Indkaldelse til møde 2017-2 i akademisk råd, Det ... · Side 3 / 3 9. Fortroligt - Indstilling...

Fakultetskontoret for ENGINEERING, SUND og TECH Dokument dato: 26-04-2017

Dokumentansvarlig: Lasse Panny Pedersen

Sagsnr.:

Side 1 / 3

Indkaldelse til møde 2017-2 i akademisk råd, Det Sundhedsvidenskabe-lige Fakultet, onsdag den 3. maj 2017, kl. 12.30 – 15.00 Mødelokale 6-104, Niels Jernes Vej 12A, 9220 Aalborg Ø (vejledning til mø-delokalet findes på intranettet)

Medlemmer: Til stede Med afbud Uden afbud

Lars Hvilsted Rasmussen (dekan, formand)

VIP-repræsentanter:

Rogerio Pessoto Hirata

Winnie Jensen X (orlov)

Pascal Madeleine

Torben Moos

Carsten Dahl Mørch

Johannes J. Struijk

Søren Hagstrøm

Søren Risom Kristensen

Rasmus W. Licht

Bodil Steen Rasmussen

Diana Stentoft

Studenter repræsentanter:

Simon Cordes

Daniel Ramsing Lund

Christian Obel Pinstrup

Simon Mæng Tjørnehøj

Observatører:

Susanne Nielsen Lundis (TAP)

Christina Øllegaard Elmer (TAP)

Hjalte Holm Andersen (Ph.d.-studerende)

Anne Flou Kristensen (Ph.d.-studerende)

http://www.ar.sundhedsvidenskab.aau.dk/

Side 2 / 3

Flemming Koch, It-direktør og Per Hejgaard, Strategi- og Porteføljechef, ITS deltager under punkt

3.

Dini Boer, HR-centeret, Fakultetskontoret for ENG, SUND og TECH deltager under punkt 9-10.

Lone Sarauw og Lasse Panny Pedersen (referent), Ledelsessekretariatet deltager under hele mø-

det.

Dagsorden:

Åbent møde: (kl. 12.30-12.40) 1. Godkendelse af dagsorden for akademisk råds møde den 3. maj 2017

2. Godkendelse af referat fra akademisk råds møde den 15. marts 2017

Bilag 2017-2-2a: Foreløbigt referat fra akademisk råds møde den 15. marts 2017

(kl. 12.40-13.40) 3. Strategisk temadrøftelse: Høring. AAU Digitaliseringsstrategi 2017-2021

Bilag 2017-2-3a: Sagsfremstilling Bilag 2017-2-3b: AAU strategi Høringsversion 4. april 2017 Bilag 2017-2-3c: Handleplan AAU strategi Høringsversion 4. april 2017 Bilag 2017-2-3d: Samlet præsentation af dataindsamling (medsendes til orientering men er ikke omfattet af høringen.)

Pause (kl. 13.40-13.50)

(kl. 13.50-14.20)

4. Revision af universitetets vedtægt – Drøftelse af input til Rektorsekretariatets videre arbejde Bilag 2017-2-4a: Sagsfremstilling

(kl. 14.20-14.30) 5. Meddelelser

a. Sager godkendt af dekanen

Bilag 2017-2-5a: Fortegnelse over sager godkendt af dekanen i perioden den 9. marts

2017 til den 25. april 2017.

b. Meddelelser fra dekanen Bilag 2017-2-5b: Sagsfremstilling

6. Eventuelt

Lukket møde:

(kl. 14.30-15.00)

7. Fortroligt - Tildeling af doktorgrad (dr.med.) til Oleg Osadchiy

Bilag 2017-2-7a: Indstilling fra opponenter

8. Fortroligt - Tildeling af doktorgrad (dr.med.) til Tarec Christoffer El-Galaly

Bilag 2017-2-8a: Indstilling fra opponenter

Side 3 / 3

9. Fortroligt - Indstilling vedr. sammensætning af sagkyndigt udvalg vedr. tildeling af titlen adjun-geret professor ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet til Nicholas Wil-liam Wood Bilag 2017-2-9a: Oversigt over medlemmer af bedømmelsesudvalget, motiveret indstilling, CV for eksterne medlemmer af bedømmelsesudvalget samt kandidatens CV

Opfølgning på behandling på akademisk råds møde 2017-1, den 15. marts 2017.

10. Fortroligt - Indstilling vedr. sammensætning af sagkyndigt udvalg vedr. lektorat, (stillings nr.

42221) inden for klinisk molekylærbiologi ved Klinisk Institut

Bilag 2017-2-10a: Oversigt over medlemmer af bedømmelsesudvalget, stillingsopslag samt

CV for eksterne medlemmer af bedømmelsesudvalget

11. Fortroligt - Indstilling vedr. tildeling af ph.d.-grad til Stine Dam Henriksen

Bilag 2017-2-11a: Indstilling fra bedømmelsesudvalget

12. Fortroligt - Indstilling vedr. tildeling af ph.d.-grad til Mette Jørgensen


13. Fortroligt - Indstilling vedr. tildeling af ph.d.-grad til Britt Laugesen


Fakultetskontoret for ENGINEERING, SUND og TECH Dokument dato: 26-04-2017


Sagsnr.:

Side 1 / 8

Foreløbigt referat fra møde 2017-1 i akademisk råd, Det Sundhedsviden-skabelige Fakultet, onsdag den 15. marts 2017, kl. 12.30 – 15.00, Møde-lokale 1, Niels Jernes Vej 10, 9220 Aalborg Ø.

I forbindelse med at SUND har fået tildelt 50 ekstra pladser på medicinstudiet blev mødet

indledt med frokost i mødelokalet.

Medlemmer: Til stede Med afbud Uden afbud

Lars Hvilsted Rasmussen (dekan, formand) X

VIP-repræsentanter:

Rogerio Pessoto Hirata X

Winnie Jensen X (orlov)

Pascal Madeleine X

Torben Moos X

Carsten Dahl Mørch X

Johannes J. Struijk X

Søren Hagstrøm X

Søren Risom Kristensen X

Rasmus W. Licht X

Bodil Steen Rasmussen X

Diana Stentoft X

Studenter repræsentanter:

Simon Cordes X

Daniel Ramsing Lund X

Christian Pinstrup Obel X

Simon Mæng Tjørnehøj X

Observatører:

Susanne Nielsen Lundis (TAP) X

Christina Øllegaard Elmer (TAP) X

Hjalte Holm Andersen (Ph.d.-studerende) X

Anne Flou Kristensen (Ph.d.-studerende) X

Side 2 / 8

Ole Kæseler Andersen, prodekan for forskning deltog under punkt 4 og 5.

Jacob Ole Jacobsen, Økonomiservice, Fakultetskontoret for ENG, SUND og TECH deltog under

punkt 6.

Nickie Kate Hermansen, HR-centeret, Fakultetskontoret for ENG, SUND og TECH deltog under

punkt 7.

Kristian Østergaard Sørensen, Ph.d.-kontoret, Fakultetskontoret for ENG, SUND og TECH deltog

under punkt 10-12.

Lisbeth Palmelund, HR-centeret, Fakultetskontoret for ENG, SUND og TECH deltog under punkt

13-15.

Jette Thorsen Gade og Lasse Panny Pedersen (referent), Ledelsessekretariatet deltager under

hele mødet.

Mødet blev indledt kl. 12.30 og afsluttet kl. 15.20.

Referat:

Åbent møde:

1. Velkomst til nye medlemmer i akademisk råd, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Lars Hvilsted Rasmussen indledte mødet med at byde velkommen til de fire nye studenterrepræsen-

tanter i SUND akademisk råd. Funktionsperioden for de nye medlemmer fra 1. februar 2017 til 31.

januar 2018.

2. Godkendelse af dagsorden for akademisk råds møde den 15. marts 2017

Lars Hvilsted Rasmussen indledte mødet med at konstatere:

- at mødet er indkaldt med lovlig varsel. Dagsorden og bilag er udsendt torsdag den 8. marts

2017 (5 hverdage før mødet)

- at akademisk råd var beslutningsdygtigt idet 10 ud af 15 medlemmer var til stede.

3. Godkendelse af referat fra akademisk råds møde den 18. januar 2017

Bilag 2017-1-3a: Foreløbigt referat fra akademisk råds møde den 18. januar 2017

Der indkom ingen bemærkninger til referat fra akademisk råds møde 2016-8, den 18. januar

2017, der blev godkendt.

4. Drøftelse af god videnskabelig praksis i forhold til tilladelser til patientkontakt ved videnskabelige

undersøgelser

Bilag 2017-1-4a: Sagsfremstilling

Ole Kæseler Andersen, prodekan for forskning deltog under punktet.

Lars Hvilsted Rasmussen indledte drøftelsen med en præsentation af case fra SUND med hen-

visning til Sundhedslovens § 46 herunder særligt stk. 3: Der må kun ske efterfølgende henven-

delse til enkeltpersoner, i det omfang de sundhedspersoner, der har behandlet de pågældende,

giver tilladelse hertil.

Side 3 / 8

Den pågældende case omhandler en ph.d.-studerende, som grundet manglende tilladelse har

været nødsaget til at trække en publikation tilbage, som indgik i dennes ph.d.-afhandling som

derfor ligeledes blev trukket tilbage.

Akademisk råd drøftede medlemmernes egne erfaringer på området samt hvad der kan gøres

for at øge kendskabet til gældende lovgivning på området på SUND, hvoraf følgende hovedpoin-

ter kan uddrages:

- Bodil Steen Rasmussen orienterede om at der Aalborg UH har retningslinjer for ”Adgang til

helbredsoplysninger i patientjournalen og andre elektroniske systemer”, som kan benyttes til

inspiration til hvordan vejledning i forhold til lovgivningen kan bygges op. Retningslinjer blev

fremsendt til sekretæren for akademisk råd.

- Det blev understreget at problematikken ikke kun omhandler ph.d.-studerende, men alle

sundhedsvidenskabelige forskere fra studerende og forskningsårs studerende til professorer.

- VIP:

o Det er institutlederens ansvar, at alle videnskabelige medarbejdere ved det pågæl-

dende institut er orienteret om gældende regler.

o Det blev derfor foreslået, at der afholdes en temadag på institutterne med et bredt fo-

kus på god videnskabelig praksis.

- Ph.d.-studerende:

o De ph.d.-studerende finder det svært at lokalisere reglerne og læner sig derfor opad

deres vejleder og information fra ph.d.-kurser.

o Det blev drøftet om informationen kan være en del af det obligatoriske introkursus på

ph.d.-uddannelsen.

o Det er vigtigt, at alle ph.d.-vejlederne skal har kendskab til gældende regler, da de

har den direkte kontakt med de ph.d.-studerende.

- Studerende:

o De studerende mangler kendskab til, at der eksisterer regler på området.

o Der efterspørges bred informering blandt de studerende om reglerne. På nuværende

tidspunkt er det udelukkende via vejleder at de studerende informeres.

o Det blev foreslået, at der tages kontakt til Studenterforskning Aalborg, som kan ar-

rangere et informationsarrangement for studerende.

- Det blev foreslået at der på SUND hjemmesiden oprettes en underside, hvor der henvises til

alle gældende regler på området. Hjemmesiden kan bruges af både forskere, vejledere,

ph.d.-studerende og studerende.

Lars Hvilsted Rasmussen afsluttede drøftelsen og takkede for de mange gode input, som vil bli-

ve taget med i det videre arbejde med at udbrede kendskabet til reglerne på området.

5. Orientering og drøftelse af opslag til tværvidenskabelige forskningsprojekter under AAU Strate-

gien Viden for verden


Bilag 2017-1-5b: Notat. Genopslag tværvidenskabelige forskningsprojekter. Indsats 2.1 i AAU

strategi 2016-21 28022017

Side 4 / 8

Bilag 2017-1-5c: Proces- og tidsplan for genopslag tværvidenskabelige forskningsprojekter.

Indsats 2.1 AAU strategi 2016-21 28022017

Ole Kæseler Andersen, prodekan for forskning deltog under punktet.

Lars Hvilsted Rasmussen orienterede om processen fra det oprindelige opslag i foråret 2016 til

det nye opslag til tværvidenskabelige forskningsprojekter, som offentliggøres i marts 2017 samt

rammerne for det nye opslag.

Slides fra punktet udsendes med referatet.

Lars Hvilsted Rasmussen indledte herefter drøftelse i akademisk råd af, hvordan det sikres, at

SUND forskere deltager i workshops og interessetilkendegivelser – gerne inden for alle forsk-

ningstemaerne.

Akademisk råd gennemførte drøftelsen, hvoraf følgende hovedpunkter kan udledes:

- Der ønskes mulighed for nye samarbejder. Akademisk råd håber derfor på, at det ikke kun vil

være eksisterende samarbejder, som bliver prioriteret

- Det blev bemærket, at det kan være en udfordring for forskerne, at se sig selv i temaerne

(særligt fra Aalborg UH). Det blev i den forbindelse pointeret, at temaerne er formuleret i

overordnede vendinger, for at de enkelte temaer skal kunne rumme bredden

- Det kan være nødvendigt med direkte henvendelser til udvalgte forskere, for at få dem til at

deltage

- Der blev efterspurgt muligheder for networking og matchmaking. Der er planlagt fem tema-

workshops i april/maj, hvor der vil være mulighed for at finde nye samarbejdspartnere på

tværs af fakulteterne.

- Akademisk råd spurgte til, om der sker en udvælgelse på institutniveau. Ole Kæseler An-

dersen svarede, at der ikke er en institut- eller fakultetsudvælgelse i denne omgang. Det er

et frit opslag. AAU’s Strategiske Råd for Forskning og Innovation udvælger de bedste inte-

ressetilkendegivelser blandt alle indsendte.

Lars Hvilsted Rasmussen afsluttede drøftelsen og opfordrede akademisk råds medlemmer til at

hjælpe med at sprede budskabet om opslaget. Ansøgningsfrist for interessetilkendegivelserne

er den 2. juni 2017.

Pause

6. Orientering om årsresultat 2016, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet


Bilag 2017-1-6b: Budget 2016 – Periodeopfølgning 3. Fokuspunkter det sundhedsvidenskabeli-

ge fakultet (SUND)

Jacob Ole Jacobsen, Økonomiservice deltog under punktet og orienterede om årsresultat 2016.

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets årsresultat for 2016 viser et overskud på kr. 3,6 mio.

imod et budgetteret underskud på kr. 6,0 mio. De væsentligste årsager til afvigelserne skyldes

øget statstilskud, færre personaleomkostninger, færre afskrivninger og mindre interne handel

mv. samt flere forbrugsomkostninger end budgetteret. De færre personaleomkostninger skyl-

Side 5 / 8

des udfordringer med at få VIP’er ansat til det forventede tidspunkt, som er grundlaget for bud-

gettet. Ved forsinkelser i processen realiseres en lavere lønsum end budgetteret.

Lars Hvilsted Rasmussen orienterede om, at det fra rektors side er blevet understreget at fakul-

teterne forventes at ramme deres budgetter i 2017. Derfor er der i forbindelse med udarbejdel-

sen af budgettet for 2017 er det fra fakultet kommunikeret, at institutterne skal udarbejde reali-

stiske budgetter, ligesom det er kommunikeret, at institutternes resultat for 2017 ikke må blive

forbedret positivt i forhold til ankerbudgettet. I forhold til personaleomkostninger vil der være

øget fokus på at sikre realisering af de budgetterede personaleomkostninger i budget 2017.

Akademisk råd tog orienteringen til efterretning.

7. Høring: Shortlisting i forbindelse med bedømmelsesproces


Bilag 2017-1-7b: Principper for Shortlisting

Nickie Kate Hermansen, HR-centeret, Fakultetskontoret deltog under punktet og orienterede om,

at dekanerne på SUND, ENGINEERING og TECH har besluttet, at undersøge mulighederne for

indførsel af shortlisting med det sigte at effektivisere bedømmelsesprocessen herunder at sikre

en hurtigere og lettere bedømmelse, ved at sortere åbenlyst ikke-kvalificerede ansøgere fra for-

ud for selve bedømmelsen.

Inden der igangsættes et pilotprojekt, skal Akademisk Råd høres. Der vil blive igangsat et pilot-

projekt på ph.d.-området.

Lars Hvilsted Rasmussen spurgte akademisk råd om deres holdninger og input til forslaget om

indførsel af shortlisting?

Akademisk råd drøftede oplægget.

Akademisk råd bakker op om forslaget, som anses som en formalisering af allerede eksisteren-

de praksis.

8. Meddelelser

a. Forretningsorden for akademisk råd, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Bilag 2017-1-8a-1: Forretningsorden for Akademisk Råd, Det Sundhedsvidenskabelige

Fakultet, Aalborg Universitet

Medtaget til orientering, der indkom ingen kommentarer.

b. Sager godkendt af dekanen

Bilag 2017-1-8b: Fortegnelse over sager godkendt af dekanen i perioden den 10. janu-

ar 2017 til den 8. marts 2017

Medtaget til orientering, der indkom ingen kommentarer.

c. Meddelelser fra dekanen

Bilag 2017-1-8c: Sagsfremstilling

Side 6 / 8

Lars Hvilsted Rasmussen orienterede om:

- Reducering af optaget på Medis fra 120 til 100

Baggrund herfor er et ønske om at reducere frafald og højne kvaliteten på uddan-

nelsen.

- Strategipulje 2

De omkring 100 millioner i den nye strategipulje skal anvendes i perioden 2017-

2021 inden for disse seks områder:

1. Uddannelse og studiemiljø: Målet er blandt andet at forbedre studiemiljøer,

iværksætte talentprogrammer for studerende, sikre udvikling af pædagogiske

kompetencer og sætte fokus på beskæftigelse og frafald.

2. Internationalisering: Pengene skal blandt andet bruges til rekruttering og tiltræk-

ning af udenlandske topforskere, post.docs og ph.d.-studerende.

3. Vidensamarbejde: Blandt andet tidlig igangsætning af AAU Science og Innovati-

on Hub for studerende og større fokus på aktiviteter for tidligere studerende og

ansatte.

4. Talentpleje/næste generation af forskere: En fortsættelse af talentprogrammet,

som blev etableret i 2016. Talentfulde AAU-forskere skal have bedre muligheder

for at udvikle sig som forskere og forskningsledere.

5. Identitet, kultur og kommunikation: Styrkelse af kommunikation vedrørende stra-

tegien Viden for verden.

6. Tværvidenskabelig forskning: Der afsættes midler til endnu et tværvidenskabe-

ligt forskningsområde.

9. Eventuelt

Lukket møde:

10. Fortroligt – Indstilling vedr. sammensætning af sagkyndigt udvalg vedr. antagelse af Jørgen

Riis Jepsens doktorafhandling ” Studies of upper limb pain in occupational medicine, in general

practice and among computer operators. Diagnostic contribution from manual muscle testing,

and assessment of cutaneous sensibility and nerve trunk mechanosensitivity” med henblik på

erhvervelse af doktorgraden (Dr.med.)

Bilag 2017-1-10a: Oversigt over medlemmer af bedømmelsesudvalget, CV for medlemmer af

bedømmelsesudvalget samt sammenfatning, kandidatens CV

Kristian Østergaard Sørensen, ph.d.-kontoret deltog under punktet.

Pascal Madeleine forlod mødelokalet af hensyn til inhabilitetsreglerne.

Akademisk råd tiltrådte indstillingen, og bedømmelsesudvalget blev nedsat med følgende

sammensætning:

Professor Pascal Madeleine (formand), Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Aalborg

Universitet

Professor Yves Roquelaure, Institute for Research in Health, Environment and Work, Universi-

ty of Angers

Side 7 / 8

Professor Emeritus David Rempel, Division of Occupational and Environmental Medicine, Uni-

versity of California

11. Fortroligt - Godkendelse af bedømmelsesudvalgets indstilling vedr. antagelse af Oleg Osa-

dchiys doktorafhandling ”Role of abnormal repolarization in the mechanism of cardiac arr-

hythmia” til forsvar med henblik på erhvervelse af doktorgraden (Dr.med.)


Kristian Østergaard Sørensen, ph.d.-kontoret deltog under punktet.

Akademisk råd behandlede bedømmelsesudvalgets indstilling vedr. antagelse af doktorafhand-

ling fra doktorand Lektor Oleg Osadchiy, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Aalborg

Universitet.

Akademisk råd tiltrådte bedømmelsesudvalgets indstilling om at antage afhandlingen til forsvar.

12. Fortroligt - Godkendelse af bedømmelsesudvalgets indstilling vedr. antagelse af Tarec Chri-

stoffer El-Galalys doktorafhandling ” Staging and Disease Surveillance in Hodgkin and non-

Hodgkin Lymphomas” til forsvar med henblik på erhvervelse af doktorgraden (Dr.med.)


Akademisk råd behandlede bedømmelsesudvalgets indstilling vedr. antagelse af doktorafhand-

ling fra doktorand Klinisk lektor Tarec Christoffer El-Galaly, Klinisk Institut, Aalborg Universitet.

Akademisk råd tiltrådte bedømmelsesudvalgets indstilling om at antage afhandlingen til forsvar.

13. Fortroligt - Indstilling vedr. sammensætning af sagkyndigt udvalg vedr. tildeling af titlen ad-

jungeret professor ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet til Nicholas

William Wood

Bilag 2017-1-13a: Oversigt over medlemmer af bedømmelsesudvalget, motiveret indstilling,

CV for eksterne medlemmer af bedømmelsesudvalget samt kandidatens CV

Bilag 2017-1-13b: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets politik for adjungering af profes-

sorer og lektorer

Lisbeth Palmelund, HR-centeret deltog under punktet.

Akademisk råd bemærkede, at der ikke som vanligt var medsendt en motiveret indstilling for

adjungeringen. Derfor blev bedømmelsesudvalget ikke nedsat.

Materialet sendes til akademisk råd med henblik på skriftlig godkendelse.

14. Fortroligt – Indstilling vedr. sammensætning af sagkyndigt udvalg vedr. lektorat (stillings nr.

42213) i gastroenterologi ved Klinisk Institut

Bilag 2017-1-14a: Fortegnelse over bedømmelsesudvalg vedr. klinisk lektorat stillings nr.

KL201639

Lisbeth Palmelund, HR-centeret deltog under punktet.

Side 8 / 8

Akademisk råd tiltrådte indstillingen, og bedømmelsesudvalget blev nedsat med følgende

sammensætning:

Lektor Mette Grønkjær (formand), Klinisk Institut, Aalborg Universitet

Lektor Maja Thiele, Institute of Clinical Research, Syddansk Universitet

Professor Alexander C. Ford, Institute of Biomedical And Clinical Sciences, University of Leeds

15. Indstilling vedr. sammensætning af sagkyndigt udvalg vedr. en række kliniske lektorater, (stil-

lings nr. KL201701-201707) ved Klinisk Institut

Bilag 2017-1-15a: Oversigt over medlemmer af bedømmelsesudvalget og stillingsopslag (stil-

lings nr. KL201701) i farmakologi

Bilag 2017-1-15b: Oversigt over medlemmer af bedømmelsesudvalget og stillingsopslag (stil-

lings nr. KL201702) i immunologi

Bilag 2017-1-15c: Oversigt over medlemmer af bedømmelsesudvalget og stillingsopslag (stil-

lings nr. KL201703) i nefrologi

Bilag 2017-1-15d: Oversigt over medlemmer af bedømmelsesudvalget og stillingsopslag (stil-

lings nr. KL201704) i onkologi

Bilag 2017-1-15e: Oversigt over medlemmer af bedømmelsesudvalget og stillingsopslag (stil-

lings nr. KL201705) i plastikkirurgi

Bilag 2017-1-15f: Oversigt over medlemmer af bedømmelsesudvalget og stillingsopslag (stil-

lings nr. KL201706) i pædiatri

Bilag 2017-1-15g: Oversigt over medlemmer af bedømmelsesudvalget og stillingsopslag (stil-

lings nr. KL201707) i reumatologi

Bilag 2017-1-15h: CV for eksterne medlemmer af bedømmelsesudvalget vedr. klinisk lektora-

ter stillings nr. KL201701-201707

NB. Alle stillingsopslag har samme bedømmelsesudvalg.

