2003Nyborg GymnasiumNyborg Gymnasium

Årsskrift 2003 • Nyborg Gymnasiums ABC • Personale

PRAKTISKE OPLYSNINGER

Skolens adresse og telefonnumreNyborg Gymnasium• Studentereksamen• Højere Forberedelseseksamen• International Baccalaureate• Kostafdeling

Skolebakken 13, 5800 NyborgRektor: Hanne Josephsen privat telefon 65 31 42 31Ledende inspektor: Per Juul Larsen privat telefon 65 31 68 45Inspektorer: Mariann Brandt, Arno Hansen, Ole Toft Hansen, Lars Kirkegaard.

Kontoret er åbent på skoledage fra kl. 8.00 til 14.00

TelefonnumreKontoret 65 31 02 17Telefax 63 25 52 19Lærerværelset 65 30 21 69Elevtelefon (korttlf..) 65 30 11 42Kantinen 63 25 52 10e- mail: nyborg-gym.fyns-amt.dkHjemmeside: www.nyborg-gym.dk

TelefonbeskedKontoret kan kun påtage sig at kontakte elever i skoletiden i tilfælde af helt nødvendige meddelelser.

Kostafdelingen.Skolebakken 195800 Nyborg

Kostafdelingens telefonnumreKontoret 65 31 02 17Telefax 65 31 25 30

Elevtelefoner (korttlf.) 65 31 18 97 og lokalnummer

Vagtværelset 65 31 18 31

Indhold

Velkommen til det nye skoleår . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

Introduktion til nye elever . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

Nyborg Gymnasiums elever . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

Årets gang i billeder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

Kostskolen udvides og moderniseres . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

Grease på Nyborg Gymnasium . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

Elevdemokrati . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15

Operation Dagsværk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

IB World Conference . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17

IB: TOK og CAS . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19

IT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

Studietur til Kina . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25

Nyborg Gymnasiums ABC. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27

Skitse over skolen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37

Skema . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38

Nyborg Gymnasiums personale . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39

1

2

Års

skri

ft 2

003

Velkommen til detnye skoleårAt begynde på noget nyt er altid forbun-det med forventning. Hvad enten I som1.g’ere, 1.hf’ere, pre-IB’ere og 1.IB’ere ta-ger fat på et helt nyt uddannelsesforløb,eller som 2.g’ere, 3.g’ere, 2.hf’ere ogIB’ere fortsætter arbejdet fra det fore-gående skoleår, så har I alle forventnin-ger til det nye skoleår. Fra skolens sidevil vi gøre vort til at opfylde jeres for-ventninger om et udbytterigt og spænd-ende skoleår.

En særlig velkommen til jer nye ele-ver. Jeg håber, at I vil finde jer til rette påNyborg Gymnasium.

I har valgt at fortsætte jeres skolegangi gymnasiet, hf eller IB. Det er tre godeuddannelsestilbud.

De har et bredt indhold af fag, bådenaturvidenskabelige fag, sprogfag, sam-fundsvidenskabelige fag, kulturfag ogkreative fag. Til gengæld er de ikke di-rekte erhvervsrettede, så I specialiseresaltså ikke i en meget tidlig alder i en be-stemt retning. Og de er solide, fordi der ialle fag kræves, at I udbygger jeres vi-den, lærer arbejdsmetode, træner jeresmundtlige og skriftlige formuleringsevneog udvikler forståelse af sammenhænge.I lærer at diskutere faglige spørgsmål ogvurdere selvstændigt.

I kan ikke planlægge et helt liv. Dertiler verden og menneskets tilværelse ble-vet for foranderlig. Derfor er det ogsånødvendigt, at man uddanner sig, såman bliver god til at sætte sig ind i nogetnyt og kan omstille sig. Det eneste heltsikre, nemlig at forholdene og vilkåreneforandrer sig med stor hast, betyder atgrundviden, alsidighed, kritisk holdning

og evne til at færdes internationalt ervæsentlige forudsætninger. Det forudsæt-ter en bred og solid grunduddannelse.

Målet for jeres tid på Nyborg Gymna-sium er, at I udvikler jer fagligt og men-neskeligt. Men uden jeres aktive medvir-ken går det ikke. Det er en nødvendigforudsætning, at I har lysten og viljen tilat lære noget. Så vil I til gengæld få enkerne af faglig viden, som I kan byggepå i jeres fremtidige uddannelsesforløb.Men vi går videre end det. Vi vil nemligogså gerne lære jer at se på verden ogjer selv med friske øjne. Vi vil bestræbeos på at gøre jer nysgerrige og styrke je-res kvalitetssans. I vil opleve en rækkenye måder at lære på. I vil opleve, hvor-dan I kan være med til at præge jeresuddannelse ved at være med, hvor be-slutningerne tages. Og sidst men ikkemindst kan I blive en aktiv del af heledet sociale liv, der er forbundet med atvære elev på Nyborg Gymnasium.

Med en studenter-, hf-, eller IB-eksa-men har I mange valgmuligheder og etgodt grundlag for enhver form for vide-reuddannelse.

Hanne JosephsenRektor

3

Introduktion til nye eleverFor at gøre overgangen fra folkeskolentil gymnasium, HF og pre-IB så let sommulig og sikre en god studiestart afhol-des ved skoleårets begyndelse en rækkeintroduktionsarrangementer. Nye elevervil bl.a. blive orienteret om skolens hver-dag og vist rundt på skolen.

Men det vigtigste formål med intro-duktionsdagene er, at eleverne hurtigtbliver rystet sammen. Derfor vil der væreforskellige arrangementer, hvor hoved-vægten er lagt på det sociale aspekt.

Introduktionsdagene afsluttes med enfest, hvor kun de nye elever og deres fo-rældre har adgang, samt de elever, derhar deltaget som hjælpere i de forskel-lige arrangementer i introduktionsperio-den.

Introduktionsforløbet plejer at væreen stor succes, hvor man kommer lidttættere på hinanden, end man er vant tilfra dagligdagen på skolen. Det er for-håbentlig noget, som alle kan nyde godtaf senere i skoleforløbet. Også pædago-gisk er det nemlig af stor betydning, atklassen fungerer godt sammen.

I forlængelse af introduktionsforløbetvil studievejlederne give en orienteringom bl.a. overgangsproblemer til gymna-sium, HF og pre-IB, planlægning af sko-learbejdet, erhvervsarbejde samt om no-tat- og studieteknik.

4

Nyborg Gymnasiumselever

Kortet viser de skoler/kommuner, hvorde nye elever kommer fra. Mange HF-elever kommer ikke lige fra folkeskolen.Desuden modtager vi en lang række ele-ver fra hele landet og fra udlandet, fordivi har en kostafdeling knyttet til skolen,og fordi IB søges af unge fra de øvrigelandsdele og fra udlandet. Mange af ele-verne kommer desuden fra efterskoler.

Skolen har følgende klasser i skoleåret2003-2004:Gymnasiet på hvert klassetrin: 2 sprog-lige og 2 matematikere og en kombine-ret sproglig-matematisk

1. HF: 1 klasse2. HF: 1 klassePre-IB: 1 klasse1. IB-diplom: 11/2 klasse2. IB-diplom: 11/2 klasse

Kostskolen har 113 elever

I alt er der ca. 500 elever og ca. 70lærere på Nyborg Gymnasium.

Hvor kommer eleverne fra?

5

1. Nyborg KommuneBirkhovedskolenBorgerskovskolenSkovparkskolenNyborg Private RealskoleNyborg Friskole

2. Ullerslev KommuneUllerslev Centralskole

3. Kerteminde KommuneHindsholmskolenKerteminde SkoleNymarksskolenKertemindeegnens Friskole

4. Langeskov KommuneBakkegårdsskolen

5. Ørbæk KommuneFrørup CentralskoleJuulskovskolenSvindinge Ny Skole

6. Gudme KommuneGudme SkoleSct. Michael Skole

7. Marstal KommuneMarstal Skole

8. Ærøskøbing KommuneÆrøskøbing Skole

1

3

4 2

5

6

78

Ud over den almindelige skemalagte undervisning foregår dermange forskellige aktiviteter på Nyborg Gymnasium både affaglig og mere social art i løbet af et skoleår. Nedenfor illu-streres i ord og billeder nogle af de ting, der også foregik påNyborg Gymnasium i skoleåret 2002-2003

AugustIntroduktionSkoleårets første uger er præget af intro-duktionsarrangementer for de nye. Fasteingredienser har i en del år været en in-troduktionsfest for de nye elever medderes forældre. Klasserne møder ud-

klædte og dækker borde efter forskelligeselvvalgte temaer. Som noget nyt indgikder i år i løbet af introduktionsperiodenheldagsture for alle de nye klasser tilRomsø med tilbud om bl.a. dykning.

6

Årets gang i billeder

SeptemberFagenes natløbIdrætsdagen blev i år afløst af et FagenesNatløb, der foregik torsdag d. 26. septemberfra kl. 19-24.En række fag havde arrangeret poster påskolen og rundt omkring i byen, og hverklasse skulle i løbet af aftenen rundt til 5 for-skellige poster. Faggrupperne havde ud-tænkt fantasifulde og spændende opgavermed forbindelse til de forskellige fag. På hverpost fik klassen en karakter, således at der kl.24 kunne kåres en vinder.

OktoberPigefodboldSkolens pigefodboldhold vandt den fyn-ske turnering, hvilket betød at NyborgGymnasium for første gang skulle tillandsfinalestævne, som afvikledes på Ris-skov Amtsgymnasium tirsdag den 29. ok-tober. Her opnåede holdet en fornem 3.plads.

November3 sammenhængendeblokdageÅrsnormsplanlægningen givermulighed for en fleksibilitet,

der bl.a. udnyttes til afholdelse af blok-dage. I november er der mulighed for atklasser og hold kan fordybe sig i etemne i op til tre sammenhængendeblokdage. F.eks. var emnet for 1b´s blok-dage i tysk "Leckeres, Lachen und Lie-der" (mad, morskab og musik). Der blevlavet traditionel tysk mad, spillet tyskNDW-musik ("Neue Deutsche Welle") fra80erne og spillet tysk teater.

7

Skoleåret 2002-2003

DecemberPoetry SlamVed et fællesarrangementoplevede Nyborg Gymna-sium Poetry Slam. PoetrySlam er den nyeste stilart indenfor poe-sien, en poesikamp mellem flere poeter,hvor man på max. 3 minutter og 10 se-kunder skal overbevise folk om ens poe-tiske evner. Herefter giver publikum ka-rakterer fra 0.0 - 10.0.

Først blir man jo fødtDramaholdet opførte ved juleafslutningen

d. 19. december 2002Line Knutzons stykke

Først blir man jo født.

MartsGallafestEn af skolens faste traditioner er gallafe-sten i begyndelsen af marts. Elevernemøder i deres flotteste skrud, der er mid-dag i kantinen, indmarch, lancier, kårin-ger, karaoke, diskotek og levende musik.

GreaseForårets store begivenhed var opførelsenaf musicalen Grease, der er omtalt andet-steds i årsskriftet.

8

AprilStatministerbesøgMandag d. 28 april stillede statsministerAnders Fogh Rasmussen op til et fælles-arrangement på Nyborg Gymnasium. Ef-ter et kort oplæg kunne eleverne stillespørgsmål til en veloplagt statsminister.Mange spørgsmål drejede sig om Dan-marks deltagelse i krigen i Irak.

