KONTUR Nyborg 2012

Kommunale ngletal for udviklingi Region Syddanmark

ww

w.r

egio

nsyd

danm

ark.

dk/d

etgo

deliv

BostningBy & landerhvervsforholduddannelseKlima

ny

Bo

rg

Ko

mm

un

e 2

012

Book_KONTUR_2012_redigeret.indb 1 10-10-2013 16:10:37

Side 2 | Kontur 2012

INTRO

Regional Udvikling / Strategi & analyse

Indhold

Bostning / side 3BefolkningsudviklingFlyttemnstrePendlingIndkomstHuspriser

By & land / side 15Befolkning Aldersfordeling

erhvervsforhold / side 19Arbejdspladser og arbejdsstyrke VirksomhedsstrrelseErhvervsstrukturUdvikling i erhvervsstrukturIvrkstteri

uddannelse / side 29Befolkningens uddannelsesniveauDe beskftigedes uddannelsesniveauUddannelsesforlbAfstand til uddannelsesstederne

Klima / side 35EnergiforbrugCO2-udledning

appendiks / side 39

Tal TIl sTraTegIenStrategier og planer for fremtiden krver viden; viden om en enkelt kommune eller 22, om de enkelte omrder i regionen , om regionen som helhed og om hele landet. Der er for eksempel brug for tal, der beskriver erhvervsstruktur, uddannelsesniveau, indkomstforhold og pendling.

Kontur er en integreret del af den nye Regionale Udviklings-plan. Den viden og de oplysninger, der samles i Kontur, er vigtig baggrundsviden for kommuner og andre aktrer og kan danne basis for strategier, handleplaner og projekter.

Med venlig hilsen

KonTur FynSom en del af omrdeinitiativ Fyn i den

Regionale Udviklingsplan, er ngletal for

hele Fyn samlet i en Kontur Fyn.

se Kontur fyn p

www.regionsyddanmark.dk/detgodeliv

Kontur 2012 for Nyborg Kommune er udgivet af Region Syddanmark

redaktion: Region Syddanmark Regional Udvikling / Strategi & analyseforside: Nyborg Kommunefoto: Lasse Hyldagerdesign: Mediegruppen ReklamebureauKort: Kort & Matrikelstyrelsen


Kontur 2012 | Side 3

BOSTNING


Befolkningstallet forventes at falde de nste 10 r. Grupperne med unge (0-24) og med borgere i den arbejdsdygtige alder (25-64) forventes at blive mindre de nste 30 r, mens aldersgruppen over 65 r forventes at vokse

Stigningen siden 2009 i tilflytninger fortstter, mens der er et fald i fraflytninger. I modstning til i 2010 er derfor nettotilflytning til kommunen

Mange unge flytter fra kommunen, mens der er positiv nettotilflytning blandt de 0-5 og 25-40 rige. Det indikerer, at kommunen tiltrkker frdiguddannede, som ofte har brn

Huspriserne i kommunen er fra 2010-2011 faldet kraftigere end regionsgennemsnittet, og de ligger derfor nu under regionsgennemsnittet



BOSTNING

Tabellen viser befolkningsudviklingen fra 2007 til 2012 og forventet befolkningsudvikling fra 2012 til 2032 for antallet af borgere i tre aldersgrupper (i pct.).Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

Figuren viser befolkningen fordelt p kn og 10 rs aldersgrupper i kommunen og i hele landet.Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

sdan har beFolKnIngen udvIKleT sIg2007-2012

beFolKnIngspyramIde 2012

beFolKnIngsudvIKlIng FordelT p aldersgrupper 2007-2012 og 2012-2032

Mnd Kvinder

Kortet viser den procentvise udvikling i befolkningens strrelse fra 2007 til 2012 i kommunen fordelt p sogne.

over 10 pct. 5 til 10 pct. 0 til 5 pct.

-5 til 0 pct. -10 til -5 pct. under -10 pct.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

Alder

hele landetHelelandet

B01_Befolkningspyramide10rsintervaller100512.xlsx

315.132

339.639

329.269

355.579

402.682

360.621

350.783

214.943

146.864

331.188

356.708

338.625

356.197

412.359

362.464

341.428

186.312

83.965

0-9 r

10-19 r

20-29 r

30-39 r

40-49 r

50-59 r

60-69 r

70-79 r

80+ r

0-24 r 25-64 r 65+ r

2007-2012 2012-2032 2007-2012 2012-2032 2007-2012 2012-2032

nyborg -1% -13% -5% -12% 16% 41%

syddanmark 1% -7% -3% -8% 15% 45%

hele landet 4% -1% -2% -1% 16% 45%

31.400 indbyggere i kommunen

Nyborg

B01_Befolkningspyramide10rsintervaller100512.xlsx

1.707

2.045

1.173

1.768

2.335

2.177

2.253

1.417

1.017

1.719

2.056

1.299

1.740

2.378

2.280

2.173

1.279

613

nyborg



BOSTNING

Kurverne viser den forventede befolkningsudvikling fra 2012 til 2032 i kommunen, i Syddanmark og i hele landet.Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

beFolKnIngs-FremsKrIvnIng 2012-2032

Figuren giver et billede af udviklingen fra 2001 til 2011. Bde flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er medregnet.Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

Tabellen giver bde et billede af de aktuelle flyttemnstre og et billede af udviklingen over tid. Nettotilflytning defineres som samlet tilflytning minus samlet fraflytning. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

FlyTnInger 2001 og 2011

udvIKlIng I FlyTnInger 2001-2011

Tilflytning Fraflytning

Nyborg Syddanmark Hele landet

2012 = Indeks 100

Nyborg

B04_Befolkningsfremskrivning 2012-2032 150512.xlsx

98

100

102

104

106

2012 2017 2022 2027 2032

Inde

ks: 2

011

= 1

00

r

Nyborg Region Syddanmark Hele landet

2001 2011 vkst 2001-2011 (%)

tilflytning 1.486 1.394 -6,2

indvandring 211 155 -26,5

samlet tilflytning 1.697 1.549 -8,7

fraflytning 1.320 1.393 5,5

udvandring 114 111 -2,6

samlet fraflytning 1.434 1.504 4,9

nettotilflytning 263 45 -

Nyborg

B06_Udvikling i flytninger 2001-2011 070612.xlsx

1.400

1.600

1.800

2.000

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

Tilflytninger Fraflytninger



BOSTNING

Figuren viser tilflyttere og fraflyttere fordelt p alder. Samtidig er nettotilflytningen vist som en kurve. Antallet er opgjort som et rligt gennemsnit af det samlede antal til- og fraflyttere i 2010 og 2011. Bde flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er medregnet.


hvem FlyTTer TIl og Fra Kommunen 2010-2011?

hvIlKe Kommuner har neTToTIlFlyTnIng 2011?

Ant

al fl

ytni

nger

Til Fra Netto

over 500 100 til 500 0 til 100 under 0 (nettofraflytning)

Nettotilflytning defineres som samlet tilflytning minus samlet fraflytning. Bde flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er medregnet.


BOSTNING

Nyborg

B07_Hvem flytter til og fra kommunen 140512.xlsx

-125

-100

-75

-50

-25

0

25

50

75

0 r 10 r 20 r 30 r 40 r 50 r 60 r 70 r 80 r 90 r 100 r

Ant

al f

lytn

inge

r

Alder

Til Fra Netto



BOSTNING

Figuren viser nettotilflytning (tilflytning minus fraflytning) inden for forskellige indkomstintervaller 2011. Med i opgrelsen er kun indenlandske flytninger mellem kommunerne for personer over 15 r.

