EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - EPOS

Inspirationsmateriale til undervisning

Arbejdet med ældre udviklingshæmmede

40631

Udviklet af: Irene Enggaard Sosu Nyk.F Vestensborg Allé 78 4800 Nykøbing Falster Tlf.: 54 85 38 00

Maj 2009 EPOS

EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - EPOS

Arbejdet med ældre udviklingshæmmede

Inspirationsmateriale til undervisning

1. Uddannelsesmålets sammenhæng til FKB/TAK

Deltageren kan støtte den ældre udviklingshæmmede i at tilrettelægge en hverdag, der tager højde for dennes fysiske og psykiske funktionsniveau. I det arbejde kan deltageren forklare den udviklingshæmmede, hvad det vil sige at blive gammel. Desuden kan deltageren støtte den udviklingshæmmede i at danne netværk, når denne ophører med at være i beskæftigelse.

Deltageren er opmærksom på betydningen af aldringsrelaterede sygdomme for den udviklingshæmmedes funktionsniveau og kender forskellen mellem den kro-nologiske og biologiske alder.

Desuden kan deltageren ud fra en basal viden om demens genkende signaler og tegn på begyndende demens, ligesom deltageren kender demenslignende symp-tomer og disses mulige årsager og kan handle herudfra. Endvidere kender deltage-ren forskellige demensformers forskellige udtryk hos udviklingshæmmede med f.eks. Downs syndrom og autisme, herunder Asperger, og kan tage højde for disse forskelle i det daglige samarbejde med den udviklingshæmmede.

Deltageren kender i arbejdet med ældre udviklingshæmmede sit eget kompeten-ceområde og kan tage ansvar for at sikre relevant dokumentation og inddrage an-det sundhedsfagligt personale efter behov.

Arbejdsfunktioner

Personale der arbejder med voksne udviklingshæmmede vil i forbindelse med de-res arbejdsopgaver i brugerens bolig, eller i aktivitetssituationer have gode mulig-heder for at opdage tegn på aldring og aldersrelaterede problemstillinger, herun-der begyndende demens, og sætte relevante forebyggende og sundhedsfremmende aktiviteter i værk.

Personalet vil gennem øget viden og fokus på aldersforandringer og symptomer på demens hos den udviklingshæmmede kunne formidle sin viden til:

Kolleger og samarbejdspartnere for at samarbejde om relevante tiltag.

Den udviklingshæmmede, således at denne forstår, hvad det vil sige at bli-ve gammel.

At kunne medvirke til at etablere et hensigtsmæssigt miljø for den ældre udviklingshæmmede med henblik på at skabe et godt hverdagsliv med de

1 af 16 EPOS

EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - EPOS

Arbejdet med ældre udviklingshæmmede

Inspirationsmateriale til undervisning

aldersforandringer og aldersrelaterede begrænsninger, der måtte være for den udviklingshæmmede.

Deltagerforudsætninger

Målgruppen er omsorgsmedhjælpere, pædagogmedhjælpere, pædagogiske assi-stenter, social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter og lignende grupper, der arbejder med udviklingshæmmede.

Struktur

I tilslutning til denne uddannelse findes flere relevante AMU-uddannelser:

(42677) De almen forekommende sygdomme hos ældre.

(44783) Tidlig opsporing af demens i omsorgsarbejdet.

(42669) Omsorgsmedhjælper – arbejde med udviklingshæmmede.

(42678) aktivering og sygdomsforebyggelse hos ældre.

(44327) Omsorg for personer med demens.

(42674) Personer med demens, aktiviteter og livskvalitet.

2. Ideer til tilrettelæggelse

Kurset tilrettelægges som 4 sammenhængende dage.

Temaer

Tema 1. Ældrepolitiske betragtninger: De ældres forhold i relation til ældre udviklingshæmmedes forhold.

