Ind i Historien Kolonijagten

12
/Ä\\ UD I VERDEN \1VI kolonier Øg krig O hemmelig mission 1 O Kapløbet om Afrika Hvorfor kom europæerne Mødet i Berlin O Rhodes -- en imperiebygger Fra Matabeleland til Rhodesia W 0 Congo - den belgiske konges land Hænder for gummi O Synet de fremmede O Kolonimagternes opgør Fred og ingen fare Magten havet Den store eksplosion 0 Første verdenskrig /` \ _ _ -fee 4. -`-«I ~; i ~' - :Q-«_.:' " Skyttegravskrig W Østfronten Amerikanerne kommer O Et nyt Europa _ _ - ,\ _`-.__.. -_'Ff;'*(,,r`*

description

Jagten på kolonier i Afrika

Transcript of Ind i Historien Kolonijagten

Page 1: Ind i Historien Kolonijagten

/Ä\\UD I VERDEN

\1VI

kolonierØg krig

O På hemmelig mission 1

O Kapløbet om Afrika

Hvorfor kom europæerne

Mødet i Berlin

O Rhodes -- en imperiebygger

Fra Matabeleland til Rhodesia W

0 Congo - den belgiske konges land

Hænder for gummi

O Synet på de fremmede

O Kolonimagternes opgør

Fred og ingen fare

Magten på havet

Den store eksplosion

0 Første verdenskrig

/`

\ _ _-fee 4. -`-«I ~; i~' - :Q-«_.:' "

Skyttegravskrig W

Østfronten

Amerikanerne kommer

O Et nyt Europa

_ _ - ,\ _`-.__..-_'Ff;'*(,,r`*

Page 2: Ind i Historien Kolonijagten

*.14.'--.-- v- -.«r,._._.,v"_Å- _

J

,__ .~>:"

. .,/-*

__._4-.,_"I''af

___5-"A *r.~'O

J-"'. ,.'I'

J-If'

I

.,.

\*5.7°v`-. s

N; _,f

» W. . .~ Ga?-*f 'N§f=,'zi.s-3\ii!~.'1!*f"*~'*`?*^~'***'* i ;»:I , ,.

- > __ .<

_ f1

_ I I; .- - , ' .-,r -

Ni

_; _;

`\

_.

`\W..

~

".`.`-Mf

.11!"

NN'

..#'~ff5~`"';få

ælf

J * ._á

"==t.;.. :-.,.

'I

(1

. _;-'_

_, . u .- -1-

1-1 .

.-fi _

*_`\

_ \

__;nu

^ "`. -' TW'. x .`1 _ . ` V _ V`..u.>l'_?.v -Å __>`;`;;'.;<. fh :_ I-_: V :Å ` . í-. . ' . -;4- .-.|;:,`Ä~H"`_,m`.§_,,_`â;ø`x k'_`

Ul-;5 ,,_ ' ' ' _- .:"\ 2-'»'" _ ' . ^ _ ..~f P- ^\ n ~"_ wt). 1 . . ' ` ~ 1`,| ~. _ 4. 5,, - ,. Q , 1,- _ _ _,\

«\ /L 3 '

G ?

__)_ ,:1'

ø~`.

-_'|'- ;. 11

J `. Ȍt'f. 4- 'i;-/ _*".:": fz -..i!

~ Ö . '_ . _, 1> - -ind *' ` . .

y 01`.""^_ ' H. fy;i- ~R ,'.~ n..=_ _ .-\_'f. .' u. ;`ev.;_ ,~| I vr _H

. , 33.' ~\`

,-;. .d'à í! fåtv-1 V \_

»_-.:j;_-|.,_<ie; ”.-Tfsr`:» ':.-'. <1"F

H I

P ”fiA 7 o'^'", 2?

`e W. . _ _.. »_\ _ .`._g , _ -_ .°" `:^ ' ,1.`.' "" '<f- _` '. _ ` " ',`ç7.'*"$.?,." {_ li' ""'!;:};: _)

_ 1. - _~'-\- - .' _ '-~.' ~»-v"' -I' ' _1 A. _^v_l-“L -~ -Q . -` 1°' "§ _' `»-:.`.| -:Q T-° f `. , - ` _

_ _`\) * a ,§` ;x'* u ',.-rføf " ~"-~;\ä_ -` ' `-' ' , , ' - -, mg, 1'. _, ,.f' ~_j A' ,~ Å ^"n _ .-1,3. ~ _-~.»m -. » 1 men _ . > _M-f-fffi-.'*"5'§l .. f ..~.-,e=.= _ » -~ fr -. - ~:.- \ - »Å,.-._J,-- ~.v<.\_ I A I hh " 'Å,.I f. A “.~ 1.

