GRÆNSELØS HUMOR?

MEDBORGERSKAB SET GENNEM HUMOR OG SATIRE

Et undervisningsmateriale for DU3, modul 4/5

af Storm P. Museet i samarbejde med lærere og kursister fra Københavns Sprogcenter.

GRÆNSELØS HUMOR? TIl UNDERvISEREN:

I det gamle Grækenland blev komedien brugt som satirisk kommentar til den aktuelle dagligdag. Komedien udstillede og latterliggjorde på satirisk vis kendte personer i samtiden, ofte politikere med det formål, at publikum skulle forlange en ny politik. Bag latteren og de mange vitser af ofte ret grov karakter gemte der sig altid en alvor. Satiren blev på den måde et vigtigt talerør for demokra- tiets spæde start. Dengang som nu kan satire være øjenåbner og derigennem give et væsentligt indspark til politiske dagsordner.

Dette undervisningsmateriale vil tage udgangspunkt i satireteg-ninger, der i større eller mindre omfang satirisk, og i flere tilfælde også humoristisk, behandler det at leve sammen som medborgere. Både i det nære miljø med vores identitetsmæssige, kulturelle eller nationale tilhørsforhold, og i den globale verden, hvor vi udfordres af problemstillinger, der rækker ud over nationalstaternes grænser.

Som titlen Grænseløs Humor? antyder, bevæger tegningernes problemstillinger sig både på tværs af fysiske grænser og personlige grænser for, hvad man kan, tør eller bør debattere gennem tegninger. Materialets øvelser vil derfor bede kursisterne forholde sig til såvel de dilemmaer tegningerne debatterer, som til deres personlige holdnin-ger og erfaringer.

Materialet er tilrettelagt så de første øvelser handler om forforståelse og begrebsdannelse, hvorefter der, gennem tegninger, åbnes op for bredere diskussion, herunder også om ytringsfrihed, censur og selv-censur.

Undervejs i materialet findes der kopiark med nogle af opgaverne, samt læsetekster. De resterende opgaver er til mundtlig instruktion. Man kan som underviser vælge de opgaver ud, man synes klassen bedst kan få noget ud af.

OpGAvE 1

Indledning /teaser. Der skal ikke gås i dybden med vittigheden, men forklar at den er en indgang til det, de nu skal arbejde med, humor og satire, og at I vil komme til at diskutere individuelle synspunkter, enighed og uenig-hed. Vittigheden kan sagtens udelades og man kan gå direkte til opgave 2.

Læs vittigheden fælles i klassen. Gennemgå nye ord og vendinger, f.eks.:

- at være oppe at skændes - at stirre

GRÆNSELØS HUMOR?

Et ægtepar havde været oppe at skændes. Nu sad de og stirrede ud i luften uden et ord. Til sidst kunne manden ikke klare mere:

- “Jeg giver dig ret,” sagde han endelig til konen.

- “Det er for sent,” svarede konen, “jeg har skiftet mening!”

KOpIARK 1

GRÆNSELØS HUMOR? OpGAvE 2 (KOpIARK 2 + 3)

Brainstorm over begrebet humor. Det kan gøres fælles i klassen på tavlen eller som gruppearbejde.

Ved gruppearbejde kan man bruge enten kopiark 2 eller 3 alt efter, hvor mange forhåndsord, man vil give kursisterne.

Ved valg af kopiark 2 snakker kursisterne om, hvad de forskellige ord i cirklerne har med humor at gøre. Ved spørgsmålstegnet er der mulighed for at komme med andre forslag.

Ved valg af kopiark 3 skal kursisterne selv komme på alle de ord og begreber de forbinder med humor. Det kan både være synonymer og ord, der fortæller, hvad humor kan.

Lav en fælles ordliste med forklaringer på nye ord og vendinger.

OpGAvE 3 (KOpIARK 4)

Gruppearbejde:Kursisterne diskuterer spørgsmålene i grupper. Fælles opfølgning i klassen.

“Da denne sag kan ses fra flere sider, så jeg må bede de herrer om at sætte sig i rundkreds”

Robert Storm Petersen

GRÆNSELØS HUMOR?

