UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET

INFORMATION OPERATIONS

Øde

lægg

else

Vild

ledn

ing

PS

YO

PS

OP

SE

C

CN

O

EW

Kaptajn T. Egidiussen STK II 2005 – 2006

Syndikat Sun Tzu

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET

190769-XXXX Kaptajn T. Egidiussen ved Den Kongelige Livgarde, for tiden studerende ved Forsvarsakademiet, Videreuddannelsestrin II/Ledere, Stabskursus, hold 2005/2006.

INFORMATION OPERATIONS

Med afsæt i en analyse af: De doktrinære krav, operationsmiljøet og udfordringer opstillet af Nis Leerskov Mathiesen opstilles krav og udfordringer til

institutionalisering af Information Operations. Disse sammenholdes med Dan B. Termansens teori og konklusioner med henblik på at stille forslag til dansk tilgang til

strategien. Opgavens hovedspørgsmål er således:

”Hvordan skal en småstat som Danmark forholde sig til Information Operations?”

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET

INDHOLDSFORTEGNELSE

Forside, titelblad, indholdsfortegnelse, forkortelsesliste og resume.

KAPITEL 1 – INDLEDNING...............................................................................................................................7 1.1. BAGGRUND..........................................................................................................................7 1.2. PROBLEMSTILLING .............................................................................................................7 1.3. RAMMER OG BEGREBER ...................................................................................................8 1.4. TEORI OG EMPIRI..............................................................................................................10 1.5. UNDERSØGELSESDESIGN OG STRUKTUR ...................................................................11 1.6. FORMALIA ..........................................................................................................................12

KAPITEL 2 – UDVIKLING, STATUS OG UDFORDRINGER TIL INFO OPS.................................................13 2.1. INDLEDNING.......................................................................................................................13 2.2. UDVIKLINGEN I OPERATIONSMILJØET OG OPGAVERNE............................................13 2.3. DET DOKTRINÆRE OG BESTEMMELSESMÆSSIGE GRUNDLAG ...............................15 2.4. DET AKTUELLE, DANSKE ”INFO OPS-SETUP” OG POLICY ..........................................19 2.5. STORBRITANNIENS OG NORGES AKTUELLE TILGANG...............................................22 2.6. SAMMENFATNING .............................................................................................................25

KAPITEL 3 – FLERE UDFORDRINGER.........................................................................................................26 3.1. INDLEDNING.......................................................................................................................26 3.2. FØRSTE UDFORDRING: KENDSKAB TIL INFO OPS ......................................................26 3.3. ANDEN UDFORDRING: DEN EFTERRETNINGSMÆSSIGE STØTTE ............................26 3.4. TREDJE UDFORDRING: INFO OPS UD FRA ”DANSKE VÆRDIER”...............................27 3.5. FJERDE UDFORDRING: DANSK PLANLÆGNING OG KONTROL AF INFO OPS..........28 3.6. FEMTE UDFORDRING: DANMARKS INDFLYDELSE PÅ INFO OPS...............................28 3.7. SJETTE UDFORDRING: MAKSIMALT UDBYTTE AF INTERNATIONAL INFO OPS .......30 3.8. SYVENDE UDFORDRING: FORENING AF TEORI OG PRAKSIS....................................31 3.9. SAMMENFATNING .............................................................................................................32

KAPITEL 4 – DE SAMMENFATTEDE UDFORDRINGER..............................................................................34 4.1. INDLEDNING.......................................................................................................................34 4.2. UDFORDRINGER TIL NIVEAUERNE.................................................................................34 4.3. UDFORDRINGER TIL PLANLÆGNING OG KOORDINATIONEN ....................................34 4.4. UDFORDRINGER TIL INSTITUTIONALISERINGEN.........................................................35 4.5. KONCEPTUELLE UDFORDRINGER .................................................................................35 4.6. MODSTRIDENDE DELKONKLUSIONER...........................................................................36 4.7. SAMMENFATNING .............................................................................................................36

KAPITEL 5 – DAN B. TERMANSENS BUD ...................................................................................................37 5.1. INDLEDNING.......................................................................................................................37 5.2. DAN B. TERMANSENS KONKLUSIONER.........................................................................37 5.3. UDFORDRINGERNE TIL NIVEAUERNE............................................................................38 5.4. UDFORDRINGERNE TIL PLANLÆGNING OG KOORDINATION ....................................39 5.5. UDFORDRINGERNE TIL INSTITUTIONALISERINGEN....................................................40 5.6. KONCEPTUELLE UDFORDRINGER .................................................................................40 5.7. MODSTRIDENDE DELKONKLUSIONER...........................................................................41 5.8. SAMMENFATNING .............................................................................................................41

KAPITEL 6 – KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING.................................................................................43 6.1. INDLEDNING.......................................................................................................................43 6.2. KONKLUSION .....................................................................................................................43 6.3. PERSPEKTIVERING...........................................................................................................44

TILLÆG A: BIBLIOGRAFI ..............................................................................................................................45 1. GENERELT..............................................................................................................................45 2. HOVEDKILDER .......................................................................................................................45 3. SEKUNDÆRE KILDER ...........................................................................................................47

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET

Bilag 1: Skitse udvisende specialets model. Bilag 2: Norsk Forsvars forslag til institutionalisering af INFO OPS. Bilag 3: Dan B. Termansens model over institutionalisering af INFO OPS.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET

FORKORTELSESLISTE AJP Allied Joint Publication CGIG Cross-Government Implementation Group CIMIC Civilt/militært samarbejde CNO Computer Network Operations DANCON Det danske kontingent DBT Dan Brømsøe Termansen DIIS Dansk Institut for Internationale Studier DTIO Directorate of Targeting and Information

Operations EW Elektronisk Krigsførelse FKO Forsvarskommandoen FSMO Fakultet for Strategi og Militære Operationer GPS Global Positioning System GWOT Global War on Terror HOK Hærens Operative Kommando IED Improvised Explosive Devices INTEL “Intelligence” / Efterretningstjeneste INFO OPS Information Operations ISAF International Security Assistance Force JOA Joint Operation Area NAC North Atlantic Council NLM Nis Leerskov Mathiesen NRF NATO Response Force OPSEC Operationssikkerhed PI Presse- og Informationsvirksomhed PSYOPS Psykologiske operationer

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET

RESUME

Hvad skal en småstat som Danmark med Information Operations? Skal Danmark helhjertet institutionalisere denne koordinerende strategi, eller bør man afvente og se områdets udvikling lidt an? Problemformuleringen tager sit afsæt i den ændrede rolle information, og især informationshåndtering spiller i moderne konflikter. Fokus og vilkår for de militære styrker har forandret sig, og der er kommet stor fokus på mulighederne for at opnå informationsoverlegenhed i forhold til modstanderen. I forlængelse heraf er det opgavens formål at undersøge hvordan Danmark skal forholde sig til Information Operations. Der er valgt en metode, hvor der indledningsvist analyseres på udviklingen i operationsmiljø og opgaver samt det doktrinære grundlag for Information Operations. Endvidere analyseres den aktuelle danske tilgang til Information Operations ligesom Storbritanniens og Norges tilgang inddrages. Herudaf udledes som det væsentligste, at Information Operations er et område i fokus og vækst, at området er komplekst og kræver et solidt efterretningsmæssigt grundlag, at danske styrkers vilkår for opgaveløsningerne og behovet for midler til imødegåelse af trusler er ændrede i takt med udviklingen og tiltagende globalisering samt, at Danmark, i modsætning til Storbritannien og Norge, indledningsvist har valgt overvejende at forholde sig afventende til en egentlig adaption og institutionalisering af Information Operations. I forlængelse heraf analyseres og diskuteres en række yderligere krav og udfordringer der er opstillet af Nis Leerskov Mathiesen. Herudaf tilføres behandlingen væsentlige input især om betydningen af kendskabet til INFO OPS, om praktiske problemer med operationalisering af strategien men især også til vurderingen af Danmarks muligheder for indflydelse på den internationale scene på trods (eller måske i kraft!) af sin status som småstat. De sammenfattede krav og udfordringer holdes op mod Dan B. Termansens teori for mulig institutionalisering af Information Operations. Analysen viste, at meget taler for en dansk adaption af strategien. Herunder findes væsentligt, at det strategiske niveau sættes i stand til at affatte klare, konkrete budskaber til underliggende niveauer hvor det operative niveau har en meget væsentlig rolle i at få omsat og operationaliseret de overordnede budskaber på taktisk niveau. Endvidere findes, at det nødvendige efterretningsmæssige grundlag, især på det operative niveau må tilvejebringes, at civile specialister må inddrages i processerne samt, at der i sager af ren national karakter kan være behov for, at det strategiske niveau koordinerer direkte med det taktiske niveau, hvor Danmark for eksempel deltager i koalitionssammenhæng og ikke selv er afgørende repræsenteret på det operative niveau. Specialets overordnede anbefaling er, at Information Operations institutionaliseres i Danmark. Graden af institutionalisering findes at kunne varieres over en stringent opbygning af dedikerede Information operations-strukturer på alle niveauer til en institutionalisering med tyngde på faste strukturer på det strategiske og operative niveau og indbygning af Information operations-kapacitet i eksisterende strukturer på det taktiske niveau. En politisk beslutning om adaption af strategien er herunder væsentlig med henblik på opnåelse af forøget fokus på og forståelse af strategien, der ses at have et betydeligt potentiale til understøttelse af den aktive, danske udenrigspolitiske profil i en globaliseret verden hvor selv småstater har indflydelse.

UKLASSIFICERET

7 UKLASSIFICERET

Kapitel 1 – Indledning

1.1. BAGGRUND Hvad skal en småstat som Danmark med Information Operations (INFO OPS)? Spørgsmålet er interessant af flere årsager: For det første er området især på grund af teknologiske fremskridt i rivende udvikling, hvilket betyder, at doktrinudviklingen kan have vanskeligt ved at holde trit. For det andet - og måske som følge af den hastige udvikling - har mange vanskeligt ved at forholde sig til emnet. Spørger man, selv blandt højtstående officerer kan man få flere divergerende opfattelser af, hvad INFO OPS er for noget. Nogle vil sige: ”Det er noget med presse og medier og informations-håndtering”. Andre vil sige: ”Er det ikke noget med elektronisk krigsførelse og psykologiske operationer (PSYOPS), altså plakater, flyveblade, pamfletter og den slags?”. Begge udsagn er ingenlunde usande, men imidlertid alt for unuancerede. De giver dog et godt billede af, at INFO OPS kan virke uhåndgribeligt og til dels uhåndterbart. Uanset hvad kan man sige, at Danmark bliver nødt til at forholde sig til emnet, der tillægges stadig større vægt såvel blandt vore internationale koalitionspartnere som i NATO-regi i almindelighed1.

1.2. PROBLEMSTILLING Den danske tilgang til INFO OPS har indtil nu været noget afventende, og man har herunder i særdeleshed afventet NATO’s endelige policy på området2. Set i forhold til de oven for beskrevne forhold og udviklingen i verden i almindelighed er denne tøven forståelig. Truslen mod Danmark har ændret sig markant siden afslutningen af Den Kolde Krig. Det danske Forsvar er ikke længere fokuseret mod den fysiske beskyttelse af dansk territorium, men er derimod rettet mod indsats i fjernereliggende konfliktområder. I samarbejde med større koalitionspartnere deltager danske styrker nu om dage simultant i konfliktløsning flere steder på kloden. Herunder kan styrkernes operationsmiljø variere betydeligt fra konflikt til konflikt. Mediernes muligheder for at følge med i og rapportere fra konfliktområderne har også ændret sig. Selv meget betydelige geografiske afstande hindrer ikke længere direkte transmissioner fra krigsområder, og især begrebet ”embedded journalism”3 har sat nye normer for dækningen af kamphandlinger. Dette forhold influerer selvsagt også på mulighederne for at opnå fordel af overraskelse på alle niveauer4. Også de militære styrkers muligheder for såvel indsamling som spredning af information har ændret sig markant i takt med især den teknologiske udvikling, og netop informationshåndtering er et helt grundlæggende element i INFO OPS. På trods af den oven for beskrevne udvikling kan man dog med rimelighed sige, at der på mere end en måde kan være ”langt fra Christiansborg og til en dansk militærlejr” i for eksempel Irak. Ovenstående forhold må selvklart give anledning til overvejelser om, hvordan Danmark i fremtiden skal forholde sig til INFO OPS.

1 Termansen 2, s. 10, afsnit 3 samt RTO-TR-8, pkt. 2.4.5. 2 FKO/SBH/INFO OPS, 22. februar 2006. 3 Begrebet dækker over journalister og TV-hold, der følger med styrkerne under deres opgaveløsninger og rapporterer direkte derfra. 4 RTO-TR-8, s. 9.

UKLASSIFICERET

8 UKLASSIFICERET

For at kunne undersøge hvordan Danmark bør forholde sig til INFO OPS, findes det relevant mere nøjagtigt at udlede krav og udfordringer til Danmarks håndtering af området. Helt grundlæggende begreber i behandlingen af INFO OPS ses herunder at være ”koordination” og ”institutionalisering”, da det jo netop er effekten af koordinationen der er hele målet med INFO OPS. For at tilsikre denne koordination må en tilstrækkelig grad af institutionalisering af INFO OPS antages at være ønskelig og nødvendig. Disse to nøglebegreber må derfor holdes for øje i udledningen af krav til INFO OPS-håndteringen. Også udviklingen i dels operationsmiljøet og selve konflikttyperne ses at være afgørende for udledningen af krav og udfordringer. De rammer, danske enheder opererer i ses også at have dimensionerende betydning for området, ligesom det aktuelle, danske ”INFO OPS-setup” må anvendes som udgangspunkt for et forslag til eventuelle ændringer. Et for opgaven centralt element ses i den sammenhæng at være, at Danmark er en småstat. Ikke bare set direkte i forhold til flere koalitionspartnere, men også i forhold til lande, der på grund af sin størrelse og formåen kan antages at have andre muligheder med INFO OPS end Danmark. Netop dette aspekt findes grundlæggende interessant i forhold til behandlingen af emnet og må ihukommes i behandlingen. NATO har i MC422/2 givet udtryk for en forventning om at ville anmode nationerne om specifikke styrkebidrag til INFO OPS-området i fremtiden5. Derfor findes det også relevant at undersøge, i hvilket omfang Danmark fremtidigt skal satse på INFO OPS-strategien.

1.3. RAMMER OG BEGREBER For at have et tydeligt definitorisk afsæt for opgaven findes det relevant indledningsvist klart at definere visse nøglebegreber. Af hensyn til opgavens givne kvantitative begrænsning er det endvidere nødvendigt at diskutere visse afgrænsninger i undersøgelsen. Information Operations (INFO OPS) omfatter begreberne operationssikkerhed (OPSEC), psykologiske operationer (PSYOPS), vildledning, elektronisk krigsførelse (EW), fysisk ødelæggelse og computer network operations (CNO). Relaterede områder er civilt/militært samarbejde (CIMIC) og presse- og informationsvirksomhed (PI)6. Det er endog meget væsentligt at holde sig for øje, at INFO OPS ikke er en kapacitet i sig selv, men derimod en koordinerende strategi. Tanken med strategien er, at en effektiv koordination af ovenstående enkeltelementer samlet set fører til synergi og dermed forøget effekt. Herunder er et helt grundlæggende element i strategien ønsket om at opnå informationsoverlegenhed i forhold til modstanderen under opretholdelse og iagttagelse af beskyttelse af egne informationsprocesser. I sin bredeste forstand kan INFO OPS defineres som en vedvarende samfundsproces med det formål i såvel krig som fred at fremme en fredelig udvikling, afværge kriser, styre kriser og demonstrere national vilje og intention7. I nærværende opgave vil en noget smallere definition af begrebet blive lagt til grund for behandlingen. Undersøgelsen vil overordnet set fokusere på den militære side af INFO OPS eller med andre ord INFO OPS i Forsvaret. Dog må man holde sig for øje, at INFO OPS netop er en koordinerende strategi, hvorfor inddragelse af især det politisk/strategiske niveau som ”herre” over Forsvaret ikke kan eller skal udelades. Det doktrinære afsæt

5 FKO Notat, s. 8. 6 Ibid. fig. 1, s. 4. 7 Ibid., s. 4.

UKLASSIFICERET

9 UKLASSIFICERET

for opgaven vil være ”Full Spectrum-perspektivet8, der ses at være det rette med tanke på det fremtidige fokus for dansk forsvar. Dette udgangspunkt ses at kunne give et passende afsæt for undersøgelsen og herunder betydningen af Danmarks størrelse i forhold til INFO OPS og betydeligt større koalitionspartnere, ligesom behandlingen afgrænses til ikke at omfatte INFO OPS under fred og krise. Det mere rendyrkede militære fokus for undersøgelsen findes at være passende set i forhold til konteksten, opgaven skrives i. INFO OPS kan groft opdeles i to overordnede effekter. Dele af elementerne er således rettet mod opnåelse af fysisk virkning i målet (ofte destruktion eller midlertidig uskadeliggørelse). Andre elementer er rettet mod perceptionen og informationshåndteringen ved modstanderen. Det anses for rimeligt at hævde, at rammerne for og koordinationen af anvendelse af fysisk destruktion som led i opgaveløsningen for danske styrker er ganske veldefinerede. Også selve kapaciteterne til fysisk destruktion ses generelt at være aldeles veldefinerede. Nærværende opgave vil derfor altovervejende fokusere på koordinationen af de ikke-fysiske effekter og fortrinsvis inddrage de fysiske effekter hvor der måtte være et direkte link til påvirkningen af modstanderens informationshåndtering og perception. For så vidt angår elementerne indeholdt i INFO OPS-strategien er hensigten ikke i detaljer at behandle hvert enkelt element. Fokus vil som drøftet ovenfor i højere grad være rettet imod koordinationen af elementerne end mod selve indholdet heraf. Da aktuelt fokus doktrinmæssigt på internationalt plan endvidere i høj grad ses at rette sig mod effekterne af elementerne, mere end mod selve elementerne ses denne afgrænsning at være hensigtsmæssig i forhold til opgavens sigte. Information defineres i henhold til Nudansk Ordbog som ”oplysninger” eller ”underretninger”. Denne definition ses at være dækkende for brugen i nærværende opgave, hvor undersøgelsen i helt overvejende grad er rettet mod håndteringen og koordineringen af information og i mindre grad mod selve budskaberne. Ud fra samme tilgang vil opgaven ikke tilbundsgående diskutere eller behandle begrebet perception. Perception defineres bredt til at dække over ”opfattelse” af situationen, oplysninger eller underretninger. Overordnet set findes opgaven niveaumæssigt at måtte dække vertikalt fra det politisk-strategiske niveau og til det taktiske niveau. Argumentet herfor er, at begivenheder på taktisk niveau nu om dage kan have betydelig og næsten omgående effekt på det politiske niveau. Omvendt må det være relevant at inddrage vilkårene for, at politiske direktiver udmøntes og operationaliseres på taktisk niveau. Rammerne for den horisontale koordination må også inddrages. I øvrigt kan argumenteres for, at den ”klassiske” opdeling af niveauerne i strategisk, operativt og taktisk niveau gradvist udviskes i takt med udviklingen. Begrebet ”The Strategic Corporal”9 om den potentielle betydning af begivenheder på taktisk niveaus indvirkning på strategisk niveau kan ses som et argument herfor ligesom det kan understrege relevansen af at gennemføre undersøgelsen i Full Spectrum Operations-perspektiv.

