MÅLEBLADET NR.1 FEBRUAR 2012 MÅLEBLADET NR3/2012€¦ · han siger: - …for at få hjernen...

1

MÅLEBLADET NR3-2012

MÅLEBLADET NR.1 FEBRUAR 2012

På Aarhus - Herning motorvejen er den nye strækningen mellem Funder og Bor-

ding tæt på at være færdig og klar til åbning den 31. oktober 2012.

CITY-ringen i København har dannet baggrund for en artikel om landmålernes

Landmålingstekniker Kurt Lyndgård har prøvet at skifte fra et lille landinspektørfirma

og til et megastort. Et skifte – der mod forventning – gik relativt glat.

MÅLEBLADET NR3/2012

liv og arbejde – somme tider langt under Københavns overflade.

2


ISSN: 0905-085X

Hovedbestyrelse:Thomas Wester-Andersen, formand

2398 [email protected]

Henrik Pangel, næstformandTlf: 4659 [email protected]

Jens Chr. Madsen, kassererTlf: 7577 1921

[email protected]

Karsten Vognsen, sekretærTlf: 9835 [email protected]

Sektion affentlig:Jimmy PetersenTlf: 2713 7533

[email protected]

Redaktion:

Jan Slot-Carlsen,Houvej 187, 9370 Hals

Tlf: 98254505. Mob: 2028 2782e-mail: [email protected] [email protected]

Jens Erik Bundgård,Sanatorievej 55, 6710 Esbjerg V.

Tlf: 7511 6710e-mail: [email protected],

[email protected]

JohnnyHumlebæk, Violvej 38, 8680 Ry

Tlf: 8689 1709e-mail: [email protected]

Knud Meller Nielsen, Roarvej 25, 8230 Åbyhøj.

Tlf: 8615 8504e-mail: [email protected]

Layout: Jan Slot-Carlsen,Tryk: ChronoGrafisk A/S, Aarhus

Annoncepriser:

Se næste nummer!

Deadlines i 2012:

Nr. deadline: udkommer:1 6/2 6/32 10/5 1/63 1/8 1/94 1/11 1/12

Link til KLF med QR kodetil Smart-phone,Android eller I-phone.

Målebladet udgives afKort- og Landmålingsteknikernes Forening

Anelystpårken 37D, 8381 Tilst.

Sekretariatet KontortidMandag - onsdag 10-1430

Torsdag: 10-17Fredag: lukketTelefon: 8614 6818Telefax: 8614 6712e-mail: [email protected]: www.kl-f.dk

Dijana IvanisivicTlf: 2695 3119

[email protected]

Sektion privat:Knud Meller Nielsen

Tlf: 8615 [email protected]

Ditte KnudsenTlf: 5477 9442

[email protected]; [email protected]

Charlotte Gosvig NielsenTlf: 4095 3667

[email protected]

Martin AspelundTlf: 2532 8452

[email protected]

3


Synlighed!

”Den som lever skjult lever godt”, er der et gammelt udtryk der lyder. Hvis man er lille eller ikke så kraftfuld, skulle chansen for overlevelse være større – i hverfald i dyreverden. Men gælder det også i vores verden som landmålere? Selvom vi er relativt få landmålere og en lille organisation, er vi synlige og godt kendte i dele af erhvervslivet – her tænker jeg på entreprenør- og landin-spektørbranchen. Men er vi synlige nok? Det mener jeg ikke vi er! Vores fag er for mange ukendt og vores kompetancer bliver overset. De unge kan ikke finde vores uddannelse og stillinger, hvor vi skulle være det naturlige valg. Vi bliver overset på grund af manglende kendskab til vores eksistens og kundskaber. Geoforum arbejder på at synliggøre geodatabranchen overfor de unge, og har på dette års Kortdage lavet et kursus for gymnasielærere, med det formål, at få flere til at interessere sig for geodata. Derfor har vi i samarbejde med VIA og KEA købt en stand på Kortdage, for at støtte op om dette initiativ. Samtidig vil vi også promovere uddannelsen og vores kompetancer overfor producenter og aftagere i geodatabranchen. Kom med på Kortdage og gør os mere synlige.

Vi ses!Thomas Wester-Andersen

4


INDHOLDKurt Lyndgård - fra lille til mega virksomhedside 5

Aarhus Havn

side 9En person, et fuldtidsarbejde, et delstidsstudium side 10

Cityringens herre

side 12Besøg på Danmarks tag

side 14

Kort Nytside 18

FTF-stofside 20

Jubilæerside 23

På bølgetoppen

side 16

De KLT-studerendes projekter

side 19

FTF-A stof

side 21

KLF er repræsenteret på en stand ved Kortdage

2012 i Herning

5

MÅLEBLADET NR3-2012Læs mere om Leicas produkter på www.leica-geosystems.dk eller ring på Tlf 44 54 02 02.

Leica Viva sætter fleksibilitet i system

Visioner udspringer af kundskaber, kompetencer og

kreativitet. At virkeliggøre dine visioner er dét, der gør

arbejdet som landmåler så fascinerende. Vi ser det som

vores opgave at give dig værktøjer til at løse dine opgaver

og indfri dine mål så professionelt, effektivt og kreativt

som muligt. Unikke idéer og løsninger er et resultat af

inspiration og tillid til egne evner. Med Leica Viva får

du et fuldt fleksibelt landmålingssystem til at virkeliggøre

dine visioner. Hver vision i enhver dimension bliver let

til virkelighed.

Leica Viva byder dig velkommen – lad os inspirere dig.

Leica VivaRealisér dine opmålingsvisioner

... lad os inspirere dig

Leica_Viva_Series_Ad_DIN2_A4_07.indd 1 22/09/09 16.52

6


Kurt Lyndgård har altid ønsket at være ansat i et mindre land-inspektørfirma. Her er der bedre muligheder for at arbejde selv-stændig og træffe egne beslut-ninger, mener han. Efter en fusion mellem H.O.S. Landinspektørerne i Århus og LE34, er han nu som 62-årig pludselig havnet i et stort firma, med alt hvad det indebærer.

Målebladet skrevblandt andet følgende om dette forhold i Nr. 1-2012:

”Men netop de ansatte, der flytter fra mindre firmaer til større vil være udsatte, fordi der er store udfordringer ved at indgå i et større firma. Det er som at få nyt job. Og det er

jo ikke noget, man nødvendig-vis selv har ønsket. Der skal bruges meget energi på det, og det er ikke sikkert, at der er nogen belønning ved det.

Godt modtagetKurt: - Det skal siges, at vi er ble-vet godt modtaget i det nye firma. Vi blev godt forberedt igennem infomøder, og vi fik en mentor i starten. Alligevel var det hårdt i den første tid med de nye systemer, vi skulle forholde os til indenfor landmåling og administration. F.eks. hed det ikke længere kant-sten, men kørebaneafgrænsning. Terminologierne var helt ændret.Der gik ca. ½ år inden jeg var dus med alle de nye ting, især de administrative. - Som det gik i starten, synes jeg, det var hårdt ikke at kunne bidrage fuldt ud med at tjene til sin egen løn. Nu forventer jeg frem-over at kunne bidrage til firmaets lønsomhed. - Det er også underligt ikke altid at have en målemedhjælper med i marken. På den bekost-ning går der meget socialt tabt. Arbejdet består i dag i opmåling, afsætning og matrikulære målin-ger – altså klassisk landmåling. Arbejdsområdet er blevet til hele Danmark, så der er i perioder en del udstationeringer.