Lisbeth Palmelund, HR-centeret deltager under punktet.

Klinisk Institut har vurderet, at bedømmelsesudvalget er kvalificeret til at bedømme på tværs af

specialerne. Derfor har de foreslået et bedømmelsesudvalg til alle 7 stillingsopslag.

Akademisk råd afviste at nedsætte bedømmelsesudvalget. Akademisk råd vil ikke acceptere et

samlet bedømmelsesudvalg på tværs af så vidt forskellige specialer. Yderligere vurderer Aka-

demisk råd, at det er kritisabelt, at den ene bedømmer ikke har en lægefaglig baggrund i for-

bindelse med stillinger, som kræver en speciallægeuddannelse.

Sagen sendes retur til instituttet, som bliver bedt om at finde nye bedømmere.

GENOPSLAG TVÆRVIDENSKABELIGE

FORSKNINGSPROJEKTER Akademisk råds møde den 15 . mar ts 2017

Dekan La rs Hv i l s ted Rasmussen

1

BAGGRUND

Indsats 2 .1 i AAU Stra teg i 2016-2021 Viden for Verden:

”AAU styrker den helhedsorienterede forskning og udvikler nye styrkepositioner indenfor

områder, hvor der er et uudnyttet potentiale for samarbejde mellem vores monofaglige

forskningsmiljøer. Det sker ved at igangsætte 3-5 tværvidenskabelige forskningsprojekter

med deltagere fra forskningsmiljøer på tværs af universitetets hovedområder.”

A A L B O R G U N I V E R S I T E T

2

https://strategi2020.aau.dk/

PROCESSEN INDTIL NU

Forår /sommer 2016

- Ops lag

- 4 ansøgn inger (udva lg t a f faku l te te rne )

- Bedømmelse => i nds t i l l i ng t i l d i rek t i onen

- D i rek t i onsbes lu tn ing om i kke a t godkende i gangsæt te lse

Ef terår /vin ter 2016 /17

- E r fa r i ngs indsaml ing

- Formu le r i ng a f koncep t fo r genops lag

Forår /sommer 2017

- Genops lag


3


ERFARINGSINDSAMLING - PROCES

In terview s

• Bedømmelsesudva lg

• Dekaner

• Hovedansøgere 1 . ops lag

Skr i f t l ige input

• S t ra teg i sk Råd fo r Fo rskn ing og Innovation


4


ERFARINGSINDSAMLING

• Overordnet

• Tid og omfang

• Udvælge lse

• Kr i ter ie r og bedømmelse

• Kommunikat ion

• Økonomi


5


HOVEDBUDSKABER - OVERORDNET

• Opbakn ing t i l i n i t i a t i ve t

• Opbakn ing t i l f aku l te ts fo rank r ing

• K r i t i k a f k rav om invo lve r ing a f a l l e f i re faku l te te r

• Udnyt de t e r e t i n te rn t ops lag

• Åben t op lag vs . p rædef ine rede temaer?

• Uk la rhed hvad v i l man med indsa tsen?


6


HOVEDBUDSKABER - TID OG OMFANG

• For ko r t t i d t i l ansøgn ing

• M in imum 3 måneder

• Ansøgn ingernes omfang

• EU ansøgn ing

• Kor t ansøgn ing


7


HOVEDBUDSKABER - UDVÆLGELSE

• Mono fag l ig t vu rde r ingsparad igme

• Gy ld ig fo r t værv idenskabe l ig p i l o tp ro jek t?

• Forske l l i ge udvælge lsesprocesser i f aku l te te rne

• Koord ine r ing?


8


HOVEDBUDSKABER - KRITERIER OG BEDØMMELSE • Udva lge ts bedømmelse og fag l i ghed

• Re js t t v i v l

• Inddrag bedømmelsesudva lg mere

• D ia log med ansøgere

• Opkva l i f i ce r i ng a f ansøgn ing


9


HOVEDBUDSKABER - KOMMUNIKATION

• Mang lende fag l i g t i l bagemeld ing


• Lede lse

• Benyt p i t ch a f p ro jek t fo rs lag


• D i rek t i on?

• A fho ld i n fo rmat ionsmøder

• B red de l tage lse


10


HOVEDBUDSKABER - ØKONOMI • Ugennemskue l ig økonomi

• Ud fo rd r i ng med a t e tab le re konsor t i e r

• Med f inans ie r ing

• Forskn ingsgruppe

• Ins t i t u t

• Faku l te t

• Un ive rs i te t


11


HOVEDBUDSKABER - OPSAMLING

Genopslag

• K la r t f o rmå l

• Tyde l i ge de f i n i t i one r og rammer

• Transparen t udvælge lsesproces

• 2 t r i ns ansøgn ingsproces

• Passende t i ds rammer

• Tværv idenskabe l ige vu rder ingsk r i te r ie r

• Kun i nddrage lse a f re levan te fo rskn ingsmi l jøe r

• 5 /5 vs . 3 /5

• Fag l i g spar r i ng t i l ansøgere

• Ti l s t række l ig og ensar te t kommun ika t ion

• Transparen t , enke l t og opera t i one l økonomi


12


KONCEPT - GENOPSLAG

• 5 t værv idenskabe l ige fo rskn ingspro jek te r

• M in imum 3 a f 6 i nvo lverede ( faku l te te r ) i hve r t f o rskn ingspro jek t

• Våd t / tø r t

• Fokus på løsn ing a f s to re samfundsudfo rd r i nger

• P rædef ine rede temaer

• Fo rank res ved p rodekanerne fo r fo rskn ing

• 2 - t r i ns ansøgn ingsproces

• A fho lde lse a f workshops

• 3 å r i g bev i l l ing

• Transparen t økonomise tup


13


TEMARAMME

S t ra teg i sk råd fo r fo rskn ing og i nnova t ion ha r udva lg t 5 temaer :

1 . IKT som enab le r fo r connec ted soc ie t ies

2 . In te l l i gen t , bæredyg t i g , og i n teg re re t energ iudv ik l ing og

fo rb rug

3 . Borgernær t og tekno log iunders tø t te t sundhed

4 . Børn , unge og f remt idens uddanne lse

5 . Danmark og f remt idens g loba le s t rømn inger


14


VURDERINGSKRITERIER

S t ra teg i sk råd fo r fo rskn ing og i nnova t ion ha r fas t l ag t

vu rde r ingskr i te r ie r :

1 . Adresser ing a f s to re samfundsmæss ige ud fo rd r i nger

2 . Kva l i t e t

3 . Tværv idenskabe l ighed

4 . P ro jek te ts fo rventede impac t

5 . Organ isa t i on


15


TIDS- OG PROCESPLAN


16

Oktober Direktionsgodkendelse

September Bedømmelse

September Frist for ansøgning

Juni Udvælgelse af projektforslag (SRFI)

Primo Juni Frist for interessetilkendegivelse

April Afholdelse af temaworkshops

Marts Offentliggørelse af opslag

Februar Fastlæggelse af temaer og vurderingskriterier (SRFI)


Fakultetskontoret for ENGINEERING, SUND og TECH

Dokument dato: 25. april 2017

Dokumentansvarlig: LSAR

Sagsnr.:

Side 1 / 2

Anledning / mødeforum

og dato:

SUND Akademisk Råd den 3. maj

2017

Sagsfremstilling

Overskrift og

varighed:

3) Strategisk temadrøftelse: Høring. AAU Digitaliseringsstrategi 2017-2021 (1

time)

Sagsbehandler:

Lone Sarauw, [email protected], tlf. 9761

Sagsfremstilling:

Direktionen har bedt om at få udarbejdet en digitaliseringsstrategi, der skal

bidrage til at få gennemført AAU’s strategi Viden for Verden. Til at udarbejde

strategien er nedsat en projektgruppe under ledelse af ITS’s Strategi- og Porte-

føljechef, Per Hejgaard. Projektgruppen har fået bistand fra konsulenthuset

Devoteam. Projektgruppens arbejde er forankret i en styregruppe bestående af

prorektor Inger Askehave, ENGINEERING’s dekan Mogens Rysholt Poulsen,

HUM’s dekan Henrik Halkier, universitetsdirektør Antonino Castrone og IT-

direktør Flemming Koch.

Der er nu udarbejdet udkast til digitaliseringsstrategien samt tilhørende handle-

planer, og disse udkast er sendt i høring i fakulteternes ledelser samt på AAU

Innovation. Dekanen ønsker at få akademisk råds input til digitaliseringsstrate-

gien. Formålet med dagsordenpunktet er således at drøfte de to udkast til hhv.

digitaliseringsstrategien og handleplanerne.

Digitaliseringsstrategien omhandler fire områder. De tre udgøres af universite-

tets kerneopgaver: Forskning, uddannelse og problembaseret læring og viden-

samarbejde, mens den fjerde består af administration og service. For hvert

område er der i strategien defineret en række indsatser.

I handleplanen opremses indsatser for hvert af de fire strategiområder, og der

defineres de fem indsatsområder, der anses som de vigtigste at starte med.

IT-direktør Flemming Koch og Strategi- og Porteføljechef Per Hejgaard deltager

i punktet, som vil blive indledt med et kort oplæg fra dem. Efterfølgende bedes

akademisk råd drøfte oplægget og udkastene.

Drøftelsen vil blive struktureret vha. en gennemgang af de fire strategiområder.

Rådsmedlemmerne bedes bl.a. overveje og drøfte flg.:

Er det de rigtige indsatser, der er formuleret?

Er det de rigtige indsatsområder, der prioriteres i handleplanen?

Er der noget i strategien, der er overflødigt?

Er der noget i strategien, der mangler?

mailto:[email protected]

Side 2 / 2

Hvordan vurderer akademisk råd timingen for digitaliseringsstrategien i

forhold til de øvrige strategiske indsatser ifm. Viden for verden?

Hvilke indsatsområder vurderer akademisk råd er de mest presserende

(med udgangspunkt i medlemmernes egen dagligdag)?

Indstilling:

Det indstilles, at akademisk råd drøfter udkast til digitaliseringsstrategi

og tilhørende handleplaner med henblik på at give input til fakultetets

samlede høringssvar.

Bilag:

Bilag 2017-2-3b: AAU strategi Høringsversion 4. april 2017

Bilag 2017-2-3c: Handleplan AAU strategi Høringsversion 4. april 2017

Bilag 2017-2-3d: Samlet præsentation af dataindsamling (medsendes til ori-

entering men er ikke omfattet af høringen.)

1

Aalborg Universitets digitaliseringsstrategi 2017-2021

En del af Viden for Verden

Høringsversion, 4. april 2017

Indhold Forord ................................................................................................................................................................ 2

Visionen og vejen dertil ..................................................................................................................................... 3

Forskning ........................................................................................................................................................... 4

Indsatser – forskning ..................................................................................................................................... 5

Uddannelse og problembaseret læring ............................................................................................................. 6

Indsatser – uddannelse og problembaseret læring....................................................................................... 8

Vidensamarbejde ............................................................................................................................................... 9

Indsatser – vidensamarbejder ..................................................................................................................... 11

Administration og service ................................................................................................................................ 12

Administration og service – indsatser ......................................................................................................... 13

Ledelsesmæssige pejlemærker ....................................................................................................................... 14

[Kolofon:

Digitaliseringsstrategien er udarbejdet for direktionen af en projektgruppe under IT Services under ledelse

af Strategi- og Porteføljechef Per Hejgaard og med bistand fra konsulenthuset Devoteam. Styregruppen for

strategien har bestået af prorektor Inger Askehave, dekan Mogens Rysholt Poulsen, dekan Henrik Halkier,

universitetsdirektør Antonino Castrone og IT-direktør Flemming Koch.]

2

Forord Aalborg Universitets strategi, Viden for Verden, beskriver de strategiske indsatsområder frem mod visionen

for 2021. AAU’s digitaliseringsstrategi tager sit udgangspunkt i Viden for Verden og bidrager til at indfri

visionerne i Viden for Verden på områder, hvor strategisk brug af digitalisering kan løfte kvaliteten af

kerneaktiviteterne – forskning, uddannelse og PBL samt vidensamarbejde. Digitaliseringsstrategien er

derfor struktureret på samme måde som Viden for Verden.

Digitaliseringsstrategien er en samlet strategi for AAU for de kommende års digitalisering. Den er samtidig

en strategi for, at AAU kan blive et digitalt selvlærende universitet, som udnytter nye digitale teknologier og

trends, hvor det giver merværdi og løfter kvaliteten af vore aktiviteter.

Strategien er blevet til gennem en proces, hvor medarbejdere, studerende og eksterne samarbejdsparter

via interviews og workshops har leveret bidrag til udvikling af strategien. Digitalisering og nye teknologiske

muligheder rummer i sig selv potentialer, der kan udfordre universitetets varetagelse af kerneopgaverne.

Interviews og workshops er derfor kombineret med en analyse, som har set på teknologiske trends og på,

hvordan andre universiteter i ind- og udland arbejder strategisk med digitalisering. Endelig er strategien

blevet beriget gennem en høring på AAU.

Vi takker for de mange gode bidrag og input, som demonstrerer et stort engagement i digitaliserings-

dagsordenen hos forskere, undervisere, administrativt personale og studerende, samt hos vores

interessenter i omverdenen. Der er brug for dette engagement også fremadrettet, når strategien skal

omsættes til handling. Kun via en fælles indsats kan vi sikre, at AAU får værdi af digitaliseringen, og at

realiseringen af digitaliseringsstrategien dermed bidrager til Viden for Verden.

Direktionen

Aalborg Universitet

Juni 2017

3

Visionen og vejen dertil Digitaliseringsstrategien tager sit udgangspunkt i Verden, og strategien skal derfor bidrage til at indfri

visionerne i Viden for Verden. Den bliver dermed det digitale svar på Viden for Verden.

VISION 2021 Vi fungerer og anerkendes som et universitet med en unik profil og med høj kvalitet i alle

aktiviteter. Vi er internationalt anerkendt for fremragende problem- og løsningsorienteret forskning. Vi uddanner studerende til fremtidens samfund. Vi udlever vores grundprincipper for problem- og projektbaseret læring og er internationalt

anerkendt for læringsformens dokumenterede resultater. Vi er en attraktiv samarbejdspartner for virksomheder, myndigheder og institutioner, og vores

vidensamarbejder er gensidige, fokuserede og særligt udvalgt.

Det digitale svar på vision 2021 er:

Vi er anerkendt for at skabe værdi af digitalisering. Forskerne anvender teknologi og digitale data til at

understøtte og styrke forskningen. Underviserne har digitale kompetencer, så de kan skabe kvalitativt

bedre undervisning og PBL-forløb. Vores kandidater og bachelorer kan anvende digitale kompetencer

både inden for eget fagområde og til nye løsninger på deres fremtidige arbejdsplads.

I vidensamarbejder er AAU en attraktiv digital samarbejdspartner, der på professionel vis interagerer

digitalt med omverdenen og vores samarbejdspartnere, herunder alumner. Samtidig er vi anerkendt for

altid at tænke digital innovation ind i vores løsningsforslag og for digitalt datadrevne samarbejder, hvis

resultater formidles digitalt og bidrager til at brande AAU.

Også vores administrative medarbejdere er digitalt parate og sørger for, at den administrative

digitalisering både er effektiv og sigter på at gøre det så let som muligt at være forsker, underviser,

studerende, administrativ medarbejder og samarbejdspartner.

Ambitionerne for, hvad digitalisering kan gøre for AAU er store. Digitaliseringsstrategien forudsætter derfor

en stor investering og en stor organisatorisk indsats for at lykkes.

Strategien er en samlet strategi for AAU. En del af den skal løftes centralt, f.eks. ved at anskaffe og

implementere it-redskaber og sikre drift og support heraf, men størstedelen af den skal udmøntes lokalt,

hvilket de enkelte initiativer under hvert afsnit beskriver.

Strategien påvirker en række andre strategier og handleplaner, f.eks. AAU’s kompetencestrategi og de

eksisterende handleplaner under Viden for Verden. Det vil der blive taget hensyn til, når de beskrevne

initiativer skal udmøntes i en konkret handleplan under digitaliseringsstrategien.

Initiativerne, der er beskrevet i denne strategi, er eksempler på de initiativer, som kan beskrives på

nuværende tidspunkt. Der kan vise sig at være behov for andre / yderligere initiativer for at realisere de

ambitiøse visioner. Derfor vedligeholdes den samlede liste af initiativer i en handleplan, der løbende bliver

opdateret.

4

Forskning

Viden for Verdens vision for AAU’s forskningsaktiviteter

AAU er internationalt anerkendt for fremragende problem- og løsningsorienteret forskning, der fører til

enestående resultater. Forskningen er helhedsorienteret, skabes i samspil med det omgivende samfund, og

nye erkendelser og styrkepositioner opnås gennem en målrettet udvikling af vores forskningspotentialer

Det digitale svar på visionen er:

Alle forskere har digital forståelse og evner at anvende digitale muligheder som led i deres arbejde

- til at samarbejde digitalt med forskerkolleger og andre samarbejdsparter,

- til at undersøge forskningsmæssige spørgsmål gennem mere dataintensiv forskning inden for

eget fagområde

- til at indgå i tværfaglige sammenhænge og derved krydsbefrugte forskningen ved at anvende

forskellige dataintensive forskningsmetoder

- til at sætte sig ind i nye digitale teknologier og på den baggrund indtænke og foreslå digitale

løsninger for samarbejdsparter i problem- og løsningsorienteret forskning

eScience – evnen til dataintensiv forskning, der udnytter alle de teknologiske muligheder for at nå nye

forskningsresultater – bliver en afgørende parameter i konkurrencen på den internationale såvel som den

danske forskningsarena. Helt grundlæggende skal vi gentænke mulighederne for at bedrive forskning ved

hjælp af digitalisering.

AAU har allerede i dag en række forskningsområder, der udviser excellence inden for såkaldt High

Performance Computing, hvor forskningsresultater er afhængige af computerkraft. Der er brug for at

udbrede disse digitale kompetencer og bringe dem i spil også tværfagligt.

Samtidig er der behov for, at forskerne bliver bedre til at samarbejde digitalt. Præcis, hurtig og sikker

kommunikation og deling af viden i samarbejde om problem- og løsningsorienteret forskning vil styrke

forskningen og relationen til samarbejdspartnerne. Jo mere professionelt og digitalt forskerne kan

samarbejde, des mere attraktive samarbejdspartnere vil de være. Potentialet er, at AAU kan blive et

”digitalt hub” og dermed tiltrække nye forskningsprojekter.

I den problem- og løsningsorienterede forskning skal vi være bedre til at tænke digitale løsninger ind for

samarbejdsvirksomhederne. Det kræver, at vi er bedre til at bringe mange forskellige data- og

digitaliseringsfagligheder sammen, og at vi bliver endnu bedre til videndeling og samarbejde på tværs af

forskningsmiljøerne.

5

Indsatser – forskning 1. Digital rådgivningsfunktion for forskere

1.1 AAU etablerer et fælles, virtuelt digitalt kompetencecenter på tværs af fakulteter og faggrupper, der

formidler bedste praksis for eScience-projekter på AAU samt stiller relevante løsninger til rådighed på

de pågældende områder. En af de bærende komponenter i det nye kompetencecenter vil være

etableringen af decentrale digitale ambassadører på alle fakulteter.

2. Digital kompetenceudvikling af forskere

2.1 Digital kompetenceudvikling for forskerne skal tænkes ind i karriereudviklingen. Det skal være let for

forskerne at øge deres digitale kompetencer og opbygge konkrete erfaringer med data-intensiv og

digitalt funderet forskning.

3. Det digitale samarbejdsprogram

3.1 For at fremme det tværfaglige samarbejde og hurtigt få erfaring med at berige forskning med

dataanalytiske metoder og redskaber på tværs af fagmiljøer og fakulteter afsættes en central pulje.

Puljen udmøntes til forskningsprojekter, der indtænker dataanalytiske og/eller digitale metoder,

redskaber og løsninger på tværs af fagmiljøer og fakulteter.

4. Digital matchmaking

4.1 AAU iværksætter små, agile og hurtige pilotprojekter, der skal afdække muligheden for bedre digital

matchmaking, dvs. at matche forskere og projekter med mulighed for at skabe digitaliseringssynergier.

5. Digital forskningsformidling

5.1 AAU ønsker professionel, digital formidling af forskning på relevante digitale platforme og medier og

stiller de fornødne redskaber til rådighed.

6. Digital infrastruktur for forskere

6.1 AAU etablerer en ny dedikeret it-platform til at it-understøtte forskningsområdet, der også kan

anvendes til it-understøttelse af uddannelsesområdet.

7. Administrative løsninger skal gøre det lettere at være forsker

7.1 De administrative it-løsninger gentænkes, således at de designes med det udgangspunkt, at det skal

være lettere at være forsker.

6

Uddannelse og problembaseret læring

Viden for Verdens visioner for uddannelse og problembaseret læring

AAU uddanner studerende til fremtidens samfund. AAU’s uddannelsesportefølje er fremtidsorienteret,

robust og i overensstemmelse med universitetets særlige profil. Der er et konstant fokus på kvaliteten af

vores uddannelser. Studerende, medarbejdere og ledelse arbejder systematisk for kontinuerligt at

vedligeholde og videreudvikle uddannelsernes kvalitet og relevans. AAU’s uddannelser er funderet i et

attraktivt studiemiljø, der understøtter problem- og projektbaseret læring.

AAU er internationalt anerkendt for problem- og projektbaseret læring og for læringsformens

dokumenterede resultater. Alle studerende og ansatte udlever vores grundprincipper for problem- og

projektbaseret læring, som er gennemgående i alle uddannelser ved universitetet. IT er en integreret del af

problem- og projektbaseret læring.

De digitale svar på visionerne er:

Fremtidens samfund er digitalt. Vores kandidater og bachelorer har derfor - ud over faglige kundskaber

og samarbejdsevner - også digitale kompetencer. Det betyder, at de

- kan samarbejde digitalt og sikkert

- kan tænke i digitale løsninger både inden for og uden for eget fagområde

- har indsigt i og kompetencer inden for digital innovation og iværksætteri

- er selvlærende i fht. fremtidig digital udvikling

Alle undervisere har tilstrækkelig fortrolighed og erfaring med digitale muligheder, redskaber og metoder

til at kunne inddrage disse i undervisningen og i problem- og projektbaserede læringsforløb.

AAU er førende inden for udvikling og anvendelse af digitale koncepter for problem- og projektbaseret

læring. Didaktiske PBL- principper og –tilgange kombineres med digitalisering for at udvikle PBL

modellen. Dette sker både i kurser, vejledning og organisering af de studerendes projektarbejde.

Alle vores undervisere skal have de fornødne digitale kompetencer. Vi tilbyder derfor den fornødne hjælp

og støtte, så vi skaber fælles metoder og praksisser. Kompetenceudvikling og videncentre er en del af

strategien for at øge undervisernes digitale kompetencer. At gentænke undervisning og problem- og

projektbaseret læring ved brug af digitalisering skal både være en individuel og en organisatorisk

kompetence. Og vi skal kunne møde den nye generation af studerende reflekteret, således at digitalisering

tænkes ind netop dér, hvor det skaber en merværdi i relation til det problembaserede projektarbejde både

i undervisning, vejledning og de studerendes projektarbejde. Det skal være let for underviserne at øge

deres digitale kompetencer, og de skal kunne se, at kvaliteten af undervisning, vejledning og de

studerendes projektarbejde øges, når de anvender deres digitale kompetencer.

