Idræt - Vejen til militær dannelse

Idræt og officersprofilen Forfatter: Kasper Schmidt Jensen (03.09.89), MA.nr.: 457821

Vejleder: Thomas Randrup Pedersen, Institut for militærhistorie, -kulturforståelse og krigs-

teori.

Afgangsprojekt, Hærens Officersskole Afleveringsdato: 10. oktober 2019

Antal anslag: 105.862

Abstract The purpose of sport at the Danish military academy, has always been and still is, both

physical and educational. Thus, the subject of sport is supposed to make cadets into role

models. But that has not been my experiences of sport at the Danish military academy. A

role model could be defined as the officer’s profile and this profile is connected to a new

school subject called military education. Therefore, I ask

How do cadets on Anker, experience sport at the Danish military academy? and

how does sport influence the individual cadet’s military education?

Through the use of semi structured interviews of four cadets and one leader at the Danish

military academy and analysis through Bourdieu’s theory of practice, the study found that

cadets experience of sport at the Danish military academy are influenced by their gender.

Girls in the study found sport essential to legitimize them self at the school. Boys found sport

relevant but either demotivational or a change to try something new. In order to create role

models the study found that sport can’ influence the military education, but requirements,

the way leaders speak about sport and the importance of the subject, group pressure and

expectations, all influence how the individual cadet are military educated.

Indholdsfortegnelse 1. Indledning ............................................................................................................................ 1

1.1 Problemformulering: ....................................................................................................................... 4

1.2 Begrebsafklaring ............................................................................................................................. 4

1.2.1 Officersprofilen ............................................................................................................................ 6

1.2.2 Idræt ............................................................................................................................................ 6

2. Teori .................................................................................................................................... 8

2.1 Pierre Bourdieu – en teori om praksis .............................................................................................. 8

2.2 Habitus ............................................................................................................................................ 8

2.3 Kapital ........................................................................................................................................... 10 2.3.1 Økonomisk kapital ......................................................................................................................................... 10 2.3.2 Kulturel kapital ............................................................................................................................................... 10 2.3.3 Social kapital .................................................................................................................................................. 11 2.3.4 Symbolsk kapital ............................................................................................................................................ 11

2.4 Felt ................................................................................................................................................ 12

2.5 DOXA, symbolsk vold og symbolsk magt. ....................................................................................... 12

3. Videnskabsteori ................................................................................................................. 14

4. Metode .............................................................................................................................. 15

4.1 Interviewguide og udformning af spørgsmål .................................................................................. 15

4.2 Adgang til feltet ............................................................................................................................. 16

4.3 Iscenesættelse af Interviewet ........................................................................................................ 16

4.4 Informanter ................................................................................................................................... 17

4.5 Transskribering .............................................................................................................................. 18

4.6 Analyse- og kodningsstrategi ......................................................................................................... 18

4.7 Etiske overvejelser ........................................................................................................................ 19 Informeret samtykke .............................................................................................................................................. 19 Fortrolighed. ........................................................................................................................................................... 19 Konsekvenser. ......................................................................................................................................................... 20 Forskerens rolle. ..................................................................................................................................................... 20

5. Analyse .............................................................................................................................. 21

5.1 Kadetternes oplevelse af idræt. ..................................................................................................... 21 Køn, krav og symbolsk vold ..................................................................................................................................... 21 Delkonklusion første del ......................................................................................................................................... 27

5.2 Idræt og dannelse .......................................................................................................................... 27 Selvtræning og træningskultur ............................................................................................................................... 27 Nærkamp og Mod ................................................................................................................................................... 31 Funktionel træning, vilje, styrke, evner og lederskab. ............................................................................................ 34 Orienteringsløb og vilje ........................................................................................................................................... 37 Delkonklusion andel del .......................................................................................................................................... 39

6. Diskussion .......................................................................................................................... 40

6.1 Forsvarets basiskrav – nok til at blive officer? ................................................................................ 40

6.2 Selvtræning eller holdtræning i forhold til dannelse? .................................................................... 41

6.3 Refleksion over metode ................................................................................................................. 43

7. Konklusion ......................................................................................................................... 46

8. Perspektivering .................................................................................................................. 48

9. Litteraturliste ..................................................................................................................... 49

10. Bilag .................................................................................................................................... 50

Bilag 1: Samtykke ark. ......................................................................................................................... 50

Bilag 2: Interviewguide ........................................................................................................................ 51

Bilag 3: kodning ................................................................................................................................... 53 Interview – Jens ...................................................................................................................................................... 53 Interview – Inge ...................................................................................................................................................... 57 Interview – Morten ................................................................................................................................................. 61 Interview – Pia ........................................................................................................................................................ 63 Interview – Buschard (Holdføren) ........................................................................................................................... 67

1

1. Indledning Hæren har, som organisation, altid måttet tilpasse sig samtiden, og det har betydet mange

og hyppige forandringer gennem tiden. Som en del af Forsvaret oplever Hærens Officers-

skole ligeledes forandringer. En stor forandring kom i 2013, da Forsvaret blev pålagt at spare

2.7 Mia kroner (“Aftale På Forsvarsområdet 2013-2017” 2012). Uddannelsen til officer i hæ-

ren ændrede på den baggrund optagelseskrav, således at personer med minimum en ba-

chelor kunne søge ind på uddannelsen, uden forudgående berøring med, eller erfaring in-

den for Forsvaret. En nyuddannet officer forventes at tilbringe 28 – 32 måneder på Forsva-

rets skoler, hvorimod officer tidligere tilbragte optil samlet 6 år på skolerne (HOD 2017).

Udviklingen har medvirket til, at faget militær dannelse er kommet på skemaet (Sjøgren and

Veicherts 2018). Faget består af foredrag, arrangementer og udflugter. Som eksempler kan

nævnes efterårsbal, at gå i kirke i julen og regimentsrundtur. Målet med faget er at skabe

rum for både normativ og refleksiv dannelse. Chefen for Hærens Officersskole, Oberst Ni-

kolas Veicherts omtaler selv faget således: ”militær dannelse, et gammelt nyt fag på HO”

(Sjøgren and Veicherts 2018). Med det mener han, at dannelse altid har været en del af

Hærens Officersskole, men at der nu mere eksplicit bliver sat ord på holdninger og normer,

samt hvad der er okay, og hvad der ikke er okay for en officer.

Den refleksive dannelse kan for eksempel opbygges gennem foredragene. Der er inviteret

mange forskellige foredragsholdere, hvoraf der primært er tale om erfarne officerer, som

alle kommer og giver deres syn på, hvordan en officer bør gøre og være. Det andet ben i

uddannelsen, som understøtter kadetternes udvikling af den refleksive dannelse, er FO-

KUS-samtaler med holdføreren. FOKUS-samtalerne omhandler forsvarets ledelsesgrund-

lag og de ni kendetegn for god ledelse: Styrke, mod, fremsyn, handlekraft, sammenhæng,

troværdighed, indblik, fællesskab og udvikling. I tillæg til forsvarets ledelsesgrundlag ønsker

Sjøgren og Veicherts (2018) med faget også at sætte ord på officersprofilen. Officersprofilen

skal forstås som et pejlemærke for hvordan, man som kadet og senere officer bliver en god

rollemodel. I officersprofilen opridses de værdier, som den gode officer bør besidde.

Officersprofilen udgøres af fem elementer, henholdsvis: Mod, evne, vilje, styrke og leder-

skab. Profilen hænger i alle klasseværelser på Hærens Officersskole, og under hver værdi

2

findes en kort beskrivelse af, hvordan værdien udleves, således at den enkelte kadet har en

mulighed for at efterleve profilen. Profilen har som sådan ikke nogen kilde, men sikkert er

det, at den har hængt mange år på skolen, hvilket en korrespondance med skolens uddan-

nelseschef, Søren Sjøgren, slog fast. Faget militær dannelse har, som beskrevet, også en

normativ side. Her er det mere udtalt, hvad som forventes af den enkelte kadet. Et eksempel

på den normative side af faget kunne være de normer, der er gældende i omgang med

personer af højere rang, samt hvordan man opfører sig til et bal eller til parader. I deres

artikel beskriver Major Søren Sjøgren og Oberst Nikolas Veicherts selv dette aspekt som

socialisering. Med socialisering, menes der en proces som er ufri, i modsætning til en re-

fleksiv proces, hvor kadetterne tager det med, som de kan bruge.

Et andet fag, som har lange traditioner i forhold til dannelse, er Idræt. I Danmark ser vi denne

tradition tidligst udtrykt i gymnastikken. Her handler det i høj grad om sundhed og en sund

kropsholdning (Jørgensen, 2014). Derimod ses der andre tendenser i Europa og især i Stor-

britannien. I midten af det 18. århundrede begynder briterne at dyrke holdsport i stor stil,

hvor der især i skolesystemet benyttes holdsport som fodbold, cricket og rugby, til at danne

eleverne i retning mod maskulinitet. På dette tidspunkt var Storbritannien det største impe-

rium i verden og det havde derfor brug for mange soldater til at bevare freden. Sportsare-

naen blev derfor stedet, hvor man kunne indoktrinere ”fysisk og moralsk mod, loyalitet og

samarbejde, evnen til at opføre sig rimeligt og kunne takle nederlag, og evnen til at be-

stemme og adlyde” (Mangan, 2012, oversat). Sport blev også brugt til at danne moral og

uformelle relationer. Alt i alt var det et godt værktøj til social sammenhæng og kontrol (Ibid).

Idræt har også været en del af Hærens Officersskole i mange år, og er i dag en del af

funktionsuddannelsen på Hærens Officersskole, som i studieordningen beskrives på føl-

gende måde: ”[…] funktionsuddannelsen dækker over de elementer, som en officer skal

kunne og være […]” (Hærens Officersskole, 2019). Mere specifikt for idræt og de kompe-

tencer, som den enkelte forventes at tilegne sig, står der videre: ”[…] tage ansvar for egen

fysiske præstationsevne gennem anvendelsen af MFT, Nærkamp og Orientering m.fl. og gå

forrest som en god rollemodel” (Ibid). Idrættens rolle er således mere vidtrækkende end god

fysisk form. Faget består i dag af MFT, orientering, nærkamp og selvtræning. I træningen

lægges der høj vægt på funktionalitet og styrke. Mine egne erfaringer med faget er dog ikke

3

de bedste. Jeg står tilbage med en følelse af et ustruktureret fag, som svinger meget i in-

tensitet gennem uddannelsen, og hvor jeg nogle gange har været bange for at blive skadet

i de mest ekstreme idrætstimer. Jeg har derfor svært ved at se den dannelse, som jeg gerne

skulle have gennemgået. Mine træningsvaner er hertil ikke blevet nævneværdigt ændret,

eller måske endda mest til det negative. Derfor spurgte jeg holdføreren for hold Anker, kap-

tajn Buschard, om hvorvidt den idrætsmæssige uddannelse kan lægges på skuldrene af

den enkelte kadet. Til det svarede holdføreren:

”[…] det er et fysisk krævende arbejde at være soldat og især at være militær

leder, fordi der kan du ikke på samme måde gå og gemme dig i massen af men-

nesker, der skal du have evner til at kunne tænke klart under hårdt fysisk pres og

det skal folk vide, at det er deres ansvar at være klar til […]” (Buschard, min, 3.10)

Som det fremgår af Buschards udtalelse, forventes det således af den enkelte, at denne

tager ansvar for egen fysiske formåen gennem dét at selvtræne. I relation hertil har Hæ-

rens Officersskole ændret sine prioriteringer omkring idræt til det kommende hold Dam-

holt. Her vil idræt bliver omprioriteret således, at der vil komme flere tests, og at holdføre-

ren vil være tilstede samt deltage i idrætstimerne. Der vil dog stadig være meget fokus på

kadetternes fysiske formåen og knapt så meget på idrættens dannende aspekter

(Buschard). Spørgsmålet bliver så, hvordan skolens fokus på selvtræning påvirker udvik-

lingen af mod, vilje, evne, lederskab og styrke, som jf. officersprofilen er det, som en rolle-

model skal indeholde/besidde. Uddannelsesordningen for funktionsuddannelsen på Hæ-

rens Officersskole fremhæver netop, at idræt skal bidrage til at gøre kadetterne til rollemo-

deller.

Idræt er ikke nævnt i Sjøgren og Veicherts (2018) artikel, hvilket kan undre, når idræt, som

beskrevet, har en lang og stolt tradition som dannelsesredskab (Mangan 2012; Jørgensen

2014). Man kan argumentere for, at den militære dannelse i fysisk sammenhæng er lagt ud

i kurser. Her kan nævnes faldskærmskursus, øvelse Athene og patruljetur, som alle har til

formål at veje den enkelte kadet i forhold til blandt andet udholdenhed og mod. Men hvis det

er tilfældet, er idræt på Hærens Officersskole så reduceret til ”blot idræt”? På baggrund af

egne oplevelser med idræt på Hærens Officersskole og ud fra et historisk perspektiv på

4

idræt som et dannelsesredskab, synes det relevant at undersøge om idræt bidrager til ka-

detternes militære dannelse.

Ud fra overstående formuleres derfor følgende problemformulering.

1.1 Problemformulering: Hvordan oplever kadetter fra hold Anker idræt på Hærens Officersskole? Og hvordan påvir-

ker idrætten den enkelte kadets militære dannelse?

1.2 Begrebsafklaring I dette afsnit vil jeg forsøge at præcisere begrebet militær dannelse og efterfølgende offi-

cersprofilen.

Begrebet militær dannelse stammer fra artiklen ”Militær dannelse – et nyt gammelt fag på

HO” skrevet af major Søren Sjøgren og oberst Nikolas Veicherts (2018). Før Sjøgren og

Veicherts (2018) kommer frem til udtrykket militær dannelse, beskæftiger de sig med at

definere, hvad dannelse i sig selv handler om. De kommer frem til, at dannelse kan skæres

ned til spørgsmålet om ”hvordan forholder jeg mig til verden?” Et andet bud kommer fra

Jørgensen (2014), der siger ”[…] at dannelse ikke er hvad vi har lært, men hvad vi har

tilbage, når vi har glemt alt, hvad vi har lært. Dannelse er med andre ord kundskab optaget

i personligheden” (Ibid). Et andet begreb, som bliver brugt af Sjøgren og Veicherts (2018),

er socialisering. Begreberne socialisering, opdragelse, dannelse og almendannelse ligger

meget tæt op af hinanden (Ibid), hvorfor formålet med de enkelte begreber således også

ligger meget tæt op af hinanden. Med socialisering lader Jørgensen (2014) os forstå, at her

er tale om en proces, som har til formål ideelt set at forberede det enkelte individ på at blive

medlem af samfundet med de rette attituder og holdninger. På samme måde ønsker Sjøgren

og Veicherts (2018), med faget militær dannelse, at socialisere kadetterne på Hærens Offi-

cersskole til livet i hæren som officer. De ser dog begrebet militær dannelse som bredere

end socialisering. Som beskrevet i indledningen, har begrebet militær dannelse både en

normativ og refleksiv side. Den normative side bliver i høj grad dækket af socialiserings

5

aktiviteter, mens den refleksive er mere op til den enkelte kadet. Den refleksive side handler

således om kadettens egne erfaringer med officersvirket.

Ifølge Sjøgren og Veicherts (2018) kan militær dannelse skæres ned til spørgsmålet om

”Hvordan forholder man sig professionelt til det at være officer?”. De formulerer endvidere,

at målet med den militære dannelse i sidste ende er, at officererne får en erkendelse af at

”opgaven skal løses, og jeg har ansvaret” (Sjøgren & Veicherts, 2018, s. 2). Dette kalder de

officerens Credo. Dog vedkender de sig også, at de ikke har patent på, hvad militær dan-

nelse er, og at opfattelsen af militær dannelse også må udvikles i samarbejde med kadet-

terne og alle andre officerer. I følgende citat sætter de ord på, hvad de ser, at begrebet

militær dannelse skal: ”Militær dannelse skal […] sætte ord på og skabe holdninger til emner

og begreber som fx korpsånd, identitet, ledelsesfilosofi, etik og officersprofilen […]” (Sjøgren

& Veicherts, 2018, s. 2). Det kan således sluttes, at militær dannelse handler om at blive

officer i hæren og indgå i den specifikke kultur, som hersker her, mens begreberne opdra-

gelse, dannelse og almendannelse er af mere universel karakter i form af dannelse på et

samfundskulturelt niveau reproducere samfundskultur.

Med nærværende undersøgelse ønskes der at undersøge, hvordan idræt bidrager til den

militære dannelse. Med udgangspunkt i Sjøgren og Veicherts (2018) artikel Militær dannelse

– et nyt gammelt fag på HO”, samt udtalelser fra hold Ankers holdfører, afgrænses militær

dannelse i denne undersøgelse, til at omhandle officersprofilen og træningskultur. Under-

søgelsen vil således fokusere på, hvordan idræt påvirker værdierne evne, mod, vilje, styrke

og lederskab. Afgrænsningen til netop disse værdier og denne profil, skal ses i lyset af funk-

tionsuddannelsen for officerer i Hæren og dennes kompetence læringsmål om, at idræt skal

bidrage til at gøre kadetterne til rollemodeller (Hærens Officersskole 2019). Træningskultur

skal ses i forhold til Holdførerens udtalelser, hvor han direkte siger, at det er en nødvendig

del af dét at være officer, at have en god træningskultur, og at det er en nødvendighed for

at være rollemodel. Citat:

”Ja jamen det er jo sådan noget styrke og vilje og evner og sådan nogle ting vi

italesætter, en ordentlig fysisk forfatning det er jo forudsætningen for at kunne

gøre det, helt basalt” (Buschard, min. 15.10)

6

1.2.1 Officersprofilen Officersprofilen består, som skrevet af de fem elementer: Mod, evner, vilje, lederskab og

styrke, som beskrives på de billeder, som hænger i klasseværelserne på HO. De enkelte

elementer beskrives kort i dette afsnit.

Mod: ”En hærofficer skal kunne træffe svære og hurtige beslutninger med store konsekven-

ser, tage initiativ samt gå forrest og vise vejen – også når det er farligt. En hærofficer skal

selv turde mene noget og stå ved det.”

Evner: ”En hærofficer skal besidde taktisk forståelse og kunnen, beherske komplekse pro-

blemstillinger og teknologi, samt forstå og kunne omgås andre mennesker og fremmede

kulture.”

Vilje: ”En hærofficer skal kunne løse opgaver – under alle forhold, samt under stort fysisk

og psykisk pres.”

Lederskab: ”En hærofficer skal udøve dynamisk, moderne og kvalificeret ledelse med re-

spekt for medarbejdere og råderum for opgaveløsninger. Skal være bevidst om og ydmyg

over at have myndighed til at kunne udøve dødelig magt – uden at ville det.”

