Nyhedsbrev fra Boligforeningen 3B / september 2012

kanal3B Nyhedsbrev til alle medlemmer

af afdelingsbestyrelserne, ansatte

og samarbejdspartnere

Af Steffen Morild, formand for 3B

Nu skal afdelingsbestyrelserne »på banen«

Allerførst velkommen tilbage efter en for-håbentlig dejlig sommerferie.

Organisationsbestyrelsen har også holdt ferie, men vi har alligevel nået en masse. Og det første resultat af vores an-strengelser har formændene for afdelings-bestyrelserne allerede modtaget på mail.

Svar på spørgsmåleneSom jeg fortalte i sidste Kanal 3B, øn-sker vi at høre jer afdelingsbestyrelser, hvor I mener, vi skal fokusere vores ind-sats den kommende tid. Derfor har jeg i samarbejde med forretningsudvalget og direktionen udformet et hurtigt spørge-skema, som alle formænd nu har fået.

Jeg vil indtrængende bede jer bruge tid til sammen i afdelingsbestyrelsen at svare på spørgsmålene. På den måde kan vi basere vores videre arbejde på fakta – og ikke bare på fornemmelser.

Vi vil også meget gerne høre fra de afdelinger, hvor det går godt. Måske vi kan bruge jeres erfaringer i de afdelin-ger, hvor det går mindre godt?

Der er frist den 10. oktober, men jo hurtigere I svarer, jo hurtigere kan vi planlægge, hvor vi skal fokusere vores indsats og dermed gøre en forskel.

Nye udvalg – ny måde at arbejde påHen over sommeren har vi i organisati-onsbestyrelsen set på, hvordan vi kan organisere os, så det bedst muligt un-derstøtter den inddragende arbejdsform, vi ønsker: At give gode rammer for ak-tiv kontakt mellem organisationsbesty-relsen og afdelingsbestyrelserne – også mellem de store møder.

Vi drøftede strukturen på bestyrel-sesseminar den 7.-8. september og blev enige om en struktur, hvor vi arbejder med udvalg, der kun består af organisa-tionsbestyrelsesmedlemmer – og så en ny form for udvalg, nemlig »netværksud-valg«.

Her sætter organisationsbestyrelses-medlemmer sig i spidsen for udvalg, som skal arbejde på at danne netværk med jer afdelingsbestyrelser efter behov og interesse.

Vi har samtidig ændret lidt på navne-ne, så det tidligere forvaltningsudvalg fx har fået titlen drifts- og serviceudvalg – det er dog fortsat et bestyrelsesudvalg.

Byggeudvalget er der ikke ændret på. Det er stadig et bestyrelsesudvalg – dog med den enkelte undtagelse, der bekræfter reglen.

Tre udvalg med ansvar for netværkDet første udvalg er Boligsocialt udvalg, og målet er som sagt gennem udvalget at få skabt netværk med værdifuld er-faringsudveksling mellem de afdelinger, der oplever boligsociale problemer.

Demokrati- og kommunikationsud-valget er det andet udvalg, der skal stå i spidsen for netværk med demokrati som omdrejningspunkt. Udvalget skal også stå i spidsen for kurser, dog nu af mere lokal art.

Det sidste udvalg er helt nyt, nemlig Klima- og miljøudvalget. Målet er at dan-ne netværk, hvor vi kan lære af hinan-den. Hvordan sparer vi på energien, på huslejekronerne – eller på varmeregnin-gen, så vi samtidig skåner miljøet?

Næste skridt – mål for periodenNår vi har fået jeres svar på spørgeske-maet, går vi i gang med de konkrete pla-ner for, hvordan vi i både bestyrelsesud-valg, »netværksudvalg«, administration og drift skal skrue indsatsen sammen i den kommende periode. Og hvilke mål vi lover at nå, inden vi skal stå til regnskab over for 3B’s øverste myndighed i maj – repræsentantskabet. ◄

Sidst fortalte jeg, at den nye bestyrelse var trukket i arbejdstøjet og havde sat fokus på konkrete udfordringer. Nu er det tid til, at afdelingsbestyrelserne fortæller os, hvor skoen trykker, så vi kan finde holdbare, lokale løsninger.

Se også illustrationen af den nye udvalgsstruktur på side 3.

Foto: Harry Ottosen, Sydhavnen

2

Nyt fra organisationsbestyrelsen

Siden sidste udgave af Kanal 3B i juli har organisationsbestyrelsen holdt i alt to møder: Et internt møde uden ad-ministrationen den 24. august – og et bestyrelsesmøde den 7.-8. september.

Mødet den 24. august 2012Det var et »internt« møde, hvor kun medlemmer af organisationsbestyrelsen deltog. Formålet var at kitte den nye be-styrelse sammen og finde fælles fodfæ-ste, hvorfor der ikke er et egentligt refe-rat fra mødet.

Mødet den 7.-8. september 2012Dagsordenen fredag eftermiddag og lør-dag formiddag var forbeholdt lidt større, strategiske drøftelser – og lørdag efter-middag var det så de mere traditionelle dagsordenspunkter, der var på.

UdvalgsstrukturenSom det fremgår af lederen, har besty-relsen besluttet at ændre lidt på udvalgs-strukturen. Samtidig er der indført en ny type udvalg, også kaldet netværksud-valg, hvor to bestyrelsesmedlemmer er sat i spidsen for et udvalgsarbejde, der i høj grad skal resultere i netværksdan-nelser.

