller evne til at udtrykke sig. Derimod kan personen være velfunge rende i sociale sammenhænge.

Ofte er et kognitivt handicap ikke synligt. Måske bliver du først opmærksom på, at personen har en funktionsnedsættelse i løbet af samtalen. Derfor er det en god idé at kende til de for-skellige typer af kognitive handicap, og hvordan det påvirker kommunikationssituationen.

24 25

KOGNITIVT HANDICAP – HJERNESKADE OG DEMENS

HjerneskadeEn hjerneskade kan være medfødt eller erhvervet. En medfødt hjer-neskade kan skyldes misdannelser i hjernen i fostertilstanden, syg-domme eller iltmangel under fødslen. En erhvervet hjerneskade kan skyldes en ulykke, en blodprop, blødning i hjernen eller sygdom.

Mange hjerne skadede får både kognitive funktionsnedsættelser og bevægeproblemer på grund af lammelser. Ofte mister en hjerneskadet evnen til at overskue situationer og planlægge sin hverdag. Der kan være hukommelsesproblemer og vanskeligheder med at udtrykke sig eller forstå det talte sprog (afasi). En hjerneskade medfører ofte personlighedsforandringer.

En hjerneskade har forskellige konsekvenser for personen, afhængig af hvor omfat tende hjerneskaden er, og hvilke funktioner i hjernen den rammer. Mange hjerne skadede får både kognitive funktionsned-sættelser og bevægelsesmæssige proble mer på grund af lammelser af den ene kropshalvdel. Mens de fysiske funktionsned sættelser er synlige for omgivelserne, er det langt vanskeligere at vurdere hjerne-skadens konsekvenser for de mentale funktioner. Ofte mister en hjerneskadet person evnen til at overskue en situation og planlægge sin hverdag. Der kan være hukommelsesproblemer og vanskeligheder med at udtrykke sig, med at forstå det talte sprog, problemer med at læse, skrive og regne eller en meget lav træthedstærskel.

En hjerneskade medfører ofte personlighedsmæssige forandringer. Den ramte kan have svært ved at vurdere egen formåen, muligheder og ressourcer, ad færden kan virke stødende, eller personen kan være ude af stand til at opfange so ciale signaler fra omgivelserne.

DemensDemens er et resultat af en sygdomsproces og ikke udtryk for normal aldring. Demens kan skyldes forskellige sygdomme som Alzheimers sygdom, Parkinsonisme, akolholmisbrug med flere. Den mest alminde-lige årsag til demens er Alzheimers. Alzheimers angriber de dele af hjernen, som kontrollerer tanker, hukommelse og taleevne. Sygdom-men opstår gradvist, og personens tilstand forværres for det meste langsomt.

Symptomerne i det tidlige stadie er lettere hukommelsesproblemer, koncentrati onsbesvær m.m., mens personen i det sene stadium har svære hukommelsesproblemer og er ude af stand til at klare sig selv.

26 27

Konsekvensen af demens vil i meget vidt omfang svare til de overvej-elser, man skal gøre sig i forhold til at kommunikere med mennesker med en hjerneskade. Derfor indgår de gode råd i forhold til kommuni-kationen med demente i afsnittet om gode råd i forhold til at kommu-nikere med mennesker med hjerneskade.

I forhold til kommunikationssituationen vil det være forskelligt, på hvilken måde kommunikation er påvirket. Det afhænger helt af, hvor skaden i hjernen er opstået. For eksempel kan mennesker, der har haft en hjerneblødning eller blodprop i hjernen (apoplexi) have svært ved at udtrykke sig. I svære tilfælde kan man kun sige enkelte ord eller måske slet ikke noget, mens de lettere former er ken detegnet ved hakkende tale og problemer med at finde ordene. Desuden kan man have svært ved at skrive - eller at forstå, hvad der bliver sagt.

For den afasiramte vil kommunikation med andre mennesker ofte være et hårdt og besværligt arbejde, og der opstår tit misforståelser. I en samtalesituation er det derfor vigtigt, at personen får tid og ro til at lytte og forstå, hvad der bliver sagt – og ikke mindst tid til at formu-lere et svar.

Gode råd om, hvordan du kommunikerer med personermed hjerneskade eller demens

Giv dig god tid til samtalen

• Det er vigtigt, at du signalerer, at du tager dig tid til at tale med personen. Vis ikke utålmodighed. Afbryd ikke den anden. Afslut ikke sætninger for den anden eller forsøg at gætte, hvad han/hun vil sige. Vær også indstillet på at gentage ord og sætninger flere gange, og vis over for den anden, at det er ok at få ordene gentaget.

