Side 1 af 19

Kritisk it-læsning på internettet

Trin: 8.-9. klasse Fag: Kristendomskundskab Samfundsfag Projektopgaven Tid: 4 lektioner Dette forløb er tænkt som et kort input, der viser eleverne, hvor meget det kan betyde, hvem der har skrevet en tekst på en hjemmeside. Det er ligeledes en forventningsafklaring vedrørende kildekritik inden en projektopgave. Det konkrete undervisningsforløb har et forventet forløb på 4. lektioner. Der er naturligvis forskel på, om forløbet skal gennemføres i en dygtig 8. klasser eller i 9. klasse, og forløbet forudsætter, at eleverne har en viden om kultur, herunder integration (kultursammensmeltning/kultursammenstød).

Folkeskolen skal lære eleverne at analysere digitale medier i forhold til bl.a. konstruktion og etablering af ”objektiv sandhed”, autencitet og autoritet.

Forløbets udgangspunkt er tørklædedebatten, som den ofte omtales. Debatten har været på dagsorden i mere end ti år. Hvorvidt debatten handler om religion, ligestilling, dansk-hed, principper eller kønsroller kan nogle gange være svært at sige, fordi der er mange meninger om emnet.

Forløbet berører de religiøse og kulturelle forklaringer af tørklædet, samt at tydeliggøre, at internettet nogle gange kræver, at vi er kritiske mht. valg af kilder, fordi hjemmesiderne bevidst eller ubevidst påvirker vores opfattelse i en bestemt retning.

Forløbets afslutning lægger op til en forventningsafklaring mht. feedback/vurdering inden et projektforløb.

I forløbet bruges:

• www.islaminfo.dk

• www.google.dk

• www.youtube.com

Side 2 af 19

Didaktiske overvejelser

Faglige mål – Kristendomskundskab faghæfte 3 (trinmål efter 9. klassetrin)

• Diskutere og forholde sig til egen og andres opfattelse af tilværelsen på et fagligt grundlag

• Kende til og forholde sig til centrale dele af udvalgte religioner og livsopfattelser med særlig betydning for danske forhold herunder deres relation til det omgivne samfund

• Kende til centrale grundbegreber inden for udvalgte religioner og livsopfattelser, samt diskutere og sammenholde værdierne bag disse

• Beskrive og forholde sig til brugen og betydningen af symboler og ritualer i forskelli-ge religioner

Faglige mål – Samfundsfag faghæfte 5 (trinmål efter 9. klassetrin)

• Fremskaffe empiriske oplysninger, der beskriver forskelle og ligheder i befolkningen Levevilkår, levevis, tilhørsforhold og forestillinger

• Give eksempler på forhold, der medvirker til dannelsen af forskellige roller i sam-fundet

• Reflektere over, hvad egne og andres opfattelser af mennesker med anderledes le-vevilkår, levevis, tilhørsforhold og forestillinger betyder for gensidig accept og sam-spil i hverdagslivet

It-faglige mål – faghæfte 48

• Benytte målrettede strategier til søgning og søge systematisk

• Undersøge og vurdere information kildekritisk • Sortere, vælge og redigere information til et bestemt formål

• Citere og referere korrekt fra forskellige kilder

• Konstruktion og etablering af ”objektiv sandhed”, autencitet og autoritet • Tilstedeværelse hhv. fraværet af særlige vinkler og synspunkter

• Implicitte værdier eller ideologier

• Multimediale virkemidler samt den måde, mediet henvender sig til brugeren på

• Brugerens måde at navigere på • Æstetiske virkemidler

• De flydende og foranderlige produktionsbetingelser på internettet og afsenderens muligheder for at overtale og påvirke

• Afsenderens betydning, samt evnen til at skelne mellem typer af afsendere

• De valgte virkemidler og indholdets relevans • Originalt eller kopieret/kompileret fra andre kilder

• Interesser bag den givne anvendelse af medier og virkemidler

Læsefaglige mål – Dansk faghæfte 1 (trinmål efter 9. klasse)

• Læse sig til viden i fagbøger, aviser, opslagsværker og på internet

• Foretag målrettet og kritisk søgning af skøn- og faglitteratur på bibliotek og i digitale medier til egen læsning og opgaveløsning Vurdere og perspektivere værdier og værdiforestillinger i andres udsagn samt i tek-

