Korporaler underviser sikkerheds- · fagforeningen 3F, der i en artikel i deres fagblad fortæller,...

MaterielStatus fra FMI

NR. 3 · EFTERÅR 2016

308 ArbejdsmiljøUdrustning øger risiko under kørsel 18 Nyt bevogtningskoncept

Mål: Mere ensartet tilsyn og bevogtning

5råd til at

kontrollere lønsedlen

24

Korporaler underviser irakiske sikkerhedsstyrker 12

Udgiver: Hærens Konstabel- og KorporalforeningForbundet: 33 93 65 22A-kasse og bogholderi: 86 82 61 88Ansvarshavende redaktør: Forbundsformand Flemming VintherJournalistisk redaktør: Tine Nørholtz, [email protected], 61 22 02 57Forsidefoto: US COMCAM Kalie M. JonesDesign og produktion: Datagraf Communications

Indhold

Redaktionen er afsluttet: 28. september 2016Næste nummer: Udkommer ultimo december 2016

Meld flytning: HKKF, Borgergade 101A, 8600 Silkeborg, tlf. 86 82 61 88

Bortset fra lederen er de enkelte artikler, kommentarer mv. i bladet ikke nødvendigvis udtryk for HKKFs officielle holdninger.

15 Regeringens veterantjek HKKF: Gode elementer, men der mangler

initiativer for de svageste veteraner

16 Flagdag for Danmarks udsendte Se billeder fra flagdagen fra ind- og udland

18 Nyt bevogtningskoncept Læs om tankerne med konceptet

og inspiration fra RIS-vagten

22 TEMA: Styr på lønnen To kolleger fik tilbagebetalt store beløb

efter rod med lønnen. Få også gode råd til at kontrollere din lønseddel

26 HKKF kort fortalt Hvad er målene for HKKFs arbejde de kommende

fire år? Og hvad har vi opnået de sidste fire år?

30 Materielsituationen Anders Mærkedahl fra FMI giver status

på materielsituationen

34 Kort nyt

36 Ytringsfrihed

4 Siden sidst

8 Udrustning øger risiko under kørsel Svensk undersøgelse: Udrustning

under sikkerhedsselen øger risiko for skader ved ulykker

12 Konstabler underviser irakiske sikkerhedsstyrker

Mød to kolleger fra Operation Inherent Resolve Hold 3

14 M.C. – en helt Dansker blev ’Hero of the Day’

FOTO

: PET

ER E

RNST

VED

RASM

USSE

N

FOTO

: MO

RTEN

FRE

DSLU

ND

s.18 s.12

s.36

s.16FO

TO: H

ERI H

AMM

ER N

ICLA

SEN

Ytringsfrihed for soldater

FOTO

: LAR

S BO

AXE

LHO

LM

2 FA G L I G T F O R S VA R E F T E R Å R 2 0 1 6

Egentlig har Ny Løn været til debat siden sin fødsel i slutningen af 1990’erne. Jeg mindes ikke, at noget andet emne så vedholdende har været bragt op på møde efter møde igennem alle årene. Og nu diskuteres Ny Løn igen –både i forsvaret og i staten generelt.

Jeg kan se mange styrker i Ny Løn. De mest oplagte er muligheden for at belønne den ekstraordinære indsats og for økonomisk at kunne tiltrække og fastholde den nødvendige arbejdskraft.

Desværre drukner disse fordele i det hav af frustration, som Ny Løn også fremkalder. Frustrationer som til dels handler om, hvorvidt man personligt oplever at være blevet belønnet på passende vis. Men også frustrationer over, hvor meget tid man bruger på Ny Løn i forhold til hvor mange midler, der er til rådighed, over fordelingsmodeller der opleves som diktater samt over manglende gennemsigtighed og gennemskuelighed i hele systemet og processerne.

Det er ikke acceptabelt, at vi på snart 20. år har et lønsystem, som afføder så stor frustration, og som i så lille omfang bidrager til produktivitet og medarbejdertilfredshed. Det er ikke tilfredsstillende for os og kan næppe heller være det for arbejdsgiveren.

Mange siger, at modellen er god nok. Vi skal bare have den til at fungere. Jeg synes, at det klinger hult, når man tænker på, at vi har sagt det i snart 20 år. Og så er jeg faktisk i tvivl om, hvorvidt modellen er så god. Jeg bliver mere og mere sikker på, at der også er systemiske fejl i modellen.

Den forudsætter for eksempel

en økonomisk frihed, som de færrest offentlige arbejdsgivere har. Den forudsætter en frihed til lønmæssig indplacering, som sjældent er til stede.

Den barske virkelighed er, at ingen har en model, som kan erstatte den nuværende. Det må imidlertid ikke betyde, at vi giver op. Vi er nødt til at drøfte Ny Løn. Kun på den måde kan vi udvikle nye ideer og – måske – nye modeller.

Mens vi gør det, må vi få det bedste ud af den nuværende model. Her kan åbenhed om de lokale forhandlingsresultater være et sted at starte. Det kan ikke passe, at der ikke alle steder er åbenhed om, hvem, hvor meget og hvorfor nogen honoreres og andre ikke.

Er man som forhandler – chef eller tillidsrepræsentant – ikke klar til at forklare og forsvare det opnåede resultat over for de mennesker, der bliver berørt, bør man seriøst overveje, om det er en funk tion, man fremover bør varetage.

Flemming Vinther Forbunds formand

Desværre drukner disse fordele i det hav af frustration, som Ny Løn også fremkalder

Ny Løn til debat

Lederen

Hæren i tal

88.000 KRONER

240 rammeaftaler s. 30

fik Kim efterbetalt efter kontrol af lønsedler s. 22

86 % af hærens konstabler og korporaler er medlem i HKKF s. 26

– så meget forøger uniform, kampvest, fragmentationsvest og hjelm din vægt. Det øger risikoen for uheld, når du kører med sikkerhedssele s. 8

FA G L I G T F O R S VA R E F T E R Å R 2 0 1 6 3

Den 4. marts afslog Ankestyrelsen første gang at anerkende Kim Robin Poulsens PTSD som en erhvervssygdom. Styrelsen vur

derede ikke, at Kim som minerydder i Afghanistan har haft ”exceptionelt truende eller katastrofeagtige oplevelser” og mente, at Kims sygdom alene skyldes en ulykke i 2002. Derfor er Kims PTSD anerkendt som en arbejdsulykke, men ikke

en erhvervssygdom.HKKF mener i høj grad, at

jobbet som minerydder er både truende og exceptionelt. Derfor

bad HKKF om aktindsigt. Det fik Ankestyrelsen til at bede en lægekonsulenten vurdere sagen. Lægen skriver:

”Bl.a. fordi jeg selv i sin tid blev kasseret som soldat pga. daværende rygproblemer, har jeg ikke tilstrækkelig kendskab til risikoniveau ved minerydning til at besvare spørgsmålet tilstrækkeligt sikkert”. Lægen skriver dog også, at han tænker, at ”det må være et farligt job, men jeg ved det ikke sikkert”.

Lægens svar fik ikke Ankestyrelsen til at ændre holdning. Dermed afslog styrelsen for anden gang at anerkende Kims PTSD som en erhvervssygdom.

Vi venter på en ny vurderingDet fik HKKF til sammen med Kim at gå til medierne, og Ugebrevet A4 og avisen.dk bragte historien om veteraner, der får afvist psykiske arbejdsskader på grund af ”livsfarekriteriet”.

Den 26. september fik HKKF et nyt brev fra Ankestyrelsen om, at man nu vil se på sagen igen, efter styrelsen på ny har forelagt sagen til en lægekonsulent.

”Vi er glade for, at Kims sag nu bliver vurderet igen. Vi ved stadig ikke, om det vil ændre noget, men i det mindste er der en chance for, at Kim denne gang får en reel vurdering af hans oplevelser”, siger HKKFs formand Flemming Vinther, som arbejder for, at alle får en mere individuel behandling:

”Der bør sendes et kraftigt politisk signal om, at sagsbehandlingen skal tage udgangspunkt i den konkrete sag og den enkeltes situation og ikke baseres på generelle betragtninger om, hvad soldater skal kunne tåle. Kravene til belastningen nærmer sig groteske højder. Det er ikke længere nok at have været i livsfare, der skal være sket noget livsfarligt. Det er ikke rimeligt”, siger Flemming Vinther.

FOTO: SCANPIX/BRIAN RASMUSSEN

Ankestyrelsen har to gange afvist, at Kim Robin Poulsens PTSD kan

skyldes hans tid som minerydder i Afghanistan, fordi styrelsen ikke

mener, at Kim i jobbet var i livs-fare. Efter pres fra HKKF kigger

styrelsen nu på sagen igen.

Først havde Ankestyrelsen ikke sendt Kims sag til lægekonsulent. Så afslog en lægekonsulent at vurdere

sagen, fordi han ikke vidste nok om minerydning. Nu

ser Ankestyrelsen for tredje gang på Kims sag, efter den

har været til vurdering hos endnu en lægekonsulent.

5 Arbejdsulykke eller erhvervssygdomEn arbejdsulykke er en fysisk eller psykisk skade, der er opstået efter en kortere påvirkning inden for fem dage. En erhvervssygdom skyldes påvirkninger på arbejdet gennem kortere eller længere tid.

Er tredje gang

lykkens gang?

Det må være et farligt job, men jeg ved det ikke sikkertANKESTYRELSENS LÆGEKONSULENT

SIDEN SIDST


FOTO: LARS BO AXELHOLM

Veteraner i demonstration mod livsfare-kriteriet

Debatten om ytrings frihed for medarbejderne i forsvaret har bølget frem og tilbage siden foråret. Nu har ministeren inviteret de faglige organisationer til en drøftelse af nye retningslinjer. Peter Christensen har flere gange tilkendegivet, at ret-ningslinjerne blandt andet bør slå fast, at forsvarets med-arbejdere ikke bør bære uniform, når de ytrer sig privat. ”Det er afgørende for os, at eventuelle retningslinjer ikke er en begrænsning eller indskrænkning af ytrings-friheden. Ytringsfriheden er ukrænkelig, og det må vi stå sammen om. Det er vigtigt for forsvaret, at vi har en le-vende og åben debatkultur. Vi forventer, at de kommende retningslinjer klart og utvetydigt vil understøtte en sådan kultur”, siger HKKFs formand Flemming Vinther.

Ytringsfrihed – hvordan?

De skal gøre rent i 2017

Et halvt hundrede veteraner demonstrerede mod livsfarekriteriet foran Arbejdsmarkedets Erhvervssikring den 22. september. Demon-strationen blev afholdt af Veteranalliancen, og HKKFs formand Flemming Vinther deltog for at vise HKKFs støtte til veteranernes sag.

Forsvaret forlænger aftalen med Forenede Service. Det oplyser fagforeningen 3F, der i en artikel i deres fagblad fortæller, at Forene-de Service skal stå for rengøringen hos forsvaret i Østdanmark frem til 2018. I Vestdanmark har forsva-ret en aftale med virksomheden ISS, som løber til januar 2018. Da aftalen med FS nu også udløber

”Vi beder ikke om, at alle, der kan stave til veteran, får en erstatning pr. automatik. Vi beder bare om, at man forholder sig til, hvad den her person har været udsat for,

og at man anerkender, at det enorme pres, som soldater

er udsat for på missioner, for nogle ender med at sætte sig

til varige men”, siger Flemming Vinther (nederst tv).

i 2018, kan forsvaret til den tid udbyde begge områder samlet fra samme dato, eventuelt til én leve-randør nationalt.


SIDEN SIDST

Statsrevisorerne stiller spørgsmålstegn ved, om forsvarets effektiviseringer fra forliget 2013-2017 kan gennemføres, uden at det går ud over de operative kapaciteter.

March for mangfoldighedenForsvarets top og HKKF var officielle del-tagere i årets Copenhagen Pride for at understrege, at forsvaret er en tolerant og mangfoldig arbejdsplads. ”Stemningen er fantastisk, og de unifor-merede deltagere på Blå Blink på Priden viser på en rigtig fin måde, at forsvaret er en tolerant arbejdsplads med plads til mangfoldighed”, siger HKKFs forbundsse-kretær Kurt Brantner (th), der blandt andet fulgtes med viceforsvarschef Per Ludvigsen (tv) under paraden.