MajSidste skoledag3.g'erne markerer sidsteskoledag ved atmøde udklædteog arrangerecafe i kantinenmed under-holdning ogkåringer.

Den med spænding imødesete eksa-mensplan offentliggøres, skolen marke-rer dagen med et glas champagne til3.g'erne.

9

Kostskolen udvidesog moderniseresIndførelsen af IB-uddannelsen på NyborgGymnasium for 4 år siden har betydet etvoldsomt øget pres på gymnasiets kostskole.De sidste par år har kostskolen haft et an-neks på Nyborgskolen, hvor mellem 30 og40 elever har boet. Den situation har ikkeværet tilfredsstillende. Der har desuden påNyborg Gymnasium været et stort ønske omat kunne modernisere kostskolen, så at deefterhånden over 40 år gamle bygninger blevtidssvarende

D. 6. juni 2002 blev der i Fyns Amt givetgrønt lys for en udvidelse og moderniseringaf kostskolen. Amtet bevilgede hertil ca. 18mio. kr.

Frede Nielsens Tegnestue var fra startentotalrådgiver for byggeriet og stod for pro-jektforslaget og udarbejdelse af alle detailteg-ninger etc. Desuden lavede de en omhygge-lig beskrivelse af byggeriet, og dette materi-ale blev dernæst sendt i udbud. Entrepre-nørfirmaet Hansson og Knudsen var de bil-ligste og vandt dermed totalentreprisen.

Udvidelsen omfatter en ny værelsesfløjmed i alt 39 værelser samt ny opholdsafde-ling og ny tjenestebolig. Efter udvidelsen vilkostskolen have i alt 113 elevværelser.

Desuden foretages en ombygning og mo-dernisering af køkkenet, spisesalen og denuværende opholdsarealer. Bade- og toilet-

10

Før det hele begyndte, februar 2003

faciliteterne i de eksisterende bygningerbliver moderniseret, og kostskolen får etnyt mødelokale og diverse nye persona-lerum.

Midt i februar rullede de første maski-ner ind på byggepladsen, og derefter harde nye bygninger stille og roligt tagetform. 1. august står den nye værelsesfløjfærdig, ligesom køkken og spisesal erklar til ibrugtagning på dette tidspunkt.

Sidst i august er ombygningen i dennuværende ”ny bygning” færdig og en-delig, når baderum, mødelokale m.m. erfærdig til 1. oktober, er hele huset klar,og kostskolen er atter samlet på én ma-trikel.

Mariann Brandt

11

Februar April

MajMarts

GGrreeaassee ppåå NNyybboorrgg GGyymmnnaassiiuumm

En af årets helt store begivenheder på Ny-borg Gymnasium var opførelsen af musi-calen Grease i marts måned. Opførelsenvar kulminationen på mange månedersintense forberedelser og prøver. Ca. 50elever var involveret som skuespillere,musikere, scenefolk og ansvarlige for lysog lyd. Siden midt i september blev derprøvet hver torsdag aften, ligesom 2-3weekender har været brugt til forberedel-ser. De tre lærere, der har stået for pro-jektet, Johanne Graf, Birgit Helbo ogThomas Lund, beskriver forløbet således:

Opførelsen af Grease på Nyborg Gymna-sium var kulminationen på mere end ethalvt års arbejde for alle involverede ele-ver og lærere.

Idéen til at sætte en musical op fødtesfor over et år siden, da det daværendefrivillige dramahold opførte stykket

Stumphvide og de syv Kæmpedværge. Etaf skolens frivillige orkestre bidrog til fo-restillingen med nummeret Staying Aliveog denne tværfaglige oplevelse mellemdrama og musik satte nogle tanker igang hos de to involverede lærere; - detvar vel på tide, at Nyborg Gymnasium

12

Prøver og forberedelser

13

efter flere års fravær fik en større skole-forestilling op at stå? Vi ønskede detskulle være en forestilling, der appelle-rede til alle sanserne; den skulle inde-holde skuespil, musik og dans, kort sagt:det måtte blive en musical.

Men hvorfor så lige netop Grease?Den er i vores øjne en fremragendemusical, som i meget høj grad appellerertil de unge og den livssituation, de befin-der sig i netop nu. Dertil kommer demange store musikalske hits, som godtlige kan tåle at blive spillet én gang til.

Straks efter skolestarten i august 2002trak vi i arbejdstøjet, og efter at have re-klameret for projektet ved skoleåretsførste samling indkaldte vi alle interesse-rede til audition. Et - syntes vi - overra-skende stort antal elever meldte sig tildisse auditions, både musikere, sangereog skuespillere. Sidstnævnte gruppe,som der i øvrigt var langt flest af, skullealle igennem en prøve i skuespil, sangog dans. Hård kost vil nogle nok mene,men alle deltagerne gik på med krumhals og det var en fornøjelse at følge detsammenhold, der meget hurtigt opstodblandt eleverne.

Det store antal ansøgere gav os detproblem, at vi måtte skuffe mange, sim-pelthen fordi der ikke var plads til alleinteresserede i forestillingen. Til gengældfik vi gode muligheder for at stable etrigtigt godt Grease-hold på benene.

Men opsætningen af en musical erikke kun det, der foregår på scenen.Langt borte fra rampelysets tiltrækningskal der skabes scenografi, kulisser ogkostumer, der sammen med musikken,sangen og skuespillet skal gøre forestil-lingen til en helhed. Også her lykkedesdet at få et lille men velfungerende oghårdtarbejdende team af elever til at gøreen stor indsats.

Efter en hyggelig ryst-sammen-aftenvar vi medio september klar til at påbe-gynde prøverne og arbejdet med frem-stilling af kulisser og kostumer.

Torsdag aften var fra starten afsat somfast øvetidspunkt, og dertil var der iløbet af efteråret indlagt nogle weekend-prøver.

Efter jul stod den selvsagt på nærmestnonstop øvning, og eleverne kæmpedeen brav kamp for at få skole, lektier, fri-tid og Grease til at gå op i en højere en-hed. Efterhånden kom også lys- og lyd-folk på banen samt de, der skulle sættede rigtige halvtredserfrisurer og sminkeskuespillerne. Opgaver, der alle blev kla-ret af eleverne. I de sidste uger indenpremieren summede skolen af forvent-ning, og efterhånden som festsalen grad-vist blev omdannet til teaterrum, fik denen større og større nærmest magisk til-trækningskraft på de involverede elever.Denne trang til at indsnuse atmosfæren,forestille sig suset og føle, man er en delaf noget helt særligt, var ikke til at tagefejl af.

Også som lærer har det været nogetganske særligt at deltage i et sådant pro-jekt. Vi havde med elever at gøre, dervirkelig ville dette her. Og vi føler ostemmelig sikre på, at de involverede ele-ver vil se tilbage på en stor oplevelse,som de vil kunne huske mange år ud ifremtiden.

Johanne Graf, Birgit Helbo,Thomas Lund

14

Forestillingen

Er der for få udendørs arealer på skolen?Er det mest hensigtsmæssigt for eleverneførst at møde kl. 9 hver morgen? Ønskereleverne at bruge flere penge på bøgerog i stedet skære ned på studieturene?Dette og mange lignende spørgsmål ar-bejder vi med i elevrådet på NyborgGymnasium. Vi er den organisation, derhar til opgave at varetage elevernes in-teresse på bedst mulige måde. Elevrådeter altså et led i skolen elevdemokrati. Vihar således også repræsentanter i enrække af skolens udvalg. Vi skaber etbånd mellem elever og lærere, der gørNyborg Gymnasium til et bedre sted atvære for begge parter. Hvis dette båndikke er til stede, kan elevernes ønsker letblive overhørt. Det er altså vigtigt, at etsådant elevdemokrati fungerer, og at derer engagerede og ansvarsbevidste elever,der sidder i dette råd.

I det forgangne år har vi i elevrådetarbejdet med fornyelse af elevrådets

egne vedtægter, samt lavet et "info-blad"til elever med forskellige regler på sko-len, som det kan være nyttigt for ele-verne at være bekendt med. Derudoverhar vi to gange i det forløbne år væretude på barrikaderne for at demonstrere:den ene gang mod forhøjelse af klasse-kvotienterne, den anden gang modnedskæringer på HF. Kort sagt, så blan-der vi os i så meget som muligt.

Hvis man har en lille drøm om atændre verden, eller 'bare' hverdagen foren masse skoleelever, og er villig til atbruge lidt tid og energi på det, så stil opsom kandidat i din klasse. I starten afhvert skoleår kommer der nogle repræ-sentanter fra elevrådet ud, og så er detmed at slå til og melde sig. Du vil få me-get mere at vide om elevrådet og elevde-mokrati af formanden og næstformandenfor elevrådet i starten af det nye skoleår.

Natasha Fredenslund, 1.x

15

Aktionerende elever forhindrer lærere i at komme til undervisning

Elevdemokrati

Sæt allerede nu kryds i din kalender vedden 5. november og skriv OperationDagsværk. På denne dag giver titusindvisaf gymnasie-, HF-, VUC- og HTX-eleveren dags arbejde til fordel for et uddan-nelsesprojekt i de fattige dele af verden.Målet med OD-dagen er at tjene mini-mum 250 kroner til OD. Midlet er ar-bejde. Det er kun fantasien, der sættergrænser for, hvor det er muligt at findearbejde. Eksempler kunne være arbejdepå en fabrik, i en børnehave, gøre husetrent for sine forældre eller ordne nabo-ens have.

Målet er på landsplan at få indsamletomkring 6 millioner kroner. Denne enedags arbejde sikrer børn og unge i andredele af verden en uddannelse - samt ethåb om en lysere fremtid. En dags ar-bejde, og man kan se skolerne stå fær-dige et år efter. Klar til brug og til gavnfor mange mennesker.

Dette års projekt går til Cambodja,hvor man vil bygge fagskoler for piger.Pigerne skal lære at sy, så de kan få etjob. Alternativet er en tilværelse somprostituerede på et af Cambodjas mangebordeller.

Operation Dagsværk har gennemårene samlet mere end 70 millioner kro-ner ind og støttet tusindvis af unges ud-dannelse, men behovet eksisterer fortsat.Solidaritet med klodens fattige og ud-stødte mennesker er stadig drivkraftenbag Operation Dagsværks arbejde.

På skolerne er OD-grupperne Opera-tion Dagsværks bærende element. Det erdisse gruppers aktivitet og arbejdsind-sats, som får det hele til at fungere. PåNyborg Gymnasium laver dagsværks-gruppen happenings, cafeer samt mangeandre spændende ting, som sætter fokuspå Operation Dagsværk og gør det mereinteressant for alle at vandre rundt påskolens linoleumsbelagte gange.

Som dagsværker gør man sin indsatsfor, at den verden, man er en del af, bli-ver en lille smule bedre at leve i.

Mere information om projektet findespå www.od.dk

Mads Ole Fløe Knudsen, 2i og Patrick Mark Reimers, 2b.