Top 10 over TIlFlyTnInger

Top 10 over FraFlyTnInger

neTToTIlFlyTnIng FordelT p IndKomsT 2011


Tabellerne viser de kommuner i landet, som kommunen fr flest tilflyttere fra og afgiver flest fraflyttere til i 2009-2011.


tilflyttere 2009-2011

andel af samt-lige tilflyttere

odense 1.027 25,6%

faaborg-midtfyn 456 11,4%

svendborg 373 9,3%

Kerteminde 336 8,4%

Kbenhavn 235 5,9%

assens 113 2,8%

nordfyns 86 2,1%

middelfart 75 1,9%

aarhus 62 1,5%

slagelse 60 1,5%

fraflyttere 2009-2011

andel af samt-lige fraflyttere

odense 1.186 28,4%

svendborg 448 10,7%

Kerteminde 415 9,9%


Kbenhavn 252 6,0%

assens 106 2,5%

aarhus 88 2,1%

nordfyns 79 1,9%

slagelse 67 1,6%

middelfart 67 1,6%

FlyTnInger TIl og Fra nyborg 2009-2011

over 50 20 til 50 10 til 20 -10 til -20 -20 til -50 under -50

Nettotilflytning

Nyborg B12_Flytninger fordelt p indkomst 140512 1. trk.xlsx

-102

-2

23

37

15

4

0-99.999

100.000-199.999

200.000-299.999

300.000-399.999

400.000-699.999

700.000+

Grn viser hvilke kommuner, hvorfra der har vret en netto-tilflytning til Nyborg. Orange viser til hvilke kommuner, der har vret en nettofraflytning fra Nyborg i perioden 2009-2011.



BOSTNING

pendlIngsmnsTre I Kommunen 2001 og 2011

pendlIng FordelT p uddannelsesnIveau 2011

Indpendlere arbejder i kommunen, men bor i en anden kommune. Udpendlere har bopl i kommunen, men arbejder i en anden. Indpendlere, der bor uden for landet, indgr ikke.

Kilde: Region Syddanmark og Center for Regional- og Turismeforskning (CRT, SAM-K)

Figuren viser antal indpendlere og udpendlere i kommunen, fordelt p hjest fuldfrt uddannelse. Uddannelseskategorierne er uden erhvervskompetencegivende uddannelse, erhvervsfaglig uddannelse, KVU (kort videregende uddannelse), MVU (mellemlang videregende uddannelse) og LVU (lang videregende uddannelse).

Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K)

Indpendlere Udpendlere

2001 2011 vkst

2001-2011

indpendling

Antal 3.076 3.557 15,6%

I procent af antal arbejdspladser 24,4% 31,4% 6,9 pct.point

udpendling

Antal 5.280 6.188 17,2%

I procent af antal beskftigede borgere 35,7% 44,3% 8,6 pct.point

nettoindpendling Totalt antal -2.204 -2.631 -

Nyborg

B14_Pendling fordelt p uddannelse 2011 240812.xlsx

915

1.162

274

959

247

1.684

2.532

409

1.079

484

Uden erhv. komp.udd.

Erhvervsfaglig KVU MVU LVU

Indpendling Udpendling



BOSTNING

Figuren viser udpendling i 2001 og i 2011 til de kommuner, som flest pendler til. Udpendlere, der pendler ud af landet, indgr.


2001 2011

Figuren viser indpendling i 2001 og i 2011 fra de kommuner, hvor flest indpendlere bor. Indpendlere, der bor uden for landet, indgr ikke.


2001 2011

Nyborg

B15_Udpendling 2000 og 2010 290612.xlsx

2.103

1.141

688

311 157

2.502

907

648 518

366

0

1.000

2.000

3.000

Odense Kerteminde Faaborg-Midtfyn Svendborg Kbenhavn

Antal pendlere

2001 2011

udpendlIng Fra nyborg 2001 og 2011

Nyborg

B16_indpendling 2001 og 2011 290612.xlsx

977

565 588 519

83

1.139

692

597 530

119

0

500

1.000

1.500

Odense Svendborg Faaborg-Midtfyn Kerteminde Assens

Antal pendlere

2001 2011

IndpendlIng TIl nyborg 2001 og 2011



BOSTNING

verste kort viser, hvor langt man kan n fra byen i bil p hhv. 30 minutter og 60 minutter. Det forudsttes, at farten i byer er 50 km/t, p motortrafikveje og strre landeveje 80 km/t, p motorveje 100/120 km/t og p andre veje er 70 km/t.

Nederste kort viser tilsvarende, hvor langt man kan n ved hjlp af kollektiv transport p hhv. 30, 60 og 90 minutter.

Data er indsamlet i september 2012

Kilde: Region Syddanmark og Rejseplanen.dk

s langT Kan man Komme! Fra Nyborg i bil p:

0-30 min. 30-60 min.

Fra Nyborg med offentlig transport p: 0-30 min. 30-60 min. 60-90 min.

Grindsted

Kge

Hundested

Holbk

Haslev

Kalundborg

Ringsted

Korsr

Sklskr

SlagelseSor

NakskovMaribo

Nstved

Nykbing F

Vordingborg

Middelfart

Faaborg

Ringe

Munkebo

NyborgOdense

Svendborg

Haderslev

Nordborg

SnderborgTnder

Bramming

Ribe

Varde

Vejen

Rdekro

Fredericia

Horsens

Vamdrup

Vejle

Herning

Holstebro

Ebeltoft

HornsletHinnerupHadsten

Odder

Silkeborg Galten

Ry Hrning

Aarhus

BrandeSkjern

Hedensted

j g

Assens

ordby

Rudkbing

BogenseOtterup

Lgumkloster

Marstal

Aarup

Grindsted

Kge

Hundested

Holbk

Haslev

Kalundborg

Ringsted

Korsr

Sklskr

SlagelseSor

NakskovMaribo

Nstved

Nykbing F

Vordingborg

Middelfart

Faaborg

Ringe

Munkebo

NyborgOdense

Svendborg

Haderslev

Nordborg

SnderborgTnder

Bramming

Ribe

Varde

Vejen

Rdekro

Fredericia

Horsens

Vamdrup

Vejle

Herning

Holstebro

Ebeltoft

HornsletHinnerupHadsten

Odder

Silkeborg Galten

Ry Hrning

Aarhus

BrandeSkjern

Hedensted

j g

Assens

ordby

Rudkbing

BogenseOtterup

Lgumkloster

Marstal

Aarup



BOSTNING

Bde tabel og kort viser den samlede indkomst (i kr.) pr. indbygger.


Figuren viser udviklingen i indkomst pr. indbygger fra 2005-2010 (lbende priser) i de syddanske kommuner, Syd-danmark og hele landet.

Kilde: Region Syddanmark og

Danmarks Statistik

IndKomsT pr. Indbygger 2010

IndKomsT pr. IndbyggerI alle landeTs Kommuner 2010

udvIKlIng I samleT IndKomsT pr. Indbygger 2005-2010

over 228.000 kr. 215.000 til 228.000 kr. under 215.000 kr.

Indk

omst

pr.

indb

ygge

r (k

r.)

omrde indkomst 2010

fan 245.258

vejle 231.091

middelfart 229.091

fredericia 225.865

Kolding 225.344

Billund 223.941

esbjerg 222.261

Kerteminde 219.356

varde 217.015

nyborg 215.552

haderslev 215.294

odense 214.503

snderborg 213.735

svendborg 213.674

aabenraa 212.691

vejen 210.939

assens 210.492

faaborg-midtfyn 209.718

nordfyns 209.234

r 206.825

tnder 203.781

langeland 201.819

syddanmark 217.680

hele landet 230.530

Nyborg

B21_Udvikling i indkomst 2005-2010, 200812.xlsx

170.000

190.000

210.000

230.000

250.000

2005 2006 2007 2008 2009 2010


vrige syddanske kommuner



BOSTNING

Kortet viser den gennemsnitlige kvadratmeterpris for handlede parcel- og rkkehuse 2011.