Tema 2. Gerontologi: Den normale aldring

Tema 3. Gerontopsykiatri: Demensudvikling og depressioner

Tema 4. Ældrepædagogik: Kommunikation i samværet med den ældre udvik-lingshæmmede borger. Den ansatte skal være opmærksom på principper for vejledning af ældre udviklingshæmmede borgere, herunder også de demens-ramte eller depressive.

2 af 16 EPOS

EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - EPOS

Arbejdet med ældre udviklingshæmmede

Inspirationsmateriale til undervisning

Tema 5. Eget ansvars- og kompetenceområde herunder samarbejdspartnere og dokumentation.

Tema 1. Ældrepolitiske betragtninger: De ældres forhold i relation til ældre ud-viklingshæmmedes forhold.

Hensigten med dette tema er at give deltagerne indsigt i ældres forhold i samfun-det i dag. Få viden om vækst af ældre i samfundet, folkepension, arbejdsmarked samt de tendenser, der er, og de krav, ældre har til systemet. Dette sammenholdes med deltagernes erfaring med de udviklingshæmmedes vilkår. Herunder medtæn-kes kronologisk og biologisk alder.

Temaet er tænkt som indledning til kurset og er appetitvækker.

Se inspiration til undervisningsmateriale bilag 1.

Tema 2. Gerontologi: Den normale aldring Det er et felt, hvor det pædagogiske personale ikke er uddannet til at observere al-dersbetingede funktionsnedsættelser og symptomer, men traditionelt har fokus på at observere ressourcer hos borgerne. Det er væsentligt, at deltagernes erfaring kobles med den nyerhvervede viden, således at relevante observationer medfører professionelle handlinger og samarbejde.

Under dette tema gennemgås:

De normale aldringsprocesser

Aldring hos udviklingshæmmede

Aldersrelaterede sygdomme

Observationer, deltageren skal have fokus på i sit arbejde med ældre udvik-lingshæmmede for at opspore aldersrelaterede sygdomme og risikofaktorer.

Den fysiske undersøgelse

Se forslag til inspirationsmateriale bilag 2.

Tema 3: Gerontopsykiatri: Demensudvikling og depressioner er med tiden væ-sentlige lidelser hos ældre udviklingshæmmede mennesker. I befolkningen regner man med at 5 % af alle over 65 år har en behandlingskrævende demens.. Dansk forskning har fundet, at det for udviklingshæmmede gælder for 22 % over 65 år. For personer med Downs syndrom er forekomsten 3-4 gange større. Meget peger på at demensforløbet ofte udvikler sig hurtigere hos udviklingshæmmede.

3 af 16 EPOS

EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - EPOS

Arbejdet med ældre udviklingshæmmede

Inspirationsmateriale til undervisning

Videncenter for psykiatri og Udviklingshæmning medvirker til at øge danske ge-rontopsykologers bevidsthed og interesse for at udvikle demenstests og udred-ningsredskaber med henblik på at kunne diagnosticere demens på et tidligt stadie og igangsætte en hurtig behandling. En stor del af dette arbejde kræver deltagelse af det pædagogiske personale med observationer og igangsætning af tilpasset so-cialpædagogisk indsats for at medvirke til at forhale følgevirkningerne af en de-pression eller demenssygdom hos den udviklingshæmmede. Der ligger en stor ud-fordring i at udvikle metoder, så den udviklingshæmmede ældres hverdag rummer mulighed for systematisk fysisk træning. På den måde forbedres den ældre udvik-lingshæmmedes bevægeapparat og rumlige orienteringsevne. Det kan medføre, at medicinforbrug, f.eks. sovemedicin, kan reduceres, sådan at de kognitive færdig-heder og ADL-funktioner i dagtimerne kan vedligeholdes.

Under dette tema gennemgås:

Demens, årsager og tegn

Depression, årsag og tegn hos normalbefolkningen, og hvordan disse tegn viser sig hos udviklingshæmmede. for eksempel med Downs syndrom, au-tisme eller Asperger.

Observationer, deltageren skal have fokus på i sit arbejde med ældre udvik-lingshæmmede for at opspore demens og depression.

