KL’s UDDANNELSESTRÆF 2015TIRSDAG DEN 8 DECEMBER 2015, COMWELL KOLDING

Oplæg: Christian Helms Jørgensen

Indsatsen for ”de ikke-uddannelsesparate”

– mod en kritisk refleksiv praksis?

• Hvad er problemet – hvem har problemet?

• Politikkens utilsigtede konsekvenser

• System-perspektiver og unge-perspektiver

• Den professionelle praksis: kritisk og refleksiv?

KL uddannelsestræf 2015 Roskilde Universitetscenter Christian Helms Jørgensen Institut for Psykologi og uddannelsesforskning

L A Ring: Bondedreng ved lektierne

1883

KL uddannelsestræf 2015 Roskilde Universitetscenter Christian Helms Jørgensen Institut for Psykologi og uddannelsesforskning

Indsatserne har virket

- så hvad er problemet?

Indsatsens utilsigtede virkninger

KL uddannelsestræf 2015 Roskilde Universitetscenter Christian Helms Jørgensen Institut for Psykologi og uddannelsesforskning

Indsatsens utilsigtede virkninger

Siden 1993 aktiv arbejdsmarkedspolitik - unges pligt til aktivering strammet

Siden 1993/2007: erhvervsskoler ansvar for 95% målet: fastholdelsestiltag.

En utilsigtet konsekvens: overbelastning af erhvervsskolers grundforløb

- frafaldet er steget til over 50%

- er uændret højt i over ti år trods mange tiltag.

Mål-middel politikken for 95 % målet bidrager til det meget høje frafald

Tiltagene skaber nye problemer – når de søger at løse gamle problemer

Behov for refleksivitet i den politiske og professionelle praksis

KL uddannelsestræf 2015 Roskilde Universitetscenter Christian Helms Jørgensen Institut for Psykologi og uddannelsesforskning

Refleksivitet

1. Vi rammes af de utilsigtede konsekvenser af vores egne handlinger

2. Øget viden skaber ikke kun øget sikkerhed, men også nye risici.

• Politiske og professionelle tiltag kan bidrage til at skabe nye problemer.

ex. klientisering, stigmatisering, umyndiggørelse.

Behov for en kritisk, refleksiv praksis:

- kræver opmærksomhed på:

• de utilsigtede konsekvenser af indsatserne,

• hvordan problemet defineres og hvem tilskrives problemet

- kan diagnosticering (ADHD) bidrage til sygeliggørelse?

- kan sortering og kategorisering bidrage til ikke-uddannelsesparathed?

KL uddannelsestræf 2015 Roskilde Universitetscenter Christian Helms Jørgensen Institut for Psykologi og uddannelsesforskning

Hvordan de ’afvigende’ unge defineres

1950´erne ’de tilpasningsvanskelige’ unge → behandling og straf

1960-70erne: de frigjorte unge: autoritetskrise → demokratisering

1980´erne: de tabte generationer, udstødning → ’opbevaring’, SKP

1990´erne: ’narcissistiske’ unge → FUU

2000´erne: ’zapperne’ og individualistiske → Reform 2000,

2010´erne: umotiverede/ikke-uddannelsesparate → uddannelsespålæg

Definitionen af de ‘problematiske’ unge afspejler tidens politiske strategier

KL uddannelsestræf 2015 Roskilde Universitetscenter Christian Helms Jørgensen Institut for Psykologi og uddannelsesforskning

Politisk skifte: fra welfare til workfare

Fra velfærdsstat til konkurrencestat: ‘kompetence-soldater’

Uddannelsespolitisk skifte i prioritering:

• Fra demokratisk deltagelse og medborgerskab

• Til beskæftigelse og selvforsørgelse via uddannelsespligt/-tvang

Sociale problemer transformeres til at være uddannelsesproblemer.

→ de ‘afvigende’ unge defineres som ‘ikke-uddannelsesparate’.

Er de ‘ikke-uddannelsesparate’ problemet?

KL uddannelsestræf 2015 Roskilde Universitetscenter Christian Helms Jørgensen Institut for Psykologi og uddannelsesforskning

LO oktober 2007: Hvidbog om ulighed

KL uddannelsestræf 2015 Roskilde Universitetscenter Christian Helms Jørgensen Institut for Psykologi og uddannelsesforskning

0 10 20 30 40 50 60 70

Bor med begge forældre som 15-årig

Bor med enlig forælder som 15-årig

Bor med forælder og partner som 15-årig

Bor ikke med forældre som 15-årig

Familie-status og påbegyndt ungdomsuddannelse

Ikke begyndt på en ungdomsuddannelse

Begyndt i erhvervsskole

Begyndt i gymnasiet

begyndt en erhvervsuddannelse

begyndt en erhvervsuddannelse

begyndt en erhvervsuddannelse

begyndt en erhvervsuddannelse

KL uddannelsestræf 2015 Roskilde Universitetscenter Christian Helms Jørgensen Institut for Psykologi og uddannelsesforskning

