KirkenytHårslev - Ting Jellinge - Krummerup

DECEMBER ’15JANUAR

FEBRUAR2016

haarslevkirke.dk

tingjellingekirke.dk

krummerupkirke.dk

Synd og arvesynd ������������������� 3

Arrangementer ����������������������� 6

En gravers sans ���������������������� 8

En blodig affære ��������������������� 11

Læs for livet ������������������������ 12

Flip-flapper - jul ��������������������� 14

Gudstjenester ����������������������� 16

Sognevejviser

KirkenytRedaktion:

Tom Thygesen Daugaard (ansvarsh� redaktør), Carina Eriksen og

Marie Louise Dilling Hansen

Layout og produktion:Team Lynderup, tlf� 97 17 34 08�

Deadline for indlæg til næste blad: 15. januar 2016

Forsidebillede

Græskarskæring i Sognegården

Hvis kirkebladet udebliver

ring da til distributør Mogens Kessel

55 45 40 75

Formand for menighedsrådet Kirsten Andersen, Skydevænget 4, 4262 Sandved Tlf� 55 45 65 76 Mail: kirmander@gmail�com

Kirkeværge - Hårslev Niels Andersen, Skydevænget 4, 4262 Sandved, Tlf� 55 45 65 76 Mail: fodsporet�dk@gmail�com

Kirkeværge - Ting Jellinge Sussie Pedersen, Vådagervej 4, 4250 Fuglebjerg Tlf� 58 18 89 03 Mail: famped@privat�dk

Kirkeværge - Krummerup Anne Nielsen, Nortvedvej 4, 4250 Fuglebjerg Tlf� 55 45 34 23 Mail: bronshojgaard@mail�dk

Hjemmesider www�haarslevkirke�dk www�tingjellingekirke�dk www�krummerupkirke�dk www�naestvedprovsti�dk

Åbent i kirken Kirkerne er åbne på hverdage kl� 8�00-16�00, på helligdage i forbindelse med gudstjenester�

SognepræstTom Thygesen DaugaardHårslev PræstegårdHårslevvej 29, Hårslev, 4262 SandvedTlf� 55 45 63 42Mail: t�daugaard@yahoo�dk

Træffes bedst: Tirsdag til fredag kl� 12�00-13�00 i Hårslev præstegård samt efter aftale�

Telefontid: Tirsdag-fredag kl� 12�00-15�00, mandag er fridag�

Graver - Ting-Jellinge Maria Andreasen, tlf� 61 20 70 73Mail: htjk-personale@live�dk Træffes tirsdag til fredag kl� 8�00-10�00

Graver - Hårslev Carina Eriksen, tlf� 24 49 00 16 Mail: htjk-personale@live�dk Træffes tirsdag til fredag kl� 8�00-10�00

Graver i Krummerup Christian Christiansen, tlf� 30 48 09 10 Mail: htjk-personale@live�dk Træffes tirsdag til fredag kl� 8�00-10�00

Kirkesanger Anja Johanson, tlf� 23 80 23 71 Mail: friede@ofir�dk

Organist Jan Winkler, tlf� 61 27 06 52 Mail: jan@winkler�dk

Præ

ste

tan

ke

r

3

Mærkelige kristne begreber: Synd og arvesyndJeg er vokset op i et kristent hjem� Mine bedsteforældre var missionske – min morfar og mormor indremission-ske og min farmor og farfar luthersk missionske, og min mor var nok stadig missionsk præget, mens min far var meget aktiv i KFUM i Kolding�

Men som teenager følte jeg mig ikke selv som kristen� Jeg havde ikke noget religiøst gemyt, og det der med at der fandtes intelligente væsner der var usynlige og ikke dannet af atomer – såsom Gud, engle og sjæle – det forstod jeg ikke� Det virkede helt urimeligt på mig� Derfor ville jeg ikke konfirmeres� Det ville være at hykle� Men det skulle jeg, sagde mine forældre� Så jeg løj foran pastor Bæhrenholdt i Simon Peters Kirke i Kolding og blev konfirmeret� Og fik en solid modvilje mod det kirkelige�

Ud over at det med Guds eksistens var en urimelig tanke for mig, havde jeg særligt to problemer med kristendom-men� Dels var der det med skabelses-beretningen om Adam og Eva i Paradisets Have� Siden 9-10-års-alderen havde jeg været meget overbevist om, at livet var opstået i form af en udviklingsproces, der havde taget millioner af år, og som inkluderede fisk, der gik op på landjorden, dinosaurer og mennesker, der udviklede sig fra abe-agtige forfædre� Faktisk var mennesket blot en abe, mente jeg� Hvordan passede det med skabelsen

over syv dage for ikke så mange tusind år siden? Min kristendomslærer, fru Schorling, havde ganske vist sagt, at det med 7 dage ikke nødvendigvis skulle tages bogstaveligt� Hver dag kunne i virkeligheden godt have taget millioner af år� Men det løste jo ikke problemet� I kristendommen skabte Gud verden, jorden og livsformerne ud af ingenting, mens videnskaben fortalte, at det foregik ved en langsom, naturlig udvikling� De familiemedlemmer der talte med mig om Gud, min farmor, mormor og hendes søster, Moster Musse, tog i øvrigt det med de 7 dage helt bogstaveligt, kunne jeg høre�

Og min moster gav mig adskillige såkaldte »kreationistiske« magasiner, der forsøgte at fortælle mig, hvorfor Darwin tog fejl�

Dels havde jeg som 14-årig en samtale med Flemming, en gammel klasse-kammerat, der var gået ind i Apostolsk Kirke� Flemming fortalte mig glad om nåden og frelsen i Kristus� Jeg prøvede at forstå, hvad den nåde og tilgivelse

gik ud på� Det var noget med synd, og det havde jeg aldrig helt forstået� Hvad hvis man nu ikke syndede? Men det gjorde man, sagde Flemming� Synder var noget, man var, sådan helt auto-matisk� Adam og Eva, vore forfædre, havde syndet i Paradisets Have, og vi havde så arvet deres synd� Det var arvesynden� Fordi vi var Adams efterkommere, var vi syndere, og det var helt vildt forkert, og derfor skulle vi frelses af Kristus� Sagde Flemming�

Det fandt jeg fuldkommen absurd og helt og aldeles stødende for fornuften� Hvorfor skulle jeg dømmes som et dårligt menneske i kraft af noget, jeg ikke havde gjort, men som Adam havde gjort? Hvorfor skulle jeg havde dårlig samvittighed og føle mig skidt tilpas pga� en mand, som kristendommen ikke særligt troværdigt påstod, at jeg skulle nedstamme fra? Flemming chokerede mig� Var kristendommen så langt ude? Så som 14-årig og ret nyligt konfirmeret lagde jeg kristendommen helt på hylden og troede på naturviden-skaben og på Desmond Morris, der var meget fremme dengang i 70’erne med sine udforskninger af mennesket set som en anden dyreart� Og snart efter blev det filosofien, der gav mig svar� Nietzsche og sådan nogle� Jeg begyndte først at forstå mig selv som kristen igen et pænt stykke inde i teologistudiet�

Fortsættes på næste side

Hvorfor skulle jeg dømmes som

et dårligt menneske i kraft af noget jeg ikke havde gjort?

”

Præ

ste

tan

ke

r Siden det med arvesynden berøvede mig for den sidste tillid til kristendom-men, så optog arvesyndslæren mig siden en del� Har den noget for sig? Er den på nogen måde rimelig? Og det synes jeg faktisk i dag, at den er� Men forstået på en anden måde end den, Flemming fortalte mig� Jeg mener bestemt ikke, at synd og skyld kan nedarves� Men man kan arve en disposition, en tendens� Nemlig tendensen til at gøre noget forkert� Men man bliver først skyldig, hvis man faktisk udlever tendensen i en handling, der går ud over andre� Et eksempel er pædofili� Nogle er formentlig født pædofile – eller gjort pædofile pga� en opvækst, hvor de selv blev udsat for overgreb� Den pædofile trang er ikke i sig selv noget forkert, efter min mening� Den generer ingen� Men hvis en person med en sådan trang faktisk giver efter for den og opfører sig seksuelt over for en mindreårig, så gør man noget meget forkert�

Arvesynden er altså en medfødt tendens hos mennesket til at gøre skade på andre mennesker� Men hvor kommer den fra, hvis ikke man tror på, at Adam og Eva var historiske mennesker, der levede i Mellemøsten for 10�000 år siden og forledt af en talende slange spiste den forbudne frugt af Kundskabens Træ? Den stammer fra, at mennesket på samme tid er et dyrisk væsen med en bestemt dyrisk natur med lyster, impulser, drifter og trange og er et bevidst og frit væsen, der kan forholde sig til ting� Fx til at noget er ondt og godt, og at det måske er et guddommeligt krav, at vi skal gøre det gode�

At vi er bevidste væsner gør, at vi kan vurdere, tage stilling, overveje for og imod� Hvad er ondt, og hvad er godt? Og vurdere, hvem der er den rette til at vurdere, hvad der er ondt og godt� Og det er stærkt fristende for bevidst-heden at nå frem til, at det er den selv� Det er jeg selv� Og ikke noget kaldet far, mor, fyrsten, høvdingen, samfundet eller Gud� I al fald kan der opstå en interessekonflikt mellem, hvad jeg mener, er til gavn, og hvad de andre mener, er til gavn� Det er ikke unormalt, hvad der sker, når man

vokser op� Og det er heller ikke unormalt at nå frem til en tvivl på de andres autoritet� De kunne jo tage fejl� Denne principielle mistillid til de givne autoriteter og normer har bragt den vestlige kultur ganske langt, må man sige� Men den er også motor for en uheldig psykologisk udvikling� For jeg risikerer at miste respekten for andre mennesker� Jeg er myndig til at foretage mine egne valg, verden bliver mit spillebræt, og andre mennesker bliver brikker og træk i mit spil� Det skaber en distance til andre mennesker og min omverden� Jeg bliver fremmed-gjort over for dem, mens jeg puster min egen betydning op� For mine valg er garant for, at hele virkeligheden har fylde og hænger sammen�

Men jeg er kun lille mig, og så vigtig og klog er jeg slet ikke� Det er derfor jeg må gribe til illusioner om min egen store betydning� Jeg bliver som en oppustet ballon� Og den slags er som bekendt fyldt med mere eller mindre varm luft� Med ingenting� Denne effekt gør, at jeg har en stor tomhed inde i mig selv� Det giver mig en trang til at fylde tomrummet ud� Og det kan være med gadgets og tekniske dingenoter, mekanik, tøj, anerkendelse, facts, nyheder, børn, karriere, anerkendelse, sex, motion, mad, arbejde, pludren og smalltalk, underholdning, hvad som helst�

Tomrummet kan også udfyldes af bekymring, frygt og vrede, fordi vi fornemmer, hvor skrøbeligt tingenes orden er� Beslutningstagere udefra kan foretage valg, der gør, at vi frygter at miste kontrollen over vores liv, og at tingene bliver endnu mere fremmede for os� Så vi bliver vrede på beslut-ningstagerne derude� Og alt nyt, der kommer ind i vores verden og gør ting anderledes� Vi bliver forfængelige, stolte, selvretfærdige�

Det er bevist statistisk� Man (Svenson, 1981) har spurgt en stor gruppe menne-sker, om de ser sig selv om bedre eller dårligere bilister end gennemsnittet� I USA blev resultatet, at 93% af de adspurgte mente, at de tilhørte den bedste halvdel med hensyn til dygtig-hed som kører� I Sverige var det 69% der mente, at de tilhørte den bedste halvdel� Med hensyn til evnen til at køre sikkert mente 88% af amerikaner-ne, at de selv tilhørte den bedste halvdel, og 77% af svenskerne� Vi overvurderer os selv og under-

4

Fortsat fra forrige side

Det er, hvad synd er. At gøre noget, der går imod

Guds vilje, som er, at vi skal agte hinanden…

”

vurderer andre, og det medfører en farlig respektløshed� Fx at vi kører mere uforsigtigt�

Dermed bliver vi mennesker bare endnu mere selvoptagede, og vi kommer let til at få et forbrugs-agtigt forhold til vores omverden og medmennesker: Vi mani-pulerer� Eller et fordømmende forhold: Vi har automatisk ret, og de andre har uret� Vi bliver arrogante� Eller et paranoidt forhold: Vi beængstes og bliver vrede eller bange eller fortvivlede�

Og alt det forleder os frygtelig let til at kræn-ke vores medmenneske – for at udnytte ham, da han kan bruges til vores formål, overse ham, fordi han er en idiot, eller beskytte os mod ham, fordi han er en trussel - i stedet for at gøre vores medmenneske rigere og stærkere og tryggere� Vi får et samfund af vold og respektløshed, og de, der rammes af volden, er ikke mindst

ganske uskyldige mennesker� Det er, hvad synd er� At gøre noget, der går imod Guds vilje, som er, at vi skal agte hinanden og elske hinanden og gøre det godt for hinanden� Og vi har arvet tendensen til at begå denne synd� Og nedarvingen af det kaldes arvesynd�

For mig handler læren om arvesynd ikke om at pådutte mennesker en skyld, skam, synd og dårlig samvittighed, som de ikke selv er skyld i� Det handler ikke om at dømme den uskyldige for en fortræd, der står i en gammel bog� Det handler om et realistisk menneskesyn� Ingen mennesker er perfekte� Alle står til fals for at udnytte andre af respektløshed eller mistro andre pga� frygt og behandle hinanden som ting eller trusler� Det onde kan pible frem – og vil pible frem - alle steder� Selv hos mig� Selv hos de frommeste af de fromme� Selv hos de højest »udviklede« og mest helliggjorte

– pave Frans, Mother Teresa, Nelson Mandela, præsterne, popstjernerne, statslederne, guruerne, Einstein, hvem som helst� Derfor bør vi paradoksalt nok ikke have ubetinget tillid til alt og alle� Vi skal altid være kritiske, dvs� tænke os om� Ikke mindst i forhold til os selv og vore egne motiver� Og derfor har vi brug for Kristus som den, der giver os en anden vej� Og en vej ud� Ikke væk fra tendensen til at synde, for den sidder vi med, så længe vi lever� Men med en forståelse, kærlighed og tilgivelse, der er større end noget, vi selv kan finde på�

Tom Daugaard

5

HøstgudstjenesterHårslev – Ting Jellinge – Krummerup sogne har en lang tradition for at afholde høstgudstjenester, hvert år afholdes der takkegudstjenester i hver enkelt sogn, tidligere med frokost i de enkelte sogne, men i de senere år har vi skåret ned på frokosterne, således at der først afholdes frokost ved sidste gudstjeneste, men alle er selvfølgelig velkomne, selvom man ikke lige har været i kirke på den søndag�

Søndag den 13� september høst-gudstjeneste i Hårslev Kirke, og den 20� september fejrede vi høsten i Krummerup Kirke�

Vi sluttede af med gudstjeneste i Ting Jellinge kirke og efter denne gudstjeneste inviterede vi til det traditionsrige høstmåltid i Hårslev Sognegård�

Menighedsrådet

Arr

an

ge

me

nte

r

6

Adventsgudstj. i Hårslev KirkeSøndag den 29. november kl. 19.30 fejrer vi første søndag i advent med en aftengudstjeneste i Hårslev Kirke�

Tidligere sognepræst Inge Louise Vilholm kommer og spiller� Efter gudstjenesten serveres der gløgg og æbleskiver i sognegården og Inge Louise har lovet at spille til et par julesange�

Alle er velkomne� Menighedsrådet

Koncerter3. december synger Skælskør rytmiske kor igen i Krumme-rup� Ved koncerten vil koret synge både vinter- og helt sikkert også julemusik�

17. december synger Kvislekoret julen ind i Hårslev Kirke� Ved koncerten kan vi glæde os til at høre en masse dejlig ju-lemusik, men vi skal helt sikkert også synge nogle af de dejlige julesalmer sammen�

16. marts kan vi endnu engang glæde os til at høre Herlufs Vokaler synge i Hårslev Kirke� Denne gang tager de cellisten Anja Lillemæhlum med� Der vil blive opført musik af blandt andre Knut Nysted�

Alle koncerter starter kl 19�30 og der er naturligvis gratis adgang�

Julegudstjeneste for børnTorsdag den 10. december kl. 9.30 i Hårslev Kirke

Julegudstjeneste for mindre børn hvor Sandved Børnegård er inviteret, men da kirken som altid er åben for alle opfordrer vi andre hjemmegående og dagplejemødre, som har interes-se i at deltage i at møde op�

Vi skal synge salmer og kendte julesange� Juleevangeliet fortælles ud fra Sigurt Berrets Bibel Historier�

Nytårsgudstjeneste i Krummerup KirkeNytårsdag den 1. januar 2016 fejrer vi med en nytårs-gudstjeneste i Krummerup Kirke kl. 16.00.Kirkens organist Jan Winkler spiller orgel og Line Hansen kommer og spiller trompet�

Efter gudstjenesten ønsker vi hinanden godt nytår med et glas champagne og et stykke kransekage�

Alle er velkomne�

77

Vinter i pastoratetbyder på lys, varme, musik og masser af muligheder for hyggeligt samvær. Alle er naturligvis velkomne.