Den psykiatriske undersøgelse

Den neuropsykologiske undersøgelse

Se inspirationsmateriale bilag 3.

Tema 4: Ældrepædagogik: Kommunikation i samværet med den ældre udvik-lingshæmmede borger. Den ansatte skal være opmærksom på principper for vej-ledning af ældre udviklingshæmmede borgere, herunder også de demensramte el-ler depressive.

Se inspirationsmateriale bilag 4.

Tema 5: Den ansattes ansvars og kompetenceområde. Herunder:

Hvordan dokumenteres observationer?

Visitation af ydelser

Hvilke samarbejdspartnere er der, og hvordan sættes de i spil?

4 af 16 EPOS

EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - EPOS

Arbejdet med ældre udviklingshæmmede

Inspirationsmateriale til undervisning

3. Opgaver og undervisningsmaterialer

Se bilag 1-5.

4. Litteraturliste mv.

Aagerup, Lars m.fl.: Pædagogik med psykologi, Munksgaard Danmark 2004.

Amstrup, Kirsten m.fl.: Geriatri en tværfaglig udfordring, Munksgaard, Køben-havn 2004

Bondevik, Margrethe m.fl.: Tværfaglig geriatri – en indføring, 2007 Gads Forlag

Borresen, Mette m.fl.: Socialpædagogik og demens - det vanskelige omsorgsar-bejde Udgivet af Styrelsen for social service, Skibhusvej 42, 3 sal, 5000 Odense, 2004

Bugge, Ellen Desirée: Udviklingshæmning og aldring, nasjonalt kompetansesenter for aldersdemens 2004, post@nordemens.no

Gulmann, Niels Christian: Praktisk gerontopsykiatri, 3 udgave, 2 oplag 2004, Hans Reitzels forlag, Kbh. 2001

Jensen, Johan Fjord: Livsbuen, Gyldendal Nordisk Forlag A.S., 1996

Jensen, Knud m.fl.: Sindslidelser hos gamle, 1996 Dafolo Forlag

Kitwood, Tom: En revurdering af demens,1999 Dafolo Forlag

Larsen, Per Lindsø og Kurt Sørensen: Udviklingshæmning og alderdom . Nyt fra Oligofreniklinikken nr. 23 sept. 98 , www.oligo.dk

Larsen, Per Lindsø: Kan et aktivt liv udskyde demens 2009 center for oligofreni-psykiatri http://www.euromind.com/

Nielsen, Jens: Udviklingshæmmede ældre: På egen maskine, 2005 http://www.socialpædagogen.dk

Olsen, Mette Egelund: Hun rev tapet og rutiner ned http://www.euromind.com/

5 af 16 EPOS

EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - EPOS

Arbejdet med ældre udviklingshæmmede

Inspirationsmateriale til undervisning

Overø, Knud & Demetrious Haracopos: Ældre med autisme, center for autisme 2000

Links:

www.alzheimer.dk

www.demensnet.dk

www.fagligældrenetværk.dk

www.oligo.dk

www.vipuviden.dk

www.psykiatrifonden.dk

Film: Mette Egelund: For tidligt efterår, Gerda har Downs syndrom og Alzhei-mer sygdom. Filmen følger hende gennem de sidste to år af hendes liv og viser forskellige faser af demensudviklingen – 2005, se www.vipuviden.dk

6 af 16 EPOS

EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - EPOS

Arbejdet med ældre udviklingshæmmede

Inspirationsmateriale til undervisning

Bilag 1: Definition af aldringsbegrebet:

Aldring betyder det at ældes, at blive gammel, og er analogt med engelsk ageing. Ordet ald-ring understreger aldringsprocessen hos levende væsener og planter fra vækststadiet til døden. Ordet er afledt af alder, som svarer til oldnordisk aldr. Det er afledt af et germansk verbum alan 'føde, nære' som genfindes i latin alere 'nære'. De fleste ord, som henviser til høj alder, sammenkædes i nyere tid ofte med alderdommen som en periode præget af forfald - herunder fysisk og psykisk svækkelse, fattigdom og isolation - selvom det ikke ligger direkte i ordets grundbetydning. Senil bruges ofte i betydningen gammel og (ånds)svækket, men det latinske ord, det kan føres tilbage til, er senex jvf. senat og senior, som henviser til den ældres position som lederskikkelse i en kreds.