Statsrevisorerne peger på, at det ikke er

sikkert, at forsvaret kan effektivisere yderligere

for at finansiere nye kampfly, uden at det

går ud over forsvarets operative kapacitet.

Den 14. september offentliggjorde statsrevisorerne en beretning, som stiller spørgsmål ved, om forsvaret kan gennemføre de effektiviseringer, politikerne har besluttet, uden at det går ud over de

operative kapaciteter. Forsvarsministeren har to måneder til at svare på beretningen, som peger på risikoen for, at:

• forsvaret ikke når de forudsatte effek

STATSREVISORER:

Ikke styr på forsvarets effektiviseringer

tiviseringsmål på 2,4 milliarder kroner om året inden udgangen af 2017

• forsvaret ikke kan leve op til forudsætningen om, at nye kampfly skal finansieres gennem effektiviseringer inden for forsvarets egne økonomiske rammer

• de realiserede omkostningsreduktioner på materielvedligehold skyldes faldende aktiviteter og vedligeholdelseskapacitet frem for egentlige effektiviseringer

• forsvarets omkostningsreduktioner har påvirket hærens materielsituation med negativ konsekvens for uddannelse og beredskab. Det kan medføre en risiko for, at Danmark ikke kan leve op til sin forpligtelse til at deltage med en fuldt uddannet reaktionsgruppe på det høje beredskab til NATO i 2017.

FOTO

: LAR

S BO

AXE

LHO

LM

23 irakere har stævnet Forsvarsministeriet. De påstår, at danske soldater var medvirkende til, at de i 2004 blev udsat for tortur af irakisk politi. Danske soldater havde taget dem til fange i Operation Green Desert og derefter overleveret dem til irakiske myndigheder.

Forsvarsministeriet har hidtil fastholdt, at sagen er forældet. Den 22. august afgav Østre Landsret kendelse om, at sagen ikke forældet, og da ministeriet har besluttet ikke at kære den kendelse, kan retssagen nu begynde.

”Med beslutningen om ikke at kære

kendelsen vil domstolene nu få mulighed for at vurdere sagens substans om Danmarks eventuelle erstatningsansvar i forbindelse med deltagelse i ’Operation Green Desert’”, siger forsvarsminister Peter Christensen (V) i en pressemeddelelse den 5. september.

I pressemeddelelsen slår ministeriet fast, at man ikke mener, at der er foretaget frihedsberøvelse i forbindelse med overdragelse af sagsøgerne til irakiske myndigheder, samt at reglerne er blevet fulgt. Retssagen forventes at starte i februar 2017.

Forsvarsministeriet kærer ikke kendelse om forældelse i sagen om 23 irakeres tilbageholdelse i forbindelse med Operation Green Desert. Derfor skal sagen nu for retten.

Sag om irakiske fanger skal for retten


BRUG DIT LO PLUS KORT OG FÅ

RABATTER OG GODE TILBUD

Med App’en får du direkte adgang til din fagforening samt et nemt overblik over alle medlemsrabatterne.

Send en sms med teksten ”KORT” til 1999 og modtag et link til download af app’en med dit medlemskort. Det koster alm. sms takst.

Hent App’en i dag:Send en SMS med teksten

”KORT” til 1999

Hent LO Plus’ medlemskort App og få dit medlemskort på mobilen

TJEK LOPLUS.DK FØR DU HANDLER

Synoptik byder igen på den originale aldersrabat. Og alle får mindst 50 % i rabat – uanset alder.

Læs mere på loplus.dk/synoptik

Tag familien med i sommerhus og få en pause fra hverdagen. Et sommerhus er den perfekte

ramme til efterårsferien.

Indsæt jeres feriebilleder i en fl ot og personlig CEWE FOTOBOG og få en mindeværdig bog med

alle de bedste ferieoplevelser.

Læs mere på loplus.dk/onlinefotoservice

Læs mere på loplus.dk/bestwestern

APPLE WATCH til ham og hende

Få LO Plus rabat på Apple produkter på humac.dk/loplus. Køb f.eks. et Apple Watch

- Spar 8% på alle modeller!

Læs mere på humac.dk/loplus

10%

Få velkomstrabat med SHELL CARD

Spar 30 øre/l benzin og 40 øre/l diesel på standerprisen de første 2 måneder*.

Det kan da gøre enhver køretur sjovere!*Gælder frem til 6.11.2016

ALDERSRABAT JUBBIIII - udsigt til efterårsferie

Lav en fl ot

CEWE FOTOBOG

15%10%

Best Western giver dig rabat på mere end 4.000 hoteller - rundt om i hele verden.

Morgenmad er inkluderet!

3-20%

REJS UD I VERDEN med rabat på overnatning

19%

Læs mere på loplus.dk/dansommer

Læs mere på loplus.dk/shell

Op til

40 øre/l

Sikkerhedsseler og udrustning

Er der risiko for vejsidebomber på Djursland?Måske er risikoen for at blive påkørt af andre trafikanter større? Alligevel beordres soldater ofte til at anlægge fuld udrustning, når de kører på offentlig vej.

Af Lis Issa. Foto: Kim Larsen

Kører du med basis og hjelm, når du er på vej til øvelse? Så er du ikke den eneste, for det er mere reglen end undtagelsen, viser medlemmers henvendelser til HKKF.

Men det er både farligt og giver stærkt forøget risiko for alvorlige skader, hvis I kører galt. En svensk undersøgelse dokumenterer, hvor galt det kan gå.

Basis og hjelm giver større skaderMorten Thorsager er bilinspektør ved Nordjyllands Politi. Han har tidligere arbejdet 15 år som bilinspektør i forsvaret, hvor han har beskæftiget sig indgående med trafik, sikkerhed og køreuddannelse, og han har blandt andet studeret undersøgelser af sikkerheden, når man kører med anlagt udrustning og sikkerhedssele i almindelig trafik.

På et møde for HKKFs tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter i september gennemgik Morten Thorsager en svensk crashtest, som viser, hvor alvorlige konsekvenserne kan være, hvis man kører galt.

Testens resultater er helt klare: Der er en stærkt forøget risiko for alvorlige skader, hvis man

Testpersonen ødelægger knæene, hoften knækker, og hovedet kommer alvorligt til skadeMORTEN THORSAGER

Bilinspektør Morten Thorsager fra Nordjyllands Politi

gennemgår den svenske crashtest for HKKFs tillids

repræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter.

5 Morten Thorsagers budskab• Tænk før kørsel – hvilke farer og risici?• Er anlagt udrustning uundgåeligt for at opnå øvelsens formål?• Stiller øvelsesledelsen krav om, at al personlig udrustning er

anlagt selv under forskydninger/administrativ kørsel?


kører med basis og hjelm. Derfor skal chefen tænke sig godt om, før han beordrer sine folk til at køre i almindelig trafik med anlagt udrustning, siger Morten Thorsager.

Afvej farer og risiko”Der er altid farer, når man bevæger sig ud i trafikken. Men chefen skal vurdere den konkrete situation: Hvor stor er risikoen for, at medtrafikanter kører ind i dig? Hvor stor er risikoen for, at du kører på en vejsidebombe? Det afhænger jo blandt andet af, om du opholder dig på Djursland eller i Mali”, siger Morten Thorsager.

5 HKKF menerKurt Brantner, forbundssekretær:

”Det er HKKFs holdning, at vi skal passe på soldaterne, når vi kan. Det kan være svært i skarpe situationer på missionerne, men når vi er herhjemme og øver under kendte og kontrollerede forhold, så må soldaterne ikke udsættes for unødig fare.

Den svenske undersøgelse viser, at soldaterne bliver udsat for en unødvendig fare, når mange chefer rutinemæssigt beordrer soldater til at iføre sig basis og hjelm, når de kører til og fra øvelser. Det kan skyldes, at det bare er det letteste, og at chefen slet ikke overvejer, om det virkelig er nødvendigt i den konkrete situation. Eller at chefen ikke har nogen anelse om, hvilken fare han udsætter sine soldater for.

Begge dele er helt uacceptabelt, og vi går nu i dialog med Værnsfælles Forsvarskommando om, hvordan chefer og befalingsmænd kan rustes til at træffe beslutningerne på et oplyst og forsvarligt grundlag. Uddannelse af cheferne er mangelfuld i forhold til arbejdsmiljø generelt, og det må forsvarets ledelse gøre noget ved omgående. Det er deres ansvar, at der ikke er nogen, der lider overlast derude.

Selvfølgelig skal man træne de ulemper, der er ved at køre rundt med en masse grej på, men det kan gøres på lukkede øvelsesområder. Når man kører ude på en vej, hvor der er andre trafikanter, som man af gode grunde ikke har styr på, så er det for farligt at køre med anlagt udrustning. Det er simpelthen for farligt, og det må høre ind under den paragraf, der hedder sund fornuft”.

5 Tænk før kørselFør enhver kørsel skal der foretages en vurdering af, hvilke reelle risici der findes i forhold til øvelsesmomenter. Her skal følgende blandt andet overvejes:• Køretøjsbeskyttelse vs. personlig

beskyttelse• Typer af anlagt udrustning• Vejrlig• Chaufførens stressniveau

– sulten, varm, kold, træt, bange• Kørselsmønster

(kolonne, opklaring m.v.)• Den øvrige trafikintensitet

(fredag eftermiddag omkring Vejle er risikoen for trafikuheld noget større end tirsdag nat på Djursland)

5

Der er altid farer, når man bevæger sig ud i trafikkenMORTEN THORSAGER

”Det er vigtigt, at du laver dit eget efterretningsbillede. Det bliver man nødt til, inden man bevæger sig ud i trafikken. Hvor ligger ham, der vil os det ondt? På hvilken strækning kan der ligge vejsidebomber? Det vurderer man, og så må man tage sine forholdsregler. Det gælder, uanset om risikoen er beskydning eller frostglatte veje”, siger Morten Thorsager.

TestenI den svenske crashtest testede man først en dukke med civil påklædning for at have et sammenlignings

Tænk jer om, før I kører ud af porten. Det er det grundlæggende råd fra Morten Thorsager.


5 grundlag. Derefter blev dukken påført en almindelig uniform ( jakke, bukser og støvler), en kampvest, en fragmentationsvest, underlivsbeskyttelse og en hjelm i forskellige kombinationer. Der blev anlagt sikkerhedssele i alle test.

Rækken af test viser, at de tre største risikofaktorer er:• Fragmentationsvest• Hjelm• Kampvest med tasker

Fragmentationsvesten fjerner fleksibiliteten (Test 9)Når dukken bærer uniform, fragmentationsvest og kampvest, bliver kroppen kastet fremad med meget større kraft, og derfor bliver også tilbagefaldet i sædet voldsomt. Særligt går det ud over nakken, der får et kraftigt vrid.

Konklusionen er, at der i denne situation er en ”stærkt forøget risiko for piskesmældsskader”.

Ifølge Morten Thorsager skyldes det dels, at testdukkens vægt

bliver forøget med cirka 24 kg, når den bærer uniform, kampvest og fragmentationsvest og derfor bliver kastet frem med større kraft. Men det væsentligste er, at ryggen mister sin fleksibilitet.

”Når man bærer fragmentationsvest med ballistiske plader, ophæver man ryggens evne til at flekse. Kræfterne i kastet er de samme, men når ryggen er stiv, går de videre til det næste sted, kroppen kan flekse, og det er nakken. Den skal bære det hele, og det kan den ikke”, siger Morten Thorsager.

Hjelmen giver ekstra vægt på hovedet (Test 10)I den næste test har testdukken det samme på som nævnt ovenfor, men får også en hjelm på. Det giver en stærkere bevægelse af hovedet, både når kroppen kastes frem og tilbage. Dermed kommer der en yderligere belastning af nakken, og konklusionen er også her, at der er ”stærkt forøget risiko for piskesmældsskader”.

”Når man tager en hjelm på, tilføjer man i realiteten blot to kilo ekstra vægt på hovedet, og derfor bliver bevægelserne kraftigere”, siger Morten Thorsager.

Tasker fjerner sikkerheds-selens effekt (Test 13)I en tredje test får dukkens kampvest yderligere påmonteret en række småtasker foran på brystet til sanitetsgrej, ekstra ammunition m.v.

