Social inklusion 2014 Lone Diget 160935 Modulnummer 871014194 Kim Rundell 160998

1

iPad som inklusionsværktøj

Udarbejdet af Lone Diget Kim Rundell

Maj 20141

1 Vejleder: Hanne Forsberg Antal anslag: 19280 Opgaven må gerne udlånes

Social inklusion 2014 Lone Diget 160935

Modulnummer 871014194 Kim Rundell 160998

Indhold

Indledning .......................................................................................................................................... 3

Problemfelt ......................................................................................................................................... 4

Problemformulering ......................................................................................................................... 6

Læsevejledning .................................................................................................................................. 6

Vidensniveauer Lars Qvortrup ........................................................................................................ 7

Undervisningsloop samt stilladsering ............................................................................................ 8

Deltagelsesmuligheder ................................................................................................................... 11

Klasseledelse .................................................................................................................................... 12

Analyse af de 4 teorier i praksis .................................................................................................... 12

Konklusion ....................................................................................................................................... 13

Ansvars områder ............................................................................................................................. 15

Litteraturliste ................................................................................................................................... 15

Social inklusion 2014 Lone Diget 160935 Modulnummer 871014194 Kim Rundell 160998

3

Indledning Man må virkelig sige, at inklusion er sat på dagsordenen. Man kan ikke læse en avis - eller

se nyhederne - uden der er et indlæg eller et indslag, der omhandler inklusion. Mediernes

dækning af inklusion har vist eksempler, hvor inklusion lykkedes; og desværre også hvor

det mislykkedes2.

I 1994 vedtager FN hensigtserklæringen “Salamanca”. Erklæringen er et resultat af ver-

denslandenes fælles vision om at alle skal sikres lige muligheder for uddannelse, uanset

læringsbehov, evner og interesser. I erklæringen bliver social inklusion formuleret som et

pædagogisk princip3. På det politiske plan vil man gerne ændre udviklingen således, at de

mange elever, der nu bliver visiteret til segregerede tilbud, i stedet inkluderes i de almene

klasser4. Men inklusionsudfordringen for skolen bliver at tage i mod flere og flere elever,

der er individorienterede, medicinerede og diagnosticerede. 5

Dette er grundet at det har vist sig, at elever marginaliseres og stigmatiseres og dermed

øges chancen for at man som voksen ligeledes stigmatiseres. Teorien er, at samfundets

sammenhængskraft ikke kan fungere uden alle befolkningsgrupper er deltagene.6

Folkeskolen befinder sig i disse år i et krydspres. På den ene side er lærerene optagede af at

skulle opfylde de faglige krav, der stilles fra fagmål. På den anden side er der pt. en offent-

lig debat om “den inkluderende skole” - og i landets kommuner er der lavet overordnede

strategier for inklusion. Det stiller store krav til skolen og den enkelte lærer. Skolen kom-

mer til at fremstå som en modkultur da inklusionsidealet kan være svært foreneligt med

det senmoderne samfunds stigende individuelle fokus7.

Susan Tetlers8 teori om inklusionsbegrebet er spændt ud mellem fire positioner: etisk,

pragmatisk, politisk og økonomisk funderet diskurs. Den etiske diskurs handler om retten

til at deltage i samfundslivet og om at få adgang til uddannelse. I den politiske diskurs er

inklusionsbegrebet brugt som “værn” mod uro og ustabilitet. Den økonomiske diskurs er

2 www.dr.dk, video indslag om inklusion

3 UVM, Salamanca erklæringen 4 UVM 1, 2010, Om faldende antal elever, der bliver visisteret til specialtilbud 5 Tetler, Susan, Inkluderende specialpædagogik 6 Pedersen, Erik, Inklusion - fra skole til samfund 7 Morken, Ivar, Normalitet og afvigelse (2008) 8 Tetler, Susan, Specialpædagogik i skolen, s. 59

Social inklusion 2014 Lone Diget 160935

Modulnummer 871014194 Kim Rundell 160998

spørgsmål vedrørende de effekter og indsatser, der vedrører velfærdssamfundet. Sluttelig

handler den pragmatiske diskurs om strategier og metoder, der bedst kan bruges i praksis.

