Hvis dit liv var et køkken

13
Pernille Spiers-Lopez HVIS DIT LIV VAR ET KøKKEN... Topchefens personlige v rktojskasse

description

I "Hvis dit liv var et køkken..." åbner Pernille Spiers-Lopez sin egen, personlige værktøjskasse med konkrete øvelser og spørgsmål til eftertanke for at få dig til tops - ikke nødvendigvis på jobbet, men i dit eget liv. Et liv, som du selv skruer sammen, så alle elementerne passer til dig og dine drømme.

Transcript of Hvis dit liv var et køkken

Page 1: Hvis dit liv var et køkken

Pernille Spiers-Lopez

Hvis dit livvar et køkkeN...

Topchefens personligev rktojskasse

Page 2: Hvis dit liv var et køkken

HVIS DIT LIV VAR ET KØKKEN

Hvis dit liv var.indd 1 28/02/12 12.19

Page 3: Hvis dit liv var et køkken

INDHoLD

Forord 8Intro: Dit liv er vigtigere end dit køkken 10

DEL 1: Power, muligheder og potentiale 16

Kapitel 1: Power – hvordan jeg fandt min,

og du kan finde din 18Kapitel 2: Muligheder – kunsten at spotte dem 27Kapitel 3: Potentiale – dit er ubegrænset 41

VÆRKTØJSKASSE

Find din power 26Vov springet til noget nyt 40

DEL 2: Din helt egen rejse 48

Kapitel 4: Drop facitlisten – og udforsk din egen vej 50Kapitel 5: Kompasset – styr efter passionen 58Kapitel 6: Værdier – dit vigtigste værktøj 72Kapitel 7: Find dit autentiske jeg

– drop rollemodellen 82

VÆRKTØJSKASSE

Lær at skrive dagbog 70Find-din-passion-øvelser 71Sådan finder du dine værdier 79Mine 4 vigtigste værdier 806 niveauer til autentisk kommunikation 91

Hvis dit liv var.indd 5 28/02/12 12.19

Page 4: Hvis dit liv var et køkken

HVIS DIT LIV VAr ET KØKKEN

DEL 3: Vær realistisk og bliv fri 94

Kapitel 8: Rust dig – til modstand på vejen 96Kapitel 9: Dræb illusionerne – se realiteterne i øjnene 112Kapitel 10: Work-life balance

– glem det og træf bevidste valg 126

VÆRKTØJSKASSE

Håndtér modgang 109Tip til den nye leder 1103 ting, stress lærte mig 125Den svære kunst at sige nej 137The Four room Apartment 138

DEL 4: Fantastiske kvinder 144

Kapitel 11: Mændene – skal få øjnene op 146Kapitel 12: Netværk – vi har alle brug for forbindelser 158Kapitel 13: Vær coach og mentor

– både for dig selv og andre 169

VÆRKTØJSKASSE

Sådan skaber du dine egne netværk 167Find din egen coach 176Brug dig selv som coach 178

Hvis dit liv var.indd 6 28/02/12 12.19

Page 5: Hvis dit liv var et køkken

INDHOLD

DEL 5: Min rejse fortsætter 180

Kapitel 14: Duracell-kanin ved en skillevej 182Kapitel 15: Magtfulde positioner

– succes og styrke på min måde 186

VÆRKTØJSKASSE

Definér din egen succes 191

Efterskrift: op til overfladen efter luft 192

VÆRKTØJSKASSE

Bøger på rejsen 203

Blå bog 206

Hvis dit liv var.indd 7 28/02/12 12.19

Page 6: Hvis dit liv var et køkken

8

Forord

Hun har været global Hr-chef for 135.000 ansatte og en del af IKEAs absolutte topledelse i ti år. Hun fik sat IKEA på landkortet i Nordame-rika, hun er medlem af flere eksklusive netværk og bestyrelser, blandt andre Women’s Leadership Board tilknyttet Harvard University og Save the Children US – og så er hun opvokset i Funder uden for Silkeborg.