Denne test er den mest voldsomme. Testdukken bliver først kastet frem med så stor kraft, at hovedet hamrer ned i rattet, sikkerhedsselen knækker, og derefter kastes dukken op mod køretøjets tag med voldsom kraft.

Sikkerhedsselen er anlagt uden på kampvestens tasker, men jo mere afstand der er mellem brystkasse og sikkerhedsselen, jo mere accelererer kroppen, før sikkerhedsselen fanger personen.

”Testpersonen ødelægger knæene, hoften knækker, fordi lårbe

5 Test 9: Fragmentationsvest 5 Test 10: Hjelm

Sikkerhedsseler og udrustning

Uniform, kampvest og fragmentationsvest øger vægten med 24 kg, og det øger risikoen for skader.

Hjelmen øger vægten på hovedet med 2 kg. Det giver en stærkere bevægelse af hovedet, når kroppen kastes frem og tilbage.


net bliver trykket op i hofteskålen, og hovedet kommer alvorligt til skade. Sikkerhedsselen kan ikke holde til belastningen, så den knækker nede i låsen og ser ud, som om den er skåret over med en laserstråle”, fortæller Morten Thorsager.

Den sidste test viser, at korrekt anlæggelse af sikkerhedssele også er en vigtig faktor. Sikkerhedsselen skal sidde tættest muligt ind

til brystet, ellers virker den ikke. Derfor er det vigtigt at afmontere tasker, og man skal også være opmærksom på, at der ikke må være for mange og for tykke lag tøj mellem kroppen og selen.

”Man skal altid huske at justere selen, så den sidder tæt til kroppen og går op over skulderen. Også når man har sin udrustning på. Og så skal man tilpasse sanitetstasker og lignende, alt efter om man sid

der til højre eller til venstre i køretøjet. Her bliver man nødt til at acceptere, at alle ikke kan se ens ud, men de må sætte deres udrustning, så sikkerhedsselen virker”, siger Morten Thorsager.

5 Om testenTesten blev gennemført af den svenske Forsvarsmakten i samarbejde med Statens Väg- och Transportforskningsinstitut i 2011 som en crashtest, der skal vise effekten af anlagt udrustning i forbindelse med brug af sikkerhedssele.

Under testen blev anvendt uniform (M90 - jakke, bukser og støvler), fragmentationsvest (M90), fragmentationsvest med forstærkning (P100), kampvest (2000 – reglementeret pakket), hjelm inklusive overtræk (90) samt Monovar-T.

Alle test blev udført som slædetest, og sikkerhedssystemerne (sæde, sikkerhedsseler og bæltegeometri) svarer til det, der forekommer i militære køretøjer (svarer til en Eagle 4 og en Mercedes GD).

Resultaterne af testen indgår i det svenske forsvars trafik sikker heds-håndbog (Handbok Trafiksäkerhet 2016) og ligger dermed til grund for uddannelsen af førere af militære køretøjer.

5 KonklusionDen svenske Forsvarsmaktens anbefalinger som konklusion på crashtesten:

• Hjelm under kørsel bør ikke være anlagt

• Risikoanalyser af chefer på alle niveauer, således at soldaten anlægger den nødvendige udrustning på det nødvendige tidspunkt

• Tilpas udrustningen for at opnå optimal selefunktion

• Iværksæt foranstaltninger, som skal reducere risici, når udrustning er anlagt (hastighed, køretid m.v.)

Hvor stor er risikoen for, at medtrafikanter kører ind i dig? Hvor stor er risikoen for, at du kører på en vejsidebombe? Det afhænger jo af, om du opholder dig på Djursland eller i Mali.MORTEN THORSAGER

5 Test 10: Hjelm 5 Test 13: Fuld udrustning

I testen med udrustning og tasker til udstyr knækker sikkerhedsselen og dukken kastes mod taget med høj kraft.

Den ekstra vægt og kraft i bevægelserne giver en stærkt forøget risiko for piskesmældsskader


På Operation Inherent Resolve (OIR) træner danske soldater irakiske kolleger til kampen mod ISIL. Da Hold 3 var af sted fra februar til august 2016, var der konstabler og korporaler blandt trænerne på alle tre danske træ

ningsteams. ”Det er en cadeau

til os på det manuelle niveau og viser samtidig det høje faglige niveau, som mange konstabler kan byde ind med”, siger overkonstabel af 1. grad Kenneth, der kun ønsker at optræde med fornavn. Kenneth har været i stående styrke i otte år og var under udsendelsen udnævnt til korporal.

”Det har været en

rigtig god opgave, fordi jeg med egne øje har kunnet se, at jeg er kommet i mål, hver gang vi har afsluttet et hold. Jeg har set udviklingen i soldatens færdigheder, helt bogstaveligt og konkret”, siger

Kenneth, der i sin undervisning også brugte erfaringer fra sin uddannelse som personlig træner og civil instruktør i førstehjælp.

På seks måneder underviste Kenneth og de øvrige instruktører

Korporaler træner irakiske sikkerhedsstyrker Ofte er det officerer og befalingsmænd, der står for træningen af lokale styrker i de internationale missioner. Men på Operation Inherent Resolve Hold 3 i Irak fik flere konstabler og korporaler også opgaven.Af Morten Fredslund

Det har været tydeligt, at flertallet af irakere ikke har fået den rette uddannelse, og det har været rigtig fedt at være med til at give dem noget, som kan føre til et bedre Irak, end det vi ser i dagKENNETH

5 Operation Inherent Resolve• Det danske bidrag til Operation Inherent Resolve (OIR) på Al

Asad Air Base har siden februar 2015 ydet træning, rådgivning og undervisning af irakiske styrker med det formål at gøre de irakiske soldater, politi- og grænsebetjente bedre rustet til besejre ISIL.

• Grundstammen i DANCON OIR Hold 3 var fra I Panserinfanteribataljon fra Den Kongelige Livgarde, men specialister fra hele forsvaret indgik i holdet, som i alt bestod af 137 soldater inklusive et mindre detachement i Bagdad samt flyvevåbnets radarbidrag på Al Asad Air Base.

• Indtil videre er over 20.000 irakiske soldater blevet uddannet. Danske soldater har bidraget med uddannelsen af ca. 4.000 mand. Den danske styrke er i Irak på anmodning fra den irakiske regering.

• Hold 3 var udsendt fra februar til august 2016. Hold 4 overtog opgaven i august og afløses primo februar 2017.

Operation Inherent ResolveDANCON Hold 3 bestod af

134 soldater, hvoraf godt 30 var fordelt på fem trænings

teams: Et var et stabstrænerteam, og et af de øvrige fire

teams bestod af lettiske soldater. Her er det M.C., der står

for undervisningen.

FOTO: US COMCAM KALIE M. JONES


1.717 irakiske soldater, politifolk og grænsebetjente og gav samlet 10.832 uddannelser (som herhjemme kan sidestilles med et ”Q”) i eksempelvis førstehjælp eller uddannelse på et bestemt våben.

En anden af de militære trænere er Morten Nielsen, der er bedre kendt som M.C.: ”Jeg stod selv for planlægningen af den kommende dags undervisning og havde ret frie tøjler til at gøre det på den måde, jeg syntes var den bedst mulige. Der var meget stor frihed, og da jeg har et godt sprogøre, lærte jeg ret hurtigt en del irakisk og kunne så gennemføre undervisningen på egen hånd uden brug af tolk”.

M.C. har været korporal et års tid og havde fungeret som gruppefører ved Livgarden i cirka halvandet år, inden han med 12 dages varsel sprang til, da en kollega meldte fra til missionen.

”Jeg er ret henrykt over, at jeg fik muligheden for at blive udsendt – det er jo ligesom det, jeg er i hæren for. Samtidig kan jeg godt lide at undervise. Og selv om opgaven er anderledes, end det vi kender hjemmefra, er det ikke en uoverskuelig opgave, vi udfører i Irak”, siger M.C., der frem til januar læser til fitnessinstruktør og personlig træner på CU (civiluddannelse).

Et bidrag til et bedre IrakIrakernes alder, motivation, erfaringer og kompetencer kunne være meget forskellige fra dag til dag. Og ofte måtte M.C. og Kenneth med ultrakort varsel tilpasse en lektion, så den matchede det konkrete niveau og den ofte meget forskelligartede forsamling af elever.

”Det har været tydeligt, at flertallet af irakere ikke har fået den rette uddannelse, og det har været rigtig fedt at være med til at give dem noget, som kan føre til et bedre Irak, end det vi ser i dag”, siger

Kenneth og tilføjer:”Jeg har haft brug

for min professionelle faglighed – og faglighed skal du selvfølgelig ha’, når du underviser i alt fra færdigheder for enkeltmand til delingsmanøvre. Det handler om undervisning i praksis, og for mig personligt har det været rigtig fint at få prøvet forskellige teorier af for at se, hvad der virker, og

hvad der ikke fungerer. Samtidig går det hele oftest via en tolk, så det handler om at være kortfattet og præcis”.

Også M.C. har fået meget med sig hjem fra missionen: ”Jeg synes, det er superfint, at min delingsfører og de øvrige officerer viser os den respekt og giver os frie hænder til at undervise irakerne på egen hånd. Det har helt sikkert løftet mine undervisningsfærdigheder markant. Opgaven har også modnet mig på en anden måde, end mine to tidligere udsendelser til Afghanistan gjorde. Så ud over at det har været en kæmpe oplevelse, har de seks måneder været optimale i forhold til mit ønske om at komme på sergentskole til april næste år”.

M.C. er heller ikke i tvivl om, at OIR er en mission med masser af mening og perspektiv:

”Det er meget nemt at svare ja til, at det her er en mission, som ser ud til at lykkes. To uger efter at vi havde undervist de irakiske soldater og betjente, drog de i kamp. Vi kunne hurtigt se, at deres måde at agere på i kamp ændrede sig markant til den gode side. Blandt andet anlagde de tourniquet på den rigtige måde, så flere overlevede alvorlige skader, og hvis de blev beskudt, smed de sig ned, som vi havde lært dem. Deres basale færdigheder som soldater var simpelthen blevet meget bedre. Så det giver rigtig god mening, det vi udfører dernede”, siger M.C.

Jeg er ret henrykt over, at jeg fik muligheden for at blive udsendt – det er jo ligesom det, jeg er i hæren forM.C.

”Træneropgaven kan jeg klart anbefale, hvis man har lyst til at undervise og samtidig har den faglige ballast, som det kræver”, siger Kenneth, der her underviser irakerne i førstehjælp.

”Det er blevet sværere at blive udsendt fra stående styrke, og personligt syntes jeg, at det lød spændende at få lov til at levere i en helt ny ramme. For ikke nok med at træningen af irakere ligger et stykke fra uddannelsen af HBU’ere. I Irak var vi også helt tæt på bataljonsstaben, da DANCONs hovedformål jo var at træne. Det var en ny ramme, og den var det også spændende at være en del af”, siger M.C.

FOTO: US COMCAM KALIE M. JONES

FOTO: US CO

MCAM

KALIE M. JO

NES

FOTO: M

ORTEN

FREDSLUN

D


Det er ikke hver dag, danske soldater bliver udråbt til helte. Men når man er underlagt amerikansk ledede operationer, er der faktisk mulighed for at blive udpeget som vaskeægte helt. Og få papir på det.

Det oplevede korporal Morten Nielsen, der er bedre kendt som M.C., under sin udsendelse som militærtræner på Al Asad Air Base med DANCON Operation Inherent Resolve Hold 3.

”Jeg var hjemme på orlov, da jeg begyndte at få beskeder fra kollegerne med ’Tillykke du har vundet prisen som helt’. Men jeg

havde aldrig hørt om nogen heltepris, så jeg var overbevist om, at det bare var en joke”, fortæller M.C.

På vej retur til Al Asadbasen efter orloven mødte M.C. en officer i Kuwait, der bekræftede, at den øverstkommanderende for OIR’s landstyrker

i Irak den amerikanske generalmajor Gary J. Volesky personligt ville overrække helteprisen Hero of the Day til M.C.