8 Full Spectrum-operationer dækker over, at styrker fra samme enhed i et nutidigt operationsmiljø simultant kan være indsat i såvel støtteoperationer, stabiliseringsoperationer og egentlige kampoperationer (offensive/defensive operationer). FM 3-0, pkt. 1.47. 9 Krulak, s. 3.

UKLASSIFICERET

10 UKLASSIFICERET

Koordinationen af INFO OPS kan i forlængelse heraf umiddelbart illustreres således:

Fig. 1: Den vertikale og horisontale koordination af INFO OPS mellem niveauerne.

INFO OPS

Operativt niveau

Koalitions-partner(e),

civile instanser etc.

Taktisk niveau

Politisk / strategisk niveau

Et almindeligvis sundt afsæt for en undersøgelse af praksis på et område er naturligvis at se på, ”hvordan andre gør”. Det findes relevant at sammenligne med Storbritanniens tilgang til INFO OPS. For det første samarbejder Danmark og Storbritannien aktuelt om konfliktløsningen i både Irak og Afghanistan, og for det andet kan Storbritannien betragtes som en stor nation på den internationale scene uden dog at have USA’s helt særegne status som unipolær supermagt. Herudover ses det dog også relevant at sammenligne med en anden lille nations tilgang til INFO OPS. Hertil ses Norge at være anvendelig. Dels er Norge rent størrelsesmæssigt stort set sammenlignelig med Danmark betragtet som spiller i det internationale system, dels er Norge også NATO-medlem og dermed underlagt det samme bestemmelses- og doktringrundlag. Som Danmark er Norge endvidere i gang med en større reformation af de væbnede styrker. Af hensyn til opgavens kvantitative begrænsning inddrages uddannelsesmæssige forhold som udgangspunkt ikke. Kun hvor der eventuelt måtte være direkte afledte konsekvenser af doktrinære forhold, inddrages uddannelse. Økonomiske forhold inddrages som udgangspunkt heller ikke. Anbefalede løsninger skal dog være grundlæggende realisable. Da opgaven ønskes at have et udviklingsmæssigt sigte, men med henblik på at fastholde et realistisk tidsmæssigt fokus i forhold til den udviklingshastighed, der præger INFO OPS-området, ses det relevant at afgrænse opgaven til at have en horisont på 10-15 år.

1.4. TEORI OG EMPIRI Med henblik på at strukturere og fokusere udfordringerne til INFO OPS-håndteringen tages teoretisk afsæt i krigsføringens kredsløb: Organisation, Doktrin og Teknologi, som det kendes fra Clausewitz. Hovedfokus vil herunder være på doktrinære og organisatoriske forhold og kun i begrænset omfang på teknologiske og uddannelsesmæssige aspekter. Argumentationen herfor skal findes i oven for udledte vægtning af udviklingen i opgaver og operationsmiljø samt vægtningen af koordinations- og institutionaliseringsmæssige forhold.

UKLASSIFICERET

11 UKLASSIFICERET

Den hovedempiri, der lægges til grund for opgaven, må i lyset af problemstillingen og rammen tage afsæt i NATO’s bestemmelser og doktrin for INFO OPS. Endvidere må udviklingen i operationsmiljøet og omgivelserne inddrages, og hertil ses blandt andet NATO’s vurdering af det fremtidige operationsmiljø at kunne udgøre en del af det empiriske grundlag10. INFO OPS er i 2005 behandlet og beskrevet i to artikler af orlogskaptajn Dan B. Termansen fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS). Heri behandles INFO OPS i almindelighed og institutionaliseringen af INFO OPS i særdeleshed. Endvidere er emnet i september 2005 behandlet af Nis Leerskov Mathiesen i en endog meget velbedømt opgave fra King’s College London, Department of War Studies. Heri behandles især udfordringer til dansk håndtering af INFO OPS. Det findes meget relevant at tage empirisk og teoretisk afsæt i disse studier og anvende disse som grundlag for analysen af behovet for institutionalisering af og udfordringer til INFO OPS i Danmark. Et meget væsentligt element i behandlingen er naturligvis Forsvarets aktuelle tilgang til INFO OPS som undersøgelsens konklusioner i høj grad ses at måtte holdes op imod11.

1.5. UNDERSØGELSESDESIGN OG STRUKTUR Opgavens undersøgelsesdesign og struktur kan opstilles i forlængelse af ovenstående problemdiskussion. Indledningsvist må under anvendelse af en identificerende redegørelse (deskriptiv analyse) udledes krav og udfordringer til Danmarks håndtering af INFO OPS inden for den opstillede tidshorisont beskrevet ovenfor. Udgangspunktet må her være dels det doktrinære grundlag samt det aktuelle ”setup”, dels udviklingen i opgaver og operationsmiljø. En kort analyse af Storbritanniens og Norges tilgang til emnet ses at kunne bidrage til at forme krav og udfordringer til håndtering af INFO OPS. Herefter ses det meget relevant at inddrage og diskutere Nis Leerskov Mathiesens væsentligste udfordringer til dansk håndtering af INFO OPS. Fokus for krav og udfordringer skal herunder primært være rettet mod behov for koordination og institutionalisering, men også mod den konceptuelle side af INFO OPS i en dansk kontekst. De udledte krav og udfordringer sammenholdes herefter med den af Dan B. Termansen opstillede teori for institutionalisering af dansk INFO OPS med henblik på fastlæggelse af forslag til dansk tilgang til strategien samt påpegning af eventuelle udestående problemområder. Med afsæt i ovenstående opgavediskussion kan følgende sammenfattende problemformulering således opstilles: Med afsæt i en analyse af: De doktrinære krav, operationsmiljøet og udfordringer opstillet af Nis Leerskov Mathiesen opstilles krav og udfordringer til institutionalisering af INFO OPS. Disse sammenholdes med Dan B. Termansens teori og konklusioner med henblik på at stille forslag til dansk tilgang til strategien. Helt overordnet kan opgavens hovedspørgsmål i forlængelse af problemformuleringen ”koges ned” til:

”Hvordan skal en småstat som Danmark forholde sig til Information Operations?” Strukturen og analysemodellen fremgår i skematiseret form af bilag 1.

10 RTO-TR-8. 11 Fremgår af FKO Notat.

UKLASSIFICERET

12 UKLASSIFICERET

1.6. FORMALIA Generelt er udformningen baseret på Forsvarskommandobestemmelse 305-1 (februar 1999), ”Dokumenters udformning”. Derudover er formalia jf. FSMO vejledningssamling12, idet der dog ikke udarbejdes stikordsregister. 1.6.1. Noteapparat Der er anvendt fortløbende nummerering af notehenvisninger (fodnoter). Fodnoterne indikeres med et hævet tal, der henviser til noteforklaring nederst på den aktuelle side. Noteforklaringerne indeholder kildehenvisninger eller supplerende oplysninger. 1.6.2. Forkortelser Der er i opgaven anvendt forkortelser, hvor disse vurderes at være alment kendte samt i de tilfælde, hvor det findes at lette læsbarheden som følge af hyppig anvendelse af samme ord. Til støtte for anvendelsen af forkortelser er der udarbejdet en forkortelsesliste, der er placeret efter indholdsfortegnelsen. 1.6.3. Kilder Det anvendte kildemateriale samt kildekritik fremgår af tillæg A. Afleveringsdatoen for specialet er d. 19. april 2006. På baggrund af dette er kildeindhentningen afsluttet d. 1. april 2006. 1.6.4. Omfang Opgavens omfang er 16.619 ord fordelt på 44 sider.

12 FSMO vejledningssamling, Del V.

UKLASSIFICERET

13 UKLASSIFICERET

Kapitel 2 – Udvikling, status og udfordringer til INFO OPS

2.1. INDLEDNING Formålet med kapitlet er at udlede krav og udfordringer til dansk håndtering af INFO OPS, med afsæt i analyse af udviklingen i operationsmiljø og opgaver, det doktrinære grundlag og den nuværende danske, engelske og norske tilgang til INFO OPS.

2.2. UDVIKLINGEN I OPERATIONSMILJØET OG OPGAVERNE13 Indledningsvist beskrives og analyseres den ramme og kontekst, INFO OPS-håndteringen er udsprunget af og fremtidigt antages at foregå i. Som nævnt tidligere har sikkerhedssituationen ændret sig meget markant siden Den Kolde Krigs afslutning og ”Murens Fald”. Dansk Forsvars fokus er ikke længere rettet direkte mod forsvaret af dansk territorium. Nu om dage finder de militære opgaveløsninger sted fjernt fra Danmarks grænser og ofte mod og mellem aktører, hvis vrede ikke nødvendigvis er rettet direkte mod Danmark eller danske styrker. Operationsområdet og herunder befolkning, klima og kultur vil ofte være fremmedartet set med danske øjne. Det kan isoleret set tale for, at man i højere grad støtter opbygningen af det for INFO OPS nødvendige efterretningsbillede ikke bare af oplysninger fra koalitionspartnere og andre militære instanser, men også fra diverse civile organisationer, Human Intelligence og civile ”eksperter” med forstand på lokale forhold, traditioner og kultur. Generel samtænkning af midlerne er herunder i det hele taget et væsentligt element. Begrebet ”The Strategic Corporal” dækker som tidligere nævnt over, at afstanden fra det strategiske niveau og helt ned til soldaten på jorden mindskes i takt med udviklingen14. Som konkrete eksempler kan anføres den uheldige tildækning af Saddam Hussein-statuen med et amerikansk flag i forbindelse med erobringen af Bagdad under Irak-krigen i 2003. Eller tv-billederne, der gik verden rundt fra samme kampagne, hvor amerikanske soldater for åben skærm skød og dræbte sårede, pacificerede oprørere i en moske. Begge eksempler skulle gerne illustrere, at enkeltmands handling på helt lavt niveau kan få en endog meget væsentlig indflydelse på situationen på allerhøjeste niveauer. Følgen heraf må være, at behovet for en effektiv koordination af budskaber op og ned igennem systemerne bliver afgørende. Selve truslen mod egne styrker vil ofte ikke længere udelukkende bestå i uniformerede og organiserede hærenheder, men afhængigt af operationen i ligeså høj grad af civile militser, oprørere, terrorister, narkosmuglere, større civile optøjer og lignende15. Den aktuelt absolutte hovedtrussel mod NATO-styrkerne i Afghanistan og mod koalitionsstyrkerne i Irak udgøres af vejsidebomber og selvmordsbomber, der samlet set går under betegnelsen Improvised Explosive Devices eller IED. På havet kan sprængstoffyldte speedbåde og lignende udgøre en betydelig trussel mod orlogsfartøjer. Truslen fra sådanne våben kan selvsagt være vanskelig at imødegå med rent fysiske midler alene. Bekæmpelsen må i højere grad rettes mod produktionsleddene og mod viljen til anvendelse end mod selve de udlagte våben, der kan være endog meget vanskelige at erkende rettidigt16. På en konference i London vedrørende asymmetrisk krigsførelse, i november 2005 blev følgende konklusioner

13 Afsnittet er, hvor intet andet er anført, baseret på FKO Notat, punkt 4 og 5 samt AJP 3.10, Section 1. 14 Krulak, s. 3. 15 RTO-TR-8, s. 51, pkt. 1.6.2. 16 FKO/SBH/IED.

UKLASSIFICERET

14 UKLASSIFICERET

bragt frem: På taktisk niveau opnås størst selvbeskyttelse ved konstant at udvikle, tilpasse og træne nye procedurer. Denne del af imødegåelsen tillægges ca. 60 % vægt. Udstyr og materiel til dels ca. 30 % vægtning og rent held og lignende faktorer ca. 10 %. På det strategiske niveau regnes effekten ved at påvirke viljen hos befolkningen til ikke at støtte terrorister og oprørere og lignende – det der populært kaldes ”Winning Hearts and Minds” – for at have ca. 60 % vægt. Begrænsning af adgang til de nødvendige ressorurcer tillægges ca. 30 % vægt og endelig tilskrives held og lignende ca. 10 % vægt17. Meget kan altså tale for, især på strategisk niveau at gennemføre INFO OPS med henblik på at opnå større sikkerhed for styrkerne på taktisk niveau. I Irak beskylder de britiske styrker Iran for at supplere og støtte de irakiske oprørere med IED18. Dette kan eksemplificere, at nutidens modstander kan være en kompleks og vanskeligt definerbar størrelse, der opererer og koordinerer på tværs af landegrænser og kontinenter. Opgaverne varierer derfor også betydeligt for de militære styrker, der må være langt mere alsidige og fleksible i forhold til entydigt fokus på traditionel ”war fighting”. Styrkernes dagligdag i operationsområderne kan snildt veksle mellem uddeling af nødhjælp den ene dag over imødegåelse af civile optøjer den næste dag og til egentlige krigshandlinger mod velbevæbnede oprørere eller militære styrker den tredje dag, ligesom de anførte aktiviteter inden for samme tidsrum kan foregå simultant i operationsområdet19. Begrebet Full Spectrum-operationer har sit afsæt i denne nye sikkerhedssituation, og det er inden for denne overordnede doktrinære forståelse og ramme, at danske styrker fremtidigt uddannes og anvendes. Samtidigt er omverdenens accept af tab og kollateral skade blevet mindre, og der er kommet langt større fokus på styrkernes fremgangsmåder og handlinger20. Den langt mere diffuse og varierede trussel ses at kræve, at danske enheder ligeledes har et så varieret udbud af ”strenge at spille på” som muligt, når truslerne skal imødegås. Holdt op mod kravene om ringe kollateral skade ses meget, isoleret set, at tale for øget fokus på ikke-kinetiske effekter der jo netop udgør en væsentlig del af ”INFO OPS-pakken”. Den informationsmæssige kontekst, som operationerne foregår i, er samtidigt præget af en hastig teknologisk udvikling, der giver hidtil usete muligheder for indsamling og spredning af information såvel globalt som lokalt og i selv fjerne afkroge af verden. Adgangen til informationshåndtering er ikke længere forbeholdt rige, veludviklede samfund, nationer og styrker. Globaliseringen og herunder udbredelse af stadigt billigere Internet, mobiltelefoni og GPS-teknologi med videre har medvirket kraftigt til at gøre selv avanceret informationsteknologi til ”hvermandseje”. Det ses at kræve, at Forsvaret selv må være på forkant med den teknologiske udvikling. I takt med, at truslen varieres og fjerner sig fra kun at omfatte militær, gensidig fysisk destruktion til nu også at omfatte eksempelvis hackerangreb og forsøg på påvirkning gennem propaganda via Internet eller tv kan meget tale for, at Forsvaret opbygger såvel offensive som defensive kapaciteter inden for sådanne områder. I forlængelse heraf kan meget tale for øget inddragelse af civil kompetence, i takt med at modstanderens ”angreb” i højere grad foretages ved hjælp af civile medier og ”civil teknologi”. I det hele taget ses fremtidens operationsmiljø i høj grad at appellere til mulighederne og behovet for langt bredere at kunne påvirke omgivelserne og aktørerne end udelukkende ved anvendelse af konventionel militær magtanvendelse.

17 FKO/SBH/IED. 18 Martha Raddatz. 19 FM 3-0, pkt. 1.47. 20 RTO-TR-8, pkt. 6.4, s. 215.

UKLASSIFICERET

15 UKLASSIFICERET

Det er i det lys, at INFO OPS kommer til sin ret. Kampen om informations-overlegenhed bliver stadigt vigtigere i takt med ovenstående udvikling, hvor fokus i høj grad fjernes fra den massive fysiske destruktion mod en langt mere nuanceret og effektbaseret tilgang til påvirkning af modstanderen21. Sammenfattende kan følgende overordnede krav og udfordringer til INFO OPS-håndtering udledes af ovenstående:

- Der ses behov for kapacitet til opbygning af mere nuancerede efterretningsbilleder end mod en traditionel, konventionel, militær modstander. Herunder kan i langt højere grad være behov for inddragelse af civile kompetencepersoner.

- Udviklingen stiller krav om, at budskaber effektivt kan koordineres op og ned gennem systemerne fra politisk/strategisk niveau og helt ned til ”soldaten på jorden”.