I alt er der nedsat seks udvalg, og som det fremgår af illustrationen på mod-stående side, er der udvalg, som kun har medlemmer fra bestyrelsen, mens de tre

Her kan du læse om de vigtigste sager, organisationsbestyrelsen har haft på dagsordenen, men du kan som altid læse de fulde referater fra organisationsbestyrelsens møder på www.3b.dk under fanen »Beboerdemokrati«.

nederste udvalg – netværksudvalgene – også kan bestå af medlemmer af afde-lingsbestyrelser, der har særlige interes-ser for netop det område.

Sammenhængen til kontakperson-ordningen, områdemøder og formands-møder blev kort berørt, og administratio-nen udarbejder nu et oplæg på baggrund af de faldne bemærkninger.

Bestyrelseshonorar justeretBestyrelsen har tidligere besluttet at yde honorar for medlemmernes indsats i organisationsbestyrelsen. Med den nye struktur og dermed ændrede forde-ling af opgaverne besluttede bestyrel-sen også at ændre honorarfordelingen.

Fremover er det årlige honorar som føl-ger:

Formand 108.000 kr. Næstformand 78.000 kr. FU-medlem 54.000 kr.Menige medlemmer 24.000 kr.Formand for fastudvalg 12.000 kr.

Det giver et samlet bestyrelseshonorar på i alt 552.000 kr. for 2013.

Driften – en status på indsatsenNæste store punkt på dagsordenen fre-dag var en status på driften og de for-slag, forretningsudvalg og administration foreløbig var kommet frem til.

Drøftelsen var koncentreret om be-hovet for mere systematisk planlægning af og opfølgning på de løbende drifts-opgaver, på nogle af afdelingsbesty-relsernes ønske om flere aftenmøder, balancen mellem lokalinspektørernes ar-bejdsopgaver og -kapacitet – og så for-holdet mellem ønsket om synlighed og nærvær i afdelingen kontra ønsket om kontorfællesskaber.

Det blev besluttet, at der nu sættes en proces i gang, der også involverer re-præsentanter fra de berørte medarbej-dergrupper. Målet er at finde en løsning, som også tilgodeser de små afdelingers behov for en mere fleksibel bemanding.

Forslag til løsning behandles på næ-ste bestyrelsesmøde og forelægges på formandskabsmødet den 24. oktober.

Strategi 2015 – statusBestyrelsen fik en kort status på de igangværende projekter og godkendte administrationens oplæg til kommende større projekter. Ledergruppen havde desuden udarbejdet oplæg til overord-nede mål, og bestyrelsen besluttede, at administrationen på baggrund af disse præsenterer oplæg til nye mål på besty-relsesmødet i december.

StyringsdialogMaterialet, der danner udgangspunkt for styringsdialogmøderne med kommuner-

Af Anette Hertz, kommunikationschef – ahz@3b.dk

Der var afbud fra Jens Wenzel, da billedet blev taget.

3

Den nye udvalgsstruktur pr. september 2012

ne, blev kort behandlet og godkendt.Der var stor ros til afdelingsbestyrelser-ne, hvor hele 75 % i år havde valgt at svare på de spørgeskemaer, administra-tionen sendte ud.

Dialogmøderne er i princippet admin-strationsmøder, men det blev besluttet, at formand og næstformand deltager i mødet med Københavns Kommune, Iris Gausbo deltager i Herlevmødet, mens Anders Brøgger deltager i mødet med Fredensborg Kommune. I Ballerup er det Hans Peter Nielsen, der deltager sam-men med administrationen.

Du finder den samlede styringsdia-log-rapport på X3B.

Øvrige punkter om afdelingerBestyrelsen godkendte genhusning af Egedalsvænges beboere i forbindelse med den store renoveringssag.

Der blev bevilget driftsstøtte til Australiensvej, svarende til den egen

trækningsret, afdelingen ville have fået, hvis man havde valgt at støtte afdelin-gernes renovering på den måde.

Byggeregnskaberne for Kongsgår-den og Møllergården i Taastrup blev godkendt.

Herefter blev der givet status på ny-byggerierne, der blev taget til efterretning.

HavneholmenHavneholmen – 3B’s nye hovedkontor fælles med Boligkontoret Danmark – bli-ver tre måneder forsinket, fordi der har været problemer med at få godkendt fa-caderne. Der er derfor arbejdet videre med en anden løsning, hvilket betyder en overskridelse af budgettet for 3B’s vedkommende på ca. 2 mio. kr. Besty-relsen godkendte overskridelsen.

OrienteringspunkterBestyrelsen fik en opfølgning på 3B’s in-vestering for andet kvartal, hvor afkastet

er bedre end forventeligt.Bestyrelsen fik herefter en oversigt

over, hvilke tilsagn til trækningsret der er givet af forretningsudvalget.

Bestyrelsen fik på samme vis en op-gørelse over, hvad der er ydet tilskud til via aktivitetspuljen.

De faste oversigter over fx udlejning, boligsocial indsats, ind- og fraflytning og udsættelser blev herefter taget til efter-retning.

Antallet af udsættelser er for øvrigt for nedadgående, hvilket bestyrelsen ud-trykte tilfredshed med.

Endelig blev der givet en status på udlejning af 3B’s nye afdeling Teglværks-haven, hvor der stadig er ledige boliger. Alle er dog i tilbud på nuværende tids-punkt.◄

Næste bestyrelsesmøde er den 11. oktober 2012.

