Institut for Design og Kommunikation - SDUnyhedsbrev/idk...Pt. arbejder vi på flere fronter i...

14
1 IDK NYHEDSBREV, SEPTEMBER 2015 INSTITUTLEDERENS KLUMME Af Per Krogh Hansen Efter sommer kommer… Så er semesteret i gang, og samtidig har sommeren endelig meldt sig i Danmark. Der er jo en god symbolik i, at vi samtidig med optaget af nye studerende har fået lunt vejr og god sol – nu skal de små stiklinger bare have lov at vokse sig til store, solide træer. Og sikken plantage, vi har sat i år! Vi har rekordoptag på flere uddannelser. Tillykke til os alle sammen med det. Men efter sommer kommer efterår og dernæst vinter. Og som I sikkert har bemærket, så er der byger og måske endda uvejr på vej. Vi har fået ny minister, og hvad det betyder for os er ikke helt åbenlyst endnu. På den ene side taler han varmt for regional udvikling; på den anden har han lige sat en ekstra sparerunde i gang. Vi har knapt landet dimensioneringen, før nye besparelser varsles. Det er jo til at få en hel vinterdepression over. Lad os derfor i første omgang fokusere på de gode tiltag, vi har sat i gang eller som er undervejs. Cand.it i Webkommunikation har fået godt hul igennem til professionsbachelorerne, og er blevet ’frontrunner’ i denne form for brobygning. Vi arbejder pt. på at udbygge med en international version af webformidlingslinjen, gerne allerede fra næste år. Samtidig arbejder vi på den nye cand.it i Big Data and Privacy. Det er ikke let at få nye uddannelser igennem systemet i disse tider, men denne spås gode chancer. Også fordi den udbydes som international uddannelse. Der har vist sig fin interesse for den nye modeprofil på Designkultur og Økonomi, og i det hele taget er interessen for designkultur-uddannelserne stigende. Pt. arbejder vi på flere fronter i forhold til efter- /videreuddannelsesaktiviteter: Der udvikles kurser for biblioteksmedarbejdere, for byplanlæggere og sammen med UC’erne. Og så klarer vi os jo rekord-godt i forhold til hjemtagning af eksterne midler. De to store FKK- bevillinger fra foråret viser, at vi er på rette spor. Pt. har IDK projektansøgninger ude for over – hold nu fast – 42 millioner kroner. Dem får vi med sikkerhed ikke alle sammen. Men blot en brøkdel vil jo også være godt. Så selvom der i nogle dele af horisonten er mørke skyer, så er der heldigvis andre dele, der er skyfri. Og efter vinter kommer forår, derefter sommer. Igen. FORSKNINGSPROGRAMMER Nina Bonderup Dohn giver her nedenfor en opdatering af, hvad der aktuelt arbejdes med inden for 3D forskningsprogrammet. Det er intentionen, at forskningsprogrammerne denne plads giver en update af, hvad der foregår inden for programmerne og hvilke resultater, der er opnået. Institut for Design og Kommunikation

Transcript of Institut for Design og Kommunikation - SDUnyhedsbrev/idk...Pt. arbejder vi på flere fronter i...

Page 1: Institut for Design og Kommunikation - SDUnyhedsbrev/idk...Pt. arbejder vi på flere fronter i forhold til efter-/videreuddannelsesaktiviteter: Der udvikles kurser for biblioteksmedarbejdere,

1

IDK NYHEDSBREV, SEPTEMBER 2015

INSTITUTLEDERENS KLUMME

Af Per Krogh Hansen

Efter sommer kommer…

Så er semesteret i gang, og samtidig har

sommeren endelig meldt sig i Danmark. Der er jo

en god symbolik i, at vi samtidig med optaget af

nye studerende har fået lunt vejr og god sol – nu

skal de små stiklinger bare have lov at vokse sig til

store, solide træer. Og sikken plantage, vi har sat i

år! Vi har rekordoptag på flere uddannelser.

Tillykke til os alle sammen med det.

Men efter sommer kommer efterår og dernæst

vinter. Og som I sikkert har bemærket, så er der

byger og måske endda uvejr på vej. Vi har fået ny

minister, og hvad det betyder for os er ikke helt

åbenlyst endnu. På den ene side taler han varmt

for regional udvikling; på den anden har han lige

sat en ekstra sparerunde i gang. Vi har knapt

landet dimensioneringen, før nye besparelser

varsles. Det er jo til at få en hel vinterdepression

over.

Lad os derfor i første omgang fokusere på de

gode tiltag, vi har sat i gang eller som er

undervejs.

Cand.it i Webkommunikation har fået godt hul

igennem til professionsbachelorerne, og er blevet

’frontrunner’ i denne form for brobygning. Vi

arbejder pt. på at udbygge med en international

version af webformidlingslinjen, gerne allerede

fra næste år. Samtidig arbejder vi på den nye

cand.it i Big Data and Privacy. Det er ikke let at få

nye uddannelser igennem systemet i disse tider,

men denne spås gode chancer. Også fordi den

udbydes som international uddannelse. Der har

vist sig fin interesse for den nye modeprofil på

Designkultur og Økonomi, og i det hele taget er

interessen for designkultur-uddannelserne

stigende.

Pt. arbejder vi på flere fronter i forhold til efter-

/videreuddannelsesaktiviteter: Der udvikles

kurser for biblioteksmedarbejdere, for

byplanlæggere og sammen med UC’erne.

