LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING - MÅLPILEN SOM …...målet (vurdering for læring; formativ...
Transcript of LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING - MÅLPILEN SOM …...målet (vurdering for læring; formativ...
1
LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING - MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ
University College Syddanmark, onsdag den 14. januar 15
Oversigt • Lovmæssige forandringer: Fælles Mål
• Indsigter fra pædagogisk forskning vedrørende læringsmål i undervisningen
• Målpilen som værktøj
• Muligheder i lærerteamet
LOVMÆSSIGE FORANDRINGER: FÆLLES MÅL
Forandringer i folkeskolens læreplaner Fra Fælles Mål 2009 til Forenklede Fælles Mål (ffm)
University College Syddanmark, onsdag den 14. januar 15
2
LOVMÆSSIGE FORANDRINGER: FÆLLES MÅL
Behovet for forandringer af Fælles Mål 2009 Danmarks Evalueringsinstitut (2012): Fælles Mål i folkeskolen. Undersøgelsen viser: 1. Lærerne planlægger og tilrettelægger ikke deres undervisning
ud fra en målstyret logik. 2. Skolelederne ser ikke brugen af Fælles Mål som en
forudsætning for kvalitet i undervisningen. 3. Fælles Mål bliver brugt som en tjekliste eller antages at være
indlejret i lærebogen. 4. Lærerne får oftest ikke sat læringsmål for undervisningen.
University College Syddanmark, onsdag den 14. januar 15
LOVMÆSSIGE FORANDRINGER: FÆLLES MÅL
Forandringer af Fælles Mål fra 2009 ved at fokusere mere direkte på, hvad eleverne skal lære i fagene
• Fokus på kompetencemål – bestående af videns- og færdighedsmål • Mål er formuleret i faser/trinforløb • Oprettelse af en vidensportal med inspiration til læringsmålstyret undervisning: http://ffm.emu.dk/ University College Syddanmark, onsdag den 14. januar 15
3
LOVMÆSSIGE FORANDRINGER: FÆLLES MÅL
University College Syddanmark, onsdag den 14. januar 15
LOVMÆSSIGE FORANDRINGER: FÆLLES MÅL
University College Syddanmark, onsdag den 14. januar 15
Hjemmeside for fagene: http://www.emu.dk/omraade/gsk-lærer
4
LOVMÆSSIGE FORANDRINGER: FÆLLES MÅL
Eksempel: Kompetencemål i Matematik
University College Syddanmark, onsdag den 14. januar 15
LOVMÆSSIGE FORANDRINGER: FÆLLES MÅL
Eksempel: 6 matematiske kompetencer (fx problembehandlingskompetencen) – Videns- og færdighedsmål
University College Syddanmark, onsdag den 14. januar 15
5
LOVMÆSSIGE FORANDRINGER: FÆLLES MÅL
Eksempel: Vejledning i forhold til formulering af læringsmål
University College Syddanmark, onsdag den 14. januar 15
LOVMÆSSIGE FORANDRINGER: FÆLLES MÅL
Kompetencemål i oversigtsform http://www.emu.dk/sites/default/files/F%C3%A6lles%20M%C3%A5l%20for%20faget%20matematik_0.pdf
University College Syddanmark, onsdag den 14. januar 15
6
LOVMÆSSIGE FORANDRINGER
En didaktisk relationsmodel:
University College Syddanmark, onsdag den 14. januar 15
EVALUERING
LÆRINGSMÅL
UNDERVISNINGS-AKTIVITETER
TEGN PÅ LÆRING
INDSIGTER FRA PÆDAGOGISK FORSKNING
Klarhed og strukturerethed Som et grundtræk ved god undervisningskvalitet (fx Meyer; 2005; Helmke, 2009; Hattie, 2009). Elever skal kunne gennemskue, hvad der forventes af dem. (Og der bør stilles tilpas høje forventninger til alle elever). Formulering af specifikke læringsmål og succeskriterier. Knytte an til førviden - stille spørgsmål - fremhæve grundidéer og centrale begreber – tilbud om læringshjælp. University College Syddanmark, onsdag den 14. januar 15
7
INDSIGTER FRA PÆDAGOGISK FORSKNING
Brug af læringstaksonomier til at vurdere progression og tegn på læring
Benjamin Blooms klassiske læringstaksonomi
University College Syddanmark, onsdag den 14. januar 15
INDSIGTER FRA PÆDAGOGISK FORSKNING
Brug af læringstaksonomier til at vurdere progression og tegn på læring
Opdeling af mål i 3-5 niveauer ifølge John Hattie (2013:85ff.) Fra overfladeforståelse til dybdeforståelse og begrebslig
forståelse 1. ”Have en idé om…” 2. ”Have mange idéer om..” 3. ”Kunne forbinde idéer…” 4. ”Kunne foretage en udvidelse af idéer…”
University College Syddanmark, onsdag den 14. januar 15
8
INDSIGTER FRA PÆDAGOGISK FORSKNING
John Biggs’ SOLO-taksonomi (”structure of observed learning outcomes”):
University College Syddanmark, onsdag den 14. januar 15
INDSIGTER FRA PÆDAGOGISK FORSKNING
Værdien af feedback og vurdering for læring Feedback afhænger af, hvad formålet og målet er med
undervisningen. ”At reducere afstanden mellem den aktuelle forståelse/
præstation og et ønsket mål” (Hattie & Timperley, 2014: 21).