7

Kompetenceudviklingsinitiativerne skal sætte vores forskere og undervisere i stand til at designe og

organisere forløb af høj kvalitet, der mikser dels digitale elementer og fysisk interaktion dels internationalt

og egenproduceret materiale.

Store dele fremtidens undervisningsindhold findes i vidt omfang på nettet. Det betyder både, at det skal

indtænkes i fremtidens digitale læringsforløb, de f.eks. kan indeholde forelæsninger og videoklip fra

internationalt anerkendte forskere og undervisere fra andre universiteter rundt omkring i verden. Det

betyder også, at AAU’s digitale undervisningsindhold skal være digitalt til stede på nettet på professionelt

niveau.

En styrkelse af de studerendes digitale kompetencer vil give kandidater og bachelorer med større

samfundsrelevans og -værdi. Satsningen vil med andre ord øge uddannelsernes relevans og de studerendes

”employability”.

AAU skal møde de studerende med et attraktivt og tidssvarende digitalt studiemiljø, der bidrager til at

fremme deres faglige kompetencer, deres samarbejdsevner og deres digitale kompetencer. De skal opleve,

at forskerne bedriver eScience, og at underviserne nytænker undervisningen ved brug af digitale

hjælpemidler. Digital kompetenceudvikling skal skrives ind i alle studieordninger i form af et ”digitalt

curriculum”, der beskriver, hvilke digitale metoder og redskaber de studerende i hvert enkelt fag bør kende

til og forstå logikken i, og hvilken digital forståelse og teknologividen de skal have med i bagagen.

Slutmålet for de studerende er, at de kommer hurtigere i job, og at de kan anvende de øgede kompetencer

også til iværksætteri og innovation.

”Flipped curriculum” – et eksempel på, at digitalisering tænkes ind i undervisning og projektarbejde

Den stigende tilgængelighed af åbne læringsressourcer, der spænder fra enkelte videoer til hele online

kurser, rejser nogle fundamentale spørgsmål for den måde, vi tilrettelægger kurser og projektarbejde på

AAU. I flere år har man arbejdet med begrebet “flipped classroom”, og i den seneste tid er begrebet

“flipped curriculum” begyndt at blive anvendt. I et flipped curriculum kunne man forestille sig semestre

eller moduler, hvor der ikke blev udbudt kurser, men studerende og undervisere kunne tilgå relevante

kurser og materialer online; hvor det var de formulerede problemer, der var bestemmende for kursus og

materialevalg. Tiden og aktiviteterne mellem studerende og lokale undervisere kunne i stedet organiseres

som workshops, diskussionsgrupper, peer-learning, kritik, seminarer m.m. Denne form for organisering kan

ses som en tilbagevenden til det problemorienterede gruppearbejdes rødder i en verden, hvor online-

kurser, ressourcer og materialer er tilgængelige i en helt anden skala, og hvor det er vigtigt for fremtidens

kandidater at erhverve sig de relevante digitale kompetencer til at kunne samarbejde og lære digitalt.

Kilde: Igangværende udviklingsprojekt på AAU.

8

Indsatser – uddannelse og problembaseret læring

1. Digital kompetenceudvikling for undervisere

1.1 AAU etablerer et fælles, virtuelt pædagogisk-digitalt kompetencecenter, der fungerer som rådgiver og

sparringspartner for udvikling af digitale PBL-forløb og undervisningstiltag. Alle fakulteter etablerer en

pædagogisk-digital taskforce. Igangværende centrale og lokale initiativer og organiseringer tages med i

betragtning. Taskforcen rådgiver i samarbejde med kompetencecentret om, hvordan digitalisering kan

indtænkes i undervisning og PBL-forløb samt formidler bedste praksis.

1.2 Den tilbudte kompetenceudvikling af underviseres genbesøges for at tænke digitale undervisnings-

kompetencer ind i alle relevante tilbud og aktiviteter.

2 Digital undervisning og PBL- indsats i bredden kombineret med spydspidser

2.1 Digitale PBL-læringsforløb skal være en del af de studerendes hverdag på AAU, og alle undervisere skal

være fortrolige med at anvende digitale komponenter i deres undervisning. Der udvikles derfor et antal

obligatoriske modeller for digital undervisning og PBL, som alle undervisere uddannes i.

2.2 Der vælges der et antal uddannelser, der kan fungere som spydspidser for yderligere videreudvikling af

digital PBL og undervisning.

3 Digitalt curriculum

3.1 Curriculum for alle studieretninger gennemgås med henblik på at tænke relevante digitale

kompetencer, metoder, værktøjer og teknologier ind i alle fag.

3.2 Der træffes beslutning om, hvilke digitale redskaber underviserne som udgangspunkt bruger i deres

relation til studerende for at forbedre de studerende oplevelse og læring.

4 Digitalisering af undervisningsporteføljen

4.1 Det analyseres, i hvilket omfang undervisningsporteføljen skal digitaliseres og være tilgængelig for

f.eks. streaming og download.

5 Relationen til studerende

5.1 Relationen til studerende er vigtig, og det analyseres derfor, hvordan relationen kan styrkes gennem et

fokus på de studerende og på deres aktiviteter. Det kan f.eks. ske ved at forankre viden om dem i et

såkaldt CRM-system og ved at anvende viden til at målrette både undervisningen og den individuelle

vejledning af den studerende.

5.2 Det analyseres, hvordan de studerendes ønske om én samlet, personaliseret digital indgang til alt

studiefagligt, studieadministrativt og studie-socialt indhold kan imødekommes.

6 Administrative løsninger skal gøre det lettere at være underviser og studerende


være lettere at være underviser og studerende.

9

Vidensamarbejde

Viden for Verdens vision for vidensamarbejde

AAU er en attraktiv samarbejdspartner for virksomheder, myndigheder og institutioner, og vi skaber viden i

gensidigt forpligtende samarbejder. Vi går gerne foran med nye løsninger eller bidrager til at optimere de

eksisterende, og vores samarbejdsrelationer er fokuserede og særligt udvalgt.

Det digitale svar på visionen:

AAU tænker altid digitalt innovativt i vores vidensamarbejder med virksomheder, myndigheder,

institutioner og alumner.

De bedste vidensamarbejder giver international genlyd, fordi digitale data og dataintensiv forskning er

omdrejningspunktet for samarbejdet, og fordi resultaterne og adgang til data formidles gennem virtuelle

videnclustre.

Vi møder altid vores samarbejdsparter digitalt og professionelt og har et samlet og altid opdateret

digitalt overblik over vidensamarbejderne og deres effekter. Vi giver vores samarbejdspartnere adgang til

professionelle digitale samarbejdsværktøjer, der understøtter deres samarbejde med AAU. Vi har

ligeledes kompetencer og redskaber til at indgå i vidensamarbejder drevet af andre.

AAU er allerede i dag anerkendt som Danmarks mest erhvervsvenlige universitet, fordi AAU går foran med

nye løsninger og optimering af eksisterende. Denne styrkeposition skal forstærkes og udbygges gennem en

endnu mere professionel, digital og datadrevet tilgang til samarbejdet.

Via professionel brug af digitale kanaler tiltrækker vi internationale samarbejdsparter til vores vigtigste

samarbejder, der baserer sig på eScience. Digitalisering rummer nye muligheder for at invitere andre

forskere ind på globalt plan, og disse muligheder vil vi udnytte aktivt. Vi vil aktivt formidle vores resultater

fra samarbejderne ad alle relevante kanaler, således at vi åbner en endnu mere markant branding af vores

resultater i vidensamarbejder.

Alumner er en vigtig ressource for AAU, og kan bidrage til vidensamarbejder og til branding af AAU, til PBL-

projekter og i ansættelser af senere kandidater. AAU skal derfor styrke sit netværk med alumner, og

relationen til alumner skal støttes digitalt på en måde, så de oplever maksimalt tilhørsforhold til AAU.

Der findes ikke i dag et samlet overblik over relationen til samarbejdspartnerne, herunder alumner.

Samarbejderne er ofte båret af enkeltpersoner og enkeltprojekter. AAU skal have et opdateret overblik og

følge systematisk op på, hvilke samarbejder der skaber den største værdi. Den digitale understøttelse skal

sætte AAU til bedre udvælge samarbejdspartnerne.

Samarbejdspartnerne skal opleve digitale forskere og undervisere og digitale studerende, der er i stand til

at tænke de nyeste digitale muligheder ind i deres virksomhedsrettede projekter.

10

Vidensamarbejderne skal være dataintensive og dermed udnytte, at data er vores nye råstof. De bedste

vidensamarbejder skal være attraktive nok til, at internationale aktører ønsker at deltage. Vi skal samtidig

bruge de nye digitale muligheder for at skabe virtuelle vidensclustre omkring vores samarbejder.

AAU har etableret aftagerpaneler for alle uddannelser. Aftagerpanelernes rolle hidtil har mest haft karakter

af ad hoc sparring ved fysiske møder. Fremover skal aftagerne betragtes som en strategisk ressource, der

oplever at være en del af et AAU-community, som de kan bidrage til såvel fysisk som virtuelt.

11

Indsatser – vidensamarbejder

1. Bedre samarbejder gennem overblik og analyse

1.1 Vidensamarbejderne bruger aktivt den forskningsplatform, der tilvejebringes af initiativerne under

forskning.

1.2 AAU etablerer én samlet CRM-løsning, der giver et overblik over alle samarbejder og deres effekter

og over alle alumner og deres relation til AAU.

2. En professionel digital samarbejdsplatform

2.1 AAU etablerer en professionel digital samarbejdsplatform, der kan målrettes f.eks. i form af

forskellige Apps mod de forskellige samarbejdspartnere, herunder virksomheder, myndigheder,

institutioner, alumner og aftagerpaneler.

2.2 AAU udvikler hurtigt og agilt en ”MitAAU”-App til alumner, der bruges til at personalisere og

målrette kommunikation til alumner og til at styrke sammenholdet mellem alumner og

tilhørsforholdet til AAU. Målet er at give alumner relevante tilbud f.eks. om efter- og

videreuddannelse, og at de vedligeholder og udbygger deres AAU-netværk, og dermed i endnu

højere grad end i dag bliver aktive og gode ambassadører for AAU.

12

Administration og service

Viden for Verdens vision for administration og service

AAU’s administrative processer og supportfunktioner bidrager til værdiskabelsen på universitetet ved at

være proaktive, relevante, service- og løsningsorienterede samt knyttet til universitetets kerneaktiviteter.

Det er vores ambition, at den administrative opgavevaretagelse understøtter forankring og sikring af viden,

kompetence og læring på tværs af universitetet. Gode løsninger ét sted kommer hele universitetet til gode.

Vi ønsker ligeledes at sikre, at de administrative processer og systemer er effektive, enkle og kendetegnet

ved tydelige roller og ansvar.

Det digitale svar på visionen er:

Den administrative digitalisering tager sigte på at gøre det enkelt og effektivt at løse både universitetets

kerneopgaver og universitets administrative opgaver.

De administrative medarbejdere har digitale kompetencer, så de kan bistå med optimal anvendelse af de

digitale administrative løsninger.

Administrationen bidrager med dataanalyser, der udfordrer og styrker planlægning og styring af

forskning, uddannelse og PBL samt vidensamarbejder.

AAU har i dag en række handleplaner for digitalisering af det administrative område med fokus på

systematisk at udbygge en sammenhængende, digital understøttelse af administrative processer. Disse

handleplaner skal gennemgås for at sikre, at forskere, undervisere, studerende, alumner, samarbejdsparter

og administrative brugere er i centrum for løsningerne. Den fremadrettet administrative digitalisering skal

med andre ord have som mål, at det skal være enkelt og effektivt for brugerne.

En mere sammenhængende digital understøttelse af administrative processer skal bidrage til øget kvalitet

og produktivitet i procesafviklingen samtidig med, at arbejdsopgaverne for den enkelte medarbejder bliver

mere enkle og gennemskuelige. Nye teknologier inden for det administrative område giver også nye

muligheder. Vi vil anvende nye teknologier såsom Robotic Process Automation (RPA) til at automatisere

administrative, ofte gentagne processer og til Machine Learning, dvs. systematisk, digital opsamling af

læring.

Digitaliseringsvisionen om at være anerkendt som et universitet, der er frontløbere i forhold til at skabe

værdi af digitalisering, stiller nye krav til administrationen, der ligger ud over de allerede vedtagne

strategier og handleplaner.

Alle administrative medarbejdere skal derfor have relevante kompetencer til at betjene og supportere

løsninger, ligesom de skal være i stand til at forstå og udnytte nye former for digitalisering af relevans for

deres opgaver og ansvarsområder.

Vi vil systematisk anvende digitale analyser af data for at støtte vores kvalitetsstyring og kvalitetssikring

samt vores KPI-styring generelt. Ambitionen er, at administrationen kan understøtte alle relevante

dataanalyser i fht. studerende, alumner, samarbejdspartnere m.fl.

13

Administration og service – indsatser 1. Effektiv administrativ digitalisering, der understøtter kerneaktiviteterne

1.1 AAU gennemgår porteføljen af eksisterende og planlagte projekter inden for administrativ

digitalisering for at sikre, at brugerens (forskerens, underviserens, den studerendes og den

administrative medarbejders) behov er i centrum for alle løsninger.

1.2 AAU analyserer mulighederne for fortsat effektivisering af administrationen gennem

anvendelse af f.eks. Robotic Process Automation (RPA) mv.

1.3 Administration og service bidrager til, at AAU bliver mere datadrevet i sine beslutninger bl.a.

ved at understøtte AAU’s kvalitetsstyring, kvalitetssikring og KPI-styring generelt.

2. Den digitale administrative medarbejder

2.1 AAU beskriver forventningerne til den digitale administrative medarbejder inden for hvert af

hovedområderne i administrationen og den nødvendige kompetenceudvikling for at kunne

møde forventningerne.

3. Kompetencer og organisering

3.1 AAU analyserer behovet for centrale kompetencer, redskaber og governance.

3.2 It-organiseringen analyseres for at få etableret den bedst mulige organisering set i lyset af

behovet for både sikker drift af centrale systemer og hurtig udvikling af f.eks. Apps.

4. Fælles it-infrastruktur og it-systemer

4.1 Det samlede systemlandskab og den centrale infrastruktur analyseres for at sikre, at den er

robust i fht. fremtidige digitale behov.

4.2 AAU anskaffer snarest de nødvendige platforme og systemer til at understøtte

digitaliseringsinitiativerne.

14

Ledelsesmæssige pejlemærker For at realisere strategien er der en række forudsætninger, der skal være opfyldt.

Først og fremmest skal både de individuelle og de organisatoriske kompetencer løftes. Opgaven med at

løfte forskernes, undervisernes, de studerendes og det administrative personales digitale kompetencer må

ikke undervurderes. Og samtidig skal vi løfte de organisatoriske kompetencer, således at vi kan blive et

digitalt selvlærende universitet. De organisatoriske rammer skal sikre, at det er let at løfte de individuelle

kompetencer, og at forskningsprojekter, undervisning og PBL samt vidensamarbejder løftes gennem

digitalisering. Det bliver derfor afgørende, at alle bidrager positivt, og at der etableres et velfungerende

samarbejde mellem det fælles virtuelle digitale laboratorium og de lokale digitale laboratorier på

fakulteterne.

Digitalisering skal også indarbejdes i ledelsesgrundlaget og i kulturen, f.eks. ved at digitale kompetencer

indgår i LUS- og MUS-samarbejder, og i de enkelte fakulteter og institutters mål og planer. Der skal centralt

og på fakulteter og institutter iværksættes de nødvendige drøftelser og initiativer for at indarbejde det

samlede digitale værdisæt, som denne digitaliseringsstrategi er udtryk for.

Dernæst skal der gælde klare principper for it og digitalisering:

1. AAU anvender digitalisering som anledning til at gentænke kerneopgaverne.

2. Forskere, undervisere, studerende, alumner og øvrige samarbejdspartnere skal kunne se

merværdien af AAU’s digitalisering – vi digitaliserer ikke for digitaliseringens skyld.

3. AAU sikrer altid den fornødne digitale infrastruktur og de digitale løsninger, der dækker de behov

og forventninger, som digitaliseringsstrategien beskriver. Forskere, undervisere og studerende, der

herudover har specifikke behov, sikrer selv de fornødne redskaber lokalt i regi af institutter og

fakulteter.

4. AAU ønsker en sikker og effektiv digitalisering. Teknologianvendelsen følger derfor en grøn, gul,

rød-liste,

a. Grøn = Anbefalet og centralt supporteret løsning.

b. Gul = Anvendelig løsning, der ikke er centralt supporteret.

c. Rød = løsning, det frarådes at anvende f.eks. pga. sikkerhedsmæssige udfordringer.

5. AAU har et nærhedsprincip i digitaliseringen. Det betyder, at rådgivningen om digitalisering skal

være så nær på forskere, undervisere og studerende som muligt.

6. AAU sikrer en bæredygtig kompetenceudvikling inden for digitalisering. Det betyder, at

kompetencer, som er vigtige for alle, og som er vanskellige at sikre et fagligt miljø for decentralt på

fakulteter og institutter, ansættes centralt.

7. AAU sikrer, at alle medarbejdere kan samarbejde med hvem som helst, når som helst – uanset

hvilken digital platform samarbejdspartnerne benytter.

15

8. Den samme opgave skal om muligt løses ved samme proces og med samme it-system.

9. Procesejeren har ansvaret for digitalisering af hele processen og for, at digitaliseringen

gennemføres med involvering af alle interessenter. Procesejeren er organisatorisk forankret dér,

hvor den faglige viden om processen er størst. ”Forretningen”, dvs. den relevante faglige enhed,

allokerer procesejer til de relevante digitaliseringsinitiativer, fx til initiativerne i

digitaliseringsstrategien.

10. AAU ønsker, at data er præcise, og kan udveksles på tværs af enheder og systemer. Data

registreres ved kilden, dvs. der, hvor data naturligt fødes, opdateres ét sted og anvendes mange

steder.

11. Digitalisering sker om muligt ved at anvende fællesoffentlige løsninger, dernæst ved

brancheløsninger (universitære fællesløsninger) og dernæst standardløsninger. Kun undtagelsesvis

sker digitalisering ved egenudvikling på AAU.

12. Valg af it-løsninger sker med udgangspunkt i fællesoffentlige standarder og arkitekturprincipper.

13. Ved anskaffelse og udvikling skal der altid ske vurdering af både open source og kommercielle

teknologier.

1

Handleplan for

Aalborg Universitets digitaliseringsstrategi 2017-2021

En del af Viden for Verden

Høringsversion, 4. april 2017

Indhold Forord ................................................................................................................................................................ 2

Indsatser – forskning ..................................................................................................................................... 3

Indsatser – uddannelse og problembaseret læring....................................................................................... 4

Indsatser – vidensamarbejder ....................................................................................................................... 5

Administration og service – indsatser ........................................................................................................... 5

De fem vigtigste indsatsområder ...................................................................................................................... 7

Digital kompetenceudvikling ......................................................................................................................... 7

eScience ......................................................................................................................................................... 7

Samarbejdsplatform (CRM) ........................................................................................................................... 8

Flipped curriculum – digital undervisning og PBL i praksis............................................................................ 8

Datadrevet beslutningsstøtte ........................................................................................................................ 9

Eksisterende projekter (før digitaliseringsstrategien) ..................................................................................... 10

Digital robusthed ......................................................................................................................................... 10

Digitalt understøttede processer - Bølge 1 ................................................................................................. 10

Digitalt understøttede processer - Bølge 2 ................................................................................................. 11

Digitalt understøttet samarbejde ................................................................................................................ 11

2

Forord Dette dokument indeholder handleplanen for digitaliseringsstrategien 2017-21, inkl.

digitaliseringsinitiativer igangsat inden digitaliseringsstrategien, og er således en samlet oversigt over

digitaliseringsinitiativer på AAU.

Udover beskrivelsen af alle initiativerne er de fem vigtigste tværgående initiativer beskrevet mere

uddybende.

Endelig indeholder handleplanen en samlet oversigt over alle initiativer.

Direktionen

Aalborg Universitet

Juni 2017

3

Indsatser – forskning 1. Digital rådgivningsfunktion for forskere

1.1 AAU etablerer et fælles, virtuelt digitalt kompetencecenter på tværs af fakulteter og faggrupper, der

formidler bedste praksis for eScience-projekter på AAU samt stiller relevante løsninger til rådighed på

de pågældende områder. En af de bærende komponenter i det nye kompetencecenter vil være

etableringen af decentrale digitale ambassadører på alle fakulteter.

Videnscentret skal desuden kunne rådgive om forskningsdata management og yde forskningsdata

management support for at kunne understøtte og stimulere data-intensiv forskning.

2. Digital kompetenceudvikling af forskere

2.1 Digital kompetenceudvikling for forskerne skal tænkes ind i karriereudviklingen. Det skal være let for

forskerne at øge deres digitale kompetencer og opbygge konkrete erfaringer med data-intensiv og

digitalt funderet forskning.

AAU etablerer derfor on demand kurser, der sikrer, at forskerne har relevante tilbud om digital

kompetenceudvikling, som de kan tilgå, når det passer dem.

3. Det digitale samarbejdsprogram

3.1 For at fremme det tværfaglige samarbejde og hurtigt få erfaring med at berige forskning med

dataanalytiske metoder og redskaber på tværs af fagmiljøer og fakulteter afsættes en central pulje.

Puljen udmøntes til forskningsprojekter, der indtænker dataanalytiske og/eller digitale metoder,

redskaber og løsninger på tværs af fagmiljøer og fakulteter.

4. Digital matchmaking

4.1 AAU iværksætter små, agile og hurtige pilotprojekter, der skal afdække muligheden for bedre digital

matchmaking, dvs. at matche forskere og projekter med mulighed for at skabe digitaliseringssynergier.

Pilotprojekterne kan f.eks. bestå i data-mining på AAU-publikationer, en forsker matchmaking App eller

en virtuel Tour de chambre for forskere.

5. Digital forskningsformidling

5.1 AAU ønsker professionel, digital formidling af forskning på relevante digitale platforme og medier og

stiller de fornødne redskaber til rådighed. Professionel formidlet forskning kan dels bruges direkte i

undervisningen, dels medvirke til at brande AAU over for studerende og samarbejdspartnere.

6. Digital infrastruktur for forskere

6.1 AAU etablerer en ny dedikeret it-platform til at it-understøtte forskningsområdet og kan også anvendes

til it-understøttelse af uddannelsesområdet.

Den stærke satsning på eScience forudsætter den rette digitale infrastruktur og de rette it-systemer. It-

platformen skal tilbyde høj fleksibilitet, skalerbarhed og automatisering. Platformen skal understøtte

både lokale løsninger og løsninger ”i skyen” (cloud-løsninger).

7. Administrative løsninger skal gøre det lettere at være forsker


være lettere at være forsker.

4

Derfor gennemgår AAU de eksisterende digitaliseringsprojekter for at sikre, at de administrative it-

løsninger bidrager til at lette forskernes hverdag. Dette gælder ikke mindst de igangværende projekter

Administration af forskningsprojekter og Implementering/formulering af politik for forskningsdata

politik.

