MÅNED 2007 | 9. ÅRGANG | NR. #

SEKTION

XXRUBRIKOpfølgende tekst

SEKTION

XXRUBRIKOpfølgende tekst

SEKTION

XXRUBRIKOpfølgende tekst

Rubrik

sidehenvisning

fortsættes

side 3

2 ILLUSTRERET BUNKER I N D E N F O R FEBRUAR 2009

Redaktionen

Katrine Grønvald Raun (ansv.)kgraun@mail.djh.dk

Michelle Søndergaard Mikkelsenmsmikkelsen@mail.djh.dk

Kerstin Bruun-Hansenkbruun-hansen@mail.djh.dk

Sofie Thollsftholl@mail.djh.dk

Peter Zacher Poulsenpzpoulsen@mail.djh.dk

Fotoredaktører

Jonas Vandall Ørtvigjortvig@mail.djh.dk

Asbjørn Sand assand@mail.djh.dk

BagsidenNiels Johan Schack Nørgaardnjsnorgaard@mail.djh.dk

Anders Topp Thomsenatthomsen@mail.djh.dk

Julie Marstrand Hansen jmhansen@mail.djh.dk

WebredaktørKenneth Konrad Knudsenkkknudsen@mail.djh.dk

ØkonomiansvarligMichelle Søndergaard Mikkelsen msmikkelsen@mail.djh.dk

AnnonceansvarligPeter Zacher Poulsenpzpoulsen@mail.djh.dk

ForsidefotoJonas Vandall Ørtvigjortvig@mail.djh.dk

Illustreret bunkerJournalisthøjskolenOlof palmes allé 11, 8200 Århus Nib@mail.djh.dk, www.illbunker.dk

TrykOTM Avistryk Herning-Ikast 97 15 66 00

Oplag1700 eksemplarer 8 gange årligt.IIllustreret Bunker uddeles til studeren-de og ansatte på Journalisthøjskolen, til danske redaktioner og deres prak-tikanter samt til journaliststuderende på SDU og RUC.Citater, billeder og andet materiale fra bladet må kun bringes med udførlig kildeangivelse.

Udgivelse25. februar 200911. årgang - 1. oplagNæste idéudvikling d. 3. marts 2009Næste deadline d. 19 martsNæste udgivelse d. 24. marts

LEDER |

Illustreret Bunker har fødselsdag. 10 år bliver vi - plus

et halvt. Bunkerens foregående redaktion glemte at

holde fest. Så det gør vi. 10 et halvt og hurra for det!

I den anledning har vi kigget lidt i gemmerne. Vi har

udfrittet Illustreret Bunkers første chefredaktør og

fået Dohm’en til at give sin uforbeholdne mening om

avisen.

Den allerførste Bunker udkom i september 1998.

Dengang var forsidebaskeren en historie om, at hver

tiende studerende på Journalisthøjskolen snyder

med kilder. Desværre tyder vores opdaterede rund-

spørge på, at det ikke ser meget bedre ud med mo-

ralen anno 2009. Læs mere i Fokus.

Og så fejrer vi os selv. Både os gamle og os nye. For vi

er gode. 100 procent bestod mediejura og hovedop-

gaven, og tredje semester brillierede med den laveste

dumpeprocent til førsteårsopgaven siden 1993.

Så luk op for en udgave af Bunkeren, der giver TV

AVISEN og Ulrik Haagerup baghjul, når det gælder

disciplinen ’Happy Journalism’.

Og til sidst; velkommen til det nye første semester -

lad nu vær’ med at snyde med de kilder!

- Redaktionen

Komma og grammatik – grund til panik og ingen praktikEt enkelt komma. Det kan blive afgørende for om seks JH-studerende på 3. semester må vinke farvel til Journalisthøj-skolen og deres praktikplads

Eksamen i grundlæggende sprogkorrekthed kan betyde knald eller fald for seks stu-derende på 3. semester, der skal bestå for at kunne fort-sætte på Journalisthøjskolen og i praktik. Panikdagen lig-ger næsten tre uger før eksa-men, så praktikstedet mister deres praktikant, hvis den studerende dumper. ”Det bliver de trætte af, men sådan er det,” siger Solveig Schmidt, studieleder for journalistuddannelsen, om praktikstedernes formodede reaktion.Thorsten Weitling er en af de seks studerende, der skal op til prøven for tredje gang. Han så gerne, at eksamen var placeret før Panikdagen: ”Så har vi ikke den i bag-hovedet på Panikdagen, for jeg kan forestille mig, at der er nogen, der stresser mere over det, end jeg gør.”

Nye kommaerSprogeksamen blev ændret i foråret 2008, så de stude-

rende nu skal bestå eksa-menen for at kunne starte i praktik. Da eksamen kun udbydes en gang per seme-ster, er det til maj i år kun tredje gang, den afholdes. Det er dermed første gang i Journalisthøjskolens histo-rie, at kommaet kan sætte punktum for en journalist-studerendes uddannelse. Thorsten Weitlings årgang var den første, der skulle prøve kræfter med den nye eksamensform. Hans mang-lende flueben ud for eksa-

men i sprogkorrekthed, sæt-ter ham under ekstra pres til Panikdagen. ”Jeg er nødt til at gå ind til praktiksamtalen med et pokerface på og sige, ‘jeg er helt sikkert klar til at komme i praktik hos jer,’ selvom jeg ved, at det er jeg måske ikke.”

RessourcemangelHvis sprogeksamen blev ud-budt to gange hvert seme-ster, ville de studerende, der er dumpet to gange, slippe

for at gennemgå praktik-forløbet i uvidenhed om, hvorvidt han eller hun får mulighed for at benytte sin praktikplads. Solveig Sch-midt oplyser, at det er et rent ressourcespørgsmål, at sprogeksamen kun afholdes én gang per semester. Hvis den skulle afholdes flere gange, skulle der skæres ned på noget andet journalistisk undervisning. Og det er ikke planen.

Sidste eksamensforsøgFor Thorsten Weitling er det sidste forsøg. Denne gang må de små kommaer under ingen omstændighe-der ligne noget, der er affy-ret mod papiret fra en blind jægers haglbøsse, for der er kun ét skud tilbage. ”Nu skal jeg bestå sprogek-samen, ellers har de sidste halvandet år været til ingen verdens nytte.”Men Solveig Schmidts hold-ning er klar: ”Man skal kunne sætte kom-maer, ellers kan man ikke blive journalist.”

Dumpeprocenter for eksamen i grundlæg-gende sprogkorrekthed:Forår 2008: 21 %Efterår 2008: 14 %

Hverken RUC eller SDU har en eksamen ma-gen til kommatesten, men:RUC har en eksamen, hvor eleven skriver to artik-ler. Man kan dumpe udelukkende på grammatik og kommatering.De studerende på RUC arrangerer hvert år et eks-ternt kommakursus for at kunne bestå kravene til den nævnte eksamen.

Kilder: RUC, SDU, studieadministrationen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Solveig Schmidt

Illustreret Bunker har fået ny hjemmeside. Besøg den på www.illbunker.dk

TekstBerit Udbye

Da Illustreret Bunker udkom første gang for ti år siden, blev John Frølich kåret som årets slagter. Det gjorde han fordi, han var den, der til førsteårsopgaven havde den klart højeste dumpeprocent blandt sine elever. Om John Frølich stadig er den største slagter blandt føsrsteårsop-gavevejlederne, er det ikke længere muligt at finde ud af. Solveig Schmidt er nem-lig holdt op med at opgøre dumpeprocenterne for de enkelte vejledere.”Når de studerende ikke længere er tilfældigt for-delt, er det ikke rimeligt at opgøre for hver enkelt vej-leder. På den måde risikerer en underviser at komme til at se værre ud, end han er,” siger Solveig Schmidt.

Inden førsteårsopgaven havde de studerende mulig-hed for at danne grupper og tilmelde sig sammen, såle-des at en hel gruppe kunne

få den samme vejleder.”Du kan som vejleder sidde med et hold fuld af grupper, der har styr på det hele og støtter hinanden godt. Eller du kan sidde med et hold fuld af de drenge, som ikke lige var kommet i en grup-pe, og som ikke er så velfor-beredte. Der kan man som vejleder godt mærke for-skel,” siger Solveig Schmidt om grunden til, at hun ikke vil opgøre dumpeprocent for den enkelte vejlder.Solveig Schmidt understre-ger samtidig, at vejlederne bruger lang tid på at sikre, at deres bedømmelser er ens, så der ikke gøres forskel på de studerende. Det gør de ved at rette fem opgaver sammen. Opgaverne dækker hele ka-rakterskalaen, og her bliver vejlederne og censorerne enige om, hvilke elementer i en opgave, der skal trække op, og hvad der skal trække ned.

”Nå, er du på 2. semester? Så skal du jo snart op til den sindsyge førsteårsopgave, hvor en tredjedel dumper!” Omtrent sådan kunne orde-ne falde en tilfældig fredag i Journalisthøjskolens dunkle kælderbar, hvor rygterne om den berygtede førsteårsop-gave og dens dumpeprocent går vidt og bredt. Men ryg-terne er ikke sande. I hvert fald ikke mere.

Laveste dumpeprocent siden 90’erneVed efterårets førsteårsop-gave var der 126 tilmeldte elever. Af dem afleverede 111, og ud af dem dumpede 16. Det giver en dumpepro-cent på 14 procent blandt de studerende, der afleverede opgaven. Til sammenlig-ning er dumpeprocenten for semestret før, det nuvæ-rende 4. semester, på hele 27 procent. Dermed er dumpepro-centen altså næsten hal-veret på bare et semester. Ef teråre t s resultat er da også historisk lavt, fortæller studieleder Solveig Schmidt.”Jeg har aldrig set noget lig-nende i min tid på skolen. Den plejer altid at være over 20 procent,” siger Solveig Schmidt, hvis hukommelse ifølge hende selv rækker til-bage til 1990’erne.Dumpeprocenten til reeksa-men lå på 24 procent, hvor fem ud af 21 dumpede prø-ven. Ifølge Solveig Schmidt er det dog helt normalt, at

dumpeprocenten ved reek-samen er markant højere end ved den ordinære eksa-men.

Semester dream teamForklaringen på det nuvæ-rende tredje semesters suc-ces ved det grønne bord er ikke blevet klarlagt. Allige-vel har Solveig Schmidt et bud på, hvorfor resultatet er så godt i år.”Jeg kan jo ikke udelukke, at det simpelthen er et dyg-tigere semester. Derudover var det også vores indtryk, at semestret var bedre til at bruge argumentanalysen aktivt i processen, end tid-ligere semestre har været,” fortæller hun.Ifølge Solveig Schmidt be-tyder det, at mange af de studerende har undgået at komme ud på et sidespor og tidligere end normalt op-daget, hvis en historie ikke holdte vand.Hun fortæller, at de i flere år har forsøgt at få bedre sam-menhæng mellem forløbene

Indsamling og Analyse og Udredende Journalistik på andet semester, og at det måske har været udslagsgi-vende på dette semestre i forhold til tidligere.Solveig Schmidt understre-ger, at den eneste ændring fra sidste gang er, at der er indført et krav om, at de bæ-rende interviews skal være foretaget ansigt til ansigt, og at der på ingen måde er slækket på kravene.”Vi har naturligvis spurgt

hinanden, om vi har været for søde i forhold til, hvad vi plejer. Men det har vi altså ikke. Vi har været nøjagtigt lige så hårde og stride, som vi altid er,” siger hun.

De dovne drenge dumperSelvom dumpeprocenten i år er betydeligt lavere, er nogle ting også, som de ple-jer. Langt de fleste af dem, der dumper, er drenge. Det var ikke muligt inden deadline at få den nøjagtige kønsfordeling på de dumpe-de, men et blik på listen over de tilmeldte til reeksamen antyder, at langt de fleste af de dumpede er drenge. På listen optræder kun to piger, mens hele 16 er drenge. I tallene er fraregnet dem, der var sygemeldte under den ordinære eksamen. Solveig Schmidt har også et bud på, hvorfor det er sådan.”Vi har en gruppe drenge, som det kommer bag på, at der skal arbejdes hårdt. De tror, de kan klare det med venstre hånd. Når de så dumper, tænker de ’shit; jeg må hellere gøre det med højre hånd’. Gruppen, der tænker sådan, er betydeligt større hos drengene end hos pigerne,” siger studielede-ren.Hun fortæller, at de vil fort-sætte med at gøre det klart for drengene, at det kræver hårdt arbejde, hvis de skal bestå førsteårsopgaven, men at det er en generel tendens på alle uddannelser og ikke bare på Journalisthøjskolen.

Det var ikke muligt at få det samlede karraktergen-nemsnit for prøverne inden redaktionens deadline, men tallene vil blive lagt op på skolens hjemmeside

www.dmjx.dk under stati-stik.

