Velkommen til workshoppen

Klinisk lederskab i grunduddannelsen

DSR Fagdag 26. oktober 2017

Helle Andersen

Klinisk lederskab - et nyt begreb?

Brug et minut til at tænke over, hvad du mener

indgår i begrebet.

Brug derefter tre minutter til at drøfte dine

overvejelser med din sidemand.

Herefter kort plenum drøftelse.

DSR’s debatoplæg 2012 – klinisk lederskab ifølge Marit Kirkevold

Grundlæggende klinisk lederskab = kompetence til at vejlede andre, organisere og prioritere arbejdsopgaver og bruge plejeteamets samlede ressourcer og kompetencer bedst muligt i forhold til at møde patientens behov.

Avanceret klinisk lederskab = kvalifikationer til at varetage kliniske lederopgaver i forhold til vurdering, diagnosticering, behandling og opfølgning af patienter og lede andre i deres kliniske arbejde.

Definitionen af klinisk lederskab kunne lyde:

Klinisk lederskab er en proces, der udvikler organisationens kultur

og ledelse af opgaver, og målet er kontinuerligt at øge kvaliteten

og sikkerheden af de ydelser, der leveres til borgerne. Effektivt

klinisk lederskab involverer den enkelte sundhedsprofessionelles

relevante færdigheder og egenskaber på alle niveauer i

organisationen med fokus på at levere mono- og tværfaglige

sundhedsydelser

(Miller 2011, oversat af Pedersen et al. 2017)

Kendetegn ved klinisk lederskab (Pedersen et al. 2017)

Klinisk lederskab afhænger ikke af, at man som sundhedsprofessionel har en

formel lederstatus med fx personaleansvar – klinisk lederskab afhænger af den

sundhedsprofessionelles viden, holdninger, færdigheder og kompetencer.

Målet er at skabe en kultur med et synligt engagement for patientsikkerhed og

høj faglig kvalitet.

Ideelt set vil en person, der udøver klinisk lederskab, være i stand til at

motivere andre og anses af andre som en professionel rollemodel, som man

ønsker at følge.

Nogle eksempler på klinisk lederskab

Hvad skal en nyuddannet kunne

i relation til klinisk lederskab jf. BEK nr 804 2016

Viden

Har viden om og kan reflektere over klinisk lederskab og klinisk beslutningstagen ud fra

praksis-, udviklings- og forskningsviden i og på tværs af professioner, sektorer,

institutioner samt patientens/borgerens hjem

Færdigheder

Kan anvende og vurdere klinisk lederskab af patient-, borger-, pleje- og behandlingsforløb

i samspil med fagprofessionelle og tværprofessionelt under hensyntagen til kvalitetssikring

Kompetencer

Kan selvstændigt håndtere klinisk lederskab samt sikre og udvikle kvalitet, der

understøtter patient- og borgeroplevet sammenhæng i et samlet sundhedsvæsen og i

patientens og borgerens hjem

Hvorfor et nyt begreb som klinisk lederskab?

Drøft parvis 3 minutter

Herefter kort plenum drøftelse

Hvorfor et nyt begreb som klinisk lederskab?

Hvad har I drøftet?

3. Semester. Teori og klinik. Sygeplejefaget Sygeplejerskeuddannelserne i UCL

Klinisk lederskab relateret til udvalgte patient/borgerforløb med fokus på:

1. Professionel omsorg og fagligt skøn

2. Ansvar og etik

3. Metoder til Observation, diagnosticering, vurdering og prioritering

4. Selvledelse monofagligt og i samspil med tværprofessionelle og tværsektorielle

samarbejdspartnere

5. Evaluering, justering, koordinering, dokumentation og kontinuitet

Indholdselementer i faget organisation, ledelse og jura 3. semester

Selvledelse og ledelse af det enkelte patient/borgerforløb i et organisatorisk og tværfagligt perspektiv

Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af pleje- og behandlingsforløb

Tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde om patient/borgerforløb og nationale, regionale og kommunale tilbud jf. semestrets tema og genstandsområde

Lovgivning med fokus på:

Patienters/borgeres rettigheder og klagemuligheder

Magt/tvang

Sygeplejerskens ansvar i forbindelse med delegering

Problembaseret læring som metode til at lære sygepleje

Eksempel på en case, hvor klinisk lederskab indgår

Familien: Far Zlatan på 39 år og mor Kaja på 34 kom til Danmark med deres familier under Balkankrigen i perioden 1993 – 1997. De er begge fra Kroatien. Forældrene mødte hinanden i Bosnisk forening, og blev gift for 11 år siden og flyttede derefter sammen. De har to børn, Tihana 8 år og Stepan 3½ år.

Mor har arbejde som kontorassistent ved kommunen. Far er smed i et voksende smedefirma. De bor i rækkehus i et roligt kvarter. De har netværk af såvel forældre fra skole, børnehave og naboer. De kommer fortsat i Bosnisk forening ved særlige lejligheder. Begge børn går til gymnastik på den lokale skole.

De har fulgt undersøgelser hos læge og sundhedsplejersken og begge børn trives.

Aktuelt:

De sidste uger har mor og far lagt mærke til at Tihana ofte skal på toilettet, er tørstig, drikker meget, er træt og vil tidligt i seng. Tøjet sidder også lidt løsere end ellers. De får en tid hos egen læge, så de kan få det undersøgt nærmere.

Egen læge finder glukose i urinen og forhøjet blodsukker.

Tihana og hendes mor indlægges samme dag på børneafdelingen til observation for diabetes type 1.

