Juni 2014 Til høring - Rudersdal

Beskæftigelsesplan 2015 Juni 2014 – Til høring

2

Indhold

Indledning ......................................................................................................3

Beskæftigelsesministerens mål for 2014 .....................................................4

Resultatmål for Rudersdal Kommune ..........................................................5

Strategi og mål for indsatsen ........................................................................6

Mål 1: Flere unge skal have en uddannelse ................................................7

Mål 2: Færre personer på førtidspension .....................................................8

Mål 3: Langtidsledigheden skal bekæmpes ............................................... 10

Mål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder ... 11

Bilag 1: Beskrivelse af de beskæftigelsespolitiske udfordringer ............. 12

Bilag 2: Budget for beskæftigelsesindsatsen i Jobcenter Rudersdal ...... 22

Billedet på forsiden viser Rudersdal Kommunes straksaktivering på en opgave i Rude Skov

Fotograf: Brian Berg

3

Beskæftigelsesplanen for 2015 beskriver de vigtigste udfordringer for det kommende år og sætter

mål for den samlede beskæftigelsesindsats i jobcenteret i Rudersdal Kommune.

Beskæftigelsesministeren har fastholdt nummer 1, 3 og 4 af de beskæftigelsespolitiske mål for

2014 i 2015 med henvisning til, at målene fortsat er aktuelle i forhold til de områder i

beskæftigelsespolitikken, hvor der er behov for en styrket indsats i de kommende år.

Videreførelsen af målene skal endvidere sikre kontinuitet og fokus i jobcenterets indsats og dermed

en bedre indsats for borgere og virksomheder.

De fire udmeldte ministermål skal understøtte, at beskæftigelsesindsatsen sætter fokus på, at flest

muligt får en plads på arbejdsmarkedet og sættes i stand til at forsørge sig selv. Det er samtidigt

afgørende, at jobcentrene har den bedst mulige kontakt til virksomhederne og arbejdsgiverne.

Beskæftigelsesindsatsen skal gavne både borgerne og erhvervslivet.

De fire udmeldte beskæftigelsespolitiske mål for 2014 er:

1. Flere unge skal have en uddannelse

2. Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og

sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet

3. Langtidsledigheden skal bekæmpes

4. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder

I Beskæftigelsesplanen skal de udmeldte ministermål omsættes til konkrete mål, der understøtter

de forventede udfordringer i netop Rudersdal Kommune. Det skal ske indenfor den

beskæftigelsespolitiske ramme, der er sat i kommunen i form af Rudersdal Kommunes

beskæftigelsespolitik, aktiveringsstrategi og strategi for bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden.

I 2015 forventes det, at en beskæftigelsesreform træder i kraft, samt en finansieringsreform af

refusionssystemet på beskæftigelsesområdet. De nye regler og reformer vil formentlig betyde

ændringer i aktiveringsstrategien og vil medføre nye initiativer i jobcenteret, der ikke kan tages fuldt

højde for på det foreliggende grundlag.

Ud over arbejdet med de udmeldte ministermål, vil beskæftigelsesområdet i Rudersdal arbejde på

en mere empowerment-orienteret indsats overfor borgerne.

Indledning

4

Beskæftigelsesministeren har udmeldt fire mål for beskæftigelsesindsatsen for 2014. Målene er en

videreførelse af målene fra 2013 og 2014, dog præciseres det i mål 2, at der ikke kun skal være

fokus på førtidspension, men at jobcentrene generelt skal styrke indsatsen for alle langvarige

modtagere af offentlig forsørgelse.

1. Flere unge skal have en uddannelse. Jobcentrene skal have maksimalt fokus på at sikre implementeringen af kontanthjælpsreformen og dermed understøtte, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, samt at unge med komplekse problemstillinger af faglig-, social- eller helbredsmæssig karakter får den nødvendige hjælp og støtte, så vi sikrer, at flere unge kommer i varig beskæftigelse. Det skal ses i lyset af, at en uddannelse er en afgørende

forudsætning for, at den enkelte er rustet til fremtidens arbejdsmarked.

2. Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er regeringens mål, at færre skal modtage offentlig forsørgelse, og at flere skal opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er derfor vigtigt, at kommunerne understøtter implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen og reformen af sygedagpenge. Kommunerne skal prioritere en forebyggende, tværfaglig og sammenhængende indsats, så den enkelte borger kan blive hjulpet til en tilknytning til arbejdsmarkedet. Målet vil ligeledes sætte fokus på vigtigheden af, at der gøres en tidligere og bedre indsats for at bringe langtidssygemeldte tilbage i job, ligesom målet vil understøtte integrationsindsatsen, idet ikke-vestlige indvandrere er overrepræsenteret i

gruppen af langvarige modtagere af offentlig forsørgelse.

3. Langtidsledigheden skal bekæmpes. Det er afgørende, at jobcentrene har fokus på bekæmpelsen af langtidsledighed ikke mindst set i lyset af den løbende indfasning af en 2-årig dagpengeperiode. Det er vigtigt, at jobcentrene har fokus på at sikre en tidlig og forbyggende indsats over for de ledige,

der er i risiko for at blive langtidsledige, således at flere igen får fodfæste på arbejdsmarkedet.

4. En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne. Der er behov for et øget fokus på virksomhedssamarbejdet. Jobcentrene skal levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft, uddannelse og opkvalificering

samt fastholdelse af medarbejdere - fx i forbindelse med længerevarende sygemelding.

Beskæftigelsesministerens mål for 2014

5

Der er af beskæftigelsesministeren ikke udmeldt krav for opstilling af kvantitative mål, som det har

været tilfældet tidligere. Den enkelte kommune kan dog opstille kvantitative mål for

beskæftigelsesplanerne med udgangspunkt i de fire beskæftigelsespolitiske mål.

Resultatmål for Rudersdal Kommune

6

Strategien og de konkrete initiativer vil formentlig ændre sig i forbindelse med den forventede

reform af beskæftigelsessystemet og den forventede reform af refusionssystemet. De overordnede

mål vil imidlertid ikke ændre sig, da det altid vil være hovedformålet for jobcenteret, at flest muligt

får en plads på arbejdsmarkedet og sættes i stand til at forsørge sig selv.

I det følgende beskrives strategierne, der skal føre til indfrielsen af ministerens mål.

Strategi og mål for indsatsen

7

Mål 1: Flere unge skal have en uddannelse

Ungeteam i jobcenteret

Jobcenteret har en ungeindsats for unge under 30. Gennem ungeindsatsen arbejdes der målrettet

på, at unge ledige uden erhvervskompetencegivende uddannelse begynder på en uddannelse så

hurtigt som muligt. Hvis der er behov for opkvalificerende forløb, gennemføres disse. Der kan også

være andre problemer end ledighed, eksempelvis misbrugsproblemer, der håndteres inden

studiestarten. Hvis unge kontanthjælpsmodtagere ikke har andre problemer end ledighed, vil de

blive henvist til straksaktivering i perioden frem til studiestart. Der vil i 2015 være øget fokus på

unge, der har været på kontanthjælp i en længerevarende periode med henblik på at evaluere de

nuværende tilbud til gruppen og den enkeltes progression.

Uddannelsespålæg

Jobcenteret giver unge under 30 år, der ikke har en kompetencegivende uddannelse, et

uddannelsespålæg ved 1. samtale. Det betyder, at den unge kun kan modtage offentlig

forsørgelse, hvis den unge vælger en kompetencegivende uddannelse med et

forsørgelsesgrundlag – fx SU – og begynder på uddannelsen på det tidspunkt, det aftales med

jobkonsulenten. Derudover arbejdes der med en tættere opfølgning i forhold til gruppen med flere

samtaler og tættere samarbejde og dialog med aktiveringspartnere.

Tværfagligt samarbejde

Ungeindsatsen i jobcenteret arbejder på at udvikle et tættere samarbejde med Ungdommens

Uddannelsesvejledning og Ung i Rudersdal for at sikre en tidlig, helhedsorienteret og tværfaglig

indsats for de unge i målgruppen. Jobcenteret har i samarbejde med Ungdommens

Uddannelsesvejledning særlig fokus på de unge, der vurderes ikke at være åbenlyst

uddannelsesparate, idet jobcenteret kan tilbyde de unge særlige forløb, der styrker deres

muligheder for at blive uddannelsesparate. Jobcenteret har desuden et samarbejde med Skole og

Familieområdet i kommunen omkring de unge, fra de er 16 ½ år gamle, med henblik på at sikre en

god overgang fra Skole og Familie til jobcenteret, når de bliver 18 år.