3ILLUSTRERET BUNKER I N D E N F O R FEBRUAR 2009

Tidligere har man efter

førsteårsopgaven beregnet

dumpeprocent for hver

enkelt vejleder, men sådan

er det ikke længere

Ingen slagter i år

Historisk lav dumpeprocentTil førsteårsprøven i januar var dumpeprocenten 14 - næsten en halvering i forhold til et halvt år tidligere og det bedste resultat siden 90’erne. Solveig Schmidt mener, at semestret har været bedre til at bruge argumentanalyse som redskab under researchen

Jeg har aldrig set noget lig-nende i min tid på skolen

“

“

- Solveig Schmidt. studieleder

TekstKresten Morten Munksgaard

TekstKresten Morten Munksgaard

Førsteårsop-gaven efteråret 2008:

Ordniær eksa-men:

- 126 stude-rende tilmeldte sig den ordinære eksamen

- 111 afleverede- 95 bestod- 16 dumpede

Dermed er dum-peprocenten 14

Reeksamen:

- 27 studerende tilmeldte sig re-eksamen

- 21 afleverede - 16 bestod- 5 dumpede

Dermed er dum-peprocenten 23

Kilde: Solveig Schmidt, fagllig leder

Læs gamle førsteårsopgaver i bibliotekets database, Bingo, om alt fra salg af sex til hestetransporterer

- Bingo og dmjx.dk

I N D E N F O R4 ILLUSTRERET BUNKER FEBRUAR 2009

“Velkommen til mediejura. Allerførst vil jeg fortælle, at der ikke er mødepligt til dette fag. I skal bare kunne bestå eksamen.” Sådan var ordene, da Oluf Jørgensen bød de nuværen-de studerende på 2. semester op til en omgang mediejura sidste år. Det var første gang i hans levetid som undervi-ser i faget, at man forsøgte sig med denne åbningstale.“Det har altid været realite-terne, at der ikke var nogen kontrol med fremmødet. Og det her er blot en erken-

delse af det. Vi ønsker også at realisere de studerendes eget ansvar for at tilegne sig viden på området,” forklarer Oluf, der har været meget tilfreds med fremmødet til forelæsninger. Og uanset fremmødet, var resultatet til eksamen dette semester upåklageligt. Det var nemlig også første gang, at samtllige studerende af-sluttede mediejuraforløbet med en båstået eksamen.

Højere kvalitetPå alle kanter er der dog stor forundring over resultatet af den skriftlige prøve, og Solveig Schmidt, studiele-der for journalistuddannel-

sen, har sammen med DSR gået årets opgave igennem med det resultat, at niveauet

burde være det samme som sidste år. Altså er svaret på beståelsesprocenten på 100 ikke at finde hér.Solveig Schmidt fortæller, at

hun ved gennemlæsningen af evalueringen af mediejura-forløbet ikke en eneste gang

er stødt på en stu-d e r e n d e , der fandt mediejura nemt. Hun stødte også på en anden tendens:“Kvaliteten af under-visningen er altid blevet eva-

lueret højt blandt eleverne - mens selve undervisnin-gens form bliver evalueret lavere. Samtidig med det, er kvaliteten af de studerendes

spørgsmål i spørgetimerne blevet bedre, og flere består mediejura Dét er da inte-ressant!”

”Guldnoter? Det lyder fedt!”De fleste studerende er bekendte med de såkaldte ‘guldnoter’, der cirkulerer på skolen og tilbydes til de nyankomne på 1. semester. Oluf Jørgensen lyder posi-tivt overrasket, da han bliver konfronteret med idéen om noter, der bliver givet i arv fra semester til semester:”Guldnoter? Det lyder da fedt! Jamen, alle muligheder for at tilegne sig viden om mediejura hilser jeg hjerte-

ligt velkommen!” Oluf mener ikke, at sådanne noter har nogen negativ ef-fekt for de studerende, og at det derfor skulle være nem-mere at bestå eksamenen:“Hvis sådanne noter rent faktisk findes, så vil jeg da gerne rette i dem og se, om der er fejl i dem. Det kunne da være spændende! Så kunne de måske blive endnu bedre?” siger han med smil på læben.Så måske kan de nye 1. se-mesterstuderende gentage succesen med en beståelses-procent på 100, hvis de får de nye forbedrede guldno-ter - af Oluf!

Mirakelårgang - alle består mediejuraFor første gang i Oluf Jørgensens tid som underviser består en hel årgang mediejura. Glæden er stor på alle fronter - men forklaringer er der ikke mange af

TekstKarin C. SøkildeMobilfotoLærke Posselt

Oluf Jørgensen har sit eget opslag på Wikipe-dia. Her oplyses det, at han i 1970 repræsen-terede SF i Nordjyllands amt

- wikipedia.dk

Studerende fra ”mirakelårgangen” under en forelæsning i mediejura

I N D E N F O R 5ILLUSTRERET BUNKER FEBRUAR 2009

Jeg tror, det skyldes Mads. Mads var fra Thy, snakkede vestjysk (mere end jeg selv) og hans journalistiske ambi-tion var at skrive om roer i Landbrugsavisen. Vi fik en god snak om niche-journa-listik og optagelsesprøven, og jeg elskede Mads med det samme. Indtil den kom. Afsløringen. Han var muld-varp, jeg var forrådt.Og sådan blev jeg budt vel-kommen til Journalisthøj-skolen.

Min hævngerrighed har der-for drevet mig ud i kunsten som bedrager. Min rolle: Lettere forvirret, forsinket svensker og glad for øl. Og sådan ender jeg i et fælles-rum på Ordrupvej, Dagen før Dagen, hos Hold 4. Jeg entrerer, smiler og rækker hånden frem:”Tjena, Susanna hetar jag.” Hej og hej, siger alle. Høf-ligt, hils, tag en øl og okay. Dér sidder jeg. Og dér sid-der de. Med røde ansigter om et hvidt bord. Pænt og lidt nikkende. Og jeg får lidt ondt af dem. Og af mig selv.

Ingen synes, de vil snakke med mig på trods af det åbenlyse: ”Hvorfor i alver-den er du her og svensk?”- Og måske netop derfor. De fleste initiativer til en samtale bliver besvaret med et spørgsmålstegn eller et ”Mjaaaaa...”. Jeg tager en øl. ”Skål, du sidemand. Klaus, var det? Nå, du har været ude at rejse?,” ”Mjaaa..,” forsøger han. Suk, tænker jeg og kigger rundt. Og så går det op for mig: Der er saftsusme to (TO!), der hedder Jens Anton! ”Är det inte lite ovanligt?”

Spørger jeg og tror, det star-ter en samtale. Ej, hvor er det morsomt. Og ”HAHA-HAHA!!”. Jeg tænker over, at begge Jens Anton’er vir-ker overraskende sane for en Jens Anton at være og tager endnu en øl.Og så har vi gang i navne-leg og fortæl-om-dig-selv runde. Der er en fyr, der hedder Olrich til mellem-navn. Dét er sejt.

Så bliver det min tur til en stand-up salgstale. Jeg tæn-ker, jeg må fyre op under muldvarpefesten. De fleste

har brugt deres sabbattid på at tørre røv med udrev-ne sider fra Lonely Planet i Thailands jungle, men ikke Susanna. Hun har brugt tiden på at være Elg-cowboy i Nordsverige. Sådan siger jeg i hvert fald. Og straks kigger alle forundret på mig. ”Ja, ni vet, älg liksom. Ett jätte stort djur” Og ja, det ved de, hvad er og nikker, smiler og griner. ”Red jeg så ligefrem rodeo?” Spørger den ene Jens Anton? Og nej, forklarer jeg, man må ikke ride rodeo på elge. Heller ikke i Nordsverige. ”Men

var det sådan for turister?!” spørger Eva, og sådan be-gynder svenskeren at føle sig lidt interessant, gnækker indvendigt og tager en øl. Indtil det er tid for afslørin-gen. Kun én er kvik nok til gennemskue plottet. Men jeg er trods alt også oppe imod to (TO!), der hedder Jens Anton. Og sådan ender jeg tilfreds og småberuset min dag som muldvarp.Lidt naive, lidt dumme, men meget søde er I. Velkommen til Journalisthøjskolen.

PS: Mads, hvor er du?

En Elg-cowboy tager hævnDagen før Dagen: Bekendelser fra en muldvarpTekstMaj Susanne Junker

Illustreret Bunker var med, da de nye studerende på første semester var til den legen-dariske Jomfrufest. Festlighederne udspillede sig igen i år på Heidis BierBar, hvor der traditionen tro blev danset på bordene til den lyse morgen

Jomfrufest

Kevin, 21 år, Hold 3Hvem er din yndlingsjomfru?Det må være mig selv. Jeg er min egen lykkes smed.Hvad får dig ud på dansegulvet?Anton AusTyrol. Det er fordi, det er skiferie. Har du bare været på skiferie én gang, så er det DJ Ötzi. Jeg har ikke scoret til den før, men regner med, at det sker. Skal vi ud at danse?Hvem er/bliver fuldest fra dit hold?Det er Frank. Han er legendarisk!

Sophie, 20 år, Hold 2Hvem er din yndlingsjomfru?Min kæreste. Han er ikke lige jomfru, men det er en detalje.Hvad får dig ud på dansegulvet?Techno, så det kommer vi nok til at vente længe på. Hvem er/bliver fuldest fra dit hold?Det må være Jesper. Han lagde hårdt ud og er en festlig fyr!Hvem vil du helst slutte aftenen med?Lad mig se. Problemet er, at der er for mange hippier og for få rigtige mænd! Der er ingen muskelbundter på den skole her!

Peter, 19 år, Hold 3Hvem er din yndlingsjomfru?Jette Lin. Hun har det der smil i øjnene. Hendes øjne skriger ’SEX’. Man prøver at kigge væk, men man kan ikke lade være.Hvad får dig ud på dansegulvet?YMCA. Det er fra den gang, jeg spillede fodbold i FC Esbjerg. Den sang og så alkohol. Hvem er/bliver fuldest fra dit hold?Du spørger en fra Hold 3, så selvfølgelig er det Frank. Han er sønderjyde med stort S og talte ned til festen i Fredagsbaren for os alle sammen.

Tekst og billeder

Nikolaj Søndergaard og Nanna Muus Steffensen

På hjemmesiden www.bekendelse.dk kan du bekende dine synder - og endda efter forskellige katagorier. De mest pop-ulære er: Fantaserer for meget, Svigermor, ER DU LIDER-LIG?, utro i julen og Negerboller

- bekendelse.dk

I N D E N F O R6 ILLUSTRERET BUNKER FEBRUAR 2009

TekstJan Dyberg, lektor, Journalisthøj-skolen

”Louise?””Ja””Nicolai?””Ja, her””Peter?””Jep”...For Gud-ved-hvilken-gang læser jeg op af holdlisten for at se, om folk er til stede. Sætter X’er ud for de til-stedeværende studerende, ”S” ved de sygemeldte ...og efterlader blankt felt ud for dem, der hverken er til stede eller har meldt sig syge. Og en del af jer ved, at jeg ikke ligefrem elsker overdrevent brug af X’er. Men afkryds-

ningen bunder i mødeplig-ten, og hver gang mærker jeg den der lidt trælse fø-lelse af at umyndiggøre en gruppe voksne. Der går lidt Lektor Blomme i den - bare uden maltbolcher.For i bund og grund strider reglen om mødepligt imod nogle af de grundlæggende principper for undervisnin-gen her på matriklen. Nem-lig at studerende skal stimu-leres til selv at tage ansvar.

Ansvar for læring. For stu-diet. For hinanden. For sig selv. Altså: Agere som selv-stændige, modne, voksne mennesker. Og her kommer mødeplig-ten helt på tværs. Så er man tilbage på skolebænken i 4. klasse, hvor læreren af ind-lysende grund skulle holde styr på, om eleverne var til stede eller ej. Man er redu-ceret fra moden studerende til umyndig skoleelev.

Men Lektor Blomme-følel-sen bliver hurtigt afløst af en anden og mere domineren-de følelse: Umyndiggørelse eller ej; mødepligten er det bedste af to onder. Alter-nativet er total frihed til at komme eller ej. Og jeg ved,

at mange - måske de fleste - af jer studerende så alligevel helst vil have mødepligten. Jeg ved det, for jeg har ofte spurgt studerende om det. Og efter lidt for-og-imod-halløj ender svaret som regel med, at vi skal beholde mø-depligten. For ellers går der for meget hat og briller i den. Folk kommer for sent til redakti-onsmøder. Eller dukker ikke op til gruppearbejde. Siger

de studerende. Og de kommer ikke til fore-læsninger og forbereder sig ikke. Og det sænker niveau-et. Siger de studerende. Og så bliver det bare ligesom at gå på uni, og se lige, hvor mange, der dropper ud på grund af mangel på studie-miljø. Siger de studerende.Og så skal vi måske have flere eksamener i stedet. Siger ministeriet.Og vores viden om, at man lærer meget af (tvungent) samarbejde, kan vi arkivere lodret. Siger underviseren.

Og endelig har jeg en helt særlig grund til at krydse af. Jeg undgår en masse bøvl. For en gang imellem støder jeg jo på den her studeren-

de, der rent ud sagt ikke kan finde ud af at tage sit studium a l v o r l i g t . Fra tid til anden duk-ker han ikke op. Giver ikke besked. Hverken til mig eller kol legerne i gruppen. Og når jeg konfronte-rer ham med hans fravær, hævder han, at andre

studerende har været lige så meget væk. Og så er det, jeg hiver mine kryds-lister frem. Nul, kammerat, se her: Dokumentation. Ingen har været så meget væk som dig. Og så er den bare ikke læn-gere. Lektor Blomme eller ej.

