Magasinet F! 1-14
-
Upload
sf-socialistisk-folkeparti -
Category
Documents
-
view
233 -
download
2
description
Transcript of Magasinet F! 1-14
Magasin 1 I Februar 2014
TEMA:EUROPA-PARLAMENTSVALG• Energibundtet i EU: Margrete Auken• Kæmper for et solidarisk arbejdsmarked • Guide: Borgernes parlament i Europa Poul Krebs, sanger
FællEssKaBsFølElsE ER VEjEN fREM
Interview med Annette Vilhelmsen
Formanden stopper, kampen fortsætter
2 2
Fra storm til styrke’Stormvejr’ og ’opløsning’ er metaforer, der er blevet brugt ofte
i de seneste uger, når pressen har berettet om situationen i SF.
Der er heller ingen grund til at lægge skjul på, at det har været
en vanskelig tid, hvor interne uenigheder har skygget for politi-
ske budskaber.
Diskussioner hverken kan eller skal vi modarbejde, for de ud-
gør en meget væsentlig del af det demokratiske fundament, som
vores parti hviler på. Men nogle gange er der blevet råbt for højt,
og skænderier er brudt ud for åben skærm. Det har påvirket
mange af jer, og det kan jeg godt forstå. Sådan bør det ikke være,
og vi må arbejde sammen for at sikre, at det ikke sker igen.
Lige fra min første dag som formand har jeg oplevet en utrolig
opbakning fra alle grene af SF, og det vil jeg gerne sige tak for. Jeg
er imponeret over det store arbejde, både medlemmer og SF’ere
rundt omkring i regionsråd og kommunalbestyrelser gør for at
føre partiet gennem stormen. SF er aldrig stærkere end dets
medlemmer, og det er kun på grund af jeres indsats, at jeg føler
mig helt sikker på, at vi nok skal komme igen.
Jeg har fra starten bestræbt mig på at lytte til alle stemmer, og
jeg håber, at I føler jer hørt. Desværre lykkedes det mig ikke at
opnå enighed om salget af dele af DONG, det tager jeg det fulde
ansvar for, og derfor har jeg valgt at trække mig.
Nu gælder det om at kigge fremad og sikre, at vi får en ny
formand, der kan samle partiet. Men en formand for SF kan al-
drig blive stærk alene. Derfor er det helt afgørende, at alle SF’ere
viser fuld tillid til den kandidat, der ender med at skulle stå i
spidsen for det nye projekt.
Vi skal genrejse SF som det stærkeste alternativ til de bor-
gerlige partier, og som kan trække regeringen mod venstre. Vi
skal bygge videre på de resultater, SF har opnået regeringsparti.
Og vi skal skabe en fantastisk kampagne frem mod Europa-
Parlamentsvalget, som dette nummer af F! har særligt fokus på.
Kampen mod social dumping og for større åbenhed og mere
grøn omstilling er hovedtemaerne, og vi har i vores kandidater et
stærkt hold.
Nu har vi chancen for at vise danskerne, hvad vi som parti dur
til, når vi sammen sætter os et fælles mål, nemlig at få Margrete
Auken valgt ind. Hun og SF kan bidrage til at styrke den ven-
strefløj, som der er så hårdt brug for i en tid, hvor også Europa
oplever en markant højredrejning. Tak for nu!
Annette Vilhelmsen
udgives af Socialistisk Folkeparti til alle med-lemmer af partiet. Næste nummer udkommer
i slutningen af maj 2014.
Redaktionsudvalg:Turid Leirvoll (ansvarshavende),Rosa Juel Nordentoft (redaktør), Sune Knudsen, Christoffer Voss og Tobias Moe Hoffmeyer.
4 Formanden stopper, kampen fortsætter Interview med Annette Vilhelmsen
6 TEMA: EUROPA-PARLAMENTSVALG8 Energibundtet i EU: Margrete Auken
12 Kæmper for et solidarisk arbejdsmarked
14 Præsentation af tre forskellige kandidater
16 Guide: Borgernes parlament i Europa
18 Stopur er afløst af fleksibilitet Fremtidens ældrepleje bliver mere individuel
20 Her er altid nogen at snakke med 85-årige Tage Sarby bruger kommunens tilbud og spiser ude
22 Digitalt forbundet på godt og ondt Europa-Parlamentet kæmper for borgernes beskyttelse i cyberspace
25 Deltag i debatten Debat-forum for SF’s medlemmer online
26 Hjælper mennesker på vej med god energi SF’s ansigter med Hanne Pedersen, medlem af SF
28 Ledighed som skavank Kronikken af John Thorup Jensen
30 Fællesskabsfølelse er vejen frem Interview med Poul Krebs, sanger
34 Landsmøde 2014 Klumme af Mette Touborg, næstformand
35 Rundt om SF
LEDER
3
Skribenter i dette nummer: Annette Vilhelmsen, Tobias Moe Hoffmeyer, Christoffer Voss, Rosa Juel Nordentoft, Gitte Roe Eriksen, Mikkel Bahl, Merete Thorøe, John Thorup Jensen, Peter Rewers og Mette Touborg.
Forsidefoto: Peter Sørensen
Foto:Hvor fotografen ikke er angivet,er billederne fra Colourbox
Art Direction & Produktion: Jesse Jacob /iBureauet.dk
Layout: André Leit / iBureauet.dk
Denne tryksag er fremstillet på et Svanemærket trykkeri, den er trykt på G Print og Reprint Deluxe som er FSC samt PEFC godkendt og klimakompenseret.
Oplag: 11.500
F!Socialistisk FolkepartiChristiansborg1240 København KTlf: 33 37 44 44E-mail: [email protected]/f
climate_nordic+dk
klima_dk
INDHOLD
20 30
6SF er det eneste danske venstrefløjsparti i Europa-ParlamentetMargrete Auken
28
Tema : EUROPA-PARLAMENTSVALG
4
Den sociale indignation er intakt og erfaringerne man-gedoblet. Annette Vilhelmsen siger farvel til formandsposten, men bliver i kampen for at genrejse partiet.
Af Tobias Moe Hoffmeyer----------------------
Et ukueligt og tungt skydække gjorde januar i
år til en af de mørkeste i historien. I samme
måned satte SF rampelysrekord og et virkeligt
drama, som ifølge oppositionens leder ikke
engang fantasien kunne overgå, havde udspillet
sig for åben skærm. På en måde er det værd at
fejre, mener den absolutte hovedperson, SF’s
nu afgående formand Annette Vilhelmsen:
- Det viser, at vi i hvert fald sagtens kan
finde ud af at få sendetid. Jeg ville bare ønske,
at vi havde brugt den mere positivt. Til at tale
politik, i stedet for at tale om os selv, siger hun
lakonisk.
Men lige så ukuelig som januars skyer, er
Annette Vilhelmsens vilje til at slås, både for
sit parti og for et lige og solidarisk samfund.
Som politiker er hun drevet af indignation, når
mennesker bliver dårligt eller uretfærdigt be-
handlet, og som formand har hun fra første dag
arbejdet for at manifestere SF’s position som
et handlekraftigt, venstreorienteret parti. Hun
kunne aldrig drømme om at forlade partiet
i kampens hede, men fortsætter ufortrødent
arbejdet i sin nye rolle som menigt medlem af
folketingsgruppen:
- Der synes at have spredt sig et billede af,
at SF ikke er et dueligt regeringsparti, og at vi
er gået et trin ned ad stigen. Det billede vil jeg
ikke acceptere. Allerede i 1967 var vi tæt på
at komme i regering, i 2011 lykkedes det – og
nu har vi trukket os, fordi vi har brug for at
udvikle vores måde at være manøvredygtige
på. Vi skal arbejde med, hvordan vi både
kan håndtere magten og dét at træffe svære
beslutninger – og samtidig have vores idealer
i behold.
DONG blev stopklodsenEn af de sværeste beslutninger skulle vise sig
at blive salget af dele af DONG til den ameri-
kanske kapitalfond Goldman Sachs. De fleste
husker maratonmødet natten til torsdag den
30. januar, der endte med at blive skæbnesvan-
gert for SF. Og mange undrer sig over, hvorfor
det endte med at få så voldsomme konsekven-
ser, som det gjorde. Ifølge Annette Vilhelmsen
er DONG-sagen et eksempel på de brydninger,
der er i partiet.
- På den ene side er investeringer i havvind-
møller en ren SF-mærkesag. På den anden side
er der ingen af os, der bryder sig om profit-
hungrende kapitalfonde. Men beslutningen om
at sælge dele af DONG blev truffet for længe
siden, med SF’s samtykke. Jeg havde helst set,
at det var sket med statslig kapital, men det
var der ikke politisk opbakning til.
I tiden efter mødet i DGI-byen kom flere
af folketingsgruppens medlemmer ud med
meldinger om, at de ikke havde ønsket, at SF
skulle ende med at trække sig fra regeringen.
Men Annette
Vilhelmsen un-
derstreger, at hun
ikke havde andre
muligheder, så
længe et mindretal i gruppen ikke ønskede at
stemme med regeringen:
- En regering kan ikke stemme imod sine
egne beslutninger, det er ganske enkelt ikke
muligt. Jeg havde landsledelsens opbakning,
men kunne ikke være sikker på, at alle i grup-
pen ville støtte op, forklarer hun.
Talentmassen skal dyrkesI kølvandet på konflikten om DONG har flere
folketingsmedlemmer som bekendt valgt at
trække sig ud af SF og skifte til andre partier.
Det svækker SF’s indflydelse på Borgen, men
til gengæld glæder Annette Vilhelmsen sig over
en stor talentmasse i kommuner og partifor-
eninger. Sammen med den nye erfaring, SF har
fået som regeringsparti, skal den talentmasse
dyrkes og hjælpe partiet på ret kurs igen:
- På kontaktrådsmødet i Vejle oplevede jeg
en ærlig, faglig diskussion om, hvad det koster
at have magten. Og jeg mærkede den enorme
mængde af viden, erfaring og politisk talent,
som SF består af, når vi måler os sammen. Nu
handler det om at bruge den erfaring, vi har
fået af at være en del af ’det politiske maskin-
rum’, til at få indflydelse her og nu, og til at
forberede os på næste gang, chancen byder sig
for at komme i regering, fortsætter Annette
Vilhelmsen.
Fokus på det positive På spørgsmålet om, hvad en kommende ledelse
kan lære af de erfaringer, SF nu har gjort sig, er
formanden ikke i tvivl: SF skal finde balancen
mellem, hvad man kan, hvad man skal, og hvad
man vil. SF er et åbent og idealistisk parti, og
det håber Annette Vilhelmsen, at det bliver
ved med at være. Men i regeringstiden har der
været flere eksempler på, at SF har stået på
mål for langt mere end nødvendigt, og kom-
promiserne har fået
lov til at overskygge
de flotte politiske
resultater, som SF
har været med til at
skabe i regeringen. Den tendens skal SF lægge
på hylden og i stedet fokusere på det positive:
- Jeg er sikker på, at Ulrik Wilbek, efter
at den første skuffelse havde lagt sig efter
nederlaget ved EM-finalen, ikke er gået tilbage
til sine spillere og sagt, at nu er Danmarks
håndboldhold skudt tilbage til 3. division. De
er tværtimod blevet en erfaring rigere og har
manifesteret deres position i toppen af inter-
national håndbold. SF har ikke tabt guldet, men
vundet sølvet – det lykkedes efter mere end 50
år i opposition at blive et regeringsparti. Den
gejst og den energi skal vi tage med videre,
slutter hun.