- Der ses et behov for, at styrkerne har mange og fleksible ”strenge at spille på”, i takt med at truslerne bliver mere diffuse og varierede. Herunder ses behov for forøget fokus på ikke-kinetiske, ikke-dødelige effekter. Dette ses at afføde krav om kapacitet til selv på lavt taktisk niveau, at alle rådige midler kan overskues og koordineres.

- Der ses en tendens til, at sikkerheden for ”soldaten på jorden”, qua den ofte mere diffuse trussel han står over for, kan øges ved gennemførelse af koordinerede, ikke-kinetiske operationer på alle niveauer.

- Der ses et behov for kontinuerlig vedligeholdelse af høj teknologisk indsigt og kunnen i Forsvaret, i takt med at truslen fra angreb ved hjælp at højteknologi vokser. På alle niveauer må der være kapacitet og kompetence til at vurdere og analysere teknologiske sårbarheder og muligheder især i takt med stadig øget integration af højteknologi og netværksbaserede operationer. Også her kan ses et øget behov for inddragelse af civile kompetencer og samtænkning.

2.3. DET DOKTRINÆRE OG BESTEMMELSESMÆSSIGE GRUNDLAG22 NATO’s definition af INFO OPS er: ”INFO OPS are coordinated and synchronised actions to create desired effects on the will, understanding and capability of adversaries, potential adversaries and other NAC approved parties in support of the Alliance overall objectives by affecting their information, information-based processes and systems while exploiting and protecting one’s own.” Nedbrydes denne definition, er det interessant at bemærke betoningen af en effektbaseret tilgang på baggrund af koordination og synkronisering af handlinger. Formålet med INFO OPS kan klart udledes til at omfatte aktioner mod modstanderens vilje, opfattelse og formåen ved at påvirke information og informationssystemer, mens man udnytter og beskytter sine egne ditto. Skal man kunne ovenstående, må der nødvendigvis være nogle systemer og strukturer der tager sig af koordinationen, synkroniseringen og informationshåndteringen fra det højeste niveau og ned igennem niveauerne. Det ligger også i ovenstående, at strategien så at sige er rettet begge veje. Ud over at søge at påvirke modstanderens processer, hvilket man kan kalde den offensive del af INFO OPS, må egne processer og systemer samtidig beskyttes23.

21 RTO-TR-8, afsnit 3, s. 47. 22 Afsnittet er, hvor intet andet er anført, baseret på MC 422/2 og AJP 3.10. 23 JP 3-13, s. viii.

UKLASSIFICERET

16 UKLASSIFICERET

Sidstnævnte fokus har i sagens natur et mere defensivt eller passivt sigte, men ses at kræve, at der i strukturerne indbygges kapacitet til overvågning og beskyttelse. Der kan måske drages en billedlig parallel til antivirus- og firewallsystemer, der kendes fra personlige computere. I INFO OPS-sammenhæng kan meget dog tale for, at der anlægges et mere holistisk syn. Strukturerne og systemerne må således rumme kapacitet til at håndtere og koordinere såvel den offensive som den defensive side af INFO OPS-indsatsen, og også denne koordination må nødvendigvis dække hele det vertikale spand mellem niveauerne. Betydningen af dette krav er særligt væsentligt set i lyset af den hastighed og styrke, hvormed en begivenhed på taktisk niveau i dag kan ramme og påvirke det politisk/strategiske niveau. I NATO-doktrinen understreges det, at INFO OPS er en integreret del af en effektbaseret tilgang til operationer, ligesom strategien har til formål at understøtte den højere chefs øvrige aktiviteter. Heraf ses, at opstillede INFO OPS-strukturer og systemer skal kunne koordinere med og være integreret i øvrige effektudløsende instanser. Endvidere slår doktrinen fast, at INFO OPS-koordinationen starter på det højeste niveau, hvor direktiverne fra North Atlantic Council (NAC) danner grundlag for planlægningen på lavere niveauer. Det er værd at bemærke, at Danmark her er repræsenteret og har mulighed for at gøre sin indflydelse gældende24. Det betones, at målene for INFO OPS-kampagnen bør udgives tidligst muligt og indeholde retningslinier til de strategiske kommandoer, herunder formålet med missionen og det ønskede ”end-state”. NATO-doktrinen fastslår, at områderne civil-militært samarbejde (CIMIC) og presse- og informationsvirksomhed (PI) er relaterede områder, der bør koordineres med INFO OPS-kampagnen, ligesom vigtigheden af, at INFO OPS indgår i militær træning og øvelser, betones. Herudaf kan udledes, at også fredstidsstrukturer og øvelsesorganisationer må rumme kapacitet til at håndtere INFO OPS, hvilket naturligvis bliver endnu mere afgørende, såfremt der eventuelt er forskel på bemanding og organisering af strukturerne afhængigt af systemets tilstand (fred – krise – krig). Af NATO’s policy kan endvidere ses medlemslandenes forpligtelser omkring INFO OPS. Det ses, at Danmark blandt andet er forpligtet til at udvikle procedurer for INFO OPS og at tilse, at det nødvendige efterretningsmæssige grundlag for INFO OPS er til stede. Det er herunder interessant at bemærke, at behovet for kapacitet til analyse af menneskelige faktorer som kultur, religion og sprog mv. fremhæves. Man skal lade INFO OPS indgå i træning og øvelser, være i stand til at stille ressourcer og trænet personel til rådighed for NATO INFO OPS i såvel operationer som øvelser og herunder holde sig betydningen af interoperabilitet for øje. Det må betyde, at INFO OPS må være en integreret del af ikke bare operative, men også uddannelsesmæssige strukturer, øvelsesorganisationer og lignende. At en effektiv INFO OPS-proces fordrer et solidt efterretningsmæssigt grundlag er ganske evident. Til gengæld bør man efter alt at dømme fremover se mere bredt på sammensætningen af de strukturer, der behandler og håndterer informationer og efterretninger. Når ovenstående fremhævelse af fokus på analyse af den menneskelige faktor i konflikter sammenholdes med det faktum, at Full Spectrum-perspektivet i høj grad udvisker det klassiske billede af krigen som to konventionelle styrker over for hinanden (som beskrevet i pkt. 2.2.), kan meget

24 Danmark er for tiden repræsenteret ved Ambassadør Per Poulsen-Hansen, og NAC afholder som bekendt ugentlige koordinationsmøder.

UKLASSIFICERET

17 UKLASSIFICERET

tale for, at man i højere grad inddrager og indsætter ”eksperter” i strukturerne. Eksempelvis antropologer og sociologer må kunne bidrage afgørende til en analyse af fremmedartede kulturer og indsættelsesområder og herunder det for INFO OPS-området så afgørende arbejde med at identificere og udpege potentielle målgrupper og nøgleaktører. Af NATO’s principper for INFO OPS fremgår blandt andet betydningen af, at alle INFO OPS-planer og aktiviteter koordineres, dekonfliktes og synkroniseres op, ned og på tværs af kommandovejen og med andre militære, politiske og civile aktiviteter alt sammen med henblik på at undgå, at en aktivitet kompromitterer, mindsker eller helt ødelægger effekten af en anden. Vigtigheden af rådighed over nøjagtige og tilstrækkelige efterretninger til understøttelse af INFO OPS-kampagnen understreges. På grund af behovet for den tætte koordination er princippet om centraliseret ledelse og decentral udførelse i høj grad et gennemgående princip for INFO OPS. Dog understreges det også, at det kan være nødvendigt med centraliseret udførelse, hvis alle involverede styrkeelementer meget nøje skal følge planen, eller hvor strategiske midler tages i anvendelse. Dette kan tale for, at man ikke spreder INFO OPS kapaciteterne for meget og blot hægter dem på eksisterende strukturer, men derimod opretholder minimum et samlende ”hoved” på hvert niveau. ”Targeting25” er en meget væsentlig del af ”effekt-planlægningen”. I denne proces knyttes (meget summarisk fortalt) mål, midler og effekter sammen. Da INFO OPS både omfatter kinetiske og ikke-kinetiske midler, og da effekten af de ikke-kinetiske midler ofte ikke indtræffer øjeblikkeligt og/eller kan være vanskelige at måle, understreges behovet for en meget tæt koordination på targeting-området. INFO OPS-strukturerne må være integreret i targeting-strukturerne og herunder besidde kapacitet til at vurdere og bedømme ikke bare den umiddelbare virkning af såvel kinetiske som ikke-kinetiske anslag og effekter, men i høj grad også (og måske endda mere vigtigt) eventuelle afledte effekter heraf. Netop vurderingen af effekten af INFO OPS-kampagnen er et absolut nøgleområde. NATO-doktrinen godtgør, at især ændringer i modstanderens vilje skal moniteres nøje og herunder ændringer i den civile befolknings holdning, politiske aktiviteter, uroligheder og lignende. Dette kan tale for, at der ikke bare i planlægningsfasen, men også i gennemførelses- og moniteringsdelen tilknyttes eksperter, der må antages bedre at kunne bedømme eksempelvis politiske nuancer eller kulturelt betingede udsving i en befolkning, end almindeligt uddannet militært personel vil være i stand til. Det understreges, at INFO OPS-processen skal startes tidligst muligt i operationsplanlægningen, og at processen fortsættes og vedligeholdes gennem hele operationen. INFO OPS tilknytning til niveauerne kan ses beskrevet i NATO-doktrinen. På politisk/strategisk niveau indsættes militære styrker inden for den altfavnende, overordnede politiske ramme herfor støttet af en informationsstrategi. Den overordnede INFO OPS-strategi vil være indeholdt i informationsstrategien og supplere det operative niveau med retningslinier for det strategiske niveaus INFO OPS strategi, herunder politiske retningslinier, strategiske mål, direktiver og begrænsninger. Det strategiske niveau vil ud over at guide det operative niveau tage sig af koordinationen med det politiske ditto. Dette skal ske som en iterativ proces med henblik på at sikre, at INFO OPS-aktiviteter på strategisk og operativt niveau er

25 Der findes mig bekendt ikke et dækkende dansk ord for ”targeting”. Ordet ”targeting” anvendes da også i flere danske, militære publikationer (blandt andet Feltreglement I) for processen med at udvælge mål og bekæmpe disse med relevante midler.

UKLASSIFICERET

18 UKLASSIFICERET

synkroniseret med andre aktiviteter. Det understreges, at opgaven med at håndtere INFO OPS på strategisk niveau er endog meget omfattende og mandskabskrævende, ligesom det betones, at INFO OPS kan være et politisk følsomt område. Af ovenstående kan udledes, at INFO OPS-processen i udpræget grad er en ”top-down-proces”, hvilket igen vil sige, at afgørende indflydelse på nøgleområder kræver afgørende indflydelse på strategisk/politisk niveau. Områdets meget krævende, specialiserede og i særdeleshed følsomme karakter kan tale for, at man generelt set specialiserer og dedikerer det personel, der skal beskæftige sig med INFO OPS. På det operative niveau indsættes militære styrker med henblik på at opnå strategiske mål ved gennemførelse af kampagner i det tildelte JOA (Joint Operation Area). Chefen for de værnsfælles styrker vil herunder have til ansvar at udlede de operative INFO OPS-mål, der vil føre til opnåelse af de strategiske ditto. Herunder er prioritering af mål, målrækkefølge og styrkeallokering væsentlige elementer i lighed med løbende effektvurdering og tilbagemelding til det strategiske niveau. Det operative niveau vil endvidere have en vigtig opgave i at udstikke retningslinier til de taktiske førere med henblik på deres forståelse af og opnåelse af ønskede INFO OPS-effekter. I sagens natur vil både aktører og målgrupper samt selve effektopnåelsen blive mere og mere veldefinerede og håndgribelige jo lavere man kommer i niveauerne. Dette må antages at forøge behovet for horisontal koordination i forhold til behovet på det strategiske niveau. Deraf følger således også et væsentligt behov for samtænkning af såvel militære som civile midler. Den i punkt 2.2. beskrevne udvikling med øget interaktion med civile mennesker og organisationer mv. understreger behovet. Samtænkningen skal finde sted med henblik på økonomisk udnyttelse af rådige ressourcer samt bedst mulig indsættelse af netop det eller de midler, der i hvert enkelt tilfælde ses at give den bedste effekt. På taktisk niveau indsættes de militære styrker med henblik på opnåelse af tildelte militære mål. På dette niveau bliver gennemførelsen af INFO OPS meget håndgribelig og rettes direkte mod at opnå effekt på nøgleaktører og målgrupper ved at påvirke disses vilje, beslutningsprocesser og kapabiliteter. En nøje koordination af INFO OPS-indsatsen med især øvrige taktiske aktører (andre Component Commands eksempelvis) er herunder afgørende. Ifølge NATO-doktrinen knytter beskyttelsen af egen information og egne informationssystemer sig især til det taktiske niveau. Sammenfattende ses følgende krav og input til INFO OPS-håndtering at kunne udledes af NATO-doktrin for området:

- INFO OPS-strukturerne må have kapacitet til at bedømme og behandle såvel offensive som defensive elementer i strategien.

- INFO OPS må integreres i øvrige effektudløsende strukturer og instanser.

- Afgørende indflydelse på INFO OPS-strategien fordrer afgørende indflydelse på politisk/strategisk niveau. INFO OPS-planlægning foregår ”top-down”.

- INFO OPS må integreres i uddannelses- og øvelsesstrukturer, og INFO OPS-stillinger bør være bemandede i operative strukturer uafhængigt af systemets tilstand.

- INFO OPS-stabe bør indeholde civile eksperter (eksempelvis antropologer, politiske kommentatorer, sociologer, psykologer og

UKLASSIFICERET

19 UKLASSIFICERET

lignende) såvel i planlægnings- som i gennemførelses- og moniteringsfasen.

- Områdets natur taler for at samle hellere end at sprede INFO OPS-kapaciteterne internt i de overordnede strukturer.

- INFO OPS komplekse og følsomme karakter taler for at specialisere og dedikere personel inden for området.

- Der ses at være et væsentligt behov for samtænkning af midler – særligt på det operative niveau, hvor også behovet for horisontal koordination ses at være særligt udtalt.

2.4. DET AKTUELLE, DANSKE ”INFO OPS-SETUP” OG POLICY26 Som tidligere berørt har den danske tilgang til INFO OPS indtil nu været noget afventende. Det tætteste, man indtil videre kommer på et egentligt dansk doktrinært grundlag, er således det af Forsvarskommandoen (FKO) udgivne 5. udkast til ”Notat vedrørende Information Operations i Forsvaret” af 23. august 2004. I forhold til 4. udkast ændres fokus fra identifikation og anbefaling af et slutmål for en implementering af INFO OPS-strukturer i Forsvaret til en anbefaling af en trinvis udvikling af området i forsvarsregi. Baggrunden for dette ændrede fokus var: ”…en ændring af opgaven fra à la ”beskriv hvordan INFO OPS-strukturer kan implementeres i dansk forsvar” til ”beskriv hvordan INFO OPS implementeres uden strukturer og uden at koste penge”,27”…. Når notatet siden efteråret 2004 har ”ligget stille”, skyldes det en beslutning om at afvente NATO’s beslutning på området. Herunder udestår en behandling af AJP-3.10 og NATO policy i Forsvarskommandoen med henblik på en anbefaling af vejen til områdets implementering for Forsvarschefen. Ifølge FKO sagsbehandler på området peger alt på, at man vil ende op med at anbefale den trinvise implementering. Det er herunder ikke hensigten, at der udarbejdes en endelig udgave af ”version 5-notatet”28. I det følgende redegøres for og analyseres på notatets anbefaling af dansk tilgang til området. Denne tilgang anvendes dermed også som et udtryk for den aktuelle, danske tilgang til INFO OPS. Den overordnede danske, militære tilgang til INFO OPS kan illustreres med følgende model29: (Næste side)

26 Afsnittet er, hvor intet andet er anført, baseret på FKO Notat. 27 FKO/SBH/INFO OPS, 22 FEB 2006. 28 Ibid. 29 FKO Notat, fig. 1, s. 4.

UKLASSIFICERET

20 UKLASSIFICERET

Fig. 2: Den overordnede danske, militære tilgang til INFO OPS.