Side 3 af 19

ster og andre udtryksformer

Mål for undervisningsforløbet

Forløbets mål er at skærpe elevernes kommunikationskritiske kompetencer, samt tydelig-gøre, at alle har muligheden for at udtrykke sin mening og holdning på internettet. Desu-den vil forløbet give anledning til at præcisere vigtigheden af kildekritik i forbindelse med vurderingen af en projektopgave. Forløbet har fokus på:

• Fragmentlæsning

• Kildekritik af hjemmesider

• Vurdering og evaluering af projektopgaver/forløb Vi vil arbejde med elevernes kommunikationskritiske kompetencer. Eleverne skal lære at se bag om teksterne, kunne undersøge og begrunde hvorfor noget ser ud, som det gør og kunne kritisere konstruktivt. Eleverne skal også lære, at teksters såkaldte objektive gengi-velse af verdenen ofte har en farve og ikke er så objektiv alligevel.

I forbindelse med søgninger på internettet, kan man opleve elever søge ukritisk efter mate-riale og bruge det i deres projektarbejde/opgave uden at tænke over, hvem der er bag-manden bag materialet. Hvis vi kan vænne eleverne til konsekvent at forholde sig kritisk til informationer, som de finder på internettet, vil deres resultater hermed også blive opkvalifi-ceret. Det skal være en naturlig del af deres arbejdsproces at undersøge hvem, der er for-fatteren af den tekst, de er i færd med at bruge. De skal ind og se på URL-adresserne og opmærksomt søge efter bagmanden, samt vurdere hjemmesidens visuelle udtryk.

Organisering og forudsætninger

Undervisningens organisering veksler mellem at være lærerstyret og elev- og gruppeak-tiviteter.

Underviserens rolle er dels som formidler/stilladsbygger. Tørklædedebatten kan være kontroversielt, da der kan være mange meninger/følelser i spil. Det er derfor vigtigt, at un-derviseren er bevist om klassens sammensætning, og holder evt. diskussioner og emnet på et sagligt og fagligt grundlag, så forløbet forbliver en læreproces. Det betyder, at lære-ren skal være tydelig i sin forventning om, at eleverne skal tale ordentlig og begrunde de-res synspunkter, samt læreren skal være bevidst om sine egne holdninger til emnet.

Elevforudsætning: Eleverne vil have fordel af at have en fagfaglig viden om integration og forskellige kulturer. Desuden skal eleverne have begreb om religiøse symboler – hvad er et religiøst symbol.

Rammer og pc’er: Et lokale hvor der er projektor og gerne en interaktiv tavle. I forløbets 3. lektion skal eleverne parvis søge på internettet.

Side 4 af 19

Forløbets opbygning

1. lektion - Intro

Forløbet indledes med ”Quiz og byt” (bilag 1), hvor eleverne opfrisker/italesætter/spejler sig i forløbets tema. Efterfølgende vil der være en fælles opsamling af elevernes forskelli-ge synspunkter/holdninger. Lektionen afsluttes med en gennemgang af forskellen mellem tørklæde, slør og burka, samt et indblik i forskellige mediers formidling af emnet.

Underviseren starter med at orientere eleverne om, at det kommende forløb kommer til at handle om kildekritik, og at omdrejningspunktet vil være den religiøse anvendelse af tør-klædet. Først vil der være en fagfaglig indføring til emnet, hvorefter der vil komme en it-kritisk vinkel.

Herefter startes der op med 5-10 minutters ”Quiz og byt”, hvor eleverne spores ind på em-net. I ”Quiz og byt” udstyres hver elev med et kort, hvor der står et spørgsmål/opgave på. Eleven skal finde en at stille spørgsmålet/opgaven til. Når der er svaret, stiller modparten sit spørgsmål/opgave. Efter at have svaret bytter eleverne kort, og eleverne finder en ny, som du kan udveksle spørgsmål/opgave med.

Under ”Quiz og byt” aktiviteten skal underviseren gå rundt mellem elever og lytte efter, hvordan eleverne svarer hinanden – hvilke synspunkter dominerer i klassen og er der no-gen, der skal tages hånd om.

Efter ”Quiz og byt” samles der op på, hvilke udfordringer, fordomme og forståelser de har mødt hos hinanden. Hermed italesættes og tydeliggøres evt. forskelligheder i form af holdninger og forståelser mht. anvendelsen af religiøse symboler. Formålet er ikke, at holdninger og synspunkter skal sættes til debat. Formålet er, at eleverne får mulighed for at reflektere over egne og andres synspunkter og forståelser.