Formanden stopper, kampen fortsætter
Nu handler det om at bruge den erfaring, vi har fåetAnnette Vilhelmsen
5
Foto: Thomas A
FORMANDEN STOPPER
Annette VilhelMsen
• Har siddet i byrådet i Kerteminde i 10 år
• Uddannet lærer og cand.pæd. i almen
pædagogik
• Medlem af Folketinget siden 2011
• Erhvervs- og vækstminister fra oktober
2012 til august 2013
• Social-, børne- og integrationsminister
fra august 2013 til februar 2014
6
Tema:
Danskerne skal stemme til europa-Parlamentsvalget 25. maj. Valget handler om europas fremtid, og SF ønsker et mere socialt europa, bedre hensyn til miljø og klima, mere åbenhed i eU og en finanssektor, der skal tøjles. SF er europas venstrefløj og stiller op med fem stærke kandidater i spidsen: margrete auken, Tonni Hansen, anne-mette Wehmüller, Christine Sidenius og Teis Volstrup. F! præsenterer dig for kandidaterne. Hør om deres baggrund, mærkesager og visioner.
europa-Parlamentsvalg
7
I dette tema kan du læse om: • Energibundet i EU: Margrete Auken
• Tonni Hansen, der vil kæmpe for et solidarisk arbejdsmarked
• Tre spørgsmål til tre af kandidaterne
• Guide til borgernes parlament i Europa
8
Af Christoffer Voss ----------------------
Det er let at blive en smule overvældet, når
man taler med Margrete Auken. Ordene kom-
mer hurtigt, og man skal spidse ører, når hun
indlevende fortæller om de mange sager, hun
har fingrene nede i. Der er med andre ord fart
på SF’s europa-parlamentariker.
- Så sent som i dag har vi fået en fin kli-
masejr i hus, lyder det begejstret fra hende
i telefonen fra Strasbourg, hvor Parlamentet
nogle timer forinden fastsatte præcise 2030-
mål for CO2-reduktion, energibesparelser og
vedvarende energi.
Hendes rendyrkede engagement er sikkert
som amen i kirken, uanset om emnet er mere
miljørigtige plasticposer, åbenhed om medi-
cinske forsøg på mennesker eller den ulmende
højreekstremisme i store dele af Europa. Det
er tydeligt at mærke, at hun efter et årti i
Bruxelles og Strasbourg stadig arbejder utræt-
teligt for grønne og socialistiske aftryk på EU’s
lovgivning. Drivkraften er venstreorienteret
indflydelse, og i den seneste periode har Mar-
grete Auken blandt andet været med til at sikre
et loft over bankbonusser og en skelsættende
aftale om energieffektivisering.
Nu gør hun klar til valgkamp og en ny pe-
riode med klare SF-aftryk i Parlamentet:
- De næste år skal bruges til at skabe et mere
socialt og gennemsigtigt EU, hvor klimaet og
miljøet skal have langt bedre vilkår, og hvor der
stilles skrappere krav til finanssektoren. Hvis
vi kan skabe job til de mange unge arbejdsløse,
sikre øget økonomisk lighed og gøre fremtiden
grønnere og sundere, så gør vi helt håndgribe-
ligt en forskel for millioner af mennesker. Det
er i mine øjne helt klassisk SF-politik, siger
hun.
Finansskat, ja tak Når det kommer til den finansielle sektor,
har der i både Danmark og over det meste af
Europa været stort
fokus på den så-
kaldte FTT (Financial
Transaction Tax).
Finansskatten, som
den også kaldes, er
en minimal skat på
finansielle transak-
tioner, som vil kunne skabe et sundere og mere
fair økonomisk system. Og der er brug for et
opgør med finansmarkederne, siger Margrete
Auken.
- Hvis der er kommet én positiv ting ud af
den økonomiske krise, så er det, at finansver-
denens lyssky og ødelæggende forretningsme-
toder er kommet frem i lyset. I USA skifter den
gennemsnitlige aktie hænder hver 22. sekund.
Det vidner om et system, som er helt ude af
trit med virkeligheden, og det har skabt et
skrøbeligt finansielt system, hvor lokale kriser
hurtigt bliver globale, siger hun.
Hidtil har den danske regering ikke villet
tilslutte sig en aftale, men det skal der laves om
på, mener Margrete Auken.
- 11 lande, inklusiv Tyskland og Frankrig,
er gået sammen om at beskatte de skadelige
handler, og det skal
Danmark selvfølgelig
også være med til,
siger hun og henviser
til, at Danmark ifølge
EU-Kommissionens
beregninger årligt vil
kunne tjene syv mil-
liarder kroner på at gå med i en finansskat.
De 11 lande, som allerede er gået sammen,
forventes at kunne tjene 260 milliarder kroner
årligt.
Grønne investeringer De penge kunne med fordel bruges til investe-
ringer i fremtiden, mener Margrete Auken. Mere
konkret i job til de millioner af arbejdsløse unge
og i grønne investeringer.
- I stedet for Angela Merkels sparepolitik skal
vi have en ordentlig og målrettet investeringspo-
litik. Det har vi i Den Grønne Gruppe argu-
menteret for, lige siden krisen startede. Vi skal
satse på moderne teknologier, der er fremtid i.
Ikke i kul. Jeg ser investeringer, som den eneste
vej til at sikre et grønnere Europa, fastslår hun
og fortæller, at hun samtidig også ser statslige
og europæiske investeringer som den eneste
løsning på de enorme arbejdsløshedsproblemer i
særligt Sydeuropa.
Resultaterne er mange, og entusiasmen er større end nogensinde før. SF’s Margrete Auken er klar til endnu en tørn i Europa-Parlamentet, hvor kampen for social tryghed, et bedre klima og en strammere styret finanssektor fortsætter på fuldt blus.
energibundtet i eU
sF’s MærkesAger
• Et mere socialt Europa
• Stærkere hensyn til miljø og klima
• Mere åbenhed i EU
• Finanssektorens skal tøjles
Læs mere om SF’s mærkesager på sf.dk/EP
SF er det eneste danske venstrefløjsparti i Europa-ParlamentetMargrete Auken
9
EuROPA-PARLAMENTSVALg
Foto: Lea Meilandt
10
Foto
: Lea
Mei
land
t
11
I flere lande er mere end halvdelen af alle unge
uden job eller uddannelse.
- De lande skal vi hjælpe, siger Margrete
Auken og forklarer:
- For udover de sociale konsekvenser for de
enkelte mennesker er det også afgørende for
EU’s sikkerhed, at vi får vendt tendensen mod
større ulighed. Vi må ikke undervurdere, hvor
destabiliserende og ødelæggende øget social
ulighed og fattigdom kan være for de enkelte
lande og for Europa som helhed.
Europa hælder til højre
Resultaterne i den seneste valgperiode er til at
få øje på. Det skyldes i høj grad ”SF’s familie” i
Europa-Parlamentets Grønne Gruppe. Samlet
set er det et borgerligt og konservativt flertalt
i Parlamentet, men det stærke politiske og
ideologiske sammenhold i Den Grønne Gruppe
er lig med større indflydelse, end hvad de 58 ud
af 766 mandater ellers normalt ville føre med
sig, siger Margrete Auken.
- Den Grønne Gruppe er blevet en stadigt
stærkere spiller i Parlamentet i denne valg-
periode, og jeg kan tydeligt mærke forskel i
forhold til forrige periode, hvor vi var mindre.
Vi har formidabel indflydelse. Det skyldes, at
vi – modsat mange af de andre grupper, særligt
den konser-
vative gruppe
og gruppen af
kommunister
og beslægtede,
hvor Folkebe-
vægelsen mod
EU sidder –
stort set agerer
ligesom et parti
i Folketinget. Vi stemmer som én gruppe, og vi
er til at regne med, siger hun og fortsætter:
- Størrelsen betyder selvfølgelig noget, men
det handler også om, at vi er en progressiv
rød-grøn gruppe, som har viljen og ikke mindst
kompetencerne til at få indflydelse. Det er jeg
stolt af at være en del af.
De grønne partier er dog nødlidende i flere
europæiske lande, og venstrefløjen i Europa-
Parlamentet kan risikere at blive svækket efter
valget. Samtidig er der i mange lande, blandt
andet i Ungarn, Grækenland og Frankrig, en
stigende højreekstremisme. Det kan Margrete
Auken mærke:
- Det er et problem, at vi formentlig får flere
højreekstremister ind i Parlamentet. Både
fordi deres holdninger til for eksempel romaer
er ganske forfærdelige, men også fordi de vil
give os på venstrefløjen sværere arbejdsvilkår.
Samtidig fylder den socialdemokratiske og den
konservative gruppe allerede i dag meget i Par-
lamentet, og det vil være dårligt for både den
førte politik og for demokratiet, hvis valget gør
de store grupper endnu større på bekostning af
de grønne, siger hun.
SF er Europas venstrefløjDer er altså meget på spil, når mere end en
halv milliard EU-borgere skal til stemmeurner-
ne til maj. Et mere solidarisk, trygt og grønt EU,
hvor det ikke er industrien, som sætter takten,
men hvor helt almindelige hårdtarbejdende
europæere er i fokus, kræver en stærk venstre-
fløj. I Europa-Parlamentet kræver det en stærk
grøn gruppe. Og i dansk perspektiv kræver det,
at SF fortsat er repræsenteret i Europa. Som
Margrete Auken selv siger:
- SF er det eneste
danske venstre-
fløjsparti i Euro-
pa-Parlamentet.
Vi søger og får
reel indflydelse på
EU’s beslutninger,
hvorimod Folke-
bevægelsen blot
kæmper imod EU.
Det er rent spild af venstrefløj.
Spild er der ikke meget af, når det kommer
til Margrete Auken selv. Hun vil bruge den
næste valgperiode på ufortrødent at kæmpe
for sin og SF’s europæiske vision og på at sikre
rød-grøn indflydelse på de beslutninger, der
er med til at tegne fremtidens EU. En stemme
på Margrete er en stemme på den progressive
venstrefløj i Europa.
EuROPA-PARLAMENTSVALg
sejre i Den grønne gruppe
Direktiv om energieffektiviseringEU skal spare 20 procent af strømmen inden
2020 og 85 procent af investeringer i energi-
forskning skal gå til vedvarende energi.
UngdomsgarantiKrav om at alle unge skal kunne komme i
uddannelse, efteruddannelse, lærerplads eller
job inden for tre måneder. Begyndte som et
forslag fra Den Grønne Gruppe og er endt som
officielt vedtaget politik for hele EU.
Sociale klausuler i offentlige udbudDe offentlige udbudsregler er blevet ændret,
så det er muligt at lave sociale klausuler.
Det giver mulighed for at beskytte danske
arbejdstagerrettigheder og bekæmpe social
dumping.
Loft over bankbonusserBegyndte som en idé i Den Grønne Gruppe,
men blev afvist som helt urealistisk. Alligevel
lykkedes det at få først Parlamentet og der-
næst hele EU med på idéen. Aftalen betyder,
at bankchefer maksimalt vil kunne få en
årsløn i bonus.
Finansskat på vejEfter flere års pres lykkedes det endelig at få 11
af EU’s medlemslande til at gå sammen om en
skat på finansielle transaktioner. Danmark er
dog ikke med.
Åbenhed om medicinske forsøgMargrete Auken var Den Grønne Gruppes
ordfører på de nye regler for medicinske
forsøg på mennesker. Nu skal medicinal-
industrien offentliggøre resultaterne af
forsøgene. Det betyder bedre kontrol og sikrer,
at uafhængige forskere kan tjekke industriens
resultater.
Vi er en progressiv rød-grøn gruppe, som har viljen og ikke mindst kompetencerne til at få indflydelseMargrete Auken
- De næste år skal bruges til at skabe et mere socialt og gennemsigtigt Eu, hvor klimaet og miljøet skal have langt bedre vilkår, og hvor der stilles skrappere krav til finanssektoren, siger Margrete Auken om visionerne for det fremtidige arbejde i Europa-Parlamentet.
12
tonni hAnsen
• Født og har altid boet på Langeland
• Gift og har to børn
• Brænder for arbejdsmarkedspolitik og
internationale spørgsmål
Foto: Lea Meilandt
- Jeg var tre år, da Berlin-muren blev bygget, og min ungdom var præget af et splittet Europa. Jeg vil gerne være med
til at sikre et mere forenet Europa, siger Tonni Hansen, der stiller op til Europa-
Parlamentet for SF.