Masser af X-faktor, tak

KlummetvekampenIllustreret Bunker af bedt to skribenter om at ytre sig om mødepligt på Journalisthøjskolen

TekstSimon Danneskiold-Samsøe, 3. semester

De summer i betonen. Talle-ne. Cool cash. 1000 kroner, 3500 kroner, 1750 kroner. Beløb brugt på rejse og tele-fon til 1. årsopgaven. Og det overrasker mig. Jeg har ikke selv gjort status for økono-mien omkring min egen op-gave, men jeg er også typen, der aldrig beder om en kvit-tering fra hæveautomaten. Men beløbenes størrelse siger noget om de elever, der har brugt pengene, og det er ikke negative adjek-tiver, jeg gør klar til at ser-vere. Engagement, vilje, overbevisning, stædighed og selvstændighed er alle ord, vi kan genkende fra den spæde begyndelse på skolen. Ord der nødvendigvis må dukke op semester efter se-mester, når nye elever skal pege på de egenskaber, der gør en god journalist. Og det er også egenskaber sko-len konstant tester. Vi stude-rende bliver hurtigt sendt i byen på egen hånd, bedt om at vurdere hinandens opga-ver. I det hele taget bliver vi bedt om selv at tænke, plan-lægge og udføre. Og hurra for det! Jeg vil ikke have det på nogen anden måde, det er i mine øjne det ansvar, der er med til at gøre vores uddannelse god. Derfor var jeg også over-rasket over skolens meget stramme mødepligtspolitik, da den i min optik kollide-rer lidt med det ansvar, vi bliver givet. Vi er selvstæn-dige nok til at lave opgave efter opgave, snakke med mange forskellige kilder og hjælpe hinanden, men ikke selvstændige nok til selv at møde i skole dag efter dag? I virkeligheden handler det slet ikke om, hvad vi skal, men hvad vi vil! Vi skal ikke

møde i skole så og så meget, men vi vil gerne møde, fordi det nu engang er den ud-dannelse, vi har valgt. Helt frivilligt. Vi modtager groft sagt to forskellige slags undervis-ning. En slags i klasserne med lavt elevtal og en anden

slags i auditorierne med højt elevtal, og der er principielt mødepligt til begge. Når vi bliver undervist i klassen, er vi så få, at det må forventes at underviseren har et rime-ligt overblik over hvem, der er med og har forstået hvem, der skal bruge lidt ekstra tid eller hjælp. Jeg håber, at un-derviseren vurderer elever individuelt og ud fra evner. Ikke ud fra hvor mange krydser man har på en fra-værsoversigt. Fravær kan selvfølgelig spille ind, men om en elev skal dumpe eller bestå bliver forhåbentligt vurderet fra et større syns-

punkt. Når vi har undervisning i auditorierne, er det som of-test i fag, hvor vi senere har skriftlig eksamen, og fordi vi har det, er der ingen grund til mødepligt. Eksamen er vel den test, der skal vise, om vi har forstået mate-

rialet, enten ved at lytte til forelæsningerne, eller ved at læse hjemme. At have både mødepligt og eksamen er lidt tættere opdækning, end jeg bryder mig om. Skolen kan droppe møde-pligten, fordi eleverne gerne vil komme i skole. Undervi-serne i klasserne skal kun i særlige situationer bruge fravær til at vurdere elever-nes formåen, og undervi-serne i auditoriene har deres eksamen, som må være test nok. Og så tror jeg altså på, at man kommer længere med gulerod end med pisk.

Det handler om dig

Jan Dyberg sagde sin chefstilling på Ny-hedsavisen op for at se mere til sin familie

- Business .dk

Foto: Jonas Vandall Ørtvig

Foto: Jonas Vandall Ørtvig

I N D E N F O R 7ILLUSTRERET BUNKER FEBRUAR 2009

Ingen fiskefiletsandwich! Det er det første, der falder os ind. Efter at have kom-met os over chokket, smider vi fordommene over bord og springer ud i det: Vi te-ster tre forskellige bud på en frokost: En sandwich, 28 kr., tre stykker smørrebrød, 36 kr og dagens varme ret, pasta med kødboller og to-matsauce 33 kr. Billigt er det ikke. Med drik-kevarer nærmer vi os hastigt en halvtredser – og for den pris kan en journaliststude-rende med rette kræve at blive mæt! Sandwichen med spege-pølse og soltørrede toma-ter er velsmagende. Salaten sprød, men brødet en anelse tørt. Mere dressing ville have klædt den - og generelt mere fyld.En gennemsnitlig sandwich, der smagte fint, men mang-lede det sidste.

Det traditionelle smørre-brød må siges at være dagens mest vellykkede frokost. Æg og rejer, roastbeef og lever-postej er alle tre klassikere inden for denne genre. An-retningen er fin, raffineret uden at være overpyntet. Et godt førstehåndsindtryk. Det smagte, som det skulle – hverken mere eller min-dre. Vi savner dog en kold øl. Forhåbentlig indser kan-tinen hurtigt den fejl og får

pilsneren tilbage til folket.Dagens ret høster ikke mange roser. En alt for lille tallerken til prisen. Anret-ningen er også alt andet end heldig. Der er spildt sauce på tallerkenens kant. Den var dertil meget tynd.Smagen er ganske uinteres-sant, og man kunne godt have gjort sig den ulejlighed at sortere tomatskindet fra. Blot at hviske ordet ”tomat-sauce” om den, ville have sendt chokbølger gennem enhver gastronomisk kyn-dig syd for Alperne.Stedet skal dog roses for kødbollernes konsistens, de var faste uden at være tørre, og det trækker op. Det, der lykkedes allerbedst er pastaen, der er kogt lige tilpas. Det kan lyde banalt at koge pasta, men det lyk-kes ofte kantiner at koge sin pasta så meget, at det ender tilbage på melstadiet. Her var det i orden. Og når man gør tingene ordentlig, skal man have ros for det.

Vi forlod kantinens svin-gende præstationer næsten mætte. På vej ud talte vi 46 personer i køen! Så vi valgte at udskyde den obligatori-ske kaffe (5 kr.) til senere. Da vi vendte tilbage senere på eftermiddagen, var der kun tre personer i køen – og tre kokkehuer er der også til Journalisthøjskolens nye kantine.

Italiensk af begyndereDen nye kantine har styr på det klassiske danske

smørrebrød. Til gengæld halter det med deres

sandwich, og deres flirt med pasta og tomatsovs

er tæt på en katastrofe

TekstNikolaj Søndergaard, Tor Johannesson og Kristian Bruun NielsenFotoTor Johannesson

Sund mad er godt. Det er ef-terhånden slået helt fast, og nu er budskabet også nået ud til Journalisthøjskolen.Studenterhusfonden over-tog kantinen på Journalist-højskolen 1. februar. Nu er de tre om ansvaret for kan-tinen, som alle er ansat af Studenterhusfonden.

Mere salat, mindre mayoSonja Gadeberg er én af dem. Hun er uddannet er-

næringsassistent og kommer fra et grønt køkken, hvor hjerterigtig mad og sund livsstil vægtes højt. Derfor vil hun gerne tilføre kanti-nen den grønne, sunde og lette stil.”Vi vil prøve at eksperi-mentere os frem til, hvad de unge vil have. Jeg synes, det kunne være rart, hvis de ville spise mere salat og sundt mad,” siger Sonja Ga-deberg.En tallerken salat og laks med tilhørende brød er nogle af de sunde retter, den nye kantine forsøger sig med for at finde ud af, hvad

det er for noget mad, frem-tidens journalister gerne vil have. Der kommer stadig til at være en varm ret, lidt smør-rebrød, lidt salat og sand-wich. Men Sonja Gadeberg fastslår, at hun ikke kommer til at servere fed mad i kan-tinen. ”Jeg bruger ikke mayonnaise i salaten og ingen piskefløde i det varme mad. Al mad kan smage lige så godt uden en fedtprocent på 15,” siger Sonja Gadeberg.

Ikke helt frie tøjlerKantinen er underlagt Stu-

denterhusfonden, og derfor har de ikke helt frie tøjler. De bestemmer for eksempel ikke selv priserne. En anden ting, der også bli-ver anderledes i kantinen, er de mange automater, der fylder indgangen til kanti-nen. Snart forsvinder auto-materne med øl og cigaret-ter. Kaffeautomaten får dog lov til at blive, og man kan købe øl i kantinen. Sonja Gadeberg håber, at medarbejdere og studeren-de på skolen vil komme med forslag, ris og ros til kanti-nen.

En sundere kantineDe nyansatte i skolens kantine vil give studerende og medarbejdere et sundere valg

TekstJosefine Leegaard Riis

U D E N F O R

Uffe Frandsen, 29 år, prak-tikant på Jyllandsposten

Hvad betyder det for dig at være nomineret?Det er en stor ære. Der er mange dygtige fotografer, der ikke er blevet nomine-ret. Og så er det dejligt, at andre synes, det, man laver, er fedt.

Hvad er et godt billede i dine øjne?Et godt billede siger noget, som ord ikke kan beskrive.

Hvad er dine fremtids-drømme?Det er at få lov til at lave de ting, jeg har lyst til.

Hvordan bliver din tale, hvis du vinder?Jeg har tænkt lidt over, hvad jeg skal sige. Men jeg har sgu ikke skrevet noget ned.

Rumle Skafte, 26 år, free-lance

Hvad betyder det for dig at være nomineret?Jeg får en masse ekspone-ring, og skal ikke bruge al min tid på at finde kunder. Jeg får bekræftet, at det, jeg går rundt og laver, er godt.

Hvad er et godt billede i dine øjne?Det er et, som fanger ens opmærksomhed med det samme. Det kan være humo-ristisk eller alvorligt, smukt eller grimt. Eller klamt og provokerende.

Hvad er dine fremtids-drømme?Det er at kunne lave lige præcis de projekter, jeg har lyst til uden at skulle tænke på økonomien.

Hvordan bliver din tale, hvis du vinder?Jeg vil nok fortælle en histo-rie om billedet. Men jeg vil altså helst slippe for at stå deroppe og tale.

Mathilde Bech, 29 år, 8. semester, JH

Hvad betyder det for dig at være nomineret?Det er rart med et skulder-klap og især lige nu, hvor jeg er kommet tilbage fra barsel. Jeg har ikke taget så mange billeder på det sidste, derfor betyder det rigtig meget.

Hvad er et godt billede i dine øjne?Det er et, man ligesom bli-ver hængende ved. Et bil-lede, som man får lyst til at undersøge nærmere, og som vækker følelser i dig.

Hvad er dine fremtids-drømme?Jeg har ikke haft fotografiet med mig særlig længe, så det er stadig ret nyt for mig. Jeg ved stadig ikke, om jeg vil være i avisbranchen eller være freelancer. Jeg kunne også godt tænke mig at un-dervise på en efterskole eller højskole. Jeg kan rigtig godt lide at formidle, så måske bliver det den vej.

Maria Fonfara, 31 år, free-lance

Hvad betyder det for dig at være nomineret?Jeg føler mig meget beæret. Der er mange dygtige fo-tografer, som hvert år tager nogle fantastiske, stærke bil-leder. Jeg havde ikke forven-tet at blive nomineret.

Hvad er et godt billede for dig?Det er et fotografi, som har en følelse eller et udtryk, der sætter nogle tanker og følel-ser i gang. Det gode billede skal nå ind under huden og udskille sig fra de mange, og ofte ligegyldige billeder, som vi fyldes med hver dag.

Hvad er dine fremtids-drømme?Min største fremtidsdrøm som fotojournalist er helt sikkert at få mulighed for flere oplevelser rundt om i verden. At få lov at kigge ind i flere menneskers liv og på den måde lære flere menne-sker at kende.

“Et godt billede kan være smukt, alvorligt eller klamt”Blandt 21 nominerede, der kæmper om at modtage landets mest prestigefyldte fotopriser, er to studerende og to nyuddannede fotojournalister fra Journalist-højskolen. Her kan du læse, hvad de fire nominerede synes, et godt billede er

TekstMette Albæk

Der er 62 kalorier i en kop kaffe med mælk og sukker. I en kande er der 496 kalorier

- Erhvervsbladet.dk

U D E N F O R8 ILLUSTRERET BUNKER FEBRUAR 2009

Vidste du, at hvis du googler Pelle Dam, får du 378.000 hits. Men kun de første ti handler om Pelle Dam fra Journalisthøjskolen

-google.dk

Året er 2004. Den brostens-belagte plads er stuvende fuld af unge, der demonstrerer mod Undervisningsminister Ulla Tørnæs’ nye forslag, der vil betyde forringelser på uddannelsesområdet. En af talerne den dag er Pelle Dam. ”Nedskæringerne går ud over de svageste,” siger han til omkring 5000 unge, der med klapsalver og tilråb giver ham ret.

Til kamp mod FoghDemonstrationen var Pelle

Dams første store oplevelse med politik og var med til at gøre ham mere politisk bevidst. Det blev starten på et engagement, der nu har betydet orlov fra tredje se-mester på Journalisthøjsko-len. Han stiller nemlig op til formandsposten for SF Ungdom (SFU).”Jeg håber, at jeg kan gøre en forskel og være med til at vælte Anders Fogh,” siger den kommende formand.Posten er nemlig allerede i hus, da ingen andre kandida-ter har meldt sig på banen.

Chefredaktør fra hoved-stadenPelle Dam er i skrivende stund ansvarshavende re-daktør på Journalisthøjsko-

lens magasin, Citat. Selvom han nu er flyttet til Køben-havn, har orloven fra skolen dog ikke haft de store kon-sekvenser for redaktionen.De andre redaktionsmed-lemmer har derimod bakket op om hans beslutning.”Men til tider er det da pro-blematisk, at jeg ikke lige kan stikke hovedet sammen med de andre. Vi kører det meste over mail og telefon, og det fungerer fint,” siger han.På Citat vælges den an-svarshavende redaktør for to udgivelser ad gangen. Det betyder, at Pelle Dam mangler en udgivelse som ansvarshavende for Citat. Han afviser, at han er løbet fra posten som chefredaktør,

Fra SU til SFPelle Dam er ansvarshavende redaktør på Citat, men går ikke længere på Jornalisthøjskolen. Han har skif-tet journalistik ud med politik

TekstKatrine Grønvald Raun

Foto Asbjørn Sand

selvom han ikke længere har sin gang på Journalisthøj-skolen.”Jeg har taget orlov fra sko-len, og det er selvfølgelig ikke en optimal løsning. Men Citats redaktion er meget kollektiv og ansvaret er fælles. Desuden udkom-mer næste nummer, inden jeg starter som formand, så

kan jeg godt finde tiden til at være med.

Journalist eller politiker?Om Pelle Dam vender tilbage til Journalisthøjsko-len i fremtiden er ikke til at sige. Lige nu er fokus på formandsposten i SFU.“Lige nu glæder jeg mig til at komme i gang med arbe-

jdet. Men der har jo i tidens løb været en del politikere med journalistisk baggrund, så det ene udelukker ikke det andet,” siger Pelle Dam.