KOpIARK 2

GRUppEDISKUSSION:

Hvad har de forskellige ord med humor at gøre?

Hvad kan der stå i stedet for spørgsmålstegnet?

OpGAvE 2 A

GRÆNSELØS HUMOR?

GRUppEDISKUSSION:

Find ord, I forbinder med humor?

Forklar jeres model for klassen.

KOpIARK 3

OpGAvE 2 B

GRÆNSELØS HUMOR?

OpGAvE 3

GRUppEARBEjDE:

Vælg en sekretær. Snak om spørgsmålene. Sekretæren tager stikord og præsenterer indholdet af gruppens samtale for klassen.

• Hvordan bruger du humor?

• Er der forskel på, hvordan du bruger humor: På arbejdet? Med familien? Med venner?

• Hvornår har du grinet meget, efter du flyttede til Danmark? Forklar hvad der fik dig til at grine og hvorfor?

• Har du oplevet en anden form for humor, end du kendte i forvejen, siden du flyttede til Danmark?

• Er der nogle ting, som undrer dig, når du møder dansk humor?

KOpIARK 4

GRÆNSELØS HUMOR? OpGAvE 4

Vurderingsøvelse på linje.

Mundtlig instruktion af lærer:

På gulvet lægger læreren 6 A4 ark med tallene 1-6 i lige linje og med mellemrum imellem. Tallene fungerer som en skala på, hvor enig eller uenig du er med følgende to udsagn. Udsagnet prøves et ad gangen.

• Humor er vigtigt for dig i din kommunikation med andre menne-sker.

Papir 1 = Helt og aldeles afgørende og 6 = totalt ubetydeligt

• Hvor meget bruger du humor, når du kommunikerer på dansk?

Papir 1 = utrolig meget og papir 6 = slet ikke

Man stiller sig på skalaen afhængig af, hvor enig/uenig man er i udsagnet. Hvis man er 100 % enig, stiller man sig på papir nr. 1. Hvis man derimod er 100 % uenig, stiller man sig på papir nr. 6. Når alle har placeret sig, fortæller man klassen, hvorfor man har stillet sig dér. Man må gerne flytte sig undervejs, hvis man skifter mening på baggrund af de andres argumenter. Men man skal hele tiden kunne forklare, hvorfor man står, hvor man står.

Ekstra: Tal i klassen om, hvad det betyder ikke at kunne bruge humor, når der tales dansk.

OpGAvE 5

Vurderingsøvelse på hjørner.

Mundtlig instruktion af lærer:

Hvert hjørne af lokalet repræsenterer et synspunkt på spørgsmålet herunder. Det fjerde og sidste hjørne er altid ”åbent hjørne” for dem, der har et helt andet forslag. Skriv på et A4 ark hver af de fire hjørners svar og placer arkene i hvert sit hjørne. Kursisterne bedes stille sig i det hjørne, der passer til deres individuelle holdning. Derefter fortæller man på skift, hvorfor man står, hvor man gør. Et hjørne ad gangen. Det er tilladt undervejs i fremlæggelserne at skifte hjørne, hvis man bliver overbevist af andres synspunkter. Det åbne hjørne skal udvælge et eller flere af de holdninger, der er repræsenteret i gruppen af alternative synspunkter.

Spørgsmål:

Humor er vigtigt for at blive en integreret del af det danske samfund?

Hjørne 1 - Ja det er meget vigtigtHjørne 2 - Det er en biting Hjørne 3 - Det er personligt, hvorvidt det er vigtigt eller ejHjørne 4 - Åbent hjørne

GRÆNSELØS HUMOR?

OpGAvE 6 (KOpIARK 5)

Opgaven kan evt. gives som hjemmearbejde.

Bed kursisterne læse begrebsoversigten fra viden.jp.dk og sætte streg under de ord og vendinger, de ikke forstår.

Diskuter i grupper ordenes og begrebernes betydning og forskelle.

