HJERTET OG KREDSLØBET 1LEKTION 7

Nima Kalbasi, DDSAnatomi og fysiologi, bog 1

Dagens emner

Kredsløbet generelt

Transport af stoffer

Hjertets anatomi

- hjertetsblodforsyning

- Sygdom i hjertets kranspulsår

- Hjertets klapper

Hjertets tre lag

Det store og det lille kredsløb

Hjertet som pumpe

- Stase ved svagt hjerte

- Diastolen og systolen

- Pulsmåling

Hjertets ledningssystem

Kredsløbet generelt

Andre betegnelser:

Blodkredsløbet

Det cardiovaskulære system

Funktioner:

Bringe ilt, næring og hormoner m.v. til og fra cellerne i

organismen

Indgå i opretholdelsen af homeostasen

Medvirke i kroppens forsvarsmekanismer

Kredsløbet generelt

Kredsløbet generelt

Kredsløbet generelt

Kar typer:

Blod kar:

Arterier = pulsårer

Kapillærer = hårkarnet

Vener = Blodårer

Lymfe kar (behandles i en senere lektion)

Kredsløbet:

Funktion og Transport af stoffer

Der dannes et lukket kredsløb

Funktioner: Transport af O2 fra lungerne til vævene, og transportere CO2 den modsatte

vej.

Transport af affaldsstoffer fra de væv, hvor de produceres, til de organer, hvor de udskilles.

Transport af næringsstoffer fra fordøjelseskanalen til vævene og til og fra organer, som omdanner og oplagrer (specielt leveren) næringsstoffer.

Transport af kemiske budbringere (hormoner) fra de endokrine kirtler til målcellerne. Blodet får på denne måde en kommunikationsfunktion.

Transport af varme fra vævene til den ydre overflade, hvor varmen afgives.

Beskyttelse mod infektion. Hvide blodlegemer og antistoffer transporteres med blodet til vævene.

Overførsel af kraft i form af tryk. Dette er grundlaget for filtration af væske gennem væggen på de tyndeste blodkar. En sådan filtration er specielt vigtig for nyrernes funktion.

Stabilisering af organismens indre miljø (homeostase), med ensyn til blandt andet pH, ioner, væskemængde og osmotisk tryk.

Kar

Kar

Hjertet (Cor)

Placering (typografi):

Ca. midt i thorax

Lidt til venstre for midtlinien

Lejret på oversiden af mellemgulvet

Lungerne: ligger t.h. og t.v.

Bagsiden eller basis cordis:

Består af atrierne (forkamre)

Adskilt fra rygsøjlen af oesophagus og aorta thoracica

Foran hjertet:

Sternum

costae

Hjertets anatomi

Er en muskel

Opgave: at pumpe blodet rundt i kroppen

Dimensioner:

12x9x6 cm

300-350 gram (knytnæve størrelse)

Hjertets anatomi

Hjertets anatomi

1: Højre forkammer

2: Venstre forkammer

3: Øvre hulvene

4: Hovedpulsåren

5: Lungearterien

6: Lungevener

7: Mitral-klapperne

8: Aorta-klapperne

9: Venstre hjertekammer

10: Højre hjertekammer

11: Nedre hulvene

12: Tricuspidal-klapperne

13: Valva trunci pulmonalis

Blodkar til og fra hjertet

Cirkulation: oversigt

Hjertets egen blodforsyning

Hjertets egen blodforsyning

arteriae coronariae:

En højre og en venstre kranspulsåre

De danner tilsammen en krans i furen mellem for- og hjertekamrene

Større grene spreder sig ud over hjertets overflade

Hvorfra mindre grene trænger ind i hjertemuskulaturen

Fysiologiske endearterier: kranspulåren og deres grene har ikke forbindelse

Venøst tilbageløb:

Vener på hjertets overflade samles i et specielt kar sinus coronarius, der tømmer sig i højre forkammer

Hjertets egen blodforsyning

Nutritivt blodforsyning: forsyner hjertet med næring

og ilt

Funktionelt blodforsyning: Det blod hjertet ikke får

glæde af.