Pelle Dam er flygtet fra sin post som ansvarshavende redaktør på Citat for at bygge sandslot på Amager Strand og gøre politik

U D E N F O R 9ILLUSTRERET BUNKER FEBRUAR 2009

Lørdag den syvende februar og dagene, der fulgte, vil for fremtiden blive kendt i Australien som ”Victoria’s darkest days”. Den varmeste dag i landets historie resul-terede i mange skovbrande, der ventes at have kostet over 300 mennesker livet og gjort mange tusinder hjem-løse. Når en hel stat bliver hærget af altødelæggende brande, er det ikke svært at finde trage-dierne. Og det gjorde jour-nalisterne og de australske medier i allerhøjeste grad. Nyhederne var dag efter dag fyldt med afbrændte huse og efterladte børnecykler, sodsværtede og udmattede brandmænd side om side med nærbilleder af græden-de mænd og toppolitikere med bævende stemmer.

Skarp konkurrence om tragedienHistorierne var unægtelig rørende og dramatiske, men man skulle lede længe efter et svar på, hvorfor der plud-selig var gået ild i et område på størrelse med Fyn, lige-

som kritiske spørgsmål til myndighedernes behand-ling af katastrofen syntes fraværende. I stedet gik en skarp jour-nalistisk konkurrence om læserne, lytterne og seerne i gang, hvor det var histo-rier med klare helte og ofre, der fyldte avisspalterne og nyhedsudsendelserne. I den slags katastrofejournalistik sker det ofte, at journali-sterne tager tvivlsomme midler i brug, og at de selv er med til at skabe og definere katastrofen i deres jagt på de bedste historier. Det er den kommer-cielle tv-kanal Chanel 9 et fremragende eksempel på. Kanalen brugte sin egen helikopter til at genforene et ældre ægtepar, der var blevet fanget på hver sin side af flammerne. Otte fotografer fra forskellige medier prø-vede ihærdigt at undgå at få hinanden i billedet, da de ville filme og fotografere det hulkende par. Chanel 9 er i det hele taget et af de medier, der er blevet kritiseret for at lægge re-spekt og følsomhed til side for at komme først til de gode historier. Uden tilla-

delse viste de reportager fra udbrændte huse i landsbyer, politiet stadig betragtede som gerningssteder, og som indbyggerne ikke engang selv havde fået tilladelse til at vende tilbage til. Men også mere respek-terede medier er gået helt til den pres-seetiske

græn-se – og ind imel-

lem også over den. Blandt andet har de fortalt om dræbte med navns nævnelse, før de pårørende var infor-meret.

Mediernes dilemma Efter omtrent en uges hef-tig mediedækning begyndte

mange af de overlevne da også at føle sig forfulgte. Flere satte skilte op foran deres huse med temmelig

direkte budska-b e r s o m

” S i g h t -seers, fuck off”.M a t t h e w Ricketson, der er medie- og kommunika-tionsredaktør på The Age, skriver i en kronik om me-diernes svære dilemma. Hvis journalisterne og fo-tograferne er der for meget, træder de ofre og pårørende over tæerne, men hvis de er

der for lidt, kommer sand-heden ikke frem. Ifølge ham ligger nøglen i den journali-stiske etik. Da tabloidavisen

Herrald Sun for ek-sempel viste et billede

af en baby dræbt i flammerne, mener

Ricketson, at grænsen blev

overskredet . Journalister

har an-svar for,

a t

sand-heden

b l i v e r afdækket med

stil og re-spekt.

H e l e n d e historier

Men det var ikke

kun katasrofens ofre, der blev dækket af medierne. Heltene blev også hyldet, og historierne om familier, der havde mistet alt, medførte en imponerende tilstrøm-ning af frivillig hjælp og donationer. En talskvinde for en beboerforening i et af de hårdest ramte områder påpegede overfor den stats-ejede kanal ABC, at Røde Kors aldrig ville have kunne indsamle så enorme sum-mer, hvis ikke det var for den massive opmærksom-hed fra pressen. Pressens fokus på helte og ofre skabte en stemning af sammenhold og sympati – selv i de tabloidaviser der el-lers er kendt for at grave det beskidte frem. Michael Gawenda, som er tidligere chefredaktør på The Age, mener som udgangspunkt ikke, der er noget galt i en ensporet dækning af katastrofer. Det er svært at forestille sig, at nogen har undgået at lade sig berøre af tragedien, og de menneskelige historier er med til at hele sårene, mener han.

Læs artiklen i sin fulde længde på illbunker.dk

Bushen brændte - og alle ville være der først

Brandene i det sydlige Australien menes at have kostet over 300 mennesker livet.Brandene har ødelagt 1831 hjem, og omkring 7000 mennesker er blevet hjemløse

-dr.dk

Illustreret Bunkers udsendte rapporterer fra bushen:

Pressen var på pletten, da det sydøstlige Australien brød i brand, og for en stund blev al kritisk stof lagt på hylden til fordel for gribende fortællinger om helte og ofre

Drømmer du om at blive den nye Mikael Berthelsen eller Andrea Elisabeth Ru-dolf, eller har du en original idé, som du brænder i begge ender for at få lov at føre ud i livet? I så fald spilder du måske tiden på Journalisthøjsko-

len. Der findes nemlig en smutvej og en bagdør til dine drømme: DR’s to-årige Talentværksted.

Det udefinerbare ekstraDR har i en årrække haft et talentprogram, hvor de har fundet og udviklet morgen-dagens skærmtrolde, sati-retalenter og radiostjerner.

Talentmaskinen har blandt andet spyttet Kristian Leth, Drengene fra Angora og Iben Maria Zeuten ud, og i næste måned søger DR endnu en håndfuld talenter.”Det er svært at sætte ord på, hvad det er, vi søger,” fortæller talentholdets leder Christian Volfing Jacobsen. ”Men talenterne skal bræn-de for en idé og have noget

på hjertet. Og så skal de have det der udefinerbare ekstra, som gør, at de også kan brænde igennem på skærmen”.

En legepladsEt af talenterne med det udefinerbare ekstra er 22-årige Camille Lange, som for øjeblikket får udvik-let sit talent i DR’s værksted. Sidste år søgte hun ellers ind på Journalisthøjskolen, hvor hun var blandt dem, der blev kaldt til samtale. I sidste øje-blik endte hun dog med at springe fra.”Jeg tror faktisk, at jeg var bange for at blive alt for voksen alt for hurtigt,” for-

tæller Camille, som beskri-ver Talentværkstedet som en stor legeplads for krea-tive hoveder med karisma og gode idéer.”Her bliver den skæve til-gang til tingene bifaldet og dyrket, og vi bliver aldrig opfordret til at følge bogen og tage den straight way,” siger Camille.

Bagdør til medieverdenenI dag er Camille da også sik-ker på, at hun ikke er klar til at tage de helt seriøse journalistbriller på. Og det er ifølge hendes holdleder godt. Christian Volfing Ja-cobsen understreger nem-lig, at Talentværkstedet ikke

er endnu en journalistud-dannelse. På trods af at ta-lenterne bliver undervist i både interviewteknik og dramaturgi, er det ikke me-ningen, at de skal ud og lave dybdeborende journalistik og hardcore dokumentar”Talenterne er kun babyer i DR’s kravlegård sammen-lignet med husets journa-listpraktikanter. Men det er en flok talentfulde babyer,” siger han. Camille er da også godt klar over, at hun er kommet ind i varmen. For som hun siger:“Talentværkstedet er jo et fantastisk Wild Card og en bagdør til medieverdenen, der er blevet åbnet.”

Kravlegård for talentfulde babyerHvis du har en studievært gemt i maven eller pusler med en idé til

et programkoncept, er DR’s Talentværksted måske stedet for dig

TekstRikke Bolander

TekstKerstin Bruun-Hansen

TekstDitte HedegaardFotoHenrik Dons Christensen

Fredag den 24. oktober stod Anders Frost Brandstrup og drak øl med sine med-studerende i Fredagsbaren, da han fik et opkald på sin mobil. Anders Bay, en kendt sportsjournalist, ringede for at tilbyde ham en praktik-plads på den nystartede fod-boldhjemmeside Fobazo.Selvom tilbuddet kom fem dage før den berygtede Pa-nikdag, takkede han ja på stedet. ”Hele projektet lød rigtig fedt. Jeg følte, at det var en ret stor chance at kunne komme til at arbejde sam-men med Anders Bay, som er et rigtig godt navn inden for sportsbranchen”, siger han.Fobazo var ikke opslået som praktikplads til Panikdagen,

da det var et helt nyt pro-jekt. Trods det havde prak-tikvejleder, Pia Færing, sagt god for praktikpladsen, da hun kendte Anders Bay godt fra branchen.Glæden varede dog kun i tre måneder. En morgen sidst i januar fik Anders endnu et opkald. Denne gang var det Pia Færing, der var i røret; Stein Bagger-sagen havde ramt Anders. Han havde ikke længere nogen praktik-plads.

Pludselig uden praktik-pladsDet viste sig, at ejeren af Fobazo, var en af penge-mændene bag IT-Factory. Efter hele Stein Bagger-sa-gen havde lagt sig, blev det klart, at firmaet ikke kunne fortsætte på samme vilkår. Anders Bay blev afskediget, og det samme blev godken-delsen af praktikstedet.

”Det kom som et chok. Jeg havde været inde og se hvem, der ejede den her ar-bejdsplads, og jeg vidste, at det var én af mændene bag JMI-Invest. Men jeg havde samtidig hørt, at der var penge til tre år, hvor virk-somheden kunne køre med underskud. Så jeg regnede egentlig ikke med, at det var noget problem,” siger An-ders.

Ingen hjælp at henteEfter at have modtaget den kedelige nyhed, begyndte Anders med hjælp fra Pia Færing at søge efter nye praktikpladser. Der var ikke megen hjælp at hente hos nogen af de praktikste-der, som efterfølgende blev kontaktet. Den økonomiske situation og den sene ud-melding gjorde, at praktik-stederne havde fundet andre løsninger.

De enkelte pladser der stadig søgte praktikanter, valgte Anders fra på grund af indholdsmæssige og geo-grafiske faktorer. Anders lægger ikke skjul på, at han er bitter. ”Det er utrolig træls at skulle vente et halvt år mere med at komme i gang. Men jeg kunne nok også have været lidt mere aktiv, lige da det skete ved selv at opsøge forskellige medier. Der tro-ede jeg nok bare, at skolen skulle finde noget, når sådan noget skete. Det var jeg fak-tisk ikke i tvivl om.”

”Det er hvad, der sker”Praktikvejleder Pia Færing har før oplevet lignende si-tuationer:”Jeg har oplevet, at vi havde praktikanter på avisen Dagen, da de lukkede, og at magasiner er gået ned. Jeg har flere gange oplevet,

at praktiksteder viser sig økonomisk ikke at kunne holde.”Hun siger, at flere stude-rende fremover vil komme i lignende situationer: ”Jeg kan jo ikke forudsige Stein Bagger eller finanskri-sen. Det er, hvad der sker, og det kommer også til at ske for andre de næste par år. Han tog en chance, og ingen af os kendte de øko-nomiske konditioner.”

Selvom Anders nu står uden praktikplads det næste halve år, ser han fremad.”Jeg tror bare, jeg har været ret uheldig – at det lige skul-le ske nu, hvor alle prøver at spare, hvor de kan. Jeg gider ikke stå og spille sur og skælde alle mulige ud. Sådan er det bare. Så håber jeg at finde dét, jeg gerne vil næste gang”, siger han.

Offer for Baggers bedrageriHan fandt en praktikplads som den første af alle. Alligevel er han i dag på et halvt års orlov. Anders Frost Brandstrup mistede sin praktikplads på grund af Stein Baggers bedrageri

Lokalet er mørkt, og ikke meget anderledes end andre barer i København. Der er fadøl til en tyver og shots til tier. Men rygning er forbudt - og det er hér, stedet skiller sig mest ud fra andre ”jour-nalist hang outs” i nationens hovedstad.Sjus Bar - det tidligere Pi-legaarden - danner rammen om fredagens prakkerbar i Pilestræde. Da jeg ankom-mer ved 17-tiden er alle borde optaget. Men de er optaget af venner, eller kol-leger som det vel hedder nu. ”Jeg har snuppet et stort bord, for jeg regner med, at der kommer mange,” lyder det fra 4. semester-stude-rende på JH og praktikant

på Tipsbladet, Morten Top.Men så stort er bordet nu heller ikke, og allerede efter en times tid må flere da også

søge tilflugt på de høje bar-stole.Der er folk fra SDU og

Journalisthøjskolen - og garanteret også et antal RUC’ere - til stede. Fælles for alle er, at de er ude og

prøve skolefærdighederne af i virkeligheden.De fleste er her for at møde

tidligere skolekammerater, og for at høre - og fortælle - om deres praktikophold.”Det er rigtig sjovt og hyg-

geligt at mødes med folk fra stu-diet og gøre status over ugen, der er gået,” siger t i d l i g e r e Bunker re -daktør og nuværende prakt ikant på magasi-net GEAR, Jørgen Ahler fra 4. seme-ster.Men også lidt ældre praktikanter

er mødt op. Camilla Nyga-ard fra TV 2 Lorry og Julie Mabeck fra DR Event, som

blandt andet laver Aften-showet på DR1, er begge fra 6. semester på JH.”Jeg er her fordi, jeg ikke har noget andet at lave. Jeg ville egentlig have set, hvem der røg ud af X-Faktor, men når Julie er her, så må jeg vente og se det i genudsendelsen i morgen,” siger Camilla.”Øl og fine mennesker,” lyder det fra Julie Mabeck. Pølsehorn og fadøl Et stort antal praktikanter finder i løbet af aftenen vej til Sjus Bar, men mange af dem har lavet andre aftaler, så allerede omkring klokken 20.30 begynder det at tynde ud i flokken af journalist-spirer. Mere tilfældige personager (læs: ikke-journalister, red.) overtager langsomt baren og fortrænger de tilbage-værende praktikanter - som

blandt andet søger over til 7-Eleven på den anden side af Pilestræde. Her fristes der nemlig med to pølsehorn for 15 kr. Og det kan hverken Mads Trolle fra Ekstra Bla-det, Camilla Nygaard eller undertegnede ignorere.Men opholdet i pølsehorns-himlen er kort, for Sjus Bars fadøl til en tyver er ikke glemt. Derfor vender vi til-bage i et par timer. Herefter bringer Metroen Bunkerens udsendte til hjemmet på Frederiksberg. En smule be-ruset, temmelig træt og ret godt tilfreds.Endnu er tidspunktet for den næste prakkerbar ikke annonceret. Men vi glæder os.

