KRONVILDTTEMA - Danmarks Jægerforbund

299 / 2 0 0 9 www.jaegerforbundet.dk

KRONVILDTTEMA

Peter LassenPeter Lassen

Peter LassenSteen Axel Hansen

På de følgende 20 temasider kan du blandt andet læse om følgende:

● Kronvildtets biologi● Kronvildtbestandens udvikling● Er kronvildt skadedyr?● Aldersbedømmelse af kronvildt● Vildtpleje med riffel● Jagt på kronvildt● Hjortevildtforvaltning● Hjortevildtjagtens 10 bud

MED EN KROPSVÆGT på op til 240 kiloer kronvildtet Danmarks største landle-vende pattedyr. En flokadfærd i rudler ogfødesøgning på åbne arealer har gennemtiden fascineret tilskuerne til disse præg-tige dyr.

Hjortene adskiller sig markant fra hin-derne med deres gevirer, som opnår deresfulde potentiale, når hjortene er 8-12 årgamle. Geviret dannes fra maj måned ogfrem til august, hvor hjortene fejer bastenaf. Basten er et loddent hudlag forsynetmed et tæt net af blodårer, som undervæksten forsyner geviret med nærings-stoffer. Disse blodårer kan efterfølgendeses, idet de skaber de „årer“, som kan sespå geviret. Geviret kastes i februar-april,hvorefter et nyt gevir vokser ud og er klartil brunsten i september-oktober.

Blandt de største hjorte kan gevirvæg-

ten nå op på 10 kg og have flere end 20sprosser/ender, men hos dansk kronvildtses dette uhyre sjældent på den frie vildt-bane. Dansk kronvildt har budt på rekord-store trofæer, men betingelserne for, atdisse udvikles, er, at hjortene bliver gamlenok. Jo større en dansk kronhjort er, de-sto større er faren for, at den nedlægges iforbindelse med jagt. Men andre farer lu-rer også om hjørnet. På Lindenborg Godsblev der således i 2008 trafikdræbt enhjort med en gevirvægt på 8,23 kg.

BrunstBrunsten er det eneste tidspunkt på året,hvor kronvildtet nærmer sig en egentligterritoriel adfærd. Hjorte i brunst kæmpersig adgang til et harem af hinder ved bl.a.direkte kamp og brøl (større hjorte brølerhyppigere og dybere end yngre hjorte),

men i høj grad også ved afsætning afduftspor, som afsættes på forbenene fraen kirtel nær øjet. Desuden udgraver hjor-tene sølehuller, hvori der urineres og ud-skilles sekret fra penis, således at hjortenkan søle sig og derved lugte attraktivtover for hinderne. Under brunsten holderde stærkeste hjorte et harem af hinder,som de løbende snuser til for at kontrol-lere, om de er i brunst. Hindernes brunster meget kort og varer få timer ad gangenmed tre ugers mellemrum. Til trods for dekorte brunstperioder for hinderne har un-dersøgelser fra Oksbøl vist, at 93 % af hin-der over to et halvt år og 71 % af etårigehinder var befrugtede. Befrugtningspro-centen i Danmark følger derved lignendeundersøgelser fra Norge, Holland og eks-Jugoslavien. Sædvanligvis fødes kalvene ijuni efter ca. 234 dages drægtighed og

30 9 / 2 0 0 9www.jaegerforbundet.dk

DEN DANSKE KRONVILDTFORVALTNING

har kvantitativt været en bragende suc-ces! Siden Christian VII i 1799 påbød altkronvildt bortskudt, har vi ikke haft merekronvildt, end vi har i dag.

Men der er med tiden kommet et ønskefra samfundet om, at forvaltningen afkronvildtet skal foregå ud fra kvalitativemål. En forvaltning, som gør, at alle dan-skere får mulighed for at opleve glædenved vores største landpattedyr.

Vildtforvaltningsrådet – og dermedDanmarks Jægerforbund – satte i 2004gang i en række regionale hjortevildt-grupper, som skulle være med til at sikreen regionalt forankret forvaltning afkronvildtet. De overordnede mål for ar-bejdet er at:● Sikre en mere naturlig og dermed lige-

lig køns- og aldersfordeling af den dan-ske kronvildtbestand.

KRONVILDT ERSTORVILDT

● Øge andelen af ældre (over otte år) og større (med over seks kg trofævægt) hjorte i bestanden.

● Sikre en spredning af kronvildt til nye egne.

● Sikre en mere etisk jagtudøvelse på kronvildtet.

Siden 2007 er også dåvildtet kommet med ihjortevildtgruppernes arbejde. Jeg skal væ-re ærlig at sige, at vi de fleste steder er end-og meget langt fra at nå de af Vildtforvalt-ningsrådet opstillede mål. På nuværendetidspunkt har vi som jægere de største ud-fordringer omkring kronvildtet, hvorfordette tema udelukkende fokuserer på netopdenne art. Det betyder ikke, at den helligegrav er vel forvaret for dåvildt, og bor du iet område, hvor dåvildt dominerer, opfor-drer jeg bestemt til, at du engagerer dig idet lokale forvaltningsarbejde.

I Jægerforbundet lægger vi vægt på, at

vi indfrier målene ad frivillighedens vej.Med dette tema ønsker vi at give jægernedet værktøj, der skal til, for at de lokaltkan deltage i et målrettet forvaltningsar-bejde. Problemerne skal defineres lokaltog løses lokalt, men i dette tema får dupræsenteret de overordnede udfordringerog anvist mulige måder til at løfte opga-ven med at løse disse udfordringer.

Problemerne skal løses hurtigt, ellers nårvi ikke de opstillede målsætninger. NårVildtforvaltningsrådet i 2012 skal gøre sta-tus efter otte års forvaltningsarbejde, skalvi kunne vise fremskridt og resultater. Kanvi ikke det, tror jeg ikke, vi skal gøre os for-håbninger om, at vi får afgørende indfly-delse på de lovmæssige indgreb, jeg forud-ser, man så vil indføre til dén tid.

Lad os sammen forvalte kronvildtet adfrivillighedens vej – men vi taler om fri-hed under ansvar!

FORORD

Tekst Søren Egelund Rasmussen og Carsten Riis Olesen Foto Max Steinar og Torben Lynge Madsen

Norbert Ravnsbæk, formand for Jægerforbundets hjortevildtudvalg [email protected]

31

▼


sjældent mere end én kalv per hind. Deførste uger af kalvenes levetid er også demest kritiske. I Oksbøl har man beregneten kalvedødelighed frem til september på21 %, og med fraværet af naturlige præda-torer er dette tal meget lavt i forhold til ennaturligt reguleret bestand. Når så mangekalve overlever, skaber det et stort poten-tiale for bestandens udvikling.

Fordøjelse og fødesøgningKronvildtet er en drøvtygger, hvilket bety-der, at den har fire forskellige maver, somhver især bidrager til fordøjelsesprocessen.Ingen pattedyr besidder enzymer, som kannedbryde cellulose, og derfor indeholderen drøvtyggers vom mikroorganismer, somer i stand til at nedbryde plantematerialet,således at næringsstoffer frigøres. Vom-men, som er den største af maverne, kanindeholde plantemateriale, som svarer til25 % af dyrets vægt. Derfor er dyrene istand til at fylde vommen på relativt korttid for derefter at tygge drøv i rolige og fre-delige omgivelser.

Drøvtygningen foregår ved, at den gro-ve føde presses sammen i netmaven tilsåkaldte fødeboller, som gylpes op gen-

nem spiserøret til munden, hvor fødentygges igen. Under selve drøvtygningenfrigøres der store mængder spyt fra kirtleri munden. Spyttet er basisk og udgør envigtig del af syreneutraliseringen i vom-mens pH, som grundet affaldsstoffer iform af fedtsyrer fra frigjorte næringsstof-fer kan blive meget lav. For lav pH-værdivil dræbe mange af de mikroorganismer,som er vigtige for fordøjelsen, og forår-sage indre blødninger, der kan føre tilblodforgiftning og død. Generelt er afgrø-der om sommeren fyldt med stivelse, mendrøvtygning (som frigør basisk spyt) ogen tilpasning af vommens slimhindeover-flade gør dyrene i stand til at håndtere enstor produktion af fedtsyrer. Dette er ikketilfældet om vinteren, hvor vommensslimhinder er meget tynde. Fodrer manom vinteren – uden forudgående tilvæn-ning – med stivelseholdige afgrøder, somkræver minimal drøvtygning, vil kronvild-tets fordøjelse og mavetilstand forværresved gentagne fodringer. Derfor er det me-get vigtigt, at fodring udføres regelmæs-sigt fra efteråret og helt frem til foråret,således at vommen opretholder en til-stand, som er vant til stivelseholdig føde.

Når indholdet i vommen er nedbrudt itilstrækkelig grad, føres det videre ned ibladmaven, som modtager partikler un-der 1-2 mm i størrelse. Bladmaven sætteren begrænsning for kronvildtets fordøjel-se i tilfælde af dårlig føde med mangestrukturstoffer, som er svært nedbryde-lige. Den danner en flaskehals, idet mate-riale, som er for stort, kræver yderligeredrøvtygning. Da dyrets energibehov for-bliver det samme ved ringe fødekvalitet,vil dyret kompensere med føde af høj kva-litet og fordøjelighed for at forbedre ener-gioptagelsen. Netop letfordøjelig føde afhøj kvalitet er, hvad landbruget produce-rer, og derfor er landbrugsarealer attrak-tive for kronvildtet, når fødebehovet bli-ver stort.

Kronvildtets sidste mave kaldes løben,og den fungerer i vid udstrækning sommenneskets mave, der nedbryder proteinved hjælp af enzymer.

Kronvildtets fødevalg består primært afgræsser (50 % af dagligt fødeindtag),men urter, skud fra nåle- og løvtræ samtlandbrugsafgrøder er også attraktive fø-deemner. De steder, hvor lyng dominerer,udgør denne en meget vigtig del af føden

– især om vinteren, hvor fødegrundlagetgenerelt er lavt.

Døgnrytme og aktivitetsområdeOprindeligt er kronvildtet et dagaktivtslettedyr, men tilpasninger til skove harfundet sted. Ofte søger kronvildtet til lys-åbne områder med vegetation, således atde kan fouragere i umiddelbar nærhed afskove, som yder dækning og beskyttelse.