I. 4I

2- rul”.§IP4 -_'

“>Ä"~`_ - "'.'1`*"hc ` da)6 _ _ ` _ . _ ' ' ` ' ^_ ., .,.'_|._ |- ,,,,|u('.f_4`«_

>`LÉ(~.4`:g_i _x';.ä, .; :`-r _ ..l ~ g -. \ IK . ,` ' ._å,-f' ,_ '<3-`1`-'u`.`^ i _ ` '._? " '-*»_ i. ç'-L ~

""~ '-“.«faifi'-r'~.s~'*?"-*"*"**~^ - .~ - -x-1.-'Å-~.'" "°+ v_ . - I __ f_» \ ;3- _.},`b,';.«>1åí'-,-,q.`;f~\._ _ ,J"i'æ

^ 1 '*'« . ' ' 1 it' . ' ' ^ ""~ - ~'-:I . '23 `~f~?"";` 'i`;-'-`,;~f - .» ' 'A r` ' ` `~ - ' ng .' ,?`..,:'5§7§';“.§."( "gå °"' `

v' _ I

ngghtw .. __ _ _ * ,»_;v;..~_:,p1,t: .,f_*fr'-'95.'q'.';...~f` _ : ' , Én' 'f-";f“w_-:.;` " " “ ~- - -x'

_. _ E _ »k' 1 Ä"?\~ , _ ` T` ~',.'.<«`« “_|1`~aÉ_:'1."*, -»ell-'fod ~ - `f_.'--,'--'.`-

- ` “H .'r r ' 1 ~, '

'rfl

L12~ - Y r- '~.:-W;. ~ °ff'm-=.---O :_ -

'O9 '

Page 3: Ind i Historien Kolonijagten

KOLUNIER 06 KRIG

På hemmelig mission

V'-r ~'-<1

1 1”,'y"f".-."fi-P' l

_,-`--Aå§i^f:iÉ'- _ -' '.»»w'!-"-" ` ;3? ` 'JI -,' _ '\ - »-1_ - , j

1 ç. -' - Ä T ç

e.'-fw -""7"' >'§ 1 Æ 1' , í f7+-I . ofg,-' - _ (_ r__ , !,>.(_ .. »_-F." .» ,_ z- P -“'~' ~ ` ç_ _ I, .

f ,-P P _ ~|' ^ ' I _ r' ,f_ ,,.- ..,.- _ _ ;l` _. |'..,._._ I {

, ` *'/ 1.-'fy .-`-5' _ _ _ - ."-'-)« 1' 1 '^ - ' 5> " t' J' : -.'.«-;,-'kl ,! f :» _. .--1 .- - .~« ..« _..-«'=.'«r,^ J '= Mr:---f,'~. 1I 1.' 7, , _ '< _. ' _ ';..,<_, ;<'," `f " ' .'l `. I .- V

_ -_ 1- _ _ .'- L' N 1. -, __ , !~ ' ..'.l"'v'_ "' ..4 ' ' 1. ,» t ,i :_'çr_H7,l_ W vi På, ` , ,-1., I; .y_r .. ?_.` _.»_`v_,(, I 'rl ífi- Y H-yf I _ _

.. ,` ~.r. v. .~ 9 ,.-=' ' l.. . . -, I f - : . P ' ..-P

_. '-_ ,, « \_.-1:' - 1_ , K' . -, `,"' . wím' ~, .-' gf, 7 - .*=,," ',: " *.- &.,l'~f» ` ^ 1. ,. _ . , . . _)

3_ . . , _ , “__ _ ' - _ . : . . ' . .