Navnet er Pernille Spiers-Lopez. En kvinde, der med egne ord kom til USA som ung, naiv iværksæt-

ter med den helt forkerte uddannelse og det helt forkerte køn. I hvert fald hvis man vil til tops. Og det ville Pernille. Ikke for at score det fede visitkort eller den lækre bil. Men fordi hun brændte for at prøve noget nyt og flytte grænser. Og det har hun gjort.

Eller som den tidligere topchef for IKEA gennem ti år, Anders Dahl-vig, formulerer det:

“Under Pernilles ledelse mere end fordoblede vi antallet af IKEA-butikker i Nordamerika, omsætningen steg fra en til tre milliarder dol-lars, og vi gik fra en meget sløv vækst på et meget konkurrencepræget marked til at blive den næststørste møbelkæde. Det var en helt utrolig præstation.”

Selv siger hun, at det handler om mennesker. Om passion. Og om værdier. Det samme siger den chef, der i sin tid for alvor spottede hen-des potentiale og forfremmede hende fra Hr-ansvarlig for medarbej-derne i 22 IKEA-varehuse og gjorde hende til topchef for IKEA i hele Nordamerika. Et kontinent, der ellers typisk bliver kaldt kirkegården for europæisk detailhandel.

“Pernille er åben, omsorgsfuld, ærlig og resultatorienteret. Hun stil-ler store moralske og etiske krav til sig selv og andre, og hun er en me-get stærk leder, hvis største passion er mennesker. Hun sætter sig høje mål og giver folk omkring sig friheden til at finde løsningen og selv tage ansvar. Ambitiøse mennesker blomstrer under hendes ledelse,” forkla-rer Anders Dahlvig.

Tag ikke fejl. Pernille er også selv ambitiøs. Men hun ligner ikke

Hvis dit liv var.indd 8 28/02/12 12.19

Page 7: Hvis dit liv var et køkken

9

FOrOrD

nogen af de topchefer, jeg gennem mere end 15 år har mødt som jour-nalist med fokus på ledelse. Ja, faktisk ligner hun mest af alt … en helt almindelig kvinde fra Funder. Hvilket måske er en del af forklaringen på hendes store succes, hendes evne til at begejstre og inspirere andre – og hendes mod til at holde fast i sig selv og det, hun tror på. For hun er nu engang den, hun er. Punktum.

Hvor mange andre ville f.eks. score et globalt topjob og med overbe-visning i stemmen mest spørge til dit job? Hvor mange topchefer ville åbent erkende, at de lader sig inspirere af digte? Og hvor mange andre ville frivilligt vende det hele ryggen i en alder af 52 år, uden at have en plan B – alene fordi livet skal være drevet af passion.

Det kræver mod, eventyrlyst og en grundlæggende evne til at lytte til sig selv. Det har Pernille. Hun kan noget, som mange (kvinder) ikke kan finde ud af: Hun tør følge sine drømme, hun giver ikke op, hvis hun møder modstand – og så tør hun åbent indrømme, at kvinder ofte er den største stopklods for sig selv.

Derfor jagtede jeg hende i mere end to år for at få hende til at for-tælle om sit liv, sin karriere, sine erfaringer samt sine valg og fravalg.

Men der skulle overtalelse til for at få Pernille med på ideen. For den danske kvinde, der i sig selv er et billede på den amerikanske drøm, synes grundlæggende ikke, at hun som sådan er særlig interessant.

Lige netop på det punkt er hun muligvis en typisk kvinde fra Fun-der. Men ellers er hun først og fremmest sig selv: En kvinde med en fantastisk historie – og en kvinde, der forhåbentlig kan inspirere dig lige så meget, som hun har inspireret mig og tusindvis af andre. Uanset om du vil være leder – eller bare gerne vil være leder i dit eget liv.