Som sygeplejestuderende møder du Tihana og hendes mor, da de ankommer til afdelingen først på eftermiddagen. Du skal afdække deres og familiens aktuelle behov for sygepleje i den aktuelle situation og reflektere med din vejleder.

Du skal næste dag afdække barnets og familiens behov for sygepleje i et formodet kronisk forløb, og tilrettelægge sygeplejen ud fra samarbejde med barnet og familien.

Eksempel på teori/klinisk lederskab 3. semester

Obligatorisk studieaktivitet 3. sem. teori - med fokus på klinisk lederskab

De studerende får tildelt en case med fokus på sygeplejen til et barn

med enten Astma eller Diabetes type 1.

De skal prioritere og udføre sygeplejen samt reflektere over klinisk

lederskab.

Dokumenteres via optagelse/film samt kort skriftlig materiale.

Afsluttes med oplæg og drøftelser af de forskellige scenarier.

Obligatorisk studieaktivitet 3. sem. klinikken - med fokus på klinisk lederskab

I klinikken skal den studerende:

Udføre sygepleje, over max en hel dag, i et udvalgt patient/borgerforløb med fokus på klinisk lederskab og selvledelse.

Skriftligt reflektere over klinisk lederskab med fokus på selvledelse og ledelse af et konkret patient/borgerforløb.

Udførelsen af sygeplejen kan ske før eller efter udarbejdelsen af den skriftlige del.

Kriterier for den skriftlige del:

Kort beskrivelse af et konkret anonymiseret patient/borgerforløb med fokus på reaktioner/oplevelser og behov for sygepleje.

Refleksioner over klinisk lederskab med særligt fokus på den studerendes selvledelse og ledelse af det konkrete patient/borgerforløb.

Refleksioner over kvalitetssikring og kvalitetsudvikling relateret til et optimalt patient/borgerforløb i den konkrete situation.

Argumentere med relevant praksis-, udviklings- og forskningsviden relateret til semesterets tema.

Den udførte sygepleje og den skriftlige del danner grundlag for refleksion med klinisk vejleder enten individuelt eller i grupper af studerende. Klinisk vejleder giver mundtlig feedback på den udførte sygepleje og den skriftlige del.

Clinical leadership (Brown & Dewing 2015)

Infinity loop of clinical leadership

Obligatorisk studieaktivitet 6. sem. klinikken - med fokus på bl.a. klinisk lederskab

I klinikken skal den studerende:

Foretage en systematisk dataindsamling.

Varetage klinisk lederskab og klinisk beslutningstagen i samspil med patienter/borgere, tværprofessionselle/tværsektorielle

samarbejdspartnere og evt. pårørende/familien, herunder reflekteres over etiske problemstillinger og dilemmaer.

Formidle og varetage og/eller delegere udvalgte dele af pleje, omsorg og behandling, herunder håndtering af lægemidler.

Evaluere, justere og dokumentere pleje, omsorg og behandling.

Reflektere over metoder til kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af pleje- og behandlingsforløb.

Argumentere for pleje, omsorg og behandling på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsviden og innovative initiativer på det

kliniske undervisningssted.

Med udgangspunkt i følgende kriterier forbereder den studerende et mundtligt oplæg til refleksion med klinisk vejleder.

Den studerende udvælger i samråd med klinisk vejleder et af pleje- og behandlingsforløbene og skal:

Reflektere over klinisk beslutningstagen relateret til det udvalgte pleje- og behandlingsforløb og samspillet med patient/borger,

tværprofessionselle/ tværsektorielle samarbejdspartnere og evt. pårørende/familien, herunder reflekteres over etiske problemstillinger og

dilemmaer.

Reflektere over formidling og udøvelse af pleje, omsorg og behandling, herunder håndtering af lægemidler.

Reflektere over metoder til kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af det udvalgte pleje- og behandlingsforløb og innovative initiativer på det

kliniske undervisningssted.

Argumentere med relevant praksis-, udviklings- og forskningsviden relateret til semestrets tema.

Varetagelse og ledelse af sygeplejen til patienter/borgere i de(t) udvalgte pleje- og behandlingsforløb og den studerendes oplæg danner

grundlag for refleksion med den kliniske vejleder enten individuelt eller i grupper af studerende. Klinisk vejleder giver mundtlig feedback på

den udførte sygepleje og den studerendes oplæg og refleksioner.

Udvalgte indholdselementer relateret til klinisk lederskab

1. sem. 2. sem. 3. sem. 4. sem. 5. sem. 6. sem.

Metoder til

observation og

vurdering/

sygepleje-

processen

Metoder til

klinisk

beslutningstagen i

stabile og

komplekse pleje-

og

behandlingsforløb

Identificere

sygeplejebehov,

opstille mål,

intervenere,

evaluere og

justere samt

dokumentere

Klinisk lederskab

relateret til

udvalgte

patient/borger-

forløb

Klinisk lederskab

af pleje- og

behandlingsforløb

med fokus på

samspil og

situations-

bestemt

kommunikation i

forskellige

kontekster

herunder

sektorovergange

Klinisk lederskab,

kvalitetssikring og

dokumentation af

stabile, akutte og

komplekse, pleje-

og

behandlingsforløb

Sygeplejeproces-

sen, klinisk

beslutningstagen

og klinisk

lederskab af

stabile, akutte,

komplekse,

rehabiliterende

og/eller

pallierende pleje-

og

behandlingsforløb

En mulig sammenhæng mellem centrale begreber

Værdi-grundlag

Klinisk lederskab

Sygepleje-processen

Klinisk beslutnings-

tagen

Hvordan kan teori og klinik sammen styrke

den studerendes viden, færdigheder og

kompetencer i relation til klinisk lederskab?