Og så klarer vi os jo rekord-godt i forhold til

hjemtagning af eksterne midler. De to store FKK-

bevillinger fra foråret viser, at vi er på rette spor.

Pt. har IDK projektansøgninger ude for over –

hold nu fast – 42 millioner kroner. Dem får vi med

sikkerhed ikke alle sammen. Men blot en brøkdel

vil jo også være godt.

Så selvom der i nogle dele af horisonten er mørke

skyer, så er der heldigvis andre dele, der er skyfri.

Og efter vinter kommer forår, derefter sommer.

Igen.

FORSKNINGSPROGRAMMER

Nina Bonderup Dohn giver her nedenfor en

opdatering af, hvad der aktuelt arbejdes med

inden for 3D forskningsprogrammet. Det er

intentionen, at forskningsprogrammerne på

denne plads giver en update af, hvad der foregår

inden for programmerne og hvilke resultater, der

er opnået.

Institut for Design og Kommunikation

Page 2: Institut for Design og Kommunikation - SDUnyhedsbrev/idk...Pt. arbejder vi på flere fronter i forhold til efter-/videreuddannelsesaktiviteter: Der udvikles kurser for biblioteksmedarbejdere,

2

Nyt fra forskningsprogrammet: Didaktik,

Design og Digitalisering (3D):

Forskningsprogrammet har indleveret antologien Didaktik, Design og Digitalisering til Samfundslitteratur, der vil trykke den i bogserien Medier, Kommunikation, Journalistik. Bogen indeholder falder i 3 dele med i alt 10 artikler: ”Teoretiske perspektiver”, ”Teknologiske tendenser og deres didaktiske muligheder” og ”Implementering af digitalt didaktisk design”. Den forventes at udkomme primo januar 2016.

I FKK-projektet Designing for situated knowledge in a world of change er Stig Børsen Hansen blevet ansat som post.doc pr. 1.9.15. Der er endvidere opslået et ph.d.-stipendium med ansøgningsfrist 21.9.: https://ssl1.peoplexs.com/Peoplexs22/CandidatesPortalNoLogin/Vacancy.cfm?PortalID=4068&VacatureID=760494&Vacancy=Ph.d.-stipendiat%20i%20didaktisk%20design%20for%20transformation%20af%20situeret%20viden#top Læs mere om projektet her på siden .

Projektet Sydslesvighistorie.dk er godt i gang. Det går ud på at skabe en webportal, hvor historisk materiale fra bl.a. Den Slesvigske Samling præsenteres

på en ny, overskuelig og lettilgængelig måde. Det gennemføres i samarbejde med Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig. Se mere her: http://sydslesvighistorie.dk/

Ph.d.-studerende Jesper Jensen tager på miljøskift til Liverpool John Moores University fra 1.9.15 og frem til jul.

Ph.d.-studerende Katrine Juel Vang tager på første halvdel af sit miljøskift den 19. oktober og frem til jul. Denne halvdel af miljøskiftet finder sted ved Høgskolen i Oslo og Akershus (HiOA) (anden halvdel af miljøskiftet finder sted ved IVA i København til foråret).

Nina Bonderup Dohn er indtrådt i Steering Committee på International Conference on Networked Learning, der afholdes hvert andet år. Næste gang er i maj 2016 i Lancaster, se http://www.networkedlearningconference.org.uk/

Jens Jørgen Hansen har i samarbejde med Dorthe Carlsen netop udgivet bogen Digital læsedidaktik på Akademisk forlag. Se nærmere side 8.

FORSKNINGSPROJEKTER

BEVILLINGER FRA FKK TIL FORSKERE FRA IDK

IDK-forskerne Nina Bonderup Dohn og Kerstin

Fischer har, som det vil være de fleste bekendt,

begge hjemtaget bevillinger fra FKK (Det Frie

Forskningsråd for Kultur og Kommunikation).

Ninas bevilling på kr. 6.170.112 kr. vedrører

projektet ”Designing for Situated Knowledge in a

World of Change” og Kerstins bevilling på kr.

5.427.149 vedrører projektet ”Improving Second

Language Pedagogy at the Prosody-Grammar-

Pragmatics Interface Using Human-Robot

Interaction”.

Nina beskriver i nedenstående artikel det

nærmere indhold af projektet:

FKK-projekt: Designing for situated

knowledge in a world of change

Projektet tager afsæt i et dilemma: På den ene

side er verden karakteriseret ved mangfoldighed,

hyppig forandring og globalisering. Det stiller krav

til os mennesker om at færdes i mange forskellige

sammenhænge og om at kunne leve op til

forskelligartede videns- og kompetencekrav. Ofte

vil vi skulle anvende viden, som er lært ét sted, i

nye sammenhænge. Det gælder både viden lært

under uddannelse og viden lært mere uformelt i

Page 3: Institut for Design og Kommunikation - SDUnyhedsbrev/idk...Pt. arbejder vi på flere fronter i forhold til efter-/videreuddannelsesaktiviteter: Der udvikles kurser for biblioteksmedarbejdere,

3

forskellige arbejds- og familiemæssige

sammenhænge. På den anden side viser

forskning i viden og læring, at viden er situeret,

dvs. formes og får indhold af den sammenhæng,

den læres i.

Nu kan man sige, at det dilemma har mennesker

håndteret til alle tider, og at selvom det måske er

accentueret af det samfund, vi lever i i dag, så er

det ikke noget principielt nyt. Menneskets

historie viser, at det faktisk er i stand til at

transformere viden mellem kontekster, uanset at

viden læres situeret. So what’s the problem?