Ifølge Susan Tetler (ibid.) skal man være på vagt overfor den sammenblanding af diskur-

serne, der i skrivende stund finder sted, som medvirker til en fastlåsning af positionerne.

Dermed bliver tiltag, der skulle fremme inklusion, til interessekampe. Ifølge Tetlers teori

kunne løsningen - som modvægt til sammenblandingen - være at styre den pragmatiske

diskurs: at indrette skolen, så den tilpasser sig alle børn;

“...så inklusion kan blive et pædagogisk begreb, der kan operationaliseres ...og dermed

forankres i skolens hverdagspraksis”(ibid.)

Skanderborg kommune har i 2013 udarbejdet en strategi for inklusion9. Formålet og stra-

tegien for Skanderborg kommune er at tydeliggøre værdien af inklusion for både undervi-

serne som professionelle og elevernes forældrene. Overordnet definerer Skanderborg

kommune inklusion som vellykket, hvis de fire positioner fra Tetlers10 teori er opnået:

1: Tilstedeværelse

2: Aktiv deltagelse

3: Accept

4: Udvikling af et positivt selvbillede

Problemfelt Skanderborg kommune har i en årrække lavet læringsforsøg kaldet ”den innovative folke-

skole”. Her kan skoler søge penge til forsøg omhandlende it og didaktik.

Forfatterne af denne opgave har begge deltaget i forsøg hvor iPad har været omdrejnings-

punktet. Nedenfor findes en kort beskrivelse af de 2 læringsforsøg.

Forsøg 1 foregår på Låsby skole:

• På Låsby Skole har vi, ud over almenafdelingerne A, B og C, blandt andet en afdeling for

normaltbegavede børn med autismespektrumforstyrrelser, afdeling E.

9 www.skanderborg.dk, Skanderborgs stategi for inklusion

10 Tetler, Susan 2011 Tiltrædelsesforelæsning Inkluderende specialpaedagogik

Social inklusion 2014 Lone Diget 160935 Modulnummer 871014194 Kim Rundell 160998

5

• I forhold til motorik, motivation og koncentration har eleverne i afd. E generelt større

udfordringer og vanskeligheder end eleverne fra almenområdet, men netop i forbindel-

se med brug af it, har mange af specialklasseeleverne særdeles gode kompetencer. Vi

har derfor en forventning om, at eleverne fra de to afdelinger er ligestillede omkring

brugen af iPad, hvilket gør iPad’en til en oplagt indgangsvinkel for et samarbejde klas-

serne i mellem.

• Vores projekt omhandler vores to 0.klasser fra almenområdets afd. A og 0.klasses ele-

verne fra afd. E. Dertil kommer de 1. klasses elever fra afd. E, som skønnes at have gavn

af projektet. Eleverne har ”iPad” som skemalagt undervisning sammen et givet antal

lektioner hver uge.

Forsøg 2 på Knudsøskolen:

Den norske forsker Arne Trageton har gennem flere år lavet forsøg med klasser i

Danmark, Sverige og Norge. Eleverne er blevet udstyret med computere eller iPads i

indskolingen for at styrke skrivning og dermed også læsning. Og for at udskyde

håndskrivning til 2. eller 3. kl., da børn i den alder ikke er motoriske modne. Vi tror,

at angsten for det tomme hvide papir elimineres ved, at eleverne får en iPad i hån-

den. Det er motiverende og for de svageste elever er der klare fordele. Fonetikken

kan øves; bogstaverne skrives direkte på iPad, lyden siges højt, eleven kan optage

egen lyd og med det samme høre fejl eller mangler.

Med de allernyeste apps er det muligt for lærerne at finde netop de programmer,

der rammer hhv. skrive- og læseudviklingen hos den enkelte og på forskellige klas-

setrin. Det betyder, at det er nemmere for den enkelte lærer at gøre brug af under-

visningsdifferentiering og læreren kan inkludere i videst muligt omfang og dermed

få både stærke og svage elever med.