Fælles opsamling i klassen.

faktaboks for lærer

VITTIGHEDSTEGNING VERSUS SATIRETEGNING

Det er en udbredt misforståelse at satire altid skal være sjovt. Satire er ikke det samme som en vittighed, men humor er ofte et greb satiren benytter sig af. Satire er en slags kommentar til en dags- eller tidsaktuel situation og som ofte viser situa-tionen i et andet lys. Satire kan tale til os om alvorlige emner og få os til at reflektere. Mange gange fordi vi føler os provo-keret af satirens indhold.

Satire handler som regel om at udstille eller afsløre synlige såvel som usynlige magtforhold. Det kan være gennem latterliggørelse af autoriteter, absurde tilstande og meget mere. Satire er langt fra altid i den fredelige sags tjeneste, men kan også være et våben mod den/dem, man ønsker at skade.Der findes forskellige former for satire, hvor de almindeligste er:

• Politisk satire, der satiriserer politikere og politiske nyhe-der.

• Social satire, der satiriserer sociale urimeligheder. • Sexistisk og racistisk satire, der satirirserer minoriteter. • Religiøs satire, der satiriserer fundamentalisme – eller

hvad afsenderen definerer som fundamentalisme.

GRÆNSELØS HUMOR?

OpGAvE 6

FRA www.vIDEN.jp.DKLæs teksten. Sæt streg under de ord og vendinger, du ikke forstår. Prøv i grupper på max. 4 først at forklare hinanden, hvad ordene betyder. Derefter må I gerne bruge ordbog.

HumorDet tydeligste udtryk for humor er at man griner. ”Det overraskende” er en central del af humor. Man griner f.eks. når nogen falder, fordi det er overraskende og ser sjovt ud. Det er ikke sikkert, at alle vil grine ad det samme. Humor kan både være venlig og fjendtlig, man kan grine af andre eller med andre, og humor kan både skabe fællesskab og bruges til at lægge afstand til andre. Humor kan bruges til at skabe fællesskab mellem en gruppe mennesker mod andre. F.eks. interne jokes om svigermor, læreren, arbejdspladsen eller chefen.

IroniIroni er, hvis man med vilje siger det modsatte af, hvad man mener. Det kan man gøre for at underholde, drille eller vise, at man er uenig. For at ironien skal fungere, kræver det, at den anden forstår, at man ikke mener det, man siger.

practical jokeEn "practical joke" er at lave sjov med handlinger i stedet for ord. Skjult kamera er et godt eksempel.

SarkasmeSarkasme er en mere aggressiv form for humor. Sarkasme bruges ofte sammen med ironi, men de to er ikke identiske. Ironi kan være venlig, sarkasme er altid bidende.

SatireSatire er en kunstnerisk genre, der gør grin med en person, en situation eller andet. Formålet er både at underholde og gerne i sidste ende ændre den situation, man gør grin med. Politisk satire gør fx grin med politikere og kan dermed være med til at ændre det politiske system.

Sort humor"Sort humor" bruges om meget alvorlige emner, eller er emner, der er tabuiserede som fx sygdom, mord, krig, naturkatastrofer eller menneskelige tragedier.

vittighedEn vittighed er en kort, opdigtet historie med det formål at få folk til at grine. Vittigheder kendes helt tilbage til 2.000 år f.v.t. Der laves altid vittigheder om større begivenheder, så man kan lære en del om et samfund og en tidsperiode ved at se på de vittigheder, der fortælles.

KOpIARK 5

GRÆNSELØS HUMOR? OpGAvE 7 ( KOpIARK 6 )

Paropgave. Diskuter tegningen.

Opsamling i klassen: • Hvorforerdennetegningikkeenvittighedstegning?• Ertegningenoverhovedetsjov?Hvorfor/hvorforikke?• Gårtegningenovergrænsenfor,hvadmanlaversatireover?

De næste to opgaver er med satiretegninger, der forholder sig hen-holdsvis til det identitetsmæssige i at være medborger og verdens-borger.

I opgave 8 er det tegninger, der handler om vores syn på, behand-ling af og ansvar for vores medmennesker.

I opgave 9 er det tegninger, der debatterer globale udfordringer som økonomi, klima og migration.