Præget af elevåreneKurt er født i Årre ved Varde og tog realeksamen i Esbjerg. Han er 62 år og bor i dag i Højbjerg ved Århus med sin kæreste. Han har 3 børn i alderen 23 til 28 år. En arbejder i Føtex Food, en er Falck reder og en er koordinator ved DBU, Jylland. Landmåleriet startede med den gamle uddannelse som landmålingstekniker hos Hans Jørgensen & P. Bent Jensen i Holsted (1967-70). Så var der soldatertiden og ophold på Søn-

Kurt Lyndgårdfra lille til mega virksomhed – og medejer af skisportshotel

af Jens erik Bundgaard

Med kort og kompas, altid klar til start.

7


fortsættes ...

derborg Idrætshøjskole, som han siger: - …for at få hjernen aktiveret igen og for at få Forsva-ret rystet af sig. Det blev til 13 år hos Åkjær og Krabbe, 7 år hos Krabbe og Bøgh og siden 1992 hos H.O.S. Landinspektørerne i Århus – og så her fra 2011, LE34. Kurt er således ikke uvant med at få nye arbejdsgivere. - Man kan sige, at mit liv har været præget af mine elevår hos P. Bent Jensen, hans personlig-hed og livsanskuelse. Jeg ser meget op til ham som menneske. Han respekterer andre menne-sker. Det var ham, der sendte mig til Århus for at jeg kunne udvikle mig som landmåler, og det var ham, der fik mig til at løbe oriente-ringsløb, som er blevet min store fritidsinteresse.

På landsholdet - Jeg var på landsholdet for orienteringsløbere i 6 år og var med til VM i Tjekkoslovakiet i 1972, i Danmark i 1974 og i Skotland i 1976. Herudover var der Europamesterskaberne og de danske mesterskaber. Jeg har således været dansk mester i

natorientering 4 gange samt i sta-fetorientering flere gange. Denne sportsgren har givet mig rigtig meget. Derudover har jeg tegnet massevis af orienteringskort. - I fritiden har min familie og mine børn altid haft min store interesse. Jeg bruger med glæde meget tid på at hjælpe dem.

Kvitåvatn – et skisportssted - Jeg har siden 1972 løbet me-get langrend, deltaget i Vasaløbet på 90 km, Birkebeineren på 56 km samt Artic Circle Race, en 160 km lang tur ved Søndre Strømfjord, der skulle gennemføres på tre døgn. Om natten var temperatu-ren under -30 grader, om dagen -20, men det var rigtigt koldt under nedkørslerne, og de var ganske lange.

- På skisportsstedet Kvitåvatn ved Rjukan i Norge, havde vi fundet alle tiders sted at holde vin-terferie. Efter mange år gik stedet pludselig konkurs i 1991. Vi var ca. 100 personer, der synes, det var ærgerligt at miste stedet. Så vi købte konkursboet til rimelige penge. Satte fjeldstuen i stand og i dag er det et fantastisk skisports-sted med moderne faciliteter. Kvitåvatn drives som vandrehjem om sommeren. Det hele løber nu rundt med en stigende udlejning af de 245 senge og det er en stor glæde at opleve. Jeg har været i bestyrelsen lige fra starten i 1992.

Et tålmodigt menneskeKurts tålmodighed kom på en prøve, da han for nogle måneder siden blev slået ned, da han i sin

På vej opad fjeldet i Norge.

På cykel-toptur i Sydtyrol. fortsættes...

8


Knud Meller Nielsen om Kurt:Jeg har arbejdet sammen med Kurt fra 2005 til 2008 ved Land-inspektørfirmaet H.O.S., i Århus. Firmaet er nu fusioneret med LE-34. Kurt er en meget god ven og dygtig kollega, som jeg har lært meget af. I faget landmåling ville han være en klar vinder, hvis der var DM. Han har et enestående overblik og er lyn hurtig til sit job. En enkelt gang var han dog lidt for hurtig. Jeg hørte en historie om ham fra et tidligere job, hvor han arbejdede sammen med en anden af mine tidligere kolleger Thomas Carlsen fra landinspektørfirmaet Bøgh og Krabbe i Århus. De to havde væddet om, hvor hurtig de kunne lave en standard afsætning på et standard parcelhus med 4 galger og en kote. Og det skete i en forygende fart. Hvor hurtigt det gik husker de ikke længere... Men da de var færdige, gik det snart op for dem , at de havde sat galgerne på nabogrunden... ! Så var det jo om igen.... De fik lavet endnu en hurtig afsætning – denne gang på den helt rigtige grund... Når han

Afslappet fjeldtur ved Kvitåvatn i Norge.

læser denne historie vil han helt sikkert benægte alt, men jeg er nu ganske sikker på, at Thomas sagde, det var ham der var med til det... Kurt er af skolen fra halvfjerd-serne, hvor man som landmåler kunne alle de nyttige matematiske formler i hovedet, og/eller reg-nede det hele ud med en HP’er - programmerbar naturligvis på stedet. Jeg er sikker på, at han sy-nes det var lidt snyd med HP’eren, fordi man ikke selv behøvede at huske det hele. Han har en formel klar til enhver situation. Den ma-tematiske dimension mister man i dag, hvor alt klares i instrumentet via windows kommandoer. Han stolede i øvrigt ikke meget på de moderne totalstationer, så vi arbejdede en del med lomme-regner til afsætning i firmaet, da vi arbejdede sammen, selv om alle andre accepterede totalsta-tionernes ”småfejl”. Når man kan det, er det mindst lige så hurtigt og måske mere præcist. Nu om dage arbejder han med robot som alle andre.

firmabil holdt ved et fuld stop skilt. Bilen blev herudover smadret af voldspersonerne. Det var en hård oplevelse, som jeg nu er kommet over.

Tålmodigheden kan også komme på en prøve, når det drejer sig om EDB.

- EDB skal fungere og så skal det ligge på rygraden. Hvis det ikke fungerer, holder tålmodighe-den op, siger han. – Så er det godt, at jeg er udholdende og målrettet i såvel arbejdsopgaverne som i fritiden - det kompenserer lidt.

Med GPS en flot vinterdag på Sjælland.(Der var også et arbejdsbillede! Red.)

- Jeg er god til at gennemskue en arbejdsopgave og få jobbet gjort færdig. Jeg får også gerne at vide, at jeg er god til at omgås andre mennesker. Det er en hjælp i det daglige arbejde, slutter Kurt Lyndgård.

9


I beretningen fortæller Jørn Kir-kegård om en tilfældighed, der blev til meget mere, og som fik et systematisk kontrolsystem sat i værk.

