8 JYLLANDS-POSTEN | SØNDAG DEN 8. MARTS 2015

TENDENSER

F or bare halvandet år siden varRasmus Brygger en af demænd, der syntes, at femini-ster var sådan nogle hysterisketyper. At de var den slags kvin-der, der bare ville have en

masse særlige privilegier og beklagede sig,når de ikke fik dem. Det synes han ikke mere.I mellemtiden har han fået en kæreste. Huner feminist og aktiv debattør i den offentligedebat om ligestilling. I begyndelsen af deresforhold var de rygende uenige, men lang-somt begyndte Rasmus Brygger at forstå fe-minismen og ændre holdning. I dag er hansprunget ud. I kronikker, klummer og debat-indlæg kalder han sig feminist. Det vækkeropsigt, for ud over at være feminist er Ras-mus Brygger liberal, endda tidligere formandfor Liberal Alliances Ungdom.

»Som liberal feminist føler jeg, at vi har etansvar for at fortælle, at feminisme ikke nød-vendigvis betyder kvoter, regulering og øre-mærket barsel. Men at det helt grundlæg-gende handler om at mænd og kvinder skalstilles lige. Noget, som vi feminister også skalvære bedre til at kommunikere, er, at ligestil-ling ikke kun vedrører kvinder,« siger Ras-mus Brygger. Og han er ikke den første dan-ske mandlige politiker, der springer ud i

kvindekønnets navn. Minister for børn, lige-stilling, integration og sociale forhold ManuSareen (R), udviklingsminister Mogens Jen-sen (S) og Københavns overborgmester,Frank Jensen (S), har også sagt, at de er femi-nister. Og rejser vi uden for landets grænser,ligner det efterhånden en bevægelse.

Da det politiske parti Feministisk Initiativsidste år stillede op til det svenske parla-mentsvalg, fik de f.eks. opbakning af ABBA-ikonet Benny Andersson, der både stemte påpartiet og donerede 100.000 svenske kronertil formålet. Også den tidligere svenske stats-minister Göran Person har erklæret, at han erfeminist.

I Hollywood er flere kendte mænd i den se-neste tid sprunget ud som feminister. Blandtdem skuespillerne Daniel Radcliffe, JosephGordon Levitt-Jared og sangeren John Le-gend, der ved en koncert sagde til sit publi-kum, at »alle mænd burde være feminister[…] Vi er alle sammen bedre tjent med, atkvindernes position bliver styrket, det førertil et bedre samfund«.

Maskulinitetens høje prisLigesom John Legend er flere mænd ved atopdage, hvordan også de kan drage fordel affeminismen.

Det er ifølge Kenneth Reinicke, der er man-deforsker ved Roskilde Universitet, en afgrundene til, at flere mænd begynder atkalde sig feminister og kaster sig ind i ligestil-lingsdebatten. For selv om mænd historiskhar haft større privilegier og mere magt endkvinder, betaler de også en høj pris for deresmaskulinitet, mener mandeforskeren.

»Det går langsomt op for flere og fleremænd, at de statistisk dør før deres kone,fordi det ikke er maskulint at gå til lægen.Hvis de bliver arbejdsløse har de i højere gradtendens til at miste deres identitet og bliveselvmordstruede, og de har ikke de sammerettigheder i forhold til deres børn. Mænd be-gynder pludselig at opdage, at de jo ikke kunvinder på, at vi har det her mandsdomine-rede samfund,« siger han.

Hos Det danske center for information omkvinde- og kønsforskning, KVINFO, ser manpositivt på, at flere mænd tager feminismenpå sig. Institutionen har bl.a. arrangeret etdebatarrangement om mandlige feminister.

»Jeg hilser det virkelig velkommen. Det be-sidder også et overraskelsesmoment, at derkommer mænd på banen, der er med til atmarkere, at det ikke er en skyttegravskrigmellem mænd og kvinder, og som kan ændreopfattelsen af, hvad det vil sige at være femi-

nist,« siger KVINFOs kommunikationschef,Anita Frank Goth.