16

IB World StudentConference

17

Lørdag d. 16.08.2002 drog to IB(=Inter-national Baccalaureate)-studerende tilverdenskonference i Toronto, Canada.Ud over titlen på konferencen (Leadingthe future), anede de to ikke, hvad devar på vej til, men de tog af sted medgodt mod. Det startede dog ikke så godt.Efter en lang flyvetur stod de i en ukendtlufthavn nær Toronto i to timer, før deopdagede en lille mand med krøller gårundt med et skilt, hvorpå der stod "IBworld student conference". De satte sigind i bussen, hvor de blev kørt til UpperCanada College, der skulle være dereshjem den kommende uge. Da de pak-kede ud, havde de ingen anelse om, at

den næste uge ville blive en af de mestmindeværdige uger i deres liv. De havdeingen anelse om, at den ville ændre de-res syn på livet, og ændre dem for altid.

Ud over os to fra Danmark var der 98andre IB-studerende fra hele verden. Ialt var 20 lande repræsenteret. Formåletvar at gøre os unge opmærksomme påverdenssituationen. Få os til at indse, atverden har brug for forandring. Og atdet er vores generation, der kommer tilat spille den afgørende rolle. Hver daghavde et specielt tema, nye talere og an-derledes workshops. Hele ugen var me-get intens, da der var mange store emnerder, skulle dækkes på så kort tid. Arran-

gørerne (der alle var blevet studenter i år2002) havde fået samlet en eneståendegruppe talere, heriblandt: Stephen Lewis,der er speciel udsendt til Afrika af FNpga. AIDS-epidemien, Setsuko Thurlow,en af de få, der overlevede atombomb-ningen over Hiroshima, Peter Dalglish,en af grundlæggerne Street Kids Interna-tional, Gerson Andrés Flórez Pérez, 16-årig colombiansk dreng, der startede enorganisation mod landminer, sammenmed nogle kammerater, da han var bare10 år gammel. Den af talerne der, impo-nerede os mest, var netop sidstnævnte.Han og kammeraterne har kæmpet forfred lige siden og er i år nomineret tilNobels fredspris. Han kunne ikke barefortælle en rørende historie om, at han,da han var ti, besøgte et sted for børn,der var ofre for landminer. Han kunnefortælle, hvordan det havde ændret hansliv. Dette var både rørende, men ogsåberørende. Man følte sig ufatteligt egoi-stisk. Her sidder vi i et land som Dan-mark. Vi har alt: penge, uddannelse etc.,men hvad gør vi egentlig. At sidde oghøre, at en dreng lidt yngre end os selvkæmper for fred verden over. Han harkæmpet stort set hele sit liv, for at vi allekan leve i harmoni med hinanden. Deter dog ikke det eneste han har kæmpetfor. Han kommer fra en fattig familie,han er ung og har derfor ogsåmåtte kæmpe mod for-domme. Normalt lyt-ter ingen tilbørn,

og da slet ikke fra fattige familier, menhan har kæmpet for sin sag, og er nuder, hvor han rent faktisk kan gøre enforskel. Han har kæmpet, fordi det varnoget han troede på. Fordi han vidste, athan ville gøre en forskel, hvis han bareholdt fast. Det giver stof til eftertanke.

Hvor vil vi så hen med det? Der er tobudskaber i dette. Det ene er, at hvisman får muligheden, for at komme udblandt andre folk med en anderledeskultur, religion osv., så skal man gøredet. Dette skaber en større forståelseblandt folk, og det bevirker, at man kanomgås hinanden bedre. Det andet er, atdet er vigtigt, at man holder fast i det,man tror på. At man kæmper for det.Man behøver ikke ændre hele verdenmed det samme, men hvis man bareændrer en eneste persons liv til nogetbedre, har man udrettet noget megetstort. For en ting har vi alle til fælles, ogdet er, at vi alle er mennesker, og allegerne vil have en god verden at leve i.

Martin Klint Hansen og Britt Søndergaard, 3i

18

IB: TOK og CAS

Sidste skoleår dimitterede Nyborg Gym-nasium for første gang et hold IB studen-ter. Uddannelsen er helt igennem inter-national, og den er både i struktur ogindhold på flere områder forskellig fraden danske studentereksamen. Reformenaf den danske studentereksamen vil bl.a.afskaffe linjedelingen. Nogle er skeptiskeover for dette, men det er på sin plads atnævne, at IB-uddannelsen heller ikkeskelner mellem en sproglig og en mate-matisk linje. Derimod er IB i modsætningtil det kommende danske gymnasiumpræget af valgfag, som eleverne selvvælger - til gengæld skal de vælge fraseks forskellige fagområder. IB elevernehar faktisk kun to fællesfag, som derfordanner den ideologiske kerne i IB-ud-dannelsen: Theory of Knowledge (TOK)og Creativity, Action, Service (CAS). I detfølgende vil en TOK-lærer og CAS-koor-dinator gøre nærmere rede for disse cen-trale fag.

Creativity, Action, Service (CAS)Den danske gymnasieskole er først ogfremmest en boglig skole, der giver ele-verne mulighed for at udfolde sig akade-misk og belønner dem, hvis de er fagligtdygtige. Den Internationale Studenterek-samen (IB), der indgår på lige fod medden danske studentereksamen, adskillersig imidlertid fra denne ved ikke kun atanerkende elevernes boglige arbejde,men ved også at give dem point for de-res fritidsaktiviteter!

Netop i denne tid (primo maj) har un-dertegnede og min kollega, Helene Kri-stensen, der varetager den daglige admi-nistration af CAS-programmet,individuelle samtaler med eleverne fra 2iom deres deltagelse i f.eks. skolensmusical, lektiehjælpsgrupper, besøgstje-neste, fritidssport, strandrensning, trafik-tælling eller undervisning i etnisk mad-lavning på kostskolen. Formålet medsamtalerne er bl.a. at lade dem gøre sta-tus over de aktiviteter, de har deltaget idet forløbne skoleår, samt at ansporedem til at opsøge nye udfordringer i detkommende.

Hvorfor skal skolen nu beskæftige sigmed elevernes fritidsliv? Det er IBOs (In-ternational Baccalaureate Organization)erklærede hensigt at ville uddanne helepersonen og dermed at fostre ansvarlige,engagerede borgere. Dette formål for-søger CAS-programmet at opfylde ved atopmuntre eleverne til at udvikle sig indi-

19

Nyborg Gymnasiums første IB-studenterdimitteres juni 2002

viduelt og ikke mindst sammen med an-dre inden for programmets tre grund-læggende områder: Creativity, Action ogService, hvoraf det sidste er hovedhjør-nestenen.

Kravet om at gøre en indsats for an-dre på alle samfundsmæssige planer, detvære sig lokalt på skolen eller i hjem-byen, nationalt eller internationalt, erofte det element i programmet, der ermed til at forme og udvikle eleven mestogså til at blive en god samfundsborger.

Det er et stort krav, der stilles til deunge, når de ud over at passe deres gan-ske krævende studier også skal afse ca. 3timer ugentligt til CAS-arbejde De skaldesuden aflevere en skriftlig vurdering afhver aktivitet, de har gennemført. Dennevurdering behøver ikke nødvendigvis atbestå af rosenrøde betragtninger, menkan udmærket være særdeles nøgtern el-ler kritisk – ikke mindst selvkritisk, forformålet er først og fremmest, at elevenopnår større erkendelse.

Her et eksempel på en sådan selveva-luering:

Traffic Analysis: This activity was de-finitely my least favourite – the hourswere long and the weather was freezing.

The analysis basically consisted of count-ing cars and interviewing car drivers inorder to help ”Nyborg Kommune” with atraffic survey. Though the work was tedi-ous and the conditions less than favou-rable the cause was good, and even I canappreciate that. One of the main benefitsfor me personally, however, was beingable to interact and get to know my classmates a little better. Since I was new acti-vities like this in the beginning of theyear are perfect when trying to break theice and fit in with your new class. Pati-ence and tolerance were pertinent to thisnew activity, and if anyone did not pos-sess those qualities they were sure to haveacquired them by the end of the analysis– including myself!

Som det fremgår af elevens betragt-ninger kan det være ganske krævende atdeltage i CAS arbejde; men der er heldig-vis også mange stjernestunder, som denen elev fortalte mig om ved en af samta-lerne forleden, hvori hun berettede omsit arbejde som besøgsven for en ældredame: It was the first time in three yearsthat she had been out for a walk just togo shopping down town. Her happinessreally warmed my heart!

Ingelise Villadsen, CAS-koordinator

20

CAS-elever gør tjeneste i baren ved åretforårskoncert

Theory of Knowledge: TOKI IB-systemet er TOK sammen med CASdet eneste fællesfag. Alle IB elever harfaget 2 timer om ugen.

Men hvad er det for et fag?Som navnet antyder, beskæftiger faget

sig med viden. Ordene at vide og videner hverdagsord, men der er også en grenaf filosofien - epistémologien (gr. Epis-témé viden + logos), som undersøgerspørgsmålene om, hvad viden er oghvordan vi får den.

TOK er ikke et filosofistudium, dergår i dybden med filosofiske spørgsmål,men det dækker en bred vifte af tilgangetil filosofiske spørgsmål. Nogle TOK-lærere ville egentlig hellere kalde fagetWays of Understanding.

Kort sagt: faget omfatter begrebet vi-den i forskellige områder af menneskeligaktivitet. Man kunne kalde det ettværfag. Alle områder i heksagonen (sebilledet) inddrages i undervisningen.

Viden om et matematisk teorem erhelt forskellig fra viden om, hvordanman kommer til København fra Nyborg.Eller viden om, at jorden er rund, er enanden slags viden end den, der siger atShakespeares Hamlet er en fremragendetragedie.

Følgelig må vi gøre helt forskelligeting, når vi skal forklare, vise eller be-grunde vor viden, alt efter hvilken slagsviden der er tale om. Ideen er at skærpede studerendes bevidsthed, at stimulerekritisk refleksion om viden og erfaring,der er indsamlet både i klasseværelset ogi verden udenfor.

Faget skal udfordre de studerendeved at stille spørgsmål om basis for vi-den, ved at få dem til at blive opmærk-somme på subjektive og ideologiske for-domme og ved at udvikle deres evner tilat analysere vidnesbyrd rationelt.

Metoden er samtaler, små gruppeop-gaver og oplæg af mange slags. I TOKarbejder man med mange former for ud-

tryk, så man f. eks. kan dramatisere ellerlave sit oplæg som en udstilling.

For at få en Diplomeksamen i IB-sy-stemet skal man have lavet et oplæg iklassen og have skrevet en opgave. Tit-len til opgaven kommer fra IB og opga-verne rettes også eksternt.

Der var 10 titler til dette års eksamen,som de studerende kunne vælge imel-lem. Her nævnes to for at give et billedeaf fagets spændvidde.

• "What I tell you three times is true"(Lewis Carroll). Might this formula -or a more sophisticated version of it -actually determine what we believe tobe true?

• Is it a simple matter to distinguish ascientific argument from a pseudo-scientific argument?

Helga Wilson

21

Hexagonen

IT og ikke mindst Internettet bliveren stadig mere naturlig del af hver-dagen på Nyborg Gymnasium.Gymnasiets lærere er godt rustede tildenne udvikling. Næsten alle harnu taget det pædagogiske IT-køre-kort, og der gøres i disse år mangeerfaringer med at integrere IT i un-dervisningen. Et nyt redskab hertiler Fronter, en såkaldt LMS, learningmanagement system, der er webba-seret og stiller en række værktøjer tilrådighed til brug i undervisningen.Fronter, som bl.a. alle de fynskegymnasier bruger, har en række an-vendelser lige fra elektronisk lektie-bog til et middel til egentlig såkaldtvirtuel undervisning, hvor lærer ogelev (i en periode) kun mødes i cy-berspace. Nogle lærere beskriver nedenfor dels,hvordan de har inddraget Internet-tet i den almindelige undervisning i naturvidenskabelige fag, dels del-taget i et forsøg med Det VirtuelleGymnasium i fagene dansk og hi-storie.

