Implementeringsstudie af et behandlingstilbud til personer med ...

ISBN nr. 978-87-90923-03-7

Implementeringsstudie af et behandlingstilbud til personer med tinnitus

Marts 2008

Claire Gudex Jan Sørensen

CAST - Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering J. B. Winsløws Vej 9B, 1. sal 5000 Odense C Tlf.: 6550 1000 Fax: 6550 3880

ii

Kolofon

Titel

Implementeringsstudie af et behandlingstilbud til personer med tinnitus

Forfatter

Claire Gudex og Jan Sørensen

Institutnavn

CAST – Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering

Forlagets navn

Syddansk Universitet, Indkøbsafdelingen

Udgivelsesdato

Trykkested

Syddansk Universitets Trykkeri

ISBN nr.

978-87-90923-03-7

Stregkode

Forord ________________________________________________________________________ v

Resumé ______________________________________________________________________ vii

1. Baggrund__________________________________________________________________ 9

2. Formål ___________________________________________________________________ 10

3. Metode ___________________________________________________________________ 10 3.1. Strukturering af de kliniske oplysninger _________________________________________ 10 3.2. Prospektiv analyse af nuværende behandlingsform ________________________________ 10

3.2.1. Formål___________________________________________________________________________ 10 3.2.2. Metode __________________________________________________________________________ 11

4. Resultater_________________________________________________________________ 12 4.1. Karakteristika af CHKs klienter ________________________________________________ 12

4.1.1. Henvisnings- og sociodemografiske oplysninger __________________________________________ 12 4.1.2. Oplevelsen af tinnitus _______________________________________________________________ 12 4.1.3. Lydoverfølsomhed og hørelse_________________________________________________________ 13 4.1.4. Sygdomshistorie og tidligere behandling for tinnitus _______________________________________ 15 4.1.5. Konsekvenserne af tinnitus for klienterne________________________________________________ 16

4.2. CHKs rådgivning og tilbud ____________________________________________________ 19 4.3. Konsekvenser af behandlingen for klienterne _____________________________________ 19 4.4. Klienternes vurdering af CHKs behandling_______________________________________ 24 4.5. Har CHKs behandling samme effektivitet som beskrevet for TRT? ___________________ 28 4.6. Er der bestemte klientgrupper, som får mere gavn af behandling end andre? __________ 30 4.7. CHKs ressourceforbrug ifm. behandlingen _______________________________________ 32

5. Diskussion ________________________________________________________________ 32

6. Referencer ________________________________________________________________ 35

Anneks 1: Klientformularen anvendt ved første samtale hos CHK _______________________ 38

Anneks 2: Første spørgeskema udfyldt af klienten ____________________________________ 49

Anneks 3: Andet spørgeskema udfyldt af klienten_____________________________________ 53

Anneks 4: Tredje spørgeskema udfyldt af klienten ____________________________________ 59

Implementeringsstudie af CHKs behandlingstilbud til personer med tinnitus

v

Forord

Center for Hjælpemidler og Kommunikation (CHK), Sønderjyllands Amt, har i flere år tilbudt en behandling for tinnitus, hvorfra der opleves en vis succes og høj grad af brugertilfredshed. Der er dog ikke udarbejdet værktøjer, der gør det muligt at dokumentere effekten af indsatsen. CHK bad derfor CAST om at indgå i et samarbejde om et projekt for at udvikle systematisk, forskningsbaseret dokumentation af opnåede effekter efter CHKs behandlingstilbud. Projektet er gennemført i perioden fra november 2005 til marts 2008. Det er finansieret af det forhenværende Sønderjyllands Amt samt høreapparatfirmaerne Phonak Danmark og GN ReSound A/S. Projektets dataindsamling er blevet godkendt af Datatilsynet.

Rapporten er blevet udarbejdet af Claire Gudex og kommenteret af Torben West og Preben Skellgaard på CHK. Forfatterne vil gerne takke overlæge Frank Mirz, Øre-, næse- og halsafdelingen, Holstebro Sygehus, for hans review-kommentarer på en tidligere version af rapporten. Projektgruppen vil gerne takke de CHK klienter, der har deltaget i projektet for deres villighed til at deltage og for den høje svarprocent ved hver dataindsamlingspunkt.


vi


vii

Resumé Tinnitus eller øresusen er en lydoplevelse, som ikke kommer fra en påviselig lydkilde udenfor kroppen. Selvom tinnitus har været kendt og beskrevet i flere tusind år, er det ikke lykkedes at finde en effektiv medicinsk eller kirurgisk behandling. Mere lovende resultater kommer derimod fra behandlinger, der bygger på psykologiske principper, fx Tinnitus Retraining Therapy (TRT). Formålet med nærværende projekt var at udvikle systematisk forskningsbaseret dokumentation af opnåede effekter ved Center for Hjælpemidler og Kommunikations (CHKs) behandlingstilbud for tinnitus. Dette er gjort ved to trin: i) Strukturering af de oplysninger, der indsamles for hver klient, for at få en mere systematisk oversigt

over klienternes karakteristika og behandlingsform, og ii) En prospektiv analyse af den nuværende behandlingsform mht. klientforløb, klient outcome og

ressourceforbrug. Projektet blev tilrettelagt som et implementeringsstudie, hvor indholdet og implementeringen af interventionen beskrives og konsekvenserne af interventionen for klienterne måles via en før-efter analyse. Potentielle deltagere var samtlige klienter henvist til CHK for behandling af tinnitus i perioden 30. oktober 2005 til 30. oktober 2006. Eksklusionskriterier var alder under 18 år, tidligere behandlingsforsøg hos CHK og ikke-dansktalende. Interventionen bestod af CHKs standard behandlingstilbud, dvs. den individuelle samtale, evt. behandlingen med høreapparat, afprøvning af bedside masker og specialrådgivning samt opfølgende samtale efter behov. Oplysninger blev indsamlet via: • Klientsamtalen: Med anvendelse af en struktureret klientformular blev der indsamlet oplysninger om

klientens henvisningskilde og sociodemografiske baggrund samt en beskrivelse af den oplevede tinnitus, lydoverfølsomhed, hørenedsættelse, erfaringer med tidligere tinnitusbehandlinger og sygdomshistorie.

• Et selvudfyldt klientspørgeskema med bl.a. Tinnitus Handicap Inventory (THI), som er et måleinstrument, der er udviklet til at vurdere konsekvenser ved at have tinnitus; spørgeskemaet blev udfyldt før den første klientsamtale og igen hhv. en måned og 12-22 måneder efter behandlingens opstart.

Bortset fra fire klienter, der takkede nej, indvilgede samtlige klienter, som opfyldte inklusionskriterierne, i at deltage i projektet. Svarprocenten for de opfølgende spørgeskemaer efter hhv. en måned og 1-2 år var 97% (n=122) og 81% (n=102). De 126 klienter var primært henvist fra øre-, næse- og halsspecialister for en udredning i forbindelse med tinnitus, og ved første kontakt med CHK havde de fleste haft tinnitus i mindst 2 år, og næsten 40% i over 10 år. I 70% af tilfældene blev klienten og CHK medarbejderen enige om, at støj på arbejdspladsen var en mulig årsag til opståen af tinnitus. Stort set alle klienter havde tidligere afprøvet en række forskellige strategier i et forsøg på at håndtere deres tinnitus. De hyppigste problemer oplevet ved baseline var, at man ikke følte, at man havde kontrol over tinnitus (63%), at man ikke kunne slippe væk fra tinnitus (56%), at tinnitus blev værre, når man var stresset (48%), at tinnitus påvirkede ens glæde ved sociale aktiviteter (38%), og at tinnitus gjorde det svært at falde i søvn om aftenen.


viii

En sammenligning af klienternes besvarelser ved første, andet og tredje spørgeskemaer viste, at den totale THI score og de tre subskala scorer var signifikant lavere ved besvarelse af 2. og 3. spørgeskema, dvs. at klienterne oplevede færre tinnitus-relaterede problemer. Dette blev reflekteret i et signifikant færre antal klienter (fra 47% til 33%), der ved andet spørgeskema angav at være moderat eller svært belastet af tinnitus . Desuden svarede 71% af klienterne i 2. spørgeskema, at de var meget tilfreds med CHKs behandling. Udviklerne af THI-instrumentet har foreslået, at en forskel på 20 point er nødvendig, før man kan sige, at en behandling er klinisk effektiv. På denne basis var CHKs behandling klinisk effektiv for hhv. 27% og 24% af deres klienter en måned og 1-2 år efter den første klientsamtale. Opnåelse af en 20-points forbedring i THI score var forbundet med højere klientalder, kortere varighed tinnitus, højere baseline THI score og behandling hos en bestemt CHK medarbejder. Baseline THI score i det nærværende studie var væsentlig lavere end scoren i sammenlignede tre studier, og derfor var den absolutte reduktion i THI score mindre end i de tidligere studier (8 point vs. 14-28 point). Ved at tage højde for forskelle i baseline THI score mellem studierne, kom resultatet fra CHKs behandling tættere på resultaterne fra TRT-studierne og viste samme gennemsnitlige reduktion i THI score, som i den ene af TRT-studierne. Ressourceforbruget forbundet med CHKs behandling blev ikke nøje undersøgt i nærværende studie, men det er sandsynligvis mindre end det mere intensive TRT program. En tredjedel af klienterne var stadig moderat eller svært belastede af deres tinnitus ved 3. spørgeskema. I betragtning af den lange varighed af kienternes tinnitus, kan der forventes en vis periode før opstartede strategier kan give nytte. Men det er også muligt, at der er en gruppe klienter, der ikke vil få stor gevinst fra CHK behandlingen i dens nuværende form, men måske kunne få gavn af et videre forløb med andre tiltag. Der var også nogle klienter, der ved 2. spørgeskema ikke følte, at deres forventninger til behandlingen var blevet indfriet. CHKs egne erfaringer er, at det er meget vanskeligt at afstemme klientens forventninger, selv om man i det skriftlige materiale understreger, at klientens tinnitus ikke kan fjernes, men at CHKs mål er at hjælpe klienten til at bedre håndtere tinnitus, for at således reducere belastningen i hverdagen. Der konkluderes, at CHKs behandlingstilbud for personer med tinnitus er til gavn for mange klienter. Resultaterne fra THI-instrumentet viste, at de fleste klienter oplevede både følelsesmæssige, kognitive og fysiske forbedringer som følge af behandlingen. Disse forbedringer kunne observeres allerede en måned efter den første samtale hos CHK og var på næsten det samme niveau efter 1-2 år. Studiets resultater tyder også på, at klienterne med tinnitus har meget forskellige erfaringer og oplevelser i forhold til deres tinnitus. Dette gælder ikke kun med hensyn til varighed, lyd, styrke og gener af tinnitus, men også i forhold til behandlingens form og tidshorisont i forbindelse med rådgivning og livstilsændringer. I betragtning af den gruppe klienter, der ikke opnåede forbedringer efter behandlingen (i hvert fald på THI-instrumentet), er det vigtigt, at CHK fortsætter med at tilpasse behandlingstilbuddet til den individuelle klient og at der tilbydes vedligeholdende kontakt med klienten, så længe dette er ønsket.


9

1. Baggrund

Tinnitus eller øresusen er en lydoplevelse, som ikke kommer fra en påviselig lydkilde udenfor kroppen. Tinnitus er først og fremmest et symptom på en fejlfunktion i høresystemet eller tilknyttede strukturer, og er ikke en sygdom i sig selv. Det er typisk, at tinnitus ledsages af andre symptomer som fx lydoverfølsomhed, nervøsitet, depression, koncentrationsbesvær. Tinnitus kan opstå akut (fx efter støjtraume), men kan også opstå langsomt over dage og uger. Tit er tinnitus forbigående (når lydoplevelsen kun er til stede kortvarigt i minutter eller timer og herefter forsvinder igen), mens vedvarende tinnitus er til stede over uger, måneder eller år. Udenlandske undersøgelser peger på, at vedvarende tinnitus forekommer hos 8-15% af befolkningen (1-3). I den danske 2005 Sundheds- og sygelighedsundersøgelse (4) rapporterede 9% af respondenterne, at de havde tinnitus, og 2,5% rapporterede, at de tidligere havde haft tinnitus. Det vurderes, at 0,5-1% af befolkningen lider af vedvarende tinnitus i en sådan grad, at muligheden for at leve et normalt liv er indskrænket (5-7). Forekomsten viser ingen kønsforskel (8). Selvom tinnitus har været kendt og beskrevet i flere tusind år, er det ikke lykkedes at finde en effektiv medicinsk eller kirurgisk behandling (9-16). Mere lovende resultater kommer derimod fra behandlinger, der bygger på psykologiske principper, fx Tinnitus Retraining Therapy og kognitive metoder. Formålet med Tinnitus Retraining Therapy (TRT) er at mindske eller fjerne opfattelsen af tinnitus fra personens bevidsthed ved at fremkalde ’habituation’, hvor hjernen trænes til ikke at høre tinnitus-signalet samt at fjerne de negative emotionelle følelser, der er forbundet med tinnitus-signalet (17-19). Metoden anvender både indgående klinisk rådgivning (’directive counselling’) og lydterapi, og behandlingen strækker sig over 1-2 år med opfølgningssamtaler og undersøgelser (20). En gennemgang af TRT studier (21) konkluderede, at mens der er ret stor empirisk dokumentation for effektiviteten af TRT, er der behov for flere komparative studier. Et studie fra 2005 (20) fandt, at 82% af 116 patienter med tinnitus, som fik enten rådgivning alene (n=48) eller i kombination med lydterapi (n=68) rapporterede signifikant færre tinnitus-relaterede problemer efter 1 års behandling. Studiet anvendte dog ikke randomisering, og den komparative kontrolgruppe på ventelisten (n=21) havde færre problemer end interventionsgruppen ved studiets start. Et tidligere pre-post studie rapporterede også signifikant færre tinnitus-relaterede problemer blandt 32 patienter efter 6 måneders TRT behandling (18). Ulemperne ved TRT er dog behandlingens længde (1-2 år), samt høje omkostninger forbundet med tilpasning af protesen (20). Lydfremkaldende apparater kan bruges til behandling af tinnitus, enten som et led i TRT eller som ’tinnitus masking’ (22). Programteorien for tilbuddet fra Center for Hjælpemidler og Kommunikation (CHK) til personer med tinnitus går ud på, at den bedste og mest effektive behandling omfatter: • Grundig undersøgelse og udredning • Grundig forklaring/information • God rådgivning og vejledning om copingstrategier • Afprøvning af hjælpemidler (tinnitusmaskering ved hjælp af høreapparat, der primært forstærker i

det højfrekvente område, hvor tinnitus opleves; bedside masker for hjælp til defokusering ved indsovning).

Den grundige undersøgelse foretages ved speciallægen. Udredningen og forklaring/information ligger i den individuelle samtale hos CHK, hvor også rådgivning om copingstrategier udgør et meget væsentligt element. Pr. august 2005 havde CHK behandlet ca. 120 personer med tinnitus efter dette koncept.