Indsatser – uddannelse og problembaseret læring 1. Digital kompetenceudvikling for undervisere

1.1 AAU etablerer et fælles, virtuelt pædagogisk-digitalt kompetencecenter, der fungerer som rådgiver og

sparringspartner for udvikling af digitale PBL-forløb og undervisningstiltag. Alle fakulteter etablerer en

pædagogisk-digital taskforce. Igangværende centrale og lokale initiativer og organiseringer tages med i

betragtning. Taskforcen rådgiver i samarbejde med kompetencecentret om, hvordan digitalisering kan

indtænkes i undervisning og PBL-forløb samt formidler bedste praksis.

En række igangværende PBL-udviklingsprojekter eksperimenterer med at inddrage digitalisering i PBL-

forløb. Den viden, der opnås gennem disse projekter, bruges aktivt til at kickstarte rådgivning og

sparring og til at formidle, hvordan digitalisering og PBL konkret kan samtænkes.

1.2 Den tilbudte kompetenceudvikling af underviseres genbesøges for at tænke digitale undervisnings-

kompetencer ind i alle relevante tilbud og aktiviteter.

2 Digital undervisning og PBL- indsats i bredden kombineret med spydspidser

2.1 Digitale PBL-læringsforløb skal være en del af de studerendes hverdag på AAU, og alle undervisere skal

være fortrolige med at anvende digitale komponenter i deres undervisning. Der udvikles derfor et antal

obligatoriske modeller for digital undervisning og PBL, som alle undervisere uddannes i.

2.2 Der vælges der et antal uddannelser, der kan fungere som spydspidser for yderligere videreudvikling af

digital PBL og undervisning.

De får stillet bedst mulige rammer – f.eks. i form af en central pulje – til rådighed for at eksperimentere

med og videreudvikle undervisning og PBL ved hjælp af digitalisering. Resultaterne spredes via hvert

fakultets pædagogisk-digitale taskforce.

3 Digitalt curriculum

3.1 Curriculum for alle studieretninger gennemgås med henblik på at tænke relevante digitale

kompetencer, metoder, værktøjer og teknologier ind i alle fag.

3.2 Der træffes beslutning om, hvilke digitale redskaber underviserne som udgangspunkt bruger i deres

relation til studerende for at forbedre de studerende oplevelse og læring.

4 Digitalisering af undervisningsporteføljen

4.1 Det analyseres, i hvilket omfang undervisningsporteføljen skal digitaliseres og være tilgængelig for

f.eks. streaming og download.

5 Relationen til studerende

5.1 Relationen til studerende er vigtig, og det analyseres derfor, hvordan relationen kan styrkes gennem et

fokus på de studerende og på deres aktiviteter. Det kan f.eks. ske ved at forankre viden om dem i et

5

såkaldt CRM-system og ved at anvende viden til at målrette både undervisningen og den individuelle

vejledning af den studerende på baggrund af såkaldt prædiktiv analyse, dvs. mønstergenkendelse på

baggrund af store datamængder.

5.2 Det analyseres, hvordan de studerendes ønske om én samlet, personaliseret digital indgang til alt

studiefagligt, studieadministrativt og studie-socialt indhold kan imødekommes.

Det kunne f.eks. ske ved hurtigt og agilt at udvikle en ”Mit AAU”-App og/eller en portal til de

studerende.

6 Administrative løsninger skal gøre det lettere at være underviser og studerende


være lettere at være underviser og studerende.

Derfor gennemgår AAU de eksisterende digitaliseringsprojekter for at sikre, at de administrative it-

løsninger bidrager til at lette undervisernes og de studerendes hverdag. Dette gælder ikke mindst de

igangværende projekter om Skemalægning og lokalebooking og Digitalisering af uddannelsesbasen.

Indsatser – vidensamarbejder 1. Bedre samarbejder gennem overblik og analyse

1.1 Vidensamarbejderne bruger aktivt den forskningsplatform, der tilvejebringes af initiativerne under

forskning.

1.2 AAU etablerer én samlet CRM-løsning, der giver et overblik over alle samarbejder og deres effekter

og over alle alumner og deres relation til AAU.

2. En professionel digital samarbejdsplatform

2.1 AAU etablerer en professionel digital samarbejdsplatform, der kan målrettes f.eks. i form af

forskellige Apps mod de forskellige samarbejdspartnere, herunder virksomheder, myndigheder,

institutioner, alumner og aftagerpaneler.

2.2 AAU udvikler hurtigt og agilt en ”MitAAU”-App til alumner, der bruges til at personalisere og

målrette kommunikation til alumner og til at styrke sammenholdet mellem alumner og

tilhørsforholdet til AAU. Målet er at give alumner relevante tilbud f.eks. om efter- og

videreuddannelse, og at de vedligeholder og udbygger deres AAU-netværk, og dermed i endnu

højere grad end i dag bliver aktive og gode ambassadører for AAU.

Administration og service – indsatser 1. Effektiv administrativ digitalisering, der understøtter kerneaktiviteterne

1.1 AAU gennemgår porteføljen af eksisterende og planlagte projekter inden for administrativ

digitalisering for at sikre, at brugerens (forskerens, underviserens, den studerendes og den

administrative medarbejders) behov er i centrum for alle løsninger.

1.2 AAU analyserer mulighederne for fortsat effektivisering af administrationen gennem

anvendelse af f.eks. Robotic Process Automation (RPA) mv.

6

1.3 Administration og service bidrager til, at AAU bliver mere datadrevet i sine beslutninger bl.a.

ved at understøtte AAU’s kvalitetsstyring, kvalitetssikring og KPI-styring generelt.

2. Den digitale administrative medarbejder

2.1 AAU beskriver forventningerne til den digitale administrative medarbejder inden for hvert af

hovedområderne i administrationen og den nødvendige kompetenceudvikling for at kunne

møde forventningerne.

3. Kompetencer og organisering

3.1 AAU analyserer behovet for centrale kompetencer, redskaber og governance.

3.2 It-organiseringen analyseres for at få etableret den bedst mulige organisering set i lyset af

behovet for både sikker drift af centrale systemer og hurtig udvikling af f.eks. Apps.

4. Fælles it-infrastruktur og it-systemer

4.1 Det samlede systemlandskab og den centrale infrastruktur analyseres for at sikre, at den er

robust i fht. fremtidige digitale behov.

4.2 AAU anskaffer snarest de nødvendige platforme og systemer til at understøtte

digitaliseringsinitiativerne.

7

De fem vigtigste indsatsområder Dette afsnit beskriver overordnet de fem vigtigste indsatsområder, som AAU påtænker at iværksætte,

umiddelbart efter digitaliseringsstrategien er vedtaget af direktionen. Indsatsområderne dækker hver især

flere af initiativerne beskrevet i de foregående afsnit. [Det bemærkes, at beskrivelsen af indsatserne i

denne høringsversion af handleplanen er tentative, idet der fortsat er mange udeståender, der skal

afklares].

Digital kompetenceudvikling Projektejer: Henrik Halkier

Projektleder: TBD

Formål: At øge de digitale kompetencer hos forskere, undervisere, studerende og administrativt personale,

således at digitaliseringsstrategien kan indfries.

Mål:

Når projektet er gennemført har AAU:

1. Etableret tilbud om kompetenceudvikling inden for digital undervisning og PBL for alle undervisere

2. Etableret et fælles virtuelt digtalt kompetencecenter (F 1.1)

3. Etableret tilbud om kompetenceudvikling inden for eScience for alle forskere (F 1.2)

4. Etableret et fælles virtuelt pædagogisk-digitalt kompetencecenter og en pædagogisk-digital

taskforce på alle fakulteter (U 1.1)

5. Etableret tilbud om kompetenceudvikling inden for digital undervisning og PBL for alle undervisere

(U 1.2)

6. Beskrevet de nødvendige digitale kompetencer for de administrative medarbejdere og etableret

undervisningstilbud, der matcher (A 2.1).

Økonomi: Skal estimeres nærmere

Plan: PiD for de enkelte delprojekter udarbejdes inden juli 2017

Forudsætninger: Allokering af tilstrækkelige økonomiske og personalemæssige ressourcer.

Risici:

eScience Projektejer: Rektor

Projektleder: TBD

Formål: At forskerne anvender teknologi og digitale data til at understøtte forskningen.

8

Mål:


1. Etableret fælles, virtuelt kompetencecenter og decentrale digtale ambassadører på alle fakulterer

(F 1.1)

2. Etableret en ny dedikeret it-platform til at it-understøtte forskningsområdet, der også kan

anvendes til it-understøttelse af uddannelsesområdet. (F 6.1)

Økonomi: Skal estimeres nærmere

Plan: PiD for de enkelte delprojekter udarbejdes inden juli 2017


Risici:

Samarbejdsplatform (CRM) Projektejer: Morten Winterberg

Projektleder: TBD

Formål: At AAU har et systematisk og altid opdateret overblik over studerende, vidensamarbejder og

alumner.

Mål:


1. Anskaffet og implementeret et CRM-system, som kan tilgås af alle medarbejdere og studerende

Økonomi: Skal estimeres nærmere. Anslået ca. XX mio.kr. i investering og X mio.kr. i årlig drift.

Plan: PiD for de enkelte delprojekter udarbejdes inden juli 2017.

Forudsætninger:

Risici:

Flipped curriculum – digital undervisning og PBL i praksis Projektejer: Inger Askehave

Projektleder: TBD

9

Formål: At AAU er førende inden for udvikling og anvendelse af digitale koncepter for problem- og

projektbaseret læring. At kandidater og bachelorer gennem undervisning og PBL-forløb tilegner sig digitale

kompetencer.

Mål:


1. Udviklet og vedtaget obligatoriske modeller for digital undervisning og PBL (U 2.1)

2. Udarbejdet nye curricula for samtlige studieretninger og indarbejdet relevante digitale

kompetencer, metoder, værktøjer og teknologier i alle fag.

Økonomi: Skal estimeres nærmere.



Risici:

Datadrevet beslutningsstøtte Projektejer: Antonino Castrone

Projektleder: TBD

Formål: At administrationen bidrager med dataanalyser og andet, der udfordrer og styrker planlægningen

og styring af forskning, uddannelse og PBL samt vidensamarbejder, herunder at understøtte arbejdet med

kvalitetssikring af uddannelserne digitalt.

Mål:


1. Anskaffet og etableret en it-platform til store data-analyser (A 4.2)

2. Ansat de nødvendige kompetencer til dataanalyse (A 3.1)

Økonomi: Skal estimeres nærmere. Anslået ca. 10 mio.kr. i investering og 2 mio.kr. i årlig drift.


Forudsætninger:

Risici:

10

Eksisterende projekter (før digitaliseringsstrategien) I de følgende afsnit beskrives de digitaliseringsinitiativer, der var iværksat inden digitaliseringsstrategien

Digital robusthed A. Grunddata.

Etablering og implementering af en proces for styring af grunddata og implementering heraf,

herunder en robust forvaltnings-organisation

B. Datafordeler (enterprise service bus).

Implementering af en Enterprise Service Bus/datafordeler til effektiv systemintegration, herunder

etablering af en robust forvaltningsorganisation

C. Identity management system

Implementering af et identity management system til håndtering af digitale rettigheder og

organisatoriske roller

D. Governance

Review og relevant justering i IT-beslutnings- og styringsstrukturen (Governance) for den fulde

systemlivscyklus

E. IT-procesmetoder

Review, relevant justering af IT-procesmetoder og indførelse af bi-modal projektmodel – fast track

og safe track

F. Digitaliseringsstrategi

Udarbejdelse af en digitaliseringsstrategi, der kigger frem – også i forhold til digitalisering af AAUs

kerneydelser

Digitalt understøttede processer - Bølge 1

G. Digitalisering af blanketter og workflows ved brug af forbedret ESDH-system

a. Kortlægning af blanketporteføljen og fastlæggelse af konkret digitaliseringsplan med fokus

på processer, som ikke forventes inkluderet i 2. bølge inden for 2 år

b. Kompetenceudvikling af ESDH-medarbejdere m.fl. til at kunne udvikle workflowbaserede

blanketløsninger

c. Løbende omlægning af processer i takt med udviklingsfremdriften i overensstemmelse med

digitaliseringsplanen, herunder sikring af uddannelse af brugerne

H. Introduktion af digital post (e-boks) for væsentlige eksterne forsendelsesområder

a. Kortlægning af eksterne forsendelsesområder og fastlæggelse af digitaliseringsplan

b. Implementering af en digital postløsning

c. Omlægning af forsendelsesprocesser til brug af den digitale postløsning

11

I. Indførelse af et fælles supportsystem til bygningsområdet (fejlrapportering mv.)

J. Tidssvarende finde-vej applikation

K. Implementering/formulering af politik for forskningsdata politik

(servere, dataveksling, rettigheder, informationssikkerhed)

Digitalt understøttede processer - Bølge 2

L. Fælles Indkøb og Disponering udrulles til alle enheder på AAU

M. Udskiftning af RUS

N. Skemalægning & lokalebooking

O. Digitalisering af uddannelsesbasen

(sammenhæng til grunddata)

P. Administration af forskningsprojekter

Q. Digitalisering af andre procesområder

Personaleadministrativt system (HR området)

Sammenhængende fraværsregistrering og tidsallokering

Digitalt understøttet samarbejde

R. Udarbejdelse af politik for digitalt samarbejde

Politikken definerer/afgrænser, hvilke informationer og samarbejdsformer, der skal styres (fx

dokumenthåndtering i ESDH, relationer i Office365, dagsordner i FirstAgenda)

Ændring af samarbejdssædvaner, dokumenthåndtering mv. i overensstemmelse med politikken i

alle enheder

Relevant systemudvikling og implementering afledt af politikken, fx Office365-baseret CRM

Etablering af en klub/forum for digitale frontrunnere, hvor der regelmæssigt, fx 3 gange årligt,

holdes workshops, hvor best practice samarbejdsteknologianvendelse deles, teknologier afprøves

etc.

Tematisering i relevante fora, fx kontorer, tværorganisatoriske teammøder

Samtalepunkt i MUS-processen og LUS-samtalen

Dataindsamling Sammenfatning af dataindsamling til digitaliseringsstrategien 2017-21 Sammenfattet 5. april 2017

Per Eeg, Partner Jane Eis Larsen, Principal Maria Kinch Palvig, Juniorkonsulent

Indhold

2

1.

Outside-in-analyse

3

2.

Interview og workshop

24

3.

Involverede interessenter

96

1 Outside-in-

analyse

Sammenfatning af outside in-analysen For at sikre et udsyn mod verden og mod de teknologiske trends, der påvirker universiteterne nu og i den nærmeste fremtid, har vi gennemført en såkaldt outside in-analyse. Vi har set på, hvad trendspotters som

analysefirmaet Gartner, der har specialiseret sig i globalt at analysere teknologitrends mv., peger på af relevante udviklingstrends. Og vi har undersøgt, hvad en række universiteter i ind- og udland gør for at

inspirere AAU til at reflektere over den eksisterende forretningsmodel og de eksisterende aktiviteter. Endelig har vi set på, hvilke øvrige trends inden for digitalisering der påvirker organisationer i Danmark netop

nu.

Gartner peger på tre hovedgrupper af trends. Den første gruppe af trends handler om, at selve forretningsmodellen – i denne sammenhæng vil det sige måden at drive og udbyde højere uddannelse på – er

udfordret. Grænsen mellem universiteter og andre potentielle udbydere af uddannelse bliver mere flydende. Store virksomheder – særligt de teknologitunge virksomheder – vil måske i fremtiden selv (færdig-

)uddanne deres medarbejdere frem for at afvente, at de bliver kandidater fra et klassisk universitet. Det bliver næppe noget, vi ser i stor stil i Danmark inden for de nærmeste år, men er alligevel værd at holde

sig for øje som en potentiel trussel. En måde at forholde sig til det på er ifølge Gartner at styrke samarbejdet mellem universitetet og aftagerne. Her er AAU allerede godt på vej med brugen af aftagerpaneler og

med PBL-modellen, der jo giver tæt kontakt med virksomheder, der er potentielle aftagere af kandidater. I fremtiden skal det overvejes, om og hvordan kontakten til aftagerne styrkes samtidig med, at AAU

fastholder, at universitetet designer uddannelserne. Endelig peger Gartner på, at ”afregningsenheden” for universiteternes uddannelse kan ændre sig i fremtiden, fordi uddannelsessøgende i stigende grad

efterspørger ECTS-point end samlede kandidatgrader. Denne trend er på kort sigt især interessant at forholde sig til på efter- og videreuddannelsesområdet, men rummer på længere sigt potentialet til at udfordre

den samlede forretningsmodel. Samtidig er trenden en mulighed for at udvide forretningsmodellen for AAU, hvis vi er i stand til at positionere os som en attraktiv international leverandør af efterspurgte

uddannelses-moduler, som mange studerende og virksomheder efterspørger.

Den anden hovedgruppe af trends handler om uddannelse og relationen til studerende. Gartner peger her på, at viden om de studerende og ikke mindst om de faktorer, der har indflydelse på, hvor godt de

studerende klarer sig, er afgørende for, hvor effektivt universiteterne er inden for uddannelse. Gartners observation er, at stadig flere universiteter systematisk betragter de studerende som ”kunder”, og opbygger

deres digitale interaktion med de studerende ud fra det perspektiv. I praksis betyder det, at disse universiteter understøtter den samlede relation digitalt af et såkaldt CRM-system (Customer Relation

Management-system), og samtidig systematisk gennemfører prædiktive analyser baseret på alle tilgængelige data om de studerende – blandt andet for at kunne vejlede bedst muligt, mindske frafald og sikre

hurtigere gennemførsel af studiet. Disse trends rejser i sagens natur spørgsmål om, hvor meget AAU kan, vil og må registrere om de studerende. Det rejser også spørgsmålet, om vi kan bruge den samme

tankegang i fht. alumner og samarbejdspartnere for at fremme vidensamarbejde og innovation.

Inden for uddannelse peger Gartner desuden på teknologiske muligheder inden for såkaldt eLearning, dvs. at undervisningen bliver digitalt tilgængelig, og Adaptive Learing, dvs. at digitalt tilgængeligt

undervisningsmateriale dynamisk tilpasses i sværhedsgrad efter den enkelte studerendes behov, i takt med at det digitale undervisningsmateriale bruges. På AAU rejser det bl.a. spørgsmål om, hvordan

undervisningen herunder PBL-aktiviteterne kan videreudvikles.

Den tredje hovedgruppe af trends, som Gartner beskriver, handler om forskningen. Hovedpointen er, at forskning i fremtiden bliver mere dataintensiv – ikke bare inden for tekniske fag, der traditionelt har

baseret forskning på analyse af store datamængder, men inden for alle fagdiscipliner. Det kaldes med en samlebetegnelse eScience. Hvor dygtige, universiteterne er til eScience på alle områder, kan blive en

definerende faktor i, hvor godt de klarer sig forskningsmæssigt. Gartner mener desuden, at det har stor betydning, hvor dygtige forskerne er til at understøtte deres samarbejde med andre forskere og med

eksterne samarbejdspartnere i det hele taget med digitale samarbejdsværktøjer. Vi skal med andre ord forholde os til, hvordan forskningen bliver mere digitalt understøttet i fremtiden.

Der er andre trends, som AAU skal forholde sig til. EU stiller via Horizon-programmet krav om åbne forskningsdata. Samtidig stiller den kommende Persondataforordning fra EU krav om bedre beskyttelse af

personhenførbare oplysninger. Vi skal balancere disse to hensyn samtidig med, at forskning og undervisning bliver stadig mere digital.

Endvidere optager spørgsmålet om digitale kompetencer en lang række virksomheder, myndigheder, interesse- og brancheorganisationer. Dansk IT har f.eks. beskrevet behovet for, at alle danskere har tre sæt af

kompetencer: digitale brugerkompetencer – dvs. at have evnerne til at bruge digitale redskaber; digitale skaberkompetencer – dvs. at kunne skabe nye resultater ved at bruge digitale redskaber; og refleksive

digitale kompetencer – dvs. at kunne forholde sig til, hvordan digitalisering påvirker samfundet, f.eks. hvordan de mange kommende IoT-løsninger (f.eks. tekniske installationer, hvidevarer og hjælpemidler, der er

forbundet til Internettet) påvirker virksomheder og mennesker. Spørgsmålet for AAU er, hvad behovet for digitale kompetencer betyder for vores forskere, undervisere, studerende og administrative

medarbejdere.

Endelig har DI’s Digitaliseringspanel ultimo marts 2017 udgivet 20 politiske anbefalinger til at fremme digitalisering. Af særlig interesse for AAU er bl.a. fokus på digitale kompetencer, herunder at Danmark skal

være Europas førende ”digital hub” – et internationalt samlingssted for digitale talenter, og at DI ønsker flere dimittender fra universiteternes it-specialistuddannelser

Kilde: Gartner Research, Dansk IT og DI.

4

Identificering af trends der påvirker kerneaktiviteterne

5

Som input til drøftelse af digitaliseringsstrategiens fokus er der gennemført en international kortlægning af de nyeste teknologitrends, og hvordan de vil kunne påvirke AAU’s forretningsmodel og kerneaktiviteter Samtidig er det undersøgt, i hvilket omfang internationalt anerkendte universiteters arbejder med de pågældende trends. Sammenfattende udgør dette outside in-analysen.

Formål

• Trendanalysen er et input til den strategiske diskussion om, hvilke udfordringer og muligheder AAU’s næste digitaliseringsstrategi bør have fokus på

• Fælles for de identificerede trends er, at de alle er drevet af nye teknologiske muligheder

• Flere trends er potentielt disruptive, og sætter udfordrer den nuværende forretningsmodel

• Alle de identificerede trends giver – hvis de udnyttes rigtigt – en række nye muligheder for at udvikle universitetets kerneaktiviteter

• De peger på en række nye indsatsområder, der kunne indgå i digitaliseringsstrategien

• De enkelte trends præsenteres på de følgende slides

Metodetilgang

Analysen af trends er baseret på:

• En række Gartner analyser af business and technology trends in higher education and research, suppleret med andre internationale analyser af bl.a. High Performance Computing og andre former for data-intensiv forskning (eScience)

• Desktop studier af state of the art digitaliseringsinitiativer og –strategier fra 5-7 internationalt anerkendte universiteter via universiteternes hjemmesider

• Analyse af national strategi for forskningsdata management og af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi

• Devoteams specialistviden om datadrevet forretningsunderstøttelse og brug af Analytics

Oversigt over trends De identificerede trends falder i tre hovedkategorier

Trends, der udfordrer forretningsmodellen

• The Fluid University - andre organisationer end universiteter tilbyder videregående uddannelse

• Exostructure strategier – evnen til at indgå i skiftende samarbejder om at tilbyde uddannelse

• Mikro-akkreditering - åbent økosystem af digitale mikro-akkrediteringer af kortere forløb

Trends, der påvirker uddannelsesaktiviteterne og relationen til de studerende

• Adaptiv læring (adaptive learning) anvendt til at effektivisere læring

• Predictive analytics (prædiktiv analyse) anvendt til at fastholde studerende

• Customer Relation Management (CRM) tilgang til håndtering af relationen til de studerende

• Digital vurdering/eksamen (digital assessment) version 2.0

Trends, der påvirker forskningsaktiviteterne

• Escience – nye forskningsmetoder og –værktøjer

• Samarbejdsteknologier (collaboration technologies)

• Krav om åbne forskningsdata (open data)

6

Trends der udfordrer forretningsmodellen /1

7

The Fluid University – potentiel disruption af den eksisterende forretningsmodel

• Fremtidsvisionen ”The fluid University” er Gartners bud på, hvordan digitaliseringen vil underminere universiteternes monopol på udbud af videregående uddannelser.