Imidlertid kunne man omvendt også sige, at lige

så meget, som det er en kendsgerning, at nogle

mennesker formår at sætte velkendt viden i spil i

nye sammenhænge, lige så meget er det en

kendsgerning, at det nogle gange ikke lykkes, og

at ikke alle er lige gode til det. Man kunne måske

endda hævde, at givet den verden, vi lever i, er

det i dag (i modsætning måske til tidligere) en

uddannelsesmæssig forpligtelse at støtte

uddannelsessøgende i at lære at transformere

deres viden?

I forlængelse af dette, kunne man spørge, hvad

det egentlig er, der sker, når viden transformeres

mellem kontekster. Hvordan gør vi det, og hvad

’sker der’ med viden i processen? Og man kunne

spørge, om – og hvordan – man kan designe

læringsmuligheder, så man støtter mennesker i at

lære at transformere viden mellem

sammenhænge.

Målet for projektet er at udvikle et filosofisk

konsistent og pragmatisk anvendeligt

læringsteoretisk fundament, der kan bruges til at

planlægge læringsaktiviteter og forløb, der

understøtter videnstransformation. Fundamentet

vil blive afprøvet i praksis gennem udvikling af en

række konkrete didaktiske designs, der bringes i

anvendelse i ungdoms-, universitets-, og

professionsuddannelser. Dette vil ske gennem

design based research i samarbejde med de

involverede undervisere. Vi har særligt fokus på

didaktiske designs inden for områderne

portfoliopædagogik, projektarbejde, flipped

classroom, laboratorieundervisning samt it-

baseret lektiehjælp, som den leveres af frivillige

lektiehjælpere tilknyttet Lektier Online,

www.lektieronline.dk. Et led i projektet er at

undersøge, hvordan og i hvilken grad

webteknologi kan anvendes til at understøtte

videnstransformationen mellem sammenhænge.

Deltagere i projektet er:

Nina Bonderup Dohn, lektor, IDK

(projektleder)

Jens Jørgen Hansen, lektor, IDK

Stig Børsen Hansen, ansat på IDK som

post.doc pr. 1.9.15 – for FKK-midler

Ph.d.-studerende NN – stilling opslået til

besættelse 1.2.16

Rie Troelsen, lektor, IKV, SDU

Søren Harnow Klausen, professor, IKV,

SDU

Niels Bonderup Dohn, lektor, DPU,

Aarhus Universitet

Thomas Ryberg, professor mso, Institut

for Kommunikation og Psykologi, Aalborg

Universitet.

Projektet udføres i samarbejde med SDU

Universitetspædagogik; UC Syddanmark; og

Lektier Online, Statsbiblioteket.

Nedenstående yderligere samarbejdspartnere er

tilknyttet som ”peripheral participants”. Deres

rolle vil være at bidrage som discussants til

projektets udvikling og at sampublicere om

temaer, hvor deres forskning har overlap med

vores (f.eks. om begrebet didaktisk design og om

metoden design based research):

Maarten de Laat, professor, Welten

Institute, Open Universiteit Nederland

Page 4: Institut for Design og Kommunikation - SDUnyhedsbrev/idk...Pt. arbejder vi på flere fronter i forhold til efter-/videreuddannelsesaktiviteter: Der udvikles kurser for biblioteksmedarbejdere,

4

Peter Goodyear, professor, og Lina

Markauskaite, senior lecturer, Faculty of

Education and Social Work, University of

Sydney

Chris Jones, professor, Faculty of

Education, Health, and Community,

Liverpool John Moores University

Vivien Hodgson, professor, Management

School, Lancaster University

Lene Tanggaard, professor, Institut for

Kommunikation og Psykologi, Aalborg

Universitet

Klaus Nielsen, professor, Institut for

Psykologi, Aarhus Universitet.

Der er planlagt forskningsbesøg af 2-4 ugers

varighed til Open Universiteit Nederland, til

Liverpool John Moores University og til University

of Sydney. Ligeledes vil vi som gruppe deltage i en

række internationale konferencer, hvoraf den

første er International Conference of the Learning

Sciences i Singapore i juni 2016.

Nina Bonderup Dohn er lektor ved Institut for Design og

Kommunikation.

FRA STUDIERNE

Studieleder Marianne Ankjær melder om

følgende optag på instituttets BA og

kandidatuddannelser:

Bibliotekskundskab: 18

Informationsvidenskab: 17

International Virksomhedskommunikation: 25

Cand.it. - Interaktionsdesign: 35

Cand.it. - Webarkitektur: 15

Cand.it. - Webformidling: 47

Tallene gives med det sædvanlige forbehold

for de ændringer, der erfaringsmæssigt sker

op til – og endda efter semesterstart.

VERDEN UDEN FOR IDK

E-læringsfabrik eller innovativ undervisning med

demokratisk mulighed for fleksibel uddannelse

til alle?

Beretning om 3 måneders studieophold ved Open

University, England.

Jens Jørgen Hansen er lektor ved Institut for Design og

Kommunikation.

I foråret havde jeg et studieophold ved Open

University i Milton Keynes, en såkaldt New City

kendt for sine mange rundkørsler beliggende lidt

nord for London. Jeg var tilknyttet Institute of

Educational Technology og deltog bl.a. i

forskningsprogrammet Technology and Learning

Research Group ledet af professor Martin Weller.

Ud over inspirerende faglige input, samarbejde

og opbygning af netværk gav opholdet et godt

indblik i, hvordan man på Open University tænker

og driver universitet og planlægger undervisning.