30. november kl. 19.30 fejrer vi som altid adventstidens begyn-delse med en aftengudstjeneste i Hårslev kirke� Niels Andersen fra KFUM-spejderne tænder alterlysene med Fredslyset fra fødsels-grotten i Bethlehem og fortæller om dets rejse hertil� Efter gudstjenesten vil der være gløgg og æbleskiver i sognegården�

3. december kl. 19.30 synger Skælskørs Rytmiske Kor julen ind i Krummerup kirke, og efterfølgende er der kaffe i kirken/sognegår-den�

10. december kl. 9.30 vil der være en særlig julegudstjeneste for børn� Sandved Børnegård kommer forbi, og forhåbentlig også en masse dagplejere og hjemmegående børn�

17. december kl. 19.30 synger Kvislekoret julen ind i Hårslev kirke� Bagefter er der kaffe i sognegården�

24. december afholdes julegudstjenester i Ting Jellinge kl. 14.00, Krummerup kl. 15.00 og Hårslev kl. 16.00�

1. januar kl. 16.00 er der nytårsgudstjeneste i Krummerup kirke, og efterfølgende skåles nytåret ind i kirken�

6. januar kl. 19.00: Aftengudstjeneste i Hårslev kirke�

13. januar kl. 17.00: Familiegudstjeneste i Hårslev kirke� Bagefter serveres et børnevenligt måltid i sognegården�

2. februar kl. 19.00 afholdes kyndelmissegudstjeneste i Hårslev kirke� Efterfølgende er der kaffe i sognegården�

7. februar kl. 14.00 holder vi traditionen tro fastelavn i Hårslev kirke og sognegård� Vi begynder med en kort familiegudstjeneste og går herefter i præstegårdshaven for at slå katten af tønden� Til sidst er der varm kakao og fastelavnsboller i sognegården�

10. februar kl. 19.00: Aftengudstjeneste i Krummerup kirke�

Kirkens KorshærVi er en afdeling der strikker til varmestuerne og til boden vi har i tivoli om vinteren� Vi har møder den 3� tirsdag i alle måneder undtagen juni, juli, august, og i december�

Vi mødes i Hårslev Sognegård kl� 14�00-16�00 på flg� datoer: 17/11-15, 19/1-16, 16/2-16, 15/3-16, 19/4-16

Den 3. december kl.19,30 i Fuglebjerg Missionshus på Korsørvej�Julemøde med Vibeke Lind, der fortæller om korshærens arbejde�

Vi efterlyser strikke-/hækleinteresserede – Kirkens Korshær har garn, men mangler flittige hænder og godt selskab�

Vil man gerne i kontakt med den lokale afdeling af Kirkens Korshær, kan vi kontaktes: Inge Marie Andersen, tlf� 55 45 92 62 eller Annegrete K�Jensen, tlf� 58 18 87 95�

Fa

rve

l ti

l g

rave

ren En gravers sans for gru og ord

Carina Eriksen har været graver i Hårslev siden 2007. Nu har hun sagt sit job op. Hvorfor? Hvem er hun? Og hvad har gjort hende til den, hun er?

Carina Evytt Eriksen, 43 år, mor til to, graver ved Hårslev Kirke og dybt engageret i det lokale sognearbejde, har sagt op som graver efter 8 års ansættelse� Jeg tager en samtale med Carina i hendes hyggelige graverkontor i Hårslev Sognegård en tåget novemberdag for at blive klogere på, hvem hun er�

Carina stammer fra Nordsjælland, som mange forbinder med overklasse-danmark� Men Carina kommer fra et ressourcesvagt hjem� Hun er opvokset i et ret afsides skovløberhus ved landsbyen Gadevang nær Hillerød� Moderen, Conny, havde fået tre børn med forskellige mænd� Faderen til den ældste datter, Charlotte, døde� Holger, faderen til den næste datter, Carina, var en temmelig blakket karakter, svigefuld, alkoholiseret og i sin ungdom kriminel og flere gange i fængsel� Ham kom Conny væk fra i tide og fandt Ryan, der forekom vældig rar og sympatisk� Med ham fik hun sønnen Teddy� Det var Ryans hus, som Carina voksede op i med sine søsken-de� Ryan arbejdede de år som traktor-fører, mens Conny var dagplejemor� Desværre viste Ryan sig at være den værste af Connys mænd, en hidsig hustyran, jaloux på Connys døtre og efterhånden også alkoholiseret�

Carina voksede altså op i et »ustabilt« og nærmest fjendtligt hjem isoleret fra andre børn bortset fra hendes søsken-

de� Børnene var meget ude i skoven, hvor skovløberhuset lå� Men Carina var også et indadvendt barn med en rig indre verden – hendes eksil� Der var bøger i hjemmet, dels billedbøger pga� moderens dagplejearbejde, dels »rigtige« bøger arvet fra andre menne-sker� Carina elskede at gå ind i bøgernes verden samtidig med at hun selv skrev og digtede så tidligt som hun kan huske� Efter de første skoleklasser var det De 5-bøgerne, hestebøger og

gyserbøger, fx børneversionen af Bram Stokers Dracula� Da Carina var 9-10 år gammel, kastede hun sig over voksen-bøger med dystre temaer fx om seriemordere begyndende med Jack The Ripper� Og ham er Carina forblevet meget interesseret i�

Da Carina var 11 år gammel, blev Ryans psykopatiske adfærd for meget for Conny, og hun flyttede ud af hans hus med sine to døtre; Teddy fik Ryan efter gammel aftale lov til at beholde� Bruddet var temmelig konfliktfyldt, men efter at Conny igen fandt sammen med Holger, Carinas biologiske far,

faldt der nogenlunde ro� Carina kunne ikke med Holger, de havde det samme egensindige temperament, men det forhold varede heller ikke længe�

En ny begyndelseEfter folkeskolen kom Carina sidst i 1980’erne på kostskole i Vestsjælland - Høng Gymnasium� Hun ville være dyrelæge og begyndte på matematisk linje, men det var slet ikke hende� Så hun skiftede til sproglig linje og skippede derfor dyrlægeplanerne og anede ikke, hvad hun så ville� Det var en fantastisk tid for Carina� Hun kom væk hjemmefra og var tæt på jævnald-rende – og fandt ud af at tackle det sociale spil, ikke en givet sag for et indadvendt barn vokset op forholdsvis isoleret� Hun fandt ud af, at man kan finde forskellige roller i det sociale liv, og det gik fint� Musikalsk var Carina begyndt at høre den helt hårde rock, heavy metal, og læse den fremragende amerikanske horrorforfatter Stephen King� Det var især en 3�-års-opgave i gymnasiet i dansk om spændings-kurven i horrorlitteratur, der satte Carina på sporet af King�

Tiden efter gymnasiet var lidt en træden vande for Carina� Som 19-årig student der havde opgivet sine karrieredrømme som dyrlæge flyttede hun fra Høng tilbage til Hillerød, men nu for sig selv� Hendes slæng var selv arbejdsløse� Det store spring kom, da Carina i 1995 fandt sammen med

8

I dag har Carina fået

fem bøger udgivet og der er én på trapperne

”

Henrik, der arbejdede som ufaglært med mentalt handicappede� De flyttede sammen og fik sønnen Nichlas� Børn forpligter, mente Carina, og familien og de bedst mulige vilkår for Nichlas og siden datteren Nicole var nu det allermest centrale i Carinas liv� Da Nicole var ude af sine første spæde år slog det Carina i 1999, at nu skulle det være, hvis hun skulle have en uddannelse� Hun ville være bioanalytiker, men skiftede til kemilaborant via VUC, kom i praktik på DTU og fik siden en projektansættelse� Men kvarteret i Hillerød var ikke de bedste opvækstbetingelser for børn� Projektet var at flytte til bedre omgivelser på et tidspunkt, hvor det var mest skånsomt for børnene� Så da Nicole skulle i skole, var timingen perfekt� Via Boligportalen fandt Henrik og Carina Sandved, som familien flyttede til i 2004�

Tiden i SandvedCarina havde ikke noget kørekort, så hun havde ingen chancer for at bruge sin uddannelse som kemilaborant� Men hun satte stor pris på Sandved� Beboerne var lette at komme ind på livet af, oplevede Carina, hvis blot man gjorde en indsats selv� I 2006 kom hun i løntilskudsjob på Fuglebjerg Kirkegård som gravermedhjælper, og året efter blev hun så ansat som graver i Hårslev Sogn� Her var situationen kaotisk� Siden graveren Henning havde forladt jobbet fire år tidligere, havde der været adskillige gravere, og arbejdet blev ikke gjort til bunds� Det var en taknemmelig baggrund at begynde på, og Carina mødte ikke andet end den største velvilje fra alle� Da Carina havde været ansat et år, kom daværende sogne-præst Inge Louise med chokolade� Carina undrede sig selv� Hun havde aldrig haft et job i længere end et år og antog alle jobs

som midlertidige, men i Hårslev Sogn følte hun sig faktisk hjemme� Siden Carina voksede op i en skov, havde hun holdt af at arbejde med naturen� Det kunne hun gøre som graver� Arbejdet var varieret, man kunne selv planlægge sin dag og bygge noget op� Det var dybt tilfredsstillende� Siden begyndelsen i 2007 kom det desuden til samarbejde� I dag fungerer graverne i menighedsrådets tre sogne i Hårslev, Ting Jellinge og Krummerup som et team, dog sådan, at hver graver har hver sin kirkegård, som de har særligt ansvar for�

Men allerede efter et par år, i 2009, fik Carina voldsomme rygproblemer� De akutte smerter blev fikset, men meldingen var, at hendes ryg burde skånes� Og det er ikke muligt som graver� Så i 2010 og i 2011 gik hun igen ned med ryggen og var klar over, at det i længden var uholdbart at arbejde som graver� Men der var også en anden mulighed for beskæftigelse, viste det sig�

Carina og skrivningenCarina havde som nævnt digtet, siden hun lærte at læse og skrive� Og efterhånden var det blevet horror-genren, som optog hende� I 2003 blev hun aktiv på Danmarks største hjemmeside for amatørforfattere, fylde-pennen�dk , og her opstod der et netværk af amatørforfattere, der gav hinanden

sproglig feedback� Og det havde Carina god sans for, viste det sig, Samtidig sluttede hun et tæt venskab med tre kvinder, Anika Eibe, Pernille Eybye og Louise Haiberg, og de fire kvinder har siden været ret tætte (via internettet), deltaget i bogmesser sammen osv� I 2006 fik Carina udgivet sin første bog for forlaget Tellerup: Let Bytte� Den blev vurderet til at være for børn/teenagere og fik derfor mærkatet »gyser«� I dag har Carina fået fem bøger udgivet, og der er en på trapperne� Pernille Eybye og Carina er begyndt at skrive en bogserie sammen inden for young-adult-litterature eller YA i fantasy, dvs� bøger målrettet læsere, der er for gamle til teenage-bøger-ne, men stadig elsker fantasy-genren� Hvor bøger som fx Tolkiens ’Ringenes Herre’ fokuserer meget på at opbygge et fantastisk univers med eget sprog, egen mytologi osv�, er YA-genren mere baseret på udviklingen mellem personer� Pernille og Carina skriver først hver deres bog i den planlagte serie� De to bøger foregår i samme univers og refererer til hinanden� Efter de to bøger skrevet hver for sig skal de følgende tre bøger i serien skrives sammen af Pernille og Carina�

Men Carina kan ikke leve af at være forfatter� Så meget har hendes fem bøger

9

Fortsættes på næste side

Fa

rve

l ti

l g

rave

ren heller ikke solgt� Men i kraft af

erfaringen med at læse hinandens bøger i netværket fra fyldepennen�dk har Carina fået erfaring som kritisk læser og redaktør� Siden 2013 har hun arbejdet som manusplejer for forlaget Tellerup� Eller rettere, som freelancere-daktør� Her retter hun manuskripter, der typisk er oversættelser, ser efter dårlig tegnsætning og stavefejl, men også direkte dårligt sprog (overflødigheder, dårlige metaforer med mere), laver bagsideteksterne til bøgerne osv� Det er dette redaktørjob for Tellerup, der har gjort, at Carina ikke økonomisk behøver arbejdet som graver� Og når kroppen nu heller ikke kan tåle arbejdet

Det kirkelige arbejde Carina har været meget aktiv i det frivillige kirkelige arbejde� Fx har hun sammen med sognepræsten – og det er jo mig – fra 2011 bygget et såkaldt »Halloweenløb« op for årets konfirman-delever� Det er et natteløb med poster omkring Hårslev Kirke og Præstegård med indlagte skrækeffekter� Med i planlægningsgruppen har vi siden fået min hustru, Susie, som i i øvrigt i sin tid undfangede ideen til et Halloweenløb, nu sognet havde en gyserbogsforfatter ansat� Med i planlægningsgruppen er desuden Dennis Lønbro, der har været formand for Næstved Rollespilforening� Eftersom Carina er fascineret af gys og gru er det oplagt, hvorfor dette arbejde har moret hende særligt meget� Men hun forklarer, at det også er tilfredsstil-lende, hvor let vi kan finde frivillige til dette løb, også blandt de helt unge� Halloweenløbet er lidt af et hjertebarn, bekender hun�

En anden hjertesag er projektet »Læs for Livet«, som hun kører lokalt sammen med Susie Daugaard� »Læs for Livet« er et landsdækkende projekt, der står for indsamlingen af bøger til især institutioner for børn og unge, hvor der ofte står meget dårligt til med de bøger, som de unge udsatte bliver tilbudt� Men bøger kan være med til at stimulere de unge og frisætte de unges potentialer� Lige præcis dette – ressourcesvage og udsatte menne-skers sag – og da ikke mindst de udsatte børn og unges sag og frisættel-sen af de unges potentialer har nærmest været et livsanliggende for Carina� Ved at tilknytte projektet her i området til kirkearbejdet bliver der også mulighed for at indsamle lidt ’bredere’ end ved bare at donere sine egne bøger, som Carina siger det� Desuden mener hun, at folkekirken kunne trænge til at skærpe sin sociale profil og genindtage den rolle, som den havde i lidt ældre tider som en social hjælpeinstans�

Carina arbejder også i redaktionen her i vores kirkeblad, Kirkenyt� Her får hun mulighed for at arbejde med tekster og ser det som centralt, at kirkebladet bliver bedst, hvis det er ’bredt’, blandt andet med historier og oplysninger fra kirkegårdene� Og i Kirkenyt har Carina skrevet adskillige længere artikler om børn og unge i pastoratet� Også for denne artikel her er Carina en særdeles skarp og nyttig korrekturlæser�

TårnoplevelsenCarina ønsker at blive ved med at arbejde med kirkelige ting� Nogle vil måske mene, at Carina ikke er prototypen på en kristen med sin heavy

metal-rock, sin fascination af det hedenske og okkulte univers og sin videnskabelige uddannelse� Hvor står hun i grunden selv religiøst? Carina fortæller da også, at hun ikke var overbevist kristen, da hun begyndte i arbejdet� Dog heller ikke overbevist ateist� Nok nærmest søgende� Men i dag ser hun sig faktisk som kristen, men uden behov for at prædike tro, som hun siger det�

Det var i tårnet ved morgen- og aftenringningerne, at hun blev decideret troende� En graverafløser sagde engang, at han følte sig en smule tættere på Gud i tårnet på en eller anden uforklarlig måde, og det må Carina faktisk give ham ret i� Der er samme stemning deroppe når man ringer, som man kan opleve ved at sætte sig ind i kirken alene og lige tage 5-10 minutters ’pause’ fra resten af verden�

Så Carina siger ikke farvel til jobbet som graver med utilfredshed� Hun har følt sig hjemme og generelt godt behandlet� Hun har mange af sine lokale gode venskaber og bekendtska-ber via kirkearbejdet og føler en personlige glæde ved det frivillige kirkearbejde� Hun er også virkelig glad for området, og byerne Sandved og Tornemark, og ikke mindst byernes beboere� Så Carina kommer vi til at se rigtigt meget til også fremover�

Tom Daugaard

10

Fortsat fra forrige side

11

Ha

llo

we

en

løb

et En blodig affære

i HårslevLitervis af kunstigt blod, latex, sminke og en grisemaske var nogle af de ting der blev benyttet i forbindelse med årets Halloweenløb� Som noget nyt havde vi også indkøbt en forhekset telefon og præparater med bl�a� et ægte hjerte� Det er altid et højdepunkt for os, når vi mødes for første gang det år i vores lille firkløver, der står bag løbet: Graver Carina Evytt, sognepræst Tom Daugaard, Dennis Lønbro og undertegnede Susie Daugaard� Vi har hvert år forsøgt at udvide og forbedre løbet, og vi er efterhånden blevet meget stolte af vores lille løb�

I år havde vi flere frivillige end vi har haft før; 11 stk ud over os fire� To af dem var tidligere konfirmander, der selv har været deltagere i løbet, og derfor ønskede at give oplevelsen videre til et nyt hold konfirmander� Derudover var

også menighedsråds-medlem Marie Louise Dilling Hansen, der sørgede for mad til de frivillige, og menighedsrådsfor-mand Kirsten Andersen, som tog imod de børn, der måtte give op undervejs, og som nu måtte trænge til en kærlig, beroligende favn og et krus varm kakao� Graver Carinas datter Nicole og hendes veninde Charlotte var nogle af gengangerne, som har været frivillige flere gange i løbets historie� I år blev det lidt af en familieaffære� Som skrevet før, var Carinas datter med, men derudover var Carinas ægtefælle, Henrik, også med� Vores nyeste graver Christian Christiansen var også med som frivillig i år, og han havde sin datter Rikke med� Dennis Lønbro havde

taget sin hustru Christina med, og min lillesøster Nadia deltog også i løjerne�

Vi lægger mange timers forberedelse i løbet, men det er alt arbejdet og besværet værd, når man ser børnenes reaktioner på det� Når sådan et løb er færdigt, er vi alle dødtrætte, men det er en dejlig træthedsfølelse, fordi det er enormt tilfredsstillende at give ungerne den oplevelse af spæn-ding, skræk og morskab som løbet gerne skulle give dem�

Susie Daugaard

8

Ak

tue

l in

form

ati

on

12

Læs for LivetSom tidligere omtalt har pastoratet indgået samarbejde med organisatio-nen Læs for Livet der samler bøger ind til udsatte børn og unge på Danmarks institutioner�

Projektet blev officielt skudt i gang den 9� september hvor stifter af Læs for Livet, Rachel Röst, holdt et både gribende og inspirerende foredrag i Hårslev sognegård�

Inden da havde projektet dog uofficielt været i gang i flere uger, da børn fra Sandved Børnegård, Skovens Børnehus og Dalmose Børnehave havde knoklet med at dekorere bogindsamlingskasser, så de var klar til at blive taget i brug fra indsamlin-gens første dag�

Jeg var selv med til at bringe og hente kasserne til børnehaverne, og sjældent har jeg oplevet så engagerede og entusiastiske samarbejdspartnere�

Som tak for hjælpen var alle børn og personale inviteret til fernisering i sognegården den 9� september om formiddagen, og selv om kun to af børnehaverne havde mulighed for at komme, blev det en munter og livlig fest hvor kasserne blev indviet efter alle kunstens regler�

Kasserne er nu opstillet i pastoratets kirker, og rigtig mange har allerede benyttet sig af muligheden for at donere brugte bøger til Læs for Livet�

Det er børnene fra Dalmose Børneha-ve som har dekoreret kassen i Ting Jellinge kirke� Krummerups er udført af Skovens Børnehus, og det er børnene fra Sandved Børnegård som står bag dekorationen af Hårslevs kasse� Vi takker mange gange for indsatsen�

Kirkerne er åbne hver dag mellem 8 og 16, og der er desuden mulighed for at aflevere bøger i Hårslev præstegård�

Fakta om Læs for LivetLæs for Livet blev stiftet i juli 2012� Siden begyndelsen har Læs for Livet sørget for, at over 55 biblioteker, ca 40�000 bøger, er kommet ud til socialt udsatte børn og unge� Det er bøger til en værdi af over 5,5 mio� kr� I

dag består Læs for Livet af et team af engagerede frivillige, og ledelsen består af to partnere�

Døbte siden sidst• Johannes Bjørn Andersen døbt den 4/7 i Hårslev Kirke

Viede siden sidst• Lena Marianne Balling viet til Nickolai Hove Trab den 25/4 i hjemmet• Katrine Marianne Bjørn Andersen viet til Kent Arne Andersen den 4/7 i Hårslev Kirke• Line Juhl Møller Berner viet til Stephen Hoffmann Juhl Møller den 5/9 i Ting Jellinge Kirke

Døde siden sidst• Helle Kirsten Liechti død den 10/4 og bisat den 17/4 i Hårslev Kirke• Svend Aage Liechti død den 28/5 og bisat den 5/6 i Hårslev Kirke

Nav

neny

t

13

FødselsregistreringFra d� 1� oktober 2010 er det jordmoder der fødselsregistrerer barnet og udleveret cprnr� Hvis forældrene ikke er gift, skal der stadig laves en Omsorgs- og Ansvarserklæring og denne blanket skal registreres ved Sognepræsten/kirkekontoret inden 14 dage efter barnets fødsel� På www�personregistrering�dk kan man finde blanketten Omsorgs- og Ansvarserklæring samt blanket til navngivning�

Navn og dåbKontakt præsten i god tid for aftale om kirke og dato for dåben� Her aftales en dato for gennemgang af den kirkelige handling i forbindelse med dåben enten i præstegården eller i eget hjem� Tænk over hvem fadderne skal være (mindst 2 og højst 5) – præsten har brug for fulde navn og adresse på fadderne�

KonfirmationSe omtaler i lokalavisen for ind - skrivning af konfirmander til kon- firmation/konfirmandundervisning�

VielseVed vielse kontaktes præsten om tid og sted� Samtidig kontaktes vielseskontoret i den kommune man er bosiddende, for at få udfærdiget en prøvelsesattest� Prøvelsattesten med bringes til den efterfølgende samtale hos præsten om vielsens forløb eller til kirkekontoret� Det er en god ide inden samtale med præsten af overveje hvilke salmer man ønsker sunget (normalt 4) om kirken skal pyntes og af hvem�

Begravelse/ dødsfaldAnmeldes til sognepræsten på døds-anmeldelse senest 2� hverdage efter dødsfaldet� Herefter aftales tidspunkt for samtale med sogne-præsten om den kirkelige handling� Det er en god ide at overveje salmer� Gravsted aftales med graver eller kirkeværge�

Sådan gør jeg ved...