Jobcenteret deltager derudover i Ungeforum, hvor indsatsen overfor unge i kommunen koordineres

og udvikles.

For unge med en kompetencegivende uddannelse prioriteres jobrotation eller privat løntilskud i den

virksomhedsvirksomhedsrettede aktivering i det omfang, der giver mening for den enkelte ledige.

Der arbejdes i 2015 fortsat med udvikling af organiseringen af ungeindsatsen.

• Ungeindsats

• Uddannelsespålæg

• Tværfagligt samarbejde

Flere unge skal have en

uddannelse

8

Mål 2: Færre personer på offentlig forsørgelse

Ressourceforløb

Den 1. januar 2013 trådte reformen af førtidspension og fleksjobområdet i kraft. Reformen betyder,

at borgere under 40 år – og i vid udstrækning også borgere over 40 år – skal tilbydes et

ressourceforløb, der skal sikre en tidlig, tværfaglig og sammenhængende indsats for den enkelte

borger. Ressourceforløbene skal understøtte en udvikling af arbejdsevnen og kompetencerne hos

den enkelte, således at borgeren kan få en plads på arbejdsmarkedet og dermed undgå

førtidspension.

Fleksjobambassadører

Rudersdal Kommune har to fleksjobambassadører, der skal skabe kontakt mellem virksomheder og

ledige fleksjobberettigede personer. Ambassadørerne skal via opsøgende og oplysende arbejde

over for virksomhederne bidrage til, at også personer, der kun kan arbejde få timer om ugen, får

ansættelse og fastholdes i fleksjob.

Tværfagligt samarbejde

Rudersdal Kommune har pr. 1. januar 2013, i forbindelse med reform af førtidspension og fleksjob,

etableret et tværfagligt rehabiliteringsteam, der behandler sager om ressourceforløb, fleksjob og

førtidspension. Det skal sikre, at alle relevante kompetencer står sammen om at anlægge et

helhedsorienteret perspektiv på borgere, der er i risiko for at komme på førtidspension.

Udgangspunktet for arbejdet i rehabiliteringsteamet og arbejdet omkring teamet er en

rehabiliterende indsats med afsæt i recovery-orientering.

Integrationsindsatsen

Jobcenter Rudersdal er ved at kortlægge og beskrive indsatsen med henblik på at kvalificere den

og nedbringe ledigheden for flygtninge og ikke vestlige indvandrere.

Sygedagpenge

Den 1. juli 2014 indføres den nye sygedagpengemodel med jobafklaringsforløb samt den nye

forlængelsesregel ved livstruende, alvorlig sygdom. Resten af reformen træder i kraft den 1. januar

2015. Jobcenter Rudersdal vil i 2015 fortsat arbejde med implementeringen af

sygedagpengereformen, herunder med specielt fokus på en helhedsorienteret indsats gennem

jobafklaringsforløb samt metodeudvikling og effektivisering af arbejdsgange.

• Ressourceforløb

• Fleksjobambassadører

• Tværfagligt samarbejde

• Integrationsindsatsen

• Sygedagpenge

Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet.

9

Det vil være et mål for jobcenter Rudersdal at arbejde tættere sammen med virksomhederne blandt

andet ved en tidlig indsats i sygedagpengeforløbet, hvor der er dialog med arbejdsgiver om

fastholdelse og hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen. Derudover vil virksomhedspraktikker indgå

som en del af indsatsen.

Koordinerende sagsbehandling

I 2015 arbejdes der fokuseret på at udvikle og forankre den koordinerende sagsbehandlers rolle for

borgere på langvarig offentlig forsørgelse i forbindelse med jobafklaringsforløb, ressourceforløb og

kontanthjælp.

10

Mål 3: Langtidsledigheden skal bekæmpes

Tidlig indsats

Det er afgørende med en tidlig indsats, hvis langtidsledigheden skal falde. Med den kortere

dagpengeperiode skærpes kravene til beskæftigelsesindsatsen, da der er kortere tid til at lykkes

med indsatsen. Jobcenteret vil derfor arbejde med en tidlig screening af de ledige, så de ledige der

er i risikogruppen for langtidsledighed, får en forebyggende, individuel indsats med vægten på

personlig jobformidling.