KMS, Kort- og Matrikelstyrelsen, har et arrangement med Aarhus Havn om, med et treårs interval, at kontrollere at fikspunkterne på havnen bliver efterset, justeret og opdateret, således at de jævnligt benyttede fikspunkter/reference-punkter er ajour og troværdige.

Arrangementet har følgende for-historie. Et gammelt KLF medlem, tidligere tegnestuechef ved Aar-hus havn, Jørn Kirkegård, skulle efter vinteren 1999 - 2000 retab-lere en af havnens vandstands-målere, der var blevet påsejlet. Jørns plan var at gå ud fra de eksisterende vandstandsmålere på havnen. Jørn havde et stykke tid været lidt utryg ved punkterne på den gamle havn og ved den pågældende retablering blev

hans bange anelser bekræftet. Han kunne, som han udtrykker det, overhovedet ikke få højderne på vandstandsmålebrædtet til at stemme overens med højdefiks-punkterne.

Nu ligger Aarhus Domkirke ikke så langt fra Aarhus havn med et af landets højt klassificerede højde-fikspunkter, en graveret sølvstok indmuret og aflåst i muren siden 1891, med en dengang fastsat kote i DNN på 5,615 m. Jørn tog derfor fat i en retablering ud fra dette fornemme punkt. Efter-følgende fik han foranstaltet, at Aarhus Havn ved KMS fik nymålt alle havnens fikspunkter, således at man kunne være trygge ved fremtidige anlægsarbejder.

Jørns begrundelse var, at Aarhus havn i det store og hele er bygget på opfyld, og uanset hvor godt det er komprimeret, så sætter det sig over tid, ikke mindst på grund af tunge transporter af lastbiler,

af Johnny humleBæk

Aarhus Havn

jernbanegods og krankørsel m.m.

Til brug for den nye havneudvidel-se etablerede man så en række GPS – punkter for Aarhus havn, 9 i alt. Samtidig besluttede man at KMS skulle indføre en jævnlig kontrol og mindst hvert tredje år.

At det givetvis var en god be-slutning, er der vist ingen der er i tvivl om i dag, i og med at Aarhus havn i øjeblikket er den største byggeplads i Aarhus.

I dag er der helt andre aspekter på banen i tilslutning til den ordinære kontrol, nemlig at ”Vandet stiger og Jorden synker”. Det havde Jyllands-Posten, JP Aarhus et indlæg om fredag den 27. maj 2011, hvor daværende miljømini-ster Karen Ellemann blev guidet rundt kontroltur af havnens fiks-punkter af Kort- og Matrikelsty-relsens specialkonsulent Karsten Vognsen - der også fungerer som KLF´s sekretær i enkeltsager.

”Jeg tror, at vi mennesker har en medfødt interesse for hin-anden, og at alle mennesker er intersesserede i dem de kender. Og de kendte kender vi jo også – lidt i hvert fald. Og fordi vi kender dem lidt, så bliver vi nysgerrige efter at kende dem mere”.

Michael Meyerheim

10


af Johnny humleBæk

Kort- & Landmålingstekniker Kim Verup er i øjeblikket igang med at tage en supplerende videre-uddannelse i Geo informatik på Aalborg Universitet. Uddannelsen, der hedder Master of Technology Manage-ment in geoinformation, MTM, er udbudt under åbne uddannelser, og den 25-årige GIS-specialist, der dimitterede som kort- og landmålingstekniker i 2009, er fuld af gåpåmod, gået i gang med MTM-studiet. Kim Verup er til daglig ansat hos Landmålergården i Køge, og er bosiddende i Næstved sam-men med sin kæreste. Foruden studiet, giver han sig også af med motionsløb 1-2 gange ugentligt, og om vinteren spilles badminton, så når der skal slappes af er det med god mad, vin og øl.

En person,et fuldtidsarbejde og et deltidsstudium!?En beretning om kort- & landmålingstekniker Kim Verups MTM-uddannelse på Aalborg Universitet.

Når Kim Verup har stillet sig til rådighed her i Målebladet, er det for at berette om MTM-studiets forløb. Der vil derfor komme en artikel per semester, således at interesserede med samme inte-resser kan følge et videregående studie.

Den studieordning MTM-uddan-nelsen har hjemmel i, er Undervis-ningsministeriets bekendtgørelse nr.770 af 22.august 1996, som sigter på specialisering i Geo In-formatics (Geoinformatik) og spe-cialisering i Cadastal Administra-tion (Matrikulær Informatik), der er henlagt til Aalborg Universitet. Adgang til studiet fik Kim via sin relevante erhvervserfaring, som er en af mulighederne for optag jf. studieordningen pkt. 1,3, og som Kim fortæller, kommer man til

samtale med en af professorerne for at vurdere, om man er egnet.

Varigheden af studiet er 2 år for-delt på 4 semestre, og har en pris på 12.500 kr. pr. semester. Pris pr. enkeltfagspakke er 15.000kr. Hertil kommer bogudgifter, hvor udgiften i første semester løber op i ca. 2.500kr. Hvis man giver sig i kast med denne uddannelse, må man forvente at bruge ca. kr. 60.000 - 70.000 medregnet trans-port/overnatninger i løbet af de 2 år studiet varer.

Min sidste kommentar, inden Kim beretter fra studiemiljøet skal være at: Det er flot at give sig i kast med sådan en udfordring.

MTM-klassen fuldt koncentreret i en GIS-teknologitime.

11


af kim Verup

I november 2011 sidder jeg en aften og læser Geoforum, hvor jeg opdager at Aalborg universitet igen er begyndt at udbyde MTM-uddannelsen. Timingen er perfekt og pas-ser helt ideelt med min funktion hos Landmålergården, hvor ar-bejdsopgaverne består af GIS & Geodata. Derudover passer det perfekt ind i privatlivet, eftersom jeg end-nu ikke har børn, og med 1 time og 20 minutter i tog til hverdag, er der rig mulighed for at læse. Når der ikke skal læses, har jeg aftenerne på kontoret hvor jeg i ro kan skrive rapporterne, og udføre alle de mange spændende GIS-øvelser.

TidsforbrugTiden er for os alle vigtig, og for mange mere knap end andre. Det er derfor vigtigt inden opstart, at man har vurderet/gennemtænkt, hvor meget tid man kan skabe til rådighed for studiet. Uddannelsen svarer nemlig til 60 ECTS-point, med 15 fordelt på hvert semester. 1 ECTS-point svarer til 30 timer, og dette giver så 450 timer per semester. Disse timer skal så tilpasses hverdagene og weeken-derne, i forhold til hvilke gøremål man ellers måtte have. Der har på 1. semester været 3 fag, fordelt med 150 timer til hver. Det er individuelt hvor vi som elever har vores styrker, det er derfor også vigtigt selv at styre resurserne hen, hvor de er bedst givet ud.

1. semester på MTM-uddannelsen.

1. semesters fag• Anvendt videnskabsteori & pro-blembaseret projektarbejde.• Projektstyring i geoinformation- management.• GIS-Teknologi.

