Hvordan har du det? 2013 - sl.dk · REGION MIDTJYLLAND 3 Hermed foreligger Region Midtjyllands...

CFK • Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER — BIND 2 UDVIKLINGEN 2006 ^ 2010 ^ 2013

Finn Breinholt Larsen, Karina Friis, Mathias Lasgaard, Marie Hauge Pedersen, Jes Bak Sørensen, Louise Margrethe Arildsen Jakobsen og Julie Christiansen

Hvordan har du det? 2013

CFK • Folkesundhed og Kvalitetsudvikling | Marts 2014

Hvordan har du det? 2013SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER — BIND 2

Udarbejdet af:

Finn Breinholt Larsen

Karina Friis

Mathias Lasgaard

Marie Hauge Pedersen

Jes Bak Sørensen

Louise Margrethe Arildsen Jakobsen

Julie Christiansen

SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER | BIND 2

2

Titel: Hvordan har du det? 2013Sundhedsprofil for region og kommuner | Bind 2

Forfattere: Finn Breinholt Larsen (projektansvarlig) [email protected] Friis Mathias Lasgaard Marie Hauge Pedersen Jes Bak Sørensen Louise Margrethe Arildsen Jakobsen Julie Christiansen

Copyright: © CFK • Folkesundhed og Kvalitetsudvikling 2014Gengivelse af uddrag, herunder figurer, tabeller og citater er tilladt mod tydelig kildeangivelse – det skal herunder fremhæves, at rapporten er udarbejdet af CFK • Folkesundhed og Kvalitetsudvikling.

Udgiver: Region MidtjyllandCFK • Folkesundhed og KvalitetsudviklingOlof Palmes Allé 158200 Aarhus NTlf.: 7841 4310 (sekretær Ingerlise Andersen)E-mail: [email protected]

Denne rapport citeres således:Larsen FB, Friis K, Lasgaard M, Pedersen MH, Sørensen JB, Jakobsen LMA, Christiansen J. Hvordan har du det? 2013 – Sundhedsprofil for region og kommuner. Bind 2. Aarhus: CFK • Folkesundhed og Kvalitetsudvikling; 2014.

ISBN-nr: 978-87-92400-48-2

EAN-nr: 9788792400482

Udgivelse: Marts 2014

Oplag: 2.000

Tryk: Zeuner Grafisk A/S

Layout: DESIGN CONCERN

Forside: Hanne Ravn Hermansen

REGION MIDTJYLLAND 3

Hermed foreligger Region Midtjyllands tredje sundhedsprofil. Profilen er udarbejdet på baggrund af spørge- skemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2013.

Den første sundhedsprofil blev lavet i 2006, da regionen endnu var under dannelse, og den anden i 2010.

Sundhedsprofilerne er i den mellemliggende periode blevet brugt ved udarbejdelse af sundhedspolitikker i kommunerne, i forbindelse med regionens sundhedsplan-lægning, ved udarbejdelse af psykiatriplan, som reference-data ved evaluering af sundhedstilbud til borgerne samt til en række andre formål. Sundhedsprofilen er skrevet ind i sundhedsaftalen mellem region og kommuner. Under-søgelsen bliver desuden i stigende grad brugt til forskning.

Med den nye undersøgelse foreligger der en opdateret beskrivelse af sundhedstilstanden i Region Midtjylland, der kan bruges ved tilrettelæggelse af det praktiske sundhedsarbejde i sygehusvæsen, praksissektor og kommuner.

Den nye undersøgelse giver samtidig mulighed for at beskrive ændringer i sundhedstilstanden fra 2006 til2013. Hvor meget er andelen af rygere faldet? Er stress-niveauet steget? Er der flere, som har en kronisk syg-dom? Er fedmekurven knækket? Disse og mange andre resultater fra undersøgelsen tegner tilsammen et billede af udviklingen i folkesundheden i hele befolkningen og i forhold til køn, alder og forskellige sociale grupperinger.

Desuden kan man se, hvordan udviklingen har været i de enkelte kommuner.

For anden gang gennemføres der Hvordan har du det?- undersøgelser i landets fem regioner samtidig.

Begge gange har Statens Institut for Folkesundhed desuden lavet en landsdækkende undersøgelse.

I de seks undersøgelser er der en fælles kerne af spørgsmål, som muliggør sammenligninger på tværs af landets 98 kommuner og fem regioner. Baggrunden for dette er, at der i 2009 blev indgået en aftale om organisering og finansiering af sammenlignelige sundhedsprofiler for alle regioner og kommuner med start i 2010.

Aftalen blev indgået mellem Danske Regioner, Kom-munernes Landsforening, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Finansministeriet. De regionale sund-hedsprofiler gentages med en frekvens på fire år, dog med undtagelse af denne sundhedsprofil, der gennem-føres allerede nu for at følge sundhedsaftaleprocessen.Gennem aftalen er der etableret et system for monitorering af sundhedstilstanden på landsplan, som

FORORDer helt unikt. Det samlede datasæt indeholder oplys-ninger fra mere end 150.000 borgere i alderen 16 år og opefter. De mange oplysninger om borgernes sundhed vil i de kommende år blive brugt i såvel den praktiske tilrettelæggelse af sundhedsarbejdet som til forskning, der kan bidrage til at forbedre folkesundheden.


4

1. INDLEDNING 10

Læsevejledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .10

2. RYGNING 12

Hvor mange ryger? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .12 Motivation og rådgivning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .22

3. ALKOHOL 26

Hvor mange har et risikabelt alkoholforbrug? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .26Motivation og rådgivning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .40

4. FYSISK AKTIVITET 42

Hvor mange er fysisk aktive, inaktive eller stillesiddende i fritiden? . . . . . . . . .42Motivation og rådgivning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .62

5. KOST 68

Hvor mange har et usundt kostmønster? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .68Motivation og rådgivning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .79

6. OVERVÆGT 82

Hvor mange er overvægtige? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .82Motivation og rådgivning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .96

7. FYSISK OG MENTAL SUNDHED 100

Selvvurderet helbred . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100Selvvurderet trivsel og livskvalitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 107Stress . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 112

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM 120

Kroniske sygdomme i Hvordan har du det? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 120Forekomsten af 15 kroniske sygdomme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 120 Rangordning af kommunerne efter sygdomsforekomst . . . . . . . . . . . . . . . 122Sygdomsprofiler for kommunerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 124Multisygdom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 145Sammenfatning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 154

INDHOLDSFORTEGNELSE


9. DE UNGES SUNDHED 156

Rygning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 157Alkohol . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 160Fysisk aktivitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 164Kost . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 168Overvægt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 172Søvn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 176Sammenfatning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 178


6

1. INDLEDNING 10Figur 1.1.S Usundt kostmønster - køn, alder og uddannelse. (Eksempel på figur i rapporten) . . . . . . . . . . . . . . . . . . .11

2. RYGNING 12Figur 2.1.S Rygevaner. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .13Figur 2.2.S Dagligrygere - køn, alder og uddannelse. . . . . . . . . . . . .14Figur 2.3.S Dagligrygere - kommuner. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .16Figur 2.4.S Dagligrygere - kroniske sygdomme. . . . . . . . . . . . . . . .18Figur 2.5.S Rygning i hjem med børn - kommuner. . . . . . . . . . . . . . .20Figur 2.6.S Vil gerne holde op med at ryge. . . . . . . . . . . . . . . . . . .22Figur 2.7.S Vil gerne holde op med at ryge i forhold til tobaksforbrug. .22Figur 2.8.S Vil gerne holde op med at ryge inden for de næste 6 måneder i forhold til tobaksforbrug. . . . . . . . . . . . . . .22Figur 2.9.S Ønsker støtte og hjælp til rygestop blandt dagligrygere . .23 Figur 2.10.S Ønsker støtte og hjælp til rygestop i forhold til tobaksforbrug . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .23Figur 2.11.S Råd fra læge om rygestop. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .24Figur 2.12.S Råd fra læge om rygestop i forhold til tobaksforbrug . . . .24

3. ALKOHOL 26Figur 3.1.S Tre former for risikabelt alkoholforbrug: Ugentligt rusdrikkeri, højrisikoforbrug og tegn på alkoholproblemer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .27Figur 3.2.S Drikker fem eller flere genstande ved samme lejlighed en gang om ugen eller oftere - køn, alder og uddannelse. . .28Figur 3.3.S Højrisikoforbrug (>14/21) - køn, alder og uddannelse. . . .30Figur 3.4.S Tegn på alkoholproblemer (CAGE-C) - køn, alder og uddannelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .31Figur 3.5.S Drikker fem eller flere genstande ved samme lejlighed en gang om ugen eller oftere - kommuner. . . . . . . . . . . .32Figur 3.6.S Højrisikoforbrug (>14/21) - kommuner. . . . . . . . . . . . . .34Figur 3.7.S Tegn på alkoholproblemer (CAGE-C) - kommuner. . . . . . .36Figur 3.8.S Højrisikoforbrug (>14/21) - kroniske sygdomme. . . . . . . .38Figur 3.9.S Ønske om at nedsætte alkoholforbrug . . . . . . . . . . . . . .40Figur 3.10.S Ønske om nedsættelse af alkoholforbrug i forhold til tre former for risikabelt alkoholforbrug . . . . . . . . . . . . .40Figur 3.11.S Råd fra lægen om nedsættelse af alkoholforbrug . . . . . . .41Figur 3.12.S Råd fra lægen om nedsættelse af alkoholforbrug i forhold til de tre former for risikabelt alkoholforbrug . . . .41

4. FYSISK AKTIVITET 42Figur 4.1.S Fysisk aktivitet mindst 30 minutter om dagen . . . . . . . . .43Figur 4.2.S Dyrker idræt eller anden regelmæssig motion i fritiden . . .43Figur 4.3.S Fysisk aktivitet i fritiden det seneste år. . . . . . . . . . . . . .45

FIGURER OG TABELLER


Figur 4.4.S Vigtigste transportmiddel til og fra arbejde eller uddannelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .45Figur 4.5.S Cykling til og fra daglige gøremål - sommer. . . . . . . . . . . .45Figur 4.6.S Cykling til og fra daglige gøremål - vinter. . . . . . . . . . . . .45Figur 4.7.S Fysisk aktivitet mindst 30 minutter om dagen højst én dag om ugen (fysisk inaktivitet) - køn, alder og uddannelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .46Figur 4.8.S Ingen idræt eller anden form for motion i fritiden - køn, alder og uddannelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .48Figur 4.9.S Stillesiddende i fritiden - køn, alder og uddannelse. . . . . .49Figur 4.10.S Passiv transport (bil, knallert m.m.) til arbejde eller uddannelse - køn, alder og uddannelse. . . . . . . . . . . . . .50Figur 4.11.S Fysisk aktivitet 30 minutter om dagen højst én dag om ugen (fysisk inaktivitet) - kroniske sygdomme. . . . . . . . .52Figur 4.12.S Fysisk aktivitet mindst 30 minutter om dagen højst én dag om ugen (fysisk inaktivitet) - kommuner. . . . . . . . . .54Figur 4.13.S Ingen idræt eller motion i fritiden - kommuner. . . . . . . . .56Figur 4.14.S Stillesiddende i fritiden - kommuner. . . . . . . . . . . . . . . .58Figur 4.15.S Passiv transport (bil, knallert, m.m.) til og fra arbejde - kommuner. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .60Figur 4.16.S Andel der ønsker at være mere fysisk aktiv . . . . . . . . . . .63Figur 4.17.S Andel der ønsker at være mere fysisk aktiv blandt fysisk inaktive personer (fysisk aktivitet mindst 30 minutter om dagen højst én dag om ugen, og ingen idræt eller anden form for motion i fritiden) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .63Figur 4.18.S Råd fra egen læge om at dyrke motion . . . . . . . . . . . . . .64Figur 4.19.S Råd fra egen læge om at dyrke mere motion i forhold til fysisk aktivitet 30 minutter om dagen og idræt eller anden motion i fritiden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .64

5. KOST 68Figur 5.1.S Kostmønster . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .69Figur 5.2.S Kostmønster i forhold til frugt . . . . . . . . . . . . . . . . . . .70Figur 5.3.S Kostmønster i forhold til grønt . . . . . . . . . . . . . . . . . . .70Figur 5.4.S Kostmønster i forhold til fisk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .70 Figur 5.5.S Kostmønster i forhold til fedt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .70Figur 5.6.S Usundt kostmønster - køn, alder og uddannelse. . . . . . . .72Figur 5.7.S Usundt kostmønster - kommuner . . . . . . . . . . . . . . . . .74Figur 5.8.S Usundt kostmønster - kroniske sygdomme . . . . . . . . . . .76Figur 5.9.S Ønske om at spise mere sundt . . . . . . . . . . . . . . . . . . .78Figur 5.10.S Ønske om at spise mere sundt i forhold til kostmønster . . .78Figur 5.11.S Råd fra lægen om at ændre kostvaner . . . . . . . . . . . . . .80Figur 5.12.S Råd fra lægen om at ændre kostvaner i forhold til kostmønster . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .80


8

6. OVERVÆGT 82Figur 6.1.S Befolkningens fordeling på vægtklasser . . . . . . . . . . . . .83Figur 6.2.S Moderat overvægt - køn, alder og uddannelse . . . . . . . . .84Figur 6.3.S Svær overvægt - køn, alder og uddannelse . . . . . . . . . . .86Figur 6.4.S Moderat overvægt - kommuner . . . . . . . . . . . . . . . . . .88Figur 6.5.S Svær overvægt - kommuner. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .90Figur 6.6.S Moderat overvægt - kroniske sygdomme . . . . . . . . . . . .92Figur 6.7.S Svær overvægt - kroniske sygdomme . . . . . . . . . . . . . .94Figur 6.8.S Ønske om at tabe sig. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .96Figur 6.9.S Ønsker i ’høj grad’ at tabe sig i forhold til vægtklasser . . . .96Figur 6.10.S Råd fra lægen om vægttab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .97Figur 6.11.S Råd fra egen læge om vægttab i forhold til vægtklasser . .97

7. FYSISK OG MENTAL SUNDHED 100Figur 7.1.S Selvvurderet helbred . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101Figur 7.2.S Dårligt selvvurderet helbred - køn, alder og uddannelse . 102Figur 7.3.S Dårligt selvvurderet helbred - kommuner . . . . . . . . . . . 104Figur 7.4.S Selvvurderet trivsel og livskvalitet. . . . . . . . . . . . . . . . 106Figur 7.5.S Nogenlunde/dårlig selvvurderet trivsel og livskvalitet - køn, alder og uddannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 108Figur 7.6.S Nogenlunde/dårlig selvvurderet trivsel og livskvalitet - kommuner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 110Figur 7.7.S Stressniveau . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 113Figur 7.8.S Andel med højt stressniveau (PSS>16 point) - køn, alder og uddannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 114Figur 7.9.S Andel med højt stressniveau - kommuner . . . . . . . . . . . 116

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM 120Figur 8.1.S Forekomsten af kroniske sygdomme i Region Midtjylland (aktuel sygdom og eftervirkninger) . . . . . . . . . . . . . . . 121Figur 8.2.S Kommunernes rangorden i forhold til sygdomsbelastning i 2006, 2010 og 2013 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 123Figur 8.3.S Forekomsten af kroniske sygdomme i Favrskov Kommune (aktuel sygdom og eftervirkninger). . . . . . . . 125Figur 8.4.S Forekomsten af kroniske sygdomme i Hedensted Kommune (aktuel sygdom og eftervirkninger) . . . . . . . . 126Figur 8.5.S Forekomsten af kroniske sygdomme i Herning Kommune (aktuel sygdom og eftervirkninger) . . . . . . . . 127Figur 8.6.S Forekomsten af kroniske sygdomme i Holstebro Kommune (aktuel sygdom og eftervirkninger) . . . . . . . . 128Figur 8.7.S Forekomsten af kroniske sygdomme i Horsens Kommune (aktuel sygdom og eftervirkninger) . . . . . . . . 129Figur 8.8.S Forekomsten af kroniske sygdomme i Ikast-Brande Kommune (aktuel sygdom og eftervirkninger) . . . . . . . . 130Figur 8.9.S Forekomsten af kroniske sygdomme i Lemvig Kommune (aktuel sygdom og eftervirkninger) . . . . . . . . 131Figur 8.10.S Forekomsten af kroniske sygdomme i Norddjurs Kommune (aktuel sygdom og eftervirkninger) . . . . . . . . 132Figur 8.11.S Forekomsten af kroniske sygdomme i Odder Kommune (aktuel sygdom og eftervirkninger) . . . . . . . . 133Figur 8.12.S Forekomsten af kroniske sygdomme i Randers Kommune (aktuel sygdom og eftervirkninger) . . . . . . . . 134


Figur 8.13.S Forekomsten af kroniske sygdomme i Ringkøbing-Skjern Kommune (aktuel sygdom og eftervirkninger) . . . . . . . . 135Figur 8.14.S Forekomsten af kroniske sygdomme i Samsø Kommune (aktuel sygdom og eftervirkninger) . . . . . . . . 136Figur 8.15.S Forekomsten af kroniske sygdomme i Silkeborg Kommune (aktuel sygdom og eftervirkninger) . . . . . . . . 137Figur 8.16.S Forekomsten af kroniske sygdomme i Skanderborg Kommune (aktuel sygdom og eftervirkninger) . . . . . . . . 138Figur 8.17.S Forekomsten af kroniske sygdomme i Skive Kommune (aktuel sygdom og eftervirkninger) . . . . . . . . 139Figur 8.18.S Forekomsten af kroniske sygdomme i Struer Kommune (aktuel sygdom og eftervirkninger) . . . . . . . . 140Figur 8.19.S Forekomsten af kroniske sygdomme i Syddjurs Kommune (aktuel sygdom og eftervirkninger) . . . . . . . . 141Figur 8.20.S Forekomsten af kroniske sygdomme i Viborg Kommune (aktuel sygdom og eftervirkninger) . . . . . . . . 142Figur 8.21.S Forekomsten af kroniske sygdomme i Aarhus Kommune (aktuel sygdom og eftervirkninger) . . . . . . . . 143Figur 8.22.S Forekomsten af kroniske sygdomme og multisygdom i den voksne befolkning i 2006, 2010 og 2013 . . . . . . . . . 144Figur 8.23.S Multisygdom - køn, alder og uddannelse . . . . . . . . . . . . 146Figur 8.24.S Andel med fire eller flere kroniske sygdomme - køn, alder og uddannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 148Figur 8.25.S Multisygdom - kommuner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 150Figur 8.26.S Fire eller flere kroniske sygdomme - kommuner . . . . . . . 152

9. DE UNGES SUNDHED 156Figur 9.1.S Unges rygevaner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 157Figur 9.2.S Dagligrygere blandt unge - køn og alder . . . . . . . . . . . . 158Figur 9.3.S Tre former for risikabelt alkoholforbrug blandt unge: ugentligt rusdrikkeri, højrisikoforbrug og tegn på alkoholproblemer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 161Figur 9.4.S Ugentligt rusdrikkeri blandt unge - køn og alder . . . . . . . 162Figur 9.5.S Fysisk aktivitet blandt unge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 165Figur 9.6.S Fysisk inaktivitet blandt unge - køn, alder . . . . . . . . . . . 166Figur 9.7.S Det samlede kostmønster blandt unge . . . . . . . . . . . . . 169Figur 9.8.S Usundt kostmønster blandt unge - køn og alder . . . . . . . 170Figur 9.9.S Unges fordeling på vægtklasser . . . . . . . . . . . . . . . . . 173Figur 9.10.S Svær overvægt blandt unge - køn og alder . . . . . . . . . . 174Figur 9.11.S Dårlig søvnkvalitet blandt unge - køn og alder . . . . . . . . 177


10

1. INDLEDNING

Sundhedsprofilen består af to bind: Hovedrapporten (bind 1), der beskriver sundhedstilstand og sundheds-vaner i Region Midtjyllands befolkning i 2013, samt dette bind, sammenligningsbindet (bind 2), der beskriver udviklingen fra 2006 til 2013 og fra 2010 til 2013.

Formålet med sammenligningsbindet er, at man på baggrund af de tre Hvordan har du det?-undersøgelser fra 2006, 2010 og 2013 kan danne sig et overblik over ændringer i sundhedstilstanden og sundhedsvanerne i perioden.

Sammenligningsbindet består af en række figurer – såkaldte sammenligningsgrafer – ledsaget af en kort tekst. For en uddybende beskrivelse af de behandlede emner henvises til bind 1, hvor man også finder flere litteraturhenvisninger.

I indledningen i bind 1 finder man desuden en beskrivelse af dataindsamlingen, undersøgelsens metode, frem-gangsmåden ved vægtning af data samt en oversigt over de personer, der har medvirket ved undersøgelsens gennemførelse.

Bind 2 indeholder fire kapitler om sundhedsvaner og et kapitel om overvægt. I disse kapitler beskrives ændringer i befolkningens vaner med hensyn til rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Desuden beskrives udviklingen i befolkningens motivation for at ændre sundhedsvaner og vægtstatus samt de praktiserende lægers rådgivning af borgerne i forhold til at holde op med at ryge, tabe sig, være fysisk aktiv osv.

Bind 2 indeholder desuden to kapitler, der beskriver ændringen i borgernes fysiske og mentale sundhed (selvvurderet helbred, trivsel og livskvalitet samt stress) og udviklingen i forekomsten af kroniske sygdomme og multisygdom.

I hovedparten af bind 2 beskrives ændringer i sundhedstilstanden hos personer med dansk etnisk baggrund i alderen 25-79 år. Det betyder, at data er sammenlignelige med sundhedsprofilerne fra 2006 og fra 2010, der også var afgrænset til denne gruppe. Den eneste undtagelse er et kapitel, der omhandler unges sundhedsvaner og sundhedstilstand. Dette kapitel omfatter kun unge personer i alderen 16-24 år med dansk etnisk baggrund.

Ud over en sammenligning af udviklingen fra 2006 til 2013 og fra 2010 til 2013 for hele undersøgelsesbefolk-ningen er der foretaget sammenligninger af under-grupper opdelt efter køn, alder og uddannelsesniveau. Desuden er udviklingen nogle steder beskrevet i forhold til kommuner og kronisk sygdom.

Læsevejledning

I figur 1.1.S ses et eksempel på en figur, hvor andelen af dagligrygere i 2006, 2010 og 2013 belyses i forhold til køn, alder og uddannelsesniveau. Her ses således ændringer over tid i andelen af dagligrygere fordelt på forskellige undergrupper. Farverne på søjlerne indikerer, hvorvidt ændringerne i forekomsten af dagligrygere i de enkelte undergrupper er statistisk signifikante.


FIGUR 1.1.SUsundt kostmønster - køn, alder og uddannelse. Udviklingen 2006-2013 og 2010-2013. (Eksempel på figur i rapporten)

Tallene angiver, at 17 % af alle 75-79-årige havde et usundt kostmønster i 2006. I 2010 var andelen 12 % og i 2013 var andelen 14 %. De liggende søjler repræsenterer en visuel præsentation af dette.

Tallene angiver, at andelen med usundt kostmønster blandt 75-79-årige er faldet med 3 procentpoint i perioden fra 2006 til 2013. Farven på søjlen viser, at forskellen er statistisk signifikant.

Tallene angiver, at andelen med usundt kostmønster er steget med 1 procentpoint i perioden fra 2010 til 2013. Farven på søjlen viser, at forskellen ikke er statistisk signifikant.

Farverne på søjlerne ’Udviklingen 2006-2010’ og ’Udviklingen 2010-2013’ indikerer, hvorvidt forskellen mellem årene er statistisk signifikant.

- + - +År Pct

Alle 2013 12 |||||||||||| || -2 0,42010 12 ||||||||||||2006 14 ||||||||||||||

Køn

Mand 2013 17 ||||||||||||||||| ||| -3 0,22010 17 |||||||||||||||||2006 20 ||||||||||||||||||||

Kvinde 2013 8 |||||||| | -1 0,6 |2010 7 |||||||2006 9 |||||||||

Alder

25-34 2013 13 ||||||||||||| |||| -4 | -0,92010 14 ||||||||||||||2006 17 |||||||||||||||||

35-44 2013 14 |||||||||||||| || -2 0,5 |2010 13 |||||||||||||2006 16 ||||||||||||||||

45-54 2013 12 |||||||||||| | -1 0,9 |2010 11 |||||||||||2006 13 |||||||||||||

55-64 2013 11 ||||||||||| | -1 1 |2010 10 ||||||||||2006 13 |||||||||||||

65-74 2013 11 ||||||||||| | -1 -0,22010 11 |||||||||||2006 13 |||||||||||||

75-79 2013 14 |||||||||||||| ||| -3 1 |2010 12 ||||||||||||2006 17 |||||||||||||||||

Uddannelsesniveau

Lavt 2013 20 |||||||||||||||||||| | -0,6 2 ||2010 18 ||||||||||||||||||2006 21 |||||||||||||||||||||

Middel 2013 15 ||||||||||||||| | -1 0,42010 14 ||||||||||||||2006 16 ||||||||||||||||

Højt 2013 5 ||||| || -2 0,32010 4 ||||2006 7 |||||||

Udviklingen 2006-2013 Udviklingen 2010-2013

Signifikant større/mindre

1

KAPITEL 1 | INDLEDNING


12

Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8-10 år tidligere end en person, der aldrig har røget (1), og i perioden fra 2005 til 2009 var hvert fjerde dødsfald i Danmark relateret til rygning (2). Rygning øger risikoen for en lang række alvorlige syg-domme såsom lungekræft, hjerte-kar-sygdomme og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) (3).

I dette kapitel beskrives udviklingen i befolkningens rygevaner fra 2006 til 2013.

Følgende spørgsmål anvendes til at belyse udviklingen i befolkningens rygevaner:

• Ryger du?

Til dette spørgsmål er svarmulighederne 1) Ja, hver dag, 2) Ja mindst én gang om ugen, 3) Ja, sjældnere end hver uge, 4) Nej, jeg er holdt op og 5) Nej, jeg har aldrig røget

• Hvor meget ryger du i gennemsnit per dag?• Bliver der røget indendørs i dit hjem?

Udviklingen i perioden fra 2006 til 2013 beskrives generelt. Derudover sammenlignes udviklingen i andelen af rygere i forhold til køn, alder og uddannelse, kommuner samt for 15 kroniske sygdomme, der indgår både i 2006-, 2010- og 2013-undersøgelsen.

Udviklingen i rygning indendørs i hjem med børn under 16 år sammenlignes på kommuneniveau.

Afslutningsvis beskrives udviklingen fra 2006 til 2013 i dagligrygernes motivation for at stoppe med at ryge, andelen der ønsker støtte og hjælp til rygeophør samt udviklingen i dagligrygere, der har modtaget råd fra lægen om rygestop.

Hvor mange ryger?

Af figur 2.1.S fremgår udviklingen i rygevaner i perioden fra 2006 til 2013.

Andelen af storrygere er fra 2006 til 2013 faldet fra 17 % til 10 %. Samtidig er andelen, der ryger mindre end 15 cigaret-ter om dagen, og lejlighedsrygere også faldet en smule, mens andelen af eksrygere og aldrigrygere er steget.

I perioden fra 2010 til 2013 har der ligeledes været et fald i andelen af storrygere fra 13 % til 10 %. Samtidig er andelen af eksrygere steget.

2. RYGNING


FIGUR 2.1.SRygevaner. Udviklingen 2006-2013

KAPITEL 2 | RYGNING

17

10

4

23

46

13

9

3

27

48

108

3

29

50

0

10

20

30

40

50

Pct

Storryger Moderatryger

(15+ cigaretteper dag)

r r(<15 cigaretteper dag)

Lejligheds-ryger

Eks-ryger

Aldrigryger

2006

2010

2013

Signifikant større /mindre end i 2006

Signifikant større /mindre end i 2010


14

FIGUR 2.2.SDagligrygere - køn, alder og uddannelse. Udviklingen 2006-2013 og 2010-2013

- + - +År Pct

Alle 2013 18 |||||||||||||||||| ||||||||| -9 |||| -42010 22 ||||||||||||||||||||||2006 27 |||||||||||||||||||||||||||

Køn

Mand 2013 19 ||||||||||||||||||| |||||||||| -10 |||| -42010 23 |||||||||||||||||||||||2006 29 |||||||||||||||||||||||||||||

Kvinde 2013 16 |||||||||||||||| |||||||| -8 ||| -32010 20 ||||||||||||||||||||2006 24 ||||||||||||||||||||||||

Alder

25-34 2013 14 |||||||||||||| ||||||| -7 ||| -32010 17 |||||||||||||||||2006 21 |||||||||||||||||||||

35-44 2013 15 ||||||||||||||| |||||||||| -10 ||||| -52010 20 ||||||||||||||||||||2006 25 |||||||||||||||||||||||||

45-54 2013 21 ||||||||||||||||||||| ||||||||||| -11 |||| -42010 25 |||||||||||||||||||||||||2006 32 ||||||||||||||||||||||||||||||||

55-64 2013 21 ||||||||||||||||||||| ||||||| -7 |||| -42010 25 |||||||||||||||||||||||||2006 28 ||||||||||||||||||||||||||||

65-74 2013 18 |||||||||||||||||| |||||||||| -10 ||| -32010 21 |||||||||||||||||||||2006 27 |||||||||||||||||||||||||||

75-79 2013 13 ||||||||||||| ||||||||||| -11 ||| -32010 16 ||||||||||||||||2006 25 |||||||||||||||||||||||||

Uddannelsesniveau

Lavt 2013 27 ||||||||||||||||||||||||||| |||||||| -8 ||||| -52010 32 ||||||||||||||||||||||||||||||||2006 35 |||||||||||||||||||||||||||||||||||

Middel 2013 19 ||||||||||||||||||| ||||||||| -9 ||| -32010 22 ||||||||||||||||||||||2006 29 |||||||||||||||||||||||||||||

Højt 2013 10 |||||||||| |||||| -6 ||| -32010 13 |||||||||||||2006 16 ||||||||||||||||




Rygning - køn, alder og uddannelse

Der er sket et stort fald i andelen af dagligrygere i peri-oden 2006 til 2013, jævnfør figur 2.2.S. I 2006 var der 27 %, der røg dagligt. I 2010 var andelen af dagligrygere 22 %, og i 2013 er andelen nede på 18 %.

Både i perioden fra 2006 til 2013 og fra 2010 til 2013 ses faldet i andelen af dagligrygere både for mænd og kvinder, blandt alle aldersgrupper og på tværs af uddannelsesniveau.

Fra 2006 til 2013 ses der et større fald i andelen, der ryger dagligt, blandt mænd end blandt kvinder. I forhold til alder er det specielt i aldersgrupperne 35-54 år og 65-79 år, at andelen af dagligrygere er faldet mest. I forhold til uddan-nelse er det især blandt personer med lavt og middelhøjt uddannelsesniveau, at der har været et fald i andelen af dagligrygere fra 2006 til 2013.

KAPITEL 2 | RYGNING


16

FIGUR 2.3.SDagligrygere - kommuner. Udviklingen 2006-2013 og 2010-2013

År Pct - + - +

Herning 2013 18 |||||||||||||||||| |||||||| -8 | -12010 19 |||||||||||||||||||2006 26 ||||||||||||||||||||||||||

Ikast-Brande 2013 20 |||||||||||||||||||| |||||||||| -10 || -22010 22 ||||||||||||||||||||||2006 30 ||||||||||||||||||||||||||||||

Favrskov 2013 18 |||||||||||||||||| |||||||| -8 || -22010 21 |||||||||||||||||||||2006 26 ||||||||||||||||||||||||||

Horsens 2013 21 ||||||||||||||||||||| ||||||||| -9 || -22010 23 |||||||||||||||||||||||2006 30 ||||||||||||||||||||||||||||||

Hedensted 2013 19 ||||||||||||||||||| ||||||||| -9 ||| -32010 22 ||||||||||||||||||||||2006 28 ||||||||||||||||||||||||||||

Holstebro 2013 19 ||||||||||||||||||| |||||||| -8 ||| -32010 22 ||||||||||||||||||||||2006 27 |||||||||||||||||||||||||||

Samsø 2013 23 ||||||||||||||||||||||| ||||||||||| -11 ||| -32010 27 |||||||||||||||||||||||||||2006 34 ||||||||||||||||||||||||||||||||||

Viborg 2013 18 |||||||||||||||||| |||||||| -8 ||| -32010 21 |||||||||||||||||||||2006 26 ||||||||||||||||||||||||||

Skanderborg 2013 16 |||||||||||||||| |||||||||| -10 ||| -32006 20 ||||||||||||||||||||2010 27 |||||||||||||||||||||||||||

Aarhus 2013 16 |||||||||||||||| |||||||| -8 ||| -32010 19 |||||||||||||||||||2006 24 ||||||||||||||||||||||||

Lemvig 2013 21 ||||||||||||||||||||| ||||||||| -9 |||| -42010 24 ||||||||||||||||||||||||2006 30 ||||||||||||||||||||||||||||||

Ringkøbing-Skjern 2013 19 ||||||||||||||||||| |||| -4 |||| -42010 24 ||||||||||||||||||||||||2006 23 |||||||||||||||||||||||

Silkeborg 2013 15 ||||||||||||||| ||||||||||||| -13 |||| -42010 20 ||||||||||||||||||||2006 28 ||||||||||||||||||||||||||||

Randers 2013 19 ||||||||||||||||||| ||||||||| -9 |||| -42010 24 ||||||||||||||||||||||||2006 29 |||||||||||||||||||||||||||||

Skive 2013 19 ||||||||||||||||||| |||||||| -8 ||||| -52010 24 ||||||||||||||||||||||||2006 27 |||||||||||||||||||||||||||

Struer 2013 18 |||||||||||||||||| ||||||||| -9 ||||| -52010 24 ||||||||||||||||||||||||2006 28 ||||||||||||||||||||||||||||

Syddjurs 2013 19 ||||||||||||||||||| ||||||||| -9 |||||| -62010 24 ||||||||||||||||||||||||2006 28 ||||||||||||||||||||||||||||

Norddjurs 2013 20 |||||||||||||||||||| |||||||||| -10 |||||| -62010 26 ||||||||||||||||||||||||||2006 30 ||||||||||||||||||||||||||||||

Odder 2013 16 |||||||||||||||| ||||||||||| -11 ||||||| -72010 23 |||||||||||||||||||||||2006 26 ||||||||||||||||||||||||||

Region Midtjylland 2013 18 |||||||||||||||||| ||||||||| -9 |||| -42010 22 ||||||||||||||||||||||2006 27 |||||||||||||||||||||||||||




Rygning - kommuner

Figur 2.3.S viser udviklingen fra 2006 til 2013 i andelen af dagligrygere i forhold til de forskellige kommuner.

I perioden fra 2006 til 2013 har der været et signifikant fald i andelen af dagligrygere i alle kommuner. Faldet svinger fra 4 % i Ringkøbing-Skjern til 13 % i Silkeborg.

I perioden fra 2010 til 2013 har der været et signifikant fald i andelen af dagligrygere i følgende kommuner: Vi-borg, Skanderborg, Aarhus, Ringkøbing-Skjern, Silkeborg, Randers, Skive, Struer, Syddjurs, Norddjurs og Odder. Faldet svinger fra 3 % i Viborg, Skanderborg og Aarhus til 7 % i Odder.

KAPITEL 2 | RYGNING


18

FIGUR 2.4.SDagligrygere - kroniske sygdomme. Udviklingen 2006-2013 og 2010-2013

År Pct - + - +

Hjerneblødning, blodprop i hjernen 2013 30 |||||||||||||||||||||||||||||| |||||| -6 1 |2010 29 |||||||||||||||||||||||||||||2006 36 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||

Sukkersyge 2013 22 |||||||||||||||||||||| ||| -3 1 |2010 21 |||||||||||||||||||||2006 25 |||||||||||||||||||||||||

Grå stær 2013 18 |||||||||||||||||| |||||||| -8 || -22010 20 ||||||||||||||||||||2006 25 |||||||||||||||||||||||||

Forhøjet blodtryk 2013 19 ||||||||||||||||||| ||||||| -7 || -22010 21 |||||||||||||||||||||2006 26 ||||||||||||||||||||||||||

Allergi 2013 14 |||||||||||||| |||||| -6 ||| -32010 16 ||||||||||||||||2006 20 ||||||||||||||||||||

Migræne, hyppig hovedpine 2013 21 ||||||||||||||||||||| ||||||| -7 ||| -32010 25 |||||||||||||||||||||||||2006 29 |||||||||||||||||||||||||||||

Slidgigt, leddegigt 2013 20 |||||||||||||||||||| |||||||||| -10 |||| -42010 24 ||||||||||||||||||||||||2006 31 |||||||||||||||||||||||||||||||

Astma 2013 20 |||||||||||||||||||| |||||||| -8 |||| -42010 24 ||||||||||||||||||||||||2006 28 ||||||||||||||||||||||||||||

Hjertekrampe 2013 24 |||||||||||||||||||||||| ||||||| -7 |||| -42010 28 ||||||||||||||||||||||||||||2006 31 |||||||||||||||||||||||||||||||

Diskusprolaps, andre rygsygdomme 2013 24 |||||||||||||||||||||||| |||||||||| -10 ||||| -52010 28 ||||||||||||||||||||||||||||2006 34 ||||||||||||||||||||||||||||||||||

Kræft 2013 15 ||||||||||||||| ||||||||| -9 ||||| -52010 21 |||||||||||||||||||||2006 24 ||||||||||||||||||||||||

Kronisk bronkitis, for store lunger, rygerlunger 2013 40 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| |||||||||||||||| -16 |||||| -62010 46 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||2006 56 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||

Knogleskørhed 2013 21 ||||||||||||||||||||| |||||||||| -10 |||||| -62010 27 |||||||||||||||||||||||||||2006 31 |||||||||||||||||||||||||||||||

Tinnitus 2013 18 |||||||||||||||||| ||||||||||||| -13 ||||||| -72010 24 ||||||||||||||||||||||||2006 30 ||||||||||||||||||||||||||||||

Blodprop i hjertet 2013 20 |||||||||||||||||||| ||||||| -7 |||||||| -82010 27 |||||||||||||||||||||||||||2006 27 |||||||||||||||||||||||||||




Rygning - kroniske sygdomme

I perioden fra 2006 til 2013 har der været et fald i andelen af dagligrygere blandt stort set alle sygdomsgrupper, jævnfør figur 2.4.S. Dette gør sig gældende for følgende sygdomme:

• Allergi• Forhøjet blodtryk• Migræne eller hyppig hovedpine• Astma• Grå stær• Kræft• Knogleskørhed• Diskusprolaps og andre rygsygdomme• Slidgigt, leddegigt• Tinnitus• Kronisk bronkitis, for store lunger, rygerlunger

Det største fald i forekomsten af dagligrygere ses blandt personer med bronkitis/for store lunger/rygerlunger. Blandt personer med disse sygdomme var der i 2006 i alt 56 %, som røg dagligt. I 2013 er denne andel nede på 40 %.