• Eleven kan selv gøre en indsats for at reducere afstanden. • Læreren kan opstille tilpas udfordrende og specifikke mål og
hjælpe eleverne med at nå målene gennem effektive læringsstratetgier og feedback.
University College Syddanmark, onsdag den 14. januar 15
9
INDSIGTER FRA PÆDAGOGISK FORSKNING
Værdien af feedback og vurdering for læring Ikke blot en vurdering af, hvorvidt en elev har opnået et opstillet
mål (vurdering af læring; summativ evaluering)
Også en vurdering af, hvorvidt en elev er på rette spor til at opnå målet (vurdering for læring; formativ evaluering)
“En vurdering kan hjælpe læring, hvis den giver
information, der kan bruges som feedback af lærere og deres elever, til at vurdere sig selv og hinanden, for at ændre de undervisnings- og
læringsaktiviteter de er engageret i.” (Paul Black) University College Syddanmark, onsdag den 14. januar 15
INDSIGTER FRA PÆDAGOGISK FORSKNING
Eksempler på brug af forskellige formative vurderingsstrategier (Black, 2003; se også Wille, 2013)
1. Stille spørgsmål – dialogisk undervisning 2. Feedback på mundtlige og skriftlige opgaver 3. Klassekammeraters vurdering (”peer assessment”) og
selvvurdering 4. Formativ brug af summativ evaluering
University College Syddanmark, onsdag den 14. januar 15
10
INDSIGTER FRA PÆDAGOGISK FORSKNING
Ad 1. Stille spørgsmål – dialogisk undervisning
• Lægge op til en undersøgende undervisning - spørgsmålstyper
• Øge ”ventetiden”
• ”Ingen hænder” – hvis man kender svaret
• Støttende klima – brug af forkerte svar
• Brainstorming i par
University College Syddanmark, onsdag den 14. januar 15
INDSIGTER FRA PÆDAGOGISK FORSKNING
Ad 2. Feedback på skriftlige og mundtlige opgaver • Kvaliteten af kommentarer på elever opgaver kan være mere
effektive end karakterer
• Give elever svar på, hvordan de kan forbedre deres arbejde (fra produkt til procesniveau)
• Dele eksempler på gode kommentarer med kolleger
• Lave opgaver om
University College Syddanmark, onsdag den 14. januar 15
11
INDSIGTER FRA PÆDAGOGISK FORSKNING
Ad 3. Klassekammeraters vurdering og selvvurdering • Forstå læringsmål i forbindelse med selvvurdering (fx portfolio)
• Metakognition (”lære hvordan man lærer”)
• Samarbejde i grupper (”cooperative learning”)
• Konstruktiv kritik fra kammerater
• ”Trafiklys” (Grøn: kan, gul: kan næsten, rød: kan ikke)
University College Syddanmark, onsdag den 14. januar 15
INDSIGTER FRA DIDAKTISK FORSKNING
Ad 4. Formativ brug af summative evalueringer • Summativ evaluering forsvinder næppe helt – udtænke et
positivt samspil; summative prøver der er læringsorienteret
• Forberedelse til prøver og test (fx gennem kammerat- og selvvurderinger)
• Få overblik over emner (opmærksomhedsområder)
• ”Trafiklys”
University College Syddanmark, onsdag den 14. januar 15
12
MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ
Værktøjet er udviklet i forbindelse med demonstrationsskoleprojektet • Demonstrationsskoler.dk • Af Morten Misfeldt (professor, Aalborg
Universitet) og Marie Slot (lektor, University College Lillebælt)
University College Syddanmark, onsdag den 14. januar 15
MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ
MatematikFærdigheds- og vidensmål (efter 3. klassetrin)
Kompetence-område Kompetence mål Faser Færdigheds- og vidensmål
Matematiske kompetencer
Eleven kan handle hensigtsmæssigt i situationer med matematik
Problembehandling Modellering Ræsonnement og tankegang Repræsentation og symbolbehandling Kommunikation Hjælpemidler
1.