0 10 20 30 40 50 60 70

Bor med begge forældre som 15-årig

Bor med enlig forælder som 15-årig

Bor med forælder og partner som 15-årig

Bor ikke med forældre som 15-årig

Familie-status og påbegyndt ungdomsuddannelse

Ikke begyndt på en ungdomsuddannelse

Begyndt i erhvervsskole

Begyndt i gymnasiet

begyndt i gymnasiet

begyndt i gymnasiet

begyndt i gymnasiet

begyndt i gymnasiet

KL uddannelsestræf 2015 Roskilde Universitetscenter Christian Helms Jørgensen Institut for Psykologi og uddannelsesforskning

0 10 20 30 40 50 60 70

Bor med begge forældre som 15-årig

Bor med enlig forælder som 15-årig

Bor med forælder og partner som 15-årig

Bor ikke med forældre som 15-årig

Familie-status og påbegyndt ungdomsuddannelse

Ikke begyndt på en ungdomsuddannelse

Begyndt i erhvervsskole

Begyndt i gymnasiet

Ingen

Ingen ungdomsuddannelse

Ingen

Ingen

KL uddannelsestræf 2015 Roskilde Universitetscenter Christian Helms Jørgensen Institut for Psykologi og uddannelsesforskning

Er problemet de unge og deres ‘ikke-uddannelsesparathed’?

Unges perspektiver:

• Opvækst i belastede boligområder og brudte familier

• Oplevet omsorgssvigt, mange skoleskift – til tider misbrug og vold

• Oplevelse af dårlig trivsel og mobning i folkeskolen

• Manglende anderkendelse i skolen fører til faldende engagement

• En ensidigt ‘sidde stille og lytte’ undervisning

• Svært at træffe et tidligt uddannelsesvalg

KL uddannelsestræf 2015 Roskilde Universitetscenter Christian Helms Jørgensen Institut for Psykologi og uddannelsesforskning

Risici ved at definere unge som ‘ikke-uddannelsesparate’.

•Deficit- forståelse: definerer unge ud fra deres mangler

•Lokalisering: placerer problemet hos de unge

•Løsningen (uddannelse) definerer problemet

•Generalisering: samling af dem i én kategori der er negativt defineret.

•Kategoriseringer: kan være selvopfyldende/selvforstærkende.

KL uddannelsestræf 2015 Roskilde Universitetscenter Christian Helms Jørgensen Institut for Psykologi og uddannelsesforskning

Hvordan går det dem der vurderes ikke-uddannelsesparate, og hvor uddannelsesinstitutionen omstøder vurderingen og optager den unge

Kilde: EVALUERING AF UNGEPAKKE II CEFU PLUSS Epinion 2012 bilag fig 8

Andel som fortsat går på en ungdomsuddannelse

Start af Uddannelse

KL uddannelsestræf 2015 Roskilde Universitetscenter Christian Helms Jørgensen Institut for Psykologi og uddannelsesforskning

Uddannelsesvalg: system- og elev-perspektiver

System-perspektiv:

• Rationel langsigtet afvejning af mål og midler: en fastlagt uddannelsesplan

• Afklares gennem vejledning og informationsmateriale

Elev-perspektiver:

• Gradvist og afprøvende valgproces: forbeholdent og ambivalent valg

• Intuitiv, affektiv og æstetisk proces: føle noget for det, se sig selv i det

• Orienterer sig inden for en kulturel horisont (køn, klasse, lokalitet)

• Situationsbestemt svar på de givne muligheder

KL uddannelsestræf 2015 Roskilde Universitetscenter Christian Helms Jørgensen Institut for Psykologi og uddannelsesforskning

Frafald: system- og elev-perspektiver

System-perspektiv:

• Frafald er negativt - ’en fejl’, spild af tid/ressourcer

Elev-perspektiver:

• Et nederlag, en knust drøm.

• En læreproces, en afprøvning og søge-proces

• Et skift til en anden uddannelse, eventuelt job.

• Strategisk frafald, ex. skifte fra HG, hhx

• Planlagte frafald – efter en ønsket ’vente-position’ et frirum.