På Knudsøskolen har vi igennem flere år arbejdet med portefølje tanken. Men har

også oplevet, at det kan være svært for lærerne at fastholde en rutine med at samle

dokumentation. Ved at bruge iPad i undervisningen og lade eleverne benytte den

dagligt i både skrivning og læsning har vi et evalueringsredskab, der på en god måde

dokumenterer over for forældre, hvad eleverne får produceret i skolen. Samtidig

bliver det synligt for eleverne, hvor de er i deres egen læringsproces

Social inklusion 2014 Lone Diget 160935

Modulnummer 871014194 Kim Rundell 160998

Begge forfattere har en formodning om, at iPad virker som inklusionværktøj, men har be-

hov for at få underbygget dette og derved skabe et mere nuanceret og teoretisk billede af

formodningen. Derfor vil denne opgave belyse og analysere, hvilke faktorer man skal tæn-

ke ind i sin didaktik, når inklusion og deltagelsesprincipperne er i fokus.

Problemformulering Hvordan kan iPad styrke og kvalificere op om et inkluderende læringsfælles-

skab, og hvilke didaktiske overvejelser bør indtænkes, ved inddragelse af iPad

som inklusionsværktøj?

Læsevejledning Denne opgave har fokus på læring, undervisningsplanlægning og klasseledelse, samt delta-

gelsesmulighederne i forhold til et inkluderende læringsmiljø, hvor iPad er omdrejnings-

punkt.

Først vil der blive redegjort for, hvordan man i planlægningen af undervisningen tager

hensyn til, hvordan elever udvikler kompetencer, både fagligt og socialt, så læring kan fin-

de sted. Til dette er de 3 vidensniveauer beskrevet ud fra teorien opstillet af Lars Qvortrup.

Dernæst vil undervisningsloop og stilladsering ved Karsten Gunther, Susan Tetlers teori

om deltagelsesmuligheder og Rasmus Alenkærs eksklusions teori blive analyseret ud fra

forfatternes egne overvejelser om inkluderende læringsmiljø.

Da de didaktiske overvejelser ikke kan stå alene har vi brug for en analyse af en teori om

klasseledelse og til dette vil vi bruge Mads Hermansen.

Sluttelig vi der blive vurderet om det er muligt at fremme inkluderende læringsmiljøer ud

fra de ovennævnte teorier, når iPad er i fokus.

Social inklusion 2014 Lone Diget 160935 Modulnummer 871014194 Kim Rundell 160998

7

Vidensniveauer Lars Qvortrup

Kan iPad bruges til at skabe inklusion og deltagelses muligheder? Til at besvare dette

spørgsmål har vi behov for at få afklaret vidensbegrebet. Vi vil derfor i nedenstående afsnit

beskrive og diskutere, hvorfor man i planlægningen af sin undervisning skal tage højde for

tre vidensniveauer, som Lars Qvortrup skelner imellem, ifølge Gynther11

Lars Qvortrup skelner mellem tre vidensniveauer:

Figur 1 – Qvortrups vidensniveauer (Gynther (red.), 2010, s. 62)

En undervisning, der sigter mod tilegnelse af faktaviden, befinder sig på et fakta-/ infor-

mationsniveau (1. orden). En undervisning, der har til formål at bruge, anvende, samt ana-

lysere det givne stof, befinder sig på et kompetenceniveau (2. orden). Hvis man derudover

”designer” en undervisning, der har til formål at eleven kan perspektivere det lærte, befin-

der man sig, ifølge Lars Qvortrup, på det højeste vidensniveau (3. orden). Man skal i sin

planlægning overveje:

• I hvilken grad skal eleven tilegne sig faktaviden?

• I hvilken grad skal eleven kunne anvende denne viden i en ny sammenhæng?

• Hvordan skal eleven kunne perspektivere den nye tillærte viden?

11 Gynther (red.), K. (2010). Didaktik 2.0.

Social inklusion 2014 Lone Diget 160935

Modulnummer 871014194 Kim Rundell 160998

Ovenstående betyder ifølge Lars Qvortrup12, at der er brug for nye kompetencer:

• Refleksionskompetence, der betyder evnen til løbende at kunne forandre

sine egne kriterier for iagttagelse, kommunikation, samt handling, i forhold

til det globale samfund, der hele tiden ændrer sig.