Second to noneDet var den danske militære ledelse

En dansk helt fra Al Asad

Mens Metallica dunkede gennem højttalerne i det internationale hovedkvarter i Bagdad, blev den danske korporal M.C.

udnævnt til Hero of the Day for sin indsats som militærtræner.

Tekst: Morten Fredslund

Jeg havde aldrig hørt om nogen heltepris, så jeg var over bevist om, at det var en jokeM.C.

M.C. (nr. to fra venstre) får overrakt dokumentet, der viser, at han er Hero of the Day, af den øverstkommanderende for OIR’s landstyrker i Irak, den amerikanske generalmajor Gary J. Volesky.

Operation Inherent Resolvefra DANCON, der havde indstillet M.C. til prisen. Begrundelsen var hans gode evner til på egen hånd at tilrettelægge og undervise irakiske betjente fra Iraqi Federal Police. Blandt andet står der i indstillingen:

”Morten has been an extremely important part of the performance and results achieved during Federal Police training...Morten’s ability to connect and motivate the Iraqi soldiers is second to none”.

”Selv om priser, mønter og medaljer ikke er noget, jeg går ret meget op i, så blev jeg faktisk rigtig stolt. For det er selvfølgelig rart at få et stort klap på skulderen og en særlig anerkendelse for det arbejde, jeg udfører”, siger M.C, som blev fløjet til Bagdad i helikopter for at få prisen overrakt.

Med Metallica i ørene”For amerikanerne er det rigtigt stort, det her med Hero of the Day. Det mærkede jeg under mit ophold på basen Union 3 i Bagdad, hvor jeg fik prisen overrakt af en tostjernet general. Der var åbenbart en tradition med at spille et stykke rockmusik, og da jeg var fra Danmark, var der en, som foreslog Metallica, hvor Lars Ulrich jo er trommeslager”, fortæller M.C.

Selve prisen er et dokument med stempler og generalens underskrift. Efter overrækkelsen måtte M.C. blive i Bagdad en god uges tid på grund af den store efterspørgsel på helikoptertransport.

”Jeg fik en rigtig spændende briefing og rundvisning. Jeg så det hele, og det var ret fantastisk at se, hvad koalitionen var i stand til. Heldigvis var man ikke helt nedkæmpet med undervisning og lektioner på Al Asad, for så ville det ikke have været sjovt, da kollegerne jo så skulle have løbet ekstra stærkt. Så selv om opholdet i Bagdad trak ud, var det en god tur, og det har stor værdi for mig, at nogle danske chefer har ment, at jeg skulle anerkendes for det job, jeg har udført – og at andre har brugt energi på at sende mig alene til Bagdad for at hente prisen”, siger M.C.

FOTO: US CO

MCAM

KALIE M. JO

NES


Veteranpolitik

På flagdagen for Danmarks udsendte præsenterede forsvarsminister Peter Christensen regeringens servicetjek af veteranindsatsen (se faktaboks). HKKFs formand Flemming Vinther hilser de nye initiativer velkommen:

”Servicetjekket videreudvikler en række vigtige elementer som flagdagen og fokus på kompetencevurderinger og overgangen til et civilt liv. Der er bestemt også grund til at anerkende nogle af de nye initiativer som en styrkelse af veteranhjemmene, bedre robusthedstræning forud for mission, samt at alle veteraner med PTSD fremover er sikret et individuelt behandlingstilbud”.

Men Flemming Vinther havde håbet, at servicetjekket indeholdt flere håndfaste initiativer for de hårdest ramte veteraner:

Der er brug for en særlig indsats for de hårdest ramteSyge veteraner har brug for mere end parader og flotte ord, siger HKKFs formand i en kommentar til regeringens servicetjek af veteranindsatsen. Af Tine Nørholtz

5 Nye tiltag i regeringens veterantjekHer er uddrag fra de nye initia-tiver i regeringens servicetjek af veteran politikken. Du finder link til hele politikken og servicetjek-ket på hkkf.dk

Anerkendelse• Det sikres, at informations-

centret ved Monumentet over Danmarks Internationale Indsats kan nå et bredere publikum

• Der arbejdes for udbredelse af højtideligholdelse af flagda-gen i landets kommuner

• Øget fokus på veteraners kompetencer indgår i vur-

dering af studieegnethed og godskrivning for relevant uddannelse samt erhvervser-faring i det offentlige uddan-nelsessystem

• Organisering og drift af ve-teranhjem får bedre rammer

• Forsvaret arrangerer årligt gensynstræf for veteraner og pårørende

Forebyggelse• Udvikling af mentalt robust-

hedstræningsprogram, som sigter mod, at obligatorisk mental- og robustheds-træning implementeres

• Forsvaret øger fokus på pårørende

• Forskning viser, at god ledelse reducerer belastninger ved ud-sendelse. Forsvaret vil priori-tere arbejdsmiljø i uddannelse og forberedelse af enhederne

Støtte og behandling• Veteraner med PTSD skal

kunne få individuelt behand-lingstilbud i alle regioner

• Praktiserende lægers viden om psykisk sårbare veteraner styrkes

• Idræt målrettet psykisk ska-dede veteraner styrkes

Beskæftigelsesrettet indsats• Virksomheder, der har en

udfordret veteran ansat i seks måneder, får kontant job-præmie

• Øget fokus på at ansætte sårede veteraner i civile stil-linger i forsvaret

• Kommunale veterankoordina-torer tilbydes faglig opkvalifi-cering

SERVICETJEK AF VETERANINDSATSEN– en videreudvikling

HKKF:

”Syge veteraner har brug for mere end flotte parader og store ord. De har brug for en hverdag, hvor de ikke mødes af uforståelige regler, stive regelsæt og årelange sagsbehandlingstider. Derfor har vi i HKKF peget på tre områder, hvor der er brug for en særlig indsats. Det er skuffende, at ingen af dem er med i regeringens udspil”, siger Flemming Vinther.

5 HKKF indspil til servicetjek

1Alle veteraner bør kunne få den særlige tilskadekomstpension, uanset hvornår de har været ud-

sendt. I dag er det kun veteraner, der har været udsendt efter august 1996, som kan få den.

2Sagsbehandlingstiden i Arbejds-markedets Erhvervssikring skal bringes ned. Det er et politisk

ansvar at tilføre de nødvendige res-sourcer, så sagsbehandlingen foregår værdigt og hurtigt.

3Meget syge veteraner har behov for længerevarende og helheds-orienterede behandlingsforløb

i psykiatrien. Det er slet ikke godt nok, at man som PTSD-ramt veteran står på gaden igen 48 timer efter, at man er blevet indlagt, fordi man nu ikke længere er selvmordstruet, uden at der er taget stilling til socialt net-værk, boligforhold og økonomi.

FOTO: AN

DERS FRIDBERG


Flagdag

I Aalborg gennemførtes flagdagen i et samarbejde mellem Aalborg Kommune, Budolfi Kirke, soldaterforeningerne i Nordjylland samt Trænregimentet.

Ingeniørregimentet markerede flagdagen med mindehøjtidelighed, gudstjeneste og parade.

Flagdag 2016 For ottende år i træk blev flagdagen den 5. september markeret i hele landet

5

5

FOTO

: SØ

REN

EGE

BÆK

FOTO: H

ERI HAM

MER N

ICLASEN

FOTO: O

LE TANG

Mindestenen fra Camp Bastion står i dag smukt placeret i Oksbøllejren.

Her markerede Hærens Kamp og

Ildstøttecenter flagdagen 2016.


Ved den officielle markering af flagdagen deltog HKKFs formand Flemming Vinther og nedlagde en krans ved Monumentet på Kastellet på vegne af forsvarets medarbejdere.

Parade på Varde Torv.

Ved Resolute Support Mission i Kabul, Afghanistan, blev dagen markeret med besøg af Danmarks nye ambassadør i Afghanistan, JeanCharles EllermannKingombe.

Repræsentanter fra regeringen, Folketinget, forsvaret, politi og beredskabet var mødt op, da kronprinsparret officielt markerede den årlige flagdag med en kransenedlæggelse ved Monumentet i Kastellet for Danmarks Internationale Indsats.

5

5

5

5FOTO

: NICH

OLAS LUN

DGARD

FOTO: LARS BO

AXELHO

LMFOTO

: LARS BO AXELH

OLM

FOTO: O

LE TANG


Bevogtningskoncept

Kilometertælleren sveder i den hvide Mercedes Viano.

”Vi kører 145.000 km om året”, fortæller overkonstabel1 Jørgen Resentved, mens vi ruller mod Ballerup.

Jørgen Resentved er HKKF tillidsrepræsentant og ansat som vagt i Regional Indsats Styrke under Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse (FES). I daglig tale går enheden under navnet RISvagten, og den blev etableret

som et mobilt og militært vagtværn i 2009, da forsvaret nedlagde vagten på Svanemøllens Kaserne.

RISvagten holder til på den gamle kaserne ved Svanemøllen Station i København. Ud over at varetage tilsyn og bevogtning med kasernen har RISvagten til opgave at patruljere og føre tilsyn med forsvarets ejendomme og etablissementer i et område med en radius på 50 km. Det tæller Forsvarsministeriets Koncernt IT, Flyvestation Skalstrup ved Roskilde, laboratoriet på den nu nedlagte Flyvestation Værløse, Jonstruplejren samt Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Materiel og Indkøbsstyrelse i Ballerup, hvor vi er på vej til på en af de daglige tilsynspatruljer.

Eget personale står for vagtenTanken med RISvagten var fra be

gyndelsen at uddanne eget personale til udelukkende at varetage en mobil vagtfunktion i stedet for at have individuelt tilsyn og bevogtning på de forskellige ejendomme, som i dag alle hører under FES.

Konceptet var kun lige blevet undfanget, da maskerede gerningsmænd i januar 2009 overfaldt vagtpersonalet på Antvorskov Kaserne ved Slagelse og tiltvang sig adgang til kasernens våbendepoter. Her stjal de 201 militære våben til en værdi af cirka 2,4 millioner kroner i det, der siden blev kendt som Danmarkshistoriens største våbenrøveri.

Røveriet førte til en række skærpelser overalt i forsvaret, og med tiden er idéen om et mere ensartet tilsyns og bevogtningskoncept spiret frem. Det fortæller viceforsvarschef, generalløjtnant Per Ludvigsen:

”Siden dengang er der sket me

Store forventninger til nyt bevogtningskonceptEt nyt bevogtningskoncept er måske på vej. Målet er at ensarte tilsyn og bevogtning på de militære etablisse-menter. En del af inspirationen er hentet i RIS-vagten, som patruljerer i hovedstadsområdet.

Tekst og foto: Peter Ernstved Rasmussen/Olfi

5 Forsvarets nye tilsyns- og bevogtningskoncept• Konceptet dækker Værnsfælles Forsvarskommandos

område undtagen på Grønland og Færøerne. Der er mulighed for, at styrelser og hjemmeværnet kobler sig på konceptet

• Der oprettes kontrolcentraler, som skal have det fulde overblik over den fysiske sikkerhed i forsvaret i Danmark.

• Der oprettes nye indsatsstyrker i hele landet.

Jørgen Resentved arbejder ved RISvagten, som er en af

inspirationskilderne til det nye bevogtningskoncept.


Man får en vagttjeneste, som er meget mere professionel, og derfor bliver bevogtningen både bedre og mere effektivKURT BRANTNER

get på det digitale område. Vi vil gerne udnytte den nyeste teknologi bedre og kombinere den med et fysisk beredskab. På baggrund af de seneste års erfaringer fra vagter og indsatsstyrker rundt om i landet har vi nu analyseret det hele og udviklet et nyt tilsyns og bevogtningskoncept, som passer til forsvarets nye organisering”.

Professionalisering af vagt og tilsynDet nye koncept bygger på en række standarder, som er ens ved alle forsvarets bygninger og etablissementer. Samtidig er der ifølge Per Ludvigsen lokalt taget højde for de individuelle forhold, alt efter om der er tale om en kaserne, en flåde eller flyvestation, et depot eller en anden form for ejendom.

Per Ludvigsen ville gerne gå mere i detaljer, men konceptet er ikke endelig besluttet, og samtidig

ønsker han ikke at afsløre for meget over for personer med de forkerte intentioner.