• Uddannelsesplan som afværge-strategi

Indsatsen i forhold til frafald og uddannelsesvalg i EUD

Det tidlige erhvervsvalg fører til fejlvalg og frafald (1973)

Indførelse af brede grundforløb og basisår med et gradvist

uddannelsesvalg (1976)

De brede grundforløb virker demotiverende for elever, som mener de

er afklarede og søger et bestemt fag (1980erne)

Opdeling af eleverne (af/uafklarede) og frivilligt afklaringsforløb:

1.skoleperiode og 2 skoleperiode (1991)

Frivillige afklaringsforløb får lavstatus og vælges fra. (1990erne)

Indførelse af bredt individualiseret grundforløb (2000)

Indførelse af hurtigt møde med faget og tidligt erhvervsvalg (2006)

2015

2015

Christian Helms Jørgensen - Institut for Psykologi og uddannelsesforskning - Roskilde Universitetscenter

Indsatsen mod frafald har svinget frem og tilbage

Uddannelsespolitik uden blik for de utilsigtede konsekvenser og dilemmaer

To eksempler på tiltag med risiko for negative utilsigtede konsekvenser:

• Udskilning af ‘de ikke uddannelsesparate’ unge

• Brugen af FSA karakterer som kriterie for uddannelsesparathed

Brede indgange direkte start på specifikke fag

Afskaf mesterlæren genindfør ‘Ny mesterlære’

Individualisering strukturerede grundforløb

Helhedsorientering modulisering, fleksibel tilrettelæggelse

Mange valgmuligheder overskuelige uddannelser

Christian Helms Jørgensen - Institut for Psykologi og uddannelsesforskning - Roskilde Universitetscenter

Risici ved hold og spor-opdeling

Fordele

• Eleverne får undervisning, der passer til deres forudsætninger.

• Alle elever kan lære sammen med fagligt ligestillede elever.

Risici

• Stigmatisering: skolens kategorisering bliver selvbekræftende

• Lavere faglige forventninger fra lærere og kammerater

• Lærere med lavere faglige kompetencer

• Lavere selvtillid og opgivelse af tro på egne kompetencer

• Negativ kammeratskabseffekt: udvikling af en ’anti-skole-kultur’

- en differentierings – polariseringseffekt

KL uddannelsestræf 2015 Roskilde Universitetscenter Christian Helms Jørgensen Institut for Psykologi og uddannelsesforskning

Hvad er formålet med frasortering af de unge?

En hjælp til de frasorterede:

• Ekstra lærerstøtte, særlig undervisning, mere tid, lige med kammerater.

Et redskab til andre formål:

• Forbedre det faglige niveau for de øvrige elever,

• Forbedre det sociale miljøet for de øvrige elever,

• Hæve status for uddannelsen for at tiltrække ’stærke’ unge,

• Gøre det lettere for lærerne at undervise,

• Sende et signal, der øger elevernes indsats i grundskolen (FSA)

Midlerne til frasortering afhænger af formålet

Eksempel: karakterkravet 02

KL uddannelsestræf 2015 Roskilde Universitetscenter Christian Helms Jørgensen Institut for Psykologi og uddannelsesforskning

Kilde: Jensen og Larsen AKF 2011:41

Risiko ved krav om karakterer for uddannelsesparathed

En tredjedel af de unge der faktisk gennemførte en erhvervsuddannelse, lå på laveste niveau eller derunder. Det svarer til at 19% af de elever der gennemførte, ikke havde 02.

Hvordan er det muligt?

Kilde: Jensen og Larsen AKF 2011:41

KL uddannelsestræf 2015 Roskilde Universitetscenter Christian Helms Jørgensen Institut for Psykologi og uddannelsesforskning

Forskel på skole-matematik og anvendt praktisk matematik

KL uddannelsestræf 2015 Roskilde Universitetscenter Christian Helms Jørgensen Institut for Psykologi og uddannelsesforskning

En ressource-tilgang i erhvervsskolernes læringsmiljø

•Eleverne har andre kompetencer end de boglige

– eleverne vokser når de anerkendes for det de kan,

•Eleverne har lyst til at være noget, blive til nogen

- bliver set som kommende faglærte

•Vil gøre en forskel i verden uden for skolen

- arbejder med opgaver der har konkret betydning for andre,

•Vil bruge sig selv, opleve og skabe

- tilbydes et kropligt-sanseligt læringsmiljø,

•Vil lære af nogen, de respekterer

- kan lære fra faglærere og oplærere, som er rollemodeller

KL uddannelsestræf 2015 Roskilde Universitetscenter Christian Helms Jørgensen Institut for Psykologi og uddannelsesforskning

Mod en kritisk refleksiv praksis?

• Kritisk refleksion over hvordan problemet defineres.

• Opmærksomhed på utilsigtede konsekvenser af tiltag,

• Fokus på unges ressourcer - frem for mangler,

• Opmærksomhed på kategorisering som en selvopfyldende profeti,

• Fokus på miljøets betydning – eksempelvis: et andet læringsmiljø

• Helhedsblik på unge – tværprofessionel praksis

• Kompleksitet: multifaktorielle årsager – frem for årsag-virkning logik

• Grænser for evidens – behovet for det professionelle skøn

Tak for opmærksomheden – slut !