Styrke: ”En hærofficer skal kunne klare felt- og missionslivets strabadser, samt i kritiske og

pressede situationer kunne indsætte sig selv og sine nærmeste soldater og førere i farefulde

og livstruende situationer. Skal samtidig bevare ro, have overskud, udstråle troværdighed

og autoritet, samt kunne hjælpe og støtte sine omgivelser.”

1.2.2 Idræt For at gøre det klart hvad undersøgelsen mener med ordet idræt, afgrænses begrebet til at

omhandle MFT, nærkamp, orienteringsløb og selvtræning.

MFT består af delelementerne styrketræning, udholdenhedstræning og funktionel træning.

7

Funktionel træning kan være diverse, men som regel indeholder en sådan træning løft af

store ting, såsom dæk eller en anden person, løb og mange styrkeøvelser. Træningen ud-

føres i uniform med henblik på at efterligne operative forhold, og foregår derfor også altid i

grupper.

8

2. Teori I dette afsnit introduceres undersøgelsens teori. Undersøgelsen vil benytte sig af Bourdieus

teori om praksis, som udgøres af begreberne: Habitus, kapital og felt (Wilken 2011). Un-

dersøgelsen vil dog også gøre brug af begreberne doxa og symbolsk vold. Begreberne vil

blive brugt til at forstå om og hvordan idræt bidrager til den enkelte kadets militære dannelse.

Det vil sige, at for at forstå det som bliver sagt og gjort, må vi først kigge på habitus og

kapital, samt hvilket felt som handlingen eller udtalelsen er gjort i. I resten af dette afsnit vil

begreberne blive introduceret hver for sig, de vil blive udfoldet og relateret til militær dan-

nelse

2.1 Pierre Bourdieu – en teori om praksis For at gøre Bourdieus begreber relevante for nærværende undersøgelse, sættes hans be-

grebsapparat i forhold til militær dannelse. Bourdieu kan bidrage til at besvare problemfor-

muleringen, da hans teori om praksis går bag om det eksplicitte. Derfor kan hans begrebs-

apparat gøre os klogere på, hvad der ligger bag informanternes oplevelser. Bourdieus be-

greber bærer præg af både det individuelle og det kollektive og kan derfor bruges såvel til

at forstå den enkeltes valg, som de manges. I forhold til militær dannelse betyder dette, at

dét som kadetterne gør, siger og mener er deres praksis og bagved ligger habitus, kapital

og felt, som kan hjælpe til at forstå, hvorfor det forholder sig sådan (Wilken, 2011). For

eksempel værdien mod, at udvise mod kan være en handling, men hvad ligger bag denne

handling? Er det fordi, det er en værdi i sig selv? Er der noget som motiverer til at udføre

handlingen? Her kan Bourdieus begreber hjælpe til at besvare problemformuleringen. Det

første begreb, jeg vil gennemgå, er Habitus.

2.2 Habitus Bourdieus begreb om habitus skaber, med hans egne ord, ”[…]de dispositioner for handlen,

som den enkelte agent er udrustet med […]” (Wagner & Thing, 2016, s. 60). Med agent

mener han et socialt handlende individ (Ibid, s. 56). Her er det vigtigt at lægge mærke til den

relationelle dimension i begrebet agent, da Bourdieu mener, at det er mellem agenter, at

betydning og mening skabes: ”De objektive sociale strukturer, man vokser op i, opdrages

og uddannes under, inkorporeres i de individuelle kropslige og kognitive strukturer og

9

kommer til at fungere som dispositioner for den måde man har mulighed for at tænke og

handle på” (Wagner & Thing, 2016, s. 60). For at uddybe dette kan habitus oversættes til et

begreb om mentale vaner som regulerer valg og handlinger, men begrebet er også kropsligt

forankret. Det har betydning for den måde hvorpå vi, som mennesker og personer går, står,

sidder, spiser, svømmer, løber osv. (Wilken, 2011). Wilken (2011) kæder også habitus sam-

men med begrebet socialisering og henviser til, at ”habitus er produktet af socialisering”

(ibid, s. 47). Hun understreger, at det især er den tidlige socialisering, som har betydning for

habitus, men at habitus tilpasses og ændres gennem hele livet. Habitus kan altså siges at

være ens livsrygsæk. For at understrege hvor mange forskellige kontekster begrebet kan

anvendes i inddrages følgende citat:

”Habitus er på samme tid individuel, kollektiv og samfundsmæssig. Habitus er

individuel og individualiserende, fordi den integrerer summen af individets erfa-

ringer og fordi ethvert individ har en unik historie. Habitus er individualiserende,

fordi den personliggør det sociale. Vi forstår sociale begrænsninger som person-

lige valg, og vi inkorporerer i habitus, hvad vi med rimelighed kan forvente. Habi-

tus er kollektiv, fordi den tilegnes i et socialt miljø, der som hovedregel er karak-

teriseret ved en form for fællesskab og fælles forståelse. Det kollektive danner

ramme om det individuelle og gør det individuelle forståeligt og ofte også forven-

teligt i bestemte sociale sammenhænge. Endelig er habitus samfundsmæssig,

fordi den bekræftes, reproduceres og forandres gennem den sekundære sociali-

sering, vi gennemlever i forskellige samfundsinstitutioner”. (Wilken, 2011, s. 49)

Med udgangspunkt i ovenstående citat, hvor Wilkens beskriver begrebet habitus og især

hendes brug af ordet socialisering, vil nærværende undersøgelse søge at anvende begrebet

til at forstå idræt og socialisering. Der vil således være tale om at bruge begrebet til at se

om informanterne, for eksempel har ændret vaner gennem undervisningen på Hærens Of-

ficerskole, eller om de har fået nye vaner. Som bindeled til militær dannelse, ses holdføre-

rens begreb om træningskultur, som et billede på den socialisering som gerne skal finde

sted. Begrebet Habitus kan som skrevet ses som kadetternes livsrygsæk. Derved får be-

grebet også forklaringskraft i forhold til, hvorfor den enkelte kadet har ændret vaner, og om

10

den enkelte i virkeligheden altid har haft de vaner eller den træningskultur. Habitus fortæller

derfor noget om kadetternes vilje til at blive påvirket af idræt.

Det næste begreb jeg vil udfolde, er kapital.

2.3 Kapital Der findes ifølge Bourdieu overordnet fire forskellige slags kapital, henholdsvis: Økonomisk,

kulturel, social og symbolsk kapital. Selve kapitalbegrebet refererer til ”ressourcer og kilder

til indflydelse og magt” (Wilken, 2011, s. 58). På den måde bliver begrebet vigtigt i analysen

af de magtforhold, som hersker på Hærens Officersskole og i idrætten på Hærens Officers-

skole. Kapital kan betragtes som forskellige magtformer, der alle kan give indflydelse i den

kontekst, som agenten indgår i. Et andet synonym, der også kan anvendes om den magt,

som kapital giver, er status. De fire former for kapital uddybes nedenfor.

2.3.1 Økonomisk kapital Økonomisk kapital skal forstås som penge, materielle goder eller besiddelser (Wilken 2011).

Her skal det forstås, at penge giver magt og indflydelse. Som udøver i idrætten og med

tanke på Hærens Officersskole, betyder denne kapital mindre i denne undersøgelse.

2.3.2 Kulturel kapital Kulturel kapital kan opdeles i tre grene: Den kropslige, den institutionaliserede og den ob-

jektiverede kulturelle kapital (Wilken 2011). Den kropslige kulturelle kapital hænger i høj

grad sammen med habitus. Her er tale om manerer, sprog, hvilken mad man godt kan lide

osv. Der hvor begrebet bliver interessant i nærværende undersøgelse, er principielt de

samme områder som habitus. Det vil sige, hvilken træningskultur informanten er opvokset

med, vindermentalitet eller hvordan informanten tager et nederlag. Den institutionaliserede

kulturelle kapital står for uddannelse og evne til at handle korrekt i sociale sammenhænge.

Det kunne f.eks. være til bal eller i nærværet af overordnede. Her er altså en grad af socia-

lisering. Men den institutionaliserede kulturelle kapital består også af eksamensbeviser, hæ-

dersbeviser, priser osv. Inden for idræt og idræt på Hærens Officersskole, kunne det for

eksempel være rekorder eller formelle tests, såsom test A, B, C og D. Den institutionalise-

rede kulturelle kapital bidrager således til forklaringen af den enkelte kadets motivation.

11

Motivation kæder jeg sammen med vilje – viljen til at træne og opretholde god træningskul-

tur, selvom det ikke foreligger nogen motivation i form af eksempelvis eksamensbeviser eller

hæder. Den sidste kulturelle kapital er objektiveret kulturel kapital. Som ordet antyder, er

der her tale om en form for kapital, der er bundet i objekter. Man kan enten få andel i den

objektiverede kulturelle kapital ved at eje et objekt, som har kulturel værdi, eller ved at værd-

sætte kulturelle objekter af værdi. I nærværende undersøgelse kunne det for eksempel være

at værdsætte Frederiksberg Slot, eller at være påvirket af at løbe på samme løbebane, som

så mange andre kadetter har gjort det før én selv. Objektiveret kulturel kapital kan hjælpe til

at forstå informanternes bevæggrunde og følelser, men jeg vil også argumentere for, at den

kan omsættes til symbolsk kapital i form af for eksempel ære. Det kunne for eksempel være

fordi, at det er en ære at færdes på skolen, og i det hele taget blive udvalgt til at blive officer.

2.3.3 Social kapital Social kapital udgøres af de grupper og netværk, som man er en del af (Bourdieu, 1997).

Med andre ord evnen til at skabe relationer, som kan hjælpe én til magt og indflydelse. Det

kunne f.eks. være IREP (idræts repræsentant), som har den direkte kontakt til lærerne, og

som dermed får noget formel magt over ligestillede kadetter. Det kunne også være andre

kadetter, som har et godt forhold til lærerne, ligesom det kan være kadetter, som er vellidte

og gode til at skabe relationer.

2.3.4 Symbolsk kapital Den sidste form for kapital som Bourdieu introducerer, er symbolsk kapital. Begrebet dæk-

ker over ord som ”[…] moral, ære, ry, prestige, anerkendelse, berømmelse og symbolsk

værdi […]”. (Wilken 2011, s. 63) Pointen er, at de andre former for kapital kan konverteres

til symbolsk kapital. F.eks. kan kropslig kulturel kapital, som god træningsdisciplin, omsæt-

tes til et godt ry eller anerkendelse. Denne anerkendelse kan man så igen bruge til at få

indflydelse og magt (Wilken, 2011). Den symbolske kapital kan derfor øge forståelsen for,

at nogen ønsker at være en rollemodel. På den baggrund kan begrebet hjælpe med at be-

lyse informanternes bevæggrunde. Ligesom ”moral, ære, ry, prestige, anerkendelse og be-

rømmelse” kan ses som symbolsk kapital, må mod, vilje, styrke, evne og lederskab også

kunne ses som symbolsk kapital. Derfor vil den symbolske kapital kunne hjælpe til at forstå

informanternes forhold til officersprofilen.

12

2.4 Felt Et felt definerer Bourdieu som ”et system af positioner, der er relateret til hinanden, og som

får deres betydning gennem relationer til andre positioner i feltet” (Wilken 2011, s. 52). Feltet

kan både være nationalstaten, men det kan også være mindre felter som idræt eller endda

fodbold. For at der kan være tale om et felt, må det have sin egen iboende logik (Wagner &

Thing, 2016). F.eks. giver fodboldregler kun mening i fodbold. Det kunne også være idræt

på Hærens Officersskole, f.eks. funktionel træning, som sikkert findes i en eller anden af-

skygning andre steder, men logikken bag denne træning er, at kadetterne skal forberedes

til krigens vilkår, hvilket ikke mening udenfor Forsvaret. Felter har også sine egne værdier.

I idræt på Hærens Officersskole kunne det f.eks. være god træningskultur, krigermentalitet

eller at opgaven skal løses. Jeg vil argumentere for, at faget idræt kan beskrives som sit

eget felt, selvom faget er en del af feltet Hærens Officersskole. Men idræt har sin egen logik,

og er sin egen. Det er afskåret fra andre fag som taktik og engelsk, som det har begrænset

tilfælles med. Dog er værdierne sammenfaldende, og således vægtes disciplin og ”at opga-

ven skal løses” også højt i taktik. Begrebet felt dækker over mere end begreber som kon-

tekst eller socialt rum. Med felt inddrager Bourdieu også begrebet positioner. Hver kadet på

Hærens Officersskole vil indtage en position i feltet. De enkelte positioner/kadetter vil

kæmpe om ”noget”, som giver betydning eller mening. Feltet ”idræt på Hærens Officers-

skole” udtrykker således, hvordan de dominerende og de dominerede er fordelt, ud fra hvor

meget kapital de besidder. Kapitalen er det, som kampen i feltet drejer sig om. I idræt på

Hærens Officersskole kunne det f.eks. være ære, hæder, ros, relationer eller respekt – i høj

grad symbolsk kapital. De, som har feltets kapital, har magten og indflydelsen i idræt. I for-

hold til en analyse af begrebet militær dannelse, kan felt hjælpe med at forstå hvilke logikker

og værdier, som er på spil i idrætsfeltet og på den bagrund relatere disse logikker og værdier

til officersprofilen og træningskultur.

2.5 DOXA, symbolsk vold og symbolsk magt. For at starte med symbolsk magt, definerer Bourdieu denne som ”magten til at konstruere

virkeligheden og magten til at få folk til at se og forstå verden på en bestemt måde”(Wilken

2011, s. 90). For at der kan være tale om symbolsk magt, skal de involverede, i denne

undersøgelse kadetterne, ikke være klar over, at den virkelighedsopfattelse, de bliver fortalt,

13

er vilkårlig. Men der er ikke tale om bedrag, da de som udøver den symbolske magt heller

ikke er klar over, at de gør det (Wilken, 2011).

Symbolsk magt udøves gennem symbolsk vold, ”symbolsk vold udøves gennem navngiv-

ning og klassifikation af den sociale virkelighed” (Ibid, s. 91). Den som har magten til at

navgive og klassificere, kan også skabe sociale grænser og få sociale kollektiver til at eksi-

stere, såsom reproduktionen af social ulighed eller forskelsbehandlingen mellem mænd og

kvinder. Især det sidste synes relevant i nærværende undersøgelse, da det skal være mit

postulat, at hæren har en lang tradition som maskulin kultur med macho-værdier som at

”mænd ikke græder” eller at ”jeg ikke har brug for en psykolog”. Dette gør sig også gældende

med hensyn til debatten om forsvarets basiskrav, hvor det diskuteres hvorvidt, de skal være

ens for mænd og kvinder, eller om der skal være forskel. Følgende citat forklarer symbolsk

volds relevans i en skolesammenhæng: ”udøvelsen af symbolsk vold formaliseres i det

Bourdieu kalder ”pædagogisk handling”, hvilket vil sige alle ”autoriserede” former for under-

visning i eller information om, hvordan verden er indrettet” (Ibid, s. 93). Med dette citat kan

det tilnærmelsesvis siges at al dannelse på Hærens Officersskole, om end den er militær

eller almen, er symbolsk vold, idet Hærens Officersskole via socialisering ønsker at fortælle

kadetterne, hvordan verden er indrettet i Forsvaret. En af måderne at udøve symbolsk vold

er forsvarets basiskrav. Dét, at det er forventet, at kadetterne kan bestå basiskravet og trus-

len om, hvad der sker, hvis de ikke består, kan kaldes symbolsk vold.

Begrebet doxa er mere overordnet. Doxa er de ”uudtalte grundregler som en kultur eller et

felt fungerer efter” (Wagner & Thing, 2016, s. 61). Doxa bliver derfor opfattet som noget

naturligt, der er indforstået blandt alle, som er en del af feltet. Doxa er også dét, der afgør

hvilke former for kapital og hvilke positioner i feltet, som skal give magt og indflydelse.

Grundantagelserne i Forsvaret kan forklare noget om, hvorfor kadetterne tillægger eller må-

ske ikke tillægger idræt betydning. I forhold til militær dannelse kan begrebet bidrage til en

forståelse af kadetternes holdninger og valg. Doxa beskriver, hvordan agenternes valg træf-

fes i en social kontekst ud fra devisen at kamp forudsætter enighed (Wilken, 2011). Således

vil den enkelte kadets valg være påvirket af doxa – altså hvad der er okay socialt.

14

3. Videnskabsteori Nærværende undersøgelse søger viden omkring informanternes oplevelser og erfaringer

med idræt på Hærens Officersskole. På baggrund af undersøgelsens formål om at under-

søge, hvordan den enkelte informant bliver påvirket af faget idræt, er det dog også relevant

at forstå den verden, som informanterne er en del af. Således har nærværende undersø-

gelse et kombineret fænomenologisk og socialkonstruktivistisk afsæt. Ved et fænomenolo-

gisk afsæt skal forstås at undersøgelsen har til formål at ”forstå menneskers tanker, hen-

sigter, følelser og oplevelser af deres situation” (Nedergaard, Hviid Jacobsen, & Lippert-

Rasmussen, 2015, s. 241).

Da undersøgelsen har et kombineret fænomenologisk og socialkonstruktivistisk afsæt, tager

undersøgelsen udgangspunkt i Alfred Schützs socialfænomenologiske begreb om livsver-

den. Schütz bygger videre på Edmund Husserls fænomenologi og gør Husserls begreb om

livsverden mere anvendeligt i en sociologisk sammenhæng ved at undgå dét, som Husserl

kalder ”epoche’” (at hold tilbage) (Ibid). Herved skal det forstås, at man skal sætte sig uden

for sin forforståelse og søge at ”gå til sagen selv” (Birkler, 2005, s. 103). Med det mente han

at ”[…] undersøge bevidsthedsfænomener direkte som de kommer til syne i vores erfaring”

(Ibid., s. 103). Schütz derimod søger at ”[…] blotlægge de fundamentale strukturer i den

sociale virkelighed, som den fremtræder som fænomen for det enkelte samfundsindivid”

(Nedergaard, Hviid Jacobsen & Lippert-Rasmussen, 2015, s. 337). Hermed retter Schütz

sin interesse mod den intersubjektive fælles verden. Han siger således, at hvert individ be-

sidder en bestemt viden om verden, som ingen har magen til, på baggrund af den personlige

historie, erfaring og uddannelse. Samtidig vil denne viden om verden i høj grad være soci-

aliseret, da meget af den viden, som hvert individ besidder, stammer fra andre, og hvad de

har fået fortalt. Den sociale verden kan således betragtes som en social konstruktion, idet

det ene individs fortolkning af mod modsvarer det andet individs fortolkning af mod (Ibid.).

