Magasinet TAK #2 2014

8
TEMA NÅR KÆRLIGHED ER ULOVLIGT – Homoseksuelles rettigheder i Kenya SEX & SAMFUND | MAGASIN #02 2014 |

description

 

Transcript of Magasinet TAK #2 2014

Page 1: Magasinet TAK #2 2014

TEMA NÅR KÆRLIGHED ER ULOVLIGT– Homoseksuelles rettigheder i Kenya

S E X & S A M F U N D | M A G A S I N # 0 2 2 0 1 4 |

Page 2: Magasinet TAK #2 2014

EN KAMP FOR kærlighed

UDGIVET AFSex & SamfundLergravsvej 59, 2300 Kbh. STlf: +45 33 93 10 10Fax: +45 33 93 10 09E-mail: [email protected]: www.sexogsamfund.dkFacebook: facebook.com/sexogsamfundinternationalTwitter: @SexogSamfundINT

REDAKTIONBjarne B. Christensen (ansvarshavende)Joachim Maxen, Mikkel Dalum

TEKSTMikkel DalumBjarne B. Christensen

FORSIDEFOTOJeppe Carlsen

BAGSIDEFOTOMikkel Dalum

GRAFISK DESIGN OG PRODUKTIONWestring kbh

SEX & SAMFUNDS INTERNATIONALE ARBEJDE

Sex og Samfund har siden 1994 arbejdet med internationale projekter i Afrika og Asien, som forbedrer adgangen til sund-hed i forbindelse med seksualitet, gravidi-tet og fødsel. Et af målene er, at reducere mødredødeligheden i de lande vi arbejder. Et andet er at arbejde for at seksualitet anerkendes i dens mangfoldig hed. Des-uden oplyser vi kvinder, mænd og unge om deres egen krop samt deres seksuelle og reproduktive rettigheder.

Sex & Samfunds internationale projekter bliver gennemført i tæt samarbejde med lokale organisationer.

Sex & Samfund er medlem af verdens største familieplanlægningsorganisa-tion International Planned Parenthood Federation (IPPF), som arbejder i 172 lande verden rundt.

Sex & Samfund blev stiftet i 1956 og arbejder uden religiøs eller partipolitisk tilknytning.

K an du godt lide at gå med din kæreste i hånden på gaden? Og at give hinanden et kys, når I mødes eller siger farvel?

Hvad nu hvis det kunne koste dig livet, din førlighed, afpresning fra en politibetjent eller måske en fængselsstraf, hvis du gjorde det?

Sådan er vilkårene for mange mennesker verden rundt. Specielt hvis man befinder sig i et af de 76 lande, som kriminaliserer sex mellem to personer af samme køn. Hvis man er bøsse, lesbisk, biseksuel eller transperson (LGBT), så risikerer man alt fra dødsstraf ved stening i for eksempel Somalia over korporlig afstraffelse ved piskeslag i Malaysia.

I Afrika har vi set, hvordan Nigeria og ikke mindst Uganda under stor international bevågenhed har strammet lovgivningen mod homoseksuelle. I nabolandet Kenya, hvor straframmen er op til 14 års fængsel, arbejder Sex & Samfund for at forbedre unge LGBT-personers seksuelle og reproduktive sundhed i Nairobi og Kisumu.

LGBT-personers menneskerettigheder bliver overtrådt dagligt, og det ligger i Sex & Samfunds DNA at arbejde for at alle mennesker har ret og mulighed for at udleve det liv, de ønsker. Menneskerettigheder er LGBT-rettigheder og LGBT-rettigheder er menneskerettigheder.

Vi takker jer for at støtte op om vores arbejde. Det er vigtigt, at så mange som muligt moralsk og økonomisk bakker op, så vi med forøget styrke kan tale på undertrykte personers, kærlighedens og mangfoldighedens vegne.

Venlig hilsen

Bjarne B. Christensen, generalsekretær

S E X & S A M F U N D M A G A S I N # 0 2 2 0 1 4 2

Page 3: Magasinet TAK #2 2014

Fortsættes side 4 u

George Barasa er 22 år, men har allerede haft nok drama i sit liv til flere filmmanuskripter. Georges familie har slået hånden af ham, han har forsøgt selvmord, været indlagt på psykiatrisk afdeling, blevet smittet med hiv og kæmpet for at få penge til at betale mad, husleje og uddannelse. Alt sammen fordi han er homoseksuel i Kenya.