Susanne Svendsen, forlagschef på Gads Forlag

Hvis dit liv var.indd 9 28/02/12 12.19

Page 8: Hvis dit liv var et køkken

Intro

Dit liv er vigtigere end dit køkken

Hvis dit liv var.indd 10 28/02/12 12.19

Page 9: Hvis dit liv var et køkken

“Hvem du end er, og hvad du end gør, så er det sådan, at hvis du virkelig ønsker noget, er det, fordi

dette ønske blev født i universets sjæl. Det er din mission på jorden ... hvis du virkelig ønsker noget, så går hele universet sammen, for at du kan få dit

ønske opfyldt.”Paulo Coelho, “Alkymisten”

Hvis dit liv var.indd 11 28/02/12 12.19

Page 10: Hvis dit liv var et køkken

12

HVIS DIT LIV VAr ET KØKKEN

Jeg kunne kun se mine fødder og det røde lys, og jeg kan huske, at jeg tænkte: “Det er så succes, det her. Jeg er væk fra min familie, mine børn og mit liv. Det her kan jo ikke være succes…”.

Jeg lå bag i en ambulance, var lige fyldt 40 og troede, at jeg skulle dø. Men jeg var “bare” gået ned med stress.

En gave, viste det sig senere. Det kunne jeg dog ikke umiddelbart se dengang, men det blev et epoke gørende øjeblik for mig. Et øjeblik, der understreger, hvad jeg et eller andet sted altid har følt: Succes er ikke kun et spørgsmål om at komme højere og højere op på karrierestigen. Det er et spørgsmål om at følge sin lyst og stå ved sine værdier uden at miste sig selv.

Personligt stejler jeg altid lidt over en traditionel opremsning af titler, fordi min egen definition på succes mere handler om personlig tilfredsstillelse end om cool cash, prestige og magt.

Jeg er langt mere drevet af nye ideer og muligheder – for mig selv og andre omkring mig. Jeg er dybt passioneret, brænder for at være leder og er stolt af min succes, men jeg har altid haft min jyske ydmyghed med som følgesvend og har insisteret på at være chef – samt mor, hu-stru, kvinde, veninde og sparringspartner – på min måde.

Når andre erhvervsledere refererer til tunge business cases fra Har-vard University, har jeg tit overrasket og måske provokeret nogle ved at citere digte. Jeg er meget optaget af en holistisk tilgang til livet, og min

Hvis dit liv var.indd 12 28/02/12 12.19

Page 11: Hvis dit liv var et køkken

13

INTrO

erfaring har på godt og ondt overbevist mig om, at du ikke kan adskille job og privatliv.

Vejen til et godt liv, et meningsfyldt arbejdsliv og et eventuelt leder-job starter med dig selv. For mig er det ikke et spørgsmål om at være en født leder, men om, hvorvidt du gerne vil være leder? Eller måske allervigtigst: Vil du være leder i dit eget liv?

Drop autopiloten

Med denne bog vil jeg gerne motivere dig til at komme til tops i dit eget liv – i stedet for at fokusere på, hvordan du når til tops på karrieresti-gen. Jeg vil med andre ord gerne inspirere dig til at finde den rigtige position i dit liv. Hvor du hviler i dig selv, tør gå efter dine drømme, er i kontakt med dig selv og dine værdier, er ustresset og kender fare-signalerne, når du går på kompromis med dig selv. En position, hvor du ved, hvad du vil. Når du har den indsigt og en følelse af personlig styrke, er du også bedre rustet til at gå efter hvilket som helst job eller liv, du måtte drømme om.

Der findes masser af bøger om at skrive det perfekte cv, lande et topjob og how to-bøger om at forbedre din karriere. Alt sammen meget vigtigt, men jeg har et andet udgangspunkt. Jeg tror ikke på nøje tilret-telagte karriereplaner, men sværger mere til den individuelle vej. En vej, der måske zigzagger lidt mere.