Kilde: Region Syddanmark, Realkreditrdet og Realkreditforeningen

husprIser I alle landeTs Kommuner 2011

udvIKlIng I husprIser 2001-2011

Over landsgennemsnittet Under landsgennemsnittet,

men over gennemsnittet i Syddanmark Under gennemsnittet i Syddanmark

Figuren viser udvikling i den gennem-snitlige kvadratmeterpris fra 2001 til 2011 (lbende priser) i de syddanske kommuner, i Syddanmark og i hele landet.

Kilde: Region Syddanmark, Realkreditrdet

og Realkreditforeningen

Figuren viser en fordeling p indkomstniveauer for borgere i alderen 25-64 r i kommunen, i Syddanmark og i hele landet.


Danmarks Statistik

IndKomsTFordelIng 2010


Nyborg

B22 Indkomstfordeling i kommunen 2010 270612.xlsx

0% 5% 10% 15% 20% 25% 30%

0-99.999 kr.

100.000-199.999 kr.

200.000-299.999 kr.

300.000-399.999 kr.

400.000-499.999 kr.

500.000+ kr.

54 Nyborg Syddanmark Hele landet

Kva

drat

met

erpr

is (

kr.)


vrige syddanske kommuner

Nyborg

B24_Udvikling i huspriser 2001-2011 160812.xlsx

3.000

5.000

7.000

9.000

11.000

13.000

15.000

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011



BOSTNING

Tabellen viser den gennemsnitlige kvadratmeterpris for handlede parcel- og rkkehuse i kommunerne og i de strre byer. Priserne er for parcel- og rkkehuse, som er handlet i 3. og 4 kvartal 2011 og 1. og 2. kvartal 2012.

Kilde: Region Syddanmark og Offentlig Informationsserver (OIS)

husprIser I syddanmarK FordelT p Kommuner og byerKommune

gennemsnitspris i kommunen (kr. pr. m2)

Bygennemsnitspris i

byen (kr. pr. m2)

odense 12.608 odense 13.210

Kolding 11.599 Kolding 13.313

svendborg 10.766 svendborg 12.561

vejle 10.761 vejle 13.286

middelfart 10.758 middelfart 12.518

fan 10.533

Kerteminde 10.487 Kerteminde 14.185

munkebo 13.920

esbjerg 10.280 esbjerg 12.131

ribe 10.252

Bramming 9.953

fredericia 10.186 fredericia 10.592

nyborg 8.903 nyborg 11.177

Billund 8.022 Billund 9.651

grindsted 9.240

snderborg 7.948 snderborg 11.226

nordborg 5.513

nordfyns 7.722 Bogense 9.674

varde 7.620 varde 10.317

haderslev 7.584 haderslev 9.564

vojens 7.472

faaborg-midtfyn 7.383 faaborg 9.408

ringe 9.382

aabenraa 7.364 aabenraa 10.179

rdekro 8.443

assens 7.278 assens 9.549

vejen 6.870 vejen 8.572

r 5.782 marstal 6.584

langeland 5.484 rudkbing 8.161

tnder 5.395 tnder 7.218

syddanmark 9.403 Byer 11.691



BOSTNING

Kortet viser kommunens strste by opdelt p kvadrater (100mx100m). Farven angiver gennemsnitlig husstandsindkomst for de personer, der bor i kvadratet. Kvadrater med f husstande er af diskretionshensyn slet sammen.

Kilde: Region Syddanmark, KMS og Danmarks statistik

gennemsnITlIg hussTandsIndKomsT

over 750.000 kr. 600.000 til 750.000 kr. 450.000 til 600.000 kr. 300.000 til 450.000 kr. under 300.000 kr.



BY & LAND


BY & LAND

Nyborg og landomrderne syd og vest for byen har oplevet en befolkningstilvkst, mens befolkningen i landomrderne i det nordlige og sydvestlige del af kommunen har vret faldende. De nordlige landsbyer har i modstning til de sydlige landsbyer oplevet befolkningsnedgang

Landomrderne, landsbyerne og de mellemstore

byer har samlet set haft en nedgang i befolkningens strrelse.

Over halvdelen af Nyborg Kommunes borgere bor i Nyborg.

Gruppen med ldre over 65 r er vokset bde p landet og i de sm, mellemstore og strre byer.



BY & LAND

beFolKnIng 2007-2012

Tabellen viser antal indbyggere og befolkningsudvikling i kommunen, Syddanmark og hele landet, fordelt p landomrde, landsbyer (200-2.000 indb.), mellembyer (2.000-10.000 indb.) og strre byer (over 10.000 indb.).Note: Det samlede antal indbyggere i ovenstende tabel kan variere ift. tallet p side 4, da ikke alle indbyggere kan placeres i enten land- eller byomrde.

Kilde: Region Syddanmark, Danmarks Statistik og KMS

beFolKnIngsudvIKlIng FordelT p byer og landomrder 2007-2012

Landomrder udgres af befolkningen i sogne, fratrukket eventuelle byer over 200 indbyggere.

Kilde: Region Syddanmark, Danmarks Statistik og KMS

Mellembyer (2.000-10.000 indb.)

Strre byer (over 10.000 indb.)

Landsbyer (200-2.000 indb.)

Cirklerne viser strrelsen af byerne:

Farverne viser befolkningsudvikling i landomrder og byer:

over 10 pct. 5 til 10 pct. 0 til 5 pct. -5 til 0 pct. -10 til -5 pct. under -10 pct.

antal indbyggere 2012 udvikling 2007-2012 udvikling 2007-2012 (pct.)

nyborg P landet 7.400 -100 -1,6%

landsbyer 5.000 0 0%

mellembyer 2.700 -50 -1,3%

strre byer 16.400 400 2,4%

total 31.500 250 0,7%

syddanmark P landet 230.900 -3.500 -1,5%

landsbyer 189.300 3.500 1,9%

mellembyer 256.900 4.700 1,9%

strre byer 521.100 8.900 1,7%

total 1.198.200 13.600 1,1%

hele landet P landet 837.400 -14.800 -1,7%

landsbyer 660.500 8.800 1,4%

mellembyer 873.500 20.700 2,4%

strre byer 3.186.200 123.500 4,0%

total 5.557.600 138.200 2,6%



BY & LAND

Tabellen viser antallet af handler og den gennemsnitlige kvadratmeterpris for parcel- og rkkehuse p landet, i landsbyer (200-2.000 indb.), i mellembyer (2.000-10.000 indb.) og i strre byer (over 10.000 indb.). I opgrelsen indgr handler foretaget i perioden 3. og 4.kvartal 2011 og 1. og 2. kvartal i 2012.

Kilde: Region Syddanmark og OIS

husprIser p landeT og I byerne

Figurerne viser, hvor stor en andel af befolkningen, der i 2012 bor henholdsvis p landet, i landsbyer (200-2.000 indb.), i mellembyer (2.000-10.000 indb.) og i strre byer (over 10.000 indb.).


hvor bor borgerne 2012?

Mellembyer LB_02D_Urbanisering Strre byer 2012 100912.xlsx ]

Nyborg

52% 43% 57%


Strre byer

9% 21% 16%


Byer

16% 16% 12%


Landsbyer

23% 19% 15%


Land

Strre byer

LandsbyerP landet

antal handlergennemsnitspris

(kr. pr. m2)

P landet 31 5.664

landsbyer 41 7.376

mellembyer 21 7.890

strre byer 81 11.177



BY & LAND

Pro

cent

aldersudvIKlIng 2007-2012

0-18 r 19-24 r 25-64 r 65 r +

Figuren viser aldersudvikling i kommunen i forskellige aldersgrupper, p landet, i landsbyer (200-2.000 indb.), i mellembyer (2.000-10.000 indb.) og i strre byer (over 10.000 indb.). Byerne er kategoriseret efter deres status i 2012.