Men de overordnede tanker kan han godt fortælle om. Per Ludvigsen kalder det nye bevogtningskoncept for ”en opdatering af beredskabet, som også kan håndtere fremtidige udfordringer”. Der er med andre ord tale om en professionalisering af tilsynet og bevogtningen af forsvarets ejendomme og etablissementer. Og her har man ifølge viceforsvarschefen også studeret RISvagten.

”Vi har kigget på, hvordan man gør andre steder, og set, hvor vi kunne hente inspiration. Selvfølgelig har vi kigget på RISvagten. Den mobile indsatsstyrke bliver en

vigtig del af fremtidens bevogtningskoncept”, siger Per Ludvigsen.

Både vagt og viceværtfunktionRISvagten med Jørgen Resentved og flyverspecialist Tim Sørensen er ankommet til Forsvarsministeriets Materiel og Indkøbsstyrelse i Ballerup. De har egne ad

gangskort og går hjemmevant forbi receptionen og ned i kælderen, mens de fortæller:

”Vores primære opgave er at være en alarmpatrulje. Det vil sige at komme ud og få verificeret alarmer, der er gået. Den sekundære opgave er, at vi runderer på stederne og udfører bevogtningsmæssigt tilsyn af døre, vinduer og alarmer. Derudover har vi en større funktion som en slags vicevært”, siger

RISvagten kører i en hvid Mercedes Viano med blå

blink på taget og en større mængde hjælpeudstyr i ba

gagerummet – bl.a. afskærmning i forbindelse med ulyk

ker, hjertestarter og elektroniske anordninger til akut

overvågning og sikring.

5


Jørgen Resentved med et smil – og fortæller om logerende i eksempelvis Jonstruplejren, som glemmer nøglen og ikke kan komme ind om aftenen.

”Så kommer vi og hjælper dem ind, for der er ikke andre til at gøre det”, siger han.

RISvagten kører døgnet rundt, og det er en af årsagerne til, at

kilometertælleren nærmest kører non stop. For RISvagten til bringer rigtig mange timer på landevejen. Det betyder, at RISvagten også kan hjælpe ved uheld og ulykker, som slet ikke er så sjældne. I bilen – som har blå blink på taget – finder man både afskærmning og hjertestarter foruden en lang række elektroniske anordninger til akut overvågning og sikring.

”Vi kunne hurtigt blive låst et sted, hvis ikke vi havde de elektroniske hjælpemidler i form af mekanisk sikring, kameraovervågning og alarmer, som vi kan pakke ud af en kuffert og sætte op på 510 minutter. Det giver en god sikkerhed og stor fleksibilitet”, fortæller Jørgen Resentved.

HKKF: Tag skridtet fuldt udHKKFs forbundssekretær Kurt Brantner har det seneste halve år siddet med i den arbejdsgruppe, som er kommet med anbefalinger

Bevogtningskoncept

For at bevogtningskonceptet kan blive en succes, er det vigtigt, at vagtpersonalet er professionelt, uddannet til opgaven og ikke skal løse anden tjeneste. De operative enheder er i forvejen overbebyrdede, og ved at fjerne vagten frigør man ressourcer. Det er en af de helt store gevinster ved konceptet, og derfor vil det være ærgerligt at udvande den delKURT BRANTNER

5 RIS-vagten på Svanemøllens Kaserne• Vagtens opgave er at virke som

indsatshold for etablissementerne ved verificerede alarmer og at gennemføre bevogtningsmæssige tilsyn.

• Oprettet i 2009.• Dækker Svanemøllens Kaserne,

Jonstruplejren, Flyvestation Skalstrup, Forsvarets Laboratorium i Værløse, Forsvarsministeriets Personalestyrelse, Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Forsvarsministeriets Koncern IT samt Hjemmeværnets ejendomme i Fabriksparken og ved Vestvolden i Hvidovre.

RISvagten holder til på Svanemøllens Kaserne, hvor den hvide Mercedes Viano holder klar til at rykke ud med kort varsel.

5

til det nye tilsyns og bevogtningskoncept. Han mener, at forsvaret skal have stor ros for at have lyttet til organisationerne, og han er varm tilhænger af det nye koncept.

”Det er en rigtig god idé, fordi man får en vagttjeneste, som er meget mere professionel, og derfor bliver bevogtningen både bedre og mere effektiv. Det sker, fordi man dels får nogle kontrolcentraler med det fulde overblik, dels nogle mobile indsatsstyrker og faste garnisonsstyrker, hvor det er nødvendigt. Man får en rigtig god standardvagt, som er ens over hele landet, og som nemt kan forstærkes. Vagterne søger selv stillingerne og skal ikke lave andet, så de er både motiverede, godt uddannede og professionelle”, siger Kurt Brantner.

Det bliver dog næppe alle operative enheder, som slipper for at afgive personale til vagttjeneste. Særligt i hæren er der lagt op til en mellemløsning, som blandt andet


betyder, at nogle vagter også skal løse anden tjeneste, og det bekymrer HKKF.

”Hvis ikke man tager skridtet fuldt ud nu, ender vi med det samme, som vi har i forvejen – bare i et andet design, og så er vi lige vidt. For at bevogtningskonceptet kan blive en succes, er det vigtigt, at vagtpersonalet er professionelt, uddannet til opgaven og ikke skal løse anden tjeneste. De operative enheder er i forvejen overbebyrdede, og ved at fjerne vagten frigør man ressourcer. Det er en af de helt store gevinster ved konceptet, og derfor vil det være ærgerligt at udvan

de den del”, siger Kurt Brantner.Han håber, at forsvaret tænker

den civile vagtfunktionæruddannelse ind i den nye militære vagtuddannelse. Det vil styrke medarbejdernes mulighed for at flexe ind og ud af forsvaret.

”Det er ikke en spareøvelse”I forbindelse med det seneste forsvarsforlig blev forsvaret pålagt massive besparelser, men i Værnsfælles Forsvarskommando afviser viceforsvarschefen, at det nye tilsyns og bevogtningskoncept er resultat af de mange besparelser.

”Nej, det er ikke en spareøvelse. Vi skal selvfølgelig ikke bruge flere ressourcer end højst nødvendigt, men sikre, at vi har et fornuftigt system, som giver os den sikkerhed, vi har behov

for. I bund og grund handler det om, at vi i forsvaret skal sikre os selv, så vi kan opretholde kamp

Vi vil gerne udnytte den nyeste teknologi bedre og kombinere den med et fysisk beredskab.PER LUDVIGSEN

Den mobile indsatsstyrke bliver en vigtig del af fremtidens bevogtningskonceptPER LUDVIGSEN

RISvagten tager en æresrunde for fotografen på den gamle Flyvestation Værløse, hvor RISvagten

fører tilsyn med Forsvarets Laboratorium.

Ved indkørslen til Jonstruplejren i Ballerup har RISvagten fået sit eget skjold på gitterporten.

Jørgen Resentved viser en af de nu ryddede

romalejre på Hjemmeværnets område

ved Vestvolden i Hvidovre.

kraften”, siger Per Ludvigsen.Han vil ikke sætte en endelig

dato på, hvornår det nye tilsyns og bevogtningskoncept bliver rullet fuldt ud. Men det bliver ikke i morgen:

”Først skal konceptet godkendes. Dernæst skal vi uddanne og ansætte de nye bevogtningsspecialister. Derudover skal vi omkalfatre hele den måde, som vi gennemfører bevogtningen på i dag, og vi skal etablere en lang række digitale løsninger. Så det kommer til at tage tid, og der bliver ikke tale om en fast dato. Efter godkendelsen vil konceptet løbende blive rullet ud over de kommende år”, siger Per Ludvigsen.


For lidt over tre år siden sad Brian Ethelberg på et forvaltningskontor ved forsyningssektionen i Hærens Kamp og Ildstøttecenter (HKIC). Da korporalen på kontoret gik på pension, fik Brian besked på at overtage korporalens opgaver.

”Jeg blev ’upgunnet’ som man siger, men da jeg spurgte, om jeg ikke skulle have mere i løn, var beskeden, at det kunne der ikke være

tale om”, fortæller Brian.

I stedet blev Brian stillet i udsigt, at han skulle på korporalsuddannelsen:

”Jeg fik at vide, at jeg skulle have korporalsuddannelsen, og

så ville jeg også få korporaltillægget. Men ved første mulighed blev jeg meldt for sent på kurset, så alle pladser var optaget, og anden gang blev kurset aflyst.”

Ny chef var lydhørSå tiden gik, og Brian affandt sig med tingenes tilstand. Men da han i foråret 2016 fik ny chef, valgte han at bringe sagen på banen igen.

”Han var meget lydhør og mente, at der måtte være noget at komme efter. Han havde nemlig selv som kaptajn på et tidspunkt fået et majortillæg. Så han opfordrede mig til at tage sagen op med tillidsmanden igen,” siger Brian.

Som sagt, så gjort. Tillidsmanden kontaktede HKKF, der gik

40 måneders løn efterreguleretBrian Ethelberg blev placeret i en korporals stilling, men fik stadig løn som over konstabel. Nu har han med hjælp fra HKKF fået efterreguleret sin løn for 40 måneder.

Af Lars Bo Axelholm

Jeg er godt tilfreds, og jeg regner med, at det for de 40 måneder bliver godt 20.000 kroner i altBRIAN ETHELBERG

Styr på lønnen

ind i sagen. Efter et længere forløb med Forsvarsministeriets Personalestyrelse kom afgørelsen i sommer: Da Brian ikke er uddannet korporal, skal han ikke have korporalstillæg. Men han burde have fået korporalsbasisløn i de 40 måneder, han arbejde som korporal. Det er han nu blevet efterreguleret i sin løn for.

”Jeg er godt tilfreds, og jeg regner med, at det for de 40 måneder bliver godt 20.000 kroner i alt. Og det er jo dejligt, selv om skatten også skal betales”, siger Brian.

Spørg. Og spørg igen”Det er rart, at forbundet kan hjælpe os, når vi har brug for det. Da jeg sad i stillingen, ærgrede jeg mig, men jeg mente, at jeg havde gjort, hvad jeg kunne. Jeg havde jo spurgt. Desuden var jeg glad for jobbet, så jeg tænkte, at jeg ikke kunne gøre mere. Jeg er trods alt født og opvokset med kæft, trit og retning”, siger Brian og slutter:

”Mit råd til alle andre er, at man skal stille spørgsmål ved de forhold, som man mener ikke er i orden. Og hvis det går dig imod, så lad der gå et stykke tid og tag det op igen, hvis du ikke er tilfreds. Du skal ikke bare lade stå til”.

FOTO

: RO

BERT

ATT

ERM

ANN

5 Korporal basisløn og tillægDer er ikke nedskrevet forvaltnings-mæssige retningslinjer for aflønning af konstabler, der ansættes i korpo-ralsstillinger. HKKF har derfor måtte afklare sagerne konkret og individuel ud fra følgende:

• Man får korporal basisløn fra dag et• Er man ikke korporal, skal man

indgå en uddannelsesaftale om gennemførelse af korporalsuddan-nelsen ved tiltrædelse

• Korporalstillægget får man først, når man har bestået uddannelsen og udnævnes til korporal

Er du allerede korporal, og beordres du i en anden stilling, beholder du din korporal basisløn og korporals-tillæg. Søger du selv en stilling, vil du får den løn, som er knyttet til stillingen.

Mit råd til alle andre er, at man skal stille spørgsmål ved de forhold, som man mener ikke er i ordenBRIAN ETHELBERG


Det er faktisk kun takket være tilfældigheder, at korporal Kim Esbensen Freundlich opdagede, at der var noget helt galt med hans lønseddel.

Kim arbejdede på det udleverende depot ved Aalborg Kaserne, men han trængte til nye udfordringer og søgte derfor i foråret et nyt job hos sanitetskompagniet på kasernen.

”De svarede hurtigt, at de meget gerne ville ansætte mig. Men de skulle lige undersøge, om de havde råd til mig. Derfor skulle jeg sende nogle lønsedler”, fortæller Kim, der har 23 års erfaring i hæren.

Hov, der er noget galtMeldingen tilbage var, at der var noget galt med lønsedlerne. Sanitetskompagniet sendte lønsedlerne videre til regnskabstjenesten, og derfra gik de videre til Forsvarsministeriets Personalestyrelse i maj 2016.

