kit magasinet 0609

Nr.06_ december09_ side 1Nr.05_ oktober09_ side 1Nr.04_ august09_ side 1Nr.03_ juni09_ side 1

KOMMUNERNES ITMAGASIN

Nr. 06 december 09 ISSN 1399-7947

■ Tigerspring mod digital borgerservice ■ Det offentlige sætter standarden

Umbrella ud af startblokken

Nr.06_ december09_ side 2

Gå den direkte vejKMD OPUS. ET INTEGRERET VIRKSOMHEDSSYSTEM DER BINDER ARBEJDSPROCESSERNE TÆTTERE SAMMENForbered dig på at gå nye veje, når det gælder drift og ledelse af din organisation. KMD Opus er det første integrerede virksomhedssystem til kommuner. Det bygger på erhvervslivets foretrukne it-platform, SAP – hvor skel og siloer brydes ned, og ét sammen-hængende system håndterer alle kritiske forretningsprocesser. Spørg til KMD Opus næste gang, du møder KMD, eller klik ind på kmdopus.kmd.dk

KOMMUNERNES ITMAGASINUdgiver: KIT@– Kommunale It chefer.Formand: Jørgen Kristensen Egedal KommuneFor information om foreningen, medlemskab samt abonnement se www.itchefer.dk

Redaktion: Flemming Kjærsdam, telefon 4630 [email protected]

Redaktionsudvalg:Jørgen Kristensen, Egedal KommuneMichael Voel Jensen, Hørsholm KommuneFlemming KjærsdamLouise Andersen

Annoncekonsulent: Louise Andersen, Koncept, telefon 7515 1155, [email protected]

Layout: www.znildt.dkForsidefoto: ColourboxTryk: Jørn Thomsen A/S

Oplag: 7.600

Indhold nummer 6 · december 2009

12

3

456

Sådan rammer multimedieskatten

it-afdelingen side 12

Kommunale It-chefer har

været hårdt spændt for i dette årti

side 30

Leder side 5

Umbrella ud af startblokken side 6Umbrella ud af startblokken. Knapt 70 kommuner har foreløbigt tilmeldt sig Umbrella projektet, og kommunerne har hver indbetalt 100.000 kroner indskud for at deltage i det første fælleskommunale it-projekt i KOMBIT.

Total digitalisering år 2012: Kommunalt tigerspring mod digital borgerbetjening side 8KL sætter foreløbige mål for, hvornår kommunerne har succes med deres særligt udvalgte digitaliseringsområder. 90 procent digital borgerkommunikation i 2012.

Milliardbesparelser med digitaliseringen side 10Digitaliseringschef Lars Frelle-Petersen, Finansministeriet, løfter sløret for de milliardbesparelser digital offentlig selvbetjening fører med sig.

70 procent kommer til Digitaliseringsmessen10 side 1470 procent af alle deltagere svarer ”helt sikkert” til spørgsmålet om, de vil deltage på Digitaliseringsmessen10, hvis den bliver gentaget.

Edinburgh: Nyudvikling af kommunernes serviceområder side 16”Reinventing Local Services” er en udmelding fra den engelske regering om, at de lokale myndigheder – som svarer til de danske kommuner – skal spare mellem 10 og 30 procent af omkostningerne.

KRONIK Grøn it og vækst er to sider af samme sag side 20Ledelsen skal bakke op om grønne løsninger, og tænke de grønne løsninger ind fra starten.

Det offentlige sætter standarden side 23De offentlige myndigheder sætter standarden for digital forvaltning. De har overtaget ansvaret for at udvikle de kommende standarder indenfor sags- og dokumentstyring til kommuner, regioner og stat.

Overvældende interesse for standardisering side 24

Kortinformationer forbedrer borgerservice side 26Gentofte Kommune bruger funktionaliteten i GIS-systemerne til at forbedre borgerservice.

Gentofte har Europas bedste selvbetjening side 27

Nye forretningskrav driver GIS-udvikling side 28Danske kommuner har i 20 år arbejdet med GIS ud fra en teknisk vinkel. Fremover vil nye forretningskrav og bedre borgerservice drive udviklingen.

TEMA :Den serviceorienterede kommune:

Mange kommuneri gang med

energibesparelser side 18

TAL med hinanden (og RespektIt)

LYT til de gode/dårlige erfaringer fra sammenlignelige projekter.

Kompetent og fokuseret rådgivning med stor erfaring i den offentlige sektor.

Rådgivning, analyse og implementering i relation til netværk. Behovsanalyse, kravspecificering og test i relation til generelle IT leverancer.

RespektIt A/S | Trollesmindealle 25 | 3400 Hillerød | [email protected] | Tlf.: +45 70 226 118 | www.respektit.dk


“ leder af Jørgen Kristensen, formand for KIT@

Kort før kommunalvalget den 17. november 2009 kunne vilæse i flere medier, at kommunale it-chefer mente, at lo-kalpolitikere er den største barriere for digitaliseringen ikommunerne, og at de spænder ben for nye it-løsninger.

Efter at have fordøjet overskrifterne har vi i KIT@´s besty-relse haft en længere e-mail udveksling, der ikke på nogenmåde kan bekræfte indholdet af disse overskrifter. Vi ople-ver ikke, at kommunerne gør det dårligt på it-området, ogvi kan ikke begribe, at lokalpolitikere skulle udgøre ensærlig barriere for digitalisering på de tre hovedforret-ningsområder i kommunerne: Børn & Unge, socialområdetog ældreområdet.

Hvis det endelig skulle forholde sig sådan, at man somkommunal it-chef mener, at folkevalgte lokalpolitikereudgør en barriere for digitalisering i kommunen, så harman en seriøs udfordring som it-chef. Det betyder ganskeenkelt, at it-chefen skal frem i skoene og sammen med denkommunale ledelse gennemføre digitaliseringsdage for delokale politikere, med henblik på at skærpe interessen fordigitalisering og arbejdskraftsbesparende teknologi.

Vi kan ikke bare læne os tilbage i stolen og udtrykke skep-sis overfor lokalpolitikerne og deres manglende kompe-tencer. Det er slet ikke vores opgave, og det er relativtuprofessionelt som it-chef at opgive dialogen med ledel-sen, når man mener, man har noget at bidrage med, barefordi man har svært ved at komme igennem med sine bud-skaber.

I de e-mails, som bestyrelsesmedlemmerne i KIT@ harrundsendt efter medieoverskrifterne, tegner der sig et bil-lede af ”uklarhed” om, hvad der rent faktisk er blevet sva-ret på. Med ordet ”politiker” er der nok så meget ment

landspolitiker – altså en folkevalgt på Christiansborg. Menpolitiker er blevet udlagt som kommunalpolitiker. IT-chef-erne har efter vores mening i ligeså høj grad tænkt lands-politisk som kommunalpolitisk, men det drukner op tilkommunalvalget.

Men når vi peger fingre ad andre, så peger der også et parstykker ind mod os selv. Vi bliver som Kommunale It-che-fer nødt til at være mere kritiske med at besvare spørge-skemaundersøgelser fremover.

Når vi så taler om it, lokalpolitik og digitalisering, er detlangt mere interessant for politikerne at tænke i arbejds-besparende løsninger, understøttet af it i forhold til skole,sundhed, ældrepleje og teknik & miljø. Her er KIT@ enigmed de den øvrige kommunale topledelse i, at der i samar-bejde med kommunalbestyrelserne skal sættes fokus påen fælles national retning i forhold til ”It og digitalisering”,der er til at forstå og som lokalpolitikere kan forholde sigtil lokalt.

Det er den agenda, vi skal sætte sammen med vores egnepolitikere. Her er svært at påstå, at de udgør en barriere,bare fordi de ikke fatter større interesse for komplekse it-infrastrukturer og i øvrigt forholder sig skeptisk til digita-liseringstiltag og ny teknologi.

Budskabet må være: Kom ind i kampen og tag formidlings-opgaven alvorligt. Måske vi skal tænke nyt i It-afdelin-gerne – hvad med at uddanne digitaleteknologiformidlere?

Som man spørger får man svarDagligt ser vi målinger i medierne om dette og hint. Vi får også som kommunale it-chefer jævnligt

henvendelser fra analysefirmaer om at deltage i spørgeskemaundersøgelser for at give vores me-

ninger til kende. Og konklusionen er enkel. Som de spørger får de svar.

KIT@ og KIT Magasinet ønsker medlemmer og læsere en glædelig julog et godt og digitaliseret nytår- KIT@ vil gerne sige tak til alle medlemmer for den fine opbakning som foreningen har haft i det forgangne år.Kalenderen er allerede fyldt godt op med aktiviteter for 2010 – både på hjemmebanen med seminar og digitaliseringsmesse, men også på udebane med internationalt samarbejde. Vi glæder os allerede.


Med det store deltagerantal har det fælleskommunale it-selskab KOMBIT fået kommunernes opbakning til udvik-lingen af de nye digitale serviceydelser i Umbrella. Ifølge projektleder Mette Kurland, KOMBIT, åbner denstore interesse fra kommunernes side store perspektiverfor digitaliseringen i Danmark. Den første fælleskommu-nale løsning bliver ”flytning”, hvor borgeren nemt og en-kelt kan skifte adresse over internettet og som samtidigtbetyder et væsentligt løft for medarbejderne i behandlin-gen af flytteanmeldelser. Det er planen at KOMBIT gen-nemfører udbud for Flytning først i det nye år.

”Når 70 kommuner i fællesskab beslutter at anvende densamme løsning, får digitaliseringen i Danmark et seriøstløft. Digitaliseringen af borgerløsninger i kommunerne harstor betydning for de landsdækkende initiativer, både iforhold til eDag3 og e2012,” siger projektleder Mette Kur-land.

De 100.000 kroner, som hver kommune indbetaler tilKOMBIT for at deltage i Umbrella, er et økonomisk ind-skud, der vil blive modregnet efterhånden, som it-løsnin-gerne tages i drift. De er med til at sikre, at kommunerneogså vil betale for udviklingen af løsningerne samt sidenhen bruge dem.

Fælles infrastrukturEn af løsningerne i Umbrella er en fælles kommunal infra-struktur, der har til formål at skabe en fælles platform forde fremtidige løsninger i Umbrella.”Infrastruktur projektet er en hjørnesten i Umbrella, da viønsker at gøre op med silosystemerne. Umbrella handlerom at lave løsninger i fællesskab og udbrede dem på enfælles platform, der sikrer en standardiseret infrastruktur,med fælles anvendelse af integrationer/ snitflader til øv-rige systemer og databaser,” siger projektleder Mette Kur-land.

NYT fra Danmark Af Flemming Kjærsdam

eUmbrella ud af start-blokkenUmbrella ud af startblokken. Knapt 70 kom-

muner har foreløbigt tilmeldt sig Umbrella pro-

jektet, og kommunerne har hver indbetalt

100.000 kroner indskud for at deltage i det

første fælleskommunale it-projekt i KOMBIT.