Jeg betragter derfor informanterne i undersøgelsen som under indflydelse fra omverdenen.

Således har undersøgelsen et metodisk afsæt i fænomenologien og et teoretisk afsæt i so-

cialkonstruktivismen.

15

4. Metode Denne undersøgelse benytter sig af den kvalitative metode. Den kvalitative metode er valgt

på baggrund af det videnskabsteoretiske ståsted, fænomenologien, og ønsket om at forstå

informanternes holdninger, handlinger, erfaringer og forståelser af projektets felt, idræt og

militær dannelse. Det vurderes, at kvalitativ viden om informanternes oplevelser, er bedre

til at besvare undersøgelsens problem end kvantitativ viden, da kvantitativ viden koncentre-

rer sig om tendenser og ikke dybde og forståelse. Vægten i undersøgelsen ligger på den

personlige oplevelse af idræt, hvorfor det semistrukturerede interview vurderes bedst at

kunne bidrage med empiri til at belyse undersøgelsens problem. Ved det semistrukturerede

interview er der mulighed for uddybende spørgsmål fra intervieweren, men der er også mu-

lighed for at forfølge spor og retninger som informanterne selv udstikker. På den måde sikres

en dybde og bredde i dataindsamlingen, som ikke ville kunne opnås ved en mere strukture-

ret fremgang. Formålet med det semistrukturerede interview er ”[…] at indhente beskrivelser

af den interviewedes livsverden med henblik på at fortolke betydningen af de beskrevne

fænomener […]” (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 45).

4.1 Interviewguide og udformning af spørgsmål En interviewguide har til formål at strukturere interviewene. Før undersøgelsen blev iværk-

sat, blev der udarbejdet en guide med 4 hovedtemaer: Personlig betydning af idræt, militær

dannelse i forbindelse med Hærens Officersskole, officersprofilen og fagene MFT, Nær-

kamp, orientering og selvtræning. I tilknytning til de fire hovedtemaer blev der udarbejdet en

række inspirationsspørgsmål med henblik på at sikre en tilfredsstillende dataindsamling (se

bilag 2).

I udgangspunktet har interviewene været organiseret omkring de fire hovedtemaer, og for-

skeren har forfulgt de emner, som informanterne selv har bragt på banen, dog kun såfremt

emnerne var relevante for undersøgelsen. I tilknytning hertil har forskeren anvendt inspira-

tionsspørgsmål til at afdække vinkler, som informanterne ikke selv er kommet ind på.

Forud for empiriindsamlingen blev der gennemført et prøveinterview for at teste spørgsmå-

lenes forståelighed og anvendelighed, samt for at teste samtykkearket. Et interview varede

i gennemsnit 50 min.

16

Senere i forløbet blev der udarbejdet en ekstra interviewguide til holdføren, som fokuserede

på hans forståelse af militær dannelse og hvad formålet med idræt på Hærens Officersskole

er. (Se bilag 3.)

4.2 Adgang til feltet Som nuværende kadet på Hærens Officersskole er det vigtigt at notere sig den dobbeltrolle,

som forskeren i denne undersøgelse påtager sig. Ved at forskeren også er kadet, kan der

være en vis forudindtagethed med hensyn til at interviewe kadetter i undersøgelsen. Grun-

det naturen af undersøgelsen og undersøgelsens metode er det vigtigt at anerkende, at

denne forbindelse har haft indflydelse på undersøgelsens resultat. I den forbindelse vurde-

res det, at dét at kende hinanden har været en styrke i undersøgelsen, da dette gav tryghed

i samtalen og skabte et åbent og informativt miljø. Der er dog også mulighed for at relationen

mellem forsker og informant kan have ført til begrænsninger i svar, og derfor må forsker

såvel som informanterne være opmærksomme på dette forhold. Det, der menes med be-

grænsninger i svar, kunne f.eks. være at informanterne er tilbageholdende med at tale om

følsomme emner, som de ikke ønsker at forskeren får indsigt i. Det er dog ikke forskerens

opfattelse at interviewene har været præget af dette. Informanternes svar i undersøgelsen

skal også ses i lyset af den mulige, relativt ukritiske tilgang til deres egne oplevelser. Med

dette mener jeg, at de muligvis skildrer deres formåen og opfattelser, som de gerne vil have

forskeren til at se dem.

4.3 Iscenesættelse af Interviewet Iscenesættelse af interviewet er vigtigt, da der her lægges udgangspunktet for den videre

kommunikation gennem interviewet samt tryghedsfølelsen mellem interviewer og respon-

dent. En vellykket iscenesættelse er vigtig for informanternes opfattelse af intervieweren og

derved også deres vilje til at åbne sig og fortælle frit. Derfor skal et interview gerne indledes

med en briefing, hvor eksempelvis formålet med interviewet og båndoptageren beskrives,

samt om man vil tage noter løbende, og om der er nogen spørgsmål osv.

Efterfølgende skal interviewet gerne følges op af en debriefing, der enten er gennemgang

af interviewet eller spørgsmål omkring respondentens oplevelse af interviewet (Kvale &

Brinkmann, 2009)

17

I denne undersøgelse har interviewsessionerne foregået på Hærens Officersskole og i Ny-

boder. Informanterne har haft mulighed for selv at vælge, hvor de gerne ville interviewes.

Formålet, med at imødekomme informanterne i forhold til lokation, var at sikre, at de følte

sig trygge ved omgivelserne.

4.4 Informanter Afsnittet beskriver de fire kadetter og holder således holdføren ude, da han ikke er primær

informant, men bruges til baggrundsviden. Informanterne er udvalgt på baggrund af deres

køn og præstationer i idræt. Informanterne består af henholdsvis to kvinder og to mænd. To

af informanterne ligger over gennemsnit præstationsmæssigt i idræt, mens de andre to lig-

ger under gennemsnittet. Èn af informanterne har en bachelorgrad, mens de tre andre har

en kandidatgrad fra universitetet. Med disse forskellige baggrunde er der således søgt, at

sikre fire forskellige indgangsvinkler til besvarelsen af problemformuleringen.

Informanterne går alle på hold Anker på Hærens Officersskole og mangler i skrivende stund

4 måneder af deres uddannelse før udnævnelse til premiere løjtnant. Derfor har alle infor-

manter gennemgået uddannelsen på Hæres Officersskole, og har således erfaring med un-

dersøgelsens felt.

Informant 1 (Jens): Informant 1, som jeg fra nu af vil referere til som pseudonymet Jens, er mand, har aftjent

værnepligt i livgarden og har en bachelor. Han er 26 år og går på hold Anker.

Jens er udvalgt på baggrund af hans køn og hans præstationer i idræt, som ligger under

gennemsnittet, uden at han dog har fejlet på noget tidspunkt. Jens har dyrket idræt i det

meste af sit liv, men på et lavere niveau. Han har ikke tidligere erfaring med kampsport.

Informant 2 (Inge): Informant 2, som jeg fra nu af vil referere til som pseudonymet Inge, er kvinde, hun har

aftjent sin værnepligt i Skive og har efter værnepligten fattet interesse for Forsvaret. Hun er

27 år og går på hold Anker.

Inge har en kandidat og er udvalgt på baggrund af hendes køn og hendes præstationer i

idræt som ligger under gennemsnittet. Inge har altid bestået Forsvarets krav, men hun ligger

i den helt tunge ende af feltet og kommer som regel kun lige over baren. Inge har ikke en

18

lang historie med idræt, men har som barn gået til gymnastik og til spejder. Hendes første

møde med ”rigtig” træning var i hendes værnepligt. Hun påstår således, at det først var her,

hun opdagede, at hun havde mavemuskler. Hun har dog også dyrket taekwondo.

Informant 3 (Morten): Informant 3, som jeg fra nu af vil referere til som pseudonymet Morten, er mand og har ikke

før været i Forsvaret. Morten er 26 år og har en kandidat. Han har altid dyrket rigtig meget

idræt på et højt niveau. Morten er udvalgt fordi han hører til den absolutte top, i forhold til

præstationer i idræt på hærens officersskole og på baggrund af hans køn. Morten selvtræ-

ner stort set dagligt.

Informant 4 (Pia): Informant 4, som jeg fra nu af vil referere til som pseudonymet Pia, er kvinde og har ikke

tidligere erfaring fra Forsvaret. Hun er 28 år og har en kandidat. Pia har været rigtig dygtig

til fodbold og spillet på professionelt plan. I hendes familie har de altid dyrket meget idræt,

og hun dyrker stadig meget idræt og selvtræner i sin fritid. Pia er udvalgt fordi hun er en af

de bedste kvinder på officersskolen målt på hendes præstationer i idræt, og da hun kan

måle sig med mange af mændene. Pia har gået til boksning i mange år.

4.5 Transskribering Interviewene er ikke transskriberet, men er blevet kodet. De dele, som blev udvalgt til at

indgå i undersøgelsen, blev transskriberet efterhånden, som de skulle bruges.

De citater som er blevet udvalgt, er transskriberet hvor fyld som, øh, grin, pauser og enkel-

tord fra forskeren, er soteret fra. De citater som således står i analysen, står i skrift sprog.

4.6 Analyse- og kodningsstrategi For at gøre analysedelen lettere har undersøgelsen anvendt kodning (se bilag 3). Kodning

sikrer en overskuelig datamængde og hurtig gennemgang af interviewmaterialet.

Hvert interview er blevet lyttet igennem, og der er skrevet små kommentarer gennem inter-

viewet, som har fået en overordnet kode på sig. Koden fungerer som en slags overskrift, for

det der bliver talt om i netop den del af interviewet.

19

Analysestrategien har været teoretisk forståelse. Således er informanternes udtalelser ble-

vet koblet til undersøgelsens teori med henblik på at få en dybere forståelse for informan-

ternes oplevelser og erfaringer i forhold til undersøgelsens problemformulering.

4.7 Etiske overvejelser I forbindelse med kvalitativ forskning, såsom interviews, vil der altid være etiske overvejelser

at gøre sig. Ifølge Kvale og Brinkmann (2009) findes der 4 tommelfingerregler for etiske

overvejelser: Informeret samtykke, fortrolighed, konsekvenser og forskerrollen.

4.7.1 Informeret samtykke Ved informeret samtykke oplyses undersøgelsens overordnede formål, informantens ret til

at trække sig når som helst, og hvorvidt der er gevinster/ulemper ved at deltage. Det sikres

også at informanterne deltagere frivilligt, at de bliver informeret om hvem, som får adgang

til undersøgelsen, og om undersøgelsen skal offentliggøres.

Det er vigtigt at have balancen mellem for lidt og for meget information for øje, da informan-

terne skal have nok information, til at de ved, hvad de går indtil, men samtidigt ikke så meget,

at det kan give bias i resultaterne.

I nærværende undersøgelse er informeret samtykke ikke foregået skrifteligt, men er fore-

gået mundtligt umiddelbart før interviewsessionen.

For at sikre umiddelbarhed i interviewene har informanterne ikke fået tilsendt materiale på

forhånd, og spørgsmål er således blevet afklaret på dagen. For at sikre at informanterne

modtog den samme information, blev der udarbejdet et samtykkeark (se bilag 1). En let

revideret udgave af samtykke arket blev præsenteret for holdføren, eneste ændring var at

undersøgelen ikke havde til hensigt at gøre ham anonym, hvilket han indvilgede i.

4.7.2 Fortrolighed. Fortrolighed omhandler hvilken information, der bør være tilgængelig for hvem (Kvale &

Brinkmann, 2009). I denne undersøgelse søges der fuld anonymitet for informanterne. Det

gøres på baggrund af undersøgelsens felt, som omfatter dem selv og deres medstuderende.

Men i sidste ende er det op til informanterne, om de vil være anonyme eller ej. Anonymite-

tens dilemma er at forskeren i undersøgelsen får frit spil til fortolkning, og at informanterne

ikke har mulighed for at korregere forkerte slutninger og opfattelser.

20

4.7.3 Konsekvenser. Konsekvenser skal ses i forhold til informanterne og den mulige skade som deltagelse i

undersøgelsen kan bibringe (Kvale & Brinkmann, 2009). Det skal derfor tilsikres, at under-

søgelsen udføres med et minimum af risici for de involverede informanter. Forskeren skal

være opmærksom på, at informationen, som informanterne giver, kan være meget følsom

og personlig, og derfor må behandles professionelt. Således bør det informerede samtykke

tydeliggøre potentielle konsekvenser ved deltagelsen for informanten.

I nærværende undersøgelse kan spørgsmålene godt være meget personlige og omhandler

f.eks. opvækst. Derfor har der i undersøgelsen været lagt vægt på påpasselighed og ano-

nymitet. Det er vigtigt at være opmærksom på at undersøgelsen efter færdiggørelsen kan

blive læst af andre kadetter.

4.7.4 Forskerens rolle. Det er vigtigt at have forskerens rolle for øje. I nærværende undersøgelse kan forskeren

siges at være påvirket fra flere vinkler, da undersøgelsens sponsor er forskerens arbejdsgi-

ver, mens de personer som interviewes, er forskerens kollegaer. Dette forhold kan være af

betydning for undersøgelsens resultater, da det, ifølge Kvale og Brinkmann (2009), kan føre

til, at forskeren har følelser i klemme og kan komme til påvirke undersøgelsen. Det er for-

skerens opfattelse, at resultaterne er frembragt i et samarbejde mellem forsker og informant,

og at forskeren derfor er en del af undersøgelsen, hvilket forskeren er opmærksom på. De

tætte relationer mellem forsker og informanter kan også være en styrke for nærværende

undersøgelse, da der har været en høj grad af tillid og åbenhed mellem informanterne og

forskeren.

21

5. Analyse I dette kapitel vil jeg udfolde og analysere undersøgelsens empiri. Formålet med analysen

er at få en dybere forståelse for informanternes erfaringer og oplevelser og på den måde

besvare undersøgelsens problemformulering. Analysen er opdelt i to dele, hvor første del

besvarer det første spørgsmål i undersøgelsens problemformulering: "Hvordan oplever ka-

detter fra hold Anker, idræt på Hærens Officersskole?”. Anden del af analysen besvarer

problemformuleringens anden del: ”Hvordan påvirker idrætten den enkelte kadets militære

dannelse?”. I hver del af analysen vil tematikkerne, der fremkom af kodningen, sammenhol-

des med officersprofilens værdier. Efter hver del af analysen vil der være en delkonklusion,

som senere vil blive samlet op i den endelige konklusion.

5.1 Kadetternes oplevelse af idræt.

5.1.1 Køn, krav og symbolsk vold Flere af informanterne omtaler i interviewene emnet køn, særligt i sammenhæng med for-

svarets basiskrav, hvorfor jeg i dette afsnit søger at forstå, om køn spiller en rolle i informan-

ternes oplevelse af faget idræt. Tematikkerne køn og krav kan anskues gennem de begre-

ber, som Bourdieu omtaler som symbolsk magt, symbolsk vold og doxa. Bourdieu har i sin

litteratur brugt samme begreber til at analysere social ulighed mellem mænd og kvinder.

Køn og krav kan ses i forhold til begrebet symbolsk vold. Ifølge Bourdieu er symbolsk vold

udtrykt ved navngivning og klassifikation (Wilken, 2011.). Den symbolske magt ligger ved

de personer, som det er socialt accepteret, har magten til at navngive og klassificere inden

for et bestemt felt. Den symbolske magt er ”magten til at få folk til at se og forstå verden på

en bestemt måde” (Ibid., s. 90). Symbolsk magt er derfor den virkelighedsforståelse, der

lægges ned over et givent felt. I denne undersøgelses felt, Hærens Officersskole, vil virke-

lighedsforståelsen blive en del af den enkelte kadets Habitus og dermed en del af feltet,

Hærens Officersskoles, grundantagelser – det som Bourdieu kalder doxa. Ved at kigge på

symbolsk vold og doxa, vil jeg prøve at komme nærmere en forståelse af kadetternes ople-

velse af idræt på Hærens Officersskole. I den forbindelse er krav generelt en stor del af

virkeligheden omkring idræt i Forsvaret og derfor starter jeg med at undersøge, hvordan

disse krav påvirker kadetternes oplevelse.

22

Som udgangspunkt er det forsvarets basiskrav, som kadetterne skal leve op til og kravet

betegnes som et normativt krav. Det er altså noget kadetterne skal. Disse krav er ens for

mænd og kvinder, hvorfor det er interessant at se på om forsvarets krav så også opleves

ens af mænd og kvinder. Den ene af de to kvindelige kadetter, som indgår i nærværende

undersøgelse, Inge, sætter i nedenstående citat ord på, hvordan hun, som kvinde, oplever

forsvarets krav:

”[…] det betyder mere i forhold til at skulle bevise sit værd for, at der også er plads

til mig her, ikke?. Det er meget afgørende for, at der overhovedet er plads til mig

på den her uddannelse, hvis ikke jeg lever op til de her krav, så er jeg jo formelt

set ikke. Og det tror jeg bare det er noget, som spiller en større rolle for kvinder

[…]” (Inge, min. 56.00)

Inges citat skal ses i forlængelse af en længere snak om at være kvinde i Forsvaret. Af

hendes svar fremgår det, at hun mener, at kravene, herunder både forsvarets basiskrav og

andre fysiske krav i forbindelse med officersuddannelsen, betyder mere for kvinder end for

mænd. Hun siger, at det er meget afgørende for, at der er plads til hende på den her uddan-

nelse. Bag hendes svar må der findes en antagelse om, at kvinder har sværere ved at bestå

officersskolens krav end mænd. I forlængelse af Inges udtalelser bliver et bergreb som

”mandeverden” ofte nævnt på Hærens Officersskole. Anskues Inges oplevelse hertil ud fra

et teoretisk perspektiv, kan hendes oplevelse af at skulle ”bevise sit værd” være udtryk for,

at der på Hærens Officersskole, som felt, er en bestemt kultur, som tager udgangspunkt i

mænd. Der er her tale om en uudtalt kultur fremfor en udtalt kultur, hvorfor Inges oplevelse

kan betegnes som doxa. Doxa er som skrevet en del af den enkeltes habitus og bliver dan-

net gennem en fælles virkelighedsforståelse. I dette tilfælde er det ledelsen på skolen, som

besidder magten til at navngive og klassificere Forsvaret som en mandeverden. Denne doxa

kan siges at være en indforståethed, som ikke umiddelbart er meningsfuld, da kvinder efter-

hånden har været i Forsvaret i mange år. Måden hvorpå denne sandhed, om at Forsvaret

er en mandeverden, vedbliver med at eksistere, er gennem det, som Bourdieu betegner

som symbolsk vold. Her forventes det, at kvinderne accepterer grundantagelsen om, at de

skal bevise deres værd, og at denne grundantagelse er ikke til diskussion. Italesættelsen af,

23

at kvinder skal bevise sig selv i en mandeverden, skaber en uligevægtig magtfordeling, idet

kvinderne føler (med udgangspunkt i Inges citat), at de altid skal bevise sig selv og fra start

må håndtere en grundlæggende mistillid om, hvorvidt de nu er gode nok. Idræt spiller en

meget central rolle i forholdet mellem kvinder og mænd på Hærens Officersskole, da det

som sådan er det eneste fag, hvor biologien skaber et skel mellem mænd og kvinder. På

den baggrund vil kvinder måske opleve et større pres fra omverdenen i forhold til at præ-

stere. Det er dette pres, som vi kan forstå gennem begrebet symbolsk vold. I forhold til

symbolsk vold og symbolsk magt, har Inge også oplevet at blive stigmatiseret på grund af

sit køn, hvilket hun omtaler i følgende citat:

”[…] (Buschard) sagde indirekte til mig, ”this is a mans world, og sådan er det, og

hvis du vil være en del af den her verden, så må du jo så give en ekstra skalle for

at kunne leve op til de krav, der nu engang er baseret på mandens fysik og ikke

kvindens og sådan er det”. Det mærkelige for mig på det tidspunkt var, at der var

ingen tests, jeg ikke havde bestået, så jeg forstod ikke, hvorfor han mente jeg

skulle ind til den her samtale […]” (Inge, min. 56.46)

Inge omtaler i interviewet en oplevelse hun har haft med Holdføreren. Oplevelsen under-

streger føromtalte mistillid til, at kvinder er gode nok. Ovenstående citat understreger, at der

hersker en doxa ved skolens ledelse omkring kvinder i Forsvaret, og at vi ikke kan være helt

sikre på, at de er gode nok, selvom de har bestået kravene. Inges oplevelse underminerer

forsvarets basiskrav, idet det tilsyneladende ikke er nok bare at bestå. Citatet understreger

at Inge, ved hjælp af symbolsk vold, i form af italesættelse af hende som en kvinde og der-

med én som har brug for lidt ekstra motivation til at klare kravene, bliver tvunget til at oppri-

oritere idræt, og at denne symbolske vold kan være en medvirkende faktor i Inges høje

prioritering af idræt som fag.