I perioden fra 2010 til 2013 har der været et fald i andelen af dagligrygere inden for følgende ni sygdomsgrupper:

• Forhøjet blodtryk• Allergi• Migræne eller hyppig hovedpine• Slidgigt, leddegigt• Astma• Diskusprolaps og andre rygsygdomme• Kræft• Bronkitis, for store lunger, rygerlunger• Knogleskørhed • Tinnitus• Blodprop i hjertet

KAPITEL 2 | RYGNING


20

FIGUR 2.5.SRygning i hjem med børn - kommuner. Udviklingen 2006-2013 og 2010-2013

År Pct - + - +

Odder 2013 5 ||||| |||||||||||| -12 ||| -32010 8 ||||||||2006 17 |||||||||||||||||

Aarhus 2013 4 |||| ||||||||||| -11 ||| -32010 7 |||||||2006 14 ||||||||||||||

Holstebro 2013 6 |||||| ||||||||| -9 ||| -32010 9 |||||||||2006 15 |||||||||||||||

Horsens 2013 5 ||||| ||||||||||||| -13 |||| -42010 9 |||||||||2006 18 ||||||||||||||||||

Herning 2013 7 ||||||| |||||||||||| -12 |||| -42010 11 |||||||||||2006 19 |||||||||||||||||||

Favrskov 2013 4 |||| ||||||||||||||| -15 |||| -42010 8 ||||||||2006 18 ||||||||||||||||||

Hedensted 2013 7 ||||||| |||||||||||||||||||| -20 |||| -42010 11 |||||||||||2006 27 |||||||||||||||||||||||||||

Silkeborg 2013 3 ||| |||||||||||||||||| -18 |||| -42010 7 |||||||2006 21 |||||||||||||||||||||

Skanderborg 2013 3 ||| |||||||| -8 ||||| -52006 8 ||||||||2010 11 |||||||||||

Struer 2013 9 ||||||||| ||||||||||||||||| -17 ||||| -52010 14 ||||||||||||||2006 26 ||||||||||||||||||||||||||

Ringkøbing-Skjern 2013 7 ||||||| |||||||||| -10 ||||| -52010 12 ||||||||||||2006 17 |||||||||||||||||

Syddjurs 2013 5 ||||| |||||||||||||| -14 ||||| -52010 10 ||||||||||2006 18 ||||||||||||||||||

Viborg 2013 4 |||| |||||||||||||||| -16 ||||| -52010 10 ||||||||||2006 20 ||||||||||||||||||||

Ikast-Brande 2013 4 |||| ||||||||||||||||||| -19 |||||| -62010 10 ||||||||||2006 23 |||||||||||||||||||||||

Skive 2013 6 |||||| ||||||||||||||| -15 ||||||| -72010 12 ||||||||||||2006 21 |||||||||||||||||||||

Lemvig 2013 9 ||||||||| |||||||||||||||||| -18 ||||||| -72010 16 ||||||||||||||||2006 27 |||||||||||||||||||||||||||

Samsø 2013 6 |||||| |||||||||||||||||||||||| -24 ||||||| -72010 13 |||||||||||||2006 30 ||||||||||||||||||||||||||||||

Norddjurs 2013 7 ||||||| |||||||||||||||||||||||||| -26 |||||||| -82010 15 |||||||||||||||2006 33 |||||||||||||||||||||||||||||||||

Randers 2013 2 || ||||||||||||||||||||||||| -25 |||||||| -82010 10 ||||||||||2006 26 ||||||||||||||||||||||||||

Region Midtjylland 2013 5 ||||| ||||||||||||||| -15 ||||| -52010 9 |||||||||2006 19 |||||||||||||||||||




KAPITEL 2 | RYGNING

Rygning i hjem med børn – kommuner

Der er sket en markant udvikling fra 2006 til 2013 i andelen af hjem med børn, hvor der dagligt ryges indendørs. I 2006 var andelen 19 %. I 2010 var den faldet til 9 %, og i 2013 er andelen af hjem med børn, hvor der dagligt ryges indendørs, nede på 5 %, jævnfør figur 2.5.S.

Fra 2006 til 2013 har der været et signifikant fald i alle kommuner, og fra 2010 til 2013 har der været et fald i andelen af hjem med børn, hvor der dagligt ryges indendørs, i følgende kommuner: Aarhus, Favrskov, Silkeborg, Skanderborg, Syddjurs, Viborg, Ikast-Brande, Skive, Lemvig, Samsø, Norddjurs og Randers.

Nogle kommuner har haft et større fald end andre. De største fald i perioden fra 2006 til 2013 ses i Norddjurs, Randers og på Samsø. I Norddjurs blev der dagligt røget indendørs i hvert tredje hjem med børn i 2006, mens andelen er nede på 7 % i 2013. Tilsvarende tal for Randers og Samsø er henholdsvis 26 % til 2 % og 30 % til 6 %.


22

FIGUR 2.6.S, 2.7.S OG 2.8.SVil gerne stoppe med at ryge. Udviklingen 2010-2013

28

56

9 7

30

54

9 7

0

10

20

30

40

50

60

Pct

Nej Ja, men har ikkeplanlagt hvornår

Ja, inden for6 måneder

Ja, inden for1 måned

20102013

74 74

55

72 73

55

0

10

20

30

40

50

60

70

80

Pct

Storryger

(15+ cigaretterper dag)

Moderatryger

(<15 cigaretterper dag)

Lejlighedsryger

20102013

14

17

19

14

16

19

0

5

10

15

20

Pct

Storryger (15+ cigaretter

per dag)

Moderatryger


Lejlighedsryger

20102013

Figur 2.6.SVil gerne holde op med at ryge. Udviklingen 2010-2013

Figur 2.7.SVil gerne holde op med at ryge i forhold til tobaksforbrug. Udviklingen 2010-2013

Figur 2.8.SVil gerne holde op med at ryge inden for de næste 6 måneder i forhold til tobaksforbrug. Udviklingen 2010-2013

Hvor mange vil gerne stoppe med at ryge?

Figur 2.6.S-2.8.S viser udviklingen fra 2010 til 2013 i andelen, der ønsker at holde op med at ryge. Fordi svarmu-lighederne til spørgsmålet i 2006 adskiller sig fra 2010 og 2013, vises udviklingen i andelen, der er motiverede til at stoppe med at ryge, kun for perioden 2010 til 2013.

Figur 2.6.S-2.8.S viser, at der fra 2010 til 2013 ikke har været nogen signifikant udvikling i andelen af rygere, der ønsker at holde op med at ryge. Selv om der har været et ret markant fald i andelen af rygere, er rygerne i 2013 altså lige så motiverede for at holde op med at ryge, som det var tilfældet i 2010.

Motivation og rådgivning

I dette afsnit beskrives udviklingen i borgernes motivation for at stoppe med at ryge, samt udviklingen i andelen, der er blevet rådet af egen læge til rygestop i perioden fra 2010 til 2013.

Det har ikke været muligt at beskrive udviklingen i befolkningens motivation for rygestop fra 2006 til 2013, idet spørgsmålet fra 2006 ikke er sammenligneligt med spørgsmålene fra 2010 og 2013.


KAPITEL 2 | RYGNING

FIGUR 2.9.S OG 2.10.SVil gerne have støtte og hjælp til rygestop. Udviklingen 2010-2013

61

39

50 50

42

58

0

10

20

30

40

50

60

Pct

Ja Nej

200620102013Signifikant større /mindre end i 2006Signifikant større /mindre end i 2010

Figur 2.9.SØnsker støtte og hjælp til rygestop blandt dagligrygere. Udviklingen 2006-2013

66

51

57

40

14

48

34

12

0

10

20

30

40

50

60

70

Pct

Storryger

(15+ cigaretter per dag)

Moderatryger

(<15 cigaretter per dag)

Lejlighedsryger

200620102013Signifikant mindreend i 2006Signifikant mindreend i 2010

Figur 2.10.SØnsker støtte og hjælp til rygestop i forhold til tobaksforbrug. Udviklingen 2006-2013

Hvor mange vil gerne have støtte og hjælp til ryge-stop?

I 2013 ville 42 % af dagligrygerne, der ønskede at stoppe med at ryge, gerne have støtte og hjælp til dette, jævn-før figur 2.9.S. Andelen er faldet fra 61 % i 2006 og 50 % i 2010.

Figur 2.10.S viser, at andelen af storrygerne, der ønsker støtte og hjælp til rygestop, er faldet fra 66 % til 48 % i perioden fra 2006 til 2013. Ligeledes har der i samme periode været et fald fra 51 % til 34 % blandt personer, der dagligt ryger mindre end 15 cigaretter. I 2006 fik

lejlighedsrygerne ikke stillet spørgsmålet om, hvorvidt de ønsker støtte og hjælp til rygestop, hvorfor lejlighedsrygerne i 2006 ikke indgår i opgørelsen.

Fra 2010 til 2013 har der været et fald i andelen, der ønsker støtte og hjælp til rygestop, blandt storrygerne og blandt personer, der dagligt ryger mindre end 15 cigaretter og blandt lejlighedsrygerne.


24

FIGUR 2.11.S OG 2.12.SRåd fra lægen om rygestop. Udviklingen 2010-2013

Rådgivning fra egen læge om rygestop

Der har i perioden fra 2006 til 2013 og i perioden fra 2010 til 2013 været et lille fald i andelen af befolkningen, der af egen læge i løbet af de sidste 12 måneder er blevet rådet til at stoppe med at ryge, jævnfør figur 2.11.S. Dette skal ses i forhold til, at andelen af dagligrygere er faldet fra 27 % til 18 % i samme periode, jævnfør figur 2.1.S. Det skal i denne forbindelse nævnes, at i 2006 blev svarpersonerne spurgt om, hvorvidt de havde fået råd om rygestop inden for de seneste tre år, og i 2010 og 2013 om de havde fået råd om dette inden for de seneste 12 måneder. Spørgsmålene er således ikke helt identiske.

Figur 2.12.S viser, at der i perioden fra 2006 til 2013 har været en stigning fra 36 % til 46 % blandt storrygerne, der af egen læge i løbet af de sidste 12 måneder er blevet rådet til at stoppe med at ryge. Ligeledes har der i samme periode været en stigning fra 28 % til 36 % blandt personer, der ryger mindre end 15 cigaretter om dagen, som er blevet rådet til at stoppe med at ryge.

I perioden fra 2010 til 2013 har der været en stigning fra 41 % til 46 % blandt storrygerne, der af egen læge i løbet af de sidste 12 måneder er blevet rådet til at stoppe med at ryge.

11

87

1

10

88

2

9

89

20

10

20

30

40

50

60

70

80

90

Pct

Ja Nej Husker ikke

200620102013Signifikant større /mindre end i 2006Signifikant mindreend i 2010

Figur 2.11.SRåd fra læge om rygestop. Udviklingen 2006-2013

36

28

11

41

32

11

46

36

12

0

10

20

30

40

50

Pct

Storryger


Moderatryger


Lejlighedsryger

200620102013Signifikant størreend i 2006Signifikant størreend i 2010

Figur 2.12.SRåd fra læge om rygestop i forhold til tobaksforbrug. Udviklingen 2006-2013


KAPITEL 2 | RYGNING

Figur 2.12.SRåd fra læge om rygestop i forhold til tobaksforbrug. Udviklingen 2006-2013

Sammenfatning

Andelen af dagligrygere er i perioden fra 2006 til 2013 faldet fra 27 % til 18 %. Faldet i andelen af dagligrygere ses både for mænd og kvinder, blandt alle aldersgrup-per og på tværs af uddannelsesniveau. Andelen af stor-rygere er i samme periode faldet fra 17 % til 10 %.

Fra 2006 til 2013 ses der et større fald i andelen af dagligrygere blandt mænd end blandt kvinder, og i forhold til alder kan man se, at det specielt er i adersgrup-perne 35-54 år og 65-79 år, at andelen af dagligrygere er faldet mest. I forhold til uddannelse er det specielt person-er med lavt og middelhøjt uddannelsesniveau, der har en lavere forekomst af dagligrygere i 2013 i forhold til 2006.

I perioden fra 2006 til 2013 har der været et fald i andel-en af dagligrygere blandt stort set alle sygdomsgrup-per. Det største fald ses blandt personer med kronisk bronkitis/for store lunger/rygerlunger. Blandt personer med disse sygdomme var der i 2006 i alt 56 %, som røg dagligt. I 2013 er denne andel nede på 40 %.

Med hensyn til rygning i hjem med børn er der sket en betydelig ændring i perioden fra 2006 til 2013, idet andelen er faldet fra 19 % til 5 %. Nogle kommuner har haft et større fald end andre. De største fald i perioden fra 2006 til 2013 ses i Norddjurs, Randers og Samsø. I Norddjurs blev der dagligt røget indendørs i hvert tredje hjem med børn i 2006, mens andelen var nede på 7 % i 2013. Tilsvarende tal for Randers og Samsø er henholdsvis 26 % til 2 % og 30 % til 6 %.

Selv om der har været et ret markant fald i andelen af rygere, er rygerne i 2013 lige så motiverede for at holde op med at ryge, som det var tilfældet i 2010. Det ses også, at flere storrygere og personer, der ryger mindre end 15 cigaretter om dagen, i 2013 af egen læge er blevet rådet til at stoppe med at ryge, end det var tilfældet i 2006.

Referencer

1. Juel K, Sørensen J, Brønnum-Hansen H. Risk factors and public health in Denmark. Scand.J.Public Health 2008;36 Suppl 1:11-227.

2. Juel K. Koch MB. Social ulighed i dødelighed i Dan-mark gennem 25 år. Betydningen af rygning og alkohol. København: Statens Institut for Folkesundhed, Syd-dansk Universitet, 2013.

3. Juel K, Sørensen J, Brønnum-Hansen H. Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark. København: Statens Institut for Folkesundhed, 2006.


26

Ifølge Sundhedsstyrelsen er der en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et længerevarende forbrug på højst syv genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd. Hvis kvinder drikker flere end 14 genstande om ugen og mænd flere end 21 genstande, vurderes det, at der er høj risiko for at blive syg på grund af alkohol. Des-uden anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man ikke drikker flere end fem genstande ved samme lejlighed (1).

På baggrund af de tre Hvordan har du det?-undersøgel-ser fra 2006, 2010 og 2013 vil udviklingen i alkoholfor-bruget blive beskrevet i dette kapitel. Udviklingen inden for hver af de tre former for risikabelt alkoholforbrug: højrisikoforbrug, ugentligt rusdrikkeri og tegn på alko-holproblemer belyses. Derudover beskrives udviklingen i andelen med et risikabelt alkoholforbrug i kommunerne samt andelen med et højrisikoforbrug af alkohol blandt personer med kronisk sygdom. Til sidst i kapitlet belyses udviklingen i andelen, der ønsker at nedsætte deres alko-holforbrug samt andelen, der har fået råd af egen læge om at nedsætte forbruget.

Nedenfor ses definitionerne på de tre former for risika-belt alkoholforbrug, der er gennemgående i kapitlet:

Højrisikoforbrug. Et forbrug på flere end 14 genstande om ugen for kvinder og flere end 21 genstande om ugen for mænd. I 2006 er der spurgt til alkoholforbrug på en anden måde end i 2010 og 2013. I 2006 angav responden-terne et samlet antal genstande i løbet af en uge, mens der i 2010 og 2013 skulle angives et antal (øl/alkohol-cider, vin/hedvin, spiritus/alkoholsodavand) for hver dag i løbet af ugen. I dette sammenligningsbind vises der for højrisikoforbrug af alkohol derfor kun tal fra 2010 og 2013.

Ugentligt rusdrikkeri. Indtagelse af fem eller flere gen-stande ved samme lejlighed mindst én gang om ugen.

Tegn på alkoholproblemer. Tegn på alkoholproblemer er målt ved hjælp af CAGE-C, der består af seks spørgsmål om alkoholvaner (se boks 3.1.S).

Hvor mange har et risikabelt alkoholforbrug?

Af figur 3.1.S fremgår udviklingen i alkoholforbruget i perioden fra 2006 til 2013.

Ugentligt rusdrikkeri. Fra 2006 til 2013 er der sket et lille fald i andelen, der ugentligt drikker fem genstande eller flere ved samme lejlighed (rusdrikker). Der er ikke sket nogen signifikant udvikling i andelen af rusdrikkere fra 2010-2013.

Højrisikoforbrug af alkohol. Fra 2010 til 2013 er der sket et lille fald i andelen, der har et højrisikoforbrug af alko-hol (flere end 14 genstande om ugen for kvinder og flere end 21 genstande om ugen for mænd).

Tegn på alkoholproblemer. I perioden fra 2006 til 2013 og i perioden fra 2010 til 2013 har der været et lille fald i andelen, der viser tegn på alkoholproblemer.

Boks 3.1. CAGE-C

1. Har du inden for det sidste år følt, at du burde nedsætte dit alkoholforbrug?

2. Er der nogen, der inden for det sidste år har ‘brokket’ sig over, at du drikker for meget?

3. Har du inden for det sidste år følt dig skidt tilpas eller skamfuld på grund af dine alkoholvaner?

4. Har du inden for det sidste år jævnligt taget en genstand som det første om morgenen for at ‘berolige nerverne’ eller blive ‘tømmermændene’ kvit?

5. Drikker du alkohol uden for måltiderne på hverdage?

6. Hvor mange dage om ugen drikker du alkohol?

Hvis der i spørgsmål 1-5 svares ja to eller flere gange, eller der svares ja én gang i spørgsmål 1-5, og der i spørgsmål 6 svares, at der drikkes alkohol mere end fire dage om ugen, tolkes det som tegn på, at personen har alkoholproblemer (2).

3. ALKOHOL


FIGUR 3.1.STre former for risikabelt alkoholforbrug: Ugentligt rusdrikkeri, højrisikoforbrug og tegn på alkoholproblemer. Udviklingen 2006-2013 og 2010-2013

11

15

119

15

10

7

14

0

5

10

15

Pct

Ugentligtrusdrikkeri

(5+)

Højrisiko-forbrug(>14/21)

Tegn påalkoholproblemer

(CAGE-C)

200620102013

Signifikantmindreend i 2006


KAPITEL 3 | ALKOHOL


28

FIGUR 3.2.SDrikker fem eller flere genstande ved samme lejlighed en gang om ugen eller oftere - køn, alder og uddannelse. Udviklingen 2006-2013 og 2010-2013

- + - +År Pct

Alle 2013 10 |||||||||| | -1 | -0,52010 11 |||||||||||2006 11 |||||||||||

Køn

Mand 2013 15 ||||||||||||||| ||| -3 | -1,02010 16 ||||||||||||||||2006 18 ||||||||||||||||||

Kvinde 2013 4 |||| -0,4 -0,12010 5 |||||2006 5 |||||

Alder

25-34 2013 13 ||||||||||||| 0,0 -0,42010 14 ||||||||||||||2006 13 |||||||||||||

35-44 2013 8 |||||||| || -2 || -22010 10 ||||||||||2006 10 ||||||||||

45-54 2013 12 |||||||||||| ||| -3 | -0,62010 13 |||||||||||||2006 15 |||||||||||||||

55-64 2013 11 ||||||||||| -0,1 0,9 |2010 11 |||||||||||2006 12 ||||||||||||

65-74 2013 6 |||||| | -0,9 0,32010 6 ||||||2006 7 |||||||

75-79 2013 4 |||| 1 | 2 ||2010 3 |||2006 3 |||

Uddannelsesniveau

Lavt 2013 9 ||||||||| | -1,0 | -0,72010 9 |||||||||2006 10 ||||||||||

Middel 2013 10 |||||||||| || -2 | -12010 11 |||||||||||2006 12 ||||||||||||

Højt 2013 11 ||||||||||| | -1,0 0,6 |2010 10 ||||||||||2006 12 ||||||||||||




Risikabelt alkoholforbrug - køn, alder og uddan-nelse

De følgende tre figurer viser udviklingen over tid i andel-en, der mindst en gang om ugen drikker fem genstande eller flere ved samme lejlighed (rusdrikkeri), andelen der har et højrisikoforbrug af alkohol, og andelen der viser tegn på alkoholproblemer (CAGE-C) i forhold til køn, alder og uddannelse.

Ugentligt rusdrikkeri. Af figur 3.2.S fremgår, at der i peri-oden fra 2006 til 2013 overordnet set har været et lille fald i andelen, der mindst én gang om ugen drikker fem genstande eller flere ved samme lejlighed. Faldet gør sig gældende hos mænd, hos 35-54-årige og blandt personer med et middelhøjt uddannelsesniveau.

I perioden fra 2010 til 2013 har der overordnet set ikke været en ændring i andelen af rusdrikkere, men der ses dog et mindre fald i andelen af rusdrikkere blandt 35-44-årige og blandt personer med middelhøjt uddan-nelsesniveau.

KAPITEL 3 | ALKOHOL


30

- +År Pct

Alle 2013 7 ||||||| || -22010 9 |||||||||

Køn

Mand 2013 9 ||||||||| ||| -32010 12 ||||||||||||

Kvinde 2013 5 ||||| || -22010 7 |||||||

Alder

25-34 2013 7 ||||||| | -12010 8 ||||||||

35-44 2013 4 |||| || -22010 6 ||||||

45-54 2013 7 ||||||| ||| -32010 10 ||||||||||

55-64 2013 10 |||||||||| ||| -32010 12 ||||||||||||

65-74 2013 9 ||||||||| ||| -32010 12 ||||||||||||

75-79 2013 6 |||||| ||| -32010 9 |||||||||

Uddannelsesniveau

Lavt 2013 7 ||||||| ||| -32010 10 ||||||||||

Middel 2013 7 ||||||| || -22010 10 ||||||||||

Højt 2013 7 ||||||| || -22010 9 |||||||||

Udviklingen 2010-2013


FIGUR 3.3.SHøjrisikoforbrug (>14/21 genstande per uge) - køn, alder og uddannelse. Udviklingen 2010-2013

Højrisikoforbrug. Af figur 3.3.S fremgår, at der fra 2010 til 2013 har været et lille fald i andelen med et højrisikofor-brug af alkohol. Faldet ses for både mænd og kvinder, på tværs af uddannelsesniveau og blandt alle aldersgrupper bortset fra de 25-34-årige.


KAPITEL 3 | ALKOHOL

FIGUR 3.4.STegn på alkoholproblemer (CAGE-C) - køn, alder og uddannelse. Udviklingen 2006-2013 og 2010-2013

- + - +År Pct

Alle 2013 14 |||||||||||||| | -1 | -0,92010 15 |||||||||||||||2006 15 |||||||||||||||

Køn

Mand 2013 21 ||||||||||||||||||||| || -2 | -12010 22 ||||||||||||||||||||||2006 23 |||||||||||||||||||||||

Kvinde 2013 8 |||||||| 0,2 -0,52010 8 ||||||||2006 8 ||||||||

Alder

25-34 2013 9 ||||||||| | -1 | -12010 10 ||||||||||2006 11 |||||||||||

35-44 2013 11 ||||||||||| || -2 | -12010 13 |||||||||||||2006 14 ||||||||||||||

45-54 2013 16 |||||||||||||||| |||| -4 ||| -32010 19 |||||||||||||||||||2006 21 |||||||||||||||||||||

55-64 2013 19 ||||||||||||||||||| 0,5 | 0,42010 19 |||||||||||||||||||2006 19 |||||||||||||||||||

65-74 2013 16 |||||||||||||||| 2 || 1,0 |2010 17 |||||||||||||||||2006 14 ||||||||||||||

75-79 2013 12 |||||||||||| 0,9 | 1 |2010 11 |||||||||||2006 11 |||||||||||

Uddannelsesniveau

Lavt 2013 12 |||||||||||| | -0,7 -0,42010 12 ||||||||||||2006 13 |||||||||||||

Middel 2013 15 ||||||||||||||| | -0,8 | -0,82010 16 ||||||||||||||||2006 16 ||||||||||||||||

Højt 2013 15 ||||||||||||||| | -1 | -12010 16 ||||||||||||||||2006 16 ||||||||||||||||



Tegn på alkoholproblemer. Af figur 3.4.S fremgår, at i perioden fra 2006 til 2013 har der overordnet set været et lille fald i andelen, der viser tegn på alkoholproblemer. Faldet gør sig gældende hos mænd og hos 35-54-årige. I samme periode har der dog været en lille stigning blandt de 65-74-årige.

I perioden fra 2010 til 2013 har der ligeledes været et lille fald i andelen, der viser tegn på alkoholproblemer. I denne periode har faldet været størst blandt mænd og blandt 45-54-årige.


32

FIGUR 3.5.SDrikker fem eller flere genstande ved samme lejlighed en gang om ugen eller oftere - kommuner.Udviklingen 2006-2013 og 2010-2013

År Pct - + - +

Hedensted 2013 9 ||||||||| || -2 0,7 |2010 8 ||||||||2006 11 |||||||||||

Randers 2013 10 |||||||||| | -1 0,42010 10 ||||||||||2006 11 |||||||||||

Herning 2013 9 ||||||||| | -1 0,42010 9 |||||||||2006 10 ||||||||||

Ikast-Brande 2013 9 ||||||||| | -1 0,32010 9 |||||||||2006 10 ||||||||||

Norddjurs 2013 9 ||||||||| -0,4 0,12010 9 |||||||||2006 10 ||||||||||

Skanderborg 2013 10 |||||||||| | -0,6 0,12010 9 |||||||||2006 10 ||||||||||

Samsø 2013 12 |||||||||||| |||||| -6 -0,22010 12 ||||||||||||2006 17 |||||||||||||||||

Aarhus 2013 14 |||||||||||||| | -0,7 -0,22010 15 |||||||||||||||2006 15 |||||||||||||||

Syddjurs 2013 9 ||||||||| ||| -3 -0,42010 10 ||||||||||2006 12 ||||||||||||

Holstebro 2013 8 |||||||| | -1 | -0,72010 9 |||||||||2006 9 |||||||||

Horsens 2013 11 ||||||||||| 0,2 | -0,72010 12 ||||||||||||2006 11 |||||||||||

Skive 2013 9 ||||||||| || -2 | -0,92010 10 ||||||||||2006 11 |||||||||||

Viborg 2013 6 |||||| ||| -3 | -12010 8 ||||||||2006 10 ||||||||||

Silkeborg 2013 7 ||||||| ||| -3 | -12010 9 |||||||||2006 10 ||||||||||

Struer 2013 9 ||||||||| ||| -3 | -12010 10 ||||||||||2006 11 |||||||||||

Odder 2013 10 |||||||||| | -1 || -22010 11 |||||||||||2006 11 |||||||||||

Lemvig 2013 7 ||||||| |||| -4 || -22010 9 |||||||||2006 11 |||||||||||

Ringkøbing-Skjern 2013 7 ||||||| -0,2 || -22010 9 |||||||||2006 7 |||||||

Favrskov 2013 8 |||||||| -0,1 || -22010 10 ||||||||||2006 8 ||||||||

Region Midtjylland 2013 10 |||||||||| | -1 | -0,52010 11 |||||||||||2006 11 |||||||||||




Risikabelt alkoholforbrug - kommuner

Figur 3.5.S, figur 3.6.S og figur 3.7.S viser udviklingen over tid i andelen, der mindst en gang om ugen drikker fem genstande eller flere ved samme lejlighed (rusdrik-keri), andelen der har et højrisikoforbrug af alkohol, og andelen der viser tegn på alkoholproblemer (CAGE-C) i forhold i de forskellige kommuner.

Ugentligt rusdrikkeri. Af figur 3.5.S fremgår, at der i peri-oden fra 2006 til 2010 har været et fald i andelen af rus-drikkere i Samsø, Lemvig, Syddjurs, Viborg og Silkeborg.

Fra 2010 til 2013 er der ikke sket nogen signifikante æn-dringer i andelen af rusdrikkere i kommunerne.

KAPITEL 3 | ALKOHOL


34

FIGUR 3.6.SHøjrisikoforbrug (>14/21 genstande per uge) - kommuner. Udviklingen 2010-2013

År Pct - +

Norddjurs 2013 8 |||||||| | -12010 9 |||||||||

Herning 2013 6 |||||| | -12010 7 |||||||

Holstebro 2013 6 |||||| | -12010 8 ||||||||

Skive 2013 8 |||||||| | -12010 9 |||||||||

Viborg 2013 5 ||||| || -22010 7 |||||||

Syddjurs 2013 8 |||||||| || -22010 10 ||||||||||

Horsens 2013 7 ||||||| || -22010 9 |||||||||

Randers 2013 7 ||||||| || -22010 9 |||||||||

Hedensted 2013 5 ||||| || -22010 8 ||||||||

Skanderborg 2013 7 ||||||| || -22010 9 |||||||||

Favrskov 2013 6 |||||| ||| -32010 9 |||||||||

Ikast-Brande 2013 5 ||||| ||| -32010 8 ||||||||

Aarhus 2013 9 ||||||||| ||| -32010 12 ||||||||||||

Samsø 2013 11 ||||||||||| ||| -32010 14 ||||||||||||||

Ringkøbing-Skjern 2013 6 |||||| ||| -32010 9 |||||||||

Lemvig 2013 5 ||||| |||| -42010 9 |||||||||

Struer 2013 6 |||||| |||| -42010 10 ||||||||||

Silkeborg 2013 5 ||||| |||| -42010 9 |||||||||

Odder 2013 7 ||||||| ||||| -52010 11 |||||||||||

Region Midtjylland 2013 7 ||||||| || -22010 9 |||||||||




Højrisikoforbrug. Figur 3.6.S viser udviklingen fra 2010 til 2013 i andelen med et højrisikoforbrug af alkohol i kom-munerne. Det fremgår, at der har været et signifikant fald i følgende kommuner: Odder, Silkeborg, Struer, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Aarhus, Ikast-Brande, Favrskov, Skan-derborg og Hedensted.

KAPITEL 3 | ALKOHOL


36

FIGUR 3.7.STegn på alkoholproblemer (CAGE-C) - kommuner. Udviklingen 2006-2013 og 2010-2013

År Pct - + - +

Skanderborg 2013 17 ||||||||||||||||| -0,5 2 ||2010 14 ||||||||||||||2006 17 |||||||||||||||||

Samsø 2013 22 |||||||||||||||||||||| |||||| -6 2 ||2010 20 ||||||||||||||||||||2006 28 ||||||||||||||||||||||||||||

Herning 2013 13 ||||||||||||| || -2 2 ||2010 12 ||||||||||||2006 16 ||||||||||||||||

Norddjurs 2013 15 ||||||||||||||| 0,6 | 0,8 |2010 15 |||||||||||||||2006 15 |||||||||||||||

Hedensted 2013 14 |||||||||||||| 0,7 | 0,7 |2010 13 |||||||||||||2006 13 |||||||||||||

Skive 2013 15 ||||||||||||||| 0,7 | 0,52010 14 ||||||||||||||2006 14 ||||||||||||||

Randers 2013 14 |||||||||||||| | -1 -0,12010 15 |||||||||||||||2006 16 ||||||||||||||||

Favrskov 2013 14 |||||||||||||| -0,3 -0,32010 14 ||||||||||||||2006 14 ||||||||||||||

Ikast-Brande 2013 13 ||||||||||||| | -0,9 | -0,72010 13 |||||||||||||2006 14 ||||||||||||||

Odder 2013 16 |||||||||||||||| |||| -4 | -0,92010 17 |||||||||||||||||2006 19 |||||||||||||||||||

Viborg 2013 12 |||||||||||| | -0,9 | -12010 13 |||||||||||||2006 13 |||||||||||||

Syddjurs 2013 17 ||||||||||||||||| ||| -3 | -12010 18 ||||||||||||||||||2006 19 |||||||||||||||||||

Horsens 2013 15 ||||||||||||||| 0,5 | | -12010 17 |||||||||||||||||2006 15 |||||||||||||||

Aarhus 2013 16 |||||||||||||||| | -0,9 || -22010 18 ||||||||||||||||||2006 17 |||||||||||||||||

Lemvig 2013 13 ||||||||||||| ||| -3 || -22010 15 |||||||||||||||2006 16 ||||||||||||||||

Holstebro 2013 12 |||||||||||| || -2 || -22010 14 ||||||||||||||2006 14 ||||||||||||||

Struer 2013 14 |||||||||||||| || -2 || -22010 16 ||||||||||||||||2006 16 ||||||||||||||||

Ringkøbing-Skjern 2013 13 ||||||||||||| 0,8 | ||| -32010 16 ||||||||||||||||2006 12 ||||||||||||

Silkeborg 2013 13 ||||||||||||| | -1 |||| -42010 16 ||||||||||||||||2006 14 ||||||||||||||

Region Midtjylland 2013 14 |||||||||||||| | -1 | -0,92010 15 |||||||||||||||2006 15 |||||||||||||||




Tegn på alkoholproblemer. Figur 3.7.S viser, at der for hovedparten af kommunerne ikke har været en ændring fra 2006 til 2013 i andelen, der viser tegn på alkoholproblemer. Der har dog været et fald i Samsø og Odder.

Tilsvarende har der fra 2010 til 2013 været et fald i an-delen med tegn på alkoholproblemer i Ringkøbing-Skjern og i Silkeborg, mens der for de andre kommuner ikke har været signifikante ændringer.

KAPITEL 3 | ALKOHOL


38

FIGUR 3.8.SHøjrisikoforbrug (>14/21 genstande per uge) - kroniske sygdomme. Udviklingen 2010-2013

År Pct - +

Blodprop i hjertet 2013 10 |||||||||| | -12010 11 |||||||||||

Grå stær 2013 9 ||||||||| || -22010 11 |||||||||||

Hjertekrampe 2013 9 ||||||||| || -22010 11 |||||||||||

Migræne, hyppig hovedpine 2013 5 ||||| || -22010 7 |||||||

Diskusprolaps eller andre rygsygdomme 2013 8 |||||||| || -22010 10 ||||||||||

Allergi 2013 6 |||||| ||| -32010 9 |||||||||

Slidgigt, leddegigt 2013 8 |||||||| ||| -32010 11 |||||||||||

Kræft 2013 7 ||||||| ||| -32010 10 ||||||||||

Forhøjet blodtryk 2013 9 ||||||||| ||| -32010 13 |||||||||||||

Tinnitus 2013 7 ||||||| |||| -42010 11 |||||||||||

Sukkersyge 2013 7 ||||||| |||| -42010 11 |||||||||||

Astma 2013 8 |||||||| |||| -42010 12 ||||||||||||

Knogleskørhed 2013 6 |||||| ||||| -52010 11 |||||||||||

Kronisk bronkititis, for store lunger, rygerlunger 2013 13 ||||||||||||| |||||| -62010 19 |||||||||||||||||||

Hjerneblødning, blodprop i hjernen 2013 9 ||||||||| |||||| -62010 15 |||||||||||||||




Højrisikoforbrug af alkohol - kroniske sygdomme

Som led i behandlingen af mange af de kroniske sygdom-me er hensigtsmæssige sundhedsvaner af afgørende betydning for prognosen, og derfor er det relevant at vide, hvor stor en andel af de kronisk syge, der har et højrisikoforbrug af alkohol. Af figur 3.8.S fremgår det, at der har været et fald i andelen med et højrisikoforbrug af alkohol blandt personer med følgende sygdomme:

• Migræne, hyppig hovedpine • Diskusprolaps eller andre rygsygdomme• Allergi• Slidgigt, leddegigt• Forhøjet blodtryk• Tinnitus• Sukkersyge• Astma• Knogleskørhed• Kronisk bronkitis, for store lunger, rygerlunger• Hjerneblødning, blodprop i hjernen

KAPITEL 3 | ALKOHOL


40

FIGUR 3.9.S OG 3.10.SØnske om nedsættelse af alkoholforbrug. Udviklingen 2006-2013 og 2010-2013


I dette afsnit beskrives udviklingen i borgernes moti-vation for at nedsætte deres alkoholforbrug i perioden fra 2006 til 2013 samt udviklingen i andelen, der er blevet rådet af egen læge til at nedsætte alkoholforbruget.

I et forebyggelsesperspektiv er det vigtigt at vide, hvor mange med et risikabelt alkoholforbrug, der er motiveret for at nedsætte deres alkoholforbrug. Disse personer er oplagte som målgrupper for tiltag på alkoholområdet, f.eks. kommunale indsatser. Personer, der har et risika-belt alkoholforbrug, men som ikke er motiveret for at nedsætte deres alkoholforbrug, er i højere grad mål-gruppe for oplysningskampagner eller råd og vejledning fra egen læge med henblik på at skabe motivation for ændring af adfærd.