13
Af Christoffer Voss ----------------------
Tonni Hansen er en mand, som ikke kan lade
være med at blande sig. Da han tilbage i halv-
femserne tog en pause fra byrådet i Rudkøbing
for at have mere tid til familien, gik der ikke
lang tid, før han pludselig stod som formand
for den lokale skolebestyrelse. Og sådan har det
været for Tonni Hansen hele hans liv. Det uku-
elige engagement har siden starten af firserne
bragt ham forbi lokalpolitik, formandsposter
i fagbevægelsen og SF’s landsledelse. Han har
været næstformand for partiet og viceborgme-
ster på Langeland, og han er stadig formand for
både 3F’s og LO’s sydfynske afdelinger.
Nu går Tonni Hansen efter en ny post:
medlem af Europa-Parlamentet. Og selvom der
i mere end én forstand er langt fra Rudkøbing
til Bruxelles, er det et helt naturligt skridt, siger
han selv.
- Jeg er blevet opfordret til at stille op til Fol-
ketinget, men det har ikke haft min interesse.
Det har det internationale arbejde til gengæld
altid haft, for arbejdet i Europa-Parlamentet
ligger i helt naturlig forlængelse af mit enga-
gement i fagbevægelsen. Efter finanskrisen
oplever vi ikke kun, at arbejdspladserne flytter
ud. Også arbejdskraften flytter rundt, og det
giver problemer med social dumping – både
her i landet og i resten af Europa.
Som ufaglært inden for byggeriet og engage-
ret fagforeningsmand er Tonni Hansen imod,
at arbejdsgivere forsøger at presse lønnen i
bund og forringe arbejdsvilkårene ved at flytte
jobbene til områder med lavere lønniveau. Han
er optaget af, at chauffører, serviceassistenter,
bygningsarbejdere og mange andre overalt i EU
får en værdig tilværelse.
- Vi ser en tendens – særligt i Tyskland – til
”working poor”, hvor helt almindelige menne-
sker med helt almindelige jobs kun med nød og
næppe har råd til dagen og vejen. De udfordrin-
ger kræver yderligere internationalt sammen-
hold i fagbevægelsen og i partierne, så vi kan
give storkapitalen og grådige arbejdsgivere
modspil. Og det arbejde giver rigtig god mening
for sådan en som mig, siger Tonni Hansen.
Til kamp for fremtiden Som formand i fagbevægelsen er han på lokalt
og regionalt plan allerede en del af kampen
for et mere fleksibelt og socialt trygt arbejds-
marked. I Europa-Parlamentet vil målet være
det samme, men redskaberne bliver mærkbart
anderledes.
- Jeg vil gerne være med til at udvikle et
bæredygtigt europæisk arbejdsmarked, der er
baseret på fremtiden, ikke fortiden. I Bruxelles
laver man de
direktiver, som
styrer arbejdsmar-
kedet, og det er
her, vi kan sikre,
at EU-borgere,
som arbejder i ét
andet land, skal
følge det lands
love og regler. Derfor er det helt afgørende at
sikre gode rammevilkår, så fagbevægelserne
rundt om i Europa kan læne sig op ad EU-
lovgivningen i kampen for et mere retfærdigt,
solidarisk og trygt arbejdsmarked, siger Tonni
Hansen.
Netop trygheden er en afgørende del af hans
motivation. Også på det mere personlige plan.
- Jeg var tre år, da Berlin-muren blev bygget,
og min ungdom var præget af et splittet Euro-
pa. Jeg vil gerne være med til at sikre et mere
forenet Europa, og jeg har ikke noget imod, at
EU udvider sig. Jo flere lande, der accepterer
EU’s fælles regler, des mindre utryghed og usik-
kerhed vil der være for alle. Det er det Europa,
jeg gerne vil give videre til mine børnebørn.
Dansk venstrefløj i Europa
Visionerne kræver en aktiv dansk venstrefløj i
Europa, mener Tonni Hansen. Og det er kun SF
garant for, modsat for eksempel Folkebevægel-
sen mod EU, hvis mål er at få Danmark ud af
EU.
- SF er jo de eneste på den danske venstrefløj,
som er til stede i parlamentet. Folkebevægelsen
mod EU er hæmmet af deres nej-politik. De
møder verden med lukkede øjne og korslagte
arme, og det er ikke SF’s tilgang. Vi vender
ikke EU ryggen, men vil påvirke og udvikle. Vi
vil noget med Europa.
Parlamentet har et
borgerligt flertal, men
vi forhandler med dem,
for hele tiden at trække
tingene i en mere grøn
og social retfærdig
retning, siger han.
Det arbejde er Tonni
Hansen fuldt ud klar til, siger han. Også selvom
et farvel til hans nuværende arbejde i 3F og LO
vil være vemodigt.
- Bliver jeg valgt, må jeg sige farvel til mine
faglige poster. Det bliver hårdt. Men som fagfor-
eningsmand har jeg to mål: At sikre ordentlige
løn- og arbejdsforhold og at holde hånden under
de svageste. Det vil jeg stadig have for øje, uan-
set hvor jeg er i verden.
Efter 36 år som fagligt aktiv, heraf 25 år som formand for en fagforening, stiller Tonni Hansen op til Europa-Parlamentet som en af SF’s spidskandidater. I Bruxelles vil han bruge sine faglige erfaringer til at kæmpe for et sikrere og mere solidarisk arbejdsmarked.
Kæmper for et solidarisk arbejdsmarked
EuROPA-PARLAMENTSVALg
Jeg vil gerne være med til at udvikle et bæredygtigt europæisk arbejdsmarkedTonni Hansen
14
Anne-Mette Wehmüller vil være ngo’ernes og danskernes stemme i Europa-Parlamentet. Hun vil kæmpe for et grønnere Europa og forhindre den sorte lobbyisme i at vægte kapital højere end mennesker. Med sin baggrund som cand.mag. i europastudier, projektleder i Det Økologiske Råd og en nuværende stilling som centerleder for Miljøpunkt i København har hun vægt bag ordene. Sin politiske tæft henter Anne-Mette Wehmüller fra syv år som kommunalpo-litiker på Frederiksberg, hvor hun i 2009 bidrog til et succesfuldt valg for SF. Hun er 38 år gammel og bor i Brønshøj sam-men med sin mand og to børn.
Hvorfor er det vigtigt for dig at stille op til Europa-Parlamentet?
- Jeg mener, at der i alt for lang tid er blevet
fokuseret på miljøspørgsmål oppefra og ned.
Det kan vi gøre meget for at ændre i Danmark,
men hvis indsatsen virkelig skal gøre en for-
skel, skal det ske på europæisk niveau.
Hvorfor skal man stemme på dig?- Man skal stemme på mig, fordi jeg vil
tale borgernes sag i forhold til den grønne
dagsorden i EU. SF er født ud af ngo’erne og
de grønne bevægelser, og dem vil jeg være tro
over for, når jeg skal være med til at påvirke
beslutningerne i Europa-Parlamentet.
Hvilke mærkesager vil du kæmpe for?- Jeg vil gøre det nemt for danskerne at
forstå, hvordan lovgivningen i Europa påvirker
nære ting i deres hverdag. Meget af den
mad, vi spiser, produceres i andre lande. Og
grænserne for, hvor meget luften må være
forurenet, besluttes i EU. Jeg vil kæmpe for en
lovgivning, der sikrer sunde fødevarer og ren
luft, så vores børn kan vokse op i et sundt,
demokratisk og grønt Europa.
Teis Volstrup er vokset op på et land-brug i Nordjylland. Han startede egentlig som modstander af EU, men har siden fået øjnene op for, hvor nødvendigt samarbejdet er for at få lovgivning, der virker på tværs af landegrænserne. Ikke mindst på finansområdet, hvor Teis Vol-strup vil modarbejde multinationale sel-skabers skattely og tvinge bankerne til at tage ansvar for egne fejl. Teis Volstrup studerer statskundskab på Københavns Universitet, hvor han også er studievej-leder. Han er 25 år gammel og bor på Nørrebro i København.
Hvorfor er det vigtigt for dig at stille op til Europa-Parlamentet?
- Jeg er sikker på, at hvis der ikke fandtes
et EU, så ville vi prøve at opfinde et. EU er et
enormt vigtigt sted at rejse politiske diskussio-
ner om grænseoverskridende problemstillinger,
ligesom det også er her, vi skal finde de fælles
løsninger.
Borgernes grønne stemme Bankernes vagthund
Tre stærke kandidaterAf Tobias Moe Hoffmeyer
SF stiller med et stærkt hold af kandidater til Europa-Parlamentet, her kan du møde tre af dem i spidsen: Anne-Mette Wehmüller, Theis Volstrup og Christine Sidenius.
15
EuROPA-PARLAMENTSVALg
Hvorfor skal man stemme på dig?- Fordi jeg vil være en ung idealistisk
stemme i Parlamentet for SF, og jeg vil bidrage
med et politisk engagement, som brænder
mere end nogensinde. Jeg er stadig ’Teis fra Jyl-
land’, der har bevaret en sund skepsis over for
EU. Jeg vil derfor ikke gå efter laveste fælles-
nævner, men lade det ideologiske rød-grønne
kompas styre mine kampe.
Hvilke mærkesager vil du kæmpe for?- Finanskrisen har haft store konsekvenser,
og indtil nu har staterne og EU punget ud for
bankernes grådighed og fejl. Jeg vil regulere
bankerne meget mere end i dag og sikre, at de
selv kan dække skaderne næste gang. Og jeg vil
kæmpe for en solidarisk dagsorden, der sikrer
øget beskæftigelse til unge gennem grønne
omstillinger.
Christine Sidenius har SF i blodet. Hun har været medlem af partiet siden 1995, har været medlemssekretær for både Villy Søvndal, Anne Baastrup og Pernille Frahm, ligesom hun de seneste 10 år har arbejdet som politisk rådgiver i Den Grønne Gruppe i Europa-Parlamentet samt fulgt Udvalget for Borgerrettig-heder. Christine Sidenius mener, at SF har en naturlig rolle at spille i Europa-Parlamentet. Ikke mindst for at sikre en intensiv indsats for højere beskæftigelse og mod diskrimination af minoriteter. Hun er 49 gammel og bor i Bruxelles sammen med Maria, som hun har været gift med i 23 år.
Hvorfor er det vigtigt for dig at stille op til Europa-Parlamentet?
- Fordi jeg vil repræsentere et SF, der gør en
forskel i Europa-Parlamentet. Højredrejningen
i EU har brug for politiske modsvar, der reali-
stisk baner vejen for grøn omstilling, beskæfti-
gelsesfremme, kontrol med de store aktører på
de finansielle markeder og bedre beskyttelse af
minoriteter.
Hvorfor skal man stemme på dig?- Jeg har et solidt kendskab til, hvordan
Europa-Parlamentet fungerer, jeg kæmper for
SF's mærkesager, og jeg ser muligheder for at
skabe gode alliancer og dermed få gennemført
politik, der betyder noget, både for vælgerne,
for Danmark og for EU.
Hvilke mærkesager vil du kæmpe for?- Jeg vil udvikle det inkluderende arbejds-
marked, så flere kan komme i arbejde. Særligt
vil jeg fokusere på at få flere unge i arbejde.
Kampen mod diskrimination er også blandt
mine vigtigste mærkesager, og jeg vil arbejde
for at sikre grundlæggende rettigheder til alle
borgere i EU.
Bankernes vagthund minoriteternes og de arbejdsløses forkæmper
Fotos: Lea Meilandt
16
Borgernes parlament i europaI Danmark er der valg til Europa-Parlamentet 25. maj. Få her et overblik over, hvad Parlamentet er, og hvordan fordelingen af EU-borgernes repræsentanter ser ud.