Da kronvildtet kan fylde vommen medføde og derefter tygge drøv i fredeligeomgivelser, består døgnet af flere føde-søgningsperioder. Disse perioder sikrerdyrene de daglige energiindtag. Forstyr-res kronvildtet, eller tvinges det i dagti-merne til at stå i skovområder med etringe fødegrundlag, skal det manglendeenergiindtag kompenseres om natten påde åbne arealer med næringsrige afgrø-der. Årstid og kronvildtets fødebehov spil-ler en stor rolle i dyrenes adfærd. Sidst påvinteren og frem til sommeren forbrugerhinderne megen energi på fosterudviklingog produktion af mælk. Fødebehovet sti-ger med 2,5 gang sammenlignet med hin-der uden kalv, og dette energibehov tvin-ger hinderne ud på de åbne arealer, hvorføden er bedst. På dette tidspunkt af åretvil man ikke se mange hjorte, fordi de sta-dig kan skjule sig i skovene. Først omsommeren tvinges hjortene ud, idet såvelderes gevirudvikling som behovet forfedtlagring forud for brunsten kræver ethøjt energiindtag. Denne adfærd gør det

ofte svært at vurdere andelen af hjorte ibestanden.

Da kronvildt ikke er territorielt, benyt-ter det et såkaldt home range, som herkaldes for et aktivitetsområde. Aktivitets-området er det område, hvor et dyr al-mindeligvis opholder sig, finder sin føde,parrer sig og opfostrer sine unger, menhvis grænser ikke forsvares i modsætningtil et territorium. Undersøgelser af GPS-mærkede hinder i Midtjylland har vist, atdyrenes aktivitetsområde fra februar tilseptember er på ca. 500-600 ha, mens detøges til ca. 1.000 ha i oktober til januar.Det betyder, at kronvildtet færdes overstore områder, som veksler mellem åbnearealer og skove/tykninger. I tyske GPS-studier af kronvildt har man observeretekstremt store aktivitetsområder for hjor-te (33.000 ha for en enkelt hjort). Gene-relt bevæger hjortene sig over større om-råder end hinderne, og derved gør det sigogså gældende, at hvis man ønsker en for-valtning af en bestemt kronvildtbestand,skal man udføre denne i store forvalt-ningsområder på flere tusinde hektar.

I Midtjylland opholdt GPS-mærkededyr sig kun 2 % af tiden i det åbne land-skab i dagtimerne, og når det skete, vardet oftest midt på sommeren. Om nattenderimod befandt kronvildtet sig både pååbne arealer og i skov. Forsøget viste, atkronvildtet, som opholdt sig i skovene, fo-retrak nåleskov yngre end 30 år og sjæl-dent opholdt sig i ældre nåleskovsbevoks-

ninger. De områder, dyrene oftest opholdtsig i, var udlagte vildtagre og dernæst hel-eller halvåbne mosearealer og nyplant-ninger.

I forbindelse med midtjyske studier erdet set, at kronvildtet kan vandre overstore afstande. En GPS-mærket hind i enrudel på syv dyr bevægede sig 170 km påotte dage. I denne periode foregik van-dringer om natten, og ruten, dyrene be-nyttede, var sammenhængende småskoveog ådale. Med andre ord benyttede dyre-ne de ledelinjer, som ydede dækning samtfred og ro.

Reaktioner på forstyrrelseI Danmark er kronvildtet hovedsageligtnataktivt, hvad angår færdsel på åbnearealer, og dette skyldes kronvildtets me-get sky adfærd, som ikke tolererer for me-gen forstyrrelse. Jagtlig efterstræbelse er ifaglig rapport fra DMU nr. 690 nævnt somhovedårsagen til denne adfærd, ligesomden er den største hindring i forbindelsemed spredning af bestandene. Undersø-gelser af udsat kronvildt i New Zealandhar vist, at kronvildtet først blev dagaktivtto år efter massivt jagttryk. På trods afjagtlig efterstræbelse er der i Danmark ek-sempler på dagaktivt kronvildt. Især i lys-åbne skovenge med lav forstyrrelse. Nårjagten er en stor forstyrrelsesfaktor, er detderfor også vigtigt at planlægge alle sinejagter herefter, hvis man har eller ønskerkronvildt på sit terræn. Både i Oksbøl og iSt. Hjøllund er der lavet undersøgelser afeffekten af jagt.

I de tilfælde, hvor forstyrrelser skerhyppigt, kan kronvildtet ikke søge føde,hvilket skaber et øget energibehov samti-digt med et øget energiforbrug underflugt og stress. I ekstreme tilfælde kan dy-rene blive så stressede, at de dør som føl-ge af overanstrengelse, hvilket er set hosråvildt og elg under svenske orienterings-løb. I Danmark er der observeret skaderog dødsfald hos dyr, som i panik løber di-rekte ind i diverse genstande. Så længevildtet har mulighed for at gemme sig el-ler søge væk fra forstyrrelsen, vil disse be-klagelige hændelser som oftest ikke ske.Derfor er det vigtigt, at man under jagt-ens udøvelse sikrer, at vildtet dels har mu-lighed for at søge hen til forstyrrelsesfrieområder, dels ikke bliver „fanget“ mellemflere kæder af drivere. Ønsker man en se-lektiv og kontrolleret afskydning, er detogså ønskeligt at kunne udvælge de rettedyr, mens de stille og roligt søger væk fraforstyrrelsen. [email protected]

32

▼

9 / 2 0 0 9www.jaegerforbundet.dk

Studier af GPS-mærket kronvildt i Midtjylland har givet ny og interessant viden om kron-vildtets adfærd og aktivitetsområder.

Torben Lynge Madsen

I OVERGANGEN MELLEM jæger- og bon-destenalder var det overvejende skovenesvildsvin og kronvildt, der gav kød på bor-det, imens man arbejdede hårdt på atetablere dyrkbar landbrugsjord. Sidenmiddelalderen har kronvildtet været kro-nens vildt. Det kulminerede med det kon-gelige påbud om at bortskyde kronvildteti 1799. Først med den sidste jagtlov underenevælden, den kongelige jagtforordningaf 20. maj 1840, blev jagtretten knyttet tilejendomsretten. Sådan har det været si-den.

Med jagtloven af 1922 fik hind og kalvbegrænset jagttiden, så disse kun var jagt-bare i perioden 21. september til 28. fe-bruar. Samtidigt kom forbuddet mod nat-jagt, idet der dog måtte skydes fra en time

før solopgang til en time efter solned-gang. I 1931 blev reglerne ændret, så derkun måtte jages kronvildt fra solopgangtil solnedgang.

I 1934 blev der oprettet en række stats-skovreservater, som havde til formål atopretholde gode vildtbestande på area-lerne. I 1939 blev der efter reservatlovenindført en begrænset jagttid på kronhjort,perioden var 1. september til 28. februar.Først i 1950 blev det forbudt at nedlæggekronvildt med hagl.

I forbindelse med påbuddet om bort-skydning af kronvildt forsvandt arten fraøerne, men også i det meste af Jyllandblev kronvildtet udryddet. Kun i kraft afenkelte godsejere i Rold Skov og på Djurs-land samt ejeren af godset Frijsenborg

33

▼


k ro n v i l d t b e s ta n d e n s u d v i k l i n g :

EN ANTALSMÆSSIG SUCCES!Tekst Mads Flinterup og Robert Vestergaard Olsen Foto Max Steinar

Andel af ældre hjorte i %

af den samlede kronvildtbestand:

1988 3,4

1998 3,2

2008 2,3

Tallene er i hele 20-års-periodenfremkommet som indberetninger frakronvildtoversigtens kontaktpersonerrundt om i landet. Der er regionsviseudsving i indberetningerne. Såledesudgør modne hjorte 4,3 % af densamlede bestand i Thy-Hanherred,men på Djursland kun 1,5 %.

Et imponerende skue. En stor hjorterudel sætter ud over en lyngklædt hede i Oksbøl.

forblev der kronvildt i den frie danske na-tur. Det er fra disse få lokaliteter, at kron-vildt i Jylland syd for Limfjorden harbredt sig til den bestand, vi har i dag.

Spredningen af kronvildt har aldrig væ-ret uden problemer. Således skriver PoulHansen i sin bog Storvildtet i Jylland fra1941 om kronvildtets spredning (citatetgår på, at kronvildtet kun i kraft af sitoverlevelsesinstinkt): „… har kunnetslippe levende ud gennem det Helvede, der… har åbnet sine Ildsluser for dem paa alleVeje ud mod det nye Land …“ Denne pro-blemstilling var lige så aktuel i det 19. år-hundrede, som den er i dag.

De første observationer af kronvildt iHoverdal, Straasø og Thorsted Plantagerer ifølge Poul Hansen sket i 1887. De fastebestande i Ulborg- og Oxbøl-områdernehar kun eksisteret i ca. 100 år. Poul Han-sen opgjorde i 1941 bestanden i Østjyllandtil 1.667 dyr og bestanden i Vestjylland til259 dyr. Men dette tal indeholder også depå det tidspunkt hegnede bestande.

Vanskeligt at opgøre bestandeNår man i denne sammenhæng taler omen bestandsstørrelse, taler man om antal-let af individer i et område efter jagtsæ-sonen, men før kalvesætning. Denne be-stand kaldes forårsbestanden. Det er ikkenemt at opgøre en bestands størrelse.Krondyrene veksler over store arealer,hvorfor man skal opgøre bestande påstore arealer for at få et brugbart resultat.Den mest udbredte videnskabelige me-tode bygger på tælling af fald, men dennemetode er ikke anvendelig i stor skala.Den bedste måde at opgøre bestanden påer ved visuelt at iagttage og tælle indivi-

derne. Dette giver en mindstestørrelse forbestanden, da der ikke kan være færredyr, end der er set. Erfaringsmæssigt kanman ved en visuel tælling se 60-80 % afden samlede kronvildtbestand i et om-råde. I forvaltningssammenhæng er detikke bestandens samlede størrelse, der erdet væsentligste. Det vigtige er, at tællin-gerne over tid tegner en tendens for be-standsudviklingen, og at forvaltningsak-tørerne har en fælles opfattelse af den be-stand, der skal forvaltes.

