KirkenytHårslev - Ting Jellinge - Krummerup

MARTSAPRILMAJ2015

haarslevkirke.dk

tingjellingekirke.dk

krummerupkirke.dk

Hvis døde ikke opstår �������������� 3

Krummerups nye graver ���������� 6

Nyt varmeanlæg i Ting-Jellinge 7

Børn af alkoholikere ���������������� 9

For de yngste ����������������������� 10

Gudstjenester ����������������������� 12

SognevejviserFormand for menighedsrådet Kirsten Andersen, Skydevænget 4, 4262 Sandved Tlf� 55 45 65 76 Mail: kirmander@gmail�com

Kirkeværge - Hårslev Niels Andersen, Skydevænget 4, 4262 Sandved, Tlf� 55 45 65 76 Mail: fodsporet�dk@gmail�com

Kirkeværge - Ting Jellinge Sussie Pedersen, Vådagervej 4, 4250 Fuglebjerg Tlf� 58 18 89 03 Mail: famped@privat�dk

Kirkeværge - Krummerup Anne Nielsen, Nortvedvej 4, 4250 Fuglebjerg Tlf� 55 45 34 23 Mail: bronshojgaard@mail�dk

Hjemmesider www�haarslevkirke�dk www�tingjellingekirke�dk www�krummerupkirke�dk www�naestvedprovsti�dk

Åbent i kirken Kirkerne er åbne på hverdage kl� 8�00-16�00, på helligdage i forbindelse med gudstjenester�

SognepræstTom Thygesen DaugaardHårslev PræstegårdHårslevvej 29, Hårslev, 4262 SandvedTlf� 55 45 63 42Mail: t�daugaard@yahoo�dk

Træffes bedst: Tirsdag til fredag kl� 12�00-13�00 i Hårslev præstegård samt efter aftale�

Telefontid: Tirsdag-fredag kl� 12�00-15�00, mandag er fridag�

Graver - Ting-Jellinge Maria Andreasen, tlf� 61 20 70 73Mail: htjk-personale@live�dk Træffes tirsdag til fredag kl� 8�00-10�00

Graver - Hårslev Carina Eriksen, tlf� 24 49 00 16 Mail: htjk-personale@live�dk Træffes tirsdag til fredag kl� 8�00-10�00

Graver i Krummerup Christian Christiansen, tlf� 30 48 09 10 Mail: htjk-personale@live�dk Træffes tirsdag til fredag kl� 8�00-10�00

Kirkesanger Anja Johanson, tlf� 23 80 23 71 Mail: friede@ofir�dk

Organist Jan Winkler, tlf� 61 27 06 52 Mail: jan@winkler�dk

KirkenytRedaktion:

Tom Thygesen Daugaard (ansvarsh� redaktør), Carina Eriksen og

Marie Louise Dilling Hansen

Layout og produktion:Team Lynderup, tlf� 97 17 34 08�

Deadline for indlæg til næste blad:

7. april 2015

Forsidebillede

Maling af påskeæg i 2014

Hvis kirkebladet udebliver

ring da til distributør Mogens Kessel

55 45 40 75

Præ

ste

tan

ke

r

3

Hvis døde ikke opstår, så lad os æde og drikke, for i morgen skal vi dø!I juledagene fortalte en københavnsk sognepræst, Per Ramsdal, i medierne, at han havde det svært med de overnaturlige dele af Bibelens fortællinger, fx tanken om kødets opstandelse� For ham handlede kristendommen ikke om mirakler, men om kristne ”værdier” som fred, retfær-dighed og næstekærlighed� Men til begravelser kunne Ramsdal godt finde på at stikke nødløgne ud til de pårørende om, at de skulle se deres nære afdøde igen i Paradis�Naturligvis satte det gang i en større debat i Kristelig Dagblad og sågar blandt politikere der ville have Ramsdal fyret, fordi han ikke troede på kødets opstandelse� Udgangen på sagen blev, at Ramsdal tilbagekaldte sine ord og af sin biskop blev sendt til teologisk genopdragelse hos professor Theodor Jørgensen�Men debatten kører fortsat, for Theodor Jørgensen fortalte, at han heller ikke tror på at Jesus genopstod fysisk� Så skal man tro på kødets opstandelse som kristen, og hvad går den tro egentlig ud på? Genopstod Jesus fysisk fra graven og fór til himmels med krop og det hele? Har vi alle et efterliv i form af Kristus, der kommer igen, og lig, der genrejses på kirkegårdene verden over på Dommedag med følgende dom og anbringelse i helvede og paradis?Den 14� september 1952 holdt professor

i teologi, P�G� Lindhardt, et foredrag på Askov Højskole om det evige liv� To uger efter bragte Berlingske Tidende et interview med Lindhardt under overskriften ”Bibelen giver dig ikke ret til at tro på et liv efter døden”� Lind-hardts pointe var, at kristendommen ikke er et forsikringsselskab, hvor man betaler en ydelse – tro, kirkegang og dyd, og til gengæld vinder en forsik-ringspræmie - et evigt liv i form af et uendeligt antal sekunder sammen med Gud efter døden� Vi besidder ikke fremtiden og kan være trygge, fordi vi har regnet den ud� Uanset hvordan Lindhardt skulle fortolkes, brød der en ballade ud efter Askov-foredraget og især efter interviewet i Berlingske for over 62 år siden� Så Ramsdal-balladen er et ekko af en gammel debat�

Ingen danskere tror på OpstandelsenDiskussionen er ømtålelig for folke-kirken, for det er meget, meget få procent af danskerne, der tror på et

efterliv i form af kødets opstandelse og dom� I 1999 var det under 9% af alle danskere,der troede dette, og i dag er det formentlig færre� Jeg har ALDRIG truffet en konfirmand der troede på dette� Halvdelen af konfirmanderne tror ikke på et efterliv overhovedet, og den anden halvdel tror dels på at sjælen går ind i et lys, dels at sjælen reinkarneres og får et nyt liv på jord� Men ingen som helst tror på dom og opstandelse�Alligevel er der jo meget store dele af verdens kristne der mener, at troen på såvel Jesu legemlige opstandelse som at alle mennesker stilles til dom på Dommens Dag er en afgørende del af kristendommen� Kirken opstod simpelthen, fordi kredsen omkring Jesus oplevede, at de mødte Den Opstandne Kristus, som satte dem i gang med at døbe folk og sprede evangeliet om, at Jesus var Messias som havde befriet alle fra døden og Djævlen ved at lide døden på korset og genopstå� Og hvis man troede dette, var man selv befriet

Præ

ste

tan

ke

r – eller ”frelst” som det hedder på kirkesprog� Det smertelige er jo så bare, at hvis denne tro på dom og opstand else er kernen i kristendom-men, og det store flertal af danskerne synes det er noget vrøvl, er danskerne så egentlig overhovedet kristne?

Klassisk kristendom kontra moderne kristendomDelvist for at imødekomme dette problem har folkekirkens præster delt sig i to grupper, en højrefløj og en venstrefløj: Højrefløjen tror på traditionel eller ”klassisk” kristendom, der accepterer, at kristendommen involverer tro på overnaturlige ting: Gud er en virkelig Gud, der kan gribe ind i verden, Jesus er både menneskelig og guddommelig og kunne gå på vandet, Jesus er virkelig fysisk opstanden, og hans opstandelse soner bruddet mellem mennesker og Gud osv�)� Frelsen er det centrale, kunne man sige�Den omtalte ’moderne’ kristendom er ikke helt med på alt det der over-naturlige� Det er ”mytologi”, som skal omfortolkes for moderne mennesker� Det centrale for disse ”modernister” er i stedet Jesu budskab om selvopofrende og generøse kærlighed, dvs� Jesu budskab ofte bliver moralsk-etisk (elsk din næste som dig selv, vis uendelig omsorg) eller eksistentialistisk (evangeliet kalder dig til ansvar og tro, afgør dig for det og modtag nåden af Gud i valgets evige fylde)� Omtalte P�G� Lindhardt hældte klart i retning af moderne kristendom i dens eksistentialistiske udformning�Opgøret med mytologi i kristen-

dommen gælder særligt passager i Det Gamle Testamente som Skabelses-beretningen, Noas Ark osv�, der skal tolkes symbolsk-metaforisk, men også passager i Det Nye Testamente tolkes af mange metaforisk: Helligåndens befrugtning af Maria, Jesu vandren omkring på Genezareth Sø med mere� Så ligger det jo lige for også at tolke opstandelsesberetningen symbolsk- metaforisk� Ingen bevidner jo Jesu opstandelse, men man finder hans

gravhule tom� Derefter møder Den Opstandne kvinder tæt på Jesus (Maria Magdalene), derefter disciplene og farer endelig til himmels for at indtage himmeltronen ved Gud Faders højre side� I Bibelen betoner beretnin-gerne at Den Opstandne har en fysisk krop� Han spiser sammen med disciplene helt fysisk, og den tvivlende discipel, Thomas, stikker fingeren helt ind i sårene i siden på Jesus, før han tror� Jesus er ikke et spøgelse�

Den flimrende opstandelseMen samtidig er der noget flimrende over beretningerne� Maria Magdalene genkender i begyndelsen ikke Jesus� I Emmaus-fortællingen vandrer et par disciple en længere strækning sammen med Den Opstandne og forhindres i at se ham – og han genkendes først ved

ankomsten� I Johannes-evangeliet bevæger Den Opstandne sig gennem en lukket dør� Og fortællingen om Kristi Himmelfart er jo særdeles mystisk� Hvis Den Opstandne er en fysisk krop, så løftes denne fysiske krop altså op i himmelrummet og forsvinder ud af vores verden og ind i Guds åndelige himmerige, men hvordan kommer den fysiske krop derind? Gennem en åbning et sted i det ydre rum?Det er det flimrende ved opstandelses-beretningerne, der er anledningen til diskussionen� Og så naturligvis dette at forestillingen om at en særlig ugedag indtræffer Dommedag, hvor Kristus kommer igen i fuld majestæt, og alverdens lig genrejses til dom, den forestilling er en helt speciel udfordring for forstanden� De fleste moderne mennesker kan simpelthen ikke se det for sig� Jo, måske se det for sig som element i en gyserfilm, men ikke som et troværdigt fremtidsscenario, man skal se frem til�

Problemet med Ramsdals udsagnHvad står så tilbage efter diskussio-nen? Det, der er let at sige, er, at 1) præster skal ikke i embeds medfør sige nødløgne og binde folk historier på ærmet� Kan man ikke stå inde for det man siger, bør man nok finde en anden bestilling� 2) Det er dumt for kristne, og især præster, at sige: Jeg tror IKKE på dit og dat� Jeg tror ikke på, at Gud har skabt verden� Jeg tror ikke på de overnaturlige sider af kristendommen� Siger man dette, så affejer man ting, som det er tåbeligt at affeje som præst� Det er i orden at være i tvivl� Tvivl og anfægtethed hører med til at være en

4

Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst

af dem er kærligheden”

tænksom kristen, og det gælder også for præster� Men Ramsdal lød jo ikke som om han tvivlede� Han var sikker i sin sag og affærdigede simpelthen de religiøse elementer i kristendommen� Det er dumt at gøre som præst� Det er i orden ikke at kunne lide McDonalds’ burgers og foretrække Burger Kings� Måske endda forståeligt� Men det er ikke i orden hvis man er sælger for McDonalds at affærdige deres burgers� Så skal man være sælger et andet sted - evt� for Burger Kings�Disse to ting er enkle� Det burde alle blive enige om, og naturligvis blev Ramsdal tvunget til at æde sine dumheder i sig i igen� Men nu til det mere besværlige og tungt teologiske: Hvad er god kristendom i forhold til kødets opstandelse?

