KOMMANyheDSbrev til kommuNerNe#26 OKTOBeR 2009

miljøvagteN

nu landsdækkende

vand- og naturplaner i høring

ny bæredygtigheds- model

eN Samlet ForStÅelSe aF bygNiNgeN

komma #26komma #25

vand- og naturplaner i høring?

I 2010 skal kommunerne ud-arbejde og vedtage handle-planer, der skal sikre, at målene i vandplanerne bliver opfyldt.

Første udmelding fra staten var, at vandplanerne ville komme i høring i december 2008, og at kommunerne ville få 12 måneder til at udarbejde høringsforslag. Den sidste melding kom miljø­minister Troels Lund Poulsen med på DANVA’s årsmøde i Herning i maj 2009, hvor statens udmelding vedrørende vand­ og naturplaner blev lovet efter sommerferien. Forlydendet er p.t., at vi kan vente planerne i høring i oktober. Spørgsmålet er så blot, om kommunerne fortsat får 12 måneder til at udarbejde hørings­forslag til vandplanerne, eller om staten forventer, at hørings­svarene skal udarbejdes på tre

måneder, så vand planerne kan ligge klar og godkendt med udgangen af december måned i overensstemmelse med den op­rindelige tidsplan?

Uanset hvad, står kommunerne med en udfordring. De er nødt til at forhold sig til, om det data­grundlag, som Statens Miljø­centre har udarbejdet vand­ og naturplanerne ud fra, er korrekt og fyldestgørende. Og kom­ munerne er i det hele taget tvun­get til kritisk at vurdere det fag­lige fundament for vandplanerne, således at de ud fra statens mål­sætninger kan sammensætte de mest kosteffektive virkemidler til at nå målet. Virkemidlerne beskri­ves i de kommunale handleplaner, som, hvis den oprindelige tids­plan skal holde, skal være ud ­ arbejdet i første halvdel af 2010.

tritoN

Rambøll har sammen med land ­inspektørfirmaet Le34 udarbejdet et web­GIS baseret beslutnings­støtteværktøj – TRITON – der er en videreudvikling af et it­værk­tøj, som nogle af miljøcentrene har anvendt til at udarbejde vandplanerne.

Programmet er tilgængeligt for kommunerne via web og meget brugervenligt. TRITON anvendes til: 1. administration af oplysninger om punktkilder/diffuse kilder; 2. beregning af sammenhæng mellem indsats og mål ­ opfyldelse, 3. beregning af kosteffektivitet

af de forskellige virkemidler med henblik på prioritering,

4. samlede oversigter over miljømål, miljøtilstand og problemårsager for vandløb, søer og kystvande.

Når du anvender TRITON, opnår du både et overblik over de kilder, der påvirker vandmiljøet og over­blik over hvilke tiltag, der kan sikre et ønsket vandmiljø. I program­met er virkemiddels kataloget ind­arbejdet. Så det er overskue ligt hvilke muligheder, der er til rådig­hed. Funktionaliteten i TRITON gør det muligt at samarbejde på tværs af kommunegrænser, hvis to eller flere kommuner deler et vandløbsopland.

Thorkild Feldthusen Jensen lbh@ramboll.dk, T 4598 8302 www.ramboll.dk

komma #26

kommuner, der laver en aftale med miljøvagten, får et tæt sam arbejde mellem Rambøll, Falck og den pågældende kommune

Når kommunerne modtager mel­dinger om en væltet tankvogn, der har spredt olie på vejen, døde fisk i åen eller gylleudslip, vil de kunne få rådgivning om, hvordan skaderne på miljøet minimeres, og hvordan der bedst muligt ryddes op efter miljø­uheldet. Det er resultatet af en ny landsdækkende samarbejds­aftale mellem Rambøll og Falck om en miljødøgnvagt, der bliver tilbudt som abonnements­ordning til alle danske kommuner og til større virksomheder.

Døgnbemandet miljøvagtordning

I de sidste seks måneder har Falck/Rambøll miljøvagten in­tensiveret sin satsning på den døgnbemandede miljøvag­tordning, bl.a. med syv nye

specialbyggede biler. Satsningen har medført stigende interesse fra kommunerne, hvor der nu er tegnet kontrakter i både Jylland og på Sjælland.