6

87

77

86

76

86

8

0

20

40

60

80

Pct

Ja Nej Ved ikke

200620102013

Signifikantmindreend i 2006Signifikantmindreend i 2010

Figur 3.9.SØnsker om at nedsætte alkoholforbrug. Udviklingen 2006-2013 og 2010-2013

Figur 3.10.SØnske om nedsættelse af alkoholforbrug i forhold til tre former for risikabelt alkoholforbrug. Udviklingen 2006-2013 og 2010-2013

28

3230 31

34

27

32 32

0

10

20

30

40

Pct


Højrisiko-forbrug


(CAGE- C)

200620102013


Hvor mange ønsker at nedsætte deres alkoholfor-brug?

Figur 3.9.S viser andelen af borgere, som ønsker at nedsætte deres alkoholforbrug i årene 2006, 2010 og 2013. Af figuren fremgår, at der fra 2006 til 2013 har været et lille fald i andelen, der ikke ønsker at nedsætte deres alkoholforbrug. Forskellen er statistisk signifi-kant, men bør næppe tillægges større betydning, da den er marginal.

Figur 3.10.S viser andelen af borgere, som ønsker at ned-sætte deres alkoholforbrug blandt personer med de tre forskellige former for risikabelt alkoholforbrug i årene 2006, 2010 og 2013. Af figuren fremgår, at der fra 2010 til 2013 har været et fald i andelen, der ønsker at nedsætte deres alkoholforbrug blandt rusdrikkerne.


KAPITEL 3 | ALKOHOL

FIGUR 3.11.S OG 3.12.SRåd fra lægen om nedsættelse af alkoholforbrug. Udviklingen fra 2006-2013 og 2010-2013

2

98

02

97

12

97

10

20

40

60

80

100

Pct

Ja Nej Kan ikke huske

200620102013Signifikantmindre/størreend i 2006

Figur 3.11.SRåd fra lægen om nedsættelse af alkoholforbrug. Udviklingen 2006-2013 og 2010-2013

Figur 3.12.SRåd fra lægen om nedsættelse af alkoholforbrug i forhold til de tre former for risikabelt alkoholforbrug. Udviklingen 2006-2013 og 2010-2013

1010

13

14

1111

14

10

0

5

10

15

Pct


Højrisiko-forbrug


(CAGE- C)

200620102013

Rådgivning fra egen læge i forhold til alkohol

Figur 3.11.S viser andelen af borgere i 2006, 2010 og 2013, der af egen læge er blevet rådet til at nedsætte deres alkoholforbrug. Af figuren fremgår, at der fra 2006 til 2013 er nogle små ændringer i svarfordelingerne. Forskellene er statistisk signifikante, men bør næppe til-lægges større betydning, da de er marginale.

Figur 3.12.S viser andelen af borgere i 2006, 2010 og 2013, der af egen læge er blevet rådet til at nedsætte deres alkoholforbrug blandt personer med de tre for-skellige former for risikabelt alkoholforbrug. Af figuren fremgår, at der i perioden ikke er sket en signifikant ændring i andelen, der er blevet rådet til dette.

Referencer

1. Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsens nye udmeld-ing vedrørende alkohol. København: Sundhedsstyrelsen; 2010.

2. Zierau F, Hardt F, Henriksen JH, Holm SS, Jørring S, Melsen T, Becker U. Validation of a self-administered modified CAGE test (CAGE-C) in a somatic hospital ward: Comparison with biochemical markers. Scand J Clin Lab Invest. 2005; 65(7): 615-22.


42

4. FYSISK AKTIVITET

Boks 4.1.SSpørgsmål, der anvendes til at belyse udviklingen i befolkningens fysiske aktivitetsniveau:

• Hvor mange dage om ugen er du fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen?• Dyrker du idræt i din fritid, eller deltager du regelmæssigt i andre aktiviteter, der giver motion?• Hvis du ser på det seneste år, hvad ville du så sige passer bedst som beskrivelse af din fysiske aktivitet i fritiden? • Hvad er dit vigtigste transportmiddel, når du skal til og fra arbejde eller uddannelse?• På en almindelig uge: Hvor tit cykler du til og fra dine daglige gøremål? • Vil du gerne være mere fysisk aktiv?• Har din egen læge i løbet af de seneste 12 måneder rådet dig til at dyrke motion?

En fysisk aktiv livsstil fremmer den enkeltes sundhed i forhold til både fysisk og psykisk velvære og bidrager samtidig til at forebygge en lang række sygdomme samt nedsætter risikoen for tidlig død (1). Fysisk aktivitet eller mangel på samme kan både påvirke sygdommes opståen, udvikling og specifikke symptomer samt den generelle fysiske form og livskvalitet (2).

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en forebyggelsespak-ke for fysisk aktivitet, der har til formål at understøtte kommunernes indsats for, at borgerne får gode mu-ligheder for at være fysisk aktive gennem hele livet. Målet er at forebygge sygdom, bevare funktionsevnen og understøtte god trivsel (3).

Det fremhæves i forebyggelsespakken, at der især er en betydelig gevinst ved, at de fysisk inaktive bliver fysisk aktive. Der vil derfor i kapitlet blive fokuseret på om-råder, hvor der er oplagte muligheder for at fremme den fysiske aktivitet hos borgere, der i dag er fysisk inaktive. Det gælder generel fysisk inaktivitet, passiv transport til og fra arbejde og uddannelse, manglende brug af cykel i dagligdagen, manglende idræt og motion i fritiden og stillesiddende beskæftigelse i fritiden. Se kapitel 4 i hovedrapporten for en beskrivelse af Sundheds-styrelsens definitioner på fysisk aktivitet, fysisk inaktiv-itet og stillesiddende adfærd.

På baggrund af de tre Hvordan har du det?-undersøg-elser fra 2006, 2010 og 2013 vil udviklingen i fysisk aktivitetsniveau med særligt fokus på den mindst aktive del af befolknin-gen blive beskrevet i dette kapitel.

Sidst i kapitlet belyses udviklingen i andelen, der ønsker at være mere fysisk aktive samt andelen, der har fået råd af egen læge om at dyrke motion.

I boks 4.1.S ses de spørgsmål, der anvendes til at belyse udviklingen i befolkningens fysiske aktivitetsniveau.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger er udarbejdet på baggrund af den eksisterende viden på området og er i overensstemmelse med internationale anbefalinger (2, 4). Der ligger desuden pædagogiske overvejelser bag anbefalingerne. Der er fra Sundhedsstyrelsens side et ønske om at bevare motivationen i forhold til fysisk aktivitet, og samtidig er det hensigten at aktivere de mindst fysisk aktive (3).

Hvor mange er fysisk aktive, inaktive eller stillesiddende i fritiden?

Af figur 4.1.S og 4.2.S fremgår udviklingen i befolkningens fysiske aktivitetsniveau fra 2006 til 2013 og fra 2010 til 2013. Spørgsmål omkring fysisk aktivitet i fritiden, trans-port til og fra arbejde eller uddannelse og cykling til og fra daglige gøremål indgik ikke i undersøgelsen i 2006, hvor-for der kun kan vises udvikling fra 2010 til 2013 ved disse spørgsmål. Dette er belyst i figur 4.3.S, 4.4.S, 4.5.S og 4.6.S.

Fysisk aktivitet mindst 30 minutter om dagen højst én dag om ugen (fysisk inaktivitet). Af figur 4.1.S ses, at der fra 2006 til 2013 har været et betragteligt fald i andelen, der er fysisk inaktive. Der er ikke sket nogen signifikant udvikling i andelen af de fysisk inaktive fra 2010 til 2013.

Ingen idræt eller anden form for motion i fritiden. Det fremgår af figur 4.2.S, at der fra 2006 til 2013 er sket et betragteligt fald i andelen, der ikke dyrker idræt eller anden form for motion i fritiden. Hovedparten af faldet er sket fra 2006 til 2010. Fra 2010 til 2013 er der et lille fald i andelen, der ikke dyrker idræt eller anden form for motion i fritiden.


54

464753

46

54

0

20

40

60

Pct

Nej Ja

200620102013

Signifikantmindre/størreend i 2006Signifikantmindre/størreend i 2010

23 24

19

34

17

2724

32

18

28

23

31

0

10

20

30

40

Pct

0- 1 dag 2- 3 dage 4- 5 dage 6- 7 dage

200620102013

Signifikantmindre/størreend i 2006


Figur 4.1.SFysisk aktivitet mindst 30 minutter om dagen. Udviklingen 2006-2013 og 2010-2013

Figur 4.2.SDyrker idræt eller anden regelmæssig motion i fritiden. Udviklingen 2006-2013 og 2010-2013

KAPITEL 4 | FYSISK AKTIVITET

FIGUR 4.1.S OG 4.2.SHvor mange er fysisk aktive, inaktive eller stillesiddende i fritiden?


44

Stillesiddende i fritiden. Fra 2010 til 2013 er der ikke sket nogen statistisk signifikant udvikling i andelen, der er stillesiddende i fritiden, jævnfør figur 4.3.S.

Passiv transport til arbejde eller uddannelse. Fra 2010 til 2013 er der en lille stigning i andelen, der benytter passiv transport i form af bil, knallert eller lignende til arbejde eller uddannelse, se figur 4.4.S.

Sjælden brug af cykel til og fra daglige gøremål. Fra 2010 til 2013 er der en lille stigning i andelen, der sjældent eller aldrig cykler om sommeren, mens der er et lille fald i andelen, der sjældent eller aldrig cykler om vinteren, se figur 4.5.S og figur 4.6.S.


FIGUR 4.3.S, 4.4.S, 4.5.S OG 4.6.SHvor mange er fysisk aktive, inaktive eller stillesiddende i fritiden?

3

24

58

15

3

24

57

15

0

20

40

60

Pct

Hård træning og konkurrence-

idræt

Motions-idræt/tungt

arbejde

Letteremotion

Stillesiddende

20102013Signifikantstørre endi 2010

24

6

69

1

23

6

70

20

20

40

60

80

Pct

Cykel, gangeller løb

Offentligtransport

Bil, knallerteller lignende

Andet


52

16 1814

53

16 1813

0

20

40

60

Pct

0- 1dag/uge

2- 3dage/uge

4- 5dage/uge

6- 7dage/uge


.

78

9 85

77

10 95

0

20

40

60

80

Pct

0- 1dag/uge

2- 3dage/uge

4- 5dage/uge

6- 7dage/uge


Figur 4.3.SFysisk aktivitet i fritiden det seneste år. Udviklingen 2010-2013

Figur 4.4.SVigtigste transportmiddel til og fra arbejde eller uddannelse. Udviklingen 2010-2013

Figur 4.5.SCykling til og fra daglige gøremål - sommer. Udviklingen 2010-2013

Figur 4.6.SCykling til og fra daglige gøremål - vinter. Udviklingen 2010-2013



46

FIGURMaster

FIGUR 4.7.SFysisk aktivitet mindst 30 minutter om dagen højst én dag om ugen (fysisk inaktivitet) - køn, alder og uddannelse.Udviklingen 2006-2010 og 2010-2013

År Pct - + - +

Alle 2013 18 |||||||||||||||||| ||||| -5 0,6 |2010 17 |||||||||||||||||2006 23 |||||||||||||||||||||||

Køn

Mand 2013 17 ||||||||||||||||| |||| -4 -0,22010 17 |||||||||||||||||2006 22 ||||||||||||||||||||||

Kvinde 2013 18 |||||||||||||||||| |||||| -6 1 |2010 17 |||||||||||||||||2006 24 ||||||||||||||||||||||||

Alder

25-34 2013 16 |||||||||||||||| |||| -4 || -22010 19 |||||||||||||||||||2006 21 |||||||||||||||||||||

35-44 2013 20 |||||||||||||||||||| ||||| -5 0,52010 20 ||||||||||||||||||||2006 26 ||||||||||||||||||||||||||

45-54 2013 18 |||||||||||||||||| |||| -4 2 ||2010 16 ||||||||||||||||2006 22 ||||||||||||||||||||||

55-64 2013 16 |||||||||||||||| |||||| -6 0,7 |2010 15 |||||||||||||||2006 22 ||||||||||||||||||||||

65-74 2013 16 |||||||||||||||| |||||| -6 2 ||2010 14 ||||||||||||||2006 22 ||||||||||||||||||||||

75-79 2013 21 ||||||||||||||||||||| ||||||||| -9 2 ||2010 20 ||||||||||||||||||||2006 31 |||||||||||||||||||||||||||||||

Uddannelsesniveau

Lavt 2013 22 |||||||||||||||||||||| ||||| -5 3 |||2010 19 |||||||||||||||||||2006 27 |||||||||||||||||||||||||||

Middel 2013 17 ||||||||||||||||| ||||| -5 0,32010 16 ||||||||||||||||2006 22 ||||||||||||||||||||||

Højt 2013 17 ||||||||||||||||| |||| -4 -0,12010 17 |||||||||||||||||2006 21 |||||||||||||||||||||




Fysisk inaktivitet - køn, alder og uddannelse

Figur 4.7.S, 4.8.S, 4.9.S og 4.10.S viser udviklingen over tid i andelen, der er fysisk inaktive, ikke dyrker idræt og motion i fritiden, har stillesiddende aktiviteter i fritiden, samt benytter passiv transport til og fra arbejde og ud-dannelse i forhold til køn, alder og uddannelse.

Fysisk aktivitet mindst 30 minutter om dagen højst én dag om ugen. Af figur 4.7.S fremgår, at der i perioden fra 2006 til 2013 har været et fald i andelen af fysisk inaktive. Faldet ses både hos mænd og kvinder, blandt alle alders-grupper og uddannelsesniveauer. Det største fald i fysisk inaktivitet ses blandt de ældste (75-79 år).

I perioden fra 2010 til 2013 er der overordnet set kun sket mindre forskydninger i andelen af fysisk inaktive. De ændringer, der findes, er overvejende stigninger i andelen af fysisk inaktive. Således ses mindre stigninger blandt kvinder, 45-54-årige, 65-74-årige og blandt personer med lavt uddannelsesniveau, mens der er sket et fald blandt de 25-34-årige.



48

FIGUR 4.8.SIngen idræt eller anden form for motion i fritiden - køn, alder og uddannelse. Udviklingen 2006-2013 og 2010-2013

År Pct - + - +

Alle 2013 46 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| ||||||||| -9 | -12010 47 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||2006 54 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||

Køn

Mand 2013 49 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| |||||||| -8 || -22010 50 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||2006 56 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||

Kvinde 2013 43 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| |||||||||| -10 | -12010 44 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||2006 53 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||

Alder

25-34 2013 38 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||| |||||||| -8 | -12010 39 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||2006 46 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||

35-44 2013 39 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| |||||||||||| -12 ||| -32010 43 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||2006 51 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||

45-54 2013 45 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| |||||||||| -10 || -22010 47 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||2006 55 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||

55-64 2013 52 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| ||||||||| -9 | -12010 53 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||2006 60 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||

65-74 2013 51 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| ||||||||| -9 0,32010 51 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||2006 60 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||

75-79 2013 58 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| |||||||||| -10 ||| -32010 61 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||2006 68 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||

Uddannelsesniveau

Lavt 2013 62 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| ||||||| -7 || -22010 64 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||2006 69 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||

Middel 2013 47 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| |||||||| -8 0,12010 47 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||2006 55 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||

Højt 2013 34 |||||||||||||||||||||||||||||||||| |||||||| -8 | -0,82010 35 |||||||||||||||||||||||||||||||||||2006 42 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||



Dyrker ikke idræt eller motion i fritiden - køn, alder og uddannelse

Af figur 4.8.S fremgår, at der i perioden fra 2006 til 2013 overordnet set har været et betragteligt fald i andelen, der ikke dyrker idræt eller anden regelmæssig motion i fritiden. Faldet ses for begge køn, i alle aldersgrupper og alle uddannelsesniveauer.

I perioden fra 2010 til 2013 har der overordnet set været et lille fald i andelen, der ikke dyrker idræt eller anden regelmæssig motion i fritiden. Faldet ses hos mænd samt blandt 35-44-årige.



Stillesiddende i fritiden - køn, alder og uddannelse

Af figur 4.9.S fremgår, at der i perioden fra 2010 til 2013 overordnet set ikke er sket nogen signifikant udvikling i andelen, der er stillesiddende i fritiden. Der er dog et fald i andelen, der er stillesiddende i fritiden, blandt de 25-34- og 75-79-årige.

År Pct - +

Alle 2013 15 ||||||||||||||| -0,42010 15 |||||||||||||||

Køn

Mand 2013 15 ||||||||||||||| | -0,62010 16 ||||||||||||||||

Kvinde 2013 15 ||||||||||||||| -0,22010 15 |||||||||||||||

Alder

25-34 2013 13 ||||||||||||| || -22010 15 |||||||||||||||

35-44 2013 16 |||||||||||||||| 0,52010 15 |||||||||||||||

45-54 2013 14 |||||||||||||| 0,22010 14 ||||||||||||||

55-64 2013 14 |||||||||||||| 0,6 |2010 14 ||||||||||||||

65-74 2013 16 |||||||||||||||| | -12010 17 |||||||||||||||||

75-79 2013 27 ||||||||||||||||||||||||||| ||||| -52010 32 ||||||||||||||||||||||||||||||||

Uddannelsesniveau

Lavt 2013 23 ||||||||||||||||||||||| 0,02010 23 |||||||||||||||||||||||

Middel 2013 14 |||||||||||||| 0,12010 14 ||||||||||||||

Højt 2013 12 |||||||||||| -0,22010 12 ||||||||||||



FIGUR 4.9.SStillesiddende i fritiden - køn, alder og uddannelse. Udviklingen 2010-2013


50

FIGUR 4.10.SPassiv transport (bil, knallert m.m.) til arbejde eller uddannelse - køn, alder og uddannelse. Udviklingen 2010-2013

År Pct - +

Alle 2013 70 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 1 |2010 69 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||

Køn

Mand 2013 73 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 0,12010 73 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||

Kvinde 2013 66 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 2 ||2010 64 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||

Alder

25-34 2013 60 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| || -22010 61 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||

35-44 2013 76 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 2 ||2010 74 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||

45-54 2013 73 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 1 |2010 71 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||

55-64 2013 71 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 2 ||2010 68 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||

65-74 2013 66 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 4 ||||2010 62 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||

75-79 2013 55 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 2 ||2010 52 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||

Uddannelsesniveau

Lavt 2013 69 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 2 ||2010 67 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||

Middel 2013 75 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 2 ||2010 74 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||

Højt 2013 63 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 1 |2010 62 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||




Passiv transport til arbejde eller uddannelse - køn, alder og uddannelse

Af figur 4.10.S fremgår, at der i perioden fra 2010 til 2013 overordnet set har været en lille stigning i andelen, der benytter passiv transport til arbejde eller uddan-nelse. Stigningen ses blandt kvinder, 35-44-årige og 55-64-årige, samt blandt personer med middelhøjt uddannelsesniveau.



52

FIGUR 4.11.SFysisk aktivitet 30 minutter om dagen højst én dag om ugen (fysisk inaktivitet) - kroniske sygdomme. Udviklingen 2006-2013 og 2010-2013

År Pct - + - +

Kræft 2013 25 ||||||||||||||||||||||||| || -2 7 |||||||2010 18 ||||||||||||||||||2006 28 ||||||||||||||||||||||||||||

Hjertekrampe 2013 32 |||||||||||||||||||||||||||||||| | -1 4 ||||2010 28 ||||||||||||||||||||||||||||2006 33 |||||||||||||||||||||||||||||||||

Grå stær 2013 23 ||||||||||||||||||||||| |||||||| -8 4 ||||2010 19 |||||||||||||||||||2006 31 |||||||||||||||||||||||||||||||

Sukkersyge 2013 27 ||||||||||||||||||||||||||| ||||| -5 3 |||2010 24 ||||||||||||||||||||||||2006 32 ||||||||||||||||||||||||||||||||

Tinnitus 2013 19 ||||||||||||||||||| ||||| -5 3 |||2010 16 ||||||||||||||||2006 23 |||||||||||||||||||||||

Kronisk bronkitis, for store lunger, rygerlunger 2013 30 |||||||||||||||||||||||||||||| ||||||| -7 3 |||2010 27 |||||||||||||||||||||||||||2006 37 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||

Forhøjet blodtryk 2013 21 ||||||||||||||||||||| |||||| -6 2 ||2010 19 |||||||||||||||||||2006 27 |||||||||||||||||||||||||||

Migræne, hyppig hovedpine 2013 22 |||||||||||||||||||||| ||||||| -7 1 |2010 20 ||||||||||||||||||||2006 29 |||||||||||||||||||||||||||||

Slidgigt, leddegigt 2013 19 ||||||||||||||||||| ||||||| -7 1 |2010 18 ||||||||||||||||||2006 27 |||||||||||||||||||||||||||

Allergi 2013 19 ||||||||||||||||||| |||||| -6 0,6 |2010 18 ||||||||||||||||||2006 25 |||||||||||||||||||||||||

Diskusprolaps, andre rygsygdomme 2013 21 ||||||||||||||||||||| ||||| -5 0,42010 21 |||||||||||||||||||||2006 26 ||||||||||||||||||||||||||

Hjerneblødning, blodprop i hjernen 2013 31 ||||||||||||||||||||||||||||||| ||| -3 0,32010 31 |||||||||||||||||||||||||||||||2006 35 |||||||||||||||||||||||||||||||||||

Knogleskørhed 2013 21 ||||||||||||||||||||| |||||||||||| -12 0,32010 21 |||||||||||||||||||||2006 33 |||||||||||||||||||||||||||||||||

Blodprop i hjertet 2013 24 |||||||||||||||||||||||| ||||||||| -9 -0,42010 25 |||||||||||||||||||||||||2006 33 |||||||||||||||||||||||||||||||||

Astma 2013 21 ||||||||||||||||||||| |||||||| -8 | -12010 22 ||||||||||||||||||||||2006 29 |||||||||||||||||||||||||||||




Fysisk inaktivitet – kroniske sygdomme

Af figur 4.11.S fremgår, at der i perioden fra 2006 til 2013 har været et fald i andelen af fysisk inaktive blandt personer med følgende sygdomme:

• Grå stær• Sukkersyge• Tinnitus• Kronisk bronkitis, for store lunger, rygerlunger• Forhøjet blodtryk• Migræne, hyppig hovedpine• Slidgigt, leddegigt• Allergi• Diskusprolaps, andre rygsygdomme• Knogleskørhed• Astma

I perioden fra 2010 til 2013 har været en stigning i andelen af fysisk inaktive blandt personer med følgende sygdomme:

• Kræft• Tinnitus• Forhøjet blodtryk



54

FIGUR 4.12.SFysisk aktivitet mindst 30 minutter om dagen højst én dag om ugen (fysisk inaktivitet) - kommuner. Udviklingen 2006-2013 og 2010-2013

År Pct - + - +

Hedensted 2013 20 |||||||||||||||||||| 0,3 2 ||2010 18 ||||||||||||||||||2006 20 ||||||||||||||||||||

Syddjurs 2013 18 |||||||||||||||||| |||| -4 2 ||2010 16 ||||||||||||||||2006 22 ||||||||||||||||||||||

Horsens 2013 19 ||||||||||||||||||| ||||| -5 2 ||2010 18 ||||||||||||||||||2006 25 |||||||||||||||||||||||||

Struer 2013 19 ||||||||||||||||||| |||| -4 2 ||2010 17 |||||||||||||||||2006 23 |||||||||||||||||||||||

Samsø 2013 15 ||||||||||||||| ||||| -5 2 ||2010 13 |||||||||||||2006 20 ||||||||||||||||||||

Ikast-Brande 2013 20 |||||||||||||||||||| ||||| -5 1,5 |2010 18 ||||||||||||||||||2006 24 ||||||||||||||||||||||||

Odder 2013 17 ||||||||||||||||| |||||| -6 1 |2010 16 ||||||||||||||||2006 23 |||||||||||||||||||||||

Skanderborg 2013 19 ||||||||||||||||||| |||| -4 1 |2010 17 |||||||||||||||||2006 23 |||||||||||||||||||||||

Skive 2013 19 ||||||||||||||||||| ||| -3 1 |2010 18 ||||||||||||||||||2006 22 ||||||||||||||||||||||

Ringkøbing-Skjern 2013 18 |||||||||||||||||| |||| -4 0,8 |2010 17 |||||||||||||||||2006 21 |||||||||||||||||||||

Holstebro 2013 19 ||||||||||||||||||| ||| -3 0,6 |2010 18 ||||||||||||||||||2006 22 ||||||||||||||||||||||

Aarhus 2013 17 ||||||||||||||||| |||||| -6 0,52010 17 |||||||||||||||||2006 23 |||||||||||||||||||||||

Herning 2013 17 ||||||||||||||||| ||||| -5 0,52010 17 |||||||||||||||||2006 22 ||||||||||||||||||||||

Randers 2013 17 ||||||||||||||||| ||||||||| -9 0,32010 17 |||||||||||||||||2006 26 ||||||||||||||||||||||||||

Norddjurs 2013 17 ||||||||||||||||| || -2 0,22010 17 |||||||||||||||||2006 19 |||||||||||||||||||

Favrskov 2013 18 |||||||||||||||||| ||||| -5 0,12010 18 ||||||||||||||||||2006 23 |||||||||||||||||||||||

Viborg 2013 16 |||||||||||||||| |||||||| -8 -0,42010 17 |||||||||||||||||2006 24 ||||||||||||||||||||||||

Silkeborg 2013 16 |||||||||||||||| |||||||| -8 | -12010 17 |||||||||||||||||2006 23 |||||||||||||||||||||||

Lemvig 2013 17 ||||||||||||||||| ||||||| -7 ||| -32010 20 ||||||||||||||||||||2006 23 |||||||||||||||||||||||

Region Midtjylland 2013 18 |||||||||||||||||| ||||| -5 0,6 |2010 17 |||||||||||||||||2006 23 |||||||||||||||||||||||




Fysisk inaktivitet – kommuner

Figur 4.12.S viser udviklingen fra 2006 til 2013 samt fra 2010 til 2013 i andelen, der er fysisk inaktive.

Der er i perioden 2006-2013 sket et fald i andelen, der er fysisk inaktive i følgende kommuner:

• Syddjurs• Horsens• Struer• Ikast-Brande• Odder• Skanderborg• Ringkøbing-Skjern• Aarhus• Herning• Randers• Norddjurs• Favrskov• Viborg• Silkeborg• Lemvig

I perioden 2010 til 2013 er der ikke sket signifikante ændringer i andelen i kommunerne, der er fysisk inaktive.



56

FIGUR 4.13.SIngen idræt eller motion i fritiden - kommuner. Udviklingen 2006-2013 og 2010-2013

År Pct - + - +

Holstebro 2013 45 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| |||||||||| -10 3 |||2010 43 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||2006 55 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||

Hedensted 2013 52 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| ||| -3 2 ||2010 49 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||2006 55 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||

Skanderborg 2013 44 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| ||||||||| -9 1 |2010 43 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||2006 53 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||

Syddjurs 2013 49 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| |||||||||| -10 0,42010 49 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||2006 59 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||

Randers 2013 48 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| |||||||||||| -12 0,32010 48 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||2006 60 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||

Skive 2013 52 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| |||||||| -8 | -0,62010 52 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||2006 59 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||

Aarhus 2013 41 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| ||||||||| -9 | -12010 42 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||2006 50 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||

Viborg 2013 46 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| ||||||||| -9 | -12010 48 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||2006 55 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||

Ringkøbing-Skjern 2013 49 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| ||||||| -7 | -12010 51 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||2006 56 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||

Ikast-Brande 2013 50 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| |||||||| -8 | -12010 52 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||2006 58 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||

Odder 2013 43 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| |||||||||||| -12 || -22010 45 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||2006 55 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||

Horsens 2013 47 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| |||||| -6 || -22010 49 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||2006 52 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||

Norddjurs 2013 51 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| ||||| -5 || -22010 53 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||2006 56 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||

Struer 2013 49 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| ||||||| -7 ||| -32010 52 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||2006 56 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||

Lemvig 2013 51 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| ||||||| -7 ||| -32010 54 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||2006 58 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||

Herning 2013 44 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| |||||||||| -10 ||| -32010 48 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||2006 54 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||

Samsø 2013 56 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| |||||||||||| -12 |||| -42010 60 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||2006 69 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||

Favrskov 2013 46 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| |||||||| -8 |||| -42010 50 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||2006 54 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||

Silkeborg 2013 42 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| |||||||||||| -12 |||| -42010 47 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||2006 54 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||

Region Midtjylland 2013 46 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| ||||||||| -9 | -12010 47 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||2006 54 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||





Ingen idræt eller motion i fritiden - kommuner

Figur 4.13.S viser udviklingen fra 2006 til 2013 samt fra 2010 til 2013 i andelen i kommunerne, der ikke dyrker idræt eller anden motion i fritiden.

I perioden 2006 til 2013 er der sket fald i andelen, der ikke dyrker idræt eller anden form for motion i alle kom-muner, på nær Hedensted, hvor faldet ikke er signifikant.

Fra 2010 til 2013 er der kun sket et signifikant fald i andel-en, der ikke dyrker idræt eller anden motion, i Silkeborg.


58

FIGUR 4.14.SStillesiddende i fritiden - kommuner. Udviklingen 2010-2013

År Pct - +

Skive 2013 18 |||||||||||||||||| 2 ||2010 16 ||||||||||||||||

Ringkøbing-Skjern 2013 15 ||||||||||||||| 1 |2010 14 ||||||||||||||

Ikast-Brande 2013 17 ||||||||||||||||| 0,8 |2010 16 ||||||||||||||||

Norddjurs 2013 16 |||||||||||||||| 0,6 |2010 16 ||||||||||||||||

Hedensted 2013 16 |||||||||||||||| 0,52010 16 ||||||||||||||||

Aarhus 2013 15 ||||||||||||||| 0,52010 15 |||||||||||||||

Holstebro 2013 14 |||||||||||||| -0,12010 14 ||||||||||||||

Viborg 2013 15 ||||||||||||||| -0,42010 15 |||||||||||||||

Samsø 2013 13 ||||||||||||| | -0,52010 14 ||||||||||||||

Horsens 2013 16 |||||||||||||||| | -0,72010 17 |||||||||||||||||

Lemvig 2013 17 ||||||||||||||||| | -0,82010 18 ||||||||||||||||||

Odder 2013 13 ||||||||||||| | -0,92010 14 ||||||||||||||

Skanderborg 2013 14 |||||||||||||| | 12010 15 |||||||||||||||

Herning 2013 15 ||||||||||||||| | -12010 16 ||||||||||||||||

Struer 2013 17 ||||||||||||||||| | -12010 18 ||||||||||||||||||

Randers 2013 16 |||||||||||||||| | -12010 17 |||||||||||||||||

Syddjurs 2013 15 ||||||||||||||| | -12010 16 ||||||||||||||||

Silkeborg 2013 12 |||||||||||| || -22010 14 ||||||||||||||

Favrskov 2013 14 |||||||||||||| ||| -32010 17 |||||||||||||||||

Region Midtjylland 2013 15 ||||||||||||||| -0,42010 15 |||||||||||||||




Stillesiddende i fritiden - kommuner

Figur 4.14.S viser udviklingen fra 2010 til 2013 i andelen i de enkelte kommuner, der er stillesiddende i fritiden.

Fra 2010 til 2013 er der ikke sket signifikante ændringer i andelen, der er stillesiddende i fritiden.


60

FIGUR 4.15.SPassiv transport (bil, knallert, m.m.) til og fra arbejde - kommuner. Udviklingen 2010-2013

År Pct - +

Struer 2013 78 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 8 ||||||||2010 70 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||

Herning 2013 73 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 4 ||||2010 69 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||

Syddjurs 2013 82 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 4 ||||2010 78 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||

Randers 2013 75 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 3 |||2010 72 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||

Holstebro 2013 71 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 3 |||2010 68 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||

Norddjurs 2013 74 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 3 |||2010 71 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||

Hedensted 2013 84 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 3 |||2010 81 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||

Viborg 2013 76 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 2 ||2010 74 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||

Skive 2013 75 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 2 ||2010 74 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||

Lemvig 2013 78 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 2 ||2010 76 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||

Skanderborg 2013 80 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 1 |2010 79 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||

Horsens 2013 74 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 0,6 |2010 74 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||

Silkeborg 2013 76 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 0,42010 76 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||

Ringkøbing-Skjern 2013 73 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| -0,12010 73 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||

Favrskov 2013 82 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| -0,12010 82 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||

Aarhus 2013 51 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| -0,12010 51 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||

Odder 2013 77 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| | -12010 78 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||

Ikast-Brande 2013 75 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| | -12010 76 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||

Samsø 2013 67 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| || -22010 69 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||

Region Midtjylland 2013 70 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 1 |2010 69 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||





Passiv transport - kommuner

Figur 4.15.S viser udviklingen fra 2010 til 2013 i andelen i de enkelte kommuner, der benytter passiv transport til og fra arbejde.

Der er en lille stigning andelen, der benytter passiv transport til arbejde eller uddannelse i Region Midtjyl-land. I kommunerne er der kun en statistisk signifikant stigning i andelen, der benytter passiv transport til og fra arbejde i Struer og Syddjurs i perioden fra 2010 til 2013.


62


I dette afsnit beskrives udviklingen i perioden fra 2006 til 2013 og 2010 til 2013 i borgernes motivation for at være mere fysisk aktive samt udviklingen i andelen, der er blevet rådet af deres læge til at dyrke motion.

Ønsker at være mere fysisk aktiv

Figur 4.16.S viser andelen af borgere, der ønsker at være mere fysisk aktive i årene 2006, 2010 og 2013. Det bør nævnes, at i 2006 blev svarpersonerne spurgt om, hvor-vidt de kunne tænke sig at være mere fysisk aktive, og i 2010 og 2013 om de gerne vil være mere fysisk aktive. Derfor er spørgsmålene ikke helt identiske.

I perioden 2006 til 2013 er der sket en lille stigning i an-delen, der ønsker at være mere fysisk aktive, mens der er sket et lille fald i andelen, der ikke ønsker at være mere fysisk aktive.

Fra 2010 til 2013 er der sket et lille fald i andelen, der ønsker at være mere fysisk aktive samt en lille stigning i andelen, der ikke ønsker at være mere fysisk aktive.

I figur 4.17.S ses andelen, der ønsker at være mere fysisk aktiv, blandt fysisk inaktive personer (fysisk aktivitet mindst 30 minutter om dagen højst én gang om ugen), samt blandt personer, der ikke dyrker idræt eller anden form for motion i fritiden. Fra 2006 til 2013 er der sket en lille stigning i andelen, der ønsker at være mere fysisk aktiv i begge grupper, hvorimod der er sket et lille fald i andelen i begge grupper fra 2010 til 2013.


FIGUR 4.16.S OG 4.17.SHvor mange vil gerne være mere fysisk aktive?


Figur 4.16.SAndel der ønsker at være mere fysisk aktiv. Udviklingen 2006-2013 og 2010-2013

Figur 4.17.SAndel der ønsker at være mere fysisk aktiv blandt fysisk inaktive personer (fysisk ak-tivitet mindst 30 minutter om dagen højst én dag om ugen, og ingen idræt eller anden for for motion i fritiden). Udviklingen 2006-2013 og 2010-2013

65

22

13

68

20

11

66

21

13

0

20

40

60

80

Pct

Ja Nej Ved ikke

2006

2010

2013



75

64

80

68

78

66

0

20

40

60

80

Pct

Fysisk aktivitet 30 min/dagi højst én dag om ugen

Ingen idræt ellermotion i fritiden

2006

2010

2013

Signifikantstørre end i 2006

Signifikantmindre end i 2010


64

FIGUR 4.18.S OG 4.19.SRåd fra egen læge om at dyrke motion

Figur 4.18.SRåd fra egen læge om at dyrke motion. Udviklingen 2010-2013

Figur 4.19.SRåd fra egen læge om at dyrke mere motion i forhold til fysisk aktivitet 30 minutter om dagen og idræt eller anden motion i fritiden. Udviklingen 2010-2013

18

80

2

18

79

30

20

40

60

80

Pct

Ja Nej Ved ikke

2010

2013

Signifikantstørre end i 2010

2523

26

23

0

5

10

15

20

25

30

Pct

Personer, der er fysiskaktive 30 min/dag i

højst én dag om ugen

Personer, der ikke dyrkeridræt eller motion i fritiden

2010

2013



Rådgivning fra egen læge om at dyrke motion

Figur 4.18.S og 4.19.S viser andelen af borgere i 2010 og 2013, der af egen læge er blevet rådet til at dyrke motion.

De tilsvarende tal fra 2006 er udeladt, idet svarperson-erne i 2006 blev spurgt om, hvorvidt de havde fået råd om at dyrke mere motion inden for de seneste tre år, og i 2010 og 2013 om de havde fået råd om dette inden for de seneste 12 måneder. Derfor er spørgsmålene ikke sam-menlignelige.

Af figur 4.18.S og 4.19.S fremgår det, at der i perioden 2010 til 2013 ikke er sket signifikante ændringer i andel-en, der af egen læge er blevet rådet til at dyrke motion.


66

Referencer

1. Pedersen BK, Andersen LB. Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling. København: Sundheds-styrelsen; 2011.

2. Pedersen BK, Saltin B. Evidence for prescribing exer-cise as therapy in chronic disease. Scand J Med Sci Sports. 2006; 16 suppl. 1:3-63.

3. Von Huth Smith L, Kristensen T. Forebyggelsespakke – fysisk aktivitet. København: Sundhedsstyrelsen; 2012.

4. U.S. Department of Health and Human Services. 2008 Physical Activity Guidelines for Americans. Washington D.C.: The Secretary of Health and Human Services; 2008.


68

En uhensigtsmæssig kost med et højt fedt-, salt- og suk-kerindhold samt et lavt indhold af frugt, grønt og fisk øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme, type 2 diabetes, overvægt samt visse kræftformer (1,2). Fødevarestyrelsen har udarbej-det ti officielle kostråd for at fremme sunde kostvaner.