Kernen i kristendommenMit bud er at man finder en bibel og læser ”Paulus 1� brev til korintherne”� Især kapitel 15� Her står der fx (i vers 12 til 14):”Men når det prædikes, at Kristus er opstået fra de døde, hvordan kan så nogle af jer sige, at der ikke findes nogen opstandelse fra de døde? Hvis der ikke findes nogen opstandelse fra de døde, er Kristus heller ikke opstået; men er Kristus ikke opstået, er vores prædiken tom, og jeres tro er også tom�” Eller endnu skarpere sagt i slutningen af vers 32: ”Hvis døde ikke opstår, så lad os æde og drikke, for i morgen skal vi dø!”Paulus er helt central i den gruppe mennesker, der har udformet kristendom-men for ikke-jøder – altså vores kristendom� Den lutherske folkekirke er i høj grad bygget på Paulus’ teologi� Og i denne teologi er korset og opstandelsen af afgørende vigtighed� Stærkt forenklet sagt tænker Paulus i splittelse og forsoning� Med Adam

(altså Syndfaldsberetningen) er der kommet en splittelse mellem Gud og mennesket, og den splittelse medfører synd, død og dæmoni� Men med Jesu død på korset og hans efterfølgende opstandelse er der kommet en forsoning, der ophæver splittel-sen� Alle mennesker fødes med Adam i sig� Altså splittelsen� Men i kristendommen handler det om at få Kristus ind i sig som en modmagt til Adam, og det sker i kirken og i troen – fx gennem sakramenter som dåb og nadver� Når man indoptager Kristus i sig, så får man del i forsoningen rent personligt� Der er naturligvis meget andet at sige – man skal som troende være et fællesskab

i menigheden, man skal elske sin næste, bede til Gud, angre og alt det der - men Paulus’ modstilling af Adam-Kristus, af splittelse og forsoning, er kernen i kristen-dommen, påstår jeg som teolog og præst� Og forsoningen skete i og med Kristi Opstandelse� Så den er svær at undvære� Lidt ironisk sagt�

Er opstandelsen kødelig?Vi kommer altså ikke uden om opstandel-sesberetningen� Den er krumtappen i kristendommen� Men læser man videre i det supervigtige kapitel 15 i 1� Korintherbrev så kan man se, at ifølge Paulus er det IKKE kød

5

Præ

ste

tan

ke

r og blod der genopstår� Den døde krop lægges i jorden, men noget helt andet end den døde krop genopstår på Hin Dag – præcis som man lægger et korn i jorden, og noget, der slet ikke ligner kornet, vokser op af jorden� Der sker en forvandling, en transformation, af levende og døde� Som der står vers 50-55:”Men det siger jeg jer, brødre: Kød og blod kan ikke arve Guds rige, og det forgængelige arver ikke det uforgænge-lige� Se, jeg siger jer en hemmelighed: Vi skal ikke alle sove hen, men vi skal alle forvandles, i ét nu, på et øjeblik, ved den sidste basun; for basunen skal lyde, og de døde skal opstå som uforgængelige, og vi skal forvandles� For dette forgængelige skal iklædes uforgængelighed, og dette dødelige skal iklædes udødelighed� Og når dette forgængelige har iklædt sig uforgænge-lighed og dette dødelige iklædt sig udødelighed, da vil det ord, der er skrevet, være opfyldt: Døden er opslugt og besejret� Død, hvor er din sejr? Død, hvor er din brod?”Men vi tror jo på ”kødets opstandelse”, siger Trosbekendelsen, så hvad har Paulus gang i? Og hvad med hele det flimrende præg over fortællingerne om møderne med Den Opstandne Kristus? Og hvad mente P�G� Lindhardt?

Den eskatologiske dimensionJeg foreslår at man griber fat i et kapitel af 1� Korintherbrev der er mere kendt end kapitel 15, nemlig kapitel 13� Det er den berømte tekst der begynder ” Om jeg så taler med menneskers og engles tunger, men ikke har kærlighed, er jeg et rungende malm og en klingende

bjælde”, fortsætter med ”kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke …”� Slutningen af kapitel 13 kan måske bringe klarhed over hvorfor det er så vanskeligt at danne sig faste billeder af både Jesu opstandelse og vor egen�Vi tager vers 9-13: ”For vi erkender stykkevis, og vi profeterer stykkevis, men når det fuldkomne kommer, skal det stykkevise forgå� Da jeg var barn, talte jeg som et barn, forstod jeg som et barn, tænkte jeg som et barn� Men da jeg blev voksen, aflagde jeg det barnlige� Endnu ser vi i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt� Nu erkender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg selv er kendt fuldt� Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre� Men størst af dem er kærligheden�”Det er måske en af de sværeste passager i Bibelen, men Paulus modstiller vores tid nu og en kommen-de tid, hvor det fuldkomne kommer� Og det er som to forskellige dimensioner� Vores nuværende erkendelse er fanget af den nuværende dimension, hvor vi erkender ”stykkevist” – altså analytisk, argumenterende og relativt� Ud fra det og det og det kan jeg slutte mig til det og det� Vi forholder os afmålende til ting og sætter det ene op mod det andet� Alt i vores dimension er afgrænset og endeligt, modsat når det fuldkomne kommer, hvor alt er uendeligt, og hvor vi ser ”ansigt til ansigt”� På teologisk sprog kalder man den kommende, fuldkomne dimension for ”det eskatologiske”� Det betyder bare,