Alle borgere i EU skal til stemmeurnerne i 2014 og stemme deres repræsen-
tanter ind. Der skal vælges 751 medlemmer. Parlamentet består i dag af 766
medlemmer, fordi Kroatien siden sidste periode er kommet med og deres
medlemmer lægges oveni i. Det bliver justeret til 751 ved valget. Danmark
har og vil fortsat beholde sine 13 pladser. SF har ét medlem i Parlamentet,
Margrete Auken, som stiller op igen sammen med SF’s andre kandidater.
Se mere s. 8-15.
Samarbejde på tværs
I modsætning til Folketinget, hvor der tidligere har været ført meget blokpolitik, arbejder europa-Parlamentet mere på tværs. Det betyder, at selvom Den Grønne Gruppe ofte samarbejder med den Socialdemokratiske gruppe og Venstrefløjsgruppen, så skabes der ofte alternative flertal, hvor venstrefløjen går sammen med højrefløjen udenom for eksem-pel den store Konservative gruppe. Dette betyder også, at Den Grønne Gruppe har mere magt end størrelsen giver indtryk af.
24 sprog
Parlamentet har 24 officielle sprog, men det uofficielle arbejdssprog er engelsk. alle ansatte i Parlamentet og de politiske grupper skal som minimum tale engelsk og enten tysk eller fransk.
8558
194
35
17
Den Grønne Gruppe er mest homogen
Den Grønne Gruppe har medlemmer fra 15 lande: Belgien, Danmark, Tyskland, estland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Letland, Luxembourg, Holland, Østrig, Portugal, Finland, Sverige og Storbritannien. Selvom Den Grønne Gruppe består af 22 partier fra 15 lande, er det den mest homo-gene i Parlamentet, det vil sige, den gruppe hvor flest medlemmer stemmer ens. Se også artiklen med margrete auken s. 8. De områder, hvor SF er delvist uenige med flertallet i Gruppen, er landbrug og interna-tional handel, hvor gruppen er domineret af franskmændene, der gerne vil støtte landmændene og er imod frihandel. Det er dog stadig bedre end alle andre danske partier, der blandt andet alle skal døje med svære modsatrettede overbevisninger, eksempelvis pro-atomkraft partier i deres grupper.
europa-Parlamentet
europa-Parlamentet består af medlemmer fra de 28 medlemsstater. Parlamentet:• drøfter og vedtager EU's love sammen med
Rådet for Den europæiske Union. Uformelt også kendt som Rådet.
• kontrollerer de andre EU-institutioner, særligt europa-Kommissionen, for at sikre, at de er demokratiske. Parlamentet kan afskedige hele Kommissionen, hvis der er utilfredshed med dens arbejde.
• drøfter og vedtager EU's budget sammen med Rådet.
• er det eneste EU-organ, der repræsenterer alle eU-borgere, da Rådet består af regerin-gerne i medlemslandene og dermed kun af flertallet.
• har fået stadig mere magt over de seneste årtier og er nu medlovgiver på næsten al eU-lovgivning.
274
57
3132
EuROPA-PARLAMENTSVALg
GUe/NGL – Socialistgruppen/venstrefløjsgruppen – 35 medlemmer heraf 1 dansker
S&D – Den Socialdemokratiske gruppe – 194 medlemmer heraf 5 danskere
Greens/eFa – Den Grønne Gruppe – 58 medlemmer heraf 1 dansker
aLDe – Den liberale gruppe – 85 medlemmer heraf 3 danskere
ePP – Den Konservative gruppe – 274 medlemmer heraf 1 dansker
eCR – Den eU-skeptiske konservative gruppe – 57 medlemmer heraf 1 dansker
eFD – Den højre-nationalistiske gruppe – 31 medlemmer heraf 1 dansker
Løsgængere – 32 personer
18
Af Gitte Roe Eriksen ----------------------
Stopurene i ældreplejen i Københavns Kom-
mune er væk. Slut med at bruge fem minutter
på at hjælpe en borger i støttestrømper eller
dryppe øjne på to minutter. I stedet er der skabt
en såkaldt tillidsreform, hvor enkeltydelser hos
de ældre er erstattet af besøgsblokke. I disse
blokke er der naturligvis en række typiske ting,
der skal løftes, som at få en borger op af sen-
gen, på toilettet og i tøjet, men derudover bliver
der hjulpet med konkrete ting, som den ældre
og kommunens medarbejder drøfter sig frem til
i fællesskab. Måske er det en skraldspand, der
skal tømmes – eller måske er der denne dag
mere behov for at snakke.
- Vi oplever en lettelse hos medarbejderne. At
de ikke skal pinde de forskellige opgaver ud på
tid og heller ikke bagefter skal registrere tiden.
De får i langt højere grad brugt deres faglighed,
ved at der er større fleksibilitet i arbejdet, lyder
det fra Ninna Thomsen, (SF), sundheds- og
omsorgsborgmester i Københavns Kommune.
Det betyder ikke, at der ikke bliver planlagt, for
det er der stadig brug for.
- Det er klart, at der bliver kigget på en cirka-
tid pr. borger, men det er i den tid, der er stør-
re fleksibilitet. Den ene dag kan det tage læn-
gere tid end den anden i forhold til den samme
opgave, og her skal medarbejderne kunne løfte
opgaven med god samvittighed uden at føle, at
de nu har brugt for meget tid. Det skal være
efter behov, siger Ninna Thomsen.
Motion i arbejdstiden Medarbejdernes egen indflydelse i samarbejde
med de enkelte borgere er en af de måder,
kommunen skaber bedre forhold for både
medarbejderne i ældreplejen og de ældre på. Et
andet punkt er, at man har indført motion som
et pilotprojekt i arbejdstiden for ældreplejen.
Over de næste tre år vil der være træning på 10
plejehjem.
- Som rød arbejdsgiver mener jeg også, at
det er vigtigt at kunne tilbyde mere ud over
fagligheden, som for eksempel motion, der på
sigt kan forhindre nedslidning hos den enkelte
medarbejder. Og her må man som arbejdsgiver
stille sig til rådighed og være med til at løfte
ansvaret. For vores medarbejdere i ældreplejen
handler det netop om at styrke musklerne, da
der er mange løft i deres arbejdsopgaver, siger
Ninna Thomsen.
Håbet er samtidig, at medarbejderne vil
Motion i arbejdstiden, fleksibilitet og større frirum til at træffe egne beslutninger er måder Københavns Kommune skaber bedre arbejdsforhold for medarbejderne i ældreplejen på. Samtidig giver man de ældre flere valgmuligheder til gavn for den enkelte.
Stopur er afløst af fleksibilitet
proFilplejehjeM
I dag er der to profilplejehjem i Københavns
Kommune. Et profilplejehjem er et sted, hvor
ældre kan mødes og danne fællesskaber på
baggrund af særlige fælles interesser, ønsker
og værdier – og på den måde måske udgøre
en essentiel komponent i kampen mod en-
somhed blandt ældre.
• Plejecenter Bonderupgård, Vanløse
– dyre- og udeliv
• Peder Lykke Centret, Amager
– mangfoldighed og rummelighed
Som kommune skal vi ikke bare sidde og vente på retningslinjer fra staten. Vi skal selv sætte i gang også politiskNinna Thomsen, sundheds- og omsorgsborgmester
19
FREMTIDENS ÆLDRE
fortsætte træningen – også i deres fritid.
- Hvis det skal rulles ud i hele kommunen,
er vi nødt til at kigge på, hvad det koster i
arbejdstiden. Det er jo en investering, der er
langtidssigtet, og som man ikke lige får øje på
nu og her, men det handler om at forebygge
nedslidning, sygefravær og for tidlig tilbage-
trækning fra arbejdsmarkedet, lyder det fra
Ninna Thomsen.
Flere valgmulighederEn helt tredje vej, som også skal gavne både
ældre og medarbejderne i ældreplejen, er
ideen med profilplejehjem og fri-institutioner.
Plejecentret Bonderupgård i Vanløse er begge
dele. Det vil sige, at plejehjemmet har fået mu-
lighed for at prøve nye styringsformer af og er
samtidig et profil-plejehjem med fokus på mere
dyre- og udeliv.
I alt har tre af kommunens plejecentre fået
status som fri-institution i en prøvetid på to år.
- Det skal også ses som et led i tillidsdags-
ordenen med mindre bureaukrati. Og det er vi
selv medansvarlige for. Som kommune skal vi
ikke bare sidde og vente på retningslinjer fra
staten. Vi skal selv sætte i gang også politisk
– og det gør vi her, og samler erfaringerne op,
når der er gået to år, forklarer Ninna Thomsen.
Med hensyn til mærkatet profil-plejehjem,
forklarer Ninna Thomsen, at det handler om,
at den ældre har mulighed for at vælge bopæl
efter interesse. At der som noget naturligt er
skabt mangfoldighed indenfor det offentlige.
- Har man elsket sin have hele sit liv, så skal
man måske vælge et plejehjem som Bonderup-
gård. Det skal altså være muligt at vælge efter
interesseområde, siger Ninna Thomsen, der
gerne ser, at flere af denne type profil-pleje-
hjem bliver en mulighed fremover.
hvilken offentlig hjælp vil du sætte mest pris på som ældre?
- Som ældre vil jeg sætte mest pris på, hvis der var tid til omsorg for den enkelte borger, det vil sige tid til at snakke, hjælp til indkøb og så videre. Selvfølgelig skal der også være tid til bad flere gange om ugen, hjælp til rengøring og så videre.
på hvilke områder vil du foretrække hjælp til selvhjælp?- Hjælp til selvhjælp, mener jeg, skal
defineres ud fra løbende samtaler med borgerne og ud fra, hvad der fylder og er vigtigt på det givne tidspunkt i deres liv.
hvad frygter du mest ved at blive gammel?
- Det, jeg frygter allermest ved at blive gammel, er ensomhed, og at man bliver overladt til en begrænset hjælp, som primært udføres af robotter.
rasmus højen, 37 år, Bonderup ved Fjerritslev, projektleder i råd og dåd meDlemmerNe meNer
20
Af Gitte Roe Eriksen ----------------------
Tage Sarby er ikke i tvivl, når det kommer til
livretter. Han elsker stegt flæsk med persil-
lesovs. Han ligefrem retter ryggen og kommer
længere frem i stolen, når retten nævnes.
- Jeg ville græde mig i søvn, hvis jeg ikke
kunne få det. Og jeg kan ikke selv lave det,
smiler Tage.
Så stegt flæsk og persillesovs, det han
– stort set hver tirsdag. Han er nemlig gæst på
Restaurant Sundby Sejl, der har Tages livret på
menuen som dagens ret. Han kommer også an-
dre dage, men det skal være gode, gamle retter,
for det kan han bedst lide. Hver uge modtager
han en ugeplan på mail fra restauranten, hvor
han kan se, hvad dagene byder, så han kan
planlægge sine besøg.
- Ungarsk gullasch – det er ikke lige mig,
siger han og peger på onsdagens menu.
- Jeg er jo lidt kræsen, og det er sådan noget
snaskekød i en hel masse sovs. Men torsdag er
der forloren hare, så der kommer jeg også.
Tage Sarby har et såkaldt madklippekort,
som kommunen tilbyder. Det betyder, at han
kan vælge mellem flere forskellige spisesteder
og få et måltid mad for 39 kroner. Han har gjort
brug af ordningen, siden den begyndte som et
forsøg i 2012. Her fik en gruppe borgere tilskud
til at gå på restaurant i stedet for at spise kom-
munens udbragte mad. I dag er ordningen per-
manent og gælder hele Københavnsområdet.
Kan ikke lave mad Tage Sarby bor alene. Han mistede sin kone for
otte år siden. Det var hende, der stod for maden.
- Jo, jeg kan koge pølser og et æg, griner han.
Men jeg er håbløs til at lave mad og har heller
ikke lyst og interesse i at lære det. Denne her
måde er den bedste for mig.