Formand Steffen Morild, næstformand Anders Brøgger, Iris Gausbo

Monia Stoltz og Jan Kjello (delt formandskab), Daniel Majgren, Henrik Borre

Susan Sagnsby og Ellen Vedelsby

Bilal Turan og Flemming Løvenhardt Jens Wenzel

og Flemming Løvenhardt

Hans Peter Nielsen (formand), Lars Emanuel, Jimmi Fjord og Dorte Skovgård

4

Den 22. august blev det afsløret, hvilke to projekter dommerkomitéen har udpe-get til at gå videre til anden fase af kon-kurrencen om at skabe Danmarks stør-ste samlede klimatilpasningsprojekt i Kokkedal i Nordsjælland til 118 mio. kro-ner.

Samtidig blev der åbnet en udstilling med projekterne, som skal danne ram-me om den lokale debat i Kokkedal.

De to finaleprojekter er »Den blå-grønne haveby« og »Kokkedal går nye veje«.

De to finaleteams bag er Schønherr A/S, BIG og Rambøll Danmark A/S samt ORBICON A/S, SLA, Henning Larsen Architects og CIA, Center for Idræt og Kultur v/ René Kural.

Udstillingen i Egeparken var åben til den 13. september, hvorefter anden fase af konkurrencen startede.

Anden fase løber fra den 19. septem-ber til den 10. december 2012, hvor det endelige resultat offentliggøres. ◄

Vandet er Kokkedals fremtidBorgerne i Kokkedal og dermed også beboerne i Egedalsvænge kan se frem til en ny stor og bæredygtig bydel langs Usserød Å.

Læs hele artiklen på 3b.dk – og se finaleprojekterne, dommerbetænkningen og programmet for debatperioden på www.fredensborg.dk/kokkedal, hvor du også kan læse meget mere om hele projektet. ◄ /maj

Første nye tagboliger i Toftegård klar til december21 nye tidssvarende og energirigtige tagboliger er på vej i Toftegård. Boligerne er i et plan og på 94 til 129 m2 med tagter-rasser, kviste og masser af lysindflad. De første boliger er klar til indflytning i december 2012 – de sidste i marts 2013.

5

De første flyttevogne og biler med traile-re trillede allerede ind på Gammel Klaus-dalsbrovej lang tid før klokken 11, hvor nøgleudleveringen skulle begynde.

Da døren til nummer 46 blev åbnet, myldrede det ind med forventningsfulde tilflyttere i alle aldre.

Lokalinspektør Lasse Asp sad klar med afkrydsningslister og de store nøg-lebundter med nøgler til de 60 nye boli-ger. Veloplagt tog han imod folk, der næ-sten ikke kunne vente med at flytte ting ind i de flotte boliger.

Efter cirka halvanden time havde Lasse allerede udleveret 50 sæt nøg-ler, og der var et liv af mennesker, der slæbte ting fra parkeringspladserne ind i boligerne.

Begejstringen var stor, da nøglerne blev sat i døren rundt omkring.- Vi glæder os meget til at flytte ind, og

Teglværkshavens beboere flytter ind Af Maj Sørensen, kommunikationsmedarbejder – maj@3b.dk

Fredag den 31. august 2012 fik masser af nye beboere udleveret nøglerne til deres nye hjem i Teglværkshaven i Herlev. En fantastisk stemning prægede hele eftermiddagen, hvor beboer efter beboer gik forventningsfuldt med nøglen i hån-den og flyttekasser i favnen på udkig efter netop deres bolig.

Teglværkshaven er en af 3B’s nye AlmenBolig+afdelinger. Af-delingens hjemmeside er klar, så beboerne kan begynde ar-bejdet i afdelingen i fællesskab, så snart de er flyttet ind. Se mere om Teglværkshaven på teglvaerkshaven.3b.dk.◄

min søn går i skole lige i nærheden, så det bliver rigtig dejligt, fortalte Joanne, der flyttede ind i nummer 29, hvorefter hendes søn Jason grinende råbte: - Og jeg skal have det største værelse!

Det var generelt en rigtig vellykket dag, hvor Lasse sad klar til at besvare spørgsmål og hjælpe med småproble-mer frem til klokken 15. Lørdag og søn-dag var »kontoret« også åbent klokken 10-16, så beboerne kunne stille spørgs-mål og få hjælp til de problemer, der duk-kede op.

- Alt i alt var det en meget positiv op-levelse, som vi alle i 3B kan være stolte af. Der var stor ros for vores serviceni-veau, og beboerne var meget begejstre-de for de indkøbte potteplanter og nøg-leringe, som de hver fik en af, fortæller Lasse Asp. ◄

6

Afdelingerne i Sydhavnen har, siden in-spektørordningen trådte i kraft, ikke fået, hvad de har betalt for i administration fra 3B.

Dette kan tydeligt ses på områderne i afdelingerne. Alting gror til, og arbejde bestilt af afdelingsbestyrelserne bliver syltet fra ejendomskontoret/inspektør si-de. Når endelig et arbejde er blevet ud-ført, har bestyrelsen konstateret, at ar-bejdet er mangelfuldt udført, og at der ikke fra ejendomskontoret side bliver ført kontrol af det udførte arbejde.

Et eksempel: Herlev Kloak skulle suge trækkanalerne i afdelingen. Her

blev det sagt fra bestyrelsen side, at der skulle laves en liste over, hvem der ik-ke fik suget. Dette kunne være, fordi de var ude og rejse, og at Herlev Kloak ikke kunne komme til trækkanalerne.

Denne liste blev der rykket for igen-nem to måneder på ejendomskontoret, og da der endelig for 6064 dukkede en liste op, var den mangelfuld. På listen stod der beboere, som havde fået suget. Beboere, som ikke havde fået suget, stod ikke på listen. I afdeling 6066 var der ingen liste.

