Marts 2014

Det skjulte integrations-problemside 2

Bæredygtighed er både teknik og menneskerside 6

De unge har taget Kofoeds Kælder til sigside 6

Elevrådet er kommet godt i gangside 10

Det skjulte integrationsproblem

Vi skal i vores socialpædagogiske indsats med målgrup-pen ofte håndtere urimelige og irrelevante systemkrav til traumatiserede og misbrugende grønlændere. Alt for mange gange oplever vi ’systemets’ manglende indsigt i og forståelse af, hvilken baggrund og hvilke forudsæt-ninger den enkelte grønlandske borger har.

Men der er også gode eksempler, som f.eks. Aalborg Kommune, hvor der er oprettet en ’grønlænderenhed’. Grønlændere, der vurderes at have andre problemer end ledighed, henvises til grønlænderenheden som er sammensat af myndighedspersoner fra både social- og beskæftigelsesforvaltningen. Personalet i enheden har indsigt i og forståelse for målgruppens komplekse pro-blemer. Det giver en effektiv sagsbehandling og et kvali-ficeret samarbejde med de private aktører – blandt andet Kofoeds Skole i Ålborg.

Set fra vores aktørsynsvinkel vil det være ønskeligt, at andre kommuner med en stor koncentration af udsatte grønlændere følger dette eksempel.

Et andet eksempel på arbejde, som flytter den enkelte, er det tilbud om psykoterapi, som Kofoeds Skole tilbyder i København, hvor udsatte grønlændere efter eget ønske kan deltage i internater af flere dages varighed. Gennem terapien bearbejdes de traumer, deltagerne lever med, og som er en væsentlig barriere i forhold til at komme i gang med misbrugsbehandling og få bearbejdet de sjælelige sår, som mange lever med.

Arbejdet med udsatte grønlændere har ofte karakter af integration. Derfor skal indsatsen også bære præg af de redskaber, man anvender i integrationen, fx undervis-ning og uddannelse. Vi ser frem til, at publikationen bliver læst af beslutningstagere og først og fremmest af de sagsbehandlere, der skal forvalte beslutningerne.

Rådet for Socialt Udsatte udgav i januar rapporten, ”I Grønland er jeg for dansk,

og i Danmark er jeg bare Grønlænder”. Heri fortæller 12 udsatte grønlændere deres historie om mødet med og livet i Danmark, når man er tilrejsende fra Nordatlanten.

Som grønlænder er man dansk statsborger uanset om man bor i Nuuk eller Nøragersminde. Det eneste det kræver for at flytte ind i den sydlige del af Rigs-fællesskabet, er at udfylde en flytteblanket og indsende den til Folkeregistret – og så penge til en flybillet.

Det lyder nemt og enkelt, og langt de fleste tilrejsende grønlændere klarer sig rigtig godt i Danmark. Til gen-gæld – og desværre – er udsatte grønlændere overrepræ-senteret i en masse negative statistikker. For eksempel er 6% af de hjemløse herhjemme grønlændere, mens deres andel af befolkningen er mindre end 1%.

I mange danskeres øjne er ’grønlændere i Danmark’ ensbetydende med den udsatte gruppe. Dem, som falder helt ud af systemet og ender i misbrug og hjemløshed. I rapporten fra Rådet for Socialt Udsatte kommer vi ind bag de udsatte grønlændere. Her er 12 personer, der fortæller hver deres historie om, hvordan deres liv i Danmark er, eller har været, endt i en social deroute. Nogle er vokset op med hele pakken af omsorgssvigt, seksuelt misbrug og alkoholisme i familien. Andre er egentlig bare flyttet til Danmark med en ægtefælle, hvor-efter parforholdet går i stykker, og alt herefter går galt. Langtfra alle var socialt udsatte, da de boede i Grønland.

Men hvor er det så, at det går galt og hvorfor går det så galt som det gør? Rapporten peger på at kultur- og sprogbarrierer er en væsentlig årsag. Især de yngre generationer står ikke på specielt god fod med det danske sprog. Tilsammen udgør de to forhold en farlig cocktail, som i sidste ende gør det nærmest logisk, at det skal gå helt galt for nogle. At en betragtelig del af de udsatte samtidig lider under personlighedsforstyrrelser og psykisk sygdom – ofte udiagnosticeret – gør deres tilværelse yderligere vanskelig.