10

Klientoplysninger registreres på flere måder: i) en klientjournal, som rapporterer oplysninger fra den individuelle samtale (bl.a. tinnitus-historien, tidligere behandlinger, konsekvenser for klientens daglige dag, klientens reaktioner til samtalens indhold, aftaler vedr. viderebehandling), ii) resultater af undersøgelser, herunder høreprøver, iii) centralregister vedr. sociodemografiske variable og behandlingsforløb.

2. Formål

Formålet med projektet var at udvikle systematisk forskningsbaseret dokumentation af opnåede effekter ved CHKs behandlingstilbud for tinnitus. Dette blev gjort ved to trin:

i) Strukturering af de oplysninger, der indsamles for hver klient, for at få en mere systematisk oversigt over klienternes karakteristika og behandlingsform

ii) Prospektiv analyse af nuværende behandlingsform mht. klientforløb, klient outcome og ressourceforbrug.

Projektet blev tilrettelagt som et implementeringsstudie, hvor indholdet og implementeringen af interventionen beskrives og konsekvenserne af interventionen for klienterne måles via en før-efter analyse. Projektet kan ses som benchmarking af lokale resultater i forhold til resultater fra internationale evalueringer.

3. Metode

3.1. Strukturering af de kliniske oplysninger

På basis af 6-8 eksempler af klientjournaler blev der udarbejdet en struktureret formular, der kan anvendes i indsamlingen af relevante oplysninger om klienten på en måde, der letter indtastning og analyse på computer. Formularen er opbygget på CHKs daværende interviewprotokol, en tidligere dansk spørgeskemaundersøgelse (23) samt en amerikansk tinnitus interviewprotokol (22). Formularen blev afprøvet i forbindelse med behandlingen af 16 klienter, der deltog i en udredningssamtale på CHK, i perioden fra 21. februar til 4. juli 2006. Der fandtes, at formularen omfattede de relevante parametre og gav en god oversigt over CHKs klientkarakteristika og behandlingsform. Formularen findes i Anneks 1 og omfatter henvisningsoplysninger og sociodemografiske variable, beskrivelse af den oplevede tinnitus og evt. lydoverfølsomhed, tidligere tinnitusbehandlinger, hørelse (inkl. resultater af høreprøver), sygdomshistorie samt CHKs rådgivning og behandlingstilbud. Denne anvendes nu rutinemæssigt under CHKs samtaler med klienter. Dog er det ikke altid hensigtsmæssig at følge rækkefølgen af spørgsmål i formularen præcist, da samtalen også skal rette sig efter den individuelle klients behov og efterspørgsel.

3.2. Prospektiv analyse af nuværende behandlingsform

3.2.1. Formål

Formålet var at gennemføre en vurdering af de konsekvenser, der er forbundet med CHKs behandlingstilbud til personer med tinnitus. Analysen fokuserede på følgende spørgsmål: • Hvor mange klienter med hvilke karakteristika gennemfører CHKs behandling? • Hvad er konsekvenserne af behandlingen for klienterne? • Kan der identificeres bestemte grupper blandt klienterne, som får mere gavn end andre? • Har CHKs behandling samme effektivitet som andre studier har fundet for TRT? • Hvad er CHKs ressourceforbrug ifm. behandlingen?


11

3.2.2. Metode

Projektet er ikke egnet til et randomiseret kontrolleret forsøg på grund af det relativt lille antal klienter, som også er meget heterogene med hensyn til årsag, varighed og graden af tinnitus, samt vanskeligheder ved at identificere en egnet kontrolgruppe. Studiet blev derfor gennemført som et før-efter studie, hvor klienterne optræder som deres egen kontrol. Potentielle deltagere var samtlige klienter henvist til CHK for behandling af tinnitus i perioden 30. oktober 2005 til 30. oktober 2006. Eksklusionskriterier var alder <18 år, tidligere behandlingsforsøg hos CHK, ikke-dansktalende og klienter, der ikke ønskede at deltage i studiet. Alle deltagere gav skriftligt samtykke til at medvirke i projektet. Interventionen bestod af CHKs standard behandlingstilbud, dvs. den individuelle samtale, evt. behandlingen med høreapparat, evt. afprøvning af bedside masker og evt. specialrådgivning. Oplysninger blev indsamlet via tre kilder: klientsamtalen, et selvudfyldt klientspørgeskema og CHKs ressourceforbrug. i) Klientsamtalen Den ovennævnte klientformular blev anvendt ved klienternes første samtale hos CHK. Gennem en dialog mellem klienten og en CHK medarbejder blev der indsamlet oplysninger om klientens henvisningskilde og sociodemografiske baggrund samt en beskrivelse af den oplevede tinnitus og evt. lydoverfølsomhed og hørenedsættelse, erfaringer med tidligere tinnitusbehandlinger og sygdomshistorie. CHK medarbejderen noterede også resultater af høreprøver samt CHKs rådgivning og behandlingstilbud til klienten.

ii) Klienternes egen vurdering af konsekvenser af tinnitus Et klientspørgeskema blev udviklet, bestående af Tinnitus Handicap Inventory, spørgsmål om alment helbred (fra den danske 2005 Sundheds- og sygelighedsundersøgelse, SUSY (4)) og om psykiske ressourcer og stress i hverdagen (fra 2005 SUSY-undersøgelsen samt et spørgeskema udviklet i forbindelse med et studie om marginaliserede 20-44-årige (24)). Spørgeskemaet kan ses i Anneks 2. Tinnitus Handicap Inventory (THI) er et måleinstrument, der er udviklet for at vurdere konsekvenser ved at have tinnitus (25;26). Instrumentet er tidligere anvendt i flere udenlandske studier (16;18;27-31), hvor det har vist gode psykometriske karakteristika (convergent validity, construct validity, test-retest reliability). Det er også oversat til dansk og valideret i Danmark (12;32;33). THI anvendes bl.a. af Vancouver Tinnitus Clinic (http://www.soundidears.com/tinnitus_hand.html) og er anbefalet af British Association of Otolaryngologists, Head and Neck Surgeons (6). THI indeholder 25 items med tre subskalaer: funktion, følelser og katastrofisk tænkning. Fra den samlede score (0-100) kan graden af tinnitus klassificeres som minimal, mild, moderat, alvorlig og katastrofisk (6). THI er ikke under copyright og kan frit reproduceres. På basis af resultater fra tidligere tinnitusstudier, som har anvendt spørgeskemaet Tinnitus Handicap Inventory (THI), beregnedes der, at signifikante forskelle i THI skulle kunne vises ved deltagelse af ca. 50 klienter. Stikprøvestørrelsen beregnedes på følgende antagelser: at scorerne var normalt fordelte med standardafgivelse på 20 point, alpha = 0,05 (dvs. 5% signifikansniveau) og power = 90%. Antagelsen vedrørende standardafgivelse er baseret på data fra flere tidligere studier (18;20;31), hvor den gennemsnitlige THI score varierede mellem 13 og 56, mens standardafgivelse var konstant på ca. 20 point.


12

CHK sendte klienten spørgeskemaet med posten tre gange. Første gang var i ugen før den første samtale med CHK; klienten medbragte det udfyldte spørgeskema til samtalen og afleverede det hos CHK. Anden gang var ca. en måned efter den første klientsamtale; klienten sendte det udfyldte spørgeskemaet tilbage til CHK i en frankeret svarkonvolut. Efterfølgende blev det besluttet at udsende et tredje spørgeskema. Dette sket i november/december 2007, hvilket betød, at opfølgningstiden var 12-22 måneder efter den første klientsamtale. De to opfølgende spørgeskemaer inkluderede spørgsmål om eventuelle ændringer i klientens oplevelse af tinnitus, livsstil, tilknytning til arbejdsmarkedet, behandling og medicinbrug samt om tilfredshed med CHKs behandling (se Anneks 3 og 4). Statistiske analyser blev foretaget med SPSS (Statistical Package for the Social Sciences). Data blev analyseret som før-efter variable med anvendelse af tests for parrede data. Signifikansniveauet var sat til p<0,05. Antallet af besvarelser (indikeret i tabellerne med n=) varierer på grund af manglende oplysninger. iii) CHKs ressourceforbrug CHK har et elektronisk journalsystem, hvori medarbejderne registrer tidsforbruget ved aktiviteter omkring den enkelte klient. Tidsforbruget i studiet er opgjort ud fra 10 sager, da ressourceforbruget ikke varierer meget fra sag til sag.

4. Resultater

4.1. Karakteristika af CHKs klienter

4.1.1. Henvisnings- og sociodemografiske oplysninger

Datasættet omfattede 126 klienter henvist til CHK i perioden fra 30. oktober 2005 til 30. oktober 2006. Yderligere fire klienter takkede nej til at deltage i projektet. Udredningssamtalerne foregik i perioden fra 6. februar 2006 til 28. november 2006. Klienterne var primært henvist fra øre-, næse- og halsspecialister for en udredning i forbindelse med tinnitus (Tabel 1). To-tredjedel af klienterne var mænd, og bestod af en bred aldersgruppe med gennemsnitlig alder på 55 år. Næsten 40% var faglærte og 36% havde erhverv i industri/håndværk. Af de 100 klienter under 65 år var 29% på førtids- eller invalidepension eller på anden overførselsindkomst.

4.1.2. Oplevelsen af tinnitus

Ved første kontakt med CHK havde de fleste klienter haft tinnitus i mindst 2 år, og næsten 40% i over 10 år (Tabel 2). Tinnitus havde udviklet sig gradvist over tid for de fleste, og i 70% af tilfældene blev klienten og CHK medarbejderen enige om, at støj på arbejdspladsen var en mulig årsag til dens opståen, f.eks. i forbindelse med arbejde som smed, snedker, tømrer, elektriker, maskinfører, flymekaniker, landmand, lastbilchauffør, børnehavepædagog, lærer, musiker, kirkegårdsgraver/-gartner/-klokker, rengøring/køkken/vaskeri. Knaldstøj (f.eks. geværskud, fyrværkeri) og stress var hver nævnt i ca. 25% af tilfældene. I 36% af tilfældene var en enkelt årsag identificeret, i 32% to årsager og i 28% tre årsager. Tinnitus var til stede i begge ører hos lidt over halvdelen af klienterne, og 72% beskrev dens styrke som enten kraftig eller meget kraftig; 70% mente, at den var blevet kraftigere med tiden. Der var stor variation i, hvordan klienterne beskrev lyden af deres tinnitus, dog var ’hylende’ og ’hvinende’ de hyppigste; 55% af klienterne angav en enkelt lyd, 37% angav to lyde og 8% tre lyde. En tredjedel af klienterne rapporterede, at tinnitus generede dem hele tiden; af de resterende 83 klienter oplevede 42% de største gener ved indsovning eller om natten.


13

4.1.3. Lydoverfølsomhed og hørelse

Efter klientens egen vurdering var ca. halvdelen eksponeret for støj enten på arbejde eller i fritiden (Tabel 3). Mens ca. 50% blev vurderet til at være overfølsom for lyde (CHK medarbejdernes tolkning af klientens svar vedr. irriterende lyde), viste de målte UCL-værdier, at 75% af klienterne var let overfølsomme og 6% ekstremt overfølsomme. Blandt de lyde, der generede mest var høj musik (nævnte af 37% af de 30 klienter, som rapporterede generende lyde), festlige lejligheder med høj stemmeføring (20%), skrigende eller larmende børn (17%), indendørs sportsbegivenheder f.eks. håndbold- eller ishockeykamp, bowlingcenter (10%) og trafiklarm (7%). Kun 6% af klienterne brugte høreapparat.

Tabel 1: Henvisnings- og sociodemografiske oplysninger for klienter henvist til CHK i perioden 30. oktober 2005 – 30. oktober 2006 n % CHK medarbejder 1 CHK medarbejder 2 CHK medarbejder 3 TOTAL

90 30 6

126

71,4% 23,8% 4,8%

Henvisning: Privatpraktiserende speciallæge i ØNH Amtets audiologiske afdeling (høreklinik) Direkte personlig henvendelse

109 16 1

86,5% 12,7% 0,8%

Henvisningsårsag: Tinnitus Hørenedsættelse Lydoverfølsomhed

107 19 0

84,9% 15,1%

0 Mænd / Kvinder 84 / 42 66,7% / 33,3%Alder, gns. ± SD (range) 55±11 år (28-79 år) Har hjemmeboende børn 32 25% Højest uddannelse: Folkeskolen Gymnasium/HH osv. Faglært Kort videregående Mellem/lang videregående Militær

24 1

47 16 36 2

19,0% 0,8%

37,3% 12,7% 28,6% 1,6%

I job på arbejdsmarkedet I job men p.t. sygemeldt Arbejdsløs Studerende Folkepensionist Førtids-/invalidepensionist

64 2 1 4

47 8

50,8% 1,6% 0,8% 3,2%

37,3% 6,3%

Erhverv: Industri/håndværk Landbrug/fiskeri Servicevirksomhed Sundhed eller uddannelse Kontor/administration

45 5

35 25 16

35,7% 4,0%

27,8% 19,8% 12,7%


14

Tabel 2: Klienternes oplevelse af tinnitus; oplysninger fra første samtale hos CHK

n % Varighed af tinnitus (n=125)

1 år eller mindre 2-5 år 6-10 år Mere end 10 år

24 29 23 49

19,2% 23,2% 18,4% 39,2%

Opståen (n=123) Akut Udvikling over tid

28 95

22,8% 77,2%

Mest sandsynlige årsager til tinnitus (n=126)

Støj på arbejdsplads Stress Knaldstøj Halshvirvelproblemer Mellemørebetændelse Piskesmæld Andet 1

88 38 31 17 13 9

17

69,8% 30,2% 24,6% 13,5% 10,3% 7,1%

13,5% Lokalisation af tinnitus (n=126)

Begge øre Kun venstre/højre Et sted i hovedet

66 24 / 22

14

52,4% 19,0% / 17,5%

11,1% Styrken af tinnitus (n=119)

Meget kraftig Kraftig Ikke så kraftig Svag

14 72 26 7

11,8% 60,5% 21,8% 5,9%

Lyden af tinnitus (n=126)

Hylende Hvinende Brusende Syngende Brummende Andet 2

58 40 17 13 11 54

46,0% 31,7% 13,5% 10,3% 8,7%

42,9% Styrken af tinnitus i forhold til starten (n=126)

Kraftigere Uændret Svagere

88 30 8

69,8% 23,8% 6,3%

Varierer tinnitus? (n=125)

Slet ikke Varierer lidt Varierer meget Kan forsvinde helt

32 42 46 5

25,6% 33,6% 36,8% 4,0%

Største gener fra tinnitus (n=126)

Hele tiden På arbejde I fritid Indsovning/natten Andet 3

43 11 20 64 17

34,1% 8,7%

15,9% 50,8% 13,5%

1 f.eks. støj i fritiden, ryg- eller nakkeskade, skade til hovedet, blodprop 2 f.eks. pulserende, susende, fløjtende, pibende, skærende, summende 3 f.eks. om morgenen, når man sætter sig for at tage den lidt med ro, varierende


15

Tabel 3: Lydoverfølsomhed og hørelse; oplysninger fra første samtale hos CHK n % Støjeksponeret ifm. erhverv eller fritid (n=126)

Nej Lidt Moderat Meget

60 26 27 13

47,6% 20,6% 21,4%

10,3% Overfølsom over for lyde (n=114)