Hvad er det, vi betaler til i 3B, når det er afdelingsbestyrelsen, der skal føre til-

syn med håndværkerarbejde og alt an-det i afdelingerne?

Vi har taget billeder fra tre af afdelin-gerne i Sydhavnen.

Billeder fra haven på Händelsvej, Stubmøllegården og Damagervej. De andre afdelinger i Sydhavnen er lige så slemme, som de eksempler, der er med-sendt.

Afdelingerne i Sydhavnen håber, at 3B nu tager hånd om problemet med de-res manglende administration af de små afdelinger.

Med venlig hilsen Harry Ottosen

Inspektørordningens fallit i afdelingerne i SydhavnenRedaktionen har modtaget følgende indlæg og fotos fra Harry Ottosen i Sydhavnen.

Redaktionen har forelagt Harry Ottosens indlæg for områdechefen i Køben-havn, Jørgen Rasmussen, for at give ham mulighed for at svare.

Svar til Harry Ottosen

3B vil gerne besvare afdelingsformand Harry Ottosens indlæg af 13. august 2012 om inspektørordningens fallit i af-delingerne i Sydhavnen.

Vi vil gerne begynde med slutningen af indlægget – nemlig, at afdelingerne håber, at 3B nu vil tage hånd om proble-merne med deres manglende admini-stration af de små afdelinger.

3B har efterfølgende taget hånd om de nævnte problemer ved at iværksæt-te en gennemgående forbedring af de punkter, som Harry Ottosen beskriver i sit indlæg. Afdelingernes udearealer er

blevet flottere, og ukrudtet står ikke lige så højt, som billederne i Harry Ottosens indlæg viser.

Vi er endnu ikke helt oppe på et til-fredsstillende niveau, men der er alle-rede på nuværende tidspunkt sket frem-skridt i afdelingerne.

De gennemførte forbedringer har kun været mulige på grund af en ekstra-ordinær indsats fra ejendomskontoret i et tæt samarbejde mellem afdelingsbe-styrelserne i Sydhavnen, Harry Ottosen og lokalinspektøren.◄

Nedsættelse af grundkapitaltilskud

Ved Folketingets åbning i okto-ber 2012 fremsætter regeringen lovforslag om nedsættelse af det kommunale grundkapitaltilskud til alment byggeri fra 14 % til 10 %.

Efter forslaget vil nedsættelsen have tilbagevirkende kraft for alle kommunale tilsagn, der er meddelt fra og med den 1. juli 2012 og frem til den 31. december 2016. ◄ /BL informerer

7

Foråret 2013 begynder 3B byggeriet af 33 nye almene boliger på Taastrup Torv lige ved Taastrup station. 3B’s boliger er en del af det omfattende projekt »Ta-astrup Torv«, der skal løfte området og butiksmiljøet i kommunen.

Første del af projektet, en splinter-ny busterminal med tilhørende pendler-parkering, blev indviet tirsdag den 21. august med kaffe, kage og kringle. Bus-terminalen ligger lige ved S-togsstatio-nen, og 3B’s boliger bliver opført på top-pen af et stort nyt butikscenter blot et stenkast derfra.

Ved samme lejlighed blev første spa-destik til næste etape – butikscentret – taget af borgmester Michael Ziegler sammen med repræsentanter fra So-phienberg Ejendomsudvikling, CASA og

Taastrup Torv – byens nye mødested Af Maj Sørensen, kommunikationsmedarbejder – maj@3b.dk

Trafikselskabet Movia.- Med dette projekt for-vandler vi et nedslidt og ikke særligt pænt område til nogle lyse, varme og venlige om-givelser.

Om man så skal en tur på landet, ind til centrum eller hvad man skal, så efterlader stedet her de rejsende med et positivt indtryk, de fortæller videre til venner og bekendte, sagde borgmesteren i

sin tale, mens han spejdede ud over den store tomme byggeplads, der bare ven-tede på det første spadestik.

- I dag markerer vi første spadestik til byens nye mødested. Selv kan jeg ikke vente med at komme gående her med min Kvickly-pose og en kop kaffe fra Seven Eleven og stige på bussen. Det er starten på et nyt og mere trygt sted for Taastrups borgere, sluttede Michael Ziegler af.

Efter talerne gik alle i samlet flok ind på byggepladsen, hvor borgmesteren satte sig op i en stor gravemaskine og efter en kort instruktion tog det første spadestik.

Klar til indflytning 2013Opførelsen af 3B’s 33 boliger er sidste led i projektet, og de forventes at stå ind-flytningsklar i november 2013.

Så snart planlægningen af byggeriet er færdiggjort, vil der være mere infor-mation om lejlighedsplaner og -fordeling, huslejepriser med mere på 3b.dk. Læs mere om hele projektet på www.taastrup-torv.dk. ◄

8

Remisevænget Øst sparer penge på fælles forbrug Julie Juhl Jakobsen, energi- og miljøkonsulent – jjj@3b.dk

Remisevænget Øst har gjort en ind-sats for at spare på afdelingens fæl-les elforbrug. Ved at optimere belys-ningsanlægget og udskifte de gamle pumper og ventilationsanlæg ud med energisparende er afdelingens fælles-udgifter til el faldet med 25 % fra 2007-2012.