• Relationskompetence, der betyder evnen til at kommunikere på forskelli-

ge niveauer og forstå at verden kan fortolkes på forskellige måder. Hvor man

tidligere mødtes ansigt til ansigt, mødes man nu også via Facebook, twitter

med mere.

• Meningskompetence, der skal forstås på den måde, at meninger kan æn-

dre sig alt efter hvilke fællesskaber, man er en del af.

Disse tre forskellige kompetencer udgør samfundets samlede kompetenceprofil13. Vi-

densniveauerne og kompetenceprofilerne fungerer ikke uafhængigt af hinanden, men i

samspil med hinanden. Skolerne skal, blandt andet igennem undervisning og vejledning,

fremme udvikling af en kompetenceprofil hos den enkelte elev. Derfor er det også vigtigt,

at man som lærer er bevidst om, hvilke vidensniveauer der skal i spil, når man planlægger

hvordan it, og i dette tilfælde iPad, kan integreres i undervisningen. It i undervisningen

kan være med til at udvikle kompetencerne, som den enkelte og samfundet har behov for.

Dette forudsætter dog, at læreren er sig bevidst om didaktikken bag inddragelsen.

Undervisningsloop samt stilladsering Gynther referer til Erling Lars Dale, som inddeler lærerens didaktiske aktiviteter og kom-

petencer i tre niveauer: K1: At gennemføre undervisning, K2: At planlægge undervisning

gennem til- og fravalg af mål, indhold m.m., K3: At konstruere og anvende begreber om

undervisning, dvs. at anvende didaktiske teorier som grundlag for valg på K1 og K2-niveau.

Traditionelt er det læreren, der designer didaktikken gennem valg på K1 og K2 niveau, som

så reflekteres på K3-niveau:

12 Qvortrup, 2013

13 www.it-strategi.uvm.dk,, Læring, kompetencer, dannelse og it i det hyperkomplekse samfund

Social inklusion 2014 Lone Diget 160935 Modulnummer 871014194 Kim Rundell 160998

9

Figur 2 - Didaktiske designere (Gynther (red.), 2010, s. 53)

”Det paradigmatisk nye, som gør at vi taler om en udvikling af en ny didaktik 2.0 – er

fremkomsten af en læremiddelkultur 2.0, som har fået den konsekvens, at også eleverne

bliver didaktiske designere.” 14

Nedenstående figur 3 og 4 er gode og brugbare til at tænke ind i sin planlægning. Derfor

redegøres der i dette afsnit for to væsentlige begreber: Stilladsering og undervisningsloops.

Uden disse to begreber i undervisningen bliver eleverne overladt til sig selv, og tilfældig

læring opstår. En af grundene til, at vi anvender modellerne er blandt andet, at der tages

højde for undervisningsloops, som vi forstår som en form for løbende feedback.. Det er

nødvendigt, at læreren indtager en vejlederrolle, for dermed at udfordre et højere

vidensniveau, gennem bevidste valg af undervisningsloops. Hvor, hvornår og hvad der gi-

ves feedback på15.

Figur 3 - Didaktiske designere (Gynther (red.), 2010, s. 84)

14 (Gynther (red.), 2010, s. 52). 15 (Gynther (red.), 2010, s. 84).

Social inklusion 2014 Lone Diget 160935

Modulnummer 871014194 Kim Rundell 160998

Det andet vigtige begreb er stilladsering. Eleverne har behov for stilladsering, som vi for-

står som et grundlæggende fundament med tydelige mål og rammer, som løbende udvikles

og føjes til efterhånden som eleverne lærer at lære selv.

