HJERTET OG KREDSLØBET 2 LEKTION 8 - e-school.dk€¦ · HJERTET OG KREDSLØBET 2 LEKTION 8 Nima...

HJERTET OG KREDSLØBET 2

LEKTION 8

Nima Kalbasi, DDSAnatomi og fysiologi, bog 1

Dagens emner

Hjertets arbejde

Blodtrykket (BT)

Det vasomotoriske center

Kredsløbet og temperaturregulering

Blodkarrene

- Arterierne

- Kapillærerne

- Venerne

- Sengeleje og muskelpumpen

De vigtigste arterier

Benets arterier

Arterier til hoved og hals

Armens arterier

De vigtigste vener

Vener azygos-systemet

Benets vener

Armens vener

portåresystemet

Hjertets arbejde

Minutvolumen (hvile): 4-5 liter blod pr. minut

Kan stige optil 25 l /min.

Slagvolumen: 70-80ml pr. slag i hvile

Kan øges til 125 ml

Frekvens: antallet af sammentrækninger pr. min.

60-70 i hvile

Kan stige til ca. 200 (hjertestop og antallet af hjerteslag)

Beregning:

Slagvolumen x frekvens = hjertets minutsvolumen

Hjertets arbejde

Blodtrykket (BT)

Det systoliske BT

Måles når hjertet er i arbejde

Det diastoliske BT

Måles når hjertet er i aflapningsfasen

Blodtrykket (BT)

Blodtrykket (BT)

BT = minutvolumen x TPR (total perifer modstand)

BT falder gradvist afhængig af afstand til hjertet

Blodtrykket (BT) måling

Udstyr

Blodtryksapparat

Kviksølv - indtil videre den mest nøjagtige metode

Elektronisk

Manchetter

Flere størrelser bør være tilgængelige - stor, normal, lille

Stetoskop

BT måling fejlkilder

Fejlkilder

Biologisk variabilitet

Konsultationseffekt på blodtrykket ("White coat hypertension")

Unøjagtighed som følge af suboptimal teknik

Manchetstørrelse

For lille manchet måler for højt blodtryk

For stor manchet måler for lavt blodtryk (hos børn og hos gamle med tynde arme)

Vedligeholdelse af blodtryksapparat

Regelmæssig vedligeholdelse og udskiftning af defekt udstyr er nødvendigt

Kalibrering bør foretages regelmæssigt hver 6.-12. måned for elektronisk apparatur

BT måling - procedure

Placering af patienten

Patienten bør sidde bekvemt med benene parallelle, ikke korslagte

Overarmen skal være fri for strammende tøj

Prøv at bidrage til at patienten (og armen) er afslappet under målingen

Placering af blodtryksapparatet

Bør stå i "hjertehøjde"

Placering af blodtryksmanchetten

Ca. 3-5 cm ovenfor hvor arteria brachialis kan palperes

Man skal sikre sig, at størrelsen er rigtig. Ballondelen bør dække ca. 80% af omkredsen

Brug altid bred manchet (15 cm) hvis overarmens omkreds er 35 cm eller mere

Man bør fæstne manchetten således, at den sidder fast rundt om overarmen uden at stramme og således, at midten af ballondelen er over a. brachialis - normalt markeret på manchetten

Det er en grov fejl at anlægge manchetten uden på skjorten

Tjek udstyret

Man bør sikre sig, at slanger og samlinger er tætte

BT- normal værdier

Voksne:

BT: 120/80 mmHg

Blodtrykket

Pulstryk:

Forskellen mellem det systoliske og diastoliske tryk

Middeltrk:

Gennemsnitstrykket for en hjertecyklus

Hypertension: forhøjet BT

Kronisk BT værdi over 140/90

Hypotension:

Vurderes individuelt på basis af symptomerne. Generelt BT lavere en 90/60 mmHg.