Læs artikel om ”Kommunalt tigerspring på side 8 - samt TEMA siderne om standardisering på side 22

Ny styregruppe

Der nedsættes en ny styregruppe for Umbrella, dersamles første gang den 26. november. Her skalstyregruppen blandt andet tage stilling de næsteløsninger, der igangsættes i december i år. Styre-gruppen består af 5 Umbrella kommuner, samt KLog KOMBIT.

Styregruppen• Borgerservicechef Bodil Thomsen, Sorø,

• Borgerservicechef Mogens Bak Hansen, Fredericia,

• Centerchef Jakob Harder, KL,

• Peter Egelund, KOMBIT

• Direktør Claes Jakobsen, Nyborg Kommune

• Borgerservicechef Hanne Dahl, Aalborg Kommune

• Kontorchef Stig Lundbech, København Kommune

Bedre borgerservice med

ny generation af borgerindberetninger

Med OIB Borger har kommunernes fælles it-selskab, KOMBIT A/S, skabt en fremtidssikret indberetningsløsning, der har til formål at lette og effektivisere kommunernes digitale borgerbetjening. Det eneste, der kræves, er en internetadgang samt digital signatur eller Net-ID fra netbank.

Baseret på fællesoffentlige standarderOIB Borger er et sideløbende projekt til Umbrella-projektet og inde-holder i dag ca. 115 digitale indberetninger. Løsningen er baseret på fællesoffentlige standarder og en moderne it-platform med bru-gervenlige, guidede indberetningsforløb.

Bedre borgerservice til en fornuftig prisMed OIB Borger vil din kommune kunne opnå en reel effektivise-ring og nytteværdi i form af fx tidsbesparelser, højere datakvalitet, færre fejl, automatisk opdatering med nye og reviderede blanketter

Læs mere på www.oib.dk

Offentlig InformationsBase

samt integration til ESDH via FESD-mail – alt sammen til en yderst konkurrencedygtig pris.

Nye funktioner øger nytteværdien For at øge nytteværdien for kommunerne er OIB Borger i øjeblikket ved at blive udbygget med en lang række nye praktiske funktioner, som alle vil være færdige inden årets udgang. Mange af de nye funktioner kan allerede nu ses i løsningen. Kontakt din lokale mar-kedskonsulent for yderligere information.

Total digitalisering år 2012I 2012 skal alle danskere kunne betjene sig selv elektronisk og slippe for papirnusseri i forhold til det

offentlige. Det er den plan, som KL og regeringen arbejder sammen om. Tidsplanen er mildt sagt

stram, hvis det skal lykkes.


”Det fælleskommunale e2012 projekt skal sikre, at kom-munernes digitalisering tager et tigerspring fremad i dekommende år. Grundlaget er en digitaliseringsreform, derfører til, at kommunerne i 2012 opfylder den fællesoffent-lige målsætning om fuld digitalisering,” siger Jakob Har-der, centerchef for borgerservice og it-politik i KL.

KL opstiller endnu ikke et måltal for den samlede digitali-sering i kommunerne. I stedet lægges op til, at hver kom-mune udvælger et antal serviceområder, som de i særliggrad vil digitalisere. For hvert af disse områder sættes derspecifikke måltal op for, hvornår en kommune har succesmed digitaliseringen.90 procent digital borgerkommunikation i 2012. Det erKL´s foreløbige mål for, hvornår kommunerne har succesmed deres særligt udvalgte digitaliseringsområderAllerede i 2010 er det foreløbige succeskriterie, at 50 pro-cent af borgerkommunikationen på de udvalgte digitalise-ringsområder skal være digital, og i 2011 skal tallet op på80 procent, hvis en kommune skal fremstilles, som en deandre kan lære af.

Til formålet lancerer KL i foråret et online landkort, derviser kommunernes succes med at flytte borgernes hen-vendelser fra personligt fremmøde over til selvbetjening.”Borgernes kommunale selvbetjening er nu et pejlemærkefor os og de næste fem år. For fem år siden så vi ikkemeget digital borgerservice, men nu bliver mulighederneundervurderet, og det bliver en stor fordel, når den digi-tale signatur udstedes sammen med bankerne, og vi sam-tidig får den digitale dokumentboks, hvor borgeren haralle sine oplysninger og kan kommunikere sikkert og for-troligt med det offentlige. Der er mange elementer, som erved at falde på plads, så det bliver lettere at betjene sigover nettet. Den store udfordring med selvbetjeningen er

at få borgerne til at bruge den. Skal jeg sammenligne meddet private, så ville det ikke se godt ud, hvis kun 10 pro-cent af en banks kunder bruger netbanken,” understregerJakob Harder.

Manglende markedsføringHan afviser, at den eneste årsag til den manglende digitalekommunikation er, at løsningerne ikke er gode nok. Jakob Harder: ”En vigtig forklaring, som vi ofte glemmer iden offentlige sektor, er, at vi ikke markedsfører selvbetje-ning tilstrækkeligt. Der er langt flere muligheder, end bor-gerne ved. Vi gør bare meget sjældent lige så meget ud afat fortælle borgerne om vores nye digitale muligheder,som man gør i den private sektor. Det kan vi lære nogetaf”.Jakob Harder påpeger endvidere, at kommunerne kan læreen masse af finans- og rejsebranchen: ”Vi vil gerne kunne tilbyde lavere satser for at få pas ellersundhedskort, når borgeren betjener sig selv. Der er ogsåmeget at lære af rejsebranchen, hvor man køber rejsernebilligere over nettet. Kommunerne skal tænke nye vejemed gebyrer, selv om der selvfølgelig er mange områder,hvor gebyrer er utænkelige,” understreger Jakob Harder. Han vurderer dog ikke, at det kun er store og dyre TV-re-klamer, der er vejen frem for kommunerne, men peger påmange andre muligheder som digitale ambassadører, deraktivt henvender sig til de ventende borgere på rådhusetog spørger, hvad de ønsker, vender skærmen til borgerneog hjælper dem igennem, så de næste gang selv kan klareopgaven over nettet. Der er også andre – og billigere –måder at markedsføre digital selvbetjening på. De flestekommuner oplever kø på telefonerne, når mange borgereringer ind. Nogle bruger aktivt, at borgerne i ventetidenfår information om mulighederne på nettet om f.eks. be-stilling af nyt pas.

Kommunalt tigerspring mod digital borgerbetjeningKL sætter foreløbige mål for, hvornår kommunerne har succes med deres særligt udvalgte digitali-

seringsområder. 90 procent digital borgerkommunikation i 2012.

NYT fra Danmark Af Niels Torben Volqvartz

e


Intelligente løsninger med delvist udfyldteoplysninger, og som borgerne selv kan rettei, er en meget vigtig serviceforbedring.

“

Jakob HarderTeknologiske og juridiske hindringerAt der også er teknologiske muligheder, der skal forbed-res, er Jakob Harder dog heller ikke i tvivl om:”Vi skal da også forbedre den digitale service. Download afen blanket er altså ikke god digital borgerservice. Vi skalhave flere selvbetjeningsløsninger med delvist udfyldtedata. Kommunerne ved jo, hvad borgerne tjener og får iboligsikring osv. De oplysninger skal selvfølgelig være au-tomatisk udfyldt, så borgerne slipper for at lede i skufferog skabe efter oplysninger, som kommunen har i forve-jen,” siger Jakob Harder. Han vurderer, at intelligente løsninger med delvist ud-fyldte oplysninger, og som borgerne selv kan rette i, er enmeget vigtig serviceforbedring: ”Men der er både tekniske hindringer, der skal overkom-mes samt behov for en regelforenkling. Samtidig skal mantænke it med i lovgrundlaget, så det tilgodeser de digitalemuligheder. På det punkt er kommunerne selvfølgelig af-hængige af staten, og KL har derfor behov for et tæt sam-arbejde,” siger Jakob Harder.Han fremhæver også det kommunale selskab KOMBIT somnøglen til at samle kommunerne og stille krav til leveran-dørerne, så fælles løsninger understøtter strategien.”Det er en stor succes, at omkring 70 kommuner harmeldt sig til ”Umbrella” projektet, og vi regner med at fåde sidste med, når løsningerne er færdige. Det er et godttegn på, at KOMBIT er ved at løfte sin opgave. Det er klart,at alle må skære en hæl og klippe en tå for at udnytte fæl-les løsninger, der jo også vil komme til at indeholde kom-promiser,” siger Jakob Harder.

Politiske problemerHan peger samtidig på et væsentligt politisk problem for atfå det fulde udbytte af it-mulighederne:”Vi har et kæmpe problem, når vores politikere opfatter itsom drift og teknik. Derfor hjælper KL også med bl.a. enfælleskommunal kanalstrategisk metode, der kan sætteemnet på dagsordenen politisk. Det er vigtigt, at it-chef-erne, deres kolleger i borgerservice og de kommunale di-rektioner kan præsentere politikerne for oplæg, dersammenkæder it og politik og at den politiske ledelse tagerstilling til dem. Hvis vi vil have effekten, så handler detogså om at foretage fravalg. Eksempelvis afskaffede politi-kerne i Næstved udsendelse af papirblanketter og stodsamlet om beslutningen. I en aktiv kanalstrategi skal derogså tages mindre populære beslutninger om for eksempelåbningstider og lukning af lokale servicesteder, og detkræver politisk mod,” pointerer Jakob Harder.

■

KL anbefaler kommunerne at udvælge særlige områder,de vil intensivere digitaliseringen af frem mod 2012. Herses KL´s foreløbige bud på, hvilken performance der gørat den enkelte kommune vil komme i ”grøn”, på det di-gitale kort og vurderes som en succes, som andre kanlære af. Kravene stiger hvert år frem mod år 2012. Mål-tallene er ikke endeligt fastlagt.

Succes (grøn) i 2010: Min. 50 procent digitalisering afborgerkommunikationen på områdetKan lære af andre (Rød): Under 30 procent digitaliseringaf borgerkommunikationen på området

Succes (grøn) i 2011: Min. 80 procent digitalisering afborgerkommunikationen på områdetKan lære af andre” (Rød): Under 40 procent digitalise-ring af borgerkommunikationen på området

Succes (grøn) i 2012: Min. 90 procent digitalisering afborgerkommunikationen på områdetKan lære af andre” (Rød): Under 50 procent digitalise-ring af borgerkommunikationen på området

Øvrige pejlepunkter:

1) Strategisk klart fokus via kanalstrategier: Måling af,om kommunen har en formuleret kanalstrategi, der klartprioriterer de digitale kanaler, og indeholder en imple-menteringsplan for, hvordan de forskellige mål realise-res.

2) Synliggørelse af kommunens særlige digitaliserings-områder: Synliggørelse af, hvilke konkrete områder, eks.opskrivning til dagsinstitution, flytning eller lignende,den enkelte kommune har udpeget som områder de ersærlig digitalt ambitiøse med frem mod 2012.