Systolen: Trykket i venstre hj. Kammer overstiger trykket

i kranspulsårerne lukkes ilt tilførslen til hjertet

Sygdomme i hjertet

Hjerte infarkt:

Akut myokardie infarkt: manglende iltforsyning til et

område af hjertet

Angina pectoris: hjertekrampe pga. nedsat

iltforsyning til hjertet.

Blodprop i hjertet?

De typiske symptomer er pludselig opståede brystsmerter bag brystbenet.

Der er ofte udstråling af smerterne til venstre arm.

Smerterne kan også stråle ud til højre arm, hænderne, underkæben, maven, øret eller ryggen.

Der kan være svær svimmelhed eller besvimelse.

Der kan være svær åndenød.

Risikofaktorer

Man kender talrige risikofaktorer, som er medvirkende til udvikling af

åreforsnævring.

Tobaksrygning

tilbøjelighed til åreforsnævring i familien

mandligt køn

diabetes type 1 og type 2

forhøjet blodtryk

højt kolesterolindhold i blodet

overvægt

stress

for lidt motion.

Angina pectoris

Åreforsnævring i hjertets kranspulsårer

Nedsat ilt og næring forsyning

Risikofaktorer

Tobaksrygning

Tilbøjelighed til åreforsnævring i familien

Mandligt køn

Højt kolesterolindhold i blodet.

Diabetes type 1 og - type 2

Forhøjet blodtryk

Overvægt

Stress

For lidt motion

Hjertets klapper

Hjertet er delt op i to halvdele

Hver halvdel har et forkammer og et hjertekammer

Begge sider er forsynet med klapper

Funktion:

Ventil funktion der forhindrer tilbageløb

Typer:

AV-klapper (flig typen)

Semilunæreklappen

Hjertets klapper

Bikuspidalklappen (Mitralklappen): er klappen mellemvenstre forkammer og venstre hjertekammer.

Trikuspidalklappen er klappen mellem højreforkammer og højre hjertekammer.

Aortaklappen: er klappen mellem venstrehjertekammer og hovedpulsåren (aorta).

Pulmonalklappen er klappen mellem højrehjertekammer og lungepulsåren.

Hjertets klapper

Hjertets klapper

Hjertetslyde

Lup-dup

Lup: bikuspidalklappen og trikuspidalklappen lukker sig

Dup: semilunærklapperne lukker sig

Hjerteklapsygdomme

Hjerteklapsygdomme gør hjertet mindre effektivt.

Hjertet skal arbejde hårdere for at få blodet til at

løbe rundt.

2 typer af klap sygdomme:

Stenose: hjerteklappen er sammenvokset

Insufficiens: hjerteklappen lukker ikke tæt

Hjertets tre lag

Myokardium: hjertets muskel lag

Mere veludviklet på hjertets venstre side

Er beklædt med en tynd lag glat bindvævshinde,

inderst og yderst

Endokardium: indersiden

Perikardium: hjertesækken, yderst

Fibrøst perikardium

Serøse perikardium: to lag med serøs (let flydende) væske

imellem

Hjertets tre lag

Celletyper:

Mesotel: endotel der dækker indersiden af det serøse

perikardium, mod den serøse væske.

Endotel: Dækker indersiden af endokardiet (og går i et

med lumen af blod kar, som er dækket af endotel)

Funktion: at give en glat overflade

Lav gnidningsmodstand

Hjertets tre lag

Det store og det lille kredsløb

Det store og det lille kredsløb

Det store kredsløb:

Også kaldt systemisk kredsløb

Venstre hjerte halvdel:

modtager iltet blod fra lunge kredsløbet

Pumper blodet videre til hele kroppen

Det lille kredsløb:

Også kaldt lunge kredsløbet

Højre hjertehalvde:

Modtager afiltet blod fra hele kroppen (undtagen lungerne)

Pumper blodet videre til lungekredsløbet.