, -M.: få--_-vfefq-m:_1f,'f:-'-"fiå-1S ,:,<«--'“ 'f*_.=.?.'-fw-_. `* ' - 4f .- -j ___ _,. -_. y /J;-__ -_, _.____._ . ._ __'. __“ _._Uf-<~ ,\« 1~ `,-- . f I .__-;1-:;:::;'f,f: _.~:-__=_;* 'ej-n ngvember Peters, en

. Salaam-Pågt . tidligere Ivarhan rejst fra BerlinW , ene(for1nfå;l at skaffe Tyskland

P-íf j%í=jkolo.nieri det indre af Østafrika, som

J «« 'gm T, “r'ë!`Pforsigtig._Hverken sultanen af Zanzibarllëríefigfændeme, som var sultanens venner og allierede,

.. måtte vide noget om hans planer, for så ville de gøre alt forat sftåndse ham. Englænderne var nemlig i fuld gang med atlæ_gge*hele området ind under den engelske krone.

få Det tog Karl Peters en uge at samle og udruste enkaravane. Han købte kameler og æsler til lastdyr og lovede

A , ,_,, unge, stærke afrikanere en høj løn,'hvis de tog med somrf' hans soldater. Da karavanen var klar, beordrede Karl Peters

.,__, afgang en mørk nat. VKarl Peters og hans mænd rejste kun om natten. Om

dagen skjulte de sig i det tætte krat, for at sultanens mændikke skulle opdage dem. Men jo længere de kom ind 'i

5.,-.f_,;g`_,,§f;,e.;,-*§;;;f-§jjL=t.-f'.f<;v_f?í:«; -_1âtHdEt,*jo^ dristigere blev Karl Peters. Nu behøvede han ikke, pg _ p M længere at>Skjule;_s_ig~fopr~ sultanen eller englænderne, men

f P f gå i gang medsin plan: at erobre land til Tyskland.P e 3; í `_ "-fif 1 Når karavanen nåede frem til en landsby, kaldte Karl

.» Lp P' Pp j Peters høvdingen til sig og holdt en flammende tale om den,;ífi&_,;å,_.; kejsers storhed og magt. Talen blev oversat for den

_ . =`,, _. __ _ `..... _-_ I

. '. .\'»v,, .,._~ "'.'

5% »-:- ._`,, _ __\ __.` -Vå..1:42

R

Q-Å 1-- _ cv_ -r' ,;' ., ~'.1 -..~.._ _ ~. .. l_ -å__LJ xl., "

_....;7~

' _'-K.

--"T

. ,.

J G3.

g . -;='.;';i>';=

Q _ f __ .-.. lv\ .

Page 4: Ind i Historien Kolonijagten
Page 5: Ind i Historien Kolonijagten

-- P'.-.\...-f.-

_

is

_ .. .._,-»._,«.. ...wP=Éf. .

Kort over Afrika 1914._«; ^_= 1, ' ', _;'2:'»~«§:.;:,

' ws .» - _- -:-:- __-»rv * _. ~ ir _ .'.-a«_';,-;+.f.<.-._;;1. -\ _\.-3:;--.;` f ,, » -_ ,_ "-1 :-13,;-:nå -=“f*_'&--, -."_,^T .~ -:;- ;~~ - .,,.,,_.,._,...,...._.__.,.. .gf. j.-I-\.,>_<:7 -:~'11= 2- -; -1 11-' . ~

I|_

MARQKKQÅ'(ffmyI

f'

ÆfOâaâæof-J40

FRANSK\/ESTAFRIKA

\/

ÅLGERIET- (frans\<)" “ '

\`\

<«~'-A. . 4 _ |(0|.(lNlEli OG KRIG,

M. ' _

| ' \

I i

TUNESIEN(fransk)

UBYEN(Italiensk) EGY PTE N _

(brilíikl

.. .._.___- -_ -

CÅMÉROUN(íyskl

BELGISKCONGOFRANSKcoueo

.f -^'*;~.~1_'_."-É'. ..-«

- \RHODESIA(bfir-sk)

SYD'RHODES\ATYSK (britisk)

SYDVEST-

rne?