Kostrådene 2013 (1)• Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv• Spis frugt og mange grønsager• Spis mere fisk• Vælg fuldkorn• Vælg magert kød og kødpålæg• Vælg magre mejeriprodukter• Spis mindre mættet fedt• Spis mad med mindre salt• Spis mindre sukker• Drik vand

Efterlevelse af kostrådene medvirker til, at det daglige behov for vitaminer, mineraler og andre vigtige næringsstoffer bliver dækket samtidig med, at man undgår overvægt (1).

Befolkningens kostmønster opgøres i Hvordan har du det? efter en kostscore udviklet ved Forskningscenter for Fore-byggelse og Sundhed, Region Hovedstaden (4). Kostscoren består af en række kostspørgsmål omhandlende indtag af frugt, grønt, fisk og fedt, der summeres i fire variable; en for hver af de ovennævnte kostkomponenter. De fire variable lægges sammen til en samlet score for kostens kvalitet, der herefter opdeles i tre kategorier: 1) sund kost, 2) middel-sund kost og 3) usund kost.

Med hensyn til udbredelse af sunde kostvaner er der mange ting, som spiller ind. Sund kost skal give mening i hverda-gen. For eksempel skal den opleves som overkommelig at tilberede, og den skal smage godt (5). Desuden er viden om, hvad der er sund og usund kost, vigtig for at kunne sam-mensætte en sund kost (1,5).

Hvor mange har et usundt kostmønster?

Figur 5.1.S viser udviklingen i kostmønstre i perioden 2006 til 2013.

Mens 14 % havde et usundt kostmønster i 2006, er dette tal faldet til 12 % i 2013. Der er ikke sket nogen signifikant ændring i andelen med et usundt kostmønster fra 2010 til 2013. Flere har et middelsundt frem for et usundt kostmøn-ster i 2013 sammenlignet med 2006 og 2010. Til gengæld er andelen med et sundt kostmønster uændret fra 2006 til 2013 og mindre i 2013 end i 2010.

5. KOST


FIGUR 5.1.SKostmønster. Udviklingen 2006-2013 og 2010-2013

KAPITEL 5 | KOST

14

65

21

12

64

24

12

68

20

0

20

40

60

80

Pct

Usundtkostmønster

Middelsundtkostmønster

Sundtkostmønster

2006

2010

2013




70

FIGUR 5.2.S, 5.3.S, 5.4.S OG 5.5.SKostmønster i forhold til frugt, grønt, fisk og fedt. Udviklingen 2006-2013 og 2010-2013

18

56

26

14

53

33

15

61

24

0

20

40

60

80

Pct

Usundtkostmønster


Sundtkostmønster

200620102013Signifikantmindre/størreend i 2006Signifikantmindre/størreend i 2010

23

54

2219

59

2219

59

22

0

20

40

60

80

Pct

Usundtkostmønster


Sundtkostmønster


11

65

24

9

66

25

9

67

24

0

20

40

60

80

Pct

Usundtkostmønster


Sundtkostmønster


18

66

1622

58

2022

60

19

0

20

40

60

80

Pct

Usundtkostmønster


Sundtkostmønster


Figur 5.2.S Kostmønster i forhold til frugt. Udviklingen 2006-2013 og 2010-2013

Figur 5.4.S Kostmønster i forhold til fisk. Udviklingen 2006-2013 og 2010-2013

Figur 5.3.SKostmønster i forhold til grønt. Udviklingen 2006-2013 og 2010-2013

Figur 5.5.SKostmønster i forhold til fedt. Udviklingen 2006-2013 og 2010-2013


Kostmønster - frugt, grønt, fisk og fedt

Figur 5.2.S-5.5.S viser udviklingen i andelen, der har hen-holdsvis et usundt, middelsundt eller sundt kostmønster i forhold til kostkomponenterne frugt, grønt, fisk og fedt.

Frugt. Fra 2006 til 2013 er andelen med et usundt kost-mønster i forhold til frugt faldet, mens andelen er steget lidt fra 2010 til 2013, jævnfør figur 5.2.S.

Grønt. Det ses af figur 5.3.S, at andelen med et usundt kostmønster i forhold til grøntsager er faldet fra 2006 til 2013. Der er ikke sket nogen ændring fra 2010 til 2013.

Fisk. I perioden 2006 til 2013 er andelen med et usundt kostmønster i forhold til fisk faldet, mens der ingen for-skel er fra 2010 til 2013, jævnfør figur 5.4.S.

Fedt. Figur 5.5.S viser udviklingen i fedtindtaget. Det ses, at andelen med et usundt kostmønster i forhold til fedt er steget fra 2006 til 2013, mens der ingen signifikant forskel er fra 2010 og 2013.

KAPITEL 5 | KOST


72

FIGUR 5.6.SUsundt kostmønster - køn, alder og uddannelse. Udviklingen 2006-2013 og 2010-2013.

- + - +År Pct

Alle 2013 12 |||||||||||| || -2 0,42010 12 ||||||||||||2006 14 ||||||||||||||

Køn

Mand 2013 17 ||||||||||||||||| ||| -3 0,22010 17 |||||||||||||||||2006 20 ||||||||||||||||||||

Kvinde 2013 8 |||||||| | -1 0,6 |2010 7 |||||||2006 9 |||||||||

Alder

25-34 2013 13 ||||||||||||| |||| -4 | -0,92010 14 ||||||||||||||2006 17 |||||||||||||||||

35-44 2013 14 |||||||||||||| || -2 0,5 |2010 13 |||||||||||||2006 16 ||||||||||||||||

45-54 2013 12 |||||||||||| | -1 0,9 |2010 11 |||||||||||2006 13 |||||||||||||

55-64 2013 11 ||||||||||| | -1 1 |2010 10 ||||||||||2006 13 |||||||||||||

65-74 2013 11 ||||||||||| | -1 -0,22010 11 |||||||||||2006 13 |||||||||||||

75-79 2013 14 |||||||||||||| ||| -3 1 |2010 12 ||||||||||||2006 17 |||||||||||||||||

Uddannelsesniveau

Lavt 2013 20 |||||||||||||||||||| | -0,6 2 ||2010 18 ||||||||||||||||||2006 21 |||||||||||||||||||||

Middel 2013 15 ||||||||||||||| | -1 0,42010 14 ||||||||||||||2006 16 ||||||||||||||||

Højt 2013 5 ||||| || -2 0,32010 4 ||||2006 7 |||||||




KAPITEL 5 | KOST

Usundt kostmønster - køn, alder og uddannelse

Af figur 5.6.S fremgår udviklingen i andelen, der har et usundt kostmønster.

Det fremgår, at der i perioden 2006 til 2013 overordnet set er sket et fald i andelen, der har et usundt kostmønster. Faldet gælder begge køn, aldersgrupperne 25-34 år, 35-44 år samt 75-79 år og blandt personer med middelhøjt og højt uddannelsesniveau.

I perioden 2010 til 2013 er der overordnet set ikke sket en ændring i andelen, der har et usundt kostmønster. Der ses dog en lille stigning blandt personer i alderen 55-64 år.


74

FIGUR 5.7.SUsundt kostmønster - kommuner. Udviklingen 2006-2013 og 2010-2013

År Pct - + - +

Horsens 2013 15 ||||||||||||||| ||| -3 4 ||||2010 12 ||||||||||||2006 18 ||||||||||||||||||

Holstebro 2013 14 |||||||||||||| || -2 3 |||2010 11 |||||||||||2006 16 ||||||||||||||||

Lemvig 2013 15 ||||||||||||||| || -2 2 ||2010 13 |||||||||||||2006 17 |||||||||||||||||

Hedensted 2013 16 |||||||||||||||| 0,4 2 ||2010 14 ||||||||||||||2006 16 ||||||||||||||||

Norddjurs 2013 16 |||||||||||||||| 0,9 | 2 ||2010 14 ||||||||||||||2006 15 |||||||||||||||

Syddjurs 2013 13 ||||||||||||| -0,2 1 |2010 11 |||||||||||2006 13 |||||||||||||

Herning 2013 14 |||||||||||||| -0,1 1 |2010 13 |||||||||||||2006 14 ||||||||||||||

Favrskov 2013 12 |||||||||||| ||| -3 1 |2010 10 ||||||||||2006 14 ||||||||||||||

Samsø 2013 12 |||||||||||| |||| -4 0,9 |2010 12 ||||||||||||2006 17 |||||||||||||||||

Skanderborg 2013 11 ||||||||||| || -2 0,8 |2010 10 ||||||||||2006 12 ||||||||||||

Skive 2013 17 ||||||||||||||||| 0,1 0,12010 17 |||||||||||||||||2006 17 |||||||||||||||||

Aarhus 2013 8 |||||||| ||| -3 -0,12010 8 ||||||||2006 11 |||||||||||

Ringkøbing-Skjern 2013 13 ||||||||||||| || -2 -0,32010 14 ||||||||||||||2006 15 |||||||||||||||

Silkeborg 2013 11 ||||||||||| || -2 -0,42010 11 |||||||||||2006 13 |||||||||||||

Randers 2013 14 |||||||||||||| ||| -3 | -0,72010 15 |||||||||||||||2006 18 ||||||||||||||||||

Viborg 2013 13 ||||||||||||| ||| -3 | -0,92010 14 ||||||||||||||2006 16 ||||||||||||||||

Ikast-Brande 2013 14 |||||||||||||| || -2 | -12010 15 |||||||||||||||2006 16 ||||||||||||||||

Struer 2013 17 ||||||||||||||||| || -2 || -22010 19 |||||||||||||||||||2006 19 |||||||||||||||||||

Odder 2013 8 |||||||| |||| -4 ||| -32010 11 |||||||||||2006 12 ||||||||||||

Region Midtjylland 2013 12 |||||||||||| || -2 0,42010 12 ||||||||||||2006 14 ||||||||||||||




KAPITEL 5 | KOST

Usundt kostmønster - kommuner

Figur 5.7.S viser udviklingen fra 2006 til 2013 samt fra 2010 til 2013 i andelen med usundt kostmønster i kommunerne.

Der er i perioden 2006 til 2013 sket et fald i andelen med et usundt kostmønster i Aarhus, Randers, Viborg og Odder.

I perioden 2010 til 2013 er der sket en stigning i andel-en, der har et usundt kostmønster i Horsens og Holste-bro, mens der er sket et fald i andelen i Odder.


76

FIGUR 5.8.SUsundt kostmønster - kroniske sygdomme. Udviklingen 2006-2013 og 2010-2013

År Pct - + - +

Sukkersyge 2013 12 |||||||||||| 3 ||| 2 ||2010 10 ||||||||||2006 9 |||||||||

Migræne, hyppig hovedpine 2013 14 |||||||||||||| | -1 2 ||2010 12 ||||||||||||2006 15 |||||||||||||||

Forhøjet blodtryk 2013 13 ||||||||||||| 1 | 2 ||2010 11 |||||||||||2006 12 ||||||||||||

Allergi 2013 11 ||||||||||| -0,3 2 ||2010 10 ||||||||||2006 12 ||||||||||||

Grå stær 2013 13 ||||||||||||| || -2 1 |2010 11 |||||||||||2006 15 |||||||||||||||

Knogleskørhed 2013 13 ||||||||||||| || -2 0,9 |2010 12 ||||||||||||2006 14 ||||||||||||||

Kronisk bronkititis, for store lunger, rygerlunger 2013 21 ||||||||||||||||||||| || -2 0,8 |2010 20 ||||||||||||||||||||2006 23 |||||||||||||||||||||||

Diskusprolaps eller andre rygsygdomme 2013 14 |||||||||||||| ||| -3 0,7 |2010 13 |||||||||||||2006 17 |||||||||||||||||

Hjerneblødning, blodprop i hjernen 2013 17 ||||||||||||||||| 0,7 | 0,42010 17 |||||||||||||||||2006 17 |||||||||||||||||

Slidgigt, leddegigt 2013 12 |||||||||||| || -2 0,42010 11 |||||||||||2006 13 |||||||||||||

Tinnitus 2013 13 ||||||||||||| |||| -4 0,32010 13 |||||||||||||2006 17 |||||||||||||||||

Astma 2013 14 |||||||||||||| || -2 | -0,52010 14 ||||||||||||||2006 16 ||||||||||||||||

Hjertekrampe 2013 12 |||||||||||| -0,5 || -22010 15 |||||||||||||||2006 13 |||||||||||||

Kræft 2013 10 |||||||||| 0,6 | || -22010 12 ||||||||||||2006 9 |||||||||

Blodprop i hjertet 2013 13 ||||||||||||| -0,0 |||| -42010 17 |||||||||||||||||2006 13 |||||||||||||




KAPITEL 5 | KOST

Usundt kostmønster - kroniske sygdomme

Som et led i behandling af mange kroniske sygdomme er hensigtsmæssige sundhedsvaner afgørende for prog-nosen. Udviklingen i andelen med usundt kostmønster blandt kronisk syge fremgår af figur 5.8.S.

I perioden 2006 til 2013 er der sket et signifikant fald i andelen med et usundt kostmønster blandt personer med:

• Diskusprolaps eller andre rygsygdomme• Slidgigt, leddegigt• Tinnitus

I perioden 2010 til 2013 er der sket en signifikant stigning i andelen med et usundt kostmønster blandt personer med:

• Migræne, hyppig hovedpine• Forhøjet blodtryk• Allergi


78

FIGUR 5.9.S OG 5.10.SØnske om at spise mere sundt. Udviklingen 2010-2013

56

28

16

53

30

18

0

10

20

30

40

50

60

Pct

Ja Nej Ved ikke

2010

2013


52

58

53

49

55

49

0

10

20

30

40

50

60

Pct

Usundtkostmønster


Sundtkostmønster

2010

2013

Signifikantmindre end 2010

Figur 5.9.S Ønske om at spise mere sundt. Udviklingen 2010-2013

Figur 5.10.S Ønske om at spise mere sundt i forhold til kostmønster. Udviklingen 2010-2013



I dette afsnit beskrives udviklingen i borgernes motiva-tion for at spise mere sundt samt udviklingen i andelen, der er blevet rådet af egen læge til at ændre kostvaner i perioden fra 2010 til 2013. Det har ikke været muligt at beskrive udviklingen i be-folkningens motivation for at spise mere sundt fra 2006 til 2013, idet der i 2006 hverken blev spurgt til ønsket om at spise mere sundt eller selvvurderede kostvaner.

Hvor mange ønsker at spise mere sundt?

Figur 5.9.S viser andelen af borgere, der ønsker at spise mere sundt i årene 2010 og 2013.

I perioden 2010 til 2013 er der sket et fald i andelen, der ønsker at spise mere sundt, samt en lille stigning i andelen, der ikke ønsker at spise mere sundt.

Af figur 5.10.S ses andelen, der ønsker at spise mere sundt, i forhold til usundt, middelsundt og sundt kost-mønster. Der er sket mindre fald i andelen, der ønsker at spise mere sundt blandt personer med et middelsundt eller sundt kostmønster. Der er ikke sket signifikante ændringer blandt personer med et usundt kostmønster.

KAPITEL 5 | KOST


80

FIGUR 5.11.S OG 5.12.SRåd fra lægen om at ændre kostvaner. Udviklingen 2006-2013 og 2010-2013

14

85

1

12

86

2

10

88

20

20

40

60

80

100

Pct

Ja Nej Husker ikke


12

14

17

1312

11

14

10

8

0

5

10

15

Pct

Usundtkostmønster


Sundtkostmønster

200620102013Signifikantmindre end i2006Signifikantmindre end i2010

Figur 5.11.S Råd fra lægen om at ændre kostvaner. Udviklingen 2006-2013 og 2010-2013

Figur 5.12.S Råd fra lægen om at ændre kostvaner i forhold til kostmønster. Udviklingen 2006-2013 og 2010-2013


Rådgivning fra egen læge om at ændre kostvaner

Figur 5.11.S viser andelen af borgere i 2006, 2010 og 2013 , der af egen læge er blevet rådet til at ændre kost-vaner.

Det skal i denne forbindelse nævnes, at i 2006 blev svar-personerne spurgt om, hvorvidt de havde fået råd til at ændre kostvaner inden for de seneste tre år, og i 2010 og 2013 om de havde fået råd om dette inden for de seneste 12 måneder. Derfor er spørgsmålene ikke helt identiske.

Af figuren fremgår det, at der både fra 2006 til 2013 og fra 2010 til 2013 er sket et fald i andelen, der har mod-taget råd fra lægen om at ændre kostvaner.

Figur 5.12.S viser, at der ikke er sket signifikante æn-dringer i andelen med et usundt kostmønster, der har modtaget råd fra lægen om at ændre kostvaner. Det ge-nerelle fald kan skyldes, at grupperne med middelsundt og sundt kostmønster i mindre grad er blevet rådet til at ændre kostvaner. Andelen med middelsundt og sundt kostmønster, der er blevet rådet til at ændre kostvaner, er således faldet både fra 2006 til 2013 og 2010 til 2013.

KAPITEL 5 | KOST

Referencer

1. Fødevarestyrelsen. De officielle kostråd. 1st ed. Glostrup: Fødevarestyrelsen; 2013.

2. Becker W, Konde ÅB, Ohlander E-M, Lyhne N, Pedersen AN, Aro A, et al. Nordic Nutrition Recommendations 2004. Integrating nutrition and physical activity. Copenhagen (Denmark); 2004.

3. Haraldsdottír J. Næringstofanbefalinger - principper og anvendelse. In: Astrup A, Dyerberg J, Stender S, editors. Menneskets ernæring2. 2nd ed. København: Munksgaard; 2008. p. 77–82.

4. Toft U, Kristoffersen LH, Lau C, Borch-Johnsen K, Jørgensen T. The Dietary Quality Score: validation and association with cardiovascular risk factors: the Inter99 study. Eur J Clin Nutr. 2007 Feb;61(2):270–8.

5. Forebyggelseskommissionen. Vi kan leve længere og sundere. Forebyggelseskommissionens anbefalinger til en styrket forebyggende indsats. København: Forebyg-gelseskommissionen; 2009.


82

Overvægt indebærer en forøget risiko for tidlig død og kroniske sygdomme som type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme samt visse former for kræft (1-6). Desuden er overvægt relateret til lidelser i bevægeapparatet såsom slidgigt og leddegigt (5). Psykisk mistrivsel og reproduk-tionsproblemer er andre eksempler på problematikker, der kan henføres til overvægt (5). Forebyggelse af over-vægt er derfor helt centralt. Det gælder både forebyg-gelse af vægtstigning fra normalvægt til overvægt og af yderligere vægtstigning hos allerede overvægtige (7).

Omtrent 1.300-1.400 dødsfald om året på landsplan er relateret til moderat eller svær overvægt, hvilket svarer til omkring 2 % af alle dødsfald (3). Svær overvægt reducerer markant antallet af leveår uden langvarig belastende sygdom, gode leveår samt kvalitetsjusterede leveår hos både mænd og kvinder. Overvægtige kvinder har generelt flere tabte leveår, større tab i middellevetid samt flere tabte kvalitetsjusterede leveår end over-vægtige mænd (3).

Vægtstatus er i Hvordan har du det? målt ved hjælp af Body Mass Index (BMI) på baggrund af svarpersonernes oplysninger om højde og vægt.

BMI beregnes ved at dividere vægten i kg med højden i meter i anden (kg/m2). På baggrund af BMI foretages der en inddeling i fire vægtklasser:

Svær overvægt: BMI ≥ 30Moderat overvægt: BMI 25-29,9Normalvægt: BMI 18,5-24,9Undervægt: BMI < 18,5

Ovenstående grænser er fastlagt af WHO i forhold til helbredsrisikoen forbundet med de forskellige vægt-klasser (8). Helbredsrisikoen omfatter i denne sammen-hæng for eksempel hjerte-kar-sygdom og diabetes. Når personer med moderat overvægt sammenlignes med normalvægtige personer, har de en forøget helbredsrisiko. Denne risiko er yderligere forøget blandt personer med svær overvægt (8).

Det skal nævnes, at der er en tilbøjelighed blandt over-vægtige til at oplyse en lavere vægt end den faktiske (10). Derfor må undersøgelsens opgørelse over over-vægtige betragtes som et minimum.

6. OVERVÆGT

Hvor mange er overvægtige?

Det fremgår af figur 6.1.S, at der er sket en lille stigning fra 2006 til 2013 i andelen af svært overvægtige fra 14 % til 16 %, hvorimod der har været en stagnation i andelen af svært overvægtige fra 2010 til 2013. Der har ikke været en stigning eller et fald i andelen af moderat overvægtige i perioden fra 2006 til 2013. Fra 2006 til 2013 har der til gengæld været et lille fald i andelen af normalvægtige fra 49 % til 47 %.

Det er interessant at se en stagnation i andelen med moderat og svær overvægt fra 2010 til 2013. Dette er konsistent med udviklingen blandt danske børn og unge (11). I Sverige er forekomsten af overvægt dog igen steget efter nogle år med stagnation (12). Om der vil være en fortsat stagnation i andelen af overvægtige i Region Midtjylland, må tiden vise.


FIGUR 6.1.SBefolkningens fordeling på vægtklasser. Udviklingen 2006-2013 og 2010-2013

2

49

35

14

1

46

37

16

2

47

36

16

0

10

20

30

40

50

Pct

Undervægt Normalvægt Moderat overvægt Svær overvægt

200620102013Signifikant større /mindre end i 2006

KAPITEL 6 | OVERVÆGT


84

FIGUR 6.2.SModerat overvægt - køn, alder og uddannelse. Udviklingen 2006-2013 og 2010-2013

- + - +År Pct

Alle 2013 36 |||||||||||||||||||||||||||||||||||| 0,5 | -0,72010 37 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||2006 35 |||||||||||||||||||||||||||||||||||

Køn

Mand 2013 43 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| | -0,7 || -22010 45 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||2006 44 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||

Kvinde 2013 29 ||||||||||||||||||||||||||||| 1,4 | 0,42010 28 ||||||||||||||||||||||||||||2006 27 |||||||||||||||||||||||||||

Alder

25-34 2013 28 |||||||||||||||||||||||||||| | -1 || -22010 30 ||||||||||||||||||||||||||||||2006 29 |||||||||||||||||||||||||||||

35-44 2013 34 |||||||||||||||||||||||||||||||||| | -0,8 | -0,82010 34 ||||||||||||||||||||||||||||||||||2006 34 ||||||||||||||||||||||||||||||||||

45-54 2013 38 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 2 || 0,42010 37 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||2006 36 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||

55-64 2013 39 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| | -1 -0,12010 39 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||2006 40 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||

65-74 2013 39 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 1 | ||| -32010 43 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||2006 38 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||

75-79 2013 40 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 2 || 0,42010 39 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||2006 38 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||

Uddannelsesniveau

Lavt 2013 38 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 1 | || -22010 39 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||2006 37 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||

Middel 2013 38 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 1 | -0,22010 38 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||2006 37 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||

Højt 2013 31 ||||||||||||||||||||||||||||||| 0,7 | | -0,52010 31 |||||||||||||||||||||||||||||||2006 30 ||||||||||||||||||||||||||||||





Overvægt - køn, alder og uddannelse

I det følgende belyses udviklingen fra 2006 til 2013 og fra 2010 til 2013 i andelen af henholdsvis moderat og svært overvægtige i forhold til køn, alder og uddannelse.

Moderat overvægt. Generelt har der fra 2006 til 2013 ikke været nogen ændring i andelen af moderat over-vægtige i de forskellige undergrupper, jævnfør figur 6.2.S. Der har dog været en lille stigning på 1 procent-point blandt kvinder.

I perioden fra 2010 til 2013 har der været et lille fald på 2 procentpoint blandt mænd og på 3 procentpoint blandt de 65-74-årige i andelen af moderat overvægtige.


86

FIGUR 6.3.SSvær overvægt - køn, alder og uddannelse. Udviklingen 2006-2013 og 2010-2013

- + - +År Pct

Alle 2013 16 |||||||||||||||| 2 || 0,32010 16 ||||||||||||||||2006 14 ||||||||||||||

Køn

Mand 2013 16 |||||||||||||||| 2 || 0,12010 16 ||||||||||||||||2006 14 ||||||||||||||

Kvinde 2013 16 |||||||||||||||| 2 || 0,42010 16 ||||||||||||||||2006 13 |||||||||||||

Alder

25-34 2013 13 ||||||||||||| 1 | | -0,72010 13 |||||||||||||2006 12 ||||||||||||

35-44 2013 16 |||||||||||||||| 2 || | -0,82010 16 ||||||||||||||||2006 13 |||||||||||||

45-54 2013 17 ||||||||||||||||| 5 ||||| 2 ||2010 16 ||||||||||||||||2006 13 |||||||||||||

55-64 2013 17 ||||||||||||||||| 1 | -0,32010 17 |||||||||||||||||2006 15 |||||||||||||||

65-74 2013 18 |||||||||||||||||| 1 | 1 |2010 16 ||||||||||||||||2006 16 ||||||||||||||||

75-79 2013 14 |||||||||||||| 2 || -02010 15 |||||||||||||||2006 13 |||||||||||||

Uddannelsesniveau

Lavt 2013 23 ||||||||||||||||||||||| 5 ||||| 1 |2010 22 ||||||||||||||||||||||2006 19 |||||||||||||||||||

Middel 2013 17 ||||||||||||||||| 3 ||| 0,12010 17 |||||||||||||||||2006 14 ||||||||||||||

Højt 2013 11 ||||||||||| 2 || 0,8 |2010 10 ||||||||||2006 9 |||||||||




Svær overvægt. Overordnet set har der i perioden fra 2006 til 2013 været en stigning på 2 procentpoint i andelen af svært overvægtige, og denne stigning gælder både for mænd og kvinder, jævnfør figur 6.3.S. I forhold til alder har stigningen i andelen af svært overvægtige været størst blandt de 35-54-årige. Der har desuden været en stigning i andelen af svært overvægtige i alle uddan-nelsesgrupper, men den største stigning på 5 procent-point ses blandt personer med lavt uddannelsesniveau.

I perioden fra 2010 til 2013 har der overordnet set ikke været nogen ændring i andelen af svært overvægtige. Der har dog været en lille stigning på 2 procentpoint blandt de 45-54-årige.



88

FIGUR 6.4.SModerat overvægt - kommuner. Udviklingen 2006-2013 og 2010-2013

År Pct - + - +

Samsø 2013 38 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 1 | 5 |||||2010 33 |||||||||||||||||||||||||||||||||2006 37 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||

Syddjurs 2013 39 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 0,9 | 4 ||||2010 34 ||||||||||||||||||||||||||||||||||2006 38 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||

Favrskov 2013 37 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||| -0,4 2 ||2010 35 |||||||||||||||||||||||||||||||||||2006 37 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||

Skive 2013 39 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| ||| -3 2 ||2010 38 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||2006 43 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||

Holstebro 2013 38 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 3 ||| 1 |2010 37 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||2006 35 |||||||||||||||||||||||||||||||||||

Viborg 2013 37 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 2 || 0,6 |2010 37 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||2006 35 |||||||||||||||||||||||||||||||||||

Ringkøbing-Skjern 2013 39 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 3 ||| 0,32010 39 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||2006 37 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||

Ikast-Brande 2013 39 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| | -1 -0,32010 39 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||2006 41 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||

Randers 2013 37 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 0,6 | -0,42010 37 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||2006 36 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||

Skanderborg 2013 36 |||||||||||||||||||||||||||||||||||| -0,1 | -0,72010 37 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||2006 36 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||

Aarhus 2013 31 ||||||||||||||||||||||||||||||| 0,3 | -1,02010 32 ||||||||||||||||||||||||||||||||2006 31 |||||||||||||||||||||||||||||||

Struer 2013 37 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||| ||| -3 | -1,02010 37 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||2006 39 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||

Hedensted 2013 35 ||||||||||||||||||||||||||||||||||| | -1 || -22010 37 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||2006 37 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||

Silkeborg 2013 35 ||||||||||||||||||||||||||||||||||| 2 || || -22010 38 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||2006 33 |||||||||||||||||||||||||||||||||

Herning 2013 38 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||| -0,1 || -22010 40 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||2006 38 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||

Odder 2013 36 |||||||||||||||||||||||||||||||||||| -0,0 || -22010 39 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||2006 36 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||

Lemvig 2013 40 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| -0,0 ||| -32010 42 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||2006 40 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||

Norddjurs 2013 38 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||| | -1 ||| -32010 41 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||2006 40 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||

Horsens 2013 36 |||||||||||||||||||||||||||||||||||| 1 | ||| -32010 39 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||2006 35 |||||||||||||||||||||||||||||||||||

Region Midtjylland 2013 36 |||||||||||||||||||||||||||||||||||| 0,5 | -0,72010 37 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||2006 35 |||||||||||||||||||||||||||||||||||





Moderat overvægt - kommuner

Figur 6.4.S viser udviklingen fra 2006 til 2013 og fra 2010 til 2013 i andelen af moderat overvægtige i de forskellige kommuner i Region Midtjylland.

Det fremgår, at der ikke har været nogen signifikant ud-vikling i de enkelte kommuner. Undtagelsen er i Syddjurs, hvor andelen af moderat overvægtige i perioden fra 2010 til 2013 er steget med 4 %.


90

FIGUR 6.5.SSvær overvægt - kommuner. Udviklingen 2006-2013 og 2010-2013

År Pct - + - +

Hedensted 2013 21 ||||||||||||||||||||| 4 |||| 3 |||2010 18 ||||||||||||||||||2006 17 |||||||||||||||||

Odder 2013 16 |||||||||||||||| 3 ||| 2 ||2010 14 ||||||||||||||2006 12 ||||||||||||

Randers 2013 19 ||||||||||||||||||| 4 |||| 2 ||2010 17 |||||||||||||||||2006 15 |||||||||||||||

Ikast-Brande 2013 18 |||||||||||||||||| 4 |||| 2 ||2010 16 ||||||||||||||||2006 14 ||||||||||||||

Lemvig 2013 19 ||||||||||||||||||| 4 |||| 2 ||2010 17 |||||||||||||||||2006 15 |||||||||||||||

Horsens 2013 19 ||||||||||||||||||| 2 || 2 ||2010 17 |||||||||||||||||2006 17 |||||||||||||||||

Struer 2013 19 ||||||||||||||||||| 4 |||| 1 |2010 17 |||||||||||||||||2006 15 |||||||||||||||

Herning 2013 17 ||||||||||||||||| 5 ||||| 1 |2010 15 |||||||||||||||2006 12 ||||||||||||

Silkeborg 2013 14 |||||||||||||| 0,4 1 |2010 13 |||||||||||||2006 14 ||||||||||||||

Norddjurs 2013 20 |||||||||||||||||||| 2 || 0,9 |2010 19 |||||||||||||||||||2006 17 |||||||||||||||||

Skive 2013 18 |||||||||||||||||| 4 |||| 0,42010 18 ||||||||||||||||||2006 14 ||||||||||||||

Ringkøbing-Skjern 2013 18 |||||||||||||||||| 3 ||| 0,22010 17 |||||||||||||||||2006 14 ||||||||||||||

Syddjurs 2013 18 |||||||||||||||||| 2 || 0,02010 18 ||||||||||||||||||2006 15 |||||||||||||||

Holstebro 2013 18 |||||||||||||||||| 5 ||||| -0,42010 18 ||||||||||||||||||2006 13 |||||||||||||

Aarhus 2013 11 ||||||||||| 0 | -0,92010 12 ||||||||||||2006 11 |||||||||||

Viborg 2013 17 ||||||||||||||||| 3 ||| | -12010 18 ||||||||||||||||||2006 14 ||||||||||||||

Favrskov 2013 16 |||||||||||||||| 3 ||| | -12010 17 |||||||||||||||||2006 13 |||||||||||||

Skanderborg 2013 14 |||||||||||||| 1 | || -22010 15 |||||||||||||||2006 12 ||||||||||||

Samsø 2013 20 |||||||||||||||||||| | -1 || -22010 22 ||||||||||||||||||||||2006 22 ||||||||||||||||||||||

Region Midtjylland 2013 16 |||||||||||||||| 2 || 0,32010 16 ||||||||||||||||2006 14 ||||||||||||||





Svær overvægt - kommuner

Figur 6.5.S viser udviklingen fra 2006 til 2013 og fra 2010 til 2013 i andelen af svært overvægtige i de forskellige kommuner i Region Midtjylland.

Det fremgår, at der i perioden fra 2006 til 2013 har været en signifikant stigning i andelen af svært overvægtige i følgende kommuner:

• Hedensted• Odder• Randers• Ikast-brande• Lemvig• Struer• Herning• Skive• Ringkøbing-Skjern• Holstebro• Favrskov

I perioden fra 2010 til 2013 har der ikke været nogen signifikant ændring i andelen af svært overvægtige i nogen af kommunerne.


92

FIGUR 6.6.SModerat overvægt - kroniske sygdomme. Udviklingen 2006-2013 og 2010-2013

År Pct - + - +

Knogleskørhed 2013 28 |||||||||||||||||||||||||||| -0,3 2 ||2010 27 |||||||||||||||||||||||||||2006 29 |||||||||||||||||||||||||||||

Bronkitis, for store lunger, rygerlunger 2013 34 |||||||||||||||||||||||||||||||||| 1 | 2 ||2010 32 ||||||||||||||||||||||||||||||||2006 33 |||||||||||||||||||||||||||||||||

Migræne, hyppig hovedpine 2013 34 |||||||||||||||||||||||||||||||||| -0,3 0,7 |2010 33 |||||||||||||||||||||||||||||||||2006 34 ||||||||||||||||||||||||||||||||||

Allergi 2013 34 |||||||||||||||||||||||||||||||||| 1 | -0,32010 35 |||||||||||||||||||||||||||||||||||2006 33 |||||||||||||||||||||||||||||||||

Slidgigt, leddegigt 2013 39 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 0,9 | -0,42010 40 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||2006 38 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||

Tinnitus 2013 41 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| |||| -4 -0,52010 41 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||2006 44 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||

Diskusprolaps, rygsygdom 2013 38 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 0,1 | -0,92010 38 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||2006 37 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||

Astma 2013 35 ||||||||||||||||||||||||||||||||||| 0,7 | | -12010 36 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||2006 34 ||||||||||||||||||||||||||||||||||

Forhøjet blodtryk 2013 40 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| -0,3 || -22010 42 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||2006 41 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||

Hjerneblødning, blodprop i hjernen 2013 37 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||| |||| -4 || -22010 39 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||2006 41 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||

Sukkersyge 2013 35 ||||||||||||||||||||||||||||||||||| ||| -3 || -22010 37 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||2006 38 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||

Grå stær 2013 36 |||||||||||||||||||||||||||||||||||| ||| -3 ||| -32010 39 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||2006 39 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||

Kræft 2013 35 ||||||||||||||||||||||||||||||||||| | -0,8 |||| -42010 39 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||2006 36 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||

Blodprop i hjertet 2013 45 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 3 ||| |||| -42010 49 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||2006 42 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||

Hjertekrampe 2013 37 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 3 ||| ||||||| -72010 44 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||2006 34 ||||||||||||||||||||||||||||||||||





Overvægt - kroniske sygdomme

Udviklingen fra 2006 til 2013 og fra 2010 til 2013 i hen-holdsvis moderat og svær overvægt blandt personer med kronisk sygdom fremgår af figur 6.6.S og 6.7.S.

Moderat overvægt. Det fremgår af figur 6.6.S, at der for langt de fleste kroniske sygdomme ikke har været nogen signifikante ændringer i perioden fra 2006 til 2013 og i perioden fra 2010 til 2013. Der er dog enkelte undtag-elser. I perioden fra 2006 til 2013 er andelen af moderat overvægtige faldet med 4 % blandt personer med tinnitus. Ligeledes er andelen af moderat over-vægtige blandt personer med hjertekrampe faldet med 7 % i perioden fra 2010 til 2013.


94

FIGUR 6.7.SSvær overvægt - kroniske sygdomme. Udviklingen 2006-2013 og 2010-2013

År Pct - + - +

Hjertekrampe 2013 31 ||||||||||||||||||||||||||||||| 8 |||||||| 7 |||||||2010 24 ||||||||||||||||||||||||2006 23 |||||||||||||||||||||||

Grå stær 2013 22 |||||||||||||||||||||| 6 |||||| 3 |||2010 18 ||||||||||||||||||2006 15 |||||||||||||||

Hjerneblødning, blodprop i hjernen 2013 21 ||||||||||||||||||||| 4 |||| 2 ||2010 19 |||||||||||||||||||2006 18 ||||||||||||||||||

Sukkersyge 2013 39 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 6 |||||| 2 ||2010 37 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||2006 33 |||||||||||||||||||||||||||||||||

Migræne, hyppig hovedpine 2013 20 |||||||||||||||||||| 4 |||| 0,7 |2010 19 |||||||||||||||||||2006 16 ||||||||||||||||

Allergi 2013 17 ||||||||||||||||| 3 ||| 0,6 |2010 17 |||||||||||||||||2006 14 ||||||||||||||

Forhøjet blodtryk 2013 28 |||||||||||||||||||||||||||| 3 ||| 0,52010 28 ||||||||||||||||||||||||||||2006 25 |||||||||||||||||||||||||

Tinnitus 2013 18 |||||||||||||||||| 3 ||| 0,52010 17 |||||||||||||||||2006 14 ||||||||||||||

Kræft 2013 14 |||||||||||||| 0,5 -0,12010 14 ||||||||||||||2006 13 |||||||||||||

Astma 2013 21 ||||||||||||||||||||| 1 | -0,42010 21 |||||||||||||||||||||2006 20 ||||||||||||||||||||

Diskusprolaps, rygsygdom 2013 20 |||||||||||||||||||| 3 ||| | -0,92010 21 |||||||||||||||||||||2006 17 |||||||||||||||||

Knogleskørhed 2013 9 ||||||||| || -2 | -12010 10 ||||||||||2006 11 |||||||||||

Slidgigt, leddegigt 2013 21 ||||||||||||||||||||| 1 | | -12010 23 |||||||||||||||||||||||2006 20 ||||||||||||||||||||

Blodprop i hjertet 2013 26 |||||||||||||||||||||||||| 5 ||||| | -12010 28 ||||||||||||||||||||||||||||2006 21 |||||||||||||||||||||

Bronkitis, for store lunger, rygerlunger 2013 21 ||||||||||||||||||||| 3 ||| ||| -32010 24 ||||||||||||||||||||||||2006 18 ||||||||||||||||||





Svær overvægt. Det fremgår af figur 6.7.S, at der for flere kroniske sygdomme har været en signifikant stig-ning i andelen af svært overvægtige.