På Kofoeds Skole arbejder vi med denne gruppe i København, Aarhus og Aalborg, og genkender de problematikker rapporten fremhæver.

Robert Olsen, forstander

Grønlændere, der flytter til Danmark, er fremmede i det danske samfund. Sprog, kulturkløfter og systemets manglende viden om grønlændere er med til at forsinke indsatser, der kan hjælpe til at undgå en social deroute.

LEDER

Foto: Per Folkver2 Kofoeds Avis | marts 2014

Der var mere end almindeligt godt fyldt op i Naapiffik, skolens værested for udsatte og hjemløse grønlændere, da Rådet for Socialt Udsatte afholdt pressemøde 27. januar. Baggrunden var, at Rådet havde udgivet rapporten ”I Grønland er jeg for dansk, og i Danmark er jeg ’bare’ grønlæn-der”. Her fortæller 12 udsatte grønlændere deres historie om mødet med det danske samfund. Et møde, der i disse 12 tilfælde er – eller har været – endt op med et liv som socialt udsat i Danmark.

Profiterer ikke af tilbudI sin præsentation af publikatio-nen slog formand for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen fast, at de fleste, der flytter fra Grønland til Danmark, gør det for at uddanne sig og finde bolig og job her i lan-det. En øvelse, som langt de fleste lykkes med. Men der er en gruppe på 15-20 procent, som ikke klarer sig godt – og for nogle af dem går det rigtig galt. -Der er meget, der tyder på, at udsatte grønlændere generelt ikke profiterer af de til-bud, der er, sagde Jann Sjursen.

DistanceblænderEn af grundene til at tilflyttende grønlændere ikke gør brug af de eksisterende tilbud er, at de figu-rerer som danske statsborgere i

de offentlige systemer. Det får medarbejderne til at forvente, at de kan klare sig sprogligt og kul-turelt i Danmark, selvom det langt fra altid er tilfældet.

Det mener Nanna Mørch, der er politisk konsulent i Rådet for Socialt Udsatte, og har været med til at gennemføre de interviews, der er kernen i rapporten. -Man tænker, at de er danske statsborgere – de kan tale dansk. Men mange hverken taler eller forstår dansk særlig godt og har under alle omstændigheder svært ved at tale om de meget svære ting, som ofte er med i bagagen. På den måde bliver statsborger-skabet en distanceblænder, og dét kommer til at spænde ben for mange. Det er en central problem-stilling, at de ikke ved, hvor de skal gå hen, og får den der lidt skæve start, siger Nanna Mørch.

Konference på ChristiansborgRapporten er absolut anbefalelses-værdig læsning og følges op med en konference på Christiansborg om mulighederne for at forbedre indsatsen for udsatte grønlændere. Konferencen afholdes 5. marts, og du kan downloade rapporten og læse mere om konferencen på Rådet for Socialt Udsattes hjem-meside, www.udsatte.dk.

INTEGRATION Tekst og foto: Thomas Pedersen

Jann Sjursen sammen med holdet bag rapporten. Fra Venstre rådsmedlem Mille Schiermacher, illustrator Sara Brandt Kronborg og Nanna Mørch fra Rådets sekretariat.

Rapporten ”I Grønland er jeg for dansk, og i Danmark er jeg ’bare’ grønlænder” kan downloades på Rådet for Socialt Udsattes hjemmeside, www.udsatte.dk.

Statsborgerskabet spænder ben

ROBERT OLSEN MEDLEM AF RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

Fra 1. januar er forstander Robert Olsen udpeget som medlem af Rådet for Socialt Udsatte. Rådet er et uafhængigt organ, der er nedsat af Socialministeriet og har til op-gave at være talerør for de udsatte gruppers interesser og komme med forslag til forbed-ring af de sociale indsatser. Rådet fungerer også som rådgivningsorgan for regeringen i forbindelse med sociale spørgsmål. -Jeg glæder mig til opgaven. Rådet udfører et stort og meget vigtigt arbejde i forhold til at gøre opmærksom på de problemer og behov, udsatte grupper har, siger Robert Olsen.