Eleven kan bidrage til løsning af enkle matematiske pro-blemer
Eleven har viden om kendetegn ved un-dersøgende arbejde
Eleven kan undersø-ge enkle hverdagssi-tuationer ved brug af matematik
Eleven har viden om sammenhænge mellem matematik og enkle hverdagssi-tuationer
Eleven kan stille og besvare matemati-ske spørgsmål
Eleven har viden om kendetegn ved ma-tematiske spørgsmål og svar
Eleven kan anvende konkrete, visuelle og enkle symbolske repræsentationer
Eleven har viden om konkrete, visuelle og enkle symbolske repræsentationer, herunder interaktive repræsentationer
Eleven kan deltage i mundtlig og visuel kommunikation med og om mate-matik
Eleven har viden om enkle mundtlige og visuelle kommuni-kationsformer, her-under med digitale værktøjer
Eleven kan anvende enkle hjælpemidler til tegning, bereg-ning og undersø-gelse
Eleven har viden om konkrete materialer og redskaber
2.
Eleven kan vise sin matematiske tænk-ning med uformelle skriftlige noter og tegninger
Eleven har viden om forskellige former for uformelle skriftlige noter og tegninger
3.
Eleven kan løse enkle matematiske problemer
Eleven har viden om enkle strategi-er til matematisk problemløsning
Eleven kan tolke ma-tematiske resultater i forhold til enkle hverdagssituationer
Eleven har viden om sammenhænge mel-lem matematiske resultater og enkle hverdagssituationer
Eleven kan give og følge uformelle matematiske forkla-ringer
Eleven har viden om enkle matematiske forklaringer
Eleven kan anvende enkle fagord og begreber mundtligt og skriftligt
Eleven har viden om enkle fagord og begreber
Eleven kan anvende digitale værktøjer til undersøgelser, enkle tegninger og beregninger
Eleven har viden om metoder til under-søgelser, tegning og beregning med digitale værktøjer
Tal og algebraEleven kan ud-vikle metoder til beregninger med naturlige tal
Tal Regnestrategier Algebra
1.Eleven kan kategori-sere figurer
Eleven har viden om egenskaber ved figurer
Eleven kan beskrive egne tegninger af omverdenen med geometrisk sprog
Eleven har viden om geometriske begreber
Eleven kan beskrive objekters placering i forhold til hinanden
Eleven har viden om forholdsord, der kan beskrive placeringer
2.
Eleven kan katego-risere plane figurer efter geometriske egenskaber
Eleven har viden om geometriske egen-skaber ved plane figurer
Eleven kan tegne enkle plane figurer ud fra givne be-tingelser og plane figurer, der gengiver enkle træk fra om-verdenen
Eleven har viden om metoder til at tegne enkle plane figurer, herunder med et dynamisk geometri-program
Eleven kan beskrive og fremstille figurer og mønstre med spejlingssymmetri
Eleven har viden om metoder til at fremstille figurer og mønstre med spejlingssymmetri, herunder digitale værktøjer
3.Eleven kan opdage sammenhænge mel-lem plane og enkle rumlige figurer
Eleven har viden om geometriske egen-skaber ved enkle rumlige figurer
Eleven kan bygge og tegne rumlige figurer
Eleven har viden om metoder til at bygge og tegne rumlige figurer
Eleven kan beskrive positioner i et gitternet
Eleven har viden om angivelse af place-ringer i gitternet
Geometri og måling
Eleven kan anvende geometriske begre-ber og måle
Geometriske egenskaber og sammenhænge Geometrisk tegning Placeringer og flytninger Måling
1.Eleven kan kategori-sere figurer
Eleven har viden om egenskaber ved figurer
Eleven kan beskrive egne tegninger af omverdenen med geometrisk sprog
Eleven har viden om geometriske begreber
Eleven kan beskrive objekters placering i forhold til hinanden
Eleven har viden om forholdsord, der kan beskrive placeringer
Eleven kan beskrive længde, tid og vægt
Eleven har viden om længde, tid og vægt
2.
Eleven kan katego-risere plane figurer efter geometriske egenskaber
Eleven har viden om geometriske egen-skaber ved plane figurer
Eleven kan tegne enkle plane figurer ud fra givne be-tingelser og plane figurer, der gengiver enkle træk fra om-verdenen
Eleven har viden om metoder til at tegne enkle plane figurer, herunder med et dynamisk geometri-program
Eleven kan beskrive og fremstille figurer og mønstre med spejlingssymmetri
Eleven har viden om metoder til at fremstille figurer og mønstre med spejlingssymmetri, herunder digitale værktøjer
Eleven kan anslå og måle længde, tid og vægt
Eleven har viden om standardiserede og ikke-standardisere-de måleenheder for længde, tid og vægt samt om analoge og digitale målered-skaber
3.Eleven kan opdage sammenhænge mel-lem plane og enkle rumlige figurer
Eleven har viden om geometriske egen-skaber ved enkle rumlige figurer
Eleven kan bygge og tegne rumlige figurer
Eleven har viden om metoder til at bygge og tegne rumlige figurer
Eleven kan beskrive positioner i et gitternet
Eleven har viden om angivelse af place-ringer i gitternet
Eleven kan sam-menligne enkle geometriske figurers omkreds og areal
Eleven har viden om måleenheder for areal
Statistik og sandsynlighed
Eleven kan udføre enkle statistiske undersøgelser og udtrykke intuitive chancestørrelser
Statistik Sandsynlighed
1.