De to førstnævnte fag har fokus på håndtering af arbejds- og ud-viklingsprocessen i problembase-rede projekter, dvs. planlægning, gennemførelse, kommunikation og evaluering af projekterne. Dis-se fag kommer hele vejen rundt om projektfasen, fra identifikation af problemet/projektet, videre til håndtering af de menneskelige ressourcer som er inddraget i projektet, til en forståelse af hvilke mekanismer, der er afgørende for om projektet bliver en succes eller en om’er.

Faget GIS-teknologi er en indfø-ring i de GIS-tekniske værktøjer der i øjeblikket er aktuelle i faget. Her er der især fokus på open source GIS-teknologier. Dette fag favner hele processen fra systemdesign, systemudvikling, databasedesign til projektrelate-rede web-GIS løsninger.

Undervisningen til fagene forde-ler sig over to weekender, som foregåri henholdsvis Aalborg og Ballerup. Disse weekender består af massiv undervisning fra tidlig morgen til sen aften, således at der opnås maksimalt udbytte af weekenden.

Niveauet af undervisningenStudiet foregår på et universitet, dette vil sige at det er forsknings-

baseret undervisning på højeste niveau. Der er fokus på læringen indenfor selvrefleksion, teori, metode og i mindre grad hånd-værket. Der er ligeledes lagt op til læring for eget ansvar, og udbytte efter flid. Det har på 1. semester været individuelt mellem lærerne, hvordan de har håndteret ni-veauet og forventningerne til det afleverede. Lektiemængden har for studiefleksibiliteten været delt op i tre grupper:• Obligatorisk litteratur.• Vældig nyttig litteratur.• Hvis man gerne vil lære mere litteratur end ovenstående.

Af disse grupper har jeg læst til og med ”Vældig nyttig litteratur”, da jeg synes at dette niveau op-fylder mine personlige ambitioner til studiet, og giver det fornødne udbytte jeg tilstræber.

MåletMit mål med uddannelsen er at blive klogere indenfor alt det GIS-tekniske, som KLT-uddannelsen aldrig fik løftet op på et højt nok niveau. Ydermere at få trænet brugen af dansk retorik igennem skriftlig kommunikation. Målet er individuelt, og der er sikkert lige så mange forskellige mål i klas-sen, som der er elever.

Som afslutning synes jeg det har været fantastisk 1. semester, hvor jeg er blevet udfordret med alt fra programmering til videnskabsteo-ri. Jeg ser i den grad frem til 2. se-mester, som byder på en masse spændende projektarbejde.

12


Flemming Slipsager, kort- og landmålingstekniker, er om ikke Metro Cityringens Herre – så i hvert fald én af dem. Han blev færdiguddannet fra KEA – Køben-havns Erhvervsakademi i 2006. Herfefter røg han direkte i job som landmåler i virksomheden LE34, et velanset landinspektørfirma med afdelinger i både Danmark og Sverige.

LE34 løser opgaver for store kunder som Banedanmark, A/S Storebælt og Metroselskabet I/S. Flemming Slipsager bliver hele tiden kastet rundt på forskel-lige missioner – og nyder hvert sekund: ”Det gør mig da lidt stolt at være med til så markante pro-jekter. I dag har jeg lavet kontrol-målinger for Banedanmark på en

banedæmning ved Hillerød, og siden 2008 har jeg løbende været blandet ind i målinger ved Cityrin-gens byggepladser. Vi kontrollerer blandt andet, at boliger og andre bygninger såsom Marmorkirken bliver ved med at stå, som de skal,” forklarer han. Jobbet byder på stor variation, eftersom der både er masser af kontortid ved computeren og ’markarbejde’ med risiko for sorte negle. ”Det tiltaler mig meget. Inden for rammerne af opgaven vælger jeg selv min tilgang til arbejdet. Det giver mig et stort ansvar. Opgavernes art - for eksempel at kontrollere, at jernbaner og byg-ninger ikke styrter i grus - er også respektindgydende i sig selv, så jeg koncentrerer mig altid dybt. Det er et anbefalelsesværdigt fag, hvis man er en grundig person, som elsker at eliminere fejl,” siger landmåleren.

Et afhængighedsforholdFlemming Slipsagers chef hedder Henrik L. Johansen og er dels medejer af LE34, dels uddannet landinspektør. Landinspektøren

Cityringens herre

Flemming Slipsager (tv) og kollega Lars Hansen ved Marmorkirken

Der findes en uddan-nelse med noget, der lig-ner indbygget jobgaranti. Faget hedder Kort- og landmålingstekniker. Ikke alene kan du få job – det kan også meget vel ske, at du bliver blandet ind i nogle af historiens aller-største anlægsprojekter.

TeksT/foTos: ole Jeppesen, freelance JournalisT

13


Flemming Slipsager (tv) og Henrik L. Johansen

er på det uddannelsesmæssige plan kort- og landmålingstekni-kerens akademiske storebror. Dette giver dog ikke anledning til gnidninger: ”Aldrig. Vi kan ikke undvære hi-nanden. Landmålingsteknikerne gør et fantastisk godt stykke arbejde. De tænker selv, og de er ret beset eksperterne ude i marken. Landinspektørerne er i langt højere grad kontormus, som ikke er i stand til at få samlet den nødvendige mængde data ind – grundigt og i en fart. Vi fungerer hver især optimalt, når vi gør brug af hinandens ekspertiser,” forklarer Henrik L. Johansen. Fremtiden vil byde på endnu større udfordringer for kort- og landmålingsteknikerne, spår han:”Opgaverne og udstyret lægger op til, at landmålerne fremover i højere grad arbejder på egen hånd i marken. Det vil stille større krav til den enkelte med hensyn til kompetencer og selvdisciplin, men det er jeg overbevist om, at de sagtens kan klare,” siger Henrik L. Johansen, som vejrer morgenluft for branchen generelt:”Der tegner sig et billede af en masse store projekter, som vil kunne give arbejde til en masse landmålere. Alle snakker vækst. Alle snakker infrastruktur. Jeg tror, vi er på vej op igen – og derfor vil der blive gode jobmuligheder,” siger Henrik L. Johansen.

Gode rådInden alle friske unge piger og drenge tilmelder sig studiet og går i gang med den to-årige ud-dannelse, er der al mulig grund til at gøre sit forarbejde grundigt, mener landmålingstekniker Flem-ming Slipsager: ”Det kan være en god idé at opsøge nogle firmaer, inden man begynder på uddannelsen. Tag en snak med dem om, hvilke behov de har eller ser ud til at få inden for landmåling. På den måde er man bedre klædt på til at tage en beslutning, når man senere i uddannelsesforløbet skal spe-cialisere sig,” foreslår Flemming Slipsager.

Han håber selv på - ved hjælp af efteruddannelse - at kunne specialisere sig i den nye målem-etode 3D Scanning. En metode, som på det seneste er blevet alment kendt, idet LE34 er hyret ind til at scanne de sodsværtede rester af KB Hallen forud for genopbygningen. ”Det er en meget hurtig, ef-fektiv og nøjagtig målemetode, som vil vende op og ned på hele

branchen. Måske vil det betyde, at der pludselig er for mange landmålere på markedet – måske ikke. Jeg vælger i hvert fald at tro, at det vil medføre en masse nye former for opgaver til branchen. Man bliver jo nødt til at være optimist,” konkluderer Flemming Slipsager.