Jeg vil introducere dig for digte, en dans, min dagbog og et kompas. Jeg vil fortælle dig om uperfekte mødre og et nødvendigt opgør med illusioner, og jeg håber, at min personlige historie om min egen nedtur vil inspirere dig til at se realiteterne i øjnene og prioritere dig selv og dit liv.

Mit vigtigste råd er: Planlæg dit liv – med din karriere som en del af livet – i stedet for at lade livet udvikle sig hen over hovedet på dig. Jeg vil gerne inspirere og motivere dig, der måske er træt af at vågne hver morgen, sætte autopiloten til, gå på arbejde og leve med at være mel-lemfornøjet eller decideret utilfreds, forvirret, stresset og utilpas.

Du vil måske blive overrasket over, at du har den nødvendige styrke til og muligheder for at vælge og få det liv, som du gerne vil have. Det

Hvis dit liv var.indd 13 28/02/12 12.19

Page 12: Hvis dit liv var et køkken

14

HVIS DIT LIV VAr ET KØKKEN

har du – hvis du er villig til at knokle, ikke mindst med dig selv. Jeg ved af erfaring, at det både er hårdt arbejde og en lang proces. Til gengæld er det hele indsatsen værd.

En plan for hele livet

Når det drejer sig om vores personlige velbefindende, er de fleste af os ofte lidt sløve til at få gjort noget ved det, der ikke fungerer optimalt. Måske er du usikker på det ukendte. Måske er du for magelig. Måske kan du ikke overskue at bruge tid på at få et sjovere liv.

Men forestil dig, at dit liv er et køkken. Hvis du er træt af det, bruger du timevis på at lægge planer for, hvad du vil have i stedet. Du finder ud af, hvad du vil ændre og har et klart mål. Du tjekker hårde hvidevarer, læser boligmagasiner i månedsvis, kan bruge uger på at overveje grebet på en skabslåge og bruger lørdag efter lørdag i køkkenbutikker på at finde de helt rigtige elementer.

Når det kommer til personlig udvikling og vores liv, som er langt vigtigere end noget andet, træffer vi sjældent nogle valg på baggrund af lige så grundige overvejelser. Hvorfor ikke? Er der noget vigtigere? Er det vigtigst at ændre dit køkken eller ændre dit liv?

Jeg tør godt gætte på, at svaret er: Dit liv. Men du bliver nødt til selv at tage ansvaret for arbejdet, akkurat

som du gør, når du beslutter dig for at bygge dit køkken om. Og du er nødt til at investere tid, kræfter og tanker i at finde ud af, hvem du er – og hvad du vil – hvis du vil opleve store forandringer.

Jeg håber, at mine erfaringer og min historie kan give dig mod til at finde din egen måde at danse med livet på. Den gode nyhed er, at du ikke behøver blive 52 år gammel, før du hviler i dig selv og har mod til at leve dit liv, som du vil. For hvorfor vente?

Personligt bruger jeg ikke energi på at ærgre mig over, hvorfor jeg har gjort dit eller dat. Det er alligevel spild af tid. Jeg håber, at du har det på samme måde – eller vil få det efter endt læsning.

Forhåbentlig vil du bruge min historie til at reflektere over dit eget liv. For at inspirere dig til at udvikle din egen plan og dine egne mål vil jeg låne dig min personlige værktøjskasse. I hvert kapitel vil jeg åbne

Hvis dit liv var.indd 14 28/02/12 12.19

Page 13: Hvis dit liv var et køkken

15

INTrO

den og præsentere dig for nogle af redskaberne som f.eks. spørgsmål til eftertanke, konkrete øvelser og nogle af de gode råd, som jeg har ind-samlet på min vej. Du vælger naturligvis selv, hvilke af mine redskaber du kan bruge til at skrue dit liv sammen på den helt rigtige måde.

For mit vigtigste budskab er dette: Gør det til dit vigtigste job at finde dit rigtige liv – i stedet for at bruge hele dit liv på at finde det rigtige job.

Pernille Spiers-Lopez, februar 2012

Hvis dit liv var.indd 15 28/02/12 12.19