\ /-__.---_--- . ANGLQ(britisk) ' E<3YPT|s\< SUDAN

(mugabl fx 'H '_ (brmsk) PPFRANSK .NIGERIA

(bfiusk) /5KV^T°R`^L` P-AFNKA

`3'

,`

TYSKØSTAFRIKA

Anco;/ga NEàN<9o.-(P°'“'3.'s' Noma- cbrwtäi

__ Å é

ios MAr~us\<E

Rios fag;

-_'S,._ _,-_.,

SAHARA

'nl | Sk) :-

ETIO PI ÉN

gå . J; .\ ;__'“* ' \ _,..\j'fiízv

/74

ETIOPIENugmgvdsgl

AFMA BECHUANAIAND MOCAMNQUE(5,-gqskj r) (portugisisk)

\` /' \, `l\fl,

SYDAFRIKANSKEREPUBLI K(I:-ritíslð

.- * sf'

..'->>_..5P~NS;B&

CONGO

/af4%

`{_f-P æg i<9&;:~ í

Kort over Afrika ca. 1880.I TALIENSK

SOlV\AL\ [SAND/ _

..F V

°'f_', ` 1

>

Efter 185 O var kend-P skabet til Afrika blevet

større på grund af deberetninger, som de mangeopdagelsesrejsende ogmissionærer sendte hjem tilEuropa. Man vidste nu, at detindre af Afrika for store delesvedkommende var enhøjslette med enorme bjerge,vældige søer og dybe dale.En stor del af Afrika var

Page 6: Ind i Historien Kolonijagten

30 kolonnen os luna

frugtbart, og klimaet var ikkeværre, end at europæernesagtens kunne leve der.

I Europa læste masser afmennesker beretningerne fraAfrika om den grusommebehandling, som slave-handlerne udsatte de ind-fødte for. Især Livingstonesrejseskildringer vakte storopmærksomhed. I mangelande opstod der foreninger,som arbejdede for at standseslavehandelen og udbredekristendommen. Disseforeninger prøvede at pressederes regeringer til at gribeind. I begyndelsen ønskede

'.w,-Tv'fiv,f=i:,f'^':z,~''P1 JQ il ÉÉE

.~'~-L PP -'fait -,\_:_»_ __-__. -j`_í_-__ im-',t_a?_.__ .ex » “I _ f.==.**I:' \:^.~.».:f~ ,=

I november 1884 indkaldteden tyske kansler,

Bismarck, alle de lande iEuropa, der havde interesse iAfrika, til et møde i Berlin.Årsagen var, at det trak op tilkrig mellem forskellige landeom ,,retten” til Afrika. IsærEngland og Frankrig var vedat ryge i totterne påhinanden.

Det lykkedes Bismarck atforlige parterne, og da mødetvar forbi den 2. marts 1885,var næsten hele Afrika deltmellem syv europæiske lande(se kortet s. 29). Takket være

gøre krav på enormeområder der!

ingen at gøre noget, for detvar dyrt at overtage storelandområder, som man ikkevidste, hvad man skulle stilleop med.

Efter 1870 skiftede billedetimidlertid, fordi forholdene iEuropa ændrede sig. Tysk-land var blevet samlet til etstort rige, som var en trusselmod England. På dettetidspunkt havde Englandkolonier overalt i verden, og iTyskland følte man, at detvar urimeligt og uretfærdigt,at dette store land ikkehavde nogen. Den enesteverdensdel, hvor det endnu

Q

1; ; W ? 55.; ° »__l -4 ' |

<4'

_-.,_ n:~;1.:-É _.I,...

\~-_''~_._'-.~

......-..:_'n=-AIf,-fi-#5- ff"':..4-<1-I-.-`=v=^fil“-?=3"'."f"-'=='

__--''-.':-..`

._i'I

...,.....,~.-.......~..~---v-_-_-vv-v-_«.»~

__,__ _.`f~'~í, .ll'_

U.-

-.-b' .“_,'

|f'.':-

.';1,1 F'."'*~ ~ _

.

._.

1.-.,'_lIl,.

aff';1 _.. __"}l,-._

ofA__', "^'_`TP?P a`å'_:\_

5-

"-v...»<1-?_ij,._If

;.-;-"!`_~A`»

'1

-._<.__.1..

W_,=. . _'“Å.`_` -:lis ' " " ' ".-j 22' . - "`L "v"1 'P 1'` Al. -1 ` '_ Å '_ df g ` _'..

I ' I- _1 ' ' *"-nh' .' ..^. .`., - ~ '- ,q _ -j'.'<' \* 'S4 Å, ' _, l`T' 1 »..:°.-~~:-W u __

. .. , _ ,'.» \1. 9.' 1 _..