Prakkerbar i PilestrædeTekst og FotoJakob Andresen, DR P4 København

Nyudklækkede praktikanter nyder billige øl til fredagsbar i København

Anders Frost mistede sin praktikplads allerede inden start og må derfor vente et halvt år på næste omgang praktik

Facebook-gruppen ‘Stein Bagger er Genial’ har 119 fans og medlemmer

- facebook.dk

10 ILLUSTRERET BUNKER U D E N F O R FEBRUAR 2009

TekstKristine Liv Lund-Pedersen

”Øh hej, godaften og vel-kommen til. Sikken en dag! Du lytter til David Mandel på P3.” Manden bag denne stemme burde sidde ved siden af dig i kantinen. I stedet har David Mandel nu sin faste gang på P3 - praktikpladsen der gjorde hans drømme mu-lige, og som endnu en gang har udskudt den dag, hvor han endelig kan stå med sit eksamensbevis fra Journa-listhøjskolen i hånden.

Underholdning i højsædetDavid var i sin tid ikke i tvivl om, hvor han helst ville i praktik. Det var P3, der trak. Det at lave relevant og un-derholdende radio har altid været en drøm for ham. ”Jeg har sgu altid gerne ville have det sjovt. Derfor tror jeg, jeg egner mig rigtig godt til underholdningsra-dio med en vis dybde,” siger David og tilføjer, at under-holdningsbranchen også

blev hans valg, fordi hans frustration imod hardcore nyhedsjournalistik steg på journalisthøjskolen: ”At man nogle gange blev nødt til at udelade dele af en historie, for at modtageren skal kunne forstå det, syntes jeg, var vildt utilfredsstil-lende,” siger David.

Fra Godmorgen P3 til De Sorte SpejdereI sin praktiktid på P3 fik David lov til at prøve kræf-ter med næsten alle pro-grammer. Det ser han som en af fordelene ved sit prak-tiksted, hvor han både op-levede at skulle være den, der ringer og vækker folk klokken seks om morgenen på Godmorgen P3, men samtidig også fik æren af at være ”De Sorte Spejderes” udsendte i marken. Praktikperioden på De Sorte Spejdere står da også som det klart bedste for Davids vedkommende. ”Der er ikke nogen tvivl om, at De Sorte Spejdere altid vil stå som en meget stor op-levelse. Jeg føler mig heldig

og privilegeret over at have været en del af programmet. Det er jo allerede legenda-risk,” siger David.

Sommer på P3 I februar sidste år vendte David tilbage til Journalist-højskolen og gennemførte 7. semester. Han var glad for at være på skolen igen, men det var langt fra det samme som ude i “den virkelige verden”. Det halve år i Århus gik hurtigt, og i sommer var David tilbage i København, hvor han havde feriejob på

P3. Han fik blandt andet til opgave at sidde i studiet fra klokken 3:00-6:00 om nat-ten under De Olympiske Lege i Beijing.”Jeg havde en fed sommer i København og ville vir-kelig ikke tilbage til Århus. Derfor ringede jeg til P3 og spurgte, om de kunne skaffe noget arbejde til mig,” for-tæller han. Og det kunne de. P3 tilbød David et job efter sommer-ferien, og han tog straks orlov fra 8. semester. Det valg har han ikke fortrudt. Her fik han i endnu et halvt år lov til at prøve en masse

arbejde som studievært af, og han blev endnu engang bekræftet i, at han som ra-diovært befinder sig i sit rette element.

Morgendagens stjerneFor få uger siden vendte David så for anden gang til-bage til lektier, SU og livet i Bunkeren for at fuldføre 8. semester. Der gik dog ikke mange dage, før han indså, at trangen til at komme ud i den virkelig verden og arbej-de med radio endnu engang havde overmandet ham.”Efter nogle dage sad jeg og trippede og syntes, at det hele var spild af tid,” siger David, som derfor fulgte sin lyst og mavefornemmelse og endnu en gang kontaktede P3, som gav ham lovning på et job.Selvom valget var svært, er David i dag sikker på, at han har truffet det rette valg ved at tage endnu en orlov og udskyde 8. semester til efter sommerferien. Det gik op for ham på en kold og klar vintermorgen for nylig, hvor det hele en-

delig gik op i en højere enhed for ham. ”Jeg stod der på min altan og tænkte; livet er dejligt”, fortæller han og tilføjer:”Der var så mange ting, som skulle passe sammen, for at jeg kunne komme til at lave det, jeg gerne vil, men i dag føler jeg mig meget privili-geret og heldig” siger han.

TekstKaroline A. Markholst

Kender du de dage, hvor man glemmer at børste tæn-der? Og hvor man i et an-fald af indisk zen beslutter sig for at fucke makeuppen og bare går fersk på arbejde med fiskeøjne? Og så bliver det samtidig dagen, hvor man ikke kan få lov at slippe ind på sit arbejde, fordi en meganar af en magtliderlig

receptionist insisterer på, at jeg altså lige præcis i dag ikke kan trække den læn-gere. Nu skal jeg altså have taget det personalebillede. Sådan en dag er i dag. Fuck. Nu med up-close-and-evil personalekort.Men jeg kan klare hele ver-den. I hvert fald mediedelen af den.For første gang siden 1. se-mester skriver jeg i dag om

ting, der interesserer og rører mig så meget, at tele-fonskrækken (som henover førsteårsprøven voksede sig op på størrelse med Lisbeth Knudsens hjørnekontor) kan rende og skide. For jeg sidder nu på en redaktion, hvor der skal rykkes hurtigt. Når Brian Sandberg forsø-ges pløkket ned i en juicebar halvtreds meter fra redak-tionens lokaler, og det er

mig, der skal afæske drabs-cheferne et svar. Her hvor en spændende hi-storie er ligegyldig, hvis ikke der er sex, vold eller børne-porno i rubrikken. Hvor man her-og-nu skal få Brian Mikkelsens kommentar til sin seneste fortalelse. I ste-det får man hans presseråd-giver i røret, som har givet sin minister mundkurv på og taler til pressen i et tone-

fald, som om Brian har stue-arrest og ikke må komme ud og lege. Da jeg i sin tid skrev under på kontrakten med mit praktik-sted, tænkte jeg, at det var et sats. At jeg måtte kaste mig ud i det der praktik, men at det lige så godt kunne bri-ste, som det kunne bære. Ikke på vilkår om min tele-fonskræk nogensinde ville dø, men måske kunne jeg

være så heldig at lære at leve med den. Ikke på vilkår om jeg kunne lære at holde af nyheder – men måske kunne det komme dertil, at jeg i det mindste fulgte med i dem. Men telefonskrækken døde. Og nu sidder jeg midt i den pølsefabrik, der er nyheds-strømmen og giver mit besyv med.And I freakin’ love it.

PRAKTIKANTSTAFETTEN

Sex, vold og faglig selvtillid på samlebånd

Studerende vært på P3David Mandel er fast vært på P3, selvom han ikke er færdig på Journalisthøjskolen. Han har nemlig valgt at tage orlov. Igen

FaktaboksFebruar 2005: Startede på Jour-nalisthøjskolenApril 2006: Var til PanikdagAugust 2006: Praktik på P3Februar 2008: Startede på 7. semesterAugust 2008: OrlovFebruar 2009: Startede på 8. semesterFebruar 2009: Orlov igen

To piger fra 5. semester blogger om deres praktidtid på www.copenminded.wordpress.com

David Mandel er endnu ikke færdiguddannet fra Journalisthøjskolen, men har allerede job i branchen og er på orlov

11ILLUSTRERET BUNKER U D E N F O R FEBRUAR 2009

Følg med i praktikanternes bekendelser. Fremover vil Illustreret Bunker i hver udgivelse give praktikantstaffetten videre til en af Journalisthøjskolens mænd i marken. Karoline Amalie Markholst, 5. semester, praktikant på Berlingske Tidende, er den første med stafetten i hånden

12 ILLUSTRERET BUNKER F OTO FEBRUAR 2009

Kort efter det amerikanske valg googlede jeg “Obama Inaguration busstrip New York-Washington”, og efter nogle blindgyder endte jeg pludselig på en side, hvor alt passede med mine planer. Det viste sig at blive arran-geret af Black Singles Maga-

zine. En mindre detalje jeg ikke lige havde opdaget. Det gjorde jeg først, da jeg skulle hente min billet i Harlem. Selvom jeg hverken er sort eller single, blev jeg selvføl-gelig budt velkommen og sendt af sted med en af de 10 busser. Jo tættere vi kom Capitol Hill og the Mall, des mere hektiske blev gangarterne på gaden. Før jeg vidste af

det, befandt jeg mig midt på en afspærret motorvej – gående i raskt tempo. Og jeg var ikke tilnærmelses-vis alene. Fra himlen må det have lignet millioner af myrer. I fantastisk enighed, mod det samme mål. Vi gik til tider skulder mod skul-der, og fyldte den trespo-rede motorvej ud. Igennem en tunnel, rundt om nogle ministerier og pludselig var

vi der – På the Mall. Plænen hvorfra vi alle ville være klar med flag og skrig. Men først om fem timer. Jeg stod ikke helt skidt med kun en lille million folk foran mig og en million bag mig. Det var koldt, og i takt med at jeg mistede følelsen i fødderne, satte en gruppe gospelkvinder i sang. En “oh Lord”-sang. Også med dans. Den var vi alle med på

og langsomt kom følelsen tilbage. Alle havde flag. Nogle så mange, at de dårlig nok gad samle dem op igen, hvis de tabte et par stykker. Klokken 12 sprang det hele i luften. Vi jublede og svin-gede vores flag mere febrilsk end nogensinde før. Vi krammede, og der blev grædt. En hel del. Især blandt gospelkvinderne.

Stilheden var forbilledlig, da han talte. Ekkoet, der kom helt nede fra Lincoln Me-morial og havde suset over hovederne på flere millioner håbefulde mennesker, gav mig kuldegysning. Og det gjorde kulden også.

ObamaniaJeg var i starten af 2009 i USA. I den forbindelse tog jeg turen fra New York til Washington DC for at overvære indsættelsen af Barack Obama, USA’s nye præsident

Tekst og FotoNikolaj Linares

13ILLUSTRERET BUNKER F OTO FEBRUAR 2009

Obamania

14 ILLUSTRERET BUNKER U D E N F O R FEBRUAR 2009

Hvis du vil finde interes-sante historier på Facebook, er der gode muligheder for gevinst, mener Abelone Glahn, journalist med spe-ciale i onlinenetværk og online-communities.

GrupperneEn mulighed er at følge lø-bende med i hvilke grupper, der dannes på Facebook.Dem der opstår som reak-tion på upopulære lokalpo-litiske tiltag, større politiske beslutninger eller de grup-

per, der opstår i protest mod eller som støtte for begiven-heder eller personer.”For mig at se, er Facebook blevet en ny form for Spea-kers Corner. Et hurtigt læ-serbrev, der kan samle rigtig mange underskrifter. Måden at samle mennesker på er blevet så effektiv, at nogle politiske instanser mener, det er blevet for let at samle underskrifter via Facebook,” siger Abelone Glahn. ”En journalist kan ved at følge med i hvad, der fore-går i for eksempel politiske aktionsgrupper, få en masse historier foræret om prak-tiske aktioner, eventuelle uenigheder eller nye syns-punkter.”

Det er dog vigtigt at vur-dere de forskellige grupper, da ikke alle grupper er lige troværdige.

Om pagesEn page kan bruges til at promovere alt fra mediere-daktioner over virksomhe-der til politiske partier.Du kan bruge dette redskab på tre måder:For det første kan man følge med i oprettelser af nye pages, der ligesom grupper, kan opstå i kølvandet på for-skellige politiske begiven-heder. Derudover kan man bruge pages til at få indblik i virksomhedernes eller par-tiernes forskellige holdnin-

ger. Den sidste måde du kan bruge pages på, er ved selv at oprette en page og igen-nem den skabe dialog mel-lem læserne/lytterne og en redaktion.

KildesøgningDu kan også bruge Facebook til at søge kilder og cases. Én måde at gøre det på, er ved at ændre din status-up-date, så den indeholder en efterlysning af en specifik kilde eller et spørgsmål, du ønsker besvaret.På samme måde kan du sende mails rundt i din ven-nekreds, eller oprette en åben gruppe, hvor du beder

andre om hjælp til at finde kilder og cases.Hanne Paludan Kristensen, der arbejder som professio-nel fotograf, har oprettet en gruppe, der skaber netværk mellem fotografer, journali-ster og almindelige menne-sker.Den hedder ‘Netværk for netværkets skyld’ og kan findes, hvis du søger efter den på Facebook.

Facebooks faldgruberDer er dog visse ting, der bør overvejes, inden du går i gang med at bruge Face-book professionelt.Du skal overveje dine priva-te indstillinger på facebook, tag en beslutning om, hvem

der kan se hvilke oplysnin-ger, du lægger ud på din profil.Derudover bør du ind-dele dine venner i forskel-lige grupperinger og tildele nogle af dem det, der hed-der en ‘limited profile’. Hvis ikke du gør dette, kan det betyde, at folk du kender fagligt, professionelt eller arbejdsmæssigt pludseligt får indsigt i dit privatliv og ligeledes kan få indsigt i, hvem du har dine historier fra, hvilket potentielt kan skade dine kilder.