Underviseren kan spørge om:

• Hvilke religiøse symboler blev nævnt?

• Skal man have lov til at sige, at man ikke bryder sig om tørklædet eller andre religi-øse symboler?

• Hvem vil i det offentlige mediebillede have en positiv/negativ holdning til anvendel-sen af religiøse symboler?

• Hvilke holdninger var der til anvendelsen af tørklæde?

• Ved vi nok om andre kulturer, når vi eksempelvis diskuterer religiøse symboler, som fx tørklædet?

Hvis underviseren oplever, at eleverne har svært ved forstå spørgsmålene, anbefales det, at undervise eleverne i de forskellige integrationsformer; assimilation, integrati-on/pluralistisk integration, ikke integration/segregation og akkommodation (se ordliste). Baggrundsmateriale kan være: ”Liv og religion 9” hvor der er et kort tema om integration og i ”Tjek samfundet” er der et kapitel om kulturmøder og kulturkonflikter.

Efter opsamling på ”Quiz og byt” aktiviteten af tørklæder, hvor forskellen på tørklæde, slør og burka berøres. Dette for at fremme elevernes forståelse for den store forskellighed, der er blandt mennesker, som ellers bliver karakteriseret ens. Desuden præsenteres eleverne for nogle udtalelser fra aviser, blade og magasiner, om anvendelse af tørklæder i det of-fentlige rum (bilag 2).

Side 5 af 19

Lektion 2 – fragmentlæsning

I denne lektion vil underviseren gennemgå søgeord og fragmentlæsning. Samtidig introdu-ceres eleverne for hjemmesidegenre og web 2.0. Efterfølgende skal eleverne selv frag-mentlæse de ti første hits på søgningen ”tørklæde islam”.

Underviseren starter med at fortælle eleverne, at de skal forestille sig, at de skal finde ud af hvilke begrundelser, der er for at nogle muslimske kvinder bærer tørklæde. Undervise-ren går derefter ind på google og søger på ”tørklæde”. Søgeresultatet af søgningen vil i høj grad være kommerciel karakter.

Underviseren gennemgår nu, hvordan elever vha. fragmentlæsning kan læse sig frem til, hvad der ligger bag hjemmesiderne. Eksempelvis kan man i det første hit læse, at hjem-mesiden har til formål at sælge tørklæder på nettet (online).

Det fjerde hit er Wikipedia, som skal fremstå som en encyklopædi/opslagsværk. Wikipedia er kendetegnende ved, at det er brugerne, der skriver og redigerer opslagene. Derved hø-rer Wikipedia ind under den kategori, som kaldes web 2.0. Web 2.0 er tjenester på nettet, der lader brugeren samarbejde og dele informationer online.

Underviseren gennemgår herefter de genrer, som hjemmesider kan deles op i. Der findes mange forskellige bud på genreinddeling af hjemmesider. Her skelnes mellem:

Informerende hjemmesider: Søgesider, offentlige hjemmesider/portaler, nyhedsmedier, emnehjemmesider og interesseorganisationers hjemmesider.

• Hjemmesider, der primært videregiver neutrale oplysninger til brugerne

Vurderende hjemmesider: Politiske og religiøse bevægelsers hjemmesider, blogs, chats.

• Hjemmesider, der primært videregiver holdninger og synspunkterne til brugerne

Opfordrende: Netbutikker, firmahjemmesider og produkthjemmesider.

• Hjemmesider, der opfordrer til eller formidler køb af forskellige produkter

Side 6 af 19

Underholdende: Familiens hjemmeside.

• Hjemmesider, der primært har et underholdende formål

(Kilde: https://sites.google.com/site/danskfag/medier/hjemmesidegenrer)

Eleverne introduceres for det arbejdsark, som de senere skal bruge til fragmentlæsning (bilag 3).

På baggrund af gennemgangen af søgningen på ”tørklæde” udfylder underviseren arbejdsarket ”Fragmentlæsning” på hits 1 og 4.