Forklar problemstillinger ved brug af flere sansekanaler

• Et menneske med afasi kan have svært ved at opfatte ord, der bliver sagt. Derfor er det en god idé at understøtte ordene med indtryk fra andre sansekanaler. Tilbyd for eksempel forskellige ver-sioner af informationsmateriale som læs-let versioner, elektroniske versioner eller lydfiler. Forsøg at underbygge dine ord med kon-krete repræsentationer. Hvis en person for eksempel skal udfylde et skema, kan det være en god idé at tage skemaet i hånden, når du forklarer, hvad han/hun skal med det. Hvis du tilbyder personen en kop kaffe, kan du eksempelvis tage en kaffekop i hånden, mens du kommer med tilbuddet. Brug også gerne dit kropssprog til at understøtte dine ord.

Vær opmærksom på den andens forståelse

• Det er vigtigt, at du er meget opmærksom på, om den anden for-står, hvad du siger. Fasthold øjenkontakten med den anden og aflæs hans/hendes mimik og kropssprog. Du skal dog heller ikke overkompensere og behandle den anden som et barn. Undlad for eksempel at korrigere eller kommentere den andens problemer eller succes med at udtrykke sig.

28 29

Vær opmærksom på, om du har den andens opmærksomhed

• Mange hjerneskadede har koncentrationsproblemer og en lavere træthedstærskel end andre. Derfor kan det være en god idé at holde små pauser i samtalen. Af samme årsag skal du ikke plan-lægge lange møder med en person med hjerneskade.

• Hold dig til hverdagssprog, og lad være med at bruge lange sæt-ninger. Det øger forståelsen. Hold dig til et emne af gangen. Tal langsomt og tydeligt, men overdriv ikke.

• Det er en god idé at opsummere samtalens indhold i korte, enkle vendinger mod slutningen af samtalen. Dermed sikrer du, at I er enige om samtalens konklusioner.

• Vær opmærksom på, at nogle mennesker med hjerneskade har svært ved at være i et rum med mange mennesker. De har svært ved at opfatte, hvad der bliver sagt, når mange mennesker taler på en gang.

• Nogle afasiramte er usikre i brugen af ja og nej. Derfor kan du ikke være sikker på, at ja eller nej rent faktisk betyder ja eller nej. Sam-menhold svaret med personens kropssprog og sammenhængen i samtalen. Hvis du er i tvivl, så spørg, indtil du er sikker på, at du har forstået den anden korrekt.

30 31

KOGNITIVT HANDICAP - UDVIKLINGSHÆMNING

Årsagen til udviklingshæmning kan være kromosomfejl (for eksempel Downs syndrom), skader opstået i fostertilstanden eller iltmangel under fødslen. At være udviklingshæmmet betyder, at den personlige udvikling går langsommere, og at man på nogle områder ikke når så langt. Nogle mennesker med udviklingshæmning har også en fysisk funktionsnedsættelse, der kan begrænse deres udviklingsmuligheder yderligere.

Mennesker med udviklingshæmning er ikke nogen homogen gruppe. Deres funkti onsniveau spænder fra personer, der har behov for om-fattende personlig assistan ce, til mennesker, der har et meget lille støttebehov.

Mennesker med udviklingshæmning har en nedsat evne til at forstå, opfatte og lære – generelt går det langsommere end hos andre men-nesker. Selvom personen udvikler et sprog, vil han eller hun have svært ved at benytte det i gensidig kommunikation med andre. Nogle mennesker med udviklingshæmning har for eksempel svært ved at udtrykke sig, men kan godt forstå, hvad du siger.

Mennesker med udviklingshæmning kan være meget konkret tæn-kende og forstående og har derfor ofte svært ved at forstå og handle i komplekse situatio ner. De kan desuden have svært ved at forudse konsekvenserne af deres egne eller andres handlinger.

Gode råd om, hvordan du kommunikerer med personermed udviklingshæmning

Kommuniker på en enkelt måde

• Tal direkte til personen og ikke til en eventuel ledsager.

• Brug et letforståeligt sprog. Undgå for eksempel mange indskudte sætninger.

• Vær konkret, og undgå underforstået humor.

• Tal tydeligt i et normalt stemmeleje. Mennesker med udviklingshæmning hører normalt.