Internettet – en ny mulighed iundervisningen? Internettet giver mulighed for at struktu-rere undervisningen på en anden måde,end det hidtil har været normalt. Dette erudnyttet i kemiundervisningen i 1x, hvorder fx har været arbejdet virtuelt gennemet helt forløb med syre-base kemi. Ele-verne har i forløbet selv studeret emnetpå baggrund af en ”virtuel platform” iFronter. Platformen indeholdt bl.a. linkstil supplerende materiale på Internettet,mulighed for opgaveregning med øje-blikkelig respons samt kommunikationgennem et tilkoblet chat-rum. Kommuni-kation mellem elever og lærer foregikunder forløbet udelukkende via denneplatform.

Nogle fordele ved et forløb som detteer, at eleverne arbejder aktivt og selv-stændigt med tilegnelsen af stoffet, ogved tvivlsspørgsmål, der kræver læreras-sistance, er eleverne tvunget til at formu-lere nøjagtigt, hvad det er, der er tvivlom.

Af ulemper ved forsøget kan nævnestidsforbruget, der er større end til et”normalt” forløb.

En række elever har under forløbetmanglet den egentlige lærerkontakt –mest som et fagligt sikkerhedsnet, mensandre i højere grad har nydt selvstændig-heden undervejs.

I 3s MA er Internettet blevet brugt iarbejdet med forskellige matematiske be-greber.Klassen har f.eks. anvendt animationer tilillustration af matematiske begreber,

22

IT

De to virtuelle lærere

konstrueret hjemmesider om et matema-tisk emne, løst interaktive opgaver, fåetvejledning til besvarelse af afleveringsop-gaver via Fronter, besvaret prøver viaFronter mm.

Hovedparten af eleverne i klasserneer enige om, at anvendelse af Internettetog computeren generelt i undervisnin-gen er en god variation til den alminde-lige undervisning, og at det har givetbåde et fagligt og et IT-teknisk udbytte.Anvendelsen af IT har dog ikke væretuden problemer. For at kunne anvendeInternettet og IT generelt, kræver det enteknisk indsigt i forskellige former forsoftware, hvilket for nogle elever kanvære en svær barriere at overvinde.Kommunikationen mellem lærer og elevog eleverne imellem kan også være van-skelig at gennemføre skriftligt. Matematikog kemi er formelsprog, som kan væresvært og tidskrævende at kommunikere ived hjælp af tekstbehandling – selvomeleverne efterhånden bliver habile til atbenytte formeleditoren. Nogle gange erpapir og blyant og en mundtlig forkla-ring stadigvæk at foretrække.

Undertegnede mener at brugen af In-ternettet som arbejdsredskab og kommu-nikationsplatform, og ikke ”bare” sominformationssøgning, er kommet for atblive – på godt og ondt. Det giver enkærkommen mulighed for nye undervis-ningsformer, der ikke må tage helt over igymnasieskolen, men anvendes som va-riationsmulighed.

Henrik Toft og Nikolaj Glargaard

Det virtuelle gymnasiumDet virtuelle gymnasium er nu en reali-tet, i hvert tilfælde på skrivebordsplan.Ideen er dog ikke at lave en ny gymnasi-eskole udelukkende bygget på et gen-nemført virtuelt princip - dertil er ele-verne alt for glade for mødes medhinanden og med lærerne på skolen.

Derfor vil det personlige møde lærere ogelever imellem og den dermed for-bundne sociale læring og dannelsespro-ces fortsat være det helt centrale i ud-dannelsen.

Ikke desto mindre giver informations-teknologiens udbredelse og store poten-tiale i forbindelse med informationssøg-ning, databehandling, stimulation,kommunikation, præsentation mv. selv-sagt nogle udvidede muligheder i under-visningen. Dertil kommer også, at sam-fundets kulturelle og værdimæssigeudvikling påvirker forventningerne tilgymnasiefagenes indhold og den måde,som undervisningens tilrettelægges på.

I forbindelse med udviklingen af detvirtuelle gymnasium inviterede undervis-ningsministeriet en gruppe gymnasiesko-ler til at deltage i særlige virtuelle forsøg.Nyborg Gymnasium fik lov til at deltagei et sådant forsøg.

Forsøget gik kort fortalt ud på at ind-føre det virtuelle rum i fagene dansk og

23

historie i en 1 g og efterfølgende at ud-vikle dette rum. Der var tale om ettværfagligt samarbejde imellem de 2nævnte fag, og eleverne skulle i forbin-delse med det tværfaglige arbejde udfær-dige et gruppeprojekt, hvis overordnedetema og faglige mødested var: Danskkulturhistorie i 50'erne. I forbindelsemed projektet lå 2 hele dage, hvor ele-verne modtog virtuel vejledning - det vilsige at såvel historie- som dansklærer vartil stede i det virtuelle rum - i hvilket derdesuden var mødepligt på bestemte fast-satte tidspunkter.

Vi synes, at forsøget stillede endogsærdeles store krav til eleverne. Deskulle som nævnt udfærdige et projekt,de skulle lære at anvende et særligt vir-tuelt forum, de skulle have kendskab tilgruppeprocesser, arbejdsformer, kontrak-ter gruppemedlemmer indbyrdes, deskulle lære selv at planlægge vejlednin-gen, bl.a. ved at gennemtænke henven-delsen til faglærerne nøje, og de skulleafslutningsvis planlægge og gennemføreen mundtlig formidling af projekterne,som “rakte” ud over den skriftlige frem-stilling.

Det viser sig at elektronisk undervis-ning og vejledning er meget givende nåreleverne skriver opgaver. I løbet af gym-nasietiden skal eleverne udfærdige hen-holdsvis en danskopgave i 1.g, en hi-storieopgave i 2.g og en større skriftligopgave i 3.g. Som “ ikke-virtuelle” vejle-dere har vi været vante til, at elevernehang over vores borde og mødtes medos i diverse spisefrikvarterer for at få de-res vejledning - med mange elever atvejlede kan det til tider være en stressetaffære. Generelt gav den virtuelle vejled-ning mere tid til den enkelte elev, og vimener også, at fagligheden er blevethøjnet via denne vejledningsform. Ele-verne er som computergeneration be-tragtet motiverede for at møde dereslærer i virtualiteten.

Når man vejleder virtuelt er der taleom en vis “forkælelse” af eleverne - defår som nævnt mere tid, og de kan printedialogerne ud og integrere lærerensguldkorn i deres opgaver. Generelt iagt-tog vi en vis utålmodighed fra elevside -de havde lidt svært ved at acceptere, atvejledningen ikke kom prompte, og dehavde dermed svært ved at forstå, at den“usynlige” underviser måske var optagetandetsteds. Virtualiteten giver et ind-gående kendskab til eleverne, specielt til“de stille typer”, der måske skal have 10sekunder længere end andre til at tænkesig om i. For disse elevtyper er netbase-ret vejledning måske særligt velegnet.

Efter forsøgets slutning har klassenudviklet sig i en stadig mere virtuel ret-ning. Således har de udelukkende mod-taget virtuel vejledning i forbindelse medudførelsen af danskopgaven - og det tilalles udtalte tilfredshed

- Min holdning til vejledning over netteter positiv. Jeg har sparet tid ved hurtig re-spons.

Jeg slipper også for irriterende og stres-sende eftersøgningsture rundt på gymna-siet.

Lotte 1x

- Jeg synes at det virtuelle kørte rigtiggodt. Det var nemt bagefter at overskuehvad vi havde snakket om. Rigtig god idémed virtuel vejledning fremover.

Sanne 1x

- Fordelen er en større selvstændighedtrods mere tid med lærer og det, at mankan sidde hjemme i underbukser og væreubarberet i en hel uge. En stor ulempe erdet dog, at der midt i vejledningen plud-selig lukkes ned for programmet, hvilketgør at man er totalt omskåret fra afver-denen, eller omvendt :-)

Kristian 1x

Regitze Liljegren og Hanne Laursen

24

Studietur til KinaDe fleste klasser på Nyborg Gymnasiumfår mulighed for at komme på en studi-erejse til udlandet. En af sidste skoleårsture var noget ud over det sædvanlige,idet 3.a var i Kina.Nedenfor fortæller dedeltagende lærere om rejsen.

Den 3.12.2002 drog vi sammen med 3.apå studietur til Kina, Riget i Midten. 7dage i Beijing var kulminationen på 2 årsplanlægning og venten. Allerede i 1.gbesluttede klassen, at de ønskede enutraditionel studierejse, hvilket den da-værende rejseordning gav mulighed for.Prisen pr. person alt incl. blev på ca.5000 kr.

Kina viste sig at leve fuldt og helt optil alle vores forventninger. Efter 9 timersflyvning landede vi i en helt anden ver-den, hvor vi konstant blev konfronteretmed de særprægede kulturelle, politiskeog økonomiske forhold. Alene de fanta-stiske historiske og religiøse steder somDen Himmelske Fredsplads, Den For-budte By, Maos Mausoleum og Den Ki-

nesiske Mur vidnede om den specielleasiatiske historie. Men det var mødetmed kineserne, der mindede os om dehelt store forskelle.

Kineserne kan meget lidt engelsk,men er alligevel meget hjælpsomme ogimødekommende og vil meget gerne ikontakt med turister. Mange kinesere fralandet, der kommer til Beijing, har aldrigset hvide mennesker før, og det førte til,at vi på Den Himmelske Fredsplads varen turistattraktion på lige fod med degængse attraktioner. Store grupper af ki-nesere samledes for at fotografere os,indtil de til sidst måtte fjernes af noglevagter.

I 1978 blev ét-barnspolitikken indført,og den håndhæves stadig i de kinesiskebyer. De familier, vi så i gadebilledet, be-stod derfor altid af far, mor og et barn.Børnene var yderst velklædte, men ingenaf dem havde ble på. I stedet har de enrevne bag i bukserne, så de altid kansætte sig ned og forrette deres nødtørft.Selv på en frostklar decemberdag var der

25

således altid kig til en bar barnenumse.En anden af et-barnspolitikkens konse-kvenser er manglen på pigebørn i Kina,og mange af de kinesere, vi mødte, varderfor meget forundret over det store an-tal piger i vores gruppe.

Kina er et land uden demokratisketraditioner, og nogle kinesere har derforsvært ved at forstå den demokratisketanke. Den konfucianistiske moralfilo-sofi, der bl.a. kræver, at man altid skaladlyde den, der retsmæssig står over en,blev grundlagt i kejsertiden og har stadigstor betydning i det kinesiske samfund.Det betyder, at fx en lærer altid beslutter,hvad eleverne skal. En af dagene øn-skede vores busguide, at vi skulle be-søge en jadefabrik på vej hjem til hotel-let. Det havde været en lang dag, og allevar trætte, så vi prøvede pænt at fortælleham, at vi ikke var interesseret. Da hanfortsat forsøgte at overtale os, besluttedevi at sende forslaget til demokratisk af-stemning blandt eleverne. Forlaget blevnedstemt, men guiden fortsatte ufortrø-dent med at overtale os til at beslutte atbesøge fabrikken. Han forstod ikke, ateleverne efter den demokratiske afstem-ning havde det afgørende ord.