Nej Lidt Moderat Meget

54 25 23 12

47,41% 21,9% 20,2% 10,5%

UCL-værdi (lydoverfølsomhed) (n=122, n=123)

105/110 (normal) 75-100 (let) ≤70 (ekstrem)

V/H 23/23 93/90 6/10

V/H 18,9/18,7% 76,2/73,2%

4,9/8,1% Varighed af lydoverfølsomhed (n=59)

1 år eller mindre 2-5 år 6-10 år Mere end 10 år

9 16 11 23

15,3% 27,1% 18,6% 39,0%

Bruger klienten høreapparat Ja Nej

7 119

5,6% 94,4%

4.1.4. Sygdomshistorie og tidligere behandling for tinnitus

Ca. 40% af klienterne vurderede, at de oplevede stress i hverdagen; 17% af disse rapporterede moderat eller meget stress (Tabel 4). Dette kan sammenlignes med resultaterne fra 2005 SUSY-undersøgelsen (4), hvor 33% af respondenterne af og til følte sig stresset i deres dagligdag, og 9% ofte var stresset. Mens 41% af klienterne ikke tog medicin, tog 21% blodtryksregulerende medicin, 15% smertestillende, 8% antidepressiver, 8% gigtmedicin, 5% sovemedicin, 4% beroligende medicin og 4% naturmedicin. De 29%, der tog anden medicin nævnte bl.a. antibiotika og medicin for astma, diabetes, stofskifte, Parkinsons og psoriasis. Tabel 4. Andre sygdomme/gener Nej

n % Lidt (%) n %

Moderat (%) n %

Meget (%) n %

Stress Depression Hypertension Andet kardiovaskulært Astma/allergi Piskesmæld Andet muskel/skelet1 Andet

78 107 105 121 98

115 83

115

61,9 84,9 83,3 96,0 77,8 91,3 65,9 91,3

27 12 17 4

18 3

21 6

21,4 9,5

13,5 3,2

14,3 2,4

16,7 4,8

13 5 4 0 8 6

11 3

10,3 4,0 3,2 0

6,3 4,8 8,7 2,4

8 2 0 1 2 2

11 2

6,3 1,6 0

0,8 1,6 1,6 8,7 1,6

1 F.eks. muskelspændinger, ubehag

Næsten alle (95%) klienter havde tidligere afprøvet en række forskellige strategier i et forsøg på at håndtere deres tinnitus. De hyppigste var at lytte til musik, at dyrke motion og at bruge høreværn eller ørepropper (Tabel 5). I alt havde 30% afprøvet 0-2 strategier, 55% 3-5 strategier og 14% seks eller flere strategier. Der var ret stor variation i klienternes oplevelse af, hvordan disse strategier havde hjulpet dem, dog havde musik, motion og brug af bedside masker eller høreværn givet god effekt for de fleste af de klienter, der havde afprøvet dem.


16

Tabel 5. Klienternes erfaring med tidligere behandling for tinnitus; oplysninger fra første samtale hos CHK

Klienter, der havde prøvet strategien Har ikke prøvet

n %

Med god effekt

n %

Uden effekt

n %

Med dårlig effekt

n % Musik/radio 36 28,6% 69 76,7% 18 20,0% 3 3,3% Gåtur/motion 27 21,4% 65 65,7% 34 34,3% 0 Bedside masker 118 93,7% 6 75,0% 2 25,0% 0 Maskering v. høreapparat 114 90,5% 1 8,3% 5 41,7% 6 50,0% Høreværn 63 50,0% 39 61,9% 19 30,2% 5 7,9% Propper i ørerne 72 57,1% 25 46,3% 22 40,7% 7 13,0% Akupunktur 104 82,5% 6 27,3% 14 63,6% 2 9,1% Samtale med psykolog 124 98,4% 0 2 100% 0 Kiropraktor 107 84,9% 8 42,1% 10 52,6% 1 5,3% Massage 92 73,0% 18 52,9% 14 41,2% 2 5,9% Alternativ beh. med lyd 124 98,4% 1 50,0% 1 50,0% 0 Anden alternativ beh. 119 94,4% 3 42,9% 3 42,9% 1 14,3% Lægeordineret medicin 101 80,2% 15 60,0% 7 28,0% 3 12,0% Naturmedicin 115 91,3% 4 36,4% 7 63,6% 0 Andet 1 124 98,4% 0 1 50,0% 1 50,0%

1Craniosacral terapi

4.1.5. Konsekvenserne af tinnitus for klienterne

Konsekvenser af tinnitus for de tinnisturamte var primært målt med anvendelse af Tinnitus Handicap Inventory (THI). Svarprocenten ved baseline for de 25 THI spørgsmål var på 98-100% (Tabel 6). THI spørgsmålene har tre svarmulighederne (Ja, Sommetider, Nej) vedr. hvorvidt personen har oplevet problemer indenfor den sidste uge. Ved baseline var fordelingen blandt disse svarmuligheder følgende: Ja: 4-64%, Sommetider: 16-54%, Nej:13-80%. Dette kan sammenlignes med resultaterne fra et tidligere dansk studie (32), hvor fordelingen var Ja: 4-53%, Sommetider: 25-63%, Nej: 10-67%. De hyppigste problemer oplevet ved baseline var, at man ikke følte, at man havde kontrol over tinnitus (63% svarede Ja), at man ikke kunne slippe væk fra tinnitus (56%), at tinnitus blev værre, når man var stresset (48%), at tinnitus påvirkede ens glæde ved sociale aktiviteter (38%), og at tinnitus gjorde det svært at falde i søvn om aftenen (31%). Besvarelserne på de 25 THI-spørgsmål kan konverteres til en total THI score ved at give ‘Ja’-svaret 4 point, ‘Sommetider’ 2 point og ‘Nej’ 0 point. THI scoren ligger således mellem 0 (ingen påvirkning) og 100 (største påvirkning). Den gennemsnitlige THI score ved basline var 38,1 ± 20,4 (Tabel 7), som igen ligner resultatet fra det tidligere dansk studie (THI score 40,0 ± 22,2; (32)), men er højere end scoren fra et tidligere amerikansk studie blandt 84 personer med tinnitus som enten primært eller sekundært (til hørenedsættelse) problem (THI score 25,4 ± 20,5; (25)). THI scoren i det nærværende studie strakte sig fra 2 til 98, som viser, at klienterne havede meget forskellige opfattelser af, hvordan tinnitus påvirkede deres liv. Den interne reliabilitet af THI-skalaen blev beregnet ved brug af Cronbach’s alpha. Ved baseline var Cronbach’s alpha 0,92. Dette viser god intern konsistens, dvs. at de forskellige spørgsmål i THI instrumentet er homogene og relaterer sig godt til det overordnede emne vedr. konsekvenserne ved at have tinnitus for personen.


17

Tabel 6: Resultater på THI ved baseline

N Ja % (n)

Sommetider % (n)

Nej% (n)

1. Har du svært ved at koncentrere dig på grund af din tinnitus? 126 18,3 (23) 52,4 (66) 29,4 (37)

2. Gør din tinnitus det svært for dig at forstå hvad andre mennesker siger? 125 25,6 (32) 53,6 (67) 20,8 (26)

3. Gør din tinnitus dig vred? 126 5,6 (7) 31,7 (40) 62,7 (79) 4. Gør din tinnitus dig forvirret? 125 9,6 (12) 43,2 (54) 47,2 (59) 5. Føler du dig desperat på grund af din tinnitus? 126 7,1 (9) 31,0 (39) 61,9 (78) 6. Beklager du dig meget til andre over din tinnitus? 126 6,3 (8) 28,6 (36) 65,1 (82) 7. Giver din tinnitus dig vanskeligheder med at falde i

søvn om aftenen? 126 31,0 (39) 41,3 (52) 27,8 (35)

8. Føles det som om, du ikke kan slippe væk fra din tinnitus? 126 56,3 (71) 30,2 (38) 13,5 (17)

9. Har din tinnitus indflydelse på din glæde ved sociale aktiviteter (fx at gå ud at spise, gå i biografen o.l.)? 125 37,6 (47) 24,0 (30) 38,4 (48)

10. Føler du dig frustreret på grund af din tinnitus? 126 17,5 (22) 50,0 (63) 32,5 (41) 11. Føler du (i forbindelse med din tinnitus), at du har en

forfærdelig sygdom? 126 8,7 (11) 16,7 (21) 74,6 (94)

12. Bevirker din tinnitus, at du har vanskeligt ved at nyde tilværelsen? 126 13,5 (17) 42,9 (54) 43,7 (55)

13. Giver din tinnitus dig problemer i forbindelse med dit arbejde eller dine hjemlige forpligtelser? 126 16,7 (21) 37,3 (47) 46,0 (58)

14. Føler du dig irritabel på grund af din tinnitus? 126 19,8 (25) 54,0 (68) 26,2 (33) 15. Giver din tinnitus dig vanskeligheder med at læse? 125 20,8 (26) 17,6 (22) 61,6 (77) 16. Gør din tinnitus dig ked at det? 126 15,1 (19) 40,5 (51) 44,4 (56) 17. Føler du, at din tinnitus har givet dig problemer i

forholdet til familie og venner? 126 15,1 (19) 23,0 (29) 61,9 (78)

18. Er det vanskeligt for dig at vende din opmærksomhed bort fra din tinnitus mod andre ting? 126 15,9 (20) 43,7 (55) 40,5 (51)

19. Føler du, at du ikke har kontrol over din tinnitus? 126 63,5 (80) 23,8 (30) 12,7 (16) 20. Føler du dig træt på grund af din tinnitus? 125 24,8 (31) 40,0 (50) 35,2 (44) 21. Føler du dig deprimeret på grund af din tinnitus? 126 7,9 (10) 39,7 (50) 52,4 (66) 22. Får din tinnitus dig til at føle dig ængstelig eller bange? 126 4,0 (5) 15,9 (20) 80,2 (101)23. Føler du, at du ikke længere kan klare din tinnitus? 126 12,7 (16) 36,5 (46) 50,8 (64) 24. Bliver din tinnitus værre, når du er stresset? 123 48,0 (59) 22,0 (27) 30,1 (37) 25. Får din tinnitus dig til at føle dig usikker? 125 8,0 (10) 36,8 (46) 55,2 (69) Føler du dig frisk nok til at foretage dig de ting, du har

lyst til? 124 69,4 (86) 19,4 (24) 11,3 (14)

Er det let for dig at finde en løsning på problemer og vanskeligheder i dit liv? 123 57,7 (71) 27,6 (34) 14,6 (18)

Synes du, at du selv har væsentlige psykiske problemer i dagligdagen? 124 6,5 (8) 17,7 (22) 75,8 (94)

Føler du dig flere gange ugentlig så stresset, at du føler dig utilpas? 124 7,3 (9) 21,8 (27) 71,0 (88)


18

Tre THI delskala scorer kan beregnes vedr. funktion (fysisk, social, kognitiv og arbejdsmæssig), følelser (f.eks. vrede, frustration, angst, usikkerhed) og katastrofisk tænkning (føler sig desperat, manglende kontrol over tinnitus, kan ikke slippe væk fra tinnitus, kan ikke klare tinnitus mere), se Tabel 7. Igen var resultaterne næsten identiske med dem fra det tidligere danske studie (32). Ud fra den totale THI score kan klienterne yderligere klassificeres efter i hvilken grad tinnitus belaster deres liv (’handicap’ (20)). Næsten 50% af klienterne var moderat eller svært belastet af tinnitus ved baseline (Tabel 8). Klienterne besvarede også en række ekstra spørgsmål om alment helbred, psykiske ressourcer og stress. Sammenlignet med den generelle befolkning var der færre klienter ved baseline, der vurderede deres helbred som ’virkelig godt’ (34% i 2005 SUSY-undersøgelsen (4)), og flere, der vurderede det som ’nogenlunde’ (15% i 2005 SUSY-undersøgelsen), se Tabel 9. 70% af klienterne svarede, at de følte sig friske nok til at foretage sig de ting, de havde lyst til (sammenlignet med 81% fra 2005 SUSY-undersøgelsen og 85% af patienter til almen praksis (24)), 58% syntes, at det var let at finde en løsning på problemer i livet (sammenlignet med 70% af almen praksis patienter), 6% syntes, at de havde væsentlige psykiske problemer (sammenlignet med 19% af almen praksis patienter), og 7% følte sig flere gange så stresset, at de følte sig utilpas (sammenlignet med 19% af almen praksis patienter). Tabel 7: Total THI score og delskala score ved baseline Total THI score Gns. THI score ± SD

95% Confidence interval Range

38,1 ± 20,4 CI 34,3 – 41,8 2-98 (n=117)

Delskala: Funktion

Gns. ± SD 95% Confidence interval Range

18,7 ± 10,2 16,9 – 20,6

2-44 (n=118) Delskala: Følelser

Gns. score ± SD 95% Confidence interval Range

10,4 ± 7,8 9,1 – 11,8

0-34 (n=125) Delskala: Katastrofisk

Gns. score ± SD 95% Confidence interval Range

8,7 ± 4,5 7,9 – 9,5

0-20 (n=126)

Tabel 8: Klassifikation af klienternes handicap pga. tinnitus (n=117) Graden af belastning pga. tinnitus 1 % (n) 0-16 No handicap 18-34 Mild handicap 36-54 Moderate handicap 56-100 Severe handicap

15,4 (18) 35,9 (42) 31,6 (37) 17,1 (20)

1 Baseret på total THI score; fra Herraiz et al. 2005 (20)

Tabel 9: Klienternes vurdering af eget helbred

Baseline (n=123)

SUSY 2005 (4) (N=14.566)

Virkelig god God Nogenlunde Dårlig Meget dårlig

14,6% 46,3% 30,1% 8,1% 0,8%

35% 45% 15% 4% 1%


19

4.2. CHKs rådgivning og tilbud

CHKs rådgivning omfattede forskellige aktioner (Tabel 10), men især anbefaling om at tage større hensyn til sig selv og reducere ens krav til sig selv, samt at afprøve afspændingsstrategier f.eks. musik, yoga, massage. Nogle klienter blev anbefalet hyppigere brug af bedside markers eller høreværn, som de allerede havde derhjemme. Næsten alle (94%) klienter fik tilbud om et høreapparat – enten på den ene side (29% af dem, der fik tilbuddet) eller på begge sider (71%). I meget få tilfælde vurderedes det fra CHKs side, at der var behov for en supplerende samtale med CHK medarbejdere eller specialkonsulenten (i forbindelse med evt. ændringer i klientens arbejdssituation). Der skal noteres, at klienter har et åbent tilbud om yderligere behandling hos CHK og at de kan frit henvende sig enten telefonisk eller ved at møde op i den daglige træffetid.

