POLITIK4 INFORMATION WEEKEND 6.–7. JULI 2013

Resultatet bliver timetalsbureaukrati og måske mindre forberedelsestid, siger rektorernes leder og erhvervslærernes formand, der begge er imod nye retningslinjer, som opfordrer gymnasier og erhvervsskoler til at give en såkaldt resultatløn til rektorer og direktører, der øger lærernes undervisningstid

Af Mathias Koch Stræde

B ørne- og Undervisningsmi-nisteriet lægger ikke skjul på, hvad baggrunden er for

de nye retningslinjer til de såkald-te resultatkontrakter for rektorer og direktører på gymnasier og er-hvervsskoler:

» ... ministeriet ønsker at inspi-rere til at bestyrelserne bruger re-sultatkontrakten til drage nytte af, at aftalebindingerne på lærernes ar-bejdstid er væk,« skriver ministeriet i regelsættet, der blev off entliggjort i sidste uge.

De nye regler giver bestyrelser på blandt andet gymnasier og tekniske skoler mulighed for at give den øver-ste leder mellem 40.000 og 80.000 kroner i bonus afh ængig af antallet af elever på skolen.

Bonussen kan gives, hvis lederen dels arbejder for, at »lærerne anven-der en større del af deres arbejdstid sammen med eleverne ved undervis-ning eller andre læringsaktiviteter«, og dels mindsker frafaldet på skolen.

Det har også tidligere været muligt at give en generel lønbonus, men de nye regler kommer efter og hænger sammen med seneste overenskomst for lærerne på gymnasier og erhvervs-

skoler, hvor lærernes oprindelige arbejdstidsregler er blevet ændret.

Per Hansen, der er afdelings-chef i ministeriet, siger, at de nye retningslinjer blot er en »justering« af de rammer, som bestyrelserne har i forvejen.

»Det er meget naturligt set i lyset af, at der er kommet nye overens-komster, som er meget anderledes end de tidligere,« siger han og peger på, at det er frivilligt, om skolerne bruger resultatkontrakterne til at øge lærernes undervisningstid.

Ringere undervisningskvalitetUddannelsesforbundet, der er fagfor-ening for lærere på erhvervsskoler, er kritiske over for reglerne. Formand Hanne Pontoppidan mener, at det lyder som en opfordring til at bruge mere tid på at undervise og mindre tid på at forberede undervisningen.

»Er det tilfældet, får man en rin-gere kvalitet i undervisningen. Set i vores optik skulle man tage at over-lade det til ledelsen lokalt at vurdere sammen med medarbejderne, hvor-

dan man får tilrettelagt den bedste kvalitet i undervisningen og får det bedste arbejdsmiljø. Det får man ikke på denne måde,« siger hun.

Reglerne er et udtryk for, at »man med alle midler forsøger at billiggøre den off entlige sektor uden hensyn til, hvad det må få af kvalitative kon-sekvenser,« mener hun.

Ib Haahr er formand for Danske Erhvervsskoler – Bestyrelserne, der dækker de skolebestyrelser, som kan udstede bonusser til lederne på er-hvervsskolerne.

Han ser positivt på reglerne og som en videreførelse af den nye over-enskomst.

»Dagsordenen er, at vi skal have en produktivitetsforbedring og en eff ektivisering. Det ligger i overens-komsten, at der skal være et større ledelsesrum, og at det er ledelsen, der skal styre butikken fremadret-tet,« siger han.

De økonomiske incitamenter vil kunne hjælpe ledere på skolerne med at leve op til de mål, mener han, selv om han også erkender, at det »for-mentlig« betyder mindre forbere-delsestid for lærerne.

ȁnden i overenskomsten er, at man ikke automatisk skal have for-

Mere undervisning, mindre forberedelse – god forretning?

❝ Set i vores optik skulle man tage at overlade det til ledelsen lokalt at vurdere sammen med medarbejderne, hvordan man får tilrettelagt den bedste kvalitet i undervisningen og får det bedste arbejdsmiljø. Det får man ikke på denne måde

Hanne Pontoppidan

Formand, Udannelses-forbundet

beredelsestid, men at den er aftalt og sat i relation til arbejdets karak-ter,« siger han og understreger, at det ikke er et mål for ham, at lærerne får mindre forberedelsestid.

Bureaukrati ad bagvejenHos gymnasierne er formanden for rektorforeningen, Jens Boe Nielsen, overhovedet ikke begejstret for for-slaget, selv om det potentielt kan komme hans medlemmer til gode i form af en lønbonus.

»Vi har kæmpet en brav kamp for at komme af med en gammeldags overenskomst, hvor man i dén grad skulle tælle timer,« siger han.

Men med opfordringen til en løn-bonus for at øge lærernes undervis-ningstid, bliver det resultat poten-tielt sat tilbage, fordi det vil kræve, at lærerne præcist registrerer, hvor-når og hvordan de tilbringer deres arbejdstid, mener Jens Boe Nielsen.