Kronologisk alder kan i vore dage defineres som afstanden fra fødselstidspunktet angivet i år. Alderen sammenkædes her med en lineær tidsregning baseret på astronomiske beregninger, som inddeler tiden i lige store enheder. Den kronologiske alder udgør et upræcist mål for or-ganismens vækst og udvikling. Det gælder i vore dage, hvor befolkningen møder alderdom-men med vidt forskellige forudsætninger, ligesom det gælder alle samfund verden over og alle historiske perioder.

"Psykologisk er man gammel, når man opfatter sig selv som gammel, eller når omgivelserne betragter en som så gammel, at man i deres holdninger spejler et gammelt menneske. Juridisk fastsættes aldersgrænser af lovgivning, og statistisk deles befolkningen over 60 år almindeligvis i unge gamle og gamle gamle ud fra helbred, funktionsbegrænsninger og hjæl-pebehov. Ofte sættes grænsen ved 80-85-årsalderen." Fra: Den store danske encyklopædi. 1994

Se også Psykiatri-Information 01/2009 ,Tema: Ældre

Gennemsnitslevealderen for personer med Downs syndrom er øget markant gennem tiden.

I 1920-erne var gennemsnitslevealderen 9 år. I 1940-erne var den øget til 12-15 år.

I 50-erne blev den opgjort til 18,3 år, i 60-erne til 30,5 år og i undersøgelser henholdsvis 1993 og 1999 til 55,8 år. I 1997 var ”rekorden” 82 år. I dag bliver 60 % af personer med Downs syndrom mere end 50 år og 13,5% mere end 68 år.

Den forventede levetid er øget for alle grupper af udviklingshæmmede. Dog er det således, at graden af udviklingshæmning er en betydelig indikator for levetiden. Udviklingshæmning i svær eller dyb grad er ofte ledsaget af komplicerede sygdomme og misdannelser, der medfø-rer en øget dødelighed i de yngre år.

Eksisterende undersøgelser er ofte udført på grupper, der må anses for ikke at være repræsen-tative for udviklingshæmmede i almindelighed, og som derfor ikke giver en gyldig værdi for dødelighed og levealder. Det gælder for eksempel, når undersøgelsernes materiale er beboere

7 af 16 EPOS

EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - EPOS

Arbejdet med ældre udviklingshæmmede

Inspirationsmateriale til undervisning

på institutioner for udviklingshæmmede, idet større institutioner ofte har en stor repræsentati-on af udviklingshæmmede i svær eller dyb grad.

Ved nedlæggelsen af de centrale registre i Danmark i 1980-erne, omfattede det under 20.000 personer med udviklingshæmning i Danmark, altså mindre end halvdelen af det formodede antal udviklingshæmmede i Danmark.

Adskillige undersøgelser har hidtil peget på, at udviklingshæmmede generelt ældes tidligere og derfor i en tidligere alder bør tilgodeses med særlige hensyn. Enkelte har peget på 45 år som aldersgrænse for, hvor alderdomsrelaterede svækkelser hos udviklingshæmmede må for-ventes langsomt at sætte ind, mens andre peger på 50 år.

Det har vist sig, at ældre personer med udviklingshæmning generelt er udviklingshæmmet i lettere grad end yngre udviklingshæmmede. IQ er altså højere blandt en gruppe af 60-årige udviklingshæmmede end den er i en gruppe af 30-40-årige. Gruppen af udviklingshæmmede, der lever længst, er altså oftest mennesker med udviklingshæmning i let eller moderat grad.