3) Udbredelse af best practise: For at nå i mål til år 2012har kommunefællesskabet brug for hurtigt at finde fremtil, hvilke kommuner der har succes med digitaliserin-gen. Succeserne skal udbredes til alle landets kommu-ner.


Der ligger et voldsomt pres på Finansministeriets digitali-seringschef, Lars Frelle-Petersens skuldre, når regeringensambitiøse mål for eDag3 den 1. november 2010 og digitalborgerbetjening i 2012 skal nås. Mulighederne for offent-lige besparelser i milliardklassen er til stede, men dethandler om at flytte mennesker og ændre deres vaner forat få dem til at betjene sig selv over nettet. Spørgsmålet er,om forudsætningerne er til stede. Borgerne er rede viserderes webhandel af rejser og bankforretninger.”Vi har set mange udmærkede løsninger inden for selvbe-tjening, så udbudssiden er nogenlunde OK. Mange forud-sætninger er på plads med f.eks. ”Nemlog-in”, den nyedigitale signatur og dokumentboks,” siger Lars Frelle-Pe-tersen.Han vurderer, at man kunne ønske lidt mere avanceredeløsninger i kommunerne, og staten har også en del udestå-ender. ”Det kan diskuteres, hvor langt det offentlige er med sineløsninger, men et er sikkert. Der er for få, der bruger de

tilgængelige løsninger og teknik og brugervenlighed erstadig udfordringer. Og vi er for dårlige til at få borgernetil at flytte sig. Vi er simpelthen for ringe til markedsfø-ring. Holdningen har nok været, at det er skatteydernespenge, og dem kan man ikke bruge til markedsføring. Menstemningen er ved at være vendt ,” understreger LarsFrelle-Petersen.

Stærkt styrket markedsføringDer er nu ved at blive afsat op mod 18-20 millioner kronertil markedsføring i forbindelse med eDag 3.”Det er ikke kun et enkelt skud, men en proces, vi skal igang med. Det er målet, at så mange borgere som muligtskal betjene sig selv. Virksomheder gennem Virk.dk og pri-vate gennem borger.dk eller den kommunale hjemme-side,” siger Lars Frelle-Petersen. Der er dog også lovgivningsmæssige udfordringer, derskal ryddes af vejen før den digitale rationalisering kan slåfuldt igennem.

NYT fra Danmark Af Niels Torben Volqvartz

e

Milliardbesparelser med digitaliseringenDigitaliseringschef Lars Frelle-Petersen, Finansministeriet, løfter sløret for de milliardbesparelser di-

gital offentlig selvbetjening fører med sig.

Magtkamp i gang om fremtidig digitalisering

Der forhandles på livet løs mellem KL og staten om, hvor an-svaret og dermed magten for den fremtidige digitalisering skalplaceres. Der ligger enorme besparelser og venter på områdetfor en række mere standardiserede sagsbehandlingsområder,som boligstøtte, barsel og pension, den såkaldte objektivesagsbehandling.Digitaliseringschef Lars Frelle-Petersen, Finansministeriet,peger i den sammenhæng på gensidighedsaftalen med kom-munerne, hvor regeringen har lovet at hjælpe til med at findeeffektiviseringsgevinster for 2,5 milliarder kroner. over de kom-mende år, der kan omprioriteres til borgernær service i kommu-nerne.Samarbejdet mellem regering og kommuner går dog ikke gnid-ningsløst vedrørende objektiv sagsbehandling. Her er forhand-lingerne om den fremtidige magtfordeling i gang mellem KL ogFinansministeriet. ”Vi har sammen med KL kortlagt fem objektive sagsbehand-lingsområder. Vi er enige om, at der er et stort potentiale ved at

centralisere sagsbehandlingen. Vi er også enige om, at der eret potentiale, men vi er ikke nødvendigvis enige om, hvilkenløsningsmodel der er den mest oplagte. Der er forskellige for-slag fra kommunerne og fra staten. Spørgsmålet er, om centra-liseringen skal ske i kommunerne eller i staten. Det eneste, vi ersikre på er, at det vil blive anderledes organiseret end nu og atstore dele af sagsbehandlingen med fordel kan samles i etantal centre,” siger Lars Frelle-Petersen. Han oplyser, at konsulent- og revisionsselskabet Deloitte vur-derer, at der er et besparelsespotentiale på op mod 500 millio-ner kr. på objektiv sagsbehandling plus besparelserne ved øgetdigitalisering, hvis man vælger den mest vidtgående model.Men besparelsespotentialet forventes dog at blive en hel del la-vere afhængigt af den løsningsmodel, politikerne måtte endemed at beslutte.Spørgsmålet om, hvad der skal med de såkaldte objektivesagsbehandlingsopgaver har fået følelserne frem i forbindelsemed udvikling af kommunale ydelser. ”Objektiv sagsbehandling er en problematik, som politikernemeget naturligt er optaget af både nationalt og decentralt.”Konsekvenserne af en centralisering vil betyde en anden mådeat arbejde sammen på, og vil berøre op mod 2000 årsværk iden kommunale sektor,” siger Lars Frelle-Petersen. Forhandlingerne mellem KL og Finansministeriet foregår i skri-vende stund, og der skal foreligge et resultat inden jul.


”Det er klart, at udgangspunktet for nye love skal være detsamme som tidligere, men det er vigtigt at tænke it ind iudformningen af lovene, så de er lettere at administrere.E-indkomst systemets muligheder kan ikke udnyttes fuldtud i sagsbehandlingen i kommunerne, fordi indkomst defi-neres forskelligt i forskellige love. Men at ændre på ind-komstbegreberne i eksisterende lovgivning kan betyde, atder vil være fordelingsmæssige konsekvenser for nogleindkomstgrupper. Det er politisk meget følsomt. Vi analy-serer i øjeblikket på konsekvenserne sammen med Be-skæftigelsesministeriet og KL, og så må vi se, om vorespolitikere er villige til at ændre på lovgivningen”, sigerLars Frelle-Petersen.

Nye digitale krav ”I første omgang bliver virksomhederne tvunget til at be-nytte de digitale kanaler i kommunikationen med det of-fentlige. I forhold til borgerne er vi selvfølgelig nødt til attage andre hensyn,” siger Lars Frelle-Petersen.Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) harnetop fremsat lovforslag om obligatorisk digital indberet-ning i 2010 og 2011. Skatteministeren har samtidig fremsatlovforslag om ændring af skatteforvaltningsloven, så alleindberetninger fra virksomheder til Skat bliver obligato-risk digitale. Disse indberetninger dækker i alt cirka 50procent af alle indberetningerne fra virksomhederne tildet offentlige.

Den obligatoriske digitale indberetning gælder på Øko-nomi- og Erhvervsministeriets område alle virksomhedersindberetninger til Danmarks Statistik. For Beskæftigelses-ministeriets område er det indberetninger af arbejdsulyk-ker og arbejdsskadesikring, der skal foregå elektronisk ogfor Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri drejerdet sig om indberetninger vedrørende landbrugsstøtte ogdyrehold af forskellig art. Næste år fremsættes på lig-nende vis en række lovforslag, der vil give hjemmel til atgøre de øvrige virksomhedsindberetninger obligatoriske.

På enkelte områder er der dog allerede taget initiativer tilborgernes obligatoriske selvbetjening. Der er nu kun dendigitale vej til at få SU, og det samme vil gælde, hvis manvil ind på de videregående uddannelser. Det er ikke små-penge der spares. Bare på et mindre område som SU harstaten sparet op mod 50 millioner kroner ved at kræve di-gital ansøgning.

”Der er tale om enorme besparelsesmuligheder. Vi er vedat skabe overblik over mulighederne, og det er formentligtale om langt større beløb, end vi havde forestillet os, poin-terer Lars Frelle-Petersen.Han oplyser, at den offentlige sektors portoudgifter er påcirka 700 millioner kroner om året og hertil kommerhåndteringen af forsendelserne.

Milliardbesparelser”Vi vurderer, at besparelsesmulighederne på porto ogposthåndtering på sigt kan være på mere end 1 milliardkroner, hvis vi kan få borgerne med. Besparelsesmulighe-derne er klare, og vi skal fællesoffentligt satse massivt forat få dem hjem,” understreger Lars Frelle-Petersen.

Han vurderer, at det ikke er økonomiske belønninger derflytter borgerne over til offentlig digital selvbetjening, menandre incitamenter som hurtigere sagsbehandling og svar.

På skatteområdet er den elektroniske sagsbehandling enuomtvistelig succes, og det skal udnyttes.”Der er gode muligheder for synergi i Borgerportalen. Nårskat og alle de andre områder er placeret sammen i Bor-gerportalen, så ser borgerne de andre varer på hylderneog mulighederne her. Vi arbejder også målrettet hen mod2012 sammen med regioner og kommuner med at flytteborgerne til de digitale kanaler,” siger Lars Frelle-Petersen.

■

Public IT SolutionsPortal- og internetløsninger for kommuner,

regioner og styrelser.

inCaptiva A/SEnglandsgade 255000 Odense C

Tlf: 70 20 21 90 E-mail: [email protected]: www.incaptiva.dk

Det er klart, at udgangs-punktet for nye love skalvære det samme som tidli-gere, men det er vigtigt attænke it ind i udformnin-gen af lovene, så de er let-tere at administrere.

“Lars Frelle-Petersen

It-afdelingen? Den skal håndtere logistikken. Hvem er detlige, der har telefoner, hjemmearbejdspladser, PDA’er ogbærbare pc’er. Det kan være en udfordring i en kommunemed udstrakt grad af decentralisering.

Lønkontoret? Det skal samle registreringerne sammen –og løbende holde styr på til- og afgange – så der kan bliveindberettet til SKAT, måned for måned. Det skal også for-tolke, hvor der optræder skattepligt.Medarbejderne? Tja, nogle af dem prøver nok mest atundgå multimedieskatten.

Kan man undgå skatten?Ja, hvis du siger pænt nej tak til at gå rundt med en mobil-telefon eller en PDA og heller aldrig tager en bærbar pcmed hjem. Den, der ikke har privat rådighed over arbejds-giverbetalte multimedier, skal naturligvis heller ikke be-skattes.Problemet er, at det for rigtigt mange er svært at sige nejtak, når grænserne mellem arbejdsliv og privatliv flydermere og mere sammen. Mange job kræver anvendelse aftelefoner og PDA’er, og stort set alle job forudsætter envæsentlig grad af fleksibilitet. Hvem er det lige, der i dissetider har lyst til at være en Rasmus Modsat?

Folkeskolelærere beskattes ikke, hvis de i ny og næ låneren af skolens pc’er med hjem, såfremt den udelukkendeanvendes erhvervsmæssigt. Det fremgår af bemærknin-gerne til loven. Andre grupper kan i teorien undtages for beskatning, menlige nu er der stor usikkerhed om, hvorvidt det reelt ermuligt. Det drejer sig om tilkaldevagter, medarbejdere ihjemmeplejen, medarbejdere på tjenesterejser med mere.