Tabel 10: CHKs rådgivning & tilbud n % Rådgivning

Revurdering af aktivitetsniveau Større hensyn/reducering af krav til sig selv Afspændingsmusik Afspændingspædagog Specialkonsulent/arbejdsmæssige ændringer Andet 1

8 27 11 14 38

6,3% 21,4% 17,5% 8,7%

11,1% 30,2%

Tilbud og aftaler

Supplerende samtale GN ReSound (Venstre, Højre) Phonak (Venstre, Højre) Bedside masker (Beholdes, afleveres) Musikerhøreværn eller tilsvarende Specialkonsulenten Andet 2

2 52/53 50/49

4/1 7 1 4

1,6% 41,3/42,1% 39,7/38,9%

3,2/0,8% 5,6% 0,8% 3,2%

Samtalen Gns. længde (minutter) ± SD Range (n=116)

108±20 60-150

-

1 F.eks. yoga, radio som baggrundsstøj, kognitiv terapi, henvisning til egen læge for yderligere undersøgelser, massage, kiroprakter, ændring af kommunikationsform i hjemmet, hyppigere anvendelse af bedside masker, høreværn 2 F.eks. ørepropper, revidering af jobsituationen, afprøvning af et tidligere afleveret høreapparat.

4.3. Konsekvenser af behandlingen for klienterne

Blandt de 125 klienter, der udfyldte baseline spørgeskemaet, udfyldte 122 klienter også det 2. spørgeskema (ca. en måned efter den første klientsamtale), og 102 klienter udfyldte yderligere det 3. spørgeskema (12-22 måneder efter første klientsamtale). Der var således 100 klienter, der udfyldte alle tre spørgeskemaer. Disse 100 klienter var ikke signifikant forskellige fra de 126 klienter, der besvarede det første spørgsekma, dvs. 65% var mænd (jf. 67% af de 126 klienter ved baseline), gns. alder var 56 ± 11 år (jf. 55 ± 11 år ved baseline), 85% blev henvist fra øre-, næse- og halsspecialister (jf. 86% ved baseline), 50% var på arbejdsmarkedet (jf. 51% ved baseline), 28% af klienterne under 65 år var på førtids- eller invalidepension eller anden overførselsindkomst (jf. 29% ved baseline), 46% havde haft tinnitus i over 10 år (jf. 39% ved baseline), tinnitus havde udviklet sig gradvist over tid for 73% (jf. 77% ved baseline), 68% beskrev styrken af tinnitus som enten kraftig eller meget kraftig (jf. 72% ved baseline) og 35% rapporterede, at tinnitus generede dem hele tiden (jf. 34% ved baseline). Analysen i de følgende afsnit er baseret på besvarelserne fra disse 100 klienter.


20

Besvarelser på individuelle THI spørgsmål En sammenligning af klienternes besvarelser ved 1., 2. og 3. spørgeskema viste en statistisk signifikant forbedring over tid i forhold til de fleste THI spørgsmål, dvs. at klienterne oplevede signifikant færre problemer ved 2. og 3. spørgeskema (Tabel 11). Efter opstarten af behandlingsforløbet hos CHK var der således signifikant færre klienter, der følte sig desperat, frustreret eller irritabel på grund af tinnitus, oplevede indsovningsproblemer eller følte, at de ikke kunne slippe væk fra tinnitus. Der var også signifikant flere klienter, der bedre kunne koncentere sig, nyde tilværelsen og følte, at de havde bedre kontrol over og bedre kunne klare deres tinnitus. Der var ingen statistisk signifikante forskelle mellem besvarelserne ved 2. og 3. spørgeskema; dog var der et næsten signifikant resultat, idet flere klienter ved 3. spørgeskema angav, at de var friske nok til at foretage sig de ting, de havde lyst til (p=0,077). Overordnede THI score Total THI score og delskalascorer var signifikant lavere ved 2. og 3. spørgeskema, dvs. at klienterne oplevede færre tinnitus-relaterede problemer jf. ved baseline (Tabel 12). Dette var afspejlet i et signifikant færre antal klienter, der ved 2. og 3. spørgeskema var moderat eller svært belastet af tinnitus (Tabel 13). Det var ingen signifikante ændringer i vurdering af eget helbred (Tabel 14). Andre behandling I måneden efter den første samtale hos CHK havde 15% af klienterne taget kontakt til andre behandlere, mens 20% havde gjort indenfor 1-2 år. I alt var der 30 klienter (30%), der så andre behandlere under projektetsforløb; det drejede sig om ørelæge (8% af klienterne), fysioterapeut (8%), akupunktør (8%), kiropraktor (3%), alternativ behandler f.eks. kraniosacral terapeut, zoneterapeut (5%), afspændingspædagog (1%) og andet f.eks. massør, stress-kursus (7%). En måned efter behandlingsopstart blev der rapporteret ændringer i medicinforbrug for syv klienter, hvoraf fem rapporterede mindre brug af enten lægeordineret eller ikke-receptpligtig medicin eller begge to; en klient rapporterede større brug af naturmedicin og en større brug af lægeordineret medicin. Mange klienter havde foretaget andre ændringer for at afhjælpe deres tinnitus (Tabel 15). Efter en måneds behandling handlede det især om at være mindre stresset og at tage mere hensyn til sig selv, mens det efter 1-2 år også handlede om at leve et mere sundt liv (f.eks. mht. motion, ryge- og spisevaner) og at lave flere stress-reducerende aktiviteter (f.eks. gåture, høre musik, yoga). Af de 50 klienter, der var på arbejdsmarkedet ved baseline havde hhv. fire og to reduceret eller øget deres ugentlige arbejdstimer ved 2. spørgeskema, to havde skiftet til anden funktion på arbejdet, og en havde ændret job/erhverv. Antallet på arbejdsmarkedet ved 3. spørgeskema (n=51) var stort set det samme som ved baseline. Vurdering af tinnitus Cirka halvdelen af klienterne vurderede deres tinnitus som uændret ved 2. spørgeskema, og næsten samme procentdel syntes, at de klarede hverdagen nogenlunde som før CHK-behandlingen (Tabel 15). Derimod vurderede 40% deres tinnitus som mindre end før, og næsten samme procentdel syntes, at de klarede hverdagen bedre end før. CHK medarbejedernes indtryk var, at klienten svarede, at tinnitus var uændret selv om det afhjælpes af høreappararetet – når høreapparatet tages af, er tinnitus jo der stadig. En fjerdel af klienterne oplevede bedre nattesøvn ved 2. spørgesekema. Blandt de 100 klienter der besvarede 3. spørgeskema, var der færre, der vurderede styrken af tinnitus som kraftig/meget kraftig (56% jf. 68% ved baseline), men denne forskel var ikke statistisk signifikant.


21

Tabel 11: THI besvarelser over tid (n=100) Baseline 2. spørgeskema 3. spørgeskema Sign test p-værdi Ja Somme-

tider Nej Ja Somme-

tider Nej Ja Somme

-tider Nej 1. vs 2. 1. vs 3.

1. Har du svært ved at koncentrere dig på grund af din tinnitus? 18,0 53,0 29,0 6,0 56,0 38,0 8,0 57,0 35,0 0,003 0,045

2. Gør din tinnitus det svært for dig at forstå hvad andre mennesker siger? 26,0 54,0 20,0 15,0 51,0 34,0 25,3 43,4 31,3 0,000 0,212

3. Gør din tinnitus dig vred? 5,0 31,0 64,0 3,0 27,3 69,7 7,0 24,0 69,0 0,296 0,864 4. Gør din tinnitus dig forvirret? 7,0 44,0 49,0 6,1 27,3 66,7 7,0 36,0 57,0 0,001 0,280 5. Føler du dig desperat på grund af din tinnitus? 5,0 30,0 65,0 2,0 21,0 77,0 3,0 21,0 76,0 0,007 0,063 6. Beklager du dig meget til andre over din tinnitus? 5,0 23,0 72,0 2,0 18,2 79,8 2,0 18,0 80,0 0,108 0,043 7. Giver din tinnitus dig vanskeligheder med at falde i

søvn om aftenen? 32,0 40,0 28,0 27,0 31,0 42,0 19,2 44,4 36,4 0,007 0,002

8. Føles det som om, du ikke kan slippe væk fra din tinnitus? 55,0 32,0 13,0 36,4 41,4 22,2 43,0 30,0 27,0 0,001 0,003

9. Har din tinnitus indflydelse på din glæde ved sociale aktiviteter (fx at gå ud at spise, i biografen)? 34,0 26,0 40,0 26,3 34,3 39,4 20,0 35,0 45,0 0,417 0,080

10. Føler du dig frustreret på grund af din tinnitus? 18,0 49,0 33,0 7,0 41,0 52,0 8,1 42,4 49,5 0,000 0,005 11. Føler du (i forbindelse med din tinnitus), at du har en

forfærdelig sygdom? 6,0 18,0 76,0 4,0 21,0 75,0 4,0 16,0 80,0 1,000 0,523

12. Bevirker din tinnitus, at du har vanskeligt ved at nyde tilværelsen? 13,0 43,0 44,0 8,0 30,0 62,0 13,0 26,0 61,0 0,001 0,05

13.

Giver din tinnitus dig problemer i forbindelse med dit arbejde eller dine hjemlige forpligtelser? 13,0 38,0 49,0 11,1 24,2 64,6 10,0 28,0 62,0 0,021 0,08

14. Føler du dig irritabel på grund af din tinnitus? 20,0 53,0 27,0 12,1 43,4 44,4 9,0 53,0 38,0 0,001 0,022 15. Giver din tinnitus dig vanskeligheder med at læse? 19,2 16,2 64,6 11,0 23,0 66,0 10,0 26,0 64,0 0,230 0,584 16. Gør din tinnitus dig ked at det? 15,0 43,0 42,0 11,2 40,8 48,0 9,0 44,0 47,0 0,164 0,381 17. Føler du, at din tinnitus har givet dig problemer i

forholdet til familie og venner? 15,0 21,0 64,0 8,0 18,0 74,0 8,0 23,0 69,0 0,022 0,200

18. Er det vanskeligt for dig at vende din opmærksomhed bort fra din tinnitus mod andre ting? 17,0 40,0 43,0 9,0 40,0 51,0 7,1 39,4 53,5 0,097 0,037


22

Tabel 11 cont. Baseline 2. spørgeskema 3. spørgeskema Sign test p-værdi Ja Somme-

tider Nej Ja Somme-

tider Nej Ja Somme

-tider Nej 1. vs 2. 1. vs 3.

19. Føler du, at du ikke har kontrol over din tinnitus? 65,0 22,0 13,0 30,0 37,0 33,0 39,0 33,0 28,0 0,000 0,000 20. Føler du dig træt på grund af din tinnitus? 26,3 38,4 35,4 18,6 44,3 37,1 21,2 41,4 37,4 0,188 0,440 21. Føler du dig deprimeret på grund af din tinnitus? 8,0 43,0 49,0 6,1 31,6 62,2 6,1 31,3 62,6 0,055 0,018 22. Får din tinnitus dig til at føle dig ængstelig eller

bange? 3,0 15,0 82,0 2,0 9,0 89,0 2,0 10,2 87,8 0,167 0,332

23. Føler du, at du ikke længere kan klare din tinnitus? 12,0 38,0 50,0 3,0 22,0 75,0 3,1 27,8 69,1 0,000 0,002 24. Bliver din tinnitus værre, når du er stresset? 47,5 23,2 29,3 50,5 24,2 25,3 50,5 24,2 25,3 0,556 0,486 25. Får din tinnitus dig til at føle dig usikker? 9,0 34,0 57,0 8,2 22,4 69,4 8,1 28,3 63,6 0,026 0,137 Føler du dig frisk nok til at foretage dig de ting, du

har lyst til? 70,7 20,2 9,1 79,6 15,3 5,1 71,7 21,2 7,1 0,152 1,000

Er det let for dig at finde en løsning på problemer og vanskeligheder i dit liv? 59,6 27,3 13,1 64,3 29,6 6,1 63,9 30,9 5,2 0,089 0,405

Synes du, at du selv har væsentlige psykiske problemer i dagligdagen? 5,1 19,2 75,8 6,1 16,3 77,6 7,1 20,4 72,4 0,815 0,383

Føler du dig flere gange ugentlig så stresset, at du føler dig utilpas? 7,1 24,2 68,7 7,1 15,3 77,6 5,1 22,2 72,7 0,078 0,424


23

Tabel 12: Total THI score og subskala score ved 1. og 2. klientspørgeskema

Baseline 2. spørgeskema 3. spørgeskema

Wilcoxon signed ranks test, p-værdi 1. vs. 2. 1. vs. 3.

Gns. THI score ± SD 95% Confidence interval Median (IQR) Range

37,2 ± 20,0 33,1 – 37,2 34,0 (30,0) 2-86 (n=97)

28,7 ± 19,6 24,6 – 32,7 24,0 (25,5) 0-92 (n=92)

29,8 ± 21,0 25,5 – 34,2 26,0 (30,0) 0-90 (n=92)

0,000 (n=90)

0,000 (n=90)

Functional subscale Gns. ± SD 95% Confidence interval Median (IQR) Range

18,4 ± 9,9 16,4 – 20,4 16,0 (16,0) 2-40 (n=97)

15,3 ± 10,0 13,3 – 17,4 13,0 (14,0) 0-44 (n=94)

15,6 ± 10,3 13,5 – 17,7 14,0 (12,0) 0-42 (n=96)

0,000 (n=92)

0,005 (n=94)

Emotional subscale Gns. score ± SD 95% Confidence interval Median (IQR) Range

10,2 ± 7,7 8,6 – 11,7 10,0 (12,0)

0-32 (n=100)

7,6 ± 7,0 6,1 – 9,0 6,0 (10,0)

0-28 (n=96)

7,8 ± 7,2 6,4 – 9,3 6,0 (10,0)

0-30 (n=97)

0,000 (n=96)

0,004 (n=97)

Catastrophic subscale Gns. score ± SD 95% Confidence interval Median (IQR) Range

8,5 ± 4,4 7,6 – 9,4 8,0 (6,0)

0-18 (n=100)

5,8 ± 4,3 5,0 – 6,7 6,0 (6,0)

0-20 (n=99)

6,3 ± 4,8 5,3 – 7,2 6,0 (8,0)

0-18 (n=97)

0,000 (n=99)

0,000 (n=97)

Tabel 13: Klassifikation af klienternes handicap pga. tinnitus Graden af belastning pga. tinnitus 1

Baseline (n=97)n %

2. spg. (n=92) n %

3. spg. (n=92) n %

McNemar test 2

p-værdi (n=90) 0-16 No handicap 18-34 Mild handicap 36-54 Moderate handicap 56-100 Severe handicap

16 35 30 16

16,5 36,1 30,9 16,5

32 30 18 12

34,8 32,6 19,6 13,0

30 31 18 13

32,6 33,7 19,6 14,1

1. vs. 2.: 0,003

1. vs. 3.: 0,059 1 Baseret på total THI score; fra Herraiz et al. 2005 (20) 22x2 tabel; kategorierne genkodet som none/mild vs. andre Tabel 14: Klienternes vurdering af eget helbred

Baseline (n=98) n %

2. spg. (n=95) n %

3. spg. (n=98) n %

McNemar test 2

p-værdi (n=90) Virkelig god God Nogenlunde Dårlig Meget dårlig

16 48 28 5 1

16,3 49,0 28,6 5,0 1,0

7 60 26 1 1

7,4 63,2 27,4 1,1 1,1

9 55 27 6 1

9,2 56,1 27,6 6,1 1,0

1. vs. 2.: 0,391

1. vs. 3.: 0,864


24

Tabel 15: Klienternes vurdering af ændringer i tinnitus og dens konsekvenser

2. spørgeskema %

3. spørgeskema %

Foretaget ændringer i livet for at afhjælpe tinnitus (n=100) Prøver at være mindre stresset i dagligdagen Prøver at tage mere hensyn til mig selv Lever et mere sundt liv Laver flere stress-reducerende aktiviteter Andet 1