Der kan her arbejdes med:

Fjord Jensen, Livsbuepsykologi, (se s.164, menneskelig livslinje med milepæle.)

sammenholdt med de juridiske aldre, hvor rettigheder i samfundet i forhold til alder skitseres. For eksempel seksuel lavalder 15 år, stemmeret 18 år, ret til kørekort og myndighed 18 år, ret til at indgå ægteskab 18 år, ret til efterløn 62 år, folkepension 65 år, fornyet kørekort 70 år, tilbud om forebyggende hjemmebesøg 75 år

de biologiske forhold i forskellige aldre og

psykologisk udviklingsalder, for eksempel Erikssons teorier.

Der kan skabes debat eller opgaver med indhold som: midtvejskrise - ældrekulturen – pen-sionistkulturen – generationsskifte – identitetskrise, og hvordan den ældre udviklingshæm-medes egen identitet styrkes, og hvordan en gruppe udviklingshæmmedes identitet styrkes, i forhold til det at blive ældre.

8 af 16 EPOS

EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - EPOS

Arbejdet med ældre udviklingshæmmede

Inspirationsmateriale til undervisning

Her kan identitet, selv’er og identitetsopfattelse gennemgås. Se Pædagogik med psykologi, Munksgaard s.163

Se også inspiration: www.fagligældrenetværk.dk

9 af 16 EPOS

EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - EPOS

Arbejdet med ældre udviklingshæmmede

Inspirationsmateriale til undervisning

Bilag 2:

De normale aldringsprocesser, se Tværfaglig geriatri - en indføring: Fysisk/biologisk aldring s. 19-27, Psykisk aldring s.29-36, Socialt betinget aldring s. 40 -47

Aldring hos udviklingshæmmede, se Udviklingshæmning og aldring, kap.1 s. 7 -17

Aldersrelaterede sygdomme – Olympiadesyndromet, se Geriatri en tværfaglig udfor-dring, s. 62

Den fysiske undersøgelse: se Tværfaglig geriatri - en indføring, kap. 4, s 48-57

10 af 16 EPOS

EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - EPOS

Arbejdet med ældre udviklingshæmmede

Inspirationsmateriale til undervisning

Observationer deltageren skal have fokus på: Ovenstående materiale kan danne grundlag for, hvilke observationer der er relevante at kunne foretage i praksis, når der arbejdes med ældre udviklingshæmmede.

Artikel fra www.socialpædagogen.dk Arkiv/2005, ”Udviklingshæmmede ældre: De risi-kerer at ende i et hjørne.”

11 af 16 EPOS

EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - EPOS

Arbejdet med ældre udviklingshæmmede

Inspirationsmateriale til undervisning

Bilag 3: Beskrivelse af symptomer på demens og figur, som viser mentale funktionsområder, som er påvirket ved demens, se: Praktisk gerontologpsykiatri, Niels Christian Gulmann, s. 70 – 112

Kirsten Agerskov Nielsen har udarbejdet et demensskema til brug for mennesker med udvik-lingshæmning, hvor der medfølger en god vejledning.

Vedrørende depression hos udviklingshæmmede se: www.psykiatrifonden.dk der er materiale om depression som kan downloades.

Se også hæfte om Bipolar affektiv lidelse hos mennesker med udviklingshæmning af Mette Egelund Olsen.

Filmen For tidligt efterår.