INFO OPS i

Forsvaret

EW

PSYOPS

Vild-ledning

CNO

Øde-læggelse

CIMIC

Total-forsvar

INTEL/Counter INTEL

Public/ Private

Diplomacy PI

OPSEC I modellen er hovedelementerne markeret med dobbeltstreg og særlig farve og de relaterede elementer med enkeltstreg. Nok så interessant er dog forbindelsen til de eksterne aktører hvis vigtighed fremhæves. Det understreges, at modellen ikke er autoritativ og fortsat er til diskussion, men at den anvendes som afsæt til at forme den danske holdning til områdets håndtering. Udgangspunktet for INFO OPS er, at der fastsættes et End State, som nedbrydes til opgaver, der varetages af de enkelte komponenter. ”Top down-tilblivelsen” af direktiver og retningslinier understreges. For så vidt angår koordination og planlægning understreger notatet med henvisning til enkeltkomponenternes samspil og områdets noget komplekse karakter, at: ”INFO OPS er således et område, der kræver både indsigt, ressourcer, planlægningskapacitet og øvelse30”. Vigtigheden af en tidlig inddragelse af INFO OPS i planlægningen, samhørighed med det strategiske niveaus INFO OPS-strategi og i særdeleshed en effektbaseret tilgang til området understreges. Af ovenstående ses, at den danske tilgang for så vidt angår det her beskrevne overordnet set er på linie med, hvad NATO-doktrinen foreskriver. Ved yderligere nedbrydning ses den beskrevne tilgang at kræve, at der på de militære niveauer findes kapacitet til kontinuerligt at koordinere INFO OPS-indsatsen med de anførte eksempelvise eksterne aktører samt højere niveauer, ligesom påpegningen af områdets kompleksitet ses at kunne tale for, at der dedikeres faste strukturer til at håndtere området. Hvad angår det efterretningsmæssige backup, som findes afgørende for effektiv udførelse af INFO OPS, ses det aktuelle danske setup at være stærkest på det strategiske og på det taktiske niveau. På det strategiske niveau varetager Forsvarets Efterretningstjeneste arbejdet med at indhente og behandle information. På det taktiske niveau varetages denne tjeneste af de i organisationen indbyggede opklaringsenheder samt af efterretningssektioner og lignende i respektive stabe. Bindeleddet – en efterretningstjeneste eller et koordinerende organ - findes ikke umiddelbart på det operative niveau i Danmark. De facto varetages denne tjeneste af

30 Ibid. s. 5.

UKLASSIFICERET

21 UKLASSIFICERET

én sagsbehandler ved Forsvarsakademiet, men nogen formaliseret koordination mellem højeste og laveste niveau finder ikke sted31. De respektive niveauers opgaver i relation til INFO OPS fremgår efterfølgende af notatet. Særligt på det operative niveau ses herunder et omfattende behov for kapacitet til horisontal og vertikal koordination. Af logiske årsager og som tidligere nævnt binder det operative niveau da også de øvrige niveauer sammen og må i INFO OPS-sammenhæng antages at udgøre et endog meget vigtigt led i forhold til at få omsat den overordnede strategi til handlinger på lavere niveauer. Det nævnes da også, at AJP 3.10 ”Doctrine for INFO OPS” peger på nødvendigheden af oprettelse af et INFO OPS-element på det operative niveau i form af en ”INFO OPS-celle”. Denne celle bør have deltagelse af repræsentanter for J2, J3, J4, J5, J6, J7, J9, Legal Adviser, værnene, targeting-celle, specialstyrker, EW, PSYOPS, CNO, Deception Planners og OPSEC. Alene denne foreslåede sammensætning kan vel bidrage til at understrege kompleksiteten i området. Herunder må naturligvis ihukommes, at Danmark ikke har nogen værnsfælles operativ kommando, og notatet betoner da også, at Danmark ikke behøver at være førende på INFO OPS-området eller opbygge nationale strukturer i stil med ovenstående, men at Danmark må kunne bidrage til INFO OPS-processen ved deltagelse i for eksempel NATO-regi eller i ”Coalition of the Willing.” Aktuelt varetages koordinationen mellem Danmark og partnerlande (for eksempel under NATO-øvelser) af ad hoc udpeget personel uden særligt kendskab til området. Det fremgår af notatet, at INFO OPS fremdeles forventes at skulle spille en større rolle under NATO-øvelser. Af ovenstående kan udledes, at dansk Forsvar på den ene side erkender behovet for at opbygge ekspertise og procedurer inden for INFO OPS, men at man ikke umiddelbart finder behov for at institutionalisere området i faste strukturer. INFO OPS-ekspertisen bliver således baseret på enkeltpersoner, og de bidrag, man kan stille til internationale missioner, vil være samme enkeltpersoner og/eller specifikke INFO OPS-komponentbidrag (eksempelvis EW-enheder, PSYOPS-elementer, CIMIC-bidrag eller lignende). For så vidt angår det aktuelle bestemmelsesgrundlag er det FKO hensigt at udgive direktiver for INFO OPS og for hvert af de underlæggende elementer. Status for disse er dog p.t., at arbejdet hermed ligger stille, indtil der er taget en principbeslutning om, hvad Forsvaret egentlig vil med INFO OPS32. Omkring organiseringen af INFO OPS godtgør notatet, at en stor del af, hvad man kan kalde ”den daglige” INFO OPS-planlægning, allerede er forankret i eksisterende koordinationsprocesser og arbejdsgrupper med videre, ligesom der ikke ses behov for specifik dansk INFO OPS-planlægningskapacitet. Argumentet er, at Danmark sjældent deltager i planlægningsfasen af operationer, der ved dansk indtræden som oftest allerede vil være planlagt andre steder. Af notatet fremgår det: ”INFO OPS planlægningsfunktionen ses således typisk varetaget ved udsendende organisations eller største koalitionspartners foranstaltning. Dansk Forsvars øjeblikkelige behov for at opbygge en egentlig INFO OPS struktur vurderes således

31 LÆ/IMO/FAK. 32 FKO/SBH/INFO OPS, 22 FEB 2006.

UKLASSIFICERET

22 UKLASSIFICERET

begrænset idet behovet for INFO OPS-stabsfunktioner på fx brigade- og divisionsniveau fortsat bør analyseres33”. Dog fremgår det også, at egentlige INFO OPS-celler/-elementer i Forsvarets fredstidsstruktur fortsat ses som en udviklingsoption, hvis området udvikles yderligere. Det ligger også i kortene, at Danmark skal være opmærksom på potentialet i udvikling af og specialisering inden for de specifikke elementer i INFO OPS med henblik på at kunne bidrage til NATO’s ønsker inden for området. FKO oplæg til organiseringen ses at ligge i forlængelse af den generelt lidt afventende tilgang til området samt ambitionen om at kunne bidrage internationalt med enkeltpersoner og specifikke delelementer. Opnåelsen af den nødvendige ekspertise skal fortrinsvis ske ved udsendelse af danske officerer i INFO OPS-stillinger i internationale stabe. Området skal implementeres gradvist i Forsvaret på baggrund af uddannelse, erfaringsdannelse og ”Lessons Learned”: ”Dette vil tillade Danmark fortsat at navigere inden for området i takt med dets ”modning” under internationale operationer og i NATO-sammenhæng.34” Notatets anbefalinger fremgår afslutningsvist og er overvejende rettet mod forslag til styrkelse af den uddannelsesmæssige indsats inden for INFO OPS. Derudover pålægges værnene at se på interne behov for planlægnings- og koordinationskapacitet, ligesom Forsvarets Personeltjeneste skal se på mulighederne for at placere danske officerer i internationale INFO OPS-stillinger. Forsvarsstaben vil fortsætte udarbejdelsen af direktiver og bestemmelser for INFO OPS og de underliggende elementer og derudover vil studie- og udviklingsvirksomheden inden for området fortsættes såvel ved FKO som ved Forsvarsakademiet. Sammenfattende ses den aktuelle, danske tilgang til INFO OPS at være afventende med anerkendelse af, at området er væsentligt og i vækst.

2.5. STORBRITANNIENS OG NORGES AKTUELLE TILGANG Det er især erkendelsen af, at moderne konflikter ikke udelukkende løses ved anvendelse af militær magt, der danner baggrund for Storbritanniens doktrin for INFO OPS35. Centralt i den britiske tilgang til INFO OPS er ”The Information Campaign”, som dækker over ønsket om at koordinere det informationsmæssige output fra ministerielle og statslige institutioner36. Med andre ord har man i Storbritanniens taget betydelige skridt hen imod at institutionalisere INFO OPS. Informationskampagnen starter, ved at den ønskede udgang på en situation eller krise fastlægges på højeste, politiske niveau. Dette omsættes til ministerielle aktiviteter i form af enten diplomatiske, økonomiske eller militære aktioner inden for respektive ministeriers ressortområder. Indsatsen koordineres i ”The Cross-Government Implementation Group (CGIG), der er en arbejdsgruppe med repræsentanter fra relevante departementer37. Informationskampagnen skal herunder tilsikre konsistens i de budskaber, der udsendes på underliggende niveauer. Processen kan illustreres således38: (Næste side)

33 FKO Notat, s.10. 34 Ibid. 35 JWP 3-80, pkt. 101. 36 Ibid, pkt. 104. 37 Ibid, pkt. 108. 38 DTIO Briefing.

UKLASSIFICERET

23 UKLASSIFICERET

CGIG

”Downing Street 10”

Foreign and Commonwealth Office

Department of Trade and Industry

Department for Information and Data

Ministry of Defense

Informations-kampagnen

Temaer

Aktioner

Fastlæggelse af mål

Fig. 3: Storbritanniens koordinering af informationskampagnen på strategisk niveau.

Informationskampagnen vil altså danne ramme og grundlag for INFO OPS-indsatsen på det operative niveau. CGIG udgør således bindeleddet mellem det tværministerielle niveau og den operative struktur, for eksempel de britiske styrker i Irak39. Såkaldte ”Master Messages” fra Forsvarsministeriet danner rammen om den militære del af INFO OPS-kampagnen, og det er i sagens natur afgørende, at budskabet i disse ”Master Messages” ikke kompromitteres af INFO OPS udført på lavere niveauer40. Linket til det operative niveau sker i kraft af, at direktiv fra ”Chief of the Defense Staff” af et dertil udpeget ”Contingency planning team” under ”Permanent Joint Headquarter” konverteres til et direktiv til Joint Commander. Herunder vil der være skabt sikkerhed for sammenhæng mellem retningslinierne for targeting og INFO OPS-kampagnen. En væsentlig britisk erfaring med oven for beskrevne institutionalisering er, at jo flere organisationer og niveauer, der er involveret i INFO OPS-kampagnen, des større er risikoen for: ”… at de enkelte budskaber ”driver” i forhold til den overordnede politik,”

som Dan B. Termansen udtrykker det41. En anden britisk erfaring er dog også, at selve institutionaliseringen sikrer en smidig og hurtig beslutningsproces i krise og krigssituationer42. Holdes den britiske tilgang op imod den aktuelle danske kan det tværministerielle koordinationsforum (CGIG) med god vilje sammenlignes med Det Udenrigspolitiske Nævn. Det Udenrigspolitiske Nævn kan således siges at have en koordinerende effekt på Danmarks udenrigspolitik, men det er evident, at en egentlig og formaliseret koordinering af budskaber med sigte på underliggende niveauer ikke finder sted. Nævnets opgave er i højere grad at agere sparringspartner for regeringen i forhold til udenrigspolitiske sager af væsentlig karakter43. Med afsæt heri og ihukommende den oven for beskrevne aktuelle danske tilgang, der baserer sig på den

39 Termansen 1, s. 35. 40 JWP 3-80, pkt. 112. 41 Termansen 1, s. 35. 42 Ibid. 43 Det Udenrigspolitiske Nævn, Folketinget, s. 2.

UKLASSIFICERET

24 UKLASSIFICERET

almindelige, daglige koordination mellem ministerier, departementer og kommandoer samt ad hoc løsninger for så vidt angår koordination af INFO OPS, kan det delkonkluderes, at et direkte og dedikeret link mellem det politiske og det operative (og lavere niveauer) med særligt sigte på at koordinere INFO OPS, ikke umiddelbart for tiden findes i Danmark. Også Norge har sat fokus på INFO OPS i den igangværende ombrydning af forsvaret. Af ”Rammer for forsvarssjefens militærfaglige utredning” fremgår: ”I prinsippet skal alle aspekter ved informasjonsoperasjoner kunne utføres/håndteres som ledd i alle typer operasjoner. Det er derfor avgjørende at dette aspekt ivaretas særskilt i all utforming av konsepter, doktriner og strukturer, samt utdannelse. Strategisk nivå skal ha det overordnede ansvaret for alle typer informasjonsoperasjoner, fellesoperativt nivå skal ha det koordinerende ansvaret og - i den grad det er hensiktsmessig - et utøvende ansvar, taktisk nivå skal kun løse spesifikt gitte oppdrag. På alle disse nivåene må organisasjonen tilrettelegges for, og tilstrekkelig kompetanse bygges opp med henblikk på å kunne planlegge, koordinere og iverksette effektive informasjonsoperasjoner over hele spekteret av Forsvarets oppgaver44”. Heraf ses altså en betydelig vægtning af INFO OPS og et oplæg til, at området institutionaliseres i Norge. Rammerne ses at læne sig op ad den britiske tilgang for så vidt angår betoningen af, at det strategiske niveau udstikker de overordnede retningslinier, at det operative niveau primært varetager koordinationen, og at det taktiske niveau gennemfører og iværksætter konkrete INFO OPS-opgaver. For så vidt angår den militære del af INFO OPS videreføres denne linie: ”Forsvarsdepartementet har stabs- og policyansvaret for MIL INFO OPS på strategisk nivå mens Forsvarssjefen ivaretar det utøvende ansvar. Operasjonelt nivå har ansvar for å omsette den overordnede MIL INFO OPS strategi til taktiske oppgaver, og taktisk nivå har ansvar for å gjennomføre disse. Det må etableres planleggings- og koordineringskapasitet for MIL INFO OPS på operasjonelt nivå og som tillegges det fellesoperative domenet. Imidlertid kan det ikke utelukkes at taktisk nivå blir pålagt strategiske oppdrag45”. Heraf ses, at INFO OPS findes at måtte institutionaliseres i Norge, ligesom det (ud over fastlæggelsen af ansvarsfordeling) anerkendes, at grænserne mellem det strategiske og det taktiske niveau formindskes i takt med udviklingen. Forsvarschefens udredning fastlægger endvidere, hvilke enkeltkomponenter den nye struktur især skal satse på, og endelig gives et specifikt forslag til en institutionalisering (fremgår grafisk af bilag 3)46. Denne institutionalisering ses i høj grad at være rettet mod koordinationen og anvendelsen af de specifikke kapaciteter, der foreslås satset på men den rummer også en vægtning af, at de overordnede budskaber fra det politiske niveau overføres til de lavere niveauer. Imidlertid ses af skitsen i bilag 3, at selve opgaven med at håndtere INFO OPS i væsentlig grad er bundet op på enkeltpersoner i stabene og strukturerne. På den vis kan den norske tilgang til institutionalisering groft sagt ses at udgøre en mellemting mellem den britiske og den aktuelle danske tilgang. Sådan at

44 FD NO, pkt. 5.6. 45 FSJ MFU 03, pkt. 3.2. 46 Ibid, pkt. 4 samt bilag A.

UKLASSIFICERET

25 UKLASSIFICERET

forstå, at hvor den britiske tilgang baserer sig på, at dedikerede celler i strukturen varetager INFO OPS-håndteringen, er det i den norske struktur i højere grad dedikerede enkeltpersoner i eksisterende celler der koordinerer indsatsen på især de lavere niveauer.

2.6. SAMMENFATNING Udviklingen i operationsmiljøet og de militære styrkers opgaver ses i høj grad at bane vejen for krav om forøget fokus på INFO OPS. Behovet for at kunne påvirke modstanderen langt bredere end blot ved fysisk magtanvendelse og destruktion ses at være udtalt. Den omfattende og meget alvorlige trussel fra IED i nutidens konflikter udgør et tydeligt eksempel herpå. Kravene om ringe kollateral skade og tab, men også modstanderens potentielt langt mere diffuse og varierede væsen, taler ydermere herfor. Grænserne mellem behovet for civile og militære kompetencer ses herunder på visse områder (som for eksempel kulturel, etnisk, politisk og teknologisk ekspertviden) at flyde sammen. Samtænkning af midler bliver vigtig i det lys. Af NATO-doktrin for INFO OPS udspringer en række krav sammenfattet ovenfor. Grundlæggende ses området med ”NATO-briller” at være komplekst, at kræve stor indsigt og faste strukturer til håndtering samt at kræve centraliseret, ”top-down”-baseret planlægning og decentral udførelse. Vægtningen af INFO OPS i uddannelses- og øvelsessammenhæng betones. Den aktuelle, danske tilgang kan sammenfattende beskrives som afventende, men med anerkendelse af områdets fremtidige betydning. Der satses foreløbig fra dansk side på levering af bidrag i form af enkeltpersoner og specifikke kapaciteter. Forsvaret ser ikke foreløbigt et behov for opbygning af egentlige INFO OPS-strukturer eller INFO OPS-planlægningskapacitet. Opbygning af ekspertise skal fortrinsvis ske gennem enkeltpersoners opsamling af erfaring og en ikke ubetydelig vægtning af INFO OPS på uddannelsesområdet. Det aktuelle, danske efterretningsmæssige backup til INFO OPS er stærkest på det strategiske og det taktiske niveau, hvor efterretningstjenesten, i modsætning til det operative niveau, er institutionaliseret. Såvel Storbritannien som Norge satser nu og fremtidigt på en formel institutionalisering af INFO OPS. Der ses en nuanceforskel i graden af institutionaliseringen, som generelt ses at være mere baseret på egentlige INFO OPS-strukturer i Storbritanniens tilgang, og hvor kapaciteten i den norske tilgang i højere grad indbygges i form af enkeltpersoner i eksisterende strukturer. Endvidere ses i Norge en direkte satsning på visse enkeltkomponenter i INFO OPS direkte målrettet mod NATO’s ønske om, at medlemslandene er i stand til at bidrage med sådanne.

UKLASSIFICERET

26 UKLASSIFICERET

Kapitel 3 – Flere udfordringer

3.1. INDLEDNING Formålet med kapitlet er at diskutere og analysere de af Nis Leerskov Mathiesen (NLM) opstillede syv udfordringer til INFO OPS med henblik på yderligere at nuancere og forme undersøgelsen af kravene til dansk håndtering og institutionalisering af området.