Det første hit havde til formål at sælge tørklæder online. Derfor kryds under undergenren ”Opfordrende”. Det er ikke muligt at se, om brugeren har mulighed for at ændre på hjemmesidens indhold, så der kan ikke krydses af under Web 2.0. Hjemmesiden kan ikke bruges, da brugeren ikke får noget at vide om Is-lams syn på tørklædet. I hit 4 er der tale om et opslagsværk, hvor brugeren oplyses om ”tørklædet”. Derfor kryds under ”Informerende”. Der er sat kryds under Web 2.0 � Wikies, da eleven i dette tilfælde har haft et forkendskab til hjemmesiden og derfor ved, at bruge-ren kan være med til at præge indholdet. Hjemmesiden er ikke brugbar, da den heller ikke giver den viden, som der søges.

Efter at have gennemgået de fire første hits fra søgningen på ”tørklæde”, gennemgangen af de forskellige hjemmesidegenrer, web 2.0 og arbejdsarket skal eleverne i gang med at fragmentlæse. Underviseren viser ud fra den forrige søgning ”tørklæde”, at søgningen skal præciseres, så søgeresultatet primært kommer til at handle om det religiøse tørklæde – derfor tilføjes søgningen ”islam”, så søgningen nu hedder ”tørklæde islam”. Underviseren har på forhånd foretaget søgningen og printet oversigten over de 10 første hits ud (bilag 4).

Oversigten med de 10 første hits udleveres sammen med arbejdsarket ”Fragmentlæs-ning”.

Ved at give eleverne resultatet af søgningen i papirform, fastholdes elevernes fokus på fragmentlæsningen. Eleverne har resten af lektionen til at fragmentlæse og udfylde arbejdsarket. Eleverne kan desuden udvælge, hvilke tre sider/hit, som de tror, de vil få mest gavn af. Samtidig skal de kunne begrunde deres valg og fravalg.

Side 7 af 19

Underviseren skal overveje, om der er elever, der har gavn af at arbejde parvis. Skal det gælde alle elever?

Såfremt eleverne bliver færdige før lektionen afsluttes, kan de gruppevis diskutere deres udfyldning af arbejdsarket og evt. valg af kilder.

3. lektion – Kritisk it-læsning

I 3. lektion gennemgås elevernes erfaringer fra fragmentlæsning. Eleverne får efterfølgen-de tid til at klikke sig ind på de forskellige hits, og se om siden umiddelbart indeholder det, som de havde forventet. Herefter skal eleverne undersøge www.islaminfo.dk med kildekri-tiske spørgsmål.

Underviseren starter lektionen med at samle op på elevernes erfaringer fra fragmentlæs-ningen. Hvilke hits har de haft let/svært ved at kategorisere, hvilke hits har de fravalgt og hvorfor. Hvilke hits har de en forventning om, der kan give dem den viden de søger?

Herefter får eleverne parvis udleveret en pc, hvor de har et kvarter til at undersøge de for-skellige hits. Lever siderne umiddelbart op til deres forventninger? Er der hits, som viser sig som ubrugelige i denne sammenhæng? Hvorfor/hvorfor ikke?

Underviseren kan på forhånd have forberedt nogle undersøgende spørgsmål til de forskel-lige hits. Eksempelvis kan underviseren spørge om:

• Hvordan ser siden ud? Ser siden professionel ud?

• Har vi mulighed for at ændre på indholdet?

• Hvem har lavet hjemmesiden? • Hvordan forholder du dig til kilder, hvor der er tydelige stavefejl?

• Påvirker lyd og billeder vores måde at læse/se kilden på?

I den resterende tid ca. 25 min. skal eleverne fordybe sig i www.islaminfo.dk ud fra fire kildekritiske spørgsmål:

Hvilke forudsætninger har bagmændene?

• Hvorfra stammer forfatterne/bagmændenes viden om emne?

• Kan man se noget om, hvilken baggrund forfatterne/bagmændene har? (uddannel-se, erhverv, opvækst, erfaring mv.)

Hvilke interesser har de? • Ønsker forfatterne/bagmændene at påvirke, informere, sælge læseren et bestemt

budskab/holdning

Hvilke mål har de? • Hvad vil forfatterne/bagmændene gerne have læseren skal tænke efter at have be-

søgt hjemmesiden?

Ser siden troværdig ud? • Ser hjemmesiden objektiv ud, hvis læseren kun beskæftiger sig med layoutet? Bæ-

rer hjemmesiden præg af et professionelt layout?

Underviseren skal tage højde for svage læsere – skal en svag læser nødvendigvis supple-res med en stærk læser, eller ”klikke” sig rundt og lade underviseren gennemgå de forskel-lige steder – det forudsætter, at den resterende klasse kan arbejde selvstændigt.