35,0 43,0 18,0 19,0 14,0

48,0 52,0 49,0 39,0 9,0

Klientens vurdering af tinnitus (n=99) Værre Nogenlunde det samme Mindre

4,0

54,5 41,4

-

Kan klare hverdagen (n=100) Dårligere Nogenlunde det samme Bedre

4,0

55,0 41,0

-

Nattesøvn (n=99) Dårligere Nogenlunde det samme Bedre

1,0

74,7 24,2

-

1 f.eks. undgår larm/støj, bruger høreapparat/høreværn, dyrker motion, har tabt mig, gåture i naturen, prøver at glemme tinnitus

4.4. Klienternes vurdering af CHKs behandling

En måned efter behandlinsgopstart Bortset fra to klienter var alle meget eller stort set tilfreds med den behandling, de havde fået hos CHK. To-tredjedele (63%) følte, at deres forventinger var blevet indfriet. Ud af de 44 klienter, hvis forventninger ikke blev indfriet, angav 39 klienter følgende kommentarer (nogle angav mere end en kommentar):

• At styrken af tinnitus var uændret (n=20):

- ‘Jeg havde forventet mere, når jeg var i ro; det synger stadigvæk’

- ‘Min tinnitus er nedsat, men stadig irriterende’

- ‘Min tinnitus er desværre blevet højere’

- ‘Fordi det ikke er forsvundet – det ved jeg selvfølgelig godt, at det ikke gør’

- ‘Har ikke haft den ønskede effekt – har nedsat hylen i højre øre, men det har taget til i venstre øre’

- ‘Jeg synes ikke belastningen fra tinnitus er blevet reduceret’

- ‘Jeg havde håbet på en hurtigere forandring med hensyn til tinnitus’

- ’Jeg havde håbet/forventet, at lydniveauet fra tinnitus ville blive reduceret, men den forekommer uændret’

- ‘Jeg må nok erkende, at behandlingen ikke tager fat om selve tinnitussen, men mere følgevirkningerne af tinnitus’

- ‘Mine forventninger var, at min tinnitus ville forsvinde, eller i det mindst reduceres kraftigt; det er ikke sket i det omfang jeg havde forventet; i perioder er det dog betydeligt mindre end før, og derfor tror jeg, at der skal gå længere tid.’


25

• At hørelsen ikke var blevet bedre (n=2):

• At der ikke var en generel forbedring – uden at nævne hverken tinnitus eller

hørelsen (n=9):

• At information/kontakt manglede (n=5):

- ’Havde håbet på bedre hørelse på højre (endnu bedre), som er det hvor tinnitus er værst; [er i dag glad for en tydelig bedring]’

- [Min hørelse er blevet bedre, når der kun er få personer til stede,] men når der er musik i baggrunden og flere personer til stede, selskab, har jeg ingen glæde af mit høreapparat.’

- ‘Er kun blevet tilbudt høreapparat, som ikke har hjulpet mig endnu’

- ‘Jeg havde håbet på en væsentlig forbering; det har hjulpet, men kun ganske lidt’

- ‘Jeg ved det ikke, men jeg har hørt, at det kan gå lang tid inden det virker’; mit håb var, at det ville ændre sig noget’

- ‘Ingen bedring’

- ‘Da jeg ikke er blevet kontaktet igen, efter jeg var til den sidste samtale, som blev mig lovet.’

- ’Jeg mangler nogen information om, hvorledes man kan lære at leve med sin tinnitus’

- ’Har ikke fået information om mine muligheder med hensyn til andre former for behandling’

- ’Jeg vil gerne vide om jeg skulle til anden behandling også’

- ’Jeg troede, jeg ville blive, ja, vel undersøgt og høre om, hvad der kunne gøres; var meget overrasket over at blive tilbudt, eller få at vide, "Du skal have høreapparat", førend noget var undersøgt; det kan man måske ikke, men det var hvad jeg forventede. Jeg undrer mig også over, at når jeg ikke syntes, det [høreapparatet] har en positiv ændring på tinnitussen, så er behandlingen afsluttet.’


26

• At hjælpemidlerne var besværlige eller ikke optimale (n=6):

• At man oplevede søvnproblemer (n=2):

Udover disse kommentater, noterede 10 klienter, at de havde haft en (ofte markant) forbedring i deres hørelse, som de var glade for, f.eks. ‘Brugen af høreapparatet hjælper lidt; men den mest udtalte forbedring er, når jeg deltager i et større selskab, med meget støj og høj musik – det kan jeg bedre klare nu.’ Ud af de 76 klienter, hvis forventninger blev indfriet, angav 24 klienter følgende kommentarer (nogle angav mere end en kommentar):

• At styrken af tinnitus er mindre (n=10):

• At hørelsen er blevet bedre (n=4):

- ‘Har svært ved at have kuplerne inde i ørerne i længere tid.’

- ’Og da jeg ofte bruger høreværn, er det ikke til at kombinere de to ting [høreværn og høreapparat]’

- ’Kan ikke bruge høreapparaterne i blæst, gå-/cykelture og sejlture’

- ’Jeg ville gerne have prøvet et apparat af [et andet] mærke med bl.a. programmer, som kan hjælpe i arbejdssituationen. [Men nu] har jeg fået mulighed for at afprøve [mærke]; jeg fik således opfyldt mit ønske og kan derfor melde tilbage, at jeg er yderst tilfreds med behandlingen på CHK’

- ’Skal lige have lavet nogle justeringer’

- ’Der er lang ventetid for at få høreapparatet justeret’

- ’Jeg fik et vækkeur, der kunne hjælpe mig til at falde søvn; det virker, men desværre vågner jeg tit klokken fire eller tidligere om morgenen. Det er ret belastende.’

- ’Maskeren hjælper med at falde i søvn; dog må jeg tit tage sovemedicin, fordi jeg ellers ville falde i søvn kl. 6.00 om morgenen.’

- ’… dog synes jeg generelt, at min tinnitus er skubbet lidt længere i baggrunden’

- ’Min tinnitus er blevet minimeret, ja til tider hører jeg ikke den høje hyletone, jeg havde i begge ører’

- ’Det er blevet dæmpet med [høreapparatet]; helbredelse har jeg aldrig forventet, eller troet på – men jeg kan leve med det.’

- ’Tinnitussen ikke opleves så påtrængende, når høreapparatet er i brug.’

- ’Tinnitussen har altid været der, men i dag langt fra det handicap som før’

- ’Når jeg bruger høreapparaterne, hører jeg ikke de lyde der piver i ørerne’

- ’Jeg får meget mere med end før; jeg hører bedre under alle forhold!’

- ‘Jeg har fået en mere normal høreoplevelse’


27

• At der har været en generel forbedring (n=3):

• At der har været positive virkninger følelsemæssigt (n=7)

• At der mangler information (n=2):

Der var også nogle enkelte kommentar om forløbet hos CHK : ’Stor ros til hørepædagogen; man føler sig virkelig godt tilpas ved samværet med ham’ samt to klienter, der rapporterede problemer: ’Jeg har meget hovedpine, og til tider summer det meget i mit hoved, værst om natten’ og ’Det er blevet værre at køre bil.’ 1-2 år efter behandlinsgopstart Efter 12-22 måneder var langt de fleste klienter stadig enten meget eller stort set tilfreds med hhv. antallet af besøg/kontakter hos CHK (92/97=95%) og kvaliteten af kontakten med CHK (91/94=97%). Klienter, der var utilfredse med behandlingen, nævnte, at de havde forventet flere opfølgende kontakter, og de gerne ville have haft flere oplysninger om andre behandlingsmuligheder og råd om, hvordan man lever med tinnitus.

- ’Det har hjulpet meget’

- ’Har oplevet, at der kan ske behandling for tinnitus; har altid fået oplyst, at der ikke kan gøres noget for at afhjælpe tinnitus. Alt i alt en positiv oplevelse.’

- ’Jeg er meget tilfreds med den gode behandling jeg har fået’

- ’Mit besøg hos jer, samt det høreapparat I har ordineret, har været helt KANON for mig. Min tinnitus føler sig nok svigtet, nu hvor den ikke har al magt.’

- ’Bedmaskeren og pillow-speakeren under hovedpuden hjælper til at slappe af, og dermed falde i søvn’

- ’De ting CHK har gjort/udleveret til mig gør, at jeg hører bedre og slapper mere af i dagligdagen’

- ’[På grund af en mere normal høreoplevelse] sparer det energi og giver en mere afslappet dagligdag’

- ’Jeg har ikke nær så megen spændingshovedpine på arbejde, som tidligere’

- ’Jeg har fået meget mere overskud siden jeg fik lydapparaterne’

- ’Min hverdag er blevet dejlig, og lysten er blevet meget større til at synge og gå ud. Min familie siger også, jeg er blevet meget gladere, så I får mange tak.’

- ’Jeg har igennem 18 år ikke været med til familiefester. Efter jeg har fået høreapparater kan jeg igen være med til stor glæde for min kone og mine børn; det er jeg meget glad for.’

- ’Jeg kunne godt tænke mig mere information om hvilke alternative behandlinger, der ville være givtige og tilskudsmuligheder, da min kommune/sagsbehandler ikke "kender" til nogen tilskudsmuligheder’

- ’Jeg mener bare, at der bør være mere fokus på tinnitusramte personer’


28

4.5. Har CHKs behandling samme effektivitet som beskrevet for TRT?

Der fandtes tre tidligere studier, hvor THI instrumentet anvendtes til at vurdere effektiviteten af Tinnitus Retraining Therapy (TRT). Et spansk studie fra 2005 (20) anvendte THI-instrumentet for at måle konsekvenserne for patienter ved forskellige tiltag for tinnitus. Af de 116 patienter, der enten fik rådgivning alene (n=48) eller i kombination med lydterapi (n=68), vurderede 78% efter 6 måneders behandling, at de havde det bedre sammenlignet med før behandlingens start. THI scoren ved baseline var 45,7 ± 25,1 (s.d.) og var signifikant (p<0,05) lavere efter 6 måneder (på ca. 32 fra Figur 4). Et amerikansk studie fra 2002 (18) rapporterede også en signifikant (p<0,001) reduktion i THI score for 32 patienter efter 6 måneders behandling med TRT. Den gennemsnitlige THI score ved baseline var 52,8 ± 21,1 og 6 måneder efter behandlingens start var scoren ca. 25 (fra figuren). Forfatterne noterede en højere THI score blandt patienter med lydoverfølsomhed. En rapport udgivet af høreapparatfirmaet GN ReSound A/S (34) beskrev TRT resultater for 22 patienter uden lydoverfølsomhed og med en baseline THI score på mindst 38. Efter 7 måneder var den gennemsnitlige THI score signifikant reduceret fra 51,8 til 25,2 (p<0,05). De patienter, der deltog i de tre TRT studier, havde således en højere gennemsnitlig THI score ved baseline end i nærværende studie. I det ene studie (34) var patienter med THI score under 38 decideret fravalgt, og i det spanske studie (20) blev patienter med lavere THI score (gns. 30,8) sat på venteliste til TRT- behandling. Klienter i det nærværende studie kunne dog forventes at ligne de patienter, der deltog i det amerikanske studie (18), som var henvist til et specialiseret center for tinnitus og lydoverfølsomhed. Den gennemsnitlige patientalder var 53-55 år i nærværende studie og to af TRT studierne (ikke rapporterede i (34)). Den gennemsnitlige THI score i nærværende studie var dog tæt på den rapporterede i forbindelse med udviklingen af THI-instrumentet, som var hhv. 25,4 (25) og 37,1 (26). I lighed med nærværende studie, blev THI i disse to studier udfyldt af patienten derhjemme (og ikke på behandlingsstedet), og i det senere studie (26) var tinnitus det primære symptom. Resultater fra CHKs behandling ligner således de rapporterede resultater fra TRT i forhold til en signifikant reduktion i gennemsnitlig THI score. Den absolutte reduktion i gennemsnitlige THI score i nærværende studie (8 point) var dog mindre end den rapporterede i TRT studierne (14-28 point). Dette kunne dels skyldes den lavere baseline THI score (samt evt. andre forskelle i patientkarakteristika), eller at CHKs behandling er effektiv, men ikke så effektiv som TRT. Opfølgningstiden efter behandlingens opstart i de to TRT studier var seks måneder, sammenlignet med 12-22 måneder i nærværende studie. Udviklerne af THI-instrumentet testede instrumentets test-retest reliabilitet (26). Ud fra den scorevariation man så mellem den første gang instrumentet blev udfyldt og den anden gang 20 dage senere (uden mellemliggende behandling) foreslog


29

forfatterne, at en forskel på 20 point var nødvendig, før man kunne sige, at en behandling var klinisk effektiv. På denne basis er CHKs behandling klinisk effektiv for 24% (24/100) af deres klienter efter 1-2 år (se Figur 1).