• Tankesættet er, at digitaliseringen – i universitetssektoren som på andre områder - muliggør at hidtil adskilte sektorer flyder sammen og blandes, at organiseringen af aktiviteter skifter fra at være ”institution-centric” (som de traditionelle universiteter) til at være ”consumer-centric”, med den konsekvens at eksisterende institutioners rolle i den samlede værdikæde ændrer sig eller bliver overflødig.

• Ifht. udbud af videregående uddannelser betyder digitaliseringen med andre ord, at en række andre organisationer end universiteter vil kunne tilbyde komponenter af videregående uddannelse på højt niveau, og at livslange brugere i langt højere grad vil ”shoppe” imellem forskellige leverandører.

• Universiteternes styrke bliver her deres stærke faglige brands, men måske skal de i højere grad se sig selv som leverandører af uddannelsesmoduler og faglig spidskompetence, end som institutions-leverandører.

• Som et konkret eksempel nævner Gartner, at Google kunne vælge at etablere sit eget ”Google University” til at uddanne fremtidige og nuværende ansatte. Universiteterne bliver i denne sammenhæng enten en strategisk samarbejdspartner, eller en ”underleverandør” af ydelser.


8

Exostructure strategier – svaret på disruption? • Hvis fremtidsvisionen om ”The Fluid University” bliver en realitet, nødvendiggør det en gennemgribende

nytænkning af, hvordan universitets aktiviteter it-understøttes.

• Gartner beskriver det som, at universiteterne skal udvikle en ”exostructure strategi”, dvs. en langt mere samarbejdsorienteret og udefra-ind tænkt strategi for deres it-infrastruktur og -services.

• Exostructure evner (capabilites) handler om at opbygge og vedligeholde en evne til it-mæssigt at kunne indgå i skiftende forsknings- og uddannelsessamarbejder med et stadig voksende antal eksterne (og ofte internationale) samarbejdspartnere med egne it-platforme og services (det samlede uddannelses- og forsknings-økosystem).

• Det nødvendiggør etablering af en struktur - et "exo-skelet" - af services, der understøtter universitetets interaktion med omverdenen set i et udefra-kundeperspektiv. Gartners bud er, at byggestenene er at anvende internationale standarder og cloud-baserede best practise services til at skabe et langt mere fleksibelt, agilt og modul-baseret sæt af services.

• Tænkningen er, at den der fremadrettet vinder retten til at levere ”klumper” af videregående uddannelse ikke nødvendigvis er den stærkeste, men den mest fleksible.

Case 1: Exostructure initiativ på University of New England

Baggrund

• Bangor Savings Bank stod med den udfordring, at kompetenceniveauet hos deres ansatte på en række områder var for

dårligt. De indgik derfor et strategisk samarbejde med University of New England om udvikling og levering af en række

uddannelses-pakker til bankens ansatte.

Indhold af pilotprogrammet

• Målet med det pågældende pilotprogram, der er støttet af Gates Foundation, er at teste strategiske samarbejder om

storskala levering af videreuddannelse, integreret med universitets generelle uddannelse af kandidater.

• Formålet med programmet var samtidig at bygge bro mellem akademisk viden og praktisk erfaring, og at anvende denne

viden til at engagere de studerende i integrerede læringsinitiativer, der tog afsæt i praktiske erfaringer.

• Tilgangen nødvendiggjorde et data-intensivt samarbejde mellem Bangor Savings Bank og University of New England,

baseret på en fleksibel og modulær enterprise arkitektur med gode muligheder for integration og interoperabilitet.

Resultat

• Bangor Savings Bank har fået en række medarbejdere med langt stærkere kompetencer, og har samtidig styrket sin

fastholdelse af medarbejderne

• Nyuddannede akademikere fra University of New England fik forbedret deres jobmuligheder

• University of New England planlægger nu at udvide pilotprojektet med integrerede uddannelses- og

videreuddannelsesinitiativer bl.a. inden for healthcare informatics, i samarbejde med lokale hospitaler og medico

virksomheder.

9


10

Mikro-akkreditering (open microcredentials) • Mikro-akkreditering refererer til skabelsen af et åbent økosystem af digitale mikro-akkrediteringer

bl.a. for at tilbyde livslang læring, der ikke er bundet op på formelle, længerevarende uddannelsesforløb. I takt med, at behovet for livslang læring stiger, øges betydningen af mikro-akkreditering.

• Derudover hænger mikro-akkreditering sammen med fremtidsvisionen om ”The Fluid University”. Hvis den bliver en realitet, vil mikro-akkreditering måske i sidste ende blive den primære form for dokumentation af gennemført videregående uddannelse.

Trends der påvirker uddannelsesaktiviteterne og relationen til de studerende /1

11

Adaptiv Læring (adaptive learning)

• Den voksende interesse for at kunne skalere og personalisere læring og optimere lærings-udbyttet er den

forretningsmæssige driver bag, at stadig flere internationale universiteter eksperimenterer med digitalt understøttet adaptiv læring.

• Adaptiv læring handler om dynamisk, automatiseret og i realtid at tilpasse det (digitale) undervisningsindhold den studerende i et adaptivt (individuelt tilpasset) læringsforløb præsenteres for, baseret på den studerendes hidtidige svar, adfærd og præferencer.

• Adaptiv læring er afhængig af omfattende realtids opsamling af læringsdata og algoritmisk afledt pædagogisk baseret respons herpå.


12

Predictive analytics (prædiktiv analyse) • Interessen for anvendelse af predictive analytics er en af de det mest markante tendenser inden for

universitetssektoren internationalt.

• Anvendelse af Predictive analytics til at forstå og forudsige de studerendes adfærd anses således af en række internationale universiteter som en nøglefaktor i at mindske frafald og forbedre læring, gennemførelsesprocenter og gennemførelseshastighed.

• Predictive analytics kan bl.a. bruges til at besvare spørgsmål som 1) hvilke studerende der med størst sandsynlighed vil fuldføre deres studier med succes, 2) hvilke studerendes studieforløb der vil blive forsinket 3) hvilke fag/moduler/kurser der udgør den største barriere/udfordring for hvilke studerende, og 4) hvilke typer undervisningsindhold der passer bedst til hvilke typer studerende.

Case: Anvendelse af Predictive analytics på Georgia State University

Baggrund

• George State University er et offentligt universitet i Atlanta med knap 29.000 studerende

• Universitetet har oplevet et stort frafald og begrænsede studievejleder-ressourcer (1 vejleder pr. 700 studerende).

• Universitetet besluttede at anvende predictive analytics for at kunne udnytte vejledernes tid bedre og derigennem mindske

frafaldet af studerende.

Analyse

• Universitetet analyserede 2,5 millioner karakterer afgivet gennem ti år og sammenholdt karaktererne med en række

baggrundsvariabler så som køn, alder, social baggrund mv.

• Ud fra det kunne universitetet identificere de faktorer, der reducerer sandsynligheden for at bestå studiet.

• Universitetet byggede derefter et early-warning system med 700 faktorer, der opdateres dagligt. Systemet forbedres

løbende med nye faktorer.

Anvendelse af Predictive Analytics

• Systemet bruges til at rådgive studievejlederne om, hvilke studerende der er i risikozonen. En ”alarm” fra systemet er en

anledning for studievejlederne til fx at indkalde den studerende til en samtale.

• Systemet initierer over 50.000 studievejledningsmøder årligt. Det egentlige arbejde foregår ved disse personlige møder,

hvor der udarbejdes planer for den enkelte studerende, fx ekstra timer, sommerskole eller studieskift.

Resultat

• Dimissionsraten er steget med 6 procentpoint siden 2013

• De studerende gennemfører i gennemsnit studiet et halvt semester hurtigere

13


14

Customer Relation Management (CRM) • Brug af CRM tænkning og værktøjer anvendes i stigende omfang til at understøtte en tilgang, der sætter den

studerende i centrum med det formål at 1) automatisere og effektivisere alle studenter-relaterede processer og arbejdsgange, og 2) at automatisere og indsamling af data der kan anvendes i prædiktive analyser og til at kvalificere de løbende, studenter-administrative beslutninger.

• • CRM værktøjerne bruges til at understøtte alle faser af de studerende “livscyklus”, både mens de studerer

(optag og opstart, fastholdelse og studegennemførelse etc.) og efterfølgende (i form af efteruddannelsestilbud, alumni-aktiviteter, career services etc.)


15

Digital vurdering/eksamen (digital assessment) version 2.0 • Traditionelt refererer “digital assessment” digitale eksamensløsninger, der gør det muligt digitalt at opsætte,

gennemføre og bedømme traditionelle eksaminer og tests. Det er i den forbindelse bl.a. – men ikke udelukkende - en vigtig komponent i udbud af elærings-tilbud.

• Fremadrettet bliver ”digital assessment” imidlertid også en integreret komponent i adaptiv læring og predictive analytics”, hvor vurderingen af opnået læring sker kontinuerligt som usynlige, indbyggede vurderinger i systemer (inkl. gamification systemer), hvor data indsamles fra den studerende som et middel til målrette det konkrete læringsindhold, og til at få øje på studerende der er i risikozonen ifht. frafald, forsinkelse etc.

Trends der påvirker forskningsaktiviteterne /1

16

eScience • eScience er om noget et område, hvor teknologiudviklingen skaber nye muligheder, i form at stadig bedre

værktøjer til digitalt at indsamle, generere, opbevare og analysere ekstremt store datamængder (Big Data), herunder for at arbejde med modellering, simulering og visualisering på nye måder.

• Det åbner helt nye forskningsmæssige muligheder inden for en lang række fagområder.

• It-infrastrukturen til gennemførelse af data-intensiv forskning omfatter netværk specielt designet til forskningsformål og med højkapacitetsforbindelser til internationale samarbejdspartnere og ressourcer over hele verden, High Performance Computing (HPC/supercomputing) beregningsressourcer til bearbejdning af forskningsdata, storage, datamanagement, løsninger til lagring af data, dataarkitektur og datasikkerhed, samt applikationer og services, der understøtter og supplerer de øvrige elementer.

• eScience er i kraftig vækst, og flere universiteter verden over har i forlængelse heraf oprettet eScience centre og institutter med det formål at styrke kendskabet til og anvendelsen af de nye forskningsmetoder og –værktøjer.

Case: Etablering af eScience Institute på Washington University

Baggrund og formål

• Washington Research Foundation Data Science Studio (WRF DSS) er et selvstændigt eScience institut på Univ.ersity of

Washington

• Instituttet er etableret med det formål at fremme innovativ databaseret forskning (eScience) og facilitere anvendelse af

eScience metoder og værktøjer på tværs af alle forskningsområder på universitetet

eScience Instituttets aktiviteter

• 10-ugers inkubator programmer hvor man kan få hjælp fra erfarne dataforskere til egne data-intensive forskningsprojekter.

• Bootcamps, seminare rog workshops, åbne online kurser og uddannelsesmoduler samt målrettet hjælp til den enkelte

forsker i forbindelse med gennemførelse af data-intensiv forskning

• Formidling af metoder og værktøjer vedr. data management, anvendelse af predictive analytics, high performance

computing, cloud baserede løsninger, software engineering, modellering, simulering og visualisering etc.

• Eksterne partnerskaber med diverse fonde og lign., der giver adgang til medfinansiering af eScience forskningsprojekter.

Resultat

• Washington University i dag har mere end 100 igangværende data-intensive forskningsprojekter

• eScience metoder og værktøjer anvendes inden for så forskellige fagområder som databaser, machine learning,

sundhedsvidenskab, biologi, genetik, astronomi, softwarevidenskab, visualisering, etnografi, miljøvidenskab, informatics,

samfundvidenskab og sociologi

17


18

Samarbejdsteknologier (collaboration technologies) • Forskningssamarbejde er endnu et område, hvor innovationen p.t. går stærkt, og hvor der konstant kommer

nye teknologier til.

• Innovationen omfatter bl.a. en række nye collaborations-værktøjer som f.eks. Mendeley, Zotero og figshare, der anvendes som basis for internationale tvær-institutionelle forskningssamarbejder.

• Parallelt med væksten i nye værktøjer er der opstået der en række ”brokere”, som f.eks. Internet2, DuraCloud og Symplectic, der fungerer som kvalitetsstemplere og udbydere af de pågældende værktøjer og standarder – og som muliggør anskaffelse og support uden involvering af it-organisationen.

• CIO-udfordringen er i den sammenhæng at være i stand til tilstrækkeligt hurtigt og omkostningseffektivt at levere de værktøjer, som forretningen efterspørger (ofte som en konsekvens af eksterne/internationale samarbejder), og på samme tid sikre, at identity management, overholdelse af persondata-lovgivning etc. er på plads. Løsningen vil ofte være en lagdelt approach, hvor nogle værktøjer prioriteres og udbydes generelt, og andre løbende testes i mindre skala.


19

Krav om åbne forskningsdata (open data)

• En anden markant, og i vidt omfang politisk drevet trend, er en stigende opfattelse af forskningsdata fra offentligt finansieret forskning som et offentligt ”gode”. Trenden betyder bl.a., at der i stigende grad stilles krav om at data er åbne og tilgængelige i forbindelse med international publicering af forskningsresultater (dette gælder bl.a. EU's Horizon 2020 program)

• Kravet om åbenhed(*) nødvendiggør forskningsdata management politikker, der sikrer, at forskningsdata ”per default” er åbne, dvs. at de skal være tilgængelige for genbrug i andre analyser, udført af andre forskere, også ud over det enkelte forskningsprojekts tidsmæssige udstrækning.

• Det giver behov for efter ”intelligent openness” koncepter, der kan sikre adgang, men samtidig tager højde for persondata og ophavsrets-problemstillinger og hensynet til kommercielle forsknings-samarbejdspartnere, og nødvendiggør en permanent organisatorisk og it-mæssig forankring.

• Endelig indebærer kravet om tilgængelighed og genanvendelighed et behov for over tid at sikre, at alle forskere og forsknings-datasæt bliver unikt identificerbare, baseret på internationale standarder herfor.

• Trenden er bl.a. grundlaget for National Strategi for Forskningsdata Management, som AAU har tilsluttet sig.

(*) Begrebet åbenhed omfatter gratis adgang og adgang, der sikrer at data er til at finde rundt i, er tilgængelige, forståelige, genanvendelige og i videst muligt omfang organiseret i overensstemmelse med internationale standarder og formater. Kravet om åbenhed og adgang omfatter også den anvendte software, kode, algoritmer, protokoller, analyseværktøjer etc.

Internationalt anerkendte universiteters fokus på trends Oversigten nedenfor giver et overblik over resultatet af desktop analysen af, hvilke emner og problemstillinger en række internationalt anerkendte universiteter fokuserer på de i deres forretnings- og digitaliseringsstrategier. Kilder: universiteternes hjemmesider og offentligt tilgængelige strategier Kilde til rank: www.timeshighereducation.com

20

Som det fremgår af oversigten, er der eksempler på universiteter, der arbejder med en eller flere af trendsene, men ingen universiteter, der arbejder med alle trends samtidig.

Navn Rank

Digitaliserings-

strategi [ja, nej]

PBL [ja,

nej]Adaptive

Learning

Predictiv

e

analytics CRM

Exo-

structure

initiatives

Open Micro-

credentials

Digital

assess-

ment

Collabo-

ration

techno-

logies

eScienc

e

Open

data

California Institute of Technology 1 Ja Nej Ja Nej Ja Ja Nej Nej Nej Nej Ja

University of Oxford 2 Ja Nej Ja Nej Ja Ja Nej Ja Nej Nej Ja

Stanford University 3 Ja Ja Ja Nej Ja Ja Nej Nej Nej Nej Ja

Northwestern University 25 Ja Nej Ja Nej Ja Ja Nej Nej Nej Nej Nej

University of Amsterdam 63 Nej Ja Nej Nej Ja Ja Nej Nej Nej Nej Nej

Delft University of Technology 65 Ja Nej Nej Ja Ja Nej Nej Ja Nej Nej Ja

Maastricht University 88 Nej Ja Ja Nej Ja Nej Nej Nej Nej Nej Nej

Københavns Universitet 120 Ja Nej Nej Nej Nej Ja Nej Ja (trad.) Nej Ja Nej

Georgia State University 400-500 Ja Ja Ja Ja Ja Nej Nej Nej Ja Nej Nej

Københavns Universitets Digitaliseringsstrategi • KU’s digitaliseringsstrategi fra 2014 afløser de hidtidige it-strategier • Ambitionen med navneskiftet var i højere grad at udarbejde en strategi med udgangspunkt i de krav, som

udvikling og styrkelse af forskning, uddannelse, administration og samarbejde stiller til it-understøttelsen • Strategien er primært baseret på en række interviews med de interne interessenter, og fokuserer på at levere en

række forbedringer af den daglige it-understøttelse

21

Målsætninger i strategien 1. De studerende skal møde et sammenhængende,

brugervenligt og tidstro digitalt studiemiljø, der understøtter den gode studiegennemførsel og tager udgangspunkt i de studerendes behov

2. De studerende skal have korrekt, lettilgængelig og rettidig information af betydning for studiet

3. KU skal videreudvikle undervisning og eksamen baseret på digitalisering

4. KU skal have tidssvarende digitale værktøjer til forskeres/underviseres administration

5. KU vil bidrage til de bedst mulige vilkår for forskning med digitale løsninger til analyser og håndtering af forskningsdata

6. KU skal have effektive digitale værktøjer til at understøtte samarbejdet internt og eksternt

7. KU skal have brugervenlige, effektive og procesbaserede værktøjer til administrative opgaver

8. KU skal levere tilgængelighed til it-løsninger i dagligdagen

National strategi for forskningsdata management 2015-18 • DeiC er i samarbejde med Deff initiativtager til etableringen af den nationale strategi • Stategien er baseret på en bottom up tilgang, hvor forskningsdata management politikker og aktiviteter

fastlægges og etableres lokalt på forsker- og institut-niveau • Initiativerne i strategien fokuserer i forlængelse heraf primært på vidensopbygning og videndeling • Strategien kan – set i lyset af den markante internationale trend på dette område – næppe stå alene, men må

suppleres af klarere, tværgående politikker og mere operationelle tiltag på de enkelte universiteter

22

Hovedprincipper i strategien • Forskningsdata management skal forankres i lokale, fag- og forskernære initiativer, der kobles med et nationalt samarbejde med fokus

på tværgående videndeling • Tværgående projekter og infrastrukturer etableres hvor disse har værdi, efterspørges og kan etableres på bæredygtig vis • Der tages udgangspunkt i forskningens internationale natur, og forskningsdata management initiativer (politikker, incitamentsskabelse,

kompetenceudvikling eller infrastruktur) baseres så vidt muligt på international erfaring og samarbejde • Internationale infrastrukturer udnyttes når det er muligt, nationale og lokale infrastrukturer etableres kun når påkrævet • DEFF og DeIC faciliterer og støtter økonomisk processen i samarbejde med universiteterne

Konkrete initiativer • Etablering/udbygning af støttefunktioner på universiteterne indenfor forskningsdataområdet der kan rådgive forskerne

omkring brug af infrastrukturer og informationsteknologiske værktøjer, metadatering og informationsorganisatoriske problematikker samt lovgivning og juridiske problematikker

• Etablering af et samlende forum for disse støttefunktioners nøglepersoner mhp. videndeling • Etablering eller udbygning af tilsvarende støttefunktioner hos Det Kongelige Bibliotek, Statsbiblioteket og Rigsarkivet • Igangsættelse af et antal pilotprojekter støttet af DEFF og/eller DeIC - dels en række fagspecifikke projekter til støtte for

afklaring af best practice på fagområdet, dels mhp. etablering af en dansk akademisk ”dropbox”.

Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-20

• Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for 2016-20 indeholder ingen specifikke initiativer rettet imod

forsknings- og universitetssektoren

• Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for 2011-15 indeholdt fire initiativer under overskriften

Digitale Universiteter:

7.1 Digitale eksaminer (fx digital opgaveaflevering og digital eksamen) i senest 2013

7.2 Skriftlig kommunikation mellem universiteterne og de studerende skal så vidt mulig være digital

i 2013

7.3 Fra 2013 skal det så vidt muligt alene være muligt at søge optag digitalt via Optagelse.dk

7.4 Universiteterne skal anvende fællesoffentlige løsninger, hvor det er muligt

23

2 Interviews og workshops

Interviewguide Se afsnit 3 for interviewpersoner. Alle interviewreferater er efterfølgende blevet godkendt af interviewpersonerne.

Introduktion

Tak for dit tilsagn om at deltage i interview vedr. AAU’s digitaliseringsstrategi. Ved digitalisering

forstår vi i denne sammenhæng, hvordan AAU kan anvende nye teknologiske muligheder

værdiskabende i universitets kerneaktiviteter. AAU ønsker at være det førende digitale universitet i

Danmark. Og digitaliseringsstrategien skal vise vejen frem mod denne vision. Derfor skal AAU

anvende de digitale muligheder i form af nye teknologier til at styrke forskning, uddannelse,

vidensamarbejde og PBL.

Vi har derfor brug for din hjælp. Vi ønsker, at strategien skal være så godt forankret som muligt på

AAU, og interviewer derfor en række centrale personer, herunder dig.

AAU har bedt konsulentfirmaet Devoteam om at bistå med digitaliseringsstrategien.

Interviewet vil vare 1-1½ time. Konsulenterne dokumenterer hovedpunkterne fra interviewet og

sender disse hovedpunkter til godkendelse hos dig. Interviewene vil indgå som baggrundsmateriale for

digitaliseringsstrategien.

Spørgsmål

1. Hvad er de vigtigste forretningsmæssige udfordringer for AAU set fra dit perspektiv?

a. For hhv. PBL, uddannelse, forskning og vidensamarbejde?

2. Hvad skal der til, for at AAU fastholder eller forbedrer sin position som universitet?

3. Hvad skal der til, for at AAU fortsat er et attraktivt universitet for dig (og dine efterfølgere)

4. Hvor ser du, at digitalisering kan spille den største rolle fremover? [Konsulenterne

gennemgår/beskriver trends mv for interviewpersonen før hvert spørgsmål fx ud fra slides vist på

første styregruppemøde]

a. Viden for verden peger på en række behov for øget digitalisering – hvad er dine refleksioner?

• Øget kvalitet i forskning og uddannelse via digitalisering

• Hvordan digitalisering kan understøtte PBL

• Digitalisering som grundlag for at tiltrække og fastholde studerende

• Virtuelle samarbejdsplatforme, hvorpå forsknings- og uddannelsesmiljøerne kan dele viden

25

b. Studier (Gartner research og desk top studies) af, hvad andre universiteter gør, peger på en

række muligheder med digitalisering – tænker du, at de har / skal have indflydelse på AAU

også?

• Udfordringer af forretningsmodellen: The Fluid University, Exostructure strategier, Mikro-

akkreditering

• Uddannelsesaktiviteterne og relationen til de studerende: Adaptiv læring, prædiktiv analyse, CRM

og digital vurdering/eksamen version 2.0

• Forskningsaktiviteterne: eScience, samarbejdsteknologier og åbne forskningsdata

5. Giv eksempler på god hhv. dårlig digitalisering i dag på AAU.

6. Giv eksempler fra andre studie- og forskningsmiljøer, hvis det er relevant.

7. Vil du pege på andre videnpersoner, som du mener, skal inddrages i strategiarbejdet?

8. Er der andre forhold, du ønsker skal medtages i arbejdet med digitaliseringsstrategi?

9. Hvad er de tre vigtigste initiativer i en digitaliseringsstrategi efter din vurdering?

Workshop – relationen til studerende og alumner CRM, Predictive Analytics, brugerportaler og apps etc.