I perioden fra 2006 til 2013 har der været en signifikant stigning i andelen af svært overvægtige blandt personer med følgende sygdomme:

• Hjertekrampe• Grå stær• Sukkersyge• Migræne eller hyppig hovedpine• Allergi• Forhøjet blodtryk• Tinnitus• Diskusprolaps og andre rygsygdomme

Stigningen i andelen af svært overvægtige har været størst blandt personer med hjertekrampe, hvor andelen er steget fra 23 % i 2006 til 31 % i 2013.

I perioden fra 2010 til 2013 har der ikke været nogen signifikante ændringer i andelen af svært overvægtige blandt personer med kronisk sygdom undtagen blandt personer med hjertekrampe, hvor andelen er steget med 7 procentpoint.


96

FIGUR 6.8.S OG 6.9.SØnske om at tabe sig. Udviklingen fra 2010-2013

20

43

33

5

19

43

33

5

0

10

20

30

40

Pct

Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej Ved ikke

20102013

0

4

23

58

0

4

22

55

0

10

20

30

40

50

60

Pct


2010

2013

Signifikant mindreend i 2010

Figur 6.8.S Ønsker at tabe sig. Udviklingen 2010-2013

Figur 6.9.SØnsker i ’høj grad’ at tabe sig i forhold til vægtklasser. Udviklingen 2010-2013


I det følgende afsnit beskrives udviklingen fra 2010 til 2013 i befolkningens motivation for at tabe sig. I 2006 var det kun personer, der vurderede deres vægt som værende for høj, der fik stillet spørgsmålet omkring ønske om vægttab. Spørgsmålet er derfor ikke sammenligneligt med spørgsmålet i 2010 og 2013, hvor alle har fået spørgsmålet. 2006 indgår derfor ikke i sammenlignings-analyserne for ønske om vægttab.

Desuden beskrives den andel, der i 2006, 2010 og 2013 er blevet rådet til et vægttab af egen læge.

Hvor mange ønsker at tabe sig?

Figur 6.8.S viser andelen blandt hele befolkningen, der ønsker at tabe sig. Det fremgår, at der i perioden fra 2010 til 2013 ikke har været nogen forandring i andelen, der i høj grad, i nogen grad eller slet ikke ønsker at tabe sig.

Figur 6.9.S viser andelen i henholdsvis 2010 og 2013, som i høj grad ønsker at tabe sig i forhold til hvilken vægtklasse, de tilhører. Der har været et lille fald fra 58 % til 55 % i andelen af svært overvægtige, som i høj grad ønsker at tabe sig. Der har i perioden fra 2010 til 2013 ikke været nogen ændring i andelen, som i høj grad ønsker at tabe sig, blandt de øvrige vægtklasser.



13

85

2

13

86

20

20

40

60

80

Pct

Ja Nej Husker ikke

20102013

0 1

13

48

0 1

12

45

0

10

20

30

40

50

Pct



20102013

Figur 6.10.S Råd fra egen læge om vægttab. Udviklingen 2010-2013

Figur 6.11.SRåd fra egen læge om vægttab i forhold til vægtklasser. Udviklingen 2010-2013

FIGUR 6.10.S OG 6.11.SRåd fra lægen om vægttab. Udviklingen 2010-2013

Rådgivning fra egen læge om at tabe sig

Figur 6.10.S og figur 6.11.S viser udviklingen fra 2010 til 2013 i andelen, der af egen læge inden for de seneste 12 måneder er blevet rådet til at tabe sig i vægt.

Der har generelt ikke været nogen ændringer over tid i andelen af hele befolkningen, der af egen læge er blevet rådet til at tabe sig, jævnfør figur 6.10.S.

Figur 6.11.S viser, at der i perioden fra 2010 til 2013 har været et lille fald i andelen af svært overvægtige, der af lægen er blevet rådet til at tabe sig.


98

Referencer

1. Forebyggelseskommissionen. Vi kan leve længere og sundere. Forebyggelseskommissionens anbefalinger til en styrket forebyggende indsats. København: Forebyg-gelseskommissionen; 2009.

2. Kjøller M, Juel K, Kamper-Jørgensen F. Folkesundheds- rapporten Danmark 2007. 1st ed. Købehavn: Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet; 2007. p. 247–60.

3. Juel K, Sørensen J, Brønnum-Hansen H. Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark. København; 2006.

4. Hejgaard T, von Huth Smith L. Forebyggelsespakke: Overvægt. København S: Sundhedsstyrelsen; 2013.

5. Dansk Selskab for Almen Medicin. Opsporing og behandling af overvægt hos voksne. København; 2009.

6. Alberti KGMM, Eckel RH, Grundy SM, Zimmet PZ, Cleeman JI, Donato KA, et al. Harmonizing the Metabolic Syndrome. A joint interim statement of the International Diabetes Federation Task Force on Epidemiology and Prevention; National Heart, Lung, and Blood Institute; American Heart Association; World Heart Federation; International Atherosclerosis Society; and Inter- national Association for the Study of Obesity. Circulation. 2009;120:1640-1645.

7. Vidensråd for Forebyggelse. Kort om overvægt og vægttab blandt voksne [Internet]. 2013 [cited 2013 Dec 9]. Available from: http://www.vidensraad.dk/sites/ default/files/kort_om_overvaegt_og_vaegttab.pdf

8. WHO Consultation. Obesity: preventing and managing the global epidemic. Part 1. The problem of overweight and obesity. World Health Organization, Geneva: Switzer-land 2000.

9. Prospective Studies Collaboration. Body-mass index and cause-specifik mortality in 900000 adults: collaborative analyses of 57 prospective studies. Lancet. 2009;373:1083–96.

10. Due P, Heitmann BL, Sørensen TIA. Prevalence of obesity in Denmark. Obes Rev. 2007;8:187–9.

11. Morgen CS, Rokholm B, Brixval CS, Andersen CS, Andersen LG, Rasmussen M, et al. Trends in Prevalence of Overweight and Obesity in Danish Infants, Children and Adolescents – Are We Still on a Plateau? PLoS One. 2013;8(7):1–10.

12. Neovius K, Johansson K, Kark M, Tynelius P, Rasmus-sen F. Trends in self-reported BMI and prevalence of obesity 2002-10 in Stockholm County, Sweden. Eur J Public Health. 2012;23(2):312–5.


100

I kapitel 7 i hovedbindet beskrives befolkningens fysiske og mentale sundhed i Region Midtjylland ud fra tre vinkler:

• Oplevelsen af eget helbred• Oplevelsen af egen trivsel og livskvalitet• Oplevet stressniveau

I det følgende beskrives udviklingen på disse tre områder, idet der sammenlignes med data fra to tidligere Hvordan har du det?-undersøgelser fra 2006 og 2010.

Selvvurderet helbred

Selvvurderet helbred er en persons egen vurdering af sin helbredstilstand. Selvvurderet helbred kan betragtes som personens opsummering af en række helbredsforhold, der ikke beskrives udtømmende ved symptomer, sygdomme og risikofaktorer (1).

Undersøgelser har dokumenteret, at personer med dårligt selvvurderet helbred har en øget risiko for bl.a. tidlig død, kræft, hjertesygdomme, brug af sundhedsvæsenet, sygefravær, medicinbrug, forringet funktionsevne, arbejds-løshed og førtidspension (2,3). Menneskers egen vurdering af deres helbred er derfor et værdifuldt redskab, når man skal beskrive en befolknings sundhedstilstand.

Selvvurderet helbred er i undersøgelsen belyst ved hjælp af spørgsmålet ”Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt?” med svarmulighederne ‘fremragende’, ‘vældig godt’, ‘godt’, ‘mindre godt’ og ‘dårligt’.

Udviklingen i selvvurderet helbred

Figur 7.1.S viser udviklingen i selvvurderet helbred fra 2006 til 2013 i befolkningen som helhed.

Der ses en mindre ændring i selvvurderet helbred fra 2006 til 2013, idet signifikant flere personer angiver, at deres helbred er fremragende. Endvidere angiver signifikant færre i 2013 end i 2006, at deres helbred er henholdsvis godt og dårligt. Endelig ses en signifikant større andel med et fremragende selvvurderet helbred i 2013 i forhold til 2010. Sammenfattende ses en lille forbedring i befolknin-gens vurdering af eget helbred.

De tre første svarmuligheder betegnes i det følgende som ‘godt helbred’, mens de to sidste svarmuligheder betegnes som ‘dårligt helbred’.

7. FYSISK OG MENTAL SUNDHED


FIGUR 7.1.SSelvvurderet helbred. Udviklingen 2006-2013 og 2010-2013

10

38 37

12

3

11

3937

12

2

12

3836

12

2

0

10

20

30

40

Pct

Frem-ragende

Vældiggodt

Godt Mindregodt

Dårligt

200620102013

Signifikant størremindre end i 2006Signifikant størreend i 2010

/

KAPITEL 7 | FYSISK OG MENTAL SUNDHED


102

FIGUR 7.2.SDårligt selvvurderet helbred - køn, alder og uddannelse. Udviklingen 2006-2013 og 2010-2013

- + - +År Pct

Alle 2013 14 |||||||||||||| -0,4 0,6 |2010 14 ||||||||||||||2006 15 |||||||||||||||

Køn

Mand 2013 13 ||||||||||||| 0,6 0,7 |2010 12 ||||||||||||2006 13 |||||||||||||

Kvinde 2013 16 |||||||||||||||| 0,9 | 0,5 |2010 15 |||||||||||||||2006 17 |||||||||||||||||

Alder

25-34 2013 7 ||||||| 1 | 0,8 |2010 6 ||||||2006 6 ||||||

35-44 2013 10 |||||||||| || -2 0,12010 10 ||||||||||2006 12 ||||||||||||

45-54 2013 16 |||||||||||||||| 0,2 0,7 |2010 15 |||||||||||||||2006 16 ||||||||||||||||

55-64 2013 18 |||||||||||||||||| | -1 0,12010 18 ||||||||||||||||||2006 19 |||||||||||||||||||

65-74 2013 18 |||||||||||||||||| |||| -4 -0,32010 18 ||||||||||||||||||2006 22 ||||||||||||||||||||||

75-79 2013 26 |||||||||||||||||||||||||| |||| -4 0,52010 25 |||||||||||||||||||||||||2006 30 ||||||||||||||||||||||||||||||

Uddannelsesniveau

Lavt 2013 26 |||||||||||||||||||||||||| || -2 2 ||2010 24 ||||||||||||||||||||||||2006 28 ||||||||||||||||||||||||||||

Middel 2013 14 |||||||||||||| 0,6 | 1 |2010 12 ||||||||||||2006 13 |||||||||||||

Højt 2013 8 |||||||| 1 | 0,32010 8 ||||||||2006 7 |||||||




Udviklingen i dårligt selvvurderet helbred - køn, alder og uddannelse

Figur 7.2.S viser andelen med dårligt selvvurderet helbred i forhold til køn, alder og uddannelsesniveau i 2006, 2010 og 2013.

Der er en signifikant mindre andel med et dårligt selvvur-deret helbred i 2013 i forhold til 2006 blandt:

• Personer i alderen 35-44 år• Personer i alderen 65-74 år

Der er en signifikant større andel med et dårligt selvvur-deret helbred i 2013 i forhold til 2010 blandt:

• Personer med middelhøjt uddannelsesniveau

Sammenfattende ses der kun mindre ændringer i forekomsten af dårligt selvvurderet helbred i forhold til køn, alder og uddannelsesmæssig baggrund. Der er dog fra 2006 til 2013 sket et fald i to aldersgrupper, mens der fra 2010 til 2013 er sket en lille stigning blandt personer med middelhøjt uddannelsesniveau.



104

FIGUR 7.3.SDårligt selvvurderet helbred - kommuner. Udviklingen 2006-2013 og 2010-2013

År Pct - + - +

Ikast-Brande 2013 17 ||||||||||||||||| 3 ||| 4 ||||2010 13 |||||||||||||2006 14 ||||||||||||||

Ringkøbing-Skjern 2013 17 ||||||||||||||||| 4 |||| 4 ||||2010 13 |||||||||||||2006 12 ||||||||||||

Skive 2013 18 |||||||||||||||||| 3 ||| 4 ||||2010 14 ||||||||||||||2006 15 |||||||||||||||

Struer 2013 15 ||||||||||||||| || -2 2 ||2010 14 ||||||||||||||2006 17 |||||||||||||||||

Hedensted 2013 14 |||||||||||||| 0,8 | 2 ||2010 12 ||||||||||||2006 13 |||||||||||||

Holstebro 2013 14 |||||||||||||| ||| -3 1 |2010 13 |||||||||||||2006 17 |||||||||||||||||

Aarhus 2013 15 ||||||||||||||| 1 | 1 |2010 14 ||||||||||||||2006 14 ||||||||||||||

Syddjurs 2013 16 |||||||||||||||| 1 | 0,6 |2010 15 |||||||||||||||2006 15 |||||||||||||||

Skanderborg 2013 12 |||||||||||| | -1 0,32010 12 ||||||||||||2006 14 ||||||||||||||

Viborg 2013 13 ||||||||||||| || -2 0,32010 13 |||||||||||||2006 15 |||||||||||||||

Randers 2013 16 |||||||||||||||| -0,5 0,12010 16 ||||||||||||||||2006 16 ||||||||||||||||

Odder 2013 14 |||||||||||||| | -0,6 0,12010 14 ||||||||||||||2006 14 ||||||||||||||

Silkeborg 2013 13 ||||||||||||| | -1 -0,12010 13 |||||||||||||2006 15 |||||||||||||||

Norddjurs 2013 15 ||||||||||||||| -0,2 -0,12010 15 |||||||||||||||2006 16 ||||||||||||||||

Herning 2013 14 |||||||||||||| -0,1 -0,12010 14 ||||||||||||||2006 14 ||||||||||||||

Horsens 2013 16 |||||||||||||||| 0,8 | -0,32010 16 ||||||||||||||||2006 15 |||||||||||||||

Favrskov 2013 12 |||||||||||| | -1 -0,32010 12 ||||||||||||2006 14 ||||||||||||||

Lemvig 2013 14 |||||||||||||| || -2 | -0,72010 15 |||||||||||||||2006 16 ||||||||||||||||

Samsø 2013 16 |||||||||||||||| || -2 | -12010 17 |||||||||||||||||2006 18 ||||||||||||||||||

Region Midtjylland 2013 14 |||||||||||||| -0,4 0,6 |2010 14 ||||||||||||||2006 15 |||||||||||||||




Dårligt selvvurderet helbred - kommuner

Figur 7.3.S viser andelen med dårligt selvvurderet helbred i kommunerne i 2006, 2010 og 2013.

Der er ikke sket nogen signifikant forandring af det selvvurderede helbred fra 2006 til 2013 i hovedparten af kommunerne. I Ringkøbing-Skjern er der dog sket en signifikant stigning i andelen med dårligt selvvurderet helbred fra 12 % til 17 %. I Holstebro ses til gengæld et signifikant fald, idet andelen med dårligt selvvurderet helbred er faldet fra 17 % til 14 %.

Der er ligeledes ikke sket nogen signifikant forandring af det selvvurderede helbred fra 2010 til 2013 i hovedpar-ten af kommunerne. I Ikast-Brande og Ringkøbing-Skjern er der dog sket en signifikant stigning, idet andelen med dårligt selvvurderet helbred er steget fra 13 % til 17 % i begge kommuner. Tilsvarende ses en stigning i Skive, hvor andelen med dårligt selvvurderet helbred er steget fra 14 % til 18 %.



106

FIGUR 7.4.SSelvvurderet trivsel og livskvalitet. Udviklingen 2006- 2013

24

54

19

31

19

56

20

31

0

10

20

30

40

50

60

Pct

Virkeliggod

God Nogen-lunde

Dårlig Megetdårlig

20062013Signifikant større /mindre end i 2006


Selvvurderet trivsel og livskvalitet

Borgerens samlede oplevelse af egen trivsel og livskvalitet udgør en bred sundhedsparameter og anvendes indenfor mange discipliner som en opsum-mering af forhold vedrørende psykisk og social trivsel samt helbredsmæssige forhold. Selvvurderet trivsel og livskvalitet inkluderer således flere livsaspekter end selv-vurderet helbred og afspejler WHOs brede sundhedsbe-greb, der beskriver sundhed som en tilstand af fuldstæn-dig fysisk, psykisk og socialt velbefindende (4).

Selvvurderet trivsel og livskvalitet er i undersøgelsen belyst med spørgsmålet “Hvordan synes du, din trivsel og livskvalitet er alt i alt?” med svarmulighederne ’virkelig god’, ’god’, ’nogenlunde’, ’dårlig’, ’meget dårlig’.

Figur 7.4.S viser udviklingen i selvvurderet trivsel og livskvalitet fra 2006 til 2013 i befolkningen som helhed. Spørgsmålet indgik ikke i Hvordan har du det?-undersø-gelsen fra 2010.

Der ses flere signifikante ændringer i vurderingen af trivsel og livskvalitet fra 2006 til 2013. Der ses således en reduktion af andelen, der angiver, at deres trivsel oglivskvalitet er virkelig god fra 24 % til 19 %, mens der ses en mindre stigning i andelen, der angiver at deres trivsel og livskvalitet er henholdsvis god og nogenlunde.

De første to svarmuligheder betegnes i det følgende som ’god selvvurderet trivsel og livskvalitet’, mens de tre sid-ste betegnes som ’nogenlunde eller dårlig selvvurderet trivsel og livskvalitet’.



108

FIGUR 7.5.SNogenlunde/dårlig selvvurderet trivsel og livskvalitet - køn, alder og uddannelse. Udviklingen 2006-2013

År Pct - +

Alle 2013 24 |||||||||||||||||||||||| 2 ||2006 23 |||||||||||||||||||||||

Køn

Mand 2013 24 |||||||||||||||||||||||| 3 |||2006 22 ||||||||||||||||||||||

Kvinde 2013 25 ||||||||||||||||||||||||| 0,9 |2006 24 ||||||||||||||||||||||||

Alder

25-34 2013 21 ||||||||||||||||||||| 2 ||2006 18 ||||||||||||||||||

35-44 2013 24 |||||||||||||||||||||||| 2 ||2006 22 ||||||||||||||||||||||

45-54 2013 27 ||||||||||||||||||||||||||| 3 |||2006 24 ||||||||||||||||||||||||

55-64 2013 24 |||||||||||||||||||||||| 1 |2006 23 |||||||||||||||||||||||

65-74 2013 23 ||||||||||||||||||||||| | -12006 25 |||||||||||||||||||||||||

75-79 2013 30 |||||||||||||||||||||||||||||| || -22006 32 ||||||||||||||||||||||||||||||||

Uddannelsesniveau

Lavt 2013 36 |||||||||||||||||||||||||||||||||||| 2 ||2006 34 ||||||||||||||||||||||||||||||||||

Middel 2013 24 |||||||||||||||||||||||| 2 ||2006 22 ||||||||||||||||||||||

Højt 2013 18 |||||||||||||||||| 3 |||2006 15 |||||||||||||||




Selvvurderet trivsel og livskvalitet - køn, alder og uddannelse

Figur 7.5.S viser andelen af borgere med nogenlunde/dårlig trivsel og livskvalitet i forhold til køn, alder og ud-dannelsesniveau i 2006 og 2013.

Der er en signifikant større andel med nogenlunde/dårlig trivsel og livskvalitet i 2013 i forhold til 2006 blandt:

• Mænd• Personer i alderen 45-54 år• Personer med middelhøjt uddannelsesniveau • Personer med højt uddannelsesniveau

Sammenfattende er der fra 2006 til 2013 sket en min-dre stigning i andelen med nogenlunde/dårlig trivsel og livskvalitet. Dette afspejler overvejende en lidt højere forekomst af personer med nogenlunde/dårlig trivsel og livskvalitet i de ovennævnte grupper.



110

FIGUR 7.6.SNogenlunde/dårlig selvvurderet trivsel og livskvalitet - kommuner. Udviklingen 2006-2013

År Pct - +

Hedensted 2013 26 |||||||||||||||||||||||||| 7 |||||||2006 19 |||||||||||||||||||

Skive 2013 28 |||||||||||||||||||||||||||| 5 |||||2006 23 |||||||||||||||||||||||

Ringkøbing-Skjern 2013 24 |||||||||||||||||||||||| 5 |||||2006 19 |||||||||||||||||||

Samsø 2013 27 ||||||||||||||||||||||||||| 3 |||2006 23 |||||||||||||||||||||||

Odder 2013 23 ||||||||||||||||||||||| 3 |||2006 20 ||||||||||||||||||||

Viborg 2013 24 |||||||||||||||||||||||| 3 |||2006 21 |||||||||||||||||||||

Randers 2013 27 ||||||||||||||||||||||||||| 3 |||2006 24 ||||||||||||||||||||||||

Norddjurs 2013 29 ||||||||||||||||||||||||||||| 3 |||2006 26 ||||||||||||||||||||||||||

Syddjurs 2013 25 ||||||||||||||||||||||||| 3 |||2006 22 ||||||||||||||||||||||

Herning 2013 24 |||||||||||||||||||||||| 2 ||2006 22 ||||||||||||||||||||||

Ikast-Brande 2013 26 |||||||||||||||||||||||||| 2 ||2006 24 ||||||||||||||||||||||||

Horsens 2013 25 ||||||||||||||||||||||||| 2 ||2006 23 |||||||||||||||||||||||

Silkeborg 2013 24 |||||||||||||||||||||||| 1 |2006 22 ||||||||||||||||||||||

Struer 2013 24 |||||||||||||||||||||||| 0,7 |2006 23 |||||||||||||||||||||||

Skanderborg 2013 22 |||||||||||||||||||||| 0,22010 22 ||||||||||||||||||||||

Lemvig 2013 22 |||||||||||||||||||||| -0,22006 22 ||||||||||||||||||||||

Aarhus 2013 24 |||||||||||||||||||||||| -0,22006 24 ||||||||||||||||||||||||

Favrskov 2013 20 |||||||||||||||||||| -0,22006 21 |||||||||||||||||||||

Holstebro 2013 22 |||||||||||||||||||||| | -12006 24 ||||||||||||||||||||||||

Region Midtjylland 2013 24 |||||||||||||||||||||||| 2 ||2006 23 |||||||||||||||||||||||




Selvvurderet trivsel og livskvalitet - kommuner

Figur 7.6.S viser andelen af borgere med nogenlunde/dår-lig trivsel og livskvalitet i kommunerne i 2006 og 2013.

Der er ikke sket nogen forandring i den selvvurderede triv-sel og livskvalitet fra 2006 til 2013 i hovedparten af kom-munerne. I Hedensted og Ringkøbing-Skjern er der dog sket en signifikant stigning i andelen med nogenlunde/dårlig trivsel og livskvalitet, idet andelen er steget fra 19 % til henholdsvis 26 % og 24 %. Ligeledes er der i Skive sket en signifikant stigning, idet andelen med nogenlunde/ dårlig trivsel og livskvalitet er steget fra 23 % til 28 %.



112

Stress

Stress kan beskrives som en tilstand af kropslig og psykisk ubalance. Jo højere stressniveau, jo dårligere trivsel. Stress er ikke nogen sygdom, men øger risikoen for fysisk og psykisk sygdom samt forringet livskvalitet, især hvis der er tale om en vedvarende tilstand (5,6). Stressniveauet er derfor et vigtigt barometer for mental sundhed.

Stressniveauet målt på Perceived Stress Scale

I Hvordan har du det? anvendes et mål for oplevet stress: Perceived Stress Scale (PSS) (7,8). PSS omfatter 10 spørgsmål, der handler om, i hvilket omfang svarper-sonen føler sig nervøs og stresset samt hvorvidt han eller hun oplever sit liv som uforudsigeligt, ukontrollabelt og belastende.

Personer, der scorer højt på PSS, er blandt andet mere modtagelige for forkølelse, mere sårbare overfor alvor-lige livsbegivenheder og har sværere ved at holde op med at ryge (9).

PSS bygger på Richard Lazarus’ stressmodel, der ligger til grund for meget af den nyere psykologiske stress-forskning (10). Stress opstår ifølge Lazarus i et samspil mellem individ og omgivelser. Stress udløses af stress-påvirkninger, men personens egen vurdering af, om en begivenhed eller en tilstand er stressende, er et vigtigt mellemled mellem stresspåvirkning og stressreaktion. Belastning og mestring er således koblet sammen i Laza-rus’ stressmodel.

Man kan score fra 0 til 40 point på PSS. Jo højere score, jo højere grad af oplevet stress. Der er her foretaget en opdeling af befolkningen i fem tilnærmelsesvis lige store grupper (kvintiler). De fem intervaller er: 0-4 point, 5-8 point, 9-12 point, 13-17 point og 18-40 point.

Udviklingen i stressniveau

Figur 7.7.S viser befolkningens stressniveau i 2006, 2010 og 2013.

Stressniveauet er faldet en smule fra 2006 til 2013. Gennemsnittet for PSS er reduceret fra 11,8 til 10,9. Der skal dog tages forbehold for, at der er foretaget sproglige præciseringer i udgaven, som er anvendt i 2013, sam-menlignet med 2006 og 2010, hvilket kan have påvirket svarfordelingen.

Der er ikke sket nogen signifikant ændring i andelen, som falder inden for den øverste kvintil (18-40 point på PSS). Til gengæld er der sket signifikante ændringer i de fire andre kategorier: En betydelig større andel scorer 1-4 point på PSS i 2013 sammenlignet med i 2006 og 2010, ligesom flere scorer 5-8 point i 2013 sammenlig-net med i 2006. Endvidere scorer færre 9-12 og 13-17 point i 2013 sammenlignet med i 2006 og 2010. Der ses således et fald i andelen af personer, der rapporterer et moderat stressniveau svarende til kategori 3 og 4. Faldet kan dog være forbundet med ovennævnte ændringer af spørgsmålene i PSS.

PSS har ikke en indbygget definition af, hvor mange point der skal til for at have et højt stressniveau. En under-søgelse af sammenhængen mellem stress og risikoen for langtidssygemelding viser imidlertid, at den relative risiko stiger betydeligt ved en PSS-score på 16 point og opefter (11). Dette indikerer, at stress især udgør en risiko for helbredet i den del af befolkningen, der har dette stressniveau. I det følgende fokuseres der på denne gruppe, dvs. personer med en score på PSS på 16-40 point.


11

21

26 25

1713

2325

22

1719

23 2219

17

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

50

Pct

0- 4 5- 8 9- 12 13- 17 18- 40PSS- score

200620102013Signifikant større/mindre end i 2006Signifikant større/mindre end i 2010


FIGUR 7.7.SStressniveau. Udviklingen 2006-2013 og 2010-2013


114

FIGUR 7.8.SAndel med højt stressniveau (PSS≥16 point) - køn, alder og uddannelse. Udviklingen 2006-2013 og 2010-2013

- + - +År Pct

Alle 2013 24 |||||||||||||||||||||||| || -2 | -0,62010 25 |||||||||||||||||||||||||2006 26 ||||||||||||||||||||||||||

Køn

Mand 2013 21 ||||||||||||||||||||| | -1 -0,22010 21 |||||||||||||||||||||2006 22 ||||||||||||||||||||||

Kvinde 2013 28 |||||||||||||||||||||||||||| || -2 | -0,92010 29 |||||||||||||||||||||||||||||2006 30 ||||||||||||||||||||||||||||||

Alder

25-34 2013 25 ||||||||||||||||||||||||| | -1 | -12010 26 ||||||||||||||||||||||||||2006 26 ||||||||||||||||||||||||||

35-44 2013 26 |||||||||||||||||||||||||| | -0,9 0,8 |2010 25 |||||||||||||||||||||||||2006 27 |||||||||||||||||||||||||||

45-54 2013 25 ||||||||||||||||||||||||| -0,4 | -12010 26 ||||||||||||||||||||||||||2006 25 |||||||||||||||||||||||||

55-64 2013 21 ||||||||||||||||||||| ||| -3 || -22010 23 |||||||||||||||||||||||2006 24 ||||||||||||||||||||||||

65-74 2013 22 |||||||||||||||||||||| ||||| -5 -0,12010 22 ||||||||||||||||||||||2006 27 |||||||||||||||||||||||||||

75-79 2013 31 ||||||||||||||||||||||||||||||| 0,9 | 3 |||2010 28 ||||||||||||||||||||||||||||2006 31 |||||||||||||||||||||||||||||||

Uddannelsesniveau

Lavt 2013 35 ||||||||||||||||||||||||||||||||||| |||| -4 | -0,62010 35 |||||||||||||||||||||||||||||||||||2006 38 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||

Middel 2013 23 ||||||||||||||||||||||| || -2 -0,52010 24 ||||||||||||||||||||||||2006 25 |||||||||||||||||||||||||

Højt 2013 20 |||||||||||||||||||| 0,6 | 0,5 |2010 19 |||||||||||||||||||2006 19 |||||||||||||||||||




Stress - køn, alder og uddannelse

Figur 7.8.S viser andelen med et højt stressniveau i forhold til køn, alder og uddannelse i 2006, 2010 og 2013.Der er en signifikant mindre andel med et højt stress-niveau i 2013 i forhold til 2006 blandt:

• Kvinder• Personer i alderen 55-64 år• Personer i alderen 65-74 år• Personer med et lavt uddannelsesniveau• Personer med et middelhøjt uddannelsesniveau

Der er en signifikant mindre andel med et højt stressniveau i 2013 i forhold til 2010 blandt:

• Personer i alderen 55-64 år

Sammenfattende er der fra 2006 til 2013 sket et signifi-kant fald i forekomsten af et højt stressniveau blandt henholdsvis kvinder, personer i alderen 55-74 år samt personer med et lavt og middelhøjt uddannelsesniveau.



116

År Pct - + - +

Syddjurs 2013 25 ||||||||||||||||||||||||| 2 || 2 ||2010 24 ||||||||||||||||||||||||2006 24 ||||||||||||||||||||||||

Holstebro 2013 23 ||||||||||||||||||||||| || -2 1 |2010 21 |||||||||||||||||||||2006 25 |||||||||||||||||||||||||

Skanderborg 2013 23 ||||||||||||||||||||||| || -2 1 |2010 21 |||||||||||||||||||||2006 25 |||||||||||||||||||||||||

Skive 2013 26 |||||||||||||||||||||||||| -0,1 0,9 |2010 25 |||||||||||||||||||||||||2006 26 ||||||||||||||||||||||||||

Viborg 2013 24 |||||||||||||||||||||||| | -0,9 0,8 |2010 23 |||||||||||||||||||||||2006 25 |||||||||||||||||||||||||

Ikast-Brande 2013 25 ||||||||||||||||||||||||| -0,3 0,7 |2010 24 ||||||||||||||||||||||||2006 25 |||||||||||||||||||||||||

Herning 2013 25 ||||||||||||||||||||||||| | -0,9 0,7 |2010 24 ||||||||||||||||||||||||2006 26 ||||||||||||||||||||||||||

Norddjurs 2013 26 |||||||||||||||||||||||||| || -2 0,42010 26 ||||||||||||||||||||||||||2006 29 |||||||||||||||||||||||||||||

Ringkøbing-Skjern 2013 23 ||||||||||||||||||||||| 1 | 0,32010 22 ||||||||||||||||||||||2006 21 |||||||||||||||||||||

Horsens 2013 26 |||||||||||||||||||||||||| | -0,6 0,12010 26 ||||||||||||||||||||||||||2006 26 ||||||||||||||||||||||||||

Hedensted 2013 23 ||||||||||||||||||||||| ||| -3 -0,22010 23 |||||||||||||||||||||||2006 26 ||||||||||||||||||||||||||

Struer 2013 24 |||||||||||||||||||||||| ||||| -5 | -0,62010 24 ||||||||||||||||||||||||2006 28 ||||||||||||||||||||||||||||

Odder 2013 23 ||||||||||||||||||||||| -0,4 | -0,92010 24 ||||||||||||||||||||||||2006 24 ||||||||||||||||||||||||

Randers 2013 27 ||||||||||||||||||||||||||| | -0,7 || -22010 28 ||||||||||||||||||||||||||||2006 27 |||||||||||||||||||||||||||

Silkeborg 2013 23 ||||||||||||||||||||||| ||| -3 || -22010 25 |||||||||||||||||||||||||2006 26 ||||||||||||||||||||||||||

Samsø 2013 24 |||||||||||||||||||||||| |||||| -6 || -22010 26 ||||||||||||||||||||||||||2006 30 ||||||||||||||||||||||||||||||

Aarhus 2013 24 |||||||||||||||||||||||| ||| -3 || -22010 26 ||||||||||||||||||||||||||2006 27 |||||||||||||||||||||||||||

Favrskov 2013 21 ||||||||||||||||||||| |||| -4 ||| -32010 24 ||||||||||||||||||||||||2006 25 |||||||||||||||||||||||||

Lemvig 2013 22 |||||||||||||||||||||| ||||| -5 |||| -42010 26 ||||||||||||||||||||||||||2006 27 |||||||||||||||||||||||||||

Region Midtjylland 2013 24 |||||||||||||||||||||||| || -2 | -0,62010 25 |||||||||||||||||||||||||2006 26 ||||||||||||||||||||||||||



FIGUR 7.9.SAndel med højt stressniveau - kommuner. Udviklingen 2006-2013 og 2010-2013


Stress - kommuner

Figur 7.9.S viser andelen med højt stressniveau i kommu-nerne i 2006, 2010 og 2013.

Der er ikke sket signifikante ændringer i andelen med højt stressniveau fra 2006 til 2013 i hovedparten af kommunerne. I Lemvig og Aarhus er der imidlertid sket et signifikant fald, idet andelen med højt stressniveau er faldet fra 27 % til henholdsvis 22 % og 24 %. Ligeledes er der i Struer kommune sket et signifikant fald, idet an-delen med højt stressniveau er faldet fra 28 % til 24 %.

Der er tilsvarende ikke sket signifikante ændringer i an-delen med højt stressniveau fra 2010 til 2013 i hovedpar-ten af kommunerne. I Lemvig og Aarhus er der dog sket et signifikant fald, idet andelen med højt stressniveau er faldet fra 26 % til henholdsvis 22 % og 24 %.



118

Referencer

1. Jylhä M. What is self-rated health and why does it pre-dict mortality? Towards a unified conceptual model. Soc Sci Med. 2009 Aug; 69(3):307-16.

2. Kristensen TS, Bjørner J, Smith-Hansen L, Borg V, Skov T. Selvvurderet helbred og arbejdsmiljø – Er selvvurderet helbred et frugtbart og nyttigt begreb i arbejdsmiljø-forskning og forebyggelse. Arbejdsmiljøinstituttet og Institut for Folkesundhedsvidenskab. København: Arbejdsmiljøfondet, 1998.

3. Idler EL, Benyamini Y. Self-rated health and mortality: A review of twenty seven community studies. J Health Soc Beh. 1997; 38:21-37.

4. World Health Organisation. The first ten years. Geneva: World Health Organisation; 1958.

5. Kalia M. Assessing the economic impact of stress-the modern day hidden epidemic. Metabolism. 2002 Jun; 51(6 Suppl 1):49-53.

6. Pedersen A, Zachariae R, Bovbjerg DH. Influence of psychological stress on upper respiratory infection - a meta-analysis of prospective studies. Psychosom Med. 2010 Okt; 72(8):823-32.

7. Cohen S, Kamarch T, Mermelstein R. A global measure of perceived stress. J Health Soc Behav. 1983; 24:385–396.

8. Cohen S, Williamson G. Perceived stress in a probabil-ity sample of the United States. I: Spacapan S, Oskamp S, red. The social psychology of health. Newbury Park, CA: Sage; 1988. p. 31–67.

9. Cohen S, Tyrell DAJ, Smith AP. Negative life events, perceived stress, negative affect, and susceptibility to the common cold. J Pers Soc Psychol. 1993; 64:131-140.

10. Lazarus RS, Folkmann S. Stress, appraisal and Cop-ing. New York: Springer Publishing Company; 1984.

11. Kellenberger S, Larsen FB. Stress øger risikoen for sygefravær hos raske erhvervsaktive. Hvordan har du det? Online [internet]. 2008 Dec [citeret 2013 Okt 10]; 5. Tilgængelig fra: http://www.cfk.rm.dk/projekter/befolkningsunders%C3%B8gelser/hvordan+har+du+det-c7-/udgivelser


120

Ændringer i sygdomsmønsteret har betydning såvel for borgerne som for sundhedsvæsenet og det øvrige samfund. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på udviklingstendenser i sygdomsmønsteret. Det gælder i regionen som helhed, i kommunerne og i forskellige grupper af befolkningen. I dette kapitel beskrives ændringer i forekomsten af en række almindelige kroniske sygdomme. For det første for hver enkelt sygdom i regionen som helhed. Kan der iagt-tages tydelige udviklingstendenser?

Dernæst beskrives udviklingen i den samlede sygdoms-forekomst i kommunerne på baggrund af en rangordning af de 19 kommuner. Er forskellene i den samlede syg-domsforekomst, der kan iagttages mellem kommunerne i 2006, 2010 og 2013, stabile eller sker der forskydninger i kommunernes indbyrdes placering som følge af forskelle i udviklingen i sygdomsmønsteret? Herefter beskrives udviklingen i hver enkelt kommunes sygdomsprofil.

Den sidste del af kapitlet drejer sig om udviklingen i mul-tisygdom i regionen som helhed og i forhold til køn, alder og uddannelsesniveau samt i hver enkelt kommune.