Da Mao døde i midten af 70'erne, ogDeng Xiaoping overtog magten, blevKina drejet i vestlig retning i et forsøg påat forbedre økonomien. Det blev somnoget helt særegent et socialistisk landmed markedsøkonomi. Den nye økono-miske kurs har betydet, at Kina i dag eret land i voldsom vækst, men også, atforskellen mellem rig og fattig er blevetmarkant større. Det nye og det gamle

Kina ses tydelig i Beijing i dag. Den æl-dre generation dyrker stadig motion iparkerne hver morgen og lever efter denkonfucianistiske tanke, mens de unge ognyrige kinesere hygger sig i de nye dyrestormagasiner eller på Pizza Hut. Kontra-sten ses ligeledes med de nye og mo-derne bygninger, der skyder op overaltblandt Hutongerne (de fattige kvarterer),og de gamle, smukke templer fra Kejser-tiden.

Den nye vestlige livsstil (ikke mindst ikinesernes kost) betyder også, at enrække livsstilssygdomme, som den vest-lige verden har kendt i årevis, er i kraftigvækst i befolkningen. En af disse syg-domme er diabetes. På turen talte vi medchefen for den kinesiske afdeling afNovo Nordisk, et af de firmaer der pro-ducerer medicin til diabetespatienter.Han mente, at disse nye livsstilssygdom-me var den største udfordring for landet,bl.a. fordi det kræver en holdningsæn-dring blandt kineserne. Nogle kineserelader fx deres diabetes-ramte børn dø,fordi de ikke vil have, at de får medicin isprøjter, som de forbinder med narko ogafhængighed.

Vores uge i Beijing var en oplevelsefor livet, og vi kan varmt anbefale en rej-se dertil. Hvis du vil vide mere om Kinashistorie og religion eller se flere billederfra vores tur, så klik ind på 3.a’s hjem-meside: www.nyborg-gym.dk/uv/kina

Lene Nibuhr og Anja Lardy

26

ba

ABC

AdministrationenSkolens kontorer finder du på mellemsteetage i hovedbygningen. Der er åbent på alleskoledage fra kl. 7.45 til 15.00 for henvendel-ser fra elever og lærere og fra kl. 8.00 til 14.00for eksterne henvendelser. Skolens telefon-nummer er 6531 0217, faxnummer 6325 5219,e-mail-adresse nyborg-gym@fyns-amt.dk.

Rektors og inspektorernes træffetid frem-går af opslag ved kontoret.

I kontoret til højre finder du rektor HanneJosephsen, der er skolens pædagogiske ogadministrative leder.

Ledende inspektor Per Juul Larsen er rek-tors stedfortræder, dvs. fungerer som rektor,når Hanne Josephsen er fraværende. Per JuulLarsen samarbejder med rektor om alle for-hold vedrørende den overordnede planlæg-ning af skoleåret og udvikling af skolen. PerJuul Larsen har som en af sine særlige ledel-sesopgaver ansvaret for forsømmelseskontrol-len.

Inspektorerne Mariann Brandt, Arno Han-sen, Ole Toft Hansen og Lars Kirkegaard harhver deres ledelsesopgaver. Mariann Brandthar bl.a. ansvaret for kostskolens bygningerog skolens bogdepot. Arno Hansen har bl.a.ansvaret for de daglige skemaændringer, til-rettelæggelse af eksamen og den pædagogi-ske koordination. Ole Toft Hansen er koordi-nator for IB-uddannelsen. Lars Kirkegaard harbl.a. ansvaret for IT-området og skolens in-formationsarbejde.

Skolens fire sekretærer er Lone Lillevang,Susanne Møller Nielsen, Gitte BrødsgaardNielsen og Hanne Strunge Madsen. SusanneMøller Nielsen er sekretær for rektor og harsom sine arbejdsopgaver bl.a. skolens post,elevoptagelse og kostskolens regnskab. LoneLillevang fører skolens regnskab og har enrække arbejdsopgaver i forbindelse med in-tern information. Gitte Brødsgaard Nielsensarbejdsopgaver er bl.a. elevforhold som for-

sømmelser, Statens Uddannelsesstøtte, elev-befordring og eksamensplanlægning.

AdresseændringÆndring af adresse eller telefonnummer skalstraks meddeles kontoret (Susanne MøllerNielsen).

BefordringsgodtgørelseDer er mulighed for at søge om befordrings-godtgørelse. De nærmere regler herom vil dublive orienteret om via Fyns Amt/skolen. Detkan nævnes, at der kræves en egenbetalingtil transport på 260 kr. pr. måned (se endvi-dere under busforbindelser).

BestyrelsenBestyrelsen består af • 3 forældrerepræsentanter: • Benny Collenburg, tlf. 65 30 30 50 (for-

mand)Lisbeth Krogh Hansen tlf. 65 31 57 48 1 repræsentant for kostforældrene

• 3 elevrepræsentanter valgt for et år adgangen1 gymnasieelev1 kostskoleelev1 HF-elev1 IB-elev

• 3 lærerrepræsentanter: Hanne Kær Pedersen, tlf. 65 31 31 59Margrethe Mørch Olsen, tlf. 65 36 19 49Claus Jørgensen, tlf. 66 11 07 51 (repræ-sentant for kostlærerne)

• 1 repræsentant for det teknisk administra-tive personale: Susanne Møller Nielsen tlf. 65 31 58 85

• 1 repræsentant for kommunalbestyrel-serne i skolens opland: Jørn Terndrup, borgmester, tlf. 63 31 19 00

• 1 repræsentant for amtsrådet: Poul Erik Hansen, 65 31 37 99

27

En fyldigere udgave af Nyborg Gymnasiums ABC finder man på skolens hjemmeside. Der erlink dertil fra forsiden (www.nyborg-gym.dk).

• 4 repræsentanter for lokalområdets orga-nisationer og foreninger samt de videre-gående uddannelser: Poul Sørensen, repræsentant for DanskArbejdsgiverforening, 66 15 86 86Bjarne Toft, Syddansk Universitet, tlf. 66 13 00 30Leif Knudsen, repræsentant for kommu-nalbestyrelserne på Ærø 1 plads er for øjeblikket ubesat

Sekretær: Per Juul LarsenBestyrelsen fastlægger efter indstilling fra

rektor skolens fagudbud, ferieplan, ordens-regler og budget inden for den økonomiskeramme, der er fastlagt af amtsrådet. Bestyrel-sen formidler endvidere et samarbejde mel-lem skole, hjem og lokalområde.

BiblioteketNyborg Gymnasiums bibliotek findes i kælde-retagen. Biblioteket er indrettet med 50 stu-diepladser og 10 computere med internetad-gang. Samlingen omfatter ca. 12.000 værkerog mange faglige tidsskrifter. I læsesalen erder bl.a. adgang til aviser, en række opslags-værker, leksika, ordbøger samt en Cd-romsamling. Biblioteket råder også over en sam-ling fremmedsproget fag- og skønlitteratur tilisær IB-uddannelsen.ORDENSREGLER. FOR BIBLIOTEKETHusk at:• få registreret alle bøger inden hjemlån• overholde bibliotekets lånetider• behandle bibliotekets materialer ordentligt• tage hensyn til de øvrige biblioteksbrugere

og undgå unødig støj – også når I arbejderi grupper

• mad og drikke må ikke indtages i bibliote-ket

• rydde op efter dig• stille bøgerne på plads efter brug eller af-

levere dem til bibliotekaren• sætte stolene på plads• kontorstolene er beregnet til computerne• skolens ordensregler for computere skal

overholdes

Du er altid velkommen i biblioteket, både nårdu skal forberede dig, søge informationer tilopgaver, bruge lektieværkstedet, læse aviseneller er på udkig efter en god bog.

Biblioteket er åbent på alle skoledage fra8-16

Bogdepot/BøgerBogdepotet ligger i kælderen.

Bogdepotets åbningstider: hver dag fra kl.10.30 til 11.30.

Skolens bøger er forsynet med stregkoder.Til brug for registreringen skal alle eleverhave et studiekort med billede og en person-lig stregkode. Studiekortet anvendes, hvisman ønsker at låne eller aflevere enkelt-eksemplarer samt ved bogafleveringen omsommeren. Sørg for at skrive navn i bøgerne,da vi af bogens stregkode ikke kan se, hvemlåneren er.HUSK: alle bøger skal bindes ind. Der må ikke skrives i bøgerne.

Det skal understreges, at biblioteket ogbogdepotet har to adskilte edbsystemer. Bib-liotekets bøger kan derfor kun afleveres ibiblioteket og undervisningsbøger kun i bog-depotet.

Bøger, der bortkommer, skal erstattes; nyeeksemplarer kan fås ved henvendelse til bog-inspektor.

Der er gratis at låne skolens bøger. Dogskal du selv betale ordbøger til dansk og 2sprog, lommeregner og papir til eget brug.Du vil først i det nye skoleår blive orienteretom, hvilke ordbøger du selv skal købe oghvilke lommeregnere, der er tilladte.

Køb altså ikke noget nyt, før orienteringener blevet givet: som regel organiserer skolenindkøbet.

BusforbindelserNyborg Gymnasium modtager elever mangesteder fra, og det er derfor vigtigt, at der er sågode busforbindelser som muligt. Hvis der erproblemer eller gentagne forstyrrelser i dendaglige drift, kan I henvende jer til inspektorArno Hansen, som er skolens koordinatorvedrørende den offentlige transport.

Sydfra kan man om morgenen tage bus920 (f.eks. afgang fra Ørbæk kl. 7.12) og bus910 (f.eks. afgang fra Frørup kl. 7.28).

Nordfra går bus 890/91 fra Kerteminde kl.7.15 til gymnasiet.

Vestfra kører bus 880 (f.eks. afgang fraLangeskov kl. 7.18).

Om eftermiddagen passer de forskelligeruters afgange med 6. og 7. times sluttids-punkter.Se endvidere under Befordringsgodtgørelse.

28

f

eEkskursioner og studierejserSkolen har som mål, at hver klasse/hold børhave mulighed for at deltage i udadrettedeundervisningsaktiviteter af en eller flere da-ges varighed dog med den begrænsning, atden enkelte elev normalt kun tilbydes én stu-dierejse og én tredagesekskursion i løbet afsit gymnasie-, HF- og IB-forløb. Begrænsnin-gen skyldes hensynet til, at den enkelte elevssamlede udgifter til ekskursioner og studierej-sen bør have et rimeligt omfang. Udgifternetil en studierejse søges således også holdt pået rimeligt niveau. Undervisningsaktiviteter iforbindelse med ekskursioner og studierejserbetales af skolen. Udgifter til rejse og opholdog fortæring betales af eleven selv evt. medet mindre tilskud fra skolen ved ekskursioner.

Planlægning af studierejser og ekskursio-ner tager udgangspunkt i drøftelsen mellemden enkelte faglærer og eleverne om mulig-hederne herfor set i relation til undervisnin-gen i faget. Ekskursioner og studierejser gen-nemføres normalt kun med deltagelse af alleelever.