Facebook som journalistisk værktøjFacebook opfattes af mange som en underholdningsportal, men det kan også bruges til at finde idéer til historier eller til at finde svært tilgængelige kilder

”Velkommen til Troldspej-let. Her mødes vi en gang om ugen for at se på nyt fra eventyrets og fantasiens verden.” Stemmen er Jakob Stegelmanns og året 1989. Ordene indleder første af-snit af Troldspejlet, som se-nere skal blive det ultimative tv-magasin for nørder i alle aldre.Troldspejlet, som ugent-ligt følges af 200.000 seere, kunne den 3. februar 2009 fejre tyve år på skærmen.

Fans hylder Troldspejlet Siden første afsnit har Troldspejlet, med vært og redaktør Jakob Stegelmann i spidsen, dækket alt, hvad der rørte sig inden for fan-tasy og science fiction. I en tv-verden fuld af døgnfluer må det betegnes som lidt af en bedrift, når et program

gennem så mange år formår at reflektere tidsånden. Og i forbindelse med jubilæet har det da heller ikke skortet på begejstrede tilkendegivelser fra seerne.”Vi fik utrolig mange breve,” fortæller Jakob Ste-gelmann. ”På dr.dk’s hovedside var nyheden om jubi-læet den mest læste i over et døgn. Det var utroligt overstrøm-mende. Hvis jeg har en dårlig dag, går jeg altid ind og læser det.”

En dedikeret seerEn af de fans, som har slugt hvert ene-ste minut med entu-siasme, er Thomas Daugaard. Som barn opdagede han Trold-spejlet, der blev det frirum, hvor han kunne dyrke sin noget nichepræ-gede interesse for Dun-geons & Dragons og diverse

rollespil. I dag er han ligeså begejstret for programmet, som han var som ti-årig. ”Det er tidløst. Blandt andet f o r d i

Jakob Stegelmann gør det så godt. Han er meget upræ-tentiøs og afslappet. Han snakker direkte til folk i ste-det for at henvende sig fra et

højere niveau.”

Vært ved til-fældeRollen som vært endte Jakob Ste-g e l m a n n med at påtage sig ved et rent tilfælde. Da

han sendte et program-forslag ind til DR om at lave

et fantasyma-gasin, blev han

tilbudt jobbet som studievært.

Han accepterede tø-vende, og i dag er den

uprætentiøse vært med den rolige stemmeføring et ikon for alle, som interes-serer sig for de ældste spil-

lekonsoller eller de nyeste mangaudgivelser.

Ikke skabt til X-FaktorJakob Stegelmann betegner sig selv som en atypisk vært, fordi han i virkeligheden ikke gider stå foran et ka-mera.”Jeg er en anderledes slags studievært, fordi jeg i virke-ligheden ikke vil være det. Jeg er en specialist, som kun kan være vært i lige præcis der her program.

Jeg kunne jo ikke være stu-dievært i X-Faktor.”

Nøgtern serveringEvnen til at sætte sig i bør-nenes sted er meget vigtig for Jakob Stegelmann. Den 10-årige dreng, som stadig er hovedrepræsentanten for målgruppen, skal have en fornemmelse af, at han ikke bliver talt ned til, når han, som Stegelmann formulerer det i første afsnit, bliver gui-

det gennem eventyrets og fantasiens verden. Af samme grund afpasses sproget hel-ler ikke efter målgruppen. ”Det skal være et program, hvor vi taler direkte til se-eren. Jeg laver ikke om på mit sprog, fordi jeg taler til børn. Det er en forholdsvis nøgtern servering af tinge-ne, så folk selv får mulighed for at vurdere, hvad de kan lide.”

PletskudNoget tyder på, at stilen har ramt plet. I hvert fald er strømmen af passionerede jubilæumshilsener endnu ikke stilnet af. Jacob Stegel-manns egen forklaring på den store interesse fra se-erne er ganske jordnær:”Det er simpelthen bare nogle spændende emner. Så længe der findes spil og fan-tasyfilm, er der behov for at orientere om det. Og derfor er der stadig brug for Trold-spejlet.”

Et spejl for tidsåndenI år kunne Troldspejlet fejre 20 år som samlingspunkt for børn, unge og voksne med hang til fantasy. Illustreret Bunker tog en snak med Jacob Stegelmann om årsagerne til programmets lange levetid og fortsatte succesTekstEva Aagaard

IllustrationDR.DK/TROLDSPEJLET

TekstLaura AggernæsFotoSofie Amalie Klougart

15ILLUSTRERET BUNKER F O K U S FEBRUAR 2009

KÆRE

ILLUSTRERET BUNKER

TILLYKKE MED DE 10 ÅR.

- OG ET HALVT....

16 ILLUSTRERET BUNKER FEBRUAR 2009

Dårlig samvittighed er ikke noget, der får Lars til at ligge vågen om natten, selv-om han op til flere gange har opdigtet kilder og cita-ter til artikler, han har skre-vet på Journalisthøjskolen. Hvis følelsen alligevel strej-fer ham i ny og næ, er det ikke samvittigheden over for skolen, der trykker. For som han siger:”Det er jo én selv, der kom-mer til at stå til regnskab.”

Lidt ekstra krydderi Lars har ligesom de fleste andre af og til stået i den si-tuation, hvor han manglede det saftige citat, der kunne give den tynde historie tyngde. Og et par gange har fristelsen været for stor, og Lars har brudt reglerne.”Det er ikke bare sådan, at

jeg har taget et rigtigt citat og så strammet det lidt. Jeg finder simpelthen selv på det,” fortæller han. Lars ved godt, at undervi-serne kan finde på at ringe til kilderne, så det har han på bedste vis sikret sig mod. Han har flere gange skrevet en af sine venner på kildeli-

sten og aftalt, hvad vedkom-mende skulle sige, hvis han blev ringet op. Men det er aldrig sket.

Ingen søvnløse nætterDette forklarer han med, at han kun har snydt ved min-dre reportageopgaver og lignende og ikke har opfun-det større personligheder til brug i casehistorier.

”Det er ikke de helt store luftkasteller, jeg har bygget. Det er lidt ekstra krydderi,” fortæller han.Derfor har Lars heller al-drig været bange for at blive taget i snyd. Han mener, at hvis folk vil snyde, er det svært for skolen at stoppe dem.

Når snakken falder på sam-vittigheden, peger Lars på sig selv.”Det er jo et eller andet sted et tegn på ens egen util-strækkelighed,” siger Lars og fortsætter, ”men jeg lig-ger ikke søvnløs over det.”

Lars er et opdigtet navnHans sande identitet er kendt af redaktionen.

”Det svarer til at være bank-elev og tage af kassen.” Så alvorligt betegner studie-leder på journalistuddannel-sen, Solveig Schmidt, det at opfinde sine egne kilder til brug i skoleopgaver på Jour-nalisthøjskolen. Men det finder sted alligevel. En survey-undersøgelse, som Illustreret Bunker har foretaget, viser, at otte ud af 100 adspurgte elever på andet og tredje, samt sy-vende og ottende semester selv har prøvet at opfinde en

kilde til brug i en opgave på skolen.

”Det gør man bare ikke”Solveig Schmidt ser snyde-riet som et problem på flere punkter. Allervigtigst er det dog, at det at opdigte kilder og citater dybest set strider imod et helt grundlæggende princip for professionen.”Det gør man bare ikke som journalist. Man lyver ikke, og man digter ikke,” slår hun fast.

Mange strejfes af tankenI en presset situation kan det være fristende at snyde, og

en fjerdedel af de adspurgte elever har da også tænkt tan-ken. Selvom Solveig Schmidt mener, at ordet alvorligt er mildt, når man skal betegne den form for snyd, kan hun

godt acceptere, at tanken farer igennem hovedet på nogle af de studerende.”Hvis man sidder klokken 22 om aftenen og ikke har fået ringet endnu, så kan tanken måske virke fristende. Det er

sikkert forståeligt. Man kan tilgive mange sjove tanker, mennesker kan have – bare de ikke handler derefter,” siger hun. At otte ud af hundrede har

prøvet at opdigte en kilde, ser Solveig Schmidt som et højt tal. ”Det er uhyggeligt, at der er otte, der har opdigtet kilder. Det bryder jeg mig ikke om,” siger hun og på-

peger, at det jo svarer til, at mindst én på hvert hold kan finde på det

Næsten umuligt at opdage Tjek af kilderne er den ene-ste mulighed skolen har får at opdage snyderi. Undervi-serne ringer derfor til nogle kilder og tjekker, om alt er, som det skal være. Her op-dager de mange forskellige typer fejl, men ikke kilder, der ikke eksisterer.Det gør det svært for skolen at løse problemet.”Vi skulle nødigt få det ry her på skolen, at eleverne ikke vægter troværdighed. Vi vil derfor slå knaldhårdt

ned på dem, vi rent faktisk finder, der gør det her,” siger Solveig Schmidt.Hun fortæller, at skolen vil bruge Illustreret Bunkers undersøgelse som anledning til på ny at gennemgå syste-merne, for at se om noget kan gøres bedre. Og hvis man på et tidspunkt opdager en elev, der bruger selvop-fundne kilder, vil det have konsekvenser, siger Solveig Schmidt:”Fandt vi sådan en, så er det er en sanktion uden lige. Jeg vil mene, at man skulle bortvises fra semestret. Ud, simpelthen.”

Studerende snyder med kilderDa Illustreret Bunker for 10 år siden så dagens lys, kunne man på forsiden læse om elevernes brug af op-digtede kilder. 10 år senere har otte ud af 100 elever prøvet det. Det er otte for mange, mener skolen

TekstNikolaj Søndergaard

Det rammer dig selvLars har flere gange opdigtet kilder og citater, når han har skrevet artikler på Journalisthøjskolen

TekstNikolaj Søndergaard

At snyde med kilder svarer til at være ban-kelev og tage af kassen

“ “

- Solveig Schmidt, studieleder

Det er ikke de helt store luftkasteller, jeg har bygget. Det er bare lidt ekstra krydderi.

“

“

- Lars

For 10 år siden havde hver tiende studerende på 3. semester opdigtet interwievs eller citeret fiktive kilder. Undersøgelsen blev dengang foretaget anonymt og skriftligt under en fore-løsning i Frøberts

- 1. udgave af Illustreret Bunker, september 1998

- Otte ud af ti har selv opdigtet en kilde- 24 ud af 100 har én eller flere gange overve-jet at opdigte en kilde- 54 ud af 100 har flere gange interviewet en

- Rundspørge blandt 100 studerende på 2., 3., 7., og 8. semester

17ILLUSTRERET BUNKER F O K U S FEBRUAR 2009

Han overtog stort set sko-lens tidligere avis, måske et blad, i en plasticpose med få noter om arbejdet på avisen. Derfor måtte han, sammen med sin redaktion, redefi-nere avisen og gøre den til den avis, vi kender i dag. Da avisen i slutningen af 1998 ændrede navn til Illustreret Bunker, var det ikke kun et navn, man skiftede. Den nye chefredaktør og hans redaktion havde også klare idéer om, at Jour-nalisthøjskolens nye avis skulle være mere strukture-ret, kritisk og uafhængig.

I anledningen af Illustreret Bunkers 10 års jubilæum har vi stillet Peter Juncker-Mikkelsen 10 spørgsmål om livet i og efter Bunkeren:

Hvorfor navnet Illustreret Bunker? Skolen er jo kendt som bun-keren, og så spiller det også på bunker – som i ’bunker af papir.’ Samtidig var der på et tidspunkt et kunstprojekt i Nordjylland, som hed ’The Bunker Secret Society.’ Der er blevet gemt et kunstværk i en bunker i Hirtshals, som først bliver fundet frem igen i 2050. Så det var også en catch på det.Skolens foregående avis, Måske et blad, synes vi var ret defensiv. Vi ville signa-lere noget helt andet; noget lidt smart, og noget alle kunne forholde sig til.

Man kan desuden se det som ’en oplyst bunker’.

Hvad var visionen med den nye avis?Visionen var at opbygge et uafhængigt, selvstændigt blad, der kunne løbe rundt.

Som ikke skulle undlade at skrive de historier, som le-delsen helst ikke ville høre om. Og som heller ikke skulle please eleverne. Vi ville være et frit og uafhæn-gigt medie og gøre avisen mere struktureret.

Hvad drømte du om den-gang?Det var da et skrækkeligt spørgsmål (griner). Ej, jeg drømte da om at lave noget god journalistik.

Hvad er dit bedste minde fra ’Bunkertiden’?Jeg har mange minder, men jeg husker især, da det før-ste blad blev lavet færdigt og udgivet. Det var fedt at være engageret i noget og opleve, at det lykkedes.

Hvilken historie husker du bedst?Jeg husker bedst vores ci-tathistorie. Den handlede

om journaliststuderende, der brugte opdigtede kilder. Jeg lavede ikke historien selv, for jeg var jo chefre-daktør, men det var en god historie.Desuden havde vi siderne ”Sandheden er grov” (red. satiresider), som skabte en del røre blandt elever og lærere.

Hvad har Illustreret Bun-ker givet dig af erfarin-ger? Det har givet mig en evne til at planlægge. Og så har

det givet mig en tro og viden om, at tingene kan lade sig gøre.

Hvad laver du nu? I dag beskæftiger jeg mig mere med kommunikation. Jeg arbejder som kommuni-kationskonsulent hos AKF, der forsker i den offentlige sektor og dens brugere.

Læser du stadig Illustre-ret Bunker? Ja, faktisk har jeg lige været inde og rode lidt på hjem-mesiden. Men avisen bliver desværre ikke sendt ud på min arbejdsplads.

Et råd til avisen i dag?Klø på! Gør det, I synes, er sjovt, og det, der flytter jer..

Hvad drømmer du om nu?Jeg drømmer selvfølgelig om at komme tilbage og ar-bejde på Bunkeren!