Open University er angiveligt verdens mest

succesfulde e-læringsuniversitet og er i top fem

af universiteter i UK på niveau med Oxford og

Cambridge. 92 % af de studerende er således

tilfredse med kvaliteten af deres undervisning –

og det til trods for, at man på campusset i Milton

Keynes ikke kan spotte én eneste studerende.

Page 5: Institut for Design og Kommunikation - SDUnyhedsbrev/idk...Pt. arbejder vi på flere fronter i forhold til efter-/videreuddannelsesaktiviteter: Der udvikles kurser for biblioteksmedarbejdere,

5

Universitetet har den målsætning af levere

universitetsundervisning af høj kvalitet til alle,

som ikke har mulighed for at gå på traditionelle

campusuniversiteter. Målsætningen er født af

ideer fra begyndelsen af 60’erne om at tilbyde

universitetsuddannelse til grupper med lav

indkomst, hvilket blev realiseret i 1971, hvor

universitetet optog 24.000 studerende.

I dag tilbyder universitetet både traditionelle

akademiske uddannelser (er bl.a. den største

udbyder af jura i UK) og mere professionsrettede

og merkantilorienterede uddannelser. Endvidere

udbyder man undervisning under konceptet

”Free Learning”, som består af over 100 gratis

kurser, som man kan følge gennem selvstudium.

Kurset ”English Skills for Learning” består f.eks. af

et 8 ugers kursus baseret på 3 timers daglige

studier. Pt. har man over 200.000 studerende,

hvilket gør OU til den største akademiske

institution i UK. Endvidere er Open University den

største udbyder af højere uddannelse til

handicappede.

Open University i Milton Keynes

Undervisningen foregår som e-læring. I

begyndelsen benyttede man teknologier som

skrivemaskiner og tv- og radioudsendelser

udviklet i samarbejde med BBC. I 1988 indførte

man brug af computere i studiet samt et simpelt

konferencesystem. I dag deltager alle studerende

online gennem mobile tablets og brug af web 2.0-

teknologier. Alt studieindhold er endvidere frit

tilgængelige gennem OpenLearn, en slags online

materialesamling.

Uddannelserne er organiseret af 6000

undervisere (tutors), 1100 akademiske

medarbejdere og 3500 tap-medarbejdere. Det

gør planlægning, gennemførsel og evaluering af

undervisning til et mere systematisk og

konceptuelt foretagende sammenlignet med

typisk undervisning på IDK/SDU: Én underviser/et

team, et hold og et forløb. Undervisningen på OU

kalder man ”Supported Open Learning”, og den er

karakteriseret ved at være:

Fleksibel.

”All Inclusive”, dvs. studerende får al det materiale, de behøver for at studere.

Supporterende, dvs. personlige tutorer er både undervisere, vejledere og giver feedback, samtidig med at de kører gruppeundervisning.

Social, dvs. studerende mødes i undervisningen, både i formelle studiegrupper og i uformelle studiegrupper, onlinekonference og kursusfora.

Udviklingen af kurser og planlægning af

undervisning er på den ene side sat i system og

funderet på centralt bestemte procedurer og

modeller og på den anden side åben for

eksperimenter og læringsmæssig nytænkning.

Man bruger f. eks. redskaber som ”Curriculum

Map”, der skaber overblik over, hvordan

forskellige fag bidrager til at opfylde læreplanens

målsætning, ”Activity Planner” som beskriver

forskellige aktivitetstyper, som et forløb kan

organiseres ud fra og ”Module Performance

View”, som formidler data om studerendes

tilfredshed, aktiviteter og fremgang.

Planlægningen foregår som en dialogisk og

kollaborativ proces, der involverer flere

interessenter og finder sted i såkaldte ”Design

workshops”. Her deltager både akademiske

Page 6: Institut for Design og Kommunikation - SDUnyhedsbrev/idk...Pt. arbejder vi på flere fronter i forhold til efter-/videreuddannelsesaktiviteter: Der udvikles kurser for biblioteksmedarbejdere,

6

medarbejdere, læreplansansvarlige, forskere,

bibliotekarer og ofte også repræsentanter fra

aftagere samt studerende. Endvidere foregår der

en løbende afprøvning af nye metoder og

inddragelse af nye teknologier i undervisningen

med en ”student-activity based approach that

puts student experience at the heart of the

curriculum design”. Høj tilfredshed med

undervisningen fra 200.000 studerende kan man

ikke underkende.

MØDER OG KONFERENCER

Nedenfor beskriver professor Johs. Wagner de

aktiviteter, der fandt sted inden for rammerne af

IIEMCA2015 konferencen:

IIEMCA2015: International konference på

IDK den 4.-7. august 2015

I første uge af august mødtes knap 200 forskere fra 23 lande på SDU Kolding for at deltage i IIEMCA2015. Forkortelsen står for International Institute for Ethnomethodology and Conversation Analysis. Konferencen foregår hvert andet år, senest i Waterloo tæt ved Toronto. I år kom de fleste udenlandske deltagere fra Storbritannien, Tyskland, Japan og USA - men der var også enkelte deltagere fra New Zealand og Singapore. Der skete endda det, at to forskere fra universitetet i Macau - der ikke kendte hinanden i forvejen - mødtes i Kolding og fandt ud af, at de arbejdede med den samme metodologi. Konferencer skaber netværk og en gang imellem også med folk hjemmefra.