”En seniorsergent fra bataljonen, som sanitetskompagniet hører under, fortalte mig, at det kom til at trække ud med at beslutte, om jeg kunne få det nye job, for der var nogle ting, som ikke passede helt overens med det, som jeg burde have i grundløn”, fortæller Kim.

På det tidspunkt valgte han at inddrage HKKF, som også mente, at der var noget ravruskende galt med lønsedlerne.

”Jeg skulle på ferie med min familie i seks uger, og jeg ville jo gerne have besked, om jeg kunne få det nye job. Men i stedet kom der

” Jeg ville ønske, vores lønsedler var på dansk …”Korporal Kim Esbensen Freundlich har med hjælp fra HKKF fået efterreguleret sin løn for de seneste fem et halvt år. Kontant er der tale om over 88.000 kr. Mange fejl kunne undgås, hvis ikke lønsedlerne var så svære at forstå, mener han.

Af Lars Bo Axelholm

en masse emails frem og tilbage, hvor jeg blev klar over, at jeg havde rigtig mange penge til gode. Så jeg måtte tage på ferie uden afklaring og med bange anelser, for nu begyndte jeg at frygte, at sanitetskompagniet måske ikke havde råd til at betale min løn”.

Besked: Du er for dyrFire uger inde i ferien kom beskeden, at sanitetskompagniet ikke kunne ansætte ham, fordi de ikke havde råd til at betale hans personlige tillæg. ”Det var sådan en øvøvøv besked, for jeg ville virkelig gerne have haft det job”, siger Kim.

Problemet var, at Kim ikke var blevet lønreguleret, da han i april 2011 blev forfremmet fra overkonstabel af 1. grad til korporal.

”Da jeg blev korporal, kiggede

jeg på mine lønsedler, som jeg altid gør. Men vores lønsedler er en jungle. Jeg gad godt, at man rent faktisk skrev dem på dansk og ikke serbokroatisk. Så skriver de et beløb ét sted og trækker det så fra længere nede igen. Og så er det lagt ind med en anden kode – det er jo et stort kodehelvede. Jeg kunne ikke selv gennemskue det, og jeg stolede på systemet. Det har jeg så fundet ud af, at man ikke skal gøre”.

Glad for hjælp – og ærgerligFejlen blev rettet i august, hvor Kim Esbensen Freundlich fik efterbetalt 88.000 kroner for det manglende tillæg. Dertil fik han 17.000 kroner, som forsvaret skulle betale i morarenter.

I dag er Kim Esbensen Freundlich glad for den hjælp, han har fået fra HKKF, og at fejlen er rettet. Men samtidig ærgrer han sig:

”Jeg fik ikke jobbet ved sanitetskompagniet, så jeg føler mig stavnsbundet ved depotet. Det ærgrer mig, at der er så stram fokus på økonomi i forsvaret. Som gammel konstabel eller korporal kan du næsten ikke søge over i en anden stilling og udvikle dig, fordi økonomien er så stram hos bataljonerne. Jeg kan ikke forstå, hvorfor jeg ikke kan få lov til at flytte job – pengene kommer jo i sidste ende fra det samme sted. Jeg ved, at der er andre, der sidder i samme situation, og det er altså frustrerende”.

Som gammel konstabel eller korporal kan du næsten ikke søge over i en anden stilling og udvikle dig, fordi økonomien er så stram hos bataljonerneKIM ESBENSEN FREUNDLICH

FOTO: TAO

LYTZEN


Kim Esbensen Freundlich fik ikke reguleret sin løn, da han i 2011 blev forfremmet til korporal. Han blev først opmærksom på fejlen, da han 5½ år senere søgte nyt job. Nu har han med HKKFs hjælp fået 88.000 kr. i efterbetaling.

Da Brian Ethelberg for tre år si

den blev beordret i en korporalsstilling, blev lønnen ikke reguleret, fordi han ikke havde uddannelsen. Men den begrundelse duer ikke, og derfor har Brian nu fået en efterbetaling på godt 20.000 kr.

Alt for mange medlemmer får ikke udbetalt den løn, som de har

krav på. Det kan skyldes, at der står en forkert basisløn, forkert arbejdstidsopgørelse, mangler tillæg, pension eller andre fejl på lønsedlen.

Det behøver ikke at tage lang tid at kontrollere, om du også har penge til gode. Her får du 5 gode råd til, hvordan du gør:

Får du den løn, du har krav på?

Der er fejl på alt for mange lønsedler. Læs her, hvordan du kan kontrollere din lønseddel.

5 Få mere at videDu kan finde en oversigt over løn- og tillægssatser på hkkf.dk > Medlemmer > Løn > lønfolderHKKF er med i LO, som netop nu sætter fokus på løntjek og overenskomster. På Facebook.com/erduok finder du informationer, test og konkurrencer om løn.

Styr på lønnen

1Find din lønseddel i eBoksDin lønseddel bliver sendt direkte til din eBoks som en pdffil, som du let kan udskrive. Du bør kontrollere din lønseddel hver måned: Gå til www.eboks.dk og log på med NemID.

2Tjek tillæg, pension og bonusHold øje med, om du får det beløb udbetalt, som du havde regnet med. Gør du ikke det, bør du undersøge hvorfor. Når der er fejl på lønsedlen, er det ofte, fordi nogle tillæg eller pensionsindbetalinger ikke er registreret. Væn dig derfor til at se, om dine tillæg er med.

3Tjek lønnen, når du skifter job eller jobfunktionHvis du får nyt job eller skifter arbejdsområde, vil det ofte medføre ændringer i din løn. Tjek din lønseddel ekstra omhyggeligt, så du er sikker på, at lønnen følger med jobbet.

4Hold styr på dine timerSkriv ned, hvor mange timer du har været på øvelse, på vagt, på arbejde om natten eller i weekenden og hold øje med, om du får de ydelser og fridage, som du har ret til efterfølgende.

Du kan bruge HKKFs kalender til at holde styr på timerne. I den er kolonner, der gør det nemt at notere timerne i de forskellige kategorier. Du får kalenderen for 2017 med dette nummer af Fagligt Forsvar. Vil du bestille kalenderen for 2016, kan du kontakte HKKF på [email protected] eller 33 93 65 22.

5Spørg, hvis du er i tvivlDer er flere, du kan spørge, hvis du er i tvivl om, din lønseddel er korrekt. Tag din lønseddel med og spørg:• kontorhjælperen på kommandokontoret • din tillidsrepræsentant (er du i tvivl om,

hvem der er din tillidsrepræsentant, finder du navn og kontaktinformationer på hkkf.dk > Kontakt > Find din tillidsvalgte)

• HKKFs konsulent Mirjam Spetzler hjælper med råd og vejledning. Ring 33 43 21 62 eller skriv til [email protected].

Af Lis Issa


Det er os med overenskomster og faglige fællesskaber

FTF og LO er de to store hovedorganisationer for lønmodtagere i Danmark. Vi taler på vegne af godt 1,5 millioner lønmodtagere, som er med i de næsten 100 faglige organisationer i LO og FTF.

Der er fejl i flere lønsedler, end du tror. Måske også i din. Og selv en lille fejl kan koste dig dyrt. Derfor er det vigtigt, at du tjekker din lønseddel. Din OK fagforening vil gerne hjælpe dig.

Test om din lønseddel er OK på ErDuOK.dk eller facebook.com/erduok

Stoler du blindt på din lønseddel?

HKKF kort fortalt

For fællesskabet og for den enkelteHKKF arbejder for gode aftaler om løn og arbejdsvilkår, der gavner alle konstabler og korporaler, og for at hvert enkelt medlem får en fair behandling.

Den store aftale om løn og vilkår indgår vi, når HKKF forhandler overenskomst. I 2015 var et hovedtema nye kontrakter, fordi forsvaret er stoppet med at ansætte på korttidskontrakter med ret til civiluddannelse (CU). HKKFs hoved-

krav var, at nye kontrakter skal sikre alle med-lemmer ret til uddannelse, men da forsvaret ikke ville forpligte sig til det, lykkedes det ikke at blive enige om en ny aftale.

I 2018 skal vi igen forhandle overenskomst. Her vil HKKFs hovedkrav igen være, at en aftale om nye kontrakter forpligter forsvaret til uddannelse.

5 Næsten ni ud af ti er medlem i HKKF

Ikke medlem Medlem af HKKF

86%

14%

KONGRES

2016

Nye opgaver – nye aftalerHKKFs medlemmer har fået mange nye opgaver og op-levet store forandringer de sidste fire år. Desværre er det sjældent, at forsvaret i god tid inviterer HKKF til at forhandle aftaler, der dækker de nye opgaver.

HKKF vil fortsat have som mål at indgå gode

og dækkende aftaler, før aktiviteten sættes i gang. Vi har blandt andet indgået aftaler om:

• vilkår for honorering under deltagelse i aktiviteter i ud-landet

• vilkår, hvis beredskabet til støtte for politiet aktiveres

• ensrettet høj ydelse for alle under INTOPS

• kontrakter, der sikrer hjem-meværnsfolk overenskomst-vilkår, mens de bistår med grænsekontrol

• afklaring af, at alle, der har en K35-kontrakt, beholder den, også hvis de udnævnes til sergent

Hjælp til det enkelte medlemHKKF arbejder for, at hvert enkelt med-lem får en ordentlig og fair behandling.

• I Mulighedskommissionen arbejder HKKF for at finde de bedst mulige løs-ninger for medlemmer, der er erklæret varigt uegnet til udsendelse og derfor står over for en afskedigelse. I cirka 50 procent af sagerne lykkes det at opnå fortsat ansættelse på hidtidige vilkår.

• Når medlemmer får en straffesag eller disciplinær sag, hjælper HKKF med råd og støtte. Vi er eventuelt med som bi-sidder eller stiller advokat til rådighed.

• HKKF arbejder for, at alle medlemmer får den løn og de ydelser, de har krav på, og vi hjælper medlemmer, hvis der opstår tvivl eller uenighed om lønnen.

HKKF holder kongres den 13.-15. november. Her skal de skrift- lige beretninger om, hvad HKKF har op nået de sidste fire år, og hvilke mål vi skal arbejde for de kommende år, til afstemning.

Her får du korte ud-drag fra beretninger-ne, som du finder på

På HKKFs kongres er dine tillidsrepræsentanter med til at sætte kursen for HKKFs arbejde de kommende fire år. Du kan gøre din indflydelse gældende ved at drøfte de emner, der er særlig vigtige for dig, med den tillidsrepræsen-tant, som repræsenterer din HKKF klub ved kongressen.

HVAD MENER

DU?


Uddannelse

Tillidsrepræsentanter og samarbejdssystemHKKF er stolt over at have mere end 100 lokale tillidsrepræsentanter, som arbejder for dig på dit tjenestested. Vi arbejder for, at samarbejdssystemet i forsvaret er decen-

tralt, så beslutninger træffes tæt på med-lemmerne, og så medarbejdere og ledelse har en god dialog på alle niveauer. Vi arbej-der også for at udbygge HKKFs indflydelse

på de overordnede beslutninger i centrale samarbejdsudvalg og i hovedsamarbejdsud-valget.

Arbejds-skaderI øjeblikket fører HKKF 254 sager for medlemmer, der er kommet til skade på jobbet. Vi arbejder også for, at alle med en arbejdsskade får en ordentlig og fair behandling af myndig-hederne.

For eksempel lægger vi pres på, at sagsbehandlingstiden i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring bringes ned, og at den særlige ydelse for tilskade-komst under udsendel-se gælder alle og ikke kun kolleger, der har været udsendt efter 1996 (Aktstykke 425).

Transport og logistik er blandt de militære jobfunktioner, som HKKF arbejder for, at AMUcentrene får mulighed for at udbyde uddannelser inden for. På billedet ses kolleger fra tung transport.

5 Fordeling af skader

0

50

100

150

200

250

Danm

arkU

dland

FysiskePsykiske

HKKF hjælper primært medlemmer med komplicerede arbejdsskadesager. Derfor er næsten ni ud af ti af de sager, vi fører, sket i udlandet og 155 ud af 254 er psykiske skader.