Kroniske sygdomme i Hvordan har du det?

Hvordan har du det? 2013 indeholder oplysninger om forekomsten af 18 kroniske sygdomme. Der er imidlertid ikke fuldt sammenlignelige oplysninger om alle sygdom-me i Hvordan har du det? 2006, 2010 og 2013.

I 2010 og 2013 er der stillet separate spørgsmål om forekomsten af slidgigt og leddegigt. I 2006 blev der spurgt om slidgigt og leddegigt i ét spørgsmål. Af hensyn til sammenligneligheden er slidgigt og leddegigt i det følgende slået sammen til én sygdom i 2010 og 2013. Det gælder også i sammenligningsrapportens øvrige kapitler.

I 2013 er spørgsmålene vedrørende psykiske lidelser æn-dret i forhold til 2006 og 2010. Oplysningerne er derfor ikke sammenlignelige, og udviklingen i psykiske lidelser beskrives ikke i sammenligningsbindet.

Beskrivelsen af udviklingen i sygdomsmønsteret omfat-ter derfor 15 kroniske sygdomme.

De 15 sygdomme kan inddeles i syv potentielt livstruen-de kroniske sygdomme og otte ikke-livstruende kroniske sygdomme.

De syv potentielt livstruende sygdomme er:

• Forhøjet blodtryk• Hjertekrampe• Blodprop i hjertet• Hjerneblødning, blodprop i hjernen• Sukkersyge• Kræft• Kronisk bronkitis, for store lunger, rygerlunger (KOL)

De otte ikke-livstruende sygdomme er:

• Astma• Allergi• Slidgigt/leddegigt• Knogleskørhed• Diskusprolaps, andre rygsygdomme• Migræne, hyppig hovedpine• Tinnitus• Grå stær

Rapporteringen af de kroniske sygdomme bygger på svarpersonernes egne oplysninger. Besvarelserne afspejler derfor deltagernes egen sygdomsopfattelse. Denne er ikke nødvendigvis sammenfaldende med en lægelig vurdering. Ved hver sygdom er der spurgt, om man har sygdommen nu eller om man har haft den tidligere. Hvis man har haft den tidligere, er der spurgt til, om man fortsat har eftervirkninger af sygdommen.

I det følgende er aktuel sygdom og eftervirkninger slået sammen. Der skelnes således mellem personer, der ikke har sygdommen, og personer, der har sygdommen/har eftervirkninger af sygdommen.

Forekomsten af 15 kroniske sygdomme

Der er generelt sket en forøgelse i forekomsten af kro-nisk sygdom.

2006-2013. Der var en signifikant stigning i forekomsten af otte ud af 15 sygdomme. Se figur 8.1.S.

Størst er stigningen ved forhøjet blodtryk, hvor forekom-sten er steget fra 14 % til 20 %, slidgigt/leddegigt, som er steget fra 19 % til 22 % og allergi, som er steget fra 17 % til 19 %.

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM


FIGURDette er mastertekst

FIGUR 8.1.SForekomsten af kroniske sygdomme i Region Midtjylland (aktuel sygdom og eftervirkninger). Udviklingen 2006-2013 og 2010-2013

År Pct - + - +

Hjerte-kar

Forhøjet blodtryk 2013 20 |||||||||||||||||||| 5 ||||| 1,1 |2010 19 |||||||||||||||||||2006 14 ||||||||||||||

Hjertekrampe 2013 1,7 || -0,2 -0,22010 1,9 ||2006 1,8 ||

Blodprop i hjertet 2013 1,2 | 0,2 -0,12010 1,3 |2006 1,0 |

Hjerneblødning, blodprop i hjernen 2013 1,4 | 0 -0,12010 1,5 ||2006 1,4 |

Sukkersyge

2013 6 |||||| 1,6 || 0,7 |2010 5 |||||2006 4 ||||

Kræft

2013 2,9 ||| 1,2 | 0,6 |2010 2,3 ||2006 1,6 ||

Luftveje

Kronisk bronkitis, for store lunger, rygerlunger 2013 4 |||| -0,1 02010 4 ||||2006 4 ||||

Astma 2013 7 ||||||| 0,1 02010 7 |||||||2006 7 |||||||

Allergi

2013 19 ||||||||||||||||||| 3 ||| 1,3 |2010 18 ||||||||||||||||||2006 17 |||||||||||||||||

Muskel-skelet

Slidgigt, leddegigt 2013 22 |||||||||||||||||||||| 3 ||| 0,32010 22 ||||||||||||||||||||||2006 19 |||||||||||||||||||

Knogleskørhed 2013 4 |||| 1,3 | 0,5 |2010 3 |||2006 2,3 ||

Diskusprolaps, rygsygdom 2013 13 ||||||||||||| 0,3 0,22010 13 |||||||||||||2006 13 |||||||||||||

Nervesystem og sanseorganer

Migræne, hyppig hovedpine 2013 14 |||||||||||||| | -0,6 -0,32010 14 ||||||||||||||2006 15 |||||||||||||||

Tinnitus 2013 12 |||||||||||| 1,9 || 0,7 |2010 11 |||||||||||2006 10 ||||||||||

Grå stær 2013 4 |||| 1,1 | 0,42010 3 |||2006 2,4 ||



Tal markeret med fed = signifikant flere/færre

KAPITEL 8 | KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM


122

Stigningen i forekomsten af følgende sygdomme er statistisk signifikant:

• Forhøjet blodtryk *• Sukkersyge *• Kræft *• Allergi *• Slidgigt, leddegigt• Knogleskørhed *• Tinnitus *• Grå stær

Man bemærker, at der blandt de otte sygdomme både er potentielt livstruende og ikke-livstruende sygdomme, livsstilsbetingede og miljøbetingede sygdomme samt aldersrelaterede sygdomme. Der er med andre ord ikke nogen klar tendens i retning af, at det er en bestemt kategori af sygdomme, der bliver hyppigere.

2010-2013. Ved seks af de otte sygdomme var der også en – om end forholdsvis beskeden – stigning i forekom-sten fra 2010 til 2013.

Ved sygdomme markeret med * i ovenstående liste var stigningen ligeledes statistisk signifikant fra 2010 til 2013.

En uddybende analyse viser, at ændringer i befolknin-gens alders- og kønsfordeling fra 2006 til 2013 kun forklarer en mindre del af den øgede sygdomsforekomst (ikke vist) – mest ved grå stær og slidgigt/leddegigt, mindst ved kræft. Ved allergi ville man ved en uændret alderssammensætning af befolkningen have haft en større forøgelse end den, der faktisk har fundet sted.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at forøgelsen i den rapporterede forekomst af sygdom både kan skyldes, atder er sket en forøgelse af sygeligheden, at en større andel af sygdomstilfældene diagnosticeres, fx som følge af en mere intensiv diagnosticeringsindsats i almen praksis eller på hospitalerne, eller at flere med en given sygdom overlever eller kommer over sygdommen, men har eftervirkninger.

Det er derfor ikke muligt at konkludere, at forøgelsen af sygdomsforekomsten også har ført til en forøgelse af sygdomsbyrden, forstået som en større forekomst af kroniske sygdomme, der afstedkommer dødsfald og forringet livskvalitet og funktionsevne. Det vil kræve yderligere analyser at afgøre det.

Uanset hvad, der ligger bag væksten i antallet af kendte sygdomme hos borgerne – øget sygelighed, øget diagnosticering eller øget overlevelse og bedre be- handlingsresultater – afspejler tallene en voksende efter-spørgsel efter sundhedsvæsnets ydelser.

Rangordning af kommunerne efter sygdomsforekomst

Der er foretaget en rangordning af kommunerne i forhold til forekomsten af kroniske sygdomme i 2006, 2010 og 2013. Beregningen er foretaget ud fra de 15 sygdomme, der er sammenlignelige oplysninger om i de tre år. De enkelte kommuners placering på rangstigen for 2013 afviger derfor fra 0 til 5 trin fra rangordningen i bind 1, som er baseret på 18 sygdomme.

Rangordningen er lavet således: Først er der foretaget en rangordning af kommunerne for hver sygdom fra laveste forekomst (rang nr. 1) til højeste forekomst (rang nr. 15). Dernæst er den enkelte kommunes placering på rangstigen for samtlige sygdomme lagt sammen, og kommunerne er sorteret efter stigende rangsum.

En placering i toppen af tabellen er ensbetydende med en lavere sygdomsforekomst end i de øvrige kommuner, mens en placering i bunden af tabellen er ensbetydende med en større sygdomsforekomst.

Kommunernes placering på rangstigen for sygdoms-forekomst i 2006, 2010 og 2013 ses i figur 8.2.S.

2006-2013. Der er sket en del ændringer i kommunernes placering på rangstigen i 2006 og 2013. To kommuner har bevæget sig fem eller flere placeringer op ad rangstigen:

• Aarhus• Norddjurs

Fire kommuner har bevæget sig fem eller flere placerin-ger ned ad rangstigen:

• Viborg• Horsens• Ringkøbing-Skjern• Ikast-Brande

Den største forandring er sket i Aarhus, som er gået fra en placering som nr. 12 til nr. 1. Det er ikke et udtryk for, at der er sket et fald i forekomsten af kroniske sygdom-me i Aarhus, blot er sygdomsforekomsten steget mere i de fleste andre kommuner (se næste afsnit).

Den næststørste forandring er sket i Horsens og Viborg, der begge er rykket ni pladser ned ad rangstigen.

2010-2013. Ændringerne i kommunernes placering på rangstigen har været mindre fra 2010 til 2013.



FIGUR 8.2.SKommunernes rangorden i forhold til sygdomsbelastning i 2006, 2010 og 2013. Rangordningen er baseret på forekom-sten af de 15 kroniske sygdomme, der er sammenlignelige oplysninger om for de tre år

Rang 2006 Rang 2010 Rang 2013

Mindste sygdomsforekomst 1 Viborg 1 Aarhus 1 Aarhus

2 Odder 2 Skanderborg 2 Favrskov

3 Ringkøbing-Skjern 3 Hedensted 3 Silkeborg

4 Hedensted 4 Viborg 4 Odder

5 Silkeborg 5 Odder 5 Holstebro

6 Favrskov 6 Favrskov 6 Skanderborg

7 Skanderborg 7 Ringkøbing-Skjern 7 Herning

8 Holstebro 8 Ikast-Brande 8 Hedensted

9 Horsens 9 Holstebro 9 Ringkøbing-Skjern

10 Ikast-Brande 10 Herning 10 Viborg

11 Herning 11 Struer 11 Norddjurs

12 Aarhus 12 Silkeborg 12 Randers

13 Skive 13 Samsø 13 Struer

14 Struer 14 Norddjurs 14 Samsø

15 Syddjurs 15 Horsens 15 Syddjurs

16 Randers 16 Lemvig 16 Ikast-Brande

17 Norddjurs 17 Syddjurs 17 Skive

18 Samsø 18 Skive 18 Horsens

Største sygdomsforekomst 19 Lemvig 19 Randers 19 Lemvig

To kommuner har bevæget sig fem eller flere placeringer op ad rangstigen:

• Silkeborg• Randers

Tre kommuner har bevæget sig fem eller flere placeringer ned ad rangstigen:

• Viborg• Ikast-Brande• Hedensted

Den største forandring er sket i Silkeborg, der har bevæget sig fra en placering som nr. 12 til nr. 3.

Næststørste forandring er sket i Ikast-Brande, der er ryk-ket otte placeringer ned ad rangstigen og Randers, der er rykket syv placeringer opad.

Generelt er der en betydelig grad af stabilitet i kommu-nernes placering på rangstigen over sygdomsforekomst. Det kan beskrives ved hjælp af korrelationskoefficienten mellem rangordenen for henholdsvis 2006/2013 og 2010/2013.

Korrelationskoefficienten kan antage værdier mellem 1 (perfekt positiv korrelation) og -1 (perfekt negativ kor-relation).

Korrelationskoefficienten mellem rangordenen i 2006 og 2013 er 0,56, hvilket indikerer en moderat til stærk sam-menhæng.

Korrelationskoefficienten mellem rangordenen i 2010 og 2013 er 0,68, hvilket indikerer en stærk sammenhæng.


124

Sygdomsprofiler for kommunerne

Der er generelt sket en forøgelse af sygdomsforekom-sten i kommunerne.

2006-2013. Der er sket en statistisk signifikant forøgelse af forekomsten af en eller flere sygdomme i alle 19 kom-muner, jf. figur 8.3.S-8.21.S. I alt er sygdomsforekomsten steget i 73 tilfælde ud af 285 mulige (19 kommuner x 15 kroniske sygdomme) svarende til 25 % af de mulige til-fælde. I tre tilfælde er der en signifikant lavere forekomst af en sygdom i 2013 sammenlignet med 2006.

Horsens er den kommune, hvor der er sket en forøgelse i forekomsten af flest sygdomme. Her forekommer syv af de 15 kroniske sygdomme hyppigere. I Struer er seks sygdomme blevet hyppigere. I seks kommuner er fem sygdomme blevet hyppigere: Herning, Odder, Ring-købing-Skjern, Skanderborg, Syddjurs og Viborg. I de resterende 11 kommuner er mellem en og fire sygdom-me blevet hyppigere.

Der er en øget forekomst ved 12 af de 15 kroniske syg-domme. Forekomsten er uændret i alle kommuner ved blodprop i hjertet, astma og kronisk bronkitis/for store lunger/rygerlunger.

Især er forekomsten af forhøjet blodtryk forøget. I 17 kommuner rapporteres der en signifikant højere forekomst af forhøjet blodtryk. Kun i Aarhus og på Samsø er der ikke sket nogen forøgelse.

Kræft og knogleskørhed forekommer hyppigere i ni kom-muner. Sukkersyge og slidgigt/leddegigt forekommer hyppigere i otte kommuner. Allergi forekommer hyppi-gere i syv kommuner. Grå stær forekommer hyppigere i seks kommuner. De resterende fem sygdomme forekom-mer hyppigere i mellem en og fire kommuner.

2010-2013. Der er sket en statistisk signifikant forøgelse af en eller flere sygdomme i 12 kommuner. I alt er syg-domsforekomsten steget i 20 tilfælde ud af 285 mulige. I ét tilfælde er forekomsten faldet.

Der er en øget forekomst ved 13 ud af de 15 kroniske sygdomme. Forekomsten er uændret i alle kommuner ved hjerneblødning/blodprop i hjernen og astma.


FIGUR 8.3.SForekomsten af kroniske sygdomme i Favrskov Kommune (aktuel sygdom og eftervirkninger). Udviklingen 2006-2013 og 2010-2013


FavrskovÅr Pct - + - +

Hjerte-kar

Forhøjet blodtryk 2013 18 |||||||||||||||||| 4 |||| 1,4 |2010 17 |||||||||||||||||2006 14 ||||||||||||||

Hjertekrampe 2013 0,9 | | -0,5 -0,42010 1,3 |2006 1,4 |

Blodprop i hjertet 2013 0,9 | 0,1 -0,22010 1,0 |2006 0,8 |

Hjerneblødning, blodprop i hjernen 2013 1,3 | 0,9 | -0,42010 1,7 ||2006 0,4

Sukkersyge

2013 5 ||||| 1,1 | 02010 5 |||||2006 4 ||||

Kræft

2013 3 ||| 0,5 | 0,42010 2,1 ||2006 2,1 ||

Luftveje

Kronisk bronkitis, for store lunger, rygerlunger 2013 4 |||| 0,9 | | -0,52010 5 |||||2006 4 ||||

Astma 2013 6 |||||| | -1 -0,32010 6 ||||||2006 7 |||||||

Allergi

2013 19 ||||||||||||||||||| 3 ||| 2 ||2010 17 |||||||||||||||||2006 15 |||||||||||||||

Muskel-skelet

Slidgigt, leddegigt 2013 20 |||||||||||||||||||| 1,2 | | -0,92010 21 |||||||||||||||||||||2006 18 ||||||||||||||||||

Knogleskørhed 2013 3 ||| 0,5 | | -0,92010 4 ||||2006 2,5 ||

Diskusprolaps, rygsygdom 2013 13 ||||||||||||| || -1,6 | -1,32010 14 ||||||||||||||2006 14 ||||||||||||||


Migræne, hyppig hovedpine 2013 13 ||||||||||||| || -1,5 || -1,82010 15 |||||||||||||||2006 15 |||||||||||||||

Tinnitus 2013 12 |||||||||||| 1,3 | 0,8 |2010 11 |||||||||||2006 10 ||||||||||

Grå stær 2013 3 ||| 1,6 || 0,8 |2010 2,6 |||2006 1,7 ||




126

HedenstedÅr Pct - + - +

Hjerte-kar

Forhøjet blodtryk 2013 24 |||||||||||||||||||||||| 9 ||||||||| 4 ||||2010 19 |||||||||||||||||||2006 15 |||||||||||||||

Hjertekrampe 2013 1,7 || -0,4 | -1,32010 2,9 |||2006 2,0 ||

Blodprop i hjertet 2013 1,3 | 0,7 | 0,8 |2010 0,6 |2006 0,6 |

Hjerneblødning, blodprop i hjernen 2013 1,2 | 0,4 0,42010 0,8 |2006 0,9 |

Sukkersyge

2013 6 |||||| 3 ||| 1,8 ||2010 4 ||||2006 4 ||||

Kræft

2013 2,3 || -0,4 0,5 |2010 1,8 ||2006 2,7 |||

Luftveje

Kronisk bronkitis, for store lunger, rygerlunger 2013 4 |||| | -0,6 0,42010 4 ||||2006 5 |||||

Astma 2013 6 |||||| 0,3 02010 6 ||||||2006 6 ||||||

Allergi

2013 17 ||||||||||||||||| 2 || 1,3 |2010 16 ||||||||||||||||2006 15 |||||||||||||||

Muskel-skelet

Slidgigt, leddegigt 2013 22 |||||||||||||||||||||| 3 ||| 0,6 |2010 22 ||||||||||||||||||||||2006 19 |||||||||||||||||||

Knogleskørhed 2013 3 ||| 1,3 | -0,12010 2,9 |||2006 1,6 ||

Diskusprolaps, rygsygdom 2013 15 ||||||||||||||| 4 |||| 1,7 ||2010 13 |||||||||||||2006 11 |||||||||||


Migræne, hyppig hovedpine 2013 14 |||||||||||||| | -1 -0,42010 15 |||||||||||||||2006 15 |||||||||||||||

Tinnitus 2013 12 |||||||||||| 2 || 0,42010 12 ||||||||||||2006 10 ||||||||||

Grå stær 2013 4 |||| 2 || 1,1 |2010 2,9 |||2006 2,0 ||

FIGUR 8.4.SForekomsten af kroniske sygdomme i Hedensted Kommune (aktuel sygdom og eftervirkninger). Udviklingen 2006-2013 og 2010-2013



REGION MIDTJYLLAND


127

HerningÅr Pct - + - +

Hjerte-kar

Forhøjet blodtryk 2013 20 |||||||||||||||||||| 5 ||||| 0,12010 20 ||||||||||||||||||||2006 15 |||||||||||||||

Hjertekrampe 2013 2,3 || 0,9 | 0,32010 1,9 ||2006 1,4 |

Blodprop i hjertet 2013 1,2 | 0,1 -0,22010 1,5 ||2006 1,2 |

Hjerneblødning, blodprop i hjernen 2013 1,2 | -0,2 | -0,52010 1,6 ||2006 1,4 |

Sukkersyge

2013 7 ||||||| 4 |||| 2 ||2010 5 |||||2006 3 |||

Kræft

2013 2,5 ||| 1,1 | 0,22010 2,4 ||2006 1,4 |

Luftveje

Kronisk bronkitis, for store lunger, rygerlunger 2013 2,7 ||| || -1,6 || -22010 5 |||||2006 4 ||||

Astma 2013 6 |||||| | -0,5 | -0,62010 7 |||||||2006 7 |||||||

Allergi

2013 21 ||||||||||||||||||||| 5 ||||| 3 |||2010 18 ||||||||||||||||||2006 16 ||||||||||||||||

Muskel-skelet

Slidgigt, leddegigt 2013 24 |||||||||||||||||||||||| 5 ||||| 3 |||2010 22 ||||||||||||||||||||||2006 19 |||||||||||||||||||

Knogleskørhed 2013 3 ||| 0,6 | 1,3 |2010 2,1 ||2006 2,7 |||

Diskusprolaps, rygsygdom 2013 13 ||||||||||||| 0,1 02010 13 |||||||||||||2006 13 |||||||||||||


Migræne, hyppig hovedpine 2013 15 ||||||||||||||| -0,4 1,8 ||2010 13 |||||||||||||2006 15 |||||||||||||||

Tinnitus 2013 11 ||||||||||| 0,8 | | -1,12010 12 ||||||||||||2006 11 |||||||||||

Grå stær 2013 4 |||| 2 || 0,42010 3 |||2006 1,4 |


FIGUR 8.5.SForekomsten af kroniske sygdomme i Herning Kommune (aktuel sygdom og eftervirkninger). Udviklingen 2006-2013 og 2010-2013




128

HolstebroÅr Pct - + - +

Hjerte-kar

Forhøjet blodtryk 2013 21 ||||||||||||||||||||| 8 |||||||| 1,6 ||2010 20 ||||||||||||||||||||2006 14 ||||||||||||||

Hjertekrampe 2013 1,9 || 0,8 | -0,42010 2,3 ||2006 1,1 |

Blodprop i hjertet 2013 0,9 | 0,3 | -0,82010 1,7 ||2006 0,6 |

Hjerneblødning, blodprop i hjernen 2013 1,1 | -0,3 -0,22010 1,3 |2006 1,4 |

Sukkersyge

2013 6 |||||| 1,3 | 1,5 ||2010 4 ||||2006 4 ||||

Kræft

2013 1,8 || 0,5 | 0,6 |2010 1,7 ||2006 1,8 ||

Luftveje

Kronisk bronkitis, for store lunger, rygerlunger 2013 4 |||| -0,3 -0,22010 4 ||||2006 4 ||||

Astma 2013 7 ||||||| -0,2 -0,32010 7 |||||||2006 7 |||||||

Allergi

2013 17 ||||||||||||||||| 2 || 0,22010 17 |||||||||||||||||2006 15 |||||||||||||||

Muskel-skelet

Slidgigt, leddegigt 2013 21 ||||||||||||||||||||| 0,9 | || -1,62010 23 |||||||||||||||||||||||2006 20 ||||||||||||||||||||

Knogleskørhed 2013 3 ||| 1,2 | 0,7 |2010 2,7 |||2006 2,3 ||

Diskusprolaps, rygsygdom 2013 12 |||||||||||| 0,4 -0,22010 12 ||||||||||||2006 12 ||||||||||||


Migræne, hyppig hovedpine 2013 15 ||||||||||||||| 1,3 | -0,12010 15 |||||||||||||||2006 14 ||||||||||||||

Tinnitus 2013 13 ||||||||||||| 1,1 | 1,8 ||2010 11 |||||||||||2006 12 ||||||||||||

Grå stær 2013 4 |||| 1,3 | 0,22010 4 ||||2006 2,7 |||

FIGUR 8.6.SForekomsten af kroniske sygdomme i Holstebro Kommune (aktuel sygdom og eftervirkninger). Udviklingen 2006-2013 og 2010-2013



REGION MIDTJYLLAND


129


FIGUR 8.7.SForekomsten af kroniske sygdomme i Horsens Kommune (aktuel sygdom og eftervirkninger). Udviklingen 2006-2013 og 2010-2013

HorsensÅr Pct - + - +

Hjerte-kar

Forhøjet blodtryk 2013 23 ||||||||||||||||||||||| 8 |||||||| 1,7 ||2010 21 |||||||||||||||||||||2006 15 |||||||||||||||

Hjertekrampe 2013 2,7 ||| 1,4 | -0,42010 3 |||2006 1,3 |

Blodprop i hjertet 2013 1,2 | 0,3 -0,42010 1,6 ||2006 0,9 |

Hjerneblødning, blodprop i hjernen 2013 1,4 | | -0,8 -0,32010 1,7 ||2006 2,3 ||

Sukkersyge

2013 7 ||||||| 2 || 0,9 |2010 6 ||||||2006 4 ||||

Kræft

2013 2,8 ||| 2 || 0,42010 2,4 ||2006 0,6 |

Luftveje

Kronisk bronkitis, for store lunger, rygerlunger 2013 4 |||| 0 -0,22010 5 |||||2006 4 ||||

Astma 2013 8 |||||||| 2 || 1,5 ||2010 7 |||||||2006 6 ||||||

Allergi

2013 21 ||||||||||||||||||||| 6 |||||| 2 ||2010 18 ||||||||||||||||||2006 15 |||||||||||||||

Muskel-skelet

Slidgigt, leddegigt 2013 23 ||||||||||||||||||||||| 5 ||||| 1,9 ||2010 21 |||||||||||||||||||||2006 19 |||||||||||||||||||

Knogleskørhed 2013 3 ||| 1,2 | 0,7 |2010 2,7 |||2006 2,3 ||

Diskusprolaps, rygsygdom 2013 13 ||||||||||||| 1,8 || | -0,72010 14 ||||||||||||||2006 12 ||||||||||||


Migræne, hyppig hovedpine 2013 15 ||||||||||||||| | -1,1 0,42010 15 |||||||||||||||2006 16 ||||||||||||||||

Tinnitus 2013 12 |||||||||||| 4 |||| 1 |2010 11 |||||||||||2006 9 |||||||||

Grå stær 2013 3 ||| 1,2 | 0,8 |2010 2,4 ||2006 2,0 ||




130

FIGUR 8.8.SForekomsten af kroniske sygdomme i Ikast-Brande Kommune (aktuel sygdom og eftervirkninger). Udviklingen 2006-2013 og 2010-2013

Ikast-BrandeÅr Pct - + - +

Hjerte-kar

Forhøjet blodtryk 2013 21 ||||||||||||||||||||| 6 |||||| 3 |||2010 18 ||||||||||||||||||2006 15 |||||||||||||||

Hjertekrampe 2013 2,2 || 0,4 1,1 |2010 1,1 |2006 1,8 ||

Blodprop i hjertet 2013 1,1 | 0,5 | -0,12010 1,2 |2006 0,6 |

Hjerneblødning, blodprop i hjernen 2013 1,4 | -0,4 0,22010 1,2 |2006 1,8 ||

Sukkersyge

2013 5 ||||| 1,6 || 0,8 |2010 5 |||||2006 4 ||||

Kræft

2013 3 ||| 1,4 | 0,8 |2010 2,2 ||2006 1,6 ||

Luftveje

Kronisk bronkitis, for store lunger, rygerlunger 2013 5 ||||| 0,1 | -0,52010 5 |||||2006 5 |||||

Astma 2013 6 |||||| -0,1 | -0,62010 7 |||||||2006 6 ||||||

Allergi

2013 18 |||||||||||||||||| 3 ||| 0,6 |2010 17 |||||||||||||||||2006 14 ||||||||||||||

Muskel-skelet

Slidgigt, leddegigt 2013 23 ||||||||||||||||||||||| 1,9 || 1,3 |2010 22 ||||||||||||||||||||||2006 21 |||||||||||||||||||||

Knogleskørhed 2013 4 |||| 1 | 0,32010 3 |||2006 2,7 |||

Diskusprolaps, rygsygdom 2013 15 ||||||||||||||| 2 || 3 |||2010 12 ||||||||||||2006 13 |||||||||||||


Migræne, hyppig hovedpine 2013 15 ||||||||||||||| -0,3 | -0,62010 16 ||||||||||||||||2006 16 ||||||||||||||||

Tinnitus 2013 12 |||||||||||| 2 || 0,22010 11 |||||||||||2006 9 |||||||||

Grå stær 2013 4 |||| 1,6 || 0,8 |2010 3 |||2006 2,3 ||



REGION MIDTJYLLAND


131

FIGUR 8.9.SForekomsten af kroniske sygdomme i Lemvig Kommune (aktuel sygdom og eftervirkninger). Udviklingen 2006-2013 og 2010-2013


LemvigÅr Pct - + - +

Hjerte-kar

Forhøjet blodtryk 2013 23 ||||||||||||||||||||||| 5 ||||| -0,12010 23 |||||||||||||||||||||||2006 18 ||||||||||||||||||

Hjertekrampe 2013 2,2 || -0,3 -0,12010 2,3 ||2006 3 |||

Blodprop i hjertet 2013 1,6 || 0,3 -0,42010 2,1 ||2006 1,4 |

Hjerneblødning, blodprop i hjernen 2013 2,1 || 0,2 0,42010 1,7 ||2006 1,9 ||

Sukkersyge

2013 6 |||||| 2 || 0,42010 6 ||||||2006 4 ||||

Kræft

2013 3 ||| 1 | 1,3 |2010 1,9 ||2006 2,2 ||

Luftveje

Kronisk bronkitis, for store lunger, rygerlunger 2013 5 ||||| 1,6 || 02010 5 |||||2006 3 |||

Astma 2013 6 |||||| | -1,4 | -0,72010 7 |||||||2006 7 |||||||

Allergi

2013 15 ||||||||||||||| | -1,1 -0,22010 15 |||||||||||||||2006 16 ||||||||||||||||

Muskel-skelet

Slidgigt, leddegigt 2013 26 |||||||||||||||||||||||||| 3 ||| | -0,52010 26 ||||||||||||||||||||||||||2006 22 ||||||||||||||||||||||

Knogleskørhed 2013 3 ||| 1,4 | 0,22010 3 |||2006 2,0 ||

Diskusprolaps, rygsygdom 2013 14 |||||||||||||| ||| -2,5 0,42010 13 |||||||||||||2006 16 ||||||||||||||||


Migræne, hyppig hovedpine 2013 12 |||||||||||| || -2,4 ||| -2,52010 15 |||||||||||||||2006 15 |||||||||||||||

Tinnitus 2013 14 |||||||||||||| 2 || 5 |||||2010 10 ||||||||||2006 12 ||||||||||||

Grå stær 2013 4 |||| 1,8 || 0,22010 4 ||||2006 2,4 ||




132

FIGUR 8.10.SForekomsten af kroniske sygdomme i Norddjurs Kommune (aktuel sygdom og eftervirkninger). Udviklingen 2006-2013 og 2010-2013

NorddjursÅr Pct - + - +

Hjerte-kar

Forhøjet blodtryk 2013 21 ||||||||||||||||||||| 5 ||||| 1,5 ||2010 19 |||||||||||||||||||2006 16 ||||||||||||||||

Hjertekrampe 2013 1,9 || 0 -0,42010 2,3 ||2006 1,9 ||

Blodprop i hjertet 2013 1,5 || 0,7 | -0,32010 1,8 ||2006 0,8 |

Hjerneblødning, blodprop i hjernen 2013 1,7 || 0,6 | | -0,62010 2,3 ||2006 1,1 |

Sukkersyge

2013 6 |||||| 0,5 | | -0,82010 6 ||||||2006 5 |||||

Kræft

2013 4 |||| 2 || 2 ||2010 2,0 ||2006 2,0 ||

Luftveje

Kronisk bronkitis, for store lunger, rygerlunger 2013 4 |||| -0,2 0,8 |2010 3 |||2006 4 ||||

Astma 2013 7 ||||||| | -0,8 | -1,12010 8 ||||||||2006 8 ||||||||

Allergi

2013 16 |||||||||||||||| 0,1 0,22010 16 ||||||||||||||||2006 16 ||||||||||||||||

Muskel-skelet

Slidgigt, leddegigt 2013 23 ||||||||||||||||||||||| 2 || 0,8 |2010 23 |||||||||||||||||||||||2006 21 |||||||||||||||||||||

Knogleskørhed 2013 3 ||| | -0,5 02010 2,6 |||2006 2,5 |||

Diskusprolaps, rygsygdom 2013 14 |||||||||||||| 0,3 1,3 |2010 13 |||||||||||||2006 14 ||||||||||||||


Migræne, hyppig hovedpine 2013 13 ||||||||||||| || -1,5 | -0,92010 14 ||||||||||||||2006 15 |||||||||||||||

Tinnitus 2013 12 |||||||||||| 0,8 | -0,42010 13 |||||||||||||2006 12 ||||||||||||

Grå stær 2013 5 ||||| 0,9 | 0,7 |2010 4 ||||2006 4 ||||



REGION MIDTJYLLAND


133

FIGUR 8.11.SForekomsten af kroniske sygdomme i Odder Kommune (aktuel sygdom og eftervirkninger). Udviklingen 2006-2013 og 2010-2013


OdderÅr Pct - + - +

Hjerte-kar

Forhøjet blodtryk 2013 17 ||||||||||||||||| 5 ||||| | -1,22010 18 ||||||||||||||||||2006 12 ||||||||||||

Hjertekrampe 2013 1,9 || -0,3 -0,42010 2,2 ||2006 2,3 ||

Blodprop i hjertet 2013 1,4 | 0,5 | 0,32010 1,1 |2006 1,0 |

Hjerneblødning, blodprop i hjernen 2013 1,5 || 0,1 -0,22010 1,7 ||2006 1,3 |

Sukkersyge

2013 5 ||||| 2 || 0,6 |2010 5 |||||2006 3 |||

Kræft

2013 3 ||| 1,3 | -0,12010 3 |||2006 1,7 ||

Luftveje

Kronisk bronkitis, for store lunger, rygerlunger 2013 4 |||| 0,8 | -0,12010 4 ||||2006 4 ||||

Astma 2013 6 |||||| 0,6 | 0,8 |2010 5 |||||2006 5 |||||

Allergi

2013 20 |||||||||||||||||||| 5 ||||| 4 ||||2010 16 ||||||||||||||||2006 15 |||||||||||||||

Muskel-skelet

Slidgigt, leddegigt 2013 23 ||||||||||||||||||||||| 3 ||| 2 ||2010 21 |||||||||||||||||||||2006 20 ||||||||||||||||||||

Knogleskørhed 2013 2,5 || 1,2 | -0,22010 2,7 |||2006 1,3 |

Diskusprolaps, rygsygdom 2013 14 |||||||||||||| 0,9 | 0,9 |2010 13 |||||||||||||2006 13 |||||||||||||


Migræne, hyppig hovedpine 2013 14 |||||||||||||| 2 || | -0,52010 14 ||||||||||||||2006 12 ||||||||||||

Tinnitus 2013 11 ||||||||||| 0,4 0,42010 11 |||||||||||2006 11 |||||||||||

Grå stær 2013 4 |||| 0,6 | 0,22010 3 |||2006 3 |||




134

FIGUR 8.12.SForekomsten af kroniske sygdomme i Randers Kommune (aktuel sygdom og eftervirkninger). Udviklingen 2006-2013 og 2010-2013

RandersÅr Pct - + - +

Hjerte-kar

Forhøjet blodtryk 2013 23 ||||||||||||||||||||||| 8 |||||||| 3 |||2010 20 ||||||||||||||||||||2006 15 |||||||||||||||

Hjertekrampe 2013 1,8 || | -0,5 -0,32010 2,1 ||2006 2,3 ||

Blodprop i hjertet 2013 1,0 | -0,4 | -0,82010 1,8 ||2006 1,4 |

Hjerneblødning, blodprop i hjernen 2013 1,8 || -0,2 0,32010 1,4 |2006 1,9 ||

Sukkersyge

2013 5 ||||| 1,8 || | -0,82010 6 ||||||2006 4 ||||

Kræft

2013 2,5 ||| 1,5 || 0,22010 2,4 ||2006 1,0 |

Luftveje

Kronisk bronkitis, for store lunger, rygerlunger 2013 5 ||||| -0,2 0,42010 4 ||||2006 5 |||||

Astma 2013 6 |||||| | -1,1 || -1,62010 7 |||||||2006 7 |||||||

Allergi

2013 19 ||||||||||||||||||| 3 ||| 0,12010 19 |||||||||||||||||||2006 16 ||||||||||||||||

Muskel-skelet

Slidgigt, leddegigt 2013 23 ||||||||||||||||||||||| 3 ||| 0,7 |2010 22 ||||||||||||||||||||||2006 20 ||||||||||||||||||||

Knogleskørhed 2013 4 |||| 1,6 || 0,12010 4 ||||2006 2,5 |||

Diskusprolaps, rygsygdom 2013 14 |||||||||||||| | -0,7 || -2,22010 16 ||||||||||||||||2006 14 ||||||||||||||


Migræne, hyppig hovedpine 2013 14 |||||||||||||| 0,2 02010 14 ||||||||||||||2006 14 ||||||||||||||

Tinnitus 2013 12 |||||||||||| 0,6 | 0,5 |2010 12 ||||||||||||2006 12 ||||||||||||

Grå stær 2013 4 |||| 0,5 | | -1,22010 5 |||||2006 4 ||||



REGION MIDTJYLLAND


135

FIGUR 8.13.SForekomsten af kroniske sygdomme i Ringkøbing-Skjern Kommune (aktuel sygdom og eftervirkninger). Udviklingen 2006-2013 og 2010-2013


Ringkøbing-SkjernÅr Pct - + - +

Hjerte-kar

Forhøjet blodtryk 2013 21 ||||||||||||||||||||| 7 ||||||| 2 ||2010 18 ||||||||||||||||||2006 14 ||||||||||||||

Hjertekrampe 2013 2,0 || 0,4 -0,22010 2,1 ||2006 1,5 ||

Blodprop i hjertet 2013 2 || 0,5 | 0,6 |2010 1,7 ||2006 1,7 ||

Hjerneblødning, blodprop i hjernen 2013 1,5 || 0,5 | | -0,82010 2 ||2006 1,0 |

Sukkersyge

2013 6 |||||| 1,3 | | -1,12010 7 |||||||2006 4 ||||

Kræft

2013 2,9 ||| 0,6 | 0,7 |2010 2,3 ||2006 2,3 ||

Luftveje

Kronisk bronkitis, for store lunger, rygerlunger 2013 4 |||| 0,7 | 0,22010 4 ||||2006 4 ||||