Inden han fik tilbudt ordningen gik turen
stort set daglig til den nærmeste grill, hvor han
købte sin aftensmad. Da madklippekortet fandt
vej til hans postkasse, blev det straks taget
i brug. I dag er det overvejende Restaurant
Sundby Sejl, han spiser sin mad hos – og altid
dagens ret til aften, for frokosten kan han godt
smøre selv. Retten får han altså for 39 kroner,
hvor den normalt koster 85 kroner for øvrige
gæster.
- Maden smager rigtigt godt, og der er altid
nok af den. Jeg går aldrig sulten herfra, fortæl-
ler han.
85-årige Tage Sarby fra Amager benytter flere gange om ugen kommunens madklippekort til at spise aftensmad ude. En ordning han slet ikke kan undvære.
Her er altid nogen atsnakke med
Det er rart, at der er mennesker omkring en, fortæller 85-årige Tage Sarby, der via
kommunens madklippekort kommer ud og spiser god mad i andres selskab.
21
FREMTIDENS ÆLDRE
Foto: Peter Sørensen
I festligt lag
Tage Sarby foretrækker at spise sin aftensmad
ude blandt andre. Han har også haft sin ven-
inde med, som han spiser sammen med hver
fredag, lørdag og søndag.
- Men hun skulle ud og ryge hele tiden, så
det havde jeg ikke meget fornøjelse af, griner
han.
For ud over maden, er det netop fællesskabet
og nogen at snakke med, der tiltaler Tage. Ofte
falder han i snak med de øvrige gæster eller
personalet.
- Her kommer både børn, unge og ældre.
Og tit er der også selskaber som fødselsdage.
Det er rart, at der er mennesker omkring en.
Børnene kommer hen og spørger mig, hvor jeg
kommer fra, og hvordan jeg er kommet derhen
– de er nysgerrige, og det er dejligt.
Specielt om tirsdagen, hvor der er stegt
flæsk og persillesovs, er der ofte fuldt hus.
Her sker det tit, når Tage Sarby træder ind ad
døren, at andre gæster inviterer ham hen til
deres bord, hvis der er en ledig plads.
- Så snakker vi om løst og fast. Jeg kender
efterhånden også personalet ret godt, og jeg fø-
ler mig altid velkommen. Her sker noget – her
er mange mennesker, og altid nogen at snakke
med, og det kan jeg godt lide.
For Tage Sarby har det også betydning, at
spisestedet ikke ligger for langt fra, hvor han
bor. Dog tager han stadig bilen til restauranten.
- Jeg er nok lidt doven, griner han.
- Jo, jeg kunne ikke ønske mig en bedre
ordning; heller det end at få maden bragt ud
og skulle sidde alene og spise. Det her er hyg-
geligt.
MADklippekort
Madklippekortet indebærer, at ældre borgere
har mulighed for at købe mad med tilskud én
gang om dagen, hos en privat restaurant eller
take-away forretning efter eget ønske. Mad-
klippekortet kræver, at borgeren er visiteret
hertil. Virksomheden får et fast tilskud på 12,50
kroner pr. solgt ret af kommunen. Tilskuddet
anvendes til at nedsætte borgerens pris for
maden. Der er i alt 64 borgere, som får ydelsen
madklippekort. Derudover er der 273, der tager
imod et spisetilbud, hvor de spiser ude på et
plejecenter, to har en spiseven, der kommer
og spiser med den ældre i eget hjem (målet er
150 ved udgangen af 2015), og endelig får 1.857
bragt maden ud.
22
I disse dage fylder jordens foretrukne sociale netværk Facebook ti år. Vores digitale liv begejstrer, mens manglen på beskyttelse af privatlivet bekymrer. Europa-Parlamentet forsøger at trække en streg i cyberspace.
Digitalt forbundet på godt og ondt
Af Mikkel Bahl ----------------------
Har du tjekket Facebook i dag? Sandsynligvis
ja, hvis du minder om gennemsnittet af det gi-
gantiske netværks mere end en milliard aktive
brugere. Du har måske set på nye beskeder
eller kommentarer på din seneste opdatering.
Måske endda inden, du stod ud af sengen, som
halvdelen af de unge brugere.
Men hvad sker der egentlig, når du logger ind
på Facebook? For det første registreres du af
dit teleselskab, som er forpligtet til at gemme
din internetaktivitet i mindst 1 år. Det blev i
2012 til 900 milliarder oplysninger om tele- og
internetkommunikation. Omkring 180.000
poster per dansker.
Ansigtsbogen og Uncle Sam Facebook registrerer selvfølgelig også dit besøg.
På firmaets gigantiske serverfarme i USA gem-
mes al information om din og dine venners
aktivitet, hvad du kigger på og hvorfra.
Facebook gemmer også såkaldte cookies i din
browser. Ifølge eksperten Nik Cubrilovic bruges
de til at registrere dine besøg på andre sider
på nettet.
- Selv når du er logget ud, kan Facebook
spore dig på alle sider, der har integreret Face-
book, skriver han i et berømt blogindlæg om
netværkets lange ører.
I modsætning til teleselskaberne er der ingen
regler for, hvor længe Facebook må opbevare
disse informationer.
Og da du tilmeldte dig Facebook og klikkede
ja til brugerbetingelserne (terms and condi-
tions) gav du jo selv Facebook lov til at bruge
dine oplysninger til mere eller mindre hvad
som helst.
Denne praksis med at spore brugerne overalt
på nettet deler Facebook i øvrigt med hundred-
vis af andre virksomheder, som har speciali-
seret sig i at skræddersy din reklameoplevelse
på nettet. Selv hvis du husker at slette cookies
jævnligt, vil du efter en normal internetses-
sion have nye cookies fra omkring 100 af disse
firmaer.
VerDen på nettet
• Den første e-mail i Danmark blev sendt 2.
januar 1983
• I dag har mere end 90 procent af danskerne
adgang til internettet
• I hele verden har omkring 40 procent ad-
gang til internet
• Ifølge FN er Danmarks befolkning verdens 4.
bedste til at bruge nye, digitale teknologier.
På de første pladser ligger Korea, Sverige og
Island.
23
Eu
Amerikanske myndigheder kigger også med.
Fra Edward Snowdens lækkede dokumenter
ved vi, at den amerikanske efterretningstje-
neste NSA opsnapper mere eller mindre al
tele- og internetkommunikation i verden. Fordi
Facebook er et amerikansk firma og deres
computere står i USA, har amerikanske myn-
digheder faktisk også helt lovlige muligheder
for at få adgang til dine private oplysninger.
Selvom det i teorien strider mod europæisk
lovgivning.
Utryg på nettetAlt dette kommer ikke som en overraskelse
for de fleste, der har læst aviser de seneste år.
Vores privatliv eller mangel på samme har fyldt
meget i medierne. Ikke mindst takket være
Snowdens afsløringer i juni i fjor.
Derfor er det måske heller ikke overrasken-
de, at 70 procent af os svarer ja, når vi bliver
spurgt, om vi er utrygge ved at dele private
informationer på internettet.
- På den ene side er internettet en velsignel-
se. Vi kan købe varer, holde kontakt med gamle
venner og søge informationer på få sekunder.
Vi er forbundet med omverdenen som aldrig
før. Alligevel er det samtidig bekymrende, at
vi i et meget stort omfang har mistet fornem-
melsen af privatliv og stilletiende accepteret
overvågning i et omfang, end ikke Orwell
kunne have fundet på, siger Margrete Auken,
medlem af Europa-Parlamentet for SF.
Retten til privatlivSom borgere i EU har vi ellers ret til privat
kommunikation. Det står sort på hvidt i artikel
syv i EU’s charter om grundlæggende rettighe-
der: ”Enhver har ret til respekt for sit privatliv
og familieliv, sit hjem og sin kommunikation.”
Men spørgsmålet er, om denne ret overhovedet
eksisterer i praksis. Kan vore politikere ga-
rantere den, eller skal den måske hellere bare
slettes fra charteret?
VerDens ti største sociAle netVærk
1. Facebook, USA (1,15 milliarder)
2. YouTube, USA (1 milliarder)
3. Qzone, Kina (712 millioner)
4. Sina Weibo, Kina (500 millioner)
5. WhatsApp, USA (350 millioner)
6. Google+, USA (327 millioner)
7. Tumblr, USA (300 millioner)
8. LINE, Japan (275 millioner)
9. Twitter, USA (240 millioner)
10. WeChat, Kina (236 millioner)
Antallet er målt på månedlige aktive brugere
24
Det bekymrende, at vi i et meget stort omfang har mistet
fornemmelsen af privatlivMargrete Auken, medlem
af Europa-Parlamentet for SF
Myndigheders registrering af borgernes fær-
den på nettet har længe været omstridt. Man
kan ikke behandle alle borgere som skyldige
til det modsatte er bevist, har mange men-
neskerettighedsorganisationer fremført. Og i
december 2013 fik de opbakning af EU’s højeste
retsinstans. Den underkendte den europæiske
lov, som den danske logningsbekendtgørelse
bygger på. I en udtalelse siger domstolen, at
det strider mod borgernes fundamentale ret til
privatliv at indsamle og gemme data om deres
digitale færden.
DatabeskyttelseOgså private virksomheders indsamling af
informationer får kamp til stregen. Især af
Europa-Parlamentet som sammen med Kom-
missionen kæmper for at overbevise regerin-
gerne i Rådet om at vedtage nye regler.
Den nuværende lovgivning på området
stammer helt tilbage fra 1995, hvor færre end
én procent af os brugte internettet. Det er ikke
bare lang tid siden. I den digitale tidsalder er
det simpelthen en anden epoke.
Forordningen om databeskyttelse vil skabe
tryghed for borgerne på nettet ved at opda-
tere reglerne. Blandt andet skal virksomheder
skrive deres brugerbetingelser i forståeligt
sprog. Helst med symboler, så brugerne
hurtigt kan overskue, hvad de siger ja til.
Europæiske borgere skal også have ”retten til
at blive glemt”. Hvis en bruger ønsker det, skal
virksomheder slette alt personlig data. Det skal
også være muligt at eksportere sine data til
andre virksomheder, og al videresalg og udnyt-
telse skal eksplicit godkendes af brugeren.
Og vigtigst af alt skal den nye lovgivning have
tænder. Hvis virksomheder overtræder nogen
af disse rettigheder, så kan de få bøder på op til
fem procent af deres globale omsætning.
Opgør med overvågningKampen for et opgør med amerikanske efter-
retningstjenesters overvågning af europæiske
borgere foregår i høj grad også i Bruxelles.
Her har især Europa-Parlamentet kastet sig
ind i slagsmålet, som de fleste medlemslandes
regeringer synes at undgå.
- Det er svært at forhindre ulovlig overvåg-
ning af europæiske borgere. Vi kan fordømme
det og indkalde USA’s ambassadør til samtale.
Men at tro, at de stopper af den grund, ville
være naivt, siger Margrete Auken.
Europa-Parlamentet har fordømt over-
vågning, men også forsøgt at lægge pres på
amerikanske virksomheder, som ønsker at
behandle europæiske borgeres data. EU og USA
har en såkaldt ”Sikker havn-aftale”, som giver
amerikanske virksomheder nemmere afgang
til europæiske borgeres private data. Den vil
Parlamentet nu suspendere, fordi især Snow-
dens afsløringer i den grad har tydeliggjort, at
USA ikke er en ”sikker havn” for europæiske
borgeres data.
- Den måde, private firmaer og efterretnings-
tjenester invaderer vores privatliv og analyse-
rer os på, er en skandale. Millioner af borgere
og forbrugere er oprørte, men ikke én eneste
regering i EU har taget skridt til at stoppe
det. Amerikanske virksomheder som Google,
Facebook, Apple og Microsoft misbruger sikker
havn-aftalen til at undgå effektiv kontrol. Der-
for skal den suspenderes øjeblikkeligt, siger De
Grønnes ordfører Jan Philipp Albrecht.