Læs mere om uddannelsen til kort- og landmålingstekniker på [email protected]

14


Der var stille regn, da vi 35 til-meldte stod på Danmarks tag og skulle opleve Ejer Bjerge. Vi startede ved Ejer Bavnehøj. Det var et fælles regionsmøde, hvor alle medlemmer med familie, for første gang kunne deltage sammen. Da den bestilte bus, der skulle køre os ned til ”foredragsgården” ved Møgelhøj var en del forsinket, kunne de vakse lige nå op i det flotte arkitektoniske tårn på ejer Bavnehøj. Et fantastisk syn, - ho-risonten rundt.

Professorens ordPå gården ved Møgelhøj, fik vi et meget spændende foredrag af professor Henrik Breuning-Mad-sen, Geografisk Institut. Vi hørte om de forskellige opmålinger og overvejelser der lå til grund for højderesultaterne lige fra 1847, 1941, 1953, 1970 1980, 2005 og frem til i dag, og kampen mellem Skanderborg og Horsens om hvem der havde Danmarks høje-ste punkt, idet Ejer Bjerge ligger i Skanderborg Kommune og Yding Skovhøj i Horsens Kommune.

HøjderneI Danmark skelner vi mellem bjerge, høje, banker og bakker.

Fælles regionsmødearrangement

Besøg på Danmarks tagVi besteg Danmarks laveste højeste bjerg i Verden

af Jens-erik Bundgaard

For at sikre en bestemt måde at angive højderne på Danmarks Tage, angives højderne på to måder. Den ene er efter den naturlige højde, altså stedets oprindelig-hed, det andet er efter det høje-ste menneskeskabte jordpunkt, f. eks. gravhøje med et rimeligt overflade areal på min. 10 m2. Altså ikke bare en lille jordbunke.Hvis man tager den naturlige højde er Møllehøj, som er en del af Ejer Bjerge, højest med 170,86 m. Yding Skovhøj kommer lige ef-ter med 170,77 og Ejer Bavnehøj også en del af Ejer Bjerge, med 170,31 m. Tager vi de menneske skabte punkter hvor f.eks. gravhøje indgår er Rodebusk i Yding Skov højest med 172,54 m, nr. 2 er Vistoftehøj i Ejer Bjerge på 171,13 og først på 5. pladsen kommer på denne måling Ejer Bavnehøj med 170,4 m. På marsken i Sønderjylland, er det højeste bjerg til sammenlig-ning og sjovt nok kun 5,5 m over havet.

BjergbestigningenEfter det spændende foredrag og indtagelse af en dejlig frokost med sandwich, frugt, kage og

drikkevarer, besteg vi Møgelhøj og Møllehøj og sluttede ved Ejer Bavnehøj med regntøj og para-plyer. Herefter kørte vi ca. 2 km til Yding Skov for at besejre Dan-marks højeste punkt, Rodebusk.

En oplevelse rigere Tak til Jørn Larsen og Johnny Humlebæk for et spændende ar-rangement og en oplevelse rigere.

Lindebjerg Møllehøj Ejer Bavnehøj

Udsigt fra Møgelhøj til tre andre tinder

Professor Henrik Breuning-Madsen

Der er vådt på toppen

15


- Hotellet med sjæl og service

For tredje år i træk er Milling Hotels– Hotel Park – i Middelfart

rammen om KLF´s årsmøde

- Hotellet der er centralt beliggende i Middelfart

- Hotellet med de fantastiske konference faciliteter

Annonce

Udsigt fra Møgelhøj til tre andre tinder

16


I debatten om fremtidens klima er alle tilsyneladende enige om, at havet stiger, og at det kun bliver værre i fremtiden. Langsomt men sikkert vil store kystområder blive oversvømmet, og spørgsmålet er kun, om havet om 100 år er steget med en halv meter, halvanden meter eller endnu mere. Men nu sætter et omfattende studie fra Geocenter Danmark af havniveauet gennem 900 år spørgsmålstegn ved, om vand-standen overhovedet har ændret sig nævneværdigt gennem de sidste 200 år. Det ser nemlig ud til, at havniveauet stiger og falder med omkring 70 års mellemrum, og lige nu er vi på toppen af en sådan cyklus, så i de næste årtier er det mere sandsynligt, at havet vil falde, end at det vil stige. Det er GEUS-forskerne profes-sor Jens Morten Hansen, lektor Troels Aagaard og seniorforsker Merete Binderup, som har udført arbejdet, der netop er publiceret i tidsskriftet Boreas, og det byg-ger blandt andet på detaljerede data fra strandlinjerne på Læsø samt vandstandsdata fra 1840 til nu på 29 stationer i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat, Bælthavet og Østersøen. Forskerne har især foretaget opmålinger på det sydøstlige hjørne af Læsø og øen Hornfiskrøn syd for Læsø, hvor et stort antal kystlinjer tilbage til 1100-tallet er blevet fastlagt. DMI og lignende institutioner i Tyskland, Polen, Sverige og Norge har målt vandstanden på en række stationer langs kysterne

gennem mere end hundrede år, så umiddelbart skulle man mene, at det var en simpel opgave at konstatere, hvor meget havet ændrer sig. Problemet er imidlertid, at landet også ændrer sig, så derfor måler man et relativt havniveau i forhold til landjorden, men ikke den absolutte vandstand. Der er således sket en landhævning, efter at isen fra den seneste istid er smeltet, og desuden er der en række andre bevægelser af terrænet, som man må korrigere for, hvis man vil isolere bidraget fra vandstandsstigningen.

I det nye arbejde mener de tre forskere, at de har bedre styr på bevægelserne i undergrunden, end man har andre steder i ver-den, og at de derfor kan foretage de nødvendige korrektioner og regne sig frem til en kurve over de sidste 900 års bevægelser i havniveauet. Resultatet er mere detaljeret, end man tidligere har set fra den nordlige halvkugle, og også mere korrekt, eftersom langt de fleste tidligere kurver har forud-sat, at de undersøgte områder er stabile – eller også har man kun korrigeret for landhævningen efter sidste istid. Mange tidligere kurver viser derfor typisk, at vandstan-den siden Kristi fødsel har været mere eller mindre konstant, indtil havet begyndte at stige sidst i 1800-tallet. Den nye kurve giver som nævnt et mere detaljeret bil-lede og viser, at vandstanden var relativt høj i den tidlige og varme

af Jens olaf pepke pedersen, dTu space

middelalder, men fra omkring år 1200, falder vandstanden indtil 1300, hvor den er lav indtil 1700. Mellem 1700 og 1790 øges vand-standen igen kraftigt, og herefter optræder der fire svingninger i vandstanden med toppe i 1790 og 1860, en bred top omkring, 1920-1950 samt en top i nutiden. I alt er havet steget med cirka 110 cm siden lavpunktet i 1300, men i forhold til toppen i 1790 er stigningen kun omkring 10 cm.Den store stigning på over en meter siden 1300 er usædvanlig i forhold til konklusionerne i den seneste rapport fra FNs klimapa-nel, nemlig at vandstanden i en 2000-årig periode indtil slutningen af 1800-tallet ikke ændrede sig mere end 25 cm. I deres artikel argumenterer de tre GEUS-forskere imidlertid med, at den upræcise viden om ændringer i undergrunden har ført til, at tid-ligere arbejder som regel kraftigt har undervurderet hævningen af landjorden og dermed overvurde-ret havets højde. Dermed kommer ændringerne i vandstanden i dag til at se alt for store ud, når de sammenlignes med de (forkerte) historiske vandstandsændringer.At der optræder periodisk sving-ning i havniveauet på 70 år kan hænge sammen med ændringer i den såkaldte Nordatlantiske Oscillation, som styrer en stor del af vejret på vore breddegra-der – især om vi får kolde eller milde vintre – og som netop har en periode på omkring 70 år. Nor-malt tænker vi ikke på, at vejret