I modsætning til Inge, har Pia ikke oplevet at blive stigmatiseret på baggrund af sit køn på

Hærens Officersskole, som hun udtrykker det i nedenstående citat.

”[…] jeg er jo nok farvet af, at jeg i hvert fald indtil nu, har kunnet præstere på det

niveau, så jeg er ikke blevet ramt af den der, ”det kan du ikke”, eller jeg er ikke

24

blevet ramt af noget utilfredsstillende resultat endnu, så jeg lever jo lidt i min egen

boble. […]” (Pia, min. 7.30)

Pia har ikke oplevet stigmatiserende tale, men der kan dog argumenteres for, ud fra det hun

siger omkring at være farvet, at hun er klar over sit køn og er klar over, at hun skal præstere

på et højt niveau for at forsætte med ikke at blive stigmatiseret. Således bliver Pia også

påvirket af den herskende doxa og den symbolske vold på Hærens Officerskole til at foku-

sere på gode resultater. Hvis hun vil undgå stigmatisering, må hun holde niveauet oppe og

tvinges derfor til at prioritere idræt meget højt.

Anderledes forholder det sig ved mændene, Morten og Jens, der ikke på samme måde

oplever den herskende doxa om mistillid til kvinder samt den symbolske vold, som kvinderne

er underlagt. I og med at de er mænd, kan der retfærdigvis stilles spørgsmål ved, om de er

med til at reproducere doxaen. Ved at være mænd i en ”mandeverden” vil de også have del

i den symbolske magt og ubevidst være med til at reproducere grundantagelserne i feltet,

Hærens Officersskole. Som vi vil kunne se i det følgende, er forsvarets krav dog stadig

noget, der påvirker mændene. I forhold til forsvarets basiskrav kommer Morten, som den

eneste, ikke selv ind på emnet, og direkte adspurgt om det er noget, der influerer ham i hans

valg i forhold til idræt, siger han:

”[…] Ja det er det da helt sikkert, altså det at være i fysisk god form er jo noget

jeg forbinder med at være en god soldat et eller andet sted. Altså der er jo nogle

ting, man skal kunne ude på en slagmark, som er fælles for soldater et eller andet

sted. Men jeg tror det der med at dyrke, nu nævner jeg kampsport, MFT eller

dyrke orienteringsløb. Det er jo noget, hvor jeg tænker, det er faktisk ret fedt, det

var ret sjovt og det tror jeg ikke jeg havde prøvet, hvis jeg ikke havde været i

Forsvaret. […]” (Morten, min. 7.50)

Som Inge og Pia, oplever Morten hvordan presset fra Forsvares krav tvinger ham til at tage

nogle valg i forhold til idræt og dermed den symbolske vold fra skolens side i forhold til krav.

Men i modsætning til Inge forbinder Morten ikke basiskravene med noget negativt, som at

skulle bevise sig selv, men nærmere som en mulighed for at prøve noget nyt og dyrke nogle

25

relevante idrætsformer i forhold til professionen. Mortens oplevelse af kravene som en mu-

lighed må betyde, at han ikke bliver presset af kravene på samme måde som Inge og Pia.

Der må altså være forskel på den måde hvorpå kravene bliver italesat for mænd og kvinder,

eller i den måde, hvorpå kvinder og mænd opfatter kravene. Mortens oplevelse kan hænge

sammen med, at han ikke på samme måde oplever at blive stigmatiseret og at doxa omkring

mistillid til kvinder ikke påvirker ham, da han er mand.

Forsvarets basiskrav skal bestås årligt, men et af de problemer, der kan være med basisk-

ravet, er, at det for nogen kan være let at bestå. Således udtaler Jens følgende:

”[…] og så i forhold til fysik, altså man kan sige, jeg har haft den fordel, at jeg har

været ret spinkelt bygget, så ofte de ting man har skullet kunne i f.eks. Forsvaret,

nu har jeg været i Forsvaret før også jo, der har jeg oplevet, at det har jeg jo

kunnet fra naturens side, fordi jeg har måske været light weight, så jeg har kunne

trække mig selv op og jeg har kunnet løfte mig selv, jeg har kunnet løbe hæderligt

og jeg har altid kunnet møde kravene til løb f.eks. uden at træne overhovedet. Så

derfor har det måske gjort, at jeg ikke har haft behov for at være så disciplineret

nødvendigvis, fordi at grundformen har været der. […]” (Jens, min. 31.00)

Ud fra ovenstående citat tyder det på, at Jens ikke motiveres til at dyrke idræt af de krav,

der er opstillet for ham. De virker nærmere demotiverende, fordi de er relativt nemme at

opfylde for Jens. Til at forstå den måde Jens oplever forsvarets basiskrav på, kan vi gøre

brug af Bourdieus metafor om sociale spil.

Ifølge Bourdieu bør vi anskue det sociale, som et spil, ”der spilles af strategiske agenter,

som er interesserede i at vinde indflydelse og i at øge deres mængde af relevante kapitaler”

(Wilken, 2011, side 64). Praksis er, som beskrevet i teorikapitlet, et udslag af agentens Ha-

bitus, de kapitaler han besidder og hvilket felt handlingen er foregået i. Som citatet beskriver,

er agenterne, ifølge Bourdieu, interesserede i at øge deres mængde af relevant kapital. For

at forstå Jens’ oplevelse af basiskravet, kan Bourdieus begreb om kapital fortælle noget om

Jens’ bevæggrunde. Sættes Jens’ oplevelse i forhold til kulturel kapital, kan det forstås så-

ledes, at ved at gøre kravet meget let, har Forsvaret fjernet grundlaget for anerkendelse og

26

hermed også muligheden for at tilgå magt og indflydelse ved at gøre det godt. Herudover er

der heller ingen eksamen i idræt. Dette kan være medvirkende til, at faget fylder meget lidt

for Jens. Dermed er idræt som fag blevet mindre attraktivt at fokusere på, da Jens som

udgangspunkt føler, at han ikke opnår noget ved at træne hårdt. Incitamentet til en discipli-

neret træningskultur kan derfor siges at være væk for Jens, som kan klare kravene på ud-

dannelsen, uden at træne. I tillæg hertil kan det udledes, at Jens ikke vægter den kapital,

som idræt giver, særligt højt. Denne oplevelse af idræt som et fag, der ikke giver værdi,

tyder på, at idræt på Hærens Officersskole har lav prioritering for Jens. Senere i interviewet

understreger han også, at han ikke ønsker at bruge mere tid end nødvendigt på idræt (Jens,

min. 36.12). For at forstå hvorfor Jens ikke stræber efter mere kapital i idræt, må vi se på

feltet, som Jens befinder sig i. Som med Inge, Pia og Morten, er Jens en del af feltet Hærens

Officersskole. Som ved den symbolske magt og doxa, ligger magten til at italesætte hvad

og hvilke fag, der har værdi, og dermed giver kapital, ved ledelsen på skolen. Hvis Jens’

udtalelse sammenholdes med Bourdieus begreb om felter, betyder dette, at de kapitaler

som har værdi i idrætsfeltet f.eks. hæder, prestige og ære, ikke giver værdi i feltet Hærens

Officersskole. Derfor ønsker Jens ikke at være bedre end god nok, da han ganske enkelt

ikke får noget ud af det kapitalmæssigt. Han vil vinde mere positionsmæssigt i feltet Hærens

Officersskole, ved at fokusere på andre områder end idræt. Her spiller holdføreren igen en

vigtig rolle, og adspurgt om hvilket formål holdføreren har haft med faget idræt, udtaler han

følgende:

”[…]Ja, det har været, i bund og grund at holde jer trænet, øhm, jeg har faktisk

ikke skænket faget særligt mange tanker udover det.[…]” (Buschard, min. 4.57)

Han siger senere i interviewet, at det har været en fejl at nedprioritere idræt som led i den

nye uddannelse og at idræt nu og i fremtiden vil blive opprioriteret på de næste hold

(Buschard, min. 10.25).

Ved ikke at italesætte idræt som vigtigt og samtidigt negligere faget, har holdføreren selv

været med til at opbygge en grundantagelse om, at idræt ikke er vigtigt, og at det er godt

nok, så længe man består de forskellige kurser. Da holdføreren formelt sidder på magten

og har en høj position i feltet, Hærens Officersskole, kan det siges, at har han brugt symbolsk

27

magt og vold til at skabe en doxa om idræt som et sekundært fag uden rigtig at være klar

over det. Denne doxa vil ifølge teorien, blive en grundantagelse i feltet og kan derfor forklare,

hvorfor Jens oplever faget som uvæsentligt.

5.1.2 Delkonklusion første del Konklusionen på spørgsmålet om, hvordan kadetter på Hold Anker oplever idræt på Hærens

Officersskole, må blive at analysen tegner et billede af en mandsdomineret kultur. Selvom

det ikke er begge kvinder i undersøgelsen, der har været udsat for stigmatisering, er de

begge klar over, hvor vigtigt faget idræt er i deres legitimation for at tage uddannelsen. Kvin-

derne skal yde en stor træningsindsats for at nå deres mål, hvilket mændene i undersø-

gelsen ikke oplever på samme måde. Mændene oplever heller ikke idræt som en forudsæt-

ning for deres plads på skolen eller den grundlæggende mistillid fra ledelsen. Grunden til at

Pia ikke har oplevet at blive stigmatiseret, ligesom Inge, skyldes ifølge hende selv, at hun

indtil nu har præsteret på et højt niveau. Analysen har i tilfældet med kvindernes oplevelse

af idrætsfaget, taget udgangspunkt i Bourdieus begreber om symbolsk vold, symbolsk magt

og doxa. Det fremgik af analysen, at en del af kvindernes oplevelse kan forklares ved en

doxa hos ledelsen, som grundlæggende virker til at have mistillid til især Inges fysiske for-

måen. Ved at yde symbolsk vold, gennem navngivning og klassifikation, opretholder ledel-

sen på skolen, en mandsdomineret kultur.

For én af undersøgelsens mænd, Jens, har forsvarets basiskrav en direkte negativ konse-

kvens i forhold til motivation. Kravet vurderes for let til, at det er nødvendigt at træne for at

klare det. I analysen af den manglende motivation ved Jens, er der taget udgangspunkt i

kulturel kapital og begrebet felt. I feltet, Hærens Officersskole, har faget ringe værdi for Jens.

Denne oplevelse kan ifølge Bourdieus begreb om kulturel kapital forstås som manglende

muligheder for anerkendelse.

5.2 Idræt og dannelse

5.2.1 Selvtræning og træningskultur Første afsnit i besvarelsen af problemformulerings andet spørgsmål, kommer til at om-

handle, hvordan selvtræning påvirker træningskultur ved informanterne.

28

En stor del af idræt på Hærens Officersskole er selvtræning, og der er en forventning om at

kadetterne selv træner i deres fritid. Ifølge holdføreren er et af hovedformålene med idræt

at danne en træningskultur ved den enkelte kadet.

Citat: ”[…] det her værdigrundlag, det ikke bare er normativt, altså det er noget

jeg skal, det er noget pligtigt. Det er noget kognitivt, det er noget, du tilegner dig..

det skal være et eget oplevet værdisæt, der kommer ind over, og hvis du gerne

vil drage en parallel til idræt, så er det jo netop, at en officer holder sig i form […]”.

(Buschard, min. 8.54)

Dét at holde sig i god form kan tolkes som gode træningsvaner. Gode træningsvaner skal

øge sandsynligheden for, at den enkelte kadet gennemfører uddannelsen, men skal også

være med til at danne den enkelte kadet, således at de gode træningsvaner videreføres til

kadettens virke som officer. I forbindelse med forventningen om at opbygge eller at have en

træningskultur har Inge en oplevelse af skolens krav som noget, der giver hende mening og

retning. Inge udtaler:

Interviewer: ”[…]Skolen stiller nogle krav til dig, og det motiverer dig?

Inge: ja, ja det synes jeg.

Interviewer: kan du uddybe det? Hvorfor motiverer det dig, at der er krav til dig?

Inge: hmm, det motiverer i hvert fald for det her med, at nu skal man kunne noget

specifikt, og det kræver så, at man træner på en bestemt måde, ikke? Så får man

det i hvert fald gjort. Det var jo heller ikke, fordi jeg ikke fik trænet før, men det

var jo sådan lidt mere ad hoc, hvad jeg lige havde lyst til. Så altså helt klart, jeg

er begyndt at træne meget mere, siden jeg startede på Hærens Officersskole,

mange flere dage om ugen end jeg gjorde før, så på den måde er det blevet en

større del af mit liv på grund af det, et eller andet sted, at kunne leve op til det.

Og nu er det så også blevet en del af min identitet at træne mere” (Inge, min.

7.20)

29

I citatet giver Inge en helt modsatrettet historie omkring basiskravenes motiverende faktor,

end Jens fortæller. Inge finder kravene på uddannelsen meningsfulde, og de giver hende

retning med hendes træning. At træne meget er blevet en del af hendes identitet. Sættes

Inges udtalelser i relation til habitus, har Inge erkendt, at hun ikke kan klare kravene, hvis

hun ikke træner. I forhold til Bourdieu er der her sket en socialisering ud fra følgende citat:

”Endelig er habitus samfundsmæssig, fordi den bekræftes, reproduceres og forandres gen-

nem den sekundære socialisering, vi gennemlever i forskellige samfundsinstitutioner”

(Wilken, 2011, s. 49). Hvis vi ser Hærens Officersskole som en samfundsinstitution, har Inge

forandret sin habitus gennem sekundær socialisering. Bourdieu understreger, at den væ-

sentligste socialisering sker i barndommen, men at den forandres gennem hele livet. Her

har Inge internaliseret uddannelsens krav og gjort dem til en del af sig selv. På den måde

har hun adopteret den træningskultur, som Hærens Officersskole ønsker kadetterne skal

have, og oplever ikke længere kravet som normativt. Der vil i undersøgelsens forstand der-

for være tale om, at Inge er blevet militært dannet gennem socialisering, idet hun har ændret

vaner og adopteret kravet om at være i god form.

Som tidligere skrevet har Jens, i modsætning til Inge, ikke internaliseret nogen træningskul-

tur, mens han har gået på Hærens Officersskole. Vi har tidligere set på, hvordan Jens’ ud-

talelser kan sammenholdes med Bourdieus begreber om kapital og felter, men Jens’ ople-

velse kan også analyseres i forhold til Habitus med henblik på en anden forståelse af hans

oplevelse. Jens udtaler:

”[…] i forhold til idræt, ja, så giver det ikke mening at være bedre end god nok

for mig, fordi der er andre ting, jeg hellere vil fokusere på, og i det her tilfælde er

det nok sociale og menneskelige og analytiske egenskaber […]” (Jens, min.

36.12)

Ud fra Bourdieus teori om Habitus har Jens internaliseret en struktur, hvor det ikke er nød-

vendigt at træne intensivt og målrettet. Gennem erfaring er der opbygget en habitus, som

udstyrer Jens med dispositioner for handlen, men disse dispositioner indbefatter ikke træ-

ning for trænings skyld. Jens træner derimod kun, hvis det giver mening for ham, og det gør

det ikke i dette tilfælde, da de krav, som skal bestås, ikke er en udfordring. Habitus er også

30

et kropsligt begreb, og som sådan kan man sige, at informanten har gjort sig nogle kropslige

erfaringer livet igennem og på Hærens Officersskole, hvilket har dannet grundlag for hans

holdning til træningskultur. På baggrund af undersøgelsen vil idrætsfaget derfor ikke have

bidraget til at vedligeholde eller skabe en træningskultur hos Jens.

Pia og Morten havde begge en etableret træningskultur allerede da de startede på skolen

(Morten, min. 0.30) (Pia, min. 1.05). Empirien viser dog også, at de begge har en opfattelse

af det at være officer som noget, der kræver, at du er i god form. Morten udtaler:

”[…] hvis du nævner, at du er officer, så er du jo leder, og en leder skal jo kunne

x, y og z. Og så er det måske bare en af de ting, jeg forbinder med at være leder,

at være god til, det er måske at være fysisk aktiv, et eller andet sted. At man skal

opretholde, ja i mangel af bedre, en form for persona, et eller andet sted, eller en

form for forventninger, der er jo nogle forventninger til, hvad en officer måske skal

kunne og en af delene er måske at være i fysisk form. […]” (Morten, min. 9.20)

At have en god træningskultur og at holde sig i form er herved noget, som Morten tillægger

værdi. Bourdieu omtaler symbolsk kapital som eksempelvis ”[…] moral, ære, ry, prestige,

anerkendelse, berømmelse og symbolsk værdi […]” (Wilken, 2011, s. 63), og ses Mortens

udtalelser i lyset af Bourdieus begreb om symbolsk kapital, vil det, at der er forventninger til,

hvad en officer skal være og kunne, i min forståelse, kunne omsættes til et godt rygte. Så-

ledes har dét at holde sig i god form og at have en god træningskultur, symbolsk kapital for

Morten. Ligeså vigtigt er det dog, at symbolsk kapital også er noget, som andre tillægger en

god træningskultur, hvorfor Morten således opnår symbolsk kapital i andres øjne.