3Kofoeds Avis | marts 2014

Tekst: Robert OlsenFoto: Vibeke Katharina Jensen

Kofoeds Skole har sjældent været genstand for så megen fokus fra medierne som i 2013. Det har især været skolens fokus på hjemløse unge – bl.a. at vi målrettede Kofoeds Kælder som kontaktsted for unge hjemløse – der har været årsag til det, der på et tidspunkt kunne minde om en mediestorm. Den slags opmærksomhed er godt for skolen, men det er ikke noget, vi gør for at få opmærksomhed. Det er noget vi gør i forsøget på at levere løsninger på de sociale problemer, der er i tiden. Og i disse år er væksten i antallet af unge hjemløse dybt bekymrende.

Apropos tiden der går, så kunne skolen fejre sin 85 års fødselsdag d. 28. marts – og dermed 85 år med socialt arbejde i Kofoeds ånd. 85-års fødselsdagen var også en begiven-hed, der skabte bevågenhed og mediefokus.

Men ind imellem al medieopmærk-somheden er der også en hverdag, som er det vigtigste at få til at fun-gere for elever, medarbejdere og frivillige på Kofoeds Skole. En nu afdød dansk forfatter slog i et af sine digte fast, at han holdt uendeligt meget af hverdagen. Det tror jeg også, at de fleste, der bruger og arbejder på Kofoeds Skole, gør.

Vi kan i hvert fald konstatere, at elevtallet stadig ligger højt. 688 ele-ver mødte dagligt op på skolerne i København, Aarhus og Aalborg – og gennem hele året havde skolen i alt indskrevet 4027 elever. Kofoeds Skoles mange forskellige tilbud om hjælp til selvhjælp tiltrækker stadig mennesker med sociale problemer.

Mange af de reformer, der er ved-taget på det sociale område, gør ikke livet lettere for dem, som er uden for arbejdsmarkedet og har svært ved at

komme ind. Og selvom vi ikke har nogen krystalkugle er det svært at forestille sig behovet for skolens tilbud blive mindre.

Det betyder ikke, at Kofoeds Skole skal stå stille. For selvom vi elsker hverdagen og har en mang-foldighed af relevante tilbud, så skal vi også have modet til at ændre på rutinerne og turde tænke nyt.

I løbet af året har vi etableret en ny ledelsesstruktur. Opbygningen med afdelinger er ændret til en team-struktur med mere direkte og synlig ledelse, tæt på hvor arbejdet foregår. Vi har i sommeren og efter-året gennemført en række lokale-ændringer. Ændringer, som er nød-vendige, fordi nogle af skolens byg-ninger er nedslidte og efterhånden uegnede til opholdsrum.

På den mere positive side er ændringerne også en mulighed for at samle beslægtede aktiviteter i faglige fællesskaber. Det vil give en bedre udnyttelse af vores lokaler, og på sigt vil det også give bedre mu-ligheder for projekter og ad-hoc aktiviteter. Samtidig er omrokerin-gerne også led i en proces, hvor vi åbner skolens rammer og signalerer skolens mangfoldighed af aktiviteter i endnu hørere grad.

Arbejdet er langt fra færdigt her i begyndelsen af 2014, men vi er godt på vej, selvom vi undervejs er blevet forsinket af helt nødvendig vedlige-holdelse.

ÅRSBERETNING

Rampelys: Blandt andet Kofoeds Skoles fokus på unge hjemløse skabte stor medieomtale i det forgangne år.

RAMPELYS HVERDAG

og

4 Kofoeds Avis | marts 2014

Hverdag: Hverdagen på Kofoeds Skole er mange elever og mange relevante aktiviteter.

Men også at vaner og rutiner kan forandres.

Digitalisering påvirker hverdagen for os alle sammen. Vi skal i sti-gende grad betjene os selv i kontak-ten med det offentlige via digitale selvbetjeningsløsninger. Det gør livet nemmere for nogle, men er en udfordring for mange. I løbet af året har vi haft fokus på digitaliseringen af kontakten mellem borgere og det offentlige – blandt andet i samar-bejde med Københavns Kommune. Arbejdet har givet os erfaringer som viser, at rigtig mange af skolens elever er klar til den digitale selvbe-tjening. Men vi oplever også, at en ret stor gruppe har alvorlige udfor-dringer med at bruge computer og Internet. Det er en gruppe, vi skal have fokus på i de kommende år – både med hensyn til undervisnings-tilbud og konkret hjælp, der sikrer, at man får de ydelser mv. man har krav på, også selvom man ikke er skarp ved tastaturet.