I 2008-2009 fik Remisevænget Øst lø-bende erstattet cirkulationspumper med frekvensstyrede energisparepumper i deres 15 undercentraler, og i samme periode er hele udendørsbelysningen blevet skiftet. Før udskiftningen havde afdelingen kviksølvstandere på fælles-arealerne, og de brugte 70-80 watt pr. lygtepæl. Afdelingen fik sat nye standere op, der hver bruger 42 watt, samt puller-ter, der bruger 26 watt. Det gav en be-sparelse i afdelingens fælles elforbrug på 6 % fra 2007-2009.

Optimering af kælderbelysningVed udgangen af 2011 gennemførte Re-misevænget Øst et energiprojekt, hvor de optimerede kælderbelysningen i de 15 beboelsesblokke. I den forbindelse fik afdelingsbestyrelsen ideen til at opdele kælderbelysningen og installere bevæ-gelsesfølere, så cykelkældre og kælder-gange med beboernes kælderrum tæn-der hver for sig, fordi det er unødvendigt, at belysningen tænder begge steder, når beboeren blot skal hente sin cykel.

Den udførende entreprenør beregne-de en besparelse ved dette på 155.855 kWh om året, hvis afdelingen fik opti-meret kælderbelysningen i samtlige 15 blokke. Det svarer til en årlig besparelse på 311.710 kroner, og den beregnede til-bagebetalingstid for den samlede kæl-deroptimering er 2,4 år.

Salg af energibesparelsen Udover egne elbesparelser fik Remise-vænget Øst også tilskud fra Dong Ener-gy A/S på 25 øre pr. sparet kWh det før-

ste år, efter projektet var gennemført. Tilskuddet til kælderoptimeringen lød i alt på 42.431,25 kroner, som blev udbe-talt af Dong Energy A/S, da projektet var afsluttet.

Dette er led i en aftale, energiselska-berne har indgået med Energistyrelsen frem til 2020. Aftalen forpligter dem til, i et vist omfang, at give rådgivning eller til-skud til energibesparende projekter hos slutbrugeren ved at købe energibespa-relserne og indberette dem til Energisty-relsen.

Afdelingerne kan kun få tilskud, hvis de indgår en aftale med energiselskabet, inden projektet starter.

Optimering af opgangsbelysningUdover optimering af kælderbelysningen fik afdelingen i 2011 samme elinstallatør til at lave et forsøg med opgangsbelys-ningen i blok 1 og 13. De fik nye lyskilder med 18 watts-pærer tilknyttet akustisk censor i alle fire opgange i begge blokke.

Afdelingen havde før 36 watts pæ-rer, som var tændt døgnet rundt. Denne energioptimering forventes, på baggrund af forsøgsmålinger, at give en samlet be-sparelse for alle 56 opgange på 73.073 kroner om året. Opgangsprojektet har altså en tilbagebetalingstid på 9,8 år. Af-

delingen har et ønske om at kunne ener-gioptimere mellem 10 og 12 opgange årligt og dermed være færdig med ener-gioptimeringen af opgangene inden for en femårig periode.

Faktisk besparelse første halvår 2012Resultatet af kælderbelysningsprojektet og forsøget med opgangsbelysningen i to blokke viser, at afdelingen alene i de første seks måneder i 2012 har sparet 156.673 kroner i forhold til året før. Dette svarer til en reduktion i afdelingens fæl-les elforbrug på 18 %. ◄

Bevægelsesføler i kældergangen.Ny lygtepæl i Remisevænget Øst.

3B’s samlede elbesparelse i 2011 sammenlignet med året førI 2011 har 35 afdelinger i 3B sparet på deres fælles elforbrug. Dette har med-ført en samlet besparelse for hele 3B på 2 % i forhold til året før. Besparel-sen betyder, at 3B’s nøgletal for 2011 ligger på 395 kWh/person/år, og det skyldes bl.a., at flere afdelinger har skiftet til mere energirigtige lyskilder, fået opsat sensorer til belysning el-ler skiftet til mere energirigtige pum-per og ventilationsanlæg. Desuden har afdelingerne løbende udskiftet va-skemaskiner og tørretumblere til mere moderne og energirigtige modeller.

9

Boliger med vandmålere bruger 24 % mindre vand Julie Juhl Jakobsen, energi- og miljøkonsulent – jjj@3b.dk

I 3B har 16 afdelinger installeret indi-viduelle vandmålere i boligerne. Dis-se afdelinger havde et gennemsnitligt vandforbrug på 102 liter/person/døgn i 2011. Det er et vandforbrug, der er 24 % lavere end øvrige afdelinger i 3B.

Hvorfor skal du betale for naboens vandforbrug? I ejendomme uden individuelle vandmå-lere betaler beboerne afhængigt af, hvor stor boligen er i m2 samt haneandele i lejemålet. De tre grundlæggende proble-mer ved en fælles vandregning er: • De, der sparer på vandet, får ingen

økonomisk belønning• De, der bruger for meget vand, får in-

gen økonomisk straf• Der er intet direkte incitament til at få

for vandforbruget hos dem, der bruger vandet.

Har I fået tjekket om det kan betale sig at installere vandmålere? Der skal indhentes minimum tre tilbud på installation af vandmålere. Det skal også beregnes, om det kan betale sig at in-stallere vandmålere i din afdeling.

I regnestykket er det vigtigt at tage højde for, at vi kan forvente, at vandpri-serne vil fortsætte med at stige i de kom-mende år.

Der er afdelinger, hvor det vil være for dyrt at installere individuelle måle-re. Installationsprisen afhænger nem-lig blandt andet af de eksisterende led-ningsinstallationer og af, hvor mange vandmålere det er nødvendigt at instal-lere i hvert lejemål.