1 l

. _;^,. `l _»~,_~_ _<.-. _ _. I P >--:»'= -_ _ _-.- . `. --_ _ _,@s-.- z_:..".;5_. .~ ~ fn-' .~. . _.-' 1 V Q - ~ o_~ \_:--_-1;'`__,` ni; '.'_ 3 _,... - ~'

/' 'J *~\,__/a<_/rå

var muligt at få kolonier, varAfrika, og Tyskland satte nualle kræfter ind på at få ,,Enplads i solen."

Men vigtigst af alt var detmåske, at rygter om kæmpe-mæssige fund af diamanterog guld i Afrika begyndte atdukke op i Europa. Mangetroede, at det indre af Afrikaskjulte umådelige rigdomme,og at det gjaldt om at væremed fra begyndelsen.

(Dmkring 1880 begyndtekapløbet om Afrika derfor foralvor.

I Berlin blev Afrika delt mellem de europæiske lande, uden at nenKarl Peters lynrejse í spurgte afrikanerne. Grænseme mellem de forskellige omrâder var ofteØstafnka kunne Tyskland tilfældige og delte i mange tilfælde afrikanske stammefolk, som kom til at

leve i forskellige lande. Et problem, der findes den dag i dag. Samtidig tysktegning.

Page 7: Ind i Historien Kolonijagten

Rhodes - en imperiebygger A

cecil Rhodes varenglænder og kom som

17-årig til Sydafrika i 1870.Her tjente han enormeformuer på handel meddiamanter og guld. Hanbrugte sine penge til atarbejde for, at England skullebeherske Afrika fra nord tilsyd. Han drømte om atbygge en jernbane gennemengelsk område fra Cairo iEgypten til Kapstaden iSydafrika.

For at nå sit mål måtteRhodes sørge for, atenglænderne erobrede det

1

"ll lJ: *__ Hr \ R ,_fl,7 l\"` "'lJ T “f

Fra gammel tid havdeMatabeleland været

centrum for handel medguld. Rhodes troede, at derstadig var uudnyttedeguldminer i landet og sendteagenter ind for at lede efterdem. Han narrede Lobengulatil at underskrive en traktatmed den engelske regering,hvori englænderne lovedeLobengula masser af våbenog andet udstyr, hvis de fiklov til at lede efter guld.Lobengula fik aldrig delovede våben, mensenglænderne sendte mangeflere hvide ind i hans land,

sidste selvstændige _; _kongerige i det sydlige .:'~§__Afrika, Matabeleland. Her 1":herskede høvdingenLobengula over et stortområde, og hans folk vardygtige krigere, derformåede at holde deovervundne stammer i ro.Han betragtede med mistrode hvide handelsfolk ogmissionærer, der pressede påfra alle sider for at få lov tilat rejse ind i Matabeleland,men gav dog enkelte af demtilladelse til at slå sig nedder.

,_ a .. I1;~.I. 'a

,« Tw. u- rn v-fiif <f~-\ _, ;5_.;j;.~--= j., 1:,J “~-'__;\""=., Liv ~";'5'#`1\,' NA' 1-:f=..~ 1~*~1-; ffifléfjä

end de havde aftalt medham. Det kom til kampemellem englænderne ogmatabelefolket, hvor dehvide takket være detnyopfundne maskingeværfuldstændig knuste deafrikanske krigere. I et enkeltsla døde mere end 1000

g @*Iä1`D'

afrikanere, og mange flere W mmblev såret. 0gså Lobengula -Wblev dræbt, og hans Wunderhøvdinge sluttede fredmed englænderne.

Matabeleland blevherefter en engelsk koloni mere end nogen andenunder navnet Rhodesia, skabte det engelskeopkaldt efter den mand, der imperium 1 Afrika

xutnmtn nu uma 31

Mg”

Rhodes skræver over AfnkaSamtldlg tegmng

:

Q -

)W"“/7'>'-===k=

7%

Q'_'3>'íÉ

'i'I.3.'E>

Page 8: Ind i Historien Kolonijagten

32 xummtn omme

»j:>_ '_ I' f,'I,;,=.;_' ie' ~. '--åf.>._<-;.'= .»?5«-a-3(--

°°'19° b<:=løi=kek°fl9°S land.,;'f. ,-,;-'- « :, -;-_~.; _;§;,;<<... . -v . . . V > f<;"»_- -,.:>» _ .. _ . 4 _-.;._.':':.:§<"' :- ~' ' ' -; _ "> 1 =s. 1: =§1^';4, p , .. ;_,~;. ,;;,.~;__;-2,.