0-18 r 19-24 r 25-64 r 65 r +

Figuren viser aldersfordelingen i kommunen fordelt p landet, i landsbyer (200-2.000 indb.), i mellembyer (2.000-10.000 indb.) og i strre byer (over 10.000 indb.).

aldersFordelIng 2012


LB06_Aldersudvikling 2007-2012 2. udgave 170912.xlsx Nyborg

-15%

0%

15%

30%

P landet Landsbyer Mellembyer Strre byer

0-18 r 19-24 r 25-64 65+ r

LB05_Aldersfordeling 2012 100712.xlsx Nyborg

21%

25%

23%

26%

6%

4%

4%

5%

50%

48%

51%

55%

23%

22%

22%

14%

Strre byer

Mellembyer

Landsbyer

P landet

0-18 r 19-24 r 25-64 65+ r

LAND OG BY



ERHVERVSFORHOLDERHVERVSFORHOLD

Nyborg Kommune har ca. 11.300 arbejdspladser og dermed 69 arbejdspladser pr. 100 indbyggere i alderen 25-64 r

Kommunen har oplevet et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009-2011. Det er mindre end det gennemsnitlige fald i regionen, men lidt strre end p landsplan. Kommunen har dog oplevet en positiv vkst inden for Energi/milj, Turisme, IT/kommunikation samt Medico/sundhed

Kommunen er specialiseret indenfor Turisme, Fdevarer, Bygge/bolig og Transport. Kommunen har flest arbejdspladser inden for Fdevarer og Bygge/bolig, som tilsammen str for nsten halvdelen af arbejdpsladerne i den private sektor

Nye virksomheder med etableringsr i perioden 2005-2009 udgr over 11 pct. af beskftigelsen i den private sektor i 2011. Det er en del hjere end gennemsnittet i regionen og i hele landet



ERHVERVSFORHOLD

Tabellen viser samtlige arbejdspladser i kommunerne, samt antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i alders-gruppen 25-64 r. I parentes vises antal arbejdsplad-

ser i det private.



arbejdspladserI de syddansKe Kommuner 2011

arbejdspladser I Kommunen 2011

arbejdspladserpr. 100 Indbyggere 2011

Antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i aldersgruppen 25 - 64 r

87 til 179 73 til 87 0 til 73

ERHVERVSFORHOLD

Nyborg

rbk

Ullerslev

antal arbejdspladser (heraf private)

antal arbejdsplad-ser pr. 100 25-64

rige (heraf private)

assens 15.067 (10.441) 69 (48)

Billund 16.973 (13.389) 126 (99)

esbjerg 58.288 (38.039) 96 (63)

fan 1.045 (695) 61 (41)

fredericia 26.098 (16.498) 99 (63)

faaborg-midtfyn 19.285 (12.548) 72 (47)

haderslev 24.106 (14.921) 83 (51)

Kerteminde 10.008 (7.539) 82 (62)

Kolding 48.315 (35.039) 103 (75)

langeland 4.870 (3.046) 71 (44)

middelfart 16.028 (10.374) 81 (52)

nordfyns 9.828 (6.703) 62 (43)

nyborg 11.343 (6.453) 69 (39)

odense 96.057 (57.301) 97 (58)

svendborg 23.951 (13.826) 78 (45)

snderborg 33.838 (22.312) 88 (58)

tnder 17.561 (11.903) 87 (59)

varde 22.033 (15.314) 85 (59)

vejen 18.275 (13.621) 83 (62)

vejle 50.872 (33.997) 90 (60)

r 2.441 (1.553) 73 (47)

aabenraa 27.190 (18.312) 87 (59)

syddanmark 553.472 (363.824) 88 (58)

hele landet 2.667.424 (1.724.445) 91 (59)

Antal arbejdspladser i de enkelte sogne i 2011

2.000 til 7.000 500 til 2.000 0 til 500



ERHVERVSFORHOLD

Tabellen viser antallet af beskftigede borgere i kommunen, samt hvor mange fuldtidsarbejdspladser, der findes inden for en afstand af hhv. 30 og 60 min. i bil fra centrum i den strste by.

Udenlandske arbejdspladser, eksempelvis tyske, indgr ikke i opgrelsen.

Kilde: Region Syddanmark og CVR

adgang TIl arbejdspladser 2012

udvIKlIng I anTal arbejdspladser 2009-2011

Figuren viser udviklingen i antallet af arbejdspladser i de syddanske kommuner, i regionen og i hele landet i perioden 2009-2011.


Danmarks Statistik

Kommuneantal

beskftigede borgere

antal rsvrk inden for 30 min. fra den strste by i kommunen

antal rsvrk inden for 60 min. fra den strste by i kommunen

assens 19.231 27.000 254.000

Billund 13.071 37.000 326.000

esbjerg 54.500 57.000 215.000

fan 1.514 38.000 116.000

fredericia 23.065 113.000 478.000

faaborg-midtfyn 23.702 43.000 163.000

haderslev 26.049 77.000 330.000

Kerteminde 10.655 93.000 230.000

Kolding 43.650 136.000 504.000

langeland 5.528 23.000 132.000

middelfart 17.864 134.000 459.000

nordfyns 13.775 90.000 238.000

nyborg 13.974 116.000 311.000

odense 86.683 106.000 268.000

svendborg 26.393 93.000 187.000

snderborg 33.658 40.000 106.000

tnder 18.361 15.000 101.000

varde 25.140 59.000 246.000

vejen 20.607 86.000 377.000

vejle 52.607 153.000 595.000

r 2.765 1.400 1.400

aabenraa 27.369 58.000 205.000

2,2%

1,7%

-3,9%

-4,5%

-4,5%

-5,0%

-5,1%

-5,2%

-5,5%

-5,7%

-6,0%

-6,0%

-6,6%

-7,3%

-7,4%

-7,7%

-7,7%

-7,9%

-8,1%

-8,8%

-10,8%

-16,8%

-6,2%

-4,8%

2,2%

1,7%

-3,9%

-4,5%

-4,5%

-5,0%

-5,1%

-5,2%

-5,5%

-5,7%

-6,0%

-6,0%

-6,6%

-7,3%

-7,4%

-7,7%

-7,7%

-7,9%

-8,1%

-8,8%

-10,8%

-16,8%

-6,2%

-4,8%2,2%

1,7%

-3,9%

-4,5%

-4,5%

-5,0%

-5,1%

-5,2%

-5,5%

-5,7%

-6,0%

-6,0%

-6,6%

-7,3%

-7,4%

-7,7%

-7,7%

-7,9%

-8,1%

-8,8%

-10,8%

-16,8%

-6,2%

-4,8%



ERHVERVSFORHOLD

adgang TIl arbejdspladser 2012

Tabellen viser fordelingen af job efter arbejdsstedernes strrelse for kommunen. Bemrk at et job her ikke er lig et rsvrk, n person kan derfor godt have flere job. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

Antal arbejdspladser indenfor en times krsel i bil:

job FordelT p vIrKsomhedssTrrelse 2011

Farverne p kortet viser hvor mange fuldtidsarbejdspladser, der findes indenfor en times krsel i bil fra det pgldende omrde. Udenlandske arbejdspladser, eksempelvis tyske, indgr ikke i opgrelsen.