Hvad konversationsanalysen (Conversation Analysis – CA) handler om, er efterhånden kendt på IDK. Konversationsanalytikere optager menneskers interaktioner og udskriver dem i et meget detaljeret format for at forstå interaktionens sekventielle struktur og de ressourcer, som deltagerne bruger for at skabe forståelse her og nu. Konversationsanalysen er udsprunget af etnometodologi (EM), og er dens metodologisk set mest avancerede form. EM kan beskrives som en fænomenologisk orienteret

sociologi, som undersøger menneskelig sense-making.

EM og CA er ikke altid i perfekt harmoni, og EM synes en gang imellem at opfatte CA som en smule mekanistisk - mens CA ikke altid har stor respekt for EMs omgang med detaljer. Det første blev illustreret ved konferencens inviterede panel, sammenstillet af den amerikanske sociolog Douglas Macbeth, der tog et af CAs nye, hotte emner, epistemics, under kritisk, men ikke særligt kærlig, behandling.

Konferencen blev organiseret af Velux projektet om Social Objects (SOIL), og fik det til projektet passende emne Living the material world. Emnet blev belyst i fem plenarforelæsninger, tretten panels og et stort antal foredrag. I alt kørte der op til syv parallele sessioner. IIEMCA 2015 var den første større internationale konference i vores nye hus, der viste sig som en fantastisk ramme til at afholde konferencer i den størrelse.

Vi kunne fornemme, at deltagerne var lidt skeptiske over at tage til en konference i en lille dansk provinsby, som de aldrig nogensinde havde hørt om. Og DSBs sommerlige sporarbejde gjorde det ikke lige nemt at komme til og især fra Kolding. Men det anede de fremmede jo ikke noget om, da de først var kommet frem. De mødte op på campus og blev overvældet af bygningen og dens muligheder.

Forberedelses-gruppen havde tænkt meget over at gøre brug af

bygningens mange

muligheder. Deltagerne kunne booke mødeborde på tredje eller fjerde sal for at mødes uformelt med deres kolleger. Meget der foregår på en konference af den størrelse er jo ikke kun at sidde og høre på foredrag, men handler om at

Page 7: Institut for Design og Kommunikation - SDUnyhedsbrev/idk...Pt. arbejder vi på flere fronter i forhold til efter-/videreuddannelsesaktiviteter: Der udvikles kurser for biblioteksmedarbejdere,

7

mødes med sit netværk og opdatere hinanden om, hvad der foregår, planlægge fælles projekter eller arbejde på artikler og bøger.

I atriumgården og på etagerne var der opsat material stations. Ved én af dem kunne deltagerne leje med lego. Der lå et håndful legoklodser i konferecetasken med instruktionen: du må tilføje, men ikke fjerne klodser. Det gik selvfølgeligt hurtigt i vasken, fordi de medrejsende børn ikke var villige til at gemme deres kreativitet, men hurtigt byggede om og om og om. Andre stationer tilbød PostIt opslag, sandbokse og origami. Vi havde oprindeligt tænkt os at bruge bygningens muligheder endnu mere kreativt, bl.a. ved at lave omvandrende plenarforelæsninger, hvor forelæserne og auditoriet bevæger sig rundt i bygningen mellem forskellige opstillinger. Det kunne vi ikke realisere, men tanken slår måske rod og kan bruges ved et senere arrangement i huset

Deltagerantallet var sat til ca. 200 for at være sikker på, at alle kunne være i auditoriet. Men da ikke alle deltagere møder op til fællesforelæsninger var auditoriet aldrig fyldt. Der hvor de fleste deltagere mødte op til var receptionen, frokosterne og især festmiddagen! Man kan efter vores erfaring nemt sætte grænsen ved 300 deltagere, fordi resten af bygningen sagtens kan håndtere den mængde deltagere. Man havde aldrig følelsen af, at det var trangt.

Kolding var et godt sted at holde konferencen, fordi etnometodologisk tankegods har spillet en rolle for samarbejdet mellem industridesignere og interaktionsforskning. I halvfemserne etablerede Lucy Suchman etnografi og etnometodologi som central for brugerforskning i industridesign. Samtidigt havde hun stor

indflydelse på nogle af etnometodologiens mest centrale værker. Hun arbejdede den gang på XEROX PARC, et større privat forskningscenter i Palo Alto, og filmede, da hendes kolleger (der var højtprofilerede computerforskere) prøvede at bruge XEROX nyeste hypermoderne kopimaskine. Maskinen havde nogle elementer af intelligens og på basis af

ingeniørernes plan, skulle den kunne vide, hvilke problemer brugerne ville få og derefter tilbyde løsninger. Suchman viste, at en deduktiv baseret kunstig intelligens ikke kunne forudse, hvad brugere kan finde på, da den ikke har adgang til de 'lokale' og sekventielle forhold her og nu og til det situative sense-making, som brugerne foretager. Jacob Buur må korrigere mig, hvis jeg er forkert på den, at Suchman var en vigtig fødselshjælper for brugerdrevet design. Og i august var EM kommet til Kolding. I konferencetasken fandt deltagerne blandt andet et særnummer af SDU Koldings studenterblad BREACHING der er opkaldt efter EMs klassiske breachingeksperimenter.

Vejret og lyset præsentere sig fra deres bedste side, så vi kunne omsætte designskolens kantines bespisningsplaner. Den første dag tog vi derover til en traditionel buffet, men den anden dag bød på grillmad til frokost. Om torsdagen fik deltagerne madposer og blev sendt i byen for at holde picknick og den sidste dag kunne de gumle på deres sandwiches, mens de hørte på SDUs æresdoktor Lorenza Mondada, der holdt den afsluttende plenarforelæsning.