Virksomhedsrettet indsats

Jobcenteret har altid virksomhedsrettet aktivering som førsteprioritet – det vil sige

virksomhedspraktik og job med løntilskud – da der er lang erfaring for, at dette virker.

Virksomhedsrettet aktivering giver den ledige nye kompetencer, erfaringer og et netværk, der kan

hjælpe den ledige videre i ordinær beskæftigelse eller uddannelse.

Særlig indsats for udfaldstruede ledige

Langtidsledige kan have andre udfordringer i forhold til at komme ind på arbejdsmarkedet end

nyledige. Derfor er indsatsen overfor langtidsledige og udfaldstruede tilrettelagt, så de

imødekommer deres behov. De langtidsledige og udfaldstruede tilbydes – med støtte fra en

virksomhedskonsulent – en håndholdt indsats, der støtter den ledige i at tænke i nye muligheder på

baggrund af tidligere joberfaring og eventuel uddannelse. Jobcentrets virksomhedskonsulenter

bliver brugt aktivt i forhold til indsatsen for denne gruppe.

Aktivering

Rudersdal Kommune arbejder på at udarbejde en ny aktiveringsstrategi, der er opdateret i forhold

til gennemførte reformer. Aktiveringsstrategien vil forholde sig til nytteindsatsen og blandt andet

inddrage DA og DIs fællesudmeldinger vedr. beskæftigelsesplanen 2015 i overvejelserne.

• Tidlig indsats

• Virksomhedsrettet indsats

• Særlig indsats for udfaldstruede ledige

Langtidsledigheden skal bekæmpes

11

Mål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder

Virksomhedsbesøg

Jobcenterets virksomhedskonsulenter skal fortsat have tæt dialog med virksomhederne i

kommunen for at skabe gode kontakter og åbne muligheder for job, virksomhedspraktik og

løntilskudsansættelser. Virksomhedskonsulenterne skal kende virksomhedernes jobåbninger og

jobmuligheder samt virksomhedernes behov, så indsatsen kan målrettes hertil – det gælder både i

forhold til det ordinære og det rummelige arbejdsmarked.

Virksomhedsrettet aktivering

Jobcenterets virksomhedskonsulenter skal øge dialogen med virksomhederne i Rudersdal

Kommune, så endnu flere virksomheder inddrages i arbejdet med virksomhedsrettet aktivering. Det

gælder både private og offentlige virksomheder.

Service overfor virksomheder

Jobcenteret skal levere professionel service til virksomhederne, så virksomhederne oplever, at

indsatsen er virksomhedsfokuseret, at det er nemt at samarbejde med jobcenteret og at de får god

service og hjælp i samspillet med jobcenteret. Den tættere kontakt og styrkede dialog med de

lokale virksomheder skal sammentænkes med kommunens arbejde i forhold til erhvervsservice.

Det efterstræbes, at samarbejdet med virksomhederne bliver tættere og i højere grad håndholdt,

således at virksomhederne kun har en indgang til kommunen.

Netværk

Der arbejdes på at skabe bedre samarbejde og koordinering med jobcentrene i de omkringliggende

kommuner om professionel matchning og rekruttering på tværs af kommunegrænserne.

Strategi for samarbejde og servicering af virksomheder

Rudersdal Kommune vil udarbejde en servicestrategi for virksomhederne, der spejler

virksomhedernes behov, og hvad Rudersdal Kommune tilbyder forskellige typer af virksomheder.

•Virksomhedsbesøg

•Virksomhedsrettet aktivering

•Service overfor virksomheder

•Netværk

En tættere kontakt og styrket dialog

med virksomhederne

12

Rudersdal Kommune er kendetegnet ved mere gunstige rammevilkår end Østdanmark generelt.

Der er flere borgere med mellemlang og lang videregående uddannelse, flere i beskæftigelse,

lavere ledighedsprocent og generelt lavere andel af befolkningen på offentlig forsørgelse end i

Østdanmark generelt1.

I Rudersdal Kommune er der flere borgere end i sammenlignelige kommuner, der arbejder med

vidensservice og indenfor medico eller kemisk industri. Der er også en høj andel af borgerne, der

pendler dagligt ud af deres kommune til arbejde i nabokommunerne og i København.

Set over hele lavkonjunkturen fra ultimo 2007 har kommunerne i Østdanmark haft et fald i

borgernes beskæftigelse, og det gælder også Rudersdal Kommune.