Eleverne kan nyde gavn af understøttende spørgsmål som fx: Hvordan ser siden ud? Tror du på det, som siden handler om? Findes der et sted på siden, hvor de kan læse noget

Side 8 af 19

om, hvem der står bag hjemmesiderne. Hvordan kan vi finde ud af, hvem afsenderen er � lave en googlesøgning af afsenderen.

4. lektion – bag om www.islaminfo.dk og forventningsafklaring

I forløbets sidste lektion samler underviseren og eleverne erfaringerne fra det foregående arbejde. Sammen analyseres www.islaminfo.dk ud fra elevernes arbejde med de fire kil-dekritiske spørgsmål. Som afslutning præsenterer underviseren forventningerne til elever-nes projektarbejde mht. kildekritik.

Hvis eleverne ikke kommenterer på billederne i sidehovedet på www.islaminfo.dk, så er det underviserens opgave at gøre eleverne opmærksomme på valget af billeder, hvor af-senderen bl.a. signalerer sine holdninger til Islam.

Billederne viser en prototypeforestilling om muslimer. Der er en kvinde helt tilhyllet i et sort slør, der er en mand, der ligger på knæ og beder, der er arabiske skrifttegn, der er en mand med partisantørklæder, der dækker hele hovedet, og noget der ligner en dolk eller bajonet, der er en dreng med pandebånd og måske et gevær i hånden, der er en mand med en bog i den ene hånd og et gevær i den anden, der er en moske med minareter, og der er en bog, hvorpå der ligger en bedekæde. Billeder viser os således en række metafo-rer for Islam; kvindeundertrykkelse, krigeriskhed, misbrug af børn i hellig krig og funda-mentalisme. Gennem disse metaforer formidles afsenderens modalitet: Islam er en trussel!

Ved et nærmere kig på afsenderen, står der:

”Islaminfo.dk” er opbygget af en kreds af danske eksperter i Islam, der ønsker at formidle regulær vidensinformation.

Dette giver anledning til at stille spørgsmålene: Hvad skal der til, for at være ekspert? Og hvorfor er det danske eksperter?

Kigger man nærmere på, hvem der driver siden, er det Foreningen Dansk Kultur, ”For-eningen til værn om Grundloven af 1953, dansk kultur, ytringsfrihed og demokrati” For-eningen har bl.a. udarbejdet en Danmarks kulturerklæring, hvori man bl.a. skriver:

For at standse en katastrofal udvikling, som at undergrave Vesten, vor kultur og vort hidtil homogene samfund, og føre til stadig stigende uro, beder vi befolkningen støtte Danmarks Kulturerklæring.

(Kommunikationskritisk kompetence af Jeppe Bundsgaard)

Herefter trækker underviseren nedenstående fem pinde frem og forklarer eleverne, at de skal være opmærksomme på:

• Man kan ikke altid vide med sikkerhed, hvem der er forfatter på det, man læser/ser på internettet

• Der er mange forskellige holdninger til samme emne • Man kan ikke stole på alt, man læser på nettet • Man må følge flere vinkler og danne sin egen holdning • Det er vigtigt at stille kritiske spørgsmål til teksten

Side 9 af 19

På baggrund af de erfaringer fra det foregående, giver det anledning til at afstemme for-ventningerne til projektforløbet, når det handler om anvendelse af kilder på nettet. Elever-ne skal være bevidste om, hvordan deres søgninger bliver vurderet i projektforløbet.

De sorte pinde er ment som pejlemærker for eleverne. Eleverne kan bruge pindene til at kvalificere sin søgning efter viden.

De røde pinde er ment som pejlemærker for læreren. Læreren kan på baggrund af de røde pinde evaluere elevens bruge af kilder på internettet.

Underviseren kan efter gennemgangen af forventningsskemaet afveje/vurdere, om der skal være yderligere træningsopgaver. Eksempelvis kan eleverne få til opgave at afkode hvem bagmændene på leksikon.org er.

Underviseren skal desuden fagligt gøre sig klart, hvad er målet? Vil man i 8. klasse have meget fokus på de kildekritiske spørgsmål og mindre fokus på at re-mixe. Hvorimod ele-verne gerne skulle kunne begge dele i 9. klasse.