Kilde: Region Syddanmark og CVR

300.000

0

600.000

900.000

rsvrk 2012Over 700.000

850.000 to 900.000800.000 to 850.000750.000 to 800.000700.000 to 750.000

rsvrk 2012400.000 til 700.000

650.000 to 700.000600.000 to 650.000550.000 to 600.000500.000 to 550.000450.000 to 500.000400.000 to 450.000

rsvrk 2012Under 400.000

300.000 to 400.000200.000 to 300.000100.000 to 200.000

0 to 100.000


850.000 to 900.000800.000 to 850.000750.000 to 800.000700.000 to 750.000

rsvrk 2012400.000 til 700.000

650.000 to 700.000600.000 to 650.000550.000 to 600.000500.000 to 550.000450.000 to 500.000400.000 to 450.000


300.000 to 400.000200.000 to 300.000100.000 to 200.000

0 to 100.000


850.000 to 900.000800.000 to 850.000750.000 to 800.000700.000 to 750.000

rsvrk 2012400.000 til 700.000

650.000 to 700.000600.000 to 650.000550.000 to 600.000500.000 to 550.000450.000 to 500.000400.000 to 450.000


300.000 to 400.000200.000 to 300.000100.000 to 200.000

0 to 100.000


850.000 to 900.000800.000 to 850.000750.000 to 800.000700.000 to 750.000

rsvrk 2012400.000 til 700.000

650.000 to 700.000600.000 to 650.000550.000 to 600.000500.000 to 550.000450.000 to 500.000400.000 to 450.000


300.000 to 400.000200.000 to 300.000100.000 to 200.000

0 to 100.000


850.000 to 900.000800.000 to 850.000750.000 to 800.000700.000 to 750.000

rsvrk 2012400.000 til 700.000

650.000 to 700.000600.000 to 650.000550.000 to 600.000500.000 to 550.000450.000 to 500.000400.000 to 450.000


300.000 to 400.000200.000 to 300.000100.000 to 200.000

0 to 100.000


850.000 to 900.000800.000 to 850.000750.000 to 800.000700.000 to 750.000

rsvrk 2012400.000 til 700.000

650.000 to 700.000600.000 to 650.000550.000 to 600.000500.000 to 550.000450.000 to 500.000400.000 to 450.000


300.000 to 400.000200.000 to 300.000100.000 to 200.000

0 to 100.000


850.000 to 900.000800.000 to 850.000750.000 to 800.000700.000 to 750.000

rsvrk 2012400.000 til 700.000

650.000 to 700.000600.000 to 650.000550.000 to 600.000500.000 to 550.000450.000 to 500.000400.000 to 450.000


300.000 to 400.000200.000 to 300.000100.000 to 200.000

0 to 100.000


850.000 to 900.000800.000 to 850.000750.000 to 800.000700.000 to 750.000

rsvrk 2012400.000 til 700.000

650.000 to 700.000600.000 to 650.000550.000 to 600.000500.000 to 550.000450.000 to 500.000400.000 to 450.000


300.000 to 400.000200.000 to 300.000100.000 to 200.000

0 to 100.000


850.000 to 900.000800.000 to 850.000750.000 to 800.000700.000 to 750.000

rsvrk 2012400.000 til 700.000

650.000 to 700.000600.000 to 650.000550.000 to 600.000500.000 to 550.000450.000 to 500.000400.000 to 450.000


300.000 to 400.000200.000 to 300.000100.000 to 200.000

0 to 100.000

omrde 1-9 job 10-19 job 20-49 job 50+ job Job i alt

nyborg 26,0% 13,9% 18,7% 41,4% 11.780

syddanmark 23,2% 14,5% 19,3% 43,0% 573.971

hele landet 21,7% 13,2% 18,3% 46,8% 2.775.513



ERHVERVSFORHOLD

Figuren viser den sociokonomiske status for borgerne i alderen 25-64 r i 2011. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

hvad laver de 25-64 rIge? Selvstndige Lnmodtagere Ledige Pensionister vrige uden for

arbejdsstyrken

Figuren viser udvikling i andel af de 25-64 rige, der hhv. er i beskftigelse eller indgr i arbejdsstyrken (beskftigede og ledige). Udviklingen vises for kommunen og for hele landet.


Kvinder Mnd

arbejdssTyrKe og besKFTIgelse 2002-2011

Ant

al le

dige

Nyborg

E08_Hvad laver de 25-64 rige 1. trk 130612.xlsx

5,8

5,2

68,6

66,2

2,7

2,7

11,4

17,1

11,5

8,8

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Hele landet

Nyborg

Procent

Selvstndige Lnmodtagere Arbejdslse Pensionister Uden for arbejdsstyrken

And

el a

f be

folk

ning

en 2

5-6

4

r (%

)

Arbejdsstyrke (DK) Arbejdsstyrke (Nyborg) Beskftigelse (DK) Beskftigelse (Nyborg)

Nyborg

E07_Arbejdsstyrke og Beskftigelse 2002-2011 1. trk 040612.xlsx

70

74

78

82

2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011And

el af be

folkning

en (%

)

Arbejdsstyrke (Nyborg)Beskftigelse (Nyborg)Arbejdsstyrke (DK)Beskftigelse (DK)

OdenseMidtfyn

E09_Udviklingiledighed240912.xlsx

0

2.000

4.000

6.000

8.000

2000 2005 2010 2015

Ant

al a

rbej

dsl

se

r

Mnd Kvinder

udvIKlIng I ledIghed 2000-2017, Fyn eKsKl. sydFynFiguren viser ledighedsudviklingen fordelt p kn i pendlingsomrdet Fyn ekskl. Sydfyn (Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Nordfyns, Nyborg og Odense kommuner).

De stiplede linier er fremskrevne tal.


CRT (SAM-K og LINE)



ERHVERVSFORHOLD

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks

Statistik, bearbejdet af e-Statistik.dk

Figuren viser fordelingen af de private arbejdspladser i kommunen, i Syddanmark og i hele landet, fordelt p ressourceomrder.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-Statistik.dk

arbejdspladser I prIvaT og oFFenTlIg seKTor 2011

Kommunens erhvervssTruKTur - privat sektor 2011

Offentlige arbejdspladser Private arbejdspladser

Helelandet

E10_Fordelingafarbejdspladsermellemoffentligogprivat310512.xlsx

942.97935%

1.724.44565%

Hele landet

Offentlige sektor Private sektor

Et ressourceomrde samler de virksomheder, der indgr i samme vrdikde fra primrproducent (fra jord) via forarbejdning til salg (til bord). Det indebrer, at et ressourceomrde er en blanding af fire delomrder (i parentes et eksempel fra Fdevarer):

Primre erhverv (svineproduktion) Fremstillingserhverv (slagterier og forarbejdning af fdevarer) Sttteerhverv (fremstilling af foder og produktionsudstyr) Serviceerhverv (detailhandel med salg af fdevarer)

Se appendiks, s. 39, for en beskrivelse af hvert enkelt ressourceomrde.

ressourceomrder hvad er deT?

Hele landet

procent

Nyborg

E10_Fordelingafarbejdspladsermellemoffentligogprivat310512.xlsx

4.89043%

6.45357%

Nyborg

Offentlige sektor Private sektorNyborg


Nyborg

E11_Erhvervsstruktur2011privatsektor310512.xlsx

0 5 10 15 20 25

Fdevarer

Mbler/bekldning

Turisme

Bygge/bolig

IT/kommunikation

Transport

Energi/milj

Medico/sundhed

vrige erhverv




ERHVERVSFORHOLD

Figuren viser kommunens andel af arbejdspladser i den private sektor i hele landet inden for hvert ressourceomrde.

Den stiplede linje viser kommunens samlede andel af de private arbejdspladser i hele landet.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik,

bearbejdet af e-Statistik.dk

erhvervsspecIalIserIng 2011

udvIKlIng I erhvervssTruKTuren 2009-2011Figuren viser udvikling i antallet af arbejds-pladser i kommunen og i hele landet, dels i den private sektor fordelt p ressourceomrder, dels i den samlede offentlige sektor.