Det tager langt tid at forberede en konference af den størrelse, og vi havde heldigvis nok midler

Page 8: Institut for Design og Kommunikation - SDUnyhedsbrev/idk...Pt. arbejder vi på flere fronter i forhold til efter-/videreuddannelsesaktiviteter: Der udvikles kurser for biblioteksmedarbejdere,

8

til at have Julia Ruser, som videnskabelig medarbejder til at tage sig af mange, store opgaver, bl.a. konferencens abstractsbog, som er nok den mest omfattende opgave i organisationen. En deltager kommenterede den sidste dag, at han de første dage slet ikke havde lagt mærke til, at der var en organisation, fordi den var så effektiv og usynlig, at den ”gik i ét med tapetet”. En stor andel i det, havde de utroligt flittige og effektive BA studerende, som vi havde hyret til den praktiske organiation. Vi kan være stolte over at have så dygtige studerende - der var meget få problemer, de ikke løste med det samme.

NYE BØGER

Pædagogisk designforskning – Institut for

Design og Kommunikation samarbejder med

UC Syd om at udvikle elevers læsning af

digitale tekster.

Læsekompetence er en vigtig nøgle til at klare sig

både i skolen, i fritidslivet og senere i livet.

Eleverne skal ikke bare lære at læse tekster, de

skal også læse tekster for at lære. De tekster som

eleverne møder i dag er typisk digitale tekster,

men selv de er omgivet af digitale tekster er det

ikke ensbetydende med gode digitale

læsekompetencer.

Bogen Digital læsedidaktik er resultatet af

forskningssamarbejde mellem Jens Jørgen

Hansen, Institut for Design og Kommunikation,

Dorthe Carlsen, Videncenter for almenpædagogik

ved UC Syd samt en række læreruddannere fra

UC Syd. Bogen præsenterer i første del en

teoretisk ramme om digital tekstteori, læseteori

og læsedidaktik. Anden del giver en række

didaktiske greb – vejledninger og metoder til

lærere og læsevejledere i at planlægge,

gennemføre og evaluere undervisning med fokus

på, hvordan man kan bruge digitale tekster i

undervisningen og udvikle elevernes digitale

læsekompetence.

Projektet bygger på metoden pædagogisk

designforskning som gennem samarbejde mellem

skole, professionshøjskole og universitet både kan

bidrage til at udvikle metoder til praksisudvikling i

skolen og til skabelse af ny viden.

Digital læsedidaktik er udkommet ved Akademisk

Forlag.

NYE (OG KENDTE) NAVNE

Under denne rubrik vil vi fremover løbende

præsentere nye medarbejdere. Da dette er et nyt

tiltag, har vi fundet det rimeligt at også allerede

ansatte medarbejdere fik mulighed for at

præsentere sig. Af praktiske grunde har det ikke

været muligt at få en helt udtømmende

præsentation af ”gamle” medarbejdere.

Page 9: Institut for Design og Kommunikation - SDUnyhedsbrev/idk...Pt. arbejder vi på flere fronter i forhold til efter-/videreuddannelsesaktiviteter: Der udvikles kurser for biblioteksmedarbejdere,

9

Maria Alm

Akademisk medarbejder.

Rigtigt ”ny” er jeg ikke i ordets snævre forstand.

Jeg har allerede arbejdet som Post. Doc. på

Campus Sønderborg i tre år, i Kerstin Fischers

projekt Construction Grammar and Situated

Spoken Interaction. Dette projekt stoppede dog i

slutningen af marts, og nu begynder jeg i en ny

stilling som akademisk medarbejder i FKK-

projektet Improving Second Language Pedagogy

at the Prosody-Pragmatics Interface Using

Human-Robot Interaction.

Derudover arbejder jeg dette semester også som

underviser i tysk grammatik og mundtlig

sprogfærdighed på IVK i Sønderborg.

Bente Nissen Byg

Ekstern lektor.

Jeg underviser i Intercultural Business Communication ved IDK. Mine faglige interesser og undervisningsområder er: interkulturel kommunikation, virksomhedskommunikation, Britiske og Amerikanske kultur- og samfundsforhold, fagsprog, juridisk engelsk. Jeg er også tilknyttet Institut for Sprog og Kommunikation i Odense, hvor jeg underviser i organisationskommunikation i en global kontekst og interkulturel markedskommunikation.

Hanne Bjerre Cowling Ekstern lektor.

Jeg er ansat på IDK pr. 1. september 2015 og

underviser i faget Etik og teknologi på

bacheloruddannelsen i Informationsvidenskab.

Derudover underviser jeg i Webmedieret

kommunikation og interaktion på cand.it-

uddannelsen.

Jens Fritze Ekstern lektor

Jeg hedder Jens Fritze og jeg skal undervise i faget Datadrevet design og - administration på 3. semester. Jeg er teknikumingeniør fra 1994, har arbejdet 7 år i Frankrig og siden været ingeniør ved forsvaret, hvor jeg har rejst verden rundt i arbejdet med løsninger til kommunikation. I 2014 blev jeg Master of Science fra University of Surrey, og jeg glæder mig til som ekstern lektor at være en del af et inspirerende, akademisk miljø på SDU.