-25,00 0,00 25,00 50,00

THIchangescore2

0,0

2,5

5,0

7,5

10,0

Cou

nt

Figur 1: Ændring i THI score fra baseline til 3. spørgeskema For at kunne sammenligne resultaterne fra nærværende studie med TRT-studierne, blev der udviklet en statistisk model baseret på multiple regressionsanalyse. Fire typer variable blev valgt som uafhængige variable i regressionsanalysen (se Tabel 12), hvor den afhængige variabel var ændring i THI score ved hhv. 2. og 3. spørgeskema. De fire typer uafhængige variable var sociodemografi (klient alder, køn, uddannelse), tinnitus (varighed, styrke, lydtype), belastning (baseline THI score, lydoverfølsomhed) og behandling (CHK medarbejder, type høreapparat, livsændringer foretaget af klienten). Baseline THI score bidrog signifikant (p=0,00) til ændringer i THI score ved både 2. og 3. dataindsamling. Parameteren for alder var tæt på at være signifikant (p=0,057) ved 2. dataindsamling, mens parameteren for CHK medarbejder 1 var tæt på at være signifikant (p=0,071) ved 3. dataindsamling. Koefficienterne fra regressionsanalysen anvendtes derefter til modellering af ændring i THI score, dvs.: Ved 3. spørgeskema: mod_change_THI3=(alder*0.163 - kønT*0.989 - fag*1.942 + vart*3.035 - styrkeT*5.438 - lydT*4.330 + over*5.550 + THI*0.534 + medarb1*9.313 + HAtype*1.098- akt*3.434 - 22.725). Ved at ændre baseline THI score i algoritmen til hhv. 46, 52 og 53 (THI baseline score fra de tre TRT-studierne) beregnedes det, at den samme CHK behandling for klienter med højere THI baseline score vil opnå en ændring i THI score efter 1-2 år på hhv. 12, 15 og 16. [De samme beregninger blev foretaget med data fra 2. spørgeskema og gav næsten de samme resultatet dvs. at patienterne ville opnå


30

ændringer på hhv. 13, 15 og 16.] Når det tages højde for forskelle i de tre TRT-studiers højere baseline THI score, bliver resultatet fra CHKs behandling således tættere på resultaterne fra TRT-studierne. Faktisk er forbedringen i THI score ikke statistisk forskellig fra den gennemsnitlige forbedring (på 14) i det spanske studie (20). I denne vurdering er der ikke taget højde for, at patienterne i TRT-studierne kan være anderledes med hensyn til andre baseline karakteristika end klienterne i nærværende studie. Tabel 12: Modellering af ændring i THI score Variable Klassifikation 2. spørgeskema

(n=107) 3. spørgeskema

(n=100) Beta p-value Beta p-value Alder (år) 0,330 0,057 0,163 0,444 Køn (KønT) Kvinde (=1) vs.

mand 0,172 0,969 -0,989 0,853

Uddannelse (Fag) Faglært (=1) vs. andre

-0,099 0,981 -1,942 0,714

Varighed (vart) >5 år (=1) vs. ≤5 år 6,395 0,122 3,035 0,532 Styrke (styrkeT) (Meget) kraftig (=1)

vs. mindre kraftig eller svag

-1,849 0,721 -5,438 0,338

Lyd (lydT) Hvinende, hylende, syngende (=1) vs. andre

0,729 0,871 -4,330 0,417

Lydoverfølsomhed (over)

Ja (=1) vs. Nej 2,935 0,469 5,550 0,257

THI score (THI) (THI score) 0,404 0,000 0,534 0,000 CHK medarbejder (medarb1)

Med1 (=1) vs. Med2 + 3

4,725 0,256 9,313 0,071

Høreapparat type (HAtype)

Phonak (=1) vs. GNResound

2,592 0,484 1,098 0,814

Livsændringer Ja (=1) vs. Nej -2,122 0,581 -3,434 0,477 Konstant -29,733 0,014 -22,725 0,122 (inklusion af THI2 gjorde THI insignifikant; derfor ekskluderedes THI2 fra modellen). Ved 2. spørgeskema: Rsq=0,28, adjusteret Rsq=0,17. Ved 3. spørgeskema: Rsq=0,31, adjusteret Rsq=0,19.

4.6. Er der bestemte klientgrupper, som får mere gavn af behandling end andre?

Flere variable blev testet for at se, om de var signifikant korreleret med total THI score. Alder, styrken af tinnitus og lydoverfølsomhed viste sig at være signifikant associeret med THI score ved enten 1. eller 2. spørgeskema (Tabel 13). Som det kunne forventes ved baseline, havde klienter med kraftig tinnitus eller lydoverfølsomhed signifikant højere (værre) THI score sammenlignet med klienter med mindre kraftig tinnitus og ingen lydoverfølsomhed (dette er evidens for THI-instrumentets diskriminant validitet). Ved 2. spørgeskema havde klienter over 55 år signifikant lavere (bedre) THI score end klienter på 55 år og under. Klienter med kraftig tinnitus havde igen signifikant højere THI score end klienter med mindre kraftig tinnitus. Ved 3. spørgeskema var disse variable ikke længere signifikant associerede med THI score, selvom de samme tendenser var til stede.


31

Som vist i Tabel 12 var den gennemsnitlige THI score signifikant reduceret ved 2. spørgeskema. Ud fra scorerne for de individuelle klienter kan det ses, at 75 klienter havde en lavere (bedre) THI score ved 2. spørgeskema, 5 havde den samme score og 27 havde en højere (værre) score. Regressionsanalyse anvendtes for at undersøge, om der var variable, der var associeret med forbedring eller forværring på THI score. Der fandtes ingen signifikante variable. Tabel 13: Korrelationer (t-tests) mellem baggrundsvariable og THI score

THI THI2 THI3 Alder ≤55 Alder >55

39,7 ±19,9 37,4 ±21,7 NS (n=109)

33,2 ± 22,2 24,4 ±18,5

0,031 (n=102)

33,3 ± 23,3 27,8 ±17,8 NS (n=88)

Mand Kvinde

35,6 ±19,3 43,0 ±22,1 NS (n=117)

26,9 ±18,9 31,6 ±21,6 NS (n=112)

28,7 ± 20,1 31,9 ±22,0 NS (n=94)

Varighed af tinnitus ≤5 år >5 år

40,1 ±20,5 36,9 ±20,5 NS (n=116)

28,7 ±19,1 28,3 ±20,6 NS (n=112)

32,3 ± 22,0 28,6 ±19,6 NS (n=93)

Styrken af tinnitus: Meget kraftig/kraftig Ikke så kraftig/Svag

42,0 ±20,7 27,8 ±16,7

0,001 (n=113)

30,9 ±21,2 21,0 ±14,5

0,019 (n=108)

32,6 ±21,6 24,7 ± 18,8 NS (n=90)

Lydoverfølsomhed Nej Ja

32,6 ±15,9 42,7 ±21,7

0,008 (n=106)

24,2 ±17,4 31,7 ±20,3

0,052 (n=102)

26,7 ± 18,1 31,6 ±21,4 NS (n=85)

Regressionsanalyse blev også anvendt for at undersøge, om der var variable, der var associeret med opnåelse af en 20-points forbedring i THI score (den klinisk signifikante forskel ifølge Newman et al. (26)). Det viste sig, at opnåelse af en 20-points forbedring efter en måned var forbundet med højere klientalder, kortere tid levet med tinnitus, højere baseline THI score og behandling af CHK medarbejder 1 (Tabel 14). Opnåelse af en 20-points forbedring efter 1-2 år var kun signifikant forbundet med højere baseline THI score og (næsten) behandling af CHK medarbejder 1. Tallene kan forstås ved f.eks. at behandling af medarbejder 1 frem for medarbejder 2 eller 3 giver næsten 10 gange større sandsynlighed for, at klienten opnår 20-point forbedring på THI. CHK medarbejder 1 holdt længere samtaler end de to andre medarbejdere (gns. 116 min vs. 87 min for medarbejdere 2 og 3, p=0,000), men der var ingen signifikant forskel i baseline THI score (gns. 39 for klienterne hos medarbejder 1 og 36 for klienterne hos medarbejdere 2 og 3). Der skal dog bemærkes, at medarbejder 1 behandlede 70% af klienterne i studiet; dette forhold kan have påvirket resultater vedrørende odds ratio. Disse regressionsresultater er fremkommet med simpel analyse af datamaterialet, og det bør testes i hvilken udstrækning forudsætningerne for modellen er opfyldt.


32

Tabel 14: Logistisk regressionsanalyse af Odds-ratio for en 20-point forbedring på THI 2. spørgeskema 3. spørgeskema Odds ratio Signifikans

(p-værdi) Odds ratio Signifikans

(p-værdi) Alder (kontinuert variabel)

1,083 0,012 1,027 0,479

Kvinde 1,234 0,789 0,942 0,944 Faglært eller i militær 1,447 0,637 0,793 0,782 Tinnitus varighed ≥6 år 0,205 0,027 1,130 0,869 Tinnitus styrken: kraftig eller meget kraftig

0,877 0,893 4,408 0,166

Hvinende, hylende eller syngende tinnitus

0,520 0,415 0,478 0,448

Baseline THI score (kontinuert variabel)

1,057 0,005 1,064 0,007

Lydoverfølsom (lidt, moderat eller meget)

2,718 0,193 0,656 0,599

CHK medarbejder 1 9,551 0,016 9,655 0,062 Phonak høreapparat 2,995 0,121 1,011 0,988 Livsstilsændringer* 1,288 0,713 0,826 0,825 Konstant 0,000 0,000 0,001 0,012 * Klientens livsstilsændringer siden vedkommende startede i behandling hos CHK dvs. prøver at være mindre stresset i dagligdagen, at tage mere hensyn til sig selv, lever et mere sundt liv eller laver flere stress-reducerende aktiviteter.

4.7. CHKs ressourceforbrug ifm. behandlingen Med udgangspunkt i inspektion af tidsregistreringen for 10 tilfældigt udvalgte klienter er det gennemsnitlige tidsforbrug til behandlingsforløb beregnet til: • Direkte brugerkontakt (ansigt til ansigt): 3 timer og 10 minutter (Samtale 2 timer,

tilpasning af høreapparat 45 minutter, efterfølgende justeringer 25 minutter) • Journalarbejde, forberedelse, efterbehandling mv.: 55 minutter. Det vurderes, at der er stor ensartethed i tidsanvendelsen, og at de beregnede gennemsnit er repræsentative for alle klienter.

5. Diskussion

Formålet med dette projekt var først og fremmest at udvikle systematisk forskningsbaseret dokumentation af opnåede effekter efter CHKs behandlingstilbud for personer med tinnitus. Det først trin var således at udarbejde et struktureret skema, der kunne anvendes til at indsamle relevante oplysninger under samtalen mellem klienten og CHK medarbejderen. Da klientsamtalerne føres af flere medarbejdere, gør skemaet det lettere for CHK at se, om medarbejderne mødes med klienter med lignende karakteristika, og om de opnår ensartede resultater. Klientskemaet fandtes brugbart og anvendes nu rutinemæssigt under CHKs samtaler med klienter. Det viste sig, at


33

CHKs klienter med tinnitus oftest var mænd (67%) med stor spredning i alder (28-79 år), at 30% af klienter under 65 år var på overførselsindkomst, at mange klienter ikke var klar over deres lydoverfølsomhed, og at tinnitus havde udviklet sig gradvist med støj på arbejdspladsen, som den hyppigste sandsynlige årsag. Det andet trin var en prospektiv før-efter analyse for at undersøge effekterne af CHKs behandling. Det primære effektmål var scoren på Tinnitus Handicap Inventory (THI), som måler klientens opfattelse af, i hvilken grad tinnitus belaster hverdagen. Det fandtes, at den gennemsnitlige THI score var signifikant lavere (mindre belastning) ved 2. og 3. spørgeskema, der blev udfyldt hhv. 1 måned og 1-2 år efter den første samtale hos CHK. Nærmere analyse af THI-spørgsmålene viste, at forbedringerne var både følelsesmæssige (f.eks. mindre frustration og desperation, større nydelse af tilværelse, større kontrol over tinnitus), kognitive (f.eks. bedre koncentration) samt fysiske/rollemæssige (f.eks. færre søvnproblemer, færre problemer på arbejde/i hjemmet). Samtidigt var der signifikant flere klienter, der følte sig friske nok til at foretage sig de ting, de havde lyst til og syntes, at det var let at finde en løsning på problemer i livet. Under samtalerne havde CHK medarbejderne rådgivet omkring livsstilsændringer, som klienten selv kunne foretage, f.eks. at reducere aktivitetsniveauet og/eller tage større hensyn til sig selv, samt i de fleste tilfælde aftalt afprøvning af høreapparat. Det var klart fra klienternes besvarelser og kommentarer, at begge disse tiltag i langt de fleste tilfælde fandtes relevante og nyttige som behandling for tinnitus. Desuden svarede 71% af klienterne ved 2. spørgeskema, at de var meget tilfreds med CHKs behandling. Der kunne ikke identificeres bestemte grupper blandt klienterne, som fik mere gavn af behandling end andre. Forholdet mellem audiologiske data og effektmålinger blev ikke analyseret i nærværende studie, men kunne være et relevant emne for undersøgelse i et fremtidigt studie. Selvom disse før-efter resultater viser, at CHK behandlingen generelt havde en signifikant positiv effekt på klienternes håndtering af tinnitus, var der nogle klienter der ved 3. spørgeskema stadig havde store problemer pga. tinnitus. Ifølge THI scorerne var der stadig ca. en tredjedel af klienterne, der var moderat eller svært belastet af deres tinnitus 1-2 år efter behandlingens opstart. Dette er måske ikke overraskende, da det kan ses fra klienternes besvarelser ved baseline, at mange følte at de ikke havde kontrol over tinnitus, og at tinnitus påvirkede f.eks. glæden ved sociale aktiviteter, evnen til at varetage arbejdsmæssige og hjemlige roller og gav søvnproblemer. I betragtning af den lange varighed af klienternes tinnitus (næsten 60% havde haft tinnitus i over 5 år) kan der forventes for nogle klienter en vis periode før opstartede strategier, f.eks. stress-reducerende aktiviteter, kan give nytte, eller at klienten vænner sig til anvendelsen af en høreapparat. Men det er også muligt, at der er en vis gruppe klienter, der ikke vil få stor gevinst fra CHK behandlingen i dens nuværende form, men måske kunne få gavn af et videre forløb med andre tiltag. Et svensk studie, hvori 189 patienter med tinnitus blev fulgt i gennemsnit 5 år efter opstart af behandling ved en audiologisk klinik, fandt at 35% af patienterne stadig oplevede stor belastning fra tinnitus (Grade III tinnitus distress) (35). Forfatterne bemærkede, at personer, der søger behandling for tinnitus sandsynligvis har komplekse tinnitus lyde og større psykologisk belastning end personer med tinnitus, der ikke søger behandling.


34

Der kan være flere grunde til, at næsten 40% af respondenterne til det andet spørgeskema ikke følte, at deres forventninger til behandlingen var blevet indfriet. CHKs egne erfaring er, at det er meget vanskeligt at afstemme klientens forventninger, selv om man i det skriftlige materiale understreger, at klientens tinnitus ikke kan fjernes. CHKs indtryk er (som også kan ses fra klienternes kommentarer), at mange klienter havde for høje forventninger, dvs. at de forventede, at man kunne reducere styrken af tinnitus eller fjerne den helt, hvorimod CHKs mål er at hjælpe klienten til bedre at håndtere tinnitus for således at reducere belastningen i hverdagen. Nogle klienter manglede mere information om tinnitus og dens behandling eller mere efterfølgende kontakt med CHK. Disse områder kunne CHK undersøge nærmere for at se, om de kan gøre mere med den (mundtlige og skriftlige) information de giver til klienter, samt om de kan sikre bedre opfølgende kontakt til klienter, der stadig har spørgsmål eller problemer efter at behandlingen er officielt afsluttet. Tinnitus Handicap Inventory forekom at være et godt instrument for måling af konsekvenser af tinnitus. Den viste god intern konsistens og der var understøttende evidens for både konvergent og diskriminant validitet; instrumentet kunne også vise en signifikant forbedring i score efter CHK behandlingen. Da det også blev godt accepteret af klienterne (med høj svarprocent) kan instrumentets rutinemæssige anvendelse måske være nyttigt for at hjælpe CHK medarbejderne til at identificere den enkelte klients problemer og behov, samt sikre at behandlingen har været til gavn for klienten. I forhold til resultaterne opnået med anvendelse af Tinnitus Retraining Therapy (TRT) fremgår det, at CHKs behandling resulterer i en signifikant reduktion i den gennemsnitlige THI score. Baseline score i det nærværende studie var dog væsentlig lavere end scoren i de tre sammenlignelige studier, og derfor var den absolutte reduktion i THI score mindre end i de tidligere studier (8 point vs. 14-28 point). Ved at tage højde for forskelle i baseline THI score mellem studierne, kom resultatet fra CHKs behandling tættere på resultaterne fra TRT-studierne og viste samme gennemsnitlige reduktion i THI score som i den ene af TRT-studierne. Ressource forbruget forbundet med CHKs behandling er ikke nøje undersøgt i nærværende studie, men er sandsynligvis lavere end for den mere intensive TRT program. Der konkluderes, at CHKs behandlingstilbud for personer med tinnitus er til gavn for mange klienter. Resultaterne på THI-instrumentet viste, at de fleste klienter oplevede både følelsesmæssige, kognitive og fysiske forbedringer som følge af behandlingen. Disse forbedringer kunne observeres allerede en måned efter den første samtale hos CHK og var på næsten det samme niveau efter 1-2 år, dog lidt mindre. Studiets resultater tyder også på, at klienter med tinnitus har meget forskellige erfaringer og oplevelser i forhold til deres tinnitus. Dette ikke kun med hensyn til varighed, lyd, styrke og gener af tinnitus, men også i forhold til behandlingens form og tidshorisont i forbindelse med rådgivning og livstilsændringer. I betragtning af, at en gruppe klienter ikke viste forbedringer efter behandlingen (i hvert fald på THI-instrumentet), er det vigtigt, at CHK fortsætter med at tilpasse behandlingstilbuddet til den enkelte klient og at tilbyde vedligeholdende kontakt med klienten, så længe dette er ønsket.


