Livsglæde gennem udvikling - Kierkegaard og ledelse

Livsglæde gennem udvikling -

Kierkegaard og ledelseMichael Bager – [email protected]

Michael Bager - [email protected] - 50 72 78 40F

Kapitler i mit arbejdsliv

Michael BagerSognemedhjælper, Viby Kirke AarhusKonsulent i KFUM og KFUKSupervisor og rådgiverSelvstændigAdjunktStudielederBestyrelsesmedlem i Haslev Idrætsefterskole

Livsglæde gennem udvikling


Indhold

Kierkegaard sagde at hvis det skal lykkes at føre et menneske frem til et andet sted, er det vigtigt at starte der hvor det står nu – eller med han hans egne ord:

"At man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der”.



Indhold

For at vi kan skabe Livsglæde igennem udvikling, må vi starte med os selv og kende os selv!

Livsglæde gennem udvikling: tanken i dette må være, at vi skal bruge os, og blive brugt med det vi kan og har, så kommer glæden – vi må finde os selv!

Kierkegaards opgør med ‘spidsborgeren' blev for 200 år siden det helt store centrale tema, og ikke mindst hans eksistentialistiske pointe: at vi må tage livet på os og leve livet, for at leve det gode liv, og dermed opnå ægte livsglæde!



Timerne foran os…

Indledende teori om Kierkegaard, udvikling og organisationer

Refleksion undervejs og efter: hvordan skaber vi Livsglæde igennem udvikling?

De store etikker

I oplægget betragter jeg jer som ledere i Y’s Men



Ønsker vi udvikling?

Alle ønsker udvikling, ingen ønsker forandring!

“At vove, er at tabe fodfæste en kort stund. Ikke at vove er at tabe sig selv”



At træde i karakter som menneske

En opgave, som er ens for alle mennesker Ikke at blive dette eller hint! Ikke at lave om på sig selv! Men at blive mere og mere sig selv! At træde frem som den man er - på godt og

ondt”Det store er ikke at være Dette eller Hiint; men at være sig selv. Dette kan ethvert Menneske, når han vil det. ” (Enten-Eller 1843)


At træde i karakter som organisation


Organisationsudvikling

At udvikle organisationer sker igennem mennesker!

Organisationer er ingenting i sig selv Organisationer er kun noget i kraft af de

mennesker, der er i den ”Nogen”, ”man”, ”andre” og lign. gælder ikke

oHvis vi vil skabe livsglæde i organisationen, må vi starte med mennesket: os selv



Udgangspunkt i ledelse og organisation ”Ledere i dag skal have en veludviklet

retningssans – og her har de mere brug for et sikkert indre kompas end for et detaljeret kort over landskabet. Skal man være troværdig og effektiv som leder, må man kende sig selv, vide hvad man står for, og hvor man vil hen. Først derefter kan ledelsesværktøjerne begynde at gøre nytte”.

Kirstine Andersen: Kierkegaard og ledelse



Kierkegaard filosofiske univers

For Kierkegaard er moral og etik en måde at leve på – ikke bare handlinger

Det handler derfor om, hvilket menneske du er Mennesket er det eneste levende væsen, hvis liv ikke lever sig

selv – du må derfor tage livet på dig Du skal ikke skabe dig selv – du er skabt – men du skal stå ved

dig selv Livet består af nødvendigheder og muligheder. Vi kan ikke altid

vælge – men vi kan vælge, hvordan vi forholder os. Som Y’s Men må man tage rollen på sig, og ind imellem leve

med den splittelse man kan føle mellem det rollen/organisationen kræver og det menneske man er



Hvad er livsglæde?



Kierkegaards stadielære/mennesketyper

Kierkegaard taler om 4 mennesketyper:A. SpidsborgerenB. Den (livs)ÆstetiskeC. Den EtiskeD. Den Religiøse



A. Spidsborgeren

Tager man ikke stilling/vælger, lever man som spidsborger – fornuften styrer

Spidsborgeren er umyndiggjort af de anonyme kræfter – fx omgivelsernes forventninger – der styrer ham.

