Husum Vænge Nyt - januar 2010 - pdf

10
MÅNEDENS DYREBARE VEN FIE Race: Malteser Alder: 7½ år Den heldige ejer: Jytte Andersen Livret: Laks, ris og gulerødder 3 ord om Fie:Viljefast, vaksom og kærlig Husum Vænge Nyt JANUAR 2010 I dette nummer: Dortes Sko Stjernekiggerne Månedens middag Og meget andet

Transcript of Husum Vænge Nyt - januar 2010 - pdf

Page 1: Husum Vænge Nyt - januar 2010 - pdf

MÅNEDENS DYREBARE VEN

FIE

Race: Malteser

Alder: 7½ år

Den heldige ejer: Jytte Andersen

Livret: Laks, ris og gulerødder

3 ord om Fie: Viljefast, vaksom og kærlig

Husum Vænge Nyt J A N U A R 2 0 1 0 I dette

nummer:

Dortes Sko

Stjernekiggerne

Månedens

middag

Og meget andet

Page 2: Husum Vænge Nyt - januar 2010 - pdf

Kære beboer…

2010! Så er vi i gang…

Ovenpå en skøn og fredelig juleferie er jeg igen tilbage i

Husum Vænge. Fyldt med energi, gode idéer og ikke mindst

julemad i maven - som jeg håber på, at jeg kan få brændt af

ved at løbe rundt her i Husum Vænge

Vi fortsætter med Stjernekiggerne igen i år. Flere beboere

har spurgt om muligheden for at kunne se andre film end

de gamle danske film, som har været vist hidtil. Det kan

selvfølgelig godt lade sig gøre, så i denne måned skal vi se

Mamma Mia, der er en skøn amerikansk musical fyldt med

herlig ABBA-musik. Kom gerne med et ønske til andre film.

I de sidste 2 måneder har der siddet 5 flittige beboere og

strikket huer til Red Barnet. Huerne skal sendes til Afrika,

og beskytte spædbørn mod kolde nætter. Det er blevet til

ikke mindre end 76 små huer i alverdens farver og mønstre.

Det er helt fantastisk - og jeg ved, at den sidste hue ikke er

strikket endnu. Tusind tak til Tove, Lis, Gerda, Elsa og Birthe.

Jeg ønsker alle beboere og medarbejdere et godt 2010.

Jeg håber, at vi får mange hyggelige,

sjove og spændende timer sammen i

det nye år.

Jeg vil desuden gerne bringe en hilsen

til søens folk og Grønland

Mange - næsten royale - nytårshilsner

fra Jeanette

Redaktion: Jeanette Christiansen

Oplag: 270 Ønsker du at få noget i Husum Vænge Nyt,

bedes det afleveret i postkassen ved nr. 24 senest

den 20. i måneden. Du er også velkommen til at

ringe, så kommer jeg forbi og henter det hos dig.

Afdelingsbestyrelsen - når du vil vide mere om Husum Vænge

Husum Vænge 24, kld.

Telefon 38 60 13 96

Bestyrelsen har kontortid den 1. og 3. mandag i hver måned

mellem kl. 12.00 og kl. 13.00

Ejendomskontoret - klarer de grønne områder og alt det andet

Ejendomsmester Jesper M. Jensen

Husum Vænge 26, kld.

Telefon 38 28 15 68

Åbent mandag til fredag kl. 09.00 til 10.00/tlf. tid: 10.00-11.00

E-mail [email protected]

Seniorkoordinator - kender til aktiviteter i Husum Vænge og omegn

Jeanette Christiansen

Husum Vænge 24, kld.

Telefon 26 13 08 19

Telefontid mandag, onsdag og fredag fra klokken 10-11

E-mail [email protected]

Generelle informationer:

Page 3: Husum Vænge Nyt - januar 2010 - pdf

Vi fortsætter med

TIRSDAGSHYGGE

Du er meget velkommen i Festsalen hver tirsdag

mellem klokken 14 og 17.

Her kan du få en sludder med andre beboere, tage et

slag kort, komme videre med strikketøjet eller bare

sidde og nyde en kop kaffe i hyggeligt selskab.

Vi sælger kaffe, te, øl, vand og småkager

Vi glæder os til at se dig!

HUSK

at der er åbent i biblioteket ved vaskeriet

den 1. og 3. fredag i måneden.

Find dig en spændende bog til efteråret og kig også gerne

på opslagstavlen og se om der er nogle gode tilbud slået op

på ”Beboer til Beboer”, hvor

Nyt fra afdelingsbestyrelsen...