Et andet element, vi er ved at indarbejde i skolens hverdag, er et fokus på økologi og bæredygtighed. Vi har i de senere år arbejdet med et energiprojekt i Holger Nielsens Ungdomsboliger, som skal reducere energiudgifterne til 10%. Nu er vi i gang med at realisere projektet, som vil give os nogle erfaringer, vi kan bruge i de kommende års inve-steringer. Det er investeringer, som på sigt skal give nogle besparelser på vores energiomkostninger,

og som igen skal give plads i bud-gettet til at intensi-vere vores elevrettede aktiviteter.

En af de ting, der er helt sær-ligt ved Kofoeds Skole, er kofoed-dollaren, skolens interne valuta. Vi har valgt at gøre optjeningen af dollars til noget, den enkelte elev skal visiteres til: der skal være et behov. Behovet skal være akut og optjening skal være en del af et forløb på skolen.

Man optjener stadig spisebillet og har adgang til servicetilbud som tøjvask og frisør. Det basale skal være i orden. Der er også mulighed for at optjene til månedskort til of-fentlig transport. Betingelsen herfor er dog, at man fx går til undervis-ning, og ikke udelukkende er i Produktionsværkstedet. Dollars skal med andre ord være ”en del af noget mere”.

I december måned blev der af-holdt valg til skolens nye elevråd. Der har tidligere været taget tilløb til at etablere et elevråd på skolen, men tiltagene har ikke mundet ud i et levedygtigt organ. Men efter et forberedelsesarbejde, hvor mange elever har engageret sig, var vi glade for at kunne afholde et stif-tende elevmøde i november måned, hvor vedtægter mv. for et elevråd på skolen blev vedtaget. Dermed var

vejen banet for, at et valg kunne af-holdes, og at skolen nu har et elev-råd med mange gode kræfter. Det har været en lang proces med hårdt arbejde for de involverede, og alle, der har deltaget i processen, skal herfra have en stor tak for deres ind-sats. I skolens ledelse ser vi nu frem til, at samarbejde med det nye elev-råd og ser også frem til at skabe rammer for at eleverne selv kan tage initiativer til aktiviteter og projekter.

Der er mange spændende ting i gang, som vi glæder os til at arbejde videre med.

Fra d. 10. marts kan du se Kofoeds Skoles Årsrapport for 2013 på www.kofoedsskole.dk

5Kofoeds Avis | marts 2014

Bæredygtighed er både teknik og mennesker

Tekst: Daniel Vedsted | Foto: Daniel Vedsted og Bjerg Arkitektur

En af Kofoeds Skole ungdomsboliger skal energirenoveres og gøres fuldstændig bæredygtig. Sideløbende med byggeriet skal husets unge beboere lære om miljøhensyn, energibesparelse og socialt ansvar. Men hvordan involverer man en gruppe udsatte unge til at tænke bæredygtigt, når de samtidig har meget andet at tænke på?

BÆREDYGTIGHED

80-90 procent. Den økonomiske besparelse vil blive genbrugt i det sociale og pædagogiske arbejde med beboerne, hvilket dermed også gør projektet økono-misk bæredygtigt.

Det særlige ved HNU er, at eftersom byggeriet er helt tilbage fra 1959, er det også en byggeteknisk ud-fordring, da det er første gang, at et hus af den alder skal laves til et passivhus. Projektet skal samtidig ses som startskuddet på en bæredygtig omstilling af Kofoeds Skole generelt, hvor planen er at udfordre lokalmiljøet, elever og ansatte til at tænke mere grønt.

Idéen med projektet er som nævnt indledningsvis, at de unge beboere – sideløbende med byggeriet – skal lære om bæredygtighed og det sociale ansvar, som vi alle bærer på i forhold til miljø, forurening og energibesparing. For bare fordi man bor i et bære-dygtigt hus, betyder det ikke, at man også selv er bæredygtig. Ifølge husets ansvarlige pædagog, Bjarne Skiffer, er det da også det, der er den store social-pædagogiske udfordring ved dette projekt.

På Peder Lykkes Vej på Amager ligger en af Kofoeds Skoles i alt fire ungdomsboliger for socialt udsatte unge. Kendetegnende for beboerne i alle fire ung-domsboliger er, at det er unge, der har sloges med alt fra hjemløshed til misbrug og psykiske problemer. Det er med andre ord en stærkt udsat gruppe af unge, som ikke har lært at tage vare på sig selv og derfor er blevet henvist dertil af kommunen. I boligerne får de således daglig pædagogisk støtte og botræning, indtil de er klar til at blive visiteret til egen bolig.

