— 2 —

— 3 —

Kære Jesus Kistus

— 4 —

Morten Wassmer og Signe Malene Berg

Kære Jesus Kistus

Jeg tror sgu ik’ på dig. Kun lidt

© Natkirken v. Vor Frue Kirke, Kbh., og Forlaget Alfa

Bønnerne gengives efter tilladelse fra natkirkegængerne

1. udgave, 1. oplag, 2011

ISBN: 978 87 7115 004 9

Omslag, sats og grafisk tilrettelægning: RubArt

Foto: Lea Nielsen

Tryk: Printon, Tallinn

Udgivet med støtte fra Jubilæumsfonde og Knud Tågholts Fond

Forlaget Alfa

Frederiksberg Allé 10

DK-1820 Frederiksberg C

www.ForlagetAlfa.dk

— 5 —

Kære Jesus Kistus

Jeg tror sgu ik’ på dig. Kun lidt

— 6 —

— 7 —

indhold

evigheden i horisonten forord v. Morten wassmer 9

tvivlen 13

Bønnen 21

Fortvivlelsen 31

troen 37

døden 45

Kærligheden 53

veJen 61

glæden 71

Blev Barnet sKyllet ud med Badevandet efterord v. Signe Malene Berg 83

egne Bønner 93

— 8 —

— 9 —

Jeg har bevæget mig ind i et rum. Et rum, som for nogen er

broen til en anden verden. Her kan de være sig selv på en

anden måde, end de er vant til.

I aften er rummet rykket ind i en af byens kirker. Her er

dæmpet belysning og meget stille.

De mennesker, som er her, er meget forskellige: én har

lige mistet det menneske, hun elskede – hendes liv er gået i

stykker. En anden er piv-forelsket til op over begge ører og ser

en ny horisont åbne sig i livet.

Alle er vi mærkede af det, som vi har oplevet. Men mens

vi er herinde, lader vi livet udenfor stå stille i et øjeblik. For

det har vi brug for!

Vi standser op, tager os en lille pause – og lader roen

sænke sig over os.

Jeg har siddet her lidt. Og pludselig er der en stemme inden

i mig, som gerne vil sige noget. Det er vist bønnens stemme.

Jeg ser rundt: Nogle af dem, som sidder på bænkene,

folder deres hænder. Måske fordi, de lader bønnens stemme

tale inden i dem selv.

Henne ved altret er der en enkelt, som knæler foran den

oplyste statue. Statuen er den opstandne Jesus. Den er hvid – og

Jesus ser meget mild ud. Faktisk ser det ud, som om han breder

sine arme ud imod den lille mand, som ligger foran ham.

Nogle af dem, som er her, skriver deres bøn ned på en

lille lap papir. Meningen er, at den senere på natten skal læses

højt her i kirken.

Jeg ser rundt igen. Her er en langsom gennemstrømning.

Der kommer hele tiden nye mennesker ind – og dem, som

har været her et stykke tid, forlader rummet igen. Dem, der

forlader rummet, vender tilbage til den verden, de kom fra – og

Evigheden i horisonten

— 10 —

derude fortsætter de deres vandring. På vej mod den fremtid,

som de ikke kan vide, hvor vil føre dem hen.

Men mens de var her, efterlod de et stykke af deres historie

på en lap papir, som de lagde på evighedens bord. Det var

det, som de skrev på sedlen – og som betød så meget for dem.

Det, som bønnens stemme havde brug for at sige til Gud. Og

de lod stemmen sige det!

Og lidt senere blev deres bøn læst højt inde i kirken. Så

både Gud og alle os, som var her, fik glæden af at høre den.

På den måde viste de, hvordan man kan gøre, når man beder.

Og når vi hørte deres bøn, så vidste vi, at vi ikke var de eneste,

der kæmpede og havde det svært.

Det er på baggrund af bønnerne, som de skrev ned og som

blev læst højt, at denne bog er blevet til. For bogen rummer

et udvalg af netop de bønner, der blev formuleret med deres

stemme – prøvet på deres liv.

De, som bad dem, lærte os meget ve, at lade os lytte til

dem. Men nu må vi selv prøve med egne stemmer.

Jeg rejser mig. Nu vil jeg ud. Og jeg begynder med

langsomme skridt min vandring. Udenfor venter det liv, som

jeg kom fra. Og jeg håber på, at den bøn jeg bad i aften, vil

gøre en forskel for mig selv – og for det menneske, som jeg

bad den for.

Gennem et årti har medarbejderne i Natkirken ved Vor Frue

Kirke i København samlet de bønner, natkirkegængerne skrev på

små sedler torsdag, fredag og lørdag nat. Bønnerne kommer på

den måde fra de mange, meget forskellige mennesker, som bruger

kirken: unge på vej til diskoteket; rastløse sjæle på nattevandring;

hjemløse; forelskede par; fortvivlede ensomme… Det er blevet

til flere flyttekasser fulde af små papirlapper med bønner på, og

jeg har haft den store glæde at gå alle disse igennem for at nå

frem til det udvalg, der bringes her i bogen. Jeg har sorteret og

sammensat, så udvalget her gengives under syv temaer: tvivlen;

bønnen; fortvivlelsen; troen; døden; kærligheden; vejen og

glæden. Der er selvfølgelig utallige tematiske overlapninger,

men alligevel mærker man, at noget er vigtigere i nogle bønner,

end i andre. Til hvert af kapitlerne giver jeg en kort indledning,

men bønnerne er natkirkegængernes.

— 11 —

Tilsammen giver disse bønner et fascinerende billede af

nattens søgende sjæleliv i en moderne storby. Og frem for alt

giver de den, der gerne vil bede, men ikke helt ved hvordan,

inspiration til hvor frit en bøn kan formuleres. Og hvor meget

den kan rumme.

Morten Wassmer – Natkirken, Vor Frue kirke, København

— 12 —

— 98 —

— 99 —