Ledigheden i Rudersdal Kommune er steget under krisen ligesom i de fleste østdanske kommuner.

Fra primo 2008 er der sket en kraftig stigning fra en ledighedsprocent på 1,4 pct. til en

ledighedsprocent på 3,7 pct. ultimo 2012. I 2013 og frem har der været en faldende ledighed i

Rudersdal Kommune og forventningen på baggrund af fremskrivninger i beskæftigelsesregionens

arbejdskraftsbalance er en ledighedsprocent på 3 pct. ultimo 2015. Baggrunden er en forventet

stigning i både antal beskæftigede og en stigning i arbejdsstyrken.

1 Det følgende baserer sig på Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjællands rapport om de Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 3, april

2013, hvis andet ikke er specifikt anført. Jobcenternetværk 3 består af Allerød, Egedal, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gribskov, Halsnæs, Helsingør,

Hillerød, Hørsholm og Rudersdal.

0,0%

0,5%

1,0%

1,5%

2,0%

2,5%

3,0%

3,5%

4,0%

22.000

22.500

23.000

23.500

24.000

24.500

25.000

25.500

26.000

Ultimo2007

Ultimo2008

Ultimo2009

Ultimo2010

Ultimo2011

Ultimo2012

Ultimo2013

Ultimo2014

Ultimo2015

Le

dig

he

dsp

roce

nt

An

tal p

ers

on

er

Arbejdsstyrken Beskæftigede Ledighedsprocent

Bilag 1: Beskrivelse af de beskæftigelsespolitiske udfordringer

13

Der skabes løbende jobåbninger på arbejdsmarkedet. Der er derfor en ret høj rotation på

arbejdsmarkedet – omkring en tredjedel af de ledige finder beskæftigelse inden for tre måneder.

Borgerne i Nordsjælland har adgang til et stort og mangfoldigt arbejdsmarked inden for kort

geografisk afstand. I de nordsjællandske kommuner var der ca. 42.000 nye jobåbninger i 2012, og i

det storkøbenhavnske område er der adgang til 217.000 jobåbninger om året.

I det følgende beskrives de beskæftigelsespolitiske udfordringer inden for de fire ministermål. Flere unge i uddannelse

Antallet af unge på offentlig forsørgelse er steget under krisen – også i Rudersdal Kommune.

Andelen af unge, der modtager offentlig forsørgelse i Rudersdal Kommune, er på 5,1 pct., hvilket er

den laveste andel i klyngen.

Andelen af ufaglærte unge på dagpenge eller kontanthjælp, der er påbegyndt en uddannelse i

2012, er på 21 pct. i Rudersdal mod 17 pct. i gennemsnit for hele Østdanmark. For gruppen af

unge på dagpenge er andelen 19 pct. mod 12 pct. i gennemsnit for hele Østdanmark. For

kontanthjælpsmodtagere er det 22 pct. af de unge, der har startet en uddannelse i 2012 mod 18

pct. for Østdanmark i gennemsnit.

En del unge gennemfører ikke deres uddannelse. Frafaldsandelen er størst blandt unge, der

kommer fra offentlig forsørgelse. I Rudersdal Kommune er det 35 pct. af de unge ufaglærte

kontanthjælps- og dagpengemodtagere, der frafalder deres forberedende uddannelse inden for et

år og 28 pct. der frafalder deres kompetencegivende uddannelse inden for et år. Rudersdal ligger

dermed som nummer 5 i jobcenternetværk 3. Stigningen i frafald formodes at være et resultat af, at

alle unge får et uddannelsespålæg ved første ledighedssamtale2. Desuden er en del af forklaringen

på frafaldet, at nogle unge efter basisuddannelsen ikke kan få en praktikplads.

Virksomhedskontakten i jobcenteret kan derfor med fordel også vedrøre praktikpladser til unge, der

ikke selv kan finde en plads.

2 En del af stigningen kan forklares med nye opgørelsesmetoder. Opgørelsen i netværksanalysen 2014 indeholder ikke kun unger der er afmeldte på

uddannelserne, men bliver suppleret med unge, der ikke er afmeldt, men som bliver tilmeldt kontanthjælp.