NYT fra Danmark Af chefrevisor Anders Ganer, BDO Kommunernes Revision

eSådan rammer multimedieskatten it-afdelingenEr du klar til multimedieskatten? Multimedieskatten har givet anledning til mange diskussioner, da

den blev en del af VKO´s skattereform. Nu er den her. Men hvad betyder den for kommunerne?

Anders Ganer, BDO Kommunernes Revision

Det er muligheden for at anvendemediet, der beskattes, ikke den faktiske anvendelse.

“


I loven er der lagt op til, at beskatning kan undgås, hvis entelefon/PDA udelukkende må anvendes erhvervsmæssigt. Det kan man godt klare med et regelsæt og en tro og loveerklæring, men som det ser ud nu kræver SKAT, at ar-bejdsgiveren foretager kontrollen. Det kan arbejdsgiverenikke uden at komme i konflikt med Persondataloven, somforbyder teleselskaberne at videregive fuldt specificeredetelefonregninger uden konkret tilladelse fra Datatilsynet.Det har tilsynet i slutningen af september sagt nej til. KL har i starten af oktober skrevet til told- og skattedirek-tøren herom. Medio oktober fortæller SKAT på sin hjem-meside, at ”Skatteministeriet overvejer i øjeblikketindholdet af arbejdsgiverens kontrolforpligtelse”.

Hvis ikke politikerne får løst dette skisma inden 2010, såbliver det et seriøst problem. Under alle omstændighedermå det anbefales at indskærpe, at sådannetelefoner/PDA’er ikke må anvendes privat, og at der se-nere kan påregnes at blive udført kontrol.

Private samtaler på arbejdspladsenPrivate telefonsamtaler på arbejdspladsen beskattes ikke.Det samme gælder privat anvendelse af arbejdspladsenspc. Denne anvendelse er der tradition for at betragte somet normalt frynsegode, som ikke beskattes. Tager det over-hånd, er det naturligvis et problem for både arbejdsplad-sen og medarbejderen, men det har ikke noget medmultimedieskatten at gøre.

Hvis medarbejderen i fritiden kobler sig op virksomhedensnetværk via eget udstyr, beskattes det heller ikke. Det erikke virksomheden, som stiller udstyret til rådighed.

BruttolønordningerDer skal også betales multimedieskat, hvis medarbejderenhar betalt for godet via en lønnedgang – en bruttolønord-

ning. Her er det jo netop virksomheden, som betaler reg-ningen og stiller pc’en eller telefonen til rådighed.

Byrådsmedlemmer, flere arbejdsgivere med mereDe folkevalgte slipper ikke for beskatningen. Men hvis deogså har multimedier fra det ”civile job”, beskattes de kunen gang.Det gælder også medarbejdere med to jobs. De beskattesogså kun en gang.Det skal lønkontoret nu ikke tænke så meget over, idethver virksomhed skal indberette, som om den var deneneste arbejdsgiver. Efterfølgende er det så op til den en-kelte medarbejder at få rettet til hos SKAT.

Klar beskedI BDO har vi valgt at sige det kort og klart: Vores medar-bejdere kan ikke undgå at blive beskattet, da mobilen ogden bærbare er en integreret del af tilværelsen som revi-sor og rådgiver. Til gengæld er de fleste i en indkomst-gruppe, som netto får en positiv værdi af skattereformen.Det er da ikke så ringe endda.Vi har også valgt at lade it-afdelingen styre både it-udstyrog telefoner. Så er alle registreringer ét sted. Dermed bliver det også lidt lettere for lønkontoret, somikke skal håndtere en mængde enkeltstående henvendel-ser. Det er også muligt i de fleste kommuner.

■

Hvad er multimedier?

Multimedier er telefoner, PDA’er,pc’er og internetforbindelser, bådeoprettelse/anskaffelse og abonne-ment/samtaler.

Hvad koster det?Multimedieskatten medfører beskatning af et årligt beløb på3.000 kr., der lægges oveni din indtægt. Da det er en person-skat koster det dobbelt op, hvis din kone eller mand også fårstillet multimedier til rådighed. Det svarer netto til 1700 kr.ekstra i skat – afhængig af din indkomst. Beløbet er uafhæn-gigt af hvor mange multimedier arbejdsgiveren stiller til rå-dighed, og hvad ordningen reelt koster arbejdsgiveren

Hvem indberetter?Det er arbejdsgiveren, der skal indberette til SKAT, nårder stilles multimedier til rådighed. Medarbejderen be-høver ikke selv at foretage sig noget.



e70 procent kommer til Digitaliseringsmessen10

27 procent svarer ”ja, måske” til at ville deltage i en nymesse. Det betyder, at blot tre procent svarer ”nej”eller ”ved ikke”.

”Evalueringen viser, at der har været et behov for Di-gitaliseringsmessen09. Den positive evaluering gør, atDigitaliseringsmessen10 gennemføres i Odense tilnæste år,” siger projektleder Astrid Starck, KL.

Digitaliseringsmessen09 var den første messe i denkommunale sektor, hvor den faglige dialog om digita-lisering blev drøftet på tværs af målgrupper. KL, Bor-gerservice Danmark og KIT@ har sammen gennemførtden kommunale digitaliseringsmesse. Den viser, at derer ramt plet. For digitalisering i kommunerne handlerbåde om nye arbejdsgange, borgerservice og teknologi.Samspillet mellem de tre er nødvendigt for at skabehelheden. Derfor er det ekstra godt, at deltagere, på le-delsesniveau fra alle målgrupper i alle kommuner overen kam, evaluerer det faglige udbytte som værende”godt” eller ”meget godt”. I alt 96 procent.

Det er grund til at være tilfredse med Digitaliserings-messen09. Med 800 deltagere fra 98 kommuner harkommunerne vist, at hele den kommunale sektor insi-sterer på at udvikle den kommunale service gennemdigitale løsninger.

84 procent af deltagerne erklærer sig ”meget enig”eller ”enig” i, at de har hentet ny inspiration til at ar-bejde med digitalisering på deres egen arbejdsplads.Dermed giver både it-chefer, borgerservicechefer ogandre ledere og centerchefer udtryk for, at messen harværet med til at bygge bro på tværs af faggrupper ogforvaltninger i kommunalt regi. Dermed har Digitale-ringsmessen09 fungeret som et fagligt forum for erfa-ringsudveksling.

■

171 besvarelser ligger til grund for evalueringen

70 procent af alle deltagere svarer ”helt sikkert” til spørgsmålet om, de vil deltage på

Digitaliseringsmessen10, hvis den bliver gentaget. Det fremgår af en evaluering, af

Digitaliseringsmessen09, der blev holdt på Nyborg Strand i september. 800 deltagere

fra 98 kommuner deltog.

99 procentmener også, at Digitali-seringsmessen09 vargodt opbygget. De giverudtryk for, at det er godtat områder med standeog scener med foredrager opdelt, så deltagerneselv kan sammensættesit eget program.

Sæt allerede nu kryds i kalenderen den 8/9-2010 - hvor næste digitaliseringsmesse finder sted.


På den internationale konference i Edinburgh, hvor KITAdeltog kom der en række konkrete forslag og idéer, somkan bidrage til både øget effektivitet og bedre service:

• Et forslag er at skabe bedre mulighed for at medarbej-dere kan arbejde hjemmefra. En beregning har vist, atder i gennemsnit kan anvendes 70 skriveborde pr. 100ansatte. Herved kan en række offentlige bygningersælges. Det vil mindske omkostninger markant ogsamtidig bevare service-niveauet.

• Et andet område er at øge muligheden for digitaleselvbetjeningsløsninger rettet mod borgerne. Her erder i England en række vanskeligheder. For det førstefindes der kun ganske få nationale it-løsninger at

trække på. For det andet er der ligesom i Danmarkmange regler på forskellige fagområder. Reglerne erikke altid mulige at omsætte til programmeringskode.For det tredje viste en hurtig måling blandt de frem-mødte it-folk tydeligt, at omkostningerne til it ogsåskal mindskes.

• Der blev talt om at prøve at tænke nyt – f.eks. på mil-jøområdet at begrænse produktion af affald – hervedkan der spares for håndteringen af affaldet. Der satsesogså på reduktion af energiforbrug, herunder Grøn IT.

• Der var forslag om at bruge it til nye måder at arbejdepå. For eksempel brug af værktøjer som Twitter, Face-book, Google Apps, YouTube, ShareSlide til vidensde-

NYT fra Danmark Af it-chef Michael Voel Jensen, KITA

e

Edinburgh: Nyudvikling af kommunernesserviceområder ”Reinventing Local Services” er en udmelding fra den engelske regering om, at de lokale myndig-

heder – som svarer til de danske kommuner – skal spare mellem 10 og 30 procent af omkostnin-

gerne, samtidig med at de som minimum skal holde deres serviceniveau. Det kræver nyudvikling af

kommunernes serviceområder.


ling på tværs af organisationer. I Washington DC an-vendes nye sociale værktøjer (herunder Google Apps)til at forbedre kommunikation og arbejdsdeling mellemdet offentlige og det private. Resultatet har åbenbartværet så markant, at it-chefen Vivek Kundra i Wa-shington blev udpeget af Barack Obama som USA’s nyeCIO.

• I England er det vedtaget at etablere et landsdækkendesikkert datanetværk (PSN – Public Sector Network),som skal binde stort set alle offentlige myndighedersammen. Baggrunden er at der for nogle år siden varen CD-skandale, da tusindvis af personfølsomme dataforsvandt via postvæsenet. Derudover er det målet atspare ca. 500 millioner pund om året i forhold til dennuværende dataudveksling. Det er målet i slutningenaf 2012, at 80 procent af den offentlige sektor anvenderPSN. Det svarer til ca. 4 millioner brugere.

I øvrigt blev USA og de skandinaviske lande nævnt fleregange som forbilleder for digitalisering i den offentligesektor. Sundhed.dk blev fremhævet som verdens bedsteinden for sit felt.

■

Socitm (Society of Information Technology Management– www.socitm.gov.uk) er en engelsk interesseorganisa-tion, som har i alt 1700 personlige medlemmer, hvoraf98 procent stammer fra kommuner. Resten af medlem-merne er andre offentlige myndigheder og private virk-somheder herunder IT-levearandører. Socitm ejes ogledes af kommunale IT-chefer og svarer til det danskeKITA. Socitm leder desuden en international organisa-tion LOLA, se www.lola-online.org), som KITA for nyliger blevet medlem af. KITA deltog på årsmødet i Socitm,hvor 350 deltog.

A Brand of Scandinavian Business Seating

Arbejdsstol på SKI-aftalen og FM aftalen.