I forhold til træningskultur fremgik det tidligere, at forsvarets krav har været med til at åbne

”nye boldbaner” (Morten, min. 8.25) for Morten. Således har krav haft indflydelse på den

idræt, som Morten dyrker og har dyrket i sin tid på skolen. Morten kan derfor siges at have

taget forsvarets øvelser til sig, og er på den måde blevet socialiseret til forsvarets idrætsfor-

mer. Socialisering kan, som tidligere skrevet, anskues på baggrund af Bourdieus begreb om

Habitus, og Morten kan derfor siges at have gennemgået samme sekundære socialisering

som Inge. Grundet Mortens allerede eksisterende træningskultur vil der være tale om en

ændring af hans træningsvaner. Denne ændring i vaner kan yderligere anskues på

31

baggrund af hans forståelse af, hvad en officer skal være, og kan muligvis også forstås ved

den symbolske kapital, som han givetvis vil opnå fra omgivelserne på Hærens Officersskole.

Hvorvidt der er tale om normativ socialisering eller refleksiv internalisering, og dermed en

anderledes værdisætning af træningskultur, er svært at udlede. Mortens udtalelse peger

imidlertid på, at han har accepteret skolens norm for træningskultur og internaliseret den.

De næste emner kommer til at omhandle officersprofilen, og hvordan idræt har påvirket

informanterne i fagene Nærkamp, Funktionel træning og O-Løb. Ved at lave denne kobling

mellem de enkelte fag og officersprofilen, søges det at forstå, hvordan idræt påvirker kadet-

ternes militære dannelse.

5.2.2 Nærkamp og Mod Officersprofilen definerer mod som:

”En hærofficer skal kunne træffe svære og hurtige beslutninger med store kon-

sekvenser, tage initiativ samt gå forrest og vise vejen – også når det er farligt. En

hærofficer skal selv turde mene noget og stå ved det.” (Officersprofilen)

Ifølge Bourdieu, er vi gennem habitus udstyret med ”[…] internaliserede dispositioner for at

føle, tænke og handle på bestemte måder […]” (Wilken, 2011, s. 44). Dét at tage initiativ, at

gå forrest og at vise vejen kan således med udgangspunkt i Bourdieu anskues som at

handle på en bestemt måde. De dispositioner, som den enkelte har for at føle og tænke,

kan fortælle noget om personens evne til at træffe svære og hurtige beslutninger. Ud fra

denne kobling kan mod således siges at være indbygget i habitus som en del af vores vir-

kelighedsforståelse, og som det fremgik tidligere i analysen, forandres habitus gennem hele

livet gennem socialisering og sekundær socialisering.

Der hvor mod oftest blev nævnt i empiriindsamlingen, var i forbindelse med nærkamp. I

forlængelse af at Jens blev bedt om at definere de fem værdier i officersprofilen, kom Jens

med følgende udtalelse:

32

”[…] mod, det der med at overvinde sig selv og sine frygter og sine udfordringer.

Og der vil jeg faktisk sige, der er en helt klar sammenhæng mellem både, øh altså

imellem MFT og her tænker jeg især Nærkamp. Der synes jeg da. Den mentale

styrke og mod den bliver da sat på prøve. Det oplevede jeg da i hvert fald. Jeg

synes da ikke, det var ret rart i starten og skulle blive slået i hovedet af en anden

person. […]” (Jens, min. 19.55)

Jens uddyber yderligere, at han ikke kan sætte en konkret situation på hans oplevelse af

mod, men at hele forløbet omkring nærkamp lever op til hans oplevelse (Jens, min. 22.00).

Jens taler om at skulle overvinde frygten for at blive slået i hovedet, og at han retrospektivt

kan se, at han netop har overvundet denne frygt. Dette kan tolkes som om, at han har rykket

nogle grænser og fået øget sin selvtillid. Den proces, som Jens har været igennem, kan

tilnærmelsesvis sammenlignes med dét, som Bourdieu kalder den tidlige socialisering. Bour-

dieu forklarer, at den tidlige socialisering overvejende foregår ubevidst og gennem ureflek-

teret internalisering (Wilken 2011, s. 47). Det vil sige at socialisering sker gennem erfaring

af verden. Således kan Jens’ oplevelse sammenlignes med denne proces. Jens har ikke

tidligere erfaring med at slå andre i hovedet eller med kampsport mere generelt. Han har

derfor, gennem forløbet med nærkamp, oplevet en udvikling og erfaret, at der er muligt at

overvinde den frygt, der er forbundet hermed. På baggrund af Bourdieu kan der således

argumenteres for, at han har internaliseret de erfaringer, som han har tilegnet sig i faget

nærkamp og koblet dem sammen med hans forforståelse af dét at slås. På den måde har

han ændret i sine dispositioner i forhold til slåskamp, og er blevet mere tryg ved valget om

at slås. På baggrund af ovenstående analyse kan udledes, at Jens er blevet mere modig i

faget nærkamp. Hvorvidt dette mod kan overføres til andre situationer, er det dog ikke muligt

at udlede noget om. Der kan imidlertid argumenteres for, at arbejdet med sine udfordringer

og sin frygt, kan have indflydelse på dét at gå forrest og vise vejen – også når det er farligt.

Denne kobling laver jeg på baggrund af, at han i nærkamp arbejder med at håndtere det

farlige.

Ligesom Jens, har Morten og Inge lignende oplevelser af faget nærkamp, mens Pia oplever

det lidt anderledes. Hun udtaler om nærkamp:

33

”[…] nu boksede jeg jo, før jeg kom herind, så for mig handlede det ikke så meget

om jeg synes, det var skræmmende på den måde […]” (Pia, min. 25.20)

I modsætning til Jens, Morten og Inge, har Pia allerede erfaring med kampsport og ”det at

bliver slået i hovedet af en anden”. Ved hjælp af begrebet habitus peger dette på, at Pia

allerede har internaliseret strukturer omkring kampsport og slåskamp. Af den grund påvirkes

hun ikke på samme måde af faget, da det ikke skaber tilstrækkeligt nye erfaringer til at æn-

dre hendes forståelse af kampsport. For hende kommer faget derfor til at handle om noget

andet end at se sin frygt i øjnene. I stedet beskriver hun, hvordan faget har haft indflydelse

på hendes forståelse af vilje:

”[…] Fysisk blev jeg jo udfordret her i nærkamp i forhold til, hvad jeg har prøvet

før, hvor at for eksempel når du ligger ned, og der sidder en mand, og du ligesom

skal prøve at kommer fri fra et eller andet, et kvælertag eller sådan noget. Der

tror jeg, at det der med, at jeg skulle gøre tingene fire gange mere, end jeg havde

været vandt til, gjorde en eller anden vilje i form af, ”nu bliver jeg sku ved, selv-

følgelig skal jeg kunne gøre det her”, men også noget mental styrke i at vide, at

ham her vejer altså 30 – 40 kg mere end mig, men altså jeg skal jo stadig få ham

af […]” (Pia, min 25.33)

Habitus kan ligeledes anvendes til at forstå Pias handlinger og hendes forståelse af sig selv

som viljestærk, i forhold til hendes forståelse af virkeligheden. Pia har gennem livet tillagt

sig en vane med ikke at give op og at blive ved. Hun tolker selv denne vane og virkeligheds-

forståelse som vilje. Hendes mentale dispositioner giver hende således kun ét valg i situati-

onen, og det er at kæmpe og at vinde. Ud fra hendes udtalelser udledes det således, at

faget nærkamp har udvidet hendes forståelse af begrebet vilje, og tilføjet strukturer omkring

kampsport via nye erfaringer. Denne nye forståelse og de nye erfaringer kommer til at indgå

i hendes dispositioner for valg, og de vil derfor være en del af det valg, som hun tager næste

gang, hun skal vælge mellem at kæmpe eller flygte.

34

5.2.3 Funktionel træning, vilje, styrke, evner og lederskab. I dette afsnit vil jeg undersøge, hvordan selvtræning og holdsport påvirker kadetterne i rela-

tion til vilje, styrke, evner og lederskab. Det blev tidligere beskrevet, hvordan Jens ikke

kunne finde mening i at træne selv, da han kunne bestå forsvarets basiskrav uden træning,

mens Pia, Morten og Inge til gengæld træner meget selv. Modsat selvtræning, finder flere

af informanterne det relevant og meningsfyldt med de funktionelle træninger, som har været

en del af MFT. Eksempelvis udtaler Jens følgende:

”[…] når man så kommer ind i de her funktionelle træninger, som er styret af en

underviser, så presser man også sig selv, fordi man er en del af et hold, og så

skal du også følge med stadigvæk, og så bliver du presset på en anden måde

end du plejer, eller jeg plejer […]” (Jens, min. 28.17)

De funktionelle træninger på Hærens Officersskole er således med til at presse Jens på en

måde, som han ikke selv kan, idet de foregår i hold, hvor han skal kunne følge med. Pia har

også en oplevelse af at funktionel træning kan presse hende og siger følgende:

”[…] Det jeg tit oplever ved funktionel MFT, det er, at man kan mere, end man

tror, og det overrasker én hver gang, at det der med du bliver ved og peger jo

meget til det der vilje, at selvom man synes, det lyder vanvittigt, om det er et

båreræs på 12 km, eller om det er et dæk rundt i Søndermarken, jeg ved ikke

hvor langt. De der ting, som virker urimelige eller urealistiske, før du går i gang,

at så bagefter er du sådan ”nå det gik jo også, det kunne jeg også” […]” (Pia, min.

28.40)

Bourdieus begreber om symbolsk vold, symbolsk magt og doxa, kan anvendes til at forstå

det pres, som Pia og Jens beskriver. Jens angiver, at det, at en underviser fortæller én, hvad

man skal gøre og styrer undervisning, har en betydning for ham. Når en underviser for ek-

sempel beder kadetterne om at løbe rundt i Søndermarken med et stort dæk, vil der være

tale om en form for symbolsk vold, der især kommer til udtryk i det uudtalte. Når en under-

viser giver instrukser, vil der altid være konsekvenser, hvis instrukserne ikke bliver efterfulgt.

35

Den symbolske magt ligger dermed i første omgang ved underviseren, som skal udøve

symbolsk vold for at opretholde kadetternes forståelse af verden, i det billede han ønsker.

Følgende citat kan bidrage til en forståelse af, hvorfor Pia og Jens lader sig presse: ”De

virkelighedsforståelser, som resultere af symbolsk magt, indlejres i habitus og er del af sam-

fundets doxa” (Wilken, 2011, s. 91). Citatet peger på, at den virkelighedsforståelse, som

bliver italesat i idræt og måske også på skolen generelt, bliver indlejret i habitus og bliver til

doxa, såfremt den bliver accepteret af kadetterne. Det er derfor relevant at prøve at forstå

hvilken doxa, der hersker ved funktionelle træninger på Hærens Officersskole.

Bourdieu udtrykker doxa således ”hvert enkelt felt har en doxa og for at kunne deltage i feltet

og i kampene i feltet må denne doxa være inkorporeret i agenternes habitus og er en del af

den praktiske sans som styrer deres valg og handlinger” (Wilken, 2011, s. 56). At lade sig

presse af en gruppe kan ses som et valg og en bevidst handling. Men Bourdieu understre-

ger, at for at kunne tage dette valg og handle derudfra, må gældende doxa omkring funkti-

onelle træninger være en del af informanternes habitus. Mellem ordene på Jens og Pia,

ligger der en doxa om det selvindlysende, at selvfølgelig bliver de ved, de vil ikke skuffe

gruppen eller sig selv. Man kan ikke give op – for officerer giver ikke op. Med andre ord, vil

de ikke tabe ansigt.

Pia er også inde på ordet vilje. Vilje er en del af officersprofilen og er et af de træk, som

militær dannelse handler om. Ifølge hende kræver det vilje at kunne presse sig selv. Vilje er

således også en del af den gældende doxa i funktionelle træninger, da vilje er påkrævet, for

at kunne gennemføre. I Pias udtalelse spores der en accept af, at vilje er en forudsætning

for at være officer i hæren, og at vilje derfor er noget, man skal kunne udvise, selvom opga-

ven kan virke ”urimelig eller urealistisk”. Ud fra Bourdieus begreb om doxa synes det derfor

rimeligt at antyde, at funktionelle træninger påvirker kadetternes vilje. Pia og Jens’ oplevelse

af funktionelle træninger ligger også godt i forlængelse af officersprofilens definition af vilje,

hvor det at kunne løse opgaver under fysisk og psykisk pres er det de øver i disse træninger.

Også officersprofilens værdi om styrke synes at spille en rolle i de funktionelle træninger.

Ved styrke forstås at ”[…]En hærofficer skal kunne klare felt- og missionslivets strabadser

[…]” (Officersprofilen). Hvis felt- og missionslivets strabadser tolkes som psykisk og fysisk

36

pres eller stress, kan funktionelle træninger også siges at påvirke informanternes udvikling

af styrke.

I eksemplet med funktionel træning giver Pia et indblik i, hvordan konkurrence også synes

at spille en stor rolle i forhold til funktionel træning. Dét at stræbe efter førstepladsen er

selvindlysende for hende og derfor en del af hendes forståelse af feltet og hendes doxa/ha-

bitus.

”[…] Jeg har mange venner, som ikke er så konkurrenceprægede, hvor det bliver

mere sådan ”nå men så handler det bare om at have det sjovt” eller ”så finder

man et andet formål med det”. Der bliver jeg nok meget fokuseret på ”ej lad os

nu blive nr.1”, ”lad os nu overhale”, ”lad os nu gøre det bedste vi kan”. Jeg skal

meget langt ud, før jeg begynder at se en anden prioritet […]” (Pia, min. 3.50)

Ved i en sådan grad at være fokuseret på at blive nr. 1 kræver Pia også meget af sine

omgivelser. Der bliver ikke plads til andres meninger, og på den måde yder hun symbolsk

vold på hendes gruppe. Ved at italesætte ”ej lad os nu blive nr. 1, lad os nu overhale, lad os

nu gøre det bedste vi kan” yder hun symbolsk vold og søger for at opretholde den doxa,

som hun selv mener, der bør herske i feltet. At kunne have denne form for magt og indfly-

delse og kunne yde symbolsk vold på den måde, kræver det, at man har en høj position i

feltet. Man kan således argumentere for, at Pia må besidde kapital, som giver værdi i feltet,

og at hun er med til at producere en vinderkultur i idræt på Hærens Officersskole. For at

sætte Pias oplevelse i et dannelsesperspektiv, tyder analysen på, at hun er en af lederne,

hvorfor de funktionelle træninger påvirker hendes lederskab.

I modsætning til Pia, trives Inge ikke med konkurrence. Hendes fokus og motivation ligger

mere i det relationelle. Hun udtaler:

”[…] Jeg synes i hvert fald typisk at i de grupper, jeg har været i, har der været

mere fokus på, at nu skal vi igennem det her sammen, end at vi nødvendigvis

skal blive de hurtigste. Det’ fedt nok, hvis vi bliver de hurtigste, men det har ikke

37

været alfa og omega for de fleste af os, og det betyder meget for mig […]”. (Inge,

min. 16.05)

Inges udtalelse kan forstås ud fra Bourdieus begreb om social kapital. Social kapital er det

relationelle aspekt af kapital begrebet. Ved at opbygge social kapital gennem relationer til

indflydelsesrige agenter, kan Inge opnå indflydelse og magt. Hendes udtalelse om at ”det

ikke har været alfa og omega for de fleste af os” kan tolkes som om, at hun søger at retfær-

diggøre sin holdning, hvilket kunne tyde på, at hun ikke besidder en høj position i feltet. Dét,

at det betyder meget for hende at ”komme igennem det sammen”, tyder på at samarbejde i

sig selv har en symbolsk værdi for hende. Det kan hertil tolkes, at hun mener, at mange af

de andre også ser samarbejde som en værdi i sig selv. Ved at dyrke samarbejde, styrker

hun således sin berettigelse i feltet. Herved kan symbolsk kapital i form af samarbejde for-

stås som en grund til at gennemføre de hårde funktionelle træninger. I den forstand påvirker

funktionelle træninger også Inges forståelse af vilje.

Ud fra Inges citat kan det desuden udledes, at hun ved sin blotte deltagelse i funktionelle

træninger også synes at træne sine evner i samarbejde. På den måde kan funktionel træ-

ning også siges at træne denne værdi fra officersprofilen.

5.2.4 Orienteringsløb og vilje Det sidste afsnit i analysen vil omhandle orienteringsløb og to helt konkrete oplevelser af

vilje og viljestyrke. Som ovenfor beskrevet, er vilje, ud fra officersprofilen, et spørgsmål om

at løse opgaven på trods af stort enten fysisk eller psykisk pres. Et konkret eksempel på en

sådan oplevelse beskriver Morten i følgende citat:

”Morten: Hvis vi kan drage paralleller til orienteringsløb igen, der vidste jeg jo,

altså der havde jeg jo taget tid på mit ur, og jeg vidste, okay det når jeg sku ikke

det her, og jeg tænkte, altså bandede og svovlede og løb rundt i en mørk skov

og tænkte ”hvad fanden” og ”det kan fandeme ikke være rigtigt”, ”kæft altså hvad

foregår der her” og ”du er dårlig” og ”ih” og ”åhh”. Men altså der gav jeg ikke op,

der gennemførte jeg velvidende, at jeg ikke ville bestå.

Interviewer: Hvorfor?

38

Morten: Fordi at jeg tror det var, ved ikke om det er fordi det bliver forventet af

mig udefra. Nej, jeg tror ikke, det er udefra, jeg tror det er en indre ting. Jeg vil

ikke karakterisere mig, som en der giver op, det vil jeg ikke have hængene på

mig. Jeg vil gerne være dårlig, jeg vil gerne være alt muligt andet, men jeg giver

ikke op.” (Morten, min. 17.35)

Som det fremgik af kapitel 4.4, tilhører Morten den absolutte top vedrørende idræt på Hæ-

rens Officersskole. Af den grund er der formodentlig mange, som ser op til ham, og det blev

således også bemærket, da han ikke kunne bestå orienteringsprøven. Mortens beskrivelse

af noget indre, der får ham til at gennemføre alligevel, kan vi forstå ud fra symbolsk kapital.