” Stilladsere betyder at opbygge den nødvendige forforståelse, som gør at eleven kan lære

selv.”16. ”det at organisere undervisningen i loops er en forudsætning for at stilladsere

elevernes læring i en skole, hvor der er fri adgang til viden på nettet.” 17

Figur 4: lærerens didaktiske design. (Gunther(red).2010,s 58)

Læreren skal altså løbende følge elevernes processer tæt og tilrette sin fælles undervisning,

efterhånden som han ser behov herfor i elevernes arbejde med egne vidensprodukter. Som

didaktisk princip, sætter undervisningsloops fokus på lærerens rolle og fastholder denne,

som den centrale figur i skolens undervisning. Det er læreren som tilrettelægger hvilke un-

dervisningsloops, der skal inddrages, da det afhænger af elevernes kompetencer. Altså

hvor gode er de til at bruge nettet og analysere indholdet. Man kan ikke lave en generel

formel, for hvilke loops man bruger på et givent klassetrin, da elevernes IT-kompetencer

ikke hænger sammen med alder eller klassetrin.

16 (Asmussen, 2011, s. 18) 17 (Gynther (red.), 2010, s. 82).

Social inklusion 2014 Lone Diget 160935 Modulnummer 871014194 Kim Rundell 160998

11

Udfordringen som underviser bliver at fremme en klassestruktur/ledelse, der tager ud-

gangspunkt i den enkelte og hvor spændingsfeltet mellem lærerens didaktiske design - og

elevens didaktiske design - forenes. Derudover skal der skabes nogle fællesskaber, da iPad

kan være individuelt orienteret.

Derfor vil det følgende afsnit beskrive begreberne deltagelse, fællesskabet og klasseledelse

ifølge Susan Tetler og Mads Hermansen.

Deltagelsesmuligheder Inklusion vil sige, at man er deltager i et fællesskab. Det modsatte af inklusion er eksklusi-

on/segregation, hvilket ifølge Rasmus Alenkærs18 forståelse er, at fratage nogen deres del-

tagelsesret. Det vil sige, at man kan godt være ekskluderet, selvom man er indenfor almen-

klassens rammer. I praksis kan det forklares med, at man er tilstede, men at man ikke er

deltagende i det faglige og/eller det sociale liv, hvilket ifølge Alenkær (ibid.) er eksklusi-

on/segregation.

Ud fra den forståelse, har eksklusion altså primært at gøre med mangel på deltagelse.

Når begrebet anvendes i folkeskolen, er det således deltagelse med faglig og socialt udbyt-

te, der er målet 19. Inklusion handler om fællesskab, relationer, mangfoldighed, anerken-

delse og forståelse for forskelligheder.

Vi anvender inklusion i denne betydning og samtidig som en betegnelse for den proces, det

er at hjælpe børn i vanskeligheder, til deltagelse i læringsfællesskaber.

Inklusion har fokus på deltagerperspektivet og er baseret på handling og adskiller sig der-

ved fra rummelighed. Der skal med andre ord mere til, når vi taler om inklusion.

Inklusion handler altså om at tåle menneskelig forskellighed og kulturel anderledeshed.

Pædagogisk set handler det om at fællesskabet bærer ansvaret for inklusionen, og det er

således fællesskabet, der er drivkraften, i forhold til at skabe deltagelse for den enkelte, der

skal inkluderes20.

18 Alenkær, Rasmus, Den inkluderende skole, s. 22

19 Tetler, Susan, 2000

20 www.eva.dk, Inklusion - fra individ til fællesskab helhed

Social inklusion 2014 Lone Diget 160935

Modulnummer 871014194 Kim Rundell 160998

Klasseledelse Ifølge Mads Hermansens teori kan tydelige spilleregler styrke inklusionen21. Han introdu-

cerer i samme artikel (ibid.) begrebet “at styre lydhørt”, hvilket betyder at magte en lydhør

styring. Eleverne vil få en mere positiv selvopfattelse og skoleindstilling og det har direkte

indflydelse på læring. For at magte lydhør styring, skal der være 2 overordnede elementer:

“Viljen og kompetencen til at styre arbejdet med at skabe den rammekultur i klassen, som

er karakteriseret ved klare spilleregler for social omgang og fagligt arbejde. OG rettethed

mod og lydhørhed over for elevenes oplevelser, holdninger og ønsker med inddragende og

forhandlende holdning” (ibid.)