14

Figur 1. Andelen af unge der modtager offentlig forsørgelse i december 2013

Figur 2. Andelen af ufaglærte unge på dagpenge eller kontanthjælp, der er påbegyndt en uddannelse i 2012, fordelt på ydelse og alder.

15

Figur 2. Andelen af unge ufaglærte kontanthjælps- og dagpengemodtagere, der frafalder deres uddannelse inden for et år

Færre på offentlig forsørgelse

I de senere år er antallet af personer på førtidspension faldet i de fleste østdanske kommuner –

også i Rudersdal Kommune. Tilgangen til førtidspension er generelt faldet i de fleste kommuner og

mange førtidspensionister overgår til folkepension. I Rudersdal Kommune har tilgangen været

svingende over årene, fra et højt niveau i 2004 til et lavt niveau i 2008 og nu tilbage på et højere

niveau. Det samlede antal for førtidspension er uændret i 2011 og 2012. Tilgangen til

førtidspension er faldet drastisk fra 2012 til 2013, således at der er sket et fald i borgere på

førtidspension fra 1.134 personer primo 2013 til 1.099 personer ultimo 2013, hvilket svarer til et fald

på 35 personer.

Vejen til førtidspension går næsten altid via forløb på andre offentlige ydelser, hvilket giver

kommunerne mulighed for at iværksætte en forebyggende indsats. De nye ressourceforløb og

jobafklaringsforløb har netop til formål at forhindre, at langvarig sygdom eller kontanthjælp skal

ende med en førtidspension.

For gruppen af sygedagpengemodtagere er der sket en stigning i antallet af

sygedagpengemodtagere fra april 2013 til marts 2014. I samme periode er der sket en stigning i

antallet af sygedagpengemodtagere med forløb, der går ud over generel varighed på 52 uger.

Antallet af sygedagpengemodtagere er i perioden april 2013 til marts 2014 steget fra 420 til 488

forløb svarende til en stigning på 16,2 pct. I samme periode er der sket en stigning i antallet af

16

sygedagpengemodtagere med forløb, der går ud over generel varighed på 52 uger fra 51 til 96

forløb svarende til en stigning på 88,2 pct. Sygedagpengemodtagere med forløb ud over generel

varighed på 52 uger udgør derved 19,7 pct. af det samlede antal sygedagpenge forløb i marts

2014.

Der er i perioden 2009 til primo 2013 sket en stigning i arbejdsstyrken i andelen af indvandrer med

ikke vestlig baggrund, mens der for den øvrige gruppe er sket et lille fald.

Beskæftigelsesfrekvenserne for ikke-vestlige indvandrer ligger stadigvæk markant under

beskæftigelsesfrekvenserne for personer med dansk oprindelse. Indvandrer med ikke-vestlig

baggrund har en beskæftigelsesfrekvens på 42 pct. mod 78 pct. for gruppen af personer med

dansk oprindelse.