HUSUM VÆNGE NYT

Tusind tak til de beboere der var med til at slutte 2009

af med manér i Festsalen. Sikke en herlig fest. Med dron-

nigens nytårstale, dejlig mad, feststemte og festklædte

gæster, sang, sjov, hatte og hygge. Alt hvad man kan ønske

sig - og til langt ud på natten. Pyyyha… Det kan vi

næsten garantere vil blive gentaget, når vi altså har haft

et helt år til at komme os

Vi fortsætter med at lave Månedens Middag. Det er

skønt, at så mange beboere sætter pris på det og hvis vi

kunne åbnede vi gerne dørene for endnu flere spisende

gæster. Desværre forhindrer Brandtilsynet - og antallet af

middagstallerkener - at vi kan være mere end 40 i Fest-

salen. Så derfor gælder det bare om at være hurtig med

at købe en billet.

Året starter desværre med en lidt kedelig nyhed.

Vores nye driftschef, Jens Møller, har sagt sit job op pr. 31.

januar. Det betyder desværre, at vi igen må væbne os

med tålmodighed omkring flere projekter, bl.a. hobby-

kælderen. Det er vi selvfølgelig rigtig ærgerlige over -

men indtil da må vi glæde os over, at vi har en skøn

Festsal, vi kan bruge flittigt.

Vi vil gerne ønske alle

beboere og medarbejdere

et godt og lykkebringende nytår.

Mange hilsner fra

Ingrid, Alice, Henri, Yrsa, Erik og Birthe

Page 4: Husum Vænge Nyt - januar 2010 - pdf

BILLEDER FRA EN FANTASTISK HYGGELIG

DECEMBERDAG PÅ TISVILDE HØJSKOLE

Så er der igen

torsdag den 28. januar klokken 13.00 i Festsalen!

Vi skal se den herlige amerikanske musical

MAMMA MIA

Den selvstændige, enlige mor Donna driver et lille hotel på en

græsk ø sammen med sin datter Sophie. Men nu skal Sophie

giftes, og der er ingen til at føre hende op af kirkegulvet.

Derfor inviterer hun tre mænd fra Donnas fortid til brylluppet, for

måske en af dem er hendes far?

Der er danske undertekster!

Du kan købe kaffe og kage for 15 kroner,

samt øl og sodavand, og da film ses bedst sammen med

popcorn kan du også få det…

Tilmeld dig hos Jeanette på 26 13 08 19

Page 5: Husum Vænge Nyt - januar 2010 - pdf

I december var vi igen så heldige, at få besøg af Luciabørn

fra Husum Menighedsbørnehave.

Rigtig mange beboere havde trodset kulden og de store

snemasser og kunne nyde de 10 små englebasser synge,

så der ikke var et øje tørt!

Børnene og deres voksne fik alle en chokolade-julemand

og skumfiduser, som tak for den flotte optræden.

Vi glæder os til næste jul, hvor de har lovet at komme igen...

Har du taget på i julen, så selv skoene er blevet for små?

Så kom ned i Festsalen og find en større størrelse eller

et par nye gymnastiksko

Torsdag den 14. januar kl. 14-16

Her kommer Dortes Sko forbi med et stort sortiment

af sko, støvler, hjemmesko, bandagistsko m.m.

Det er jo januar, så derfor er der også et par billige

udsalgsvarer at finde. Heriblandt tasker, punge

og andre gode sager.

Dorte har sko med i alle størrelser, så du kan få dine

indkøb med dig med det samme.

Hun tager både mod kontanter, checks og dankort.

Du kan købe kaffe og kage, samt øl og sodavand.

Ønsker du at blive hentet og bragt til arrangementet,

kan du ringe til Jeanette på 26 13 08 19 og lave en aftale.

Page 6: Husum Vænge Nyt - januar 2010 - pdf

INFOKANALEN

På afdelingsmødet i november blev det besluttet at

etablere en Infokanal i Husum Vænge.

Den er nu sat i drift og kan ses kanal S9.

På Infokanalen vil du kunne finde oplysninger om

åbningstider, telefonnumre, arrangementer,

meddelelser fra Ejendomskontoret og meget andet.

Vi arbejder på højtryk for at lære systemet at kende og

vil bruge januar måned på at lægge de forskellige sider

ind. Vi håber på, at vi 1. februar har en komplet

opdateret Infokanal klar til jer.

Har du problemer med at få indstillet Infokanalen på

dit TV, er du velkommen til at kontakte os.

Mange hilsner fra

Bestyrelsen, Jesper og Jeanette.

TAK!