Den kronvildtoversigt, der hvert årbringes i Jæger, er udarbejdet ved, at derindsamles bestandstal fra lokale observa-tører.

Den nuværende bestandSom tidligere nævnt er bestanden i Jyl-land i vidt omfang etableret ved udvan-dring fra enkelte kernelokaliteter. Efterlokale særfredninger af kronvildtet i 1976blev der udsat dyr i både Nordsjælland og

Nordjylland. I 1998 blev en lille bestand afundslupne farmdyr på Vestsjælland sup-pleret med udsætning af kronvildt, og detsamme initiativ blev taget i 2007 på Syd-sjælland, hvor undslupne farmdyr supple-redes ved udsætning. Der er i kronvildt-optællingen indrapporteret en forårsbe-stand i 2009 på ca. 12.000 dyr. Dette skøner konservativt, idet der klart er en ten-dens til at undervurdere lokale bestandesstørrelse. Et kvalificeret skøn er, at forårs-bestanden i 2009 er ca. 17.000 stk. kron-vildt på den frie vildtbane i Danmark.

En indikator for, at bestanden er steget,er vildtudbyttet. Den seneste opgjortesæson (2007/08) var en rekordsæsonmed 4.400 nedlagte krondyr, hvoraf om-kring 85 % vurderes nedlagt på den frievildtbane. På trods heraf ser den samledebestand ud til at stige. Kvantitativt erkronvildtet således en succes, idet vi for-mentlig aldrig har haft mere kronvildt,end vi har i dag!

Hvert år spørges der i forbindelse medkronvildtoversigten til antallet af storehjorte. I den forbindelse defineres stor somen hjort med en anslået trofævægt på overfem kilo og/eller hjorte ældre end fem år,altså en definition, der ligger noget underVildtforvaltningsrådets definition på overseks kilo og ældre end otte år. Figuren vi-ser, at forårsbestanden af kronvildt harværet stærkt stigende i en længere peri-ode. Det indikerer, at der skydes mindreend tillægget i bestanden. Tabellen viserdog også, at andelen af modne hjorte (dehjorte, der spørges til i forbindelse medårets kronvildtoversigt) er faldende. Detbetyder med andre ord, at vi er endoglangt fra at indfri Vildtforvaltningsrådetsmålsætning om at øge andelen af ældre ogstørre hjorte i bestanden – alt tyder på, atvi rent faktisk er i gang med at mindskeandelen, selvom antallet af krondyr [email protected] og [email protected]

34

▼


OPGØRELSE AF KRONVILDTBESTANDEN I DET NORDDJURSKE KERNEOMRÅDE

På Djursland står der en hel del kronvildt, men hvor meget der er, er et åbent spørgs-

mål. Den regionale hjortevildtgruppe satte sig for at komme med et skøn. Gruppen

valgte at koncentrere sig om det nordlige kerneområde, som rummer den største be-

stand. Dette område dækker ca. 30.000 ha, hvoraf 11.000 ha er landbrugsjord. Områ-

det går fra Skaføgård ved Mørke i sydvest til Emmedsbo og Sostrup ved Gjerrild i

nordøst. En aften i april 2009 organiserede man 10 tællehold, som skulle tælle i i for-

vejen aftalte områder. Da observatørerne mødtes kl. 21 og gjorde tællingen op, havde

de observeret 1.185 forskellige krondyr! På den baggrund konkluderede den djurs-

landske hjortevildtgruppe, at der er 2.000 krondyr i det nordlige kerneområde før

kalvesætning. Det vil sige, at forårsbestanden er på seks-syv krondyr pr. 100 ha.

Indberetningerne viser, at bestandens størrelse stiger markant. Samtidigt ser det ud til,at antallet af større og ældre hjorte forbliver konstant. Bestandsudviklingen viser i 2009 enstærk vækst på 16 % i antallet af krondyr, men en beskeden vækst i modne hjorte på 2 %.

Indberettet forårs-bestand af kronvildt

Indberettet hjortemed trofævægt over 5 kg og/ellerover 5 år

Udviklingen i bestanden og i modne hjorte

Untitled-3 1Untitled-3 1 27/01/15 11.5127/01/15 11.51

DER ER OMKOSTNINGER ved kronvildt.For enkelte kan skaderne være så store, atde langt overskygger den jagtlige værdiog naturmæssige glæde ved de store dyr.

For at få et indtryk af omkostningernefor land- og skovbruget ved at huse kron-vildt har jeg henvendt mig til Alan Lunde,landbrugsrådgivningsfirmaet Heden &Fjorden, og Claus Hefting fra LøvenholmFonden.

LandbrugetAlan Lunde er landbrugets repræsentant iden vestjyske hjortevildtgruppe. Som kon-sulent for de midt- og vestjyske landmændhar han siden slutningen af 1980’erne ar-bejdet indgående med markskader forår-saget af kronvildt.

– Skaderne startede rundt om det så-kaldte Ulborg Krondyrreservat. Den offi-cielle udmelding var, at der var 125 dyr iområdet, men det kunne landmændeneobservere på én mark! Siden er kron-vildtbestanden i området vokset massivt,og det er omfanget og udbredelserne afskaderne også.

– Hvis en landmands kreaturer løber udaf deres indhegning og gør skade på na-boens afgrøder, så er landmanden ifølgemark- og vejfredsloven erstatningspligtig.Sådanne opgørelser laves hvert år. Nårvildtet indtager en landbrugsafgrøde, erder kun ejeren af marken til at bære tabet.Vildtet har ingen ejer, men herude har vifået en meget stor kronvildtbestand. Idagtimerne opholder krondyrene sig istatsskovene, men i ly af mørket kommerde ud på markerne for at få dækket deresfødebehov. Et behov, som de magre vest-jyske plantager slet ikke kan imødekom-me med den nuværende bestandstæthed.

– Det er umuligt fra år til år at forudse,hvilken landmand der vil blive ramt. Mennaturligvis er det de arealer, der ligger opad skovene, som har størst risiko for atblive ramt. I dag opstår der massive ska-der rundt om statsskovene i Ulborg-, Klo-sterheden- og Feldborg-områderne, her imin hjortegruppes område. Men pålandsplan er tætheden af kronvildt blevetså høj, at der er alvorlige skader rundt omalle kerneområderne.

– Krondyrene har selvfølgeligt præferen-

ce for bestemte afgrøder. Således er dyrk-ning af bælgplanter som lupin og ærterhelt ophørt. Husdyrproducenterne dyrker i dag typisk majs, kløvergræs og raps. Vin-terrapsen bliver ofte bidt ned i en sådangrad, at marken skal lægges om, kløver-græsset bliver bidt hårdt ned, og i majsenopstår de største skader ved, at krondyre-ne træder planterne ned. De foderenheder,som krondyrene spiser, går fra landman-dens husdyr, og de foderenheder skal hanså ud på markedet for at købe.

– Planteavlerne har i dag primært enproduktion af hvede, men med et naturligtsædskifte med andre afgrøder. Mht. disseafgrøder er det ofte et problem, at krondy-rene går i dem, når afgrøderne er lige vedat være høstmodne. Dels æder dyrene afafgrøderne, men ofte ødelægger de mindstlige så meget, som de æder. De planteav-lere, der har de allerværste skader, er kar-toffelavlerne. Hvis først der går kronvildt ien kartoffelmark, taler vi om meget storeøkonomiske skader.

– Ofte indvendes det, at så kan land-manden jo bare lade være med at avlekartofler. Det er bare ikke så let, som detlyder, når hele ens produktionsanlæg erbaseret på kartoffelavl. Samtidig har jegogså svært ved at se, hvorfor en land-mand, som har dyrket kartofler i en år-række, lige pludselig skal stoppe med det,fordi samfundet mener, vi skal have merekronvildt – og det i områder, hvor kartof-felavleren altså var der først.

– I den vestjyske hjortevildtgruppe la-vede vi en spørgeskemaundersøgelseblandt de 70 landmænd i området. Dervar tale om ejendomme fra 24 til 600 ha.Gennemsnitligt oplyste landmændene, atde havde en årlig omkostning på 350 kr./ha forårsaget af kronvildt. Den, der varhårdest ramt, oplyste tabet til 1.900 kr./ha. Ofte indvendes det, at landmanden tilgengæld har en jagtlejeindtægt, og det erda også rigtigt. Blandt de, der oplystejagtlejeindtægter, var den højeste jagtlejepå 400 kr./ha. Jeg tvivler dog på, at denreelle markedsværdi af etisk forsvarligkronvildtjagt på disse landbrugsarealermodsvarer omkostningerne. Det under-bygges da også af, at flere landmænd erbegyndt at hegne kronvildtet ude af deres

35

▼


SKADEDYR?Tekst og foto Mads Flinterup

Indtil 1981 brugte man manuel arbejds-kraft til at ridse de unge træer med enspecialhøvl. De overfladiske stammesårnedsatte risikoen for skrælning markant.

marker. En sådan opsætning af hegn ko-ster også penge, og samtidig afskærerman sig fra jagtlejen, men landmandenvurderer altså, at det kan betale sig forham. Sådanne hegn har mindst to nega-tive konsekvenser, dels hindrer de vildtetsfrie bevægelighed, dels flytter det bareproblemet til en anden landmands mark.Krondyrene skal jo stadigvæk have dæk-ket deres fødebehov.

SkovbrugetI Vestjylland udspringer en del af konflik-terne af, at staten huser kronvildtet i døg-nets lyse timer, hvorimod landmandenbrødføder kronvildtet i nattens mulm ogmørke. På Djursland har man også storeskader på landbrug og skov. Kerneområ-derne her er dog privatejede skove, moserog landbrugsarealer.

Claus Hefting er fællesrepræsentant forskov- og landbrug i den djurslandske hjor-tevildtgruppe. Som mangeårig skovriderpå Løvenholm Fondens arealer har hanarbejdet intensivt med at forene produk-tivt skovbrug med en tæt bestand af kron-

vildt. Løvenholm Fonden ejer 3.000 haskov og et omkransende areal på 300 ha.Forårsbestanden vurderes til ca. 300 kron-dyr, og dertil kommer dåvildt og råvildt. Ifundatsen for Løvenholm er et af delmå-lene: „Vildtbestanden bør bevares med enpassende størrelse, som ikke gør urimeligskade.“ Med andre ord er kronvildt forClaus Hefting ikke et spørgsmål om enteneller, men om et både og!