Eleven kan anvende tabeller og enkle diagrammer til at præsentere resulta-ter af optællinger
Eleven har viden om tabeller og enkle diagrammer
Eleven kan udtrykke intuitive chancestør-relser i hverdagssitu-ationer og enkle spil
Eleven har viden om chancebegrebet
2.Eleven kan gen-nemføre statistiske undersøgelser med enkle data
Eleven har viden om enkle metoder til at indsamle, ordne og beskrive enkle data
3.
Eleven kan gen-nemføre statistiske undersøgelser med forskellige typer data
Eleven har viden om enkle metoder til at indsamle, ordne, beskrive og tolke forskellige typer data, herunder med regneark
Eleven kan udtrykke chancestørrelse ud fra eksperimenter
Eleven har viden om chanceeksperi-menter
Se bilag for opmærksomhedspunkter
Niveau 1
Niveau 2
Niveau 3
Overordnet beskrivelse af mål • Grundtanke: tydelige og
konkretiserede læringsmål
• Relatere til forenklede Fælles Mål
13
MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ
Brug af målpil-skabelonen:
University College Syddanmark, onsdag den 14. januar 15
MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ
Brug af målpil-skabelonen:
University College Syddanmark, onsdag den 14. januar 15
14
MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ
Eksempel på brug af værktøjet i matematik:
University College Syddanmark, onsdag den 14. januar 15
MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ
Eksempel på brug af værktøjet i dansk:
University College Syddanmark, onsdag den 14. januar 15
15
MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ
Differentieringsmuligheder: 1. Hvad alle som minimum skal kunne
2. Hvad de fleste skal kunne
3. Så langt som nogen kan komme • Opmærksomhedspunkter i forhold til de fagligt svageste elever • Udfordringsopgaver til de fagligt dygtigste elever • Elevinvolvering: vurdere egen mestring (selvvurdering) University College Syddanmark, onsdag den 14. januar 15
MULIGHEDER I LÆRERTEAMET
Brug af målpilværktøjet giver mulighed for at samarbejde læringsorienteret i lærerteamet.
Brug af målpilværktøjet giver mulighed for at sammenligne faglig progression –inden for og/eller på tværs af fag (indsamling af data omkring den enkelte elev).
Brug af målpilværktøjet giver mulighed for at identificere behov for undervisningsdifferentiering og vurdering for læring – lærere kan udveksle erfaringer fra egen praksis.
Brug af målpilværktøjet giver mulighed for at arbejde konkret med Fælles Mål.
University College Syddanmark, onsdag den 14. januar 15
16
University College Syddanmark, onsdag den 14. januar 15
REFERENCER
Black, Paul m.fl. (2003). Assessment For Learning: Putting it into Practice. Berkshire: McGraw-Hill Education.
Hattie, John (2013). Synlig læring for lærere. Frederikshavn: Dafolo. Hattie, John & Timperley, Helen (2013). Styrken ved feedback. I: Rune Andreassen
mfl. (red.). Feedback og vurdering for læring. (S. 13-58). Frederikshavn: Dafolo. Helmke, Andreas (2013). Undervisningskvalitet og lærerprofessionalitet:
diagnosticering, evaluering og udvikling af undervisningen. Frederikshavn: Dafolo. Meyer, Hilbert (2005). Hvad er god undervisning? København: Gyldendal. Wille, Trude Slemmen (2013). Vurdering for læring. I: Rune Andreassen mfl. (red.).
Feedback og vurdering for læring. (S. 59-80). Frederikshavn: Dafolo. University College Syddanmark, onsdag den 14. januar 15
17
ANDRE RESSOURCER – LINKS TIL RELEVANTE HJEMMESIDER
http://ffm.emu.dk/ eller http://www.emu.dk/omraade/gsk-lærer https://emunns.wordpress.com/2014/10/13/malstyret-undervisning-4-tegn-pa-
laering/#more-360 http://demonstrationsskoler.dk/ http://auuc.demonstrationsskoler.dk/digitalt-understoettede-laeringsmaal/laerere/
hvad-er-projektet-og-m%C3%A5lpilen https://www.youtube.com/watch?v=ZrRIzDjBWIw https://www.youtube.com/watch?v=wxsTl6cjQRI http://www.aaia.org.uk/afl/ University College Syddanmark, onsdag den 14. januar 15