2009 var et travlt og spændende år med masser af

aktiviteter, udflugter og festlige arrangementer.

Vi hørte om fugle, computere, narkotika, høreapparater og

faldforebyggelse; vi var på sommerudflugt til Gilleleje, på

juletur til Tisvilde, miniferie i Maribo og på lystur i

København; og vi så film og billeder, havde loppemarked og

morede os til Grisefesten , Sankt Hans festen og ved mange

andre lejligheder.

Ja, der var rigtig mange ting at glæde sig til - og over.

Alt dette kunne selvfølgelig ikke lade sig gøre, hvis det ikke

havde været for en masse pragtfulde mennesker, der

med både tid og kræfter hjalp med til at gøre Husum Vænge

til et skønt og oplevelsesrigt sted at bo.

Derfor en særlig tak til

Karen H., Ellen, Preben, Connie, Conny, Jytte, Erik,

Ingrid, Henri, Alice, Birthe, Yrsa, Pierre, Lis, Jørgen,

Jan, Anna, Solveig, Ulla, John, Birgit, Karen N.,

Frank, Linda, Ib, Bente og Jesper

Og selvfølgelig også tak til jer beboere, der gennem året

bidrog til den gode stemning i Husum Vænge med smil, ro-

ser og godt humør.

Lad os håbe på et lige så fremragende 2010!

Page 7: Husum Vænge Nyt - januar 2010 - pdf

HAR DU EN IDÉ?

- en god, fjollet, seriøs, tosset, fantastisk, vanvittig eller sjov én?

Så er du lige den, jeg kan bruge til

Husum Vænges Aktivitetsudvalg!

Jeg har brug for masser af input til nye aktiviteter og

arrangementer i Husum Vænge, og vil meget gerne høre fra jer

beboere, hvad I kunne tænke jer, der skulle ske i løbet af året.

Vi mødes en gang om måneden og drikker en kop kaffe,

sludrer og udveksler idéer.

Du er selvfølgelig ikke forpligtet til at deltage i de

arrangementer, vi planlægger. Det står dig helt frit for

Ring til mig på 26 13 08 19. Jeg glæder mig til at høre fra dig!

Hilsen Jeanette

HUSK AT DER ER BANKOSPIL HVER ONSDAG

I FESTSALEN KL. 13.00

ALLE ER VELKOMNE

Så er der igen

MÅNEDENS MIDDAG

Søndag den 17. januar kl. 13.00-17.00 i Festsalen

Der serveres:

HAMBURGERRYG MED KARTOFLER

OG ÅRSTIDENS GRØNTSAGER

Bagefter er der kaffe, the og dejlig hjemmelavet rabarberkage

Øl og vand kan købes til rimelige priser

Prisen for middagen er 50 kroner

Billetter kan købes hos bestyrelsen tirsdag den 12. januar kl.

14-15 og onsdag den 13. januar klokken 12-13

- begge dage i Festsalen, Husum Vænge 46.

Har du ikke mulighed for selv at hente din billet, kan du i

ovenstående tidsrum ringe til Ingrid på 28 62 11 14.

Har du brug for at blive hentet

og bragt, så sig det blot,

når du køber din billet. Så sørger

vi for ”transporten”.

Billetterne sælges ”Først til mølle”

Page 8: Husum Vænge Nyt - januar 2010 - pdf

Vil du med til Rødovre Centrum?

Så har du muligheden

fredag den 15. januar Masser af muligheder for indkøb, café-besøg, m.m.

Der er plads til rollatorer og kørestole i bussen

For at køre med skal du være selvhjulpen

Du bliver hentet ved gadedøren

Turen er fortrinsvis for beboere i Husum Vænge, men

andre kan deltage, hvis de møder op på en adresse i

Husum Vænge evt. Husum Vænge 2

Bussen kører fra Husum Vænge ca. kl. 10.30, og der er afgang

fra Rødovre Centrum kl. 13.15

Pris: 35 kr. for beboere i Husum Vænge / 70 kr. for andre

Tilmelding: Centerservice på telefon 38 86 62 18, senest

onsdag den 13. januar

Afbud: Senest på turdagen til Centerservice mellem kl. 8-10

OBS!!! Ved færre end 6 tilmeldte bliver turen aflyst

- dette vil blive meddelt senest dagen før

VI GENTAGER SUCCESEN

FiskXpress kommer igen forbi Husum Vænge med deres

fiskebil og sælger sæsonens fisk og lidt til.