ERHVERVSFORHOLD

deTaljereT erhvervssTruKTur 2011

lidt specialiseret specialiseret meget specialiseretErhvervsspecialisering:

Tabellen viser antallet af private arbejdspladser i kommunen p delomrder inden for ressourceomrderne. Lidt specialiseret betyder, at kommunens andel af landets arbejdspladser p delomrdet er op til en halv gang strre end kommunens samlede andel af

landets arbejdspladser. For specialiserede delomrder er andelen mindst en halv gang strre, og for meget specialiserede delomrder er andelen mindst

tre gange s stor.


procent

Nyborg

E13_ E

rhvervsspecialisering 2012 310512.xlsx

0,37

0,0 0,3 0,5 0,8 1,0

Turisme

Fdevarer

Bygge/bolig

Transport

vrige erhverv

Medico/sundhed

Energi/milj

Mbler/bekldning

IT/kommunikation

Nyborg

Andel af sam

lede besftigelse

Nyborg

E12_Udvikling i erhvervsstrukturen. 2009-2011 010612.xlsx

-20 -10 0 10 20 30

Energi/milj

Turisme

IT/kommunikation

Medico/sundhed

Transport

Offentlige sektor

Mbler/bekldning

Bygge/bolig

Fdevarer

vrige

Alle private erhverv

procent

Nyborg Hele landet

144 %

procent

Nyborg Hele landet

Nyborg

RessourceomrdePrimre erhverv

Fremstillings-erhverv

Sttteerhverv Serviceerhverv I alt

Fdevarer 397 434 50 471 1.352

Mbler - 2 - 34 36

Bekldning - 27 - 87 114

Turisme - - - 605 605

Bygge/bolig 39 338 36 1.225 1.638

IT/kommunikation - 1 13 239 253

Transport - 28 - 613 641

Energi/milj 1 1 - 108 110

Medico/sundhed - 7 - 193 200

vrige - 235 - 1.166 1.401

I alt 437 1.073 99 4.741 6.350

E14_Detaljeret erhvervsstruktur 2011 270812.xlsx



ERHVERVSFORHOLD

Figuren viser erhvervsmssige styrker og svagheder i den private sektor i kommunen, fordelt p ressourceomrder.


Figuren viser BNP (bruttonationalprodukt) pr. indbygger i de 22 kommuner, i Syddanmark og i hele landet i 2010. BNP er opgjort i lbende priser. Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K og LINE)

sTyrKer og svagheder

bnp pr. Indbygger 2010

F

Mange

Antal beskftigede: Hj

Mellem

Lav

Vkst i beskftigelse p landsplan 2010-2011:

ERHVERVSFORHOLD

Erhvervsspecialisering

Nyborg figur

E15_Styrker og svagheder 2010-2011 050712, 2. trk.xlsx

Fdevarer

vrige erhverv

Bygge/bolig

Mbler/bekldning

Turisme

IT/kommunikation

TransportMedico/sundhed

Energi/milj

-15%

-10%

-5%

0%

5%

10%

15%

0 1 2 3

V

kst

i bes

kft

igel

se i

kom

mun

en. 2

010

-20

11

Erhvervsspecialisering

gns. vkst i beskftigelse i kommunen

gns. vkst i beskftigelse p landsplan

Svag Neutral Strk

kr. 197.334

kr. 198.238

kr. 199.386

kr. 2

19.872

kr. 2

21.603

kr. 2

26.535

kr. 2

29.185

kr. 2

29.654

kr. 2

34.626

kr. 2

39.764

kr. 2

48.803

kr. 2

59.145

kr. 2

72.111

kr. 2

75.021

kr. 2

84.921

kr. 2

87.448

kr. 3

01.727

kr. 3

12.864

kr. 3

19.098

kr. 3

43.003

kr. 4

03.066

kr. 4

44.604

kr. 2

85.348

kr. 3

15.629

BNP/indbygger



ERHVERVSFORHOLD

nye vIrKsomheder 2001-2009

Etab

leri

ngsr

ate

Etableringsrate 2009

6,5 til 9,5 pct.

5,5 til 6,5 pct. 3,0 til 5,5 pct.

ERHVERVSFORHOLD

Tabellen viser antal nyetabelerede virksomheder og etablerings-rate i de syddanske kommuner, Syddanmark og hele landet. Etableringsrate defineres som antal nye virksomheder i procent af samtlige virksomheder.Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik,


Figuren viser udvikling i andel nye virksomheder i kommunen, i Syddanmark og i hele landet. Etableringsrate defineres som antal nye virksom-heder i procent af samtlige virksomheder.


Danmarks Statistik,




anTal nye vIrKsomheder 2009

andel nye vIrKsomheder

E19_Nye virksomheders etableringsrate 2001-2009 310512.xlsx

Nyborg

5%

6%

7%

8%

9%

10%

11%

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009

Nyborg Hele Landet Region Syddanmark

nyetablerede virksomheder

etablerings-rate

fan 13 7,0%

Kolding 279 7,0%

vejle 338 6,9%

svendborg 163 6,6%

odense 444 6,5%

nyborg 70 6,5%

assens 109 6,3%

aabenraa 150 6,3%

fredericia 114 6,2%

middelfart 113 6,2%

esbjerg 255 6,0%

Billund 66 6,0%

langeland 31 5,9%

snderborg 135 5,8%

varde 123 5,7%

Kerteminde 47 5,6%

vejen 104 5,6%

haderslev 106 5,1%


tnder 79 5,0%

nordfyns 60 5,0%

r 9 3,0%

syddanmark 2.920 6,1%

hele landet 16.060 6,7%




ERHVERVSFORHOLD

de nye vIrKsomheders jobandel

IvrKsTTerI overlevelse og jobvKsT

Sjlerne viser, hvor stor en andel beskftigelsen i de nye virksomheder (etableringsr 2005-2009) udgr af den samlede beskftigelse i den private sektor i 2011.


E20 Ivrkstteri - overlevelse og jobvkst 150612.xlsx

Assens

Billund

Esbjerg

Fan

Fredericia

Faaborg-Midtfyn

Haderslev Kerteminde

Kolding

Langeland

Middelfart

Nordfyns

Nyborg Odense

Svendborg

Snderborg

Tnder

Varde

Vejen

Vejle

r

Aabenraa

0

1

2

3

4

5

6

7

49% 51% 53% 55% 57% 59% 61% 63% 65%

Job

skab

else

Overlevelsesandel

Overlevelsesandelen angiver, hvor stor en andel af de virksomheder, som blev etableret i 2005 og 2006, der stadig eksisterer efter 5 r. Jobskabelse er gennemsnitligt antal ansatte i 2010 og 2011 - 5 r efter at virksomhederne blev etableret. De stiplede linier viser landsgennemsnittet. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-Statistik.dk

Nyborg

E21_De nye virksomheders jobandel 200812.xlsx

6,3%

6,6%

6,9%

6,9%

7,0%

7,0%

7,0%

7,7%

7,8%

7,8%

8,1%

8,4%

8,5%

9,2%

9,3%

9,3%

9,6%

9,8%

10,0%

10,3%

11,5%

14,7%

8,1%

8,6%



UDDANNELSEUDDANNELSE


Uddannelsesniveauet er lavere end i hele landet, idet der er frre med en videregende uddannelse (isr LVU) og flere med en erhvervsfaglig uddannelse eller ingen uddannelse

Pigerne fra 2010-rgangen forventes at vre et godt stykke fra mlstningen om, at mindst 95 pct. skal have mindst en ungdomsuddannelse, og drengene ligger under pigerne.