Tirsdag 7. marts 2017 Navne

Dagsorden til workshop

• Velkomst og formål med workshop v/ Flemming Koch

• Introduktion til dagens emne

1. Hvad gør andre universiteter?

2. Input fra forskere, undervisere og studerende – ønsker til fremtiden

3. Status - AAU i dag

• Input til digitaliseringsstrategien

1. Formål og vision

2. Forslag til initiativer

• Næste skridt

Formål

28

Formål med digitaliseringsstrategien

• Visionen for strategien er, at AAU bliver Danmarks mest digitale universitet.

• Digitaliseringsstrategien skal fokusere på digitalisering af kerneaktiviteterne:

forskning, uddannelse og videnssamarbejde og på den måde fremme

realiseringen af Viden for verden.

• Strategien skal også indeholde et fokus på, hvordan digitalisering i sig selv kan

bidrage til at løfte kvaliteten i kerneopgaverne.

Formål med de 3 strategiworkshops

• At identificere og prioritere digitaliseringsinitiativer, der skal indgå i den nye

strategi

Fokus for de 3 workshops

29

Workshop 1

Fokus på studerende og alumner og på

digitaliseringsinitiativer, der kan styrke fastholdelse,

fremdrift og studieresultat, og gøre studerende til stærke

ambassadører og fremtidige kunder

Problemstillinger:

Hvordan kan AAU arbejde med data om de studerende?

Er CRM svaret? Er digitale relationer vigtige?

Hvilken betydning har portaler og apps (”Mit AAU”)?

Workshop 3

Fokus på forskning og samarbejdspartnere

og på digitaliseringsinitiativer, der kan udbrede brugen af

eScience og styrke relationen til samarbejdspartnere

Problemstillinger:

Hvordan styrkes anvendelsen af eScience værktøjer?

Hvad kræver det, hvis AAU skal være digital hub for

internationale forskningsprojekter?

Hvordan styrkes det eksterne samarbejde?

Workshop 2

Fokus på undervisning og

PBL og på digitaliseringsinitiativer,

der kan forbedre kvalitet og indhold af

undervisningen, herunder navnlig af PBL

Problemstillinger:

Hvordan ser digital PBL ud? Er collaboration tools svaret? Flipped classroom? Adaptive

learning?

Eller handler det bredere om de studerendes og

undervisernes digitale kompetencer?

CRM tænkning og værktøjer

30

Customer Relation Management (CRM) • Brug af CRM tænkning og værktøjer anvendes i stigende omfang til at understøtte en tilgang, der sætter

den studerende i centrum med det formål at automatisere og effektivisere alle studenter-relaterede processer og arbejdsgange automatisere indsamling af data, der kan anvendes i prædiktive analyser og til at kvalificere de

løbende, studenter-administrative beslutninger. • CRM værktøjerne bruges til at understøtte alle faser af de studerendes “livscyklus”: Under studiet (optag og opstart, fastholdelse, fremdrift, studiegennemførelse etc.) Efter afsluttet studie (formidling af efteruddannelsestilbud, alumne-aktiviteter, career services,

ambassadør-funktioner etc.)

Prædiktive analyser

31

Predictive analytics (prædiktiv analyse) • Interessen for anvendelse af predictive analytics er en af de mest markante tendenser inden for

universitetssektoren internationalt.

• Anvendelse af Predictive analytics til at forstå og forudsige de studerendes adfærd anses således af en række internationale universiteter som en nøglefaktor i at mindske frafald og forbedre læring, gennemførelsesprocenter og gennemførelseshastighed.

• Predictive analytics kan bl.a. bruges til at besvare spørgsmål som 1) hvilke studerende der med størst sandsynlighed vil fuldføre deres studier med succes, 2) hvilke studerendes studieforløb der vil blive forsinket 3) hvilke fag/moduler/kurser der udgør den største barriere/udfordring for hvilke studerende, og 4) hvilke typer undervisningsindhold der passer bedst til hvilke typer studerende.

Case: Anvendelse af Predictive analytics på Georgia State University

Baggrund

• Georgia State University er et offentligt universitet i Atlanta med knap 29.000 studerende

• Universitetet har oplevet et stort frafald og begrænsede studievejleder-ressourcer (1 vejleder pr. 700 studerende).

• Universitetet besluttede at anvende predictive analytics for at kunne udnytte vejledernes tid bedre og derigennem

mindske frafaldet af studerende.

Analyse

• Universitetet analyserede 2,5 millioner karakterer afgivet gennem ti år og sammenholdt karaktererne med en række

baggrundsvariabler så som køn, alder, social baggrund mv.

• Ud fra dette kunne universitetet identificere de faktorer, der reducerer sandsynligheden for at bestå studiet.

• Universitetet byggede derefter et early-warning system med 700 faktorer, der opdateres dagligt. Systemet forbedres

løbende med nye faktorer.

Anvendelse af Predictive Analytics

• Systemet bruges til at rådgive studievejlederne om, hvilke studerende der er i risikozonen. En ”alarm” fra systemet er

en anledning for studievejlederne til fx at indkalde den studerende til en samtale.

• Systemet initierer over 50.000 studievejledningsmøder årligt. Det egentlige arbejde foregår ved disse personlige

møder, hvor der udarbejdes planer for den enkelte studerende, fx ekstra timer, sommerskole eller studieskift.

Resultat

• Dimissionsraten er steget med 6 procentpoint siden 2013

• De studerende gennemfører i gennemsnit studiet et halvt semester hurtigere

32

Kommunikation og dialog med studerende og alumner Synspunkter og ønsker om CRM-værktøjer til at understøtte den digitale relation til studerende og alumner

Sammenfatning

• Mange af de interviewede peger på, at AAU bør

systematisere og strukturere kommunikationen

med de studerende og alumner.

• Flere peger på, at et CRM-system kan blive et godt

samlingspunkt for alle relevante data, og at CRM-

systemet bør give”så meget information som

muligt” om studerende og alumner, herunder

erhvervserfaring importeret fra LinkedIn, personlige

oplysninger via Facebook, tidligere opgaver, karakterer

fra tidligere uddannelser etc.

• En enkelt person efterspørger information om de

studerendes sociale baggrund som input til vejledning.

33

”De studerende skal behandles som kunder og få den bedste service, mens de er her. En del af det er også at benytte et CRM-system.”

”AAU skal blive bedre til at styrke alumnenetværket digitalt,

fx ved at lave en app for alumner, der foreslår

efteruddannelseskurser.”

” Kommunikationen skal tilpasses de enkelte

fag, fx jura eller statskundskab.”

Kommunikation og dialog med studerende og alumner Sammenfatning af synspunkter og ønsker om CRM-værktøjer, der kan understøtte den digitale relation til studerende og alumner

Sammenfatning fortsat

• Nogle interviewpersoner mener, at AAU

allerede har god kontakt med de studerende

og ikke behøver yderligere informationer.

• Andre interviewpersoner mener, at et CRM-

system vil frigøre ressourcer hos

studiesekretærerne, som efterspørger ”reelle

data” om de studerende.

• Med hensyn til alumner handler det mest af alt

om at systematisere kommunikation (fx

markedsføring af uddannelser og fundraising)

med henblik på at sælge efteruddannelse og

modtage donationer.

34

”Ideelt set kunne alumnenetværket blive så

stærkt, at en vejleder kunne henvise en gruppe

studerende dertil med spørgsmål.”

”AAU skal blive bedre til at holde kontakten til alumner

(uanset om de har en kandidatgrad eller en ph.d.) og give dem information om, hvad der sker på AAU, måske tilbyde

dem kurser.”

”AAU skal have en stor viden om de

studerende, men AAU er allerede dækket

ind via kontaktudvalg”

Kommunikation og dialog med studerende og alumner Input fra de studerende (Rambøll-rapporten)

Sammenfatning

• De studerende ønsker, at kompleksiteten

i den digitale interaktion med

studieadministrative funktioner reduceres

(for mange uensartede online løsninger, der

overlapper og skaber forvirring), og at

brugervenligheden forbedres

• De ønsker desuden ensartet brug af

systemerne fra undervisernes side

(formentlig navnlig Moodle), og bedre

introduktion til digitale værktøjer i

introforløbet

• Sidst, men ikke mindst, ønsker de mobil

understøttelse til alle online brugerflader

35

Brug af Predictive Analytics på AAU Synspunkter og ønsker vedr. brug af prædiktive analyseværktøjer

Sammenfatning

Flere peger på, at prædiktiv analyse bl.a. kan:

• Give datainput til at nedbringe det svagt

stigende frafald på AAU

• Give undervisere mulighed for at tilpasse

undervisning og vejledning

• Give input til at tilbyde de studerende den

bedste service og ”behandle dem som

kunder”

• Gøre ledelsesmæssige beslutninger mere

evidensbaserede

• Samtidig gør flere dog opmærksom på de

etiske og juridiske problemstillinger

• Endelig peger nogen på, at prædiktiv analyse

ikke er noget nyt, og kan være

omkostningstung.

36

”En gang imellem tabes studerende, fordi de fremstår dygtigere, end de er. Jeg ville meget gerne have adgang til

mere information om de studerende inden påbegyndt

projektvejledningsforløb”

”Der vil være stor etisk modstand mod

prædiktiv analyse afhængigt af, hvem der

ejer data, og særligt hvordan de bruges.”

”Man skal tage udfordringer med databeskyttelse meget

alvorligt. Den største udfordring er at få

integreret og samlet data”

”AAU skal blive bedre til at lave statistik over frafald og

initiativer for at undgå at tiltag bunder i intuition

frem for analyse”

”Prædiktiv analyse er en gammel nyhed. Det skader ikke, men man

bør også tænke på omkostningerne”

”Forelæsere på AAU efterspørger

indsamling af data om

studerende.”

CRM tænkning og værktøjer i dag

Intet samlet CRM-system:

• AAU har i dag ikke ét system, der ud fra et CRM perspektiv samler alle data om den enkelte

studerendes stamdata, baggrund, studie- og campus-aktiviteter, eksaminer, karakter,

vejledningsdialoger etc., til brug for undervisere, studievejledere, studiesekretærer m.v.

Mange ”formelle” data - men få aktivitetsdata og data fra/om dialog med studerende:

• En række data om studerende findes i fx STADS og Digital Eksamen – det er dog primært formelle

stam- og studiedata (valgte fag/kurser, eksamenstilmeldinger, eksamensresultater og lign.)

• Der findes data om system-login (adgangskontrol, Office365, Moodle), der siger noget om

aktivitetsniveau

• Data om projektgrupper findes i regneark, eksamenstilmeldinger, oprettede gruppemails, STADS og Det

Digitale Projektbibliotek

• Moodle bruges primært til kursus-administration og indeholder kun i begrænset omfang data om

studerendes aktivitet

• Data om studievejledning findes delvist i ESDH – men ikke i struktureret form

• I praksis sidder studiesekretærerne og studievejlederne inde med mange studenternære data og

observationer – men der er ingen digital forankring af deres viden

37

Anvendelse af prædiktive analyser

AAU’s eksisterende prædiktion og Business

Intelligence-aktiviteter

• AAU’s eksisterende BI-aktiviteter retter sig imod tre

domæner:

• Økonomi- og ressourcedomænet

• HR-domænet

• Studiedomænet

• Inden for økonomi- og ressourcedomænet er AAU i gang

med at implementere en række prædiktive rapporter

og værktøjer til budgetplanlægning og –opfølgning.

Næste fokusområde er ressource- og produktions-

planlægning og opfølgning

• BI-enheden har udviklet en 1. generations rapport

om frafaldstruede studerende, som anvendes i

studiesøjlen (baseret på STADS-data)

38

Digital dialog med studerende og alumner – brug af portaler og apps

• Brugerportaler er ikke kun interessante i fht. at

understøtte digitale relationer, de genererer

også data

• AAU har p.t. ingen samlede

selvbetjeningsportaler eller apps rettet imod

studerende og alumner – ”Mit AAU” med alt

relevant indhold samlet ét sted

• Der eksisterer en Unistart portal, der anvendes

ifbm. studiestart, og en IRIS portal mhp.

boligformidling til udenlandske studerende

• Desuden eksisterer der et forældet alumne-

system (Alinto), som ikke længere serviceres

• De studerendes egne data på Facebook og

andre sociale medier udgør endnu en inputkilde til

CRM og predictive analytics

39

CRM Platform

Brugerportaler og -apps

Event Platform

Genererer digitalt input til CRM

Markedsfører relevante aktiviteter

Leverer data til målretning

af indhold og tilbud

Samspil mellem CRM platform, brugerportaler og andre it-komponenter

AAU’s igangværende CRM-overvejelser

AAU: CRM foranalyse

• AAU Innovation har i december 2016 udarbejdet en CRM-foranalyse med fokus navnlig på AAU’s

interaktioner med eksterne kunder og samarbejdspartnere, dvs. med virksomheder og alumner

Foranalysens observationer

• Stamdata om eksterne samarbejdspartnere findes navnlig i systemer som PURE, Det Digitale

Projektbibliotek, Captia/Workzone og Inteum, men findes også en række andre steder i organisationen i

regneark og lignende

• Ingen af de nuværende systemer er velegnede som mastersystem for stamdata og eksterne

samarbejdspartnere – men der er brug for et sådant system

• En række organisatoriske enheder med store eksterne kontaktflader arbejder med stamdata og

aktivitetsdata om eksterne samarbejdsparter, og har en række faste samarbejdspartnere – det gælder

f.eks. AAU Matchmaking, BrainsBusiness, Kommunikationsafdelingen på TEK/NAT/SUND,

Gymnasiesekretariatet og AAU Alumni, samt en række faglige miljøer

• Der er ingen fælles system-understøttelse af relations- og aktivitetsdata eller af de tilhørende

processer

• Lokalt på AAU Innovation bruger 15 medarbejdere p.t. Dynamics CRM Online (på Office 365)

40


CRM foranalysens anbefalinger

• At der etableres et AAU:CRM, der bliver mastersystem for data (stamdata, aktiviteter og relationer) om alle

typer af eksterne kunder og kontakter, og som samtidig kan udgøre grundlaget for opsætning af CRM-

brugerflader til specifikke formål og grupper

• At AAU:CRM integreres med og/eller erstatter eksisterende systemer med denne type data

• At AAU:CRM anvendes til

• At understøtte matchmaking infrastrukturen, og til at levere fyldestgørende dag-til-dag information om

universitetets eksterne samarbejdsflader til ledelse og andre interessenter

• At understøtte fundraising-aktiviteter til forskningsprojekter


• At sikre samarbejdspartnere den bedst mulige behandling, fordi AAU kender dem og deres behov

• At sikre, at der ikke sker ukoordinerede henvendelser til eksterne samarbejdspartnere

• At identificere virksomheder med modenhed/potentiale til øget samarbejde

• At data bruges til at tegne regionalt innovationslandkort og dokumentere effekten af vidensamarbejde

• At der i 2017 laves en business case for en grundlæggende/tværgående anvendelse af CRM på AAU 41

Workshopøvelse 1 – samarbejde i to grupper

42

Hvad er formål og vision for AAU, når det gælder relationen til studerende og alumner? Formål: • Hvad vil I opnå? • Hvad opnår de studerende? Og alumnerne? • Hvilke problemer skal løses? Vision: • Hvordan ser det fremtidige målbillede for

relationen til studerende og alumner ud?

• Beskriv visionen både fra studerende/alumni-perspektivet og fra AAU-perspektivet

Eksempel på vision Studerende- og alumni-perspektiv

Som studerende får jeg fra studiestart adgang til ”Mit AAU” via app og portal.

Mit AAU giver i hele studieforløbet

samlet overblik over al interaktion og alle services, og giver mig aktuelle og

relevante tilbud, opdateringer og reminders.

Mit AAU fortsætter efter studieophør og gør, at jeg altid er klar over, hvad AAU tilbyder til mig og den virksomhed, jeg

er ansat i.

Workshop øvelse 1 – samarbejde i to grupper

43

Tidsramme:

• I har ½ time til at drøfte formål og

vision

• Herefter præsenterer i for plenum, hvor vi samler op og konsoliderer formål og vision

Gruppe 1: • Christian S. Jensen • Tina Vangsgaard • Søren Damgaard • Per Hejgaard • Jane Eis Larsen

Gruppe 2: • Lars Hvilsted • Flemming Koch • Christina Breddam • Morten

Winterberg • Per Eeg

Workshopøvelse 2 - brainstorm over initiativer

44

”5 minutters stilhed”: • Vend blikket indad og lav dine egne

stikord til mulige digitaliseringsinitiativer Refleksion: • Sæt jer sammen 2-3 personer og drøft

stikordene • Skriv jeres bud på mulige initiativer

(gerne som navn på et konkret projekt) på papkort

Overblik: Vi samler op på idéerne i plenum

Workshopøvelse 3 – uddyb 1-2 initiativer Foregår i samme grupper som øvelse 1.

45

Udvælg 1-2 digitaliseringsinitiativer, som I mener, skal indgå i digitaliseringsstrategien. Beskriv initiativet og overvej nedenstående:

• Kvalitative gevinster: Gevinster i form af

bedre kvalitet i opgaveløsninger

• Økonomiske gevinster: Gevinster i form af besparelser, fx gennem effektivisering af arbejdsgange

• Implementering: Hvad skal der til for at implementere initiativet på AAU?

• Risici og afhængigheder: Er der sammenhæng mellem forskellige initiativer, og er der særlige opmærksomhedspunkter?

Afslutning: Præsentér jeres beskrivelse i plenum.

Konsulenterne samler op og konsoliderer

Workshop – Undervisning og PBL Nye digitale værktøjer til PBL, collaboration tools, eLearning og adaptive learning mv.

Tirsdag 7. marts 2017 Per Gulløv Lundh Eeg Jane Eis Larsen


• Velkomst og formål med workshop v/ Inger Askehave


1. Digitale omverdenstendenser







• Næste skridt

Formål

48










strategi


49

Workshop 1





Problemstillinger:




Workshop 2

Fokus på undervisning og

PBL og på digitaliseringsinitiativer,



Problemstillinger:

Hvordan ser digital PBL ud? Er collaboration tools svaret? Flipped classroom? Adaptive

learning?

Eller handler det bredere om de studerendes og

undervisernes digitale kompetencer?

Workshop 3


og på digitaliseringsinitiativer, der kan udbrede brug af


Problemstillinger:





Stærke digitale kompetencer: Også et krav til AAU’s studerende

50

Digitale bruger-kompetencer Kende til og forstå digitale værktøjer At besidde grundlæggende digitale færdigheder og viden. Tilgå og evaluere information At kunne finde, hente samt bedømme relevans, integritet og brugbarhed. Håndtere information At kunne kategorisere, organisere og lagre information på en effektiv og genbrugelig måde.

Refleksive digitale kompetencer Anvende information trygt At kunne forstå og håndtere etiske og lovmæssige problemstillinger i forbindelse med digitalt baseret kommunikation. Identitetsskabelse At kunne agere hensigtsmæssigt i forhold til, hvordan man ønsker at fremtræde som et digitalt formidlet individ. Samfundsforståelse At kunne forstå, hvordan den digitale udvikling påvirker samfundet og dets institutioner og virksomheder. Digital dannelse At kunne udfolde sig og deltage i alle samfundsmæssige forhold.

Digitale skaberkompetencer Omdanne information At kunne tage afsæt i, udvælge og omdanne tekst til bestemte formål. Skabe information At designe og udarbejde digitale produkter til bestemte målgrupper og formål. Dele information At kunne forstå og bruge digitale værktøjer til at samarbejde, kommunikere og udveksle informationer. Konstruere At kunne forstå og bruge data, strukturer og algoritmer i en digital kontekst, herunder at forholde sig skabende til dem.

Inspiration: Dansk IT’s anbefalinger til styrkelse af danskernes it-kompetencer https://dit.dk/da/DANSKITmener/Maerkesager%20og%20politisk%20arbejde/Digital%20dannelse

https://dit.dk/da/DANSKITmener/Maerkesager og politisk arbejde/Digital dannelse


Stærke digitale kompetencer: Også et krav til AAU’s studerende

51


Refleksive digitale kompetencer Anvende information trygt At kunne forstå og håndtere etiske og lovmæssige problemstillinger i forbindelse med digitalt baseret kommunikation. Identitetsskabelse At kunne agere hensigtsmæssigt i forhold til, hvordan man ønsker at fremtræde som et digitalt formidlet individ. Samfundsforståelse At kunne forstå hvordan den digitale udvikling påvirker samfundet og dets institutioner og virksomheder. Digital dannelse At kunne udfolde sig og deltage i alle samfundsmæssige forhold.


Inspiration: Dansk IT’s anbefalinger til styrkelse af danskernes it-kompetencer

Digital dannelse handler ikke kun om, hvem man tagger på Facebook, eller hvordan man opfører sig på de sociale netværk, men også om at

forstå teknologien og få det digitale liv og de digitale teknologier

ind under huden.

Besiddelsen af digitale skaberkompetencer indebærer, at man kan anvende og udnytte digitale teknologier og værktøjer til faglige og

forretningsmæssige formål, er i stand til at sætte sig ind i nye teknologier, og at man kan udvikle nye digitale produkter og forretningsmodeller.

IA, cognitive computing, smart machines, robotics, IoT og Big

Data er nogle af de digitale fænomener, som fremtidens ”digital

students” vil få brug for digitale kompetencer inden for.

Digital samfundsforståelse handler bl.a. om at kunne tænke

digitalisering ind i alle løsninger i videnssamarbejder.

Nye digitale teknologier – et eksempel I 2020 vil mere end 63 millioner Internet og Things (IoT) enheder hver andet sekund oprette forbindelse til forskellige virksomheders netværk for at udveksle data.

52

Machine-to-Machine (M2M) M2M-løsninger er intelligente IoT sensorer eller moduler, der er integreret i mobile eller stationære enheder. De vil være overalt. Home automation/ Consumer Disse løsninger vil udgøre ca. halvdelen af alle IoT enheder i

2017.

Vertical Market & Industrial IOT (IIoT) Det forventes, at der i 2017 vil være mere end 19 mio. IoT enheder i butiksleddet i detailhandlen sammen med ca. 4 mia. RFID tags. Building Automation Forventningen er at der i 2017 vil være implementeret ca. 300 mio. internet-enablede devices, der understøtter building automation.

Nye digitale teknologier – et eksempel

53

Smart Machines

Definition: Smart Machine teknologier tilpasser deres adfærd baseret på erfaringer, er ikke 100% afhængige af instrukser fra mennesker (dvs. de lærer på egen hånd) og er i stand til at komme med ikke-forudsatte resultater.

Gartners anbefalinger

Innovative virksomheder og early adopters bør allerede nu begynde at implementere teknologier, der forventes at give høje eller transformerende fordele inden for en fem-årig planlægningshorisont. Innovative virksomheder bør begynde sonderende forsøg og begrænsede skala-implementeringer af teknologier, der forventes at give høje eller transformerende fordele inden for en fem- til ti-årig planlægningshorisont.

The Fluid University – en ny forretningsmodel

54

The Fluid University – potentiel disruption af den eksisterende forretningsmodel

• Fremtidsvisionen ”The Fluid University” er Gartners bud på, hvordan digitaliseringen vil underminere universiteternes monopol på udbud af videregående uddannelser.

• Tankesættet er, at digitaliseringen i universitetssektoren som på andre områder muliggør, at hidtil adskilte sektorer flyder sammen og blandes, at organiseringen af aktiviteter skifter fra at være ”institution-centric” (som de traditionelle universiteter) til at være ”consumer-centric” med den konsekvens,18 at eksisterende institutioners rolle i den samlede værdikæde ændrer sig eller bliver overflødig.