Den danske drengerøvsmentalitetHenrik Marstal har som forfatter og venstre-orienteret debattør været aktiv i ligestillings-debatten i mange år. I Danmark var Marstalen af de første debattører, der offentligtsagde, at han er feminist. Han blogger om altfra skønhedsoperationer og uopnåelige kvin-deidealer til kriminalisering af sexkøb og sex-istiske sangtekster i hiphopmusik, bl.a. påPolitikens hjemmeside og på sin egen blog.Den har han kaldt ”koensforraeder.dk”.Kønsforræder. Det er nemlig sommetider så-dan, han føler sig. Allerede inden han be-gyndte at kalde sig feminist, havde han ople-vet, hvordan det kan være svært at forsvarekvindesagen over for andre mænd.

Særligt husker han en debat på Facebooksidste forår. En mand fra reklamebranchenhavde på Marstals Facebook-væg pralet med,at han i sin tid havde været med til at lave denpopulære Oddset-reklame med sloganet »Derer så meget, kvinder ikke forstår«. Marstal re-agerede ved at skrive, at manden var sexist.Det fik mandens venner til at blande sig i de-batten.

» Det var en flok mænd i 40’erne og 50’erne

Hvad har Benny Andersson fra ABBA, Harry Potter-skuespilleren Daniel Radcliffe og Københavns over-borgmester, Frank Jensen, til fælles? De kalder sig alle sammen feminister. Feminisme er ikke længerekun en kvindesag. Men hvad får mændene ud af at tage kvindesagen på sig? Og kan en mandoverhovedet være feminist?

ISABELLA ALONSO DE VERA HINDKJÆR | isabella.hindkjaer@jp.dk

Mænd, der hader mænd,

JYLLANDS-POSTEN | SØNDAG DEN 8. MARTS 2015 9

bundet med kvindernes kamp. At det så ogsågiver mænd nogle privilegier, ændrer ikke på,at det er et svært ord, der kan misforstås. Detkan lyde, som om man ønsker at tillæggekvinders behov mere værdi end mænds. Detkan også lyde som en akademisering. Der ernoget elitært over at sige det, som også kanvirke provokerende,« siger hun.

Cecilie Nørgaard er feminist, men brugersjældent ordet. Det, hun i stedet for tit siger,er, at hun går ind for ligestilling og arbejderfor at modarbejde kønslige stereotyper.

»Ikke at vi skal glemme historien om kvin-debevægelsen, men rent strategisk giver detmere mening at find et mere neutralt ord, nårvi skal videre derfra,« siger hun.

Kenneth Reinicke ser ikke noget problem i,at mænd bruger betegnelsen, men han synes,ordet ”feminist” er upræcist.

»Det kan dække over tusind forskelligeting. Og hvis du tager det ord væk er det ikkepå samme måde kastrerende. At gå ind for li-gestilling kan du få en hver topleder med på.De kan sagtens bakke op om ligeløn, rettighe-der til fædre og balance mellem familie- ogarbejdsliv. Reelt er der ingen forskel, det er etspørgsmål om ordvalg,« siger han.

Hos KVINFO mener man ikke, der er nogetproblem i, at mænd bruger ordet feminist.Netop det, at ordet kan bruges på forskelligemåder, opfatter kommunikationschef AnitaFrank Goth som en styrke.

»Feminisme er ikke én ting. Der er mangeforskellige feminismer både på tværs af kønog politiske skel. Det er en misforståelse, atdet skulle være et fuldstændigt entydigt be-greb. Man kan godt have forskellige opfattel-ser af, hvad feminisme er, og hvordan manskal opnå lige muligheder, og det er kungodt,« siger hun.

fra det københavnske kulturparnas. De ken-der hinanden, går til fodbold sammen og hø-rer det samme musik. Jeg blev afrettet ogskældt ud, som om jeg var en eller andenkønsforræder. Tonen var forfærdelig. Jeg haraldrig prøvet noget lignende. Jeg havde ondti maven i tre uger, så ked af det var jeg,« sigerhan.

Det var efter den episode, at Marstal be-sluttede sig for at tone rent flag.

»Da jeg ligesom havde samlet mig selv op,kom der en fase, hvor jeg blev stærk igen. Detgav mig lejlighed til at sige: ”Jeg er feminist.Fuldblodsfeminist”.«

Og det har han måttet høre meget for.Nogle mænd har kaldt ham bøsserøv. Andrehar beskyldt ham for bare at bruge feminist-emblemet til at komme i bukserne på kvin-derne.