Hjertet som pumpe

Hjertet er opbygget af to pumper der arbejder

sammen.

Hjertets autoregulation:

Jo større modstand mødes, jo kraftigere kontraktion

Blodprop i hjernen forhøjet BT

Andre typer af autoregulation:

coronar autoregulation (hjertets eget blodforsyning)

Øvrige organers autoregulation: nyrer, hjernen m.fl.

Stase ”ved svagt hjerte”

Hvis blodet ikke kan pumpes videre af hjertet, kan

der opstå stase

Der kan opstå stase i lungerne ved:

Akut myokardige infarkt i venstre side af hjertet. Tilstanden

kaldes lungeødem.

Svagt hjerte

Stase på halsen eller i portåresystem:

Akut myokardie infarkt i højre side af hjertet

Ved svagt hjerte

Stase ”ved svagt hjerte”

Svagt hjerte kan skyldes:

Sammentrækningsfasen (systolen):

Svagt for forstørret hjerte

Myocardie muskulaturen i venstre ventrikel mister kontraktionskraft eller forkortes

Udvidelsesfasen (diastolen):

Muskulaturen mister kontraktilitet (bliver stiv)

Fyldning af hjertet mindskes

Hjertemuskulaturen fortykkes

Størrelsen på venstre ventrikel kan mindskes.

Stase ”ved svagt hjerte”

Svagt systole:

Stase ”ved svagt hjerte”

Symptomer:

Åndenød (dyspnø)

Træthed (svækkelse)

Kronisk hoste eller ralle lyde

Manglende appetit eller kvalme

Forvirrethed

Ødem i benene pga. nedsat nyrefunktion.

Stase ”ved svagt hjerte”

Kompensations mekanismer:

Forstørret hjerte

Hurtigere hjerteslag

Blodkar bliver mindre

Blodet ændre ”kurs”

Systolen og diastolen

Systolen: sammentrækningsfasen i et hjerte cyklus

Diastolen: afslapningsfasen (udvidelsesfasen) i et

hjertet cyklus

Systolen og diastolen

Systolen Diastolen

Systolen og diastolen

Systolen og diastolen

Atriesystolen finder sted før ventrikelsystolen

Diastolen: 70% blodfyldning af hjertet

Atriesystolen: de resterende 30% leveres

Pulsmåling

Pulsen kan måles på de steder hvor en større arterie ligger tæt under huden (superficielt)

A. radialis

A. carotis

A. temporalis

A. femoralis

A. dorsalis pedis (blod prop i benet)

Pege- og lange finger benyttes

ALDRIG: tommelfinger

Pulsmåling og førstehjælp

Hjertets ledningssystem

Hjertets ledningssystem

Sinusknuden: de elektriske impulser opstår her

Sinusknuden

sider i bagvæggen i højre atrium

Specialiserede hjertemuskelceller der kan lede elektriske impulser

Er et autonomt center der reguleres af nervesystemet

Uden nerveforbindelse kan sinusknuden slå ca. 50 gange pr. minuttet

Er en pacemaker

Pacemaker potentialet (ikke pensum)

skeletmuskulatur:

Pacemaker potentialet (ikke pensum)

Pacemaker

potentialet (ikke pensum)

Hjertets ledningssystem

Sinusknuden

Atrierne atrie systole

AV-knuden:

Beliggende i septum ved overgangen mellem atrier og

ventrikler

His’ske bundt: en lille åbning i en bindevævsplade

mellem atrier og ventrikler

Purkinuefibre: forgreningerne fra His’ske bundt

Hjertets ledningssystem

Hjertets ledningssystem

Sinus- AV knuden:

Styres af sympatikus og parasympatikus