Hvis kursisterne ikke selv kommer ind på det, kan man vælge at sup-plere med følgende stikord:

• Diversitet, ligestilling: politisk, kulturelt eller økonomisk• Ensomhed, fælleskaber, sociale medier, inklusion, eksklusion,

diskrimination• Medansvar, grænser, engagement, privilegier, tolerance

Og mange flere…

OpGAvE 8 + 9 ( KOpIARK 7 + 8)

Gruppeopgave.

Det anbefales at lave opgaverne hver for sig, da opgave 8 mest for-holder sig til medborgerskab og opgave 9 til verdensborgerskab.

Fælles opsamling på gruppearbejdet:

Gennemgå kursisternes nøgleord på tavlen. Diskuter i fællesskab:

• Ligheder mellem tegningernes dilemmaer sat i forhold til sam-fundsaktuelle problematikker.

• Kan I blive enige om en fælles overskrift for billederne?• Er der nogle af billederne, der går over grænsen for, hvad man

kan tegne satirisk?

Ekstra: vælg en af tegningerne til vurderingsøvelse på linje. Forslag til vur-deringsspørgsmål (eller I kan definere et spørgsmål i fællesskab): • Satiretegningen supplerer (merværdi) positivt en aktuel debat

• Satiretegningen banaliserer (tager ikke alvorligt) en aktuel debat

GRÆNSELØS HUMOR?

Consuming the famine / fordøjelse af hungersnøden af Arcadio Esquivel

OpGAvE 7

EksEmpEl på satirEtEgning.

Diskuter tegningen to og to:

• Beskriv hvad I ser på tegningen.

• Hvor tror I at tegningens situation foregår?

• Hvilke kontraster/modsætninger ser I på tegningen?

• Hvordan virker tegningens titel?

• Hvad mener I at tegningen skal fortælle?

• Synes I at tegneren får sit budskab frem?

KOpIARK 6

GRÆNSELØS HUMOR?

KOpIARK 7 + 8

OpGAvE 8 + 9

Gruppeopgave:

Tal kort om en tegning af gangen.

• Hvad handler hver tegning om?

• Skriv mindst 5 nøgleord til hver tegning. ( F.eks. ligestilling, fordomme…)

• Sammenlign tegningerne. Er der fælles ord/temaer, der går igen i nogle af tegningerne?

• Hvad fortæller tegningerne om vores samfund og måde at leve sammen på?

GRÆNSELØS HUMOR?

KOp

IAR

K 7

, 1

af 3

GRÆNSELØS HUMOR?

KOp

IAR

K 7

, 2

af 3

GRÆNSELØS HUMOR?

KOp

IAR

K 7

, 3

af 3

GRÆNSELØS HUMOR?

KOp

IAR

K 8

, 1

af 3

GRÆNSELØS HUMOR?

KOp

IAR

K 8

, 2

af 3

GRÆNSELØS HUMOR?

KOp

IAR

K 8

, 3

af 3

GRÆNSELØS HUMOR?

KOpIARK 9

OpGAvE 10

SKRIFTlIG HjEMMEOpGAvE:

Vælg en af tegningerne.

• Hvilke begivenheder/situationer synes du tegningen handler om?

• Hvad mener du er tegningens budskab?

• Forklar hvorfor du synes, den virker eller hvorfor, du er uenig med budskabet.

OpGAvE 11

HjEMMEOpGAvE

Find et eksempel på satire fra dit hjemland, enten som tegning eller videoklip. Præsenter dit eksempel for klassen og forklar:

• Hvad handler satiren om? Brug nogle af nøgleordene fra opgave 6 og 7.

• Er du enig med satirens budskab?

Hvis du ikke kan finde et satireeksempel fra dit hjemland, kan du finde et fra Danmark. Enten fra en avis eller fra nettet. F.eks. fra DR-Satire.

GRÆNSELØS HUMOR? HvOR GåR GRæNSEN?