3.2. FØRSTE UDFORDRING: KENDSKAB TIL INFO OPS Den første udfordring, NLM påpeger, er manglende kendskab til og diskussion af INFO OPS i Danmark. Ifølge NLM er INFO OPS et næsten ukendt begreb uden for militære kredse, hvorimod bevidstheden om udviklingen i og betydning af selve informationssamfundet er udbredt. Der findes ingen INFO OPS-strategi eller overvejelser om en sådan på statsministerielt niveau. Heller ikke Forsvarsministeriet har en egentlig doktrin for INFO OPS. Selv inden for forsvaret er behandlingen af og diskussionen om emnet ifølge NLM begrænset til at foregå blandt specifikke sagsbehandlere, under hvem emnet hører. NLM påpeger herunder det potentielt uhensigtsmæssige i, at Forsvaret alene driver udviklingen af INFO OPS. Endvidere henvises til, at ”Informationstidsalderen” og de deraf afledte udfordringer måske bedst behandles og drøftes under anvendelse af INFO OPS-terminologi, hvilket også ifølge NLM ses at betone behovet for udbredelse af kendskabet til INFO OPS47. Når den i kapitel 2 beskrevne danske noget afventende indstilling til INFO OPS-området og den fortsatte satsning på enkeltpersoner som bærende af udviklingen sammenholdes med NLM første udfordring, ses meget at tale for, at der må iværksættes supplerende tiltag, såfremt kendskabet til og diskussionerne af INFO OPS skal styrkes. Den helt aktuelle sag om Morgenavisen Jyllandspostens meget omdiskuterede tegninger af profeten Muhammed og den deraf følgende krise, Danmark er kastet ud i, kan bruges som eksempel på og løftestang for, hvor væsentligt det er, at landet har et passende beredskab til hurtigt at håndtere sager, der i en globaliseret verden ses at kunne udvikle sig med næsten eksplosiv hast. Netop denne sag viser også, at skellet mellem udenrigspolitikken og indenrigspolitikken på visse områder nedbrydes i en stærkt globaliseret verden. Det må understrege behovet for mekanismer til effektiv koordination såvel vertikalt som horisontalt i systemet. Den nævnte sag har som bekendt også ret alvorlige afledte konsekvenser for de udsendte, danske styrker hvilket igen ses at understrege, at INFO OPS-håndtering ikke blot er et rent (og næsten ukendt) militært anliggende, men i høj grad noget der bør udvikles i samarbejde med og i dialog mellem instanserne. Der må kort sagt sikres en ”rød tråd” mellem den håndtering sagen får på politisk niveau og til den tilsvarende håndtering på taktisk niveau. En mere aktiv dansk profil på INFO OPS-området findes dog isoleret set at være det bedste middel til at løfte udviklingen og kendskabet.

3.3. ANDEN UDFORDRING: DEN EFTERRETNINGSMÆSSIGE STØTTE Den anden udfordring til dansk håndtering af INFO OPS NLM påpeger, vedrører det tidligere berørte altafgørende efterretningsmæssige grundlag for strategien. NLM påpeger i den forbindelse to væsentlige problemer i den aktuelle danske situation. For det første dokumenterer NLM et væsentligt vakuum imellem den

47 Afsnittet er baseret på Mathiesen s. 27 – 29.

UKLASSIFICERET

27 UKLASSIFICERET

efterretningsindhentning, der fra dansk side gøres på strategisk niveau (ved Forsvarets Efterretningstjeneste), og den tilsvarende, der gennemføres på det operative og taktiske niveau for eksempel ved en udsendt dansk enhed. For det andet påpeger NLM, at selve behovet for efterretninger har ændret sig i takt med nye opgaver og operationer. Analyse og identifikation af målgrupper og nøglepersoner er en meget væsentlig del af INFO OPS-processen, og alt tyder på, at der kræves særlig kapacitet hertil. NLM påpeger, at denne kapacitet allerede er institutionaliseret i USA og Storbritannien, men at en tilsvarende formaliseret indsats ikke findes i Danmark48. Sammenholdes den efterretningsmæssige udfordring med det tidligere behandlede, må ihukommes, at national fokus på efterretningsmæssig understøttelse af INFO OPS er et krav i NATO’s doktrin for INFO OPS. Meget ses derfor at tale for øget fokus på dette område samt en institutionalisering og ikke mindst en formalisering med henblik på at sikre sammenhæng mellem efterretningstjenesten på de forskellige niveauer også med henblik på at sikre kapacitet til nye og anderledes efterretningsbehov som for eksempel analyse og udpegning af målgrupper og nøgleaktører.

3.4. TREDJE UDFORDRING: INFO OPS UD FRA ”DANSKE VÆRDIER” NLM tredje udfordring til dansk håndtering af INFO OPS udspringer af en diskussion af hvordan ”danske værdier” kan operationaliseres i INFO OPS. NLM tager afsæt i, at det kan diskuteres, om danske værdier kan siges at være nedfældede og dermed umiddelbart implementerbare i INFO OPS-sammenhæng, eller om samme værdier i højere grad skal ses som et udtryk for et mere konstruktivistisk, uhåndgribeligt fænomen. På den baggrund stiller NLM spørgsmålstegn ved, om danske værdier overhovedet kan implementeres i en INFO OPS-kampagne uden eksempelvis blot at blive opfattet som ”propaganda” 49. Denne udfordrings tilknytning til nærværende opgaves interessefelt ses primært at ligge i et ubetinget krav om, at Forsvaret til den militære del af INFO OPS modtager klare og utvetydige retningslinier fra det politiske niveau. En række aktuelle sager, for eksempel sagen om bestemmelserne for behandling af tilbageholdte fanger ved den danske styrke i Irak, understreger vigtigheden af, at der er samhørighed mellem det budskab, man ønsker at sende fra højeste niveau, og de handlinger, der gennemføres på selv allerlaveste niveau. NLM fremhæver selv et eksempel på, hvordan uklare retningslinier for en styrkes magtanvendelse kan underminere samme styrkes effektivitet. Den mere principielle, men i virkeligheden meget interessante, diskussion af, hvorvidt der i rammen af en INFO OPS-kampagne kan eller bør udsendes tvivlsomme eller direkte usande budskaber for at tjene det overordnede budskab, ses i nogen grad at ligge uden for denne opgaves rammer. Et umiddelbart og forholdsvist jordnært bud er dog, at usandheder og fortielser generelt har det med at falde hårdt tilbage på afsenderen hvorfor meget isoleret set kan tale for, at man baserer INFO OPS-kampagner på sande, oprigtige værdier. Dette bud understøttes i øvrigt af undervisningen i mediehåndtering på Stabskursus50.

48 Afsnittet er baseret på Mathiesen s. 29 – 33. 49 Afsnittet er baseret på Mathiesen s. 33 – 35. 50 Medietræning/STK.

UKLASSIFICERET

28 UKLASSIFICERET

3.5. FJERDE UDFORDRING: DANSK PLANLÆGNING OG KONTROL AF INFO OPS

NLM fjerde udfordring til dansk INFO OPS-håndtering udspringer af den danske, politiske ”konsensus-tradition”. NLM påpeger, at eftersom danske regeringer almindeligvis baseres på mindretals- eller koalitionsregeringer, og især fordi Det Udenrigspolitiske Nævn har stor indflydelse på Danmarks udenrigspolitik kan det være vanskeligt at udsende koordinerede og fuldt ud accepterede ”Master Messages” som overordnet ramme for en INFO OPS-indsats. Dels vil det potentielt kunne være vanskeligt at opnå enstemmig opbakning bag budskaberne – dels vil den ”danske model” ikke tillade, at disse overordnede retningslinier holdes ”hemmelige” og implementeres i det skjulte. Dette kan selvsagt påvirke effektiviteten af INFO OPS-kampagnen, ligesom det må antages at stille betydelige udfordringer til institutionaliseringen og koordinationen af dansk INFO OPS51. I lighed med diskussionen af ”danske værdier” ses den fjerde udfordring mest at være rettet mod det politisk/strategiske niveau. Atter må betydningen for Forsvaret ubetinget ligge i, at der modtages klare, utvetydige retningslinier fra det foresatte, politiske niveau. I fortsættelse af diskussionen af ”danske værdier” kan ”konsensus-traditionen” imidlertid også ses at udgøre en styrke. De overordnede budskaber eller ”Master Messages” kan antages at blive mere nuancerede og balancerede ved at blive til i en drøftelse mellem flere (som udgangspunkt uenige) parter. Det må dog fortsat betones, at det selvfølgelig er et krav, at der rent faktisk udgives overordnede retningslinier! Om det så rent faktisk kan lade sig gøre at gennemføre en effektiv INFO OPS-kampagne baseret på åbne, kendte overordnede budskaber, kan være vanskeligt at bedømme. Spørgsmålet kan i øvrigt relateres til diskussionen af i hvilket omfang usande og urigtige oplysninger og budskaber kan indgå i INFO OPS-kampagner. Meget ses i forlængelse af ”værdi-diskussionen” at tale imod anvendelse af usandheder og fortielser, hvorfor man også kan argumentere for, at det bør kunne lade sig gøre at gennemføre effektivt virkende INFO OPS baseret på åbne og tilgængelige, helt overordnede budskaber. NLM sammenligner Danmarks situation med USA og Storbritanniens setup, der i langt højere grad muliggør en ensidig politisk fokusering og hemmeligholdelse af de overordnede budskaber. Imidlertid kan uheldige sager om eksempelvis fangemishandlinger og anvendelse af hemmelige fangetransporter, der i høj grad har fulgt de to lande i de seneste år, netop bruges som argument for, at åben, konsensusbaseret ”Master Messages” i sidste ende vil effektivisere INFO OPS-kampagnen. Bundlinien må under alle omstændigheder være, at det operative niveau må tildeles klare, entydige retningslinier for, som tidligere i opgaven udledt, at kunne omsætte og operationalisere INFO OPS-kampagnen tilstrækkeligt effektivt. Derudover ses en egentlig institutionalisering af INFO OPS i Danmark under alle omstændigheder at forbedre muligheden for at evt. manglende retningslinier efterspørges og koordineres, end hvis INFO OPS-processen skal varetages af enkeltpersoner.

3.6. FEMTE UDFORDRING: DANMARKS INDFLYDELSE PÅ INFO OPS NLM femte udfordring knytter sig til Danmarks størrelse i NATO- og koalitionssammenhæng. NLM rejser spørgsmålet om, hvorvidt Danmark overhovedet kan få indflydelse, eller om det altid blot vil være største koalitionspartner(e) der lægger linien hvorefter Danmark retter ind. Som nærværende opgave tidligere har påvist, og som NLM også nævner, ses Danmark i NATO-sammenhæng at have

51 Afsnittet er baseret på Mathiesen s. 36 – 39.

UKLASSIFICERET

29 UKLASSIFICERET

potentiel god indflydelse qua sin placering i NAC og diverse arbejdsgrupper med mere. Anderledes ser det ud, hvor Danmark deltager i ”Coalition of the Willing”-sammenhæng. Her argumenterer NLM for, at Danmarks indflydelse kan antages at være endog meget begrænset, for så vidt angår de helt overordnede, toneangivende, budskaber. NLM skriver52: ”Whatever the finding is, it seems that Denmark might be damned if it does and damned if it does not engage in INFO OPS.53” Netop denne udfordring kan ses at være ganske interessant i forhold til nærværende opgave. Danmarks status som småstat i forhold til INFO OPS-området bør naturligvis give anledning til overvejelser. I lighed med flere af effekterne som enkeltelementerne i INFO OPS producerer, kan reel indflydelse ses at være vanskelig at måle. Overordnet set kan der argumenteres for, at aktiv deltagelse er den første forudsætning for overhovedet at opnå mulighed for indflydelse. Her kan Danmark med sin ganske aktive rolle på den internationale scene antages at have skabt et fundament. Danmarks deltagelse i Irak-krigen kan herunder bruges som eksempel. Det synes klart, at Danmarks agtelse i USA (og England) er højnet i kraft af deltagelsen i Irak. Præsident Bushs besøg i Danmark i juli 2005 kan ses som et udtryk herfor. Og uanset hvordan man fra forskellig politisk side vender og drejer begivenheden, giver et sådant besøg den danske statsminister lejlighed til at ”tale direkte ind i øret” på den amerikanske præsident. Med afsæt heri kan argumenteres for, at Danmark trods sin begrænsede størrelse næppe er helt uden indflydelse. For så vidt angår Danmarks begrænsede indflydelse på de helt overordnede budskaber kan NLM dog stadig ses at have en væsentlig pointe. Danmark indtræder almindeligvis først i internationale konfliktløsninger efter den første fase. Sammenholdt med den i foregående kapitel beskrevne, almindeligvis manglende danske deltagelse i planlægningsfasen kan meget tale for, at Danmarks muligheder for at forme og påvirke de overordnede retningslinier er begrænsede. Og sandsynligheden for at Danmark gennemfører selvstændige, internationale aktioner kan herunder retfærdighedsvis godt betegnes som endog meget overskuelig. I forlængelse heraf og set i INFO OPS-sammenhæng kan det tale for, at der er fornuft i fra dansk side ikke at lægge for mange kræfter i en omfattende institutionalisering af INFO OPS. Omvendt kan argumentet om aktiv deltagelse som forudsætning for indflydelse tale for en mere aktiv, dansk INFO OPS-profil. Herunder kan noget tale for at udnytte, at området også internationalt set er i sin vorden, og at man derfor har muligheden for at opbygge værdifuld og efterspurgt ekspertise på området. Den tidligere nævnte helt aktuelle krise omkring ”Muhammed-tegningerne” kan også ses som udtryk for, at Danmark kan blive tvunget til ufrivilligt og mere eller mindre selvstændigt at skulle agere på den internationale scene. Dette kan også tale for en øget institutionalisering af det danske ”INFO OPS-beredskab”. I TV2-nyhederne den 14. februar 2006 kunne man i øvrigt se chefen for de danske styrker i Irak, oberst Flemming Toft udtale sig om, hvordan han håndterede den øgede (negative) fokus på de danske styrker i Basra-området som følge af ”Muhammed-sagen”. Uden overhovedet at bedømme oberstens udtalelser kan alene behovet herfor og understregningen af, at ”sager” nu om dage over meget kort tid kan påvirke massivt på højt, lavt og mellemliggende niveauer, ses at tale for, at der oprettes strukturer til at varetage koordination af budskaber op og ned gennem niveauerne. Af ovenstående kan delkonkluderes, at Danmark givetvis kan opnå indflydelse på international INFO

52 Afsnittet er baseret på Mathiesen s. 40 – 41. 53 Mathiesen, s. 41, afsnit 2.

UKLASSIFICERET

30 UKLASSIFICERET

OPS, men at afgørende, dansk påvirkning af strategiske ”Master Messages” måske ikke ligger lige for. Dog kan atter drages en parallel til den aktuelle ”Muhammed-krise”. Umiddelbart ses intet i netop sådan en sag at være til hinder for en rent national håndtering fra dansk, politisk niveau og direkte til taktisk niveau – tværtimod! Den i den aktuelle sag begrænsede danske repræsentation på det operative niveau kan godtgøre, at der sker en koordination direkte til taktisk niveau. I forhold til fig. 1 kan det illustreres således:

Politisk / Strategisk niveau

Operativt niveau

Koalitions-partner(e),

civile instanser etc.

Taktisk niveau

Fig. 4: Koordination af INFO OPS-budskaber direkte fra politisk til taktisk niveau samt til berørte partnere.

En sådan ”kortslutning” af de traditionelle kommando- og koordinationslinier giver mening i den aktuelle sag og kan sikre konsistens i den danske håndtering af krisen. Det ses dog at kræve, at der etableres instanser på berørte niveauer til at håndtere INFO OPS-indsatsen, ligesom der på det politiske niveau må kunne affattes konkrete retningslinier til taktisk niveau.

3.7. SJETTE UDFORDRING: MAKSIMALT UDBYTTE AF INTERNATIONAL INFO OPS

NLM sjette udfordring til dansk håndtering af INFO OPS ligger i lige forlængelse af den foregående. NLM argumenterer for, at Danmark netop på grund af sin størrelse kan ses at have visse muligheder på den internationale INFO OPS-scene. NLM påpeger, at Danmark ofte lettere kan manøvrere fra sag til sag end de meget større nationer, ligesom Danmark kan ses at have et vist (positivt) moralistisk renomme set fra internationalt hold. Som eksempel anfører NLM, at Danmark hermed kan ses at bibringe for eksempel USA øget legitimitet i sine handlinger i kraft af dansk opbakning. Ifølge NLM ligger udfordringen i at identificere, hvordan disse muligheder faktuelt udnyttes, og hvordan man får dem indbygget i den danske planlægning og kontrol af INFO OPS54. I lighed med at denne udfordring ligger i forlængelse af den foregående, må diskussionen også følge den foregående. Der ses implicit i den mere positive anskuelse af Danmarks muligheder for at påvirke internationale INFO OPS-processer et behov for, at INFO OPS institutionaliseres. Såfremt INFO OPS fortsat baseres på enkeltpersoner og ”ad hoc-håndtering”, vil de nævnte muligheder næppe kunne udnyttes kontinuerligt og konsistent. Tilbage står så langt hen ad vejen en vægtning af, om værdien af indflydelsen ses at stå mål med værdien af indsatsen. Som

54 Afsnittet er baseret på Mathiesen s. 41 – 43.

UKLASSIFICERET

31 UKLASSIFICERET

udgangspunkt for den diskussion kan atter tages afsæt i det generelle, danske, internationale engagement. ”Det internationale system er i opbrud. Mere end tidligere afhænger udviklingen af de valg, vi træffer. Den nye situation giver behov for en revurdering af, hvordan Danmark bedst forfølger sine udenrigspolitiske mål. Vi må endegyldigt lægge småstatskomplekserne bag os. Vi er blevet en del af en større helhed og har som sådan nye og større muligheder for at øve indflydelse end nogensinde før.” Citatet stammer fra regeringens publikation: ”En verden i forandring” fra juni 2003. Med udgangspunkt heri ses klart en dansk forventning om øget indflydelse i den globaliserede verden, men i høj grad også et valg i retning af, at Danmark skal føre en mere aktiv udenrigspolitik. Isoleret set kan dette også tale for, at mulighederne i INFO OPS forfølges, og at en institutionalisering af processerne finder sted.