Side 10 af 19

Evaluering

Lektion 1 - Intro

”Quiz og byt” Underviseren skal være opmærksom på eleverne under aktiviteten. Hvordan forløber ele-vernes dialog og hvordan er deres sprogbug. Er dialogen sund og saglig? Hvis dialogen løber af sporet, er det vigtigt at understrege overfor eleverne, at det videre forløb drejer sig om IT-læsekompetencer og ikke deres private holdninger.

Lektion 2 – Fragmentlæsning

Underviseren skal være opmærksom på, hvorvidt eleverne kan anvende genrene og be-grebet web 2.0.

Lektion 3 – Kritisk it-læsning

Det er vigtigt, at underviseren giver eleverne mulighed for at begrunde deres til- og fravalg af de forskellige hits. På den baggrund kan underviseren vurdere, hvorvidt eleverne er på sikker vej mod at være kritiske it-læsere.

Lektion 4 – Bagom www.islaminfo.dk og forventningsafklaring

I forhold til de fem overvejelsespinde er det underviserens opgave at eksemplificere pin-dene med forskellige eksempler. Eksempelvis kan man ikke i youtube-videoen, Islam på dansk (hit nr. 5), se hvem afsenderen er. Den holdning, der kommer til udtryk i videoen, adskiller sig fra nogle af de andre holdninger, som vi kan finde i de 10 søgehits – derfor er vi nogen gange nødt til at undersøge flere kilder, før vi kan danne vores egen mening.

Den endelige vurdering/evaluering/afklaring kan først ske, når hele projektforløbet er af-sluttet. Underviseren skal under projektforløbet stille de kildekritiske spørgsmål til eleverne og derved bidrage til, at eleverne medtænker de forventninger der er til projektopgaven.

Side 11 af 19

Bilag 1 – ”Quiz og byt” (22 kort)

Kender du en muslimsk pige, der bæ-rer tørklæde?

• Hvordan kender du hende?

Hvordan har du det med, at nogen bærer tørklæde af religiøse årsager?

Fortæl om grunde til at bære tørklæ-de som en del af en religion

Fortæl om, hvordan du vil have det med at blive ekspederet af en kvinde med tørklæde?

Fortæl om, hvordan du vil have det med at blive undervist af en kvinde med tørklæde?

Fortæl om, hvordan du vil have det med at blive stoppet af en politikvin-de med tørklæde?

Kan/skal/må man forbyde tørklæde som et religiøst symbol på offentlige arbejdspladser?

Fortæl om de fordomme der kan væ-re ved at bære tørklæde af religiøse årsager

Vurder om vi generelt ved nok om den muslimske livsform (på en skala fra 1 – 10)

Hvor meget bør vi vide om den mus-limske livsform, før vi kan tage stilling til, om kvinder må bære tørklæde af religiøse årsager?

Skal vi have love, der bestemmer, om man må bære religiøse symboler – eller skal det være op til den enkel-te arbejdsplads?

Hvordan vil du have det med at blive undervist af en lærer, der har et kors tatoveret på underarmen?

Side 12 af 19

Hvordan har du det med, at der hvert år er juleafslutning i kirken?

Er det rimeligt at kræve, at alle skal møde op på arbejde/skole uden no-gen form for religiøse symboler?

Bør du og dine forældre kunne kræve at få en anden lærer, fordi din lærer fx er hindu og har den lille røde plet malet i panden? Hvorfor/hvorfor ikke?

I hvor høj grad betyder religion noget for dig? Scala 1 - 10

Hvad er en fordom? Hvem er dit forbillede? Hvorfor?

Hvem er dit fjendebillede? - hvorfor

Synes du, det er i orden, at din lærer bærer et kors i sin halskæde? Hvorfor/hvorfor ikke

Kan en sygeplejerske bære denne uni-form? Hvorfor/hvorfor ikke?

Hvad synes du? Begrund

Side 13 af 19

Bilag 2 – Overskrifter og kommentarer

Ritzau d. 29. oktober 2003

Ritzau d. 21. januar 2005

Side 14 af 19

Politikken d. 30. maj 2013

Side 15 af 19

Berlingske d. 24. oktober 2013

Side 16 af 19

Side 17 af 19

’ Danskere + danskere 1 af Kim Boye Holt. Forlag: Vaerkstadt, 2011

Side 18 af 19

Bilag 3 – Fragmentlæsning

Side 19 af 19

Bilag 4 – Søgeresultat af ”tørklæde islam”