– Kronvildt har været her siden istiden,så for mig er det et naturgivent dyrknings-vilkår, jeg som skovdyrker er underlagt.Det er bestemt ikke uden omkostninger –eller indtægter for den sags skyld. De ska-der, som kronvildtet gør på skov, er over-ordnet set fejeskader, bidskader på ungetræer og skrælleskader på træer i alderen20-40 år. Skader som følge af fejning ogbid på unge planter er ikke noget specifiktfor kronvildt. Bid på nyplantede træerundgår vi ved at hegne kulturarealerne,indtil træerne er kommet over bidhøjde.Det øger naturligvis omkostningerne,men sådan er det bare, og det skyldes ikkekun kronvildtet.

– De skader, som kun er forvoldt afkronvildt her på Løvenholm, er skrælning.Skrælning er, når krondyrene river bar-ken af nåletræer for at spise den. Vedskrælning om sommeren, hvor træerne eri vækst, og barken dermed relativt løs,blottes veddet. Herved opstår der en ind-gang for råd i træet. Råddet breder sig itræets nederste del, hvorved træets styrkesvækkes, og kvaliteten forringes. Dervedvil træet kunne knække under vindpåvirk-ning. Den rådpåvirkede del af stammenkan ikke sælges til tømmer, men må bru-ges til mindre værdifulde effekter – oftestspånplader.

– Typisk går skrælning ud over rødgran,men også andre nåletræsarter som dou-glasgran skrælles. Det eneste nåletræ, vikan dyrke uden store skrælleskader, ersitkagran. Vi har ca. 1.000 ha med rød-gran, og vi har en årlig hugst i rødgran på10.000 m3, hvoraf 15 % af hugsten er for-ringet som følge af skrælning. Det giver etårligt tab på grund af kvalitetsforringelsepå 225.000 kr. Når bevoksningerne bliversvækket af skrælning, betyder det også, atvi er ofte er nødt til at fælde træerne, førdet ville være økonomisk mest optimalt.Tabet herved opgøres til 100.000 kr./år.Tabet som følge af skrælning på rødgran

36

▼


ET KONKRET EKSEMPEL

Det er svært at forudse, hvor skader-

ne opstår. Det måtte en landmand i

Sydvestjylland sande sidste år. Selv

om hans produktion af spisekartofler

og rug lå over 500 meter fra den

nærmeste større skov, blev arealerne

pludselig opsøgt af kronvildt nat efter

nat. Til sidst fik landmanden en kon-

sulent fra Jysk Landbrugsrådgivning

til at opgøre skaderne. Omkostninger-

ne for skaderne i kartoflerne blev op-

gjort til 45.000 kr./ha, og skaderne i

rugen til 3.150 kr./ha. Planteavlskon-

sulentens konklusion var, at landman-

dens samlede tab pga. kronvildt i

2008 blev på 583.623 kr. Et tab, der

opstod som følge af produktionstab i

kartofler og rug samt et kvalitetstab i

kartoflerne, som ikke længere kunne

afsættes som spisekartofler, men

måtte afsættes til anden og mindre

værdifuld produktion.

Træet lukker selv såret efter skrælning,men skaden er sket. Såret er blevet ind-gang for rådsvampe, som nedsættertræets styrke og forringer kvaliteten.

bliver dermed på 325 kr. pr. ha pr. år, mendet betyder så også, at dette tab på detsamlede skovareal anslås til 100 kr. pr. hapr. år. Det er det samlede skovareal, sombaner grundlaget for jagtudlejningen ogdermed indtægten.

– Vi har også andre omkostninger somf.eks. anlæg af vildtagre. Vi har i skovenca. 25 ha udlagt med vildtagre. Men igener disse omkostninger svære at opgøre,for hvor stor en del af disse skyldes kron-vildtet? Anlæg af vildtagrene er jo i højgrad en service over for vores jagtlejere.Indtægten fra jagtlejen er ikke uvæsentligfor vores drift. Selvfølgelig er kronvildtetmed til at øge jagtens værdi, men jagtenhavde jo også en værdi, hvis her kun varrå- og dåvildt.

– Som skovdyrker er jeg ikke i tvivl om,at kronvildt koster. Men som administra-tor af Løvenholm Fondens arealer må jegkonstatere, at kronvildtet var her først.Kronvildt er en stor del af de djurslandskegodsers identitet. Da kongen i sin tid på-bød, at kronvildtet skulle skydes bort, vardet bl.a. her i Løvenholm-skovene, at detilbageværende dyr havde et fristed. Viforsøger derfor hele tiden at holde en ba-lance mellem kronvildtbestanden, voresegen skov- og landbrugsdrift samt ønsketom ikke at påvirke vores naboer negativt.Vi har i mange år ligget på en årlig afskyd-ning på 50-70 stykker kronvildt. Vi ønskerikke en situation, hvor vores naboer be-gynder at hegne kronvildtet inde i [email protected]

KIGGER MAN PÅ kindtænderne i under-kæben, kan alderen med sikkerhed fast-slås på unge dyr. Kalven har, indtil denbliver et år, fire kindtænder. Etårsdyret(smaldyret) har fem kindtænder til ogmed den 20. levemåned. Det betyder, athen mod slutningen af jagtsæsonen vilsmaldyr, som blev tidligt sat som kalv,have begyndende tandfrembrud af densjette og sidste kindtand. På voksne dyrpå to år eller mere kan alderen kun felt-mæssigt skønnes på baggrund af tandslid-det. I laboratorier kan alderen dog be-dømmes præcist på baggrund af tand-slibsanalyser.

Vurdering af det levende unge dyrKalve er nemme at identificere. De er demindste dyr i rudlen. Deres hoveder erkortere og dermed mere trekantede endde voksne dyrs. Størrelsen er naturligvisrelativ. De første kalve sættes i slutningen

af april, de sidste i august. Derfor vil deførst satte kalve naturligvis have en megethøjere vægt ved jagtsæsonens begyndelseend de senest satte. Derudover spillerlivsvilkårene ind på dyrenes størrelse, så-ledes vil kalve i tætte bestande få en min-dre kropsvægt. Således er kalvene typisk10 kg tungere i Thy end i Oksbøl krondyr-reservat.

Smalhinden og etårshjorten vil ogsåvære mindre i kroppen end fuldvoksnedyr. Hovedet vil også fysisk være kortereend hos fuldvoksne dyr. Men igen vil dedyr, som er sat tidligt, være større end de,der er sat sent. Denne effekt udviskes inogen grad hos voksne dyr.

Vurdering af voksne hjortes alderSet ud fra et forvaltningsmæssigt syns-punkt er det vurderingen af hjortens al-der, der er vigtigst. Om den voksne hindnedlægges, når den er mellemaldrende

eller gammel, er uden betydning. Men forat nå den overordnede forvaltningsmål-sætning om at øge andelen af store oggamle hjorte skal det nøje overvejes, hvil-ke hjorte der nedlægges.

Geviret siger intet om hjortens alder!Dog er det entydigt, at de ældste hjorte fe-jer først. Ligeledes kaster ældre hjorte førunge hjorte. Der er eksempler på, at derer blevet skudt kullede hjorte i januar!

Når vi taler aldersvurdering af hjorte iforvaltningssammenhæng, bør de indde-les i unge hjorte (to-fire år), mellemald-rende hjorte (fem-ni år) og gamle hjorte(10 år eller ældre). Denne inddeling kansidestilles med den unge mand, den voks-ne mand og den gamle mand. Det er defærreste, der kan bedømme alderen påmennesker nøjagtigt, men de fleste kanvurdere, hvor i livsforløbet det enkeltemenneske er.

37

▼


ALDERSBEDØMMELSEFor at kunne foretage en forvaltningsmæssigt

korrekt afskydning af kronvildt skal man kunne vurdere den omtrentlige alder på det levende dyr.

Tekst Mads Flinterup Foto Mads Flinterup m.fl.

Denne unge hjort ser direkte ubekymret ud. Hovedet er højt hævet, og kroppen helt rektangulær. Halsen er relativ spinkel og kun medsparsom manke.

Torben Lynge Madsen

KendetegnDer er en række anatomiske kendetegn,der skal tages i betragtning for at kunnealdersbedømme en hjort. ● Hovedet● Hagen● Skulderpartiet● Bagpartiet● Ryglinjen● Brunstmanke og halsHos den unge hjort er hovedet spidst. Itakt med at hjorten bliver ældre, fremtræ-der hovedet mere kegleformet. Det skyl-des, at den mellemaldrende hjort får enhage, idet huden under hovedet kommertil at hænge mere løst. Hjortens maksima-le skulderhøjde når den omkring tre-fire-årsalderen. Men selve forkroppen bliverkraftigere med alderen, og derved virkerskulderpartiet kraftigst på gamle hjorte.Vægten øges på hjortens forløb, og klove-ne er også størst på forløbene. Til gen-gæld bliver bagpartiet mere tilspidsetmed alderen. På den unge hjort er bag-partiet meget afrundet, hvorimod det påden gamle hjort er tilspidset. Bugen hæn-ger ikke så dybt på den mellemaldrendeog gamle hjort. Dermed kommer kroppenpå den gamle hjort til at fremstå keglefor-met i forhold til den unge hjorts mere rek-tangulære krop. På den gamle hjort vilryglinjen i øvrigt ligge under niveauet forskulder og hofter.

Allerede hos den unge hjort vil der ibrunsttiden komme længere hår på hal-sen. Disse hår kaldes for brunstmanke.Denne brunstmanke bliver kraftigere medalderen. Ligeledes vil halsen blive kraftige-re med alderen. Jo ældre en hjort er, de-sto mere utydelig bliver overgangen mel-lem krop og hals.

Hjortens holdning og opførsel giverogså et godt fingerpeg om dens alder. Itakt med at hjorten bliver ældre, begyn-der den at holde hovedet lavere i forholdtil kroppen. En gammel hjort bærer hove-det i samme plan som ryglinjen, når dengår. Den unge hjort holder hovedet højtog går med lette skridt. Under løb sættesbagkloven foran forkloven. Den gamlehjort er blevet mere stivbenet, hvilket ty-deligt ses på dens gang. Bagkloven sættesbag ved forkloven under løb.