I begyndelsen af marts tages første spadestik til totalrenoveringen af Holger Nielsens Ungdoms-boliger (i daglig tale HNU), som vil blive forvandlet fra en energimæssig belastning til et bæredygtigt foregangsbillede for hele lokalmiljøet. Vin duerne i boligen er utætte og luft og varmepenge fiser i mere end en forstand ud gennem sprækkerne. Derfor skal huset laves bæredygtigt ved at omforme det til et så-kaldt ’passivhus’, som blandt andet indbefatter kraftig isolering og en reducering af energiforbruget med

6 Kofoeds Avis | marts 2014

Bæredygtighed er både teknik og mennesker

Sådan kommer facaden på Holger Nielsens Ungdomsboliger til at se ud i forhold til renoveringsforslaget, der er udarbejdet af Bjerg Arkitektur.

-Normalt når der tales om bæredygtighed, miljø-rigtighed, affaldssortering og den slags, kommer det fra mennesker, som har et stort mentalt overskud i hverdagen. Mennesker, som kan prioritere det. Men de unge mennesker, vi har boende her, kommer jo af gode grunde til os med et meget lille overskud. Derfor er det første de tænker på, næppe hvordan de sorterer deres affald, men mere hvordan de overhovedet be-gynder at få styr på deres tilværelse, fortæller han.

For beboerne i huset, vil hverdagen de næste mange måneder naturligvis være præget af ombyg-ningen. Derfor har det også hele tiden været planen, at de unge skal engagere sig i projektet på en eller anden måde. Spørgsmålet er mere, hvordan man graver motivationen frem hos en flok unge, der har meget andet at tænke på, end hvordan man lige sparer mest muligt på strømmen. For et andet gen-nemgående træk ved de unge er, at de måske ikke fra starten har lært mange af de ting, som vi andre tager for givet.

-Mange af dem har jo fx. ikke haft mulighed for at se deres far og mor plante blomster ude i haven eller skifte en sikring i el-skabet og lære det på den måde. Så vi pædagoger her på institutionen skal samtidig være en slags rollemodeller inden for for bæredygtighed, som de unge kan kigge over skulderen, lære af og udspørge, når de føler overskud til det’, siger Skiffer.

Forløbet strækker sig fra marts til august i år. Du kan følge det videre forløb i de næste numre af Kofoeds Avis.

FAKTA OM BYGGERIET:

• Planen for huset er tegnet af Bjerg Arkitektur A/S.• Den årlige økonomiske besparelse estimeres

at være på ca. 122.400 kr.• Der er i alt plads til 11 unge i boligen på

Peder Lykkes Vej.• Byggeperioden forventes at strække sig

fra 1. marts og 5-6 måneder frem.• Hele forløbet rundes af med en stor miljøfest i

sensommeren, når huset står færdigt.

”Mange af dem har jo f.eks. ikke haft mulighed for at se deres far og mor plante blomster ude i haven eller skifte en sikring i el-skabet og lære det på den måde.” - BJARNE SKIFFER

Byggeriet er sat til at vare i godt et halvt års tid. Teamleder Bjarne Skiffer skal i løbet af bygge­

perioden arbejde med at lære de unge om blandt andet energibesparelser, miljøhensyn,

at undgå madspil og at spare på vandet.

7Kofoeds Avis | marts 2014

Bent Kristensen (th) sammen med Lene Larsen og en kollega fra Brøchner Hotels i forbindelse med overleveringen af indtæg­terne fra inventarauktionen på Hotel Fox.

Tekst: Thomas Pedersen | Foto: Daniel VedstedUNGE HJEMLØSE

Allerede omkring årsskiftet havde Kofoeds Kælder nået målet for det første år om at etablere kontakt til minimum 50 unge uden bolig og med sociale problemer.

Kælderen er blevet opsøgt mere end 300 gange af ca. 50 personer. Det oprindelige mål var at skabe kontakt til 50-100 personer på årsbasis, og er allerede nået. I januar 2014 var der dagligt 10 personer, som brugte kælde-rens tilbud om adgang til in-ternet, lidt at spise og bade- og vaskefacili-teter. Teamleder Bent Kristensen er meget tilfreds med at målgrup-pen har taget stedet til sig.