32 33

Vær opmærksom på den andens forståelse

• Vær opmærksom på, om den anden forstår, hvad du siger. Fasthold øjenkontakten med den anden, og aflæs hans/hendes mimik og kropssprog.

• Vær opmærksom på, om du har den andens opmærksomhed.

• Det er en god idé at opsummere samtalens indhold i korte, enkle vendinger mod slutningen af samtalen. Så sikrer du dig, at I er enige om samtalens konklusioner.

Giv dig god tid til samtalen

• Signaler, at du tager dig god tid til at tale med personen. Vis ikke utålmodighed. Afbryd ikke den anden. Afslut ikke sætninger for den anden, eller forsøg at gætte, hvad han/hun vil sige. Vær også indstillet på at gentage ord og sætninger flere gange, og vis over for den anden, at det er i orden at få ordene gentaget.

• Vær ikke bange for at besvare de spørgsmål, der bliver stillet. Men sig også fra, hvis de overskrider dine grænser.

ADHD

Diagnosen ADHD (Attention Deficit/Hyperactivity Disorder) er for-holdsvis ny. Tidligere blev ADHD kaldt DAMP.

Der er en række beslægtede neuropsykologiske tilstande, som minder om ADHD for eksempel autisme, Aspergers syndrom eller Tourettes syndrom. Det er for omfattende at beskrive alle disse tilstande i denne folder, men i en kommunikationssituation kan man bruge de råd, der gælder kommunikation med mennesker med ADHD.

Symptomerne på ADHD er opmærksomhedsforstyrrelse, impulsivitet og hyperaktivitet. Hos voksne kan symptomerne være mindre udtalt og i stedet erstattes af indre uro og rastløshed. De nævnte symptomer vil hos voksne med ADHD ikke nødvendigvis være lige så tydelige som hos børn. Her vil det i stedet være konsekvenserne af et liv med ADHD, der vil være fremtrædende. Voksne med ADHD kan for eksempel have problemer med at fastholde et arbejde, planlægge og organisere hverdagen samt fastholde nære relationer.

Personen kan have svært ved at fastholde koncentrationen og forstyr-res konstant i sine opgaver af nye idéer, indtryk og impulser, som forføl-ges. En af mestringsstrategierne til at imødegå kaos er at strukturere alle aktiviteter ved hjælp af kalendere, handleplaner, huskesedler osv.

34 35

Gode råd om, hvordan du kommunikerer med personer med ADHD

Signaler ro og overblik • Du afhjælper den andens indre uro ved selv at bevare roen og

overblikket samt ved at tilbyde din kompetence i at strukturere, organisere og planlægge opgaver og handlinger.

• Tag dig god tid til samtalen. Hvis du viser tegn på stress, stiger den andens følelse af uro og kaos.

Sørg for, at samtalen er struktureret • Vær konkret, og hold dig til emnet. Det giver struktur på samtalen

og dermed den anden ro.

• Vær forsigtig med spidsfindigheder og underforstået humor. Det kan være svært at afkode for en, som måske ikke har de samme sociale kompetencer som andre.

Lav klare aftaler

• Det kan være en gode idé at lave klare aftaler for, hvad der forven-tes af personen med ADHD. Lav en plan sammen, og skriv den ned i punktform. Aftal tidspunkter for, hvornår de enkelte opgaver skal være løst. Vær opmærksom på, at mennesker med ADHD kan have svært ved at tage kontakt til andre. Derfor kan det være dig, der skal tage kontakten.

• Stil tydelige krav frem for at appellere. Fremsæt overskuelige valg-muligheder, som gør det nemmere for personen at træffe et valg.

• Aftal tid og sted, hvis I skal mødes igen.

• Giv kun en besked ad gangen.

• Afhold flere korte møder i stedet for et langt.

• Følg op på alle aftaler.

En ledsager er en god idé

• Det er ofte en god idé, hvis personen har en ledsager med til vigtige møder. På grund af koncentrationsvanskelighederne hører per-sonen ofte kun dele af samtalen. Personen kan også have svært ved at huske mødets indhold eller forstå udfaldet af mødet. En ledsager kan hjælpe med at fastholde samtalens indhold og huske aftaler. Man kan også optage samtalen, så personen med ADHD kan lytte den igennem efter behov.

Lad personen have en kontaktperson

• For en person med ADHD kan det tage lang tid at opbygge et til-lidsforhold til andre. Derfor er det vigtigt at lade personen tale med den samme kontaktperson fra gang til gang.