Desuden skal man være opmærk-som på driftsomkostningerne til vedli-geholdelse af målerne, herunder om-kostninger til kontrol hvert sjette år, udskiftning, aflæsning af vandmålere samt udarbejdelse af vandregnskab.

Som hovedregel kan det betale sig at opsætte individuelle vandmålere, hvis afdelingen bruger mere end 120 liter/per-son/døgn, og hvis afdelingen kan nøjes med at opsætte fem målere pr. lejemål.

Vil du vide mere?Du er altid velkommen til at kontakte os i energi- og miljøgruppen på energi@3b.dk. ◄

Uden måler

3B har sparet 2 % vand i 2011Under 3B’s vandsparekampagne i 2011 sparede 40 afdelinger på vandforbru-get. Det har medført en samlet besparelse på 2 % i forhold til året før.

Besparelsen betyder, at 3B’s nøgletal for 2011 ligger på 124 liter/person/døgn, hvor det varme vand er kommet ned på 43 liter/person/døgn.

Besparelsen i 2011 svarer til en samlet vandreduktion på 21.152 m3 drik-kevand, hvilket er en gennemsnitlig besparelse på 2 liter/person i døgnet for alle beboere i 3B.

repareret løbende vandhaner eller toi-letter, for beboerne ser aldrig regnin-gen for det vandforbrug, den defekte installation er skyld i.

Under vandsparekampagnen i 2011 spa-rede afdelinger med individuelle vand-målere 4,7 % på det gennemsnitlige

vandforbrug. Til sammenligning sparede afdelinger uden individuelle vandmålere kun 1,5 % i samme periode.

Det er et godt bevis på, at incitamen-tet for at spare vand bliver større, så snart du bliver afregnet for det vand, du selv bruger og herved er bevidst om dit eget vandforbrug.

Installation af individuelle vandmå-lere i lejemålene er den eneste rigtige løsning, hvis man vil placere regningen

Medmåler

Forskellen på vandforbruget i afde-linger i 3B med og uden individuelle vandmålere 2011.

10

3B går efter god afkøling Julie Juhl Jakobsen, energi- og miljøkonsulent – jjj@3b.dk

I 2011 var 3B’s gennemsnitlige afkø-lingsgrad i de fjernvarmeforsynede afdelinger på 41o C.

Hvad er afkøling?Afkølingen er ganske enkelt den tempe-raturforskel, der er på fjernvarmevandet, når det bliver sendt frem til varmecen-tralerne, og når det bliver sendt retur til værket igen. Jo højere afkølingsgrad, jo bedre varmeudnyttelse.

Afkølingen er som regel størst om vinteren, hvor alle har brug for varme. Omvendt er den mindre om sommeren, hvor vi næsten kun bruger fjernvarmen til at få et varmt bad. For at få et mere nøj-agtigt billede af afkølingen i dit varmean-læg, beregnes den derfor som et gen-nemsnit over hele året og kaldes »den gennemsnitlige årsafkøling«.

Dårlig afkøling er et udtryk for, at det varme vand simpelthen suser gennem radiatorerne uden at afgive tilstrækkelig varme til rummet. Det medfører, at var-meværket enten skal sende en større mængde fjernvarmevand i cirkulation el-ler hæve temperaturen. I begge tilfælde kræver det et større energiforbrug, og det belaster både miljøet og økonomien. En dårlig afkøling belaster nemlig var-meværkets – og dermed også forbruger-nes egen – økonomi, da omkostninger-ne til driften nødvendigvis må indregnes i varmeprisen.

Jo bedre fjernvarmevandet afkøles, inden det sendes tilbage til varmevær-ket, jo mindre vand skal der varmes op og sendes i cirkulation. God afkøling gi-ver derfor et lavere forbrug i afdelinger-ne.

Der kan være stor forskel på, hvor god afkølingen kan blive hos den enkelte forbruger afhængigt af, hvor på fjernvar-menettet bygningen ligger. Ligger afde-lingen i yderområdet af nettet, kan frem-løbstemperaturen på fjernvarmevandet være lavere. Jo højere fremløbstempe-raturen er, desto lettere er det at opnå en god afkøling.

God drift giver bonusAfdelingen har selv stor indflydelse på, om afkølingen er god eller dårlig, og der-med også på, om afdelingen får en bo-nus eller merudgift ved årets afregning. Dårlig drift af varmeanlægget kan give dårlig afkøling, så det kan ikke betale sig bare at lade anlægget køre sin egen skæve gang uden at tjekke indimellem. Faktisk er det en god idé at tjekke og re-gulere på anlægget mange gange om året i takt med, at årstiderne skifter og udetemperaturerne ligeså.

Afdelingerne kan forbedre afkølingen ved at:• Skifte gamle radiatorer. Jo større

radiatorer, desto bedre afkøling. Du behøver nemlig kun at åbne ventilen en smule for at få tilstrækkelig varme. Derved løber vandet langsommere igennem radiatoren og har god tid til at afgive varmen.

• Forbedre afdelingens klimaskærm. En god isolering af bygningen bety-der, at I kan opnå god afkøling, idet I ikke behøver at skrue så meget op for varmen. Overvej lavenergivinduer og tjek, om lofter og hulmurer er isole-rede. Husk at få justeret varmeanlæg-get efter forbedringer på klimaskær-men.

• Justere varmen efter vejret. Tempe-raturen på det varme vand, der løber ind i radiatorerne, fremløbstemperatu-ren, skal være så lav som mulig. Om vinteren skrues op for fremløbstempe-raturen i forhold til udetemperaturen. Husk at skrue ned igen, når fx en pe-riode med hård frost er forbi. Det kan være en god idé at installere en auto-matisk termostat, der selv afstemmer fremløbstemperaturen med udendør-stemperaturen.