-Folk er begyndt at finde ud af at vi eksisterer. De unge tager an-dre unge med problemer med sig, og mange bliver visiteret fra vores samarbejdspartnere – både private aktører, job- og socialcentre og

Københavns Kommunes hjemløse-enhed. Ofte holder samarbejds-partnerne også møder med de unge her i kælderen, siger han.

Fyldte nødherbergDe 10 nødherbergs-

pladser, kælderen råder over, er fuldt booket op, og Bent og hans frivillige kunne godt bruge flere pladser.

-Der er stadig masser af unge

med sociale proble-mer, der står uden bo-

lig, og som befinder sig i en gråzone, fordi de ikke kan identifi-cere sig med livet på at traditionelt herberg eller på de andre sociale tilbud. Det er et stort behov vi for-søger at dække, og vi må indstille os på, at vi ikke kan hjælpe alle, understreger Bent Kristensen.

Hårdt at tage ansvarTil gengæld kan han så glæde sig over, at enkelte af de unge er kommet i gang med at uddanne sig, efter at have fået tag over hovedet i nødherbergerne. Men for de fleste er der stadig et godt stykke vej i forhold til at få etable-ret en stabil livssituation.

-Livet som hjemløs er jo meget uforpligtende, og når man får tag over hovedet, bliver man ofte også nødt til at forholde sig til sin situa-tion. Nogle har jo ’undskyldt’ et misbrug med hjemløsesituationen, og når de så får en bolig, begynder de at finde ud af, at det faktisk er rigtig svært at slippe misbruget. Det kan være hårdt at skulle til at tage et ansvar for sig selv, og træerne vokser bestemt ikke ind i himlen, slutter Bent Kristensen, som under alle omstændigheder er meget tilfreds med, at målgruppen har taget Kofoeds Kælder til sig.

De unge har taget Kofoeds Kælder til sig

”Der er stadig masser af unge med sociale problemer, der står uden bolig, og som befinder sig i en gråzone, fordi de ikke kan identificere sig med livet på at tradi-tionelt herberg eller på de andre sociale tilbud” - BENT KRISTENSEN

8 Kofoeds Avis | marts 2014

Tekst: Daniel Vedsted | Foto: Thomas PedersenUNGE HJEMLØSE

Allerede tilbage i 2011 viste der sig en kedelig tendens på hjemlø-seområdet. Gruppen af hjemløse under 30 år, var vokset markant. I 2013 blev den tendens blot endnu mere tydelig, da SFI’s hjemløsetælling dokumenterede, at hver tredje hjemløse person i Danmark er under 30 år.

Derfor har der i 2013 været øget fokus på denne gruppe. Hjemløse-dagen i oktober måned havde unge hjemløse som tema, og fra politisk side er der blevet sat flere penge af end nogensinde, til at få flere udsatte unge i gang med en uddannelse eller finde sig en lære-plads. Alt sammen i bevidsthed om, at ungdommen ikke må tabes på gulvet, som tendensen ellers truer med.

Stor opmærksomhedAt der er stor opmærksomhed omkring unge hjemløse fra mange sider i samfundet, blev klart da Kofoeds Kælder i september blev re lanceret som kontaktsted for unge hjemløse. Åbnings arrange-mentet var velbesøgt af alt fra de unge selv og politikere til sam-arbejdspartnere og den tilfældigt forbipasserende, der fattede inter-esse for den megen aktivitet uden for kontaktstedet ved Kultorvet.

Kampagner skabte fokusSenere på året kastede Kofoeds Skole og Kofoeds Kælder sig ud i at skabe synlighed om unge hjemløses problemer. Facebook-kampagnen, ’Jeg Er Ikke Fucking Hjemløs’ havde til formål dels at oplyse om den kraftige stigning i hjemløsetallet blandt unge, dels indsamle penge til Kofoeds Kælders arbejde. Kælderen har vist sig at dække et behov hos de unge, som ikke oplever, at de har særlig mange andre steder at gå hen. Og heldigvis har flere medspillere vist sig på banen med assistance.