”Med Rambølls faglighed inden­for forureningssager og Falcks erfaringer med beredskab i den akutte fase er det et fagligt og kompetent hold til denne type af opgaver,” siger leder af miljøvag­ten, Lars Bjørn Hansen og supple­re med, at det særligt er kommu­nernes beredskab, der er glade for at kunne trække på fagligt hjælp uden for normal arbejdstid.

Med et abonnement på miljø­døgnvagten kan den kommunale indsatsleder døgnet rundt ringe direkte til Falcks vagtcentral, som tager imod alarmen. Falck kontakter straks den ingeniør hos Rambøll, som har miljø­vagten. Herefter aftaler miljø­døgnvagten og indsats ­ lederen det videre forløb, som typisk starter med telefonisk

miljøvagten er nu landsdækkende

komma #26

rådgivning og ender med bi­stand og rådgivning på skades­stedet. Rykker Rambølls miljøfolk ud, er de på ulykkestedet inden for maksimalt to timer fra alarmen går på Falcks vagtcentral.

Succes hos kommuner

Den døgnbemandede miljøvagt har siden 1. januar bl.a. kørt i Syd­ og Norddjurs kommuner, og her har beredskabschef Leif Bang fået indfriet sine forventninger til ordningen.

”Jeg har haft et ø nske om at have en miljøvagt, jeg som ind­satsleder kunne trække på i for­bindelse med større forureninger. Vi er dygtige til at standse miljø­uheldet, men er ikke uddannede til at vurdere konsekvenserne for miljøet. Derfor er jeg glad for, at vi har lavet en fælles aftale med Rambøll og Falck om en miljø­vagtordning, så indsatslederne har en faglig ekspertise at sam­arbejde med, når den endelige indsats skal planlægges”, siger Leif Bang.

Syv biler

Til at styrke det mobile bered­skab, er der nu syv special­byggede biler til formålet. De inde holder stort set alt, hvad miljø lederen skal bruge i de for­skellige situationer, hvor der er mistanke om forurening.

Lars Bjørn Hansen lbh@ramboll.dk, T 8944 7668 www.ramboll.dk

komma #26

Rambølls nye model for bære-dygtigt byggeri bryder med vanetænkningen og er den første i Danmark, der integrerer både bløde og hårde parametre i en samlet forståelse af bygningen.

”Vi inddrager elementer fra miljø­mæssige, klimatiske, sociale og økonomiske bæredygtighedsfak­torer og integrerer både de bløde og hårde parametre i en samlet forståelse af bygningen. Vinderne er både brugerne, miljøet, sam­fundet og økonomien”, siger Ida Garre, markedsdirektør for byg­geri hos Rambøll. Sammen med bl.a. ph.d. i bæredygtigt byggeri, Hanne Tine Ring Hansen lancerer hun den første byggerimodel i Danmark, der også inddrager bløde data som fx sociale forhold. ”Ved at fokusere på mere end den enkelte bygning dvs. også se på byen og nærmiljøet, placerer vi bygningen i den kontekst, som den skal virke i efterfølgende. Derfor samler vi flere discipliner og tilgange, som bør inkluderes i beslutningsgrundlaget allerede ved valg af byggegrund – ja, faktisk allerede fra det øjeblik

man tænker bygning,” forklarer Hanne Tine Ring.

Rambøll udfordrer med den nye model de eksisterende samar­bejdsformer inden for byggeriet. De vandtætte skotter mellem den rådgivende ingeniør og arkitekten er på vej til at blive fjernet.

Der er en klar tendens til, at byg­herrer ser fordelene ved en ny og mere helhedsorienteret tilgang til bæredygtighed. Og modellen gør det muligt at konkretisere de kvali­tative og abstrakte tiltag for bære­dygtighed. Det bliver synligt, hvad man får – også på bundlinjen.

Modellen er blevet afprøvet over sommeren og forventes lanceret i efteråret 2009.

Hanne Tine Ring Hansen htrh@ramboll.dk, T 2916 1497 www.ramboll.dk

ny bæredygtigheds- model

status på ski-omsætning

hvordan går det med Ski-aftalerne?

Ifølge oplysninger fra SKI (Sta­tens og Kommuners Indkøbs­service) har der i 1. halvår af 2009 været en omsætning på ca. 175 mkr. på de fire ramme­aftaler for ingeniørrådgivning. Og Rambøll er glade for vores del af denne omsætning.

