Søren Kolind HvidVidencentret for Landbrug

Markvandingsbehov gennem 25 år

Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Emner:

Markvandingsbehov 1987-2010

Økonomi i markvanding

Administration af tilladelser til markvanding

Markvandingsbehov, gns. 1987-2010på JB1 (61 mm rodzonekapacitet)

103 104

143121

76

177

103

020406080

100120140160180200

Vand

ings

beho

v, m

m

Fremgangsmåde

Vandingsbehov beregnet med Vandregnskab Online

Grovsand (JB1) med 61 mm rodzonekapacitet

Klimadata for 2 lokaliteter 1987-2010(Billund og Ribe)

Vandet ved vandunderskud på 40-60 % af rodzonekapacitet afhængig af vækstfase

Vanding har sikret fuld fordampning

Driftsøkonomisk vandingsbehov kan være mindre (afhænger af afgrødepriser)

Markvandingsbehov i grovfoder-sædskifte på JB1 1987-2010, mm pr. år

119

0

25

50

75

100

125

150

175

200

225

25019

8719

8819

8919

9019

9119

9219

9319

9419

9519

9619

9719

9819

9920

0020

0120

0220

0320

0420

0520

0620

0720

0820

0920

10G

ns.

Vand

ings

beho

v, m

m Vandings-tilladelse

Vandingsbehov i Ribe amt (søjler) og vandforbrug (rød kurve), mio. m3 pr. år

Kilde: Grundvandsovervågning 2011

Mio. m3

pr. år

Forklaringer på afvigelse mellem vandingsbehov og vandforbrug

Vandingsbehov beregnet ved 61 mm rodzonekapacitet – 1/3 af vandet areal i Ribe amt har større rodzonekapacitet

”Hvilende” vandingstilladelser

Driftsøkonomisk vandingsbehov er ved lave afgrødepriser mindre end det vandbehov, der sikrer fuld fordampning

Vandingskapacitet er begrænsende nogle år

Evt. fejl i indberetninger af vandforbrug?

Økonomi i markvanding

Merudbytte pr. mm

Betydning af afgrødepriser

Tab ved ophør medmarkvanding

05

1015202530354045

10 20 30 40 50 60 70 80 90 100

kg p

r. m

m

Udbytte med vanding, hkg/ha

Merudbytte pr. mm vandingsvand i korn vårbyg (blå), vinterbyg (brun) og hvede (gul)

Forsøg ved Jyndevad 1946-1989

y = 0,31x + 3,2R² = 0,53

05

1015202530354045

10 20 30 40 50 60 70 80 90 100

kg p

r. m

m

Udbytte med vanding, hkg/ha

Forsøg ved Jyndevad 1946-1989

Merudbytte pr. mm vandingsvand i korn vårbyg (blå), vinterbyg (brun) og hvede (gul)

Økonomi ved markvanding i kornsædskifte på JB1 ved vandingsbehov som i 1987-2010

1.700

-1.500-1.000

-5000

5001.0001.5002.0002.5003.0003.5004.0004.5005.000

1987

1988

1989

1990

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

Gns

.

kr. p

r. ha

Bygpris: 135 kr./hkgHvedepris: 140 kr./hkg

Økonomi i markvanding i kornsædskiftepå JB1 afhængig af kornprisen

-170

630

1430

2230

120

920

1720

2520

-500

0

500

1.000

1.500

2.000

2.500

3.000

80 kr. 110 kr. 140 kr. 170 kr.

kr. p

r. ha

Kornpris

Kornsælger Kornkøber

Tab ved ophør med markvanding i kornsædskifte på JB1 afhængig af kornpris

-550

-1350

-2150

-2950

-840

-1640

-2440

-3240-3.500

-3.000

-2.500

-2.000

-1.500

-1.000

-500

0

80 kr. 110 kr. 140 kr. 170 kr.

kr. p

r. ha

Kornpris

Kornsælger Kornkøber

Administration af tilladelser til markvanding

Kommunerne er myndighed for vandingstilladelser Ændringer i administrationspraksis

Krydsoverensstemmelse (KO) vedr. markvanding

Vandplaner

Administrativt

KAOS

Krydsoverensstemmelse (KO) på markvanding

KO-krav formuleret af NaturErhvervstyrelsen

Delkrav 4:”Vilkåret i tilladelsen vedrørende maksimal indvindingsmængde af grundvand pr. år må ikke overskrides.”

Juridisk udredning (rekvireret af L&F): Kommuner har lov til at opgøre forbruget som et gennemsnit over 3 år (uanset KO kravet)

Varighed af vandingstilladelser

Nogle kommuner giver tilladelser af kortere varighed end normalt (begrundet i forventninger til senere vandplaner)

Miljøministeriet (15. november 2010):”I første planperiode forpligtes kommunerne således til alene at administrere efter den gældende lovgivning, dvs. der skal kunne gives tilladelser med normal tidsramme”.

Normal tidsramme er 15 år.

Vandplaner og markvanding

Reduktion i markvanding indgår ikke som virkemiddel i aktuelle vandplaner

Nogle kommuner reducerer måske alligevel i denne planperiode

Reduktion i markvanding indgår som virkemiddel i næste planperiode (fra 2015)

Nyt fagligt grundlag for beregning af reduktionsbehov skal udarbejdes

Kommuner bør afvente nyt fagligt grundlag

Konklusion vedr. markvanding

Stor variation i vandingsbehov mellem år

Optimal vanding i tørkeår er økonomisk vigtigStore merudbytter, kvalitet og sikker foderforsyning

Reduktion i vandingsmulighed vil også få betydning for husdyrproduktion, jordpriser mv.

Behov for fleksibel administration af vandings-tilladelser mht. vandforbruget i enkeltår

Behov for nyt og fagligt stærkt forbedret administrationsgrundlag for kommunerne.

Tak for opmærksomheden