Riccos kaffebarerSåledes indledte Kofoeds Kælder og kaffekæden Riccos før jul et samarbejde, hvor Kofoeds Skoles produktionsværksted satte klister-mærker på flere tusinde af kaffe-kædens kaffekopper. På kopperne var der en SMS-kode, som man kunne skrive til og donere 50 kr. Det gav ikke alene lidt penge i kassen, men også et øget kendskab til nødvendigheden af Kofoeds Kælders arbejde med de unge.

Brøchner HotelsKendskabet til Kælderen har sidenhen ført til, at hotelkæden Brøchner Hotels valgte at donere overskuddet fra en inventarauk-tion på deres nu nedlagte Hotel Fox, til Kofoeds Kælder. Det ind-bragte i omegnen af 28.000 kr., som i første omgang er øremærket en istandsættelse af Kælderens to nødherberger, som tilbyder nogle af de unge en midlertidig bopæl, mens der arbejdes på at etablere en mere varig løsning.

Det positive budskab er, at mange kræfter gerne vil gøre en indsats for at hjælpe de unge hjemløse. Den lidt mere triste melding er, at behovet for hjælp er større end de ressourcer, der er til rådighed. Under alle omstæn-digheder er det glædeligt, at der er så mange gode kræfter, der gerne vil give en hjælpsom hånd med. Du kan stadig nå at støtte kampagnen gennem donationer eller ved at ’like’ ’Jeg Er Ikke Fucking Hjemløs’-kampagnen på Facebook.

For hvis der er noget, som det danske samfund ikke kan være tjent med, så er det at se et ungt liv leve på gaden, afskærmet fra det håb, som et ungt liv ellers altid bør indeholde.

De unge har taget Kofoeds Kælder til sig

Et år i hjælp- somhedens tegn

På Ricco‘s kaffebarer i København har kunderne i løbet af vinteren fået information om og opfordringer til at støtte Kofoeds Kælders arbejde for unge hjemløse via plakater og kaffekopper.

9Kofoeds Avis | marts 2014

OLE CLEMMENSEN, KASSERER

HVAD HAR FÅET DIG TIL AT GÅ IND I ELEVRÅDSARBEJDET? -Jeg er jo tørlagt alkoholiker og har haft mange slemme år. Kofoeds Skole har hjulpet mig meget med at få tin-gene på plads. Nu vil jeg gerne aflevere lidt tilbage og måske hjælpe andre, der har det svært og ikke mindst dem, der har et misbrug, de vil til livs. Det kan jeg måske være med til gennem elevrådsarbejdet.

HVAD VIL DU ARBEJDE FOR? -Jeg vil arbejde for, at vi bliver ind-draget lidt mere i de ting, der giver en drejning på skolens dagligdag. Der sker en masse ting med ombygninger og omstruktureringer. Der vil jeg gerne have at vi bliver inddraget som bruger-nes repræsentanter i arbejdsgrupper

med ledelsen og medarbejdere, så vi brugere bliver hørt. Det har jeg tiltro til kan lade sig gøre. Det er jo ikke sjovt at lægge mange timer i frivilligt arbejde, hvis ikke det giver pote.

HVAD KAN KOFOEDS SKOLE GØRE BEDRE?-Kofoeds Skole kan godt blive bedre til at koordinere og stikke fingrene i jorden, når nye ting bliver sat i gang, for eksempel de nye IT-programmer og omflytningerne. Det går lidt hurtigt med at få lavet om på tingene, og der kan eleverne måske være med til at undgå flaskehalse ved at være med til at lægge puslespillet. Vi skal jo ikke bestemme det hele, men jeg håber vi kan sætte nogle fingeraftryk på vegne af brugerne.

HVAD HAR FÅET DIG TIL AT GÅ IND I ELEVRÅDSARBEJDET? -Det var nogen jeg snakkede med i forvejen, som opfordrede mig, og så gik jeg med til møderne. Da vi så kom frem til valget havde jeg ikke rigtig nogen grund til at trække mig ud af det, og så blev jeg valgt. Jeg har kastet mig over at passe på pengene og er blevet kasserer. Jeg regner ikke med at der er så mange at holde styr på. Og så skriver jeg lidt referat.

HVAD VIL DU ARBEJDE FOR? -Jeg har ikke en bestemt dagsorden eller noget formål, men et elevråds

eksistensberettigelse er jo at tale elevernes sag. Hvis der nu kom en klage over noget, kan vi jo give vores besyv med, hvis der er rimelighed i det.