• Ifht. udbud af videregående uddannelser betyder digitaliseringen med andre ord, at en række andre organisationer end universiteter vil kunne tilbyde komponenter af videregående uddannelse på højt niveau, og at livslange brugere i langt højere grad vil ”shoppe” imellem forskellige leverandører.

• Universiteternes styrke bliver her deres stærke faglige brands, men måske skal de i højere grad se sig selv som leverandører af uddannelsesmoduler og faglig spidskompetence, end som institutions-leverandører.

• Som et konkret eksempel nævner Gartner, at Google kunne vælge at etablere sit eget ”Google University” til at uddanne fremtidige og nuværende ansatte. Universiteterne bliver i denne sammenhæng enten en strategisk samarbejdspartner, eller en ”underleverandør” af ydelser.

The Fluid University – konsekvenser for it-understøttelsen

55

Exostructure strategier – svaret på disruption? • Hvis fremtidsvisionen om ”The Fluid University” bliver en realitet, nødvendiggør det en gennemgribende

nytænkning af, hvordan universitets aktiviteter it-understøttes.

• Gartner beskriver det som, at universiteterne skal udvikle en ”exostructure strategi”, dvs. en langt mere samarbejdsorienteret og udefra-ind tænkt strategi for deres it-infrastruktur og -services.

• Exostructure evner (capabilites) handler om at opbygge og vedligeholde en evne til it-mæssigt at kunne indgå i skiftende forsknings- og uddannelsessamarbejder med et stadig voksende antal eksterne (og ofte internationale) samarbejdspartnere med egne it-platforme og services (det samlede uddannelses- og forsknings-økosystem).

• Det nødvendiggør etablering af en struktur - et "exo-skelet" - af services, der understøtter universitetets interaktion med omverdenen set i et udefra-kundeperspektiv. Gartners bud er, at byggestenene er at anvende internationale standarder og cloud-baserede best practise services til at skabe et langt mere fleksibelt, agilt og modul-baseret sæt af services.

• Tænkningen er, at den, der fremadrettet vinder retten til at levere ”klumper” af videregående uddannelse, ikke nødvendigvis er den stærkeste, men den mest fleksible.

Adaptiv læring: Rolle på AAU?

56

Adaptiv Læring (adaptive learning)

• Den voksende interesse for at kunne skalere og personalisere læring og optimere lærings-udbyttet er den

forretningsmæssige driver bag, at stadig flere internationale universiteter eksperimenterer med digitalt understøttet adaptiv læring.

• Adaptiv læring handler om dynamisk, automatiseret og i realtid at tilpasse det (digitale) undervisningsindhold den studerende i et adaptivt (individuelt tilpasset) læringsforløb præsenteres for, baseret på den studerendes hidtidige svar, adfærd og præferencer.

• Adaptiv læring er afhængig af omfattende realtids opsamling af læringsdata og algoritmisk afledt pædagogisk baseret respons herpå.

Digital vurdering version 2.0 – et element i adaptiv læring

57

Digital vurdering/eksamen (digital assessment) version 2.0 • Traditionelt refererer “digital assessment” til digitale eksamensløsninger, der gør det muligt digitalt at

opsætte, gennemføre og bedømme traditionelle eksaminer og tests. Det er i den forbindelse bl.a. – men ikke udelukkende - en vigtig komponent i udbud af elærings-tilbud.

• Fremadrettet bliver ”digital assessment” imidlertid også en integreret komponent i adaptiv læring og predictive analytics”, hvor vurderingen af opnået læring sker kontinuerligt som usynlige, indbyggede vurderinger i systemer (inkl. gamification systemer), hvor data indsamles fra den studerende som et middel til målrette det konkrete læringsindhold og til at få øje på studerende, der er i risikozonen ifht. frafald, forsinkelse etc.

Temaer fra interviews

• Er øget digitalisering relevant ifht. undervisning og PBL?

• Modsatrettede synspunkter

• Hvilke digitaliseringsinitiativer er relevante?

• Behov for ”Digital graduates”

• Brug for nye digitale værktøjer

• Behov for bedre collaboration tools

• Hvordan kan digitalisering understøtte afviklingen af redskabsfag?

• Adaptive learning

• Streaming af forelæsninger

58

Er øget digitalisering relevant ifht. undervisning og PBL? Modsatrettede synspunkter

Sammenfatning

• En række af de interviewede peger på manglende

digitale kompetencer og digital indsigt – både hos

studerende og undervisere – som den vigtigste

udfordring

• Flertallet af de interviewede forskere og undervisere

mener, at der er behov for mere – og anderledes –

digitalisering ifht. undervisning og PBL

• De studerende ønsker sig ikke mere digitalt

indhold i undervisningen

• I stedet efterlyser de studerende større ensartethed i

brugen af bl.a. Moodle til kursusadministration -

samt bedre fysiske grupperum

59

” AAU skal have fokus på at skabe Digital Students.”

”Vi skal give de studerende kompetencer til at studere – og

arbejde - i en digital verden”

”AAU har en udfordring med at udfolde de

digitale kompetencer hos medarbejderne”

”Det handler om at give de studerende

digitale kompetencer og digital dannelse”

Hvilke digitaliseringsinitiativer er relevante? Digitale kompetencer og teknologier er i fokus

Sammenfatning

• Mange forskere og undervisere peger på behovet for

generelt at give de studerende bedre digitale

kompetencer, at gøre dem til ”digital students”

• De peger konkret bl.a. på kodnings-, dataanalyse- og

HPC-værktøjer som digitale værktøjer de

studerende bør kende og kunne anvende –

grundlæggende er tankesættet, at de studerende

skal kende og kunne arbejde med fremtidens

digitale teknologier

• Til eget brug efterlyser underviserne desuden digitale

værktøjer og sparring til opbygning af ”Flipped

classroom” og andre former for ”blended learning”

undervisningsforløb. Desuden mener flere, at der er

brug for bedre collaboration værktøjer til de

studerende.

60

“Udfordringen er at

understøtte PBL digitalt”

”Jeg bruger små video-oplæg og podcasts i min undervisning, så jeg kan få mere tid til at tale med de

studerende – ikke til dem”

”Den nuværende PBL-læringsmodel er ikke

forfinet eller udviklet nok. Der er brug for en

PBL 2.0, der indtænker digitaliseringen.”

”Flipped semester er et af de interessante

nye initiativer, der kan forny PBL”

“eScience bør også gælde studerende, som i højere grad skal benytte data og dataanalyse værktøjer i

deres projekter”

Nye digitale undervisningsmetoder og -værktøjer Flipped curriculum eksemplet

Flipped curriculum - et igangværende PBL

udviklingsprojekt

• I et flipped curriculum kunne man forestille sig semestre eller moduler,

hvor der ikke blev udbudt kurser, men studerende og undervisere i

stedet online kunne tilgå en pool af relevante kurser og materialer,

herunder i form af videoklip, podcasts etc.

• Materialet ville omfatte både eksternt og AAU-produceret materiale.

• Tiden og de fysiske aktiviteter mellem studerende og ”lokale”

undervisere kunne i stedet organiseres som workshops,

diskussionsgrupper, peer-learning, kritik, seminarer m.m.

• Projektet kan ses som en tilbagevenden til det problemorienterede

gruppearbejdes rødder, men i en verden, hvor online-kurser, ressourcer og

materialer er tilgængelige på en helt anden skala, og hvor det er vigtigt

for fremtidens kandidater at erhverve sig de relevante digitale

kompetencer til at kunne samarbejde og lære online.

61

Face-2-face Virtuelt

Syn

kro

nt

Asyn

kro

nt

Komponenter i hybride

læringsrum/ -forløb

”Efterhånden som eLearning udbredes, kan de studerende lige så godt undervises af en Harvard-

professor online”

Collaboration Tools - uddybning Hvordan skal AAU støtte de studerende i at samarbejde digitalt?

Sammenfatning

• Nogle mener, at det er unødvendigt, at AAU

stiller et collaboration værktøj til rådighed,

fordi de studerende alligevel bruger

proprietære værktøjer som Google Drive,

Dropbox m.v. eller andre universiteters

værktøjer

• Andre mener, at det er bydende nødvendigt

med AAU’s eget tilbud om et godt (bedre!)

collaboration værktøj

• Et tredje synspunkt er, at de studerende skal

bruge mange forskellige værktøjer gennem

studietiden, så de får et bredt digitalt

kendskab og derigennem bliver digital

graduates

62

”AAU skal tilbyde de studerende [et værktøj],

de kan og vil bruge til PBL-gruppearbejde”

”AAU bør helt klart tilbyde et

samarbejdsværktøj, som både er intuitivt og brugervenligt. Det

skal findes i samarbejde med dem,

der skal bruge det”

”AAU mangler en sikker platform for

samarbejde à la Google Docs og

dokumenthåndtering à la Google Drive, og de skal fungere lige

så godt”

Det er vigtigt at investere ressourcerne rigtigt. Vi så gerne videokonferencerum på AAU ligesom på Google,

men det er udfordret af mangel på ressourcer og manglende IT-kompetencer og implementering”

Digitalisering af redskabsfag Hvilke digitaliseringsmuligheder er der i forhold til redskabsfagene?

Sammenfatning

• De fleste interviewede er positive over for

øget brug af eLearning og adaptiv

læring i forhold til redskabsfag.

• Derudover foreslår mange, at AAU går

målrettet efter at indkøbe eksterne

online kurser som en effektiv måde at

udbyde redskabsfag frem for selv at

udbyde dem.

• Nogle foreslår desuden enten professionel

optagelse af samtaler med excellente

forskere (til både branding af Viden for

verden og til undervisning) eller

streaming af AAU’s egen

undervisning/egne forelæsninger

63

”AAU bør bruge penge på at købe adgang til standardiserede onlinekurser fra velansete universiteter i stedet for at bruge

penge på selv at lave disse (redskabs)fag lige så godt. Evt. kunne det suppleres med holdundervisning eller

forelæsninger, der tilbyder et dansk perspektiv.

”Danske universiteter halter bagefter Asien på faktuel

læring. Det kan adaptiv læring være med til at styrke.”

”Ibrugtagning af adaptiv læring kræver værktøjer, som den

enkelte underviser skal kunne tilpasse - fagene er forskellige.”

”Efterhånden som eLearning udbredes, kan

de studerende lige så godt undervises af en Harvard-

professor online”

Eksisterende it-værktøjer til understøttelse af undervisning og PLB

64

Værktøjer Indhold og udbredelse

Moodle Indhold: • Moodle er som udgangspunkt et system til kursusadministrationen og afvikling, men har også

en række plug-ins til collaboration og blended learning (som AAU dog ikke nødvendigvis har/bruger)

• Moodle beskrives som tungt, navnlig ifht. at understøtte digitalisering af selve undervisningen (f.eks. findes interaktive komponenter, som sjældent bruges)

• P.t. tester bl.a. Arkitektur og Design Moodle som basis for ”Flipped Semester” • Moodle kunne principielt godt bruges til projektsamarbejde, men er ikke opbygget til dette

formål Udbredelse: • Moodle anvendes til administration af alle kursusudbud på dagstudier, og rammer dermed alle

studerende • Anvendelsen varierer, det hyppigste er, at Moodle anvendes til at give overblik og til at give

adgang til materiale og opgaver

Office365 og Sharepoint

Office365 inkl. Sharepoint løsning rulles ud til alle studerende

Eksisterende it-værktøjer til understøttelse af undervisning og PLB

65


Skype for Business (SfB)

Det er besluttet at rulle SfB ud til alle ansatte, men ikke til studerende

AdopeConnect (via DeiC)

Adobe Connect bruges få steder til fjernundervisning

Mahara Indhold: Mahara er det eneste værktøj, som er beregnet til at understøtte projektsamarbejde, men har ifølge de interviewede ringe funktionalitet Udbredelse: Værktøjet bruges stort set ikke af de studerende

AAU’s nuværende brug af digitale værktøjer

Sammenfatning

• Alle undervisere bruger Moodle til kursusadministration og –afvikling.

• Der er enkelte eksempler på (forsøg med) brug af Moodle til blended learning

• AAU har erfaringer med eLearning, men ingen erfaringer med adaptive learning værktøjer.

• De studerende anvender i praksis primært Facebook, Google-værktøjer og Dropbox ifbm. projektarbejdet –

og efterlyser ikke collaboration tools i interviewene

• I den administrative interaktion med AAU møder de studerende en række adskilte systemer (STADS, Moodle,

Digital Eksamen m.fl.), heraf nogle med overlappende funktioner

• Undervisere, der arbejder med Flipped classroom/curriculum/semester, hvor der er behov for videoklip,

finder ofte værktøjer på nettet til at producere deres videoklip – der findes ikke AAU-værktøj

66

AAU’s igangværende PBL forsknings- og udviklingsaktiviteter

• AAU har en række igangværende og

kommende PBL-forskningsprojekter

• Flere udviklingsprojekter udforsker

mulighederne for at koble PBL og digitalisering.

• Det er oplagt at koble digitaliserings-strategien

og udviklingsprojekterne, der må

forventes at generere en række

interessante digitaliseringsinitiativer

67

Gruppeøvelse 1 – samarbejde i to grupper

68

Hvad er formål og vision for AAU’s digitaliseringsinitiativer, når det gælder undervisning og PBL? Formål: • Hvad vil I opnå? Hvad opnår de studerende? • Hvilke problemer skal løses? Vision: • Hvordan ser det fremtidige målbillede for

undervisning og PBL?

• Beskriv om muligt visionen både fra studerende-perspektivet og fra AAU-perspektivet

Eksempel på vision Undervisning og PBL

Digitalisering bruges aktivt i

undervisning og PBL for at skabe Danmarks bedste Digital Graduates, der

både kan samarbejde digitalt, forstår hvordan de gebærder sig digitalt, samt er de bedste til at anvende dataanalyse

mv. til at understøtte deres faglige opgaveløsning. De kender de nyeste

teknologier og kan sætte dem i relation til deres fagområde.


69

Tidsramme:

• I har ¾ time til at drøfte formål og

vision


Gruppe 1: • Inger Askehave,

Thomas Ryberg, Per Hejgaard, Jane Eis Larsen, Martin Cholewa Jørgensen,

Gruppe 2: • Christina

Breddam, Jacob Davidsen, Flemming Koch, Hanne Dauer Keller, Per Eeg

Gruppeøvelse 2 - brainstorm over initiativer

70

5 minutters opstartsøvelse: • Vend blikket indad og lav dine egne

stikord til mulige digitaliseringsinitiativer Næste skridt: • Sæt jer sammen 2-3 personer og drøft

stikordene • Sæt jeres bud på mulige initiativer op på

væggen (papkort)

Afslutning: Vi samler op på idéerne i plenum

Gruppeøvelse 3 – uddyb 1-2 initiativer

71

Udvælg 1-2 digitaliseringsinitiativer som i mener skal indgå i digitaliseringsstrategien. Beskriv initiativet og overvej nedenstående:


bedre kvalitet i opgaveløsninger

• Økonomiske gevinster: Gevinster i form af besparelser, fx gennem effektivisering af arbejdsgange



Afslutning: Præsentér jeres beskrivelse i plenum,

hvor vi samler op og konsoliderer

Workshop – Forskning og samarbejdspartnere Samarbejdsværktøjer og eScience

Onsdag 8. marts 2017 Per Gulløv Lundh Eeg Jane Eis Larsen


• Velkomst og formål med workshop v/ Per Michael Johansen








• Næste skridt

Formål

74










strategi


75

Workshop 1





Problemstillinger:




Workshop 2

Fokus på undervisning og på digitaliseringsinitiativer,



Problemstillinger:

Hvordan ser digital PBL ud? Er collaboration tools svaret?

Flipped classroom? Eller handler det om digitale

studiekompetencer? Og hvad med redskabsfag og

adaptive learning?

Workshop 3


og på digitaliseringsinitiativer, der kan udbrede brug af


Problemstillinger:





CRM

76

Customer Relation Management (CRM) [Kilde: Gartner Research] • Brug af CRM tænkning og værktøjer anvendes i stigende omfang til at understøtte en tilgang, der sætter den

studerende i centrum med det formål at 1) automatisere og effektivisere alle studenter-relaterede processer og arbejdsgange, og 2) at automatisere og indsamling af data der kan anvendes i prædiktive analyser og til at kvalificere de løbende, studenter-administrative beslutninger.

• CRM værktøjerne bruges til at understøtte alle faser af de studerende “livscyklus”, både mens de studerer (optag og opstart, fastholdelse og studegennemførelse etc.) og efterfølgende (i form af efteruddannelsestilbud, alumni-aktiviteter, career services etc.)

CRM og forskningssamarbejder • På AAU vil det være yderst relevant at anvende CRM-tankegangen i fht. samarbejdspartnere. Det kunne

dreje sig både om samarbejder med private og offentlige organisation. Og samarbejder med andre forskningsinstitutioner.

• Et CRM kan dokumentere alle relationer og aktiviteter fx med private virksomheder, opbygge mere viden om dem, og dermed sikre, at AAU bliver et endnu mere erhvervsvenligt universitet

eScience

77

eScience [Kilde: Gartner Research] • eScience er om noget et område, hvor teknologiudviklingen skaber nye muligheder, i form af stadig bedre

værktøjer til digitalt at indsamle, generere, opbevare og analysere ekstremt store datamængder (Big Data), herunder for at arbejde med modellering, simulering og visualisering på nye måder.

• Det åbner helt nye forskningsmæssige muligheder inden for en lang række fagområder.

• It-infrastrukturen til gennemførelse af data-intensiv forskning omfatter netværk specielt designet til forskningsformål og med højkapacitetsforbindelser til internationale samarbejdspartnere og ressourcer over hele verden, High Performance Computing (HPC/supercomputing) beregningsressourcer til bearbejdning af forskningsdata, storage, datamanagement, løsninger til lagring af data, dataarkitektur og datasikkerhed, samt applikationer og services, der understøtter og supplerer de øvrige elementer.

• eScience er i kraftig vækst, og flere universiteter verden over har i forlængelse heraf oprettet eScience centre og institutter med det formål at styrke kendskabet til og anvendelsen af de nye forskningsmetoder nye redskaber i forskningen.

eScience på AAU • På AAU er spørgsmålet ikke så meget, om AAU skal satse på eScience, men mere et spørgsmål om hvordan.

Case: Etablering af eScience Institute på Washington University

Baggrund og formål

• Washington Research Foundation Data Science Studio (WRF DSS) er et selvstændigt eScience institut på University of

Washington

• Instituttet er etableret med det formål at fremme innovativ databaseret forskning (eScience) og facilitere anvendelse af

eScience metoder og værktøjer på tværs af alle forskningsområder på universitetet

eScience Instituttets aktiviteter

• 10-ugers inkubator programmer, hvor man kan få hjælp fra erfarne dataforskere til egne data-intensive forskningsprojekter.

• Bootcamps, seminare rog workshops, åbne online kurser og uddannelsesmoduler samt målrettet hjælp til den enkelte

forsker i forbindelse med gennemførelse af data-intensiv forskning

• Formidling af metoder og værktøjer vedr. data management, anvendelse af predictive analytics, high performance

computing, cloud baserede løsninger, software engineering, modellering, simulering og visualisering etc.

• Eksterne partnerskaber med diverse fonde og lign., der giver adgang til medfinansiering af eScience forskningsprojekter.

Resultat

• Washington University i dag har mere end 100 igangværende data-intensive forskningsprojekter

• eScience metoder og værktøjer anvendes inden for så forskellige fagområder som databaser, machine learning,

sundhedsvidenskab, biologi, genetik, astronomi, softwarevidenskab, visualisering, etnografi, miljøvidenskab, informatics,

samfundsvidenskab og sociologi

78

Collaboration tools til forskningsformål

79

Samarbejdsteknologier (collaboration technologies) [Kilde: Gartner Research] • Forskningssamarbejde er et område, hvor innovationen p.t. går stærkt, og hvor der konstant kommer nye

teknologier til.

• Innovationen omfatter bl.a. en række nye collaborations-værktøjer som f.eks. Mendeley, Zotero og figshare, der anvendes som basis for internationale tvær-institutionelle forskningssamarbejder.

• Parallelt med væksten i nye værktøjer er der opstået en række ”brokere”, som f.eks. Internet2, DuraCloud og Symplectic, der fungerer som kvalitetsstemplere og udbydere af de pågældende værktøjer og standarder – og som muliggør anskaffelse og support uden involvering af it-organisationen.

• CIO-udfordringen er i den sammenhæng at være i stand til tilstrækkeligt hurtigt og omkostningseffektivt at levere de værktøjer, som forretningen efterspørger (ofte som en konsekvens af eksterne/internationale samarbejder), og på samme tid sikre, at identity management, overholdelse af persondata-lovgivning etc. er på plads. Løsningen vil ofte være en lagdelt approach, hvor nogle værktøjer prioriteres og udbydes generelt, og andre løbende testes i mindre skala.

Åbne forskningsdata

80

Krav om åbne forskningsdata (open data) • En anden markant, og i vidt omfang politisk drevet trend, er en stigende opfattelse af forskningsdata fra

offentligt finansieret forskning som et offentligt ”gode”. Trenden betyder bl.a., at der i stigende grad stilles krav om, at data er åbne og tilgængelige i forbindelse med international publicering af forskningsresultater (dette gælder bl.a. EU's Horizon 2020 program)

• Kravet om åbenhed(*) nødvendiggør forskningsdata management politikker, der sikrer, at forskningsdata ”per default” er åbne, dvs. at de skal være tilgængelige for genbrug i andre analyser, udført af andre forskere, også ud over det enkelte forskningsprojekts tidsmæssige udstrækning.

• Det giver behov for efter ”intelligent openness” koncepter, der kan sikre adgang, men samtidig tager højde for persondata og ophavsrets-problemstillinger og hensynet til kommercielle forsknings-samarbejdspartnere, og nødvendiggør en permanent organisatorisk og it-mæssig forankring.

• Endelig indebærer kravet om tilgængelighed og genanvendelighed et behov for over tid at sikre, at alle forskere og forsknings-datasæt bliver unikt identificerbare, baseret på internationale standarder herfor.

• Trenden er bl.a. grundlaget for National Strategi for Forskningsdata Management, som AAU har tilsluttet sig.

(*) Begrebet åbenhed omfatter gratis adgang og adgang, der sikrer, at data er til at finde rundt i, er tilgængelige, forståelige, genanvendelige og i videst muligt omfang organiseret i overensstemmelse med internationale standarder og formater. Kravet om åbenhed og adgang omfatter også den anvendte software, kode, algoritmer, protokoller, analyseværktøjer etc.

Stærke digitale kompetencer: Også et krav til AAU’s forskere

81




Inspiration: Dansk IT’s anbefalinger til styrkelse af danskernes it-kompetencer https://dit.dk/da/DANSKITmener/Maerkesager%20og%20politisk%20arbejde/Digital%20dannelse


Stærke digitale kompetencer: Også et krav til AAU’s forskere

82




Inspiration: Dansk IT’s anbefalinger til styrkelse af danskernes it-kompetencer

Digital dannelse handler ikke kun om, hvem man tagger på Facebook, eller hvordan man opfører sig på de sociale netværk, men også om at

forstå teknologien og få det digitale liv og de digitale teknologier

ind under huden.

Besiddelsen af digitale skaberkompetencer indebærer, at man kan anvende og udnytte digitale teknologier og værktøjer til faglige og

forretningsmæssige formål, er i stand til at sætte sig ind i nye teknologier, og at man kan udvikle nye digitale produkter og forretningsmodeller.

IA, cognitive computing, smart machines, robotics, IoT og Big

Data er nogle af de digitale fænomener, som ”digital scholars” vil få brug for digitale kompetencer

inden for.