Astma 2013 5 ||||| | -0,7 -0,32010 6 ||||||2006 6 ||||||

Allergi

2013 16 |||||||||||||||| 1,6 || 1 |2010 15 |||||||||||||||2006 15 |||||||||||||||

Muskel-skelet

Slidgigt, leddegigt 2013 27 ||||||||||||||||||||||||||| 10 |||||||||| 4 ||||2010 23 |||||||||||||||||||||||2006 17 |||||||||||||||||

Knogleskørhed 2013 2,9 ||| 1,3 | 0,5 |2010 2,3 ||2006 1,6 ||

Diskusprolaps, rygsygdom 2013 16 |||||||||||||||| 4 |||| 2 ||2010 14 ||||||||||||||2006 12 ||||||||||||


Migræne, hyppig hovedpine 2013 13 ||||||||||||| 1,3 | | -1,42010 15 |||||||||||||||2006 12 ||||||||||||

Tinnitus 2013 13 ||||||||||||| 4 |||| 3 |||2010 10 ||||||||||2006 9 |||||||||

Grå stær 2013 3 ||| 0,6 | 0,12010 3 |||2006 2,7 |||




136

FIGUR 8.14.SForekomsten af kroniske sygdomme i Samsø Kommune (aktuel sygdom og eftervirkninger). Udviklingen 2006-2013 og 2010-2013

SamsøÅr Pct - + - +

Hjerte-kar

Forhøjet blodtryk 2013 24 |||||||||||||||||||||||| | -0,7 3 |||2010 20 ||||||||||||||||||||2006 24 ||||||||||||||||||||||||

Hjertekrampe 2013 1,4 | | -0,5 0,5 |2010 0,9 |2006 1,9 ||

Blodprop i hjertet 2013 1,0 | 0 | -1,42010 2,3 ||2006 1,0 |

Hjerneblødning, blodprop i hjernen 2013 2,6 ||| 0,6 | 0,5 |2010 2,0 ||2006 2,0 ||

Sukkersyge

2013 6 |||||| 1,6 || 1,1 |2010 5 |||||2006 5 |||||

Kræft

2013 2,6 ||| 0,5 | -0,32010 2,9 |||2006 2,1 ||

Luftveje

Kronisk bronkitis, for store lunger, rygerlunger 2013 5 ||||| -0,1 | -0,62010 5 |||||2006 5 |||||

Astma 2013 6 |||||| 0,6 | 1,1 |2010 5 |||||2006 5 |||||

Allergi

2013 15 ||||||||||||||| 1,6 || 2 ||2010 13 |||||||||||||2006 13 |||||||||||||

Muskel-skelet

Slidgigt, leddegigt 2013 32 |||||||||||||||||||||||||||||||| 8 |||||||| 3 |||2010 29 |||||||||||||||||||||||||||||2006 24 ||||||||||||||||||||||||

Knogleskørhed 2013 2,3 || -0,2 0,12010 2,2 ||2006 2,5 |||

Diskusprolaps, rygsygdom 2013 16 |||||||||||||||| 2 || 1,7 ||2010 15 |||||||||||||||2006 14 ||||||||||||||


Migræne, hyppig hovedpine 2013 11 ||||||||||| |||| -4,3 | -1,42010 12 ||||||||||||2006 15 |||||||||||||||

Tinnitus 2013 14 |||||||||||||| 3 ||| 0,42010 14 ||||||||||||||2006 12 ||||||||||||

Grå stær 2013 5 ||||| 1,3 | 2 ||2010 3 |||2006 4 ||||



REGION MIDTJYLLAND


137

FIGUR 8.15.SForekomsten af kroniske sygdomme i Silkeborg Kommune (aktuel sygdom og eftervirkninger). Udviklingen 2006-2013 og 2010-2013


SilkeborgÅr Pct - + - +

Hjerte-kar

Forhøjet blodtryk 2013 19 ||||||||||||||||||| 7 ||||||| 3 |||2010 16 ||||||||||||||||2006 12 ||||||||||||

Hjertekrampe 2013 1,5 || -0,3 -0,32010 1,8 ||2006 1,8 ||

Blodprop i hjertet 2013 1,7 || 1,1 | 0,42010 1,3 |2006 0,6 |

Hjerneblødning, blodprop i hjernen 2013 1,3 | -0,2 -0,32010 1,6 ||2006 1,5 ||

Sukkersyge

2013 5 ||||| 0,9 | 0,9 |2010 4 ||||2006 4 ||||

Kræft

2013 3 ||| 2 || 0,12010 3 |||2006 1,0 |

Luftveje

Kronisk bronkitis, for store lunger, rygerlunger 2013 4 |||| | -0,7 | -1,22010 5 |||||2006 5 |||||

Astma 2013 6 |||||| 1,1 | 0,8 |2010 5 |||||2006 5 |||||

Allergi

2013 19 ||||||||||||||||||| 3 ||| 1,3 |2010 17 |||||||||||||||||2006 16 ||||||||||||||||

Muskel-skelet

Slidgigt, leddegigt 2013 22 |||||||||||||||||||||| 4 |||| || -1,92010 24 ||||||||||||||||||||||||2006 18 ||||||||||||||||||

Knogleskørhed 2013 4 |||| 2 || 0,32010 4 ||||2006 1,3 |

Diskusprolaps, rygsygdom 2013 13 ||||||||||||| || -1,6 -0,22010 13 |||||||||||||2006 15 |||||||||||||||


Migræne, hyppig hovedpine 2013 12 |||||||||||| |||| -3,5 |||| -4,42010 16 ||||||||||||||||2006 15 |||||||||||||||

Tinnitus 2013 11 ||||||||||| 1,8 || -0,12010 11 |||||||||||2006 9 |||||||||

Grå stær 2013 3 ||| 0,6 | 02010 3 |||2006 2,5 |||




138

FIGUR 8.16.SForekomsten af kroniske sygdomme i Skanderborg Kommune (aktuel sygdom og eftervirkninger). Udviklingen 2006-2013 og 2010-2013

SkanderborgÅr Pct - + - +

Hjerte-kar

Forhøjet blodtryk 2013 19 ||||||||||||||||||| 7 ||||||| 0,9 |2010 18 ||||||||||||||||||2006 11 |||||||||||

Hjertekrampe 2013 1,2 | -0,1 0,22010 1,0 |2006 1,3 |

Blodprop i hjertet 2013 0,9 | 0,1 02010 0,8 |2006 0,7 |

Hjerneblødning, blodprop i hjernen 2013 1,2 | 0 -0,12010 1,3 |2006 1,2 |

Sukkersyge

2013 6 |||||| 3 ||| 1,6 ||2010 4 ||||2006 3 |||

Kræft

2013 3 ||| 1,1 | 0,7 |2010 2,7 |||2006 2,3 ||

Luftveje

Kronisk bronkitis, for store lunger, rygerlunger 2013 3 ||| | -1,2 | -0,92010 4 ||||2006 5 |||||

Astma 2013 7 ||||||| 0,5 | 1,2 |2010 6 ||||||2006 6 ||||||

Allergi

2013 21 ||||||||||||||||||||| 3 ||| 1,3 |2010 20 ||||||||||||||||||||2006 18 ||||||||||||||||||

Muskel-skelet

Slidgigt, leddegigt 2013 21 ||||||||||||||||||||| 5 ||||| 1,8 ||2010 20 ||||||||||||||||||||2006 16 ||||||||||||||||

Knogleskørhed 2013 4 |||| 1,8 || 0,8 |2010 2,9 |||2006 1,9 ||

Diskusprolaps, rygsygdom 2013 13 ||||||||||||| 0,6 | 0,12010 13 |||||||||||||2006 13 |||||||||||||


Migræne, hyppig hovedpine 2013 14 |||||||||||||| | -1,2 0,7 |2010 14 ||||||||||||||2006 15 |||||||||||||||

Tinnitus 2013 13 ||||||||||||| 3 ||| 2 ||2010 11 |||||||||||2006 10 ||||||||||

Grå stær 2013 3 ||| 0,1 1 |2010 2,3 ||2006 3 |||



REGION MIDTJYLLAND


139

FIGUR 8.17.SForekomsten af kroniske sygdomme i Skive Kommune (aktuel sygdom og eftervirkninger). Udviklingen 2006-2013 og 2010-2013


SkiveÅr Pct - + - +

Hjerte-kar

Forhøjet blodtryk 2013 23 ||||||||||||||||||||||| 7 ||||||| -0,12010 23 |||||||||||||||||||||||2006 16 ||||||||||||||||

Hjertekrampe 2013 1,8 || -0,2 -0,12010 1,9 ||2006 2,0 ||

Blodprop i hjertet 2013 1,8 || 0,6 | 0,8 |2010 1,0 |2006 1,1 |

Hjerneblødning, blodprop i hjernen 2013 1,6 || 0,4 -0,22010 1,8 ||2006 1,1 |

Sukkersyge

2013 5 ||||| 1,4 | 0,5 |2010 5 |||||2006 4 ||||

Kræft

2013 2,5 || 1,3 | 0,6 |2010 1,9 ||2006 1,2 |

Luftveje

Kronisk bronkitis, for store lunger, rygerlunger 2013 6 |||||| 0,5 | 0,12010 6 ||||||2006 5 |||||

Astma 2013 8 |||||||| 0,8 | 0,32010 7 |||||||2006 7 |||||||

Allergi

2013 17 ||||||||||||||||| 2 || -0,22010 17 |||||||||||||||||2006 14 ||||||||||||||

Muskel-skelet

Slidgigt, leddegigt 2013 25 ||||||||||||||||||||||||| 0 || -2,22010 27 |||||||||||||||||||||||||||2006 25 |||||||||||||||||||||||||

Knogleskørhed 2013 4 |||| 2 || 1,8 ||2010 2,6 |||2006 2,2 ||

Diskusprolaps, rygsygdom 2013 13 ||||||||||||| 1,7 || | -12010 14 ||||||||||||||2006 12 ||||||||||||


Migræne, hyppig hovedpine 2013 14 |||||||||||||| 0,9 | | -0,62010 15 |||||||||||||||2006 13 |||||||||||||

Tinnitus 2013 13 ||||||||||||| 1,7 || 0,32010 13 |||||||||||||2006 11 |||||||||||

Grå stær 2013 4 |||| 0,4 -0,42010 4 ||||2006 4 ||||




140

FIGUR 8.18.SForekomsten af kroniske sygdomme i Struer Kommune (aktuel sygdom og eftervirkninger). Udviklingen 2006-2013 og 2010-2013

StruerÅr Pct - + - +

Hjerte-kar

Forhøjet blodtryk 2013 21 ||||||||||||||||||||| 6 |||||| -0,22010 22 ||||||||||||||||||||||2006 15 |||||||||||||||

Hjertekrampe 2013 1,3 | | -0,9 | -0,52010 1,7 ||2006 2,2 ||

Blodprop i hjertet 2013 1,6 || 0,4 0,22010 1,4 |2006 1,2 |

Hjerneblødning, blodprop i hjernen 2013 1,8 || 0,8 | 02010 1,8 ||2006 1,0 |

Sukkersyge

2013 6 |||||| 3 ||| 02010 6 ||||||2006 3 |||

Kræft

2013 3 ||| 1,4 | 0,6 |2010 2,8 |||2006 2,0 ||

Luftveje

Kronisk bronkitis, for store lunger, rygerlunger 2013 4 |||| 0 | -0,72010 5 |||||2006 4 ||||

Astma 2013 6 |||||| -0,2 -0,12010 7 |||||||2006 7 |||||||

Allergi

2013 16 |||||||||||||||| -0,3 -0,12010 16 ||||||||||||||||2006 16 ||||||||||||||||

Muskel-skelet

Slidgigt, leddegigt 2013 26 |||||||||||||||||||||||||| 4 |||| 3 |||2010 23 |||||||||||||||||||||||2006 21 |||||||||||||||||||||

Knogleskørhed 2013 4 |||| 1,8 || 1 |2010 2,6 |||2006 1,8 ||

Diskusprolaps, rygsygdom 2013 12 |||||||||||| | -1 | -0,72010 13 |||||||||||||2006 13 |||||||||||||


Migræne, hyppig hovedpine 2013 14 |||||||||||||| 0,6 | 1,1 |2010 13 |||||||||||||2006 14 ||||||||||||||

Tinnitus 2013 11 ||||||||||| || -1,9 | -0,52010 12 ||||||||||||2006 13 |||||||||||||

Grå stær 2013 5 ||||| 1,9 || 1,6 ||2010 2,9 |||2006 2,6 |||



REGION MIDTJYLLAND


141

FIGUR 8.19.SForekomsten af kroniske sygdomme i Syddjurs Kommune (aktuel sygdom og eftervirkninger). Udviklingen 2006-2013 og 2010-2013


SyddjursÅr Pct - + - +

Hjerte-kar

Forhøjet blodtryk 2013 22 |||||||||||||||||||||| 6 |||||| | -1,42010 23 |||||||||||||||||||||||2006 16 ||||||||||||||||

Hjertekrampe 2013 2,1 || 0,1 0,12010 2,0 ||2006 2,0 ||

Blodprop i hjertet 2013 0,9 | -0,3 | -1,12010 2,0 ||2006 1,2 |

Hjerneblødning, blodprop i hjernen 2013 1,6 || -0,3 -0,22010 1,8 ||2006 1,9 ||

Sukkersyge

2013 7 ||||||| 3 ||| 0,8 |2010 6 ||||||2006 4 ||||

Kræft

2013 4 |||| 1,7 || 0,32010 3 |||2006 2,0 ||

Luftveje

Kronisk bronkitis, for store lunger, rygerlunger 2013 5 ||||| 0,6 | -0,12010 5 |||||2006 4 ||||

Astma 2013 6 |||||| 0 -0,42010 7 |||||||2006 6 ||||||

Allergi

2013 17 ||||||||||||||||| 0,6 | 0,7 |2010 17 |||||||||||||||||2006 17 |||||||||||||||||

Muskel-skelet

Slidgigt, leddegigt 2013 23 ||||||||||||||||||||||| 5 ||||| 0,12010 23 |||||||||||||||||||||||2006 18 ||||||||||||||||||

Knogleskørhed 2013 3 ||| 1,9 || 0,8 |2010 2,4 ||2006 1,3 |

Diskusprolaps, rygsygdom 2013 14 |||||||||||||| | -0,5 2 ||2010 12 ||||||||||||2006 15 |||||||||||||||


Migræne, hyppig hovedpine 2013 14 |||||||||||||| | -0,6 | -12010 15 |||||||||||||||2006 15 |||||||||||||||

Tinnitus 2013 13 ||||||||||||| 0 1 |2010 12 ||||||||||||2006 13 |||||||||||||

Grå stær 2013 2,8 ||| 0,2 | -0,92010 4 ||||2006 2,6 |||




142

FIGUR 8.20.SForekomsten af kroniske sygdomme i Viborg Kommune (aktuel sygdom og eftervirkninger). Udviklingen 2006-2013 og 2010-2013

ViborgÅr Pct - + - +

Hjerte-kar

Forhøjet blodtryk 2013 19 ||||||||||||||||||| 5 ||||| 3 |||2010 16 ||||||||||||||||2006 14 ||||||||||||||

Hjertekrampe 2013 1,9 || 0,6 | 0,8 |2010 1,2 |2006 1,3 |

Blodprop i hjertet 2013 1,1 | 0,4 0,12010 1,0 |2006 0,7 |

Hjerneblødning, blodprop i hjernen 2013 2,0 || 1,2 | 0,7 |2010 1,2 |2006 0,7 |

Sukkersyge

2013 5 ||||| 1,6 || 1,5 ||2010 4 ||||2006 4 ||||

Kræft

2013 2,0 || 0,6 | | -0,52010 2,5 |||2006 1,4 |

Luftveje

Kronisk bronkitis, for store lunger, rygerlunger 2013 5 ||||| -0,4 1,4 |2010 3 |||2006 5 |||||

Astma 2013 7 ||||||| 1,9 || 0,5 |2010 7 |||||||2006 5 |||||

Allergi

2013 19 ||||||||||||||||||| 4 |||| 1,6 ||2010 17 |||||||||||||||||2006 15 |||||||||||||||

Muskel-skelet

Slidgigt, leddegigt 2013 23 ||||||||||||||||||||||| 3 ||| | -0,62010 23 |||||||||||||||||||||||2006 20 ||||||||||||||||||||

Knogleskørhed 2013 5 ||||| 2 || 2 ||2010 2,8 |||2006 2,8 |||

Diskusprolaps, rygsygdom 2013 13 ||||||||||||| 0,2 1,5 ||2010 12 ||||||||||||2006 13 |||||||||||||


Migræne, hyppig hovedpine 2013 15 ||||||||||||||| 2 || | -0,52010 15 |||||||||||||||2006 13 |||||||||||||

Tinnitus 2013 11 ||||||||||| 2 || | -0,62010 12 ||||||||||||2006 9 |||||||||

Grå stær 2013 5 ||||| 3 ||| 1,4 |2010 3 |||2006 1,8 ||



REGION MIDTJYLLAND


143

FIGUR 8.21.SForekomsten af kroniske sygdomme i Aarhus Kommune (aktuel sygdom og eftervirkninger). Udviklingen 2006-2013 og 2010-2013


AarhusÅr Pct - + - +

Hjerte-kar

Forhøjet blodtryk 2013 16 |||||||||||||||| 1,8 || -0,42010 16 ||||||||||||||||2006 14 ||||||||||||||

Hjertekrampe 2013 1,1 | | -1,2 | -0,52010 1,6 ||2006 2,3 ||

Blodprop i hjertet 2013 0,7 | -0,2 -0,22010 1,0 |2006 0,9 |

Hjerneblødning, blodprop i hjernen 2013 1,0 | -0,4 -0,22010 1,2 |2006 1,4 |

Sukkersyge

2013 5 ||||| 1 | 0,7 |2010 4 ||||2006 4 ||||

Kræft

2013 3 ||| 1,3 | 1,2 |2010 1,9 ||2006 1,8 ||

Luftveje

Kronisk bronkitis, for store lunger, rygerlunger 2013 4 |||| 0,4 0,7 |2010 3 |||2006 4 ||||

Astma 2013 7 ||||||| -0,3 0,12010 7 |||||||2006 7 |||||||

Allergi

2013 22 |||||||||||||||||||||| 2 || 1,3 |2010 21 |||||||||||||||||||||2006 20 ||||||||||||||||||||

Muskel-skelet

Slidgigt, leddegigt 2013 20 |||||||||||||||||||| 1,5 || -0,42010 20 ||||||||||||||||||||2006 18 ||||||||||||||||||

Knogleskørhed 2013 3 ||| 0,8 | 0,12010 3 |||2006 2,6 |||

Diskusprolaps, rygsygdom 2013 12 |||||||||||| -0,3 -0,12010 12 ||||||||||||2006 12 ||||||||||||


Migræne, hyppig hovedpine 2013 14 |||||||||||||| | -1,3 0,9 |2010 13 |||||||||||||2006 15 |||||||||||||||

Tinnitus 2013 11 ||||||||||| 2 || 1 |2010 10 ||||||||||2006 9 |||||||||

Grå stær 2013 2,9 ||| 0,8 | 0,7 |2010 2,1 ||2006 2,0 ||




144

FIGURMasterFIGUR 8.22.SForekomsten af kroniske sygdomme og multisygdom i den voksne befolkning i 2006, 2010 og 2013

40

30

24

6

36

31

27

7

35

3027

8

Multisygdom30 %, 34 %, 35 %

0

10

20

30

40

Pct

Ingensygdom

1 syg-dom

2-3 syg-domme

4+ syg-domme

200620102013Signifikantstørre/mindreend i 2006Signifikantstørre/mindreend i 2010

Note: Omfatter 15 kroniske sygdomme og eftervirkninger af disse



Multisygdom

Multisygdom kan defineres som det, at en person har to eller flere kroniske sygdomme samtidigt (1). Mange men-nesker med kronisk sygdom er multisyge.

Figur 8.22.S viser andelen med og uden kronisk sygdom i den voksne befolkning i 2006, 2010 og 2013. Andelen af borgere med multisygdom er øget i løbet af perioden.

Opgørelsen omfatter de 18 kroniske sygdomme, der ind-går i Hvordan har du det? 2013. Der er medregnet aktuel sygdom og eftervirkninger af sygdom.

2006-2013. Fra 2006 til 2013 er andelen med multi-sygdom (to eller flere kroniske sygdomme hos samme person) øget fra 30 % til 35 %. Stigningen er statistisk signifikant.

En uddybende analyse viser, at kun en mindre del af denne stigning forklares af ændringer i befolkningens alderssammensætning fra 2006 til 2013 (ikke vist).

Der er sket en stigning i andelen, der har to til tre kroniske sygdomme fra 24 % til 27 % og fire eller flere kroniske sygdomme fra 6 % til 8 %. Ændringerne er statistisk signifikante.

2010-2013. Fra 2010 til 2013 er andelen med multi-sygdom øget fra 34 % til 35 %. Stigningen er statistisk signifikant.

Der er sket en forøgelse i andelen med fire eller flere kroniske sygdomme fra 7 % til 8 %. Stigningen er statistisk signifikant.


146

FIGUR 8.23.SMultisygdom - køn, alder og uddannelse. Udviklingen 2006-2013 og 2010-2013



- + - +År Pct

Alle 2013 35 ||||||||||||||||||||||||||||||||||| 6 |||||| 1,6 ||2010 34 ||||||||||||||||||||||||||||||||||2006 30 ||||||||||||||||||||||||||||||

Køn

Mand 2013 32 |||||||||||||||||||||||||||||||| 6 |||||| 1,2 |2010 31 |||||||||||||||||||||||||||||||2006 26 ||||||||||||||||||||||||||

Kvinde 2013 38 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 5 ||||| 2 ||2010 36 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||2006 33 |||||||||||||||||||||||||||||||||

Alder

25-34 2013 16 |||||||||||||||| 2 || 0,6 |2010 16 ||||||||||||||||2006 14 ||||||||||||||

35-44 2013 21 ||||||||||||||||||||| 0,6 | | -0,82010 22 ||||||||||||||||||||||2006 21 |||||||||||||||||||||

45-54 2013 33 ||||||||||||||||||||||||||||||||| 3 ||| | -0,82010 34 ||||||||||||||||||||||||||||||||||2006 30 ||||||||||||||||||||||||||||||

55-64 2013 45 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 5 ||||| 1,7 ||2010 43 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||2006 40 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||

65-74 2013 55 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 6 |||||| 3 |||2010 52 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||2006 48 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||

75-79 2013 61 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 9 ||||||||| 3 |||2010 58 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||2006 52 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||

Uddannelsesniveau

Lavt 2013 50 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 8 |||||||| 3 |||2010 47 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||2006 42 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||

Middel 2013 34 |||||||||||||||||||||||||||||||||| 6 |||||| 1,8 ||2010 33 |||||||||||||||||||||||||||||||||2006 29 |||||||||||||||||||||||||||||

Højt 2013 28 |||||||||||||||||||||||||||| 6 |||||| 2,3 ||2010 26 ||||||||||||||||||||||||||2006 22 ||||||||||||||||||||||


Multisygdom - køn, alder og uddannelsesniveau

Multisygdom. Figur 8.23.S viser udviklingen i andelen med multisygdom i forhold til køn, alder og uddannelsesniveau. Andelen med multisygdom er steget i de fleste grupper siden 2006.

2006-2013. Der er sket en forøgelse i forekomsten af multisygdom for den voksne befolkning som helhed på 6 %.

Der er sket en statistisk signifikant forøgelse blandt følgende grupper:

• Kvinder og mænd• Personer i alderen 45-79 år• Personer med lavt, middelhøjt og højt uddannelsesniveau

Stigningen har været størst blandt personer i alderen 75-79 år (9 %) og blandt de lavtuddannede (8 %).

2010-2013. Der er sket en stigning i forekomsten af multi-sygdom på 1,6 % i den voksne befolkning under ét.

Der er sket en statistisk signifikant stigning blandt følgende grupper:

• Kvinder• Personer i alderen 65-74 år• Personer med lavt, middelhøjt og højt uddannelsesniveau

Stigningen har været størst hos lavtuddannede (3 %) og personer i alderen 65-74 år (3 %).



148

FIGUR 8.24.SAndel med fire eller flere kroniske sygdomme - køn, alder og uddannelse. Udviklingen 2006-2013 og 2010-2013



- + - +År Pct

Alle 2013 8 |||||||| 2 || 0,8 |2010 7 |||||||2006 6 ||||||

Køn

Mand 2013 7 ||||||| 2,1 || 0,6 |2010 6 ||||||2006 5 |||||

Kvinde 2013 9 ||||||||| 2 || 1 |2010 8 ||||||||2006 7 |||||||

Alder

25-34 2013 1 | -0,2 -0,42010 1 |2006 1 |

35-44 2013 3 ||| | -0,5 0,12010 2 ||2006 3 |||

45-54 2013 6 |||||| 0,6 | 02010 6 ||||||2006 6 ||||||

55-64 2013 11 ||||||||||| 1,9 || 1,1 |2010 10 ||||||||||2006 9 |||||||||

65-74 2013 16 |||||||||||||||| 4 |||| 0,6 |2010 15 |||||||||||||||2006 12 ||||||||||||

75-79 2013 22 |||||||||||||||||||||| 8 |||||||| 3 |||2010 19 |||||||||||||||||||2006 14 ||||||||||||||

Uddannelsesniveau

Lavt 2013 15 ||||||||||||||| 5 ||||| 2,2 ||2010 13 |||||||||||||2006 10 ||||||||||

Middel 2013 7 ||||||| 2,2 || 1,2 |2010 6 ||||||2006 5 |||||

Højt 2013 4 |||| 0,8 | 0,22010 4 ||||2006 4 ||||



Fire eller flere sygdomme - køn, alder og uddannelsesniveau

Figur 8.24.S viser udviklingen i andelen med fire eller flere kroniske sygdomme i forhold til køn, alder og uddannelsesniveau. Også her er der sket en stigning siden 2006.

2006-2013. Der har været en stigning på 2 % i andelen med fire eller flere kroniske sygdomme. Stigningen er statistisk signifikant.


• Kvinder og mænd• Personer i alderen 55-79 år• Personer med lavt og middelhøjt uddannelsesniveau

2010-2013. Der har været en stigning på 0,8 % i andelen med fire eller flere kroniske sygdomme. Stigningen er statistisk signifikant.


• Kvinder• Personer med lavt og middelhøjt uddannelsesniveau


150

FIGUR 8.25.SMultisygdom - kommuner. Udviklingen 2006-2013 og 2010-2013

Udviklingen 2006-2013 Udviklingen 2010-2013År Pct - + - +

Samsø 2013 41 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 5 ||||| 6 ||||||2010 35 |||||||||||||||||||||||||||||||||||2006 35 |||||||||||||||||||||||||||||||||||

Ikast-Brande 2013 38 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 6 |||||| 5 |||||2010 33 |||||||||||||||||||||||||||||||||2006 32 ||||||||||||||||||||||||||||||||

Odder 2013 35 ||||||||||||||||||||||||||||||||||| 8 |||||||| 3 |||2010 32 ||||||||||||||||||||||||||||||||2006 28 ||||||||||||||||||||||||||||

Skanderborg 2013 36 |||||||||||||||||||||||||||||||||||| 8 |||||||| 3 |||2006 32 ||||||||||||||||||||||||||||||||2010 27 |||||||||||||||||||||||||||

Hedensted 2013 37 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 9 ||||||||| 2,9 |||2010 34 ||||||||||||||||||||||||||||||||||2006 28 ||||||||||||||||||||||||||||

Horsens 2013 38 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 9 ||||||||| 2,2 ||2010 35 |||||||||||||||||||||||||||||||||||2006 29 |||||||||||||||||||||||||||||

Herning 2013 38 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 7 ||||||| 2,0 ||2010 35 |||||||||||||||||||||||||||||||||||2006 31 |||||||||||||||||||||||||||||||

Viborg 2013 34 |||||||||||||||||||||||||||||||||| 7 ||||||| 2,0 ||2010 32 ||||||||||||||||||||||||||||||||2006 28 ||||||||||||||||||||||||||||

Holstebro 2013 36 |||||||||||||||||||||||||||||||||||| 5 ||||| 1,7 ||2010 34 ||||||||||||||||||||||||||||||||||2006 31 |||||||||||||||||||||||||||||||

Struer 2013 36 |||||||||||||||||||||||||||||||||||| 5 ||||| 1,7 ||2010 35 |||||||||||||||||||||||||||||||||||2006 32 ||||||||||||||||||||||||||||||||

Ringkøbing-Skjern 2013 37 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 8 |||||||| 1,6 ||2010 35 |||||||||||||||||||||||||||||||||||2006 28 ||||||||||||||||||||||||||||

Aarhus 2013 32 |||||||||||||||||||||||||||||||| 4 |||| 1,4 |2010 31 |||||||||||||||||||||||||||||||2006 29 |||||||||||||||||||||||||||||

Syddjurs 2013 38 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 5 ||||| 1,3 |2010 36 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||2006 33 |||||||||||||||||||||||||||||||||

Lemvig 2013 37 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 4 |||| 0,9 |2010 36 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||2006 33 |||||||||||||||||||||||||||||||||

Randers 2013 37 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 5 ||||| 0,8 |2010 36 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||2006 31 |||||||||||||||||||||||||||||||

Silkeborg 2013 34 |||||||||||||||||||||||||||||||||| 6 |||||| 0,8 |2010 33 |||||||||||||||||||||||||||||||||2006 28 ||||||||||||||||||||||||||||

Skive 2013 38 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 7 ||||||| 0,6 |2010 38 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||2006 31 |||||||||||||||||||||||||||||||

Norddjurs 2013 36 |||||||||||||||||||||||||||||||||||| 4 |||| -0,12010 36 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||2006 32 ||||||||||||||||||||||||||||||||

Favrskov 2013 31 ||||||||||||||||||||||||||||||| 1,6 || -0,42010 32 ||||||||||||||||||||||||||||||||2006 30 ||||||||||||||||||||||||||||||

Region Midtjylland 2013 35 ||||||||||||||||||||||||||||||||||| 6 |||||| 1,6 ||2010 34 ||||||||||||||||||||||||||||||||||2006 30 ||||||||||||||||||||||||||||||




Multisygdom - kommuner

Figur 8.25.S viser udviklingen i andelen med multisyg-dom opdelt på kommuner.

2006-2013. Der er sket en signifikant stigning i andelen med multisygdom i 15 af de 19 kommuner.

Det drejer sig om:

• Ikast-Brande• Odder• Skanderborg• Hedensted• Horsens• Herning• Viborg• Holstebro• Struer• Ringkøbing-Skjern• Aarhus• Syddjurs• Randers• Silkeborg• Skive

2010-2013. Der er kun én kommune, hvor forekomsten af multisygdom er steget signifikant, nemlig:

• Ikast-Brande


152

FIGUR 8.26.SFire eller flere kroniske sygdomme - kommuner. Udviklingen 2006-2013 og 2010-2013

År Pct - + - +

Ringkøbing-Skjern 2013 9 ||||||||| 5 ||||| 4 ||||2010 5 |||||2006 4 ||||

Skanderborg 2013 8 |||||||| 3 ||| 2,5 |||2006 6 ||||||2010 5 |||||

Hedensted 2013 8 |||||||| 2,3 || 1,8 ||2010 6 ||||||2006 6 ||||||

Horsens 2013 10 |||||||||| 4 |||| 1,5 ||2010 8 ||||||||2006 5 |||||

Viborg 2013 9 ||||||||| 4 |||| 1,5 ||2010 7 |||||||2006 5 |||||

Lemvig 2013 9 ||||||||| 0,8 | 1,4 |2010 7 |||||||2006 8 ||||||||

Struer 2013 9 ||||||||| 1,5 || 1,0 |2010 8 ||||||||2006 7 |||||||

Samsø 2013 9 ||||||||| 1,0 | 0,9 |2010 8 ||||||||2006 8 ||||||||

Herning 2013 8 |||||||| 2,8 ||| 0,8 |2010 7 |||||||2006 5 |||||

Aarhus 2013 7 ||||||| 0,6 | 0,8 |2010 6 ||||||2006 6 ||||||

Norddjurs 2013 8 |||||||| 0,1 0,32010 8 ||||||||2006 8 ||||||||

Skive 2013 9 ||||||||| 2,3 || 0,32010 8 ||||||||2006 6 ||||||

Holstebro 2013 7 ||||||| 1,1 | 0,12010 7 |||||||2006 6 ||||||

Ikast-Brande 2013 7 ||||||| 1,6 || 02010 7 |||||||2006 6 ||||||

Odder 2013 6 |||||| 0,7 | -0,22010 7 |||||||2006 6 ||||||

Silkeborg 2013 7 ||||||| 2,3 || -0,22010 7 |||||||2006 5 |||||

Favrskov 2013 6 |||||| 1,1 | | -0,52010 7 |||||||2006 5 |||||

Randers 2013 8 |||||||| 2,5 ||| | -0,62010 9 |||||||||2006 6 ||||||

Syddjurs 2013 8 |||||||| 1,6 || | -0,72010 9 |||||||||2006 6 ||||||

Region Midtjylland 2013 8 |||||||| 2,0 || 0,8 |2010 7 |||||||2006 6 ||||||





Fire eller flere kroniske sygdomme

Figur 8.26.S viser udviklingen i andelen med fire eller flere kroniske sygdomme opdelt på kommuner.

2006-2013. Der er sket en stigning i andelen med fire eller flere kroniske sygdomme i otte af de 19 kommuner.

Det drejer sig om:

• Ringkøbing-Skjern• Skanderborg• Hedensted• Horsens• Viborg• Herning• Silkeborg• Randers

I de resterende 11 kommuner er der ingen statistisk signifikante ændringer.

2010-2013. Der er en generel tendens til en lille stigning i andelen med fire eller flere kroniske sygdomme i kommunerne.

Der er dog kun to kommuner, hvor stigningen er statistisk signifikant:

• Ringkøbing-Skjern• Skanderborg


154

Sammenfatning

Kronisk sygdom. Der er generelt sket en forøgelse i forekomsten af kronisk sygdom. Der er sammenlignelige oplysninger om 15 kroniske sygdomme i 2006, 2010 og 2013. Fra 2006 til 2013 skete der en stigning i forekomsten af 8 ud af 15 sygdomme. Ved 6 af de 8 sygdomme var der også en lille stigning i forekomsten fra 2010 til 2013. Den øgede sygdomsforekomst skyldes kun i mindre grad ændringer i befolkningens aldersfordeling. Forøgelsen er størst ved forhøjet blodtryk, slidgigt/leddegigt og allergi.

Der er sket en forøgelse af sygdomsforekomsten i samtlige 19 kommuner fra 2006 til 2013 og i 2010 til 2013 i 12 kommuner.

Fra 2006 til 2013 blev forhøjet blodtryk hyppigere i 17 kommuner. Kræft og knogleskørhed i ni kommuner. Sukkersyge og slidgigt/leddegigt i otte kommuner. Allergi i syv kommuner. Grå stær i seks kommuner. Ved tre sygdomme er forekomsten uændret i samtlige kommuner: blodprop i hjertet, kronisk bronkitis/for store lunger/rygerlunger samt astma.

Der er foretaget en rangordning af kommunerne i forhold til forekomsten af kroniske sygdomme i 2006, 2010 og 2013. Generelt er der en forholdsvis høj grad af stabilitet i kommunernes placering på rangstigen over sygdomsforekomst.

Der er dog sket en del ændringer i flere kommuners placering på rangstigen. Fra 2006 til 2013 er den største forandring sket i Aarhus, som er gået fra en placering som nr. 12 til nr. 1, det vil sige fra en placering med en relativt høj til en relativt lav sygdomsforekomst. Fra 2010 til 2013 er den største forandring sket i Silkeborg, der har bevæget sig fra en placering som nr. 12 til nr. 3.

Multisygdom. Der er sket en stigning i andelen, der har to eller flere kroniske sygdomme fra 2006 til 2013 og fra 2010 til 2013. Det gælder både personer med to eller tre kroniske sygdomme og personer med fire eller flere kroniske sygdomme.

Stigningen har været stort set lige stor blandt mænd og kvinder. I forhold til uddannelsesniveau har stigningen været størst hos de lavtuddannede. I forhold til alder har stigningen været størst blandt den ældre del af befolkningen.

Der har været en stigning i andelen med multisygdom i hovedparten af kommunerne fra 2006 til 2013. Ikast-Brande er den eneste kommune, hvor andelen med multisygdom er steget fra 2010 til 2013.



Referencer

1. Fortin M et al. Prevalence of multimorbidity among adults in family practice. Ann Fam Med 2005; 3(3): 2.


156

9. DE UNGES SUNDHEDI dette kapitel beskrives udviklingen i sundhedsvaner blandt etnisk danske unge i aldersgruppen 16-24 år, idet der sammenlignes med data fra Hvordan har du det? fra 2010. Unge under 25 år deltog ikke i Hvordan har du det? 2006. Fokus rettes mod forhold, der er vigtige for unge samt almene problemstillinger inden for folkesundhedsområdet.

Perioden fra 16-24 år er kendetegnet ved omstillin-gen fra teenageårene, hvor de fleste unge stadig bor hjemme, til et begyndende voksenliv, hvor hovedparten er flyttet hjemmefra og er i gang med uddannelse eller i arbejde. I takt med større selvstændighed åbner der sig nye muligheder for at eksperimentere med forskellige dele af ungdoms- og voksenlivets aktiviteter og adfærds-former. Derfor er denne periode også karakteriseret ved en høj forekomst af risikoadfærd, der kan have alvorlige konsekvenser for den enkeltes helbred og trivsel. Denne risikoadfærd topper i 20-25-års alderen, som for mange er forbundet med høj grad af frihed samt væsentlig gruppemæssig påvirkning (1-3). Samtidig er det veldo-kumenteret, at sundhedsvaner, for eksempel rygning og fysisk inaktivitet, ofte grundlægges tidligt i livet (4-7).