3.8. SYVENDE UDFORDRING: FORENING AF TEORI OG PRAKSIS NLM syvende udfordring til dansk håndtering af INFO OPS er rettet mod selve teorien bag INFO OPS. Kortfattet ses en del af problematikken bedst illustreret med et af NLM egne eksempler, der tager afsæt i Clausewitz’ berømte diktum om: ”at krigen blot er en videreførelse af politikken med andre midler”. Selve konceptet bag INFO OPS kan synes at bryde med det i hvert fald inden for militære kredse bredt accepterede og anvendte diktum. Med INFO OPS flyder grænserne mellem rent politiske og rent militære midler og aktioner i nogen grad sammen, hvilket naturligvis også kan ses at udfordre en evt. institutionalisering af området. En anden del af problematikken ser NLM i den mekanistiske teoriopfattelse af INFO OPS, der i for høj grad ses at gøre INFO OPS til en gnidningsfri og maskinelt virkende proces. Der tages ikke i fornødent omfang højde for den ifølge Clausewitz indbyggede friktion i krigen. Denne opfattelse kan ses at være en medvirkende årsag til, at ”danske værdier” og traditioner kan være vanskelige størrelser at integrere i dansk håndtering af INFO OPS. NLM ser et tredje problem i, at den menneskelige psykologi og herunder evne til modtagelse af information og perceptionen af samme i for høj grad forenkles i INFO OPS-teorien. NLM tager afsæt i følgende model55:

Receiver

Sender Message Fig. 5: Transmissionsmodel af kommunikation. NLM ser herunder en fare i, at den menneskelige hjerne blot betragtes som en ”passiv modtager”. Derved øges risikoen for, at den for INFO OPS væsentlige analyse af målgrupper og nøglepersoner bliver tilsvarende forenklet eller i værste fald fejlslagen. Den syvende udfordring kan sammenfattes til et behov for opnåelse af samklang mellem INFO OPS-teorien og den praktiske implementering og operationalisering af strategien56.

55 Mathiesen, s. 10. 56 Afsnittet er baseret på Mathiesen s. 43 – 49.

UKLASSIFICERET

32 UKLASSIFICERET

Tages afsæt i den aktuelle danske tilgang til INFO OPS, der i stor udstrækning kan siges at bygge på en mekanistisk indfaldsvinkel (symboliseret ved figur 2), kan NLM ses at have en væsentlig pointe i, at denne tilgang kan være for steril og for forenklet ved ikke i fornødent omfang at inddrage friktion. Både denne udfordring og til dels også problemet med sammenflydende grænser mellem militære og politiske tiltag ses i høj grad at tale for, at man ved en eventuel institutionalisering af INFO OPS ”tænker ud af boksen” og dermed ikke trækker eller kopierer eksisterende strukturer ned over området. Igangværende samtænkningsinitiativer kan ses som et skridt i retning af forøget anvendelse af civile eksperter i militære opgaveløsninger i takt med, at opgavekomplekserne ændrer sig. Nedenstående er hentet fra anneks 1 til FKO ”Implementering af retningslinjer for Samtænkningsinitiativet.” af 30. september 2005:

”Som led i samtænkningsinitiativet er der i februar 2005 ved DANCON i Irak blevet udstationeret en civil rådgiver, som skal rådgive chefen for DANCON og hans stab om genopbygningsaktiviteter. I rådgiverens stillingsbeskrivelse anføres fire hovedarbejdsopgaver: (i) Rådgivning af DANCON om civile aspekter af genopbygningen i Irak; (ii) Gennemgang af konkrete projektforslags bæredygtighed; (iii) Forbindelse til de irakiske myndigheder; og (iv) Forbindelse til den danske styringsenhed i Basra.” Dette og lignende initiativer ses i høj grad og med fordel at kunne overføres til evt. INFO OPS-strukturer med henblik på imødegåelse af problemet med en på visse områder for rigoristisk, militær opfattelse og tilgang til håndteringen. Som tidligere nævnt kan der også i forbindelse med for eksempel analyse af målgrupper og nøglepersoner samt kulturel og politisk baggrundsanalyse være et væsentligt behov for anvendelse af civile kompetencer. En tilknytning af psykologer til INFO OPS-strukturer kunne tænkes at imødekomme det af NLM rejste problem omkring bedømmelse og opfattelse af målgruppernes modtagelse af udsendte INFO OPS-budskaber. Isoleret set kan denne sidste udfordring, som samlet set også kan hævdes at være den umiddelbart vanskeligste at imødegå, tale for, at Danmark fastholder sin nuværende lidt afventende tilgang til INFO OPS og lader andre lande gøre sig praktiske erfaringer med operationaliseringen af strategien, inden man selv iværksætter en egentlig institutionalisering.

3.9. SAMMENFATNING Ovenstående analyse og diskussion af NLM udfordringer til dansk INFO OPS-håndtering kan sammenfattes således: Den første udfordring vedrørende kendskabet til INFO OPS ses at understrege behovet for koordinerende strukturer med henblik på øget samtænkning både inden for niveauerne men måske især mellem niveauerne. Endvidere kan det manglende kendskab til INFO OPS tale for en mere aktiv dansk profil på området end den aktuelt valgte. Dette skal også ses i lyset af såvel NATO’s som internationale kredses forøgede fokus på INFO OPS. Den anden udfordring vedrørende efterretningsmæssig understøttelse af dansk INFO OPS ses at tale for forøget fokus på det efterretningsmæssige arbejde og en formalisering af indsatsen målrettet mod INFO OPS-kampagnens særlige behov. Herunder kan en ændret eller tilpasset organisering være nødvendig eller ønskelig. Analysen af den tredje udfordring, der vedrører ”danske værdier” og INFO OPS, ses at betone behovet for, at det militære niveau tildeles klare og utvetydige retningslinier for INFO OPS-indsatsen fra det politiske niveau. Endvidere taler meget for, at der som udgangspunkt ikke tolereres eller anvendes usandheder eller fortielser i danske INFO OPS-kampagner.

UKLASSIFICERET

33 UKLASSIFICERET

Den fjerde udfordring, der vedrører designet af dansk INFO OPS, ses også at understrege behovet for klare, utvetydige ”Master Messages”. Herunder kan man – i modsætning til NLM – argumentere for, at den danske ”konsensus-tradition” er en styrke frem for en svaghed, ligesom man kan argumentere for, at det bør kunne lade sig gøre at gennemføre en effektiv INFO OPS-kampagne baseret på åbne, tilgængelige overordnede budskaber. Den femte udfordring, der vedrører dansk indflydelse på INFO OPS i international kontekst, ses at pege i to retninger: Der kan argumenteres for, at Danmark kan opnå og de facto har indflydelse på den internationale scene. Dette kan tale for at udnytte muligheden og profilere sig på INFO OPS-området, der endnu er i sin vorden med henblik på bedst mulig understøttelse af udenrigspolitikken og det internationale (og herunder især militære) engagement. Der kan dog også argumenteres for, at den danske indflydelse begrænser sig til ”fingeraftryk” i de senere faser af operationerne og at Danmark har ringe – om overhovedet nogen – indflydelse i planlægningsfaserne57. Dette kan tale for at fastholde den afventende, danske tilgang til INFO OPS, samt at der holdes igen med en egentlig institutionalisering af området. Den sjette udfordring ses at hænge sammen med den femte og vedrører udnyttelsen af danske muligheder på den internationale scene. Med afsæt i regeringens ønske om en mere aktiv dansk udenrigspolitik og tro på Danmarks indflydelse i en globaliseret verden findes meget at tale for at udnyttelse af mulighederne i INFO OPS finder sted, og at området dermed dyrkes mere aktivt. Ved deltagelse i koalitioner ses en udmærket mulighed for, at Danmark kan gennemføre INFO OPS-indsats direkte fra politisk til taktisk niveau (med skyldig koordination med relevante partnere) for så vidt angår sager der er rent nationale af karakter. Den syvende og sidste udfordring, der vedrører koblingen af det teoretiske grundlag med praktisk implementering af strategien ses at pege i to retninger: En satsning på området ses at kræve ”ud af boksen-tænkning” i nye, fleksible strukturer, der udnytter civile kompetencer i en verden, hvor også de militære opgaver er ændret betydeligt. Omvendt kan denne udfordring tale til fordel for, at man vælger og fastholder den noget afventende tilgang, indtil flere erfaringer med strategien er indhentet.

57 Det er her væsentligt at skelne mellem NATO-ledede missioner og ”Coalition of the Willing”-missioner. I førstnævnte type ses Danmarks mulighed for indflydelse som tidligere nævnt at være udmærkede.

UKLASSIFICERET

34 UKLASSIFICERET

Kapitel 4 – De sammenfattede udfordringer

4.1. INDLEDNING Formålet med kapitlet er at sammenfatte og strukturere udfordringerne til dansk håndtering af INFO OPS. For at kunne holde disse op mod Dan B. Termansens konklusioner for dansk operationalisering af INFO OPS struktureres de hidtil analyserede udfordringer i udfordringer til niveauerne, koordinationen og institutionaliseringen samt i udfordringer af konceptuel karakter. Endelig findes det væsentligt at ihukomme de delkonklusioner der taler imod dansk institutionalisering og operationalisering af INFO OPS, så også de holdes op mod Dan B. Termansens konklusioner.

4.2. UDFORDRINGER TIL NIVEAUERNE Det strategiske niveau må kunne affatte og udsende klare, entydige retningslinier (”Master Messages”) for INFO OPS-kampagnen til underliggende niveauer. Det ses at være helt afgørende både på grund af områdets ”Top-Down-karakter” og for at sikre, at underliggende niveauer gives mulighed for en hastig, smidig og koordineret operationalisering af strategien. Der kan være behov for, at det politisk/strategiske niveau koordinerer direkte med det taktiske niveau eksempelvis hvor Danmark deltager i en koalition og ikke som sådan er repræsenteret på det operative niveau. Det operative niveau ses at have en meget væsentlig rolle i at omsætte og operationalisere de fra strategisk niveau udgivne overordnede retningslinier. Samtidig ses en betydelig del af ansvaret for den horisontale koordination af den mere praktisk orienterede indsats at skulle foregå på operativt niveau. Meget ses derfor at tale for, at der på især operativt niveau afsættes de fornødne ressourcer til håndtering af området. Herunder ses en centraliseret placering at være at foretrække med henblik på opnåelse af fornøden smidighed og hastighed i processen. På det taktiske niveau ses et udtalt behov for, at soldaterne på jorden udstyres med så mange ”strenge at spille på” som muligt med henblik på deres imødegåelse af nutidens varierede trusler. Dette vil kræve kapacitet til overblik over og koordination af alle rådige, såvel kinetiske som ikke-kinetiske midler.

4.3. UDFORDRINGER TIL PLANLÆGNING OG KOORDINATIONEN Afgørende indflydelse på de overordnede budskaber ses at kræve indflydelse på de højeste niveauer, idet INFO OPS-planlægning foregår ”Top-Down”. I NATO-regi er Danmark i den henseende udmærket hjulpet. Anderledes ses det at forholde sig ved dansk deltagelse i koalitionssammenhæng uden for NATO-regi. Så længe Danmark fortrinsvis indtræder i senere faser af operationerne, og så længe man ikke har ambitioner om deltagelse i planlægningsfasen, vil den danske indflydelse være begrænset. Øget indflydelse i den sammenhæng ses at kræve en mere aktiv og tidlig dansk indsats, og dette kan igen tale for, at den fornødne INFO OPS-kapacitet institutionaliseres så planlægningsberedskabet tilvejebringes og hæves. Sikkerhed for at koordination af INFO OPS rent faktisk finder sted, taler isoleret set for, at der etableres dedikerede strukturer, der varetager koordinationen. Herunder må kontaktpunkterne såvel horisontalt som vertikalt være veldefinerede på alle niveauer.

UKLASSIFICERET

35 UKLASSIFICERET

4.4. UDFORDRINGER TIL INSTITUTIONALISERINGEN Helt overordnet betragtet ses udviklingen, international fokus på INFO OPS, regeringens ambitioner om en aktiv udenrigspolitik og et påviseligt aktuelt ganske begrænset dansk kendskab til området at tale for en øget profilering og institutionalisering af INFO OPS i Danmark. Herunder kan der argumenteres for, at Danmark i højere grad end nogensinde før på grund af den tiltagende globalisering faktisk har mulighed for at opnå indflydelse på den internationale scene. Endvidere ses der et gennemgående behov for, at der skabes det nødvendige efterretningsmæssige fundament for gennemførelsen af INFO OPS. Særligt på det operative niveau kan der argumenteres for, at der mangler tilstrækkeligt formaliseret efterretningskapacitet. Der ses herunder et behov for kapacitet til gennemførelse af analyse af nye områder i form af målgruppeanalyser, kulturanalyser, analyser af politiske strømninger med mere. Meget ses herunder at tale for, at civile kompetencepersoner (psykologer, antropologer, sociologer, politiske kommentatorer mv.) i højere grad end hidtil inddrages i arbejdet, samt at der ved opbygning af strukturerne ”tænkes ud af boksen”. Hermed menes, at der kan være behov for at gøre op med traditionel linie-/stabs-organisering med henblik på at opnå tilstrækkeligt fleksible og hurtigt virkende institutioner til understøttelse af dansk INFO OPS. Strukturerne må endvidere have kapacitet til at analysere, planlægge og gennemføre såvel defensive som offensive INFO OPS. Af hensyn til kravet om at undgå unødigt bureaukrati og fordi de to discipliner ses indbyrdes at kunne påvirke hinanden, ses meget at tale for, at kapaciteten indbygges i samme institution på hvert niveau. De britiske erfaringer underbygger dette. Herunder ses et klart krav om, at INFO OPS integreres i øvrige effektudløsende instanser. Britiske erfaringer med INFO OPS ses endvidere at tale for, at INFO OPS-strukturen gøres så enkel som mulig med henblik på at modvirke, at budskaberne ”driver” i forhold til de overordnede retningslinier.

4.5. KONCEPTUELLE UDFORDRINGER Effekten af begrebet ”The Strategic Corporal” ses at betone behovet for og kravet om, at der etableres strukturer, der hurtigt kan koordinere budskaber og handlemåder på tværs af niveauerne. Netop hastighed i koordinationen findes afgørende i forhold til den hastighed, både modparten og medierne potentielt kan (mod-)arbejde med. Dette afføder et krav om, at strukturerne i mindst mulig omfang må være bundet af bureaukratiske regler og snørklede kommandoveje. Hele områdets natur ses i det hele taget at tale for, at man samler hellere end spreder INFO OPS-planlægningen og koordination, men til gengæld lader selve udførelsen ske decentralt. Områdets på flere måder følsomme og komplekse karakter ses i høj grad at tale imod ”ad hoc-håndtering”, men for dedikering og specialisering af personellet, der skal arbejde med INFO OPS. Samtænkning, som da også ses at være igangsat i Danmark, findes at være en meget væsentlig del af den effektive INFO OPS-kampagne. Endvidere ses et behov for forøget fokus på betydningen af højteknologi i Forsvaret. På alle niveauer må der findes kapacitet til at analysere og vurdere såvel egne styrker og sårbarheder som den aktuelle situation og modpartens teknologiske muligheder. Atter ses herunder et væsentligt behov for og værdi af samtænkning og anvendelse af civile kompetencer. Meget taler for, at INFO OPS integreres mest muligt i øvelses- og uddannelsesvirksomhed. Herunder må INFO OPS-stillinger i stabe og strukturer være besat uafhængigt af systemets tilstand. Dette må være minimumskravet for opbygning af kendskab til og ekspertise inden for området. Meget taler for, at INFO OPS-kampagner holdes fri af usande og fejlagtige budskaber.

UKLASSIFICERET

36 UKLASSIFICERET

4.6. MODSTRIDENDE DELKONKLUSIONER Der kan argumenteres for, at begrænset dansk indflydelse på den internationale scene og den almindeligvis sene danske indtræden i konfliktløsningerne taler imod en dansk satsning på og egentlig institutionalisering af INFO OPS. Herunder kan ses fornuft i fastholdelse af en afventende tilgang og fortsættelse af håndteringen og erfaringsopbygningen baseret på enkeltpersoner og ”ad hoc-løsninger”. Også påviselige vanskeligheder ved at koble INFO OPS-teorien med praktisk håndterbare løsninger kan tale for at lade området modnes, inden Danmark for alvor kaster sig over en operationalisering af INFO OPS-strategien. En mulig mellemting mellem vidtrækkende institutionalisering af INFO OPS og den danske tilgang kan ses i Norge, hvor der satses specifikt på visse enkeltkomponenter, men samtidig tilvejebringes og opretholdes en kapacitet til koordination af INFO OPS. Kapaciteten til sidstnævnte ses dog mest at være forankret i placering af enkeltpersoner i allerede eksisterende strukturer.

4.7. SAMMENFATNING Som udgangspunkt ses meget at tale for en generelt øget opmærksomhed på effekten af anvendelse af INFO OPS. Herunder ses ovenfor en lang række krav og udfordringer til håndteringen af INFO OPS at udkrystallisere sig af undersøgelsen indtil nu inden for især organisatoriske og konceptuelle (doktrinære) områder. Imidlertid kan noget også tale for, at Danmark fastholder en noget afventende tilgang og lader området modnes inden en eventuel mere rendyrket satsning på strategien.

UKLASSIFICERET

37 UKLASSIFICERET

Kapitel 5 – Dan B. Termansens bud

5.1. INDLEDNING Formålet med kapitlet er at sammenholde de tidligere behandlede udfordringer og det aktuelle, danske grundlag med Dan B. Termansens (DBT) bud på INFO OPS i en dansk kontekst. Herved skabes grundlag for et sammenfattende konceptuelt bud på dansk institutionalisering af INFO OPS og identifikation af evt. udestående problemområder.