Spidsborgeren har fortabt sig i alle de ydre forhold, og derfor beror hans liv ikke på ham selv, men på forholdene

Spidsborgeren er det gennemsnitlige menneske, der ikke er trådt i karakter, men blot i følgagtighed.

Det gode liv = at gøre det der forventes af mig



B. Æstetikeren

En spidsborger der har gennemskuet selvbedraget Æstetikeren ”vælger ikke at vælge” Jagter glæden og tilpasser sig udelukkende normerne

for at undgå ballade/smerte fra omgivelserne Forskellen mellem godt og ondt defineres af, hvad der

bringer mig glæde, og hvad der bringer mig smerte Livet foregår i ligegyldighedens verden og intet bliver

nogensinde alvor Det gode liv = det gode liv for mig selv



C. Det Etiske Etikeren ved, at valget er at vælge sig selv. Afklaret, engageret og ansvarlig for sig liv på godt og

ondt. Påtager sig sit livs muligheder og lader dem blive aktive

og handlende – forvalter de betroede midler Forholder sig til livets nødvendighed – og får det

bedste ud af det Lever efter et samfunds etisk/moralsk-kodeks Det personlige ansvar er indiskutabelt Det gode liv = det gode liv for alle og enhver



D. Det Religiøse.

Den religiøse er en ”ophøjet etiker” Det er ikke nok at leve etisk – du skal leve efter en

højere religiøs standard, fx mennesket er skabt i Guds billede, og derfor unikt

Hvad fordrer min tro af mig?



Stadieteorien…

Spidsborgeren Æstetikeren Etikeren Det religiøse

Hvad mon de andre forventer?

Hvad kunne være cool at gøre?

Hvad ville være relevant og rigtigt for organisationen?

Det samme – plus bevidstheden om at man kan gøre noget forkert

Det er strukturernes skyld

Skyld? Hvad er det?

Jeg har ansvar for tingene

Jeg har ansvar, og det der er min skyld, kan jeg dele med Gud



Lederen som spidsborger.

»Her går det godt«

Så længe forandringens vinde ikke blæser for kraftigt, og så længe kravene fra omverdenen ikke bliver så store, at han blæser af pinden

Han gør det, der forventes, uden at have gjort sig det klart, hvordan et ledelsesværktøj kan bringe hans del af organisationen hen imod visionen

Han tager sig af det, der tilfældigvis lander på hans bord Det er ikke denne leders stærke side, at håndtere konflikter eller

få øje på udviklingsbehov

Fru Hyacint fra ”Fint skal det være”Livsglæde gennem udvikling


Lederen som æstetiker

»Hvor skal vi hen du«? Fremstår tilsyneladende som dynamisk og visionær -

med handlekraft Indfører det ene projekt efter det andet – altid på vej. Vild med alt nyt – men mister hurtigt gejsten når det

skal virkeliggøres Som en zapper følger han alle de signaler og nye

trends, der dukker op

Nyhedschefen fra Borgen



Lederen som etiker”Hvordan gør vi det vigtige og rigtige?”

Etikeren har fat i lederrollen indefra på en sådan måde, at hans personlige værdier og menneskesyn er integreret i måden, som ledergerningen forvaltes på.Han har en etisk fordring til sig selv:Han vil noget.Bevare sin menneskelige værdighed og respekt for andre.Tager ansvaret for sine valg og beslutninger.Synlig, både for sig selv og andre.Skære igennem og tage upopulære beslutninger. Thyra Frank



At træde i karakter som leder Fordringen til en leder i Y’s Men består i at blive

den, han er, der hvor han er. Det er ikke tilstrækkeligt at træde i karakter som

menneske. Fordringen er tillige, at man som Y’s Men træder i

karakter som leder og tager lederrollen på sig, med alt hvad den indebærer – at turde bære ansvaret og påtage sig skylden o For da igennem skabes livsglæde igennem udvikling!



At være sig selv…

Menneske først, Y’s Men/leder så! Hvad er min måde at være Y’s Men/leder på? Hvad er vores måde at være organisation på? Når jeg nu er den, jeg er….

Gruppesnak - hvem er du? Hvilken livsanskuelse (stadie) synes du bedst om? Hvordan er du selv? Hvordan er Y’s Men? Hvordan ønsker du at se dig selv? Hvordan ønsker du at se Y’s Men? Skal vi alle sammen gøre Thyra Frank efter?