Koordiner indsatsen

• Når en person med ADHD har kontakt til offentlige myndigheder, kan det være en god idé, at en fagperson påtager sig opgaven med at koordinere indsatsen. Der er ofte tale om komplekse problem-stillinger, og mennesker med ADHD kan have svært ved selv at bevare overblikket over deres livssituation.

36 37

LÆSE- OG SKRIVEHANDICAP

Et læsehandicap er en sproglig funktionsnedsættelse, som betyder, at man har svært ved at omsætte bogstaver til sproglyde, så de danner ord og mening. Læsevanskeligheder kan også medføre vanskeligheder med at skrive og stave. Mennesker med læsehandicap har derfor problemer med at tilegne sig skriftligt materiale.

Det mest kendte læse- og skrivehandicap er ordblindhed (dysleksi). Det indebærer vanskeligheder med at opdele sammenhængende tale i de sproglyde, som danner grundlag for skriften. Ordblinde kan dog opøve deres læsekompetencer gennem intensiv læseundervisning.

Der findes mange forskellige grader af ordblindhed. Der er personer, som kan have problemer med at klare et job på grund af funktionsned-sættelsen, mens andre er i stand til at tage en videregående uddan-nelse. Funktionsnedsættelsen består i, at de ikke kan læse og skrive flydende.

Læseproblemer er et stigende problem i samfundet, fordi kravene til læsefærdigheder stiger. Mange mennesker, der ikke tidligere oplevede sig som handicappede, bliver påvirket, herunder også borgere med dansk som andetsprog.

Det kan få store sociale konsekvenser ikke at kunne læse og skrive flydende. Men funktionsnedsættelsen kan også begrænse de sociale udfoldelsesmuligheder i fritiden. Det kan være svært at begå sig, hvis man ikke kan læse gadeskilte, plakater eller busplaner.

Mennesker med læsevanskeligheder kan have stor gavn af it-hjælpe-midler, som kan være en støtte i forhold til at forstå skriftlig formid-ling, såvel som i forhold til at skrive tekster. For mange er computeren og de forskellige former for programmer en stor hjælp i hverdagen, f.eks. via programmer som ”Adgang for alle” (www.adgangfor alle.dk), ordforslags programmer, elektroniske ordbøger, stavekontrol m.v.

Mennesker med læse- og skrivevanskeligheder har typisk problemer med at tilegne sig store mængder information, fordi de ikke kan støtte sig til skriftlig information. Derfor ligger der en stor formidlingsopgave i mødet med mennesker med denne funktionsnedsættelse.

38 39

Gode råd om, hvordan du kommunikerer med personermed læse- og skrivehandicap

Giv dig god tid til samtalen

• Signaler, at du tager dig god tid til at samtale med personen. Vis ikke utålmodighed.

Tilbyd informationsmateriale i flere versioner

• Tilbyde information via lydfil eller video.

• Skriftligt informationsmateriale bør også være tilgængeligt i en elektronisk udgave på nettet.

• Tilbyd skriftligt materiale i en læs-let version. I læs-let udgaver vil tekster ofte være understøttet med illustrationer, fotos, tegninger m.v. Forståelsen øges gennem brugen af flere sansekanaler.

• Benyt skilte med symboler frem for - eller som supplement til tekst.

Vær opmærksom på den andens forståelse

• Vær opmærksom på, om den anden forstår, hvad du siger. Hvis personen skal udfylde et skema eller en blanket, kan du tilbyde at læse teksten op eller udfylde den efter hans/hendes anvisninger.

• Vær indstillet på at gentage forklaringer, indtil du er sikker på, at han/hun har forstået indholdet.

40 41

PSYKISK SYGDOM

Begrebet psykisk sygdom er ikke entydigt, men dækker over en lang række symptomer og sygdomme. Konsekvenserne af sygdommen kan være, at man reagerer stærkere eller anderledes på oplevelser i livet, end andre gør. Der er ingen enkle forklaringer på psykisk sygdom. Forklaringerne skal oftest findes i et kompliceret samspil mellem genetiske, sociale, psykologiske og biologiske faktorer.

Psykisk sygdom kan komme til udtryk på mange måder. Hvor påvirket det enkelte menneske bliver, afhænger ikke kun af sygdommens karakter, men også af den enkeltes personlighed og ikke mindst omgi-velsernes reaktion.