Unge hjorte optræder ofte sammen medhinder og kalve – også uden for brunstti-den. De unge hjorte opfører sig ofte ube-kymret og går og småslås indbyrdes. Demellemaldrende hjorte optræder megetofte sammen i ungkarlerudler og virkermere sky og vagtsomme. Den gamle hjortoptræder ofte alene og er decideret mistro-isk. Ikke sjældent er den gamle hjort densidste, der træder ud af tykningen – oftelænge efter, at de andre dyr er trådt ud.

I områder, hvor der er hjorte i alle al-dersgrupper, vil man i brunsten ofte kun-ne iagttage, at den gamle hjort opholder

sig relativt passivt centralt på brunstplad-sen. Hans opførsel afspejler hans selvsik-kerhed. Derimod vil en stærk mellem-aldrende hjort – en såkaldt bihjort – bru-ge megen energi på at holde sammen påhinderne og holde andre hjorte på af-stand. Formentlig vil størsteparten af hin-derne blive beslået af den gamle hjort,men bihjorten vil også få mulighed for atbeslå enkelte af hinderne. Unge hjorteholder sig helt i periferien af brunstplad-sen, hvor de går og småslås indbyrdesuden dog at have kontakt med [email protected]

38

▼


Kalven har fire kindtænder. Etårsdyret har fem kindtænder, og det vokse dyr seks kind-tænder. Bemærk, at den tredjeforreste tand hos de unge dyr er tredelt, men todelt hosdet voksne dyr.

Frugten af vellykket forvaltning: En gammel hjort! Lav hovedføring og tyk hals med kraftig manke. Over-

gangen mellem hals og krop er glidende.Skulderpartiet er meget kraftigt udvik-let, hvorfor bagpartiet ser spinkelt ud.

Mads Flinterup

Steen Axel Hansen

DANSKE JÆGERE ER vokset op medsmåvildtjagt. Når vi er på andetræk, sky-der vi de ænder, der nu engang kommerfor. Når vi går på haretramp, skyder viden hare, der rejser. Når vi skal forvaltekronvildt, er vi nødt til at gøre det ander-ledes.

Den måde, hvorpå jægerne mest direk-te påvirker kronvildtbestanden, er i formaf afskydningen. Afskydningen er en sam-let betegnelse for de dyr, som jægernenedlægger. Når et krondyr er sat, er detkun jægeren, der afgør, hvornår det skalnedlægges. Naturlig dødelighed og tra-fikdrab har kun ringe betydning for densamlede krondyrbestand.

Afskydningen skal ses i et større per-spektiv – såvel areal- som tidsmæssigt.Når man skal vurdere afskydningens ef-fekt, må man have en række faktorer sombaggrundsforudsætning. Vigtigst er na-turligvis bestandens størrelse og sammen-sætning, men også kendskab til overlevel-sesraten for de enkelte køns- og alders-grupper, reproduktionsraten m.m. er endel af forudsætningerne for at kunne vur-

dere effekten af den samlede afskydningover tid.

Naturlig bestandssammensætningDet kan altid diskuteres, hvad der er ennaturlig bestand. Det ligger dog fast, atder sættes tilnærmelsesvis lige mangekalve af hvert køn. Der fremføres ofte detargument, at hjortene fra naturens side erudsat for en større dødelighed. Det er daogså rigtigt, at særligt unge handyr kanudsætte sig for større fare end hundyr.

Af en polsk undersøgelse af en krondyr-bestand i Bialowieza National Park i perio-den 2001-2004 fremgik dog nogle interes-sante konklusioner om den naturlige afgangi en kronvildtbestand, som ikke er påvirketaf menneskelig jagt og anden menneske-skabt dødelighed. Bialowieza er et af Euro-pas mindst berørte naturområder og liggermellem Polen og Hviderusland. I områdetreguleres kronvildtet udelukkende ved præ-dation af primært ulv og los. I periodenfandt man, at 56 % af bestanden overlevedefra år til år. Det bemærkelsesværdige er, atkun 15 % af årets kalve overlevede. Præda-

tionen fra særligt ulve gik i mindre grad udover hinderne, hvoraf 64 % overlevede tildet efterfølgende år, men selv ulvene havdemeget svært ved at nedkæmpe voksne hjor-te, og af disse overlevede 75 % til det efter-følgende år.

Med andre ord viser studiet fra Polen,at i en krondyrbestand, hvor der ikke ud-øves jagt, men udelukkende prædation afulv og los, vil der være flere han- endhundyr i bestanden. Med til fuldstændig-heden hører naturligvis, at ulvene holdtkrondyrbestanden på en tæthed på to-tredyr pr. 100 ha, dvs. en bestandstæthednoget under det niveau, vi oplever i dedanske kerneområder for kronvildt.

I den nationale danske forvaltning erdet en målsætning, at vi skal nærme os enbestand med ligelig kønsfordeling. Samti-dig skal forårsbestanden være domineretaf ældre dyr. Helt centralt er det, at gen-nemsnitsalderen i hjortebestanden skaløges.

For at nå dette mål skal vi øge den sam-lede andel af kalve i afskydningen samtførst nedlægge hjortene, når de har nået

39

▼


VILDTPLEJE MED RIFFELTekst Mads Flinterup Foto Mads Flinterup m.fl.

Mads Flinterup

en højere alder, end det er tilfældet i dag.I det igangværende forvaltningsarbejdeafprøves forskellige modeller til at imøde-komme den centrale udfordring.

Gevirbaseret fredningTypisk opdeles kronhjorte i Danmark ef-ter sprosser på geviret. Således klassifice-res hjortene ofte som spidshjorte, mel-lemhjorte som seks- og otteendere, ogstore hjorte som kronebærende hjorte.Denne inddeling kan dog ikke bruges,

hvis man via disse afgrænsninger aleneskal nå målet om at øge andelen af størreog ældre hjorte.

En tysk undersøgelse fra 1957 viste, at21 % af toårshjortene og 6 % af treårshjor-tene satte op som spidshjorte. Der er lige-ledes utallige eksempler på, at unge hjor-te i tre- og fireårsalderen har været krone-bærende 10-, 12- og 14-endere. Hjortensgevir siger således ikke noget entydigt omdens alder.

En amerikansk undersøgelse fra 1990’-

erne, der beskriver effekten af forskelligefredninger baseret på gevirstørrelsen hoswapitihjorte i staten Washington, viste, atfredning på baggrund af gevirstørrelsekun gav en målbar effekt på andelen afældre hjorte, hvis jagttrykket blev mind-sket på hjortene generelt.

Således bør man ikke forvente nogensom helst effekt i henhold til at øge ande-len af større og ældre hjorte ved f.eks. atfrede spidshjorte eller seks- og otteende-re, hvis ikke det samtidigt bakkes op afjægerne ved at mindske afskydningen afklassen, som følger efter den fredede. Enhjort, der som etårig spidshjort er fredet,skal efterfølgende overleve op til syv jagt-sæsoner for at blive den store, ældre hjort,som er med til at indfri Vildtforvaltnings-rådets overordnede målsætning.

Øget afskydning af kalveAndelen af kalve i den samlede afskyd-ning bør ligge på mindst 50 %. I nogleområder arbejder man på at få indført

40

▼


Med en effektiv forvaltning kan afskydnin-gen af sådanne hjorte med en alder på 10-12 år og gevirer over 200 CIC-point udgøre5 % af den samlede årlige afskydning!

Chris Balke

År 0 År 9 ved afskydning af År 9 ved afskydning af

30 % af forårsbestanden 30 % af forårsbestanden

som i Kronhjorte.dk ved balanceret afskydning

Andel hinder i forårsbestanden 48 % 57 % 50 %

Andel smaldyr i forårsbestanden 29 % 30 % 21 %

Andel hjorte mellem to og fire år 19 % 16 % 14 %

i forårsbestanden

Andel hjorte mellem fem og ni år 4 % 0 % 11 %

i forårsbestanden

Andel hjorte over ni år1 % Vil ikke eksistere 3 %

i forårsbestanden

Forårsbestand (år 0 er indeks 100) 100 149 107

Andel handyr i forårsbestanden 38 % 28 % 39 %

Andelen af hjorte over fire år5 % Vil ikke eksistere 14 %

i forårsbestanden

Gennemsnitsalder af hjorte 2,9 år 1,0 år 4,3 år

i forårsbestanden

Mange – hjorte over

Hinder pr. hjort over fire år 13 fire år findes ikke 5

i forårsbestanden

TABEL OM MODELLERING

I det følgende tages der udgangspunkt i

en bestand før kalvesætning (forårsbe-

stand) i år 0, som det fremgår af tabellen,

dvs. en bestand, hvor hjorte over fire år

udgør 5 %. I beregningen antages det, at

80 % af hinderne har en kalv ved starten

af jagtsæsonen. Nøgletal for bestanden i

øvrigt: Gennemsnitsalderen på hjorte i be-

standen er 2,9 år, der er 38 % handyr i be-

standen, og der er 8 kønsmodne hinder pr.

hjort ældre end fire år i bestanden.

For at kunne vurdere effekten af afskyd-

ningen skal man først forholde sig til, hvor

stor en del af bestanden der nedlægges.

Dette opgøres som en procentsats af for-

septemberjagt på kalve, da man dervedfår en øget mulighed for at jage netopdisse. Ved at jage kalve tidligt på sæsonenfår man flyttet jagttrykket væk fra dehjorte, som vi ønsker beskyttet, over påden gruppe af dyr, vi ønsker afskudt istørst muligt omfang.

Ofte hører man det argument mod atnedlægge kalve først på sæsonen, at de daer små. Dernæst tillægger nogle jægerebåndet mellem „mor og barn“ en nærmestromantisk dimension. Den ud fra en for-valtningsmæssig synsvinkel rigtige kalv atskyde er den mindste i rudlen. Kalvesæt-ningen løber over flere måneder, så de se-nest satte kalve vil kun være få månedergamle i starten af jagtsæsonen. Netop desent satte kalve vil være bedst at få ned-lagt. Det er klart, at en større kalv ellermåske endda en hind eller en hjort givermere kød i fryseren, men ud fra en biolo-gisk og forvaltningsmæssig vinkel er deteneste rigtige konsekvent at nedlæggeden mindste kalv.