Lederens dilemma

’Lederen sidder ofte i en modsætning mellem hensynet til den enkelte og til organisationen. På én og samme tid må han se ethvert menneske som et middel, for ellers svigter han organisationen, og samtidig se det enkelte menneske som et mål i sig selv – for ellers svigter han sin menneskelighed.’

Kirstine Andersen: Kierkegaard og ledelse, side 60



Mennesket og organisationen Hvordan skaber vi udvikling, hvor vi anerkender

at det enkelte menneske er mål i sig selv, men samtidig sikre organisationens hensyn?

Kan vi knække den nød, er Y’s Men en organisation, der kan skabe livglæde genne udvikling!



Kierkegaard er optaget af forholdemåder

Hvordan forholder jeg mig? Vi ser ikke verden, som den er, men som vi er! Måden vi tænker på! Vores livssyn - menneskesyn



Menneskesyn

Ud fra hvilket menneskesyn i Y’s Men skabes livsglæde?

Hvad er Y’s Mens menneskesyn?oHvad kendetegner det?oHvad rummer det?oHvad rummer det ikke?o Skal det udvikles yderligere?



De svære etiske dilemmaer

’Ledere står midt i kampen om det gode og det onde – på dilemmaernes holdeplads, - og en leder kan ikke bare ’vælge det gode’. De svære etiske dilemmaer er som oftest, når der skal vælges mellem to onder, eller når der er mere end én god ting at gøre’.

Kirstine Andersen: Kierkegaard og ledelse, side 80



De store ”etikker

Moralen som system/regler – noget der kommer udefra

- Pligtetikken (I. Kant): Man skal handle ud fra det, som pligten fortæller en at gøre. Handlingen er god, hvis intensionen bag ved er det. Gør du pligten gør du det gode.

Pligtetik i praksis: Retningslinjer og regler fortæller os, hvad vi skal gøre, og når vi følger det, vi er forpligtet til, gør vi det etisk rigtige.

- Konsekvensetikken (John Stuart Mill): Konsekvensen af ens handlinger er det afgørende. Du skal handle efter der kommer flest mulige til gavn/nytte. Er konsekvenserne af din handling til størst nytte for de fleste, gør du det gode.

Nytteetik i praksis: Vi kan forsvare at bruge mindre tid på den enkelte patient, hvis det samlet set betyder, at vi behandler flere.



Moralen som levemåde – noget der kommer indefra

- Dydsetikken (Aristoteles, Sokrates): Det handler om hvilket menneske du er og om du har de rette dyder og handler i overensstemmelse med dem. Handler du efter de retter dyder, gør du det gode. Ikke bare for dig selv, men også for andre.

- Dydsetik i praksis: Den enkelte

frivillige har frihed til at afgøre,

hvad der er det rigtige i situationen.

Det beror ikke på regler eller

konsekvensberegninger.

OBS - i denne kasse finder vi også eksistensetikken (Kierkegaard) og omsorgsetikken (Løgstrup).



Tripleetisk tilgang til ledelse af frivillige i Y’s Men

Lederen i Y’s Men må: Have pligtetikerens

grundlæggende forståelse og respekt for frivillighedens grundværdi,

og den frivillige må: Have nytteetikerens blik for

organisationens overordnede mål og resultater

Have dydsetikerens vilje til at udvikle egen person og kompetencer og opnå følgeskab

Dyd Pligt

Nytte


Etisk udvikling

Ud fra hvilken etisk tænkning, arbejder Y’s Men? Hvordan skabes der livsglæde i Y’s Men? Hvordan skal livsglæde og udvikling foregå i

fremtiden?



’Giv mig kraft til at gøre noget ved det, der står til at ændre!Mod til at tåle det, der ikke kan ændresVisdom til at se forskellen’.

Marcus Aurelius


Michael Bager - [email protected] - 50 72 78 40FLivsglæde gennem udvikling

Livsglæde gennem udvikling - Kierkegaard og ledelse

Documents

Transcript of Livsglæde gennem udvikling - Kierkegaard og ledelse