Hvis en elev af helt særlige grunde ikkekan deltage i en studierejse eller en ekskur-sion, tilrettelægger læreren det sådan, at ele-ven selv kan arbejde med et særpensum påskolen.

Elev- og forældrekonsultationerI 1.g, pre-IB samt i 2. og 3.g afholdes der inovember/december måned konsultationerefter den første karaktergivning. I 2.IB og3.IB er der mulighed for at komme til at talemed lærerne i januar måned. Hvis eleven erover 18 år, må forældrene ikke uden elevenssamtykke deltage i konsultationer. Der bliversendt invitationer ud til hjemmene.

ElevrådElevrådet består af en repræsentant for hverklasse valgt af klassen.

For at elevrådet skal kunne fungere, er detvigtigt at vælge en elevrådsrepræsentant frahver klasse, som nærer interesse for at gøreet stykke arbejde for skolen som helhed.

Elevrådet er det organ, hvorigennem ele-verne kan ytre deres mening til rektor og Pæ-dagogisk Råd angående forhold, der vedrørereleverne, og dermed være med til at formeskolens daglige liv. Elevrådet er repræsente-ret i skolens udvalg og i skolebestyrelsen.

Elevrådet er et vitalt organ, som varetagerelevernes interesser og er med til at gøre sko-len til et bedre sted at være.

Ex NuncEx Nunc er Nyborg Gymnasiums elevfore-ning. Foreningen afholder en række gymna-siefester i løbet af skoleåret.

I starten af skoleåret har alle skolens ele-ver mulighed for at købe et medlemskort tilca. 50 kr. Medlemskab giver rabat og ret tildeltagelse i den årlige generalforsamling.

I forbindelse med årets sidste fest afholderEx Nunc sin generalforsamling, hvor der af-holdes valg. Alle medlemmer opfordres til atmøde op. Ex Nunc er altid åben for gode rådog ideer.

Ferieplan 2003/2004Start efter sommerferien: torsdag d. 7. august Efterårsferie: 13.10 - fredag den 17.10 (incl.)

(uge 42)Juleferie: fredag den 19.12 - fredag den 02.01.

(incl.)Vinterferie: mandag den 16.02 - fredag den

20.02. (incl.) (uge 8)Påskeferie: mandag den 05.04 - mandag den

12.04. (incl.)St. Bededag: fredag d. 07.05. Kristi Himmelfartsdag: torsdag d. 20.05. Pinseferie: mandag: d. 31.5.Dimission: fredag: d. 18.06.

FesterUd over Ex Nuncs fester er der tradition forat skolen afholder julestue med deltagelse afgamle elever og gallafest i begyndelsen afmarts for alle elever og deres forældre.

Når den sidste eksamen er overstået, hol-des dimittendfesten eller som den mere po-pulært kaldes ”Skrub-af-festen”. Her deltageralle 3.g’ere og 2.HF’ere og deres lærere

Forsikringer/ErstatningerSkolen har ingen mulighed for at forsikre ele-vernes private ejendele eller penge. I tilfældeaf bortkomst må man søge hjælp gennemeget forsikringsselskab.

Hvis man ved et uheld i en idræts- ellerøvelsestime får ødelagt f.ex. tøj eller briller,kan skolen yde erstatning. Henvendelse påkontoret.

29

g

ForældrekontaktI løbet af året er der en række arrangementerog møder for eleverne og deres forældre. Vedintroduktionsfesten for de nye elever er deresforældre velkomne til at deltage. Der afhol-des derudover elev- og forældrekonsultatio-ner, valgfagsorienteringsmøder, forårskoncert,Gallafest og ind imellem arrangerer nogleklasser en hyggeaften, hvor forældrene påmere uformel vis kan møde lærerne.

Forældre er også meget velkomne til atdeltage i skolens fællesarrangementer ogøvrige åbne møder, ligesom de naturligvis al-tid er velkomne til at kontakte skolen.

Frivillig undervisning:Billedkunst:Croquis og collage, akvarel og acrylmaleri-det er nogle af de muligheder, der tilbydes ifrivillig billedkunst. Mens man i den alminde-lige undervisning arbejder inden for sammeemne, er det her op til den enkelte selv atvælge. Frivillig billedkunst fungerer somåbent værksted, men der er også udflugterfor at se på kunst.

Drama:I frivilligt drama arbejdes der med forskelligedramaøvelser. Der kan være tale om teater-sport, og, hvis de fremmødte har lyst, indstu-deres og opføres en forestilling. Man behøverikke på forhånd at have erfaring med teater.

Idræt:Frivillig idræt er et tilbud om idrætsaktiviteterefter skoletid. De seneste år har der været flg.faste aktiviteter: fodbold, softball og badmin-ton. I disse idrætsgrene har skolen også del-taget med et skolehold i regionsstævner medde fynske gymnasier. Der kan oprettes forløbi andre discipliner, hvis der er interesse fordet. Elever kan stille forslag til deres idræts-lærer. (F.eks. har basketball og volleyball afog til været på programmet). Om eftermidda-gen må man gerne spille badminton i festsa-len, hvis der er ledigt. Man skal selv med-bringe ketsjere og bolde.

Musik:Skolen har som tilbud i frivillig musik kor ogorkestre. Koret deltager i større arrangemen-ter sammen med andre kor og synger vedskolens samlinger og fester.

Orkestrene spiller især rock, blues ogsoul, og de spiller ved skolens samlinger ogandre arrangementer.

FællesarrangementerFællesarrangementer er for alle skolens ele-ver og lærere. Formålet er at give alle på sko-len på tværs af klasser og fag en fælles ople-velse. Der er tradition for arrangementer medbåde foredrag, musik og teaterforestillinger.Da fællesarrangementer er en del af undervis-ningen, er der mødepligt til disse arrange-menter.

Fællesarrangementer tilrettelægges af Fæl-lesudvalget. Hvis du har en god ide til et fæl-lesarrangement, kan du henvende dig til Fæl-lesudvalget.

Glemte sagerTing, der er glemt i undervisningstiden, bliversamlet sammen under skolerengøringen. Harman mistet noget, kan man henvende sig tilpedellen. Der er en kasse med glemte sager ikælderen. Det gælder dog ikke, hvis det dre-jer sig om smykker og ure. Her skal du hen-vende dig på kontoret.

GymnasiepsykologGymnasiesektoren på Fyn har tilknyttet 2psykologer ansat under Fyns Amt. Gymnasie-psykologerne yder psykologisk og social råd-givning til elever, som har behov og ønskeherom. Henvisning sker igennem din studie-vejleder.

International Baccalaureate (IB)IB er en international studentereksamen. Un-dervisningssproget og -materialet er engelsk.På verdensplan findes IB i øjeblikket på 1100skoler fordelt på 104 lande. Hovedformåletmed uddannelsen er at forberede eleverne tiloptagelse på videregående uddannelser. Enafsluttet IB-eksamen giver således umiddelbaradgang til 1000 universiteter og videregåendeuddannelsesinstitutioner i mere end 70 lande.

IB bygger på de bedste elementer framange landes uddannelsessystemer, hvorvedopnås et højt fagligt niveau. Der lægges des-uden stor vægt på international forståelse.Denne forståelse opnås ved at de enkelte ele-ver med udgangspunkt i deres egen kultu-relle baggrund øves i at relatere denne til an-dre kulturer – ikke for at bestemme hvilken

30

hi

31

Individuals and Societies:HistoryGeographyEconomicsPsychology

Mathematics:Mathematics HLMathematical MethodsMathematical Studies

Arts and the Electives:Visual Arts

Another subject from group 2, 3 or 4

First Language:Danish A1English A1

IB's hexagon med udbud af fag på NG:

Experimental Sciences:BiologyPhysics

Chemistry

Second Language:English A2

Danish BGerman B

Spanish ab initio

Extended EssayTheory of Knowledge

Creativity, Action,Service

kultur, der er bedst, men for at styrke kend-skabet til og respekten for andre kulturer.

Gennem CAS-programmet introducereseleverne til lokalsamfundet og trænes hervedtil som ansvarlige borgere aktivt at deltage isamfundslivet.

Efter endt IB-eksamen har eleverne såle-des opnået et højt fagligt niveau, forståelseog respekt for andre kulturer samt evne til attænke kritisk. De har lært for livet.

International Baccalaureates fagrække:IB er en to-årig uddannelse, der består af

1 fællesfag, 6 valgfrie valgfag, en større skrift-lig opgave, samt kreative og sociale aktivite-ter svarende til en eftermiddag om ugen.

Man skal vælge mindst 3 (højst 4) fag påHigh Level og højst 3 (mindst 2) fag på Stan-dard Level. De valgfag, som tilbydes på Ny-borg Gymnasium fremgår af skemaet.

HjemmesideSkolens hjemmeside har adressen www.ny-borg-gym.dk. Her finder du oplysninger omskolen og en nyttig linksamling. Fra forsidener der bl.a. adgang til skolens intranet, hvortil

der kræves password, og hvor man bl.a. kanse sit individuelle skema og skolens kalender.

IT-EDBPå Nyborg Gymnasium er der indrettet toEDB-lokaler, nummer 11 og 12. Til brug forEDB-relateret undervisning kan lærere reser-vere disse lokaler i de skemalagte undervis-ningstimer. Reservationer fremgår af skolenshjemmeside.

I biblioteket og andre studieområder erder også opstillet computere. Disse er bereg-net til at stå til rådighed for eleverne, også imellemtimer, idet brugen dog er underlagtvisse begrænsninger.

Ordensregler for anvendelse af skolens com-putere og netværk:Skolens computere er beregnet til undervis-ningsformål. Computerne må således bruges iforbindelse med undervisning, opgaveskriv-ning, informationssøgning og andet for sko-len relevant arbejde. Al anden brug – herun-der en kommerciel – må ikke finde sted.

lk

Skolen har adgang til undervisningsmini-steriets Sektornet og dermed til Internet påfordelagtige betingelser, fordi det er beregnettil undervisning. Derfor må maskinerne kunanvendes til undervisningsrelaterede formål.

Det er strengt forbudt at ændre maskiner-nes opsætning og at installere programmerpå dem.

Alle skal overholde god EDB-etik på Inter-net. Man må f.ex. ikke sende anonym eposteller på anden vis genere andre brugere afnettet. Almindelige danske og internationalelove og regler om brug af nettet, ophavsretmm. skal overholdes af brugeren.

Enhver brug af computere og nettet, somefter skolens vurdering enten er ulovlig ellerskadelig for skolens omdømme eller virksom-hed er forbudt.

Brugeren har selv ansvaret for de handlin-ger, som han eller hun foretager (udtalelser,kopiering mm). Skolen er på ingen måde an-svarlig for de handlinger, brugeren foretager.

Mad og drikke må ikke medbringes vedskolens computere.

Undgå unødig udskrivning – vær bådeøkonomisk og økologisk.

I det hele taget: Vis respekt og hensynoverfor både mediet og dine medbrugere.

KantinenKantinen har åbent hver dag fra kl. 7.30 –13.30.

Der kan købes diverse drikkevarer, mor-genbrød, sandwichs, burgerboller, tærter, pa-stasalater, croissanter og til frokost en lun ret.

Der er et kantineudvalg bestående af en afskolens lærere, to elever, en repræsentant forteknisk/administrativt personale, kantinensdaglige leder samt en repræsentant for ledel-sen.