10 hurtige til Bunkerens første chefredaktør10 år er gået, siden Illustreret Bunker kom til verden, men livet i bun-

kerens beskyttende rum er ikke glemt. Tidligere chefredaktør, Peter

Juncker-Mikkelsen, fortæller her om ambitionerne, der var med til at

skabe Journalisthøjskolens avis, som vi kender den i dagRå, direkte og konfronte-rende - en skolebladsver-sion af Ekstra Bladet. Sådan husker Anne-Marie Dohm den journalistiske stil fra Il-lustreret Bunkers første tid. Godt nok var avisen allerede en fuldvoksen sag, da hun blev rektor i 2007. Men fra redaktionsniveau har hun fulgt avisens fødsel.Og hvad mener rektor så om Illustreret Bunker i dag? Hvor scorer avisen point, og hvor er der udfordringer?”Der har været nogle rig-

tig gode Illustrerede Bun-kere. Avisen har bevæget sig meget uden for skolen og set på, hvad der sker i medie-verdenen lige nu. Der bliver talt med interessante men-nesker og med journalister, der kan fortælle, hvordan de fagligt har flyttet sig.”Det mener Anne-Marie Dohm om indholdet i de udgaver af Illustreret Bun-

ker, der er udkommet på de seneste semestre.

Plads til dårlige historier – med mådeNår det er sagt, er der stor forskel på de enkelte artik-ler, som ifølge Dohm spæn-der bredt – lige fra faglige diskussioner til petitessero-deri og fra anderledes, ny-tænkende historier til artik-ler, der er direkte dårlige: ”I nogle historier kommer skribenterne ikke ind til

kernen, og artiklerne har for mange faktuelle fejl. Det skal der også være rum og plads til, når det er et stu-dieprojekt,” siger hun.Dog er det også vigtigt at være opmærksom på, at Il-lustreret Bunker netop ikke kun er et skoleblad: ”Avisen er ikke kun en sandkasse – den bliver sendt ud til alle praktikstederne. Og så er

det problematisk, hvis den er fyldt med fejl.” Derfor er det til tider nød-vendigt for Dohm at gribe fat i de studerende, hvis de har lavet noget, der ikke er godt nok.

Tid til modernisering?Når Illustreret Bunker ud-kommer til centrale virk-somheder i medieverdenen, sender den desuden tvety-dige signaler til sine læsere. På den ene side er det tyde-ligt, at dygtige skribenter står bag, på den anden side er layoutet og distributio-nen gammeldags. ”Det er en opgave og en udfordring, som Illustreret Bunker skal løse.” Og det burde ikke være noget problem, mener Dohm: ”I får som studeren-de en topmoderne uddan-nelse.””Det gammeldags præg er også tydeligt på hjemme-siden, som er meget mini-malistisk. Det er stadig den trykte udgave af Illustreret Bunker, der er den primæ-re udtryksform, og det ser Dohm absolut ikke som en fordel:”Der er ingen tvivl om, at hvis man skal være et mo-derne medie på en moderne institution, så skal man ind-drage sine læsere, og de ting man laver, skal præsenteres på web.” Så vil flere ifølge Anne-Marie Dohm invol-vere sig: ”Hvis det var et elektronisk medie, ville jeg bruge det meget mere ak-tivt.”Hvis man for blot en uge siden gik forbi avisholderne med Illustreret Bunker, stod der november 2008 på avi-serne. I februar måned. ”Det virker umoderne i en elektronisk, digital tidsal-der,” mener Anne-Marie Dohm.

Dohm: Illustreret Bunker trænger til moder-nisering

TekstEmilie Conradsen

Illustreret Bunker kan skrive interessante historier – for det meste på et højt journalistisk niveau. Men avisen er for gammeldags, mener Anne-Marie Dohm

Illustreret Bunkers begyndelse:

Marie Louise Albers

TekstThea Berg Johan-sen og

Avisen skul le ikke undlade at skrive de historier, som ledelsen helst ikke vi l le høre om

“

“

-Peter Juncker-Mikkelsen

18 ILLUSTRERET BUNKER F O K U S FEBRUAR 2009

Kvalmen presser i halsen. Ørerne bløder. Det drypper rødt ned på gulvet under sæ-derne i Frøberts. Nu gjorde han det igen. Det gør ondt over det hele. ”Husk det nu. Show it, don’t tell it. Og kill your darlings, så vi andre ikke skal gøre det.” Han spytter ordene ud over forsamlingen på samme måde, som de er blevet spyt-tet ud de sidste hundrede gange. Tusind gange. Over-flødigt allerede gang num-

mer to. Deraf ørepinen. For vi ved det godt. Og de hverken ægger eller vækker nogen form for skrivelyst. Overhovedet.

Velklædte vinklerDet er de der klichéer. De på overfladen små uskyldige fraser, som lever livet i sus og dus. Som små myg fiser de rundt, sniger sig ind alle steder i alle sammenhænge, og hvem der bare havde en eller anden insektspray, så man kunne sprøjte stolper op og ned over det hele og slippe af med dem.

Eventuelt give underviserne på Journalisthøjskolen et lille pust i ansigtet samtidig. Eller hvad? Kan vi i virke-ligheden godt lide dem? Klichéerne altså? Disse velmenende læresæt-ninger, som kloge menne-sker såsom Aristoteles, Gitte Luk og Lars Bjerg er så rø-rende enige om, er eviggyl-dige og evigt anvendelige. Hvis bare vi har orden i den journalistiske værktøjskasse og ifører os en vinkel som en nederdel (altså kort, men som alligevel dækker det vig-tigste), så skal vi nok kunne levere kornfede, sprængfar-

lige artikler, tv-programmer eller radio-reportager, som,

tja.. vælter verden. Måske er de faktisk til hjælp. Nogle gange.

Fisk? Det som kan undre er, om det virkelig er nødvendigt at

anvende disse words of wiss-dom så konsekvent. Skal de

indgå i hvert for-manende oplæg i klassen eller i Frøberts, og giver de overho-vedet mening? Kan man egent-lig leve op til de tre berømte

K’er og på én og samme tid være både kærlig, kritisk og konstruktiv, når man laver feedback? Hvor spids skal en vinkel mon være, før den kan passe ind i måsen på en spurv, og hvad har det over-hovedet med min historie

at gøre, at fisken har et ind-bydende hoved, en såkaldt kødfuld krop og helst skal lave et svirp med halen til sidst? Tænd mig, din lille djævel, står der i en bog. Men ikke så ens ører bløder, og man må vakle ud på toilettet, fordi man skal kaste op. Find på noget nyt. Vi skal nok huske det, vi kan bruge til noget. Resten er bare regler. Og den største kliché af dem alle er jo som bekendt, at de er til for at brydes. Så lad os gøre det.

10 år med de samme gamle travere:

Dræb nu de der darlingsVi får smæk, hvis vi bruger dem for meget. Eller hvis vi bruger dem overhovedet. Alligevel

lever de sproglige floskler og fimsede klichéer et fedt liv på JournalisthøjskolenTekstFie Krøyer Dahl

10! 10! 10! 10! 10! 10! 10! 10! 10!10 år på bagen har Bunkeren. I den anledning har vi kigget nærmere på, hvilke 10 ting du ikke kan undvære på Journa-listhøjskolen. 10 journalister der mangler i fredagsbaren, og 10 ting vi savner i kantinen

Hvor spids skal en vinkel mon være, før den kan passe ind i måsen på en spurv?

“

“10 ting der mangler i kantinen:1. Bland selv slik (100g for 7,50) og endnu mere kage (vi har brug for sukker)

2. Mængderabat (fx. på kaffe)

3. Temauger (fx. grillmad eller ostebord)

4. Billige smøger (Rød LM for eksempel. De er SU-ven-lige!)

5. Dagslys

6. Fadølsanlæg (med Thy pilsner og lækre udenlandske hvedeøl)

7. Ugentlige madanmeldelser fra kantinens brugere

8. Noget i automaterne

9. Flere maskiner; slush-ice maskine, popcornsmaskine, soft-ice maskine og sodastreamer.

10. Udbringning til Biblioteket og 700-gangen

10 ting du ikke kan undvære på Journalisthøjskolen: 1. Praktisk termokande med kaffe

2. Forlængerledning (skolen er åbenbart bevaret i ægte fri-landsmuseumsstil; stort set uden elektronisk omtanke)

3. Stor kærlighed for gruppearbejde (Du hænger på de andre 5-6 stykker, learn to love it!)

4. De fire K’er: Kurt Strand, Kurt’s Mor, Køkultur og Kaffe

5. Så meget elektronisk udstyr som muligt (Det giver pre-stige, sådan er det bare)

6. Cykelhjelm (Oluf Palmes Allé er drønfarlig)

7. Den elskede (?) Undre-kinabog med kaffepletter og krusseduller

8. Tetris, GeoChallenge og kaffe til de lange dage i Frø-berts

9. Nyheds-sms-service (vær opdateret – konstant!)

10. En stor madpakke eller et ordentligt SU-lån til at købe frokost i kantinen for.

10 journalister der mangler på væggen i Fredagsbaren:1. Kurt Strand (Han er skarp, voksen-lækker og helt vildt høj)

2. Jørgen Leth (Livsnyderen Leth har bjergtaget os alle, poetisk cykelkommentator, journalist og forfatter. Til en-hver bar hører en rødvinsdrikkende verdensmand)

3.Søren Ryge (Han er stået af nyhedsræset, opfinderen af dogme-tv. Altså; no stess, afslappet og oldscool journali-stik).

4. Ibi Støving (Alle elsker Paradise Hotel)

5. Jes Dorph-Petersen (Den ældre lune skærmtrold med royal ekspertise og skønne bløde træk)

6. Cecilie Frøkjær (Ikke til at komme udenom. Charmetrol-den, som hele Danmark elsker)

7. Jeppe Nybroe (har bidraget med mange indslag til un-dervisningen)

8. Mette Mørk (To know her, is to love her)

9. Chalotte Birchow (Baller af stål, du skal nå dine mål!)

10. Clement Kjersgaard (Love him or hate him. Han er helt sikkert let at tegne)

Marie Louise Albers

TekstThea Bergog

If your mother says she loves you, check it out

- Jan Dyberg Larsen, Lektor Journalisthøjskolen

19ILLUSTRERET BUNKER F O K U S FEBRUAR 2009

20 ILLUSTRERET BUNKER FEBRUAR 2009

Går du og roder med en historie, der ville være god til Bunkeren? Og er der lang

tid til næste udgivelse? Så få din historie publiceret på Illustreret Bunkers NYE

hjemmeside

www.illbunker.dk

Skriv din idé og historie til Illustreret

Bunker: ib@mail.djh.dk

DEN MODERNE BUNKER – Nu på nettet!

Læs tidligere udgaver af Illustreret Bunker på www.illbunker.dk

Der er tydeligvis fest, for folk danser, og der er musik. Men helt uberørt af omgi-velserne står en nøgen mand og kvinde og kigger tomt på hinanden. En Hello Kitty maser sig irriteret i mel-lem dem og siger noget på japansk. Men de to nøgne bliver uanfægtet stående. De venter på at blive taget i brug og gjort levende af kunstnerne, Eva og Franco Mattes, som har designet dem i ’Second Life’.Videoinstallationen ville virke både bizar og komisk, hvis ikke det var fordi, at mange mennesker faktisk udlever deres drømmeiden-titet i parallelverdener som ’Second Life’. Man bliver altså tilskuer til et mærke-ligt, men eksisterende uni-

vers, hvor kunstnerne leger med ens opfattelse af, hvad der er virkeligt, og hvad der er menneskeligt.

Livsbekræftende gløde-pærerInstallationerne er lavet af internationale kunstnere

uafhængigt af hinanden og har derfor meget forskel-lige udtryk. Man går ikke bare rundt og er passiv be-søgende. Man deltager også fysisk. Som for eksempel i Pulse Room hvor loftet er et ildhav af blinkende glø-depærer. Ved at lægge hæn-derne på en sensor, bliver ens puls gengivet i blink, så hver glødepære viser ét liv, én forbipasserende i ét

øjeblik. Ideen er helt enkel, men netop derfor er den også effektfuld. Især idet øjeblik man opdager, at en-kelte pærer er sprunget.

I like ninjas. I like mushrooms. I love you, peaches!

Udsti l l ingen spænder lige fra det absur-de, over i det smukke, til det humoristiske. I Listening Post er et bælg-mørkt rum op-lyst af en væg

med miniskærme, der i ægte Matrixstil viser brudstyk-ker af internetsamtaler fra nuet. Alt lige fra mystiske seksuelle fantasier til næsten chatlignende kærlighedser-klæringer kommer til syne. En fremstilling af internet-tets pseudoagtige kommu-nikation, der næsten virker skræmmende. Men ligesom resten af udstillingen for-nemmer man noget menne-skeligt og varmt. Noget der får én til at forlade ARoS i bedre humør, end man var, da man kom.Udstillingen kører frem til 26. april 2009.

Der er i følge ARoS gratis adgang med pressekort.

Digital hjertebanken på ARoSMan bliver glad af at se udstillingen ’Enter action’ på ARoS, der sætter fokus på de menneskelige vilkår i en digital tidsalder

TekstCecilie Gremaud

FotoJonas V. Ørtvig

Men de to nøgne bliver uan-fægtet stående. De venter på at blive taget i brug og gjort le-vende

“

“

Hvis du er under 27, kan du kommer billigt ind på ARoS. Hvis du har pressekort, kommer du gratis ind

- ARoS

21ILLUSTRERET BUNKER K U LT U R FEBRUAR 2009

Korruption. Magtmisbrug. Aflytning. Præsident Ri-chard M. Nixon var en del af det hele. Han svigtede sit embede, sit folk og sit land, men kom aldrig for retten. Endelig, tre år efter sin aftrædelse, giver han in-terviews. Men skurken bag Watergate er en lun og ly-nende intelligent nørd.Journalist og talkshow-vært David Frost vil afsløre USA’s største politiske skurk. Men helten, der vil knækkede Nixon, er en dameglad jet-setter med stjernedrømme.