Tekst og Foto: Mikkel Dalum

Min far brændte alle mine ting, da han fandt ud af, at jeg var HOMOSEKSUEL

George Barasa smiler stolt, da han tager pokalerne frem fra papkassen, som står på gulvet i hans mørke værelse. Den ene er for

at blive ”Mr/Miss Red Ribbon” og den anden ”Mr. Rainbow”.

Pokalerne skinner ikke meget i lysstofrørets skær i det mørke værelse i udkanten af Kenyas hovedstad Nairobi, hvor George bor. Værelset er cirka 9 kvadratmeter og er udstyret med en madras, nogle papkasser og et tv.

Her har George boet de seneste år, men han er vokset op i det vestlige Kenya med to brødre og hans forældre.

– Lige siden jeg var helt lille, vidste jeg, at jeg var ander-ledes. Folk kaldte mig Georgina i stedet for George, fordi de opfattede mig som feminin. Så jeg blev sat til at lave en masse husarbejde, som kvinder normalt udfører, siger George.

Hans far arbejdede for postvæsenet og er nu pensioneret, mens moderen havde en lille butik, hvor hun solgte tøj og ting til hjemmet. Det var en hård opvækst, fortæller George.

3S E X & S A M F U N D M A G A S I N # 0 2 2 0 1 4

Page 4: Magasinet TAK #2 2014

– Jeg blev mobbet og slået utroligt meget gennem hele min skoletid. Mine forældre sagde til mig, at jeg ikke måtte besøge andre familiemedlem-mer, fordi jeg bragte skam over dem. Jeg fik altid mad sidst, når vi spiste, selv om jeg er den mellemste bror. Jeg kom op og skændes meget med mine brødre, fordi de altid blev favori-seret over mig. Så det har været hårdt, siger han.

Efter sjette klasse ville Georges foræl-dre ikke betale for hans skolegang læn-

gere. Så han var nødt til at finde på noget.

– En dag så jeg en annonce for en

modelkonkur-rence, og jeg besluttede mig

for at melde mig til.

Jeg endte med at vinde konkurrencen og fik nogle model-job. Det gjorde, at jeg kunne begynde at betale noget af min skolegang selv. Men jeg var nødt til at skifte skole hver gang, jeg ikke havde flere penge. Så fra 6. til 10. klasse gik jeg på fire forskellige skoler, siger George.

George har sunget i kirkekor siden han var yngre og det lykkedes ham også at tjene penge på at synge reklamer til radioen. Og med de penge, han fik skra-bet sammen, lykkedes det ham at gøre skolen færdig.

KÆRESTE MED PRÆSTI løbet af de sidste skoleår

var George hemmeligt ble-vet kæreste med en lokal mandlig præst. Men det blev afsløret og hurtigt vidste alle i lokalsam-fundet, at George var homoseksuel.

– Jeg turde ikke komme hjem til min familie, da

det kom ud, at jeg var kæreste med præsten, og at jeg er homoseksuel. Jeg blev væk hele eftermiddagen, og først næste morgen sneg jeg mig hjem, for-tæller George og fortsætter:

– Det var en søndag morgen, og folk var på vej til kirke. Da jeg kom hjem, stod min far med en machete i hånden på vores gårdsplads. Han havde lagt næsten alle mine ting i en stor bunke, som han hældte benzin over og satte ild til. Så sagde han til mig, at jeg skulle forsvinde. Vi kom op og skændes, og jeg måtte tage de få ting, jeg havde tilbage, og gå.

George vidste ikke, hvad han skulle gøre, men han kom i kontakt med en organisation, som havde et såkaldt ’safe house’ (sikkert hus), som George kunne være i nogle dage. Men efter det gik det skævt for George.

– I en periode derefter levede jeg meget udsvævende – jeg havde mange korte forhold, og jeg drak meget. Det endte med, at jeg blev smittet med hiv, og så fik jeg en depression og mavesår oveni.

Jeg har kastet mig over aktivismen, fordi det er den eneste vej frem for at ændre vilkårene for LGBT-personer i Kenya. Jeg føler ikke, at jeg har så meget at miste, så jeg tør godt

stille mig åbent frem.

S E X & S A M F U N D M A G A S I N # 0 2 2 0 1 4 4

Page 5: Magasinet TAK #2 2014

Ja, det endte faktisk med, at jeg prøvede at tage mit eget liv. Heldigvis lykkedes det ikke, siger George.