Som bekendt har Rambøll samtlige SKI­rammeaftaler og tilhørende 18 delaftaler. Ramme­ aftalerne giver vores kunder mulighed for at indgå aftaler med Rambøll direkte via en såkaldt ”timepriskontrakt” uden at tilsidesætte eU/DK krav om konkurrenceud­sættelse af ydelsen.

en anden kontraktform er ”Leveranceaftale efter miniud­bud”, hvor kunden fornyr kon­kurrencen blandt de rådgivere, som har den pågældende re­levante rammeaftale/delaftale.

Leder af Plan og Projekt i Nordvand, Bo Lindhardt, som bl.a. har aftaler med Rambølls afdelinger for spildevand og vandforsyning udtaler:

”Vi anvender SKI, fordi det gør det lettere for os rent admini­strativt, og samtidig sikrer vi os, at vi overholder udbuds­betingelserne. Det er især en hensigtsmæssig ordning, når vi taler små projekter”.

Thorkild Feldthusen Jensen lbh@ramboll.dk, T 4598 8302 www.ramboll.dk

komma #26

rambøll Fas til vand- og spildevandsForsyningerDen nye vandsektorlov blev vedtaget den 28. maj 2009 og den medfører, at mange vand- og spildevandsforsyninger vil have behov for nye administrative rutiner og nye it-værktøjer. Rambøll tilbyder i den forbindelse både rådgivning og it-programmer.

Rambøll FaS er et nemt og økonomisk overkommeligt forbrugsafregningssystem til både store og mindre vand- og spildevandsforsyninger. Vi har netop udviklet en ny version med øget fokus på brugervenlighed, fleksibilitet og effektivitet til både private vandforsyninger og de nye selskabsdannede forsyninger. Baggrunden for denne udvikling er, at omkring 500 vandforsyninger i Danmark daglig benytter Rambøll FaS, og flere af dem har gjort det gennem mange år.

Rambøll afholder løbende brugerkurser i vores it-programmer og tilbyder hotline via telefon og fjernopkobling via internettet.

Rambøll FaS kan integreres elektronisk med de fleste økonomisystemer, og vi er selv leverandør af microsoft Dynamics C5. Vi tilbyder naturligvis telefon- og internetaflæsning samt integration til markedets leverandører af elektroniske vandmålere.

Betalingsoplysninger udveksles via PBS – Total, så forbrugerne har mulighed for at betale både via automatisk træk og manuelt.

Rambøll møder gerne på Deres adresse for en demonstration og gennemgang af Rambøll FaS

Jan Nielsen jnn@ramboll.dk, T 6542 5912 www.ramboll.dk

aalborgs kongres- og kulturcenter skal renoveres med Fokus på miljøet

Besøg af ca. 10 mio. gæster de seneste 20 år har slidt på aalborg kongres & kultur Center (aakC). Derfor investerer aalborg kommune nu 60 mio. kr. til en større renovering.

”Det er meget vigtigt, at vi vedligeholder og udvikler aalborgs store ”forsamlingshus”, så det opfylder fremtidens krav,” udtaler borgmester Henning G. Jensen.

Forude venter en gennemgribende arkitektonisk oprensning af rummene, udskiftning og ombygning af energislugende elementer som belysning, ventilation og varmeforbrug. Efter renoveringen vil aakC være aalborgs største og mest moderne center for kulturarrangementer og møder, hvor også miljøprofilen er højt prio-riteret og fokus er på minimering af strøm- og vandforbrug.Hele renoveringen sker i tæt samarbejde med bl.a. aalborg kommunes Rådgivende arkitektkontor og Rambøll.

Søren Smalbro Sørensen sms@ramboll.dk, T 9935 7564 www.ramboll.dk

KOMMA

NyheDSbrev til kommuNerNe #26 OKTOBeR 2009

Nyhedsbrevet udgives 2-4 gange om året af Rambøll Danmark som nyhedsbrev til kommunerne.

ansvarshavende redaktør: kirsten Nørgaard, tlf. 4598 6074, kn@ramboll.dk

Yderligere eksemplarer kan bestilles på: www.ramboll.dk

oplag: 2000ISSN: 16016300

komma #26

www.RAMBOLL.DK