HÅG Futu. Fokus på miljø, kvalitet, brugervenlighed og design.

www.hag.dk

SIMPLE SURFACE.COMPLEX CORE.HÅG FUTU™


KIT@ og Elsparefonden har i dette efterår indgået et sam-arbejde med det formål at få sat energibesparelser højereop på de kommunale it-chefers dagsorden. Samarbejdetskal føre til, at de gode løsningsforslag bliver viderefor-midlet, så it-chefer i kommuner og i al almindelighed bli-ver mere energieffektive og knækker kurven for etstigende elforbrug. Undersøgelsen viser desuden, at kom-munale it-chefer har fokus på området.

Siden kommunalreformen blev skudt i gang har de mangesammenlægninger ført til, at over 90 procent af kommu-nerne nu har konsolideret minimum halvdelen af deresservere i ét serverrum. Samtidig svarer knapt 90 procent,at de har virtualiseret minimum halvdelen af serverne.

De to tendenser viser, at de kommunale it-chefer har fåetsamlet serverne på færre adresser og at de teknologiskenergioptimerer serverne ved hjælp af software, så der iden kommende periode er skabt et grundlag for at høsteenergibesparelser ved hjælp af de nye investeringer.

Det, som til gengæld trækker i den modsatte retning, er, atkommunernes it-chefer ikke har noget økonomisk incita-ment til at spare på strømmen. 95 procent svarer, atstrømforbruget i it-serverrummet ikke er en del af it-afde-lingens budget, og dermed bliver it-cheferne ikke belønnetfor at indkøbe energivenligt it-udstyr.

De første skridt tages i serverrummetTidligere undersøgelser fra Elsparefonden viser, at server-rummet er et godt sted at spare på strømmen. 60 procentaf strømmen går til serverne, 30 procent til køling og ind-retning og 10 procent til tilbehør i serverrummet.

Derfor er serverummet det helt store indsatsområde, hvorbesparelsespotentialet er rigtigt stort. Besvarelserneblandt KIT@´s medlemmer viser, at mange er i gang medat energioptimere, men også, at halvdelen mangler at fore-tage energibesparende indsatser i serverrummet. Derfor erserverrummet stadig et kerneområde for Elsparefonden ogKIT@ at have fokus på. ■


eMange kommuner i gang med energibesparelser Mange kommuner er i fuld gang med initiativer og investeringer, som vil føre til energibesparelser

på it-driften. 40 procent af it-cheferne måler nu el-forbruget i it-afdelingens serverrum, mens 16

procent i øjeblikket planlægger at måle det. Det sker alene for at øge fokus på energiforbruget. Det

fremgår af en undersøgelse Elsparefonden har foretaget blandt KIT@´s medlemmer.


Indsats:Elsparefonden indgik i efteråret 2009 et samarbejdemed Kit@. 40 procent af Kita’s medlemmer har besvaretspørgeskemaet som danner grundlaget for denne arti-kel. Der er blevet fulgt op på de medlemmer som ikkehar deltaget i undersøgelsen, samt fremsendt en usb-nøgle med værktøjsfilm, to inspirerende historier fra detvirkelige liv. Kit-Magasinet vil følge med på dette om-råde fremover.

Hvor stor en andel af kommunens servere har I konsolideret?

Tre ud af fire kommuner har konsolideret ”alle” eller”over halvdelen” af serverne. Lægges de kommunertil som har konsolideret ”halvdelen”, kommer det oppå over 90 procent. Dermed har kommunalreformenklart centraliseret it-driften.

Hvis I har virtualiseretkommunens servere,hvor stor en andel gælder det så?

Tre ud af fire kommuner har virtualiseret ”alle” eller”over halvdelen” af kommunens servere. Lægges dekommuner til som har virtualiseret ”halvdelen” kom-mer det op på næsten 90 procent. Det betyder at it-afdelingerne ”energioptimerer” og effektivisererdriften.

Alle 13,51%

Over halvdelen 62,16%

Halvdelen 16,22%

Under halvdelen 5,41%

Ingen 0,00%

Ved ikke 2,70%

Alle 10,81%

Over halvdelen 64,86%

Halvdelen 13,51%

Under halvdelen 5,41%

Ingen 2,70%

Ved ikke 2,70%

Er du tilpapir ellerWEB? Vi er til begge dele…

Hvad var det nu der stod i artiklen om digitalise-ring i den der kommune i sidste udgave af KIT Magasinet?

På www.itchefer.dk/kit-magasinet kan du finde tidligere artikler - lige klar til at søge i…

Vær sikker på at du er blandt de første der får magasinet når det udkommer.

Send en mail til [email protected] og vi sætterdig på vores elektroniske abonnementsliste.

Så vil du modtage et link til magasinet let og be-kvemt lige på udgivelsesdagen.

Selvfølgeligt helt gratis.

Hvis du har glæde af at læse magasinet har dinekollegaer det måske også.

Få dem med på distributionslisten også…

Vi ses online….

Ønsker du at modtage magasinet i papirudgave så kontakt KIT@ på 7515 1155.


Kritikere har tidligere omtalt grøn it som et modeord. Deter jeg bestemt ikke enig i. Den seneste undersøgelse ”IT ipraksis” fra Rambøll Management og Dansk IT viser, at 44procent af de offentlige virksomheder anvender it til atnedbringe deres samlede miljøbelastning, og at 29 procentaf de private virksomheder gør det samme.

Grøn it er et vigtigt indsatsområde, som vi ved ikke blotgavner miljøet, men også vores økonomi. Derfor arbejderjeg for, at vi i Danmark er og fortsat skal være førendeinden for området.

Med Klimatopmødet har Danmark nu en enestående mu-lighed for at skabe global enighed om at begrænse klima-forandringerne. Det er samtidig en anledning til at sættefokus på den betydning informations- og kommunika-tionsteknologi (IKT) har for miljøet.

For dommeren via videolinkDer er behov for, at vi får ændret it-adfærden på de dan-ske arbejdspladser til en grøn it-adfærd. Flere er alleredebegyndt at anvende it som en løftestang for flere CO2-be-sparelser i hele organisationen til eksempelvis videokonfe-rencer, bygningsstyring, kørselsplanlægning ogselvbetjeningsløsninger.

Danske retssale og politiet har blandt andet taget video-konferencer i brug. Det betyder, at varetægtsfængsledekan fremstilles for dommeren fra arresten via videokonfe-rence. Derved spares både transport og tid. Lignende ek-sempler på innovativ brug af it fremgår også afVidenskabsministeriets vejledning om grøn it til offentligemyndigheder.

Det anslås, at CO2-forbruget generelt kan reduceres med15 procent gennem brug af eksisterende IKT-løsninger. IKTer derfor en vigtig nøgle til at reducere CO2-udledningenog skabe et bæredygtigt miljø.

Grøn it giver værdi fra dag étProjekter på it-området har sjældent miljøforbedringersom det eneste krav. Økonomi, kvalitet og forretningsud-vikling er andre velkendte krav til it-projekter. Kunsten ersåledes at få økonomi, bæredygtighed og bedre it-servicestil at gå hånd i hånd.

Det forudsætter, at ledelsen bakker op om grønne løsnin-ger, og at de grønne løsninger tænkes ind fra starten af –lige fra indkøb af nyt it-udstyr til om noget kan genbruges.Derudover skal mulighederne for at spare på energifor-bruget i bygningen overvejes. Når det er gjort, så givergrøn it værdi fra dag ét.

Opbakning til grøn itDer er behov for vidensdeling om grøn it, og den offentligesektor har en særlig forpligtelse til at gå forrest. Derforhar Videnskabsministeriet blandt andet afholdt et gå-hjem-møde om grøn it i september 2009 for at fremmekendskabet til og anvendelsen af grøn it i det offentlige.

Også internationalt arbejder jeg for at styrke samarbejdetom grøn it. I juni 2009 blev der i OECD-regi vedtaget enministererklæring om grøn vækst, hvor grøn it indgår. Påbaggrund af erklæringen skal OECD i de kommende år ud-arbejde en horisontal strategi for grøn vækst. I EU-regi vilgrøn IKT også være en del af den kommende IKT-strategisom afløser 2010-strategien.

Dansk grøn it know-how Ud over de eksisterende IKT-løsninger skal vi også under-støtte udviklingen og brugen af nye teknologiske løsnin-ger. I 2009 er der blandt andet afsat 80 mio. kr. tilforskning inden for nanoteknologi, bioteknologi og infor-mations- og kommunikationsteknologi, herunder grøn it.Jeg er overbevist om, at vi inden for ganske få år kan be-gynde at høste gevinsterne af vores langsigtede investerin-ger i innovative teknologiske løsninger.

Jeg er derfor glad for, at flere offentlige myndigheder ogprivate virksomheder er i fuld gang med mange spæn-dende grøn it-projekter rundt om i landet. Klimatopmødeter en god anledning for Danmark til at vise omverdenenvores grønne it-indsats.

■

KRONIKk

Af videnskabsminister Helge Sander(V)

Grøn it og grøn vækst er to sider af samme sagLedelsen skal bakke op om grønne løsninger, og tænke de grønne løsninger ind fra starten. Lige fra

indkøb af nyt it-udstyr til om noget kan genbruges. Derudover skal mulighederne for at spare på

energiforbruget i bygningen overvejes. Når det er gjort, så giver grøn it værdi fra dag ét.

D E T F R I E V A L G

L a u t r u p b j e r g 9 • 2 7 5 0 B a l l e r u p • T l f . 4 4 8 9 4 4 8 9 • F a x 4 4 8 9 4 3 0 0 • f u j i t s u . d k

Fujitsu har mange års erfaring med udvikling og implementering af effektive, åbne standardsystemer

til den offentlige forvaltning, både herhjemme og i udlandet. Løsningen hedder dPublic og rummer

med Prisme, eDoc, SD Løn og LIS moduler til økonomistyring, sagsstyring, løn og ledelsesinformation.

3bl

onde

s 0

9

Lukkede systemer, dyre udviklingsomkostninger og

snærende bånd ved tilpasning og individualisering

hører fortiden til. I dag kræver den offentlige

administration en meget høj grad af frihed, når

det gælder it-infrastruktur og digital styring. Den

frihed kan vi tilbyde med dPublic, vores modulære

it-platform til det offentlige.

Vi tror på åbne standardsystemer som vejen frem.

Skal kommuner og regioner bevare muligheden for

selv at styre udviklingen og omkostningerne, skal

man frit kunne vælge system til hver enkelt opgave.

Det er den vision, vi har virkeliggjort med modulerne

Prisme, eDoc, SD Løn og LIS. Og som vi håber, du

deler med os. Kom videre på fujitsu.dk/frihed.

Frihed til bedre serviceValgfrihed, fleksibilitet og faglig kompetence er fundamentet

for Fujitsus løsninger til det offentlige Danmark.