Havniveau. Mange lande forbereder sig i disse år på konsekvenserne af et stigende havniveau, men ny dansk forskning fra Læsø viser, at det er mere kompliceret end som så. Landet bevæger sig nemlig også, stiger og falder. Kilde: Weekendvise, nov. 2011.

På bølgetoppen

17


påvirker vandstanden i længere tid, men hvis vestenvinde er domi-nerende, vil der ske en ophobning af vandmasserne i Europa, og omvendt vil vandstanden i gen-nemsnit blive lavere i perioder med fremherskende østenvinde.Dermed kan de sidste årtiers stigning i havniveauet skyldes en helt naturlig svingning, som nu har nået sit maksimum.

De nuværende og beregnede fremtidige havstigninger frem-stilles gerne som et resultat af en global opvarmning, fordi der kommer mere vand i havet, når isen smelter på landjorden, og fordi vandet fylder mere, når det

bliver varmere. Men hvis de nye resultater er korrekte, og vand-standen således er steget meget gennem de sidste 900 år, kan det umuligt være et resultat af menneskeskabte ændringer, men må skyldes, at vi fortsat mærker eftervirkningerne fra istidens afslutning. Havstigningen kan heller ikke forklares med afsmeltning af is, men skyldes, siger de tre forskere, at de lave temperatu-rer fra den næsten 100.000 år lange istid stadig afspejler sig i oceanernes kolde bundvand, hvor gennemsnitstemperaturen kun er 3-5 grader og derved viser, at opvarmningen i de godt 10.000

år, der er gået siden istiden, sker ekstremt langsomt og således stadig er i gang. Den kraftige acceleration i havniveauet, som forskerne finder ved begyndelsen og afslutningen af den lille istid, kan heller ikke forklares med menneskeskabte ændringer, men må også være et resultat af naturlige variatio-ner. Disse vandstandsstigninger er desuden af samme størrelse som dem, vi har set de sidste år-tier, og viser dermed, at nutidens ændringer i havniveauet ikke er usædvanlige i historisk tid. Det kan i så fald betyde, at vi har overdrevet menneskets bidrag til havstigningerne.

Lokalitetskort over Læsø. Bemærk den store sandflade syd og sydøst for Læsø, der tørlægges i perioder, især i forårs og sommermånederne. Vanddybden er i en 3-5 km bred zone maksimalt 30 cm ved normal vandstand. De to røde rektangler viser beliggenheden af de områder, hvor havniveauet gennem de sidste 900 år er bestemt. Kortet forneden til venstre viser fru Mertz’ s og Charlie Christensens bestemmelse af “den højeste marine grænse”. Kortet forneden til højre viser Læsøs beliggenhed på overgangen mellem Østersøen og Atlanten. (Grafik: Benny Schark, Geologisk Nyt 2011)

18


Kort Nytaf Johnny humleBæk

NYT fra SekretariatetPå baggrund af de spørgsmål der har været rejst fra nogle pensionistmedlemmer omkring placeringen og kontingentet i den passive gruppe, har HB haft nedsat en lynhurtigarbejdende arbejdsgruppe, der har under-søgt passivgruppen indgående, og fundet frem til, at der pt. er 57 pensionistmedlemmer, hvoraf 30 er pensionerede tjenestemænd. Endvidere er HB blevet gjort op-mærksom på, at skattefradraget for kontingentet er ændret med baggrund i en dom fra Østre Landsret. Dommen af 18 august 2006 mellem Finansforbundet og Skatteministeriet fastslog nem-lig, at pensionistmedlemmer ikke længere kan trække deres kontingent fra på årsopgørelsen. Undtaget herfra er tidligere stats-tjenestemandsansatte, der forsat kan trække deres kontingent fra, da de er omfattet af andre regler. HB har derfor besluttet med virk-ning fra 1.juli 2012 at kompensere de pensionistmedlemmer der ikke længer kan trække medlemskon-tingentet fra, ved at give en rabat på 33% der pt. svare til ca. 330 kr. om året.

MatriklenI sidste nr. af Målebladet 2/12 var der en omtale af en intern konkurrence, der var blevet af-

holdt i KMS regi om et navn til daglig brug af Huset/bygningen på Rentemestervej nr.8. Navnet, der blev valgt var,som det blev nævnt ”Matriklen”. For at rydde enhver misforståelse af vejen skal det understreges, at den institu-tion, der har til huse på omtalte adresse, fortsat hedder Kort og Matrikelstyrelsen og i forenklet form, KMS. Sagen må vist heref-ter være berigtiget.

Nye MedlemmerVi byder velkommen til nye med-lemmer:Anders Bendixen, 6000 KoldingJørgen Madsen, 8600 SilkeborgSteffen Gaarde, 7183 RandbølJeanet Appel, 6580 VamdrupTomas Hunniche, 5270 Odense NRasmus Rylander-Hansen, 2860 SøborgVera Wecker, 2630 TaastrupCamillo Askjær, 2100 København ØRasmus Jensen, 2605 BrøndbyDaniel Schaack Hviid Rasmus-sen, 2730 HerlevAriel F. Skop, 1366 København KAnders Michelsen, 2300 Køben-havn SKarsten Harboe HedehuseneBrian Mortensen Hørup,Jelling

Ny VejbroPå Aarhus- Herning Motorvejen er den nye strækningen mellem Funder og Bording tæt på at være

færdig og klar til åbning den 31. oktober 2012. På den nyanlagte strækning er et af delelementerne den længste dalbro i Danmark 730 m hvor man i sommer afholdt ”Broløb” med 12000 aktive løbere. Det er en imponerende og ret flot bro passet fint ind i Funder Ådal med mange fine blik hvad enten man er oppe på broen eller nede i terrænet.