- Margrete Auken er enig:
- Europæiske borgere mister tilliden til deres
regeringer og politikeres evne til at beskytte
deres mest grundlæggende rettigheder, det går
ikke. Derfor siger vi fra overfor USA. Vi skal
beskytte borgernes interesser, siger hun.
internetBrugere
1. Kina (389 millioner)
2. USA (245 millioner)
3. Japan (99 millioner)
4. Tyskland (65 millioner)
5. Indien (61 millioner)
25
DELTAG I DEBATTEN
SÅDAN DELTAGER DU
SF’s debatforum er i fuld gang. Se her et udpluk. God debatlyst!
Debatten er åben for alle SF-medlemmer. Her kan du oprette egne debatter og kommentere på andres indlæg. Der er både en fri debat og skiftende tema-debatter, du kan følge. Deltag ved at bruge linket sf.dk/debat. Her finder du også en vejledning til debatten. Debat-forummet er SF’s egen applikation, men den er koblet op på Facebook. Følg linket og få også en vejledning til at oprette en helt simpel Facebook-profil, hvor du blot skal oplyse dit navn og en e-mail-adresse.
God debat!
FOrTÆllINGeN Om SF - De GODe OG De ONDe
meDIeFOrHaNDlINGer
PrOJeKTeT er KØrT I HeGNeT
UKraINe mellem rUSlaND OG eUrOPa
NU er DF DeT STØrSTe arBeJDerParTI
Tilføj en kommentar
Tilføj en kommentar
Tilføj en kommentar
Tilføj en kommentar
Tilføj en kommentar
Katrine Kentjeg mener, at syntesen af den tydelige rød/grønne profil og viljen til at skabe forandring ved samarbejde og kompromis netop er sF’s DnA. Vi vil gerne forandre landet i en mere solidarisk og bæredygtig retning (ikke bare snakke om det); og jeg tror chancerne for at det lykkes er større, hvis vi starter med at skabe et bæredygtigt parti, hvor vi er solidariske med hinanden (og ikke bare snakker om det).
Dit navn Din kommentar
lars Hoffmeyer NovrupDet vigtigste i forhandlingerne er at få lavet licensen om til en abonnementsordning, hvor man kan vælge ekstraydelser til og fra, eller mest oplagt som en del af skatten. Det er ikke nok med en rabatordning for studerende. Man skal også tænke på de arbejdsløse, kontanthjælpsmodtagere eller lavtlønnede. Medielicensen er asocial, så derfor er den bedste løsning at licens betales over skatten.
Dit navn Din kommentar
Mogens Engsig-KarupsF har været på vej ud af regeringen i lang tid. Det var kun et spørgsmål om hvornår. i sidste ende til næste valg, hvor både s og sF under alle omstændigheder ville ryge ud.problemet er, at "projektet" ikke duede. Det, som startede med Fair løsning, fik aldrig folkelig opbakning.
Dit navn Din kommentar
Bo Vesterlundjeg mener, vi i europa fortsat skal være positive overfor samarbejde med ukraine, men samtidig anerkende ukrainernes ret til selv at bestemme i hvilket omfang, de vil samarbejde med europa/rusland – og om de på længere sigt skal i union med rusland eller europa.
Dit navn Din kommentar
stig liboriFør sF beslutter sig for en hel masse nytænkning, så kunne det måske være en ide at fokusere lidt på kommunikationen? skal DF virkelig have kampen om arbejderstemmerne for sig selv, eller skal sF i højere grad kommunikere ud, hvad partiets politik giver af gevinster for arbejderne?
Dit navn Din kommentar
26
Af Merete Thorøe
----------------------
- Det kan godt være, at jeg bliver nødt til at gå
midt i det hele, hvis der sker noget. Men så skal
jeg nok ringe tilbage.
Hanne Pedersen har en stram kalender. Så
interviewet til F! foregår, mens hun er på søn-
dagsvagt som frivillig på Haderslev Krisecenter
for voldsramte kvinder. Her lægger Hanne
Pedersen to til tre vagter pr. måned, hvor hun
blandt andet yder telefonisk rådgivning, taler
med politiet i akutte situationer, tager sig af
børnene, spiser sammen med beboerne og taler
med de kvinder, der har lyst.
- Krisecentret har 2.300 overnatninger om
året, og stedet ville slet ikke kunne fungere
uden frivillige. Vi har i øjeblikket brug for nogle
flere, så vi har en kampagne i gang, fortæller
Hanne Pedersen. Hun startede i krisecenteret
for to år siden og kan godt lide at være en del
af netværket for mennesker, som har brug for
støtte til at komme videre i livet.
Guider unge til uddannelseTil hverdag har 44-årige Hanne Pedersen også
rig lejlighed til at hjælpe mennesker videre.
Hun har tidligere været lærer på produkti-
onshøjskolen i Haderslev og er i dag vejleder
på produktionshøjskolen i Aabenrå, hvor hun
guider unge med et afbrudt skoleforløb videre i
uddannelsessystemet.
- Det er utroligt berigende at arbejde med
unge, som har et potentiale, der ikke tidligere
er blevet set og hørt. Nogle er også kommet
ind i nogle uheldige sammenhænge og har i
den grad brug for voksne, som kan vise retning
og trække i de rette tråde, forklarer Hanne
Pedersen.
Som vejleder er det Hanne Pedersens opgave
at hjælpe de unge til en uddannelsesmæssig
afklaring, blandt andet via skoleophold og prak-
tik. Og det lykkes faktisk at få ca. 85 procent af
eleverne sluset ud til uddannelse.
Hjælper mennesker på vej med god energi
SF’s ansigter er en mangfoldig skare af menne-sker, som F! sætter fokus på. Det er aktive SF’ere over hele landet i idrætsforeninger, skolebestyrel-ser, indkøbsfællesskaber og meget mere.
Hanne Pedersen vejleder unge på en produktionshøj-skole, er frivillig på Haderslev Krisecenter og under-viser i mindfulness. Hun blev ikke valgt ind i kom-munalbestyrelsen, men fortsætter engagementet i sin partiforening og stiller op igen næste gang.
HaDerSlev
hAnne peDersen
politisk forbillede
- Jeg beundrer Nelson Mandela for hans evne
til at samarbejde med alle og insistere på, at
alle har ret til et godt liv. I SF er der fantastisk
mange kompetente mennesker, men ikke nogle
bestemte jeg falder på knæ for.
personlig mærkesag
- Børn og unge – herunder flere klubtilbud
og væresteder med professionelle voksne
omkring børnene. Der skal tages bedre hånd
om sårbare unge.
Min velkomst til en ny sF'er
- Velkommen i et fællesskab, hvor alle
meninger er værdifulde, og hvor vi lever
demokratiet uden top-down styring.
27
- Når en ung forlader skolen efter typisk
et år, er det virkelig store krammedag. Det er
dejligt at stå der og vide, at man har været med
til at sende et ungt menneske godt videre.
”Hjem” til HaderslevFor fem år siden flyttede Hanne Pedersen til
Haderslev med sine to teenage-børn på 14 og
16 – efter 22 år på Sjælland. Hanne Pedersen er
født og opvokset i Haderslev, men flyttede efter
gymnasiet til København, hvor hun først uddan-
nede sig til farmakonom og siden til ernærings-
og husholdningsøkonom på Suhrs Seminarium.
Hun blev gift, fik børn, blev skilt og flyttede
til Midtsjælland, hvor hun sideløbende med at
vikariere på en skole arbejdede som alternativ
behandler.
At komme ”hjem” til Haderslev og have
sin familie omkring sig kombineret med, at
børnene var blevet større, gav Hanne Pedersen
overskud til politik. Da krydset altid er blevet
sat ved SF, var det ikke svært at vælge parti.
- Da jeg flyttede til Haderslev, var det stort
set umuligt at finde en fritidsklub til mine børn,
for de var sparet væk. Ud over at ramme mig
personligt, provokerede det mig rent politisk,
og jeg tænkte, at her har
SF da brug for hjælp. Og så
meldte jeg mig ind, fortæl-
ler Hanne Pedersen.
I mesterlære som SF’er- I den lokale partiforening
kom jeg i en slags mester-
lære i, hvordan en kom-
mune og en forvaltning
fungerer, og hvad kommunalpolitik i grunden
handler om. Jeg anede ikke noget om al den
slags, så det var virkelig et godt forløb, fastslår
Hanne Pedersen.
Det lykkedes også Hanne Pedersen at få næst
flest af de personlige SF-stemmer ved kommu-
nalvalget i Haderslev, men SF kom slet ikke ind.
- Jeg må indrømme, at vi er chokerede over
at have mistet begge vores to pladser. Men vi
må op på hesten igen, finde energien frem og
så markere os på nogle rigtig gode sager frem
mod næste valg.
I mellemtiden håber
Hanne Pedersen, at
hun udover at passe
sit faste arbejde, sit
frivillige arbejde og
undervisningen i
mindfulness også får
tid til at dyrke yoga og
fortsat kan hjælpe til
på Stensbæk Holistiske Højskole, hvor hun ind
i mellem holder oplæg og tager en køkkentjans.
For interessen for det alternative trives godt
sideløbende med det lokalpolitiske engagement.
SF'S ANSIgTER
Når en ung forlader skolen efter typisk et år, er det virkelig store krammedagHanne Pedersen
1. Dressed up til Demokratiets Aften forud for kommunalvalget.
2. En ildsluger bidrager til at skabe opmærksomhed om Hanne Peders-en og andre SF kandidater.
3. Spiller discgolf sammen med elever fra produktionshøjskolen.
4. I selskab med Dreamworks-figuren Fiona på Madame Tussaud i Am-sterdam – på ferie med sine børn.
5. På Pippi power-kursus på Vestjyl-lands Højskole.
1
2
3
4 5
Priv
atfo
to
28
Af John Thorup Jensen----------------------
En helt ny tilgangsvinkel til arbejdsløsheds-
problemet gik sin sejrsgang i 1990’erne. Det
var brugen af aktivering, som vi har haft siden
Nyrup-regeringens ”Lov om aktiv arbejdsmar-
kedsindsats” fra 1993. Den var inspireret af de
europæiske socialdemokratiers eufori omkring
”den tredje vej” med en aktivistisk stat, og blev
set som et sæt helt nye værktøjer til at banke
rusten af et arbejdsmarked, der var gået helt i
stå i to årtier.
I modsætning til den politiske dagsorden i
dag var målet stadig fuld beskæftigelse. Der
skulle sættes fut i efterspørgslen efter ar-
bejdskraft. Midlerne var aktivering af arbejds-
kraftsreserven gennem en aktiv arbejdsmar-
kedsindsats, koblet til en aktiv erhvervspolitik
med en disciplineret, ekspansiv finanspolitik.
Erhvervslivet skulle fornys, og til det skulle de
ledige forsynes med nye kompetencer gen-
nem en massiv uddannelsesindsats, ligesom
erhvervede kompetencer skulle bevares og
videreudvikles gennem jobtræning (i dag ”job
med løntilskud”).
Ledighed som mulighed for udviklingProjektet lykkedes, og ledighedskurven blev
knækket. Nyrup-årene var faktisk gode år. Også
for erhvervslivet. Derfor var der dengang god
ræson i at reducere dagpengeretten fra 7 år til
4 år, opdelt i en dagpengeperiode og en aktiv-
periode (2+2 år, siden 1+3 år). Alle de tre store
i fagbevægelsen (LO, FTF og AC) støttede bredt
og varmt op om både den aktive arbejdsmar-
kedspolitik og den 4-årige dagpengeret.