Tabel 1. Antal forløb på førtidspension

Antal forløb primo

Antal forløb påbegyndt Antal forløb afsluttet

Antal forløb ultimo

perioden i perioden i perioden perioden

Rudersdal 2004 1.411 156 188 1.379

2005 1.379 140 209 1.310

2006 1.310 115 157 1.268

2007 1.268 113 132 1.249

2008 1.249 105 177 1.177

2009 1.177 120 130 1.167

2010 1.167 122 133 1.156

2011 1.156 149 171 1.134

2012 1.134 145 145 1.134

2013 1.134 90 125 1.099

Kilde: KMD's register for sociale pensioner

17

Tabel 2. sygedagpenge

Antal forløb fordelt på varighed på ydelsen

0-4 uge

r

5-8 uge

r

9-13

uger

14-26

uger

27-39

uger

40-52

uger

1-2 år

2-3 år

Over 3 år

forløb i alt

Forløb ud

over genere

l varigh

ed

forløb ud over generel

varighed i procent af alle forløb

Rudersdal

mar-13 96 60 50 74 52 37 45 6 . 420 51 12,1

apr-13 67 59 55 75 52 39 49 6 . 402 55 13,7

maj-13 78 42 61 90 50 35 50 5 . 411 55 13,4

jun-13 77 36 42 100 50 36 44 5 . 390 49 12,6

jul-13 71 44 41 91 50 38 51 7 . 393 58 14,8

aug-13 70 47 42 83 52 38 54 7 . 393 61 15,5

sep-13 95 49 44 77 60 37 55 10 . 427 65 15,2

okt-13 100 51 50 81 56 38 66 9 . 451 75 16,6

nov-13 107 70 60 83 61 38 70 9 . 498 79 15,9

dec-13 88 63 68 91 54 43 73 11 . 491 84 17,1

jan-14 83 65 62 109 58 42 77 14 . 510 91 17,8

feb-14 85 48 54 118 60 43 78 15 . 501 93 18,6

mar-14 96 47 52 101 58 38 78 18 . 488 96 19,7

Kilde: KMD's sygedagpengeregister, Registeret for arbejdsmarkedsstatistik (RAM), Arbejdsmarkedsportalen, samt egne beregninger.

18

Fleksjob

I perioden januar 2012 til juli 2014 er antallet af fuldtidspersoner, der er i fleksjob eller på

ledighedsydelse stort set uændret. For gruppen af borgere, der er på revalidering, har antallet af

fuldtidspersoner været støt faldende.

Tabel 3. udvikling i arbejdsstyrken fordelt på Indvandrer fra ikke vestlige lande og øvrige Indekseret udvikling i arbejdsstyrken i Rudersdal fordelt på etnicitet, nov. 2008 - nov. 2012

0

50

100

150

200

250

300

Ledighedsydelse, fleksjob og revalidering

Sum af Fleksjobtype i alt fuld Sum af Ledighedsydelse Matchkategori i alt fuld Sum af revalidering Antal fuldtidspersoner

Værdier

måned

90

92

94

96

98

100

102

104

106

108

110

2009 2010 2011 2012 2013

No

vem

be

r 2

00

8 =

ind

eks

10

0

Ikke-vestlige Øvrige

19

Kilde: Danmarks statistik samt beskæftigelsesregionens beregninger

Tabel 4. Beskæftigelsesfrekvenser fordelt på herkomst

Befolkning og beskæftigede (16-64 år) i Rudersdal fordelt efter herkomst, nov.

2012

Befolkningen

Beskæftigelsesfrekvens Rudersdal Antal beskæftigede

I alt Mænd Kvinder

Indvandre fra vestlige lande

1.611 1.043 526 517 65%

Indvandrere fra ikke-vestlige lande

2.142 908 427 481 42%

Efterkommere fra vestlige lande

138 97 58 39 70%

Efterkommere fra ikke-vestlige lande

236 136 73 63 58%

Personer med dansk oprindelse

27.294 21.397 10.697 10.700 78%

I alt 31.421 23.581 11.781 11.800 75%

Kilde: Danmarks statistik samt beskæftigelsesregionens beregninger

Langtidsledigheden skal bekæmpes

Langtidsledigheden er steget kraftigt i alle kommuner i Østdanmark under krisen. På trods af at

Rudersdal Kommune har oplevet en meget høj stigning i langtidsledigheden, ligger

langtidsledigheden fortsat lavere i Rudersdal Kommune og andre nordsjællandske kommuner end i

Østdanmark generelt.

Langtidsledigheden i Rudersdal Kommune udgjorde 277 personer i december 2013, mod 325

personer i december 2012, hvilket svarer til et fald på 15 pct. Der er sket et fald i andelen af

dagpengemodtagere og en stigning i andelen af kontanthjælpsmodtagere, hvilket formodes at

kunne tilskrives den kortere dagpengeperiode.

Figur 4. Antallet af langtidsledige i Rudersdal Kommune fra januar 2007 til marts 2013.

20

Styrkelse af virksomhedsindsatsen

I de senere år har samarbejdet med virksomhederne spillet en stigende rolle i

beskæftigelsesindsatsen, og der er øget fokus på, at virksomhederne og jobcentrene skal

samarbejde om beskæftigelsesindsatsen.

Rudersdal Kommune har et relativt lavt samarbejde med virksomhederne i kommunen, da

samarbejdsgraden med virksomhederne og andelen af virksomhedsrettet aktivering ligger under

gennemsnittet for jobcentrene i Østdanmark. Rudersdal Kommune har haft stort fokus på dette og

har gennemført betydeligt flere virksomhedsbesøg i 2013 end i 2012.