. <- » = - : ~ f ». :-.-;-.r _~< 1~ .-:Å -. <'~.'' ^ , ';'-"* -*-'_ ;2? 1.' _?

I 1876-77 sejlede denengelske opdagelses-

rejsende, Henry Stanley, nedad Congofloden som denførste hvide mand. Han varpå vej hjem efter en langrejse rundt om Østafrikasstore søer. Det var en farligrejse. Flere gange blev hanog hans mænd overfaldet afkrigeriske afrikanskestammer, men det lykkedesdem dog at nå kysten, hvorfloden munder ud i Atlanter-havet. Herfra sejlede de hjemtil Europa.

Stanley skrev en bog omsin rejse og den gjorde hamberømt i hele Europa. Bogenbeskrev Afrikas natur ogfortalte om de muligheder,der ventede energiske og

M

5 ?'ft'<"1:-í-'lffffif

-Wii

Me:l§å'<§fz*-'-221,-;J1+;*'Ä1_"(*:*'fl`

í

modige hvide han id.Mange blev begejstrede forStanleys beretninger. En afdem var den belgiske konge,Leopold 2. Han sendte budefter Stanley og bad hamlede en ekspedition tilCongo, hvor han skullebygge byer, anlægge veje oglave aftaler med høvdingeneom handel. Stanley lod sigovertale, og i løbet af fem år,fra 1879 til 1884, udforskedeog underlagde han sig etkæmpemæssigt områdeomkring Congofloden. Hanovertalte høvdingene til atanerkende den belgiskekonge som deres herre. Hvisde godvilligt gik ind på det,fik de gaver i massevis. Imodsat fald brugte han magt

Kong Leopold 2. 1835-1909.

og erstattede de vrangvilligehøvdinge med nye, der villesamarbejde med de hvide.Hele området fik navnetCongo og blev den belgiskekonges personlige ejendom,hvilket de øvrige europæiskelande anerkendte på mødet iBerlin i 1885 (se side 30).

Page 9: Ind i Historien Kolonijagten

Kolonien nu Knut 33

M WX

D et viste sig hurtigt, atkong Leopold kun

ønskede én ting af sin nyekoloni, nemlig at få så mangepenge som muligt ud aflandet. Han indførte skatter,ansatte embedsmænd ogsatte ,,tapningen” afnaturgummi i system.Afrikanerne blev tvunget tilat arbejde for de hvide til enussel løn, så de kunne betalederes skat. Der blev indførtgrusomme straffe, så forafrikanerne var den nyekolonitid ikke stort bedre,end da slavehandlernehærgede området. 1

Det vigtigste arbejde forafrikanerne blev at indsamlegummi. Gummitræernevoksede spredt i denmægtige regnskov, derdækkede næsten hele landet.Efter 1890 steg behovet forgummi, især fordi antallet afcykler og senere bilervoksede stærkt i USA ogEuropa. Kong Leopoldopdagede, at her var en kildetil stor rigdom. Der gik ordrerud til alle landsbyer, at dehvert år skulle stille med en

Der blev ført nøje kontrol med,om afrikanerne opfyldte dereskvoter. Samtidig tegning.

M. gå_.. ie'. em;

bestemt mængde gummi.Men det var umuligt forlandsbyerne at opfyldekongens krav. Selv omafrikanerne i månedsvisgennemsøgte regnskoven forat finde gummitræerne,aftappe saften og slæbe dentil handelspladserne, kunnede sjældent samle al den 7gummi ind, de skulle.

I hver landsby havdekongen ansat en afrikanskopsynsmand, som havdeansvaret for, at gummisaften

blev samlet ind. Han måttestraffe folk, som det passedeham. Det blev en almindeligstraf at hugge højre hånd afdem, der ikke samledegummi nok.

Efter 23 års brutalt styremåtte Leopold 2 opgive sinkoloni. Rygterne om denhensynsløse behandling afafrikanerne fik de andreeuropæiske lande til atpresse kongen så meget, atden belgiske stat i 1908overtog landet.

Page 10: Ind i Historien Kolonijagten

34 xuiumlsn us uma

Synet på de fremmedeN egrene er høje af

,, vækst, mørkebrunemedflad næse, tykke læber oguldhdr.