I kantinen er det en selvfølge, at alle ryd-der op efter sig.

KaraktererI gymnasiet og på IB får man karakterer tregange om året. Første gang i november-december og anden gang i begyndelsen afmarts. Den tredje gang er årskarakterer vedafslutningen af skoleåret. På IB får man end-videre karakterer før efterårsferien.

I HF gives der kun eksamenkarakterer,men den enkelte HF-elev har krav på mundt-lig evaluering to gange om året.

Betingelsen for at bestå studentereksamener, at gennemsnittet af såvel årskarakterersom eksamenskarakterer er mindst 6.0. I be-regningen indgår visse karakterer med for-skellig vægt.

Betingelsen for at bestå HF-eksamen er, atgennemsnittet af samtlige eksamenskaraktererer mindst 6.0.

For at bestå IB skal man have 24 points ialt for sine 6 valgfag og evt. bonuspoint forExtended Essay og fællesfaget Theory ofKnowledge.

KlagerEventuelle klager over undervisningen og ka-rakterer indbringes for rektor til behandlingog afgørelse.

KlasselærerEn egentlig klasselærerordning som den, derer i folkeskolen, eksisterer ikke i gymnasiet,HF og IB. Klasselæreren i gymnasiet og HFtager sig af praktiske forhold som uddeling afkarakterblade og lignende.

KopikortEleverne har deres kopimaskine, som står ikontoret overfor nr. 24. Kopikort til maskinenkan købes på kontoret.

KostafdelingenTil Nyborg Gymnasium er der knyttet enkostafdeling med plads til 113 elever (drengeog piger). Kostafdelingens formål er at husegymnasie-, HF- og IB-elever, der af en elleranden grund ikke kan bo hjemme eller harvalgt ikke at bo hjemme.

6 af gymnasiets lærere har som en del afderes job at føre tilsyn med kosteleverne.Disse lærere er skiftevis på vagt fra kl. 14 tilnæste dags morgen kl. 7.45 og kan træffes påtlf. 65 31 18 31 eller 20 63 88 83.

LærerteamI alle 1g, 1hf og 2gklasser er der etableretlærerteams. Et lærerteam består af 3 af klas-sens lærere, der har valgt at arbejde sammenom klassen. Det enkelte lærerteam vælgerselv eller i samarbejde med klassens eleverområder indenfor hvilke, de ønsker at foku-sere. De indsatsområder der arbejdes medkan bl.a. være arbejdsformer, klasserums-kultur, styrkelse af kompetencer og IT.

32

omMobiltelefonerMobiltelefoner skal i lektionerne være sluk-kede og anbragt i taskerne

OpslagstavlerPå opslagstavlen i forhallen kan du orienteredig om de daglige skemaændringer og med-delelser fra kontoret. Du kan også finde op-slag om bibliotekets og bogdepotets åbnings-tider, studievejledernes træffetider m.m. Op-slagstavlen over for indgangen til kantinen erstudievejledningens og IB-koordinators. Hervil alle vigtige informationer vedrørende stu-dievejledningen og IB være at finde. Elevernehar opslagstavlen ved nummer 9 til fri afbe-nyttelse. På opslagstavlen ved kontoret kan

du også orientere dig om de daglige skema-ændringer.

Ordensregler for Nyborg GymnasiumOrdensreglerne er vedtaget af bestyrelsen forNyborg Gymnasium. De tager udgangspunkti bestemmelserne i gældende love og be-kendtgørelser for gymnasieområdet, herunder§ 14 i Gymnasiebekendtgørelsen af 31. maj1999, samt tager udgangspunkt i den opfat-telse, at

Nyborg Gymnasium er en arbejdsplads formange. Alle skal derfor udvise omtanke oghensyn til skolens funktion, inventar og ma-teriel. Ingen på Nyborg Gymnasium må ud-

33

KARAKTERSKALAGymnasiet/HF

13 - gives for den usædvanlig selvstændige og udmærkede præstation

11 - gives for den udmærkede og selvstændige præstation

10 - gives for den udmærkede, men noget rutineprægede præstation

9 - gives for den gode præstation, der ligger lidt over middel

8 - gives for den middelgode præstation

7 - gives for den ret jævne præstation, der ligger lidt under

middel

6 - gives for den netop acceptable præstation

5 - gives for den usikre og ikke tilfredsstillende præstation

03 - gives for den meget usikre, meget mangelfulde og utilfredsstillende præstation

00 - gives for den helt uantagelige præstation

Både 13 og 00 må anses for at være undtagelseskarakterer, således at 11 er den normaletopkarakter.

IB

7 excellent

6 very good

5 good

4 satisfactory

3 mediocre

2 poor

1 very poor

rp

sætte andre for nedværdigende eller kræn-kende behandling.

Rektor er overordnet myndighed i alle af-gørelser efter følgende bestemmelser:

UndervisningAlle møder forberedte til timerne og tager deli undervisningen. Der må ikke foregå under-visning i frikvarterer, medmindre læreren ogalle elever er enige herom. Alle elever og deberørte lærere skal informeres om skemaæn-dringer.

Skriftligt arbejde Der er afleveringspligt. Skriftligt arbejde skalvære af egen produktion.

MødepligtFravær fra undervisningen såvel som uret-mæssig hjælp i forbindelse med afleveringeradministreres efter de bekendtgørelsesmæs-sige regler.

KlasselokalerDet er elevernes og lærernes fælles ansvar, atlokalerne er ryddelige. Stole skal sættes påplads, når lokalet forlades efter sidste time.

OpslagstavlerAlle opslag sættes på opslagstavlerne og for-synes med nedtagningsdato. Eleverne kan fritbenytte elevopslagstavlerne.

IT-lokaler og bibliotekDer henvises til de opslåede ordensregler idisse lokaler.

Kantine - mad og drikkeMad og drikke skal fortrinsvis indtages i kan-tinen. Mad og drikke må ikke indtages i ti-merne, med mindre andet er aftalt mellemelever og lærer. I kantinen er der selvafryd-ning. Der henvises i øvrigt til de opslåederegler i kantinen.

Miljø m.v.Det er et fælles ansvar at spare på ressour-cerne. Derfor skal lyset slukkes, når lokalerneforlades, og papiraffald skal lægges i gen-brugskasserne.

RygningRygning er tilladt i skolens rygerum og

udendørs. Rektor kan dispensere fra rygefor-budet ved særlige lejligheder uden for nor-mal skoletid.

Spiritus m.v.Ingen må indtage eller være påvirket af alko-hol eller andre rusmidler i skoletiden. Rektorkan dispensere fra alkoholforbudet vedsærlige lejligheder.

KøretøjerAlle former for køretøjer skal anbringes på dedertil indrettede Ppladser.

Pedel/PedelkontorPedelkontoret findes i kælderen.

Hvis man slår noget i stykker eller ser, atnoget er i stykker, skal man henvende sig tilkontoret, som så kontakter pedellen. Stårman for et arrangement på skolen, kontakterman først rektor, derefter pedellen for at af-tale det praktiske.

Regler om mødepligtReglerne om mødepligt er meget klart define-ret i ministeriets bekendtgørelse om gymna-siet: Eleverne har mødepligt, dvs. pligt til at følgeundervisningen og til rettidigt at aflevere deskriftlige arbejder, der forlanges....

På samme måde er reglerne om sanktionerpå grund af forsømmelser meget klare i be-kendtgørelsen: Hvis en elevs fravær fra un-dervisningen... eller manglende aflevering afde skriftlige arbejder... ved den månedlige op-gørelse... overstiger 15 procent af den afholdteundervisning i det enkelte fag eller 10 procenti fagene tilsammen, medfører det, at elevenoverføres til særlige vilkår.

Særlige vilkår betyder, at eleven skal op ialle fag i fuldt pensum.

Og det må nødvendigvis være sådan. Påalmindelige vilkår kommer den enkelte elevnemlig kun til eksamen i en del af fagene (igymnasiet) og tilmed kun i et reduceret pen-sum (i gymnasiet og HF). Der gives altså ”ra-bat” ved eksamen. Til gengæld forlanger mi-nisteriet en garanti for, at eleven faktisk hardeltaget i en stor del af undervisningen. Sånoget for noget!

Det er vigtigt at være opmærksom på, atder ikke gives fri, og at sygdom registreres

34

s

som fravær. Alt fravær har altså samme sta-tus.

Reglerne skal følges af den enkelte skole, oghammeren falder derfor helt automatisk, hvismødepligtsreglerne ikke overholdes. Rektorkan ganske vist dispensere for de fastsatteprocentsatser, men kun hvis ”ganske særligeforhold” gør sig gældende. Derfor er det ogsåvigtigt, at skolen orienteres, hvis ”ganskesærlige forhold” gør sig gældende ved fra-været.

I praksis administreres forsømmelsesreg-lerne som følger:1. Hvis en elevs forsømmelser nærmer sig

ovennævnte procentsatser gives der enskriftlig advarsel.

2. Hvis eleven ikke herefter forbedrer sitfremmøde/sin afleveringsprocent og en afde nævnte procentsatser er overskredetsættes eleven på særlige vilkår.

3. En elev på særlige vilkår er stadig forplig-tet til at overholde mødepligtsreglerne.Sker det ikke, hedder den næste sanktionbortvisning fra skolen og følgelig også fraundervisningen, og eleven mister retten tilSU.

Ved alle sanktioner er det selvfølgelig sådan,at eleven eller dennes forældre, inden sank-tionen effektueres, skal ”have haft lejlighed tilat udtale sig om skolens registrering af ele-vens manglende opfyldelse af mødepligten”.

RygningDer må kun ryges i rygerummet i kældereneller udendørs.

SkemaændringerHvis en lærer er fraværende, kan det blivenødvendigt at foretage ændringer i det dag-lige skema. Disse ændringer foretages af in-spektor Arno Hansen og bekendtgøres påopslagstavlen ved kontoret og fremgår afskolens intranet. Formålet med skemaændrin-ger er at undgå aflysninger af undervisnings-timer.

SkolebladSkolebladet er elevernes eget blad, hvor allekan komme til orde. Redaktionen består afen række kreative og skriveivrige personerfra forskellige klasser.

StudiekortFor at kunne låne skolens bøger skal du haveet studiekort med billede og en personligstregkode. Af praktiske grunde er skolensbøger nemlig forsynet med stregkoder. Studi-ekortet anvendes, hvis man ønsker at låne el-ler aflevere enkelte bøger samt ved bogafle-veringen om sommeren (se endvidere underBogdepot).

StudievejledningSkolens studievejledere er Anne Helms,Hanne Laursen og Jesper Ohm. Hver studie-vejleder er tilknyttet bestemte klasser. AnneHelms og Jesper Ohm er desuden IB-studie-vejledere.

Det er studievejledernes opgave at hjælpeeleverne med deres valg af fag i skoleforløbetog give dem en bedre baggrund for at vælgeen senere uddannelse. Endvidere hjælper stu-dievejlederne med gennemførelsen af selveskoleforløbet, bl.a. gennem kurser i lektie-læsning og studieteknik. Herudover står stu-dievejlederne til rådighed med individuel vej-ledning i forbindelse med spørgsmål af faglig,social, økonomisk eller personlig art.

Mod slutningen af hvert skoleår tilbyderstudievejlederne et kursus til forebyggelse af eksamensangst for elever, der mener atkunne have udbytte af et sådant kursus.