Leje af Hårslev SognegårdDet er muligt at leje Sognegården til forskellige arrangementer, begravelseskaffe, borgermøder, bylagsmøder og lign�

Dette kan ske ved henvendelse til sognepræsten, som skal være oriente-ret, da det er hans gårdsplads der benyttes, eller til formand Kirsten Andersen, tlf� 55 45 65 76� Prisen er 500 kr� pr� lejemål, og de nærmere retningslinier aftales med formanden� Menighedsrådet

Menighedsrådet afholder menighedsrådsmøde hver 3� onsdag hver måned undtagen juli og december måned�

Alle møder afholdes i Hårslev Sognegård� Møderne er offentlige og dagsordenen offent- liggøres i udhængsskabet ved alle tre kirker�

Menighedsrådsmøder

Sandved gruppeUlvemøde: Tirsdage fra 17�00 - 18�30 Tropsmøde: Tirsdage fra 18�30 - 20�30Kontaktperson: Anders Grønne, tlf: 27 26 14 15

Se mere på www�spejderweb�dk

KFUM-spejdernei Tornemark

Fo

r d

e y

ng

ste

14

Flip-Flapper - JulKlip Flip-Flapperen ud og fold den

15

Er I blevet gift eller har

I fået jeres barn døbt?

Vi vil gerne have tilsendt billede

og info til Kirkenyt på mail:

t�daugaard@yahoo�dk

(Tom Daugaard), så vil I kunne

se det i det kommende

Kirkenyt�

Graffiti i kirkenHelt så galt er det ikke, men årsagen til dette indlæg er, at vi fremover vil have en rullende udstilling af forskellige kunstnere i Sognegården i Hårslev af cirka 2-3 måneders varighed�

Alle er velkommen til, at få udstillet deres værker – store som små� Billederne behøver ikke have et religiøst tema�

Institutioner er også meget velkomne til at få deres billeder hængt op hvis nogen børn, ønsker at lave en udstilling�

Hvis dette har vakt en interesse, så kontakt Kirsten Andersen på tlf� 40 28 56 44 eller kiran1@smilepost�dk

Har du besøgt os på nettet?www�haarslevkirke�dk www�tingjellingekirke�dk www�krummerupkirke�dk www�naestvedprovsti�dk

Prøv denne lækre dej med børnene i køkkenet� Mulighederne er uendelige og det er

kun fantasien som sætter grænser� Hvem kan lave de flotteste figurkager?

Du skal bruge:

100 g smør

50 g brun farin (ca� 3⁄4 dl)

200 g sukker (ca� 2 1⁄4 dl)

300 g sirup (ca� 2 dl)

1 spsk stødt kanel

2 tsk stødt ingefær

1 spsk natron

3 dl mælk

1 kg hvedemel

Pynt: Glasur

Sådan gør du:

Smelt smør, farin, sukker og sirup

sammen ved svag varme� Tag gryden

fra varmen� Rør krydderier og natron i�

Tilsæt mælken lidt efter lidt� Afkøl

massen helt� Kom melet i, men hold

lidt tilbage, så dejen ikke bliver for stiv�

Ælt den godt igennem og tilsæt evt�

resten af melet� Stil dejen tildækket i

køleskab til næste dag� Rul dejen ud i

ca� ½ cm«s tykkelse og stik den ud

med kageforme� Bag kagerne øverst i

ovnen, til de er svagt lysebrune� Afkøl

kagerne på en bagerist og pynt dem�

Bagetid: Ca� 5 min� ved 200°�

Børnedej til forskellige figurerOpskriften gælder

for 20 personer - 5 kager pr. person

✂=

Kirk

ekaf

fe /

spi

snin

g

= Fa

mili

egud

stje

nest

e

Der

er

kirk

ebil

til

hver

gud

stje

nest

e. R

ing

til L

illia

ns T

axi,

tlf.

29 1

6 68

31.

Hus

k at

opl

yse,

hv

is d

u m

edbr

inge

r et

gan

ghjæ

lpem

idde

l elle

r en

kør

esto

l. In

form

er o

gså

gern

e gr

aver

Dato Beskrivelse Hårslev Ting Jellinge Krummerup

DECEMBER

Onsdag 3� Koncert 19�30 Skælskør rytmiske kor

Søndag 6� 2� s� i advent 9�00 10�30

Torsdag 10� Børnegudstjeneste 9�30

Søndag 13� 3� s� i advent 10�30 9�00

Torsdag 17� Koncert 19�30 Julen synges ind med Kvislekoret

Søndag 20� 4� s� i advent 10�30 9�00

Torsdag 24� Juleaftensdag 16�00 14�00 15�00

Fredag 25� Juledag 9�00 10�30

Lørdag 26� 2� juledag 10�30 9�00

Søndag 27� Julesøndag 9�00 10�30

JANUAR

Fredag 1� nytårsdag 16�00

Søndag 3� Helligtrekongerssøn� 10�30

Onsdag 6� Helligtrekongersdag 19�00

Søndag 10� 1� søndag efter H3K 10�30

Onsdag 13� Pastegudstjeneste 17�00

Søndag 17� Sidste s� efter H3K 10�30

Søndag 24� Septuagesima 10�30

Søndag 31� Seksagesima 10�30

FEBRUAR

Tirsdag 2� Kyndelmisse 19�00

Søndag 7� Fastelavnssøndag 14�00

Onsdag 10� Hverdagsdgudstj� 19�00

Søndag 14� 1� s� i fasten 10�30

Søndag 21� 2� s� i fasten 10�30

Søndag 28� 3� s� i fasten 10�30

MARTS

Søndag 6� Midfaste 10�30

Søndag 13� Mariæ Bebudelse 10�30

Onsdag 16� Koncert 19�30 Herlufs Vokaler