• Slukke for varmen i sommerperio-den.

• Have styr på fremløbstemperatu-ren. I et-strengede radiatoranlæg er det vanskeligere at dosere vandet til radiatorerne end i to-strengede anlæg.

Her skal man være ekstra opmærk-som på at holde en lav fremløbstem-peratur.

• Isolere rør og komponenter i varme-centraler, kældergange og loftrum.

• Undgå voldsom tilkalkning. Fjern-varmen, der løber igennem varmt-vandsbeholderens varmespiral og op-varmer brugsvandet, får sværere og sværere ved at afgive varme ved til-kalkning. Også varmeveksleren til ra-diatorerne kalker til, især hvis man of-te fylder vand på anlægget. Hold øje med returvandets temperatur. Så er det nemmere at opdage, når den (med tiden) støt og roligt stiger. Det er et sik-kert tegn på begyndende tilkalkning.

• Udskifte defekte komponenter. En pludselig stigning i returvandets tem-peratur kan skyldes defekte kompo-nenter, fx termostat-, returbegræn-ser- og differenstrykventiler samt tilstoppede snavssamlere.

• Kontrollere forbruget jævnligt. Så kan du påvise, hvis forbruget pludselig afviger fra det normale. Det kan skyl-des en fejl i måleren eller en lækage i husets rør.

I nogle tilfælde kan en dårlig afkøling skyldes, at afdelingens varmeanlæg og anlæg til fremstilling af varmt brugsvand trænger til at blive gennemgået og juste-ret. Et sådant eftersyn skal udføres af en erfaren VVS-installatør.

Krav til afkølingen i Københavns KommuneDet er den gennemsnitlige afkøling for alle københavnere, der bestemmer, hvad kravet skal være til fjernvarmevandets af-køling. Tallet fastsættes altså hvert år på baggrund af det forløbne år. I 2011 var det gennemsnitlige afkølingskrav 34o C.

Hvis afkølingen ikke svinger med mere end 5o C til hver side af det afkø-lingskrav, der er fastsat, får afdelingen hverken bonus eller merudgift. Hvis af-delingens afkøling derimod afviger mere end de 5o C, bliver bonus eller merudgift

11

tillagt afdelingens årsregning. Bonussen el-ler merudgiften bliver beregnet pr. forbrugt MWh for hver grad, afkølingen afviger fra kravet. Få mere information på Køben-havns Energis hjemmeside www.ke.dk.

I 2011 skulle 3B’s københavnerafde-linger derfor som minimum opnå en års-afkøling på 29o C for ikke at blive tillagt en merudgift.

Effektiv afkøling er god økonomi i 3BDer er mange penge at spare ved god afkøling i Københavns Kommune.

I 2011 fik 21 3B-afdelinger i Køben-havns Kommune penge tilbage på var-meregningen på grund af god afkøling. Sammenlagt drejede det sig om et be-

løb på 845.595,19 kr. i 2011. 17 afdelin-ger holdt sig inden for afkølingskravet og fik hverken bonus eller meromkostning, hvorimod fire afdelinger havde en afkø-lingsgrad på under 29o C og fik derfor sammenlagt en merudgift på 80.015,43 kr. på årsregningerne.

I 2012 er afkølingskravet fra Køben-havns Energi på 35o C. Dette er en grad højere end i 2011. Afdelingerne skal der-for bestræbe, som minimum, at opnå en afkølingsgrad på 30o C i 2012 for at und-gå en merudgift. For at få bonus skal af-delingernes afkøling over 40o C. ◄

God afkøling i fyringssæsonen?• Mærk efter i bunden af radiatorer-

ne. Er de kolde – eller kun lunkne – ser det fornuftigt ud. Hvis blot en enkelt radiator er varm i bunden, kan den spolere en god varmøko-nomi. Radiatorne skal være varme i toppen og kolde i bunden.

• Mærk på returrøret på den enkelte radiator. Det skal være koldt eller håndvarmt.

Vaner har betydning for afkølingen• Brug alle radiatorer i samme rum og

indstil dem ens. Det giver den bed-ste udnyttelse af energien.

• Er der termostater på radiatorernes fremløb, så luk for dem, mens der luftes ud. Ellers pumper fjernvarme-systemet stadig varmt vand ind, og det når ikke at afgive varmen, før det løber ud af rørene igen.

• Undgå at tildække radiatorne eller at bruge dem til at varme tøj på.

• Undgå at skrue op for varmen for lige efter at skrue ned igen.

Stort set alle 3B’s afdelinger har sparet på deres faktiske varme i 2011 i forhold til året før. Hvis vi derimod ser på af-delingernes graddagekorrige-rede varmforbrug i 2011 er 3B sammenlagt steget 4 % i for-hold til 2010. 3B’s gennemsnit-lige nøgletal for varme er der-ved steget til 12,1 MWh/100m2/år.

Da afdelingernes varmeforbrug va-rierer efter, om året har været gennem-snitligt koldere eller varmere end et nor-malår, er det svært at bruge det faktiske varmeforbrug til sammenligning. For at kunne sammenligne varmeforbruget år

for år graddagekorrigeres forbruget der-for i forhold til et standardår.