Digital samfundsforståelse handler bl.a. om at kunne tænke

digitalisering ind i alle løsninger i videnssamarbejder.

Kommunikation og dialog med eksterne samarbejdspartnere Synspunkter og ønsker om CRM-værktøjer til at understøtte den digitale relation til virksomheder og andre samarbejdspartnere

Sammenfatning

• Stort set alle de interviewede peger på, at AAU bør

systematisere og strukturere kommunikationen

med eksterne samarbejdspartnere, som f.eks.

virksomheder, andre uddannelsesinstitutioner etc.

• Formålet er to-ledet:

• At kunne servicere sine samarbejdspartnere

bedre og dermed styrke de eksterne relationer, og

at blive bedre til at udnytte og videreudvikle de

eksterne samarbejder, så AAU får mere ud af den

tid, der investeres i dette samarbejde

• Hertil kommer det praktisk-administrative behov

for at kunne holde bedre styr på data om

samarbejdsrelationerne

83

”Samarbejdet med private virksomheder skal

professionaliseres. AAU kan med fordel arbejde CRM-baseret og datadrevet på

dette område”.

”Der er et stort potentiale i CRM for

virksomheds-samarbejder. ”

”Aftager-samarbejdet skal prioriteres”

Styrkelse af eScience aktiviteterne på AAU Synspunkter og ønsker om behovet for styrkelse af eScience aktiviteterne – og af forskere og underviseres digitale kompetencer

Sammenfatning

• Der er bred enighed om, at eScience bliver stadig vigtigere,

og at brugen af eScience værktøjer bør udbredes til

flere fyrtårns-områder end i dag

• Der er mere delte meninger om, hvad der er ønskeligt,

ligesom der er forskel på de enkelte forskeres behov:

• En række af de interviewede ønsker proaktiv hjælp og

sparring fra et center eller lignende

• Nogle peger på Washington-modellen og ønsker et

tilsvarende AAU-Lab

• Andre ønsker, at hver enkelt institut selv løser

udfordringen med eScience

84

”AAU skal prioritere eScience meget mere”

”Værktøjer til avancerede dataanalyser skal være let

tilgængelige. De studerende skal også have adgang til dem.”

”AAU bør overveje Washington-modellen med et 24/7 Lab, der supporterer eScience.

Et Lab vil også være attraktivt for ph.d-

studerende”

”AAU er ikke moden nok til

et Lab á la Washington modellen. Men man

kunne skabe nogle

spydspids-projekter.”

The Digital Scholar Den ”digitale forsker” har overblik over, hvilke digitale redskaber der kan understøtte forskningen OG hvilke digitale initiativer, der kan hjælpe den virksomhed, forskerne samarbejder med. Den digital forsker kan således 1) anvende it i sin egen forskning, 2) agere og kommunikere digitalt 3) se digitale muligheder (robotics, IoT mv.) for sine samarbejdspartnere.

• En række af de interviewede peger på manglende

digitale kompetencer og digital indsigt – også

hos forskere og undervisere – som den vigtigste

udfordring for AAU. Der findes dog ikke en entydig

opfattelse af, hvilke kompetencer en ”digital scholar”

skal have

• Det handler BÅDE om at kunne anvende state of the

art-digitale analyser inden for eget forskningsfelt, OG

at kunne bruge digitale redskaber i sine relationer til

andre forskere, til samarbejdspartnere og til

studerende

• Desuden handler det om at kunne se nye muligheder

med digitalisering – at have et digitalt mindset. Fx

ved at anvende andre forskningsområders digitale

redskaber på eget område

85

”De systemer, der bruges på AAU, er ikke designet med forståelse for dem, der skal

bruges. Derfor ender nogle systemer med at være tidkrævende for brugerne.”

”AAU’s forskere tager konstant mere IT i anvendelse i deres videnskabelige arbejde. Der

er derfor behov for, at IT kan understøtte området og dets særlige behov og

udfordringer.”

”Det kræver digital scholarship og

forståelse for at tænke IT ind i alle sammen-

hænge uden at ”lave IT for IT’s skyld”.”

”AAU har en udfordring i at

udfolde de digitale

kompetencer hos med-

arbejderne”

Collaboration tools til forskningsbrug Synspunkter og ønsker om behovet for collaboration værktøjer

Sammenfatning

• Der er delte meninger om behovet for collaboration

værktøjer – flere efterspørger værktøjer, men der er

også dem, der mener, at det er unødvendigt.

• Flere peger på behovet for vejledning – bl.a. om

datasikkerhed - ifbm. valg af værktøj og brug af det.

• Samtidig påpeger flere, at der i internationale

forskningssamarbejder vil være flere parter, der er

med til at bestemme, hvilke digitale værktøjer der skal

bruges – AAU kan ikke altid vælge frit

• En af de interviewede peger på, at en ambition

kunne være, at AAU bliver i stand til digitalt at

høste store internationale forsknings-

samarbejder med behov for collaboration-værktøjer,

datadeling og brug af eScience værktøjer

86

”Det rigtige vil være en vifte af platforme”

”AAU bør helt klart tilbyde et samarbejdsværktøj,

som er både intuitivt og brugervenligt”

”AAU mangler en sikker platform for samarbejde à la

Google Docs og dokumenthåndtering à la Google Drive, og de skal

fungere ligeså godt.”

CRM tænkning og værktøjer i dag

Intet samlet CRM-system:

• AAU har i dag ikke ét system, der ud fra et CRM perspektiv samler alle data om eksterne

samarbejdspartnere (virksomheder, andre uddannelsesinstitutioner og andre organisationer)

Eksisterende data i og uden for systemer:

• Stamdata om eksterne samarbejdspartnere findes navnlig i systemer som PURE, Det Digitale

Projektbibliotek, Captia/Workzone og Inteum, men findes også en række andre steder i organisationen i

regneark og lignende

• Ingen af de nuværende systemer er velegnede som mastersystem for stamdata og eksterne

samarbejdspartnere – men der er brug for et sådant system

• En række organisatoriske enheder med store eksterne kontaktflader arbejder med stamdata og

aktivitetsdata om på eksterne samarbejdsparter, og har en række faste samarbejdspartnere – det

gælder f.eks. AAU Matchmaking, BrainsBusiness, Kommunikationsafdelingen på TEK/NAT/SUND,

Gymnasiesekretariatet og AAU Alumni, samt en række faglige miljøer

• Der er ingen fælles system-understøttelse af relations- og aktivitetsdata eller af de tilhørende

processer

• Lokalt på AAU Innovation bruger 15 medarbejdere p.t. Dynamics CRM Online (på Office 365)

87


AAU: CRM foranalyse

• Der er i december 2016 lavet en CRM-foranalyse (af AAU Innovation), med fokus navnlig på AAUs

interaktioner med eksterne kunder og samarbejdspartnere, dvs. med virksomheder og alumner

CRM foranalysens anbefalinger

• At der etableres et AAU:CRM, der bliver mastersystem for data (stamdata, aktiviteter og relationer) om alle

typer af eksterne kunder og kontakter, og som samtidig kan udgøre grundlaget for opsætning af CRM-

brugerflader til specifikke formål og grupper

• At AAU:CRM integreres med og/eller erstatter eksisterende systemer med denne type data


• At understøtte matchmaking infrastrukturen, og til at levere fyldestgørende dag-til-dag information om

universitetets eksterne samarbejdsflader til ledelse og andre interessenter

• At understøtte fundraising-aktiviteter til forskningsprojekter


• At sikre samarbejdspartnere den bedst mulige behandling, fordi AAU kender dem og deres behov

• At sikre, at der ikke sker ukoordinerede henvendelser til eksterne samarbejdspartnere

• At identificere virksomheder med modenhed/potentiale til øget samarbejde

• At data bruges til at tegne regionalt innovationslandkort og dokumentere effekten af vidensamarbejde

• At der i 2017 laves en business case for en grundlæggende/tværgående anvendelse af CRM på AAU

88

Eksisterende HPC strategi, aktiviteter og løsninger

Hovedpunkter i HPC strategien

• Hvor det er fagligt muligt og hensigtsmæssigt, skal AAU’s forskere benytte de nationale HPC

installationer, der bliver etableret i regi af DeIC ved at købe tid på disse (samarbejdet vil også give forskere

adgang til store internationale installationer).

• Eksisterende AAU-centrale HPC faciliteter udfases til fordel for anvendelsen af de nationale installationer,

efterhånden som der opstår et økonomisk rationale herfor.

• For grupper, der af faglige årsager har behov for at etablere egne decentrale High Performance Computing

installationer, stiller AAU faciliteter til rådighed for hosting.

• AAU opstiller modeller for medfinansiering af køb af tid på eksterne installationer, der skaber et økonomisk

incitament for forskerne til at anvende eksterne installationer.

HPC i praksis på AAU (eksempler):

• TEC bruger en række mindre, specialiserede HPC-løsninger, ofte eksternt/kommercielt finansierede.

• HUM har nogle få aktiviteter sammen med Aarhus Universitet.

• SAMF er ikke i gang med at bruge HPC.

• Der foregår en række tværgående dialoger mhp. etablering af støtte til forskningsgrupper, der ønsker at

arbejde med HPC. Ambitionen er at finde (eksterne) midler til en personressource, der kan rådgive om HPC.

• 89

Eksisterende it-værktøjer til understøttelse af forskningsaktiviteter

90


Skype for Business (SfB)

Det er besluttet at rulle SfB ud til alle ansatte

Office365 og Sharepoint

Office365 inkl. Sharepoint løsning rulles ud til alle ansatte

PURE og VBN-portalen

PURE er AAU’s database til registrering af forskerprofiler, forskningsprojekter, forskningspubliceringer, aktiviteter og presse-eksponeringer VBN-portalen udstiller oplysninger fra PURE om forskere og forskning Forskerne efterspørger udbygning med profilering af undervisningsaktiviteter, og flere data og analyser om aktivitet på deres profiler, forskning og publikationer på VBN-portalen

Eksisterende forsknings datamanagement strategi og initiativer

• AAU’s direktion har i februar 2016 godkendt en AAU-strategi for forskningsdata management, der ligger i

forlængelse af den nationale strategi

• Der er i forlængelse heraf nedsat en arbejdsgruppe med ansvar for implementering af strategien, der har

udarbejdet en række anbefalinger

• Hovedfokus her og nu er etablering af et virtuelt RDM-kompetencecenter der skal yde support og levere

sparring til forskerne, samt formidle adgang til relevante infrastruktur-løsninger

• I forbindelse med interviewet om strategien og det nye kompetencecenter blev det påpeget, at der mangler

en basisbevilling, der kan sikre:

• Ansættelse af en eller flere ressourcer (data managers), der på operationelt niveau kan yde juridisk og

teknisk bistand

• Etablering af den nødvendige basisinfrastruktur

91


92

Hvad er formål og vision for AAUs digitaliseringsinitiativer, når det gælder forskning og relationen samarbejdspartnere? Formål: • Hvad opnår forskerne? Og hvilke gevinster

er der for eksterne samarbejdspartnere • Hvilke problemer skal løses? Vision: • Hvordan ser det fremtidige målbillede ud?

• Beskriv visionen både fra forskernes

perspektiv og perspektivet for samarbejds-organisationerne

Eksempel på vision Forskning og samarbejdspartnere

AAU er Danmarks bedste til eScience

på alle de forskningsmæssige satsningsområder, og forskerne er

Digital Scholars. AAU sikrer, at forskernes HPC-kompetencer bringes

med i undervisningen og dermed gør de studerende til Digital Graduates.

AAU er Danmarks mest professionelle og digitale samarbejdspartner for

erhvervslivet og det øvrige omgivende samfund.


93

Tidsramme:

• I har ¾ time til at drøfte formål og

vision


Gruppe 1: • Per Michael

Johansen, Per Kvols Heiselberg, Flemming Koch, Søren Damgaard, Jane Eis Larsen

Gruppe 2: • Christian S.

Jensen, Thomas Ryberg, Christian Nøhr, Per Hejgaard, Per Eeg

Gruppeøvelse 2 - brainstorm over initiativer

94

”5 minutters stilhed”: • Vend blikket indad og lav dine egne

stikord til mulige digitaliseringsinitiativer

Gruppeøvelse 3 – skab overblik over initiativerne og uddyb dem

95

Skab et overblik over, hvilke initiativer gruppen som helhed har beskrevet Beskriv initiativerne og overvej nedenstående:


bedre kvalitet i opgaveløsninger • Økonomiske gevinster: Gevinster i form af

besparelser, fx gennem effektivisering af arbejdsgange



Afslutning: Præsentér jeres beskrivelse i plenum,

hvor vi samler op og konsoliderer

3 Involverede interessenter

Interviewpersoner Nedenfor er sammenfattet de mere end 30 interviews og fokusgruppeinterview, som er gennemført.

Uddannelse:

• Prorektor Inger Askehave

• Thomas Ryberg, professor inst. for Kommunikation

• Hans Hüttel, lektor inst. for Datalogi

• Annette Kolmos, forsker inden for PBL, AAU-ekspert og UNESCO

chair in Problem Based Learning.

• Christian Nøhr, professor inst. for Planlægning

• Morten Misfeldt, professor inst. for Læring og Filosofi

• Vivien Hodgson, professor inst. for Kommunikation

• Jakob Stoustrup, prodekan Tech.

• Studerende (fokusgruppeinterview) med seks deltagere

Administration:

• Antonino Castrone, universitetsdirektør

• Morten Winterberg, formand ISR-AD

• Tina Vangsgaard, fakultetsdirektør HumSamf

• Christian Breddam, fakultetsdir. ENG, SCIENCE, MED

• Morten Bang Henriksen, Chefkonsulent

• Vibeke Fitzhugh, Indkøbschef

• Gitte Hartung, budgetchef

• ITS: Diverse arkitekter og systemejere

97

Forskning:

• Per M. Johansen, rektor

• Mogens Rysholt, dekan Ingeniør- og Naturvidenskab

• Christian Torp Poulsen, professor SUND

• Lars Hvilsted, dekan for SUND

• Charles Møller, leder af center for industriel kommunikation

• Elizabeth Jochum, Robotics

• Christian S. Jensen, professor datalogi

• Frede Blåberg, professor inst. For Energiteknik

• Thomas Garm Pedersen, professor inst. For Fysik

• Per Heiselberg, professor inst. Byggeri og Anlæg

• Børge Lindberg, formand ISR-FF

• Pernille Kræmmergaard, professor statskundskab

Eksterne

• Michael Thomsen, Managing Director Aalborg Portland

• Torben Abildgaard, managing partner Curia

• Dorthe Stigsgaard, direktør Region Nordjylland

• Ditte Marie Schouenborg, Center for Byudvikling Københavns Kommune

• Aalborg Handelsgymnasium

• Aalborg Tekniske Gymnasium

Deltagere i Workshops Der er afviklet tre workshops. Fra Devoteam deltog Per Eeg og Jane Eis Larsen på alle tre workshops. Fra styregruppe/projektgruppe deltog Flemming Koch og Per Hejgaard på alle workshops.

PBL og Uddannelse:



• Christian Nøhr, professor inst. for Planlægning

• Studerende Martin Cholewa Jørgensen (Idræt og

Samfundsfag)

• Hanne Dauer Keller

• Christina Breddam

• Jacob Davidsen

Studerende og alumner:

• Antonino Castrone

• Morten Winterberg

• Christina Breddam

• Søren Damgaard

• Tina Vangsgaard,

• Christian S. Jensen,

• Lars Hvilsted

98

Forskning og eksterne samarbejder

• Per M. Johansen, rektor

• Mogens Rysholt, dekan Ingeniør- og Naturvidenskab

• Christian Torp Poulsen, professor SUND

• Lars Hvilsted, dekan for SUND

• Christian S. Jensen, professor datalogi

• Per Heiselberg, professor inst. Byggeri og Anlæg

• Søren Damgaard, innovationsdirektør


Styregruppe og projektgruppe

Styregruppe:


• Dekan Mogens Rysholt

• Dekan Henrik Halkier

• Universitetsdirektør Antonino Castrone

• IT-Direktør Flemming Koch

99

Projektgruppe

• Strategi- og Porteføljechef Per Hejgaard

• Digitaliseringspartner Jakob Cloos Bojesen

• Enterprise arkitekt Thomas Krumbak


Dokument dato: 25.april 2017

Dokumentansvarlig: LSAR

Sagsnr.:

Side 1 / 2

Anledning / mødeforum og dato:

Akademisk Råd SUND den 3. maj 2017

Sagsfremstilling Overskrift og varighed:

4) Revision af universitetets vedtægt – drøftelse af input til Rektorsekretariatets videre arbejde. (30 min.)

Sagsbehandler:

Fakultetskontorets sagsbehandler: Lone Sarauw, [email protected], tlf. 9761 Rektorsekretariatets sagsbehandlere: Bettina Thomsen, [email protected], tlf. 9728, eller Signe Hernvig, [email protected], tlf. 3206

Sagsfremstilling:

Som følge af en kommende universitetslovsændring og et generelt ønske fra rektoratet om en revision af universitetets vedtægt, vil Rektorsekretariatet i løbet af det næste halve år foretage en revision af vedtægten. Med henblik på at kunne formulere et første udkast til en ny vedtægt, søger Rektorsekretariatet input fra de organer, der er nævnt i universitetets gældende vedtægt. I denne indledende del af processen indkaldes input fra universitetets organer: akade-miske råd, institutråd, studieråd, studienævn og ph.d.-udvalg. Ifølge bemærkningerne til universitetsloven skal det tydeligt fremgå af vedtæg-ten, hvilke opgaver de enkelte råd, udvalg og nævn skal varetage, samt hvilken kompetence det enkelte råd, udvalg og nævn har ved varetagelsen af disse opgaver. Nedenfor er indsat de gældende vedtægtsbestemmelser vedr. akademisk råds kompetencer/opgaver. NB: De kompetencer/opgaver, der fremgår af universitetsloven, og som såle-des ikke kan fraviges, er markeret med gul. § 21. Fakulteternes akademiske råd har ansvar for at udvikle og vedligeholde en høj akademisk standard og har herunder til opgave: 1) at godkende strategiplan for fakultetet efter indstilling fra dekanen og inden for rammerne af den strategi, der fastlægges på institutionsniveau, 2) at udtale sig om centrale strategiske forsknings- og uddannelsesom-råder og planer for vidensudveksling 3) at drøfte og indstille budget for fakultetet til dekanen, herunder i for-hold til stillingsallokeringer

4) at nedsætte sagkyndige udvalg til bedømmelse af ansøgere til viden-skabelige stillinger (NB: ifølge universitetsloven indstiller akademisk råd til rektor om sammensætningen af sagkyndige udvalg – på AAU har rek-tor delegeret kompetencen til at nedsætte sagkyndige udvalg til akade-misk råd)




Side 2 / 2

5) at tildele ph.d.- og doktorgrader, 6) at fastlægge retningslinjer til fremme af en god videnskabelig praksis og for behandling af sager om videnskabelig uredelighed, 7) at afgive udtalelser vedrørende den fysiske udbygning, 8) at arbejde for diversitet og ligebehandling i forskning og undervis-ning samt 9) at rådgive dekanen i spørgsmål om kvalitetssikring af ph.d.-uddannelser og øvrige uddannelser ved fakultetet.

Stk. 2. Akademisk råd kan udtale sig om alle akademiske forhold af betydning for fakultetets virksomhed og har pligt til at drøfte akademiske forhold, som rektor, direktøren eller dekanen forelægger. Akademisk råd kan drøfte, hvorvidt forskningsfriheden generelt eller konkret respekteres under fakultetet, og kan afgive udtalelse herom.

Indstilling:

I relation til de eksisterende vedtægtsbestemmelser anmodes akademisk råd om at overveje og drøfte følgende:

• Er der kompetencer/opgaver vedr. akademisk råd i den gældende ved-tægt, som ikke bør fremgår af vedtægten, og hvorfor?

• Er der kompetencer/opgaver vedr. akademisk råd, som ikke fremgår af den gældende vedtægt, men som bør fremgå, og hvorfor?

Drøftelserne fra akademisk råd vil efter mødet blive skrevet sammen til fakulte-tets input til det videre arbejde med revisionen.

Bilag:

AAU’s eksisterende vedtægter kan findes her: http://www.aauhaandbog.aau.dk/faces/viewDocument/3072/da

http://www.aauhaandbog.aau.dk/faces/viewDocument/3072/da

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet - Fortegnelse over sager godkendt af Dekanen i perioden 09.03.2017-25.04.2017

Periode Institut Kode

Fra Til

Ansættelse/genansættelse af videnskabelige assistenter Kristina Flentje Rosenkilde Thomasen 12.05.2017 31.10.2017 HST 1F

Christina Ji-Young Lee 01.02.2017 31.12.2017 HST A2 Kwabena Titi Ofei 01.05.2017 31.08.2017 DCM 2F

Ansættelse/genansættelse af Klinisk Assistent Rasmus Richelsen 01.06.2017 31.05.2018 DCM A2

Ansættelse/genansættelse af Klinisk Lærer Gustav Valentin Blichfeldt Sørensen 01.04.2017 31.03.2018 DCM A2

Christian Brix Uggerby 01.05.2017 30.04.2018 DCM A2 Marianne Grosbøl-Rais (almen praksis) 01.05.2017 30.04.2018 DCM A2

Ansættelse/genansættelse af adjunkter (tidsbegrænset) Karin Aagaard 01.05.2017 30.04.2020 HST A1

Lena Hohwü 01.05.2017 30.04.2020 HST A1

Ansættelse/genansættelse af PostDoc Signe Hanghøj 01.04.2017 30.06.2017 DCM A2

Anja Holm 01.05.2017 31.10.2017 DCM A1 Maria Carla Gerra 01.05.2017 30.04.2018 HST A2

Ansættelse af klinisk lektorer Gunnar Lauge Nielsen 01.04.2017 31.03.2022 DCM 1F

Mogens Berg Laursen 01.04.2017 31.03.2018 DCM 1F Lone Schmidt Sørensen 01.05.2017 30.04.2018 DCM 1F

Ansættelse af studielektorer Niels Nygaard Rossing 15.08.2017 14.08.2018 HST 1F

Ansættelse/genansættelse af Klinisk professorer Jørgen Aagaard 01.05.2017

DCM A1

Carsten Reidies Bjarkam 01.04.2017

DCM A1

Opslag af stillinger Lektor inden for molekylærbiologi (42221) Klinisk Professor i kardiologisk elektrofysiologi (KP034)

Kodeforklaring A1: Ansættelse med opslag; A1 (u) kommer udefraM; A1 (i) intern ans.

A2: Ansættelse uden opslag (tidsbegrænset); A2 (u) kommer udefra; A2 (i) intern ans. 1F: 1. forlængelse

2F: 2. forlængelse

G: Genansættelse O: Oprykning O: Oprykning


Dokument dato: 26-04-2017


Sagsnr.:

Side 1 / 1

Anledning / mødeforum og dato:

SUND akademisk råd, den 3. maj 2017

Sagsfremstilling Overskrift og varighed:

5b) Meddelelser fra dekanen

Sagsbehandler:

Lasse Panny Pedersen

Sagsfremstilling:

Dekan Lars Hvilsted Rasmussen orienterer om nyt fra fakultetet.

Indstilling:

Det indstilles, at akademisk råd tager meddelelserne til efterretning.

Bilag:

Ingen bilag.

Indkaldelse til møde 2017-2 i akademisk råd, Det ... · Side 3 / 3 9. Fortroligt - Indstilling...

Documents

Transcript of Indkaldelse til møde 2017-2 i akademisk råd, Det ... · Side 3 / 3 9. Fortroligt - Indstilling...