5 Udvikling i antal sager

0

30

60

90

120

150

2012 2013 2014 2015 2016

Oprettet/Åbent Lukket

HKKF har 254 verserende sager. Fra 2012–2016 har vi fået 336 nye sager og lukket 282 sager

5

FOTO: PETER ERN

SLEV RASMUSSEN

/ OLFI

Geografi Skadetype

• sikre mulighed for en karriere, også i konstabelgruppen

• afdække mulighederne for at bringe konstabeluddannelsen på erhvervs-uddannelsesniveau

• arbejde for, at AMU-centrene får et selvstændigt område for militært rettede jobfunktioner inden for ek-sempelvis transport, infrastruktur og tekniske anlæg, militær administrati-on, militær myndighedsudøvelse og kontrol samt sanitet og redning

• skabe rum for reel mulighed for efter- og videreuddannelse

Efter at forsvaret har stoppet for brug af kort-tidskontrakter med ret til civiluddannelse, er ud-dannelse og kompetence-udvikling blevet et endnu højere prioriteret mål for HKKF. Vi arbejder for, at alle medlemmer har de bedst mulige betingelser for uddannelse og kompe-tenceudvikling, uanset om deres fremtid er i forsvaret eller i det civile. Vi vil:


ØkonomienHKKFs mål er at sikre en sund og stærk økonomi, der giver os et solidt grundlag for at arbejde for medlem-merne og samtidig skaber råderum til at lave de investeringer, der skal til for at fremtidssikre HKKF. Vi vil:

• sikre balance mellem indtægter og udgifter

• holde kontingentet så lavt som muligt i respekt for det faglige og politiske arbejde

0

5

10

15

20

25

30

UdgifterIndtægter

Indtægter: 29,7 mio. kr.

Udgifter: 29,2 mio. kr.

I 2016 forventer HKKF et lille overskud på 500.000 kroner.

5 Forventet resultat 2016

Arbejdsmiljø

Arbejdsmiljørepræsentant ved 1. danske artilleriafdeling Kim Bo Olsen inviterede i 2014 HKKF til Oksbøl for at se på den olie, der blev brugt på artilleripjecerne. Efterfølgende blev den farlige olie af typen C635 udskiftet.

FOTO: M

ORTEN

FREDSLUND

HKKF kort fortaltKONGRES

2016

HKKF arbejder for, at alle medlemmer har et sundt og sikkert arbejdsmiljø, og for, at forsvaret som minimum overholder arbejdsmiljøloven. Det gør vi sammen med lokale arbejdsmiljø-repræsentanter og forbundets miljø- og udrustningsudvalg. Vi har blandt andet fokus på:

• at forbedre medlemmernes fysiske arbejdsmiljø, herunder styrke forebyggelse af ulykker

• at forbedre det psykiske arbejdsmiljø, herunder fastholde fokus på travlhed og mangel på ressourcer

• at aftaler om for eksempel egentlig militærtjeneste og hviletider overholdes


HKKF LivlinenHKKF Livlinen arbejder for, at veteraner med alvorlige psykiske efterreaktioner bliver i stand til at tage vare på eget liv.

• Siden 2008 har HKKF Livlinen hjulpet 645 veteraner

• I 2016 har HKKF Livlinen cirka 100 aktive sager, det vil sige veteraner, hvis sager vi varetager i forhold til jobcentre, læger, politi, familie mv.

• Derudover er HKKF Livlinen jævnligt i kontakt med yderligere 100 veteraner

• 450 sager er helt eller delvist afsluttet

• 80 procent af de veteraner, som HKKF Livlinen hjælper, har været udsendt til Balkan. HKKF Livlinen bliver stadig kontaktet af ’nye’ Balkan-veteraner og tidligere udsendte til Irak og Afghanistan.

HKKF a-kasseHKKF a-kasse hjælper vores ledige medlemmer videre i job eller uddannelse og sikrer, at medlemmerne får dagpenge, efterløn og andre ydelser korrekt og til tiden.

• HKKF a-kasse har 3.387 medlemmer.

• 50 medlemmer er ledige

• 49 procent af de ledige har under tre måneders ledighed

• 31,4 procent af de ledige har mere end seks måneders ledighed

• 68 modtager efterløn

FOTO: JACO

B LJØRRIN

G

Mads Pedersen har fået PTSD efter to udsendelser til Afghanistan og er et af de medlemmer, HKKF Livlinen har hjulpet. I dag er Mads ansat som kurer på Høvelte Kaserne og planlægger at bruge sin CU til at læse til anlægsgartner.

HKKF akasse medvirker i projekter, der giver viden om at få ledige medlemmer videre i job eller uddannelse. Jan Hansen (th) deltog i 2015 i projektet ’Ressource stærke veteraner’, hvor han fik et mentorforløb og virksomhedspraktik hos Henrik Gericke (tv) hos Københavns Lufthavn. I februar startede Jan med at læse til markedsføringsøkonom.

FOTO: M

ORTEN

FREDSLUND

Bare det at have én at tale med, det har betydet rigtig meget. HKKF Livlinen har hånd i hanke med mig, og det, de gør, det virker. Måske fordi de er mennesker og ikke behandlere, og de behandler også os som menneskerMADS PEDERSEN

5 To ud af tre er medlem i HKKF a-kasse

Ikke medlem Medlem i a-kassen

66%

34%


Materielsituationen

Hvorfor er det så svært at styre hærens materiel?Forsvarsministeriets Materiel og Indkøbsstyrelse er det mest komplekse sted, jeg har arbejdet i forsvaret. Der er mange elementer i spil: Kunderne vil have det bedste hurtigst muligt, Værnsfælles Forsvarskommando ser på det samlede behov, og Forsvarsministeriet skal

have pengene til at passe, samtidig med at de balancerer politisk.

Rundt om er der en masse aktører: Pressen, der påvirker politikerne og offentligheden; kammeradvokaten, der er juridisk vagthund; leverandørerne, der ikke altid lever op til det, vi har aftalt; regulativer, som vi skal tilpasse os, og som

pludselig kan ændre kendte præmisser; industrien, som både har store interesser og indflydelse; øvrige nationer, hvor vi for eksempel skal dokumentere muligheder for nordisk samarbejde i hvert udbud; og Erhvervsstyrelsen, der håndterer krav om modkøbsforpligtelse på kontrakter over 50 millioner kroner. For bare at nævne de vigtigste.

Du var chef for ISAF 15 og har sagt, at dit IKK kompagni var det bedst udrustede overhovedet i Afghanistan. Hvad er så problemet?Vi har anskaffet meget moderne og godt materiel. I de sidste mange år har vi fokuseret på Irak og Afghanistan. Vi har været i en situation, hvor noget af det vigtigste var soldaternes sikkerhed, og der skulle handles med meget høj hastighed. Dem i missionerne skulle have det bedste, og det fik de i videst muligt omfang. Også selv om man skulle gå uden om nogle principper og procedurer.

Udover nye PMV’er er nyt artilleri, HTK

systemer, lastbiler, containere, pansrede

patrulje køretøjer og ammunition

på vej, fortæller Anders Mærkedahl Pedersen.

Af Lis Issa

Hvordan går det med materiellet?Forbedringer på materielsiden er et af tre områder, som Forsvarets Hovedsamarbejdsudvalg har valgt at fokusere på for at højne tilfredsheden blandt forsvarets ansatte. Fagligt Forsvar har talt med Anders Mærkedahl Pedersen, der er chef for Kapacitetscenter Land i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, om udfordringerne på materielsiden.

FOTO

: FM

I OG

HKI

C


Samtidig var der i forsvaret en accept af, at vi brugte det udslidte materiel hjemme, fordi vi vidste, at det bedste var ude i missionerne, og det blev også vores tur en dag. I dag er alle i gang, og alle skal være klar, og det har vi ikke materiellet til.

Hvorfor er oplevelsen, at det går galt?Uniformen M11 er en klassisk sag, som skaber frustration. Beslutningen om trinvis udrulning var udfordrende, for den stillede krav om, at vi i en periode accepterede blandede uniformer. Den periode blev længere end forventet, primært fordi leverancerne fra leverandøren blev forsinkede. Og så glemmer vi hurtigt baggrunden for den trinvise udrulning, som blandt andet var, at vi ønskede at skifte sikkerhedsudrustning til udsendelsen af ISAF 15 og dermed havde behov for en ny uniform, og vi samtidig havde behov for midler til andre anskaffelser. Derfor fordelte vi anskaffelserne over en periode.

Reservedele er også en udfordring. Reservedelsanskaffelser skal i ud

5

bud, da sammenlægningsreglerne skal følges. Det betyder, at reservedele til samme funktion og samme formål skal lægges sammen, så stort set alle reservedele til køretøjerne var fra 2014 udbudspligtige.

Vi lavede det kompromis, at så køber vi kun de reservedele, vi har brug for, men det giver naturligvis udfordringer med leveringstider, og det stiller store krav til reservedelsforsyningstjenesten.

Vi har også nogle gange udfordringer med test. Vi tester der, hvor det giver mening, men testresultaterne er ikke altid dækkende for resten af forsvaret. Vi kommer ud for, at testbrugernes tilfredshed ikke svarer til slutbrugerens, og det kan være svært at indfri alles forventninger, for der vil være forskelle på, hvilke støvler en given soldat synes, vi skal købe.

Hvorfor tager det så lang tid at anskaffe nyt materiel?Materielanskaffelser er en lang

Vi er et lille forsvar, og vi skal købe det rigtige og dække behovet til de færreste pengeANDERS MÆRKE-DAHL PEDERSEN

Anskaffelsen af LMG er et eksempel på et vellykket indkøb, siger Anders Mærkedahl.

Her blev kontrakten med leverandøren underskrevet

den 31. marts 2014, og den 26. marts 2015 blev de nye

LMG overdraget til hæren.

Anders Mærkedahl Pedersen var chef for ISAF 15 og peger på, at forsvaret i en årrække har prioriteret materiel til missionerne frem for materiel til alle.

FOTO

: FL

EMM

ING

DIEH

L

FOTO: N

ICHO

LAS LUN

DGARD


og krævende proces. Først skal vi have godkendt det operative behov, og derefter skal vi have pengene prioritereret på materielkapacitetsplanen. Når disse ting er

på plads, kan vi starte anskaffelsesprocessen. Den starter med opstillingen af de operative brugerkrav, og herefter gennemføres udbudsprocessen. Når kontrakten er tildelt en leverandør, skal der gennemføres en materielintroduktion, som også tager tid.

Hvorfor skal alt i udbud?I Danmark er det ambitionen, at vi efterlever EUudbudsregler og den danske lovgiv

ning inden for dette område, men udbudskravet er ikke en negativ ting. Vi er et lille forsvar, og vi skal købe det rigtige og dække behovet

til de færreste penge. Og når vi vil have mest muligt for pengene, bliver vi nødt til at køre nogle kvalificerede udbud.

Hvad gør I konkret på materielområdet?Vi har en lang række projekter i fremdrift. De nye PMV’er (pans-rede mandskabsvogne, red.) er på vej, og vi modtager efter planen de første leverancer i 2018. Artilleriet er i udbud, og der træffer vi en beslutning i 2017. Vi er på vej med nye HTKsystemer (Hærens Taktiske Kommunikationssystem, red.), lastbiler, containere, pansrede patruljekøretøjer og udbud på ammunition. Det er det, hæren skal leve af de næste 20 år, og det hele er godt på vej i processen.

Vi har en stor opgave med indgåelse af rammeaftaler på blandt andet

reservedelsområdet. Rammeaftalerne giver mulighed for enklere og billigere indkøb, og det bliver lettere at automatisere indkøb, sikre flow og bedre drift.

Pt. har vi cirka 250 rammeaftaler i Kapacitetscenter Land. De har en gennemsnitlig levetid på 5,5 år, så fremover skal vi indgå 4446 aftaler om året bare for at følge med dem, der udløber. Det er meget positivt, at vi har fået 11 nye medarbejdere, så vi er bedre matchet til at løse opgaven.

Det er vigtigt, at vi får forsyningskæderne til at virke bedre, og det arbejder vi på. Det går fremad, og jeg håber, det kan mærkes ude omkring, hvorved vi også får skabt en kultur, hvor medarbejderne tror på, at det fungerer, hvis vi gør tingene rigtigt i DeMars med videre.