»Det genindfører ad bagvejen det håbløse tællesystem, som vi lige er sluppet af med. Det er en fuldstæn-dig tåbelig bureaukratisk forøgelse.«

Samtidig bliver det vanskeligt og besværligt at opgøre, hvad der

er egentlig undervisningstid, når der er mange former og måder, som læ-rerne kan bruge tid med eleverne på, siger Jens Boe Nielsen, der nævner individuel vejledning af eleverne og skriftlig onlineundervisning som ek-sempler.

Men de praktiske tælle-problemer er ubegrundede, siger afdelingschef Per Hansen fra ministeriet.

»Der er ikke stillet eksakte krav i retningslinjerne om, hvordan be-styrelsen og den lokale rektor skal fi nde ud af, om et konkret mål er nået eller ej. Det bestemmer man selv lokalt,« siger han og tilføjer, at det er en fordel at kunne opgøre i tal, om man har nået et mål eller ej.

»Men det er der ikke noget krav om, og jeg tror, at man lokalt ville kunne gøre det uden at lave nye op-tællinger. Lige nu sker der jo en ske-malægning, og det tror jeg da også, at der i fremtiden vil være. Vi er jo ikke nået til det skemaløse gymna-sium endnu,« siger han.

Virksomhed, ikke institutionGymnasieelevernes organisation, DGS, vil gerne have, at lærerne til-bringer mere tid med eleverne og mindsker frafald, men helst ikke med de midler, som ministeriet opfordrer til, siger formand Phillip Dimsits Lerer.

Han mener, at de incitaments-strukturer, som ministeriet foreslår, ødelægger den måde, som man styrer gymnasierne på »fordi de kommer til at virke mere som en virksomhed end en off entlig institution.«

Og det bør ikke være penge, der driver en god rektor, siger han:

»Det bør foregå ud fra devisen om, at man som rektor ønsker at skabe en god gymnasieskole. Ikke ud fra devisen om, at man ønsker en bonus på 80.000 kroner.«

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra børne- og undervis-ningsminister Christine Antorini (S) eller gymnasielærernes formand, Gorm Leschly, da begge holder ferie.

maks@information.dkJagt og Fiskerimagasinet.dkNr. Voldgade 8, 1358 Kbh. 3333 7777

Merrell SandalerMange modeller.F.eks. Model JacardiaStr. 37-41 Kun 699,-

Zip-off bukserModel Zip Zone. Str.XS-XXXL Sort, sandog grøn. Kun: 799,- 2 par 1199,-

JoF.dk

Kun 5 min fra Strøget

Kig ind og se det store udvalg

POLITIK5INFORMATION WEEKEND 6.–7. JULI 2013

Eksperter er uenige om, hvorvidt Dansk Folkeparti kan dømmes for ærekrænkelse på grund af annonce

Af Kim Kristensen

D ansk Folkepartis kontrover-sielle annonce med navne-ne på 685 nye statsborgere,

hvor »én er til fare for Danmarks sikkerhed«, får nu et retsligt ef-terspil.

Advokat Thorkild Høyer stæv-ner således Dansk Folkepartis for-mand, Kristian Thulesen Dahl, og partiet for ærekrænkelse på vegne af 14 af de nye statsborgere.

»Kæden hopper af for Dansk Folkeparti, når de hævder, at en af dem er til fare for Danmarks sikkerhed – og ikke blot har væ-ret overvåget af PET. Dansk Fol-keparti går skridtet videre og be-skylder vedkommende for noget

strafb art,« siger Thorkild HøyerI et brev til Kristian Thulesen

kræver Thorkild Høyer derfor, at hans klienter hver får en undskyld-ning, at denne off entliggøres på Dansk Folkepartis hjemmeside – samt at partiet får fj ernet annoncen fra diverse hjemmesider/søgema-skiner. Ellers udtager advokaten stævningen.

Dansk Folkepartis næstfor-mand, Søren Espersen, afviser imidlertid kravene og anklager i stedet Thorkild Høyer for at forsøge at lukke munden på partiet. Det sker med henvisning til, at advo-katen på Facebook har opfordret de nye statsborgere til at kontakte ham, hvis »du er på listen og gerne vil rejse en sag«.

»Det har ikke været Dansk Fol-kepartis hensigt at hænge nogen ud. Vi har ønsket at rejse en politisk debat om, at Danmark giver stats-borgerskab til en, som – angiveligt – er til fare for statens sikkerhed. Og der har vi off entliggjort en lov, hvor der både står navn og adresse på de nye statsborgere. Så det er jo ikke nogen hemmelig liste vi of-fentliggør. Og det er uomtvistelig sandt, at PET vurderer en af disse for at udgøre en sådan fare. Så der er ikke noget faktuelt forkert,« si-ger Søren Espersen.