Pr. arealI de etiske regler for hjortevildtjagt stårskrevet, at en afskydning på over ét dyrpr. 25-50 ha i de fleste områder ikke erbæredygtig. Set på landsplan er denne be-tragtning ikke skæv, men det er vigtigt atholde sig for øje, at kronvildtet nu engangkun kan nedlægges der, hvor det er!

Hvis man skal skyde, hvad der svarer tiltillægget i bestanden, skal man skyde opmod en tredjedel af forårsbestanden. Ta-ges det som udgangspunkt for den op-

gørelse, den djurslandske gruppe har lavetfor det norddjurske kerneområde, hvorman har en tæthed på seks-syv dyr pr. 100ha, og man har som forvaltningsmål atholde bestandens størrelse på det nuvæ-rende niveau, skal der således nedlæggesto dyr pr. 100 ha – fordelt over det samledeområde på 30.000 ha. I praksis vil det be-tyde, at der vil være lokaliteter, hvor derskal nedlægges flere end ét dyr på 25 ha –bare for at holde bestanden på det nuvæ-rende niveau. Med andre ord skal afskyd-


20 % gnst.alderhjorte

30 % hinder pr. hjort > fire år



årsbestanden. I eksemplerne her bruges

20 % og 30 %. Endelig skal det vurderes,

hvorledes afskydningen fordeler sig på

klasserne: kalve, smaldyr (herunder forde-

lingen mellem etårshjort og smalhinder),

unge, mellemaldrende og gamle hjorte

samt voksne hinder.

Kronhjorte.dk

Her tages der udgangspunkt i tallene fra

Kronhjorte.dk, som er et hjortevildtlav, der

dækker et stort område omkring Vorbas-

se-Hovborg. Her kan medlemmerne til-

melde sig flere forskellige frivillige fred-

ningsordninger.

Med udgangspunkt i lavets egen udbyt-

testatistik over en samlet afskydning af i

alt 121 krondyr i jagtsæsonen 2008/09 har

afskydningen fordelt sig med 31 % kalve,

12 % smaldyr, hvoraf 60 % har været

spidshjorte, 24 % hjorte mellem to og fire

år, 12 % hjorte mellem fem og ni år og 1 %

hjorte over ni år; de resterende 20 % er

hinder.

Figur 1 viser konsekvensen for udbyttet

og forårsbestanden over en 10-årig peri-

ode ved en sådan afskydning. Det skal be-

mærkes, at i henhold til lavets egne op-

gørelser har fordelingen af afskydningen

Figur 1. Kronhjorte.dk 2008/09

Figur 2. Kronhjorte.dk 2008/09

▼

▼

Max Steinar

Det er vigtigt at mindske jagttrykket påhjortene, samtidig med at der afskydes

flere kalve. Når rudlen kommer for, så udvælg det mindste dyr!

20 % udbytte

20 % forårsbestand

30 % udbytte

30 % forårsbestand


ningen altid ses i en større sammenhæng.For at sikre en fælles forståelse og gensidigrespekt omkring afskydningen på ejen-domsniveau, et det vigtigt, at „håndvær-ket“ er i orden. Jægerforbundets råd omgodt jagthåndværk, når det gælder jagt påkronvildt, fremgår af „Hjortevildtjagtens10 bud“ (se bagest i dette tema).

Den første hjortDer er en første gang for alting, og for defleste danske riffeljægere er drømmen om

en frilandshjort stor. Ofte anføres det, atman ikke skal lægge bånd på jægernesmulighed for at nedlægge deres førstehjort! Det er en stor oplevelse at ned-lægge den første hjort, men at undlade atskyde mellemaldrende hjorte fratagerikke jægerne muligheden for at nedlæggederes første hjort. Til gengæld øges sand-synligheden for, at den første hjort bliveren ældre og større hjort markant! Måleter ikke, at der skal nedlægges færre hjor-te, men at langt flere skal nedlægges i en

højere alder, end tilfældet er i dag.Problemet med drømmen om den før-

ste hjort er, at den for mange er dømt tilat forblive en drøm. Med en balanceret af-skydning vil 25 % af udbyttet være trofæ-bærende hjorte – fra spidshjorte til gamle12-års-hjorte. Men da der antageligt eromkring 100.000 riffeljagtsberettigedejægere, vil der gennemsnitligt være min-dre end én hjort pr. riffeljæger på et heltjagtliv. Kronhjorte er ikke for de få, mendet er utopi at tro, at de kan være for alle.Lykkeligvis er glæden ved at nedlæggeden første kalv bestemt heller ikke at for-agte!

Tre måder at styre afskydningenDer er mange måder at styre og tilrette-lægge afskydningen på. Enhver metode,der fører til det ønskede resultat, er engod metode, men det kræver vilje og modtil at gøre tingene på en ny måde og des-uden koordinering på et større areal. Dennemmeste måde at sikre resultater er i

42

▼


ligget temmelig konstant siden 2004. Det

ses, at hvis der hvert år i 10 år nedlægges,

hvad der svarer til 30 % af forårsbestan-

den, så stiger bestanden med 50 %. Ned-

lægges der kun, hvad der svarer til 20 %

af forårsbestanden, så eksploderer be-

standen med 150 % over de 10 år. Forde-

lingen og nøgletal i år 9 ved en 30 % af-

skydning fremgår af tabellen.

Figur 2 viser udviklingen over en 10-årig

periode for følgende nøgleparametre: gen-

nemsnitsalder på hjorte og antal hinder pr.

hjort over fire år. Det springer i øjnene, at

der optræder et negativt antal hinder pr.

hjort over fire år i figuren. Det er naturlig-

vis ikke muligt i naturen. Hvad der er årsa-

gen hertil, er egentlig lige så simpelt, som

det er skræmmende! Allerede i år 4 vil en

afskydning som den, der praktiseres i om-

rådet – hvis der nedlægges, hvad der sva-

rer til 30 % af forårsbestanden – medføre,

at der kun er ganske få hjorte ældre end

fire år og slet ingen ældre end ni år tilbage

i bestanden.

Med den overudnyttelse af hjorte, der

vil finde sted under de givne forudsætnin-

ger, der er brugt her, vil der i år 5 være et

modelmæssigt negativt antal hjorte over

fire år. „Det kan man da ikke!“ „Jo, for så

må man låne …“ Det, der ville ske i natu-

ren, hvis der i et område blevet høstet for

mange hjorte, er, at man begynder at ned-

lægge indvandrende hjorte. Et område,

hvor der er mangel på hjorte, vil trække

hjorte til fra områder med „overskud“. En

sådan afskydning kan altså kun foregå i en

årrække, hvis der er andre, der lader hjor-

te gå i tilstødende områder.

Figur 2 viser reelt, at afskydningen i

Vorbasse-Hovborg-området på ingen må-

de er bæredygtig, såfremt der årligt ned-

lægges, hvad der svarer til 30 % af forårs-

bestanden. Det massive jagttryk på hjor-

tene vil gøre, at modne hjorte over fire år

simpelthen ikke vil forekomme i bestan-

den. Ved en årlig afskydning på 30 % vil

gennemsnitsalderen på hjorte i bestanden

være faldet til 1,0 år!

Såfremt der kun skydes 20 % af bestan-

den, vil bestanden forblive med en gen-

nemsnitsalder på hjortene på omkring tre

år og 12 hinder pr. moden hjort. Altså en

status quo med hensyn til andelen af æl-

Figur 3. Balanceret afskydning

20 % udbytte

20 % forårs-bestand

30 % udbytte

30 % forårs-bestand

Niels Søndergaard

Hvert år nedlægges nogle spidshjorte iden tro, at det var hinder. Her er hjortenimidlertid blevet „kronebærende“ i over-ensstemmelse med parolen ...


forbindelse med jagtudlejning. Ved dennepraksis har man opnået resultater påSkov- og Naturstyrelsens arealer i Oksbølog Thy. Den vestjyske hjortevildtgruppeer kommet med anbefalinger til lokaltil-passede jagttider. I det følgende vil de tretiltag kort blive præsenteret:

Model OksbølPå Skov- og Naturstyrelsens arealer i Oks-bøl-området er der en del jagtlejemål.Som en del af jagtudlejningen har mansat det mål, at andelen af ældre hjorte iden samlede bestand i området skal øges.Hvert enkelt jagtudlejningsareal tildeleset antal krondyr, der må nedlægges.Hvert enkelt område får tildelt et maks.antal små hjorte (defineret som til ogmed seksendere) og et maks. antal storehjorte (defineret som 12-endere ellerstørre).

På denne måde sikrer man, at der sky-des en del unge hjorte, hvilket er vigtigt,for at der ikke skal komme for mange

mellemaldrende hjorte, hvilket vil kunnemedføre en øget dødelighed af hjorte ibrunsten. Ligeledes sikrer man, at dernedlægges nogle store og gamle hjorte.Det umiddelbare indtryk er, at jagtlejerneer tilfredse med ordningen. Enkelte kon-sortier har endda frivilligt indført yderli-gere restriktioner på, hvilke hjorte derkan klassificeres som store.

I Oksbøl krondyrreservat på i alt 16.000ha, som ejes af Skov- og Naturstyrelsen ogForsvaret, har man over en kortere årræk-

ke fået øget andelen af ældre hjorte be-tragteligt.

Model ThyPå Skov- og Naturstyrelsens arealer i Thy-Hanherred er der også en række jagtleje-mål. Her har man udlejningsmæssigt foku-seret på at få øget andelen af kalve i densamlede afskydning. Hvert jagtlejemål til-deles et antal hjorte, der må nedlægges,samt et beskedent antal hinder. Der er tilgengæld fri afskydning af kalve! For hver to

43

▼


dre hjorte i bestanden, men med en mar-

kant forøgelse af bestanden til følge! At en

afskydning, der kun modsvarer 20 % af

forårsbestanden i området, er bæredygtig,

kræver, at alle forvaltningsaktører er ind-

forståede med, at bestanden over 10 år

øges med 150 %, og at andelen af hjorte

ældre end fire år ikke stiger. Set i forhold

til de nationale forvaltningsmål kan af-

skydningen ikke klassificeres som bære-

dygtig. Det skal dog påpeges, at der her er

tale om en model, og der er ingen, der

ved, om det bestandsmæssige udgangs-

punkt i modellen er som i området.