Pigerne forventes ogs at ligge under mlstningen om at mindst 60 pct. skal have en videregende uddannelse, og drengene forventes at ligge langt under

En del flytter fra Nyborg Kommune, og det er samtidig fraflytterne, der i langt hjere grad fr en mellemlang eller lang videregende uddannelse. Bde dem, der har vret vk fra kommunen, men er kommet tilbage, og dem, der aldrig har vret vk fra kommunen, har et lavere uddannelsesniveau



UDDANNELSE

Tabellen viser indbyggere i alderen 25-64 r fordelt p hjest fuldfrte uddannelse (i pct.). Uddannelserne er hhv. grundskole, gymnasial uddannelse, erhvervsfaglig uddannelse, KVU (kort videregende uddannelse), MVU (mellemlang videregende uddannelse) og LVU (lang videregende uddannelse). Bachelorer har tidligere vret opgjort som MVU, men de indgr nu i LVU.


uddannelsesnIveau 2011

De to sjlediagrammer viser andelen af hjtuddannede beskftiget p arbejdspladser i kommunen. Offentlig sektor inkluderer offentligt ejede selskaber.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik bearbejdet af e-Statistik.dk

besKFTIgede I den prIvaTe seKTor med mvu eller lvu 2011

besKFTIgede I den oFFenTlIge seKTor med mvu eller lvu 2011

grund-skole

gymnasial udd.

erhvervs-faglig udd.

Kvu mvu lvu i alt - pct.

nyborg 26,1 4,2 43,7 5,3 15,4 5,2 100

syddanmark 24,5 4,8 42,5 5,4 16,3 6,6 100

hele landet 22,3 6,2 38,6 5,4 16,1 11,4 100

U02_ Beskftigede i den private sektor med MVU eller LVU 2011 310512.xlsx

Nyborg

7,1%

7,2%

7,5%

8,5%

8,7%

8,8%

9,0%

9,1%

9,5%

9,9%

10,6%

10,7%

10,8%

10,9%

11,5%

11,6%

12,5%

12,6%

12,7%

13,8%

14,5%

14,6%

11,3%

16,6%

U03_ Beskftigede i den offentlige sektor med MVU eller LVU 2011 310512.xlsx

Nyborg

32,6%

32,9%

34,8%

35,8%

36,2%

36,6%

36,9%

37,1%

38,1%

38,4%

38,7%

38,9%

39,3%

40,1%

40,4%

42,4%

43,8%

44,0%

46,4%

47,5%

47,6%

47,7%

42,4%

43,8%



UDDANNELSE

de unges ForvenTede uddannelsesnIveau om 25 r

Tabellen viser det forventede uddannelses-niveau om 25 r hos de drenge og piger, som forlod 9. klasse i 2010. Tallene er baseret p en fremskrivning fra Under-visningsministeriets profilmodel.

Videregende uddannelse omfatter kort, mellemlang og lang videregende uddan-nelse.

Nationalt er mlstningen, at 95 pct. af en ungdomsrgang skal gennemfre en ungdomsuddannelse, og 60 pct. skal tage en videregende uddannelse.


Undervisningsministeriet

U06_udvikling i antal beskftigede 2011-2021 040912.xlsx Odense-Midtfyn

-3.600

1.500

850

1.200

2.950

2.950

Uden kompetencegivende udd.

Erhvervsfaglig udd.

KVU

MVU

LVU

Alle uddannelser

Figuren viser en fremskrivning af udviklingen i antal beskftigede fordelt p hjest fuldfrt uddannelse fra 2011 til 2021. Figuren viser den samlede udvikling for pendlingsomrdet Fyn ekskl. Sydfyn (Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Nordfyns, Nyborg og Odense kommuner). Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K og LINE)

udvIKlIng I besKFTIgede 2011-2021, Fyn eKsKl. sydFyn

Andel med mindst en ungdomsuddannelse

Andel med videregende uddannelse

Drenge Piger Drenge Piger

Assens 87% 94% 45% 62%

Billund 91% 93% 44% 61%

Esbjerg 89% 92% 51% 60%

Fan 86% 92% 45% 61%

Fredericia 85% 92% 45% 56%

Faaborg-Midtfyn 87% 91% 45% 56%

Haderslev 89% 95% 43% 63%

Kerteminde 88% 90% 45% 56%

Kolding 90% 92% 46% 62%

Langeland 85% 92% 36% 49%

Middelfart 88% 92% 48% 59%

Nordfyns 88% 93% 43% 60%

Nyborg 87% 90% 43% 57%

Odense 86% 91% 49% 64%

Svendborg 87% 92% 48% 62%

Snderborg 90% 93% 45% 61%

Tnder 90% 94% 41% 59%

Varde 91% 93% 47% 62%

Vejen 90% 93% 45% 59%

Vejle 89% 92% 50% 62%

r 87% 94% 46% 60%

Aabenraa 88% 93% 43% 60%

Syddanmark 88% 92% 47% 61%

Hele landet 88% 92% 47% 60%



UDDANNELSE

bopl - 15 r eFTer grundsKolen

fortsat bosat i kommunen

hjemvendte

30 til 40 pct.

20 til 30 pct.

8 til 20 pct.

19 til 20 pct.

16 til 19 pct.

13 til 16 pct.

andel fortsat bosat i kommunen:

andel, der er vendt hjem:



De tre flgende kort viser hvor stor en andel af de unge, der henholdsvis er blevet i kommunen, er vendt tilbage til kommunen eller er flyttet vk fra kommunen.

fortsat bosat i kommunen: De unge, der forlod grundskolen i kommunen i 1993-1995, og som var bosat i kommunen i alle de flgende 15 r hjemvendte: De unge, der forlod grundskolen i kommunen i 1993-1995, og flyttede vk, men igen var bosat i kommunen 15 r senere fraflyttere: De unge, der forlod grundskolen i kommunen i 1993-1995, og ikke var bosat i kommunen 15 r senere.



UDDANNELSE

fraflyttere


65 til 77 pct.

55 til 65 pct.

44 til 55 pct.

andel, der er flyttet vk:

andel med mvu eller lvu 15 r eFTer grundsKolen

fortsat bosat i

kommunenhjemvendte fraflyttere tilflyttere

assens 9% 31% 46% 25%

Billund 8% 28% 45% 17%

esbjerg 23% 31% 51% 39%

fan 20% 26% 53% 53%

fredericia 13% 29% 44% 34%

faaborg-midtfyn 5% 28% 46% 25%

haderslev 14% 28% 45% 28%

Kerteminde 12% 25% 42% 24%

Kolding 14% 32% 46% 42%

langeland 8% 31% 40% 23%

middelfart 10% 28% 44% 37%

nordfyns 9% 20% 40% 26%

nyborg 17% 34% 42% 22%

odense 29% 35% 44% 51%

svendborg 16% 21% 47% 41%

snderborg 12% 36% 56% 39%

tnder 9% 25% 45% 22%

varde 16% 30% 47% 27%

vejen 9% 27% 47% 26%

vejle 16% 36% 48% 38%

r 0% 17% 36% 37%

aabenraa 11% 28% 49% 24%

Tabellen viser andelen med mellemlang eller lang videregende uddannelse 15 r efter at de unge forlod grundskolen i 1993- 1995, fordelt p bopl.

tilflyttere: De unge, der bor i kommunen 15 r efter, at de har forladt grundskolen i anden kommune i 1993-1995.




UDDANNELSE

Kortene viser den samlede tid, det tager at rejse med offentlig trafik fra hjemadressen til uddannelsesstedet, inklusiv eventuel ventetid indtil undervisningen starter. For rejser, der er tttere p uddannelsesstedet end 5 km, er der udregnet en rejsetid ved en hastighed p 16 km/t (anslet cykelhastighed). Data er indsamlet september 2012.

Kilde: Region Syddanmark og Rejseplanen

hvor langT er der TIl gymnasIerne?

hvor langT er der TIl de erhvervsFaglIge uddannelser?