5.2. DAN B. TERMANSENS KONKLUSIONER DBT tager afsæt i INFO OPS og fire moderne konflikter58. Herudaf sammenfatter han fire overordnede kendetegn for INFO OPS. For det første betones vigtigheden af, at INFO OPS-kampagnen sættes i gang i konfliktens tidligste begyndelse, og at de fastlagte retningslinier følges og koordineres nøje såvel horisontalt som vertikalt mellem niveauerne og aktørerne i alliancer og koalitioner59. For det andet ses, at modstanderens hjemlige opinion kan være vanskelig at nå med INFO OPS, fordi modstanderen kan have informationsmonopol60. For det tredje ses evnen til at kunne udnytte de internationale mediers virkemåde som afgørende for effektiviteten af såvel de offensive som defensive INFO OPS. Endelig ses de defensive INFO OPS at blive udfordret af, at den hjemlige opinion ofte kan være beslutningstagernes svageste punkt og kræve koordinering mellem allierede aktører for at sikre sammenholdet i koalitioner og alliancer under konfliktløsningen61. Samlet set påpeger DBT, at fokus på og brug af INFO OPS er forøget betydeligt i løbet af de fire konflikter. Derudover peger de fire kendetegn ved INFO OPS i konflikterne ifølge DBT på en udvikling i retning af større kompleksitet og øget professionalisme i INFO OPS. Isoleret set kan alene disse udledninger tale for, at INFO OPS tillægges tilsvarende øget fokus og opmærksomhed i det danske Forsvar. DBT overordnede konklusioner for INFO OPS i dansk kontekst er således også: Danmark bør institutionalisere anvendelsen af INFO OPS på strategisk niveau. DBT betoner herunder, at manglende fokus på INFO OPS vil forhindre danske budskaber i at trænge igennem i INFO OPS-kampagner på koalitionsniveau, og herunder finder DBT endog, at manglende dansk engagement i formning af konfliktmiljøet kan gøre danske militære operationer mere risikable62. DBT påpeger behovet for, at såvel det efterretningsmæssige grundlag som kapaciteten til informationsbearbejdning og måling af INFO OPS-kampagnens effekt tilvejebringes. DBT understreger, at beslutning om dansk deltagelse skal ske tidligt, da INFO OPS i relation til operationerne påbegyndes tidligt, og endelig betones vigtigheden af, at budskaber koordineres, så der skabes sammenhæng mellem ord og handling: ”…(i) hele organisationen lige fra statsministerens pressekonferencer og til den enkelte soldats opførsel på jorden i operationsområdet”63.

58 Konflikten i Kosovo i slutningen af 1990’erne, krigen i Afghanistan efter 9/11 – 2001, selve ”Krigen mod terror” (GWOT) og endelig krigen i Irak fra 2002 og frem. 59 Termansen 1, s. 12. 60 Ibid, s. 13. 61 Ibid, s. 13 og 14. 62 Ibid, s. 44. 63 Ibid, s. 45.

UKLASSIFICERET

38 UKLASSIFICERET

DBT opstiller en model for mulig institutionalisering af INFO OPS i Danmark (fremgår af bilag 2) og konkluderer, at operationalisering af modellen vil kunne imødekomme kendetegnene for internationale konflikter og INFO OPS64. Hovedkonklusionerne knyttet til modellen er derudover gengivet nedenfor65:

- Behov for øget forståelse af begrebet INFO OPS som en helt nødvendig forudsætning for diskussion af anvendelse og håndtering af strategien i Danmark.

- Behov for politisk beslutning om, at INFO OPS institutionaliseres på det strategiske niveau.

- Behov for kortlægning af statslige udenrigspolitiske aktører. - Behov for etablering af et tværdepartementielt forum mellem primært stats-,

udenrigs- og forsvarsministeriet samt et operationelt forum med repræsentanter fra udenrigspolitiske aktører, der har til formål at planlægge og dekonflikte INFO OPS-indsatsen.

- Behov for etablering af internationale kontakter. - Behov for afklaring af midler, metoder og taktikker i forhold til nationale

værdier og legalitet. - Behov for gensidig informationsudveksling på alle niveauer, så de omtalte fora

kan virke smidige og fleksible. Koordinationen skal endvidere tilsikre, at den udenrigspolitiske profil fremstår entydig og markerer danske principper såvel horisontalt som vertikalt.

I det følgende sammenholdes de tidligere udledte udfordringer til INFO OPS-håndtering med DBT model og konklusioner.

5.3. UDFORDRINGERNE TIL NIVEAUERNE Som tidligere udledt ses et væsentligt behov for, at det strategiske niveau er i stand til at forfatte og udsende klare, entydige budskaber som en forudsætning for håndteringen og effektiviteten på lavere niveauer. Også DBT tillægger det strategiske niveau stor vægt og fastslår herunder vigtigheden af, at INFO OPS institutionaliseres på det politisk/strategiske niveau. Kravet om en nøje fastlagt og veldefineret INFO OPS-strategi fra højeste niveau ses således at gå igen i undersøgelsen. Ikke bare i DBT konklusioner, men også i såvel det doktrinære grundlag som i områdets grundlæggende natur samt i såvel britiske som norske erfaringer og tilgange. Der kan argumenteres for, at formulering af veldefinerede strategier kombineret med effektiv operationalisering på lavere niveauer kræver god indsigt i området. Dette kan tale for, at området ikke bare institutionaliseres på det strategiske niveau, men at det gøres målrettet og specialiseret direkte mod INFO OPS. En mulig, konkret model kan ses i det britiske ”Cross Government Implementation Group” (CGIG), der med tilpasning kunne overføres til danske forhold. De af DBT i modellen opstillede INFO OPS-aktiviteter på det politisk/strategiske niveau ses da også i høj grad at være sammenlignelige og forenelige med CGIG opgaver. DBT konklusioner ses endvidere at understøtte, at der kan gennemføres dansk INFO OPS-indsats direkte fra politisk/strategisk niveau og til det taktiske niveau. En sådan indsats må dog naturligvis ikke være i modstrid med den overordnede INFO OPS-kampagne, der gennemføres af eksempelvis en koalition, hvor Danmark deltager.

64 Termansen 1, s. 38. 65 Baseret på Termansen 1, kapitel 5.

UKLASSIFICERET

39 UKLASSIFICERET

Det operative niveau har ifølge tidligere udledte delkonklusioner en meget væsentlig rolle i forhold til at få operationaliseret strategien på underliggende niveauer. Endvidere ses hovedparten af den horisontale koordination at koncentrere sig om det operative niveau, hvilket også ses afspejlet i DBT model. Sammenholdes dette med krav om enkelthed og centralisering i strukturerne og potentielt behov for høj hastighed i processerne, taler dette for også på det operative niveau at institutionalisere INFO OPS i dedikerede og specialiserede celler. I Storbritannien og Norge er dette umiddelbart enklere end i Danmark på grund af førstnævnte landes permanente, værnsfælles operative kommandoer. En diskussion af, hvorvidt Danmark skal gå den vej, ses helt overvejende at ligge uden for dette speciales rammer og behovet for INFO OPS-kapacitet kan naturligvis ingenlunde selvstændigt bruges til at begrunde et krav om en værnsfælles kommando. Omvendt ses det dog heller ikke at være umuligt at indbygge kapaciteten i de eksisterende strukturer. Et decideret INFO OPS-element i FKO og i de eksisterende værnskommandoer ville dels sikre et naturligt bindeled til det politiske niveau, dels sikre mulighed for koordination af budskaber til underliggende niveauer, hvor direkte værnsfælles bidrag til internationale kampagner alligevel er og fremtidigt forventeligt vil være uhyre sjældne. En sådan institutionalisering af militær INFO OPS ses også at være i tråd med de af DBT i modellen opstillede fordringer til det operative niveaus opgaver i INFO OPS-sammenhæng. På det taktiske niveau viser undersøgelsen, at der i moderne konflikter er brug for mange ”strenge at spille på” og herunder de kapaciteter INFO OPS byder på. For eksempel ses truslen fra IED langt bedre imødegået med en bredere vifte af midler end blot fysisk destruktion. Endvidere ses INFO OPS-konceptet generelt at lægge op til, at det taktiske niveau i vid udstrækning løser så konkrete INFO OPS-opgaver som muligt. Dette ses af såvel det britiske som det norske koncept og er også helt i tråd med DBT model og konklusioner. Af hensyn til koordinationen af midlernes indsættelse og sikring af, at kampagnerne på taktisk niveau er i samklang med de overordnede direktiver, findes meget dog at tale for, at håndteringen varetages af specialiseret og dedikeret personel. Noget taler for, at INFO OPS-specialisterne integreres i øvrige effektudfoldende celler af hensyn til sammenhængen mellem midlernes anvendelse i tid og rum. Imod en spredning af INFO OPS-personellet ses især ønsket om enkle strukturer med få kontaktpunkter af hensyn til behovet for hastighed og enkelthed i processen samt ikke mindst ønsket om at modvirke, at budskaberne ”driver”, som DBT udtrykker det. Under alle omstændigheder ses områdets ret komplekse karakter at tale imod en ad hoc-placering af personel i INFO OPS-funktionerne, ligesom det ret specialiserede arbejde kalder på bemanding med en vis kontinuitet for øje.

5.4. UDFORDRINGERNE TIL PLANLÆGNING OG KOORDINATION Som tidligere udledt ses et særligt behov for INFO OPS-planlægnings- og håndteringskapacitet ved dansk deltagelse i internationale koalitioner. I NATO-sammenhæng ses Danmark at have fornuftige muligheder for at komme igennem med sine budskaber. Regeringens ønske om at føre en aktiv udenrigspolitik med tidligt engagement i potentielle konflikter kan i den sammenhæng ses at stå i modsætning til FKO konklusioner om, at Danmark og særligt Forsvaret ikke nødvendigvis behøver at kunne præge planlægningsfasen forud for en mission, men i højere grad blot skal bidrage til selve operationen. Sikkerhed for effektivt virkende INFO OPS-koordination ses at kræve dedikerede strukturer og veldefinerede kontaktpunkter på respektive niveauer. Sammenholdes disse krav med DBT konklusioner, ses passende konsistens. DBT påpeger således netop behovet for dels et tidligt engagement, dels

UKLASSIFICERET

40 UKLASSIFICERET

vigtigheden af, at fastlagte retningslinier følges og koordineres nøje såvel horisontalt som vertikalt mellem niveauerne. Herudover konkluderer DBT, at udenrigspolitiske aktører må kortlægges, ligesom faste, internationale kontakter må etableres. Dette ses at ligge i lige forlængelse af konklusionen om, at effektiv INFO OPS-koordination fordrer veldefinerede kontaktpunkter og dedikerede strukturer. I den sammenhæng giver det god mening, at dette naturligvis må gælde såvel nationalt som internationalt.

5.5. UDFORDRINGERNE TIL INSTITUTIONALISERINGEN I en verden med tiltagende globalisering kan muligheden for dansk indflydelse på den internationale scene antages at være forøget. Det kan dog i den forbindelse siges at være et krav, at kendskabet til INFO OPS-strategien udbredes, og at der findes strukturer til at håndtere området. En seriøs satsning på INFO OPS kan altså - i hvert fald isoleret set - sættes lig med et krav om institutionalisering. Dette ses at være i samklang med DBT konklusion om, at en politisk beslutning om institutionalisering af INFO OPS på det strategiske niveau som afsæt for effektiv anvendelse af strategien findes nødvendig. Såvel egne som NLM og DBT udledninger peger i retning af et behov for øget kendskab til INFO OPS. I den sammenhæng kan diskussionen hurtigt udvikle sig til en ”hønen eller ægget-debat”. På den ene side kan øget kendskab i sig selv antages at føre til øget anvendelse af strategien. Dette kendskab kommer dog næppe helt af sig selv eller i bedste fald langsomt. På den anden side vil en politisk beslutning om iværksættelse naturligt føre til øget kendskab og interesse. I forlængelse heraf kan altså delkonkluderes, at graden af institutionalisering i høj grad hænger sammen med, hvad man vil med strategien, og i hvor høj grad man tror på effekten af anvendelsen heraf. Et nødvendigt efterretningsmæssigt grundlag ses at være et gennemgående krav og en fordring, der også går igen i DBT konklusioner. Efterretningskapaciteten på det operative niveau kan herunder ses at udgøre et særligt svagt led mellem det strategiske og det taktiske niveau. Inddragelse af særlige, civile kompetencer bør herunder overvejes. I tilgift påpeger DBT behovet for kompetence til en national ”legalitets- og værdiafprøvning”, inden INFO OPS-direktiver omsættes til udløsning af praktiske effekter på det taktiske niveau. Der ses en væsentlig pointe i, at strukturerne opbygges så enkelt som muligt og med så lidt bureaukrati som muligt. DBT konklusioner underbygger dette, og han understreger vigtigheden af gensidig informationsudveksling på alle niveauer. I praksis må dette tale for, at underliggende niveauer tildeles så stor beslutningskompetence som muligt med henblik på at undgå langsommelighed i processen men samtidig understreges behovet for helt klare og entydige ”master-direktiver”, der kan handles loyalt i forhold til. Der ses intet i DBT konklusioner eller i hans model, der taler imod egne udledte konklusioner om, at INFO OPS-strukturerne på hvert niveau må kunne håndtere såvel offensiv som defensiv INFO OPS, eller at INFO OPS integreres i øvrige effektudløsende instanser.

5.6. KONCEPTUELLE UDFORDRINGER Formindskelsen af grænsen mellem det strategiske og det taktiske niveau understreger kravet til hastigt virkende INFO OPS-strukturer. Nyheden om eksempelvis en dræbt dansk soldat i Irak kan nu om dage være i Danmark på øjeblikke via kanaler, som Forsvaret ingen kontrol har over. Det er en problemstilling, man bliver nødt til at forholde sig til. DBT understreger da også, at udviklingen går i retning af større kompleksitet og professionalisme i INFO OPS, og den netop anførte problemstilling kan ses som et udtryk herfor. Samlet set taler det for dedikering og

UKLASSIFICERET

41 UKLASSIFICERET

specialisering af INFO OPS-personel og oprettelse af dedikerede strukturer til håndteringen. Samtænkning ses at være en væsentlig del af effektivt virkende INFO OPS, og netop dette emne udgør da også et væsentligt element i DBT model. Det er herunder værd at hæfte sig ved, at samtænkningen af midler i INFO OPS-sammenhæng må ske såvel nationalt som internationalt i forhold til en operation. Dette kan igen understrege behovet for klare og veldefinerede kontaktpunkter og institutioner til håndtering af området. Der ses et behov for fokus på højteknologi i Forsvaret, hvilket er i tråd med udledningerne i retning af øget professionalisme og kompleksitet inden for INFO OPS. Anvendelse af usandheder og udsendelse af bevidst fejlagtige budskaber i rammen af en INFO OPS-kampagne ses at være af væsentlig betydning. DBT model lægger som tidligere berørt op til indbygning af et ”legalitets- og værdifilter” i processen. Det er ikke helt klart beskrevet, hvordan dette filter ses operationaliseret. Man kan herunder argumentere for, at afklaringen af legalitet og konsistens i forhold til nationale værdier bør ske på højeste niveau og dermed være indbygget i de helt overordnede retningslinier. Intet i hverken DBT model eller konklusioner ses at stride imod de øvrige udledte konceptuelle krav og udfordringer.

5.7. MODSTRIDENDE DELKONKLUSIONER Især argumentationen for begrænset dansk indflydelse, sen dansk indtræden i internationale konflikter og vanskelighederne ved at koble INFO OPS-teori med praktisk gennemførelse kan tale imod en dansk satsning på området. DBT argumenterer på sin side for, at Danmark har indflydelse på den internationale scene. Herunder må ihukommes, at DBT betoner, at manglende dansk INFO OPS-indsats sågar kan gøre danske soldaters missioner i udlandet unødigt farligere. Flere delkonklusioner i ovenstående undersøgelse ses at understøtte, at Danmark rent faktisk kan opnå indflydelse. Herunder den tiltagende globalisering, men måske især at Danmark qua sin aktive indsats i blandt andet Irak og Afghanistan kan antages at akkumulere anseelse og respekt blandt selv meget større spillere på den internationale scene. Den traditionelle sene danske indtræden i konflikter kan endvidere ses at være en tradition i forandring i takt med regeringens ambitioner om en mere aktiv indsats og det faktum, at også dansk Forsvar er begyndt at spille en mere aktiv rolle både tidligt og senere i konflikterne. Øget fokus på ”First In”-kapacitet og især Forsvarets opstillinger til NATO Response Force (NRF), og herunder for eksempel tilbuddet om at stille et Land Component hovedkvarter til rådighed for NRF 14, ses at være gode eksempler herpå. For så vidt angår koblingen mellem INFO OPS-teori og praksis forsøger DBT at operationalisere strategien i en nogenlunde konkret model, hvilket i høj grad også ses at være tilfældet med såvel den britiske som den norske model, hvor specielt sidstnævnte er ganske konkret. Isoleret set kan potentielle vanskeligheder naturligvis ikke entydigt tale imod forsøg på operationalisering af strategien, og man kan argumentere for, at imødegåelsen af disse vanskeligheder netop bedst sker ved afprøvning og erfaringsindhentning. Sammenfattende kan de modstridende delkonklusioner i væsentligt omfang ses at knytte sig til graden af tro på effekten af INFO OPS og herunder i høj grad til graden af tro på dansk indflydelse.