35

6. Referencer (1) Nondahl DM, Cruickshanks KJ, Wiley TL, Klein R, Klein BE, Tweed TS.

Prevalence and 5-year incidence of tinnitus among older adults: the epidemiology of hearing loss study. J Am Acad Audiol 2002 Jun;13(6):323-31.

(2) Sindhusake D, Mitchell P, Newall P, Golding M, Rochtchina E, Rubin G. Prevalence and characteristics of tinnitus in older adults: the Blue Mountains Hearing Study. Int J Audiol 2003 Jul;42(5):289-94.

(3) Kuttila S, Kuttila M, Le Bell Y, Alanen P, Suonpaa J. Recurrent tinnitus and associated ear symptoms in adults. Int J Audiol 2005 Mar;44(3):164-70.

(4) Statens Institut for Folkesundhed. Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005. Interviewskema med svarfordeling. København: Statens Institut for Folkesundhed; 2006.

(5) Epidemiology of tinnitus, Medical Research Council's Institute of Hearing Research. Ciba Found Symp 1981;85:16-34.

(6) McCombe A, Baguley D, Coles R, McKenna L, McKinney C, Windle-Taylor P. Guidelines for the grading of tinnitus severity: the results of a working group commissioned by the British Association of Otolaryngologists, Head and Neck Surgeons, 1999. Clin Otolaryngol Allied Sci 2001 Oct;26(5):388-93.

(7) Sindhusake D, Golding M, Wigney D, Newall P, Jakobsen K, Mitchell P. Factors predicting severity of tinnitus: a population-based assessment. J Am Acad Audiol 2004 Apr;15(4):269-80.

(8) Savastano M. Characteristics of tinnitus: investigation of over 1400 patients. J Otolaryngol 2004 Aug;33(4):248-53.

(9) Hulshof JH, Vermeij P. The value of tocainide in the treatment of tinnitus. A double-blind controlled study. Arch Otorhinolaryngol 1985;241(3):279-83.

(10) Coles RR, Thompson AC, O'Donoghue GM. Intra-tympanic injections in the treatment of tinnitus. Clin Otolaryngol Allied Sci 1992 Jun;17(3):240-2.

(11) Vilholm OJ, Moller K, Jorgensen K. Effect of traditional Chinese acupuncture on severe tinnitus: a double-blind, placebo-controlled, clinical investigation with open therapeutic control. Br J Audiol 1998 Jun;32(3):197-204.

(12) Mirz F, Zachariae R, Andersen SE, Nielsen AG, Johansen LV, Bjerring P, et al. The low-power laser in the treatment of tinnitus. Clin Otolaryngol Allied Sci 1999 Aug;24(4):346-54.

(13) Drew S, Davies E. Effectiveness of Ginkgo biloba in treating tinnitus: double blind, placebo controlled trial. BMJ 2001 Jan 13;322(7278):73.


36

(14) Baguley DM, Axon P, Winter IM, Moffat DA. The effect of vestibular nerve section upon tinnitus. Clinical Otolaryngology 2002 Aug;27(4):219-26.

(15) Rejali D, Sivakumar A, Balaji N. Ginkgo biloba does not benefit patients with tinnitus: a randomized placebo-controlled double-blind trial and meta-analysis of randomized trials. Clin Otolaryngol Allied Sci 2004 Jun;29(3):226-31.

(16) Stidham KR, Solomon PH, Roberson JB. Evaluation of botulinum toxin A in treatment of tinnitus. Otolaryngology-Head and Neck Surgery 2005 Jun;132(6):883-9.

(17) Jastreboff PJ. Phantom auditory perception (tinnitus): mechanisms of generation and perception. Neurosci Res 1990 Aug;8(4):221-54.

(18) Berry JA, Gold SL, Frederick EA, Gray WC, Staecker H. Patient-based outcomes in patients with primary tinnitus undergoing tinnitus retraining therapy. Arch Otolaryngol Head Neck Surg 2002 Oct;128(10):1153-7.

(19) Henry JA, Jastreboff MM, Jastreboff PJ, Schechter MA, Fausti SA. Assessment of patients for treatment with tinnitus retraining therapy. J Am Acad Audiol 2002 Nov;13(10):523-44.

(20) Herraiz C, Hernandez FJ, Plaza G, de Los SG. Long-term clinical trial of tinnitus retraining therapy. Otolaryngol Head Neck Surg 2005 Nov;133(5):774-9.

(21) Kroener-Herwig B, Biesinger E, Gerhards F, Goebel G, Greimel KV, Hiller W. Retraining therapy for chronic tinnitus - A critical analysis of its status. Scandinavian Audiology 2000;29(2):67-78.

(22) Henry JA, Zaugg TL, Schechter MA. Clinical guide for audiologic tinnitus management II: Treatment. Am J Audiol 2005 Jun;14(1):49-70.

(23) Rasmussen S. Living with tinnitus [At leve med tinnitus]. Virum, Denmark: Videnscenter for døvblevne, døve og hørehæmmede; 1997.

(24) Freund KS, Lous J. Potentielt marginaliserede 20-44-årige i almen praksis. Ugeskr Laeger 2002;164:5367-72.

(25) Newman CW, Jacobson GP, Spitzer JB. Development of the Tinnitus Handicap Inventory. Arch Otolaryngol Head Neck Surg 1996 Feb;122(2):143-8.

(26) Newman CW, Sandridge SA, Jacobson GP. Psychometric adequacy of the Tinnitus Handicap Inventory (THI) for evaluating treatment outcome. J Am Acad Audiol 1998 Apr;9(2):153-60.

(27) Surr RK, Kolb JA, Cord MT, Garrus NP. Tinnitus Handicap Inventory (THI) as a hearing aid outcome measure. J Am Acad Audiol 1999 Oct;10(9):489-95.


37

(28) Baguley DM, Humphriss RL, Hodgson CA. Convergent validity of the tinnitus handicap inventory and the tinnitus questionnaire. J Laryngol Otol 2000 Nov;114(11):840-3.

(29) Lynn SG, Bauch CD, Williams DE, Beatty CW, Mellon MW, Weaver AL. Psychologic profile of tinnitus patients using the SCL-90-R and Tinnitus Handicap Inventory. Otol Neurotol 2003 Nov;24(6):878-81.

(30) Robinson SK, McQuaid JR, Viirre ES, Betzig LL, Miller DL, Bailey KA, et al. Relationship of tinnitus questionnaires to depressive symptoms, quality of well-being, and internal focus. Int Tinnitus J 2003;9(2):97-103.

(31) Baguley DM, Humphriss RL, Axon PR, Moffat DA. Change in tinnitus handicap after translabyrinthine vestibular schwannoma excision. Otology & Neurotology 2005 Sep;26(5):1061-3.

(32) Zachariae R, Mirz F, Johansen LV, Andersen SE, Bjerring P, Pedersen CB. Reliability and validity of a Danish adaptation of the Tinnitus Handicap Inventory. Scand Audiol 2000;29(1):37-43.

(33) Mirz F, Zachariae B, Andersen SE, Nielsen AG, Johansen LV, Bjerring P, et al. [Treatment of tinnitus with low-intensity laser]. Ugeskr Laeger 2000 Jun 19;162(25):3607-10.

(34) Ambrosetti U, Bettinelli M, Del Bo L, Domenichetti E, Fagnani E, Scotti A. Open ear hearing and amplification in tinnitus therapy. Taastrup, Denmark: GN ReSound A/S; 2006.

(35) Andersson G, Vretblad P, Larsen HC, Lyttkens L. Longitudinal follow-up of tinnitus complaints. Arch Otolaryngol Head Neck Surg 2001 Feb;127(2):175-9.


38

Anneks 1: Klientformularen anvendt ved første samtale hos CHK

Implementeringsstudie af et handlingstilbud til tinnitusramte

Klientformular Denne formular er blevet udarbejdet med henblik på en systematisk indsamling af oplysninger vedrørende klienter, der henvises til CHK med tinnitus. Der forventes, at formularen udfyldes umiddelbart efter den individuelle klientsamtale, som omfatter grundig udredning, forklaring og rådgivning. Formularen omfatter 8 afsnit:

A. Henvisningsoplysninger B. Sociodemografiske oplysninger C. Oplevelsen af tinnitus D. Lydoverfølsomhed E. Tidligere behandling F. Hørelse G. Sygdomshistorie H. Rådgivning & behandlingstilbud


39

Patient ID: ________ CHK medarbejder:_________ Samtale dato: / / Start tid:

Afsnit A: Henvisningsoplysninger 1. Klienten er henvist fra:

1

2

3

4

Privatpraktiserende speciallæge i ØNH Amtets audiologiske afdeling (høreklinik) Direkte via personligt fremmøde eller telefonisk (oplysninger hentet fra speciallægen) Andet: (beskriv)_________________________________________________

2. Dato henvist: / /

3. Speciallægens navn:

4. Henvisningsårsag:

1

2

3

4

Tinnitus Lydoverfølsomhed Hørenedsættelse Andet: (beskriv)_________________________________________________

5. Henvisning, flere detaljer:

Afsnit B: Sociodemografiske oplysninger

6. Køn: 1 Mand 2 Kvinde

7. Alder: __________ (år)

8. Antal børn: I alt Heraf hjemmeboende


40

9. Uddannelsesbaggrund:

1 Folkeskolen (7.-10. klasse/realeksamen) 2 Gymnasium/HH, eller tilsvarende

3 Faglært (lærlingeuddannelse, EFG, HG) 4 Kort videregående uddannelse (1-3 år)

5 Mellemlang & lang videregående uddannelse (3-6 år efter gymnasium/HH, eller tilsvarende)

6 Andet: (beskriv) ________________________________________ 10. Tilknytning til jobmarkedet:

1 I job på arbejdsmarked 2 I job, men pt. sygemeldt

3 Arbejdsløs 4 Studerende

5 Førtids-/invalidepensionist 6 Alderspensionist/efterlønsmodtager

7 Andet: (beskriv)_________________________________________________

11. Nuværende (eller tidligere) erhverv:

1 Industri/håndværk 2 Landbrug/fiskeri

3 Servicevirksomhed 4 Sundhed eller uddannelse

5 Kontor/administration 6 Andet: (beskriv)_______________________________ Stilling: ___________________________________________________

12. Erhverv, flere detaljer:


41

Afsnit C: Oplevelsen af tinnitus

13. Varighed af tinnitus:

1 Mindre end 1 år 2 Ca. 1 år 3 2-5 år

4 6-10 år 5 Mere end 10 år

14. Omstændigheder omkring starten af tinnitus: 1 Akut 2 Udvikling over tid

15. Mulige årsager til opståen af tinnitus: (sæt max. 3 krydser)

1 Støj på arbejdsplads (akut eller kronisk) 2 Knaldstøj

3 Stress 4 Menières sygdom

5 Mellemørebetændelse 6 Piskesmæld

7 Halshvirvelproblemer

8 Andet: (beskriv)_________________________________________________ _________________________________________________

16. Lokalisation af tinnitus:

1 I begge øre 2 Kun i venstre øre

3 Kun i højre øre 4 Et sted i hovedet

17. a. Styrken af tinnitus: (sæt kun ét kryds)

1 Meget kraftig 2 Kraftig 3 Ikke så kraftig 4 Svag b. Matchstyrke: _____________Venstre _____________Højre c. Matchfrekvens: ____________Venstre _____________Højre


42

18. Tinnitus lyder nærmest som: (sæt evt. flere krydser)

1 Hvinende 2 Hylende

3 Syngende 4 Pulserende

5 Brusende 6 Brummende

7 Andet: (beskriv)_________________________________________________

19. Hvordan er styrken af tinnitus i forhold til starten?

1 Kraftigere 2 Uændret 3 Svagere

20. Varierer styrken af tinnitus?

1

2

3

4

Slet ikke Varierer lidt Varierer meget Kan forsvinde helt

21. Største gener fra tinnitus i forbindelse med: (sæt evt. flere krydser)

1

2

3

4

5

Hele tiden På arbejde I fritid Ved indsovning/om natten Andet (beskriv)_________________________________________________

22. Gener, flere detaljer:


43

Afsnit D: Lydoverfølsomhed 23. Er klienten støjeksponeret i forbindelse med erhverv eller fritid?