Kursisterne har nu arbejdet med satiretegninger, der alle omhandler alvorlige emner. Og der har været mulighed for at diskutere person- lige holdninger til, hvad man kan tillade sig at berøre satirisk.De næste opgaver handler derfor om ytringsfrihed, censur og selv-censur.

Opgave 12 er en fiktiv artikel fra det digitale satiremagasin RokokoPosten. Det er op til den enkelte lærer at vurdere om klassen vil kunne forstå en ironisk artikel.

OpGAvE 12 (KOpIARK 10)

Læs teksten som gruppearbejde. Saml op på nye ord og vendinger. Diskuter i klassen, hvad artiklen gør satire over.

Snakken vil ganske givet falde på Muhammedtegningerne og dis-kussionen kan, som optakt til opgave 13, spores ind på emner og temaer, der af forskellige årsager (etiske, tabuiserede, lovbestemte m.fl.) er ”følsomme” i forhold til satire.

OpGAvE 13

Vurderingsøvelse: ja, nej, måske

I vurderingsøvelsen skal kursisterne tage stilling til deres individuel-le syn på, hvilke emner man kan behandle satirisk.

Vælg fra nedenstående forslag 2-3 udsagn at arbejde med.

Vælg gerne udsagn, der ligger i hver sin ende af en ”følsomheds- skala”, men det må man som lærer selv vurdere i forhold til klassen, idet det netop er følsomme emner.

Alternativt kan man lade kursisterne finde supplerende udsagn.

• Det er i orden at lave satire over kongehuset?• Det er i orden at lave satire over folk, der er overvægtige?• Det er i orden at lave satire over hungersnød?• Det er i orden at lave satire over folks religion?• Det er i orden at lave satire over folks hudfarve?• Det er orden at lave satire over Holocaust?• Det er i orden at lave satire over døde børn?

Opdel klassen i et ja-hjørne, et nej-hjørne og et måske-hjørne.

Hver enkelt stiller sig i det hjørne, man synes passer til udsagnet.

Hver kursist forklarer sit valg for klassen. Man må gerne skifte hjørne undervejs, men så skal man forklare hvorfor.

GRÆNSELØS HUMOR?

Artiklen er fiktiv!

Den er fra det danske digitale satiremagasin www.rokokoposten.dk .

Læs teksten.

Sæt streg under de ord og vendinger, I ikke forstår.

Prøv i grupper på max. 4 at forklar hinanden, hvad ordene betyder.

I må gerne bruge ordbog.

KOpIARK 10

Ateister raser over tegning af ingentingEn større gruppe ikke-religiøse briter mødtes i går til voldsom protest i Hyde Park i London. Årsagen var en kunstnergruppes udstilling af et hvidt lærred.

Over 1000 briter havde i går sam-let sig i Londons Hyde Park til en demonstration, der endte meget voldsomt.

Demonstranterne protesterede over kunstværket “Blank”: Et helt hvidt lærred på 5 x 5 meter, der siden mandag har været udstillet på det berømte galleri for moderne kunst, Tate Modern.

Det er den multietniske og multi-religiøse kunstnergruppe White/Black People, der står bag maleriet af ingenting.

Ingenting er utrolig helligt for osDet var maleriet “Blank”, der i går fik de mange ateistiske briter til at protestere med høje råb, stenkast og ved at brænde flag.

“Vi føler os voldsomt vrede over, at man laver et billede af noget, som for os ikke-religiøse er utrolig helligt, nemlig ingenting”, forklare-de en af talsmændene, Andrew Smythe.

“Selvom vi har stor respekt for White/Black People og deres forskellige religioner og kulturer, mener vi ikke, at de viser os samme respekt ved at vanære noget, der har så stor betydning for os ateis-ter”, mener Smythe.

Politiet har dog endnu ikke meldt om flere optøjer og demonstra-tioner ud over en gruppe menne-sker, der bevidst valgte ikke at gå i kirke, moske, tempel eller syna-goge.