HVAD KAN KOFOEDS SKOLE GØRE BEDRE?-Jeg synes der er rigtig meget, der er rigtig godt og går ikke rundt med reform-øjne. Jeg tror, at hvis man sætter sig ind i sagerne og lytter til folk, så kan det godt være, at man kan komme med nogle indspark, som kan give nogle bedre beslutninger.

ELEVRÅDET ER KOMMET GODT I GANGEfter et langt, sejt træk har Kofoeds Skole fået sit elevråd.

I december måned blev der sat punktum for godt to års hårdt arbejde. Undervejs har mange elever været med i arbejdet og i slutfasen har en lille hård kerne knoklet en vis kropsdel ud af bukserne for at nå i mål med Projekt Elevråd på Kofoeds Skole.

Vedtægter er blevet udformet, stiftende elevmøde afholdt, og så var vejen banet for at afholde et elevrådsvalg efter alle kunstens regler. Vi har talt med formand Lesly Schlabs og kasserer Ole Clemmensen om, hvad de vil arbejde for i elevrådet.

LESLY SCHLABS, FORMAND

Tekst og foto: Thomas Pedersen

10 Kofoeds Avis | marts 2014

STØT MANGFOLDIGHEDSTØT KOFOEDS SKOLE

Tak for din støtte i 2013!

Bidrag til mangfoldigheden igen i 2014 og støt Kofoeds Skoles arbejde med socialt

udsatte mennesker i Danmark. Anbefal en ven at blive fast bidragsyder

og få bogen ”Vejen fra Hjertet”.

Se hvordan på www.kofoedsskole.dk

eller ring på tlf. 41 73 32 80

Mens baggårdskattene forsvandt er skrevet af Kofoeds Skoles forstander, Robert Olsen, der var forstander på Mændenes Hjem i de år, hvor byfornyelsen på Vesterbro tog fart, og baggårdskattene fortrak. Nu har han skrevet en bog fyldt med ærlige og kærlige beretninger fra årene på byens hårdeste ”drengehjem”.

Bogen udkom på Byens Forlag den 28. februar.

11Kofoeds Avis | marts 2014

SKRIV TIL REDAKTIONEN: kommunikation@kofoedsskole.dkFÅ KOFOEDS AVIS TILSENDT: Kontakt Kofoeds Skole på 41 73 32 80 eller kommunikation@kofoedsskole.dk

Magasinpost – UMMID nr.: 42416

Ved betaling via netbank benyt reg.nr. 9541 konto nr. 9118845. Husk at oplyse medlemsnr. eller navn

GIV ET BIDRAG til Kofoeds Skoles arbejde med socialt udsatte kr.

REDAKTION: Thomas Pedersen (ansvarshavende), Mathilde Hulgård, Daniel Vedsted, Jane Fogedby og Steffen Dalsgaard.LAYOUT: Rikke Saabye, www.saabye.nu | FORSIDEFOTO: Thomas Pedersen

TRYK: Kailow Graphics. Oplag: 16.300 | Eftertryk tilladt med kildeangivelse | ISSN: 1604-2654 | Red. sluttet d. 24. februar 2014

Kofoeds Skole er en selvejende institution, der yder hjælp til selvhjælp til mennesker i sociale vanskeligheder. Skolen arbejder på et kristent og folkeligt grundlag.

KONTAKT Nyrnberggade 1, 2300 København S | Tlf.: 32 68 02 00 – Fax: 32 95 62 17 ks@kofoedsskole.dk – www.kofoedsskole.dk | Postgiro: 9 11 88 45

Næste blad udkommer

1. juni 2014

Vil du være Kofoeds Ven?Hjælp socialt udsatte mennesker i Danmark med at finde vejen til et bedre liv. Bliv Kofoed Ven med et fast bidrag på 300 kr. om året og få bogen ”Vejen fra Hjertet” om Kofoeds Skoles sociale arbejde i gave.Som fast bidragsyder får du også Kofoeds Avis 4 gange om året. Din støtte er fradragsberet-tiget og kan tilmeldes betalingsservice.

Send en mail til: kofoedsvenner@kofoedsskole.dk

AF HJERTET - TAK!

Afs

ende

r:

Kofo

eds

Skol

e |

Nyrn

berg

gade

1 |

230

0 Kø

benh

avn

S.