Balanceret afskydning

Planlægger og koordinerer man derimod af-

skydningen efter de anbefalede principper –

50 % af afskydningen skal være kalve, af de

resterende 50 % skal kønsfordelingen i af-

skydningen være lige, og mellemaldrende

hjorte skal skånes – vil man kunne lave en

balanceret og bæredygtig afskydning.

Afskydningen vil kunne fordele sig såle-

des: 50 % kalve, 12 % etårsdyr, hvoraf 60

% er spidshjorte, 12 % hjorte mellem to og

fire år, 20 % hinder og 1 % hjorte mellem

fem og ni år samt 5 % hjorte over ni år.

Figur 3 viser udviklingen i udbyttet og for-

årsbestanden i en 10-årig periode. Nøgle-

tallene for år 9 ved en 30 % afskydning

fremgår af tabellen.

Figur 4 viser udviklingen i forholdet

mellem hinder og modne hjorte samt gen-

nemsnitsalderen på hjortene over de 10 år.

Det ses, at ved en 30 % afskydning vil be-

standen blive holdt på samme niveau i he-

le perioden, og ved en 20 % afskydning vil

bestanden fordobles på 10 år. Men under

alle omstændigheder vil udviklingen i be-

standssammensætningen være i overens-

stemmelse med de nationale forvaltnings-

mål. Og det vel at mærke med en afskyd-

ning, hvor hvert fjerde nedlagte dyr er tro-

fæbærende, og hvor hvert 20. er en gam-

mel hjort over 10 år – hvilken jæger kan

være imod det?

Tilbage er så „blot“ lokalt at finde ud af

det ønskede bestandsniveau, som kan ac-

cepteres af alle forvaltningsaktører, samt

hvorledes afskydningen lokalt koordineres,

således at den samlet set er med til at op-

fylde målsætningen.

Figur 4. Balanceret afskydning





Peter Lassen

Gennem jagtudlejningspolitikken harman i Oksbøl-området fået øget

andelen af ældre hjorte markant.


www.jaegerforbundet.dk 9 / 2 0 0 9

kalve, der er nedlægges, må man nedlæggeen ekstra hind. Således har man fået øgetkalveandelen i afskydningen på Styrelsensarealer til ca. 50 %.

De to forskellige tiltag har effekt, menisær på de udlejede arealer. På den samledebestand i området er effekten dog ogsågavnlig, fordi Skov- og Naturstyrelsen i denævnte områder disponerer over megetstore sammenhængende arealer.

På landsplan nedlægges mindre end 25 %af kronvildtet på den frie vildtbane på stats-ejede arealer. For at nå de overordnede for-valtningsmål skal afskydningen derfor ju-steres på en langt større skala.

Model VestjyllandDen regionale hjortevildtgruppe i Vestjyl-land har lavet nogle regionalt tilpassede an-befalinger omkring jagtudøvelsen, der skalvære med til at få rettet den vestjyske af-skydning i forhold til målsætningerne.

Den vestjyske gruppe tillægger jagten ibrunsten afgørende betydning i regionen.Jagten giver her mulighed for, at der kannedlægges kronvildt på de markarealer,hvor kronvildtet har søgt deres føde helesommeren. Samtidig muliggør jagten ibrunsten en velovervejet målrettet afskyd-ning af hjorte. Den regionale gruppes anbe-faling er således, at der i brunstperioden –som gruppen har defineret som fra 1. sep-tember til 15. oktober – kun skal nedlæggeshelt unge dyr og helt store hjorte.

I perioden efter brunsten og frem til års-skiftet drives der megen selskabsjagt påkronvildt. På selskabsjagter vil jagtlederenudstikke en parole og dermed en helt lokaltovervejet retningslinje for den ønskede af-skydning på dagen. Den regionale gruppesanbefaling er, at afskydningen af kronvildt i perioden fra 16. oktober til 31. decemberstyres af den enkelte jagtleder.

I januar skal bestanden bringes ned pådet ønskede niveau. Erfaringsmæssigtmangler der at blive nedlagt hinder og sær-ligt kalve. Ofte opleves det dog, at jægerelader en hel rudel passere i håbet om, at enstor hjort følger til sidst. Derved forpassesmange oplagte skudchancer, og samtidigfår man ikke nedlagt det antal dyr, man re-gionalt ønsker for at få bragt bestanden pådet ønskede niveau. Den regionale gruppesanbefaling er således, at man i januar må-ned kun nedlægger hinder og kalve.

På baggrund af disse anbefalinger hargruppen fremsendt et forslag til justering afjagttiderne for kronvildt i det vestjyske for-valtningsområde. Dette forslag indgår iVildtforvaltningsrådets forhandling af jagt-tiderne gældende fra [email protected]

44

▼

JAGT PÅKRONVILDTJAGT ER MÅDEN, hvorpå vi jægere indi-rekte påvirker kronvildtets fordeling ogsynlighed. I et område og/eller en peri-ode, hvor der ikke drives jagt, vil kron-vildtet være mere synligt og langt merejævnt fordelt i landskabet. Den størstebarriere for spredning af kronvildtet erdyrenes frygt for at blive jaget. Kun ved atdrive en velovervejet jagt kan den forenesmed den øvrige befolknings ønsker om atopleve kronvildt.

Der er en række overvejelser om jagt-formen og omfanget, man bør gøre sig,før man går i gang med at jage kronvildt.Reelt set bør målet ved jagt på kronvildtvære størst muligt udbytte med mindstmulig forstyrrelse.

Jagt i brunstenJagtsæsonen starter samtidigt med, atbrunstaktiviteten går i gang. I denne peri-ode er hjortene undertiden direkte skø-desløse og tænker kun på én ting …

Jagt i september og i starten af oktoberbør udøves særdeles afdæmpet medmindst mulig forstyrrelse. Jagtformen børlangt overvejende være anstand. Dervedopstår der mindst mulig forstyrrelse afvildtet, og samtidig får man de mest opti-male muligheder for at udvælge det heltrigtige dyr, som skal nedlægges.

I visse egne opleves det undertiden, atder drives tryk- og endda drivjagt i sep-tember. Det er direkte i modstrid medVildtforvaltningsrådets etiske regler forhjortevildtjagt. Trykjagt er i den forbindel-se også, når en enkelt jæger bevæger sigigennem en tykning, hvor en eller flerejægere er posteret i umiddelbar nærhed.

Generelt bør man tilstræbe at nedlæggeså meget vildt som muligt ved anstands-jagt. Netop ved denne jagtform har mande bedste muligheder for at vurdere vildt-et før skudafgivelse, og samtidig vil for-styrrelsen være mindst mulig.

Tekst Mads Flinterup Foto Max Steinar og Mads Flinterup

Max Steinar


SelskabsjagterKronvildtet lever skjult pga. frygten formennesker. Særligt i jagtsæsonen og om da-gen holder dyrene sig i god dækning. For atfå nedlagt den ønskede mængde kronvildtog for at dyrke det sociale element ved jag-ten holdes der derfor ofte selskabsjagter påkronvildt. Selskabsjagterne kan være tryk-,driv- eller bevægelsesjagter.

Der bør ikke afholdes flere end fire sel-skabsjagter på et givet areal pr. sæson.Samtidig bør der være mindst tre ugermellem hver jagt. Derved har krondyreneen reel chance for at finde ro mellem jag-terne. Kronvildt skelner ikke mellem jagtpå mindre vildtarter og specifik jagt påkronvildt – effekten af forstyrrelsen erden samme.

I en række undersøgelser fra Midtjyl-land viste det sig, at krondyr, som opholdtsig inden for halvanden kilometer af denjagtlige forstyrrelse, natten efter jagten igennemsnit vandrede fire kilometer (i

ekstreme tilfælde 17 km) væk fra deresnormale opholdssted og gennemsnitligtblev væk i seks dage. Det enkelte dyrs ad-færd er ændret i tiden efter jagten, såle-des at det søger dækning oftere, end detvar tilfældet forud for jagten.

Man kan kun gisne om, hvad der sker,hvis der dagen efter den jagt, der fik dy-rene til at udvandre, drives jagt i det om-råde, som dyrene er flygtet til.

Jagt, når naboen har jagtDet er ønskeligt, at man afholder areal-mæssigt store jagter med et dertil passen-de antal skytter. Således kan man på énjagtdag få nedlagt mange dyr. Kan jagtenkoordineres med en eller flere naboer, vildet være ideelt.

Hele udfordringen i forvaltningsarbej-det er at blive enige – især om afskydnin-gen – på tværs af ejendomsgrænser. Deter ikke altid lige let. Undertiden oplevesdet, at jægere sætter sig på jagt for at lu-

krere på, at der drives jagt på eksempelviset naboareal. Intet er mere opslidende foret konstruktivt samarbejde, end når denhjort, der ikke må nedlægges i henhold tilparolen på den ene jagt, kort efter ned-lægges hos naboen. En adfærdsændring,så de opstillede nationale mål indfries,opnås kun, såfremt der er tillid til, at na-boen gør som én selv.

Der har været eksempler på, at der erfaldet flere skud mellem skovene end i deskove, hvor der er blevet drevet jagt. Erdette aftalt indbyrdes og afskydningenkoordineret, er det perfekt. Opstår dennesituation uden indbyrdes forståelse, erdet gift for at nå de opstillede forvalt-ningsmål. Dels kan afskydningen ikke ko-ordineres, dels bliver alle jægere fristet tilat lade stå til ud fra en devise om, „at detalligevel ikke nytter noget!“

Skud til vildt i bevægelseVed selskabsjagter på kronvildt sættes dy- ▼

De mest almindelige riffelkalibre blandtdanske jægere er egnede til kronvildt. Det

er dog vigtigt at bruge kugler, der er tungefor kaliberen og af god konstruktion.

Mads Flinterup

46

▼


rene bevidst i bevægelse for at drive demud af de tykninger, de opholder sig i i dag-timerne. Derfor vil skudchancer megetofte opstå til dyr i bevægelse. Jagtlederenbør altid bestræbe sig på at postere skyt-terne, så de har et godt overblik og der-med også skudfelt. Det kræver ro i situa-tionen at udvælge det rette dyr samt denrette skudchance til at nedlægge dyret.