OpGAvE 12

GRÆNSELØS HUMOR? faktaboks for lærer

TRyKKEFRIHED I DANMARK

Trykkefrihed i Danmark blev indført af Christian d. 7.s tyske livlæge og rigsgreve Struensee. Struensee var optaget af oplysningstidens mange nye ideer om frihed, lighed og det gode styre for alle kongens undersåtter. Bl.a. lempede han censuren gennem større ytrings- og forsamlingsfrihed ved i 1770 at indføre ”Uindskrænket Frihed for Bogtrykkerierne”. Det førte bl.a. til en lang række smædeskrifter, der satirisk gjorde grin med Struensees affære med dronningen. Satire, som hans modstandere brugte imod ham og som kostede ham livet kun et år efter trykkefrihedens indførelse.I løbet af 1790erne blev der trykt indlæg i de danske medier, som pro-vokerede regeringen så meget, at man I 1799 indførte Trykkefriheds-forordningen. Det blev hermed strafbart at fremkomme med offentlig kritik af det enevældige styre, kongehuset, religionen, embedsmænd og privatpersoner. Trykkefrihedsforordningen var med små ændrin-ger gældende frem til Grundlovens indførelse i Danmark.

Under 1. Verdenskrig var der begrænset ytringsfrihed, da Danmark forholdt sig neutralt og derfor ikke kunne udtrykke sig kritisk overfor en af parterne fremfor en anden. Gullashbaronerne fik dog grundig satiriske behandling. Under besættelsen i 2. Verdenskrig var der strenge censurregler. Satiren levede illegalt, hvor den danske blad-tegner Herluf Bidstrup leverede mange illegale satiretegninger, der kritiserede såvel tyskerne, som de tyskvenlige politikere.

ytringsfriheden i dag er begrænset af bl.a. racismeparagraffen og blasfemiparagraffen.Man kan læse mere om ytringsfrihed nationalt og internationalt her:www.faktalink.dk/titelliste/ytringsfrihed/ytringsfrihed-i-danmark-og-internationalt

OpGAvE 14

Vurderingsøvelse på hjørner.

Hvert hjørne af lokalet repræsenterer et synspunkt på spørgsmålet herunder. Det fjerde og sidste hjørne er altid ”åbent hjørne” for dem, der har et helt andet forslag. Man stiller sig i det hjørne, der passer til ens holdning. Derefter fortæller man på skift, hvorfor man står, hvor man gør. Et hjørne ad gangen. Det er tilladt undervejs i fremlæggelserne at skifte hjørne, hvis man bliver overbevist af andres synspunkter. Det åbne hjørne skal udvælge et eller flere af de holdninger, der er repræsenteret i gruppen af alternative synspunkter.

Udsagn:

Der bør være total ytringsfrihed til at tegne og udgive, hvad man vil.

• Hjørne 1 – Ja altid. Pressefrihed er fundamentalt for demokratiet.

• Hjørne 2 – Der bør være begrænset ytringsfrihed af hensyn til andres holdninger/følelser.

• Hjørne 3 – Nej, der bør være en stram lovgivning om, hvad man må og ikke må udtrykke sig om.

• Hjørne 4 - Åbent hjørne

GRÆNSELØS HUMOR?

KOpIARK 11

OpGAvE 15

SKRIFTlIG HjEMMEOpGAvE. Vælg mellem to forslag:

• Er der censur i dit hjemland? Hvilke og hvorfor? Er du enig med dit hjemlands censur?

• Hvilke emner ville man aldrig lave satire over i dit hjemland? Også selvom det ikke er ulovligt.

GRÆNSELØS HUMOR?

Undervisningsmaterialet er udarbejdet af Storm P. Museet ved museumsinspektør Cecilie Monrad.

Til materialet følger vandreudstillingen Grænseløs Humor? som man kan få tilsendt digitalt ved at henvende sig til museet: post@stormp.dk

Tak til lærere og kursister ved Københavns Sprogcenter for sparring og ideer til materialet:

Randi FrydenlundHelen Munch-PetersenLeila Al-Zagheer SolgaardKnud Gram Øllgaard Sunna Ingólfsdóttir

Storm P. Museet 2016Jeg håber, jeg i mit foredrag har kunnet kaste et strejflys over begrebet humor!

Robert Storm Petersen