Fredag den 8. januar og fredag den 22. januar holder de

ved Husum Vænge 26 fra klokken 11.00 - 13.00

Alt fisk på fiskebilen har de selv forarbejdet. De har selv flået

rødspætterne, fileteret torsken, rørt farsen osv.

Så alt er af absolut bedste kvalitet.

De har igen lavet et særligt tilbud til os denne gang er det

torskefileter til 100 kr. kiloet

Men de har selvfølgelig også igen lækre salater, laks, sild m.m.

Har du nogle specielle ønsker med hensyn til fisk som der ikke er

med på bilen til hverdag f.eks. hummer og pighvar, så kan du

bestille det dagen før på telefon 60225625 eller på mail

[email protected]. Så har de varerne med til dig.

De tager imod både kontanter og dankort.

Har du brug for hjælp til at komme til fiskebilen,

så kan du ringe til Jeanette på 26 13 08 19 og lave en aftale.

Page 9: Husum Vænge Nyt - januar 2010 - pdf

EN HYGGELIG JULEAFTEN I FESTSALEN

Erindringsværkstedet

MADAM BLÅ

starter op til februar i Festsalen.

1. gang er torsdag den 11. februar kl. 13.00 og derefter

er det hver anden torsdag. I alt 10 gange.

Disse eftermiddage giver mulighed for at mindes ”de gode,

gamle dage”, synge sange fra dengang, drikke kaffe og hygge.

Program for den 11. februar:

Jytte fra Ældremobiliseringen laver en kort introduktion:

Hvad er et erindringsværksted?

Hvordan får vi minderne frem?

Dagens emne: ”Mit barndomshjem”.

Tag gerne et par ting med fra gemmerne som leder

tankerne hen på barndomshjemmet.

Der er kun plads til 8 deltagere på holdet,

så skynd dig at tilmelde dig hos Jeanette på 26 13 08 19

Hvis du ønsker at blive hentet og bragt, kan det som altid

lade sig gøre. Det fortæller du blot ved tilmelding.

Det er gratis at deltage

- og der vil desuden være kaffe og lidt til sødt ganen!

Dog ikke Huskekager

Page 10: Husum Vænge Nyt - januar 2010 - pdf

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag

1 2 3

4

Kontortid hos

Bestyrelsen

kl. 12-13

5

Tirsdagshygge i

Festsalen

kl. 14-17

6

Bankospil

i Festsalen kl. 13

7 8

Fiskebilen holder ved

Husum Vænge 26

kl. 11-13

9 10

11 12

Tirsdagshygge i

Festsalen

kl. 14-17

13

Bankospil

i Festsalen kl. 13

14

Dortes sko i Fest-

salen kl. 14-16

15 Bustur til

Rødovre Centret/

Biblioteksmutteren

har åbent kl. 12-13

16 17 Månedens

middag i

Festsalen kl. 13-17

18

Kontortid hos

Bestyrelsen

kl. 12-13

19

Tirsdagshygge i

Festsalen

kl. 14-17

20

Bankospil

i Festsalen kl. 13

21 22

Fiskebilen holder ved

Husum Vænge 26

kl. 11-13

23 24

25

Ingen telefontid hos

Jeanette

26

Tirsdagshygge i

Festsalen

kl. 14-17

27

Bankospil i Festsalen

kl. 13/ Ingen telefon-

tid hos Jeanette

28

Stjernekiggerne i

Festsalen kl. 13

29 30 31

Januar

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag

1 2 3

4

Kontortid hos

Bestyrelsen

kl. 12-13

5

Tirsdagshygge i

Festsalen

kl. 14-17

6

Bankospil

i Festsalen kl. 13

7 8

Fiskebilen holder ved

Husum Vænge 26

kl. 11-13

9 10

11 12

Tirsdagshygge i

Festsalen

kl. 14-17

13

Bankospil

i Festsalen kl. 13

14

Dortes sko i Fest-

salen kl. 14-16

15 Bustur til

Rødovre Centret/

Biblioteksmutteren

har åbent kl. 12-13

16 17 Månedens

middag i

Festsalen kl. 13-17

18

Kontortid hos

Bestyrelsen

kl. 12-13

19

Tirsdagshygge i

Festsalen

kl. 14-17

20

Bankospil

i Festsalen kl. 13

21 22

Fiskebilen holder ved

Husum Vænge 26

kl. 11-13

23 24

25

Ingen telefontid hos

Jeanette

26

Tirsdagshygge i

Festsalen

kl. 14-17

27

Bankospil i Festsalen

kl. 13/ Ingen telefon-

tid hos Jeanette

28

Stjernekiggerne i

Festsalen kl. 13

29 30 31

Januar