Det kan således tolkes, at dét ”ikke at give op” har symbolsk kapital for Morten. For at den

symbolske kapital kan have værdi i feltet, må ”det ikke at give op” imidlertid også tillægges

værdi af andre. Det fremgår af Mortens udtalelse, at han ikke vil dømmes, som en der giver

op i andres øjne, og han har på den måde også en forventning om, at den ”vilje”, han har

udvist ved at gennemføre løbet på trods af et dårligt resultat, vil have betydning i andres

øjne. Set i et dannelsesperspektiv har Morten netop arbejdet med sin mentale vilje, og den

indre monolog, han skildrer, vidner om, hvordan han har haft en kamp med sig selv. I offi-

cersprofilens termer kan det tolkes som om, den indre monolog er et selvpålagt pres, men

også et tegn på pres udefra, da det var forventet, at han ville bestå prøven.

En anden, der også har et konkret eksempel på, hvordan orienteringsløb har påvirket eller

trænet hendes vilje, er Pia. Hun beskriver, hvordan hun frygtede ikke at bestå prøven, og at

denne frygt for både at dumpe, men også for at stå midt i en skov og ikke kunne vise sine

mænd vej, motiverende hende til at yde en ekstra indsats. I den forbindelse udtaler hun:

”[…] Jeg tog selv ud og lavede orienteringsløb. Fik nogle kort af lærerne, og så

tog jeg op og lavede orienteringsløb. Og jeg kunne da sikkert godt have fundet

noget andet sjovere at lave en søndag […]” (Pia, min. 27.20)

Citatet understreger, at det ikke nødvendigvis var af lyst, at Pia tog ud og trænede oriente-

ringsløb, men mere grundet en erkendelse af et svagt punkt og af frygt for følgerne ved ikke

at være dygtig nok, når hun engang får sin egen deling. Hun er samtidig meget opmærksom

39

på, at dét at kunne finde vej, er en kvalitet og en kompetence, som hun mener, en officer

skal besidde. Dermed har hun taget skolens normative krav om orienteringsevner til sig og

internaliseret det i sin habitus via dét, som Bourdieu kalder sekundær socialisering. På bag-

grund af hendes internalisering af de normative krav, frygter hun også, hvad der vil ske, hvis

hun ikke bliver dygtig til orienteringsløb. Frygten kan kobles til doxa, idet doxa, ifølge Bour-

dieu, bliver en del af habitus, og da doxa i netop dette tilfælde er normen om vigtigheden af

orienteringsevner. Gennem sin egen italesættelse af orientering og formodentlig gennem

lærens italesættelse, yder hun både selv og andre symbolsk vold på hende. Dette halvt

selvpålagte/halvt pålagte pres kan relateres til officersprofilens værdi om vilje, idet den om-

handler, dét ”at løse opgaven trods stort psykisk og fysisk pres”.

5.2.5 Delkonklusion andel del I anden del af analysen har vi set, hvordan hver enkelt af de fire idrætsgrene MFT, oriente-

ringsløb, nærkamp og selvtræning har påvirket informanterne i undersøgelsen. Ud fra em-

pirien står det klart, at alle informanterne har haft oplevelser i de fire fag, som omhandler

officersprofilens værdier og træningskultur. Det, der træder frem, er mod gennem nærkamp

og funktionel trænings effekt på informanterne. Flere af informanterne fandt at de havde

rykket grænser i faget nærkamp. Gennem begrebet habitus, kan det at rykker grænser be-

tragtes som internalisering og socialisering. Internalisering i den forstand at de fleste af in-

formanterne angiver, at det var en ny oplevelse for dem at skulle slå på andre, og at disse

erfaringer gennem internalisering er blevet taget ind i habitus og således også socialiseret.

I funktionel træning er mentalt absurde opgaver, som at løfte store dæk flere kilometer rundt

i Søndermarken, blevet gennemført. Igennem brug af begreberne om doxa og symbolsk

vold, blev det klart, at der i funktionelle træninger er en høj grad af gruppepres både udtalt,

men også forventninger til, hvad en officer skal være og kunne, kadetterne imellem. Således

finder undersøgelsen at kadetterne i høj grad tvinges til at gøre, som de der har magten i

feltet idræt.

40

6. Diskussion

6.1 Forsvarets basiskrav – nok til at blive officer? Forsvarets basiskrav er ofte genstand for debat på Hærens Officersskole blandt skolens

kadetter. Spørgsmål som, ”er det rimeligt, at mænd og kvinder skal leve op til de samme

krav?” og ”er kravene høje nok?”, kommer ofte op at vende. Debatten om køn i samfundet

og kvinder i Forsvaret er omfattende og kompleks. Ikke desto mindre er det også et tema,

som er komet til udtryk i nærværende undersøgelse. Ved deres oplevelse af forsvarets krav,

har de kvindelige deltagere og informanter i undersøgelsen sat fokus på, at der stadig er

tale om en mandsdomineret verden, når vi taler om Forsvaret. Inge giver blandt andet udtryk

for, at hun har oplevet stigmatisering i Forsvaret på baggrund af sit køn.

Undersøgelsens resultater ligger på linje med en anden undersøgelse (Knudsen & Jensen,

2015), som har undersøgt kvinders trivsel i Forsvaret – mere specifikt ved kamptropperne.

De finder ligeledes, at kvinder er meget bevidste om at være en minoritet i en udpræget

mandeverden, men finder også, at den biologiske forskel på mænd og kvinder generelt bli-

ver tillagt større betydning end den måske reelt har. I slutningen af deres diskussion påpeger

Knudsen og Jensen (2015):

”Dertil er det nødvendigt, hvis vi vil have et mangfoldigt forsvar med det bedst

kvalificerede personale at dæmme op for stereotype forestillinger om mænd og

kvinder, sådan at det for den enkelte bliver muligt at bidrage til Forsvaret med det

udgangspunkt, vedkommende nu har” (s. 127).

Pointen med denne kommentar, som jeg læser den, er at gøre op med at betragte soldater

som enten mænd eller kvinder, og begynde at betragte alle som soldater, så de kan bidrage

”med det udgangspunkt, de nu har”. Tidligere har det været sådan, at mænd og kvinder

skulle leve op til forskellige krav for at være i Forvaret. I dag skal alle imidlertid leve op til de

samme krav. Det betyder dermed, at de, der sidder på kontor og arbejder administrativt,

skal leve op til de samme krav, som de, der løber rundt i skoven og træner eksercitser. Dette

gør sig også gældende for officerer. Som beskrevet i indledningen til nærværende

41

undersøgelse, har Holdføreren for det kommende hold Damholt, som er samme person, der

er holdfører for hold Anker, besluttet, at der skal være mere kontrol og flere tests på hold

Damholt (Buschard, min.12.00). En ny test skal, med hensyn til sværhedsgrad, ligge et sted

mellem forsvarets basiskrav og test C, som er de operative krav. Testen skal sikre at kadet-

terne udvikler sig, mens de er på Hærens Officersskole. Her rejser der sig dog et dilemma,

da man skal stille spørgsmål ved, om man, ved at skrue op for de fysiske krav, ikke vil

risikere at ekskludere ellers kvalificerede kvinder?

Et positivt aspekt ved at skrue op for de fysiske krav kan dog være øget motivation og øget

selvforståelse blandt kadetterne. Således vil højere krav også forventes at fordre større an-

erkendelse af officerer rundt om i Forsvaret. De højere krav vil formodentlig også generelt

tvinge flere til at dyrke en mere struktureret træningskultur. Ved at sætte kravene op, vil der

dog også være flere som ikke kan leve op til kravene. Ud fra egen erfaring vil det ramme

kvinderne hårdere end mændene. Dette går stik imod Knudsen og Jensen (2015), som jo

netop advokerer for, at Forsvaret skal begynde at se mere på, hvad den enkelte kan bidrage

med.

Med diskussionen ønsker jeg at sætte fokus på, at der er masser af stillinger til officerer i

den danske hær, hvor ekstrem fysisk kunnen ikke er krævet. Hvis ønsket er, at officerer skal

have en god træningskultur, vil jeg argumentere for, at differentierede krav kan være me-

ningsfulde. Det er mit indtryk, at der i dag uddannes mange fysisk dygtige og disciplinerede

kvinder på Hærens Officersskole, mens mænd i højere grad har mulighed for at tage det

mere roligt, og herved i mindre grad tilegner sig en god træningskultur. Omvendt synes

fælles fysiske krav relevante i de sammenhænge, hvor opgaven bestemmer niveauet, så-

som for de soldater, der skal udsendes som kampsoldater.

Således er det muligt, at de nye krav, som Holdføreren vil indføre, kan skade mangfoldig-

heden i Forsvaret. Forsvaret burde måske i højere grad se på, hvad den enkelte soldat kan

bidrage med og tage udgangspunkt i dette.

6.2 Selvtræning eller holdtræning i forhold til dannelse? Som det fremgik i analysen, argumenterer Holdføreren for hold Anker for, at det er kadet-

ternes eget ansvar at holde sig i form. Det bliver således betragtet som en del af den

42

idrætsmæssige dannelse, at kadetterne formår at skabe deres egen træningskultur, ligesom

det er forventet, at den enkelte integrerer træning som en del af sin identitet som officer.

Træning skal på den baggrund ikke opfattes som et normativt krav, men som noget man

gør, fordi man er den, man er.

Umiddelbart taler det imod holdførerens synspunkt, at det på hold Anker, ikke er lykkedes

at skabe den træningskultur, der bliver efterspurgt, hvilket både holdføreren har givet udtryk

for, og undertegnede har erfaret. Af analysen fremgik det, at dette kan hænge sammen med

den ringe italesættelse, som feltet har fået. At overlade kadetterne til selvtræning, kræver

herved som udgangspunkt et større fokus på faget og vigtigheden af det fra ledelsens side.

Et andet aspekt ved selvtræning, som man ud fra analysen kan argumentere for, taler imod

selvtræning i en kontekst af militær dannelse, er, at selvtræning ikke på samme måde som

holdtræning, har en indvirkning på kadetternes dannelse. Selvtræning kan skabe en god

træningskultur hos nogle kadetter. men ifølge analysen influeres værdierne i officersprofilen

ikke i samme grad af selvtræning som af for eksempel funktionel træning. På den måde kan

der argumenteres for, at holdtræning i højere grad skærper kadetter i forhold til militær dan-

nelse sammenlignet med selvtræning. På den anden side kan det diskuteres, hvorvidt et

udelukkende fokus på holdtræning fratager kadetternes kompetencer med hensyn til selv-

stændighed. En selvstændighed, som officerer, ifølge holdføreren, forventes at besidde. På

den måde fremhæves italesættelsen af idræt igen, som vigtig en faktor, hvor den enkelte

må tage ansvar for egne handlinger, både i relation til selvtræning såvel som holdtræning.

Min egen erfaring i forbindelse med idræt på Hærens Officersskole, har været, at jeg ikke

har dyrket min egen træningskultur. Dette har jeg ikke, af samme grunde som Jens, da jeg

ikke har vurderet det som vigtigt. Yderligere er mine forventninger til faget ikke blevet indfriet.

Jeg forventede således i begyndelsen, at jeg skulle ”have” militær dannelse forstået på den

måde, at nogen skulle ”give mig det”. I den sammenhæng så jeg idræt som en væsentlig

brik. I forhold til ledelsen var det min forventning, at det ligeledes var denne tilgang, som de

arbejdede ud fra. Retrospektivt har jeg erfaret, at min tilgang har været forkert. Militær dan-

nelse er ikke noget man ”får”, men noget man ”tager”. Derfor anerkender jeg holdførerens

holdning til selvtræning, og jeg anerkender, at ansvaret er mit eget. Jeg mener dog ikke

selvtræning kan stå alene.

43

Min egen holdning til idræt på Hærens Officersskole, er, at der er et for stort fokus på selv-

træning, samtidig med at italesættelsen af faget ikke er optimal. En af de væsentligste pro-

blematikker ved faget, som jeg ser det, ligger dog i den måde faget har været struktureret

på. Det er min overbevisning, at der har været en manglende kontinuitet i faget, som således

har mindsket mulighederne for udvikling. For at skabe de bedste rammer for militær dan-

nelse i idræt, vil jeg derfor mene, at faget skal ligge på faste dage, og skal være centreret

om funktionelle træninger, orienteringsløb og nærkamp. Udholdenhedstræning og styrke-

træning kan den enkelte selv stå for, da der her er mulighed for at arbejde med ens egen

træningskultur.

6.3 Refleksion over metode Kildekritik Undersøgelsen gør i stor udstrækning brug af sekundære- og tertiære kilder. Det kan dis-

kuteres hvorvidt brugen af tertiære kilder som Videnskabsteori i Statskundskab, Sociologi

Og Forvaltning, Videnskabsteori: En Grundbog eller Grundbog i Idrætssociologi, er hen-

sigtsmæssig. Undersøgelsen gør brug af opslagsværker, der har til hensigt at samle meget

materiale og skabe overblik over et givent felt. Dermed kan disse bøger ikke gå i dybden på

samme måde som en sekundær kilde. Kildernes videnskabelighed er dog intakt, da Rie-

necker og Stray Jørgensen (2017) beskriver lærerbøger som de mest videnskabelige kilder

næstefter fagfællevurderede bøger og artikler. I forhold til dybden af den viden, som beskri-

ves i bøgerne, er der i nærværende undersøgelse gjort brug af et bredere udsnit af bøger

om emnerne videnskabsteori og Bourdieu, og på den måde dækket sig ind. Den største

kildemæssige udfordring for undersøgelsen, er manglen på kilde i forhold til officersprofilen.

Der er igennem samtale med uddannelseschefen på Hærens Officersskole forsøgt at

dække dette hul.

Metode I arbejdet med nærværende undersøgelse, er det relevant at se nærmere på metoden, der

har været anvendt. Først og fremmest er det relevant at se nærmere på kvaliteten af de

foretagne interviews i form af validiteten – altså hvorvidt undersøgelsen målte det den havde

til hensigt? Fire af de fem interviews synes at opfylde dette kriterium, da de bidrog med

44

værdifuld viden til besvarelsen af problemformuleringen. Interviewet med Morten viste sig

ikke at bidrage i væsentlig grad til undersøgelsen. Dette kan skyldes undersøgelsens me-

tode. Undersøgelsen har som beskrevet gjort brug af semistrukturerede interviews, hvor

spørgsmålene blev stillet efter fire temaer. Dette har bevirket at der blev lavet fem forskellige

interviews, i den forstand at informanternes udsagn blev gjort til genstand for yderligere

spørgsmål. I tilfældet med Morten, gik han ikke så meget i dybden med sine besvarelser,

hvorfor der ikke blev stillet så mange opfølgende spørgsmål. I forhold til reliabilitet, kan det

diskuteres om det er muligt at gentage undersøgelsen. Forskeren har i nogle tilfælde, brugt

egne erfaringer med informanterne til at udfolde undersøgelsens empiri. Dermed udnytter

forskeren sit kendskab, og kan måske nuancere udtalelserne på en måde, som andre ikke

vil være i stand til.

I tillæg hertil, er det relevant, at diskutere hvorvidt informanterne er repræsentative for Hæ-

rens Officersskole. De fire informanter blev som nævnt udvalgt med henblik på, at gøre

deres svar så varierede som muligt, og dermed gøre svaret på problemformuleringen så

repræsentativt som muligt. Dog er det klart, at der er en risiko for, at disse fire informanter

skiller sig markant ud fra de resterende kadetter. For at kunne udlede mere repræsentative

konklusioner vil det være nødvendigt, med en større gruppe af informanter. Dette er dog

sjældent muligt, når der arbejdes ud fra den kvalitative metode. Målsætningen med den

kvalitative metode er dog netop, at gå mere i dybden med problemstillingen, og få et mere

nuanceret billede, end den kvantitative metode kan bidrage med. Dette er netop hvad nær-

værende undersøgelse har søgt, hvorfor undersøgelsen absolut bidrager med værdifuld vi-

den på trods af den relativt lille gruppe af informanter.

Et andet aspekt ved udførelsen af nærværende undersøgelse, som er relevant at se nær-

mere på, er selve interviewsituationen. Først og fremmest er det en fordel ved nærværnede

undersøgelse, at interviewene har foregået ansigt til ansigt. Herved har været muligt at have

kontrol over omgivelserne, således at informanterne ikke har været forstyrret af omgivende

distraktioner, hvilket ville have en risiko, hvis det eksempelvis var foregået over telefon. Da

forskeren havde kendskab til informanterne, kan dette dog potentielt have haft en indvirk-

ning på deres svar. Informanterne kan som tidligere nævnt, have svaret med udgangspunkt

i, hvad de forventer forskeren vil høre, eller undgå at svare ærligt på visse spørgsmål, som

de ikke ønsker, at forskeren skal høre. Til gengæld har der været visse fordele ved metoden.

Som beskrevet tidligere, har der været mulighed for at skabe mere trygge omgivelserne. I

45

fire af de fem interviews har det da også være forskerens oplevelse, at informanterne har

følt sig trygge og været åbne og ærlige i deres besvarelser, mens det i Mortens tilfælde som

nævnt, var sværere få interviewet til at glide.

46

7. Konklusion På baggrund af de store ændringer forsvarsforliget i 2013 har medført for officersuddannel-

serne i Forsvaret, har nærværende undersøgelse har problematiseret Hærens Officerssko-

les tilgang til faget idræt. Formålet med denne undersøgelse har således været at forstå,

hvordan og om idræt kan bidrage til militær dannelse samt at forstå, hvordan kadetterne på

skolen individuelt har oplevet faget. Derfor blev følgende problemformulering udarbejdet:

”Hvordan oplever kadetter fra hold Anker, idræt på Hærens Officersskole? Og

hvordan påvirker idrætten den enkelte kadets militære dannelse?”

Gennem analysen blev det klart at mænd og kvinder oplever idrætsfaget meget forskeligt.