En øget dialog med virksomhederne kan medvirke til at synliggøre de løbende jobåbninger på

arbejdsmarkedet samtidig med, at det vil styrke jobcentrenes muligheder for at imødekomme

virksomhedernes behov via jobformidling, vejledning af ledige over i gode jobområder og via

målrettet opkvalificering af de ledige.

Tabel 2. Samarbejdsgraden (ift.aktiveringsindsatsen) med de lokale virksomheder fordelt

efter størrelse og sektor

22

Den aktive beskæftigelsesindsats 2014

Hovedkonto 5. Social- og sundhedsvæsen

Budge

t 2014

Budge

t 201

5

mio. kr.

*

mio. kr.

*

Driftsudgifter til aktivering på tværs af målgrupper

Driftsudgifter ved aktivering i alt på 5.68.90.

Udgifter (konto 5.68.90, gruppering 001-010) xxx xxx

Antal helårspersoner xx xx

Enhedsomkostning xx xx

Driftsudgifter ved ressourceforløb (inkl. mentor)

Udgifter (konto 5.58.82.003-005 plus ny mentorgruppering vedr. ressourceforløb) xxx xxx



Driftsudgifter vedr. modtagere af særlig uddannelsesydelse eller arbejdsmarkedsydelse

NY Udgifter (konto 5.57.79.003 eller 5.xx.xxx.00x) xxx xxx



Ikke-forsikrede ledige m.v.

Kontanthjælp i alt

Udgifter (konto 5.57.73 samt 5.57.74 og 5.46.61 ) xxx xxx



Aktiverede kontanthjælpsmodtagere (inkl. forrevalidering)

Udgifter (konto 5.57.75) xxx xxx



Ressourceforløb (minus driftsudgifter ved aktivering og mentorudgifter)

NY Udgifter (konto 5.58.82 minus driftsudgifter ved aktivering og mentorudgifter) xxx xxx



Revalidering



Bilag 2: Budget for beskæftigelsesindsatsen i Jobcenter Rudersdal

23


Løntilskud mv. til pers. i fleksjob og løntilskud i målgr. 2, nr. 6, jf. LAB (tidl. skånejobs)




Sygedagpenge




Mentorordning for alle målgrupper (minus ved ressourceforløb)

Udgifter (konto 5.68.98.012 og 017) xxx xxx

Integrationsprogram for udlændinge

NY Udgifter på gruppering 5.46.60 xxx xxx



Medfinansiering af dagpenge m.v. til forsikrede ledige

Dagpenge i aktive perioder, 50 pct. kommunalt bidrag **

Udgifter (konto 5.57.78.006) xxx xxx



Dagpenge i aktive perioder og under selvvalgt uddannelse, 70 pct. kommunalt bidrag **




Dagpenge i passive perioder, 70 pct. kommunalt bidrag **




Befordringsgodtgørelse til forsikrede ledige, 50 pct. kommunalt bidrag **

Driftsudgifter (konto 5.57.78, gruppering 005) xxx xxx

Midlertidig arbejdsmarkedsydelse i alt **

NY Udgifter (konto 5.xx.xx, gruppering 00x) xxx

Antal helårspersoner xx

Enhedsomkostning xx

Forsikrede ledige m.v.

Løntilskud forsikrede ledige - offentlige og private arbejdsgivere




Løntilskud forsikrede ledige - kommunale arbejdsgivere

Udgifter (konto 5.68.91, gruppering 106) xxx xxx



Løntilskud vedr. ledige, der ellers er på særlig udd.ydelse eller arbejdsmarkedsydelse

NY Udgifter (konto 5.57.79.00x og 5.xx.xxx.00x) xxx xxx

24



Løntilskud ved uddannelsesaftaler (voksenlærlinge)




Jobrotation

Udgifter (konto 5.68.91, gruppering 016 + tilsagn) xxx xxx



Hjælpemidler m.v. til forsikrede ledige og beskæftigede

Driftsudgifter (konto 5.68.91, gruppering 006) xxx xxx

Personlig assistance til handicappede




Særlig uddannelsesydelse

NY Udgifter (konto 5.57.79, gruppering 001-002) xxx xxx



Hovedkonto 6. Administration mv.

Budge

t 2013

Budge

t 201

4

mio. kr.

*

mio. kr.

*

Administrationsudgifter vedrørende jobcentre


Juni 2014 Til høring - Rudersdal

Documents

Transcript of Juni 2014 Til høring - Rudersdal