Vi kæmper for åbenhed i forvaltningen til gavn for borgerne

og kommunernes medarbejdere.

rF

itdehiribiskefldehifrglaV

erredebliepmokgilgafgotetil

vreseetnemadnfureecnet

ecite

ibiskefl,dehifrglaV

sustijuFrof

bårofrepmækiV

epmokgilgafgotetil

neffotedlitregninsøl

negnintlavrofidehne

etnemadnfureecnet

. kramnaDegiltn

enregrobrofnvaaglitn

te

e

e dekkuL

edneærns

ofr erøh

rtsinimda

kmosgnilkidvue dyr, remetsys

idnig ogninsaplitdevd nåbe

edr eværkg adI .litn editr

afdargjøhtegemnenoiatr

goregnintso

gnirseilaudiv

e giltneffone

råndehirff

rortiV

okl akS

at v lse

irfnam

osremetsysdradnatse nbååp

meravebr enoigergor enummo

tsokmog on egnilkidvue yrts

revhlitmetsyseglævennukti

.merfnejevmo

r ofnedehgilum

l aks, enregnint

evagpotlekne

rtsinimda

dlægted

akdehirf

rmofatlp-ti

afdargjøhtegemnenoiatr

l atigidg orutkurtsarfni-tir ed

erov, cilbuPdd eme dybliti vn a

.egiltnefft oel dim t

rån, dehirff

n De. gniyrts

eærludomes

irfnam

dretDe

emsirP

r meled

revhlitmetsyse glævennukti

mtrojggilekrivrahiv, noisivned

osgO.SILg on øLDS,coDe,

d.ustijuå fe predim v. Kosd oem

.evagpotlekne

enreludomd em

u d,rebåhi vm

.dehirf//k

90

sednolb3

grejbpurtuaL

esråegnamrahustijuF

tlavrofegiltneffonedlit

DS, coDe, emsirPdem

9 • purellaB0572 • .flT

keffefag niretnemelpmig ognilkivdudemgnirafre

negninsøL.tednalduigoemmejhrehedåb, gnin

gnirytssgas,gnirytsimonokølitreludomSILg onøL

TED

98449844 • 49844xaF

remetsysdradnatsenbå,evitk

remmurg ocilbuPdreddehn

.noitamrofnisesledelg onøl, g

GLAVEIRFT

003 • kd.ustijuf


TEMA : Af Flemming Kjærsdam

Den serviceorienterede kommune:

Standardiseringen indgår som en vigtig brik i landets kommuners muligheder for at levere digital

borgerservice. Kun gennem standardiserede snitflader er det muligt at skabe et ensartet data-

grundlag på tværs af forskellige it-platforme, og kun gennem et ensartet datagrundlag er det muligt

for kommunerne at lave digital sagsbehandling på tværs af forvaltninger og for borgere at hente

valide informationer. Siden januar har OIO-udvalget under IT- og Telestyrelsen i samarbejde taget

ansvaret for at udvikle de kommende års standarder indenfor digital forvaltning. Odense Kommune

tester den første standard i et it-driftsmiljø i begyndelsen af det nye år inden ”organisation”. Det

offentlige sætter nu standarden og håber at den forretningsmæssige nytteværdi vil være med til at

øge topledelsens og politikernes bevågenhed på området.


Marts 2009: Fem ar-bejdsgrupper nedsæt-tes. En for hver af de”komponenter”, somdet nye udvalg har defi-neret. Dokument, sag,arkiv, organisation,klassifikation.

Marts 2009: Fesd II ”begra-ves” i den forstand, at denfællesoffentlige ESDH-kravspecifikation offentlig-gøres og staten, regionerneog kommunerne er enigeom ikke at indgå i en fællesanskaffelsesproces

Oktober 2008:Referencearki-tektur forsags- og do-kumetområdetoffentliggøres

Juni 2009:Præhø-ringskonfe-rence omde nyestandarder.

Okt. 2009:6 standar-der for inter-facessendes i of-fentlig hø-ring

Januar 2009: OIO-udvalget for sags- ogdokumentområdet konstitueres . Det of-fentlige overtager ansvaret for standardise-ringen af fællesoffentlige sags- ogdokumentstandarder. Dermed nedlæggesFESD-standardiseringen formelt, hvor le-verandørerne i de tre konsortier har haftansvaret for at udvikle standarderne.

Tidslinje for processen

Okt

ob

er 2

008

Januar 2010: De nyestandarder anbefalesved nyanskaffelser ellerstørre videreudvikling affagsystemer med doku-ment og/eller sagsfunk-tionalitet.

Marts 2010: Standardise-ringsarbejdet omkring ar-bejdsgang og partigangsættes.

December 2009:Standarderneindstilles til god-kendelse i OIO-komitéen

Januar 2011: De nyestandarder er gæl-dende ved nyanskaf-felser eller størrevidereudvikling afESDH-systemer.

Januar 2010: Den nuværende ramme-aftale med de tre FESD-konsortier udlø-ber. Kommunerne kan ikke købe nyeløsninger på rammeaftalen efter udgan-gen af januar. De kan fortsætte deres le-veranceaftaler.

Janu

ar 2

011


Ved udgangen af januar 2010 bliver det ikke længere mu-ligt for kommuner at købe nye ESDH-løsninger via FESD-rammeaftalen, da FESD I aftalen udløber. Det er tæt på, atder er udarbejdet nye standarder for sags- og dokument-området, som skal erstatte FESD I standarden. OIO-udvalget for sag og dokument har overtaget ansvaretfor standardiseringen af sags- og dokumentstyring i detoffentlige. Udvalget består af repræsentanter fra kommu-ner, regioner og statslige myndigheder og IT- og Telesty-relsen fungerer som sekretariat. Standardiseringsarbejdethar været i gang siden januar 2009 og nu er høringsfristenfor seks nye standarder lige overstået. De fem af standarderne er indenfor områderne dokument,sag, arkiv, organisation, klassifikation og så er der enoverordnet standard for ”generelle egenskaber”, som dæk-ker de øvrige fem områder. Den gør det muligt at givehver eneste sag eller dokument – en unik ID-kode, så denkan identificeres og hentes på tværs af it-systemer i for-skellige forvaltninger i kommunerne og på tværs af myn-digheder – mellem stat og kommuner og regioner.Standarderne bliver en slags ”adgangsbillet” til et vilkår-ligt it-system, der indeholder data som bruges til sagsbe-handling.”De nye standarder skal ikke kun bruges til ESDH-løsnin-ger ligesom i FESD I. Det er vigtigt at kunne bruge stan-darderne som et redskab, hvor data kan hentes på tværs afde forskellige systemer, der bruges i forvaltningerne. Derskal således stilles krav, når fagsystemer med dokumentog/eller sagsfunktionalitet skal anskaffes. Når det er tilfæl-det, vil standardiseringen i kommunerne være på vej til atblive voksen,” siger specialkonsulent Mads Ellehammer,KL. Chefkonsulent Rita Lützhøft, IT- og Telestyrelsen, under-streger, at de nye standarder er leverandøruafhængige. Nubliver det de offentlige myndigheder, som overtager an-svaret for standarderne til digitalisering. Der har ifølgeRita Lützhøft været ”en overvældende interesse” fra leve-randører og samarbejdspartnere for at deltage i arbejdet. Som nævnt gik OIO-udvalgets nye standardiseringsarbejdei gang i januar 2009 – efter at referencearkitekturen forsags- og dokumentområdet blev lagt fast i oktober 2008,og umiddelbart før staten, regionerne og kommunerne be-sluttede sig for i enighed ikke at igangsætte en fælles of-fentlig anskaffelsesproces som skulle afløse FESD Irammeaftalen.

Ansvaret hos det offentligeEn væsentlig forskel på den nuværende standardisering ogFESD I er, at ansvaret ikke længere ligger hos it-leverandø-rerne. I FESD I aftalen fra 2004 var det de tre FESD-leve-randører, som sammen med IT- og Telestyrelsen havdeansvaret for at udvikle de fællesoffentlige standarder, ogFESD-leverandørerne var forpligtet til at implementerestandarderne senest ni måneder efter at de var godkendt. Det bragte nogle kommuner ud i ingenmandsland, dahverken FESD-enheden under Økonomistyrelsen i Finans-ministeriet eller it-leverandørerne havde et ansvar forstandardisering op mod fagsystemerne. ”Vi kan som erfaring fra FESD I se, at det er for dyrt forkommuner og andre offentlige myndigheder at købe løs-ninger, som ikke baserer sig på offentlige standarder. Nåren kommune vil integrere med et andet system eller op-gradere en leverandørs løsning til en ny version, bliver detfor dyrt at skabe sammenhæng med de øvrige systemer,da data er bundet til en specifik løsning. Derfor er det vig-tigt at standardisere adgang til data, så de kan udvekslesuafhængigt af leverandørernes løsninger. Dermed er derbedre grundlag for effektiviseringer som følge af digitali-seringen, ” siger Rita Lützhøft.

■

Det offentlige sætter standardenDe offentlige myndigheder sætter standarden for digital forvaltning. De har overtaget ansvaret for

at udvikle de kommende standarder indenfor sags- og dokumentstyring til kommuner, regioner

og stat. Standarder der bliver vigtige brikker indenfor digital borgerservice i heterogene it-miljøer.

Rita Lützhøft, Chefkonsulent, IT- og Telestyrelsen

Nu bliver det de offentlige myndig-heder, som overtager ansvaret for standar-derne til digitalisering.

“


TEMA : Af Flemming Kjærsdam


OIO-udvalget for sags- og dokumentområdet har siden ja-nuar 2009 kørt standardiseringen som en åben proces,hvor alle interesserede er inviteret med rundt om bordet.Og som nævnt har interessen fra leverandører og samar-bejdspartnere været overvældende. Så i stedet for at mødemodstand fra de leverandører, der hidtil har stået udenforstandardiseringsarbejdet, har de offentlige myndighedernu fået et helt hold af medspillere. Bare i en af de fem ar-bejdsgrupper, der er nedsat til at udforme standarderne,har der været tilmeldt 32 deltagere fra myndigheder og le-verandører. Det har til gengæld sat udvalget på overar-bejde, men det er vel nærmest at betegne som etluksusproblem.

”Der er meget stor interesse fra aktørernes side. Vi harogså i OIO-udvalget oplevet denne interesse som positiv,fordi det har givet os vigtig viden undervejs i forløbet. Somen direkte udløber af det foreløbige arbejde, er det blevetbesluttet, at gennemføre en teknisk afprøvning af standar-derne for at få praktiske erfaringer med dem, før de blivergodkendt som standard. Desuden er der planer om at af-prøve en af standarderne i driftsmiljø i Odense. Dermedkommer vi udenom det problem fra FESD I med mang-lende ansvar for standarden. Desuden bliver standarderneoperationelle, og det skaber værdi for forretningen i detoffentlige,” siger Rita Lützhøft.

Med standardiseringen indenfor digital sagsbehandling ermålet, at den enkelte sagsbehandler kun skal oprette ensag én gang – uanset indgang til sagsbehandlingen og uan-set hvem der opretter den. Det forudsætter, at myndighe-der, KL, og leverandørerne af it-løsningerne bliver enigeom at standardisere de ”indgange” mellem fagsystemer,ESDH-systemer og øvrige forretningsvendte systemer. Deter den rolle de nye standarder spiller – at fastlægge en fæl-les struktur og format for grænsefladerne.