19


Øverste række fra venstre: Jakob Ladefoged, Alexander Frost Andersen, Stefan Lauviths Mørk, Teis Sune Mortensen, René Wejse Pedersen, Nederste række fra venstre: Kristian Bredvig Skadhede, Christian Hjorth Niel-sen, Nimalan Balasubramaniam, Malene Kjærsgaard, Kasper Hougaard Slet-ting Nielsen, Simon Nedergaard, ikke med på billedet: Thomas Cnota Hansen

Ulrik Drachmann Landmålingsteknik ”Nøjagtighed i terrestrisk fotogrammetri”

Lærke Kallesøe SindingLandmålingsteknik ”COWIs Terrænmodel”

Bente Grete AndersenLandmålingsteknik ”Totalstation eller GPS fokus på tidsforbrug og nøjagtighed”

Süleyman SarikayaLandmålingsteknik ”Drone vs. Totalstation”

Ebu Bekir AkinciKortteknik ”Kortteknik”

Anders Michelsen”Kortteknik ”Det offentliges kommuni-kation af budskaber via kort Kasper Mads AndersenLandmålingsteknik ”Nivellement - Undersø-gelse af præcision og forventning med hensyn til forskellige metoder”

Rasmus Clemmen JensenLandmålingsteknik ”Netmåling med Retromær-ker”

Simon Kehlet HeiselLandmålingsteknik ”Droner til HVAD !”

Daniel Schaack HviidLandmålingsteknik ”Præcisionsopmåling”

Ariel F. Skop1366 København K

Anders Michelsen2300 København S

De KLT-studerendes projekter forår 2012

Siden 2010 har Målebladet givet de studerende mulighed for at bringe uddrag fra deres afslut-tende projektopgaver, som de har lavet på 4. semester af uddan-nelsen som kort- og landmåling-tekniker. I år er dette erstattet af det uddrag, som de studerende nu laver obligatorisk til en biblio-teksdatabase (kaldet ”PURE”) på uddannelsen.

Vi har indtil videre fået adgang til de uddrag, som kommer fra studerende fra VIA i Horsens. Opgaverne kan søges og evt. re-kvireres for særligt interesserede.

Der ligger 6 uddrag, som herun-der er gengivet i deres korte form.

Vi vil naturligvis gerne bringe flere indlæg i løbet af efteråret fra de studerende, som har lavet afslut-tende opgaver i år, og bringer her endnu en opfordring til de resterende om at fare i blækhu-set og kickstarte karrieren som (skrivende-) KLT-er.

/Knud Meller Nielsen

3D-visualisering af landskab og byg-ninger med henblik på nybebyggelseKort og Landmålingstekniker• Lars Bomholt Damgaard• Jacob Mortensen Bøye.Forslag til energiplanlægning for Odder Kort og Landmålingstekniker• Kim Thormod Laut

Mobil LaserscanningKort og Landmålingstekniker• Pia Gram• Søren Jensen• Lasse Solvang Jensen

Opmåling af vejKort og Landmålingstekniker• Peter Overgaard Danielsen

Temakort over p-plads ved VIAKort og Landmålingstekniker• Palle Madsen

Udstykningsopgave i Søvind, Røde Mølle BankeKort og Landmålingstekniker• Hans Jürgen Herrmann

Gruppefoto med de 12 dimitterede kort- og landmålingsteknikere fra VIA 2012

Dimiterede fraKEA 2012

20


© TNS Gallup for FTF-A Gallups undersøgelse er gennemført 25-27 spril 2012 og er baseret på GallupForum webinterview med 1.000 repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 år

eller derover.

50%

50% 49%

44% 49%

55%

55% 50%

58% 48%

41% 43%

51% 52%

55% 46%

53% 45%

51% 48%

46%

50% 48%

38%

36% 39%

41% 40%

33%

35% 36%

34% 37%

48% 42%

36% 31%

35% 41%

35% 40%

39% 39%

41%

39% 36%

5%

5% 4%

5% 5% 5%

7% 3%

2% 3%

6% 7% 4%

5%

4% 6%

5% 2%

6% 5% 5%

5% 4%

2%

3% 1%

2% 2% 2%

- 3%

% 1%

2% 2%

4% 3%

1% 3%

2% 3%

1% 2% 2%

2% 2%

6%

5% 6%

8% 5% 5%

2% 8%

5% 11%

3% 5% 6%

8%

6% 5%

5% 10%

3% 6% 6%

3% 9%

Alle

MændKvinder

18-35 år36-59 år

60 år +

EnhedslistenSF

SocialdemokraterneRadikale

KonservativeVenstre

Dansk FolkepartiLiberal Alliance

Rød blokBlå blok

Hovedstaden Sjælland

Syddanmark Midtjylland Nordjylland

A-KasseIkke A-kasse

Enig Overvejende enig Overvejende uenig Uenig Ved ikke

Er du enig eller uenig i, at det er en god idé, at a-kasser aktivt skal hjælpe ledige med at finde job?".

6 © 2012 TNS

Pressemeddelelse:

Måling: A-kasser skal få ledige i jobA-kasserne skal ikke bare udbe-tale dagpenge og efterløn. De skal aktivt hjælpe ledige med at finde arbejde, siger et stort flertal af danskerne i en Gallup-måling.

A-kasserne skal spille en aktiv rolle i den danske beskæfti-gelsesindsats, hvis det står til danskerne. I en ny måling, som Gallup har lavet for a-kassen FTF-A, siger et markant flertal af danskerne, at det er en god idé, hvis a-kasserne aktivt hjælper ledige med at finde job.

I alt 88 procent erklærer sig enige eller overvejende enige i, at a-kasserne aktivt skal hjælpe ledige med at finde job.

Dermed gør danskerne op med traditionen for, at a-kassernes

eneste opgaver er at udbetale dagpenge og efterløn.

Målingen ligger godt i tråd med a-kassen FTF-A’s opfattelse af, hvad medlemmerne ønsker.

”Vi kan se, at vores medlemmer mener, at deres a-kasse skal kunne andet end bare at være en passiv forsikring, som sikrer dem dagpenge, hvis de mister deres job. De ønsker klart, at vi bidrager til, at de kommer videre i arbejds-livet” siger Michael Darmer, der er administrerende direktør i FTF-A.

Derfor har FTF-A også oprustet sin indsats for jobrådgivning over de senere år. Den første jobrådgi-ver blev ansat i FTF-A for fire år si-den, og nu er der 15 jobrådgivere fordelt over hele landet.

”Vores jobrådgivere bliver brugt flittigt både af vores ledige med-lemmer og af medlemmer, der er i job, men ønsker et karriereskifte. Og vi oplever, at det virkelig er noget, der gør en forskel for vo-res medlemmer,” siger Michael Darmer, administrerende direktør i FTF-A.

”FTF-A har et mål om at være til stede for medlemmerne igennem hele arbejdslivet, og jobrådgiver-ne spiller en vigtig rolle i den sam-menhæng, fordi de netop både rådgiver om at komme tilbage i job og om at skifte job,” forklarer Michael Darmer.

Hanne Gaard Guldager JournalistKommunikationsafdelingen

21


FTF-A-krav:Giv midler til en tæt individuel jobindsatsLangtidsledige skal følges tæt med en individuel jobindsats. A-kassen FTF-A opfordrer po-litikerne til at give a-kasser og fagforeninger midler til en særlig jobindsats. 1.500 medlemmer af a-kassen FTF-A står til at miste dagpengene i første halvår af 2013.

Netop nu skyder Finansforbun-det og a-kassen FTF-A gang i et intensivt og individuelt forløb for langtidsledige finansfolk. Det sker samtidig med, at 1.500 medlem-mer af FTF-A står til at miste dag-pengene i første halvår af 2013.