Erfaringsmæssigt magter de færrestejægere skudhold på mere end 40-50 metertil kronvildt i bevægelse. Man kan medfordel øve sig på skydebaner, hvor manhar mulighed for at skyde til løbende målpå forskellige afstande. Det er vigtigt, atdet er på en skydebane, man lærer sin be-grænsning at kende.

Når vildtet er for, fokusér da på den ba-geste del af rudlen. Udvælg det dyr, du vilnedlægge, og koncentrer dig om det. Deter vigtigt, at der kun skydes til et stykkevildt, der er fri af de andre dyr. Ellers vilder være stor risiko for, at andre dyr i rud-len også træffes af kuglen eller fragmen-ter fra den.

Valg af ammunitionKronvildtet er den største jagtbare vildt-art i Danmark. Valget af ammunition skaltage højde for vildtets størrelse og denjagtform, hvorunder kronvildtet jages.Der er naturligvis forskel på den perfekteammunition til en kalv på 30 kg og enbrunsthjort på 200 kg, men den ammuni-tion, der kan levere hjorten, kan også le-vere kalven. De fleste jægere vælger enriffel i en kaliber, der lovligt kan klare deeuropæiske vildtarter – typisk 6,5x55,.308 Win. eller .30-06. Det er glimrendekalibre, der gennem årene har leveret me-get kronvildt.

Når det gælder kronvildt, bør det altidtilstræbes at bruge ammunition, der givergennemskud. Derved kan man letterevurdere, hvor skuddet sidder, hvis ikkedyret ligger forendt på stedet. Gennem-skud er naturligvis betinget af dyretsstørrelse og af skudvinklen. Spidse skud-vinkler til kronvildt er ikke tilrådelige. Forat få størst mulig sandsynlighed for gen-nemskud bør man i 6,5-kalibre vælge kug-ler af god konstruktion med en vægt påmindst 10,1 g og i 7,62-kalibre vælge kug-ler af god konstruktion med en vægt påmindst 11,7 g.

Nogle jægere vælger at investere i enriffel til formålet. Nogle vælger en mel-lemkalibret magnumriffel som 7 mmRem. Mag. eller .300 Win. Mag. I sådannehøjhastighedskalibre er valget af kugleendnu vigtigere, da der ellers er risiko for,at kuglen fragmenterer ved anslag. Mereudbredt er en kaliber som 9,3x62, som eryderst velegnet til jagt på kronvildt i be-vægelse. Dens lave udgangshastighed oghøje kuglevægt gør, at valget af kugle ikkeer så vigtigt.

EftersøgningKronvildt er skudstærkt. Før eller siden vilman opleve, at der er skudt til et stykke,som ikke ligger forendt på stedet. Her erdet vigtigt ikke at skyde til andre stykkerhjortevildt i samme retning, idet man der-ved pludselig kan have to anskydningerpå samme sted.

Når der er faldet ro over situationen –eller når såten er blæst af, hvis situation-en er opstået på en selskabsjagt – skalman gå derhen, hvor vildtet var i skudøje-blikket. På dette sted vil man normaltkunne finde indikationer på, om skuddet

har truffet og i givet fald hvor. Er der kla-re entydige tegn på, at dyret ligger for-endt efter en kort flugt, kan man selv ef-tersøge det. Men er disse entydige tegnikke til stede, bør man overveje situation-en nøje.

Er der tydelige tegn på en anskydning,eksempelvis knoglesplinter fra løbene, såmarkér straks stedet. Er der ingenting atfinde, skal stedet også markeres med hen-blik på en kontroleftersøgning. At manikke har fundet noget på stedet, betyderikke, at der ikke er noget at finde! Selvved gode dræbende skud i hjerte/lunge-regionen er der måske kun ganske fåoverskudte hår på stedet. Derfor er det al-tid vigtigt at få efterkontrolleret alle af-givne skud til kronvildt.

Eftersøgning af kronvildt er en specialist-opgave. Så snart behovet er erkendt, børen legitimeret schweisshundefører rekvi-reres. Krondyr kan gå langt med selv godeskud, og er dyret stadig i live, skal det hetzes langt, før det kan stilles. Sådanneeftersøgninger kræver en specialist. De le-gitimerede schweisshundeførere vil hel-lere end gerne bruges, så ring hellere engang for meget end en gang for lidt.

Husk, det er ikke den jæger, der brugerde legitimerede schweisshundeførere, dersætter jagtens ry og rygte på spil – det erderimod den jæger, der ikke bruger dem!

Da kronvildt ofte optræder i rudler oger i stand til at flygte langt, er det altid enfordel, at der går nogen tid fra skudafgi-velsen til eftersøgningen iværksættes.Derved forsvinder afledningsfærten frade raske dyr i rudlen. Samtidig bliver dy-ret mere svækket i sit sårleje, hvorved enevt. hetz [email protected]

Når der kommer kronvildt for i rudler, er det vigtigt at bevare overblikket. Skyd kun til dyr bagest i rudlen – og kun til dyr, der er fri af deandre, for at disse ikke skal blive ramt af eksempelvis kuglefragmenter.

Max Steinar

DET IGANGVÆRENDE forvaltningsar-bejde med vores bestande af då- og kron-vildt startede i 2004. Arbejdet udsprangaf, at Vildtforvaltningsrådet vurderede, atforvaltningen af kronvildt ikke var accep-tabel. Forvaltningen på daværende tids-punkt foregik i overensstemmelse medgældende lovgivning, men alligevel varVildtforvaltningsrådet enigt om, at detskulle gøres bedre.

Med baggrund i den succes, jægernehavde haft med at nedbringe antallet afanskydninger på ænder, gæs og ræve i

slutningen af 1990’erne, indvilligedeVildtforvaltningsrådet i, at man oprettederegionale hjortevildtgrupper til at løseforvaltningsopgaven. De regionale grup-per blev nedsat med repræsentation af deenkelte forvaltningsparter: jægerne, land-og skovbruget samt de øvrige naturbru-gere som Danmarks Naturfredningsfore-ning m.fl. Det blev aftalt, at DanmarksJægerforbunds mand i hver gruppe skullebeklæde formandsposten. I dag eksistereri alt 12 regionale grupper, som tilsammendækker hele landet.

Den nationale følgegruppeVildtforvaltningsrådet nedsatte ligeledesen national følgegruppe til at understøttede regionale grupper. Den nationalegruppe udarbejdede de såkaldte „Etiskeregler for hjortevildtjagt“. Den nationalegruppe samler input, som kommer fra deregionale grupper, og viderebringer demtil Vildtforvaltningsrådet.

Den overordnede ramme for det nuvæ-rende forvaltningsarbejde er jagtlovgiv-ningen. Inden for rammerne af denne harden nationale hjortevildtgruppe udstuk-


h j o rt e v i l d t f o rva l t n i n g s a r b e j d e t

Tekst Mads Flinterup

Foto Peter Lassen og Max SteinarHVAD SKER DER?▼

Max Steinar

Det er hjorte som denne fire-femårige hjort med et gevir i bronzemedaljeklassen, som forvaltningen skal være med til at sikre ikke blivernedlagt, før de er 8-12 år gamle!

ket de nationale mål og rammer. De over-ordnede nationale mål fremgår af forord-et. Her bruges målet om Spredning afkronvildt til nye egne som eksempel.

Inden for de nationale mål og rammerer det de regionale gruppers opgave atudstikke regionale mål og rammer. De re-gionale grupper kan således vurdere,hvor og hvordan man kan sikre spredningaf kronvildt til nye egne. Som eksempelkan nævnes den nordjyske gruppe, somhar opdelt sit forvaltningsområde i tredelområder. I disse tre delområder vurde-

rer gruppen, at der er tre forskellige for-valtningssituationer og bakker derfor opom de tre lokale jagttider, der er i områ-det. Disse jagttider udspringer af, at man isærdeleshed ønsker en større bestand afkronvildt i Vendsyssel, særligt i den syd-lige del.

Det lokale arbejdeDe regionale grupper dækker store områ-der, og inden for disse områder kan dervære store lokale forskelle. Det er vigtigt,at eksempelvis afskydningsmålsætninger

m.v. forankres lokalt, og at de ikke kom-mer ovenfra og presses ned over hovedetpå lokale jægere, jordbrugere og øvrigenaturbrugere. Derfor bakker de regionalegrupper op om lokale hjortevildtlav, sominden for de regionale rammer skal vare-tage den lokale forvaltning. Et eksempelkan være, at man regionalt mener, at derer områder, hvor kronvildtet kan spredesig til. Her kan et lav lokalt gå ind at vur-dere, om dets område kan huse en be-stand af kronvildt. Samtidig kan lavet pålokalt plan opstille retningslinjer for,hvorledes de lokale målsætninger nås.

Der er således ingen grund til ikke atdeltage i det lokale lav, da man derigen-nem kan få stor lokalindflydelse. Man kanligeledes gøre sine meninger gældendeover for den regionale hjortevildtgruppeog derigennem være med til at præge deregionale mål og måden, hvorpå de søgesindfriet.

Til dato har Vildtforvaltningsrådet fulgtde indstillinger, der i enstemmighed erkommet fra regionale hjortevildtgrupper.Således har Vildtforvaltningsrådet blandtandet indstillet til miljøministeren, at deregionale gruppers forslag til lokale jagt-tider på kron- og dåvildt gøres til gælden-de jagttider. [email protected]

48

▼


HJORTEVILDTJAGTENS 10 BUD● Afpas afskydningen til terrænets

bæreevne og i dialog med naboerne.

● Skyd mindst én kalv for hvert nedlagt voksent dyr.

● Skån de mellemaldrende hjorte.

● Skyd ikke diegivende hundyr i oktober.

● Afhold ikke selskabsjagter i vildtets brunstperiode.

● Afhold maks. fire fællesjagter pr. jagtsæson på et givet areal – med mindst tre uger mellem hver jagt.

● Træn på skydebanen – ikke på jagt. Skyd kun til vildt i situationer, du mestrer på skydebanen.

● Har du skudt til hjortevildt, der ikke ligger synligt forendt, så skyd ikke til mere vildt i samme retning fra samme post.

● Planlæg ikke jagt efter naboens jagter, hvis det ikke er aftalt indbyrdes.

● Brug de legitimerede schweisshundeførere.

Peter Lassen

KRONVILDTTEMA - Danmarks Jægerforbund

Documents

Transcript of KRONVILDTTEMA - Danmarks Jægerforbund