»Man skal ikke undervurdere den stærke-ste drengerøvsmentalitet, der hersker i Dan-mark. Den ser du ikke på samme måde i f.eks.Sverige. Det er den her politisk ukorrektemåde at være lidt sexistisk på den charme-rende, drengede måde. Når nogen pludseligkalder sig feminist, går de på tværs af det. Såkan der godt være nogle af vennerne, dertænker: ”Hvorfor nu det? Hvorfor kan vi ikkebare hygge os, som vi plejer?”« siger mande-forsker Kenneth Reinicke.

Kapret og kastreretSom mandlig liberal feminist har RasmusBrygger ligesom Henrik Marstal tit måttethøre for sine standpunkter. Især fra andre li-berale mænd.

»Nogle har sagt, at de synes, jeg skal meldemig ind i Radikale Venstre. Mange har sagt, atjeg bare er under tøflen. At det bare er minkæreste, der havde fået mig til at mene, som

jeg gør. Jeg har tit fået at vide, at man sommand jo ikke kan være feminist. Så er detbare, fordi man klynker eller er blevet kapretaf kvinderne.«

Den svenske sociolog Linn Egeberg Holm-gren har i afhandlingen ”IngenMansLand”fra 2011 undersøgt mænds refleksioner i for-hold til deres feministiske ståsted. Her brugerhun begrebet "Killing Bill", der er en form forsymbolske kønsselvmord, som mange afmændene oplever, som en konsekvens af atspringe ud som feminist.

I Sverige er de fleste ifølge Holmgren posi-tive over for ligestilling, men der er stadig etstort spring fra at gå ind for ligestilling og tilat kalde sig mandlig feminist. Mændene følersig ofte både udenfor i traditionelle mande-fællesskaber, hvor flertallet ikke er femini-ster, og i feministiske sammenhænge, hvorflertallet ikke er mænd.

Mandeforsker Kenneth Reinicke genken-der billedet og peger på, at det stadig kun eret forsvindende lille fåtal af mænd, der bru-ger betegnelsen.

»Der er stadig noget kastrerende ved ordetfeminist. Jeg har selv i en del år brugt det ommig selv i mine bøger, men det er ikke nogetjeg står og råber på gaden om. Det er ikke ma-skulint at snakke om maskulinitet, med min-dre det drejer sig om pik og patter. Mænd bli-ver stadig opdraget til at tage deres køn på sigog ikke tale om det, specielt ikke på en ærligog sårbar måde og slet ikke i det offentligerum,« siger han.

»Hvis jeg må have lov …?«Men ikke alle mener, at det gavner ligestillin-gen, at mænd går så vidt som at kalde sig fe-minister.

Flere amerikanske, feministiske debattører

og sociologer har advaret mod, at der er vedat opstå en slags mainstreamfeminismehvor ordet bare er en slags identitetsmarkør,man klistrer på sig, hvis man gerne vil signa-lere åbenhed og tolerance. De frygter, at or-det vil miste sin værdi, og at vi, i værste fald,ender med en gammel kønsstereotyp, hvormanden kommer kvinden til undsætning,fordi hun ikke kan redde sig selv.

Andre mener, at mænd kan gå ind for lige-stilling og kæmpe for kvinderettigheder,men feminister, det kan de aldrig blive. Daden amerikanske sanger Pharell Williamsblev interviewet til britiske Channel 4 omemnet, svarede han:

»Jeg er blevet spurgt, om jeg er feminist.Jeg mener ikke, det er muligt for mig at væredet. Jeg er en mand. […] Men jeg støtter fe-minister. Jeg synes, der er uligheder,« sagdehan.

Oven på interviewet reagerede flere blog-gere og journalister ved at pointere, atmænd godt kan være feminister, hvis barede tror på politisk, økonomisk og social lig-hed mellem kønnene. Så da Pharell Williamsblev spurgt, om han var feminist igen i et an-det interview, svarede han:

»Hvis jeg må have lov til at være det. Hvisfeminisme er synonymt med lighed, så ja,helt sikkert.«

De mange feminismerKønforsker Cecilie Nørgaard hører også tildem, der hilser mandlige feminister vel-kommen. Men samtidig mener hun, at selveordet feminist kan skabe forvirring – og iværste fald mere splid end samhørighedmellem kønnene.

»Selve ordet feminisme er forbundet medmeget historik, for det er jo i høj grad for-

ILLUSTRATIONER: RASMUS MEISLER/SPILDAFTID

der hader kvinder