Fælles for flertallet af mennesker, som har en psykisk sygdom, er, at de i kortere eller længere perioder vil modtage behandling i form af indlæggelse på hospital el ler ambulante forløb. Der kan også være tale om socialpsykiatrisk støtte eller andre former for hjælp til at kunne fungere i hverdagen.

Der findes mange forskellige psykiske sygdomme, og grænserne imellem dem kan være uklare. Overordnet skelnes der imellem ikke-psykotiske og psykotiske. Under kategorien ikke-psykotiske tilstande hører: angsttilstande, misbrug, personlighedsforstyrrelser og affek-tive sindslidelser (dvs. depressive, maniske, og manio-depressive tilstande). Under kategorien psykotiske tilstande hører skizofreni, som findes i flere former, der alle er kendetegnet ved nogle ka rakteristiske forstyrrelser af tænkning, sansning og følelsesliv. De psykotiske symptomer er i de fleste tilfælde kun til stede i afgrænsede perioder. Der kan også være mennesker med diagnosen skizofreni, som aldrig oplever psykoser.

Når man møder mennesker, der har en psykisk sygdom, er det vigtigt at huske, at man ikke taler med ”sygdommen”, men med et menneske

med en unik personlig hed som alle andre. Han/hun lider blot af en sygdom, der påvirker hans/hendes måde at opfatte omverdenen på, og han/hun kan have en anderledes ad færd end andre.

For mange menneskers vedkommende vil andre ikke umiddelbart lægge mærke til, at de lider af en psykisk sygdom. Mange lever med deres sygdom i mere eller min dre ubemærkethed. Nogle balancerer mellem denne ubemærkethed og sygdomspe rioder. Andre er meget påvirket af deres sygdom gennem hele livet.

Det skal bemærkes, at nedenstående gode råd om kommunikation i høj grad er rettet mod gruppen af mennesker med psykisk sygdom, som er meget påvirket af deres sygdom. Der vil typisk være tale om mennesker, der lider af en psykotisk tilstand, og som derfor kan have en meget an der-ledes virkelighedsopfattelse end andre.

42 43

Gode råd om, hvordan du kommunikerer med personermed psykisk sygdom

Inddrag personen i beslutninger under hensyntagen til hans/hendes ressourcer

• Mennesker med psykisk sygdom vil som alle andre gerne ind-drages i beslutninger og have indflydelse på deres eget liv. Forsøg at danne dig et indtryk af personens ressourcer, og inddrag ham/hende i forhold til disse.

Stil kun realistiske krav

• Man bør kun stille realistiske krav til en person med psykisk syg-dom. Det kan være svært at afgøre, hvor grænsen ligger, hvis man ikke har et godt kendskab til personen og den måde, hans/hendes sygdom kommer til udtryk. En person i en depressiv tilstand kan for eksempel ikke overkomme mange aktiviteter. Og man bør passe på med at aftale og planlægge mange projekter med en person, der har risiko for at ende i en manisk tilstand, da et højt aktivitetsniveau kan være med til at fremprovokere et udbrud af manien.

Udtryk dig enkelt, klart og direkte • Informer en person, der har en psykisk sygdom, i korte, klare

sætninger, og giv ikke for mange informationer på én gang.

• Nogle mennesker med psykisk sygdom kan opfatte udtalelser anderledes end andre. Nogle har svært ved at fortolke ironi, billedsprog og sarkasme korrekt.

• Det er i orden at bruge humor, da det kan afdramatisere en svær situation.

• Nogle mennesker med psykisk sygdom tolker meget på det, du siger. Bed evt. personen fortælle, hvad han/hun hører, at du har sagt.

Vær ærlig og åben omkring rammerne for samtalen

• Vær ærlig og åben omkring rammerne for samtalen. Fortæl, hvor længe samtalen skal vare, og om du for eksempel har indberet-ningspligt. Så undgår du, at personen med psykisk sygdom føler sig svigtet eller får næring til en eventuel paranoid fortolkning af, hvad der foregår.

Spørg ind til det, som du ikke forstår

• Spørg ind til det, du ikke forstår. En person, som er psykotisk, opfatter verden på en anden måde end dig og siger måske ting, som du ikke forstår. Det er i orden at bede personen redegøre for sammenhængen.

44 45

Signaler ro, overblik og stabilitet

• Mange mennesker med psykisk sygdom har en indre uro. Du kan afhjælpe denne uro ved selv at bevare roen og overblikket. Tilbyde din kompetence i at strukturere og planlægge opgaver.

• Tag dig god tid til at tale med personen. Hvis du viser tegn på stress, kan det have en afsmittende effekt på den anden.