”Det er vigtigt at gå forretningsmæssigt til værks, og der-med sikre at standardiseringen opnår en gyldighed, derskaber nytteværdi i kommunerne. Derfor ser vi gerne lidtmere politisk bevågenhed på området, fordi vi mener,standarderne – forstået som elementer der bygger bro påtværs af de forskellige systemer i forvaltningerne – er nøg-len til de store effektiviseringer i fremtiden. Ikke mindst tildigital borgerbetjening og effektiviseringer internt i kom-munerne,” siger Mads Ellehammer. ■

Overvældende interesse forstandardiseringEt af kritikpunkterne mod FESD I gik også på, at standardiseringsarbejdet ikke var åbent. Den kritik

kom især fra ESDH-leverandører, der ikke var blandt de tre leverandører i FESD I, og som samtidig

blev skudt i skoene, at kommunerne ikke kunne være sikre på, at deres it-løsninger opfyldte stan-

darderne. De oplevede derfor at være bagud på point i forhold til de tre FESD-leverandører, Traen,

CSC/Scanjour og Software Innovation, som sad med rundt om bordet i standardiseringen.

Mads Ellehammer, specialkonsulent, KL

Standarderne bliver en ”adgangsbillet” til etvilkårligt it-system, der indeholder datasom bruges til sagsbehandling.

“

Dette produkt er ikke beslægtet med og har ingen forbindelse til Tandbergs Experia™-produkt til videokonferencer.

©2009 Microsoft Corporation. Alle rettigheder forbeholdes. Microsoft og Windows® Phone er enten registrerede varemærker

eller varemærker tilhørende Microsoft Corporation. ”make.believe” er et varemærke tilhørende Sony Corporation.

Det er dig, der bestemmerMed Sony Ericssons Xperia™ X2 kan du arbejde, som det

passer dig, når det passer dig. I bussen, til fodboldkampen

eller hængende på en bjergside. Tag dit kontor med dig

overalt med den smarteste kollega på markedet.

16524_Vulcan_X2_A4ann.indd 1 16/11/09 14:25:50


TEMA : Af Lars Opsahl


Gentofte Kommune har truffet en strategisk beslutning omikke kun at tænke på GIS som en geografisk ’applikation’,men også som en samling af funktioner, der kan øge nyt-teværdien indenfor mange forskellige forretningsapplika-tioner.”GIS er en integreret del af den digitale strategi. Det har visikret ved at placere GIS i en strategisk funktion sammenmed andre strategiske kompetencer som HR, it-udvikling,forretningsudvikling og kommunikation,” siger GIS- oggeodataleder Jesper Stenstrup, Gentofte Kommune. ”Vi vil gerne tænke GIS ind i alle forretningsområder ogløsninger, hvor det giver mening, da vi oplever, at integra-tionen i mange sammenhænge kan give bedre informatio-ner til borgerne og et bedre beslutningsgrundlag internt ikommunen”.

Det er kun få opgaver, der udelukkende kan løses med enGIS-applikation. Til gengæld kan den bagvedliggende in-formation og de delfunktioner, der er i GIS, være en del-mængde, der medvirker til at løse en bred vifte af opgaver. ”Det indebærer, at vi er gået bort fra kun at tænke på GISsom en samlet løsning, men fokuserer på de mange for-skellige funktioner, der er dækket af begrebet GIS,” under-streger Jesper Stenstrup.

GIS er funktionalitet – ikke kortGentoftes web-løsning ”Genvej” er et godt eksempel på,hvordan GIS-funktionalitet går hånd i hånd med andre in-formationssystemer for at skabe en helhedsløsning, derøger værdien for brugerne. Her får borgerne informatio-ner om lokalplaner, kommuneplanrammer, terrænforhold

Kortinformationer forbedrer borgerservice Gentofte Kommune bruger funktionaliteten i GIS-systemerne til at forbedre borgerservice. Ved at

levere funktionalitet med geografiske informationer mange steder - fra beslutningsstøtteværktøjer

til kommunens hjemmeside – medvirker til det bedre borgerservice.


Gentofte har Europas bedste selvbetjening

Genvej, Gentofte Kommunes selvbetjeningsløs-ning, vandt torsdag aften prisen som Europasbedste selvbetjeningsløsning ved The EuropeaneGovernment Awards 2009.

Gentofte Kommune og Genvej har vundet Den Eu-ropæiske Digitaliseringspris ved EU’s ministerkon-ference i Malmø. I alt 52 finalister fra 17 lande varmed i opløbet om den prestigefyldte pris.

Gentofte Kommune blev for nylig kåret som vinderaf Den Europæiske Digitaliseringspris, The Euro-pean eGovernment Award 2009. Gentofte vandt ikategorien "E-løsninger målrettet borgerne" medkommunens selvbetjeningssystem, Genvej.

mv., der er relevante for deres bopæl, når de logger sig på.”GIS er jo ikke kun geografiske kort, men i høj grad ge-ografisk funktionalitet. Derfor arbejder vi aktivt på atkomme væk fra at tale om GIS som en ’kort-løsning’. Vedat tænke GIS ind som funktionelle byggeklodser er detlangt lettere at integrere GIS i it-løsninger” påpeger JesperStenstrup. ”Vi er ved at udvikle en løsning til pladsanvisning, hvorgeografien er et af midlerne, der kan hjælpe borgeren til atfinde den rette institutionsplads til deres børn. Vi er ogsåblandt initiativtagerne til det projekt om digital byggesags-behandling, som udvikles sammen med Erhvervs- og Byg-gestyrelsen og fem andre kommuner. Også her ergeografien tænkt som en hjælp til at finde relevante reglerog informationer.”Ifølge Jesper Stenstrup er det en stor udfordring at få an-vendelsesmulighederne med GIS-funktionaliteten bredt udi resten af organisationen. Derfor er GIS-afdelingen strate-gisk placeret i it-udviklingsafdelingen, der er en ligevær-dig del af kommunens samlede strategiske funktion.Afdelingen omfatter 13 medarbejdere. Gentofte Kommunes erfaring med denne placering i orga-nisationen er, at det giver GIS-medarbejderne større it-kompetencer, og bedre muligheder for at påvirkeit-strategien som helhed. Omvendt får projektledere, derarbejder på digitale projekter, et bedre kendskab til GIS ogkan fungere som interne GIS-ambassadører, der være medtil at identificere nye muligheder.

Nye, anderledes anvendelser er interessanteGIS vil fortsat være solidt repræsenteret inden for de ge-ografiske/tekniske løsninger. Men der åbner sig stadigflere anvendelsesområder, hvor GIS kan spille en rolle.Jesper Stenstrup understreger, at man skal blive bedre tilat tænke GIS ind i løsningerne og få øje på de nye mulig-heder: ”Brugerne er efterhånden blevet vænnet til demange fordele, der ligger i løsninger med integreret GISgennem hjemmesider som Rejseplanen og boligsites. Det,medarbejdere og borgere oplever på andre områder, øgerderes krav til os. Derfor vil deres krav til funktionalitetstøtte nye anvendelser af GIS”. ”Det er tydeligt, at GIS giver større værdi i vores internebeslutningsgrundlag og vel lige så vigtigt – i vores borger-service. Vi har set en klar værdiforøgelse i at integrere GISved planlægning og administration af skoledistrikter,”pointerer Jesper Stenstrup. Nuværende GIS-løsninger og funktionalitet baserer sig påtraditionelt geografisk registrerede data. Jesper Stenstrupmener, at der vil komme flere eksempler på, at GIS kanskabe merværdi til data i de kommunale forretnings- ogfagsystemer. Eksempelvis er der knyttet store kommunaleomkostninger til data med en adresse (pasningsbørn, sko-lebørn, ældre, institutioner mv.), hvilket gør det interes-sant at øge værdien af data gennem GIS-funktionalitet vedanalyser.

■

Jesper Stenstrup

Det er tydeligt, at GIS giver større værdi ivores interne beslutningsgrundlag og vellige så vigtigt – i vores borgerservice,

“


TEMA : Af Lars Opsahl


Geografiske Informationssystemer (GIS) har været et af deområder inden for it, hvor de tekniske forvaltninger gen-nem de seneste 20 år har været foregangsmænd. De tekni-ske/geografiske anvendelser af geografiske data internt ikommunerne har på mange måder drevet anvendelsen afGIS i Danmark.”Jeg vil løst vurdere, at to ud af tre af de opgaver, som GISløser i dag, falder inden for det offentlige,” fortæller JesperSkovdal, Sekretariatchef hos Geoforum.

Integreret i forretningen fremoverPræsident Michael Israelson, Geoforum og chef for GIS ogPublic Safety hos Intergraph siger: ”Gennem de seneste 20 år har målrettet anvendelse hoskommunerne drevet udviklingen af gode tekniske løsnin-ger på en række behov og problemer. De har høstet mangegevinster og skabt sig et stort erfaringsgrundlag, som kanvære drivkraft i de fremtidige krav til GIS.””Udviklingen på dette område vil dog være langt mere in-tegreret i forretningerne end, hvad vi hidtil har set. GIS ergået fra bestå af enkeltstående, avancerede tekniske løs-ninger rettet mod et begrænset publikum til at være enværdifuld og værdiforøgende komponent i et væld af hete-rogene løsninger. Og som tværfaglig disciplin byder GIS idag på nye muligheder, som vil sætte skub i en bredereanvendelse end blot de teknisk/geografiske.” ”Næste skridt hos kommunerne bliver formentlig organi-satoriske og procesmæssige ændringer, hvor GIS er tænktind med henblik på effektivisering over en bredere front –og ikke kun på de tekniske anvendelsesområder. Mankommer til at tænke GIS ind i løsninger, hvor geografiskedata nok ikke er dominerende, men en naturlig og værdig-forøgende bestanddel. Det kan omfatte Business Intelli-gence, økonomistyring og analyseværktøjer. Og så kan det

omfatte en uendelig række af services til borgerne, hvorafder sikkert er mange, vi endnu ikke har tænkt på”, sigerMichael Israelson.

GIS-udviklingen accellerererIfølge Jesper Skovdal har det private erhvervsliv også tagetGIS til sig. Det er især bank- og forsikringsbranchen, derhar haft stor glæde af at kombinere geografiske og demo-grafiske data ved analyser. Detailhandelen er også godt påvej og bruger blandt andet GIS ved planlægning af nye bu-tikker.Nye anvendelser finder også hele tiden indpas. Og på eu-ropæisk plan vil det EU-finansierede Galileo-projektkomme til at spille en stor rolle for udviklingen af nye GIS-applikationer. Her er der tale om et nyt, moderne naviga-tionssystem, der vil give langt bedre dækning og præcisionend det nuværende GPS-system fra USA. Resultatet kanmeget vel blive nye anvendelser som indendørs naviga-tion, langt bedre trafikstyringssystemer og andet, som vilpåvirke folks hverdag i nye retninger.