Page 10: Institut for Design og Kommunikation - SDUnyhedsbrev/idk...Pt. arbejder vi på flere fronter i forhold til efter-/videreuddannelsesaktiviteter: Der udvikles kurser for biblioteksmedarbejdere,

10

Kristina Hansen

Videnskabelig assistent

Jeg er netop begyndt på IDK som videnskabelig

assistent, hvor jeg skal forestå nogle

forundersøgelser til et forskningsprojekt om

æstetik. Min baggrund herfor er en uddannelse

her fra stedet i Designstudier.

Stig Børsen Hansen

Post. doc.

Jeg er ansat som post.doc på projektet Designing

for Situated Knowledge in a World of Change.

Efter et semester med længe ventet dedikeret

forskningstid vil jeg fra F16 begynde at undervise.

Umiddelbart inden min ansættelse var jeg ansat

på HUMTEK på RUC som vejleder og

huskoordinator, samt til at undervise

videnskabsteori og CSR upstairs ved IER. Fagligt

har jeg to hovedinteresser: Den ene er filosofisk

logik og dets relevans for bredere filosofiske

spørgsmål. Min anden store interesse er

teknologifilosofi. Jeg er uddannet i Aarhus (BA) og

Leeds (MA, PdD) og er stud MSc ved Edinburgh.

Udover en del undervisning i England har jeg

undervist ved KU, højskole og SDU, Odense, hvor

jeg var adjunkt, også på et FKK-finansieret

projekt.

Eva Knutz

Post. doc.

I am post.doc. researcher at the Institute for

Design & Communication from 1.sept. 2015 in

the field of interaction design.

In my research, teaching and work I am

interested in to how use design practices to

promote societal change. The last three years I

have worked mostly with projects that deal with

either social design, design fiction or game-based

design.

At the moment I am working on two large

research projects;

One funded by Trygfonden (Social Games against

Crime) and one funded by the InterReg EU fond

(Prometheus). The overall aim of the project

Social Games against Crime is to develop and

implement a social game intended to be played

by children and their incarcerated parent during

visiting hours in Danish prisons.

The other research project which I am part of -

the Prometheus project - is a collaborative project

between SDU, Vejle Hospital and Kiel University

Hospital. The aim of this project is to open a

range of possibilities to empower and support

cancer patients during their treatment. These

possibilities should support the patients in

becoming a partner that can inform the

healthcare system (rather than vice versa) as well

as becoming more in control over their own

course of treatment.

Page 11: Institut for Design og Kommunikation - SDUnyhedsbrev/idk...Pt. arbejder vi på flere fronter i forhold til efter-/videreuddannelsesaktiviteter: Der udvikles kurser for biblioteksmedarbejdere,

11

Kasper Lægring Nielsen

Undervisningsassistent.

Mit navn er Kasper Lægring, og jeg varetager

undervisningen i Rumanalyse. Derudover står jeg

for tiden for et valgfag om byplanlægning og

urbanitet. Samtidig underviser jeg ved

Folkeuniversitetet i København og skriver for

online-magasinet Netudgaven, da jeg mener, at

forskningsformidling til en bredere kreds bør

supplere arbejdet på studerekammeret og i

auditoriet. Jeg er uddannet mag.art. i

kunsthistorie fra Københavns Universitet og

Master of Science in Architecture fra University of

Pennsylvania og er ved at lægge sidste hånd på et

ph.d.-projekt ved Kunstakademiets Skoler for

Arkitektur, Design og Konservering om den

danske samtidsarkitekturs rødder i

postmodernismen.

Maj Schian Nielsen

Undervisningsassistent.

Jeg er nyuddannet Cand.mag. i International Virksomhedskommunikation fra SDU i Odense. Det er en velkommen afveksling til min nuværende hovedbeskæftigelse 'barsel' at måtte være undervisningsassistent på BA IVK studierne i Sønderborg. Her underviser jeg de studerende i faget 'oversættelse som proces og produkt'. Jeg håber det at have fået et ben inden for døren, åbner muligheder for videre samarbejde i form af f. eks. et Ph.d.-forløb.

Pia Søgaard

Undervisningsassistent.

Mit navn er Pia Søgaard, jeg er ansat som

undervisningsassistent ved SDU i Sønderborg på

4. år. Jeg underviser i forskellige danske fag som

Dansk Mundtlig og Skriftlig Sprogfærdighed,

Dansk Fagsproglig Kommunikation, Dansk

Anvendt Grammatik m. m. I forbindelse med

eksamen fungerer jeg regelmæssigt som intern

censor og som eksaminator i mundtlige og

skriftlige fag.

Baggrunden for mit virke som

undervisningsassistent er en kandidatgrad i

lingvistik, som jeg i øvrigt bruger freelance i andre

undervisningsjob for sprogskoler og

virksomheder, som transskribent for forskere og

firmaer samt som tekstforfatter for diverse

reklamebureauer.

Ina Zentner

Undervisningsassistent.

Jeg hedder Ina Zentner, kommer fra Berlin og har

afsluttet mit studium i Sprechwissenschaft

(Speech Communication Science / Talevidenskab)

sidste år og arbejder nu på SDU som

undervisningsassistent i Tysk Grammatik og

Sprogbrug. Fagets mål er, at de studerende kan

anvende det tyske sprog fleksibelt og med høj

leksikalsk korrekthed og at de har viden om de

forskellige tekstformer og deres funktion. Ved

siden af grammatiske øvelser arbejder vi

hovedsageligt med autentiske tekster og sætter

stor pris på egen sprogproduktion.