5.8. SAMMENFATNING Overordnet set kan DBT konklusioner tale for et generelt forøget fokus på værdien af INFO OPS. For så vidt angår udfordringerne til niveauerne ses en nuanceforskel i DTB vægtning af det strategiske niveaus betydning, hvor ovenstående undersøgelse delkonkluderer, at det operative niveau har den afgørende, koordinerende og operationaliserende rolle i INFO OPS-kampagnen. Betydningen af, at det strategiske

UKLASSIFICERET

42 UKLASSIFICERET

niveau affatter klare, entydige ”Master Messages” som en grundlæggende forudsætning, ses dog ikke at være til diskussion. INFO OPS centraliserede natur rejser spørgsmålet om forankring i en værnsfælles kommando eller et værnsfælles element på operativt niveau eller i hvert fald en institutionalisering, der tilsikrer en overskuelig struktur med faste kontaktpunkter og fastlagte arbejdsgange. Meget ses under alle omstændigheder at tale imod basering på ad-hoc-løsninger herunder især områdets ret komplekse karakter. Ønsket om tidlig og aktiv dansk indsats i forhold til internationale konflikter ses entydigt at tale for en øget satsning på og institutionalisering af INFO OPS. Der ses herunder en mulighed for og et behov for kapacitet til direkte koordination mellem det politisk/strategiske niveau og det taktiske i sager der har rent national karakter hvor Danmark for eksempel deltager i koalitioner. For så vidt angår sammenholdning af tidligere udledte krav til selve institutionaliseringen med DBT konklusioner ses generelt stor konsistens. Hovedkonklusionerne ses at være behovet for opbygning af øget kendskab til INFO OPS i det hele taget, betoningen af det afgørende efterretningsmæssige backup for strategien og fokuseringen mod stærkt centraliseret og ”topstyret” planlægning, men decentral udførelse med størst mulig grad af handlefrihed inden for de givne rammer af hensynet til opnåelse af nødvendig hastighed i processerne. Konceptuelt ses teorisyntesen at understrege behovet for specialisering og samtænkning samt at øge fokus på anvendelse af højteknologi i Forsvaret. Et krav, der i øvrigt må antages at lægge sig tæt op af den stigende fokus på netværksbaserede operationer. Afklaringen af anvendelse af usandheder og fortielser i INFO OPS-kampagner samt forankring af værdier og national etik i samme ses at være et område, der kræver yderligere behandling. Ovenstående undersøgelse peger dog i retning af, at en afklaring af disse forhold bør finde sted på højeste niveau hvor afklaringen i forhold til DBT model sker inden operationalisering på det taktiske niveau. Analysen af de modstridende delkonklusioner ses at give anledning til en væsentlig erkendelse af, at behovserkendelse for og vilje til adoptering af INFO OPS-strategien i høj grad kan ses at hænge sammen med troen på effekten af samme og herunder i særdeleshed troen på, hvorvidt en småstat kan opnå indflydelse på den internationale scene.

UKLASSIFICERET

43 UKLASSIFICERET

Kapitel 6 – Konklusion og perspektivering

6.1. INDLEDNING Formålet med kapitlet er at konkludere på undersøgelsen af INFO OPS i en dansk kontekst. Herunder gives forslag til fremtidig dansk tilgang til området ligesom udestående problemstillinger påpeges. Kapitlet afsluttes med en perspektivering.

6.2. KONKLUSION Hovedspørgsmålet i nærværende speciale er: Hvad skal en småstat som Danmark med Information Operations? Spørgsmålet ses med afsæt i analysen at knytte sig ubrydeligt til graden af tro på effekten af INFO OPS og herunder i særdeleshed troen på, hvorvidt en småstat som Danmark rent faktisk har indflydelse på den internationale scene. INFO OPS ses ikke aktuelt at have stor bevågenhed på det politisk/strategiske niveau i Danmark. Forsvarets aktuelle tilgang til INFO OPS kan sammenfattes til en anerkendelse af områdets potentiale og betydning, men samtidig til en beslutning om en afventende holdning hertil samt foreløbig basering på ad-hoc-håndtering og enkeltpersoners erfaringsindhentning. FKO ser for tiden ikke noget behov for egentlig INFO OPS-planlægningskapacitet, eller institutionalisering af strategien der dog skal tillægges forøget vægt på det uddannelsesmæssige område. Analysen har vist, at Danmark især i kraft af tiltagende globalisering og akkumulering af anseelse og respekt blandt selv større alliancepartnere som følge af internationalt engagement kan opnå indflydelse på den internationale scene. Udviklingen i operationsmiljøet og opgaverne samt de doktrinære krav findes i høj grad at tale for ikke bare forøget vægtning af INFO OPS, men også for institutionalisering af strategien. Områdets ret komplekse natur og behovet for hastighed i processerne og heraf affødte krav om faste kontaktpunkter og veldefinerede strukturer findes at understøtte dette. Den nuværende regerings ambitioner om en mere aktiv dansk udenrigspolitik og Forsvarets forøgede fokus på ”First In-kapacitet” samt bidrag til NRF findes i høj grad at understøtte, at INFO OPS bør institutionaliseres i dansk kontekst. Med andre ord er det overordnede svar på specialets hovedspørgsmål: Danmark og herunder Forsvaret bør institutionalisere INFO OPS med henblik på at understøtte og effektivisere den fastlagte aktive udenrigs- og forsvarspolitiske profil med den brede vifte af underkapaciteter, der ligger i strategien, og som findes nødvendige i takt med ændringerne i opgaver og operationsmiljø i en stærkt globaliseret verden. Som en konsekvens af ovenstående må det anbefales, at Forsvarskommandoen genovervejer den fastlagte, afventende indsats og herunder i særdeleshed beslutningen om ”ad-hoc-håndtering” af området. Graden af institutionalisering findes med afsæt i undersøgelsen af andre landes praksis at kunne varieres over en stringent opbygning af dedikerede INFO OPS-strukturer på alle niveauer til en institutionalisering med tyngde på faste strukturer på det strategiske og operative niveau og indbygning af INFO OPS-kapacitet i eksisterende strukturer på det taktiske niveau. Endvidere ses såvel mulighed som behov for, at Danmark kan gennemføre

UKLASSIFICERET

44 UKLASSIFICERET

national INFO OPS-indsats direkte fra politisk/strategisk niveau til taktisk niveau. Eksempelvis i forbindelse med deltagelse i en international koalition. Analysen har vist, at flere krav knytter sig til institutionaliseringen af INFO OPS. De væsentligste er:

- Behov for øget kendskab til INFO OPS, som bedst ses opnået ved en politisk beslutning om adoption af strategien.

- Behov for et solidt efterretningsmæssigt backup bag strategien. Særligt på det operative niveau findes Danmark i den sammenhæng at være udfordret.

- Fokus på centraliseret planlægning og decentral udførelse. Et helt grundlæggende element ses at være det strategiske niveaus evne til at affatte klare, konkrete ”Master Messages” som udgangspunkt for underliggende niveauers operationalisering af budskaberne. Strukturerne må indeholde kapacitet til håndtering og behandling af såvel defensive som offensive sider af INFO OPS.

- Behov for forøget fokus på implementering og anvendelse af højteknologi.

- Behov for forøget anvendelse af ikke-militære kompetencer såsom IT-specialister, antropologer, psykologer, sociologer og lignende.

Analysen har belyst nogle udestående problemområder, der findes at kræve yderligere behandling. De væsentligste er:

- Afklaring af den praktiske institutionalisering af INFO OPS på det operative niveau, i forhold til at Danmark ikke råder over en værnsfælles kommando.

- En helt principiel afklaring af holdning til anvendelse af usandheder og fortielser samt praktisk forankring af danske værdier og etik i INFO OPS-kampagner.

6.3. PERSPEKTIVERING Meget peger på, at der i fremtidige konflikter i stigende omfang bliver behov for udnyttelse af et bredt spektrum af midler til at imødegå trusler der i væsentlig grad ændrer sig fra at bestå af konventionelle, organiserede militære enheder til at være langt mere diffuse og såvel bogstaveligt som etisk grænse-overskridende. Det faktum, at danske enheder allerede i dag er udsat for truslen fra for eksempel kidnapninger, vejside- og selvmordsbomber, ”hit and run”-raket- og morterangreb og lignende, kan dog siges at tale for, at en ny fremtid i konflikthåndteringen allerede er en realitet. Når fjenden tager nye og utraditionelle midler i brug, opstår almindeligvis et behov for doktrinudvikling og organisations- og teknologiændringer. Den meget aktuelle ”Muhammed-krise”, der har påviselige, afledte konsekvenser for de udsendte, danske militærstyrker er et godt eksempel på, at globaliseringen og trusselsbilledet må give anledning til eftertanke og udvikling. INFO OPS kan i den sammenhæng ses at være et rigtigt godt bud på et væsentligt bidrag til paletten af midler til trusselshåndtering. Dansk adoption af strategien vil givetvis byde på betydelige udfordringer som påvist ovenfor. Men strategiens komplekse natur og den hastighed, der præger såvel den doktrinære som den teknologiske udvikling understreger behovet for, at man er på forkant. Inden for INFO OPS-området giver den lidt traditionelle, danske ”tilpasningsstrategi” derfor ikke nødvendigvis den bedste mening. Eller mere populært udtrykt: Det kan være svært at komme på et tog der allerede har sat sig i bevægelse!

UKLASSIFICERET

45 UKLASSIFICERET

Tillæg A: Bibliografi 1. GENERELT

Hvor der er anvendt officielle kilder godkendt af det for publikationen relevante myndighedsniveau, er der ikke foretaget kildekritik da sådanne kilder anses for autoritære. Det drejer sig for eksempel om af Danmark ratificerede NATO-skrivelser og publikationer samt danske reglementer og myndighedsskrivelser. Det samme gør sig gældende for udtalelser fra ressourcepersoner ved danske enheder og myndigheder. For internetkilder er anført internetadresse samt tidspunkt for, hvornår pågældende internetside er konsulteret.

2. HOVEDKILDER NATO RTO TECHNICAL REPORT 8: LAND OPERATIONS IN THE YEAR 2020. Forfatter: NATO Research and Technology Organization. Beskrivelse: RTO-TR-8 AC/323(SAS)TP/5 March 1999. Betegnelse i noteapparat: RTO-TR-8 Kildekritik: Ikke relevant. NATO MC 422/2 NATO POLICY ON INFORMATION OPERATION Forfatter: NATO International Military Staff. Beskrivelse: IMSWM-0295-2005(SD2) Betegnelse i noteapparat: MC 422/2 Kildekritik: Ikke relevant. AJP-3.10 Allied Joint Doctrine for Information Operations. Forfatter: NATO. Beskrivelse: AJP-3.10 4th Study Draft, January 2006. Betegnelse i noteapparat: AJP-3.10 Kildekritik: Ikke relevant. FM 3-0 Operations. Forfatter: US Army. Beskrivelse: Field manual 3-0 operations, June 2001. Betegnelse I noteapparat: FM 3-0 Kildekritik: Ikke relevant. JP 3-13 Joint Doctrine for Information Operations. Forfatter: US Defence Chief of Staff. Beskrivelse: Joint Publication 3-13, 9 October, 1998. Betegnelse I noteapparat: JP 3-13. Kildekritik: Ikke relevant. 5. udkast til ”Notat vedrørende Information Operations (INFO OPS) i Forsvaret”. Forfatter: Forsvarskommandoen. Beskrivelse: Forsvarskommando skr. PLU2 0211330-58 af 2004-08-23. Betegnelse i noteapparat: FKO Notat Kildekritik: Ikke relevant.

UKLASSIFICERET

46 UKLASSIFICERET

Informationsoperationer – Et nødvendigt instrument i dansk krisehåndtering. Forfatter: Dan Brømsøe Termansen. Beskrivelse: Rapport fra Dansk Institut for Internationale Studier, januar 2005. Betegnelse i noteapparat: Termansen 1. Kildekritik: Kilden er tillagt endog meget betydelig vægt i opgaven. Dan Brømsøe Termansen er anerkendt indenfor emneområdet. DIIS betragtes som en anerkendt institution, idet DIIS bestyrelse blandt andet består af repræsentanter fra Stats-, Forsvars- og Udenrigsministeriet. Kilden betragtes således som troværdig. Danish Persuasive Information Operations. Forfatter: Nis Leerskov Mathiesen. Beskrivelse: Rapport udarbejdet på King’s College London, Department of War Studies, september 2005. Betegnelse i noteapparat: Mathiesen. Kildekritik: Kilden er tillagt afgørende vægtning i opgaven. Nis Leerskov Mathisens opgave er endog meget velbedømt og er anbefalet af flere danske sagsbehandlere indenfor emneområdet. Kilden betragtes som troværdig. Korrespondance med FKO sagsbehandler/INFO OPS, Major M.E. Schwaner. Beskrivelse: Korrespondance (mail) i perioden 13 – 15 februar 2006. Betegnelse i noteapparat: FKO/SBH/INFO OPS. Kildekritik: Ikke relevant. Korrespondance med FKO sagsbehandler/IED, Major K. Oddershede. Beskrivelse: Korrespondance (mail) i perioden 29. – 30. marts 2006. Betegnelse i noteapparat: FKO/SBH/IED. Kildekritik: Ikke relevant. Interview med Lærer ved Institut for Militære operationer ved Forsvarsakademiet, Major K. Pedersen. Beskrivelse: Interview den 22. marts 2006. Betegnelse i noteapparat: LÆ/IMO/FAK. Kildekritik: Ikke relevant. Rammer for forsvarssjefens militærfaglige utredning. Forfatter: Den norske forsvarsminister. Beskrivelse: Dokument af 13. februar 2001, der sætter de politiske rammer for ombrydningen af det norske forsvar. Konsulteret på http://odin.dep.no/fd/norsk/dok/andre_dok/utredninger/010011-220017/dok-nn!30090.html 17. februar 2006. Betegnelse i noteapparat: NO FD. Kildekritik: Ikke relevant. En verden i forandring - Regeringens bud på nye prioriteter i Danmarks udenrigspolitik. Forfatter: Udenrigsministeriet. Beskrivelse: Redegørelse udgivet af Udenrigsministeriet juni 2003. Betegnelse i noteapparat: En verden i forandring. Kildekritik: Ikke relevant.

UKLASSIFICERET

47 UKLASSIFICERET

Implementering af retningslinjer for Samtænkningsinitiativet. Forfatter: Forsvarskommandoen. Beskrivelse: Forsvarskommando skr. 0504933-003 af 2005-09-30. Betegnelse i noteapparat: Samtænkningsinitiativ. Kildekritik: Ikke relevant. DTIO Briefing. Forfatter: Det britiske Directorate of Targeting and Information Operations. Beskrivelse: PowerPoint præsentation. Betegnelse i noteapparat: DTIO briefing. Kildekritik: Model over Storbritanniens koordinering af informationskampagnen er hentet fra denne briefing der betragtes som troværdig.

3. SEKUNDÆRE KILDER

The Strategic Corporal: Leadership in the Three Block War. Forfatter: General Charles C. Krulak. Beskrivelse: Artikel i Marines Magazine, januar 1999. Betegnelse i noteapparat: Krulak. Kildekritik: Ikke relevant. Blot anvendt som baggrundsoplysning. Informationsoperationer – Et politisk middel i krig eller fred? Forfatter: Dan Brømsøe Termansen. Beskrivelse: Rapport fra Dansk Institut for Internationale Studier, januar 2005. Betegnelse i noteapparat: Termansen 2. Kildekritik: Dan Brømsøe Termansen er anerkendt indenfor emneområdet. DIIS betragtes som en anerkendt institution, idet DIIS bestyrelse blandt andet består af repræsentanter fra Stats-, Forsvars- og Udenrigsministeriet. Kilden betragtes således som troværdig. Newest Bombs Pose Major Threat to U.S. Troops in Iraq Forfatter: Martha Raddatz. Beskrivelse: Artikel vedrørende truslen fra vejsidebomber mod USA’s styrker i Irak. Internetkilde: Konsulteret på http://www.globalsecurity.org/org/news/2005/051031-chaped-charges.htm 4. marts 2006. Betegnelse i noteapparat: Martha Raddatz. Kildekritik: Anvendt som baggrundsoplysning. Artikler på Globalsecurity.org ses generelt at være seriøse. Hovedpointen fra kilden om britiske beskyldninger mod Iran for at supplere de irakiske oprørere med IED er det dog ikke lykkedes at verificere. Denne skal dog også blot eksemplificere, at ”truslen” mod militære styrker nu om dage kan være (fysisk) grænseoverskridende i sin natur.

UKLASSIFICERET

48 UKLASSIFICERET

Undervisning i mediehåndtering på Stabskursus 2005 – 2006. Underviser: Journalist Thomas Jerichow, Forsvarets TV. Beskrivelse: Foredrag om håndtering af medier og interviewteknik 7. december, 2005. Betegnelse i noteapparat: Medietræning/STK. Kildekritik: Thomas Jerichow er professionel journalist og betonede i sin undervisning, vigtigheden af, at man afstår fra anvendelse af usandheder og løgne. Påstanden blev underbygget med flere konkrete eksempler. Kilden betragtes som troværdig.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET

BILAG 1

SKITSE UDVISENDE SPECIALETS MODEL

Sammenfatning og

strukturering af udfordringer til dansk håndtering af INFO OPS.

Kapitel 4.

Analyse af krav til dansk håndtering af INFO OPS.

Afsæt i doktrin, organisering, udviklingen i operationsmiljø

og opgaver samt to andre landes tilgang.

Kapitel 2.

Diskussion og analyse af de af

Nis Leerskov Mathiesen udledte problemområder og

udfordringer.

Kapitel 3.

Sammenligning med de af Dan B. Termansen opstillede krav til

dansk institutionalisering af INFO OPS.

Kapitel 5.

Teori- Syntese /

”Afprøvning”

Konklusion og perspektivering.

Påpegning af problemområder samt anbefaling af fremtidig,

dansk håndtering af INFO OPS.

Kapitel 6.

Deskriptiv analyse

Indledning og

opgavediskussion.

Kapitel 1.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET

BILAG 2

NORSK FORSVARS FORSLAG TIL INSTITUTIONALISERING AF INFO OPS.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET

BILAG 3

DAN B. TERMANSENS MODEL OVER INSTITUTIONALISERING AF INFO OPS