12 af 16 EPOS

EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - EPOS

Arbejdet med ældre udviklingshæmmede

Inspirationsmateriale til undervisning

Den psykiatriske undersøgelse: Hovedelementet i den traditionelle psykiatriske undersøgelse består i samtaler med patien-ten. Udover at få patientens egen beskrivelse af de symptomer, vil psykiateren forsøge at få et indblik i hans tankeverden. Hos de intellektuelt bedst fungerende udviklingshæmmede adskiller undersøgelsesmetoden sig ikke fra den, der benyttes ved andre. Hos udviklingshæmmede, der kun har et ringe udviklet eller slet intet talesprog, er man helt afhængig af de oplysninger, man kan få fra andre. På baggrund af patientens egne oplysninger og de informationer, pårørende og personale kan give, vil psykiateren ofte kunne stille en diagnose, der kan danne grundlag for evt. behand-ling. Af og til kan supplerende undersøgelser som EEG, CT- eller MR-scanning være nødvendige. Det må dog erkendes, at psykiatriske diagnoser, specielt hos udviklingshæmmede med lidt el-ler intet talesprog, kan være behæftede med betydelig usikkerhed. Af og til kan resultatet af behandlingsforsøg være vejledende. Familiær disposition: Sindslidelser i slægten, andre udviklingshæmmede, epilepsi, selvmord, misbrugere? Er forældrene beslægtet? Social anamnese: Forældrenes stilling, nr. blandt søskende, barndomshjemmet, skolegang, evt. institutionsophold, beskæftigelse og livsløb, økonomiske forhold, familieforhold og net-værk. Barndom: Psykomotorisk udvikling, forhold til søskende og kammerater, stammen og andre talelidelser, vådliggeri, mareridt. Legemligt helbred: Hovedtraumer, meningitis, hjernebetændelse, stofskiftesygdomme, krampeanfald, menstruation, legemlige sygdomme. Tidligere psykiske lidelser: Symptomer, behandling, tidspunkt, varighed. Psykiske traumer: Flytning, sygdom, dødsfald, brudt parforhold o. lign. Personaleændringer. Psykisk habitualtilstand: Intelligens, sprog, selvhjulpenhed, daglige færdigheder, grund-stemning (glad/trist), karaktertræk, vaner, interesser, seksualitet. Opfattelse af sig selv som person og som udviklingshæmmet. Aktuel lidelse: Symptomer, behandling, tidspunkt, varighed. [Af Kurt Sørensen, overlæge og specillæge i psykiatri

13 af 16 EPOS

EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - EPOS

Arbejdet med ældre udviklingshæmmede

Inspirationsmateriale til undervisning

Bilag 4:

Kommunikationsredskaber, som du kan bruge i samarbejde med demente mennesker. Et genkendeligt, stimulerende miljø understøtter den dementes ressourcer. Tilrettelæg daglig-dagen, så den stimulerer til selvaktivitet, uden at det giver den demente nederlag. Her tænkes på

Miljømæssige elementer: lyd, lys, temperatur og indretning. Emotionelle elementer: hvad kan motivere borgeren? Brug livshistorien. Tag ansvar

for, at der er mulighed for passende aktiviteter i sikkert miljø og skab den nødvendige struktur. Det demente menneske kan ikke vælge mellem mange muligheder.

Sociologiske elementer: skal aktiviteten foregå alene eller sammen med andre? Skal det være rutineprægede og kendte aktiviteter, eller skal der nye udfordringer i spil?

Fysiologiske elementer: auditiv = høre, visuel = se, taktil = røre og føle, kinestetisk = bevæge, energiindtag og tidspunkt på dagen og hensynet til funktionsnedsættelser.

Psykologiske elementer: Helheder eller detaljer? Impulsive aktiviteter eller planlagte? Guidning betyder at vise vej. Den bedste teknik er at anvende kropssprog og ansigtsmimik, ord vil bare forvirre. Du kan guide med bevægelse og lyde. Kalibrering er en aflæsning af kropssproget. Det er en erkendelse af, at mennesker befinder sig i forskellige følelsesmæssige tilstande. Disse tilstande kan du læse i kropssproget, dvs. den nonverbale kommunikation. Det er et vigtigt redskab, når den demente mister alt sit sprog. At matche vil sige at bruge adfærdsmønstre, der er anderledes end den andens adfærd. Bru-ges til at skifte kommunikationens retning og for at afbryde eller afslutte kommunikationen. Du kan have held med at afbryde den dementes uhensigtsmæssige adfærd ved at mismatche. Reminiscensarbejde: at arbejde med erindringer. Det vil sige at huske begivenheder, ting, følelser og oplevelser fra tidligere. Med de demente bruges dette arbejde til at skabe erin-dringsbilleder, der understøtter deres identitetsfølelse.