Imidlertid er aktivering blot et værktøj, og
ligesom en hammer kan slå søm i, kan den
også knuse vaser og kranier. Det afgørende er
den politiske dagsorden, værktøjet anvendes
i. Nyrups aktivering blev skabt med en positiv
udviklings- og fornyelsesdagsorden, hvor målet
var et moderne erhvervsliv med fuld beskæf-
tigelse. Ledighed blev set som en mulighed for
udvikling af kompetencer, kort sagt som en
anledning til at frisætte den energi og kreativi-
tet, som arbejdstagerne besidder. Derfor fik vi
også daghøjskoler, for selv de svageste skulle
med og iklædes kompetencer til at skaffe sig
arbejdsmarkedskompetencer. Daghøjskolerne
blev siden skudt i smadder under Foghs opgør
med ”rundkredspædagogikken”.
Fra ressource til slapt væsenAllerede mod slutningen af Nyrup-perioden
ændredes den politiske dagsorden imidlertid.
Djævlen finder man som bekendt bedst nede i
detaljerne, og den efterfølgende lovgivning blev
da også skridt for skridt fyldt med paragraffer,
der slet ikke tog udgangspunkt i den enkelte
ledige som en ressource. En ledig blev nu til
et ”slapt væsen”, der skulle informeres om al-
verdens ulykker, som ville ramle ned, hvis ikke
han gjorde, som han fik besked på. Han skulle
motiveres, skubbes, trues, intimideres eller
ligefrem sanktioneres ud af den alt for behage-
lige hængekøje på skatteydernes regning, som
livet på dagpenge blev fremstillet som. Reto-
rikken om ”ret og pligt” begyndte at brede sig
som en steppebrand, og vægten på ”pligt” blev
tungere og tungere. Med alvorlig mine og et
særdeles bestemt tonefald begyndte politikere
således ”at fortælle de ledige nogle sandheder”.
Politiker-udtrykket ”Men jeg bliver nødt til at
sige...” blev født.
Fokus skiftede fra arbejdsløshed som en fæl-
les udfordring, hvis svar var en fælles indsats,
til et problem for den enkelte. Politikerne
skulle nu ikke længere skabe efterspørgsel
efter arbejdskraft, nej, den ledige skulle finde
sig et job. Den enkelte skulle tage ansvar for
en situation, som var samfundsskabt.
Øget arbejdsudbud til lav lønDagsordenen passede som fod i hose til
den nyliberalistiske ideologi, som for alvor
fik vind i sejlende i løbet af halvfemserne,
Engang var arbejdsløshed en fælles udfordring, hvis svar var en fælles indsats. Nu er ledighed et problem for den enkelte.
F! bringer i hvert nummer en kronik, som stikker dybere end dagens dagsorden
Ledighed som skavank
John Thorup Jensen har været ansat i HK i 20 år, først som kursusleder, siden som a-kasseleder. Han er næstformand for SF Esbjerg, medlem af
bestyrelsen for SF Syddanmark og medlem af SF’s Faglige Landsudvalg (FLU).
29
kronet med
Anders Foghs valgsejr i efteråret 2001.
I det nyliberalistiske univers bør vi alle være
konkurrenter, der kun kerer os om vores
egen lykke. Detaljerede overenskomster og
et fintmasket socialt sikkerhedsnet er gift for
den konkurrence, som de nyliberale ønsker
at sætte turbo på gennem et øget arbejdsud-
bud. Det handler om antallet af hænder, der
byder sig til, og gennem en stærk motiva-
tion bag disse hænder at acceptere løn- og
arbejdsvilkår under tariffen.
Nyliberalister nyder derfor at få serveret
stegt flæsk med persillesovs af lavtlønnede
og fagforeningskritiske medarbejdere på
Restaurant Vejlegården. Beskæftigelse gen-
nem lønnedgang og forringede arbejdsvilkår.
Bare du er billig og villig, kan du nemt finde
arbejde. Man er arbejdsløs alene, fordi ”høje
ydelser” hindrer en i at erkende den nye, lave
markedsværdi. Det er omkvædet hos Joachim
B. Olsen og i tv-serien ”Asger og de langtids-
ledige”.
Ledighed som skavankArbejdsministeriet blev til Beskæftigelsesmi-
nisteriet. Der skulle beskæftiges, uanset per-
spektivet. Med ”resultatafløn-
ning” i det offentlige blev Jobcentret
skridtvis til en aktiveringsmaskine,
som fik point i resultatkontrakten for hver
enkelt aktivitet, som ledige blev kastet ud i.
Systemet bygger på ledighed som en skavank
hos den enkelte. Han dur ikke af denne eller
hin grund, han mangler dit, han mangler dat,
især den ”rette at-
titude” – og så evner
han nok heller ikke
at stå op om mor-
genen. En beskæf-
tigelsestanke, der
i øvrigt har nået sit foreløbige højdepunkt i
ideen om ”nyttejobs”.
Mere menneske, mindre markedCarsten Koch-udvalgets formand har beskre-
vet sin vision helt poetisk: Jobcentre som
butikscentre med arbejdsgiverne som kunder
og de ledige som varer med detaljerede va-
redeklarationer på alle hylder! Ånden slap ud
af flasken med et blop: Mere marked, mindre
menneske. Et særdeles brutalt menneskesyn!
Landet har behov for en massiv uddan-
nelsesindsats. Både ufaglærte og faglærte
skal have et gevaldigt
løft. Et velafprøvet middel
er en aktiv arbejdsmarkedspolitik med det
oprindelige udgangspunkt om ledighed som
mulighed for udvikling, ikke det snævre syn
om endnu mere konkurrence, endnu mere
straf og endnu mere fattigdom som vejen
frem for landet og lønmodtagerne.
Mere menneske, mindre marked sikrer
vi, hvis vi forankrer arbejdet med de ledige
i a-kasserne. Giv
a-kasserne ansvaret
for kontakten
med de ledige, og
overlad opgaver,
der kræver udsyn
videre end de enkelte fagområder og kom-
munegrænser, til nye, regionale arbejdsmar-
kedscentre.
Ledige skal tilskyndes til uddannelse. Ned-
satte dagpenge, mens man er i uddannelse,
er en straf. Vi skal ikke straffe nyttig aktivi-
tet. Lad os inspirere af Sverige, hvor ledige
ikke kan falde ud. Vi kan bare ikke fortsætte
med at hælde titusinder af desperate arbejds-
søgende ud på landets Vejlegårde eller ind i
de nordsjællandske villaer som au pair’er.
Mere menneske, mindre marked.
KRONIKKEN
Både ufaglærte og faglærte skal have et gevaldigt løft John Thorup Jensen
30
Foto: Peter Sørensen
poul kreBs
• Født i 1956
• Debuterede i 1979 med ”Efter stormen” og
har siden udgivet 19 plader.
• Var, inden musikerdrømmen fik vinger, en
talentfuld håndboldspiller på Skovbakkens 1.
divisionshold.
• Har solgt mere end en million plader. Det
største hit er ”Sådan nogen som os” fra
albummet ”Små sensationer” (1994).
• Den nye plade ”Asfalt” er indspillet på kun
to aftner og foran publikum i Lundgaard
Studiet i Vejen.
• ”Asfalt” udkommer den 24. februar og
efterføles af en omfattende Danmarkstourné
med 21 koncerter på én måned.
• Se mere på www.poulkrebs.org
31
KuLTuR
Af Peter Rewers----------------------
At være rockmusiker er på mange måder et rak-
kerliv. Særligt på den traditionelle facon, hvor det
handler om at komme ud og møde publikum og
spille koncerter, hvor end der er ører, der vil lytte.
En sådan landevejens farende svend udi musik
er Poul Krebs. Det har han været i mere end tre
årtier, og det insisterer han på stadig at være.
- Min slags hører til dem, der sætter en ligeså
stor ære i at komme til Harboøre og spille som til
Glassalen i Tivoli, definerer han.
- Os, der har holdt i branchen, er også os, der
har anerkendt håndværket. Vi sidder ikke og
venter. Vi skal derud, vi skal være søgende.
Det seje liv har tilsyneladende ikke slidt på den
57-årige sanger og sangskriver. Tværtimod. Det
mørke hår krøller med kraft, og nok er ansigtet
ikke at forveksle med en ynglings silkebløde,
men furerne er få og rene og tilsat en stemme,
der fremstår modnet som i lagret. Det samlede
indtryk er en mand med en god fordeling mel-
lem fortid og fremtid. Og et sikkert fodfæste i
nutiden.
De mange rejser er efterhånden også blevet et
sted, hvor Poul Krebs ligefrem suger næring.
I slutningen af februar kommer hans nye plade,
der med hans egne ord er udsprunget af turene
mellem landets spillesteder. Derfor den ram-
mende titel: ”Asfalt”.
- De kilometer har gjort en masse godt for mig.
Jeg har lært at bruge rejsen som skriveredskab.
Og så finder man også ud af, at der er rigtig
mange kroge – man ser Danmark med andre
briller. Vi omrejsende musikere synes selv, vi har
et mere nuanceret billede af, hvordan landet ser
ud end de fleste, smiler Poul Krebs så alvorligt
som muligt.
- For eksempel synes vi, at provinsen er mere
end én by, fortsætter han og anslår et af sine
yndlingstemaer.
Vi er kun osFor hele diskussionen om de hensygnende
lokalsamfund uden for de store byer er noget,
der ligger den aarhusianskfødte musiker meget
på sinde.
- Vi er i gang med at skille hinanden ad, og det
er rigtig ærgerligt, siger han.
- Mediebureauerne har været alt for dygtige til
at segmentere folk. Men jeg tror ikke, det gavner
noget som helst, at vi splitter os sådan op.
- Og argumenterne hedder Rasmus Seebach
og Bonderøven. De er tidens to mest populære
skikkelser, og de appellerer til alle fra fire til firs
år. Det betyder, at man ikke kan segmentere folk.
Gammeldanskere, nydanskere, ung, gammel,
bønder og byfolk, for ikke at nævne den der
farvesegmentering, der var så populær. Det duer
ikke, og det kan virkelig få mit pis i kog.
Han tager en tår af kaffen.
- Der er ikke et ”os og dem”, der er jo kun et
”os”, siger han så med en af de der sætninger, der
giver sig selv plads at klinge af på.
- Jeg tror, vi i stedet skal se os som individuelle
personer i et spraglet mønster, som hele tiden
reagerer på den ene og den anden side. Derfor er
den nye plade også fyldt med sange, der samler
mere end der skiller. Det er det, der brænder i
mig nu: At lime landet sammen.
Små samfund samlerOg Poul Krebs kender om nogen Kongeriget. Ud
over at have set det meste af landet rulle forbi
i tre årtiers travle koncertkalendere, har han
også haft fast provinsgrund under fødderne på
Samsø, hvor familien havde base i næsten ti år.
- I virkeligheden bør alle prøve at bo i et lokalt
miljø. At opleve den nærhed og at man løfter i
flok. Jeg elsker byen, men det var en fantastisk
tid på Samsø.
- Som menneske var det enormt lærerigt at
bo et sted, hvor halvdelen er flyttet væk fra
noget, og den anden halvdel er flyttet til for
Fællesskabsfølelse er vejen fremPoul Krebs har hele Danmark på sinde i sine sange. Provinsen er mere end én by og er lærerig for alle at opleve, lyder det fra den albumaktuelle musiker, der skriver sange, som limer landet sammen.
32
at være med til at bygge noget op. Det er en
kløft, der kræver hensyn at forbinde. Men jeg
oplevede nogen, der virkelig fik en ny start på
Samsø, og det rører mig dybt, siger Poul Krebs.
- Jeg ved også, at der er meget lort derude,
skynder han sig at tilføje og henviser til udfor-
dringerne, når der skulle træffes svære beslut-
ninger i det lille nærdemokrati.
- Men vi lærte, at hvis vi ville have noget gjort,
skulle vi gøre det selv, siger Poul Krebs.