AntiFROST/NIXON har ikke været i gang mere end et par minutter, inden det står klart, at der er tale om en

film, som går udenom stere-otype karikaturer. Instruk-tør Ron Howard har skabt et intenst dokudrama, hvor Frank Langella (Nixon) og Michael Sheen (Frost) begge leverer imponerende skuespilpræstationer. Frank Langella skaber i rol-len som Nixon et helstøbt og sympatisk menneske, der ædes op af fortrydelse over sit mislykkede livsprojekt. En forsmået, men passio-neret mand, der helhjertet kæmper for sit og nationens bedste.Over for antiskurken, sidder velsmurte David Frost, som på ingen måde har natio-nens bedste på sinde. Frost er åleglat og entusiastisk, men Michael Sheen spiller på detaljerne, og man kan hele tiden mærke, at der er røre under den optimistiske overflade. Frost satser alt, og jo nærmere han kom-mer interviewene, jo mere

krakelerer facaden. Lav ar-bejdsmoral og manglende journalistisk erfaring gør ham til et let offer for Ni-xons velforberedte spin. Antihelten taber de tre før-ste runder, men vinder som bekendt i sidste. Udeluk-kende på grund af sit re-search-team.

Se den!Der er ingen tvivl om, at FROST/NIXON er en bio-graftur værd, og manglende kendskab til Watergate-skandalen er ingen hindring. FROST/NIXON holder spændingen hele vejen igen-nem, selvom slutningen er givet på forhånd, og det kan kun anbefales at se den. Der er store tanker, store følel-ser, udstillede journalistiske og politiske tricks og stort skuespil.

FROST/NIXONNår en antihelt og en antiskurk slås, bliver de begge til menne-

sker

TekstDitte Lilholm Post

Mikael Blomkvist og Lis-beth Salander. Et umage par og et fiktivt pragteksemplar af den evigtgyldige kliché; modsætninger mødes.Det er efterhånden ligeså sikkert som rock på Ros-kilde Festival, at en bogsuc-ces skal konverteres til det hvide lærred. Det er dog altid mindre sikkert, hvor succesfuldt det sker. Men Stieg Larsson kan godt tilla-de sig at juble i sin grav over denne filmatisering. Manu-skriptet er respektfuldt over for bogens plot og skuespil-lerne bringer personerne til live på troværdig vis.Første del af filmen følger de to hovedpersoner hver for sig, indtil en pensioneret koncernchef og en fyrre år gammel mordgåde bringer dem sammen og lader dem

fatte sympati for hinanden trods deres forskelligheder.Noomi Rapace får lov at folde rollen som Lisbeth Sa-lander helt ud. Vi ser hende blive udnyttet og ydmyget af sin sataniske formynder, og vi oplever hende tatovere sin hævn hen over hans mave. Vi fornemmer også hendes forvirring over de følelser, som Mikael Blomkvist brin-ger op i hende. Hele hendes komplekse væsen bliver stil-let til skue på fremragende vis.Samspillet mellem de to ho-vedpersoner er vittigt og el-skeligt, og skuespilleren Mi-chael Nyqvist er glimrende som den midaldrende, fem kilo for tunge graver-jour-nalist Mikael Blomkvist. Men han får ikke mulighed for også at udfolde sig som den storcharmør og kvin-debedårer, som ellers er et essentielt karaktertræk ved ham i bogen. Udover Lis-

beth Salander er alle hans forhold til kvinder skåret væk i filmen, hvilket er rig-tig ærgerligt. Hvor er den Mikael Blomkvist, der trods de fem ekstra kilo og sin sta-tus af midaldrende kan trylle trussen af enhver kvinde? Ham, der bare elsker kvin-der i en historie, hvor det ellers vrimler med mænd, der hader dem? Ham savner man. Men det ændrer ikke ved, at vi har at gøre med en ualmindeligt vellykket film. Selvom man har læst bogen, keder man sig ikke et se-kund af de to timer og 35 minutter - ikke mindst på grund af de gode skuespil-præstationer. Har man ikke læst bogen, er man gået glip af en fremragende historie med et uovertruffet plot, men nu er der mulighed for at råde bod på det uden at tage læsebrillerne på.

Journalisten og særlingen440.000 danskere ejer et eksemplar af bogen ”Mænd der hader

kvinder”. Filmen følger succesen op med stil

TekstSigne Kammersgaard

Store armbevægelser i FC Åben ModusEfter opbrud med FC Jura, hundeslagsmål med kommunen og et svingende efterår, står Journa-listhøjskolens stolthed, fodboldholdet FC Åben Modus, nu over for en spændende sæsonTekstFC Åben Modus

Foråret er lige om hjørnet, og det er den tid på året, hvor unge danske mænd bliver fodboldliderlige. Hos Journalisthøjskolens fod-boldhold, FC Åben Modus, finder man ingen undtagel-se. Efter et turbulent efterår, hvor samarbejdet med FC Jura fik en dramatisk og brat afslutning, står FC Åben Modus nu på egne ben som selvstændig klub. En spæn-dende sæson er i vente. ”FC Jura ville ikke længere give os lov til at være deres andethold, og vi måtte starte et hundeslagsmål med kom-munen for at blive oprettet som forening. Det tog flere måneder at komme ind i varmen hos kommunen,”

siger nuværende formand Sebastian Stanbury, der også var med i bestyrelsen i efter-året.

Inde i varmenFC Åben Modus er nu inde den kommunale i varme, klubben er registreret i JBU, og nye medlemmer har vist interesse.”Jeg er glad for at sige, at det er lykkedes at få styr på det hele. Vi har fået baner i Århus Nord til træning og kamp, og det er kun en formsag at få meldt holdet til serie 5 i foråret,” siger Sebastian Stanbury.

Operation oprykningDet sportslige er altså i fokus, selvom FC Åben Modus har gjort fint opmærksom på sig selv ved at hænge nye bille-

der af sig selv op i fredagsba-ren. Træner for holdet er for anden sæson i træk Martin Davidsen, og han har store ambitioner for det kom-mende forår.”Vi har tilmeldt os Serie 5, og vi spiller selvfølgelig for at vinde. Derfor går vi også målrettet efter oprykning i første forsøg. Det er bestemt ikke umuligt,” siger Martin. Forberedelserne til sæsonen er i fuld gang.

Holdet træner indendørs hver onsdag på de bonede gulve i Trige, og det er også blevet til en testkamp mod den faste sparringspartner fra Idrætshøjskolen, som styres af den tidligere Super-ligastjerne Morten Bruun. Og der skal god modstand til at gøre FC Åben Modus klar til sæsonen, som byder på mange udfordringer.

”Vi tilmelder os også Landspokalturneringen, og så glæder vi os til vores revanchekamp på udebane mod SDU’s journalister, AC Jourventus,” siger for-mand Sebastian Stanbury.Træner Martin Davidsen er ikke nervøs før sæsonen

”Jeg er sikker på, at vi får stablet et godt hold på be-nene. Det bliver ikke nemt, men jeg er ikke i tvivl om, at vi når vores mål. Bolden er jo rund, så vi skal bare sparke den i kassen,” siger Martin.

Mænd der hader kvinder har premiere i en biograf nær dig fredag den 27. febrear 2009

- biocity.dk

22 ILLUSTRERET BUNKER K U LT U R FEBRUAR 2009

Endelig kom dagen. Vi gik ombord på skoleski-bet Journalisthøjskolen, der forhåbentlig om fire år vil have klædt os på til at kunne overleve på det store åbne mediehav. Derfor var forventningerne store, og det samme var spændingen, da vi lettede anker og drog fra sikker havn for at prøve kræfter med JMU-forløbet.Som nye ombord på skole-skibet Journalisthøjskolen uden kendskab til skibet og dets besætning har undervi-seren en stor betydning, når sejlene rigges til, og kursen stikkes ud. Underviseren skal vel fungere som en form for kaptajn, der med erfa-ren hånd skal holde skibet på rette kurs – også selvom bølgerne er høje.

Det medfører, i vores optik, en række problemer, hvis kaptajnen er lige så ukendt med det lokale farvand som os andre landkrabber. Det må være svært at lede et skib, når man ikke kender forskel på styr- og bagbord og ikke har et ordentlig tag i roret. Man bliver som gast om-bord nemt søsyg, når kap-tajnen er hentet ind udefra til lejligheden og ikke virker til at kende kursen. Det blev fremlagt fra skibets øverste ledelse på afrejseda-gen, at de udefrakommende kaptajner på broen skulle være med til at give et frisk pust. Men hvis det friske pust i stedet udvikler sig til en storm af undren, forvirring og usikkerhed hos os nye ga-ster, ja, så må skibets ledelse overveje, om JMU-forløbet er stedet for en uvant kap-tajn at sejle. En erfaren søulk med en større ballast, som kender skoleskibet JH og dets kurs, har mere overblik og vil derfor bedre kunne

råde og styre sin besætning – også i høj sø.Desuden har der været rige-ligt med briser de første par uger. Hver dag har været fyldt med nye indtryk, in-formationer og invitationer til forskellige arrangemen-ter. Når vinden har lagt sig lidt, og vi kender skibet bedre, er vi overbeviste om, at nye kaptajner ville kunne lære os meget. Dette indlæg er altså ikke ment som et mytteri 50 sømil fra land, men mere som en tilkendegivelse af, at man som ny på dækket, har brug for en kaptajn, der kender skibet på forhånd og er udstyret med de rette værktøjer, så skibet ikke får slagside. Det må trods alt være i ski-bets ledelses interesse, at nye ombord kommer godt fra land – uden alt for meget søsyge. Forude kan vi nu skimte et hav af muligheder, som vi sammen skal udforske - og vi glæder os!

Søges: Erfaren Kaptajn til JMU-sejladsOm eksterne undervisere på JMU-forløbet på 1. semester

TekstKasper Thulstrup

TekstAsger Rasmussen

”Hej, jeg ringer til dig, fordi du er næstformand i KaJ. Jeg har problemer med be-talingen af et job – de vil have mig til at lave billeder-ne igen, selvom det er præ-cis, som vi aftalte. Nu vil de have billederne med flash, men jeg har allerede lavet det job, vi aftalte, hvad skal jeg gøre?”

Da jeg blev ringet op af en fotojournalist-studerende, som var i vildrede, havde jeg en klar fornemmelse af, hvad der skulle gøres – hun skulle naturligvis have dobbelt be-taling for dobbelt arbejde – men jeg var ikke sikker. Til gengæld var jeg sikker på, hvor jeg kunne få fat på den faglige ekspertise.I Danmarks Journalistfor-bund har vi et kæmpe em-bedsapparat, der kan hjælpe, og vi kan altid finde de re-levante embedsmænd. Em-bedsmænd, som kan komme

med de gode argumenter, når arbejdsgiveren skal rives for de penge, han skylder.Da Ungdomshuset blev ryd-det, tog jeg til København. Min makker og jeg fandt en god historie – betjentene arbejdede sindssygt mange timer, hvilket havde en lang række negative konsekven-ser, som de fortalte os om – den historie ville vi natur-ligvis sælge.Vi ringede til Politiken, og de ville gerne købe histo-rien, vi aftalte, de skulle be-tale 2.000 kroner for vores arbejde. Politiken ville have deres egen journalist til at kigge på historien, han kunne ikke løfte den, og den endte ikke i spalterne.Vi fik ikke besked, og et par dage senere kørte vores hi-storie i andre medier, mens vi stadig gik og regnede med Politiken. Bittert – vi fik i øvrigt aldrig en krone.Hvis vi dengang havde kon-taktet KaJ, ville vi have haft noget at skyde med i for-handlingerne. KaJ kan ikke

tvinge nogen til at trykke noget, men vi kan hjælpe jer til at kræve betaling for arbejdet. Når du har en historie, der er klar til salg, er der en række enkle råd, du kan følge, så tingene ender lyk-keligt – med navn i spalterne og penge på bogen:

- Kontakt modtagermediets tillidsmand, vedkommende vil vide, hvordan freelancere bliver betalt på stedet.- Aftal en pris på forhånd, det er svært at forhandle bagud.- Få din aftale skriftligt, så de ikke senere kan trække i land.- Kontakt KaJ, hvis du er tvivl om noget, vi kan finde svaret.

Vh, Esben Christensen, næstfor-mand i KaJ og praktikant på Ekstra Bladet, 51 26 13 13

Læs mere om salg af artikler i næste udgave af Illustreret Bunker

KaJ kender vejen til et lykkeligt artikelsalgOm KaJ og JH-studerendes salg af artikler

IDÉUDVIKLING3. MARTS kl. 15.00 i LILLE AUDI

BYLINEFOTO11.30 til 12.30TELEFONKÆLDEREN

KAFFEKAGE KAFFEKAGE KAFFEKAGE KAFFEKAGE KAFFEKAGE KAFFEKAGE KAFFEKAGE KAFFEKAGE KAFFEKAGE KAFFEKAGE KAFFEKAGE KAFFEKAGE KAFFEKAGE KAFFEKAGE KAFFEKAGE KAFFEKAGE KAFFEKAGE KAFFEKAGE KAFFEKAGE KAFFEKAGE KAFFEKAGE KAFFEKAGE KAFFEKAGE KAFFEKAGE KAFFEKAGE KAFFEKAGE KAFFEKAGE KAFFEKAGE KAFFEKAGE KAFFEKAGE KAFFEKAGE KAFFEKAGE KAFFEKAGE KAFFEKAGE KAFFEKAGE KAFFEKAGE KAFFEKAGE KAFFEKAGE KAFFEKAGE KAFFEKAGE KAFFEKAGE KAFFEKAGE KAFFEKAGE KAFFEKAGE KAFFEKAGE KAFFEKAGE KAFFEKAGE KAFFEKAGE KAFFEKAGE KAFFEKAGE

TekstEsben Christensen, næstformand i KaJ

23ILLUSTRERET BUNKER D E B AT FEBRUAR 2009

DEBATTÈR DOG!Skriv et debatindlæg til Illustreret BunkerSend din idé og dit indlæg tilib@mail.djh.dk