Materielsituationen

I dag er alle i gang, og alle skal være klar, og det har vi ikke materiellet tilANDERS MÆRKEDAHL PEDERSEN

5

Vejret er blevet mere ekstremt. Derfor skal du have en hus forsikring, der dækker, hvis taget ikke gør. Med Alkas Husforsikring er du godt rustet. Vi dækker bygningsskader pga. vand, voldsomt skybrud, snetryk og storm. Forsikringen gælder desuden alle bygninger på din grund. Som en særlig medlemsfordel, får medlemmer af Hærens Konstabel- og Korporalforening 10% rabat på forsikringen.

LÆS MERE PÅ ALKA.DK ELLER RING TIL OS PÅ 70 12 14 16

Vi dækker, hvis taget ikke gør

Kun for medlemmer

KORT NYT

I 2017 holder HKKF både kurser for nyvalgte tillidsrepræsentanter og kurser, som er relevante for alle tillids repræsentanter og arbejdsmiljø repræsentanter. Få overblik over kurserne her:

Forbedret pensions- aftale for K62’ereHvis du er ansat på en K62-kontrakt, kan du se frem til lidt mere favorable vilkår pr. 1. oktober 2016.

1.300 medlemmer på K62kontrakter med arbejdsmarkedspension, får nu bedre forsikringer og mere til pensionsopsparingen.

Hver måned bliver 12 procent af lønnen indbetalt på en pensionsordning, der forvaltes af Nordea Liv & Pension. Nu har faldende administra tionsomkostninger og en ny aftale om ægtefællepension ført til, at du fremover får mere ind på opsparingen.

ÆgtefællepensionFra 1. oktober bliver ægtefællepensionen i tilfælde af dødsfald ændret. Indtil nu har aftalen været,

at ægtefællen hvert år får udbetalt 15 procent af lønnen. Fremover bliver der tale om et éngangsbeløb på 200 procent af lønnen. For et gennemsnitsmedlem svarer det til en ændring fra 37.050 kr. pr. år (skattepligtigt) til en engangsudbetaling på 494.000 kr. skattefrit. Ægtefællepensionen dækker også registrerede partnere. Der er også mulighed for at tilkøbe en højere dækning på op til 500 procent af lønnen i ægtefællepension.

Forsikring: erhvervsevneMan kan også tilkøbe en højere dækning på forsikringen ved ned

sat erhvervsevne. Her får man udbetalt 20 procent af lønnen, men man kan få op til 80 procent mod en højere forsikringspræmie.

AldersopsparingÆndringerne i ægtefællepensionen giver en årlig besparelse i administration på cirka 8.400 kr., som nu går ind på aldersopsparingen. På 30 år kan det blive til 447.000 kr.

Desuden falder administrations omkostningerne for flere andre pensionsdele, så de samlede omkostninger falder fra gennemsnitligt 1,25 procent af indbetalingerne til 1 procent.

Kurser for tillids repræsentanter 2017

Kurser for alle tillids repræsentanterKurserne er særligt relevante for tillids repræsentanter og arbejds miljø repræsentanter, men andre interesserede kan også deltage. Spørgsmål om deltagelse og program rettes til Kurt Brantner, [email protected] eller tlf. 22 79 18 90.

31. januar -3. februarGrundkursus 2016 / 2 DEL II:Kommunikation og den svære samtale Aalborg Handelsskole

27.-29. martsGrundkursus 2017 / 1 DEL IHKKF, København

14.-17. augustGrundkursus 2017 / 1 DEL II: Kommunikation og den svære samtaleAalborg Handelsskole

4.-6. oktoberGrundkursus 2017 / 2 DEL IHKKF, København

8.-10. februar:Kursus i stresshåndteringCAMPUS Vejle

19.-23. juniKursus i præsentationsteknik og konflikthåndteringAalborg Handelsskole

27.-29. september:Kursus i stresshåndteringCAMPUS Vejle

23.-27. oktoberKursus i præsentationsteknik og konflikthåndteringAalborg Handelsskole

Kurser for nyvalgte tillidsrepræsentanterHKKFs grunduddannelse for nye tillidsrepræsentanter består af to dele. Når du bliver valgt som tillidsrepræsentant, bliver du automatisk op taget på det førstkommende grundkursus. Spørgsmål om deltagelse og program rettes til Kurt Brantner, [email protected] eller tlf. 22 79 18 90.


Udetillægslignende tillæg

Sammen med Fagligt Forsvar får du denne gang HKKF-kalenderen for 2017. Men hvorfor sender din fagforening en trykt kalender til dig, når du sikkert allerede bruger en digital?

Det gør vi, fordi HKKFs kalender har særlige kolonner, som gør det nemt for dig at holde styr på de timer, du skal have ekstra ydelser og tillæg for. Uanset om du

bruger kalenderen eller et andet system, bør du skrive op, hvor mange timer du er på øvelse, vagt, på arbejde om natten eller i weekenden og kontrollere, om det stemmer overens med det antal timer, der er opgjort på din lønseddel. Stemmer det ikke overens, bør du gå til kommandokontoret.

Hold styr på dine timer

Økonomisk går den nye aftale næsten i nul; den vil betyde en samlet minimal stigning for medlemmer af HKKF, der i dag udsendes på FNmandat, mens udsendte på andre mandater får samme beløb som hidtil.

Målet med aftalen har først og fremmest været at gøre reglerne mere enk

le – både for dig, som skal udsendes, og for forsvaret, der skal administrere ordningen. I praksis betyder det, at alle stort set får samme beløb som hidtil, men at der nu kun opereres med én sats og ét tillæg i forbindelse med udsendelser, uanset om man er udsendt på et mandat fra FN, EU, OSCE eller NATO.

HKKF, CS og HOD har indgået en ny aftale med Forsvarsministeriets Personale-styrelse om det udetillægslignende tillæg og daglig ydelse under FN-mission.

KORT NYT

FOTO: PETER DAH

L

Det betyder aftalen for HKKFs medlemmer:• Fremover får alle den høje sats

for udetillægslignende tillæg (pt. 12.034,49 kroner om måneden)

• Den daglige ydelse under FN-mission på 1,28 dollar bortfalder

Den daglige ydelse for udsendte på FNmissioner bortfalder, og i stedet får alle udsendte nu den høje sats for det udetillægslignende tillæg. Det gælder også kolleger udsendt til FNmissionen MINUSMA i Mali, som billedet her er fra.


Navne

Nye fællestillidsrepræsentanter

1MI/HECHenrik Kjær

Nye tillidsrepræsentanter

2 SANKMPNikolaj Godiksen Bech

Opklaringsbataljonen BornholmDennis Bøjer Vilbrand

II PNINFBTN/I BDE/JDRSimone Sara Bielefeldt

Medlem af HKKF i 25 år

1 . O K T O B E R Mads Damgaard Madsen, 1HQBTN/HAD

2 . O K T O B E RLars Kræmer, STAB 1. BDE/HAD

1 5 . O K T O B E RAxel Jean Nordstrøm, 4. NSBTN/TRR

1 . N O V E M B E RPolle Jensen, IIIOPKBTN/1BDEJan Vinther Strauss, Forsvarets MilitærpoliticenterGlenn Lundberg, II/PNINFBTN/GHR/2BDEKent Sørensen, ST/HKIC

1 . D E C E M B E RAllan Steffensen, FAKErik Flemming Nørgaard, FMISøren Skallsø, III UDDBTN/LG

Medlem af HKKF i 40 år

1 . A U G U S TBjarne Ove Bentzen

1 . O K T O B E RLeo Kjærgaard Jensen

1 . N O V E M B E RHenning Linder Madsen

Formålet med forsvarets seniorseminar er at ruste deltagerne til tiden som pensionister. Det gøres gennem oplæg om økonomi, jura, arv og testamente, pensionsformer, motion og sunde madvaner.

Seminaret gennemføres otte gange årligt på Høveltegård ved Birkerød i Nordsjælland. Seminaret afholdes som et internat over to dage med kursusstart kl. 08.45 på første dag og afslutning kl. 15.40 på andendagen.

Kommende arrangementerSeminarerne i den resterende del af 2016 er fuldt bookede. I 2017 afholdes følgende seminarer:

• 28. februar 1. marts• 04. 05. april • 09. 10. maj • 13. 14. juni • 05. 06. september• 03. 04. oktober• 07. 08. november• 05. 06. december

TilmeldingTilmelding sker gennem booking i Arrangementsstyring i DeMars. Deltagelse i seniorseminaret anbefales 1224 måneder før pensionstidspunktet.

Har du ikke mulig hed for at blive tilmeldt via Arrangementsstyring, kan du melde dig til hos OKS1 Flemming Kim Plætner Nørgaard via mail til FPSKTPKURSUSTILMELDING. Oplys, hvilket seminar du søger om deltagelse i, samt dit medarbejdernummer og navn på eventuel deltagende ægtefælle/samlever.

5 Mirjam hjælper med spørgsmål om løn og overenskomstMirjam Spetzler er ny aftale- og forhandlingskonsulent i HKKF. Mirjam har erfaringer med blandt andet tjeneste mands området, rådgivning, forberedelse og deltagelse i overens komst for hand-linger, undervisning og ansættelseskontrakter. I HKKF hjælper Mirjam dig med spørgsmål om løn, ansættelsesforhold, pension, ferie, barsel og CU. Du kan kontakte Mirjam på [email protected] eller 33 43 21 62.

FPS inviterer til seniorseminarForsvarsministeriets Personalestyrelse holder seniorseminarer som et tilbud til alle ansatte i forsvaret og deres ægtefæller/samlevere.

FOTO: LARS BECH


Ændringervedr. abonnement

ring venligst8682 6188

vvva

Tekst og foto: Lars Bo Axelholm

Fagligt Forsvar har spurgt tre ansatte ved Garderhusaregimentet, om de mener, at der bør være begrænsninger for, hvad soldater må sige og skrive – både når de er i uniform, og når de har fri.

Emil Olsenkonstabel 2/1 GHR ”Hvis du skriver noget om for-svaret på et socialt medie, så har du altid uniform på, også i din fritid. Folk kan jo ikke se, om du sidder i civilt. Så jeg synes, du skal være meget selvkritisk, omkring hvad du siger til dine venner og skriver på de sociale medier.

Hvis man skal kritisere noget i forsvaret, så synes jeg, det skal være i lukkede fora, hvor man har sit eget system inden for for-svaret. Vi har nogle talsmænd, som kan tage hånd om proble-merne og videreformidle dem direkte til den overordnede, så han får at vide, hvis vi har nogle ting, vi er utilfredse med”.

Hector Grøndahlkonstabel 2/1 GHR”Når du har fri fra arbejdet, så synes jeg, du skal have lov til at skrive og ytre dig, som du har lyst. Du skal selvfølgelig tænke over, hvad du skriver, og hvem der kan se dine opslag på for eksempel Facebook. Selv om du er i civilt, så repræsenterer du stadig forsvaret.

Det ville være mærkeligt og meget kontrollerende, hvis der kom en regel om, at jeg ikke måtte skrive noget negativt om forsvaret. Du kan jo få skabt opmærksomhed omkring proble-mer, hvis du skriver og taler om dem. For eksempel det med, at der ikke er så mange penge. Jeg synes, grænserne skal være op til personen selv”.

Martin Deelakorporal, STKMP/1 GHR ”Hvis du har noget vigtigt at sige, så skal du også kunne sige det i uniform. Du skal bare hu-ske, at det er en arbejdsgiver, du udtaler dig om.

Omvendt skal ledelsen også anerkende, at vi er mange dedikerede medarbejdere, og dem kan man ikke ignorere. Vi har fået mere at lave til færre penge, og nogle af os, der har været med i mange år, kan se den nedadgående sliske. Vi kunne nærmest finde på at skære den ene arm af og stadig få det til at fungere, som om, vi har to hænder. Sådan er hæren i øjeblikket, og det synes jeg godt, vi må have lov at gøre opmærksom på”.

Ytringsfrihed for soldater

Korporaler underviser sikkerheds- · fagforeningen 3F, der i en artikel i deres fagblad fortæller,...

Documents

Transcript of Korporaler underviser sikkerheds- · fagforeningen 3F, der i en artikel i deres fagblad fortæller,...