at det har at gøre med det sidste – de sidste tider� Vores egen død og hvad der sker med os derefter – altså ”kødets opstandelse” - tilhører den eskatologi-ske dimension� Det samme gælder for Jesu opstandelse�Og hvis Paulus har ret, så kan vi ikke putte den eskatologiske dimension ind i vores dimension� Det uendelige kan ikke puttes ind i endelige tankebaner, og når vi skal gøre os billeder af det eskatologiske, bliver det som at tale om ”et spejl, i en gåde”, som Paulus skriver� Forstanden bryder sammen, og sproget bryder sammen� Kun ét står fast: At vi er i Guds varetægt, levende eller død, og vi har den fremtid, som Gud under os�Så opstandelsen gælder virkelig� Både Kristi opstandelse og vores egen, men vi kan ikke gøre os billeder af den eller sætte den på afklarende ord� DERFOR flimrer alle beretningerne om mødet med Den Opstandne der både er genkendelig og ugenkendelig, åndelig og kødelig� DERFOR bliver billedet af opstandne lig på Dommedag så umulig at se for sig, ligesom tanken om et åndeligt paradis blandt harpespillende engle� DERFOR havde salig Professor Lindhardt en pointe da han sagde at vi ingen ret har til at tro på et liv efter døden, for vi har kun tilværelsen her og nu, men fremtiden er Guds alene� Den er eskatologisk og helt uden for vores horisont� Så væk med spekulationer om forhold hinsides vores verden og virkelighed! Tilbage i vores liv og tilværelsen – her og nu – er der troen, håbet og kærligheden�

6

Fo

rtæ

llin

g f

ra s

og

ne

t

7

Nyt varmeanlæg i Ting-Jellinge KirkeTing Jellinge Kirke er Danmarks mindste gotiske kirke� Og den tredje mindste i alt, så vidt vi ved� Den har masser af charme, men Ting Jellinge Sogn har mindst siden 1990 ønsket at få et nyt varmeanlæg� Det nuværende varmeanlæg fra ca� 1949 kan ikke længere kunne repareres og desuden opfylder det heller ikke de nuværende krav til overfladetemperatur� Elinstallationen er gamle blykabler, som heller ikke må forbindes med nyt�

Men i budgettet for 2013 blev der omsider givet midler til det�

Den 20� februar havde menighedsrådet sit første møde med arkitekt Per Axelsen, Helsingør� Inden da har Nationalmuseet været ude og måle kirken op�

Axelsen gennemgik kirken, og det blev aftalt, hvad renoveringen skulle omfatte ud over udskiftningen af varmeovnene� Vi blev enige om, at bænkene skulle nedtages og repareres for svind-revner� Herudover skulle hele alterskranken nedtages og erstattes af en helt ny� På mødet blev det også aftalt, hvilke håndværkere, der skulle have tilbudt arbejdet�

Det blev aftalt, at man regnede med at arbejdet kunne igang-sættes i ultimo 2013 eller primo 2014�

I maj 2014 holdes næste møde med arkitekten og han har denne gang tekstilkunstner Berthe Forchhammer, Væverværkstedet med, så hun kunne komme med nogle farveforslag� Hun lod sig inspirere af farverne i mosaikruden� Desuden foreslog hun et tæppe mellem alterskranken og alteret, samt et tæppe på

forsiden af prædikestolen� Per Axelsen foreslog, at der skulle laves en ny prædikestol, da han ikke fandt den gamle bevaringsværdig�

Menighedsrådet godkendte Berthe Forchhammers farveforslag, men fravalgte tekstilerne og arkitektens forslag til ny prædikestol�

Vores beslutning blev fremsendt til provsti og stift, så nu kunne der ventes på igangsætningstilladelsen� Lige inden sommerferien meddelte Nationalmuseet, at de skulle besigtige det historiske inventar� Den fandt sted i september, og museets godkendelse forelå den 27� oktober� En måned efter blev der afholdt et møde med de udvalgte håndværkere og arkitekten, og den 5� januar kunne arbejdet omsider gå i gang�

Efter fjernelsen af bænkene i nordsiden viste det sig, at gulvet her var meget råddent, så der skal et nyt til�

Vi håber og forventer, at renoveringen er færdig inden påsken 2015�

Vagn H. Pedersen

Kirkens KorshærVi er en afdeling der strikker til varmestuerne og til boden vi har i tivoli om vinteren�

Vi har møder den 3 � tirsdag i alle måneder undtagen juni, juli ,august, og i december� I december har vi julemøde i Fuglebjerg�

I maj måned strikker vi heller ikke� I stedet holder vi forårsmøde, det er i år den 5. maj kl. 19.30 i Hårslev Sognegård, hvor der kommer en fra en varmestue i København� Det er fra Fedtekælderen, som vi strikker meget til�

Alle er velkomne, også selv om man ikke kan strikke; det er også for samvær at vi mødes�

Vi sælger kort og lys, som vi får lavet på vores lysfabrik i Dianalund� De laves af de lysestumper, vi får fra jer�

Vil man gerne i kontakt med den lokale afdeling af Kirkens Korshær, kan vi kontaktes: Inge Marie Andersen, tlf� 55 45 92 62 eller Annegrete K�Jensen, tlf� 58 18 87 95�

Præ

sen

tati

on

8

Hej alleMit navn er Christian Christiansen og jeg er den nye graver ved Krummerup Kirke�

Jeg vil gerne fortælle lidt om mig selv�

Jeg er 49 år, er uddannet Landmand, og bor sammen med min kone Helle� Sammen har vi en datter og en søn på 19 og 22 år� Vi bor på et lille husmandssted lidt uden for Dalmose�

Her dyrker jeg lidt solbær og ribs� Jeg har i en årrække haft drevet en mellemstor plantage, men går nu og hygger mig med mine ”10 tønder land”

Vi er med tiden blevet en del haveinteresserede, og tager gerne til England i vores sommerferier, for at hente idéer og inspiration med hjem til vores egen, efterhånden halvstore have�

Jeg har gennem årene været en del foreningsaktiv, og er i dag formand for det læplantningslaug der

laver kollektive læplantninger i Slagelse kommune�

Jeg glæder mig til at møde alle kirkens og kirkegårdens brugere, og ser frem til at give alle en god oplevelse�

Med de varmeste hilsner til alle Christian

9

Arr

an

ge

me

nte

r Forår i pastoratetbyder på påskeæg og påskefrokost, konfirmationer, en udendørsgudstjeneste og masser af mulighed for at hygge sig sammen, både i og uden for kirken. Alle er selvfølgelig velkomne.

29. marts kl. 10.30, palmesøndag. Familiegudstjeneste i Hårslev kirke� Bagefter går vi i sognegården, hvor vi dekorerer påskeæg�

2. april kl. 16.00, skærtorsdag. Fællesspisning� Vi starter med en gudstjeneste i Hårslev kirke og går derefter i Sognegården hvor vi spiser et påskemåltid sammen� Tilmelding foretages til Kirsten Andersen på tlf� 5545 6576, så vi har en fornemmelse af hvor mange der kommer� Alle er dog velkomne, også hvis man skulle have glemt at tilmelde sig�

12. april kl. 9.00 og 11.00. Konfirmation i Hårslev kirke�

19. april kl. 10.00. Konfirmation i Krummerup kirke�

25. maj kl. 11.00, 2. pinsedag. Fælles friluftsgudstjeneste i Gunderslevholm Park�

7. juni kl 16.00. Havegudstjeneste i Hårslev præstegård� Efter gudstjenesten griller vi og spiser sammen�

Kyndelmisse i Hårslev KirkeDen 1� februar, altså dagen før kyndelmisse, holdt vi kyndelmissegudstjeneste i Hårslev Kirke�

Det foregik i vintermørket kl� 19 hvor et udvalg af årets konfirmandelever bar lys ind i kirken og tændte stearinlyse-ne� Konfirmandeleverne hjalp til med at læse udvalgte tekster fra Bibelen med lys som tema� Kirkegængerne

deltog også i et ritual hvor man i stedet for at bede en bøn skulle tænde et fyrfadslys på døbefonten�

Det var stemningsfuldt, og kirken var godt fyldt op� Efterfølgende hyggede vi os med kaffe og boller i sognegården� TTD

Ko

nfi

rma

nd

er

10

Interview med to konfirmanderHver tirsdag eftermiddag fra efteråret og frem til påske er der konfirmandundervisning i Hårslev Sognegård� Eleverne kommer fra flere forskellige skoler, men har alle det til fælles at de går i 7� klasse og ønsker at blive konfirmeret i en af pastoratets kirker�

Jeg fangede to af dem til en snak om familieliv, skole, fritid og fremtidsdrømme�

Når man ser 14-årige Claudia Andersen og 13-årige Martine Pedersen, er det nemt at få den tanke at de er lænket sammen ved håndleddene� Hvor den ene er, er den anden helt sikkert også, og det er tydeligt at de har det godt i hinandens selskab� De pjatter, griner og småskændes som om de har kendt hinanden i årevis, men til min overraskelse er historien en helt anden�

Claudias forældre blev skilt da hun var 5 år, og siden har hun boet hos sin far i Flemstofte� Hendes mor bor i Slagelse, og Claudia er hos hende cirka hver anden weekend�

Claudia startede sin skolegang på Fuglebjerg skole, men allerede i 1� klasse skiftede hun til Susåskolen på grund af utilfredshed med Fuglebjerg skole� Her gik hun så til og med 4� klasse hvor Susåskolen lukkede, og Claudia blev flyttet til Hindholm skole� Her går hun endnu�

Martine har været i familiepleje siden hun var 3 måneder gammel og ser i dag kun sin biologiske far� Et forhold der ikke synes at genere hende, og hun omtaler også helt naturligt sine pleje-forældre som Mor og Far� Disse blev skilt da Martine var 5-6 år gammel, og siden har hun boet hos sin mor i Hårslev� Hendes far bor i Fuglebjerg, og også her fungerer samkvemmet uden problemer�

Martine startede sin skolegang på Grønbroskolen hvor hun gik til og med 6� klasse� Herfra skal eleverne skifte skole da Grønbrosko-len ikke har flere klassetrin� Martine kom på Fuglebjerg skole, men næppe var skoleåret begyndt før Martine ønskede at skifte skole�

Problemet var en gruppe elever som havde set sig ond på hende�

”De sagde at mit tøj ikke var moderne og godt nok,” fortæller Martine som i dag har lagt mobberiet bag sig og ikke er ked af at fortælle om det, ”og hvis jeg så havde tøj på som var godt nok, så var jeg ikke god nok, men bare en wannabe (en person som prøver

at være mere end hun er), så lige gyldigt hvad jeg gjorde, var der noget galt�”

Udover de hånende bemærkninger oplevede Martine også at blive skubbet og væltet omkuld på nærmest daglig basis�

Jeg spørger om problemet opstod i forbindelse med sammen-lægningen af klassen fra Grønbro og den oprindelige klasse fra Fuglebjerg, men det er ikke tilfældet� Martine havde problemer med gruppen allerede på Grønbro, men håbede at det ville blive løst ved at de kom i hver sin klasse på Fuglebjerg skole�

”Men hvorfra kender I to så hinanden?” spørger jeg pigerne, for med bopæl omkring 4 km fra hinanden og skolegang på forskellige skoler, er forbindelsen ikke åbenlys�

”Fra præst,” svarer Claudia, og begge piger griner�

Det kan jeg godt forstå, for jeg har vist nok forventet at de havde gået i børnehave sammen, og ser sikkert ret forbløffet ud� De har trods alt kun gået til konfirmandundervisning i 4 måneders tid�

”Det var ret vildt,” fortæller Martine� ”Allerførste gang vi så hinanden, var det bare som om vi klikkede sammen�”

På dette tidspunkt var Martine og hendes familie begyndt at tale om at flytte hende til Hindholm skole, og da Claudia hørte historien, var hun helt enig og bakkede Martine op i beslutningen� I november startede Martine derfor på Hindholm skole, hvor hun og Claudia nu går i samme klasse og er bedste veninder�

”Og det var så tæt på at vi slet ikke mødte hinanden,” siger Claudia� Fordi hun bor i Flemstofte, kunne hun nemlig vælge imellem om hun ville gå til konfirmandundervisning i Hårslev eller i Fuglebjerg� ”Og jeg var lige ved at vælge Fuglebjerg,” siger hun� ”Bare fordi det føltes nemmere� Heldigvis gjorde jeg det ikke�”

Dette skoleår har også budt på en anden forandring i pigernes hverdag, nemlig den meget omdiskuterede heldagsskole� Jeg spørger dem hvad de synes om den, og begge svarer at de ikke er så vilde med den� Den giver nogle virkelig lange dage og gør det svært at finde tid til de venner som de ikke går i skole med�

I deres tilfælde har heldagsskolen dog ikke haft indflydelse på fritidsaktiviteter�

Claudia fortæller at hun hver onsdag aften går til tennis med sin far i Grønbrohallen� Eller er det badminton? Det får vi aldrig rigtigt opklaret, men det betyder heller ikke så meget om det er det ene eller det andet, siger Claudia� Hun spiller med sin far, og det er samværet med ham som er det vigtige�

Martine går til teater hver fredag aften på Sydbyskolen i Næstved, men overvejer at stoppe� Ikke fordi hun ikke gider mere, men tværtimod fordi hun gerne vil prøve kræfter med professionelt teater�

Hun mener, at hun måske har arvet noget af interessen fra sin biologiske far som beskæftiger sig med sang, men den slog for alvor ud i lys lue for 5 år siden da hendes moster skaffede hende en lille rolle i et professionelt stykke�

Jeg spørger dem om der er noget som de synes er rigtig godt ved at bo på landet�

Claudia svarer, at hun synes at det er rart at man kender alle� Martine synes, at roen er dejlig, for hun er ikke så glad for støjen i byerne�

Det er Claudia så ikke enig i� Hun kan godt lide at der sker en masse omkring hende�

Da jeg spørger om der er noget de kunne ønske sig herude, kommer svaret uden tøven fra Claudia� En svømmehal� Martine er enig og kunne derudover også godt tænke sig en biograf, og nu hvor de er i gang, kunne det også være rart med en slikbutik og flere flotte drenge�

Det med drengene vender vi i øvrigt tilbage til, da jeg skal tage billeder af pigerne hver for sig� Ingen af dem er specielt kamerasky, men et par drenge-navne kan på næsten magisk vis bringe smilene frem� Eller måske er det bare fordi de nyder varmen fra januars sene eftermiddagssol�

Til sidst spørger jeg om deres planer når de på et tidspunkt flytter hjemmefra� Om de har tænkt sig at blive boende herude eller vil flytte til en større by�

Claudia vil flytte til København, fortæller hun, for det er det eneste sted hvor hun

kan få den uddannelse hun drømmer om� Hun vil nemlig gerne være forsvarsadvokat og skal derfor læse jura på Københavns Universitet� Når hun er færdiguddannet, drømmer hun om at flytte til USA�

Martine er ikke helt så sikker på hvor hun vil bo� Det bliver nok Næstved eller Slagelse eller måske København� Men uanset hvor hun kommer til at bo, er drømmen at arbejde ved teatret og allerhelst med musicals�

Der går dog nogle år endnu før det bliver aktuelt�

Nu skal de jo først lige konfirmeres, være færdige med folkeskolen og videre i en ungdomsuddannelse� I skrivende stund har de travlt med en emneuge i skolen, hvor de har valgt at fordybe sig i henholdsvis orgando-nation og tvangsfjernelse af børn� Tunge emner, men det synes ikke at genere pigerne�

De har selvtilliden i orden og mod på både livet og fremtiden�

11

12

Sandved gruppeUlvemøde: Tirsdage fra 17�00 - 18�30 Tropsmøde: Tirsdage fra 18�30 - 20�30Kontaktperson: Anders Grønne, tlf: 27261415

Se mere på www�spejderweb�dk

KFUM-spejdernei Tornemark

FødselsregistreringFra d� 1� oktober 2010 er det jordmoder der fødselsregistrerer barnet og udleveret cprnr� Hvis forældrene ikke er gift, skal der stadig laves en Omsorgs- og Ansvarserklæring og denne blanket skal registreres ved Sognepræsten/kirkekontoret inden 14 dage efter barnets fødsel� På www�personregistrering�dk kan man finde blanketten Omsorgs- og Ansvarserklæring samt blanket til navngivning�

Navn og dåbKontakt præsten i god tid for aftale om kirke og dato for dåben� Her aftales en dato for gennemgang af den kirkelige handling i forbindelse med dåben enten i præstegården eller i eget hjem� Tænk over hvem fadderne skal være (mindst 2 og højst 5) – præsten har brug for fulde navn og adresse på fadderne�

KonfirmationSe omtaler i lokalavisen for ind - skrivning af konfirmander til kon- firmation/konfirmandundervisning�

VielseVed vielse kontaktes præsten om tid og sted� Samtidig kontaktes vielseskontoret i den kommune man er bosiddende, for at få udfærdiget en prøvelsesattest� Prøvelsattesten med bringes til den efterfølgende samtale hos præsten om vielsens forløb eller til kirkekontoret� Det er en god ide inden samtale med præsten af overveje hvilke salmer man ønsker sunget (normalt 4) om kirken skal pyntes og af hvem�

Begravelse/ dødsfaldAnmeldes til sognepræsten på døds-anmeldelse senest 2� hverdage efter dødsfaldet� Herefter aftales tidspunkt for samtale med sogne-præsten om den kirkelige handling� Det er en god ide at overveje salmer� Gravsted aftales med graver eller kirkeværge�

Sådan gør jeg ved...

Leje af Hårslev SognegårdDet er muligt at leje Sognegården til forskellige arrangementer, begravelseskaffe, borgermøder, bylagsmøder og lign�

Dette kan ske ved henvendelse til sognepræsten, som skal være oriente-ret, da det er hans gårdsplads der benyttes, eller til formand Kirsten Andersen, tlf� 55 45 65 76� Prisen er 500 kr� pr� lejemål, og de nærmere retningslinier aftales med formanden� Menighedsrådet

Menighedsrådet afholder menighedsrådsmøde hver 3� onsdag hver måned undtagen juli og december måned� Alle møder afholdes i Hårslev Sognegård� Møderne er offentlige og dagsordenen offentliggøres i udhængsskabet ved alle tre kirker�

Menighedsrådsmøder

13

Børn af alkoholikereAktivitetsudvalget for Hårslev, Ting Jellinge og Krummerup Sogne har modtaget et forslag om at lade TUBA holde et foredrag� TUBA er en forening for børn af alkoholikere, der ofte møder problemer� Et sådant foredrag vil vi afholde snarest� Vi lader Susie Daugaard, der fik ideen, præsentere problemstillingen

I min familie var det min stedfar der drak� Sådan en opvækst sætter sig spor, der aldrig helt forsvinder� Jeg blev fx alt for tidligt voksen� Jeg nåede aldrig rigtig at have de vigtige år mellem barn og voksen, hvor man afprøver grænser og ikke endnu behøver at tage ansvaret for sit eget liv� Der var ikke andre til at tage ansvar for mit liv end mig, og jeg så ikke voksne som nogen, man kunne få hjælp af� Samtidig var jeg storesøster med en 5 år yngre lillesøster, og hende tog jeg også ansvar for, især da hun var lille� Hvor var så min mor i dette forløb? Hun havde travlt med at passe det 3� barn i familien� Det barn var større end min søster og jeg� Han råbte meget højere og han var mere krævende� Han var min stedfar, når han drak� Når han var ædru var han verdens sødeste mand, men når han drak, blev han aggressiv og ond� Jeg var meget bange for ham og sov i en del år med en kniv under puden, så jeg kunne beskytte mig selv, for det var som regel om natten, han gik amok� Jeg har senere fundet ud af, at min lillesøster sov med et baseballbat under sin seng af samme årsag�

Set udefra er jeg mønsterbryder� Jeg er ikke gift med en alkoholi-ker� Jeg er ikke selv alkoholiker� Jeg har et højere uddannelsesni-veau end mine forældre� Men social arv handler ofte ikke om at gentage forældrenes problemer, men derimod den adfærd, der har fået alkoholikeren til at drikke, eller den ædru partner til at acceptere ægtefællens misbrug� Det er det, barnet overtager�

Særligt børn af alkoholikere har tendens til at skjule deres problemer for omverdenen� For det voksne barn, er det vigtigt at give indtryk af, at alt er perfekt� At man ikke er sin barndom� Men for mange voksne børn af alkoholikere (ca� 80%) er det et faktum, at de har svært ved at have tillid til andre, herunder til en partner� De har en følelse af at være anderledes end andre og ikke passe ind� De føler, at de imiterer det, de anser for normalitet, samtidig med at de føler sig forkerte�

Alle disse ting har jeg oplevet, og selvom jeg ved, at de følelser aldrig forsvinder, har jeg lært at leve med dem� Jeg har svært ved at indgå i et forhold, hvor jeg på nogen måde føler mig fanget og har stort behov for selvstændighed� Det kræver noget af en partner at skulle kunne leve med disse ting, og det gør parforhold til en meget svær øvelse for de fleste børn af alkoholikere�

At vokse op i en misbrugsfamilie, er som at vokse op i en krigszone� Man ved aldrig, hvornår bomberne falder� Faktisk har en undersøgelse fra Aarhus universitet vist, at 54 unge ud af 100, der var vokset op i en misbrugsfamilie, havde Post-traumatisk stress syndrom�

Div

ers

e

FAKTAEn rapport lavet af Sundhedsstyrelsen fra 2008 viste, at 630�000 voksne enten lever eller er vokset op i en familie med alkoholmisbrug, samt at 122�000 børn i alderen 0-18 år vokser op med en alko-holiseret far og/eller mor� TUBA, der er en organisation under Blå Kors, som yder gratis hjælp og råd-givning til børn og unge, der vokser op i et hjem med alkoholmisbrug, har hidtil stået alene i at tilby-de denne gruppe hjælp og har kun 13 centre rundt om i landet� Før 1997, da TUBA åbnede, var der stort set ingen gratis tilbud�

Fo

r d

e y

ng

ste

14

www.snapperklubben.dk

Guf for store og små. Trøflerne kan også trilles

i krymmel, kokos, flormelis eller hvad du nu

kan lide ...