Et konkret resultat af gør-det-selv-kulturen er
Musikhotellet Brundby Hotel, som Poul Krebs
var med til at starte sammen med de andre
lokale beboere. Den slags initiativer glæder ham,
fordi det viser en mangfoldighed i kulturen,
der er nødvendig for landets sammenhængs-
kraft. Ligesom sange fungerer de som en slags
”samfunds-lim”. Han stråler ved tanken om
provinsens kulturelle kvalitetstilbud:
- Jeg elsker, at læse om Odin Teateret (i
Holstebro, red.), Tønder Festivalen eller andre
initiativer, der spreder kulturen ud over hele
landet. Det er værd at have respekt for.
- Når man så flytter til Aarhus, Risskov, så
sker der ikke en skid. I byen venter man på, an-
dre gør noget. Og man står fire timer i kø med
ungerne i svømmehallen. I noget der skal være
et af landets mest ressourcestærke områder.
Det er da lidt skævt, griner han tørt.
- Jeg tror, man på landet har en større fæl-
lesskabsfølelse end i byen, hvor alle føler, de er
individualister. På landet kerer man sig mere om
dem længere nede af vejen, end byboen gør om
den person, der bor lige nedenunder. Og jeg tror
ikke, at der er meget fremtid i øget adskillelse
og individualisme, jeg tror, mere fællesskabsfø-
lelse er vejen frem.
3 sAnge oM lAnDet, soM Det hAr ligget iFølge poul kreBs
- ”Duerne flyver”, som Poul Henningsen skrev og Bent Fabricius-Bjerre har lavet me-lodi til. Den har noget 60’er-boheme over sig. Tilværelsens lethed. Rifbjerg med bon på kulturministeriets trappe.
- ”jens Vejmand” af Jeppe Aakjær med melodi af Carl Nielsen. Jeg har altid holdt meget af den sang. Indbegrebet af en hyldest til dem, der ofte glemmes.
- ”lossepladsen bløder” af Sebastian. In-spirerede mig til min første plade. Fantastisk titel. Ikke firkantet politisk sang, men et poetisk rids i tiden. Et eksempel på at den type sange lever længere, end hvis man siger tingene ligeud.
Foto
: Pet
er S
øren
sen
33
Moderne Jens VejmandMed ”Asfalt” håber Poul Krebs altså at bane vej
til et større ”os”. Endnu er ingen lyd sluppet
ud, mens teksterne ifølge Poul Krebs handler
om mennesker, der har et helt andet liv end
han selv.
Mennesker
han har mødt
undervejs.
- Jeg har
oplevet en
omskiftelighed
i mit eget liv,
der har gjort
mig i stand til
at sætte mig i andres sted. Jeg er søn af en ar-
bejderfamilie, der bestemt ikke havde for meget.
Og så har jeg skullet kæmpe mig frem i musik-
branchen. Jeg lavede syv-otte plader, uden nogen
vidste, hvem jeg var, for så pludselig at blive
allemandseje og én, som alle vil snakke med, og
som tjente mange penge. De senere år kan jeg
også bedre og bedre lide at tage andres skæbner
op. Det giver mig
noget, en form
for forbindelse,
forklarer Poul
Krebs.
- Og jeg kan
godt lide at give
stemmer til de
folk, der ikke har
de store armbe-
vægelser og ikke selv søger taletid. Det er en af
opgaverne med mine sange. Der er en stolthed i
karaktererne, de er lige så vigtige for fællesska-
bet. Og de folk, der går stille med det, har alle
en stor historie i sig, siger sangskriveren.
Titelsangen på den nye plade har referencer
til den danske sangs lille mand par excellence:
”Jens Vejmand”. Sangen af Jeppe Aakjær om den
slidsomme og nøjsomme arbejder, der lagde
landets veje. Og fysisk forbandt ”os”.
Hos Krebs er det i sangen ”fodregimentet”
foran vej-tromlen, der om natten ruller motor-
vejen ud, som han giver en gestus. De gør deres
til at få det til at hænge sammen. For dem selv
og for vejene.
Og forbindelsen til Aakjærs berømte tekst er
langt fra tilfældig, siger Poul Krebs.
- Jeg tænkte, da jeg skrev sangen, at hvis jeg
kunne plante bare en snert af en følelse hos
folk, at det her kunne være en moderne udgave
af ”Jens Vejmand”, ville jeg være glad.
Os, der har holdt i branchen, er også os, der har anerkendt håndværketPoul Krebs, musiker
Jeg kan godt lide at give stemmer til de folk, der ikke har de store armbevægelser og ikke selv søger taletid. Det er en af opgaverne med mine sange, siger albumaktuelle Poul Krebs.
34
landsmøde 2014Af Mette Touborg, næstformand
i SF og borgmester i Lejre
Landsmødet i Kolding den 1. og
2. marts bliver et af de vigtigste
i SF’s historie. Her skal vi mødes
og træffe afgørende beslutninger
for partiets fremtidige arbejde. Vi
skal vælge en ny landsledelse, der
vil tilføre partiet fornyet energi og
tage livtag med de udfordringer,
partiet står over for. En lands-
ledelse der skal skabe politiske
muligheder for SF. For Danmark.
Den politiske og organisatoriske
beretning fremlægges og drøftes
på Landsmødet. Vi skal disku-
tere SF’s fremadrettede rolle og
position. Alt sammen vigtigt for
SF. Vigtigt for dansk politik. For
Danmark.
Landmødet bliver afsættet til
Europa-Parlamentsvalgkampen. Vi
har en politisk stærk, kendt og re-
spekteret spidskandidat i Margrete
Auken, men Margrete kan ikke
sikre mandatet alene. Det kræver
en fælles indsats at skaffe SF et
godt valg til Europa-Parlamentet.
Landsmødet er SF’s højeste
myndighed og årets mulighed for
at mødes på tværs. Det er her, vi i
fællesskab krydser klinger, indgår
kompromiser og sammen bliver
enige om retningen for fremti-
dens folkesocialister. I år skal vi
rykke tættere sammen, vi skal
tage ansvaret på os, få trukket ny
luft ned i lungerne og ikke mindst
passe på os selv, på hinanden og
på vores parti.
Det handler om, at vi hver især
leverer vores bedste indsats, at vi
er et hold, der får det bedste frem
i hinanden, at vi spiller sammen
og har viljen og kampgejsten til at
få det til at lykkes. Ikke for SF’s
skyld, men for Danmarks.
- få besøg i din partiforening
Få besøg af SF’s kandidater til europa-Parlamentet i din partiforening og bliv klogere på eU, eP-valget og SF’s arbejde i Den Grønne Gruppe i Parlamentet. SF ønsker et aktivt eU, der både i europa og globalt går forrest med en offensiv indsats for bæredygtig vækst og beskæftigelse. med en stærkere europæisk venstrefløj skal eU bekæmpe fattigdom, be-skytte naturen, sikre ordentlige arbejdsvilkår for lønmodtagere og værne om og udvikle de nationale velfærdssamfund. Det vil SF’s kandidater arbejde for og gerne fortælle mere om. Få besøg af margrete auken, Tonni Hansen, anne-mette Wehmüller, Teis Volstrup og Christine Sidenius.
Bliv klogere på eU og eP-valget
Skriv til kampagnekoordinator, Dea Donkin, for nærmere aftale: [email protected]
35
RuNDT OM SF
eKSTraOrDINÆrT laNDSmØDe
OPSTIllING TIl eUrOPa-ParlameNTSvalGeT
OPSTIllING aF FOlKeTINGSKaNDIDaTer
BeSTyrelSeSmeDlemmer I Kl OG DaNSKe reGIONer
valG TIl eKSTerNe POSTer
BÆreDyGTIGe FÆlleSSKaBer
STUDIeTUr TIl BrUxelleS
SF’s landsledelse har ovenpå SF’s udtræden af regeringen og Annette
Vilhelmsens varslede afgang som partiformand indkaldt til ekstraor-
dinært landsmøde i dagene 1. og 2. marts i Kolding. Det forventes at
dette landsmøde erstatter det tidligere planlagte landsmøde i april.
På landsmødet aflægger landsledelsen beretning, der er debat om
SF’s politiske linje og ikke mindst Europa-Parlamentsvalget. Endelig
skal der vælges ny landsledelse. Frist for tilmelding af delegerede er
20. februar.
Se landsmødeindkaldelse, tidsfrister med videre på www.sf.dk/LM.
Landsledelsen skal i april foretage indstilling af medlemmer til så
forskelligartede poster som medlem af Rigsretten, statsrevisor, be-
styrelsesmedlem i DIPD (Dansk Institut for Partier og Demokrati) og
Arbejdermuseets ”advisory board”. Du kan efter 15. marts læse mere
herom på www.sf.dk/hverv
Deltag i en aften om kollektiver og andre bofællesskaber i Danmark.
SFOF Odense har inviteret Poul Henrik Hedeboe fra Svanholm til at
fortælle om det fællesskab, der udspringer af ønsket om en tilværelse
med sammenhæng og baseret på bæredygtighed. Med afsæt i Svan-
holm kommer vi rundt blandt forskellige kollektiver og bofællesskaber
i Danmark og ser på, hvilke fællestræk kollektiver og bofællesskaber i
dagens Danmark har med bevægelsen fra 1960’erne og 1970’erne.
Tid: mandag d. 24. marts kl. 19-21.
Sted: I kantinen i gården på VUC, Jernbanegade 20, Odense Pris: 40 kr.
Tilmelding: Senest d. 20. marts 2014 til [email protected]
Tag med SFOF på studietur til Bruxelles 28. marts-1. april og få den
perfekte optakt til Europa-Parlamentsvalgkampen og valget d. 25. maj.
Besøg Europa-Parlamentet og debattér med SF’s medlem af Parlamentet,
Margrete Auken og nogle af de ansatte. Der bliver lagt et særligt EU-
program i anledning af EP-valget, så hold øje med hjemmesiden.
På rejsen kan du også opleve Bruxelles på egen hånd, ligesom der
bliver tid til en tur til den gamle og smukke by Brügge.
Pris: 2.600 kroner. Det dækker over flyrejse frem og tilbage, transport
fra og til lufthavnen i Bruxelles, til Parlamentet, udflugt til Brügge samt
én fælles middag, indkvartering på dobbeltværelse og morgenmad.
Enkeltværelse kan i begrænset omfang fås mod et tillæg. Der betales et
depositum på 1.000 kroner ved tilmeldingen.
Tid: Afgang fra Kastrup Lufthavn d. 28. marts kl. 8.15. Afgang retur fra
Bruxelles d. 1. april kl. 20.30.
Tilmelding: Fristen for tilmelding er d. 26. februar. Yderligere infor-
mation og tilmelding og betaling via sfof.dk
SF’s landsledelse har nu valgt kandidater til pladserne 6-30 på SF’s
liste. Den samlede kandidatliste kan ses på www.sf.dk/EPkandidat
Der skal i perioden frem til 1. oktober opstilles folketingskandidater.
Opstillingsprocessen foregår i de enkelte storkredse. Alle medlem-
mer har her mulighed for at få indflydelse på opstillingsform og
hvem, der opstilles. Vejledning om opstilling kan ses på SF’s hjem-
meside.
Efter kommunal- og regionsrådsvalget har SF kun ét medlem i hen-
holdsvis KL’s og Danske Regioners bestyrelser. Landledelsen har valgt
Mette Touborg, borgmester i Lejre til KL’s bestyrelse og Lise Müller,
Region Hovedstaden til Danske Regioners bestyrelse.
margrete auken og de Grønne i europa går dagligt i kødet
på den sorte industri, miljøsynderne og kemikalielobbyen.
De står nemlig i vejen for en rig natur, vores sundhed
og en bæredygtig fremtid.
vi er godt på vej med:
fordele til den fremskridtsvenlige industri der
skaber sammenhæng mellem vækst, jobskabelse
og beskyttelse af miljø og klima.
en endnu større satsning på vedvarende energi,
her viser Danmark vejen i resten af eU.
en europæisk ressourcestrategi så affald og
råstoffer bliver genbrugt.
vil du være med?Facebook.com/margreteauken