I 2011 har 14 afdelinger i 3B forbed-ret eller haft uændret graddagekorrigeret varmeforbrug i forhold til 2010. Reste-rende afdelinger har derimod haft øget korrigeret forbrug. ◄ /jjj

3B’s varmeforbrug i 2011

Fokus på indkøb

Beboertilbud.dk, som er en del af Bolind, tilbyder et fast sortiment af bl.a. komfu-rer, vaskemaskiner, tørretumblere og kø-le/fryseskabe.

Bolind er Danmarks største fælles indkøbsforening for boligorganisationer.Bolind tilbyder, igennem www.beboertil-bud.dk, et begrænset sortiment af pro-dukter i de fire kategorier køl og frys, komfur og indbygning, vask og tør samt husholdningsprodukter.

Sortimentet er bredt men begrænset, hvilke betyder, at det er muligt at finde fx en vaskemaskine, et komfur eller et køle/fryseskab af et kendt mærke til en skarp pris.

Bestillingen foregår direkte på bebo-ertilbud.dk, og der betales med dankort eller VISA-dankort. Priserne på hvideva-rerne er inklusive levering, montering og bortskaffelse. Læs mere på www.bebo-ertilbud.dk.

Har du spørgsmål til aftalen, kan du kontakte indkøber Anne Ambrosius Løv-green på aal@3b.dk. ◄ /ahz

Du finder »Fokus på indkøb« med nyt om indkøbsaftaler på X3B under menu-en »Genveje« i højre side.

Tjek X3B og se de mange fordelagti-ge aftaler, vores indkøber Anne Løv-gren allerede har fået på plads.

12

Kanal 3B

Kanal 3B udgives af Boligforeningen 3B / Kronprinsessegade 14 / 1306 København KTelefon 70 20 76 00 / 3b@3b.dk / www.3b.dk Redaktion Bent Frederiksen, ansv., Steffen Morild, Anders Brøgger, Iris Gausbo, Anette Hertz (DJ), Ca-milla Gregers-Høegh, Maj SørensenLayout Mette Zeb Egemose NielsenSendes til alle afdelingsbestyrelses medlemmer i 3B, samarbejdspartnere og alle ansatte – Oplag 700 – eget tryk. Næste nummer er november 2012. NB: Deadline er den 31. oktober 2012

Goddag og velkommen tilKirstine Runge Henriksen, ElevSanny S. Ongjam, ElevPreben Jensen, ValbyMaria Louise Mehnke, Kokkedal på vej

Farvel tilLonnie Hansen, Intern ServiceGitte Weicher, Områdekontoret HerlevOle Edgar Spanheimer, VanløseSteen Halskov Hansen, ToftegårdenCharlotte Ruberg, Egedalsvænge

Nyt om personaletAfdelingernes egne hjemmesider

Bi-bemærkning fra Urbanplanen Af Michael Sterll, formand for afdelingsbestyrelsen i Remisevænget Vest

210 kilo! Det blev resultatet af Urban-planens lokale biavleres første hon-ninghøst.Vor lille gruppe af glade amatører er me-get stolte over årets honninghøst.

Projektet er et samarbejde mellem Partnerskabet og Københavns Bybi For-

For knap halvandet år siden fik 3B ny hjemmeside, www.3b.dk, og i den for-bindelse fik alle boligafdelinger mu-lighed for at få deres egen afdelings-hjemmeside. Din afdeling har også muligheden!Det kan være en udfordring at få bygget en hjemmeside op, og vi holder derfor løbende introkurser til afdelingens egen hjemmeside, hvor vi gennemgår de ba-sale funktioner, og afdelingen i praksis begynder arbejdet med at opbygge de-res hjemmeside.

Men når man så er i gang og går i stå, kan det være svært at komme vi-dere. Derfor holdt vi kort efter sommer-ferien en workshop for fortsættere, hvor redaktører fra tilmeldte afdelinger fik mu-lighed for at stille spørgsmål og arbejde videre med deres hjemmeside.

Workshoppen var en stor succes,

og vi planlægger derfor at holde flere af slagsen. Samtidig giver workshop-pen også mulighed for at møde redaktø-rer fra andre afdelinger og dermed få et netværk på tværs, som man kan sparre med i forbindelse med hjemmesiden.

Hvis jeres afdeling endnu ikke har egen hjemmeside og gerne vil have en – eller hvis I allerede er godt i gang med jeres hjemmeside, men gerne vil deltage på en fortsætter-workshop, så kontakt os på afd.kommunikation@3b.dk, så skri-ver vi jer på venteliste til næste introkur-sus eller workshop.

/cgh

ening, og Urbanplanens bigård er den første, der er etableret i et socialt udsat boligområde.

Vort beskedne projekt har helt fra sin fortravlede start været ramt af alle mulige sorte skyer. Vi kom alt for sent i gang. Vi taler forskellige sprog. Vi begik

alle sammen stort set alle de fejl, der kan begås. Men 210 kg gylden honning er beviset: Yes, we can!

Så først og fremmest en stor tak til vore godt 1.000.000 medar-bejdere – de flittige honningbier, der i løbet af sommeren har arbej-det utrætteligt på at sikre Remis-evængernes fortsatte blomsterrig-dom og de første 210 kg honning. En tilsvarende tak til de engagere-de amatører, der bekræftede mig i, at biavl og glæden for god honning er lige så international som Remis-evængets befolkning.

For vor lille gruppe af aktive beboere venter nu efterårets store honningsalg. Vi skal hælde de 210 kg på næsten 1.000 små glas, og vi skal sikre, at Remisevængernes øvrige beboere får let adgang til at dele vores glæde over sund og næringsrig – og ganske økologisk – kvalitetshonning. ◄