Borgernes servicekrav peger mod leverandørerneLøbende opdateringer og valide data er vigtige parametre,når kommuner skal høste den effektivisering og værdi,som GIS-funktionalitet kan tilføre en given forretningsap-plikation. Det gør forholdene omkring opbevaring og ved-ligehold af data til vigtige fokusområder.GIS er derfor et område inden for it, hvor ”centralisering”spiller en stor rolle i form af Cloud Computing og outsour-cing. Hermed kan ”systemejerne” tilgå data, så de blivervedligeholdt. Kommunerne har ligeledes været hurtige tilat tage Software as a Service (SaaS) til sig, hvor hele appli-kationer tilgås over nettet. Trenden er, at stadigt flere GIS-data og funktioner tilgås

Nye forretningskrav driver GIS-udviklingDanske kommuner har i 20 år arbejdet med GIS ud fra en teknisk vinkel. Fremover vil nye forret-

ningskrav og bedre borgerservice drive udviklingen.


NOVAX skaber dialog mellem familien og kommunen

-

NOVAX leverer sundheds-it til blandt andre:

VNOfam

mgdialoerabskXAVVAommuneng kmilien o

mellemn

-

AVVANO er sundheds-it til blanerreX levveAAX e:ndt andre

Kort og godt om Geoforum

Geoforum er det danske forum for geografisk in-formation. Geoforum har eksisteret siden 1. januar2001, hvor foreningen blev dannet ved en sam-menlægning af Dansk Kartografisk Selskab,Dansk Selskab for Fotogrammetri og Landmålingog Dansk Akademi for Stedbestemt Information.Geoforum har i dag en medlemskreds som beståraf ca. 200 virksomheder og organisationer frabåde den offentlige og den private sektor. Des-uden har man 400 personlige medlemmer.80 procent af kommunerne har et virksomheds-medlemskab i Geoforum. Blandt de resterendekommuner er langt størstedelen repræsenteretgennem en medarbejders personlige medlemskab.Kun et fåtal af kommunerne er ikke med i Geo-forum.

fra en central udbyder. Men kravene til serviceniveau hartil gengæld ikke været helt så høje, som det kendes fraandre områder af it. Det vil ændre sig efterhånden somGIS integreres i stadigt flere forretningsrettede løsninger.Som i al anden outsourcing er der sammenhæng mellemmarkedets krav og den service, som udbyderne sælger. Ogpå sigt vil udbydere af GIS skulle tage stilling til krav om24/7-tilgængelighed til data og et endnu højere serviceni-veau, end der er behov for i dag. ”Forretningskritiske løsninger vil drive denne udvikling,”understreger Michael Israelson. Han påpeger samtidig, atborgerne også vil have en finger med i spillet.”Borgerne forventer efterhånden, at de løsninger, somkommunerne stiller til rådighed, er tilgængelige hele døg-net. GIS er blevet mainstream og en naturlig bestanddel afstadigt flere nye serviceydelser på internettet. Og borger-nes krav vil efterhånden blive ført videre til de leverandø-rer, der skal sikre oppetiderne på GIS-området”.

■

GIS kommer ind i løsninger, hvor geografi-ske data nok ikke er dominerende, men ennaturlig og værdigforøgende bestanddel.

Michael Israelson.

“


Der er sket ufattelig meget med offentlig it og med den of-fentlige sektor gennem de sidste ti år og det har ført til, atde kommunale it-chefer har været spændt hårdt for.Udover de strukturelle ændringer med kommunalrefor-men med sammenlægninger og flytning af opgaver påmellem stat, regioner og kommuner, har der fundet enomfattende udvikling sted i samfundet, i den offentligesektor og i den måde, it anvendes på.

Effektivisering via it”I 2001 kom den borgerlige regering til, der på it-områdetfortsatte den politik, som den tidligere socialdemokratiskeregering havde fastlagt,” siger Kaj Vestergaard Poulsen. Et centralt element i den politik var Dybkjær-rapporten fra1994, som beskrev den retning, regeringen ønskede atDanmark som informationssamfund skulle udvikle sig ifrem mod år 2000.

”Rapporten var et fundament for nogle af de vigtigste ini-tiativer, der er igangsat siden,” siger Kaj Vestergaard-Poul-sen.”I 2001 blev Bestyrelsen for digital forvaltning og Den Di-gitale Taskforce som en fællesoffentlig enhed etableret.Det er et enestående initiativ – også internationalt - at derer et sådant fællesoffentligt forum for koordinering af it-anvendelse. ”At der i de sidste to år er skabt en fællesoffentlig referen-cemodel FORM for hele den offentlige sektor er både ene-stående og epokegørende. Referencemodellen er et vigtigtgrundlag for det fremtidige arbejde i de nyoprettede do-mænebestyrelser. Hermed skal der sikres en bedre af-grænsning og prioritering af it-udviklingsprojekter”.Helt generelt har der fra regeringshold været meget storfokus på it-udvikling. ’”Regeringen har sammen med KL og ARF/Danske Regio-

NYT fra Danmark Af Anna Eskelund

eKommunale It-chefer harværet hårdt spændt for i dette årtiPå kanten til et nyt årti ser konsulent Kaj Vestergaard Poulsen, KVP Consult både tilbage og fremad

i denne artikel. Overordnet set har de kommunale it-chefer været hårdt spændt for i dette årti. Og

der er ikke færre udfordringer forude.


ner siden 2001 søsat tre fællesoffentlige digitaliserings-strategier som ramme for udviklingen på området. Den se-neste er gældende for 2007-10 og arbejder med trehovedområder: ”Bedre digital service”, ”Øget effektivise-ring og ”Stærkere samarbejde på tværs”. Under disse ho-vedoverskrifter arbejdes der på et antal områder, og der erigangsat 35 konkrete projekter,” siger Kaj Vestergaard-Poulsen.

Blanding af obligatorisk og frivillig brug Blandt de store offentlige initiativer, Kaj Vestergaard-Poul-sen nævner, er eDagene, som er besluttet i samarbejdemellem Regeringen, KL og Danske Regioner, og som harværet brugt som platform for at flytte alle offentlige myn-digheder i takt med hensyn til brugen af digital kommuni-kation.”1. november næste år kommer eDag3, hvor Danmark igentager et stort skridt fremad i forhold til at skabe nem ad-gang til det offentlige på nettet,” siger Kaj Vestergaard-Poulsen.eDag3 hænger sammen med Regeringens globaliserings-rapport fra 2006, som blandt andet indeholdt e2012-visio-nen, at al kommunikation mellem det offentlige ogborgere og virksomheder skal kunne foregå elektronisk.For borgerne vil det som hovedregel være frivilligt, menfor virksomhederne bliver det som hovedregel obligato-risk.De ganske store skridt, som Danmark har taget siden Dyb-kjær-rapporten, hænger ifølge Kaj Vestergaard-Poulsensammen med en god blanding af frivillighed og lovgivning. ”Arbejdet med digital signatur har således basis i EU-lov-givning. Desuden har man siden 1970’erne arbejdet syste-matisk med persondatalovgivningen for at beskyttepersonlige data.” ”Det er helt tydeligt, at når digitalisering af et områdegøres obligatorisk, så sker der virkelig noget. Et eksempelpå dette er e-faktura og nemkonto, som blev gjort obliga-torisk i 2005, og som var basis for, at der skete en markantudvikling.” ”Hertil kommer en mængde projekter som hviler på frivil-lighed. Men i de kommende år skal virksomhederne somnævnt gradvist vænne sig til, at de digitale løsninger blivergjort obligatoriske.”

Vi er kommet langt, men …Kaj Vestergaard-Poulsen mener, at Danmark er kommetlangt, men der mangler stadig gode selvbetjeningsløsnin-ger på nogle områder. ”Biblioteksområdet er langt fremme med selvbetjening,men der er langt fra samme høje kvalitet på alle områder.KL har gjort en indsats for at skabe et ’fælles sprog’ på foreksempel ældreområdet som basis for it-systemer,” sigerKaj Vestergaard-Poulsen og påpeger flere årsager til, atselvbetjeningsløsninger ikke er så udbredte, som mankunne ønske. ”Kommunerne har været spændt hårdt for og brugtmange ressourcer på at håndtere de it-mæssige udfordrin-ger i forbindelse med kommunalreformen. Desuden harkommunerne generelt prioriteret at opbygge gode hjem-mesider. Og hertil kommer, at det er dyrt at udvikle de

rigtig gode selvbetjeningssystemer, så derfor bør kommu-nerne naturligvis samarbejde på dette område. Integrationtil borger.dk eller virk.dk samt single sign on bliver en vig-tig del af de fremtidige selvbetjeningsløsninger.” ”Derfor får KOMBIT, som er en udmøntning af KL’s digita-liseringsstrategi for at skabe mere konkurrence og samti-dig styrke udviklingen af fællessystemer, en vigtig rollefremover”.

ProfessionaliseringGenerelt er der stadig mange udfordringer forude forkommunerne. ”Der er behov for at se på masser af projekter, blandtandet konsolidering, virtualisering af servere og ’grøn it’.Desuden er der områder som GIS; skole-it, ESDH, integra-tion mellem fagsystemer og ESDH samt flere og bedreselvbetjeningsløsninger.Men heldigvis har de kommunale it-afdelinger gode kortpå hånden: ”Kommunalreformen har medført større ogmere professionelle it-afdelinger, der arbejder ud fra enøget grad af standardisering. Hertil kommer, at kommu-nerne har erkendt vigtigheden af it. Engang var it-folk ikommunerne primært beskæftiget med drift – i dag har deogså fokus på ’forretningen’ og er en vigtig del af denkommunale ledelse,” slutter Kaj Vestergaard-Poulsen.

Vigtige skridt i digitaliseringsprocessenNogle af de it-projekter, som efter Kaj Vestergaard-Poul-sens mening har været vigtige skridt i Danmarks digitali-seringsproces: • De offentlige hjemmesider, borger.dk, sundhed.dk

og virk.dk• CPR og persondatasystemer• Personskatte- og virksomhedsskattesystemer• Ejendomsdata og GIS-systemer• e-faktura og nemkonto• e-dagene• Digital signatur og Nem login• Dokumentboks og nemSMS• ESDH-standardisering og integration til fagsystemer• Sundhed.dk• Digital tinglysning• Bibliotekssystemer

■

Kaj Vestergaard Poulsen, KVPConsult, har arbejdet for Frede-riksberg Kommune, Nyborg Kom-mune, Finansministeriet, KL samtprivate virksomheder.

At der i de sidste to år er skabt en fællesof-fentlig referencemodel FORM for hele denoffentlige sektor er både enestående og epokegørende.

“

kit magasinet 0609

Documents

Transcript of kit magasinet 0609