20 stk. pr. portion

125 g flødechokolade

25 g smør

2 spsk Karolines Køkken® Kaffefløde 9%

2 spsk nutella

75 g hasselnøddeflager

Smelt flødechokolade og smør i fløden over

vandbad� Tilsæt nutella� Hæld massen i en

skål og lad den stivne� Rist hasselnøddeflager-

ne gyldne på en tør pande� Rul ca� 20 kugler

af trøffelmassen og tril dem i de afkølede

hasselnøddeflager�

TipsHvis trøflerne er til børn kan evt� trilles

i krymmel� Nutellatrøfler kan opbevares

tildækket i køleskabet i ca� 1 uge�

Nutellatrøfler Sudoku - Meget let - Farver Navn:_____________________ Klasse:_____

Materiale ID: SUD.81.1.1 www.gratisskole.dk

Opgaven løses som en normal sudoku. Talene 1-9 er skiftet ud med følgende:

Sudoku - meget letOpgaven løses som en normal sudoku� Tallene 1-9 er skiftet ud med flg�:

I en tidligere udgave af Kirkenyt skrev Tom Daugaard om behovet for fornyelse inden for folkekirken i almindelighed og pasto- ratets kirker i særdeleshed� For at det ikke skal være snak det hele, inviterer vi nu netop dig til at deltage i fornyelsen�

Dine idéer kan blive virkelighedHar du idéer til arrangementer – det være sig koncerter, særlige gudstjenester eller måske noget sjovt eller spændende for børn og unge – i kirkerne, sognegården eller i præstegårdshaven, kan du nu

blive ’projektansat’ i aktivitetsudvalget� Du behøver altså ikke være medlem af menighedsrådet eller binde dig for halve eller hele år, men kan simpelthen komme med en idé og være med til at gøre den til virkelighed�Formanden for aktivitetsudvalget, Kirsten Andersen, kan kontaktes på tlf� 5545 6576 eller via mail: kiran1@smilepost�dk

Bliv tilknyttet Kirkenyts redaktionEller har du måske en fortæller, fotograf eller journalist i maven?

I så fald er du velkommen på Kirkenyts redaktion� Du kan enten henvende dig med en enkelt artikel eller vælge at tilknytte dig redaktionen i præcis det omfang, du måtte have tid og lyst til� Vi er bare interesserede i at få gode historier og billeder fra sognene, både fra i dag, i fjor og 50 år siden�

Lyder dette som noget for dig, kan du kontakte Marie Louise Dilling Hansen på telefon 5545 6464 eller via mail: dilling_hansen@mail�dk

Vi kan bruge dine idéer og din hjælp!

15

Er I blevet gift eller har

I fået jeres barn døbt?

Vi vil gerne have tilsendt billede

og info til Kirkenyt på mail:

t�daugaard@yahoo�dk

(Tom Daugaard), så vil I kunne

se det i det kommende

Kirkenyt�

Graffiti i kirkenHelt så galt er det ikke, men årsagen til dette indlæg er, at vi fremover vil have en rullende udstilling af forskel-lige kunstnere i Sognegår-den i Hårslev af cirka 2-3 måneders varighed� Alle er velkomne til at få udstillet deres værker – store som små� Billederne behøver ik-ke have et religiøst tema�

Institutioner er også meget velkomne til at få deres bil-leder hængt op hvis nogen børn, ønsker at lave en ud-stilling�

Hvis dette har vakt en inte-resse, så kontakt Kirsten Andersen på tlf� 40 28 56 44 eller kiran1@smilepost�dk

Har du besøgt os på nettet?www�haarslevkirke�dk www�tingjellingekirke�dk www�krummerupkirke�dk www�naestvedprovsti�dk

Ka

len

de

r✂

Dato Beskrivelse Hårslev Ting Jellinge Krummerup

MARTS

Søndag 1� 2� søndag i fasten 9�00 v/ Gunvor Birgitte Nielsen

Søndag 8� 3� søndag i fasten 9�00 10�30

Søndag 15� Midfaste søndag 10�30 9�00

Søndag 22� Mariæ bebudelse 9�00 10�30

Søndag 29� Palmesøndag 10�30 Familiegudstjeneste + male påskeæg i sognegården

APRIL

Torsdag 2� Skærtorsdag 16�00 Påskemåltid i sognegården

10�30

Fredag 3� Langfredag 9�00 Liturgisk gudstj� 10�30 Liturgisk gudstj�

Søndag 5� Påskedag 10�30 Genindvielse

9�00

Mandag 6� Anden påskedag 9�00 10�30

Søndag 12� 1� søndag e� påske 9�00 og 11�00 Konfirmation

Søndag 19� 2� søndag e� påske 10�00 Konfirmation

Søndag 26� 3� søndag e� påske 10�30

MAJ

Fredag 1� Bededag 4� fredag e� påske

9�00 10�30

Søndag 3� 4� søndag e� påske 10�30 9�00

Torsdag 7� Hverdagsgudstj� 19�00 Dialoggudstjeneste (liturgifri gudstj� med debat om prædiketekst)

Søndag 10� 5� søndag e� påske 10�30

Torsdag 14� Kristi himmelfart 10�30 9�00

Søndag 17� 6� søndag e� påske 9�00 10�30

Søndag 24� Pinsedag 10�30 9�00

Mandag 25� 2� pinsedag 11�00 Udendørs gudstj� Gunderslevholm Slotspark

Søndag 31� Trinitatis søndag 9�00 10�30

JUNI

Søndag 7� 1� søndag e� trin� 16�00 Udendørs gudstj� i præstegårdshaven + grill

10�30

Søndag 14� 2� søndag e� trin� 10�30 9�00