Han måtte en tur om psykiatrisk afdeling på et

hospital, men i lang tid nægtede han at gå til lægen med sit hiv-status. Men efter at han kom ind i homo-miljøet i Nairobi, fik han gode folk omkring sig, som blandt andet fik ham i hiv-behandling.

Det er nu mere end tre år siden, at Georges far brændte hans ting, og han har ikke set nogen fra sin familie siden. Han kan følge med i, hvad hans ene bror laver på Facebook, men er ellers ikke i kontakt med nogen.

– Nu har jeg i stedet fundet min ’regnbuefa-milie’. I homo-miljøet har jeg fundet personer, som behandler mig meget bedre end min mor, far, brødre os søstre nogensinde har gjort. De hjælper mig med penge til at tage på hospita-let og til medicin. De trøster mig og snakker med mig om det som er svært. Men jeg savner da stadig min mors mad og familien, når alt er hårdt, siger George.

AKTIVISME ER VEJEN FREMEfter at George kom til Nairobi, har han brugt meget energi i at være aktiv inden for ngo’er, som støtter homoseksuelle.

– Jeg har kastet mig over aktivismen, fordi det er den eneste vej frem for at ændre vilkårene for LGBT-personer i Kenya. Jeg føler ikke, at jeg har så meget at miste, så jeg tør godt stille mig åbent frem. I Nairobi har det ikke været så slemt med mobning, og jeg har ikke fået tæv. De fleste tager sig ikke af, hvordan andre lever deres liv, siger George.

– Det sværeste i alt det her har faktisk været at acceptere mig selv, som den jeg er. Men nu ved jeg, at jeg er, som jeg er – og at det er godt nok. Nu skal vi bare have andre i Kenya til at forstå, at homoseksuelle er OK, som vi er.

Sex & Samfunds LGBT indsatser

OPERATION DAGSVÆRK

I år samler landets gymnasieelever ind til et projekt, som skal uddanne 500 unge forandringsaktører, der skal bekæmpe diskrimination og skabe bedre vilkår for LGBT-personer i Kenya.

De unge vil igennem eksisterende LGBT-organisationer blive trænet i at bruge medier aktivt til at øge forståelsen for LGBT-unges problemer i den kenyanske befolkning. De vil gå i dialog med politikere og beslut-ningstagere indenfor sundhedsvæsnet og uddannelsessystemet for at sætte fokus på de samfundsmæssige omkostninger, diskriminationen har. Og de vil uddanne 2.400 andre LGBT-unge i de rettigheder, som den kenyanske forfatning og internationale konventioner giver dem.

Projektet vil yderligere etablere et "safe space", hvor de unge kan søge tilflugt og modtage personlig rådgivning, hvis de er blevet bortvist fra deres uddannelses sted eller udstødt af deres familie.

Projektet løber fra 2015-18.

DET OBELSKE FAMILIEFOND

Sammen med lokale samarbejdspartnere skal Sex & Samfund træne 195 ansatte på sundhedsklinikker i Nairobi og Kisumu i at give ikke-diskriminerende og LGBT-venlige sundhedsydelser, således at ikke også sundhedspersonale diskriminerer LGBT-personer.

Projektet vil nå ud til 12.600 LGBT-unge med information om deres rettigheder og information om, hvor de kan få LGBT-venlige sundheds-ydelser. Samtidig vil projektet opsøge de unge i deres lokalområder med mobile klinikker, hvor de kan få råd, vejledning og behandling.

Projektet vil gå i dialog med vigtige beslutningstagere indenfor sund-hedssystemet og politikere omkring hvorfor LGBT-rettigheder er menneskerettigheder.

Projektet løber fra 2014-18.

Sex & Samfund arbejder i de kommende år på to forskellige projekter med lokale samarbejdspartnere i Kenya. Det ene projekt har fokus på unge, som skal være med til at skabe forandringer i samfundet, mens det andet skal forbedre sundhedstilbuddene til LGBT-personer samt gå i dialog med beslutningstagere omkring rettigheder.

5S E X & S A M F U N D M A G A S I N # 0 2 2 0 1 4

Page 6: Magasinet TAK #2 2014

H vad er hovedudfordrin-gerne for LGBT-personer i Kenya?

Vores straffelov har en paragraf, som gør homoseksualitet ulovligt. Det kan give op til 14 års fængsel. Loven bliver brugt til at chikanere, skræmme og afpresse bøsser og lesbiske, og det giver også nogle kenyanere den tanke, at LGBT-personer er kriminelle bare ved at være til stede.