Afmagrede personer kan have normalt BT der er på 90/60 mmHg. DERFOR: obs symptomer


Beliggenhed: Medulla oblongata

Funktion:

Måler BT’s størrelse

Blodets indhold af ilt og kuldioxid

Registrere impulserne fra cortex cerebri og

hypothalamus


Modtager nervedimpulser:

Om BT fra pressorreceptorer i aorta og a. carotis (sinus caroticus)

Fra celler i glomus caroticum i a. carotis: Disse celler er følsomme for ændringer i blodets indhold af:

Hydrogen

Ilt

Kulilte

Ascenderende impulser til det vasomotoriske center fra: Sinusknuden og AV knuden

Descenderende impulser den modsatte vej: Sympatikus regulation: øger hjerterytmen og kontraktion

Parasympatikus regulation: hæmning af sinusknudens aktivitet


Regulation:

Parasympatikus: n. vagus

Sympatikus: hjertet, vaskulær glatmuskulatur

Regulation af:

MV

Blodkar: kontraktionsgrad

Ændret tonus eller kontraktion af blodkar:

Ændring af den perifere modstand og derved BT

Ændre gennemblødningen lokalt


Sanselegemer:

Beliggende i halsarteriernes delingssted og i aortabuen

Informationer løber ind til m. oblongata med n.

glossopharyngeus (9.) og n. vagus (10.)

Indelt i:

baroreceptorer der måler BT

Kemoreceptorer der måler udsving i blodets indhold af ilt

og CO2.


Måler lavt BT:

Sympatikus aktivitet øges

MV øges

Arteriolernes kontraktilitet øges

BT normaliseres

Højt BT:

Det modsatte, via parasympatikus

Kemoreceptorerne spiller ind:

specielt indholdet af ilt i blodet.

Blodet:

Stigende CO2

Faldende ilt


Legemstemperaturen reguleres af tre dele:

en receptordel

en effektordel

koordinerende center

Receptordelen

termoreceptorer, som registrerer kroppens udvendige og indvendige temperaturer,

Varmereceptorer: registrere varme

Kuldereceptorer: registrere

Sender signaler til hypothalamus

Hypothalamus: regulerer kroppens temperatur.

Nervecellerne i termoreguleringscentret sammenligner de informationer, der modtages fra receptorerne, med en indre standard (ca. 37 °C)


Lav temperatur:

Impulser til ringmuskulaturen i hudens arterioler

De kontraheres

Mindsket blodgennemstrømning og mindsket

varmeafgivelse

Hypothalamus: øger aktiviteten i skeletmuskulaturen

Cyanose: blålig misfarvning af huden pga. hypoxi

Kulde

Nedsat iltning af blodet


Høj temperatur:

Hypothalamus: impulser til ringmuskulaturen i hudens

arterioler som slapper af.

Huden bliver rødlig

Varmeafgivelse til omgivelserne

Øget sved produkion

Fordampningen sænker temp.

Blodkarrene

Blodkarrene

Væv forsynes med næringsstoffer og ilt via

blodbanen. Blodbanen består af følgende

komponenter:

Arterier

Arterioler

Kapillærer/sinusoider

Venoler

Vener

Blodkarrene

Kar er principielt bygget op som

et tætsluttende endothel

omgivet af bindevæv, muskulatur og et karførende

støttevæv.

Komponenternes tykkelse afhænger af:

karrets funktion

blodtrykket i det pågældende område

Blodkarrene

Intima:Endothel - tætsluttende med tight junctionsBasalmembranEt løst bindevæv

Membrana elastica internaElastinmembran

Media:Glatte muskelceller, kollagen og elastiske fibre/membraner

Membrana elastica externaElastinmembran

AdventitiaLøst bindevæv med blod- og lymfekar (vasa vasorum), samt nerver

Blodkarrene

HJERTET OG KREDSLØBET 2 LEKTION 8 - e-school.dk€¦ · HJERTET OG KREDSLØBET 2 LEKTION 8 Nima...

Documents

Transcript of HJERTET OG KREDSLØBET 2 LEKTION 8 - e-school.dk€¦ · HJERTET OG KREDSLØBET 2 LEKTION 8 Nima...