Derfor er der brug for hjælp nu, fastslår formand for FTF-A Knud Grøngaard. Han opfordrer politikerne til at afsætte midler til jobindsats, hvor a-kasser og fagforeninger kan sætte gang i en intensiv og individuel indsats for de langtidsledige.

”Vi kender som a-kasse og fag-forening vores medlemmer og vil gøre alt det, vi kan for at hjælpe de langtidsledige tilbage på ar-bejdsmarkedet. Men vi har brug for hjælp”, siger Knud Grøngaard.

”Den midlertidige forlængelse af dagpengene har reddet en række af vores medlemmer på målstre-gen. Men problemet går ikke væk, og det er alvorligt. Vi har brug for handling NU, og handling koster penge” siger Knud Grøngaard.

F inansforbundet har afsat 750.000 kroner til indsatser for de langtidsledige finansfolk, der er med i forløbet, og FTF-A stil-ler fire job- og karriererådgivere til rådighed. I projektet mellem

Finansforbundet og FTF-A får deltagerne tilknyttet en personlig rådgiver, der på alle leder og kan-ter skal hjælpe den ledige med at komme videre.

”Tit drejer det sig om, at man har en professionel person med god tid, der kan få det bedste frem i den enkelte og give gejst og retning. Og at vi så kan supplere med målrettede kurser, praktik og kompetenceforløb”, siger Knud Grøngaard.

Projektet skydes officielt i gang den 23. august, og FTF-A håber, at politikerne vil støtte a-kasser og fagforeninger med midler til lignende tiltag, for det er den in-tensive og målrettede indsats, der skal til, mener Knud Grøngaard.

43-årige Charlotte Andersen er en af de mange, der har udsigt til at miste sine dagpenge i februar næste år. Hun stoppede i Spar Nord Bank i 2010 og har siden uddannet sig til advokatsekretær, været i løntilskudsjob og arbejdet på børnehjem, men endnu har hun ikke fået et fast job. Hun har oplevet at sende ansøgninger af sted, hvor der har været over 1.300 ansøgere. Nu har hun meldt sig til projektet for langtidsledige finansfolk.

”Jeg glæder mig meget til at komme i gang med det forløb og håber, at det ender med et job. Det er da frustrerede at se frem mod februar og ikke vide, hvad der sker derefter. Jeg synes også, at der er noget galt med systemet, når man for eksempel ikke får sat sin dagpengeperiode i bero, mens man er i løntilskudsjob,” siger hun.

For yderligere oplysninger kon-takt: Formand i FTF-A, Knud Grønga-ard, tlf. 22 26 01 40Journalist i FTF-A Hanne Gaard Guldager på tlf. 24 89 94 95

FTF-A er med 133.000 medlem-mer og 80 faglige organisationer den største a-kasse på FTF-om-rådet. FTF-A er medlemmernes rådgivere gennem hele arbejds-livet. Når man som nyuddannet skal ind på arbejdsmarkedet. Hvis man mister jobbet, eller når man ønsker et karriereskifte.

Venlig hilsen Hanne Gaard Guldager JournalistKommunikationsafdelingenDirekte: 89 38 39 41Mobil: 24 89 94 95Mail: [email protected] www.ftf-a.dkFølg os på www.facebook.com/jobogkarriereFTF-A / din a-kasseSnorresgade 152300 København SPost:Postboks 2200900 København C

22


5x25 og 1x40 års jubilæum

Tillykke til 25 års jubilanterne ved Kort og MatrikelstyrelsenFra venstre: Anette Hansen, Geografisk Infrastruktur, Hanne Hvid Jørgensen, Matrikel og Jura, Ivan Laursen Johannessen, Landkort, Anne-Mette W.M. Høeg, Landkort, Helle Laurberg, Søkort og Søopmåling

Målebladets chefredaktørs fra-trædelse fra Nordjyllands Histo-riske Museum den 30. juni 2012:

En almindelig vending om folk er tit: Nu er de blevet så gamle, at de kan komme på museum. Med museumslandmåler Jan Slot-Carlsen er det lige modsat. Nu er Jan blevet så gammel, at han forlader et museum – og det endda med en fortjenestemedalje for 40 års virke.

Fredag den 22. juni 2012 havde Nordjyllands Historiske Museum inviteret til afskedsreception for Jan Slot-Carlsen i Algade i Aal-borg, og rigtig mange havde fundet vej for at ønske Jan et godt otium. I mange taler kunne man fornemme den humor og det lune, der er så karakteristisk ved Jan. Hjælpsomhed, opmærksomhed og omsorg var flere af de adels-mærker, der blev hæftet på Jan.

Som et ekstra fornøjeligt indslag havde man lavet en lille særudstil-ling med Jans udstyr gennem deforløbne 40 år. Diverse landmå-lingsudstyr af ældre dato, foto-udstyr, ligeså et halvt stykke vådt wienerbrød og en halv kop kaffe var med til for at gøre samlingen komplet.

Så alt i alt en fin dag for den i 40 år ansatte landmåler, grafiker, udstillingsdesigner, fotograf - oghans farvel fra museet.

Johnny Humlebæk

40 års jubilæum i det offentlige

Kender du nogen der har:

Rund fød-selsdag?

Jubilæum?eller an-

det du synes,

der skal fejres?Så mail

til redak-tionen!

23

MÅLEBLADET NR3-2012 www.topptopo.dk

graf

it-w

erb

eag

entu

r.de

Kun fra Topcon, pionere inden for digital foto opmåling.

IS Imaging Station

IS Imaging Station

- Digital imaging teknologi

- iCONTROL WiFi fjernkontrol

- 2000 meter uden reflektor

- iSCAN ”Feature Detection”

- ImageMaster 3D modellering

Banegraven 2 · 3550 SlangerupTlf.: 47 199 299 · E-Mail: [email protected]

24


BAfs:KLFAnelystparken 37D,8381 Tilst

GEOTEAM A/S • Energivej 34, 2750 Ballerup • www.geoteam.dk • Telefon: 7733 2233 • e-mail: [email protected]

Sag: 0600110.6

OPDAG HVORDAN DU KAN NÅ MERE

TRIMBLETOTALSTATIONER -LØSNINGER DER LEVER OP TILDINE BEHOV !

Trimble R4

UkompliceretTrimble R6

Gennemprøvet Trimble R7

Omfattende

Trimble R5

Fleksibel

Trimble R8

Førsteklasses

GNSS-LØSNINGER FRA TRIMBLE

Har du ikke allerede prøvet kombineret GPS og GLONASS med korrektioner fra GPSnet.dk bør du prøve det nu !

Men pas på - det er stærkt vanedannende !

DE NYESTJERNERFRA TRIMBLE

MÅLEBLADET NR.1 FEBRUAR 2012 MÅLEBLADET NR3/2012€¦ · han siger: - …for at få hjernen...

Documents

Transcript of MÅLEBLADET NR.1 FEBRUAR 2012 MÅLEBLADET NR3/2012€¦ · han siger: - …for at få hjernen...