LGBT-personer får heller ikke adgang til de bedste sundhedstil-bud. De fleste sundhedscentre har ikke personale, som har kapacitet til at tage specielt hensyn i forhold til LGBT-problematikker.

Anthony Oluoch er leder af Gay Kenya Trust – en ngo, som arbejder for at sikre at menneskerettighederne også respekteres for homo- og bi-seksuelle samt transpersoner (LGBT). Gay Kenya Trust er Sex & Samfunds samarbejdsparter på to projekter i Kenya, og her fortæller Anthony om, hvordan situationen er lige nu for LGBT-personer i Kenya.

Tekst: Mikkel Dalum Foto: Jeppe Carlsen

VI DISKRIMINERES, men vi tror på fremtiden

Desuden har der været en stigning i vold og andre rettighedsovertrædelser mod LGBT-personer. Folk er blevet sat ud af deres hjem, og der er rap-porteret flere tilfælde af afpresninger mod bøsser og lesbiske.

Hvordan vil projekterne hjælpe LGBT-personer i Kenya?

Hovedfokus i projektet er fortaler-virksomhed, hvor vi prøver at påvirke politikere og andre vigtige beslutnings-tagere samt befolkning til at have bedre forståelse for homoseksuelle. Hovedproblemet, vi har i Kenya, er mangel på forståelse for LGBT-problemstillinger. En stor del af befolk-ningen ved ikke noget om, hvordan det er at være LGBT-person. Det, kan vi se frem til, bliver forbedret.

Hvorfor er det vigtigt at få flere safe spaces til LGBT-personer?

På grund af den vold som nogle LGBT-personer bliver udsat for, samt

det faktum at bøsser, lesbiske og transpersoner bliver sat ud af deres lejligheder og huse, gør, at der er brug for områder, hvor folk kan føle sig sikre. Diskriminationen i samfundet er så hård, at det kan være rart for LGBT-personer at komme steder, hvor vi kan være sammen med ligesindede og snakke oplevelser og traumer igennem, inden man skal flytte videre til et nyt sted.

Hvad motiverer dig for at arbejde med LGBT-rettigheder?

Jeg vil gerne være med til at rykke ved de kulturelle, religiøse, moralske og lovmæssige udfordringer, som LGBT-personer står overfor i Kenya og andre dele af verden. Jeg er selv homosek-suel, og har de samme udfordringer.

Jeg har set og dokumenteret en række tilfælde af vold, diskrimination og stig-matisering mod LGBT-personer, som skyldes noget, som vi ikke selv er herre over. Dette, sammen med at jeg arbej-der for at forbedre alle menneskeret-tigheder, er med til at motivere mig til det, jeg gør.

S E X & S A M F U N D M A G A S I N # 0 2 2 0 1 4 6

Page 7: Magasinet TAK #2 2014

Rundt om Sex & Samfund

Sex & Samfund til Copenhagen Pride med ODI år skal landets gymnasieelever samle ind til Sex & Samfunds projekt i Kenya ved Operation Dagsværk d. 5. november. Men allerede til Copenhagen Gay Pride Parade tager Sex & Samfund og Operation Dagsværk hul på de fælles tiltag ved at deltage sammen i optoget lørdag d. 30. august.

Skriv under for at holde mødredødelighed på dagsordenenOm godt et år skal verdens ledere sætte sig sammen i FN og bestemme, hvilke mål de vil sætte for verdens udvikling de kommende 15 år. De otte såkaldte ’2015-mål’ skal afløses af nye mål, og her vil Sex & Samfund gerne være med til at sikre, at blandt andet mødredødelighed bliver ved med at være på verdens dagsorden. Derfor har Sex & Samfund lanceret kampagnen ’Jeg bestemmer’ sammen med 151 andre medlemsorganisationer af International Planned Parenthood Federation (IPPF). Målet er at indsamle 1 mio. underskrifter, som skal afleveres til FN’s generalsekretær Ban Ki-Moon. Man kan skrive under på vores internationale Facebook-side: www.facebook.com/sexogsamfundinternational under fanen Underskriftindsamling

Sex & Samfund flytter til Amager i to etaperSex & Samfunds sekretariat er pr. 15. juni flyttet til nye, spændende lokaler på Lergravsvej 59, 2. sal, 2300 København S

Præventions- og Rådgivningsklinikken samt undervisning flytter omkring 1. oktober til Lergravsvej 57, 2. sal, 2300 Kbh. S.