14 af 16 EPOS

EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - EPOS

Arbejdet med ældre udviklingshæmmede

Inspirationsmateriale til undervisning

Spejle vil sige at efterligne. Du kan forsøge at få den demente til at efterligne de handlinger, som du selv foretager dig. Hvis den demente for eksempel har svært ved at drikke, kan du gi-ve ham et glas i hånden og skåle med ham. Han vil da måske efterligne handlingen og drikke af glasset. Validering vil sige at gøre gyldig. Det demente menneskes udsagn og oplevelse af en situati-on accepteres af personalet og gøres gyldig og troværdig. Formålet er at hindre det demente menneske i at føle sig afvist og forebygge, at han trækker sig fra kontakt med omverdenen.

Artikel: ”Hun rev tapetet ned”

Spørgsmålet er, hvordan man som fagperson formidler det at være gammel til den ældre udviklingshæmmede. Kan der laves film eller diasshow, hvor man ser for-skellige aldre, unge, midaldrende og gamle i forskellige udgaver, måske også syge gamle udviklingshæmmede?

Kan der laves bøger, tegneserier eller piktogrammer eller en slags sociale histori-er, som er personlige, for eksempel når den udviklingshæmmede ældre skal til læ-gen eller til undersøgelse?

På Center for oligofrenipsykiatri: www.euromind.com er der ideer til kreative te-rapier - en anden form for kommunikation.

Gode råd om kommunikation med udviklingshæmmede kan downloades fra Kommunikationscentret www.kc.fa.dk

Der er meget inspiration at hente i VIPU Viden nr.4 år 2000, der har demens som tema.

Links: www.demensnet.dk og www.alzheimer.dk og www.oligo.dk

15 af 16 EPOS

EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - EPOS

Arbejdet med ældre udviklingshæmmede

Inspirationsmateriale til undervisning

16 af 16 EPOS

Bilag 5: Den ansattes ansvars og kompetenceområde. Dokumentation af observationer. Hvordan beskrives faglig observation? Der kan tages ud-gangspunkt i det dokumentationsredskab kursisterne anvender i praksis. Der kan arbejdes med forskel på subjektiv og objektiv observation, hvordan information beskrives, og hvordan den kan tolkes. Hvilke observationer skal der fokus på i forhold til dokumentation, og hvilke tilhører hverdagslivets begivenheder? En kort gennemgang af, hvordan ydelser visiteres i primærsektoren, kan give viden om hvor-dan et samarbejde etableres, hvis en udviklingshæmmet får behov for tilbud fra hjemmeple-jen: Her tænkes hjælpemidler, behov for pleje, sårskift, medicingivning osv. BUM-model og Fællessprog 2 kan kort gennemgås. Der kan arbejdes med skæringsflader og opgavefordeling mellem forskellige faggrupper som for eksempel: demenskoordinator, distriktssygeplejerske, hjemmeplejen, psykiater, samt evt. hvilke muligheder der lokalt er for samarbejde. Der kan endvidere arbejdes med pårørende som samarbejdspartner og viden om, hvordan an-dre pårørendegrupper indbydes til informationsmøder, hvor indholdet for eksempel er demens eller depression hos udviklingshæmmede. Her kan gennemgås Psykoedukation. Der er meget materiale at hente hos Psykiatrifonden. Kursister kan for eksempel forberede en times undervisning til en pårørendeaften, eller til et personalemøde. Eller lave undervisningsmateriale til de ældre udviklingshæmmede om det at blive ældre. Der kan også arbejdes med ældreklubber og ideer til aktiviteter for ældre udviklingshæmme-de, som er gået på pension. Identititsbevarende aktiviteter, der styrker ældrekulturen og den enkelte ældre udviklingshæmmede.