0 Nej 1 Lidt 2 Moderat 3 Meget

24. Støjeksponering: flere detaljer:

25. a. Er klienten overfølsom over for lyde? 0 Nej 1 Lidt 2 Moderat 3 Meget b. Målt UCL-værdi : _____________Venstre _____________Højre

26. Varighed af lydoverfølsomhed:

1

2

3

4

5

Mindre end 1 år Ca. 1 år 2-5 år 6-10 år Mere end 10 år

27. Lyde/omstændigheder, der gener mest:


44

Afsnit E: Tidligere behandling

28. Erfaringer i forbindelse med behandling/håndtering af tinnitus:

Har prøvet det Har

ikke prøvet Med god effekt Uden effekt Med dårlig effekt

a. Musik/radio

b. Gåtur/motion

c. Bedside masker

d. Maskering ved høreapparat

e. Høreværn

f. Propper i ørerne

g. Akupunktur h. Samtale med psykolog i. Kiropraktor j. Massage

k. Alternativ beh. med

lyd

l. Anden alternativ behandling

m. Lægeordineret

medicin n. Naturmedicin o. Andet

0 0

0

0

0

0

0 0

0

0 0

0

0

0

0

1

1

1

1

1

1

1

1

1

1

1

1

1

1

1

2

2

2

2

2

2

2

2

2

2

2

2

2

2

2

3

3

3

3

3

3

3

3

3

3

3

3

3

3

3


45

29. Erfaringer med håndtering af tinnitus, flere detaljer:

Afsnit F: Hørelse

30. Bruger klienten høreapparat? 1 Ja 2 Nej 31. Klientens vurdering af hørenedsættelse:

1

2

3

4

5

Ingen Let _____Venstre _____Højre Middel _____Venstre _____Højre Svær _____Venstre _____Højre Meget svær _____Venstre _____Højre

32. Tidligere høreprøver: Dato & sted: Resultater: Fortolkning:


46

33. CHK høreprøve: Dato: Resultater: Fortolkning:

Afsnit G: Sygdomshistorie

34. Er der andre i familien, der har tinnitus eller hørenedsættelse? 1 Ja 2 Nej : 35. Har klienten andre sygdomme/gener: Nej Lidt Moderat Meget

a. Stress

b. Depression

c. Hypertension

d. Andet kardiovaskulært e. Astma/allergi f. Piskesmæld

g. Andet muskel/skelet h. Andet

0 0

0

0

0

0

0

0

1

1

1

1

1

1

1

1

2

2

2

2

2

2

2

2

3

3

3

3

3

3

3

3


47

36. Nuværende medicin:

1 Beroligende: _____________________________________

2 Antidepressiv: _____________________________________

3 Sovemedicin: _____________________________________

4 Naturmedicin: _____________________________________ 5 Smertestillende: _____________________________________

6 Gigtmedicin: _____________________________________

7 Blodtryksregulerende: _____________________________________

8 Andet: _____________________________________ 37. Sygdomshistorie, flere detaljer:

Afsnit H: Rådgivning & behandlingstilbud 38. Rådgivning til klienten:

1

2

3 4 5 6

Revurdering af aktivitetsniveau Større hensyn til sig selv/reducering af krav til sig selv Afspændingsmusik Afspændingspædagog Specialkonsulenten/arbejdsmæssige ændringer Andet (beskriv) ___________________________


48

39. Tilbud og aftaler med klienten (sæt kryds, hvis Ja): a. Supplerende samtale

b. GN ReSound c. Phonak d. Bedside masker e. Musikerhøreværn

eller tilsvarende f. Specialkonsulenten g. Andet: (beskriv)

Dato:

_____Venstre _____Højre Afprøvningsdato:

_____Venstre _____Højre Afprøvningsdato:

_____Beholdes _____ Afleveres

Dato:

______________________________

40. Øvrig aktion og overvejelser: 41. Generelle indtryk fra samtalen: 42. Samtalens længde (min):


49

Anneks 2: Første spørgeskema udfyldt af klienten

Tinnitus projektet

Selvudfyldt klientspørgeskema Center for Hjælpemidler og Kommunikation gennemfører i samarbejde med

Syddansk Universitet et projekt vedrørende behandling af tinnitus. Projektet

vedrører alle vores klienter, der er henvist til os i løbet af 2006.

I forbindelse med din første konsultation hos os vil vi derfor bede dig om at

udfylde dette spørgeskema, som handler om, hvordan du har det med din tinnitus.

Spørgeskemaet tager ca. 10 minutter at udfylde.

Det er frivilligt at udfylde spørgeskemaet. Alle dine oplysninger vil blive

behandlet fortroligt. Hvis du vælger ikke at svare vil det ikke påvirke dine

muligheder for at få behandling hos os. Det er dog vigtigt for os at få et godt

billede af, hvordan tinnitus og/eller andre høreproblemer påvirker dit liv, så at vi

bedre kan tilpasse behandlingen til dine behov.

Du bedes udfylde dette spørgeskema derhjemme og medbringe det, når du

kommer til din første konsultation hos os.

Efter at din behandling hos os er afsluttet vil vi gerne bede dig om at udfylde et

lignende spørgeskema. Vi vil sende dette til dig cirka en måned efter, at din

behandling er afsluttet.

Hvis du ønsker yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte os.

På forhånd mange tak for din hjælp.

Med venlig hilsen

Preben Skellgaard (tlf. 7363 1800)

Center for Hjælpemidler og Kommunikation

Bjergparken, Bjerggade 4B

6200 Aabenraa


50

Oplevelser i forbindelse med tinnitus De nedenstående spørgsmål beskriver nogle af de problemer, som man kan opleve i forbindelse med tinnitus. Sæt kryds ud for det svar, som passer bedst til din oplevelse indenfor den sidste uge, inklusive dagen i dag. Sørg for at besvare alle spørgsmål.

1. Har du svært ved at koncentrere dig på grund af din tinnitus? Ja Somme tider Nej

2. Gør din tinnitus det svært for dig at forstå hvad andre mennesker siger? Ja Somme tider Nej

3. Gør din tinnitus dig vred? Ja Somme tider Nej

4. Gør din tinnitus dig forvirret? Ja Somme tider Nej

5. Føler du dig desperat på grund af din tinnitus? Ja Somme tider Nej

6. Beklager du dig meget til andre over din tinnitus? Ja Somme tider Nej

7. Giver din tinnitus dig vanskeligheder med at falde i søvn om aften? Ja Somme tider Nej

8. Føles det som om, du ikke kan slippe væk fra din tinnitus? Ja Somme tider Nej

9. Har din tinnitus indflydelse på din glæde ved sociale aktiviteter (fx at gå ud at spise, gå i biografen o.l.)?

Ja Somme tider Nej

10. Føler du dig frustreret på grund af din tinnitus? Ja Somme tider Nej

11. Føler du (i forbindelse med din tinnitus), at du har en forfærdelig sygdom? Ja Somme tider Nej

12. Bevirker din tinnitus, at du har vanskeligt ved at nyde tilværelsen? Ja Somme tider Nej

13. Giver din tinnitus dig problemer i forbindelse med dit arbejde eller dine hjemlige forpligtelser? Ja Somme tider Nej

Klient ID S1


51

14. Føler du dig irritabel på grund af din tinnitus? Ja Somme tider Nej

15. Giver din tinnitus dig vanskeligheder med at læse? Ja Somme tider Nej

16. Gør din tinnitus dig ked at det? Ja Somme tider Nej

17. Føler du, at din tinnitus har givet dig problemer i forholdet til familie og venner? Ja Somme tider Nej

18. Er det vanskeligt for dig at vende din opmærksomhed bort fra din tinnitus mod andre ting?

Ja Somme tider Nej

19. Føler du, at du ikke har kontrol over din tinnitus? Ja Somme tider Nej

20. Føler du dig træt på grund af din tinnitus? Ja Somme tider Nej

21. Føler du dig deprimeret på grund af din tinnitus? Ja Somme tider Nej

22. Får din tinnitus dig til at føle dig ængstelig eller bange? Ja Somme tider Nej

23. Føler du, at du ikke længere kan klare din tinnitus? Ja Somme tider Nej

24. Bliver din tinnitus værre, når du er stresset? Ja Somme tider Nej

25. Får din tinnitus dig til at føle dig usikker? Ja Somme tider Nej

©THI; Newman et al. 1996, Mirz & Zachariae, 1997


52

Dit helbred generelt

26. Hvorledes vil du vurdere din nuværende helbredstilstand i almindelighed? (sæt kun ét kryds)


Ja Somme tider Nej 27. Føler du dig frisk nok til at foretage de ting, du har lyst til? 28. Er det let for dig at finde en løsning på problemer og vanskeligheder

i dit liv?

29. Synes du, at du selv har væsentlige psykiske problemer i

dagligdagen?

30. Føler du dig flere gange ugentlig så stresset, at du føler dig utilpas?

Hvis du har andre kommentarer eller bemærkninger, er du

velkommen til at skrive dem her (fortsæt evt. på bagsiden): __________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

TAK FOR DIN HJÆLP!


53

Anneks 3: Andet spørgeskema udfyldt af klienten

Tinnitus projektet

Selvudfyldt opfølgende klientspørgeskema

Center for Hjælpemidler og Kommunikation gennemfører i samarbejde med

Syddansk Universitet et projekt vedrørende behandling af tinnitus. I denne

forbindelse har du allerede udfyldt et spørgeskema, som handlede om, hvordan du

havde det med din tinnitus, da du startede i behandling hos os. Nu da du har

afsluttet din behandling vil vi gerne bede dig om at udfylde dette opfølgende

spørgeskema.

Spørgeskemaet tager ca. 10 minutter at udfylde. Alle dine oplysninger vil blive

behandlet fortroligt.

Spørgeskemaet bedes returneret hurtigst muligt i vedlagte

frankerede svarkuvert, som er adresseret til:

Preben Skellgaard


Bjergparken

Bjerggade 4D

6200 Aabenraa



Med venlig hilsen



Bjergparken, Bjerggade 4D

6200 Aabenraa


54











Ja Somme tider Nej





Klient ID S2


56




Ja Somme tider Nej 27. Føler du dig frisk nok til at foretage de ting, du har lyst til? 28. Er det let for dig at finde en løsning på problemer og vanskeligheder

i dit liv?

29. Synes du, at du selv har væsentlige psykiske problemer i

dagligdagen?

30. Føler du dig flere gange ugentlig så stresset, at du føler dig utilpas?

Siden du startede i behandling hos CHK Resten af spørgsmålene handler om eventuelle ændringer i din tinnitus siden du startede i behandling hos Center for Hjælpemidler og Kommunikation (CHK).

31. Siden du startede i behandling hos CHK er din tilknytning til arbejdsmarkedet blevet ændret i forbindelse med din tinnitus? (sæt kun ét kryds)

Jeg har reduceret mine ugentlige arbejdstimer Jeg har øget mine ugentlige arbejdstimer Jeg har skiftet til anden funktion på arbejde Jeg har ændret job/erhverv Jeg er blevet førtids-/invalidepensionist Jeg er blevet sygemeldt Andet: (beskriv)________________________


57

32. Siden du startede i behandling hos CHK har du foretaget ændringer i dit liv for at afhjælpe din tinnitus? (sæt gerne flere krydser)

Jeg prøver at være mindre stresset i dagligdagen Jeg prøver at tage mere hensyn til mig selv Jeg lever et mere sundt liv (fx ændringer i ryge-/spisevaner, mere motion) Jeg laver flere stress-reducerende aktiviteter (fx gåture, yoga, hører musik, osv.) Andet: (beskriv)________________________________________

33. Har du i perioden været i kontakt med en eller flere af følgende behandlere på grund af din tinnitus? (sæt gerne flere krydser)

Afspændingspædagog Fysioterapeut Akupunktør Kiropraktor Psykolog Alternativ behandler Andet: ____________

34. Har du siden du startede i behandling hos CHK ændret dit forbrug af medicin i forbindelse med din tinnitus?

Større forbrug

Uændret forbrug

Mindre forbrug

Lægeordineret medicin Ikke-receptpligtig medicin Naturmedicin Evt. kommentarer_________________


58

35. Synes du, at siden du startede i behandling hos CHK din tinnitus er blevet værre, er nogenlunde det samme eller er blevet bedre? (sæt kun ét kryds)

Værre Nogenlunde det samme Bedre

36. Synes du, at siden du startede i behandling hos CHK du kan klare hverdagen dårligere, nogenlunde det samme eller bedre? (sæt kun ét kryds)

Dårligere Nogenlunde det samme Bedre

37. Synes du, at siden du startede i behandling hos CHK din nattesøvn (inklusiv evt. problemer med at falde i søvn) er blevet dårligere, er nogenlunde det samme eller er blevet bedre? (sæt kun ét kryds)

Dårligere Nogenlunde det samme Bedre

38. Hvor tilfreds er du med den behandling, du har fået hos CHK?

Meget tilfreds

Stort set tilfreds

Utilfreds

Meget utilfreds

39. Er dine forventninger til behandlingen af tinnitus blevet indfriet?

Ja Nej Hvis Nej, hvorfor ikke?_________________________________________________ ____________________________________________________________________

Hvis du har andre kommentarer eller bemærkninger, er du velkommen til at

skrive dem her (fortsæt evt. på bagsiden):

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

TAK FOR DIN HJÆLP!


59

Anneks 4: Tredje spørgeskema udfyldt af klienten

Tinnitus projektet Selvudfyldt opfølgende klientspørgeskema

Center for Hjælpemidler og Kommunikation gennemfører i samarbejde med

Syddansk Universitet et projekt vedrørende behandling af tinnitus. I denne

forbindelse har du allerede udfyldt to spørgeskemaer, som handlede om, hvordan

du havde det med din tinnitus, før og efter du startede i behandling hos os. Nu

efter 1-2 år vil vi gerne bede dig om at udfylde dette tredje og sidste spørgeskema.

Spørgeskemaet tager ca. 10 minutter at udfylde. Alle dine oplysninger vil blive

behandlet fortroligt.

Spørgeskemaet bedes returneret hurtigst muligt i vedlagte

frankerede svarkuvert, som er adresseret til:

Preben Skellgaard


Bjergparken

Bjerggade 4D

6200 Aabenraa



Med venlig hilsen



Bjergparken

Bjerggade 4B

6200 Aabenraa


60











Ja Somme tider Nej





Klient ID S3


62



1 Virkelig god 2 God 3 Nogenlunde 4 Dårlig 5 Meget dårlig

Ja Somme tider Nej

27. Føler du dig frisk nok til at foretage de ting, du har lyst til? 1 2 3 28. Er det let for dig at finde en løsning på problemer og vanskeligheder

i dit liv? 1 2 3 29. Synes du, at du selv har væsentlige psykiske problemer i

dagligdagen? 1 2 3 30. Føler du dig flere gange ugentlig så stresset, at du føler dig utilpas? 1 2 3

31. Hvordan vil du vurdere styrken af din tinnitus? (sæt kun ét kryds)

1 Meget kraftig 2 Kraftig 3 Ikke så kraftig 4 Svag


63

32. Hvad er din nuværende tilknytning til arbejdsmarkedet? (sæt kun ét kryds) 1

2 3 4 5 6 7

I job på arbejdsmarked I job, men pt. sygemeldt Arbejdsløs Studerende Førtids-/invalidepensionist Alderspensionist/efterlønsmodtager Andet: (beskriv)________________________________________

33. Er der nogle ting du gør på nuværende tidspunkt for at afhjælpe din tinnitus? (sæt gerne flere

krydser)

1 2 3 4 5

Jeg prøver ikke at være stresset i dagligdagen Jeg prøver at tage hensyn til mig selv Jeg lever et sundt liv (fx med hensyn til ryge-/spisevaner, motion) Jeg laver stress-reducerende aktiviteter (fx gåture, yoga, hører musik, osv.) Andet: (beskriv)________________________________________ _____________________________________________________

34. Har du inden for de sidste 6 måneder været i kontakt med følgende behandlere på grund af din tinnitus? (sæt gerne flere krydser)

1 2 3 4 5 6 7 8

Afspændingspædagog Fysioterapeut Akupunktør Kiropraktor Psykolog Alternativ behandler:______________________________________ Ørelæge Andet: _________________________________________________


64

35. Hvor tilfreds er du med antallet af besøg/kontakter med CHK?

1 2 3 4

Meget tilfreds Stort set tilfreds Utilfreds Meget utilfreds

36. Hvor tilfreds er du med kvaliteten af kontakt med CHK?

1 2 3 4

Meget tilfreds Stort set tilfreds Utilfreds Meget utilfreds

37. Har du forslag til CHK for at forbedre vores indsats? (f.eks. i forbindelse med vores skriftlige eller mundtlige information, klientsamtaler, rådgivning, ventetid, tilgængelighed osv.) (fortsæt evt. på bagsiden):

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

TAK FOR DIN HJÆLP!

Implementeringsstudie af et behandlingstilbud til personer med ...

Documents

Transcript of Implementeringsstudie af et behandlingstilbud til personer med ...