Aktuel viden om sundhedsvaner og trivsel hos unge er væsentlig for kommuner, regioner og andre aktører på sundhedsområdet med henblik på tilrettelæggelse af sundhedsfremme og forebyggelse. Samtidig kan udviklingen i sundhedsvaner hos unge være med til at identificere tendenser, der indikerer, hvordan fremtidens sundhedstilstand kommer til at være i den voksne befolkning.

I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler:

• Rygning• Alkohol • Fysisk aktivitet• Kost• Overvægt• Søvn

Spørgsmål vedrørende euforiserende stoffer og seksu-alitet, som danner baggrund for analyser i sundhedspro-filen for unge i 2013, indgik ikke i Hvordan har du det? fra 2010. Det er således ikke muligt at belyse ændringer på disse parametre.

På grund af antallet af deltagere i ungegruppen er det ikke muligt at lave pålidelige analyser på kom-muneniveau. En undtagelse er imidlertid Aarhus, som er betydeligt større end de øvrige kommuner i Region Midtjylland. Samtidig bor der mange unge i Aarhus – blandt de 22-24-årige har hver anden af regionens borgere med dansk oprindelse bopæl i Aarhus. Derfor beskrives ændringer i sundhedstilstanden for unge i Aarhus løbende i kapitlet.


FIGUR 9.1.SUnges rygevaner. Udviklingen 2010-2013

KAPITEL 9 | DE UNGES SUNDHED

710 10

74

59

11

75

0

20

40

60

80

Pct

Storryger


Moderatryger


Lejligheds-ryger

Ikke-ryger

2010

2013


Rygning

De alvorlige sundhedsskadelige virkninger af rygning er dokumenteret på en lang række områder (8-10). Selvom antallet af rygere har været faldende siden 1970’erne, er rygning fortsat den vigtigste forebyggelige risikofak-tor for sygdom og død. Systematiske forebyggelsesind-satser har således et betydeligt potentiale i forhold til at reducere personlige og samfundsmæssige omkostninger.

Sammenlignet med voksne er andelen af dagligrygere mindre blandt unge (11). Det skyldes dels, at der blandt de yngste deltagere i undersøgelsen er nogle ikke- rygere, der senere bliver rygere, dels at færre bliver rygere i de nuværende ungdomsårgange end tidligere. Det er imidlertid væsentligt at monitorere unges rygev-aner, fordi alder ved rygedebut har stor betydning for, hvor længe og hvor meget man ryger (12). Sandsyn-ligheden for, at man stopper med at ryge, er mindre, hvis man begyndte at ryge i en ung alder. Samtidig er det et fåtal, der bliver rygere, såfremt de er ikke-rygere som 19-årige (13,

14). Kendskab til unges rygevaner og faktorer, der kan re-ducere antallet af rygere, kan således bruges i den lang-sigtede indsats for at fremme befolkningens sundhed og mindske belastningen af sundhedsvæsenet.

I det følgende beskrives den generelle udvikling i unges rygevaner fra 2010 til 2013. Derudover sammenlignes ud-viklingen i andelen af dagligrygere i forhold til køn og alder. Endvidere beskrives udviklingen i unge dagligrygeres motivation for at stoppe med at ryge.

Udviklingen i unges rygevaner

Af figur 9.1.S fremgår udviklingen i de unges rygevaner i perioden fra 2010 til 2013. Andelen af storrygere er fra 2010 til 2013 faldet fra 7 % til 5 %. Der er i samme periode ikke sket nogen signifikant udvikling i andelen, som ryger mindre end 15 cigaretter per dag eller andelen af lejlighedsrygere og ikke-rygere.


158

FIGUR 9.2.SDagligrygere blandt unge - køn og alder. Udviklingen 2010-2013

År Pct - +

Alle 2013 14 |||||||||||||| || -22010 16 ||||||||||||||||

Køn

Mand 2013 15 ||||||||||||||| |||| -42010 19 |||||||||||||||||||

Kvinde 2013 13 ||||||||||||| -0,12010 13 |||||||||||||

Alder

16-19 år 2013 11 ||||||||||| || -22010 14 ||||||||||||||

20-24 år 2013 16 |||||||||||||||| || -22010 19 |||||||||||||||||||





Udviklingen i unge dagligrygere - køn og alder

Der er sket et fald i andelen af dagligrygere i perioden 2010 til 2013, jævnfør figur 9.2.S. I 2010 røg 16 % dagligt, mens andelen i 2013 er faldet til 14 % i ungegruppen.

Faldet i andelen af unge dagligrygere afspejler et fald blandt unge mænd fra 19 % til 15 %. Der er ikke sket nogen signifikant udvikling i andelen af unge kvindelige dagligrygere, ligesom der ikke er sket nogen signifikant udvikling på aldersniveau.

Hvor mange vil gerne stoppe med at ryge?

Der har fra 2010 til 2013 ikke været nogen signifikant ændring i andelen af rygere, der ønsker at holde op med at ryge (71 %). Tilsvarende er der ikke sket nogen udvikling i andelen af storrygere, moderatrygere og lejlighedsrygere, som ønsker at stoppe med at ryge. Selv om der har været et fald i andelen af dagligrygere, er de unge rygere i 2013 altså lige så motiverede for at holde op med at ryge, som det var tilfældet i 2010 (ikke vist).

Rådgivning fra egen læge om rygestop

Der er i perioden fra 2010 til 2013 ikke sket nogen signifi-kant ændring i andelen af unge, der i løbet af de sidste 12 måneder er blevet rådet af egen læge til at stoppe med at ryge (6 % versus 5 %). Dette gælder også blandt stor-rygere, moderatrygere og lejlighedsrygere (ikke vist).

►Aarhus. Der er fra 2010 til 2013 ikke sket nogen signifi-kant ændring i andelen af unge dagligrygere i Aarhus (12 % versus 11 %). ◄


160

Alkohol

Alkohol er det mest almindelige rusmiddel blandt unge (15), og danske unges alkoholforbrug er generelt stort. På trods af, at unges forbrug af alkohol har været fal-dende, er danske unge fortsat blandt de unge, der drik-ker mest i Europa (16-18).

Et hyppigt og stort indtag af alkohol kan have en række negative konsekvenser for den fysiske og mentale sundhed (19). Et uhensigtsmæssigt alkoholforbrug i ungdomsårene kan endvidere være forbundet med skoleproblemer, ulykker og risikobetonet adfærd, for eksempel i form af usikker sex og brug af euforiserende stoffer (19, 20).

I de senere år har en del af forskningen i alkoholvaner været rettet mod unges periodevise rusdrikkeri, som har vist sig at være mere skadeligt end et jævnt fordelt alko-holforbrug (21). Sundhedsstyrelsen anbefaler, at unge (16-18 år) drikker mindst muligt og stopper, før de har drukket fem genstande ved samme lejlighed (22).

I dette afsnit belyses udviklingen i unges alkoholvaner fra 2010 til 2013 ud fra tre former for risikabelt alkohol-forbrug (rusdrikkeri, højrisikoforbrug og tegn på alkohol-problemer). Endvidere beskrives udviklingen i andelen, der ønsker at nedsætte deres alkoholforbrug samt andelen, der har fået råd af egen læge om at nedsætte forbruget.

Det er vanskeligt at måle personers alkoholforbrug i et spørgeskema, idet der findes mange forskellige typer alkohol samtidig med, at der kan være stor variation i forbruget fra dag til dag og fra uge til uge. Se kapitel 3 i hovedrapporten for en beskrivelse af de anvendte spørgsmål.

Udviklingen i risikabelt alkoholforbrug blandt unge

Af figur 9.3.S fremgår udviklingen i alkoholforbruget blandt unge i perioden fra 2010 til 2013.

Rusdrikkeri. Fra 2010 til 2013 er der sket et fald i an-delen, der ugentligt drikker fem genstande eller flere ved samme lejlighed, fra 33 % til 28 %. Der skal tages forbehold for, at der er en mindre forskel på spørgsmålet vedrørende rusdrikkeri i 2010 og 2013, hvilket kan have påvirket svarfordelingen. I 2010-undersøgelsen blev deltagerne spurgt, hvor tit de drikker mere end 5 genstande, mens de i 2013-undersøgelsen bliver spurgt,

hvor tit de drikker 5 genstande eller flere. Der er således muligt, at faldet i andelen af unge, som ugentligt drikker fem genstande eller flere ved samme lejlighed, er større, end hvad der fremgår her.

Højrisikoforbrug af alkohol. Fra 2010 til 2013 er der sket et fald i andelen, som har et højrisikoforbrug af alkohol (mænd: 21+ genstande ugentligt; kvinder: 14+ genstande ugentligt) fra 22 % til 18 %.

Tegn på alkoholproblemer. Der er ikke sket nogen ud-vikling i andelen, der viser tegn på alkoholproblemer.


FIGUR 9.3.STre former for risikabelt alkoholforbrug blandt unge: ugentligt rusdrikkeri, højrisikoforbrug og tegn på alkoholproblemer. Udviklingen 2010-2013


33

22

12

28

18

12

0

10

20

30

Pct


(5+)

Højrisiko-forbrug(>14/21)


(CAGE- C)

2010

2013



162

FIGUR 9.4.SUgentligt rusdrikkeri blandt unge - køn og alder. Udviklingen 2010-2013

År Pct - +

Alle 2013 28 |||||||||||||||||||||||||||| ||||| -52010 33 |||||||||||||||||||||||||||||||||

Køn

Mand 2013 33 ||||||||||||||||||||||||||||||||| |||||||| -82010 41 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||

Kvinde 2013 23 ||||||||||||||||||||||| | -12010 24 ||||||||||||||||||||||||

Alder

16-19 år 2013 25 ||||||||||||||||||||||||| |||||||| -82010 34 ||||||||||||||||||||||||||||||||||

20-24 år 2013 31 ||||||||||||||||||||||||||||||| || -22010 32 ||||||||||||||||||||||||||||||||





Udviklingen i risikabelt alkoholforbrug blandt unge - køn og alder

Rusdrikkeri - køn og alder. Figur 9.4.S viser udviklingen fra 2010 til 2013 i andelen af unge, der mindst en gang om ugen drikker fem genstande eller flere ved samme lejlighed (rusdrikkeri). Der er en betydelig variation på tværs af køn og alder. Således afspejler det generelle fald i rusdrikkeri et betydeligt fald blandt henholdsvis unge mænd og 16-19-årige.

Højrisikoforbrug af alkohol - køn og alder. Faldet fra 2010 til 2013 i andelen med et højrisikoforbrug af alkohol er markant hos unge mænd (26 % versus 18 %), mens der ikke har været nogen udvikling blandt unge kvinder (17 %). Der er endvidere sket et signifikant fald blandt både 16-19-årige (23 % versus 19 %) og 20-24-årige (21 % versus 17 %) (ikke vist).

Tegn på alkoholproblemer - køn og alder. Der er i peri-oden ikke sket nogen udvikling i andelen med tegn på alkoholproblemer på tværs af køn og alder.

Udviklingen i ønske om at nedsætte alkoholforbrug

Fra 2010 til 2013 har der ikke været nogen udvikling i andelen af unge, der ønsker at nedsætte deres alko-holforbrug. Tilsvarende ses ingen udvikling i andelen af unge, der ønsker at nedsætte deres alkoholforbrug blandt rusdrikkere, blandt personer med højrisikoforbrug eller blandt personer, der viser tegn på alkoholproblemer.

Rådgivning fra egen læge - alkohol

Der er i perioden 2010 til 2013 ikke sket nogen ændring i den lille andel af unge, der af egen læge er blevet rådet til at nedsætte deres alkoholforbrug (1 %). Tilsvarende ses ingen udvikling blandt rusdrikkere, personer med højrisikoforbrug eller personer, der viser tegn på alkohol-problemer.

►Aarhus. Der er fra 2010 til 2013 ikke sket nogen sig-nifikant ændring i andelen af rusdrikkere blandt unge i Aarhus (41 % versus 38 %). Til gengæld er der sket et sig-nifikant fald i Aarhus i højrisikoforbrug af alkohol blandt unge fra 25 % til 19 %. Der er ikke sket nogen signifikant ændring i andelen med tegn på alkoholproblemer blandt unge i Aarhus (13 % versus 15 %).◄


164

Fysisk aktivitet

Ved at være fysisk aktiv dagligt fremmes både fysisk og psykisk velvære, ligesom forekomsten af en række kroni-ske sygdomme og overvægt mindskes (23). Den danske befolkning dyrker generelt for lidt motion, og der ses en stigning i inaktivitet blandt både børn, unge og voksne (23, 24). Det er derfor et forebyggelsespolitisk mål, at børn og unge udvikler sunde motionsvaner (23, 25).

Fysisk inaktivitet hos unge er associeret med øget tristhed, træthed og ensomhed samt udvikling af knogleskørhed (osteoporose) senere i livet (23, 25). Hos voksne øger fysisk inaktivitet ydermere risikoen for hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes samt visse kræft-former såsom kræft i tyktarmen og brystkræft (25).

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn og unge under 18 år dagligt er fysisk aktive i mindst 60 minutter ved moderat til høj intensitet samt i mindst 30 minutter ved høj inten-sitet mindst 3 gange ugentligt (26).

I det følgende beskrives udviklingen i unges fysiske aktivitetsniveau fra 2010 til 2013. Derudover sam-menlignes udviklingen i andelen af unge, der er fysisk inaktive (moderat fysisk aktiv højst en gang ugentligt) i forhold til køn og alder. Endvidere beskrives udviklingen i fritidsaktiviteter og stillesiddende adfærd samt hvor mange unge, der ønsker at være mere fysisk aktive.

Udviklingen i fysisk aktivitet blandt unge

Figur 9.5.S viser udviklingen i fysisk aktivitet i perioden 2010 til 2013. Der er sket en stigning i andelen af fysisk inaktive fra 11 % til 13 %. Derudover ses der ingen signifikante ændringer.


FIGUR 9.5.SFysisk aktivitet blandt unge. Udviklingen 2010-2013


11

26

33

30

13

26

33

29

0

10

20

30

40

Pct

0-1 dag/uge(inaktivitet)

2-3 dage/uge 4-5 dage/uge 6-7 dage/uge

2010

2013

Signifikant størreend i 2010


166

FIGUR 9.6.SFysisk inaktivitet blandt unge - køn, alder. Udviklingen 2010-2013

År Pct - +

Alle 2013 13 ||||||||||||| 2 ||2010 11 |||||||||||

Køn

Mand 2013 12 |||||||||||| 3 |||2010 9 |||||||||

Kvinde 2013 13 ||||||||||||| 1 |2010 12 ||||||||||||

Alder

16-19 år 2013 12 |||||||||||| 3 |||2010 9 |||||||||

20-24 år 2013 13 ||||||||||||| 1 |2010 12 ||||||||||||




Udviklingen i fysisk inaktivitet blandt unge - køn og alder

Figur 9.6.S viser udviklingen over tid i andelen af unge, der er fysisk inaktive fordelt på køn og alder. Der er blandt unge mænd sket en stigning i andelen af fysisk inaktive fra 9 % til 12 %. Endvidere er der sket en stigning fra 9 % til 12 % blandt 16-19-årige.

Idræt eller andre motionsgivende aktiviteter

Der er ikke sket nogen udvikling i andelen, der dyrker idræt eller andre aktiviteter i fritiden, som giver motion i hverdagen (69 % versus 68 %). Dette gælder for begge køn og i begge aldersgrupper. Der er dog sket en stigning i andelen af unge, som primært udviser stillesiddende adfærd i fritiden (11 % versus 13 %). Denne generelle stigning afspejler en stigning blandt unge mænd (11 % versus 15 %) og 16-19-årige (10 % versus 14 %) (ikke vist.)

Hvor mange unge ønsker at være mere fysisk aktive?

I perioden 2010 til 2013 er der ikke sket nogen signifikant udvikling i andelen af unge, der ønsker at være mere fysisk aktive (74 %). Dette gælder også blandt fysisk inaktive (82 % versus 83 %).

►Aarhus. Der er fra 2010 til 2013 ikke sket nogen ændring i andelen af fysisk inaktive i Aarhus (11 % versus 12 %).◄



168

Kost

Der er en veldokumenteret sammenhæng mellem kostvaner og forekomsten af livsstilssygdomme, tidlig død og overvægt. Et sundt kostmønster, der tilgodeser kroppens næringsbehov, er eksempelvis centralt for et godt helbred og god funktionsevne. Dårlig ernæring er derimod forbundet med hjerte-kar-sygdomme, kræft og overvægt (27, 28).

Der er aktuelt stort fokus på at fremme gode kostvaner blandt unge, og det har i en årrække affødt forskellige strukturelle tiltag på skoler og arbejdspladser, som har til formål at øge indtaget af blandt andet frugt og grønt samt at informere om sund kost (27). En balanceret og næringsrig kost i ungdomsårene er nødvendig for normal vækst og udvikling og mindsker ydermere umid-delbare helbredsproblemer som blodmangel (anæmi) og caries (2, 28, 29).

I det følgende belyses udviklingen i kostmønster og -vaner blandt unge i Region Midtjylland samt udviklingen i de unges ønsker om at spise mere sundt.

I Hvordan har du det? benyttes en kostscore udviklet af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden. Kostscoren giver et samlet mål for kostens kvalitet. På baggrund af indtag af fire kostkomponenter (frugt, grønt, fisk og fedt) inddeles befolkningen ved hjælp af et pointsystem i tre kategorier: 1) usund kost, 2) middelsund kost og 3) sund kost (30). Se kapitel 5 i hovedbindet for yderligere beskrivelse af kostscoren og andre anvendte spørgsmål.

Udviklingen i kostmønstre blandt unge

Figur 9.7.S viser udviklingen i kostmønstre i perioden 2010 til 2013. Der er sket et signifikant fald i andelen med et usundt kostmønster fra 17 % til 15 %. Tilsvarende ses en lidt højere andel med et middelsundt kostmønster i 2013 sammenlignet med 2010. Andelen med et sundt kostmønster er uændret i perioden.


FIGUR 9.7.SDet samlede kostmønster blandt unge. Udviklingen 2010-2013


17

62

21

15

64

21

0

20

40

60

80

Pct

Usundtkostmønster


Sundtkostmønster

2010

2013



170

FIGUR 9.8.SUsundt kostmønster blandt unge - køn og alder. Udviklingen 2010-2013

År Pct - +

Alle 2013 15 ||||||||||||||| || -22010 17 |||||||||||||||||

Køn

Mand 2013 18 |||||||||||||||||| |||| -42010 22 ||||||||||||||||||||||

Kvinde 2013 12 |||||||||||| -0,12010 12 ||||||||||||

Alder

16-19 år 2013 14 |||||||||||||| ||| -32010 18 ||||||||||||||||||

20-24 år 2013 15 ||||||||||||||| | -12010 17 |||||||||||||||||




Usundt kostmønster blandt unge – køn og alder. Udviklingen 2010-2013

Figur 9.8.S viser udviklingen i andelen af unge, der har et usundt kostmønster fordelt på køn og alder. Som det fremgår, er der variation på tværs af køn og alder. Således afspejler det overordnede fald i andelen med et usundt kostmønster et fald blandt henholdsvis unge mænd og 16-19-årige.

Udviklingen i unges forbrug af slik, fastfood og sodavand

Der er fra 2010 til 2013 ikke sket nogen udvikling i an-delen af unge, der spiser slik, fastfood eller andre snacks fem eller flere gange ugentligt (15 %). Der er til gengæld sket et mindre fald fra 21 % til 19 % i andelen af unge, der drikker enten sodavand, læskedrik eller saftevand fem eller flere gange ugentligt (ikke vist).

Hvor mange unge ønsker at spise mere sundt?

I perioden 2010 til 2013 er der ikke sket nogen udvikling i andelen af unge, der ønsker at spise mere sundt.

►Aarhus. Der er i Aarhus ikke sket nogen ændring i andelen af unge med et usundt kostmønster.◄



172

Overvægt

I år 2000 valgte WHO at betegne den stadigt stigende forekomst af overvægt på verdensplan som en fedme-epidemi (31). I Danmark har stigningen i andelen af over-vægtige unge i en lang årrække også været markant (27). Dog tyder nyere undersøgelser på, at udviklingen er ved at stagnere (32).

Der er en veldokumenteret sammenhæng mellem moderat og svær overvægt og øget risiko for livsstilssyg-domme som type 2 diabetes, hjerte-kar-sygdomme og visse kræftformer samt tidlig død (2, 27). Derudover er overvægt i ungdomsårene prædiktiv for overvægt senere i livet (2, 25, 33). Overvægt er dog ikke udeluk-kende forbundet med helbredsmæssige problemer, men har ligeledes betydning for sociale og personlige forhold. Overvægtige unge oplever oftere diskriminering og mob-ning end normalvægtige, ligesom overvægt er forbundet med lavt selvværd og mindsket livskvalitet (27, 32).

På baggrund af Body Mass Index (BMI) foretages en inddeling i fire vægtklasser: undervægt, normalvægt, moderat overvægt og svær overvægt. Der findes sær-lige BMI-grænser for børn og unge under 18 år. For de 16-17-årige er vægtklasserne således korrigeret i hen-hold til køn og alder ved brug af grænseværdierne fra det internationale Obesity Task Force (34).

I det følgende beskrives udviklingen i vægt blandt unge. Endvidere beskrives udviklingen i, hvorledes de unge selv vurderer deres vægt samt andelen af unge, der ønsker at tabe sig.

Udviklingen i unges fordeling på vægtklasser

Som det fremgår af figur 9.9.S, er der fra 2010 til 2013 ikke sket nogen udvikling i andelen af moderat og svært overvægtige unge. Der er ligeledes ikke sket nogen ændring i andelen af undervægtige og normalvægtige i perioden.


FIGUR 9.9.SUnges fordeling på vægtklasser. Udviklingen 2010-2013


5

71

18

65

70

19

6

0

20

40

60

80

Pct


20102013


174

FIGUR 9.10.SSvær overvægt blandt unge - køn og alder. Udviklingen 2010-2013

År Pct - +

Alle 2013 6 |||||| 0,52010 6 ||||||

Køn

Mand 2013 5 ||||| | -12010 6 ||||||

Kvinde 2013 8 |||||||| 2 ||2010 6 ||||||

Alder

16-19 år 2013 5 ||||| 1 |2010 3 |||

20-24 år 2013 8 |||||||| -0,22010 8 ||||||||




Svær overvægt blandt unge – køn og alder

Figur 9.10.S viser udviklingen i andelen af svært over-vægtige i forhold til køn og alder. Fra 2010 til 2013 har der været en signifikant stigning i andelen af svært overvægtige unge kvinder fra 6 % til 8 %. Derudover ses der ingen signifikante ændringer i perioden.

Vurdering af vægt

Der er fra 2010 til 2013 sket en mindre stigning i andelen af unge, der vurderer, at deres vægt er alt for høj (8 % ver-sus 10 %). Dette afspejler en signifikant stigning hos unge kvinder fra 13 % til 15 %. Der er ikke sket nogen ændring i andelen, som vurderer, at deres vægt er lidt for høj (ikke vist).

Hvor mange ønsker at tabe sig?

I perioden fra 2010 til 2013 har der ikke har været nogen ændring i andelen, der i høj grad ønsker at tabe sig (18 %). Der har heller ikke været nogen signifikant ændring i andelen af svært overvægtige, der i høj grad ønsker at tabe sig (66 % versus 70 %) (ikke vist).

►Aarhus. Der er i perioden ikke sket nogen signifikant udvikling i andelen af svært overvægtige i Aarhus (3 % versus 4 %).◄



176

Søvn

Forskning inden for søvnvaner og søvns betydning for helbred er et nyere og mindre veletableret felt end forskningsfelterne inden for velkendte livsstilsfaktorer som rygning, alkohol, fysisk aktivitet og kost. Der er dog meget, som peger på, at søvn har afgørende betydning for helbredet og dermed er en vigtig helbredsindika-tor på lige fod med eksempelvis fysisk aktivitet og kost. Blandt unge med dårligt søvnmønster ses en øget forekomst af mentale helbredsproblemer, trafikuheld og dårlig skoleformåen (35). Det bør derfor være et mål at øge befolkningens viden om søvn samt helbredskon-sekvenserne ved dårlig søvn og derudover at udvikle og implementere effektive strategier, der kan forbedre søvnlængde og -kvalitet (35, 36).

Der ses generelt en tendens til, at unges og voksnes søvnmængde bliver mindre (37, 38). Ydermere er unges søvnmønster ofte kendetegnet ved at være meget forskelligt fordelt på de syv ugedage. I hverdagene sover de unge generelt for lidt, mens de i weekenden sover mere, samtidig med at søvnen forskydes (39). Ifølge det amerikanske Institute of Medicine bør unge sove omkring 9 timer i døgnet, mens voksne bør sove mellem 7 og 8 timer (36).

På baggrund af 10 søvnrelaterede spørgsmål er en skala for søvnkvalitet blevet udarbejdet ved hjælp af Mokken-skalering. Tilsammen danner spørgsmålene en en- dimensional skala af høj kvalitet. Det er muligt at score fra 0 til 10 på søvnskalaen. En høj score indikerer en dårlig søvnkvalitet, og en score svarende til den højeste femtedel antages at indikere en dårlig søvnkvalitet.

I det følgende beskrives udvikling i unges søvnkvalitet fra 2010 til 2013. Derudover sammenlignes udviklingen i an-delen af unge, der har en dårlig søvnkvalitet i forhold til køn og alder. Endvidere beskrives udviklingen i andelen af unge, der sover under 7 timer dagligt.

Dårlig søvnkvalitet blandt unge – køn og alder

Figur 9.11.S viser udviklingen i andelen med dårlig søvnkvalitet blandt unge i forhold til køn og alder. Der er fra 2010 til 2013 ikke sket nogen udvikling i den andel af de unge, der scorer over 4 på søvnskalaen, hvilket indi-kerer dårlig søvnkvalitet (21 %). Der er endvidere ikke sket nogen signifikant udvikling blandt unge mænd og kvinder eller i de to aldersgrupper.

Andelen af unge, der sover under 7 timer dagligt

Der er ikke sket nogen udvikling i andelen af unge, som sover under 7 timer dagligt. Der ses heller ingen udvikling på tværs af køn og alder (ikke vist).

►Aarhus. Der er fra 2010 til 2013 ikke sket nogen æn-dring i andelen af unge i Aarhus, der henholdsvis har en dårlig søvnkvalitet og sover under 7 timer dagligt.◄


FIGUR 9.11.SDårlig søvnkvalitet blandt unge - køn og alder. Udviklingen 2010-2013


År Pct - +

Alle 2013 21 ||||||||||||||||||||| 0,22010 21 |||||||||||||||||||||

Køn

Mand 2013 16 |||||||||||||||| | -12010 17 |||||||||||||||||

Kvinde 2013 26 |||||||||||||||||||||||||| 2 ||2010 24 ||||||||||||||||||||||||

Alder

16-19 år 2013 23 ||||||||||||||||||||||| 2 ||2010 21 |||||||||||||||||||||

20-24 år 2013 20 |||||||||||||||||||| | -12010 21 |||||||||||||||||||||



178

Sammenfatning

Generelt set er der fra 2010 til 2013 sket et fald i forhold til rygning, risikable alkoholvaner og usund kost blandt de 16-24-årige unge. Disse fald ses hovedsageligt hos unge mænd. Den overordnede andel af moderat og svært overvægtige i ungegruppen er uændret, ligesom der ikke er sket nogen ændring i de unges søvnvaner. Endelig er der fra 2010 til 2013 sket en mindre stigning i andelen af fysisk inaktive. Der er i perioden 2010 til 2013 sket et fald i andelen af unge dagligrygere fra 16 % til 14 %. Dette afspejler et fald blandt unge mænd fra 19 % til 15 %. På trods af denne udvikling har der ikke været nogen ændring i an-delen af unge rygere, der ønsker at holde op med at ryge (71 %). Der er således stadig stor motivation hos rygerne for at stoppe.

Der er også sket et fald i andelen af unge, der ugentligt drikker fem genstande eller flere ved samme lejlighed fra 33 % til 28 %. Dette afspejler et betydeligt fald blandt henholdsvis unge mænd og 16-19-årige. Tilsvarende er der sket et fald i andelen, der har et højrisikoforbrug af alkohol (mænd: 21+ genstande ugentligt; kvinder: 14+ genstande ugentligt) fra 22 % til 18 %. Dette er særligt markant hos unge mænd, hvor andelen er faldet fra 26 % til 18 %. Der er ikke sket nogen udvikling i andelen af unge, som viser tegn på alkoholproblemer. Ligeledes har der ikke været nogen udvikling i andelen af unge, der ønsker at nedsætte deres alkoholforbrug.

Der er sket en stigning i andelen af fysisk inaktive fra 11 % til 13 %. Tilsvarende er der sket en mindre stigning i andelen af unge, som primært udviser stillesiddende adfærd i fritiden (11 % versus 13 %). Der er ikke sket nogen udvikling i andelen, som dyrker idræt eller andre motionsgivende aktiviteter i fritiden. Endelig er der ikke sket nogen udvikling i andelen af unge, som ønsker at være mere fysisk aktive (74 %).

Der er fra 2010 til 2013 sket et signifikant fald i andelen med et usundt kostmønster fra 17 % til 15 %. Dette fald ses hos unge mænd og 16-19-årige. Endvidere er der sket et mindre fald i andelen af unge, som drikker enten sodavand, læskedrik eller saftevand fem eller flere gange ugentligt. Der er ikke sket nogen udvikling i andelen af unge, som ønsker at spise mere sundt.

Overordnet set er der ikke sket nogen ændring i andelen af moderat og svært overvægtige unge. Der har dog i perioden været en signifikant stigning på 2 procentpoint i andelen af svært overvægtige unge kvinder fra 6 % til 8 %. Der har ikke har været nogen ændring i andelen, som i høj grad ønsker at tabe sig.

Der har fra 2010 til 2013 ikke været nogen ændring i andelen af unge, der har en dårlig søvnkvalitet. Tilsvarende er der ikke sket nogen udvikling i andelen, som sover under 7 timer dagligt.

Fra 2010 til 2013 er der i Aarhus blandt unge sket et mar-kant fald i højrisikoforbrug af alkohol (mænd: 21+ genstande ugentligt; kvinder: 14+ genstande ugentligt) fra 25 % til 19 %. I samme periode er der ikke sket nogen signifikant ændring i andelen af dagligrygere, rusdrikkere, unge med tegn på alkoholproblemer, fysisk inaktive, unge med usundt kostmønster, svært overvægtige samt unge, der har en dårlig søvnkvalitet eller sover under 7 timer dagligt.


Referencer

1. Poulsen A. Ungdommen i Udviklingspsykologien. Psyke & Logos 2010; 1: 45-63.

2. World Health Organization. Young people’s health in context. Copenhagen: WHO Europe, 2004.

3. Arnett JJ. Emerging adulthood: A theory of develop-ment from the late teens through the twenties. Ameri-can Psychologist 2000; 55: 469-480.

4. Ezzati M, Lopez A. Estimates of global mortality attribut-able to smoking in 2000. Lancet 2003; 362:847-52.

5. Chassin L, Presson CC, Rose JS, Sherman SJ. The natural history of cigarette smoking from adolescence to adulthood: demographic predictors of continuity and change. Health Psychol 1996;15: 478-84.

6. Andersen LB, Hasselstrøm H, Grønfeldt V, Hansen SE, Karsten F. The relationship between physical fitness and clustered risk, and tracking of clustered risk from adolescence to young adulthood: eight years follow-up in the Danish Youth and Sport Study. Int J Behav Nutr Phys Act 2004;1:6.

7. Kristensen PL, Wedderkopp N, Møller NC, Andersen LB, Bai CN, Froberg K. Tracking and prevalence of cardiovas-cular disease risk factors across socio-economic classes: a longitudinal substudy of the European Youth Heart Study. BMC Public Health 2006; 6: 20.

8. Alberg AJ. Cigarette smoking: health effects and control strategies. Drugs Today 2008; 44: 895-904.

9. Edwards R. The problem of tobacco smoking. BMJ 2004; 328:217-9.

10. Federico B, Costa G, Kunst AE. Educational inequali-ties in initiation, cessation, and prevalence of smoking among 3 Italian birth cohorts. Am J Public Health 2007; 97:838-45

11. Ankersen PV, Poulsen S, Schnohr C, Nielsen AL, Hjortbak MR, Larsen FB. Hvordan har du det? 2010. Sundhedsprofil for region og kommuner - unge. Aarhus: Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, 2011.

12. Ezzati M, Lopez A. Estimates of global mortality at-tributable to smoking in 2000. Lancet. 2003; 362:847-52.

13. Curry S, Mermelstein R, Sporer A. Therapy for specific problems: youth tobacco cessation. Annu Rev Psychol. 2009; 60:229-55.

14. Tyas S, Pederson L. Psychosocial factors related to adolescent smoking: a critical review of the literature.Tob Control. 1998; 7:409-20.

15. Hibell B, Andersson B, Bjarnasson T, Ahlström S et al. The ESPAD report 2003: Alcohol and other drugs among students in 35 European countries. Stockholm: The Swedish Council for Information on Alcohol and Other Drugs and The Pompidou Group at the Council of Europe; 2004.

16. Stock C, Mikolajzcyk R, Bloomfield K, Maxwell AE, et al. Alcohol consumption and attitudes towards banning alcohol sales on campus among European university students. Public Health. 2009; 123:122–9.

17. Currie C, Nic Gabhainn S, Godeau E, Roberts C, et al. HBSC international report from the 2005/2006 survey. Copenhagen: World Health Organization; 2008.

18. Sundhedsstyrelsen. Data fra ESPAD 2011 – 15-16årige i 9. klasse. 2012 [Internet]. Tilgængelig fra http://sundhedsstyrelsen.dk/~/media/CCE-40780720348669A13EDF60D81E5D2.ash,

19. Guo J, Collins LM, Hill KG et al. Developmental path-ways to alcohol abuse and dependence in young adult-hood. J Stud Alcohol and Drugs. 2000; 61:799-808.

20. Cooper ML. Alcohol use and risky sexual behavior among college students and youth: evaluating the evidence. J Stud Alcohol Suppl. 2002; 14:101-17.

21. Wechsler H, Davenport A, Dowdall G et al. Health and behavioural consequences of binge drinking in college - a national survey of students at 140 campuses. JAMA. 1994; 272:1672-7.

22. Sundhedsstyrelsen. [internet]. Anbefalinger om alkohol [Internet]; 2010. Tilgængelig fra http://sund-hedsstyrelsen.dk/da/sundhed/alkohol/anbefalinger

23. Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse. Fysisk aktivitet – Håndbog om forebyggelse og behandling. København: Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyg-gelse, 2011.

24. OECD. Health in a Glance: OECD Indicators. OECD, 2013.

25. Pedersen, BK, Saltin B. Børn og unge – fysisk aktiv-itet, fitness og sundhed. Del II. København: Sundheds-styrelsen, 2005.

26. Sundhedsstyrelsen. Anbefalinger om fysisk aktivitet til børn og unge (11-17 år) [internet]. København; 2013. Tilgængelig fra: https://sundhedsstyrelsen.dk/da/sund-hed/fysisk-aktivitet/anbefalinger/boern-og-unge.aspx

27. Statens Institut for Folkesundhed. Folkesundhed-srapporten Danmark. København, 2007. KRAM rapport 2007.



180

28. Guidelines for school health programs to promote lifelong healthy eating. J Sch Health 1997; 67:9-26.

29. Nilsen SM, Krokstad S, Holmen TL, Westin S. Adoles-cents’ health-related dietary patterns by parental socio-economic position, The Nord-Trøndelag Health Study (HUNT). Eur J of Pub Health 2009; 20: 299–305.

30. Toft U, Kristoffersen LH, Lau C, Borch-Johnsen K, Jørgensen T. The Dietary Quality Score: validation and association with cardiovascular risk factors: the Inter99 study. Eur J Clin Nutr. 2007;6:270–8.

31. World Health Organization. Obesity: Preventing and managing the global epidemic. Geneva: WHO, 2000.

32. Hansson LN, Vinther-Larsen M. Unges hverdag. København: Statens Institut for folkesundhed, 2008.

33. Rasmussen M, Holstein BE, Due P. Tracking of over-weight from mid-adolescence into adulthood: consistent patterns across socio-economic groups. Eur J of Pub Health 2012; 22: 885–887

34. International Obesity Task Force. BMI-grænser for børn [internet]. Tilgængelig fra: http://isobmi.com/

35. Hysing M, Pallesen S, Stormark KM, Lundervold AJ, Sivertsen B. Sleep patterns and insomnia among ado-lescents: a population-based study. J sleep res 2013; 22: 549-556.

36. Perry GS, Patil SP, Presley-Cantrell, LR. Raising awareness of sleep as healthy behavior. Prev Chronic Dis 2013; 10.

37. Alvarez, GG, Ayas NT. The Impact of Daily Sleep Dura-tion on Health: A Review of the Literature. Prog Cardio-vasc Nurs. 2004 ;19:56-9

38. Cappuccio FP, Cooper D, D’Elia L, Strazzullo P, Miller MA. Sleep duration predicts cardiovascular outcomes: a systematic review and meta-analysis of prospective studies. Eur Heart J. 2011;32:1484-92.

39. Forquer LM, Camden EA, Gabriau KM, Johnson CM. Sleep patterns of college students at a public university. Journal of American College Health 2008; 56: 563-565.

REGION MIDTJYLLAND

KAP. 2 | SUNDHEDSVANER | ALKOHOL

181

Hvordan har du det? 2013 - sl.dk · REGION MIDTJYLLAND 3 Hermed foreligger Region Midtjyllands...

Documents

Transcript of Hvordan har du det? 2013 - sl.dk · REGION MIDTJYLLAND 3 Hermed foreligger Region Midtjyllands...