Trring

Fredericia

Vejen

Vejle

KoldingMiddelfart

Marstal

Svendborg

Nyborg

Snders

Odense

Glamsbjerg

Snderborg

Haderslev

Aabenraa

Tnder

Esbjerg

Varde

Grindsted

OureFaaborg

Toftlund

Ringe

Ribe

Kortet viser, hvor lang tid de unge skal rejse med offenlig transport for at komme til nrmeste:

Alment gymnasium (STX) Teknisk gymnasium (HTX) Handelsgymnasium (HHX) Hjere forberedelseseksamen (HF)

Rejsetider: 0-30 min. 30-60 min. 60-90 min. Over 90 min.

nmarks Statistik

Kolding

Odense

Svendborg

Fredericia

Middelfart

Haderslev

Aabenraa

Vejle

Grindsted

Vejen

Bramming

Ribe

Esbjerg

Varde

Glamsbjerg

Nyborg

TnderSnderborg

Grsten

Nakkeblle

Kortet viser, hvor lang tid de unge skal rejse med offentlig transport for at komme til nrmeste:

Teknisk skole Handelsskole

vrige Rejsetider:

0-30 min. 30-60 min. 60-90 min. Over 90 min.

nmarks Statistik



KLIMAKLIMA


Opgrelsen af regional- og kommunalfordelt CO2-udledning er et af klimainitiativerne i Regional Udviklingsplan for Syddanmark. Yderligere materiale findes p www.detgodeliv.regionsyddanmark.dk. Her kan du finde rapporten Energiregnskaber, der indeholder yderligere analyse af energiforbrug, udledning af drivhusgasser og produktion af vedvarende energi, og talbanken, hvor alle baggrundstal er gjort tilgngelige.

Energiforbrug og CO2udledning pr. indbygger er i Nyborg lidt lavere end gennemsnittet i regionen og p landsplan

Energiforbruget har ikke ndret sig meget de seneste 10 r og er p niveau med udviklingen i forbruget p landsplan. CO2udledningen er faldet, men dog ikke lige s meget som p landsplan

Fremstillingserhvervene har de seneste 10 r reduceret CO2udledningen pr. beskftiget kraftigt, Husholdningerne har vret i stand til at snke deres CO2udledning pr. indbygger p trods af, at deres energiforbrug er vokset lidt



KLIMA

Figuren viser energiforbruget i gigajoule pr. indbygger i 2010 for de syddanske kommuner samt Syddanmark og hele landet. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

energIForbrug I de syddansKe Kommuner 2010

Figurerne viser hvor stor en andel af energiforbruget pr. indbygger, der forbruges af henholdsvis husholdninger og erhverv i kommunen og hele landet i 2010.


husholdningererhverv

Hele landet

K01 Energiforbrug pr. indbygger 2010 200612.xlsx

39%

61%

Hele landet

Husholdninger Erhverv i alt

hele landet

energIForbrug pr. Indbygger 2010

Nyborg

K02 Energiforbrug i de syddanske kommuner 2010 200612.xlsx

292

191

184

171

165

158

157

148

147

145

143

142

137

131

131

129

129

129

128

126

110

101

147

145

Energiforbrug pr-. indbygger

Nyborg

K01 Energiforbrug pr. indbygger 2010 200612.xlsx

49%51%

Nyborg

Husholdninger Erhverv i alt

nyborg



KLIMA

Tabellen viser niveauet og udviklingen i erhvervslivets og husholdningernes bidrag til CO2-udledningen mlt p udledning pr. indbygger.


bIdrag TIl co2-udlednIng pr. Indbygger

Figuren viser CO2-udledning (i ton) pr. indbygger i 2010 i de syddanske kommuner, i Syddanmark og i hele landet.


co2-udlednIng I de syddansKe Kommuner 2010

udledning pr. indbygger 2010 (ton Co2)

udvikling 2001-2010 pr. indbygger

nyborg hele landet nyborg hele landet

Primre erhverv 0,8 1,0 -18% -22%

Fremstilling 2,1 2,2 -34% -27%

Service 1,4 2,7 0% -2%

Erhverv i alt 4,2 5,9 -22% -16%

Husholdninger 3,3 3,0 -15% -16%

17,4

11,1

10,9

10,6

9,3

9,3

9,1

9,0

8,6

8,6

8,5

8,5

8,5

8,4

8,0

7,6

7,5

7,3

7,2

6,8

6,5

5,7

8,6

8,6



KLIMA

Figuren viser udviklingen i energiforbrug og CO2-udledning for kommunen og hele landet.


udvIKlIng I energIForbrug og co2-udlednIng 2001-2010

Figuren viser udviklingen i relativt energiforbrug og CO2-udledning i kommunen fra 2001 til 2010. Primre erhverv, fremstilling og service mles i henholdsvis gigajoule og ton pr. beskftiget (25-64 r) og husholdninger som henholdsvis gigajoule og ton pr. indbygger.


energIForbrug og co2-udlednIng pr. besKFTIgeT udvIKlIng 2001-2010

co2-udledning energiforbrug

3%

19%

-3%

22%

-15%

8%

-14%

17%

Husholdninger

Service

Fremstilling

Primre erhverv

CO2-udledning Energiforbrug

energiforbrug (nyborg) energiforbrug (dK)

co2-udledning (nyborg) co2-udledning (dK)

2001 = indeks 100

Nyborg

K05 Udvikling i energiforbrug og CO2-udledning 2001-2010 200612.xlsx

70

80

90

100

110

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010Energiforbrug Hele landet Energiforbrug Nyborg CO2 Hele landet CO2 Nyborg


Kontur 2012 | Side 39 Kontur 2012 | Side 39

fdevarerVirksomheder inden for landbrug, fiskeri og gartneri, industri-virksomheder, der forarbejder fdevarer, samt sttte-, handels- og rdgivningsvirksomheder inden for fdevaresektoren.

mbler/bekldningProducenter af mbler, tj, sko m.v. samt virksomheder, der designer, udvikler, markedsfrer og slger mbler eller bekldning.

turismeVirksomheder, der udbyder produkter og aktiviteter, som knytter sig til fritids- og forretningsrejser.

Bygge/boligVirksomheder, der projekterer, opfrer, vedligeholder eller driver bygninger, producenter af materialer og komponenter, derindgr i bygninger, samt tilknyttede handelsvirksomheder.

it/kommunikationVirksomheder, der udvikler, producerer og distribuererprodukter og tjenesteydelser inden for IT, edb-software, tele, post, reklame og film samt grafiske virksomheder.

transportVirksomheder, der transporterer gods og personer, handels- og rdgivningsvirksomheder i tilknytning hertil samt virksomheder, der producerer og vedligeholder veje, jernbaner, broer m.v.

energiVirksomheder, der indvinder og leverer energi- og vand-ressourcer, eller som hndterer og behandler spildprodukter samt virksomheder, der leverer anlg, udstyr og rdgivning hertil.

medico/sundhedVirksomheder, der producerer og forhandler lgemidler, medicoteknik m.v.

ressourceomrder

APPENDIKS

Et ressourceomrde samler de virksomheder, der indgr i samme vrdikde fra primrproducent (fra jord) via forarbejdning til salg (til bord). Det indebrer, at et ressourceomrde er en blanding af fire delomrder (i parentes et eksempel fra Fdevarer):

Primre erhverv (svineproduktion) Fremstillingserhverv (slagterier og forarbejdning af fdevarer) Sttteerhverv (fremstilling af foder og produktionsudstyr) Serviceerhverv (detailhandel med salg af fdevarer)


Regional UdviklingDamhaven 127100 Vejle

tal til tiden - et jebliksbilledeHvem er vi? Hvad tjener vi? Hvordan uddanner vi os? Hvordan flytter vi rundt? Hvordan klarer virksomhederne sig?

Kort sagt: Tal til tiden. Tal med viden til alle, der er interesseret i kommunens og regionens tilstand og udvikling. Kontur er en opflgning p Regional Udviklingsplan, der handler om fremtiden for borgere, institutioner og virksomheder i regionen.

se mere p www.regionsyddanmark.dk/detgodeliv


KONTUR Nyborg 2012

Documents

Transcript of KONTUR Nyborg 2012