Mændene gdr kan i krig ogpd jagt eller tilbringer tidenmed at drive, ryge og pyntesig. Alle negre sætter pris pdsmykker og broget pynt. Hverlandsby har sin høvding.Undertiden kan en høvdingogsd undertvinge sine naboer,men ordnede staterfindesikke.

Negerfolkene stdr pd et lavtkulturtrin. Skrzfisprog kenderde ikke, derimod er menneske-ofringer meget almindelige”

Sådan stod deri en danskgeografibog, der udkom i

1'-Æ' 4,11' 1

1905, og som blev brugt imange danske skoler. Ordeneillustrerer meget klart,hvorledes folk i Europa så påmenneskene i andreverdensdele.

Europæerne mente, at dervar fire forskellige racer iverden. Den hvide race, somlevede i Europa og Nord-amerika, var de øvrige raceroverlegen. Lavest stod densorte race, afrikanerne. Menheller ikke den gule eller denrøde race stod særligt højt.Derfor var det naturligt, atdet var den hvide race,der havde erobret stort sethele verden og gjortkæmpemæssige områder til

x

Det eksotiske ved det fremmede8 vakte nysgerrighed. Plakat fra

Tivoli.

kolonier. De øvrige racerkunne jo ikke selv styrederes lande. - »

l en meget udbredt dansk geografibog begyndelsen af vort århundrede blev de fremmede racer beskrevetsådan: ,,. . . indianerne er tavse folk, derikke løs som negrene. De er hævngerrige og desuden Iistige oggrusomme? ,

,,. . . Negrene er som børn. Snart er de imegetovergivne' ofllållflfl helt ulykkelige. De er godmodige, men kan også vaeregruesomme? 9,,. . . Kineserne er gerrige, løgnagtigefog. ~.li-takneiinilíiígie, og de fleste er meget urenlige. De er oftest feje og mangleraerestølelsef' 1 7 . . f ,,Den hvide Verden“. København 1914.

Page 11: Ind i Historien Kolonijagten

I____Åg__ 9_,_ nu__

___ ___

Q__'

__N___^;__Å __m_Il4 ___'_>______U, ir_|_l____

lv;I__"""d"_”_`_?___ ____

`_"_q"_"_""_">"_7kgwnfiä_“_hm"_"__"mv_,__'__4 `~J Kk___ V___'______``4`V___ [Æ___"Ér ___IE"__/ 1'r_,“_gnmruwä__än_"_____"_E,___`I fl_

“__ __Lw_W_ Øi__;,|____`f_ø_`_

_I_ ;Å _“___?ä____ ÉN"

W Å_w"Q_Å__)_

_L

_

__”_v______V ~__i

_prâh_?Igun:_."U_____:Hp

___'_ _H,4V____ __ få__“_?_ _”J,

_ “` __)___, `_1__n_,

_ __

'____`____ __

IL__

__:

_Wg _y__ä____N

Å4.if_

_ ____fw;'___(_`____q_____

un,_q_

5vvM _på__I6 _“gx__,

_§(____t__,

___

/__3

`__u

:nv

w"__v____,___

__Å__Ht'{l»___'__

'___Q

__;____ê_b,IW

I"___:_

__6%W:__vw

Y:

“__

___hg

Vxj

____,__,Iix

j__EVi

V,I'_

___

“VM

Mg_'__§w_`___ÅE1___:I__;_,“

Ifå___Hfå1

_ _WA___HH __;g_:____fu____

_

__'___íàw

_______ifIØg

_“ífi

_"Q>\'_`_`pw”_:

__

___f

_N_

__`

W_gåL_ _gxW1%___

WA,_;_K“H__ _V_;

THk

WJ!

___, __ /__` _Z

___y

:W_“Q

____m~V__`___§æ

_ __v_fl__

uIlyImI_H__

1:/

Jil"

E,

__>_`3p/_vxuw__T“___

V _wH_ __)_Njan

_,“_ __'_j _`v__mvv

0` _”___`w__'

v_(_u_____''_j__,__åu

_ _`_>_7“_m_nu_I_:_

_H4 __J__»_,___

I__:vi(_ ______,L_/__uÉ_

MAW`

za”_,

_:____

___L_v I_;I_âë

Q_

ÆVUIÉJWI

Q

_Jr

W_VQ

:ÅAk]_?