Feedforward-begrebet er med til at tydeliggøre målet. Det betyder for den enkelte elev, at

hun eller han sidder med en forforståelse og dermed efterfølgende kan bruge læreren som

lektiehjælper, konsulent eller vejleder. I den ideelle tilrettelæggelse af undervisningspro-

cessen er der tale om 3 faser (ibid.) Fase 1; forestilling om indhold, hvor læreren og elever-

ne arbejder sammen om, hvad der skal ske (feedforward). Fase 2; tilbageholdenhed, hvor

læreren i højere grad bliver konsulent og lektiehjælper og Fase 3; tilbageblik, hvor der skal

evalueres på det, klassen lige har lavet/arbejdet med. Hvis læreren arbejder udfra disse tre

faser - og altid gør det - vil genkendeligheden og de tydelige spilleregler, generere arbejds-

ro og et inkluderende miljø.

Analyse af de 4 teorier i praksis At læreren i sin planlægning indtænker både stilladsering og undervisningloop betyder,

efter forfatternes opfattelse, at det kan sidestilles med undervisningsdifferentiering, fordi

det er muligt at vælge mellem mange udtryksmuligheder såsom video, billeder, lyd, tekst,

grafik. Eleverne kan derfor ved hjælp af iPad kommunikere på flere forskellige måder, når

de skal tilegne sig viden. I stedet for, at eleverne bliver passive tilhører, har de nu mulighed

for at interagere multimodalt. Eleverne bliver her meddidaktikere og interessen og motiva-

tion højnes, og derved fremmes kompetenceniveauerne jf. Qvotrup.

21 Hermansen, Mads, Liv i skolen 4, 2010

Social inklusion 2014 Lone Diget 160935 Modulnummer 871014194 Kim Rundell 160998

13

Når alle i klassen har en iPad fremmes deltagelsesmuligheder, der er vigtig hvis man vil

fremme inklusion jf. Susan Tetler deltagelses teori. Ipad giver selv svagere elever mulighed

for ligeværdig deltagelse. For de elever, der tidligere ikke kunne inkluderes, er her et red-

skab, der giver eleven muligheder og lige vilkår som andre i klassen, da eleven ikke bliver

udstillet, marginaliseret og/eller ekskluderet.

Overordnet set kan man ikke gennemføre en inkluderende undervisning uden klasseledel-

se med tydelige spilleregler, men i og med at undervisning loop og stilladsering bruges ge-

nereres der arbejdsro og genkendelighed, hvilket ifølge Hermansen er med til at skabe god

klasseledelse og inkluderende læringsmiljøer.

Konklusion Når klassen er udstyret med iPad undgår man at ekskludere og segregere. Man får mulig-

hed for at skræddersy en undervisning, der tager udgangspunkt i den enkelte elevs nærme-

ste udviklingszone. Helt konkret kan man præsentere en app til en elev med særlige udfor-

dringer før de andre. Den pågældende elev vil derfor ikke opleve en barriere i læringssitua-

tionen, men vil være en aktiv deltager i læringsfællesskabet. Derudover vil der være en ac-

cept fra de andre og elevens selvbillede forbliver positivt.

Lærere skal forholde sig kritiske dertil og overveje, hvorvidt det ”nye” værktøj som iPad er,

kan hjælpe eleverne fagligt og socialt. Læreren er stadig vigtig i undervisningen og iPad

kan ikke stå alene. Noget af det, der kan gå galt i undervisningen med IPad, er den ligegyl-

dige surfing i apps, og det skaber forvirring, manglende overblik og ingen læring. En anden

faldgrube er, at eleverne bruger apps, der ikke tager højde for feedback i opgaven. Feed-

forward sørger lærerne for, men hvis ikke eleven oplever at lykkes med en faglig udfor-

dring før næste udfordring, er der fare for, at eleven mister interesse og motivationen.

Fremadrettet vil forfatterne af denne opgave i praksis være bevidste om Skanderborg

kommunes inklusionsprincipper om tilstedeværelse, aktiv deltagelse, accept samt udvik-

ling af positiv selvbillede. Disse 4 parametre giver de bedste forudsætninger for at skabe et

inkluderende læringsmiljø.