Ud fra et perspektiv om opfyldelse af forsvarets basiskrav, ser kvinderne i undersøgelsen,

faget idræt som vigtigt for at legitimere deres tilstedeværelse på skolen. Undersøgelsen

finder derfor at kvinderne oplever basiskravet og andre krav fra skolen, som motiverende og

som noget der skaber retning for deres individuelle træning. Kvinderne kan siges at være

ekstra opmærksomme på idræts betydning, fordi ledelsen tilsyneladende udøver symbolsk

vold. Ledelsen italesætter det faktum at de er kvinder, og på den måde gør de forskel på

kadetterne. Der synes også at herske en doxa om generel mistillid til kvinder ved ledelsen,

og denne mistillid er kommet til udtryk som følt stigmatisering hos en af undersøgelsens

kvinder. Mændene i undersøgelsen ser faget idræt som enten umotiverende, eller blot som

retningsgivende for hvilken slags idræt, der skal dyrkes. Ved at benytte begrebet kulturel

kapital, lader analysen os forstå, at manglende motivation, kan hænge sammen med mang-

lede muligheder for anerkendelse. Et andet udfald af analysen, er erkendelse af, at forsva-

rets basiskrav er sat så lavt, at det kan have en demotiverende effekt. Således var det også

mandens oplevelse, at han ikke skulle arbejde for at leve op til basiskravet. Undersøgelsen

finder videre, at oplevelsen af idræt kan kobles til den italesættelse som faget får. Holdføre-

ren har ikke skænket idræt mange tanker ved hold Anker og ifølge analysen vil en sådan

manglende italesættelse af fagets vigtighed, skabe alternative grundantagelser og i dette

tilfælde, en grundantagelse om idræt som et sekundært fag.

47

I forhold til militær dannelse finder undersøgelsen at selvsamme krav er en nøglesten i at

forstå informanternes træningskultur. Kvinderne i undersøgelse har generelt en stærk træ-

ningskultur, og én af dem fremhæver endda kravene, som noget hun har gjort til en del af

sin identitet. Ifølge analysen er der tale om socialisering af et normativt krav, idet hun har

ændret vaner og adopteret normen om at være i god form. Derfor finder undersøgelsen at

krav kan være med til at etablere træningskultur, men samtidig kan krav også være med til

at hindre træningskultur. Krav er med til at gøre faget til et spil om kapitaler. Og som nævnt,

vurderede en enkelt af undersøgelsens mænd, at han ikke ville få noget ud af at træne

yderligere. Ifølge analysen, kan dette forstås som, at han inden for feltet Hærens Officers-

skole, ikke kan forbedre sin position ved at dyrke yderligere idræt.

De informanter, som allerede havde en god træningskultur før de begyndte på skolen, er

kendetegnet ved den symbolske kapital. De går op i, hvad en officer skal være og kunne,

og derfor betyder den symbolske kapital, som de modtager fra omgivelserne, meget for

disse informanter. Det kan for eksempel være ære, anerkendelse eller prestige.

I forhold til MFT, orienteringsløb og nærkamp fandt undersøgelsen, at de alle kan have ind-

flydelse på den militære dannelse. Gennem overskridelse af personlige grænser kan nær-

kamp være med at opbygge erfaringer ved den enkelte, som internaliseres og bliver til en

del af kadettens habitus. Derfor kan nærkamp siges at påvirke den enkeltes mod i selve

faget. Det er dog usikkert om oplevelser og erfaringer i nærkamp kan tages med videre i

andre sammenhænge.

Analysen viste, at de funktionelle træninger i MFT spiller en nøglerolle i forholdet mellem

idræt og militær dannelse. Flere forhold viste sig at være gældende. I de funktionelle træ-

ninger, oplevede informanterne en høj grad af gruppepres, men også pres indefra i forhold

til hvilke værdier, de selv vil stå for. Undersøgelsens teori lod os forstå, at der er tale om

symbolsk vold mellem kadetterne, men også symbolsk vold fra underviseren. Man kan så-

ledes stille spørgsmål ved, hvor effektive de funktionelle træninger ville være, hvis der ikke

var en underviser til stræde. Gruppepres og kadetternes egen selvforståelse udmøntede sig

ifølge analysen til en oplevelse af værdierne vilje, styrke, evne og lederskab. Derfor synes

funktionel træning vigtig i forhold til militær dannelse. Det kan dog betvivles, hvorvidt alle

informanterne ser værdierne som en del af sig selv, eller om de blot opfylder et normativt

krav om at gennemføre.

48

Orienteringsløb ses af informanterne som et nødvendigt fag i deres egen selvforståelse som

officer. Flere af informanterne beskriver også, hvordan de kæmpede med den mentale

styrke i forhold til netop deres selvforståelse og andres forventninger. Den symbolske kapital

ved ”ikke at give op på grund af et dårligt resultat” gav mening for én informant, mens en

anden fandt det vigtigt at bestå orienteringsprøven, fordi det er noget, en officer skal kunne.

Her er ifølge analysen tale om socialisering af et normativt krav, hvilket kan tolkes som mi-

litær dannelse.

Undersøgelsen har vist hvordan idræt og militær dannelse komplimenterer hinanden og

hvordan idræt kan være dannende. Om idræt altid er dannende, kan ikke siges, men gen-

nem værktøjer som krav, italesættelse, gruppepres og forventninger er idræt et værktøj der

kan arbejde med værdierne i officersprofilen.

8. Perspektivering Undersøgelsen er med til at understrege, hvordan vi som delingsførere, kan bruge idræt

som redskab. Gennem sproget og gennem oplevelser kan idræt måske være styrkende for

de værdier, som er vigtige i Forsvaret. Ikke nødvendigvis bare værdierne i officersprofilen,

men via idræt kan det tænkes, at den enkelte kan rykke grænser og opbygge vaner, også i

delingen.

Som kadet har jeg, gennem arbejdet med denne undersøgelse, fået en erkendelse af de

værdier, som ligger i officersprofilen. Undersøgelsen har ligeledes styrket min forståelse af

mig selv, og har fået mig til at indse, hvilket ansvar, jeg som kommende officer, skal indtage.

Derfor er min personlige erfaring, at jeg er kommet nærmere officerens credo ”opgaven skal

løses, og jeg har ansvaret” gennem arbejdet med denne opgave.

49

9. Litteraturliste

“Aftale På Forsvarsområdet 2013-2017.” 2012.

Birkler, Jacob. 2005. Videnskabsteori : En Grundbog. Kbh.: Munksgaard Danmark.

Bourdieu, Pierre. 1997. Af Praktiske Grunde : Omkring Teorien Om Menneskelig Handlen.

Kbh.: Hans Reitzel.

Hærens Officersskole. 2019. “Uddannelsesordning. Funktionsuddannelsen for Officerer i

Hæren.”

HOD. 2017. “Forsvars Forlig i et Officersperspektiv.”

Jørgensen, Per, f. 1945. 2014. Fra Borgerdyd Til Kompetenceudvikling : Idrætten i Latin-

Og Gymnasieskolen Gennem 200 År. University of Southern Denmark Studies in History

and Social Sciences, Vol. 481. Odense: Syddansk Universitetsforlag.

Knudsen, Stine Emilie Lange, and Marie Shim Jensen. 2015. “Køn Og Kampsoldat - En

Kvalitativ Undersøgelse Af Kvindelige Kampsoldaters Balancering Af Køn i Det Danske

Forsvar.” Københavns Universitet, Sociologisk Institut.

Kvale, Steinar, and Svend Brinkmann. 2009. Interview : Introduktion Til et Håndværk. 2nd

ed. Kbh.: Hans Reitzel.

Mangan, J. A., 1939-. 2012. “Manufactured” Masculinity : Making Imperial Manliness, Mo-

rality and Militarism. Sport in the Global Society. Historical Perspectives. London: Rout-

ledge.

Nedergaard, Peter, Michael Hviid Jacobsen, and Kasper Lippert-Rasmussen, eds. 2015.

Videnskabsteori i Statskundskab, Sociologi Og Forvaltning. 3rd ed. Kbh.: Hans Reitzel.

Sjøgren, Søren, and Nicolas Veicherts. 2018. “Militær Dannelse – et Nyt, Gammelt Fag På

Hærens Officersskole.” Dkvs. October 15, 2018. https://krigsvidenskab.dk/militaer-dan-

nelse-et-nyt-gammelt-fag-paa-haerens-officersskole.

Wagner, Ulrik, and Lone Friis Thing, eds. 2016. Grundbog i Idrætssociologi. 2nd ed. Kbh.:

Munksgaard.

Wilken, Lisanne. 2011. Bourdieu for Begyndere. 2nd ed. Frederiksberg: Samfundslittera-

tur.

50

10. Bilag Bilag 1: Samtykke ark. Undersøgelsens overordnede formål: I den her undersøgelse søger jeg at få et indblik i, hvordan idræt har påvirket og påvirker dig som person. Dette vil blive relateret til militær dannelse, som sammen med idræt er i fokus i denne undersøgelse og spørgsmålene vil derfor være relateret til både idræt og mi-litær dannelse. Jeg har i undersøgelsen afgrænset idræt til at være MFT, orientering og nærkamp samt selvtræning. Det vil sige, at du i dine svar så vidt muligt skal tage udgangspunkt i dine op-levelser med disse 4 aktiviteter, mens du skal forsøg at holde andre oplevelser som, pa-truljekursus og faldskærms grundkursus, ude af dine svar. Du har selvfølgelig ret til at trække dig fra interviewet når som helst, hvis du ikke føler du kan gennemføre det, ligesom du blot skal sige til, hvis der er spørgsmål, som du ikke øn-sker at svare på. For at jeg kan bruge interviewet i min undersøgelse, vil jeg gerne bede dig om lov til at op-tage dette interview. Er det okay med dig? Undersøgelsen, herunder dele af dette interview, vil blive præcenteret for min vejleder og for en censor. Denne optagelse vil blive vedlagt som bilag ved besvarelse og vil efter ek-samination blive destrueret. Såfremt undersøgelsen opnår en god karakter, vil den også komme til at ligge på FVC database for afgangsprojekter, hvor den kan læses af alle. Er du indforstået med det? Du vil i undersøgelsen blive anonymiseret i form af et pseudonym, med mindre du ikke øn-sker at være anonym? Det er vigtigt for mig at understrege at der ikke er nogen rigtige og forkerte svar, det jeg er interesseret i er dine oplevelser og umiddelbare indskydelser. Selve interviewet består af 4 emner og når vi har snakket om dem er vi færdige. Har du nogle spørgsmål, før vi går i gang?

51

Bilag 2: Interviewguide Emne Forslag til spørgsmål Personlig betydning af idræt.

1. Hvad betyder idræt generelt for dig? 2. Hvor meget idræt dyrker du? Og har du altid dyrket

idræt? 3. Hvilken slags idræt har du dyrket? 4. Hvorfor / hvorfor ikke kan du godt lide / kan du ikke lide

at dyrke idræt. 5. Er selvsikkerhed vigtigt for dig som individ? 6. Har du nogensinde løget om dine resultater i idræt? 7. Hvad betyder din krop for dig? 8. Hvad gør idræt meningsfuldt for dig? 9. Hvordan har du det med konkurrence? Kan du beskrive

en situation hvor konkurrence var godt/skidt? 10. Hvordan har idræt på HO påvirket dit syn på vold? Er der

en bestemt Situation du tænker på? 11. Hold spiller

Militær dannelse I forbin-delse med HO

1. Hvad tænker du når du hører militær dannelse? 2. Er der fag på HO som du vurdere har været med til at ud-

vikle dig personligt? 3. Har du ændret dig på et personligt plan i forbindelse

med skolen og hvilken rolle har idræt spillet her? 4. Hvad betyder det at være officer for dig? 5. Har du oplevet pres fra skolen? Hvordan relaterer det sig

til idræt? 6. Hvis du skulle beskrive den perfekte soldat, hvordan ville

han/hun så være? hvilken rolle spiller idræt for den per-fekte soldat?

7. Hvad ved du om idræt på HO før i tiden? Hvad tænker du om at idrætsfaget har ændret sig?

52

Officersprofilen: Mod, styrke, evne, leder-skab og vilje.

1. Kender du officersprofilen? 2. Hvad er mod for dig? 3. Hvordan udviser man mod? 4. vil du sige at man bliver modig af at dyrke idræt? Og

hvad med den idræt vi har haft på HO? 1. Hvad forstår du ved begrebet styrke? 2. Hvordan opnår man styrke? 3. Er der undervisning på HO som har påvirket din styrke? 1. Er der en sammenhæng mellem vilje og idræt for dig? 2. Kan du beskrive en situation i dræt hvor du har været

nødt til at udvise vilje?

Fagene MFT, Nærkamp og Orientering

Hvorfor tror du vi har netop disse fag?

Bilag 3: Spørgsmål til holdføren Vil du ikke starte med at give dit syn på idræts rolle i forhold til millitær dannelse eller bare dannelse generelt? Holdning, korpsånd, Kan idræt styrke forståelse af at være officer? Hvorfor er militær dannelse nødvendig? Er officersprofilen stadig aktuel i dag?

53

Bilag 4: kodning

Interview – Jens Tid Hvad Kode Bemærkninger 0 - Har dyrket idræt hele livet.

Fodbold, tennis, håndbold, men primært fodbold.

Forhold til idræt

1.00 Snakker om skifte fra hold-sport til individuel sport (teenager)

1.33 Hvorfor dyrkede du fod-bold? passe ind, blev bidt af det. Kammerrat som gik til fodbold. Syntes det var sjovt. Indtil 22 (brede ni-veau)

2.48 Seriøsitet af sporten. Star-tede klub i Gym.

4.30 Udelukkende for det soci-ale,

5.10 Hvorfor ikke fortsætte med bold? Kendte ikke så mange i Aarhus.

5.20 Nyt spørgsmål. Skifte fra hold til individuel hvorfor? En del af ens rutiner.

6.40 Hvad giver idræt dig? Soci-alt, kan man blive stærkere og bedre? Styrke brugbart i livet, stor ikke.

8.30 Overførbarhed af idræt. Har du taget noget med dig videre? Nej nærmere omvendt.

9.30 Forhold til konkurrence. Har ændret sig, har været en dårlig taber. Har ændret sig indenfor de sidste 3 år. Skal kunne se sig selv i øj-nene. Har svært ved at presse sig selv helt ud.

Forhold til kon-kurrence

11.15 Hvad ligger der bag dette skifte i konkurrencelyst?

54

Mere holdspiller, fornuftigt niveau, det er vigtigere at holdet lykkedes end at jeg lykkes. Kan dog godt lide at vinde. Vil ikke blive sidst.

12.40 De fire Indflydelse på konkurrence mentalitet? måske? Nogen er gode til noget andre til andet, ligger helt klart ikke i toppen. Kan være medvir-kende til at man ikke øn-sker at være den bedste. Gruppen er ikke stærkere end det svageste led.

MFT, O løb, Nærkamp og selvtræning

14.35 Udfordring på gruppedyna-mik. Hvad er godt nok? det er en sejr at komme igen-nem med et hæderligt re-sultat, mere end at vinde

15.45 Har du mål med din idræt? skal kunne passe mit job Niveau 5 test Charlie, 3000 på en Cooper. Idræt skal give mening, der skal være et formål. Har svært ved at se formål mens man er i det. O løb meget sjovt og nemt at se formål med.

17.20 Udspringer den idræt du dyrker i dag af eksterne krav? Vil gerne udstråle sund-hed, ønsker ikke at være den dårligste.

18.40 Officersprofilen 19.50 Sammenhæng mellem

nærkamp mental styrke og mod bliver sat på prøve. Det at blive slået på. Situa-tion, hele forløbet. Har al-drig prøvet at slås. Kom-mer

21.45 Kommer til at tage oplevel-sen med videre. Mentalt

55

står men lidt mere op for sig selv.

22.40 Har nærkamp ændret din opfattelse af vold? Nej det syns jeg ikke. Hvis muligt flygte, hvad er formålet med volden? In-stinkt tage kampen op for-ventes af os. Ikke i byen.

23.50 Har det givet dig en tryg-hed i din rolle som officer? Mental robusthed. Man kan mere end man tror. Aha oplevelser, det er må-ske ikke så slemt. Referen-cepunkter

25.40 Hvad med de andre fag Passer ham godt. Har let ved at finde mening og motivation i at træne noget so jeg mener jeg er svag i. giver plads til fokus. Godt for mig. Tror dog at styret træning kan være med til at presse en lidt mere.

Selvtræning

27.00 At man skal! det mangler i selvtræning hvad gør det for dig? Jeg presser også mig selv ved at søge udvikling. Det skal dog være behageligt. Tryghed.

Tryghed

28.20 Hold kan presse en på en anden måde fordi man skal følge med.

Funktionelle træning

28.40 Ikke så disciplineret, sam-menlignet med andre. Nogle gange siger jeg til mig selv at jeg skal. Men kan godt miste motivatio-nen. Jeg gør det jeg skal og ikke mere. Jeg er et or-dentligt menneske

Disciplin

30.00 Hvorfor? Grundformen er nok, ikke bare HO sat i for-hold til arbejdsmoral. Ikke som sidst. Jeg har oplevet at det jeg har skulle kunne,

56

det har jeg kunnet uden at træne. Så derfor ikke no-get behov for at være di-sciplineret

30.20 Evnen. Selvfølgelig skal man have et vist fysisk af-sæt. Jo bedre form jo bedre beslutninger. Hvad er godt nok.

Officersprofilen

33.00 Godt nok. Hvor Den bedste udgave af mig selv er ikke Herkules. Jeg vil gerne være officers og en god en. Tror ikke på det er nødvendigt at være den bedste udgave af sig selv.

Den bedste udgave af dig selv

35.40 Det giver ikke mening at være bedre end god nok. Andre ting jeg hellere vil være god til.

Mening

37.30 Hurraord, vi har ikke fået en definition. Almen dan-nelse noget man engang var. Ordentlighed. Måde-hold.

Militær dan-nelse

39.00 Man skal være et forbillede og jeg er enig med meget af det som militær dan-nelse står for. Officer og genteltman noget der bety-der noget for mig. At være dygtig og kunne begå sig.

Ordentlighed

41.20 Behov for selv at leve op til normer. Officer repræsen-tant. Være ordentlig og korrekt.

Normer

42.40 Kobling mellem militær dannelse og idræt. Det mentale mindset. For mig er idræt sammenhægende med professionen.

43.00 Hvor kommer den her or-dentlighed fra. Når jeg har spillet fodbold. Fair play ta-ger ikke doping.

44.20 At vinde og tabe på HO. Ordentlighed? Jeg lader det ikke gå ud over andre.

57

Hvis man taber og det går en på så man ikke kan snakke med andre så er det lidt barnligt.

46.30 At være mand i forsvaret. 48.00 Har du som mand haft

svært ved at identificere dig med de krav der stilles fra HO’s side. Man skal overvinde sine forbier. Presse sine græn-ser

49.15 Jeg har gjort det fordi jeg skulle. Jeg syns ikke det har været fedt altid, men jeg skal nok gøre det. Ikke altid fedt at møde op til nærkamp.

50.40 Jeg kan godt lide at være i kontrol. Det var udfor-drende og det irriterede mig at jeg ikke var god nok.

Kontrol

52.40 Er du blevet bedre til at slippe kontrollen? Jeg har et stort behov for kontrol. Hvorfor syns jeg ikke det er fedt?