DF ikke aleneStævningen kommer samtidig med, at Folketingets præsidium for øjeblikket behandler spørgs-målet om, hvor meget folketings-medlemmer må oplyse om stats-borgerskabsansøgerne. Allerede før Dansk Folkepartis annonce skrev Venstres indfødsretsordfører, Jan E. Jørgensen, nemlig i forbindelse med førstebehandlingen af lovfor-slaget på Twitter:

»I dag giver Folketinget dansk statsborgerskab til en statsløs, som PET advarer imod. Regeringen kan ikke se problemet«.

Modsat andre ansøgere er ved-kommende omfattet af FN-konven-tionen om statsløshed og kan derfor ikke udelukkes fra at få statsbor-gerskab med den begrundelse, at ansøgeren er i PET’s søgelys. Først

hvis statsløse bliver dømt for for-brydelser mod statens sikkerhed, kan Folketinget uden at begå kon-ventionsbrud nægte dem at blive danskere.

Thorkild Høyver afviser, at han forsøger at lukke munden på Dansk Folkeparti:

»Det er legitimt at Dansk Fol-keparti rejser debatten om stats-løsekonventionen. Problemet er, at Dansk Folkeparti bruger deres navne og persondata i et partipoli-tisk formål og sammenkæder nav-nene med terror«.

Jurister uenigePå forhånd er juristerne delt i spørgsmålet om, hvorvidt Thor-kild Høyer og hans 14 klienter kan få Kristian Thulesen Dahl og Dansk Folkeparti dømt efter paragraf 267 i straff eloven. Paragraff en taler om, »den, som krænker en andens ære ved fornærmelige ord eller hand-linger eller ved at fremsætte eller udbrede sigtelser for et forhold, der er egnet til at nedsætte den for-nærmede i medborgeres agtelse«.

Professor ved Aarhus Universi-tet, Gorm Toftegaard Nielsen, har tidligere beskrevet det som »utæn-keligt«, at Dansk Folkeparti skul-le kunne straff es for annoncen og advaret mod at forveksle politisk kritik med dens lovlighed.

Claus Juul, juridisk konsulent i menneskerettighedsorganisati-onen Amnesty, er ikke så sikker:

»Har Dansk Folkeparti overho-vedet tænkt over, at der kan sidde fi re kronragede fyre og drikke ba-jere en fredag aften, og så keder de sig, og så går de på nettet ... I vir-keligheden er det ikke kun æres-krænkelse. Der er også et element af opfordring til gadens element. Jeg vil ikke sige, at de kan vinde en retssag. Men det er ikke et søgsmål, man kan afvise. Dansk Folkeparti hævder – ligesom en whistleblo-wer – at de varetager væsentlige samfundsinteresser. Spørgsmålet er, om ikke det kunne være sket på en anden måde – og uden at angive deres hjemkommune«.

kik@information.dk

DF-annonce ender for domstol

• Dansk Folkeparti indrykkede i maj en annonce i en række dagblade med følgende tekst:• ’Regeringen og de andre partier deler statsborgerskaber ud med rund hånd: Én på listen er til fare for Danmarks sikkerhed. Nu bliver han dansker ... Socialdemokraternes justitsminister, Morten Bødskov, kender navnet på den potentielle terrorist. Men han vil ikke fortælle Folketinget, hvem det er blandt de knap 700 ... Han bliver nu dansk statsborger med stemmeret til Folketinget og beskyttelse imod udvisning. Det, synes vi i Dansk Folkeparti, er helt forkert!Statsborgerskab er noget helt særligt, hvor man bliver en del af det danske fællesskab. Derfor skal det ikke være let at blive statsborger, det skal være svært. Alle de andre partier – Socialdemokraterne, Radikale, SF, Enhedslisten, Venstre, Liberal Alliance og Konservative – tager det ikke alvorligt, de stemmer bare for.Og sammen med Enhedslisten har regeringen oven i hatten gjort det lettere at få statsborgerskab. Dansk Folkeparti siger nej! Hvad siger du?’• Herunder følger navnene på 685 borgere, der jævnfør Lov om indfødsret 2012/1 LSF 211 fi k dansk statsborgerskab i juni.

FAKTA

❝ Det genindfører ad bagvejen det håbløse tællesystem, som vi lige er sluppet af med. Det er en fuldstændig tåbelig bureaukratisk forøgelse

Jens Boe Nielsen

Formanden for Rektor-foreningen

En biologitime på Marie Kruses

Skole – Gymnasiet. Ifølge Børne- og

Undervisningsministeriets nye

plan skal bl.a. gymnasielærere

bruge mere tid på undervisning,

og rektorerne bliver belønnet, hvis

det lykkes. Det kommer til at koste

på forberedelsen – og dermed

kvaliteten, advarer kritikere.

Foto: Stig Nørhald/Scanpix