På skolens hjemmeside kan du under stu-dievejledningen finde nyttige informationerog relevante links.

Studievejlederne har faste kontortider. Seopslag i klassen og på opslagstavlen i forhal-len. Studievejlederne holder til i studievejle-derhuset over for parkeringspladsen.

35

øut

StøtteforeningenNyborg Gymnasiums Venner er en foreningfor alle med interesse for skolen. Formålet erat finansiere projekter, som skolen ikke harpenge til, f.eks. foredragsholdere, teaterture.

Det koster 100 kr. (150 kr. for par) om åretat være medlem, og man skal blot henvendesig til kassereren Helga Wilson (tlf. 65332045) for at blive optaget.

Formand for Støtteforeningen er LissiAskholm.

SU (Statens Uddannelsesstøtte)Du har ret til SU kvartalet efter, du fylder 18år. Ved tildeling af støtte tages der hensyn tilforældrenes økonomiske forhold, forældrenesøvrige forsørgerbyrde og ansøgerens egneøkonomiske forhold.

Ansøgningsskemaer fås hos sekretær GitteBrødsgaard Nielsen.

SygdomI tilfælde af langvarig sygdom skal eleverneunderrette skolen så tidligt som muligt. Derkan i et vist omfang oprettes sygeundervis-ning, hvis en elev er syg i mere end 14 dage.

TelefonerI underetagen findes der en korttelefon tilelevbrug.

Hvis du skal bruge en telefon i forbindelsemed opgaveskrivning eller lignende, skal duhenvende dig til din faglærer.

UdmeldelseUdmeldelse bør ikke ske uden en grundigsnak med din studievejleder og rektor. Ud-meldelse skal ske skriftligt og på en særligblanket og altid via rektor og hvis du er un-der 18 år med dine forældres accept.

UdvalgNedenfor er en oversigt over skolens udvalgog deres opgaver. Alle udvalg bortset fraMED-udvalget har elevrepræsentation. På in-tranettet kan ses referater mm. fra udvalgenesmøder.

BestyrelsenTager sig bl.a. af skolens budget og fagud-valg

MED-udvalgForum for informering, drøftelse og medbe-stemmelse mellem personale og ledelse

KantineudvalgTager sig af priser, åbningstider og vareud-bud

FællesudvalgTager sig bl.a. af fællesarrangementer

FestudvalgTager sig af skolens fester

Pædagogisk udvalgEr koordinerende mht. pædagogiske projek-ter og udvikling af forsøg

IT-udvalgTager sig af indkøb af hard/software og IT-politik

IB-udvalgTager sig af udviklingen af IB

MiljøudvalgTager sig af skolens indre og ydre miljø

HF-udvalgTager sig af udviklingen på HF

Ø-tilskudElever fra mindre øer kan søge om ø-tilskud.Nærmere oplysning om regler og ansøgnings-skema fås hos hjemkommunen.

36

31

32

15

Billed-kunst

Kantine

Sportsplads

Knallert P.

Cykelkælder

Kostafd.

Hoved-indgang

Forhal

Festsal

Cykler

Cykler

Kælder

Cykelkælder

Auto-mater

Mellemgang

Kan

tin

ekø

kken

1413

12

8

7

6

5

4

3

2

1

11

10

9

22

21 C B

D

K

L

J

16 17 18 19 20

I

Fyrrum

Tlf.boks

Pige-to-ilet

Drenge-toilet

F E F

A G H

24

Drengeidræt Pigeidræt

Omklædn.

Redsk

Omklædn.

Red

sk.

WC WC

34 E 36 38

33 H

Dep

ot Øverste etage31 Biologilab.32 Kemi33 Biologi34 Fysik/Naturfag/KemiH Studieområde36 Fysik 2E Øvelsesområde38 Fysik 1

Mellemste etageA RektorB KontorC InspektorerD LærerværelseE Pædagogisk værkstedF LærerarbejdsrumG MødelokaleH Inspektorer1-10 Klasseværelser11 Datalokale 112 Datalokale 213-14 Klasseværelser15 Oldtidskundskab og latin21 Geografi22 Film og TV24 Historie

UnderetagenI Bibliotek/StudieområdeJ Sprogrum/Lærer-

forberedelsesrumK BogdepotL Pedelkontor16 Samfundsfag17-20 Klasseværelser

+ Studievejlederhus

+ Musikhus

lærerrygerum

studieområde

Skitse over skolen

37

38

Skema

*) pausemuligheden er samtidig frikvarter mellem to enkelttimer i en totimersblok.

7.55

9.30

Pausemulighed 5 min Hvis pausen ikke afholdes, slut-tes timen 5 min. før! *)

Hvis pausen ikke afholdes, slut-tes timen 5 min. før!

Hvis pausen ikke afholdes, slut-tes timen 5 min. før!

Hvis pausen ikke afholdes, slut-tes timen 5 min. før!

Pause 15 min.

9.45

11.20

Pausemulighed 5 min

Pause 25 min.

11.45

13.20

Pausemulighed 5 min

Pause 10 min.

13.30

15.05

Pausemulighed 5 min

39

Personale

Adjunkt Annette Bau AB fransk, idræt

Lektor Arno P. Hansen AH dansk, matematik,inspektor

Adjunkt Anja Lardy AL idræt, historie

AdjunktAnders SørensenASfysik, kemi, kost-inspektør

Adjunkt Anne VibekeNielsenAVdansk, religion

Lektor Anne Helms An engelsk, religion,studievejleder

AdjunktElsebeth BuhlBechmannBBtysk, musik

LektorBirgit Helbo BH historie, billedkunst

Adjunkt Pia Brøgger Br samfundsfag, tysk

Lektor Claus Jørgensen CJ tysk, oldtidskund-skab, kostinspektør

AdjunktDorthe BruunDBspansk, engelsk

Lektor Elmer Bonde EB matematik, fysik,naturfag

Lektor Erik Mader EM historie, dansk

Lektor Frank Jeppesen FJ engelsk, fransk

Lektor Gert KongstedJensen GK matematik, fysik,naturfag

Rektor Hanne Josephsen HJ religion, old-tidskundskab

AdjunktHelene BendorffKristensenHKengelsk, historie,CAS-koordinator

Lektor Hans Lardy HL tysk, idræt

Adjunkt Hanne KærPedersen HP, dansk, engelsk

Lektor Hanna Quaade HQ engelsk, dansk

Adjunkt Minna Hebsgaard He matematik, idræt

AdjunktHenrik ToftHTkemi matematik, na-turfag

Lektor Inger Juncker IJ engelsk, latin,spansk

LektorInger NordINlatin, oldtidskund-skab, tysk, italiensk

Lektor Ingelise Villadsen IV engelsk, tysk, CAS-koordinator

Lektor Jørn Andersen. JA matematik, datalogi,fysik

Lektor Jørgen Dejgaard JD musik, matematik

AdjunktJohanne Bente TingGraf JGengelsk, drama

40

Lektor Jesper Ohm JO biologi, musik, stu-dievejleder, datavej-leder

Lektor Johan Romstad JR fransk, tysk,italiensk

Lektor Anne-MarieJørgensen Jø biologi, matematik

Adjunkt Kirsten Hjuler KH dansk, billedkunst

Lektor Kurt Strickertssson KS fysik, astronomi,teknikfag, kost-inspektør

Lektor Lars Kirkegaard Ki latin, oldtidskund-skab, tysk, inspek-tor

Lektor Leo Lumholt LL religion, matematik,filosofi, TOK

Lektor Lisbet Marcussen LM biologi, teknikfag

Lektor Hanne HougeLaursen La historie, studievejle-der

Adjunkt Lisbeth Yousefi Ly kemi, fysik

AdjunktLene NibuhrAndersen LNsamfundsfag, reli-gion

Lektor Mariann Brandt MB dansk, spansk,italiensk, inspektor

Adjunkt Morten René Jensen MJ samfundsfag, histo-rie

Lektor Mogens KlitgaardNielsen MK geografi

Lektor Margrethe MørchOlsen MM fransk, religion,TOK

AdjunktMikael SørensenMSFysik, matematik,naturfag

41

Lektor Marianne KlakringMadsen Ma musik, spansk

Lektor Hans Mårtensson Må fysik, matematik,datavejleder

Lektor Niels AplinFrederiksen NF geografi, engelsk

Adjunkt Nikolaj Glargaard Nifysik, matematik,naturfag, fysik-kemi,kostinspektør

Lektor Søren Noer No kemi, fysik, naturfag

Lektor Ole Toft Hansen OH engelsk, dansk, IB-koordinator

Lektor Peter BudtzJørgensen PB dansk, engelsk

Lektor Per Juul Larsen PJ samfundsfag, dansk,ledende inspektor

Lektor Peter Slot Nielsen PN kemi, fysik, naturfag

Adjunkt Regitze Liljegren RL dansk, idræt, psyko-logi, kostinspektør

Lektor Ole Ravn Ra dansk, film- og tv-kundskab

Lektor Sven-Erik Larsen SL musik, idræt

Lektor Svend ErikMarcussen SM biologi

Lektor Steen Westergaard SW geografi, samfunds-fag, erhvervsøko-nomi/economics

Pædagogikum-kandidatSteffen MailandStspansk, dansk

Adjunkt Susan Mose SU dansk, psykologi

42

Lektor Torben Åes Hårbøl TH dansk, idræt, biblio-tekar

Adjunkt Thomas Lund TL musik, idræt, ske-malægger

Lektor Helga Wilson Wi historie, old-tidskundskab, TOK

SkolebetjentIb BukhaveBu

Skolebetjent Ebbe Jørgensen EJ

Skolebetjent John Petersen JP

Kantineleder Ulrich Rasmussen UR

Kantinemedhjælper Inger Andersen IA

Akademisk medar-bejderKim MøllerKnudsen

Sekretær Lone Lillevang Li

Sekretær Susanne MøllerNielsen MN

Sekretær Gitte BrødsgaardNielsen GN

Sekretær Hanne StrungeMadsen HS

43

Kantinemedhjælper Anni Fritzbøger

Servicemedarbejder ibiblioteket Arne Jørgensen

Rengøringsassistenter:Sonja AtzenIda BurkalUlla Flintholm Kristiansen Elsebeth AndersenBente NielsenLan Thi SmithBodil PeitersenNenescia B.Nielsen

Husassistenter på kostafdelingen:Nina ChristensenLillian HansenInge JensenDorte LarsenMarianne LarsenKaren ChristensenAase Bruun

Ansat i uddannelsesstillinger pr. 1. august 2003Susanne Fjordside, bi, keHans Elgaard Mogensen, en da

Ansat som adjunkt/lektor pr. 1. august 2003Birgitte Rye-Andersen, da, psJohn Thomas Jacobsen, ke, biBirgitte Tofthøj, da, bk

Ansat som årsvikar pr. 1. august 2003Lene Nissen, re, biUlrik Madsen, en, tyMette Kristensen, maLars Koefoed Nielsen, idAnne Christensen, hi, ps

44

Ans

varsh

aven

de re

dakt

ør: L

ars K

irkeg

aard

F

oto:

Lar

s Kirk

egaa

rd, A

nja

Lard

y, N

ikol

aj G

larg

aard

Layo

ut o

g tr

yk: T

rykk

erie

t, Fy

ns A

mt.

43

01 1

9-11

027