54.00 slukket Interview – Inge Tid hvad Kode Bemærkninger 0.20 Har du dyrket idræt? Gik til

spejder som lille. 12 taek-wondo. Ikke mere da jeg kom i Gym. Alt der har med bold at gøre siger mig ikke noget. Det er jeg ikke så god til. gav det nok aldring en chance.

Personlige er-faringer med idræt

1.50 Hvorfor dyrkede du idræt. Taekwondo, aktivt valg, ven-inde, blev bidt af det, familien startede også, far blev ked af det da jeg stoppede. Andre ting fyldte i Gym.

3.30 Var ikke interesseret i fysisk-træning før værnepligt. Gik til

Interesseret i træning

58

holdtræning og lærte hvordan man træner

4.50 Taekwondo 5.30 Hvorfor har du valgt sports-

grene som ikke er hold sport.

6.10 Kan bedre lide at konkurrer med sig selv. Forstærket af at gå på skolen, der har været tests man skulle leve op til.

Konkurrence med sig selv

7.15 Det motiverer at der er krav men hvorfor? Man skal kunne noget specifikt. Begyndt at træne meget mere efter start på HO. Blevet en del af identi-tet at træne mere.

Krav

8.30 Blevet en del af hverdagen at træne 5 dage om ugen, det er blevet en del af mig. Styrke var ikke så spændende, men nu kan jeg godt lide. Nu har jeg ikke længere behov for at gøre det så meget mere. Så kom-mer nok til at gå tilbage lidt mere tilbage til det jeg lavede før.

Blevet en del af identitet.

11.00 Jeg er god til at komme afsted, fortryder det aldrig.

Disciplin

12.00 Det tror jeg, når man arbejder med at være i noget som er lidt ubehageligt, man vil jo gerne lave noget andet.

Overførbar-hed

13.40 Fedt at vi gør det, træls optil, det bliver hårdt. Konkurrence element. Vil gerne gøre det godt. Altid fedt bagefter at have gennemført som hold, vi hjælpe hinanden.

Funktionstræ-ning

15.15 Tilgangen til det er meget in-kluderende. Kan godt være hårdt at halte bagud. I de grup-per jeg har været i har der væ-ret fokus på at nu skal vi igen-nem det her sammen og ikke så meget fokus på at komme først. Vigtigt for mig. Fedt at vinde men ikke det vigtigste.

Sammenhold

17.00 Bryder mig ikke om at konkur-rer med andre, men med mig

Forhold til konkurrence

59

selv. HO er meget konkur-rence, men det har hun det ikke så godt med.

17.56 Karakterræs, motiverende. Blev en del af identitet at være den klogeste. Mål på HO at blive gennemsnit. Ha fra star-ten haft en indstilling om at jeg kan alligevel ikke blive den bedste så jeg kan lige så godt lade være at prøve. Måske har jeg givet lidt op på forhånd.

Indstilling til HO

19.40 Kan måske bare ikke lide at tabe, dårlig taber, så er det nemmere at lade være at en-gagere sig.

Individuel sport vs hold-sport og dår-lig taber

21.00 Aggressivitet og vold. Lidt svært ved at aktiverer aggres-siviteten. Kom ikke sådan op i det røde felt. Det er svært med det der aggressivitet. Kan ikke leve sig ind i det. Fik ros for aggressivitet i taek-wondo. Syns dog det var et fedt fag. Kunne godt lidt at det var kropsligt. Kom derfra med blå mærker

Nærkamp

24.10 Hvad fik du ud af nærkamp. Mindre bange for vold. Kunne slå fa sig. Rykkede grænser i forhold til at slå på hinanden.

Rykke græn-ser

25.30 Hvorfor? Holde form ved lige har ikke lige nogle mål. Hører med til vore job. Være forbillede. Have det godt, giver livskvalitet.

Selvtræning

26.30 Nyttige evner man lærer der, er blevet bedre til at navigere i hverdagen, bedre forståelse af verden?

Orienterings-løb

28.30 Ikke taber ansigt, være ærlig overfor sig selv. Vigtigt at leve op til?

Krav til profis-sion

30.00 Lidt uklart hvad det er man skal leve op til. Fordi det ikke er formaliseret. Kan være svært at vide hvad der bliver forventet af en.

Officersprofi-len

60

31.15 Ville ikke kunne sige hvad den indeholder hvis jeg ikke lige havde nævnt det. Styrke, mod i nærkamp, har gi-vet hende noget mod specifikt. Mod i forhold til selvsikkerhede og tro på sig selv.

Sæt idræt og profilen sam-men

36.00 Hvad tænker du om at der er en officiel profil. Syns der mangler noget men-neskeligt, empati. Meget vigtigt som leder.

Empati

36.40 Hvordan får man empati. No-get man får ved øvelse. Vigtigt

38.50 Viljestyrke ved fysisk træning 39.30 Formel vs uformel.

Hvad tænker du? Har du æn-dret dig i forsvaret. Noget man også er civilt, man er i stand til at gribe ind. Tage ansvar når der sker ubehagelige ting. Det er irriterende at blive rettet hele tiden, virker som om der er en grundlæggende angst bag deres rettelser.

Militær dan-nelse

42.50 Kommer du til at opføre dig som de bedre dig om, nej jeg skal have mig selv med. De kommer med blandede signa-ler, der skal være diversitet osv. men alligevel skal vi alle være ens.

43.50 Konflikt. Hvad vil du gerne stå for. Autoritativ, man skal kunne lytte, empati, motiverer og in-spirere, være en god rolle mo-del og være et helt menneske og være sig selv.

Hvilke Vær-dier vil du gerne stå for.

46.30 Motiveret af krav. Uformelle vs formelle krav. Tager du noget med af det du får at vide. Sætte en proces i gang, hvad vil man være og hvad vil man ikke være.

48.30 Har fået at vide hun er for egenrådig.

61

49.00 Hvordan syns du idræt har væ-ret mens du har gået på sko-len. Ærgerligt at der er blevet skåret så meget ned. Og især med alle de her tests som vi ikke har skulle tage. Neglige-ring. Måtte godt have fyldt mere, godt for sammenholdet. En af grunderne til at jeg valgte den her uddannelse.

Idræt i forti-den /neglige-ring af idræt mens vi har været her

51.00 Hvad ville du have fået ud af det hvis idræt havde fyldt mere. Ja….. sammenholdet. Hvad får du af det sammen-hold?

53.30 Biologisk spiller det en rolle fordi muskelmasse er mindre derfor er nogle krav sværere. Test er bygget om mænd. So-ciale implikationer. Gennem-snitligt ligger de fleste kvinder lavt i fysisk formåen. Kvinder føler de skal prioritere idræt højere. Krav spille ren større rolle.

kvinde

56.20 Du skal prioritere idræt højt. Sådan er det, så må man give en ekstra skalle. Havde be-stået alle tests. Men blev alli-gevel indkaldt til samtale. Stig-matiseret.

Buchard

58.00 Meget skeptisk krav Interview – Morten Tid Hvad kode bemærkninger 0.10 Spiller en rolle, har dyrket

det så langt tilbage som jeg kan huske og har gerne ville dyrke idræt.

Personlig betyd-ning af idræt

1.00 Hvad giver idræt dig? Noget at tage sig til, glæde.

1.30 Selvsikkerhed. Hvile i sig selv, sikker på sig selv og jeg som person. Idræt er et

62

sted hvor man kan få lov til at dyrke sin selvsikkerhed.

2.20 Det var vigtigt for mig da jeg var yngre, men nu er det mere det sociale ved idræt-ten. Og det tekniske i at ud-fordre sig selv med nye ud-fordringer. F.eks. O løb.

Kropskultur

3.30 Idræts funktion, ”skal vinde” over anden beskæftigelse så at sige. Skal have beretti-gelse.

4.20 Har hele tiden lyst til at prøve noget nyt, men har ikke som sådan perioder hvor jeg ikke har lyst til idræt. Dyrker forskellige ak-tiviteter. I forskellige perio-der.

6.15 Idrætsgrene i dag. Løber bedst alene. Idrætten som et rum for at møde og opret-holde kontakter.

Hvad får du ud af idræt?

7.40 Har det betydning for dine valg. Forbinder det at være i god form med at være en god soldat.

Basis krav

8.15 Havde ikke prøvet det hvis jeg ikke havde været i For-svaret.

MFT, Nærkamp

9.00 Hvad er en god soldat. Hvis du nævner at være officer, skal man være god til idræt.

Den gode soldat

10.00 Kendte den godt på forhånd. Ved ikke helt om faget har styrket hans holdning. Må-ske lidt mod. Overskride grænser og har ikke prøvet at slå på andre før

Officersprofilen

12.50 Flyttede du grænser, nej. Har prøvet at gå til boksning før. /kampsport. Ret komfor-table ved at stå og sparre med andre.

Nærkamp

14.00 Jeg er ret kontinuerlig, tager du det med dig videre til an-dre forhold ti livet. Jeg kan godt hente lidt disciplin og

Disciplin

63

groft sagt overfører lidt af det til et andet felt.

16.00 Værdier hører. Man skal leve optil værdier i forsvaret.

Normative vær-dier

16.50 Bliver skuffet over min egen indsats, men giver ikke op gennemfører. det er noget indre at jeg ikke giver op selv om fejler. Kan godt leve med at være dårlig.

Konkurrence

19.20 Der mangler. Officersprofilen 23.40 Er du kommet tættere på

værdierne.

Interview – Pia Tid Hvad Kode Bemærkninger 0.30 Alle i familien har dyrket

idræt, to ældre brødre. Pro-fessionel fodbold også på Uni. Har altid trænet 4-5 gange om ugen. Har ikke væ-ret noget jeg skulle og eller skal. Frirum Både holdsport og individuel (boksning) Kvindefodbold ikke profit, nødtil uddannelse. Rationelt valg ikke at blive ved med at spille fodbold.

Personlig betydning af idræt

3.00 Hvad betyder det? Udpræget konkurrencemenneske, ikke most, men giver det et hak mere. Kan godt lide ideen. Kan få andre til at yde mere. Giver noget ekstra til idræt-ten.

Konkurrence

3.50 Hvis det ikke går godt. Meget fokuseret på at bliver nr. 1 bli-ver kort for hovedet. Svært ved at forstå hvis andre ikke har det på samme måde.

4.50 Hvis det ikke er en holdport situation. Når det går lidt dår-ligt. Kører mere på, så skal jeg da blive nr. 2 skal bevise at det kan jeg.

64

5.40 Hvor kommer det fra? Har fået at vide det kan du ikke. Trodsig. Gået sine egne veje, andre skal ikke fortælle mig hvad jeg kan og ikke kan.

Trodsig, selvstændig-hed

6.40 HO regi, det at være kvinde, idealer. Jeg er farvet af at jeg kan præsterer på samme ni-veau så ikke ramt af stigmati-sering

HO

8.00 Er det rimeligt at der er ens krav? lidt ærgerligt at alle øvelser fordrer mænd. Øvel-ser som fordrer kvinder er blevet taget ud. Træls tanke at der er forskel på fysikken ved mænd og kvinder

Krav

9.20 Hvad er det for dig? Hvordan skal jeg agere overfor omver-denen. Hvad er forsvaret og organisationen. Vigtigt med grundprincipperne for nor-merne.

Militær dannelse

11.00 Fagligt og fysisk. Ide om offi-ceren i en moderne verden stemmer ikke overens. Hie-rarki og regler og rang går jeg ikke så meget op i.

Identifikation med normerne

12.20 Forsøger at påvirke normer. At være kvinde i forsvaret. Hvorfor alle de regler??. kan godt lide at italesætte. Har det betydning for hvordan man er som officer?

At være kvinde i for-svaret.

13.30 Dannelse i forhold til idræt. Opgaven i fokus, resultater i fokus. Bundet op på fysik. Kravene giver mening på den måde. Det skal i hvert fald ikke være mig som sænker gruppen.

Accept af krav

15.20 At mene at opgaven skal lø-ses. Ja det tror jeg, 80 og ikke 100. Søger mere aktivt at løse en opgave. Løse op-gaven uanset. Udefra kan

Løs opgaven.

65

man altid udskyde det lidt. Meget mere essentielt nu.

16.20 Selvtræning. Er det rimeligt? Syns det ville være godt hvis det kom flere timer til idræt. Fællesskab og træning for de som. Hvis det var mig som sakkede bagud, ville det tale til mig og at tage ansvar. Jeg har ansvar for at løse en op-gave.

18.30 Ja. Jeg har løst opgaven og påtaget mig mit ansvar for at holde mig i form.

Ansvar

19.20 Er de en motivation. Vægter positivt at de er der. Konse-kvens. Har givet noget ekstra. Har betydning for hvad fokus jeg har i træningen. Mere car-dio.

Fysiske krav

20.30 Bekendt. Sætte ord på værdi-erne. Mod, gøre noget man er bage for. Erkende fejl og mangler, følelser. Styrke, mental og fysisk styrke. Følge med. Kan hjælpe. Mentalt er man der i skarp situation. Evne, bredt ord. Sociale ev-ner. Empatisk side, menne-ske kender. Socialt fungere. Lederskab, beslutninger som ikke er populære. Selv når det ikke stemmer med ens værdier. Upopulære opgaver. Vilje, uanset nej så bliver man ved. Ikke give op. Frem-adrettet, løs opgaven se fremad. Selv ved dårlige op-gaver.

Officersprofilen

24.15 Nærkamp er grænseoverskri-dende. Vilje, blive ved i nær-kamp. Har det ændret på din vilje? Fysisk udfordring, skulle gøre tingene flere gange end normalt. Vide at det er en svære opgave en til boksning.

Sammenhæng mel-lem idræt og officers-profilen.

66

26.10 O løb. Ikke min force. Ramt på lederskab, vil ikke stå som band of Brothers. Vil ikke stå i den situation. Primus motor vil ikke fejle. Bestod o-løb. Frygt for at være dårlig. Tog selv ud og lavede o løb.

O - løb

27.30 Når jeg komme ud til en de-ling, det skal man bare kunne. Skal bare bestå o løbs prøve.

Kunne se sig selv i øjnene.

28.30 Funktionelle træninger. Man kan mere end man tror, over-rasker en hver gang, man bli-ver ved. De ting som virker urimelige kan man. Vilje til at løse opgaven. Opbygget en fysisk og mental styrke som man måske ikke altid er klar over er der. Autopilot. Ikke noget jeg tænker men som er tilstede.

30.00 Urimelighed. hvorfor forsæt-ter du? Hvad er alternativet til at blive ved? Hvad hvis jeg giver op? det nederlag, vil være hårdere for mig end at gennemfører.

Urimelighed

31.20 Nederlag på HO, nej, men jeg føler at jeg er blevet sat i situ-ationer hvor det blev forventet af mig. Sergentskole, kom-mission alle sagde, giv op, men gjorde det ikke. Har ikke oplevet en situation hvor jeg tænkte det her kan jeg ikke. Følelsen af at gennemføre overstiger alt andet. Æd smerten.

Nederlag

33.00 Det med at være bange for at blive slået. Har fået til boks-ning, så ikke som sådan bange for at blive slået. Ikke så mange regler i nærkamp. Føler mig mere tryg ved vold, fået evner som jeg ikke havde før. Har lært at hånd-tere størrelser som ikke er

Syn på vold

67

kvinder. Det med størrelser, er det ikke angst provoke-rende? ikke sikker på at vinde hvis der komme en stor gut mod en. Giver stadig basis og ro, i forhold til hvis man ikke havde nogen erfaringer in-denfor området overhovedet. Ikke angst for at sparre mod de store gutter.

36.30 Fysisk og psykisk. Hvilken type soldat. Fysisk skal ved-kommende være et forbillede. En der ligger i den lave ende. Sociale egenskaber som alle kan spejle sig i. man skal leve op til basis krav. Man skal ikke være den der sænker sin deling. Mentalt overskud. Kunne være empatisk og sætte sig ind i andres situa-tion.

Den perfekte soldat være?

41.00 Det empatiske. Er der en pa-rallel mellem empati og idræt (funktioneltræning)

Interview – Buschard (Holdføren) Tid Hvad Kode Bemærkninger 00.30 Connection mellem

dannelse og idræt Holdfører time re-fleksion over ankers uddannelsesforløb Idrætspræstationer er ikke blevet taget alvorligt nok o-løb svært ved Faldgru

Dårlige præstationer

01.27 Spørgsmål til ple-num, hvad skal vi gøre? Flere test, mere pligt. Skal kunne løse det job de er blevet sat

Folks eget ansvar

68

til. Kan ikke bare fraskrive sig ansva-ret og ligge det på manglende test og formelle krav.

02,40 Fysisk krævende ar-bejde. Evner til at kunne tænke klart under hårdt pres.

Dannelsesaspektet ved idræt ligger ved den enkelte.

03.50 Afledt dannede ef-fekt, kropsligt be-vidsthed, uddan-nelse i at træne an-dre. Ved kropslig dannelse ligger der også karakter for-bedring som er væ-sentlig.

Kropslig forbedring

04.40 Historisk set var fa-get konstrueret til man kunne gå ud og være instruktør for andre.

Idræts instruktør

04.55 Det har været at være trænet, ikke tænkt mere på det end det. Fysisk aktiv og i form. Kunne klare kurser

Formålet med idræt på hold anker

06.10 Tilegnelse tanke-sæt, frygt for at vi ikke har været i hæ-ren længe nok. Kommer med tid. Vi kommer hurtigt ud i forsvaret. Går hur-tigt, derfor frygt for at vi ikke for hele pakken. Mest til ho-vedet. Hjælpe med at danne nogle bille-der. Grundantagel-ser. Værdiset.

Militær dannelse

08.30 Derfor militær dan-nelse, skal ikke bare være et normativt værdiset, men et eget oplevet.

En anden tilgang, den gamle genera-tion af officerer

69

09.20 CH SG morgenløb. Amerikansk kultur, tyngdeskift i fysisk formåen, hvad skal man kunne?

Parallel til idræt

10.30 I de her spare tider er idræt blevet ned-prioriteret, erkende det var en fejl. 16 ud af 105 som ikke del-tager i faldgru, symptom på svag kropslig kultur. Skal adresseres

nedprioritering

11.15 Mere kontrol, bede om et andet produkt i forhold til idræt. Ny fysisk test.

Ændring af krops-kulturen

12.40 Noget andet end forsvarets basis test at forholde os til. Vi bruger kæppen.

Ny fysisk test

14.00 Positiv italesættelse 14.30 Kommer til at del-

tage i hold damholts idrætstimer.

Deltagelse i idrætsti-mer

15.05 En ordentlig fysisk forfatning er forud-sætningen for at kunne gøre det. Man skal kunne le-vere nogle ting ud-over sit intellekt.

Officersprofilen

16.25 Det er den kropskul-tur som skal itale-sættes. Det er vig-tigt man er klar.

Kropskultur