Undgå som udgangspunkt fysisk kontakt

• Hvis du ikke kender den person, der har en psykisk sygdom, bør du undgå fy sisk kontakt. Mange mennesker med psykisk sygdom, især mennesker med skizofreni, kan opleve fysisk kontakt med frem-mede som meget grænse overskridende.

• Hold god afstand til den anden. Nogle mennesker med psykisk syg-dom, især mennesker med skizofreni, kan have et større behov for fysisk afstand til andre mennesker end normalt. (En god afstand er i praksis ensbetydende med en afstand på cirka 80 cm – for andre ligger intimsfæren på cirka 50 cm).

Diskuter ikke vrangforestillinger

• Hvis en person præsenterer vrangforestillinger, kan du spørge ind til forestillingerne og de følelser, de fremprovokerer. Men gå ikke ind i en diskussion af forestillingen. Accepter, at de er virkelige for personen, men gør det klart, at de ikke er din virkelighed. Pres dog ikke på.

Lav klare aftaler

• Det kan være en god idé at lave klare aftaler for, hvad der forventes af personen med psykisk sygdom. Lav en plan sammen, og skriv den ned i punktform. Aftal tidspunkter for, hvornår de enkelte opgaver skal være løst.

• Vær opmærksom på, at en person med psykisk sygdom kan have svært ved at tage kontakt til andre. Derfor kan det være dig, der skal tage kontakten. For eksempel kan der være personer, der ikke tør åbne deres post. Derfor kan du ikke tage for givet, at personen rent faktisk har læst de breve, du har sendt. Det kan være nødven-digt at forsøge andre kontaktmåder som telefonopkald, e-mail eller besøg.

• Stil tydelige krav frem for at appellere. Fremsæt overskuelige valg-muligheder, som gør det nemmere for personen at træffe et valg.

• Aftal tid og sted, hvis I skal mødes igen.

• Giv kun én besked ad gangen.

• Afhold flere korte møder i stedet for et langt.

• Følg op på alle aftaler.

46 47

En ledsager er en god idé

• Det er ofte en god idé, hvis personen har en ledsager med til vigtige møder. På grund af koncentrationsbesvær, indre uro og indre stem-mer hører personen ofte kun dele af samtalen. En ledsager kan hjælpe med at fastholde samtalens indhold og huske aftaler.

• Man kan også optage samtalen, så personen med psykisk sygdom kan lytte den igennem efter behov. Dette er dog ikke en god idé, hvis personen er psykotisk og har paranoide vrangforestillinger, idet en sådan handling kan øge paranoiaen.

Lad personen tale med den samme kontaktperson

• Det kan tage lang tid at opbygge et tillidsfuldt forhold til en person med psykisk sygdom. Derfor er det vigtigt at lade den samme kontaktperson tale med personen fra gang til gang.

Vær opmærksom på den andens behov - også selvom han/hun ikke selv er det

• Nogle mennesker med psykisk sygdom har ikke overskud til at en-gagere sig i deres egne behov. I nogle tilfælde kan den manglende interesse for egne forhold i sig selv være tegn på, at personen har særligt behov for hjælp og støtte.

Udgiver: Center for Ligebehandling af HandicappedeTekst: Inger Hindhede Kjær / Layout: DesignbolagetFolderen kan hentes på www.handicapmainstreaming.dk og www.clh.dk

Her kan du få mere at videPå hjemmesiden www.handicapmainstreamning.dk kan du under værktøjet ”Et liv med handicap” læse mere om de forskellige handicap-grupper. Her finder du en linksamling over handicaporganisationer, videncentre m.m., samt en artikelsamling hvor mennesker med for-skellige former for handicap fortæller om, hvordan det er at leve med et handicap.

Denne folder er en kort version af Guiden Det gode møde, som også findes på www.handicapmainstreaming.dk under Værktøjet til det gode møde. Den lange version er målrettet medarbejdere i danske kommuner, der gennem deres arbejde servicerer borgere med handicap. Ønsker du en grundigere introduktion til emnet kommunikation, kan det være en god idé at læse denne guide.

Danske Handicaporganisationer har desuden en oversigt over alle handicaporganisationer i Danmark. Læs mere på www.handicap.dk.

CENTER FOR LIGEBEHANDLING AF HANDICAPPEDE

Bredgade 25F, 4. sal 1260 København KTlf.: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10 82

Mail: clh@clh.dk Web: www.clh.dk