Page 12: Institut for Design og Kommunikation - SDUnyhedsbrev/idk...Pt. arbejder vi på flere fronter i forhold til efter-/videreuddannelsesaktiviteter: Der udvikles kurser for biblioteksmedarbejdere,

12

PUBLIKATIONER

Herunder finder du et aktuelt udvalg af IDK-

medarbejdernes udgivelser:

2014-2015

Copying and learning in testing

Nielsen, M. F. & Caglio, A. 18 maj 2015

Proceedings of the 4th Participatory Innovation

Conference 2015. Valkenburg, R., Dekkers, C. &

Sluijs, J. (red.). The Hague: The Hague University

of Applied Sciences, s. 406-409

Design Participation As Postdramatic Theatre

Ryöppy, M., Lima, P. & Buur, J. 18 maj 2015

Proceedings of the 4th Participatory Innovation

Conference 2015. Valkenburg, R., Dekkers, C. &

Sluijs, J. (red.). The Hague: The Hague University

of Applied Sciences, s. 47-50

Digital vejledningsdidaktik: modeller for

uddannelse, vejledning og support af Lektier

Online

Hansen, J. J. & Remvig , K. 26 maj 2015 Pure, 15

s.

ePOOLICE Security Technology - Fighting

Organized Crime Whilst Balancing Privacy

and National Security

Gerdes, A. 5 mar. 2015

Error Feedback for Robust Learning from

Demonstration

Aus der Wieschen, M. V., Fischer, K. & Krüger, N.

2015 HRI'15 Extended Abstracts: Proceedings of

the Tenth Annual ACM/IEEE International

Conference on Human-Robot Interaction Extended

Abstracts. Association for Computing Machinery, s.

225-226

Human Smile Distinguishes between

Collaborative and Solitary Tasks in Human-

Robot Interaction

Kirstein, F., Fischer, K., Erkent, Ö. & Piater, J. 2015

HRI'15 Extended Abstracts: Proceedings of the

Tenth Annual ACM/IEEE International Conference

on Human-Robot Interaction Extended Abstracts.

Association for Computing Machinery, s. 145-146

Initiating Interactions and Negotiating

Approach: A Robotic Trash Can in the Field

Fischer, K., Yang, S., Mok, B., Maheshwari, R.,

Sirkin, D. & Ju, W. 2015

Moving in mysterious ways: users' responses

to an expressive artefact

Hujboom, N., Castaneda, M., Taanquist, H. &

Wagner, J. 18 maj 2015 Proceedings of the 4th

Participatory Innovation Conference 2015.

Valkenburg, R., Dekkers, C. & Sluijs, J. (red.). The

Hague: The Hague University of Applied Sciences,

s. 432-439

Nysgerrig efter mere?

Ønsker du at se alle IDK-medarbejdernes

publikationer, skal du klikke på dette link .

AKTIVITETER

Ønsker du at følge medarbejdernes aktiviteter,

skal du klikke på dette link.

IDK I MEDIERNE

Nedenfor finder ud et udvalg af artikler, radio- og

TV-udsendelser af og om IDK og dets

medarbejdere.

Hvis du er interesseret i at se alt, hvad der bliver

sagt og skrevet om IDK og hvad IDKs

medarbejdere har bidraget med i medierne, skal

du klikke på dette link.

DR Syd

04/06/2015: (DR Syd P4)

Page 13: Institut for Design og Kommunikation - SDUnyhedsbrev/idk...Pt. arbejder vi på flere fronter i forhold til efter-/videreuddannelsesaktiviteter: Der udvikles kurser for biblioteksmedarbejdere,

13

Janne J. Liburd

SDU-forskere modtager millioner til forskning

12/06/2015: (JydskeVestkysten Sønderborg)

Kerstin Fischer

Nina Bonderup Dohn

Verdensarv på Folkemødet

12/06/2015: (DR Syd )

Janne J. Liburd

Turister hjælper flygtninge på græske

ferieøer

16/06/2015: (Kristeligt Dagblad)

Janne J. Liburd

Danmark vil have mere FN-verdensarv

27/06/2015: (Nordjyske Stiftstidende) (Fredericia Dagblad) (Horsens Folkeblad) (Vejle Amts Folkeblad) (Skive Folkeblad)

Janne J. Liburd

Hvis vinen er god, og vinbonden taler

bornholmsk, betyder det ikke så meget

27/06/2015: (Information)

Janne J. Liburd

NYT FRA BIBLIOTEKET

Adgang til Europa World Europa World delivers fast, impartial economic, political and geographic background information and comparative statistical data by country, and includes thousands of directory contact details with click-through web links and a comprehensive listing of more than 2,000 international organizations. Brug den på dit kontor eller hjemme…

Kontaktbibliotekar: Lena Wiborg –

[email protected] - lok. 21.61 – tlf. 1433.

Page 14: Institut for Design og Kommunikation - SDUnyhedsbrev/idk...Pt. arbejder vi på flere fronter i forhold til efter-/videreuddannelsesaktiviteter: Der udvikles kurser for biblioteksmedarbejdere,

14

AKTIVITETER

CK = Campus Kolding

CS = Campus Sønderborg

22.09 (CK) Studienævn for Design og Turisme.

13-15. K31.45.

24.09 (CK) Æstetiknetværksmøde. 12.00-

17.00. K61.01

25.09 (CK) Tiltrædelsesforelæsning ved

professor Janne J. Liburd. 14.00-16.00.

25.09 (CK) Reception for Janne J. Liburd.

16.00-17.00

28.09 (CK) Ph.d.-forsvar. 13.00-. K61.01

28.10 (CK) Studienævn for Design og Turisme.

10.00-12.00. K31.45