_W_

”__“0_W____`w

__*`___:;9

E

Nyd_ __/m__'

_“___W__

___:4%pp,Tg___bIN.m __

à

____/_J

_ IU

_;_år/__/“_V\_Ö_

'h/________

_:är

______;ICW Ø__?

_

_I Äwpmpwvåpm

:_LAWIT;3P:_VXJim_JA____

_,g__”_`Å_”__IÅ,g___]\_

____V__T'___g'____

_ ___“VJ;V;går_

____?__G

VI __f(___å_2:_

__

_____:_

ft

IJ] _'_' _

4M“__

_____r“_>>___.-__;Ä`________

af_“ _h

“3

___I_:Å

V_ `?__

_ ____EMaf

v_ _`__V1__`

__ vh_ __

_ 4,__(1E

________"-1_`n\vw__`__ `|_^____Ä("_J;

_\_ 4_____“____`VH_

b{__v_“r__`“___V

`_ _____ _;gr

I \__I 1_/Ö

U_ ,4“__V gmh4

4I_ ig`yaH

\ _4 __I A`;1”

r\_,____“_É____”“_,_I `JN“___VÅ

jÅ____)_'JH__ _J____W_d_g2_“

_I______' __V _J____

__ )_ V____““Mlå_V71“_

_M__ V___ __` _|___“_`_“__,___I

INä:_`u____,nå;4__:H__Ai,_4___J_:Å__ KV____ ___"4`_ _`__/;5_ Waf____ \_4 \__I_ I_ __“___< `}_\ än

d __“_ _I_ _ _4m`__%ä_“Å'_` `hv_4o _'_`___j _A ____J'_

'__1j

_4__HI,Å____

____` d_

__

___J_?_:_I Ä1C_?_

__:_____

_V_,__j_`

__"tyR5;_à

T,_,___1_ __ ____v_LH_H_www”_,J` p____,_A7__I

“____1

N__v_i__W_W_“

Vi_

__'_'__I\

Page 12: Ind i Historien Kolonijagten

36 Kolonnen nu luna

Kolonimagternes opgørPå mødet 1 Berlin 1884-

85 (se side 30) varstormagterne blevet enige

problemerne ved for-handling.

Ved hjælp af disseom et sæt ,,spilleregler“, som ,,spilleregler“ blev Afrika delt,de kunne bruge i delingen afAfrika. Reglerne fastslog, atdet land, der først fik plantetet flag i et nyt område oglavet aftaler med høvdingenehavde retten til landet. Hvisto europæiske lande blevuenige om et område, skullede ikke straks gå i krig modhinanden, men løse

Frankrigs planer om etsammenhængende landområde iNordafrika fra øst til vest stødtesammen med englændernesnord-syd-drømme. De tostormagter ternede sammen vedFashoda i Sudan, men i sidsteøieblik blev krigen undgået.Samtidig engelsk tegning, derviser den franske kaptajns møde

1 . , m ”__ ` med englændernes general,L M M Herbert Kitchener.

Fred og ingen fare

På overfladen så alt som Tyskland fik, var mindresåledes fredeligt ud, frugtbare og fattigere end de

men utilfredsheden lurede, øvrige landes. Det skyldtes,for det var ikke alle lande, at Tyskland var kommet sentder havde fået lige meget. med i kapløbet om kolonier.Især den ny stormagt, Verden var næsten delt,Tyskland, følte siguretfærdigt behandlet. Det til ét rige. Men nu krævedevar måske ikke helt uden tyskerne ,,deres retl”grund, for de landområder, Tyskerne prøvede af al

inden Tyskland blev samlet

næsten uden at europæerneblev uenige. Kun et pargange var der lige ved atudbryde krig, fx daenglænderne og fransk-mændene i 1898 stødtesammen i Sudan. Ved attrænge ind i Sudan komfranskmændene på tværs afenglændernes planer om atbeherske Afrika fra nord tilsyd. De to hære stod over forhinanden, og der blev gjortklar til kamp, men før detførste skud blev løsnet, blevde to generaler enige om, atsagen skulle afgøres vedforhandlinger i Paris ogLondon. Disse forhandlingerendte med, at fransk-mændene trak sig tilbage.

magt at genere de øvrigestormagter, især England. Daenglænderne omkring 1900fik problemer med boerne iSydafrika, støttede Tysklandåbent oprørerne med våbenog penge. Det glemteenglænderne ikke.