Telefonnummer er fortsat 33 93 10 10.

Ser du nogen påvirkning i Kenya efter Uganda indførte hår-dere straffe for homoseksualitet?

Der er altid risiko, for at bølgerne skvulper over, når der sker markante udviklinger i nabolande. Efter Uganda indførte anti-homoloven, var der større fokus på LGBT-personer også i Kenya. Der blev afholdt en anti-homodemonstration i Nairobi i februar 2014. Også i februar lancerede en gruppe parlamentsmedlem-mer et parlamentsmøde mod homoseksualitet, hvor de svor, at de ville sikre, at den kenyanske lovgivning blev udnyttet, så homo-seksuelle blev retsforfulgt. Parlamentsmedlemmerne har udbedt svar fra justitsministeren, den offentlige anklager og ministeren for de nationale registre om, hvorfor homoseksuelle ikke bliver retsforfulgt. Svaret var, at LGBT'er bliver retsforfulgt, som de skal i Kenya.

Hvordan er fremtidsudsigterne for LGBT-personer i Kenya?

Det græsrods-arbejde, som en række organisatio-ner – blandt andet med støtte fra Sex & Samfund – udfører lige nu i Kenya vil række langt i forhold til at for-bedre rettighederne for LGBT-personer. Det er en kæmpe opgave at ændre folks opfattelser, som er blevet installeret i dem i barndommen og i kirkerne – og det vil tage lang tid.

Vi har allerede opnået at mænd, der har sex med mænd, er blevet skre-vet ind i den nationale handlingsplan for hiv og aids. Dette blev gennem-ført efter en lang fortalerindsats inden for sundhedsvæsenet. Og det er disse små sejre, som vil sikre, at Kenya på lang sigt bliver et land, som respekterer menneskerettigheder for alle – også LGBT-personer.

VI DISKRIMINERES, men vi tror på fremtiden

7S E X & S A M F U N D M A G A S I N # 0 2 2 0 1 4

Page 8: Magasinet TAK #2 2014

Giv en kvinde prævention i to årAlt for mange kvinder i Uganda har ikke råd til at købe præven-tion, selvom de ikke ønsker at blive gravide. Du sørger for, at en kvinde kan få p-piller, hor-monstav eller spiral i to år. Du hjælper dermed en kvinde til at udsætte graviditet til, når hun ønsker at få et barn.

En sikker graviditetDu støtter, at en ugandisk kvinde uddannes til at fun-gere som graviditets-vejleder. Vejlederne tager ud i afsides-liggende og fattige områder og rådgiver kvinderne om, hvordan man sikrest gennemfører en graviditet. Vejlederne informe-rer også om faresignaler i for-bindelse med graviditeten, og de henviser de gravide til klinik-ker, når der er behov for det. Du hjælper ca. 30 kvinder.

Giv et liv uden hivVed en gravid kvinde, at hun er hiv-positiv, kan sundhedsperso-nalet tage forholdsregler både før, under og efter fødslen og reducere smitterisikoen af hiv fra mor til barn betragteligt. Gaven indeholder hiv-test, før- og efterfødselskonsultationer og en sikker fødsel.

Spørgsmål til din støtte?Har du spørgsmål til Sex & Samfund, kan du kontakte os på: [email protected]: 3393 1010

Køb flere livgivende gaver på www.sexogsamfund.dk/gave

Pris: 149 kronerSMS: TAK til 1919 (149 kr. + alm sms-takst.

Gavebevis sendes på e-mail)

Pris: 444 kroner

Køb på

www.sexogsamfund.dk/gave

– vi sender gavebevis med posten.

Afsender: Sex & Samfund Lergravsvej 59, 2300 Kbh. S

Med dit bidrag til Sex & Samfund er du med til at kæmpe for adgang til seksualundervisning, prævention, sikre fødsler og aborter for millioner af mennesker i verdens fattigste lande. Vi arbejder også for at homoseksuelles rettigheder respekteres – og at diskrimination og forfølgelse stoppes.

Har du lyst til at give et ekstra bidrag – eller give en person du holder af en anderledes gave – kan du støtte et af projekterne herunder.

Pris: 75 kronerSMS: RET til 1919 (75 kr. + alm sms-takst. Gavebevis sendes på e-mail)