Der er ikke udviklet didaktiske materialer til iPad og derfor bliver det op til den enkelte læ-

rer at planlægge og lave didaktisk design. Det betyder, at læreren skal være bevidst om

mål, evaluering og læring ved bl.a. udvælgelse af app.

Social inklusion 2014 Lone Diget 160935

Modulnummer 871014194 Kim Rundell 160998

Hvis der er mulighed som underviser at bruge iPad som inklusion og læringsredskab, er

der stor potientiale i at bruge den. Det er i skrivende stund ikke lykkedes at finde litteratur

eller forskning med henblik på at lave en undervisning med iPad som inkluderende værk-

tøj.

IPad kan ikke stå alene, men kan være et af hjælpemidlerne til at lykkedes med inklusion.

Social inklusion 2014 Lone Diget 160935 Modulnummer 871014194 Kim Rundell 160998

15

Ansvars områder

Fælles; indledning, begrundelse, problemfelt, problemformulering, læsevejledning, analy-

se og konklusion.

Kim: Vidensniveauer, undervisningsloop og stilladsering

Lone: Deltagelsesmuligheder og klasseledelse

Vi har været i meget tæt samarbejde om redigering af tekst i hele opgaven og haft mange

spændende diskussioner undervejs.

Litteraturliste

Alenkær (red), R. (2011). Den inkluderende skole i praksis. Bogforlaget Frydenlund

Asmussen, J. (2011). Digitalt Dansk. København: Academica - Gyldendal Akademisk.

Qvortrup, L. (27. april 2014). Kvalifikationer og kompetencer i netværks- og viden-

samfundet. Hentet fra www.uvm.dk:

http://pub.uvm.dk/2002/uddannelse/1.html

Gynther (red.), K. (2010). Didaktik 2.0. København: Akademisk Forlag.

Hermansen, Mads. Tydelige spilleregler kan styrke inklusionen. Liv i skolen nummer 4, (2010), 12. årgang Hermansen, Mads. Klasse- og læringsledelse, s. 76-97, (2009) Akademisk forlag Morken, Ivar, Normalitet og afvigelse (2008) Akademisk Forlag Pedersen, E. (2012). Inklusion – Fra skole til samfund. Bogforlaget Frydenlund Tetler, Susan (2009). Specialpædagogik i skolen. Gyldendal Tetler, Susan, Inkluderende specialpædagogik,tiltrædelsesforelæsning er publiceret i Spe-cialpædagogik, nr. 2, (2011) Tetler, Susan, Inkluderende specialpædagogik..som konstruktiv selvmodsigelse. Special-pædagogik 2, (2011) Links:

Inklusion - fra individ til fællesskab og helhed http://www.eva.dk/projekter/2011/undersogelse-af-skolens-indsatser-for-inklusion/perspektiver-pa-inklusion/inklusion-fra-individ-til-faellesskab

Social inklusion 2014 Lone Diget 160935

Modulnummer 871014194 Kim Rundell 160998

Video indslag om inklusion: http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/KV13/Artikler/Hele_landet/2013/11/14/175743.htm (2 . maj 2014) FN handicap konventioner http://www.socialstyrelsen.dk/handicap/hoerehandicap/inklusion-og-tilgaengelighed/konventioner-o.-lign (3.maj 2014) Skanderborgs stategi for inklusion http://www.skanderborg.dk/Borger/B%C3%B8rn-og-unge/Politikker/Strategi-for-inklusion.aspx (7. maj 2014) -læring, kompetence, dannelse og it i det hyperkomplekse samfund http://www.it-strategi.uvm.dk/forfatter/showinfo.php3?id=55&type=preview Salamanca Erklæringen: United Nations (1994): “ Salamanca Erklæringen og Handlingsprogrammet for Specialundervis-ning 2012/2013 www.uvm.dk Om faldende antal elever der bliver visiteret til specialtilbud: http://www.uvm.dk/Service/Statistik/Statistik-om-folkeskolen-og-frie-skoler/Statistik-om-elever-

i-folkeskolen-og-frie-skoler/Statistik-om-specialundervisning?allowCookies=on