Medborgerskab og aktionslæring

- Oplæg ved FALS Generalforsamlingskursus 2009

-Rune Baastrup, MS ActionAid Danmark

Kort om mig selv

• Uddannet Sociolog, KU• Undervist 4 år på Krogerup Højskole i ’Projekt

Verden Brænder’• Uddannelseskoordinator hos MS • Global Change: en ny semester lang

uddannelse på universitetsniveau

Medborgerskab – et nøglebegreb i samfundsfag

• Det er en del af samfundsfags identitet at ”kvalificere() standpunkter og handlemuligheder”, ligesom formålet tilsiger at faget skal ”fremme elevernes lyst og evne til at forholde sig til og deltage i den demokratiske debat og gennem undervisningens indhold og arbejdsformer engagere eleverne i forhold af betydning for demokratiet og samfundsudviklingen”

3 iagttagelser:

• Klart normativt grundlag – værdimæssig assimilation.

• Fokus ikke blot på viden – også evner og handlemuligheder.

• Fokus på motivering og lyst

(Ud)dannelse til medborgerskab

Tre centrale dimensioner• Viden• Færdigheder • Værdier

Hvordan har medborgerskabet det?

• Danske unge scorer lavest på forventet fremtidig politisk deltagelse blandt 24 lande i en stor komparativ undersøgelse fra 2004

• Den stærkeste forklarende faktor er ’internal political efficacy’ – eller politisk selvtillid

• Kilde: Meaningful Participation? Political Efficacy of Adolescents in 24 countries; Amnå et al, Uppsala Universitet, Sverige

Forbruger vs. Borger

• Rune Lykkeberg: vores rolle som forbrugere æder sig gradvist ind på vores rolle som borgere.

• Årsag: institutionel forskydning mellem borger og forbrugerrolle

• Tim Knudsen: ”Fra folkestyre til markedsdemokrati”

• Borgerdyd anno 2009: Sving dankortet!

Burde, burde, burde, kan ikke, kan ikke, kan ikke…

• Kirsten Hamman: Fra Smørhullet• Kunstneren, den kulturradikale Mette der

forfalder til fjernsyn, forbrug og B.T. – når hun selv synes hun burde læse bøger, foretage politiske handlinger og læse Weekendavisen

• Overload af fordringer – mangel på kanaler

Institutionelt problem

”Mettes manglende engagement kan ikke reduceres til en personlig dissonans, men må også henføres til et fundamentalt misforhold mellem de globale problemer (krigen i Irak, den globale ulighed og klimatruslen) og de politiske institutioner.” Rune Lykkeberg, Kampen om sandhederne

Den amputerede borger

• Impotente politiske institutioner = amputering af borgerrollen

• En strukturel afkobling af det objektive og det subjektive: af det strukturelle niveau for samfundsforandringer og den personlige sfære for indflydelse som medborgere.

Handlinger skaber holdninger

”Det er en almindelig opfattelse at vores holdninger bestemmer hvordan vi handler. Men det omvendte årsagssammenhæng gælder også: De ting vi gør, påvirker hvad vi tænker, føler og mener. Når mennesker bliver bevidste om at deres handlinger er i konflikt med deres holdninger, mærker de et ubehag som de vil forsøge at fjerne. Ofte vil de – uden selv at være bevidst om det – gøre det ved at ændre holdninger og følelser i stedet for at ændre deres handlinger.”

Christian Jungersen: Undtagelsen

Handlinger og holdninger

• Den institutionelle forkrøbling af vores handlemuligheder => selvopgør på det værdimæssige plan: den magelige kynisme, det sorgløse forbrug eller den sorte apati og resignation

• Pointe: handlingens forrang

Hvor stiller det uddannelsen medborgerskab?

• Tynger vi blot vores elever med en serie af fordringer, de ikke kan løfte?

• Hvordan tackler vi det som undervisere??• To svar:

1. et opgør med målet om aktivt medborgerskab 2. eller en opgradering af de skyts vi bruger for at

ramme det…

Transformativt medborgerskab

• ’Traditionelt’: borgeren bestemmes af objektive rettigheder og pligter overfor staten

• Transformativt: borgeren er aktør – udfordrer, udvikler og forandrer de politiske institutioner ’fra neden’

Aktionslæring

offentlige handlinger

Erfaringsbaseret læring

social fantasi

Demokratiske handlekompetencer

Med begrebet handlekompetence forstår vi den som:1. Ser sig selv som aktør i eget liv, de nære fællesskaber og i

samfundsmæssige processer – lokalt som globalt. (subjektiv dimension)

2. Har de nødvendige redskaber og færdigheder til rent faktisk at handle i en foranderlig verden (objektiv dimension)

3. Opbygger og udvikler en social fantasi – en forestillings- og fremstillingsevne, der knytter sig til praksis, men også overskrider praksis og formår at begribe og udforme det nye (transformativ dimension)